12

Click here to load reader

Vollsmose Avisen 149

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Vollsmoses lokale avis

Citation preview

Page 1: Vollsmose Avisen 149

Nummer 149 • 7. maj 2015 Udgives af Vollsmose Sekretariatet

FRIRUM FOR PIGERProjektet Pigeliv har været i Vollsmose i fem år

Side 9

B1909 PÅ AFVEJE’De røde’ er røget fra 2. til 4. pladsen i Danmarksserien

Side 8

BORGERJOURNALIST RENE AGERGAARD GUIDER DIG GENNEM KULTURBOTANISK HAVE SIDE 6-7

LÆS OGSÅ OM: Hæder til Sahan side 3 • 100-året for kvinders stemmeret side 4-5 • Ny musikvideo side 4-5

Det første vælgermøde i Vollsmose er annonceret, plakater for det nystiftede Nationalpartiet har hængt på centrets døre, og i Odenses gader har folketingskandidaterne delt de første brochurer ud.

Et smørhul ved Mosen

Vollsmose vandt Den Kriminalpræventive PrisDet lokale samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) og Vollsmose Sekretariatet løb af med sejren og de 50.000 kroner, der fulgte med Den Kriminalpræventive Pris.

Af Maja Bach Løvstrup

PRIS: Spændingen kunne fornemmes blandt de 600 fremmødte fagfolk og eks-perter i minutterne op til afsløringen af vinderen af

Årets Kriminalpræventive Pris 2015, som blev uddelt den 23. april.

Prisen fra justitsminister Mette Frederiksen gik til Vollsmose Sekretariatet og UUO. En fælles uddannel-sesorienteret familierådgiv-ning blev hædret for at være med til at forhindre, at unge vælger kriminalitet som le-vevej – og i stedet tager en uddannelse og får et arbejde.

- Alt for mange børn og unge i Danmark starter de-res voksenliv uden at have fået sig et fag eller en uddan-nelse. Vi skal blive bedre til at forebygge, at børn og unge får en svær start og starter en kriminel løbebane. Lige

så konsekvent vi som sam-fund reagerer på kriminali-teten, lige så konsekvent skal vi reagere på kriminalitetens årsager, siger justitsminister Mette Frederiksen og fort-sætter:

- Ungdommens Uddan-nelsesvejledning Odense og Vollsmose Sekretariatet ar-

bejder for, at de unge ikke spilder vigtige år af deres liv med kriminalitet og institu-tionsophold, men i stedet får valgt et liv med uddannelse, arbejde og familie. Den ind-sats fortjener at blive hæd-ret.

Indsatsen tager udgangs-punkt i familierne og foræl-

drenes opbakning til, at de unge tager en uddannelse.

Belønning i sig selv

Indsatsen har medvirket til at mindske risikoen for frafald på ungdomsuddan-nelser og har på den måde styrket de unges ressourcer og muligheder for job senere i livet.

- I denne indsats bliver vi bekræftet i, at vi har gang i noget godt og rigtigt, hver gang vi ser et ungt menneske forvandle modløshed til mål-rettethed. Derfor er vi både i Vollsmose Sekretariatet og UUO meget stolte over den anerkendelse, som prisen

giver os, siger Nanna Mu-usmann, der er konstitueret sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet, og fortsætter:

- Det er altid dejligt, når en succes også bliver synlig for andre.

Med æren følger en check på 50.000 kroner. Den ud-dannelsesorienterede fami-lieindsats var oppe imod tre andre projekter, der på for-skellig vis forebygger krimi-nalitet og gør en forskel for udsatte børn og unge.

Læs mere om indsatsen og de andre nominerede projekter på side 3 i avisen, hvor vi bringer et interview med familierådgiver Came-lia Voicu.

- Vi skal blive bedre til at forebygge, at børn og unge får en svær start og star-ter en kriminel løbebane. Lige så kon-sekvent vi som samfund reagerer på kriminaliteten, lige så konsekvent skal vi reagere på kriminalitetens årsager

Foto: Thomas G

am N

ielsen

Page 2: Vollsmose Avisen 149

2 • Vollsmose Avisen 149 • 7. maj 2015

Thomas Gam NielsenRedaktør for Vollsmose Avisen [email protected]. 21 17 83 15

Nanna MuusmannChef for Vollsmose 2020 (ansvarshavende) [email protected]

LEDER

Borgerbidrag i denne udgaveAlaa MouradBjørn LangkildeJohn BondeJørgen GregersenKurt BebeRene AgergaardWilliam Hansen

Indlevering af materialeAlle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlinesHar du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen. Kontakt venligst redaktøren på tlf. 21 17 83 15, hvis du har spørgsmål.

Udgivelsesdato: Torsdag den 21. maj Deadline: Torsdag den 14. maj

Udgivelsesdato: Torsdag den 11. juni Deadline: Torsdag den 4. juni

Redigering og layout: Thomas Gam Nielsen og Bjarne Kjær Simonsen

Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 14.750 Distribution: PostNord

Hvis du ikke får din avisVollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Hvis den mod forventning skulle udeblive, bedes du kontakte PostNords kundeservice på tlf. 70 70 70 30.

Bliv borgerjournalist for avisenVollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboer-nes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med ideer, med at skrive eller med at tage billeder.

Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

Af Thomas Gam Nielsen

DET FØRSTE VÆLGERMØDE i Vollsmose er annonceret, plakater for det nystiftede Nationalpartiet har hængt på cen-trets døre, og i Odenses gader har folketingskandidaterne delt de første brochurer ud. Vi skal stemme senest 14. sep-tember, og selvom det kun er statsminister Helle Thorning Schmidt, der kan bestemme datoen, så er Danmark snart klar til valg.

VI TAGER LIDT FORSKUD på valget med en optakt i demo-kratiets navn. For 100 år siden fik kvinder i Danmark stem-meret til Folketinget, da Grundloven i 1915 blev ændret. I pe-rioden før var det kun mænd over 30 år med egen husstand, som kunne stemme – svarende til 15 procent af befolknin-gen. Hvis den tankegang stadig var gældende, kunne lejere og dermed det meste af Vollsmose ikke stemme. Derudover var det først i 1978, at valgretsalderen blev sat ned fra 20 år til 18 år. Der bor mange unge i Vollsmose, så ændringer i valgretsalderen ville også have gjort en stor forskel her. Alle disse fakta viser, at demokratiets spillereger ikke er statiske, og fejringen af 100-året for kvinders stemmeret minder os om, at demokrati kræver kamp og hårdt arbejde.

VOLLSMOSE KULTURHUS har i løbet af foråret markeret 100-året med en række arrangementer under overskriften ’Perler på en snor’. Kulturhusets leder Peter Ørting giver i denne avis sit bud på, hvorfor de som lokalt kulturhus debat-terer kvinder og demokrati, og vores borgerjournalist Alaa Mourad har spurgt kvinder i Vollsmose om deres forhold til stemmeboksen. Ved sidste folketingsvalg var stemmepro-centen markant lavere i bydelen end i resten af Odense, så det er værd at slå et slag for, at flere stemmer i Vollsmose i år – også selvom vi ikke kender valgdatoen endnu.

