Miljøgodkendelse til Hillerød Bio Kraft Varme (HBKV) Krakasvej … · Miljøgodkendelse til Hillerød Bio Kraft Varme 3 Generelle oplysninger Miljøgodkendelse for etablering og

Miljøgodkendelse til Hillerød Bio Kraft Varme

1


(HBKV)

Krakasvej 14

3400 Hillerød

Juni 2016


2

Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger .................................................................................................................................. 3

Godkendelse ................................................................................................................................................ 4

Vilkår ........................................................................................................................................................... 4

Generelt .................................................................................................................................................. 4

Indretning og drift .................................................................................................................................... 4

Luftforurening.......................................................................................................................................... 5

Støj og vibrationer ................................................................................................................................... 5

Affald ....................................................................................................................................................... 7

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand ..................................................................................... 7

Egenkontrol ............................................................................................................................................. 7

Driftsjournal............................................................................................................................................. 9

Miljøteknisk beskrivelse ..............................................................................................................................10

Indledning ...............................................................................................................................................10

Etablering ...............................................................................................................................................10

Placering og planmæssige forhold ...........................................................................................................10

Virksomhedens indretning ......................................................................................................................11

Produktion og drift ..................................................................................................................................12

Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger .......................................................................14

Miljøteknisk vurdering ................................................................................................................................20

Lokalisering og planmæssige forudsætninger ..........................................................................................20

Luftforurening.........................................................................................................................................20

Lugt ........................................................................................................................................................20

Støj .........................................................................................................................................................20

Affald ......................................................................................................................................................21

Jord og grundvand ..................................................................................................................................21

Egenkontrol ............................................................................................................................................21

Spildevand ..............................................................................................................................................21

Risiko ......................................................................................................................................................21

BAT og renere teknologi ..........................................................................................................................22


3

Generelle oplysninger Miljøgodkendelse for etablering og drift af et biomassefyret kraftvarmeværk på Krakasvej 14, 3400 Hillerød. Grundlag for godkendelse Miljøgodkendelse af kraftvarmeværk i henhold til § 33 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1317 af 19/11/2015). Ansøger og ejer Hillerød Kraftvarme ApS Ægirsvej 4 3400 Hillerød Virksomhedens navn og beliggenhed Hillerød Bio Kraft Varme Krakasvej 14 3400 Hillerød CVR nr. 33 50 49 77 Matr. nr. 1vf Trollesminde, Hillerød Jorder Virksomhedens kontakt person Driftsansvarlig: Per Brøndum Mail: [email protected] Tlf. 29 68 75 54 Listebetegnelse: G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg,

gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, med en samlet indfyret termisk effekt på mellem 5 MW og 50 MW (BEK nr. 1447 af 02/12/2015).

Godkendende myndighed: Hillerød Kommune Vigtige datoer Godkendelsen annonceres den 20. 06 2016 Klagefristen udløber den 18. 07 2016 Søgsmålsfristen udløber den 20.12 2016 Retsbeskyttelsen udløber den 20.06 2024 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Hillerød Forsyning ønsker at etablere et biomassebaseret kraftvarmeværk ved Krakasvej 14 i Hillerød. Brændsel for opvarmning foretages på træflis, og parallel el-produktion foretages på et tilhørende ORC-turbineanlæg (Organic Rankine Cycle). Samlet nominel indfyret effekt i to kedellinjer planlægges til ca. 29 MW. Kraftvarmeværket opføres som et samlet bygningskompleks, beståede af et flislager, en kedelhal med to flis fyrede kedellinjer, et bygningsafsnit som indeholder to ORC kraftturbiner samt et 3 etagers bygningsafsnit med bla. kontrolrum, administrations- og personalefaciliteter samt rum for høj – og lavspændingsanlæg.

mailto:[email protected]


4

Biomasseanlæggets drift og varmeproduktion er styret af varmebehovet i Hillerød by og skal derfor have mulighed for drift i alle årets timer. Der vil primært være personale tilstede på hverdage i tidsrummet kl. 07-15. Udenfor sædvanlig arbejdstid samt lørdage og søn- og helligedage er der sædvanligvis ikke fast personale på værket, men vagtpersonale vil kunne tilkaldes i tilfælde af driftsalarm eller andre behov. Liste over sagsakter Denne godkendelse er baseret på følgende sagsakter:

Revideret ansøgning om miljøgodkendelse inkl. bilag 1 – 10, 2. marts 2016, Niras

Godkendelse Hillerød Kommune meddeler herved miljøgodkendelse til det ansøgte. Det er Hillerød Kommunes vurdering, at virksomhedens drift miljømæssigt ikke belaster omgivelserne væsentligt, når nedenstående vilkår efterleves. Baseret på de givne oplysninger som beskrevet i den miljøtekniske redegørelse og den miljøtekniske vurdering meddeler Hillerød Kommune i medfør af § 33 stk.1 i Miljøbeskyttelsesloven godkendelse til drift af et nyt biomassefyret kraftvarmeværk baseret på træflis, Krakasvej 14, 3400 Hillerød på nedennævnte vilkår. Desuden er der meddelt tilladelse til udledning af spildevand til det kommunale spildevandssystem i medfør af § 28, stk. 3 i Miljøbeskyttelsesloven. Der er taget udgangspunkt i standardvilkår i afsnit 11 (G201) i BEK nr. 1317 af 19. november 2015.

Vilkår

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til Hillerød Kommune senest 3 måneder før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Der skal indrettes et målested for luftemission med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.

4. Det biomassefyrede kraftvarmeværks skorsten skal være mindst 40 meter.

http://teknik.lovportaler.dk/ShowBaseDoc.aspx?schultzlink=vej20011009


5

5. Aflæsning og håndtering af faste brændsler skal ske indendørs eller i inddækket aftipningsgrube. Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal holdes lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning.

Luftforurening

6. Kedelanlægget skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1. Da røggasser fra de to særskilte kedelanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses denne kombination af for at være et enkelt kedelanlæg.

