TEMAundervisning Efterår 2016: Skabelsens fantastiske virkelighed

(kostcirkel: Skabelse)

Lektion 1: Gud skabte verden

Lektion 2: Gud skabte mennesket

Dette dokument indeholder:

Kopi-ark til lektion 1

Kopi-ark til lektion 2

Noter til underviseren, lektion 1

Noter til underviseren, lektion 2

Lidt om struktur og et udkast til gudstjeneste

Til underviseren:

Kopi-arkene og slides-noterne rummer det indhold, der i hovedtræk bør lægges i undervisningen. Hvordan man formidler det, er op til en selv. Man kan benytte alle eller nogle af de slides, der er til rådighed her på hjemmesiden, og hvis noter er med i dette dokument. Man kan selv tilføje andre slides. Kopi-arkene er i Word, så man selv kan redigere i dem, hvis man ønsker det.

Du ønskes Guds velsignelse med forberedelse og undervisning! Hvis du har spørgsmål, ønsker, kommentarer mm, så send en mail til mig.

Venlig hilsen Sprint, sprint@imh.dk

TEMAundervisning: Skabelsens fantastiske virkelighed. Lektion 1: GUD skabte verden.

1 Mos 1,1-3:

”I begyndelsen” må betyde ”I begyndelsen på denne verden”. For Gud er evig og har altid været til, så han har ingen begyndelse, Åb 1,18 og 21,6. Det hebraiske ord for ”skabe”, der bruges her, bruges i hele Bibelen kun om Gud. Guds måde at skabe på er væsensforskellig fra andre måder at skabe noget på, som fx hvis en kunstner ”skaber” et kunstværk. Urdybet betegner vand i en form, hvor det er farligt og ude af vores kontrol, Sl 106,9 og Es 63,13. ”Gud sagde” - Gud skaber ved sit ord: han udtaler tingene, og så begynder de at eksistere! Hele den treenige Gud præsenterer sig selv her i Bibelens første tre vers: Vers 1: GUD (Fader). Vers 2: Helligånden. Vers 3: Sønnen Jesus, der er Guds ord, Joh 1,1-3 og Hebr 1,1-2.

1 Mos 1,4-5:

”Gud så, at … var godt”: Gud godkender i de enkelte skabelsesdage de ting, han har skabt: skabelsen er perfekt! En ”dag” regnes fra solnedgang til solnedgang. ”Dag” kan her udmærket forstås som et døgn på 24 timer. Det kan også forstås som et ”tidsrum”.

Gud som skaberen

Guds Ånd gav verden liv og holder den stadig i live (Sl 104,24-30). At Guds Ånd er i skabningen må ikke misforstås som ”panteisme”, hvor man mener, at det guddommelige findes i alt: at alt levende er gud. Gud er en personlighed og er væsensforskellig fra sin skabning. Kan skabelsestroen forenes med evolutionsteorien? Evolutionsteorien regner med udvikling gennem millioner af år, hvor 1 Mos 1 tilsyneladende taler om øjeblikkelig skabelse. Den fungerer via død og alles kamp mod alle, hvor 1 Mos 1-3 tilsyneladende taler om, at døden først kommer ind i verden efter skabelsen. Den regner alt for tilfældigt, hvor 1 Mos 1 tydeligvis har Gud som designeren, der nøje har planlagt alt. Kristne er uenige om, hvorvidt evolutionsteorien kan forenes med skabelsesberetningen. Orden og forskel. Under alle omstændigheder er det meget tydeligt i hele skabelsesberetningen, at Gud skaber en verden, der er præget af orden. Han sætter retningslinjer og gør forskel. Senere i Bibelen ser vi, at han fortsætter dette princip ved at give en lov. Dybest set handler det om, at der i denne verden er forskel på godt og ondt. Kristendommen kan ikke forenes med tanker om, at alt dybest set er ens. Konsekvensen. Skal vi kort summere op, hvad Bibelen lærer os om konsekvensen af skabelsen, kunne det være: Alt er skabt af Gud. Det tilhører derfor Gud. VI får det som en gratis gave fra Gud. Og det har alt sammen værdi for Gud.

1 Mos 1,26-31: Er der to modstridende skabelsesberetninger?

Kapitel 1: 6 skabelsesdage: 1. nat – dag / 2. vand – hvælvning / 3. landjord og planter / 4. sol – måne – stjerner / 5. dyr / 6. mennesker + hviledagen. Kapitel 2-3: ikke opdelt i dage: mennesket Adam / en have med planter og de to særlige træer / floder med navne / dyrene skabes for at finde en hjælper til Adam / Eva / derfor forlader …. Kapitel 1 er en beretning om hele skabelsen. Kapitel 2-3 er begyndelsen på beretningen om mennesket og har derfor kun fokus på skabelsen af mennesket. 1 Mos 2,4: ”Skabelseshistorie”. Ordet bruges mange steder, fx 1 Mos 6,9; 10,1 og 11,27, hvor det oversættes ”Slægtshistorie/slægt”. “X’ s slægtshistorie” = X og især hvad, der kommer ud af (nedstammer fra) X. Så “Skabelsens slægtshistorie” = skabelsen og især hvad, der kommer ud af skabelsen. Så 2,4 er tydeligt ment som en fortsættelse på 1,1 – 2,3, ikke som en parallel til.

1 Mos 2,1-3: Hviledagen

Lige fra verdens skabelse har der været en tid til at arbejde og en tid til at hvile!

SAMTALE:

Læs 1 Mos 1,6-10 og 14-19. Hvad fortælles der her, at Gud skaber? Læs 1 Mos 1,11-13 og 29-30. Hvad er et af formålene med plantevæksten? Læs 1 Mos 1,20-28. Hvad fortælles der her, at Gud skaber? Hvordan er forholdet mellem mennesker og dyr?

Skabelse og/eller evolution: Hvad tænker du: kan de godt forenes, eller … ?

Hvordan ser hviledagen ud i dit liv for tiden?

TEMAundervisning: Skabelsens fantastiske virkelighed. Lektion 2: GUD skabte mennesket.

