WSKRÆPWasp.vejtid.dk/Artikler/1946/05/7618.pdfI Lovgivningen iøvrigt og Domspraksis anvendes lejlighedsvis Ordet »Facaderet», uden at det ses nærmere afgrænset, hvilke Befø

DANSK VEJTIDSSKRIFTREDAKTION: Professor ved den potyteknisIe La’reanstalt 4. R. Christensen (ansv.)

stervoldgade 10, opgang t, KØI)øflhavfl K. — Telefon Palæ 6670.Amtmand I’. Chr. v. Stemanu og Kontorchef i Ministeriet for offentti0e Arbejder S. Garde.EKSPEDITION: Det Tekniske Foi lag, Sølvgade 38, København K. Telefon Palæ 1004&8022

NUMMEH 5 OKTOIIFII 19.16 23. AAIIGAN6

VINTERMÅSKINERWSKRÆPW Sneplove

bygget specielt til danske Forhold

MASTAw Grusspredemaskinertil glat Føre

li’orla’nq Tilb tul oq Spec’ia lpro.’

H. Meisner-JensenBülowsvej 3 — København V. — Telefon C. 16770

Aut. Fordson Traktor Hovedforhandler.

BitugranitPulver.Asfalt

Bitugranit

Phønix Vejtjære

Asfaltemulsion Mexas

Tjæreemulsion Tarmex

Tjærede Granitskærver

Aktieselskabet

Tagpapfabrikken PhønixTagpap og Vejmaterialer

VejenFabrikker i Vejen, Kolding, Vejle, Hobro,

Odense, Frederikssund, København

Telf. Vejen i & 222 Telf. Kh. Eva 4149

DANSK ''EJTI l)SSl(RIFT REDAKTION : l'ro(e.uar ved de11 JJOlyte/;nisl;c Urreanslalt A. li. C/Jri.•tcnscn (ansu. )

fl5IN'''oldgndc 10, Opgang (;, l(Øhrnhnvn I\. - Telefon Plllrc UGiO. Amtmand P. <:hr. 11 . Stcm11n11 og l(Qn/arcllef i Min l" tc.-iet for o((entllge .~rbr.}<ler S. Garde.

Eli SPE D !TI 0 N: Det Tek11iskc Foring, !-.uh·gn<le SS, l\obenhnnl IC Telefon Pnlæ 1004 &8022

ll>Ul\ll\IER 5 01".TOBEH lUiO 23. AARGANG

FACADELØSHED OG ANDRE INDSKRÆNKNINGER I GRUNDEJERNES ADGANGSRET TlL VEJE OG

GADER EFTER GÆLDENDE LOVGIVNING Af Kontorchct i :\liuii.tcrict for offen tlige Arhejc.Jer /\. 80119.

Del foreslaaende omfattende Byggeri har aller gjorl Spoi-gsmaalel om Facadeløshed rn. v. akluelL Paa Foranledning af Amtsvejinspektor Dams instruktive Foredrag paa Amlsvejinspeklorforeningens Aarsmode .i 1945 har F oreningen nedsat cl Udvalg om Sagen, og uafhængigt heraf har ogsaa Byplanlaboratoriet ment at burde underkaste Spørgsmaalet en ud,•algsmæssig Behandling. Da Drøftelserne naturligt maa !age deres Udgangspunkt i de i Dag gældende Retsregler, om hvis Rækkevidde der jo i onigt hersker nogen Tvivl, kan det maaske have Interesse ror Vejtidsskriftels Læsere at gore sig bekendt med nedenstaaende Forsog paa al give en samlet Oversigt over de i Lovsloffet noget spredt forekommende Bestemmelser, som berorer Emnet Det ligger udenfor min Hensigt ved denne Lejlighed at gaa ind paa de Hens~·n, der til den ene og den anden Side bor lages ved Udformningen af nye Lovbestemmelser paa Omraadet. De praktiske Hensyn bag Onskcrne om forogel Faeadeloshed er forlængsl !'remdragel for Offentligheden, jfr. saaledes et Foredrag af den nuværende Kornmillerede i Byplansager, Kai Hendriksen i Ingeniøren 1929, p. 34 L f., Beta:nkn ing fra el af Byplanla1)or:itoriel t idligere nedsat Udvalg i Byplanlaboratoriels Beretning for 1931- 33, p. 17 f. f. og Bela:mkningen fra Tra rikminisleriels Vejudvalg af 1940.

I. Begreberne •Farndeloshed o,q Facaderet . I Loven om :\Iolorvejen paa Lolland, ~r. 191 af 17. April 1941 c1· » Facadeløshed~n« bestemt saaledes: »Til slutning af andre \ 'eje Lil ~lotorYejen maa kun ske paa enkelte af ~linislcrcn lor offenllige Ar·bejder nærmere bestemte Steder, og ud O\'er disse Tilshtlninger maa der ikke være Adgang til Vejen.« L ignende Udlryk er anvendt i Lov ~r. 168 af 11. April 1942 om :\Iolorvcjen \' es l om l{obenhavn. I LO \' ~r. lSl af

126 DANSK VEJTIDSSKBIFT 1946

29. April 1938 om Byplaner er mari gaaet ud fra Begrebet »Facaderet», idet det i § 2, Stk. 2, Litra 1, hedder » at der fra de tilplanlagte Hovedveje grænsende Arealer ikke skal haves Adgangs—eller anden Facaderet til Vejene.» I Indenrigsministeriets CirkulæreNr. 186 af 21. Oktober 1939 mii Bvplanloven anvendes Betegnelsen»facadelos» om saadanne Veje.

I Lovgivningen i øvrigt og i Domspraksis anvendes lejlighedsvisOrdet »Facaderet», uden at det ses nærmere afgrænset, hvilke Beføjelser, der knytter sig til dette Begreb. At en meget væsentlig Del afFacaderetten er Retten til Ind- og Udkorsel er imidlertid givet’).

Naar dci paalægges Lodsejerne Bidrag til en Vej, vil det normaltfølge heraf, at de ogsaa har Facaderet), og der kan være positivHjemmel for ogsaa at inddrage andre Brugere under Bidragspligten,jfr. § 8 i den københavnske Gadelov af 14. Dec. 1857 med senereÆndringer og Lov Nr. 90 af 23. Marts 1932 om Anlæg, Overtagelseog Vedligeholdelse af Gader og Veje i Landkommuner med bvmæs—sig Bebyggelse. Deraf, at der ikke er paalignet Lodsejerne Bidragtil en Vej, kan dog ikke omvendt sluttes, at Kommunalbestyrelsenkan nægte dem UdkorselsreL I Almindelighed, d. v. s. hvor ikke særlig Hjemmel for noget andet kan udledes, maa man gaa ud fra, atenhver Grundejer ved en offentlig Vej har Ret til Udkorsel til denne,jfr. § 4, Stk. 3, i Lov Nr. 108 af 3. April 1925 om Jords Udstykningog Sammenlægning, hvori det hedder:

»For alle Parcellers Vedkommende skal der være sørget for Adgang til offentlig Vej, for saa vidt Parcellen ikke sammenlæggesmed tilgrænsende Ejendom.»

Loven siger ganske vist ikke andet, end at der skal være sørge!for Adgang til offentlig Vej, og altsaa ikke noget om Belingelsei’iicfor al opnaa en saadan Adgang. Der kan derfor næppe heller væreTvivl om, at Bestemmelsen ikke kan forandre noget i saadanne Betingelser, som har Hjemmel i Bvplan—, Bygnings— og Vejlovgivningen, men ligesom man ved Administrationen af Udstykningslovenhidtil er gaaet ud fra, at Adgang altid var sikret, naar Pareellengrænsede til offentlig Vejs), saaledes lader det sig vist ikke nægte,al Bestemmelsen har hvilet paa den Forudsætning. at dette normaltvar Tilfældet.

Denne Ret for en Grund til eventuel Udkorsel til en tilstodende,eksisterende offentlig Vej kunde naturligvis tænkes eksproprieret

1) jfr. f. Eks. 1—IlD. 1-’. f. B. 1940. p. 303.») jfr. f. Eks. HRI). U. f. B. 1920, p. (91 og om en speciel Anvendelse at Princip

Pet § 4, Stk. 2, i den københavnske Gadelov at 14. December 1857; endvidere b—denrigsminisleriels Cirkulære Nr. 180 at 31. Okloher 1939 om Bvplanloven.

) jO’. om en Æ tid ring i Praksis iied en for Ill, I . ved Diii i d ell n Vej forord nin —

gens § 80.

1946 DANSK VEJTIDSSKRIFT 127

mod Erstatning, men Hjemmel hertil findes ikke (saalidt som Hjem

mel til Nedlægning af etablerede Overkorsler). I de Tilfælde, hvor

den paagældende Vejmyndighed har Hjemmel til al nægte Opret

telsen af nye Oveikorsler, jfr. nedenfor, vil Overkorslens Nægtelse

naturligvis ikke kunne danne Basis for et Erstatningskrav fra Lods—

ejernes Side. I denne Forbindelse bor dog fremhæves, al selv om

en Vejmyndighed i og for sig har Ret til at nægte Overkorsel eller

eventuelt Adgang til en Vejstrækning, vil denne Ret dog i det kon

krete Tilfælde muligt kunne være bortfaldet paa Grund at Dispo

sitioner fra vedkommende Kommunalbestyrelses Side, der af Lods

ejerne maa opfattes som et Afkald paa at udnytte Facadelosheds

retten, f. Eks. Opkrævning af Vejhidi’ag. For saa vidt der findes

Hjemmel til at gennemføre fuldstændig eller begrænset Facadelos

hed ved Nycinlæg, følger det af almindelige Ekspropriationssvns—

1unk[ei, Grundlovens å 80, at der maa tages Hensyn dertil ved Eks—

propriationen, saaledes at der gives Erstatning, Ulempeerstatning,

for Tab, der følger af Begrænsningen af Vejadgangen, f. Eks. Om

vejserstatning. Hvis en facadelos Vej anlægges over Arealer, der er

i Brug som Landbrugsjord, vil der derimod næppe være Grundlag

for at erstatte den mindre Gevinst, som Facadelosheden eventuelt

vil medføre ved en senere Udstykning. Taksatorerne. maa lægge de

paa Eksproprialions tidspunktet faktisk eksisterende Forhold til

Grund.I Forslaget fra Tralikministeriets Vejudvalg al 1940 er i 28,

Stk. 4, anført, at Sporgsmaalet om, hvorvidt og i hvilket Omfang

der skal ydes de lilgrænsende Lodsejere Erstatning for Ulempei’ ved

Gennemførelsen af de i Paragraffen omhandlede Foranstaltninger,

hvorunder falder Facadeloshed baade ved Xvanlæg og paa eksiste

rende Veje, skal afgøres ved Taksation. Det er jo muligt, at de paa

gældende Kommissioner vilde afvise Erstatning i Tilfælde, hvor

en Vejbestvrelse blot benytter sin Ret til at nægte flere Overkorsler,

men om Erstatning skal ydes i saadanne Tilfælde er egentlig ikke

et Taksalionsspørgsmaal, men en rent juridisk Afgorelse.

