Kommunikation

Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

Læringsmål for undervisning

Viden om:

Kommunikation, sproglig udvikling, funktionshæmninger og kompensationsstrategier

Færdigheder:

Udfylde kommunikationsdelen i neuroscreeningen

Udfylde kommunikationsafdækningsskemaet

Kompetencer:

Planlægge og gennemføre aktiviteter med fokus på kommunikation, tydelighed og forudsigelighed

Kommunikation

Indhold på modul 3, dag 2

Dag 2

Hvad er kommunikation

Normal sprogudvikling

Sprogets komponenter

Neuropsykologiske forudsætninger for sprog

Sproglige vanskeligheder

ASK og kommunikationsredskaber

Udredning - kommunikationsafdækning

Kommunikation

Et Integrativ neuropædagogisk

perspektiv på pædagogisk praksis

Sanseintegration

Hvad er kommunikation?

Kommunikation = ”At gøre fælles, at dele” (communicare)

Kommunikation er fællesskab, gensidighed og samspil

Kommunikation er en proces, hvor kommunikationens parter gensidigt tilpasser sig hinanden for at skabe fælles mening

I samvær med andre mennesker opstår synkronicitet, der danner grundlag for afstemning og gensidig forståelse

Dette opstår bl.a. på baggrund af hjernens spejlneuronsystem, der skaber forbindelsen mellem menneskers nervesystemer

Sprog og kommunikation

Sprog er et middel til kommunikation

Sprog er et system af tegn med

et udtryk (udseende og lyd) og

et indhold (mening)

Disse repræsenterer den virkelige verden og er et sprogsamfunds ’betydningsaftaler’

Afkodning, opfattelse og udførelse af lydkombinationer kræver neurale forudsætninger samt et stimulerende sprogmiljø

Sprog bruges til at gribe og begribe verden

Hvad er sprog?

Sprog og kommunikation

Sprog og kommunikation

SPROG

Impressivt

(Indre sprog,

sprogforståelse)

• Verbalt: auditiv

afkodning

af lydsymboler

• Nonverbalt:

- visuel afkodning

af

kropssprog

- opfattelse af det

ekstra-verbale

Ekspressivt

(Ydre sprog,

sprogproduktion)

• Verbalt udtryk

(”lydsymboler”, ord

og sætninger)

• Teknologiske

former

(tegnsprog,

talemaskine etc.)

• Non-verbalt

(kropssprog,

mimik, positur,

rumlig adfærd,

udseende)

• Ekstra-verbalt

(stemmeføring,

tempo, klang,

styrke, artikulation,

pauser m.m.)

Generelle indlæringsmekanismer

Kommunikation

Arv - miljø

Hukommelse

Kognitiv refleksion

Mentalisering

Imitation

Stimulering

Fælles opmærksom-

hed

Feedbackproces

Kommunikation

Normal sprogudvikling

Kommunikation

Sprogtilegnelse - Imitation

Kommunikation

At observere andres handlinger for derefter at forsøge at eftergøre handlingen

Det nyfødte barn er i stand til at imitere ansigtsudtryk

Den tidlige imitation opstår automatisk og bliver gradvist mere bevidst og selektiv

Spejlneuroner i præmotorisk cortex er den neurobiologiske forudsætning for imitation

Imitation har betydning for evnen til at udvikle sprog

Sprogtilegnelse: Imitation

Kommunikation

Sprogtilegnelse: Objektkonstans

Ordudvikling kræver mentale repræsentationer af den

konkrete verden, hvilket optræder i 6 mdrs. alderen

Evnen til at fastholde en repræsentation af et objekt og

hæmme andre impulser har stor betydning for bl.a.

sprogudvikling og helt overordnet for al kognition

Sprog og kommunikation

Sprogtilegnelse - Fælles opmærksomhed

Kommunikation

1. Instrumental pegen (protoimperativ):

Barnet peger på noget for at få det

2. Kontaktskabende pegen (protodeklarativ):

Barnet peger på noget for at dele oplevelsen med

en anden

(Byrial Jensen 2009)

Før sproglig stimulation

Kommunikation

Træne fælles opmærksomhed

Øve imititation og turtagening med barnet i særligt

tilrettelagte og strukturerede aktiviteter

Udgangspunktet er altid at det skal være sjovt,

meningsfuldt og motiverende

Sprogets tre komponenter

Form og

grammatik

Semantik

Sprogets

meningsindhold

Pragmatik

Anvendelse

af sproget

(Model: Lois Bloom og Margareth Lahey)Sprog og kommunikation

Sprogets tre komponenter

Sprogets form:

