Indholdsfortegnelse...forskellige sider af sproget, fra grammatik til kommunikation, og det vil også være tværfagligt, med eksempler fra både dansk og fremmedsprog. Du skal også

Almen sprogforståelse – Espergærde Gymnasium og HF _____________________________________________________________

1

Indholdsfortegnelse Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2 Hvad er sprog? 3 Grammatik Hvad er grammatik, og hvorfor skal man lære det? 4 Sætningsanalyse 5 Ordklasser 12 Helsætning og ledsætning 22 Sproglige læringsstrategier 28 Tale og skrift 38 Kommunikation, sproghandlinger og genrer 44 Sprog og samfund - sociolingvistik 53 Sproghistorie 60 Latin 65 Lingua Latina 65 Imperium Romanum 67 Familia Romana 70 Vita Cotidiana I 74 Vita Cotidiana II 80 Lingua Ecclesiae 84 Grammatiske betegnelser 87 Indeks 89


2

Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget Velkommen til almen sprogforståelse! Almen sprogforståelse er et fag du skal have i 1g indtil jul, altså i 1. semester. Det afsluttes med en skriftlig prøve hvor du får en karakter. Formål og indhold Almen sprogforståelse skal give dig et grundlag for det sproglige arbejde i gymnasiet. Du vil få en masse viden og bevidsthed om sprog, hvordan det fungerer, og hvordan det er bygget op. Vi skal se på mange forskellige sider af sproget, fra grammatik til kommunikation, og det vil også være tværfagligt, med eksempler fra både dansk og fremmedsprog. Du skal også have latin, dvs. du skal ikke lære latin som sprog, men lære nogle centrale ting om latin og se hvordan kendskab til latin kan hjælpe dig til en større forståelse af sprog i andre sammenhænge. Og vi skal se på hvordan latin har haft en meget stor betydning for hele kulturen i Europa. Alt dette vil ikke bare være teori. Tværtimod vil der være en masse øvelser og opgaver så du selv bliver aktiveret, så du bliver bragt til at tænke og handle selv. Materialet er et hæfte og en webside på skolens hjemmeside. På hjemmesiden ligger arbejdsopgaverne. Og så vil du som sagt blive bedømt. Almen sprogforståelse er et fag der afsluttes med en prøve med en karakter (til december)!

Lingua Language Sprache Språk Sprog

Mit sprogs grænser er min verdens grænser Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein sagde engang: Mit sprogs grænser er min verdens grænser. Det er måske ikke helt rigtigt, men udsagnet peger på hvor vigtigt sprog er. Sprog er det der definerer os som mennesker.


3

Hvad er sprog? Sprog er ikke bare én ting – det er en bunke! Det ved du allerede fra din egen erfaring, og du vil lære det mere systematisk gennem dine tre år i gymnasiet. Sprog er en fascinerende størrelse. Selv om videnskabsmænd gør nye opdagelser hver dag, ved vi ikke hvordan sproget egentlig er opstået. Spørgsmålet om sprogets oprindelse er gennem tiderne ofte blevet diskuteret så ukvalificeret og fantasipræget at der i lærde kredse, fx i Frankrig, ligefrem har været forbud mod at rejse spørgsmålet! Mange forskere mener at sproget er opstået for at opfylde et behov for at videregive informationer. Andre forskere mener at sproget opstod for at markere et socialt fællesskab eller muliggøre arbejdsdeling og videreudvikle samfund fra de allermest primitive stadier. Én ting står dog fast: Sprog er kommunikation. Vi overfører information til hinanden ved hjælp af sprog; vi meddeler hinanden ting og sager om verden. Og vi handler ved hjælp af sprog, fortæller hvordan vi har det, og hvordan vi oplever verden. Og vi fortæller andre hvad vi gerne vil have de skal gøre, eller hvordan de skal opføre sig: Gå nu, og ti stille. Jeg er dødtræt af at høre på dit brokkeri. Mennesker kan lide at tale samen. Når mennesker er sammen, så taler de som regel, også for at opretholde kontakt, bekræfte hinanden. Hvis man kun skulle sige det strengt nødvendige, ville verden blive et ret tavst sted! Sprog giver også identitet. På det individuelle plan giver sprog struktur til forestillinger og drømme og erfaringer; - følelsen af at være en bestemt person og ikke en anden. Samtidig er sprog noget man har sammen med andre, ikke bare sig selv. Sprog er bærer af fællesskab, samhørighed og kultur. Det gælder på nationalt niveau (”dansk”, ”modersmålet”) og i de grupper vi færdes i til daglig (skolen, kammeraterne, etniske grupper m.m.) Sprog er også formelle systemer. Det er et system af tegn hvor vi forbinder bestemte lyd og bogstaver med bestemte betydninger. Når vi kombinerer lyden /k/ og lyden /o/, får vi billedet i vores bevidsthed af et bestemt husdyr der giver mælk! Der ingen der ved lov har vedtaget at det skal være sådan; sådan er det bare blevet. Sprog er således også et tegnsystem med et udtryk og et indhold som accepteres i et givet sprogsamfund. Som tegnsystem ligner menneskeligt sprog dermed andre former for sprog. Vi taler om ”kropssprog” og ”billedsprog”, og fx færdselstavler kan også siges at udgøre et sprog i denne abstrakte forstand. Der er således mange måder at opfatte sprog på. I almen sprogforståelse betragter vi sproget som noget der grundlæggende har tre dimensioner

det er brug, handling, kommunikation, praksis det er struktur og system (fx grammatik) det er kognition, dvs. det giver os de begreber vi kategoriserer

verden med.


