Vi redder liv

Penge som værdig nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp var en af de første NGO’er, der valgte at uddele penge i stedet for mad som akut nødhjælp. Det opretholder en form for værdighed, at man midt i en katastrofesituation eller som flygtning selv får lov at vurdere, om man har mest akut brug for ris, majs eller sæbe. Samtidig undgår man som NGO at komme til at ødelægge mulighederne for lokale handlende ved at uddele mad og andre fornødenheder gratis.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Minerydning giver landbrugsjord”Min mor og min kone er bekymrede, men jeg synes, det er min pligt,” siger 36-årige Hassan Kossar, der arbejder for Folkekirkens Nødhjælp i Sydsudan. Han er en af dem, der udfører det langsomme og farlige, men livsnødvendige arbejde at rydde miner. Selv mange år efter krig og konflikt er miner og andre krigsrester livsfarlige for mennesker og dyr. Først når minerne er ryddet, kan folk vende hjem, genopbygge deres huse, dyrke jorden og anlægge veje og skoler på sikker jord. ”Jeg bliver stolt og glad, når vi vender tilbage til et ryddet stykke land og ser, at jorden nu bliver brugt til landbrug. Så ved jeg, at jeg har gjort noget godt,” siger Hassan. I 2015 ryddede Folkekirkens Nødhjælp 1,2 millioner m2 jord for miner i 2015.

(Foto: Paul Jeffrey)

Vi opbygger robuste samfund

Proteseværksted for mineofre Myanmar er et af de mest minerede lande i verden. Mennesker, der træder på en mine og mister et eller begge ben, har meget svært ved at få et job. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp etableret et rullende proteseværksted, som hjælper mineofre. Efter at 26-årige Aung Tu Ra har fået en protese, er det lykkedes ham at finde arbejde. ”Jeg kan også køre på motorcykel, spille fodbold og danse med min kæreste. Hun synes, at mit nye ben skinner flot,” fortæller Aung Tu Ra og smiler bredt og længe.

(Foto: Jonas Legaard)

Nye afgrøder mod sult Etiopien er så hårdt ramt af klimaforandringerne, at mange af de traditionelle afgrøder giver ringere og ringere udbytte på grund af tørke. Jorden udpines, og småbønderne sulter flere måneder om året.I fem år har Folkekirkens Nødhjælp arbejdet på at indføre den latinamerikanske afgrøde quinoa i Etiopien. Quinoa er meget næringsrig og kan klare både tørke og frost. I 2016 uddelte Folkekirkens Nødhjælp såsæd til de første 316 tørkeramte familier, som nu skal afprøve planten. Hvis forsøget lykkes – hvad alting tyder på – kan quinoa være med til at afhjælpe Etiopiens massive sultproblemer og gøre bønderne langt mere robuste over for de klimaforandringer, der har ramt landet for fuld styrke.

(Foto: Mette Lund Sørensen)

Kanal til vanding giver større høst ”Allerede det første år efter, at jeg kunne kunstvande min jord, høstede jeg så mange løg, at jeg kunne sælge af dem og bygge et nyt hus med bliktag for pengene”, fortæller 39-årige Sefiew Gebeyehu fra det nordlige Etiopien. For tre år siden støbte Folkekirkens Nødhjælp to kanaler, som leder vandet fra landsbyens naturlige kilde flere hundrede meter ud langs kløftens sider, så 38 familier får vand direkte ned på deres små jordlodder. Nu kan familierne høste tre gange om året, og vandingskanalerne har fuldstændig ændret Sefiews og hans naboers livsvilkår.

(Foto: Peter Høvring)

Fiskeyngel gav nyt hus ”Vi har selv gravet dammen og fyldt den op med vand,” fortæller Keo Yoeun fra den cambodjanske landsby Taing Thong. Tidligere var hans familie blandt de fattigste familier i landsbyen. Nu er de dambrugere med fast indkomst, fordi Folkekirkens Nødhjælp har forsynet dem med fiskeyngel, som de har sat ud i dammen. ”Før havde vi aldrig råd til fisk, kun lidt ris. Nu har vi altid fisk, og har også tjent penge på at sælge af dem. Det er med til at betale for vores nybyggede hus og min datters skolebøger,” smiler Keo Yoeun.

(Foto: Conor Wall)

Nøglen til håb Landsbyen Keku i det sydlige Etiopien har haft flere og flere tørker de sidste 15 år. Høsten fejlede, beboerne fik ofte kun et måltid om dagen og børnene kom ikke i skole. Folkekirkens Nødhjælp indledte et projekt med fødevaresikkerhed i landsbyen. 43-årige Mekida Malema er en af dem, der har fået et bedre liv. ”Min mand døde, da jeg var gravid, og jeg stod alene med vores børn. Det var fire hårde år, indtil jeg fik starthjælp til at åbne min butik, hvor jeg sælger ting, som jeg køber på markedet længere væk. Og der er kunder. For mange i vores landsby har fået det bedre. Nogle har lært at dyrke, så høsten ikke slår fejl. Andre har fået moderne bistader og lært at pakke honningen pænt, så de kan sælge den på markedet”. Nøglen til butikken glimter på Mekidas bryst, og hun siger med stolthed i stemmen: ”Nu kan jeg give mine børn mad, tøj og skolegang”.