1 Mos 2,4-14:

Som vi så i lektion 1, oversættes vers 4 bedst ”Dette er himlens og jordens skabelseshistorie”, fordi der nu kommer en fortsættelse af skabelsesberetningen i kap 1. Nu skal vi se på, hvad der kom ud af skabelsen – især på hvordan det gik med mennesket. Gud skaber mennesket som en kombination af noget rent fysisk (jord) og liv (livsånde). Han sætter det i en have med fire floder. Der er altså rigeligt vand til at gøre haven frugtbar. I haven er der mange planter og to særlige træer.

1 Mos 1,26-30:

Gud er – som sagt i lektion 1 – treenig og derfor et flertal: ”Os”. Mennesket skabes – som mand og kvinde – i Guds billede. Dette betyder blandt andet: Vi kan være i tæt relation til Gud gennem tro og kærlighed. Vores væsen er som Guds: kærlighed. Vi repræsenterer Gud overfor den øvrige skabning. Mange ting i menneskelivet kan bruges som billeder på forholdet mellem Gud og os.

1 Mos 2,15-20:

Mennesket skal vogte skabningen – blandt andet ved at navngive den. Samtidig bliver det tydeligt, at mennesket er forskelligt fra alle dyrene og ikke kan finde en partner blandt dem. Det, vi læser her i 1 Mos 1-3 kan vi supplere med oplysninger fra resten af Bibelen. Så ser vi, at mennesket er skabt til at være i fire forhold, fire relationer. Det er skabt til at være under Gud. Vi er ikke guddommelige. Vi er skabt af Gud og skylder ham alt. Vi er skabt til at være i en relation til ham, der er båret af tro(tillid) og kærlighed. Mennesket er skabt til at være over dyrene. Vi er ikke et dyr, men er tværtimod sat til at herske over alle dyr ved som forvaltere af Guds skabning at tage os af dem. Mennesket er skabt på lige linje med alle andre mennesker. Alle er vi lige værdifulde overfor Gud. Vi er også skabt til at have et forhold til os selv. Vi hører i Bibelen ikke noget om, at planter og dyr har et bevidst forhold til deres eget ”jeg”. Men det har vi mennesker tydeligvis.

1 Mos 2,21-25:

Mennesket skabes som mand og kvinde. Vi er skabt til at forlade vores familie og stifte en ny ved at blive ét kød. I ægteskabet kan vi få børn og således føre slægten videre.

1 Mos 3,1-15:

Syndefaldet hører til i beretningen om, hvordan det så gik med alt det, Gud havde skabt. I stedet for bare tillidsfuldt at lade sig vejlede af Gud, ville menneskene selv søge visdom, så de selvstændigt kunne træffe deres egne valg. Derved kom døden ind i verden. Ikke alene den fysiske død, men også den åndelige død: fortabelsen. Gud har dog med det samme en frelsesplan. Den antydes i de lidt gådefulde ord om, at én person (af hankøn) fra Evas slægt vil knuse slangens hoved. Dette er Bibelens første løfte om Jesus som Frelseren.

1 Mos 3,16-24:

Syndefaldet ændrede ikke menneskets arbejdsopgaver: de skulle stadig passe den øvrige skabning og de skulle stadig formere sig og blive mange. Men under syndens vilkår ville begge dele blive besværligere og rumme smerte. Værst var det, at Gud måtte lægge afstand mellem sig og mennesket. Og mellem livets træ og mennesket - ellers vil de spise af livets træ og dermed leve evigt. Vel at mærke en evighed I den tilstand, hvor de er ulydige mod Gud og derfor ikke har en god relation til Gud!

SAMTALE:

Læs Sl 139,1-18: Hvad i disse vers kan gøre dig glad? Hvad siger disse vers om Gud? Hvad siger disse vers om dig? Hvad siger disse vers om de mennesker, du møder?

Forestil dig, at du sidder sammen med en person, der ikke er kendt med Bibelens sprogbrug. Prøv at forklare vedkommende, hvad det betyder for dig, at du tror på, at alle mennesker er skabt af Gud.

Hvordan vil Gud, at vi mennesker her i tiden efter syndefaldet skal forvalte resten af skabningen? Snak fx om forbrug, forurening, dyrevelfærd.

TIL UNDERVISERENKopi-ark

Til hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne. Kopiarket er i Word, så man kan ændre i det, hvis der er brug for det.

Noter

Både slides og kopi-ark og noter kan du ændre i, som du har brug for det – blot skal hovedtemaerne og de væsentlige bibelvers og pointer medtages, for at konceptet svarer til det, der er lovet omkring det. Noterne og kopi-arket kan også bruges som basis for en gennemgang uden brug af PowerPoint.

Noterne skal ikke læses op, men omformes til dine egne ord. Du kan ændre noterne i hvert enkelt slide. Her er en udskrift af de noter, der er nu – den kan du også ændre i, hvis du hellere vil have manuskriptet ved siden af på papir.

Noter til lektion 1

1. Indlednings-slide, første lektion

2. De første ord i Bibelen beskriver det første i verdenshistorien!

”Bereshit bara elohim” – på hebraisk. På dansk: ”I begyndelsen skabte Gud”. Hvad menes med ”begyndelsen”? Gud beskriver sig selv som begyndelsen og enden (Åb 21,6) og som den, der altid har været. Så det er IKKE begyndelsen på Guds eksistens. Det er begyndelsen på denne verden.

3. Lad os se lidt på de enkelte vers. Vi kan slet ikke nå alle de mange betydningsfulde detaljer, men vi må glæde os over dem, vi når nu.

Man kan ”skabe” på mange måder – fx kan børn skabe kaos eller en kunstner kan skabe et kunstværk. Men kun Gud kan skabe på en måde, så Bibelen bruger ordet ”bara” om det. Det viser, at Guds skabelser er væsensforskellige fra alle de små-skabelser, vi kan få lov til at lave.

”Himlen og jorden”: ordene kan både dække over universet og denne klode eller over denne klode med dens atmosfære. Da Bibelen klart siger at Gud skabte alle disse dele, er det måske nærliggende at tage den betydning, der tager mest med: ”Universet og jordkloden”.

”Urdybet” er et gådefuldt ord. Flere steder i GT forbindes det med noget vand, der er farligt og dødbringende: en afgrund af mørkt vand, Sl 106,9 og Es 63,13.

