UNGE NYDANSKERE IFORSVAR OG POLITI

CENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGJANUAR 2002

Side 2 Kapitel 1. Indledning – undersøgelsens fokus

Side 5 Kapitel 2. At føle sig udstødt

Side 8 Kapitel 3. Valg af uddannelse og arbejde

Side 19 Kapitel 4. Forsvaret og politiet – opfattelser og erfaringer

Side 30 Kapitel 5. De unges til- og fravalg af forsvar og politi

Side 43 Kapitel 6. Konklusion og anbefalinger

Side 47 Litteraturliste

Side 48 Bilag A

Indhold

Mange uddannelser, foreninger og brancherefterspørger i stigende grad unge med andenetnisk baggrund end dansk. Der gøres en storindsats for at tiltrække sig de unges opmærk-somhed, men der mangler i høj grad viden om,hvad der er af betydning for disse unges valg afuddannelse og arbejde. Center for Ungdomsforskning har i samarbejdemed Forsvarets Værnepligt og Rekruttering ogRigspolitiet taget initiativ til denne undersøgelsefor at få belyst spørgsmålet.

Undersøgelsen giver et faktuelt overblik overunge nydanskere, deres antal, bopælskommuneetc. Den giver også et indblik i de mange tanker,holdninger og dilemmaer, der præger disse ungesvalgsituation. Hvilke overvejelser gør de unge sig,når de står for at skulle vælge uddannelse ogarbejde? Hvilke indflydelser gør sig gældende?Hvordan oplever de deres rolle og placering i detdanske samfund? Hvilke tanker gør de sig om enuddannelse indenfor politi og forsvar? Hvordanoplever de disse institutioner? Og hvilke barriererstiller sig i vejen for at de i højere grad søger ud-dannelse og arbejde indenfor forsvaret ogpolitiet?

Ønsket har været at opnå ny viden om de unge forat kunne blive bedre rustet til at møde og håndterede unge i forbindelse med rekruttering, uddan-nelse og det daglige arbejde.

Både politiet og forsvaret er velegnede arenaer tilat fremme integrationen af de unge med anden et-nisk baggrund. De to organisationer kan i bedstefald blive spydspidser for mange andre uddan-nelser og arbejdspladser i forhold til at sikre enfredelig og frugtbar sameksistens mellem borgerei Danmark med forskellige kulturbaggrunde.Dertil kommer, at de etniske unge udgør en vigtigressource for det danske samfund – ikke mindst idisse år hvor konkurrencen om de unge kanmærkes mange steder.

Undersøgelsen er foretaget af Center forUngdomsforskning (CeFU) ved RoskildeUniversitetscenter i perioden fra august til januar2002 af forskningsassistent, antropolog Peter

Hansen i samarbejde med forskningskoordinatorNoemi Katznelson. Det statistiske bilag (Bilag A)er udarbejdet af dokumentationskoordinatorcand. scient. Per Alsøe.

God læselyst

Noemi KatznelsonForskningskoordinator,Center for Ungdomsforskning

Forord

Center for Ungdomsforskning er en for-skningsenhed på Roskilde Universitetscenter.Vi påtager os mange slags opgaver og modtagergerne henvendelser fra alle der interesserer sigfor ungdomsforskning. Hvis det passer ind ivores profil kan vi igangsætte både smalle mål-rettede undersøgelser og større undersøgelser afalmen interesse. For yderligere oplysningeromCenter for Ungdomsforskning se www.cefu.dk.

2

Der er bred enighed om, at en vellykket integra-tion af de etniske minoriteter i det danske sam-fund sker på arbejdsmarkedet. Både de etniskeminoriteter og de seneste politiske udspil under-streger betydningen af, at de etniske minoriteter ihøjere grad end nu kommer ud på arbejds-markedet.

Det offentlige kan spille en vigtig rolle i integra-tionen af de etniske minoriteter på arbejds-markedet. Stadig er der dog lang vej, før deetniske minoriteters andel af arbejdsstyrken af-spejles i statens ansatte. Ifølge tal fraFinansministeriet (2001) var kun 1,8 % af statensansatte i 1999 fra de etniske minoriteter. På trodsaf, at gruppen i samme år udgjorde 3,2 % af ar-bejdsstyrken.

I forsvaret og politiet er repræsentationen af deetniske minoriteter endnu mindre end gennem-snittet i staten. Ifølge Finansministeriet varandelen af indvandrere og efterkommere ansatinden for Justitsministeriets og Forsvars-ministeriets område i 1999 under 1 %.

På baggrund af en undersøgelse lavet afUndervisningsministeriet (2001) peger meget på,at det ikke er de unge efterkommeres manglendekvalifikationer, der forhindrer integrationen afdem i staten. Konklusionen i Undervisnings-ministeriets undersøgelse er, at 90 % af de ungeefterkommere fortsætter i uddannelsessystemetefter folkeskolen og får den uddannelse, somderes forældre mangler. At de unge er meget -motiverede for at få en uddannelse, kanunderstøttes af denne undersøgelse.

De unge fra de etniske minoriteter adskiller sigaltså ikke fra de øvrige danske unge i ønsket omuddannelse. Men hvis det ikke er de manglendekvalifikationer, der først og fremmest ligger bagden lave repræsentation af unge med anden etniskbaggrund i forsvaret og politiet, hvad er det så?Det vil denne undersøgelse give en række bud på.

Rapporten tager udgangspunkt i interviews medunge fra de etniske minoriteter. Dermed belysesden manglende integration af unge med anden

etnisk baggrund i forsvaret og politiet fra de ungeseget perspektiv.

Rapporten analyserer, hvorfor så forholdsvis fåminoritetsunge har valgt et arbejde i forsvaret ogpolitiet. Den peger på, at unge fra de etniskeminoriteter befinder sig i en speciel situation i detdanske samfund, som har stor indflydelse på deresvalg af uddannelse og arbejde. Rapportenundersøger desuden, hvad minoritetsunge for-binder med et godt arbejde og en god uddannelse.Desuden analyserer rapporten de ungesspecifikke forestillinger om og erfaringer medpolitiet og forsvaret, som ofte leder til fravalget afforsvaret og politiet som fremtidigearbejdspladser.

I undersøgelsen indgår også en statistisk del(Bilag A). Heraf fremgår det, bl.a. at der er i altca. 9.000 indvandrere og 8.000 efterkommeremed dansk statsborgerskab i alderen 18-25 år. Derer i dag nogle forholdsvis store efterkommer-generationer af børn som vil træde ind i de ungesrækker i de kommende år. Det kan med storsikkerhed fastslås, at antallet af unge efterkom-mere om 10 år vil være 180 procent højere end idag.

Det fremgår også, at i gruppen af unge med andenetnisk baggrund, er de tre største oprindelseslandeTyrkiet, Pakistan og Libanon og langt de flesteunge fra disse oprindelseslande bor i hovedstads-regionen, Århus og Odense.

Metode For at få et nuanceret indblik i de unges uddan-nelses- og arbejdsvalg er det imidlertid nød-vendigt at søge bagom tallene og statistikkerne.Gennem brug af kvalitative og meningstolkendemetoder, bliver det muligt at gå bagom ognuancere de unges bevidste og formuleredeforestillinger om deres uddannelsesvalg.

Undersøgelsen har en overvejende kvalitativkarakter. Der er ikke tale om et statistiskrepræsentativt billede af "de etniske unge",derimod er der gået i dybden. Generaliser-barheden ligger i, at de unge som taler i

Kapitel 1. Indledning - unders¿gelsens fokus

undersøgelsen, deler en række fælles livs-betingelser med den etniske ungdomsgruppe ibred forstand; de er opvokset under fælles sam-fundsmæssige og kulturelle betingelser, debefinder sig i en livsfase "ungdommen", derpræges af opbrud og forandringer i familierela-tionerne og de skal i finde vej fremad mod vok-senlivet – uddannelse og arbejde. De unges ud-sagn udtrykker både noget specifikt individuelt –alt efter social og kulturel baggrund – og nogetfælles der kendetegner ungdomskulturer meregenerelt.

Undersøgelsen giver således et bredt øjebliks-billede af en række unges oplevelser, holdningerog følelser. De omtales i rapporten ofte under ét,idet der fokuseres på de generaliserbaretendenser, dog fremhæves der løbende forskellemellem unge med forskellige etniske baggrunde.

De unge i undersøgelsenUndersøgelsen bygger på gruppeinterviews ogenkeltinterviews, og omfatter i alt 36 unge, hvorafde fire er kvinder. To af gruppeinterviewene erforetaget med soldater på kaserner i Jylland og påSjælland. To andre gruppeinterviews er med ungepå en teknisk skole og en handelsskole i hoved-stadsområdet. 7 af enkeltinterviewene er medpersoner med arbejde eller arbejdserfaring fraforsvaret eller politiet, og 12 af enkeltinter-viewene er med unge uden erfaring fra forsvareteller politiet. Ved både at interviewe unge med oguden erfaringer fra forsvaret og politiet kan derbidrages til en bedre forståelse for barriererne forrekruttering af unge til forsvaret og politiet.

I interviewene er der inddraget billedmateriale fraforsvarets og politiets hvervemateriale og diversepjecer og brochurer. Dette billedmateriale hardannet afsæt for diskussioner af de unges hold-ninger til forsvaret og politiet. Interviewenevarierer i længde fra 1,5 - 3 timer.

De unge er udvalgt med hensyn til at dække dealmindeligste oprindelseslande (se Bilag A).Derfor er langt de fleste interviews med unge medtyrkisk/kurdisk, pakistansk og libanesiskbaggrund. I undersøgelsen indgår også inter-

views med unge med bosnisk, marokkansk,iransk, irakisk, egyptisk og srilankanskoprindelse. Undersøgelsen omfatter således etbredt spektrum af forskellige etniske grupper.

Eftersom langt de fleste etniske minoritetsungebor i det storkøbenhavnske område, er langtstørstedelen af interviewene foretaget med ungefra dette område. I undersøgelsen indgår dog ogsåinterviews med unge fra Sønderjylland,Nordjylland og Nordsjælland, hvorved der opnåsen vis geografisk spredning.

Politiet og forsvaret beskæftiger personer medmange forskellige uddannelsesbaggrunde,hvilket gør det svært at indkredse de unge påbestemte uddannelsesinstitutioner. Af politietsårsberetning 1999 fremgår det, at størstedelen afbetjentene havde en gymnasial uddannelse vedansættelsen. Derfor er mange af de unge udvalgtfordi de går på gymnasiet eller handelsskolen. Iendnu højere grad end politiet beskæftigerforsvaret personer med mange forskelligeuddannelsesmæssige og faglige baggrunde. Forogså at dække den mindre bogligt indstilletgruppe af unge, er flere af de unge udvalgt, fordide går på teknisk skole.

Enkelte af de unge er udvalgt fordi derepræsenterer organisationer eller på anden vis kan tale på vegne af andre unge.

Sideløbende med de personlige interviews er derforetaget mere uformelle interviews og menings-udvekslinger på forskellige debathjemmesider forunge med anden etnisk baggrund. Her er derblevet spurgt til de unges egne forklaringer på denmanglende repræsentation af de etniske mi-noritetsunge i forsvaret og politiet. I alt deltog 11unge med pakistansk, srilankansk og iranskbaggrund med deres bud på, hvorfor så få ungemed anden etnisk baggrund arbejder i forsvaret ogpolitiet.

3

4

Rapportens opbygning

Kapitel 2. At føle sig udstødt I kapitlet beskrives det, hvordan de unge i storudstrækning oplever diskrimination og forskels-behandling i samfundet. Både socialt og iden-titetsmæssigt oplever de unge at være udstødte fradet øvrige samfund hvilket har stor betydning forderes valg af uddannelse og arbejde.

Kapitel 3. Valg af uddannelse og arbejdeI dette kapitel analyseres de unges forestillingerom den gode uddannelse og det gode arbejde. Deunge med anden etnisk baggrund står som lusmellem to negle, idet de oplever at være påvirkedeaf og befinde sig i både en "etnisk" og "dansk"verden. I kapitlet analyseres, hvordan de unge ivalg af uddannelse og arbejde er påvirkede afbegge sociale og kulturelle baggrunde.

Kapitel 4. Forsvaret og politiet -opfattelser og erfaringer

Her beskrives de unges opfattelser af og erfaringermed forsvaret og politiet. Det påpeges, at de ungei høj grad synes, at forsvaret og politiet står for ogudstråler noget ensidigt dansk. Herudoveranalyseres det, hvordan de unge ofte oplever etdirekte konfliktfyldt forhold mellem dem selvsom etnisk minoritet og forsvaret og politiet.Endelig vil det også blive undersøgt, hvad de ungesynes om forsvarets og politiets arbejde og virkei det danske og internationale samfund.

Kapitel 5. De unges til- og fravalg af forsvar og politiKapitlet kombinerer den forudgående viden omde unges generelle opfattelse af et godt arbejde ogen god uddannelse med deres forestillinger om ogerfaringer med politiet og forsvaret. Hervedfremkommer en analyse af de unges konkrete til-og fravalg af forsvaret og politiet.

Kapitel 6. Konklusion og anbefalinger I konklusionen vil undersøgelsens vigtigstepointer danne udgangspunkt for anbefaledehensyn og overvejelser i forbindelse med rekrut-teringen af flere unge med anden etnisk baggrundtil arbejde i forsvaret og politiet.

LitteraturlisteIndeholder en liste over anvendt litteratur.

Bilag AI bilag A findes statistik om unge med andenetnisk baggrund som er bruttomålgruppen forrekruttering til forsvar og politi.

5

De unge, som denne undersøgelse handler om, ersom andre unge i Danmark vidt forskellige. Detgør det svært at tale om dem som én gruppe medfælles karakteristika. Langt de fleste af dem delerdog oplevelsen af i forskelligt omfang at væremarginaliserede i forhold til det danske samfund.Den sociale og kulturelle marginalisering somopleves af de unge fra de etniske minoriteter,kommer til udtryk i mange situationer. Vi vil i detfølgende se nærmere på nogle af disse former formarginalisering.

Diskrimination og forskelsbehandling Det er helt gennemgående for de unge, at deoplever at blive diskriminerede på baggrund afenten deres race, hudfarve, nationalitet, tro elleretniske oprindelse. I denne undersøgelse indgårudelukkende de unges egen oplevelse af diskrimi-nation. Hvorvidt der også ifølge danskslovgivning er tale om diskrimination er en andensag. Oplevelsen af diskrimination har storekonsekvenser for deres måde at forholde sig tilderes uddannelse og arbejdsliv samt for deresopfattelse af politiet og forsvaret.

På arbejdsmarkedetMange af de unge påpeger, at de ikke har sammemuligheder på arbejdsmarkedet som etniskedanskere. De kan berette om ikke at have fået jobs,som de i deres øjne var kvalificerede til. Der erogså mange, som fortæller om oplevelsen af atblive afvist i telefonsamtaler med eventuellearbejdsgivere alene på grund af deres navn. I deunges øjne er arbejdsgivere ofte racistiske ellerutrygge ved at ansætte en person med andenetnisk baggrund.

Deres fortællinger minder meget om andreundersøgelser af de etniske minoriteters oplevelseaf diskrimination på arbejdsmarkedet. Togeby ogMøller (1999) konkluderer på baggrund af deresundersøgelse, at en "betragtelig andel" af deresinterviewpersoner oplever diskrimination påarbejdsmarkedet. De fleste af de unge er dogendnu ikke på arbejdsmarkedet, hvorfor deres-erfaringer er begrænsede. De beretter til gengældtypisk om talrige forgæves forsøg på at findeeksempelvis en praktikplads.

I medierneDe etniske minoritetsunge taler desuden ofte omdiskrimination via medierne, der i deres øjnetegner et billede af dem som problemer ogforbrydere. Mange af de unge mænd i under-søgelsen nævner, at så snart der er et indslag ifjernsynet om unge med anden etnisk baggrund,så handler det om gruppevoldtægt eller andre for-mer for kriminalitet. Eller de peger på, hvordanisær B.T. og Ekstra Bladet fremstiller personermed anden etnisk baggrund i et meget negativtlys.

Som Hussain (1997) pointerer i en undersøgelseaf nyhedsmediernes fremstilling af etniske mino-riteter, spiller massemedier en afgørende rolle isamfundet og for synet på etniske minoriteter.Ifølge Hussain er medierne i dag med til atmarginalisere de etniske grupper ved primært atfokusere på negative historier. Også Carl-UlrikSchierup (1993) understreger i sin analyse afmediernes fremstilling af etniske minoriteter, atde ofte ses som årsag til arbejdsløshed og andreproblemer i samfundet, og at der generaliseres udfra enkeltstående tilfælde.

Nyere forskning i mediernes fremstilling af de -etniske minoriteter kan altså underbygge de ungesfølelse af at blive fremstillet som et problem.Ifølge de unge findes der sjældent i mediernehistorier om personer med anden etnisk baggrund,der passer deres arbejde, betaler deres skat ogikke forårsager ulykker eller problemer, men blotlevet et liv, der ligner danskernes.

Ifølge de unge er en del at problemet, at mediernegiver information om de etniske minoriteter tilfolk, som ikke selv har nogen erfaring med per-soner med anden etnisk baggrund. De unges frygtfor, at mange danskere overtager mediernesmeget generaliserede og negative fremstillingerbekræftes i en undersøgelse lavet af Lise Togebyog Øystein Gaasholt (1995). Her pointeres det, atomkring 80 % af den danske befolkning får videnom indvandrere og efterkommere fra mediernealene, fordi de ikke selv møder medlemmer af deetniske minoriteter i deres dagligdag. Såledesøges afstanden mellem de unge med anden etnisk

Kapitel 2. At f¿le sig udst¿dt

baggrund og det danske samfund igennemmediernes fremstilling af de etniske minoritetersom problemer.

Politisk De unge fremhæver endvidere, hvordan politik-erne og højredrejningen i dansk politik, er med tilat forringe deres integration. De oplever at ogsåpolitikerne fremhæver dem som værende et pro-blem for det danske samfund. En tendens, derisær retter sig mod unge muslimer, og som erblevet forstærket efter terrorangrebet på USA den11. september og folketingsvalget i efteråret2001.

Flere af de unge i undersøgelsen henviser tilDansk Folkeparti og det uforståelige i, at de harfået så megen indflydelse i dansk politik. Ogfrygter at den nuværende borgerlige regering vilslå hårdt ned på dem og deres rettigheder. Deundrer sig over, at der er så mange politikere ogdermed indbyggere i landet, som har noget imoddem.

I hverdagenDe unge beretter meget om oplevelser meddiskrimination og racisme i forretninger, butikkerog andre steder i det offentlige rum. Eksempelvisved at tilfældige mennesker råber og spytter efterdem på gaden. Eller som en ung mand iundersøgelsen, der fortæller om en gammel dame,som stoppede ham på gaden og spurgte, hvorforhan lavede så mange problemer på Nørrebro. Hanhar aldrig deltaget i optøjer på Nørrebro og er påingen måde kriminel. Derfor krænker og sårer detham, at en tilfældig person tror, at han er kriminelog en ballademager, bare fordi han er mørk.

Næsten alle de unge mænd i undersøgelsenberetter om ikke at kunne blive lukket ind pådiskoteker. Hverdagens oplevelser med diskrimi-nation findes også i skolen, hvor klasse-kammerater eller endog lærere udtaler, at de ek-sempelvis ikke synes, at de etniske minoriteter harnoget at gøre i Danmark, idet deres kultur erfremmed for den danske kultur.

Flere af de unge i undersøgelsen nuancerer dogopfattelsen af danskerne som et gennemgåenderacistisk folkefærd. De mener ikke, at danskerneer racister, men at den store distance til samfundetskyldes de etniske danskeres tilbageholdenhedoverfor alt, hvad der er nyt og fremmed.Danskerne tænker ikke dårligt om folk, bare fordide er mørke, men er derimod meget tilbage-holdende og mistænksomme overfor nye ting. Imodsætning til danskerne nævner de unge i -undersøgelsen deres egen kultur og etniskegruppes større grad af åbenhed, som eksempelviskommer til udtryk ved, at man inviterer fremmedeind på kaffe og taler med folk, man ikke kender iforvejen.

Konsekvensen for de unge i undersøgelsen er, atde kan have endog meget svært ved opfatte sigsom danskere, idet de oplever, at danskheden afsamfundet generelt opfattes som noget, derudelukkende knyttes til dansk kultur. Mange afde unge i undersøgelsen mener derfor, at det erumuligt at blive integrerede i Danmark. Deforklarer, at danskerne vil have, at de bliver somdem, for at blive integrerede i samfundet. Som engruppe unge på en teknisk skole forklarer i kor:

"Vi bliver aldrig integrerede eller accepterede…Vi laver ellers ingen ballade, vi arbejder ogbetaler vores skat….Vi går i skole og lærersproget, og alligevel bliver vi aldrig danske…danskerne vil have, at vi skal spise brun sovs ogsvinekød for at blive rigtige danskere."

Ifølge de unge er de alene på grund af deresreligion og traditioner udelukkede fra nogensindeat blive "rigtige danskere". Danskheden er entennoget man har eller ikke har. Fælles for de ungeer altså, at de oplever at være "fremmede" i detland de er født og opvokset i, og som de identifi-cerer sig med og oplever som deres.

En kamp om danskhedenGrænserne for, hvad der opfattes dansk ogeksempelvis tyrkisk, er hele tiden under foran-dring, hvilket blandt andet understreges ved, at deunge forsøger at udvide og omdefinere, hvad detvil sige at være dansk. De protesterer mod en

6

danskhed, som knyttes til oprindelse, kultur ogtraditioner. Derimod opfatter de danskheden ogtilhørsforholdet til Danmark som et politisk ogmultikulturelt fællesskab. De forsøger at definereDanmark som et indvandringsland og som etsamfund med plads til mange forskellige etniskegrupper. For de unge betyder det at være dansk,at man har et dansk statsborgerskab. Hermed erder eksempelvis plads til at være dansk og muslimpå samme tid. Som det vil fremgå af rapporten,har de unges gennemgående oplevelse af at væremarginaliserede i Danmark store konsekvenserfor deres uddannelses- og arbejdsvalg. Det skal vise nærmere på i næste kapitel.

Sammenfatning• De unge oplever at de diskrimineres og

forskelsbehandles i samfundet. Det oplever detypisk på arbejdsmarkedet, i medierne, i detpolitiske liv og i hverdagen. Resultatet er, atde unge ofte føler sig udstødte af det danskesamfund, fordi de har en anden etniskbaggrund en flertallet i Danmark.

• De unge oplever, at det danske samfund kunvil acceptere dem, hvis de bliver kulturelt somdanskerne. I deres øjne er en "rigtig dansker"en person som kulturelt og religiøst er somdanskerne er flest. Med deres anden etniskebaggrund føler de sig udelukkede fra at blivebetragtet som ligeværdige samfundsborgere.

