1

velkom

menAugust 2008

16 Nemmest at jævnehele lortet...

”Sommer” i FrederikSværk DRs dramaserie gav sammenhold

12 Jeg er ikkeen frelsende engel

Sommertid...Farver på altanen4

2

udgiverLejerboGl. Køge Landevej 262500 Valby

Tlf. 70 12 13 10kommunikation@lejerbo.dkwww.lejerbo.dk

RedaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulentTerkel Kunding

StudentermedhjælpLise Larsen Sodborg

Gra� kerTrine Askløf

trykkeriEkskolens Trykkeri

OplagDer trykkes 38.000 eksemplarer af Lejlighedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere.

Næste nummerOmdeles til alle Lejerbos hustandei november 2008

ForsideFoto taget af Mikal Schlosser

PapirLejlighedsvis er trykt på papiret Pro� silk, som er Svanemærket

velkom

mentØr dU

en ny undersøgelse viser, at vi danskere er verdens lykkeligste folk. en af fl ere årsager er nok, at vi har verdens højeste boligstandard og måske også verdens bedste almene boligsektor. det kan vi se, når vi sammenligner os med andre lande.

At vi har det godt betyder ikke, at vi ikke kan gøre det bedre. vi skal blive ved med at udvikle og sætte spørgsmålstegn ved den

måde, vi gør tingene på. derfor ser jeg frem til, at vi nu skal arbejde videre med den nye rapport fra regeringen, der ser nærmere på styringen af den almene boligsektor.

rapporten er blevet til i samarbejde med boligselskaber og kom-muner og ser bl.a. på områder som udlejning, administration og råderet.

det hele handler dog ikke kun om styring, men også om hvordan vi bor og lever med vores familier, naboer og resten af samfundet.

mange af artiklerne i dette nummer af lejlighedsvis tager netop dette tema op. Hvad lægger vi selv vægt på, når vi bor? det handler både om udeliv, om netværk, om lokale ini-tiativer og om samarbejde med andre.

en særlig tendens, som jeg gerne vil nævne her på le-derpladsen, er ønsket om, at boligområderne åbner sig op over for resten af samfundet. ikke nok med at andre kan lære af, hvordan vi bor, men vi får også selv noget ud af det.

i hovedhistorien kan man læse om lejerbo-afdelingen i Frederiksværk, der lod tv-produktionen af serien ”sommer” benytte deres fællesrum. udover en spændende oplevelse, er sammenholdet i afdelingen blevet større, netop fordi beboerne var villige til at åbne deres afdeling op for andre.

Tør du åbne din afdeling?

åbne din afdeling?

Vi skal blive ved med at udvik-le og sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi gør tingene på.

3

indHold

velkom

men

”Sommer” i FrederiksværkDet gav liv i snakken og sammenholdet, da skuespillere, statister og

produktionsfolk fra DR indtog en lokal Lejerbo-afdeling.

ikke en frelsende engelBeboermedarbejder Susanne Lysholm Jensen ser det som sin opgave

at hjælpe beboerne med selv at komme på banen.

7

12

Farver på altanenSådan får du sensommeren helt ind på altanen, terrassen eller i gården.

Udetid er legetidVi giver børnene tre bud på lege, der skal leges udenfor.

”Sommer”i FrederiksværkSkuespillere, statister og produktionsfolk fra DR indtog lokal Lejerbo-afdeling.

Gang i denVinderne af Lejerbos initiativ-pris giver gode råd til andre med initiativtrang.

Det boligsociale DanmarkFå overblik over de bolig-sociale projekter og medar-bejdere rundt om i landet.

Jeg er ikke en frelsende engelBeboermedarbejder Susanne Lysholm Jensen ser ikke sig selv som en engel.

Vi chiller bareFem unge viser rundt i deres boligområde.

Nemmest at jævne hele lortetArkitekt Per Rosbjørn Jensen fortæller om det gode ude-rum.

Værn om dit hjemBolignøden i efterkrigstiden skabte den almene danskers boligselskab Lejerbo.

Danskernes boligPortræt af fi re danskere og deres liv i Lejerbos boliger.

KrydsordGæt med og deltag i kon-kurrencen om en fl ot æske chokolade.

4

6

7

10

11

12

14

16

18

20

24

4

ud

eliv

Hvorfor dør mine planter?Hvis blomsterne i din altankasse eller krukker ikke overlever, er der ofte en meget enkel forkla-ring: enten har planterne fået for meget vand og er druknet, eller de har fået for lidt vand og for meget sol og er derfor tørret ud. Det er altså vigtigt at holde øje med planterne og jordens fug-tighed for at få det maksimale ud af altanen eller terrassen.