4

Hvad er grammatik, og hvorfor skal man lære det? Du kan ikke undvære grammatik - og slet ikke når du går i gymnasiet! Grammatik er helt nødvendig når man skal lære fremmedsprog og beskæftige sig med sprog i øvrigt. Jon Dahl i morgen ikke komme kunne en sætning lyde. Man kunne hævde at det ikke er en dårlig sætning; den er jo ikke til at misforstå: Der er ingen tvivl om at meningen er at Jon Dahl ikke kommer i morgen, men sætningen bryder en masse grammatiske regler og er derfor nok ikke særlig vellykket som en dansk sætning alligevel. Vi ville ikke sige til udlændinge der skulle lære dansk, at det var en rigtig dansk sætning. Som du kan se af eksemplet, drejer grammatik sig om regler for hvordan ord skal bygges op, og hvordan ord sættes sammen til sætninger. Den del af grammatikken der beskæftiger sig med ordene, deres bøjning m.m., hedder morfologi. Den del der fokuserer på sætningers opbygning, hedder syntaks. På de næste sider får du en indføring i den grundlæggende grammatik, både morfologi og syntaks: De første afsnit er om sætningens led, de næste om ordene og de grupper, ”ordklasser”, vi deler dem op i. Til sidst er der et afsnit om begreberne ”periode”, ”helsætning” og ”ledsætning”. Bemærk at du skal bruge de latinske betegnelser i sprogundervisningen. Mange af betegnelserne kender du allerede, resten må du lære. Du vil hurtigt opdage at det bliver lettere at bruge ordbøger der jo benytter latinske betegnelser og forkortelser. De grammatiske betegnelser på dansk er meget forskellige fra dem der bruges på de fremmedsprog du skal arbejde med. De latinske er næsten identiske. – Der er derfor store fordele ved at bruge latinske betegnelser. Du får lige en grammatisk opgave her til sidst i indledningen. Hvilken af de to følgende sætninger er rigtig? Prøv at give et grammatisk svar!

Det er helt utrolig! Det er helt utroligt!

”Jon Dahl i morgen ikke komme!”


5

Sætningsanalyse

At analysere noget betyder at opløse det i dets bestanddele, man fortager en grundig undersøgelse af et eller andet. Når sætninger skal underkastes en grammatisk analyse, er det naturligvis ordene og deres forbindelser der bliver undersøgt. De sprog I har i gymnasiet er opbygget efter ensartede principper med stort set de samme ordklasser og de samme sætningsled. Gennemgangen af sætningsanalyse i dette afsnit (og i de næste afsnit af ordklasser og sætninger) kan derfor bruges i alle sprogfagene. Udgangspunktet er det danske sprog og danske sætninger, men der også eksempler fra fremmedsprog, især engelsk. Bemærk at det at bruge analysetegn er en dansk opfindelse. Systemet blev lavet for at man vha. grafiske tegn, dvs. uden ord, kunne angive den funktion enkelte dele af sætningen, kaldet led, har. Sætningens led tegn latinsk betegnelse (evt. alternativ betegnelse) dansk betegnelse

verballed (= verbal) udsagnsled

× subjekt grundled

Δ direkte objekt (= akkusativobjekt) genstandsled

indirekte objekt (= dativobjekt) hensynsled

subjektsprædikativ omsagnsled til grundled objektsprædikativ omsagnsled til genstandsled

~~ adverbialled biled Som denne oversigt viser findes der er en række sætningsled. Nogle af leddene har en sætning altid, andre kan den have.

• En sætning består normalt af mindst to led: subjekt og verballed. (En sætning kan dog bestå af blot et verballed hvis verbet står i imperativ, som fx i sætningen ”Skrid!”)

• Verballedet er sætningens kerne • Nogle sætninger har direkte objekt. • Nogle sætninger har indirekte objekt. • Nogle sætninger har subjektsprædikativ eller objektsprædikativ. • En sætning kan have frie led, adverbialled, tilknyttet.


6

Sætningsanalyse Sætningsanalyse 1: Verballed, subjekt, direkte objekt, indirekte objekt Du kan finde verballed, subjekt, direkte objekt, indirekte objekt ved at bruge følgende model: Du finder ved at

verballed sætte ”jeg” foran et ord

subjekt × spørge hvem/hvad +

direkte objekt Δ spørge hvem/hvad + + ×

indirekte objekt spørge (til) hvem/hvad + + ×+ Δ Her vises hvordan du bruger modellen til at analysere en sætning: Manden forærer kvinden en blomst. × Δ

Du skal finde Dette gør du Svar => Løsning

verballed Du undersøger hvilket ord du kan sætte ”jeg” foran.