DET SKAL HELLER IKKE GÅ USAGT FORBI, at en række foreninger og folk i Vollsmose har fået fornemme priser i de forgangne uger. Foreningen Sahan, der bygger bro mellem myndigheder og det somaliske miljø, vandt SSP Odense Prisen 2015 for deres dialogmøder med blandt andet poli-tiet. Samtidig vandt Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Vollsmose Sekretariatet den nationale Kriminal-præventive Pris 2015. Prisen blev givet for evnen til at fast-holde unge i uddannelse via samarbejdet med forældre. Det er dog ikke priser, der gør forskellen i Vollsmose. Det er det daglige hårde arbejde, som beboere, frivillige og ansatte gør for bydelen. Men når det er sagt, så er priserne et skulder-klap og en anerkendelse af de mange hårdtarbejdende frivil-lige og ansatte. Tillykke til dem alle.

PÅ BAGSIDEN smager vi på resten af verden og bringer kort nyt om udlandet. Denne gang går vores tanker til Nepals befolkning, der er hårdt ramt efter forrige uges jordskælv. Ugens opskrift er en nudelsuppe, der kan varme indefra, mens forårets lunere temperatu-rer lader vente på sig.

Valgkamp i luften- Prisen blev givet for evnen til at fastholde unge i uddannelse via samarbejdet med for-ældre. Det er dog ikke priser, der gør forskel-len i Vollsmose

BILLEDET FORTÆLLER: Det er ganske vist, at når foråret kommer, så gæster H. C. Andersen Paraden Vollsmose. I år var det femte gang, at paraden underholdt i kulturhuset med sang og små brudstykker fra H.C. Andersens fortællinger. Torben Iversen stod vanen tro i spidsen for de 40 minutters underholdning, mens børn og unge fra lokalområdet spidsede ører til bysbarnets eventyr fra den store verden. Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

Page 3: Vollsmose Avisen 149

7. maj 2015 • Vollsmose Avisen 149 • 3

’Det handler om at få skabt tilliden’

Hyldest til handlekraftige SAHAN

Borgerjournalist Bjørn Langkilde mødte familierådgiver Camelia Voicu fra Vollsmose Sekretariatet til en snak om den uddannelsesorienterede familieindsats, der netop har modtaget Den Kriminalpræventive Pris 2015.

Af Bjørn Langkilde, borgerjournalist, og Berith MadsenFoto: Bjørn Langkilde

INTERVIEW: Hvorfor vandt Ungdommens Uddannelses-vejledning Odense (UUO) og Vollsmose Sekretariatets uddannelsesorienterede fa-milierådgivning Den Krimi-nalpræventive Pris 2015?

- Først og fremmest fordi det er en kriminalpræventiv indsats, der opfylder de krav, som Det Kriminalpræventive Råd har udstukket for denne pris om forebyggelse af kri-minalitet. Men at det lige blev vores indsats, der løb med prisen, tror jeg, skyldes, at det er et samarbejde på tværs af systemer – i dette tilfælde den kommunale uddannelses-vejledning og den boligsociale indsats i Vollsmose. Som ansat i Vollsmose Sekretariatet har jeg fordelen af at være tilstede

i bydelen. Jeg kan derfor leve-re en opsøgende indsats, som kommunen ikke på samme måde kan. Jeg har mulighed for at være meget vedholden-de i mit arbejde, og jeg bliver ved – også selvom jeg skal banke på den samme dør både tre, fire og måske fem gange, før den bliver åbnet. Men det er vigtigt for mig at understre-ge, at min indsats er afhængig af både UUO og skolerne. Det er dem, som møder de unge til dagligt og for eksempel ved, hvis de unge har et højt fravær

i skolen. Uden deres henvis-ninger kunne jeg ikke udføre min del af arbejdet. Sidst men ikke mindst tror jeg også, at det har haft betydning, at vi fokuserer på uddannelse i det kriminalpræventive arbejde.

Hvad er det, som gør jeres indsats anderledes end an-dre tilbud?

- Det, der adskiller os fra andre aktører, er nok, at vi er fleksible og mobile. Foræl-drene behøver ikke engang at bestille tid. De kan komme her

i Vollsmose Sekretariatet, eller vi kan møde dem hjemme hos dem selv ved køkkenbordet, hvor de er trygge. Jeg lægger utrolig meget energi i at få en relation til at fungere. Det handler om at få skabt tilliden. Tillid og fortrolighed er alt!

Hvordan fungerer et rådgiv-ningsforløb hos dig?

- Jeg er de unges ambas-sadør, men min indgang er forældrene. Et rådgivnings-forløb starter med, at jeg ta-ger en snak med forældrene. Efterfølgende bliver de unge også inviteret med til samta-len, hvis de ønsker det. Jeg oplever ofte, at den unge op-fatter sig selv og sin situation anderledes end forældrene. Mange gange har forældrene ambitioner på den unges vegne, som ikke helt stemmer overens med, hvad den unge

formår fagligt, og det har den unge svært ved at få formidlet til sine forældre. Ingen børn ønsker jo at skuffe sine foræl-dre, men til gengæld møder jeg heller aldrig forældre, som ikke ønsker det bedste for de-res børn. Hvis jeg kan få for-ældrene og de unge til at tale sammen igen, er vi ofte halv-vejs i mål.

Kan du uddybe det?Jeg skal få forældrene til at for-stå den unges sociale, person-lige og faglige kompetencer. Jeg går ind og arbejder med familiens virkelighed og det, forældrene magter. Det skal være de unges ønsker og inte-resser, der skal drive værket, og det er enormt vigtigt, at for-ældrene forstår det, så de kan være i stand til at bakke op om det. Man skal først forstå no-get for at kunne acceptere det. Og det er her, jeg kommer ind i billedet som familierådgiver. Når det lykkes – altså når den unge kommer i gang med en uddannelse eller et forløb, der svarer til hans eller hendes faglige niveau og interesser, er det en stor personlig tilfreds-stillelse for mig at se den unge vokse med opgaven.

Den somaliske kvindeforening SAHAN har stor succes med at understøtte uddannelse og kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge i nærmiljøet. Foreningen er nu blevet hyldet for sin indsats med tildelingen af SSP Odense Prisen 2015.

Af Rikke Bremsøe KristjansenFoto: Irene Aggedam

PRISVINDER: Handlekraft, Dialog og et aktivt fælles-skab. Det er nogle af ingre-dienserne i den somaliske kvindeforening SAHANs store succes med at under-støtte uddannelse og krimi-nalitetsforebyggelse blandt somaliske børn og unge. En succes, der nu har indbragt kvindeforeningen i Volls-mose en pris - nemlig SSP Odense Prisen 2015.

