MILJØGODKENDELSE Kvægbruget ”Kirstinesminde” på Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev

Godkendelsesdato/offentlighedsdato: 2. december 2008

Indholdsfortegnelse Ikke teknisk resumé .............................................................................................................4 Forord ..................................................................................................................................5

Sagens bilag ....................................................................................................................5 Sagsforløb........................................................................................................................5 Andre tilladelser ...............................................................................................................5 Offentliggørelse................................................................................................................5 Lovgrundlag .....................................................................................................................5 Meddelelse om godkendelse............................................................................................5

Klagevejledning og offentliggørelse .....................................................................................7 Generelle vilkår....................................................................................................................9 Årsproduktion - staldbelægning .........................................................................................10 Information og ændringer på virksomheden ......................................................................10 Anlæg ................................................................................................................................11

Ventilation...................................................................................................................11 Ammoniakreducerende miljøteknologier............................................................................11

Spalteskrabere ...........................................................................................................11 Transport ...........................................................................................................................12

Transport af husdyrgødning........................................................................................12 Øvrig transport ............................................................................................................12 Anvendelse af anden organisk gødning......................................................................12 Spildevand og overfladevand .....................................................................................13 Uheld og risici .............................................................................................................13 Støj .............................................................................................................................14 Skadedyr ....................................................................................................................14 Støv ............................................................................................................................14 Lys ..............................................................................................................................15 Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier...................................................15 Affald ..........................................................................................................................15 Sprøjtemidler og medicin ............................................................................................15 Nitratudvaskning.........................................................................................................16 Fosfor .........................................................................................................................16

Renere Teknologi - BAT ....................................................................................................17 Landskabsinteresser..........................................................................................................17 Tilsyn, kontrol og egenkontrol ............................................................................................17

Beskrivelse og vurdering af det ansøgte ........................................................................18 Generelle forhold ........................................................................................................18 Indretning og drift........................................................................................................19 Ophør af husdyrbruget................................................................................................23 Dyrehold og husdyrgødning........................................................................................23 Udspredningsarealer ..................................................................................................27 Lugt, lys og støv..........................................................................................................28 Affald ..........................................................................................................................30 Støj .............................................................................................................................31 Skadedyr ....................................................................................................................32 Spildevand..................................................................................................................33 Vurdering i forhold til overfladevand ...........................................................................34 Vurdering i forhold til vandmiljø ..................................................................................36

Vurdering i forhold til Natur .........................................................................................37 Uheld og driftsforstyrrelser..........................................................................................40 BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag. ............................................40

Landskabelige hensyn .......................................................................................................43 Egenkontrol ................................................................................................................43 Management...............................................................................................................43 Jammerbugt Kommunes samlede vurdering ..............................................................43 Bilag 1: Natur ..............................................................................................................44 Bilag 2: Geneafstande ................................................................................................45 Bilag 3: Overfladevand ...............................................................................................46 Bilag 4: Udbringningsarealerne i nitratfølsomt område. ..............................................53 Bilag 5: Affald .............................................................................................................54 Bilag 6: Beredskabsplan .............................................................................................58 Bilag 6a: Oversigtskort til beredskabsplanen..............................................................65 Bilag 7: Oversigtskort..................................................................................................66 Bilag 8: Transportveje.................................................................................................67 Bilag 9: Udspredningsarealer .....................................................................................68 Bilag 10: Afløbsforhold................................................................................................69

Registreringsblad Titel Miljøgodkendelse af Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev Dato: 02.12.2008 Virksomhedens navn: Kirstinesminde CVR nr.: 30972619 Matr. Nr.. 9 d Ejerlav: Holmsø by, Haverslev Adresse: Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev Virksomheds ejer: Maren Kirstine Jensen, Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev Ansøger: I/S Kirstinesminde, Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Bettina Brøndum Andersen Kontrolleret af: Mariane Eduardsen

Ikke teknisk resumé I/S Kirstinesminde, Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev ansøger hermed Jammerbugt Kommu-ne om en miljøgodkendelse efter miljølovens § 12 på ejendommen Holmsøvej 96. Der er tale om en udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen Holmsøvej 96, Fjerrits-lev fra 200 årskøer plus opdræt svarende til 249,44 DE til 287 årskøer plus opdræt sva-rende til 353,97 DE. Udvidelsen vil ske i eksisterende byggeri. Der etableres goldkostald samt kælvningsbokse ved renovering af eksisterende kvægstald. Kviekalvene, 40 stk. årskalve, vil indtil 3 mdr. huses i kalvehytter. Kviekalvene flyttes derefter til kviehotel og vender tilbage ca. en må-ned før kælvning. Tyrekalvene, 145 stk. sælges når de er ca. 1 mdr. gammel. Udvidelsen medfører desuden en etablering af ny gyllebeholder 3000 m³ samt en udvidel-se af ensilageopbevaringsarealet.. I ansøgningen indgår 175,07 ha ejet jord og forpagtet jord. Det er planen at byggeriet påbegyndes i starten af 2008. Ansøgningen overholder alle krav stillet i den nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Forord Maren Kirstine Jensen har den 12. juli 2007 ansøgt om miljøgodkendelse til udvidelse af kvægholdet på bedriften beliggende på adressen Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev. Der er løbende sket tilretninger af projektet. Miljøgod-kendelsen er endelig lavet ud fra ver-sion 4 som er indsendt d. 2.7.2008 Der ansøges om tilladelse til at udvide kvægholdet fra 249,44 DE til 353,97 DE. Da det ansøgte husdyrhold overstiger 75 dyreenheder, er udvidelsen omfat-tet af reglerne for miljøgodkendelse. Det ansøgte dyrehold består af 287 malkekøer (tung race), 40 stk. kalve (0-6 mdr.), 12 kvier (6 mdr.) – kælv-ning) og 145 tyrekalve (0 – 6 mdr.). Udvidelsen sker i eksisterende bygge-ri. Der etableres ny gyllebeholder samt en udvidelse af ensilageopbevaringsarea-let. Produktionen har ej tidligere været god-kendelsespligt.

Sagens bilag Følgende bilag er indgået i behandling af sagen: Ansøgningsmateriale af den 12/7 2007. Version 4 af den 02.07.2008

Sagsforløb Jammerbugt Kommune har den 12. juli 2007 modtaget en ansøgning via

det elektroniske ansøgningssystem. Ansøgningen er endelig behandlet ef-ter version 3. Ansøgningen er annonceret i Fjerrits-lev uge avis den 4. september 2007.

Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladel-ser, herunder byggetilladelse, er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og ændring af eksisterende stalde kræver en særskilt byggetilla-delse. Byggeriet kan igangsættes, når denne afgørelse er modtaget og eventuelle øvrige nødvendige tilladelser til bygge-riet er indhentet. Byggeriet sker dog for egen risiko, hvis Miljøklagenævnet senere skulle omgøre kommunens afgørelse.

Offentliggørelse Jammerbugt Kommunes afgørelse vil blive offentliggjort i lokalavisen 02.12.2008.

Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet og god-kendelsen er udarbejdet i henhold til Lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lov nr. 1572 af 20 dec. 2006)

Meddelelse om godkendelse På grundlag af de i sagen foreliggen-de oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed godkendelse til kvægproduktionen på ejendommen

Kirstinesminde Holmsøvej 96 på en række vilkår. Det er endvidere Jammerbugt Kom-munes samlede vurdering, at miljø-godkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen er meddelt i medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v. af hus-dyrbrug (lov nr. 1572 af 20 dec. 2006). Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller drifts-mæssigt på en sådan måde, at det indebærer forøget forurening, føre ud-videlse eller ændringen er godkendt af Jammerbugt Kommune. Det skal endvidere bemærkes, at virk-somheden er omfattet af Miljøbeskyt-telseslovens §§ 41 og 42. Her kan til-synsmyndigheden påbyde afhjælpen-de foranstaltninger, såfremt virksom-hedens drift medfører væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembrin-gelse, end nødvendigt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mu-lige rensning. Kan ulemperne ikke af-hjælpes, kan tilsynsmyndigheden ned-lægge forbud mod drift af virksomhe-den eller aktiviteten.

Klagevejledning og offentliggørelse Du kan påklage kommunens afgørelse indtil 4 uger efter offentliggørelsen jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kapitel 7. Afgørelsen kan påklages af dig eller enhver, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række forenin-ger og organisationer m.v. Klagen behandles af Miljøklagenævnet. Klagen skal være skriftlig og indsendes til: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro eller via e-mail: raadhus@jammerbugt.dk Kommunen vil herefter videresende evt. klage til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. En klage har ikke opsættende virkning medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal dog bemærkes, at Miljøklage-nævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse, og en udnyttelse af en påklaget miljøgodkendelse sker for egen regning og risiko Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Bettina Brøndum Andersen Jammerbugt Kommune Miljø og Natur Virksomhedsgruppen

Bilag: Bilag 1: Natur Bilag 2: Geneafstande - lugt Bilag 3: Overfladevand. Bilag 4: Udbringningsarealerne i nitratfølsomt område. Bilag 5: Affald Bilag 6: Beredskabsplan Bilag 6a: Oversigtskort til beredskabsplan Bilag 7: Oversigtskort Bilag 8: Transportveje Bilag 9: Udspredningsarealer Kopi af denne afgørelse er sendt til: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 84: • Ejer: Maren Kirstine Jensen, Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev • Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø – via e-mail: Post@aal.mim.dk. • Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Vesterbro 81 B, Postboks 1826, 9100 Aalborg – via

e-mail: nord@sst.dk. • naboer:

Søren Larsen, Holmsøvej 102, 9690 Fjerritslev Rimmer Jansma, Holmsøvej 78, 9690 Fjerritslev Knud Gerorg Schmidt og Karen Winther, Skovgårdevej 14, 8420 Knebel Andreas Bjerne Olsen, Bejstrupvej 147, 9690 Fjerritslev Poul Henning Falborg Larsen, Holmsøvej 112, 9690 Fjerritslev Lars Eltung Jacobsen, Holmsøvej 119, 9690 Fjerritslev Camilla Madsen og Brian Bang Holmberg, Holmsøvej 120, 9690 Fjerritslev Jan Kalbæk og Ellen Margrethe Kalbæk, Udmarksvej 2, 9690 Fjerritslev Lars Houmann Rasmussen, Haverslevvej 10, 9690 Fjerritslev Sonja Pedersen Nørager og Bent Christian Jensen Nørager, Udmarksvej 11, 9690 Fjerritslev Morten Larsen, Holmsøvej 93, 9690 Fjerritslev

Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 85: • Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V – e-mail:

mail@fiskeriforening.dk. • Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård – e-mail:

nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. • Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V e-mail: ae@aeraadet.dk. • Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K – e-mail: fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 86 – lokale foreninger: • DN Jammerbugt, att. Hans Borglykke, Urballen 31, Øland. 9460 Brovst – e-mail: • Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev – e-mail:

per.sonne@mail.tele.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 87 – landsdækkende foreninger: • Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N – e-mail: info@ecocouncil.dk. • Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø – e-mail: dn@dn.dk. • Danmarks Sportsfiskerforbund – e-mail: jkt@sportsfiskerforbundet.dk. Andre • Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby – e-mail: pdir@pdir.fk. • LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, att. Karoline Holst – e-mail: amh@landbonord.dk.

