Vejledning til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen

Forord Denne vejledning knytter sig til Bekendtgørelse nr. 738 af 28. juni 2006. Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via email, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digi-tal forvaltning, vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form. Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.

Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer:

1) Specialet Automatikfagtekniker er ændret til specialet Automatiktekniker 2) Specialet Automatikfagtekniker med elevator som speciale er ændret til specialet Automatik-

tekniker med elevator som speciale. 3) Specialet Elektrofagtekniker er ændret til specialet Elektrotekniker

Den tidligere vejledning kan anvendes for elever omfattet af en overgangsordning efter bekendtgø-relsens ikrafttrædelsesbestemmelser.

Kapitel 1

Uddannelsen Til bekendtgørelsens kapitel 1§§ 1 – 3 Teknisk faglige kompetencer

Fagligt erhvervsrettede og alment faglige kompetencer, der relaterer sig til såvel områdefag som grundfag inden for en faglig fællesindgang eller på tværs af flere indgange og til specialefag, områ-defag og/eller grundfag i de enkelte uddannelsers hovedforløb. Kompetencerne er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer: – Teknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj, teknologi og/eller metode i for-

hold til en given opgave og under hensyntagen til miljø og arbejdspladssikkerhed, kompetencer, tid, økonomi, og kvalitet. Kan vedligeholde maskiner og systemer samt diagnosticere fejl ved apparater, maskiner, værktøj mm.

– Motorik og perception: Kan se, kvaliteten af færdige produkter, kan tilsvarende opfatte perso-ner, data mm. og bruge de indhentede informationer til vurdering af, hvilke værktøjer mv., der skal anvendes i bearbejdelsen af det foreliggende.

– Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere mv. til at finde og behandle data i forhold til en given opgave eller et givet problem.

– Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer, kan overvåge og kor-rigere systemer. Kan igangsætte fejlfinding under uventede omstændigheder. Kan bidrage til forbedring af systemer.

– Ressourcebevidsthed: Kan planlægge og overskue en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler og mennesker. Kvalitetsaspektet.

Almene og personlige kompetencer Kompetencer, der vedrører udvikling af handlings- og situationsorienterede muligheder. Retter sig

mod undervisningen i alle uddannelsens fag på såvel grund- som hovedforløb og beskrives i brede og åbne termer, som understøtter helhedsorientering og mulighed for faglig toning og kan bygge på nedenstående elementer: – Sociale og personlige kompetencer: Evne til at kunne samarbejde; kunne bidrage til udvikling

af arbejdet; vise kreativitet samt lyst og evne til kontinuerlig at lære nyt og tage ansvar. Kan ar-bejde i teams, betjene og servicere kolleger, kunder og andre interessenter. Kan forhandle, ar-bejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund.

– Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer: At kunne strukturere; vurdere udsagn og data. Formulere, vurdere og forstå idéer og synspunkter, mundtligt og skriftligt, rumlig forståel-se.

– Kognitive kompetencer: Omfatter blandt andet problemdiagnose og problemløsning i forhold til nogle faglige problemstillinger; forståelse af hvor og hvordan den enkelte bidrager til helhe-den i en arbejdsproces; analytiske evne og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som en del af et team.

– Læringskompetencer: Har opnået indsigt i læringsprocessen, egne lærings- og motivations-mæssige styrker og svagheder, for på den måde at have skabt et beredskab til livslang læring - have lært at lære.

Målene indenfor elevens personlige udviklingskvalifikationer i uddannelsesforløbet for Automatik og procesuddannelsen fokusere specifikt på følgende områder:

2

Overbliks kvalifikationer: a) Planlægning af egen arbejdstid og arbejdsindsats. b) Evne til at kunne overføre teori til praksis. c) Kunne igangsætte flere job samtidig uden at miste overblikket.

Lærings kvalifikationer: a) Vise viden om hvordan læringsprocesser finder sted. b) Vise viden om egen læringsproces. c) Vise viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre.

Ydre personlige kvalifikationer: a) Evne til at kunne fremlægge resultater. b) Viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre.

Indre personlige kvalifikationer: a) Kontrol over egen arbejdstid og arbejdsindsats. b) Viden om mål for læring. c) Motivation for arbejdet og udholdenhed til at kunne gennemføre det. d) Selvtillid og personlig tryghed til at kunne påtage sig læringen. e) Evnen til at udnytte sin egen kreativitet. f) Evnen til at tage ansvar og overholde aftaler.

Kvalifikationerne anvendes i et sammenhæng med de faglige og almene kvalifikationer så der finder en progressiv udvikling sted af elevens samlede kompetencer.

Fokusområder Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de

forskellige perioder uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teore-tisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer.

Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en kom-petenceanalyse. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne.

Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannel-sestiden og er udformet på baggrund af de teknisk faglige samt almene og personlige kompetence-kategorier, som de er beskrevet i struktur og rammer for udarbejdelse af vejledninger til uddannel-sesbekendtgørelsen.

Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Nedenstående model angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.

3

4

Kapitel 2

Uddannelsesforløbet Varighed og struktur m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 2 §§ 4 - 8 I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag, ud fra pæda-gogiske overvejelser, fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (un-dervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på skoleperioderne.

Grundforløbet kan placeres i starten af uddannelsesforløbet eller senere afhængigt af om eleven begynder uddannelsen på en skole eller i virksomheden.

Valgfagstiden fordeles hensigtsmæssigt i hovedforløbets skoleperioder. De valgfri specialefag skal normalt placeres inden for de to sidste uddannelsesår på grundlag af en

aftale mellem eleven, virksomheden og skolen. Skoleundervisningens varighed: (inklusiv det obligatoriske grundforløb på 20 uger og 2 ugers

valgfrie specialefag) Automatiktekniker 60 uger Automatiktekniker med elevator som speciale 65 uger Elektrotekniker 50 uger Skoleundervisningen veksler med praktikuddannelse, som vist i figuren og som anført nedenfor.

Skoleundervisningen er angivet i uger. Uddannelsen afsluttes med eksamen (svendeprøve), der gennemføres i den sidste skoleperiode.

De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige fagli-ge og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen.

Det er bl.a. en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i grundfaget matematik og det uddannelsesrettede områdefag automatik og montage.

Særlige forløb og godskrivning

Voksenuddannelsesforløb og fritagelse for dele af uddannelsen Se meritbilag

5

Kapitel 3

Skoleundervisningen og praktikuddannelsen mv.

Skoleundervisningen

Til bekendtgørelsens kapitel 3 §§ 9-19. Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk un-

dervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.

Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.

Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

Præstationsstandarder Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og de-

monstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller op-gavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fag-beskrivelsen. De tre niveauer Faglige/erhvervsrettede kvalifikati-

oner og kompetencer Personlige kvalifikationer og kompetencer

Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret akti-vitet under vejledning.

På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kva-lifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fun-damentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstæn-dighed i opgaveløsning.

Rutineniveau Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et pro-blem i rutine og/eller kendte situatio-ner og omgivelser – alene og i samar-bejde med andre.

På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kva-lifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

Avanceret niveau Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer – alene og i samarbejde med andre – under hensyntagen til opgavens art.

På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kva-lifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvali-tetssans og kreativitet.

Fagplan for uddannelsen Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfri specialefag og valgfag.

* angiver sluttidspunkt for de enkelte fag i forhold til uddannelsesår. Uddannelsesår 1 2 3 4 Grundfag Fremmedsprog, engelsk, F 2) *

6

Dansk, F * Fremmedsprog, engelsk, E * Fysik, F 1) * Miljø, 1 uge * Produktudvikling, produktion og service, 2 uger

*

Samfundsfag, F * Områdefag Automatik og montage 2) * Styringsteknik * Motorer * PLC * Hydraulik og pneumatik 1) * Fejlfinding 1) * Procesregulering 1) * 1) Kun for specialet Automatiktekniker 2) Grundfag og områdefag der er særlige for hovedforløbet (uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet)

Automatiktekniker 1 2 3 4 Bundne specialefag Procesregulering, kalibrering * PLC, videregående * Elektronik * Maskin- og procesanlæg * Fejlfinding, videregående * Svendeprøve 3) * Automatiktekniker i elevatorbranchen Bundne specialefag Elevator 1 4) * Elevator 2 4) * Valgfri specialefag Efter katalog * Valgfag Beskrives i den lokale uddannelsesplan * 3) Se kapitel 4 i bekendtgørelsen, afsluttende bedømmelse. 4) Kun for de elever, der har praktikaftale i elevatorbranchen.

Elektrotekniker 1 2 3 4 Bundne specialefag Spåntagende bearbejdning * Digitalteknik * Reguleringsteknik * Motorer/Generatorer/Transformatorer * Styringsteknik/PLC * Svendeprøve 3) * Valgfri specialefag

7

Efter katalog * Valgfag Beskrives i den lokale undervisningsplan * 3) Se kapitel 4 i bekendtgørelsen, afsluttende bedømmelse.

8

Grundforløbet Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Uddannelsesrettede områdefag: Grundforløb Automatik og montage Niveau Begynder Varighed 6 uger Mål og øvrige rammer

– At give eleven et grundlæggende kendskab til automati-ske styringsprocesser i industriel produktion, således at eleven kan udføre enkle arbejdsopgaver inden for betje-ning og overvågning af maskiner og anlæg samt med-virke ved lokalisering af simple fejl på pneumatiske og elektriske styringssystemer.

– At eleven opnår praktiske færdigheder i fremstilling og reparation ved hjælp af spåntagende bearbejdning og skruestiksarbejde under anvendelse af de for uddannel-sen relevante værktøjer.

– At eleven opnår færdigheder i at udfører korrekt måling af AC og DC samt fejlsøgning og fejlretning på enkle kredsløb.

– At eleven opnår praktiske færdigheder i sammenføj-ningstekniker, som er relevante for uddannelsen.

– At eleven efter diagram kan udføre vikling og funkti-onsafprøve en AC-motor, eller en transformer.

– At eleven kan udfører arbejdet sikkerhedsmæssigt kor-rekt i henhold gældende regler og forskrifter, herunder el-sikkerhed.

El-lære (1 uge) – Eleven kan arbejde med service eller produktion af om-

rådets produkter på baggrund af den almene teori og praktik, der knytter sig til service og produktion.

– Eleven kan anvende de elektriske grundbegreber for spænding, strøm og effekt ved såvel DC som AC, her-under definitioner og karakteristika for vekselspændin-ger og strømme.

– Eleven kan foretage måling af AC og DC spændinger samt fejlfinde på enkle kredsløb som spændingsdeler og strømdeler.

Relæteknik (0,5 uge) – Eleven kan opbygge, afprøve og idriftsætte en mindre

relæstyring for reversering af en motor. – Eleven kan overholde gældende sikkerhedskrav ved

arbejde på elektriske anlæg. – Eleven kan anvende stærkstrømsbekendtgørelsen i for-

bindelse med opgaven.

9

Pneumatik (1 uge) – Eleven kan anvende gældende principper og anvendel-

sesområder for pneumatiske styringssystemer. – Eleven kan udvælge de komponenter, der skal anvendes

til en pneumatisk styring. – Eleven kan opbygge mindre pneumatiske anlæg, herun-

der udvælge komponenter. – Eleven kan læse et pneumatikdiagram. – Eleven kan overholde gældende sikkerheds- og miljø-

krav for et pneumatisk styret anlæg, herunder lovkrav til trykluftanlæg.

PLC (1 uge) – Eleven kender opbygning og anvendelsesområder for en

PLC styring. – Eleven kan montere, idriftsætte og afprøve en PLC sty-

ring for et mindre automatisk anlæg, hvor der anvendes pneumatiske handleorganer eller motorer.

– Eleven kan programmere mindre kombinatoriske PLC programmer.

– Eleven kan dokumentere programmet via et ladderdia-gram.

– Eleven kan overholde gældende sikkerhedskrav i for-bindelse med PLC styringer.

– Eleven kan læse et el-diagram. Mekanisk arbejde (1,5 uge) – Eleven kan anvende brancherelevante håndværktøjer

korrekt. – Eleven kan udføre skruestiksarbejde, herunder boring. – Eleven kan anvende måleværktøj i forbindelse med me-

kanisk arbejde, herunder vurdere måleresultaterne i re-lation til tegninger og specifikationer.

