1

VE

LK

OM

ME

N

F E B R U A R / M A R T S 2 0 0 9

UDEN NETVÆRK ER DU INTETAamund om netværk i nærmiljøet

18 Dyrk frugt i vindueskarmen13 Naboerne

betaler prisenBor dine venner også her?16

2

UdgiverLejerboGl. Køge Landevej 262500 Valby

Tlf. 70 12 13 10kommunikation@lejerbo.dkwww.lejerbo.dk

RedaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulentTerkel Kunding

StudentermedhjælpLise Larsen Sodborg

Grafi kerTrine Askløf

TrykkeriEks-Skolens Trykkeri Aps

OplagDer trykkes 40.000 eksemplarer af Lejlighedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere.

Næste nummerOmdeles til alle Lejerbos hustandei august 2009

ForsideFoto taget af Jacob Nielsen

PapirLejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager

VE

LK

OM

ME

N

I artiklen om Lejerbos historie beskriver vi denne gang en periode

frem til i dag, hvor individualisering og hensynet til den enkelte er

overskriften. Nogle vil måske kalde det mere egoisme og mindre

fællesskab. Nogle synes, det er en god udvikling, andre er bekym-

rede. Vi er mere orienteret mod den store verden – tænk blot på

hvilke tv-kanaler, du ser.

Mange bruger mindre tid hjemme, i familien, i boligen og nær-

miljøet. De har en travl og presset hverdag. Andre, som måske

ikke er med i centrifugen, har tid, men mangler mod, lyst og mu-

lighed for at deltage i ræset. Uanset hvilket spor vi kører i, så er det

nære, det trygge og det genkendelige en vigtig forudsætning for

et godt og et helt liv. Uden en fast base, et hjem, en bolig og et

netværk bliver vores liv enten rodløst eller ensomt.

Der bor over 70.000 mennesker hos Lejerbo. For nogle er det

alene en base og en adresse. De har deres netværk andre steder.

Men mange andre har

deres netværk i bolig-

afdelingen. Det kan

være hos naboerne,

i klubberne eller i

beboerdemokratiet. Det er en ekstra mulighed, du får ved

at bo i en almen bolig, og den vil vi opfordre dig til at gribe

og bruge.

God fornøjelse med at ”networke” i Lejerbo.

Palle Adamsen, Adm. direktør

Har du et netværk, hvor du bor?

”Mange har deres netværk i boligafdelingen”

3

INDHOLD

Netværk kan betyde altEn madklub, en billardklub eller en pigeklub kan gøre en kæmpe

forskel for beboerne i et boligområde, mener Asger Aamund.

Få et netværk hvor du borMød Bodil, Margit og Lis, der er med i klubben Klatmalerne. De

fortæller om, hvordan det er at have et netværk, hvor de bor.

8

4

Lysten driver værketMedlemmer af malerklub fortæller om at have netværk, hvor de bor.

Skal I ha’ den pris?Sådan søger I Lejerbos initiativ-pris 2009.

Uden netværk er du intetAsger Aamund: Netværk er livsvigtige for os alle, ikke kun for erhvervsledere.

Dine venner er på FacebookInternettet bliver brugt til at vedligeholde netværk.

Tid til forårsrengøring Få gode råd til rengøring af fx badeforhæng.

Hammeren skal faldeI dag er det langt alvorligere konfl ikter, der bliver til klage-sager.

Sådan tackler du besværlige menneskerGuide til at komme i dialog.

Naboer – og venner?7 beboere giver deres syn på venskab og naboskab.

Få frugterne til at spireForvandl sten og kerner fra frugter til planter, der pynter.

Frk. FiksDe gamle urtepotter bliver som nye igen.

Tv-overvågning mindsker hærværkHvad er fup og fakta ved tv-overvågning?

1990-2009: Det handler om digI 90’erne var der fokus på personlig livsstil. Det betød nye boformer.

Danskernes boligPortræt af fi re danskere og deres liv i Lejerbos boliger.

KrydsordGæt med og deltag i kon-kurrencen om en fl ot æske chokolade.

4

7

8

11

12

13

15

16

18

19

21

22

24

28

4

Lysten driver værketOmrådet omkring Brede og Mølleåen

forbinder mange med Frilandsmuseet,

udfl ugter med skolen og kanoture. Et

åretag derfra ligger Lejerbos afdeling i

Mølleåparken med 48 beboere. De 10

af dem er med i den lokale malerklub,

Klatmalerne, anført af kunstner og be-

boer Margit Foss.

Da de idylliske omgivelser er klædt i

gråt og vådt, mødes klubben i stedet

i afdelingens kælder. De bare, hvide

vægge og lange vandrør leder tanker-

ne hen på varmemesterens kontor og

vaskerum, men lyden af glade kvinde-

stemmer og duften af frisklavet kaff e

viser mig, at jeg er havnet det rigtige

sted. Det må være her Klatmalerne

holder til.

I rummet sidder ti kvinder rundt om et

langt bord med hver deres malerstativ,

og penslerne dyppet i acrylmalingen.

Velkomsten varmer på en kold vinter-

dag, men hjælpes også godt på vej af

varmen fra malerlamperne.

Ingen transport og ingen regnIngen transport og ingen regn

Lis Monefeldt har boet i afdelingen i 33

år og er en af de faste gæster, når ma-

lerpenslerne er fremme. Hun har været

Hvordan får man et net-værk, der hvor man bor? For rigtig mange beboere i Lejerbo er svaret klub-ber. Jeg har inviteret mig selv til Mølleåparken i Lyngby, hvor en lille velfungerende malerklub har til huse.

5

med til mange aktiviteter i afdelingen i

årenes løb, men det er første gang, at

det er en fast klub, der trækker.

”Vi har tidligere lavet enkeltstående

arrangementer fx fastelavn, da børne-

ne var små, men en egentlig klub har

vi ikke haft i afdelingen. Fordelen er, at

det ligger så tæt på. Vi skal bare ned ad

trapperne. Ingen transportmidler og

ingen regn. Det er så dejligt nemt.”

Du taber ikke på detDu taber ikke på det

Klubben er ikke opstået af sig selv.

Den er der, fordi folk har lyst til det. Lis AFDELINGSFORMAND, ANNIE SMITH, FORSØGER SIG HER MED VERDI, MEN NÆSEN OG FARVEN DRILLER LIDT.

10 KVINDER MØDES EN GANG OM MÅNEDEN OG MALER. KUNSTNER MARGIT FOSS, I MIDTEN, ER INITIATIVTAGER.

• Find noget som fl ere interesserer sig

for. Lysten driver værket.

