§16 MILJØGODKENDELSE

af udbringningsarealer

Bråde Bacon I/S Brådevej 28

4500 Nykøbing Sj.

UdbringningsarealUdbringningsareal

2

Registreringsblad Titel: § 16 miljøgodkendelse udbringningsarealer

Bråde Bacon I/S, Brådevej 28, 4500 Nykøbing Sj. Dato for godkendelse: 13. juni 2012 Virksomhedens navn: Bråde Bacon I/S CVR-nr/P-nummer: 17979132/1004226018 Ejendomsnummer: 3060022500 Matr. nr. og ejerlav: Ejerne af udbringningsarealerne er angivet i miljøteknisk beskrivelse Adresse: Brådevej 28, 4500 Nykøbing Sj. Ansøger: Bråde Bacon I/S v/Karl Otto Gaarde Nielsen og Henrik M Pedersen Konsulent: Piil Krogsgaard v. Landboforeningen Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: 57 86 53 21, e-mail: pkr@gefion.dk Tilsynsmyndighed: Odsherred Kommune Rådgiver: Orbicon, Amalie Enk og Martin Pedersen, KS Lars Klausen Ikke-teknisk resumé Karl Otto Nielsen har søgt Odsherred Kommune om godkendelse af udbringningsarealer på bedriften Bråde Bacon I/S, Brådevej 28, 4500 Nykøbing Sj. Ansøgningen vedrører godkendelse af alle bedriftens udbringningsarealer, i alt 318,83 ha. Arealerne ligger i området mellem byerne Unnerup og Abildøre og omkring byerne Bognæs og Herrestrup. Der ansøges om godkendelse af alle bedriftens udbringningsarealer i forbindelse med modtagelse af husdyr-gødning fra 252,79 DE i svinegylle og 8,30 DE i dybstrøelse fra kvæg – i alt 261,09 DE - fra husdyrproduktio-nen på ejendommen Næbbevej 18 A, 4560 Vig, samt 110,00 DE i gylle fra svineproduktionen på ejendommen Brådevej 28, 4500 Nykøbing Sj. Der søges om at modtage husdyrgødning svarende til i alt 371,09 DE. Alle udbringningsarealer har tidligere modtaget husdyrgødning. Da udbringningsarealet er beliggende i nitratklasse 1 og der modtages husdyrgødning fra et husdyrbrug med miljøgodkendelse iht. § 12 i Husdyrloven, kræves der godkendelse af arealerne efter § 16 i lov om miljøgod-kendelse m.v. af husdyrbrug. På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Odsherred Kommune en § 16 godkendelse til arealerne på en række anførte vilkår.

3

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING 4

MEDDELELSE OM GODKENDELSE 5

KLAGEVEJLEDNING OG OFFENTLIGGØRELSE 6

GENERELLE VILKÅR 8

Drift 8

VILKÅR FOR UDBRINGNINGSAREALER 9

Udbringning 9

ODSHERRED KOMMUNES SAMLEDE VURDERING 10

Gener fra udbringning af husdyrgødning 12

BAT (bedste tilgængelige teknik) - Udbringning 12

Påvirkning af grundvand 12

Påvirkning af overfladevand 12

Påvirkning af natur 14

Internationale naturbeskyttelsesområder 16

MILJØTEKNISK BESKRIVELSE 23

Oplysninger om ansøger og ejerforhold 23

Husdyrgødning 23

Gødningsregnskab - nudrift 23

Gødningsregnskab - ansøgt 24

Harmoniregler 24

BILAG 1: OVERSIGT OVER UDBRINGNINGSAREALER MED MARKNR. 26 BILAG 2: AREALER IFT. § 7, NATURA 2000-OMRÅDER 27 BILAG 3: NITRATKLASSER 28 BILAG 4: § 3 NATUR VED AREALERNE 29 BILAG 5: § 3 NATUR VED AREALERNE (FORTSAT) 30 BILAG 6: § 3 NATUR VED AREALERNE (FORTSAT) 31 BILAG 7: § 3 NATUR VED AREALERNE (FORTSAT) 32 BILAG 8: NATURA 2000 OMRÅDE N153 33 BILAG 9: NATURA 2000 OMRÅDE N155 34 BILAG 10: NATURA 2000 OMRÅDE N164 35 BILAG 11: NATURA 2000 OMRÅDE N235 36 BILAG 12: NATURA 2000 OMRÅDE N244 37

4

Indledning Bråde Bacon I/S v/ Karl Otto Gaarde Nielsen og Henrik M Pe-dersen, Brådevej 28, 4500 Nykøbing Sj., har ansøgt om en § 16 godkendelse af bedriftens arealer. Ansøgningen vedrører et udbringningsareal på 318,83 ha som skal anvendes til udbringning af 371,09 DE husdyrgødning, svarende til 1,16 DE pr. ha. Læsevejledning Godkendelsen er opbygget, først med vilkår som står sammen med konklusionerne fra den samlede vurdering, derefter føl-ger Odsherred Kommunes samlede vurdering samt en miljø-teknisk beskrivelse af bedriften og endelig følger relevante bi-lag. Den miljøtekniske vurdering er kommunens redegørelse for, og vurdering af, om forudsætningerne for at meddele miljø-godkendelsen er opfyldt, dvs. at godkendelsen er ledsaget af sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne begrænses. Den miljø-tekniske beskrivelse er fra den fremsendte ansøgning herun-der fremsendte supplerende oplysninger. Sagens oplysninger Følgende oplysninger er indgået i behandling af sagen: • Skema nr. 16748 indsendt den 18. marts 2010, version

6 indsendt den 3. oktober 2011 • Genberegnet den 30. april 2012 (version 6), med:

Interface version 1.6 – Uploadet 15. december 2011 FarmN version: 3.1 - Beregningsmotor: 1.5

Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet i henhold til reglerne i husdyrgodkendelsesloven1 med tilhørende husdyrgod-kendelsesbekendtgørelse2 samt Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Derudover er der foretaget en vurdering af ansøgningen jf. reglerne i habitatbekendtgørelsen3. Jf. denne skal kommunen før der træffes afgørelse til et husdyrbrug, foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug jf. LBK nr. 50 af 15/01/2010. 2 Bekendtgørelse nr. 294 af 31/03/2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug - med senere ændringer. 3 Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af in-ternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter – med senere ændringer.

Endelig er der foretaget en vurdering af ansøgningen ift. om-råder omfattet af Naturbeskyttelsesloven4s § 3. Selvom der ikke er lavet et specifikt BAT-notat inden for plan-tebrug, så er det Odsherred Kommunes opfattelse, at mange af elementerne i BAT-notat (BREF-dokument) for svine- og fjerkræbrug er universelle indenfor landbrugsområdet og der-for kan overføres til plantedrift. Husdyrlovens beskyttelsesniveau, afskæringskriterier Godkendelsen er vurderet i henhold til husdyrgodkendelseslo-vens og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelses-niveauer, afskæringskriterier samt i henhold til husdyrgød-ningsbekendgørelsen5, Miljøstyrelsens vejledning om miljø-godkendelse af husdyrbrug, samt Habitatbekendtgørelsen

Husdyrloven beskriver 4 beskyttelsesniveauer eller afskæ-ringskriterier, hvor de 2 er relevante for en § 16 arealgod-kendelse, nemlig: 1. Fosfor

• Natura 2000 områder overbelastet med fosfor • Lavbund • Lerjord

Alle arealer 318,83 ha ligger i P-klasse 0. Der er ingen re-striktioner udover harmonikravet. Jf. fosforberegningerne i ansøgningssystemet er fosforkravet overholdt. 2. Nitrat

• Overfladevand (nitratklasser 1-3) • Grundvand (nitratfølsomme indvindingsområder)

Alle arealer ligger i nitratklasse 1. Kravet til nitrat i forhold til overfladevand er overholdt ved nedsat dyretryk (DEreel = 1,16 DE/ha). Nitrat i forhold til grundvand. Ingen arealer er beliggende i NFI-område (Nitratfølsomme indvindingsområder).

4 Lov om naturbeskyttelse jf. LBK nr. 933 af 24/09/2009 - med senere æn-dringer. 5 Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgød-ning, ensilage m.v. nr. 1695 af 19/12/2006 - med senere ændringer.

5

Meddelelse om godkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Odsherred Kommune hermed godkendelse til ovennævnte ejendom på nedenstående vilkår 1-17 (side 9-10). Det er end-videre Odsherred Kommunes samlede vurdering, at miljøgod-kendelsen, med de pågældende vilkår for drift af landbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i udbringningsarealet, husdyrgød-ningsmængden og type eller lignende, før ændringen er an-meldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser – også selvom disse regler even-tuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendel-se. Godkendelse skal, jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vur-dering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i 2020. Det er overførslen af husdyrgødning fra et husdyrbrug med § 10, § 11 og § 12 godkendelser, der udløser krav om en § 16 godkendelse. Bliver overførslen ikke gennemført f.eks. fordi den planlagte udvidelse i forbindelse med § 10, § 11 eller § 12 husdyrbruget ikke gennemføres bortfalder § 16 godkendelsen med mindre der modtages anden husdyrgødning, som kræver en § 16 godkendelse. Hvis overførslen derimod påbegyndes og aftalen opsiges efter nogle år bortfalder § 16 godkendelsen derimod ikke, jf. dog lovens § 33 om bortfald ved manglende udnyttelse i 3 på hinanden følgende år. Kommentarer til udvidelsen Udkast til godkendelse har været sendt i partshøring fra den 8. juli 2011 til den 15. august 2011. Der er indkommet høringssvar fra to af de partshørte, som har oplyst, at deres arealer ikke skal indgå i godkendelsen. Area-lerne er herefter taget ud af ansøgningen og erstattet med et nyt areal på Egebjergvej 331, 4571 Grevinge. Det ene høringssvar omhandlede endvidere følgende:

- øget trafik med tunge landbrugskøretøjer - lugtgener vil skade turismen - påvirkning af Isefjorden med ammoniak

- påvirkning af flora og fauna med ammoniak - opfyldning af vandhuller, gennembrydning af gærder

og øget dræning - påvirkning af Isefjorden med nitrat

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af vilkår i miljøgodkendelsen. Trafikken på offentlig vej kan ikke reguleres i en miljøgodken-delse efter husdyrloven. Lugtgener fra udbringning af husdyrgødning skal i henhold til Miljøstyrelsens vejledning vurderes i forhold til naboerne. Odsherred kommune har vurderet, at der ikke er grundlag for at skærpe de generelle udbringningsregler. Der er indsat et afsnit om gener fra udbringning af husdyrgødning under den samlede vurdering (s. 13). Påvirkning af Isefjorden, samt flora og fauna, med luftbåren ammoniak fra gylleudbringning er vurderet i henhold til Miljø-styrelsens gældende vejledning herom. Opfyldning af vandhuller, gennembrydning af gærder og øget dræning er ikke forhold, der reguleres i en miljøgodkendelse efter husdyrloven. Påvirkning af Isefjorden med nitrat, herunder internationale naturbeskyttelsesområder i fjorden, er i godkendelsen vurde-ret i henhold til Miljøstyrelsens gældende vejledninger herom. Kravet til nitrat er overholdt ved nedsat dyretryk, idet der ud-bringes maximalt 1,16 dyreenhed pr. hektar. Kommunen har endvidere vurderet, at sagen ikke skal i nabo-høring i henhold til husdyrgodkendelseslovens § 56, stk. 2, da den ansøgte udbringning af husdyrgødning vurderes at være af underordnet betydning for naboerne. Alle udbringningsarea-ler har tidligere modtaget husdyrgødning.