Generelle vilkår Drift og indretning

1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overens-stemmelse med de oplysninger, der fremgår af den vedlagte mil-jøteknisk beskrivelse og med de ændringer der fremgår af god-kendelsens vilkår.

2. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikre at stier og båse holdes tørre, samt at staldene og for-dringsanlæg holdes rene.

3. Drikkevandssystemet skal dri-ves og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang

4. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås og der tages størst mu-ligt hensyn til omgivelserne

Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser - også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne god-kendelse. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørel-ses meddelelse. Med ”udnyttet” menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af godken-delse. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: Når besætningen er nået op på 353,97 dyreenheder Besætningens/produktionens størrelse den 02.12.2010 (2 år efter godkendelsens dato) Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udlø-ber i 2016. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljø-godkendelse m.v. af husdyrbrug § 40 stk. 2. Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10 år, tages op til

revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i 2016.

Årsproduktion - staldbelæg-ning

5. Ejendommen har tilladelse til et dyrehold på 287 malkekøer (tung race), 40 småkalve (0-6 mdr.), 12 kvier (6 mdr. – kæl-ving) og 145 tyrekalve (0 – 6 mdr.), i alt svarende til 353,97 DE

Det tillades, at fordelingen mellem årskøer, opdræt og slagtekalve varierer inden for de maksimale 353,97 DE. Inden for dette produktionsniveau tillades afvigelser i afgangsvæg-ten for slagtekalve, så længe det maksimale antal DE ikke overskrides.

6. Den godkendte husdyrprodukti-on skal foretages jævnt fordelt over året.

7. Der skal til enhver tid over for tilsynsmyndigheden kunne fremlægges diverse planer, af-regninger, regnskaber eller lig-nende, som dokumenterer stør-relsen af ejendommens dyre-hold.

Information og ændringer på virksomheden

8. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddelelses til kommunen.

9. Ophører driften af det er-hvervsmæssige dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune.

10. Sker der ændringer af udbring-ningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette forinden vurderes / god-kendes af Jammerbugt Kom-mune

Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til god-kendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændring/udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendel-se. De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften.

Anlæg

Ventilation 11. Ventilatorer skal renholdes og

rengøres efter behov – dog mindst en gang om året. Dette skal fremgå af egenkontrol-journal

Ammoniakreducerende mil-jøteknologier

Spalteskrabere

12. Spalter rengøres med spalte-skrabere så det sikres at gød-ning og urin hurtigt fjernes fra spaltegulvet og ledes til gød-ningskanalerne.

13. Spalter rengøres med spalte-skrabere 6 gange dagligt

Gyllebeholder

14. Der skal etableres en støbt plads med afløb til opsamlings-beholder, hvor påfyldning af gyl-le ved gyllebeholderen finder sted. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter periode med daglig påfyldning af gylle er af-sluttet. Pladsen skal ind mod gyllebeholderen afgrænses af en jernbetonmur eller andet,

som sikrer mod påkørsel af denne.

15. Der skal etableres fast over-dækning på gyllebeholderen i form af snittet halm, leca eller lignende.

Dybstrøelse

16. Dybstrøelse skal i gennemsnit ligge mindst 3 måneder i stal-den, før det kan betragtes som kompost.

17. Fast gødning, der ikke overhol-der kravet til opbevaring i mark-stak, skal opbevares på mød-dingsplads med fast bund og af-løb til beholder eller opbevares i gyllebeholder.

18. Lagre af fast gødning uden dag-lig tilførsel skal overdækkes med kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlæg-ning.

Gødnings- og ensilageopbevaring

19. Der skal altid være en opbeva-ringskapacitet for fast og fly-dende husdyrgødning på mindst 9,0 måneder på husdyr-bruget

20. Ensilagestakke, der ikke place-res på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter

gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted.

21. Kasseret ensilage fra ensilage-pladsen eller – siloer skal fjer-nes løbende og opbevares overdækket med plast eller lig-nende for at forhindre lugtge-ner.

22. Kompost eller kompostlignende dybstrøelse må højst ligge samme sted i 12 måneder og må ikke placeres samme sted igen føre efter 5 år.

23. I tilfælde af etablering af ensila-gestak eller oplag af kompost i markstak skal tidspunkt og pla-ceringen noteres. Kort med placering af markstak skal opbevares sammen med gødningsplan/-regnskab for den pågældende planperiode.

Gyllehåndtering

24. Ved håndtering af gylle gennem ikke-faste installationer, der ikke lever op til § 19 i husdyrgød-ningsbekendtgørelsen, skal det-te foretages under konstant op-syn, således at evt. brud straks opdages, og pumpningen i så fald kan afbrydes.

25. Såfremt der ved en eller flere af gyllebeholderne etableres fast pumpeudstyr, skal elinstallatio-nen indrettes, så at pumpen ik-ke kan startes utilsigtet.

26. Hvis der monteres fjernbetjent pumpeudstyr på en eller flere af gyllebeholderne, skal der være monteret en anordning, der sik-rer at pumpen slår fra automa-tisk, når der er pumpet, hvad der svarer til indholdet af en gyl-levogn. Der kan alternativet

etableres en anordning, som sikrer, at pumpen kun kan star-tes, når der sår en gyllevogn under udløbet.

Transport

Transport af husdyrgødning

27. Transport af flydende husdyr-gødning på offentlig veje skal foregå i transportvogne, hvor åbninger skal være forsynet med låg eller lignende, så spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles.

28. Transport gennem større byer og for afstande over 10 km skal foregå i lastbil eller et på-hængskøretøj hertil.

Øvrig transport

29. Transport af gylle gennem Ha-verslev og Attrup må kun finde sted på hverdage og i tidsrum-met fra kl. 7 og kl. 18.

30. Transport af foder og øvrige hjælpemidler til og fra ejen-dommen skal hovedsageligt fin-de sted på hverdage og i tids-rummet mellem kl. 7 og kl. 18.

31. Transport af dyr til og fra ejen-dommen skal fortrinsvist ske mandag til fredag i tidsrummet kl. 7 til kl. 18.

Anvendelse af anden organisk gød-ning

32. Al anvendelse i markdriften af spildevandsslam, bioaske og

øvrigt affald til jordbrugsformål, jordforbedrende midler samt øv-rige produkter med indhold af kvælstof og fosfor skal årligt op-lyses og dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden.

Spildevand og overfladevand 33. Eventuel nedsivning af overfla-

devand skal ske til særskilt nedsivningsanlæg (kræver sær-skilt tilladelse)

34. Tagvand kan ledes direkte til vandløb eller sø. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer skal passere et veldimensione-ret sandfang inden udledning til dræn, vandløb eller søer (kræ-ver særskilt tilladelse)

35. Spildevand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til samletank eller gyllesystem og anvendes i henhold til reglerne for husdyrgødning og spilde-vand i husdyrgødningsbekendt-gørelsen

36. Vaskevand fra rensning af stal-dene skal opsamles i beholder og må herefter anvendes i over-ensstemmelse med bestem-melserne for spildevand i hus-dyrgødningsbekendtgørelsen. Opsamlingsbeholderen skal ha-ve en kapacitet svarende til mindst en afvaskning af stalde-ne.

37. Vask af maskiner og redskaber uden gødningsrester skal ske på fast vaskeplads. Vaskevan-det kan mod særskilt tilladelse. Udledes til dræn, dog skal van-det forinden udløbet gennemgå rensning i et veldimensioneret

sandfang og en godkendt olie/benzinudskiller

38. Al vask af maskiner, redskaber, hvorfra den kan forekomme gødningsrester samt sprøjte skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til opsamlingsbeholder. Ud-bringning skal ske jf. husdyr-gødningsbekendtgørelsens reg-ler for udbringning af husdyr-gødning.

Uheld og risici 39. Ved driftsuheld, hvor der opstår

risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til: Alarmcentra-len tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette:

40. Tilsynsmyndigheden Jammer-bugt kommune Teknisk Forvalt-ning tlf.: 72 57 77 77.

41. Der skal udarbejdes en bered-skabsplan eller driftsforskrift, som fortæller, hvornår og hvor-dan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konse-kvenser for det eksterne miljø.

42. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde:

� Procedurer, som beskriver rele-vante tiltag med henblik på at ”stoppe ulykken/uheldet” og be-grænse udbredelsen

� Oplysninger om hvilke inter-ne/eksterne personer og myn-digheder, der skal alarmeres og hvordan

� Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb m.m.

� En opgørelse over materiel der er tilgængelig på bedriften, eller som kan skaffes med kort var-sel, der kan anvendes i forbin-delse med afhjælpning, ind-dæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø.

Støj

43. Ejendommens bidrag til støj i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved na-bobeboelse eller deres op-holdsarealer, angivet som det ækvivalente, korrigerede lydtryksniveau i dB(A):

Tidsrum Grænse dB(A)

Mandag – fredag kl. 07.00 – 18.00 Lørdag kl. 07.00 – 14.00

55

Mandag – fredag kl. 18.00 – 22.00 Lørdag kl. 14.00 – 22.00 Søn- og helligdage kl. 07.00 – 22.00

45

Alle dage kl. 22.00 – 07.00

40

Tabel 1. Støjgrænser.

Maksimalværdien af støjniveau-et må om natten ikke overstige 55 dB(A). Normal kørsel med traktor og landbrugsmaskiner er ikke om-fattet af støjgrænserne i oven-stående vilkår

44. Virksomheden skal, for egen

regning, dokumenterer at støj-

vilkår overholde, hvis tilsyns-myndigheden finder det påkræ-vet. Dokumentation for overhol-delse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommen omgivelser (under fuld Drift) el-ler kildestyrkemålinger, ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fæl-les nordiske beregningsmodel for industristøj.

45. Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst frem-sættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol vi-ser, at vilkår nr. 42 ikke kan overholdes. Støjmålingerne skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvej-ledning og foretages i punkter som forinden aftales med til-synsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma.

Skadedyr 46. Der skal på landbruget foreta-

ges en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med ret-ningslinierne fra Statens Ska-dedyrslaboratorium.

47. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke op-står risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.).

Støv 48. Landbrugsproduktionen må ikke

give anledning til væsentlige støvgener udenfor ejendom-mens arealer.

49. Fodersiloer m.v. skal indrettes, så støvgener i forbindelse med

evt. indblæsning af foder und-gås. Dette kunne for eksempel være ved anvendelse af cyklo-ner eller anden støvbegræn-sende foranstaltning.

Lys 50. Mellem solnedgang og solop-

gang skal porte holdes lukkede og andre staldåbninger af-skærmes for at reducere lysge-nerne for omboende. Portene kan dog åbnes kortvarigt ved ind- og udkørsel

Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier

51. Etablering og sløjfning af olie-tanke skal ske i henhold til Be-kendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, Be-kendtgørelse nr. 729 af 14. juni 2007 eller den til enhver tid gældende bekendtgørelse på området.