• Uddeleger opgaver så alle er med og

så det ikke afhænger af én person.

• Spring ud i det, du taber intet ved

det.

• Lav arrangementer for hele afdelin-

gen, så alle kan være med.

• Få hjælp udefra hvis afdelingen fx

ikke har en kunstner boende.

Gode råd når du starter en klub

6

Monefeldt er sikker på, at det er sådan,

man skal starte, hvis en klub skal blive

til noget.

”Det er lysten, der driver værket. Hvis

du har lyst til det, og chancen er der,

så tag den. Der er ikke noget, der kom-

mer ind ad døren selv. Take it or leave

it. Du taber ikke noget på det.”

Det var også sådan det tomme kælder-

rum blev omdannet til malerklub. Folk

skaff ede selv bordet og sofaen, og bil-

lederne på væggen var ikke svære at

fi nde i en malerklub. Hvor lokalet før

var optaget af et ødelagt bordtennis-

bord, er der nu et fælles mødested for

afdelingen, som kan være med til at

skabe nyt liv.

Alle kan være med Alle kan være med – også mændene– også mændene

Annie Smith, der er afdelingsformand,

maler i aften med inspiration fra Verdi.

Ansigtet på lærredet er ifølge hende

selv blevet lidt for brunt, og næsen ser

ikke rigtig ud, men det generer hende

ikke.

”Vi er her, fordi vi snakker godt sam-

men og har et godt sammenhold.

Man kan godt have nogle fordomme

om hinanden, inden man er med i en

klub, men hernede lærer vi hinanden

bedre at kende. Vi får også nemmere

ved at snakke sammen, når vi fx mødes

i Netto eller på gaden.”

Med ti kvinder rundt om bordet den

aften får det mig til at spekulere på,

om det i virkeligheden er en kvinde-

klub, jeg er på besøg i og først i anden

række en malerklub. Men det holder

ikke ifølge Lis Monefeldt.

”Vi er ikke en snakkeklub, men snak-

ker meget fagligt om hinandens bil-

leder og teknikker. Hvis mændene

ikke tør komme, så er det mændenes

problem. Vi holder en fernisering på et

tidspunkt. Det kan måske være med til

at give dem sparket.”

Malerklubben er første skridtMalerklubben er første skridt

Malerklubben har været første skridt

for mange af deltagerne, men i løbet

af aftenen bliver det tydeligt, at der

er mange andre ideer på vej. Nogle vil

lave mere håndarbejde eller decou-

page. Andre taler om papirfremstil-

ling. Og måske kommer der en fyraf-

tensklub, hvor folk kan komme forbi

om eftermiddagen, så det passer med

arbejde og spisning.

Lige inden jeg bevæger mig fra kæl-

derlokalets varme og ud i kulden, får

klubben besøg af en dreng, der straks

får pensel og lærred stukket i hånden.

Skridtet fra ti kvinder, der maler, til ak-

tiviteter for en hel afdeling er så småt

taget.

• TEKST: TTERKEL KUN

DING • FOTO: M

IKAL SCHLOSSER •

LIS MONEFELDT, TIL HØJRE, OPFORDRER ANDRE I LEJERBO TIL AT TAGE CHANCEN OG STARTE EN KLUB.

Disse klubber og mange andre

fi nder du også i Lejerbo:

Kvindeklub, racerbaneklub, akva-

rieklub, billardklub, bankoklub,

madklub, kajakklub og mange

fl ere.

LANDSFORMAND BENT BUNDGAARD (TIL VENSTRE I BILLEDET) SAMMEN MED DE STOLTE PRISVINDERE FRA 2008

7

Lejerbos INITIATIVPRIS 2009

• TEKST: LISE LARSEN SO

DBORG &

TINE STAU

N PETERSEN

• FOTO: JAKOB LEVESEN

•

Skal I ha’ den pris eller hvad?Skal I ha’ den pris eller hvad?

Det kan blive jeres projekt, afdeling eller organi-

sation, der får årets initiativpris og en check på op

til 15.000 kr. Prisen uddeles af Lejerbos hovedbe-

styrelse på landsrepræsentantskabsmødet i maj.

Prisen kan gå til

1. Miljøprojekter og energibesparende initiativer

som på enestående vis bidrager til bæredyg-

tighed og reduktion af CO2 -forbruget.

2. Initiativer, der på enestående vis har udviklet

og styrket beboerdemokratiet i afdelingen el-

ler organisationen.

3. Initiativer, der på enestående vis har taget fat

på den boligsociale indsats og evnen til at bo.

Lav en ansøgning, der fortæller:

• Hvem står bag projektet eller initiativet?

• Hvem er målgruppen?

• Hvad går det ud på?

• Hvilke resultater har det givet?

• Hvilket emne I søger inden for?

Send ansøgningen til Lejerbo, Gl. Køge Landevej

26, 2500 Valby, att. Inge Burmeister eller på mail

lejerbo@lejerbo.dk senest den 6. april.

Læs mere på www.lejerbo.org

Sidste års vindere: Sidste års vindere: Sådan brugte vi pengeneSådan brugte vi pengene

Ældreudfl ugtPå Klosterparkvej i Kalundborg fortæller Niels

Krøyer, at pengene gik til en tur i Birkegårdens

Haver for afdelingens ældre: ”De snakker stadig

om turen. Det var en stor oplevelse, da de nor-

malt ikke deltager i så mange aktiviteter.”

Nyt på legepladsenI Holtbjerg i Herning er pengene brugt på et

gyngestativ. Lilian Mortensen forklarer: ”Vi har

mange børnefamilier og når vejret er til det, er

der altid børn ude og lege. Så hvad var mere nær-

liggende end at bruge prisen på børnene?”

Sightseeing og lagkageDansk/Etnisk Ældre Kvindeklub i Mjølnerparken

på Nørrebro vandt spireprisen i 2008. Pengene er

ikke brugt, men det er planlagt, hvad de skal gå

til. Susanne Taylor fortæller: ”De etniske kvinder

skal på udfl ugt. Først skal de på kanalrundfart og

bagefter står den på dansk hygge med lagkage

og kaff e på konditoriet La Glace.”

Blå bogAsger Aamund er 68 år. Ud over

at være en ivrig samfundsdebat-

tør er han bestyrelsesformand i

biotekselskaberne Neurosearch

og Bavarian Nordic. Herudover

besidder han en lang række be-

styrelsesposter, bl.a. hos Ver-

densnaturfonden og den sven-

ske mediekoncern MTG. Han er

gift med Suzanne Bjerrehuus,

far til politikeren Malou Aamund

(V) og fi lminstruktøren Martin

Aamund samt bror til forfatte-

ren Jane Aamund.8

”Danskerne har det sådan, at hvis vi skal mødes med andre, skal vi helst mødes om noget.”