6

Klagevejledning og offentliggørelse Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Hus-dyrgodkendelsesloven, kan inden 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. inden den 11. juli 2012 kl. 16 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget er ansøger, klageberettigede myndigheder og organisationer og enhver, der har en individuel, væsentlig in-teresse i sagen jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-brug §§ 84 til 87. Godkendelsen er offentliggjort i 4 uger på kommunens hjemmeside fra den 13. juni 2012. Godkendelsen kan påklages i overensstemmelse med regler-ne i Lov om miljøgodkendelse af m.v. af husdyrbrug, kapitel 7. Eventuel klage stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, Rente-mestervej 8, 2400 København NV, men indsendes skriftligt til Odsherred kommune, Natur og Miljø, Nyvej 22, 4573 Højby eller pr. mail til kommune@odsherred.dk, som videresender klagen med sagens akter.

Klagegebyret er fastsat til kr. 500 for privatpersoner og kr. 3.000 for alle andre klagere, herunder virksomheder, organi-sationer og offentlige myndigheder. Natur- og Miljøklagenæv-net sender en opkrævning på gebyret, når nævnet har modta-get klagen fra kommunen. Nævnet begynder først at behandle en klage, når det har modtaget gebyret. Gebyret bliver betalt tilbage, hvis klageren får helt eller delvist medhold i sin klage. Se mere om gebyrordningen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk En evt. klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor godkendelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet iht. Husdyrgodkendelseslovens § 81, stk. 1. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. Husdyrgodkendelseslovens § 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen.

Med venlig hilsen

Lone H. Sørensen Agronom

Udkast til afgørelsen har været sendt i partshøring jf. Forvaltningslovens § 19 inden meddelelse af godkendelsen til følgende:

Ansøger og konsulent: • Bråde Bacon I/S, v/ Karl Otto Gaarde Nielsen og Henrik M Pedersen, Brådevej 28, 4500 Nykøbing Sj. • Piil Krogsgaard v. Landboforeningen Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: 5786 5321, e-mail: pkr@gefion.dk

Husdyrgødningsproducent:

• Henrik Marcus Pedersen, Næbbevej 18 A, 4560 Vig Ejere af forpagtede arealer:

• Henrik Marcus Pedersen, Næbbevej 18A, 4560 Vig • Karl Otto Gaarde Nielsen, Brådevej 28, 4500 Nykøbing Sj. • Knud Gaarde Nielsen, Næbbevej 12, 4560 Vig • Ruth Emma Lynggaard Boll og Bjørn Junker Hansen, Næbbevej 8, 4560 Vig • Charlotte Malling, Næbbevej 18A, 4560 Vig (ang. Sandskredsvej 11, 4500 Nykøbing Sj.). • Hans Rasmussen, Assenbjergvej 3, 4500 Nykøbing Sj. (ang. Assenbjergvej 3, 4500 Nykøbing Sj., Assenbjergvej 6, 4500 Nykøbing

Sj. og Underød Stræde 10, 4500 Nykøbing Sj. (ubebyggede landbrugslodder). • Henrik Rasmussen, Rundingsholms Alle 35, 4300 Holbæk (ang. Egebjerg Hovedgade 25, 4500 Nykøbing Sj.) • Hans Erik Kromann, Søgårdsvej 11, 4500 Nykøbing Sj. (ang. Søgårdsvej 11, 4500 Nykøbing Sj., Egebjergvej 329, 4571 Grevinge og

Egebjergvej 331, 4571 Grevinge). • Egebjerg International A/S, Egebjerg Hovedgade 27, 4500 Nykøbing Sj.

Øvrige, der er partshørt

• Svend Ulstrup, Underød Huse 2, 4500 Nykøbing Sj. • Vibeke Edel Sørensen og Vagn Wendel Sørensen, Skovvej 9, 4500 Nykøbing Sj.

7

Kopi af afgørelsen er sendt til: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 84:

• Ansøger: Bråde bacon I/S, v/ Karl Otto Gaarde Nielsen og Henrik M Pedersen, Brådevej 28, 4500 Nykøbing Sj. (godkendelsen tilsendt) • Miljøministeren: Naturstyrelsen Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde, e-post: ros@nst.dk • Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Sjælland, Rolighed 7, 2. sal, 4180 Sorø, e-post: sjl@sst.dk • Enhver med væsentlig individuel interesse: (dem der er nævnt i ovenstående afsnit som har haft udkast i partshøring)

Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 85:

• Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V, e-post: mail@fiskeriforening.dk. • Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, e-post: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk • Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 3, Postboks 2188, 1017 København K, e-post: fbr@fbr.dk • Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V, e-post: ae@aeraadet.dk

Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 86 – lokale foreninger:

• Ingen har ønsket underretning (jf. Husdyrlovens § 61) Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 87 – landsdækkende foreninger:

• Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, e-post: husdyr@ecocouncil.dk. • Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, e-post: dn@dn.dk. • Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, e-post: post@sportfiskerforbundet.dk • Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, e-post: natur@dof.dk

Andre:

• Piil Krogsgaard v. Landboforeningen Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf: 5786 5321, e-mail: pkr@gefion.dk

8

Generelle vilkår Miljøteknisk vurdering

Drift

- Drift

1. Godkendelsen omfatter samtlige udbringningsarealer tilhø-rende bedriften Bråde Bacon I/S, Brådevej 28, 4500 Nykø-bing Sj. tilknyttet CVR nr. 17979132 (arealerne fremgår af bilag 1).

2. Vilkårene i denne godkendelse skal være opfyldt fra den dato, hvor der modtages gylle til udbringning første gang.

3. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgod-kendelsen på ejendommen.

4. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår.

5. Ved udenlandsk mandskab skal relevante vilkår foreligge på relevante sprog.

6. Den, der er ansvarlig for driften, skal underrette kommu-nen, før landbruget foretager følgende:

- Ejerskifte af virksomhed - Hel eller delvis udskiftning af driftsherre - Indstilling af driften for en længere periode, men dog

mindre end 3 år. - Ophør/ændringer af gylleaftaler.

7. Landbrugets drift, herunder udbringning af husdyrgødning, skal ske i overensstemmelse med de oplysninger, der er beskrevet i miljøgodkendelsen og det tilhørende ansøg-ningsskema nr. 16748, version 6 af den 3. oktober 2011, inklusive bilag og med de ændringer, der fremgår af god-kendelsens vilkår.

Det forudsættes at bedriften indrettes og drives i overens-stemmelse med det i sagen forelagte. Oversigt over udbring-ningsarealer fremgår af bilag 1.

9

Vilkår for udbringningsarealer Miljøteknisk vurdering

Udbringning Udbringning

8. Der må kun udbringes husdyrgødning på de ansøgte ud-bringningsarealer (318,83 ha) jf. bilag 1 for beliggenheden af arealerne.

9. Indenfor et planår (1/8-31/7) må der maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens udbringningsarealer svarende til 371,09 DE.

10. Der må maksimalt udbringes 1,16 DE/ha på bedriftens ud-bringningsarealer.

11. Der skal foreligge dokumentation for tilført mængde hus-dyrgødning.

12. Der må derudover ikke tilføres bedriftens udbringnings-arealer anden organisk gødning som f.eks. affald.

13. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivel-serne.

14. Husdyrgødning må ikke udbringes på arealer, som er fros-ne, snedækkede, vandmættede eller oversvømmede.

15. Der må ikke etableres afvandingsrender fra markerne til af-ledning af vand til søer, moser, enge o. lign.

16. Sædskiftet på bedriftens udbringningsarealer skal have et udvaskningsindeks svarende til eller lavere end reference-sædskifte S2 jf. notat fra Skov og Naturstyrelsen den 27/6-2007 om standardsædskifter og referencesædskifter. Ud-vaskningsindekset for S2 er 93.

17. Dokumentation for overholdelse af godkendelsens vilkår skal opbevares i mindst 5 år og være til rådighed for til-synsmyndigheden. Dokumentationen kan f.eks. bestå af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner med tilhørende kortbilag, gødningsregnskab, forpagtnings- og overførsels-aftaler (af mindst 1 års varighed).

Bedriften har et udbringningsareal på 318,83 ha. Der modtages henholdsvis dybstrøelse fra kvæg (8,30 DE) og svinegylle (362,79 DE) svarende til i alt 371,09 DE. Alle arealer har tidligere været anvendt til udbringning af hus-dyrgødning. I ansøgt drift modtages husdyrgødning svarende til 371,09 DE svarende til maksimalt 38.193,15 kg N/år og 8.257,04 kg P/år. Godkendelsen omfatter ikke udbringning af husdyrgødning på arealer, der er registrerede som beskyttede naturtyper. Flere af udbringningsarealerne er beliggende op til eller i nær-heden af søer. Arealerne er ikke stærkt skrånende. Endvidere ligger der flere eng-, mose- og overdrevsområder i umiddelbart nærhed af udbringningsarealerne. Jf. bilag 4-7 for beliggenheden af beskyttede naturtyper. Der er fastsat vilkår om, at der ikke må etableres afvandings-render fra markerne til søer og andre naturområder, for at und-gå afstrømning af næringsstoffer til disse. Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgød-ning ved nudrift og ansøgt drift samt oplysninger om N- og P-klasser for det ansøgte udbringningsareal, viser beregningerne i ansøgningssystemet, at beskyttelsesniveauet for kvælstof og fosfor er overholdt. Der er stillet krav om dokumentation af overholdelse af de meddelte vilkår. (f.eks. i form af sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførselsaftaler mv.) da det standardsæd-skifte og husdyrtryk, som ansøger har oplyst, ligger til grund for beregningen af kvælstofudvaskningen og fosfor fra husdyrbru-get. Det er dermed grundlaget for overholdelse af de fastlagte beskyttelsesniveauer.

