Møllerupvej 12, 8410 Rønde

§ 11 Miljøgodkendelse Af kvægproduktion

November 2016

1

§ 11 Miljøgodkendelse af kvægproduktion i henhold til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20/12/2006.

Godkendelse af kvægproduktion på virksomhe-den Møllerupvej 12, 8410 Rønde

Virksomhedens navn: Møllerupvej 12

Adresse: Møllerupvej 12, 8410 Rønde

CVR nr.: 29123411

CHR nr.: 108245

Matrikel nr.: 7a, 7c, Korup Sø, Feldballe. 6g, 6v, 7a, 7af, 7be, 7f, 7h, 9i, 20e Tåstrup By, Feldballe

Virksomhedens ejer: Michael Haagensen Ibsen

Ansøger: Michael Haagensen Ibsen

Konsulent: Djursland Landboforening, Mette Noe Bach

Tilsynsmyndighed: Syddjurs Kommune Natur og Miljø

Syddjurs Kommune Natur og Miljø

................................................. ..................................................

Dennis H. Jensen Mille Rasch Biolog Biolog

08.11.2016

Journal nr.

15/13642

Kontaktperson Dennis H. Jensen

Lundbergsvej 2

8400 Ebeltoft

Telefon 87 53 54 10 Telefax 87 53 59 95

Natur.miljoe@syddjurs.dk www.syddjurs.dk

Klagefrist udløber den 06.12.2016

Søgsmålsfristen udløber den 08.05.2017

2

INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING 3 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 4 OVERSIGT OVER VILKÅR________________________________________________ 6

SYDDJURS KOMMUNES AFGØRELSE 11 MILJØTEKNISK REDEGØRELSE OG VURDERING 13 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 13 Husdyrhold og staldanlæg 15 Drift – herunder BAT 17

BAT-konceptet

Staldindretning

Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi

Foder

Opbevaring og behandling af husdyrgødning

Udbringning af husdyrgødning

Energi og vandforbrug Management

Kommunens samlede BAT-vurdering

Gener fra anlæg 34 Lugt

Fluer og skadedyr

Støj

Støv

Transport

Forurening fra anlæg 40 Ammoniak og natur

Påvirkning fra driften af arealerne 43 Påvirkning af natur

Nitrat til grundvand

Nitrat til overfladevand

Fosfor til overfladevand Alternative løsninger og 0-alternativet__ 54 Husdyrbrugets ophør 55 SYDDJURS KOMMUNES SAMLEDE VURDERING 56 OFFENTLIGGØRELSE 56 KLAGEVEJLEDNING 56 LOVGRUNDLAG 58 BILAG 59

3

Bilagsoversigt Bilag 1: Parter og andre høringsberettigede

Bilag 2: Situationsplan over ejendommen

Bilag 3: Eksempel på mobile kalvebokse

Bilag 4: Foderkorrektion

Bilag 5: Opbevaringskapacitet

Bilag 6: Udbringningsarealer

Bilag 7: Natura 2000 område, §3 natur

Bilag 8: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 48 ”Stubbe Sø” og nr. 230 ”Kaløskovene og Kalø-

vig”

Bilag 9: Bilag IV-arter - udbringningsarealer

Bilag 10: Primære transportveje

LÆSEVEJLEDNING Miljøgodkendelsen indledes med et Ikke-teknisk resumé, der er en opsummering af de væsentligste vurde-ringer vedrørende produktionens miljøpåvirkninger. Herefter følger en oversigt over de vilkår, der er stillet til den ansøgte bedrift. Overholdelse af kommunens vilkår er en forudsætning for, at den ønskede produktion kan gennemføres i henhold miljøgodkendelsen. I afsnittet Syddjurs Kommunes afgørelse beskrives ansøg-ningen om miljøgodkendelsen kort og sagsbehandlingen af denne. Herefter er der en Miljøteknisk redegø-

relse og vurdering, hvori miljøredegørelsen er ansøgers beskrivelse af produktion og drift, som for hvert af-snit følges af Syddjurs Kommunes vurdering heraf og af de vilkår, kommunen stiller til pågældende del af bedriften. Afslutningsvis beskrives Syddjurs Kommunes samlede vurdering samt Offentliggørelse. Bagerst forefindes en Klagevejledning samt en oversigt over det Lovgrundlag der ligger til grund for afgørelsen.

4

IKKE-TEKNISK RESUMÉ Ansøgning om miljøgodkendelse Michael Haagensen har den 23.04.2015 fremsendt ansøgning om miljøgodkendelse af udvidelse af kvæg-produktionen på ejendommen Møllerupvej 12, 8410 Rønde. På ejendommen foreligger en VVM afgørelse fra Århus Amt af den. 4. juli 2002 til produktion af 100 malke-køer, 110 opdræt og 50 tyrekalve svarende til 182,50 DE efter nuværende husdyrgødningsbekendtgørelse. Produktionen ønskes udvidet til en årsproduktion på 120 malkekøer af tung race, 105 kvier (6-27 mdr., tung race), 30 småkalve (0-6 mdr.) og 60 tyrekalve (40-65 kg) svarende til sammenlagt 220,18 DE. Ændringen er således på 37,68 DE. Endvidere ønskes der etableret kalvebokse og et nyt staldafsnit til kvierne. Da størrelsen af det ansøgte husdyrhold overstiger 75 DE, er dyreholdet forpligtet af reglerne om godkendelse efter § 11 i Husdyrgodkendelsesloven. Beliggenhed og planmæssige forhold Virksomheden er beliggende på Møllerupvej 12, 8410 Rønde. Ejendommen er registreret som en ejendom med landbrugspligt. Staldindretning og drift Udvidelsen sker dels i de eksisterende bygninger og dels ved tilbygning af nyt staldafsnit til ungdyr og etab-lering af kalvehytter. I den eksisterende kostald etableres der i den vestlige ende et staldafsnit med dybstrø-else til ungdyr. Der etableres kalvehytter på fast plads med afløb til gyllebeholder. Kalvehytterne placeres op ad den eksisterende kostald. BAT (bedste tilgængelige teknik) Kommunen har beregnet et BAT-niveau for den pågældende ansøgning, som ejendommen vurderes over-holdt. I forhold til BAT-kravet er ammoniakfordampning ikke overholdt, men der er indsendt en beskrivelse af, at yderligere tiltag ikke er økonomisk proportionale, da de koster mere end 100 kr. pr. sparet kg N. Der er dog lavet foderkorrektion i forhold til indholdet af råprotein i foderet til køerne. Endvidere har ejendommen en høj grad af management. Der er sat vilkår til BAT-niveau og virkemidler. Gødningshåndtering Gylle fra produktionen opbevares i en gyllebeholder på 2.000 m3. Opbevaringskapaciteten er på 7,8 mdr., hvis det forudsættes, at alle dyrene er inde gående. På nuværende tidspunkt går køerne ude i min 6 mdr. Dybstrøelsen fra ejendommen opbevares i markstak og gødningen fra småkalvene på møddingpladsen. Forurening og gener fra anlæg Ammoniak

Fordampningen af ammoniak fra stalde og gyllebeholdere (og lagre af fast gødning) er beregnet til årligt at være 1.866,93 kg kvælstof, hvilket er 188,34 kg mere end i nudriften. Syddjurs Kommune har vurderet, at husdyrbrugets ammoniakemission ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på naturområder eller arter om-fattet af husdyrlovens § 23 stk. 2, og at der ikke er særlige forhold, som nødvendiggør en skærpelse af de generelle beskyttelsesniveauer, som findes for natur. Lugt

5

De beregnede lugtgener fra det samlede anlæg ligger under de grænser, der er fastsat for lugtpåvirkning i forhold til henholdsvis byzone, samlet bebyggelse og nabobeboelse. Det betyder, at anlægget på ejendom-men kan drives, uden at den daglige drift giver anledning til væsentlig lugtgener for omgivelserne. Transport

Antallet af transporter stiger, men på baggrund af ansøgers beskrivelse af transport og de stillede vilkår, vil størstedelen af transporterne ske indenfor normal arbejdstid og dermed ikke medføre væsentlige gener. Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne udgør 121,68 ha ejede og forpagtede arealer. Derudover er der 5 ha, der kun benyt-tes til afgræsning. Der er ingen ejede eller forpagtede udbringningsarealer, der er beliggende umiddelbart op til eller skråner ned mod beskyttede terrestriske naturområder. Syddjurs Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe tilstand og levevilkår for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV væsentligt. Det er kommunens vurdering, at udspredning af husdyrgødning på markarealerne er foreneligt med habitatdirektivforpligtelsen og beskyt-telsen af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Nitrat til grundvand

Der er 39,31 ha ejede og forpagtede arealer beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde for drikkevand. Da der ikke sker en merbelastning i forhold til nudriften, er lovens krav til udvaskning af nitrat til grundvand op-fyldt. Nitrat til overfladevand

De ejede og forpagtede arealer overholder kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, og der er ikke behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, idet udvaskningen af nitrat fra det ansøgte projekt under hensyntagen til habitatbekendtgørelsens § 7 samt forsigtighedsprincippet ikke vurderes at kunne medføre en skadesvirkning på overfladevande (vandløb, søer og marine overflade-vande) eller på Natura 2000-områder hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter. Fosfor til overfladevand

Terrænet ned til vandløb på udspredningsarealerne hælder ikke i en sådan grad, at der er risiko for negativ påvirkning af vandløbene ved direkte afstrømning. På baggrund af udvaskning til den fosforfølsomme Stubbe Sø, der også er habitatområde, er der sat vilkår om fosforbalance på de af bedriftens arealer, der afvander til søen. Ansøger opfylder kravene til fosfor ved at lave fodertilpasninger for køerne. Der er derfor sat vilkår hertil. Godkendelse - samlet vurdering Syddjurs Kommune vurderer, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes.

6

OVERSIGT OVER VILKÅR Generelle vilkår:

1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Møllerupvej 12, 8410 Rønde, med CVR nr. 29123411. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr. 108245.

2. Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af an-søgningsmaterialet skema nummer 75826 version 7 genereret den 26.10.2016, og med de vilkår der fremgår af godkendelsen.

3. Et eksemplar af denne afgørelse skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af drif-ten.

4. Udnyttelsesfristen på det ansøgte projekt er 2 år.

Vilkår vedr. beliggenhed og planmæssige forhold:

5. Der skal etableres en kviestald på 8 x 27 meter (se bilag 2) 6. Der skal etableres kalvehytter på 2 vogne, der skal placeres på en betonplads med afløb til gyllebe-

holder. 7. Den nye kviestald skal etableres i røde mursten og have gråt eternit tag.

Vilkår til husdyrhold og staldanlæg:

8. Kvægbruget tillades drevet med en årlig produktion på maksimalt 120 malkekøer, 105 årskvier (6-27 mdr.), 30 årssmåkalve (0-6 mdr.) og 60 tyrekalve (40-65 kg) svarende til 220,18 DE efter nuværende husdyrgødningsbekendtgørelse, idet mælkeydelsen er sat til 9629 EKM. En lavere mælkeydelse kan ikke konverteres til et større antal køer eller opdræt.

9. Dyreholdet på ejendommen skal placeres i de stalde og med de vægt/alders-intervaller, som angivet i tabel 1.

Følgende produktionsparametre skal kunne dokumenteres:

- Mælkeydelse

- foderforbrug

- Gennemsnitligt indhold af råprotein og fosfor pr FE i de anvendte blandinger til malkekøerne

10. Kvierne skal være udegående minimum 1 måned om året uden for udbringningsarealet.

Vilkår til fodring:

11. Den totale mængde P ab dyr pr. år skal for køerne være højst 2335 kg P. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men samlet skal korrektionsligningen (Bilag 4) overholdes. Fosforkravet gælder for samtlige husdyr i den pågældende dyregruppe og i det pågældende staldsystem på hele ejendom-men.

12. Den samlede foderration til malkekøer må i gennemsnit maksimalt indeholde 168 gram total råprote-in pr. foderenhed (FE) på årsbasis.

13. Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein i foderet.

14. Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der udgør mere end 10 % af FE/ko/dag, skal analyseres for indholdet af råprotein, AAT og PBV. Dette gælder dog ikke frisk græs i sommerperioden. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium.

7

15. Endagsfoderkontrol (EFK) skal foretages fire gange om året. I forbindelse med endagsfoderkontrol-len skal indholdet af råprotein, AAT og PBV beregnes for alle fodermidler.

16. Foderplaner, analyser, resultater fra endagsfoderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndig-hedens forlangende.

Vilkår til opbevaring og behandling af husdyrgødning: 17. Hvis dyrene er gående i stalden hele året (kvierne dog udegående 1 måned), skal der kunne fremvi-

ses en godkendt kapacitetsberegning på 9 måneders opbevaring. 18. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og

udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen.

19. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn. 20. Gylle må først omrøres umiddelbart før udbringning og bortkørsel. Vilkår til udbringning af husdyrgødning: 21. Der må højst udbringes gylle svarende til 155,72 DE og med et samlet indhold på 14.641,47 kg

kvælstof og 2.167,28 kg fosfor, samt dybstrøelse svarende til 50,88 DE med et samlet indhold på 5.440,77 kg kvælstof og 763,54 kg fosfor på de udbringningsarealer, der fremgår af bilag 6. Dette svarer til et maksimalt gennemsnitligt dyretryk på 1,70 dyreenhed per ha (efter pt. gældende husdyr-gødningsbekendtgørelse).

22. Husdyrgødning svarende til 9,4 DE i kvæggylle skal afsættes til biogasanlæg. Gødningen til afsæt-ning hertil må indeholde 885,00 kg N og 131,00 kg. P. Alternativt kan gødningen afsættes til aftale-arealer, der forinden er anmeldt til og godkendt af Syddjurs kommune.

23. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførelsesaf-taler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende.

24. Der må ikke anvendes andet organisk gødning på udbringningsarealerne.

25. Gødning skal i videst muligt omfang udbringes i dagtimerne, og udbringning i weekender og på hel-ligdage skal så vidt muligt undgås.

Vilkår til energi- og vandforbrug, herunder ventilation:

26. Anlæg, der er særligt energiforbrugende, herunder foderfremstillingsanlæg og malkeanlæg, skal kontrolleres og vedligeholdes, således at de altid kører energimæssigt optimalt. Foderanlæg og mal-keanlæg efterses minimum en gang om året. Kontrol og vedligehold noteres i driftsjournal.

27. Der skal føres kontrol med el-forbrug hvert kvartal. Noteres i driftsjournal.

28. Der skal føres kontrol med vandforbrug hvert kvartal. Noteres i driftsjournal.

29. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes, således at unødigt spild undgås.

30. Der skal være asfalt eller beton som underlag til ejendommens dieseltanke, som endvidere ikke må placeres i nærheden af afløb eller med fare for udløb på bar jord.

Vilkår vedrørende management:

31. Virksomheden skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Der skal således altid være egnet materiale på ejendommen til opsamling af spild.

8

32. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt og efter kommunens regulativer. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald mv. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levneds-midler eller foderstoffer.

33. Tankning af diesel skal foregå under opsyn.

Vilkår vedr. driftsforstyrrelser og uheld

34. Beredskabet skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være til-synsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden.

Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe uheld.

35. Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller hvornår og hvordan, der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal foreligge, inden miljøgodkendelsen tages i brug. En kopi indsendes til Syddjurs Kommune.

Beredskabsplanen skal som minimum indeholde:

a. Procedurer som beskriver relevante tiltag med henblik på at ”stoppe ulykken/uheldet” og be-grænse udbredelsen.

b. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder der skal alarmeres og hvordan.

c. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm.

d. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Herunder oplysninger om telefonnumre til kontaktpersoner.

36. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang årligt. Den skal være let tilgængelig og synlig for ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. Beredskabsplanens indhold og opbevaringssted skal være kendt af virksomhedens ansatte og udleveres til evt. indsats-leder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende.

37. Driftsforstyrrelser, som har betydning for det ydre miljø skal fremgå af driftsjournalen med tidspunkt mm for eventuelle hændelser.

Vilkår til spildevand: 38. Tagvand fra nybyggeriet skal afledes på egen grund, ellers skal der ligge en særskilt tilladelse til

udledningen. Tagvand må ikke udledes på befæstede arealer. Vilkår til gener fra anlægget: 39. Såfremt der etableres lyskilder på den sydlige og østlige del af staldanlægget, skal disse være for-

synet med bevægelsescensorer.

40. Der skal til stadighed tilstræbes vedligeholdelse, renholdelse og ryddelighed på virksomhedens in-dendørs og udendørs arealer, således at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr.

9

41. Der skal foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste ret-ningslinjer fra Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet. Bekæmpelse skal desuden foretages på Syddjurs Kommunes forlangende.

42. Landbrugsdriften på ejendommen må ikke give anledning til lugtgener, som af Syddjurs Kommune vurderes til at være væsentlige, uden for ejendommens areal.

43. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere anlægsgener for omboende end forventet, skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med oven-nævnte afholdes af virksomheden.

44. Virksomhedens bidrag til det eksterne støjniveau målt i skel til nærmeste nabobeboelse udenfor virksomhedens område i det åbne land må ikke overskride grænseværdierne, som er anført i neden-stående tabel.

Periode Tidsrum Værdi Midlingstid Hverdage kl. 07.00 -18.00 55 dB(A) 8 timer Lørdage kl. 07.00 -14.00 55 dB(A) 7 timer Lørdage kl. 14.00 -18.00 45 dB(A) 4 timer Søn- og helligda-ge

kl. 07.00 -18.00 45 dB(A) 8 timer

Aften – alle dage kl. 18.00 -22.00 45 dB(A) 1 time Nat – alle dage kl. 22.00 -07.00 40 dB(A) ½ time Spidsværdi Kl. 22-07 55 -

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder" .

45. Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige 55 dB(A) ved boliger. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) målt eller beregnet i punkter i 1,5 meters højde over ter-ræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Virksomheden skal, for egen reg-ning dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet.

Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget støjgrænserne. Kravet om dokumentation af støjforholdende kan højest fremsættes en gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkår 40 ikke kan overholdes.

Vilkår vedr. transport:

46. Transport skal i videst muligt omfang foregå indenfor normal arbejdstid.

47. Ved transport af husdyrgødning på offentlige veje skal transportvognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal gød-ningen straks opsamles, og der skal efterfølgende rengøres.

Vilkår vedr. terrestrisk natur: 48. Der skal være en 10 m bræmme omkring L425-17-sø.

Vilkår til nitratudvaskning til grundvand

10

49. Der skal på bedriftsniveau være mindst 3 % ekstra efterafgrøder ud over Naturerhvervsstyrelsens (NAERs) til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. NAERs alternativer til efterafgrø-der kan benyttes. Det påhviler den ansvarlige for driften at kunne fremvise beregninger, der doku-menterer at kravet er overholdt ved kommunens tilsyn.