II. Regler omfattende alle Kategorier af Feje uanset deres admini

strative Status. Vigtigst er her Bijplanløvens under I. citerede Be

stemmelse, hvorefter der ved Byplaner og ved Markplaner, Lovens

§ 3, kan træffes l3estcinmelse om den ligeledes nærmere omtalte Fa—

cadeløshed. Dette kan dog kun ske 1) ved Hovedveje, d. v. s. Veje,

der ventes at blive betydelige Færdselsaarer, og 2) kun ved planlagte,

ikke ved eksisterende Veje. Endelig maa det formentlig, jfr. foran,

være en Forudsætning, at det 3) iHe paalægges Grundejerne langs

Vejen Bidrag af nogen Art til denne. Bestemmelserne træffes af By—

planmyndighederne, d. v. s. at Am[sraadene ikke i Henhold til Loven


har nogen Beføjelser med Hensyn til saadanne Bestemmelser vedLandeveje. — Pligt til Byplanlægning foreligger som bekendt kunfor Kobstæderne og visse andre bymæssigt bebyggede Ornraader, jfr.Byplanlovens § 1.

Dernæst kan nævnes, at hvor Ekspropria[ion til Vejanlæg undtagelsesvis sker i Henhold til Forordninq af 5. Marts 1845 (f. Eks. vedAnlæg i Henhold til Vejkrvdsloven Nr. 2S at’ 1. Februar 1930), antages •der i Praksis at være Hjemmel til Gennemførelse at i hvertFald en vis begrænset Facadeloshed, nemlig saaledes, at der ikkesenere kan anlægges nye Overkorslei’ ved Vejen.

Det et jo hovedsagelig Færdselshensvn, der ligger bag ønskerneørn en udvidet Gennemførelse al’ Facadeloshed, og det har derforInteresse at se, hvorvidt man ad Færdsclslougivningeiis Vej d. v. s.ved Politimvndighedernes Hjælp kan naa.

I Henhold til § 3 i Færdselsloven er dci bl. a. Hjemmel [ii Udfærdigelse at varige Bestemmelser, hvorved offentlig Færdsel paaen Gade, Vej eller Plads helt eller delvis forbydes. For Anvendelseat denne efter Ordene meget vidtgaaende Befojelse gælder to Betingelser. Den ene: vedkommende komniunale Mvndigheds Samtvkkehar ingen Interesse for os her, men den anden: at det »skønnes nød—vendigt» maa formentlig indeholde en væsentlig Begrænsning. 1)ermaa vist være Tale om en ret betydelig Grad al’ Nødvendighed forat berettige fuldstændigt Forbud mod Færdsel, og i hvert Fald maaFaren formentlig være aktuel, d. v. s. at Politiet næppe kan tageHensyn til den fremtidige Udvikling af Trafikken. Indgreb, dci’ harbe[vdeligere økonomiske Konsekvenser med Hensyn til Udnyttelseaf eksistereHde Bebyggelse, eller (væsentlig) Værdiforringelse afByggegrunde til Følge, maa — trods de omfatlende Ord — ligge udenfor Paragraffens Onjraade, da der ikke er Hjemmel til at yde Erstatning for disse retmæssige Indgreb. Hjælp for Vejmyndighederne tilen rationelt gennemført være sig begrænset eller fuldstændig Faca—deloshed kan herefter næppe paaregnes med Støtte i denne Bestemmelse. I Henhold til Politivedtægterne kan sikkert ikke fastsættesvideregaaende l3cstcnimelser end efter Færdselslovens § 3.

III. Særlige Regler for de enkelte Kategorier af lTele.1. Landeueje. Hovedsporgsmaalet er her Fortolkningen at § 80 i

Vej forordningen af 13. December 1793, dci’ er saalydende:>Ingen maa egenraadigen anlægge Overkørsler fra Vejen til sin

Jord, langt mindre igennem dens tørre Grøfter, under Straf fra i til5 Rdl., foruden Skadens Erstatning.

Derimod skal de nodvendige Overkorsler indrettes ved Vejens Anlæg paa almindelig Bekostning; og naar nogen, efter at Vejen erbleven lærdig, ønsker flere sadanne Overkorsler, da bor han melde


sig derom hos Amtmanden og. dersom hans Forlangende findesbilligt, saa at det indvilges, bor han selv udrede Bekostningerne paade Overkorsler, som derformedelst bor anlægges.i

DeL var oprindelig Opfattelsen i Ministeriet for offentlige Arbejder, at denne Bestemmelse ved eksisterende Landeueje hjemledeAmtsraadet Ret til ganske efter Forgodtbefindende at stille Betingelser for Tilladelserne, hvori vel maatte ligge, at Tilladelse ogsaaligefrem kunde nægtes4). Denne, efter moderne forvaltningsretligeSynspunkter næppe fuldt ud holdbare Opfattelse, forlod Ministerietefter en Hojesteretsdom af 1904 (U. f. R. 1905, p. 78), hvor et Amtsraad havde stillet Betingelser (Rorlægning pan Andragerens Bekostning af hele Stnekningen ud for paagældende Ejendom), som næppehelt var sagligt relevante, og som kendtes uberettigede. I de følgendeAu udtalte Ministeriet sig kun ydetst Forsigtigt i Sager om Vilkaarenes Berettigelse, idet der henvistes til, at Sporgsmaalet maatte værehenhorende under Amtsraadets Afgørelse som Vejbestyrelse eller ogsaa henhorende under Domstolene. Sporgsmaal om Åmtsraadets RetLII at nægte Anlæg af en Overkorsel har flere Gange i de senere Aarværet indbragt for Ministeriet. hvis Standpunkt fornylig er udtryktsaaledes, at .Vejforordningens § 80 maa hjeinle Anitsraadet Ret delstil at saglige, herunder færdselsniæssige, Grunde at nægte Tilladelsetil Tilslutning af Sideveje og Overkorsler til Landeveje, dels til atstille sagligt begrundede Vilkaar for Tilladelser til Tilslutning afSideveje og Overkorslercs). I Tilslutning hertil har Landbrugsministeriet i Circ. at 17. August 1946 anmodet Landinspektorerne om vedUdstykning at Parceller ud til en Landevej, fra hvilken Parcellerneskal have direkte Adgang, og ved Matrikulering af nye Sideveje tilLandeveje at bilægge Sagerne en Erklæring fra Amtsvejvæsenet om,at der er truffet fornoden Aftale desangaaende. — En absolut Sikkerhed for, at Ministeriet for offentlige Arbejders Opfattelse er holdbar,kan dog kun faas, hvis Sporgsmaalet indbringes for Domstolene.

Ministeriet har tillige givet Udtryk for, at det anser ‘Krav om, atSidevejstilslutningerne er udført i Overensstemmelse med Vejreglerne for et sagligt motiveret Kran5). Derimod har Ministeriet ikkebeskæftiget sig med Overgange og anden Adgang. Med Hensyn tilOvergange er det vel givet. at hvis Vejen er indgroftet, medforervejbygningsinæssige Hensyn ligesaa fuldt som ved Overkorsler, at

4) E. Hammerich, Land- og Kobsiadkommunernes Vejvæsen, Kbh. Ififl mente(p. 57), al Lodsejerne ved Domstolene kunde fa prøvet Amtsrsadets Skøn over,om en Overkorsel var ‘fornøden’. Selv om delle manile være rigtigt, er henneddog Intet sagt om, hoorncwr Overkanten er fornøden, allsaa f. Eb. Intet om,hvorvidt der alene skal tages Hensyn til Nødvendigheden ror Lodsejeren, ellerom Landevejens — Færdsiens — Krav kan veje herhnod.

5) tUr. Skrivelse af 26. Juni 1916 til Amimanden over Asrhus Ami.


Amtsraadet maa kunne stille Be[ingelser°), men det kan vel væretvivlsomt, om de færdselsmæssige Hensyn her kan være saa stærke,at Domstolene vil anerkende, at § 80 — eller dennes Analogi — giverRet til at nægte Overgange, og jeg nærer ingen Tvivl om, at Nægtelse af den blotte Adgang til en Vej i Niveau med vedkommendeEjendom ligger helt udenfor § SO’s Omraade.

Ved IVyanlæg af Landeveje er det Amtsraadet, der bestemmer Antallet af Overkorsler, og der tages naturligvis Hensyn hertil ved Erstatningens Fastsættelse. Der er for saa vidt her mindre Grund tilBetænkelighed ved at bestemme, at der ikke maa være andre Overgange eller Adgange udenfor de godkendte, som der ikke kan bliveTale om Krænkelse af »velerhvervede< Rettigheder, naar blot Forholdet er klart for Taksatorerne. Jeg maa dog ogsaa her mene, at

Nægtelse af den blotte Actjcrncj i hvert Fald, hvor ikke ganske specielle Forhold foreligger paa en bestemt kortere Strækning, er uhjem—let. Hvis Amtsraadet ønsker at gøre en ny Landevej lii for Overkorsler, kan det efter Omstændighederne være ønskeligt ved Eks—propriation at skaffe en Lodsejer Adgangsvej til offentlig Vej overen Nabolod. Jeg stiller mig dog tvivlende over for, om der er Hjemmel i Vejforordningen til en saadan Ekspropriation.