Odsherred Kommunes samlede vurdering På baggrund af ansøgningsmaterialet, samt kommunens registreringer af områdets grundvands-, vandløbs- og naturforhold, har Ods-herred Kommune vurderet, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for anvendelse og drift af udbringningsarealerne, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Det er derfor Odsherred Kommunes opfattelse at:

- udbringningen kan ske uden væsentlig gene for naboer - udbringningen sker under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), - der er sikret en tilfredsstillende beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr

og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbe-skyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning.

På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger overholder udvidelsen endvidere afskæringskriterierne i Husdyrloven. Derfor medde-ler Odsherred Kommune miljøgodkendelse til udbringningsarealerne på en række vilkår. Der meddeles godkendelse til at husdyrgødning svarende til 371,09 DE (fordelt på 8,30 DE dybstrøelse og 362,79 DE gylle), kan ud-bringes på ejede/forpagtede arealer (318,83 ha), hvilket betyder at harmonikravet er overholdt, da det reducerede maksimale dyretryk er beregnet til 1,19 DE/ha og det reelle ansøgte dyretryk er beregnet til 1,16 DE/ha. Udbringningsarealer

- tabellen fortsættes på næste side

11

Udbringningsarealer, fortsat

Udtalelse fra andre myndigheder Da arealerne ikke ligger i andre kommuner eller nær nabokommunegrænser, har det ikke været relevant at indhente udtalelse fra andre kommuner. Påvirkning af omgivelserne I det følgende behandles det ansøgte i forhold til:

- Gener fra udbringning af husdyrgødning - BAT - bedste tilgængelige teknik - Grundvand - Natur - Overfladevand - Internationale naturbeskyttelsesområder

12

Gener fra udbringning af husdyrgødning Der vil forekomme lugt i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Udbringningen foregår dog i kortere perioder, få gange om året og vurderes på denne baggrund under normale omstændigheder ikke at medføre væsentlige gener, når de generelle regler overholdes. To af udbringningsarealerne (areal 21.0 og obj-75) grænser op til eksisterende og fremtidige byzoneområder i Egebjerg. De eksisteren-de byzoneområder er udlagt til hhv. erhvervsformål (rammeområde 8E1) og offentlige formål (rammeområde 8F1). Et fremtidigt byzone-område (rammeområde 8B4) er udlagt til boligformål, men er ikke bebygget endnu. To andre udbringningsarealer (areal 35.0 og obj-140) grænser op til sommerhusområde. Alle øvrige udbringningsarealer ligger længere væk end 200 m fra eksisterende og fremtidige byzo-neområder til boligformål, sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Det er Odsherred kommunes vurdering, at der i denne sag ikke er særlige forhold, der kan begrunde skærpede vilkår for udbringning af husdyrgødning. Det vurderes, at de generelle regler er tilstrækkelige til at forebygge væsentlige gener for naboerne til udbringningsarea-lerne. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens § 24, stk. 1 må husdyrgødning ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til bolig-formål.

BAT (bedste tilgængelige teknik) - Udbringning BAT i forhold til udbringning af husdyrgødning er bl.a. følgende tiltag:

- at mængden af husdyrgødning afstemmes med udbringningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning.

- at udbringning af gødning m.m. foretages så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor afgrøderne har maksimal næringsstofopta-gelse og størst vækst.

- at man anvender BAT med hensyn til de maskiner man anvender til udbringning og om nødvendig nedpløjning/nedfældning af husdyrgødningen.

- at man ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræber at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning.

- At der tages højde for udbringningsarealets karakteristika, f.eks. jordens struktur og type, evt. skråninger, klimatiske forhold, regn og vanding, anvendelse samt landbrugsmæssig praksis, inklusiv evt. sædskifte.

Ansøger oplyser, at der for eksempel udarbejdes mark- og gødningsplaner, hvorved det sikres at mængden af husdyrgødning tilpasser afgrødernes forventede behov. Det oplyses endvidere at der tages hensyn til jordbundsforhold, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelse. Der føres gødningsregnskab mv. Odsherred Kommune vurderer, at den beskrevne drift med de stillede vilkår lever op til BAT.

Påvirkning af grundvand Udbringningsarealerne ligger udenfor nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Størstedelen af arealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser og en mindre del af arealet er beliggende i område med drikkevandsinteresser. Her vurderes de generelle land-brugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet. Der er ingen vedtaget indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for området. Det vurderes derfor, at beskyttelsesniveauet for nitrat i forhold til grundvandet er overholdt. Kommunen vurderer ikke at der er forhold der gør at det er nødvendigt, at sætte yderligere vilkår for at reducere udvaskningen.

Påvirkning af overfladevand -Vandløb Der er ikke beliggende vandløb på eller op til udbringningsarealerne. Arealerne afvander til Isefjord.

13

-Søer Der er ingen søer målsat jf. Kommuneplanen beliggende på udbringningsarealerne eller i umiddelbar nærhed. Der ligger over 10 søer inden for 100 m af udbringningsarealerne, jf. bilag 4-7 for beliggenheden af søer. Søerne ligger i en afstand af 0-100 m fra udbringnings-arealerne. Der er ingen stærkt skrånende arealer > 6 grader ved søerne (kilde: Danmarks Miljøportal). Afstrømning af udbragt husdyr-gødning til søer under kraftige regnskyl vurderes på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Det er Odsherred kommunes vurdering, at udbringning af husdyrgødning på de pågældende arealer, i sædvanligt omfang og efter gæl-dende regler, ikke vil påvirke flora og fauna i de aktuelle søer. -Marint opland Bedriftens samlede udbringningsareal er beliggende i oplandet til Isefjord. Isefjord er slutrecipient for udvaskningen af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. Dele af Isefjord er udpeget til Natura 2000 område. Det udpegede område, som ligger nærmest udbringnings-arealerne, er Udby Vig (Natura 2000 område N155), der ligger ca. 4,3 km fra udbringningsarealerne. De øvrige udpegede Natura 2000 områder er N153 – Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig, N164 – Hov Vig, N244 – Kyndby Kyst og N235 – Jægerspris Skyde-terræn. På baggrund af udpegningerne skal Odsherred Kommune foretage en vurdering af, hvorvidt udvaskning af næringsstoffer fra udbring-ningsarealet kan påvirke arter og naturtyper, som optræder på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne. Udvaskning af næ-ringsstoffer vil primært påvirke de arter og naturtyper, hvis bevaringsstatus er afhængig af det marine miljø. Isefjord er i Odsherred Kommuneplanen 2009-2021 målsat med basismålsætning. Målsætningen for fjorden er ikke opfyldt og en risiko-analyse af Isefjord fra Miljøministeriet6 har vist, at fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015. Hovedårsagen er en for stor til-førsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra oplandet, som blandt andet stimulerer væksten af planteplankton, søsalat og algebe-voksninger på bundplanterne og dermed har en negativ effekt på miljøtilstanden i fjorden. Næringsstofbelastningen vanskeliggør derfor opfyldelsen af målsætningen for fjorden. Hovedparten af næringsstofferne fra oplandet kommer i dag fra diffuse kilder, herunder især landbruget, som oplandet er domineret af, mens bidraget fra byer og industri er blevet væsentligt reduceret via spildevandsrensning. Redegørelse og vurdering af kvælstofudvaskningen til overfladevand for det ansøgte projekt i forhold til Isefjord er behandlet nærmere i afsnittet ”Internationale naturbeskyttelsesområder - vandområder”. -Nitrat Beskyttelsesniveauet for nitrat er defineret som en skærpelse af det generelle harmonikrav ud fra nitratklasserne 1-3 som er de kvælstof-følsomme områder i forhold til hav og fjord. Afhængig af udbringningsarealernes placering, vil der på bedriftsniveau blive beregnet et samlet krav til hele bedriften. Reduktionspotentialet, som ligger bag nitratklassen, er et udtryk for, hvor stor en del af kvælstoffet der bli-ver tilbageholdt i oplandet og derved ikke kommer ud i de danske farvande. Reduktionsprocenten er beregnet til 85 % dvs. at de generelle harmoniregler for bedriften reduceres med 15 %. Derfor er de generelle harmoniregler reduceret fra 1,4 DE/ha til 1,19 DE/ha for at overholde kravene til overfladevand ift. nitratudvaskning. Det ansøgte dyretryk er på 1,16 DE/ha. De angivne DE er opgivet i henhold til den ved godkendelsestidspunktet gældende husdyrgødningsbekendtgørelse. Alle arealer ligger indenfor nitratklasse 1, og det er vurderet, at recipienten er sårbar overfor kvælstofbelastning fra disse arealer. Ved beliggenhed i nitratklasser reduceres de generelle harmoniregler. Udvaskningsberegningen viser, at N beregnet via Farm-N giver en maksimalt tilladelig udvaskning på 36,6 kg N/ha og en reel udvaskning på 36,5 kg N/ha ved den ansøgte drift. Jf. bilag 3 for nitratklasser i forhold til beliggenheden af udbringningsarealet. Referencesædskiftet er det sædskifte, som i forbindelse med beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor anvendes som udgangspunkt. An-søgningssystemet fastlægger et referencesædskifte for alle bedriftens arealer, bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs

6 Som en del af arbejdet med at færdiggøre Vand- og naturplaner for Danmark har Miljøministeriet lavet en risikovurdering af fjorde, søer mm. i Danmark. Analysen kan ses på www.vandognatur.dk/Emner/Vandplaner/Vandomraaderne/I_4_NIssum_Fjord.htm

