Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler · e k s t i l e r Vejen til bedre miljø ved produktion ... • John Hansen,Teknologisk Institut Udviklingen af vejledningsværktøjer

MMiilljjøønnyytt .. NNrr.. 5500 22000000

VVeejjeenn

ttiillbbeedd

rree

mmiilljjøø

vveedd

pprroo

dduu

kkttiioo

nnaa

fftteekk

ssttiilleerr

Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler

MMiilljjøø

nnyytt

..NN

rr5500

220000

00

Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler

Fremstilling af tekstiler indeholdendebomuld, uld, viskose, polyester og acryl

Indholdsfortegnelse

FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

LÆSEVEJLEDNING 6

1 TEKSTILPRODUKTION OG MILJØ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

1.1 TEKSTILPRODUKTION SET UD FRA EN LIVSCYKLUS-TANKEGANG 8

1.2 DESIGNERENS VALG ER AFGØRENDE FOR MILJØET 9

1.3 ANBEFALINGER TIL DESIGNERE, PRODUKTUDVIKLERE OG FÆRDIGVAREPRODUCENTER 11

1.4 ERFARINGER I PRØVEVIRKSOMHED 11

2 MILJØANBEFALINGER EFTER VIRKSOMHEDSTYPER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

2.1 FÆRDIGVAREPRODUCENT/KONFEKTIONSVIRKSOMHED 12

2.2 TRYKKERI, INKL. EFTERBEHANDLING 14

2.3 FARVERI, INKL. FORBEHANDLINGER OG EFTERBEHANDLINGER 17

2.4 VÆVERI 22

2.5 STRIKKERI 24

2.6 SPINDERI 26

2.7 BOMULDSPRODUCENT 28

2.8 ULDFIBERPRODUCENT (FÅREOPDRÆT OG RÅULDVASK) 30

2.9 VISKOSEPRODUCENT 34

2.10 POLYESTERFIBERPRODUCENT 36

2.11 ACRYLFIBERPRODUCENT 38

2.12 DISTRIBUTION, ANVENDELSE OG BORTSKAFFELSE 40

3 MILJØVENLIG FREMSTILLING AF TEKSTILER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

3.1 FORARBEJDNINGSSTADIER FOR TEKSTILPRODUKTER INDEHOLDENDE BOMULD

OG TILHØRENDE MILJØ- OG SUNDHEDSMÆSSIGE BESLUTNINGSMULIGHEDER 42

3.2 FORARBEJDNINGSSTADIER FOR TEKSTILPRODUKTER INDEHOLDENDE ULD OG

TILHØRENDE MILJØ- OG SUNDHEDSMÆSSIGE BESLUTNINGSMULIGHEDER 44

3.3 FORARBEJDNINGSSTADIER FOR TEKSTILPRODUKTER INDEHOLDENDE VISKOSE


3.4 FORARBEJDNINGSSTADIER FOR TEKSTILPRODUKTER INDEHOLDENDE POLYESTER

(PET) OG TILHØRENDE MILJØ- OG SUNDHEDSMÆSSIGE BESLUTNINGSMULIGHEDER 48

3.5 FORARBEJDNINGSSTADIER FOR TEKSTILPRODUKTER INDEHOLDENDE ACRYL


REFERENCER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

BILAG A. LISTER OVER MILJØBETÆNKELIGE KEMIKALIER VED FREMSTILLING AF TEKSTILFIBRE . . . . . . . . . . 53

BILAG B. ADRESSELISTE FOR UDVALGTE ORGANISATIONER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

BILAG C. ORDLISTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Vejledningen er finansieret via tilskud fraRådet for genanvendelse og mindre for-urenende teknologi. Projektets partnerehar været Teknologisk Institut, Beklæd-ning og Textil, dk-TEKNIK ENERGI &MILJØ, Södahl Design A/S og KansasWenaas A/S.

Vejledningen er skrevet af:• Søren Ellebæk Laursen,

Teknologisk Institut• John Bagh og Anders Schmidt,

dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ

Til projektet har været nedsat en styre-gruppe bestående af• Anne Nielsen, Miljøstyrelsen

(formand)• Ulla Ringbæk, Miljøstyrelsen• Tove L. Andersen,

Dansk Textil & Beklædning• Hans Dankert, Dansk Textil- og

Beklædningsarbejderforbund• Anders Christensen,

Direktoratet for Arbejdstilsynet• John Bagh, dk-TEKNIK• John Hansen,Teknologisk Institut

Udviklingen af vejledningsværktøjer ersket i nært samarbejde med:• Laila Pedersen, Södahl Design A/S• Finn Goberg, Kansas Wenaas A/S• Sicco Roorda, Kansas Wenaas A/S

Anvendeligheden af vejledningens værk-tøjer er blevet testet gennem en afprøv-ning hos Södahl Design A/S. I forbindel-se med afprøvningen er der indhøstetmange erfaringer om kunsten at kommu-nikere miljø, som er af stor værdi forprojektet. En særlig tak skal derfor givestil Laila Pedersen, der har været ansvarligfor afprøvningsforløbet hos Södahl De-sign A/S.

Forord

5Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler

Formålet med denne vejledning er atgive inspiration og værktøjer til dansketekstilvirksomheder, der ønsker at produ-cere eller sælge miljøvenlige tekstilpro-dukter.

Miljøforhold får en stadig mere frem-trædende rolle, når offentlige og privateforbrugere vælger produkter. Fra at værebetragtet som noget fjernt, som stort setkun var et anliggende mellem virksomhe-der og myndigheder, har miljøforholdudviklet sig til en af de kvaliteter, vi væl-ger produkter udfra.

Vejledningen henvender sig primærttil danske producenter af tekstilproduk-ter, herunder spinderier, væverier, strik-kerier, farverier, trykkerier og færdigva-reproducenter. Sekundære målgrupperer indkøbere og handelshuse. Der kræveset grundlæggende kendskab til produkti-onsprocesser i tekstilbranchen for at fåudbytte af vejledningen.

Vejledningen er udarbejdet på grund-lag af Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr.369 (“Environmental Assessment of Tex-tiles” /1/). Læsere, der vil trænge dyberened i emnet, kan med fordel læse denrapport.

Læsevejledning

Denne vejledning indeholder en rækkeværktøjer til tekstilproducenter og tekstil-indkøbere, der vil forbedre miljøforholdved deres produktion.

Kapitel 1 “Tekstilproduktion og mil-jø” giver en kort indføring i livscyklus-tankegangen. Desuden berører det desig-nerens store betydning for produkternessamlede miljøbelastning, og den miljø-mæssige betydning af valget af fiber-typer.

Derefter er der to hovedindgange tilden egentlige vejledning:

Hvis man er interesseret i et specifiktområde, som “strikkeri” eller “farveri”,kan man gå ind i Kapitel 2: “Miljøanbe-falinger efter virksomhedstyper”. Her gi-ves en række råd vedrørende hver pro-ces, som producenter i alle led af dentekstile kæde kan drage nytte af.

Indkøbere i såvel handelshuse som iproduktionsvirksomheder vil især havegavn af de efterfølgende spørgeskemaer,når de skal vurdere producenternes mil-jøforhold. Spørgeskemaerne er ment somforslag. Der vil sandsynligvis være behovfor at redigere i spørgsmålene i konkretesituationer.

Er man interesseret i en mere fulds-tændig oversigt over alle miljø- og sund-hedsforhold findes den i Kapitel 3: “Mil-jøvenlig fremstilling af tekstiler”. Denneoversigt kan være gavnlig, hvis man øn-sker et mere komplet overblik over demiljøforhold, der er knyttet til de enkeltefibertyper, og hvem der først og frem-mest har mulighed for at afhjælpe even-tuelle problemer.

Anbefalingerne i kapitel 2 bygger påoversigten i kapitel 3.

Bilag A “Lister over kemikalier medmiljø- og sundhedsmæssig risici” er etopslagsafsnit, der opregner de miljøbe-tænkelige stoffer, som er fundet i en scre-eningsundersøgelse foretaget i Miljøsty-relsens Miljøprojekt nr. 369 “Environ-mental Assessment of Textiles”. Bilag Bindeholder adresser på udvalgte relevanteorganisationer, hvor yderligere oplysnin-ger om miljø og sundhed ved fremstillingaf tekstiler kan indhentes.

I Bilag C findes en ordliste, der forkla-rer en række miljøfaglige udtryk.

Indledning

6 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler


Eksempel på brug af vejledningen: En færdigvareproducent ønsker at få overblik over sine miljøbelastninger

“Grønne Drømme” er en konfektionsvirksomhed, der producerer farvede, vævede varer afbomuld og polyester. Virksomheden har egen opskæring og systue, og den har kun én under-leverandør, som leverer den farvede metervare.

1. Først skaffer Grønne Drømme sig et samlet overblik over miljøforholdene for bomuld og po-lyester i kapitel 3. “Miljøvenlig fremstilling af tekstiler”.

2. Kapitel 1 “Tekstil og miljø” læses sammen med de specifikke anbefalinger til konfektionsvirk-somheder i kapitel 2 for at vurdere, om der er nogle anbefalinger, som ikke følges i egen virk-somhed.

3. De resterende afsnit i kapitel 2 “Miljøanbefalinger efter virksomhedstyper” gennemgås for atfå overblik over miljøforholdene på leverandørvirksomheder.

4. Spørgeskemaer fra kapitel 2 redigeres efter behov og sendes til underleverandøren. Eventu-elle tvivlsspørgsmål afklares gennem en telefonsamtale. Grønne Drømme beder underleve-randøren sende spørgeskemaer, der vedrører dens underleverandører, videre til dem.

5. Når Grønne Drømme har fået spørgeskemaerne retur, indleder virksomheden en dialog medunderleverandører om mulighederne for at vælge mindre miljøbelastende processer og hjæl-pestoffer. Virksomhederne kan i fællesskab opstille en handlingsplan.

1.1 Tekstilproduktion set ud fraen livscyklustankegang

Miljøarbejde i virksomheder har gennemde sidste tyve år udviklet sig fra fortyn-ding af udledninger over rensnings-løsninger til renere teknologi løsningerog indførelse af miljøstyring.Virksomhe-derne har søgt konkrete løsninger påkonkrete miljøproblemer.

I de senere år har livscyklustankegan-gen vundet frem som et vigtigt supple-ment til de virksomhedsrettede initiati-ver. Livscyklusmetodens mål er at få etkomplet overblik over et produkts mil-jøbelastninger “fra vugge til grav”. Den-ne vejledning tager udgangspunkt i den-ne tankegang.

Livscyklustankegangen – eller denproduktorienterede vinkel – er blandt an-det beskrevet i Miljøministeriets oplæg”En styrket produktorienteret indsats”(Miljøministeriet, 1996).

Med en livscyklus-tilgang er det ikkebare selve produktionen af tekstilproduk-tet, der er i søgelyset. Også emner somvask og bortskaffelse af de udtjente tekst-ilprodukter kommer i fokus. Det fremgåraf gennemgangen i kapitel 2 og kapitel 3.

Vask af tekstilprodukter er i høj gradrelevant for produktets samlede miljøbe-lastning. Mange tekstilprodukter skalikke vaskes ret mange gange, før der eranvendt mere energi til vask end til pro-duktion af produktet.Vask er bare et ek-sempel på, at livscyklusanalysen giver

1. Tekstilproduktion og miljø


Spinding af garn

Strikning

Efterbehandlingf.eks. antifilt

Færdig-konfektionering

Salg

Brug og vask

Bortskaffelse

Vask af råuldfibre

Forbrænding

Fåreopdræt,incl. klipning

Losseplads

Genvinding affibre

Vådbehandling• Blegning• Farvning

Et uldprodukts livcyklus. Figuren viser, at der er mange led iuldprodukters livscyklus, som kanvære miljøbelastende. Det er langt frakun selve produktionen af produktet,som kan have miljøeffekter.

bedre muligheder for undgå uønskedemiljøbelastninger i produktets samledelevetid.

Anvendelse af livscyklustankegangenkan for eksempel føre til:• et mindre råvare- og energiforbrug set

over hele livsforløbet• anvendelse af stoffer med mindre miljø-

og sundhedseffekter• en bedre affaldshåndtering• en længere levetid af produktet

Man kan gennemføre en analyse, dernøjagtigt fastslår miljøbelastninger gen-nem livsforløbet. Metoden kaldes LifeCycle Assessment (LCA).

Derved kan man finde frem til, hvor iproduktets livsforløb det bedst kan betalesig at gøre en indsats. Men metodenkræver et meget stort arbejds- og tidsfor-brug for at lykkes.

Værktøjer, der kan vise en genvej tilmindre miljøbelastende produkter, erderfor ofte mere operationelle, og det erda også sådanne værktøjer, der findes idenne vejledning.

1.2 Designerens valg er afgørende for miljøet

En designer eller produktudvikler be-stemmer et produkts udseende. Stoffet,farven, snittet, antallet af knapper og an-tallet af lommer. Men når designerentræffer de valg, bestemmer denne samti-dig en lang række miljøforhold ved pro-duktionen.

Vælger man for eksempel et blandetbomulds- og polyesterprodukt, har manogså valgt en bomuldsproduktion, som imange tilfælde belaster jorden med pesti-cider. Men samtidig har man med tilsæt-ningen af polyester sikret sig, at produk-tet har en længere holdbarhed end et

rent bomuldsprodukt. Dermed skal pro-duktet ikke udskiftes så tit, og derfor be-laster det ikke miljøet så hårdt.

Vælger designeren at producere teksti-ler med en turkis nuance, har han/hun imange tilfælde samtidig valgt at brugetungmetaller i produktionen.Turkise nuancer kan stort set kun frembringesmed brug af tungmetaller.

I boxen ovenfor er angivet nogle afkonsekvenserne af designerens valg.

1.2.1 Valg af fibertyper

Nogle fibre er gode til at isolere. Andreer meget stærke. For tekstilvirksomhe-derne gælder det om at finde den fiber-type – eller den kombination af fiberty-per – som giver de bedste brugsegenska-ber. Arbejdsbukser, der skal vaskes hver


Designerens valg og dets konsekvenser kan overordnet sammen-fattes meget kort:

Valg af Betyder samtidig Og har betydning for valg af miljøbelastningen i

• farve • fibertype • den pågældende proces• kvalitet • forarbejdning • de efterfølgende processer• egenskaber • behandling • produktets samlede levetid

Designerens valg.

Designerens valg af produkt medfører en lang række bevidste eller ube-vidste miljøvalg. Valgene har for eksempel stor betydning for produktetsvedligeholdelsesmuligheder:

• råvarevalg (olie/naturgas, bomuld, uld, eller træ)• forarbejdningsmetode (vævning, strikning eller syning)• farvevalg• emballering (plastposer eller papkasser)• brug og vask (temperatur på vaskemaskine eller?)• genbrugsmuligheder (containere fra UFF eller Kirkens Korshær, tekstil-

mølle, losseplads, forbrænding?)

anden dag, skal for eksempel være robu-ste over for denne vask.

Det rigtige valg af fibertype har ogsåstor betydning for produktets miljøbe-lastning. Hvis ovennævnte bukser ikke erfabrikeret af tilstrækkeligt robust stof, vilde slides op. Derfor skal brugeren måskeskifte bukserne ud hvert år i stedet forhvert andet år. Det kan let betyde, at mil-jøbelastningen fordobles.

Produktets levetid er altså en centralfaktor ud fra en miljøbetragtning. De an-vendte ressourcer udnyttes bedre, jo læn-gere produktet holder.

Man kan ændre fibres og stoffersgrundlæggende egenskaber ved at forar-bejde dem. Miljømæssigt er det dogværd at være opmærksom på, at en for-arbejdning består i en yderligere proces.Det betyder yderligere ressourceforbrugog miljøbelastning. Set fra et miljøsyns-punkt er det centralt, at virksomhedenfra begyndelsen vælger de fibertyper,hvis egenskaber matcher produktets an-vendelse.

I det følgende gives nogle eksemplerpå fibertypernes forskellige egenskaberog deres miljøbelastning:

1.2.2 Tekstilprodukter, der vaskes ofte

Produkter, der skal vaskes, skal have nog-le særlige egenskaber. De skal fabrikeresmed god vådstyrke, så de kan modståvaskens fysiske belastning. Samtidig erdet en fordel, at produkterne tørrer hur-tigt. Som nævnt bruges der til mangeprodukter mere vand og energi til vask,end der går til selve produktionen.

Bomuld bliver stærkere i våd tilstand,mens polyester har uændret styrke. Forde øvrige fibertyper reduceres styrken ivåd tilstand. For viskose er styrketabetstørst. Derfor er bomuld, eller blandinger

af bomuld og polyester, velegnede tilprodukter som vaskes ofte.

1.2.3 Tekstilprodukter, man kan ånde i

Den komfort, som et tekstilprodukt gi-ver, er bl.a. afhængig af fiberens evne tilat opsuge fugt og borttransportere den-ne. De syntetiske fibre (polyester ogacryl) kan opsuge væsentlig mindre vandend bomuld, uld og viskose.Viskose harisær sin force, hvad angår komforten un-der anvendelse.

Almindelige syntetiske fibre kan der-for ofte føles som svære at ”ånde i”. Der-for vil man ofte vælge naturfibrene, hvorder lægges særlig vægt på komfort.

At de syntetiske stoffer i mange tilfæl-de ikke giver så stor komfort, skyldes atde ikke kan opsuge så meget fugt. Dettebetyder dog samtidigt, at produkternetørrer lettere. Energiforbruget ved tum-blertørring af syntetiske fibre er derforbetydeligt mindre.

1.2.4 Tekstilprodukter til at holde varmen i

Generelt er uld velegnet, hvor isolerings-evnen, evnen til at “holde varmen” erden centrale egenskab. Acryl indgår ofte iblandinger, hvor det supplerer andre ty-per fibre med visse tekniske egenskaber.

1.2.5 Tekstilprodukter til udendørs brug

Acryl er eksempelvis den fibertype, somer mest modstandsdygtig over for ned-brydning af sollys, hvorfor acryl er vel-egnet for tekstilprodukter, som udsættesfor vind og vejr. Andre fibertyper vil hur-tigere miste styrke, og dermed hurtigereblive kasseret.


Når disse generelle egenskaber er rid-set op, bør det imidlertid tilføjes, at derer uhyre stor forskel på fibre, selv inden-for samme fibertype.

1.3 Anbefalinger til designere,produktudviklere og færdigvareproducenter

Ovenstående gennemgang af fibertyper-nes tekniske kvaliteter kan opsummeres inedenstående anbefalinger:

Vælg• Fibertyper som matcher produktets an-

vendelse.• At stille høje kvalitetskrav til produktets

centrale brugsegenskaber, for eksempeldimensionsstabilitet, farvebestandighedover for vask og sved, tør og våd gnid-ægthed og lysægthed. Anbefalingen kanvirke indlysende af rent forretnings-mæssige årsager. Men i miljømæssigsammenhæng har det stor betydning,om et produkt har gode eller mindregode brugsegenskaber. Mindre godeprodukter har kort levetid.

• Farver som ikke indeholder, eller kanfraspalte miljøskadelige stoffer (f.eks.kan visse farver/nuancer være vanskeli-ge at opnå uden brug af tungmetalhol-dige farvestoffer/pigmenter).

Tilstræb• Mærkning af varen for korrekt brug og

vedligeholdelse. Det kan medvirke til atforlænge holdbarheden.

Undgå• Vådbehandlingsprocesser, der er miljø-

mæssigt betænkelige.

1.4 Erfaringer i prøvevirksomhed

Virksomheden Södahl Design A/S iBrande har undervejs i udarbejdelsen afdenne vejledning afprøvet de skitseredemetoder og anbefalinger. De erfaringerkan måske være nyttige for andre virk-somheder, som går i gang med en miljø-gennemgang af dens produkter. SödahlDesigns væsentligste erfaringer kan op-summeres i følgende tre punkter:

• Start ikke med alle virksomhedens pro-dukter på én gang. Udvælg de væsent-ligste produkter og tag kontakt til devæsentligste underleverandører. Manskal ikke forvente, at det er let at få enkonstruktiv dialog i gang med mindrebetydende leverandører.

• Vær omhyggelig med at forklare sam-menhængen for leverandøren. Et for-klarende følgebrev til spørgeskemaerneer ikke nok.Tag kontakt per telefonumiddelbart efter. Dette er særligt vig-tigt for udenlandske leverandører.

• Forvent ikke, at der kommer skred idialogen uden jævnlig opfølgning.


Dette kapitel giver nogle væsentlige an-befalinger til tekstilvirksomheder. Der erangivet anbefalinger for virksomhedsty-perne konfektionsvirksomhed, trykkeri,farveri, væveri, stikkeri, spinderi. Der-med er alle aktører med tekstilproduktioni Danmark dækket.

Anbefalingerne har dels karakter afgenerelle anbefalinger og dels proces- ogfiberspecifikke anbefalinger. For fiber-specifikke anbefalinger markeres fiberty-pen i parentes og med fed skrift. Der erogså opregnet anbefalinger til leveran-dører af fibre af bomuld, uld, viskose,polyester og acryl.

Desuden giver kapitlet forslag til spør-geskemaer til de samme virksomhedsty-per. De er beregnet til brug for virksom-hedernes indkøbere og/eller miljøansvar-lige, der gerne vil have klarhed over, omderes leverandører opfylder miljøkrav.Spørgeskemaerne er ment som forslagog kan naturligvis ændres efter behov,f.eks. ved at udelade spørgsmål, der ikkeangår den specifikke fibertype. Spørge-skemaerne på dansk og engelsk findes påden vedlagte diskette, hvor det er muligtat foretage eventuelle ændringer.

Anbefalinger i dette kapitel bygger påskemaerne i kapitel 3. En mere udførligredegørelse for de angivne anbefalingerkan findes i kapitel 6 i hovedrapporten/1/, hvor hovedkonklusioner og anbefa-linger er opsummeret.

2.1 Færdigvareproducent/konfektionsvirksomhed

Ved gennemgang af oversigtsafsnittenefor de enkelte fibertyper i kapitel 3 frem-går det, at de væsentligste miljø- ogsundhedsmæssige forhold er de samme,uanset hvilken fibertype, der arbejdesmed i konfektionsvirksomheden.

På baggrund af vurderingen i kapitel3 af de væsentligste forhold opstilles føl-gende anbefalinger for konfektionsvirk-somheder og færdigvareproducenter.

Tilstræb• Jobrotation.• Arbejdsprocedurer og indretning, der

minimerer risikoen for arbejdsmiljøpro-blemer som følge af restkemikalier itekstiler (f.eks. formaldehyd).

• Separering af forskellige typer af tekstil-og emballageaffald med henblik på op-timal genanvendelse.

Undgå• Ensidigt gentaget arbejde.

På næste side ses et eksempel på, hvorle-des ovenstående anbefalinger kan om-sættes til spørgsmål til en konfektions-virksomhed, der også kan karakteriseressom producent af færdigvarer (sidste delaf spørgeskemaet går på konfektionsvirk-somheder alene).

2 Miljøanbefalinger efter virksomhedstyper



Miljøhensyn i produktudviklingen

I hvilket omfang vælges fibertyper som matcher produkternes anvendelse (har betydning for levetiden af produkterne)?

Stilles der særligt høje kvalitetskrav til produkternes centrale brugsegenskaber (har også betydning for levetiden af produkterne)?• Hvilke kvalitetsparametre kontrolleres og hvorfor?

Inddrages ved valg af farver/nuancer overvejelser om farvestoffernes/pigmenternes miljø og sundhedsmæssige egenskaber?• Hvis ja, i hvilket omfang? Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?

Inddrages ved produktudviklingen overvejelser om de miljø og sundhedsmæssige påvirkninger ved fremstilling af produkterne?• Hvis ja, i hvilket omfang? Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?

Miljøhensyn i konfektionsvirksomheder (inklusive syning, opskæring, tilskæring etc.)