Vilkår i forbindelse med husdyrbrugets ophør

50. Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremti-dig forurening af jord og grundvand og bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum udføres følgende:

•••• Stalde, gyllebeholder, fortanke, rørsystemer, gyllekanaler mv. skal tømmes og rengøres for hus-dyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler.

11

SYDDJURS KOMMUNES AFGØRELSE Afgørelse På grundlag af det foreliggende materiale meddeler Syddjurs Kommune miljøgodkendelse til udvidelse af kvægproduktionen på Møllerupvej 12, 8410 Rønde. Godkendelsen meddeles i henhold til § 12 i Lov om mil-jøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Lov nr. 1572 af 20/12/2006 med senere ændringer) – herefter kaldet Husdyrgodkendelsesloven samt på baggrund af de stillede vilkår. Godkendelsen er samtidig en accept efter §§ 35 og 36 – om ændring og udvidelse af dyrehold og anlæg for eksisterende husdyrbrug - i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv., nr. 1318 af 26/11/2015 - herefter kaldet Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Omfang Miljøgodkendelsen omfatter husdyrbruget og samtlige arealer, som drives under samme CVR-nummer: 29123411. Ved et ”husdyrbrug” forstås ifølge Husdyrgodkendelsesloven § 3 en ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsan-læg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer. Tidligere meddelte lokaliseringsgodkendelser, miljøgodkendelser eller VVM-afgørelser efter hhv. daværende gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, miljøbeskyttelseslov og planlovens samlebekendtgørelse bortfalder ved meddelelsen af denne godkendelse. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyrehold, stalde, gød-ningsopbevaringsanlæg, udspredningsareal og lignende, før ændringen er anmeldt til og godkendt af kom-munen. Udnyttelsesfrist Udnyttelsesfristen for miljøgodkendelsen er 2 år. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen tages i brug. Hvis dele af miljøgodkendelsen ikke er udnyttet ved udløbet af udnyttelsesfristen, bortfalder den ikke-udnyttede del af miljøgodkendelsen. Med udnyttet menes, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyt-telse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længe-re periode og derefter genoptages. Kontinuitetsbrud Hvis den meddelte miljøgodkendelse ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste tre år, medmindre andet fremgår af miljøgodkendelsen. Det er ikke hensigten, at fravigelser der skyldes naturlige produktionsudsving, brand og sygdom i besætningen, betragtes som kontinuitetsbrud. Revurdering og retsbeskyttelse Godkendelsen skal, jf. § 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 44 af 11/01/2016 – herefter kaldet Godkendelsesbekendtgørelsen, regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op

12

til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i 2024. Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen, det vil sige indtil den 23.09.2024. Syddjurs Kommune kan dog tage godkendelsen op til revurdering inden for de 8 år og om nødvendigt meddele påbud eller forbud jf. Husdyrgodkendelseslovens § 40 stk. 2 under følgende forudsætninger:

• hvis der fremkommer nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, • hvis forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens

meddelelse, • hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, • hvis der sker væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik, således at der skabes mulighed for

en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller

• hvis der af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker.

Andre love Miljøgodkendelsen omfatter ikke andre nødvendige tilladelser end de anførte og er ikke en tilkendegivelse af, at andre love er overholdt, for eksempel byggeloven, dyreværnsloven eller landbrugsloven. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser, også selvom disse regler eventuelt bliver skærpede i forhold til denne godkendelse.

Generelle vilkår:

1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Møllerupvej 12, 8410 Rønde, med CVR nr. 29123411. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen vedrø-rende CHR nr. 108245.

2. Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet skema nummer 75826 version 7 genereret den 26.10.2016, og med de vil-kår der fremgår af godkendelsen.

3. Et eksemplar af denne afgørelse skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften.

4. Udnyttelsesfristen på det ansøgte projekt er 2 år.

13

MILJØTEKNISK REDEGØRELSE OG VURDERING I denne miljøtekniske redegørelse har ansøger redegjort for, hvorledes driften på ejendommen varetages. Redegørelsen er fremsendt dels via it-ansøgningssystemet dels ved fremsendelse af supplerende oplysnin-ger til kommunen. Redegørelserne kan eventuelt være lettere redigeret af kommunen. På baggrund af rede-gørelsen og eventuelle supplerende oplysninger har kommunen foretaget en vurdering af de beskrevne for-hold og stillet vilkår hertil. Vurderingen og vilkårene fremgår af de specifikke afsnit. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Beliggenhed og planmæssige forhold - ansøgers redegørelse

Ansøgningen vedrører en ejendom med en eksisterende malkekvægsbesætning beliggende i et kuperet terræn vest for Tåstrup. Ejendommen ligger i et område, som mod syd og vest er præget af dyrkede marker med spredte småbiotoper. Der ansøges om udvidelse af den eksisterende malkekvægbesætning i eksisterende bygninger samt en tilbygning til kvier. Yderligere ønskes de mindste kalve opstaldet i udendørs kalvehytter på en betonplads. En oversigt over landbrugsbedriften fremgår af vedlagte situationsplan (bilag 2) Bygningsoversigt: Bygning Areal/m2 Materialer År Kostald 1.339 Røde mursten. Gråt eternittag 1996 Kælvningsafsnit 266 Kampesten/murede sider. Gråt eternittag 1912 Småkalvestald (gl. kostald)

294 Murede sider. Metalpladetag/gråt eternit-tag

1900

Kviestald 119 Murede sider. Gråt eternittag 1880 Maskinhus 273 Metalplader. Gråt eternittag 1956/1972 Halmlade/maskinhus 387 Metalplader. Gråt eternittag 2009 Stuehus 162 Røde mursten. Gråt eternittag. 1864/1940 Gylletank, 2.000 m3 - Beton 2002 Staldanlægget er beliggende ca. 860 meter nordvest for Feldballe, som er nærmeste byzone (boligområde ved Gl. Møllevej, plannummer 11 B4). Nærmeste samlede bebyggelse er Tåstrup, beliggende omkring 280 meter øst for staldanlægget. Den nærmeste nabobeboelse på en ejendom uden landbrugspligt er Møllerup-vej 10, som ligger ca. 15 meter øst for staldanlægget. Der foretages ikke ændringer i dyrehold og bygninger, som ligger indenfor 50 meter af stuehuset på Møllerupvej 10. Staldanlægget er beliggende udenfor bygge- og beskyttelseslinier. Desuden er der ingen særlige interesser i området såsom værdifulde kulturmiljøer og fredninger. Beliggenhed og planmæssige forhold - kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen skal vurdere projektet i forhold til Husdyrgodkendelseslovens § 6 om forbudszoner for etablering, udvidelse og ændring af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 DE, der medfører forøget forurening. Ved nybyggeri skal der endvidere vurderes i forhold til afstandskravene i § 8 (afstande til vandforsyning, vandløb, offentlig og privat fællesvej, beboelse og naboskel mv.), samt husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskel-lige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv. samt placeringen i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. Minimumskravene i forhold til § 6 og § 8, samt de faktiske afstande fremgår af tabel 1 og 2.

14

Tabel 1. Afstandskrav i forhold til § 6 for stalde og anlæg, hvori der sker en ændring eller udvidelse Nærmeste….. Afstandskrav Afstand

(Møddingsplads)

Afstand (”Køer og kvier” stald)

Byzone/sommerhusområde (Feld-balle)

50 m Ca. 900 m Ca. 901 m

Lokalplanlagt område i landzone udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til off. Formål m.h.p. beboelse, institu-tion el. lign.

50 m Ca. 900 m Ca. 901 m

Nabobeboelse (Møllerupvej 10) 50 m > 52 m 66,5 m Stalden med kælvningsboksene er beliggende tættere på nabobeboelse end 50 m. Dette staldafsnit er fysisk adskilt fra de øvrige staldafsnit af en mur. Der sker ingen ændringer i denne stald, hvorfor at afstandskriteriet i § 6 er overholdt. Øvrige staldafsnit er beliggende minimum 50 meter fra nabobeboelse, hvorfor opmålinger-ne i forhold til afstandskravene sket fra ”Køer og kvier” staldafsnittet og møddingspladsen. Afstandskravene i forhold til § 6 er overholdt. Tabel 2. Afstandskrav i forhold til § 8

Nærmeste….. Afstandskrav (m)

Afstand (m)

(Møddingsplads)

Afstand (m)

(Kalvebokse/kviestald) Til enkelt vandindvindingsanlæg 25 m > 500 m 500 m Til fælles vandindvindingsanlæg 50 m 321 m 325 m Vandløb/ dræn/ søer 15 m > 25 m > 25 m Offentlig vej og privat fællesvej 15 m 44 m 52 m Naboskel 5 m 42 m 48 m Levnedsmiddelvirksomhed 25 m > 25 m > 25 m Beboelse på samme ejendom 15 m 15 m 46 m

Afstandskravene i forhold til § 8 er overholdt. Syddjurs Kommune vurderer, at kravene i § 6 og § 8 er overholdt. Bygge- og beskyttelseslinjer Staldanlægget er beliggende udenfor bygge- og beskyttelseslinjer. Landskabsvurdering Landskabet i Møllerup området er udpræget randmoræne. Randmorænelandskabet fremstår som et område med et voldsomt kuperet forløb af parallelryggede randmorænebakker. Landskabet er opstået som resultat af det Ungbaltiske Isfremstød ved slutningen af sidste istid. I forbindelse med godkendelsen udvides der med en kviestald. Den etableres sådan, at den er sammen-hængende med den eksisterende kostald. Kviestalden bygges på den sydvestlige side af kostalden. (Se bilag 2) Stalden bliver 8 x 27 m og bliver bygget i røde mursten og med gråt eternittag. Samtidigt etableres

15

der 2 mobile kalvehytte-vogne med plads til 12 kalve i alt. Møddingspladsen bliver renoveret, og det samlede areal for møddingspladsen øges. Syddjurs Kommune har vurderet, at nybyggeriet på ejendommen ikke vil have en negativ indvirkning på landskabet, da udvidelsen af stalden og kalvehytterne placeres op ad eksisterende staldbyggeri, og nybyg-geriet ikke er højere end taget på den eksisterende stald. Den mobile kalvehytte på bilag 3, er af samme størrelse som de 2 der installeres på ejendommen. Områdeudpegninger Anlægget ligger indenfor et område, der er udpeget som værdifuldt landbrugsområde samt udpeget som økologisk forbindelse. For områder udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder gælder ifølge kommuneplanen 2013: ”Stk. 1. Landbrugsområderne skal så vidt muligt forblive i jordbrugsdrift, dog under hensyntagen til områder der vil være specielt egnede til naturomdannelse”. For områder udpeget som økologisk forbindelse gælder ifølge kommuneplanen 2013: ”Stk. 1. I de økologi-ske forbindelseslinjer skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres.” Da udvidelsen af bygningsmassen sker i sammenhæng med det eksisterende byggeri og det er mindre byg-ninger der skal etableres, vurderes det ikke som et problem i forhold til udpegningen som økologisk forbin-delse. Fredninger Der er ikke fredninger i området omkring staldanlægget.

Husdyrhold og staldanlæg Husdyrhold og staldanlæg - ansøgers redegørelse

På ejendommen foreligger en screeningsafgørelse fra Århus Amt af 4. juli 2002 til produktion af 100 årskøer, 110 årsopdræt, 24 småkalve og 50 tyrekalve svarende til 182,5 DE efter nuværende husdyrgødningsbe-kendtgørelse. Produktionen ønskes udvidet til en årsproduktion på 120 malkekøer, 105 kvier (6-27 mdr.), 30 småkalve (0-6 mdr.) og 60 tyrekalve (0-6 mdr.) svarende til 220,18 DE. Tabel 3 viser ansøgers redegørelse for husdyrholdets sammensætning og fordeling i ejendommens stalde før og efter udvidelsen: Tabel 3:

Stald Dyretype

Staldsystem Antal dyr

(stk./årsproduktion) Vægt/alder DE

Kostald Malkekøer Sengestald med spalter ﴾kanal,

bagskyl eller ringka-nal﴿

nudrift 90

120,82

ansøgt 110 147,67

Vilkår vedr. beliggenhed og planmæssige forhold:

5. Der skal etableres en kviestald på 8 x 27 meter (se bilag 2) 6. Der skal etableres kalvehytter på 2 vogne, der skal placeres på en betonplads med afløb til gylle-

beholder. 7. Den nye kviestald skal etableres i røde mursten og have gråt eternit tag.

16

Kvier Sengestald m/spaltegulv ﴾kanal,

bagskyl eller ringkanal﴿

nudrift 51

(6-27 mdr.)

24,29

ansøgt 40 19,05

Kælvningsbokse Malkekøer Dybstrøelse ﴾hele arealet﴿

nudrift 10 13,42

ansøgt 10 13,42

Kvier Dybstrøelse ﴾hele arealet﴿

nudrift 5 (6-27 mdr.) 2,38

ansøgt 5 2,38

Kalvestald Småkalve Dybstrøelse ﴾hele arealet﴿

nudrift 24 (0-6 mdr.) 6,49

ansøgt 20 5,41

Tyrekalve Dybstrøelse ﴾hele arealet﴿

nudrift 50 (40-65 kg) 0,82

ansøgt 0 0 Kalvehytter Småkalve Dybstrøelse ﴾hele

arealet﴿ nudrift 0 (0-6 mdr.) 0

ansøgt 10 2,7

Tyrekalve Dybstrøelse ﴾hele

arealet﴿ nudrift 0 (40-65 kg) 0

ansøgt 60 0,98 Nyt dybstrøelses-

afsnit Kvier Dybstrøelse ﴾hele

arealet﴿ nudrift 0 (6-27 mdr.) 0

ansøgt 30 14,29 Kviestald Kvier Dybstrøelse ﴾hele

arealet﴿ nudrift 30 (6-27 mdr.) 14,29

ansøgt 30 14,29

Den eksisterende kostald udvides med et dybstrøelsesafsnit til ungdyr, og de mindste kalve opstaldes i an-søgt drift i kalvehytter, som placeres på betonplads med afløb til gyllebeholder.

Husdyrhold og staldanlæg - kommunens bemærkninger og vurdering

Det er størrelsen og sammensætningen af et husdyrhold, der er afgørende for produktionens miljømæssige belastning, hvorfor der stilles vilkår om, at den angivne årsproduktion og sammensætning af dyrehold over-holdes. Det forudsættes i ansøgningsskemaet, at kvierne er udegående 1 måned om året, mens køerne og kalvene står inde hele året. Beregningerne er lavet på denne måde for at beskrive situationen, hvor dyrene ønskes

Vilkår til husdyrhold og staldanlæg:

8. Kvægbruget tillades drevet med en årlig produktion på maksimalt 120 malkekøer, 105 årskvier (6-27 mdr.), 30 årssmåkalve (0-6 mdr.) og 60 tyrekalve (40-65 kg) svarende til 220,18 DE efter nuværende husdyrgødningsbekendtgørelse, idet mælkeydelsen er sat til 9629 EKM. En lavere mælkeydelse kan ikke konverteres til et større antal køer eller opdræt.

9. Dyreholdet på ejendommen skal placeres i de stalde og med de vægt/alders-intervaller, som angivet i tabel 1.

Følgende produktionsparametre skal kunne dokumenteres:

- Mælkeydelse

- foderforbrug

- Gennemsnitligt indhold af råprotein og fosfor pr FE i de anvendte blandinger til malkekøerne

10. Kvierne skal være udegående minimum 1 måned om året udenfor udbringningsarealet.

17

opstaldet det meste af året. Køerne og kvierne er p.t. udegående i sommerperioden. Drift– herunder BAT BAT-konceptet

Ved godkendelse efter husdyrbrugslovens § 11 skal kommunen sikre, at der træffes de nødvendige foran-staltninger for at forebygge og begrænse forurening fra det ansøgte projekt ved anvendelse af BAT (Best Available Technique / Bedste tilgængelige teknik). BAT sikrer, at den samlede, miljømæssige belastning af omgivelserne minimeres, hvorfor BAT også skal anvendes i tilfælde, hvor mindre omkostningskrævende foranstaltninger vil være tilstrækkelige til at opfylde det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i husdyrgodken-delsesbekendtgørelsen. Derfor skal der tages stilling til fravalg af BAT ud fra proportionalitetsprincippet. Definitionen af BAT indebærer, at vurderingen af, hvad der er BAT, blandt andet anskues i forhold til virk-somhedens størrelse, og om der er tale om en ny eller en bestående virksomhed. Det er imidlertid ikke den enkelte landmands økonomiske forhold, der indgår i vurderingen. Ansøger er selv ansvarlig for at undersøge og vurdere mulighederne for at anvende BAT. For husdyrbrug omfattet af grænserne i § 12 i husdyrbrugsloven skal redegørelsen indeholde følgende punkter:

• Staldindretning • Foder • Opbevaring/behandling af husdyrgødning • Udbringning af husdyrgødning • Management • Energi- og vandforbrug

Såfremt der i eksisterende stalde anvendes staldteknologier, der ikke kan betegnes som BAT, skal der rede-gøres for, hvornår disse staldafsnit renoveres, således at de lever op til BAT. Der skal endvidere redegøres for evt. fravalg af oplagte teknologier. Til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af BAT på staldanlæg, har Miljøstyrelsen fastlagt emissionsgrænseværdier, der kan efterleves på hhv. nye og eksisterende anlæg under hensyntagen til, hvilket omkostningsniveau der kan betragtes som proportionelt i forhold til den opnå-ede miljøgevinst. Kommunen er forpligtet til at foretage en vurdering af en bedrifts staldindretning på bag-grund af Miljøstyrelsens vejledning. Staldindretning - ansøgers redegørelse

Udvidelsen af dyreholdet på Møllerupvej 12 sker dels i eksisterende stalde og dels i et nyt dybstrøelsesafsnit til kvier. Desuden etableres der kalvehytter til de mindste kalve.

• Kostalden er indrettet med spalter og sengebåse (kanal, bagskyl, eller ringkanal). Stalden forbliver uændret i forbindelse med udvidelsen og forventes at kunne holde de næste 20 år, hvorefter stalden enten nedlægges eller renoveres.

• De mindste kvie- og tyrekalve opstaldes i kalvehytter på ny udendørs betonvaskeplads. • Store kviekalve opstaldes i hhv. sengebåsestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) og i

dybstrøelsesafsnit. • Syge- og kælvningsbokse er indrettet med dybstrøelse.