7

De unges valg af uddannelse og arbejde påvirkesaf mange forhold. Der er tale om en kompleksproces, der kan tage mange retninger og skiftekurs mange gange undervejs. Udover den mar-ginale placering i samfundet, er der mange andrefaktorer, der påvirker de unges valg afuddannelse. Eksempelvis spiller de unges er-faringer med skolen og skolelivet i form af lærereog klassekammerater, faglige, sociale og person-lige styrker og svagheder, det sociale og kulturellemiljø man vokser op i, ens families ønsker,værdier og forventninger og kammeraternes ogmediernes påvirkning en stor rolle for valg afuddannelse og arbejde.

Som for alle andre unge i Danmark handler valgaf uddannelse og arbejde for unge med andenetnisk baggrund om at udtrykke og forme, hvemman er og har lyst til at blive. At finde ud af ikkebare "hvad man skal blive", men også "hvem manskal være". Det handler således i høj grad om atskabe og forme sig en identitet.

Valget af arbejde og uddannelse er derfor ofte envanskelig proces, der er omgærdet af usikkerhed,frustration og tvivl. For hvad og hvem har manlyst til at blive? Og hvad forventer ens omgivelserat man vælger? Og er ens egne ønsker og drømmealtid forenelige med forældrenes og kammera-ternes forventninger til ens valg af uddannelse ogarbejde? Dette er nogle af de spørgsmål, som dervil blive gået i dybden med i det følgende.

At arbejde danskDe unge i denne undersøgelse n minder på mangemåder om andre danske unge. Det, som gør deunge i denne undersøgelse specielle er, at deresovervejelser om valg og fravalg af uddannelse ogarbejde ofte udtrykker en bearbejdning af deresetniske identitet og af tilhørsforholdet til detdanske samfund. En ung mand i undersøgelsensiger det på følgende måde.

"…jeg overvejede godt nok at tage til Pakistan forat få en uddannelse, men jeg kan jo ikke kommeuden om, at jeg altså lever i Danmark, og minevenner er danskere, og jeg snakker dansk, og jeglæser dansk, og jeg arbejder dansk. Jeg skal højst

sandsynligt bo resten af mit liv i Danmark, menjeg har jo sådan noget bagage, jeg har taget meddernede fra, og så har jeg noget her fra, ik’…"

Som i ovenstående er det meget karakteristisk,hvordan de unge opfatter arbejdet som nogetdansk og dermed i relation til det danske samfund.Naturligvis er der mange andre forhold, overve-jelser og hensyn, der indvirker på de unges valgaf uddannelse og arbejde, og som gælder for alleunge i Danmark. Men et af de markante træk vedde unge er, at arbejdet opfattes i relation til tilhørs-forholdet til det danske samfund og deresnationale identitet som danskere. I det efter-følgende vil der derfor især blive fokuseret på,hvordan minoritetsunges valg af uddannelse ogarbejde er præget både af forholdet til deres"etniske" og "danske" baggrund. Forholdet tilbegge sociale og kulturelle sammenhænge ernemlig afgørende for deres identitetsdannelse ogfor de unges forståelse af, hvad der er et "godtarbejde" og en "god uddannelse". Med størreviden om, hvordan de unge med anden etniskbaggrund klarer og forholder sig til udfordringenfra deres "etniske" og "danske" baggrund, skal visenere se nærmer på de unges til- og fravalg afpoliti og forsvar.

Som en lus mellem to negleEt af det mest gennemgående træk for de ungesvalg af uddannelse og arbejde er, som beskrevetovenfor, at de oplever at være prægede af ogbefinde sig i to forskellige sociale og kulturelleverdener. De etniske unge oplever at værepåvirkede af og befinde sig i både den "etniskeverden" og den "danske verden".

På den ene side er de unge i denne undersøgelseprægede af familien, indvandrermiljøet og detraditioner og værdier de knytter hertil. På denanden side er de unge prægede af at være opvok-set i det danske samfund og derfor af de værdier,normer og omgangsformer, som knytter sig hertil.

Andre unge i Danmark kan naturligvis ogsåopleve en væsentlig afstand mellem de værdier,som knytter sig til hjemmet og deres opdragelseog de værdier, de møder i skolelivet osv. Til en vis

8

Kapitel 3. Valg af uddannelse og arbejde

grænse er alle mennesker i større og mindre gradtrænede i at begå sig i forskellige sociale sam-menhænge, hvor der gælder forskellige normer ogspilleregler. Eksempelvis kan unge fra landetopleve det som et stort skift at begynde på enuddannelse i storbyen, hvor sociale omgangs-former og værdier kan være radikalt forskelligefra dem, de kender i forvejen.

Som andre unge er de unge med anden etniskbaggrund altså påvirkede af flere forskelligesociale og kulturelle kontekster. Det, som gør deunge i denne undersøgelse specielle i forhold tilandre unge, er altså ikke, at deres valg og fravalgaf uddannelse og arbejde præges af forskelligesociale og kulturelle baggrunde og hensyn. Det ersnarere i måden, hvorpå de unge oplever oghandler på forskellene.

Identitetsstrategier Valget af uddannelse og arbejde må altså forstås iforhold til den dobbelte påvirkning, som de ungemed anden etnisk baggrund er udsat for. Indenforforskningen i minoritetsunge, findes der forskel-lige tolkninger af, hvordan unge fra de etniskeminoriteter håndterer denne splittede situation. Påbaggrund af denne undersøgelse, såvel som af un-dersøgelser foretaget af Eriksen (1999) og Mørck(1998), tegner der sig nogle overordnedetendenser i deres valg af identitet.

Disse tendenser kan beskrives som tre mere ellermindre bevidste ’strategier’ som de unge benyttersig af til at håndtere de to forskellige værdisæt ogderes oplevelse af forskelsbehandling ogdiskrimination fra majoritetssamfundets side.Efter beskrivelsen af de tre strategier, skal vi senærmere på, hvordan de kommer til udtryk iforhold til de unges valg af uddannelse og arbejde.

Den rene etniske identitetDen "rene etniske identitet" betegner en yder-position, hvor de unge med anden etnisk bag-grund lægger stor vægt på deres etnicitet og i vidtomfang tager afstand fra det omgivende samfund.I denne yderposition finder de unge ofte kon-servative, traditionelle og religiøse ståsteder. Veddette identitetsvalg skabes der en form for klarhed

i en hverdag og livssituation, som ellers kan virkemeget kaotisk med påvirkninger fra flere forskel-lige sociale og kulturelle sammenhænge. Manvælger historier og sammenhænge, der erentydige og giver klare svar på, hvem man er, oghvordan man skal leve sit liv.

Det skal understreges, at der ikke er nogle af deunge i denne undersøgelse, som følger strategienmed den "rene etniske identitet". Alle de unge idenne undersøgelse udtrykker et ønske om atblive og være en del af det danske samfund, ogforholder sig til begge sociale og kulturelleverdener.

BindestregsidentitetenEn anden strategi er "bindestregsidentiteten".Mørck (1998) beskriver de unge med anden etniskbaggrund som "bindestregsdanskere", idet deunge lever efter forældrenes værdier og normer,når de er i hjemmet og efter det danske samfundsregler og normer, når de er udenfor hjemmets firevægge. Hermed forsøger de unge at rumme beggesociale og kulturelle verdener. Denne under-søgelse bekræfter denne tendens.

De unge "bindestregsdanskere" knytter ofte den"etniske verden" til hjemmet, hvor de taler medforældrene på deres hjemlands sprog, og leverefter bestemte traditioner og værdier. "Dendanske verden" knyttes til livet udenfor,eksempelvis på skolen eller arbejdspladsen, hvorde unge taler dansk, har danske venner ogklassekammerater, og lever efter regler ognormer, der ikke er som i hjemmet og familien.Som en ung mand med tyrkisk baggrundforklarer:

"Du skal leve et liv derhjemme, som hedderlandsbykulturen fra Tyrkiet år 1970. Altså denkultur, som forældrene har. De har ikke dendanske kultur anno 2001, og den er jo meget an-derledes end den landsbykultur, som de har fraTyrkiet. Dengang i landsbyen, der var jo ikkeengang el i landsbyen. Når børnene så kommerud på arbejdspladsen eller skolen, så sidder de iDanmark år 2001. Altså bare den der rejsemellem hjemmet og skolen, den er jo nærmest

9

metaforisk for de forskelle, der findes…" Afstanden mellem de to forskellige sociale ogkulturelle sammenhænge er som en rejse mellemto forskellige verdener. Mellem det traditionelleog det moderne. For de unge i denne undersøgelsegælder dog, at de på imponerende vis alle formårat manøvrere med hensyn til både den "etniske"og "danske" baggrund. De formår både atforholde sig til "hjemlandets traditionelle kultur"og til "den danske modernitet".

BlandingsidentitetenSom en anden måde at forholde sig til dendobbelte påvirkning taler Eriksen (1999) om, atman som ung mand med anden etnisk baggrundkan vælge at blande de to forskellige baggrunde.Man lever altså ikke udelukkende "etnisk" ihjemmet og "dansk" i skolen. Grænsen for, hvadder er "etnisk" og "dansk" er ikke længere så klartdefineret eller fysisk adskilt som i den "reneetniske identitet" og i "bindestregsidentiteten". Istedet for at leve efter den "rene etniske identitet"eller med en klar opdeling mellem "det danske"og "det etniske", forsøger de unge at blande deresforskellige baggrunde til en cocktail, som demener er fordelagtig og rigtig. Som en ung medtamilsk baggrund forklarer:

"Altså egentlig må vi jo ikke spise oksekød fordivi er hinduer. Men vi går jo på McDonalds. Detgår vores forældre ikke så meget op i. Vi er ikkeligefrem praktiserende hinduer, for der er nogleting vi giver afkald på. Men vi holder også fast inogle ting……Jeg tror vi er en ny gruppe, altså vier hverken det ene eller det andet, vi er sådan engruppe, der prøver at tage det bedste fra beggekulturer, ved at vælge det rigtige for os……Vi erblandingen, vi tager det gode fra danskerne og detgode fra vores egen verden…"

Blandingen af de forskellige baggrunde sker ikkealene i forhold til religiøsitet og madkultur, menkan også ske i form af valget af ægtefælle eller imåden af klæde sig på. Eller det kan være vedbåde at gå i moskeen om fredagen og på diskotekom lørdagen. Pointen er, at grænserne for, hvadder er "dansk" og "etnisk" ikke længere er givetpå forhånd, men drages og skabes af den enkelte

unge. Og at "det danske" og "det etniske" ikketilskrives to uforenelige verdener, men i stedetblandes til de unges egen virkelighed i en cocktail,som er "det rigtige for dem", som det udtrykkesovenfor.

Tendenser i de unges valg af uddannelseog arbejdeTypisk afspejler de unges overvejelser i forhold tilvalg af uddannelse og arbejde ikke et enten-eller,som i valget af den "rene etniske identitet", menderimod et både-og. De unge har altså hverkenvendt den "etniske" eller "danske verden" ryggeni valget af uddannelse og arbejde, men forsøger attage hensyn til begge verdener. Ofte er der tale omnuanceforskelle, hvorvidt et valg af uddannelseeller arbejde er et resultat af en "bindestregs-identitet" eller en "blandingsidentitet".

Pointen er, at valg og fravalg af uddannelse ogarbejde foretages både med reference tilforældrene og deres etniske baggrund, og medreference til det danske samfund og de værdier ognormer, der knytter sig dertil.

På baggrund af ovenstående skitsering af de ungessituation og måde at navigere imellem og medforskellige baggrunde, stilles der i det efter-følgende skarpt på de typiske overvejelser, som deunge gør sig i forhold til valget af den "gode ud-dannelse" og det "gode arbejde".

Den kollektive familieform De unge taler generelt meget om deres familie ogforklarer, at hensynet til familien er afgørende forderes valg af uddannelse. Som Prieur (1999) ogsåpeger på, er de unge med anden etnisk baggrundgenerelt mere prægede af både deres forældre ogfamilie sammenlignet med deres jævnaldrene.Som en ung mand med pakistansk baggrundforklarer:

"Min mor styrer økonomien. Alle de penge jegtjener, dem giver jeg til hende. Hvis jeg har brugfor noget, så siger jeg det bare til hende. Minesøskende tjener også penge, og dem giver de ogsåtil mor. Alt det vi tjener ryger ned i kassen, og derer rigtig godt, for du får råd til meget mere. Der

10

11

er råd til, at alle børnene er i gang med en ud-dannelse. Det er jo også derfor, at mange har rådtil at køre rundt i de der fede biler. Det ville manikke have råd til, hvis man boede alene. Altså vihar jo et kollektivt samfund, altså familiemønstreter meget kollektivt, ikke. Derimod er det danskemere baseret på det individualistiske, og de to tinger jo imod hinanden, ik’."

De kollektive familieværdier kan, som i tilfældetovenfor, handle om at have en fælles økonomi.Andre unge taler om at, at de må hjælpe deresforældre i familiens grønthandel eller kiosk, ellerat de må hjælpe og støtte deres forældre ogsøskende i andre af hverdagens opgaver. Udoverde økonomiske og praktiske forpligtelser taler deunge om, at de i familien giver hinanden megenopmærksomhed og omsorg.

Til den kollektive familieform knytter sig typiskogså et hierarki, hvor køn og alder er afgørendefor ens placering. Ældre brødre har mere autoritetend ældre søstre, og faren har ofte mere at sigeend moren. De unge i undersøgelsen taler om, atrespekten, lydigheden og loyaliteten overforderes forældre er meget vigtigt.

Ovenstående er blot en generel skitse af de ungesforståelse af familien og af de værdier, som deknytter hertil. Som vi skal se i det efterfølgende,kan det i praksis variere, hvordan de enkelte ungeforstår og forholder sig til deres familie og dekollektive værdier. Familien og de kollektivehensyn beskriver ikke nogle fastlåste værdier. Istedet skabes familien og betydningen heraf isamspil med det omgivende samfund og vil derforogså ændre sig. Når de unge taler så meget omfamilien og er så kollektivt indstillede, kan det sessom et resultat af deres udsatte situation isamfundet. Når familien i mange tilfælde oplevessom den eneste trygge sociale ramme og fami-liemedlemmer som de eneste personer, de ungevirkelig kan regne med, er det klart, at fami-liesammenholdet vokser.

At leve op til forventningerneVi skal nu se på, hvad de kollektive værdier ogfamilien betyder for de unges valg af uddannelseog arbejde. Ofte betyder hensynet til familien, atde unge er meget bevidste om de forventninger ogkrav, som forældrene har til deres uddannelse ogarbejde.

Blandt andet på grund af manglende sprogkund-skaber og et lavt uddannelsesniveau, har foræl-drene ikke haft de samme muligheder på arbejds-markedet, som deres børn. Forældrene har oftehaft ufaglært arbejde og kender ikke meget til ud-dannelsessystemet og de mange muligheder, deunge har på det danske arbejdsmarked.Forældrene støtter dog de unge i at få en uddan-nelse, for at de derigennem kan komme længere,end de selv er. Som en ung mand med tyrkisk bag-grund forklarer:

"Mine forældre siger bare, at jeg skal komme etskridt videre end dem. Min far har ingen uddan-nelse. Han kom til landet som ganske ung og hararbejdet lige siden. Og det skal han også de næstetyve år. Man kan sige, at de ikke alene har enforventning, men også et krav på en måde. Fordi,hvis man ikke kan blive bedre end sine forældre,hvad fanden har man så udrettet? Det er jo detsamme med danskerne. Før i Danmark var derikke så mange uddannede, men man kommer heletiden videre. Man følger med udviklingen og frem-skridtet."

Forældrenes forventninger til deres børns ud-dannelse knytter sig til familiens indvandring tilDanmark og til ønsket om at skabe bedremuligheder for dem selv og deres børn. Med enbedre uddannelse og et bedre arbejde end for-ældrene, følger de unge med udviklingen modmere uddannelse, bedre jobs og bedre leve-standard. Forældrene kan siges at have investereti børnenes fremtid ved at begive sig til Danmark.Hvis de unge ikke udnytter de større mulighederfor uddannelse i Danmark, har de på en mådesvigtet forældrene og dermed forbrudt sig mod dekollektive værdier.

Relationen mellem de unge og deres forældre erikke uproblematisk. Hvis de unge lever op tilforældrenes ambitioner og overhaler dem i formaf bedre og længere uddannelser, større indtjeningog højere social status, er der en risiko for atafstanden mellem de unge og forældregenera-tionen øges. Som Annick Prieur (1999) pointerer,kan indfrielsen af forældrenes ambitioner i vissesituationer føre til, at de unge fornægter deresforældre. De unge befinder sig altså i en ambiva-lent situation, idet de på den ene side vil skuffederes forældre, hvis de ikke lever op til forvent-ningerne, og på den anden side risikerer af misteforældrene ved at indfri deres forventninger.

Naturligvis har de unge også typisk et eget ønskeom at få en bedre uddannelse og et bedre arbejdeend deres forældre. De vælger altså ikke kun ud-dannelse for at gøre deres forældre tilfredse. Deunge har måske set deres forældre slide og slæbetil en ussel løn igennem et langt liv. Som en ungkvinde med tyrkisk baggrund forklarer:

"Forældrene forventer da noget af os. I de næsteår skal vi vise, at vi har fået en uddannelse. At vihar opnået mere, nået et skridt videre end dem.Min far er pensioneret og min mor går isprogskole. Jeg synes, at det er synd for dem. Nårvi så kigger på vores egen fremtid, hvis vi ikke fåren uddannelse og en god fremtid, så ender vi baresom dem. Vi må gøre et eller andet. Men det er joogså kun godt for os. Uden uddannelse ender vijo som rengøringsdamer eller sådan noget, oghvem har lyst til det?"

For de fleste unge i undersøgelsen er det ikkefuldstændigt klart, hvordan de lever op til forældrenes forventninger. Som i eksempletovenfor handler det for nogle unge om ikke atende som en rengøringsdame, hvilket derfor efter-lader mange forskellige uddannelses- og arbejds-muligheder.

Pakistansk prestigeDe unge med pakistansk baggrund skiller sig udfra de andre unge, idet deres forældre ofte har heltspecifikke forventninger til børnenes valg afuddannelse og arbejde. Som en ung mand med

pakistansk baggrund forklarer:"Det er forældrenes drøm, at børnene bliver læge,ingeniør eller advokat. De har jo ingen uddan-nelse selv og siger til børnene, at de skal læse,læse og læse. I pakistanske kredse kommerprestige med din uddannelse. Og det er derfor,hvis du kigger på statistikkerne, så tager pak-istanerne faktisk længere uddannelser end her-boende danskere gør, fordi det er der prestige i.Læger, ingeniører og advokater, jamen det er detmest respekterede, fordi man ser de her folk iPakistan, Iran eller et hvilket som helst andet tred-jeverdensland, så er det jo virkelig en respekteretperson, der har råd til ting og sager, som alle serop til. Altså min lillesøster hun læser medicin heri Danmark, og de fleste i omgangskredsen erallerede begyndt at kalde hende for doktoren, oghver gang de har ondt i hovedet eller et andet sted,så ringer de til hende."

Som det udtrykkes ovenfor, er det ikke nok atblive rengøringsdame, hvis man som ung medpakistansk baggrund vil leve op til ens forældresforventninger. Forældrene går meget op i, at deunges uddannelse er prestigefyldt inden for detpakistanske indvandrermiljø. De unges uddan-nelse kan opfattes som forældrenes og familiensmåde at opnå respekt og anseelse i forhold tilandre pakistanske familier. Som en anden ungmand med pakistansk baggrund forklarer:

"Jamen, det er ikke prestige for dig, det er prestigefor dine forældre. Det er ikke nødvendigvisprestige for dig, den kan du jo godt få på andremåder. Du kan fx købe en dyr fed bil, det erprestige. For andre kan det være uddannelse. Jegtror, at det handler om, at der for forældrene erprestige i de tre ting, fordi det er det eneste, dekender til, de kender jo ingen andre muligheder,og de kender ikke en skid til uddannelsessystemet.Og så går der lidt konkurrence i den imellemfamilierne. 'Min søn skal også læse medicin', 'minsøn læser medicin'. Når man hele sit liv har hørt,at 'min søn han skal være læge når han bliverstor', og sådan noget, så tænker man, 'nå, men detskal jeg jo så', og det udelukker jo andre mu-ligheder. Der er ingen, der kan finde på at læse eteller andet eksotisk."

12

Som i det ovenstående handler forældrenesforventninger til deres børn om forholdet til andrepakistanske familier. Med en prestigefyldtuddannelse signalerer forældrene til andrepakistanske familier, at de har klaret sig godt iDanmark, at børnene lytter til dem, og dermedopretholder de pakistanske værdier om respektenfor forældrene. Hvis de unge ikke lever op tilforældrenes forventninger, vil det gå ud overfamiliens anseelse inden for det pakistanskeindvandrermiljø. De unge med pakistanskbaggrund forklarer, at der går mange rygter iindvandrermiljøet. Forældrene taler meget omhinandens børn og er meget optagede af, hvordandet går hinanden.

Kønnet i uddannelse og arbejdeValget af uddannelse og arbejde handler altså ikkekun om at leve op til social og økonomiskfremgang i forhold til forældrene, men også omat udvise respekt overfor forældrene ogopretholde familiens anseelse ved at leve op tilnogle mere eller mindre bestemte kønsroller.

Som der allerede er peget på, forventes det, at deunge mænd er omsorgsfulde, tager sig af deresfamilie, og lever op til deres forventninger tiluddannelse og arbejde. Det forventes også, at definder et arbejde og herigennem tager ansvaret forfamiliens fremtid og forsørgelse. Hermed bliverforventningen om at få et godt arbejde knyttet tilbehovet om at få en god indkomst, så de ungemænd kan tage sig af familien.

De unge kvinder derimod forventes i højere gradat holde sig til hjemmet. Dette kan naturligvishave stor betydning for de unge kvinders uddan-nelse og arbejde. Som en ung kvinde medpakistansk baggrund forklarer:

"Jeg kender det fra min egen familie, hvor min morsiger, at jeg skal holde op på uddannelsen, og istedet begynde på nogle sykurser, madlavning, ogsådan noget, så jeg kan blive en rigtig pakistanskpige, som passer bedre ind i det familiemønster,hvor pigen er mere hjemlig og kan de hjemligeting… …Den ideelle pakistanske pige skal kunnealt i hjemmet."

Det skal understreges, at de unge kvinder i denneundersøgelse alle var i gang med en uddannelse,og altså ikke blev holdt inden for hjemmets firevægge. Pointen er dog, at de unge kvinder i deresvalg af uddannelse ofte må kæmpe med deresforældre i forhold til, hvad der er acceptabelt foren ung kvinde. Det acceptable afhænger i høj gradaf, hvorvidt en uddannelse eller et arbejde brydermed princippet om adskillelse mellem kønnene.Som en ung mand med libanesisk baggrundforklarer:

"Det er noget med, at kvinder og mænd skal værepå bestemte måder. Pigen må ikke bare gå hen ogsnakke med en fremmed mand, så vil det gå udover familiens ære… …man ser på kvinden somhele familiens blufærdighed, og derfor så prøverman at bevare kvinden inden for nogle rammer,hvor hun ikke kommer i en situation, som eruforenelig med det at være muslimsk kvinde…"

Som Eriksen og Sørheim (1999) forklarer, findesder blandt indvandrere fra muslimske lande entradition for, at opdelingen mellem kønnene ertydeligere end i andre religioner og kulturer.Sløret og tildækningen af kvinden er eksempelviset synligt symbol på opretholdelsen af afstandenmellem mand og kvinde og dermed på kvindensærbarhed. Opdelingen mellem kønnene oghensynet til kvindens ærbarhed kan derforudelukke de unge kvinder fra at kunne søgebestemte uddannelser og arbejdskarrierer.