14

per 1. januar 2007. For hver mark skal der desuden aktivt vælges et sædskifte. Vælges samme sædskifte som referencesædskiftet i alle marker stilles ingen krav til sædskiftet i miljøgodkendelsen. Der er valgt er valgt et sædskifte svarende til referencesædskifte S2. Ifølge den indsendte ansøgning viser beregninger, at det maksimale dyretryk, DEmax, er 1,19 DE/ha og det reelle dyretryk, DEreel for an-søgt drift, er 1,16 DE/ha. Da DEreel er mindre end DEmax er beskyttelsesniveauet vedrørende nitrat-overfladevand overholdt uanset, hvad de følgende udvaskningsberegninger viser. Udvaskningsberegningen af N beregnet via Farm-N giver en maksimalt tilladelig udvaskning på 36,6 kg N/ha og en reel udvaskning fra det ansøgte projekt på 36,5 kg N/ha. Således er beskyttelsesniveauet for udvaskning af kvælstof til overfladevand overholdt. I henhold til det ansøgte projekt er der valgt virkemidler i form af nedsat dyretryk. Det valgte sædskifte (S2) og reduceret dyretryk (1,16 DE/ha) reducerer kvælstofudvaskningen på udbringningsarealet med 0,10 kg N/ha. Vurdering I henhold til det ansøgte projekt og beregningerne på kvælstof (overfladevand) i ansøgningssystemet vurderer Odsherred Kommune, at de skærpede regler for udvaskning af kvælstof til overfladevand fra udbringningsarealet er overholdt samt at der på det samlede ud-bringningsareal anvendes et reduceret dyretryk i forhold til harmonikravet, hvorved udvaskningen af kvælstof til overfladevand og det marine miljø reduceres i forhold til den maksimale mulige udvaskning af kvælstof i henhold til afskæringskriteriet for N-overfladevand. Ud fra beregningerne i Farm-N kommer der en maksimal udvaskning fra rodzonen til vandmiljøet på 36,50 kg N/ha i ansøgt drift. Ud-vaskningen til Isefjord vil ifølge beregningerne give en maksimal udvaskning til vandmiljøet fra udbringningsarealet på 11.637,30 kg N i ansøgt drift. I nudrift er udvaskningen fra udbringningsarealet estimeret til 35,20 kg N/ha, hvorved der maksimalt udvaskes 11.222,82 kg N i nudrift. På den baggrund vil der maksimalt udvaskes 414,48 kg N mere fra udbringningsarealet i ansøgt drift end i nudrift. Odsherred Kommune vurderer, at der i henhold til det ansøgte projekt ikke er nødvendigt, at stille skærpede vilkår til udvaskningen af kvælstof. Redegørelse og vurdering af kvælstofudvaskningen til overfladevand for det ansøgte projekt i forhold til Internationale Naturbeskyttel-sesområder i Isefjord er behandlet nærmere i afsnittet ”Internationale naturbeskyttelsesområder - vandområder”. -Fosfor Ingen af udbringningsarealerne ligger i opland til Natura 2000-område, der er overbelastet med fosfor. Dermed er alle udbringningsarea-ler indplaceret i fosforklasse 0. Der er ingen restriktioner til fosfor udover harmonikravet. Ud fra oplysningerne om den anvendte mæng-de husdyrgødning for det ansøgte projekt og oplysninger om P-klasser, er det i ansøgningssystemet beregnet, at beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt. Udbringningen af husdyrgødning må dog ikke være større, end harmonireglerne giver mulighed for og i henhold til det ansøgte projekt må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 1,16 DE/ha. I ansøgt drift bliver der tilført 25,80 kg P/ha/år og der fraføres 26,90 kg P/ha/år, hvorved der er et fosforoverskud på -1,10 kg P/ha/år for det ansøgte projekt. Afskæringskriteriet for fosfor ift. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er beregnet til 4,30 kg P/ha/år. Vurdering Odsherred kommune vurderer på baggrund af det ansøgte projekt, beregningerne, forekomsten af risikoarealer, samt det faktum at der ikke er skrånende arealer >6 grader ned til vandløb, at der i den konkrete sag ikke er forhold, som kan begrunde en fravigelse af det ge-nerelle beskyttelsesniveau i forhold til udvaskning af fosfor til vandmiljøet. Lovens beskyttelsesniveau er overholdt og der er ikke stillet yderligere krav til fosforoverskuddet for det ansøgte projekt.

Påvirkning af natur - Areal status Alle arealer ligger i landzone og i område som i Kommuneplanen 2009-2021 er udpeget som beskyttelsesområde, hvor der skal tages særlige hensyn til landskabelige og biologiske forhold.

15

Arealerne ligger desuden indenfor område, der er betegnet som større uforstyrret landskab og som besøgsområde i Kommuneplanen 2009-2021. Alle arealer ligger mellem Kongsøre Skov, Stokkebjerg Skov og Egebjerg. En del af det nordlige areal ligger inden for skovbyggelinjen. -Biologiske spredningskorridorer: Ingen af arealerne ligger ved eller i biologiske spredningskorridorer. - Beskyttede sten- og jorddiger Ved sten- og jorddiger og lign. forstås menneskeskabte, linjeformede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignende materialer, som fungerer eller har fungeret som hegn og har eller har haft til formål at markere administrative, ejendoms- eller anvendelsesmæssige skel i landskabet. Digerne er vigtige elementer i kulturlandskabet, som både viser tidligere tiders arealudnyttelse, ejendoms- og admini-strationsforhold, fungerer som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab, ofte med egnstypiske digestrukturer. Der er registreret beskyttede diger efter Museumslovens § 29a op til dele af udbringningsarealet. Digerne må ikke ændres eller fjernes uden kommunens tilladelse. -Fredede fortidsminder Der er registreret gravhøje ved og på udbringningsarealet (areal 35.0 og 41.0). Der gøres derfor opmærksom på, at der i henhold til § 29f i Museumsloven ikke må foretages jordbehandling, gødes eller plantes (herunder også juletræer og lignende) på gravhøje og inden for en afstand af 2 m fra dem. Jf. § 18 i Lov om naturbeskyttelse må der endvidere ikke etableres ny beplantning eller foretages lignende ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meters afstand fra gravhøje, medmindre Kommunen meddeler dispensation hertil. - Beskyttede naturtyper På det vedlagte kort (bilag 4 - 7) er angivet, hvilke naturtyper der er beliggende på eller nær ved udbringningsarealerne og registreret ef-ter § 3 i naturbeskyttelsesloven. På bilagene er også angivet nærmeste beskyttede naturtyper omfattet af § 7 i Husdyrloven. De nærmeste § 3 naturarealer ift. udbringningsarealet er: • Areal obj-174 er beliggende op til eng med vandhul • Areal obj-75, midt i arealet ligger en mose med et vandhul • Areal obj-177, der ligger et ikke registreret vandhul, 2-3 år gammelt, er endnu ikke omfattet af § 3 • Mellem areal 19.0 og 19.2 ligger en mose med to vandhuller • På areal 23.0 ligger en sø • På areal 80.0 ligger en mose med et vandhul • På areal 41.0, i NØ-hjørne, ligger mose med vandhul • På areal obj-180 ligger et vandhul • På areal obj-122 ligger et vandhul • Areal obj-154 støder op til vandhul • Areal 2-0, 25.2 og 41.0 ligger op til mose med vandhul • Areal 25.0 er ligger op til mose og eng • På areal 12.0 ligger en mose • På areal 11.1 ligger en mose og et nygravet vandhul • Areal 34.0 og 35.0 ligger op til et overdrev • Areal 16.0 og 17.1 ligger op til overdrev, mose, eng og strandeng Nærmeste § 7 område jf. Husdyrloven: • Bråde overdrev ligger ca. 300 meter øst for udbringningsarealet. Areal 4-0, 26.0, 41.0, obj-120, obj-122, obj-140, obj-154, obj-178

og obj-180 er beliggende indenfor bufferzone II.

16

Der er registreret § 3 naturtyper indenfor udbringningsarealet, men disse områder anvendes ikke til udbringning af husdyrgødning. Naturområder (søer, vandløb, heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev) der er beskyttede i hen-hold til § 3 må generelt ikke påvirkes, så området ændrer tilstand. Ferske enge og overdrev må dog anvendes som før lovens ikrafttræden i 1992. Det vil sige at driften af arealerne ikke må intensiveres i forhold til årene før 1992. Dette indebærer bl.a. at de 2 naturtyper højst må tilføres samme mængde gødning som i perioden op til 1992. Der er en § 3 beskyttet mose, eng, overdrev og strandeng, der ligger i umiddelbar nærhed til udbringningsarealet. Der er ikke grundlag for at stille yderligere krav, da der udbringes husdyrgødning under det tilladte maksimale husdyrtryk på arealerne, hvilket betyder at de nærliggende beskyttede arealer næppe vil blive påvirket væsentligt af ammoniakfordampningen fra udbringningen på arealerne. Det vurderes heller ikke, at de nærmeste beliggende beskyttede naturtyper vil blive påvirket væsentligt af overfladevand samt at der ikke er risiko for overfladeafstrømning grundet terrænhældningen er mindre end 6 grader. Det vurderes endvidere ikke at være væsentlig på-virkning fra ammoniakfordampning ved udbringning af flydende husdyrgødning af nærmeste § 7 område, da dette ligger ca. 300 meter fra nærmeste udbringningsareal.

Internationale naturbeskyttelsesområder - Generelt Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og Habitatdirektivet fra 1992 indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålæg-ger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og plante- og dyre-arter, hhv. fuglebeskyttelses- og habitatområder (samlet betegnet som internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura2000-områder). Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nød-vendigt for at opnå de fastsatte mål. • EF-fuglebeskyttelsesområderne er områder, der har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene for de vilde fuglearter i EU. • Ramsarområder er vådområder med rigt fugleliv og så mange vandfugle, at de har international betydning. Områderne er indeholdt

i EF-fuglebeskyttelsesområderne. • EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og leveste-derne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. I Ramsarområder skal beskyttelsen af områderne tillige fremmes. På den baggrund er Odsherred Kommune internationalt forpligtet til at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, samt naturtyper af international værdi. Udpegningsgrundlag opdateres som udgangspunkt hvert 6. år og kan ses på www.naturstyrelsen.dk. - Internationale naturbeskyttelsesområder - vandområder Miljøstyrelsen har fastlagt følgende afskæringskriterium for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande: Et projekt for husdyrbrug kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller raste-områder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt: Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter:

17

Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar 2007. Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratud-vaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvask-ning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvask-ning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakterise-ret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning jf. http://www2.mst.dk/wiki/Husdyrvejledning.Nitrat%20(overfladevand).ashx Beskrivelse De ansøgte udbringningsarealer ligger ikke indenfor områder, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Det ansøgte projekts udbringningsareal er beliggende i oplandet til Isefjord, hvor dele af fjorden er udpeget til internationalt naturbeskyt-telsesområde (N153, N155, N164, N235 og N244) jf. bilag 8-12 for beskrivelse af Natura 2000 områderne samt redegørelse for udpeg-ningsgrundlag. Anlægget som husdyrgødningen leveres fra, ligger også indenfor oplandet til Isefjord. Udvaskning af næringsstoffer vil primært påvirke de arter og naturtyper, hvis bevaringsstatus er afhængig af det marine miljø. Dette er beskrevet nærmere i afsnittet om trusler mod områdets naturværdier for de enkelte Natura 2000 områder på bilag 8-12. Udvaskningsberegninger lavet med baggrund i tal fra ansøgningssystemet

Nudrift Ansøgt Forskel

udvaskning fra rodzonen kg N/ha 35,20 36,50 1,30

Udvaskning fra rodzonen kg N/år (318,83 ha) 11.222,82 11.637,30 414,48

Udvaskning til vandområde kg N/år (ud fra red. potentiale 0-50 % - middel 25 %) 8.417,12 8.727,98 310,86

Ifølge reduktionspotentiale kort fra Danmarks Miljøundersøgelser vil mellem 0 % og 50 % af kvælstoffet der udvaskes fra rodzonen være omsat til frit kvælstof, inden det når fra udbringningsarealet til den marine recipient. Der er derfor regnet med et gennemsnitligt redukti-onspotentiale på 25 %. Ved anvendelse af de centrale retningslinjer fra Miljøstyrelsen, er gennemsnitsudvaskningen beregnet til 75 % af den samlede udvaskede kvælstof. Den gennemsnitlige kvælstofudvaskning fra arealer i Danmark er af Miljøministeriet estimeret til 60 kg N pr. ha pr. år, hvoraf en eventuel anvendelse af husdyrgødning normalt kan påvirke udvaskningen med maks. 10 kg N pr. ha pr. år. Der sker herudover en tilførsel af kvælstof fra andre kilder i oplandet end landbrugsdrift. Hvis man opgør udledningen stammende fra husdyrgødningsbidraget på denne ejendom, dvs. det øgede bidrag fra husdyrgødningen ift. gødningsniveau til en optimal planteproduktion på ejendommens arealer, kan den husdyrgødningsbetingede merudvaskning af nitrat vurderes ift. den samlede udledning til de internationale naturområder.