Vi kan se, at da Gud skabte, begyndte han med at skabe noget, der endnu ikke var ordnet og færdigt. Men allerede i vers 3 begynder han at ændre dette:

4. Indtil nu var der kun mørke – men nu skaber Gud selve fænomenet lys. Lyset, der er nødvendigt for alt liv i denne verden. Gud skaber ved sit ord: han udtaler tingene, og så begynder de at eksistere!

5. Allerede i de tre første vers i Bibelen præsenteres vi for hele den treenige Gud. ”Gud”, der skabte, er Faderen. ”Guds Ånd” (der her som flere andre steder i Bibelen beskrives som en ”vind” – se fx ApG 2) er Helligånden. Og i Joh 1,1-3 og Hebr 1,1-2 bliver det klart for os, at det ord, Gud skaber med, er simpelthen Jesus: Guds ord og Guds søn!

6. Vi ved (fx 1 Joh 4) at Guds dybeste væsen er kærlighed. Dette væsen har altid eksisteret som tre personer i kærlighedens fællesskab. Vi skal se mere på dette i lektion 2.

7. Selv om Gud skabte ved sit ord, kan Bibelen også bruge menneskelige billeder om det, fx at han spændte universet ud mellem sine hænder, Es 42,5. Det understreges, at Gud både skaber det fysiske og livet.

8. Gud så, at lyset var godt – Gud godkender det, fortæller os, at lyset (og resten af det, han skaber) er perfekt! Det er ikke noget, der skal forbedres eller udvikles – det er helt igennem godt.

”Så blev det aften, og det blev morgen, første dag” – det lyder bagvendt på os. Vi ville vel sige: Så blev det morgen og så blev det aften, første dag. Jøderne regnede en dag (et døgn) fra solnedgang til solnedgang – ikke som os fra solopgang til solopgang. Og vi kan i vers 5 se, at de har denne regnemåde fra Guds beskrivelse af skabelsen.

Nu er den første af skabelsens dage til ende. Hvor lange mon disse dage var? Umiddelbart kan meget tale for, at de naturligvis var som de dage, vi kender: på 24 timer. Man kan også lægge mærke til, at de planeter, der skal afmåle dagen for os, endnu ikke er skabt, og ud fra det kan man også udmærket forstå en ”dag” som et tidsrum, vi ikke kender udstrækningen på.

9. De følgende slides 9-13 og noter er en forklaringsmodel, der er selvstændig i forhold til resten af stoffet, og som derfor nemt kan springes over, hvis man ønsker det.

Vi har i skabelsesberetningen nogle udsagn, der står som faste ”søjler”. Fx at Gud i ”Begyndelsen” skabte og at han skabte det, der beskrives under dag 1 og derefter det, der beskrives under dag 2 osv. Men der siges ikke noget om, om der var et tidsrum mellem det, der skete i vers 1 og så det, der skete den første dag.

10. Vi kan sige, at vi har en beretning, der tydeligt fortæller os nogle hovedlinjer, der bæres af disse ”søjler”.

11. Men vores tanke ønsker naturligvis at prøve at udfylde hullerne mellem søjlerne – så vi laver ”støbeforme”

12. og fylder dem med vores ”cement”: vores forsøg på at besvare de spørgsmål, Bibelens tekst ikke giver os svar på. Det kan også have en god funktion, bare det er helt klart for os, at vores cement ALDRIG kan få den samme autoritet som Guds ord!

13. Vores ”cement” kan være meget forskellig. Fx angående længden af de nævnte tidsrum. Nogle kristne tager dem som 24 timer, andre (under påvirkning af nutidens naturvidenskab) som et tidsrum, der måske er mere end en milliard år. Teksten i sig selv tager ikke afgørende parti for den ene eller den anden mening.

Hvis man senere i denne lektion vælger at gøre noget ud af det med evolutionsteorien, kan man henvise til det.

14. Gud er årsag til at denne verden overhovedet eksisterer. Og Guds Ånd holder den i live (Sl 104,24-30). Vi kan se noget om Gud igennem det, han har skabt. Ane noget om hans genialitet og kreativitet. Men at Guds livsånde er i alt levende betyder ikke, at alt levende så er Gud! ”Panteisme” er et ord, der direkte oversat betyder: ”Alting er Gud”. Her tror man, at det guddommelige findes i alt – fra sten til mælkebøtter og mennesker. Sådan er det ikke ifølge Bibelen. Her er en væsensforskellighed mellem Gud og så det, Gud skaber. Det er aldrig blandet sammen. Gud er en personlighed. Skabningen viser noget om sin Skaber. Men skabningen er på ingen måde en del af Skaberen.

15. Dette kan som nævnt gøres meget kort. Men man kan også bruge tid på det. For mange kristne er dette et alvorligt problem, der kan ødelægge meget af deres frimodighed som kristne. Man kan fint henvise til skabelse.dk for selvstudium.

Evolutionsteorien og de medfølgende teorier om fx ”Big Bang” modsiger vel på mange måder Bibelens skabelsesberetning?

Bibelen taler om øjeblikkelig skabelse af færdige væsener – evolutionen taler om langsom og gradvis udvikling af dem. Bibelen taler om at alt var helt perfekt i skabelsen og at alle dyr spiste planter. Evolutionen fungerer gennem alles kamp mod alle og dermed også fødekæder og rovdyr. Bibelen taler om at døden først kom ind i verden ved syndefaldet – mens evolutionen forudsætter døden som en helt afgørende del af alt liv, lige fra begyndelsen. Bibelen taler tydeligt om en Skaber, der designer hver enkelt ting. Evolutionen taler om en fuldstændig tilfældig udvikling.

16. Mange kristne synes, at evolutionsteorien slet ikke ligner den Gud, Bibelen beskriver. Men når nu naturvidenskaben ofte fremstilles som om evolutionslærer var bevist? Skal man så tage hovedet under armen for at være en kristen? Eller skal man prøve at forstå skabelsesberetninger på en måde, der passer til evolutionsteorien?

Meningerne er meget delte. Dog skal det nævnes, at når en Nobelprismodtager i biokemi/fysiologi (Ernst Chain) allerede i 1945 påpegede, at evolutionsteorien er uvidenskabelig, behøver man ikke skamme sig over sin forstand ved at gøre det samme .

17. På samme måde fremstilles naturvidenskabens teori om et ”Big Bang” som begyndelse på alting ofte som en bevist kendsgerning, selv om det i sagens natur er komplet umuligt at bevise den slags.