Ud fra den Forudsætning, at Vejforordningens § 80 ikke hjemledeAmtsraadet de Belojelser, som nu antages, er der alligevel i Praksisgennemfort Nyarilæg af forskellige Landevejsstrækninger som faca—delose i den Forstand, at det ved Ekspropriatioiien er tilkendegivetLodsejerne, at de ikke vilde faa Tilladelse til andre Overkorsler endde ved Anlægget bestemte, og Erstatningerne er fastsat under Hensyn hertil. Denne Fremgangsmaade kan inaaske siges at være i nogen Uoverensstemmelse med Vejforordningens § 80, hvorefter enLodsejer til enhver Tid kan henvende sig til Amtsraadct med Begæring om nye Overkorsler, og, dersom hans Forlangende findes billigt,paa egen Bekostning faa anlagt Overkorslen. Det forekommer tvivlsomt, og man paa Forhaand tvangsmæssigi kan afskære Lodsejernefra den i Forordningen givne Ret til at laa fremtidige Andragenderom Overkorsler realitetsbehandlet af Amtsraadet (fremtidige Amts—raad). Hvis Amtsraadet ikke skulde være berettiget til af færdsels—mæssige Hensyn at afvise nye Overkorsler, hehovei Lodsejerne næppe at tinde sig i en saadan Fremgangsmaade. Hvor Arealerhvervelsen er sket efter OverenskomsL, og vel overhovedet, hvor Lodsejerenuden Protest underskriver og tillader tinglyst en 1)eklaration om

Forholdet, maa man dog vist selv under den angivne Forudsætningmed Hensyn til Amtsraadets manglende Befojelse til af færdselsmæs

6) hammerich. 1. c. p. 256, vil med Overkorsler ligestille andre Adgange, somGangbroer og lignende’, men har, jfr. Note 4, næpe heller tænkt sig ArnlsraadetsBeføjelser efter Vejforordningens § 80 anvendt af færdselsmæssige Grunde.


sige Grunde at nægte Overkorsler kunne antage, at Lodsjeren har»so1gt< sin Ret til eventuelle fremtidige Overkorsler. Stadig underden nævnte Forudsætning med Hensyn til Amtsraadets uanglendeBeføjelser vilde det være nødvendigt at tinglyse Facadelosheden, »Afkaldet», paa hver af de paagældende Ejendomme.

2. Veje oq Gader i Byer. De spredte Bestemmelser, som berørerSpørgsmaalet om Vej indmundinger, Overkørsler etc. findes ikke iVejlovgivningen, men dels i Kobstadkommunalloven, dels og navnligi Byqningslovgivningen og de i Henhold til denne udfærdigede Ved[ægtsbestemmelser. For Optagelse i Vejvedtægterne af Bestemmelsermed Hjemmel i Bvgningslovgivningen er det efter gældende administrativ Praksis nødvendigt, at Bestemmelserne først er optaget ien Bygningsvedtægt.

Byggelooen for Staden Kobenhcwn, Nr. 148 af 29. Marts 1939, somgennem Vedtægtsbestemrnelser helt eller delvis kan bringes til Gyldighed i andre Kommuner, indeholder ingen almindelige Regler omFacadeloshed. Til Optagelse af Veje paa Gadefortegnelsen, en Optagelse som er nødvendig for Vejens Godkendelse til Bebyggelse, jfr.

§ 15 og 16, kan vel knyttes Forbehold og Forudsætninger af forskellig Art, men Facadeløshed gennemføres formentlig kun vedOrdninger af overenskomstmæssig Karakter med enkelte Grundejere,1. Eks. betinget af, at Grundejeren friholdes for Facadebidrag, Renholdelse etc.

Efter § 17, Stk. 1, skal Magistraten godkende nye Gaders »Tilslutning til tidligere godkendte Gader», d. v. s. at Magistraten vil kunnenægte Siclevejstilshztninyer.

I Henhold til § 24, Stk. 3, kan Magistraten bestemme, hvorvidt ogpaa hvilke Betingelser, der kan indrettes Overkorsler, men denneBestemmelse opfattes næppe som givende Hjemmel til at friholdevisse Gadestrækninger for Overkorsler, men anvendes til at træffeBestemmelser om Overkorslernes tekniske Indretning, Placering paaFacaden og eventuelt Begrænsning at Antallet af Overkorsler tilsamme Ejendom.

For Kobstædernes Vedkommende gælder Bestemmelsen i Kobstadkommunallovens § 23, Stk. 3:

»Nye private Veje maa ikke anlægges i Kobstaden, forinden Planerne for samme saavel med Hensyn til Retning som Aflobsforholdog hele Anlægget og dets Forbindelse med Kommunens øvrige Vejneter godkendt af Byraadet.»

Herefter har Byraadet Ret til at nægte Tilslutning af nye Sidevcje.Dette gælder uanset, om Vejen samtidig anerkendes til Bebyggelse iHenhold til Bygningsvedtægten. Da Kommunalbestyrelsen alleredeved Udstykningen kan gribe ind med Hensyn til Vejens Bredde, jfr.§ 4, Stk. 4, i Udstykningsloven Nr. 108 af 3. April 1925, vil Byraadet


samtidig kunne henlede Opmærksomheden paa Tilfælde, hvor detsenere Anlæg af en udlagt Vej ikke kan forventes godkendt.

Med Hensyn til OverLorsler oq Overgange til offentlige Veje ogGader maa det ogsaa i Kobstæderne anses for en Selvfølge, at Kom

munen kan stille tekniske Krav. Det samme gælder formentlig ogsaaOverkorsler til private Veje, naar Vedtægten er affattet paa Grund

lag at § 6 i den frederikshergske Bvggelov, Lovbekendtgørelse Nr.212 af 8. Juni 1912 (jfr. Lov Nr. 216 af 13. April 1S94 og Lov Nr.109 af 23. April 1915). De fleste kobstadkommunale Vejved[ægterindeholder følgende Bestemmelse:

»Naar Overgange og Overkorsler i offentlige eller til Bebyggelseanerkendte Gader eller Veje ønskes anbragt, bestemmer Byraadet,hvorledes Anlægget udfores

Det ses, at Hjemmelen med Hensyn til private Veje er indskrænket til de » til Bebyggelse godkendte<, og dette er i Overensstemmelsemed den omhandlede Bestemmelse i den frederiksbergske Byggelov.

Hjemmel til at tilvejebringe Gadestrækninger uden Overkorslerved ligefrem at nægte de paagældende Ejendonune Tilladelse tilsaadanne, foreligger, som det ses, ikke.

3. Veje i Sogne1ornmunerne. Sporgsmaalet om, hvorvidt Vej[or—orclningens 80 gælder for offentlige Biveje, ses ikke forelagt Ministeriet eller Domstolene. Under Hensyn til den gængse Opfattelse ogadministrative Praksis, hvorefter Ejendomme langs offentlige Bivejebetragtes som havende Faeaderei til disse, tor man næppe gaa udfra, at § 80 kan anvendes paa tilsvarende Maade som ved Landeveje7).

Dette udelukker dog maaske ikke, at man rent faktisk ved Ngan—læg, f. Eks. af Vejforlægninger uden om Landsbyer, kan gennemføreForbud mod senere Overkorsler ved den i Slutningen af Punkt ibeskrevne, ved visse Landevejsstrækninger anvendte Fremgangs—rnaade. I saa Fald maa Tingltjsniiiq absolut tilraades.

I Henhold til Lov Nr. 216 at 5. Deember 1894 angaaende yderligere Regler for Tilvejebringelse af Bvgningsreglementer for Landdistrikter og Bygningsvedtæg[er for Kobslæderne som ændret vedLov Nr. 109 al 22. April 1915, samt Lov Nr. 174 af 31. Marts 1926om Brandpolitiet paa Landet kan saavel Reglerne i den almindeligekøbstadkommunale Bygningslov (Lovbekendtgørelse Nr. 210 af 1.August 1912) som i den frederiksbergske Byggelov (LovbekendtgørelseNr. 212 af 8. Juni 1912) gennem Vedtægter bringes til Anvendelse iLondkonimunerne eller Dele deraf, hvorved dog formentlig maa forudsættes en vis bebyggelsesma’ssig UdviLliizg i Kommunen.

I-lamrnerich, 1. c. p. 253 f. 1’., synes dog at gna ud fra, al Vejforordningens

§ 80 er direkte anven(lelig paa Biveje, og der er heller ikke i selve ForordningenStoLte for anden Opfattelse. Problemet var dog paa Haminerichs Tid næppe alstørre reel Betydning, jfr. Note 6.


Paa Grundlag at § 10 i den frederiksbergske l3yggelov kan det herefter bestemmes, at Kommunalbestyrelsen, før en ny Gade eller Vejanlægges, skal have anerkendt, »at den er udlagt i en hensigtsmæssig Retning, og naar den støder til en offentlig Gade eller Vej, havebestemt, hvorledes der skal forholdes med Overkorslerne til samme . . .

Sogneraadet kan saaledes nægte Tilslutning af Sicieveje til offentlig Veje (Biveje). Ved Udstykningen har Sogneraadet paa samme Maade som et Byraad, jfr. ovenfor 2, Adgang til at henlede Opmærksomheden pan, at Anlægget af en udlagt Vej ikke kan forventes godkendt. Det er formentlig dette, der i det af Byplanlaboratoriet udarbejdede Udkast til Vejvedtægt for Landkommuner medbymæssig Bebyggelse er udtrykt saaledes ( 3): »Forinden en nv Vejudlægges, skal dens Retning . være godkendt af Sogneraadet.»

Med Hensyn til Overkorslex’ og Overgange Iii offentlige Veje (Biveje) kan det formentlig uden særlig Hjemmel antages, at Kommunen er berettiget til at stille tekniske Krav. Særlig indlysende erdette ved indgroftede Veje. Med Hensyn til Overkorsler til privateVeje, der godkendes til Bebyggelse, hjemler den frederikshergskeBvggelovs § 6 det samme.

TRAFIKPROBLEMER I VENDSYSSELAf Amtmand Friis-Jespersen.