– Eleven kan anvende et standardiseret målesystem (SI), i forbindelse med konkrete måleopgaver.

Vikling (1 uge) – Eleven kan efter diagram vikle en stator til en AC-

motor eller en transformator. – Eleven kan udføre beregning af vikledata for en trans-

formator. – Eleven kan forbinde viklinger ved hjælp af lodning. – Eleven kan montere en AC-motor eller en transforma-

tor. – Eleven kan efter givne specifikationer kontrollere og

sammenholde målte data for viklingen. – Eleven kan funktionsafprøve viklingen og vurdere om

der skal fejlrettes. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejled-

10

ning: – Assistere ved fejlfinding på automatiske anlæg hvor der

anvendes PLC styring og pneumatiske komponenter. – Assistere ved betjening og overvågning af et automatisk

produktionsanlæg. – Assistere ved ændringer på pneumatiske styringer. – Fremstilling af simple mekaniske emner, herunder mon-

tage og demontage af elektromekaniske komponenter. – Fremstille, montere og afprøve en vikling. – Fejlfinde og fejlrette på viklingen under anvendelse af

korrekt måleudstyr.

11

Hovedforløbet Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Hovedforløb Styringsteknik Niveau Rutine Varighed 1,5 uge Mål og øvrige rammer

Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette elektriske relæstyringer for styresystemer og tavleanlæg, herunder kendskab til komponenternes indbyrdes sammenhæng og kan foretage enkle bereg-ninger på AC og DC.

– Eleven kan opbygge og forbinde AC- og DC-motorer med tilhørende styringer.

– Eleven kan anvende og udfærdige dokumentation. – Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser

af eksisterende anlæg ud fra specifikationer og funkti-onsbeskrivelse, herunder udvælgelse af komponenter og tilretning af dokumentation.

– Eleven kan idriftsætte relæstyringer efter dokumenta-tion, herunder foretage kontrolmåling i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen.

– Eleven kan foretage systematisk fejlfinding til modul og komponentniveau, herunder udvælge måleinstru-menter samt foretage fejlretning.

– Eleven kan anvende stærkstrømsbekendtgørelsens regler vedrørende elektrisk udstyr på automatiske an-læg, herunder kender til gældende regler for arbejde på og i nærheden af spændingsførende anlæg og tavler.

– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.

– Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation og under hensyntagen til gældende lovgivning.

Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: – Montere og idriftsætte relæstyringer. – Fejlfinde og reparere på relæstyrede anlæg under vej-

ledning og med anvendelse af de nødvendige hjælpe-midler.

– Foretage mindre konstruktionsændringer på et relæsty-ret anlæg.

– Foretage valg af komponenter i forhold til anlæggets specifikationer.

– Efter reparation udføre den nødvendige kontrol og afprøvning af anlægget.

– Overholde gældende sikkerheds- og miljøregler i for-bindelse med arbejde på automatiske anlæg.

Hovedforløb Motorer Niveau Rutine Varighed 1,5 uge

12

Mål og øvrige rammer

- Eleven kan montere, idriftsætte, vedligeholde og fejl-søge på AC- og DC-motorer, herunder foretage bereg-ninger AC- og DC-motorer. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation og overholdelse af gældende regler fra bekendtgørelser og regulativer.

- Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af typisk litteratur.

AC motor – Eleven kan montere og idriftsætte forskellige typer AC

motorer. – Eleven kan foretage forebyggende vedligeholdelse på

AC motorer, herunder kontrollere de mekaniske funk-tioner og data.

– Eleven kan udføre fejlfinding på AC motorer. – Eleven kan dimensionere en motorinstallation for en

AC motor. – Eleven kan udføre mekanisk montage af en motor,

herunder foretage udskiftning af lejer. DC motor – Eleven kan montere og idriftsætte forskellige typer DC

motorer. – Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på DC

motorer, herunder kontrollere de mekaniske funktioner og data.

– Eleven kan udføre fejlfinding på DC motorer. – Eleven kan udføre mekanisk montage af en motor,

herunder foretage udskiftning af kul og lejer. Praktikregler – Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vej-

ledning: – Mekanisk og elektrisk montage af AC- og DC-

motorer, herunder vælge igangsætningsmetode og driftform.

– Kontrollere, måle og fejlfinde på AC- og DC-motorer. – Overholde gældende sikkerhedsregler.

Hovedforløb PLC Niveau Rutine Varighed 2 uger Mål og øvrige rammer

– Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg med PLC styringer, herunder tilpasse ind- og udgange. Opgaver-ne udføres under anvendelse og udfærdigelse af do-kumentation.

– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.

– Eleven kan opbygge, montere og idriftsætte PLC sty-ringer efter funktionsbeskrivelse.

13

– Eleven kan programmere en PLC styring. fx som en sekventiel styring.

– Eleven kan anvende de i industrien anvendte pro-grammeringsværktøjer.

– Eleven kan anvende og udarbejde dokumentation efter gældende regler for en PLC styring.

– Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler. – Eleven kan anvende forskellige elektroniske følere,

herunder montere disse, samt udvælge erstatningsføler iht. datablad.

– Eleven kan fejlfinde og fejlrette på PLC styrede ma-skiner og anlæg.

– Eleven kender til reglerne for anvendelse af nødstop i forbindelse med PLC styringer.

Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejled-ning:

– Fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og an-læg.

– Montere, afprøve og idriftsætte en PLC styring. – Udføre mindre programændringer. – Instruere brugere i betjening af anlægget, herunder

vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter.

14

Hovedforløbet Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen):

Områdefag kun for Automatiktekniker: Hovedforløb Hydraulik og pneumatik Niveau Rutine Varighed 1,5 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der inde-holder hydrauliske og pneumatiske kredsløb. Opgaver-ne udføres under anvendelse og udfærdigelse af doku-mentation.

– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af relevant dokumentation.

– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på hy-drauliske og pneumatiske anlæg.

Hydraulik – Eleven kan opbygge hydrauliske anlæg, herunder

fremstille rør og slanger. – Eleven kan på begynderniveau foretage mindre æn-

dringer og udvidelser af eksisterende anlæg udfra funk-tionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter hertil.

– Eleven kan indkøre hydrauliske anlæg efter specifika-tioner, foretage kontrolmålinger, og dokumentere an-lægget efter gældende standarder, og således, at doku-mentationen kan anvendes i forbindelse med instrukti-on af brugere.

– Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systema-tisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponent-niveau, samt udskifte og reparere til komponentniveau efter dokumentation.

– Eleven kan ajourføre dokumentation og brugervejled-ning i forbindelse med ændringer.

– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på hy-drauliske anlæg, som fx renlighed, filtrering, oliekvali-tet osv.

– Eleven kender til de særlige krav, der stilles til sikker-heds- og miljøkrav, ved de hydrauliske funktioner og anlæg.

Pneumatik – Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af

eksisterende anlæg ud fra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter.

– Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systema-tisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponent-niveau, samt udskifte og reparere komponenter efter

15

dokumentation. – Eleven kan fremstille dokumentation og brugervejled-

ning i forbindelse med ændringer og mindre nykon-struktioner.

– Eleven kender til forebyggende vedligeholdsmetoder på igangværende pneumatiske anlæg.

– Eleven kender til de særlige krav, der stilles til sikker-heds- og miljøkrav, ved de pneumatiske funktioner og anlæg.

Hovedforløb Hydraulik og pneumatik (fortsat) Mål og øvrige rammer

El-pneumatik – Eleven kan opbygge el-pneumatiske anlæg. – Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af

eksisterende anlæg ud fra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter.

– Eleven kan indkøre el-pneumatiske anlæg efter speci-fikationer, foretage kontrolmålinger og dokumentere anlægget efter gældende standarder, og således, at do-kumentationen kan anvendes i forbindelse med in-struktion af brugere.

– Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systema-tisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponent-niveau, samt udskifte og reparere komponenter efter dokumentation.

– Eleven kan fremstille dokumentation og brugervejled-ning i forbindelse med ændringer og mindre nykon-struktioner.

– Eleven kender til forebyggende vedligeholdsmetoder på igangværende pneumatiske anlæg.

– Eleven kender til de særlige krav, der stilles til sikker-heds- og miljøkrav, ved de el-pneumatiske funktioner og anlæg.

Praktikregler Hydraulik, Pneumatik, El-pneumatik Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: – Montere og idriftsætte et hydraulisk anlæg. – Fejlfinde og fejlrette på et hydraulisk anlæg til kompo-

nentniveau. – Fremstille hydraulikslanger og rør. – Montere og idriftsætte et pneumatisk anlæg. – Fejlfinde og fejlrette på et pneumatik anlæg til kompo-

nentniveau. – Montere og idriftsætte et el-pneumatisk anlæg. – Fejlfinde og fejlrette på et el-pneumatisk anlæg til

komponentniveau. Hovedforløb Fejlfinding Niveau Rutine Varighed 1,5 uge Mål og øvrige rammer

- Eleven kan idriftsætte, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg med programmerbare styringer,

16

herunder kendskab til CNC styringer. Opgaverne udfø-res under anvendelse af dokumentation og overholdel-se af gældende love og regler.

- Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.

Maskinanlæg – Eleven kan fejlsøge og fejlrette på automatiske ma-

skinanlæg. – Eleven kan idriftsætte et automatisk maskinanlæg. – Eleven kan udvælge korrekt måleudstyr for fejlfinding

på anlægget. – Eleven kan anvende den til anlægget hørende doku-

mentation. – Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler i for-

bindelse med fejlfindingen. – Eleven har kendskab til gældende direktiv- og be-

kendtgørelser for automatiske produktionsanlæg. CNC – Eleven har kendskab til anvendelse af en CNC maski-

ne, herunder referencer og programkoder. – Eleven kender til læsning af maskintegninger – Eleven kan fejlfinde til modulniveau på en CNC ma-

skine. – Eleven kan udvælge korrekt måleudstyr for fejlfinding

på anlægget. – Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler i for-

bindelse med fejlfindingen. Praktikregler Maskinanlæg og CNC

Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejled-ning:

– Fejlfinde og fejlrette på automatiske produktionsanlæg. – Fejlfinde og fejlrette på CNC maskiner til modulni-

veau. Hovedforløb Procesregulering Niveau Begynder Varighed 1,5 uge Mål og øvrige rammer

- Eleven kan opbygge, idriftsætte og optimere motorre-guleringer og reguleringssløjfer på procesanlæg. Op-gaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation.

- Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af dokumentation.

Reguleringsteknik – Eleven kan opbygge og igangsætte automatiske regule-

ringssløjfer efter specifikationer. – Eleven kan foretage kontrol af optagne data og målin-

17

ger og sammenholde disse med givne specifikationer. – Eleven kan foretage optimering af en reguleringssløj-

fes indsvingningsforløb. – Eleven kan udvælge instrumenter og kan foretage sy-

stematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til mo-dulniveau, herunder kalibrere måleinstrumenter, an-vende dokumentation og manualer på dansk.

– Eleven kan fremstille dokumentation over opbygninger efter gældende standarder, som også kan anvendes ved instruktion af brugere.

– Eleven kender til forebyggende vedligehold på igang-værende reguleringssløjfer.

Hastighedsregulering – Eleven kan idriftsætte en motorregulering, herunder

foretage kontrolmålinger på reguleringskredsen. – Eleven kan foretage fejlsøgning og fejlretning på mo-

torreguleringer. – Eleven kan idriftsætte specialmotorer som fx stepmo-

torer, herunder opbygge og idriftsætte et servomotor-system.

Praktikregler Reguleringsteknik Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: – Idriftsætte og afprøve en reguleringssløjfe på et pro-

cesanlæg. – Fejlfinde og fejlrette på procesanlæg. – Vurdere indsvingningsforløb for en proces, herunder

foretage optimering af regulatoren. Hastighedsregulering Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejled-

ning: – Montere og idriftsætte en motorregulering. – Fejlfinde og fejlrette på en motorregulering. – Overholder gældende sikkerhedsregler. – Reparation, under vejledning, med anvendelse af nød-

vendige hjælpemidler. – Efter reparation, udføre den nødvendige kontrol og

afprøvning.