- Vi blev så overraskede, fortæller bestyrelsesmedlem Hodan Ali Mohamed om pri-sen.

Hverken hun eller for-eningens øvrige medlemmer

havde forventet så stor en anerkendelse efter kun et års arbejde. Men noget tyder på, at SAHAN med sine aktivi-teter har ramt plet i forhold til at forebygge, at somaliske børn og unge dropper ud af skolen og ender i kriminali-tet.

- De opfanger problemer i deres nærmiljø og handler på det. De er med til at nedbryde myter og misforståelser mel-lem borgere og myndigheder, forklarer Karina Andersen, der sammen med Abdi Ra-shid fra Fritidsbutikken i UngNord har været med til at indstille SAHAN til prisen.

Dialog og nærvær

Ifølge foreningens kontakt-

person Ayan Muumin er dialogmøder et af de redska-ber, som foreningen bruger i kampen for at nedbryde de misforståelser og problemer, der kan gøre, at børn og unge vælger den kriminelle vej.

- Ved at samle folk og få skabt en dialog med eksem-pelvis politiet kan vi forhin-dre, at de unge får forkert information og en forkert

opfattelse, forklarer hun. Dialogen er også i højsæ-

det, når kvinderne i forenin-gen hver tirsdag og torsdag eftermiddag er tilstede i Community Center Vollsmo-se. Her tager de en snak over en kop kaffe med de forældre, der kommer forbi. De rådgi-ver eksempelvis enlige mød-re og arbejder med de børn, der kommer for at tage imod

kvindernes tilbud om hjælp i lektiecaféen.

- Vi fokuserer meget på at fastholde de børn, der er ble-vet skoletrætte, siger Ayan Muumin.

Interesse fra Århus

Ud over at skabe stolthed og bekræfte kvinderne i, at de har gang i noget godt, har SSP-prisen også øget kend-skabet til SAHAN uden for Fyn. Et af de steder, som har vist interesse for foreningens aktiviteter, er Århus, hvor man blandt andet kæmper med unge, der rejser til Sy-rien.

- Vi har fået en indkaldel-se fra Århus, hvor over 100

kvinder gerne vil have os til at komme og fortælle om vores indsats på Fyn og være med til at starte SAHAN op der, fortæller Ayan Muumin.

Lige nu gennemgår flere af SAHANs kvinder et 15 ugers frivilligt kursus, der blandt andet skal klæde dem på til i endnu højere grad at hjælpe andre kvinder i deres net-værk til at forstå dialogen med eksempelvis en skole. For kvinderne i SAHAN tror i den grad på, at det kan betale sig at opkvalificere forenin-gen:

- Om et år kan det være, at vi har udbredt vores aktivite-ter til hele Danmark, griner både Ayan Muumin og Ho-dan Ali Mohamed.

- Det, der adskiller os fra andre aktører, er nok, at vi er fleksible og mobile. Foræl-drene behøver ikke engang at bestille tid

Camelia Voicu fra Vollsmose Sekretariatet begynder altid sin rådgivning med at komme i dialog med forældrene.

Kontaktperson Ayan Muumin og næstformand Anab Ali modtog prisen på SSP Odenses årsmøde 23. april.

SSP er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, som er rettet mod at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.

SAHAN er en somalisk kvindeforening med mellem 150 og 200 medlemmer primært fra Vollsmose, men også fra resten af Fyn.

SSP SAMARBEJDET

Page 4: Vollsmose Avisen 149

4 • Vollsmose Avisen 149 • 7. maj 2015

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, konkurrencer, arrangementer og debat om bydelen

Pluk fra vollsmose.dkLæs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Kastede flasker efter politiet 30. APRIL: Gerningsmænd kastede to flasker og en lighter mod en patrulje, der lavede en ’rutinemæssig kontrol’ af en bil i Bøgeparken forrige tirsdag. Det fremgik af Fyns Politis døgnrapport. Betjentene undveg de to flasker. Da patruljevognen forlod Bøgeparken igen, blev der kastet end-nu en genstand mod den. thgn

Papegøje kom tilbage til sit hjem

5. MAJ: Fredag fløj denne alexanderparakit ud af vinduet hos sin ejer i Egeparken. Dagen efter fandt Rene og Heidi Agergaard fuglen på 13. etage et andet sted i Egeparken. Efter opslag i opgange og delinger på Facebook, lykkedes det om mandagen at få genforenet alexanderparakitten med sin ejer, der var glad for Rene og Heidi Agergaards store indsats. Selvom den er mest kendt som kæledyr, er alexanderparakitten ifølge Dansk Ornitologisk Forening spottet flere steder i Danmark til trods for, at den er na-turligt hjemmehørende i den tropiske del af Afrika. Det er den eneste papegøje, der lever naturligt på to konti-nenter. Arten er en standfugl, men den kan strejfe over større afstande. thgn

Uddannelsesdag i kulturhuset

4. MAJ: Mangler du afklaring eller vejledning i forhold til dine uddannelsesmuligheder? Så kan du og dine foræl-dre møde op til et spændende uddannelsesarrangement arrangeret af Udlændinge Vejleder Udlændinge (UVU) i samarbejde med Odense Kommune. Det foregår den 13. maj kl. 17-19 i Vollsmose Kulturhus. Unge med anden etnisk baggrund end dansk halter efter etniske danskere på uddannelse. Derfor byder dagen på oplæg fra seks unge med anden etnisk baggrund end dansk, som fortæller om deres uddannelsesforløb. De beretter om deres studie, som enten er i gang eller afsluttet, og de fortæller om deres kampe og succeser i forbindelse med deres uddan-nelse både før, under og efter. UVU vil igennem etablering af et vejledernetværk af unge være til stede og vejlede de unge på deres præmisser. På den måde får man også taget fat om de unge, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og som ikke har det afgørende netværk for at mod-tage hjælp. ayand

Foto: Rene A

gergaard

Kulturhuset sætter spot på kvinder og demokrati

’Mit liv fortalt på 2 minutter og 56 sekunder’

I løbet af foråret og sommeren sætter Vollsmose Kulturhus fokus på 100-året for kvinders stemmeret. De kalder rækken af arrangementer for ’Perler på en snor’.

Af Alaa Mourad og Thomas Gam NielsenFoto: Thomas Gam Nielsen

DEMOKRATI: Koncert, mo-deshow, debat om vold mod kvinder, standup og udstil-linger – udtryksformen er forskellig, men alle arrange-menterne sætter kvinder og demokrati i centrum. Sådan forklarer leder af Vollsmose Kulturhus, Peter Ørting, ar-rangementsrækken ’Perler på en snor’.

- Vi bor i et land, hvor langt de fleste sætter pris på vores demokrati, men historien vi-ser, at demokrati ikke er en selvfølge, lyder det fra kultur-huslederen.

Det er 100 år siden, at kvin-der i Danmark fik stemmeret, og det har givet anledning til at debattere demokrati og kvin-

deforhold generelt og i Volls-mose. Bag arrangementerne står Vollsmose Kulturhus

og en række andre arrangø-rer – blandt andre Vollsmose Bibliotek, Kulturmaskinen og

Odense Fagskole.