Hvilke forholdsregler er der taget for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af restkemikalier i teks-tiler (formaldehyd etc.) og/eller ensidigt gentaget arbejde (f.eks. jobrotation)?

I hvilket omfang og hvorledes søges de forskellige typer af tekstil- og emballageaffald genbrugt (opsamling, sortering, etc.)?

2.1.1 Spørgeskema til færdigvareproducent/konfektionsvirksomhed. (Side 1 af 1)

2.2 Trykkeri, inkl. efter-behandling

Processerne på et trykkeri omfatter i vej-ledningen trykning og efterbehandling.Det fremgår af oversigten for de forskel-lige fibertyper i kapitel 3, at der er for-skelle i de væsentligste miljø- og sund-hedsforhold. De nedenstående anbefalin-ger er generelle for de fem fibertyper, ogdet anbefales derfor at gennemgå de spe-cifikke forhold i kapitel 3 for at få detmest præcise overblik for en bestemt fi-bertype.

Vælg• At rense spildevand før udledning til re-

cipient (minimum biologisk rensning).• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-

tanke ved opbevaring og omgang medfarlige kemikalier.

• Farvestoffer med høje fixeringsgrader(høj udnyttelsesprocent, resten ender ispildevandet) ved trykning med farve-stoffer.

• Vandbaseret trykning frem for trykningbaseret på opløsningsmidler.

Tilstræb• Genbrug af overskydende print-pasta,

hvor det er muligt.• Genbrug af de reneste portioner vand

fra rensning af skabeloner, rakler, span-de og. lignende til den første groverensning af samme.

• At anvende efterbehandlingsmidler somindeholder eller som kan afgive små el-ler ingen mængder af fri formaldehyd.

Undgå• Farvestoffer og pigmenter der er kræft-

fremkaldende, giftige eller allergifrem-kaldende eller som kan fraspalte kræft-fremkaldende arylaminer.

• Tungmetalholdige farvestoffer og pig-menter.

• Detergentgrupperne APEO (alkyl-phenolethoxylater) og LAS (lineære alkylbezensulfonater) ved udvaskningog anden efterbehandling efter trykningmed farvestoffer.

• Kompleksdannerne NTA (nitrilotri-eddikesyre) og EDTA (ethylendiamin-tetraacetat) ved udvaskning og andenefterbehandling efter trykning med far-vestoffer.

• Blødgørerne DTDMAC (bis (hydrerettalg- alkyl)dimethylammoniumchlorid,DSDMAC (distearyldimethylammoni-umchlorid) og DHTDMAC (di(hærdettalg) dimethylammoniumchlorid) vedblødgøring efter trykning.

På de næste sider ses et eksempel på,hvorledes ovenstående anbefalinger kanomsættes til spørgsmål til et trykkeri.



Miljøhensyn i trykkerier

På hvilken måde og hvor effektivt renses spildevandet før udledning til recipient (å, sø, hav)?• Eget renseanlæg? Biologisk rensning? Via kloak til offentligt renseanlæg med eller uden forrensning? Overholdes udled-

ningskrav?

Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier?• Hvis ja, hvilke?

Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier (farvestoffer, pigmenter, hjælpe-kemikalier)?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?

Anvendes følgende ressource-besparende renere teknologi (RT) tiltag?• Hvis ja, hvor længe har det været praktiseret?• Hvis nej, er det fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet (har det været vurderet/undersøgt)?

1. Genbrug af overskydende print-pasta?

2. Genbrug af de reneste portioner vand fra rensning af skabeloner, rakler, spande og ligende til den første grove rensningaf samme?

Anvendes andre ressource-besparende RT-tiltag end ovennævnte? (vedlæg evt. en kort beskrivelse)

2.2.1 Spørgeskema til trykkeri. (Side 1 af 2)


Miljøhensyn i trykkerier

Anvendes trykning baseret på opløsningsmidler?• Hvis ja, nævnes anvendte opløsningsmidler.

Vælges efterbehandlingsmidler (tværbindere etc.) som indeholder eller som kan afgive små eller ingen mængder af fri formaldehyd?• Hvis ja, hvilke kemikalier kan nævnes?• Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?

Indgår overvejelser om fixeringsgrad (udnyttelsesprocent) ved valg af farvestoffer til trykning med farvestoffer?• Hvis ja, i hvilket omfang?

Anvendes specifikt følgende typer af kemikalier i virksomheden?• Hvis ja, nævnes hvilke.• Hvis nej, hvordan er det afklaret/kontrolleret og af hvem?• Hvis det ikke vides med sikkerhed svares “ved ikke”?

1. Farvestoffer og/eller pigmenter der kan være eller er:

a) kræftfremkaldende?

b) kan fraspalte kræftfremkaldende arylaminer?

c) allergifremkaldende?

d) tungmetalholdige?

2. Detergenter baseret på:

a) APEO (alkylphenolethoxylater)?

b) LAS (lineære alkylbenzensulfonater)?

3. Kompleksbindere baseret på:

a) EDTA (ethylendiamintetraacetat)?

b) NTA (nitrilotrieddikesyre)?

4. Blødgørere baseret på:

a) DTDMAC (bis (hydreret talg- alkyl)dimethylammoniumchlorid)?

b) DSDMAC (distearyldimethylammoniumchlorid)?

c) DHTDMAC (di(hærdet talg) dimethylammoniumchlorid)?

2.2.1 Spørgeskema til trykkeri. (Side 2 af 2)

2.3 Farveri, inkl. forbehandlingerog efterbehandlinger

Processerne på et farveri omfatter afslet-ning, forvask, forblegning, farvning ogefterbehandling. Det fremgår af oversig-ten for de forskellige fibertyper, at der erforskelle i de væsentligste miljø- og sund-hedsforhold. De nedenstående anbefalin-ger er generelle for de fem fibertyper, ogdet anbefales derfor at gennemgå de spe-cifikke forhold i kapitel 3 for at få detmest præcise overblik for en bestemt fi-bertype. I enkelte tilfælde er der dogfremhævet, når anbefalingerne gælder enspecifik fibertype.


cipient (minimum biologisk rensning).• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-

tanke ved opbevaring og omgang medfarlige kemikalier.

• Enzymatisk afsletning i tilfælde af sti-velsesbaseret slette.

• I tilfælde af enzymatisk afsletning afvævede varer og hvis det drejer sig omstivelsesbaseret slette at rense spilde-vandet v.h.a. membranfiltrering og gen-bruge det rensede vand med dets ind-hold af energi, alkali og detergenter.

• At søge at genvinde og opkoncentreresyntetisk slette fra afsletning v.h.a.membranfiltrering, hvis det er muligt atafsætte den genvundne slette. Integreretsletning/afsletning i virksomheden ersandsynligvis en forudsætning for at deter økonomisk rentabelt.

• Farvestoffer med høje fixeringsgrader(udnyttelsesprocent, resten ender i spil-devandet).

• At kombinere forvask og blegning.• At genbruge vaskevand fra

forvask/blegning af bomuld v.h.a. mem-branfiltrering (ultrafiltrering).

• At genbruge de mest koncentrerede al-kali-bade fra mercerisering af bomuld,dog nødvendigt med dosering af ekstralud.

• At genbruge energi, salt og vand i far-vebadet fra reaktivfarvning af bomuldv.h.a. aktiv kul adsorption.

• At genbruge energi og vand i skyl efterreaktivfarvning af bomuld v.h.a. mem-branfiltrering (nanofiltrering).

• Ligevægtsskyl frem for overløbsskyl vedskylning efter reaktivfarvning af bom-uld (reducerer i mange tilfælde vand-forbruget betydeligt).

• Low salt farvestoffer ved reaktivfarv-ning af bomuld (væsentligt mindre salt-forbrug og dermed mindre udledningaf salt i spildevand).

• Høj-temperatur farvning af polyester,så det ikke er nødvendigt at tilsætte car-riers.

Tilstræb• At anvende efterbehandlingsmidler som

ikke indeholder formaldehyd, eller somkun kan afgive meget lidt eller intet friformaldehyd.

Undgå• Farvestoffer der er kræftfremkaldende,

giftige eller allergifremkaldende ellersom kan fraspalte kræftfremkaldendearylaminer.

• Tungmetalholdige farvestoffer.• Detergentgrupperne APEO (alkylphe-

nolethoxylater) og LAS (lineære alkyl-benzensulfonater) ved forbehandling,farvning og efterbehandling.

• Kompleksdannerne NTA (nitrilotri-eddikesyre) og EDTA (ethylendiamin-tetraacetat) ved forbehandling, farvningog efterbehandling.

• Blødgørerne DTDMAC (bis (hydrerettalg- alkyl)dimethylammoniumchlorid,DSDMAC (distearyldimethylammo-


niumchlorid) og DHTDMAC (di(hær-det talg) dimethylammoniumchlorid)ved blødgøring efter farvning.

• Chlorerede carriers i tilfælde af lav-temperaur farvning af polyester.

• Chlorblegning. Brug hydrogenperoxid istedet (relevant for bomuld og i nogletilfælde også viskose).

• Brug af chrom- og kobbersalte ved di-rekt-farvning og dichromat ved kype-farvning af bomuld og/eller viskose.

• Detergenter ved udvaskning efter reak-tivfarvning af bomuld, da det ofte kun

er nødvendigt, hvis forbehandlingenikke har været god nok.

• Neutralisering før hydrolysatudvask iforbindelse med reaktivfarvning afbomuld, da det ofte ikke er nødvendigt.

• Forvask baseret på opløsningsmidler(bomuld og uld).

• Brug af efterchromering ved farvningaf uld.

På de næste sider ses et eksempel på,hvordan disse anbefalinger kan omsættestil spørgsmål til et tekstilfarveri.



Miljøhensyn i farverier


ningskrav?

Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier?• Hvis ja, hvilke?

Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier (farvestoffer og hjælpekemikalier)?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?

Vælges efterbehandlingsmidler (tværbindere etc.) som indeholder eller som kan afgive små eller ingen mængder af fri formaldehyd?• Hvis ja, hvilke kemikalier kan nævnes?• Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?

Indgår overvejelser om fixeringsgrad (udnyttelsesprocent) ved valg af farvestoffer til farvning?• Hvis ja, i hvilket omfang?

Anvendes specifikt følgende typer procesmetoder i virksomheden?

a) forvask baseret på opløsningsmidler?

b) kombineret forvask / blegning af bomuld?

c) blegning med chlorholdige midler?

d) efterchromering ved farvning af uld?

e) farvning af polyester eller blandinger med carriers?

f) chrom- og/eller kobbersalte ved direktfarvning?

g) dichromat ved kypefarvning?

2.3.1 Spørgeskema til farveri. (Side 1 af 3)




1. Farvestoffer der kan være eller er:

a) kræftfremkaldende?

b) kan fraspalte kræftfremkaldende arylaminer?

c) allergifremkaldende?

d) tungmetalholdige?

2. Detergenter baseret på:

a) APEO (alkylphenolethoxylater)?


3. Kompleksbindere baseret på:

a) EDTA (ethylendiamintetraacetat)?


4. Blødgørere baseret på:

a) DTDMAC (bis (hydreret talg- alkyl)dimethylammoniumchlorid)?

b) DSDMAC (distearyldimethylammoniumchlorid)?

c) DHTDMAC (di(hærdet talg) dimethylammoniumchlorid)?

5. Chlorholdige carrier´s til farvning af polyester?




Anvendes følgende ressource-besparende renere teknologi (RT) tiltag?• Hvis ja, hvor længe har det været praktiseret?• Hvis nej, angiv årsag (f.eks. afsletning udføres ikke ! Har været vurderet/undersøgt og fundet urentabelt. Mangler miljø-

faglig viden om emnet. o.s.v.)?

1. Membranfiltrering af :

a) naturligt afsletningsvand, med henblik på genbrug af det rensede vand med dets indhold af energi, alkali og detergenter?

b) syntetisk afsletningsvand, med henblik på genbrug af den opkoncentrerede slette?

c) vand fra forvask/blegning af bomuld med henblik på genbrug af det rensede vand med dets indhold af energi, alkali og detergenter?

d) skyllevand fra reaktivfarvning af bomuld med henblik på genbrug af det rensede vand med dets indhold af energi?

2. Direkte genbrug af de mest koncentrerede alkali-bade fra mercerisering af bomuld, evt. efter dosering af ekstra lud?

3. Genbrug af energi, salt og vand i farvebadet fra reaktivfarvning af bomuld v.h.a. aktiv kul adsorption?

4. Reduktion af vandforbrug ved anvendelse af ligevægtsskyl frem for overløbsskyl ved skylning efter reaktivfarvning af bomuld?

5. Anvendelse af low salt farvestoffer ved reaktivfarvning af bomuld (væsentligt mindre saltforbrug og dermed mindre ud-ledning af salt i spildevand)?

6. Udeladelse eller reducering af brugen af detergenter ved udvaskning efter reaktivfarvning af bomuld?

7. Udeladelse eller reducering af brugen af neutralisering før hydrolysatudvask i forbindelse med reaktivfarvning af bomuld?

Anvendes andre ressource-besparende RT-tiltag end ovennævnte? (Vedlæg evt. en kort beskrivelse)



2.4 Væveri

Processerne på et væveri omfatter væv-ning, inklusive sletning. Hvis der påvæveriet også udføres afsletning, skal derogså tages hensyn til dette. Anbefalingerfor afsletning findes i afsnit 2.3.1 ”Far-veri”.

Ved gennemgang af oversigtsafsnitte-ne for de enkelte fibertyper i kapitel 3fremgår det, at de væsentligste miljø- ogsundhedsmæssige forhold på væverier erde samme, uanset hvilken fibertype, derarbejdes med. De følgende anbefalingerer derfor gældende for alle tekstiler, derer fremstillet af de fem fibertyper, somvejledningen omfatter.

Vælg• At rense spildevand biologisk (brugt

slette og rengøringsvand) før udledningtil recipient (å, sø, vand).

• At tage særlige forholdsregler for højtstøjniveau (anvend høreværn).

Tilstræb• At opsamle og genbruge restmængder

af slette, hvor det er muligt.• Separering af forskellige typer af fiber-

affald (garner, stofstykker) og emballa-ge med henblik på optimal genanven-delse.

Undgå• Miljø- og/eller sundhedsmæssigt betæn-

kelige konserveringsmidler i slette, f.eks.er PCP (pentachlorphenol) rapporteretanvendt.

På den næste side ses et eksempel på,hvorledes ovenstående anbefalinger kanomsættes til spørgsmål til et væveri.


Miljøhensyn i væverier


ningskrav?

Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af slette (inklusive andre indholdsstoffer som f.eks.konserveringsmidler)?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?

Hvilke forholdsregler er der taget for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af højt støjniveau?

I hvilket omfang og hvorledes søges de forskellige typer af garn-, tekstil- og emballageaffald genbrugt (opsamling, sortering,etc.)?

2.4.1 Spørgeskema til væveri. (Side 1 af 1)

2.5 Strikkeri

Ved gennemgang af oversigtsafsnittenefor de enkelte fibertyper i kapitel 3 frem-går det, at de væsentligste miljø- ogsundhedsmæssige forhold på strikkerierer de samme, uanset hvilken fibertype,der arbejdes med. De følgende anbe-falinger er derfor gældende for alle tekst-iler, der er fremstillet af de fem fiber-typer, som vejledningen omfatter.

Vælg• Nåleolier som er let bionedbrydelige.• At tage særlige forholdsregler for højt

støjniveau (anvend høreværn).

Tilstræb• Separering af forskellige typer af fiber-

affald (garner, stofstykker) og emballa-ge med henblik på optimal genanven-delse.

På næste side ses et eksempel på, hvor-ledes ovenstående anbefalinger kan om-sættes til spørgsmål til et strikkeri.



Miljøhensyn i strikkerier

Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af nåleolier?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?

Hvilke forholdsregler er der taget for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af højt støjniveau?

I hvilket omfang og hvorledes søges de forskellige typer af garn-, tekstil- og emballageaffald genbrugt (opsamling, sortering,etc.)?

2.5.1 Spørgeskema til strikkeri. (Side 1 af 1)

2.6 Spinderi

Processerne på et spinderi omfatter spin-ding, inklusive en eventuel texturering.Det fremgår af oversigten for de forskel-lige fibertyper, at der er forskelle i devæsentligste miljø- og sundhedsforhold.De nedenstående anbefalinger er gene-relle for de fem fibertyper, og det anbe-fales derfor at gennemgå de specifikkeforhold i kapitel 3 for at få det mestpræcise overblik.

Vælg• At tage særlige forholdsregler for den

store fiberstøvudvikling (total afskærm-ning/indkapsling af særligt støvendemaskiner/processer). Dette er især rele-vant, når der fremstilles bomuldsgarnerog blandinger med helt ned til ca. 5%bomuld. Kombinationen bomuldsstøvog endotoxiner kan give anledning tillungesygdommen byssinosis.

• Spindeolier som er let bionedbrydelige.• At tage særlige forholdsregler for højt

støjniveau (anvend høreværn).

Tilstræb• Separering af forskellige typer af fiber-

affald (fiber, garner) og emballage medhenblik på optimal genanvendelse.

På næste side ses et eksempel på, hvor-ledes ovenstående anbefalinger kan om-sættes til spørgsmål til et spinderi.



Miljøhensyn i spinderier

Hvilke forholdsregler er der taget for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af den store fiber-støvudvikling ved spindeprocessen (foretages f.eks. løbende kontrol af støvniveau i visse fabriksafsnit)?

Hvilke forholdsregler er der taget for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af højt støjniveau (er der f.eks. påbud om brug af høreværn)?

Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af spindeolier og/eller textureringsolier (hvis disse anvendes)?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? Hvis nej, hvorfor ikke (f.eks. “anvendes ikke” eller er det f.eks. fordi der mangler

miljøfaglig viden om emnet)?

I hvilket omfang og hvorledes søges de forskellige typer af fiber- garn- og emballageaffald genbrugt (opsamling, sortering,etc.)?

2.6.1 Spørgeskema til spinderi. (Side 1 af 1)

2.7 Bomuldsproducent

Produktion af bomuld omfatter proces-serne bomuldsdyrkning og -høst samtegrenering (adskillelse af fibre fra plante-dele m.v.).

Selv om en forhandler/leverandør afbomuldsfibre i langt de fleste tilfældeikke vil være direkte involveret i produk-tionen af fibrene (som jo foregår i udlan-det), er denne den nærmeste til at søge atøve indflydelse på, hvorledes produktionmiljømæssigt foregår.

De nedenstående generelle anbefalin-ger er derfor i princippet rettet til denegentlige bomuldsdyrker, inklusive even-tuelle mellemled, men i praksis vil det ide fleste tilfælde være op til forhandle-ren/leverandøren selv at arbejde med deangivne emner. Under alle omstændighe-der vil aktører på et senere trin i dentekstile kæde skulle diskutere emnernemed forhandleren/leverandøren.

Vælg• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-

tanke ved opbevaring og omgang medfarlige kemikalier (især relevant for pes-ticider og afløvningsmidler).

• I forbindelse med egrenering, at tagesærlige forholdsregler for fiberstøvud-vikling (total afskærmning indkapslingaf særligt støvende maskiner/processer).

Tilstræb• Anvendelse af økologiske dyrknings- og

høst- principper (certificering mulig).• Et minimalt forbrug af agrokemikalier

(gødning, pesticider og afløvningsmid-ler) og vand ved bomuldsdyrkning.

• Begrænset brug af sprøjtning af markermed fly (konventionel bomuldsdyrk-ning og -høst).

• I forbindelse med egrenering at separe-re forskellige typer af affald (fibre, plan-tedele og støv) med henblik på udnyt-telse af brugbare fraktioner.

• I forbindelse med egrenering at anven-de arbejdsprocedurer, der minimerer ri-sikoen for arbejdsmiljøproblemer somfølge af rester af pesticider og afløv-ningsmidler i råbomulden (både fibreog plantedele).

Undgå• Brug af de mest miljøbetænkelige agro-

kemikalier ( se udvalgt negativliste i Bilag A, tabel A1 og A2).

På den næste side ses et eksempel på,hvorledes ovenstående anbefalinger kanomsættes til spørgsmål til en bomulds-leverandør.



Miljøhensyn ved egrenering af bomuld

Er der er taget forholdsregler for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af generering af bomulds-støv (kan give anledning til lungesygdommen byssinosis)?• Hvis ja, hvilke forholdsregler?

Hvorledes håndteres de forskellige typer af affald fra egreneringen (fibre, plantedele og støv)?• Opsamling, sortering, genbrug etc.?

Miljøhensyn ved bomuldsdyrkning og høst

Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier (pesticider, afløvningsmidler etc.) veddyrkning og høst af bomuld?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? • Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?

Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier i forbindelse med dyrkning og høst af bomuld?• Hvis ja, hvilke?

Nævn hvilke kemikalier (navn på handelsprodukt og aktive stofgruppe i produkt) der anvendes ved dyrkning og høst af bomuld?• Hvis der ikke kan svares på dette spørgsmål svares “ved ikke”.

2.7.1 Spørgeskema til bomuldsfiberleverandør. (Side 1 af 1)


2.8 Miljøvenlig uldfiber-producent (fåreopdræt og råuldvask)

Produktion af uldfibre omfatter proces-serne fåreopdræt (inklusive klipning) ogråuldvask (inkl. evt. carbonisering).

Selv om en forhandler/leverandør afuldfibre i langt de fleste tilfælde ikke vilvære direkte involveret i produktionen affibrene (som jo oftest foregår i udlan-det), er denne den nærmeste til at søge atøve indflydelse på, hvorledes produktionmiljømæssigt foregår.

De nedenstående generelle anbefalin-ger er derfor i princippet rettet til hen-holdsvis den egentlige fåreavler (inklusi-ve evt. mellemled) og råuldvaskeriet,men i praksis vil det i de fleste tilfældevære op til forhandleren/leverandøren atarbejde med de angivne emner. Underalle omstændigheder vil aktører på et se-nere trin i den tekstile kæde skulle disku-tere emnerne med forhandleren/leve-randøren.

Råuldvask


cipient (minimum biologisk rensning).Rensning for svært nedbrydelige pesti-cider (anvendes ved fåreopdræt) kanogså være nødvendigt.

• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-tanke ved opbevaring og omgang medfarlige kemikalier (bl.a. stærk syre veden eventuel carbonisering).

• I forbindelse med åbning af råuldballerat indkapsle støvudviklende maskiner.

Tilstræb• At separere uldfedt fra spildevandet før

rensning (nedsætter belastningen afrenseanlæg betydeligt). Raffineret uld-fedt – lanolin – kan endvidere anvendesi bl.a. kosmetik-industrien.

• Systematisk og separat opsamling afforskellige affaldstyper med henblik pågenanvendelse/recirkulering af fiber-affald.

Undgå• Råuldvask baseret på opløsningsmidler,

med mindre der sker en komplet gen-vinding af disse, og der er taget højdefor de arbejdsmiljøproblemer, som ar-bejde med opløsningsmidler kan med-føre.

• Perchlorethylen (PER) som rense-medie.

• Detergentgrupperne APEO (alkylphe-nolethoxylater) og LAS (lineære alkyl-benzensulfonater)

• Kompleksdannerne NTA (nitrilotri-eddikesyre) og EDTA (ethylendiamin-tetraacetat).

Fåreopdræt

Vælg• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-

tanke ved omgang med pesticider vedfåreopdræt.

Tilstræb• Anvendelse af økologiske principper

ved fåreopdræt (certificering mulig).• At begrænse forebyggende brug af pes-

ticider ved fåreopdræt til et minimum.

Undgå• Undgå brug af de mest miljø- og sund-

hedsmæssigt betænkelige pesticider tilparasit-bekæmpelse ved fåreopdræt (seudvalgt negativliste i Bilag A, tabel A3).