(Foto: Gertrud Baun)

Vandreservoir mod tørke Efter kørsel ad hullede bjergveje i det sydlige Etiopien finder man i området Jibri et 25.000 liter stort vandreservoir, som opsamler vandet fra tre nærliggende kilder. Det er bygget af lokale i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Der kan tappes vand tre forskellige steder. Et til drikkevand, et vaskested og et kar til dyrene. ”Før var der altid konflikter om vandet landsbyerne imellem. Og børnene blev syge af at drikke det, når det også blev brugt til vask og dyr”, fortæller landsbyens beboere. Nu er der vand nok, selv i tørketiden. Landsbyens beboere skal ikke længere på vandring i tre måneder af året for at søge mad og vand andre steder. De kan blive og lade børnene gå i skole. Kun de stærkeste af mændene må afsted af og til. Endda er der vand til den planteskole, Folkekirkens Nødhjælp har oprettet for at undervise i at dyrke nye hårdføre og sunde planter som fx amarant og moringatræer.

(Foto: N. P. Bjærre)

Små skridt - store forskelle Udviklingshjælp kan være komplekst, men sommetider består den i enkle tiltag. Folkekirkens Nødhjælp vejleder fx etiopiske bønder i at holde kameler i stedet for kvæg. Kameler giver lige så meget mælk og kød, men de er meget bedre til at klare tørken end køer. I andre områder af landet bliver der fx undervist i at plante moringatræer i stedet for eukalyptus. Eukalyptustræet er populært, fordi det vokser hurtigt og giver tømmer til at sælge eller lave mad med. Men træet suger al vand og efterlader ufrugtbar, sandet jord. Den tørkerobuste og supersunde moringa vokser også hurtigt, og blade og bælge kan bruges og sælges som medicin og kosttilskud. Og hvorfor i øvrigt ikke plante træerne på kanten af vanddamme, så jorden ikke eroderer og efterlader mudder, hvor der er brug for vand? (17-årige Tuma på billedet er med i projektet ’Cash for money’, hvor hun får løn af Folkekirkens Nødhjælp for at plante moringatræer i Etiopien).

(Foto: Mikkel Østergaard)

Landsbyens egen sparekasse Det er svært for fattige folk på landet at spare op. Det er usikkert at have penge liggende hjemme, bankerne ligger ofte langt væk og det er næsten umuligt for kvinder at oprette en konto. Folkekirkens Nødhjælp hjælper landsbykvinder til at danne spare-lånegrupper, hvor de sparer op i fællesskab og efterfølgende kan låne af den fælles opsparing.”Jeg låner penge til at købe småting i den nærmeste større by. Så sælger jeg varerne lidt dyrere hjemme i landsbyen, og kan både betale mit lån tilbage og få lidt penge på lommen. Nu kan jeg selv købe ting til husholdningen uden at skulle bede min mand om penge”, fortæller 73-årige Mebrate Talgen fra landsbyen Tedesh i Etiopien.

(Foto: Peter Høvring)

Vi bekæmper ekstrem ulighed

Mobiler mod krænkelser Alle har ret til at ytre sig og forsamle sig frit. Men i mange lande forsøger magthaverne at lukke munden på regeringskritiske røster. Folkekirkens Nødhjælp giver mobilabonnementer til menneskerettighedsaktivister. Med et abonnement kan aktivisterne ved hjælp af deres mobiltelefoner både dokumentere og offentliggøre magthavernes krænkelser af befolkningens rettigheder. Cambodja er et af de lande, Folkekirkens Nødhjælp støtter med mobilabonnementer.

(Foto: Organisationen Witness)

Lokale ’vagthunde’ mod korruptionUganda er et af de mest korrupte lande i verden. Folkekirkens Nødhjælp uddanner Community Monitors, også kaldet lokale vagthunde, der holder øje med, hvordan lokale bevillinger forvaltes. Hvis de lokale vagthunde opdager uregelmæssigheder - fx hvis en vej, der ifølge lokalplanen skal have et asfaltlag på 7 centimeters tykkelse, kun belægges med 2 centimeter, eller hvis lovede medicinforsyninger til et hospital ikke når frem – så indkaldes lokale embedsmænd og entreprenører til møde. Arbejdet sender et budskab til folk i administrationen om, at de kan stilles til regnskab for deres administration – og til mennesker, der ikke aner, at de har krav på noget som helst om, at det har de.

(Foto: Mikkel Østergaard)

/Folkekirkens Nødhjælp