18

I forbindelse med nedenstående beregninger iht. notatet fra Miljøstyrelsen, har Odsherred Kommune anvendt et delopland til Isefjord bestående af deloplandene Lammefjord, Lammefjord Audebo pumpestation, Isefjord Odsherred kyst syd og Nord, Nykøbing Bugt samt Annebjerg Sørende som beregningsgrundlag. Det samlede opland udgør næsten halvdelen (46 %) af totaloplandet til Isefjord (Vand-planlægningens kystopland Indre og Ydre Isefjord udgør 77.039 ha). Det dyrkede areal for deloplandet til Isefjord er opgjort ud fra GLR (Det Generelle Landbrugsregister) areal for 2009 – jf. data fra Conterra ApS. Den samlede kvælstofudvaskning fra deloplandet til Isefjord udgør 1.124.279 kg N/år og det samlede areal for dette opland til Isefjord udgør 35.291 ha – jf. beregningerne i følgende tabel. Isefjord - Natura 2000 område N153, N155, N164, N235 og N244

Opland til Natura 2000 området, ha (23.472+6.269+870+2.706+984+990)

35.291

Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha (17.078+4.664+432+986+515+382)

24.057

Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct.

0-50 (middel 25) og 51 – 75 (middel: 63)

Standard udvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år

60

Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år ((60 x (1-0,25) x 22.556) + (60 x (1-0,63) x 1.501))

1.048.342

Standard udvaskning fra øvrige opland, kg N/ha/år

10

Udvaskning fra øvrige opland, (standard) kg N/år (((10 x (1-0,25) x (31.601-22.556)) + (60 x (1-0,63) x (3.690-1.501)))

75.937

Udvaskning i alt fra opland, kg N/år (1.048.342+ 75.937)

1.124.279

Brådevej 28, 4500 Nykøbing Sj. – skemanummer 16748 Reduktion (for det delopland udbringningsarealet er beliggende indenfor), pct.

25

Areal til udbringning i alt, ha

318,83

Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år (36,50 kg N/ha ansøgt – 32,30 kg N/ha nudrift uden husdyrgødning beregnet i Farm-N) *

4,20

Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år ((1-0,25) x 4,20 kg N/ha x 318,83 ha)*

1.004,28

Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. ((1.004,28 kg N / 1.124.279 kg N) x 100)**

0,09

*Denne udregning er foretaget i Farm N, her udregnes forskellen i nitratudvaskningen fra henholdsvis brugen af husdyrgødning og udelukkende anvendelse af kunstgød-ning på husdyrbrugets udbringningsarealer. **Udbringningsarealernes ”merudvaskning” af nitrat sættes i forhold til hele oplandet til vandområdet. Derved fremkommer udbringningsarealernes andel af det samlede ni-tratudvaskning fra samtlige landbrugsarealer i oplandet. Det samlede udbringningsareal beliggende i oplandet til Isefjord udgør 0,91 procent af det totale opland til Isefjord og det ansøgte pro-jekts samlede kvælstofbidrag til Isefjord udgør 0,09 procent af den samlede udledning på 1.124.279 kg N pr. år fra det samlede opland. Husdyrbestanden og dyretrykket i oplandet til Isefjord forventes, på grund af reglerne om at der skal anvendes et givet udbringningsareal til en given husdyrproduktion, ikke at stige i takt med at der gives tilladelser og godkendelser, jf. afsnittet om ”Kumulativ effekt - vandom-råder”.

19

Kumulativ effekt (pkt. 1) - vandområder På baggrund af Miljøstyrelsens oversigt over udviklingen af dyretrykket i kystoplandet Indre og ydre Isefjord samt andre kilder til nitratud-vaskning i oplandet til vandområderne er den kumulative effekt fra 2007 (baseline) og frem til det år, hvor ansøgningen er meddelt (2011) vurderet jf. Miljøstyrelsens vejledning – http://www2.mst.dk/wiki/Husdyrvejledning.Nitrat%20(overfladevand).ashx Dyretrykket i oplandet til Isefjord har ændret sig fra 23.861,6 DE i 2007 til 22.663,4 DE i 2011 – et fald på 1198,2 DE:

Isefjord 2007 2008 2009 2010 2011 Dyretryk (DE) 23.861,6 23.421,3 23.716,3 22.621,3 22.663,4

På den baggrund vurderer Kommunen, at dyretrykket i oplandet til Isefjord er faldende eller uændret for perioden frem til godkendelses-tidspunktet. Endvidere har Kommunen ikke kendskab til andre kilder i oplandet, som har medført eller forventes at medføre en yderligere nitratudvaskning til Isefjord. Husdyrholdet på de ophørte husdyrbrug, og i de meddelte tilladelser der stadig kan udnyttes indenfor 2 - 3 års fristen, som ikke fremgår af nuværende CHR data, skønnes at være så lille, i forhold til det samlede dyretryk i oplandet, og i forhold til den generelle usikkerhed på CHR-dataene, at Odsherred Kommune har valgt ikke at inddrage dem. I forhold til den kumulative effekt vurderes det således, at bedriften ikke i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet kan påvirke fjordområdet og de internationale naturbeskyttelsesområder i Isefjord væsentligt. Vurdering af om det ansøgte projekt i sig selv vil kunne have en skadevirkning Trusselsvurdering for naturtyper og arter på udpegningsgrundlagene i de internationale naturbeskyttelsesområder i Isefjord er i udkast til naturplanerne for disse Natura 2000 områder bl.a. anført til udledning af næringsstoffer og øget eutrofiering. Den husdyrgødningsbetin-gede udvaskning fra det ansøgte projekt udgør ca. 0,09 procent af den samlede nitratudvaskning til Isefjord. Det fremgår af Nyhedsbrev 10 fra Miljøstyrelsen7, at et husdyrbrug der maksimalt udgør 5 procent af den samlede udvaskning fra samtlige arealer i oplandet, ikke alene på den baggrund, kan siges, i sig selv at påvirke Natura 2000 området væsentligt. Nitratudvaskningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer vurderes på den baggrund ikke at kunne påvirke Natura 2000 vandområderne N153, N155, N164, N235 og N244 væsentligt. Derudover er udbringningsarealernes størrelse, i forhold til det samlede opland til Isefjord, lille og det vurderes, at nitratudvaskning fra det ansøgte projekt i sig selv ikke kan påvirke arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene i de berørte internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Afskæringskriteriet for udvaskning af nitrat til overfladevand på 5 % af den samlede nitratudvaskning til Isefjord er overholdt for det an-søgte projekt, da det ansøgte projekts samlede husdyrgødningsbetingede kvælstofbidrag til Isefjord udgør 0,09 procent af den samlede udledning på 1.124.279 kg pr. år fra det samlede opland. Herved er nitratkoncentrationen for det ansøgte projekt beregnet til at udgøre mindre end 5 procent af den samlede nitratudvaskning til Isefjord, hvorved det vurderes, at udvaskningen af kvælstof fra det ansøgte projekt ikke vil give en påviselig ændring af sigtedybden eller effekt af nitratkoncentrationen i vandområdet for Natura 2000 områderne N153, N155, N164, N235 og N244. Odsherred Kommune vurderer, at der i den konkrete sag ikke er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af det generelle beskyt-telsesniveau i forhold til udledningen af kvælstof til Isefjord, da afskæringskriteriet for udvaskning af nitrat til overfladevand er overholdt. Odsherred Kommune vurderer endvidere, at projektet ikke har væsentlig betydning for Isefjords målsætning og integritet. Endvidere er udviklingen i dyretrykket i oplandet til Isefjord faldet i perioden 2007-2011 jf. Miljøstyrelsens dyretrykskort. På denne baggrund vurderer Odsherred kommune, at det ikke vil være aktuelt med yderligere kvælstof-beregninger, og at projektet ikke vil have negativ effekt på de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder, som Isefjord omfatter.

7 Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven.