5

ud

eliv

• TeksT: Lise Larsen sodborg • FoTo: Lise Larsen sodborg, FLoradania MarkeTing, Jens HoLMegaard •

Farver på altanen – også i efteråret

Ifølge gartner ved Bo Grønt havecenter i Valby, Dorthe Clausen, er der masser af både planter og blomster, der egner sig rigtig godt til at blive plantet ud netop nu, og som med lidt god pleje kan holde til langt hen på efteråret eller endda over-vintre på altanen. Da vi er sent på sommeren, kan du nøjes med at gøde de nye planter en enkelt gang, evt. med et gødningsbolsje, der holder i 6-8 uger.

Her er nogle af de forslag Dorthe Clausen har til alta-nen, terrassen og gården i august•Hebe•Lyng•Asters•Euphorbia/Vortemælk•Astilbe•Skovjordbær•Stedmoderblomster•Rhododendron

(skal plantes i spagnum og ikke pottemuld)

•Husløg•Lavendel•Små,opstammedetræer

AltankasserInden du er klar til at fylde altanen, terrassen eller går-den med planter og blom-ster, skal du vælge, hvad de skalståi.Enmulighederden

traditionelle altankasse, der fås i forskellige materialer og prislejer. De mest popu-lære er af plastic eller zink, men du kan også finde kas-ser i fx pileflet, smedejern eller terracotta.

Potter og krukkerKrukker er også en oplagt mulighed. De findes i et utal af forskellige former og ma-terialer. En særlig form forkrukke er ampler, der er en

hængende krukke, som fx består af trådnet med ind-læg af kokosfibre eller mos. Det kan være lidt af en kunst at tilplante en ampel, men i bund og grund er det ikke

så forskelligt fra det, man gør i krukker eller altankas-ser. Begynd med at skære huller i indlægget til dine planter, læg indlægget ind i amplen igen og fyld potte-muld i. Så er du klar til at fyl-de med blomster og planter hele vejen rundt.

den lodrette haveEndeligfindesdetforholds-vist nye havesystem Horti Verti, ’den lodrette have’.

Her kan du i små potter have planter og blomster, uden at det tager gulvplads på altanen. Horti Verti for-handles på planteskoler i hele landet og fra hjemme-siden www.hortiverti.dk

Fælles for kasser og krukker er, at der skal fyldes leca-sten el. lign. i bunden for at skabe dræn, pottemuld ovenpå og så er du ellers klar til at fylde op med plan-ter og blomster.

AltANkASSe meD DeN SteDSegrøNNe Hebe og Alpevioler og veNezuelA til At give kASSeN FArve.

Flere ideer, tips og tricksHvis du vil læse mere om, hvordan du kan friske omgivelserne op med blomster og farver, kan du enten tage på den lokale planteskole eller gå på opdagelse på en af de mange have- og blomstersider på internettet, fx:www.efteraar.dk og www.bo-groent.dk

Selvom kalenderen siger sensommer og begyndende efterår er der ingen grund til at lade altanen stå uden grønne plan-ter eller farverige blomster.

6

ud

eliv

Udetid

• TeksT og FoTo: Tine sTaun PeTersen • kiLde: Vera og Lasse •

To mand frem for en enke:

Deltagerne (mindst 7-9) stiller sig på

række to og to med den enlige enke forrest

- med ryggen til de andre. Når enken råber ”To

mand frem for en enke løb” skal det bageste par løbe

hver sin vej rundt om de andre og forsøge at nå hin-

anden igen uden at blive fanget af enken. Hvis det lyk-

kes, stiller de sig forrest i rækken og det par, der nu står

bagerst skal forsøge sig. Bliver den ene af de to i parret,

der løber, fanget af enken, skal han eller hun overtage

rollen som enke. Den gamle enke danner i

stedet for par med den halvdel af parret,

der ikke blev fanget.

Kinesisk rundbold: Mindst 4-5 deltagere stiller sig op i en rund-kreds med en bold. Bolden kastes fra en deltager til en anden. Griber en deltager ikke bolden, skal han eller hun løbe rundt

om kredsen. Samtidig kaster de andre bol-den videre. Når bolden når den sidste del-tager i kredsen inden ”løberen”, kaster vedkommende bolden højt op i luften. Lykkes det løberen at gribe den, er hun med igen – lykkes det ikke, er hun død.

Dejligt vejr og lyse aftner virker som en magnet på alle kvarterets børn. Men hvad skal vi lege? Her er tre bud på gode udendørslege.

rollen som enke. Den gamle enke danner i

stedet for par med den halvdel af parret,

der ikke blev fanget.

4-5 deltagere stiller sig op i en rund-kreds med en bold. Bolden kastes fra en deltager til en anden. Griber en deltager ikke bolden, skal han eller hun løbe rundt

om kredsen. Samtidig kaster de andre bol-den videre. Når bolden når den sidste del-tager i kredsen inden ”løberen”, kaster vedkommende bolden højt op i luften. Lykkes det løberen at gribe den, er hun med igen – lykkes det ikke, er hun død.