18

Hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen):

Bundne specialefag for Automatiktekniker Hovedforløb Procesregulering, kalibrering Niveau Rutine Varighed 1,5 uge Mål og øvrige rammer

- Eleven kan opbygge, idriftsætte og afprøve målekred-sen på et procesanlæg, herunder foretage nødvendig kalibrering af måleudstyret. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation.

- Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af dokumentation.

Kalibrering – Eleven kan udføre standardiserede kalibreringsproce-

durer af måleværdigivere. – Eleven kan udfærdige målebladattester i forbindelse

med kalibrering. – Eleven kan udføre kalibreringer af procesmåleudstyr

korrekt i henhold til gældende specifikationer. – Eleven har kendskab til de særlige krav, der stilles til

sikkerhed- og miljø i kalibreringsprocedurer. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Kalibrere måleudstyr på et procesanlæg. – Fejlfinde og fejlrette procesanlæggets måleudstyr. – Montere, idriftsætte og afprøve en målekreds på en

proces. Hovedforløb PLC, videregående Niveau Avanceret Varighed 3,5 uge Mål og øvrige rammer

- Eleven kan opbygge, idriftsætte, fejlsøge og fejlrette PLC’er med analoge ind- og udgange og regulerings-sløjfer.

– Eleven kan programmere PLC styringer med udvidet instruktionssæt herunder netværk/bussystemer. Opga-verne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation efter gældende regler.

– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.

Analog – Eleven kan opbygge og idriftsætte PLC styringer med

analoge ind- og udgangssignaler. – Eleven kan fremstille et PLC program for en regule-

ringssløjfe, herunder anvende udvidet instruktionssæt. – Eleven kan fejlsøge og fejlrette på PLC styringer til

modulniveau, herunder udvælge korrekt måleudstyr.

19

Bussystemer og procesovervågning – Eleven kan anvende udvidet instruktionssæt i forbin-

delse med PLC programmer. – Eleven kan montere og idriftsætte et PLC netværk,

herunder programmere og parametrere PLC’en. – Eleven kender til regler for EMC/ESD i forbindelse

med elektroniske styringer. – Eleven kan opbygge, programmere og idriftsætte pro-

cesovervågning/operatørinterface, herunder fremstille PLC program.

– Eleven kan vedligeholde PLC programmer, herunder opdatere dokumentationen.

– Eleven kan fejlsøge og fejlrette på PLC styringer i netværk til modulniveau, herunder udvælge korrekt måleudstyr.

Praktikregler Analog Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: – Fejlfinde og fejlrette på PLC styrede anlæg, hvor der

anvendes analoge signaler og forprogrammerede regu-leringssløjfer.

– Montere, afprøve og idriftsætte PLC styringer med analog signalbehandling.

Bussystemer og procesovervågning Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: – Montere, opbygge og idriftsætte et automatisk maskin-

og procesanlæg. – Systematisk vedligehold på anlægget. – Foretage kontrolmålinger på anlægget. – Konstruktionsændringer på anlægget, herunder tilrette

program. – Vedligeholde dokumentation. – Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring et

automatisk produktionsanlæg. Hovedforløb Elektronik Niveau Rutine Varighed 2 uger Mål og øvrige rammer

- Eleven kan opbygge, idriftsætte, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder logiske og elektroniske kredsløb.

- Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.

Digitalteknik – Eleven har kendskab til de logiske kredsløb, som an-

vendes i forbindelse med maskinstyringer. – Eleven har kendskab til opbygningen af interface, her-

under krav til EMC og ESD.

20

– Eleven kan opbygge et styringskredsløb via digitale komponenter.

– Eleven kan foretage målinger på digitale styringskreds-løb.

Analogteknik – Eleven har kendskab til DC forstærkerkredsløb og ope-

rationsforstærkere. – Eleven har kendskab til opbygningen af interface, her-

under krav til EMC og ESD. – Eleven kan udvælge elektroniske komponenter for de

enkelte kredsløb. – Eleven kan opbygge et styringskredsløb via industriel

elektronik. – Eleven kan foretage målinger på elektroniske styrings-

kredsløb. Praktikregler Digitalteknik

Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejled-ning:

– Fejlfinde og fejlrette på digitale styringskredsløb – Reparation med anvendelse af nødvendige hjælpemid-

ler. – Foretage korrekt valg af komponenter i forhold til an-

læggets specifikationer. – Efter reparation udføre nødvendig kontrol og afprøv-

ning af anlægget. Analogteknik Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejled-ning: – Fejlfinde og fejlrette på enkle elektroniske styrings-

kredsløb. – Reparation med anvendelse af nødvendige hjælpemid-

ler. – Foretage korrekt valg af komponenter i forhold til an-

læggets specifikationer. – Efter reparation udføre nødvendig kontrol og afprøv-

ning af anlægget. Hovedforløb Maskiner og procesanlæg Niveau Avanceret Varighed 2 uger Mål og øvrige rammer

- Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og procesanlæg. Op-gaverne udføres sikkerhedsmæssigt korrekt og i hen-hold til gældende regler og forskrifter.

– Eleven kan opbygge styringen for et maskinanlæg. – Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af

anlægget ud fra funktionsbeskrivelse, herunder udvæl-

21

ge komponenter. – Eleven kan idriftsætte anlægget. – Eleven kan foretage kontrolmålinger i henhold til spe-

cifikationer for anlægget. – Eleven kan foretage forebyggende vedligeholdelse på

anlægget – Eleven kan foretage systematisk fejlfinding på anlæg-

get, herunder udvælge korrekt måleudstyr. – Eleven kan fejlrette på anlægget. – Eleven kan fremstille dokumentation for anlæggets

automatikudstyr. – Eleven kan instruere brugere og operatører i betjening

af anlægget. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Montere, opbygge og idriftsætte et automatisk maskin- og procesanlæg.

– Systematisk vedligehold på anlægget. – Foretage kontrolmålinger på anlægget. – Konstruktionsændringer på anlægget, herunder tilrette

program. – Vedligeholde dokumentation. – Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring et

automatisk produktionsanlæg. – Instruere brugere og operatører i betjening af anlæg.

Hovedforløb Fejlfinding, videregående Niveau Avanceret Varighed 2 uger Mål og øvrige rammer

– Eleven kan idriftsætte, fejlsøge og fejlrette komplekse automatiske maskiner og procesanlæg. Opgaverne ud-føres under anvendelse af dokumentation.

– Eleven kan overholde gældende love og regler i for-

bindelse med arbejdet. – Eleven kan selvstændigt foretage fejlfinding på kom-

plekse maskin- og procesanlæg. – Eleven kan foretage relevante målinger på anlægget,

herunder udvælge korrekt måleudstyr. – Eleven kan udføre fejlfindingen på en sikkerhedsmæs-

sig forsvarlig måde. – Eleven kan dokumentere fejlfindingen ved at udfylde

en logbog. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Fejlfinde og fejlrette på komplekse maskin- og proces-anlæg, herunder udvælge korrekt hjælpeudstyr.

– Anvende logbøger i forbindelse med fejlfindingen.

22

Hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen):

Bundne specialefag for elevatorbranchen: Hovedforløb Elevator 1 Niveau Rutine Varighed 3 uger Mål og øvrige rammer

– Eleven har grundlæggende kendskab til elevatorteknik, så eleven kan medvirke ved udskiftning, justering og fejlretning på komponenter hørende til bestående an-læg. Arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold til gældende lovgivning.

– Eleven kan kontrollere elevatorers mekaniske opbyg-ning udfra gældende lovgivning.

– Eleven kan foretage systematisk fejlsøgning og fejlret-ning på gear, motorer og hydrauliske komponenter som anvendes indenfor elevatorbranchen, herunder anvende relevant måleudstyr, samt anvende den til an-lægget hørende dokumentation.

– Eleven har et teoretisk kendskab til rulletrap-per/fortoves opbygning og virkemåde.

– Eleven har kendskab til de sikkerheds- og miljømæs-sige krav, der stilles ved udførelsen af arbejde på ele-vatorer.

Elevatorteknik – Eleven kan medvirke ved opbygning og vedligehol-

delse af tovbårne og hydrauliske anlæg, herunder låse-, styre-, og drivsystemer. Arbejdet udføres efter dokumentation.

Mekanisk montage – Eleven kan opmåle en skakt og anvende opmålingerne

til udskiftning af styr, stolbøjle, kupe og dørparti. – Eleven kan fejlrette og indjustere dragerparti ud fra en

konstruktionstegning og drivmaskineri ud fra en ar-rangementstegning.

– Eleven kan udskifte og justere dørlåse og hastigheds-vagt.

– Eleven kan fejlsøge, fejlfinde og justere forskellige former for gear og motorer.

– Eleven kan anvende relevant dokumentation og bran-chespecifikt måleværktøj i forbindelse med fejlsøg-ningen.

– Eleven kan udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt. – Eleven kan justere og fejlrette på rulletrapper/fortove,

herunder håndlister, trin, gear, trinkæder og sikker-hedskontaktorer.

Mål og øvrige Hydrauliske og tovbårne elevatorer

23

rammer – Eleven kan fejlsøge på specielle hydrauliske kompo-nenter, herunder proportionalventiler, magnetventiler, cylindre og pumper.

– Eleven kan anvende relevant måleværktøj til fejlsøg-ningen.

– Eleven kan fejlrette hydrauliske komponenter, herun-der udskiftning og opretning af elevatorcylindre.

– Eleven kan udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt. – Eleven kan udføre elektrisk fejlsøgning på elevatorsty-

ringer som er opbygget med relæer og kontakter. – Eleven kan udskifte fejlmeldte kontaktorer på en for-

skriftsmæssig måde. – Eleven kan anvende relevant måleudstyr og dokumen-

tation, – Eleven kan fejlrette på motorer og motorstyringer. – Eleven kan udføre fejlretning efter gældende forskrif-

ter. Praktikregler Elevatorteknik

Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejled-ning: – Montere og idriftsætte tovbårne og hydrauliske eleva-

torer. – Systematisk fejlfinding og fejlretning på elevatorer og

rulletrapper/fortove. Mekanisk montage – Opmåling, opbygning/udskiftning og montage af løs-

dele i elevatorskakten. – Fejlsøge og fejlrette på mekaniske komponenter. – Oprette gear og motorer i henhold til datablade. – Justere og fejlrette på rulletrapper / fortove. Hydrauliske og tovbårne elevatorer – Fejlsøge på specielle hydrauliske komponenter, herun-

der proportionalventiler, magnetventiler, cylindre og pumper.

– Fejlsøge på motorer og relæbaserede motorstyringer. Hovedforløb Elevator 2 Niveau Avanceret Varighed 2 uger Mål og øvrige rammer

– Eleven har et sådan kendskab til elevatorteknik, at eleven kan medvirke ved eftersyn og vedligeholdelse af elevatorer, herunder foretage moderniseringer og ombygninger af bestående anlæg.

– Eleven har kendskab til kvalitetsbevidsthed og de sær-lige krav der stilles til sikkerhed og miljø ved udførel-sen af arbejdet på elevatorer.

– Eleven kan kontrollere elevatorer og rulletrap-per/fortoves elektriske og mekaniske opbygning udfra

24

gældende lovgivning. – Eleven kan systematisk fejlsøge og fejlrette på elektri-

ske, elektroniske, mekaniske og hydrauliske kompo-nenter som anvendes indenfor elevatorbranchen, her-under anvende relevant måleudstyr, samt anvende den til anlægget hørende dokumentation.

– Eleven kan idriftsætte elevatorer og rulletrap-per/fortove efter gældende normer.

Elevatorteknik – Eleven kan foretage et samlet eftersyn af en tovbåren

elevator efter gældende bestemmelser for lovpligtigt eftersyn.

– Eleven kan foretage et eftersyn af en hydraulisk eleva-tor efter gældende bestemmelser for lovpligtigt efter-syn.

– Eleven kan kombinere eftersynsreglerne for tovbåren og hydraulisk elevator og anvende denne viden i det daglige arbejde.