Flere skal stemme

Peter Ørting understreger, at debat om demokrati og kvinder er relevant i hele Danmark, men at det også er særligt vigtigt at debattere i Vollsmose.

Ved det seneste folketings-valg i 2011 stemte 75 procent af de stemmeberettigede på Vollsmoses stemmested (Abildgårdskolen). Det lå 12 procentpoint under landsgen-nemsnittet på 87 procent.

Derfor håber Peter Ørting,

Det var grundlovsændringen fra 1915, der gav kvinder stemme-ret til Rigsdagen, som dengang bestod af Landstinget og Folke-tinget. Dog var valgretsalderen stadig 35 år for Landstinget og 25 år for Folketinget. Grundloven blev symbolsk underskrevet af kong Christian 10. den 5. juni - på årsdagen for rigets første grundlov fra 1849. Grundlovsændringerne fra 1915 blev dog først sat i kraft i 1918 med afslutningen på 1. Verdenskrig.

I 1908 havde kvinderne fået stemmeret til kommunalvalgene, og da de første menighedsråd blev oprettet i 1903, havde kvin-der også stemmeret hertil.

KVINDERS STEMMERET

Kulturhusleder Peter Ørting ser på et ældre foto, hvor en valgplakat giver en demokratisk opsang fra Dansk Kvindesamfund under parolen ’Stemmeret medfører stemmepligt’. Billedet er en del af Vollsmose Kulturhus miniudstilling i forbindelse 100-året for kvinders stemmeret.

En opvækst med sklerose, hospitalsbesøg og mobning er kernen i musikvideoen ’Alting skal nok ordne sig’, som Irena Krasniqi fra Vollsmose netop har udgivet.

Af Thomas Gam NielsenFoto: Privat

MUSIK: Flashbacks og skyg-gefigurer af hende selv på børnehospitalet går igen i Irena Krasniqis nye musik-video til nummeret ’Alting skal nok ordne sig’. Sangen handler om hendes opvækst, hvor en cocktail af sklerose, hospitalsbesøg og mobning var en del af hverdagen.

- Det er mit barndomsliv fortalt på 2 minutter og 56 sekunder, siger Irena Kras-niqi om nummeret og musik-videoen.

I dag er Irena Krasniqi en aktiv ung kvinde, der, udover at lave musik, læser til social-rådgiver og er frivillig i man-ge sammenhænge - også som borgerjournalist for Volls-mose Avisen. Hun vil med sangen gerne give lidt håb og gode råd til børn, der har prø-vet at blive mobbet.

- Lad være med at give det magt og kæmp for det, som du drømmer om i livet, for-klarer hun.

Budskab gennem musik

I musikvideoen spiller Tam-

mie Bonde fra Vollsmose pa-tienten på børnehospitalet, mens Lærke Syversen, også

fra Odense, spilleren mobbe-ren. Det er situationer fra Ire-na Krasniqis mange ophold

Page 5: Vollsmose Avisen 149

7. maj 2015 • Vollsmose Avisen 149 • 5

SØNDAGSDIGT

Af John Bonde, hverdagsdigter

Sidder her ved mit gamle bondebord

Hvor der er vekslet mangen et ord

Mange hænder har hvilet sig der

Livlige, aktive, slidte især

Børn har leget med deres legetøj

Og måske lavet lidt støj

Mor har dyssende sat maden frem

Når far er kommet træt hjem

Stille har de spist deres fattige mad

Børnene skuet - er far glad?

Far har kigget smilende på sine børn

Selv efter en hård tørn

Stille har mor fundet sit sytøj frem

Lampen bli’r tændt i det lille hjem

Far har læst højt ord for ord

Ved det gamle bondebord

Historien lyser ud af hver knast

Om drømme, der er brast

Om gode og lykkelige timer

Ord, der er faldet i stimer

Historier om kampe mod fattigdom

Hvor livet gik og livet kom

Nu efter mangen en stoppet hose

Er bondebordet endt i Vollsmose!

Stadig flankeret af en slagbænk

Og en gammel skænk

Men nu dekoreret af computer og tv

Det kunne bordet garanteret ikke se

Da det stod i den gamle fattige gård

Omgivet af høns og et enkelt får

Nu er det mig, der sidder ved bordet

Og nutiden fører ordet

Mit gamle bondebord

VOXPOP: VIL DU STEMME TIL VALGET? Af borgerjournalist Alaa Mourad og William Hansen

Kulturhuset sætter spot på kvinder og demokrati

’Mit liv fortalt på 2 minutter og 56 sekunder’

at ’Perler på en snor’ sammen med andre initiativer kan ryk-ke lidt ved stemmeprocenten i Vollsmose.

- Lad os se, om det lykkes at få flere til at stemme til folke-tingsvalget, der kommer se-nere i år, lyder det håbefuldt fra ham.

Ikke kun en dag om året

Arrangementerne tager iføl-

ge Peter Ørting demokrati-begrebet med ud af stemme-boksen og et skridt videre.

- Det er en markering af, at det er lige så vigtigt at ytre sin holdninger i hverdagen og gøre noget aktivt, forkla-rer han og henviser til, at der onsdag blev debatteret vold mod kvinder i et globalt og lokalt perspektiv. Det næste arrangement er den 7. maj, hvor komikeren og debat-

tøren Sanne Søndergaard gæster kulturhuset med stan-dupshowet ’Kvinde?’.

Peter Ørting oplever, at mange kvinder i Vollsmose er villige til at give deres hold-ninger til kende, men at der stadig er plads til forbedring.

- Forhåbentlig inspirerer arrangementerne endnu fle-re kvinder i Vollsmose til at stikke næsen frem og debat-tere, siger kulturhuslederen og slutter med et smil:

- Og får nogle flere mænd til at støtte op om det.

- Vi bor i et land, hvor langt de fleste sætter pris på vores demokrati, men historien viser, at demokrati ikke er en selvfølge

Tine Jensen, 28 år

Jeg stemte i 2011, fordi det er vigtigt at stemme, hvis man vil have indflydelse. Af samme årsag stemte jeg også ved sidste kommunalvalg, men også fordi det kommunale er endnu tættere på vores hverdag. Jeg skal også stemme til det kommende folketingsvalg. Jeg op-lever, at der er mange, som er i tvivl om, hvad de skal gøre, og så er det vigtigt, at vi andre sætter os ind i det og ikke er sofavælgere.

Christine Scheel-Hincke, 27 år

Jeg stemte ved sidste folketingsvalg i 2011 for første gang. Ved kommunalval-get i 2013 satte jeg mig ordentligt ind i tingene og var derfor også mere sikker på, hvem jeg ville stemme på - modsat de forrige gange. Jeg har tænkt mig at stemme ved det næste folketingsvalg, hvis jeg er sikker nok. Det kommer meget an på, hvad politikerne siger, og om de opfører sig ordentligt.