Dejligt vejr og lyse aftner virker som en magnet på alle kvarterets børn. Men hvad skal vi lege? Her er tre bud på gode udendørslege.

er legetid

Virus: Fangeleg

formindst10deltagere.En

eller to deltagere er ”virus”. De

skal fange de andre ved at røre ved

dem og sige virus. Så er man smittet og

skal lægge sig ned. Fire deltagere skal

bære den smittede hen på ”hospitalet”.

Mens de bærer den smittede, har de

helle. Kommer man på hospitalet,

er man rask igen og kan lege vi-

dere.

euismodolor in vel ea feuip exeros nulluptate magna faci blam, quis nulla fac-cum venit praessequi tet wismolo rperili ssequamet augait acillan utat. Ut ilisi tatetuer at ating et vel iurem non eum qui bla am, sed tat, quisl esed magnis. (500 tegn)

7

Skuespillerne myldrede rundt hos Lejerbo under op-tagelserne til drs dramaserie ”Sommer”. det gjorde

en forskel for sammenholdet blandt beboere.

i FrederikSværk”Sommer ”

8

”Det er vidunderligt at filme i en lille by. Man mærker, at der er et meget nært miljø. Folk synes, det er sjovt, at vi kommer. Lejer-bo over for den gule villa har gi-vet os husly, og vi har fået lov til at holde til der og spise vores frokost i deres kælder”, fortalte Danmarks Radios TVproducer, Pernille Sutherland til Frederiksborg Amts Avis i februar måned, hvor optagelserne til DRs dra-maserie ”Sommer” stod på.

- Beboerne i Lejerbos bebyggelse har været utro-ligt hjælpsomme. Vi har mødt så mange søde og rare mennesker, og det har vi været rigtigt glade for, uddyber Pernille Sutherland i dag, hvor yder-ligere 10 afsnit af serien er i hus. Skuespillerne og staben bag serien har lagt mange timer i bebo-erlokalerne i Lejerbos afdeling over for ”Det gule hus”. Det er Lejerbos bebyggelse, man ser i for-grunden, når kameraet panorerer ud over fjorden og stålvalseværket fra terrassen ved det gule hus.

Jesper langberg i pyjamas- Det var lidt vemodigt den dag, de samlede de-res ting sammen, husker Bjarne Petersen, der er varmemester i Lejerbos bebyggelse. For ham og for beboerne i afdelingen har det været en stor oplevelse og et varmt samtaleemne at huse DRs stab af teknikere og skuespillere. Når skuespiller-ne gik ud i haven for at ryge eller holde en pause, var de meget åbne for en snak med beboerne i bebyggelsen.

• TeksT: HeLene knudsen • FoTo: MicHaeL scHLosser •

i FrederikSværk

view FrA terrASSeN veD ”Det gule HuS” til leJerboS bebyggelSe og StålvAlSeværket veD roSkilDe FJorD.

”Sommer ”- Vi kunne se Jesper Langberg løbe ned ad ga-den i pyjamas. Optagelserne blev taget om

og om og om igen. Men vi kunne jo ik-ke se nogen fejl. Der var også en tæt tra-fik fra beboerloka-let op til det gule

hus. DRs folk løb i fast rutefart med kaffekan-der og vand.

Aktiviteterne satte liv i snakkenAktiviteterne omkring det gule hus har givet be-boerne i afdelingen en masse at tale om. Afdelin-gens bestyrelse betænkte sig da heller ikke længe, da de fik henvendelsen fra Danmarks Radio. Og

”...Lejerbo over for den gule villa har givet os husly, og vi har fået lov til at holde til der og spise vores frokost i deres kælder...”

9

de åbner gerne afdelingen igen en anden gang. Det har givet et frisk pust af nyt liv i bebyggelsen og har også skabt et større sammenhold.

- Det har været sjovt, og vi har haft rigtigt meget glæde af det, siger Inge Larsen, der er formand i afdelingen. - Vi har udsigt til det gule hus og kunne følge med i alle optagelserne deroppe. Det var det, vi brug-te vores tid på, når vi var hjemme. Det var helt fantastisk at følge med i, siger Finn Andersen, der havde god udsigt til optagelserne ved det gule hus fra vinduerne på første sal.

en by med stål og kanonerDet var afstanden til nærmeste hospital, der gjorde, at DR valgte Frederiksværk, da de skulle finde en by, der kunne danne ramme om serien ”Sommer”. Byens borgere skulle bruge det lokale lægehus. Frederiksværk viste sig at være en me-get fotogen by med den fabelagtige udsigt over fjorden, den fine bykerne og byens kulturhus, Gjethuset fra 1761, der oprindelig var en kanon-fabrik.