På de næste sider ses et eksempel på,hvorledes ovenstående anbefalinger kanomsættes til spørgsmål til en uldleve-randør (inkl. råuldvask).



Miljøhensyn ved råuldvask


ningskrav? Findes system til separering og omsamling af uld-fedt (lanolin)?

Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier (detergenter mv.) til råuldvask?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? • Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?

Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier (f.eks. stærk syre ved caboniseringen) i forbin-delse med råuldvask?• Hvis ja, hvilke?

Hvilke forholdsregler er der taget for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af fiberstøvudviklingved åbning af råuldballer (foretages f.eks. løbende kontrol af støvniveau i visse fabriksafsnit)?


1. Detergenter baseret på:a) APEO (alkylphenolethoxylater)?


2. Kompleksbindere baseret på:a) EDTA (ethylendiamintetraacetat)?


I hvilket omfang og hvorledes søges fiber- og emballageaffald genbrugt (opsamling, sortering, etc.)?

2.8.1 Spørgeskema til uldfiberleverandør. (Side 1 af 2)


Miljøhensyn ved fåreopdræt

Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af pesticider til parasitbekæmpelse.?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes?• Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?

Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige pesticider i forbindelse med fåreopdræt?• Hvis ja, hvilke?

Nævn hvilke kemikalier (navn på handelsprodukt og aktive stofgruppe i produkt) der anvendes til parasitbekæmpelse?• Hvis der ikke kan svares på dette spørgsmål svares “ved ikke”.

2.8.1 Spørgeskema til uldfiberleverandør. (Side 2 af 2)

2.9 Viskoseproducent

Viskoseproduktion omfatter processenskovning samt viskoseprocesserne pulp-ning, alkalisation, ældning, xanthation, fi-berspinding og efterbehandling.

Selv om en forhandler/leverandør afviskosefibre ofte ikke vil være direkte in-volveret i produktionen af fibrene (somjo foregår i udlandet), er denne den nær-meste til at søge at øve indflydelse på,hvorledes produktion miljømæssigt fore-går.

De nedenstående anbefalinger er der-for i princippet rettet til den egentlige vi-skoseproducent, men i praksis vil det i defleste tilfælde være op til leverandøren/forhandleren at arbejde med de angivneemner. Under alle omstændigheder vilaktører på et senere trin i den tekstilekæde skulle diskutere emnerne med leve-randøren/forhandleren.

Vælg• At rense spildevand (principielt rele-

vant for alle udgående strømme fra alledelprocesser) før udledning til recipient(minimum biologisk rensning). Det erbl.a. særlig vigtigt af begrænse udled-ningen af carbondisulfid og hydrogen-sulfid (identificeret i spildevandet) samtAOX (“adsorbérbar organisk halo-gen”). Alle må betegnes som miljømæs-sigt betænkelige.

• At rense afkastluften til omgivelserne(principielt relevant for alle udgåendestrømme fra alle delprocesser). Særligtvigtigt for carbondisulfid og hydrogen-sulfid.

• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-tanke ved omgang med farlige kemikali-er.

• At opsamle og recirkulere væsentligeproceskemikalier, i det omfang det ermuligt.

• At anvende kemikalier, herunder kataly-satorer, spindeolier og efterbehand-lingsmidler etc., som ikke er miljø- ogsundhedsmæssigt betænkelige ud fra envurdering af bl.a. human- og økotoksi-citet, bioakkumulerbarhed og bioned-brydelighed.

Tilstræb• At cellulose-råvaren træ er dyrket ved

brug af bæredygtig skovbrug (certifice-ring mulig).

• At substituere katalysatorer der inde-holder cobalt og mangan samt kemikali-et zinksulfat, hvis det er muligt. Alle måanses for at være sundhedsmæssigt be-tænkelige. Cobalt er endvidere ogsåmiljømæssigt betænkelig. Se endviderestoflisten i Bilag A, tabel A4.

Undgå• Undgå brug af chlorholdige blegemid-

ler.

På næste side ses et eksempel på, hvor-ledes ovenstående anbefalinger kan om-sættes til spørgsmål til en viskoseleveran-dør.



Miljøhensyn hos viskosefiberproducent


ningskrav?

På hvilken måde og hvor effektivt renses afkastluften?• Herunder hvilke stoffer renses der for? Overholdes emissionskrav?

Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier til viskoseproduktionen?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? • Hvis nej, hvorfor ikke?

Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier i forbindelse med viskoseproduktionen?• Hvis ja, hvilke?

I hvilket omfang søges væsentlige proceskemikalier recirkuleret?

Anvendes specifikt følgende typer af kemikalier i virksomheden?• Hvis ja, er der undersøgt alternative muligheder? Hvis ja, og der ikke er undersøgt alternative muligheder, bedes angivet

årsag (f.eks. vurderet ikke at være relevant).

a) cobalt-holdige katalysatorer?

b) mangan-holdige katalysatorer?

c) zinksulfat?

2.9.1. Spørgeskema til viskosefiberproducent. (Side 1 af 1)

2.10 Polyesterfiberproducent

Polyesterproduktion omfatter de basaleprocesser udvinding og raffinering af oliesamt de efterfølgende procestrin vedproduktion af væsentlige kemiske mel-lemled, syntese af polyester, fiberspin-ding og efterbehandling.

Selv om en forhandler/leverandør afpolyesterfibre ofte ikke vil være direkteinvolveret i produktionen af fibrene (somjo foregår i udlandet), er denne den nær-meste til at søge at øve indflydelse på,hvorledes produktion miljømæssigt fore-går.

De nedenstående anbefalinger er der-for i princippet rettet til den egentligepolyesterproducent, men i praksis vil deti de fleste tilfælde være op til leveran-døren/forhandleren at arbejde med deangivne emner. Under alle omstændighe-der vil aktører på et senere trin i dentekstile kæde skulle diskutere emnernemed leverandøren/forhandleren.

Vælg• At rense afkastluft og spildevand før

udledning til omgivelserne (principieltrelevant for alle udgående strømme fraalle delprocesser). Bl.a. er effektiv rens-ning for de sundhedsmæssigt betænke-lige stoffer 1,4-dioxan og acetaldehydsærlig vigtig, idet disse stoffer er identi-ficeret i afkastluft og spildevand.

• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-tanke ved opbevaring og omgang medfarlige kemikalier.



Tilstræb• At substituere katalysatoren antimontri-

oxid (kan anvendes ved polymerisati-onsprocesen).

• At substituere katalysatorer der inde-holder cobalt (kan anvendes ved frem-stilling af udgangskemikalierne tere-phthalatsyre,TS og dimethyltere-phthalat, DMT).

• At substituere mangan (kan anvendesved fremstilling af udgangskemikalietTS og ved esteromlejring i forbindelsemed produktion af polyester ud fraDMT), hvis det er muligt.

Alle ovenstående må anses for at væresundhedsmæssigt betænkelige (cobalt erendvidere også miljømæssigt betænke-lig). Se endvidere stoflisten i Bilag A,tabel A4.

På næste side ses et eksempel på, hvor-ledes ovenstående anbefalinger kan om-sættes til spørgsmål til en polyesterleve-randør.



Miljøhensyn hos polyesterfiberproducent

På hvilken måde og hvor effektivt renses spildevandet før udledning til recipient (å, sø, hav)?• Eget renseanlæg? Biologisk rensning? Via kloak til offentligt renseanlæg med eller uden forrensning? Overholdes udleder-

krav?


Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier til polyesterproduktionen?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? • Hvis nej, hvorfor ikke?

Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier i forbindelse med polyesterproduktionen?• Hvis ja, hvilke?


Anvendes specifikt følgende typer af kemikalier ved produktion af polyester?• Hvis ja, er der undersøgt alternative muligheder? Hvis ja, og der ikke er undersøgt alternative muligheder, bedes angivet


a) cobalt-holdige katalysatorer?

b) mangan-holdige katalysatorer?

c) antimontrioxid?

2.10.1 Spørgeskema til polyesterfiberproducent. (Side 1 af 1)

2.11 Acrylfiberproducent

Acrylproduktion omfatter de basale pro-cesser udvinding og raffinering af oliesamt de efterfølgende processer vedacrylproduktion: produktion af væsentli-ge kemiske mellemled, syntese af acryl,fiberspinding og efterbehandling.

Selv om en forhandler/leverandør afacrylfibre ofte ikke vil være direkte invol-veret i produktionen af fibrene (som joforegår i udlandet), er denne den nær-meste til at søge at øve indflydelse på,hvorledes produktion miljømæssigt fore-går.

De nedenstående anbefalinger er der-for i princippet rettet til den egentligeacrylproducent, men i praksis vil det i defleste tilfælde være op til leverandøren/forhandleren at arbejde med de angivneemner. Under alle omstændigheder vilaktører på et senere trin i den tekstilekæde skulle diskutere emnerne med leve-randøren/forhandleren.

Vælg• At rense afkastluft og spildevand før

udledning til omgivelserne (principieltrelevant for alle udgående strømme fraalle delprocesser).

• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-tanke ved opbevaring og omgang medfarlige kemikalier.



Tilstræb• At substituere opløsningsmidlet N,N-

dimethylformamid samt comonomerer-ne vinylacetat og acrylamid ved pro-duktion af acryl, hvis det er muligt. Allemå betegnes som sundhedsmæssigt be-tænkelige. N,N-dimethylformamid erendvidere også miljømæssigt betænke-lig. Det grundlæggende udgangsstofacrylonitril er sundhedsmæssigt betæn-keligt, men kan næppe undgås. Se end-videre stoflisten i Bilag A, tabel A4.

På næste side ses et eksempel på, hvor-ledes ovenstående anbefalinger kan om-sættes til spørgsmål til en acrylfiberleve-randør.



Miljøhensyn hos acrylfiberproducent


ningskrav?


Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier til acrylproduktionen?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? • Hvis nej, hvorfor ikke?

Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier i forbindelse med acrylproduktionen?• Hvis ja, hvilke?


Anvendes specifikt følgende typer af kemikalier i virksomheden?• Hvis ja, er der undersøgt alternative muligheder? Hvis ja, og der ikke er undersøgt alternative muligheder, bedes angivet


a) Opløsningsmidlet N,N-dimethylformamid?

b) Comonomeren vinylacetat?

c) Comonomeren acrylamid?

2.11.1 Spørgeskema til acrylfiberproducent. (Side 1 af 1)

2.12 Distribution, anvendelse ogbortskaffelse

Afslutningsvis skal angives nogle anbefa-linger for miljøvenlig distribution, anven-delse og bortskaffelse.Transport og di-stribution foregår mellem praktisk tagetalle led i kæden, og anbefalingerne erderfor generelle for alle aktører. Anbefa-linger omkring anvendelse og bortskaf-felse er primært rettet mod forbrugerne.

2.12.1 Miljøvenlig distribution (omhandlerdistribution af alle vareformer)

Undgå• Konservering med PCP (pentachlor-

phenol).• Unødig transport.• Dobbelt indpakning.• PVC-holdig emballage.

2.12.2 Miljøvenlig anvendelse

Vælg• Vaskemaskiner med lavt energi- og

vandforbrug.

Tilstræb• Vask af fulde maskiner.• Lille sæbeforbrug.

Undgå• Tørretumbler.• Skyllemidler.

2.12.3 Miljøvenlig bortskaffelse

Tilstræb• Bortskaffelse af tekstiler via genbrugs-

butikker og i sidste ende via forbrænd-ing, idet forbrænding vurderes at væredet bedste alternativ, når genbrug ellerrecirkulering ikke er mulig.


Dette kapitel giver en omfattende over-sigt over tekstilprocesser og de miljøpro-blemer, som kan være forbundet meddem. Det sker i skemaform for en rækkeprocesser for hver af de fem fibertyper:uld, bomuld, viskose, polyester og acryl.

Skemaerne fremlægger i koncentreretform de væsentlige miljø- og sundheds-forhold samt anbefalinger for hvert led iproduktionen.

Meningen med skemaerne er, at pro-ducenter og indkøbere hurtigt skal kunnefinde deres egen placering i den tekstile

kæde, og dermed hurtigt finde frem til derelevante problemstillinger. Skemaernegiver mulighed for at identificere de krav,som virksomheden kan stille til sine un-derleverandører.

Det skal bemærkes, at størstedelen afanbefalingerne er medtaget i spørgeske-maerne i kapitel 2.

Skemaerne kan hjælpe virksomhedertil at fravælge processer og stoffer, der ermiljøbelastende, og i stedet finde alterna-tiver.


3. Miljøvenlig fremstilling af tekstiler


Livs

cykl

usfa

se

Præ

prod

uktio

n

Prod

uktio

n

Teks

til v

aref

orm

Proc

esse

r (B

eslu

tnin

ger

træ

ffes

af)

Væse

ntlig

e m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

e fo

rhol

dA

nbef

alin

ger

Ind

Bom

ulds

frø

Råb

omul

dFi

bre

(bal

ler)

Råf

ibre

(bal

ler)

Råg

arne

rel

. far

vede

garn

er

Råg

arne

rel

. far

vede

garn

er

Slet

tede

væve

dem

eter

vare

r

Råg

arne

r,st

rikk

ede

el. v

æve

derå

vare

r

Ufa

rved

ega

rner

,st

rikk

ede

el. v

æve

deva

rer

Ble

gede

garn

er,

stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, b

legn

ing

(Far

veri

/ tr

ykke

ri)

• D

anne

lse

og u

dled

ning

af A

OX

(“a

dsor

bérb

ar o

rgan

isk

halo

gen”

, milj

øbet

ænk

e-lig

sto

fgru

ppe)

ved

ble

gnin

g m

ed c

hlor

hold

ige

mid

ler.

• Va

ndfo

rbru

g.

• U

ndgå

bru

g af

chl

orho

ldig

e bl

egem

idle

r. B

rug

hydr

ogen

pero

xid

i ste

det.

• K

ombi

nere

t for

vask

og

bleg

ning

bør

anv

ende

s hv

or d

et e

r m

ulig

t.•

Gen

brug

vas

keva

nd fr

a fo

rvas

k/bl

egni

ng v

.h.a

. mem

bran

filtr

erin

g (u

ltraf

iltre

-ri

ng).

• B

egræ

nsni

ng a

f udl

edni

ng a

f AO

X e

r m

eget

vig

tig (

løsn

ing:

und

gå b

rug

afch

lorh

oldi

ge b

lege

mid

ler)

For-

vask

e-de

gar

ner,

stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, fo

rvas

k,(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Udv

askn

ing/

udle

dnin

g af

nat

urlig

e in

dhol

dsst

offe

r (v

oks

etc.

) og

evt

. res

ter

afag

roke

mik

alie

r (p

estic

ider

og

aflø

vnin

gsm

idle

r). E

ndvi

dere

udv

askn

ing/

udle

d-ni

ng a

f sto

ffer

tils

at v

ed ti

dlig

ere

proc

esse

r (e

vt. s

pind

eolie

r, ev

t. nå

leol

ier,

etc.

).D

erfo

r hø

jt C

OD

/BO

D-in

dhol

d i s

pild

evan

d.•

Mul

ig b

rug

af d

eter

gent

er o

g ko

mpl

eksb

inde

re d

er e

r m

iljøm

æss

igt b

etæ

nkel

i-ge

.•

Ved

forv

ask

base

ret p

å op

løsn

ings

mid

ler

anve

ndes

og

udle

des

oplø

snin

gsm

id-

ler

der

er m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e.•

Vand

forb

rug.

• U

ndgå

bru

g af

forv

ask

base

ret p

å op

løsn

ings

mid

ler.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tigt.

• U

ndgå

det

erge

ntgr

uppe

rne

APE

O o

g LA

S sa

mt k

ompl

eksb

inde

rne

NTA

og

EDTA

.•

Kom

bine

ret f

orva

sk o

g bl

egni

ng b

ør a

nven

des

hvor

det

er

mul

igt.

• G

enbr

ug v

aske

vand

fra

forv

ask/

bleg

ning

v.h

.a. m

embr

anfil

trer

ing

(ultr

afilt

re-

ring

).

Afs

lett

ede

væve

dem

eter

vare

r

Stri

kked

eva

rer

Stri

knin

g(S

trik

keri

)

Vådb

ehan

dlin

g, a

fsle

tnin

g(F

arve

ri /

tryk

keri

)

Slet

tede

væve

dem

eter

vare

r

Vævn

ing,

inkl

. sle

tnin

g(V

æve

ri)

• M

eget

høj

t stø

jniv

eau.

• B

rug

af s

lett

emid

ler,

der

udva

skes

ved

sen

ere

proc

esse

r (m

eget

høj

tC

OD

/BO

D-in

dhol

d).

• M

ulig

bru

g af

milj

ø- o

g/el

ler

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e ko

nser

veri

ngsm

id-

ler

i sle

tte

(f.e

ks. e

r PC

P (p

enta

chlo

rphe

nol)

rap

port

eret

anv

endt

).•

Gen

erer

ing

af g

arn-

, em

balla

ge-(

garn

spol

er)

og te

kstil

affa

ld.

• M

eget

høj

t stø

jniv

eau.

• B

rug

af s

vært

ned

bryd

elig

e nå

leol

ier,

der

udva

skes

ved

sen

ere

proc

esse

r.•

Gen

erer

ing

af g

arn-

, em

balla

ge-(

garn

spol

er)

og te

kstil

affa

ld.

• U

dvas

knin

g/ud

ledn

ing

af n

atur

lige

indh

olds

stof

fer

(vok

s et

c.)

og e

vt. r

este

r af

agro

kem

ikal

ier

(pes

ticid

er o

g af

løvn

ings

mid

ler)

. End

vide

re u

dvas

knin

g/ud

led-

ning

af s

toff

er ti

lsat

ved

tidl

iger

e pr

oces

ser

(sle

tte,

spi

ndeo

lier,

etc.

). D

erfo

r m

e-ge

t høj

t CO

D/B

OD

-indh

old

i spi

ldev

and

(en

stor

del

sta

mm

er fr

a sl

ette

n).

• B

rug

af o

xida

tive

mid

ler

ved

afsl

etni

ng a

f stiv

else

ssle

tte.

• M

ulig

bru

g af

det

erge

nter

der

milj

ømæ

ssig

t bet

ænk

elig

e.•

Vand

forb

rug.

• U

ndgå

bru

g af

nål

eolie

r de

r er

svæ

rt n

edbr

ydel

ige.

• B

esky

t arb

ejde

re m

od s

tøjp

åvir

knin

ger

(f.e

ks. a

fskæ

rmni

ng a

f stø

jend

e m

aski

-ne

r, br

ug a

f hør

evæ

rn).

• O

psam

ling,

gen

anve

ndel

se o

g re

cirk

uler

ing

af fi

ber-

, tek

stil-

og

emba

llage

affa

ld.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tigt.

• G

envi

nd o

g op

konc

entr

er s

ynte

tisk

slet

te fr

a af

slet

ning

v.h

.a. m

embr

anfil

trer

ing,

hvis

det

er

mul

igt a

t afs

ætt

e de

n ge

nvun

dne

slet

te.

• Væ

lg i

tilfæ

lde

af e

nzym

atis

k af

slet

ning

og

hvis

det

dre

jer

sig

om s

tivel

sesb

ase-

ret s

lett

e at

ren

se s

pild

evan

det v

.h.a

. mem

bran

filtr

erin

g og

gen

brug

e de

t ren

se-

de v

and

med

det

s in

dhol

d af

ene

rgi,

alka

li og

det

erge

nter

.•

Tils

træ

b en

zym

atis

k af

slet

ning

i til

fæld

e af

stiv

else

sbas

eret

sle

tte.

• U

ndgå

det

erge

ntgr

uppe

rne

APE

O o

g LA

S sa

mt k

ompl

eksb

inde

rne

NTA

og

EDTA

.

• B

esky

t arb

ejde

re m

od s

tøjp

åvir

knin

ger

(f.e

ks. a

fskæ

rmni

ng a

f stø

jend

e m

aski

-ne

r, br

ug a

f hør

evæ

rn).

• G

enbr

ug a

f sle

tte/

slet

teba

de h

vor

og s

å of

te d

et e

r m

ulig

t. Se

para

t ops

amlin

gog

beh

andl

ing

af b

rugt

sle

tte/

slet

teba

de.

• U

ndgå

bru

g af

milj

ø- o

g/el

ler

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e ko

nser

veri

ngsm

id-

ler

i sle

tte

(bl.a

PC

P).

• O

psam

ling,

gen

anve

ndel

se o

g re

cirk

uler

ing

af fi

ber-

, tek

stil-

og

emba

llage

affa

ld.

Råg

arne

r

Råb

omul

dD

yrkn

ing

og h

øst

(Bom

ulds

dyrk

er)

Egre

neri

ng(E

gren

erin

gs-v

irks

omhe

d)

Spin

ding

, in

kl. e

vt. t

wis

ting

etc.

(S

pind

eri)

• På

virk

ning

af m

iljø

og s

undh

ed (

arbe

jder

e) s

om fø

lge

af u

dpræ

get b

rug

af d

iver

-se

agr

okem

ikal

ier

(kun

stgø

dnin

g, p

estic

ider

, aflø

vnin

gsm

idle

r) v

ed d

yrkn

ing

oghø

st a

f kon

vent

ione

l bom

uld.

Res

ter

af a

grok

emik

alie

r i r

åbom

uld

har

også

milj

ømæ

ssig

e ef

fekt

er v

ed s

ener

e pr

oces

ser.

• O

verf

orbr

ug a

f agr

okem

ikal

ier

og p

åvir

knin

g af

tils

tøde

nde

omgi

vels

er s

om fø

l-ge

af s

pray

ning

med

fly.

• Jo

rder

osio

n so

m fø

lge

af u

kont

rolle

ret b

rug

af k

unst

vand

ing.

• Va

ndfo

rbru

g ve

d dy

rkni

ng a

f bom

uld.

• M

eget

høj

ris

iko

for

emis

sion

af b

omul

dsst

øv o

g en

doto

xine

r (k

an g

ive

anle

d-ni

ng ti

l lun

gesy

gdom

men

bys

sino

sis)

.•

Gen

erer

ing

af a

ffal

d (f

ibre

og

dive

rse

vege

tabi

lsk

affa

ld).

• H

øj r

isik

o fo

r em

issi

on a

f bom

ulds

støv

og

endo

toxi

ner.

• H

øjt s

tøjn

ivea

u.•

Mul

ig b

rug

(oft

e ik

ke n

ødve

ndig

t) a

f svæ

rt n

edbr

ydel

ige

spin

deol

ier,

der

udva

-sk

es v

ed s

ener

e pr

oces

ser.

• G

ener

erin

g af

fibe

r –

og g

arna

ffal

d.

• A

nven

dels

e af

øko

logi

ske

dyrk

ning

s- o

g hø

stpr

inci

pper

anb

efal

es (

cert

ifice

ring

mul

ig).

• U

ndgå

bru

g af

de

mes

t milj

ø-. o

g su

ndhe

dsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

agro

kem

ikal

i-er

(ne

gativ

liste

, bila

g A

, tab

el A

1 og

A2)

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed a

grok

emik

alie

r(i

sær

pest

icid

er o

g af

løvn

ings

mid

ler)

.

• In

dkap

slin

g af

stø

vend

e m

aski

ner.

Løbe

nde

kont

rol a

f stø

vniv

eau.

• Sy

stem

atis

k og

sep

arat

ops

amlin

g af

fors

kelli

ge a

ffal

dsty

per,

med

hen

blik

på

gena

nven

dels

e/re

cirk

uler

ing

af fi

bera

ffal

d.

• In

dkap

slin

g af

stø

vend

e m

aski

ner.

Løbe

nde

kont

rol a

f stø

vniv

eau.

• U

ndgå

bru

g af

spi

ndeo

lier

der

er s

vært

ned

bryd

elig

e.•

Bes

kyt a

rbej

dere

mod

stø

jpåv

irkn

inge

r (f

.eks

. afs

kærm

ning

af s

tøje

nde

mas

ki-

ner,

brug

af h

ørev

ærn

).•

Ops

amlin

g, g

enan

vend

else

og

reci

rkul

erin

g af

fibe

r- o

g ga

rnaf

fald

.