”Det afgørende er, at man både giver og tager.”

9

Toppolitikere, der slubrer morgenkaffe og ud-

veksler informationer. En gruppe midaldrende

mænd, der mødes om at lave god mad. Erhvervs-

ledere, der udfører sære ritualer i hemmelige lo-

ger. Netværk kommer i mange forskellige ind-

pakninger, og de popper op alle steder i landet

og i alle samfundslag. Nogle af dem er profes-

sionelle netværk, mens andre mest handler om

socialt samvær. Men fælles

for dem er, at de spiller en

afsindig vigtig rolle i dagens

Danmark. Ifølge direktør og

bestyrelsesformand Asger

Aamund er netværk faktisk så vigtige for os, at

det kan få fatale følger, hvis vi mister dem:

”Det kommer nok tydeligst til udtryk, når man-

den, der har mistet sit arbejde, går ud og hæn-

ger sig i garagen. Det gør han jo ikke, fordi hans

økonomi ikke hænger sammen, men fordi han er

blevet frarøvet sin sociale identitet. Det, vi helst

vil have, er ros og anerkendelse. Kan vi ikke få

det, vil vi gerne have kritik. Det værste er, at man

vender ryggen til os, at man er ligeglad med os,”

siger Asger Aamund, da Lejlighedsvis sætter ham

stævne i hans kontor lige rundt om hjørnet fra

Amalienborg Slotsplads i det indre København.

Pigeklub gjorde indtrykPigeklub gjorde indtryk

Nu er arbejdsfællesskabet jo heldigvis ikke det

eneste netværk, vi indgår i, men ifølge Asger

Aamund er dets vigtighed kun overgået af fami-

lien. På de næste pladser føl-

ger vennerne og nærmiljøet.

Og netop det med netværk i

nærmiljøet er noget, der op-

tager Asger Aamund meget.

For nylig blev han udpeget som formand for Bo-

ligsocialt Udviklingscenter, der skal udvikle og

samle viden om indsatsen mod ghettoisering og

sociale problemer i visse boligområder.

I den forbindelse besøgte Asger Aamund sam-

men med velfærdsminister Karen Jespersen et

boligområde i Brøndby Strand, og her var der

specielt ét sted, der gjorde indtryk på ham.

”Der var en pigeklub, hvor de unge kunne mø-

des. De unge her var meget forskellige, for nogle

Netværk er ikke kun et nyttigt redskab for erhvervsledere med bugnende bankbøger. Om det er en pigeklub, en whi-skyloge eller en antenneforening, er ikke så vigtigt. Ifølge erhvervsmanden Asger Aamund er det livsnødvendigt for alle at have et solidt netværk.

Uden netværk er du intet

3 gode råd om netværk fra Asger Aamund- Invester i dit netværk. Lyt og kom selv

med input.

- Pas på med at drukne i kommunikation

med dit netværk.

- Værn om fortroligheden, når nogen i

dit netværk betror dig noget

10

af dem havde indvandrerbaggrund, andre kom

fra etnisk danske familier. Men noget, de havde

tilfælles, var problemerne med deres forældre.

For nogle af dem handlede det måske om forbud,

mens det for andre var tvangsægteskab eller tør-

klæder. Det fantastiske var, at der var skabt et

rum, hvor de kunne mødes om deres fælles pro-

jekt: Frigørelsen fra forældrene. Pigerne havde

for eksempel indrettet et fortrolighedsrum, hvor

de kunne gå til bekendelse om hvad som helst i

vished om, at det ikke slap ud derfra.”

Vi vil mødes om et projektVi vil mødes om et projekt

Asger Aamund ser pigeklubben som et mønster-

eksempel på, hvordan små, uformelle netværk,

der opstår i boligområderne, kan gøre en kæmpe

forskel for beboerne. For de unge er det måske

pige- og drengeklubber. For de voksne kan det

være billardklub, antenneforening, foredragsaf-

tener eller madklub.

”Danskerne har det sådan, at hvis vi skal mødes

med andre, skal vi helst mødes om noget. Det er

ikke som i Spanien eller Italien, hvor tre mænd

kan sætte sig på en bænk og fem minutter se-

nere tale om fodbold, kvinder, livet og døden. Vi

er på en måde mere blufærdige, så vi opfi nder

alle mulige ting, vi skal foretage os sammen for

at være sociale. For eksempel at lave mad eller

anlægge en køkkenhave. Og ud fra arbejdsfæl-

lesskabet vokser så det sociale netværk,” siger

Asger Aamund.

Netværk er som et lysnetNetværk er som et lysnet

Topledere i erhvervslivet er kendt for at gøre

et stort nummer ud af at dyrke deres netværk.

Det, man på godt dansk kalder networking. Den

disciplin udøver Asger Aamund også, men hvis

man tror, at den står på daglige frokostmøder og

lange telefonsamtaler med forskellige kontakter,

tager man fejl:

”Mit professionelle netværk er som et lysnet, jeg

kan tænde for, når jeg har brug for det. Det er

også den måde, det skal være på, for ellers ender

man jo bare med at skulle forholde sig til 300 e-

mails om dagen og hænge i telefonen hele tiden.

Et netværk er ikke noget værd, hvis det skal kom-

munikere hele tiden for at eksistere.”

Der fi ndes mange forskellige mennesker i As-

ger Aamunds faglige netværk. Han mødes med

fi nansfolk for at orientere sig om, hvad der sker

på børsen. Han fodrer erhvervsjournalister med

baggrundsviden om specifi kke emner. Og han

taler med politikere for at følge med på den

front og for at give politikerne en åben kanal til

erhvervslivet.

”Det afgørende er, at man både giver og tager.

Ellers ender man med at blive ekskluderet fra

netværket. Hvis vi tager pigeklubben i Brøndby

Strand som eksempel, så kan en pige jo heller

ikke bare møde op og lytte til de andres bekend-

elser. Man er nødt til selv at byde ind.”

Stadig fl ere danskere fi nder gamle venner

og nye kærester på internettets sociale fora.

Størst er Facebook. Alene i Danmark er over

1,7 millioner danskere på Facebook.

De bruger det bl.a. til:

• Grupper for gamle klassekammerater,

venner o.lign.

• Opreklamering af events, møder osv.

• Fansider for musikere, forfatter m.fl .