Fravalg af staldteknologi

18

• Der installeres ikke forsuringsanlæg i kostalden, da der er tale om en eksisterende stald, hvor der ik-ke er sikkerhed for, at betonen i gyllekanalerne har en tilstrækkelig styrke overfor syrepåvirkningen. Yderligere vil etableringen af et forsuringsanlæg udgøre en uforholdsmæssig stor investering ift. mil-jøgevinsten.

• Gyllekøling er fravalgt, idet der ikke findes dokumentation for en tilfredsstillende ammoniakreduce-

rende effekt. • Der indsættes ikke robotskrabere i den eksisterende kostald, da der er tre forskellige gulvniveauer i

stalden, som nødvendiggør indsætning af tre stk. robotter. Indsætning af tre skraberobotter vil koste 330.000 kroner plus renter og vedligehold (forventet levetid: 10 år). Da skrabning af gulvet i stalden vil give en N-besparelse på 313 kg, bliver omkostningen til indsætning af skraberobotter mere end 105 kr. pr. kg sparet N, hvilket er en ikke-proportionel høj omkostning pr. kg N. Endvidere er det et problem at få robotterne til at virke optimalt, da gulvet i staldene er ujævnt, og robotterne derfor vil sættes sig fast fra tid til anden.

• Opsætning af et stationært skrabersystem er fravalgt pga. de tre gulvniveauer i stalden, som bety-

der, at indsætning af trækstationer med wirer og skrabere i tre niveauer ikke er praktisk muligt.

• Etablering af overdækning på den eksisterende gyllebeholder med en diameter på 25 meter vil ifølge Miljøstyrelsens BAT-blad koste cirka 176.000 kroner. Med en forventet levetid på 15 år giver det en årlig omkostning på ca. 11.733 kroner plus renter og vedligehold. Da overdækning af gyllebeholde-ren vil reducere N-emissionen med 114 kg og give en meromkostning på mere end 103 kr. pr. kg N, er investeringen i denne teknologi ikke proportionel ift. den sparede mængde N.

BAT-ammoniak Den samlede emissionsgrænseværdi for den ansøgte produktion er beregnet i tabel 4. Beregningen er fore-taget med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende BAT-emissionsgrænseværdier. Den samlede emission fra stalde og lager er i ansøgningsskemaet beregnet til 1.867 kg N/år i ansøgt drift.

Tabel 4 Beregning af vejledende BAT-emissionsgrænseværdi Dyregruppe Antal dyr Staldsystem Emissionsgrænseværdi Samlet ammoniak-

emission malkekøer, tung race 110 Sengestald,

spalter m. ring-kanal

9,80 kg/årsko 1.078,00

malkekøer, tung race

10 Dybstrøelse 10,04 kg/årsko 100,40

kvier, tung race 40 Sengestald, spalter m. ring-

kanal

5,36 kg/årsopdræt 196,53*

kvier, tung race 65 Dybstrøelse

3,15 kg/årsopdræt 187,69*

småkalve, tung race 30 Dybstrøelse Norm (husdyrgodken-delse.dk)

56,64

tyrekalve, tung race 60 Dybstrøelse Norm (husdyrgodkendelse.dk)

4,96*

I alt 1.624,22

19

*Korrigeret for 1 mdr. afgræsning og korrigeret for vægt ved tyrekalvene. Det er på ejendommen ikke muligt at reducere de sidste 243 kg N for at opnå det vejledende BAT-niveau, jævnfør ovenstående redegørelse for fravalg af yderligere N-reducerende teknologier. For at opfylde det generelle ammoniakreduktionskrav er der foretaget en fodertilpasning, så køerne fodres med 168 g råprotein/FE (normniveau: 172 g råprotein/FE). Da der fodres med mere end 25 procent græs på bedriften, vil en yderligere reduktion af råproteintildelingen gøre det vanskeligt at tilgodese køernes behov for protein. Det fremgår af Miljøstyrelsens teknologiblad ”Re-duceret tildeling af råprotein til malkekøer”, at i foderrationer med store mængder græs er det svært at redu-cere råproteinindholdet og samtidig opfylde køernes behov for protein. Emission fra den ansøgte produktion anses således for at leve op til BAT-kravet. Staldindretning - kommunens bemærkninger og vurdering

Med baggrund i redegørelsen fremsendt af ansøger finder Syddjurs Kommune det ikke proportionelt at kræ-ve anvendelse af yderligere staldteknologi end det beskrevne i de eksisterende anlæg. Syddjurs Kommune finder således ikke anledning til at skærpe i forhold til Miljøstyrelsens vejledning om proportionalitet, og vur-derer, at ansøgers fravalg af yderligere teknikker til forureningsbegrænsning fra staldanlæg med begrundel-se i proportionalitetsbetragtningen er acceptabel. Dog skal der ved enhver fremtidig ændring eller optimering af driften i staldene, indtænkes miljømæssige forbedringer, så der til enhver tid leves op til BAT.

Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi - ansøgers redegørelse

IT-ansøgningssystemet har beregnet en samlet emission fra stald og lager på 1866,93 kg N/år, hvilket er en stigning på 188,34 kg i forhold til nudrift. Det generelle krav til reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager er 15 %. For at overholde de generelle reduktionskrav er mængden af råprotein pr FE, sænket fra 172 g råprotein/FE til 168 g råprotein/FE. Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi - kommunens vurdering

Til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af et opnåeligt emissionsniveau for eksisterende anlæg har Miljøstyrelsen fastlagt emissionsgrænseværdier, der kan opnås med et omkostningsniveau, der ikke oversti-ger ca. 1 % af de samlede produktionsomkostninger. Kommunen vurderer, at denne proportionalitetsbe-tragtning er acceptabel og fastsætter derfor det tilladelige emissionsniveau i overensstemmelse med Miljø-styrelsens vejledning. Det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager er opfyldt med 21 kg. Syddjurs Kommune har beregnet et BAT-niveau for ammoniak ud fra Miljøstyrelsens fastlagte emissions-grænseværdier. BAT-niveauet for ammoniak fra det samlede anlæg er beregnet til 1624,22 kg N per år. De beregnede BAT-niveauer for de enkelte staldanlæg fremgår af tabel 4. Til beregningen af emissionsniveauet for småkalvene samt tyrekalvene er der gjort brug af den værdi for emission, som anvendes i IT-ansøgningssystemet, da Miljøstyrelsen ikke har udarbejdet vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for dette staldsystem. Ammoniakemissionen fra det ansøgte projekt er i IT-ansøgningssystemet beregnet til 1866,93 kg N/år med de nuværende stalde og de ønskede ammoniakreducerende tiltag, hvilket vil sige, at Miljøstyrelsens vejle-

Vilkår vedr. staldindretning:

ikke relevant

20

dende emissionskrav ikke er opfyldt, idet den ansøgte emission årligt ligger 243 kg N over kommunens be-regnede BAT-niveau. Da der tidligere i afgørelsen er gjort rede for omkostningerne ved tiltag til at sænke ammoniakemissionen, og det her er vist, at omkostningerne vil ligge over 100 kr./ kg N, er det ikke proportionalt at lave yderligere æn-dringer, der mindsker mængden af kg N fra ejendommen. BAT-niveau for fosfor Det er ikke muligt at fastsætte emissionsgrænseværdier for fosfor for malkekvægsbesætninger på nuværen-de tidspunkt. Samlet vurdering Syddjurs Kommune vurderer, at anlægget, som beskrevet, forebygger og begrænser forureningen mest muligt under betragtning af proportionalitetsprincippet.

Foder - ansøgers redegørelse

I forbindelse med fodring anvendes der følgende teknologier for at sikre en optimal udnyttelse af foderet og dermed minimere mængden af overskydende næringsstoffer fra produktionen:

• Foderplan udarbejdes med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. • Der tages analyser af grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. • Der fodres med mere end 25 % græs i totalrationen på bedriften. I ansøgt drift reduceres råprotein

tildelingen til malkekøerne fra norm på 172 g råprotein/FE til 168 g råprotein/FE. • I ansøgt drift reduceres fosfor tildelingen til malkekøerne fra norm på 4,15 g P/FE til 4 g P/FE.

Foder - kommunens bemærkninger og vurdering

BAT for foderteknologi

Syddjurs Kommune har i forbindelse med fodring til kvæg vurderet, at det er tilstrækkelig BAT, at der udar-bejdes optimerede foderblandinger, for at begrænse tildeling af råprotein og fosfor. Fosfor- og råproteinindhold i malkekvægfoder

For at overholde BAT niveauet for ammoniak og fosfor er det i ansøgningssystemet angivet, at malkekøerne fodres med en mindre mængde råprotein og fosfor end normen på ansøgningstidspunktet, dvs. at der benyt-tes 7053 FE/dyr, 168 g råprotein/FE og 4,0 g P/FE. Syddjurs Kommune stiller derfor vilkår til den opnåede mængde P ab dyr fra malkekøerne, samt til det gennemsnitlige indhold af gram råprotein pr. FES. Den totale mængde P ab dyr fra malkekøerne er beregnet ud fra ligningen og forudsætningerne i bilag 4. For brug af den reducerede totale mængde råprotein i foderet skal teknologibladet ”Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer” følges.

Samlet vurdering af foder

Syddjurs Kommune vurderer, at den ansøgte produktion med disse vilkår lever op til krav om BAT med hen-syn til foder, og at der ikke er grundlag for at kræve yderligere foderoptimering for at leve op til lovens krav til miljøpåvirkning.

Vilkår vedr. ammoniakemission fra anlæg:

Ikke relevant

21

Vilkår til fodring:

11. Den totale mængde P ab dyr pr. år må for køerne være højst 2335 kg P. De enkelte forudsæt-ninger er ikke bindende, men samlet skal korrektionsligningen (Bilag 4) overholdes. Fosforkra-vet gælder for samtlige husdyr i den pågældende dyregruppe og i det pågældende staldsy-stem på hele ejendommen.

12. Den samlede foderration til malkekøer må i gennemsnit maksimalt indeholde 168 gram total råprotein pr. foderenhed (FE) på årsbasis.

13. Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein i foderet.

14. Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der udgør mere end 10 % af FE/ko/dag, skal analyse-res for indholdet af råprotein, AAT og PBV. Dette gælder dog ikke frisk græs i sommerperio-den. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium.

15. Endagsfoderkontrol (EFK) skal foretages fire gange om året. I forbindelse med endagsfoder-kontrollen skal indholdet af råprotein, AAT og PBV beregnes for alle fodermidler.

16. Foderplaner, analyser, resultater fra endagsfoderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Opbevaring og behandling af husdyrgødning - ansøgers redegørelse

Opbevaring af gødning

Den årlige husdyrgødningsproduktion fra det ansøgte dyrehold på ejendommen Møllerupvej 12, 8410 Rønde er beregnet til 3481 tons gylle og 580 tons dybstrøelse. I ansøgningssystemet er der i gyllen beregnet et indhold af 15.526,47 kg N og 2.298,28 kg P i de 165,12 DE gylle. Dybstrøelsen er udregnet til at indeholde 5440,77 kg N og 763,54 kg P i de 50,88 DE. Gyllen opbevares i den eksisterende beholder på 2000 m3. I gyllekanalerne kan der være 250 m3, så den samlede kapacitet er på 2250 m3. Der er således en samlet gylleopbevaringskapacitet inkl. vand fra kalve-hytter/vaskeplads svarende til 7,8 måneder (bilag 5). Det er beregnet, at der til ledes en væskefraktion på 84 m3 fra den faste plads. Gødningen fra småkalvene opbevares på møddingsplads med afløb til gylletank. Dybstrøelse fra kvieop-drættet opbevares i markstak indtil udbringning. Ved opbevaring af husdyrgødning, anvendes der følgende teknologier på ejendommen:

• Der er tilstrækkelig lagringskapacitet på ejendommen til, at gylle fra produktionen kan udbringes i pe-rioder, hvor der er optimale vækstbetingelser for den voksende afgrøde.

• Gyllen opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirk-ninger.

• Beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring. • Beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år. • Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. • Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på, at flydelaget lever op til kravene. • Tanken er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10 år bliver

kontrolleret for, om der skulle være tegn på begyndende utætheder (beholderkontrol bliv udført den 23/4 2015)

22

• Gyllen er konstant overdækket med et tæt og stabilt flydelag. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer, at der altid er minimal emission af ammoniak

• Dybstrøelse opbevares i markstak/på møddingsplads med opsamling jf. regler for opbevaring (§ 8 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen)

Gyllen udbringes i henhold til gældende regler således, at der ikke er risiko for til ledning af gylle til dræn og vandløb. Opbevaring og behandling af husdyrgødning - kommunens bemærkninger og vurdering

Opbevaring af gødning

På bedriften er der en gyllebeholder på 2000 m3, beholderen er fra 1996, og der har sidst været beholder-kontrol i 2015. Der er en samlet opbevaringskapacitet på 2250 m3. For beregning af opbevaringskapacitet, se bilag 5. Det er beregnet, at der produceres 596 tons dybstrøelse på ejendommen, hvilket udgør 50,88 DE svarende til 5440,77 kg N og 763,54 kg P. Dybstrøelsen opbevares i markstak eller på møddingspladsen. Dette svarer til en nødvendig kapacitet på: Dybstrøelse: 1 ton =1,7 m3, 596 tons x 1,7 m3/ton = 1013 m3. Der vil i forbindelse med godkendelse blive etableres en møddingplads på ca. 300m2 (15m x 20m). Dybstrø-elsen fra kalvestaldene vil blive tilført møddingpladsen. I overensstemmelse med BREF-dokumentet stilles der vilkår om, at tanken skal tømmes og efterses en gang årligt indvendigt. Ved indvendig og udvendig inspektion af en gyllebeholder er det ikke intentionen, at behol-derne skal fritlægges helt for inspektion men blot, at de årligt efterses for revner mm. Der stilles endvidere vilkår om, at der først må ske omrøring af gyllebeholdere, kort tid før beholderen skal tømmes ved f.eks. udspredning. Der gøres opmærksom på, at det er lovpligtigt at føre logbog over flydelaget i beholdere, som ikke har fast overdækning. Da der er mere end 100 meter til nærmeste sø og en hældning på mindre end 6 grader fra gyllebeholderen og ned mod søen, er der ikke krav om alarm på gyllebeholderen. Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen skal husdyrbrug kunne dokumentere, at der er adgang til en opbeva-ringskapacitet svarende til mindst 7 måneders gødningsproduktion, hvis dyrene er udegående i sommerperi-oden, ellers er der krav om 9 måneders kapacitet. Der er i forbindelse med ansøgningen indsendt en erklæ-ring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet, som viser, at det er muligt at opbevare en produktion af gylle samt opsamlet vand fra pladsen, hvor kalveboksene står, på 7,8 måneder. Da kvægholdet pt. er udegående i sommerhalvåret, er det vurderet, at opbevaringskapaciteten for ejendommen er overholdt. Der sættes vilkår om, at der skal indsendes dokumentation for tilstrækkelig opbevaringskapacitet (9 måneder), hvis dyrene ikke længere er udegående i sommerperioden. Dokumentationen skal accepteres/godkendes af kommunen. Ammoniaktabet fra lagre af flydende gødning er i IT-systemet beregnet til 227,44 kg N/år. Ved overdækning kan dette reduceres til det halve jf. Teknologiblad for fast overdækning. Der er dog fra ansøgers side rede-gjort for, at der ikke er proportionalitet imellem miljøeffekten og omkostningerne ved at overdække beholde-ren. Der gøres opmærksom på, at det er lovpligtigt at føre logbog over flydelaget i beholdere, som ikke har fast overdækning.

23

Syddjurs Kommune vurderer, at den ansøgte produktion lever op til krav om BAT med hensyn til opbevaring af husdyrgødning, idet BREF-dokumentet er sammenholdt med følgende: Gyllebeholderne er opført, så de kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge vil være tætte og beskyttet mod tæring. Gyllebeholderne er underlagt generelle lovkrav med hensyn til 10 års beholderkontrol, opbevaringskapacitet og overdækning (flydelag og tilhørende føring af logbog). For møddingpladsen gælder, at der skal være hældning mod afløbet, og at bunden på møddingpladsen til hver en tid skal være uigennem-trængelig for fugt og indrettes således, at der ikke kan til ledes overfladevand fra omkringliggende arealer. Syddjurs Kommune mener ikke der er belæg for at stille skærpede krav til opbevaringsmåden og opbeva-ringskapaciteten af husdyrgødningen. Behandling af husdyrgødning

For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der krav om, at al håndtering foregår under opsyn samt at håndteringen foregår på en sådan måde, at evt. gener for omgivelserne begrænses. F.eks. må gylle (i overensstemmelse med BREF-dokumentet) først omrøres umiddelbart før udbringning, hvormed eventuelle lugtgener reduceres. Syddjurs Kommune vurderer, at behandling af gylle med den beskrevne drift og de stillede vilkår ikke vil give anledning til væsentlig gener for omkringboende, og at bedriften lever op til krav om BAT.

Udbringning af husdyrgødning - ansøgers redegørelse

Til ejendommen hører 121,68 hektar ejede og forpagtede udbringningsarealer. Disse arealer vil modtage 206,6 DE i gylle og dybstrøelse (i alt 20.082,24 kg N og 2.930,82 kg P). Der afsættes årligt 9,4 DE (885, kg N og 131 kg P) til biogas anlæg. Praksis vedrørende udbringning af flydende husdyrgødning lever op til BAT på nedenstående punkter: • Der tages hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gæl-

der i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det sker bl.a. ved udarbej-delse af mark- og gødningsplaner samt gennemgang af markerne med en planteavlskonsulent.

• Den producerede husdyrgødning afstemmes med udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i

forhold til anvendt kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. • Der tilføres ikke gødning til stejlt hældende marker samt ved vandløbsbrinker. • Gødskning sker så tæt som muligt, før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer fin-

der sted.

Vilkår til opbevaring og behandling af husdyrgødning: 17. Hvis dyrene er gående i stalden hele året (kvierne dog udegående 1 måned), skal der kunne

fremvises en godkendt kapacitetsberegning på 9 måneders opbevaring. 18. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig

og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen.

19. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn.

20. Gylle må først omrøres umiddelbart før udbringning og bortkørsel.

24

• Der tilføres ikke gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket. • Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler og foregår i videst mulig omfang efter

godt landmandsskab. Udkørsel af gylle tæt på nabo og by sker så vidt muligt først på ugen, så der ikke er lugtgener i weekenden. Specielt tages der ekstra hensyn op til helligdage og konfirmationsweekender.