Ud

3.1

Bo

mu

ld. F

ora

rbej

dn

ing

ssta

die

r o

g t

ilh

øre

nd

e m

iljø

- o

g s

un

dh

edsm

æss

ige

besl

utn

ing

smu

lig

hed

er


Livs

cykl

usfa

seTe

kstil

var

efor

mPr

oces

ser

(Bes

lutn

inge

r tr

æff

es a

f)Væ

sent

lige

milj

ø- o

g su

ndhe

dsm

æss

ige

forh

old

Anb

efal

inge

r

Ind

Ufa

rved

ega

rner

,st

rikk

ede

el. v

æve

dem

eter

vare

r

Ufa

rved

ega

rner

,st

rikk

ede

el. v

æve

deva

rer

Stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Gar

ner,

stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Kon

fekt

ione

ring

(Sys

tuer

etc

.)•

Mul

ig s

undh

edsm

æss

ig p

åvir

knin

g af

arb

ejde

re, d

er u

dsæ

ttes

for

rest

kem

ikal

ier

i tek

stile

r (f

orm

alde

hyd

etc.

)•

Ensi

digt

gen

tage

t arb

ejde

• G

ener

erin

g af

sto

re m

æng

der

fiber

- tek

stil-

og

emba

llage

affa

ld.

• Im

plem

ente

r jo

brot

atio

n.•

Impl

emen

ter

arbe

jdsp

roce

dure

r og

indr

etni

ng, d

er m

inim

erer

ris

koen

for

ar-

bejd

smilj

øpro

blem

er s

om fø

lge

af r

estk

emik

alie

r i t

ekst

iler

(for

mal

dehy

d et

c.).

• Se

pare

r, so

rtér

og

opsa

ml d

e fo

rske

llige

type

r af

fibe

r-, t

ekst

il- o

g em

balla

geaf

-fa

ld m

ed h

enbl

ik p

å op

timal

gen

anve

ndel

se.

Efte

rbe-

hand

lede

garn

er,

stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, e

fter

be-

hand

ling

(Far

veri

/ tr

ykke

ri)

• M

ulig

påv

irkn

ing

af m

iljø

og s

undh

ed s

om fø

lge

af u

dpræ

get b

rug

af d

iver

sefa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Mul

ig b

rug

af d

eter

gent

er, k

ompl

eksb

inde

re o

g bl

ødgø

rer

der

er m

iljøm

æss

igt

betæ

nkel

ige.

•

Bru

g af

eft

erbe

hand

lings

mid

ler

der

kan

afgi

ve fr

i for

mal

dehy

d.•

Vand

forb

rug.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS,

kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

g ED

TAsa

mt b

lødg

ører

ne D

TDM

AC

, DSD

MA

C o

g D

HTD

MA

C.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tigt.

• B

rug

efte

rbeh

andl

ings

mid

ler

der

inde

hold

er e

ller

kan

afgi

ve s

må

elle

r in

gen

mæ

ngde

r af

fri f

orm

alde

hyd.

Tryk

te,

stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, tr

ykni

ng(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Mul

ig p

åvir

knin

g af

milj

ø og

sun

dhed

som

følg

e af

udp

ræge

t bru

g af

div

erse

farl

ige

kem

ikal

ier.

• M

ulig

bru

g af

det

erge

nter

og

kom

plek

sbin

dere

der

er

milj

ømæ

ssig

t bet

ænk

eli-

ge.

• M

ulig

bru

g af

milj

ø- o

g su

ndhe

dsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

pigm

ente

r og

farv

esto

f-fe

r.•

Høj

t CO

D/B

OD

-indh

old

i spi

ldev

and

ved

tryk

ning

med

farv

esto

ffer

.•

Udl

edni

ng a

f far

vet s

pild

evan

d.•

Mul

ig b

rug

af tr

ykni

ng b

aser

et p

å m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e op

-lø

snin

gsm

idle

r.•

Mul

ig b

rug

af fa

rves

toff

er m

ed la

ve u

dnyt

tels

esgr

ader

og

vand

forb

rug

ved

tryk

-ni

ng m

ed fa

rves

toff

er.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS

sam

t kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

gED

TA.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tigt.

Ke-

mis

k re

nsni

ng k

an o

gså

være

rel

evan

t, hv

is fa

rvef

jern

else

n er

util

stræ

kkel

ig.

• U

ndgå

gen

erel

t far

vest

offe

r og

pig

men

ter

der

er k

ræft

frem

kald

ende

, gift

ige

ogal

lerg

ifrem

kald

ende

.•

Und

gå fa

rves

toff

er o

g pi

gmen

ter

der

kan

fras

palte

kræ

ftfr

emka

lden

de a

ryla

mi-

ner.

• U

ndgå

bru

g af

tung

met

alho

ldig

e fa

rves

toff

er o

g pi

gmen

ter.

• B

rug

farv

esto

ffer

med

høj

e ud

nytt

else

sgra

der

ved

tryk

ning

med

farv

esto

ffer

.•

Und

gå b

rug

af tr

ykni

ng b

aser

et p

å op

løsn

ings

mid

ler.

• G

enbr

ug a

f ove

rsky

dend

e pr

int-

past

a, h

vor

det e

r m

ulig

t. •

Gen

brug

de

rene

ste

port

ione

r af

van

d fr

a re

nsni

ng a

f ska

belo

ner,

rakl

er, s

pand

eog

lign

ende

til d

en fø

rste

gro

ve r

ensn

ing

af s

amm

e.

Farv

ede

garn

er,

stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, fa

rvni

ng(F

arve

ri /

tryk

keri

)

Prod

uktio

n,fo

rtsa

tM

erce

ri-

sere

de

garn

er,

stri

kked

eel

. væ

vede

met

erva

rer

Vådb

ehan

dlin

g, m

erce

ri-

seri

ng(F

arve

ri /

tryk

keri

)

• R

isik

o fo

r ar

bejd

smilj

øpro

blem

er p

.g.a

. anv

ende

lse

af s

tærk

alk

ali.

• U

dled

ning

af s

pild

evan

d m

ed h

øj p

H.

• Va

ndfo

rbru

g.

• M

ulig

påv

irkn

ing

af m

iljø

og s

undh

ed s

om fø

lge

af u

dpræ

get b

rug

af d

iver

sefa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Mul

ig b

rug

af d

eter

gent

er o

g ko

mpl

eksb

inde

re d

er e

r m

iljøm

æss

igt b

etæ

nkel

i-ge

.•

Mul

ig b

rug

af m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e fa

rves

toff

er.

• H

øjt C

OD

/BO

D-in

dhol

d i s

pild

evan

d.•

Mul

ig b

rug

af fa

rves

toff

er m

ed la

ve u

dnyt

tels

esgr

ader

.•

Udl

edni

ng a

f far

vet s

pild

evan

d.•

Mul

ig b

rug

af c

hrom

- og

kobb

ersa

lte s

om e

fter

beha

ndlin

g ve

d fa

rvni

ng m

ed d

i-re

kt fa

rves

toff

er.

• M

ulig

bru

g af

dic

hrom

at s

om o

xida

tions

mid

del v

ed fa

rvni

ng m

ed k

ype-

farv

e-st

offe

r.•

Vand

forb

rug.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Bio

logi

sk r

ensn

ing

af s

pild

evan

d fø

r ud

ledn

ing

til r

ecip

ient

er

meg

et v

igtig

t. K

e-m

isk

rens

ning

kan

ogs

å væ

re r

elev

ant,

hvis

farv

efje

rnel

sen

er u

tilst

rækk

elig

.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS

sam

t kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

gED

TA.

• U

ndgå

gen

erel

t far

vest

offe

r de

r er

kræ

ftfr

emka

lden

de, g

iftig

e og

alle

rgifr

emka

l-de

nde.

• U

ndgå

farv

esto

ffer

der

kan

fras

palte

kræ

ftfr

emka

lden

de a

ryla

min

er.

• U

ndgå

bru

g af

tung

met

alho

ldig

e fa

rves

toff

er.

• B

rug

farv

esto

ffer

med

høj

e ud

nytt

else

sgra

der.

• G

enbr

ug e

nerg

i, sa

lt og

van

d i f

arve

bade

t fra

rea

ktiv

farv

ning

v.h

.a. a

ktiv

kul

ads

-or

ptio

n.•

Gen

brug

ene

rgi o

g va

nd i

skyl

eft

er r

eakt

ivfa

rvni

ng v

.h.a

. mem

bran

filtr

erin

g (n

a-no

filtr

erin

g).

• U

ndgå

bru

g af

det

erge

nter

eft

er r

eakt

ivfa

rvni

ng, d

a de

t oft

e er

unø

dven

digt

.•

Und

gå b

rug

af n

eutr

alis

erin

g fø

r hy

drol

ysat

udva

sk, d

a de

t oft

e er

unø

dven

digt

• B

rug

ligev

ægt

ssky

l fre

mfo

r ov

erlø

bssk

yl e

fter

rea

ktiv

farv

ning

(ka

n of

te s

pare

stor

e m

æng

der

vand

).•

Und

gå b

rug

af c

hrom

- og

kobb

ersa

lte v

ed d

irek

t-fa

rvni

ng o

g di

chro

mat

ved

kype

-farv

ning

.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

brug

af s

tærk

alk

ali.

• G

enan

vend

else

af a

lkal

i hvo

r de

t er

mul

igt.

• N

eutr

alis

erin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tig.

Ud


Livs

cykl

usfa

se

Præ

prod

uktio

n

Prod

uktio

n

Teks

til v

aref

orm

Proc

esse

r (B

eslu

tnin

ger

træ

ffes

af)

Væse

ntlig

e m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

e fo

rhol

dA

nbef

alin

ger

Ind

Fode

r og

vand

til f

årR

åfib

re(b

alle

r)

Råf

ibre

(bal

ler)

Råf

ibre

(bal

ler)

Forv

aske

defib

re /

te

kstil

er

Fibr

e el

.fo

r-fa

rved

efib

re

Farv

ede

el.

ufar

vede

garn

er

Farv

ede

el.

ufar

vede

garn

er

Slet

tede

væve

dem

eter

vare

r

Afs

lett

ede

væve

dem

eter

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, a

fsle

tnin

g(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Udv

askn

ing/

udle

dnin

g af

min

dre

mæ

ngde

r na

turl

ige

indh

olds

stof

fer

(uld

fedt

etc.

) og

evt

. res

ter

af p

estic

ider

i rå

ulde

n. E

ndvi

dere

udv

askn

ing/

udle

dnin

g af

stof

fer

tilsa

t ved

tidl

iger

e pr

oces

ser

(sle

tte,

spi

ndeo

lier

etc.

). D

erfo

r m

eget

høj

tC

OD

/BO

D-in

dhol

d i s

pild

evan

d (s

tam

mer

pri

mæ

rt fr

a sl

ette

mid

ler)

.•

Bru

g af

oxi

dativ

e m

idle

r ve

d af

slet

ning

af s

tivel

sess

lett

e.•

Mul

ig b

rug

af d

eter

gent

er d

er m

iljøm

æss

igt b

etæ

nkel

ige.

• Va

ndfo

rbru

g.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tigt.

• G

envi

nd o

g op

konc

entr

er s

ynte

tisk

slet

te fr

a af

slet

ning

v.h

.a. m

embr

anfil

trer

ing,

hvis

det

er

mul

igt a

t afs

ætt

e de

n ge

nvun

dne

slet

te.

• Væ

lg i

tilfæ

lde

af e

nzym

atis

k af

slet

ning

og

hvis

det

dre

jer

sig

om s

tivel

sesb

ase-

ret s

lett

e at

ren

se s

pild

evan

det v

.h.a

. mem

bran

filtr

erin

g og

gen

brug

e de

t ren

se-

de v

and

med

det

s in

dhol

d af

ene

rgi,

alka

li og

det

erge

nter

.•

Tils

træ

b en

zym

atis

k af

slet

ning

i til

fæld

e af

stiv

else

sbas

eret

sle

tte.

• U

ndgå

det

erge

ntgr

uppe

rne

APE

O o

g LA

S sa

mt k

ompl

eksb

inde

rne

NTA

og

EDTA

.

Stri

kked

eva

rer

Stri

knin

g(S

trik

keri

)•

Meg

et h

øjt s

tøjn

ivea

u.•

Bru

g af

svæ

rt n

edbr

ydel

ige

nåle

olie

r, de

r ud

vask

es v

ed s

ener

e pr

oces

ser.

• G

ener

erin

g af

gar

n-, e

mba

llage

-(ga

rnsp

oler

) og

teks

tilaf

fald

.

• U

ndgå

bru

g af

nål

eolie

r de

r er

svæ

rt n

edbr

ydel

ige.

• B

esky

t arb

ejde

re m

od s

tøjp

åvir

knin

ger

(f.e

ks. a

fskæ

rmni

ng a

f stø

jend

e m

aski

-ne

r, br

ug a

f hør

evæ

rn).

• O

psam

ling,

gen

anve

ndel

se o

g re

cirk

uler

ing

af fi

ber-

, tek

stil-

og

emba

llage

affa

ld.

Slet

tede

væve

dem

eter

vare

r

Vævn

ing,

inkl

. sle

tnin

g(V

æve

ri)

• M

eget

høj

t stø

jniv

eau.

• B

rug

af s

lett

emid

ler,

der

udva

skes

ved

sen

ere

proc

esse

r (m

eget

høj

tC

OD

/BO

D-in

dhol

d).

• M

ulig

bru

g af

milj

ø- o

g/el

ler

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e ko

nser

veri

ngsm

id-

ler

i sle

tte

(f.e

ks. e

r PC

P (p

enta

chlo

rphe

nol)

rap

port

eret

anv

endt

).•

Gen

erer

ing

af g

arn-

, em

balla

ge-(

garn

spol

er)

og te

kstil

affa

ld.

• B

esky

t arb

ejde

re m

od s

tøjp

åvir

knin

ger

(f.e

ks. a

fskæ

rmni

ng a

f stø

jend

e m

aski

-ne

r, br

ug a

f hør

evæ

rn).

• G

enbr

ug a

f sle

tte/

slet

teba

de h

vor

og s

å of

te d

et e

r m

ulig

t. Se

para

t ops

amlin

gog

beh

andl

ing

af b

rugt

sle

tte/

slet

teba

de.

• U

ndgå

bru

g af

milj

ø- o

g/el

ler

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e ko

nser

veri

ngsm

id-

ler

i sle

tte

(bl.a

PC

P).

• O

psam

ling,

gen

anve

ndel

se o

g re

cirk

uler

ing

af fi

ber-

, tek

stil-

og

emba

llage

affa

ld.

Farv

ede

el.

ufar

vede

garn

er

Spin

ding

af g

arn,

inkl

. evt

.tw

istin

g et

c.

(Spi

nder

i)

Car

boni

se-

rede

fibr

e /

teks

tiler

Fibr

e (b

alle

r)

Fibr

e (b

alle

r)

Fåre

opdr

æt,

inkl

. klip

ning

(Får

eavl

er)

Råu

ldva

sk, v

andb

aser

et(R

åuld

vask

eri)

Råu

ldva

sk, b

aser

et p

å op

-lø

snin

gsm

idle

r(R

åuld

vask

eri)

Car

boni

seri

ng(R

åuld

vask

eri,

Farv

eri /

tryk

keri

)

• R

isik

o fo

r ar

bejd

smilj

øpro

blem

er p

.g.a

. anv

ende

lse

af s

tærk

syr

e.•

Udl

edni

ng a

f spi

ldev

and

med

lav

pH.

• Va

ndfo

rbru

g.

• R

isik

o fo

r em

issi

on a

f fib

erst

øv.

• H

øjt s

tøjn

ivea

u.•

Bru

g af

svæ

rt n

edbr

ydel

ige

spin

deol

ier,

der

udva

skes

ved

sen

ere

proc

esse

r.•

Gen

erer

ing

af fi

ber

– og

gar

naff

ald.

• In

dkap

slin

g af

stø

vend

e m

aski

ner

(åbn

ing

af u

ldba

ller)

.•

Und

gå b

rug

af s

pind

eolie

r de

r er

svæ

rt n

edbr

ydel

ige.

• B

esky

t arb

ejde

re m

od s

tøjp

åvir

knin

ger

(f.e

ks. a

fskæ

rmni

ng a

f stø

jend

e m

aski

-ne

r, br

ug a

f hør

evæ

rn).

• O

psam

ling,

gen

anve

ndel

se o

g re

cirk

uler

ing

af fi

ber-

og

garn

affa

ld.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed s

tærk

syr

e.•

Neu

tral

iser

ing

af s

pild

evan

d fø

r ud

ledn

ing

til r

ecip

ient

er

meg

et v

igtig

.

• A

nven

dels

e og

em

issi

on a

f opl

øsni

ngsm

idle

r de

r er

milj

ø- o

g su

ndhe

dsm

æss

igt

betæ

nkel

ige.

• Fj

erne

de n

atur

lige

indh

olds

stof

fer

(uld

fedt

etc

.) o

g ev

t. re

ster

af p

estic

ider

fra

råul

den

vil s

kulle

hån

dter

es (

inte

t spi

ldev

and)

.•

Ris

iko

for

emis

sion

af f

iber

støv

ved

åbn

ing

af u

ldba

ller.

• O

pløs

ning

smid

ler

bør

kun

anve

ndes

ved

råu

ldva

sk, h

vis

kom

plet

uds

tyr

til r

e-ci

rkul

erin

g af

opl

øsni

ngsm

idle

t er

tilko

blet

sys

tem

et.

• Im

plem

ente

ring

af s

ærl

ige

arbe

jdsp

roce

dure

r og

indr

etni

ng fo

r at

sik

re m

od a

tar

bejd

ere

udsæ

ttes

for

oplø

snin

gsm

idle

rne.

• R

ensn

ing

af a

fkas

tluft

en fr

a an

læg

er m

eget

vig

tigt.

• U

ndgå

bru

g af

per

chlo

reth

ylen

(PE

R).

• In

dkap

slin

g af

stø

vend

e m

aski

ner

(åbn

ing

af r

åuld

balle

r)•

Syst

emat

isk

og s

epar

at o

psam

ling

af fo

rske

llige

aff

alds

type

r, m

ed h

enbl

ik p

åge

nanv

ende

lse/

reci

rkul

erin

g af

fibe

raff

ald.

• På

virk

ning

af m

iljø

og s

undh

ed (

arbe

jder

e) s

om fø

lge

af u

dpræ

get p

ræve

ntiv

brug

af p

estic

ider

mod

par

asitt

er (

særl

igt h

øj r

isik

o fo

r på

virk

ning

er n

år “

shee

pdi

ppin

g” u

dfør

es).

Res

ter

af p

estic

ider

i rå

uld

har

også

milj

ømæ

ssig

e ef

fekt

erve

d se

nere

pro

cess

er.

• G

ener

erin

g af

fibe

raff

ald

(ved

klip

ning

/fra

sort

erin

g).

• U

dvas

knin

g/ud

ledn

ing

af s

tore

mæ

ngde

r na

turl

ige

indh

olds

stof

fer

(uld

fedt

etc.

). D

erfo

r ek

stre

mt h

øjt C

OD

/BO

D in

dhol

d i s

pild

evan

d. E

ndvi

dere

udl

ed-

ning

af e

vt. r

este

r af

pes

ticid

er i

råul

den.

• M

ulig

bru

g af

det

erge

nter

og

kom

plek

sbin

dere

der

er

milj

ømæ

ssig

t bet

ænk

eli-

ge.

• R

isik

o fo

r em

issi

on a

f fib

erst

øv v

ed å

bnin

g af

uld

balle

r.•

Vand

forb

rug.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r yd

erst

vig

tigt.

• U

ld-fe

dt b

ør s

epar

eres

fra

spild

evan

det f

ør r

ensn

ing

(raf

finer

et u

ldfe

dt, l

anol

inka

n an

vend

es i

bl.a

. kos

met

ik-in

dust

rien

).•

Indk

apsl

ing

af s

tøve

nde

mas

kine

r (å

bnin

g af

råu

ldba

ller)

• U

ndgå

det

erge

ntgr

uppe

rne

APE

O o

g LA

S sa

mt k

ompl

eksb

inde

rne

NTA

og

EDTA

.•

Syst

emat

isk

og s

epar

at o

psam

ling

af fo

rske

llige

aff

alds

type

r, m

ed h

enbl

ik p

åge

nanv

ende

lse/

reci

rkul

erin

g af

fibe

raff

ald.

• A

nven

dels

e af

øko

logi

ske

prin

cipp

er v

ed få

reop

dræ

t anb

efal

es (

cert

ifice

ring

mu-

lig).

• U

ndgå

bru

g af

de

mes

t milj

ø- o

g su

ndhe

dsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

pest

icid

er ti

lpa

rasi

t-be

kæm

pels

e (n

egat

ivlis

te, b

ilag

A, t

abel

A3.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed p

estic

ider

.•

Fore

bygg

ende

bru

g af

pes

ticid

er b

ør b

egræ

nses

til e

t min

imum

.

Ud

3.2

Uld

. Fo

rarb

ejd

nin

gss

tad

ier

og

til

hø

ren

de

mil

jø-

og

su

nd

hed

smæ

ssig

e be

slu

tnin

gsm

uli

gh

eder


Livs

cykl

usfa

se

Prod

uktio

n,fo

rtsa

t

Teks

til v

aref

orm

Proc

esse

r (B

eslu

tnin

ger

træ

ffes

af)

Væse

ntlig

e m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

e fo

rhol

dA

nbef

alin

ger

Ind

Fibr

e el

. gar

-ne

r, st

rikk

e-de

el.

væve

-de

råv

arer

Fibr

e el

.ga

rner

,st

rikk

ede

el. v

æve

derå

vare

r

Fibr

e el

.ga

rner

,st

rikk

ede

el. v

æve

derå

vare

r

Ufa

rved

e fib

re e

l.ga

rner

,st

rikk

ede

el. v

æve

deva

rer

Stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Fibr

e el

.ga

rner

,st

rikk

ede

el. v

æve

deva

rer

Stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Kon

fekt

ione

ring

(Sys

tuer

etc

.)•

Mul

ig s

undh

edsm

æss

ig p

åvir

knin

g af

arb

ejde

re, d

er u

dsæ

ttes

for

rest

kem

ikal

ier

i tek

stile

r (f

orm

alde

hyd

etc.

)•

Ensi

digt

gen

tage

t arb

ejde

.•

Gen

erer

ing

af s

tore

mæ

ngde

r fib

er- t

ekst

il- o

g em

balla

geaf

fald

.

• Im

plem

ente

r jo

brot

atio

n.•

Impl

emen

ter

arbe

jdsp

roce

dure

r og

indr

etni

ng, d

er m

inim

erer

ris

koen

for

ar-

bejd

smilj

øpro

blem

er s

om fø

lge

af r

estk

emik

alie

r i t

ekst

iler

(for

mal

dehy

d et

c.).

• Se

pare

r, so

rtér

og

opsa

ml d

e fo

rske

llige

type

r af

fibe

r-, t

ekst

il- o

g em

balla

geaf

-fa

ld m

ed h

enbl

ik p

å op

timal

gen

anve

ndel

se.

Efte

rbeh

and-

lede

gar

ner

el. f

ibre

,st

rikk

ede

el. v

æve

deva

rer

Vådb

ehan

dlin

g, e

fter

be-

hand

ling

inkl

. “an

ti-fil

t”be

hand

ling.

(Far

veri

/ tr

ykke

ri)

• M

ulig

påv

irkn

ing

af m

iljø

og s

undh

ed v

ed u

dpræ

get b

rug

af fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Mul

ig b

rug

af d

eter

gent

er, k

ompl

eksb

inde

re o

g bl

ødgø

rere

, der

er

milj

ømæ

ssig

tbe

tænk

elig

e.

