swift & gelinde

Velkommen til lyn-kursus i faglig formidling

Datalogisk inst

4.januar 2010

swift & gelinde

En model

afsender

Tekst/foredrag

modtager

budskabet er overdraget √

swift & gelinde

Virkeligheden

Modtageren associerer, skaber billeder, tolker videre..

Budskab: det modtageren får ud af det

Forudsætning: det skal give mening og betydning i modtagerens univers.

Derfor skal du kende modtageren…

afsender

Tekst/foredrag

modtager

swift & gelinde

Plante-proteiner

Man forsøger at klone transport-proteiner i planter (såkaldte pumper), så de udtrykkes i andre organismer.

Transport-proteiner med næringsstof-regulerende funktion kan nu udtrykkes i gær eller E.coli bakterie.

Særligt fokuserer forskerne på H+-ATPase, hvor et bestemt molekyle, en fosfat-gruppe, er mistænkt for at påvirke pumpens effektivitet.

swift & gelinde

Plante-proteiner

Man forsøger at klone transport-proteiner i planter (såkaldte pumper), så de udtrykkes i andre organismer.

Transport-proteiner med næringsstof-regulerende funktion kan nu udtrykkes i gær eller E.coli bakterie.

Særligt fokuserer forskerne på H+-ATPase, hvor et bestemt molekyle, en fosfat-gruppe, er mistænkt for at påvirke pumpens effektivitet.

swift & gelinde

Plante-proteiner

Man forsøger at klone transport-proteiner i planter (såkaldte pumper), så de udtrykkes i andre organismer.

Transport-proteiner med næringsstof-regulerende funktion kan nu udtrykkes i gær eller E.coli bakterie.

Særligt fokuserer forskerne på H+-ATPase, hvor et bestemt molekyle, en fosfat-gruppe, er mistænkt for at påvirke pumpens effektivitet.

?

?

?

swift & gelinde

Formidling er..

At skabe et informationsbehov hos modtageren.

Ikke ved: ..men ved:

- at give køb på jeres faglighed - at tage udgangspunkt i modtageren

- at slække på præcisionen - at bearbejde det faglige sprog

- at udsætte jer frivilligt for misforståelse - at tage tage højde for modtagerens viden/erfaringer og fordomme

swift & gelinde

Fokus !

- EN BRØKDEL

- MEN DEN RIGTIGE BRØKDEL

Præcist HVEM er modtagerne ?

 

Præcist HVAD er budskabet ?

Præcist HVORDAN fortælles brøkdelen ?

swift & gelinde

Hvordan identificerer man en modtager?

En modtager består af:

- Viden

- Holdninger og fordomme

- Erfaringer

- Interesser og behov

- Medievaner, fortællings-erfaringer og sprog

swift & gelinde

Hvordan fanger man sin modtager?

To hovedkriterier:

- Det skal vedkomme modtageren – Relevans- kriteriet

- Det skal give mening for modtageren – Referenceramme-kriteriet

swift & gelinde

Relevanskriteriet

Jeg får noget nyt at vide

Det vedrører (potentielt) mig personligt

”Når ilt og brint reagerer kommer der vand + varme + strøm. eller ”En ny energiform kan reducere danskernes el- og varmeregning”

Det berører spørgsmål, jeg synes er væsentlige

Er der rust på mars eller Er der liv på mars

Det rammer mine holdninger

swift & gelinde

Tag udgangspunkt i modtagerens referenceramme

sprogligtterminologi, sætningsopbygning, henvendelsesform (jeg-form – eller passiv-form)

erfaringsmæssigt

”Med den nye metode tog sekventeringen af plantens genom blot 3 måneder” .. eller

”Forestil dig du skal samle et puslespil på 200.000 brikker med bind for øjnene……”

vidensmæssigt

-start i etableret viden: ”celleforandring kan give cancer..” -> og fortsæt: ”det er forandringer i generne, der ..”

fortællemæssigt

Hvilken slags ”fortællinger” er målgruppen vant til/glad for…

swift & gelinde

Budskabet

-Præcist HVAD er budskabet ?