• Gyllen nedfældes på sort jord og i græsmarker. • Gyllen udbringes med slæbeslanger i voksende afgrøder. Udbringning af husdyrgødning - kommunens bemærkninger og vurdering

Beliggenheden af egne/forpagtede udbringningsarealer fremgår af bilag 6. I bilag 1 er ejerne af de forpagte-de arealer nævnt. Der udbringes i henhold til ansøgningen gylle og dybstrøelse svarende til 206,6 dyreenheder og med et sam-let indhold på 20.082,24 kg N og 2.930,82 kg P. Disse tal indgår i vurderingen af produktionen, og der stilles derfor vilkår om, at dette er det maksimalt tilladelige udbragt på de ejede og forpagtede arealer. Harmoni-trykket er beregnet til 1,7 DE/ha, hvilket svarer til det maksimalt tilladte (1,7 DE/ha) Der stilles vilkår om, at der ikke må udbringes anden organisk gødning på arealerne. Ansøgningen inkluderer afsætning af i alt 9,4 DE til biogasanlæg. Der stilles vilkår om, at det til enhver tid skal kunne dokumenteres, at der afsættes de angivne 9,4 DE. Enhver udskiftning af arealer (ejede/forpagtede/lejede), i forhold til de nævnte i denne miljøgodkendelse, skal forinden anmeldes til kommunen, idet kommunen skal vurdere, om der skal udarbejdes arealgodken-delse/tillæg til nye arealer. Ved udbringning af husdyrgødning er det ihht. BREF-dokumentet BAT, at afstemme den producerede hus-dyrgødning med udbringningsarealet og afgrødens gødningsbehov, at udbringning af gødning mm. foretages så tæt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsoptag og størst vækst, at man anvender BAT med hensyn til de maskiner, man anvender til udbringning og tager højde for udbringningsarealets karakteri-stika, f.eks. jordens struktur og type. Der stilles derfor vilkår om udarbejdelse af en årlig gødningsplan. Der sættes vilkår til, at husdyrgødningen, så vidt det er muligt, udbringes i dagtimerne, hvor der er mindre sandsynlighed for, at folk er hjemme samt at undgå udbringning i weekender og helligdage. Kommunen er opmærksom på, at gødning ofte udbringes i en relativ kort og koncentreret periode, og at der i spidsperioder kan forekomme kørsel tidlig morgen og sen aften. Det er endvidere godt landmandskab at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Ejendommen er underlagt de generelle lovkrav med hensyn til udbringning af gylle. I henhold til Husdyrgød-ningsbekendtgørelsen og i overensstemmelse med BREF-dokumentet må der f.eks. ikke køres gylle på stærkt skrånende arealer, og der må ikke køres gylle ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller sne-dækket areal. Syddjurs finder ansøgers beskrivelse af udbringning af husdyrgødning som værende tilfreds-stillende og i overensstemmelse med BAT.

25

Energi og vandforbrug - ansøgers redegørelse El og olie

På ejendommen anvendes størstedelen af energiforbruget i forbindelse med malkning og køling af mælk. Derudover kommer energi til traktorkørsel mv. Til opvarmning af stuehus anvendes træpillefyr.

(Faktisk/beregnet) Nudrift Efter udvidelse Opbevaring

Dieselolie til traktorer mv. 18.000 l 18.000 l

1.200 l (indendørs)

Fyringsolie - - -

Elforbrug til lys/ maskiner 80.264 kWh 103.400 kWh -

Belysningen i kostalden er slukket om natten – og i dagtimerne giver lysplader i kostaldens tagflade et natur-ligt lysindfald i stalden, som medvirker til at minimere elforbruget til lys i stalden. I malkestalden er der opsat LED-belysning. Ved udskiftning af lysstofrør udskiftes endvidere løbende til LED-belysning i kostalden. Der er ingen udendørs belysning på bedriften. Der forventes ikke at være en væsentlig fjernvirkning af be-lysningen på ejendommen. På ejendommen minimeres energiforbruget ved:

• Staldene er med naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. • Der er opsat LED-belysning i malkestalden. I forbindelse med løbende udskiftning af lysstofrør udskiftes

også til LED-belysning i kostalden. • Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkølingen. Varmen anvendes til opvarm-

ning af brugsvand i malkerummet. • Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende.

Vilkår til udbringning af husdyrgødning: 21. Der må højst udbringes gylle svarende til 155,72 DE og med et samlet indhold på 14.641,47 kg

kvælstof og 2.167,28 kg fosfor, samt dybstrøelse svarende til 50,88 DE med et samlet indhold på 5440,77 kg kvælstof og 763,54 kg fosfor på de udbringningsarealer, der fremgår af bilag 6. Dette svarer til et maksimalt gennemsnitligt dyretryk på 1,70 dyreenhed per ha (efter pt. gældende hus-dyrgødningsbekendtgørelse).

22. Husdyrgødning svarende til 9,4 DE i kvæggylle skal afsættes til biogasanlæg. Gødningen til af-sætning hertil må indeholde 885,00 kg N og 131,00 kg P. Alternativt kan gødningen afsættes til aftalearealer, der forinden er anmeldt til og godkendt af Syddjurs kommune.

23. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførel-sesaftaler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende.

24. Der må ikke anvendes anden organisk gødning på udbringningsarealerne.

25. Gødning skal i videst muligt omfang udbringes i dagtimerne, og udbringning i weekender og på helligdage skal så vidt muligt undgås.

26

• Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg er indrettet, så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget.

Vand

Vandforbrug på anlæg

Bedriften er tilsluttet offentlig vandforsyning. Der er ikke markvanding på ejendommen. Beregnet vandforbrug i ansøgt drift er fundet ved tabelopslag, mens det samlede forbrug i nudrift er baseret på afregnet vandforbrug for feb. – april 2015.

Nudrift Efter udvidelse

Drikkevand 4.334 m3 5.148 m3

Vask af stald, malkestald og mælkekølingstank

200 m3 240 m3

Markvanding - -

Privat 150 m3 150 m3

I alt 4.684 m3 5.538 m3

På ejendommen minimeres vandforbruget ved: • Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. • Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. • Vandforbruget registreres løbende.

Olie

Både før og efter udvidelsen anvendes der omkring 18.000 liter dieselolie til traktorer m.v. Forbruget af fy-ringsolie vil ligeledes uændret være på omkring 20.000 liter årligt. Dieselolie opbevares i godkendt tank (1200 l, årgang 2002) placeret i maskinhuset på betongulv uden afløb.

Tanken efterses periodevis, og der findes opsugende materialer (savsmuld mv.) i maskinhuset til anvendelse ved spild af diesel olie. Kemikalier: Kemikalier opbevares i aflåst container med fast bund. Energi og vandforbrug - kommunens bemærkninger og vurdering

IPPC- og IE-direktiverne kræver, at energieffektivitet indgår i godkendelsesarbejdet på tilsvarende vis som andre miljøparametre. Renere teknologi er derfor et bærende element i husdyrgodkendelsesloven. Renere teknologi sigter blandt andet på at minimere forbrug af energi, vand og andre råvarer per produceret enhed. Ifølge principperne i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT, når der er etableret (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af el-forbrugende systemer. I overensstemmelse med ovenstående og for at forbedre den generelle miljømæssige drift i forhold til res-sourcer, stiller Syddjurs Kommune derfor vilkår til, at der til stadighed sker renhold og vedligehold af anlæg

27

og maskiner således, at de altid fungerer optimalt, og at der føres kontrol med forbrug af vand, energi og foder. Generelt anbefaler Syddjurs Kommune, at der tages kontakt til en energikonsulent med henblik på at undersøge muligheden for besparelser på el-forbrug og andre energikilder. El

Ved jævnlig aflæsning af energimålere kan man hurtigt danne sig et overblik over forbruget og samtidig sikre sig mod uforudsete udgifter. Der stilles vilkår til kvartalsvis kontrol med el-forbrug. Aflæsning af el kan even-tuelt ske ved at få tilsendt tal fra elselskab. Registreringerne noteres i kontrolrapport, som gemmes i fem år, og som fremlægges tilsynsmyndigheden. Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at bedriften, jf. oplysninger-ne fra ansøger, lever op til BAT. Vand

Det er kommunes vurdering jf. redegørelsen fra ansøger, at bedriften overholder BAT, idet BAT bl.a. er:

- Udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. - Registrering af vandbrug gennem måling af forbrug, og - Detektering og reparation af lækager.

Der er sat vilkår om, at vandmåleren aflæses kvartalsvis. Registreringerne noteres i kontrolrapport, som gemmes i fem år og fremlægges for tilsynsmyndigheden. Olie

Både før og efter udvidelsen vil der blive anvendt omkring 18.000 liter dieselolie til traktorer m.v. Niveauet vurderes rimeligt. Syddjurs Kommune anser asfalt eller beton som værende BAT for underlag til diesel- og fyringsolietanke. Olietanke skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til påfyldning og tankning, således at der ikke er risiko for påkørsel eller lignende, og der skal være mulighed for opsamling af spild og ingen risiko for forurening af jord, overfladevand og grundvand. Er der således kort afstand til bar jord fra placeringen, skal der være en hældning eller kant, der sikrer mod afløb til den bare jord. Der stilles vilkår til underlag under ejendommens olietanke. Det er kommunens samlede vurdering, at landmanden gennem den beskrevne drift og med de stillede vilkår, overholder kravet om BAT indenfor forbrug af vand og energi.

Vilkår til energi- og vandforbrug, herunder ventilation:

26. Anlæg, der er særligt energiforbrugende, herunder foderfremstillingsanlæg og malkeanlæg, skal kontrolleres og vedligeholdes, således at de altid kører energimæssigt optimalt. Foderanlæg og malkeanlæg efterses minimum en gang om året. Kontrol og vedligehold noteres i driftsjournal.

27. Der skal føres kontrol med el-forbrug hvert kvartal. Noteres i driftsjournal.

28. Der skal føres kontrol med vandforbrug hvert kvartal. Noteres i driftsjournal.

29. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes, således at unødigt spild undgås.

30. Der skal være asfalt eller beton som underlag til ejendommens dieseltanke, som endvidere ikke må placeres i nærheden af afløb eller med fare for udløb på bar jord.

28

Management - ansøgers redegørelse

I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Bedriftens bortskaffelse af affald registreres på affaldsstamkort. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt, og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Affaldshåndtering

Beskrivelse af fast affald.

Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Brændbart affald afleveres på genbrugsstationen. Glas og elektronisk udstyr afleveres på genbrugsstation. Jern og metal bortskaffes til skrothandler. Plastik, papir og pap bortskaffes med dagrenovation (200 liter container) eller afleveres på genbrugsstation, alt efter type. Beskrivelse af kemikalier generelt

Pesticider opbevares i aflåst container med fast bund. Olieaffald

Spildolie opbevares i olietønde i maskinhuset – og bortskaffes via maskinforhandler. Beskrivelse af døde dyr

Døde dyr placeres ved indkørsel til ejendommen i nedgravet kølebrønd. Placering fremgår af vedlagte situa-tionsplan. Døde dyr anmeldes til destruktionsanstalt indenfor et døgn og afhentes indenfor 24 timer fra an-meldelse. Der er behov for afhentning ca. én gang hver måned. Beskrivelse af egenkontrol

Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, driftsregnskab samt løbende registreringer. Derudover følges egenkontrolprogram for ”Arlagården” og obligatorisk sundhedsrådgivning for kvægejendomme. Egenkontrollen vil desuden omfatte følgende punkter. Rengøring:

• Vask af stalde for at sikre et højt hygiejneniveau. • Vask af malkestald og mælkekøletank

Vand:

• Tilsyn af drikkekar eller -ventiler m.m. for lækager. Miljømæssige foranstaltninger:

• Logbog over flydelag

Gene-/forureningsforanstaltninger: • Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens anvisning.

29

Registrering af:

• Elforbrug • Opbevaring af indlægssedler på foder

Driftsforstyrrelser eller uheld og minimering af risiko

På landbrugsejendommen kan der være risici indenfor primært følgende områder: • Brand • Gylleudslip • Lækage • Gylleudbringning • Strømsvigt • Oliespild

Beskrivelse af mulige uheld:

Husdyrgødning: • Spild af gylle ved pumpning til og fra gyllebeholder • Lækage af gylletank • Utætte gyllekanaler • Overfladeafstrømning af udbragt gylle til sø og vandløb

Olie/diesel: • Spild af dieselolie ved tankning • Lækage af olietank • Overløb af diesel ved påfyldning

Andre uheld: • Strømsvigt • Brand

Beskrivelse af risikominimering

Husdyrgødning: • Gyllen opbevares i gyllebeholdere, der er godkendt i henhold til 10 års beholderkontrol. • Der er ikke spjæld eller lignende mellem fortank og gyllebeholder. • Lageret tømmes så vidt muligt hvert år og inspiceres visuelt. • Ved kontrol af flydelaget kontrolleres det, at kapaciteten er tilstrækkelig. • Der er ingen fastmonteret pumpe på gyllebeholdere. • Der anvendes kran på gyllevogn med fuld retur til gyllebeholder, så spild undgås. • Påfyldning af gylle sker under opsyn. • Udbringningsudstyr efterses inden ibrugtagning. • Gyllekanaler efterses for revner og huller. • Der forefindes bigballer på ejendommen, der vil kunne anvendes til at inddæmme gylleudslip. • Gyllen udbringes i henhold til gældende regler således, at der ikke er risiko for tilledning af gylle til

dræn og vandløb. Olie: Dieselolie opbevares i godkendt tank (1200 l, årgang 2002) placeret i maskinhuset på betongulv uden afløb.

30

Tanken efterses periodevis, og der findes opsugende materialer (savsmuld mv.) i maskinhuset til anvendelse ved spild af diesel olie. Kemikalier: Kemikalier opbevares i aflåst container med fast bund. Andet: Skadedyr såsom rotter bekæmpes effektivt med mange katte. Dels for at sikre høj foderhygiejne, dels med henblik på at undgå utilsigtet gnav i elektriske installationer. Ejendommen og staldene renholdes så brandrisikoen minimeres. Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld

Husdyrgødning: Gylleudslip på jorden inddæmmes ved udlægning af halmballer. Gyllen fjernes og udbringes på voksende afgrøder. Ved gylleudslip til sø mm. tilkaldes kommunens beredskabscenter. Andet: Der forefindes brandslukningsudstyr på ejendommen (6 stk. pulverslukkere fordelt på ejendommen og brandslange i malkerummet jf. Falck-abonnement). Der forefindes nødstrømsgenerator på ejendommen. Der er udarbejdet en beredskabsplan for bedriften. I planen er der beskrevet, hvilke forholdsregler der skal tages i forhold til strømsvigt, brand, overløb af gylle og oliespild. Management - kommunens bemærkninger og vurdering

Miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere tekno-logi i landbrugsproduktionen. Det drejer sig om at minimere anvendelsen af energi, næringsstoffer, vand, pesticider osv., således at tabene til omgivelserne bliver så små som muligt under hensyntagen til produktio-nens lønsomhed. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne i øvrigt påvirkes mindst muligt. Godt landmandskab er en vigtig del af BAT. Selvom det er svært at kvantificere miljøfordele med hensyn til emissionsreduktioner eller reduktioner i brug af energi og vand, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftsledel-se vil bidrage til en forbedret miljøpræstation. Til forbedring af den generelle miljøpræstation for et intensivt husdyrbrug er det BAT at udføre alle følgende punkter:

- Identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale - Føre journal over vand- og energiforbrug, sammensætning og forbrug af husdyrfoder, og spredning

af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne - Have en beredskabsplan til at håndtere ikke planlægte emissioner og hændelser - Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i drifts-

klar stand, samt at faciliteterne holdes rene. Rengøringen skal være medvirkende til, at der i stalde-ne kan opretholdes et højt sundhedsniveau, og risikoen for smitte mellem de forskellige hold minime-res.

- Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt at

- Planlægge gødning af markerne korrekt.

31

Landmanden pålægges dokumentation for overholdelse af bestemte konkrete vilkår for husdyrbrugets ind-retning og drift, og derfor er der stillet vilkår om egenkontrol. De tiltag til egenkontrol og dokumentation af miljøforholdene, som er foreslået i forbindelse med ansøgningen, fremgår under de respektive afsnit i miljø-redegørelsen. Syddjurs Kommune har i nogle af afsnittene i miljøredegørelsen vurderet, at der er behov for egenkontrol og dokumentation, som ikke fremgår af ansøgningen. På baggrund af de stillede vilkår for kontrol og egenkontrol, herunder udarbejdelse af en beredskabsplan, vurderes det, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger og dokumentation til at godkendelsesmyndigheden ud fra resultatet af egenkontrollen kan vurdere, om de konkrete vilkår, egenkontrollen er knyttet til, er over-holdt. Syddjurs Kommune vurderer, at det ansøgte projekt lever op til BAT med hensyn til management, idet BREF-dokumentet er sammenholdt med følgende: El- og vandforbrug og anvendelse af handels- og husdyr-gødning registreres. Jævnlig ren- og vedligeholdelse er beskrevet. Gødningsplanlægning sker efter gælden-de regler. Udarbejdelse af beredskabsplan opfattes af kommunen som værende BAT, idet udarbejdelsen af planen gør, at man får vurderet og gennemtænkt forskellige former for procedurer ved diverse uheld, såle-des at eventuelle skader ved uheld kan minimeres. Der er derfor sat vilkår om, at der skal foreligge en be-redskabsplan. Affaldshåndtering

Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Derfor skal man på ejendommen registrere affaldsproduktio-nen. Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, og affaldsproduktionen skal registreres efter de gældende regler. Affald skal håndteres og bortskaffes efter det til enhver tid gældende erhvervsaffaldsre-gulativ for kommunen, hvilket blandt andet betyder, af oplag af affald må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak, eller medføre uhygiejniske forhold. På ejendommen findes der diverse typer af affald, som afleveres til genbrugsstation. Der gøres opmærksom på, at der skal foreligge kvitteringer på aflevering af de forskellige typer af affald. Kommunen anbefaler, at ansøger henvender sig til affaldskonsulent ved Reno Djurs I/S med henblik på at få gratis råd om affalds-håndtering. Kommunen vurderer, at bedriftens affald kan håndteres og bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ samt, at såfremt døde dyr opbevares og afhentes i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning, vil opbevaring af døde dyr ikke give anledning til uhygiejniske forhold. Syddjurs kommune vurde-rer på baggrund af ovenstående, at risikoen for forurening fra oplag og håndtering af affald er reduceret til et acceptabelt niveau. Driftsforstyrrelser eller uheld og minimering af risiko

En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overførslen af gylle. Det skal derfor sikres, at der ikke pumpes gylle udenfor tanken, ligesom overførslen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af diesel. Der skal udarbejdes en beredskabsplan, som fastlægger håndteringen af situationer med potentiel forure-ningsrisiko. Udover at være BAT, så er det Syddjurs Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store hændelser som f.eks. brand, hærværk o.l.