Da stålvalseværket kom til i 1940, satte man en masse boligbyggeri i gang. Lejerbos første af-deling fra 1953 blev bygget for at huse nogle af de mange tilrejsende, der fik arbejde på stålval-seværket. Der var blandt andet en del enkeltvæ-relser på kun 11 m2, som blev beboet af enlige, unge mænd, der spiste i kantinen på værket. For at komme i betragtning til en toværelses lejlig-hed skulle man have skolesøgende børn. I dag er de fleste værelser lagt sammen med de øvrige lejligheder.

i FrederikSværk

iNge og FiNN tAler om oplevelSerNe meD ”Sommer”, og DrS iNDtog i AFDeliNgeN, meNS vArmemeSter, bJArNe peterSeN Ser på. bAg HAm SeS ”Det gule HuS”.

FiNN ANDerSeN og HANS koNe kuNNe Følge meD i optA-gelSerNe på terrASSeN veD ”Det gule HuS” FrA DereS leJligHeD på FørSte SAl i leJerboS bebyggelSe NeDeN For bAkkeN.

Skuespillerne myldrede rundt hos Lejerbo under optagelserne til DRs dramaserie ”Sommer””Sommer ”

10

Det boligsociale

• TeksT: Tine sTaun PeTersen •

Gang i denSker der aldrig noget i din boligafdeling? Eller er det bare det samme der sker – år ud og år ind? Så kan du sikkert få inspiration fra modtagerne af Lejerbos initiativpris 2008.

lejerbos initiativpris skal fremhæve, understøtte og in-spirere til ekstraordinære initiativer i de lokale afdelin-ger og organisationer. Den gives ikke til enkeltpersoner, men til afdelinger, organisationer eller projekter. prisen er på op til 10.000 kr.

Næste års initiativpris uddeles på repræsentantskabs-mødet i maj 2009.

Alle er medPå Klosterparkvej i Kalundborg har beboerne sat gang i alt lige fra fælles-spisning til rundbold, Le Mans-løb og fester. Afdelingsformand Niels Krøyer fortæller: ”Det særlige er, at her er alle med. Hemmeligheden bag vores suc-ces er, at vi kender hinanden. Sådan har det ikke altid været, men for nogle år siden holdt vi en goddag-dag. Alle beboere fi k en seddel ind ad brev-sprækken om, at den dag skulle man hilse pænt på alle, man mødte. Så læ-rer man hinanden at kende”.

ring på hos din naboIDansk/EtniskÆldreKvindeklubiMjøl-nerparken i København er man fast besluttet på at lære hinanden bedre at kende for at få gang i det gode na-boskab. Derfor er kvinderne i området gået i gang med at arrangere madlav-ning, sang, håndarbejde, gåture, fester og kaff edrikning. Forkvinde Susanne Taylor siger: ”Hvis jeg skal give et godt råd til andre beboere, må det være smil og præsenter dig. Ring på hos din nabo og invitér på kaff e. Spørg din af-delingsformand om der fi ndes klubber eller foreninger i forvejen. Og lad folk være med til alt det praktiske også.”

bak op om ideerneAfdelingen Holtbjerg i Herning er med i et stort byfornyelsesprojekt. Og har i den grad kastet sig over projektet – og stillet både hænder, hoveder og ressourcer til rådighed for det større lokale fællesskab. ”Vores arbejde har været en succes, fordi alle har bakket op, både bestyrelsen, beboerne og varmemesteren. Og det vil nok være mit råd til andre: Bak op, hvis nogen kommer med en idé, ellers dør både ildsjælene og ideerne”, siger afdelings-formand Lillian Mortensen.

11

Over hele landet er iværksat bolig-sociale projekter, hvor Lejerbo alene eller i samarbejde med andre boligsel-skaber kører projekter mod hærværk, dri-

Det boligsociale

ver beboercafeer, styrker beboerind-flydelsen ved renoveringer eller andre

sociale projekter for at gøre vores man-ge afdelinger til bedre steder at bo.

På næste side kan du læse mere om en beboermedarbejder i et af projekterne og på kortet kan du se, hvor i landet projekter og medarbejdere findes.

• TeksT: Lise Larsen sodborg • iLLusTraTion: Trine askLØF •

12

Susanne Lysholm Jensen er ny i Vangen i Holbæk. Hen-des mål er at tilføre ny ener-gi til to boligafdelinger.

Det var ikke fine lokaler, der bød Susanne Lysholm Jensen velkommen, da hun startede i jobbet som bebo-ermedarbejderiHolbæk.Etgammelt tørrerum var stillet til rådighed, hvor malingen skallede af, og vaskerum-met var nærmeste nabo.

Efter hurtig aktion fra denlokale varmemester ser der i dag, et halvt år efter, rigtig hyggeligt ud, med bløde møbler til gæsterne og en blændet dør til vaskemaski-nernes brummen.

i hjertet af netværketDet er i hjertet af de to afde-linger i Vangen i Holbæk, at beboermedarbejder Susan-

Jeg er ikke en frelsende Mange nye beboermedarbejdere er startet rundt om i Lejerbos bolig-områder, men hvad laver de?

ne Lysholm Jensen har sit kontor. Ikke langt fra kvin-deklubben, beboerhaverne, varmemesteren og som sagt også vaskerummet. Det er også i hjertet af netværket i de to afdelinger, at bebo-ermedarbejderens daglige arbejde foregår.