18. Mange af naturvidenskabens teorier bygger på ”forlængelses-teorien”. Antagelsen af, at vi kan forudsætte, at de fysiske forhold, der gælder nu, altid har været de samme og altid vil forblive at være de samme. Ved at forlænge de nuværende fysiske grundlove når man således tilbage til et Bang for nogle mia. år siden.

Men Bibelen siger klart, at naturlovene ikke altid har været de samme! Da Gud skabte naturen med dens love gjorde han det helt uden om disse love. Alene det at få noget til at eksistere ud af ingenting, er et totalt brud med alle naturens love. Så vi kan slet ikke forudsætte forlængelses-teorien.

Endvidere kan man jo nemt stille det banale spørgsmål, som naturvidenskaben overhovedet ikke aner svaret på: ”Hvorfra kom den utroligt koncentrerede masse, der eksploderede i Big Bang, fra?”

Er man interesseret i disse ting, er skabelse.dk er god hjemmeside at besøge.

19. Tilbage til skabelsesberetningen. Vi læser, at Gud skiller lyset fra mørket – og dagen fra natten. Dette møder vi også i de næste skabelses-dage: Gud adskiller ting. Det er ikke bare én grå masse af ens ting. Sådan er Guds væsen, som vi også ser det gang på gang i resten af Bibelen. Gud fastsætter retningslinjer, skaber orden og system i tingene. Han er lov-giveren. Han siger klart, at der er forskel på mørke og lys, på nat og dag, på land og hav, på mennesker og dyr, på liv og død. Og alle disse fysiske forskelle står ikke alene. Præcis det samme ser vi i den åndelige verden: der er forskel på Gud og afguder, på rent og urent, på godt og ondt, på Guds folk og dem, der ikke er Guds folk.

I vor kultur oplever vi for tiden en voldsom stærk bevægelse imod at ophæve forskelle. Forskellen på mand og kvinde skal ophæves. Forskellen på dyr og mennesker skal ophæves. Forskellen på Guds folk og alle andre skal ophæves ved at påstå, at alle frelses. Osv. Men vi må fastholde, at Gud gør forskel. Også selv om det ikke er politisk korrekt. Fastholder vi ikke dette, ender vi dybest set ud i, at der ikke er forskel på godt og ondt, på Gud og på Satan.

20. Hvis vi kort skal summere op, hvad vi lærer om alt det, der omgiver os og om os selv, så er det blandt andet:

Alt er skabt af Gud. Og derfor tilhører det dybest set Gud. Det er ikke selvstændigt, men er Guds ejendom. Samtidig er det en gratis gave til os. Ingen af os har gjort det mindste for at få livet. Ingen af os har gjort det mindste for at skabe universet og jordkloden. Osv. Det er en gave, der kalder på taknemmelighed overfor giveren og på at behandle gaverne med respekt. Gud skabte kun ting, der var helt gode. Derfor har det alt sammen en stor værdi for Gud! Vel har syndefaldet ødelagt mere, men skabningen er stadig Guds og har stadig stor værdi for ham! Derfor skal det også have stor værdi for os, som vi skal se mere på i næste lektion.

21. Vi springer frem i teksten til 1 Mos 1,26-31. De øvrige skabelsesdage ridses kort op i slide 23, og kan gennemlæses under ”Samtale”.

22. Ofte hører vi, at der er to modstridende skabelsesberetninger i Bibelen.

23. Umiddelbart kunne det godt se sådan ud. 1 Mos 1 taler om i alt 7 forskellige dage og har en tydelig rækkefølge på, hvad der skabes først og hvad der derefter skabes. 1 Mos 2 er ikke opdelt i dage og synes at rode rundt i rækkefølgen fra kap 1.

Dette skyldes ikke, at de to tekster modsiger hinanden, men at de er to forskellige typer tekster. 1 Mos 1 er beretningen om hele skabelsen, hvor alle dage og alle elementer nævnes i præcis orden. 1 Mos 2 er noget helt andet, nemlig en uddybelse af en enkelt ting i skabelsen: skabelsen af mennesket.

24. Vi kan bl.a. se det ud af ordet i 1 Mos 2,4, der oversættes ved ”Skabelseshistorie”. På grundsproget står der ”toledot”. En toledot er en slægshistorie, som vi ser ordet brugt i fx 1 Mos 6,9 og 10,1 og 11,17. Det er afgørende, at fx Noas toledot (1 Mos 6,9) IKKE er historien om, hvordan Noa blev til, men er historien om hvordan det gik Noa og hvad han og hans slægt blev til!

Så i 1 Mos 2,4 står der egentlig: ”Nu har vi set på, hvordan hele verden og herunder mennesket blev skabt. Nu skal vi se på, hvordan det gik mennesket, så vi sætter særlig fokus på det.”

Så beretningen i kap 2&3 er ikke en parallel til den i kap 1 – det er tydeligvis en fortsættelse efter typisk hebraisk form.

25. Vi kan også beskrive forskellen således, at den første er berettende, den anden er forklarende …

26. Hebraiske beretninger kan enten være teknisk faktiske, sådan som vi bedst forstå beretninger i vores kultur. Sådan er det i kap 1. I kap 2&3 får vi en anden måde at berette på, der er typisk hebraisk, men slet ikke typisk for os. Man tager en del sande udsagn og væver dem sammen på en smuk måde, så også selve den måde, de er vævet på, siger noget om budskabet. Og samtidig bliver det meget nemmere at huske og at genfortælle.

Vi har ikke tid til at gennemgå det i detaljer, men vi ser at det er bygget op som 3 elementer, A,B og C. Derefter kommer centrum: D. Og derefter går vi igen igennem A,B, og C, bare i modsat rækkefølge.

27. Dette kan grafisk illustreres således. Vi ser også, at strukturen også ligger i, at de to dialoger (samtaler) i beretningen er anbragt på begge sider af centrum.

28. Basis i beretningens budskab er Gud og hans skabelse

Især hans skabelse af mennesket: Adam (og Eva)

Og især er der fokus på forholdet mellem mennesket og Gud, hvilket vises gennem de to dialoger mennesket har, dels med Guds modstander og dels med Gud selv.

Det hele har klimaks i det øjeblik, der fik altafgørende betydning for alt i denne verden: det øjeblik, da mennesket fravalgte Gud og tilvalgte sin egen lyst og slangens argumenter.