20

- Internationale naturbeskyttelsesområder – terrestrisk natur Ingen af de ansøgte udbringningsarealer ligger indenfor områder, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Der er ca. 4,3 km fra udbringningsarealet (sydøst for) til nærmeste Natura 2000 område (N 155), som udgøres af Habitatområde H136 ”Udby Vig”. Arealerne afvander til Isefjord og Udby Vig er en del af Isefjordsystemet. Udby Vig området er ca. 384 ha. stort, og ligger på Tuse Næs ud til Isefjord 5 til 8 km nord for Holbæk. Den del af området, som ligger uden for skovene (Hønsehals og Bognæs) præges af lavtliggende "engarealer", som nærmest vigen har en svag saltpåvirkning og derfor kan karakteriseres som strandeng. Mod nord kan "engene" bedst karakteriseres som rigkær, mens de mod syd i højere grad har karak-ter af tidvis våd eng. Ind imellem findes lavbundsarealer, enge, af ringere kvalitet. De højere liggende landarealer langs vigen er næsten alle dyrkede eller skovbevoksede. Vigen, der udgør knap en tredjedel af hele området, ligger i læ beskyttet mod kraftig bølgegang og rummer derfor veludviklede plante- og dyresamfund på lavt vand. Områdets største botaniske værdier er knyttet til rigkærene, som visse steder er vældprægede. Kærene omfatter dels store områder og dels findes her mange sjældne og halvsjældne plantearter. Særligt skal fremhæves landets største be-stand af den rødlistede orkidé Langakset Trådspore, som har meget få voksesteder i Danmark og den ligeledes meget sjældne og rød-listede Hvidgul Gøgeurt tillige med flere andre orkidéarter og sjældnere arter som Eng-Troldurt, Vibefedt og Leverurt. Over store stræk-ninger domineres plantesamfundene af Butblomstret Siv. Inden for de seneste 20 - 30 år har området huset endnu er par rødlistede or-kidéarter, Mygblomst og Pukkellæbe. De findes muligvis stadig i området eller kan indvandre igen efter passende pleje. Såvel i randen af Hønsehals Skov som mod syd nær Bognæs Skov findes mindre, såkaldt sure overdrev, som er en prioriteret naturtype. Her vokser blandt andet arter af Star og Bakke-Gøgelilje. Den sjældne Sump-Vindelsnegl er fundet i rigkær ud for Minkemark i 2005. Ligeledes er Fuglebeskyttelsesområde Hov Vig (R97) beliggende ca. 5 km nord for udbringningsarealet. Endvidere er Natura 2000-område Sejerøbugt, Salbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke (N154) beliggende ca. 6,7 km vest for udbringningsarealet. Området er også udpeget som Habitatområde H135 og H244 samt Fuglebeskyttelsesområde F94 og Ramsa-rområde R18. Markarealerne afvander ikke til dette område, men til Isefjord systemet. Landarealerne i området domineres særligt af kystmorfologiske strukturer som laguner, klitter samt overdrev udviklet på kystskrænter og randmoræner. Området rummer en række vigtige strandenge og indlandsoverdrev, samt sjældne orkidéer og padder. Jf. bilag 2 for be-liggenheden af internationale naturbeskyttelsesområder. Odsherred Kommune er internationalt forpligtet til at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, samt naturtyper af international værdi. Udpegningsgrundlag opdateres som udgangspunkt hvert 6. år og kan ses på www.naturstyrelsen.dk. Ammoniakfordampning vurderes umiddelbart at være eneste potentielle påvirkning af de nævnte internationale naturbeskyttelsesområ-der. Der er ca. 4,3 km til det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde med ammoniakfølsom natur. Ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning vurderes ikke at kunne påvirke det nærmeste eller øvrige internationale naturbeskyttelsesområder pga. af afstanden. Ammoniakdeposition aftager eksponentielt med afstand fra kilden. Ammoniaktabet fra udbringningen vil derfor ikke bidrage til målbar merbelastning af andre habitatområder eller internationale naturbeskyttelsesområder, da disse er beliggende længere væk. Samlet konklusion Jf. Habitatbekendtgørelsen8 er det med baggrund i ovenstående vurderet, at udvaskning af kvælstof, fosfortab og ammoniakfordampning som følge af det ansøgte projekt ikke vil forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har be-

8 Bekendtgørelse nr. 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter af 1. maj 2007

21

tydelige konsekvenser for de arter som de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget på baggrund af. Kommunen har dermed vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke Natura 2000-områderne væsentligt, og der er derfor ikke foretaget en nærmere konsekvens-vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. - Artsfredninger, rødlistearter og Bilag IV-arter I Habitatdirektivets Bilag IV er der opført en række arter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde (også uden for de udpegede habitatområder). Det indebærer blandt andet, at dyrearternes yngle- og rasteområde ikke må beskadiges eller ødelægges og for planternes vedkommende at arterne ikke må indsamles, plukkes eller ødelægges. Ved udbringningsarealet er Odsherred Kommune ikke bekendt med forekomster af plante- og dyrearter omfattet af artsfredning eller op-taget på nationale eller regionale rødlister eller Bilag IV-arter i Habitatdirektivet. En række dyr, som er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring bedriften. På baggrund af ” Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets Bilag IV” samt Odsherred Kommunes øvrige kendskab vurderer Kommunen umiddelbart, at Bilag IV-arter kan forekomme på og omkring bedrif-ten. I det følgende vurderes forekomsten af en række arter, hvor projektområdet ligger inden for eller i nærheden af artens naturlige udbre-delsesområde. Der foreligger ikke konkrete feltobservationer af de pågældende arter i projektområdet eller i den umiddelbare nærhed. Der er ikke indberettet observationer til www.naturdata.dk om observationer i projektområdet eller dets umiddelbare nærhed. Plantear-terne på Habitatdirektivets Bilag IV har ikke udbredelsesområde i Odsherred Kommune og derfor er disse ikke omtalt i nedenstående gennemgang af Bilag IV-arter med udbredelsesområde i Odsherred Kommune. Flagermus. Flagermusene (vand-, brun-, syd-, langøret-, skimmel- og dværgflagermus) overnatter oftest i huse og hule træer i nærhe-den af skov. Fourageringsområderne er artsafhængige og kan bl.a. være søer og åer, hvor flagermusene æder insekter som de fanger over vandoverfladen. Mange arter fouragerer efter insekter, som de fanger i lysåben løvskov, over marker og skove, i skovkanter, lys-ninger eller levende hegn. Udbringningsarealerne kan tænkes at indgå i nogle arters fourageringsområder, men det vurderes, at der ikke vil være negative påvirk-ninger i henhold til det ansøgte projekt. Markfirben. Markfirbenet er udbredt over det meste af landet men sporadisk. Markfirbenet træffes på steder med bar og løs, gerne san-det jord. Det kan være heder, klitter overdrev, råstofgrave, stengærder og på vej- eller jernbaneskråninger. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke evt. levesteder væsentligt. Stor Vandsalamander. Den store vandsalamander er udbredt over det meste af Danmark, dog er den fåtallig i Jylland vest for is-randslinjen (jf. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets Bilag IV, Faglig rapport fra DMU nr.635, 2007). Den yngler i solåbne vandhul-ler med rent vand, men kan uden for yngletiden opholde sig i dybere vandhuller og vandhuller med forurenet vand. På land kan den fin-des nær vandhuller under væltede træer o.l. På den baggrund vurderes det, at den store vandsalamander kan forekomme i projektom-rådets vandhuller. Trusler mod arten vil være opfyldning eller tilgroning af vandhullet gennem øget belastning med næringsstoffer og ødelæggelse af levestederne i omgivelserne. Udsætning af fisk vil også være skadelig, idet fiskene æder salamanderens æg og yngel. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil forværre livsbetingelserne væsentligt. Det skal bemærkes, at etablering af bræmmer samt oprensning af tilgroede vandhuller (oprensning kræver tilladelse fra kommunen) vil forbedre livsbetingelserne for arten. Spidssnudet frø. Spidssnudet frø er almindeligt udbredt i det meste af Danmark. Den findes i større eller mindre vandhuller i engområ-der, moser, dyrkede marker og skovbevoksede områder. På denne baggrund vurderes det som sandsynligt, at arten forekommer i pro-jektområdets vandhuller. Trusler mod arten vil være opfyldning eller tilgroning af vandhullet gennem øget belastning med næringsstoffer og ødelæggelse af levestederne i omgivelserne.

22

Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil forværre livsbetingelserne væsentligt. Det skal bemærkes, at etablering af bræmmer samt oprensning af tilgroede vandhuller (oprensning kræver tilladelse fra kommunen) vil forbedre livsbetingelserne for arten. Andre udvalgte arter tilknyttet vandhuller. Potentielt vil der kunne forekommer arter som grøn frø, lille vandsalamander og skrubtud-se, der ikke er opført på Habitatdirektivets Bilag IV, men som er fredede herhjemme. For disse arter gælder de samme betragtninger, som nævnt under padderne ovenover. Odsherred Kommune vurderer at udbringning af husdyrgødning på arealerne omfattet af denne godkendelse ikke giver grundlag for fastsættelse af specifikke vilkår af hensyn til naturbeskyttelsen. Udbringning af husdyrgødning på arealerne vurderes samlet set ikke at være i strid med Kommuneplanens retningslinjer for naturbeskyttelse. Odsherred Kommune har derfor samlet vurderet,

- at udbringningen af husdyrgødning ikke væsentligt vil forringe tilstanden af beskyttede naturtyper såvel i som udenfor Natura 2000-områder, og

- at det på baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse må antages, at udbringningen ikke væsentligt vil forrin-ge tilstand og levevilkår for truede plante- og dyrearter.9

Udbringning af husdyrgødning på de pågældende arealer vurderes at have en neutral effekt for de nævnte arter. Der er derfor ikke stillet yderligere vilkår for at sikre ovennævnte arter. Mangler i vurderingsgrundlaget Miljøgodkendelsen og vurderingerne bygger på:

- Oplysninger, der er modtaget fra ansøger og dennes konsulent - Kommunens egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold - Områdets sårbarhed over for påvirkninger fra bedriften - Kommuneplanens målsætninger og retningslinjer

Odsherred Kommunes samlede vurdering er at der ikke er væsentlige mangler i de foreliggende oplysninger, og at alle afgørende miljø- og naturpåvirkninger indgår i vurderingen.

9 Jf. Skov- og Naturstyrelsens rødliste og habitatdirektivets lister med sårbare og beskyttelseskrævende arter.

23

Miljøteknisk beskrivelse Følgende afsnit er baseret på oplysninger fra ansøger og angiver således, sammen med relevante kortbilag, forudsætningerne for afgø-relsen.

Oplysninger om ansøger og ejerforhold Navn: Bråde Bacon I/S v/ Karl Otto Gaarde Nielsen og Henrik M Pedersen Adresse: Brådevej 28, 4500 Nykøbing Sj. Telefon: 59310016

Husdyrgødning Bråde Bacon I/S, Brådevej 28, 4500 Nykøbing Sj. søger en § 16 godkendelse i forbindelse med modtagelse af husdyrgødning fra 252,79 DE i svinegylle og 8,30 DE i dybstrøelse fra husdyrproduktionen Næbbevej 18, 4560 Vig samt 110,00 DE svinegylle fra svinebedriften på Brådevej 28, der drives under andet CVR-nr. end arealerne på Brådevej 28. Da udbringningsarealerne er beliggende i Nitratklasse 1 og der skal udbringes husdyrgødning fra et husdyrbrug, der er godkendt jf. hus-dyrlovens § 12, kræves der godkendelse af arealerne efter husdyrlovens § 16. Alle arealer har tidligere modtaget husdyrgødning.

Gødningsregnskab - nudrift

24

Gødningsregnskab - ansøgt

BAT-redegørelse udbringning Der gennemføres BAT med hensyn til udbringning af husdyrgødning jf. (BREF) referencedokument for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, hvor der er beskrevet en række tiltag. Der udarbejdes hvert år mark- og gødningsplaner, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I denne forbindelse tages der eksempelvis hensyn til markernes jordbundsforhold, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofud-nyttelsen. Herved sker der en afbalancering af afgrødens forventede krav til næringsstoffer. Der tildeles således kun gødning til afgrøder, som har en kvælstofnorm eller retningsgivende norm for fosfor og kalium. Gødningsregnskab benyttes som journal for udbringning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. Fra 15. oktober til 1. februar udbringes der ikke flydende husdyrgødning, og fra 20. oktober til 1. februar ikke fast gødning på markerne. Herved forventes der ikke at være risiko for, at der tildeles gødning på marker, der er frosne eller snedækkede. Ved udbringning af husdyrgødningen tages der højde for, at gødningen ikke skal strømme til eksempelvis vandløb. Dette sikres ved, at der ved alle vandløb holdes en 2 meters beskyttelseszone, hvor der ikke tildeles gødning. Der benyttes ikke bredspredning af gylle. Husdyrgødningen udbringes med slæbeslanger, og på sort jord eller græsmarker vil gyllen desuden nedfældes. Endvidere bliver alt husdyrgødning udbragt på ubevoksede arealer, nedbragt hurtigst muligt og indenfor 6 timer ef-ter udbringning. Kun ved uforudsete omstændigheder vil der ændres på dette forhold.