- Kodeordet for mit arbej-de er netværk. Skabelse og vedligeholdelse af netværk i afdelingerne. Jeg samar-bejder med rigtig mange og forsøger at tænke i ak-tiviteter, der styrker sam-menholdet i afdelingerne, fortæller Susanne Lysholm Jensen.

vi skal løfte opgaven sammenNetværket kommer ikke af sig selv, og det gør resulta-terne heller ikke. I Vangen er kvindeklubben kommet godt i gang med ugentlige

ForoveN: kviNDeklubbeN møDeS eN gANg om ugeN og Dyrker bl.A. et Stykke JorD i beboerHAverNe.

til HøJre: SuSANNe lyS-Holm JeNSeN vil meget gerNe StArte eN Aktivi- tet på toppeN AF Det gAm-le vANDtårN meD uDSigt til begge AFDeliNger.

GUide – det Laver BeBoermedarBejderNe:

• Skaber og understøtter lokale netværk •

• Inspirerer afdelingsbestyrelsernes arbejde •

• Ser med nye øjne på gamle projekter •

• Yder hjælp til selvhjælp •

• Understøtter nye og gamle aktiviteter •

13

engelJeg er ikke en frelsende

• TeksT og FoTo: TerkeL kunding •

møder og andre sociale ak-tiviteter. Beboermedarbej-deren har spillet en aktiv rolle, men uden kvindernes egen indsats, var det aldrig blevet en succes.

- Det er ikke mig, der kom-mer og skal gøre tingene. Hvis man tror, at det hele skal lykkes ved, at jeg går ud

og møder en masse bebo-ere, tager man fejl. I stedet skal jeg ud og støtte folk, der er interesseret i selv at få deres kvarter til at fun-gere. Jeg kan hjælpe med kontakterne og netværket, men jeg er ingen frelsende engel, slår Susanne Lysholm Jensen fast.

det virkelig skal batte, nyt-ter det ikke noget, at det er mig, der står og fortæller; så skal vi have beboerne med på banen, fortæller Susan-ne Lysholm Jensen.

bruge det bedste af det gamleDer eksisterer allerede et par velfungerende aktiviteter i afdelingerne fx bankoklub og ældrecafé, men for be-boermedarbejderen er det en vigtig opgave at knytte de gamle og nye projekter sammen.

- Selvom jeg er ny og forsø-ger at se tingene med nye

beboerne skal formidleOg netop den enkeltes med-ejerskab er et afgørende nøgleord for beboermed-arbejderens arbejde. Det er den enkelte, der skal fø-le et ejerskab for afdeling og aktiviteter. Når der en-gang i fremtiden måske ik-ke er ansat en ekstra person

til at understøtte netværket, skal der være en positiv ud-vikling alligevel.

- Jeg vil gerne forsøge at star-te et netværk af miljøambas-sadører, hvor beboerne selv er med til at formidle, hvor-dan vi mest miljørigtigt får fordelt vores affald. Men hvis

og anderledes øjne, er det også vigtigt, at vi forsøger at videreføre de ting, der fungerer rigtig godt. Jeg vil gerne se positivt på det hele og bruge det bedste af det gamle og videreføre det i nye tiltag, forklarer Su-sanne Lysholm Jensen.

Etsted,hvordetgamleogdet nye mødes, er i bebo-erhaverne. Her har kvinde-klubben de sidste par uger arbejdet på at etablere en lille køkkenhave, og vil me-get gerne invitere resten af beboerne på besøg, så de kan få sig et større net-værk.

Beboermedarbejderen kaldes også: beboerrådgiver, aktivitetsmedarbejder, bolig-medarbejder eller boligsocial medarbejder

Det boligsociale

ud

eliv

14

De står og hænger ud. Går rundt i fl ok. Råber og griner. Spiller fodbold eller basket. De unge er storforbrugere af udearealer-ne. Kom med Walli, Anis, Mahad, Bajram og Ilzan ud en efter-middag i Munkebo i Kolding – og se deres fotoserie her...

vi ChiLLer Bare

Er I tit udendørs? Ja, hver dag. Vi er kun inde, nårdetregneradhelved’til.Ellerserviude,fravi kommer hjem fra skole og til klokken ni om aftenen. Vi er kun lige hurtigt inde for at spise.

Hvad laver I, når I er ude? Vichillerbare.El-

lerspillerfodbold.Ellerhopperp

åhoppepuden.

Der er vi meget tit. Vi kan både lave salto’er og

skrue. Hvad laver man, når man chiller?

