Vejledning om støttede private ungdomsboliger - B-Kon ApS booliger.pdf · 5 1. Indledning Der er på Finansloven afsat 1 mia. kr. over 5 år til tilskud til etablering af private

Vejledning om støttedeprivate ungdomsboliger

Vejledning om støttede private ungdomsboliger

3

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................... 5

2. Ansøgningsprocedure ............................................................ 62.1 Den skriftlige redegørelse...................................................................... 62.2 Tegninger ............................................................................................... 6

3. Betingelser for tilskud............................................................ 83.1 Hvem kan opnå tilsagn? ........................................................................ 83.2 Hvad kan der gives tilskud til? .............................................................. 83.3 Krav til kvalitet og indretning ............................................................... 83.4 Arealberegning ...................................................................................... 93.5 Huslejefastsættelse................................................................................. 93.6 Tilskud ................................................................................................... 10

4. Udvælgelse af tilskudsmodtagere ........................................ 114.1 Udbudsregler ......................................................................................... 13

5. Godkendelse af hovedprojekt inden påbegyndelse............ 13

6. Godkendelse af det færdige byggeri inden udbetaling aftilskud...................................................................................... 14

7. Regulering af tilskud i særlige tilfælde ................................ 15

8. Udbetaling af tilskud.............................................................. 15

9. Driftregler ............................................................................... 159.1 Personkreds............................................................................................ 159.2 Fælles anvisning .................................................................................... 169.3 Aktivitetskontrol og opsigelse ............................................................... 199.4 Fremleje og bytte ................................................................................... 219.5 Beboerrepræsentation ............................................................................ 219.6 Tilbudspligt............................................................................................ 219.7 Lejeaftale ............................................................................................... 219.8 Boligsikring ........................................................................................... 22

10. Klageadgang......................................................................... 22

11. Bødestraf og tilbagebetaling af tilskud.............................. 22Bilag 1 Ansøgningsskema 1, 2, 3 med vejledningBilag 2 Bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i statsstøttede

almene ungdomsboliger Bilag 3 Erklæring om studieaktivitetBilag 4 Attestationsblanket for studieaktivitet

5

1. Indledning

Der er på Finansloven afsat 1 mia. kr. over 5 år til tilskud til etablering af privateungdomsboliger, fordelt med 100 mio. kr. i 2003 og 225 mio. kr. i 2004-2007.

Tilskuddet er målrettet de geografiske områder, hvor ungdomsboligbehovet erstørst, dvs. områder med stor koncentration af større videregående uddannelser.Den konkrete geografiske fordeling vil blive udmeldt hvert år ved annoncering ilandsdækkende og internationale dagblade, og vil kunne ses på styrelsens hjem-meside www.ebst.dk/ungdomsbolig.

Tilskuddet fordeles efter en konkurrence til de bygherrer, der indenfor puljen kanetablere boliger for det laveste tilskud, under hensyntagen til kvalitet, beliggenhedog husleje.

Reglerne om tilskud til private ungdomsboliger er fastsat i lov nr. 1089 af 17.december 2002 om støttede private ungdomsboliger og bekendtgørelse nr. 330 af8. maj 2003 om støttede private ungdomsboliger.

I denne vejledning gives en nærmere beskrivelse af ansøgningsprocedure, og reg-lerne for etablering og drift af boligerne.

6

2. Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfristen annonceres i forbindelse med udmeldelse af den geografiskefordeling af puljen, og kan ses på styrelsens hjemmeside. Ansøgningen anses førstfor at være kommet frem til styrelsen, når skemaet er korrekt udfyldt og de kræ-vede bilag er vedlagt. Ansøgninger, der indkommer efter fristens udløb, kommerikke i betragtning.

Ansøgning om tilskud indgives på det i bilag 1 optrykte skema. Skemaet kandownloades fra styrelsens hjemmeside. Skemaet vedlægges et projektmaterialebestående af en skriftlig redegørelse og tegninger, jf. bekendtgørelsens bilag 1.

Projektmaterialet skal svare til et dispositionsforslag, jf. Praktiserende ArkitektersRåds (PAR) og Foreningen af Rådgivende Ingeniørers (F.R.I) fælles ydelsesbe-skrivelse for Byggeri og Planlægning af december 2002 og ved ombygningssagertil PARs ydelsesbeskrivelse for Byfornyelse, samt ydelsesbeskrivelse fra Praktise-rende Landskabsarkitekters Råd (PLR).

2.1 Den skriftlige redegørelseDen skriftlige redegørelse skal omfatte byggeriets forudsætninger: målgruppe,den arkitektoniske idé, funktion, miljø, materialevalg i form af en summarisk byg-ningsdelsbeskrivelse, konstruktions- og installationsprincipper samt overvejelserom drift og vedligehold.

Redegørelsen skal endvidere beskrive projektets planforhold, f.eks. lokalplan,kommuneplan og eventuelle fredningsbestemmelser.

Redegørelsen skal have følgende opbygning og indhold:

• Byggesagens organisation (bygherre og tekniske rådgivere)• Byggesagens forudsætninger (myndighedsmæssige forhold, eksisterende for-

hold vedrørende grund og eventuelle bygninger, forsyningsmæssige forhold, miljøforhold, jordbundsforhold)

• Generel beskrivelse af byggeriet (hoveddisposition, funktioner, adgangsfor-hold, friareal)

• Byggeteknik (bygningsbasis, primære bygningsdele, komplettering, overflader, VVS-anlæg, el- og mekaniske anlæg, inventar og udstyr, jf. SfB systemets hovedgrupper).

2.2 TegningerProjektmaterialets tegninger skal omfatte:

• Beliggenhedsplan/bebyggelsesplan visende bygningernes indbyrdes placering og anvisning på eventuelle friarealers udnyttelse i mål 1:500

• Etageplaner i mål 1:200• Facader i mål 1:200• Typiske snit i mål 1:200• Møblerede boligplaner i mål 1:50 med indtegnede standardmøbler

(seng på 90 x 210 cm, arbejdsbord på 80 x 160 cm, skabe på 60 x 60)• Terrænplan med hovedføringsveje for tekniske installationer i mål 1:500• Plantegning pr. etage med hovedføringsveje for installationer i mål 1:200

7

Inden indsendelse af ansøgning til styrelsen, skal ansøgningen med bilag indsen-des til kommunen. Kommunen påser, at det ansøgte projekt vil kunne godkendes ihenhold til byggelovgivningen og planlovgivningen og i øvrigt ikke strider modkommunalbestyrelsens fremtidige planer for området. Kommunens erklæring omat have påset disse forhold påføres ansøgningsskemaets pkt. 13, som ansøgerenindsender til styrelsen.

Skemaet påføres desuden i pkt. 12 en erklæring fra registreret eller statsautoriseretrevisor om, at ansøgeren finansielt og økonomisk er i stand til at gennemføre det iansøgningsmaterialet beskrevne projekt.

Skemaet med bilag indsendes til:

Erhvervs- og BoligstyrelsenDahlerups Pakhus Langelinie Alle 17 2100 København Ø

8

3. Betingelser for tilskud

3.1 Hvem kan opnå tilsagn?Støttede private ungdomsboliger kan opføres af alle former for bygherrer, i detomfang anden lovgivning ikke forhindrer det, herunder investorer, totalentrepre-nører, fonde, pensionskasser, selvejende (ikke-almene) institutioner og andre, somefter den lovgivning, de pågældende er reguleret af, har adgang til at etablere pri-vate ungdomsboliger.

Ansøgeren skal i ansøgningsskemaets pkt. 12 dokumentere sin økonomiske soli-ditet i form af en erklæring fra en registreret eller statsautoriseret revisor.

Der er ikke krav om, at boligerne skal udgøre en selvstændig økonomisk enhed,eller om særlige organisationsformer i øvrigt. Boligerne kan derfor integreres iansøgerens øvrige virksomhed, hvis det ønskes.

Almene boligorganisationer har efter almenboliglovens regler ikke adgang til atopføre private ungdomsboliger. Almene boligorganisationer kan heller ikke efter-følgende erhverve eksisterende støttede private ungdomsboliger.

Tilsagnet kan ikke overdrages. Dette indebærer, at tilsagnet bortfalder, hvis ejen-dommen overdrages til andre, før tilskuddet er udbetalt. Når tilskuddet er udbetalt,er der ingen hindringer for, at ejendommen kan sælges. Bemærk i forbindelse medsalg af ejendommen, at det af ligningslovens § 7 X, stk. 2, fremgår, at ved opgø-relse af fortjeneste og tab på fast ejendom med tilskud efter ungdomsboliglovenanvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket til-skuddet.

3.2 Hvad kan der gives tilskud til?Der gives tilskud til nybyggeri og til ombygning af ejendomme, som ikke anven-des til beboelse. Der kan dermed ikke gives tilskud til ombygning af eksisterendebeboelsesejendomme. Dette indebærer, at der ikke kan etableres tagboliger i eksi-sterende udlejningsejendomme med tilskud efter denne lov. Årsagen hertil er bl.a.,at der ikke er tilbudspligt for de private ungdomsboliger, mens der vil være til-budspligt efter lejelovens almindelige regler for den eksisterende ejendom. Ejen-domme, der tidligere har været anvendt til beboelse, men senere er overgået tilandet formål, og således på ansøgningstidspunktet ikke er at betragte som beboel-sesejendomme, kan ombygges med tilskud efter denne lov.

Der kan ikke ydes tilskud efter denne lovgivning til boliger, hvortil der søges omtilskud efter anden lovgivning. Der kan ikke ydes tilskud til byggerier, som erpåbegyndt på tilsagnstidspunktet, eller som har fået byggetilladelse før 1. januar2003. Ansøgeren erklærer ved sin underskrift på ansøgningen, at disse betingelserer opfyldt.

Det projekt, der søges om tilskud til, skal omfatte mindst 20 boliger.

3.3 Krav til kvalitet og indretningBruttoetagearealet må ikke overstige 50 m² pr. bolig. Alle boliger skal etableresmed bad og toilet.

Projektet skal udføres i overensstemmelse med de normkrav til kvalitet og indret-ning, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Normkravene omfatter mini-

9

mumskrav til byggeriets indretning af boliger og fællesfaciliteter. Normkraveneomfatter desuden generelle og særlige tekniske krav, krav til byggeriets kvalitets-styring og krav til driften af byggeriet. Projekter, der ikke opfylder normkra-vene eller arealkravene vil ikke komme i betragtning til tilskud. Når blotnormkravene overholdes, er det i øvrigt op til bygherren at beslutte den nærmereudformning af byggeriet. Normkravene er udarbejdet af Bascon A/S i samarbejdemed Nova 5 arkitekter a/s og Lemming & Eriksson rådgivende ingeniører a.s.

Kan normkravene ikke overholdes i et konkret projekt, kan der i forbindelse medansøgningen søges om dispensation. Det skal dokumenteres, at grundens eller enevt. eksisterende ejendoms rammer gør det umuligt eller stærkt uhensigtsmæssigtat overholde kravene. Tilsvarende kan der dispenseres ved ombygning af frededeejendomme. Der kan ikke dispenseres fra krav, som kommunen har stillet somplan- eller byggemyndighed, eller vilkår, som kommunen har stillet som grund-sælger.

Det er op til bygherren – på baggrund af en vurdering af efterspørgslen på marke-det – at vurdere, om der i det pågældende område f.eks. er behov for 1- eller 2-rums boliger med eller uden køkken, og om ejendommen f.eks. skal udformessom et kollegium eller som selvstændige boliger.

Kommunens indledende behandling af ansøgningen, før den sendes til styrelsen,kan medføre, at kommunen som planmyndighed, som myndighed i relation tilbyggelovgivningen eller evt. som grundsælger stiller særlige krav eller vilkår tildet pågældende projekt vedr. indretning og/eller kvalitet.

Efter lovens § 30 har kommunerne adgang til at sælge fast ejendom med henblikpå opførelse af støttede private ungdomsboliger uden forudgående udbud efterreglerne i lov om kommunernes styrelse. Kommunen har dermed mulighed for atgå aktivt ind i et samarbejde med bygherren om placeringen af byggeriet.

Ved salget skal kommunerne overholde Meddelelse fra Kommissionen om stats-støtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygnin-ger (97/C 209/03), EF-Tidende nr. C 209 af 10/07/1997 s. 3-5.

3.4 ArealberegningAlle arealer, der beregnes efter lov og bekendtgørelse om støttede private ung-domsboliger beregnes som bruttoetageareal efter regler fastsat i henhold til lov omBygnings- og Boligregistrering (BBR). Ved sammenligningen af projekterne ikonkurrencen beregner styrelsen dog et korrigeret areal, beregnet på grundlag afbruttoetagearealet og antallet af køkkener og badeværelser, jf. nærmere nedenfor.

3.5 HuslejefastsættelseEfter lovens § 9 fastsættes i tilsagnet en leje, der svarer til lejeniveauet for tilsva-rende støttede almene ungdomsboliger under hensyntagen til beliggenhed, stør-relse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har foretaget en analyse af huslejeniveauet i almeneungdomsboliger, og på baggrund heraf kan det tilladte huslejeinterval for støttedeprivate ungdomsboliger med tilsagn om tilskud i 2003 fastsættes mellem 750 og950 kr./m2 bruttoetageareal pr. år for hovedstadsregionen og mellem 600 og 800kr./m2 pr. år for det øvrige land. Beløbene reguleres årligt med udviklingen i Dan-marks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i oktobermåned året før det finansår, reguleringen vedrører.

10

Ansøgeren oplyser i ansøgningsskemaet pkt. 5, hvilken starthusleje, der ønskesfastsat. Huslejen opgøres som den gennemsnitlige husleje pr. m2 for hele ejen-dommen. Kun projekter, hvor den ansøgte husleje ligger inden for de fast-satte huslejeintervaller, kan komme i betragtning ved tildeling af tilskud.Bemærk, at der med huslejeintervallet både er et maksimum og et minimum forhuslejen, idet det ikke er hensigten, at den offentlige støtte skal anvendes til atfastsætte meget lave huslejer. Projekter, hvor huslejen er fastsat for lavt ellerfor højt, vil ikke komme i betragtning. Inden for intervallerne tillægges det ikkenogen vægt, om den ansøgte leje ligger højt eller lavt.

Udlejer kan regulere lejen én gang årligt fra tilsagnstidspunktet med udviklingen iDanmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12 måneders periode sluttende i juni åretfør det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele krone-beløb. Lejeforhøjelsen kan ske alene ved meddelelse til lejeren, det er altså ikkenødvendigt at varsle forhøjelsen.

Der kan de første 10 år efter byggeriets ibrugtagning ikke opkræves lejeforhøjel-ser for forbedringer efter § 58 i lov om leje, med mindre der er tale om en forbed-ring, der er påbudt efter anden lov. Der er ikke noget til hinder for, at lejen nedsæt-tes.

Efter 10 år kan lejen forhøjes som følge af forbedringer efter § 58 i lov om leje.Forbedringsforhøjelsen kan højst svare til forøgelsen af lejemålets brugsværdi,men der er – pga. den særlige huslejefastsættelse i ungdomsboligloven – ikke kravom, at den samlede leje efter forbedringen ikke må overstige det lejedes værdi, jf.lov om leje § 58, stk. 1.

20 år efter byggeriets ibrugtagning kan lejen ved genudlejning – og altså ikke forde til den tid værende lejere – fastsættes efter de til den tid gældende almindeligehuslejeregler for ustøttet privat udlejningsbyggeri.

Huslejenævnene træffer afgørelser i tvister, hvor nævnene har kompetencen efterlov om leje § 106.

Herudover træffer huslejenævnene afgørelse i tvister om lejefastsættelse og lejere-gulering efter ungdomsboliglovens §§ 9 og 10.

3.6 TilskudTilskuddet fastsættes individuelt på baggrund af den enkelte ansøgning, og til-skuddet vil derfor variere fra projekt til projekt. Tildelte tilskud kan kun forhøjes iganske særlige tilfælde, f.eks. hvor bygherren pålægges væsentlige uforudseteomkostninger ved anden lovgivning, eller hvor der under projektering viser sigmulighed for at bygge flere ungdomsboliger end oprindelig forudsat, jf. nærmerenedenfor. Tilskuddet indeksreguleres ikke.

Tilskuddet kan for 2003 højst udgøre 8.500 kr./m2 for projekter i KøbenhavnsKommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt og Roskilde Kommuneog 7.000 kr./m2 for projekter i Århus Kommune, Odense Kommune og AalborgKommune og 6.500 kr./m2 i det øvrige land. Herudover kan der til det enkelte pro-jekt maksimalt søges et støttebeløb, der svarer til delpuljens beløb. Ansøgninger,hvor der søges om højere tilskud, kommer ikke i betragtning til tilskud. Mak-simumbeløbene reguleres årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks nettopris-indeks i en 12-måneders periode sluttende i oktober året før det finansår, somreguleringen vedrører.

11

Tilskuddet udbetales af styrelsen som et engangstilskud, når kommunen på skema3 har godkendt, at det færdige byggeri er i overensstemmelse med tilsagnet om til-skud, og bygherren har indsendt skema 3 til styrelsen.

I ligningslovens § 7 X er der fastsat særlige regler om tilskud efter ungdomsbolig-loven. Efter denne bestemmelse medregnes tilskuddet ikke i modtagerens skatte-pligtige indkomst. Tilskuddet er således skattefrit.

Indtægter fra fast ejendom m.v. beskattes efter almindelige regler.

4. Udvælgelse af tilskudsmodtagere

Efter ansøgningsfristens udløb vurderes de indkomne ansøgninger af styrelsen.

Først vurderer styrelsen, om:

• ansøgningerne opfylder kravene til geografisk beliggenhed, • det ansøgte beløb ligger inden for den pulje, som er afsat til det pågældende

delområde,• det ansøgte tilskudsbeløb er lavere end eller lig med det tilladte maksimum, • huslejen er fastsat indenfor det tilladte interval, • ansøgningsskemaet er fyldestgørende udfyldt, og • det krævede materiale er vedlagt.

Ansøgninger, som opfylder disse krav, vurderes herefter af et bedømmelsesud-valg, som består af sagkyndige udpeget af Praktiserende Arkitekters Råd, For-eningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Byggeri. Bedømmelsesudvalget vur-derer, om kravene til kvalitet og indretning i bekendtgørelsens bilag 1 er opfyldt.Er der ansøgt om dispensation fra kravene til kvalitet og indretning, vurdererbedømmelsesudvalget, om ansøgningen bør imødekommes. Indkommer der etantal ansøgninger, der væsentligt overstiger rammen, foretager bedømmelsesud-valget i første omgang en bedømmelse af de ansøgninger, hvorefter der kan byg-ges boliger for det laveste tilskud, jf. nedenfor.

Ansøgninger, der opfylder disse krav, indgår i en indbyrdes konkurrence om,hvem der kan bygge boliger for det laveste tilskud pr. kvadratmeter, hvor antalletaf kvadratmetre opgøres som projektets samlede bruttoareal tillagt 4 m2 for hvertkøkken, herunder fælleskøkken, og 6 m2 for hvert badeværelse (korrigeret areal).