29. Hvis man har brugt billedet med ”cement”, kan man også bruge det her: Vi har de fire urokkelige søjler i Bibelen om skabelsen, syndefaldet, nutiden og fremtiden med den nye skabelse.

Vi kan så prøve selv at videretænke: når nu døden kom ind i verden med syndefaldet, må Gud have skabt verden uden død. Men hvordan kunne den så overleve efter syndefaldet? Jo, Gud omskabte den på mange måder, så den kunne fungere, selv om synden og døden på mange måder havde ændret vilkårene, så de nu var alles kamp mod alle. Derfor blev nogle dyr til rovdyr. Derfor fik vi fødekæderne. Osv.

30. Disse mennesketanker støttes af flere ting i Bibelen. Her vil vi nøjes med at fremhæve, at i den nye verden er der ikke længere rovdyr og død og fødekæder. Her vender Gud tilsyneladende tilbage til skabelsen fra før syndefaldet.

31. Vi har måttet springe over mange af dagene og deres indhold for at nå at komme i dybden med noget. Men vi må ikke springe over den 7. dag. Her indfører Gud et afgørende princip, som han senere udfolder for sit folk: Vi skal ikke lade alle dage være ens. Der er forskel. Der er dage til

arbejde og forbrug af energi. Og så er der dagen, hvor vi hviler ud! Der er meget mere at sige om hviledagen og om hvordan den skal se ud for os kristne i tiden efter af Jesus kom til jorden. Men princippet med, at der er forskel på dagene og at der er tid til arbejde og tid til hvile, er et princip, der er lige så gammelt og lige så urokkeligt som selve skabelsen!

32. Spørgsmål til samtale i grupper:

Læs 1 Mos 1,6-10 og 14-19. Hvad fortælles der her, at Gud skaber?

Læs 1 Mos 1,11-13 og 29-30. Hvad er et af formålene med plantevæksten?

Læs 1 Mos 1,20-28. Hvad fortælles der her, at Gud skaber? Hvordan er forholdet mellem mennesker og dyr?

Skabelse og/eller evolution:

Hvad tænker du: kan de godt forenes, eller … ?

Hvordan ser hviledagen ud i dit liv for tiden?

Noter til lektion 2

1. Lektion 1 i dette efterårs TEMAundervisning var, at Gud skabte verden – og dermed også mennesket. Her i lektion 2 ser vi nærmere på det, at Gud skabte os mennesker.

2. I lektion 1 så vi på forskellen på beretningen i 1 Mos 1 og beretningen i 1 Mos 1,2-3. 1 Mos 1 taler om i alt 7 forskellige dage og har en tydelig rækkefølge på, hvad der skabes først og hvad der derefter skabes. Vi ser her, at mennesket skabes som det allersidste i Guds skaberværk.

1 Mos 2-3 er ikke opdelt i dage og synes at rode rundt i rækkefølgen fra kap 1. Dette skyldes ikke, at de to tekster modsiger hinanden, men at de er to forskellige typer tekster. 1 Mos 1 er beretningen om hele skabelsen, hvor alle dage og alle elementer nævnes i præcis orden. 1 Mos 2-3 er noget helt andet, nemlig en uddybelse af en enkelt ting i skabelsen: skabelsen af mennesket.

I denne lektion vil vi have fokus på 1 Mos 2-3. Og især på det med mennesket. Der er mange andre spændende ting nævnt i de to kapitler, men vi prøver at begrænse os til det, der direkte vedkommer skabelsen af mennesket og hvordan det præger mennesket og dets liv.

3. Der læses og forklares undervejs i læsningen (eller man kan først læse teksten op, evnt. uden slides og så gennemgå bagefter. Og man kan (især hvis deltagerne har Bibler til rådighed) alene henvise til teksten og ikke bruge tekst-slides).

Læg mærke til:

vers 4: vi ændrer på oversættelsen, så der i stedet for ”Det var” nu står ”Dette er”. Sådan kan den hebraiske tekst bedst oversættes, når man tager hensyn til det, vi så på i lektion 1, at ordet ”skabelseshistorie” ikke betyder: ”beretningen om, hvordan verden blev til”, men: ”beretningen om hvad der skete med den verden, der var blevet til”.

vers 7: Gud skaber mennesket som en kombination af noget rent fysisk (jord) og liv (livsånde). At mennesket bliver et ”levende væsen” siger alene, at det er en levende del af skabningen. I 1 Mos 1,20 – 24 bruges samme hebraiske udtryk om dyrene.

4. Gud laver en særlig have til mennesket. Vi kender i dag to af disse floder:

5. De to andre floder kender vi ikke. Muligvis har floderne og deres udspring set anderledes ud før syndfloden. Men vi må formode, at Edens have har ligger i det område, der i dag rummer den nordlige del af disse to floder. Under alle omstændigheder betegner floderne, at Gud havde gjort haven til et frugtbart sted med masser af vand. Ordet ”Eden” betyder nok noget i retning af ”Glæde, nydelse”.

(Muligt at nævne, men pas på den samlede undervisningstid ): Er ”Edens have” det samme som ”Paradis”? ”Paradis” betød oprindeligt bare en park med en mur omkring. Således bruges det på hebraisk enkelte steder i GT (hvor vi oversætter det ved ”Have/Park”). Men i den første oversættelse af GT til græsk, bruges ”Paradis” i stedet for ”Edens have”. Når NT bruger ordet ”Paradis”, tales der altid om den nye jord, der først kommer, når Jesus kommer igen (eller om det sted, hvor de frelste er i mellemtilstanden i tiden mellem deres død og deres opstandelse). Da det kommende Paradis på mange måder synes at være lig med den oprindelige Edens have, er det vel ikke helt forkert at tale om ”Adam og Eva i Paradiset”. Men skal vi være på sikker grund, er det mere korrekt at tale om ”Adam og Eva i Edens have”.

6. Ud over at Edens have tydeligvis er et konkret geografisk sted (og ikke bare en symbolsk have), får vi også at vide, at den ud over almindelige træer rummer to enestående træer: livets træ og træet til kundskab om godt og ondt. Vi skal senere se nærmere på disse træer.