32

Af beredskabsplanen skal fremgå, at akut forurening som følge af driftsuheld eller andet straks skal anmel-des til Alarmcentralen, og efterfølgende skal tilsynsmyndigheden (Syddjurs Kommune) kontaktes. Planen skal ikke kun omfatte de uheld, der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. bered-skab i forbindelse med transport af gylle mellem ejendom og marker. Planen skal ajourføres og gennemgås med de ansatte mindst 1 gang årligt, og planen skal gennemgås med nyansatte, når de tiltræder. Efter hver ajourføring skal beredskabsplanen indsendes til tilsynsmyndigheden, og Syddjurs Kommune samt Bered-skabet skal underrettes, når der sker væsentlige revideringer af planen. Endvidere er planen kun anvendelig, hvis man har adgang til den. Der stilles derfor krav om, at den skal være let tilgængelig og synlig. Syddjurs Kommune vurderer, at risikoen for driftsforstyrrelser og uheld, som vil forårsage væsentlig forurening af miljøet, kan begrænses ved at foretage egenkontrol på ejendommen og ved vedligeholdelse af staldanlæg og landbrugsmaskiner.

Vilkår vedrørende management:

31. Virksomheden skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stof-fer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Der skal således altid være egnet materiale på ejendommen til opsamling af spild.

32. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt og efter kommunens regulativer. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald mv. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med lev-nedsmidler eller foderstoffer.

33. Tankning af diesel skal foregå under opsyn.

Vilkår vedr. driftsforstyrrelser og uheld

34. Beredskabet skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af redegørel-sen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremti-den.

Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe uheld.

35. Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller hvornår og hvordan, der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabspla-nen skal foreligge, inden miljøgodkendelsen tages i brug. En kopi indsendes til Syddjurs Kommu-ne.

Beredskabsplanen skal som minimum indeholde:

a. Procedurer som beskriver relevante tiltag med henblik på at ”stoppe ulykken/uheldet” og begrænse udbredelsen.

b. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder der skal alarmeres og hvordan.

c. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm.

d. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Herunder oplys-

ninger om telefonnumre til kontaktpersoner.

33

Spildevand – ansøgers beskrivelse

Spildevand, herunder regnvand

Beskrivelse af mængde restvand

I ansøgt drift er mængden af restvand ca. 240 m3. Der forbruges vand til rengøring af stald, malkestald og mælkekølingstank, og dette afledes til gyllekanaler. Der forbruges ikke sanitært vand i driftsbygningen. Sani-tært vand fra stuehuset afledes til septiktank. Tagvandet fra de eksisterende bygninger ledes til vandløb. Tagvandet fra den nye stald ønskes ledt ud i vandløb, sammen med tagvandet fra det øvrige byggeri. Spildevand – kommunens bemærkning er og vurdering

Spildevand, herunder regnvand

Idet spildevand fra rengøring af stalde og lignende ledes til gyllebeholder, vurderer Syddjurs Kommune, at spildevand fra stald bortledes miljømæssigt forsvarligt. Tagvand fra nybyggeri skal håndteres på egen grund, så vidt det er muligt. Ved nedsivning eller udledning til dræn/vandløb skal der søges om særskilt tilladelse hos Team Overfladevand, Natur & Miljø.

Kommunens samlede BAT-vurdering

I forløbet frem mod denne konkrete ansøgning er der foretaget forskellige økonomiske og miljømæssige beregninger på udvidelsen af dyreholdet. Det endelige ansøgningsmateriale beror på projekttilpasninger, der for nogles vedkommende er at betegne som BAT. Det er vurderet, at det ikke er økonomisk proportionalt at kræve eksisterende stalde renoveret på nuværende tidspunkt, da staldanlæggene vil kunne holde en del år endnu. Syddjurs Kommune vurderer, at der med ovennævnte til- og fravalg er taget de nødvendige forholds-regler under hensyn til økonomisk proportionalitet. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at der for det ansøgte projekt i tilstrækkeligt omfang er redegjort for, at projektet opfylder BAT. Kommunen vurderer sammenfattende, at det opnåede niveau for BAT med hensyn til staldteknologi, foder, forbrug af vand og energi, opbevaring/behandling af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning samt management, og med de vilkår, der er stillet i denne godkendelse, lever op til niveauet for BAT for en ejen-dom med den pågældende husdyrproduktion og størrelse. Det skal bemærkes, at BAT-vurderingen er fore-taget som en selvstændig vurdering uden hensyn til, om beskyttelsesniveauerne i husdyrbrugsloven er over-holdt.

Vilkår til spildevand: 38. Tagvand fra nybyggeriet skal afledes på egen grund, ellers skal der ligge en særskilt tilladelse til

udledningen. Tagvand må ikke udledes på befæstede arealer.

36. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang årligt. Den skal være let tilgængelig og synlig for ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. Beredskabspla-nens indhold og opbevaringssted skal være kendt af virksomhedens ansatte og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende.

37. Driftsforstyrrelser, som har betydning for det ydre miljø skal fremgå af driftsjournalen med tids-punkt mm for eventuelle hændelser.

34

Gener fra anlæg Lugt - ansøgers redegørelse

It-ansøgningssystemets lugtberegninger viser, at staldanlægget overholder afstandskravene til naboer, sam-let bebyggelse og byzone ift. lugt. Der forventes derfor ingen væsentlige gener som følge af udvidelsen i form af lugt. Den nærmeste nabobeboelse på en ejendom uden landbrugspligt er Møllerupvej 10, som ligger ca. 18 meter øst for staldanlægget. Nærmeste samlede bebyggelse er Tåstrup, beliggende omkring 295 meter øst for staldanlægget og nærmeste byzone er Feldballe, ca. 860 meter sydøst for ejendommen.

Lugt - kommunens bemærkninger og vurdering

Lugt fra staldanlæg Husdyrbrugsloven fastlægger et bestemt beskyttelsesniveau for lugt fra staldanlæg. Vurdering af, om den ansøgte produktion lever op til Husdyrbrugslovens krav med hensyn til lugtgener, baseres på beregning af lugtgeneafstande i det elektroniske ansøgningssystem. Lugtgeneafstanden er et udtryk for, hvor langt væk fra produktionen, der vil opleves uacceptable lugtgener. Lugtemissionen beregnes ikke som et gennemsnit i løbet af året, men på baggrund af perioder med spidsbelastning. Der anvendes derfor oplysninger om den maksimale belægning. Tabel 5:

Gennemsnitsafstand fra anlæg (m)

Beregnet korrigeret geneafstand (m)

Byzone/sommerhusområde 933,63 210,3 Samlet bebyggelse (Møllerup-vej 8) 360,70 119,56 Enkelt bolig (Møllerupvej 10) 45,11 19,18

Beregningerne for den ansøgte produktion (tabel 5) viser, at i byzone længere væk end 210,3 meter fra staldanlæggets centrum vil kravet til lugt være overholdt. Det samme gælder for samlet bebyggelse længere væk end 119,56 meter og for enkelt bolig længere væk end 19,18 meter. Det gælder for alle tre tilfælde, at lugtgeneafstanden er mindre end den fysiske afstand til de tre områder (se tabel 3), og Husdyrbrugslovens krav til geneafstand med hensyn til lugt fra stald er således overholdt. For at begrænse lugtindholdet i den bortventilerede luft fra stald stilles der vilkår om at sikre en god staldhy-giejne, og for at sikre omkringboende mod væsentlige lugtgener er der stillet vilkår om dokumentation for overholdelse af lugtgenekriterier ved kommunens forlangende og om afhjælpende foranstaltninger, hvis kommunen vurderer, at der opstår væsentlige lugtgener. Lugt ved håndtering og udbringning af gylle

Udover selve staldanlægget, kan håndtering af gødning uden for staldanlægget, herunder udslusning til op-bevaringsanlæg, omrøring og overpumpning til gyllevogn, også give anledning til lugt. Gylletanken er place-ret i tilknytning til staldanlægget, og med den lovpligtige overdækning af gyllebeholderen i form af tæt flyde-lag vil lugtgener fra opbevaring af gylle være begrænset. I forbindelse med omrøring og udbringning af gylle vil der opstå lugtgener af kortere varighed. Gyllebeholde-ren ligger med 100 m afstand til nabo, som, kortvarigt, vil kunne blive påvirket ved omrøringen og udkørslen af gyllen. Størstedelen af transporten af gyllen vil foregå over markerne, der ligger omkring ejendommen.

35

Det vurderes ud fra ovennævnte beregninger, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse, og med de stillede vilkår vurderer Syddjurs Kommune, at den ansøgte produkti-on ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener for omkringboende til produktionen. Fluer og skadedyr - ansøgers redegørelse

Generel beskrivelse af skadedyr Der holdes generelt rent og ryddeligt i og omkring ejendommen. Beskrivelse af gener fra fluer Fluegener bekæmpes ved hyppig udmugning i kalvebokse, rigelig tildeling af strøelse i dybstrøelsesmåtter og anvendelse af fluebekæmpelsesmidler. Beskrivelse af rottebekæmpelse Rotter bekæmpes ved hold af et stort antal katte på ejendommen. I øvrigt følges retningslinjer fra Skadedyrs-laboratoriet. Fluer og skadedyr - kommunens bemærkninger og vurdering

I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise mv.), som straks skal afhjælpes samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt, hvorfor der stilles vilkår herom. Det er oplyst, at der holdes en høj hygiejnestandard på udenomsarealer såvel som i staldene, hvilket er med til at holde flue-gener nede på et minimum. Hvis der i forbindelse med dyreholdet observeres gener fra skadedyr (rotter med videre), er der sat vilkår om, at disse straks skal afhjælpes. Syddjurs Kommune vurderer, at ved overholdel-se af disse vilkår, vil den ansøgte produktion ikke medføre væsentlige problemer med fluer eller andre ska-dedyr. Bemærk at retningslinjerne fra Skadedyrslaboratoriet, Aarhus Universitet opdateres en gang årligt. Støj - ansøgers redegørelse

Beskrivelse af støjkilder Der kan forekomme støj fra afhentning af mælk, transporter til og fra ejendommen, udpumpning af gylle fra stalden, samt vakuumpumpen til mælkeanlægget. Beskrivelse af driftsperiode Ejendommen er centralt beliggende for udbringningsarealerne. En del af kørslerne med traktor kommer der-for ikke ud på hovedvejen, men foregår over markerne til arealer beliggende længere væk. Transporter til og fra ejendommen forekommer primært i dagtimerne. Der kan dog også forekomme transpor-ter udenfor dette tidsrum, især i forbindelse med høst og øvrigt markarbejde. Der hentes døde dyr til DAKA efter behov, svarende til cirka én gang hver måned. Mælk afhentes hver anden dag, primært om aftenen. Afhentning kan dog forekomme på alle tider af døgnet. Udpumpning af gylle fra stald til gylletank sker cirka hver tredje uge. Vakuumpumpen er i drift 2 gange dagligt i ca. 2 timer pr. gang. Beskrivelse af støjkildetiltag Ved transport undgås perioder med tomgangskørsel så vidt muligt. Udpumpning af gylle sker oftest i dagti-merne indenfor normal arbejdstid og forventes ikke at give anledning til støjgener for naboer.

36

Den frekvensstyrede vakuumpumpe er placeret indendørs og forventes derfor ikke at give gener for naboer-ne. Støj - kommunens bemærkninger og vurdering

Virksomhedens primære støjkilder er arbejdskørsel med traktorer og transporter til og fra ejendommen, ud-pumpning af gylle, samt vakuumpumpe til malkeanlægget.

På baggrund af ovenstående, er det ikke fundet nødvendigt at kræve en støjmåling udført. Dog fastsættes der vilkår om, at anlægget skal overholde de vejledende støjgrænser for det åbne land (område type 3 jf. Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder). Såfremt der skulle opstå gener for de omkring-boende, eller såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, kan der kræves udført støjmålinger efter nærmere definerede anvisninger. Syddjurs Kommune vurderer, at de generelle regler vedrørende støj er tilstrækkelige, og vilkår om støj er derfor baseret på Miljøstyrelsens anbefalede niveau. Der er stillet vilkår om, at såfremt Syddjurs Kommune vurderer det nødvendigt, kan der kræves, at virksomheden for egen regning dokumenterer, at støjbidraget ikke overskrider niveauet i de generelle regler. Støjmålingen kan kun kræves udført en gang årligt, medmin-dre seneste måling viser, at støjvilkårene ikke overholdes. Støjgrænserne vedrører de stationære støjkilder. Normal kørsel med traktorer og landbrugsmaskiner i dagtimerne er ikke omfattet af støjgrænserne i vilkåre-ne. Syddjurs Kommune vurderer samlet, at støj fra produktionen på ejendommen ikke giver anledning til væsent-lig gene for de omkringboende. Støv - ansøgers redegørelse

Staldene renholdes for at minimere mængden af støv både i og udenfor stalden. Der er ingen kendte støv-gener fra ejendommens dyrehold. Støv ved markdriften må påregnes. Da støv ikke hidtil har været et problem, forventes det heller ikke fremover.

Støv - kommunens bemærkninger og vurdering

Støvgener fra gården forventes ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til god landmandsprak-sis, således at støvgener begrænses mest muligt. Dette kan blandt andet gøres ved, at al transport til og fra virksomheden foregår ved hensynsfuld kørsel, og ved at alle aktiviteter på bedriften planlægges, så omgivel-serne påvirkes mindst muligt. Syddjurs Kommune vurderer hermed, at der ikke vil være væsentlige støvgener fra produktionen, men stiller vilkår til, at såfremt der opleves gener, skal der udarbejdes en handlingsplan til minimering heraf. Lys - ansøgers redegørelse

Belysningen i kostalden er slukket om natten – og i dagtimerne giver lysplader i kostaldens tagflade et natur-ligt lysindfald i stalden, som medvirker til at minimere elforbruget til lys i stalden. I malkestalden er der opsat LED-belysning. Ved udskiftning af lysstofrør udskiftes endvidere løbende til LED-belysning i kostalden. Der er ingen udendørs belysning på bedriften.

37

Der forventes ikke at være en væsentlig fjernvirkning af belysningen på ejendommen. Lys - kommunens bemærkninger og vurdering

Syddjurs Kommune vurderer, at eventuelle lysgener fra virksomheden vil være begrænset, da lyset i stalden hovedsagelig vil være tændt i arbejdstiden. Da der ligger en nabobeboelse tæt på anlægget, sættes der vilkår om at, hvis der sættes udendørsbelysning op, skal det monteres med bevægelsessensorer. Der fastsættes vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage undersøgelse af forskellige lyskilder, således at ge-ner fra lyset uden for ejendommen kan minimeres.

Transport - ansøgers redegørelse

Ejendommen er centralt beliggende i forhold til udbringningsarealerne. En del af kørslerne med traktor kom-mer derfor ikke ud på hovedvejen men foregår over markerne til arealer beliggende længere væk. Hovedparten af gyllen og dybstrøelsen bliver udbragt i foråret, og den resterende del om efteråret. Transporter til og fra ejendommen forekommer primært i dagtimerne. Der kan dog også forekomme transpor-ter udenfor dette tidsrum, især i forbindelse med høst og øvrigt markarbejde. Der hentes døde dyr til DAKA efter behov, svarende til cirka én gang hver måned. Mælk afhentes hver anden dag, primært om aftenen. Afhentning kan dog forekomme på alle tider af døgnet.

Transporter til og fra ejen-

dommen

Antal transporter pr. år

Før Efter

udvidelse udvidelse Afhentning af mælk

182 182

Levering af foder 18 18

Affald 26 26

Afhentning af tyrekalve 6 6

Døde dyr 12 12

Gylle* 120 143

Dybstrøelse 15 20

Diesel 15 15

Total 394 422 *Gylle udbringes med 25m3 gyllevogn.

Transport - kommunens bemærkninger og vurdering

Ansøger har fremsendt kort over forventede transportruter ved gylleudbringning. Der sker en stigning i antal-let af transporter i forbindelse med udbringning af gylle og dybstrøelse, antallet af tranporter går fra ca. 394 til ca. 422 om året, en stigning på 28 transporter svarende til en stigning på 7 %. Stigningen sker på bag-grund af en stigning i transporter med gylle og dybstrøelse. Der er stillet vilkår til, at transport i videst muligt

38

omfang skal ske indenfor normal arbejdstid. Desuden skal transportvognens åbninger være forsynet med låg eller lignende for at undgå spild, når der transporteres husdyrgødning på offentlige veje. I overensstemmelse med ansøgningens beskrivelse af transport og stillede vilkår vil størstedelen af transpor-terne ske indenfor normal arbejdstid og i udbringningsperioden. Da størstedelen af transporterne vedrører ejendommens afgrøder, og store dele af transporten af disse vil foregå over markerne og ikke hovedvejene, vurderer Syddjurs Kommune, at transport med de stillede vilkår ikke vil medføre væsentligt øgede gener.

39

Vilkår til gener fra anlægget

39. Såfremt der etableres lyskilder på den sydlige og østlige del af staldanlægget, skal disse være for-synet med bevægelsescensorer.

40. Der skal til stadighed tilstræbes vedligeholdelse, renholdelse og ryddelighed på virksomhedens indendørs og udendørs arealer, således at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr.

41. Der skal foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste ret-ningslinjer fra Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet. Bekæmpelse skal desuden foretages på Syddjurs Kommunes forlangende.

42. Landbrugsdriften på ejendommen må ikke give anledning til lugtgener, som af Syddjurs Kommune vurderes til at være væsentlige, uden for ejendommens areal.

43. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere anlægsgener for omboende end forventet, skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af virksomheden.

44. Virksomhedens bidrag til det eksterne støjniveau målt i skel til nærmeste nabobeboelse udenfor virksomhedens område i det åbne land må ikke overskride grænseværdierne, som er anført i ne-denstående tabel.

Periode Tidsrum Værdi Midlingstid Hverdage kl. 07.00 -18.00 55 dB(A) 8 timer Lørdage kl. 07.00 -14.00 55 dB(A) 7 timer Lørdage kl. 14.00 -18.00 45 dB(A) 4 timer Søn- og helligda-ge kl. 07.00 -18.00 45 dB(A) 8 timer

Aften – alle dage kl. 18.00 -22.00 45 dB(A) 1 time Nat – alle dage kl. 22.00 -07.00 40 dB(A) ½ time Spidsværdi Kl. 22.00 -07.00 55 -

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder" .

45. Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige 55 dB(A) ved boliger. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) målt eller beregnet i punkter i 1,5 meters højde over ter-ræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Virksomheden skal, for egen regning dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet.

Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget støjgrænserne. Kravet om dokumentation af støjforholdende kan højest fremsættes en gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkår 44 ikke kan overholdes.