52. Opstilling af plasttanke henvi-ses til Beredskabsstyrelsens vejledning til opstilling af plast-tanke.

53. Olietanke skal så på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag, og som minimum væ-re overdækket med et halvtag

54. Tankning af diesel skal til en-hver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med af-løb til olieudskiller eller således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand

55. Olie skal opbevares på en så-dan måde, at der ikke opstår ri-siko for forurening.

Affald

56. Affald skal opbevares og bort-skaffes efter Jammerbugt Kommunes regulativer

57. Der må ikke foretages afbræn-ding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbræn-ding af affald, der er tilladt i medfør af kommunens affalds-regulativ (haveaffald og skovaf-fald).

58. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. skal op-bevares utilgængeligt for uved-kommende. Affaldet skal bort-skaffes efter kommunens regu-lativer.

59. Animalsk affald, herunder selv-døde dyr, skal opbevares i luk-ket kasse, container (større dyr under kadaverkappe) eller lig-nende og placeres på et egnet sted efter aftale med tilsyns-myndigheden, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrej-fende dyr.

60. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes rydde-lige og frie for affald. Evt. spild på offentlige veje i forbindelse med landbrugsmæssig drift (jord m.v.) fjernes hurtigst mu-ligt.

Sprøjtemidler og medicin

61. Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som

”særligt affald” og skal bortskaf-fes efter de til enhver tid gæl-dende regler om bortskaffelse af affald. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foder-stoffer

62. Lægemiddelrester og brugte kanyler skal bortskaffes via au-toriserede kanaler som f.eks. kommunale modtageordninger. Ved særlige forholdsregler for bortskaffelse af lægemidler, vil det fremgå af indlægssedlen i pakninger.

63. Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra søer, vandløb eller brøn-de/boringer. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb

64. Medicinrester og rester af sprøj-temidler samt emballage skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaf-felse af affald, herunder regler-ne om olie- og kemikalieaffald.

Nitratudvaskning

65. Ud over Plantedirektoratets krav om efterafgrøder, skal der anvendes efterafgrøder på yderligere 4 % af udbringnings-arealerne. Det lovpligtige areal med efterafgrøder skal placeres på arealer i nitratfølsomt områ-de, såfremt arealet ikke er be-vokset med afgrøder i vinter-halvåret. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, må al efterafgrøden i nitratfølsom-me områder ikke erstattes af 100 % vintersæd.

Fosfor 66. Der må maksimalt udbringes

husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 338,28 DE per planår (1/8-31/7), og såle-des at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,93 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. af-fald.

67. Der skal anvendes sædskifte K12 på udbringningsarealerne.

68. For at begrænse udvaskninger af kvælstof til sårbare Natura 2000 områder i Limfjorden skal der for bedriftens samlede area-ler anvendes et sædskifte hvor andelen af roer, græs og græs-efterafgrøder udgør mindst 74 % af harmoniarealet. Det er så-ledes 4 % ekstra i forhold til de generelle regler for en ejendom med op til 2,3 DE kvæg/ha.

69. For alle 74 % gælder plantedi-rektoratets betingelser for an-vendelse af 2,3 DE/ha, bl.a. at græs og græsefterafgrødearea-ler ikke må ompløjes før efter 1. marts samt at græsarealer, der skal ompløjes det følgende for-år ikke må tilføres husdyrgød-ning i perioden 31. august til 1. marts.

70. Der må på arealerne ikke tilfø-res mere end 6.291 kg P pr. år fra husdyrgødning og anden or-ganisk gødning.

71. Der skal ved tilsyn foreligge do-kumentation herfor for de sene-ste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnska-

ber eller ansøgninger vedrø-rende enkeltbetalingsordningen.

Renere Teknologi - BAT

72. Der skal i godkendelsesperio-den foretages fornøden forure-ningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik til nedbringelse af even-tuelle gener fra stald og gød-ningsopbevaringsanlæg.

73. Ved substitution af råvarer og hjælpestoffer skal virksomhe-den dokumentere, at substituti-onen sker til mindre miljøbela-stende råvarer og hjælpestoffer.

74. Anlæg der er særligt energifor-brugende, f.eks. ventilations- og mælkekøleanlæg skal kontrolle-res og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt.

75. Mælkekøleanlægget skal kon-trolleres og vedligeholdes såle-des, at det altid kører energi-mæssigt optimalt.

Landskabsinteresser

76. Gyllebeholderen skal fjernes når den ikke længere er i drift

Tilsyn, kontrol og egenkon-trol

77. På tilsynsmyndighedens forlan-gende skal virksomheden do-kumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår.

78. Dokumentation i form af kvitte-ringer, sædskifte- og gødnings-planer, forpagtnings- og overfø-relsesaftaler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises kom-munen på forlangende

18

Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering

Generelle forhold Beskrivelse LandboThy har på vegne af Maren Kirstine Jensen søgt om miljøgodkendelse til udvidelse af kvægproduktionen fra 249,44 DE til 353,97 DE. Nudriften er 200 årskøer, 40 stk. opdræt 0-6 mdr., 11 stk. opdræt 6-28 mdr. og 100 stk. tyrekalve 0-6 mdr. Den ansøgte drift er 287 årskøer 12 stk. opdræt 6-28 mdr., 40 stk. småkalve 0-6 mdr. 145 stk. tyrekalve 0-6 mdr. Udvidelsen vil ske i eksisterende byggeri. Der vil ske en mere intensiv benyttelse af eksisterende stald. Der etableres goldkostald samt kælvningsbokse ved renovering af eksisterende kvægstald. Kviekalvene, 40 stk. årskalve, vil indtil 3 mdr. huses i kalvehytter. Kviekalvene flyttes derefter til kviehotel og vender tilbage ca. en måned før kælvning. Tyrekalvene, 140 stk. sælges når de er ca. 1 mdr. gammel (70 kg). Udvidelsen medfører desuden en etablering af ny gyllebeholder 3000 m³ samt en udvidelse af ensilageopbevaringsarealet.. I ansøgningen indgår 175,07 ha ejet jord og forpagtet jord. Det er planen at byggeriet påbegyndes i starten af 2008.

19

Geneafstanden til nabo, der ikke er noteret som landbrug, er mere en 1,2 x ge-neafsstanden, som er 85,5 meter. Der findes ingen samlet bebyggelse eller byzone indenfor 1,2 x geneafstanden, der for byzone er 270,4 meter. Nærmeste nabo har husdyrbrug og er beliggende mere en 50 meter fra den planlagte ændring. Ejendommens lokalisering ses af bilag 2. Der gives dispensation til etablering af gyllebeholder og ensilageplads tættere på naboskel end 30 m. Gyllebeholderen placeres i en afstand af 18 m fra naboskel, ensilagepladsen udvides således, at den placeres i en afstand af 2,5 m fra nabo-skel. Naboen er blevet hørt. De øvrige afstandskrav i henhold til § 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-brug er overholdt. Afstandsforhold

Fælles vandindvindingsanlæg > 50meter

Enkelt vandindvindingsanlæg >25 meter

Sø/vandløb > 15 meter

Offentlig vej, privat fællesvej >15 meter

Levnedsmiddelvirksomhed > 25 meter

Naboskel < 30 meter

Beboelse på samme ejendom > 15 meter

Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at det samlede bygningsanlæg vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Der er tale om renovering af eksisterende byggeri samt etab-lering af en for driften nødvendig gyllebeholder. Det vurderes endvidere, at de stil-lede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfa-re og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hen-syn til varetagelse af landskabelige hensyn.

Indretning og drift Beskrivelse Stalde Der er søgt om udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen. Ejendomme skal fremover drives med malkekøer samt småkalve og tyrekalve samt kvier den sidste måned inden kælvning. Dyreholdet udvides i eksisterende byggeri. Staldenes indretning ses i nedenstående skema, og deres placering ses af bilag 7.

20

Staldtype Dyretype og antal

Gammel kostald – sengestald med spalter 40 malkekøer

Gammel kostald – dybstrøelse hele arealet 7 malkekøer

Nyere Kostald - sengestald med spalter 140 malkekøer

Nyeste kostald – sengestald med fast gulv,

2% hældning, skrabning hver 2. time

100 malkekøer

12 kvier/stud tung race

Kalvehytter i det fri - dybstrøelse

6-8 store hytter á 5 kalve samt 20-25 en-

keltkalvehytter.

40 stk. småkalve 0-6 mdr.

145 stk. tyrekalve tung race

I nyeste kostald forefindes skrabean-læg til minimering af NH3-fordampning. Fordampningen er re-duceret med 10% i forhold til refe-rence (ringkanal). Der er naturlig ventilation i alle produktionsbygninger. Dvs. staldgulvene primært er forholdsvis tørre, det store luftskifte betyder ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt.

21

Ensilage og foder Produktion af kvalitetsfoder er af stor økonomisk betydning. Det er primært dårlig foder, der kan give lugtgener. Opbevaring af ensilage sker i plansilo med støbt bund med afløb til gylleanlæg. I specielle situationer kan etablering af markstak blive nødvendig. Tørstofindhold holdes da over 30%. Der ansøges om tilladelse til etablering af yderligere 6 meter betonplads syd for de eksisterende siloer. Sprøjtemidler Pesticider opbevares i aflåst kemikalierum uden afløb. Sprøjteudstyr holdes i ren-gjort og vedligeholdt tilstand. Fyldning og tømning på befæstet areal med afløb til gyllebeholder. Vandforbrug Der er et registreret vandforbrug på 9000 m³. Forbruget vil stige til ca. 10.000 m³ efter udvidelsen. Der er ikke særskilt måler på vandforbrug til privat. Vandforsyning til dyrene sker primært ud fra, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Kreaturer har primært drikkekar, der fyldes af flyder. Der kontrolleres løbende at disse er i funktion.

22

Energiforbrug

FORBRUG AF RÅVARER, ENERGI OG VAND (tons,m3,kg,l)

Resourse

Nudrift

Ansøgt

Opbevaring

(f.eks tanktype, bygning og indret-

ning)

Dieselolie til traktorer

m.v. 12.000 l 12.000l Bygning 9

Benzin 200 l 200 l Bygning 9

Smøreolie 200 l 200 l Bygning 9

Kunstgødning 40 t 40 t Hentes løst

Kraftfoder + korn 400 t 560 t Bygning 6

Kemikalier 200 l 300 l Bygning 9

Elforbrug til lys op-

varmning m.m. 95000 kWh 105000 kWh

Drikkevand og

vaskevand (drift)

Skønnet

9000 m3

Skønnet

10.000 m3

Energibesparende foranstaltninger Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Rengøring af skrabeanlæg til husdyrgødning samt gardiner i stalden betyder lavere elforbrug til driften. Vask af lysarmaturer og lysplader i taget giver lavere behov for kunstig lys.

23

Der er registreret el-forbrug på 95.000 i driften. Forbruget går til drift af malkean-læg, gylleomrøring og pumpning, håndtering af foder samt belysning. Forbruget skønnes at ville stige til 105.000 kWh. Der er registreret forbrug på 12.000 liter die-selolie samt 200 liter benzin. Dette forbrug går til mark- og staldmaskiner. Forbruget skønnes ikke at ville stige i det ansøgte Olietanke På ejendommen er der en overjordisk dieselolietank fra 2003 på 2500 liter. Diesel-olietanken er placeret på støbt bund i maskinhus/værksted (bygn. 9). Forbruget af diesel er anslået til 12.000 liter efter udvidelse af dyreholdet. Stalde Ingen ændring af stalde betyder at teknologi svarer til BAT. Udvidelses af ensilageplads og etablering af gyllebeholdere etableres i henhold til landbrugets byggeblade og BAT-byggeblade (bedst tilgængelige teknik). Vurdering Jammerbugt kommune vurderer, at ejendommens staldinventar og drift med de stil-lede vilkår ikke giver anledning til væsentlig påvirkning.

