restaden

Emne: restaden

Sag: Bydele som historiske narrativer

Navne: Mette Hedegaard, Victoria Linde, Anna Rasmussen og Signe Rindsig

Klasse: 1.F

Fag: Historie-Billedkunst

Lrer: Christian Khn Feddersen og Kristoffer Horn Jensen

Indledning:

restaden er den nye bydel i Kbenhavn. En bydel der kombinerer byliv med natur, og som har tt geografiske placering p Kbenhavns centrum. Det er en by med meget postmodernistisk arkitektur. Den er prget af bygninger med alle forskellige former og farver. Da restaden er et eksempel p en ny by, gr det dermed byen en del anderledes og mere interessant at analysere med end andre byer. Byen og arkitekturen giver store sprgsmlstegn p hvorfor det lige er blevet bygget her i Kbenhavn eller hvorfor denne har byen denne arkitektur.

Problemformulering:

Hvilke samfundsidealer er restaden udtryk for?

Undersprgsml:1. Hvad var formlet med at opfre den nye bydel-restaden?

2. Hvordan har samtiden pvirket udformningen af restaden?

3. Hvordan afspejler typen af arbejdspladser i restaden samfundsidealerne bag?

1. Hvad var formlet med at opfre den nye bydel-restaden?

Initiativet til udviklingen af den nye bydel restaden begyndte, da man gerne ville skabe en ny moderne bydel som stod i kontrast til indre Kbenhavn, som symbol p konomisk fremgang Danmark. I denne sammenhng udskrev restadsselskabet, det nuvrende land og by, en international arkitektkonkurrence, som var startskuddet til udviklingen af restaden. restaden skulle fungere som en integreret del af Kbenhavn med jernbanen som transportmulighed, og derfor vre grundlag for en moderne byudvikling af Kbenhavn i fremtiden. Ligeledes skulle restaden afspejle postmodernismen gennem arkitekturen, med nye-moderne bygninger, for at gre det attraktivt for internationale virksomheder at bostte sig. Derudover var en af grundtankerne for restaden at skabe en bydel , hvor det var muligt at arbejde, bo, at uddanne sig, indkb, pasning og at nyde naturen.

2. Hvordan har samtiden pvirket udformningen af restaden?

Skabelsen af restaden efter konceptet ny by, brer stor prg af den postmodernistiske arkitektur i bygningerne og skabelsen af byen. Den postmodernistiske arkitektur gjorde op med modernismens funktionelle arkitektur, ved at bryde de normale former. Dette ses tydeligt i byggeriet i restaden, bl.a. i bygninger ssom 8-tallet og bjerget der bryder det ellers klassiske kendte danske bybillede. Den postmodernistiske arkitektur appellere den yngre del af befolkningen, der hermed vil medfre til at bydelen vil f et yngre aldersgennemsnit end gamle byer ssom Gentofte eller indre Kbenhavn. Samtidig havde Sovjetunionens fald i 1991 betydet en get globalisering, som har vret med til at skabe store internationale arbejdspladser i det nytnkende kvarter. Hje skyskrabere og innovative bygninger er blevet steder for store internationale firmaer, der ofte arbejder med kommunikation.

3. Hvordan afspejler typen af arbejdspladser i restaden samfundsidealerne bag?

restaden kendes som sagt i hj grad ved de mange postmodernistiske virksomhedsbyggerier, der rummer adskillige internationale firmaer svel som store danske virksomheder. Nr bydelen er frdigbygget forventer man at den vil rumme ca. 80.000 arbejdspladser og have 20.000 beboere. De fleste af disse arbejdspladser vil vre akademiske og krve en hj uddannelse med fokus p kommunikation og innovation svel som medie. Dette ses tydeligt p typen af firmaer som vlger at bostte sig i restaden. Dette er nemlig virksomheder som DR-byen og Telia svel som IT-universitetet. Det at man i restaden har valgt at placerer s mange internationale, globale og innovative firmaer indikerer at man nsker at fre Danmark mere frem i verden. Samtidig er det meget moderne selskaber som krver innovative og kreative medarbejdere. Sammen med det postmoderne arkitektoniske udtryk betyder dette at restaden vil st i kontrast i forhold til det ldre Kbenhavn og dette giver udtryk for et nske om et nyere Danmark hvor nytnkning og kreative arbejdsmetoder er en central del af mden at fre Danmark frem i verden.

Metodeanalyse:

Nr man arbejder tvrfagligt er det vigtigt at overveje hvordan man bedst muligt besvarer sin problemformulering fyldestgrende. Dette krver at man vlger sine empirier med omhu og samtidig tilpasser sin metode til empiri og problemformulering. For at komme bedst muligt rundt om emnet har vi valgt at stille en rkke undersprgsml. For at besvare disse har vi valgt forskellige kilder til hvert sprgsml og samtidig en rkke forskellige metoder tilpasset empirien.

For at besvare frste problemstilling: Hvad var formlet med at opfre den nye bydel-restaden?, tog vi udgangspunkt i den deduktive metode. Dette betd at vi frst undersgte historiske begivenheder og generelle kendetegn for perioden i tiden, hvor restaden blev bygget og ligeledes infrastrukturen i restaden og til sidst formlet med at bygge restaden. Vi besgte restaden og gjorde os observationer, for at se om vi kunne drage sammenhnge udfra det vi havde undersgt.