Brændsel Samlet nominel indfyret effekt

Emissionsgrænseværdier mg/normal m3 ved 10 % O2 tør røggas

Støv CO NOx1

Biomasseaffald 5 MW – 50 MW 100 625 300 Tabel 1 - Emisionsgrænseværdier

Overfladevand

7. Overfladevand fra tagarealer på 3.719 m2 skal ledes via eget sandfang til det offentlige regnvandssystem.

8. Overfladevand fra befæstet areal på 1.579 m2 fra den sydlige del af området, skal ledes til offentligt regnvandssystem via eget sandfang.

9. Overfladevand fra befæstet areal på 2.833 m2 fra den nordlige del af området skal ledes til offentligt regnvandssystem via eget sandfang og egnet olieudskiller.

10. Overfladevand fra betonplade på 196 m2 med halvtag skal ledes til offentligt regnvandsledning via eget sandfang.

11. Driften og tømning af olieudskillere skal ske i overensstemmelse med følgende: a. Olieudskillere skal senest tømmes, når olieprodukter udgør 70 % af

opsamlingskapaciteten for den pågældende udskiller b. Ved tømning af olieudskiller skal også det bundfældede materiale (slam)

fjernes. Bundfældet materiale skal i øvrigt fjernes efter behov. c. Efter tømning skal olieudskiller fyldes med vand i overensstemmelse med

leverandørens anvisninger. d. I forbindelse med hver tømning, og mindst en gang årligt, skal olieudskillere

inspiceres. Inspektionen skal ske af tømt olieudskiller. Resultatet af eftersynet indføres i driftsjournalen, jf. vilkår 30.

Støj og vibrationer

12. Hillerød Bio Kraft Varmeværks bidrag til det ækvivalente korrigerede støjniveau i omgivelserne må ikke overstige de værdier i dB(A), der er anført i tabel 2.

1 NOx regnet vægtmæssigt som NO2


6

Mandag - fredag

Kl. 07 – 18 Lørdag kl. 07 – 14

Mandag - fredag Kl. 18 – 22 Lørdag kl. 14 - 22 Søn- og helligdag kl. 7 - 22

Alle dage Kl. 22 – 07

Kolonihaver mod syd 45 40 35

Erhvervsområde mod øst, nord og vest

60 60 60

Tabel 2 - Støjgrænser

De anførte støjgrænseværdier må ikke overskrides indenfor følgende referencetidsrum: For dagperioden kl. 07.00 - 18.00 skal grænseværdierne overholdes for det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer. For aftenperioden kl. 18.00 – 22.00 gælder, at grænseværdien ikke må overskrides inden for det mest støjbelastede tidsrum på 1 time. For natperioden kl. 22.00 – 07.00 gælder, at grænseværdien ikke må overskrides inden for det mest støjbelastede tidsrum på ½ time.

13. Driften af kraftvarmeværket må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til lavfrekvent støj

eller infralyd i naboområderne overstiger de grænseværdier indendørs i bygninger, der er anført i

tabel 3. Støjgrænsen gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 minutter, hvor

støjen er kraftigst.

Anvendelse Tidspunkt Lavfrekvent støj, dB (A-vægtet lydtryksniveau 10-160 Hz)

Infralyd, dB (G-vægtet infralydniveau)

Beboelsesrum og lign. Kl. 07-18 25 85

Kl. 18-07 20 85

Kontorer og lign. Støjfølsomme rum

Hele døgnet 30 85

Øvrige rum i virksomheder

Hele døgnet 35 90

Tabel 3 – Grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd

14. Vibrationer fra kraftvarmeværket må ikke medføre at virksomhedens samlede vibrationsniveau overstiger de grænseværdier i naboområderne, der er anført i tabel 4. Anvendelse KB-vægtet accelerationsniveau, dB

Boliger i boligområder (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl. 18-07

75

Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl. 07-18 Kontorer, undervisningslokaler o.l.

80

Erhvervsbebyggelse 85 Tabel 4 – Grænseværdier for vibrationer

15. Hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet - dog højst 1 gang årligt - skal virksomheden ved målinger eller beregninger dokumentere, at grænseværdierne i vilkår 12 - 14 overholdes.


7

16. Virksomhedens støj, infralyd og vibrationer skal dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder samt orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld, normal drift, med mindre der er truffet anden aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som ”Miljømåling – ekstern støj” af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Støj-, infralyd- og vibrationsdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støj-, infralyd- og vibrationsgrænserne er overholdt, kan der højest kræves én årlig bestemmelse. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden.

17. Grænseværdien for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket usikkerheden er mindre end eller lig med støjgrænserne. Målingernes og beregningernes samlede usikkerhed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Usikkerheden må ikke overstige 3 dB(A). Grænseværdierne for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer anses for overholdt, hvis de målte værdier er mindre end eller lig med grænseværdien.

Affald 18. Asken fra forbrænding af biomasseaffald samt affald fra rensningsprocesser skal opbevares

indendørs eller i tæt lukket beholder.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 19. Slam og spildolie samt kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere. 20. De i vilkår 19 nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads

med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares på det.

21. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

Egenkontrol Automatisk kontrol

22. Kedler, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen samt AMS-udstyr til løbende visning og registrering af CO.

23. Kedlerne skal drives med et indhold af O2 i røggassen, der altid er større end 4 % (vol), bortset fra i opstarts- og nedlukningsperioder.

24. AMS-målere, der opfylder præstationskrav i DS/EN 15267-3 eller tilsvarende standarder, vil kunne anvendes. Andre målere kan anvendes, hvis de med hensyn til kvalitet og nøjagtighed svarer til ovennævnte målere. AMS skal overholde følgende kvalitetskrav udtrykt som den maksimale usikkerhed (95 % konfidensinterval):


8

-20 % af grænseværdien for NOx. -10 % af grænseværdien for CO. -30 % af grænseværdien for støv. Kvalitetssikring af AMS skal gennemføres i overensstemmelse med principperne i EN14181. AMS skal ved ibrugtagning kalibreres (QAL2 omfattende 5 parallelmålinger udført over én dag). Herefter underkastes AMS kontrol med parallelmålinger efter referencemetoder (AST omfattende 3 parallelle målinger) hvert 3. år. AMS og O2-måler skal gennemgå en årlig kontrol og et årligt serviceeftersyn (funktionstest uden linearisering). AMS og O2-måler efterses og justeres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger (som erstatning for QAL3).