Neslihan Gökce Kaya, 26 år

Jeg stemte ikke ved sidste folketings-valg og kommunalvalg, da jeg ikke var i Danmark. Jeg regner dog stærkt med at stemme ved det næste folketingsvalg for at bruge demokratiet og for at have noget at sige. Når vi nu har et privilegi-um som demokratiet, så er det vigtigt, at vi bruger det.

på børnehospitalet, der er rammen om musikvideoen. Irena Krasniqi håber, at bud-

skabet når ud til flere, når det sker med musik i stedet for et foredrag eller en avisartikel.

- Jeg elsker at lave musik, og det var oplagt at bruge mu-sikken til at komme ud med budskabet, siger hun.

Overskud til forening

Musikvideoen er optaget med

støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd og kampagnen ’Brug For Alle Unge’, som

Undervisningsministeriet står bag. Irena Krasniqi gi-ver al overskuddet fra sal-get af nummeret på iTunes, Spotify og andre musiksites til Skleroseforeningen.

- Mange kender til skle-rose, men ved ikke, hvad sygdommen reelt er, og hvad det vil sige at leve med den. Det er Skleroseforeningen med til at ændre på, siger Irena Krasniqi om baggrun-den for, at hun har valgt at støtte foreningens arbejde.

Børnesengeafsnittet H7 på Odense Universitetshospital var fyldt med ekstra ledninger, lys, sminke og kameraer torsdag den 12. februar, da musikvideoen til nummeret ’Alting skal nok ordne sig’ blev filmet.

PÅ NETTETSe musikvideoen WWW.VOLLSMOSE.DK

Page 6: Vollsmose Avisen 149

6 • Vollsmose Avisen 149 • 7. maj 2015

SPØRG RETSHJÆLPEN

Hvad skal jeg betale, når jeg flytter?

Af Martin Pedersen juridisk rådgiver

Har du et spørgsmål om jura? Så send det til [email protected]

BREVKASSE: I lejelovens paragraf 98 stk. 1 står der blandt andet, at lejeren skal aflevere det lejede i samme stand som ved overleveringen med undtagelse af den for-ringelse, som skyldes slid og ælde, og som ikke er omfat-tet af lejerens vedligeholdelsespligt.

For at sikre at den lejede lejlighed bliver afleveret i denne stand, kan udlejer kræve et depositum, der svarer til tre måneders leje ved indgåelse af lejekontrakten samtidig med tre måneders forudbetalt leje. Ved almene boliger kaldes det et indskud og ikke et depositum. Grunden til, at der skelnes mellem depositum og forudbetalt leje, er, at den forudbetalte leje kan bruges i opsigelsesperioden. Derimod er depositum udelukkende udlejers sikkerhed for at få dækket reparation af eventuelle skader forvoldt af lejeren. Udlejer kan derfor tage hele dit depositum el-ler indskud ved udflytning, hvis det er nødvendigt for at bringe lejligheden tilbage til den oprindelige stand.

Ind- og fraflytningssyn

For at sikre at du får mest muligt af dit depositum tilbage, bliver der ofte ved indflytning afholdt et indflytningssyn. Her har du som lejer mulighed for at gennemgå hvilke fejl og mangler, du har observeret i lejligheden. Det er både i forhold til, hvad der er angivet i kontrakten og i forhold til, hvad der bør fungere generelt, når man overtager en lejlighed. Et eksempel kan være brugbare låse i udvendige døre. Uanset om der bliver afholdt et indflytningssyn eller ej, har du som lejer som udgangspunkt en frist på 14 dage til at informere udlejer om mangelfulde forhold. Hvis der ikke bliver afholdt indflytningssyn, bør du sende et anbefa-let brev med en liste over alle fejl og mangler med billeder heraf. Hvis du derefter ved fraflytning bliver mødt med et krav om udbedring af en skade, som du har gjort udlejer opmærksom på allerede var der, før I indgik lejekon-trakten, kan du bruge en kopi af det anbefalede brev i en eventuel sag til at bestride kravet.

Ved fraflytning bliver der ofte afholdt fraflytningssyn, hvor lejer og udlejer gennemgår lejligheden for fejl og mangler ud over almindelig slid og ælde. Her vil du til slut skulle underskrive en fraflytningsopgørelse. Du bør under ingen omstændigheder underskrive denne opgørelse, med min-dre du er enig i de nedskrevne fejl og mangler, eller du som minimum har fået tilføjet hvilke forhold, du er uenig i, på den samme blanket.

Opgørelsen

Når du modtager opgørelsen på, hvor meget depositum du får tilbage, kan du anmode om at få udspecificeret præcist, hvad der er brugt penge på, hvis det ikke fremgår klart af opgørelsen. Er du uenig i beløbets størrelse, bør du altid kontakte udlejer og bede om en uddybende forklaring, før du starter en klagesag. Er du uenig i prisen på istandsæt-telsen, kan du eventuelt starte med at undersøge, hvad det ville have kostet at få det udført af en anden håndværker.

Hvis du er uenig i størrelsen på det depositum, du får til-bage af udlejer, kan du enten tage kontakt til os i Retshjæl-pen eller starte en klagesag direkte ved enten dit husleje-nævn eller Beboerklagenævnet. Huslejenævnet tager sig af tvister ved private udlejningsejendomme, og Beboerklage-nævnet tager sig af tvister ved almene udlejningsejendom-me. Det koster 140 kroner at indbringe en sag.

Gennem en tunnel og over en bro. Så kort er der fra Vollsmose til Kulturbotanisk Have. Borgerjournalist Rene Agergaard fortæller her om sit forhold til en af Odenses skjulte skatte.

Fortalt af Rene Agergaard til Thomas Gam NielsenFoto: Thomas Gam Nielsen

NATUR: Jeg cyklede her-over i dag. Det tog ikke man-ge minutter fra mit hjem i Egeparken, forbi Vollsmose Torv, gennem tunnelen ved Lærkeparken og over Oden-se Å. Jeg har nok været her 10 gange. Vi bor i en lejlig-hed, og stedet er vores chan-ce for at komme ud og nyde en have – uden at vi skal stå for alt arbejdet.

Det er et meget fredfyldt sted. Bilerne suser forbi i det fjerne, men ellers er her stille. Der er ro til at høre fuglene fløjte og ænderne rappe ved åen. Faktisk gem-mer Odense på mange flere små grønne oaser, end de fleste tror.

Jeg fortalte folk på Være-stedet Øst, at jeg skulle forbi Kulturbotanisk Have i dag. Flere af dem havde aldrig været her, så nu snakker vi om at lave en tur hertil. Vi kan jo se Vollsmose herfra,

så der er ikke så langt.Ofte sidder der unge dren-

ge om eftermiddagen og af-tenen og spiller kort i havens

pavillon. De er flinke og rare at snakke med. Der er også lidt flere her om sommeren, men stedet er ikke over-

rendt. Det kunne være godt, hvis flere besøgte stedet.