• B

rug

af e

fter

beha

ndlin

gsm

idle

r de

r ka

n af

give

fri f

orm

alde

hyd.

• D

anne

lse

og u

dled

ning

af A

OX

(ad

sorb

erba

r or

gani

sk h

alog

en)

i for

bind

else

med

den

chl

orba

sere

de e

fter

beha

ndlin

g an

tifilt

ning

.•

Vand

forb

rug.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS,

kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

g ED

TAsa

mt b

lødg

ører

ne D

TDM

AC

, DSD

MA

C o

g D

HTD

MA

C.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tigt.

• B

rug

efte

rbeh

andl

ings

mid

ler

der

inde

hold

er e

ller

kan

afgi

ve s

må

elle

r in

gen

mæ

ngde

r af

fri f

orm

alde

hyd.

• U

ndgå

bru

g af

chl

orho

ldig

e m

idle

r ve

d ef

terb

ehan

dlin

gen

antif

iltni

ng.

Tryk

te

stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, tr

ykni

ng(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Mul

ig p

åvir

knin

g af

milj

ø og

sun

dhed

som

følg

e af

udp

ræge

t bru

g af

div

erse

farl

ige

kem

ikal

ier.

• M

ulig

bru

g af

det

erge

nter

og

kom

plek

sbin

dere

der

er

milj

ømæ

ssig

t bet

ænk

eli-

ge.

• M

ulig

bru

g af

milj

ø- o

g su

ndhe

dsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

pigm

ente

r og

farv

esto

f-fe

r.•

Høj

t CO

D/B

OD

-indh

old

i spi

ldev

and

ved

tryk

ning

med

farv

esto

ffer

.•

Udl

edni

ng a

f far

vet s

pild

evan

d.•

Mul

ig b

rug

af tr

ykni

ng b

aser

et p

å m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e op

-lø

snin

gsm

idle

r.•

Mul

ig b

rug

af fa

rves

toff

er m

ed la

ve u

dnyt

tels

esgr

ader

og

vand

forb

rug

ved

tryk

-ni

ng m

ed fa

rves

toff

er.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS

sam

t kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

gED

TA.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tigt.

Ke-

mis

k re

nsni

ng k

an o

gså

være

rel

evan

t, hv

is fa

rvef

jern

else

n er

util

stræ

kkel

ig.

• U

ndgå

gen

erel

t far

vest

offe

r og

pig

men

ter

der

er k

ræft

frem

kald

ende

, gift

ige

ogal

lerg

ifrem

kald

ende

.•

Und

gå fa

rves

toff

er o

g pi

gmen

ter

der

kan

fras

palte

kræ

ftfr

emk.

ary

lam

iner

.•

Und

gå b

rug

af tu

ngm

etal

hold

ige

farv

esto

ffer

og

pigm

ente

r.•

Bru

g fa

rves

toff

er m

ed h

øje

udny

ttel

sesg

rade

r ve

d tr

ykni

ng m

ed fa

rves

toff

er.

• U

ndgå

bru

g af

tryk

ning

bas

eret

på

oplø

snin

gsm

idle

r.•

Gen

brug

af o

vers

kyde

nde

prin

t-pa

sta,

hvo

r de

t er

mul

igt.

• G

enbr

ug d

e re

nest

e po

rtio

ner

af v

and

fra

rens

ning

af s

kabe

lone

r, ra

kler

, spa

nde

og li

gnen

de ti

l den

førs

te g

rove

ren

snin

g af

sam

me.

Farv

ede

fibre

el.

garn

er,

stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, fa

rvni

ng(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Mul

ig p

åvir

knin

g af

milj

ø og

sun

dhed

som

følg

e af

udp

ræge

t bru

g af

div

erse

farl

ige

kem

ikal

ier.

• M

ulig

bru

g af

det

erge

nter

og

kom

plek

sbin

dere

der

er

milj

ømæ

ssig

t bet

ænk

eli-

ge.

• M

ulig

bru

g af

milj

ø- o

g su

ndhe

dsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

farv

esto

ffer

. Udp

ræge

tbr

ug a

f tun

gmet

alko

mpl

eks-

farv

esto

ffer

.•

Bru

g af

eft

erch

rom

erin

g (d

ichr

omat

) ve

d fa

rvni

ng m

ed c

hrom

farv

esto

ffer

.•

Høj

t CO

D/B

OD

-indh

old

i spi

ldev

and.

• M

ulig

bru

g af

farv

esto

ffer

med

lave

udn

ytte

lses

grad

er.

• U

dled

ning

af f

arve

t spi

ldev

and.

• Va

ndfo

rbru

g.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS

sam

t kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

gED

TA.

• U

ndgå

farv

esto

ffer

der

er

kræ

ftfr

emka

lden

de, g

iftig

e og

alle

rgifr

emka

lden

de.

• U

ndgå

farv

esto

ffer

der

kan

fras

palte

kræ

ftfr

emka

lden

de a

ryla

min

er.

• U

ndgå

bru

g af

eft

erch

rom

erin

g ve

d fa

rvni

ngen

. Und

gå b

rug

af tu

ngm

etal

hold

i-ge

farv

esto

ffer

.•

Bio

logi

sk r

ensn

ing

af s

pild

evan

d fø

r ud

ledn

ing

til r

ecip

ient

er

meg

et v

igtig

t. K

emis

k re

nsni

ng k

an v

ære

rel

evan

t, hv

is fa

rvef

jern

else

n er

util

stræ

kkel

ig.

Kem

isk

rens

ning

for

chro

m k

an v

ære

rel

evan

t, hv

is e

fter

chro

mer

ing

anve

ndes

.•

Bru

g fa

rves

toff

er m

ed h

øje

udny

ttel

sesg

rade

r.

Ble

gede

fib

re e

l. ga

r-ne

r, st

rikk

e-de

el.

væve

-de

var

er

Vådb

ehan

dlin

g, b

legn

ing

(Far

veri

/ tr

ykke

ri)

• C

OD

/BO

D-in

dhol

d i s

pild

evan

d.•

Vand

forb

rug.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

er v

æse

ntlig

.

Forv

aske

defib

re e

l. ga

r-ne

r, st

rikk

e-de

el.

væve

-de

var

er

Vådb

ehan

dlin

g, fo

rvas

k(b

aser

et p

å op

løsn

ings

-m

idle

r)(F

arve

ri /

tryk

keri

)

• G

ener

elt s

amm

e fo

rhol

d so

m fo

r op

løsn

ings

mid

del-b

aser

et r

åuld

vask

. Dog

op-

sam

les

væse

ntlig

t min

dre

mæ

ngde

r na

turl

ige

leds

ages

toff

er, p

estic

ider

på

dett

est

adie

. End

vide

re u

dvas

knin

g/ud

ledn

ing

af s

toff

er ti

lsat

ved

tidl

iger

e pr

oces

ser

(spi

ndeo

lier,

evt.

nåle

olie

r, et

c.).

• U

ndgå

bru

g af

opl

øsni

ngm

idde

lbas

eret

forv

ask

på d

ette

sta

die.

Den

milj

ømæ

s-si

ge fo

rdel

ved

inte

t spi

ldev

and

er v

æse

ntlig

min

dre

end

for

råul

d, o

g ka

n næ

p-pe

opv

eje

ulem

pen

ved

anve

ndel

se o

g em

issi

on a

f opl

øsni

ngsm

idle

r.•

Hvi

s pr

oces

sen

udfø

res,

er

anbe

falin

ger

anal

ogt s

om fo

r rå

uldv

ask

base

ret p

åop

løsn

ings

mid

ler.

Forv

aske

defib

re e

l. ga

r-ne

r, st

rik-

kede

el.

væ-

vede

var

er

Vådb

ehan

dlin

g, fo

rvas

k(v

andb

aser

et)

(Far

veri

/ tr

ykke

ri)

• G

ener

elt s

amm

e fo

rhol

d so

m fo

r rå

uldv

ask.

Dog

er

emis

sion

er a

f nat

urlig

e le

d-sa

gest

offe

r og

pes

ticid

er v

æse

ntlig

min

dre.

End

vide

re u

dvas

knin

g/ud

ledn

ing

afst

offe

r til

sat v

ed ti

dlig

ere

proc

esse

r (s

pind

eolie

r, ev

t. nå

leol

ier

etc.

) C

OD

/BO

D-

indh

old

i spi

ldev

and

væse

ntlig

min

dre

men

sta

dig

bety

dend

e.•

Påvi

rkni

ngen

er

derf

or o

gså

væse

ntlig

min

dre.

• B

iolo

gisk

beh

andl

ing

af s

pild

evan

d er

vig

tig.

• In

dkap

slin

g af

stø

vend

e m

aski

ner

(åbn

ing

af r

åuld

balle

r).

• U

ndgå

det

erge

ntgr

uppe

rne

APE

O o

g LA

S sa

mt k

ompl

eksb

inde

rne

NTA

og

EDTA

.

Ud


3.3

Vis

ko

se. F

ora

rbej

dn

ing

ssta

die

r o

g t

ilh

øre

nd

e m

iljø

- o

g s

un

dh

edsm

æss

ige

besl

utn

ing

smu

lig

hed

er

Livs

cykl

usfa

se

Præ

prod

uktio

n

Prod

uktio

n

Teks

til v

aref

orm

Proc

esse

r (B

eslu

tnin

ger

træ

ffes

af)

Væse

ntlig

e m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

e fo

rhol

dA

nbef

alin

ger

Ind

Frø

Træ

Cel

lulo

se(v

isko

se)-

mas

se

Fila

men

t-fib

re e

l. st

apel

fibre

Råg

arne

r,el

. far

vede

garn

er

(fila

men

tel

. sta

pel)

Råg

arne

r,el

. far

vede

garn

er

(fila

men

tel

. sta

pel)

Slet

tede

væve

dem

eter

vare

r

Afs

lett

ede

væve

dem

eter

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, a

fsle

tnin

g(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Udv

askn

ing/

udle

dnin

g af

sto

ffer

tils

at v

ed ti

dlig

ere

prod

uktio

nspr

oces

ser

pro-

cess

er (

slet

te, s

pind

eolie

r fr

a ga

rnsp

indi

ng, e

fter

beha

ndlin

gsm

idle

r fr

a fib

er-

frem

still

ing

etc.

). D

erfo

r m

eget

høj

t CO

D/B

OD

-indh

old

i spi

ldev

and

(sta

mm

erpr

imæ

rt fr

a sl

ette

mid

ler)

.•

Bru

g af

oxi

dativ

e m

idle

r ve

d af

slet

ning

af s

tivel

sess

lett

e.•

Mul

ig b

rug

af d

eter

gent

er d

er m

iljøm

æss

igt b

etæ

nkel

ige.

• Va

ndfo

rbru

g.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tigt.

• G

envi

nd o

g op

konc

entr

er s

ynte

tisk

slet

te fr

a af

slet

ning

v.h

.a. m

embr

anfil

trer

ing,

hvis

det

er

mul

igt a

t afs

ætt

e de

n ge

nvun

dne

slet

te.

• Væ

lg i

tilfæ

lde

af e

nzym

atis

k af

slet

ning

og

hvis

det

dre

jer

sig

om s

tivel

sesb

ase-

ret s

lett

e at

ren

se s

pild

evan

det v

.h.a

. mem

bran

filtr

erin

g og

gen

brug

e de

t ren

se-

de v

and

med

det

s in

dhol

d af

ene

rgi,

alka

li og

det

erge

nter

.•

Tils

træ

b en

zym

atis

k af

slet

ning

i til

fæld

e af

stiv

else

sbas

eret

sle

tte.

• U

ndgå

det

erge

ntgr

uppe

rne

APE

O o

g LA

S sa

mt k

ompl

eksb

inde

rne

NTA

og

EDTA

.

Stri

kked

eva

rer

Stri

knin

g(S

trik

keri

)•

Meg

et h

øjt s

tøjn

ivea

u.•

Bru

g af

svæ

rt n

edbr

ydel

ige

nåle

olie

r, de

r ud

vask

es v

ed s

ener

e pr

oces

ser.

• G

ener

erin

g af

gar

n-, e

mba

llage

-(ga

rnsp

oler

) og

teks

tilaf

fald

.

• U

ndgå

bru

g af

nål

eolie

r de

r er

svæ

rt n

edbr

ydel

ige.

• B

esky

t arb

ejde

re m

od s

tøjp

åvir

knin

ger

(f.e

ks. a

fskæ

rmni

ng a

f stø

jend

e m

aski

-ne

r, br

ug a

f hør

evæ

rn).

• O

psam

ling,

gen

anve

ndel

se o

g re

cirk

uler

ing

af fi

ber-

, tek

stil-

og

emba

llage

affa

ld.

Slet

tede

væve

dem

eter

vare

r

Vævn

ing,

inkl

. sle

tnin

g(V

æve

ri)

• M

eget

høj

t stø

jniv

eau.

• B

rug

af s

lett

emid

ler,

der

udva

skes

ved

sen

ere

proc

esse

r (m

eget

høj

tC

OD

/BO

D-in

dhol

d).

• M

ulig

bru

g af

milj

ø- o

g/el

ler

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e ko

nser

veri

ngsm

id-

ler

i sle

tte

(f.e

ks. e

r PC

P (p

enta

chlo

rphe

nol)

rap

port

eret

anv

endt

).•

Gen

erer

ing

af g

arn-

, em

balla

ge-(

garn

spol

er)

og te

kstil

affa

ld.

• B

esky

t arb

ejde

re m

od s

tøjp

åvir

knin

ger

(f.e

ks. a

fskæ

rmni

ng a

f stø

jend

e m

aski

-ne

r, br

ug a

f hør

evæ

rn).

• G

enbr

ug a

f sle

tte/

slet

teba

de h

vor

og s

å of

te d

et e

r m

ulig

t. Se

para

t ops

amlin

gog

beh

andl

ing

af b

rugt

sle

tte/

slet

teba

de.

• U

ndgå

bru

g af

milj

ø- o

g/el

ler

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e ko

nser

veri

ngsm

id-

ler

i sle

tte

(bl.a

PC

P).

• O

psam

ling,

gen

anve

ndel

se o

g re

cirk

uler

ing

af fi

ber-

, tek

stil-

og

emba

llage

affa

ld.

Fila

men

t-el

. sta

ple-

fiber

-gar

ner

Spin

ding

af g

arn,

inkl

. evt

.tw

istin

g et

c.,

(Spi

nder

i)

• R

isik

o fo

r em

issi

on a

f fib

erst

øv.

• H

øjt s

tøjn

ivea

u.•

Mul

ig b

rug

af s

vært

ned

bryd

elig

e sp

inde

olie

r, de

r ud

vask

es v

ed s

ener

e pr

oces

-se

r. O

fte

ikke

nød

vend

igt,

da o

gså

tilsa

t ved

fibe

rfre

mst

illin

gen.

• G

ener

erin

g af

fibe

r –

og g

arna

ffal

d.

• In

dkap

slin

g af

stø

vend

e m

aski

ner.

• U

ndgå

bru

g af

spi

ndeo

lier

der

er s

vært

ned

bryd

elig

e.•

Bes

kyt a

rbej

dere

mod

stø

jpåv

irkn

inge

r (f

.eks

. afs

kærm

ning

af s

tøje

nde

mas

ki-

ner,

brug

af h

ørev

ærn

).•

Ops

amlin

g, g

enan

vend

else

og

reci

rkul

erin

g af

fibe

r- o

g ga

rnaf

fald

.

Fila

men

t-el

. sta

pel-

fibre

af v

i-sk

ose

Prod

uktio

n af

vis

kose

-fib

re,

Spin

ding

og

efte

rbeh

and-

ling

af fi

bre

(Fib

erpr

oduc

ent)

• B

rug

af z

inks

ulfa

t (ka

n kl

assi

ficer

es s

om m

iljøs

kade

ligt)

ved

spi

ndep

roce

ssen

.•

CO

D/B

OD

-indh

old

og z

inks

ulfa

t i s

pild

evan

d. D

esud

en h

ydro

gens

ulfid

og

car-

bond

isul

fid (

kan

begg

e kl

assi

ficer

es s

om m

iljøf

arlig

).•

Dan

nels

e og

udl

edni

ng a

f AO

X (

“ads

orbé

rbar

org

anis

k ha

loge

n”, m

iljøb

etæ

nke-

lig s

tofg

rupp

e) v

ed e

fter

bleg

ning

af c

ellu

lose

med

chl

orho

ldig

e m

idle

r. •

Mul

ig b

rug

af e

fter

beha

ndlin

gsm

idle

r de

r er

milj

ømæ

ssig

t bet

ænk

elig

e. P

åfør

teef

terb

ehan

dlin

gsm

idle

r de

r ku

n er

bun

det l

øst t

il fib

rene

udv

aske

s ve

d se

nere

proc

esse

r.•

Mul

ig b

rug

af s

vært

ned

bryd

elig

e sp

inde

olie

r, de

r ud

vask

es v

ed s

ener

e pr

oces

-se

r•

Ener

gifo

rbru

g.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Bio

logi

sk r

ensn

ing

af s

pild

evan

d fø

r ud

ledn

ing

til r

ecip

ient

er

meg

et v

igtig

. Der

er s

ærl

ig v

igtig

t, at

beg

ræns

e ud

ledn

ing

af h

ydro

gens

ulfid

, car

bond

isul

fid, z

ink-

sulfa

t og

AO

X.

• U

ndgå

bru

g af

zin

ksul

fat,

hvis

det

er

mul

igt.

• U

ndgå

bru

g af

chl

orho

ldig

e bl

egem

idle

r•

Und

gå e

fter

beha

ndlin

gsm

idle

r de

r er

milj

ø- o

g su

ndhe

dsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

• O

ptim

al g

enbr

ug/r

ecir

kule

ring

af e

fter

beha

ndlin

gsm

idle

r er

væ

sent

lig.

• U

ndgå

bru

g af

spi

ndeo

lier,

der

er s

vært

ned

bryd

elig

e.

Cel

lulo

se(v

isko

se)-

mas

se

Prod

uktio

n af

vis

kose

-fib

re,

Pulp

ning

, alk

alis

atio

n,æ

ldni

ng o

g xa

ntha

tion.

(Fib

erpr

oduc

ent)

• M

ulig

påv

irkn

ing

af m

iljø

og s

undh

ed s

om fø

lge

af u

dpræ

get b

rug

af d

iver

sefa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Bru

g af

car

bond

isul

fid (

kan

klas

sific

eres

som

milj

øfar

ligt)

ved

xan

that

ion.

• Em

issi

on o

g ud

ledn

ing

af V

OC

(“f

lygt

ige

orga

nisk

e st

offe

r”).

Em

issi

on a

f car

-bo

ndis

ulfid

og

hydr

ogen

sulfi

d (k

an b

egge

kla

ssifi

cere

s so

m m

iljøf

arlig

e).

• D

anne

lse

og u

dled

ning

af A

OX

(“a

dsor

bérb

ar o

rgan

isk

halo

gen”

, milj

øbet

ænk

e-lig

sto

fgru

ppe)

ved

ble

gnin

g af

cel

lulo

se m

ed c

hlor

hold

ige

mid

ler.

• C

OD

/BO

D-in

dhol

d i s

pild

evan

d. D

esud

en h

ydro

gens

ulfid

og

carb

ondi

sulfi

d.•

Mul

ig b

rug

af k

atal

ysat

orer

inde

hold

ende

cob

alt (

kan

klas

sific

eres

som

milj

øs-

kade

ligt o

g m

ulig

vis

kræ

ftfr

emka

lden

de)

og m

anga

n (m

istæ

nkt f

or a

t væ

rekr

æft

frem

kald

ende

) ve

d æ

ldni

ng a

f cel

lulo

se-m

asse

.•

Ener

gifo

rbru

g ve

d pr

oduk

tion

af c

ellu

lose

-mas

se.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Ren

snin

g af

afk

astlu

ft e

r m

eget

vig

tig. S

ærl

igt v

igtig

t for

car

bond

isul

fid o

g hy

-dr

ogen

sulfi

d.•

Bio

logi

sk r

ensn

ing

af s

pild

evan

d fø

r ud

ledn

ing

til r

ecip

ient

er

meg

et v

igtig

. Det

er s

ærl

ig v

igtig

t af b

egræ

nse

udle

dnin

gen

af c

arbo

ndis

ulfid

, hyd

roge

nsul

fid o

gA

OX

.•

Und

gå b

rug

af k

atal

ysat

orer

der

inde

hold

er c

obal

t og

man

gan,

hvi

s de

t er

mu-

ligt.

• U

ndgå

bru

g af

chl

orho

ldig

e bl

egem

idle

r.•

Ops

amlin

g og

rec

irku

leri

ng a

f pro

cesk

emik

alie

r er

meg

et v

æse

ntlig

.

Træ

Prod

uktio

n af

vis

kose

-fib

re. S

kovn

ing

(Sko

vbru

g)

• M

ulig

jord

eros

ion

og u

dpin

ing

af la

ndbr

ugsj

ord

som

følg

e af

uko

ntro

llere

t sk

ovbr

ug.

• B

rug

af b

ære

dygt

ig s

kovb

rug

anbe

fale

s (c

ertif

icer

ing

mul

ig).

Ud


Livs

cykl

usfa

se

Prod

uktio

n,fo

rtsa

t

Teks

til v

aref

orm

Proc

esse

r (B

eslu

tnin

ger

træ

ffes

af)

Væse

ntlig

e m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

e fo

rhol

dA

nbef

alin

ger

Ind

Råg

arne

r,st

rikk

ede

el. v

æve

derå

vare

r

Ufa

rved

ega

rner

,st

rikk

ede

el. v

æve

deva

rer

Stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Gar

ner,

stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Kon

fekt

ione

ring

(Sys

tuer

etc

.)•

Mul

ig s

undh

edsm

æss

ig p

åvir

knin

g af

arb

ejde

re, d

er u

dsæ

ttes

for

rest

kem

ikal

ier

i tek

stile

r (f

orm

alde

hyd

etc.

)•

Ensi

digt

gen

tage

t arb

ejde

.•

Gen

erer

ing

af s

tore

mæ

ngde

r fib

er- t

ekst

il- o

g em

balla

geaf

fald

.

• Im

plem

ente

r jo

brot

atio

n.•

Impl

emen

ter

arbe

jdsp

roce

dure

r og

indr

etni

ng, d

er m

inim

erer

ris

koen

for

ar-

bejd

smilj

øpro

blem

er s

om fø

lge

af r

estk

emik

alie

r i t

ekst

iler

(for

mal

dehy

d et

c.).

• Se

pare

r, so

rtér

og

opsa

ml d

e fo

rske

llige

type

r af

fibe

r-, t

ekst

il- o

g em

balla

geaf

-fa

ld m

ed h

enbl

ik p

å op

timal

gen

anve

ndel

se.

Efte

rbe-

hand

lede

garn

er,

stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, e

fter

be-

hand

ling

(Far

veri

/ tr

ykke

ri)

• M

ulig

påv

irkn

ing

af m

iljø

og s

undh

ed s

om fø

lge

af u

dpræ

get b

rug

af d

iver

sefa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Mul

ig b

rug

af d

eter

gent

er, k

ompl

eksb

inde

re o

g bl

ødgø

rer

der

er m

iljøm

æss

igt

betæ

nkel

ige.

•

Bru

g af

eft

erbe

hand

lings

mid

ler

der

kan

afgi

ve fr

i for

mal

dehy

d.•

Vand

forb

rug.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS,

kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

g ED

TAsa

mt b

lødg

ører

ne D

TDM

AC

, DSD

MA

C o

g D

HTD

MA

C.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tigt.

• B

rug

efte

rbeh

andl

ings

mid

ler

der

inde

hold

er e

ller

kan

afgi

ve s

må

elle

r in

gen

mæ

ngde

r af

fri f

orm

alde

hyd.

Tryk

te

stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, tr

ykni

ng(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Mul

ig p

åvir

knin

g af

milj

ø og

sun

dhed

som

følg

e af

udp

ræge

t bru

g af

div

erse

farl

ige

kem

ikal

ier.

• M

ulig

bru

g af

det

erge

nter

og

kom

plek

sbin

dere

der

er

milj

ømæ

ssig

t bet

ænk

eli-

ge.

• M

ulig

bru

g af

milj

ø- o

g su

ndhe

dsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

pigm

ente

r og

farv

esto

f-fe

r.•

Høj

t CO

D/B

OD

-indh

old

i spi

ldev

and

ved

tryk

ning

med

farv

esto

ffer

.•

Udl

edni

ng a

f far

vet s

pild

evan

d.•

Mul

ig b

rug

af tr

ykni

ng b

aser

et p

å m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e op

-lø

snin

gsm

idle

r.•

Mul

ig b

rug

af fa

rves

toff

er m

ed la

ve u

dnyt

tels

esgr

ader

og

vand

forb

rug

ved

tryk

-ni

ng m

ed fa

rves

toff

er.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS

sam

t kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

gED

TA.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tigt.

Ke-

mis

k re

nsni

ng k

an o

gså

være

rel

evan

t, hv

is fa

rvef

jern

else

n er

util

stræ

kkel

ig.

• U

ndgå

gen

erel

t far

vest

offe

r og

pig

men

ter

der

er k

ræft

frem

kald

ende

, gift

ige

ogal

lerg

ifrem

kald

ende

.•

Und

gå fa

rves

toff

er o

g pi

gmen

ter

der

kan

fras

palte

kræ

ftfr

emka

lden

de a

ryla

mi-

ner.

• U

ndgå

bru

g af

tung

met

alho

ldig

e fa

rves

toff

er o

g pi

gmen

ter.

• B

rug

farv

esto

ffer

med

høj

e ud

nytt

else

sgra

der

ved

tryk

ning

med

farv

esto

ffer

.•

Und

gå b

rug

af tr

ykni

ng b

aser

et p

å op

løsn

ings

mid

ler.

• G

enbr

ug a

f ove

rsky

dend

e pr

int-

past

a, h

vor

det e

r m

ulig

t. •

Gen

brug

de

rene

ste

port

ione

r af

van

d fr

a re

nsni

ng a

f ska

belo

ner,

rakl

er, s

pand

eog

lign

ende

til d

en fø

rste

gro

ve r

ensn

ing

af s

amm

e.

Farv

ede

garn

er,

stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, fa

rvni

ng(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Mul

ig p

åvir

knin

g af

milj

ø og

sun

dhed

som

følg

e af

udp

ræge

t bru

g af

div

erse

farl

ige

kem

ikal

ier.

• M

ulig

bru

g af

det

erge

nter

og

kom

plek

sbin

dere

der

er

milj

ømæ

ssig

t bet

ænk

elig

e.•

Mul

ig b

rug

af m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e fa

rves

toff

er.

• H

øjt C

OD

/BO

D-in

dhol

d i s

pild

evan

d.•

Mul

ig b

rug

af fa

rves

toff

er m

ed la

ve u

dnyt

tels

esgr

ader

.•

Udl

edni

ng a

f far

vet s

pild

evan

d.•

Mul

ig b

rug

af c

hrom

- og

kobb

ersa

lte s

om e

fter

beha

ndlin

g ve

d fa

rvni

ng m

ed d

i-re

kt fa

rves

toff

er.

• M

ulig

bru

g af

dic

hrom

at s

om o

xida

tions

mid

del v

ed fa

rvni

ng m

ed k

ype-

farv

e-st

offe

r.•

Vand

forb

rug.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Bio

logi

sk r

ensn

ing

af s

pild

evan

d fø

r ud

ledn

ing

til r

ecip

ient

er

meg

et v

igtig

t. K

e-m

isk

rens

ning

kan

ogs

å væ

re r

elev

ant,

hvis

farv

efje

rnel

sen

er u

tilst

rækk

elig

.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS

sam

t kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

gED

TA.

• U

ndgå

gen

erel

t far

vest

offe

r de

r er

kræ

ftfr

emka

lden

de, g

iftig

e og

alle

rgifr

emka

l-de

nde.

• U

ndgå

farv

esto

ffer

der

kan

fras

palte

kræ

ftfr

emka

lden

de a

ryla

min

er.

• U

ndgå

bru

g af

tung

met

alho

ldig

e fa

rves

toff

er.

• B

rug

farv

esto

ffer

med

høj

e ud

nytt

else

sgra

der.

• G

enbr

ug e

nerg

i, sa

lt og

van

d i f

arve

bade

t fra

rea

ktiv

farv

ning

v.h

.a. a

ktiv

kul

ads

-or

ptio

n.•

Gen

brug

ene

rgi o

g va

nd i

skyl

eft

er r

eakt

ivfa

rvni

ng v

.h.a

. mem

bran

filtr

erin

g (n

a-no

filtr

erin

g).

• U

ndgå

bru

g af

det

erge

nter

eft

er r

eakt

ivfa

rvni

ng, d

a de

t oft

e er

unø

dven

digt

.•

Und

gå b

rug

af n

eutr

alis

erin

g fø

r hy

drol

ysat

udva

sk, d

a de

t oft

e er

unø

dven

digt

• B

rug

ligev

ægt

ssky

l fre

mfo

r ov

erlø

bssk

yl e

fter

rea

ktiv

farv

ning

(ka

n of

te s

pare

stor

e m

æng

der

vand

).•

Und

gå b

rug

af c

hrom

- og

kobb

ersa

lte v

ed d

irek

t-fa

rvni

ng o

g di

chro

mat

ved

kype

-farv

ning

.

Forv

aske

deel

. ble

gede

garn

er,

stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g,

forv

ask

/ (b

legn

ing)

(Far

veri

/ tr

ykke

ri)

• U

dvas

knin

g/ud

ledn

ing

af s

toff

er ti

lsat

ved

tidl

iger

e pr

oduk

tions

proc

esse

r pr

o-ce

sser

(ev

t. nå

leol

ier,

evt.

spin

deol

ier

fra

garn

spin

ding

, eft

erbe

hand

lings

mid

ler

fra

fiber

frem

still

ing

etc.

).•

Mul

ig b

rug

af d

eter

gent

er o

g ko

mpl

eksb

inde

re d

er e

r m

iljøm

æss

igt b

etæ

nkel

ige.

• D

anne

lse

og u

dled

ning

af A

OX

(“a

dsor

bérb

ar o

rgan

isk

halo

gen”

, milj

øbet

ænk

e-lig

sto

fgru

ppe)

ved

ble

gnin

g m

ed c

hlor

hold

ige

mid

ler.

• Va

ndfo

rbru

g.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r vi

gtig

t.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS

sam

t kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

gED

TA.

• U

ndgå

bru

g af

chl

orho

ldig

e bl

egem

idle

r. B

rug

hydr

ogen

per

oxid

i st

edet

.•

Kom

bine

ret f

orva

sk o

g bl

egni

ng b

ør a

nven

des,

hvo

r de

t er

mul

igt.

• B

egræ

nsni

ng a

f udl

edni

ng a

f AO

X e

r m

eget

vig

tig (

løsn

ing:

und

gå b

rug

afch

lorh

oldi

ge b

lege

mid

ler)

.

Ud


Livs

cykl

usfa

se

Præ

-pro

dukt

ion

Prod

uktio

n

Teks

til v

aref

orm

Proc

esse

r (B

eslu

tnin

ger

træ

ffes

af)

Væse

ntlig

e m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

e fo

rhol

dA

nbef

alin

ger

Ind

Råo

lie

Raf

finer

ede

olie

prod

uk-

ter

RTA

, DM

Tog

EG

Fila

men

t el.

stap

elfib

re

Råg

arne

r,el

. far

vede

garn

er

(fila

men

tel

. sta

pel)

Slet

tede

væve

dem

eter

vare

r

Vævn

ing,

inkl

. sle

tnin

g(V

æve

ri)

• M

eget

høj

t stø

jniv

eau.

• B

rug

af s

lett

emid

ler,

der

udva

skes

ved

sen

ere

proc

esse

r (m

eget

høj

tC

OD

/BO

D-in

dhol

d).

• M

ulig

bru

g af

milj

ø- o

g/el

ler

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e ko

nser

veri

ngsm

id-

ler

i sle

tte

(f.e

ks. e

r PC

P (p

enta

chlo

rphe

nol)

rap

port

eret

anv

endt

).•

Gen

erer

ing

af g

arn-

, em

balla

ge-(

garn

spol

er)

og te

kstil

affa

ld.

• B

esky

t arb

ejde

re m

od s

tøjp

åvir

knin

ger

(f.e

ks. a

fskæ

rmni

ng a

f stø

jend

e m

aski

-ne

r, br

ug a

f hør

evæ

rn).

• G

enbr

ug a

f sle

tte/

slet

teba

de h

vor

og s

å of

te, d

et e

r m

ulig

t. Se

para

t ops

amlin

gog

beh

andl

ing

af b

rugt

sle

tte/

slet

teba

de.

• U

ndgå

bru

g af

milj

ø- o

g/el

ler

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e ko

nser

veri

ngsm

id-

ler

i sle

tte

(bl.a

PC

P).

• O

psam

ling,

gen

anve

ndel

se o

g re

cirk

uler

ing

af fi

ber-

, tek

stil-

og

emba

llage

affa

ld.

Fila

men

t el.

stap

elfib

er-

garn

er

Spin

ding

af g

arn,

inkl

. evt

.tw

istin

g et

c., o

gså

text

ure-

ring

ved

fila

men

tfib

re.

(Spi

nder

i / fi

berp

rodu

-ce

nt)

• R

isik

o fo

r em

issi

on a

f fib

erst

øv.

• H

øjt s

tøjn

ivea

u.•

Mul

ig b

rug

af s

vært

ned

bryd

elig

e sp

inde

olie

r, de

r ud

vask

es v

ed s

ener

e pr

oces

-se

r. O

fte

ikke

nød

vend

igt,

da o

gså

tilsa

t ved

fibe

rfre

mst

illin

gen.

• G

ener

erin

g af

fibe

r –

og g

arna

ffal

d.•

Mul

ig fo

rdam

pnin

g /

emis

sion

af V

OC

(“f

lygt

ige

orga

nisk

e st

offe

r”)

og a

ndre

orga

nisk

e st

offe

r ve

d hø

jtem

pera

tur

text

urer

ing

af fi

lam

entg

arne

r. •

Mul

ig b

rug

af s

vært

ned

bryd

elig

e te

xtur

erin

gsol

ier,

der

udva

skes

ved

sen

ere

proc

esse

r.

• In

dkap

slin

g af

stø

vend

e m

aski

ner.

• U

ndgå

bru

g af

spi

ndeo

lier,

der

er s

vært

ned

bryd

elig

e.•

Bes

kyt a

rbej

dere

mod

stø

jpåv

irkn

inge

r (f

.eks

. afs

kærm

ning

af s

tøje

nde

mas

ki-

ner,

brug

af h

ørev

ærn

).•

Ops

amlin

g, g

enan

vend

else

og

reci

rkul

erin

g af

fibe

r- o

g ga

rnaf

fald

• R

ensn

ing

af a

fkas

tluft

fra

text

urer

ing

kan

være

rel

evan

t.

Fila

men

t-el

. sta

pel-

fibre

af P

ET

Prod

uktio

n af

pol

yest

er

fibre

,Sp

indi

ng o

g ef

terb

ehan

d-lin

g af

fibr

e (i

nkl.

evt.

tex-

ture

ring

af f

ilam

entf

ibre

) –

ens

for

begg

e ud

gang

s-st

offe

r.(F

iber

prod

ucen

t)

• M

ulig

bru

g af

eft

erbe

hand

lings

mid

ler,

der

er m

iljøm

æss

igt b

etæ

nkel

ige.

Påf

ørte

efte

rbeh

andl

ings

mid

ler,

der

kun

er b

unde

t løs

t til

fibre

ne, u

dvas

kes

ved

sene

repr

oces

ser.

• Em

issi

on o

g ud

ledn

ing

af V

OC

(“f

lygt

ige

orga

nisk

e st

offe

r”)

særl

igt v

ed h

øjte

m-

pera

tur

text

urer

ing

af fi

lam

entg

arne

r.•

Mul

ig b

rug

af s

vært

ned

bryd

elig

e sp

inde

olie

r, de

r ud

vask

es v

ed s

ener

e pr

oces

-se

r•

Ener

gifo

rbru

g.

• U

ndgå

eft

erbe

hand

lings

mid

ler,

der

er m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e.•

Opt

imal

gen

brug

/rec

irku

leri

ng a

f eft

erbe

hand

lings

mid

ler

er v

æse

ntlig

.•

Ren

snin

g af

afk

astlu

ft fr

a te

kstu

reri

ngen

er

særl

igt v

igtig

.•

Und

gå b

rug

af d

e sp

inde

loie

r, de

r er

svæ

rt n

edbr

ydel

ige.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tig.

Poly

ethl

en-

tere

-ph

thal

at-

mas

se(P

ET)

Prod

uktio

n af

pol

yest

er

fibre

Synt

ese

af P

ET –

ud

fra

RTA

elle

r D

MT

(for

skel

ligfr

emst

illin

gsfo

rløb

, afh

æn-

gig

af h

vilk

et u

dgan

gs-

stof

).(F

iber

prod

ucen

t)

• M

ulig

påv

irkn

ing

af m

iljø

og s

undh

ed s

om fø

lge

af u

dpræ

get b

rug

af d

iver

sefa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Emis

sion

og

udle

dnin

g af

VO

C (

“fly

gtig

e or

gani

ske

stof

fer”

) og

farl

ige

kem

ikal

i-er

ved

pro

dukt

ion

af P

ET. D

e su

ndhe

dsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

stof

fer

acet

alde

hyd

(kan

kla

ssifi

cere

s so

m m

ulig

vis

kræ

ftfr

emka

lden

de)

og 1

,4-d

ioxa

n (k

an k

lass

ifi-

cere

s so

m m

ulig

vis

kræ

ftfr

emka

lden

de)

udle

des

til o

mgi

vels

erne

.•

Bru

g af

kat

alys

ator

er in

deho

lden

de m

anga

n (m

istæ

nkt f

or a

t væ

re k

ræft

frem

kal-

dend

e) o

g co

balt

(kan

kla

ssifi

cere

s so

m m

iljøs

kade

ligt o

g m

ulig

vis

kræ

ftfr

em-

kald

ende

) ve

d pr

oduk

tion

af P

ET u

d fr

a D

MT.

• B

rug

af k

atal

ysat

oren

ant

imon

trio

xid

(kan

kla

ssifi

cere

s so

m m

ulig

vis

kræ

ftfr

em-

kald

ende

).•

Ener

gifo

rbru

g i f

orbi

ndel

se m

ed p

rodu

ktio

n af

PET

.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Ren

snin

g af

afk

astlu

ft o

g sp

ildev

and

er y

ders

t vig

tig. S

ærl

ig v

igtig

t for

sto

ffer

neac

etal

dehy

d og

1,4

-dio

xan.

• U

ndgå

bru

g af

kat

alys

ator

en a

ntim

ontr

ioxi

d sa

mt k

atal

ysat

orer

der

inde

hold

erco

balt

elle

r m

anga

n, h

vis

der

er m

ulig

t.•

Ops

amlin

g og

rec

irku

leri

ng a

f pro

cesk

emik

alie

r er

meg

et v

æse

ntlig

.

Væse

ntlig

eol

ieba

sere

-de

kem

iske

mel

lem

led:

Ren

tere

-ph

thal

at-

syre

(R

TA),

dim

ethy

l-te

rpht

hala

t(D

MT)

og

ethy

len

glyc

ol (

EG)

Prod

uktio

n af

pol

yest

er

fibre

,Pr

oduk

tion

af v

æse

ntlig

eke

mis

ke m

elle

mle

d: R

TA,

DM

T og

EG

(Kem

ikal

iepr

oduc

ent /

fib

erpr

oduc

ent)

• M

ulig

påv

irkn

ing

af m

iljø

og s

undh

ed s

om fø

lge

af u

dpræ

get b

rug

af d

iver

sefa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Emis

sion

og

udle

dnin

g af

VO

C (

“fly

gtig

e or

gani

ske

stof

fer”

) og

farl

ige

kem

ikal

i-er

ved

pro

dukt

ion

af k

emis

ke m

elle

mle

d.•

Bru

g af

kat

alys

ator

er in

deho

lden

de c

obal

t (ka

n kl

assi

ficer

es s

om m

iljøs

kade

ligt

og m

ulig

vis

kræ

ftfr

emka

lden

de)

ved

prod

uktio

n af

RTA

og

DM

T.•

Bru

g af

kat

alys

ator

er in

deho

lden

de m

anga

n (m

istæ

nkt f

or a

t væ

re k

ræft

frem

kal-

dend

e) v

ed p

rodu

ktio

n af

RTA

.•

Ener

gifo

rbru

g i f

orbi

ndel

se m

ed p

rodu

ktio

n af

kem

ikal

ier.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Ren

snin

g af

afk

astlu

ft o

g sp

ildev

and

er y

ders

t vig

tig.

• U

ndgå

bru

g af

kat

alys

ator

er d

er in

deho

lder

cob

alt e

ller

man

gan,

hvi

s de

t er

mu-

ligt.

• O

psam

ling

og r

ecir

kule

ring

af p

roce

skem

ikal

ier

er m

eget

væ

sent

lig.

Raf

finer

ede

olie

prod

uk-

ter

Prod

uktio

n af

pol

yest

er

fibre

. Udv

indi

ng o

g ra

ffi-

neri

ng a

f olie

(Olie

sels

kab)

• En

ergi

forb

rug,

em

issi

oner

og

udle

dnin

ger

i for

bind

else

med

udv

indi

ng o

g ra

ffi-

neri

ng a

f olie

prod

ukte

r til

bru

g fo

r fr

emst

illin

g af

pol

yest

er.

• H

ar ik

ke v

ære

t ink

lude

ret i

det

opr

inde

lige

proj

ekt a

frap

port

eret

i /1

/.

Ud

3.4

Po

lyes

ter

(PE

T).

Fo

rarb

ejd

nin

gss

tad

ier

og

til

hø

ren

de

mil

jø-

og

su

nd

hed

smæ

ssig

e be

slu

tnin

gsm

uli

gh

eder


Livs

cykl

usfa

se

Prod

uktio

n,fo

rtsa

t

Teks

til v

aref

orm

Proc

esse

r (B

eslu

tnin

ger

træ

ffes

af)

Væse

ntlig

e m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

e fo

rhol

dA

nbef

alin

ger

Ind

Råg

arne

r, el

.fa

rved

e ga

r-ne

r (f

ilam

ent

el. s

tape

l)

Slet

tede

væve

de

met

erva

rer

Råg

arne

r,st

rikk

ede

el.

væve

de

råva

rer

Ufa

rved

ega

rner

, st

rikk

ede

el.

væve

de

vare

r

Stri

kked

e el

.væ

vede

va

rer

Gar

ner,

stri

kked

e el

.væ

vede

va

rer

Stri

kked

e el

. væ

vede

vare

r

Stri

kked

e el

. væ

vede

vare

r

Kon

fekt

ione

ring

(Sys

tuer

etc

.)•

Mul

ig s

undh

edsm

æss

ig p

åvir

knin

g af

arb

ejde

re, d

er u

dsæ

ttes

for

rest

kem

ikal

ier

i tek

stile

r (f

orm

alde

hyd

etc.

)•

Ensi

digt

gen

tage

t arb

ejde

.•

Gen

erer

ing

af s

tore

mæ

ngde

r fib

er- t

ekst

il- o

g em

balla

geaf

fald

.

• Im

plem

ente

r jo

brot

atio

n.•

Impl

emen

ter

arbe

jdsp

roce

dure

r og

indr

etni

ng, d

er m

inim

erer

ris

koen

for

ar-

bejd

smilj

øpro

blem

er s

om fø

lge

af r

estk

emik

alie

r i t

ekst

iler

(for

mal

dehy

d et

c.).

• Se

pare

r, so

rtér

og

opsa

ml d

e fo

rske

llige

type

r af

fibe

r-, t

ekst

il- o

g em

balla

geaf

-fa

ld m

ed h

enbl

ik p

å op

timal

gen

anve

ndel

se.

Efte

rbeh

and-

lede

gar

ner,

stri

kked

e el

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, e

fter

be-

hand

ling

inkl

. var

meh

ærd

-ni

ng.

(Far

veri

/ tr

ykke

ri)

• M

ulig

påv

irkn

ing

af m

iljø

og s

undh

ed v

ed b

rug

af d

iver

se fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Mul

ig b

rug

af d

eter

gent

er, k

ompl

eksb

inde

re o

g bl

ødgø

rere

der

er

milj

ømæ

ssig

tbe

tænk

elig

e.

• B

rug

af e

fter

beha

ndlin

gsm

idle

r de

r ka

n af

give

fri f

orm

alde

hyd.

• M

ulig

ford

ampn

ing

/ em

issi

on a

f VO

C (

“fly

gtig

e or

gani

ske

stof

fer”

) og

and

re o

r-ga

nisk

e st

offe

r ve

d hø

jtem

pera

tur

varm

ehæ

rdni

ng.

• Va

ndfo

rbru

g.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS,

kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

g ED

TAsa

mt b

lødg

ører

ne D

TDM

AC

, DSD

MA

C o

g D

HTD

MA

C.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tigt.

• R

ensn

ing

af a

fkas

tluft

fra

højte

mpe

ratu

r va

rmeh

ærd

ning

kan

væ

re r

elev

ant.

• B

rug

efte

rbeh

andl

ings

mid

ler,

der

inde

hold

er e

ller

kan

afgi

ve s

må

elle

r in

gen

mæ

ngde

r af

fri f

orm

alde

hyd.

Tryk

te,

stri

kked

e el

.væ

vede

va

rer

Vådb

ehan

dlin

g, tr

ykni

ng(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Mul

ig p

åvir

knin

g af

milj

ø og

sun

dhed

som

følg

e af

udp

ræge

t bru

g af

div

erse

far-

lige

kem

ikal

ier.

• M

ulig

bru

g af

det

erge

nter

og

kom

plek

sbin

dere

der

er

milj

ømæ

ssig

t bet

ænk

elig

e.•

Mul

ig b

rug

af m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e pi

gmen

ter

og fa

rves

tof-

fer.

• H

øjt C

OD

/BO

D-in

dhol

d i s

pild

evan

d ve

d tr

ykni

ng m

ed fa

rves

toff

er.

• U

dled

ning

af f

arve

t spi

ldev

and.

• M

ulig

bru

g af

tryk

ning

bas

eret

på

milj

ø- o

g su

ndhe

dsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

op-

løsn

ings

mid

ler.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS

sam

t kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

gED

TA.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tigt.

Kem

isk

rens

ning

kan

ogs

å væ

re r

elev

ant,

hvis

farv

efje

rnel

sen

er u

tilst

rækk

elig

.•

Und

gå fa

rves

toff

er o

g pi

gmen

ter,

der

er k

ræft

frem

kald

ende

, gift

ige

og a

llerg

i-fr

emka

lden

de.

• U

ndgå

farv

esto

ffer

og

pigm

ente

r, de

r ka

n fr

aspa

lte k

ræft

frem

kald

. ary

lam

iner

.•

Und

gå b

rug

af tu

ngm

etal

hold

ige

farv

esto

ffer

og

pigm

ente

r.•

Und

gå b

rug

af tr

ykni

ng b

aser

et p

å op

løsn

ings

mid

ler.