Naar jeg i Januar sagde Ja til en Opfordring fra Frit DanmarksLokalafdeling til paa et offentligt Mode at redegøre for de Trafik-problemer, som Hjørring Privatbaners Bestyrelse og senere HjørringAmtsraad har vovet sig ud i, er Begrundelsen en dobbelt.

For det første, at vi inden for saavel Banernes Bestyrelse som Amtsraadet lægger megen Vægt paa, at man i Befolkningen fors[aar deBetragtninger, der ligger til Grund for de stedfundne Beslutninger,og for det andet at vi synes, at den offentlige Drøftelse — i kommunale Raad og i Dagspressen — navnlig i Begyndelsen er ført paaet skævt Grundlag.

Jeg har derfor med Glæde efterkommet Opfordringen til at indlede dette Møde, men da jeg har den Opfattelse, at det navnlig erSporgsmaalet Baner contra Rutebiler, der interesserer denne Forsamling, vil jeg gerne forudskikke den Bemærkning, at medens jegmeget gerne skal gaa ind paa Principperne for dette Sporgsinaal,kan jeg ikke her deltage i en Diskussion om enkelte Ruter — om Be


timeligheden for en Rutes Oprettelse eller Nedlæggelse, om densLinieføring eller om en Koncession bør gives Iii l3aner eller Privatpersoner Sporgsmaal af denne Art tilkommer det efter Loven dekommunale Raad at tage Stilling til, og jeg henstiller derfor, at vi iDag holder Sporgsmaal af denne Art uden for Diskussionen.

For at forstaa l3anernes og Am[si’aadets Stilling over for Trafik—problemet i Vendsyssel er det nødvendigt for mig at nævne 3 tilGrund liggende Forhold, som i den hidtidige Diskussion er omtrentoverset. Det er den Betænkning, der i 1939 blev afgivet af Trafik—kommissionen af 1936, Loven af 1927 om Omnibus— og Fragtmands—kørsel — den Lov, vi i Dag levei pan samt den specielle økonomiske Forbindelse, der i Vendsyssel bestaar imellem Hjørring Pri—vatbaner og Hjørring Amtskommune, altsaa Amtsraadet.

I. Ved en Skrivelse af 30. December 1936 nedsatte Ministeren foroffentlige Arbejder en Trafikkommission med den Opgave at søgeudarbejdet en samlet Trafikplan for hele Landet. Det blev i Skrivelsen udtrykkelig fremhævet, at det voksende Antal Automobilerher i Landet har medført en skadelig Konkurrence for Statsbanerog Privatbaner, og at den stadig skærpede Konkurrence ogsaa gørsin uheldige IndfI delse gældende mellem Automobilerne indbyrdes.Det fastslaas derfor, at det forhaandenværende Transportmateriel allerede nu ikke bliver udnyttet efter sin Kapacitet, hvorfor de i deforskellige Transportvirksomheder anbragte Kapitaler ikke vil kunneamortiseres, endsige forrentes. Endvidere blev det i Skrivelsen fremhævet, at da det Samarbejde mellem Baner og Biler, som man havdetilsigtet ved Loven af 1927 om Omnibus— og Fragtmandskorsel langtfra var blevet gennemført, skulde Kommissionen søge udarbejdet enPlan til et Samarbejde mellem de forskellige Trafikmidler, saaledesat Publikum kunde blive betjent bedst muligt.

Jeg har fremdraget denne Ministeriets Skrivelse fra 1936 for at understrege, at Spoisinaalet Baner ctr. l3iler ikke er noget, som Bane—bestyrelsen her har fundet paa, men at det er et gammelt Sporgs—maal og et Sporgsmaal af meget vidtrækkende økonomisk Betydningikke alene for de paagældende Baner og Biler, men ogsaa for Samfundet i sin Helhed.

Kommissionen begyndte sit Arbejde med i Sommeren og Efter—aaret 1937 at afholde Mode i samtlige Amter med Repræsentanterfor de kommunale Myndigheder, for Privatbanerne, for Motororga—nisationerne og for ledende Erhvervsorganisationer. Ved disse Amts—møder er Konkurrenceforholdet mellem Banedrift og Biltrafik overaltblevet fremhævet som del vigtigste Trafikproblem, og om nogetegentligt Samarbejde mellem de forskellige Trafikmidler er der megetfaa Steder Tale.

Det vil føre for vidt her i Dag at komme ind ja de enkelte At—


snit i Trafikkommissionens Betænkning, der blev afgivet i August

1939 — den er paa 217 Sider —, men jeg skal dog nævne, at Kom

missionen har udarbejdet et Forslag til en nv Lov om Omnibus- og

Fragtmandskorsel m. v., at den har gjort Rede for Privatbanernes

Forhold og udarbejdet Forslag til visse Støtteforanstaltninger for

Privatbanerne, at den endvidere har redegjort for visse Statsbane—

strækninger og for de indenlandske Luftruter saml at den endelig

har undersøgt Spørgsmaaiet om Samarbejde mellem de forskellige

Trafikmidler.Kort efter at Trafikkommissionen havde afgivet sin Betænkning,

udbrød Krigen, og Sporgsmaalet har da hvilet, indtil de paa Rigs

dagen samarbejdende politiske Partier i 1944 tog Sagen op. Noget

positivt kom der dog ikke ud af dette, og først nu for kort Tid si

den har Trafikministeren taget Sporgsrnaalet op igen, og det maa

haabes, at Overvejelserne denne Gang maa blive bragt til en Af

slutning.

II. Indtil dette sker, og der eventuelt kommer en ny Lovgivning

paa dette Omraade, har vi kun Bestemmelserne i den tidligere nævn

te Lov af 1927 om Omnibus- og Fragtmandskorsel at rette os efter.

Ved denne Lov gennemførtes her i Landet den første almindelige

Lovgivning om erhvervsmæssig Befordring af Personer og Gods med

Motorkoretojer. Man tilsigtede med Loven at opnaa en sundere Ud

vikling af denne Kørsel, end der hidtil havde fundet Sted, samt en

vis Hensyntagen til i andre bcstaaende og for Samfundet nødvendige

Transportvirksomheder i hvilke der allerede var bundet meget be

tydelige Kapitaler. Efter Trafikkommissionens Opfattelse er Udvik—

ungen imidlertid ganske løbet fra Loven, der ikke længere anses for

tidssvarende. At denne Udvikling er sket hurtigere, end det kunde

forudses i 1927, skyldes en Række Omstændigheder af hvilke Be

tænkningen fremhæver folgende:

Aulomobilindustriens Udvikling, den stadig lettere Mulighed for at

erhverve et Motorkoretoj uden noget egentligt Kapitalindskud, Ud

bygningen af Vejnettet her i Landet, herunder Brobvgningerne og en

gradvis ændret Indstilling hos Befolkningen med Hensyn til Afvik—

ungen af saavel Person- som Godstrafikken. Med dette sidste sigtes

til det stadigt stigende Krav i Befolkningen om Befordring for saa—

vel Personer som Gods fra »Dør til Dør», altsaa ved Hjælp af Motor

køretøjer. Dette Krav bevirkede en yderligere Udbygning af Ruterne

og en skarpere Konkurrence saavel mellem Handeisvirksomhederne

som mellem Vognmændene og endelig mellem Motorkoretojerne paa

den ene Side og Banerne paa den anden Side, en Konkurrence, der

er til lige stor Skade for Motorkoretøjerne, for Banerne og for Sam

fundet.


Som De sikkert ved, er Forholdet efter Loven al 1927 dette, at derLii Omnibus— og Fragtmandskørsel med Motorkoretoj kræves en forud meddelt skriftlig Tilladelse (Koncession). Denne Tilladelse gives,hvor Kørsel udelukkende foregaar inden for en enkelt Kommune afvedkommende Kommunalbestyrelse og i alle andre Tilfælde at Amtsraadet, idet dog Ministeren for offentlige Arbejder træffer Afgørelsen, hvor der er Uenighed mellem de kommunale Myndigheder. Denne Ordning finder Trafikkommissionens Flertal ikke længer hensigtsmæssig, navnlig fordi Amtsraadene efter Flertallets Formening ikkeoveralt i Landet har været i Stand til at regulere Tilgangen at Ruterved at nægte nye Tilladelser. Flertallet foreslaar derfor oprettet etTrafiknævn i hvert Amt, i hvilket Nævn de kommunale Raad, Statsbanerne, Privatbanerne og den erhvervsmæssige Motorkørsel er repræsenteret. Jeg skal ikke komme nærmere ind paa dette FlertalletsForslag. men skal kun som min personlige Opfattelse udtale, at dennuværende Lovgivning ikke synes mig tilfredsstillende. Som Kon—cessionsansogningerne i Dag behandles at de kommunale Raad —

Ansøgningerne kommer jo i Regelen til Behandling enkeltvis — erdet overordentlig vanskeligt for i hvert Fald Byraad og Sogneraad atdanne sig et fornuftigt Skøn over Ru[ens Betydning i en samlet Trafikplan. Det er da ogsaa mit Indtryk, at dette Synspunkt sjældentdebatteres af disse Raad ved Ansogningernes Behandling, hvilket afgjort er uheldigt. Her staar Amtsraadene noget bedre, idet det er nemmere for disse Raad at danne sig et Overblik over Trafikneltet iAmtskommunen.

