Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin Maj-juni 2017
Institution HF & VUC København Syd
Uddannelse HFe
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Stine Agergaard Kristensen og Marie Zeuthen Helstrup
Hold 2daA436
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til danskfaget under temaet bylivet
Titel 2 Retorik og stilistik
Titel 3 Tværfagligt projekt: Politiforretninger
Titel 4 Sammenhæng og synsvinkel
Titel 5 Litteraturhistorie: fra middelalderen til Romantisme
Titel 6 Skriftlighed og grammatik
Titel 7 Medieværk: Bandekrigerne – En insider åbner op.
Kortfilm
Titel 8 Sociale medier
Titel 9 Litteraturhistorie: Det moderne gennembrud
Titel 10 Litteraturhistorie: Nedslag i det 20. århundredes litteratur
Titel 11 Autofiktion
Titel 12 Nyhedsformidling
Titel 13 Nordic Noir – den nordiske krimi
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Introduktion til danskfaget under temaet bylivet
Indhold
Kernestof:
Epik:
Introduktion til epik (læreroplæg)
Katrine Marie Guldager: ”Nørreport” 2004
Jan Sonnergaard: ”Polterabend” 1997
Lyrik:
Introduktion til lyrik (læreroplæg)
Tove Ditlevsen: ”Barndommens gade” 1943
Jokeren: ”Havnen” 2003
Ulige numre: ”København” 2011
Dan Turell: ”Sidste tur gennem byen” 1977
Drama: Introduktion til drama (læreroplæg)
Sagprosa: Pjece – ”Bliv politibetjent” 2015
Aritikler:
Breivik vinder uventet sejr over den norske stat, Kristelig Dagblad, torsdag d. 21/4
2016
Isolation af Breivik er umenneskelig, Ekstra Bladet, torsdag d. 21/4 2016
Novellefilm:
Anders Thomas Jensen ”Valgaften” 1998
Supplerende materiale:
Genreskema fra Søren Lindskrog og Susanne Maarbjerg Skriv godt – skriv i
genrer, Alfabeta 2012, s. 4-5
Peter Heller Lützen: Det sproglige i dansk, Dlf 2005. s. 98 - 112
Ciceros retoriske pentagram
Larwells kommunikationsmodel
Birgitte Darger m.fl.: Genre, fakta- og fiktionskoder, I: Begreb om dansk, 2009 Byvandring med fokus på politihistoriske steder (formidlingsopgave)
Studie- og notatteknik
Omfang
30 lektioner af 50 min.
Særlige
fokuspunkter
Tekstanalyse. Genrebevidsthed. Novellen som genre, Lyrikkens billedsprog,
aktantmodellen og eventyrets treleddede komposition.
Sprog og identitet: dialekter, sociolekter
Mundtlighed med fokus på det retoriske pentagram og Larwells
kommunikationsmodel: Afsender, tekst/medie og modtager (ideal og faktisk
modtager).
Talesprog og skriftsprog.
Studie- og notatteknik.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, afløst af gruppearbejde og lejlighedsvis par-arbejde.
Fremlæggelse for holdet med fokus på mundtlig formidling.
Skriftligt arbejde: Narrativ refleksion (kreativ skrivning), redegørelse og
diskussion af Valgaften, Mindmaps, Disposition og problemformulering
(Tværfagligt forløb mellem psykologi – dansk), digtskrivning.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2
Retorik og Stilistik
Indhold
Kernestof:
Birgitte Darger m.fl.: Retorik og argumentation, I: Begreb om dansk, 2009 Jan Sørensen: Retoriske former: Troper og figurer, I: Stilistisk analyse, 2010 Jan Sørensen: SA som metode, I: Stilistisk analyse, 2010, s. 7 – 19 Statsministerens nytårstale 2011, perspektivering til Dronningens nytårstale 2014 Villy Søvndal : 1. Majtale i Fælledparken Dolphs Nytårstale 2012, DR 2012 Adam og Noah: Sker der dansker!, DR 2015
Skriveøvelse: skrive tre forskellige taler; lejlighedstale, politisk tale og en
informativ tale
Øvelse: stilistisk analyse af to ansøgninger: Jan Sørensen: SA som metode, I: Stilistisk analyse, 2010, s. 134 - 135
Casearbejde (diskussionsopgaver i forbindelse med politiets
optagelsesprøve)
Omfang
20 lektioner af 50 min.
Særlige
fokuspunkter
SA: Foregrounding, stilniveauer, denotation/konnotation, sætninger
(forvægt/bagvægt), troper og figurer.