Vi brugte den primre kilde byoghavn.dk, da den giver et godt grundlag og baggrundsviden for byudviklingen af restaden. Dog er det vigtigt at vre kildekritisk , da den primre kilde er subjektiv og kilden har derfor en konstrueret narrativ. Derfor er der risiko for at hjemmesiden har undladt at informere om ting, som ikke fungerer i restaden, for at f restaden til at afspejle en moderne og velfungerende bydel.

Alligevel danner den et godt grundlag, og giver generelle oplysninger om baggrund og infrastrukturen i restaden, og er derfor et godt udgangspunkt for at besvare ens problemstilling.

For at besvare det andet sprgsml Hvordan har samtiden pvirket udformningen af restaden? har vi valgt at g deduktivt til vrks, i form af at vi undersgte arkitekturens kendetegn, i perioden restaden var bygget i og hvordan Danmarks situation generelt var i landet. Herefter tog vi ud og gjorde os nogle observationer i restaden for at se om bydelen stemte overens med de postmodernistiske arkitektoniske kendetegn og om det var muligt at spore den get globalisering, som vi havde lst om hjemmefra. P denne mde havde vi et klart narrativ inden vi kom derud, s vi vidste hvad der var vigtigt at bide mrke i. Nr man har et emne er det nemlig altafgrende at vlge et narrativ, s man ved hvad der er vigtigt og hvad der er ligegyldigt for ens emnevalg.

For at se om arkitekturen stemte overens med postmoderniteten, brugte vi den arkitektoniske analyse. Den arkitektoniske analyse fokuserer nemlig bde p selve udformningen af en bygning, men ligeledes ogs p hvilken betydning, det kommer til at have for omgivelserne. Arkitekturanalysen bestr af tre forskellige metoder, som er en formanalytisk-, betydningsanalytisk- og socialanalytisk metode. Da det var en hel oprettelse af en ny bydel, har vi valgt at anvende den socialanalytiske og betydningsanalytiske metode inden vi tog af sted. Dermed havde vi en opfattelse inden vi kom derhen, som vi gennem den formanalytiske metode, kunne supplere til og stte i kontekst til de to andre metoder. For at kunne anvende denne arkitektoniske analyse til besvarelsen af sprgsmlet, har vi ogs kigget bde internt og eksternt p perioden, da det er vigtigt at vide hvordan lige denne periode var i Danmark, men liges vigtigt at undersge hvilke eksterne emner i omverdenen der har pvirket byggeriet.

For at besvare det tredje undersprgsml: Hvordan afspejler typen af arbejdspladser i restaden samfundsidealerne bag?, har vi brugt en rkke forskellige kilder.

Vi valgte at forholde os deduktivt til sprgsmlet. Dette vil sige at vi fr vi besgte restaden for at observere arkitekturen svel som virksomhederne i denne bydel valgte at skabe et billede af hvad vi kunne forvente.

Til dette brugte vi 2 forskellige primre kilder. Frst og fremmest brugte vi den kvalitative kilde- restadens hjemmeside. Denne gav et overblik over hvilke virksomheder der er at finde i restaden. Derudover beskriver den disse virksomheder. Dog mtte vi forholde os kritisk til de oplysninger og beskrivelser som kilden gav om virksomhederne, eftersom den vil have tendenser til at fremstille selskaberne positivt. Ud over denne website gjorde vi ogs brug af en rkke andre hjemmesider. Disse sekundrkilder gav os informationer om de virksomheder som er lokaliseret i restaden. Denne information var brugbar i vores analyse af de samfundsidealer der ligger bag restaden samt sammenhngen imellem disse og typen af virksomheder og arbejdsstillinger i omrdet.

Konklusion:

restaden er skabt som en ny-by, hvis forml var at st i kontrast til resten af KBH. Samtidig var formlet med byen at skabe et omrde med boligmuligheder, arbejdspladser, uddannelses og indkbsmuligheder, offentlige institutioner svel som bde natur og byliv tt p. Men under dannelsen af restaden blev der samtidig lagt meget vgt p det postmodernistiske arkitektoniske udtryk. Dette, i samspil med typen af virksomheder der befinder sig i restaden, giver udtryk for et innovativt, moderne, teknologisk og internationalt samfundsideal der helst ser Danmark som et land der gr i front p det globale plan.

Perspektivering:

Man kan alts konkludere at det arkitektoniske siger meget om det samfund og den tid det er skabt i. Men glder det kun arkitektur? Eller vil man kunne finde det samme gldende indenfor andre emner? Kan man p samme mde se historiske tendenser i andre kunstneriske fag? Et klassisk eksempel er kunsten i form af malerier. Deres tendenser er p mange mder bestemt af den litterre periode de stammer fra. Men ogs musik, film, mode og endnu andre former for kunst vil muligvis kunne fortlle os noget om det samfund det er blevet skabt i.

Kilder:

http://www.byoghavn.dk/byudvikling/bydele/orestad.aspx

http://www.bygningskultur.dk/Menu/A