25. De emissionsgrænseværdier, der måles for ved AMS-kontrol, anses for overholdt, når det

aritmetiske gennemsnit af samtlige 1-timesmålinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrolperioden er en kalendermåned, dog regnes perioder uden emission af det pågældende stof ikke med til kontrolperioden. Overskrider en enkelt 1-timesmåling emissionsgrænseværdien med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom. Der skal gøres rede for årsagen til overskridelsen og for hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at undgå fremtidige overskridelser.

Præstationskontrol

26. Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 6 er overholdt. Dette gælder dog ikke for parametre (stoffer), for hvilke, der er udført automatisk kontrol eller AMS-kontrol, jf. vilkår 22 - 25. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Præstationskontrollen skal ikke udføres under opstart og nedlukning. Målingerne skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter skal der udføres 1 årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer.

27. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.

28. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 5 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Navn Parameter Metodeblad nr.2

Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas

Støv MEL-02

Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas

NOx MEL-03

2 Se hjemmeside for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk


9

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2) i strømmende gas

O2 MEL-05

Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas

CO MEL-06

Kvalitetssikring af Automatiske Målende Systemer (AMS)

QA af AMS MEL-16

Tabel 5 - Prøvetagnings- og analysemetoder

29. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder,

revnedannelser og vedligeholdelsesstand af arealer med tæt belægning. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt.

Driftsjournal

30. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

Dato for og resultat af kvalitetssikring af AMS-udstyr.

Kontrol med luftrenseanlæg, herunder: o Dato for kortsluttede elektroder i elektrofilter, der tages ud af drift. o Dato for skift af elektroder i elektrofilter.

Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader.

Forbrug af type og mængde brændsel.

Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen, herunder producerede affaldsmængder fordelt på typer, transportør og modtageanlæg

Antal driftstimer pr. år.

Dokumentation for tømning af olieudskiller inkl. oplysninger om opsamlede mængder af olie og slam.

31. Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i

mindst 5 år.


10

Miljøteknisk beskrivelse

Indledning Niras har på vegne af Hillerød Varme A/S den 2. marts 2016 søgt om miljøgodkendelse til nyt biomassefyret kraftvarmeværk placeret på Krakasvej 14. Brændsel for opvarmning foretages på træflis, og parallel elproduktion foretages på et tilhørende ORC-turbineanlæg (Organic Rankine Cycle). Samlet nominel indfyret effekt i to kedellinjer planlægges til ca. 29 MW. Ansøgningen er udformet i henhold til bekendtgørelse om standardvilkår afsnit 11 om G201. En detaljeret beskrivelse af anlæggene findes i ansøgningsmaterialet. Nedenfor er en kort beskrivelse af anlægget og dets emissioner.

Etablering Det nye kraftvarmeværk etableres som nybyggeri på Krakasvej 14. Placering på grunden fremgår af nedenstående figur 1.

Figur 1

Kraftvarmeværket placeres på samme matrikel som Hillerød Genbrugsstation og eksisterende flisværk varmeværk tilhørende Hillerød Varme A/S. Syd for bygningerne etableres en ca. 4 meter høj støjvold, som beplantes. Støjvolden opbygges af overskydende jord fra udgravning af byggefeltet.

Placering og planmæssige forhold Grunden på Krakasvej 14 er omfattet af lokalplan 378 for erhvervsområde ved Krakasvej/Rønnevangsalle i Hillerød. Området er udlagt til erhvervsområde med virksomheder i kategori 1-5.


11

Miljø- og Teknikudvalget i Hillerød Kommune har den 7. maj 2014 meddelt dispensation vedrørende byggehøjde og skorstenshøjde samt tilladt etablering af sydlig jordvold. Hillerød Kommune har den 4. juli 2014 afgjort at etablering af biomassebaseret kraftvarmeværk kan gennemføres uden at det medfører væsentlige påvirkninger af miljøet. Anlægget er derfor ikke VVM-pligtigt. Hillerød Kommune har den 30. september 2014 meddelt tilladelse efter § 8 i Jordforureningsloven til etablering af det planlagte byggeri.

Virksomhedens indretning Kraftvarmeværket opføres som et samlet bygningskompleks beståede af et flislager, en kedelhal med to flisfyrede kedellinjer, et bygningsafsnit som indeholder to ORC kraftturbiner samt et 3 etagers bygningsafsnit med bl.a. kontrolrum, administrations- og personalefaciliteter samt rum for høj– og lavspændingsanlæg. Følgende etableres:

1 stk. bygning for flislager højde ca. 15 meter

1 stk. bygning for kedelhal, højde ca. 20 meter

1 stk. bygning med turbinehaller og mandskabsfaciliterer, højde ca. 8 meter og grundareal ca. 850 m²

1 stk. skorsten maksimalt 70 meter

1 stk. brovægt i indkørsel til anlæg fra Gefionsvej

Fritstående transformer-bygning på sydside af kraftvarmeværk indeholdende 3 stk. transformere samt brydere

En beplantet 4 meter høj jordvold i sydligt skel mod Gefionsvej

Udendørs bygning placeret i støjvolden indeholdende 4 stk. transformere samt brydere

Udendørs lukket støjisoleret container placeret i støjvolden indeholdende nødgeneratoranlæg

Mindre værksted i bygningens sydlige ende Flis opbevares i et indendørs brændselslager, som har brændselstilførsel mod nord. Biomasse kedler med tilhørende røggasudstyr er placeret i den midterste del af værket. De to elproducerende ORC-turbineanlæg er placeret i den sydlige del af værket sammen med administrations og personalefaciliteter. På østsiden af værket placeres afkastskorsten samt askecontainere. De tekniske anlæg omfatter følgende: brovægt ved indkørsel til værket, lukket flislager, transportsystem for flis, indføringssystem af flis til kedler, kedelanlæg med to kedellinjer, røggasrensningsanlæg, røggaskondenseringsanlæg, to kraftproducerende ORC turbineanlæg, nødgeneratoranlæg, transformere, værksted, fjernvarmepumper og fjernvarmeledninger med tilslutning til eksisterende fjernvarmenet. Der vil i bygningens sydlige ende blive indrettet et mindre værksted. I værkstedet, er hensigten, at der kan foretages mindre reparationer af dele på anlægget. Dvs. at der vil være håndværktøj f.eks. boremaskine, slibemaskine, vinkelsliber, hammer, skruetrækker samt et mindre mængde af f.eks. olier, spraydåser, maling m.v. Oplag af olier og kemikalier vil svare til det som bliver opbevaret i en almindelig husholdning. Udendørsarealerne befæstes og anvendes til parkering samt manøvreareal for lastvogne. I bilag 1 ses en situationsplan.