40

Forurening fra anlæg Ammoniak og natur - ansøgers redegørelse

Projektet opfylder det generelle krav om 15% reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager. For at opfylde det generelle ammoniakreduktionskrav er der foretaget en fodertilpasning, så køerne fodres med 168 g råprotein/FE (normniveau: 172 g råprotein/FE). Den samlede emission fra stalde og lager er i husdyrgodkendelse beregnet til 1.867 kg N/år i ansøgt drift. Det er på ejendommen ikke muligt at reducere de sidste 243 kg N for at opnå det vejledende BAT-niveau, jævnfør redegørelsen for fravalg af yderligere N-reducerende teknologier, der er omtalt tidligere. Beskrivelse af ammoniakdeposition i naturområderne

Nærmeste kategori 1-naturområde beskyttet efter § 7 i Lov om godkendelse af husdyrbrug er et overdrev i habitatområdet ”Kalø skovene og Kaløvig” beliggende ca. 3,7 km sydvest for ejendommen. Der er beregnet en totalbelastning på 0,0 kg N/ha til overdrevet. Nærmeste kategori 2 -natur er et overdrev ved Tirstrup lufthavn ca. 1,8 km nordøst for ejendommen. Total-belastningen til overdrevet er beregnet til 0,0 kg N/ha. Nærmeste kategori 3 naturområde er et § 3-beskyttet overdrev sydøst for ejendommen. Merbelastningen til overdrevet er beregnet til 0,1 kg N/ha. Udvidelsen overholder således lovens afskæringskriterier for natur beskyttet efter § 7. Ammoniak og natur - kommunens bemærkninger og vurdering

Ammoniak fra staldanlæg Projektet vil medføre en beregnet totalemission fra stald og lager på ca. 1866,93 kg N/år, hvilket svarer til en meremission på 188,34 kg N/år.

Vurdering af påvirkninger på naturområder jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Beskyttelsesniveauet for ammoniak fremgår af følgende tabel:

Naturtyper Fastsat beskyttelsesniveau

Kategori 1. § 7 stk. 1, nr. 1 Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden*): 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug.

Vilkår vedr. transport:

46. Transport skal i videst muligt omfang foregå indenfor normal arbejdstid.

47. Ved transport af husdyrgødning på offentlige veje skal transportvognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal gødningen straks opsamles, og der skal efterfølgende rengøres.

41

Tabel 5

Kategori 2. § 7 stk. 1, nr. 2 Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år.

Kategori 3. Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og am-moniakfølsomme skove.

Kommunen vurderer konkret, om der skal fast-sættes vilkår om max. merdeposition, og hvad det nødvendige krav til max. deposition skal være. Kravet må dog ikke være under en max. merde-position på 1,0 kg N/ha pr. år.

* Antallet af husdyrbrug ud over det ansøgte opgøres på følgende måde (kumulationsmodel): antal husdyrbrug over 15 DE indenfor 200 meter + antal husdyrbrug over 45 DE indenfor 200-300 meter + antal husdyrbrug over 75 DE indenfor 300-500 meter + antal husdyrbrug over 150 DE indenfor 500-1000 meter + antal husdyrbrug over 500 DE, som påvirker med over 0,3 kg N/ha udover de 1000 meter.

Der er beregnet ammoniakdeposition for de 3 nærmeste naturpunkter for hhv. Kategori 1, 2 og 3 natur. Na-turarealernes beliggenhed kan ses af bilag 7, og de beregnede total- og merbelastninger kan ses i tabel 5.

Kategori 1-natur

Kategori 1-natur omfatter de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som indgår i udpegningsgrundla-get for Natura 2000-områderne. De er kortlagt af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura 2000-plan-lægningen. Nærmeste kategori 1-natur ligger i habitatområde H230 ”Kaløskovene og Kaløvig” og er en forekomst af naturtype 9130 Bøgeskov på muld. Arealet ligger ca. 3.700 m vest for anlægget. Der er i hudyrgodkendel-se.dk, via skema 75826, beregnet en totaldeposition på 0,0 kg N/ha/år. Beskyttelsesniveauet er dermed overholdt. Kategori 2-natur

Kategori 2-natur omfatter ammoniakfølsomme områder uden for Natura 2000-områder, nærmere bestemt højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og over-drev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Nærmeste kategori 2-område er et overdrev, der ligger ca. 1.900 m NNØ for anlægget. Der er beregnet en totaldeposition fra anlægget på 0,1 kg N/ha/år og en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år. Dette ligger under grænsen på en totaldeposition på 1 kg N/ha/år, som er beskrevet i ovenstående tabel. Afskæringskriteriet i henhold til bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er dermed overholdt. Kategori 3-natur

Punkt nr. Kategori/ Naturtype

Totaldeposition (kg N/ha/år)

Merbelastning (kg N/ha/år)

1 Kategori 1- Bøgetæer på muld

0,0 0,0

2 Kategori 2- Overdrev

0,1 0,0

3 Kategori 3 – Mose

0,1 0,0

42

Kategori 3-natur omfatter øvrige ammoniakfølsomme § 3-arealer; som minimum heder, moser og overdrev samt ammoniakfølsomme skove. Det nærmeste naturområde, der hører under Kategori 3-natur, er en mose, som er beliggende ca. 600 m sydøst for anlægget. Der er beregnet en totaldeposition for arealet på i alt 0,1 kg N/ha/år og en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år. Der ligger også en potentiel ammoniakfølsom skov ca. 650 m VSV for anlægget. Hertil er der beregnet en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år. Da merdepositionen i begge tilfælde ligger under 1 kg N/ha/år, er det fastsatte beskyttelses niveau i godkendelsesbekendtgørel-sens bilag 3 overholdt. Udover den kategoriserede natur, er der indenfor 1000 meter fra anlægget udpeget flere § 3 enge og søer i området. Søer er vurderet til ikke at være ammoniakfølsomme. I forhold til § 3 engene er der til nærmeste §3 eng beregnet en merdepositionen af ammoniak på 0,0 kg N/ha/år. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at den ansøgte drift ikke giver anledning til en forringelse af tilstanden af de omkringliggende § 3 beskyttede søer og enge. Det er samtidig kommunens vurdering, at der ikke er særlige forhold, som nødvendiggør en skærpelse af de generelle beskyttelsesniveauer, som findes for natur. Staldanlægget i relation til bilag IV-arter

Der er ingen registrerede bestande af Bilag IV-arter eller potentielle levesteder for disse i nærheden af stald-anlægget. Der er et potentielt levested for Stor Vandsalamander ca. 530 syd for anlægget. Da Stor Vandsalamander ikke vurderes til at være specielt følsom overfor luftbåren kvælstof, har Syddjurs Kommune vurderet, at pro-jektet ikke vil have en negativ effekt på Stor Vandsalamander. For så vidt angår Markfirben har kommunen ikke konkret kendskab til forekomster af arten i nærheden af ejendommen. Det nærmeste potentielle levested ligger mere end 1000 m fra anlægget. Da den totale am-moniakdeposition på dette areal vurderes til 0,0 kg N/ha/år, vurderes denne deposition ikke at ville medføre en tilstandsændring på arealet i form af tilgroning og dermed en negativ påvirkning af yngle- og rastepladser for Markfirben1. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at der på baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse må antages, at projektet ikke væsentligt vil forringe tilstand og levevilkår for andre arter omfattet af habitatdi-rektivets bilag IV. Vurderingen bygger på en kombination af emissionens størrelse, viden om kriterier for gunstig bevaringsstatus for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV og kommunens viden om forekomst af arterne. Rødlistede, fredede eller ammoniakfølsomme arter

Der er ingen rødlistede, fredede eller ammoniakfølsomme smådyr i nærheden af bedriften. Konklusion – anlægget

Det er kommunens samlede vurdering at den ansøgte drift, med de hertil stillede vilkår, er foreneligt med habitatdirektivforpligtelsen, husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og beskyttelsen af truede arter.

1 Markfirben yngler og raster især på solbeskinnede skrænter og sandede bakker, typisk grusgrave, vejskrænter, kysts-

krænter og lignende. Den er desuden afhængig af en mosaikstruktur i vegetationen, så der også er mulighed for at søge skygge under buske, træer eller græstuer. Den er derfor følsom overfor både tilgroning og en rydning af arealets vegeta-tion.

43

Påvirkning fra driften af arealerne Godkendelse af samtlige arealer

Godkendelsen omfatter samtlige arealer, som drives under samme CVR. nr. 29123411. Udbringningsareal overlapper med § 3

Den nordlige del af mark 15 er beliggende inden for udpegningen § 3 beskyttet eng. Der er i den forbindelse indsendt markplan for de sidste 5 år. Ud fra denne samt ved hjælp af orthofotos har Syddjurs Kommune vurderet, at der tidligere er kørt gødning på hele arealet, og at det kan bruges som hidtil, dog må der ikke ske en tilstandsændring på den del af arealet, der er udpeget som § 3 natur. Udbringningsareal grænsende op til beskyttet natur

Arealerne 49-0a og 49-1 er beliggende op ad § 3 beskyttede overdrev og søer, samlet er de 2 udbringnings-arealer på 2,48 ha. Af bilag 10 i bufferzonerapporten2 ses i figur 2, at for arealer beliggende op ad § 3 natur, er ammoniakdepo-sitionen (totaldepositionen) fra et areal på ca. 4 ha, ca. 0,8 kg N/ha/år i en afstand af 10m fra marken. Dette er ved en udbringning på 2,3 DE/ha. Det er vurderet, at den aktuelle deposition fra udbringningsarealerne er mindre end de 0,8 kg N/ha/år, da der i ansøgningsskemaet er regnet med et harmoniareal på 1,7 DE/ha, hvilket er 26 % mindre end de 2,3 DE/ha, samt at udbringningsarealerne tidligere har modtaget gødning. Desuden er det aktuelle areal, hvorfra det enkelte § 3 beskyttede areal er berørt, mindre end de 2,48 ha (se bilag 9). Da søerne i vandplanen er målsat som tilstandsklasse 2, svarende til god tilstand skal der være bræmmer rundt om søerne. Der er under afsnittet ”Bilag-IV arter”, vurderet på 2 af søerne, og bræmmerne om dem fremgår heraf. Yderligere er der en sø nord for anlægget ved mark 6-0. Den omtalte sø er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, da søen fødes af overfladevand fra marken. Det fremgår af luftfotos, at søen er opstået efter 2008. Søen har derfor en karakter, så den ikke har et væsentligt naturligt planteliv, og den lever således ikke op til kravene i Naturbeskyttelseslovens § 3 Kvælstoffølsomme naturtyper nedstrøms udbringningsarealer

Der findes ikke kvælstoffølsomme terrestriske naturtyper nedstrøms udbringningsarealerne.

Udbringningsarealer i relation til Natura 2000-områder

Udbringningsarealerne på Møllerupvej 12, ligger mindst 2,5 km fra det nærmeste Natura 2000-område. Det-te område er udpeget som Natura 2000-område nr. 227 ”Mols Bjerge med kystvande”. Natura 2000-områdets beliggenhed i forhold til udbringningsarealerne ses af bilag 7. Beskyttelsen af habitatområder er baseret på en række arter og naturtyper. Listen over disse arter og naturtyper kaldes områdernes udpeg-ningsgrundlag. På grund af afstanden vurderes det, at der ikke er en negativ påvirkning på arter eller natur-typer, som er en del af udpegningsgrundlaget fra udbringningsarealerne.

2 Bilag til arbejdsgruppens rapport om BUFFERZONER omkring særlig sårbar natur som beskyttelse mod lokalt nedfald af luftbåren

ammoniak-kvælstof fra danske landbrugsbedrifter fra april 2004.

Vilkår til anlæggets ammoniakpåvirkning af beskyttet natur:

Ikke relevant

44

Udbringningsarealer i relation til Bilag IV-arter

Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelæg-ge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirek-tivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, jf. habitatbekendtgørelsens §§ 8 og 11, stk. 1. Vurderingen skal fremgå af de afgørelser, der bli-ver truffet efter husdyrbrugslovens § 10, 11 eller § 12, jf. habitatbekendtgørelsens § 11, stk. 3, jf. stk. 1. En fortegnelse over de i Danmark naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV fremgår af habitatbekendtgørelsens bilag 11. I området omkring mark 49-0a og 49-1, ligger der 3 søer. Søerne er målsat til tilstandsklasse 2, svarende til god tilstand. Herudover er der ynglebestande af bilag IV-arterne løgfrø, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Søerne skal derfor beskyttes mod tilførsel af P ved udlæg af en udyrket bræmme med en bredde, der er tilpasset den enkelte sø

Mod nordvest ligger en lille sø, der er omgivet af marker til alle sider og derfor har en stor potentiel P-tilførsel. Der skal derfor udlægges en bræmme af mindst 10 meters bredde om L425-17-sø, som er vist på bilag 9.

Den store sø længere mod sydvest (L425-04-sø), har en af de bedste bestande af løgfrø i landet og er derfor af særligt stor bevaringsværdi. Tilstanden af søen er god, men der er begrænset vækst af egentlige under-vandsplanter i søen, og den er derfor sårbar overfor eutrofiering. Det er derfor vigtigt at eliminere P-tilførslen mest muligt ved udlæg af en bred bræmme. Afstanden fra udbringningsarealerne til søen, vurderes at være tilstrækkeligt.

Længst mod sydøst ligger en lille mose (L425-22-mo) med en åben vandflade. Der er ikke registreret løgfrø eller stor vandsalamander i søen, og formentlig yngler kun spidssnudet frø på lokaliteten. Mosen har tæt vækst af vandrøllike og arter af star og er derfor robust overfor P-tilførsel. Det er derfor ikke nødvendigt med en bræmme udover den afstand, der naturligt er mellem marken og søen/mosen. Syddjurs Kommune vurderer, at der på baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse må antages, at projektet ikke væsentligt vil forringe tilstand og levevilkår for andre arter omfattet af habitatdirek-tivets bilag IV. Vurderingen bygger på en kombination af påvirkningens størrelse, viden om arternes levevis og kommunens viden om forekomst af arterne. Det vurderes endvidere, at brug af udbringningsarealer ikke vil berøre yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Rødlistede, fredede eller ammoniakfølsomme arter

Der er ingen registrerede rødlistede, fredede eller ammoniakfølsomme smådyr i forbindelse med udbring-ningsarealerne.

Udbringningsarealer ifht. kommuneplansretningslinier.

Ifølge Kommuneplan 2013 ligger udbringningsarealerne indenfor udpegningen særligt værdifuldt landbrugs-område. Mange af arealerne er beliggende indenfor udpegningen bevaringsværdigt landskab, men der æn-dres ikke i landskabet ved brug af arealerne som udbringningsarealer. Flere af arealerne ligger indenfor ud-pegningen potentielle naturbeskyttelsesområder. Af kommuneplanens retningslinje fremgår det, at i områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder, skal levesteder for vilde planter og dyr bevares og om muligt forbedres. Dyrkede arealer i disse områder skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig om-drift, f.eks. ved at arealerne overgår til vedvarende græs. Det skal understreges, at udpegningen ikke er et krav til lodsejerne om at lade de nuværende omdriftsarealer ekstensivere eller udgå af driften. Hensigten er at benytte EU-støtteordninger m.v., så der kan skabes flere naturområder i de udpegede områder.

45

Fredninger

Udbringningsarealerne er ikke beliggende indenfor områder, der er udpeget som fredede, og der ligger ikke fortidsminder indenfor arealerne.

Konklusion – udbringningsarealerne

Det er kommunens samlede vurdering, at udspredning af husdyrgødning på markarealerne er foreneligt med habitatdirektivforpligtelsen og beskyttelsen af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Nitrat til grundvand - ansøgers redegørelse

En del af bedriftens udbringningsarealer ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. For at overholde kravet om, at der ikke må ske merudvaskning fra disse arealer, er der anvendt 3 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige. Nitrat til grundvand - kommunens bemærkninger og vurdering

I forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug tilhørende virksomheden Møllerupvej 12, er der ansøgt om udbringningsarealer, hvoraf nogle ligger i NFI område og indenfor 300 m zonen til Tåstrup vandværk.

Udbringningsarealerne ligger i området omkring Feldballe, grupperet nord og syd for Feldballe. En stor del af arealerne er beliggende omkring ejendommen.

For udbringningsarealerne beliggende indenfor NFI områder er der beregnet en merudvaskning på 0 i for-hold til nuværende situation. Dette gælder for mark 1-0, 1-0a, 2-0, 2-0a, 3-0a, 4-0, 4-1, 6-0, 7-0, 9-0, 10-0, 14-0, 41-0, 48-0, 49-1, 49-0a, 50-0, 51-0, 51-1 og 53-0. Mark 3-0a, 4-1, 6-0 2-0, 7-0, 9-0 og dele af 1-0a, 4-0 og 2-0a er beliggende indenfor indvindingsoplandet til Tåstrup vandværk i alt. Udvaskningskravet overholdes ved, at der etableres 3 % ekstra efterafgrøder udover de generelle krav fra Naturerhvervsstyrelsen på arealerne, og der stilles derfor vilkår hertil. Syddjurs Kommune vurderer hermed, at den ansøgte udvidelse ikke vil medføre væsentlig øget påvirkning af grundvands- og drikkevandsressour-cen i området. På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for at kræve yderligere beskyttelsesvilkår i for-hold til grundvandet.

Nitrat til overfladevand - ansøgers redegørelse

Projektets udbringningsarealer er beliggende i et område, der i forhold til overfladevand ikke er udpeget som nogen nitratklasse. I forhold til overfladevand stilles der ikke yderligere krav end de generelle harmoniregler giver mulighed for. Projektet opfylder dermed det generelle krav til nitrat i forhold til overfladevand.

Vilkår vedr. terrestrisk natur:

48. Der skal være en 10 m bræmme omkring L425-17-sø.

Vilkår til nitratudvaskning til grundvand 49. Der skal på bedriftsniveau være mindst 3 % ekstra efterafgrøder ud over Naturerhvervsstyrelsens

(NAERs) til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. NAERs alternativer til efteraf-grøder kan benyttes. Det påhviler den ansvarlige for driften at kunne fremvise beregninger, der dokumenterer at kravet er overholdt ved kommunens tilsyn.

46

Alle arealerne ligger uden for nitratklasser. Den gennemsnitlige udvaskning fra arealerne er 50,2 kg N/ha, hvilket er mindre end det maksimalt tilladte, på 51,8 kg N/ha. Nitrat til overfladevand - kommunens bemærkninger og vurdering

Udbringningsarealerne er beliggende i to forskellige kystvandoplande, se kort nedenfor. De sydlige arealer og store dele af arealerne omkring ejendommen afvander til Indre Kalø Vig (arealerne 1-0, 2-0, 3-0, 9-0, 41-0, 46-0, 47-0, 48-0 samt dele af 4-0, 4-1, 6-0, 7-0). Arealerne nord og sydøst for ejendommen afvander alle til Kattegat (arealerne der ligger sydøst for ejendommen afvander via Stubbe Sø).

