Transcript
  • I k k e v ed magt og I kk e v ed st yr ke , men v ed m In nd, s I g er hrskar ers h er r e tro | etik | eksistens

    www.k.dkwww.kristendom.dkwww.religion.dkwww.etik.dktelefon 3348 0500

    tirsdag25. februar 2014nr. 123 118. rgangLssalg 23,00 kr.

    www.ndhjlp.dk

    bliv indsamlersndag

    d. 9. martssms tur til 1277

    alm

    . sms ta

    kst

    Butik: Grnnegade 36 Kbenhavn K Tlf. 33 17 00 70Webshop: pureshop.dk Fragtfrit over 500 kr. GRATIS GAVE

    Jane Iredale:

    -10%over 400 kr.i butikken

    Mineralpudder i 24 farver fra Jane Iredale med concealer, foundation, pudder og SPF-20 i t produkt - vlg fast, ls eller ydende pudder

    F professionelle rd om make-up og farvevalg af kosmetologer i Danmarksstrste kologiske parfumeri i Grnnegade

    make-up i 24 farver

    23.08.2010

    suk skin care Jane Iredale John Masters Organics Logona m. .

    Johannes Larsen Sagafrden Tegninger fra Island8. februar - 4. maj

    Kunst og kultur fra Grnland, Island og Frerne i hjertet af KbenhavnLs mere p www.nordatlantens.dk

    permanente udstillinger:

    th. philipsen

    lokalhistorisk udstilling:

    kastrup glas 1847-1979

    K A S T RU P G R D S A M L I NGE N

    14.11 201316.03 2014www.kastrupgaardsamlingen.dk

    tirsdagsndag 1417 onsdag 1420 mandag lukket

    kastrupvej 399 bus 2a & 5a metro til kastrup st.

    Malerier

    sren Hagen iscenesttelser

    gteskabet er ikke helligt, og det er ikke folkekirkens opgave at vrne om det, mener sogneprst. Danmark side 2

    Ls ogs i dag Udland og leder: Ugandas prsident underskrev i gr en ny skrpet lovgivning vendt imod homoseksuelle side 5 og 10

    Seniorliv: ldres fokus p det kropslige er tema for den musikdramatiske forestilling Evig Ung p Odense Teater side 9

    Denne side er redigeret af Marie Louise Rasmussen

    Der er for meget ungdoms-dyrkelse i dansk kunstliv, mener kunstneren Peter Bonnn. Kultur side 6

    foto: scanpix

    foto: le i f tuxen

    anmeldelseAf Henrik HoffmAnn-HAnsen

    [email protected]

    Ulve, fr og vogte-re Den Kolde Krig i Danmark. To bind. Ialt 1512 sider. Gyldendal. Udkommer i dag

    S har vi omsi-der det dobbelte murstens-vrk om den kolde krig i Danmark med den kulrte og let bibelsk farvede titel Ulve, fr og vogtere.Polemikken begynder alle-

    rede p side 15 af de i alt lidt over 1500 sider. Forfatteren, professor dr.phil. Bent Jen-sen, slr fast, at han ikke f-ler trang til at takke hverken Forsvarsakademiets ledelse, ledelsen af Politiets Efterret-ningstjeneste, Justitsministe-riet eller Statsministeriet.Alle har nemlig i urimelig

    grad besvrliggjort hans og hans centers arbejde med at kortlgge de hjemlige konse-kvenser af den kolde krig. Selv banale oplysninger, un-dertiden mere end 50 r gam-le, skulle stadig vre til fare for den danske stats sikker-hed i 2012, og derfor har han fet snesevis af afslag p at kunne referere dokumenter, der ikke kunne afklassifice-res, som det hedder i efter-retningsjargon. Eller ikke har kunnet genfindes.Hver gang han har vret

    forhindret i at citere et doku-ment, har han forsynet tek-sten med et lille rdt hammer og segl-logo. Meget underhol-dende men samtidig et be-synderligt dementi af den se-risitet og grundighed, den enorme rapport ellers signa-lerer. For hvad er egentlig menin-

    gen med at placere det kom-munistiske varemrke s mange steder i de to bind? At Statsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste, Pet, er infiltreret af kommunister? At tidligere Pet-chef Jakob

