InspIratIonshæfte | evaluering af 24 forsøg med it-støttede undervisningsformer for elever med særlige behov og andre udsatte elever

Veje til it i undervisningen

InspIratIonshæfte

2

formål ...................................................................................................................................................... 3

fInd jeres Vejhvad kan it i undervisningen give jeres skole? ............................................................................ 4fagligt udbytte ......................................................................................................................................... 5elevmotivation ......................................................................................................................................... 7erfaringer med at bruge it ................................................................................................................... 9Undervisningens form .......................................................................................................................... 10

få gode råd med på Vejenhvordan kommer I godt i gang, og hvordan holder I fast? ...................................................... 12overblik over forsøgene ....................................................................................................................... 15 Baggrund .................................................................................................................................................... 22litteraturliste ............................................................................................................................................ 23

Indhold

3

formålInteraktive tavler, webcams, pc’er, computerspil og software. Der er et væld af muligheder for at benytte it i undervisningen, og formålet med dette hæfte er at give inspiration til, hvordan it kan finde vej ind i klasselokalet.

Baggrunden for hæftet er, at der i perioden 2009-2011 er gennemført 24 forsøg med it-støttede undervisningsformer for elever med særlige behov og andre udsatte elever.

• læs mere om forsøgene• Besøg hjemmesiden for projekt Skoleudvikling på skoleudvikling.uvm.dk

Hent inspiration og byg videre på erfaringerneUndervisningsministeriet har sat en evaluering/følgeforskning af forsøgene i gang, og evalueringen er mundet ud i en rapport fra en forskergruppe ved danmarks pædagogiske Universitetsskole, aarhus Universitet. dette inspirationshæfte samler forskernes konklu-sioner, videregiver erfaringerne og formidler et væld af konkrete eksempler på, hvordan it-værktøjer kan benyttes i undervisningen. dermed bliver hæftet både en guide og en inspirationskilde.

Mulighed for undervisningsdifferentieringmange af forsøgene har taget udgangspunkt i elever med særlige behov, men i praksis har det vist sig, at it-redskaberne kan danne basis for undervisningsdifferentiering, både fordi læreren får mere tid til hele klassen, men også fordi den digitale teknologi i nogle tilfælde kan være til gavn for alle elever.

Hvem kan få glæde af inspirationshæftet?hæftet er henvendt til skoleledere, lærere, it-vejledere, pædagogiske vejledere eller service- centre. hæftet er en guide til jer, hvis I har ideer til, hvordan it kan indgå i undervisningen på jeres skole. I kan få inspiration til at komme i gang og samtidig trække på erfaringerne fra de 24 forsøg.

4

find jeres vej. hvad kan it i undervisningen give jeres skole?Evalueringen af forsøgene viser, at it kan være med til at øge elevernes motivation og give et større fagligt udbytte af undervisningen. I forsøgene er der også eksempler på, at teknologien kan give elever med særlige behov mulighed for at deltage på mere lige fod med deres klassekammerater, ligesom it-værktøjer kan give mulighed for undervisnings-differentiering og dermed gavne hele klassen.

generelt har de lærere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelser om it-projekterne, været tilfredse med forsøgene og oplevet, at de har haft en positiv effekt på elevernes udbytte af undervisningen.

evalueringen af forsøgene med it i undervisningen tog udgangspunkt i fire delmål:

• elevernes faglige udbytte• elevernes motivation• organiseringen af undervisningen• erfaringerne med at bruge it

målene kan give inspiration til, hvad I kan opnå med it. alt afhængig af, hvilke behov I har på jeres skole, kan et eller flere af målene nedenfor være jeres vej til at vælge mere it i under-visningen. I de følgende kapitler er der eksempler og cases, som videregiver erfaringer fra forsøgene. de 24 forsøg har dog været så forskellige, at evalueringen ikke har kunnet sige noget entydigt om, at man fx altid vil opnå øget elevmotivation, hvis man benytter computer-spil i undervisningen. derfor skal I tage udgangspunkt i behovene og ideerne på jeres egen skole og bruge cases og erfaringer fra dette hæfte både som inspiration og som guide til at implementere og forankre it i jeres undervisning.

| CItat |

| tIp |

projektet har helt klart givet ”blod på tanden” – også i andre faglige sammenhænge! Lærer fra Højby Skole i Odense

Tag udgangspunkt i jeres behov og målsætningerhent inspiration fra forsøgene, og find ud af, hvad I vil opnå med it - hvad er jeres behov, og hvilke målsætninger har I? Ud fra det kan I så nytænke undervisningen og finde ud af, hvordan it bedst kan integreres.

fagligt udbytte

elev-motivation

erfaringer med at bruge it

organisering af under-

visning

5

eksemplet fra skive Kommune er ikke det eneste, der viser, at it kan være med til at hjælpe elever tilbage i klasseværelset. andre forsøg har med held brugt fx computerspil og interaktive tavler til at hjælpe elever med koncentrationsvanskeligheder med at deltage i undervisningen. og for eleverne er udbyttet ikke kun fagligt – men i høj grad også socialt.

Sæt billeder og lyd på!nogle gange kan ét velvalgt billede sige mere end tusinde ord. for elever i Vallensbæk skoles specialklasser var undervisning i naturfag på interaktive tavler vejen frem. lærerne havde oplevet, at det i naturfag var særlig svært at motivere eleverne og fastholde deres koncen-tration. det førte til forsøget med interaktive tavler. skolens naturfagslærere har været på kursus i at bruge de interaktive tavler og har efterfølgende designet undervisningsforløb, som med farver, bevægelse, lyd og interaktion formår at fange alle elevers opmærksomhed. forsøget har vist, at denne brug af interaktive tavler har potentiale til både at udvikle og forny naturfaget – skabe muligheder for en helt anden tilgang til læringen, der kommer ud over de traditionelle emner og indhold, og samtidig engagerer eleverne. et ekstra plus er, at forældrene via skolens intranet også har fået adgang til undervisningsforløbene, så de kan støtte deres børn derhjemme.