Kønsrollerne er til forhandling mellem genera-tionerne og er derfor under forandring. Der findesogså mange forskellige forventninger til ogopfattelser af kønsrollerne. De unge er enige i, atde ikke ønsker at leve efter de samme kønsrollersom deres forældre. I stedet ønsker de i højeregrad lighed og ligeværd mellem kønnene.Samtidig ønsker de dog ikke at skuffe eller kon-frontere deres forældre alt for meget. De ungebevæger sig derfor også selv i høj grad på gyn-gende grund, når de skal forklare, hvad der villeskade familiens ære eller anseelse. De er i storudstrækning i færd med at afsøge, hvor grænsernefor god opførsel egentlig går. Hvilket ikke alenekommer til udtryk i forhold til valg af uddannelse

13

og arbejde, men også i forhold til en række andreting som eksempelvis om det er i orden at rygeforan forældrene, om det er tilladeligt at spisesvinekød, hvordan man finder sin fremtidigeægtefælle osv.

Myten om tilbagevenden til hjemlandetIfølge de unge forestiller deres forældre sig ofte,at familien skal vende tilbage til hjemlandet. Imodsætning hertil udtrykker de unge intet ønskeom at vende tilbage til hjemlandet. De unge erikke i tvivl om, at de ønsker at blive boende iDanmark, og at de aldrig vil tilbage til for-ældrenes hjemland. Som en ung mand medtyrkisk baggrund forklarer:

"Min far har stadig den drøm om at vende tilbagetil Tyrkiet. Han har hele tiden sagt, at når vi bliverstore, og bliver færdige med vores uddannelse, såtager vi tilbage til Tyrkiet, så tager vi hjem. Menvi siger til vores far, at det kan godt være, at hantager tilbage, men vi bliver i Danmark. Vi er bleveten del af Danmark og Danmark er blevet en delaf os…"

Til forskel fra forældrene, som ofte opfatteroprindelseslandet som deres hjemland, har deunge i undersøgelsen gjort Danmark til dereshjemland. Forældrenes mere eller mindremytologiserede forestilling om engang at vendetilbage til hjemlandet kan have store kon-sekvenser for de unges valg af uddannelse ogarbejde. Ifølge de unge baserer forældrenes videnom uddannelser sig på viden om hjemlandet og devurderer først og fremmest en uddannelse på, omden giver adgang til et godt liv i hjemlandet. Imodsætning hertil vurderer de unge gode ogdårlige uddannelser og jobs på baggrund af endansk sammenhæng og på baggrund af ønsket omat blive boende i Danmark.

Forældrenes og de unges forskellige opfattelser afuddannelse og arbejde udtrykker ikke aleneforskellige nationale tilhørsforhold. Valget afuddannelse og arbejde udtrykker også etpotentielt opgør med forældrenes forestilling om,at familien vender tilbage til hjemlandet.

Sammenlignet med andre unge i Danmark stårunge med anden etnisk baggrund i valget afuddannelse og arbejde generelt set overfor et mereradikalt oprør mod forældrene, end mange andreunge i Danmark. At modsætte sig forældrenesønsker og forventninger vil ikke alene udfordreforældrenes autoritet, men også familiens historieog forestillede fremtid i hjemlandet.

At arbejde sig til social anerkendelseSom det er fremgået af rapporten hidtil, orientererde unge sig både i forhold til familien og detdanske samfund. I valget af uddannelse og arbejdeforholder de sig til deres sociale og iden-titetsmæssige marginalisering i samfundet.Igennem uddannelse og arbejde forsøger de atgøre noget ved det forhold, at majoritets-befolkningen ikke mener, at de hører til isamfundet. I den forstand kan uddannelse ogarbejde opfattes som redskaber, hvormed de ungeforsøger at opnå social anerkendelse. Som en ungmand med marokkansk baggrund forklarer:

"Altså når man ikke som udgangspunkt eraccepteret og respekteret af danskerne, så er detvel meget naturligt, at man tror, at man kanarbejde sig til den."

De unge ønsker at blive accepterede somdanskere, der hverken er dumme, dårlige eller"fremmede", blot fordi de har en anden hudfarve,etnisk baggrund eller religion end flertallet iDanmark. Igennem uddannelse og arbejdeforsøger de unge at etablere og signalere ettilhørsforhold til samfundet som danskere med enanden etnisk baggrund end dansk. De unge ønskeraltså ikke at fralægge sig deres etniske baggrundog identitet, men derimod at blive accepteredesom danskere med deres kulturelle forskellighed.Som samme unge mand som ovenfor forklarer:

"Det at være en del af samfundet er jo ikkenødvendigvis at være 100% som alle andre vel. Sålænge du føler, at du er respekteret på lige fod medde andre, så er du også en del af samfundet,selvom du ikke er som dem. Men jeg mener, at deter vigtigt, at det med at føle sig som en del afsamfundet, jo ikke er det samme som at være ens.

14

15

Man kan godt være forskellig og stadig være enddel af samfundet..."

Som det udtrykkes ovenfor, er ønsket om socialanerkendelse et ønske om at blive respekteret pålige fod med andre i samfundet, og ikke at blivebedømt på fordomme, der tilskrives ens hudfarveeller etnicitet.

Samfundsrelevans og indflydelse En måde at opnå social anerkendelse på, er ved atarbejde med noget, der er vigtigt for samfundet.Specielt de unge med pakistansk baggrund ønskerat bidrage til, at afstanden mellem de etniskeminoriteter og det danske majoritetssamfundbliver mindre igennem øget samtale og forståelse.Det gør de blandt andet ved at arbejde frivilligt idiverse organisationer, som kan bygge bro ogskabe forståelse mellem de etniske minoriteter ogdet øvrige samfund. At det er en vigtig opgaveunderstreges af følgende unge mand medpakistansk baggrund:

"Der er så mange ting, man skal tale om og såmange mennesker, man skal ud til. Vi skal bedemedierne om ikke at fremstille os på den måde, påden forkerte måde, for jeg gider ikke stå ved etbusstoppested og forsvare mig overfor en gammeldame som tror, at jeg er kriminel. Sådan nogle tingvirker motiverende på mig, vi må gøre noget.Ellers går det galt. Vi risikerer, at en virkelig vredgruppe indvandrere eller nydanskere virkelig villeve op til fordommene og sige: ’vi får alligevelikke noget job, så vi sætter sgu ild til det hele’. Detmå vi ikke lade ske, det skal forhindres, for jegelsker dette land."

Som i det ovenstående overvejer de unge ofte, omde i uddannelse og arbejde kan finde anvendelsefor deres erfaring som etnisk minoritet. Mange afde unge ønsker at vende deres etnicitet fra nogetnegativt til en ressource, der på en positiv mådeindgår i deres arbejde og uddannelse og i deres livsom danskere.

Personlig anerkendelseFor de unge med anden etnisk baggrund er tilhørs-forholdet til samfundet noget, der bearbejdes. Det

er ikke, som det er for unge med en dansk etnicitet,givet på forhånd. Unge med en dansk etniskbaggrund kan have mange frustrationer og proble-mer med for eksempel at flytte fra landet til byen,men at de er danske, hersker der ingen tvivl om.Igennem uddannelse og arbejde kan de unge meden anden etnisk baggrund modbevise for-dommene om, at de er kriminelle, dumme, dovne,fremmede og dårlige mennesker. Igennem uddan-nelse og arbejde kan de unge skabe sig en positividentitet som kontrast til de fordomme oggeneraliseringer, de møder som etniske unge.

Behovet for anerkendelse har altså to forskelligesider. På den ene side ønsker de unge at blive endel af det danske samfund igennem understreg-ningen af visse ligheder og fælles interessermellem landets indbyggere. På den anden sideønsker de at stå frem og blive anerkendte sompersoner med hver deres unikke personligheder.Ønsket om anerkendelse udtrykker altså både etbehov for at blive en del af noget fælles og om atblive set og respekteret med de forskelligheder ogpersonligheder de også har.

Uddannelse og arbejde bliver i forlængelse herafogså strategier, hvormed de unge forsøger atudskille sig positivt fra andre med en anden etniskbaggrund, som måske ikke klarer sig lige så godti uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedetsom dem.

Personlige interesse Behovet for den personlige anerkendelse leder osi retningen af endnu et karakteristisk træk ved deunges valg af uddannelse og arbejde. Som andreunge overvejer de nøje, om uddannelsen ogarbejdet virker spændende og udviklende for demsom enkeltpersoner.

Som det er understreget hidtil, skal man værevarsom med at tænke på unge med en anden etniskbaggrund som en ensartet gruppe. I deres valg afuddannelse og arbejde er de præcis så forskelligeog unikke som alle andre. Som en ung mand medtyrkisk baggrund forklarer om sit valg af han-delsskolen:

16

"Jeg interesserer mig for det. Jeg synes, det erspændende, og hvis man laver noget man inter-esserer sig for, så bliver man generelt også god tildet. Man går ikke sur i det…"

Tidligere i rapporten fremgik det, at det er vigtigtfor de unge at gøre det bedre end forældrene, vedfor eksempel ikke at ende som rengøringsdame.Når rengøringsjobbet nævnes som noget, de ungeabsolut ikke ønsker at beskæftige sig med, skyldesdet ikke kun, at det ikke er tilstrækkeligt i forholdtil forældrenes og egne ambitioner, men også, atdet ikke er særlig interessant. Som en ung kvindemed tyrkisk baggrund forklarer:"Hvem gider arbejde som rengøringskone? Hvemgider arbejde sådan et sted, hvis det ikkeinteresserer en?……det er jo ikke fordi der ernoget galt med at være rengøringsdame. Min morarbejder som rengøringsdame og hun er opdragettil at arbejde hele tiden, men det er simpelthenikke udfordrende nok …"

De unge tænker altså ikke kun på forældrenesforventninger, de kollektive værdier og på ønsketom at blive accepteret af et samfund, som synes,at de er fremmede. Som andre unge vælger deuddannelse og arbejde efter personlig interesse ogsmag.

Ambivalens og balancegang På den ene side ønsker de unge generelt ikke atleve et tilbagetrukket og isoleret liv som deresforældre. De ønsker i langt højere grad at blive ogvære en del af det danske samfund. De serhjemmet, familien og traditionerne sombegrænsende og snærende bånd, der ofte bestem-mer valg af uddannelse og arbejde. På den andenside udtrykker de dog ikke et ønske om atdistancere sig fuldstændigt fra deres forældreeller indvandrermiljøet mere bredt, idet de kollek-tive familieværdier også opleves som rigtige oggode. Der er eksempelvis ingen af de unge iundersøgelsen, som har brudt med forældreneeller indvandrermiljøet for at søge helt egne veje,selv om sådanne historier og forældreoprør erkendte fra medierne.

Mellem det kollektive og individuelle De unge befinder sig altså i en situation, hvor dei valg af uddannelse og arbejde er prægede af bådeen familieform med en kollektiv menneskeopfat-telse og af en individualistisk menneskeopfat-telse. At det ikke altid er lige let at kombinerebegge hensyn viser følgende forklaring fra en ungkvinde med tamilsk baggrund:

"Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal vælge. Det ernoget med, at man står i en blandet følelse, hvorman skal vise noget overfor de andre tamilere,men hvor man også gerne vil følge sin egen vej……Jeg vil gerne vælge noget, som jeg kan lide atlave resten af livet, men i baghovedet er der joogså det med mine forældre, og hvad de gerne vilhave, at jeg skal vælge."

Ovenstående udtrykker, hvor svært det kan væreat vælge uddannelse og arbejde. Hensynet til dettamilske indvandrermiljø, forældrene og egneinteresser krydser klinger og afstemmes i forholdtil hinanden. De forskellige hensyn afspejles ogsåi efterfølgende udtalelse, hvor en ung mand medpakistansk baggrund forklarer, hvordan hansønskejob ser ud.

"Jeg ved det ikke, men det skulle være noget megetdynamisk og konstruktivt, hvor jeg kom ud og ar-bejdede med alle de vigtige emner om integration,for der er så mange ting, man kan gøre, der er såmange problematikker, man kan tage hånd om……Men det kan jeg jo ikke, for det hele er jofrivilligt baseret, og på et tidspunkt så går detaltså ikke længere, så må man ud og tjene noglepenge så man kan tage hånd om sin familie, somhar gjort så meget for mig. Mine forældre harknoklet for mig og mine søskende, nu skal de altsåogså have det godt, de har investeret i os, og nårjeg tænker på min glæde, så tænker jeg ikke barepå mig som enkeltperson, jeg tænker også på mineforældre, mine søskende, min kone, børnene…Man skal altså hele tiden holde en balance, manbliver nødt til at køre de to ting på én gang, og deter jo et tegn på, at man lever et fuldstændigtanderledes liv i forhold til andre unge iDanmark…"

17

Konflikten mellem hensynet til familien og deunges egne interesser kan udspille sig på forskel-lige måder og med forskellig styrke. Nogle ungemøder et større forventningspres end andre og kanmåske have sværere ved at udfordre deresforældre.

Tradition og modernitetI det ovenstående er der peget på flere forskellemellem de unge. De unge med pakistanskbaggrund adskiller sig fra de unge med tyrkiskbaggrund i at være mere ambitiøse og optagede afat gøre karriere. Spørgsmålet er dog, hvorvidtforskellene alene udtrykker forskellige etniskebaggrunde. Som det er fremgået hidtil, betegneretnicitet en social identitet og ikke et absolut oguforanderligt indhold af værdier og normer.

Forskellene mellem de unge i deres forståelse afuddannelse og arbejde betegner ikke først ogfremmest deres forskellige etnicitet, menderimod forskellige sociale og familiærebaggrunde. Hvis man kigger på, hvor lang tid deforskellige etniske grupper har været i Danmark,sesder nogle markante forskelle mellem tyrkereog pakistanere.

Som sociologen Ümit Necef (1994) forklarer, ertyrkiske indvandrere ankommet senere tilDanmark end pakistanske indvandrere. Tyrkiskeindvandrere har derfor ifølge Necef færreerfaringer med uddannelsessystemet og med detdanske samfund i al almindelighed, endpakistanske indvandrere. Prioriteringen af langeuddannelser kan derfor være mindre for unge medtyrkisk baggrund end for unge med pakistanskbaggrund.

Ikke alene ankomsttidspunktet til Danmark, menogså forældrenes forskellige sociale baggrunde,kan forklare forskellene mellem de unge medtyrkisk og pakistansk baggrund. Ifølge Necefkommer 60% af de pakistanske forældre frastorbyer. Til sammenligning kommer 70% af detyrkiske forældre fra små landsbyer. Delvist somet resultat heraf, er uddannelsesniveauet ifølgeNecef også generelt højere i den pakistanskeforældregeneration, end det er i den tyrkiske

forældregeneration. Forskellene mellem ungemed pakistansk og tyrkisk baggrund skal derforikke forklares ud fra deres etniske identitet, menderimod ud fra deres forskellige sociale ogfamiliære baggrunde.

I stedet for at forklare forskelligheder mellem deunge med henvisning til deres etnicitet, kan detvære nyttigt i stedet at skelne mellem et "tradi-tionelt" og "moderne" livssyn, der går på tværs afetnicitet og nationalitet. Dels på baggrund afdenne undersøgelse og dels på baggrund afYvonne Mørcks analyse af etniskeminoritetsunge (2001), fremstår det "tradi-tionelle" som noget stillestående, konservativt,familiebaseret, kollektivt og hierarkisk. Det"moderne" karakteriseres derimod af noget dy-namisk, foranderligt, individualistisk og afligeværdighed mellem mennesker.

18

Sammenfatning• De unges overvejelser om valg og fravalg af

uddannelse og arbejde udtrykker enbearbejdning af deres etniske identitet ogtilhørsforhold til det danske samfund.

• Valg og fravalg af uddannelse og arbejdeforetages både med reference til forældreneog deres etniske baggrund, og med referencetil det danske samfund og de værdier ognormer, der knytter sig hertil.

• De unge med anden etnisk baggrund ergenerelt mere prægede af både deres forældreog familie end deres jævnaldrene. Oftebetyder hensynet til familien, at de unge ermeget bevidste om de forventninger og krav,som forældrene har til deres uddannelse ogarbejde.

• Valget af uddannelse og arbejde handler om atleve op til social og økonomisk fremgang iforhold til forældrene, og om at udvise respektoverfor forældrene og opretholde familiensanseelse. Yderligere vælges uddannelse ogarbejde på baggrund af nogle bestemtekønsroller.

• Ifølge de unge baserer forældrenes viden omuddannelser sig på viden om hjemlandet og engod uddannelse vurderes først og fremmestpå, om den giver adgang til et godt liv i hjem-landet. I modsætning hertil vurderer de ungegode og dårlige uddannelser og jobs på bag-grund af en dansk sammenhæng og på bag-grund af ønsket om at blive boende i Danmark.

• Igennem uddannelse og arbejde forsøger deunge at ændre på det forhold, at majoritets-befolkningen ikke mener, at de hører til isamfundet. Uddannelse og arbejde kanopfattes som redskaber, hvormed de ungeforsøger at opnå social anerkendelse og bliveintegrerede i det danske samfund.

• Igennem uddannelse og arbejde kan de ungeminoritetsunge modbevise fordommene om,at de er kriminelle, dumme, dovne, fremmedeog dårlige mennesker. Igennem uddannelse ogarbejde kan de unge skabe sig en positividentitet som kontrast til den negativeidentitet, de ofte oplever at blive påført.

• Som andre unge overvejer de unge med anden

etnisk baggrund nøje, om uddannelsen ogarbejdet virker spændende og udviklende fordem som enkeltpersoner.

• De unge befinder sig i en situation, hvor de ivalg af uddannelse og arbejde er prægede afbåde en familieform med en kollektivmenneskeopfattelse og af en individualistiskmenneskeopfattelse.

19

Vi skal nu se nærmere på de unges opfattelser ogpersonlige erfaringer med forsvaret og politiet. Iløbet af kapitlet vil der både blive peget påforskelle og ligheder mellem forsvaret og politiet.

Danskheden i forsvaret og politietDe unge opfatter forsvaret og politiet som na-tionale institutioner, der står for en homogen ognationalistisk danskhed. Som en ung mand medtyrkisk baggrund forklarer:

"Der er ikke noget mere dansk end at være politi-mand eller at være i forsvaret… det understregerens danskhed…"

Når de unge spejler sig i forsvaret og politiet harde svært ved at se, hvordan deres navne, udseen-der, religioner, traditioner og værdier skullekunne passe ind. Forsvaret og politiet opfattessom det hvide danske majoritetssamfunds insti-tutioner og symboliserer en bestemt opfattelse afdansk kultur, som de i kraft af en anden kultur erafskåret fra. Som en ung mand med pakistanskbaggrund forklarer om forsvaret:

"Jeg tror, det er den muslimske baggrund, somholder folk tilbage. De betragter det som at gå indi en kristen hær. Det vi skal prøve og det vi skalarbejde med er, at det ikke har noget med religionat gøre… det er lige meget hvad din religion er,det handler om demokratiet. Det er demokratiet,vi forsvarer, og det er det land, man er vokset opi…"

Forsvaret og politiet afspejler altså ikke de ungesvirkelighed, men derimod forestillingen om en

kristen dansk identitet og kultur. Som iovenstående citat ses det, hvordan forsvaretymboliserer en danskhed, som er givet ved etspecifikt kulturelt og religiøst indhold, og ikkeved værdier som demokrati, tolerance ogåbenhed, som de unge selv ofte forbinder med detat være dansk.

Uniformeret almindelighedFor mange af de unge symboliserer forsvaret ogpolitiet altså inkarnationen af danskhed. I detfølgende forklarer en ung mand med marokkanskbaggrund om civilklædte betjente på Nørrebro:

"Der er jo ingen forskellighed indenfor politiet,det er jo det mest ensartede i hele verden. Det erjo for eksempel let at se en undercover politimand,man kan se det med det samme. De prøver at væreså almindelige som overhovedet muligt, det er heltutroligt…"

Det ensartede præg knyttes altså ikke alene tilpolitiuniformen og alle de andre officiellesymboler og former, der skaber et præg af enshedover politiet. Når politibetjente smider politi-uniformen tager de en anden slags uniform på, derpå samme måde symboliserer en udpræget gradaf enshed og mangel på forskellighed. Som hanvidere forklarer:

"Om sommeren har de typisk sådan brunelærredsbukser, så har de en skjorte, kort lyst hårog blå øjne… det har de fleste politimænd, barese på Lars Bom fra Strisser På Samsø… …Der eringen forskellighed i politiet, der findes ingennuancering, og det vil være svært at skabe."

Det skal pointeres at flere, i modsætning til denunge mand ovenfor, udtrykker en vis optimisme iforhold til politiet og muligheden for at arbejdesom politibetjent. Mange af dem har set en politi-betjent med indvandrerbaggrund eller har hørtom, at politiet ønsker at rekruttere unge medanden etnisk baggrund. I modsætning tilforsvaret, har politiet et vist skær afforanderlighed og åbenhed over sig.

Kapitel 4. Forsvaret og politiet- opfattelser og erfaringer

20

Konflikt med myndighederneUdover de unges manglende identifikation medforsvaret og politiet, opfatter flere af de ungeforsvaret og politiet, som om disse to institutionerer direkte fjendtligt indstillede overfor dem.

Forsvaret og især politiet opfattes som offentligemyndigheder, der aktivt deltager i under-trykkelsen, diskrimineringen og den socialemarginalisering af de unge. Lise Togeby og BirgitMøller (1999) understreger på baggrund af deresundersøgelse, at de etniske minoriteter genereltset oplever en stor grad af diskrimination ogforskelsbehandling i forhold til offentligemyndigheder. Dog er de overraskede over, at derkun er få, som beklager sig over mødet medpolitiet. I modsætning hertil er de fleste af de ungei denne undersøgelse kritiske overfor politiet.

Som vi skal se i det efterfølgende, udtrykkeskonflikten forskelligt i forhold til forsvaret ogpolitiet. Konflikten mellem de unge og politietudspiller sig på gaden i Danmark. Konfliktenmellem de unge og forsvaret findes derimod ikkei Danmark eller på gaden, men opfattes som eninternational konflikt mellem verdens magtfuldeog kristne lande på den ene side og verdens svageog undertrykte muslimske lande på den andenside.