7. Inden vi læser videre her, skal vi lige se på det i kapitel 1, der handler om menneskets skabelse.

vers 26: “Os”. Som beskrevet i lektion 1 præsenterer Gud sig lige fra Bibelens første vers som én Gud, der er tre personer. Derfor flertal: “os”.

vers 27: Gud skabte mennesket i sit billede. Det fremhæves, at denne gudbilledlighed har manden og kvinden sammen – ikke kun det ene af de to køn, men netop begge køn sammen.

Som vi så i 1. lektion, at Gud i al sin skabning sætter skel og deler op, ser vi også her, at han tydeligt skelner mellem de to køn. Nutidige tendenser til at ville opløse forskellen på de to køn er således imod Guds skabervilje.

Der ligger nok flere ting i det, at vi er skabt i “Guds billede”:

8. Hvad ligger der i at være skabt i Guds billede?

Dette udfoldes ikke nærmere i denne tekst. Men hvis vi samler sammen, hvad Bibelen lærer os, kan vi se nogle ting, der sandsynligvis kommer direkte af vores gudbilledlighed.

I modsætning til den øvrige fysiske skabning (fx planter og dyr) kan vi mennesker have et forhold, en relation, til Gud, der består i tro og kærlighed.

Guds væsen er kærlighed, og svarende til det, er vi skabt til at leve i kærlighed (Matt 22,34ff).

Menneskets opgave ifølge 1 Mos 1-3 er at tage vare på den øvrige skabning. Det er tydeligt, at vi er Guds repræsentanter overfor den øvrige skabning på samme måde, som en forvalter på bibelsk tid repræsenterede sin herre. På vegne af sin herre havde forvalteren ansvaret for at herrens ejendom blev forvaltet bedst muligt. På samme måde skal vi mennesker forvalte den øvrige skabning bedst muligt.

Vi ser, at Gud ofte bruger billeder fra menneskelivet til at illustrere forholdet mellem ham og os. Vi ligner altså Gud på den måde, at vores måde at leve og føle på, kan bruges om forholdet mellem Gud og os. Vi kan tænke på fx ægteskabet og på forældre/børn – forholdet.

Derimod kan man næppe forestille sig en fysisk lighed mellem os og Gud. Gud er lys og ånd. Det er tydeligt i Bibelen, at Gud beskriver sig selv i menneskelige udtryk, for at vi kan forstå det, fx Guds stærke arm og Guds råb af vrede. Og det er klart, at Jesus er Guds aftryk i menneskeform (Hebr 1,3: billedet er, at ligesom en seglring satte et aftryk i lak-klatten på dokumentet, således satte Guds væsen aftryk i kød og blod. Og dette aftryk var Jesus, sådan som han fremstod som menneske. Men det er netop et aftryk, ikke selve det, der satte aftrykket.

9. Tilbage til teksten i kap 2. Her uddybes det, der i kap 1 blev fortalt:

Gud tog mennesket og satte ham til at passe og passe på Edens have. Med til vores gudbilledlighed hører, at vi ikke skal være alene, men skal være i et fællesskab. Gennem navngivningen viser Gud tydeligt, at mennesket ikke er noget dyr. Der er simpelthen intet dyr, som mennesket kan bruge til dette fællesskab.

10. Det, vi læser her i 1 Mos 1-3, kan vi supplere med oplysninger fra resten af Bibelen. Så ser vi, at mennesket er skabt til at være i fire forhold, fire relationer. Det er skabt til at være under Gud. Vi er ikke guddommelige. Vi er skabt af Gud og skylder ham alt. Vi er skabt til at være i en relation til ham, der er båret af tro(tillid) og kærlighed.

Mennesket er skabt til at være over dyrene. Vi er ikke et dyr, men er tværtimod sat til at herske over alle dyr ved som forvaltere af Guds skabning at tage os af dem.

Mennesket er skabt på lige linje med alle andre mennesker. Alle er vi lige værdifulde overfor Gud. Derfor er vi skabt til at have det forhold til alle vore medmennesker, at vi elsker dem og ser dem som Guds elskede skabninger. Bibelen er altså tydeligvis imod racisme i enhver form.

Vi er også skabt til at have et forhold til os selv. Vi hører i Bibelen ikke noget om, at planter og dyr har et bevidst forhold til deres eget ”jeg”. Men det har vi mennesker tydeligvis. Siden syndefaldet er det endda blevet nødvendigt for os at se på os selv som et splittet ”jeg”, hvilket vi kan læse meget mere om i fx Rom 6-8. Men det falder udenfor denne lektions rammer. Også spørgsmålet om, hvordan vi som syndige (og forhåbentlig genfødte) mennesker skal forstå Bibelens udtryk om at ”elske sig selv”, falder udenfor denne lektions rammer.

11. Ved at gøre det på denne måde, understreger Gud, at nok er mand og kvinde forskellige, men dybest set er de en enhed (samme ben, samme kød). Det er sammen, de udgør Guds billede. Og derfor grundlægges allerede her den ordning, at en mand og en kvinde forlader de familier, de er vokset op i og sammen danner en helt ny enhed, deres egen familie. Op gennem tiden har man markeret dette på forskellige måder. Der er således mange forskellige bryllupsceremonier. Men kernen skal altid være, at nu løsner de to deres bånd til andre mennesker for at knytte nogle utrolig stærke bånd sammen: de to bliver faktisk til ét kød. Her henvises blandt andet til det fysiske samvær I samlejet og til den fysiske enhed, der udtrykkes, hvis de får børn. Der henvises også til, at de under alle omstændigheder (børn eller ej) bliver et nyt hjem, en ny byggesten I samfundet.

At sex var noget ganske naturligt og godt fra skabelsen af, ses dels af, at Gud skabte dem til at formere sig (1 Mos 1,28) og dels af, at de følte det helt naturligt at være nøgne sammen.

12. Da 1 Mos 2-3 som sagt netop ikke er en skabelsesberetning, men en beretning om, hvordan det gik skabningen, stopper beretningen ikke ved skabelsen, men fortsætter med syndefaldet. Syndefaldet falder ikke ind under skabelsens tema, så vi gennemgår det kun i det omfang, det har direkte betydning for, hvordan vi i dag skal se på det menneske, som Gud skabte i sit billede.

