Vil vi Viben?

-og de andre af agerlandets fugle?

Vil vi Viben?Hvorfor forsvinder Viben og de andre af agerlandets fugle?

Disposition. Ca. 10 minutter til hver af de 3 første punkter:

1. Viben er ikke en fugl hvemsomhelst! Første spor.

2. Den karismatiske Vibe. Andet og tredje spor.

3. Ramt af tilbagegang, hvad kan der gøres?

4. Først Storken, nu Viben.

5. Spørgsmål/diskussion

Viben er ikke en fugl hvemsomhelst! Første spor.Forankringen i vores kulturhistorie:• Symbolfuglen: Forårsbebuderen, mod(eromsorg), bondelandet

• Næsten nationalfugl, fra Sanglærke til Knopsvane

• Naturkanonarten: 1 ud af 12 fugle i Danmark. Folkekær

• Folkeminder: Varsler, overtro, talemåder m.m.• Litteraturen: Helle Helle m. fl. Sangskatten og digtene

• Malerkunsten: Fynbomalerne, de mange Jens’er

• Logoerne: DOF (fra 1906), Ullerslev Kommune (til 2007), m. fl.

• Stednavne: I landet (75), vejnavn (183 og nr. 3)

• Personnavne: Fornavn (1000), mellemnavn (1100) og efternavn (200)

Den karismatiske Vibe. To spor mere.

Men hvad gemmer der sig egentlig under toppen? Kort portræt af Viben

De 7 f’er: Farver, form, flugt, findested, føde, fuglesang og formering

Viben blev min skæbne.. frit efter W.C. Fields…

Den på alle måder karakteristiske fugl…

Undersøgelse af Viben ved SvendborgVibeforåret:Ankomst, adfærd og ynglecyklus.Landbrug:Landbrugsdrift og

afgrøder, måling af højde.

Daglige obsbesøg fra 1.

marts til og med 30. juni.

Der er 122 dage.

År Besøg Marker Ha

2011 15 6 120

2012 53 7 147

2013 113 7 147

2014 112 9 197

2015 112 10 207

2016 114 10 207

2017 114 9 266

2018 115 9 266

De 39 observationspunkter dækker 9 marker (M 1-M 9)

Position for de 6-9 ynglepar i 2018

Resultat: Vibepar de seneste 8 årAfgrøde Vårbyg Spinat Vinterbyg Hvede Frøgræs Raps I alt

Ynglepar 2011 6 - 4 6 0-2 0 16-18

Ynglepar 2012 7-10 - 3 4 0 0 14-17

Ynglepar 2013 0 - 0 8-9 1 1-2 10-12

Ynglepar 2014 5-8 - 0 0 0 0 5-8

Ynglepar 2015 3 - 0 1 3 0 7

Ynglepar 2016 6-10 - 0 5 1-3 0 12-18

Ynglepar 2017 5-6 3 0 0 0 0 8-9

Ynglepar 2018 0 6 0 0 0 0-3 6-9

Vibeforåret og afgrøderne.

Vegetationshøjde under 15 cm foretrækkes. Afgrødehøjden skal være under 8 cm i tæt og 15 cm i mere åbne afgrøder. Der tolereres op til 30 cm, hvor planteafstanden er stor. EUROPEAN UNION MANAGEMENT PLAN FOR LAPWING Vanellus vanellus 2009 -2011

42 = 7533 +Afgrødehøjde

33 + 42 = 75

33 = æglægning og rugning 42 = ungeperiode

Min Svendborg aftale

• Min Svendborgaftale for interesserede landmænd har to elementer

1) Af naturindsatsen bruges op til 5000 kr. til Lærkepletter og våde Vibelavninger

a) Dækning af udgifter til konsulenter

b) Kompensation for tabt afgrødeindtægt

2) Af hensyn til naturen, screenes alle forpagtningsaftaler ved næste forhandling.