Grammatiske grundbegreber.
Kompetencer: Beherskelse af et grammatisk korrekt dansk, herunder
tegnsætning.
Analyse af egne og andres tekster.
Cicero: Det retoriske pentagram
Kommunikationsmodellen: Afsender, tekst/medie og modtager (ideal og
faktisk modtager). Talesprog og skriftsprog.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde og skriftlig formidling.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 3
Tværfagligt projekt: Politiforretninger
Indhold Kernestof: Projektet er dels tænkt som en studieforberedende foranstaltning,
og dels som indholdsmæssigt relevant i forhold til kursisternes kommende
uddannelse til politibetjente (holdet går på en fagpakke for politibetjente).
Omfang
13 lektioner af 50 min.
Særlige
fokuspunkter
At kursisterne blev i stand til selvstændigt at tage stilling til komplekse
problemstillinger og belyse dem fra forskellige vinkler.
Arbejde med problemformulering, disposition, sætte individuelle læringsmål og
feedback kriterier.
Væsentligste
arbejdsformer
Gruppearbejde.
Mundtlig fremlæggelse for klassen.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 4
Sammenhæng og synsvinkel (findes under litteraturhistorie (modul 1) på sitet)
Indhold Kernestof:
Birgitte Darger m.fl.: Sammenhæng og synsvinkel, I: Begreb om dansk, 2009
Berettermodel – aktantmodel – kontraktmodel (læreroplæg)
Myter: Skabelsesberetningen 1. – 2. mosebog
Charlotte Weize: Villy 1999
Anders Bodelsen: Drivhuset 1965
Folkeeventyr: Rødhætte, Pigen og slangen
Omfang
20 lektioner af 50 minutter
Særlige
fokuspunkter
Introduktion til grundlæggende tekstanalytiske begreber
Væsentligste
arbejdsformer
Klassedialog, Individuelt, par- og gruppearbejde Fremlæggelse Diskussion Individuelt skriftligt arbejde
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 5
Litteraturhistorie: Fra middelalder til Romantisme
Indhold Kernestof:
Middelalder:
Folkeviser: Germand Gladensvend, Ebbe Skammelsen
Barok:
Thomas Kingo: “Keed af Verden, kier ad himmelen” 1681
Oplysningstid:
Ludvig Holberg: ”Jeppe paa bierget” 1722, 1. fællesværk.
Romantikken:
Schack Staffeldt: ”Indvielsen” 1804 (universalromantik)
Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene” 1803 (universalromantik)
Adam Oehlenschläger: ” Der er et yndigt land” 1823 (nationalromantik)
N.F.S. Grundtvig: ”Langt højere bjerge” 1820 (nationalromantik)
Romantisme:
St. St. Blicher: ”Sig nærmer tiden” 1837
H.C. Andersen: ”Historien om en moder” 1848
Supplerende stof:
Tinne Serup Bertelsen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, kap. 1,4,5.
Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl: Litteraturens perioder s. 24- 75.
PowerPoint oplæg om middelalder, barok, oplysningstiden, romantikken. Malerier: Philippe de Champagne: “Still-Life with a Skull” (1671) (som eksempel på barokkens vanitas-motiver), J.Th. Lundbye (Romantik/ guldalder). Filmatisering af Jeppe på Bjerget, 1981, med Buster Larsen i hovedrollen.
Instruktion: Kaspar Rostrup. ”1800 – tallet på Vrangen” 1 - 3. del, Dokumentar DR2
Omfang
40 lektioner af 50 min.
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer:
Overblik over og indsigt i dansk litteraturhistorie set i samspil med det øvrige Europas litteraturhistorie. At sætte en tekst ind i sin litteraturhistoriske sammenhæng. Genrebegreber: Saga, salme, digt, komedie. Litteraturhistorie og litterære periodebetegnelser: Middelalder, pietisme, barok, oplysning/ rationalisme, romantik og romantisme, panteisme, nationalromantik dualisme, idealisme, biedermeier)
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, læreroplæg, billedanalyser (skriftligt og
mundtligt), øvelser i højtlæsning. Gruppeaflevering og fremlæggelse om Jeppe
paa Bierget.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 6
Skriftlighed og grammatik
Indhold Kernestof:
Interne papirer, dansksprognævn.dk, sproget.dk + diverse tests og øvelser i
kommatering.
De tre prøvegenrer med henblik på den skriftlige eksamensopgave.