III. Og endelig er der det tredje Forhold, nemlig Hjørring Amts-kommunes økonomiske Interesse i Hjørring Privatbaner.

De fleste at Dem vil sikkert erindre, at en Række at Landets Pri—vathaner i Aarene forud for den sidste Krig kørte med meget betydelige aarlige Underskud, og i denne Henseende adskilte Hjørring Pri—vathaner sig ikke fra de andre Privatbaner. Disse Underskud blev iAlmindelighed for den væsentlige Dels Vedkommende dækket af deinteresserede Kommuner, og mange og lange og besværlige er deForhandlinger, der i Aarenes Løb er fort Landet over om disse tristeForhold. Med disse aarlig tilbagevendende Vanskeligheder skar mani 1938 her i Amtet igennem, idet Hjørring Amtsraad over for Ministeriet for offentlige Arbejder forpligtede sig til i en 1O-aarig Periodefra 1. April 1938 til 31. Marts 1948 at opretholde de fra Hjørring udgaaende 3 Privatbaners Drift i væsentligt samme Omfang som før.Forud for denne Amtsraadets Beslutning var gaaet en Forhandlingmed samtlige interesserede Kommuner, der resulterede i, at hver enkelt Kommune forpligtede sig til at betale et nærmere fikseret aar—ligt Tilskud, beregnet efter 2 bestemte Regnskabsaar, der laa forudfor Underskudets stærke Stigning. Til Gengæld herfor — altsaa for


den Risiko, som Amtskommunen paatog sig for en Stigning af Un—

derskude t — overtog Amtskommunen Sognekominunernes Aktier i

Banerne.Som jeg ved tidligere Lejlighed har paavist, er det meget betyde

lige Beløb, indtil 200.000 Kr. om Aaret, som Hjørring Amtskommune

— : de Skattevdere i Amtet, der betaler Skat af last Ejendom saa—

ledes har betalt til Banerne, og Banernes Drift og Trivsel er derfor

blevet et Sporgsmaal, der ikke alene trafikmæssigl, men ogsaa rent

okonomiskt maa interessere saavel Am[suaade[ som den enkelte

Skatteyder.IV. Det er disse 3 Forhold: De Tanker der er nedlagt i Trafik-

kommissionens l3etænkning, selve den Lov, vi lever paa, og Trafik—

kommissionens Kritik af den og endelig den okonomiske Forbindelse

mellem Hjorring Privathaner og Amtskommunen, som maa haves i

Erindring, naar man vil diskutere Trafikprobleme[ her i Vendsyssel,

og naar man vil søge at sætte sig ind i Banebestyrelsernes og Amts—

raadets Overvejelser og l3eslu tninger.Jeg skal forsi beskæftige mig med Privatbanerne og derefter med

Arn tsraade t.Da Krigen var ved at ebbe ud, og vi forudsaa en Ophævelse at

Besættelsen, gjorde vi os i Banehestyrelsen klart, at vi maatte gøre

et Forsøg paa at fastholde den Gods- og Persontrafik, som Krigen

havde givet Banerne, idet vi for enhver Pris vilde søge at undgaa en

Tilbagevenden til Forkrigstidens tyngende Underskud paa de aarlige

Driftsregnskaber. Krigen havde efter vor Opfattelse vist, at Banerne

havde deres 1)erettigelse, og i hvert Fald turde vi ikke tage Ansvaret

for en Driftpolitik, der tog Sigte paa Likvidation, og at en Likvida

tion maatte blive Resultatet, hvis vi lagde Hænderne i Skødet og

vendte tilbage til de aarlige Underskud, ja det inaa[te vi se i Ojnene.

Som et Led i de Beslutninger, vi traf, for at fastholde og udbygge

den Person— og Godstrafik, vi takket være Motorkøretojernes Van

skeligheder havde faaet, indgik da ogsaa vore Ansogninger om visse

Rutebilkoncessioner. Jeg skal ikke i Dag komme ind paa vore Dis

positioner med Hensyn til Modernisering og Fornyelse af Materiel

eller paa det Forsøg, vi vil gøre paa Udbringning og Afhentning al

Gods, men alene holde mig til Rutebilerne. Som De niaaske ved, har

Banerne i en Aarrække drevet visse Rutehilkoncessioner, og inden

for Bestyrelsen betragter man en Koncession som et godt Aktiv. Ti

den forud for Krigen viste jo, at Befolkningen foretrækker l3efordring

med Rutebiler fi’einfor med Baner — hvilket ikke er særpræget for

denne Landsdel eller for Danmark — og Svnspunktet Im Bestyrelsen

var da det, at naar Banerne i hvert Fald for en Aarrække, indtil

Forholdene med Hensyn til Banedrilt er mere alkiarede, paa sit

Skinnenet skulde opretholde et Ti’afiksvstem, som i hvert Fald tid—


ligere ikke var rentabelt, ja da vilde det ikke være urimeligt, om Banerne ogsaa fik Andel i den Trafik — Rutehiltrafiken —, som hidtilhavde været en god Forretning. Man maa her ikke glemme, at Banerne har en vis Beforclringspligt, og at de maa være indstillet paamed Materiel og Personel at kunne klare ogsaa Spidsbelastninger.

Men der var ogsaa et andet Synspunkt, der blev fremført underDroftelserne i Banebestyrelsen udover dette rent okonomiske Synspunkt. Som jeg for omtalte, har det vist sig meget vanskeligt for ikkeat sige umuligt her i Landet at opnaa et organiseret Samarbejdemellem Ledelsen af Baner og Rutebiler. Jeg skal ikke komme indpaa Aarsagerne hertil, men at det er et Faktum, vil vist ingen be—stride. Der er vist heller ikke, saa længe disse 2 Trafikmidler er under hver sin Ledelse, nogen storre Udsigt til en afgorende Ændringi dette Forhold .At dette er uheldigt behover næppe nogen storrePaavisning, men jeg skal dog nævne, at saalænge et Samarbejde ikkekan komme i Stand, eller saalænge Ledelsen ligger paa 2 Hænder,saalænge opnaar man ikke en Tilpasning af Trafikmidlerne efter detsamlede Trafikbehov, hvorved man kan undgaa en samfundsmæssigset uheldig Overtrafikering (Spild al Materiel og Personel, hvilketatter betyder øgede Udgifter). Inden for Trafikkommissionen er derTilhængere af Samling al’ Transportmidlerne under Statsdrift (eventuelt statskontrolleret Drift), og dci’ er Tilhængere af det private mi—tiativs frie Ret til at deltage i offentlig Transport. Men ganske uanset de enkelte Medlemmers rent principielle Stilling til organiseretSamarbejde, er man Ira alle Sider inden for Kommissionen enig om,at Sporgsmaal herom maa algores Tilfælde for Tilfælde under Hensyn til de lokale Forhold. I nøje Samklang med denne Kommissionens Opfattelse fandt vi da i Banebestvrelscn, at det saalængeBanerne indgaar som en betydende Del af Landsdelens Trafiksvstem— vilde fremme en fornuftig og rationel Afvikling af Trafiken, omBanerne i højere Grad end hidtil havde Ledelsen ogsaa af Rute—bilerne. Man besluttede derfor at indgive Andragende om 5 af deKoncessioner, dci’ udlob 1. Juni 1945. Jeg erkender, at det rent teoretisk set havde været mere rationelL, om Banerne havde meldt sig somAnsøger til samtlige Ruter, og det er da ogsaa under den [one Diskussion blevet anfort, at delte burde vi have gjort. Naar vi imidlertid ikke turde gøre dette, Sporgsmaalet blev drøftet — var det delspaa Grund af en Frygt for, at vi ikke økonomisk kunde binde anmed en saa stor Opgave, dels fordi vi frygtede, at den Modvind, somvi regnede med ved Planens Realisation vilde blive os for stærk. DaModvinden alligevel blev temmelig strid, beklager jeg nu, at vi ikkedengang tog Skridtet fuldt ud.

(IF ortsættes.)


AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGENS AARSM0DE

paa Christiansminde ved Svendborg den 3. og 4. September 1946.

PROGRAM:Tirsdag den 3. September:Kl. 14,00—18,00: Aarsmode.Kl. 19,00: Middag paa Christians

minde.

Onsdag den 4. September:Kl. 9,00—11,30: Generalforsamling.

Kl. 11,30—18,00: Køretur med Om

nibusser i Svendborg Amt.

Kl. 11,30: Afgang fra Christiansmin

de.Kl. 12,30: Frokost paa Restaurant

»Klinten ved Faaborg.Kl. 14,00: Afgang fra Faaborg.Kl. 18,30: Svendborg Amtsraads

Middag paa Christiansminde.

Dagsorden for Âarsmodet:

1. Formanden, Amtsvejinspektor .4.

P. Grimstrup: Aarsberetning.

2. Overvejinspektor F. J. ildsted:

Meddelelser fra Overvejinspek

loren.3. Civilingeniør Aiel Riis: Tromler

og Tromlearbejde.4. Anitsvejinspektor P. Viih. Peder

sen: Færdselssikring ved Vejind

mundinger.5. 4mtsvejinspektar A. P. Grimstrup:

Svendborg Amts Vejvæscn.

6. Eventuelt.

Bestyrelsen.

AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGENS GENERALFORSAMLING

paa Christiansminde ved Svendborg

Onsdag den 4. September 1946 Klokken 9,00.

Dagsorden:

1. Formandens Beretning.

2. Regnskabet for 1945/46, her

under Regnskab for Statens ogAmtsraadenes Bidrag.

3. Budget for 1946/47, herunder

Fastsættelse af Kontingent.4. Virksomhedsplan for det kom-

niende Aar.5. Valg af Bestyrelsesmedlem.

(Hovmand Madsen afgaar ogkan genvælges.)

6. Valg af personlige Suppleanterfor Bestyrelsens Medlemmer.K. A. Jorgensen er valgt somStedfortræder for Anret1945/46.)

7. Valg af Revisor. (Biering Sørensen er valgt for 1945/46.)

8. Beretning om de at Amtsvejin

spektorforeningen nedsatte Udvalg samt \‘alg til disse.a. Udvalget vedrørende Vejreg

lerne af 10. Aug. 1943 (Udvalgets Medlemmer er Hov-mand Madsen, Kjærgaard,Valeur-Meller og Strømming.)

b. Udvalget vedrørende Amtsvejvæsenernes Administration

(Udvalgets Medlemmer erDanø, Stromming og K. A.Jorgensen. Stromming ønsker ikke Genvalg.)

c. Udvalget vedrørende Lovfor


anstaltniHger til Reguleringat Bebyggelse langs Lande-vejene (Udvalgets Medicin-mci er Dam, Danø og ValeurMeller.)

d. Udvalget vedrørende \‘ejvedlægter. (Udvalgets Medlemmer er Kjærgaard, Dam ogK. A. Jørgensen.)

9. Beretning om Amlsvejinspektorforeningens Repræsentanter iUdvalg, Foreninger og Sammenslutninger, samt Valg afRepræsentanter hertil.a. Nordisk Vejteknisk Forbund.