-På grundlag af VIDEN om:

1        Det faglige indhold

2        Mediet

3        Målgruppe-kendskabet

swift & gelinde

Præmissen

-Budskab = PRÆMIS

PRÆMIS = En udfordrende påstand.

”Udfordrende”

Nyt...

Provokerende

Overraskende

Osv.

”Påstand”

  Bogstaveligt !

Aldrig som et spørgsmål !

swift & gelinde

BEGÆR !

-Didaktisk begær

 

-Narrativt begær

Desværre:

Vi vil hellere have fortalt en historie end få en belæring

swift & gelinde

Hvad er en historie ?

-Et lineært forløb,

med en grundlæggende matematik

Simpel historie-matematik:- Subjekt der ønsker at opnå et objekt.

- No story

- Subjekt der ønsker at opnå et objekt, men møder forhindring.

- Story ! I hvertfald potentialet

swift & gelinde

Linearitet

-Hvad er en historie ?

Et lineært forløb

med en

Begyndelse, en midte og en slutning

Fang dem, informer dem, send dem af sted.

swift & gelinde

Dramaturgi

-Nyhedens dramaturgi.

En fisk .....

-Fortællingens dramaturgi.

 

Fra ”kaos til orden”

 

Subjektets kamp mod forhindringer for at opnå objektet.

Et bjerg - landskab.....

- Holde viden tilbage !!

- Et eksempel !

swift & gelinde

VIDENSSPROG vs. ERFARINGSSPROGVidenssprog: Erfaringssprog:

- eksakt styret fortolkning - associerende åben fortolkning

- informations-mættet - oplevelsesmættet

- begrebsorienteret - handlingsorienteret

- passiv-form - aktiv-form

- abstrakt - konkret

- billedfattigt - billedrigt

- rødder i skriftsproget - rødder i talesproget

Her er 4 vigtige regler at overholde:

1. Kort afstand mellem subjekt og verbum - mao. undgå lange sætninger

2. Viden, som skaber kontekst og sammenhæng “bagud” i teksten, bør stå i starten af sætningen.

3. Ny information, som kræver – eller fortjener - ekstra opmærksomhed, bør præsenteres til slut i sætningen

4. Der bør ikke være flere pointer, end der er “pointepladser” i en sætning

Kort afstand mellem subjekt og verbumEt eksempel:

“På baggrund af modellen er en sammenlignende sundhedsøkonomisk analyse af henholdsvis telemedicinsk præhospital diagnostik af AMI-patienter, en

oplysningskampagne og kombinationen af de to tiltag er udarbejdet.”

NB: citatet er ordret!

Omskriv – i kortere sætninger.

FØR“På baggrund af modellen er en sammenlignende sundhedsøkonomisk analyse

af henholdsvis telemedicinsk præhospital diagnostik af AMI-patienter, en oplysningskampagne og kombinationen af de to tiltag er udarbejdet.”

EFTERUd fra modellen er der udarbejdet en sundhedsøkonomisk analyse. Den

sammenligner effekten af tre forskellige indsatser: en telemedicinsk præhospital diagnostik af AMI-patienter, en oplysningskampagne samt en

kombination af disse to tiltag.

Gør tingene grammatisk overskueligt

Eksempel:“It is a matter of the gravest possible importance to the health of

anyone with a history of a problem with disease of the heart that he or she should avoid the sort of foods with a high percentage of saturated

fats.”

Gør tingene grammatisk overskueligtEksempel:

“It is a matter of the gravest possible importance to the health of anyone with a history of a problem with disease of the heart that he or she should avoid the sort of foods with a high percentage of saturated

fats.”

Omskrevet:

Anyone with a history of heart disease should avoid saturated fats.