Denne særlige beregningsmetode skyldes, at store boliger er billigere pr. m2 endsmå boliger, idet udgifterne til køkken og bad vejer tungere i de små boliger. Forat undgå, at store boliger generelt stilles bedre i konkurrencen end små boliger,korrigeres det samlede bruttoetageareal for merudgiften til køkken og bad. Iansøgningsskemaet skal ansøgeren oplyse antallet af køkkener samt det faktiskebruttoetageareal. Antallet af badeværelser svarer til antallet af boliger, idet der erkrav om bad og toilet i alle boliger. Styrelsen beregner det korrigerede bruttoeta-geareal, som anvendes ved den indbyrdes konkurrence (og kun i den forbindelse).

12

Ved udpegning af vindere af konkurrencen er det som udgangspunkt de bygherrer,der søger det laveste tilskud pr. korrigeret kvadratmeter, som vinder. Der korrige-res dog for at udgifterne til grunden varierer indenfor de udpegede geografiskeområder. Det er dog en forudsætning, at tilskuddet til de vindende projekter kanrummes indenfor puljen, jf. ovenfor under ”geografisk fordeling af puljen”.

For at sikre, at boligerne kan bygges der, hvor behovet er, vil det ansøgte tilskuds-beløb ved sammenligningen blive korrigeret for geografiske forskelle i grundud-gifter ved hjælp af normtal i Told og Skattestyrelsens vurderingsmodel for etagee-jerlejligheder fra den seneste almindelige vurdering. I modsat fald ville byggerierpå billige grunde være bedre stillet i konkurrencen, selvom behovet måske erhøjere andre steder.

Vurderingen af en konkret ejerlejlighed tager udgangspunkt i en beregnet pris (detgenerelle normtal) for en såkaldt standardlejlighed med bestemte karakteristikamed hensyn til alder, størrelse og standard/kvalitet. Herefter findes det lokalenormtal for standardlejligheden ved at foretage en såkaldt lokalkorrektion, derafhænger af den konkrete lejligheds beliggenhed. I de største kommuner er derofte fastsat flere forskellige lokalkorrektioner.

Korrektionen for grundpriser i tilskudsbeløbet kr./m² udgør 9 pct. af det lokalenormtal, dog højest 1.530 kr./m2 i 2003. Maksimumsbeløbet pr. m2 reguleresårligt med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i oktober måned året før det finansår, som reguleringen vedrører.

Bemærk, at det korrigerede beløb kun anvendes i sammenligningen – det er altsådet ansøgte reelle tilskud, der gives tilsagn til.

Eksempel: Beregning af korrigeret areal.

Det faktiske bruttoetageareal, oplyst i ansøgningsskemaet er 3.000 m2. Ansøge-ren søger om 20 mio. kr. i tilskud, svarende til et tilskudsbeløb på 6.667 kr./ m²bruttoetageareal.

Der etableres 100 badeværelser og 70 køkkener. Det faktiske bruttoetagearealtillægges 100×6 m2 = 600 m2 for badeværelser og 70×4 m2 = 280 m2 for køk-kener. Det korrigerede areal udgør således 3.880 m2 (3.000+600+280).

Ansøgningen indgår således i konkurrencen med et korrigeret tilskud på 5.154kr. pr. korrigeret m² (20.000.000/ 3.880).

Eksempel: Korrektion for grundpriser.

Ungdomsboligerne opføres i Roskilde kommune i nærheden af RUC. Vurde-ringskredsen er dermed ”Roskilde Ø”– ”Øvrige områder”, hvor normtallet foretageejerlejligheder udgør 15.250 kr./m².

Korrektion for grundpriser i tilskudsbeløb pr. m² er dermed 1.373 kr./m² (9 pct.af 15.250)

Der er ansøgt om et tilskud på 6.667 kr./m² bruttoetageareal, som korrigeret forbad og køkken svarer til et tilskudsbeløb pr. korrigeret m² på 5.154 kr.

Projektet vil dermed indgå i konkurrencen med et beløb på 3.781 kr. pr. m²(5.154 – 1.373).

13

Ansøgeren kan få oplyst det relevante lokale normtal for en etageejerlejlighed fraseneste almindelige vurdering ved at kontakte den regionale told- og skattemyn-dighed i det område, hvor ungdomsboligerne ønskes opført.

Det er styrelsen, der meddeler tilsagn om tilskud. Herefter overgår tilsynet medbyggeri og drift til kommunen, jf. nærmere om tilsyn nedenfor.

4.1 UdbudsreglerNår bygherren indgår aftale med entreprenører o.l., skal det ske efter gældenderegler i tilbudsloven. I det omfang byggeopgaverne udføres i bygherrens eget regi,er der efter gældende regler ikke krav om udbud.

Er den samlede byggeopgave i det enkelte projekt over EU-tærskelværdien på ca.46 mio. kr., og er bygherren et offentligretligt organ, sker udbuddet efter EU-reg-lerne. Bygherren skal i sine entrepriseaftaler lægge AB 92 eller ABT 93 til grunduden fravigelser. Kommunalbestyrelsen kan efter modtaget begrundelse i særligetilfælde godkende fravigelser.

Rådgiverydelser udbydes efter gældende EU-regler, når ydelserne overstiger tær-skelværdien på 1,8 mio.kr., og bygherren er et offentligretligt organ.

Risikoen for afvigelser i anskaffelsessummen efter udbud, for det projekt, der ergivet tilsagn til, påhviler bygherren. Når støttetilsagnet er givet, sker der derforikke en regulering af støtten, hvis anskaffelsessummen viser sig at være højere(eller lavere) end oprindelig anslået af bygherren.

5. Godkendelse af hovedprojekt indenpåbegyndelse

Inden påbegyndelsen af byggeriet skal kommunen påse, at det færdigprojekteredebyggeri er i overensstemmelse med vilkårene i tilsagnet om tilskud. Er der uover-ensstemmelser, er der mulighed for at tilrette projektet inden påbegyndelsen.

Tilskudsmodtageren ansøger på Skema 2 (jf. denne vejlednings bilag 1) om kom-munens tilladelse til at påbegynde byggeriet. Skemaet vedlægges det færdigehovedprojekt. Kommunen påser, at projektet er i overensstemmelse med tilsagnetom tilskud og normkravene. Kommunen påser samtidig, at udbud af byggeopga-verne er sket i den form, der kræves efter tilbudslovens regler.

Kommunens godkendelse af byggeriet inden påbegyndelsen indberettes på Skema2 til BOSSINF og meddeles bygherren. Byggeriet må ikke påbegyndes, før kom-munalbestyrelsens godkendelse foreligger.

Opfylder projektet ikke kravene i tilsagnet om tilskud, og ændrer bygherren ikkeprojektet efter kommunalbestyrelsens anvisninger, indberetter kommunalbestyrel-sen skriftligt, at betingelserne ikke er opfyldt til Erhvervs- og Boligstyrelsen.Kommunen sætter samtidig projektet i bero i BOSSINF. Erhvervs- og Boligstyrel-sen tager herefter stilling til, om tilsagnet om tilskud skal bortfalde eller nedsæt-tes. Til brug for vurderingen af, om tilskuddet bør nedsættes eller bortfalde ind-henter styrelsen en udtalelse fra det ovenfor nævnte bedømmelsesudvalg.

14

Byggeriet skal påbegyndes senest 9 måneder efter tilsagnsdatoen. Kommunalbe-styrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at fristen på 9 måneder overskrides,f.eks. i situationer hvor lokalplan ikke kan gennemføres indenfor fristen. I så faldindberetter kommunalbestyrelsen den forlængede frist til BOSSINF. Bemærk, attilsagnet automatisk bortfalder, hvis 9-måneders-fristen overskrides udendispensation, eller hvis den forlængede frist overskrides. Det er derfor megetvæsentligt, at bygherren er opmærksom på overholdelse af fristen.

Tilsagnet bortfalder desuden automatisk, hvis der ikke foreligger ibrugtagningstil-ladelse af byggeriet senest 4 år efter påbegyndelsen. Der kan ikke dispenseres fradenne frist.

6. Godkendelse af det færdige byggeriinden udbetaling af tilskud

Når bygherren har færdigmeldt byggeriet til kommunen, skal kommunen god-kende det færdige byggeri, inden tilskuddet kan udbetales.

Dette sker ved at tilskudsmodtageren på Skema 3, (jf. denne vejlednings bilag 1)ansøger kommunen om godkendelse af det færdige byggeri. Ansøgningen ved-lægges den plan for kvalitetsstyring, som kræves i bekendtgørelsens bilag 1, pkt.5., samt dokumentation for gennemførte målinger og registreringer og plan fordriften af byggeriet, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 1 nr. 6.

Kommunen påser, at byggeriet er opført i overensstemmelse med det godkendtehovedprojekt og tilsagnet om tilskud. Det påses, at bygherren har udført den kræ-vede interne kvalitetsstyring af byggearbejderne, samt at bygherren har udarbejdetplan for driften af byggeriet og gennemført påkrævede målinger og registreringer.

Kommunen påser desuden at bygherren har tinglyst en deklaration på ejendom-men om, at den er omfattet af lov om støttede private ungdomsboliger. Dermedsikres det, at enhver køber af en ejendom, etableret efter denne lov, er vidende om,at denne er forpligtet til at overholde lovens regler om bl.a. udlejning til person-kredsen og om lejefastsættelse og –regulering.

Endelig skal kommunen påse, at der er indgået en aftale om fælles anvisning af 80pct. af boligerne.

Kommunen indberetter det godkendte skema 3 til BOSSINF, og sender en kopiheraf til bygherren.

Er betingelserne i tilsagnet om tilskud ikke opfyldt, og opfylder bygherren ikkebetingelserne efter kommunalbestyrelsens pålæg herom, indberetter kommunalbe-styrelsen skriftligt, at betingelserne ikke er opfyldt til Erhvervs- og Boligstyrelsen.Kommunen sætter samtidig projektet i bero i BOSSINF. Erhvervs- og Boligstyrel-sen tager herefter stilling til, om tilsagnet om tilskud skal bortfalde eller nedsæt-tes. Til brug for vurderingen af, om tilskuddet bør nedsættes eller bortfalde ind-henter styrelsen en udtalelse fra det ovenfor nævnte bedømmelsesudvalg.