(Repræsentant er Kjærgaard.)b. D. I. F.s Udvalg vedrørende

Betingelser for Levering alLerror. (Repræsentant er Valeur-Meller.)

c. D. I. F.s Udvalg til Udarbejdelse at Belastningsforskrifler for Broer. (RepræsentaHter Kærn.)

d. Vejkomiteen. (Repræsentanter Ellert, Grimstrup ogStrømm ing.)

e. Udvalg angaaende Vejkursus(Repræsentant er Kjærgaard.)

f. Danske Bvplanlaboratoriers

Repræsentantskab. (Reprætant er Kjærgaard.)

g. D. I. F.s Udvalg vedrørendeUdnyttelse af Slagger og Aske(Repræsentant er Stroinming).

Udvalg vedrorende Vejhelysning (Repræsentanter er Johs. A. Kristensen, Parbo og ‘aleur-Meller.)

k. D. I. F.s Udvalg til Fastsælsættelse at nye Normer forl)ituminose Bindemidler (Re—l)ræsenlaIter er Strornnuingog Parbo.)

1. D. I. F.s Udvalg til Revisionaf »Vejstaabien<: (Repræsentant er P. Vilh. Pedersen.)

ni. Repræsentation i det teknisk—i ici enska heli ge F orsknings -

raacl (Repræsentant er GrimsIrup.)

ii. D. 1. F.s Udvalg for Udarbejdelse af Betingelser for Jordarbejder (Repræsentant erGrim s tru P•)

10. Fastsættelse af Stedet og Tidspunktet for Mødet i Sommer—halvaaret 1947.

11. Eventuelt.B e.tqre1.en.

AMTS VEJINSPEKTØRFOREN INGENSAABSBERETNING FOR 1945—46

Ved Formanden Amlsvejinspektør A. P. Grirn.strup.

Idet jeg herved aabner Aarsmodet, byder jeg Dem alle velkommen.Det gælder vore Gæster, Kontorchef Bang, Overvejinspektor Hel

sted, Civilingenior Riis og Stadsingenior Nygaard, Svendborg. Detgælder de afgaaede Aintsvejnspektorer Jensen, Ringkøbing, og Dalsgaard, Sonderhorg, og det gælder Medlemmerne.

Det er mig en særlig Glæde i Aar at byde Velkommen, dels fordi


Mødet er henlagt til mit Amt, og dels fordi vi har genoptaget den

gamle Tradition at tage ud i et af Amterne, saaledes at vi udover

Mødets Fællesproblerner faar Lejlighed til at stifte nærmere Bekendt

skab med det paagældende Amts særlige Problemer og med dets

Amtsraad efter speciel Indbydelse. Denne gode gamle Kontakt med

Amtsraadene værdsætter vi højt. Vi har ikke kunnet komme rundt

i de forskellige Amter og ud paa Vejene ved Moderne de sidste Aar,

og det er en god og glædelig Forandring, •at det nu igen lader sig

gøre.Vi har i Aar to nye Medlemmer, som møder for første Gang. Det

er Amtsvejinspektorerne Mortensen, Ringkøbing, og Fischer-Rasmus

sen, Næstved.Jeg byder de to nye Medlemmer et særligt Velkommen og udtaler

Haabet og ønsket om et godt Samarbejde med dem i Fremtiden.

Siden vi sidst holdt Iode er et af vore afgaaede IIedlemnier, Amts-

vej inspektør, Kaptajn Poulsen, Tønder, afgaaet ved Døden.Kaptajn Poulsen blev Amtsvejinspektør i Tønder i 1920, og han

fortsatte i denne Gerning til 1942.Han var i denne Periode paa en førende Plads med til at skrive

et fortjenstfuldt Kapitel i det sønderjyske Vejvæsens Historie. Hans

dygtige Virksomhed har sat sine dybe, varige Spor. Han forstod at

faa de begrænsede Midler, som var til Raadighed i det tyndt befol

kede Amt med det udstrakte \Tejnet, til at strække langt. Hans grund

læggende Arbejde var meget anerkendt i Kollegernes Kreds.

Han var en interesseret Deltager i vore Moder og en god og hygge

lig Kollega.Hans ranke, stoute Pei:sonlighed var en Pryd for vor Stand.

Æret være hans Minde.

Efter at Amtsvejinspektør Milner var valgt til Dirigent fortsatte

Formanden:Det vil være naturligt at begynde en Aarsheretning med et Over

blik over Stillingen paa Vejvæsenets Omraade gennem det sidst for

løbne Aar. Der er sket den glædelige Begivenhed, at alle Landets

Motorkoretøjer igen i Foraaret er kommet ud at køre. Vi hilser vore

Venner Bilisterne velkommen, vi har savnet dem og er glade for, at

de er vendt tilbage.De er jo vore Kunder, og vi vil bestræbe os for at give dem den

bedst mulige Service.Vejvæsenets Omraade kan iøvrigt passende deles i 2 Afdelinger,

nemlig Nyanlægene og Vedligeholdelsesarbejdet.Nyanlægene er standsede i Henhold til Arbejds- og Socialministe

riets Cirkulære af 19. Marts 1946.Standsningen er begrundet med den herskende Mangel paa Ar-


bejdskraft [ii Landbruget, Torveproduktionen, Industrien og Bolig—byggerieL

Denne Mangel paa Arbejdskraft er noget, man slet ikke har forudset, tværtimod ventede man ved Krigens Ophor en stor Arbejds—loshed og traf omfattende Forholdsregler til at imodegaa den. Manhavde nu i saa mange Aar bekæmpet Arbejdsløsheden, at det varblevet rent vanelnæssigt, og Omslaget til den modsatte Yderlighedkom bag paa os alle.

Det er derfor rimeligt nok, at Regeringen inaatte standse de alleredeigangsatte offentlige Foranstaltninger, f. Eks. de store nye Vejanlæg,men der ligger Landet over en lang Række Vejarbejder. som er paa

begyndt i Krigens første Aar, men som ikke er blevet færdige paa

Grund af manglende Bindemidler eller andre Materialer.Disse delvis lærdige Arbejder burde man se at faa alsluttede. 1)es-

værre kan de afsluttende l3elægninger jo ikke laves om Vinteren,hvor der er størst Mulighed for at faa Arbejdskraft dertil.

Jeg mener derfor, at der maa gøres en Indsats for at faa Lov til atfuidfore saadanne Arbejder til næste Sommer. Arbejderne med de iFjor bevilgede Vejfondstilskud paa ialt 100 Mill. Kr. maa saavente, og det sker der heller ikke noget ved; det er bedre at brugede Penge, der kan skaffes, til Vedligeholdelse.

Om Vejenes Vedligeholdelse gennem de sidste Krigsaar er det almindeligt bekendt, at der manglede Bindemidler og andre Materialer.Jeg skal derfor med Glæde konstatere, at vi nu igen kaii faa Asfall.endda i ret tilfredsstillende Mængder. Derimod kniber det meget medFremskaffelse af Stenmateriaaler. De findes i Grusgravene rundt omkring i Landet, og det er næsten ikke til at lorstaa, at Mangelen paaArbejdskraft kan være saa stor, at det ikke er muligt at faa Materialerne udarbejdede i tilstrækkelig Mængde, mcii saaledes er det.Der savnes Stenmaterialer overalt baade til Reparationer, Overflade—behandlinger og Tæppebelægninger.

Krigen bragte os ned i en Bolgedal med Hensyn [ii Vejenes Ved—ligeholdelsestilstand. Denne Nedgang er standset, ineH endnu i Aarer det ikke lykkedes ret mange Steder at gøre væsentlige Fremskridt.

Et stort og næsten uvurderligt Fremskridt er dog naaet derved, atvi igen har Asfalt til Raadighed. Til Overfladebehandlinger er Tjæ—ren ret god, men til Eniulsion og Tæppebelægninger er den næstenuanven del ig.

En Istandsættelse og Fornyelse af Korebanerne bliver de vigtigste\Tejopgaver i de kommende Aar.

At der maa foretages en Istandsættelse eller Reparation er selvind—lysende, og jeg skal derfor kun omtale Fornyelsen af Korehanernelidt nærmere.


Vi har ca. S000 km Landeveje. Af disse er 5800 km eller Ca. 7 pCt.overfladebehandlede Veje, medens 20 pCt. har stærkere Bela’gninger

og kun i pCt, er Macadam eller Singeisveje.Tæppebelægningerne og Betonvejene er gennemgaaende nyere Be

lægninger, medens største Delen af de overfladebehandlede Veje eraf ældre Dato, helt fra Tyverne og Begyndelsen af Trediverne.

Det har været en udbredt men lejlagtig Opfattelse, at naar manengang havde faaet bygget disse lette Korebaner, saa var man færdigmed det og kunde gaa over til at bygge nye Veje, men saaledes erdet desværre ikke. Korebanerne maa før eller senere igen fornyes.Holder vi os nu til de Kørebaner, som er byggede for 15—20 Aarsiden, svarer de ikke mere til Tidens Krav. De er f. Eks. som Regelfor smalle og for runde, eller de er blevet ujævne og opkørte i Kan—terne, og ofte er de tillige for svagt underbyggede. Tidens Tandtager paa al Ting og ikke mindst paa Vejene. Det er paa Tide, manfaar øjnene op for Kravet om, at Kørebanerne er ved at l)live forældede, og at der maa en Ombygning i Gang.

Det er ganske uoverkommeligt paa et kortere Aaremaal, men tagervi blot de 5.800 km overlladebehandlede Veje over en 20 Aars Turnus, bliver det 10—12 km ny Kørebanebelægiiing pr. Aiit pu. Aar.

Det er nødvendigt, at faa slaaet fast, at der maa tages fat paadenne Opgave, og at den bortset fra den øjeblikkelige Reparation,er den nodvendigste af alle Vejopgaver i de kommende Aar.

Der maa ogsaa anlægges Fortove langs tættere Bebyggelser, og detbestaaende Vejnet maa i det hele taget følge med i Tidens Udvikling.