Udbringningsarealer er markeret med grøn. Grænsen for kystvandoplande er angivet med blå streg. Ejendommen er markeret med rød prik.

De arealer, der afvander til Indre Kalø Vig, afvander via Nymølle Bæk til Kolåen. De resterende arealer af-vander til Farvandet Djursland Øst. Arealerne 49-0a, 49-1, 50-0, 51-0, 51-1, 53-0 afvander via Stubbe Sø, mens de resterende afvander via Barkær Bæk Korup Å og videre til Kolindsundkanalerne. Alle de nævnte vandløb er omfattet af naturbeskyttelseslovens3 § 3. Nitratudvaskning til vandløb (herunder vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3)

Det vurderes, at en øget nitratudvaskning ikke vil få betydning for vandløbsmiljøet, idet der vil ske en videre transport af nitrat til slutrecipienten. Det er vurderet, at såfremt der opretholdes den lovpligtige dyrkningsfrie bræmme på 2 m, jf. vandløbslovens § 69, vil der ikke være risiko for overfladisk afstrømning af udbragt hus-dyrgødning til vandløbene. Det er ansøgers eget ansvar til enhver tid at overholde eventuelle lovkrav om bræmmer og randzoner.

Nitratudvaskning til marine recipienter – det fastlagte beskyttelsesniveau

3 Lov om naturbeskyttelse, nr. 9 af 3. januar 1992 med senere ændringer.

47

Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelse af vandområder mod nitratbelastning fra overfladevand er fokuseret på oplande, der afvander til nitratsårbare Natura 2000-områder. Afhængigt af recipientens sårbar-hed for udvaskning af nitrat og oplandets evne til at tilbageholde nitrat (jordens reduktionspotentiale), indpla-ceres landbrugsarealerne i disse oplande i nitratklasser. Beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand hviler på forudsætningen, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten er konstant eller faldende. Udviklingen af husdyrtrykket er faldene i begge de oplande, der afvandes til. Ingen af udbringningsarealerne er placeret i nitratklasser. Derfor er det harmonikravet, der fastlægger, hvor meget husdyrgødning, der må udbringes. I ansøgningen er dyretrykket beregnet til 1,70 DE/ha. Dette er det samme som harmonikravet på 1,70 DE/ha, og derfor er det generelle beskyttelsesniveau for nitrat til overfla-devand overholdt, og der er ikke behov for at stille vilkår. Nitratudvaskning til marine recipienter – skærpede vilkår Såfremt det fastlagte beskyttelsesniveau ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at husdyrbruget kan drives på en måde, der yder tilstrækkelig beskyttelse af overfladevand, kan kommunen i særlige tilfælde vælge at indpla-cere et givet areal i nitratklasse eller flytte arealet over i en anden nitratklasse. Ved særlige tilfælde forstås en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen4 eller en væ-sentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Er dette tilfældet, vil der blive stillet skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 til et reduceret harmonitryk sva-rende til det tilladte i den nitratklasse, som arealet er blevet indplaceret i. Der vil dog i stedet kunne vælges forskellige virkemidler for at reducere nitratudvaskningen. Nitrat til Farvandet Djursland Øst: Området ud for kysten af Djursland er ikke udpeget som Natura 2000-område med undtagelse af et område ved Kobberhage. Da de udbringningsarealer, der ligger i kystvandoplandet til ”Farvandet Djursland Øst” i nærværende ansøgning, ikke ligger i oplandet til Natura 2000-området, og da alle arealerne afvander ca. 25 km fra dette, og da Syddjurs Kommune endvidere betragter Kattegat som et åbent farvand med stor vandud-skiftning, vurderes det, at nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne ikke vil kunne påvirke Natura 2000-området negativt. Det vurderes dermed ikke relevant at foretage en vurdering af nitratudvaskningen til Far-vandet Djursland Øst i forhold til habitatforpligtelsen. Nitrat til Indre Kalø Vig: Arealerne, der afvander til Indre Kalø Vig, løber til kystvandet via Kolåen, som har sin udmunding 1 km fra habitatområdet, se nedenstående kort. Arealerne udgør i alt 46 ha.

4 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007.

48

Kolå (blå linie), som udbringningsarealerne (grønne) afvander til kystvandet fra, har sit udløb tæt på et habitatområde (grøn skravering).

I Indre Kalø Vig ligger det meget sårbare Natura 2000-område ”Kaløskovene og Kaløvig”, udpegningsgrund-laget kan ses i bilag 8b. Da dette område er beliggende i vigen, og da det er Syddjurs Kommunes vurdering, at vandene blandes i vigen, har kommunen besluttet, at der normalt altid skal foretages en habitatvurdering af udledning af kvælstof til Indre Kalø Vig ved ansøgninger om miljøgodkendelser, der har udbringningsarea-ler i kystvandoplandet. I henhold til Habitatbekendtgørelsen skal der vurderes på om det enkelte projekt overstiger mere en 5% af den samlede udvaskning til natura 2000- området. I vandplanerne for Hovedvand-opland 1.7 Århus Bugt, delområde kaløvig er et opland på 7327 ha, med en årlig udvaskning på 104.000 kg N/år. I ansøgningsskemaet er der beregnet et overskud på 1,7 kg N/ha i forhold til et planteavlsbrug, hvilket vil give en maksimal udvaskning fra arealerne på 1,7 kg N/ha/år * 46 ha = 78,2 kg N/år. Dette svarer til en udvaskning på 0,08 % (78,2/104000*100), hvilket ligger under de 5%. Det sammenholdt med at antallet af dyreenheder i oplandet er faldene, er det vurderet at det ansøgte projekt ikke vil kunne medføre en skades-virkning på overfladevande i Natura 2000-områder, hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter. Det er derfor syddjurs kommunes vurdering, at der ikke er belæg for at stille yderligere vilkår til udvaskningen af nitrat fra husdyrgødning udbragt på udbringningsarealerne i dette projekt. Nitratudvaskning til søer (herunder søer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3)

Der er ingen indskudte søer i de vandløb, hvor arealerne afvander til, udover de 6 arealer (49-0a, 49-1, 50-, 51-0, 51-1, 53-0 ), der afvander via Stubbe Sø – se kortet herunder.

49

Arealer i opland til Stubbe Sø. Oplandet er skraveret med rød.

Nitratudvaskning til habitatområdet Stubbe Sø Stubbe Sø ligger mellem de syv førnævnte udbringningsarealer og Kattegat. Søen er udpeget som habitat-område (H 44) og er en del af Natura 2000-område nr. 48. Søen er kategoriseret som naturtypen ”næringsri-ge søer og vandhuller”. Området er udpeget som et fosforfølsomt habitatområde og ikke som værende nitrat-følsom. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet fremgår af bilag 8. Miljøpåvirkningen af Stubbe Sø vurderes i forhold til reglerne i habitatbekendtgørelsen. Af habitatbekendtgø-relsen fremgår det, at der skal foretages en vurdering af, om et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter (kumulation), kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Kommunen skal vurdere, om det uden rimelig tvivl kan udelukkes, at der på baggrund af et projekt vil ske skade på arter eller naturty-per, som er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende Natura 2000-område. Miljøstyrelsen har fastlagt vejledende afskæringskriterier, der kan anvendes ved vurderingen. Det er beregnet, at den ansøgte drift vil medføre en udvaskning af nitrat, der ligger 1,6 kg højere end ved drift af et tilsvarende plantebrug. Der er desuden ikke en merudvaskning i forhold til hidtidig brug. Da ud-vaskningen fra arealerne kun ligger få kg over planteavlsniveau, og da søen ikke er særlig følsom overfor kvælstofpåvirkning, vurderer Syddjurs Kommune at det ansøgte projekt hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil kunne medføre væsentlig negativ effekt på tilstanden i Natura 2000-området ”Stubbe Sø”. Det er således ikke nødvendigt at stille skærpede krav til nitratudvaskningen.

Samlet konklusion vedr. nitratudvaskning fra arealerne

Det ansøgte projekt overholder kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelses-lovens fastlagte beskyttelsesniveau), og der er ikke behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godken-delsesbekendtgørelsens bilag 4. I forbindelse med vurderingen af behovet for sidstnævnte blev det konstate-ret, at udvaskningen af nitrat fra det ansøgte projekt ikke vil kunne medføre en skadesvirkning på overflade-vande i Natura 2000-områder, hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter. Det er på denne baggrund samlet set Syddjurs Kommunes vurdering, under hensyntagen til habitatbekendtgørelsens § 7 samt forsigtighedsprincippet, at det uden rimelig tvivl kan udelukkes, at der med nitratudvaskning fra ud-bringningsarealerne i det ansøgte projekt vil kunne ske en væsentlig påvirkning af Indre Kalø Vig, af Farvan-

50

det Djursland Øst samt af Natura 2000-områderne ”Kaløskovene og Kaløvig”, ”Stubbe Sø” og ”Kobberhage Kystarealer”.

Fosfor til overfladevand - ansøgers redegørelse

En del af arealerne afvander til Stubbe Sø, hvor Syddjurs Kommune som udgangspunkt stiller krav om fos-forbalance. I ansøgningssystemet er de 14,78 ha arealer, der afvander til Stubbe Sø, derfor manuelt indta-stet som værende beliggende i fosforklasse 3, dvs. at der skal være fosforbalance (fosforfraførsel med af-grøder = fosfortilførsel med gødning). Ansøgningssystemet har herefter beregnet en ny, lavere gennemsnit-lig fosfortilførsel til udbringningsarealerne på bedriftsniveau. Den gennemsnitlige årlige fosfortilførsel til area-lerne er efter tilpasningen beregnet til 2,4 kg fosfor pr. ha. Kravet til overholdelse af fosfor. Fosfor til overfladevand - Kommunens bemærkninger og vurdering

Fosforudvaskning til vandløb (herunder vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3)

I vandløb har mængden af fosfor ikke nogen større betydning for miljøtilstanden, da dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes andre forhold end fosfortilførsel. Vandløbenes betydning mht. fosforbelastning er først og fremmest i forhold til transporten af fosfor til søer og marine vandområder, der vil kunne blive påvirket heraf. Det vurderes derfor, at en øget fosforudvaskning ikke vil få betydning for vandløbsmiljøet i de tidligere nævn-te vandløb, men at der vil ske en videre transport til slutrecipienten.

Fosforudvaskning til marine recipienter - det fastlagte beskyttelsesniveau

Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelse af vandområder mod fosforbelastning fra overfladevand er fokuseret på oplande, der afvander til fosforsårbare Natura 2000-områder. Afhængigt af jordens beskaffen-hed, afvandingsforhold og jordens fosfortal indplaceres følsomme landbrugsarealer i fosforklasser. Et areals fosforklasse er afgørende for, hvor stort fosforoverskuddet må være på det pågældende areal. Fosforover-skuddet er i ansøgningssystemet beregnet som differencen mellem den tilførte mængde fosfor via husdyr-gødningen og fraførslen af fosfor med afgrøderne. Arealer i fosforklasse 0 kan modtage husdyrgødning med fuldt harmonitryk (dvs. det harmonitryk, som er beregnet for den pågældende bedrift), i fosforklasse I må fosforoverskuddet maksimalt øges med 4 kg P/ha/år (ansøgt drift sammenlignet med nudrift), i fosforklasse II må fosforoverskuddet højst være 2 kg P/ha/år, mens der skal være fosforbalance på arealer, der er i fosfor-klasse III. Beskyttelsesniveauet for fosfor til overfladevande hviler på forudsætningen, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten er konstant eller faldende. Forudsætningen er overholdt i dette tilfælde. Ingen af arealerne ligger i fosforklasser, og der er ikke behov for at stille vilkår til fosforudledningen i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Fosforudvaskning til marine recipienter - skærpede vilkår

Såfremt niveauerne fastsat i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 ikke er tilstrækkelige til at sikre, at hus-dyrbruget kan drives på en måde, der yder tilstrækkelig beskyttelse af overfladevand, kan kommunen i sær-lige tilfælde vælge at indplacere et givet areal i fosforklasse eller flytte arealet over i en anden fosforklasse. Ved særlige tilfælde forstås en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i habitat-bekendtgørelsen eller en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Er dette tilfældet, vil der blive stillet skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 til et reduceret harmonitryk svarende til det tilladte i den fosforklasse, som arealet er blevet indplaceret i. Der vil

Vilkår til nitratudvaskning:

Ingen specifikke vilkår udover til den samlede kvælstofudledning og vilkår sat i forbindelse med grund-vand.

51

dog kunne vælges at anvende forskellige virkemidler (som der stilles vilkår til) for at reducere fosforudvask-ningen således, at arealerne alligevel kan modtage fuldt harmonitryk (dvs. det harmonitryk, som er beregnet for den pågældende bedrift). Fosfor til farvandet Djursland Øst: Området ud for kysten af Djursland er ikke udpeget som Natura 2000-område med undtagelse af et område ved Kobberhage. Da udbringningsarealerne i kystvandoplandet til ”Farvandet Djursland Øst” i nærværende ansøgning ikke ligger i oplandet til Natura 2000-området, og da alle arealerne afvander ca. 25 km. væk fra dette, og da Syddjurs Kommune endvidere betragter Kattegat som et åbent farvand med stor vandudskiftning vurderes det, at fosforudvaskningen fra udbringningsarealerne ikke vil kunne påvirke Natura 2000-området negativt. Det vurderes altså ikke relevant at foretage en vurdering af fosforudvaskningen til Farvandet Djurs-land Øst i forhold til habitatforpligtelsen. Fosfor til Indre Kalø Vig: I Indre Kalø Vig findes, som tidligere nævnt, det meget sårbare Natura 2000-område ”Kaløskovene og Kalø-vig”. Da dette område er beliggende i vigen, og da det er Syddjurs Kommunes vurdering, at vandene blan-des i vigen, har kommunen besluttet, at der skal foretages en habitatvurdering af udledning af fosfor til Indre Kalø Vig ved alle ansøgninger om miljøgodkendelser, der har udbringningsarealer i kystvandoplandet. Selv-om udbringningsarealerne ikke ligger i oplandet til selve Natura 2000-området ”Kaløskovene og Kaløvig”, har Kolå, som arealerne afvander gennem, sit udløb kun 1 km fra området. Det vand, der løber ud, blandes dermed med vandet, der omgiver Natura 2000-området. Det vurderes derfor, om der er behov for at stille skærpede vilkår i forhold til habitatforpligtelsen for de af arealerne, som afvander til Indre Kalø Vig. Af habitatbekendtgørelsen fremgår det, at der skal foretages en vurdering af, om et projekt som det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved kommunens vurdering undersøges, om det uden rimelig tvivl kan udelukkes, at der på baggrund af pro-

jektet vil ske skade på arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende

Natura 2000-område.

I henhold til vandplan 1.7 (Aarhus Bugt) er målsætningen for Indre Kalø Vig god økologisk tilstand. Indre Kalø Vig er i basisanalyserne for 2015 – 2021 vurderet som værende i ringe økologisk tilstand og i risiko for ikke at opnå god økologisk tilstand i 2021. Kvælstof er den primære begrænsende faktor for marine kystvan-de. Fosfor kan dog i perioder hen over sæsonen og specielt om foråret ligeledes være en begrænsende faktor for algeopblomstringerne i de kystnære marine områder og i fjorde og vige med ringe vandudskiftning. Selvom der tilføres mere fosfor til et areal, end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medfø-re tab af fosfor til vandmiljøet. En fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder med en akkumulering af fosfor. Når akkumuleringen af fosfor øges, forøges risikoen for et fosfortab samt størrelsen af fosfortabet. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet er således bestemt af fosforpuljen i jorden. Der foreligger ikke oplysninger om udbringningsarealernes fosfortal. Det kan derfor ikke udelukkes, at en del af det overskydende fosfor fra arealerne (det, der eventuelt ikke kan bindes i jordpuljen) vil ende i kystvan-det. Der er dog visse forhold, der påvirker risikoen for fosforudledning: Lavbundsjorde, dræningsforhold, terrænhældning, brinkerosion, jordtype samt endelig nærheden til recipienten.

52

Lavbundsarealer har øget risiko for udledning af fosfor. Areal 15-0 og 15-3, samt dele af mark 46-0 og 41-0 er lavbund. Alle udbringningsarealer ligger dog relativt langt fra slutrecipienten, og det vurderes derfor, at de ikke at udgøre en risiko for fosforpåvirkning af Indre Kalø Vig. På drænede marker er den normale vertikale vandstrømning i jorden brudt, hvorved vand og fosfor hurtigt kan føres fra rodzonen til vandløb og søer. Dræning af marker med drænrør er hovedsageligt gennemført på lavtliggende vandlidende jorde og på lerjorde. De ansøgte marker er ikke drænede. Hvis hældningen overstiger 6° må en mark, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen, som udgangspunkt ikke anvendes som udspredningsareal for flydende husdyrgødning (dog undtagen hvis husdyrgødningen nedfæl-des i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø). Hvis hældningen er under 6°, men i retning mod en recipient, kan det indebære krav, der modvirker en fosforafstrømning, eksempelvis en bræmme. Ved den sydlige ende af mark 53-0 er der en hældning på mere end 6o. Der en samlet afstand fra markkanten til brin-gen på Lange Sø på 41 m, men på de sidste 23 m er der en meget lav hældning. Det er derfor vurderet at der ikke vil ske en overfladeafstrømning til Lange sø fra marken. Herudover er der ingen af de ansøgte ud-bringningsarealer i oplandet, der skråner betydeligt ned mod nærliggende vandløb. Kunstigt udformede lige og kanaliserede vandløb med høje og stejle brinker er mere udsatte for brinkerosion end naturlige vandløb. Hvis der endvidere gennem mange år har været dyrket tæt på vandløbskanten langs mange vandløb, er der sket en stigning i jordens fosforindhold i bredzonen i forhold til det naturlige niveau. Der er ingen af de ansøgte arealer, der er beliggende med risiko for brinkerosion til nærliggende vandløb eller sø. Ifølge vandplan 1.7 (s. 60) er Indre Kalø Vig karakteriseret ved en relativt lille afstrømning fra land (type P1:

http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=vandrammedirektiv2basis2013). Tilstanden i vigen er derfor i stor udstrækning bestemt af det indstrømmende vand fra Århus Bugt. Det samlede areal i oplandet til Indre Kalø Vig er 7327 ha. De 46 ha udbringningsarealer udgør 0,63 procent af det samlede areal. Ved det værst tænkelige scenarie vil der ifølge Miljøstyrelsen kunne udledes 1 kg P/ha, dvs. 46 kg P/år til Indre Kalø Vig. Ifølge ”Vandplan for hovedvandopland 1.7 Århus Bugt” (s. 88) udvaskes årligt 14.640 kg P/år til Århus Bugt fra det åbne land (landbrug, baggrund og spredt bebyggelse). Der findes ikke tilgængelige tal specifikt for Indre Kalø Vig. De 46 kg P/år fra de ansøgte udbringningsarealer svarer altså til 0,3 % af det årlige ”Åbent land bidrag” til Århus Bugt ((46 kg P/år) / (14.640 kg P/år) x 100 % = 0,3 %)). Det vurderes, at den ansøgte drift ikke vil medføre en væsentlig negativ effekt på tilstanden i Natura 2000-området ”Kaløskovene og Kaløvig”. Der er ingen særlige lokale eller regionale beskyttelsesinteresser i hverken Indre Kalø Vig eller i Farvandet Djursland Øst udover dem der varetages af habitatdirektivet, som kan foranledige en skærpelse af beskyttel-sesnivauet. På baggrund af ovenstående, er det derfor Syddjurs Kommunes vurdering, at der med udbring-ningen af husdyrgødningen i ansøgt drift ikke vil ske en forringelse af muligheden for at opnå god økologisk tilstand i Indre Kalø Vig.