• Udveksling af billeder

Lejerbo på FacebookLejerbo har sin egen side, som du fi nder ved

at søge på ”Lejerbo”. Her kan du bl.a. se bil-

leder og fi nde andre facebook-brugere med

tilknytning til Lejerbo.

Du kan tilmelde dig Facebook ved at gå ind

på www.facebook.com.

11

• TEKST: TOMM

Y HEISZ &

TERKEL KUN

DING • FOTO: JACO

B NIELSEN

•

12

• TEKST: LISE LARSEN SO

DBORG • KILDE: IN

GE NO

RUS: REN

GØRIN

G – SÅ KAN

DU LÆ

RE DET!, NYT N

ORDISK FO

RLAG 2007 • FOTO: ISTOCKPH

OTO •

+

Kalk på badeforhængetKalk på badeforhænget

Det er næsten umuligt at undgå kalk-aftegninger på

badeforhænget. Men det kan godt lade sig gøre at få

kalkpletterne væk. Midlet mod kalk er eddikesyre, og

det du gør, er at lægge forhænget i en balje med 10 l

varmt vand og ½ l eddikesyre i en time. Børst forhæn-

get med en stiv børste, skyl et par gange og vask det

til sidst i vaskemaskinen efter de anvisninger, der står

på forhænget.

Har du problemer med kalk andre steder, fx på bruse-

hoved, fl iser eller vandhaner er eddikesyre generelt

et godt middel.

TermokanderTermokander

Termokander bliver med tiden be-

skidte og ildelugtende, men der er

ingen grund til at kassere termokan-

den, for det er faktisk muligt at fj erne

misfarvninger og dårlig lugt. Fyld

termokanden halvt op med kogen-

de vand og tilsæt 1 spsk natron eller

bagepulver. Når du gør det, begyn-

der det at bruse i kanden. Når denne

brusen er stoppet tømmes kanden

og den skulle gerne være ren og klar

til brug igen.

VinduespudsningVinduespudsning

Med til forårsrengøringen hører naturligvis at pudse vinduer.

Den bedste blanding til vinduespudsning er 5 l vand blandet

med 1 dl husholdningseddike. Med det vaskes vinduerne med

en svamp, overskydende vand skrabes af med en skraber og

endelig pudses der efter med sammenkrøllet avispapir – dette

skulle gøre, at du igen kan nyde forårssolen ind gennem dine

nypudsede vinduer.

Gode råd til FORÅRSRENGØRINGENFor de fl este af os er forårsrengøring noget der bare skal overstås så hurtigt og smertefrit som muligt. For at hjælpe dig lidt på vej, har vi samlet nogle gode råd fra rengøringseks-perten Inge Norus, der er kendt fra både radio og tv.

Har du problemer med kalk på brusehoved, fliser eller vandhaner er eddikesyre et godt middel.

13

Hammeren skalDer opstår konfl ikter, hvor mennesker bor tæt sam-men. Det gælder også i de almene boligområder. Forretningsfører Steff en Boel Jørgensen sidder bag af et af de skriveborde, som konfl ikter mellem bebo-erne i Lejerbo ender på.

ning i kældergangene, trusler eller chikanerier. Og desvær-

re tror jeg kun, vi får en brøkdel ind.”

Hvad sker der så?”Enten så fl ytter folk eller også de prøver at passe sig selv,

at blande sig udenom. Jeg synes, at vores beboere tilbydes

en alt for ringe sikkerhed for retfærdighed og tryghed. Der

kan sommetider gå år, inden der sker noget. ”

Naboerne betaler prisenNaboerne betaler prisen

Kan vi ikke gøre noget?”Jo, men beboerne er nødt til at

komme til os, og jo fl ere de kan

stille med, jo bedre. Vi har ek-

sempler på, at hvis man gør

det, så er vi til sammen de

stærke. Det vil sige admi-

nistrationen, beboerde-

mokraterne og så de

beboere, der gerne vil

have ro og fred. ”

Steff en, er det dit indtryk, at vi er blevet mere hen-synsløse eller måske mindre tolerante over for hin-anden?”Både og. I gamle dage var det ofte små ting, man klagede

over. Som for eksempel at der blev trukket ud i toilettet om

natten eller smidt et skod på trappen. Jeg er selv vokset op

i alment byggeri og kan huske, hvordan vi ikke måtte hoppe

eller løbe indenfor, for så kunne fru Nikolaisen nedenun-

der høre det og bankede med kosten i loftet. I dag er der

mange steder, hvor det ikke giver nogen mening at klage

over sådan noget, for der er andre og meget større

problemer. Så jeg synes faktisk, at tærsklen er

blevet højere. ”

Kun en brøkdel klagerKun en brøkdel klager

Hvad er det så for nogle klager, du får ind?”Det kan fx være folk, der ter

sig og smider møbler ud over

altanen, det kan være hær-

værk i opgangene, folk der

tisser i elevatoren, hashryg-

14

• TEKST: TINE STAU

N PETERSEN

• FOTO: TRINE A

SKLØF &

ISTOCK

Hvad skal der ellers til?”Jeg synes, man tager alt for lidt hensyn til vores beboere.

Det er folks hjem. Af alle steder! Der skal strammes op i for-

hold til, hvordan man skal retsforfølge dem, der overtræder

reglerne og til hvilke ressourcer, der sættes af. Vi har foged-

sager, hvor folk skal sættes ud på grund af en husordensag,

som kan vi ikke engang få berammet. Det har en pris, og

den bliver betalt af de andre beboere. Det må politikerne

gøre noget ved.”

I boligselskabet FSB har man ansat konfl iktmæg-lere. Hvad synes du om den idé?”Det er aldrig svært at fi nde på en ny opgave og en ny ud-

fordring. Men hvis det er lejerne, som skal betale, så mener

jeg, at vi laver en dobbeltbeskatning af vores lejere for at

løse en opgave, der er hele samfundets.”

”Kan du samle op””Kan du samle op”

Hvad så med de mindre alvorlige nabostridigheder, der også fi ndes i Lejerbo?”En afdeling er socialt velfungerende, hvis der går en ung

mand hen over gården og spytter et stykke tyggegummi

”De problemer, vi så klager over for fem år siden i København, dem ser vi også i Nordsjælland i dag.”

ud, og inden det tyggegummi har ramt jorden, så er der

en, der har åbnet et vindue og sagt: ”Kan du samle det op!”.

Og sådan nogle har vi faktisk et par stykker af endnu, men

ikke så mange.