Eksempel:The epidermis, the dermis, and the subcutaneous layer are the three layers of the skin. A layer of dead skin cells makes up the epidermis, which forms the

body's shield against the world. Blood vessels, carrying nourishment, and nerve endings, which relay information about the outside world, are found in the

dermis. Sweat glands and fat cells make up the third layer, the subcutaneous layer.

Byg på kendt viden. OG start med den.

Når den kendte viden kommer først - giver det en ramme, som den nye viden kan sættes ind i.

FØRThe epidermis, the dermis, and the subcutaneous layer are the three layers of the skin. A layer of dead skin cells makes up the epidermis, which forms the body's

shield against the world. Blood vessels, carrying nourishment, and nerve endings, which relay information about the outside world, are found in the dermis. Sweat

glands and fat cells make up the third layer, the subcutaneous layer.

EFTERThe skin consists of three layers: the epidermis, the dermis, and the

subcutaneous layer. The epidermis is made up of dead skin cells, and forms a protective shield between the body and the world. The dermis contains the

blood vessels and nerve endings that nourish the skin and make it receptive to outside stimuli. The subcutaneous layer contains the sweat glands and fat cells

which perform other functions of the skin.

Der må ikke være flere pointer i en sætning, end der er “pointe-pladser”. I bedste fald mister læseren overblikket. I værste fald fokuserer han på de

forkerte pointer.

Hvis der er overskud af pointer, må man lave flere sætninger. Man kan også lave et hierarki over pointerne, og så hægte disse sammen i sætninger, som er forbundet til hinanden med koloner eller semikoloner.

Eksempel: “Beregnet med de estimater for data til modellen, der anses for de mest

sandsynlige, medfører telemedicinsk præhospital diagnostik, at godt 7 ekstra personer årligt vil overleve den første måned efter indlæggelse med AMI, mens

knap 5 ekstra personer årligt vil overleve som følge af en oplysningskampagne.“

OMSKRIV (hierarki af pointer)

FØR “Beregnet med de estimater for data til modellen, der anses for de mest

sandsynlige, medfører telemedicinsk præhospital diagnostik, at godt 7 ekstra personer årligt vil overleve den første måned efter indlæggelse med AMI, mens

knap 5 ekstra personer årligt vil overleve som følge af en oplysningskampagne.“

EFTERModellen viser, at der er større gevinst ved en telemedicinsk præhospital

diagnostik end ved en oplysningskampagne. Med telemedicin vil 7 personer ekstra overleve den første måned efter indlæggelse med AMI, mens knap 5

ekstra personer årligt vil overleve som følge af en oplysningskampagne. Beregningen er foretaget med de mest sandsynlige estimater for data til

modellen.

Lug ud i verbalsubstantiverne Verbalsubstantiver er verber, der er lavet om til substantiver. Eller sagt på en

anden måde: Det er substantiver der “skjuler” en handling. På den måde tager man noget af det aktive ud af sproget.

Eksempel:Udeblivelse fra behandlingen medførte en tilbagevenden til tilstanden

Hvis patienterne udeblev fra behandlingen, vendte tilstanden tilbage

Eksempel:Beskrivelsen af projektet er afsluttet.

De er færdige med at beskrive projektet.

Danske verbalsubstantiverVerbalsubstantiver kan kendes på endelser med: -else, -ing, -ning, -sions, -

tions og -hed. Verbalsubstantiv VerbumDiskussion DiskutereIndlæring Indlære

Omlægning OmlæggeGennemførelse Gennemføre

Engelske verbalsubstantiverPå engelsk er det ofte verber, der er lavet om til substantiver ved at sætte “-

tion” eller “-ing” på ordet.