Skriftlig eksamensopgave: Sprog som påvirkning (retorik), eksamenshæfter maj
2008.
Supplerende stof:
Omfang
15 lektioner af 50 min.
Særlige
fokuspunkter
Sprog. Grammatiske grundbegreber.
Kompetencer: Beherskelse af et grammatisk korrekt dansk
Progression: Vi arbejder med grundlæggende grammatik bl.a. ordklasser
(substantiver, verber, adjektiver, adverbier) sætningsled (syntaks), hoved- og
bisætninger, genkommende grammatiske problemer (nutids-r, sammensatte ord,
hans/hendes/sin, ligger/lægger etc.). Kurset er af stigende sværhedsgrad og der er
øvelser for hvert introduceret begreb.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde. Øvelser i oplæsning.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 7
Medieværk: Bandekrigerne – En insider åbner op
Kortfilm
Indhold Kernestof:
Dokumentar: Thomas Heurlin: Bandekrigerne – En insider åbner op, 2013 Kortfilm: ”The hire hostage” ”Grisen” Supplerende stof: Richard Raskin: Fortællekunsten i kortfilmen – retningslinjer for begyndere, 1999 Berit Langdahl: Dokumentar, I Krydsfelt – en grundbog i dansk, Gyldendal 2011 Kommunikationsmodel
Omfang
25 lektioner af 50 minutter
Særlige
fokuspunkter
Dokumentarens brug af fakta- og fiktionskoder, bølgemodel og berettermodel.
Filmiske virkemidler
Raskins 7 parametre
Sammenlignede analyse af to forskellige film.
Kildekritik.
Væsentligste
arbejdsformer
Gruppearbejde og diskussion i klassen.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 8
Sociale medier
Indhold Kernestof:
● Trines statusopdateringer på Facebook, (taget fra eksamenssættet i
dansk om nye medier), 2013
● Tanja Juul Christiansen,”Sunde mænd og glade kvinder – elitens
selvfremstilling på nettet”, (20. nov. 2011, videnskab.dk)
● Lotte Thorsen,“Sprog-krig på Facebook”, politiken.dk, 2014
● Facebook-billeder, profiler og debattråde
● Youtube-klip (selviscenesættelse)
● Jacob Fuglsang, Jakob Stig Jørgensen, “Elever lever i frygt for
mobning på Facebook og sms”, politiken.dk, 2016
Supplerende stof:
● Netværker. Digitale medier i dansk (uddrag), Charlotte Bork
Høvsgaard, Gitte Lautrup, Mads Pedersen og Dorthe Wang
● Facebooks fællesskabsregler
● Eksamenssæt i skriftlig dansk, Nye medier, 2013
● DR2, “Danmark - en nation af facebookjunkies”, 2014
● DR1, “Ung, nøgen og udstillet”, (dokumentar), 2016
● Sociale medier: (pp) – ML + MZH
○ Mediers kommunikation
○ Web 2.0
○ Den nye kommunikationsmodel
○ Sprogfunktioner
○ Sproget på Facebook
○ Selviscenesættelse på nettet
Omfang
15 lektioner af 50 minutter
Særlige
fokuspunkter
Eleverne skal kunne:
● Kunne anvende det relevante begrebsapparat, som knytter sig til det
danskfaglige arbejde med sociale medier.
● Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne
mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters
kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen
● Sproglig analyse af tekster fra de sociale medier: profiler, debattråde,
datingprofiler og statusopdateringer
● Forholde sig selvstændigt og kritisk til web 2.0 og de sociale medier.
● udvise viden om og forståelse for de digitale mediers
kommunikationsmæssige nyskabelser (ny kommunikationsmodel).
● analysere og vurdere de digitale mediers interaktion og indvirkning på
omverdenen med begreberne selvfremstilling, digital dannelse og ny
skriftlig mundtlighed som centrale fokuspunkter.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, diskussionsøvelser,
holdundervisning, skriveøvelser, skriftlighed med fokus på de skriftlige
eksamensgenrer.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 9
Litteraturhistorie: Det moderne gennembrud
Indhold Kernestof:
Henrik Ibsen: Et dukkehjem, 1. akt, 1879.
Henrik Pontoppidan: “Ane-Mette”, 1887.
Herman Bang: “Irene Holm”, 1890.
Amalie Skram: “Karens jul”, 1885.
Supplerende stof:
Litteraturhistorien - på langs og på tværs, kap. 6
1800-tallet på vrangen, del 6 + 7, DR-dokumentar
Realisme og impressionisme i billedkunsten - udvalgte impressionistiske og
realistiske malerier fra perioden til belysning af impressionistiske og realistiske
stiltræk.