Du kan sige, at der hvor folk i rækkehusene opgiver at klage

over, at naboen ikke holder haven, er det tegn på, at nu er

det ved at være slut med idyllen. ”

Vi må stå sammenVi må stå sammen

”For år tilbage var det ikke ualmindeligt, at afdelingsbesty-

relsen helt bogstaveligt påtog sig opgaven med at holde ro

og orden. Hvis nogen ringede og sagde, ” nu kører de på

knallert nede på stien igen”, gik afdelingsformanden ned

og hev dem af knallerten. Det har jeg ikke kendskab til, at

man gør ret mange steder mere. Folk er bange.

Og derfor er det afgørende, at der er en kerne af stærke be-

boere, og at folk står sammen. Men det kræver så, at der skal

falde en hammer, hver gang nogen tisser i opgangene!”

Steff en Boel Jørgensen er forret-

ningsfører i Lejerbo for Køben-

havn og Nordsjælland

15

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Tag direkte kontakt Gå over og snak med naboen, stille og roligt. Det kunne jo være, at hun eller han

ikke var klar over problemet.

Vælg dialog Tal med din nabo, før du gør ”et eller andet”. Dialog betyder at tale sammen.

Hold hovedet koldtKan du holde hovedet koldt og hjertet varmt, så er det næsten givet, at en nabo,

der hidser sig op, hurtigt falder ned, hvis du svarer roligt igen.

Adskil problem og personFokuser på sagen og ikke på personen. Pas på dine følelser ikke får overtaget.

Lyt Vi ser verden forskelligt, og derfor skal I begge fortælle jeres version. Lyt mens

der bliver fortalt.

Find kernenFind ud af, hvad det er for et problem, der skal løses. Hvad ønsker du at opnå?

Foreslå løsninger Find mange løsninger og vælg en, evt. fl ere. Det gælder om ikke at låse sig fast

for tidligt. Det er vigtigt at træff e klare og kontante aftaler.

• TEKST: JENS FISKER CARLSBÆ

K/TINE STAU

N PETERSEN

•

I hverdagen kan vi støde på besværlige mennesker – også naboer. Men hvis du tør konfrontere dem uden at hidse dig op, aftager besværlighe-derne. Her har du 7 gode råd til at tackle de besværlige.

Sådan tackler du besværlige mennesker

De syv gode råd er udviklet af Jens Fisker Carlsbæk fra konsu-lentvirksomheden Innovator. Jens underviser bl.a. i konfl ikt-håndtering, kommunikation og samarbejde for afdelingsbe-styrelser i Lejerbo.

16

Jeg har boet her i 30 år, og jeg har mange gode venner

her. Så sent som i går havde jeg tre veninder fra bygnin-

gen på besøg. Det meste af min omgangskreds er herfra.

Og så er jeg kasserer i Hobbyklubben, hvor der er mange,

jeg snakker med og det er særligt de ældre. De unge gi-

der ikke.

Vi har en masse bekendte, som vi har lært at kende over

de 7 år, vi har boet her, men decideret venner har vi ikke.

Men det er da rart at have nogen at snakke om dagens

trummelum med, når man mødes i opgangen. Det bety-

der også, at man tager mere hensyn til hinanden. Men

ellers holder folk sig generelt meget for sig selv og passer

deres egne ting.

Naboer – og venner?Er dine naboer også dine venner? Og er det overhovedet vigtigt at have venner, der hvor man bor? Her giver beboere fra Køge, Århus, Randers og Gladsaxe deres bud.

Martin Sørensen, 38 år, Else Marie Sørensen, 33 år, Thilde 4 år og Ida 2 år, Gladsaxe

Dorthea Kristensen, 78 år, Gladsaxe

17

Vi har ikke boet her så længe, men

vi regner da med, at vi kommer til

at kende nogle af de andre bebo-

ere. Det betyder noget, at man har

det godt sammen med naboerne

og jeg har indtryk af, at folk har det

godt sammen her.

Vi kender efterhånden et par styk-

ker, som vi ser privat. Det er vigtigt,

at man har venner og bekendte, der

hvor man bor, og et godt naboskab

er alfa omega. Det betyder da no-

get, at naboen kan komme og sige,

at musikken i går var lige lovlig høj

uden, at der er sure miner.

Jeg kender mange her og min onkel

og mor og far bor i to af de andre

opgange og snakker meget med de

andre fra opgangen. Det er da rart,

at man kender de andre her, men

det er ikke nødvendigt og ikke af-

gørende for, om jeg bliver boende

her.

Stine: Vi kender et par stykker godt. Det er typisk foræl-

dre med børn, vi snakker mest med. Det betyder meget,

at vi kender andre her og specielt, at der er andre børn

at lege med.

Hector: Jeg har mange venner. De fl este af dem er ældre

end mig og så leger vi på legepladsen.

Jeg har ikke nogen venner her. Det har jeg ikke brug for.

Jeg hilser da på naboen og dem fra opgangen og især

damerne, men vennerne dem har jeg andre steder. Da

min kone og jeg fl yttede ind for 15-16 år siden, sad folk

nede i gården og drak kaff e, når det var godt vejr. Det var

hyggeligt, men det sker ikke mere.

• TEKST: JACOB N

IELSEN &

TINE STAU

N PETERSEN

• FOTO: JACOB N

IELSEN •

Rasmus Munch, 28 år, Århus

Stine Petersen, 38 år og Hector Halfdan 4 år, Århus

Tonni Jensen, 60 år, Køge Mohrem Hodzec, 33 år, Randers

Kaj Schiødte, 64 år, Randers

Avocado

Avocadosten er ret lette at få til at spire. Sæt

stenen i et glas vand med den fl ade ende

nedad og med 1/3 af stenen dækket af vand.

Støt evt. stenen ved at sætte tandstikker ind

i stenen som kan hvile på glassets kant. Når

stenen har slået rødder på ca. 7 cm, plantes

den i en potte. Avocadoplanten har bedst af

at stå i fugtig, men ikke gennemvådt jord. Når

du skal vælge en avocadosten til at plante, er

det bedst med sten fra grønne avocadoer

med glat skind.

AvocadoAvocado

Avocadosten er ret lette at få til at spire.

stenen i et glas vand med den fl ade e

nedad og med 1/3 af stenen dækket af va

Støt evt. stenen ved at sætte tandstikker

i stenen som kan hvile på glassets kant.

stenen har slået rødder på ca. 7 cm, plan

den i en potte. Avocadoplanten har beds

at stå i fugtig, men ikke gennemvådt jord.

du skal vælge en avocadosten til at plante

det bedst med sten fra grønne avocad

med glat skind.

CitrusfrugterCitrusfrugter

Kerner fra citroner, grapefrug-

ter og appelsiner kan blive til

fl otte, eksotiske træer i din bolig.