12

Produktion og drift Kraftvarmeværket er et biomassefyret anlæg, der udnytter brændselsflis fra skovbrug til kombineret el- og varmeproduktion. Samlet indfyret effekt er 28,8 MW. Kraftvarmeværket er estimeret til en årlig energiproduktion af:

Ca. 125,0 GWh varme til fjernvarmenettet og

Ca. 29,0 GWh elektricitet til offentlig el-net. Det biomassebaserede kraftvarmeværk består af to identiske kedellinjer, som er tilkoblet et fællessystem for røggasrensning (elektrostatisk filter), røggaskondensering samt fælles skorsten. Desuden etableres to kraftproducerende ORC-turbiner, som er indirekte opvarmet af de to biomassekedler ved hjælp af lukkede hedtolie-kredsløb imellem enhederne. Det indendørs brændselslager er placeret i nordlig ende af biomasseværket. Her aflæsses brændsel i form af træflis direkte i brændselslagerets modtagegrube via porte på bygningens nordside. Fra flislageret transporteres flisen til kedlerne via et hydraulisk indføringssystem. I kedlerne foretages en højeffektiv og total forbrænding af træflisen hen over den vandkølede kædetransportør. Forbrændingsluften vil være en mindre delstrøm af den tvungne ventilation, som konstant foretages af bygningen. Ventilationsluft som ikke anvendes som forbrændingsluft, vil blive sendt over tag af bygning via ventilationsfilterkasse. Opvarmet røggas fra kedlens forbrændingskammer ledes først til den termiske oliekedel og herpå til economizeren for at overføre den termiske energi i røggassen til den termiske olie. For at sikre at værket kan overholde emissionskrav for støv, ledes røggassen efterfølgende igennem en multicyklon, efterfulgt af en elektrostatisk filter inden udledning via skorsten. Hver kedellinje er udstyret med hver sin multicyklon, og det elektrostatiske filter betjener begge kedellinjer. Kedlerne forsynes med trykluftsstyret sodrensningsudstyr, som med interval blæser kedlens lodrette røgrør rene indvendigt. Sodmateriale fra røgrør, flyveaske fra multicyklon og flyveaske fra elektrofilter samles i separat opsamlingscontainer og bortskaffes til deponi alternativ genanvendes videst muligt. Slagge fra gennemfaldsriste på de to forbrændingskedler transporteres via lukkede transportører til separate opsamlingscontainer. Slagge bortskaffes til deponi alternativt udbringes i skovbrug, såfremt tungmetalindhold er tilstrækkeligt lavt. Hver linje bliver opbygget med plads til en ekstra tom container, som der kan skiftes automatisk til når containere er fyldte. Dette giver ekstra kapacitet, og det undgås dermed, at der er behov for tømning på helligdage og i weekender. Containere for flyveaske, henholdsvis slaggemateriale, vil være lukkede containere, som placeres udendørs på østside af kedelbygning. For at sikre høj rense og energieffektivitet, er røggassystemet udstyret med vådskrubberanlæg med tilhørende kølekreds forsynet med varmepumpe. Vådskrubberanlægget er udlagt for at køle røggassen ned til minimum 50 °C inden afkast. Køling af røggasen vil bevirke at der fortættes ca. 9,6 tons røggaskondensat i timen, som varmepumpen køler ned til minimum 50 °C.


13

For at øge værkets termiske effekt vil varmepumperne anvende ammoniak i den lukkede kølekreds. Dette vil sikre røggassen i størsteparten af driftstiden kan køles ned til 35 °C. På lige vis som på den termiske oliekreds og ORC-enhederne, vil varmepumpernes ammoniak kreds være totalt lukket og med et relativt lille indhold. Varmepumperne installeres i et brandsikret rum. Overskydende røggaskondensat ledes til offentlige kloaknet. Det sikres, at vandets indhold af røggaspartikler overholder tilladeligt koncentrationsniveau. Såfremt varmepumpen er ude af drift vil køling af kondensat blive foretaget ved hjælp af varmeveksler, som på sekundær siden anvender returvand fra fjernvarmenettet. Derved forventes kondensatet, i denne situation, at kunne køles ned til minimum 50 °C inden det forlader kedel bygningen I normal drift bliver den varme termiske olie kontinuerligt pumpet rundt i et lukket kredsløb mellem kedelanlægget (varmegenvinding fra røggasen) og ORC-enhederne (varmeaftagerne). Løbende udskilles olie med lavt kogepunkt fra den termiske oliesystem, for at sikre at den termiske olien har højt flammepunkt. Kvaliteten af den termiske olie vil blive analyseret hvert år. ORC-enhederne er forsynet med et lukket kredsløb af silikoneolie. Hensigten er at den varme termiske olie via veksler opvarmer silikoneolie, som herpå fordamper og anvendes til at drive ORC-enhedens turbine. Turbinen forbindes med en asynkron generator, som producerer elektricitet, som via intern transformator sendes ind på det offentlige elnet. Silikoneolie som har passeret turbinen, vil herpå blive kondenseret af en veksler, som overfører varmeenergien til fjernvarmevand, som strømmer på vekslerens sekundærside. Silikoneolien, som atter er på væskeform, pumpes retur til ORC-enhedens forvarmer og derefter fordamperenhed, hvormed procescyklussen i ORC-enheden atter starter forfra. Oliesystemer for termisk olie henholdsvis silikoneolie er lukkede kredsløb, som ikke medfører noget løbende olieforbrug. ORC-værket har ikke noget kontinuerligt vandforbrug, ligesom der heller ikke forventes noget væsentligt kemikalieforbrug i forbindelse med løbende vandrensning af røggaskondensatet. Hele biomasseværket vil blive kontrolleret og overvåget af SCADA-/PLC-system. I bilag 2 se et flowdiagram. Tilkørsel Tilkørsel til anlægget vil primært være på nordsiden af flisbygning via Krakasvej/Gefionsvej og vil primært foregå på hverdage, men der kan forekomme enkelte transporter på helligdage og weekenddage, primært i fyringssæsonen. Der vil hovedsageligt blive tale om lastbiltransporter med biomasse til anlægget og bortkørsel af restprodukter (hovedsagelig aske), samt daglig kørsel i person- og varebiler. Det ugentlige forbrug af brændsel (hovedsagelig træflis) udgør ca. 7.296 m3/uge, svarende til ca. 81 containertransporter med skovflis af ca. 90 m³. I vinterperioden, hvor brændselsforbruget er størst, kan der forventes op til 16 lastbiler, der kommer (og frakører) pr. dag i spidslast . Der skal årligt bortskaffes ca. 600-1.200 tons aske om året, svarende til 85-170 containertransporter om året eller ca. 1-2 asketransport pr. dag i spidslastperioder