Eksamenssæt om Det moderne gennembrud, maj 2012.
Omfang
20 lektioner af 50 minutter
Særlige
fokuspunkter
Eleverne skal kunne:
● redegøre for det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode, herunder de tre k’er: køn, kirke og klasse, samt retningerne naturalisme, impressionisme og kritisk realisme.
● analysere og fortolke tekster fra perioden med udgangspunkt i periodens særlige karakteristika.
● diskutere ældre tekster ud fra både et historisk og et nutidigt perspektiv. ● de tre skriftlige eksamensgenrer.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg, klasseundervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde, klassedialog, individuelt skriftligt arbejde, gruppefremlæggelser.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 10
Litteraturhistorie: Nedslag i det 20. århundredes litteratur
Indhold Kernestof:
Sophus Claussen: “Ekbátana”, 1895 Martin Andersen Nexø: “Lønningsdag (En idyl)”, 1900 Johannes V. Jensen: “Oktobernat”, 1898 Tom Kristensen: “Rio Janeiro”, 1914
Martin A. Hansen: “Agerhønen”, 1947 Stig Dagerman: “Att döda ett barn”, 1948 (svensk tekst) Karen Blixen: “Ringen”, 1958 Klaus Rifbjerg: “Livet i badeværelset”, 1960 + “Fasan”, 1962 Peter Seeberg: “Patienten”, 1962 Helle Helle: Rester, 1996 - 2. fællesværk
Supplerende stof:
Litteraturhistorien - på langs og på tværs, kap. 7
Filmatisering af ”Att döda ett barn”, instruktør Alexander Skarsgård, 2003
Filmatisering af ”Fasaner”, filmhold M4 på film- og medievidenskab, KU, 2011
Indspilning af “Ekbátana” med Tony Vejslev, fra albummet "Til Dine Øjnes
Aandemusik", Olafssongs 1990.
Bibelske allusioner: Udvalgte passager fra Det Ny Testamente:
”Lignelsen om de ti brudepiger”, Mathæusevangeliet, kap. 25, v.1
”Bespisningen af de fem tusind”, Mathæusevangeliet, kap. 14, v.13
”Nadveren”, Mathæusevangeliet, kap. 26, v. 17
Digtere, divaer og dogmebrødre, del 1 + 5 (uddrag), tilrettelagt af Liv Thomsen, 2001
Omfang
30 lektioner af 50 minutter
Særlige
fokuspunkter
Eleverne skal kunne: ● redegøre for modernismer og realismer i det 20. århundredes litteratur. ● finde modernistiske og realistiske træk i tekster fra det 20. århundrede. ● analysere og fortolke tekster fra det 20. århundrede med udgangspunkt i
de modernistiske og realistiske retninger symbolisme, folkelig realisme, ekspressionisme, efterkrigsmodernisme, konfrontationsmodernisme og 90’ernes minimalisme.
● perspektivere teksterne ved at placere dem i en litteraturhistorisk kontekst samt forholde dem til samtiden.
● arbejde selvstændigt med et helt litterært værk.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg, klassedialog, individuelt arbejde og gruppearbejde, skriftligt arbejde, mundtlige fremlæggelser, differentieret undervisning.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 11
Autofiktion
Indhold Kernestof:
Christel Wiinblad: Min lillebror. En morgen i himlen, i hvert fald i det grønne, 2008
(uddrag).
Per Højholt: “Jeg har ingen barndom”, 1994.
Pia Juul: “Og hvad så?”, 1993.
Yahya Hassan: “Barndom” og “Langdigt” (uddrag), 2013.
Lone Hørslev: “Jeg ved ikke, om den slags tanker er normale”, 2009 (digt fra
digtsamlingen af samme navn)
Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2002, 3. fællesværk
Jens Blendstrup: Gud taler ud, 2006 (uddrag)
Supplerende stof:
Introduktion til autofiktion i: Livsværk, Claus Christensen og Peter Jensen,
2008 (uddrag)
Marie Louise Kjølbye: ”Hemmeligheder er sønderjysk tortur”. Interview med Erling
Jepsen, Information 2005.
PowerPoint-oplæg om autofiktion (MBI + MZH)
“Guffeliguf” Afsnit 1, sæson 6, af TV-serien Klovn, 2013.
DR2: “Den 11. time - med Christel Wiinblad”, 2008.