Ophør af husdyrbruget Beskrivelse Efter tømning og rengøring samt nedtagning af inventar vil driftsbygninger fremstå ”rene” uden risiko for påvirkning af miljøet. Vurdering Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstil-lende stand. Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune.

Dyrehold og husdyrgødning Beskrivelse Dyrehold Dyreholdet på Holmsøvej 96 øn-skes udvidet fra en produktion på 249,44 DE til 353,97 DE. Kvierne kommer på kviehotel og kommer tilbage den sidste måned inden kælvning

24

Dyretype Nudrift Stk.

Ansøgt stk.

Malkekøer (tung race) 200 287 Småkalve (0-6 mdr.) (tung ra-ce) 40 40

Kvier tung race (6-mdr. – kælvning)

8 12

Tyrekalve (6-28 mdr.) tung race 100 145

I alt 249,44 DE 353,97 DE

Husdyrgødning Udvidelse af dyreholdet medfører en forøget produktion af husdyrgødning. Inden korrektion for kvæg på græs produceres således årligt 6663 tons gylle inkl. drikke-vandsspild samt 200 tons dybstrøelse. Der er skønnet ekstra tilledning til gyllebe-holderne af 1500 m³/år overfladevand, stammende fra befæstet are-al/ensilageplads. Der er ikke etableret fast overdækning på gylletankene. Med kvæggylle er det al-mindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begræn-set effekt ved etablering af fast overdækning. Beholder tilføres vaske- skyllevand fra malkeanlæg samt servicerum samt overfladevand fra befæstet areal.

Dybstrøelse fra kalvebokse udspredes enten umiddelbart efter udmugning eller opbevares overdækket på beton-plads indtil der er sket kompostering, så etablering i overdækket markstak er lovlig.

25

Opført-årstal

Sidst kontrolleret - dato (10 års beholderkontrol)

Volumen- tons

Gyllebeholder I 1993 9.aug. 1999 1963 Gyllebeholder II 1979 9. aug. 1999 700 Ny Gyllebeholder 2008 3000 Opbevaringsla-ger/dybstrøelse

200

Opbevaringslager under spalter i stald

700

I alt 6563 Gyllebeholderne har dykket indløb, og der føres logbog over flydelaget. Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort ovenstående til i alt 6563 tons. Med en årlig produktion af gylle samt tilledt overfladevand på i alt 8163 tons kan den til-strækkelige opbevaringskapacitet beregnes til 6122 tons. Der rådes over en opbe-varingskapacitet på 6563 m³ svarende til 9,35 mdr. Dette betyder en overkapacitet svarende til 0,35 mdr., hvilket stemmer overens med indsendte kapacietetserklæ-ring. Vurdering Dyrehold De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen1, som var gældende på godkendelsestidspunktet. Det vurderes, at der med rimelighed kan reguleres i besætningen, dog forudsat, at det samlede antal DE ikke overskrides, idet en normal malkekvægbesætning kræ-ver en vis fleksibilitet med hensyn til opdræt. Husdyrgødning Håndteringen af gødning foregår som gylle og dybstrøelse. Der er i vilkår 18 stillet krav om mindst 9 måneders opbevaringskapacitet til gylle. Da opbevaringskapacite-ten efter udvidelsen er beregnet til 9,1 måneder, opfyldes kravet. Ammoniakfordampningen reduceres væsentlig ved overdækning af kompost- og ensilagestakke. Så vidt muligt bør udspredningen af kompost ske direkte fra stald. Herved reduceres ammoniakfordampningen yderligere.

1 Husdyrgødningsbekendtgørelsen: bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold,

husdyrgødning, ensilage m.v.

26

Transporter Beskrivelse På kvægbrug sker der altovervejende transport af dyr, husdyrgødning, foder (købt og hjemmeproduceret) samt afhentning af mælk. Herudover sker der almindelig transport af markmaskiner til og fra marken. I forhold til nudriften vil antallet af transporter, bortset fra transport af husdyrgødning, kun stige marginalt, idet der som hovedregel blot transporteres større mængder pr. gang. Tidsrum for transporter : Mælkeafhenting: hver anden dag Levering af foderprodukter: mellem kl. 06.00 og 20.00 men typisk mellem 07.00 og 18.00. Løst fo-der indblæses enten i silo eller aflæsses løst i fo-derlade. Løsvarer og sækkevarer: 1 gang pr. måned, Transporter af husdyrgødning: mellem kl. 07.00 og 16.00. Det er en maskinstati-onsopgave som foretages med ca. 20 tons pr. læs. Flydende husdyrgødning: antallet af transporter med husdyrgødning vil stige til max. 430 årligt. Max 15 læs køres til de østligste arealer, gennem Attrup by. Max 40 læs køres mod vest, gennem Haverslev by. Resten tildeles arealerne tæt på ejendommen. Den flydende husdyrgødning udbringes primært om foråret indenfor 2-3 uger. Gennem sommeren udbringes gylle på græsmarker efter hver slæt. Fast husdyrgødning: der produceres med normtal ca. 90 tons/år, svarende til max ca. 10 transporter. Transportveje er indtegnet på bilag 8 Gylletransporter og transport med markafgrøder er sæsonbetonet, medens øvrig transporter med dyr og foder er jævnt fordelt over hele året Transport af kvier til og fra kviehotel sker med 1 månedlig transport med traktor og vogn til adressen Thistedvej 59.

27

Nedenstående ses en opgørelse over transporter i forbindelse med driften:

TRANSPORT TIL OG FRA EJENDOMMEN

Antal/mængde pr år Antal transporter pr år

Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Levende dyr - tyrekalve 100 stk 145 stk 12 12 Levende dyr - slagtekøer 80 stk 98 stk 25 25 Døde dyr 20 stk 30 stk 20 25 Indkøbt foder 400 t 560 t 18 20 Eget grovfoder 2300 t 3400 t 115 170 Gylle 6000 t 8663 t 300 430 Dybstrøelse 90 t 90 t 10 10 Dieselolie 12.000 l 12.000 l 6 6 Tankbil, mælk 1,9 l 2,65 l 183 183 Halm fra mark 40 t 50 t 4 5

Vurdering Transport af gylle igennem Haverslev og Attrup vurderes at være af minimal betyd-ning i forhold til førsituationen. Bedriften er beliggende i et område med landbrug omkring sig, samlet set kan det virke støjende for de omkring boende. For at mindske gener fra transport henstilles det, at transport foregår indenfor normal arbejdstid. Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også leve-ring og udkørsel, således omgivelserne påvirkes mindst muligt. Det ansøgte vil betyde en forøgelse af antallet af transporter til og fra ejendommen. Forøgelsen af antallet af transporter er efter kommunens opfattelse ikke af et om-fang, som vil indebære væsentlige forøgede gener om omkringboende.

Udspredningsarealer Beskrivelse Ejendommens samlede udspredningsareal areal udgør 175,07 ha, og hele arealet kan betegnes som udbringningsareal. Ejendommens arealer er beliggende i områ-det omkring gården.

28

Der er ikke indgået aftale om modtagelse eller levering af husdyrgødning til/fra tred-jemand. Ægtefælle, Jesper Jensen ejer Alsbjergvej 20, den behandles i øjeblikket efter § 10 i husdyrloven og kommer til at indgå som en del af udspredningsarealer-ne idet ægtefællerne sammen driver I/S Kirstinesminde. Der er forpagtet 8,58 ha fra præstegården, Haverslevvej 10, 9690 Fjerritslev. Ejendommens udspredningsarealer ses af bilag 9. Vurdering Stort set alle bedriftens arealer ligger hensigtsmæssigt i forhold til naboer og byer. Ved transport over længere afstand og igennem Haverslev by og Attrup by, henvi-ses til begrebet ”godt landmandskab”. Endvidere er det fastsat i vilkår 10 at hvis der sker ændring i udbringningsarealerne skal dette forinden vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune, idet det kan medføre, at der skal udarbejdes en ny miljøgodkendelse eller en § 16 godkendelse.

Lugt, lys og støv Beskrivelse Lugt Mange forhold kan influere på lugtbidraget. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyr er det f.eks. staldindretning, ventilationsanlæggets udformning og styring, be-lægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem, over-brusningsanlæg og hygiejne i stalden. Endvidere vil management med henblik på at sikre en veldefineret gødeadfærd især være vigtig, da lugten først og fremmest stammer fra gødningen. I forbindelse med ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er lugtbidraget i ansøg-ningssystemet for den ønskede udvidede produktion beregnet, jf. nedenstående skema:

Områdetype

Beregnings-model

Ukorrigeret geneafstand (m)

Genekriterie overholdt?

Byzone Ny 270,43 meter

Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboel-

se/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand

Samlet Bebyggelse

Ny 185,57 meter

Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboel-

se/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand

Enkelt bolig Ny 85,52 meter

Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboel-

se/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand

29

Kort visende de beregnede Geneafstande ses i bilag 2. Udvidelse af dyreholdet medfører øget geneafstand. Hensynet til naboer skal tilgodeses, og for så vidt angår vurderingen af om produk-tionen kan give anledning til lugtgener, kan der tages udgangspunkt i de beregnede geneafstande, idet genekriterierne kan betragtes som et givet områdes tålegrænse, dvs. den maksimale miljømæssigt acceptable belastning af et område. Nærmeste nabo har husdyrbrug og er beliggende mere en 50 meter fra den plan-lagte ændring. Nærmeste nabo som ligger nordøst for ejendommen og som ikke er noteret som landbrug ligger 212,10 m fra nærmeste stald. Nabo som ligger sydvest for ejendommen og som heller ikke er noteret som landbrug ligger 256 m fra nær-mest stald. Geneafstanden til disse naboer, der ikke er noteret som landbrug, er mere en 1,2 x geneafstanden, som er 85,5 meter. Der findes ingen samlet bebyggelse eller byzo-ne indenfor 1,2 x geneafstanden, der for byzone er 270,4 meter. Lugtvejledningens geneafstand tager udgangspunkt i afstanden fra centrum af et staldanlæg til en nabo eller et område, hvor genekriteriet skal overholdes – det be-tyder, at nærmeste nabo er beliggende udenfor tålegrænsen. Der er ikke foretaget lugtreducerende tiltag, f.eks. ændret ventilation, luftrensning, køling. Lys Udendørs lys i det omfang, det er nødvendigt for at orientere sig. Allerede etableret belysning indvendigt i kvægstalde vil være tændt i det omfang det er nødvendigt for dyr og mennesker. dvs. fra kl. 22.00 til kl. 04.00 er der det meste af året dæmpet belysning. Støv Der er ikke særlig støvende adfærd i forbindelse med driften af ejendommen. I tørre perioder kan der være støvgener fra adgangsvejen til stalden. Vurdering Lugt Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejen-dommene, Holmsøvej 112 og Holmsøvej 87, da de ligger udenfor den beregnede geneafstand. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfreds-stillende for et landbrug af den størrelse. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for omkringboende, eller såfremt Jammerbugt Kommune finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage en undersøgelse af forskel-lige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten udenfor ejendommen reduceres.