Jeg har omtalt Vanskelighederne ved Materialesituationen ogMangelen paa Arbejdskraft; jeg skal nævne endnu et Forhold, somsikkert vil blive den værste af alle Anstodss[en mod Vejenes Gen—istandsættelse og Fornyelse, nemlig Ændringen i Prisniveauet.

I Forhold til Prisen i 1939 er Asfalt og Tjære steget til det tredobbelte. Stenmaterialerne er 2—3 Gange saa dyre, og Arbejdsionnener Ca. dobbelt saa høj.

Resultatet er, at Vejarbejder nu er ca. 21/2 Gang saa dyre som forKrigen. Der er paa saa mange Maader truffet en Række l3eslutnin—ger, som gør det vanskeligt for ikke at sige umuligt at komme bortfra det nuværende høje Prisniveau. Vi maa derfor sikkert regnemed et Prisniveau paa mindst det dobbelte af, hvad det var førKrigen. Det har man hidtil ikke rigtig lagt Mærke til, fordi Vejar—bejderne efterhaanden næsten gik i Staa paa Grund al Materialemangel, men naar vi nu skal til at lægge et forsvarligt Vejbudgettil mindst dobbelte Priser, vil det vise sig, at alle Rammer for detidligere Vejbudge[ter er sprængt, og de llelob, der hidtil er tilfaldetKominunegrupperne af Motoi-skatterne er ganske utilstrækkelige.

Desværre er der af beskæftigelsesmæssige og andre Grunde taget


150 Mill. Kr. som Forskud paa kommende Motorskatter til Igangsættelse af Vejlondsarbejder og endvidere er der udlagt 100 Mill. Kr.i Forskud til Kommunegrupperne, fordi Motorskatterne svigtede under Krigen.

Kommunegrupperne har endvidere ogsaa selv optaget Laan tilAfholdelse af deres Andele i Vejfondsarbejderne. Jeg vii antage, atde skylder mindst 50 Mill. Kr., og vi staar derfor nu med en Vejgældpaa mindst 300 Mill. Kr., som skal tilbagehetales i en trang Tid.

Vi tynges altsaa af tre haarde J3vrder:Et slidt Vejnet.En stor Gæld ogEt fordoblet Prisniveau.

Staten har gjort Skridt til at faa sine Udlæg til Kommunegrup—perne tilbagebetalt gennem en klækkelig Forhøjelse al Benzinafgiften,der nu ialt er paa 34 øre pr. Liter, derved at Motorskatten alene Lilfalder Statskassen som Afdrag paa Udlæg med de Beløb, hvormedsamtlige Kommuners direkte Andel i Mo torafgifterne overs tiger 40Mill. Kr. Endvidere skal Forskudene til Vejfonden tilbagehetales meddet Beløb, .Vejfondsmidlerne aarlig overstiger 10 Mill. Kr.

Paa Finansloven for 1946—47 er optaget 70 Mill. Kr. som forventetIndtægt af Motorafgifterne; hvoraf 48 Mill. Kr. til Kommunerne, mende 8 Mill, skal altsaa tilbagebetales til Staten.

Men 40 Mill. Kr. til Kommunegrupperne er jo langt fra tilstrækkeligt under de foreliggende Forhold. De fik 44,5 Mill. Kr. i 1938—39og 49,7 Mill. Kr. i 1939—40, og de var allerede dengang saa stramtkørende financielt, at f. Eks. Kørebanefornyelserne nærmest var gaaeti staa.

Reglerne for Motorskattens Fordeling findes i Motorloven af 1932§ 9, hvor der staar, at 4/9 af det Beløb, hvormed de samlede Afgiftsbeløb overstiger 33 Mill. Kr. tilfalder Vejfondene. Derefter faarKrydsningslonden 2 Mill. Kr., og der betales ligeledes til en Rækkeandre Formaal, før Kommunegrupperne faar deres Andel.

Hvis man vil opstille overslagsmæssige Beregninger over, hvad derskal til for inden 10 Aar at have genvundet det tabte Terræn, kommer man til et Beløb paa Ca. 180 Mill. Kr. i Motorafgifter til Kornmunegrupperne.

Det samnie kan man let komme til paa anden Maade, nemlig vedat sige, at naar det i 1932 var passende at begynde Vej fondstildelingerne ved 33 Mill. Kr., fører en simpel Pristalsændring til, at detteBeløb maa forhøjes til ca. 66 Mill. Kr., og saa er der endda ikkeregnet med den daarlige Tilstand, hvori Vejene er kommet.

Det gaar slet ikke mere med de nugældende Regler for Motorskatternes Fordeling, og Principperne i dem er desuden ganske urigtige,


idet man først giver Vejfondene, derefter en Række særlige Formaal

og til sidst Komniunegrupperne.Det maa gaa i den omvendte Orden. Først Kommunegrupperne til

Vedligeholdelse og Fornyelse af Kørebanei’ m. v., saa de særlige

Formaal og til sidst Vejfondene, som maa vente til Motorskatterne i

hvert Fald har naaet 80 Mill. Kr. til Kommunegrupperne, og Statskas

sen bor heller ikke kunne faa sine udlagte Belob tilbage, for Kom—

munegrupperne har faaet 80 Mill. Kr.

( Bestyrelsen har drøftet disse Forhold og har henledt Amtsraads

foreningens Opmærksomhed pan dem, hvilket medførte, at jeg blev

indbudt til at holde et Foredrag derom paa Amtsraadsforeningens

Generalforsamling i Næstved den 6. Juli. Der vil sikkert nu blive

gjort noget fra Amtsraadsforeningens Side for at afbøde i hvert Fald

Prisniveauets Udvikling.

Vi er ganske vist blevet fattigere under Krigen, det er rigtigt nok,

og det er dyrt at være fattig, men san fattige, at vi ikke kan faa

Vejenes Krn’ehaner istandsat, er vi vel heller ikke. Det gælder blot

om at erkende Sagens Vigtighed, saa itiaa Midlerne dertil ogsaa

kunne fremskaffes.Af de Sager, Bestyrelsen har behandlet i det forløbne Aar, skal jeg

omtale følgende:Kongelig Dansk Automobilklub har gennem Overvejinspekloren

rettet Henvendelse til Bestyrelsen om Genoptagelse af de Radiosne

meldinger, som Klubben udsendte for Krigen, og l3es[vrelsen førte en

Forhandling med Overvejinspektoren og Klubbens Generalsekretær

IC. I. Ibsen om Sagen.Bestyrelsen fremhævede, at den financielle Situation paa Vejvæ—

senets Omraade inanede til Tilbageholdenhed med Snekaslningsud

gifterne, og at det var af Betydning at faa mere varige Værdier for

Pengene end Snekastning.

Generalsekretæren var enig heri: man vilde ikke forcere Snekast

ningsudgifterne og ønskede i og for sig ogsaa det store Arbejde, som

Klubben tidligere havde )aataget sig, begrænset noget.

Vi enedes derfor om, at der kun skulde udsendes en Snemelding

om Aftenen, medens der tidligere ogsaa blev udsendt en Melding om

Middagen, og denne ene Melding skulde kun være at’ oversigtsmæssig

Karakter og kun omfatte Hovedvejene.Vi aftalte, at Amtsvejinspektoren skulde afsende deres Meldinger

Kl. 16, men det viste sig, at det tog san lang Tid at faa dem frem, og

at Ian dem redigerede, at Tidspunktet for Afsendelsen maatte rvkkes

et Par Timer frem. Da Am[svejinskek[oren jo ogsan skal have Tid til

at samle Meldingerne, vil det sige, at det nærmest bliver Middags—

meldingerne fra Marken, som bliver udsendt i Radioen om Aftenen.

og det har Bestyrelsen ikke fundet tilfredsstillende. Dci’ vil derfor

146 DANSK VEJTIDSSKRIFT 194&

igen til Efteraaret blive oJtage Forhandlinger om Sagen. Vi maa seat faa Ekspeditionstiden for de afgivne Meldinger afknrtet hctvdeligL

Gennem Dansk Velahora torium er der etableret Fahrikskon trolmed Fremstilling at Vejtjære og Asfaltemulsion. Kontrollen har fungeret ogsaa under Krigen, men der har paa Grund af Materialeknaphed været Stilhed om Sagen. Vi maa se at sætte mere Liv i detteSporgsmaal igen, og vi maa have forhandlet med Fabrikanterne bl. a.om Fremstilling at en Asfaltemulsion at større Viskositet til Over—fladebehandling, idet de hidtil fremstillede Emulsioner har været fortyndtflvdende til dette Forrnaal.

Vi hør sikkert ogsaa have udarbejdet Normer for Levering at fluk—set Asfalt saavel til Tæppematerialer som Lil Overfladebehandling.

Jeg tror nemlig, at flukset Asfalt til Overfladehehandling vil vindestærkt frem i de kommende Aar, fordi Asfalten som Bindemiddel haradskillige Fortrin frem for Tjæren.

Vi maa vist ogsaa have overvejet Sporgsmaalet om Priserne paaTjære og Asfalt. Det er forstaaelig[, at de maatte blive ret høje underKrigen, da Produktionen var saa forholdsvis lille, men nu da derigen kommer Fart i Produktionen, maa der være Basis for en Pris—nedsættelse.

Pi’isforhojelserne er følgende:1939 1946

Vejtjære ah Fabrik 110 Kr/ts. 310 Kr./ts.Asfaltemulsion 55 pCt 105 — 223Tæppemateriale Ca. 30 — ca. 70

Hvis vi ikke kan faa Priserne sat ned, fører det ret naturligt tilOvervejelser i Retning at, at Amterne selv opretter Fabrikker.

Amtsvejinspektorforeningen har været Medarrangor at et vej— ogkommunalteknisk Kursus iaa Den Polvtekniske Læreanstalt den19.—22. November 1945.

Der var god Tilslutning til Modet, ved hvilket adskillige interessante Problemer fik en god og alsidig l3ehandling.

Foreningen har endvidere været Medarrangor at Det Nordiske Vej—tekniske Møde, som afholdtes her i Danmark den 19—24. Juni delsi København og dels som en en Rundtur til en Række at LandetsAin ter.

Der var god Tilslutning til Modet ogsaa fra Nabolande. Det varglædeligt efter Krigsaarenes Adskillelse igen at mødes med vore nor—diske Kolleger. Vi har det Indtryk, at de var meget glade saavel forMødets Resultater som for Besøget i Danmark.