Politiet har dømt os på forhåndMange af de unge i undersøgelsen opfatter politietsom racistisk. Alene det at være mørk bringer i deunges øjne dem i politiets søgelys, og mange afde unge fortæller om, hvordan de er blevet udsatfor diskrimination og racisme fra politiets side.Som en ung mand med pakistansk baggrundforklarer:

"Engang blev jeg stoppet af politiet på banegår-den, og det kunne jeg ikke rigtig forstå. Jeg varbare på vej hjem. De spurgte om navn, og sagdeså, at jeg gerne måtte gå. Hvad er det for et politi,der stopper en 16 årig dreng? Det er jo ikke fordijeg selv synes, at jeg ligner en kriminel…Når derikke er flere, der søger ind i politiet, kan det jovære fordi, de unge har haft så mange oplevelsermed politiet. Hvis du for eksempel er blevet stop-

pet af politiet en gang om ugen siden du er 17 år,og det er der altså mange der er, indtil du er 23år, så tror jeg altså ikke ret meget på, at du stadighar respekt for politiet. Og hvad skal jeg lave der,de har jo allerede dømt mig på forhånd."

At blive stoppet af politiet hænger ofte sammenmed at køre rundt i bil om aftenen eller natten.Eftersom biler er en udpræget maskulin verden,og kvinder i øvrigt ikke færdes meget ude omaftenen, er der ikke mange af de unge kvinder,som fortæller om dårlige oplevelser med politiet.En ung mand med tyrkisk baggrund fortæller omen situation, hvor han bliver stoppet af politiet:

"Vi var ude på Nørrebrogade, det var tolv om af-tenen. Så kommer der en betjent og stopper os alletre. De to andre var danskere, men han siger såtil mig, at han gerne vil se mit kørekort og ophold-stilladelse. Så siger jeg, ’undskyld, jeg har ingenopholdstilladelse, jeg er dansk statsborger, så dukan se mit kørekort og sygesikringsbevis…’ Såsiger jeg til ham, at vi bare er tre venner i byen,der er ude på at have det sjovt, og så bliver hanrigtig sur og skubber mig ind i en mur… Og detværste var jo at mine venner var danske, og at hanikke spurgte dem om noget, sygesikringsbevis,intet. Han var bare sur på mig…"

Ovenstående unge mand overvejede engang atblive politibetjent, men på grund af alle de dårligeoplevelser, har han tabt lysten:

"Engang ville jeg gerne være politibetjent, menikke mere, for de danske politibetjente de jagerbare de fremmede… …De standser dig, kigger pådig som om du er kriminel. Der sker så mangeuretfærdige ting, og det vil jeg ikke være med til."

De unge mænds liste over dårlige oplevelser medpolitiet er lang. Følelsen af konstant at blive opfat-tet som kriminelle, uønskede og som om, de ikkerespekterer politiet, er meget markant. Som enanden ung mand med tyrkisk baggrund forklarer:

"Politiet spørger tit om de må se vores ID, men

hvorfor skal de spørge om ID, hvorfor skal de det?Når vi så spørger hvorfor, så tror de ikke, at virespekterer deres autoritet, men det gør vi jo, vikan bare ikke rigtig forstå, hvorfor vi hele tidenskal vise vores ID. Jeg har prøvet det utalligegange, og jeg er en af dem, der er træt af det. Jegdiskuterer med dem og spørger ’hvorfor’, og såkan de ikke svare. Det er ikke rart konstant at blivekigget ned på, politiet er så nedladende…"

En ung mand med tamilsk baggrund forklarer pålignende vis om forholdet mellem de unge medanden etnisk baggrund og politiet:

"Når vi ikke synes om politiet er det jo fordi mangeer kommet i konflikt med politiet… Ofte er jegblevet stoppet og tjekket af politiet uden nogengrund andet end vi er mørke… Vi bliver simpelt-hen kriminaliserede på grund af hudfarve, sådanføler mange. Og det er alt sammen med til atbygge en barriere mellem os og dem. Men ikkealle i politiet er sådan. Dem, der kender mig, ergode nok, men dem der ikke kender mig behandlermig ikke særlig godt, så bliver vi opfattet somkriminelle, selvom vi aldrig har gjort en fluefortræd eller har overtrådt de danske love…"

Politiet er her for at skade os Det spændte forhold mellem de unge og politietskyldes ikke alene personlige erfaringer, men er ihøj grad også resultatet af en form for socialidentitet, som de unge kan tage på sig. Selv udenpersonlige erfaringer med eventuelt racistiskepolitibetjente, er der flere unge, som tager rollensom ofrer for racisme på sig.

Det at være ung med anden etnisk baggrundhandler ofte om at definere sig i modsætning tilpolitiet. En ung mand med tyrkisk baggrundforklarer, at han ikke selv synes at politiet erracister, men at han alligevel godt kenderholdningen blandt vennerne:

"Altså holdningen er jo, at politiet er her for atskade os. Hvis den holdning ændres, så er der joikke noget problem, og så vil de unge også søgeind… Problemet skyldes jo alle de fordomme, somfindes overfor politiet. Konflikten skyldes jo for

eksempel, at en udlænding uden styr på sam-fundet, der lever sit eget liv, læser i avisen, at hanbliver hånet, og han oplever måske at politiet serned på ham. Så tænker han jo, at danskerne synes,at han er et dumt svin, så det synes han også, atdanskerne er, og så peger han på politiet."

De unges oplevelse af at være marginaliserede isamfundet, kan altså ikke løsrives fra deresopfattelse af politiet. Derfor afhænger de ungesopfattelse af politiet i høj grad af, om de i øvrigtføler sig som en accepteret og respekteret del afdet danske samfund.

Social og økonomisk marginalisering fører altsålet til en opfattelse af, at hele det danske samfund,med politiet i spidsen, er imod en, alene fordi manhar en anden etnisk baggrund. Som en ung mandmed tyrkisk baggrund forklarer:

"Mange har jo den tanke, at alle danske betjenteer nogle svin. Der findes virkelig ikke megen kom-munikation mellem de unge og politiet… menmeget af det dårlige ry som politiet har, skyldesuvidenhed……Mange ældre flygtninge og ind-vandrere, som har haft et problem med systemetser ned på os, som godt kan respektere politiet.Der findes et socialt hierarki, og mange føler, atman ikke kan bryde det mønster…men sådan erdet ikke for mig og min familie."

De forskellige holdninger til og opfattelser afpolitiet knytter sig, som det udtrykkes ovenfor,blandt andet til generationsforskelle ogforskellige erfaringer med det danske samfund.

Hvor kommer fordommene fra?Er opfattelsen af politiet da fuldstændigt ude aftrit med virkeligheden? Flere af de unge spørgerselv, hvorfra de kan vide, at politiet er racister. Ogsvarer ofte som denne unge mand med pakistanskbaggrund:

"Hvordan kan jeg vide det? Det kan jeg, fordi jegselv har oplevet det. Man har et nærmest hade-fuldt forhold til dem, fordi mange har været kon-fronteret med dem."Generelt er de unge i undersøgelsen dog meget

21

bevidste om, at mange af de negative opfattelseraf politiet kan skyldes fordomme, og at de skabesi fællesskab med andre med anden etniskbaggrund. På den ene side er de unge altså bevid-ste om, at mange af deres venner og bekendte-udsættes for racisme af politiet. På den anden sidenævner flere af dem, at de ikke selv har nogledårlige oplevelser med politiet. Pointen er, atholdningen til politiet kan handle om politiet, ogden kan handle om alt andet end politiet. Politietidentificeres med alt det, som er galt medsamfundet, og som er skyld i en eventueltmanglende læreplads eller i arbejdsløshed.

Hvis de unge i øvrigt oplever accept oganerkendelse fra samfundet, er tendensen, at de ermere positivt indstillede overfor politiet.Oplevelser med politiet, som af andre kunnefremlægges negativt, fremlægges derimodpositivt eller neutralt. Som en ung mand medlibanesisk baggrund forklarer:

"Altså de oplevelser jeg har med dem er positive.De gange de har stoppet mig, har de væretpositive. Altså jeg ser på dem som en autoritet, dergør et meget godt stykke arbejde. Og de er altsåmeget neutrale. Det der med, at de skulle væreracistiske, alle de der anklager, der nu er kommetimod dem, jeg synes slet ikke, der er noget påanklagerne… Alt kommer let til at handle omracisme. Hvis nogle ikke hilser på dig eller ikkeinviterer dig på kaffe, så bliver det forklaret medracisme."

Nogle unge fortæller da også om gode oplevelsermed politiet. Som en ung med tyrkisk baggrundforklarer om gode betjente:

"Jamen de snakker med os, og jeg synes de er seje,fordi mange gange har politiet hjulpet dig i noglesituationer, og har hjulpet en, der siger det viderei området ikke, og så går rygtet, at den betjent ergod nok, at han er sej… eller at han reddede hansrøv fra forældrene eller sådan noget, det er jomeget fedt…at han for eksempel løj over for foræl-drene…"

Opfattelsen af politiet som racistisk handler altså

også om den enkelte unges personlighed. Om manvælger at se politiet som racister eller ej. Som enung med iransk baggrund forklarer:

"Jeg har ikke andet end et par enkelte dårligeoplevelser med dansk politi, men det er ikke noget,der har påvirket min person… …Som menneskekan du enten være snæversynet og fordomsfuldeller du kan være mere åben. Mange er fordoms-fulde og hvis de har én dårlig oplevelse med poli-tiet, så er de alle nogle racister. Men politifolk erjo lige så forskellige som alle mulige andre…"

Forsvaret – hvad er det?De unges konkrete viden om og erfaring medforsvaret varierer meget. Men hvor politiet er syn-ligt for de unge i hverdagen, er der mange, derikke rigtigt kender til forsvaret. Som en ung mandmed jordansk baggrund forklarer:

"Egentlig så har forsvaret jo ikke noget særligstærkt image blandt unge… …Der er jo slet ingen,der faktisk kender noget til forsvaret, der er ingen,der har nogen anelse om, hvad de laver…altså deter jo svært at have fordomme mod forsvaret, derender jo ikke rundt her på gaden, og der er joingen, der har dårlige oplevelser med forsvaret påden måde, og der er ingen steder at få for-dommene fra… …Nogle interesserer sig forforsvaret og melder sig ind, andre er ligeglade, også melder de sig ikke ind…"

Hvor politiets problem i forhold til rekruttering afunge med anden etnisk baggrund kan være deunges store bevidsthed om og erfaring medpolitiet, er forsvarets problem i større udstræk-ning de unges manglende kendskab til forsvaret.Hvilket eksempelvis er kommet til udtryk ved etudbredt ønske blandt de unge om at få mere at videom forsvaret og om, hvordan man bliver optageti forsvaret.

Islam og Mellemøsten som nyt fjende-billede De unge har ikke så mange fordomme om for-svaret, som de har om politiet, og afstandenmellem de unge og forsvaret kan forekommemindre end afstanden mellem de unge og politiet.

22

Stadig findes der et konfliktfyldt forhold mellemdet danske forsvar og de unge fra de etniskeminoriteter.

Konflikten mellem de unge og forsvaret knyttestil den internationale verden og til fremkomstenaf islam som den vestlige verdens og demokra-tiets fjende. Mange af de unge oplever at væreudnævnt til Danmarks og den vestlige verdensfjender, fordi de er muslimer. Som en ung mandmed pakistansk baggrund forklarer:

"Den nye fjende det er jo islam, den arabiskeverden, og arabisk er foreslået som det nye sprogtil soldater i NATO i stedet for russisk…….Engang overvejede jeg at søge ind til forsvaret.Jeg havde alt materialet fra den danske hær. Jegvidste jo godt, at det ikke var særlig populærtblandt mange af mine kammerater eller i sam-fundet, hvor værnepligten bare var noget, derskulle overstås…Men jeg satte mig ind i det og fikblandt andet en intern forsvarsrapport, hvorikonklusionen var, at man mente, at det varproblematisk at have muslimske anden-generationsindvandrere i forsvaret. I tilfælde afkrig, kunne man jo sætte spørgsmålstegn vedderes loyalitet…"

Efter terrorangrebet på USA er afstanden mellemdet danske forsvar og de unge muslimer bestemtikke blevet mindre. Mange beskriver, hvordanalene det at være muslim gør, at man opfattes sompotentiel terrorist.

Flere af de unge forklarer, at grunden til, at islamog muslimer opfattes som truende, ikke aleneskyldes terrorisme, men også muslimernes mådeat udtrykke deres religiøsitet på. Til forskel frakristne, som er meget sekulariserede og fortolkerBiblen meget frit, forklarer flere af de unge, atmuslimer faktisk tror på, at Koranen er Guds ord.Muslimer kan derfor opfattes som fundamental-istiske og som en trussel mod danskernesdemokratiske værdier. Som en ung med libane-sisk baggrund forklarer:

"… grunden til, at man er bange er jo, at islam erden eneste religion af de store religioner, som

egentlig har et stærk troende skare stadigvæk.Altså mange af de andre mennesker er jo barekristne af navn… Det kan godt være, jeg ikkebeder fem gange om dagen, men i bund og grund,fundamentalt set, så tror jeg stadigvæk på det, derstår i Koranen. Og jeg tror, at det er noget, folkser som en trussel, fordi i islam, der er folk klartil at dø for religionen. Det forskrækker jo folk…"Polariseringen af de unge og den danske majoritethar altså også omdrejningspunkt i de forskelligereligioner. Flere af de unge oplever at den kristnemajoritet ikke opfatter dem som loyale overforDanmark, fordi de med islam som trussel erlandets og verdensfredens fjender. De oplever, atde som muslimer gøres til en samfundstrussel,som forsvaret skal beskytte landet imod. Sat lidtpå spidsen kan det siges, at de unge ikke føler sigsom velkomne rekrutter i forsvaret, men atsamfundet ser på dem som en gruppe af fjendtligefundamentalistiske fremmede, som forsvaretderimod skal beskytte landet imod.

I forhold til både politiet og forsvaret oplever deunge, at de er blevet gjort til samfundets indre ogydre fjender. Som unge med anden etniskbaggrund er de udstillede som kriminelle, og somnogle politiet og forsvaret skal beskytte resten afdet danske samfund imod. Som unge muslimerføler de, at de opfattes som fjender af den vestligeverden med dens demokratiske værdier.

Det rager jo ikke osIngen af de unge i denne undersøgelse har sympatifor terrorangrebet på USA. Flere af de ungeudtrykker dog alligevel en vis frustration overdansk forsvarspolitik og dansk deltagelse i denmilitære operation i Afghanistan. Som en ungmand med tyrkisk baggrund forklarer:

"Det var i orden i Kosovo, hvor de tog derned forat slutte fred, det var fint nok. Men til Afghanistan,det er ikke godt, for der angriber de jo. Jeg kanda godt føle med amerikanerne, men det rager joikke os på en måde vel… … USA kan jo godt klaresig selv, det er verdens mægtigste land. De harikke brug for lille Danmark… Danmark er lidt foraktive med at søge at gøre noget, for at hjælpeamerikanerne… Det er i orden, hvis de kommer

23

24

til Danmark og spørger om hjælp… …Kan hellerikke forstå, hvorfor man ikke kan være neutral.Bush ønsker bare at starte tredje verdens-krig..Danmark går ind for at slå uskyldigemennesker ihjel i Afghanistan. Hvis Danmarkhavde en terrorist, ville de så bombe os også? Detnytter ikke noget at bombe landet…."

Som det udtrykkes i det ovenstående, findes deren tendens til, at de unge er skeptiske overfor detdanske forsvars rolle på den internationale scene.Det er i orden at arbejde for freden, men at angribeet andet land som Afghanistan, tjener ikke nogetformål, og vil gå ud over uskyldige mennesker.

Flere af de unge identificerer sig med den tredjeverden som en religiøs og økonomisk under-klasse, der undertrykkes af Vesten. Når det danskeforsvar deltager i det internationale forsvars-arbejde, findes der en risiko for, at Danmarkdeltager i en form for imperialisme, der drives afamerikanske og europæiske strategiske ogøkonomiske interesser. Som en ung kvinde medtyrkisk baggrund forklarer:

"USA er lidt for arrogante, og det vil påvirkemuslimer i Danmark, der har planer om at gå imilitæret, ingen tvivl om det. Som muslim ønskerman da ikke at kæmpe mod andre muslimer…Jeg synes, at Danmark laver problemer for sigselv. Danmark har jo ikke den store indflydelsealligevel og kan jo ikke stoppe USA, kan slet ikkesige noget overfor USA, så hvorfor ikke bare væreneutrale. USA er jo i virkeligheden ligeglade medDanmark, det eneste det handler om, erøkonomi…"

At det danske forsvar skulle deltage i en interna-tional kamp for demokrati og menneske-rettigheder klinger ofte hult i de unges ører.Internationale militære operationer handler ikkeom menneskelige værdier, men om rettigheder tilat udnytte den tredje verdens mineraler ogindustrier, forklarer de. Af nogle af de ungeopfattes det danske forsvar som en institution, dermere eller mindre bevidst handler efter skjultemotiver og med skadelige effekter. I værste faldmener de unge i undersøgelsen, at en international

forsvarsindsats kan virke provokerende overforden muslimske verden og dermed være med til atskabe terrorisme.

Det danske forsvar er ikke et "rigtigtforsvar"Bag skepsisen overfor det danske forsvars rolle påden internationale scene ligger en helt bestemtopfattelse af, hvad et "rigtigt forsvar" er. Enopfattelse, som ligger alenlangt fra den rolle ogidentitet, som det danske forsvar i øjeblikket er ifærd med at definere.

De unge er generelt meget konservative ognationalistiske i deres forståelse af, hvad et"rigtigt forsvar" er, og mener ikke, at der er brugfor det danske forsvar i udlandet. Som en ungmand med tyrkisk baggrund forklarer:

"Danmark har jo ikke brug for noget militær…jomåske for et forsvar, hvor de åbenlyst skalforsvare deres land, hvor man skal ligge vedgrænser og havne og passe på. Der er ikke brugfor dansk forsvar i udlandet…"

De unge mener altså, at det danske forsvar ikkehar nogen meningsfuld eller legitim rolle at spillei det internationale forsvarsarbejde. Det danskeforsvar opfattes af flere som værende ude af standtil at spille nogen rolle i dagens internationalekonflikter overhovedet. Dertil findes der størremagter, der vil og kan agere uden Danmarks støtteog deltagelse. Som en ung med pakistanskbaggrund forklarer:

"Ja, det er meget symbolsk, den militærpower vihar. Det er symbolsk, at vi kan sende en fregat tilGolfen i 1990, og det er også symbolsk, den støtte

vi kan give nu. Det er jo ikke fordi andre landeeller NATO ikke kunne klare det selv.Amerikanerne kunne jo klare det selv, hvis deville. Altså sådan militærmæssigt, hvor meget kanDanmark så egentlig bidrage med? Det er megetsymbolsk, at vi har det, og det synes jeg sgu, erspild af penge. Og Danmark har jo heller ikke såmange globale strategiske interesser som USA ogEngland, som skal ud og beskyttes. Derfor tænkerjeg over,hvorfor vi overhovedet skal have forsvaret."Forsvarets øgede internationalisering appellerergenerelt set ikke til de unge i denne undersøgelse.Tendensen er, de unge ser det som forsvaretsopgave at beskytte nationale grænser ogbefolkninger og ikke demokratiske værdier ogprincipper. Som en ung mand med pakistanskbaggrund påpeger:

"Hvad er forsvarets rolle nu? Det er hovedsage-ligt at gå ud og deltage i internationale aktioner,fordi Danmark bliver jo aldrig angrebet. Altsåvores nabolande angriber nok ikke Danmark vel,og Pakistan eller Arabien angriber nok heller ikkeDanmark vel. Så forsvarsrollen er jo at bidragemed styrker til Den internationale Brigade ellerfor eksempel at deltage i EU-aktioner underVestunionen eller NATO. Altså rollen er jo ændretfra at have været et nationalt forsvar til at væremere international... ...Men den opfattelse jeg såhar af et forsvar og militær det er, at man kæm-per for sit land og prøver at beskytte det land modangreb og aggressioner ude fra. Når jeg tænkerpå forsvaret, så handler om, at man skal beskyttesit land, man skal beskytte sit folk, men det er ikkeat tage ud andre steder og deltage i nogle aktioner,som måske ikke er så nærværende for mig."

Uden entydige fjender er forsvaret for mange afde unge i denne undersøgelse en overflødiginstitution. Forsvaret mangler relevante arbejds-opgaver. I forklaringen af, hvorfor et arbejde iforsvaret mere generelt ikke giver megen mening,er der flere, som sammenligner det danske forsvarmed forsvaret i og af andre lande. Her synesforsvarsarbejdet at give mere mening, hvis der ertale om et land, der på grund af en politisk ustabilsituation har brug for et forsvar.

Eksempelvis understreger flere af de unge medpakistansk baggrund, hvordan forsvaret i Pakistaner en nødvendig og respekteret institution, idetlandet er i åben konflikt med Indien om Kashmir.

"Vi kan jo ikke komme uden om, at der jo er megendebat om nødvendigheden af det danske forsvar,at der er en stor diskussion om det danske forsvarherhjemme, ik'…hvor fedt er det at tage iforsvaret? Altså det mangler mening, fordi hvor-for har vi et forsvar? Altså i Pakistan, der har vien fjende, en klar fjende, som man har været i krigmed i mange år, og man må gerne melde sigfrivilligt, hvis det skulle være, ik’, men hvorforskal man gøre det her?"

Som i ovenstående tilfælde sammenligner deunge med anden etnisk baggrund ofte det danskeforsvars rolle med forsvaret i andre lande. I mod-sætning til det danske forsvar spiller detpakistanske forsvar en vigtig rolle i detpakistanske samfund og i forhold til landetssikkerhed. Som en anden ung mand medpakistansk baggrund forklarer:

"I Pakistan kan du se meningen med det. Det erfor gud og folket, men det danske forsvar erligesom ikke et rigtigt forsvar. Blandt de etniskeer det simpelthen ikke godt nok, fordi det er jo ditland du vil kæmpe for, du vil jo kraftedeme dø fordet, hvis det er aktuelt. Du vil kæmpe for det tildet sidste øjeblik, det er dit territorium og der erikke andre, der skal komme der, basta."Det er altså ikke fordi de unge er pacifister eller

25

ikke ville forsvare Danmark, hvis landet var truet.Men som den politiske situation er i dag, oplevesforsvaret som unødvendigt. Et "rigtigt forsvar"deltager ikke i internationalt forsvarsarbejde ogforsvarer principper som menneskerettigheder ogdemokratiske rettigheder. Aktioner som eksem-pelvis dem i det tidligere Jugoslavien, eller iAfghanistan, ligger typisk ikke inden forgrænserne af, hvad et "rigtigt forsvar" kan og børpåtage sig af legitime arbejdsopgaver.