15

7. Regulering af tilskud i særlige tilfælde

Styrelsen kan i særlige situationer indenfor bevillingsrammen forhøje tilskuddet,eksempelvis hvor bygherren pålægges væsentlige uforudsete omkostninger vedanden lovgivning, eller hvor der under projekteringen viser sig mulighed for atbygge flere ungdomsboliger end oprindelig forudsat, uden at størrelsen på de i til-sagnet angivne boliger nedsættes. Foreligger der en sådan situation, indsenderbygherren en ansøgning om forhøjelse af tilskuddet til kommunalbestyrelsen.Vurderer kommunalbestyrelsen, at betingelserne er opfyldt, indstiller kommunal-bestyrelsen til styrelsen, at tilskuddet forhøjes. Erhvervs- og Boligstyrelsen kanindhente en udtalelse fra bedømmelsespanelet til brug for vurderingen af, om til-skuddet kan forhøjes.

Styrelsen meddeler en eventuel forhøjelse af tilskuddet til kommunalbestyrelsen,som herefter meddeler bygherren forhøjelsen og indberetter forhøjelsen til BOS-SINF.

Når kommunalbestyrelsen har godkendt det færdige byggeri, fremsender bygher-ren en anmodning om udbetaling vedlagt en kopi af skema 3 til Erhvervs- ogBoligstyrelsen.

Tilskuddet kan ikke forhøjes som følge af, at byggeriet er blevet dyrere end for-ventet.

8. Udbetaling af tilskud

Når kommunalbestyrelsen har godkendt det færdige byggeri og indberettet skema3 til BOSSINF, fremsender bygherren en anmodning om udbetaling af tilskudvedlagt en kopi af skema 3 til Erhvervs- og Boligstyrelsen.

9. Driftregler

9.1 PersonkredsBoligerne skal lejes ud til unge uddannelsessøgende, herunder udvekslingsstuden-ter. Unge uddannelsessøgende er i den forbindelse personer, der er optaget på enoffentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Der erikke særlige alderskrav.

Udvekslingsstuderende har fortrinsret til 10 pct. af boligerne. Har en bygherreønske om at opføre et særligt internationalt kollegium, kan Erhvervs- og Boligsty-relsen godkende, at udvekslingsstuderende har fortrinsret til mere end 10 pct.

En udvekslingsstuderende er en studerende, der er indskrevet ved en udenlandskvideregående uddannelsesinstitution som for eksempel et universitet, men som ien begrænset periode på normalt ikke over 12 måneder studerer ved en danskuddannelsesinstitution baseret på en aftale.

16

De aftaler, der kan være tale om, er følgende:

• Aftaler mellem Danmark og andre lande om udveksling af studerende (kultur-aftaler og lignende)

• EU’s udvekslingsprogrammer (SOKRATES)• Netværk mellem universiteter m.v. i flere forskellige lande vedrørende samar-

bejde om blandt andet studenterudveksling• Bilaterale aftaler mellem en dansk uddannelsesinstitution og en udenlandsk

institution.

Disse aftaler hviler på et princip om gensidighed, herunder blandt andet forpligtel-sen til at stille bolig til rådighed for den enkelte udvekslingsstuderende (mod beta-ling).

Uden for begrebet udvekslingsstuderende falder gæstestuderende, der på eget ini-tiativ for en begrænset periode studerer ved en dansk uddannelsesinstitution somled i deres studier i hjemlandet. Danske uddannelsesinstitutioner er ikke her for-pligtet til at stille bolig til rådighed, men er i udstrakt grad behjælpelig for atundgå, at hele studieopholdet spildes på boligsøgning.

Uden for begrebet falder desuden udenlandske studerende, der gennemfører ensamlet uddannelse i Danmark, og som derfor ikke er indskrevet ved en uddannel-sesinstitution i hjemlandet. I denne gruppe falder blandt andet islandske, norskeog svenske studerende, der vælger at læse en hel uddannelse i Danmark. Dissestuderende har samme vilkår med hensyn til bolig som danske studerende. Detsamme gælder i øvrigt studerende fra Grønland og Færøerne.

9.2 Fælles anvisning80 pct. af boligerne skal lejes ud gennem fælles anvisning – heri indgår de 10 pct.af samtlige boliger, som udvekslingsstuderende har fortrinsret til. Udlejer skal tilstadighed have en aftale om fælles anvisning. Kan boligerne ikke tilknyttes enfælles anvisning, fastsætter kommunalbestyrelsen retningslinier for, hvordanudlejningen skal ske. Er der mulighed for at vælge imellem flere forskellige fællesanvisninger, kan kommunalbestyrelsen beslutte gennem hvilken fælles anvisning,boligerne skal udlejes.

Der eksisterer i øjeblikket bl.a. følgende fælles anvisninger:

Sjælland 1. Centralindstillingsudvalget H.C. Andersens Boulevard 131553 København VTlf.nr.: 33 11 64 44Telefaxnummer: 33 11 17 27E-post: [email protected]: www.ciu.dk

Kontaktperson: Britt Jacobsen.

Centralindstillingsudvalget dækker hovedstadsområdet.

Det koster ca. 220 kr. pr. bolig pr. år for udlejeren at være tilknyttet fælles anvisningen.

Boligerne tildeles efter behovs- og anciennitetskriterier, hvilket betyder, at studerende fra provinsen kommer forud for studerende fra København. Der-udover spiller det ind, om man har børn, er gravid, er boligløs m.v.

17

2. Kollegiernes Kontor i KøbenhavnMorbærhaven 17-412620 AlbertslundTlf.nr.: 43 46 46 43Telefaxnummer: 43 46 43 48E-post: [email protected]: www.kollegierneskontor.dk

Kollegiernes Kontor i København dækker København, Rødovre, Hvidovre, Gladsaxe og Albertslund.

Private udlejere skal kontakte Kollegiernes Kontor i København for at få konkrete priser på tilknytning til den fælles anvisning.

Boligerne tildeles efter en vurdering af den studerendes samlede situation.

3. RIU-Roskilde Parkvej 54000 RoskildeTlf.nr.: 46 36 29 72Telefaxnummer: 46 36 01 02E-post: [email protected]: www.riu-roskilde.dk

Kontaktperson: Kaspar Poulsen.

RIU-Roskilde dækker Roskilde Kommune.

Det koster p.t. 225 kr. pr. bolig pr. år for udlejeren at være tilknyttet fælles anvisningen.

Boligerne tildeles efter behovskriterier, herunder lægges vægt på boligmæs-sige forhold.

Fyn 1. Fælles opnotering, OdenseNiels Bohrs Allé 215230 Odense MTlf.nr.: 66 13 47 83Telefaxnummer: 65 90 61 77E-post: [email protected]: www.studiebolig-odense.dk

Kontaktperson: Claus Krag.

Fælles opnotering, Odense, dækker Odense Kommune.

Private udlejere skal kontakte den fælles opnotering for at få konkrete priser på tilknytning til den fælles anvisning.

Boligerne tildeles efter behovskriterier, herunder lægges bl.a. vægt på afstand til uddannelsessted og indtægtsmæssige forhold.

18

Jylland 1. AKU-AalborgKayerødsgade 39, 1. sal9000 AalborgTlf.nr.: 99 31 42 98Telefaxnummer: 99 31 42 75E-post: [email protected]: www.aku-aalborg.dk

Kontaktperson: Eigil Johansen.

AKU-Aalborg dækker Aalborg Kommune.

Det koster 750 kr. pr. bolig pr. år for private udlejere at være tilknyttet fælles anvisningen. Beløbet dækker bl.a. anvisning af boligerne, udfærdigelse af lejekontrakter, opkrævning af første måneds husleje mv., gennemførsel af lovpligtig studiekontrol. Såfremt udlejeren kun ønsker, at AKU-Aalborg foretager anvisningen af boligerne, koster det ca. 375 kr. pr. bolig pr. år for private udlejere at være tilknyttet fælles anvisningen.

Boligerne tildeles unge uddannelsessøgende i Aalborg Kommune.

2. Den Fælles OpnoteringVesterport 18000 Århus CTlf.nr.: 86 13 21 66Telefaxnummer: 86 13 21 80E-post.: [email protected]: www.kollegie8000.dk

Kontaktperson: Else Hjernøe.

Den Fælles Opnotering dækker Århus Kommune og nogle enkelte ungdoms-boliger i Hørning Kommune.

Det koster pt. 255 kr. pr. år pr. lejemål at være tilknyttet den fælles opnote-ring. Beløbet reguleres hvert år den 1. august med det summariske prisin-deks. Nye brugere af systemet betaler endvidere et oprettelsesgebyr.Ungdomsboliger, som Den Fælles Opnotering overtog ved oprettelsen af opnoteringen, tildeles efter geografiske, økonomiske og sociale kriterier.

For de øvrige ungdomsboliger tildeles boligerne fortrinsvis efter anciennitet på ventelisten.

3. Esbjerg KollegieforeningNygårdsvej 376700 EsbjergTlf.nr.: 76 13 50 60Telefaxnummer: 76 13 50 90E-post.: [email protected]: www.e-k-f.dk

Kontaktperson: Tonny Nissen.

Esbjerg Kollegieforening dækker Esbjerg Kommune.

19

Pr. 1. august 2003 koster det 384 kr. pr. år pr. bolig at være tilknyttet den fæl-les anvisning, hvortil kommer et beløb på 27 kr. til informationsmateriale.

Boligerne bliver tildelt efter behovskriterier, hvori indgår ansøgerens afstand til uddannelsessted og økonomiske- og sociale forhold.