Hænger ud. Snakker. Går rundt.

Hvad gør I, når det regner? Eller når det er

koldt? Såervi inde iklubben.Eller igaragen.

Men i garagen bliver vi nogle gange smidt ud.

Der er en sur mand, der skælder ud og tror vi

laver ballade. Men det gør vi ikke, vi står der

bare.

Er det de samme steder, I altid bruger el-

ler er det forskelligt? Det er meget forskelligt.

Hvor er I så henne? Vi er over det hele. På hop-

pepuden, ved legepladsen og alle mulige andre

steder. Vi bruger meget tid på multibanen oppe

ved skolen.

16

ud

eliv

- Det er et godt uderum, når det giver oplevelser, fastslår Per Rosbjørn Jen-sen. – Når det giver små overraskelser her og der, i detaljen og i helheden. Der er jo ikke en stor oplevelse i at kig-ge ud over en fodboldbane. Men hvis du går rundt i en have, hvor der hele

tiden opstår nye rummeligheder og nye overraskelser, hvor der

er højdeniveauer, variation, dufte, lyde, forskellige be-lægninger og materialer, så giver det oplevelser.

Tro på det godeMen bliver så fine områder

ikke bare ødelagte? - Jeg tror faktisk godt, at det kan doku-menteres, at jo tristere omgivelserne er, jo hårdere er man ved dem. Der skal man jo turde vove pelsen og tro på det gode i mennesket. For vi har da eksem-pler på, at ting er blevet ødelagt. Men der ligger bare nogle andre årsager til grund. Det er ikke uderummet.

- Det nemmeste og mest vedligehol-delsesfrie ville da være at jævne det hele med jorden og lægge noget as-

falt på og bolte nogle cykelstati-

ver fast. Men jeg tror ikke, at der var ret mange, der ville bo der.

ville i male murstene røde?Mange steder har boligafdelingernes udearealer oprindeligt været planlagt til at give oplevelser, men efterhånden er de blevet kedelige. – Jeg synes, at vi mishandler dem. For eksempel ved at klippe beplantningerne, når de blom-strer eller klippe dem ned, der ikke kan tåle det. Sikkert på grund af manglen-

NemmeSt at jævNe Parkeringspladser eller snebærbuske? Hvornår er et uderum godt? Og hvordan får man sådan et? Lejlighedsvis har talt med arkitekt Per Rosbjørn Jensen.

per roSbJørN JeNSeN er uDDAN-Net Arkitekt og ANSAt i leJerboS byggeAFDeliNg

17

ud

eliv

de viden. Men man skylder at være tro mod de intentioner, der er lagt. Så hvis en afdeling siger, jamen sådan vil vi ikke have vores udearealer, så kunne man jo udfordre det og sige, hvis I ikke kunne lide gule mursten, ville I så male dem røde?

Skal beboerne da ikke have indfly-delse, når man laver udearealer?- Når vi bygger nyt, er der jo ingen be-boere endnu. Men når vi har renove-ringssager, så laver vi workshops eller

udegrupper med beboerne. De kan bidrage med alt lige fra gode ideer til at træffe beslutninger og være med i arbejdet. Landskabsarkitekten lyt-ter til, hvad det er for nogle tanker og

intentioner og så bliver det omsat til nogle gode ideer. Men man skal jo have nogle visioner.

Gør noget hos dig selvEr der noget beboerne selv kan gøre, hvis de synes, at deres ude-rum trænger til et pift?

- Det, man kan gøre, er jo at tage an-svar for sit helt nære område. Ensaltan for eksempel. En flot altanser jo også godt ud på en bebyg-

gelse. Men det kan også være omkring indgangspartiet eller trapperummet eller noget i den stil.

-Etgodtstedatstarteer,atmanibe-styrelserne får snakket om, hvad er det for en retning, man gerne vil gå i. Nogle vil have, at der skal være fred og ro og god plads til biler, og andre vil godt have, at der er snebærbuske og andre igen vil godt have, at der er børn og liv. Det må man finde ud af.

lav en langsigtet planPer Rosbjørn Jensen anbefaler, at man får lavet en plan for, hvad man vil med udearealerne, eventuelt med hjælp fra en landskabsarkitekt. Så kan man stille og roligt gå i gang. Det behøver ikke være den dyreste løsning i første om-gang. Men det er altid en god ide at lave en langsigtet plan.

- I modsat fald risikerer man at plante en hæk og året efter finder man så ud af, at den står ånds-svagt, for der skulle biler-ne eller fodboldbanen være. Man skal jo ville det og være villig til at sige, at det kan ko-ste lidt arbejde og lidt penge. Men jeg tror, at det kommer mangefold tilbage!

NemmeSt at jævNe heLe Lortet

Det er et goDt uDerum, Når Det giver

oplevelSer og Små overrASkelSer Her og Der, i DetAlJeN

og i HelHeDeN.