For et par uger siden var jeg her sammen med en

En kulturbotanisk perle

Page 7: Vollsmose Avisen 149

7. maj 2015 • Vollsmose Avisen 149 • 7

kammerat. Han kender lidt mere til planter og kryd-derurter, end jeg gør, og så har han været medlem af et

snapselaug. Han viste mig, at der groede kvan her - en gammel nordisk kulturplan-te. Vi plukkede nogle af dens

blade, og nu laver jeg en kvansnaps derhjemme. Jeg plukkede kvan under kyndig vejledning fra min ven, da

planten kan ligne bjørneklo, når den bliver større.

Kulturbotanisk Have har både flotte blomsterbede og

en mere vild del ned mod Odense Å. Jeg tænker ikke på så meget, når jeg kommer her. Det giver ro, hvis tilvæ-

relsen ellers er lidt presset. Det er et dejligt, lille smør-hul tæt ved mit hjem i Volls-mose.

En kulturbotanisk perle- Det er et meget fredfyldt sted. Bilerne suser forbi i det fjerne, men ellers er her stille. Der er ro til at høre fuglene fløjte og ænderne rappe ved åen. Faktisk gemmer Odense på mange flere små grønne oaser, end de fleste tror

Læreren Arne Emdal lavede haven i 1948. Oprindeligt hed haven Skolebotanisk Have og var ejet af Odense Skolevæsen. Her kunne man få undervisning i botanik og få udleveret planter.

I dag ejer Odense Kommune haven, og der er lavet bålplads og bord-bænkesæt. Haven er offentlig og er åben døgnet rundt.

Kulturbotanisk Have hedder også Blomsterrummet. Odense Kommune har fem udendørs ’klasseværelser’, hvor børn kan lære, mens de er ude. De andre rum hedder Musikrummet, Form- og Idrætsrummet, Jordrummet samt Vand- og Fiskerum-met.

Haven indeholder mange spændende træer og buske. De dan-ske arter vrietorn, taks og avnbøg gror i haven. Af udenlandskearter kan eksempelvis nævnes kinesisk vandgran, ungarsk lind og forskellige arter af kastanietræer.

FRA SKOLE- TIL KULTURHAVE

Page 8: Vollsmose Avisen 149

8 • Vollsmose Avisen 149 • 7. maj 2015

B1909 taber terræn i toppenB1909 er i mental og spillemæssig krise efter nederlag til Næstved på 2-3. Holdet er derfor ikke favoritter på lørdag mod topholdet Ledøje/Smørum. Det ser træneren som en fordel.

Af Niels Just Rasmussen

FODBOLD: B1909 fik næsten det hele serveret på et sølv-fad i lørdagens kamp mod Næstved. To straffespark og en mand mere i næsten en time på grund af en udvis-ning af Næstveds Morten Roholte. Men lige lidt hjalp det. Næstved kunne efter 90 minutters spil trække sig til-bage som vinder med en sejr på 3-2. Hvordan kunne det dog gå så galt?

- Vi kommer bagud 0-1, men får heldigvis udlignet inden pausen. Næstved bli-ver ramt af en udvisning, og det hele tegner lyst for os. Vi får også tilkæmpet os en klar

overvægt i spillet, men for-mår ikke at score, lyder den klare opsummering af kam-pen fra 9’ernes cheftræner, Morten Rasmussen.

Han erkender samtidig, at B1909 med nederlaget

til Næstved tabte et vigtigt skridt i kampen om opryk-ning til 2. division.

Mental krise

Men nok så alvorligt, så ser

cheftræneren kampen mod Næstved som en gentagelse af, hvad der har været galt i flere af forårets kampe:

- Vi formår slet ikke i til-strækkelig grad at omsætte vores overvægt i spil, farlige

chancer og mål. Derimod er vi i alt for mange af forårets kampe kommet bagud. Og det koster masser af kræfter at komme tilbage i kampen, lyder hans analyse af holdets situation i øjeblikket.

Det er derfor indlysende, at B1909 skal blive bedre til at score mål og dygtigere til at spille mod modstandere, der graver sig ned, hvis håbet om en topplacering skal blive en realitet.

Fordel ikke at være favoritter

Lørdag den 9. maj er det det absolutte tophold, Ledøje/Smørum, der lægger vejen forbi Gillested Park.

- Jeg tror, det er en kamp, der ligger lige til os i den nuvæ-rende situation. Vi stiller ikke op som favoritter og kan der-for spille mere frigjort. Dertil kommer, at Ledøje/Smørum ikke er et hold, der graver sig ned, men tværtimod spiller en god gang positiv fodbold, og uden diskussion er det bedste hold i rækken for øjeblikket, siger træner Morten Rasmus-sen.

Kampen mod Ledøje/Smø-rum spilles lørdag den 9. maj klokken 15.00 på Gillested Park. Midtbanespilleren Jes-per Luth forventes at være tilbage efter en kortere skade-periode.

Det kniber for B1909 at score på deres chancer. Her er det Lasse Plato, der brænder i kampen mod Otterup 25. april. Kampen mod Otterup er 9’ernes seneste sejr i turneringen.

Du kan få hjælp til at svarepå undersøgelsen her:

Biblioteket: 4. til 23. maj hver dag i deres åbningstid

Den frie rådgivning: 4. til 23. maj hver dag i deres åbningstid

Campingvognsturné:Granparken: 4. maj kl. 15.00 - 18.00 og 9. maj kl. 13.00 - 16.00

Lærkeparken: 5. maj kl. 15.00 - 18.00 og 10. maj kl. 13.00 - 16.00

Fyrreparken: 6. maj kl. 15.00 - 18.00 og 16. maj kl. 13.00 - 16.00

Egeparken: 7. maj kl. 15.00 - 18.00 og 17. maj kl. 13.00 - 16.00

Bøgeparken: 8. maj kl. 15.00 - 18.00 og 23. maj kl. 13.00 - 16.00

Birkeparken: 11. maj kl. 15.00 - 18.00 og 21. maj kl. 15.00 - 18.00

Hybenhaven: 12. maj kl. 15.00 - 18.00 og 13. maj kl. 15.00 - 18.00

Slåenhaven: 15. maj kl. 15.00 - 18.00 og 18. maj kl. 15.00 - 18.00

Tjørnehaven: 19. maj kl. 15.00 - 18.00 og 20. maj kl. 15.00 - 18.00

Vollsmose Torv: 22. maj kl. 15.00 - 18.00

Beboermøder:Granparkens beboerhus: 5. maj kl. 19.00 - 21.00

Lærkeparkens beboerhus: 6. maj kl. 19.00 - 21.00

Fyrreparkens beboerhus: 7. maj kl. 19.00 - 21.00

Egeparkens beboerhus: 20. maj kl. 19.00 - 21.00

Bøgeparkens beboerhus: 11. maj kl. 19.00 - 21.00

Birkeparkens beboerhus: 12. maj kl. 19.00 - 21.00

Hybenhavens beboerhus: 13. maj kl. 19.00 - 21.00

Slåenhavens beboerhus: 19. maj kl. 19.00 - 21.00

Tjørnehavens beboerhus: 21. maj kl. 19.00 - 21.00 VOLLSMOSEsekretariat for byudvikling

Blandt alle besvarelserne trækkes lod om 10 gavekort à 500 kr. til Vollsmose Torv

NABOSKAB OG

TRYGHEDGiv din mening til kende

Deltag i den store undersøgelse af naboskab og tryghed.