Alt hvad du skal gøre, er at tage en

lille håndfuld kerner og trykke ned

i jorden i en urtepotte. For at frem-

skynde spiringen kan du i de første

ca. 3 uger sætte en klar plasticpose

rundt om potten og stille den i et solrigt

vindue. Sørg hele tiden for, at jorden er

fugtig. Når du kan se spirerne komme op

af jorden, fj erner du posen og lader det lille

træ stå i et solrigt vindue.

AnanasAnanas

Toppen af en frisk ananas kan blive den næste store plante i din

vindueskarm. Skær toppen af en ananas, så du har ca. 2 cm af

selve frugten siddende tilbage på toppen. Denne top placerer

du så oven på en sten i bunden af en skål. Her lader du ananas-

toppen stå i 2-3 uger og slå rod. Hvis toppen kommer til at se lidt

vissen ud, kan du sprøjte bladene med vand. Når toppen spirer,

plantes den i en urtepotte. Her skal du være opmærksom på, at

hele ananasstykket skal være dækket af jord, så det kun er selve

toppen, der stikker op.

FÅ FRUGTERNE TIL AT SPIREFor både børn og voksne kan det være en sjov oplevelse

at dyrke eksotiske frugter og grøntsager i vindueskar-men. Og det er faktisk ikke så svært at få kerner og

sten til at spire og gro.

-

til

i

Alle de planter, du kan læse om her, skal plan-tes i potter med god pottemuld og lidt sten i bunden. Stenene skaber dræn for planterne, så de ikke blive for fugtige og rådner.

-

te

ose

lrigt

en er

me op

det lille

g

lle dAes i pteundbå deså

• TEKST: FRA LEJERBEVÆGELSEN

S GAMLE BLAD ”SOM

VI BOR”, N

R. 1968 • ILLUSTRATION: TRIN

E ASKLØ

F

HvidløgsgræsHvidløgsgræs

Helt almindelige hvidløg kan blive til

det lækreste grønne pift på rugbrøds-

maden. Alt hvad du skal gøre er at fj er-

ne den hvide skræl på et par hvidløgs-

fed og sætte dem i nogle sten i en skål

med den spidse ende opad. Fyld skålen

med vand så halvdelen

af hvidløgsfeddene er dækkede og sæt

den i en solrig vindueskarm. Efter no-

get tid kommer der fi ne grønne spirer

op fra hvidløgene som du kan klippe af

og bruge på præcis samme måde som

purløg og karse.

VandmelonVandmelon

Næste gang du har spist en vand-

melon, kan du bruge nogle af de

mange sorte frø og lave din egen

melonplante. Fjern al frugtkødet

fra kernerne, skyl dem i lidt vand og

plant dem i en urtepotte med sten i

bunden og pottemuld. Dæk kerner-

ne med 1 cm jord. Jorden skal hol-

des fugtig – måske endda vandes

hver dag. Hvis vandmelo-

nen skal blomstre, skal

du sætte den i et sol-

rigt vindue og ger-

ne give den lidt

gødning hver

uge.

• TEKST: LISE LARSEN SODBORG • KILDE: DET SPIRER OG GROR – ELIZABETH MACLEOD, FORLAGET THORUP 1999 • FOTO: ISTOCKPHOTO •

Frk. Fiks siger:Frk. Fiks siger:”Skjoldede urtepotter er ikke nogen pryd for

vindueskarmen. Skrub dem med ståluld dyp-pet i vand, så bliver de som nye.”

ed vand så halvdelen

des g g

hver dag. Hvis

nen skal blo

du sætte d

rigt vind

ne giv

gød

u

20

YouSee – en del af TDC

DIGITAL KVALITET Få alle dine

nuværende tv-kanaler i digital kvalitet

PAUSE-FUNKTION Sæt udsendelsen

på pause, mens du henter frisk kaffe

OPTAG Optag en udsendelse,

mens du ser en anden

HDTV Få tv-billeder i

krystalklar kvalitet helt ned i mindste

detalje

FILMLEJEVælg, bestil og

nyd gode fi lm med et par tryk på

fjernbetjeningen

VALGFRIHEDVælg og sammensæt

din helt personlige tv-pakke

BONUSKANALERFå ekstra digitale

tv-kanaler – kvit og frit

TV GUIDE Få det hurtigste og nemmeste overblik

over dagens og ugens tv

Digitalt tv handler ikke kun om skarpere billeder. Det handler i lige så høj grad om måden, du ser tv på. Du kan f.eks. pause din yndlingsserie, og du kan sammensætte din egen digitale tv-pakke med Favorit og få netop de tv-kanaler, du bedst kan lide. Og så er der ekstra bonus: Med Digitalt kabel-tv, får du bonus-kanaler med kvit og frit. Nogle endda i HD-kvalitet.

Har du allerede kabel-tv fra YouSee, er det nemt at få digitalt tv. Alt hvad der skal til, er et programkort og en digital boks eller en kortlæser, hvis du har et tv med DVB-C modtager.

Har du ikke tv-signal fra YouSee, kan du henvende dig til bestyrelsen i din forening.

Lej en HD-boks med harddisk

59,-pr. md.

– eller køb den for 2.199,-

Det bobler med fordele når du opgraderer til Digitalt kabel-tv

Digitalt kabel-tv forudsætter Kabel-tv fra YouSee, en digital boks/kortlæser og et programkort. Størst udbytte med Fuldpakken. Ved leje af boks u/abon. på en digital tv-pakke er oprettelsesprisen 500 kr. Læs om de digitale tv-pakker på yousee.dk/digitv.

Læs mere eller bliv digital nu på yousee.dk/digitv eller ring 80 80 40 40

21

• TEKST: TERKEL KUN

DING • FOTO: ISTO

CKPHOTO •

TV-OVERVÅGNINGmindsker hærværk og tyveri

Lejerbo har lovligt benyttet tv-overvågning af

sine boligområder i fl ere år. Det kendteste eksem-

pel er Mjølnerparken i København, hvor hærværk

og brandstiftelse er forhindret ved opsætning af

kameraerne.

Det er ikke tilladt at overvåge off entlige arealer,

men fl ere politikere har tilkendegivet, at de vil

ændre loven. Socialdemokraternes Bjarne Lau-

sten udtaler til Nordjyske Stiftstidende:

”Alle ved, at politiet ikke har ressourcer til at

mandsopdække alle de kvarterer, hvor proble-

merne fi ndes.”

Det har fået justitsminister Brian Mikkelsen til at

undersøge mulighederne i lovgivningen:

”Jeg har i første omgang bedt mine embeds-

mænd om at se på mulighederne for en udvidel-

se af lovgivningen og komme med et oplæg.”