14

I alt vil der således ankomme (og frakøre) op til 18 lastbiler pr. dag i perioder, fortrinsvis hvor der er behov for at genere mest varme, dvs. i vinterperioden. Flis fyldte vognlad vil under transport overdækkes med net. Afhentning af øvrigt affald fra anlægget sker med renovationskøretøj ca. én gang om ugen. Forbrug af hjælpestoffer Type Forbrug pr. år Opbevarede mængder Opbevaring

Termisk olie Marlotherm

Forventes lig 0 2 x 30 ton Påfyldt lukkede holdtanke i tilknytning til lukkede oliekredsløb

Dieselolie Forventes lig 0 Kun for nødanlæg

1,2 ton 1200 liter dieselolietank placeret i container ved siden nødgenerator

Hydraulisk olie Agip OSO

Forventes lig 0 2 x 2 ton Påfyldt lukkede oliekredsløb på hydrauliske aggregater

Silikone olie Turboden Power 2 Hexamethyldisloxane

Forventes lig 0 2 x 4 ton Påfyldt lukkede oliekredsløb på ORC-turbineenheder

Smøreolie Agip OTE

Forventes lig 0 2 x 1,5 ton Påfyldt lukket smøreoliekreds på ORC-turbineenheder

Smøreolie RENISO KC 68

Forventes lig 0. Skiftes hvert 2-3 år.

0,2 ton Påfyldt lukket oliekreds af varmepumpe

Kølemiddel Ammoniak

Ca. 1 tons 0,3 ton Påfyldt lukket kreds på varmepumpe

Natriumhydroxid, 30% Forventes lig 0 I lukket tank på siden af røggaskondenseringsanlæg

Brandslukningsskum Forventes lig 0 Ca. 5000 liter Lagres i forbindelse med kedelrum

Hillerød Kommune har modtaget sikkerhedsdatablade på hjælpestofferne. Opbevaring af olie sker i tromle, der er placeret i værksted i et opsamlingskar uden afløb. Nettransformeren indeholder 3.200 kg olie som kølemedie. Denne olie er ikke en olie der forbruges noget af, da det er et lukket kølesystem på transformeren.

Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Spildevand Processpildevand (primært røggaskondensat) og sanitært spildevand fra personalebygning vil blive ledt til det offentlige separate kloaksystem, og overfladevand fra tagflader og kørearealer vil blive ledt til det offentlige separate regnvandssystem. Spildevand fra anlægget kan opdeles i:

Sanitært spildevand

Spildevand fra kedelbygning og ORC-turbinerum

Røggaskondensat Sanitært spildevad


15

I forbindelse med administrationsbygning påregnes der en mindre mængde spildevand fra toiletter og bade, svarende op til 10 personer. Spildevand fra kedelbygning og ORC-turbinerum I kedelbygning og ORC-turbinerum installeres ikke afløb koblet direkte til offentligt kloak-system. Såfremt der skal rengøres eller det vandbårne kedelsystem skal tømmes for vand, skal bortledning foretages via drænpumpe, som manuelt placeres i respektive dybe kælderrum og kobles til spildevandsbrønd i øvre gulvniveau af rummene. Mængden af spildevand fra kedelbygning vil således være stærkt begrænset. Røggaskondensat Vådvaskeranlægget genererer i gennemsnit omkring 10 ton kondensat i timen, svarende til en spildevandsstrøm på ca. 3 l/s. Temperaturen for kondensvandet er på omtrent 50 grader ved tilløb til kloakken på matriklen. Der er dog over 150 meter til hovedkloakken, hvorfor temperaturen af spildevandet forventes at være faldet væsentligt inden det når ud i offentligt net. Den årlige kondensatmængde forventes maksimalt at udgøre 50.000 tons, men vil være afhængig af vandindhold i brændslet og kan derfor afvige fra den angivne maksimale årsmængde. Inden kondensatvandet forlader vådskrubberanlægget og udledes til kloak, vil det blive pH-justeret med NaOH til en pH-værdi mellem 6 - 9. En effektiv røggasrensning med multicyklon og elektrofilter inden vådvaskeranlæg, betyder en reduceret partikelkoncentration i røggaskondensatet, og dermed lavere tungmetalindhold Overskydende røggaskondensat vil kunne overholde grænseværdier svarende til Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg”. Afledning af spildevand Spildevandsstrømme fra værket samles i én ledning inden det afledes via spildevandstilslutning på Krakasvej. Yderlig beskrivelse og vurdering af spildevandsafledning kan ses i tilslutningstilladelse af den 20. juni 2016. Overfladevand I henhold til gældende lokalplan skal regnvand fra tagflader og befæstede arealer ledes til offentligt regnvandssystem Der kommer overfladevand fra følgende:

Tagarealer på 3.719 m2 - ledes direkte til det offentlige regnvandssystem.

Befæstet areal fra 1.579 m2 fra den sydelige del af området - ledes direkte til offentligt regnvandssystem. På dette område vil der stort set ikke være trafik eller parkering, hvorfor olieudskiller er vurderet unødvendig.

Befæstet areal på 2.833 m2 fra den nordlige del af området - ledes via sandfang og olieudskiller til offentlig regnvandssystem. Her kommer der en del lastbiler og aflæsser træf-flis, der er derfor mulighed for spild af f.eks. olie og partikler (træflis), som skal opsamles inden udledning til regnvandssystemet.