fagligt udbytteMobilt klasseværelse, der støtter ordblinde, og videooptagelser af undervisningen, som giver mulighed for at få det svære stof en gang til. Forsøgene viser, hvordan it kan øge det faglige udbytte – fx ved at give elever den hjælp, de behøver, for at kunne deltage i klasseundervisningen.

elever med læsevanskeligheder bruger ofte lang tid på specialundervisning, væk fra klassekammeraterne. skive Kommune har fundet en anden vej – et mobilt kompetence-center, der kører rundt til skolerne i kommunen, hvor en specialvejleder underviser eleverne i at bruge Cd-ord og andre it-programmer, der kan kompensere for læseproblemerne. samtidig aflægger deres dansklærer og lokale specialvejleder visit i det transportable klasse-værelse og får vejledning i at bruge it-programmerne. resultatet er glade og motiverede elever, der, udstyret med en it-rygsæk, har lettere ved at følge med i den fælles undervisning, fordi it-programmerne kompenserer for læsevanskelighederne.

| CItat |

| CItat |

når jeg har computeren, kan jeg være mere i klassen, og det er godt. Elev i Skive Kommune

Bag projektet ligger antagelsen om, at børn lærer på mange forskellige måder, og at alle vores sanser er utrolig vigtige redskaber i indlæringen. Projektlærer, Vallensbæk skole

6

CASE:få det svære stof en gang til – med webcam-optagelser af undervisningenLærerne på Højby Skole i Odense stod med en udfordring – en del elever havde svært ved at koncentrere sig i undervisningen og havde ofte behov for en ekstra gennemgang – uden at der var mulighed for det. Det blev løst ved at optage undervisningen på interaktive tavler med brug af webcam.

Viceskolelederen på højby skole vurderede, at mange elever kunne have glæde af at få gennemgangen af særligt vanskeligt stof gentaget. nogle havde svært ved at koncentrere sig. nogle elever var undervejs blevet forstyrret af uro i klassen. andre igen havde været fraværende lige den dag. og endelig var der dygtige elever, som kunne bruge optagelserne til selvstudier. på den baggrund satte han et it-forsøg i gang med webcam-optagelser af undervisningen.

I de seks klasser på skolen, der er udstyret med interaktive tavler, blev der sat webcams op. derudover blev der centralt installeret en stor harddisk på 8.000 gB, hvor optagel-serne med de tunge video- og lydfiler kunne ligge. lærerne skulle også uddannes i at bruge webcam.

Undervisningsforløbene ligger nu på skolens intranet, så de let kan afspilles igen.

7

elevmotivation At få lyst til at deltage i undervisningen, at blive fanget ind og fastholde interessen – eller ligefrem opsøge læring på egen hånd. Motivation kan antage mange former, og forsøgene viser, at it-redskaber kan være med til at styrke alle disse former for motivation. Underliggende for motivationen er ikke kun faglige, men i høj grad også sociale aspekter.

forsøget med computerspil i danskundervisningen (se case på næste side) er et godt eksempel på digital teknologi, der både giver eleverne lyst til at deltage og samtidig formår at fastholde deres interesse – og altså motiverer dem på mere end én måde. I skive Kommunes mobile klasseværelse med værktøjer til ordblinde (se s. 5) blev en af eleverne så engageret, at han på egen hånd søgte relevant billedmateriale, som han scannede ind og brugte i en powerpoint-præsentation. de digitale, interaktive ressourcer – fx en computer med internetadgang – åbner helt nye veje og muligheder for, at eleverne selv kan tage initiativer i læringen. det er en generel tendens, at eleverne anvender flere måder at lære på i opgaveløsningen – en multimodal tilgang.

Stolthed og selvtillideleverne, der har arbejdet med computerspil, var stolte af deres danskfaglige produkt. elever, der har spillet læringsspil, nød at få ros og point undervejs i spillet. driveren bag motivationen viser sig i høj grad at ligge i den sociale dimension – større selvtillid, mulighed for en positiv selvfremstilling og stoltheden over at mestre en opgave.

projektlederen for forsøg med specialskoler i region midtjylland fortæller, hvordan de interaktive tavler kan samle eleverne om gruppeundervisning, og at eleverne bliver fascineret af at arbejde med det store format. tavlen har også hjulpet elever til at over-vinde blufærdighed.

| CItat |

| CItat |

jeg synes, man kan se fortløbende, at tendensen til at bruge multimodale afleveringer eller opgaveløsninger bliver større og større. der er flere og flere, der kommer i gang med det, og jeg tror, at vi er med til at give et skub i den retning. It-vejleder, Skive Kommune

mange af eleverne er meget blufærdige og vil ikke så gerne stille sig op foran en klasse. så kan de optage deres løsning, og det kan vises foran klassen, uden de behøver at stå der selv. Projektleder, Region Midtjylland

8

på højby skole i odense valgte lærerne at tage computerspil ind i undervisningen. måske kunne computerspil være med til at motivere de elever, der har specielle behov, fx indlærings-vanskeligheder. om tankerne bag projektet siger skolederen på højby skole i odense:

”noget af det vigtige i projektet var, at børnene fik indtryk af, at det, som de laver hjemme i fritiden med computerspil, ikke var skolen ligegyldigt. at det var noget, vi tog alvorligt ved at sige: ”Vi ved, at I kan noget med de der computerspil. lad os prøve at få fat i dem, og se, om det kan bruges i den her sammenhæng, hvor I skal lære noget i skolen”.“

CASE:ny genre i danskfaget: computerspilBøger, film, reklamer, tegneserier. Danskfaget spænder over mange genrer, men computerspil har ikke hidtil fået meget plads i danskundervisningen, selvom spillene fylder en del i elevernes fritid. Kan en genre, hvor eleverne er helt på hjemmebane, være med til at styrke deres motivation?