Filmklip: “Jens Blendstrup i samtale med sin afdøde far”, Hillerød Bibliotek, 2014.
Portrætfilm om Yahya Hassan: “Himlen over os - Yahya Hassan”, produceret af
Opgang 2 Turnéteater og Søren Marcussen, 2013.
“Lyrikporten - Lone Hørslev”, instruktion: Jørgen Leth, 2016.
Film: Kunsten at græde i kor, instruktion: Peter Schønau Fog, 2006
Omfang
25 lektioner af 50 minutter
Særlige
fokuspunkter
● Kendskab til autofiktion som genre. ● Viden om begreber, der knytter sig til genren, herunder
"dobbeltkontrakt" og "hovedstol". ● Roller i autofiktion: offer, bøddel, medløber. ● At kunne analysere, fortolke og debattere autofiktive tekster med fokus
på forholdet mellem fiktion og virkelighed, brug af selvbiografisk materiale i fiktion, og selviscenesættelse i litteraturen.
● Erving Goffmans sociale teater - frontstage, backstage, middle region
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg, klassedialog, individuelt arbejde og gruppearbejde, kreativ skriveøvelse, mundtlige fremlæggelser.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 12
Nyhedsformidling
Indhold Kernestof:
Netartikler, som eleverne selv har fundet på de store dagblades hjemmesider.
DR2: “Vi ses hos Clement - med Uffe Elbæk”, 29. maj 2016.
Forsider af Politiken og Metroxpress fra den 15. november 2016.
Supplerende stof:
Andreas Hansen: Bliv journalist på syv timer - en guide til jeres webmagasin, 2010
(uddrag)
Berit Riis Langdahl m.fl.: Krydsfelt – grundbog i dansk, 2011 (uddrag)
PowerPoint-oplæg om nyhedsformidling (MZH)
Omfang
14 lektioner af 50 minutter
Særlige
fokuspunkter
● Praksisorienteret forløb med et selvproduceret webmagasin som
slutprodukt.
● Mediehistoriens fem kommunikationsformer.
● Nyhedskriterier, vinkling, kildetyper og kildekritik.
● Kendskab til artikelgenrer, artiklers opbygning (nyhedstrekanten) og
layout.
● Interviewteknik, spørgsmålstyper, at kunne gennemføre et interview og
skrive en artikel på baggrund af interviewet.
● demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede,
herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative
betydning samt mediets rolle i kommunikationen
● – navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et
fagligt fokus.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg, klasseundervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde, diskussion, individuelt skriftligt arbejde, differentieret undervisning. Slutprodukt: webmagasin med elevernes egne artikler.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 13
Nordic Noir – Den nordiske krimi
Indhold Kernestof:
St. St. Blicher: Præsten i Vejlbye, 1829, (uddrag)
Gunnar Staalesen: Storesøster, 2017 (uddrag) + Ingen er så trygg i fare, 2014 (uddrag,
norsk tekst)
Maj Sjöwall og Per Wahlöö: Det lukkede rum, 1972 (uddrag)
Elsebeth Egholm: Selvrisiko, 2004 (uddrag)
Pia Juul: “Et rødt hav”, 2012
Claus Beck-Nielsen: “Claus Beck-Nielsen (1963-2001). En biografi”, 2003. (uddrag)
Individuelle værker
Supplerende stof:
Litteraturhistorien - på langs og på tværs, kap. 9, afsnittet om kriminalromanen.
“Derfor elsker vi krimier”, berlingske.dk, 11. december 2008.
Stefan Brockhoff: “Kriminalromanens ti bud”, 1937 (i: Den kriminelle novelle, 1999)
“Femikrimi - hvad er det?”, information.dk, 16. december 2005
Bo Tao Michaëlis: “En stilfærdig apologi for den kriminelle fortælling” (i: Dette er ikke en
krimi, 2012)
Tv-serien “Dicte”, Sæson 1, afsnit 1 - “Personskade - del 1”, 2014
Omfang
20 lektioner af 50 minutter
Særlige
fokuspunkter
● kendskab til kriminalfortællingens historie og udvikling som genre.
● Plotstruktur, persontyper, tid og sted i kriminalfortællinger.
● kunne analysere og fortolke tekster, der har kriminalhistorien som
ramme, herunder genreeksperimenter.
● kunne diskutere og vurdere kriminalfortællinger med fokus på forholdet
mellem underholdning og samfundskritik.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg, klassedialog, individuelt arbejde og gruppearbejde, kreativ skriveøvelse, individuelt skriftligt arbejde.