16

Betonplade 196 m2 overdækket område (sort område), området er overdækket af halvtag - evt. regnvand vil blive ledt direkte til offentlig regnvandsledning.

Dræn etableres om grave i værket - afledning sker direkte via offentlig regnvandskloak. Alle gravene i bygningen er støbt i beton 35, der regnes for tæt (beton regnes for tæt allerede ved beton 20). I alle støbeskel er der ilagt tætningsbånd og i lodrette tætningsbånd med mulighed ”eftertætning”. Derudover er der påført tætning af betonen udvendigt. Skulle der således ske en olielækage eller anden lækage i værket, vil det blive inde i gravene, så det kan fjernes med slamsuger el.lign. Derfor er det vurderet, at dræn kan tilsluttes til regnvandssystemet.

Renseforanstaltninger For regnvand fra befæstede arealer, der ledes igennem olieudskiller, vil hverdagsregn blive renset til klasse 1. Klasse 1 svarer erfaringsmæssigt til 13 l/s/ha, hvilket betyder den skal kunne udskille olie til klasse A på en vandmængde op til 8 l/s. Der vil blive benyttet lameludskiller hvilket sikrer, at der fortsat udskilles olie ved større vandmængder, og at olien ikke vaskes ud ved kraftig regn. Systemet er dimensioneret til at håndtere en 5 års regn, hvilket bevirker en samlet maksimal udledning fra matriklen på omkring 168 l/s. Da området inden etablering af kraftvarmeværket i forvejen var befæstet, forventes afledningen af overfladevand fra området ikke at skabe en større forandring i forhold til eksisterende forhold. Luftforurening Fra kraftvarmeværket bliver der udledt røggas. Røggassen indeholder støv, NOx (NO+ NO2), CO, PAH og lugtstoffer. Vedlagt ansøgningen er der en OML-beregning på maksimalt immissionsbidrag fra kraftvarmeværket ved en enkeltløbet skorsten, som anvendes som fælles afkast fra de to kedellinjer. Ved OML beregningen er det allerede etablerede biomassefyret varmeværk placeret på adressen også medregnet. Immissionskoncentrationerne er beregnet 1,5 meter over terræn. Hvis der forudsættes fuld drift på begge anlæg (det eksisterende anlæg og på det nye anlæg incl. røggaskondenseringsanlægget) viser beregningerne, at den laveste højde for det nye anlægs skorsten, hvor den samlede immission fra begge anlæg overholder B-værdierne i omgivelserne uden for skel, er 31 meter. OML beregninger tager højde for problematikken omkring kold røggas, men ikke kold våd røggas. Ved kraftvarmeværket emitteres røggas efter røggaskondensering, hvilket bevirker, at røggassens vandindhold reduceres, men også at røggassen er mættet med vanddamp. Problemerne med gener fra våde røggasser kan eksempelvis forekomme ved emission af kolde, våde gasser fra anlæg med vådgasvaskere. Problemerne viser sig ved, at røgfanen ikke stiger til vejrs, som det er normalt for røgfaner, men at den, sær i koldt vejr, ”falder ned” i omgivelserne og forårsager gener helt tæt på skorstenen. Eventuelt falder der vand på dråbeform ud af røgfanen. Det anbefales derfor, at der etableres en skorstensløsning, der er robust overfor de usikkerheder, der er forbundet med OML-beregningerne og det anbefales på den baggrund, at der etableres en skorsten, der sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for immissionsbidrag (B-værdierne) er overholdt med god margin.


17

Ved en skorstenshøjde på 40 meter opnås et samlet immissionskoncentrationsbidrag i omgivelserne på omkring halvdelen af B-værdierne for støv og NOx. I forbindelse med byggeansøgning er der søgt om tilladelse til at skorsten etableres med en højde på 60 meter. Der vil desuden være et mindre afkast fra nødgeneratoranlægget. Afkast føres over containertag. Støv Anlægget udstyres med multicyklon, elektrofilter samt røggasvasker indbygget i serie med henblik på at minimere røggassens partikelindhold mest muligt inden vådvaskeranlæg. Derved opnås en væsentlig reduktion af partikel indholdet i kondensat fra røggasvaskeranlægget, hvilket minimerer rensebehovet af kondensatet før bortledning til offentligt kloaksystem. Anlægget forsynes med måle- og reguleringsudstyr (AMS-måler) for O2 samt måleudstyr for kontinuerlig visning af CO, NO/NO2 og støv. Måleudtag i skorsten udføres efter luftvejledningens anvisninger til placering og udformning af målesteder. Lugt Der forventes ikke lugtgener fra anlægget. Al håndtering og oplagring af flis finder sted under tag. Støj Potentielle støjkilder i projektet er hovedsageligt:

Til og frakørsel med biobrændsler og askecontainere

Aflæsning af biobrændsler

Ombytning af askecontainere

Ventilationsanlæg på tag af administrationsbygning

Afkastskorsten

Luftindtag til flisanlæg/kedelbygning

Selve den omsluttende bygning med pumper, kedler, turbiner, flislager mv.

Nødgenerator

Trafik på matriklen De mest støjende maskiner er placeret inde i en lydisoleret bygning. Udvendige døre til rum med støjende aktivitet udføres ekstra støjisolerede. I planlægning af byggeriet har der være særlig opmærksomhed på støjdæmning af alle ventilationsåbninger til kedelbygningen. Det er i projektet anvendt støjberegninger der er med til at til at sikre at skorstenen har tilstrækkeligt lav kildestyrke, således den samlede virksomhedsaktivitet kan overholde de gældende grænseværdier for støjniveau og vibrationer i omgivelserne og på et tidspunkt, hvor virksomheden er i fuld drift. Transport til og fra virksomheden vil primært foregå på hverdage. Der kan dog forekomme enkelte transporter på helligedage og weekenddage, primært i fyringssæsonen. Trafik til anlægget vil primært være på nordsiden af flisbygning via ny kørsel til Krakasvej/Gefionsvej. Dette betyder mindst mulig støjpåvirkning i forhold til kolonihaverne, der er beliggende umiddelbart syd for værket, og yderlig afskærmet bag planlagt støjvold i værkets sydlige skel.