– Eleven kan foretage et samlet eftersyn af rulletrap-per/fortove efter gældende bestemmelser for lovplig-tigt eftersyn.

– Eleven kan idriftsætte elevatorer under iagttagelse af de gældende sikkerheds- og miljømæssige krav.

– Eleven har kendskab til gældende love og bekendtgø-relser i forbindelse med arbejde på elevator, og kan anvende denne viden i samtlige arbejdsdiscipliner.

– Eleven har kendskab til de sikkerheds- og miljømæs-sige krav, der stilles i forbindelse med arbejde på ele-vator, og kan anvende denne viden i samtlige arbejds-discipliner.

Mekanisk montage – Eleven kan fejlsøge og fejlrette forskellige typer af

mekaniske komponenter, som anvendes indenfor ele-vatorbranchen som f.eks.: styr, stolbøjle, kupe, dørpar-ti, dragerparti, drivmaskineri, dørlåse, hastighedsvagt og tove.

– Eleven kan fejlsøge, fejlrette og justere håndlister, trin, trinkæder og gear, som anvendes i forbindelse med rulletrapper/fortove.

Mål og øvrige rammer

Hydrauliske og tovbårne elevatorer – Eleven kan fejlsøge og fejlrette på forskellige typer af

elektriske (relæstyringer) motorstyringer som anven-des indenfor elevatorbranchen.

– Eleven kan fejlsøge og foretage mindre ændringer af PLC program som anvendes indenfor elevatorbran-chen.

– Eleven kan fejlsøge, fejlrette forskellige typer af elek-

25

troniske motorstyringer (tyristor, frekvensomformer), som anvendes indenfor elevatorbranchen.

– Eleven kan fejlsøge, fejlrette og udskifte en hydraulisk cylinder.

Praktikregler Elevatorteknik Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejled-ning: – Montere og idriftsætte tovbårne og hydrauliske eleva-

torer samt rulletrappe/fortove efter gældende normer. – Systematisk fejlfinding og fejlretning på elevatorer og

rulletrapper/fortov. – Medvirke ved eftersyn og vedligeholdelse af elevato-

rer og rulletrapper/fortove. – Foretage moderniseringer og ombygninger af beståen-

de anlæg. – Kontrollere elevatorers, rulletrappers/fortoves elektri-

ske og mekaniske opbygning udfra gældende lovgiv-ning.

Mekanisk montage – Opmåling, opbygning/udskiftning og montage af løs-

dele i elevatorskakten. – Fejlsøgning og fejlretning på mekaniske komponenter. – Opretning af gear og motorer i henhold til datablade. – Justering og fejlretning på rulletrapper/fortove. Hydrauliske og tovbårne elevatorer – Fejlsøgning på specielle hydrauliske komponenter,

herunder proportionalventiler, magnetventiler, cylind-re og pumper.

– Fejlsøgning på motorer og motorstyringer, hvor tyri-stor- og frekvensstyringer indgår.

– Fejlsøgning og foretage mindre ændringer af PLC program som anvendes indenfor elevatorbranchen.

Eleven kan: – Anvende relevant måleudstyr, samt anvende den til

anlægget hørende dokumentation på dansk, engelsk og tysk.

– Foretage eftersyn og afprøvning efter love og forskrif-ter for området.

– Instruere brugere i betjening af anlæggene, deres sik-ringsudstyr, drivmaskiner, belysning og nødsignaler samt vejlede om reglerne for brugere og om betjening af elevatorer, rulletrapper/fortove mv.

26

Hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen):

Bundne specialefag for Elektrotekniker: Hovedforløb Spåntagende bearbejdning Niveau Rutine Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven kan fremstille og tilpasse emner ved spånta-gende bearbejdning med relevant håndværktøj og ma-skiner.

– Eleven kan efter skitse fremstille enkle dele ved spån-tagende bearbejdning.

– Eleven kan anvende relevant håndværktøj. – Eleven kan anvende relevante maskiner, så som dreje-

bænke og evt. fræsere. – Eleven kan kontrollere, at de fremstillede emner over-

holder de givne specifikationer. – Eleven udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt.

Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: – Fremstiller enkle mekaniske dele. – Anvender håndværktøjer, drejebænk og evt. fræser. – Udfører kontrolmålinger.

Hovedforløb Digitalteknik Niveau Rutine Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven kan udvælge og anvende logiske kredse (ga-tes), fx flip-flops, multivibratorer eller oscillatorer i henhold til specifikationer og kredsløbsdokumentati-on.

– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.

– Eleven kan omregne mellem decimal, binær og hexa-decimal talsystemer.

Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: – Opbygge, fejlfinde og fejlrette elektroniske kredsløb. – Reparation, under vejledning og med anvendelse af

nødvendige hjælpemidler. – Foretage valg af komponenter i forhold til anlæggets

specifikationer. – Efter reparation udføre nødvendig kontrol og afprøv-

ning af anlægget. Hovedforløb Reguleringsteknik Niveau Rutine Varighed 2 uger Mål og øvrige rammer

– Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner, anlæg og motorre-guleringer.

– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.

27

– Eleven kan i henhold til anlægsspecifikationer igang-sætte, fejlsøge og fejlrette motorreguleringer og anlæg med elektroniske regulatorer samt foretage kontrolmå-linger på disse.

– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende reguleringer.

– Eleven kan fremstille og vedligeholde dokumentation i forbindelse med ændringer og mindre konstruktioner.

– Eleven kan instruere operatører i betjening og vedlige-holdelse af reguleringer.

Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: – Montere, opbygge og idriftsætte reguleringer som fo-

rekommer i automatiske maskiner og anlæg. – Foretage kontrolmålinger. – Systematisk vedligehold. – Konstruktionsændringer på anlægget. – Vedligeholde dokumentation. – Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring au-

tomatiske maskiner og anlæg. – Instruere brugere og operatører i betjening af anlæg.

Hovedforløb Styringsteknik/PLC Niveau Rutine Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette programmerbare styringer, herunder opnå kendskab til netværk/bussystemer, samt foretage min-dre ændringer og udvidelser efter funktionsbeskrivel-se.

– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.

– Eleven kan anvende PC baserede programmerings-værktøjer.

– Eleven kan udfærdige dokumentationen for et PLC program.

– Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og an-læg.

– Montere, afprøve og idriftsætte programmerbare sty-ringer. Udfærdige og vedligeholde programmer, pro-gramændringer og dokumentation.

– Instruere brugere i betjening af anlægget, herunder vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter.

Hovedforløb Motorer/Generatorer/Transformatorer Niveau Rutine Varighed 4,5 uger Mål og øvrige rammer

– Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsø-ge, fejlrette, montere, demontere og udføre viklinger på AC- og DC-motorer, generatorer og transformato-

28

rer. – Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i

forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur. – Eleven kan montere og demontere samt vikle trans-

formatorer, AC- og DC- motorer og generatorer efter eget diagram.

– Eleven kan fremstille og vedligeholde diagrammer, dokumentation og brugerdokumentation i forbindelse med ændringer.

– Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsø-ge, fejlrette på AC- og DC-motorer (herunder servo-, step- og specialmotorer), generatorer og transformato-rer.

– Eleven kan indkøre og igangsætte motor- og genera-toranlæg efter specifikationer.

– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende motor- og generatoranlæg.

– Eleven kan efter valg af relevant dokumentation vælge måleinstrumenter og foretage systematisk fejlfinding og fejlretning på motor og generatoranlæg.

– Eleven kan instruere brugere og operatører i betjening af motor- og generatoranlæg.

– Eleven kan sikre, at maskiner og anlæg under og efter reparation overholder gældende forskrifter.

– Eleven kan foretage kontrolmålinger i henhold til an-lægsspecifikationer, miljølovgivning m.v.

– Eleven kan efter diagram funktionsafprøve og udføre vikling af AC- og DC-motorer og generatorer.

– Eleven udfører arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold gældende regler og forskrifter.

– Eleven kan efter diagram vikle AC- og DC-motorer/generatorer.

– Eleven kan forbinde viklinger ved hjælp af lodning. – Eleven kan montere og demontere AC- og DC-

motorer/generatorer. – Eleven kan efter givne specifikationer kontrollere og

sammenholde målte data for viklingen. – Eleven kan funktionsafprøve viklinger og vurdere om

der skal fejlrettes. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Montere, opbygge og idriftsætte AC- og DC- motorer, generatorer og transformatorer.

– Foretager beregninger og kontrolmålinger på AC- og DC- motorer, generatorer og transformatorer.

– Systematisk vedligehold. – Konstruktionsændringer på anlægget. – Udfærdige og vedligeholde diagrammer og dokumen-

tation. – Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring AC-

29

og DC- motorer, generatorer og transformatorer. – Instruere brugere og operatører i betjening og vedlige-

holdelse af AC- og DC-motorer, generatorer og trans-formatorer.

– Udfærdiger viklediagrammer for anker- og stator-viklinger.

– Fremstiller, monterer og afprøver ankervikling. – Fremstiller, monterer og afprøver statorviklinger. – Fejlfinder og fejlretter på viklinger under anvendelse

af korrekt måleudstyr.

Valgfri specialefag I forbindelse med de valgfri specialefag har elev, virksomhed og skole i samarbejde mulighed for

at vælge en faglig specialisering af elevens kvalifikationsprofil, som er tilpasset kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde og som understøtter en væsentlig del af prak-tikuddannelsen.

Alle ønsker vil af ressourcemæssige, pædagogiske og kvalitative årsager ikke kunne opfyldes. De valgfri specialefags varighed er 2 uger, normalt fordelt over de 2 sidste uddannelsesår. Eleven

kan komme ud for at skulle rejse imellem flere skoler. De valgfri specialefag giver en elev i én branche muligheder for at vælge et eller flere uddannelses

tilbud, som måske kun findes i en af de andre brancher. Derved understøttes et for eleven interesse-betonet valg, og eleven forbedrer sine kvalifikationer i nabobranchen og bliver herved en (høj)fleksibel arbejdskraft.

Med hensyn til oplysninger om mål og øvrige rammer samt gennemførelsessted og tidspunkt hen-vises der til skolernes udbud af relevante kurser, der enten udbydes i forbindelse med en given sko-leperiode eller som kurser i AMU-regi.

Valgfri specialefag:

Automatiktekniker Se bilag for valgfrie specialefag

Elektrotekniker: Se bilag for valgfrie specialefag

30

Kapitel 2

Karaktergivning

Skolens bedømmelse, eksamen m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 4 §§ 20 -30 Løbende bedømmelse af uddannelsen

Der bør foretages en løbende evaluering af undervisningen med udgangspunkt i at eleven tager et medansvar for læringen. Dette kræver dels, at eleven kender og forholder sig til de enkelte delmål i den lokale undervisningsplan, og at underviserne udvikler opgaver, som giver hurtig og konkret feedback til eleven. Delmålene beskrives i et aktivt let forståeligt sprog for eleven. Der bør skelnes mellem den løbende evaluering og skoleopholdets slutbedømmelse. Den løbende evaluering bør kun indgå med lille vægt f.eks. 10% i slutbedømmelsen.

Undervisningsmål beskrevet i aktivt let forståeligt sprog for eleven.

Område- og specialefag I dette sammenhæng vil nedenstående skema kunne anvendes dels til løbende evaluering dels til

en individuel vejledning af den enkelte elev. Ved en dialog med den enkelte elev er det muligt præ-cist at finde ud hvad det er som er årsagen til at de specifikke delmål ikke nås. Det kan, om man må, formulere således ”at der udøves fejlfinding” på elevens læringsproces. Der kan påpeges mange forskellige årsager til den manglende målopfyldelse så som: – manglende engagement eller interesse for faget, – ordblindhed, – personlige problemer, – for ringe arbejdsindsats, – undervisningen rammer ikke elevens foretrukne repræsentations system, – dårlig visuel perception, – manglende regnefærdighed, – dårlig eller mangelfuld undervisning fra lærerens side, – dårlige opgaver i forhold til de beskrevne lærings mål i den lokale undervisningsplan, og

31

– visuel eller sproglig læsbarhed af opgaven. Opgaverne er konstrueret med udgangspunkt i:

– fagbeskrivelser som kan findes i vejledningen til bekendtgørelsen, – beskrivelser af undervisningsmål i den lokale undervisningsplan, og – en didaktisk pædagogiske dialog i lærergruppen.