Manual til flere Viber på markerne

Min manual er en operationel gennemgang af de virkemidler, der gavner Viben i landbrugs-landet, beregnet på landmænd

Viben: • Skræddersyede ordninger

tilpasset biologienLandmanden: • Lette at etablere• Ikke miste sin grundbetaling• Holdes skadesløs

Manual til flere Viber på markerne

De ”lavpraktiske” forhold:

1. Vårafgrøder indgår i sædskiftet – gerne op ad enge eller græsmarker med dyr

2. Kør udenom rederne

3. Afmærk rederne fx med ”svajestokke”

4. Udfør forårets markarbejde i ét hug

5. Etabler både ”Lærkepletter” og ”Vibelavninger”

6. Sørg for kommunikation mellem traktorfører og driftsleder

Lærkepletter og vibelavninger danner mosaikker i landskabet

Lærkepletter og Vibelavninger danner mosaikker i landskabet

18

Viben på dagsordenen

DOF blev i august 2015 inviteret til hilse-på-møde af den nyudnævnte minister for Miljø og Fødevarer. Med til mødet bragte man 10 eks. af min Manual til flere Viber på marken sammen med Jørgen Dams smukke billede, indrammet i glas.

Formand for DOF, Egon Østergaard, sammen med Eva Kjer Hansen, ved en senere lejlighed. Hun var minister for Miljø og Fødevarer fra den 28. juni 2015 til den 29. februar 2016.

Viben på dagsordenen

Et møde mellem DOF’s formand Egon Østergaard og viceformand Lars Hvidtfeldt fra Landbrug og Fødevarer fra sidste år havde kun et punkt: Vibens nødlidende situation.

Til venstre en artikel i ”Landbrugsavisen” 30. marts 2017.”Vi er utroligt glade for at vi kan samarbejde med ornitologerne om denne sag.”Også i 2018 er der fulgt op på arbejdet og der var i marts igen møde med Viben som øverste punkt på dagsordenen

Viben på dagsordenen

10 er tallet!

1. Højst 10 % af markens areal

2. Vildtstriber må højst være 10 m bredde

3. Der skal være 10 m imellem

4. Lærkepletter og Vibelav-ninger må højst være 100 m²

5. De ”udvintrede” pletter…

Ramt af tilbagegang• Agerlandets fuglearter er i stærk tilbagegang

• I de sidste 40 år er næsten 3 mio. forsvundet

• Landbrugslandets 22 fugle er Tårnfalk, Agerhøne, Vibe, Dobbeltbekkasin, Sanglærke, Landsvale, Engpiber, Gul Vipstjert, Hvid Vipstjert, Bynkefugl, Stenpikker, Sjagger, Gærdesanger, Tornsanger,Rødrygget Tornskade, Råge, Krage, Skovspurv, Stillits, Tornirisk, Gulspurv og Bomlærke.

Inspirationen til mine beregninger stammer fra følgende oplysninger:

Storbritannien har siden 1966 mistet 44 millioner fugle. Alle arterEU har siden 1980 mistet 421 millioner fugle. Alle arterTyskland har på bare 12 år (fra 1998-2009) mistet 12,7 millioner fugle. Alle arter

I Frankrig er fuglebestandene gået tilbage med en tredjedel de sidste 15 år.

Landbrugsfuglene går mest tilbage

Alle almindelige ynglefugle

Skovfugle

Landbrugslandsfugle

Brikker til puslespillet over Vibens tilbagegang

Sædskifte-

ændringer

Kvæg på

stald

Kollaps?

Gylle- og

gødnings-

udbringning

Negativ

spiral

Ændret

prædator-

profil

Hektar- støtte

Tilgroning

Traktose

Mere monotont mark-landskab

EU’s

land-

brugsstøtte

Våde lavninger

tilsås

Manglende bevågenhed

Forebyggende kure mod lungeorm, etc.

Vindmøller

Reder ødelægges af maskiner

Bio-brændsel

Struktur-

ændringer

Klima-

ændring

Skov-

rejsnings-

projekter

Udbygning af

infrastruktur

For-styrrelse

Produktions-

optimering

Prædation af

reder og

unger

Færre

vårafgrøder Kollision

med luft-

ledninger

Forgubning

af

bestanden Dræning

Færre

våde

habitater

Vedvarende

græs på

retur

Tromling af

vårkorn og enge

Jagt i

Sydeuropa Knaphedpå føde

Nedsat yngle-succes

Vibebestandens deroute 1976-2017

Fra indeks til antal: Viben som eksempel

Indeks 1976:100

Indeks 2011:30

Indeks 2016:24

Bestand 2011:20.000 par

Bestand 1976:(20.000/30)*100=

66.666 par

Bestand 2016:(20.000/30)*24=

16.000 par

Antal mistede individer:1976: 66.666 par2016: 16.000 parMistet: 50.666 par

= 50.666 * 2 =101.332 individer

Bemærk logaritmisk skala

Alle landbrugslandsarter:16 arter gået ned med 1,8 mio. par6 arter gået op med 0,3 mio. parNetto nedgang: 1,5 mio. par

= 3 mio. individer

Voksne: Spildkorn og ukrudtsfrøUnger: Bladlus og andre insekterBehøver bar jord til fødesøgning & solbadning Forsvinder med

intensiveringen

Bemærk logaritmisk skala

Sanglærkebestandens deroute 1976-2017Samme svøbe: Ukrudtsfrø/spildkorn til voksne og insekter til unger

Så tæt skal frøene ligge, før Sanglærken bliver mæt (450/m2)

Robinson and Sutherland, 2002

DK

DK

Antal frø pr. m², vinter

19931954

Sanglærken har behov for adgang til åbne/lave afgrøder gennem hele ynglesæsonens 2-3 kuld for at kunne fange løbebiller m.v.

Kræver høj afgrødediversifikation.

Historien går den modsatte vej - Tilfældigt valgt eksempel, Jylland 1954-1993

1954

1993

Sanglærke-territorie ’54:

5 afgrøder

Sanglærke-territorie ’93:

1 afgrøde

Og udviklingen fortsætter:I perioden 1995-2015 er den gennemsnitlige markstørrelse vokset med 36-48 % på de gode jorde.

Oprør fra marken

Håbets gård i England, 181 ha

Engelsk forsøgslandbrug med fuglevenlig dyrkning:

• Blomsterrige striber

• Frørige bræmmer

• Lærkepletter

• De fuglevenlige tiltag dækker bare 7% af dyrkningsarealet

• Antallet af ynglefugle øget med tre gange i løbet af 10 år

• Antallet af vinterfugle øget med seks gange

Sanglærken styrkes. Før og efter

Lærketerritorier på Hope Farm, da den blev overtaget af RSPB i 2000 og ti år senere. Prøv selv at tælle, hvor meget bestanden er gået frem.

2000 2010

Ramt af tilbagegang, hvad kan der gøres?• Følgende forhold påvirker de arter, der er knyttet til det egentlige

agerland (‘agerlands-specialister’):• Afgrødevalg• Dyrkningsform• Intensitet• Landmandens holdning til småbiotoper og naturlige levesteder

• Det skal der til:• Generelt mere natur, fx 10 %• Flere vårafgrøder - især i tilknytning til enge – og forårsarbejdet udføres

i ét hug!• Gerne tynd udsåning i markrande• Vand-, tørke- og frostskadede pletter skal have lov at ligge• Ekstensivering i form af Lærkepletter (2 stk. af 10 m² pr. ha) og Vibe-

lavninger (barjordsarealer af robust størrelse på markblokke med Viber)• Mosaik- eller stribedrift med vekslende afgrøder• Gerne økologisk drift, subsidiært reduceret jordbehandling• Flere dyr på græs

Ramt af tilbagegang, hvad kan der gøres?• Robuste hegn gerne med tre rækker

• Hjemmehørende arter, gerne bær- og frugtbærende

• Lad gerne dødt ved blive tilbage.

• Langt mindre hårdhændet hegnspraksis

• Lad hegnets fodpose uskadt af markdriften

• Undgå hegn ved enge og Vibelavninger

Først Storken, nu Viben

Storken kan man ikke undvære… H.C. Andersen i ”Hvad fatter gør, det er altid det rigtige” (1861)

Viben kan man ikke undvære… N. Andersen, Vibens enmandshær, i Kolding (11. oktober 2018)

Tak for opmærksomheden!