18

Støjberegning Rambøll har foretaget en støjberegning af den forventede støjemission fra det nye kraftvarmeværk. Forudsætningerne og selve beregningen fremgår af bilag til ansøgning om miljøgodkendelse. Beregningen viser, at kraftvarmeværket vil kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser både overfor kolonihaverne mod syd og overfor erhvervsområdet mod øst, nord og vest. Affald Anlægget vil producere forskellige typer affald, der lagres og bortskaffes i henhold til gældende regler. Type EAK kode Forventet omfang

ton/år Forventet max oplag ton

Opbevaringsforhold

Bundaske 10 01 01 Ca. 1100 Ca. 16 Lukkede containere

Flyveaske 10 01 03 Ca. 100 Ca. 16 Lukkede containere

Smøreolie 13 02 05 Ca. 0,1 Ca. 2-3 Lukket beholder i værksted

Af andre former for affald kan nævnes: Pap og papir, flamingo, jern, batterier og osv. Affaldet bortskaffes i henhold til kommunens affaldshåndtering til genanvendelse eller godkendt deponi, jfr. Hillerød Kommunes affaldsregulativ. Slagge fra gennemfaldsriste på de to forbrændingskedler transporteres via lukket transportør til separat opsamlingscontainer. Slagge bortskaffes til deponi alternativt udbringes i skovbrug, såfremt tungmetalindhold er tilstrækkeligt lavt. Hver linje bliver opbygget med plads til en ekstra tom container, som der kan skiftes automatisk til når containere er fyldte. Dette giver ekstra kapacitet, og det undgås dermed, at der er behov for tømning på helligdage og i weekender. Containere for flyveaske henholdsvis slaggemateriale er placeret udendørs på østside af kedelbygning. Der indgår ikke affald i virksomhedens produktion. Virksomheden køber/lejer et vist antal lukkede vekselcontainere, som anvendes til opsamling og bortskaffelse af oparbejdet aske. Jord og grundvand Maskininstallationer med oliekredse bliver monteret i forsænket kælderkonstruktion og udført som insitu støbt betonkonstruktion, som skal garantere tæthed i forhold til underliggende terræn. Der vil ikke være direkte spildevandsafledning fra kedel- og turbinerummenes kældre og pumpesumpe. Kedel bygningens kælder skal virke som sikkerhedsbarriere i tilfælde af lækage på kedlernes oliesystemer, og dermed hindre forurening af omgivende terræn. Kældrenes samlede potentielle opsamlingsvolumen for olier er mere end 1500 m³, som holdes op mod det samlede olieindhold på anlæggets kedelsystem på maksimalt 60 m³. Regnvand fra befæstede kørearealer ledes gennem olieudskiller inden tilledning til offentlig regnvandssystem, hvilket reducerer sandsynligheden for utilsigtet olieudslip fra lastbiler etc. til nedstrøms recipienter på regnvandssystem. I forbindelse med dieseldrevet nødpumpe til nedkølingsanlægget, som er placeret i kedelhallen, vil der blive opstillet en 350 liter olietank placeret på spildbakke.


19

Til det dieseldrevne nødgeneratoranlæg vil der blive opsat en 1200 liter olietank til diesel. Tanken placeres inde i containeren ved siden af generatoren. Tanken vil blive placeret på et stabilt underlag. Den ene af de 4 stk. transformere i udendørs bygning placeret i støjvolden er oliefyldt og placeres over opsamlingskar, der ved uheld opsamler olien. Der vil indendørs i bygningen blive etableret automatisk skumanlæg. Skumanlæg er placeret således, at der ved uheld ikke kan ske afledning til kloak, da der ikke er etableret gulvafløb i hele kedelbygningen. Risiko Hovedparten af potentiel farlige stoffer, primært olieprodukter, på virksomheden er påfyldt lukkede kredsløb, hvor der ikke tilføres, iblandes eller aftappes noget. Samlet oplag af miljøfarlige stoffer er mindre end 80 tons på virksomheden. I henhold til Risikobekendtgørelsen er silikoneolie omfattet af risikobekendtgørelsen bilag 1, del 1 punkt 5 P5a, idet der er tale om et letantændeligt produkt som holdes over kogepunkt. Oplagret mængde er 2 x 4 ton = 8 tons, tærskelværdi for kolonne 2 virksomhed er 10 ton, hvormed produktet alene ikke er omfattet af Risikobekendtgørelsen. Mængden på 0,3 ton ammoniak installeret i varmepumpesystem, er også væsentligt under tærskelværdien på 50 ton for kolonne 2 virksomhed, jfr. Risikobekendtgørelsen bilag 1, del 2, punkt 35. Produktet er primært giftigt og normalt svært antændeligt. Øvrige anvendte olier, dvs. termisk olie, dieselolie, hydraulik olier mm., er med et maksimalt oplag <70 ton, også væsentligt under tærskelværdien på 2500 ton for kolonne 2 virksomhed, jfr. Risikobekendtgørelsen bilag 1, del 2, punkt 34c. Risikobekendtgørelsen foreskriver desuden, at såfremt de individelle stoffer ikke overstiger tærskelværdierne, skal man efterfølgende sikre sig additionsformlerne for oplag af flere forskellige produkter i samme faregruppe også overholdes: q1 /QL 1 + q2 / QL 2 + q3 / QL 3 + q4 / QL 4 + q5 / QL 5 + ...< 1, => 8,0/10 (silikone olie) + 70/2500 (Øvrige olier) = 0,83 < 1 I ovenstående eftervisning indgår alene antændelige olieprodukter, idet ammoniak anses for giftigt og svært antændeligt. Resulterende værdi er mindre en 1, hvormed virksomheden ikke er omfattet af Risikobekendtgørelsens bestemmelser.


20

Miljøteknisk vurdering Hillerød Kommune vurderer, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen og, at virksomheden kan drives på det pågældende sted uden at være til væsentlig gene for omgivelserne. Godkendelsens vilkår er fastsat med udgangspunkt i dels Miljøstyrelsens vejledninger om begrænsning af forurening fra virksomheder (støjvejledning og luftvejledning) og dels i standardvilkår for virksomheder omfattet af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (bek. nr. 1418 af 02.12 2015) i det omfang, de er relevante. Standardvilkår som skønnes irrelevante er udeladt. Kommunen fastsætter selv vilkår for støj og affald.