Passage kriteriet er at mindst halvdelen af de stillede opgaver skal være rigtige. For at understøtte den pædagogiske arbejdsorganisation bør lærernes opgaver placeres i en net-

værksserver, som fremmer synlighed, kvalitet og tilgængelighed.

Elevens personlige kvalifikationer

Vejledning til evaluering af den professionelle elev

Begrebet den professionelle elev Ønsket om gennem hele uddannelsesforløbet at udvikle eleverne til professionelle elever, skal ses

ud fra de øgede krav til kvalifikationerne hos medarbejderen i vidensproducerende virksomheder. Der stilles her krav om at kunne agere under ansvar og kunne opdatere sin viden i forhold til de ha-stige ændringer der sker i omgivelserne.

32

For at udvikle den professionelle elev må der i uddannelsen sættes fokus på at udvikle elevernes kernekvalifikationer, som er at betragte som det fundament hvorpå de øvrige kvalifikationer må bygges.

Kernekvalifikationerne spiller en stigende rolle i læringsmæssige sammenhænge både for den en-kelte, for teams og for den samlede organisation. De udgør således de væsentligste byggestene i udviklingen af de menneskelige ressourcer, har livslang levetid og anvendes i såvel arbejds-, sam-funds- som i privatlivet.

Målet i undervisningen er løbende, at udvikle elevernes kompetencer, så de kan handle som pro-fessionelle elever, der er i stand til at påtage sig medansvar for egen læring og skal derfor arbejde under rammer, hvor der også gives et reelt ansvar for læreprocessen. Den professionelle elev kan karakteriseres ved at være den elev der: – besidder viden om mål og lærerprocesser, – er motiveret for og har kontrol over sit arbejde, – kan overføre teori til praksis, og – kan udnytte sin kreativitet og besidder selvtillid og tryghed.

Valg af model Den overordnede begrundelse for valg af model for evaluering af den professionelle elev, er øn-

sket om at sætte fokus på en positiv evaluering af den enkeltes personlige egenskaber og kvalifika-tioner. Målet hermed er, at øge elevens selvindsigt og derigennem styrke udviklingen af de egen-skaber som den professionelle elev skal besidde.

En yderlig begrundelse er erkendelsen af, at udviklingen af den professionelle elev er en proces, der må forløbe og vedligeholdes under hele uddannelsesforløbet. Denne erkendelse afføder etiske problemstillinger i det øjeblik der forsøges afgivet en endelig bedømmelse i forhold til fastsatte mål da eleven hele tiden udvikler sin professionalitet i takt med sin personlige udviklingsproces. En foretaget bedømmelse er således tids- og situationsbestemt, og vil ikke have gyldighed i en an-den situation på et andet tidspunkt. Bedømmelsens formål bliver da primært at råde og vejlede ele-ven i udviklingsprocessen.

Bedømmelsen af den professionelle elev rummer endvidere den problemstilling, at det ikke er mu-ligt, at give en objektiv vurdering idet bedømmelsen sker i en proces, hvor lærerne også er deltage-re, og som sådan kun kan være i stand til at foretage en subjektiv vurdering.

Skala I forbindelse med bedømmelsen anvendes skemaet med de udvalgte kerneområder der er defineret

som ligestillede polariteter, der begge er lige væsentlige for elevens udvikling af sine professionelle kompetencer. Skalaen skal opfattes som en linje, hvorpå eleven kan bevæge sig.1) Den ideelle situa-tion er den, hvor eleven behersker begge kvalifikationer i lige høj grad. Derved besidder eleven den maksimale fleksibilitet, som er idealet for den professionelle elev. Den ideelle situation er da den, hvor eleven placeres midt på aksen.

Besidder eleven ikke kompetencer indenfor det pågældende kerneområde, sættes der ingen marke-ring.

Anvendelse som løbende bedømmelse Det udviklede skema anvendes til såvel den løbende bedømmelse som til den afsluttende bedøm-

melse ved skoleperiodens afslutning. Derved lægges der vægt på, at dialogskemaet anvendes som et udviklingsværktøj for den enkelte elev.

Praktisk gennemførelse Gennemførelsen af evalueringen skal ske ud fra respekt for den enkelte elevs positive personlige

egenskaber og kvalifikationer og må ske i en ligeværdig dialog mellem lærere og elever.

33

Mindst 2 lærere forbereder sig individuelt til samtalen

Den praktiske gennemførelse af evalueringen foretages efter følgende anvisning: – Eleven forbereder sig til samtalen. – Samtalen gennemføres med en gennemsnitsvarighed på 30 min. – Samtalen afsluttes med at et dialogskema udfyldes ud fra enighed mellem lærere og elev.

Dialogskema til kernekvalifikationer

Arbejdsform Når du får en opgave, er du så fortrinsvis opmærksom på resultatet eller processen?

Resultat Proces

Når du løser opgaver, foretrækker du så at arbejde ud fra de store linier eller detaljerne?

Store linier Detaljer

Når du får en opgave, handler du så spontant eller skal du først tænke over den?

Handlingsorienteret Tænkeren

Når du får en opgave, følger du så helst proceduren eller ser du helst nye muligheder?

Procedure Muligheder

Gruppefunktioner Foretrækker du at arbejde alene eller i gruppe? Når du arbejder i en gruppe, er dit bidrag til

Alene Gruppe

samarbejdet så ud fra en barn-jeg tilstand eller ud fra en voksen-jeg tilstand?

Barn-jeg-tilstand Voksen-jeg tilstand

Evaluering af eget arbejde Hvordan ved du om du har gjort et godt stykke arbejde?

Ved selv Ved fra andre

Læreproces Har du kendskab til hvordan du bedst lærer og anvender du dit kendskab?

Kendskab til Anvende egen læringsprofil læringsprocesser

Kvalitet Når du arbejder, er du så tilbøjelig til at følge fastsatte kvalitetsnormer eller egen kvalitetsbevidsthed?

Fastsatte Egen kvalitetsnormer kvalitetsbevidsthed

Skole:___________ den:__________________ Elevens navn og underskrift:_____________________ Undervisers navn og underskrift:__________________ Undervisers navn og underskrift:__________________

34

Afsluttende prøver (eksamen) m.v.

Grundlaget for Automatik- og procesuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannel-sesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete svendeprøve.

Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven.

Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever, og gennem-

føres på skolen i forbindelse med et afsluttende skoleophold. Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender

skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.

Det faglige udvalg udpeger herefter de skuemestre (censorer), der er nævnt i iværksættelse af prø-ven, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget.

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og 2 skuemestre (censorer). Skuemestrene (censorerne) skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Skuemestrene (censorerne) skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbe-kendtgørelsen.

Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode.

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedøm-melse.

Ved beregning af karakterer foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af eksamenskarakte-ren foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler, idet ka-rakterværdierne 6 og 13 dog ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved ned-runding.

Beregningen af eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) foretages af skolen (læreren (eksa-minator) og de to skuemestre (censorerne). Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet, til det faglige udvalg seneste 1 uge efter eksamensresultatet er meddelt. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

Eleven meddeles eksamensresultatet af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censo-rerne)) når beregningen er foretaget.

Iværksættelse af prøven Skuemestrene (censorerne) indvarsles til bedømmelse ca. 5 uger før prøven, idet iværksættelses-

papirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværk-sættelsespapirerne. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen.

Indstilling til ny svendeprøve Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve),

eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Omprøve aflægges kun i den del af eksamen (svendeprøven) hvor karakteren 6 ikke er opnået. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger omprø-

35

ve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Adgang til sygeeksamen følger reg-lerne i eksamensbekendtgørelsen.

Afsluttende eksamen Den afsluttende eksamen, der ikke er ens for de to specialer, består for hvert speciale af:

Automatiktekniker I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamen består af:

1) en skriftlig prøve, 2) en praktisk prøve, der omfatter fejlfinding, og 3) en afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve).

Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og spe-

cialefag. Opgaverne skal besvares inden for 120 minutter. De hjælpemidler, som er benyttet i un-dervisningen, må anvendes. Prøven gennemføres før den praktiske og mundtlige prøve.

Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren en karakter for opgaveløsningerne. Den skriftlige prøve fremlægges ved den praktiske/mundtlige prøve til skuemestrenes orientering.

Den praktiske prøve består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding på styrings og proces

anlæg med hovedvægten lagt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til komponentniveau Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra sko-leperioderne til rådighed.

Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter.

Læreren og censorerne skal være til stede under den praktiske prøve. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en

karakter for den praktiske prøve. Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:

1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage

almindeligt forekommende arbejdsopgaver.

Den afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve) består af: a) Opbygning og idriftsættelse af et maskinanlæg. b) Udarbejdelse af en skriftlig dokumentation for praktikopgaven.

Praktikopgavens varighed er normalt 10 sammenhængende undervisningsdage. Dokumentationen fremsendes til censorerne. Under prøven, normalt i den sidste uge af den afsluttende skoleperiode, fremlægger eleven mundtlig en beretning om projektets forløb.

Den mundtlige fremlæggelse tager udgangspunkt i præsentation og dokumentation af praktikop-gaven, der foretaget som enkeltmandsoverhøring af holddeltagerne. Den mundtlige overhøring an-drager maksimalt 20 minutter. Eleven har 20 minutter til at forberede fremlæggelsen.

De opgaver, der er nævnt, fordeles på eleverne i hold på højst 4. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den afsluttende praktikopgave.

Læreren og censorerne skal være til stede under den mundtlige overhøring af den afsluttende praktikopgave.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne giver læreren og de to censorer efter votering samlet en individuel karakter for den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave.

Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:

36

1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage

almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et

gennemsnit af de karakterer der er givet for henholdsvis den skriftlig prøve, den praktiske prøve og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave. For at bestå eksamen kræves, at hen-holdsvis karakteren for den skriftlige prøve, den praktiske prøve og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave er mindst 6.

Elektrotekniker I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksa-

menen består af: 1) en skriftlig prøve, 2) en praktisk prøve, der omfatter fejlfinding, 3) en mundtlig prøve, og 4) en praktisk prøve, der består af en vikle- og automatikopgave.

Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og spe-

cialefag. Opgaverne skal besvares inden for 120 minutter. De hjælpemidler, som er benyttet i un-dervisningen, må anvendes. Prøven gennemføres før den mundtlige prøve og de to praktiske prøver.

Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter for opgaveløsningerne. Den skriftlige prøve fremlægges ved den praktiske/mundtlige prøve til skueme-strenes orientering.

Den praktiske prøve består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding på branche typisk udstyr

med hovedvægten lagt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detail-fejlfinding ned til komponentniveau Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperi-oderne til rådighed.

Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter.

Læreren og censorerne skal være til stede under den praktiske prøve. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en

karakter for den praktiske prøve. Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:

1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage

almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Den mundtlige prøve omfatter kredsløbsforståelse, diagramanalyse og systemforståelse. Eleven

udtrækker et kredsløbsemne og censorerne vælger det diagram, som ønskes analyseret. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og eksaminationstiden er 20 minutter.

Den mundtlige prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne, der er gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Skolen skal oriente-re censorerne inden eksamen (svendeprøven), hvis prøven afholdes over et emne.

De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af elevernes præstationer ved den mundtlige prøve giver læreren og de to cen-

sorer efter votering samlet en karakter for den mundtlige prøve. Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:

37

1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage

almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Den praktiske prøve (vikle- og automatikopgave) består i:

1) at eleven udfører en vikleopgave efter diagram. Vikleopgavens varighed er normalt 12 klokke-timer.

2) at eleven udfører en automatikopgave efter diagram. Automatikopgavens varighed er normalt 6 klokketimer.