• TeksT: Tine sTaun PeTersen •• FoTo M

ikaL scHLosser •

18

dA

nksern

es boliG

HANS ANDerSeN veD Det FørSte SpADeStik i 1945 i lyNgby

1944-1969:

Stemningen var nærmest euforisk, da Danmark blev befriet fra tysk besættel-se i 1945. Folk løb i gaderne med Danne-brog og mødtes spontant i omfavnelse med fremmede mennesker, der delte samme skæbne. Stemningen var optimistisk oven på en frihedsbe-røvelse, der sat-te sig dybe spor årtier ind i fremtidens danske samfund. Men krigen var langt fra omkost-ningsfri for et land, der ellers havde undgået mange af krigens ødelæg-gelser. Bolignøden var større end nogensinde, og manglen på byg-gematerialer og arbejdskraft gjorde det ikke lettere at sikre den almene dansker tag over hovedet. Mange tu-

sind mennesker kom under den kom-munale boligforsorg og blev indkvar-teret bl.a. i skoler, værkstedslokaler og lagerbygninger.

murerskeen i egen håndNår regering og private bolig-spekulanter ikke formåede at skabe et hjem for danskerne, forsøgte lejerbevægelsen i ste-det at tage murerskeen i egen

hånd og bygge de nødven-dige boliger selv. Det ske-

te under parolen: Værn dit hjem – byg det selv.

Resultatet blev boligselskabet Lejerbo – den almene danskers boligselskab.

Euforienfrabefrielsennåedenæstenik-ke at lægge sig, før spadestikket til den

første boligaf-deling blev ta-get. Da formand Hans Andersen den 11. maj 1945

med sin fod skubbede spaden i den danske muld i Lyngby, var det starten på mange hundreder første spadestik over hele landet. Kampen mod bolig-nøden var begyndt.

Andet end familieboligerPå trods af materialemangel gik det hurtigt med at få bygget nye boliger. Ved selskabets 10-års jubilæum i 1954 havde Lejerbo 42 boligafdelinger med ca. 2.000 boliger og 1.100 fl ere under opførelse.

Det var ikke kun almindelige familie-boliger, der blev bygget. I 1952 købte man en ejendom i Lynæs og startede en feriekoloni, hvor enlige mødre kunne komme på et par ugers gratis ferie. Også børn blev tilgodeset. I 1953 indviedes den første børneinstitution i Sognegården i Hvidovre, hvor der udover vuggestue og børnehave også var plads til lejligheder for ledere og elever.

Værn dit hjem det selv

Enlige mødre kunne komme på et par ugers gratis ferie

19

dA

nskern

es boliG

Danskerne boliglige siden lejerbos start i 1944 er der bygget boliger til danskere i alle aldre og med vidt forskellig baggrund.

over de næste tre numre af lejlig-hedsvis bringer vi en kombineret hi-storie- og portrætserie. Her fortæller forskellige beboere om lige netop de-res liv i lejerbos boliger. De har hver især valgt én bestemt ting fra deres liv, som de gerne vil portrætteres med foran deres hjem.

Samtidig bringer vi lejerbos egen hi-storie som den almene danskers bo-ligselskab. Første afsnit kan du læse på disse sider.

Værn dit hjem det selv

• Tek

sT: T

erke

L kun

ding

• Fo

To: a

rkiV

•

velfærdsdanmarkI løbet af 1960’erne steg velstanden i Danmark. Velfærd med fokus på boliger for alle blev et centralt politisk tema, og det betød mange nybyggerier for boligselskaber som Lejerbo. 4.000 nye lejligheder blev det til alene i perioden 1963-67.

Boliger for alle betød også boliger for alle aldersgrupper. ”Fra vugge til grav” var betegnelsen for et byggeri på Ama-ger, hvor Lejerbo forsøgte at skabe at-traktive boliger til både børnefamilier, nygifte, enlige og pensionistægtepar.

Hvad der var startet, som et opråb mod krigens bolignød med udgangspunkt i lejernes bevægelse, var nu et boligsel-skab, der henvendte sig til alle grupper i samfundet, som ik-ke ønskede eller ikke havde råd til at eje deres egen bolig.

I 1969 var det farvel til direktør Hans Andersen, der havde dedikeret 25 år af sit liv til at skabe boliger til danskerne. Mange års hårdt slid havde sat sine spor. Både på direktøren selv med syg-domsperioder, men i høj grad også på det danske boligmarked. Ved sit 25 års jubilæum kunne Lejerbo mønstre over 11.000 boliger.

Den historiske artikelserie fortsættes i næste nummer af Lejlighedsvis.

Lejerbevægelsen tog murer-skeen i egen hånd og byggede boligerne selv

20

dA

nskern

es boliG

”Naboskabet er rigtig godt”

Hvorfor står du med din kat? Min kat, Sookie på 3 år, er jeg rigtig glad for. Jeg har haft kat i flere perioder, lige siden jeg startede i skole som barn, så det har været et fast holde-punkt i mit liv.