Fosforudvaskning til søer

6 arealer (49-0a. 49-1, 50-0, 51-0, 51-1, 53-0) afvander til habitatområdet Stubbe Sø, der, som tidligere nævnt, er et fosforfølsomt habitatområde. Arealet udgør i alt 12,76 ha. Søen har gennemgået en sørestaure-ring i perioden 2000-2005 i form af blandt andet opfiskning for at forbedre søens miljøkvalitet. Søens tilstand er ”moderat” og søen er givetvis endnu ikke i balance efter indgrebene. Vandkvaliteten er i dag markant for-bedret efter årtiers investeringer i nedbringelsen af spildevandstilførslen. Stubbe Sø er dog stadig præget af

53

næringsstofbidraget fra landbrugsarealer og en fortidig fosfortilførsel, der har medført en stor fosforpulje i søsedimentet. Datagrundlaget for at vurdere omfanget af intern belastning og effekten fra tidligere restaure-ring er for spinkelt til at vurdere, om yderligere restaurering er nødvendig. På grund af det forhøjede fosforni-veau i søvandet er søen i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 om god økologisk tilstand jf. Miljømåls-loven5. De 6 marker er blevet placeret i fosforklasse III ved fosforberegningen i husdyrgodkendelse.dk, idet det blev forudsat, at der skal være fosforbalance på arealerne. Der er tale om ikke-drænede sandjorde, der ikke skråner med mere end 6o ned mod vandløb eller ligger i lavbund. Syddjurs Kommune vurderer, at hvis der ikke er fosforbalance på arealerne, der ligger i oplandet til Stubbe Sø, vil det ansøgte ikke kunne forhindre skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde (Stubbe Sø), jf. § 13 stk. 7 i husdyrgodkendelsesbe-kendtgørelsen. Der stilles derfor vilkår til, at den maksimale mængde fosfor, der må udbringes på markerne. Ifølge miljøstyrelsens vurdering vil der ved værst tænkelige tilfælde forventes en fosforudvaskning på 1 kg P/ha/år, hvilket fra de ca. 12,76 ha udbringningsarealer i søoplandet svarer til en udledning til Stubbe Sø på ca. 12,76 kg P/år. I ”Vandplan for hovedvandopland 1.6 Djursland” (s. 150), udvaskes der 1406 kg P/år til Stubbe Sø. Hvis der i værste tilfælde udvaskes ca. 12,76 kg P/år fra de ansøgte udbringningsarealer svarer dette til ca. 1,1 % af det årlige bidrag til Stubbe Sø ((12,76 kg P/år / 1406 kg P/år) x 100 % = 0,9 %). Area-lerne er på ca. 12,76 ha og udgør dermed 0,19 % af søens samlede opland på 6.558 ha. Da de ansøgte arealer udgør en meget lille del af oplandet til søen, og der ikke sker direkte tilledning via vandløb til søen samtidig med at der er over 3,5 km fra arealerne og til søen, og der endvidere er tale om et lavt fosforover-skud vurderes det, at der ikke vil kunne ske skade på Stubbe Sø som følge af projektet

De samme arealer, der afvander til Stubbe Sø, ligger tæt på Lange Sø, og derfor er der risiko for, at den samme mængde fosfor i værste tilfælde kan udvaskes til denne sø. Lange Sø er fosforfølsom, men det er vurderet, at udvaskningen fra arealerne ikke har en væsentlig indvirkning på søen. Dette skyldes, at arealer-ne ikke afvander direkte til søen via vandløb/grøfter, og endvidere er arealerne ikke drænede. Mellem søen og den mark, der ligger nærmest (mark 53-0) er der en naturlig bræmme på ca. 40 meter. Bræmmen op til marken består af en 20 meter skrænt med en bevoksning, der kan opfange en eventuel afstrømning. På de sidste 20 meter op til søen flader arealet helt ud. Der er således ikke risiko for at der vil kunne ske en over-fladeafstrømning fra arealerne til søen. For at gavne søernes naturtilstand, henstiller Syddjurs Kommune til, at der anvendes reduceret fosfor på udbringningsarealerne i søernes opland. Samlet konklusion vedr. fosforudvaskning fra arealerne

Det ansøgte projekt overholder kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelses-lovens fastlagte beskyttelsesniveau), og der er ikke behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godken-delsesbekendtgørelsens bilag 4, hvor det i forbindelse med vurderingen af behovet for sidstnævnte blev konstateret, at udvaskningen af fosfor fra det ansøgte projekt ikke vil kunne medføre en skadesvirkning på overfladevande i Natura 2000-områder. Det er på denne baggrund samlet set Syddjurs Kommunes vurde-ring, under hensyntagen til habitatbekendtgørelsens § 7 samt forsigtighedsprincippet, at det uden rimelig

tvivl kan udelukkes, at der med fosforudvaskning fra udbringningsarealerne i det ansøgte projekt vil kunne

ske en væsentlig påvirkning af kystvandet Indre Kalø Vig og af Natura 2000-området ”Kaløskovene og Kalø-vig”, Natura 2000-området ”Stubbe Sø” samt af Farvandet Djursland Øst og af Natura 2000-området ”Kob-berhage Kystarealer”.

5Lov nNr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder

54

Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger og 0-alternativet - ansøgers redegørelse

0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for noget positivt, da der er ensbetydende med, at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er det en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflati-onen samtidigt med, at omkostningerne stiger. Der skal således produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres og udvi-des. Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant produk-tionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige konsekvenser, det giver.

Alternative løsninger og 0-alternativet - kommunens bemærkninger og vurdering

0-alternativet skal belyse de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser, der er, hvis den ansøgte produktionsudvidelse ikke gennemføres. Udgangspunktet er at skabe en rentabel produktion på bedriften. 0-alternativet er at opretholde produktionen på det nuværende produktionsniveau. Det vil sige en bibeholdelse af den tilladte produktion på ejendommen. Miljømæssigt vil 0-alternativet betyde, at miljøpåvirkningen i nær-området omkring gården ikke øges yderligere. Det er Kommunens vurdering, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af udvidelsen, ikke på-virker lokalområdet i væsentlig negativ retning. Med hensyn til nabogener, set i forhold til 0-alternativet, er det kommunens vurdering, at udvidelsen ikke vil betyde væsentlig større gener for naboerne omkring gården eller for det omkringliggende samfund. Det er Kommunes vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser ved 0-alternativet, dvs. fastholdelse af et konstant produktionsniveau, vil være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser, på f.eks. slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes, at samfundets indkomstdannelse mindskes. Da udvidelsen sker i eksisterende bygninger, er der ingen alternativer til placering af bygninger. Syddjurs Kommune vurderer, at der samlet set ikke kan opstilles væsentlige alternativer, som kan sammenlignes eller vurderes som værende bedre end det ansøgte projekt. På denne baggrund stilles der ingen vilkår

Husdyrbrugets ophør Ansøgers redegørelse - husdyrbrugets ophør

Ved husdyrbrugets ophør vil stalde, anlæg for opbevaring af foder, husdyrgødning, kemikalier og lignende blive tømt og rengjort.

Vilkår til fosforudvaskning:

Der stilles vilkår til den samlede fosforudledning, se vilkår 17.

55

Kommunens bemærkninger og vurdering – husdyrbrugets ophør

Kommunen skal fastsætte krav om, at der ved ophør af driften skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Syddjurs Kommune vur-derer, at den største forureningsfare ved ophør af husdyrbruget vil stamme fra staldanlæg og opbevarings-anlæg for husdyrgødning. Udover at alt affald skal afskaffes i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen, skal bedriften som mi-nimum sørge for at staldanlæg og opbevaringsanlæg renses og tømmes for husdyrgødning, ved husdyrbru-gets ophør. Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at de beskrevne tiltag og de stillede vilkår vedr. bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og til at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder varetagelse af landskabelige hensyn.

Vilkår i forbindelse med husdyrbrugets ophør

50 Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillen-de tilstand. Der skal som minimum udføres følgende:

•••• Stalde, gyllebeholder, fortanke, rørsystemer, gyllekanaler mv. skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler.

56

SYDDJURS KOMMUNES SAMLEDE VURDERING Syddjurs Kommune vurderer sammenfattende på baggrund af den miljøtekniske redegørelse og vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af forureningen fra husdyrbruget ved anvendelse af den bedste tænkelige teknik, når husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgning om godkendelse og efterlever vilkårene i nærværende miljøgodkendelse. Samtidig vurderes det, at husdyrbruget kan drives på stedet uden væsentlige gener for omgivelserne og i overens-stemmelse med habitatforpligtelsen.

OFFENTLIGGØRELSE I henhold til Husdyrbrugslovens § 55 skal ansøgningsmateriale samt godkendelsen offentliggøres således, at offentligheden får lejlighed til at se materialet og udtale sig herom. Alle beboere inden for en lugtkonsekvensradius er blevet hørt. Lugtkonsekvensradius er i husdyrgodkendel-se.dk beregnet til 245,95 m. Udkast til miljøgodkendelse blev sendt i høring hos omkringboende, parter i sagen, ansøger selv. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 3 uger. Der indkom ingen bemærkninger

KLAGEVEJLEDNING Godkendelsen er truffet i henhold til Lov nr. 1572 af 20/12/2006 om miljøgodkendelse af husdyrbrug (med

senere ændringer) og kan i medfør af § 76 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Godkendelsen er offentliggjort på Syddjurs Kommunes høringsportal den 08.11.2016. Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrgodkendelsesloven, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor 4 uger efter afgørelsens offentliggørelse, dvs. senest den 06.12.2016. En eventuel klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenæv-net bestemmer andet, jf. § 81 stk. 1 i Husdyrgodkendelsesloven. Natur- og Miljøklagenævnet kan ved sin behandling stadfæste, ændre eller ophæve godkendelsen. En eventuel klage skal indgives via Klageportalen, som kan findes via et link på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, www.nmkn.dk eller direkte på www.borger.dk eller www.virk.dk. På www.borger.dk eller www.virk.dk, skal der logges på, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Syddjurs Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. som indbetales med betalingskort i Klage-portalen. Gebyret tilbagebetales, hvis

1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,

2) Klageren får helt eller delvis medhold i sagen, eller

3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ik-ke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.

57

Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkom-melse af afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen,

hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du

sende en begrundet anmodning til Syddjurs Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Natur- og

Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes Nærmere vejledning omkring brug af Klageportalen findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, www.nmkn.dk samt på www.borger.dk og www.virk.dk. Klageberettiget er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen dvs. naboer og kla-geberettigede personer, organisationer og myndigheder i forskelligt omfang. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. Husdyrgodkendelseslovens § 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen.

Følgende er underrettet om afgørelsen:

• Sagens parter (bilag 1) • Danmarks Naturfredningsforening, Masnedsøgade 20, 2100 Kbh. Ø, dnsyddjurs-sager@DN.dk • Miljø- og Fødevareministeriet, Departementets Serviceenhed, Slotsholmsgade 12, 1216 Københanv K,

mfvm@mfvm.dk • Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4b, 2200 Kbh. N, husdyr@ecocouncil.dk • Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV, sen-

ord@sst.dk • Danmarks Sportsfiskeriforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk • Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk • Dansk Ornitologisk Forening, lokalgruppe Syddjurs v. Joy Klein, Kirkevænget 2, 8410 Rønde,

syddjurs@dof.dk

• Esben Kannegaard, Museum Østjylland, ekn@museumoj.dk

Godkendelsen kan endvidere ses på Syddjurs Kommunes hjemmeside www.syddjurs.dk.

58

LOVGRUNDLAG • Husdyrgodkendelsesloven: Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Lov nr. 1572 af 20/12/2006 med

senere ændringer). • Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (bek.

nr. 44 af 11/01/2016) med senere ændringer. • Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensi-

lage mv.(bek nr. 1318 af 26.11.2015) med senere ændringer. • Miljøstyrelsens digitale Wiki-vejledning (Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug)

på www.mst.dk. • Museumsloven: Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr. 1505 af 14.12.2006) med senere ændringer • Naturbeskyttelsesloven: Lov om naturbeskyttelse (lovbek. nr. 933 af 24.09.2009) med senere ændringer. • Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyt-

telsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. nr. 408 af 01/05/2007) med senere ændringer. • Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. • Bekendtgørelse om affald, nr. 1309 af 18.12.2012. • Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, nr. 696 af 26.06.2012. • Kommuneplan for Syddjurs Kommune 2013. • Syddjurs Kommunes Naturkvalitetsplan. • Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevand ved vurdering af ansøg-

ninger efter husdyrgodkendelsesloven af 24.06.2010 samt Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk af 28.02.2011.

• Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om ekstern støj fra virksomheder.

59

BILAG 1: Parter og høringsberettigede Ejer Michael Haagensen Ibsen, Møllerupvej 12, 8410 Rønde Ejere af forpagtede arealer Marinus Damgaard Jensen, Kejlstrupvej 11B, 8410 Rønde Jens Peter Andersen, Ebeltoftvej 64,8410 Rønde Skovgaard I/S, Skovgårdsvej 4, 8410 Rønde Rasmus Legaard Jensen, Langesø-Alle 2, 8410 Rønde Svend Aage Nymann Jensen, Grenåvej 38, 8410 Rønde Naboer (inden for konsekvensradius) Kirsten Dam Loft, Møllerupvej 10, 8410 Rønde. Vandværker Feldballe Vandværk, Peter Friis Rasmussen, Møllevej 3, 8410 Rønde. Tåstrup Vandværk, Helle Ladefogde Lampon, Ebeltoftvej 32, Tåstrup. Vedehøj Vandværk, Torben Simonsen, Molsvej 93, 8400 Ebeltoft. Djurs Vand - Handrup Bakker, Tonny Frandsen, Hans Winthers Vej 13, 8400 Ebeltoft Korup-Bjødstrup Vandværk I/S, Thue Axelsen, Tornhøjvej 18, 8560 Kolind I/S Kolind Vandværk, John A. Christiansen, Vagtelvej 49, 8560 Kolind

60

BILAG 2: Situationsplan over ejendommen

61

BILAG 3: Eksempel på mobile kalvebokse

De to mobile kalvehytter der etableres på ejendommen bliver mindre end den viste.

62

BILAG 4: Foderkorrektioner

Formlen er taget fra bilag i vejl. Om gødsknings og harmoniregler 2014/2015.

FOSFOR Der anvendes reduceret fosforfodring af køerne Der er beregnet en type 2 korrektion ud fra følgende formel:

((FE pr. årsko x g P pr. FE / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 19,66

Dette giver en korrektionsfaktor på = 0,94

I ansøgningen er dette opnået på følgende måde: FE pr. årsko (norm 7053) = 7053

Gram fosfor pr. FE (norm 4,15) = 4,0 Mælk pr. årsko (norm 9629) = 9629

Den totale mængde P ab dyr beregnes ud fra følgende ligning: ((7053 x 4,0 / 1000) - (9629 x 0,00096) - 0,49)

P ab dyr på: 19,46 For 120 årskøer giver det en årlig mængde P på: 2335,2

63

Bilag 5: Opbevaringskapacitet

Følle den 8. april 2015

Beregning af årlig produktion af husdyrgødning fra dyreholdet på ejendommen Møllerupvej 12,

8410 Rønde - samt erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet.

Dyregruppe Gulvtype Antal Gylle

(tons)

Dybstrøelse (tons) Pr. enhed (ton)

Malkekøer Sengestald med spaltegulv 110 3.223 29,3 Malkekøer Dybstrøelse 10 158 15,8 Opdræt Sengestald med spaltegulv 40 258 6,45 Opdræt Dybstrøelse 65 359 5,52 Småkalve Dybstrøelse 30 57 1,9 Tyrekalve Dybstrøelse 60 6 0,1 I alt 3.481 580

Gødningsproduktion:

Årsproduktionen af gylle: 3.481m3 Tilledt vand fra kalvehytter/vaskeplads (0,7 x 120): 84 m3 I alt 3.565m3 Gylleopbevaringskapacitet:

Gyllebeholder 2.000 m3

Gyllekanaler 250 m3 I alt 2.250 m3 Der er således en samlet gylleopbevaringskapacitet inkl. vand fra kalvehytter/vaskeplads svarende til 7,8 måneder. Dybstrøelse fra småkalve opbevares på møddingsplads med afløb til gylletank. Dybstrøelse fra opdræt op-bevares i markstak indtil udbringning. Erklæring vedrørende tilstrækkelig opbevaringskapacitet:

Det er muligt at opbevare en produktion af gylle samt opsamlet vand fra 7,8 måneder. Da køer og kvierne er udegående i sommerhalvåret er der krav om mindst 7 måneders opbevaringskapacitet. Det kan derfor konstateres, at kravene om tilstrækkelig kapacitet er opfyldt. Med venlig hilsen Mette Noe Bach Land, miljø og erhverv Tlf.: 8791 2041 Email: mnb@landboforening.dk

64

Bilag 6: Udbringningsarealer

65

Bilag 7: Natura 2000 område, § 3 natur. ( rød markering er anlægget)

66

BILAG 8: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 48 ”Stubbe Sø”

44 Stubbe Sø 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Bilag 8b: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 230 ”Kaløskovene og Kaløvig”

1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

67

BILAG 9a: Bilag IV-arter – udbringningsarealer (Nord er mod højre)

68

BILAG 10: Primære transportveje