Prøven afholdes før den mundtlige prøve og den praktiske prøve (fejlfindingsopgaven). De hjælpemidler, som er benyttet i undervisningen, må anvendes Ved bedømmelsen af elevernes præstationer ved den praktiske prøve (vikle- og automatikopgave)

giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for henholdsvis vikleopgaven og automatikopgaven. Bedømmelsen foregår i forbindelse med den praktiske prøve (fejlfindingsopga-ven).

Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage

almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et

gennemsnit af de karakterer der er givet for henholdsvis den skriftlig prøve, den praktiske prøve (fejlfindingsopgaven), den mundtlige prøve og den praktiske prøve (vikle- og automatikopgaven). For at bestå eksamen kræves, at henholdsvis karakteren for den skriftlige prøve, den praktiske prøve (fejlfindingsopgaven), den mundtlige prøve og den praktiske prøve (vikle- og automatikopgaven) er mindst 6.

Merit Retningslinjer for afkortning af uddannelsestiden og fritagelse for dele af uddannelsen i henhold

til bekendtgørelsen.

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på bag-

grund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring. Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til

opfyldelse af slutmålene.

Suppleringskursus for voksne For personer med relevant erhvervserfaring kan skolen i samarbejde med det faglige udvalg tilret-

telægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger. Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer sva-rende til slutmålene for grundforløbet.

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb og afkortelse af uddannelsestiden Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleunder-

visningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse. Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser

tildeles af teknisk skole. AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen.

Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *).

38

Kompetencevurdering Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af automa-

tik- og procesuddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen, jf. uddannelsesbekendtgørel-sen.

Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, vedlagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.

*) ”Relevant erhvervserfaring” defineres som: ”Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen

anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag”

Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen § 4 Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten. Det Faglige Udvalg for Strøm, Styring og Proces og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter lø-

bende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse. Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fast-

lagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområ-de, uddannelsen retter sig mod.

Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre:

Opfyldelse af uddannelsens formål og mål Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i over-

ensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål. Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager,

herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed. Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpe-

gede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.

Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder. Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulig-

hederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virk-somhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.

Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.

Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelses-område, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af ud-dannelsens mål og indhold.

Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.

39

Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af

praktikvirksomheder og behandling af klagesager. Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.

Undervisningsministeriet, den 29 august 2006

ROLAND S. ØSTERLUND Uddannelsesdirektør

/ Steen Albertsen

Bilag 1

Kompetencebeskrivelse for praktikdelen i Automatik- og procesuddannelsens.

Undervisningsministeriet August 2006

/Steen Albertsen

41

Bilag 1

Kompetencebeskrivelse for praktikdelen i Automatik- og procesuddannelsens.

Her beskrives kernekompetencer – det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel. Kompetencebeskrivelserne kan opdeles i teknisk-faglige og al-men-faglige kompetencer samt praktisk-faglige forudsætninger.

Adgangskrav Adgangskravene til grunduddannelse for voksne (GVU) er betinget af, at ansøgeren, inden der

udarbejdes en uddannelsesplan, jf. bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne: 1) er fyldt 25 år, 2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og 3) har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddan-

nelsen. Den enkelte skole kan tilrettelægge tilbud til ansøgeren om et kompetenceafklarende forløb. Sko-

len skal endvidere give de ansøgere, der måtte ønske det, mulighed for praktisk afprøvning af fær-digheder m.v., jf. bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne:

Kompetencebeskrivelsen er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelseselev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i erhvervsuddannelsen.

Ansøgeren vurderes udfra 1. En teknisk faglig synsvinkel = Den teoretisk faglige indsigt i området 2. En almen faglig synsvinkel = De generelle aspekter ved det samlede

brancheområde 3. Læse- og regnefærdigheder = Niveau svarende til 9. klasses afgangsek-

samen. 4. En praktisk faglig synsvinkel = Det praktisk udførte arbejde indenfor fa-

get

Speciale – Automatiktekniker Arbejdsopgaver Kompetencer i forhold til arbejdsopgaver Styringsteknik – Kan udføre montage og idriftsætning af relæstyringer og

kan foretage systematisk fejlfinding og reparation på re-læstyrede anlæg med anvendelse af nødvendige værktø-jer.

– Kan foretage mindre konstruktionsændringer og doku-mentation samt vælge korrekte komponenter i forhold til anlæggets specifikationer.

– Kan efter reparation udføre den nødvendige kontrol og afprøvning af anlægget samt kan overholde gældende sikkerheds- og miljøregler i forbindelse med arbejde med styringer.

Motorer – Kan udføre mekanisk og elektrisk montage af AC- og DC-motorer samt vælge korrekt idriftsætningsmetode og driftform.

– Kan udføre kontrol, måling og fejlfinding på AC- og

42

DC- motorer. – Kan arbejde i henhold til gældende sikkerhedsregler.

PLC – Kan fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg, herunder montere, afprøve og idriftsætte en PLC styring samt udføre programændringer.

– Kan foretage instruktion af brugere i betjening af anlæg-get og vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter.

Analog

– Kan udføre montage og idriftsætning af anlæg der inde-holde analoge PLC styringer.

– Kan udføre fejlfinding og fejlretning på PLC styrede anlæg, hvor der anvendes analoge signaler og program-merede reguleringssløjfer.

Bussystemer og procesovervågning

– Kan udføre montage, opbygge og idriftsætning af et au-tomatisk maskin- og procesanlæg med bussystem og procesovervågning.

– Kan foretage systematisk vedligehold og de nødvendige kontrolmålinger på anlægget.

– Kan foretage konstruktionsændringer på anlægget og herunder tilrette program samt vedligeholde og rette i anlæggets dokumentation.

– Kan vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring et automatisk produktionsanlæg og instruere brugere og operatører i betjening af anlæg.

Hydraulik og pneu-matik

– Kan montere og idriftsætte et hydraulisk og pneumatisk kredsløb i automatiske maskiner og anlæg.

– Kan montere og idriftsætte et hydraulisk anlæg, hvor der anvendes proportional- og patronhydraulik.

– Kan foretage den nødvendige vedligeholdelse, fejlsøg-ning og fejlretning til komponentniveau på automatiske maskiner og anlæg der indeholder hydrauliske kredsløb.

Speciale – Automatiktekniker Arbejdsopgaver Kompetencer i forhold til arbejdsopgaver Fejlfinding

– Kan udføre fejlfinding på komplekse maskin- og proces-anlæg samt vælge korrekt hjælpeudstyr.

– Kan foretage de nødvendige rettelser i anlæggets log-bog/dokumentation.

Procesregulering

– Kan udføre idriftsætning og afprøvning af en regule-ringssløjfe på et procesanlæg samt vurdere indsving-ningsforløbet for en proces, herunder foretage optime-ring af regulatoren.

– Kan udføre kalibrering af måleudstyret på et procesan-læg.

– Kan fejlfinde og fejlrette procesanlæggets måleudstyr samt montere, idriftsætte og afprøve en målekreds på en proces.

– Kan foretage de miljøtekniske målinger som fx måling af støj og lys samt vurdere målingerne i forhold til ar-bejdsmiljølovens krav

Elektronik – Kan på digitale og elektroniske (analoge) styringskreds-

43

løb foretage fejlfinding, fejlretning samt foretage korrekt valg af komponenter i forhold til et anlægs specifikatio-ner og efter reparation udføre den nødvendige kontrol og afprøvning af anlægget.

Maskin og proces-anlæg

– Kan foretage montage, opbygning og idriftsætning af et automatisk maskin- og procesanlæg.

– Kan foretage systematisk vedligehold og de nødvendige kontrolmålinger på anlægget.

– Kan foretage konstruktionsændringer på anlægget, her-under tilrette program samt vedligeholde og rette i an-læggets dokumentation.

– Kan vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring et automatisk produktionsanlæg og instruere brugere og operatører i betjening af anlæg.

Speciale – Automatiktekniker - Særligt for elevatorbranchen Arbejdsopgaver Kompetencer i forhold til arbejdsopgaver Elevatorteknik – Kan foretage montage og idriftsætning af tovbårne og

hydrauliske elevatorer samt rulletrappe/fortove og fore-tage systematisk fejlfinding og fejlretning på elevatorer og rulletrapper/fortove efter gældende normer.

– Kan udføre/medvirke ved eftersyn og vedligeholdelse af elevatorer og rulletrapper/fortove.

– Kan foretage moderniseringer og ombygninger af bestå-ende anlæg og kontrollere elevatorers, rulletrap-pers/fortoves elektriske og mekaniske opbygning udfra gældende lovgivning.

Mekanisk montage – Kan foretage opmåling, opbygning/udskiftning og mon-tage af løsdele i elevatorskakten.

– Kan foretage fejlsøgning og fejlretning på mekaniske komponenter og opretning af gear og motorer i henhold til datablade.

– Kan udføre justering og fejlretning på rulletrap-per/fortove.

Hydrauliske og tov-bårne elevatorer

– Kan foretage den nødvendige fejlsøgning på specielle hydrauliske komponenter, herunder proportionalventiler, magnetventiler, cylindre og pumper.

– Kan foretage fejlsøgning på motorer og motorstyringer, hvor tyristor- og frekvensstyringer indgår samt foretage ændringer af PLC programmer som anvendes indenfor elevatorbranchen.

– Kan anvende relevant måleudstyr, samt anvende den til anlægget hørende dokumentation på dansk, engelsk og tysk.

– Kan foretage eftersyn og afprøvning efter love og for-skrifter for området samt kan instruere brugere i betje-ning af anlæggene, deres sikringsudstyr, drivmaskiner, belysning og nødsignaler samt vejlede om reglerne for brugere og om betjening af elevatorer, rulletrap-per/fortove mv.

44

Speciale – Elektrotekniker Arbejdsopgaver Kompetencer i forhold til arbejdsopgaver Styringsteknik

– Kan udføre montage og idriftsætning af relæstyringer og kan foretage systematisk fejlfinding og reparation på re-læstyrede anlæg med anvendelse af nødvendige værktø-jer.

– Kan foretage mindre konstruktionsændringer og doku-mentation samt vælge korrekte komponenter i forhold til anlæggets specifikationer.

– Kan efter reparation udføre den nødvendige kontrol og afprøvning af anlægget samt overholde gældende sik-kerheds - og miljøregler i forbindelse med arbejde med styringer.

Motorer

– Kan udføre mekanisk og elektrisk montage af AC- og DC-motorer samt vælge korrekt idriftsætningsmetode og driftform. Endvidere kan der udføres kontrol, måling og fejlfinding på AC- og DC-motorer i henhold til gælden-de sikkerhedsregler.

PLC

– Kan fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg herunder montere, afprøve og idriftsætte en PLC styring samt udføre programændringer.

– Kan foretage instruktion af brugere i betjening af anlæg-get og vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter.

Spåntagende bear-bejdning

– Kan fremstille enkle mekaniske dele ved anvendelse af relevante håndværktøjer, drejebænk og fræser samt ud-føre kontrolmåling af specifikationer på de fremstillede emner.

Digitalteknik

– Kan opbygge, fejlfinde og fejlrette elektroniske kredsløb samt foretage reparation ved anvendelse af nødvendige hjælpemidler.

– Kan foretage korrekt valg af komponenter i forhold til anlæggets specifikationer og efter reparation udføre de nødvendig kontrol og afprøvninger af anlægget.

Speciale – Elektrotekniker Arbejdsopgaver Kompetencer i forhold til arbejdsopgaver Motorer/ Generatorer/ Transformatorer

– Kan udføre montering, opbygning og idriftsætning af AC- og DC- motorer, generatorer og transformatorer samt foretage beregninger og kontrolmålinger på AC- og DC-motorer, generatorer og transformatorer.

– Kan foretage systematisk vedligehold og de nødvendige kontrolmålinger på anlægget.

– Kan foretage konstruktionsændringer samt udfærdige og vedligeholde diagrammer og dokumentation. Kan end-videre vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring AC- og DC-motorer, generatorer og transformatorer samt instruere brugere og operatører i betjening og ved-ligeholdelse af AC- og DC-motorer, generatorer og transformatorer.

Vikling – Kan udfærdige viklediagrammer for anker- og stator-

45

viklinger. – Kan fremstille, montere og afprøve ankerviklinger og

statorviklinger. – Kan fejlfinde og fejlrette på viklinger under anvendelse

af korrekt måleudstyr. Styringsteknik/PLC

– Kan fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg, herunder montere, afprøve og idriftsætte pneu-matiske, hydrauliske, automatiske, elektroniske og pro-grammerbare styringer og følere.

