Upload
csv
View
225
Download
4
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Brochure med ungdomsuddannelsens love og regler
Citation preview
Ungdomsuddannelsen- love og regler m.m.
un
gdo
msu
dd
ann
else
n
Ungdomsuddannelsen bygger på følgende
lovgivning:
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov, lov nr. 564 vedtaget 06.06.2007
Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov, nr. 974 af 19.07.2007
I Kolding Kommune er det samlede årlige timetal på 840.
Heraf er de 560 til undervisning og 280 til praktik eller prak-
tiske aktiviteter.
Formål:
Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge
udviklingshæmmede og andre unge med særlig behov opnår
personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selv-
stændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og
eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.
Henvendelse om uddannelsen kan ske til:
Leder af ungdomsuddannelsen Gitte Jensen
Tlf. 51 40 75 32 - e-mail: [email protected]
2
Målgruppe:
Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har
mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.
Aldersgruppen er unge, der har haft de lovpligtige 9 års
undervisning, og som endnu ikke er fyldt 25 år. Uddannelsen
kan afbrydes og genoptages; men skal være færdiggjort
senest 5 år efter, at den er påbegyndt.
Den eksisterende elevgruppe er opdelt på flg. hold:
a) unge med generelle indlæringsvanskeligheder
b) unge der er kontakthæmmede
c) unge med opmærksomhedsforstyrrelser/ADHD
d) unge med socio-emotionelle vanskeligheder
e) unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser
Optagelse/Visitation:
Ønsker man optagelse på ungdomsuddannelsen rettes der
henvendelse til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
som efter samråd med den unge og forældrene indstiller til
kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på
uddannelsen.
Kolding Kommune har nedsat et visitationsudvalg bestående af
repræsentanter fra Ungdommens Uddannelsesvejledning,
Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Socialforvaltningen, PPR
og CSV, som behandler de indkomne ansøgninger.
Ansøgningsfrist til Ungdommens Uddannelsesvejledning er på
samme tidspunkt som til den koordinerende tilmelding til
andre ungdomsuddannelser medio marts.
Kontakt evt. din personlige UU-vejleder.
3
Uddannelsesplan og afklaringsforløb:
Ungdomsuddannelsen skal tilpasses individuelle behov og
tilrettelægges under behørig hensyntagen til elevens forud-
sætninger, kvalifikationer, interesser, modenhed m.m. Med
henblik på at sikre den unge et relevant og brugbart tilbud,
indledes ungdomsuddannelsen med et afklaringsforløb på
indtil 12 uger. Herefter udarbejdes en individuel uddan-
nelsesplan som ligger til grund for den konkrete udformning af
uddannelsen for den enkelte unge.
Uddannelsesplanen skal udarbejdes i et samarbejde mellem
Ungdommens Uddannelsesvejledning, den unge og dennes
forældre. Planen revideres efter behov, dog mindst en gang
om året.
Undervisningens indhold.
Uddannelsen består af undervisning og praktiske aktiviteter –
herunder praktik i virksomheder og på institutioner.
På CSV i Kolding består undervisningen af et bredt tilbud til de
unge. Der undervises bla. i:
Dansk, regning/matematik, IT og multimedier
Boundervisning
Værkstedsfag f.eks. hjemkundskab, træsløjd, billedkunst
Musik og drama
Samfundsfag
Arbejdsmarkedsorientering
Projektorienteret undervisning
Idræt, motion, kost og svømning
Studieture, ekskursioner, temadage, emneuger og
fællesarrangementer indgår i uddannelsen.
4
Ved uddannelsens afslutning:
Ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder CSV et
kompetencepapir, indeholdende en beskrivelse af de opnåede
kompetencer.
Gennemføres kun noget af uddannelsesforløbet, får den unge
et kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele.
Økonomi:
Uddannelsen er gratis. Man kan ikke søge SU; men man
bibeholder de ydelser, man i øvrigt måtte have ret til.
Der ydes transporttilskud efter gældende regler.
Yderligere informationer:
UU-Kolding
Ålegåden 1, 6000 Kolding
Tlf. 79 79 18 18
e-mail: [email protected]
www.kolding.dk/uu
UU-Lillebælt
Treldevej 193, 7000 Fredericia
Tlf. 72 11 34 61
e-mail: [email protected]
www.uu-lillebaelt.dk
5
CSVs hovedafdeling i Kolding
CSV Skovvejen 1b
6000 Kolding
CSVs afdeling på Fabriksvej i Kolding
CSV Fabriksvej 22
6000 Kolding
CSVs afdeling i Fredericia CSV
Depotgården Lollandsgade 2-4
7000 Fredericia
august 2011
BYBUSSER kører mod CSV ca. hvert 10. minut
Linje 1 har stoppested på Lærkevej Linje 5 har stoppested på Skovvangen
BYBUS linie 3 kører næsten til døren med
afgange fra midtbyen ca. hvert 20. minut
BYBUSSER kører mod Depotgården fra bl.a. Banegården
©Eniro/Krak
©Eniro/Krak
©Eniro/Krak
Center for specialundervisning til unge og voksneSkovvejen 1b og Fabriksvej 22, 6000 KoldingLollandsgade 2-4, 2. sal, 7000 Fredericiatlf. 51 299 299, [email protected], www.csv.dk
Det nye sker, når den
der altid er tiltænkt
tilskuerens rolle,
begynder at blande sig
Carl Scharnberg