30

Lys Det vurderes, at driften sammenholdt med de vilkår, der er stillet for belysning ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende. Det an-befales, at der etableres dagslysstyring i staldene, så lyset automatisk slukker når der er tilstrækkeligt dagslys. Støv Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige proble-mer. Dog henvises der til begrebet ”godt landmandskab”, at for at begrænse støv-gener skal al transport til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, såle-des at omgivelserne påvirkes mindst muligt.

Affald Alm. affald og farligt affald (se tillige bilag – afsnit om affald fra ”Grønt Regnskab”) Affaldstyperne og håndteringen heraf er oplistet i nedenstående skema:

AFFALD Affaldstype Opbevaring Bortskaffelse Dagrenovation Ved stuehus Eks. Kommunal ordning Døde dyr Ved lade se bilag DAKA

Landbrugsplast

Fælles opbevaring sammen med Holmsø-vej 102 Genbrugsplads i Gøttrup

Papir/nylonsække

Fælles opbevaring sammen med Holmsø-vej 102 Genbrugsplads i Gøttrup

Klinisk risikoaffald Beholder i kontorbyg-ning, (bygning 17) Kommunal ordning

Emballage fra sprøjtemidler Kemikalierum (bygn. 4) Kommunal ordning Sprøjtemidler Aflåst kemikalirum Kommunalmodtageplads Spildolie ingen Aut. værksted Oliefiltre Ingen Aut. værksted Akkumulatorer Værksted, (bygning 9) Kommunalordning Dæk Ingen Aut. værksted Jern/metal6 container genbrugsstation

Døde dyr Døde dyr afhentes af DAKA indenfor 48 timer. Placering af døde dyr fremgår af bi-lag 6a. Døde dyr vil max være ca. 5 døde køer og 20 kalve pr. år. De lægges i skjul for of-fentligheden, overdækket med presenning eller lign. Fast affald Placering af affald fremgår af bilag 6a. Jernskrot opbevares i container som køres til genbrugsstation. Øvrigt fast affald opbevares i affaldsbeholder og bortskaffelse sker til kommunal modtageplads.

31

Landbrugsplast opbevares i en fælles container sammen med nabo, Holmsøvej 102. Olie- og kemikalieaffald Placering af affald fremgår af bilag 6a. Motorolie opbevares på fast bund i værksted. Der opbevares ikke spildolie på be-driften, da olieskift foretages på aut. værksted. Kemikalier, herunder pesticider op-bevares i aflåst kemikalierum med fast bund uden afløb. Evt. bortskaffelse af rester sker til kommunal modtageplads. Al kemi-emballage håndteres efter regningslinier-ne som beskrevet på etiketten. Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler afleveres til den kommunale genbrugsplads. Opbevares i 17 (bilag 6a). Vurdering Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, hvorfor der skal der føres register over affaldsproduktionen efter de gældende regler. Det er BAT, at registre-re affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor affaldsproduktionen kan minimeres.

Støj Beskrivelse Ejendommens støjkilder er hovedsageligt malkeanlæg, gyllepumpe, traktordrevet foderblander og transporter til/fra ejendommen.

32

Støjkilder Type Driftsperiode Placering Malkeanlæg Tidlig morgen til sen

aften Bygn. 17

Foderanlæg 8 + 1 gange i døgnet Bygn. 17 Gyllepumper 1-2 timer ugentlig Se anlægs-

tegning Dgl. Brug af traktor 1 time Transport af levende dyr

Ved flytning af kvier og salg af dyr

Der er daglig brug af traktor i forbindelse med opblanding og udfodring af fuldfoder. Gyllepumper kører ca. 1 gang om ugen. Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde (eksempelvis ensilering og efterårsarbejde i marken) der går udover dagtimerne. En stor del af det indkøbte foder indblæses 1 gang pr. måned (ca. 1,5 time pr. gang) i 30 ton fodersilo (bygn. 6) resten aflæsses løst i samme bygning. Det forhold, at ventilationen er naturlig ventilation, er en foranstaltning, som reduce-rer ejendommens samlede støjniveau. Vurdering Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende, især ikke i forhold til nudriften. Der er derfor ikke foretaget eller krævet støjberegninger eller målinger i forbindelse med meddelelse af denne god-kendelse.

Skadedyr Beskrivelse Det er i ansøgningen oplyst, at bygninger kontrolleres og holdes i en stand, så evt. skadedyrs indtrængning og opformering begrænses mest muligt. Der er lavet aftale med ISS-skadedyrsbekæmpelse om opsættelse af aflåste kasser med gift samt kontrol med forekomst af rotter. Der anvendes fluemidlet Neporex til fluelarver i dybstrøelsen. Vurdering I forbindelse med dyrehold kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegri-se m.v.), som straks skal afhjælpes. samt gener fra fluer, som skal bekæmpes ef-fektiv, hvorfor der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbe-kæmpelse er tilfredsstillende. Der skal gøres opmærksom på at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt.

33

Spildevand Beskrivelse Spildevand fra stalde, malkestald og vaskeplads ledes til gyllebeholder, mens sani-tært spildevand ledes via trixtank til nedsivning. Afløbsforhold fremgår af anlægstegningen (bilag 10)

SPILDEVAND Årlig mængde,ca. m3 Opsamling / bortskaffelse Spildevandstype

Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sanitært spildevand (drift) 170 170 m3 Trixtank Trixstank Mælkerum og malkestald, kalvehytter 320 450 m3 Gylle Gylle

Vurdering Det er kommunens vurdering, at der er en miljørisiko forbundet med vask af maski-ner og ikke mindst sprøjteudstyr. Der er derfor stillet vilkår om, at vask skal ske på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder, hvorved det udspredes sammen med gyllen, hvilket vil være den miljømæssigt bedste løs-ning. Risici Redegørelse for mulige uheld Pumpning af gylle fra forbeholder til lagertanke indebærer en vis risiko for overløb. Gyllebeholder springer læk – Falck og evt. slamsuger tilkaldes, kommune oriente-res Uheld ved gylleudbringning – Falck tilkaldes, kommune kontaktes Minimering af risiko for uheld. Gylletanke er tilmeldt 10 års beholderkontrol. Pumpning fra lagertanke til gyllevog-ne sker via gyllevognens pumpe og kran, dvs. i et lukket system uden risiko for overløb/spild. Hermed er evt. risiko for at en stationær pumpe kunne starte ukontrolleret ved fejl i de elektriske installationer elimineret. Minimering af gene og forurening ved uheld Der henvises til afsnit om management og egenkontrol, samt beredskabsplan (bilag 6)

34

Vurdering Det er kommunens vurdering, at der også kan være risiko for uheld med olie og dieselolie. Derfor er der stillet vilkår om, at olietanke skal stå på et for olie vanske-ligt gennemtrængeligt underlag, og skal som minimum være overdækket med et halvtag. Der er også stillet vilkår om, at tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overflade-vand eller grundvand. Olie skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening.

Vurdering i forhold til overfladevand Ansøgning Ved den ansøgte produktion vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på ud-bringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital

DE/ha Reelt dy-

retryk DE/ha

Nudrift 31.045 5.254 294,24 Ansøgt 36.239 6.291 338,28 2,3 1,93

Det samlede udbringningsareal er 175,07 ha. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til vandløbe-ne Haverslev Kærgrøft, Haverslev Mølle Å, Holmsø Kærgrøft, Pallisvad Å, Gydegrøft og Tranum Å. Enkelte arealer afvander direkte til Limfjorden evt. via små grøfter/vandløb. Kystvande (habitat) Arealerne afvander til Limfjorden via vandløb ved:

• Nibe Bredning har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelses-område (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsa-rområde nr. 7).

• Området øst for Aggersund i Limfjorden har skærpet målsætning og støder op til in-

ternationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe Bredning).

En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse frem-går af bilag 3

35

Kvælstof tilførsel til Limfjorden Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 0 (101,7 ha) og resten af area-lerne ligger i nitratklasse 1 (24,05 ha) og 3 (49,54 ha). Udbringelsen af gødning skal i hen-hold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 83,8 % af harmonikra-vet (1,93 DE/ha svarende til en udvaskning fra rodzonen på 54,9 kg N/ha). Jammerbugt Kommune har vurderet, at nogle af arealerne skal omfattes af skærpede krav. Baggrunden for skærpelsen kan ses i bilag 3. Dette medfører, at arealerne bliver ændret i nitratklasse til nitratklasse 0 (15,29 ha), nitratklasse 1 (36,98 ha) og nitratklasse 3 (122,78 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af hus-dyrbrug herved reduceres til 61,8 % af harmonikravet (1,42 DE/ha svarende til en udvask-ning fra rodzonen på 53,7 kg N/ha). I henhold til beregninger i N-farm skal der benyttes efterafgrøder på 4 % af efterafgrø-degrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm er der fundet en udvaskning på 53,5 kg N/ha fra udbringningsarea-lerne. (Nudrift er angivet som 54,5 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde samt for dokumentation af overholdelse af kra-vene. Fosfor tilførsel til Limfjorden Størstedelen af udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (89,6 ha) og resten af arealerne er fosforklasse 2 (85,47 ha). 138,04 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er over-belastet med fosfor. Heraf er 87,9 ha lavbundsarealer. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 10,5 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som 4,6 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmateri-alet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der maksimalt må udbringes 6.291 kg fosfor i husdyrgødning/år på udbringningsarealerne. Vurdering Projektet overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006 med hensyn til udledning af kvælstof og fosfor til overfladevand, og det vurderes, at projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i Limfjor-den. Fremtidssikring af vandkvaliteten i Limfjorden og oplandet hertil skal opnås gennem den kommende vand-/handlingsplan for Limfjorden.

36

Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb:

• Haverslev Kærgrøft på en strækning af 350 meter. Vandløbet er § 3 og § 69 beskyt-tet. Vandløbet er ikke målsat.

• Haverslev Mølle Å på en strækning af 200 meter. Vandløbet er § 3 og § 69 beskyt-

tet. Målsætningen for vandløbet er B1 – Gyde- og yngleopvækstvand for laks og forureningsgrad II. Vandløbet overholdte målsætningen i 2002.

• Holmsø Kærgrøft på en strækning af 1.450 meter. Vandløbet er § 3 og § 69 beskyt-

tet. Vandløbet er ikke målsat.

• Pallisvad Å på en strækning af 700 meter. Vandløbet er § 3 og § 69 beskyttet. Mål-sætningen for vandløbet er B2 – Laksefiskevand og forureningsgrad II. Vandløbet overholdte målsætningen i 2002.

• Blåengsgrøften (Tranum Å-systemet) på en strækning af 650 meter. Vandløbet er §

69 beskyttet. Vandløbet er ikke målsat. Vurdering Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af vandløbene beliggende op til udbringningsarealer. Søer Udbringningsarealerne ligger ikke op til beskyttede søer. Samlet vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at da ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, vil projektet ikke medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i marine områder herunder habitatområder, samt vandløb og søer.