    Scharf og tidligere justitsmi-nister Morten Bdskov (S) i virkeligheden hber p et

    comeback for kommunis-men?rgerlige sprgsml, for

    Bent Jensen har faktisk ret i, at det flere steder virker un-derligt, at han ikke m bruge

    de dokumenter, han og hans medarbejdere har haft ad-gang til.Center for Koldkrigsforsk-

    ning, CFKF, blev besluttet op-rettet af VK-regeringen under forhandlingerne om finanslo-ven for 2006. Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, havde i sommeren 2005 udgivet sin udredning, Dan-mark under den kolde krig den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991.Oprindeligt blev det projekt

    sat i sen af den socialdemo-kratisk ledede regering under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) tilbage i juni 2000. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udvide-de i august 2002 kommissori-et for DIIS arbejde, s man skulle lgge srlig vgt p den sikkerhedspolitiske ud-vikling i 1980erne, det vil si-ge henimod den kolde krigs afslutning. Desuden skulle der fokuseres p Warszawa-pagt-landenes forsg p di-rekte eller indirekte at p-virke den danske sikkerheds-politik.

    Den borgerlige regerings kla-re politiske dagsorden var, at undersgelsen skulle vise, hvor skadelig den skaldte fodnotepolitik i 1980erne havde vret for Danmark. Fodnotepolitikken handlede om, at De Radikale sammen med partierne til venstre for

    midten tvang den borgerlige firklverregering til at tage adskillige forbehold over for Natos beslutning om at op-stille atombevbnede mel-lemdistanceraketter i Europa som svar p Sovjetunionens tilsvarende oprustning i 1970erne.Desuden skulle DIIS gerne

    stte navne p de nyttige idioter eller egentlige agen-ter p venstrefljen, som hav-de modarbejdet Danmark og hjulpet Sovjetunionen under den kolde krig.DIIS-rapporten blev en stor

    skuffelse for de borgerlige partier. Konklusionen om, hvad det alternative uden-rigspolitiske flertal havde be-tydet for Danmarks omdm-me, var srdeles bld, og der blev ikke udpeget rde leje-svende af betydning.P den baggrund krvede

    Dansk Folkepartis Jesper Langballe i 2005, at der blev oprettet et koldkrigscenter, som kunne gennemfre en ordentlig undersgelse af den kolde krig, og det krav fik han let igennem over for VK-regeringen.10 millioner kroner blev der

    afsat, og professor Bent Jen-sen fra Syddansk Universitet fik tre r og fire medarbejdere til at gennemfre projektet.Fra dag t har der vret

    stormvejr om centret. Fra be-skyldninger fra dele af forsk-ningsverdenen om, at det er politisk styret forskning til en spektakulr retssag mellem Bent Jensen og Informations journalist Jrgen Dragsdahl. Bent Jensen har refereret Pet for, at Dragsdahl var agent for Sovjetunionen, hvilket fik Dragsdahl til at anlgge en injuriesag, der nu kan fort-stte helt til Hjesteret.S opgret om efterkrigsti-

    dens historieskrivning stter sindene i kog. Bent Jensen gr det i srdeleshed, fordi han i s udprget grad udpe-ger de gode og de onde.

    forTsTTer sIDe 7

    Den kolde krig som nuancefrit omrdeI sit kolossale vrk om den kolde krig gr historiker Bent Jensen op med den politiske venstreflj, ikke mindst SF og Socialdemokraterne efter 1980. Han er polemisk, grundig og veldokumenteret, men bogen mangler nuancer

    0 Venstrefljens sttte til det kommunistiske Sovjetunionen er omdrejningspunktet i historiker Bent Jensens store vrk om den kolde krig. Foto: Allan Moe/Scanpix.

    Af Anne kAtrine restrup og LAsse Hemmingsen

    [email protected]

    28-rige Christina Berg Gre-gersen fra Aarhus blev for et r siden diagnosticeret med den arvelige og uhelbredelige sygdom Huntingtons Chorea og nsker at afslutte livet med sygdommen ved aktiv ddshjlp. Derfor har hun valgt at starte en indsamling p internetsiden Caremaker, hvor hun hber p at indsam-le de i alt 120.000 kroner, det koster at kunne rejse til Schweiz og modtage aktiv ddshjlp, hvor denne form for assistance i modstning til i Danmark er lovlig.