At et "rigtigt forsvar" er nationalt og territorialtbundet skyldes for det første, at mange af ungesammenligner det danske forsvar med forsvaret ide lande, som deres forældre kommer fra. Som iPakistan og Tyrkiet handler det om at forsvarenationen og territoriet mod ydre og indre navn-givne fjender. For det andet skyldes de ungesnationale og territoriale opfattelse af forsvaret, atde færdes i et samfund med en høj bevidsthed omnationale baggrunde. Hermed kan det være sværtat finde plads til at identificere sig med interna-tionale principper. Og dermed med det danskeforsvar.

Forsvaret er uvirkeligt og useriøstDer er yderligere en tendens til, at mange af deetniske unge opfatter forsvaret som en institutionved siden af samfundet og den "virkelige verden".Forsvaret anses som værende ude af trit medsamfundet. Som en ung mand med libanesiskbaggrund forklarer:

"Der er mange af de unge her i Danmark, som serpå forsvaret som et lukket samfund helt for sigselv… …Man ser jo ikke forsvaret på gaden ellertil daglig."

Denne tendens afspejler sig også i de ungesforestillinger om en typisk dansk soldat, som ender ikke er indstillet på virkelighedens strabadser,men derimod leger røvere og soldater. Som en ungmand med tyrkisk baggrund forklarer:

"Når jeg forestiller mig en rigtig dansk soldat, såer det en dreng, der altid har haft drømme omstore våben, maskingeværer.... ... for mange er detjo bare en drengedrøm, de prøver at leve, og

mange af dem bryder jo sammen, når de skal tilBosnien eller noget i den stil. De er jo slet ikkeindstillede på virkeligheden, for dem er det bleveten del af en James Bond film…"

En anden ung mand med tyrkisk baggrundsupplerer:

"I forsvaret der løber, skyder og træner du, det ersom et lille barn, der leger krig. Godt nok er derdisciplin, det er seriøst, men det er en seriøs leg.Det er sjovt, men alligevel, så er det lidt spild aftid…jeg ville hellere foretrække en børnehavemed tredive skrigende børn."

Der er imidlertid også unge, som opfatterforsvaret som en seriøs arbejdsplads. En ungmand med egyptisk baggrund forklarer:

"Forsvaret er seriøst nok, det er ikke leg, det vedalle. Overalt i hele verden er forsvaret en hårdverden, hvor man ikke bare kan stå og kigge. Manskal knokle meget…"

Hvor hårdt og seriøst forsvaret end er, så er ten-densen dog blandt de unge, at forsvaret opfattessom en virkelighedsfjern verden, hvor storedrenge med store våben leger røvere og soldater.Det skal ses i relation til de unges opfattelse af det"rigtige forsvar" og det danske forsvarsmanglende rolle, som der tidligere er blevet pegetpå som markante træk ved de unge i denneundersøgelse.

Respekt for politiet? Sammenlignet med forsvaret er politiet mere endel af samfundet. De færdes på gaden, taler medfolk, fanger kriminelle og udfører et arbejde, somde unge mener, er vigtigt for samfundet. Politiethar altså ikke det samme image af drengeleg oguvirkelighed over sig som forsvaret. Som en ungmand med pakistansk baggrund forklarer ompolitiet:

"Politiet er spændende, for så er du stadig en delaf samfundet, men det er du ikke i forsvaret…"

Det relevante spørgsmål i forhold til de unges

26

opfattelse af politiet er ikke om, men snarerehvordan politiet indgår i samfundet. Som enmåde at tale om forholdet til og opfattelsen afpolitiet, bruger de unge i undersøgelsen ofte be-grebet "respekt". En ung mand med pakistanskbaggrund forklarer:

"Jeg har helt vildt meget respekt for politiet, jeg trorat vi har mere respekt for politiet, end du har. Så deter jo ikke, fordi respekten mangler. Hvis jeg laver enfejl på nogen som helst måde, så kan han straffe mig,give mig en bøde, og det er en måde at vise autoritetpå.... Jeg vil ligefrem sige, at det er en slags sub-kultur det med autoritet blandt indvandrere…"

På trods af ovenstående forklaring af den storerespekt for politiet, er der dog noget, der tyder på,at de unge nok anerkender politiets formelleautoritet, men at respekten generelt mangler. Detskyldes flere årsager.

Tidligere i undersøgelsen er der allerede peget pådet ofte konfliktfyldte forhold mellem politiet ogde unge med anden etnisk baggrund. Herudoverskyldes de unges manglende respekt for politiet,at politiet for ofte misforstår de etniske mi-noriteter. Det giver sig eksempelvis til kende ipolitiets måde at tale til de unge og i deres mådeat vise autoritet på. Som en ung mand med libane-sisk baggrund forklarer:

"Jamen altså vi har jo set en anden form for politi,vi kender til en noget mere voldelig verden, hvorpolitiet er mere barske… …når man ser en politi-betjent, der kommer med en lille pistol i hånden,det skræmmer altså ikke en skid, man kan slet ikketage det seriøst…"

Det er som om politiet i de unges øjne ikke helt ud-stråler den autoritet og magt, som de burde. Det kanhænge sammen med oplevelser med og viden ompolitiet i andre lande. Som i det efterfølgende, hvoren ung mand med pakistansk baggrund forklarer:

"Du skal tænke på, at mange af dem, der er krim-inelle, det er altså folk, der har noget andet i livet,som er vokset op med kugler, og som har set sol-dater, og de har set en helt anden form for au-

toritet… Så kommer de til Danmark og der erpolitibetjenten altså nærmest bange for dem, altsåde har et helt andet forhold til institutioner, enddem man er vant til her…"

Når det danske politi anvender og udstråler fysiskmagt, spiller de i de unges øjne et spil, som de harsvært ved at tage alvorligt. Argumentet er, at ligemeget hvor voldelige politiet er i Danmark, så kandet aldrig blive så voldeligt som i mange af deoprindelseslande, som de unge har kendskab til.

Større forståelse og dialogDe unge ønsker dog ikke, at de danske betjentebliver mere voldelige og får større pistoler, menderimod, at de bedre kunne forstå de unge ogderes problemer. Som en ung mand medpakistansk baggrund forklarer:"Det kan godt være, at politiet er for bløde, mendet er ikke problemet… problemet er, at de ikke eregnede til at tackle de her rødder. Altså jeg vil johellere have den der stil, som vi har nu, hvor denflinke politibetjent går ind for dialog, i stedet foren, der giver dig et slag på hovedet. Det er jo denvej, vi skal... ...vi må lære at snakke om tingene…"

Respekten overfor politiet kommer ikke med enøget anvendelse af fysisk magt, men gennem enstørre forståelse mellem de unge og politiet. Imange af de unges øjne går respekten begge vejeog skabes i mødet mellem de unge og politiet.Men som det er i øjeblikket, forklarer de unge iundersøgelsen, har politiet og de unge ofte sværtved at kommunikere med og forstå hinanden, ogderfor er der ikke nogen respekt. Eksempelvisforklarer en ung mand med tyrkisk baggrund, atpolitiet ikke forstår de unge fra de etniskeminoriteter, når de tror, at de kan få dem til at an-give hinanden.

"Hvis jeg nu går over til politiet og siger at jegkender nogle kriminelle, nogle som for eksempelhar stjålet en cykel eller sådan noget, så vil devide, hvem det er og hvordan jeg kan vide det, også vil de have, at jeg skal stikke mine venner…ogdet vil jeg da ikke."

27

28

Problemet mellem de unge og politiet strækker sigdog længere end til blot ikke at kunne forstå, atman ikke angiver sine venner. En ung mand medtyrkisk baggrund forklarer:

"Problemet er jo, at der ikke er nogen debat ogforståelse… …Og vores forældre er trætte af det,fordi lige så snart en far prøver at slå sin søn, såbliver faren anholdt. Hvis faren prøver at slådrengen, hvis han har lavet noget kriminelt, såbliver faren anholdt og straffet. Men hvis politietvil stoppe selve kriminaliteten, så skal de sam-arbejde med både forældrene og de unge."

Nogle af de unge mener altså, at politiet blandersig i ting, som de ikke burde blande sig i, fordi deikke helt forstår de familie- og autoritetsformer,som de unge lever med.

29

Sammenfatning· De unge opfatter forsvaret og politiet som

nationale og "hvide" institutioner, der i højgrad repræsenterer en homogen og nationali-stisk "danskhed". Forsvaret og politietsymboliserer en bestemt dansk kultur, som deunge på grund af deres etniske baggrund erafskåret fra at blive en del af.

· Forsvaret og især politiet opfattes somoffentlige myndigheder, der aktivt deltager iundertrykkelsen, diskriminationen og densociale marginalisering af de unge.

· Det spændte forhold mellem de unge ogpolitiet skyldes ikke alene personligeerfaringer, men er i høj grad også resultatet afen form for social identitet, som de unge kantage på sig. Det at være ung med anden etniskbaggrund handler ofte om at definere sig imodsætning til politiet.

· Mange af de unge oplever at være udnævnt tilDanmarks og den vestlige verdens fjender,fordi de er muslimer. Flere af de unge oplever,at den kristne majoritet ikke opfatter dem somloyale overfor Danmark, fordi de med islamsom trussel er landets og verdensfredens fjen-der. De oplever, at de som muslimer gøres tilen samfundstrussel, som forsvaret skalbeskytte landet imod.

· I forhold til både politiet og forsvaret opleverde unge, at de er blevet gjort til samfundetsindre og ydre fjender. Som unge med andenetnisk baggrund er de udstillede somkriminelle, og som nogle politiet og forsvaretskal beskytte resten af det danske samfundimod. Som unge muslimer føler de, at deopfattes som fjender af den vestlige verdenmed dens demokratiske værdier.

· Uden entydige fjender er forsvaret for mangeaf de unge en overflødig institution, og mangeser forsvaret som en institution ved siden afsamfundet og den "virkelige verden".Forsvaret anses som værende ude af trit medsamfundet. Sammenlignet med forsvaret erpolitiet mere en del af samfundet, idet de ermere synlige i gadebilledet og løser nød-vendige samfundsopgaver.

Vi skal nu se nærmere på de unges til- og fravalgaf forsvar og politi. Hvad betyder de ungesopfattelse af det "gode arbejde" og den "godeuddannelse" for til- og fravalg af forsvar og politi?Ligger arbejdet i forsvaret og politiet inde forforældrenes forventninger? Er et arbejde iforsvaret og politiet foreneligt med hensynet til ogloyaliteten overfor familien? Hvordan passer etarbejde i forsvaret og politiet med ønsket omsocial anerkendelse? Synes de unge at arbejdet iforsvaret og politiet er spændende og personligtudfordrende? Hvordan passer et arbejde iforsvaret og politiet med de unges ønske om attage hensyn til både deres "etniske" og "danske"baggrund?

I kapitlet vil der blive fokuseret på, hvordan deunges til- og fravalg af forsvaret og politietpåvirkes af deres forestillinger om og erfaringermed forsvaret og politiet. Hvad betyder deteksempelvis, at forsvaret og politiet fremstår sommeget danske institutioner, der af mange opfattessom i konflikt med de etniske minoriteter? Hvadbetyder det, at forsvaret opfattes som om, det leveri dets egen virkelighed uden kontakt med sam-fundet?

Forsvaret og politiet er ikke "godt nok"I forhold til de pakistanske unge er det en klartendens, at politiet og forsvaret ikke er "godt nok"ifølge forældrenes ønsker og forventninger. Somen ung mand med pakistansk baggrund forklarer.

"Jeg kender det fra min egen far. Han har ikke fåeten god uddannelse, så man prøver at leve op tilhans drømme, som han ikke selv realiserede.Altså, jeg har det på den måde, at min far tog altsåikke den lange rejse her til Danmark, for at jegskulle sidde i en kiosk eller åbne en grønthandeleller være politibetjent eller arbejde i forsvaret.Han gjorde noget, så jeg kunne få størremuligheder og nogle chancer, som han ikke selvhavde. Det mindste jeg kan gøre er da at tage migsammen og få mig en god uddannelse. Politiet ogforsvaret tiltaler mig ikke rigtig. Det var jo ikkederfor, at min far kom hertil. De har jo også politiog forsvar i Pakistan. Hvorfor så ikke bare blivepolitibetjent eller soldat dér? Og jeg synes da det

er lækkert, at jeg kan tage en lang uddannelseuden at bekymre mig om, at jeg skal arbejde 37timer om ugen. Det er da lækkert. Den mulighedvil jeg sgu benytte mig af."

Som i det ovenstående forklarer de unge medpakistansk baggrund ofte, at et arbejde i forsvaretog politiet ikke vil indfri hverken deres egne ellerforældrenes ønsker. Forsvaret og politietfremstilles ofte som uforeneligt med særligtfarens og familiens forventning om at udnytte destørre muligheder, der findes i Danmark.

Mange af de unge med pakistansk baggrundforklarer deres valg af en videregående uddan-nelse ud fra ønsket om at være loyale overforforældrene og familiens anseelse i det pakistanskeindvandrermiljø. Et valg af forsvaret og politietvil ikke give familien prestige og anerkendelse,forklarer mange af de unge. Som en ung medpakistansk baggrund, der har været i forsvaret,forklarer:

"Altså jeg havde det ikke så godt med at fortælleandre pakistanere om, at jeg er konstabel, for såtænker de på en i Pakistan, og han er jo bare etnul, sådan et menneske du kan træde på, uden atdu lægger mærke til det…"

Grænserne forhandlesDe unge med pakistansk baggrund forklarer somovenfor, at forældrenes ambitioner om social ogøkonomisk mobilitet ofte går videre og højere endet arbejde i forsvaret og politiet kan indfri.

Til forskel fra forældrene vurderer de unge ogsåpolitiet og forsvaret på baggrund af en dansksammenhæng og i forhold til deres egne interesserog ønsker. Om et arbejde i forsvaret og politiet eracceptabelt for forældrene er således tilforhandling, og det vil være forkert at beskrive deunge med pakistansk baggrund som en homogengruppe, hvis værdier og holdninger tileksempelvis forsvaret og politiet udelukkende erpræget af forældrene, og derfor ikke er underforandring mellem generationer. Som en ungmand med pakistansk baggrund forklarer:

30

Kapitel 5. De unges til og fravalg af forsvar og politi

"Altså der er en åbning i politiet. De har jo ogsålavet den kampagne med at få flere fra de etniskeminoriteter i politiet, og det er godt. Jeg tror, atden nye generation vil begynde af løse op for allede der forventninger, for de har nemlig fundet udaf, at man ikke skal være læge for at klare sig godt.Fordi forældrene har jo den der med, at man bareskal være læge for at klare sig godt og have et godtjob… …Men så finder du ud af, at i Danmark kandu jo leve godt, man kan have sit eget lille hus,man kan have sin egen lille bil og leve et godt livsom politimand…"

Der findes da også betjente og soldater medpakistansk baggrund. En ung mand med pak-istansk baggrund forklarer om sit valg af politiet:

"Jeg havde længe haft det i baghovedet, men mineforældre de var jo interesserede i, at jeg fik en højuddannelse. Så det der forventningspres, dethavde jeg jo også. Men alligevel var vi nok merefrit opdragede i forhold til andre pakistanere…jegkunne lettere sige, at det var noget jeg ville, og såaccepterede han den der beslutning……og fami-lien blev da også glade for det. Altså familien erjo glad for det. Min far har altid været glad for atjeg blev politimand. Han synes at det var fint, hanvar stolt. Det kunne man da godt mærke, da jegkom ind, fordi han har altid haft stor respekt forpolitiet og politiarbejdet."

Som i det ovenstående er forhandlingen i forholdtil valg af politiet og forsvaret ofte en forhandlingmellem forældrenes forventninger og de ungesegne interesser. De unge i undersøgelsen følgeraltså ikke blindt deres forældre, men tager ogsåhensyn til, hvad de selv har lyst til og synes er in-teressant. Denne pointe knytter sig ikke kun tilunge med pakistansk baggrund, men går igen i re-lation til alle de unge i undersøgelsen.

Min familie er stolt af migHensynet til familien og ønsket om at gøre detbedre end forældrene kan også lede til et valg afforsvaret eller politiet. Som omtalt tidligere i rap-porten er der stor forskel mellem unge medtyrkisk og pakistansk baggrund. For unge medtyrkisk baggrund er forventningerne til ud-

dannelse og arbejde generelt ikke nær så høje ellerveldefinerede som blandt de unge med pakistanskbaggrund.

Politiet og forsvaret synes for de unge med tyrkiskbaggrund generelt at blive opfattet som etprestigefyldt arbejde. De unge, som har valgtforsvaret, forklarer at deres forældre, familie ogdet øvrige tyrkiske indvandrersamfund er stolte afdem. Som en ung mand med tyrkisk baggrundforklarer:

"Jeg havde hele tiden en drøm om at blive officeri forsvaret. Det var mine ønsker, og det var ogsåmine forældres ønsker."

Med valget af forsvaret føres en familietraditionvidere og forældrene og familien er stolte af ham:

"Mine forældre var meget glade for det, min farhan var faktisk rigtig glad, da han så sin søn meduniform på. Da han så mig for første gang i detrigtige soldatertøj, var han rigtig glad. Han toget billede af mig i uniformen… …Og alle de andretyrkere, der så mig i uniformen, gik over til minfar og spurgte, om det var hans søn, som var iforsvaret. Og så blev han rigtig stolt af mig, fordifolk kunne se, at hans søn var i forsvaret…"

Stoltheden over sønnens valg går altså i høj gradpå den opmærksomhed og anerkendelse faren oghele familien får blandt andre tyrkiske indvan-drere og efterkommere. Som han forklarer videreom vennerne:

"Jeg var den første i hele byen, og alle dem, derbor i området kom og sagde, at det var flot…allevar nysgerrige og ville gerne vide mere om, hvor-dan det var, og om de også kunne komme ind……Jeg har også været i en tyrkisk avis, fordi jeg eri forsvaret. Bagefter kom der rigtig mange folk. Vikender jo hinanden, alle tyrkere, de kenderhinanden, man møder hinanden tit. De spørger,hvordan det var i forsvaret. Så fortalte jeg om det,og nu er der flere, som også skal ind, de vil megetgerne prøve det… …Familien er da stolt af mig,det siger jo sig selv, og vennerne de er da ogsåmeget glade for, at jeg har valgt forsvaret… det er

31

glade for, at jeg er nået så langt, selv om jeg nuikke har så meget tid til dem. Det er lidt synd, mende fleste af mine venner er nu også kommet med iforsvaret, så det er faktisk rigtig godt…"

Du er en forræder I forhold til politiet som en mulig arbejdspladsforklarer en ung mand med tyrkisk baggrundfølgende:

"Hvis jeg blev politibetjent, så var der mange framin omgangskreds, der ville se direkte ned påmig, for politibetjent, det er bare ikke noget manbliver i de kredse, så bliver man noget andet."

En anden ung mand med tyrkisk baggrund er enigi, at valget af politiet sandsynligvis ville givenogle meget negative reaktioner fra omgang-skredsen:

"De ville holde afstand til mig. Når man søger indi politiet, så ville jeg jo skulle anholde mange afdem, der lavede kriminalitet… …Jeg er joopvokset sammen med dem, selv om jeg ikke harså meget med dem at gøre, så er vi jo barndoms-venner, vi har haft mange fælles ting, så hvis jegskulle søge ind til politiet, så ville jeg som nogetaf det første flytte et andet sted hen. Og når de såfår det at vide, at jeg er politibetjent, så ville detgå helt galt."

Ovenstående overvejelser skal ikke alene ses somen reel bekymring for at skulle anholde sinevenner, men også som et billede på det forhold,mange af de unge har til politiet. At søge ind tilpolitiet vil blive opfattet som at opgive ens iden-titet, der netop defineres i modsætning til politiet.

Arbejdet som politibetjent med anden etniskbaggrund kan da også give nogle meget negativereaktioner fra de etnisk minoriteter. Som enbetjent med anden etnisk baggrund forklarer:

"Når jeg møder dem på gaden, så siger nogle afdem forræder eller sådan noget, men for dem erman jo bare en lige så stor idiot som min kollega,men man er jo så bare mørk, og det giver jo så lidtekstra… …I starten gik jeg meget op i det, hver

gang der kom en eller anden og spurgte mig, hvorjeg kom fra, så sagde jeg altid, at jeg kommer fraDanmark, jeg er dansker, dansk statsborger, menså kunne jeg godt se, at det var nyttesløst, at bliveved med det, for så er konfrontationen der ligemed det samme. Hvis du siger, ’jeg er dansker’, såsiger de bare, ’han er dansker, ham der, han erforræder’. Så nu er jeg holdt op med at kalde migselv dansker, men jeg betragter stadig mig selvsom dansker med anden etnisk baggrund."

I det ovenstående udtrykkes det, hvor svært detkan være at forhandle identiteten som danskermed anden etnisk baggrund i politiet. Den dagligekontakt med unge med anden etnisk baggrund,der kan minde en om, at man har svigtet ensegentlige allierede og i stedet er gået over til"danskerne", kan besværliggøre ønsket om atblande den "etniske" og "danske" baggrund på enmeningsfuld måde. Ovenstående betjent har dogtrods alt formået at skabe en meningsfuld identitetsom dansker med anden etnisk baggrund. I detfølgende beskriver han, hvordan han er dansk påarbejdet og etnisk i hjemmet:

"Altså man kan godt være dansker og så væremuslimsk og have en anden kulturel baggrundderhjemme, med at man beder fem gange omdagen, og at man bor sådan i en hel familie sam-men. Det er man måske ikke lige så vant til her iDanmark… …Jeg synes godt, at man kan væredansker på arbejdspladsen og ude blandt ven-nerne, så skal man bare vænne sig til, at danskereser anderledes ud og opfører sig anderledes endfor tyve år siden."

Udover "bindestregsidentiteten", som prægerovenstående udtalelse, findes der også denmulighed, at man kan vælge af se bort fra denegative reaktioner, som kommer fraindvandrermiljøet og ens omgangskreds. Enanden betjent med anden etnisk baggrundforklarer om de negative reaktioner:

"De kaldte mig ikke forræder, men sådan mere enrøvslikker, altså de synes, at det er at slikke røv pådanskerne… men om der så havde stået en mandmed en pistol og sagt, at jeg ikke skulle søge ind

32

til politiet, så havde jeg gjort det alligevel, for deter virkelig noget jeg brænder for… …Politietvirkede bare som en god og spændende ting påmig, som noget jeg skulle undersøge og prøve. Deer jo et spørgsmål om at prøve de ting der er spæn-dende."

I det ovenstående ses det, hvordan hensynet tilindividuelle ønsker vejer tungere end hensynet tilindvandrermiljøets reaktioner.

I modsætning til politiet har forsvaret ikke nær sådårligt et rygte, og et valg heraf vil derfor ikkemedføre så negative reaktioner som valget afpolitiet. Som en ung mand med tyrkisk baggrundforklarer:

"Forsvaret her jo ikke sådan et dårligt ry, de flestevil jo gerne, men de har bare ingen idé om, hvor-dan forsvaret fungerer… …Derimod kender dealle de der særlove vedrørende dem, de kenderalle kriminallovene. De ved lige så snart politietkommer, så siger de, at de ikke kan anholde dempå grund af den og den paragraf, men forsvaretdet kender de ikke noget til."