Harmoniregler

Landbrugsjord til rådighed Ansøgt Forpagtet* 318,83 ha I alt 318,83 ha

25

*ejere af forpagtede arealer: Henrik Marcus Pedersen, Næbbevej 18 A, 4560 Vig Karl Otto Gaarde Nielsen, Brådevej 28, 4500 Nykøbing Sj. Knud Gaarde Nielsen, Næbbevej 12, 4560 Vig Ruth Emma Lynggaard Boll og Bjørn Junker Hansen, Næbbevej 8, 4560 Vig Charlotte Malling, Næbbevej 18 A, 4560 Vig - vedr. Sandskredsvej 11, 4500 Nykøbing Sj. Hans Rasmussen, Assenbjergvej 3, 4500 Nykøbing Sj. vedr. Assenbjergvej 3, 4500 Nykøbing Sj., Assenbjergvej 6, 4500 Nykøbing Sj og

Underød Stræde 10, 4500 Nykøbing Sj. (ubebyggede landbrugslodder). Henrik Rasmussen, Rundingsholms Alle 35, 4300 Holbæk – vedr. Egebjerg Hovedgade 25, 4500 Nykøbing Sj. Hans Erik Kromann, Søgårdsvej 11, 4500 Nykøbing Sj. – vedr. Søgårdsvej 11, 4500 Nykøbing Sj., Egebjergvej 329, 4571 Grevinge og Egebjergvej 331, 4571 Grevinge Egebjerg International A/S, Egebjerg Hovedgade 27, 4500 Nykøbing Sj. Harmoniarealet Der modtages husdyrgødning svarende til 371,09 DE. Bedriftens egne og forpagtede arealer til udbringning af husdyrgødning er på 318,83 ha. Harmonitallet er reduceret til 1,19 DE/ha. Husdyrtrykket er beregnet til 1,16 DE/ha for den udbragte mængde husdyrgødning. Alle arealer har tidligere været anvendt som udbringningsareal til husdyrgødning.

Alle arealer er drænede. Referencesædskiftet for det ansøgte projekt er via ansøgningssystemet valgt til at være S2. I det ansøgte projekt er der valgt samme sædskifte som referencesædskiftet, svarende til S2 med et udvaskningsindeks på 93. Der modtages ikke slam eller andet affald til udbringning på udbringningsarealet.

26

Bilag 1: Oversigt over udbringningsarealer med marknr.

27

Bilag 2: Arealer ift. § 7, Natura 2000-områder

28

Bilag 3: Nitratklasser

29

Bilag 4: § 3 natur ved arealerne

30

Bilag 5: § 3 natur ved arealerne (fortsat)

31

Bilag 6: § 3 natur ved arealerne (fortsat)

32

Bilag 7: § 3 natur ved arealerne (fortsat)

33

Bilag 8: Natura 2000 område N153 Natura 2000 område N153 - Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig Habitatområde H134 – Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig Fuglebeskyttelsesområde F102 – Havet mellem Korshage og Hundested Områdebeskrivelse Området mellem Hundested og Rørvig er et istidslandskab, der står med stejle fossile klinter mod det omgivende marine forland. Områ-det er domineret af det lavvandede havområde mellem Rørvig-halvøen og Halsnæs-halvøen. Det marine forland ved Rørvig er domine-ret af strandvoldssletter med afsnørede strandsøer ved nord- og østkysten, fx Dybensø. Såvel det marine forland som vinkelforlandet Korshage blev fredet i 1950. Skansehave er en aktiv krumodde. Der foregår fortsat en betydelig erosion langs nordkysten, mens sand-banker vandrer mod syd langs Isefjordkysten. Klitdannelserne er fremtrædende i såvel istidslandskabet som i det marine forland. Vigtigste naturværdier Der er store marine værdier i området i kraft af de udstrakte lavvandede områder med sandbanker, kystlaguner, bugter og vige. Disse arealer rummer vidstrakte flader med ålegræs og med blåmuslinger. Det marine område med sandbanker er af stor betydning for eder-fugle og andre dykænder, der særligt i isvintre samles i store koncentrationer. De mest dominerende naturtyper på land er grå/grøn klit og klithede. Klitheden er udviklet på de højest beliggende arealer, mens grønsværklitten dominerer arealerne nærmest kysten. På disse arealer vokser sjældne plantearter som klit-stedmoderblomst, nikkende kobjælde, bugtet frøstjerne og baltisk svingel. I det marine for-land findes afsnørede strandsøer og kalkrige moser domineret af hvas avneknippe. Desuden forekommer veludviklede rigkær af høj kva-litet med mygblomst, vibefedt og maj-gøgeurt. Trusler mod områdets naturværdier Tilgroning med især rynket rose, men stedvis også med tornblad, gyvel og selvsåede fyr er et stort problem for områdets lysåbne natur-typer. Problemet skyldes grundlæggende, at disse fremmede arter er introduceret til området, men det er sandsynligt, at tilgroningspro-blemet er betydeligt forstærket af en øget deposition af luftbåren kvælstof. Afgræsning af områdets rigkær og tidvis våde enge er afgø-rende for at tilgodese naturtypernes karakteristiske flora. Visse steder ses en uhensigtsmæssig udvikling i vegetationen som følge af en-ten for lavt græsningstryk eller afgræsning med får, hvor kreaturer vil være at foretrække. De marine naturtyper er belastede af høj tilfør-sel af næringsstoffer og af miljøfremmede stoffer. Målsætning Overordnet målsætning for området: Det lavvandede havområde i Natura 2000 området opnår en god naturtilstand og havområdet bi-bringer tilfredsstillende livsbetingelser for de rastende vandfugle. Alle Natura 2000 områdets habitatnaturtyper og -arter sikres god-høj naturtilstand. Områdets truede naturtyper og arter prioriteres højt. Det gælder naturtyperne tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230), og rastelokaliteter for ederfugl. Arealet af naturtyperne øges, således at der så vidt muligt skabes sammenhæng mellem forekomsterne. Der sikres optimale rastelokaliteter for ederfugl. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning samt gode spredningsmuligheder for naturtypernes karakteristiske og sjældne arter samt for arterne på udpegningsgrundlaget. Udpegningsgrundlag H134 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2190 Fugtige klitlavninger 2250 * Kystklitter med enebær 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe 7230 Rigkær Udpegningsgrundlag F102 Ederfugl, Hvinand, Toppet skallesluger, Stor skallesluger

34

Bilag 9: Natura 2000 område N155 Natura 2000 område N155 – Udby Vig Habitatområde H136 – Udby Vig Områdebeskrivelse Området er 384 ha. stort, og ligger på Tuse Næs ud til Isefjorden 5 - 8 km nord for Holbæk. Den del af området, som ligger uden for sko-vene (Hønsehals og Bognæs) præges af lavtliggende "engarealer", som nærmest vigen har en svag saltpåvirkning og derfor kan karak-teriseres som strandeng. Mod nord kan "engene" bedst karakteriseres som rigkær, mens de mod syd i højere grad har karakter af tidvis våd eng. Ind imellem findes lavbundsarealer af ringere kvalitet. De højere liggende landarealer langs vigen er næsten alle dyrkede eller skovbevoksede. Vigen, det lavvandede område mellem Hønsehals Skov og Bognæs Skov, er ikke fredet, men ellers er næsten hele om-rådet omfattet af en fredning fra 1998. Vigtigste naturværdier Vigen, der udgør knap en tredjedel af hele Natura 2000-området, ligger beskyttet mod kraftig bølgegang og rummer derfor veludviklede plante- og dyresamfund på lavt vand. Områdets største botaniske værdier er knyttet til rigkærene, som visse steder er vældprægede. Kærene rummer mange sjældne og halvsjældne plantearter. Særligt skal fremhæves landets største bestand af den rødlistede orkidé Langakset Trådspore, som har meget få voksesteder i Danmark og den ligeledes meget sjældne og rødlistede Hvidgul Gøgeurt. Af an-dre ualmindelige plantearter fra området kan bl.a. nævnes Eng-Troldurt, Vibefedt, Bredbladet Kæruld, Salep-Gøgeurt, Eng-Klaseskærm og Leverurt. Over store strækninger domineres plantesamfundene af Butblomstret Siv. Inden for de seneste 20 - 30 år har området hu-set endnu er par rødlistede orkidéarter, Mygblomst og Pukkellæbe. De findes muligvis stadig i området eller kan indvandre igen efter passende pleje. Såvel i randen af Hønsehals Skov som mod syd nær Bognæs Skov findes mindre områder med den prioriterede natur-type surt overdrev. Her vokser blandt Bakke-Gøgelilje. De to ualmindelige snegle sump-vindelsnegl og kildevældsvindelsnegl vindes i rigkæret ud for Minkemark. Trusler mod områdets naturværdier Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper, og truslerne mod udpegningsgrundlaget er registreret. De største trusler mod Udby Vigs natur er tilgroning og næringsstofbelastning. Mange af de naturtyper, som området er udpeget for at be-skytte, vurderes at være påvirket af atmosfærisk kvælstofdeponering (eutrofiering). Hvor naturarealerne grænser op til dyrket mark kan desuden ses en betydelig negativ påvirkning af naturarealerne. Flere steder er kvaliteten af naturtyper (især rigkær, overdrev og strand-eng) betydeligt forringet som følge af tilgroning. Tilgroningen skyldes især manglende afgræsning. Visse steder ses også plantninger, som er uønskede overalt i ”engene”. Invasive arter er ligeledes en trussel for naturværdierne flere steder i området. Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges, eller at skovnaturtyper konverteres til skovnaturtyper, der ikke er omfattet af habi-tatdirektivet. Målsætning Det er derfor et overordnet mål at udvikle og fastholde området mellem Hønsehals Skov og Bognæs Skov som et sammenhængende naturbælte af lysåbne, artsrige naturtyper (især rigkær, tidvis våd eng, strandeng og overdrev) med optimal hydrologi og drift samt en til-strækkelig lav påvirkning af næringsstoffer (dvs. et belastningsniveau som ikke er højere end hvad naturtyperne på lang sigt kan tåle). Herved sikres samtidig tilfredsstillende betingelser for sump-vindelsnegl og en række sjældne plantearter, som er knyttet til disse natur-typer. Det drejer sig bl.a. om de fredede orkideer langakset trådspore, salep-gøgeurt, bakke-gøgelilje, hvidgul gøgeurt samt den sjældne Bredbladet Kæruld. Skovnaturtyperne ege-blandskov, elle- og askeskov samt bøg på muld sikres. Udpegningsgrundlag H136 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1160 Større lavvandede bugter og vige 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