– Kan udfærdige og vedligeholde programmer, program-ændringer og den tilhørende dokumentation samt instru-ere brugere i betjening af anlægget, herunder vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter.

46

Bilag 2

Meritangivelser for Automatik- og procesuddannelsen

Undervisningsministeriet August 2006

/Steen Albertsen

47

Bilag 2

Meritangivelser for Automatik- og procesuddannelsen

Med hensyn til grundfag henvises der til bekendtgørelse grundfag og bekendtgørelse om er-hvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) Grundforløbet Teknologi og kommunikation, familien strøm og proces Fag Meritangivelse – Relevante AMU-

uddannelser m.v. Fælles områdefag

De fælles områdefag i grundforløbet er af helt grundlæggende karakter. Formålet med fagene er, at bibringe elever, der netop har forladt folkeskolen en basal teknisk-faglig forståelse inden for området teknologi og kommunikation. Personer, der ikke besidder disse forhåndskvali-fikationer, skal ikke GVU-vurderes, men henvi-ses til gennemførelse af et ordinært uddannel-sesforløb.

Områdefag der er særlige for hovedforløbet (URO-fag)

Automatik og montage a) El-lære b) Relæ-teknik c) Pneumatik d) PLC e) Mekanisk arbejde f) Vikling

El-introduktion for maskinreparatører. el-lære El-introduktion for maskinreparatører. Relætek-nik Maskinanlæg instal. af pneumatiske komponen-ter

Hovedforløbet Automatik- og procesuddannelsen Områdefag Meritangivelse – Relevante AMU-

uddannelser m.v. Styringsteknik El-introduktion for maskinreparatører. el-lære

El-introduktion for maskinreparatører. Relætek-nik Sikkerhed på automatiske maskiner og anlæg Fejlfinding automatiske anlæg, el-lære, relætek-nik Fejlfinding automatiske anlæg, pneumatik, fejlf. Fejlfinding automatiske anlæg, hydraulik El-udstyr på automatiske maskiner og anlæg

48

Motorer El-introduktion for maskinreparatører. el-lære El-introduktion for maskinreparatører. Relætek-nik Fejlfinding automatiske anlæg, el-lære, relætek-nik Fejlfinding automatiske anlæg, pneumatik, fejlf. Fejlfinding automatiske anlæg, hydraulik Servomotorer, montage, idriftsætning, fejlfin-ding

PLC Fejlfinding automatiske anlæg, PLC, føler, mo-tor Fejlfinding automatiske anlæg, PLC montage, fejlf. Fejlfinding automatiske anlæg, PLC Fejlfinding automatiske anlæg, PLC fejlfinding PLC introduktion, automatiske maskiner og anlæg PLC programmering af kombinatoriske styrin-ger PLC programmering af sekventielle styringer

Hydraulik og pneumatik 1) Maskinanlæg instal. af pneumatiske komponen-ter Maskinanlæg fejlf. på pneumatiske anlæg Fejlfinding automatiske anlæg, el-lære, relætek-nik Fejlfinding automatiske anlæg, pneumatik, fejlf. Fejlfinding automatiske anlæg, hydraulik Hydraulik og diagramlæsning for maskinrepara-tører Hydraulikteknik for maskinreparatører

49

Fejlfinding 1) Sikkerhed på komplekse automatiske maskiner og anlæg Fejlfinding automatiske anlæg, el-lære, relætek-nik Fejlfinding automatiske anlæg, pneumatik, fejlf. Fejlfinding automatiske anlæg, hydraulik Fejlfinding automatiske anlæg, relæstyring og motor Fejlfinding automatiske anlæg, El-pneumatik, fejlf. Fejlfinding automatiske anlæg, PLC, føler, mo-tor Fejlfinding automatiske anlæg, PLC montage, fejlf. Fejlfinding automatiske anlæg, PLC Fejlfinding automatiske anlæg, PLC fejlfinding Servomotorer, montage, idriftsætning, fejlfin-ding

Procesregulering 1) Procesanlæg, introduktion regulator, målekreds Procesanlæg indregulering/optimering PID re-gulator Procesanlæg fejlfinding og optimering af sy-stemer

1) kun for specialet automatiktekniker

Hovedforløbet Automatik- og procesuddannelsen Automatiktekniker Specialefag

Meritangivelse – Relevante AMU-uddannelser m.v.

Procesregulering, kalibre-ring

Procesanlæg, instrument/kalibr. Af tryk/temp/niveau Procesanlæg indregulering/optimering PID re-gulator Procesanlæg fejlfinding og optimering af sy-stemer Fejlf. På komplekse procesanlæg, regulerings-sløjfer Procesanlæg, instrument/kalibrering af flowmå-ling

50

PLC, videregående PLC proces programmering/idriftsætte PID-regulator PLC anlæg, progr/idriftsætning HMI, kommu-nikation PLC programmering, styringer med analoge signaler

Elektronik Svagstrømstekn. analog lavfrekvensforstærker teknik Svagstrømstekn. fejlfinding på DC og impuls-kredsløb Design af operationsforstærkerkredsløb Digitalteknik med gates og sekventielle kreds-løb

Maskin- og procesanlæg El-udstyr på automatiske maskiner og anlæg CE mærkede maskiner og anlæg idriftsætning Systematisk vedligehold på automatiske maski-ner

Fejlfinding, videregående PLC anlæg idriftsæt/fejlf og identifikationssy-stemer Fejlfinding/idriftsætning på komplekse PLC anlæg PLC anlæg fejlf. På bus, analog og frekv. om-former

Elevator 2) Elevator 1, Det valgfri speciale fag udbydes også som mål i AMU

Elevator 2 2) Elevator 2, Det valgfri speciale fag udbydes

også som mål i AMU

Valgfri specialefag Jf. afsnit/bilag om valgfri spe-cialefag i vejledningen til be-kendtgørelsen

2) kun for de elever, der har praktikaftale i elevatorbranchen

Hovedforløbet Automatik- og procesuddannelsen Elektrotekniker Specialefag

Meritangivelse – Relevante AMU-uddannelser m.v.

Spåntagende bearbejdning Ingen relevante AMU-uddannelser m.v.

Digitalteknik

Digitalteknik med gates og sekventielle kreds-løb Digitalteknik opbygning af kombinatoriske

51

kredsløb

Reguleringsteknik

Design af operationsforstærkerkredsløb Procesanlæg, introduktion regulator, målekreds Fejlfinding automatiske anlæg, el-lære, relætek-nik Fejlfinding automatiske anlæg, pneumatik, fejlf. Fejlfinding automatiske anlæg, hydraulik Effektelektronik i entreprenørudstyr, vedlige-hold

Motorer/generatorer/ transformatorer

Ingen relevante AMU-uddannelser m.v.

Styringsteknik/PLC

Fejlfinding automatiske anlæg, el-lære, relætek-nik Fejlfinding automatiske anlæg, pneumatik, fejlf. Fejlfinding automatiske anlæg, hydraulik Fejlfinding automatiske anlæg, relæstyring og motor Fejlfinding automatiske anlæg, El-pneumatik, fejlf. Fejlfinding automatiske anlæg, PLC, føler, mo-tor Fejlfinding automatiske anlæg, PLC montage, fejlf. Fejlfinding automatiske anlæg, PLC Fejlfinding automatiske anlæg, PLC fejlfinding PLC programmering af kombinatoriske styrin-ger PLC programmering af sekventielle styringer

Valgfri specialefag Jf. afsnit/bilag om valgfri spe-cialefag i vejledningen til be-kendtgørelsen

52

Bilag 3

Valgfri specialefag for Automatik- og procesuddannelsen

Undervisningsministeriet Juni 2006

/Steen Albertsen

53

Bilag 3

Valgfri specialefag for Automatik- og procesuddannelsen

Procesregulering videregående Niveau Avanceret Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven skal kunne opbygge, idriftsætte og optimere reguleringssløjfer på komplekse procesanlæg, herun-der udføre fejlsøgning og fejlfinding samt vedligehol-delse. Arbejdsopgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation.

Reguleringsteknik – Eleven kan bedømme en given procesrespons, herun-

der dennes tidskonstanter og død tid, samt indplacere processen i procesordenssystemet.

– Eleven kan opbygge og indregulere multivariable re-guleringssløjfer.

– Eleven kan udvælge instrumenter og kan foretage sy-stematisk-, metodisk fejlfinding og fejlretning til mo-dulniveau, herunder kalibrere måleinstrumenter og an-vende dokumentation/manualer på dansk.

– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af dokumentation.

– Eleven bibringes en skærpet holdning til de sikker-heds- og miljømæssige aspekter omkring procesregu-lering.

– Eleven opnår kendskab til forebyggende vedligehold på igangværende reguleringssløjfer.

Merit Ingen relevante AMU-uddannelser m.v. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Idriftsætte og afprøve en reguleringssløjfe på et pro-cesanlæg

– Fejlfinde og fejlrette på et procesanlæg. – Vurdere indsvingningsforløb for en proces, herunder

foretage optimering af regulatoren. Hydraulik videregående Niveau Avanceret Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven skal kunne opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder hydrauliske kredsløb herunder propor-tional og patronkomponenter. Arbejdet udføres sikker-hedsmæssigt korrekt og i henhold til gældende regler og forskrifter.

Proportional- og patronhydraulik

54

– Eleven kan opbygge proportionalhydrauliske anlæg. Arbejdet udføres efter dokumentation.

– Eleven kan opbygge patronhydrauliske anlæg. Arbej-det udføres efter dokumentation.

– Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter hertil.

– Eleven bibringes en skærpet holdning til de særlige sikkerheds- og miljøkrav som hydrauliske funktioner stiller.

– Eleven kan indkøre proportional- og patronhydrauliske anlæg efter specifikationer, foretage kontrolmålinger, og dokumentere anlægget efter gældende standarder, også således, at denne kan anvendes i forbindelse med instruktion af brugere.

– Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systema-tisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til kompo-nentniveau, samt udskifte og reparere til komponent-niveau efter dokumentation på dansk.

– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende hydrauliske anlæg.

Merit Ingen relevante AMU-uddannelser m.v. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Montere og idriftsætte et hydraulisk anlæg hvor der anvendes proportional- og patronhydraulik.

– Fejlfinde og fejlrette på et anlæg til komponentniveau. Sikkerhed videregående Niveau Avanceret Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven skal kunne vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter ved opbygning, reparation, og fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, herunder installere, idriftsætte, fejlrette og afprøve sikkerhedsudstyr på au-tomatiske maskiner og anlæg under hensyn til regler i Arbejdstilsynets bekendtgørelse og Stærkstrømsbe-kendtgørelsen.

– Eleven skal kunne instruere brugeren om de sikker-hedsmæssige hensyn – såvel drifts – som personsik-kerhed – under opstart og drift af ovenstående anlæg, herunder orientere brugeren om minimum sikkerheds-krav på ovenstående anlæg.

Sikkerhed på automatiske maskiner og anlæg videre-gående – Eleven kan sikre automatiske maskiner ved hjælp af

forskellige typer af beskyttelsesforanstaltninger, her-under sikre mod farlige overtryk på maskinens hydrau-liske eller pneumatiske systemer.

– Eleven kan foretage den nødvendige afskærmning af

55

farezonen på en automatisk maskine. – Eleven kan opbygge og afprøve maskinens sikkerheds-

relaterede styresystemer, samt installere og placere be-tjeningsorganer, så gældende krav er overholdt.

– Eleven kan installere maskiner, således at genindkob-ling efter energisvigt ikke kan forårsage fare for per-soner, herunder vælge korrekt farvemærkning for be-tjeningsorganer og signalgivere.

– Eleven kan installere og afprøve et programmerbart styresystem og foretage en fejleffektanalyse.

– Eleven kan installere og idriftsætte forskellige sikker-hedskomponenter som fx lysbom, nødstoprelæ, to-håndsbetjening, trædemåtter og lignende.