Evaluation EvaluateContamination Contaminate

Suffering SufferEksempel:

An evaluation of the procedures needs to be doneThe researchers need to evaluate the procedures

Undgå passiv-konstruktioner

Du bedes udfyldeVi beder dig udfylde

Det skal understregesVi skal understrege

Der var enighed om at sagen skulle udsættesForskerne var enige om at udsætte sagen

Eksempel:

“Vurderingen af hvorvidt en oplysningskampagne om AMI skal gennemføres i Danmark bør udover denne analyse baseres på en

vurdering af om antallet af pludselige dødsfald i hjemmet vil mindskes som følge af en oplysningskampagne.”

Eksempel:“Vurderingen af hvorvidt en oplysningskampagne om AMI skal

gennemføres i Danmark bør udover denne analyse baseres på en vurdering af om antallet af pludselige dødsfald i hjemmet vil

mindskes som følge af en oplysningskampagne.”

Omskrevet:Det er nu op til “xx” at vurdere, om Sundhedsstyrelsen skal

gennemføre en oplysningskampagne om AMI i Danmark. Her bør “xx” både se på denne analyse ligesom de bør vurdere, om en

oplysningskampagne kan nedsætte antallet af pludselige dødsfald

i hjemmet.

Der kan være gode grunde til at bruge passiv-konstruktioner:

* Når man vil fremhæve handlingen fremfor aktøren:Tyve lægges ofte i håndjern.

* Hvis man vil være taktfuld og ikke afsløre aktøren:Pointen i foredraget misforstås ofte når...

* Hvis man vil beskrive en situation, hvor aktøren er ukendt eller uvæsentlig:

Hvert år diagnosticeres mange mennesker som psykisk syge.

* Hvis man vil lyde autoritativ:Græsset må ikke betrædes

Summa:Er der defineret en modtager ?

Overholdes ”formalia”? Udryd lang knudrede sætninger

Er rækkefølgen af inf. i sætningen ok ?Kan subjektet findes, når nødvendigt?

Så er de VÆRSTE unoder pillet ud

swift & gelinde

Præsentationsteknik

Skræk-eksemplerne:

-Professoren der taler til skyerne…

- Den generte,- måske arrogante – der kun ser på sit manus- Og den værste: Bermuda-trekanten !!!

swift & gelinde

Blikretning og kropssprog

DER ER KUN 1 (ÉN) !!! AKSE DER STYRER:

MELLEM TALERENS MUND OG TILHØRERNES ØRE

Så pas på power-pointéne og alle andre distraktioner

Udvælg to-tre personer spredt i rummet – skift jævnligt mellem de punkter

swift & gelinde

Kropssprog

-Vær afslappet, men fysisk frisk

- Vær dig selv – opfind ikke et nyt kropssprog til lejligheden

- Hav evt. noget i hænderne, hvis de er et problem (ikke kuglepen)

- Bliv fortrolig med scenen – vær der i god tid

swift & gelinde

Overheads og rekvisitter

Overheads: - overheads er ikke et manus - brug billeder og illustrationer - brug kun multimedie effekter hvis de tydeliggør (fx. proces) - brug dæmpet baggrund - ellers kommer du i modlys - forhold dig til dine slides: diskuter, gå på "opdagelse", udpeg osv. Rekvisitter: - kan give dig noget til dine hænder (men sæt den på et tidspunkt) - godt mod nervøsitet - fokus væk fra din tale og ansigt alene VIGTIGST: mist aldrig kontakten mellem dig og publikum (aksen !!!)

swift & gelinde

swift & gelinde

swift & gelinde

Til de nervøse

- Brug gerne dine overheads som støtte - men hav overskud ift. dem

- Nervøsistet afsløres ikke så let, som du tror

- Tænk på at du er fagligt dygtig - og har noget at give

- Vis gerne lidt ydmyghed overfor situationer - det tager toppen af dramatikken

- Fokuser på modtageren - hold af ham og få lyst til at give noget

- Vær flink overfor dig selv: - find de venlige ansigter

- al begyndelse er svær, nervøsitet er menneskeligt - det er tilladt at blive svar skyldig, når der spørges