• G

enbr

ug a

f ove

rsky

dend

e pr

int-

past

a, h

vor

det e

r m

ulig

t. •

Gen

brug

de

rene

ste

port

ione

r af

van

d fr

a re

nsni

ng a

f ska

belo

ner,

rakl

er, s

pand

eog

lign

ende

til d

en fø

rste

gro

ve r

ensn

ing

af s

amm

e.

Farv

ede

gar-

ner,

stri

kke-

de e

l. væ

ve-

de v

arer

Vådb

ehan

dlin

g, fa

rvni

ng(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Mul

ig p

åvir

knin

g af

milj

ø og

sun

dhed

som

følg

e af

udp

ræge

t bru

g af

div

erse

far-

lige

kem

ikal

ier.

• M

ulig

bru

g af

det

erge

nter

og

kom

plek

sbin

dere

, der

er

milj

ømæ

ssig

t bet

ænk

e-lig

e.•

Mul

ig b

rug

af m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e fa

rves

toff

er.

• H

øjt C

OD

/BO

D-in

dhol

d i s

pild

evan

d.•

Mul

ig b

rug

af fa

rves

toff

er m

ed la

ve u

dnyt

tels

esgr

ader

.•

Udl

edni

ng a

f far

vet s

pild

evan

d.•

Mul

ig b

rug

af m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e ca

rrie

rs v

ed la

vtem

pera

-tu

r (<

100

°C)

farv

ning

af P

ET(d

ispe

rsio

nsfa

rves

toff

er).

• Va

ndfo

rbru

g.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Bio

logi

sk r

ensn

ing

af s

pild

evan

d fø

r ud

ledn

ing

til r

ecip

ient

er

meg

et v

igtig

t. K

emis

k re

nsni

ng k

an o

gså

være

rel

evan

t, hv

is fa

rvef

jern

else

n er

util

stræ

kkel

ig.

• U

ndgå

det

erge

ntgr

uppe

rne

APE

O o

g LA

S sa

mt k

ompl

eksb

inde

rne

NTA

og

EDTA

.•

Und

gå fa

rves

toff

er, d

er e

r kr

æft

frem

kald

ende

, gift

ige

og a

llerg

ifrem

kald

ende

.•

Und

gå fa

rves

toff

er, d

er k

an fr

aspa

lte k

ræft

frem

kald

ende

ary

lam

iner

.•

Und

gå b

rug

af tu

ngm

etal

hold

ige

farv

esto

ffer

.•

Bru

g fa

rves

toff

er m

ed h

øje

udny

ttel

sesg

rade

r.•

Bru

g af

høj

tem

pera

turf

arvn

ing

(130

°C)

anbe

fale

s.•

Anv

ende

s la

vtem

pera

turf

arvn

ing

undg

å da

chl

orho

ldig

e ca

rrie

rs.

Forv

aske

deel

. ble

gede

garn

er,

stri

kked

e el

.væ

v. v

arer

Vådb

ehan

dlin

g, fo

rvas

k /

(ble

gnin

g)(F

arve

ri /

tryk

keri

)

• U

dvas

knin

g/ud

ledn

ing

af s

toffe

r til

sat v

ed ti

dlig

ere

prod

uktio

nspr

oces

ser

(evt

. nål

eolie

r, ev

t. sp

inde

olie

r fr

a ga

rnsp

indi

ng, e

vt. t

extu

reri

ngso

lier,

efte

rbe-

hand

lings

mid

ler

fra

fiber

frem

still

ing

etc.

).•

Mul

ig b

rug

af d

eter

gent

er o

g ko

mpl

eksb

inde

re, d

er e

r m

iljøm

æss

igt b

etæ

nkel

ige.

• Va

ndfo

rbru

g.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r vi

gtig

t.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS

sam

t kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

g ED

TA.

• K

ombi

nere

t for

vask

og

bleg

ning

bør

anv

ende

s, h

vor

det e

r m

ulig

t.

Afs

lett

ede

væve

de

met

erva

rer

Vådb

ehan

dlin

g, a

fsle

tnin

g(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Meg

et h

øjt s

tøjn

ivea

u.•

Bru

g af

sle

ttem

idle

r, de

r ud

vask

es v

ed s

ener

e pr

oces

ser

(meg

et h

øjt C

OD

/BO

D-

indh

old)

.•

Gen

erer

ing

af g

arn-

, em

balla

ge-(

garn

spol

er)

og te

kstil

affa

ld.

• B

esky

t arb

ejde

re m

od s

tøjp

åvir

knin

ger

(f.e

ks. a

fskæ

rmni

ng a

f stø

jend

e m

aski

ner,

brug

af h

ørev

ærn

).•

Gen

brug

af s

lett

e/sl

ette

bade

hvo

r og

så

ofte

det

er

mul

igt.

Sepa

rat o

psam

ling

ogbe

hand

ling

af b

rugt

sle

tte/

slet

teba

de.

• O

psam

ling,

gen

anve

ndel

se o

g re

cirk

uler

ing

af fi

ber-

, tek

stil-

og

emba

llage

affa

ld.

Stri

kked

eva

rer

Stri

knin

g(S

trik

keri

)•

Meg

et h

øjt s

tøjn

ivea

u.•

Bru

g af

svæ

rt n

edbr

ydel

ige

nåle

olie

r, de

r ud

vask

es v

ed s

ener

e pr

oces

ser.

• G

ener

erin

g af

gar

n-, e

mba

llage

-(ga

rnsp

oler

) og

teks

tilaf

fald

.

• U

ndgå

bru

g af

nål

eolie

r, de

r er

svæ

rt n

edbr

ydel

ige.

• B

esky

t arb

ejde

re m

od s

tøjp

åvir

knin

ger

(f.e

ks. a

fskæ

rmni

ng a

f stø

jend

e m

aski

-ne

r, br

ug a

f hør

evæ

rn).

• O

psam

ling,

gen

anve

ndel

se o

g re

cirk

uler

ing

af fi

ber-

, tek

stil-

og

emba

llage

affa

ld.

Ud


3.5

Acr

yl. F

ora

rbej

dn

ing

ssta

die

r o

g t

ilh

øre

nd

e m

iljø

- o

g s

un

dh

edsm

æss

ige

besl

utn

ing

smu

lig

hed

er

Livs

cykl

usfa

se

Præ

prod

uktio

n

Prod

uktio

n

Teks

til v

aref

orm

Proc

esse

r (B

eslu

tnin

ger

træ

ffes

af)

Væse

ntlig

e m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

e fo

rhol

dA

nbef

alin

ger

Ind

Råo

lie

Raf

finer

ede

olie

prod

uk-

ter

AN

og

VA e

l. A

A e

l.M

MA

Acr

yl-m

asse

Fila

men

t el.

stap

elfib

re

Råg

arne

r, el

.fa

rved

e ga

r-ne

r (f

ilam

ent

el. s

tape

l)

Slet

tede

væve

de m

e-te

rvar

er

Vævn

ing,

inkl

. sle

tnin

g(V

æve

ri)

• M

eget

høj

t stø

jniv

eau.

• B

rug

af s

lett

emid

ler,

der

udva

skes

ved

sen

ere

proc

esse

r (m

eget

høj

t CO

D/B

OD

-in

dhol

d).

• M

ulig

bru

g af

milj

ø- o

g/el

ler

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e ko

nser

veri

ngsm

idle

ri s

lett

e (f

.eks

. er

PCP

(pen

tach

lorp

heno

l) r

appo

rter

et a

nven

dt).

• G

ener

erin

g af

gar

n-, e

mba

llage

-(ga

rnsp

oler

) og

teks

tilaf

fald

.

• B

esky

t arb

ejde

re m

od s

tøjp

åvir

knin

ger

(f.e

ks. a

fskæ

rmni

ng a

f stø

jend

e m

aski

ner,

brug

af h

ørev

ærn

).•

Gen

brug

af s

lett

e/sl

ette

bade

hvo

r og

så

ofte

, det

er

mul

igt.

Sepa

rat o

psam

ling

ogbe

hand

ling

af b

rugt

sle

tte/

slet

teba

de.

• U

ndgå

bru

g af

milj

ø- o

g/el

ler

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e ko

nser

veri

ngsm

idle

ri s

lett

e (b

l.a P

CP)

.•

Ops

amlin

g, g

enan

vend

else

og

reci

rkul

erin

g af

fibe

r-, t

ekst

il- o

g em

balla

geaf

fald

.

Fila

men

t el.

stap

elfib

er-

garn

er

Spin

ding

af g

arn,

inkl

. evt

.tw

istin

g et

c.

(Spi

nder

i)

• R

isik

o fo

r em

issi

on a

f fib

erst

øv.

• H

øjt s

tøjn

ivea

u.•

Bru

g af

svæ

rt n

edbr

ydel

ige

spin

deol

ier,

der

udva

skes

ved

sen

ere

proc

esse

r. O

fte

ikke

nød

vend

igt,

da o

gså

tilsa

t ved

fibe

rfre

mst

illin

gen.

• G

ener

erin

g af

fibe

r –

og g

arna

ffald

.

• In

dkap

slin

g af

stø

vend

e m

aski

ner.

• U

ndgå

bru

g af

spi

ndeo

lier

der

er s

vært

ned

bryd

elig

e.•

Bes

kyt a

rbej

dere

mod

stø

jpåv

irkn

inge

r (f

.eks

. afs

kærm

ning

af s

tøje

nde

mas

kine

r,br

ug a

f hør

evæ

rn).

• O

psam

ling,

gen

anve

ndel

se o

g re

cirk

uler

ing

af fi

ber-

og

garn

affa

ld.

Fila

men

t-

el. s

tape

lfi-

bre

af a

cryl

Prod

uktio

n af

acr

yl fi

bre,

Spin

ding

og

efte

rbeh

and-

ling

af fi

bre

(Fib

erpr

oduc

ent)

• M

ulig

påv

irkn

ing

af m

iljø

og s

undh

ed v

ed b

rug

af d

iver

se fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Emis

sion

og

udle

dnin

g af

VO

C (

“fly

gtig

e or

gani

ske

stof

fer”

) og

farl

ige

kem

ikal

ier

ved

prod

uktio

n af

acr

yl

• Ve

d op

løsn

ings

proc

esse

n (k

un n

ødve

ndig

hvi

s bu

ndfæ

ldni

ngs-

poly

mer

isat

ions

er

anve

ndt)

mul

ig b

rug

af d

et s

undh

edsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

oplø

snin

gsm

idde

lN

,N-d

imet

hylfo

rmam

id (

kan

klas

sific

eres

som

milj

øfar

ligt o

g m

ulig

vis

kræ

ftfr

em-

kald

ende

).•

Bru

g af

svæ

rt n

edbr

ydel

ige

spin

deol

ier,

der

udva

skes

ved

sen

ere

proc

esse

r.•

Mul

ig b

rug

af e

fter

beha

ndlin

gsm

idle

r, de

r er

milj

ømæ

ssig

t bet

ænk

elig

e. E

fter

be-

hand

lings

mid

ler,

der

kun

er b

unde

t løs

t til

fibre

ne, u

dvas

kes

ved

sene

re p

roce

sser

.•

Ener

gifo

rbru

g.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Ren

snin

g af

afk

astlu

ft o

g sp

ildev

and

er y

ders

t vig

tig.

• U

ndgå

bru

g af

N,N

-dim

ethy

lform

amid

som

opl

øsni

ngsm

idde

l.•

Ops

amlin

g og

rec

irku

leri

ng a

f pro

cesk

emik

alie

r er

meg

et v

æse

ntlig

.•

Und

gå b

rug

af s

pind

eolie

r, de

r er

svæ

rt n

edbr

ydel

ige.

• U

ndgå

eft

erbe

hand

lings

mid

ler

der

er m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e.

Acr

yl-m

asse

Prod

uktio

n af

acr

yl fi

bre

Synt

ese

af a

cryl

fibre

ud

fra

AN

og

VA e

l. A

A e

l. M

MA

Bun

dfæ

ldni

ng-p

olym

eris

ati-

on e

l. op

løsn

ing-

poly

mer

i-sa

tion.

(Fib

erpr

oduc

ent)

• M

ulig

påv

irkn

ing

af m

iljø

og s

undh

ed v

ed b

rug

af d

iver

se fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Emis

sion

og

udle

dnin

g af

VO

C (

“fly

gtig

e or

gani

ske

stof

fer”

) og

farl

ige

kem

ikal

ier

ved

prod

uktio

n af

acr

yl.

• B

rug

af d

et s

undh

edsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

stof

AN

(sa

ndsy

nlig

vis

kræ

ftfr

emka

l-de

nde)

.•

Mul

ig b

rug

af d

e su

ndhe

dsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

com

onom

ere

VA (

mul

igvi

s kr

æft

-fr

emka

lden

de)

og A

A (

sand

synl

igvi

s kr

æft

frem

kald

ende

) ve

d pr

oduk

tion

af a

cryl

.•

Mul

ig b

rug

af d

et s

undh

edsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

oplø

snin

gsm

idde

l N

,N-d

imet

hylfo

rmam

id (

kan

klas

sific

eres

som

milj

øfar

ligt o

g m

ulig

vis

kræ

ftfr

em-

kald

ende

) ve

d op

løsn

ings

poly

mer

istio

n.•

Ener

gifo

rbru

g i f

orbi

ndel

se m

ed p

rodu

ktio

n af

acr

yl.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Und

gå b

rug

af c

omon

omer

erne

VA

og

AA

, hvi

s de

t er

mul

igt.

Udg

angs

stof

fet A

Ner

sun

dhed

smæ

ssig

t bet

ænk

elig

t, m

en k

an n

æpp

e un

dgås

.•

Und

gå b

rug

af N

,N-d

imet

hylfo

rmam

id s

om o

pløs

ning

smid

del v

ed p

olym

eris

atio

-ne

n hi

vs d

et e

r m

ulig

t.•

Ren

snin

g af

afk

astlu

ft o

g sp

ildev

and

er y

ders

t vig

tig.

• O

psam

ling

og r

ecir

kule

ring

af p

roce

skem

ikal

ier

er m

eget

væ

sent

lig.

Væse

ntlig

eol

ieba

sere

deke

mis

kem

elle

mle

d:ac

rylo

nitr

il(A

N)

og c

o-m

onom

erer

-ne

vin

ylac

e-ta

t (VA

) el

. acr

ylam

id(A

A)

el.

met

hyl-

met

hacr

ylat

(MM

A)

Prod

uktio

n af

acr

yl fi

bre,

Prod

uktio

n af

væ

sent

lige

kem

iske

mel

lem

led:

A

N o

g VA

el.

AA

el.

MM

A(K

emik

alie

prod

ucen

t /

fiber

prod

ucen

t)

• M

ulig

påv

irkn

ing

af m

iljø

og s

undh

ed s

om fø

lge

af u

dpræ

get b

rug

af d

iver

se fa

rli-

ge k

emik

alie

r.•

Emis

sion

og

udle

dnin

g af

VO

C (

“fly

gtig

e or

gani

ske

stof

fer”

) og

farl

ige

kem

ikal

ier

ved

prod

uktio

n af

kem

iske

mel

lem

led.

• Fl

ere

af d

e ke

mis

ke m

elle

mle

d er

sun

dhed

smæ

ssig

e be

tænk

elig

e: A

N (

sand

syn-

ligvi

s kr

æft

frem

kald

ende

),VA

(m

ulig

vis

kræ

ftfr

emka

lden

de)

og A

A (

sand

synl

igvi

skr

æft

frem

kald

ende

).•

Ener

gifo

rbru

g i f

orbi

ndel

se m

ed p

rodu

ktio

n af

kem

ikal

ier.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Ren

snin

g af

afk

astlu

ft o

g sp

ildev

and

er y

ders

t vig

tig.

• O

psam

ling

og r

ecir

kule

ring

af p

roce

skem

ikal

ier

er m

eget

væ

sent

lig.

Raf

finer

ede

olie

prod

uk-

ter

Prod

uktio

n af

acr

yl fi

bre,

Udv

indi

ng o

g ra

ffin

erin

gaf

olie

(Olie

sels

kab)

• En

ergi

forb

rug,

em

issi

oner

og

udle

dnin

ger

i for

bind

else

med

udv

indi

ng o

g ra

ffi-

neri

ng a

f olie

prod

ukte

r til

bru

g fo

r fr

emst

illin

g af

acr

yl.

• H

ar ik

ke v

ære

t ink

lude

ret i

det

opr

inde

lige

proj

ekt a

frap

port

eret

i /1

/.

Ud


Livs

cykl

usfa

se

Prod

uktio

n,fo

rtsa

t

Teks

til v

aref

orm

Proc

esse

r (B

eslu

tnin

ger

træ

ffes

af)

Væse

ntlig

e m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

e fo

rhol

dA

nbef

alin

ger

Ind

Råg

arne

r, el

.fa

rved

e ga

r-ne

r (f

ilam

ent

el. s

tape

l)

Slet

tede

væve

de m

e-te

rvar

er

Råg

arne

r,st

rikk

ede

el. v

æve

derå

vare

r

Ufa

rved

ega

rner

, st

rikk

ede

el. v

æve

deva

rer

Stri

kked

eel

. væ

vede

vare

r

Gar

ner,

stri

kked

e el

. væ

vede

vare

r

Stri

kked

e el

. væ

vede

vare

r

Stri

kked

e el

. væ

vede

vare

r

Kon

fekt

ione

ring

(Sys

tuer

etc

.)•

Mul

ig s

undh

edsm

æss

ig p

åvir

knin

g af

arb

ejde

re, d

er u

dsæ

ttes

for

rest

kem

ikal

ier

ite

kstil

er (

form

alde

hyd

etc.

)•

Ensi

digt

gen

tage

t arb

ejde

.•

Gen

erer

ing

af s

tore

mæ

ngde

r fib

er- t

ekst

il- o

g em

balla

geaf

fald

.

• Im

plem

ente

r jo

brot

atio

n.•

Impl

emen

ter

arbe

jdsp

roce

dure

r og

indr

etni

ng, d

er m

inim

erer

ris

koen

for

arbe

jds-

milj

øpro

blem

er s

om fø

lge

af r

estk

emik

alie

r i t

ekst

iler

(for

mal

dehy

d et

c.).

• Se

pare

r, so

rtér

og

opsa

ml d

e fo

rske

llige

type

r af

fibe

r-, t

ekst

il- o

g em

balla

geaf

fald

med

hen

blik

på

optim

al g

enan

vend

else

.

Efte

rbeh

and-

lede

gar

ner,

stri

kked

e el

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, e

fter

-be

hand

ling

inkl

. var

me-

hærd

ning

.(F

arve

ri /

tryk

keri

)

• M

ulig

påv

irkn

ing

af m

iljø

og s

undh

ed s

om fø

lge

af u

dpræ

get b

rug

af d

iver

se fa

rli-

ge k

emik

alie

r.•

Mul

ig b

rug

af d

eter

gent

er, k

ompl

eksb

inde

re o

g bl

ødgø

rer

der

er m

iljøm

æss

igt b

e-tæ

nkel

ige.

•

Bru

g af

eft

erbe

hand

lings

mid

ler

der

kan

afgi

ve fr

i for

mal

dehy

d.•

Mul

ig fo

rdam

pnin

g /

emis

sion

af V

OC

(“f

lygt

ige

orga

nisk

e st

offe

r”)

og a

ndre

or-

gani

ske

stof

fer

ved

højte

mpe

ratu

r va

rmeh

ærd

ning

.•

Vand

forb

rug.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS,

kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

g ED

TA s

amt

blød

gøre

rne

DTD

MA

C, D

SDM

AC

og

DH

TDM

AC

.•

Bio

logi

sk r

ensn

ing

af s

pild

evan

d fø

r ud

ledn

ing

til r

ecip

ient

er

meg

et v

igtig

t.•

Ren

snin

g af

afk

astlu

ft fr

a hø

jtem

pera

tur

varm

ehæ

rdni

ng k

an v

ære

rel

evan

t.•

Bru

g ef

terb

ehan

dlin

gsm

idle

r de

r in

deho

lder

elle

r ka

n af

give

sm

å el

ler

inge

nm

æng

der

af fr

i for

mal

dehy

d.

Tryk

te,

stri

kked

e el

.væ

vede

va

rer

Vådb

ehan

dlin

g, tr

ykni

ng(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Mul

ig p

åvir

knin

g af

milj

ø og

sun

dhed

som

følg

e af

udp

ræge

t bru

g af

div

erse

farl

i-ge

kem

ikal

ier.

• M

ulig

bru

g af

det

erge

nter

og

kom

plek

sbin

dere

der

er

milj

ømæ

ssig

t bet

ænk

elig

e.•

Mul

ig b

rug

af m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e pi

gmen

ter

og fa

rves

toffe

r.•

Høj

t CO

D/B

OD

-indh

old

i spi

ldev

and

ved

tryk

ning

med

farv

esto

ffer.

• U

dled

ning

af f

arve

t spi

ldev

and.

• M

ulig

bru

g af

tryk

ning

bas

eret

på

milj

ø- o

g su

ndhe

dsm

æss

igt b

etæ

nkel

ige

op-

løsn

ings

mid

ler.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS

sam

t kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

g ED

TA.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r m

eget

vig

tigt.

Ke-

mis

k re

nsni

ng k

an o

gså

være

rel

evan

t, hv

is fa

rvef

jern

else

n er

util

stræ

kkel

ig.

• U

ndgå

gen

erel

t far

vest

offe

r og

pig

men

ter,

der

er k

ræft

frem

kald

ende

, gift

ige

og a

l-le

rgifr

emka

lden

de.

• U

ndgå

farv

esto

ffer

og p

igm

ente

r, de

r ka

n fr

aspa

lte k

ræft

frem

kald

ende

ary

lam

iner

.•

Und

gå b

rug

af tu

ngm

etal

hold

ige

farv

esto

ffer

og p

igm

ente

r.•

Und

gå b

rug

af tr

ykni

ng b

aser

et p

å op

løsn

ings

mid

ler.

• G

enbr

ug a

f ove

rsky

dend

e pr

int-

past

a, h

vor

det e

r m

ulig

t. •

Gen

brug

de

rene

ste

port

ione

r af

van

d fr

a re

nsni

ng a

f ska

belo

ner,

rakl

er, s

pand

eog

lign

ende

til d

en fø

rste

gro

ve r

ensn

ing

af s

amm

e.

Farv

ede

garn

er,

stri

kked

e el

. væ

vede

vare

r

Vådb

ehan

dlin

g, fa

rvni

ng(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Mul

ig p

åvir

knin

g af

milj

ø og

sun

dhed

som

følg

e af

udp

ræge

t bru

g af

div

erse

farl

i-ge

kem

ikal

ier.

• M

ulig

bru

g af

det

erge

nter

og

kom

plek

sbin

dere

der

er

milj

ømæ

ssig

t bet

ænk

elig

e.•

Mul

ig b

rug

af m

iljø-

og

sund

heds

mæ

ssig

t bet

ænk

elig

e fa

rves

toffe

r.•

Høj

t CO

D/B

OD

-indh

old

i spi

ldev

and.

• M

ulig

bru

g af

farv

esto

ffer

med

lave

udn

ytte

lses

grad

er .

• U

dled

ning

af f

arve

t spi

ldev

and.

• Va

ndfo

rbru

g.

• U

dvis

sæ

rlig

sik

kerh

edsm

æss

ig o

mta

nke

ved

omga

ng m

ed fa

rlig

e ke

mik

alie

r.•

Bio

logi

sk r

ensn

ing

af s

pild

evan

d fø

r ud

ledn

ing

til r

ecip

ient

er

meg

et v

igtig

t. K

e-m

isk

rens

ning

kan

ogs

å væ

re r

elev

ant,

hvis

farv

efje

rnel

sen

er u

tilst

rækk

elig

.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS

sam

t kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

g ED

TA.

• U

ndgå

farv

esto

ffer,

der

er k

ræft

frem

kald

ende

, gift

ige

og a

llerg

ifrem

kald

ende

.•

Und

gå fa

rves

toffe

r, de

r ka

n fr

aspa

lte k

ræft

frem

kald

ende

ary

lam

iner

.•

Und

gå b

rug

af tu

ngm

etal

hold

ige

farv

esto

ffer.