Det formelle system for regler om sammensætning af lyde, ord og

sætninger

Det samlede udtryk:

Grammatik, dvs. morfologi og sætningsopbygning

Lyd, dvs. artikulation og udtale

Kropssprog, gestus, tegn, signaler

Form

SemantikPragmatik

Sprog og kommunikation

Sprogets tre komponenter

Semantisk kompetence:

Læren om betydninger og meningsindhold i sproget

At kunne opfatte en forståelse af betydningen af og relationer mellem ordene, såsom antonymer (ord med indbyrdes modsat betydning), synonymer (ord som er ensbetydende) og billedlige udtryk

At have fornemmelse for flere betydninger af det samme ord og eventuelle tvetydigheder

At kunne vælge ord til at formidle en præcis mening

Form

SemantikPragmatik

Sprog og kommunikation

Form

SemantikPragmatik

Sprogets tre komponenter

Pragmatisk kompetence:

Anvendelse af sprog i social interaktion under hensyntagen til kommunikative grundregler

At kunne aflæse og tilpasse sproget til den aktuelle situation og person (ordvalg, intonation, prosodi mm.)

At kunne starte, vedligeholde og afslutte en kommunikation i relation til de forventninger og hensigter, der måtte være til stede

Den sproglige ytring skal ind i en passende sammenhæng, både i forhold til den verbale og den non-verbale kontekst

Man må kunne tilpasse sproget til situationen og tilhøreren

(Bishop, 1988) Sprog og kommunikation

Sprogets tre komponenter

Pragmatisk kompetence :

Evne til at holde øjenkontakt

Evne til at svare, når nogen indleder en samtale

Evne til at være bevidst og få tydeliggjort samtalens tema, så at

modtageren forstår én

Evne til at holde sig til emnet eller være tydelig ved emneskift

Evne til at skelne mellem, hvordan man taler og opfører sig i forhold

til forskellige personer og situationer

Evnen til at afslutte interaktionen hensigtsmæssigt

Form

SemantikPragmatik

Sprog og kommunikation

Gruppeøvelse

Beskriv for hinanden borgerens kommunikative

kompetencer ud fra modellen af sprogets tre

komponenter:

Er der en sproglig komponent, der er særligt

fremtrædende?

Hvor bør der støttes og kompenseres? Form

SemantikPragmatik

Sprog og kommunikation

1. Lyden

analyseres i

primært auditivt

cortex og

informationen

sendes til

Wernickes område

1

2

5

43

3. Informationen fra

Wernickes område

transmitteres gennem

et stort

nervebanebundt,

fasciculus arcuate

4. Brocas område

En motorisk plan til

at gentage ordet

konstrueres og

sendes til motorisk

cortex

At gentage et ord

2. Wernickes område

analyserer lydinformationen

for at bestemme hvad, der

blev sagt

5. Motorisk cortex

udfører planen, og

ordet artikuleres v.h.a.

taleorganerne

Sprog og kommunikation

Sprog og lateralisering

Venstre hemisfære er hovedansvarlig for sproget hos ca. 95 % af befolkningen, men højre side er også involveret i sprogprocessen

Venstre hemisfære:

Analyserer og arkiverer sprogets detaljer

Står for præcision og sekvenser

Er afgørende for forståelse og arkivering af sproget (Wernicke)

Er afgørende for udtalen, herunder den rette grammatik, sætningsopbygning og udførelse (Broca)

Sprog og kommunikation

Højre hemisfære:

Visualiserer, opbevarer billedlige helheder og skaber sammenhæng

Opfatter det nonverbale sprog – kropssprog og ”det usagte”, fx ironi, sarkasme, humor, billedsprog (ordsprog, metaforer)

Er ansvarlig for toneklang, talemønster, intonation og melodi

Bidrager i høj grad til det kommunikative sociale aspekt

Højre hemisfære bidrager også til:

At kunne abstrahere (modsat konkret tænkende)

At forstå/formidle det bagvedliggende budskab

At opfatte antydede følelser og tillægge dem betydning

Sprog og lateralisering

Sprog og kommunikation

Neuropsykologiske

forudsætninger for sprog

For at kunne udvikle og anvende sprog må følgende neuropsykologiske funktioner være involveret:

Sensoriske processer: behandling af indkomne sansestimuli

Motoriske processer: den motoriske planlægning og kommando til taleorganerne. Produktion af sproglyde

Kognitive processer: opmærksomhed, hukommelse, abstraktion, planlægning, initiativ etc.