35

Bilag 10: Natura 2000 område N164 Natura 2000 område N164 – Hov Vig Ramsarområde R97 – Hov Vig Områdebeskrivelse Området, der ligger umiddelbart øst for Nykøbing Sjælland, grænser op til Isefjord. Området er på 240 ha og består af inddigede, lav-vandede næsten ferske laguner samt et mindre areal uden for dæmningen i Isefjord. De åbne vandflader er på østsiden omgivet af rørskove, enge og blandet krat og på vestsiden af nåleskovsplantage. Hovedparten af området er fredet og udlagt til reservat. Af hensyn til fuglelivet er der færdselsforbud i det meste af området. Fra fugletårnet i områdets østside er der en fantastisk udsigt over området. Vigtigste naturværdier Området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for at beskytte arterne skeand og hvinand. Hov Vig er giver specielt i vinterhalvåret ideelle opholdsbetingelser for rastende vandfugle. Her kan opleves rastende knopsvane, sangsvane, pibesvane, grågås, gråand, pibe-and, krikand, skeand, spidsand, taffeland, troldand, hvinand og blishøne. Eksempelvis kan nævnes, at hvinand visse år kan opleves i tu-sindtal. I træktiden kan der opleves en række forskellige rovfugle bl.a. blå kærhøg og fiskeørn. Som ynglelokalitet er Hov Vig tilholdssted for mange vandfugle og rørhøg. Området rummer endvidere en skarvkoloni, der tæller over tusinde par. Trusler mod områdets naturværdier Der er ikke foretaget en trusselvurdering af området. Målsætning Overordnet målsætning for området: Hov Vig med dets indhold af naturområder opfylder de krav, som fuglearterne på udpegningsgrund-laget for Natura 2000 området - hvinand og skeand - stiller til levesteder. I Hov Vig, som udelukkende indeholder fuglebeskyttelsesområ-de F97, er der specielt fokus på området som lokalitet for rastende vandfugle. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for leve-stederne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arter-ne på udpegningsgrundlaget.

36

Bilag 11: Natura 2000 område N235 Natura 2000 område N235 - 235 Jægerspris Skydeterræn Habitatområde H13 – 235 Jægerspris Skydeterræn Områdebeskrivelse Natura 2000-området omfatter den del af Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn, der ligger ud mod Isefjorden nordvest for Jægerspris. Det består for en stor del af et sandet og stedvist kuperet morænelandskab, der gennembrydes af et fladt, tidligere havdækket område. Området var tidligere opdyrket agerland, men henligger i dag med lav bevoksning domineret af overdrevsplanter. Overdrevs-, hede- og mosearealerne rummer en meget varieret og artsrig flora på grund af de varierede geologiske forhold og fraværet af gødskning. Floraen opretholdes desuden som følge af forsvarets aktiviteter og naturpleje. Spredt i området findes mindre skovparceller med både nåle- og løvskov samt vandhuller med en artsrig paddefauna. Natura 2000 området omfatter tillige den tilgrænsende kyststrækning langs Isefjor-den med lavvandet bugt og sandflader. Vigtigste naturværdier Af naturværdier må især fremhæves de store, artsrige overdrev på sur og kalkholdig bund. De er bl.a. voksested for tusindtallige bestan-de af salep-gøgeurt og andre orkidéer. Området indeholder desuden et stort rigkær ved Troldehøj samt flere arealer med hede, tidvis våd eng og vegetation på stenet strand. Vandhullerne er især af typen med flydeplanter, men rummer stedvist også kransnålalger. De marine naturtyper omfatter sandflader og lavvandet bugt med sparsom forekomst af ålegræs og udbredt forekomst af enårige trådalger. På udpegningsgrundlaget for området er tillige stor vandsalamander, der yngler i flere af de nordlige vandhuller. Her yngler også be-stande af spidssnudet frø og den sjældne løgfrø, der ligesom områdets markfirben er internationalt beskyttede, men ikke indgår i udpeg-ningen af Natura 2000-områder. I rigkæret er der for nyligt konstateret bestande af skæv vindelsnegl og den i Østdanmark meget sjæld-ne kildevældsvindelsnegl. Disse arter er dog foreløbigt ikke medtaget på udpegningsgrundlaget. Trusler mod områdets naturværdier Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper, og truslerne mod udpegningsgrundlaget er registreret. Ho-vedparten af de naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, vurderes at være påvirket af høj deposition af luftbåren kvælstof (eutrofiering), de marine naturtyper af stor næringsstofophobning og høj tilførsel fra land. Store dele af naturtypearealerne er under om-fattende tilgroning med såvel træer, buske og høje urter som med invasive arter, hvilket på sigt vil udskygge de lyskrævende plantearter. Tilgroning vurderes at true stor vandsalamanders ynglemuligheder i nogle af vandhullerne. Det gælder desuden i akut grad for vin-delsneglens levested i rigkæret. Afvanding/ vandindvinding udgør stedvis en trussel for områdets våde naturtyper. Målsætning Overordnet målsætning for området: Det marine område i N235 Jægerspris Skydeterræn opnår god vandkvalitet og en artsrig under-vandsvegetation med forekomst af flere af de karakteristiske arter. Ålegræsområderne er gode levesteder for normalt forekommende ar-ter af bunddyr og fisk. Alle Natura 2000 områdets habitatnaturtyper og –arter opnår og sikres god-høj naturtilstand. Områdets truede na-turtyper prioriteres højt. Det gælder naturtyperne kalkoverdrev (orkidélokaliteter, 6210), surt overdrev (6230), tør hede (4030), tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230). Arealet af naturtyperne øges, og der skabes så vidt muligt sammenhæng mellem forekomsterne. Surt overdrev, kalkoverdrev og tør hede målsættes til høj naturtilstand. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning samt gode spredningsmuligheder for naturtypernes karakteristiske og sjældne arter samt for arterne på udpegningsgrundlaget. Udpegningsgrundlag H133 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1330 Strandenge 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, 7230 Rigkær og 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser

37

Bilag 12: Natura 2000 område N244 Natura 2000 område N244 - 244 Kyndby Kyst Habitatområde H245 – Kyndby Kyst Områdebeskrivelse Området indeholder et varieret kystlandskab langs Isefjord. De lavtliggende kystnære arealer i Jægerspris Bugt og Kyndby Vig består af hævet havbund fra stenalderhavet. Mod Isefjord forekommer meget stejle kystskrænter og en smule indlands ligger det bakkede områ-de, Kyndby Bakker. I Kyndby Vig ligger udmundingen af den markante smeltevandsdal, Skarndalen. Området omfatter strandengs- og overdrevslokaliteter samt to stenrev, Kyndby Rev og Sælø. Strandengene omfatter de udstrakte flade arealer på hævet havbund, der rummer såvel egentlig strandengsvegetation, som rigkær, væld, kystlaguner og strandsøer. De stejle kystnære skrænter rummer over-drevslokaliteter både på kalkholdig og sur jordbund. Vigtigste naturværdier Natura 2000-området er udpeget for at beskytte en række naturtyper samt arten skæv vindelsnegl. Naturtyperne omfatter lysåbne natur-typer, søer/ vandhuller, bøgeskov samt marine naturtyper. Området rummer enestående naturlokaliteter med en særlig artsrig og velbe-varet vegetation, herunder særdeles fine overdrevs- og strandengområder. Området er præget af store sammenhængende, meget varie-rede naturområder med et højt antal sjældne plantearter, f.eks. engblomme, Sand-Frøstjerne, Nikkende Kobjælde, Leverurt, Knoldet Mjødurt, Skov-Kløver, Strand-Kvan, Eng-troldurt og Kødfarvet Gøgeurt. Skrænterne omkring Kyndby er landets eneste voksested Him-melblå Lungeurt og Storblomstret Brunelle. Skæv Vindelsnegl er registreret på to levesteder i kalkrige kær i området, der tillige rummer potentielle levesteder for arten. Området rummer også store marine naturværdier. Stenrevet Sæløen strækker sig ud til omkring 5 til 6 meter, hvor stenforekomsterne bliver mere sparsom, og der overvejende er blød bund. Vegetationen på Sæløen er artsrig og rummer op til forskellige 50 arter. Algefloraen er domineret af brunalger og rødalger. Kyndby Rev består af en række mere eller mindre separate rev med enkeltstående store sten. Stenrevet strækker sig ud til en dybde på ca. 2 meter, hvorefter der overvejende er blød bund med ålegræs. På helt lavt vand dominerer arter af brunalger, på lidt dybere vand arter af rødalger. Trusler mod områdets naturværdier Der er foretaget en tilstandsvurdering af de fleste af områdets naturtyper, og truslerne mod udpegningsgrundlaget er registreret. Mange af de naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, vurderes at være påvirkede af deposition af luftbåren kvælstof. Tilgroning af de lysåbne naturtyper med såvel invasive arter som træer, buske og høje urter udgør en betydelig trussel, idet tilgroningen på sigt vil ud-skygge og fortrænge den karakteristiske lyskrævende vegetation. Afvanding er flere steder en trussel for våde naturtyper. For skæv vin-delsnegl vurderes vandstandssænkning og tilgroning af artens levesteder at kunne føre til reduktion af bestande. De marine naturtyper i Isefjord belastes med kvælstof og fosfor stammende fra næringsstoffer ophobet i bundmaterialet og tilført fra land samt af miljøfremme-de stoffer. Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges, eller at skovnaturtyper konverteres til skovnatur-typer, der ikke er omfattet af habitatdirektivet. Målsætning Overordnet målsætning for området: Alle Kyndby Kyst områdets habitatnaturtyper og -arter opnår og sikres god-høj naturtilstand. Det marine område sikres god vandkvalitet og en artsrig undervandsvegetation med forekomst af flere af de karakteristiske arter. Stenrevene og ålegræsområderne sikres som gode levesteder for normalt forekommende arter af bunddyr og fisk. Områdets truede naturtyper priori-teres højt. Det gælder naturtyperne kalkoverdrev, kalksandsoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær. Arealet af naturtyperne øges, således at der så vidt muligt skabes sammenhæng mellem forekomsterne. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode spredningsmuligheder for naturtypernes ka-rakteristiske og sjældne arter samt for arterne på udpegningsgrundlaget. Udpegningsgrundlag H245 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

38

6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund