Dette dokument indeholder:

Kopi-ark til lektion 1

Kopi-ark til lektion 2

Noter til underviseren, lektion 1

Noter til underviseren, lektion 2

Lidt om struktur og et udkast til gudstjeneste

En artikel, der kan bruges som baggrundslæsning for underviserne

Temaundervisning: Lys på Dommeren

Lektion 1. Kan en kærlig Gud dømme mennesker?

Gud er kærlighed. Det står selv i Bibelen. Han elsker hele verden, altså alle mennesker. Hvorfor i al verden har han så indrettet tilværelsen på en måde, så mange mennesker på Dommens Dag bliver dømt til fortabelse? Dette spørgsmål dukker op hos de fleste kristne indimellem. Og det dukker ofte op, når man taler om kristendommen med personer, der ikke selv opfatter sig som kristne. Eller som har en opfattelse af kristendommen, hvor der ikke findes en dom og en fortabelse. I denne lektion vil vi prøve at undersøge, hvad Bibelen egentlig vil svare på disse spørgsmål.

1. Bibelens beskrivelse af menneskelivet

Kommer til verden – lever – dør – opstår – dom med to muligheder: to veje, der fører hvert sit sted hen: Himmel eller Helvede. Forskellen er troen på Jesus. Matt 7,13-14; Luk 9,26; Joh 3,16-18; 1 Kor 1,18; 1 Tim 2,3-4.

2. Hvad afgøres egentlig på Dommedag?

Bibelen beskriver Gud som dommeren – der også har det ”røde kort”! Gud kommer og holder retfærdig dom over alle, Sl 96,13; Es, 3,13. Jesus skal holde dommen Joh 5,27; Matt 25,31-46. Joh 15,1-8 beskriver Jesus som et vintræ, hvor vi, der tror på ham, hver især er en vingren, der er garanteret at bære frugt. På dommens dag sorterer Jesus ”grenene” i to bunker: dem med og dem uden frugt. Der sker ingen afgørelse på dommedag – den er allerede sket i dette liv: har vi levet i livsforbindelse med Jesus-vintræet eller ej?

3. Kærlig og hellig

Gud er både kærlig og hellig på én gang som to sider af samme mønt. Når Gud i sin kærlighed siger JA til det gode, siger han samtidig nødvendigvis NEJ til det onde. Dette Nej er Guds røde kort: hans vrede, der fører til straf, fortabelse, Helvede. Vi ser både Guds ufattelige kærlighed og hellighed i Jesu offerdød på korset! Kol 2,14.

4. Vore tanker og følelser

Vi kan reagere på mange måder i tanker og følelser over for budskabet om Guds dom. Vi kan fyldes af spørgsmål, smerte, protest, oprør, frustration, anfægtelse mm. Der må vel være en løsning på alt dette? Es 55,9: Der er mange af disse ting, vi aldrig vil kunne forstå. Her må vi stole på, at Gud er meget større og kærligere og klogere end os.

5. Den forkerte ”løsning”

Denne såkaldte ”løsning” er ret udbredt i dag. Man bruger simpelthen ”viskelæderet” og fjerner det i Bibelen, der taler om dom og fortabelse. Resultat: Alle bliver frelst! Det ville være vidunderligt, hvis det passede i virkeligheden, men det gør det ikke! Bibelen er alt for klar og tydelig omkring det. Hvis man vil indføre ”alles frelse”, er man nødt til at skære så meget af Bibelen væk, at man helt mister et solidt grundlag for at vide noget sikkert om Gud.

6. Den rigtige ”løsning”

For den, der bekymret beder for de ufrelste, er Guds ”løsning” at sende vedkommende i mission! For den, der fortvivles over tanken om menneskers fortabelse, er Guds svar, at det er Ham, der skal bære denne smerte – ikke os. For den, der er vred på Gud over alt dette, er Guds svar at vise hen til Jesus på korset: ”Tror du, jeg havde gjort det, hvis der havde været nogen anden udvej?”

Temaundervisning: Lys på Dommeren

Lektion 2. Helvede – kan Gud være det bekendt?

Det er svært nok at forlige sig med tanken om, at nogle mennesker ikke bliver frelst. Men endnu værre er det at skulle forholde sig til Bibelens tale om evig straf. Hvorfor kan Gud i det mindste ikke udslette disse stakkels mennesker? Hvorfor skal de pines for evigt? Disse tanker kan være en dyb anfægtelse for os kristne - og er et provokerende spørgsmål fra mange af dem, der ikke vil betegne sig selv som kristne. I denne lektion vil vi prøve at nærme os nogle af de ting, der ligger ude i den yderste kant af den menneskelige fatteevne, og se, hvad Bibelen siger om dem.

1. Kort opsamling fra lektion 1 (Kan en kærlig Gud dømme mennesker?)

Jesus siger, at for ethvert menneske er der mulighed for to veje, der fører hvert sit sted hen: Himmel eller Helvede. Forskellen er troen på Jesus. Bibelen beskriver Gud som dommeren – der også har det ”røde kort”! Når Gud i sin kærlighed siger JA til det gode, siger han samtidig nødvendigvis NEJ til det onde. Dette Nej er Guds røde kort: hans vrede, der fører til straf, fortabelse, Helvede. Vi ser både Guds ufattelige kærlighed og hellighed i Jesu offerdød på korset! Kol 2,14. Gud kommer og holder retfærdig dom over alle, - helt konkret er det Jesus, der skal holde dommen.

2. Hvad er ”Helvede”?

Jesus taler om, at Gud kan sende mennesker i Helvede: Matt 10,28. Det kan beskrives som at blive smidt ud fra en bryllupsfest: Matt 22,13. Det kan beskrives som et sted, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes: Mark 9,42-48 (Es 66,24). Ingen i hele Bibelen taler så meget om Helvede, som Jesus gør! Fordi han elsker os! Græsk: gehenna – fra hebraisk: ge Hinnom = ”Hinnoms dal”. GT-tid: brugt til ofring af børn til Molok ved at de blev kastet i ilden. NT-tid: losseplads, hvor affald blev brændt. Matt 18,8: ”Den evige ild”. Åb 20,10: ”Ildsøen”.

3. Helvede som en nødvendighed

”Uden Helvede, ingen Himmel!” Åb beskriver den åndelige kamp, hvor Gud og kirken kæmper mod fjenden, der beskrives som den sorte trehed (Satan) af ”Dyret fra jorden”, ”Dyret fra havet” og ”Dragen” – samt de mennesker og det samfund, der er fjendtlige over for Gud: ”Babylon”. Åb 19 og 20: Både den sorte trehed og de fjendtlige mennesker skal til sidst besejres og kastes i Ildsøen, der brænder med ild og svovl. Ligeledes skal døden og dødsriget kastes i Ildsøen. Dette er den endelige sejr, der er nødvendig, for at Gud kan komme med Den Nye Himmel og Den Nye Jord, hvor der ikke længere kan findes noget ondt! Gud bruger Helvede til at fjerne ondskaben fra verden. Derfor er Helvede en god ting, som vi kan takke Gud for! ( Claus Tøndering, side 41 i bogen: Helvede og en kærlig Gud).

4. Vore tanker og følelser

Vi kan ikke rumme disse store ting – og kan derfor søge en ”løsning”.

5. Den forkerte ”løsning”

Nogle tænker: ”Gud må da kunne nøjes med at udslette de fortabte – og Bibelen beskriver også Helvede som en død!” Her bør vi nok lade begge Bibelens billeder (”død” og ”evig pine”) stå, som de er og så overlade det hele til Gud.

6. Den rigtige ”løsning”

Bibelens fokus er på frelsen! På den fantastiske mulighed, at du og din nabo kan undgå Helvede og i stedet leve evigt på Den Nye Jord! Her bør vores fokus også være - og lad det være vores grund til fred og glæde og vores drivkraft til mission!

TIL UNDERVISEREN:”Helvede og en kærlig Gud” (Logia [Lohse]) af Claus Tøndering er en lille, men meget indholdsrig bog, der varmt anbefales. Den indeholder langt flere detaljer og tanker, end disse to oplæg rummer. Dels kan man vælge at inddrage nogle af dem undervejs (men pas på den samlede mængde stof i én lektion ), dels kan den være rigtig god at have læst, hvis der kommer spørgsmål. Og i det hele taget rummer den meget godt omkring dette vanskelige emneområde.

Kopi-ark

Til hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne. Kopiarket er i Word, så man kan ændre i det, hvis der er brug for det.

Noter til lektion 1

Både slides og kopi-ark og noter kan du ændre i, som du har brug for det – blot skal hovedtemaerne og de væsentlige bibelvers og pointer medtages, for at konceptet svarer til det, der er lovet omkring det. Noterne og kopi-arket kan også bruges som basis for en gennemgang uden brug af PowerPoint.

Noterne til slides-serien:

(1) = første klik/skift på dette slide, (2) = andet klik osv…

Noterne skal ikke læses op, men omformes til dine egne ord. Du kan ændre noterne i hvert enkelt slide. Her er en udskrift af de noter, der er nu – den kan du også ændre i, hvis du hellere vil have manuskriptet ved siden af på papir.

1. Dette er folderens tekst til lektion 1.

2. Overskrifterne for denne lektion. Klikkes frem én for én.

3. I meget korte træk: (1) Mennesket kommer til verden, (2) lever og (3) dør. Derefter kommer (4) ”mellemtilstanden”, som Bibelen ikke siger meget om, men mest beskriver som en søvn. Derefter (5) opstår alle og kommer for (6) dommen, hvorved man enten kommer på (7) Den Nye Jord til et evigt liv sammen med Gud eller til en evig fortabelse borte fra Gud. Forskellen er, (8) om man er i troens fællesskab med Jesus.

4. Så dommens udfald afgøres i dette liv, hvor man ved døden er på en af to veje: den sammen med Jesus eller den uden Jesus.

5. (1) Læs Matt 7,13-14: Kraftige ord af Jesus! (2) Læs Luk 9,26 (3): Læs Joh 3,16-18: Det er et fantastisk glædeligt budskab. Men samtidig siger verset også uhyggeligt tydeligt, at hvis man ikke tror på Guds søn, fortabes man! Tror man ikke, har man allerede dommen over sig.

6. (1) Læs 1 Kor 1,18: Ligesom i Joh 3,16 er det troen på Jesus og det han gjorde på korset, der frelser. (2) Læs 1 Tim 2,3-4: Guds gode vilje er dybest set, at alle frelses. Desværre bliver det ikke sådan – men det er ikke, fordi Gud ikke ønsker at frelse alle!

7. Igennem hele Bibelen er det klart, (1) at Gud er dommer. En dommer, der også (2) har et rødt kort.

8. En dommer, der har ”det røde kort”, der kan dømme udvisning!

9. (1) Læs Sl 96,13 og Es 3,13. I GT er det klart, at Herren vil komme som dommer og fælde retfærdig dom over alle folk. (2) Læs Joh 5,27: Jesus siger her, at Faderen har overladt det til ham at holde dom (3) Læs Matt 25,31-46: Her siger Jesus tydeligt, at det er ham, der foretager dommen og sorterer menneskeheden i de to veje. Han sorterer efter deres forhold til ham. De, der frelses forundrer sig meget over, at de skulle have gjort gode ting mod Jesus. Svaret på dette kræver en lidt længere forklaring: (næste slide)

10. I Joh 15,1-8 beskriver Jesus sig selv som et vintræ, hvor alle de, der tror på ham, er grenene. Og hver eneste gren vil bære frugt, garanterer han. Vi ved fra andre steder i Bibelen (fx Gal 5,22), at denne frugt er kærlighed. Det svarer til Jesu beskrivelse i doms-lignelsen, vi lige har læst: de sorteres efter, om de har udvist kærlighed overfor Jesus ved at udvise kærlighed overfor hans ”brødre”, altså andre kristne.

11. Jesus bruger i dette billede to slags grene: dem (1), der bliver i ham og derfor bærer frugt, og (2) dem, der ikke bliver i ham og derfor visner.

12. På dommens dag vil alle mennesker være samlet. Som en stor bunke grene. (1) Nogle grene har frugt – det er et bevis på, at de har siddet på Jesus. (2) Andre grene er visne og uden frugt – det er et bevis på, at de ikke har siddet på Jesus. Det er altså den ”dom” eller ”sortering”, der sker på dommedag: at Jesus sorterer i frugtbærende grene (3) og visne (4) grene. Altså igen: dommen afgøres af forholdet til Jesus. (5) Frelse til dem, der har levet i troens livsforbindelse til Jesus, (6) fortabelse til de andre.

13. Fra vittighedstegningerne kender vi rigtig godt det populære billede af Gud som dommeren. Findes også i udgaven, hvor det er Sankt Peter, der står og skal afgøre, om folk kommer ind i Himlen eller ej. Begge billeder siger noget meget forkert: de forstår dommen sådan, at Gud suverænt på dommedag bestemmer, om et menneske skal frelses eller fortabes. Men dette er ifølge Bibelen helt forkert opfattet. På dommens dag er hvert enkelt menneskes skæbne allerede afgjort – af dets eget forhold til Jesus.

14. Hvis vi skal prøve at blive i dette billede lidt: Gud ser på os mennesker gennem kærlighedens briller. Han er selv kærlighed og har skabt os til at leve i fuldkommen kærlighed til ham og til hinanden [henvis eventuelt til Matt 22,34-40]. Siden syndefaldet har vi slet ikke kunnet leve op til denne kærlighed. Og derfor må han dømme os. Men hvordan kan en kærlig Gud dømme os?? Det skal vi se på i næste afsnit:

15. Gud er både kærlig og hellig. Nogle gange hører man: ”Gud er kærlig, men han er også hellig.” Det ”men” udtrykker en modsætning mellem Guds kærlighed og Guds hellighed. Bibelen finder ikke en sådan modsætning. For Bibelen er det som med en mønt: der er nødt til at være to sider, ellers var der ingen mønt. Gud siger JA til noget – og dermed lige så klart NEJ til det modsatte. Gud siger JA til kærligheden og NEJ til ukærligheden. Nej til alt det onde i verden og i det enkelte menneske.

16. Dette ”Nej” har i Bibelen mange navne, men sagen er den samme: Guds kærlighed reagerer på alt ondt og ønsker det udslettet, straffet, fjernet. I Guds hellighed må alt ukærligt brændes op. [her kan tilføjes ”virus-billedet” der følger i bunden af dette slideshow]

17. Vi ser det hele samlet i Jesu offerdød på korset. På dommens dag vil hvert enkelt menneske (1) stå med en regning, det umuligt kan betale. En regning for manglende kærlighed og alle dens konsekvenser. Eneste mulighed for frelse er, at en skyldfri (2) har betalt regningen med sit eget blod. Og det er netop det, Jesus har gjort! (3) Igen: det er troen på Jesus, der kan gribe om frelsen og redde os! Korset viser Guds hellighed: her straffes al synd i hele verden! Korset viser Guds kærlighed: Gud ofrer sin egen elskede Søn, for at vi syndere skal få mulighed for at blive frelst!

18. Vi har nu ganske kort set på Bibelens beskrivelse af det med dommen. Mange flere steder og aspekter kunne være trukket frem. Men hovedlinjen er den, der nu er lagt frem. Hvordan reagerer (1) vi så på den med vore tanker og følelser? Mon ikke vi alle oplever det rigtig ubehageligt at skulle tænke på dom og fortabelse? Vort hjerte (2) kan vride sig i smerte ved tanken om, at nogle går fortabt! Vort sind (3) kan komme i voldsomt oprør over, at Gud tillader sig at lade nogen gå fortabt! Vi kan (4) komme i dyb anfægtelse over dette, så vores trosliv trues. Ikke-kristne kan håne os (5) og kristendommen for at have en blodtørstig og barbarisk Gud, der nyder at smide mennesker i Helvede. Der må da være en (6) løsning !?!

[ her kan du lade dem danne små grupper og snakke om, hvad deres tanker og følelser omkring Helvede er. Fx kan de have en delerunde, hvor hver enkelt på skift får lejlighed til at sige sine tanker og følelser – men det er naturligvis frivilligt, om man vil sige noget.]

19. Læs Es 55,9. ”Himlen” er Guds dimension, ”Jorden” er vores. Guds tanker er lige så højt hævet over vore tanker, som universet hæver sig over jordklodens overflade (1). Vi kan ikke på nogen måde rumme eller forstå alt i den himmelske dimension. De helt store spørgsmål kan vi simpelthen ikke magte at forstå svaret på. Fx: (2) Hvorfor skabte Gud verden, så der var mulighed for synd og ondskab? (3) Hvorfor kan Gud ikke bare beslutte, at alle bliver frelst? (4) Hvorfor skal en straf være evig?

20. Gud er meget større og kærligere og klogere end os! Vi når aldrig frem til at kunne forstå Gud fuldt ud. Men vi kan ved troens under nå frem til at stole på ham!

21. Med det i baghovedet vil vi så prøve at nærme os en ”løsning”. Først skal vi se på et aktuelt løsningsforslag, der ikke kan bruges:

22. Vi skal se på den forkerte ”løsning”

23. En meget udbredt ”løsning” er at bruge viskelæderet: (1) dommen viskes bort og (2) fortabelsen viskes bort. Dette er (3) læren om ”Alles frelse”. Der er ikke noget at sige til, at den er blevet så populær. Tænk, hvis det var sandt! Hvor ville det være vidunderligt, hvis alle blev frelst! Og har Gud ikke selv sagt, at det er hans vilje, at alle skal frelses?

24. Men: det er desværre ikke virkeligheden (1). (2) Virkeligheden er, som Jesus så tydeligt har sagt, at der er to veje og to udgange på dette liv.

25. Bibelen er grundlaget for al vores viden om Gud. Skal man viske alt om fortabelsen ud (1), bliver der en meget beskåret Bibel tilbage. Sætter vi spørgsmålstegn ved de mange og tydelige ord om dommen og den dobbelte udgang, er der ikke noget tilbage i Bibelen, vi ikke lige så godt kan sætte spørgsmålstegn ved. Læren om alles frelse er meget tillokkende – men den retter et dybt hug mod selve roden og grundstammen i kristendommen.

26. Men hvad er så den rigtige ”løsning” på vore splittede tanker og følelser omkring dom og fortabelse?

27. Vi skal se på den rigtige løsning for den, (1) der bekymret beder, for den, (2) der fortvivlet græder og (3) for den, der er vred på Gud

28. Den, der bekymret beder om fleres frelse (1), får en ”løsning” fra Gud. Den løsning, Gud altid har brugt: (2) at sende sit folk i mission! Er jeg bekymret over, at mennesker kan ende i fortabelsen, så må jeg bede Gud om at være i mission på netop den måde, han bedst kan bruge mig!

29. Den, der fortvivlet (1) græder over alle disse voldsomme ting, som slet ikke kan rummes i et menneskesind, får også en ”løsning” fra Gud: (2) Det er ikke vores opgave at bære disse tunge byrder. Vi skal overlade alt dette til Gud. Sammen med ham skal vi som Guds folk af al kraft og kærlighed prøve at være lys og salt i verden. Men det dybe ansvar for, om mennesker frelses eller fortabes, skal vi overlade til ham. (3) Men når jeg rystes af tanken om, at jeg måske selv går fortabt? (4) Da er Bibelens klare budskab, at den, der er døbt, og som i tro tager imod Jesu offer på korset, ikke vil gå fortabt!

30. Gud har også en ”løsning” til den, (1) der er vred på ham. (2): Korset er det overbevisende tegn fra Gud.

31. Dybest set er der ingen anden ”løsning” end at bede om tro på dette!

32. Hvis du ønsker det, er her spørgsmål til samtale i grupper. Du kan også vælge i stedet at give ordet frit til spørgsmål og kommentarer – hvilket du også kan gøre efter en gruppe-samtale.

Samtale:

Hvad betyder Bibelens tale om fortabelse for dig i din hverdag?

Hvordan ville du fortælle en ikke-kirkevant person om fortabelsen?

Ekstra-slidesVrede. Ekstra-slide: Vi kan naturligt nok fyldes af vrede, når vi tænker på fortabelsen. (1) Dybest set må den vrede rette sig mod den magt, der har skabt denne forfærdelige situation: Satan, Fristeren, der forårsagede syndefaldet og alle dets forfærdelige konsekvenser!

Virus-billedet (kan også bruges i lektion 2)

Virus, slide 1. Et billede, der ikke står i Bibelen, men som måske kan hjælpe os til at forstå budskabet. Et menneske spørger Gud: må jeg komme med på Den Nye Jord?

Virus, slide 2: Gud ville gerne – men jeg er smittefarlig og ville ødelægge alt!

Virus, slide 3: Denne virus er synden, der har ødelagt så meget i Guds gode skaberværk: Har indført sygdom, ulykker, rovdyr, død, had, ligegyldighed, vantro mm. ind i verden! Ødelægger al sand kærlighed til Gud og til mennesker!

Behandling: Alt inficeret må slås ihjel/brændes evigt!

Virus slide 4. Ud over at have medført død, sygdomme, ukærlighed og en masse andet forfærdeligt i menneskelivet, har denne virus skadet menneskets mulighed for at komme i kontakt med Gud. (1) Vores fornuft oplever nu en modsætning til Gud. (2) Vi kan ikke længere høre Gud så direkte, som Adam og Eva kunne før syndefaldet. (3) Vi kan heller ikke se ham. (4) Vores vilje til at ville Gud og det gode er dybt skadet og ødelagt på mange områder. (5) Og vi har mistet evnen til af os selv at tro på Gud.

Virus, slide 5: Er der slet ingen udvej? (1): Jo: hvis én, der slet ikke har virus, vil bytte liv med dig!

Virus slide 6: Og Gud ske lov kan det lade sig gøre! Intet menneske er virus-frit. Men Gud sendte sin egen søn, og han blev det eneste virus-frie menneske. Ved dåb og tro får vi lov at bytte med ham! Han tager straffen for vores virus, og han giver os sit virusfrie liv. Det er det, vores kirkefader, Martin Luther, kaldte ”Det salige bytte”. (1): Jesus straffes for vores virus, og samtidig ser Gud nu på os, som om vi havde levet Jesu virusfrie liv!

Noter til lektion 2

Både slides og kopiark og noter kan du ændre i, som du har brug for det – blot skal hovedtemaerne og de væsentlige bibelvers og pointer medtages, for at konceptet svarer til det, der er lovet omkring det. Noterne og kopi-arket kan også bruges som basis for en gennemgang uden brug af PowerPoint.

Noterne til slides-serien:

(1) = første klik/skift på dette slide, (2) = andet klik osv…

Noterne skal ikke læses op, men omformes til dine egne ord. Du kan ændre noterne i hvert enkelt slide. Her er en udskrift af de noter, der er nu – den kan du også ændre i, hvis du hellere vil have manuskriptet ved siden af på papir.

1. Dette er folderens tekst til lektion 2.

2. Overskrifterne for denne lektion – klikkes frem én for én.

3. Vi begynder med en kort opsamling fra lektion 1, der danner baggrunden for lektion 2

4. I meget korte træk: (1) Mennesket kommer til verden, (2) lever og (3) dør. Derefter kommer (4) ”mellemtilstanden”, som Bibelen ikke siger meget om, men mest beskriver som en søvn. Derefter (5) opstår alle og kommer for (6) dommen, hvorved man enten kommer på (7) den nye jord til et evigt liv sammen med Gud eller til en evig fortabelse borte fra Gud. Forskellen er, (8) om man er i troens fællesskab med Jesus.

5. Så dommens udfald afgøres i dette liv, hvor man ved døden er på en af to veje: den sammen med Jesus eller den uden Jesus.

6. Igennem hele Bibelen er det klart, at Gud er dommer

7. En dommer, der har ”det røde kort”, der kan dømme udvisning!

8. I Joh 15,1-8 beskriver Jesus sig selv som et vintræ, hvor alle de, der tror på ham, er grenene. Og hver eneste gren vil bære frugt, garanterer han. Vi ved fra andre steder i Bibelen (fx Gal 5,22), at denne frugt er kærlighed. Det svarer til Jesu beskrivelse i doms-lignelsen, vi lige har læst: de sorteres efter, om de har udvist kærlighed over for Jesus ved at udvise kærlighed overfor hans ”brødre”, altså andre kristne.

9. Jesus bruger i dette billede to slags grene: dem (1) dem, der bliver i ham og derfor bærer frugt og (2) dem, der ikke bliver i ham og derfor visner.

10. På dommens dag vil alle mennesker være samlet. Som en stor bunke grene. (1) Nogle grene har frugt – det er et bevis på, at de har siddet på Jesus. (2) Andre grene er visne og uden frugt – det er et bevis på, at de ikke har siddet på Jesus. Det er altså den ”dom” eller ”sortering”, der sker på dommedag: at Jesus sorterer i frugtbærende grene (3) og visne (4) grene. Altså igen: dommen afgøres af forholdet til Jesus. (5) Frelse til dem, der har levet i troens livsforbindelse til Jesus, (6) fortabelse til de andre.

11. Vi ser det hele samlet i Jesu offerdød på korset. På dommens dag vil hvert enkelt menneske (1) stå med en regning, det umuligt kan betale. En regning for manglende kærlighed og alle dens konsekvenser. Eneste mulighed for frelse er, at en skyldfri (2) har betalt regningen med sit eget blod. Og det er netop det, Jesus har gjort! (3) Igen: det er troen på Jesus, der kan gribe om frelsen og redde os! Korset viser Guds hellighed: her straffes al synd i hele verden! Korset viser Guds kærlighed: Gud ofrer sin egen elskede Søn, for at vi syndere skal få mulighed for at blive frelst!

12. Bibelen er grundlaget for al vores viden om Gud. Skal man viske alt om fortabelsen ud (1), bliver der en meget beskåret Bibel tilbage. Sætter vi spørgsmålstegn ved de mange og tydelige ord om dommen og den dobbelte udgang, er der ikke noget tilbage i Bibelen, vi ikke lige så godt kan

sætte spørgsmålstegn ved. Læren om alles frelse er meget tillokkende – men den retter et dybt hug mod selve roden og grundstammen i kristendommen.

13. Gud er meget større og kærligere og klogere end os! Vi når aldrig frem til at kunne forstå Gud fuldt ud. Men vi kan ved troens under nå frem til at stole på ham!

14. Så går vi i gang med lektion 2 og begynder med at se på ordet og begrebet ”Helvede”. Vi skal se, hvordan Jesus bruger det.

15. (1) Læs Matt 10,28. Jesus siger her, at vi skal frygte Gud, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. (2) Læs Matt 22,13. Dette er slutningen af Jesu lignelse om kongesønnens bryllup. En af gæsterne havde valgt ikke at tage den bryllupsklædning på, der ellers fulgte med indbydelsen. Han udelukkes derfor fra festen – lukkes ud i et smertefyldt mørke. (3) Læs Mark 9,42-48. Jesus beskriver her Helvede med et citat fra Es 66,24, hvor profeten beskriver den nye himmel og den nye jord – og stedet udenfor alt dette herlige.

16. Det er ikke muligt at fjerne Bibelens omtale af Helvede uden at klippe rigtig meget i det, Jesus siger. Hvorfor taler han så meget om Helvede? Vel fordi han elsker os og indtrængende vil advare os!

17. (1) NT er skrevet på græsk og ”Helvede” er en oversættelse af det græske ”gehenna”, der kommer fra GTs sprog, hebraisk, hvor det hedder ”ge Hinnom”, der betyder ”Hinnoms dal”. (2) Denne dal blev i kongetiden berygtet, fordi man brændte sine børn der som offer til afguden Molok (se næste slide).

18. Jerusalem på Jesu tid. (1) Hinnoms dal lå nede i bunden. (2) Her var det, at man før i tiden havde ofret til Molok – typisk ved at komme børn ind i bålet i ”maven” af afgudsbilledet.

19. På Jesu tid ofrede man ikke til Molok. Dalen blev brugt til losseplads, hvor man til stadighed brændte affald af. Vi ser, at både i Molok-tiden (2) og i losseplads-tiden (3) blev dalen forbundet med ild.

20. Læs Matt 18,8. Men den ild, Jesus nu taler om, er ikke en kortvarig ild som i en afgudsstatue eller på en losseplads, men en evig ild. (1) Det er ikke muligt at sammenfatte Bibelens beskrivelse af Helvede uden at læse en del i Åb. Læs Åb 20,10: Her kaldes Helvede for ”Ildsøen”. I næste afsnit skal vi se noget mere på det, men inden skal vi lige udrydde en populær misforståelse (næste slide).

21. Tegneserie-opfattelsen af Helvede er, at det er Djævelens domæne. Her piner han og hans dæmoner de mennesker, der er i Helvede. Bibelens beskrivelse er helt modsat: Djævelen og dæmonerne er slet ikke i Helvede nu. Fra og med dommens dag skal de komme i Helvede. Ikke for at pine andre, men for selv at pines i al evighed!

22. I Åb fremstiller Jesus Helvede som en absolut nødvendighed, en uundværlig del af Guds frelsesplan. Vi kunne lidt kortfattet sige: (1): Uden Helvede, ingen Himmel – altså Den Nye Himmel og Den Nye Jord.

23. Det er et hovedtema i hele Åb, at Guds folk lever i en åndelig kamp! (1) Vi kæmper sammen med Gud. (2) Vi vil møde Guds og vores fjende på mange måder, og de er alt for stærke for os! (3) Vi skal holde os til Jesus, der kan besejre alle fjenderne!

24. Fjenderne beskrives som den sataniske efterligning af Den treenige Gud – vi kunne kalde det den ”sorte trehed”, der består af tre dyr, der alle beskriver sider af Satan og hans dæmoner og de falske profeter. (1) Endvidere er også de gudsfjendske mennesker og deres samfund en aktiv fjende. De kaldes ”Babylon” efter den store hedenske by i GT.

25. Ved den endelige sejr skal Gud kaste denne sorte trehed ned i Ildsøen, ”hvor de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder” ( Åb 20,10).

26. (1) også døden og dødsriget skal kastes i Ildsøen. (2) Hvad så med menneskene? (3) de deles i dommen op i to grupper. (4) De fortabte kastes i Ildsøen. (5) De frelste er dem, der har deres navn skrevet i Livets bog. Denne bog kaldes også Lammets bog. For dem, der står i den, er dem, der har ladet Jesus som offerlammet betale med sit blod for deres synder. Lige som i lektion 1 ser vi igen: det er forholdet til Jesus, der afgør, hvor man ender på dommens dag.

27. Alt dette beskrives som den endelige sejr! Herefter vil intet ondt kunne komme ind og ødelægge Den Nye Himmel og Den Nye Jord. Nu ligger en vidunderlig evighed foran de frelste!

28. I Claus Tønderings rigtig gode bog ”Helvede og en kærlig Gud” skriver han: Gud bruger Helvede til at fjerne ondskaben fra verden. Derfor er Helvede en god ting, som vi kan takke Gud for! (side 41)

29. Helvede er den nødvendige bagside af Guds frelsesplan. Forsiden er den evige frelse, og det er klart, at vi helst vil have fokus på den side. Men med til frelsen hører det endelige opgør med alt ondt.

30. Vi kan også udtrykke det således: Gud elsker mennesker og Gud elsker det gode. Hans kærlighed giver sig derfor udslag i både, (1) at han vil frelse mennesker, og (2) at han vil gøre op med det onde.

31. Vi har nu ganske kort set på Bibelens beskrivelse af det med Helvede. Mange flere steder og aspekter kunne være trukket frem. Men hovedlinjen er den, der nu er lagt frem. Hvordan reagerer (1) vi så på den med vore tanker og følelser? Mon ikke vi alle oplever det rigtig ubehageligt at skulle tænke på Helvede, på evig ild og pine? Vort hjerte (2) kan vride sig i smerte ved tanken om at nogle ender i Helvede! Vort sind (3) kan komme i voldsomt oprør over, at Gud tillader sig at kaste mennesker i evig ild! Vi kan (4) komme i dyb anfægtelse over dette, så vores trosliv trues. Ikke-kristne kan håne os (5) og kristendommen for at have en blodtørstig og barbarisk Gud, der nyder at smide mennesker i Helvede. Der må da være en (6) løsning !?!

32. [ her kan du lade dem danne små grupper og snakke om, hvad deres tanker og følelser omkring Helvede er. Fx kan de have en delerunde, hvor hver enkelt på skift får lejlighed til at sige sine tanker og følelser – men det er naturligvis frivilligt om man vil sige noget.]

Med det i baghovedet vil vi så prøve at nærme os en ”løsning”. Først skal vi se på et aktuelt løsningsforslag, der ikke kan bruges:

33. Vore tanker og følelser søger en ”løsning”. (1) I lektion 1 så vi på den løsning, at alle blev frelst, og at ingen derfor kommer i Helvede. Vi så også, at dette løsningsforslag har hele Bibelen og i særdeleshed Jesu klare ord imod sig. (2) Men kunne man ikke forestille sig, at de mennesker, der kommer i Helvede bliver udslettet i stedet for at skulle lide evigt? (3) Alle disse ting er jo billed-sprog, og vi skal passe på ikke at tolke dem for entydigt. (4) Og Bibelen omtaler jo selv Helvede som ”Den anden død” Åb 21,8. Og er man død, lider man ikke mere.

34. I Claus Tønderings bog ”Helvede og en kærlig Gud” arbejder han meget med Bibelens beskrivelser af Helvede – også som på den ene side evig pine og på den anden side død. Han samler det op i: Vi gør nok klogest i at lade Bibelens paradokse ord stå alene: Helvede er evig død, og Helvede er evig pine. Hvis vi kun støtter os til den ene af disse to udtalelser, forvansker vi billedet (side 104). Så vore tanker og følelser kan ikke finde hvile i, at der heldigvis alene er tale om en død, en udslettelse. Men hvor finder vi så hvile? (næste slide).

35. Dybest set er der kun hvile for os mennesker ved at erkende, at det her overstiger vores fatte-evner. Vi må i troen stole på, at Gud har styr på det! Vi kan ikke være i tvivl om Guds kærlighed – bare se på korset! Når Gud så fortæller os om Helvede, må vi tro på, at hans kærlighed også har styr på det.

36. Løsningen for vore tanker og følelser er nok også at holde fokus der, hvor Bibelen har det: Bibelens fokus er på frelsen! (1) Når denne verden ender, bliver der (2) fred og retfærdighed

overalt. Det onde straffes (retfærdighed) og fjernes (3) for altid. Bibelen har fokus på den positive slutning (4) – (næste slide)

37. Så lad os slutte med fokus på det, Bibelen også først og fremmest fokuserer på: På den fantastiske mulighed, at du og din nabo kan undgå Helvede og i stedet leve evigt på Den Nye Jord! Her bør vores fokus også være - og lad det være vores grund til fred og glæde og vores drivkraft til mission!

38. Hvis du ønsker det, er her spørgsmål til samtale i grupper. Du kan også vælge i stedet at give ordet frit til spørgsmål og kommentarer – hvilket du også kan gøre efter en gruppe-samtale.

Samtale:

Har Bibelens tale om Helvede noget betydning for dig i din hverdag?

Ville du fortælle en ikke-kirkevant person om Helvede? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Hvis du ville, hvordan ville du så gøre det?

Ekstra-slides fra lektion 1 kan også bruges her i lektion 2 i stedet for.

StrukturHver lektion kan fylde en hel aften, inklusive tid til samtale og spørgsmål. De kan placeres på to på hinanden følgende aftener, eller med en uges mellemrum - eller hvad der nu passer bedst ind i jeres program.

Den ene af lektionerne kan også lægges på en aften, hvor man i stedet for tid til samtale og spørgsmål, slutter af med at gå i kirke og have den korte gudstjeneste, hvor man får lejlighed til at lægge sig selv og andre i Guds stærke hænder. Det er nok bedst at begynde mødet allerede 19.00, hvis man også skal nå gudstjenesten. Man kan også begynde med gudstjenesten og have lektionen bagefter.

Endelig kan man have begge lektioner og eventuelt også gudstjenesten på én samlet dag.

Kort skriftemåls- og forbønsgudstjeneste med fokus på frelse og fortabelse.Gudstjenesten indeholder ikke prædiken, men tilbyder:

- skriftemål med personlig tilsigelse af syndernes forladelse;

- sange, hvor vi takker for tilgivelsen og tilbeder vores kærlige Gud;

- forbøn for de mange, der endnu ikke har fået livsforbindelse med Jesus;

Gudstjenesten kan også indeholde nadver, hvis man ønsker det og vil sætte tid af til det.

UDKAST

Dette er bare et muligt udkast til en gudstjeneste med både skriftemål og nadver, der skulle kunne holdes på ca. 60 minutter. Er der mange nadvergæster, kan man spare en salme væk (vel bedst at spare 3. salme væk).

Man kan også nøjes med skriftemålet – det giver jo en noget kortere gudstjeneste.

Men under alle omstændigheder: husk at der ikke skal holdes en prædiken! Det er en kort skriftetale, der alene skal forberede til skriftemålet (og eventuelt altergangen). De får godt med forkyndelse/undervisning i lektionen, så gør det kort og klart og inderligt for nu at citere essensen i Luthers prædike-råd !

Man er naturligvis velkommen til at bruge andre slagplaner og andre af de i Folkekirken tilladte liturgier.

P = præst M = menighed

Præludium

Indgangsbøn

1. salme

P: Herren være med jer!

M: Og med din ånd!

(eventuelt kan præsten her byde velkommen og/eller kort introducere gudstjenestens forløb og formål)

P: Lad os alle bede!

Herre, jeg er dig ikke værd, men jeg kan ikke være dig foruden. Du er jo den, som med ét ord skabte himmel og jord. Herre, med et eneste ord kan du gøre min sjæl rask og sund. Gør med mig ikke efter min fortjeneste, men efter din nåde og uudgrundelige barmhjertighed. Gå ikke i rette med mig, men forlad mig min synd og drag nu i dag ind i min sjæl med din nådes kraft, så mit sår kan blive lægt, og jeg i dig kan finde fred og hvile for min sjæl i troen på din kærlighed og nåde. Oplys min forstand med den sande tros lys, lad mit hjerte glædes ved at føle din nærværelse, gør min vilje fast ved din kærlighed og styrk mig til al god gerning. Før mig så ved din stærke hånd fremad på livets vej og til sidst igennem dødens trange port hjem til evigt liv og salighed. Amen

P: Lad os rejse os og høre teksten [Der er frit valg på den tekst, der danner udgangspunktet for skriftetalen. Hvis man gerne vil have vers, der også tages op i undervisningen, kunne det fx være Joh 3,14-17. Ellers kunne det være 1 Joh 1,8-9.]

Amen. [præsten kan her bede en fri bøn, der fx kan indeholde forbøn for dem, der endnu ikke lever i troens livsfællesskab med Jesus].

P: Lad os bekende vor kristne tro:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.

2. salme

P: Kort skriftetale ud fra det læste skriftsted, afsluttende med en bøn.

Derefter orientering om og indbydelse til skriftemålet og den eventuelle altergang.

3. salme

P: Lad os alle bede.

Herre, vor Gud, du kender vore hemmelige tanker, og det inderste i vore ord og gerninger er ikke skjult for dig. Vi bekender, at vi har syndet imod dig og ikke er værd at kaldes dine børn. Men uden dig kan vi ikke leve. Derfor beder vi dig: Kast os ikke bort fra dit ansigt og tag ikke din Helligånd fra os. Du, som tager imod syndere, tag imod os. Herre, forbarm dig over os!

P: På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld kan jeg tilsige jer alle jeres synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. … værsgo

…… absolution til den enkelte med håndspålæggelse og ordene:

"Så tilsiger jeg dig og dig alle dine synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn".

VED NADVER

Nadver-salme og en af nadver-liturgierne, fx:

P: Lad os alle bede …

Du, Vor Opstandne Herre og frelser, som selv er til stede iblandt os med al din rige kærlighed. Giv os at modtage dit legeme og blod til din ihukommelse og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse. Rens os fra synd, og styrk os i det indre menneske, at du må bo ved troen i vore hjerter. Gør os faste i det evige livs håb. Giv os at vokse i kærligheden, for at vi med alle dine troende må blive ét i dig, ligesom du er ét med Faderen. Amen.

P: lad os alle højt i kor bede:

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive din navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen!

Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!" Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!"

ved sidste bord:

Den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet os sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle vore synder, han styrke og opholde os derved i en sand tro til det evige liv! Fred være med jer! [KORSTEGN]

Lad os alle takke og bede:

Vi takker dig, Herre, vor Gud, almægtige Fader, fordi du i din barmhjertighed styrker os med disse livgivende gaver. Vi beder dig, at du vil lade dine gaver komme os rettelig til gode, til at styrke vor tro, grundfæste vort håb og gøre den indbyrdes kærlighed levende iblandt os, for din Søns, Jesu Kristi, vor Herres skyld. Amen.

Modtag Herrens velsignelse:

Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!

Amen, Amen, Amen [KORSTEGN]

UDEN NADVER:

P: Lad os alle bede …

Herre, almægtige Frelser. Vi takker og priser dig for dit offer på korset, hvorved du frikøbte os til evigt liv. Hellige Ånd, vi beder dig om, at du dagligt må styrke os i troen på denne Guds nåde. Kærlige Fader, hør os, når vi højt i kor beder til dig:

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive din navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen!

Modtag Herrens velsignelse:

Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!

Amen, Amen, Amen [KORSTEGN]

P: Vi synger nu nummer … og under den er der offergang til Indre Mission… (hvis man har aftalt dette lokalt)

Sidste salme

Udgangsbøn

(Eventuel invitation til samvær og undervisning bagefter, hvis der er det).

Postludium

Av for HelvedeEn artikel om nogle bibelord, tanker og følelser omkring frelse og fortabelse.

Jesus taler om Helvede og fortabelsenJesus kom for at frelse os fra fortabelsen

Det mest berømte vers i Bibelen er nok fra Johannesevangeliet, kapitel 3, vers 16. Mange kalder det ligefrem ”Den lille Bibel”. Vi citerer det her i dets sammenhæng, hvor Jesus taler om, at han (”Menneskesønnen”) skal ”ophøjes” – altså skal hænges op på et kors og dø der:

” Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.”

Og så kommer vers 16:

” For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”

Det er et herligt vers! Det fortæller om, at ethvert menneske i hele verden er elsket af Gud! Ethvert menneske i hele verden kan have evigt liv ved at tro på Jesus. Tro på, at Gud ”gav” Jesus for os. Altså at Jesus på korset betalte vores regning hos Gud. Læg mærke til sammenhængen: ethvert menneske, der tror på Jesus, skal ikke fortabes. Hvad forudsættes helt klart her? Jesus forudsætter, at hvis man ikke tror på ham, så fortabes man. Ellers gi’r sætningerne ingen mening. Vi kan jo bare spørge: ”Frelses? Hvad er det, vi skal frelses fra?” Svaret er: vi skal frelses fra fortabelsen. Og skulle vi være i tvivl, så bruger Jesus de næste vers på at gøre det helt tydeligt for os:

”For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.”

Jesus siger her tydeligt: Han kom til verden for at frelse os! Jesu mission var at skabe muligheden for frelse. Han kom til verden for at indføre frelsen. Ikke for at indføre fortabelsen, for den var her allerede. Det at få ”dommen” – altså at blive dømt til fortabelse – det var noget, der allerede lå over hele menneskeheden. Lige siden syndefaldet har det været sådan. Lige siden syndefaldet har vi mennesker dybest set hadet Guds lys og har trivedes bedst med vort eget tusmørke, hvor vi kunne leve lidt i fred for Guds krav om dyb kærlighed til ham og til vore medmennesker. Men det er alt sammen under Guds dom. Vejen ud af dommen er at se sandheden i øjnene: ”Ja, jeg har brug for at blive frelst! Ja, jeg elsker ikke Guds lys! Ja tak: jeg vil gerne tage imod Jesu tilbud om gratis frelse!”

Fortabelsen er stadig en virkelighed

”Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede” siger Jesus (Matt 10,28). Han taler om Gud. Jesus taler mange steder om den dag, hvor han vender tilbage til jorden som dommer. Her ser vi tydeligt, at fortabelsen desværre er en uhyggelig mulighed. Han bruger forskellige billeder. I Matt 22,1-14 skildrer han Himlen som en stor bryllupsfest. Og han fortæller om en person, der skal kastes udenfor, hvor der er gråd og tænderskæren. ”For,” som Jesus siger, ”mange er kaldet, men få er udvalgt.” I Matt 25 1,13 er billedet også en bryllupsfest. Her er fem, der kommer med ind og fem, der må blive udenfor. I Matt 25,31-46 er billedet, at Jesus på dommens dag er som en hyrde, der sorterer i får og bukke. Fårene går ind til evigt liv – bukkene går ud til evig straf. Hvad afgør, om man ender det ene eller det andet sted? Det så vi allerede i Joh 3,16: Det er forholdet til Jesus, der er det afgørende. Om man i tro siger ”Ja tak” til hans tilbud om frelse. Men gør man ikke det, er man i fortabelsen, i Helvede.

Hvorfor Helvede?