– Eleven kan sikre, at en maskine ikke kan startes før sikkerhedsfunktionerne er effektive, herunder instruere brugere i betjening af anlægget.

Merit Ingen relevante AMU-uddannelser m.v. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Montere, idriftsætte og afprøve forskellige typer af sikkerhedsforanstaltninger på et automatisk anlæg.

– Sikre et automatisk anlæg ved arbejde på anlægget. – Instruere brugere i betjening af anlægget, herunder

specielt instruere i de sikkerhedsmæssige ting. Instrumentering/kalibrering videregående Niveau Avanceret Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven skal kunne kalibrere og kontrollere måleudstyr for flowmåling, måleudstyr for kemiske målinger som fx pH og ledningsevne, herunder udvælge testudstyr for en given kalibrering under hensyntagen til nøjag-tighed.

– Eleven skal kunne dokumentere og analysere testresul-tatet.

– Eleven skal kunne ændre parametre og kontrollere et handleorgan, endvidere skal eleven være orienteret om krav til sporbarhed, verifikation og akkreditering.

Instrumentering og kalibrering 2 – Eleven kan redegøre for forskellige metoder for flow-

måling i en proces, herunder foretage såvel elektrisk som mekanisk montage af måleren.

– Eleven kan foretage en kalibrering og kontrol af en flowmåler, herunder udvælge testinstrument samt do-kumentere måleresultatet.

– Eleven kan overholder de forskellige sikkerhedsfor-skrifter ved arbejdets udførelse.

– Eleven kan redegøre for måling af pH og ledningsevne i en proces, herunder foretage såvel elektrisk som me-kanisk montage af måleren.

56

– Eleven kan foretage en kalibrering og kontrol af en pH og ledningsevnemåler, herunder udvælge testinstru-ment samt dokumentere måleresultatet.

– Eleven kan overholder de forskellige sikkerhedsfor-skrifter ved arbejdets udførelse.

– Eleven kan udføre parametrering og indjustering af en reguleringsventil med tilbageføring.

– Eleven kan redegøre for målekæden i såvel lokale, nationale og internationale referencer.

– Eleven kan redegøre for krav til verificering af måle-udstyr på akkrediterede målelaboratorier.

Merit Ingen relevante AMU-uddannelser m.v. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Kontrollere og kalibrere måleudstyr på et procesanlæg. – Fejlfinde og fejlrette på procesanlæggets måleudstyr. – Montere, idriftsætte og afprøve en målekreds på en

proces. Tilstandbaseret vedligehold Niveau Rutine Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven skal kunne forstå værdien af tilstandsbaseret vedligehold, herunder kunne anvende subjektiv til-standsvurdering på mekanisk og elektrisk materiel.

– Eleven skal kunne udvælge og anvende en række må-leinstrumenter til måling af elektriske og mekaniske værdier, og ud fra målinger vurdere tilstanden på såvel enkeltkomponenter som hele produktionsanlæg.

– Eleven skal kunne vurdere rengøringsbehov- og ni-veau.

– Eleven skal kunne forstå og anvende en vejledning til kontrol af sikkerhedsudstyr.

– Eleven skal kunne vurdere energiforbrug og behov i et større sammenhæng, og ved hjælp af edb-styret over-vågningsanlæg vurdere tilstanden på et produktionsan-læg.

Tilstandbaseret vedligehold – Eleven kan udføre mekanisk tilstandskontrol på ma-

skinanlæg med forskellig måleudstyr som fx vibrati-onsmåler, kavitionsmåler, temperaturmåler, stetoskop, stroboskop, endoskop og lignende.

– Eleven kan udføre elektrisk tilstandskontrol med for-skellige måleudstyr som fx megger, højspændingsiso-lationstester, motortester, RLC-meter, termografi og lignende.

– Eleven kan udføre en kontrol af sikkerhedsudstyr på et automatisk produktionsanlæg.

– Eleven kan redegøre for samspillet mellem renhold og vedligehold.

57

– Eleven kan foretage en tilstandsvurdering på kritiske produktionsmaskiner udfra tilstandmålinger.

– Eleven kan udvælge produkter for smøring, herunder udtage olieprøver og partikeltælling.

– Eleven kan foretage en korrekt opretning, samt foreta-ge en justering af remtræk.

– Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer og risikoanalyse.

Merit Ingen relevante AMU-uddannelser m.v. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Foretage tilstandbaseret vedligehold, såvel elektrisk som mekanisk på et automatisk anlæg, herunder fore-tage mindre justeringer.

– Anvende et edb baseret vedligeholdelsesprogram. Transmissioner og mekanik Niveau Rutine Varighed 1,0 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven kan udføre korrekt reparation og vedligehold af mekaniske transmissioner, samt deltage ved “Drift og energioptimering” af transmissionssystemer.

Transmissionsteori: – Eleven får kendskab til opbygning, - virkemåde, - ved-

ligehold og beregninger af rem og kædetransmissio-ner, samt orientering om tandhjul og gear transmissio-ner.

Remteori: – Eleven får kendskab til de grundlæggende teorier vedr.

remtransmissioner, herunder konstruktion, profil, længdeberegning samt anvendelsesområde.

– Eleven får kendskab til remhjulstyper, herunder di-mensionering, profil, udboring og hjulmaterialer, her-under kendskab til fremstillingsprocedurer af remty-per, bremsebelægninger, transportbånd og slanger.

Drift og energioptimering: – Eleven opnår et grundlæggende teoretisk og praktisk

kendskab til de optimeringsmuligheder, som kan op-nås ved korrekt valg og dimensionering af forskellige transmissionssystemer, herunder anvendelse af spare-motorer, softstartere og frekvensomformere.

Merit Ingen relevante AMU-uddannelser m.v. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Montere og demontere remhjul med tilhørende remme eller transportbånd, samt foretage korrekt opretning af transmissionen.

– Ud fra diverse beregninger/tabeller foretage simple beregninger af remtransmissioner.

58

– Montere og demontere kædehjul med tilhørende kæ-der, samt foretage korrekt opretning af transmissionen.

– Montere og demontere faste og fleksible koblinger samt foretage korrekt opretning af transmissionen in-denfor opgivne tolerancer.

Vikling 1 Niveau Rutine Varighed 1,0 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsø-ge, fejlrette, montere, demontere og udføre viklinger på DC-motorer.

– Eleven kan efter diagram funktionsafprøve og udføre vikling af DC-motorer.

– Eleven kan montere og demontere DC-motorer efter eget diagram.

– Eleven kan fremstille og vedligeholde diagrammer, dokumentation og brugerdokumentation i forbindelse med ændringer.

– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende motorer.

– Eleven kan ud fra relevant dokumentation vælge måle-instrumenter og foretage systematisk fejlfinding og fejlretning på motorer.

– Eleven kan kontrollere, at viklingen overholder de givne specifikationer.

– Eleven kan funktionsafprøve viklinger og vurdere om der skal fejlrettes.

– Eleven udfører arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold gældende regler og forskrifter.

Merit Ingen relevante AMU-uddannelser m.v. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Fejlfinde på DC-motorer. – Udføre vikling af DC-motor, herunder også ankervik-

ling. – Kontrollerer og funktionsafprøve viklinger for at vur-

dere om viklingen overholder de givne specifikationer samt myndighedskrav.

– Overholde gældende regler og forskrifter i forbindelse med arbejdets sikkerhedsmæssige korrekte udførelse.

Vikling 2 Niveau Rutine Varighed 1,0 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsø-ge, fejlrette, montere, demontere og udføre viklinger på AC-motorer med flere hastigheder samt specialmo-torer.

– Eleven kan efter diagram funktionsafprøve og udføre vikling af AC-motorer med flere hastigheder samt specialmotorer.

59

– Eleven kan montere og demontere AC-motorer med flere hastigheder samt specialmotorer efter eget dia-gram.

– Eleven kan indkøre og igangsætte motoranlæg efter specifikationer.

– Eleven kan fremstille og vedligeholde diagrammer, dokumentation og brugerdokumentation i forbindelse med ændringer.

– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende AC-motorer med flere hastigheder samt specialmotorer.

– Eleven kan ud fra relevant dokumentation vælge måle-instrumenter og foretage systematisk fejlfinding og fejlretning på motoranlæg.

– Eleven kan kontrollere, at viklingen overholder de givne specifikationer.

– Eleven kan funktionsafprøve viklinger og vurdere om der skal fejlrettes.

– Eleven udfører arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold gældende regler og forskrifter.

Merit Ingen relevante AMU-uddannelser m.v. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Fejlfinde på AC-motorer. – Udføre vikling af AC-motor med flere hastigheder. – Udføre vikling af AC-motor med specialvikling

(PAM). – Kontrollerer og funktionsafprøve viklinger for at vur-

dere om viklingen overholder de givne specifikationer samt myndighedskrav.

– Overholde gældende regler og forskrifter i forbindelse med arbejdets sikkerhedsmæssige korrekte udførelse.

Systematisk vedligehold Niveau Rutine Varighed 1,0 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven kan anvende hovedelementerne i EDB-styrede vedligeholdssystemer og udføre dataopsamling til brug for rapportering og historik.

– Eleven kan anvende kvalitetsstyringssystemer i for-bindelse med systematisk vedligehold.

– Eleven kan anvende opdateret anlægsdokumentation, og forstår vigtigheden af samme.

– Eleven kan kende enkle kvalitetsstyringssystemer, med tilhørende standarder.

– Eleven kan anvende sin viden om den systematiske opbygning af metoder til styring og kontrol af vedli-geholdsarbejdet, teknisk som økonomisk.

– Eleven kan anvende forskellige vedligeholdsformer, såsom: – periodisk vedligehold

60

– tilstandkontrolbaseret vedligehold – acceptabelt havari

– Eleven kan anvende sin viden om sammenhænge mel-lem: – kvalitetspolitik – vedligeholdspolitik – kvalitetsstyringssystemer – vedligeholdsstyringssystemer – kvalitet i vedligeholdsarbejdet – kvalitetshåndbog – vedligeholdshåndbog

Merit Ingen relevante AMU-uddannelser m.v. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:

– Anvende enkelte tilstandkontrolmetoder. – Anvende metoder til vedligehold af anlægsdokumenta-

tion. – Medvirke ved udvælgelse og afprøvning af et mindre

systematisk vedligeholdsprogram. – Assistere ved indførelse af systematisk vedligehold. – Anvende et simpelt manuelt og EDB baseret vedlige-

holdssystem. Pumper/pumpeteknik Niveau Rutine Varighed 1,0 uge Mål og øvrige rammer

– Eleven kan selvstændigt gennemføre vedligehold på et bredt udsnit af forekommende fortrængningspumper, hvirvelstrømspumper og centrifugalpumper.

Pumpeteori og principper – Eleven får kendskab til de fysiske begreber omkring

pumper, herunder også om væskestrømning og rørtab, trykhøjde, virkningsgrad, pumpekarakteristikker og -principper.

Pakdåsetyper og deres teori – Eleven opnår kendskab til pakdåser med blød pakning

og mekaniske akseltætninger, deres opbygning og vir-kemåde samt korrekt montage, herunder diverse pak-ningsmaterialers resistenthed over for pumpemedierne.

Pumper – Eleven opnår kendskab til et bredt udsnit af forekom-

mende fortrængningspumper, hvirvelstrømspumper og centrifugalpumper herunder deres virkemåde og an-vendelse.

– Eleven opnår kendskab til: – centrifugalpumpers kapacitetsregulering – parallel- og seriekobling af centrifugalpumper – pumpers NPSH – kavitation i pumper – datablade for centrifugalpumper.

61

Fejlfinding: – Eleven opnår kendskab til de mest almindeligt fore-

kommende fejl på pumper og deres tilhørende rørsy-stemer.

Merit Ingen relevante AMU-uddannelser m.v. Praktikregler Eleven kan udfører følgende arbejdsopgaver:

– Fremstille en flangepakning på korrekt måde. – Ompakke og udskifte forskellige pakdåsetyper. – Adskille og samle forskellige pumpetyper.

1) Kendt i NLP sammenhæng som metaprogrammer.

62