4. Kolding Ungdomsbolig Anvisning (KUA)Nytorv 116000 KoldingTlf.nr.: 75 50 15 00 og 79 30 16 89Telefaxnummer: 75 53 02 27E-post.: [email protected]: www.ungdomsboliger.dk/jylland/kolding/kua.html

Kontaktperson: Inger-Lise Carstensen

Kolding Ungdomsbolig Anvisning dækker Kolding Kommune.

Det koster 221 kr. pr. år pr. bolig (2003-niveau) at være tilknyttet den fælles anvisning, hvortil kommer et beløb på 221 kr. pr. bolig i oprettelsesgebyr. Beløbet pristalsreguleres.

Boligerne bliver tildelt efter behovskriterier, hvori indgår ansøgerens afstand til uddannelsessted og økonomiske og sociale forhold. Udvekslingsstude-rende er højt prioriterede.

Kan den fælles anvisning ikke anvise en lejer inden 3 uger efter, at den fællesanvisning har modtaget meddelelse om en ledig bolig, kan udlejeren leje ud tilandre personer, der tilhører den berettigede personkreds.

Udlejer kan desuden råde over 20 pct. af boligerne, således at udlejer selv træfferbeslutning om efter hvilke retningslinier boligerne skal lejes ud. Boligerne skaldog lejes ud til personer indenfor personkredsen.

Kan en bolig ikke udlejes til personer, der tilhører den berettigede personkreds,kan udlejer leje ud til andre boligsøgende. Kommunalbestyrelsen fastsætter nær-mere retningslinier for, hvornår udlejer kan leje ud til andre boligsøgende.

Ved permanente udlejningsvanskeligheder kan Erhvervs- og Boligstyrelsen efterkommunalbestyrelsens indstilling i særlige tilfælde godkende, at dele af eller heleejendommen ikke længere er omfattet af denne lov.

9.3 Aktivitetskontrol og opsigelseReglerne i bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i statsstøttedealmene ungdomsboliger finder tilsvarende anvendelse på støttede private ung-domsboliger. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 2 til denne vejledning.

Dermed sikres det, at de støttede private ungdomsboliger til stadighed bebos afden berettigede personkreds,

Reglerne indebærer, at udlejer skal opsige en lejer, når vedkommende ikke læn-gere opfylder betingelserne for at bo i boligen, dvs. når

1 lejeren har fuldført sin uddannelse,2. lejeren er ophørt med eller har afbrudt sin uddannelse,

20

3. lejeren ikke har afsluttet sin uddannelse senest 1 år efter udløbet af den for uddannelsen normerede studietid, såfremt indflytning er sket straks ved stu-diets begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen påregnede afslut-ningstidspunkt, eller

4. lejeren ikke er studieaktiv.

Den uddannelsessøgende skal være aktivt uddannelsessøgende for at være beretti-get til at bo i en ungdomsbolig.

Reglerne i SU-systemet kan ikke anvendes ved afgørelse af, om en lejer er aktivtuddannelsessøgende. Fravalgsreglerne i SU-systemet indebærer således mulighedfor at studere på deltid, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at være berettiget til at bo ien ungdomsbolig.

Afgørende for, om en uddannelsessøgende kan anses som studieaktiv er, at ved-kommende i boperioden deltager i foreskrevne prøver eller lignende. Til brug forudlejers kontrol heraf, har styrelsen udarbejdet to skemaer vedrørende erklæringerom studie/uddannelsesaktivitet. Skemaerne er optrykt som bilag 3 og 4 til dennevejledning. Erklærer den uddannelsessøgende på det i bilag 3 optrykte skema, atvedkommende har fulgt det foreskrevne uddannelsesforløb og gået til de fore-skrevne prøver/eksaminer, anses vedkommende som studieaktiv. Har lejeren ikkefulgt det foreskrevne uddannelsesforløb og gået til eksaminerne/prøverne, skallejeren udfylde det i bilag 4 optrykte skema, der tillige skal attesteres af uddannel-sesinstitutionen. Afgørende for om lejeren herefter kan anses som studieaktiv vilvære, om lejeren vil kunne forventes at afslutte sin uddannelse senest 1 år efterudløbet af den for uddannelsen normerede studietid, hvis indflytning er sket straksved studiets begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen påregnede afslut-ningstidspunkt.

Afgørende er således, om den uddannelsessøgende er studieaktiv i boperioden.Der tages ikke hensyn til den uddannelsessøgendes studiemæssige adfærd før ind-flytningen i ungdomsboligen. Når den uddannelsessøgende på grundlag af fore-visning af årskort eller lignende er godkendt som lejer, skal uddannelsen imidler-tid som udgangspunkt gennemføres på den normerede studietid for den del afuddannelsen, der mangler.

Udlejer skal mindst 1 gang årligt forlange de nødvendige oplysninger fra lejerentil brug for en vurdering af, om de ovenfor nævnte opsigelsesgrunde er til stede.Lejeren er forpligtet til at give udlejer de nødvendige oplysninger.

Den tid, hvor en uddannelsessøgende påtager sig arbejde i henhold til styrelses-lovgivningen, i råd eller arbejde vedrørende uddannelsessøgendes sociale elleruddannelsesmæssige forhold, vil vedkommende blive regnet for studieaktiv i optil 1 år, såfremt arbejdet har eller har haft et sådant omfang, at det kan dokumente-res, at det med rimelighed har medført forsinkelse af uddannelsen. Tillidshverv,som alene medfører et månedligt møde, kan som udgangspunkt ikke antages atindebære en forlængelse af studieaktiviteten.

Udlejer kan udsætte en opsigelse i indtil 1 år udover den nævnte hovedregel pånormeret tid plus 1 år, hvis lejeren dokumenterer at være aktivt studerende. Udle-jer kan herudover under særlige omstændigheder give dispensation fra opsigelses-bestemmelserne og udsætte opsigelsen i yderligere 1 år. Dette indebærer, at enuddannelsessøgende, der af sociale eller personlige grunde, f.eks. pga. sygdom,fødsel, videnskabeligt arbejde eller lignende, ikke i boperioden har fulgt den foruddannelsen normerede studietid på det påbegyndte studium, og altså ikke er stu-

21

dieaktiv, kan blive boende i op til 1 år. Der foretages en konkret vurdering af hvertenkelt tilfælde efter ansøgning fra beboeren.

Udlejeren kan endvidere undlade at foretage opsigelse, hvis der ikke er ansøgeretil boligen, for dermed at undgå udlejningsvanskeligheder. Opsigelsen kan kunudsættes, indtil der er ansøgere til den pågældende bolig. Udlejer må derfor til-stræbe, at den pågældende bolig snares genudlejes til en berettiget person.

Opsigelsesvarslet er efter lejelovens almindelige regler 3 måneder. Opsigelsenskal være skriftlig og indeholde oplysninger om lejerens adgang til skriftligt atgøre indsigelse mod opsigelsen senest 6 uger efter modtagelse af opsigelsen. Her-efter skal udlejeren inden 6 uger efter fristens udløb, hvis udlejeren ønsker atopretholde opsigelsen, indbringe den for boligretten.

Kommunalbestyrelsen påser i nødvendigt omfang, at ungdomsboligerne til stadig-hed bebos af den berettigede personkreds, og at der til stadighed er indgået aftaleom fælles anvisning.

9.4 Fremleje og bytteDer gælder de samme regler for fremleje og bytte som i almene ungdomsboliger.Dette indebærer, at lejeren kun kan bytte med personer, som tilhører den beretti-gede personkreds, dvs. unge uddannelsessøgende.

Ved fremleje kan udlejeren, hvis det skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgslen,stille krav om, at den pågældende bolig skal bebos af personer, som tilhører denberettigede personkreds.

9.5 BeboerrepræsentationLejelovens almindelige regler om beboerrepræsentation finder anvendelse forbåde lejligheder og enkeltværelser uden køkken, som etableres efter ungdomsbo-ligloven. Dermed får lejere af enkeltværelser og lejere af lejligheder samme ind-flydelse på driften gennem en fælles beboerrepræsentation.

9.6 TilbudspligtLejelovens almindelige regler om tilbudspligt indebærer, at udlejeren skal tilbydelejeren af ejendommen at overtage ejendommen på andelsbasis, inden ejendom-men overdrages til anden side.

Da hensigten med denne lov er at styrke lejeboligmarkedet for unge, gælder reg-lerne om tilbudspligt i lejelovens kapitel XVI ikke for boliger etableret efterdenne lov. Ejendommene kan derfor sælges, uden at udlejeren først skal tilbydelejerne at overtage ejendommen på andelsbasis.

9.7 LejeaftaleIndgåelse af lejeaftaler sker efter reglerne i lov om leje. Ungdomsboligloven inde-holder dog et særligt krav om, at udlejer samtidig med lejeaftalens indgåelseskriftligt skal oplyse lejeren om, at lejeforholdet er omfattet af denne lov. Dermeder lejeren orienteret om de særlige rettigheder og forpligtelser, der fremgår afloven. Reglerne i lovens kapitel 4 om lejefastsættelse og –regulering og øvrigesærlige lejeretlige forhold kan ikke fraviges ved aftale.

22

9.8 BoligsikringBoligsikring ydes efter lov om individuel boligstøtte.

Boligsikring kan ydes til lejede boliger med selvstændigt køkken (lejligheder).Derimod kan der ikke ydes boligsikring til lejere, der alene råder over et enkelt-værelse uden eget køkken.

Boligsikring beregnes som udgangspunkt på grundlag af lejens størrelse og ind-komsten hos den husstand, der bor i boligen. For boligsikringsmodtagere, der ikkehar hjemmeboende børn, kan boligsikringen dog – uanset husstandens indkomst –ikke overstige 15 pct. af lejen.

Der henvises nærmere til lov om individuel boligstøtte og Socialministeriets vej-ledning om individuel boligstøtte (vejledning nr. 103 af 23. oktober 2002).