Lokalisering og planmæssige forudsætninger Kommunen vurderer, at placeringen af virksomheden er i overensstemmelse med de planmæssige bestemmelser for området beskrevet i lokalplan 378 og dispensation vedr. byggehøjde og skorstenshøjde, meddelt at Miljø- og Teknikudvalget den 7. maj 2014. Anlægget er VVM screenet og det er i afgørelse af 4. juli 2014 vurderet af By og Miljø, Hillerød Kommune, at der ikke skal udarbejdes VVM redegørelse. Der er ikke registreret beskyttet natur, bilag IV arter, eller naturtyper, der typisk anvendes som rasteområder eller yngleområder for bilag IV-arter på arealet. Det vurderes at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af arter og naturtyper i Natura 2000 områder.

Luftforurening Hillerød Kommune vurderer, at en skorstenshøjde på 60 meter over terræn ligger en del over, hvad der er beregnet som minimumshøjde, for at emissionsgrænseværdierne i standardvilkårene kan overholdes. Hillerød Kommune stiller vilkår om, at skorstenshøjden skal være minimum 40 meter som ifølge OML beregningen vil være robust overfor de usikkerheder der er forbundet med beregningen, herunder evt. problemer med våd røggas. Kontrolvilkår indgår i standardvilkår.

Lugt Der er ikke fastsat standardvilkår for lugtemission. Det er kommunens vurdering, at kraftvarmeværket ikke afstedkommer et væsentligt lugtbidrag til omgivelserne fordi al håndtering og oplagring af flis finder sted under tag. Derfor stilles der ikke vilkår med fastsættelse af en grænseværdi og kontrol.

Støj Vilkårene for støj tager udgangspunkt i grænseværdierne opgivet i støjvejledningen (vejl. nr. 5/1984) for de forskellige områdetyper, der omgiver værket. Da værket kan give anledning til støjgener i omgivelserne fastsættes der vilkår for emissionen. Ansøger forventer, at kunne overholde de vejledende grænseværdier og at kraftvarmeværket ikke giver anledning til støjgener i omgivelserne. På baggrund af de medsendte støjberegninger er det ligeledes kommunens vurdering at, kraftvarmeværket vil kunne overholde de vejledende støjgrænser. Derfor stilles der kun krav om, at dokumentation for overholdelse af grænseværdierne kan kræves i tilfælde af problemer.


21

Der stilles desuden vilkår om grænseværdier for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende grænser.

Affald Der fremkommer forskellige former for affald fra kraftvarmeværket. Affaldet skal opbevares, sorteres og bortskaffes i henhold til kommunens regulativ for erhvervsaffald. Det skal bortskaffes til godkendte transportører og modtageanlæg. Hvis aske ønskes genanvendt skal det bortskaffes i henhold til reglerne i bioaskebekendtgørelsen (Bek. nr. 818 af 21/07 2008). Det vil sige, at det skal anmeldes og der skal udtages analyser af affaldet. Det vurderes ud fra ansøgningsmaterialet, at håndteringen af affald vil ske i overensstemmelse med gældende regler. Til dokumentation herfor stilles vilkår om at, det farlige affald skal anmeldes og, at der skal laves en årlig opgørelse over det bortskaffede affald, med angivelse af mængde, transportør og modtageanlæg.

Jord og grundvand Det vurderes, at den beskrevne indretning og standardvilkårene for opbevaring af råvarer og hjælpestoffer sikrer tilstrækkeligt mod forurening af jord og grundvand. Der stilles ikke yderligere vilkår.

Egenkontrol Kommunen følger standardvilkårene med hensyn til kontrol.

Spildevand Der er meddelt særskilt tilslutningstilladelse efter §28, stk. 3 i Miljøbeskyttelsesloven til afledning af processpildevand til offentlig kloak. Overfladevand Det er Hillerød Kommunes vurdering, at inden udledning af overfladevand fra befæstede arealer til offentlig regnvandssystem skal spildevandet tillige ledes gennem sandfang. Der stilles vilkår om dette.

På den sydlige del af området, hvor spildevandet ikke ledes gennem olieudskiller, må der kun være minimal trafik og parkering.

Det er Hillerød Kommunes vurdering, at en lamel olieudskiller med en kapacitet på 10 l/s vil være tilstrækkelig og vil sikre, at der fortsat udskilles olie ved større vandmængder, og at olien ikke vaskes ud ved kraftig regn.

Der stilles vilkår til, at drift af olieudskillere skal ske i overensstemmelse med Rørcenteranvisning 006 ”Olieudskilleranlæg - Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift”.

Det forventes, at afledning af overfladevand ikke vil skabe en større forandring, da området hvor kraftvarmeværket er etableret, i forvejen var befæstet.

Risiko Anlægget er ikke omfattet af bestemmelserne i risikobekendtgørelsen (Bek. nr. 372 af 25/04/2016) da både de enkelte oplag af silikoneolie, ammoniak og andre olier er under tærskelværdierne samt additionsformlen er under 1.


22

BAT og renere teknologi Standardvilkårene for udarbejdelse af denne godkendelse er fastsat ud fra, hvad der kan opnås ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. Anlægget vurderes at ville kunne overholde standardvilkårene. Endvidere er der tale om et højeffektivt kraft varmeværk efter ORC-princippet, som anvender CO2 neutralt brændsel i form af træflis. Der er tale om kendt teknologi, som udnytter direkte og indirekte varme effektivt, hvorved totalvirkningsgraden for værket forventes minimum 106 procent. Bundaske fra ovne og flyaske fra røggasrensning holdes adskilt i to separate askesystemer for på sigt, at udnytte potentielle muligheder for at genanvende restprodukterne i industrien eller som gødningsprodukt i skovene etc. Desuden er der tale om en energi teknologi, som kræver minimum af hjælpestoffer. Det vurderes, at anlægget lever op til kravene om anvendelse af bedst tilgængelig teknik.

Documents

Miljøgodkendelse til Hillerød Bio Kraft Varme (HBKV) Krakasvej … · Miljøgodkendelse til Hillerød Bio Kraft Varme 3 Generelle oplysninger Miljøgodkendelse for etablering og