Vi har igen knyttet Forbindelse med Den Internationale Vejasso—nation i Paris. Lad os haabe, at det bliver muligt at optage de godeinternationale Forbindelser igen ikke blot med vore nordiske Nabolande, men efterhaanden med flere og flere ogsaa at de øvrige Lande.

1946 DANSK VEJTTI)SSKRIF’f 147

Statsininis[eriet har anmodet Foreningen om at vælge et Medicin [iiRepræsentantskabet for det i Henhold til Lov af 30. Marts 1916 op

rettede teknisk videnskabelige Forskningsraad. Bestyrelsen har valgtmig [ii denne Post.

Dansk Ingeniørforenings Bygningsingeniorgruppe har anmodetForeningen om at udpege et Medlem til et Udvalg, som skal udarbejde en ny, revideret Udgave af »Vejstaahi<en. Bestyrelsen har udpeget Amtsvej inspektør 1. \T• Pedersen til dette Hverv.

Ja, det var, hvad der har været at anlore under Aarsberetningen.

Jeg vil slutte med at udtale Haabet og ønsket om, at den Genop

bygning, som nu er i Gang pan Vejvæsenets Omraade i vort frede

lige Land, maa faa Lov at fortsættes, og at Verden maa ina den Ar

l)ejdSfred, som er saa haardt liltrængU over den ganske Jord.

FRA DOMSTOLENE

sVestre Landsrets Dom 12. Juni

1945 (l3ekendlgorelse at Ændringer

i Vejfortegnelsen) . Faslslaaet. at (let

af Bestemmelsen i § 6 i Lov at 21.

Juni I 567 om Bestyrelsen af Vejvæsend folger. al Optagelse at en Vej

som offentlig iTiden mellem de

foreskrevne Revisioner af Bivejsfor—

tegnelserne maa ske under Anvendelse at samme Frenigangsmaadesom en Optagelse i Forbindelse medRevisionerne. Derhos udtalt, at detikke stemmer mccl (tell paagwldende

Lovbestemmelse og mccl den i Indenrigsminisleriets Circulare af 13.Juni 1577 Punkt 5 givne Vejledning,al Amtsraadet træffer disse Afgørel

ser alene i 1-lenhold til Sogneraadetsog hommunalu(lvalgets Indstillinguden nogen Heali tetsl ieliandting.men at (let maa Paalwile Amtsraa(let, efter at eventuelle Indsigelserer fremkommet, at tage Stilling tilSporgsmaalel, om nogen privat Reter til 1-1 inder for, al Vejen optagessom offentlig.

INDHOL1) AF TIDSSKRIFTER

Svenska VägföreningensTidsskrift (1946).

Nr. 4. Vackrare viigar — Asfaltlösninger för v5gbelbggningar avCivilingenjör Pr. Schutz — Brobvggnadsverksamheten inom lands—vhgsvdsendet under ar 1945 av Byråchefen 14. Kolm Mat jord. grOs-torv och kompost i modernt vOg—bygge av Florlonom 1-I. E. Segerros— Svenslca vdgtöreningens fOrstajnstrulctionskurs fOr skOtsel och

vârd av vOgmaskiner och motorer.Referat av CivilingenjOr E. Gvllenberg — Person-notiser — Notiser.

Nr. 5. RoslagsvOgen i Stockholm— Mutorsmorjoljor. Efter fOredragvid Svenska viigfOreningens inaskinkurs 1946 av CivilingenjOr 5.SchOning. — Roslagsviigen i Stockholni av (ZivilingenjOr G. Lidén —

ROttsfall, refererade av Kanslisekreterare C.-A. v. Schéele — Personnoliser Boknvtt och tidskrift


översik[ — ‘I’redje Nordiska Ingenjårsmåtet i Stockholm — Notiser.

Nr. 6. Hjiilp åt vågarnas offer. —

Ell slutfårt kart- och registreringsarbete för allmänna vågar inomSådertårn och Vårmdå skeppslag iStockholms lån av f. d. ByråchefenJ. Hilding. — Nya arbetsbeskrivningar för vågbelåggningar av Overingenjår N. v. Matern. — Röda Korsets hjdlpslationer vid bilvågarna avJågmåstare E. Geete. Råttsfall,refererade av i. f. Andre kanslisekreterare C. A. v. Schéele. NordiskaVågtekniska Fårbuudets möte i Danmark 1946. — Person-notiser. —

Boknvtt. Notiser.

Svenska \‘ågföreningensTidskrift. Nr. 7. Planskildavagkorsningar. 1-Ijtiliryeket ochfordonsbredden. Trafiksåkerhe(en vid huvudviigarna av \‘ågdirektår A. \Volff. Svnspuiikter påkorsningar mellan landsvågar ochvattenvågar. Ur ett föredrag av Civilingenjår 0. Mannerstråle. —

Spruta får spridning av asfaltlåsningav Civilingenjår Fr. SchüLz. — Nordiska viigtekniska förhundets möte iDanmark 1946. Referat. — Råtssfåll,refererade av kanslisekreterare C.-A.v. Schéele. Person-notiser: MajorErnst Nilsson jo memoriam. — Boknytt. Fåreningsmeddelanden:Program får årssammcntrådet 1946.

— Notiser. —

Meddelelser fra V e gd i retören (1946).

Nr. 5. Håydemåling med aneroidbarometer i vegvesenet, av fhv, vegdirektör A. Baalsrud — Høydemåting med aneroid-barometer, utarbeidet av avdelingssjef Kaare Langb ved Meteorologiske Institutt —

Flils Norge! — Vegvesenets ekstraordinære anleggsdrift i krigsårene,

av avdelingsingeniør Paul Saxegaard— Vegdekker av adheritbetong, vedingeniør Finn Lien — Nordisk veg-teknisk forbund — Sysselsettingsoversikt — Personalia — Litteratur— Nummererte rundskriv 1946.

Nr. 6. Våre falne hefter. — Kurveutforming. Av kommuneingeniørKarl Olsen. Vegenes økonomiskebetydning. Af Civilingeniør AxelRiis. — Utvikling av formler for sekan[avsett ved kurvestikking. Ved0. 1-I. Tjønuaas, ingeniør A. M. E. I.C. Personalia. Litteratur. —

Nummererte Rundskriv 1946.

Meddelelser fra Vegdir e k t ö r e n 1946. Nr. 7. NordiskVegteknisk Forbunds måte i Danmark 19.24. juni 1946. Svinesundbru. — Ansvarsskadefondet for vegvesenets bildrift. — Rasjonaliseringav steindekksleggingen. — Lensmennene og vegtilsvnet. — Beriktigelse.— Iranvegen. — Personalia. Litteratur. — Nummcrer[e rundskriv.

Meddelelser fra Vegdir e k t ø r e n Nr. 8. Riksvegvedlikeholdet 1944—45, av sekretær F.Gotsjå. — Massehallanse, av avdelingsingeniår Ivar Winge. — InnflyteIsen av materialenes egenskaperpå holdbarheten av bituminoseblandinger, ved professod 0. D. Læ-rum. Opfrysningssikker Dybde erofte langt mindre end frostfri Dybde, af Baneingeniør, cand, polyt. 0.Godskesen, M.Ing.F. Klampenborg.— Lensmennene og vegtilsynet. —

Brubygning 1945. — Syssessettingsoversikt. — Transport av brubjelker. — Vern mot rust. — Mindremeddelelser. — Personalia. — Nummererte rundrust. — Mindre meddelelser. — Personalia. — Nummererte rnndskriv 1946.

Aktieselskabet

De Danske GrânitbrudNr. Voldgade 54, Tlf. 2620

KØBEN HAVN

Skærve- og ChaussebrostensfabrikStenhuggerier.

Vang — Bornholm.

=1=

HOLM &STR0YBERGNr. Voldgade 54, København.

!11111111H11111111 ItllllIllhIUllllhlI II IBllhIBtllhf liii llllHIUlllh1llhllIItllhIIIIlt

H. POULSEN & CO. A/

KALVEBOD BRYGGE

GASVÆRKSHAVNEN 156 — KØBENHAVN V

TELEGRAMADR.: MAKADAM — TELEFON: CENTR. 8636 & 4729

Grus og Sand,Granitskærver,

Kaisten, Singels,Brosten og Kantsten.

Leverandør til Kommuner Landet over.

illllIllhIlIlIlllI lIlllIlIilIIlIiIllli ii IlIlIllIllhlIllI ii LIhIhlIhllllllhlll IhhihhhItHhhhl

The Pitoenix Engineering Co Ltd.

fabrikerer

ASFALT-BLANDEMASKINER

TJÆRE- & EMULSIONS

SPREDEMASKINER

etc.

Genercilrepræsenlant

A. EDM. HANSENKØBMAGERGADE, 22

KØBENHAVN K.TELEFON CENTRAL 14.777

pzt )1O?PSHsflRGSKE prAaL. $nHVN

809

Aktieselskabet

De Danske GrånitbrudNr. Voldgade 54. Tlf. 2620

KØBEN HAVN

Skærve- og ChaussebrostensfabrikStenhuggerier.

Vang — Bornholm.=

HOLM & STRØYBERGNr. Voldgade 54, København.

IllIllIllllllhIllIlIllllllllhIlIIfIlIIIIlIIIItIIlII

H. POULSEN & CO.A/sKALVEBOD BRYGGE

GASVÆRKSHAVNEN 156 — KØBENHAVN V

TELEGRAMADR.: MAKADAM — TELEFON: CENTR. 8636 & 4729

Grus og Sand,Granitskærver,

Kaisten, Singels,Brosten og Kantsten.

Leverandør til Kommuner Landet over.

IlllllllllllIHhllHhlllIllllflllhIiUlIlfIllhlHhlIllhIlI If 11111111111111 IllllhlllHIllh

Documents

WSKRÆPWasp.vejtid.dk/Artikler/1946/05/7618.pdfI Lovgivningen iøvrigt og Domspraksis anvendes lejlighedsvis Ordet »Facaderet», uden at det ses nærmere afgrænset, hvilke Befø