(John Østergaard)Sprog og kommunikation

Definitioner af sproglige vanskeligheder

a- : Mangel eller bortfalddys- : Hæmmet eller nedsat funktion

Afasi: erhvervede sproglige vanskeligheder, fuldt eller delvist tab af sproget

Dysfasi: medfødte eller udviklingsbetingede sproglige vanskeligheder Ekspressiv dysfasi: Nedsat evne til at udtrykke sig sprogligt Impressiv dysfasi: Nedsat evne til at opfatte og forstå det hørte sprog

Dysartri: artikulationsproblemer, mangelfuld/utydelig udtale. Afficerer talemusklerne så de bliver svage, langsomme eller ikke kan bevæges

Dyspraksi: problemer med at planlægge viljestyrede bevægelser. Verbal (udtale), motorisk og oralmotorisk dyspraksi

Sprog og kommunikation

Genetisk betinget specifik sprogforstyrrelse

Påvirkning af den umodne hjerne

Generel udviklingshæmning

Psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser

(fx autisme)

Emotionelle forstyrrelser (fx mutisme)

Deprivation / nedsat stimulation

Nedsat hørelse

Sproglige vanskeligheder

Sprog og kommunikation

Effektiv kommunikation

Kommunikation

Hvad er effektiv kommunikation?

Hvordan sikrer I, at borgeren forstår budskabet?

Hvordan sikrer I, at borgeren ved hvad der skal ske?

ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation

Kommunikation

Karaktertræk ved det kommunikative samspil

Kommunikation

Udtryk for behov og ønsker

Informationstransfer

Udtryk for social kontakt

Udtryk for social etikette

(Beukelman)

Overvejelser før en ASK-løsning

Kommunikation

Viser brugeren interesse i andre?

Kan brugeren indgå i turtagning?

Hvilke kommunikationsprocesser er vigtige for brugeren?

Hvordan udtrykker brugeren i dag sine behov og ønsker, foretager informationstranfer, skaber social kontakt og demonstrerer social etikette?

Hvilke kommunikationsprocesser er sværest at udtrykke for brugeren?

Hvilke kommunikationsprocesser er vanskeligst at forstå for kommunikationspartneren?

(Beukelman)

Kommunikationsformer og kommunikationsbehov. Hvordan gør personen sig forståelig? Effektivitet: Skala 1 - 10

Navn: Dato:

KOMMUNIKATIONSFORMER KOMMUNIKATIONSBEHOV

LYDE

TEGN

GESTUS

HOVED-BEVÆGELSER

ØJE- PEGNING

ANSIGTS- UDTRYK

ASK-LØSNINGER / HJÆLPEMIDLER

FYSISK GUIDNING

TALESPROG

Tage social kontakt

Deltage i turtagning

Påkalde sig opmærksomhed

Bede om hjælp

Bede om ting

Bede om aktivitet

Give andre instruktioner

Spørge om noget

Udtrykke følelser

Kommunikationsafdækning. Kommunikationsformer og -behov.

Hvordan gør personen sig forståelig? Effektivitet i kommunikation, sæt kryds: X = lidt – XX = mellem – XXX = meget

Kommunikation

ASK

Kommunikation

Alt det, der gør kommunikation og samspil muligt for

mennesker med begrænset verbal tale og/eller

sprogforståelse

ASK indbefatter:

Brugeren

Redskabet

Omgivelserne

ASK

Kommunikation

De kropsbaserede udtryksmåder:

Kropssprog, kropsspænding, gestus, uro, hudkulør, mimik, lyde, niv,

spyt samt personlige tegn, tegn til tale og tale

De partnerbaserede udtryksmåder:

Hvor partneren fx stiller ja/nej spørgsmål, stiller sit ordforråd til rådighed

(udpegning eller partnerstøttet scanning), eller ved tolkning og

oversættelse af personens udtryk

De hjælpemiddelbaserede udtryksmåder:

Brug af konkreter eller grafiske symboler

Brug af fx kommunikationstavler og -bøger

Brug af talemaskiner, talecomputer, taleklods, iPad mm.