13. Træet til kundskab om godt og ondt (1 Mos 2,9 og 17) forbød Gud mennesket at spise af. Gjorde de det, ville deres liv ikke fortsætte evigt, men de ville blive dødelige. Vi kan ikke forstå Guds forbud således, at de ville dø I samme øjeblik, de spiste – for det skete jo ikke. I og med at mennesket var ulydig mod Gud og spiste af træets frugt, gik de ind I en livsvarig kamp mellem at vælge det gode og at vælge det onde. I stedet for bare tillidsfuldt at lade sig vejlede af Gud, ville de nu selv søge visdom, så de selvstændigt kunne træffe deres egne valg. Et af de første synlige tegn på dette er, at nu er det pludselig skamfuldt for dem at være nøgne. Selv den rene seksualitet, som Gud havde skabt dem med, blev nu inddraget i kampen. Den var ikke ren længere og derfor kunne det give problemer at se hinanden nøgne. Det er også et udtryk for, at den meget tætte intimitet mellem Adam og Eva nu blev mindre tæt.

14. Som vi skal læse om lidt, førte syndefaldet til, at mennesket måtte leve på stor afstand af Gud. Samtidig giver Gud dem et løfte, der skaber håb: en dag skal der være et menneske (et af Evas afkom), der bliver i stand til at knuse det onde. Det sker ikke omkostningsfrit: den onde vil skade afkommet og tilføje det smerte. “Afkommet” er i ental, hankøn. Man kunne altså fint oversætte det ved “han”.

15. Derfor har kristne også altid læst dette som det første løfte om, at Jesus skal besejre den Onde. Jesus blev det første og eneste menneske, der var i stand til at gøre dette. Det kostede am stor smerte og lidelse. Vi kan ane korsfæstelsen i det med hælen, der måske hentyder til naglen gennem fødderne. Måske bruges det med hælen til at sige, at mens mennesket virkelig besejrer

slangen totalt (knuser dens hoved), så formår slangen kun at skade mennesket en lille smule (hælen). Men i øvrigt er hælen et typisk sted for en slange (der kryber på jorden) at angribe.

16. Syndefaldet førte til at menneskets job med at formere sig og med at passe den øvrige skabning blev problemfyldt.

Ligesom manden fik navnet “Adam”, fordi det lyder ligesom navnet på den jord, han var dannet af (2,21 er første gang, navnet nævnes), får Eva et betydningsbærende navn: hendes navn ligner udtrykket “alle, der lever”.

17. Her ser vi, at det nu er nødvendigt for Gud at lægge afstand mellem sig og Edens have på den ene side og mennesket på den anden side. Ellers vil de spise af livets træ og dermed leve evigt. Vel at mærke en evighed i den tilstand, hvor de er ulydige mod Gud og derfor ikke har en god relation til Gud!

Gud sætter kampengle til at vogte indgangen til Edens have. Vi må gå ud fra, at det blandt andet betyder, at Edens have ikke længere er et fysisk sted her på jordkloden. I hvert fald er det et sted, vi mennesker umuligt kan komme ind i ved egen kraft.

Gud har stadig fuld kærlighed til og omsorg for sine mennesker. Han klæder dem på til at kunne klare sig i en verden, der nu er væsentlig barskere end Edens have: han giver dem tøj. Dette tøj kan nu laves af skind, fordi døden kom ind i verden ved syndefaldet og skind jo kræver døde dyr.

Hvis vi tager alle disse informationer og supplerer dem med, hvad Gud siden fortæller os i Bibelen, kan vi sammenfatte det således:

18. For ethvert menneske i verden gælder det, at det er skabt af Gud! Det ”lys” er tændt på alle. Vi må se på et medmenneske som et menneske, Gud har skabt. Og dermed et værdifuldt menneske, Gud har omsorg for.

19. Ethvert menneske i verden har desværre også et andet lys tændt over sig: vi har alle del i syndefaldet. Som syndere har vi slet ikke den samme relation til Gud, som Adam og Eva havde før syndefaldet. Vi må fødes på ny for at kunne leve i troens og kærlighedens forhold til Gud, sådan som NT fortæller os så tydeligt.

20. Gud ske lov gælder det også, at Gud ønsker at tænde et tredje lys over alle mennesker: Gud ønsker at frelse alle! Jesus gjorde det ved sin død og opstandelse muligt for alle at kunne blive frelst. Godt nok siger Jesus tydeligt, at det ikke vil lykkes at få alle til at tage imod frelsen. Men alligevel gælder det med fuld styrke: vi kan aldrig se på et andet menneske, uden at se på et menneske, som Gud brændende ønsker at frelse og som Jesus elsker så meget, at han gik igennem korset og døden for at give det menneske mulighed for frelse!

21. Endvidere er Bibelen tydelig med, at Gud en dag vil tænde et fjerde lys over alle, der er inde under det tredje lys. En dag vil vi opstår til et evigt liv på den nye Jord. Her vil alle syndefaldets forbandelser og begrænsninger være helt ophævet! Så det håb må vi også se på mennesker med, lige meget hvad et menneske må slås med i dette liv. Hvis det er i det frelsende forhold til Gud, kan det se frem til en evighed helt fri for alt det, det nu slås med og lider under!

22. Spørgsmål til samtale i grupper:

Læs Sl 139,1-18:

Hvad i disse vers kan gøre dig glad?

Hvad siger disse vers om Gud?

Hvad siger disse vers om dig?

Hvad siger disse vers om de mennesker, du møder?

Forestil dig, at du sidder sammen med en person, der ikke er kendt med Bibelens sprogbrug. Prøv at forklare vedkommende, hvad det betyder for dig, at du tror på, at alle mennesker er skabt af Gud.

Hvordan vil Gud, at vi mennesker her i tiden efter syndefaldet skal forvalte resten af skabningen? Snak fx om forbrug, forurening, dyrevelfærd.

Hvad tænker du især på, når du tænker på, at du er skabt i Guds billede?

Forslag til samtale i små grupperSom underviser må du i samråd med mødelederen finde ud af, hvordan tilhørerne bedst bliver medinddraget. Det sidste slide i hver serie rummer forslag til gruppesamtale. Disse står også nederst på kopi-arkene. Du kan også lægge op til, at man generelt i salen kan komme med kommentarer og spørgsmål til dig.

StrukturHver lektion kan fylde en hel aften, inklusive tid til samtale og spørgsmål. De kan placeres på to på hinanden følgende aftener, eller med en uges mellemrum - eller hvad der nu passer bedst ind i jeres program.