Computerspil er en vigtig del af mange børns fritid, og nogle børn kan være opslugt af det i timevis. derfor er det værd at undersøge, om det potentiale, som computerspil har for at understøtte engagement, kan bruges i skolen.

| CItat |

nogle af lærerne sagde, at de dårligt nok kunne kende deres klasse - fordi de var engagerede på en helt anden måde, end de ellers oplevede. Skoleleder, Højby Skole i Odense

skolelederen siger videre, at det ikke har været tanken i projektet, at eleverne skulle lære fra selve indholdet i computerspil – læringen opstår, når computerspillet sættes ind i en læringsmæssig kontekst. og med plot, levels og spilfigurer har der været nok at tage fat på i den danskfaglige analyse af computerspillene.

| faKta |

Eksempler på de computerspil, som eleverne har arbejdet med, er:• World of Warcraft• Middelalderspillet Patrician: Et strategispil, hvor du får en oplevelse af, hvordan det var at leve i middelalderen. • MissionMaker: Hvor du selv skal opbygge og lave dit spil.

9

de faglige mål for forsøgene varierer fra fokus på den enkelte elevs læring (it-rygsæk til ordblinde) til fokus på udvikling af selve faget (computerspil i danskundervisningen, interaktive tavler i naturfagsundervisningen). nogle forsøg har også haft som fokusområde simpelthen at hjælpe læreren med at bruge it i undervisningen.

It sætter rammenhver teknologi forandrer på sin egen måde undervisningssituationen. med de interaktive tavler kommer eleverne op at stå, bevæger sig og klikker aktivt, som en del af undervisningen. optagelser med webcam er med til at strukturere undervisningen, og – i modsætning til en normal skoletime – er eleverne musestille af hensyn til lydoptagelsens kvalitet.

erfaringer med at bruge it-værktøjerSoftwareprogrammer, webcams, interaktive tavler, stavepenne, computerspil … Listen over it-værktøjer, som projektlærerne har givet sig i kast med, er lang og bærer præg af forskelligartet teknologi. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem valg af teknologi og de faglige mål, forsøgene sigter mod at nå. Derimod er der klar sammenhæng mellem selve it-redskabet og de rammer, det sætter for undervisningen.

| faKta |

| tIp |

It i forsøgeneSoftware:• hjælpe- og træningsprogrammer

(Cd-ord, ordbank)• værktøjsprogrammer

(office-pakken)• spil- og simulationsprogrammer• indhold til nye platforme,

fx tavlesider, videndeling.

Hardware• bærbare computere, minicomputere• mobiltelefoner • webcams • stavepenne, OCR-læsere• interaktive tavler

(IWB - Interactive Whiteboards)• øresnegl/fm-sender

dit valg af digital teknologi præger undervisningsituationen – på én og samme tid giver it muligheder og sætter rammer, som du som lærer skal være opmærksom på.

Inspiration til innovationforsøgene viser, at projekterne nogle gange kan udvikle sig uventet og give en innovativ brug af teknologien. det skete fx, da skive Kommunes mobile klasseværelse tiltrak andre brugere end eleverne – nemlig voksne med læsevanskeligheder – som også kunne se muligheder i kompetencecentret. eller da en ordblind pige brugte Cd-ord-programmet til at få læst tekster højt, når hun selv var blevet træt, og på den måde nåede længere.

10

Med it i klasseværelset kræves flere forskellige spidskompetencer for at tilrettelægge undervisningen – både underviser-, specialist- og it-kompetencer. Læreren bliver en del af et team.

I langt de fleste forsøg står læreren ikke alene, men er en del af et kompetenceteam. der er behov for specialistkompetencer for at tilrettelægge undervisningen optimalt, og læreren trækker på såvel læsevejledere og speciallærere som på it-pædagogiske konsulenter. de supplerende kompetencer kan enten være fysisk til stede og udgøre et undervisningsteam – det gælder fx i skive Kommunes mobile klasseværelse. eller kompetencerne kan være eksterne speciallærere, konsulenter og forskere, som læreren trækker på før og undervejs i et undervisningsforløb.

I begge tilfælde åbnes undervisningsrummet mod andre aktører, og samlet er det med til at skabe en høj grad af professionalisme, hvor man kan spejle sin lærerfaglighed i andres faglighed. samtidig understøtter det den generelle tendens i skolerne, hvor undervisningen i dag udvikles i team.

på søhusskolen i odense Kommune har man i forsøget “hjælpen er på vej” arbejdet på at udvikle nye samarbejdsformer mellem lærere og undervisningsassistenter, så der bliver mulighed for undervisningsdifferentiering og tid til målrettet hjælp til de enkelte elever med særlig fokus på elever med læse- og skrivevanskeligheder.

Undervisningens form

| oBs |

Du skal bruge mod og tiddet kræver mod at lukke andre ind i dit klasselokale. og ikke mindst tid og energi at få et godt samarbejde op at stå med fx speciallærere og it-pædagogiske konsulenter. men forsøgene viser, at det kan øge kvaliteten i undervisningen og give gode muligheder for undervisningsdifferentiering.

11

Elever med særlige behov får en håndsrækning til at overvinde ellers uoverstigelige hindringer. Men disse teknologier kan også anvendes af normaltlæsende elever og bruges til at udforske nye didaktiske muligheder. På Absalonskolen i Holbæk Kommune har man gode erfaringer med at benytte læse- og skrivestøttende it til alle elever, på alle klassetrin.

målgruppen var primært elever med læsevanskeligheder, men lærerne på absalonskolen ville også gerne undersøge, om læse- og skrivestøttende it kunne gøre en forskel for hele klassen. det viste sig, at eleverne brugte it-redskaberne forskelligt – for de svage læsere havde det en kompenserende effekt, hos de øvrige elever åbnede det nye muligheder. fx benyttede alle eleverne i en klasse it-værktøjer til at få læst deres engelske stil højt og på den måde vurdere den sproglige kvalitet. forsøget viser, at digital teknologi, der oprindelig er tænkt til at støtte elever med særlige behov, kan åbne op for nye didaktiske muligheder for alle. derudover har forsøget givet mulighed for undervisningsdifferentiering, både på grund af de muligheder, der lå i teknologien, men også fordi lærerne har fået frigjort tid og kan være til stede hos flere elever end kun dem med særlige behov.

CASE:læse- og skrivestøttende it kan bruges af alle elever

| CItat |

… de læsesvage elever på 2. klassetrin har læst og skrevet meget mere, end de plejer, og er blevet mere selvhjulpne. dvs. at læreren kan sprede sin tid og være til stede hos flere elever end kun de svage. Lærer fra Absalonskolen i Holbæk Kommune

12

1. Tag udgangspunkt i nuværende mål og visioner

erfaringer fra forsøgene viser, at det nogle gange er en god idé bare at støtte små initiativer med it i hverdagen og tage udgangspunkt i jeres eksisterende undervisning. I skal med andre ord ikke ”gå i computerrummet”, men i stedet se på, hvor it-redskaber kan være med til at løfte den nuværende undervisning. hvilke behov har I? er der elever, I skal tage særlige hensyn til? Vil I motivere og engagere klassen? eller skabe rum til at nytænke undervisningens form og indhold ved hjælp af digitale ressourcer? tag udgangspunkt i jeres behov, og find it-redskaber, som kan hjælpe jer med at nå målene.

hvis jeres tanker går i retning af større initiativer, hvor I vil udvikle nye undervisnings-metoder, giver det god mening at involvere eksterne samarbejdspartnere. eksterne samarbejdspartnere, fx forskere, kan hjælpe med at tilrettelægge et it-projekt, så det bygger videre på eksisterende forskning, besvarer relevante spørgsmål og lever op til kvalitative og kvantitative metodekrav.

få gode råd med på vejen. hvordan kommer I godt i gang, og hvordan holder I fast?

Værktøjskasse1. Tag udgangspunkt i nuværende mål og visioner.

2. Opsøg viden og eksterne kompetencer.

3. Organisér jer i et team omkring projektet.

4. Tænk forankring med fra start.

5. Sørg for kompetenceudvikling af lærerne.

6. Bed jeres skoleleder om effektiv it-support.

7. Få de organisatoriske rammer på plads.

| CItat |

I skal ikke have it-værksted. I skal have it i bolsjeværkstedet, I skal have it i cykelværkstedet og i musikværkstedet, og det kan godt være, du er god til at koge bolsjer, og altid har været det og er en fremragende pædagog, men du skal alligevel sammen med børnene tage nogle billeder og smide ind i photostory på skoleIntra i dag. It-konsulent, Frederiksberg Kommune

13

2. Opsøg viden og eksterne kompetencer

der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken selv, så søg viden og eksterne kompetencer, inden I går i gang – hent viden om it-værktøjet, og træk på andres viden og erfaringer med det it-pædagogiske aspekt. Besøg undervisningsportalen emu.dk, og benyt litteraturlisten i dette hæfte. Viden og erfaringer kan hentes hos it-vejledere, kommunale ressourcepersoner, universiteter og professionshøjskoler. det giver et godt afsæt for at få it ind i undervisningen.

3. Organisér jer i et team omkring projektet

nogle af forsøgene viser, at det er nødvendigt at samle forskellige spidskompetencer for at få et godt udbytte – træk på andre faglærere på skolen, speciallærere og it-pædagogiske konsulenter. sørg også for at etablere netværk med fagkolleger på andre skoler med henblik på videndeling.

4. Tænk forankring med fra start

nogle af forsøgene har tænkt forankring med helt fra projektets begyndelse. erfaring-er fra undersøgelser og forskning tyder på, at denne tidlige indtænkning af forankring øger chancerne for, at den digitale teknologi bliver en del af lærernes og elevernes hverdag.

figuren nedenfor viser, at det kan betale sig at inddrage sine kolleger allerede i den første fase, hvor man anskaffer den digitale teknologi og gør sig erfaringer med at prøve det af i undervisningen. jo mere kollegerne deltager og er orienteret fra start, jo lettere bliver overgangen til en hverdag, hvor teknologien indgår naturligt i undervisningen.

Hvem er involveret hvornår og i hvad?

efter projeKtet tIdsaKse

· Indkøb af it· afprøvning af it· Udvikling af didaktik

med brug af it· løsningsudvikling· Kompetenceudvikling· drift

· lærerkurser· Videndeling· netværksaktiviteter· formidling· Inddragelse· Implementering

· Videre drift af it· Videreudvikling af rammer· Kompetencer· evaluering· nye udlånsmodeller/

genanskaffelser· supportaftaler

· forankring af den digitale teknologi og dens didaktiske anvendelse i skolens praksis

pro

jeKt

grU

ppen

Ud

oV

er p

roje

Ktgr

Upp

en

deltager-aKse

Under projeKtet

14

5. Sørg for kompetenceudvikling af lærerne

Kompetenceudviklingen har flere sider og handler både om at beherske it-værktøjet, men også om det didaktiske. en række af forsøgene viser, at undervisning af lærerne er afgørende for forankring, når ny teknologi skal ind i klasseværelset. Kompetence-udvikling kan foregå ved:

• kurser eller workshopper med eksterne• en erfaren lærer, der holder workshop for andre lærere • sidemandsoplæring – kollega oplærer kollega• videndeling og netværksaktiviteter på skolen• eleverne får selv uddannelse i de digitale værktøjer

og bliver en støtte for læreren i undervisningen

det endelige mål med kompetenceudvikling er didaktisk brug af it. man behøver ikke altid at starte ved det første trin i udviklingsmodellen nedenfor. løs opgaverne som et team med udgangspunkt i det didaktiske, hvor nogle mestrer det tekniske, og andre har de didaktiske ideer.

6. Bed jeres skoleleder om effektiv it-support

først skal udstyret sættes op – og bagefter går det ned … fælles for alle forsøg er behovet for effektiv support, og som lærer er man nødt at til at være indstillet på, at der kan komme nogle tekniske udfordringer. skolerne har organiseret it-supporten på forskel-lig vis – eksempler til inspiration er:

• fagpædagogisk og -teknisk styregruppe lokalt på skolen• ekstern it-pædagogisk konsulentbistand• t-patrulje i kommunen – central enhed af ”tilkalde”-teknisk-/pædagogisk bistand

skolens ledelse har ansvaret for at sørge for en god it-infrastruktur og adgang til effektiv it-support. der er ikke nogen bestemt måde at gøre det på, som har vist sig at være den bedste, og det afhænger i høj grad af de lokale muligheder, hvad den bedste løsning er.

7. Få de organisatoriske rammer på plads

skoleledelsen skal involveres og bakke op om it-projektet. det gælder både de praktiske forhold – it-udstyret skal anskaffes eller lejes, måske skal der købes licenser, og teknisk it-support skal som nævnt være på plads. det gælder også de ledelsesmæssige rammer – det kan være en idé at skabe en incitamentstruktur vedr. it i undervisningen, der skal være afsat tid og ressourcer til netværks- og videndelingsaktiviteter samt til kompetence- udvikling af lærerne. det er også afgørende for forankringen af it-projektet, at I tænker over, hvordan rammerne kan forlænges eller gøres permanente, hvis projektet bliver en succes – så it-værktøjerne kan blive en del af skolens hverdag.

It er til rådighedlæreren mestrer

teknologien

læreren anvenderteknologien i

undervisningen

læreren anvenderteknologien til at opnå faglige

og didaktiske mål

15

overblik over forsøgeneNedenstående giver et overblik over forsøgene og præsenterer uddrag fra forsø-genes egen formålsbeskrivelse.

• At skrive sig til læsning Silkeborg Kommune Målgruppe: 1.-4. klasses elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Formål: at elever med generelle indlæringsvanskeligehder skal lære at læse ved brug af computeren. forsøget tager udgangspunkt i den norske professor arne tragetorns teori om, at læsning indlæres bedst gennem en aktiv skriveproces. eleverne skal tidligt i deres tilegnelse af skriftsproget opdage, at skrift er mere end bare at læse. skriftsprog er med til at støtte hukommelsen og til at gøre det skrevne til viden for flere personer. forsøget skal vise eleverne, at det at læse og skrive er noget enkelt og naturligt. derudover skal de opnå færdighed i at benytte kompensatorisk it.

• Den digitale skolepatrulje Randers Kommune Målgruppe: overbygningen, specielt 8. klasserne. Formål: at opbygge et fokus på de skjulte ressourcer, som vi har i de nære og daglige relationer, og vise, hvordan den aktive inddragelse af it og medier kan være med til at åbne for at se vigtige faglige kompetencer i nyt lys.

• Den interaktive og nærværende læring Odense Kommune, Højby Skole Målgruppe: elever med koncentrationsvanskeligheder. Formål: Undervisning på interaktive tavler optages med lyd og billede, således at det kan streames live til elever uden for klasserummet og/eller lagres på intranettet, så eleverne senere kan hente gennemgangen frem, enten i undervisningen eller der-hjemme.• at kunne præsentere undervisning målrettet de elever, som har svært ved at kon-

centrere sig, og hvis læringsstil og faglige niveau vil kunne profitere af at kunne se og høre en gennemgang blive gentaget elektronisk.

• at kunne gå nye veje inden for undervisningsdifferentiering.

• Det interaktive board Region Midtjylland Målgruppe: elever med meget komplekse vanskeligheder. Formål: at undersøge og beskrive, hvilke didaktiske muligheder, det interaktive board tilfører undervisningen af svært underviselige døgnanbragte børn og unge med kom-plekse problemstillinger.

• Digital genrekogebog for ordblinde Farsø Efterskole Målgruppe: elever på ordblindeefterskole i 8., 9. og 10. klasse Formål: farsø efterskole er en skole for elever med læse- og stavevanskeligheder. formålet med forsøgsarbejdet er at identificere metoder, så eleverne støttes maksi-malt i at blive ”uddannelsesduelige”. for at være i stand til at fortsætte i en ungdoms-uddannelse efter endt efterskoleophold er det afgørende, at de er rustet til at klare afgangsprøverne og de efterfølgende krav om skriftlighed på deres ungdomsuddan-nelser.

16

• Digital lektiehjælp Københavns Kommune Målgruppe: elever i 6.-9. klasse. Formål: forsøgets formål er at støtte udskolingselever (6.-9. klasse) med lektiehjælp inden for de naturvidenskabelige fag, således at deres faglighed styrkes. to lærere sidder på skift parat hjemme mandag til torsdag eftermiddag/aften og hjælper elever-ne via pc/webcam/mobil. I første omgang satses på matematik og naturfag. målet er at give elever en medierelateret mulighed for lektiehjælp, styrke det faglige niveau og give de enkelte elever større sikkerhed inden for den naturvidenskabelige faggruppe ved implementering af nye medier.

• Et it-baseret mobilt kompetencecenter Skive Kommune Målgruppe: ordblinde elever på 4.-7. klassetrin i skive Kommune. Formål: det mobile kompetencecenter fungerer som et rullende klasseværelse, der har til formål at sikre, at ordblinde elever undervises i deres nærmiljø, at it skal være det centrale undervisningsværktøj, og at der skabes et lokalt innovativt lærings- og udviklingsmiljø. elever, lærere og forældre kan få hjælp uden for undervisningstiden via en elektronisk hotline. forsøgets formål er: at den faste underviser i kompetencecentret og resten af teamet omkring centret skal være med til at sætte teamet ”undervisning af ordblinde elever” på skolens dagsor-den. Udvikling af it-didaktik med metodikker, som ordblinde elever efterfølgende kan an-vende både i den almene undervisning og hjemme. spredning af udviklede læringsstrategier med konkrete ideer til undervisningerne gennem allerede eksisterende videndelingsnetværk.

• Flex-IT Ikast-Brande Kommune Målgruppe: 10-klasses elever, som kan profitere af en e-learningplatform.

• Formål: der oprettes en flex-It-klasse på 16 elever, som alle får stillet bærbar pc, høretelefoner og webcam til rådighed af skolen. Klassen sammensættes af ordblinde elever, elever der har svært ved at holde orden, elever der er meget optaget af it og en eller to elever med asperger-diagnose. forsøget skal være med til at bryde den nega-tive sociale arv ved at tage udgangspunkt i elevernes kompetencer på it-området, idet vi oplever, at it-kompetencerne ikke er afhængige af forældrenes baggrund. samtidig skal forsøget bruges til at give eleverne på flex-It-holdet større selvtillid og selvværd, idet projektet vil medføre, at skolens øvrige elever oplever, at denne gruppe kan noget specielt og værdifuldt. forsøget skal endvidere bidrage til at give skolen erfaring inden for: at skabe læring gennem it, læring med it og læring om it.

• Fra spil til læring Odense Kommune Målgruppe: elever på 5.-6. årgang. Formål: formålet var at undersøge, om brug af computerspil i undervisningen inde-holdt dels motivationspotentialer i forhold til at optimere målgruppens udbytte af undervisningen og dels at give målgruppens lærere erfaringer med computerspil som læringsredskab.

17

• Hjælpen er på vej Odense Kommune Målgruppe: elever på 4. -7. klassetrin. Formål: forsøget støtter elever på 4.-7. klassetrin med læse- og skrivevanskelighe-der, vanskeligheder i matematik og engelsk ved at benytte it-baserede undervisnings-programmer. formålet med forsøget var følgende:• at gøre eleverne så fortrolige med støtte- og undervisningsprogrammerne, at de

bliver i stand til på egen hånd at anvende en pc i forbindelse med deres fremtidige skolegang.

• at udvikle og beskrive nye samarbejdsformer mellem lærere og undervisningsas-sistenter i folkeskolen.

• at afprøve forskellige undervisningsprogrammers anvendelighed i forbindelse med undervisning af elever med særlige vanskeligheder.

• at udvikle eksisterende og nye it-undervisningsprogrammer – bl.a. på baggrund af de erfaringer, der indhøstes i forbindelse med projektet.

• Inklusion af enkeltintegrerede elever med diagnose ved hjælp af it-støttede aktiviteter Københavns Kommune Målgruppe: elever med diagnoser inden for autismespektret og adhd på 3.-7. klas-setrin. Formål: elever med opmærksomhedsvanskeligheder udstyres med en mini-pc for at støtte eleven og fremme inklusion i almenundervisningen. forsøgets formål er:• at undersøge, om anvendelse af minicomputer kan kompensere for stigende

behov for støtte til elever med diagnose inden for autismespektret og adhd.• at give enkeltintegrerede elever med diagnose mulighed for at få et pusterum i

hverdagen, hvor de samtidig kan arbejde fagligt med digitale læremidler. • at styrke elevernes selvtillid ved at gøre dem specielle på en positiv måde, så de i

højere grad kan indgå som en positiv ressource i klassesammenhæng.

• Interaktiv naturfagsundervisning i specialklasser Vallensbæk Kommune Målgruppe: elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 3.-9. klasse. Formål: at udarbejde interaktivt undervisningsmateriale til fagene natur/teknik, ma-tematik, fysik/kemi, geografi og biologi på de klassetrin, hvor dette indgår som en del af den daglige undervisning. et undervisningsmateriale, der tilgodeser den elevgrup-pe, der er i specialklasserækken og tager udgangspunkt i netop den enkelte elevgrup-pes styrker og svagheder. få sat fokus på den naturfaglige undervisning og inspirere og motivere eleverne til at arbejde inden for dette felt. at styrke elevernes mulighed for at arbejde hjemme og forældrenes mulighed for at understøtte dette arbejde.

18

• It-midler til superkids Aabenraa Kommune Målgruppe: elever med særlige forudsætninger på 4.-6. klassetrin. Formål: at forbedre udbyttet af undervisningen for elever med særlige forudsætnin-ger ved at udvikle særlige it-støttede undervisningformer. projektet skal bidrage med viden om, hvordan it bedst anvendes i forhold til disse elever, og hvordan undervisnin-gen organisatorisk tilrettelægges. projektet skal undersøge, hvordan allerede udvik-lede teknologiske hjælpemidler kan anvendes mere effektivt i den ordinære undervis-ningssituation for elever med særlige forudsætninger, hvor eleverne får mulighed for at udveksle viden og samarbejde om projekter. ligeledes tænkes det virtuelle møde-sted som et socialt netværk, hvor eleverne kan ”møde” ligesindede.

• It-patrulje i undervisningen Frederiksberg Kommune Målgruppe: lærere og elever. Formål: en central it-patrulje bistår med planlægning, afvikling og evaluering af enkeltstående projekter med hovedvægt på it, opkvalificering af elever og lærere i udvalgte it-kompetencer.

• It-støtte til faglig læsning i 7.-9. klasse Nyborg Kommune Målgruppe: elever på 7.-9. klassetrin. Formål: forsøgsarbejdet drejer sig om at gøre faglærerne i overbygningen i stand til at inddrage it-støtte i deres undervisning til glæde og gavn for de fagligt svage elever, som derved får øget deres mulighed for at følge med i undervisningen. faglig læsning er en udfordring for de læsesvage elever, men der er god hjælp at hente i it-program-mer som fx ordgenkendelsesprogrammer.

• It-understøttet test Ordblindeefterskolerne Målgruppe: Unge i læse- og skrivevanskeligheder.

• Formål: formålet er, at der videreudvikles på det samarbejde, som er etableret mel-lem ordblindeefterskolerne og det pædagogiske forskningsmiljø til konkret gavn for unge med læse-skrivevanskeligheder. møderne mellem disse parter vil som omdrejningspunkt have, hvordan man får det forhåndsmateriale, man tilsammen har, gjort til et mere praksisrelevant og fremadret-tet it-baseret materiale. det forventes, at det endelige resultat kan blive en it-plat-form, der kan bruges til at diagnosticere ordblinde elevers faglige vanskeligheder samt udvikle den it-platform til også at indeholde relevante forslag til, hvilken undervisning/øvelser der kan foreslås en given elev.

19

• Klassetrivsel Randers Kommune Målgruppe: alle klassetrin på skolen. Formål: med baggrund i de erfaringer, vi allerede har med Klassetrivsel.dk, kan vi se, at det er et fantastisk godt værktøj til at beskrive faktorer i læringsmiljøet, der har afgørende betydning for elevernes læringsudbytte – både på elevniveau, men også som en samlet gruppedynamik. med udviklingsarbejdet ønsker vi at sætte fokus på og udvikle på opfølgningsinitiativerne – hvad er det muligt for hhv. elever, lærere og forældre at sætte i værk, når værktøjet afdækker, at der er uhensigtsmæssige proble-matikker. at sætte fokus på og udvikle på opfølgningsinitiativerne – hvad er det muligt for hhv. elever, lærere og forældre at sætte i værk, når værktøjet (Klassetrivsel.dk) afdækker, at der er uhensigtsmæssige problematikker. dernæst skal der udvikles flere spørge-moduler, således at flere områder kan afdækkes og operationaliseres (cybermobning, elevers sprogbrug, kønsroller m.m.).

• Lyt, læs og lær, e-læsning i skolen Holbæk Kommune Målgruppe: elever på alle klassetrin med særlige behov, herunder bl.a. dyslektiske elever. læse- og skriveteknologien stilles dog til rådighed for alle elever. Formål: at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at implementere læse- og skrivestøttende it og at udvikle undervisningsstrategier og organisationsformer, som sikrer optimal udnyttelse af strategien. forsøgsarbejdets væsentligste udviklingstiltag er at implementere læse- og skrivestøttende teknologi i skolen. hensigten er at udvikle, iagttage, analysere og beskrive virkninger samt didak-tiske muligheder og begrænsninger i indskolings-, mellem- og udskolingsafdelingen. da projektets formål er inklusion af disse elever, er implementeringen af læsetekno-logi rettet mod alle skolens elever. fokus for forsøgsarbejdet vil imidlertid være rettet mod virkningerne for elever med særlige behov.

• Læreren i øret Rebild Kommune Målgruppe: elever tilknyttet normalklasser, 1.-6. klasse. Formål: sanseforstærkning – ved hjælp af en fm-modtager bag øret på elever og en sender på lærerens hals understøttes inklusionen af elever med diagnoser som autisme, adhd og generelle opmærksomheds- og koncentrationsproblemer i skoler-nes normalklasser. skal hjælpe eleverne med en øget opmærksomhed på læreren og en udelukkelse af forstyrrende elementer. forsøgsarbejdet skal hjælpe elever, der er inkluderede i normalskolen. lærere, psykologer, aKt-konsulent og talehørekonsulent indsamler og formidler erfaringer med teknologiens muligheder og begrænsninger.

20

• Medier og ligeværd i klassen – faglig udvikling og inklusion af læse-/skrive-usikre elever Frederiksberg Kommune Målgruppe: læse-skriveusikre elever i 3.-8. klasse. Formål: formålet er at fremme anvendelse af it som understøttende funktion for den faglige læsring med særligt fokus på inklusion af læse-/skriveusikre i den daglige undervisning i klassen. anvendelse af medier som tekst, fotos, grafik, animationer, lyd og video giver nye muligheder for læring, og det skal ikke mindst gavne læse-/skrive-usikre elever. hvis anvendelse af lyd, billede og video bliver en fast del af alle eleverne i klassens bearbejdning af fagligt stof, vil de læse-skriveusikre elever være meget tæt på at være sidestillet med de øvrige elever i gruppearbejder og faglig analyse og for-midling. de vil kunne supplere det skrevne med visuel kommunikation og lydklip samt video og finde en egen styrke i faget.

• Nye lærerroller og læringsformer med Mac Svendborg Kommune Målgruppe: flere forskellige klassetrin - afhængig af skolen. Formål: at udvikle og implementere organisatoriske rammer, strukturer og processer samt undervisnings- og pædagogiske kompetencer, der kan understøtte en kreativ og effektiv udvikling og anvendelse af et 1:1 it-baseret (mac-) læringsmiljø, som vil medføre en optimering af elevernes udbytte af undervisning og pædagogiske proces-ser, således at disse elever sættes i stand til at opnå et (mere) tilfredsstillende liv med de kompetencer, de end måtte besidde.

• Udvikling af it Region Midtjylland Målgruppe: Unge og voksne elever fra 2.-9. klassetrin med særlige behov, der er anbragt på Intern skole med svære psykosociale problemer. Formål: forsøget udvikler it- og videnkompetencer i et it-læringsmiljø for elever med særlige behov. formålet er samlet at vurdere hvilke it-programmer, der er særligt eg-nede til målgruppen (fra 2.-9. klassetrin). dokumentere og synliggøre det faglige ud-bytte i arbejdet med it-programmer med henblik på vurdering af hvilke it-programmer, der motiverer til faglig arbejdsindsats og udbytte, herunder egenkontrol, portfolio og kommunikation med andre it-brugere. som udgangspunkt arbejdes med hovedfa-gene dansk og matematik, og efterfølgende udvides beskrivelsesarbejdet til også at vedrøre skolens øvrige fagtilbud.