Vurdering i forhold til vandmiljø Grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. To af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område med særlig drikkevands-interesse (OSD 14). Der er ikke udarbejdet indsatsplaner for området.

37

Beregning af N-udvaskning for arealer beliggende i disse områder viser, at nitratbelastning overstiger 50 mg/l. Ifølge vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyr-brug, bør det infiltrerende vand, der forlader rodzonen maksimalt have en koncentration på 50 mg/l. Nitratkoncentrationen af det vand, som udvaskes fra rodzonen, er beregnet til 51 mg/l for de to arealer. I forhold til før-situationen er der dog tale om en reduktion i nitratbe-lastningen med 1 mg/l for hver af de to arealer, hvorfor retningslinierne i den gældende vejledning overholdes. Den beregnede reduktion forudsætter god landmandsskik, hvorved husdyrgødningen fordeles så jævnt som muligt på alle udbringningsarealerne. Vejlednin-gen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug af 19. februar 2007, bilag 3 afsnit 3.1.1 siger:

Såfremt dele af bedriftens arealer er udpeget som ni-tratfølsomme drikkevandsområder skal der foreligge dokumentation for, at nitratindholdet i det vand, der for-lader rodzonen fra de nitratfølsomme drikkevandsområ-der, ikke forøges, hvis koncentrationen overstiger 50 mg/l.

Udbringningsarealerne beliggende i nitratfølsomt område, som også er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 14). At området er udpeget som ni-tratfølsomt område, betyder at grundvandet er nitratbelastet og at der kun forekommer en begrænset geologisk beskyttelse overfor nitrat. Områderne er udpeget der, hvor der er fundet et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet, samt der hvor grundvandet er sårbart ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet. Den beregnede nitrat-koncentration af det infiltrerende grundvand i rodzonen vil, som følge af den begrænsede geologiske beskyttelse, kun blive minimalt reduceret på vej mod grundvandsmagasinet. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området.

Efterafgrøder Ud over Plantedirektoratets krav om efterafgrøder, stilles der i ansøgningsskemaet krav om yderligere 4 % efterafgrøder. Jammerbugt Kommune stiller vilkår om, at det krævede areal med efterafgrøder placeres på arealer i nitratfølsomt område såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, må al efterafgrøden i nitratfølsomme områder ikke erstattes af 100 % vintersæd. Jf. vilkår 64.

Fremtidssikring af vandkvaliteten i grundvands-magasinerne under OSD nr. 14 må opnås ved udførelse af indsatser fra den kommende indsatsplan.

Vurdering i forhold til Natur Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktab fra stalde og gylletanke stiger fra 2931 til 3610 kg N/år – svarende til en meremission på 679 kg N/år. Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager Det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager med 15 % på nye staldanlæg er overholdt. Ammoniakpåvirkning i bufferzoner

38

Der er ikke via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition efter-som ejendommen ikke ligger indenfor bufferzone 2 for naturarealer, der er omfattet af husdyrlovens § 7. Ammoniakpåvirkning af øvrige naturarealer I omegnen af ejendommen ligger adskillige beskyttede naturarealer, der ikke er store nok til at være omfattet af husdyrlovens § 7. Kommunen har foretaget beregning af ammoniak-depositionen på tre af disse arealer:

1. En eng ca. 580 m SV for ejendommen (nr. 1 jf. kortbilag) 2. En strandeng ca. 690 m SØ for ejendommen (nr. 2 jf. kortbilag) 3. En eng ca. 1290 m Ø for ejendommen (nr. 3 jf. kortbilag)

Beskrivelse af naturareal, tålegrænser, mm Beskrivelserne bygger på luftfototolkninger og andet tilgængeligt materiale Naturareal 1: Eng Engarealet er ca. 0,8 ha stort og beliggende op til et vandløb. Dele af engarealet har de seneste år været gødet, og der er foretaget høslet. I årene op til 1992 var arealet tilsyneladende ikke dyrket eller gødet. Arealet bør derfor betragtes som natureng. Dyrkningspraksis fra før 1992 bør genoptages således, at arealet bliver genskabt som na-tureng. Naturenge har generelt en tålegrænse i intervallet 10 - 20 kg N/ha/år og med en samlet belastning efter det ansøgte på 0,1 kg N/ha/år bliver tålegrænsen ikke overskredet. Kommunen vurderer pga. bl.a. engens begrænsede størrelse og moderate kvalitet ikke, at arealet falder i kategorien ”særlige tilfælde”, hvor husdyrloven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesniveau. Naturareal 2: Strandeng Strandengsarealerne SØ for ejendommen er en del af de sammenhængende strandeng-sarealer langs Limfjorden. Strandengene er våde enge med små damme. Arealerne har ikke været dyrket og der er ikke tegn på, at de har været afgræsset. Strandenge har generelt en tålegrænse i intervallet 30 - 40 kg N/ha/år og med en ansøgt samlet belastning på 0,1 kg N/ha/år bliver tålegrænsen ikke overskredet. Naturareal 3: Eng Arealet er et ca. 20,7 ha. Det er registreret som eng omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. En analyse af luftfoto viser, at arealet med stor sandsynlighed har været dyrket / omlagt hvert år både før og efter 1992. Jammerbugt kommune vil derfor tage initiativ til at arealet bliver afregistreret.

39

Relation til Natura 2000 Ejendommen ligger i et Natura 2000 område. Det drejer sig om Natura 2000 område 15, Nibe Bredning,Halkjær Ådal og Sønderup Ådal. Beregningsmæssigt medfører den øgede ammoniakfordampning ikke en merdeposition på naturarealer indenfor Natura 2000 området, der betyder at den samlede kvælstofdeposi-tion overskrider disse naturtypers maksimale tålegrænsen. På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniakemission som følge af udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Udbringningsarealer Projekttilpasninger Der er forud for dette projekt foretaget tilpasninger i form af udtagne udbringningsarealer: Det nuværende projekt Enkelte udbringningsarealer ligger indenfor Natura 2000 områder, men da disse arealer er i omdrift, vurderes projektet ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturty-per, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger. Der er på flere udbringningsarealer fundet registrerede fredede fortidsminder, hvor der ifølge gældende lovgivning er forbud mod jordbehandling i en bræmme på 2 m. omkring fortidsmindet. De fleste arealer ligger i jordbrugsområde, de resterende i naturområde. Enkelte arealer og dele af arealer ligger indenfor økologiske forbindelser jf. Regionplan 2005. Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af de økologiske forbindelser. Arter omfattet af bilag IV, rødliste eller fredning En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøg-ningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring ejendommen. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves ikke, og udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de potentielle arter. På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er kommunen i øvrigt ikke bekendt med forekomster af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister.

40

Uheld og driftsforstyrrelser Beskrivelse I forbindelse med at der er søgt om miljøgodkendelse af udvidelse af produktionen, er der udarbejdet en beredskabsplan. Udarbejdelse af beredskabsplan giver en mulighed for at gennemgå bedriften og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning og drift, således at risikoen minimeres. Planen skal ikke kun omfatte de uheld der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfat-te f.eks. beredskab i forbindelse med transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Planen tager stilling til de områder, hvor der er risiko for, at der kan se uheld eller driftsforstyrelser, samt oplyser hvad der skal ske, hvis uheldet er ude, og ses i bilag 6. Vurdering En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Ligesom overpumpningen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tank-ning af benzin og diesel samt ved pumpning af mælk. Udover at være BAT, så er det Jammerbugt Kommunes opfattelse, at en bered-skabsplan vil være en stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store uheld som f.eks. brand, hærværk og lignende. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året, og den skal være kendt af gårdens ansatte m.fl., der har sin daglige gang på bedriften. For at alle skal kunne få adgang til planen skal den være let tilgængelig og synlig. Det vurderes, at ejendommen har søgt at sikre sig mod uheld og driftsforstyrrelser ved at udarbejde og indsende beredskabsplan.

BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag. Ansøger har redegjort for: Staldteknologi Gulve: Der er i denne ansøgning alene tale om indsættelse af nyt inventar i gammel stald samt mere intensiv udnyttelse af eksisterende stalde. Ændring af gulvtyperne er i den forbindelse fravalgt, da dette vil betyde ændringer af eksisterende gulve og kanalsystem, hvilket vil være en uforholdsmæssig stor omkostning. Konklusionen m.h.t. gulvtype er, at denne svarer til BAT. Hensigtsmæssig drift og renere teknologi

41

Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejderne er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesti-cider og handelsgødning. Affald bortskaffes efter gældende kommunale regulativer. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel for-brug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for luft og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Vandforbrug Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vandforbruget registreres. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Energiforbrug Der er naturlig ventilation i de fleste produktionsbygninger og dermed et meget lille energiforbrug til ventilation. Der anvendes lavenergi-belysning. Opbevaring af gødning. Gylletanken tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Tanken er dimensioneret til at modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gyllen og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det at der senest 14 dage efter at der igen er gylle i tanken er etableret flydelag. Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Tankene er tilmeldt/tilmeldes de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvil-ket betyder at tankene hvert 10. år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Udbringning af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilfør-sel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgød-ning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst muligt om-fang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byom-råder osv. Der tilføres ikke husdyrgødning på marken når: den er mættet med vand, er over-svømmet eller er dækket med sne. Det tilføres ikke gødning på stærkt skrånende arealer eller i nærheden af vandløb.

42

Fodring Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Der tages analyser fa alt grovfoder og foderplanen af-passes grovfoderets sammensætning og kvalitet. Fravalg af staldteknologi Der installeres ikke forsuringsanlæg, idet der er tale om en eksisterende stald, hvor der ikke er sikkerhed for at betonen i gyllekanalerne har en god holdbarhed overfor syrepåvirkningen. Samtidig er energi forbruget ved drift af et forsuringsanlæg op-gjort til min. 20.000 kWh hvilket vurderes ikke at være proportionalt i forhold til mil-jøgevinsten. I øvrigt ligger der ikke §7-områder i umiddelbar nærhed og idet de 15% ammoniakreduktion kan opfyldes på anden vis er forsuringsanlægget derfor fravalgt. Gyllekøling: I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Etablering af slanger i eksisterende gyllekanaler vurderes at være i strid med proportionalitetsprincipperne. Gulve: Præfabrikeret drænet gulv er fravalgt da dette vil betyde ændringer af eksi-sterende gulv og kanalsystem, hvilket vil være en uforholdsmæssig stor omkost-ning. Overdækning af gylletanke Der er ikke etableret fast overdækning på gylletankene. Med kvæggylle er det al-mindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begræn-set effekt ved etablering af fast overdækning. Gyllen er konstant overdækket med et tæt og stabilt flydelag. Flydelaget kontrolleret jævnligt, hvilket sikrer, at der altid er minimal emission af ammoniak. Jammerbugt Kommunes vurdering BAT princippet er en forpligtigelse til at vælge den mest moderne teknologi som, set ud fra en helhedsvurdering, forebygger og begrænser virksomhedens forure-ning mest muligt. Jammerbugt Kommune vurder således, at ejendommens indret-ning er i henhold til BAT, hvorfor det ikke er proportionalt at kræve yderligere BAT tiltag. Udover ovennævnte anbefaler Jammerbugt Kommune, at der arbejdes med at ind-føre miljø- og ressourcestyring på bedriften. Et tiltag i dette arbejde vil være, at der årligt udarbejdes et grønt regnskab for bedriften. Landbrugets konsulenttjeneste vil i den forbindelse kunne være behjælpelig med råd og vejledning.