Stadig kan valget af forsvaret føre til negativereaktioner fra omgangskredsen. I det følgendeberetter en ung mand med libanesisk baggrundom reaktionerne på valget af forsvaret:

"Nu har jeg fået tilbagemeldinger fra flere ungemed libanesisk baggrund. De har spurgt, hvorforjeg er i forsvaret, hvorfor jeg er med i samfundet.De sætter spørgsmål ved det, og det kan jeg daegentlig godt forstå med alt det der sker.Statsministeren, Poul Nyrup, din statsminister, so-cialismens og venstrefløjens statsminister harpeget fingre af os og sagt, at vi skal tage afstandfra terror… derfor kan jeg godt forstå, at mineegne siger til mig, at det er på tide, at jeg meldermig ud."

Som det er fremgået af ovenstående eksempler,afhænger til- og fravalg af forsvaret og politietblandt andet af, hvorvidt arbejdet i politiet ogforsvaret er accepteret blandt andre med ind-vandrerbaggrund, og om de unge ønsker at tage

hensyn hertil. Hensynet til egne interesser vægtesi forhold til risikoen for at blive udstødt af sin egenomgangskreds. Det kan derfor være svært at dragenogle entydige konklusioner andet end at point-ere, at ens vennekreds har betydning for til- ogfravalg af forsvar og politi. Som en ung mand medlibanesisk baggrund rammende forklarer, såhandler det jo om, hvilke venner man har, og omman lytter til dem:

"Altså der er da nogle, der synes, at det er bedreend at arbejde i en grillbar eller sådan noget.Nogle synes da at forsvaret er lidt højere endandre jobs… …Men det er jo forskelligt fra folktil folk, nogle siger, at det er fedt nok, andrespørger, ’hvad laver du her?’… Nogle af minevenner synes ikke, at jeg er rigtig klog, og min morsiger, at jeg bliver hjernevasket, men mine søsk-ende, de synes, at det er sejt nok, men man må jodanne sin egen mening…"

Hvorfor skal jeg forsvare Danmark?Som det er påpeget i rapporten, fremstår politietog forsvaret som meget danske arbejdspladser,som nogle af de unge i høj grad opfatter sig somi konflikt med. Hvordan påvirker det til- ogfravalg af forsvaret og politiet?

Som det allerede er blevet pointeret, fravælgermange af de unge politiet, fordi de unge iudgangspunktet oplever de etniske minoritetersforhold til politiet som overvejende konfliktfyldt.Flere definerer sig selv i modsætning til politiet,snarere end som en potentiel del af politiet.

Fravalget af politiet og forsvaret skal dog også sesi relation til de unges generelt udsatte situation.Når nu de unge i høj grad føler sig diskriminerede,hvorfor skulle de så arbejde i så nationaleinstitutioner som forsvaret og politiet? Som enung mand med pakistansk baggrund forklarer:

"Jamen hvorfor skal jeg forsvare Danmark? Jeger født og opvokset her, men altså tag nu min lille-bror. For tre fire år siden, i fjerde klasse, så kom-mer han over til mig og spørger, ’hvad betyderperker’? Så skal man sidde og forklare ham det,og så skal man samtidig ud og forsvare landet……

33

Jeg er jo en del af samfundet, men der er bare såmange, der ikke synes at jeg er en del af samfun-det. Hvis jeg bliver soldat, så skal jeg jo forsvarealle de mennesker, som synes, at jeg burde smidesud af landet…"

Som det understreges ovenfor, kan følelsen afikke at være accepteret i samfundet meget let føretil et fravalg af forsvaret. En tendens, der gør siggældende for både forsvaret og politiet. Eftersommange af de unge opfatter forvaret og politiet sommeget danske og nationalistiske institutioner,skyldes fravalget mere generelt, at de unge erbange for yderligere racisme og forskels-behandling i forsvaret og politiet.

Kollektivet og kønsroller i konflikt medforsvaret og politietSom det er fremgået hidtil, er hensynet til for-ældrenes og familiens ønsker og forventninger tilbestemte uddannelsesretninger og arbejds-karrierer en af forhindringerne for, at mange af deunge med anden etnisk baggrund søger ind ipolitiet eller forsvaret. De unge i undersøgelsenfremhæver, at et arbejde i forsvaret ikke erforeneligt med kravet og ønsket om at hjælpefamilien. I det følgende forklarer en ung mandmed pakistansk baggrund om de praktiskeopgaver i forhold til familien, som udelukker etarbejde i forsvaret:

"Jamen hvis nu min kone, som kommer fraPakistan, skal på et offentligt kontor, så skal jegjo vise hende hvor og hvordan. Hver gang hunskal udenfor en dør, er det sådan. Du skal visehende skolen, og hvad ved jeg. Altså i relation tilforsvaret kan det da være et kæmpeproblem, fordiman er så meget væk hjemmefra, og derfor ikkekan hjælpe til. Altså man skal jo helst passe påforældrene også, man skal være der for fami-lien……Det er nogle ting, som man måske ikke erså bevidst om, men som alligevel bliver relevante,når man bliver ældre, det ligger i baghovedet…… Altså jeg har så mange pligter i hjemmet. Jegskal sørge for familien økonomisk."

De praktiske hensyn til familien udlægges af flereaf de unge som en forhindring for at arbejde i

forsvaret. De unge forklarer, som ovenfor, at derkan være helt praktiske opgaver i løbet af dagen,som de nødvendigvis må klare for deres familier,som ikke kan dansk eller kender det danskesamfund så godt, som de gør. En anden ung mandmed pakistansk baggrund støtter ovenstående ten-dens:

"Når du er i militæret, så er du meget ude, og defleste indvandrere er meget familiemennesker. Deter jo ikke så godt, når man har to eller fire børn.Man føler, at man har et meget tæt forhold tilfamilien. Selvfølgelig har en rigtig dansker ogsådet, men som indvandrer så ønsker du at være tæt-tere på din familie, for du har jo ikke andre enddem... ...Du tænker jo ikke bare på dig selv menogså på familien. Hvad nu, hvis der skulle ske mignoget og jeg har en familie at tage mig af? Hvadså? Skulle det danske samfund så tage sig af minkone og mine børn? Det ville jeg ikke kunnetillade, det er helt forkert. Jeg ville jo stadig væreder, men jeg ville ikke kunne give min familie dét,jeg ellers kunne give dem."

Det ville dog være for simpelt alene at forstå deunges kulturelle baggrund og de kollektiveværdier som forhindringen for, at de søger ind ipolitiet og forsvaret. Flere af de unge understregernemlig, at betydningen og vigtigheden af familienhar en tendens til at vokse og forstærkes, nårindvandrere og efterkommere oplever at stå megetisolerede og udskældte i samfundet.

Familiens, traditionernes og kønsrollernes megetstore betydning skabes også i kraft af de ungessamspil med det omgivende danske samfund. Jomere pres der generelt lægges på de etniskeminoriteter, desto mere vil de opleve sig somfremmede og vende sig ind mod familien ogindvandrermiljøet.

Det kan derfor udmærket være, at de normer, somde etniske minoriteter lever efter i Danmark, erlangt mere konservative og traditionelle end ideres respektive oprindelseslande. De kollektiveværdier er nemlig skabt i relation til det omgiv-ende samfund og opstår blandt andet som følge afderes marginaliserede position i samfundet.

34

35

Hensynet til familien kan også være et problem iforhold til at søge ind i politiet. Hvis man som ungmed anden etnisk baggrund bor udenforKøbenhavn, er det nødvendigt at flytte hjemme-fra for at starte på politiskolen. En ung mand medpakistansk baggrund forklarer:

"Mange af de unge vil sikkert gerne, men det erbare en enorm svær beslutning at træde ud af detder familiemønster og bare sige til familien ‘nugår jeg mine egne veje, jeg søger ind i politiet'.Der er jo også mange, som bor i Jylland og påFyn, og de skal jo flytte hjemmefra og i en lej-lighed, de skal flytte væk fra deres forældre. Deter en stor beslutning for en muslimsk ung mand.Det er meget omvæltende pludselig at komme vækfra sin familie, de er jo vokset op derhjemme, ogmeningen er altså, at de skal bo sammen medderes familie i mange år ikke. Det der med at flyttedet hele, det er altså en stor beslutning."

For mange andre unge i Danmark er det normenat flytte hjemmefra, når man er færdig medeksempelvis gymnasiet og skal i gang med etarbejde eller en videregående uddannelse. Iforhold til mange af de unge med anden etniskbaggrund er det ikke entydigt, hvornår de skalflytte hjemmefra. At flytte hjemmefra er en storbeslutning, der vil bryde radikalt med de for-ventninger og forestillinger de unge iundersøgelse gør sig om voksenlivet. Ifølge deunge er det at flytte hjemmefra, eksempelvis forat starte på politiskolen eller for at bo på enkaserne, ikke så ligetil som for mange andre ungei Danmark.

Hvor forsvaret måske for mange andre unge iDanmark opfattes som en god mulighed for atkomme væk hjemmefra og lære at stå på egne ben,fremstår denne mulighed ikke særlig ønskværdigfor mange af de unge med anden etnisk baggrund.De udtrykker ikke noget entydigt behov for ellerønske om at distancere sig fra familien og densværdier.

For mange unge mænd strider et arbejde iforsvaret og politiet mod den forventede rolle somfamilieforsørgeren, der er opmærksom overfor

familiens behov. At bo på en kaserne eller på poli-tiskolen ses som en forhindring for at realiseredenne rolle. I relation til rollen som forsørgernævner de unge også lønnen i forsvaret og politiet.De er dog ikke enige i, hvorvidt lønnen er stor noktil at tage sig ordentligt af familien. Sikkert er detdog, at hvis lønnen var højere, ville de findearbejdet i forsvaret og politiet mere attraktivt. Iforhold til deres forældre, som jo typisk kom tillandet for at tjene penge, er tendensen dog, at deunge, som mange andre unge i dag, ikke først ogfremmest tænker på penge i valget af uddannelseog arbejde.

For de unge kvinder strider et arbejde i politiet ogforsvaret meget tydeligt mod nogle væsentligeaspekter af deres kvinderolle. I sammenligningmed antallet af unge mænd, optræder der relativtfå kvinder i undersøgelsen, og det kan derfor væresvært at udlede nogle holdbare konklusioner iforhold til unge kvinders til- og fravalg af forsvarog politiet. Alligevel er det dog muligt at skitserekonturerne af nogle mulige konflikter mellemforsvaret og politiet og den kvinderolle, sommange af de unge kvinder med anden etniskbaggrund har med sig.

For det første vil et arbejde i forsvaret og politietstride mod adskillelsen mellem kønnene, som eret væsentligt træk ved kønsrollemønstret i mangemuslimske indvandrerfamilier. Som på andre arbejdspladser er kønnene ikke adskilte i forsvaretog politiet. Derimod er arbejdet i både forsvaretog politiet præget af samarbejde – også mellemkønnene. For det andet vil et arbejde i forsvaretog politiet udfordre de hierarkiske og komple-mentære kønsroller, som er et andet karakteristisktræk ved mange muslimske familier. Hvis en mus-limsk kvinde arbejder i forsvaret eller politiet kandet udfordre mandens autoritet og komplemen-tariteten mellem kønnene. En kvinde i forsvareteller politiet vil bryde med rollerne og hierarkietmellem mand og kvinde, idet en kvinde i forsvareteller politiet vil signalere større lighed og enshedmellem kvinder og mænd.

Som vi skal se i det efterfølgende, er der dognoget, der tyder på, at både de unge mænd og

kvinder er i færd med at forhandle både hensynettil og forståelsen af kollektivet og dereskønsroller.

En forhandling af kollektivitet ogkønsrollerDe unge ikke er nogen ensartet gruppe, der alleblindt gør som familien forlanger. At tage sig afsin familie er ikke alene et praktisk gøremål, menen bevidsthed om nogle positive værdier, som debruger til at distancere sig fra majoritetssamfun-det og andre etniske minoriteter. Betydningen afdet kollektive er med andre ord ikke fastlåst, mener til stadig forhandling i familierne og kanfortolkes forskelligt af de enkelte unge. Som enung mand med pakistansk baggrund forklarer:

"Det er jo ikke noget problem at flytte hjemmefra.Når du skal læse til ingeniør betyder det jo også,at du skal tage semestre i udlandet, så det er ikkenoget problem…Jeg bor selv på kollegium, og deter ikke noget problem. Min far har selv foreslået,at jeg skal bo her, så jeg kan spare tid og pengepå at køre frem og tilbage."

Forståelsen af den kollektive familie betyder altsåikke for alle de unge, at man skal bo fysisksammen. Han forklarer videre, at det i stedethandler om kontakten mellem familiens medlem-mer:

"Når folk spørger, om jeg er flyttet hjemmefra, såer jeg ikke flyttet hjemmefra. Jeg kommer hjem iweekenderne, og så længe du har de stærke båndtil familien, så behøves du ikke at bo fysiskhjemme hos dem, det betyder bare, at du er i kon-takt med dem, og at du lever med dem, at du erder, når de har brug for dig, og omvendt. Det erikke rent fysisk… …Selv i Pakistan flytter folk jofra hinanden."

Derfor klinger et fravalg af politiet eller forsvaretda også hult i hans ører:

"Hvis det skulle passe, så ville min far jo aldrigvære kommet til Danmark, fordi det er altsårimeligt langt at komme for at finde et arbejde, oghan så jo ikke sin familie i flere år… …Det er det

samme for en soldat, han burde ikke have nogetproblem med det… …Dem, der bor her i landet,er da de sidste til at brokke sig over, at man ikkekan flytte hjemmefra…"

Selv blandt unge med pakistansk baggrund, somer den gruppe af unge, der taler mest om hensynettil familien, findes der altså ikke noget fastindhold i betydningen af de kollektive værdier.

Også kvinderollen er under forhandling ogforandring. Noget tyder på, at de unge kvinderikke ønsker at leve efter de traditionellekønsroller, der hindrer dem i at søge politiet ellerforsvaret. En ung kvinde med pakistanskbaggrund forklarer:

"Både min mor og min bedstemor ville blive rigtigstolte af mig, hvis jeg kommer ind på politiskolen,men der kan da godt være andre pakistanskefamilier, som synes, det er forkert. Altså mine -pakistanske veninder har da spurgt, hvad det erjeg skal, og kan ikke rigtig forstå det, de skal allevære læger…Vores familie chokerer faktiskmange i de pakistanske kredse."

Som hun understreger i det ovenstående, er hunog hendes familie specielle i den forstand, at hunvil og må søge ind på politiskolen. De ungekvinder er også prægede af deres opvækst iDanmark og af ligheden mellem kønnene, og etarbejde i politiet eller forsvaret kan være en mådeat søge større selvstændighed og frigørelse fra detraditionelle kønsroller.

Noget peger på, det i høj grad er mændene, der erbærere af de kønsroller, som forhindrer kvindernei at søge forsvaret og politiet. Flere af de ungemænd i denne undersøgelse forklarer, at de godtkan forstå, at de unge kvinder søger størreselvstændighed og frigørelse fra den traditionellekvinderolle. Men at de skulle søge ind i forsvaretog politiet beskrives alligevel som et for drastiskskridt i denne frigørelsesproces. En ung mandmed jordansk baggrund forklarer eksempelvis:

"Jeg har ikke noget imod at kvinder kommer udpå arbejdsmarkedet og alt det der, man hvad

36

fanden er det for en underlig kælling, der vil iforsvaret? Hvad fanden er det hun vil? Det ersimpelthen for underligt…"

At det er mændene, der ofte sætter grænserne forde unge kvinder, bekræftes af en ung kvinde medtyrkisk baggrund, der her forklarer om forhin-dringerne for at vælge forsvaret eller politiet:

"Enten så kan din far være imod det, og hvis hanikke er det, så kan det være, at din mand er imoddet. Og hvis du ikke har en mand, så kan du fåsvært ved af få en mand…"

Dette gør sig ikke alene gældende i forhold tilunge med anden etnisk baggrund, men også i etvist omfang for andre danske kvinder.Spørgsmålet er, hvorvidt de unge kvinder medanden etnisk baggrund ønsker at udfordrekvinderollen til fordel for større selvstændighed.På den ene side vil de gerne have frihed til foreksempel at vælge uddannelse og arbejde, men påden anden side vil de også gerne giftes med enmand med samme indvandrerbaggrund og -religion. De ønsker altså både at løsrive sig frafamiliens, hjemmets og mændenes dominans ogat blive gift med en mand, som måske ikke ervillig til at give dem denne frihed. Som en ungkvinde med pakistansk baggrund forklarer:

"Altså det med forsvaret og politiet kan gøre detsvært at få en mand og et godt familieliv, som jegnaturligvis gerne vil have. Altså vi er lidt tradi-tionelle i den forstand, kan man sige. Fordi jeg viljo ikke giftes med en eller anden tilfældig mand.Jeg vil giftes med en pakistaner, der er mig værd.Men det er næsten umuligt at realisere, for alle deher lægeuddannede pakistanere i Danmark, de viljo typisk have en mere traditionel pige, som ikkenødvendigvis har den højeste uddannelse, og sombestemt ikke arbejder i forsvaret eller politiet. Forat blive gift, skal man være meget traditionel ogpasse ind i familien."

For unge kvinder med anden etnisk baggrund kanarbejdet i forsvaret og politiet altså umuliggøreønsket om at blive gift og stifte familie. Pointengælder ikke alene forsvaret og politiet, men er

mere generel, idet de unge kvinder står i et stortdilemma, hvor en god og lang uddannelse kanvære ensbetydende med fravalget af mand ogfamilie.

Et tilvalg af en uddannelse og karriere kan forkvinderne betyde frigørelse fra opfattelsen af ennormal familie, som skabes af både mænd ogkvinder. De unge kvinder befinder sig ikke i en letsituation, idet hensynet til egne interesser ogstørre selvstændighed meget vel kan komme ikonflikt med ønsket om at blive gift og stiftefamilie.

Forandringerne i opfattelsen af familien ogkønsrollerne vil dog ikke nødvendigvis føre til etfravalg af politiet og forsvaret. Som vi skal se i detfølgende, er de unge meget fleksible og kreative iforhold til både at bevare de kollektive værdier ogarbejde i forsvaret og politiet.

Familien og kollektivet i forsvaretOfte formår de unge, som har valgt forsvaret, atknytte de kollektive værdier fra familien til deresarbejde i forsvaret. Som en ung mand med tyrkiskbaggrund forklarer:

"Efter gymnasiet, så ville jeg se, hvor langt jegkunne nå uden for byen og familien… og detgjorde så, at jeg kom herind i Livgarden og altsåden kongelige familie…Der er bare et kanonvenskab og sammenhold herinde, og man kan hur-tigt få sig en ny vennekreds, og det var jo ogsåderfor, at jeg valgte det."

Som det forklares ovenfor, kan ønsket om at indgåi et nyt socialt fællesskab være afgørende fornetop valget af forsvaret. De unge i forsvaret talergenerelt meget om de sociale kvaliteter ved atvære i forsvaret. De taler om de samme kollektiveværdier, som af andre unge udelukkende knyttestil familien. En ung mand med tyrkisk baggrundforklarer:

"Det bedste ved at være i forsvaret det ersammenholdet du får herinde. I militæret skaberdu et sammenhold, hvor du ikke tænker påhudfarve. Mange unge med indvandrerbaggrund

37

38

har den frygt, at man bliver behandlet dårligt,men det er forkert. I forsvaret har vi det rigtiggodt...

...Alle er lige, vi har et sammenhold. I det civilehar du ikke mulighed for at skabe sammenholdmed danskerne. De oplevelser, jeg har medforsvaret, er rigtig gode… …Du får sammenhold,når du er på øvelse og fryser røven ud af bukserne,så finder du vennerne. Vi står sammen, vi er ens,vi er gode nok alle sammen. I det civile vil manaltid være mistænkelig, når man er mørkhåret.Måske tænker nogle, at det er megetnationalistisk, og at man vil blive behandletforskelligt, men sådan er det ikke. Du har detrigtig godt som indvandrer i forsvaret."

Ovenstående udsagn er meget rammende for dekollektive kvaliteter, som de unge fra de etniskeminoriteter oplever i forsvaret. Når de ungevægter sammenholdet i forsvaret i så høj grad,skal det ses i relation til deres marginaliseredeposition i det danske samfund. Mange af dem harmåske svært ved at finde venner og kammerateruden for indvandrermiljøet og oplever generelt enafstand til majoritetssamfundet.

I forsvaret skabes muligheden for et sammenholdog venskab mellem unge med mange forskelligeetniske baggrunde. I forsvaret bliver de etniske ogsynlige forskelle efterhånden nedtonede til fordelfor det sociale fællesskab og følelsen af sammen-hold.

Fællesskab gør farveblindForsvaret kan altså være et godt sted at skabe etfællesskab uden for familien og indvandrer-miljøet. I forsvaret oplever de unge at indgå i etfællesskab, der ikke har omdrejningspunkt i deresetnicitet.

En ung mand med tyrkisk baggrund forklarer, athan i forsvaret naturligvis har mødt racisme ogfordomme, men at han også har mødt en side afdanskerne, som man ikke oplever i det civile somung med anden etnisk baggrund:

"Du møder en helt anden side af danskerne iforsvaret. I forsvaret er det ikke noget med, at duer sort, du er tyrker, du er pakistaner, du er araber.Der er ikke megen racisme. Alle sammen bliverens behandlet, og alle er ens. Man dømmer ikkefolk efter udseende, men på deres holdninger. Manfår et super kammeratskab herinde, fordi man erafhængig af hinanden. Man skal kunne stole påhinanden, hvis man skal overleve i krig. Når jegfortæller mine venner det, bliver de virkeligoverraskede."

Som ovenfor forklarer de unge i forsvaret, at mansagtens kan blive udsat for racisme. Fordelen erdog, at man i forsvaret faktisk kan gøre noget vedracismen. En ung mand med tyrkisk baggrundforklarer:

"Man er jo bange for at møde racisme i forsvaret.Forsvaret er jo noget med patriotisme,nationalisme og om at man skal beskyttefædrelandet, dronningen og alt det der. Men dethar ikke holdt stik, systemet er mere positivt endfrygtet… …Vi får jo specielle feltrationer, og derer ingen problemer. Og så er det godt, at der er etsystem, hvor man kan bekæmpe racisme. Jeg kanbare gå til en overordnet, så sker der noget veddet. Det er slet ikke som i den civile verden."

Til forskel fra det civile liv, er der et formaliseretog effektivt system til at bekæmpe racismen.Derudover holder racismen efterhånden op, nårde unge lærer hinanden bedre at kende. Efter fleremåneder med hinanden i forsvaret, forklarer de,

39

er der ingen fordomme tilbage mellem deforskellige grupper af unge.

Mange af de unge i undersøgelsen pointerer, at dehar valgt forsvaret, fordi de ønsker at opbygge etsocialt netværk. Herigennem kommer de i højeregrad til at føle sig som en del af det danskesamfund. De har fået danske venner og et netværkuden for indvandrermiljøet, som mange af demforventer til vare resten af livet.