10. Klageadgang

Ministerens beføjelser efter loven er henlagt til Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Klager over afslag på ansøgninger om tilskud på baggrund af den årlige konkur-rence kan af ansøgeren indbringes for Klagenævnet for Udbud. Afgørelsen kanikke indbringes for domstolene før Klagenævnets afgørelser foreligger. Klagenskal indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klage-nævnet kan dog se bort fra overskridelsen af klagefristen, når særlige grunde talerderfor.

Klagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, atafgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringes afgørelsen ikke for domstoleneindenfor tidsfristen, er Klagenævnets afgørelse endelig.

Klager har ikke opsættende virkning. Dette indebærer, at bygherrer, der får med-hold i klage over afslag på tilsagn om tilskud, det kommende år vil blive tildelt til-skud forud for øvrige ansøgere. Dermed undgås det, at alle byggerier skal afventeklagers afgørelse.

Herudover kan klager ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

11. Bødestraf og tilbagebetaling af tilskud

Ejeren af ejendommen kan straffes med bøde såfremt ejeren udlejer boligerne istrid med reglerne i § 7, såfremt ejeren afkræver en højere leje end tilladt efterreglerne i §§ 9 og 10, såfremt ejeren i strid med § 13, stk. 2, undlader at opsigestudieinaktive lejere, eller såfremt ejeren i strid med reglerne i § 15 undlader atmodsætte sig bytte.

23

Personer, herunder kommuner og lejere, der bliver opmærksomme på overtræ-delse af disse regler kan anmelde forholdet til politiet, der herefter står for efter-forskningen. Forholdet skal altså ikke afklares ved et civilt søgsmål.

Herudover kan Erhvervs- og Boligstyrelsen kræve tilskuddet helt eller delvist til-bagebetalt, hvis tilskudsmodtageren overtræder lovens eller bekendtgørelsens reg-ler eller tilsagnets vilkår.

Erhvervs- og Boligstyrelsen den 22. maj 2003

HENNING STEENSIG

/Pia Mørch

Ansøgning om tilskud - skema 1Del i pulje til støttede private ungdomsboliger,jf. lov nr. 1089 af 17. december 2002

Sendes til Udfyldes af Erhvervs- og Boligstyrelsen

Der udfyldes ét ansøgningsskema for hvert byggeprojekt, der ansøges om tilskud til. For yderligere information kan der henvises til vejledningen til brug for udfyldelse af dette ansøgningsskema samt:• Lov om støttede private ungdomsboliger• Bekendtgørelse om støttede private ungdomsboliger• Vejledning om støttede private ungdomsboliger

Erhvervs- og BoligstyrelsenDahlerups PakhusLangelinie Allé 172100 København Ø

Mrk.: Støttede private ungdomsboliger

Modtaget dato BOSSID

CVR-nr.Navn

Adresse

Postnummer By

Telefon Telefax E-mailadresse

Bygherre

Bygherres bank- og girooplysningerRegistreringsnummer Kontonummer

Bygherres kontaktoplysningerKontaktpersons navn

Adresse

Postnummer By

Telefon Telefax E-mailadresse

Byggearbejde i eget regi (pct.)

Andel af byggearbejdet, der forventes udført i eget regi

%

Boligoplysninger, antal

Antal køkkener (inkl. fælleskøkkener)

Antal boliger uden køkken

Antal boliger med 2 eller fl ere rum

Antal boliger etableret ved nybyggeri

Antal boliger etableret ved ombygning af en eksisterende ejendom, der ikke anvendes til beboelse

Antal

Antal

Antal

Antal

Antal

Udgivet af Erhvervs- og Boligstyrelsen Kommuneinformation • EBST 301Side 1 af 5

(05/03) RAH

Byggeriets datoerForventet dato for ibrugtagningstilladelse

Bilag 1


(05/03) RAH

Samlet husleje ekskl. forsyningsudgift

Skønnede forsyningsudgifter:

Varmeudgift

Eludgift

Vandudgift

Gasudgift

Kr./m2/år

Kr./m2/år

Kr./m2/år

Kr./m2/år

Kr./m2/år

Max 5 numre

Grundudgifter

Håndværkerudgifter

Ansøgt tilskud

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Kr.

Skriftlig redegørelse vedlagt

Tegninger i overensstemmelse med kravene i bilag 1, pkt. 2, til bekendtgørelse om støttede private ungdomsboliger vedlagt

Dispensation fra normkrav ønskes. Dispensationsansøgning vedlagt

I forbindelse med nærværende ansøgning om tilsagn om tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger bekræftes, at det er undertegnede ansøgers vurdering, at selskabet fi nansielt og økonomisk er i stand til at gennem-føre det ansøgte projekt.

Undertegnede erklærer samtidig• at der ikke er ansøgt eller ansøges om tilskud efter anden lovgivning til det her ansøgte byggeprojekt,• at der ikke før 1. januar 2003 er givet byggetilladelse til byggeriet, og• at byggeriet ikke er påbegyndt før ansøgningstidspunktet.

Husleje og forsyningsudgifter

Foreløbige ejendomsnumre

Byggeriets økonomi

Tilskud

Obligatoriske bilag - projektmateriale svarende til dispositionsforslag

Dispensation

Bygherreerklæring

RevisorerklæringDet erklæres jf. vedlagte revisorerklæring, at der er en moderat grad af sikkerhed for, at ansøgeren fi nansielt og økonomisk vil være i stand til at gennemføre det projekt, hvortil der søges tilsagn om tilskud på denne ansøgning.

CVR-nr.Revisors navn

Adresse

Postnummer By

Boligoplysninger, areal

Omkostninger

Samlet bruttoetageareal

m2

Fælles boligareal

m2


(05/03) RAH

Kommunalbestyrelsens godkendelse

KommunenummerKommunens navn

Adresse

Postnummer By

Dato, underskrift og stempel

Det attesteres herved, at det beskrevne byggeprojekt forventes at kunne godkendes i henhold til byggelovgivningen og planlovgivningen og i øvrigt ikke strider imod kommunalbestyrelsens fremtidige planer for området.

Dato og bygherrens underskrift

Dato, underskrift og stempel

Undertegnede erklærer på tro og love, at de til ansøgnin-gen og de i det øvrige ansøgningsmateriale angivne oplys-ninger er rigtige, samt at al anvendelse af støttemidler givet i medfør af lov nr. 1089 af 17. december 2002 om støttede

private ungdomsboliger vil ske i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov og i bekendtgørelse om støttede private ungdomsboliger.

Ansøgning sker til Erhvervs- og Boligstyrelsen på skema 1, ansøgning om tilskud. Skema 2 og 3 vedrører sagen, efter der er givet tilsagn om tilskud.

• Bygherres navneoplysningerAnsøgers data oplyses. Alle former for private bygherrer kan søge om del i puljen, herunder private investorer, fonde, selvejende (ikke almene) institutioner m.v. Almene boligorganisationer kan ikke søge om tilskud.

• Bygherres bank- og girooplysningerAnsøgers bankoplysninger oplyses.

• Bygherres kontaktoplysningerDet oplyses, hvem der er bygherres kontaktperson, samt hvor og hvordan vedkommende kan kontaktes.

• Byggearbejde i eget regi (pct.)Det oplyses, hvor stor en del af byggearbejdet, bygherren forventer selv at udføre. Andelen angives i pct. af det samlede byggearbejde. Bemærk, at det, når der indgås aftaler med entreprenører o.lign., skal ske efter gældende regler i tilbudsloven. I det omfang byggeopgaverne udføres i bygherrens eget regi, er der ikke krav om udbud.

• Byggeriets datoerDen forventede dato for kommunens tilladelse til ibrugtag-ning oplyses.

• Boligoplysninger, antalDet oplyses, hvor mange køkkener, herunder eventuelle fælleskøkkener, der indgår i byggeprojektet. Bemærk, at antallet af køkkener bliver lagt til grund ved Erhvervs- og Boligstyrelsens korrektion af det samlede bruttoetageareal ved sammenligning af de indsendte projekter. Det angives desuden, hvor mange af de planlagte boliger, der er uden køkken, samt hvor mange af de planlagte boliger, der har 2 eller fl ere rum.

Det oplyses endelig, hvor stor en del af boligerne, der etableres ved nybyggeri hhv. ved ombygning af eksisterende ejendomme, der ikke anvendes til beboelse. Ombygning af ejendomme, der anvendes til beboelse, kan ikke støttes efter denne ordning. Det samlede boligantal beregnes af Erhvervs- og Boligstyrelsen som en sum af antallet af boliger, der etableres ved nybyggeri og af antallet af boliger, der etableres ved ombygning af eksisterende ejendomme.

• Boligoplysninger, areal (m2)Det samlede bruttoetageareal oplyses. Arealet opgøres efter regler fastsat efter lov om bygnings- og boligregistrering. Endelig oplyses, hvor stor en del af arealet, der udgøres af fælles boligareal. Bemærk, at det oplyste samlede bruttoetageareal bliver lagt til grund ved sammenligning af de indsendte projekter.

• Husleje og forsyningsudgifter (kr./m2/år)Den samlede starthusleje pr. m2 pr. år oplyses. Huslejen angives ekskl. forsyningsudgifter. Det tilladte huslejeinterval for støttede private ungdomsboliger med tilsagn om tilskud i 2003 fastsættes til 750-950 kr./m2 bruttoetageareal pr. år for hovedstadsregionen og 600-800 kr./m2 bruttoetageareal pr. år for det øvrige land. Beløbene reguleres årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i oktober måned året før det

fi nansår, reguleringen vedrører. Satserne for efterfølgende år kan hentes på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside, www.ebst.dk.

Lejeforhøjelser som følge af forbedringer kan som udgangs-punkt ikke opkræves de første 10 år efter byggeriets ibrugtagning. Ved genudlejning efter de første 20 år efter byggeriets ibrugtagning er huslejen ikke længere bundet af det her oplyste.