43

Landskabelige hensyn Der er tale om renovering af bestående byggeri samt etablering af en for driften nødvendig gyllebeholder. Dette medfører således ikke ændringer, der får stor be-tydning for det landskabelige. En stor del af området er beliggende i naturområde og anlægget ligger indenfor kystnærhedszone.

Egenkontrol I forbindelse med anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen, udtages jordprøver hvert 3. år med henblik på bestemmelse af bl.a. fosforindhold. Herved kontrolleres, at indholdet i jorden ikke stiger. Gyllebeholdere er tilmeldt pligtig beholderkontrol. Der vil ske registrering af og udførelse af statistik over ressourceforbrug.

Management De gældende regler for foder og fødevarer efterleves gennem branchekoden ”Vej-ledning om god produktionspraksis i primærproduktionen”, GMP samt principperne vedr. ”Godt landmandskab”. Derved sikres at produkterne bliver sikre, og at de ikke er til fare for miljøet og for menneskers og dyrs sundhed. Øvrige igangværende til-tag:

� Instruktion af personale � Opsætning af mål for produktion og ressourceanvendelse.

Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.

44

Bilag 1: Natur

45

Bilag 2: Geneafstande

46

Bilag 3: Overfladevand Fastsættelse af nitratklasse udenfor vandløbsoplande Der er i den nye lov om godkendelse af husdyrbrug fastsat nitratklasser, der skal sikre, at belastningen af Natura 2000-områderne mindskes. Nitratklasserne er fastsat i bekendtgø-relsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. I bekendtgørelsen præciseres det desuden: ”Når vand- og Natura 2000 planerne efter miljømålsloven foreligger, erstatter disse beskyttelsesniveauer fastsat i dette bilag. I tiden, indtil planerne foreligger, inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgænge-lig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner, med henblik på at undgå, at etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug giver anledning til en miljø-belastning, der vil indebære en væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller genoprettes i det pågældende område.” Det fremgår af basisanalysen, at Limfjorden sandsynligvis ikke kan overholde målsætnin-gen. I resuméet fra basisanalysen for Limfjorden er følgende angivet: ”Risikoanalysen har vist, at hele fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015. Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer fra land. Hertil kommer den direkte påvirkning af dyr, planter og sten fra muslingefiskeri og -produktion, fiskeri, uddybning og oprensning af sejlrender, indvinding af råstoffer mv. Endvidere er det muligt, at niveauet af miljøfarlige stoffer fra kilder i oplandet, lokale tidligere forureninger, klapninger og fra skibstrafikken kan hindre målopfyldelse i 2015. … Risikoanalysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel og mindsket direkte påvirkning af plante- og dyrelivet kan miljømålene nås i Limfjorden. En yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer er sandsynligvis også nødvendig, for at miljømålene kan nås.” I forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver2 er følgende angivet: ”For Limfjordens vedkommende er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af supplerende ind-sats, der nedsætter tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig først og fremmest om den vandbårne tilførsel. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. I Limfjorden er foranstaltninger, der reducerer den direkte påvirkning af planter, dyr og sten fra især muslingefiskeri, –produktion og råstofindvinding også væsentlig for at sikre målopfyldelsen. Hertil kommer foranstaltninger, der reducerer påvirkningen af miljøfarlige stoffer fra skibstrafik, klappladser og evt. erhverv, husholdninger og gamle forureninger.” Jammerbugt Kommune har i forbindelse med sagsbehandlingen vurderet, at beskyttelses-niveauet i lov om godkendelse af husdyrbrug ikke er tilstrækkelig, da den ikke tager højde for arealer beliggende udenfor opland til større vandløb. I ansøgningen er der arealer, som er beliggende i område, hvor der ikke er fastsat nitrat-klasse i lov om husdyrgodkendelse: 2 ”Resume af basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver” fra www.vandognatur.dk

47

• Område ved Haverslev Vang (syd for Bejstrup), der ligger op til en del af Limfjor-den, som har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområ-der både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe Bredning).

• Område ved Haverslev, der ligger i/op til Nibe Bredning, der har skærpet målsæt-

ning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7).

• Område ved Attrup, der ligger i/op til Nibe Bredning, der har skærpet målsætning og

er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7).

En nærmere beskrivelse af områderne følger i senere afsnit. Nitratklasserne er fastsat på baggrund af reduktionspotentialet i vandløbsoplandet, og re-cipientens sårbarhed overfor kvælstof. Kriterierne for fastsættelse af nitratklasser i lov om godkendelse af husdyrbrug fremgår af følgende tabel: Tabel: Krav til skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning som må udbringes per ha angivet som antal dyreenheder/ha (harmonireglerne) ved etablering, udvidelse og ændring i oplande til sårbare Natura 2000 områder. Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdet

Meget kvælstofsårbare områder

Mindre kvælstofsårbare områder

Øvrige områder

0-50 50 % af de generelle regler (Nitratklasse 3)

85 % af de generelle regler (nitratklasse 1)

Generelle regler

51-75 65 % af de generelle regler (Nitratklasse 2)

Generelle regler Generelle regler

76-100 Generelle regler Generelle regler Generelle regler Baggrunden for fastsættelse af nitratklasserne kan ses på følgende figur:

48

Figur: Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdet og opland til mindre eller meget sårbar Natura 2000-områder. En række områder har ikke været tilknyttet et vandløbsopland, da afvandingen foregår igennem mindre grøfter/vandløb og ofte direkte til sårbar recipient. Det har ved fastsættel-se af reduktionspotentiale for et opland været en forudsætning, at vandløbsoplandet er over 50 km2 (se evt. rapporten ”Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark” Falig Rapport fra DMU nr. 616 2007 (DMU-rapporten)). Jammerbugt Kommune vurderer dog, at der ved fastsættelse af nitratklasser og be-skyttelsesniveau for Limfjorden ikke skal skelnes imellem, om vandløbsoplandet er over eller under 50 km2, men at det er risikoen for påvirkning af recipienten, der skal afgøre om, der skal fastsættes nitratklasser. Fastsættelse af nitratklasser Område ved Haverslev Vang Området ved Haverslev Vang ligger op til en del af Limfjorden, som har skærpet målsæt-ning og støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe Bredning). Området ved Haverslev Vang samt arealerne i ansøgningen fremgår af følgende figur.

49

Figur: Området ved Haverslev Vang markeret med gul streg. Nitratklasse 1 er markeret med grøn skrave-ring. Udbringningsarealerne er markeret med rødt. Området afvander til Limfjorden via Haverslev Kærgrøft og andre mindre vandløb/grøfter. I den aktuelle ansøgning er 12,9 ha beliggende udenfor de fastsatte nitratklasser. Største-delen (78,3 % - 10,1 ha) af disse arealer er lavbundsarealer. Disse arealer vil oftest blive afvandet ved dræn og tætliggende grøfter/vandløb3. Transporten af vand og kvælstof vil fra lavbundsarealerne være en meget hurtig og iltet transport, hvor koncentrationen af kvælstof stort set er den samme som tabet fra rodzonen. Dette vil medføre at kvælstofud-ledningen fra disse arealer er større end ved ikke-drænede arealer. Den kystnære place-ring vil også medføre, at reduktionspotentialet fra vandløb til fjernrecipient er mindre her end ved arealer længere inde i landet. Reduktionen i vandløbet er dog begrænset i begge tilfælde. Arealerne er angivet som en blanding af finsandet jord (JB2) og fin lerblandet sandjord (JB4). I området samt vandløbsoplandene til Haverslev Mølle Å og Bisbækken er jordty-pen generelt en blanding af finsandet jord og lerblandet sandjord4. I vandløbsoplandene til Haverslev Mølle Å og Bisbækken er det kun henholdsvis 14 % og 15 % af arealerne, der er lavbundsarealer. Reduktionspotentialet i vandløbsoplandene til Haverslev Mølle Å og Bisbækken er fastsat til 0 - 50 %. Jammerbugt Kommune vurderer på denne baggrund, at reduktionspotentialet i Ha-verslev Vang-området er den samme eller mindre end vandløbsoplandene til Ha-

3 I rapporten ”Fosfor-risikoområder” fra Limfjordsamterne er det vurderet, at 90 % af lavbundsarealerne er drænede. 4 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet - Simplificerede jordbundstyper fra den landsomfattende Jordklassi-ficering 1975-79 (http://miljoeportal.dk/Arealinformation/).

50

verslev Mølle Å og Bisbækken. Reduktionspotentialet for Haverslev Vang-området vil derfor være imellem 0 - 50 %. Området ved Haverslev Vang (samt vandløbsoplandene Haverslev Mølle Å og Bis-bækken) er ifølge DMU-rapporten udpeget som opland til et mindre kvælstofsårbart område. Jammerbugt Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at der for arealerne i Haverslev Vang skal fastsættes til nitratklasse 1. Område ved Haverslev Området ved Haverslev ligger i/op til Nibe Bredning, har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7).

Figur: Området ved Haverslev markeret med gul streg. Nitratklasse 1 og 3 er markeret med hhv. grøn og rød skravering. Udbringningsarealerne er markeret med rødt.

Der er fastsat Nitratklasse 1 (opland til Haverslev Mølle Å) for området vest for og nitrat-klasse 3 (opland til Pallisvad Å) nord og øst for. Området ved Haverslev har ved fastsæt-telse af nitratklasser ikke indgået i et vandløbsopland, og der er dermed ikke fastsat et re-duktionspotentiale for området.

I den aktuelle ansøgning er 73,2 ha beliggende udenfor de fastsatte nitratklasser. Største-delen (79,9 % - 58,5 ha) af disse arealer er lavbundsarealer. Disse arealer vil oftest blive afvandet ved dræn og tætliggende grøfter/vandløb5. Transporten af vand og kvælstof vil fra lavbundsarealerne være en meget hurtig og iltet transport, hvor koncentrationen af kvælstof stort set er den samme som tabet fra rodzonen. Dette vil medføre at kvælstofud-

5 I rapporten ”Fosfor-risikoområder” fra Limfjordsamterne er det vurderet, at 90 % af lavbundsarealerne er drænede.

51

ledningen fra disse arealer er større end ved ikke-drænede arealer. Den kystnære place-ring vil også medføre, at reduktionspotentialet fra vandløb til fjernrecipient er mindre her end ved arealer længere inde i landet. Reduktionen i vandløbet er dog begrænset i begge tilfælde. Arealerne er primært angivet som en fin lerblandet sandjord (JB4). I området samt vand-løbsoplandene til Haverslev Mølle Å og Pallisvad Å er jordtypen generelt en blanding af finsandet jord og lerblandet sandjord6. I vandløbsoplandene til Haverslev Mølle Å og Pal-lisvad Å er det kun henholdsvis 14 % og 18 % af arealerne, der er lavbundsarealer. Re-duktionspotentialet i vandløbsoplandene til Haverslev Mølle Å og Pallisvad Å er fastsat til 0 - 50 %. Jammerbugt Kommune vurderer på denne baggrund, at reduktionspotentialet i Ha-verslev-området er den samme eller mindre end vandløbsoplandene til Haverslev Mølle Å og Pallisvad Å. Reduktionspotentialet for Haverslev-området vil derfor være imellem 0 - 50 %. Området ved Haverslev (samt vandløbsoplandet Pallisvad Å) er ifølge DMU-rapporten udpeget som opland til et mindre kvælstofsårbart område. Jammerbugt Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at der for arealerne i Haverslev skal fastsættes til nitratklasse 3. Område ved Attrup Området ved Attrup, der ligger i/op til Nibe Bredning, har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7).