• B

rug

farv

esto

ffer

med

høj

e ud

nytt

else

sgra

der.

Forv

aske

deel

. ble

gede

garn

er, s

trik

-ke

de e

l. væ

v-va

rer

Vådb

ehan

dlin

g, fo

rvas

k /

(ble

gnin

g)(F

arve

ri /

tryk

keri

)

• U

dvas

knin

g/ud

ledn

ing

af s

toffe

r til

sat v

ed ti

dlig

ere

prod

uktio

nspr

oces

ser

proc

es-

ser

(evt

. nål

eolie

r, ev

t. sp

inde

olie

r fr

a ga

rnsp

indi

ng, e

fter

beha

ndlin

gsm

idle

r fr

a fi-

berf

rem

still

ing

etc.

).•

Mul

ig b

rug

af d

eter

gent

er o

g ko

mpl

eksb

inde

re, d

er e

r m

iljøm

æss

igt b

etæ

nkel

ige.

• Va

ndfo

rbru

g.

• B

iolo

gisk

ren

snin

g af

spi

ldev

and

før

udle

dnin

g til

rec

ipie

nt e

r vi

gtig

t.•

Und

gå d

eter

gent

grup

pern

e A

PEO

og

LAS

sam

t kom

plek

sbin

dern

e N

TA o

g ED

TA.

• K

ombi

nere

t for

vask

og

bleg

ning

bør

anv

ende

s, h

vor

det e

r m

ulig

t.

Afs

lett

ede

væve

de m

e-te

rvar

er

Vådb

ehan

dlin

g, a

fsle

tnin

g(F

arve

ri /

tryk

keri

)•

Meg

et h

øjt s

tøjn

ivea

u.•

Bru

g af

sle

ttem

idle

r, de

r ud

vask

es v

ed s

ener

e pr

oces

ser

(meg

et h

øjt C

OD

/BO

D-

indh

old)

.•

Gen

erer

ing

af g

arn-

, em

balla

ge-(

garn

spol

er)

og te

kstil

affa

ld.

• B

esky

t arb

ejde

re m

od s

tøjp

åvir

knin

ger

(f.e

ks. a

fskæ

rmni

ng a

f stø

jend

e m

aski

ner,

brug

af h

ørev

ærn

).•

Gen

brug

af s

lett

e/sl

ette

bade

hvo

r og

så

ofte

det

er

mul

igt.

Sepa

rat o

psam

ling

ogbe

hand

ling

af b

rugt

sle

tte/

slet

teba

de.

• O

psam

ling,

gen

anve

ndel

se o

g re

cirk

uler

ing

af fi

ber-

, tek

stil-

og

emba

llage

affa

ld.

Stri

kked

eva

rer

Stri

knin

g(S

trik

keri

)•

Meg

et h

øjt s

tøjn

ivea

u.•

Bru

g af

svæ

rt n

edbr

ydel

ige

nåle

olie

r, de

r ud

vask

es v

ed s

ener

e pr

oces

ser.

• G

ener

erin

g af

gar

n-, e

mba

llage

-(ga

rnsp

oler

) og

teks

tilaf

fald

.

• U

ndgå

bru

g af

nål

eolie

r, de

r er

svæ

rt n

edbr

ydel

ige.

• B

esky

t arb

ejde

re m

od s

tøjp

åvir

knin

ger

(f.e

ks. a

fskæ

rmni

ng a

f stø

jend

e m

aski

-ne

r, br

ug a

f hør

evæ

rn).

• O

psam

ling,

gen

anve

ndel

se o

g re

cirk

uler

ing

af fi

ber-

, tek

stil-

og

emba

llage

affa

ld.

Ud

Søren Ellebæk Laursen, John Bagh,John Hansen, Ole K. Jensen og IngeWerther, 1997.Environmental assessment of textiles.Life cycle screening of the production oftextiles containing cotton, wool, viscose,polyester or acrylic fibres.Miljøprojekt nr. 369. Miljø- og Energimini-steriet. Miljøstyrelsen.

Kan læses på www.mst.dk/DocLibrary/pdf/87-7810-838-1.pddf


Referencer

I miljøprojektrapporten, der er grundla-get for denne vejledning /1/, er der fore-taget en miljø- og sundhedsmæssigescreening af en del af kemikalier, der an-vendes eller udledes ved fremstilling afde fem forskellige fibertyper. I det efter-følgende er der opstillet lister over demest betænkelige af disse stoffer. Foryderligere oplysninger om anvendelsenaf disse kemikalier henvises til /1/.

Der skal gøres opmærksom på, at deefterfølgende lister ikke skal opfattes somkomplette lister over betænkelige stoffer.Der foregår både nationalt og internatio-

nalt en løbende vurdering af stoffers mil-jø- og sundhedseffekter, og listerne overbetænkelige stoffer udvides konstant.

Desuden er den faktiske eksponeringved den konkrete anvendelse og udled-ning i de fleste tilfælde ukendt for de ef-terfølgende stoflister. Endvidere vides, atdet i en del tilfælde kan være vanskeligtat finde brugbare og mindre betænkeligealternativer, men ikke desto mindre erdet relevant at gøre opmærksom på, at deefterfølgende stoffer er betænkelige, og atdisse stoffer bør undgås (evt. substitue-res) eller ikke udledes, hvis det er muligt.


Bilag A: Lister over miljøbetænkelige kemikalierved fremstilling af tekstilfibre

Tabel A1 og A2: Miljøbetænkelige stoffer vedfremstilling af bomuldsfibre

Den nedenstående tabel A1 viser nogleeksempler på bomulds-insekticider somer forbudte eller underlagt strenge re-striktioner i EU og/eller de nordiske lan-de. Bemærk, at der for det Nordiske Mil-jømærke Svanen er tale om insekticider,for hvilke der var fastsat kriterier i detførste kriteriedokument fra 1994. I denyeste kriterier må der ikke bruges pesti-cider ved bomuldsdyrkning.

I tabel A2 vises der eksempler på an-dre kemikalier, der anvendes ved bom-uldsdyrkning og høst, og som er forbudteeller underlagt strenge restriktioner i EUog/eller de nordiske lande.


Tabel A1. Liste over nogle bomulds-insekticider der er på diverse lister p.g.a.betænkelige miljø- og sundhedsmæssige egenskaber.

CAS-nummer Stofnavn Lister

309-00-2 Aldrin 1,2,3,5,(6),7

8001-35-2 Campheclor (toxaphen) 1,2,3

2425-06-1 Captafol 1

57-74-9 Chlordan 1,3,5,(6)

50-29-3 DDT 1,2,3,5,(6),7

60-57-1 Dieldrin 1,2,3,5,(6),7

72-20-8 Endrin 1,2,3,5,(6),7

76-44-8 (1024-57-3) Heptachlor inkl. heptachlorepoxid 1,2,3,6

63-25-2 Carbaryl (Sevin) 2

68359-37-5 Cyflurthrin 2

333-41-5 Diazinon 2,3

62-73-7 Dichlorvos 2,3,6,7

115-32-2 Dicofol 2,3

115-29-7 Endosulfan 2,3,6,7

51630-58-1 Fenvalerate 2

91465-08-6 Lambda-cyhalothrine 2

72-43-5 Methoxychlor 2,3

52645-53-1 Permethrin 2

23103-98-2 Pirimicarb 2

121-75-5 Malathion 3,6,7

298-00-0 Parathion Methyl 3,6,7

56-38-2 Parathion 3,6,7

6164-98-3 Chlordimeform 1

510-15-6 Chlorbenzilat 1

88-85-7 Dinoseb (og dets salte) 1

2157-98-4 Monocrotophos 1

319-84-6 Hexachlorcyclohexan 1319-85-7 (alle isomere)58-89-9319-86-8

Lister :1. EU´s miljømærke (“Blomsten”) for tekstilprodukter, 1999.2. Det Nordiske Miljømærke (“Svanemærket”), 1994.3. Omfattet af EU liste I (“Den Sorte liste”, 76/464/EEC), 1976.4. Omfattes af EU liste II (“Den grå liste”, 76/464/EEC), 1976.5. Individuelt optaget som liste I stoffer ved efterfølgende Direktiver

(84/491+86/280+88/347).6. Individuelt identificeret som mulige nye emner til list I (EU dokument,

1982).7. Nordsø Deklaration, 1990.


Tabel A2. Liste over kemikalier til bomuldsdyrkning og -høst, der er på diverse lister p.g.a. betænkelige miljø- og sundhedsmæssige egenskaber


Herbicider (ukrudtsmidler)

1912-24-9 Atrazin 2,7

72941-46-6 Fluazifop butyl 2

122-34-9 Simazin 2,3,6

1582-09-8 Trifluralin 2,3,6,7

Afløvningsmidler

93-76-5 2,4,5-T 1,2,3,6

7440-38-2 Arsen og dets mineralsalte 4,5,(6),7

94-75-7 2-4-D 2,3,6

Fungicider (Svampemidler)

118-74-1 Hexachlorobenzen (HCB) 1,2,3,5,(6)

87-86-5 Pentachlorophenol (PCP) 1,2,3,5,(6),7

133-06-02 Captan 2

82-68-8 Quintozen 2

Nematicider

74-43-5 Methyl bromid 2

Lister :1. EU´s miljømærke (“Blomsten”) for tekstilprodukter, 1999.2. Det Nordiske Miljømærke for tekstiler (“Svanemærket”), 1994.3. Omfattet af EU liste I (“Den Sorte liste”, 76/464/EEC), 1976.4. Omfattes af EU liste II (“Den grå liste”, 76/464/EEC), 1976.5. Individuelt optaget som liste I stoffer ved efterfølgende Direktiver



Tabel A3. Miljøbetænkelige stoffer vedfremstilling af uldfibre

I nedenstående tabel vises nogle eksem-pler på pesticider til bekæmpelse af fåre-parasitter som er forbudte eller underlagtstrenge restriktioner i EU og/eller deNordiske lande.


Tabel A3. Liste over nogle pesticider til bekæmpelse af fåreparasitter, der erpå diverse lister p.g.a. betænkelige miljø- og sundhedsmæssigeegenskaber.


309-00-2 Aldrin 1,2,3,5,(6),7

50-29-3 DDT 1,2,3,5,(6),7

72-55-8 DDD 1,2,3,5,(6),7

72-55-9 DDE 3,5,(6),7

60-57-1 Dieldrin 1,2,3,5,(6),7

76-44-8 Heptachlor 3,61024-57-3 inkl. heptachlorepoxid

58-89-9 Hexachlorocyclohexan 1,2,3,5,(6)319-84-6 inkl. alle isomere og lindan319-85-7319-86-8

72-43-5 Methoxychlor 3

7440-38-2 Arsen og dets mineralsalte 4,5,(6),7

786-19-6 Carbophenothion 3

470-90-6 Chlorfenvinphos 1,2,3,6

2921-88-2 Chlorpyrifos 3

56-72-4 Coumaphos 3,6

333-41-5 Diazinon 1,2,3

299-84-3 Fenchlorphos 1,2,3

121-75-5 Malathion 3,6,7

56-38-2 Parathion 3,6,7

31218-83-4 Propetamphos 1,2,3

72-20-8 Endrin 1,2

68085-85-8 Cyhalothrin 1,2

97-17-6 Dichlorfenthion 1,2

52315-07-8 Cypermethrin 1,2

52918-63-5 Deltamethrin 1,2

51630-58-1 Fenvalerat 1,2

Lister:1. EU’s miljømærke “Blomsten” for tekstilprodukter, 1999.2. Det Nordiske Miljømærke “Svanemærket” for tekstiler, 1994.3. Omfattet af EU liste I (“Den Sorte liste”, 76/464/EEC), 1976.4. Omfattes af EU liste II (“Den grå liste”, 76/464/EEC), 1976.5. Individuelt optaget som liste I stoffer ved efterfølgende Direktiver



Tabel A4. Miljøbetænkelige stoffer vedfremstilling af polyester, viskoseog acryl

I nedenstående tabel ses en liste over dekemikalier, der er identificeret somværende betænkelige ved fremstillingenaf de tre kemofibre. Af tabellerne i kapi-tel 3 fremgår, hvor i fremstillingsforløbetkemikalierne anvendes eller udledes, oghvad de i givet fald anvendes til.

I projektrapporten /1/ er beskrevet idetaljer, hvor i fremstillingsforløbet ke-mikalierne anvendes eller udledes, oghvad de i givet fald anvendes til (en kortopsummering kan findes i projektrap-portens kapitel 6).


Tabel A4. Liste over identificerede betænkelige stoffer, som enten anvendeseller udledes ved fremstilling af kemofibrene polyester, viskose ogacryl.

CAS-nummer Stofnavn Miljø- og sundhedsvurdering

Polyester

7440-48-4 Cobalt Muligvis kræftfremkaldende, gruppe 2bIARC og /8/Kan klassificeres som miljøskadelige /11/

7439-96-5 Mangan Mistænkt for at være kræftfremkaldende/10/

1309-64-4 Antimontrioxid Muligvis kræftfremkaldende, /8/ ogCarc.3 /9/

75-07-0 Acetaldehyd Muligvis kræftfremkaldende, /8/ og Carc.3 /9/

123-912-1 1,4-dioxan Muligvis kræftfremkaldende, /8/ og Carc.3 /9/

Viskose

75-15-0 Carbondisulfid Kan klassificeres som miljøfarligt /11/

7783-06-4 Hydrogensulfid Kan klassificeres som miljøfarligt /11/

7733-02-0 Zinksulfat Kan klassificeres som miljøskadeligt /11/

7440-48-4 Cobalt Muligvis kræftfremkaldende, gruppe 2bIARC og /8/Kan klassificeres som miljøskadelige /11/

7439-96-5 Mangan Mistænkt for at være kræftfremkaldende/10/

Acryl

107-13-1 Acrylonitril Sandsynligvis kræftfremkaldende, /8/,Carc. 2 /9/ og gruppe 2a IARC

108-05-4 Vinylacetat Muligvis kræftfremkaldende, /8/ oggruppe 2 B IARC

79-06-1 Acrylamid Sandsynligvis kræftfremkaldende, /8/,Carc. 2 og gruppe 2B IARC

68-12-2 N,N-dimethyl- Muligvis kræftfremkaldende, /8/formamid Kan klassificeres som miljøfarligt /11/

Lister:8. Arbejdstilsynet, 1996. Grænseværdier for stoffer og materialer.

At-anvisning Nr. 3.1.0.2, December 19969. Miljø- og Energiministeriet, 1996. Bekendtgørelse af listen over farlige

stoffer. Bekendtgørelse nr. 69 af 7. februar 199610. IARC-monographs. International Agency for Research on Cancer,

Geneva.11. EU´s klassifikationssystem for miljøskadelighed.

I nedenstående tabel ses en udvalgt listeover organisationer og institutioner, hvoryderligere oplysninger om forskelligeemner vedrørende miljø og sundhed vedfremstilling af tekstiler kan indhentes.


Bilag B. Adresseliste for udvalgte relevante organisationer

Organisation / Institution Emner

ETADEcological and Toxicological Interesseorganisation for producenter af farvestoffer Association of the Dyes and Organic og pigmenter. Arbejder også med forskellige Pigments Manufactures. aspekter om miljø og sundhed i forbindelse med Clarastrasse 4 anvendelse af farvestoffer og pigmenter.Basel – Postfach ETADCH-4005 Basel, SchweizTlf.: +41 61 681 22 30Fax: +41 61 691 42 78

IFOAMThe International Federation of IFOAM er en verdensomspændende interesse-Organic Agriculture Movement. organisation (mere end 600 medlemmer i 90 lande) IFOAM Danmark for producenter og institutioner der beskæftiger sigBlegdamsvej 4 med økologisk landbrug (herunder bomulds-2200 København dyrkning og fåreopdræt). IFOAM-organisationen har Tlf.: + 45 35 37 20 96 stor viden på området økologisk landbrug og Fax: + 45 35 37 40 96 forhandler p.t. med EU om anerkendelse af deres

certificering af økologiske landbrug.

CIRFSComite International de la Rayonne Interesseorganisation for producenter af kemofibre i et des Fibres Synthetiques. Europa. Arbejder også med LCA-analyser af Avenue E. Nieuwenhuyse 4 fremstillingen af kemofibre.B-1160 Bruxelles, BelgiumTlf.: +32.2 676.74.55Fax: +32.2.676.74.54

Miljømærkesekretariatet Miljømærkesekretariat i Danmark for EU’s miljø-dk-TEKNIK mærke (“Blomsten”) og det Nordiske Svanemærke. Gladsaxe Møllevej 15 Miljømærkerne er baseret på livscyklustankegangen, 2860 Søborg og der er kriterier for alle væsentlige produktions-Tlf.: +45 39 69 65 11 processer samt brugsegenskaber.Fax: +45 39 69 60 02

Allergi er betegnelsen for en ændret eller over-drevet følsomhed overfor stoffer og ma-terialer, der for raske personer er uskade-lige. Asthma, høfeber, eksem og nældefe-ber er eksempler på allergiske sygdom-me.

AOX er en samlebetegnelse for den mængdehalogen, som er bundet til organisk ma-teriale der udledes med spildevandet. Pa-rameteren er i forbindelse med tekstilerisær relevant ved chlorblegning af fibre.

Bioakkumulering er et udtryk for stoffers evne til at tilba-geholdes og opkoncentreres i organis-mer. Bioakkumulering kan både være di-rekte (stoffets optages direkte fra omgi-velserne) og indirekte (stoffet akkumule-res via fødekæder).

Bionedbrydelighed er et udtryk for stoffers nedbrydelighed inaturen. Nedbrydningen kan være ikke-biologisk (gennem indvirkning af lys ellervand) eller biologisk, hvor det er mikro-organismer, der nedbryder stoffet underforbrug af ilt og udvikling af CO2. Gra-den af bionedbrydelighed vurderes ty-pisk ved laboratorietests under standar-diserede betingelser.Ved klassificering afmiljøfarlige stoffer skelnes der mellem togrupper, nemlig let nedbrydelige ogikke-let nedbrydelige.

BOD (Biological Oxygen Demand) er et mål for den mængde ilt, der er nød-vendig for at nedbryde organisk materia-le i vandmiljøet og dermed også et målfor mængden af organisk forurening ivand.

Carcinogene stoffer er stoffer, der kan fremkalde kræft.

COD (Chemical Oxygen Demand) er et mål for den samlede kapacitet af ilt-forbrugende organiske og uorganiskeforbindelser, der er til stede i vand ellerspildevand. Målet beskriver således detiltforbrug som er nødvendigt for at ned-bryde de forbindelser, der udledes medspildevandet.

Detergenter eller vaskeaktive/overfladeak-tive stofferer organiske forbindelser, som ofte an-vendes for at nedsætte vands overflades-pænding. Herved kan smuds lettere fri-gøres fra tekstilfibre.Ved udledning tilmiljøet kan visse detergenter have toksi-ske effekter på organismer.

DrivhuseffektForøget global opvarmning af atmo-sfæren som følge af forøget udsendelseaf drivhusgasser som for eksempel kul-dioxid (CO2), methan (CH4), CFCm.v..

Emissioner er det samme som udledninger. Brugesofte om (uønsket) transport af stoffer tilomgivelserne (luft, vand og jord) fra in-dustrielle virksomheder.

Eutrofiering er et udtryk for berigelse af vandmiljøetmed næringsstoffer som nitrogen og fos-for, hvilket kan medføre øget algevækstog iltsvind.


Bilag C. Ordliste

ForsuringUdledning af f.eks. chlor- og svovlforbin-delser danner sammen med vand syre-forbindelser, der kan medføre en generelforsuring af jord- og vandmiljøet. Forsu-ring kan medføre skovdød, ændring ivandige økosystemer og skader på byg-ninger.

Katalysatorer er kemiske stoffer og forbindelser, der fo-rårsager eller fremskynder reaktionenmellem andre kemiske stoffer uden selvat blive forbrugt.

Livscyklus eller livsforløb er en betegnelse for de aktiviteter/proces-ser, som et produkt gennemløber fra ud-vinding af råmaterialer over forarbejd-ning og brug til bortskaffelse eller genan-vendelse af det kasserede produkt.

Livscyklusfaser betegner de forskellige hovedaktivitetersom produkterne gennemløber i livsfor-løbet. Denne vejledning følger den opde-ling som anvendes i EU-forordningenvedr. Miljømærkning af produkter, hvorder er defineret 5 livscyklusfaser (præ-produktion, produktion, distribution, an-vendelse, bortskaffelse).

Miljøparametre er en fælles betegnelse for miljøbelastnin-ger, der kan måles på en eller andenmåde. Som oftest er der tale om enklemål som f.eks. kuldioxid (CO2), kvælsto-filter (NOX) og COD, men der kan ogsåvære tale om mere komplicerede målsom for eksempel bidrag til drivhuseffek-ten.

Miljøeffekter betegner de skader/ændringer af naturen,som emissioner og råstofforbrug med-

fører (Drivhuseffekt, Ozonlagsnedbryd-ning, Eutrofiering, etc.)

Monomer er betegnelse for et molekyle med en lavmolekylevægt, der kan reagere med til-svarende eller andre molekyler og danneen polymer. Eksempler på monomere erethylen, der reagerer (polymeriserer) tilpolyethylen (PE) og acrylonitril, der veden reaktion kan danne polyacrylonitril(PAN).

Produktionskæden er en betegnelse for de forarbejdningstrinsom sker under tildannelse af et tekstil-produkt. I nogle virksomheder er storedele af produktionskæden samlet, mensandre virksomheder er specialiseret i eneller få processer (f.eks. farverier, spinde-rier, væverier). Da produktionskædenkan omfatte adskillige virksomheder, erkommunikationen af krav tilbage i pro-duktionskæden central for produktetssamlede miljøbelastning.

Recipient er en betegnelse for en å, en sø eller ethav, der modtager udledninger af spilde-vand.

Stapelfibre betegner fibre med begrænset længde(modsat filamentfibre som i princippeter spundet uendeligt) som anvendes tilspinding af garner.

Toksicitet er et begreb for giftighed. Den akuttegiftighed for et stof kan f.eks. udtrykkesved LD50, der er den dosis af et stof,som dræber 50% af dyrene i en gruppeaf forsøgsdyr i et givet tidsrum.


Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstilerMed udgangspunkt i resultaterne fra et tidligere gennemførtmiljøprojekt præsenteres en række værktøjer, der kan være enhjælp til at arbejde seriøst og struktureret med miljø- ogsundhedsmæssige emner for tekstiler indeholdende fibrenebomuld, uld, viskose, polyester eller acryl. Værktøjerne er delsopdelt efter fibertype og dels efter virksomhedstype. Derpræsenteres en vurdering af væsentlige miljø- og sundheds-mæssige forhold i tekstilernes livscyklus samt tilhørende an-befalinger. Endvidere er der udarbejdet forslag til spørgeske-maer om de væsentligste emner til brug for miljødialogenmellem de enkelte led i produktionskæden.

ISBN: 87-7944-104-1

Pris (inkl. moms): 150 kr.

Publikationen kan købes i

Miljøbutikken,

Læderstræde 1-3,

1201 København K

Telefon 33954000

E-mail [email protected]

Internet: www.mem.dk/butik

VVeejjeenn

ttiill bbeeddrr

ee mmiilljjøø

vveedd

pprroo

dduu

kkttiioo

nn aa

ff tteekkssttiilleerr

Strandgade 29 • DK-1401 København K • Telefon 32 66 01 00 • www.mst.dk

MMiilljjøø

nnyytt

NNrr

.. 5500 2200

0000

Documents

Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler · e k s t i l e r Vejen til bedre miljø ved produktion ... • John Hansen,Teknologisk Institut Udviklingen af vejledningsværktøjer