Selve ordet ”Helvede” kommer fra en plads til afbrænding af affald udenfor Jerusalem. En plads, hvor man i de hedenske perioder også brændte små børn som offer til afguderne. Bibelen beskriver det mest med billedet af ”evig ild” (Matt 18,8-9). Det sidste, Jesus har sagt i Bibelen, står i Johannes’ Åbenbaring. Her skildres i dramatiske billeder hele verdens historie og Guds frelsesplan. Hele kampen mellem Gud og den onde skildres. Det ender med Guds totale sejr. Derefter kastes Djævelen og hans dæmoner og døden og de fortabte mennesker alle i ”Ildsøen” – et andet ord for Helvede (Åb 20,7-15). Her skal de ”pines dag og nat i evighedernes evigheder”, siger Jesus, og går derefter over til at beskrive det vidunderlige: Den Nye Himmel og Den Nye Jord (Åb 21 og 22).

Budskabet om Helvede er et godt budskab! Eller rettere: Det er som en mønt: der er to sider. Forsiden af Guds frelsesmønt er rigtig flot: Den nye himmel og den nye jord. Den nødvendige bagside er vi ikke glade for. Men Helvede er ifølge Gud absolut nødvendig. Kun ved, at alt ondt kommer i Helvede, kan det sikres, at det aldrig kan komme til at gøre skade igen! Gud er både klogere og kærligere, end jeg er. Derfor må jeg stole på ham. Hans løsning er den bedste: både den klogeste og den kærligste. Det kan jeg hverken fatte eller føle. Men jeg må stole på ham.

Andre ”løsninger”Alles frelse

Vore tanker og følelser vrider sig ved tanken om en ”evig pine”. Og man har på mange måder prøvet at finde en anden ”løsning”. Selv blandt folkekirkens præster trives disse ”løsninger” mange steder. En ”løsning” er, at der slet ikke er nogen, der fortabes! Til syvende og sidst sejrer Guds kærlighed ved, at alle bliver frelst! Jesus betalte jo for alle, da han døde på korset (Kol 1,20). Og Bibelen siger selv, at Gud vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal frelses! (2 Pet 3,9). Problemet ved denne ”løsning” er, at den modsiger så voldsomt meget af det, Jesus (og hele Bibelen i øvrigt) siger! Det er Gud ske lov sandt, at Jesus på korset betalte for hvert eneste menneske i verden. Men det gælder stadigvæk, at hvert eneste menneske skal tage imod dette, for at det gavner dem. Og det er Gud ske lov sandt, at Guds kærlige vilje er, at hvert eneste menneske må nå frem til at tage imod frelsen. Men han fortæller os samtidig meget tydeligt, at det desværre ikke er alle, det vil ske for. ”Jamen, er Gud ikke almægtig? Vil hans vilje ikke altid ske?” Der er nogle grænser for vores hjerne. Vi kan ikke rumme de her ting. Vi skal bare lade være med at tro, at vi kan gøre os selv klogere end Gud. Gud taler i Bibelen helt tydeligt både om frelsen og fortabelsen. Så skal vi ikke sætte røde streger i den tekst og ”rette” den, så vi bedre kan forstå og rumme det. Hvor ville det være vidunderligt, hvis ingen gik fortabt! Men virkeligheden er desværre anderledes. Mine frustrationer kan dog vendes til noget positivt: Jeg kan bruge mine kræfter på at sprede det glade budskab, så flest muligt kommer til tro på Jesus og dermed frelses fra fortabelsen!

Ingen forsoning

Som en logisk konsekvens af ”Alles frelse” følger ofte, at man også begynder at afvise, at Jesus døde på korset for at betale for os. Man afviser, at Gud skulle være vred over vores synd. Man afviser, at Gud skulle kræve dødsstraf og kræve blod. Man afviser, at Gud, der selv er kærlighed, skulle reagere så voldsomt på synden, der ødelægger kærligheden og det, Gud elsker. Man begynder at tale om, at Jesus døde for at være solidarisk med os. Eller at han døde, fordi det nu engang er sådan, vi mennesker behandler den sande kærlighed. Men man taler ikke om forsoningen af Guds vrede, sådan som Jesus gør det så tydeligt. Hvorfor? Fordi ellers går regnestykket ikke op. Man har brug for, at Gud kan beslutte, at alle mennesker frelses, uanset om de vil eller ej. Man har brug for, at Gud dybest set ikke er vred. At synd er noget, Gud bare kan se bort fra uden at straffe. Bibelens tydelige tale om, at Jesu frivilligt bliver et offerlam (Joh 1,29), der slagtes for vores skyld, må man omtolke. For hvis man vil se Guds vrede i øjnene, aner man også, at der er nødt til at være en dom. Nødt til at være et Helvede. Fjerner man forsoningen fra kristendommen, har man revet dens hjerte ud, og den vil hurtigt blive kold og stiv som et lig.

Hvad med udslettelse?

Mange viger da også tilbage fra at finde på umulige ”løsninger” som ”Alles frelse”. Men til gengæld prøver man at mildne Bibelens udsagn lidt. Man forestiller sig, at det med evig pine ikke skal forstås bogstaveligt. Gud må da i det mindste kunne nøjes med at udslette de stakkels mennesker, så de ikke skal pines? Tanken virker meget logisk for os mennesker. Men igen må vi træde varsomt og huske, at vores hjerne altså slet ikke kan rumme de store ting i livet. Så lad os ikke prøve at beskære Guds ord, så det kan passe til vores

forstand. Dybest set taler Gud vel i billeder om alt det ufattelige. Men han ved, hvad hvert enkelt billede vil fremkalde i hans menneskers sind. Så vi skal passe på med at omtolke hans billeder, så de kommer til at sige noget andet rent følelsesmæssigt. Billederne med ”evig ild” og ”evig pine” må vel være beregnet på at indgyde os frygt. Indgyde os en overvældende taknemmelighed over at være frelst fra fortabelsen. Indgyde os en stærk længsel efter, at endnu flere må få del i denne frelse.

”Jeg kan altså ikke tro på en Gud, der putter mennesker i en evig pinsel i Helvede!” Fornuftsmæssigt og følelsesmæssigt forstår jeg virkelig godt den sætning! Men jeg må som kristen altid regne med, at Gud er langt klogere og kærligere end mig. Jeg må bede om det under, at jeg kan tro på hans ord – også når det går direkte imod mit sind og min hjerne. Kristne har bedt om dette i to tusind år – og har fundet fred. Ikke en løsning, så det hele går op. Ikke en tilstand af ingen aktivitet. Men en fred, der lever i glæde over frelsen og i iver for at Jesu død ikke skal have været forgæves for min nabo.

Sprint