6 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet - Simplificerede jordbundstyper fra den landsomfattende Jordklassi-ficering 1975-79 (http://miljoeportal.dk/Arealinformation/).

52

Figur: Området ved Attrup markeret med gul streg. Nitratklasse 3 er markeret med rød skravering. Udbring-ningsarealern er markeret med rødt.

Der er fastsat Nitratklasse 3 for området omkring området ved Attrup. Området ved Attrup har ved fastsættelse af nitratklasser ikke indgået i et vandløbsopland, og der er dermed ikke fastsat et reduktionspotentiale for området.

I den aktuelle ansøgning er 15,3 ha beliggende udenfor de fastsatte nitratklasser. Ingen af disse arealer er lavbundsarealer. Jammerbugt Kommune vurderer på denne baggrund, at der for arealerne i området ved Attrup ikke skal stilles skærpede krav. Konklusion Jammerbugt Kommune vurderer, at arealerne i ansøgningen er beliggende i et område og på nogle jorde, som kan medføre en belastning og kan være medvirkende til, at der ikke kan opnås målopfyldelse i Limfjorden. Det er i den supplerende vejledning til lov om godkendelse af husdyrbrug angivet, at så-fremt der skal pålægges yderligere restriktioner: ”I givet fald stilles de yderligere med udgangspunkt i de afskæringskriterier, som gælder efter det fastlagte beskyttelsesniveau vedr. nitrat og fosfor.” Skærpelsen medfører, at dyretrykket i ansøgningen skal reduceres til 61,8 % af harmoni-reglerne, som det fremgår af følgende skema: Ansøgt Efter skærpelse Nitratkl. 0 101,47 ha 15,29 ha Nitratkl. 1 24,05 ha 36,98 ha Nitratkl. 2 ha ha Nitratkl. 3 49,54 ha 122,78 ha Ved de skærpede krav skal dyretrykket reduceres til 1,42 DE/ha svarende til en udvask-ning på 53,7 kg N/ha. (Uden skærpelse vil dyretrykket være 1,93 DE/ha svarende til en udvaskning på 54,9 kg N/ha). Jammerbugt Kommune vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er hjemmel til en yderligere skærpelse af beskyttelsesniveauet. Samtidig vurderes det, at det endelige be-skyttelsesniveau, som sikrer målopfyldelse og gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-områderne, skal fastsættes igennem udarbejdelsen af vandplaner for Limfjorden.

53

Bilag 4: Udbringningsarealerne i nitratfølsomt område.

54

Bilag 5: Affald

55

56

57

58

Bilag 6: Beredskabsplan Beredskabsplan for I/S Kirstinesminde, Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev Indholdsfortegnelse side Indledning 1 Telefonnumre 2 Brand og evakueringsinstruktion 3 Overløb af gylle – instruktioner 4 Kemikalie- og oliespild instruktioner 5 Stophaner/hovedafbrydere 6 Instruktion for strømsvigt 7 Transport af bekæmpelsesmidler 7 Indledning Denne beredskabsplan er udarbejdet som en del af ejendommens miljøgodkendelse med det formål at stoppe og begrænse evt. uheld med konsekvenser for det omgivende miljø. Planens indhold skal være kendt af gårdens ansatte mm. og skal udleveres til indsatsle-der/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året og skal være let til-gængelig og synlig. Beredskabsplanen findes i ”Beredskabsplan”- mappe på kontoret i stuehus Kopi af beredskabsplanen findes i ”Beredskabsplan”- mappe på kontoret i stalden, byg-ning 17.. Kortmateriale. Bagerst er der oversigtskort over ejendommen mm, med angivelse af: Mark- og drikkevandsboringer/brønde. Kemikalielager (Bekæmpelsesmidler, handelsgødning, svovlsyre til forsuring, mm.) Dieselolietanke og olietanke (overjordiske og nedgravede) Drænbrønde/regnvandsbrønd/afløb Udløbspunkter til vandløb og markdræn. Slukningsmateriel og åndedrætsværn. Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbrydere, m.v. Ved terræn- fald/kote mod vandløb/dræn/brønde og boringer. Trykflasker/oplag af f.eks. F-gas, stationære F-gasbeholdere, svejseanlæg m.v. Flugtveje for dyr/frigivelse mm.

59

Telefonnumre

Telefonnumre Efter brand m.m. tag kontakt med miljømyndigheden med hensyn til genopbygning af stald m.m. Nærmeste telefon står i stuehus og har nr.: 98217898. Følgende kontaktes på telefon

Man- til Fredag 8:00 – 15:30

Man- til Fredag 15:30 - 8:00

Lør- Søn- & Hel-ligdage Hele døgnet

Alarmcentral 112 112 112 Lægevagt 70 15 44 15 70 15 44 15 70 15 44 15 Tandlægevagt 97 92 15 30 97 92 15 30 97 92 15 30 Landbocentret 96345100 96345100 - Dyrlæge 97961200 97961200 97961200 Foderstof 21223878 - - Elektriker 98231525 98231525 98231525 Smed 98215041 98215041 98215041 VVS 98211544 30763099 30763099 Ventilationsfirma - - -

60

Brand- og evakueringsinstruks

Ved brand der ikke kan slukkes ved egen hjælp. Tilkald brandvæsenet – RING 112 – oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra. Hvad er der sket og at det er en gårdbrand? Er der tilskadekomne – hvor mange – Er dyrene kommet ud – art og antal der evt. er fanget. Kontakt ejeren Maren og Jesper Jensen på telefonnummer 25329206, 20885847 eller 98217898 Iværksæt rednings- og slukningsarbejde hvis det er muligt og forsvarligt, herunder fjernel-se og evakuering af dyr, olie, trykflasker, gødning og kemikalier. Placering af brandslukningsmateriale er angivet på oversigtskort. Hvis det ikke er muligt at slukke branden – forsøg at begrænse den ved lukning af døre og vinduer. Modtag brandvæsenet og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet. Oplys endvidere: Evt. tilskadekomne eller dyr der ikke er reddet i sikkerhed Hvor det brænder Brandens omfang Hvor der er adgangsveje.

61

Instruks i tilfælde af gylleudslip

Ved akut gylleudslip følges nedenstående procedure: Find årsagen til gylleudslippet og søg det stoppet hurtigst muligt. Kontakt ejer, Jesper Jensen på tlf. 98217898 eller mobil 25329206 Hvis ingen kontakt fortsæt til næste punkt. Kontakt ”medhjælper”, Maren Jensen på tlf. 20885847. Hvis ingen kontakt, fortsæt til næ-ste punkt. Kontakt en af nedenstående maskinstationer med henblik på at skaffe en slamsuger: Bejstrup Maskinstation tlf. 70105400 eller mobil K. J. Service tlf. 25650070 eller mobil Vurdér omfanget af gylleudslippet. Forsøg at afgrænse forureningens omfang ved at af-skære gyllen fra at løbe i vandløb og drænbrønde se kortbilag. Dette gøres ved at dæmme op for gyllen med jord i en halvmåneformet rende ud med nærmeste vej, så gyllen kan suges op herfra. Benyt gårdens rendegraver eller traktor med frontlæsser til at lave jord-vold. Der kan ligeledes benyttes halmballer. Er gyllen løbet i vandløb eller dræn – RING STRAKS 112 Oplys Navn, adresse og telefonnummer der ringes fra. Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud. Lav herefter en opdæmning af vandløbet med bigballer Hvis gyllen er løbet i et vandløb vil det påvirke forhold nedstrøms udledningen. Kontakt evt. berørte personer nedstrøms udledningen. Kontakt brandvæsenet/Thisteds miljøvagt og udlever denne mappe sammen med kortma-terialet. På ejendommen findes der følgende materiale, som evt. kan anvendes for at afhjælpe si-tuationen: Halmballer forefindes i lade/maskinhus, bygning 9+10

62

Instruks i tilfælde af kemikalie- og oliespild.

Ved akut kemikalie- og oliespild følges nedenstående procedure: Find årsagen til kemikalie- og oliespild og søg det stoppet hurtigst muligt. Kontakt ejer, Jesper Jensen på tlf. 98217898 eller mobil 25329206. Hvis ingen kontakt fortsæt til næste punkt. Kontakt ”medhjælper”, Maren Jensen tlf. 20885847. Hvis ingen kontakt, fortsæt til næste punkt. Vurdér omfanget af kemikalie- og oliespildet. Forsøg at afgrænse forureningens omfang ved at afskære kemikalierne og olien fra at løbe i vandløb og drænbrønde se kortbilag. Dette gøres ved at strø savsmuld eller kattegrus på udslippet for at opsuge de spildte væ-sker. Er kemikalie- og oliespild løbet i vandløb eller dræn – RING STRAKS 112. Oplys Navn, adresse og telefonnummer der ringes fra. Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud. Lav herefter en opdæmning af vandløbet med bigballer Hvis der er løbet kemikalier eller olie i vandløbet vil det påvirke forhold nedstrøms udled-ningen. Kontakt evt. berørte personer nedstrøms udledningen. Kontakt brandvæsenet og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet. På ejendommen findes der følgende materiale, som evt. kan anvendes for at afhjælpe si-tuationen: I kemikalierummet findes savsmuldspakker og kattegrus der kan benyttes til at opsuge spildte væsker. Forholdsregler ved transport af landbrugskemikalier: Afhentning af kemikalier hos leverandør, og transport af denne, sker i ubrudt emballage i små portioner. Større leverancer transporteres af leverandør. Transport af kemi fra ejen-dom til mark sker kun i opblandet form i godkendt marksprøjte.

63

Stophaner (vand)/Hovedafbrydere (el)

Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. skal ligeledes noteres på kortet over ejendommen. Vand: Hovedhane sidder ved Holmsøvej i brønd på græsplænen (det eneste sted der kan lukkes for vand) Elektricitet: Hovedafbryder sidder ved: vejen. El-tavle sidder ved: Kontor i stald samt værksted i lade. Nye sikringer opbevares i bygning nr. 17 ved el-tavle. Nye sikringer opbevares i bygning nr. 9 ved el-tavle.

64

Strømsvigt instruks

Kontroller at der ikke sker forurening som følge af manglende strøm til pumper ol. Ved strømsvigt på over 2 timer, ring til elektriker og forhør om varigheden af udfaldet. Eventuelt iværksæt opstart af nødstrømsgenerator.

65

Bilag 6a: Oversigtskort til beredskabsplanen

66

Bilag 7: Oversigtskort

67

Bilag 8: Transportveje

68

Bilag 9: Udspredningsarealer

69

Bilag 10: Afløbsforhold