    I Danmark er det ulovligt at vre medvirkende til et an-det menneskes dd, men det er dog vanskeligt at sige, hvorvidt man faktisk ogs kan blive straffet for at bidra-ge til en indsamling af midler til assisteret selvmord, lyder det fra Trine Baumbach, som er lektor ved Det Juridiske Fa-kultet ved Kbenhavns Uni-versitet.Det er p grnsen til det

    strafbare, men samtidig er det ogs et uafklaret sprgs-ml rent strafferetsligt, fordi der ikke har vret lignende sager tidligere. Sprgsmlet kompliceres yderligere af, at hvor man i Danmark kan straffes for at medvirke til et

    selvmord, s har man iflge Den Europiske Menneske-retsdomstol samtidig ret til at tage sit eget liv, siger hun.Hos Landsforeningen En

    Vrdig Dd, der arbejder for en lovliggrelse af aktiv ddshjlp i Danmark, har man aldrig tidligere oplevet, at en person oprettede en indsamling for at rejse midler til assisteret selvmord i ud-landet. Formand Flemming Schollaart ser sagen som et udslag af, at der i Danmark er for f muligheder til uhelbre-deligt syge patienter, der n-sker at afslutte livet.Hos Landsforeningen Hun-

    tingtons Sygdom har man ik-ke nogen officiel holdning til

    sprgsmlet om aktiv dds-hjlp for personer, som er ramt af sygdommen, og hen-holder sig derfor til gldende dansk lovgivning. Forenin-gen oplever dog ofte, at med-lemmer henvender sig med overvejelser om aktiv dds-hjlp, fortller formand Bet-tina Thoby. Hun vil ikke g nrmere ind i den konkrete sag, men kan dog godt forst Christina Berg Gregersens si-tuation:Huntingtons er en barsk

    sygdom. Hvis man har set et sygdomsforlb, som har v-ret srligt slemt, kan jeg godt forst, at man begynder at tnke p aktiv ddshjlp, siger hun.

    i Det etiske rd har man hel-ler aldrig oplevet lignende

    indsamlinger til aktiv dds-hjlp, og medlem Thomas Ploug betegner sagen som hjst usdvanlig p flere m-der: Nr man normalt taler om

    aktiv ddshjlp, er der tale om folk, der er i de sidste fa-ser af livet, og det er der jo ik-ke tale om her. Man kan jo ik-ke vide, om der viser sig be-handlingsmuligheder om ba-re fem r, som man ikke ken-der endnu, siger han og pe-ger samtidig p, at der kan vre flere etiske faldgruber ved at vlge at sttte indsam-lingen:Problemet er, at man er

    med til at muliggre en dd, som man ikke har nogen god

    mulighed for at kende de nrmere omstndigheder omkring. Omstndighederne for, hvad man vlger at give penge til, kan ndre sig, og s kommer der en konflikt mellem de normer og vrdi-er, der har vret grundlaget for, at man valgte at sttte i frste omgang. Man har jo ik-ke nogen mulighed for at sige til eller fra, efter at pengene er givet, siger han.Ikke kun det juridiske, men

    ogs det moralske ansvar ved at sttte en indsamling er en mudret strrelse, mener Tho-mas Ploug:Hvis hun ikke kunne f

    det assisterede selvmord uden den konomiske hjlp,

    s bliver de, som bidrager, ogs medvirkende rsager til hendes dd.Han ppeger samtidig, at

    der kan vre et etisk problem i, at den alvorligt syge med en offentlig indsamling vil fle sig forpligtet eller presset til at gennemfre, hvad ved-kommende frst har meldt ud:Hvad nu hvis hun fr sam-

    let de her penge og s fortry-der sin beslutning om fem r? Man kan bestemt ikke ude-lukke muligheden for, at den offentlighed, der er omkring det her, kommer til at opleves som et pres om at gennemf-re det. Det er et stort pres at have p sine skuldre.

    Bekymring over indsamling til aktiv ddshjlp28-rig uhelbredeligt syg samler penge ind for at f aktiv ddshjlp. Sagen rejser vanskelige sprgsml om medansvar for andres dd, ppeger flere

    WWopgret om efterkrigstidens historieskrivning stter sindene i kog. Bent Jensen gr det i srdeleshed, fordi han i s udprget grad udpeger de gode og de onde.

    WWMan kan be-stemt ikke udelukke muligheden for, at den offentlighed, der er omkring det her, kommer til at opleves som et pres om at gennemfre det.

    thoMas pLoug, MeDLeM af Det etiske RD


Recommended