Du modtager din unikke kode til undersøgelsen i din digitale postkasse,

så hold øje med din indbakke.

Page 9: Vollsmose Avisen 149

7. maj 2015 • Vollsmose Avisen 149 • 9

Fem år i pigernes tjenesteI fem år har døren været åben hos Pigeliv. Her har piger i alderen 13 år og opefter udvekslet erfaringer, problemer og glæder på deres egne betingelser.

Af John Bonde, borgerjournalistFoto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

IDENTITET: Midt i hyggerum-met er Pigelivs filosofi plantet på en stor plakat: ’Med fokus på identitet samt værdien i at gennemgå en personlig udvik-ling og dermed skabe bedre selvværd og selvfølelse’. Orde-ne har en fremtrædende plads i lokalet, og det er ikke tilfæl-digt. Ifølge den daglige leder Pernille Hede Moody Jensen er det faktisk hele filosofien bag projektet Pigeliv:

- Vi tager udgangspunkt i den enkelte pige. Hendes per-son og forudsætninger. Her skal pigerne ikke spille en rol-le, men kun være sig selv, slår Pernille Hede Moody Jensen fast, da vi møder hende til pro-jektets fem års fødselsdag den 29. april.

I de fem år der er gået, har mange piger af forskellige nationaliteter benyttet sig af tilbuddet om samvær, afslap-ning og aktiviteter. Mange fri-villige har lagt deres kræfter i at få skabt et miljø, hvor alle føler sig velkomne og accepte-ret som dem, de er.

Fra flok til fællesskab

- Når pigerne ankommer, er det som regel i flok, og de er ofte af samme nationalitet. Men når først de er kommet

ind, så blandes nationalite-terne, og pigerne er bare piger. Det er netop sådan, vi arbej-der. Det handler ikke om deres etniske baggrund. Det hand-ler om, at de er piger med alt, hvad det indebærer af teen-ageproblemer, kærlighedspro-blemer og så videre. Det kan de sidde og snakke med os eller hinanden om uden forbe-hold, fortæller Pernille Hede Moody Jensen og fortsætter:

- Vi stiller ingen krav til pi-gerne. Hvis de ønsker at sidde og snakke eller bare sidde og filosofere lidt, så gør de det. Det er pigerne selv, der for-mulerer, hvad de har lyst til og kan de bruge os, så er det fint. Hvis ikke, så er det også fint.

Selvom pigerne selv define-rer den tid, de bruger i Pigeliv, så er der også forskellige tilbud om aktiviteter. Pigerne har for eksempel været på en tur til Malmø, som var en stor suc-ces. Der er også andre aktivite-ter, som pigerne selv finder på. Desuden er der tilbud om lek-tiehjælp på alle niveauer. Men det er et tilbud - ikke tvang.

Fra centerliv til pigeliv

Thea Rehnholt Mammen var med til at starte projektet i sin

tid, mens hun var tilknyttet Den Frie Rådgivning. Initiati-vet blev taget, da en flok lokale piger en dag besøgte hende og

fortalte, at de kedede sig i fri-tiden.

- De manglede noget i deres fritid. Et sted hvor de kunne

være i stedet for at hænge ud i centret. Den problematik tog vi meget alvorligt. Derfor gik vi i gang med at skabe Pigeliv, fortæller Thea Rehnholt Mam-men og fortsætter:

- Da det økonomiske og lo-kalerne var på plads, gik vi rundt i centret og snakkede med alle de piger, som kunne være potentielle brugere. Det lykkedes os at få mange af dem til at besøge os, og i dag fem år efter er der stadig stor tilslut-ning.

Plads til alle

En af brugerne er Hinda Sa-hal på 17 år. Hinda Sahal går i 10. klasse på Blangstedgård-skolen, og hun har brugt Pige-liv gennem tre år. Det har be-tydet meget for hende, at hun har haft den mulighed.

- Jeg kommer her meget, fordi jeg her kan være mig selv. Jeg møder en masse nye

ansigter og får nye venner. Vi snakker, bager kager, ser film eller hygger os bare. Der er in-gen, der fortæller os, hvad vi skal gøre. Det finder vi selv ud af. Det er også fint, at der kom-mer mange forskellige både etnisk og aldersmæssigt. Alle bliver accepteret, og alle føler sig velkomne her, lyder det fra den unge pige.

Hinda Salah på 17 år er kommet i Pigeliv i tre år. - Jeg kommer her, fordi jeg kan være mig selv. Alle bliver accepteret, og alle følger sig velkomne.

Den nuværende leder Pernille Hede Moody Jensen (tv.) og initiativtager til Pigeliv, Thea Rehnholt Mammen (th.) var begge med til at fejre Pigelivs fem års fødselsdag.

- Vi stiller ingen krav til pigerne. Hvis de ønsker at sidde og snakke eller bare sidde og filosofere lidt, så gør de det. Det er pigerne selv, der formulerer, hvad de har lyst til og kan de bruge os, så er det fint. Hvis ikke, så er det også fint

Page 10: Vollsmose Avisen 149

10 • Vollsmose Avisen 149 • 7. maj 2015

Kom og få under-visning i, hvor-dan du bruger din digitale post-kasse. Vi aktive-rer din postkasse, og du får viden om, hvad du kan bruge den til. Medbring ven-ligst dit NemID-nøglekort, din e-mailadresse og din mobiltelefon til introduktio-nen.

Tilmelding er nødvendig og skal ske via biblioteket, da der er begræn-sede pladser. Yderligere oplysninger:Kontakt Vollsmose Bibliotek, tlf.: 65 51 43 44. TID: Mandag den 11. maj kl. 10.00STED: Vollsmose Bibliotek, Vollsmose Torv, Odense NØENTRÉ: Gratis, men forhåndstilmelding er nødvendig

Menu i Værestedet Øst | til 21. maj

Lær om Digital Post | 11. maj

Flere gange om ugen serverer Værestedet Øst i Egeparken frokost til en billig pris.

Tirsdag aften er der desuden fællesspisning. Der skal bestil-les aftensmad senest dagen før. Frokost også dagen før, hvis man vil være sikker på at få dagens ret.