Som tidligere pointeret i rapporten, oplever deunge uden erfaringer fra forsvaret, at forsvaret erisoleret i forhold til det øvrige samfund. Formange unge strider et arbejde i forsvaret modønsket om at blive en del af samfundet. I deresøjne er forsvarsarbejdet ligegyldigt og ikke særligsamfundsrelevant, og afstanden mellem forsvaretog det samfund, som de ønsker at bliveintegrerede i, er for stor. De opfatter forsvaret somen marginal institution, der ikke vil føre til størreaccept i samfundet.

Som det ses i det ovenstående, opfatter mange afde unge inden for forsvaret det som noget positivt,at forsvaret til en vis grænse er afskåret fra detcivile samfund. I forsvaret udsættes de unge ikkefor det øvrige samfunds vilkårligt diskrimineredenormer, men for regler, der baserer sig på deresevner og holdninger. Måden forsvaret behandlerde unge på har intet med deres udseende, religioneller etnicitet at gøre. For de unge er en af destørste kvaliteter ved forsvaret følelsen af atdeltage i et fællesskab, som skabes på andre ogbedre vilkår end i det civile samfund.

I det følgende skal vi se nærmere på, hvordanvalget af forsvaret netop kan ses som en måde,hvorpå de unge forhandler deres relation til detdanske samfund. Ikke alene får de danske vennerog et socialt netværk. Mange af dem oplever sim-pelthen, at deres erfaringer fra forsvaret gør demmere danske og i større udstrækning gør detmuligt for dem at blive integreret i det danskesamfund.

Med forsvaret ind i det danskeOpfattelsen af forsvaret og politiet som megetdanske arbejdspladser behøver altså ikkenødvendigvis at medføre et fravalg af de toarbejdspladser. I det følgende skal vi se nærmerepå, hvordan tilvalget af forsvaret ofte skyldesønsket om at tilnærme sig det danske og opnå enstørre accept fra det danske samfund.

Flere af de unge forklarer, at forsvaret er et godtsted at tilnærme sig den danske kultur og danskeomgangsformer. Som en ung mand med tyrkiskbaggrund forklarer:"Jeg har lært meget om samfundet, og jeg erkommet ind i samfundet igennem forsvaret. Jeggør i hvert fald mit bedste for at komme ind i kul-turen ved at være i forsvaret. Det skal nemlig ikkevære sådan, at jeg holder mig tilbage. Det skalikke være sådan, at jeg siger, at fordi jeg er tyrker,så gider jeg ikke lære alt om Danmark. Jeg skalvære resten af mit liv i Danmark, så jeg kan ligeså godt lære det."

Ovenstående forklaring er typisk for de unge iundersøgelsen, som ønsker at tilnærme sig detdanske igennem forsvaret. Flere af de unge iundersøgelsen forklarer, at de til forskel fra for-ældrene har besluttet sig for at blive i Danmark,og derfor lige så godt kan lære den danske kulturat kende. En ung mand med libanesisk baggrundforklarer det på følgende måde:

"Jeg har set realistisk på det, og jeg kommeraldrig til at bo i Palæstina. Jeg har sagt til migselv, at jeg vil forsøge at skabe en tilværelse formig selv i Danmark i stedet. Det betyder, at jeg vildeltage i alt det, som er dansk, og det gælder ogsåforsvaret"

En anden ung mand med libanesisk baggrundpræciserer, hvad det er de unge med anden etniskbaggrund lærer i forsvaret:

"Som indvandrer har du godt nok gået i danskeskoler, men man er isoleret på grund af det pres,den indfødte danske befolkning udøver. Du haringen mulighed for at lære de psykosocialekodekser. Hvis der er en, der kommer og presser

dig, ved du ikke, hvor grænsen går, og hvornår duskal sige fra, hvordan du skal reagere. Det kan dukun lære igennem den tætte daglige kontakt meddanskerne. Men i det civile der er du isoleret, ogdu kan ikke lære om reaktionsmønstre, grænser,adfærd, hvordan man skal svare igen, sprogbrug,toneleje. Alt det kan du ikke lære i samfundet.Du går i skole, men rent socialt er du ingenting,

du lærer ingenting. Herinde er du nødt til at læredet. Og du bliver nødt til at reagere på en ordredu har fået, eller på en provokation. Du lærernoget om det danske samfund på den måde…"

For mange ligger tilvalget og det gode vedforsvaret netop i bevidstheden om at tilnærme sigdet danske samfund. Sjældent er de unge såvelformulerede som i det ovenstående. De taleroftere blot om, at tilnærme sig den danske kulturved at være i forsvaret, uden helt at kunne fork-lare, hvad de egentlig mener med kultur. Pointener, at de unge ser den daglige kontakt til andreunge som meget vigtig i bestræbelsen om at læreat begå sig ordentligt i det danske samfund.

Mange uden forsvarserfaringer frygter, at de iforsvaret vil blive opfattet som fremmede og udsatfor racisme. For dem fremstår forsvaret nærmestsom et udstillingsvindue, hvor deres forskellighedvil blive eksponeret endnu mere, end den er iforvejen. Og hvor de i sidste ende vil blive stem-plede som landets fjender, og derfor kun havebevæget sig endnu længere væk fra ønsket om atblive en accepteret og integreret del af det danskesamfund. Som en ung mand med pakistanskbaggrund forklarer om frygten for at blive stem-plet som terrorist:

"Hvis vi kommer i krig mod nogle muslimer ellermuslimske lande, og jeg er jo selv muslim, så viljeg da ikke have, at folk skal kunne pege på migog sige, ’er du ven eller fjende?’. Jeg har boet herhele mit liv, og så vil jeg da ikke, bare fordi jeg haren anden trosretning, vil jeg jo ikke have, at deskal frygte, at jeg er terrorist, eller at jeg er på denanden side. Det synes jeg vil være ubehageligt."

For mange unge, der ikke har erfaringer medforsvaret, fremstår forsvaret altså som et sted,

hvor man fjerner sig fra danskheden. Men for deunge inden for forsvaret, er forsvaret derimod etsted, hvor de kan tilnærme sig danskhedenigennem indlæringen af samfundets normer.Derudover taler de unge i forsvaret ikke om atblive frataget ansvar og tillid, som i eksempletovenfor, men derimod om at møde stor tillidigennem tildelingen af ansvaret for udførelsen afbestemte opgaver og for vedligeholdelse ogopsynet med militært materiel.

Hvad skal jeg bruge min etnicitet til? I forsvaret oplever de unge altså at indgå i etfællesskab, hvor de stort set behandles udenhensyntagen til deres anden etniske baggrund.Som det er beskrevet ovenfor, oplever de ungeofte dette som enormt positivt og anderledessammenlignet med livet i det civile samfund.Ulempen ved forsvaret er dog samtidig, at de ungehar svært ved at finde anvendelse for deres etniskebaggrund, hvilket også er vigtigt for mange af deunge i undersøgelsen. I forsvaret er deres etniskebaggrund ikke nogen ressource og spiller generelten mindre rolle end i det civile. Hermed erforsvaret et dårligt sted at blande den etniske ogdanske baggrund til en cocktail, der er rigtig forden enkelte unge.

I modsætning hertil nævner mange af de unge, atman i politiet kan finde anvendelse for sin andenetniske baggrund. Som en ung med pakistanskbaggrund forklarer:

"Mange af de problemer, der er mellemandengenerationsindvandrere og politiet er joganske almindelige kommunikationsproblemer.Eksempelvis mellem politiet og drengene i

40

41

Vollsmose og Gjellerupparken. Jeg tror det vilvære en fordel, hvis der kom flere unge ind ipolitiet, som havde den samme mentalitet, sommåske kunne kommunikere på deres eget niveau,så man sådan kunne være med til at gøre nogetgodt i samfundet… …Jeg tror, at dem med ind-vandrerbaggrund ville kunne gøre et bedre stykkearbejde end hvide politimænd, fordi drengene fraVollsmose, de tænker jo bare, at politiet er nogleracister og så kaster de sten efter dem…"

Politiet fremstår som et godt sted at anvende sinetniske baggrund, idet de unge ser sig selv somløsere af politiets og samfundets problemer medkriminelle unge med anden etnisk baggrund. Ellerblot i relation til en bedre kontakt og kommu-nikation mellem politiet og de etniske minoriteter.

I modsætning til forsvaret tilbyder politiet etarbejde, hvor de unges etniske baggrund ogforskellighed kan bruges som en ressource. Hvorden anden etniske baggrund i forsvaret ikke ernogen ressource i sig selv, er det i politiet muligtat bringe sin anden etniske baggrund til anven-delse. At gøre den til noget positivt, frem for nogetnegativt.

Politiet fremstår i den sammenhæng derfor somen attraktiv arbejdsplads, fordi det udgør muligheden for, at de unge både kan tilnærme sigdet danske og bibeholde deres etniske baggrund.

Er arbejdet i forsvaret og politietinteressant og udviklende?På mange måder er forsvaret og politiet steder,hvor de unge kan finde kollektive værdier, indgåi fællesskaber og forhandle tilhørsforholdet tilsamfundet. Ovenstående diskussion af, hvordande unge kan bruge deres etniske identitet konstruktivt i arbejdet, leder os i retningen af etsidste hensyn, som er relevant for de unges til- ogfravalg af politi og forsvar. Opleves arbejdet iforsvaret og politiet personligt interessant ogudviklende?

I forhold til dette spørgsmål er de unge delt iomtrent to lige store grupper. Hvorvidt de ungefinder arbejdet i forsvaret eller politiet interessant,

spændende og udfordrende afhænger ikke af et-nisk baggrund, men derimod af, om den enkelteunge er interesseret i boglige uddannelser eller iet fysisk spændende og praktisk arbejde.

På den måde ligner de unge i denne undersøgelseandre unge, som Claus Kold (2000) har under-søgt. Nogle ser uniformen og ordrekulturen somhæmmende for udviklingen af en egen identitetog synes, at arbejdet i forsvaret og politiet erkedeligt og uselvstændigt. Andre ser derimod defysiske og psykiske udfordringer som personligtudviklende og opfatter politiet og forsvaret somspændende og interessante arbejdspladser.

Det interessante i forhold til de unge i denneundersøgelse er, at de individuelle interesseraldrig står alene. Hensynet til ens egen interesseer altid i samspil med hensynet til ens familie ogtil ønsket om at opnå større accept oganerkendelse som danskere med anden etniskbaggrund.

42

Sammenfatning• For mange unge med pakistansk baggrund er

tendensen, at et arbejde i forsvaret eller poli-tiet ikke vil indfri hverken deres egne ellerforældrenes ønsker og forventninger. Atarbejde i forsvaret eller politiet er ikke atudnytte de større muligheder, der findes iDanmark. Ifølge de unge vil et valg afforsvaret og politiet ikke give familienprestige og anerkendelse i de pakistanskekredse.

• For unge med blandt andet tyrkisk oglibanesisk baggrund er forventningerne tiluddannelse og arbejde generelt ikke nær såhøje eller veldefinerede som blandt de ungemed pakistansk baggrund. For denne gruppesynes politiet og forsvaret generelt at bliveopfattet som et prestigefyldt og respekteretarbejde.

• Til- og fravalg af forsvar og politi afhænger af,om politiet og forsvaret er respekteret i deunges vennekreds, og at i hvor højudstrækning de unge tager hensyn hertil.Hensynet til egne interesser vægtes i forholdtil risikoen for at blive udstødt afomgangskredsen.

• Fravalget af politiet og forsvaret skal ses irelation til de unges oplevelse afdiskrimination og forskelsbehandling. Når deunge i høj grad føler sig diskriminerede isamfundet, hvorfor skulle de så arbejde i sånationale institutioner som forsvaret ogpolitiet? Hvorfor skulle de forsvare og arbejdefor en befolkning, der ikke mener, at de hørertil i landet?

• Eftersom mange af de unge opfatter forsvaretog politiet som meget danske ognationalistiske institutioner, skyldes fravalgetmere generelt, at de unge er bange for at møderacisme og forskelsbehandling i forsvaret ogpolitiet.

• De kollektive hensyn til familien kan være enforhindring for, at de unge mænd søger ind iforsvaret. Det skyldes en forventning om at deunge lever op til rollen som familie-forsørgeren, der er hjemme i dagligdagen oger opmærksom på familiens daglige behov. Atbo på en kaserne eller på politiskolen ses som

en forhindring for at realisere denne rolle. • For de unge kvinder strider et arbejde i politiet

og forsvaret meget tydeligt mod noglevæsentlige aspekter af deres kvinderolle.

• Kønsrollerne er til forhandling mellem køn oggenerationer, og meget peger på forandring afde traditionelle kønsroller, der forhindrer bådeunge mænd og kvinder i at søge ind i forsvaretog politiet.

• Ønsket om at indgå i et socialt fællesskab erafgørende for valget af forsvaret. De unge iforsvaret taler meget om fællesskabet som detbedste ved forsvaret. Mange af dem har måskesvært ved at finde venner og kammerater udenfor indvandrermiljøet og oplever generelt enafstand til majoritetssamfundet. I forsvaretskabes muligheden for et sammenhold ogvenskab mellem unge med mange forskelligeetniske baggrunde.

• I forsvaret bliver de etniske og synligeforskelle efterhånden nedtonede til fordel fordet sociale fællesskab og følelsen afsammenhold. For mange er forsvaret et godtsted at tilnærme sig den danske kultur ogdanske omgangsformer.

• Til forskel fra i forsvaret, oplever de unge, atdet er muligt at bruge deres etniske baggrundsom en positiv ressource i politiet.

• De unges individuelle interesser står aldrigalene, men er i samspil med familien og medønsket om at opnå større accept oganerkendelse som danskere med anden etniskbaggrund.

43

Analyserne i denne undersøgelse tegner til-sammen et mangfoldigt billede af minoritet-sunges (nydanskeres), forestillinger om såvelforsvar og politi som deres nuværende og/ellerfremtidige uddannelses- og arbejdsmæssige.situation.

Lige nu er gruppen af unge nydanskere, der kunnerekrutteres til forsvar og politi talmæssigt relativtbegrænset, men det er en gruppe, der vil stige,fordi antallet af unge, der er født i Danmark,vokser gennem de næste år (se bilag A).

De unges forestillinger og overvejelser antyder, atder er mange dilemmaer og modstridendeinteresser på spil, når der vælges fremtidiguddannelse og arbejde.

Der peges i undersøgelsen på en række forhold,der forhindrer en stor del af de unge i et specifikttilvalg af enten forsvaret eller politiet. Men derpeges også på en række sprækker og muligeindgange, der vil kunne øge muligheden for atrekruttere en større andel af de unge til netop disseområder.

Forhindringer og dilemmaerDen væsentligste forhindring for rekrutteringenaf unge med anden etnisk baggrund til arbejde iforsvar og politi er de etniske minoritetersgenerelle marginale position i samfundet.

De unges generelle oplevelse af forsvaret og poli-tiet er, at de er det danske majoritetssamfundsinstitutioner. Institutioner, som de oplever spilleren aktiv rolle i forskelsbehandlingen af de etniskeminoriteter.

Denne oplevelse fører yderligere til, at de unge erbange for at møde racisme og forskelsbehandlingi forsvaret og politiet, og derfor i et vist omfangfrygter for at vælge disse uddannelser.

Forsvaret og politiet opfattes som nært tilknyttedeen dansk kultur og nogle danske traditioner, somde unge med deres anderledes baggrund, religion,hudfarve, historie, kultur og tradition ser det somvanskeligt at blive en del af. Følgelig har mange

af de unge umiddelbart svært ved at se forsvaretog politiet som fremtidige arbejdspladser.

De unge oplever umiddelbart, at samfundet i alalmindelighed, og politiet i særdeleshed, opfatterdem som dårligere mennesker, der ikke hørerhjemme i det danske samfund. De spørger,hvorfor de skal arbejde for et land og enbefolkning, der hellere så, at de rejste tilbage tilderes oprindelseslande.

Delvist som et resultat af oplevelsen af at være satuden for det "danske" samfund, forstærkes deunges tilknytning til deres familier. De ungesfamilier spiller en meget væsentlig rolle i relationtil de unges valg af uddannelse og arbejde. Enrolle, der må tillægges afgørende betydning irekrutteringsøjemed.

Mange af de unges familier har en forventning omat vende tilbage til hjemlandet. Denne forvent-ning præger familiernes holdning til de ungesuddannelses- og arbejdsvalg i retning af, at ud-dannelserne skal kunne give adgang til et godt livi forældrenes hjemland. For særligt depakistanske unge kan det umiddelbart medføre enafvisning af arbejdet i politi og forsvar.

De unge selv er i større eller mindre grad prægedeaf forældrenes holdninger og sættes derfor i etkrydspres. De har ikke selv noget ønske om atvende tilbage, og opfatter Danmark som dereshjemland, men de ønsker at være loyale overforfamilien og herunder også de kønsroller, som gørsig gældende. Samtlige unge i undersøgelsentilstræber at forene loyaliteten overfor familienmed egne interesser og uddannelsesønsker. Endobbelthed, der udgør et af de væsentligstekarakteristika omkring de unges uddannelses- ogarbejdsvalg.

For mange af de unge er det at modsætte sigforældrenes forventninger ved at søge ind iforsvaret og politiet ikke alene et spørgsmål om atudfordre forældrenes autoritet, det vedrører ogsåfamiliens historie og forestillede fremtid ihjemlandet. Derfor står de unge med anden etniskbaggrund i valget af uddannelse og arbejde

Kapitel 6. Konklusion og anbefalinger

44

overfor et mere radikalt oprør mod forældrene,end mange andre unge i Danmark.

Ser man bort fra den særlige indflydelse de ungesfamilier gør gældende, ligner minoritetsungesforestillinger om deres fremtidige uddannelse ogarbejde i høj grad andre "danske" unges. Atgruppen af unge med anden etnisk baggrund rum-mer mange forskelle, ses eksempelvis deri, at deunge i forhold til rekruttering til arbejde i forsvarog politi kan inddeles i to forskellig grupper.

Den første gruppe består af stræbsomme ogbogligt interesserede unge, ofte med pakistanskbaggrund, hvis ambitioner rækker videre endforsvaret og politiet, og som anser sig selv foroverkvalificerede til at søge ind her. For dennegruppe opleves et arbejde i politi eller forsvarhverken tilfredsstillende for deres forældre ellerfor dem selv. Kendskabet til mulighederne ogarbejdets karakter forbliver derfor yderstbegrænset.

Den anden gruppe unge består af mindreselvtillidsfulde og måske mindre bogligtinteresserede unge, ofte med tyrkisk ellerlibanesisk baggrund. De føler sig ofte ikkekvalificerede nok til at kunne få arbejde i forsvareteller politiet. Det er i denne forbindelse vigtigt atvære opmærksom på, at disse nationale forskellei forventninger til og tro på sig selv i højere grader afhængig af forældrenes uddannelsesniveau ogsociale baggrund frem for af deres oprindelses-land.

En øjeblikkelig forhindring for rekrutteringen afunge til arbejde i forsvaret og politiet er således,at der lige nu ikke findes en gruppe, der placerersig imellem disse to grupper. Der findes kun ibegrænset omfang unge med anden etniskbaggrund, for hvem et arbejde i forsvaret ellerpolitiet er et nærliggende valg, fordi arbejdet hertilsvarer ens kvalifikationer og ambitioner. Der erdog ikke tvivl om, at denne gruppe er voksende,og at det er vigtigt at forberede sig på denfremtidige rekruttering.

Der er imidlertid også sprækker i beggegrupperinger, der muliggør en mere målrettetrekrutteringsstrategi for både forsvar og politi irelation til de etniske danske unge. Vi vil senærmere på disse sprækker og lade arbejdetmunde ud i følgende anbefalinger:

Sprækker, hensyn og tiltag i rekrut-teringen• Et væsentligt udgangspunkt for rekrutteringen

af de unge er en forståelse for det forhold, aten integration ikke vil ske af sig selv. Detdanske samfund har ikke hidtil mange -erfaringer med integration med etniskeminoriteter i det offentlige. Og tidens gangalene vil ikke være nok. Ofte er det ikke såmeget der skal til, men det sker ikke af sig selv. Integrationen af de etniske minoriteterafhænger for det første af, hvordan forholdetmellem de etniske minoriteter ogmajoritetssamfundet udvikler sig. Hvisafstanden mellem minoriteter og majoritetenøges, er det sandsynligt, at rekrutteringen afde etniske minoriteter til forsvaret og politietbliver vanskeliggjort.

Det er i denne forbindelse imidlertid yderstvigtigt at understrege, at netop forsvaret ogpolitiet har mulighed for konstruktivt atmedvirke til integration af de etniskeminoriteter i samfundet. Dette kan skegennem en særlig rekrutteringsindsats på liniemed den, der har fundet sted i forbindelse medblandt andet ligestillingsstafetten, men derskal også være en opmærksomhed tilstedeomkring fastholdelsen, idet meget peger på, atde unge med anden etnisk baggrund ikkebliver i forsvaret.

• Det er vigtigt for forsvaret og politiet i øgetomfang at undgå misforståelser ikommunikationen med de unge. Der skalkommunikeres et supplerende billede tilforestillingen om forsvaret og politiet som"rene" danske institutioner. Det handler omogså at kommunikere værdier som åbenhed,demokrati, lighed, forskellighed, tolerance,tillid og ansvar til de unge. Herved appelleres

til en danskhed, som ikke kun er bundet op afhistorie og kultur, men derimod til enforståelse af, at man godt kan være dansk,have en anden etnisk baggrund, og ønske atforsvare demokratiet og være medskaber afnutidens samfund.

• For både forsvaret og politiet er der envæsentlig ressource i at formidle sig som in-stitutioner, hvor der er mulighed for fæl-lesskab, sammenhold og kammeratskabmellem forskellige etniske grupper. Begge in-stitutioner har mulighed for at tilbyde de et-niske unge en arena for en meget frugtbar in-tegration. At appellere til muligheden for atindgå i et dansk fællesskab, hvor man ikkevurderes eller dømmes på baggrund af hud-farve og etnicitet. I stedet for alene at fokuserepå det spændende og udfordrende arbejde iforsvaret og politiet, som det i overvejendegrad har været tilfældet hidtil, er det vigtigtogså at fokusere på de kollektive værdier ibegge institutioner.

Det er en af analysens meget væsentlige kon-klusioner, at når man først kommer til at ar-bejde sammen og lære hinanden at kende, såopstår der kammeratskaber og solidaritet somovervinder de etniske skel.

• Yderligere er der et væsentligt rekrutterings-budskab i at signalere, at forsvaret og politieteksplicit anser de unge med anden etnisk bag-grund for en ressource. At de unge netop pågrund af deres baggrund er vigtige forforsvaret og politiet og derfor er velkomne ogønskede.