Fup Fakta

Tv-overvågning virker ikke. Statistikker viser, at tv-overvågning skaber tryg-

hed ved at mindske hærværk og tyveri.

Det er ulovligt at tv-overvåge bo-

ligområder.

Områder der ikke er frit tilgængelige for off entlig-

heden kan overvåges, hvis afdelingen har givet til-

ladelse og data opbevares forsvarligt.

Tv-overvågning er tilladt alle steder,

hvis optagelserne ikke lagres.

Reglerne om tv-overvågning gælder uanset om du

lagrer dine optagelser eller ej.

Medierne har skrevet meget om tv-overvågning af boligområder, og eksperter har udtalt sig. Men hvad er fup og hvad er fakta?

22

DA

NS

KE

RN

ES

BO

LIG

• TEKST: TERKEL KUN

DING • FOTO: KIM

TVERSKOV • ILLUSTRATION: TRIN

E ASKLØ

F

Et nyt årtusinde var på vej. Faren for elektronisk

kollaps på grund af gamle computere prægede

samfundsdebatten, og fl ere steder stødte man

på dommedagsprofeter, der forudsagde jordens

undergang med det nye årtusindes komme.

Så galt stod det ikke til i Lejerbo. Fremtiden blev

sat på dagsordenen, men med udgangspunkt i

den enkelte beboers eget liv. I slutningen af halv-

femserne blev en ny vision udformet med

titlen ”Lejerbo skaber rum for liv”. Det

1944-1969: Værn om dit hjem – byg det selv

1970-1989: Lejerbo-ånden blomstrer op

1990-2009: Det handler om dig

22222222222222222222222222222222222

undergang med det nye årtusindes komme.

Så galt stod det ikke til i Lejerbo. Fremtiden blev

sat på dagsordenen, men med udgangspunkt i

den enkelte beboers eget liv. I slutningen af halv-

femserne blev en ny vision udformet med

titlen ”Lejej rbo skaber rum for liv”. Det

Danskernes boligLige siden Lejerbos start i 1944 er der

bygget boliger til danskere i alle aldre

og med vidt forskellig baggrund.

I dette nummer afslutter vi den kombi-

nerede historie- og portrætserie.

Mød:

• Ingrid Merrild, 75 år, Herning

• Nina Dahl Rasmussen, 26 år, Holbæk

• Henrik Ewald, 42 år, Allerød

• Mohamed Hussein, 30 år, Nørrebro

Det handler om digPersonlig livsstil. Menneske frem for system. Barnet i centrum. Kundens behov. Det var blot nogle af de ten-denser i slutningen af det 20. århundrede, hvor indivi-det blev det centrale omdrejningspunkt for politik og samfundsliv. Det satte også sit præg på Lejerbo.

1990-2009:1990-2009:

23

DA

NS

KE

RN

ES

BO

LIG

handlede ikke længere kun om de fysiske ram-

mer, men i lige så høj grad om muligheden for

personlig udfoldelse og ideelle betingelser for et

lokalt fællesskab i boligafdelingerne.

Nye måder at bo påNye måder at bo på

Lejerbos administrerende direktør Palle Adam-

sen, der var byggechef i halvfemserne, husker

særligt de mange forsøgsbyggerier, hvor nye

måder at tænke det fysiske rum sammen med

personlig livsstil blomstrede frem.

”Vi forsøgte med forskellige boformer og bygge-

materialer at give folk fl ere muligheder, der hvor

de boede. En vis portion af vores nybyggeri skulle

være forsøgsbyggeri, så vi hele tiden kunne være

i front med udviklingen.”

Det blev bl.a. til etagehuse i træ i Herning, som var

de første af deres art i Danmark. I Århus handlede

det om økologisk byggeri, da 20 nye bo liger blev

bygget som en del af andelssamfundet Hjorts-

høj. Også mange seniorbofællesskaber så da-

gens lys i denne periode, hvor beboerne

havde stor indfl ydelse på udformningen

af byggeriet.

Historien udfordret

Lejerbos historiske udspring af lejerbe-

vægelsen blev i 1994 genstand for en of-

fentlig sag. Der skulle være vandtætte

skodder imellem de to organisationer, så beboer-

ne i Lejerbo kunne være sikre på, at deres penge

blev brugt på deres egne boligorganisationer.

Efter nogle måneders mediestorm blev sagen

afklaret, og Lejerbo kunne koncentrere sig om

kerneopgaven, nemlig administrationen af de

mange tusinde boliger.

Du kan blive medejer og ejerDu kan blive medejer og ejer

Et nyt forsøg på at give danskerne lige præcist

den bolig, som de selv vil have, resulterede i en

ny type boliger: Medejerboliger. De blev bygget

som en del af de mange nye boliger på Islands

Brygge, og i dem har beboerne som medejere

udvidede muligheder for at indrette boligerne,

som de har lyst.

Udover medejerboliger

blev lejertanken for al-

vor udfordret i det nye

årtusinde, da Folketin-

get vedtog, at lejere skulle have mulighed for at

købe deres almene bolig. Forventningen var et

salg på 5.000 boliger, men i slutningen af 2007

var der ikke engang solgt 30. På trods af fi askoen

er forsøget med salg forlænget.

Mit Lejerbo

At historien med personlig livsstil og den enkel-

tes behov ikke er slut, viser et nyt tilbud, som Le-

jerbo lancerer i 2009. Under navnet ”Mit Lejerbo”

får alle boligsøgende og beboere et personligt

login på Lejerbos hjemmeside med nye mulighe-

der for selvbetjening. Fremtiden fortsætter, hvor

historien slap.

PERSONLIG LIVSSTIL KOM I CENTRUM I HALVFEMSERNE. LEJERBO FORSØGTE SIG MED BYGGERI AF 20 ØKOLOGISKE BOLIGER I ANDELSSAMFUNDET I HJORTS-HØJ, HVOR BØRNENE BL.A. KAN LEGE MED HØNS OG GEDER. DER ER OGSÅ BLEVET PLADS TIL EN ØKO-BUTIK.

Nye måder at tænke det fysiske rum sammen med personlig livsstil blom-strede frem.

Det blev bl.a. til etagehuse i træ i Herning, som var

de første af deres art i Danmark. I Århus handlede

det om økologisk byggeri, da 20 nye bo liger blev

bygget som en del af andelssamfundet Hjorts-

høj. Også mange seniorbofællesskaber så da-

gens lys i denne periode, hvor beboerne

havde stor indfl ydelse på udformningen

af byggeriet.

Historien udfordretHistorien udfordret

Lejerbos historiske udspring af lejerbe-

vægelsen blev i 1994 genstand for en of-

fentlig sag. Der skulle være vandtætte

Ud

bl

vo

år

ge

kø

sa

va

er

MM

At

te

jer

få

log

de

his

PERSOI HALVSIG MEBOLIGHØJ, HHØNS PLADS

24

DA

NS

KE

RN

ES

BO

LIG

”Jeg vil ikke bo på landet”

Hvorfor sidder du med en nålepude? Min industri-sy-

maskine var for tung at tage med på billedet, så nålepuden

symboliserer, at syning betyder meget for mig.

Da jeg var ung, var jeg i dameskrædderlære, og siden har jeg

levet af at sy. I mange år havde jeg min egen systue men har

også været leder af et beskyttet værksted, hvor der foregik

andre kreative ting.

Ingrid Merrild, 75 år, HerningIngrid Merrild, 75 år, HerningHvad ville du gerne lave om, hvor du bor? Nu har jeg

boet her i 12 år og er rigtig glad for at bo midt i byen med alt

inden for rækkevidde. Jeg vil ikke bo på landet, selvom jeg er

født og opvokset der. Der sker for lidt. Hvis jeg skulle vælge

at lave noget om, så ville det være rummet i kælderen. Det

ville jeg gerne have indrettet til hobby og motionsrum.

25

DA

NS

KE

RN

ES

BO

LIG

”Mindre larm ville være dejligt”

Hvorfor står du med en kakadue på armen? Jeg har haft

dyr hele mit liv. For nogle år siden faldt jeg for denne kakadue

og lavede et impulskøb. Så nu er jeg begyndt at interessere

mig mere for den slags dyr.

Hvad ville du gerne lave om, hvor du bor? Nu bor jeg i

ungdomsbolig med eget bad og køkken, men vi har kun to

kogeplader, så et ønske ville være et større køkken, så jeg kan

Nina Dahl Rasmussen, 26 år, HolbækNina Dahl Rasmussen, 26 år, Holbækhave fl ere venner på besøg. Men ellers ville mindre larm være

dejligt. Der bliver holdt fester i hver weekend, men det ville

være godt, hvis folk kunne tage hensyn til hinanden.

Når det er en ungdomsbolig, så har du vel planer om dit eget? Jeg vil meget gerne fl ytte i en større lejlighed og

har også noget i kikkerten i en anden boligafdeling. Det skal

bare passe med mit lærerstudie, hvor jeg er på 2. år.

26

DA

NS

KE

RN

ES

BO

LIG

”Boligerne skal være for alle”

Hvorfor har du valgt at blive fotograferet med dine børn? Jeg har fi re børn, og min kone og jeg sætter familien

i fokus bl.a. ved at arbejde forskudt. Familien er vigtig, fordi

det ellers hurtigt ender i at sove, arbejde, tjene penge osv.

Der skal være plads til at være sammen i dagligdagen.

Hvor lang tid har du boet i Lejerbo? To-tre år. Vi solgte

vores hus og fl yttede ind. Først med lidt skepsis, men ef-

Henrik Ewald, 42 år, AllerødHenrik Ewald, 42 år, Allerødterhånden synes vi, det er rigtig fi nt med vores rækkehus i

Allerød. Det er næsten som at eje sin egen bolig.

Hvad ville du gerne lave om, hvor du bor? Min kæp-

hest er, at boligerne skal være for alle uanset køn, alder osv.

Derfor er det vigtigt, at priserne kan holdes nede, så det ikke

bliver for dyrt.

27

DA

NS

KE

RN

ES

BO

LIG

”Flere aktiviteter til de unge”

Hvorfor står du med en skruemaskine? Jeg er udlært

som elektriker for fi re år siden men laver også selv nogle

håndværksting i min egen lejlighed. Mine venner hjælper

jeg også gerne med en skrue eller to.

Hvorfor er det lige blevet Nørrebro? Jeg er rigtig glad

for Mjølnerparken, hvor der bor så mange forskellige men-

nesker og kulturer. Vi kan lære af hinanden. Beliggenheden

er også optimal, centralt på Nørrebro.

Mohamed Hussein, 30 år, NørrebroMohamed Hussein, 30 år, NørrebroHvad ville du gerne lave om, hvor du bor? Der er al-

lerede mange aktiviteter i gang i Mjølnerparken, men jeg

synes, der burde være endnu fl ere aktiviteter til de unge,

som var lavet til forskellige aldersgrupper. Ritt Bjerregaard

var ude på DSB-arealet i sidste uge, hvor der skal til at ske en

masse, og det synes jeg er rigtig godt.

• TEKST: TERKEL KUN

DING • FOTO: M

IKAL SCHLOSSER •

KR

YD

SO

RD

hoved-delen

venne-kreds hyler varme-

giver straff e arter populær sejrstegn byrde angår vinter-forekomst sildig

anerken-delse

1fortolke

øjnedyret

tændt

4 pjaltet

partinavn

2

mands-person

indskæringindskæring

overtagetovertagetubrugt

kunnenefter c

helligdom

fase5 q...

skibsdel

vandre

d...

3

skib

slidtmalm

smerte

bæst

vokaler

fynydre

hud-sygdom

kælen

ham med paraplyen

trækærlig

bibelnavn

nr. 19

general

r...forkortelseforkortelse

nej engnej eng

6 madvaren

udråbfi sk

7

monolog skogredevaudeville

m...

fi sken hus-bonden

Vind en fl ot æske chokoladeKrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 1. juni 2009. Send

løsningen til Kommunikationsafdelingen, Gl. Køge Landevej 26, 2500

Valby i en kuvert med mærket ”Krydsord”. Eller send en mail til os på

kommunikation@lejerbo.dk. Vinderne får direkte besked og løsningen

kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis.

Sidste krydsordsløsning var: KREATIV

Vinder: Jytte Brandi fra Rønnede

KRYDSORDLØSNING:

NAVN

GADE

POSTNR. OG BY

Tegn fra prik til prik. Begynd med tallet 1.

1•

2•

30•

31•

32•33•

42 •

44 •

•26

3•

•5

•38

•39

•40

•41

•43

•46

•47

•36

•55

•56

•57

•58

6•

•9

•12

•25

•26

•48

•34

•35

•21

•13

•14

10• 11

•

62•

63•

20•

22•

60•

59•

49•

50•

51• 52

•53•

54•

23•24

•

28•

29•

37•

45•

•8

•7

•4

•15

•16•17

•64

•65

•18

•61

19•