21

• Udvikling af it-fagdidaktikker i dansk og matematik Roskilde Kommune Målgruppe: 6.klassetrin. Formål: • at fremme og videreudvikle en koordinerende indsats på de enkelte skoler vedr.

hjemvendte it-rygsækelever, faglærere og forældre.• at videreudvikle og skabe et inkluderende læringsmiljø for dyslektiske elever.• styrkelse af it-ressourcelærerens arbejde med implementering af it-rygsækken

som kompenserende værktøj til dyslektikere i forhold til normalundervisningen. roskilde Kommune har de sidste tre år uddannet it-ressourcelærere på alle kom-munens skoler. formålet med uddannelsen er, at it-ressourcelæreren skal støtte, rådgive og vejlede dyslektiske i normalundervisningen, faglæreren og forældre i brugen af it som kompenserende værktøj. forventede resultater: funktionsbe-skrivelse og handlingsplan. at eleven bruger it-værktøjet i samtlige fag. at lærere medtænker og planlægger undervisningen i forhold til it. at etablering af caféar-rangementer opleves udbytterigt for eleven, læreren og forældrene. seks lærere på kommende 5. årgang vil undersøge, hvordan it kan være med til at lave en skole for alle. der bliver udviklet undervisningsforløb, hvor it-integrationens samspil med nye arbejdsformer undersøges. dvs. der anskaffes, udvikles og afprøves elektroniske undervisningsmidler, og den faglige og sociale effekt undersøges.

• Udvikling af tavlesider til Interactive Whiteboards Hvidovre Kommune Målgruppe: Udskolingselever med særlige behov i 7.-9. klasse. Formål: Udvikling af tavlesider til Interactive Whiteboards (IWB) som undervisnings-middel:1. lærerne får en ekstra dimension at arbejde med i forhold til arbejdet med elever

med særlige behov. 2. elevernes faglige udbytte øges. 3. elevernes motivation for læring øges. 4. elevernes it-kompetencer styrkes. 5. skaber nye muligheder for undervisningsdifferentiering i den daglige undervis-

ning, ved at organisationens it-kompetencer som helhed styrkes af den it-støtte-de undervisning med særligt fokus på IWB.

22

I perioden 2009-2011 er der gennemført 24 forsøg med it-støttede undervisningsformer på forskellige grundskoler i danmark som en af Undervisningsministeriets fem indsats-områder under projekt skoleudvikling.

forsøgene er gennemført i to faser, hvor kommuner på vegne af skoler samt frie skoler har kunnet søge tilskud til forsøgsarbejde til skoleårene 2009/2010 og 2010/2011.

• læs mere om de 24 forsøg• Besøg hjemmesiden for projekt skoleudvikling på skoleudvikling.uvm.dk

Baggrunden for forsøgene med it-støttede undervisningsformer er, at Undervisnings-ministeriet ønsker mere viden om, hvordan digital teknologi bedst anvendes i forhold til elever med særlige behov og andre udsatte elever, samt viden om, hvordan undervisningen organisatorisk tilrettelægges bedst, så teknologien udnyttes optimalt.

Evaluering/følgeforskningUndervisningsministeriet har iværksat en samlet evaluering/følgeforskning af de 24 forsøg med henblik på en samlet viden om de erfaringer, der kommer ud af forsøgene. formålet med evalueringen/følgeforskningen er at evaluere/følge det samlede forsøgs-arbejde for at vurdere, hvordan teknologiske hjælpemidler bedst anvendes i forhold til elever med særlige behov og andre udsatte elever, og hvordan undervisningen organisatorisk tilrettelægges, således at disse hjælpemidler udnyttes optimalt, samt hvordan it-støttede undervisningsformer kan give de nødvendige kundskaber til at gennemføre en ungdoms-uddannelse. desuden skal evalueringen/følgeforskningen vurdere, hvilken betydning forsøgenes organisering og implementering i kommunerne/skolerne har for udbyttet af forsøgene. resultaterne af evalueringen/følgeforskningen skal anvendes som inspirationtil andre kommuner/skoler til at igangsætte lignende initiativer.

evalueringens/følgeforskningens formål understøttes af fire delmål. delmålene kræver både en vurdering af udbyttet af forsøgene for eleverne og en vurdering af, hvordan for-søgene besluttes, implementeres og forankres i kommunen og skolen. de fire delmål, som skal understøtte formålet med evalueringen/følgeforskningen, er:

• delmål 1: Vurdering af det faglige udbytte af de it-støttede undervisningsformer for elever med særlige behov og andre udsatte elever.

• delmål 2: Indsamling og vurdering af erfaringer med hvordan teknologiske hjælpe-midler bedst anvendes i undervisningen og evt. hjemme i forbindelse med lektier.

• delmål 3: Indsamling og vurdering af erfaringer med hvordan undervisningen organisatorisk tilrettelægges, således at disse hjælpemidler udnyttes optimalt.

• delmål 4: Vurdering af den it-støttede undervisnings betydning for elevernes motivation for at deltage i undervisningen.

Om Skoleudviklingskoleudvikling er en toårig indsats under Uddannelsesstyrelsen i Undervisningsministeriet, som blev afviklet 2009-2011, og som nu er evalueret. skoleudvikling er målrettet skoler og kommuner, der vil forbedre indsatsen for udsatte og fagligt svage elever. projektet er opdelt i fem indsatsområder, hvor der skal afprøves nye metoder, som forbedrer elevernes forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatsområdet om it-støttede undervisningsformer er finansieret som led i satspuljeforliget for 2009.

Baggrund

23

Forslag til videre læsning: Buhl, m. (2010). 2.0’erne - den sociale uddannelsespraksis: om web 2.0, digitale artefakter og didaktik. dansk paedagogisk tidsskrift, 58(4), 7-13.

gynther, K. red. (2010). didaktik 2.0. akademisk forlag

hanghøj, t. og duus henriksen, t. (2011). på vej mod en spildidaktik: refleksioner over at undervise om og med spil.

Interaktive tavler i undervisningen - og perspektiver for integrering i læreruddannelsen, projektrapport fra UCC (juli 2011).

It i skolen - erfaringer og perspektiver, rapport fra eVa, danmarks evalueringsinstitut (2009).

levinsen, K. (2008). Cd-ord – en digital ressource med mange ansigter (I: It og læring, Vol. 7 årg., Nr. 4)

levinsen, K. (2008). projekt It-mappen at gøre inklusion med substituerende it (I: Skolen i morgen, Vol. 12 årg.)

skole og medier - it-understøttelse af læring, teknologirådets rapporter (2011/2)

sørensen, B. h., audon, l.; levinsen, K. (2010): skole 2.0, Klim

litteraturliste