Sådan ser menukortet ud i de kommende uger:

7. maj Tarteletter med kylling og asparges11. maj Salatbar med brød12. maj Mad fra fryserenAften: Hamburgerryg med kartofler, sovs, ærter og

gulerødder13. maj Biksemad med spejlæg14. maj Iransk pølseret

19. maj Salatbar med brød19. maj Mad fra fryseren Aften: Fiskefrikadeller med kartofler, persillesovs

og grøntsager20. maj Pandekager med salat21. maj Sandwich STED: Værestedet Øst, Egeparken, tlf. 63 75 56 70

Af Berith Madsen

KVINDEHØRM: Tag veninderne med til et par hyggelige ti-mer i International Kvindebazar, som for tredje år i træk af-holdes i Vollsmose Kulturhus. Der er mulighed for at gøre et godt køb i de forskellige boder, der både byder på tøj, smykker og kunsthåndværk. Der er også masser af hjemmelavede et-niske lækkerier at smage på, og sidst men ikke mindst er det en mulighed for at netværke kvinder imellem.

Der er adgang for kvinder samt børn under 11 år.Ønsker du selv en bod, kan du kontakte Ghazwa Alameri på mobil 25 80 94 10 eller mail: [email protected]

TID: Søndag den 10. maj kl. 12.00-16.00STED: Vollsmose Kulturhus, Odense NØENTRÉ: Gratis

Sponsorbankospil i kirken | 8. maj

Alle er velkomne, og overskuddet går ubeskåret til kirkens sommerferieprojekt. Der er fine gevinster: gavekort, vin, æsker med chokolade og meget mere.

Kaffe, te, kage, øl og vand eller et glas vin kan købes til rime-lige priser.

TID: Fredag den 8. maj kl. 14.00STED: Vollsmose Kirke, 5240 Odense NØ

Mød studerende med anden etnisk baggrund end dansk fra UVU (Udlændinge vejleder Udlændinge) og hør om den uddannelse, de har valgt. Du kan få svar på alt om op-tagelse og studiemiljø og blive inspireret til at vælge den uddannelse og karriere, du har kompetencer og lyst til, og ikke efter hvad der er typisk.

’Kom og mød din fremtid’ henvender sig til unge og deres forældre og har til formål at inspirere til at opdage og ud-forske flere uddannelsesmuligheder. Oplægsholderne for-tæller om, hvilke udfordringer de har mødt igennem deres uddannelsesforløb, og hvad de har gjort for at nå til, hvor de er nu.

TID: Onsdag den 13. maj kl. 17.00-19.00STED: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Torv, Odense NØ ENTRÉ: Gratis

Bankospil i Lærkereden | 18. maj

Der spilles om 24 pæne gennemgående gevinster og to ekstra. Derudover er der lotteri, puljespil, døde duer med mere. Kaffe og te med brød og sodavand kan købes til ri-melige priser. Alle er velkomne.

TID: Mandag den 18. maj kl. 19.00STED: Lærkeparkens beboerhus, Odense NØ

Fotosafari i Børnebyen | 9. maj

Forældre og børn inviteres til en fotosafari med Dansk Natur-fredningsforening.

Er der dyr i Vollsmose? Ja, da! Masser! Kom og oplev Volls-moses rige dyreliv helt tæt på. Lad os tage på fotosafari sam-men lige her omkring! Vi følges rundt i området for at tage billeder af alle de slags dyr, vi kan finde. Store og små. Vi ta-ger også lidt udstyr med til at samle og se på de små dyr, vi finder. Vi skal også snakke om, hvad de hedder. Billederne samler vi til en plakat, som alle kan få med hjem.

Hvis du har eller kan låne kamera eller mobiltelefon med ka-mera, er det fint at have med, men vi hjælpes ad, så kom bare – alle kan være med. Mens vi kigger på billeder og dyr, er der lidt at spise og drikke.

TID: Lørdag den 9. maj kl. 13.00-16.00STED: Børnebyen i Vollsmose, Kildegårdsvej 50, Odense NØENTRÉ: Gratis

Kom og mød din fremtid | 13. maj

Vollsmoses lokale historiefortæller, John Bonde, kommer for-bi Vollsmose Bibliotek og fortæller eventyr af H. C. Andersen og Brødrene Grimm.

Dagens eventyr er Store Claus og Lille Claus. TID: Onsdag den 20. maj kl. 10.00STED: Vollsmose Bibliotek, Vollsmose Torv, Odense NØENTRÉ: Gratis, men forhåndstilmelding er nødvendig

Eventyr på Vollsmose Bibliotek | 20. maj

International Kvindebazar

Page 11: Vollsmose Avisen 149

7. maj 2015 • Vollsmose Avisen 149 • 11

TORVETS SLAGTER

Centrets åbningstider: Hverdage kl. 10.00 - 20.00 • Lørdag - søndag kl. 10.00 - 18.00

Page 12: Vollsmose Avisen 149

12 • Vollsmose Avisen 149 • 7. maj 2015

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til [email protected] inden torsdag den 14. maj 2015. Så er du med i lodtrækningen.

Sidste udgaves vinder blev: Kirsten.

Serveres medThukpa nuddelsuppen kan serveres med groft brød.

Af Niels Just Rasmussen

OPSKRIFT: Nepal har lige været ramt af et omfattende jordskælv. Det blev målt til 7,8 på richterskalaen og er dermed det værste siden 1934. Jordskælvet har forår-saget omfattende ødelæggel-ser, kostet over 5000 men-nesker livet og kvæstet mere end 7000.Men det kunne være gået me-get værre, mener eksperterne. Denne kendsgerning er dog en ringe trøst for de tusinder af mennesker, ikke mindst børn, der er blevet berørt af katastrofen. De står uden tag over hovedet og mangler des-uden mad, el og vand.Det er på denne dystre bag-grund, at vi vælger en ret fra Nepal. Valget er faldet på en sund og nærende nudelsuppe med blandt andet Garam Ma-sala – et typisk krydderi for Nepal.

Varm olien op i en suppegryde og tilsæt tomater, ingefær og hvidløg. Steg til tomaterne er bløde.

Tilsæt 1 liter vand og bouillonterninger. Tilsæt gulerødder, babymajs og tofu og tilføj krydderier og chilisauce.

Kog ved medium varme til gulerødderne er møre. Riv spinat-bladene i mindre stykker og tilsæt dem sammen med saften af

limefrugten. Smag til med salt og mere chilisauce og eventuelt lidt sukker.

Hæld den varme suppe over nudlerne og afslut med et drys koriander.

Thukpa nuddelsuppeDet skal du bruge

1 spsk. olivenolie3 store modne tomater i skiver2 spsk. finthakket frisk ingefær2 fed hvidløg presset2 gulerødder i skiver2 terninger grøntsagsbouillon1 lille pakke friske babymajs skåret i mindre stykker225 g tofu skåret i 1 cm tern1/2 tsk Garam Masala krydderi2 håndfulde friske spinatblade1 limefrugt1 tsk Rooster sauce (chilisauce, der kan købes i blandt andet asiatiske butikker)Ægnudler – koges efter anvisningerne på pakkenSaltKoriander

(til fire personer)