Den skønnede årlige forsyningsudgift i det færdige byggeri oplyses – opdelt på varme, el, vand og gas.

• Foreløbige ejendomsnumreDet oplyses, hvor byggeriet opføres. Såfremt boligerne etableres i en eksisterende ejendom, der ikke anvendes til beboelse, angives det eksisterende ejendomsnummer. Byggeriet kan ikke efter modtagelsen af ansøgningen i Erhvervs- og Boligstyrelsen overføres til anden grund.

• Byggeriets økonomi (mio. kr.)På baggrund af de budgetterede udgifter oplyses grundudgift, håndværkerudgifter og omkostninger i mio. kr. med tre decimaler. Indholdet af disse følger den tilsvarende opdeling i skema ABC i BOSSINF-systemet for støttet boligbyggeri. Skemaet kan downloades på www.ebst.dk/abc.

Grundudgiften kan bl.a. udgøres af fl g.:• Grundkøbesum• Fundering og pilotering• Bygningsbasis• Anlæg af friarealer• Gas- og kloakbidrag• Anlæg af vej, fortov m.v.• Skat, afgifter og forrentning

Håndværkerudgifter kan bl.a. udgøres af fl g.:• Primære bygningsdele (ydervægge, indervægge, etage/

terrændæk, trapper/ramper, altaner/altantrappe, tage)• Kompletterende bygningsdele (døre, vinduer, trapper,

lofter)• Overfl ader (bemaling, gulvbeklædning, loftsbeklædning,

øvrig beklædning)• VVS-anlæg (affaldsanlæg, afl øb og sanitet, vandanlæg,

gasanlæg, varmeanlæg, ventilationsanlæg, vaskerian-læg)

• Elektriske og mekaniske anlæg (el- og kraftinstallationer, svagstrømsanlæg, elevatorer)

• Inventar (køkken, skabe, udstyr generelt)• Andre (byggeplads, vinterforanstaltninger)

Omkostninger kan bl.a. udgøres af fl g.:• Rådgiverudgifter• Byggesagshonorar• Byggelånsrenter• Førsynsrapport• Forsikringer, attester, gebyrer

Såfremt bygherren selv forestår entreprenørarbejdet, angi-ves en skønnet udgift til arbejdsløn.


(05/03) RAH

Vejledning til ansøgning om tilskudDel i pulje til støttede private ungdomsboliger

• TilskudDet oplyses hvor meget, der ansøges om i tilskud. Tilskud-det kan maksimalt udgøre det, der svarer til halvdelen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for en almen ung-domsbolig. I 2003 må det ansøgte støttebeløb således ikke overstige 8.500 kr./m2 for projekter i Hovedstadsregionen, 7.000 kr./m2 for projekter i Århus Kommune, Aalborg Kom-mune og Odense Kommune, samt 6.500 kr./m2 for projekter i øvrige geografi ske områder. Beløbene reguleres årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Satserne for efterfølgende år kan hentes på Erhvervs- og Boligstyrel-sens hjemmeside, www.ebst.dk.

• Obligatoriske bilag – projektmateriale svarende til dispositionsforslagDet oplyses her, at ansøgningen er vedlagt de obligatoriske bilag, dvs. en skriftlig redegørelse og tegninger, jf. bilag 1, pkt. 2, til bekendtgørelse om støttede private ungdomsboliger.

• DispensationDet oplyses, hvorvidt der er behov for dispensation fra kravene i bilag 1 til bekendtgørelse om støttede private ungdomsboliger. Dispensation kan gives i de tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at grundens eller en evt. eksisterende ejendoms rammer gør det umuligt eller stærkt uhensigtsmæssigt at overholde kravene. Tilsvarende kan der dispenseres ved ombygning af fredede ejendomme.

• BygherreerklæringAnsøger bekræfter, at det er ansøgers vurdering, at selska-bet fi nansielt og økonomisk vil være i stand til at gennem-føre det projekt, der søges tilsagn om tilskud til.

Vurderingen er udtryk for en fremtidsvurdering, hvorfor det kan forventes, at ikke alle forudsætninger opfyldes, at der indtræffer uforudsete begivenheder og hændelser, at der kan forekomme afvigelser i forhold til det vurderede, og at afvigelserne kan være væsentlige.

Ansøger erklærer desuden, at der ikke søges om tilskud efter anden lovgivning til byggeriet, at der ikke før 1. januar 2003 er givet byggetilladelse til byggeriet, jf. § 2, stk. 2 og 4, i lov om støttede private ungdomsboliger, samt at byggeriet ikke er påbegyndt før ansøgningstidspunktet.

• RevisorerklæringRevisor afgiver en erklæring om ansøgers fi nansielle og økonomiske mulighed for at gennemføre det ansøgte pro-jekt. Revisor skal som grundlag for sin erklæring vurdere, om ansøgers fi nansielle og økonomiske planer hviler på velbegrundede forudsætninger om forventningerne til den af projektet og øvrige byggeaktiviteter afl edte drift og likvi-ditet. Det skal fremgå af erklæringen, at revisor anser det udførte arbejde for at give et tilstrækkeligt grundlag for revi-sors konklusion, samt at revisor har konkluderet, at revisor ikke er blevet bekendt med forhold, der afkræfter ansøgers vurdering af sin fi nansielle og økonomiske mulighed for at gennemføre det ansøgte projekt. Erklæringen skal afgives af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionstekni-ske udvalg skriver om anvendelsen af udtrykket »moderat grad af sikkerhed«:

»Udtrykket »moderat grad af sikkerhed« refererer til, at revi-sor har tilvejebragt tilstrækkelige beviser til at være overbe-vist om, at udsagnet om det undersøgte emne er plausibelt under omstændighederne. Revisor tilrettelægger opgaven med henblik på, at risikoen for en forkert konklusion redu-ceres til et moderat niveau. Revisor udformer erklæringen,

så den giver moderat grad af sikkerhed med hensyn til over-ensstemmelse mellem det undersøgte emne og de fastsatte kriterier.«

Revisors CVR-nummer og adresseoplysninger opgives.

Efter aftale med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer kan en revisorerklæring formuleres på fl g. måde:

»Vi er i forbindelse med [bygherres navn] ansøgning af [dato] til Erhvervs- og Boligstyrelsen om tilsagn til støtte efter lov om støttede private ungdomsboliger i [beliggenhedskommunens navn] til en samlet anskaffelsessum på [sum af grundudgifter, håndværkerudgifter og omkostninger] blevet anmodet om at afgive en erklæring om, hvorvidt selskabet fi nansielt og økonomisk er i stand til at gennemføre det ansøgte projekt. Erklæringen afgives alene til brug for Erhvervs- og Boligstyrelsens behandling af den omhandlede ansøgning.

Selskabets ledelse har ansvaret for at vurdere, om selskabet fi nansielt og økonomisk er i stand til at gennemføre det ansøgte projekt, samt for at fremskaffe den til brug for projektet planlagte fi nansiering. Vort ansvar er på grundlag af vore undersøgelser at udtrykke en konklusion om ledelsens vurdering.

Vi har udført vore undersøgelser i overensstemmelse med danske revisionsstandarder med henblik på at opnå moderat grad af sikkerhed for, at den af ledelsens foretagne vurdering hviler på velbegrundede forudsætninger om forventningerne til den af projektet og øvrige byggeaktiviteter afl edte drift og likviditet, og dermed fremstår som realistisk. Som revisorer for selskabet er vi bekendt med dettes fi nansielle stilling. Vi har herudover fået forelagt ledelsens planer for det ansøgte projekt med tilhørende økonomioversigter og fi nansieringsplan og har foretaget de undersøgelser heraf og af andre oplysninger, vi har anset for nødvendige, samt indhentet yderligere forklaringer fra ledelsen. Det er vor opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

KonklusionVed det udførte arbejde er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter ledelsens vurdering af, at selskabet fi nansielt og økonomisk er i stand til at gennemføre det ansøgte projekt.

Supplerende oplysningLedelsens vurdering er udtryk for en fremtidsvurdering, hvorfor det kan forventes, at ikke alle forudsætninger opfyldes, at der indtræffer uforudsete begivenheder og hændelser, at der kan forekomme afvigelser i forhold til det vurderede, og at afvigelserne kan være væsentlige.

[Sted, dato, revisors navn og underskrift]«

• Kommunalbestyrelsens godkendelseKommunalbestyrelsen erklærer, at det beskrevne projekt forventes at kunne godkendes i henhold til byggelovgivnin-gen og planlovgivningen, og at det i øvrigt ikke strider imod kommunalbestyrelsens fremtidige planer for området.

• Dato og bygherrens underskriftAnsøger erklærer at ville følge bestemmelserne i lov om støttede private ungdomsboliger og bekendtgørelse om støtte til private ungdomsboliger. Ansøger erklærer på tro og love, at de anførte oplysninger er korrekte.


(05/03) RAH

Tilladelse til påbegyndelseaf byggeri - skema 2Del i pulje til støttede private ungdomsboliger,jf. lov nr. 1089 af 17. december 2002

Sendes til kommunalbestyrelsen Udfyldes af kommunalbestyrelsen

Der udfyldes ét ansøgningsskema for hvert byggeprojekt, der er ansøgt om tilskud til. For yderligere information kan der henvises til vejledningen til brug for udfyldelse af dette ansøgningsskema samt:• Lov om støttede private ungdomsboliger• Bekendtgørelse om støttede private undgomsboliger• Vejledning om støttede private ungdomsboliger

Modtaget dato

BOSSID


(05/03) RAH

Oplysninger om bygherre og byggeprojektCVR-nr.Navn

Adresse

Postnummer By

Obligatoriske bilag

Hovedprojekt vedlagt

Dokumentation for udbud vedlagt

ForsyningsudgifterSkønnede forsyningsudgifter

Varmeudgift

Eludgift

Vandudgift

Gasudgift

Kr./m2/år

Kr./m2/år

Kr./m2/år

Kr./m2/år

Antal (max 5 numre)

Endelige ejendomsnumre

Byggeriets datoerDato for påbegyndelse

Dato og bygherres underskriftDato, underskrift og stempel

Grundudgifter

Håndværkerudgifter

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Byggeriets økonomi

Omkostninger

• Oplysninger om bygherre og byggeprojektBygherren oplyser til kommunens orientering, hvilket pro-jekt skemaet vedrører (BOSSID), samt bygherrens navn og adresse.