Den ene af lektionerne kan også lægges på en aften, hvor man i stedet for tid til samtale og spørgsmål slutter af med at gå i kirke og have den korte gudstjeneste, hvor man får lejlighed til at lægge sig selv og andre i Guds stærke hænder. Det er nok bedst at begynde mødet allerede 19.00, hvis man også skal nå gudstjenesten. Man kan også begynde med gudstjenesten og have lektionen bagefter.

Endelig kan man have begge lektioner og eventuelt også gudstjenesten på én samlet dag.

Kort skriftemåls- og forbønsgudstjeneste med fokus på frelse og fortabelseGudstjenesten indeholder ikke prædiken, men tilbyder:

- skriftemål med personlig tilsigelse af syndernes forladelse;

- sange, hvor vi takker for tilgivelsen og tilbeder vores kærlige Gud;

- forbøn for de mange, der endnu ikke har fået livsforbindelse med Jesus;

Gudstjenesten kan også indeholde nadver, hvis man ønsker det og vil sætte tid af til det.

UDKAST

Dette er bare et muligt udkast til en gudstjeneste med både skriftemål og nadver, der skulle kunne holdes på ca. 60 minutter. Er der mange nadvergæster, kan man spare en salme væk (vel bedst at spare 3. salme væk).

Man kan også nøjes med skriftemålet – det giver jo en noget kortere gudstjeneste.

Men under alle omstændigheder: husk at der ikke skal holdes en prædiken! Det er en kort skriftetale, der alene skal forberede til skriftemålet (og eventuelt altergangen). De får godt med forkyndelse/undervisning i lektionen, så gør det kort og klart og inderligt for nu at citere essensen i Luthers prædike-råd !

Man er naturligvis velkommen til at bruge andre slagplaner og andre af de i Folkekirken tilladte liturgier.

P = præst M = menighed

Præludium

Indgangsbøn

1. salme

P: Herren være med jer!

M: Og med din ånd!

(eventuelt kan præsten her byde velkommen og/eller kort introducere gudstjenestens forløb og formål)

P: Lad os alle bede!

Herre, jeg er dig ikke værd, men jeg kan ikke være dig foruden. Du er jo den, som med ét ord skabte himmel og jord. Herre, med et eneste ord kan du gøre min sjæl rask og sund. Gør med mig ikke efter min fortjeneste, men efter din nåde og uudgrundelige barmhjertighed. Gå ikke i rette med mig, men forlad mig min synd og drag nu i dag ind i min sjæl med din nådes kraft, så mit sår kan blive lægt, og jeg i dig kan finde fred og hvile for min sjæl i troen på din kærlighed og nåde. Oplys min forstand med den sande tros lys, lad mit hjerte glædes ved at føle din nærværelse, gør min vilje fast ved din kærlighed og styrk mig til al god gerning. Før mig så ved din stærke hånd fremad på livets vej og til sidst igennem dødens trange port hjem til evigt liv og salighed. Amen

P: Lad os rejse os og høre teksten [Der er frit valg på den tekst, der danner udgangspunktet for skriftetalen. Hvis man gerne vil have vers, der også tages op i undervisningen, kunne det fx være Hebr 1,1-4]

Amen. [præsten kan her bede en fri bøn, der fx kan indeholde forbøn for dem, der endnu ikke lever i troens livsfællesskab med Jesus].

P: Lad os bekende vor kristne tro:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.

2. salme

P: Kort skriftetale ud fra det læste skriftsted, afsluttende med en bøn.

Derefter orientering om og indbydelse til skriftemålet og den eventuelle altergang.

3. salme

P: Lad os alle bede.

Herre, vor Gud, du kender vore hemmelige tanker, og det inderste i vore ord og gerninger er ikke skjult for dig. Vi bekender, at vi har syndet imod dig og ikke er værd at kaldes dine børn. Men uden dig kan vi ikke leve. Derfor beder vi dig: Kast os ikke bort fra dit ansigt og tag ikke din Helligånd fra os. Du, som tager imod syndere, tag imod os. Herre, forbarm dig over os!

P: På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld kan jeg tilsige jer alle jeres synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. … værsgo

…… absolution til den enkelte med håndspålæggelse og ordene:

"Så tilsiger jeg dig og dig alle dine synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn."

VED NADVER

Nadver-salme og en af nadver-liturgierne, fx:

P: Lad os alle bede …

Du, Vor Opstandne Herre og frelser, som selv er til stede iblandt os med al din rige kærlighed. Giv os at modtage dit legeme og blod til din ihukommelse og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse. Rens os fra synd, og styrk os i det indre menneske, at du må bo ved troen i vore hjerter. Gør os faste i det evige livs håb. Giv os at vokse i kærligheden, for at vi med alle dine troende må blive ét i dig, ligesom du er ét med Faderen. Amen.

P: lad os alle højt i kor bede:

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive din navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen!

Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!" Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!"

ved sidste bord:

Den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet os sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle vore synder, han styrke og opholde os derved i en sand tro til det evige liv! Fred være med jer! [KORSTEGN]

Lad os alle takke og bede:

Vi takker dig, Herre, vor Gud, almægtige Fader, fordi du i din barmhjertighed styrker os med disse livgivende gaver. Vi beder dig, at du vil lade dine gaver komme os rettelig til gode, til at styrke vor tro, grundfæste vort håb og gøre den indbyrdes kærlighed levende iblandt os, for din Søns, Jesu Kristi, vor Herres skyld. Amen.

Modtag Herrens velsignelse:

Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!

Amen, Amen, Amen [KORSTEGN]

UDEN NADVER:

P: Lad os alle bede …

Herre, almægtige Frelser. Vi takker og priser dig for dit offer på korset, hvorved du frikøbte os til evigt liv. Hellige Ånd, vi beder dig om, at du dagligt må styrke os i troen på denne Guds nåde. Kærlige Fader, hør os, når vi højt i kor beder til dig:

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive din navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen!

Modtag Herrens velsignelse:

Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!

Amen, Amen, Amen [KORSTEGN]

P: Vi synger nu nummer … og under den er der offergang til Indre Mission… (hvis man har aftalt dette lokalt)

Sidste salme

Udgangsbøn

(Eventuel invitation til samvær og undervisning bagefter, hvis der er det).

Postludium