Kommunikationsredskaber

Kommunikation

Konkreter

Fotografier

Tegninger

Grafiske tegn

Kropslige tegn

Almindelig skrift

Hightech

Lowtech

Intensive interaction - Kommunikationens basale grundlag

Kommunikation

”Kontakt, samspil og kommunikation skal ske

gennem glædesfyldt, meningsfuldt samspil”

Intensive interaction

Kommunikation

At forstå betydningen af fysisk nærhed

At lære at give opmærksomhed til en anden

At kunne indgå i sociale aktiviteter

At lære turtagning

At lære blikkontakt

At lære at bruge stemmen

At lære at regulere sig

Intensive interaction – Centrale principper

Kommunikation

1:1-kvalitetstid

Afstemning

Tempo/hastighed

Responsitivitet

Imitéring, kopiering og gåen med

Brug af simpel adfærd

Pauser

Fælles fornøjelse

Konkreter

Kommunikation

Symboler i form af genstande, der kan bruges til at

kommunikere ønsket om en bestemt handling/situation

Anvendes til at få overblik og information fra

omgivelserne

Symboliserer enkeltord eller handlinger

Er mindre abstrakte og nuancerede end fx fotografier og

pictogrammer

Grafiske symboler

Kommunikation

PECS

OpskrifterSkemaer

Kommunikationsbøger

PECS - Picture Exchange Communication System

Kommunikation

PODD – Pragmatisk Organiserede Dynamiske Displays

Kommunikation

Øjenudpegningsbøger

Kommunikation

Talking Mats - Visuelt støttede samtaler

Kommunikation

Auditiv og visuel støtte

Talende fotoalbum

Recordable Bar / lydtavle: til fx dagsskema

med lyd (10 sek. pr. felt)

Recordable Pegs: klemmer med

optagefunktion

BIG-01 Big Button: 0 – 1 kontakt med

udskiftning af billede (taleklods)

WhisperPhone: værktøj til forstærkning af egne

lydudtryk

Sprog og kommunikation

Teknologiske hjælpemidler

Kommunikation

Tegn-Til-Tale

Kommunikation

Kropssprog, mimik, naturlige tegn og vedtagne tegn

Tegnene er oftest ’logiske’ billedlige tegn, som kobles på de meningsbærende verbalt udtrykte ord

Det auditive indtryk underbygges af et visuelt indtryk

Ved brug af tegn laver man ofte kortere og mindre komplicerede sætninger

Motorisk er det lettere at styre sine hænder end muskulaturen i munden

Kommunikationspas

Kommunikation

Til eftertanke

Kommunikation

Børn uden talevanskeligheder øver sig dagen lang

fra de er helt små i at tale

Børn med en talemaskine eller lignende får den

måske først i 6 – 7 års alderen og forventes at

påbegynde tale efter kort tid …

…GIV TID!

Kommunikationsredskaber

Kommunikation

Der er forskel på hjælpemidler, der:

Orienterer og støtter selvorganisering

Skaber tydelighed og overblik

OG

Udvider muligheden for at ytre sig

Udvider muligheden for at forstå andres hensigter

Udvider muligheden for dialog og gensidighed i samspillet

Forudsigelighed og overblik - De 10 H’er

Hvad skal jeg lave (indhold)?

Hvordan skal jeg lave det (metode)?

Hvorfor skal jeg lave det (mening)?

Hvor skal jeg lave det (placering)?

Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?

Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?

Hvor meget skal jeg lave (mængde)?

Hvem skal jeg lave det med (personer)?

Hvad skal jeg bagefter (næste)?

Hvor kan jeg få hjælp (støtte)?

Kommunikation

Forudsigelighed og overblik - Skema

Kommunikation

Forudsigelighed og overblik - Skema

Skema Matche station

Kommunikation

Teknologiske hjælpemidler

Kommunikation

Udredning - Kommunikationsafdækning

Kommunikation

Pædago-gisk

udredning

Udviklings-beskri-velse

Sanse-bearbejd-

nings-skema

Forud-sætnings-observa-

tioner

Stress-profil

Neuro –screening

Kommuni-kations-

afdækning

Videns-

indsamling

Analyse og

hypotese

Neuro-

pæda

gogisk

plan

Udførelse

Evaluering

Neuroscreening

Kommunikation

Gruppearbejde

Kommunikation

Neuroscreening: sprog, tegnsprog og Tegn-Til-Tale

Tag udgangspunkt i en borger

Udfyld sprogdelen i neuroscreeningen med fokus

på impressivt og ekspressivt sprog