• Obligatoriske bilagDet oplyses her, at bygherren til skema 2 har vedlagte de obligatoriske bilag, dvs. et hovedprojekt og dokumentation for, at der er afholdt udbud efter gældende regler. Såfremt alt byggearbejdet udføres i bygherrens eget regi, og der dermed ikke er afholdt udbud, anføres dette på særskilt bilag.

Kommunalbestyrelsen anvender hovedprojektet til at påse, at det færdigprojekterede byggeri er i overensstemmelse med vilkårene i tilsagnet om tilskud. Dokumentationen for afholdt udbud anvender kommunalbestyrelsen til at påse, at udbud af byggeopgaverne er sket i overensstemmelse med tilbudslovens regler.

• Forsyningsudgifter (kr./m2/år), revideret skønEt revideret skøn for forsyningsudgifter oplyses – fordelt på varme, el, vand og gas.

• Byggeriets økonomi (mio. kr.), revideret beregningPå baggrund af de budgetterede udgifter oplyses en revideret oversigt over grundudgift, håndværkerudgifter og omkostninger.

• Endelige ejendomsnumreDet oplyses, hvor byggeriet opføres.

• Byggeriets datoerDatoen for påbegyndelsen af byggeriet oplyses. Byggeriet skal påbegyndes senest 9 måneder efter tilsagnsdatoen. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at fristen på 9 måneder overskrides. I så fald ændres datoen her. Tilsagnet bortfalder automatisk, hvis 9 måneders fristen overskrides uden dispensation, eller hvis den forlængede frist overskrides.

• Dato og bygherres underskriftAnsøger erklærer på tro og love, at de anførte oplysninger er korrekte.


(05/03) RAH

Vejledning til tilladelse til påbegyndelse af byggeriDel i pulje til støttede private ungdomsboliger

Godkendelse af færdigt byggeri skema 3Del i pulje til støttede private ungdomsboliger,jf. lov nr. 1089 af 17. december 2002

Sendes til kommunalbestyrelsen Udfyldes af kommunalbestyrelsen

Der udfyldes ét ansøgningsskema for hvert byggeprojekt, der er ansøgt om tilskud til. For yderligere information kan der henvises til vejledningen til brug for udfyldelse af dette ansøgningsskema samt:• Lov om støttede private ungdomsboliger• Bekendtgørelse om støttede private ungdomsboliger• Vejledning om støttede private ungdomsboliger

Modtaget dato

BOSSID


(05/03) RAH

Oplysninger om bygherre og byggeprojektCVR-nr.Navn

Adresse

Postnummer By

Obligatoriske bilag

Dokumentation for intern kvalitetssikring vedlagt

Dokumentation for, at der på ejendommen er tinglyst deklaration om, at boligerne er omfattet af lov om støttede private ungdomsboliger, vedlagt

Dato og bygherres underskriftDato, underskrift og stempel

Dokumentation for fælles anvisning eller udarbejdelse af kommunale retningslinier for anvisning vedlagt

• Oplysninger om bygherre og byggeprojektBygherren oplyser til kommunens orientering, hvilket pro-jekt, skemaet vedrører (BOSSID), samt bygherrens navn og adresse.

• Obligatoriske bilagDet oplyses her, at bygherren til skema 3 har vedlagt de obligatoriske bilag, dvs.• dokumentation for intern kvalitetssikring,• dokumentation for, at der på ejendommen er tinglyst

deklaration om, at boligerne er omfattet af lov om støttede private ungdomsboliger, samt

• dokumentation for, at der er indgået aftale om fælles anvisning, eller – hvor dette ikke er muligt – der er udarbejdet kommunale retningslinier for anvisning til boligerne.

Kommunalbestyrelsen anvender den indsendte dokumen-tation til at påse,• at byggeriet er udført i overensstemmelse med det tidli-

gere indsendte hovedprojekt, • at bygherren har udført den krævede kvalitetssikring af

arbejderne, • at bygherren på ejendommen har tinglyst en deklaration

om, at den er omfattet af lov om støttede private ung-domsboliger, samt

• at der enten er indgået aftale om fælles anvisning for boligerne, eller at der ingen fælles anvisning er tilgængelig i kommunen, og at kommunalbestyrelsen i stedet har fastsat retningslinier for anvisningen.

Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at byggeriet ikke er udført i overensstemmelse med hovedprojektet og dermed med Erhvervs- og Boligstyrelsens tilsagn om tilskud til projektet, anbefaler kommunalbestyrelsen Erhvervs- og Boligstyrelsen, at tilsagnet om tilskud bortfalder eller tilskuddet nedsættes.

• Dato og underskriftAnsøger erklærer på tro og love, at de anførte oplysninger er korrekte.


(05/03) RAH

Vejledning til godkendelse af færdigt byggeriDel i pulje til støttede private ungdomsboliger

24 11. Bødestraf og tilbagebetaling af tilskud

��

�� !�� "�� #��$��%�

�� &��#��"�� !��

�� &��!�� '��

(��)��"��"��

�(��!)��)��"��"��

�(��)��"��"��'��"��"��*��"�� '��$��"��$�� '��$��!'��"��!"��

�(��!�$��"��#�� )��"��"�� )��"��"��

�� &��!�� '��)��!�$��*��"��"�� )��)�� +��,��"��"�"��'��

�� &��'�� !�$��*��"��"�� #��!��"��

�� -��!'�� )�� *��!��"��-��!�$��"�� )��"��!�� "�� !"��"��!'��$��!"��"��"��.!�$��!'��&��*��&$�� '��"��"��*��"��*�� !��)��)��/��+�� 0�

�� &��"��#��!�� '��!'��"�� !'��)��)��$�� '��"��"��#��)�� )��'��"��)��"��

�� &��"��#��!�� '� �'��"��#��"��

�� &��#��#��"��#��!��$��'� ��'�� #��)��#��!'�#��

�� &��"��#��!�� '��"��*��"��

Bilag 2

11. Bødestraf og tilbagebetaling af tilskud 25

§ 5. Boligorganisationens afgørelse af, om der foreligger en opsigelsesgrund efter § 2, kan ikke ind-

bringes for Bolig- og Byministeriet.

§ 6. Kommunalbestyrelsen påser, at ungdomsboligerne til stadighed bebos af den berettigede per-

sonkreds.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Samtidig, jf. stk. 1, ophæves bekendtgørelse nr. 896 af 10. oktober 1996 om opsigelse i sta-

tsstøttede almene ungdomsboliger.

Bolig- og Byministeriet, den 19. juni 1998

Pmv eb

Vibeke Køie

/ Lars Nielsen

26 11. Bødestraf og tilbagebetaling af tilskud

Bilag 3

Erklæring om studie/uddannelsesaktivitet til brug for ungdomsboliginstitutioners

bestyrelse/boligselskabets kontrol af, at beboerne er aktivt studerende

Navn: ____________________________________________________________________________

Adresse: __________________________________________________________________________

Lejlighed/vær.nr.: __________________________________________________________________

Uddannelse: _______________________________________________________________________

Uddannelses/institution: _____________________________________________________________

Påbegyndt md./år Forventes afsluttet md./år

Jeg har inden for de sidste 12 måneder fulgt det foreskrevne uddannelsesforløb (sæt kryds)

og gået til de foreskrevne eksaminer/prøver ________________ (sæt kryds).

Dato ________________ Underskrift _______________________________________

Har du ikke fulgt det foreskrevne uddannelsesforløb og gået til eksaminerne/prøverne skal du udfylde ››atte-

stationsblanketten‹‹, som du kan afhente hos

__________________________________________________________________________

Denne blanket skal underskrives af din uddannelsesinstitution.

NB: Hvis du afbryder eller færdiggør ovennævnte uddannelse inden det tidspunkt, du har oplyst som forven-

tet afslutning, skal bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen/boligselskabet straks have besked. Dette gæl-

der også i tilfælde af, at du skifter studium.

4

��

1��$��"��%�

��

234��%�55555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555

6��%� 5555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555

7��%�55555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555

-��)��8�#��%� 555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555

1��%� 55555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555

1��8��"��%� 55555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555

3'��$��8'�� 9��"��8'��

:��"��"��%�555555555555555555555555555555555555555555555555555555

:��8!��)��"��#��!!��;�<��!�� '��!�� #��#��%�

<��8!��#�� 8'�� '�� "�!��

:��"��"��"�� ;�

6�� 5555555555 ��=�� 55555555555555>�#��$��(��

:��"��"��)��"��"��)��"��8!�� "�� )��'��)��%�

555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555

:��'��'��"��#��8!��8�'��

:��>�(%� 555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555

55555555555555555 5555555555555555555555555555555555555555555555555555555555=�� 1��

Vejledning om støttedeprivate ungdomsboliger

Erhvervs- og BoligstyrelsenDahlerups PakhusLangelinie Allé 172100 København Ø

www.ebst.dk

Vejledningen kan bestilles på: tel. 35 46 66 66 Fax. 35 46 60 01

Vejledningen kan også læses på www.ebst.dk

Tryk:Schultz Grafi sk

Maj 2003

ISBN 87-91143-81-0

517100_omslag.indd 1 26-05-2003, 09:19:07

Documents

Vejledning om støttede private ungdomsboliger - B-Kon ApS booliger.pdf · 5 1. Indledning Der er på Finansloven afsat 1 mia. kr. over 5 år til tilskud til etablering af private