Hvad laver du ellers udover at passe din kat? Jeg bru-ger meget tid i min have, som jeg har lavet helt fra bunden.

Line Juul-Pedersen, 27 år, HillerødJeg har valgt at anlægge en urtehave, men også gøre plads til at man kan sidde, og så er der selvfølgelig også blomster.

Hvad kan du godt lide ved at bo i afdelingen? Nabo-skabet er rigtig godt. Vi laver mange ting sammen bl.a. gril-ler og holder julefrokost. Det er meget trygt at vide, at der er nogen, bl.a. hvis man ikke selv lige er hjemme til at holde øje med sin bolig.

21

dA

nskern

es boliG

”Jeg har set mange forandringer”

Hvorfor står du med et billede? Jeg maler religiøse iko-ner og har gjort det i 30 år. Det betyder meget for mig bl.a. har jeg været en del i medierne om det, og har også udgivet bøger.

Hvad laver du ellers udover at male? Min kone og jeg er hele sommeren i vores sommerhus i Gilleleje. Her får jeg bl.a.

Bent Thorsøe, 80 år, Rødovrebesøg af mine 12 børnebørn og 6 oldebørn. Vi tager derop i påsken og lukker ellers ned igen om efteråret.

Hvad synes du om at bo i Lejerbo? Jeg har boet her i 50 år og har set mange forandringer. Dengang vi flyttede herud, var der ingen telefon, og børnene havde ingen bør-nehave at blive passet i. Jeg hjalp bl.a. med at samle ind til de Frie Børnehaver, så de kunne få en institution herude.

22

dA

nskern

es boliG ”Det skulle være landligt”

Hvorfor står du med din hund? Jeg har altid haft hund, og hende jeg står med er Ditte på 2 år. Det var også et af de kriterier jeg satte, da jeg skulle flytte fra hus i Nykøbing Falster for 5 års tid siden. Der skulle være landligt, have og mulighed for husdyr.

Hvad laver du ellers? Jeg er så heldig at have min datter, svigersøn og barnebarn boende i nærheden. Dem besøger

Lene Nielsen, 66 år, Rønnedejeg tit og er faktisk lige begyndt at hjælpe til, når mit barne-barn går til spejder. Jeg var også selv spejder som barn.

Desuden har jeg lige købt en campingvogn, som jeg bl.a. bruger om sommeren på Feddet. Her går jeg også til hun-dedressurmedminhund.Ellerssåbrugerjegogsåmintidiafdelingsbestyrelsen.

23

dA

nskern

es boliG

• TeksT: TerkeL kunding • FoTo MikaL scHLosser •

”Man keder sig aldrig”

Hvorfor har du valgt at stå med en fodbold? Jeg spil-ler rigtig meget fodbold med mine venner. Lige for tiden er det med dem på vejen, men snart skal jeg også gå til det i Kolding IF.

Hvad laver du ellers udover at spille fodbold? Jeg går i skole, men ellers går jeg i Lejerbos ungdomsklub 101, hvor vi bl.a. spiller computerspil og tager på udflugt. Der er altid meget at lave herude, så man keder sig aldrig.

Liridon Budaliq, 14 år, KoldingHvor længe har du boet i afdelingen? Vi har boet i Mun-kebo for nogle år siden, men flyttede så til en anden Lejerbo afdeling. Nu er vi tilbage her igen og har boet her i 2 år.

Hvad kunne du tænke dig at lave om, hvor du bor? Vi har en stor græsplæne, hvor jeg godt kunne tænke mig en volleyball bane.

krYdso

rd

omdrejnings-

punktskadedyret klub afslutning overtage hjælpe-

midler forestilling udbrud tilskuerne pige

Pige

smerterne

1 hånd–værker

periode

farve

pasnings-ordning

madvarersøvnen

sy

2 pige

x...

måle-enhed

3 genre

lasenperser

1000 kongenavnpige

redskaber

4 antal

anskuelseranonym

blomst

5 bendel

åbning

syltede agurker

pigeto ens

segl

instrument

fugle

vægt

jordart

spise

konsonanttugte

en

skråning

handels-manden

eksistere

konsonant

mødes antal områder

Vind en fl ot æske chokoladeKrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 1. oktober. Send løsningen til Kommunikationsafdelingen, Gl. Køgelandevej 26, 2500 Valby i en kuvert med mærket ”Krydsord”. Eller send en mail til os på kommunikation@lejerbo.dk. Vinderne får direkte besked og løsningen kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis.

sidste krydsordsløsning var: rÅdereTVinder: susanne Larsen fra næstved

KRYDsORDLØsNINg:

NAVN

gADE

POstNR. Og BY Hjælp de to små vira med at fi nde hinanden...