• I forhold til den ambitiøse og velkvalificeredegruppe af unge, er det vigtigt for bådeforsvaret og politiet at understrege, at derfindes mange udfordringer, uddannelses- ogkarrieremuligheder i forsvaret og politiet.Både fysiske og intellektuelle udfordringer. For forsvaret er det vigtigt at understrege, somdet også gøres i en række kampagner, at ikkealle i forsvaret bliver ved med at være menigeog konstabler. Det er i høj grad muligt at gøre

karriere i forvaret og forsvaret søger netopogså unge, der er ambitiøse og interesserede iat gøre karriere. En uddannelse i forsvaret kanvære et springbræt til en karriere i det civilesamfund. Derudover er det vigtigt forforsvaret i højere grad at signalere en tilknytning til det øvrige samfund.

For politiet er det vigtigt at understregeoverfor den ambitiøse gruppe af unge, atpolitiarbejdet ikke alene er udrykninger ogspænding, men også indeholder teoretiske fag,intellektuelle udfordringer og avancements-muligheder.

• For både politiet og forsvaret ligger der storemuligheder for at rekruttere flere af de unge,som tilhører den gruppe, der ikke tror at de erkvalificerede nok til politiet og forsvaret, idetgruppen er voksende. Det er vigtigt præcis atforklare, hvilke krav og muligheder, der findesi forsvaret og politiet, og at understrege, atdisse institutioner beskæftiger alle danskestatsborgere uden hensyntagen til etnicitet ogkøn.

• Det er vigtigt at inddrage forældrene og ind-vandrermiljøet i rekrutteringstrategierne.Både familierne og deres sociale miljø harafgørende betydning for til- og fravalget afforsvaret og politiet. Landsdækkendefremstød i medierne må suppleres med detmåske vigtigere tiltag at benytte sig af detsociale netværk, som de etniske unge færdesi. Den personlige kontakt og relation vilsandsynligvis give et bedre resultat end bredehvervekampagner i medierne. Disse synesikke at have stor indflydelse på familiernesholdninger og attituder.

• Det er også vigtigt at understrege behovet forat målrette kampagnerne til de større byer.Langt størstedelen af de unge befinder sig istorbyerne (jf. Bilag A). Eventuellekampagner bør derfor målrettes byerne og desociale netværk, der findes her. Der kan væretale om eksempelvis indvandrerforeningereller indvandrerklubber. En metode kunne

45

være at besøge disse foreninger og forklaresåvel de unge som deres bagland, hvordanforsvaret og politiet er som arbejdspladser oghvilke muligheder, der findes her. Kort sagt erdet vigtigt for forsvaret og politiet at være op-søgende i forhold til de unge med anden etniskbaggrund og henvende sig til dem i de socialesammenhænge hvor de, deres venner ogforældrene færdes. Og det kan også overvejesat gøre brug af de fremmedsprogede medierder er i Danmark, som henvender sig til destore indvandrergrupper.

PerspektiveringI denne undersøgelse er der peget på nogle barri-erer i forhold til rekrutteringen af unge med andenetnisk baggrund. Denne undersøgelse alene giverdog ikke en fuldstændig belysning af problemet iforhold til integrationen af de etniske minoriteteri det danske samfund. Undersøgelsen har løftetnoget at sløret og taget et skridt i retningen af enbedre forståelse for integrationen af de etniskeminoriteter i det danske samfund.

Eriksen, Thomas Hylland og Kemer, Oscar (red.)(1999): Ambivalens og fundamentalisme. Seksessays om kulturens globalisering. SpartacusForlag.

Eriksen, Thomas Hylland og Sørheim, TorunnArntsen (1999): Kulturforskelle. Kulturmøder ipraksis. Gyldendal Uddannelse.

Finansministeriet (2001): Integration af etniskeminoriteter på statens arbejdspladser. SchultzForlag.

Hussain, Mustafa, Yilmaz, Ferruh og O'Connor,Tim (1997): Medierne, minoriteterne ogmajoriteten - en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark. Nævnet forEtnisk Ligestilling.

Kold, Claus (2000): Fra kampe om land til kampeom værdier - om unge, forsvarsvilje, demokrati,nationalisme og globalisering, i Bykilde, Gritt(red.) Når unge udfordrer demokratiet -dokumentation og debat. Roskilde UniversitetsForlag.

Mørck, Yvonne (1998): Bindestregsdanskere.Fortællinger om køn, generationer og etnicitet.Forlaget Sociologi.

Mørck, Yvonne (2001): Etniske minoritetsunge iDanmark. Strategier, udfordringer og potentialer,i Ungdomssociologi. Columbus.

Necef, Mehmet Ümit (1994): Jeg vil ikke være ensimpel fremmedarbejder som min far. OdenseUniversitetsforlag.

Prieur, Annick (1999): Arvens modsigelser - etgenerationsperspektiv i indvandrerforskningen, iSocial Kritik nr. 65/66.

Schierup, Carl-Ulrik (1993): På kulturensslagmark. Mindretal og størretal taler omDanmark. Sydjysk Universitetsforlag.

Togeby, Lise og Gaasholt, Øystein (1995): I syvsind. Danskernes holdninger til flygtninge ogindvandrere. Politica.

Togeby, Lise og Møller, Birgit (1999): Oplevetdiskrimination. En undersøgelse blandt etniskeminoriteter. Nævnet for Etnisk Ligestilling.

Undervisningsministeriet (2001): Indvandrere ogefterkommere i uddannelsessystemet. Under-visningsministeriets Forlag.

47

Litteraturliste

Formålet med dette bilag er at indkredse antallet af unge indvandrere og efterkommere med danskstatsborgerskab i alderen 18-25 år fra de væsentligste (antalsmæssigt) oprindelseslande. Der gives etbud på antallet (brutto) af unge indvandrere og efterkommere som kan være målgruppe forforsvarets og politiets rekrutteringsindsatser.

Materialet indeholder også oplysninger om hvor i Danmark de unge bor, med henblik på at kunnetænke i eventuelle regionalt fokuserede initiativer.

For at kunne afgrænse bruttomålgruppen har Center for Ungdomsforskning fået lavet særkørsler iDanmarks Statistik (befolkningsregistret) hvor der af den samlede befolkning er udtrukket antalletaf indvandrere og efterkommere i alderen 18-25 år fordelt på køn, oprindelseslande, bopælskom-mune og statsborgerskab. Opgørelsen refererer til 1. januar 2001. Til de mere generelle analyser harCeFU anvendt almindeligt offentligt tilgængeligt materiale fra Danmarks Statistisk og forskelligepublikationer fra Indenrigsministeriet.

Endelig omtales en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om kriminalitet blandt indvan-drere og efterkommere (uanset statsborgerskab).

Generelt om udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i DanmarkAntallet af indvandrere og efterkommere i Danmark er steget fra 228.193 i 1991 (4,4 pct. af densamlede befolkning), til 395.947 i 2001 (7,4 pct. af den samlede befolkning). Den samlede stigningi antallet af indvandrere og efterkommere er i hele perioden 1991-2001 på 73,5 pct.

Pr. 1. januar 2001 udgjorde indvandrere og efterkommere fra tredjelande (lande uden for Norden,EU og Nordamerika) 292.686 personer, svarende til 73,9 pct. af alle indvandrere og efterkommere iDanmark. Fra 1991 til 2001 er antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande steget med152.317 svarende til en samlet stigning på 108,5 pct.

Aldersfordelingen blandt indvandrere, efterkommere og personer af dansk oprindelse er forskellig.De fleste indvandrere er under 50 år, hvorfor deres efterkommere ofte er under 25 år. I alt er 77.590ud af de 87.273 efterkommere under 25 år. Dette svarer til, at 88,9 pct. af alle efterkommere erunder 25 år.

Lidt over 60 pct. af indvandrerne fra Norden, EU og Nordamerika har opholdt sig i Danmark i over10 år. Blandt indvandrerne fra tredjelande har 45 pct. været i Danmark i mere end 10 år(Indenrigsministeriet 2001).

Hvor det er vanskeligt at sandsynliggøre udviklingen i antallet af unge indvandrere i de kommendeår, forholder det sig anderledes med efterkommere. De er født her i landet.

Bilag A. Statistik om m�lgruppen- unge indvandre og efterkommere

1 En indvandrer er en person født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om denanden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, ogpersonen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

En efterkommer er en person født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Hvis derikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og den pågældende er udenlandsk statsborger, betragtes den pågældendeogså som efterkommer.

I 2001 er der knap 10.000 efterkommere i alderen 15-24 år fra de 13 lande som har særlig interesse idenne rapport. Ser man på antallet af efterkommer i 10-års aldersklassen 5-14 år fra de 13 lande –den 10-års aldersklasse som i de kommende år begynder at træde ind i de unges rækker – er antalletpå knap 28.000 børn dvs. et antal der er 2,8 gange højere end de ungdomsårgange af efterkommerefra de 13 lande der er i dag. Over de kommende 10 år vil – alt andet lige – antallet af ungeefterkommere fra de 13 lande stige markant, og i 2011 vil antallet være 180 procent højere end idag.

Figur 1. Antallet af efterkommere, børn og unge fra 13 oprindelseslande. 1. januar 2001

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken, Befolkning og valg,matrice VAN4.

Om de unge 18-25 årigeDer er godt million unge i alderen 18-25 år i Danmark. Heraf har knap 10 procent en anden etniskbaggrund end dansk.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, særkørsel og Statistikbanken,Befolkning og valg,

Af de ca. 50.000 unge med indvandrer/efterkommerbaggrund har 34 procent dansk statsborgerskabca. 17.000 unge.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

10.000

11.000

12.000

13.000

14.000

15.000

15-24 år

5-14 år

Libanon Ex.jugo-slavien

1.808

1.204

1.426 1.124

398 53 423 749

885 1.406 1.614

11

911

19 25

960 98 159

29 11312.4814.502

10.274 3.011 4.601

15-24år

5-14år

Tyrkiet Pakistan Vietnam Iran Polen Marokko Sri Lanka Irak Somalia Thailand Afghani- stan

Tabel 1. Antallet af indvandrere og efterkommere i alderen 18-25 år (pr. 1. januar 2001)Allestatsborgerskaber

Indvandrere Efterkommere Alle unge (indvandrere+efterkommere+danskere)

Indvandrere ogefterkommere iprocent af alle

ungeMænd 18.436 4.898 260.905 8,9Kvinder 22.071 4.626 254.182 10,5I alt 40.507 9.524 515.087 9,7

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, særkørsel og Statistikbanken,Befolkning og valg,

Antallet af naturalisationer af udenlandske statsborgere er i de senere år steget (naturalisationer vilsige at man opnår dansk statsborgerskab). I 2000 udgjorde udenlandske statsborgere fra tredjelande95 pct. af alle naturaliserede i Danmark (Indenrigsministeriet 2001).

En af forklaringerne kan være, at gruppen af udenlandske statsborgere, som lever op til kravene forat få dansk statsborgerskab, er voksende. En udenlandsk statsborger skal som udgangspunkt havehaft opholdstilladelse i Danmark i 7 år (6 år for personer med opholdstilladelse som flygtning og forstatsløse), før vedkommende kan få dansk indfødsret. Endvidere skal den pågældende opfylde vissebetingelser med hensyn til vandel, restancer til det offentlige samt danskkundskaber.

Visse persongrupper kan få dansk indfødsret ved afgivelse af en erklæring til et statsamt. Det erhovedsageligt udenlandske statsborgere mellem 18 og 23 år, som er ustraffede, og som har haftophold i Danmark i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år.

Af de der erhvervede dansk indfødsret i 1999 blev 30 pct. danske statsborgere ved erklæring. Deresterende 70 pct. blev danske statsborgere ved naturalisation. (Indenrigsministeriet 2000).

Den gruppe af unge indvandrere med anden baggrund end dansk (med dansk statsborgerskab) sombeskrives neden for har derfor opholdt sig i Danmark i mange år inden de har opnået dansk stats-borgerskab og de er ustraffede - i det mindste frem til at de har fået statsborgerskabet.Efterkommerne er per definition født i Danmark og langt hovedparten har dansk statsborgerskab (83 procent).

Om unge i målgruppenAf de 17.000 unge med anden etnisk baggrund end dansk men med dansk statsborgerskab, har godt13.000 unge oprindelse i 13 (tredje)lande hvoraf 3 lande (Tyrkiet, Pakistan, Libanon) tegner sig forlidt over halvdelen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, særkørsel.

Ser man på den geografiske fordeling af ovenstående unge befolkning fra udvalgte lande, så borgodt 60 procent i hovedstadsregionen. Ca. 10 procent har bopæl i Århus kommune, og ca. 6 procenti Odense kommune.

Hvor bor de unge mænd i målgruppen?Langt hovedparten af de unge i målgruppen med pakistansk eller (ex.) jugoslavisk baggrund erbosat i hovedstadsområdet. Af de knap 1.100 unge mænd med pakistansk baggrund bor 93 procenti hovedstadsregionen og af de godt 500 unge mænd med (ex.) jugoslavisk baggrund bor 86 procent ihovedstadsregionen.

De unge mænd med tyrkisk baggrund er en smule mere spredt: 63 procent (1.300) bor i hovedstad-sregionen, 8 procent i Århus kommune (160) og 6 procent i Odense kommune (124).

Unge mænd med libanesisk og vietnamesisk baggrund er i højere grad bosat på Fyn og i Jylland.

‘

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, særkørsel.

33 procent af de unge mænd med libanesisk baggrund bor i hovedstadsregionen, 22 procent i Århuskommune og 14 procent i Odense kommune. De unge med vietnamesisk baggrund bor for 22 pro-cents vedkommende i hovedstadsregionen, 22 procent i Århus og 17 procent i Århus.

Bortset fra de unge mænd med sri lankansk baggrund – som fortrinsvis bor spredt vest for Storebælt– bor mere end halvdelen af de unge mænd fra de øvrige oprindelseslande i hovedstadsregionen.

Hvor bor de unge kvinder i målgruppen?Også for de unge kvinder gælder det at langt hovedparten af de unge i målgruppen med pakistanskeller (ex.) jugoslavisk baggrund er bosat i hovedstadsområdet. Af de ca.1.000 unge kvinder medpakistansk baggrund bor 93 procent i hovedstadsregionen og af de godt 500 unge kvinder med (ex.)jugoslavisk baggrund bor 89 procent i hovedstadsregionen.

Også de unge kvinder med tyrkisk baggrund er lidt mere spredt: 67 procent (ca. 1.300) bor i hoved-stadsregionen, 9 procent i Århus kommune (172) og 5 procent i Odense kommune (103).

Unge kvinder med libanesisk og vietnamesisk baggrund er i højere grad bosat på Fyn og i Jylland –på linje med de unge mænd.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, særkørsel.

54

Andelen af unge kvinder med libanesisk baggrund der bor i hovedstadsregionen er på 36 procent,22 procent bor i Århus kommune og 11 procent i Odense kommune. De unge kvinder med viet-namesisk baggrund bor for 24 procents vedkommende i hovedstadsregionen, 25 procent i Århus og15 procent i Århus.

Også for de unge kvinder gælder det at bortset fra dem med sri lankansk baggrund, som fortrinsvisbor spredt vest for Storebælt – bor de fleste fra de øvrige oprindelseslande i hovedstadsregionen.

Unge indvandrere og efterkommeres kriminalitetEt meget væsentligt kriterium for den yderligere afgrænsning af målgruppen er om hvorvidt de ungeer straffede eller ej så de på forhånd er diskvalificerede i forhold til en uddannelse og arbejde indenfor forsvar og politi. Det er kort sagt nødvendigt at anslå hvor mange fra ovenstående bruttomål-gruppe der er straffede i et omfang der udelukker fra uddannelse/ansættelse i de to etater. Og de per-soner der i denne sammenhæng er af interesse er indvandrere og efterkommere fra de udvalgtelande med dansk statsborgerskab. Sådanne oplysninger foreligger ikke i umiddelbart tilgængeligform men forudsætter samkøring af de cpr-numre som danner ovenstående bruttomålgruppe med 10årgange af kriminalregistret specificeret på overtrædelsernes art. En sådan samkøring er igangsat ogresultaterne herfra vil foreligge i en særskilt rapport foråret 2002 .

Imidlertid har Rockwool Fondens Forskningsenhed belyst sammenhængen mellem kriminalitet ognational oprindelse (uanset statsborgerskab). Der ses på udviklingen fra 1993-1998 i andelene indenfor udvalgte grupper, som anklagemyndighed eller domstole har truffet afgørelse imod forovertrædelse af straffe-, færdsels- og/eller (andre) særlove (Larsen 2001).

Forskningsenhedens analyse omfatter indvandrere og efterkommere under ét og der skelnes ikkemellem dem der har dansk statsborgerskab og dem der ikke har. Det skal også understreges atRockwol fondens Forskningsenhed heller ikke oplyser hvilke specifikke forhold der er straffet for,samt straffens art (bøde, frihedsberøvelse osv).

Forskningsenheden har set på afgørelser (eksklusive afgørelser til frifindelse eller undladelse aftiltale efter retsplejelovens § 721 stk. 1 nr. 2-3) truffet af anklagemyndighed eller domstole forovertrædelse af straffe- færdsels- og/eller særlove under ét. Dertil kommer at Forskningsenhedensanalyser fordelt på oprindelseslande og aldersgrupper ikke er helt identisk med bruttomålgruppensom beskrevet oven for. Derfor kan resultaterne ikke direkte overføres til den bruttomålgruppe somer beskrevet i denne rapport, hvor netop statsborgerskabet og eventuelle specifikke overtrædelser afforskellige lov-paragraffer spiller en væsentlig rolle.

Når Forskningsenhedens analyser omtales her, er det alene for at give et fingerpeg om hvorledesforholdet er mellem unge fra forskellige oprindelseslande med hensyn til kriminalitet – også sam-menlignet med danske unge.

Tabel 6 viser kriminalitetshyppigheder for mænd og kvinder med én eller flere afgørelser forovertrædelse af straffe-, færdsels- og/eller (andre) særlove under ét, som et gennemsnit over 6 år iperioden 1993-1998.

Kriminaliteten er langt lavere blandt kvinder end blandt mænd, og der er en betydelig overrepræsen-tation af unge mandlige ikke-vestlige indvandrere og navnlig mandlige efterkommere.

2 De central love i forbindelse med straffe der udelukker fra uddannelse/arbejde i politiet er:Straffelovens §§ 119 (forbrydelse mod den offentlige myndighed), 171 (dokumentfalsk), 191 (handel mv. med euforiserende stoffer), 244-245 (vold), 285 og 287 (formueforbrydelse, tyveri mv.) - LBK nr. 808 af 14/09/2001.Lov om euforiserende stoffer - LBK nr 391 af 21/07/1969. Lov om våben og eksplosivstoffer - LBK nr. 67 af 26/01/2000.Færdselslovens § 53 - LBK nr. 712 af 02/08/2001.

Anm.: Ekskl. afgørelser, der fører til frifindelse eller undladelse af tiltale efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 og 3."…": Få eller ingen observationer.Kilde: Larsen 2001

Mens tabel 6 viser gennemsnitstal, viser tabel 7 akkumulerede tal for unge mænd i alderen 16-29 år fordelt påoprindelseslande.

Anm.: I Ekskl. afgørelser, der fører til frifindelse eller undladelse af tiltale efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 og 3.tabellen her er der taget udgangspunkt i befolkningen pr. 1.1.1998. Kilde: Larsen, 2001

Tabel 7 er dannet ved at udtrække unge pr. 1. januar 1998 fra befolkningsregistret og derefter se på,hvor mange der har en eller flere afgørelser i et eller flere af de seks år 1993-1998.

Unge mænd med libanesisk baggrund er de relativt mest straffede, efterfulgt af unge med pakistanskeller tyrkisk baggrund. Netop unge med oprindelse i disse 3 lande udgør knap 60 procent af denmandlige bruttomålgruppe der er beskrevet oven for (se tabel 4).

Omkring 40 procent af de unge mænd med libanesisk baggrund og omkring 30-40 procent af deunge mænd med pakistansk eller tyrkisk baggrund har en afgørelse bag sig (eksl. frifindelse og und-ladelse af tiltale).

Unge mænd med iransk baggrund har for 20-40 procents vedkommende afgørelser bag sig, for ungemænd med jugoslavisk (ex.) eller polsk baggrund gælder det i 20-30 procent af tilfældene og forunge mænd med somalisk eller vietnamesisk baggrund er andelene på 20-25 procent.

For øvrige unge med ikke-vestlig baggrund er andelen på omkring 25 procent.

I forhold til bruttomålgruppen for rekruttering til forsvar og politi kan det med rimelighed antages,

at de unge indvandrere med dansk statsborgerskab i mindre grad vil have afgørelser bag sig endindvandrere og efterkommere under ét – jf. at der er visse betingelser med hensyn til vandel for atkunne opnå indfødsret. Med hensyn til efterkommernes kriminalitet kan det bemærkes, at 83 pro-cent af efterkommerne har dansk statsborgerskab hvorfor de andele af efterkommere med afgørelserbag sig, som findes i Forskningsenhedens analyse, som tendens kan overføres til bruttomålgruppenaf efterkommere. Dog belyser Forskningsenheden ikke efterkommernes kriminalitet særskilt påoprindelseslande. De unge efterkommermænd med ikke-vestlig baggrund er mere kriminelle end in-dvandrermænd fra ikke-vestlige lande - jf. tabel 6.

Sammenfatning• Der er i alt ca. 9.000 indvandrere og 8.000 efterkommere med dansk statsborgerskab i alderen 18-

25 år. Der er i dag nogle forholdsvis store efterkommergenerationer af børn som vil træde ind i deunges rækker i de kommende år. Det kan med stor sikkerhed fastslås, at antallet af unge efterkom-mere om 10 år vil være 180 procent højere end i dag.

• For de i alt 17.000 unge med anden baggrund end dansk men med dansk statsborgerskab, har godt13.000 unge oprindelse i 13 (tredje-)lande hvoraf 3 lande (Tyrkiet, Pakistan, Libanon) tegner sigfor lidt over _-delen.

• Fra de 13 oprindelseslande er ca. 6.800 mænd og 6.400 kvinder. Denne gruppe udgør bruttomål-gruppen for initiativet med at tiltrække unge med anden baggrund end dansk til forsvar og politi.

• Bruttomålgruppen er hovedsageligt bosat i hovedstadsregionen og i kommunerne Odense ogÅrhus.

• Unge mænd der er indvandrere og efterkommere med oprindelse i landene Libanon, Pakistan ogTyrkiet er stærkt overrepræsenteret med hensyn til kriminalitet (anklagemyndigheds- domstol-safgørelser ekskl. frifindelse og undladelse af tiltale).

KilderIndenrigsministeriet 2001: Årbog om udlændinge i Danmark – Status og udvikling(Indenrigsministeriet 2001)

Indenrigsministeriet 2000: Udlændinge 2000 – En talmæssig belysning af udlændinge i Danmark(Indenrigsministeriet 2000)

Larsen, Claus: Teknisk note nr. 4 - Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkom-mere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd (Rockwool FondensForskningsenhed, København 2001)