Du kan sætte ”jeg” foran forærer => forærer er verballed

subjekt × Du spørger: Hvem/Hvad + forærer?

Manden forærer: => Manden er subjekt.

direkte objekt Δ Du spørger: Hvem/Hvad + forærer + manden?

Manden forærer en blomst => en blomst er direkte objekt.

indirekte objekt Du spørger: (Til) hvem/hvad + forærer + manden + en blomst?

Manden forærer kvinden en blomst => kvinden er indirekte objekt.

Brug nu modellen til at analysere disse 4 sætninger:

1. Faren giver Emil et skateboard.

2. The girl gives the boy a kiss.

3. Der Mann gibt seiner Frau eine Blume.

4. La femme donne un gâteau à son fils.


7

Intransitive og transitive verber I forbindelse med sætningsanalyse skelner man mellem intransitive verber som leve, dø, ånde der kun forbindes med subjekt, og transitive verber som tegne, dræbe, overlade der også forbindes med direkte objekt og evt. yderligere indirekte objekt. Intransitive verber Man kan sige at de intransitive verber kun har én arm der rækker ud efter et andet sætningsled (subjektet), og man kan derfor kalde dem enarmede. Verbet at sidde er intransitivt. Sidder er ikke en sætning; man skal vide hvem der sidder. Manden sidder, hvor der er et subjekt, er en meningsfyldt sætning. enarmet verbum

Transitive verber Verber der foruden subjekt kræver direkte objekt og måske også indirekte objekt for at danne en sætning kaldes transitive. Om de verber der foruden subjekt kræver direkte objekt, kan man sige at de har to arme der rækker ud efter andre sætningsled, og man kan derfor kalde dem toarmede.

Verbet at sænke er transitivt – og toarmet. Manden sænker er ikke en sætning; man skal vide hvem eller hvad han sænker. Manden sænker broen, hvor der foruden subjekt og verballed er et direkte objekt, er en meningsfyldt sætning.

toarmet verbum

Manden

sidder

Manden broen

sænker


8

Om de verber der foruden subjekt kræver direkte objekt og kan have indirekte objekt, kan man sige at de har tre arme der rækker ud efter andre sætningsled, og man kan derfor kalde dem trearmede. Verbet ”at forære” er transitivt – og trearmet. ”Manden forærer” er ikke en sætning; man skal vide hvem eller hvad han forærer, og eventuelt også til hvem eller hvad han forærer noget. ”Manden forærer kvinden en blomst.”, hvor der foruden subjekt og verballed er både direkte og indirekte objekt, er en meningsfyldt sætning. trearmet verbum

Gruppearbejde: Lav tre danske og en engelsk sætning efter følgende model:

• Alle sætninger skal bestå af verballed, subjekt, direkte objekt og indirekte objekt.

• I får udleveret A4 papir med fire forskellige farver: rød, grøn, blå og gul. • Verballeddet skal skrives på rødt papir, subjektet på grønt papir, det

direkte objekt på blåt papir og det indirekte objekt på gult papir. • Sætningerne bliver klistret op på tavlen, og I skal gennemgå dem for

klassen.

Manden kvinden en blomst

forærer


9

Sætningsanalyse 2: Subjektsprædikativ og objektsprædikativ Til nogle verber knyttes et led der angiver en egenskab ved sætningens subjekt eller er en betegnelse for subjektet. Dette led kaldes subjektsprædikativ. (Ordet ”prædikat” betyder betegnelse) Til nogle verber knyttes et led der angiver en egenskab ved sætningens objekt eller er en betegnelse for objektet. Dette led kaldes objektsprædikativ. I eksemplet nedenfor er ”tjener” et subjektsprædikativ; det angiver en egenskab hos subjektet (Manden). Man kan sætte lighedstegn mellem de to led: Manden = tjener. (I en anden sætning ”Manden så en tjener” er ”tjener” direkte objekt; man kan ikke sætte lighedstegn mellem ”Manden” og ”tjener”: Manden ≠ tjener.) subjektsprædikativ I næste eksempl er ”Lise” objektsprædikativ; det er en betegnelse for ”barnet”. Man kan sætte lighedstegn mellem de to led: barnet = Lise. objektsprædikativ

tjener. Manden

er

Forældrene Lise. barnet

kalder


10

Sæt tegn under subjekt og subjektsprædikativ. Understreg de verber der tager subjektsprædikativ. (Der er ikke subjektsprædikativ i alle sætninger.)

1. Han hedder Niels. 8. Bolden ramte plet.

2. Hun er elevrådsformand. 9. Hun synes ret utilfreds.

3. Middagen bliver bestemt en succes. 10 Hans far virkede noget sur..

4. Hunden kaldes Nuser. 11. Moderen var blevet hvidhåret.

5. Schulz har tegnet Nuser. 12. Hun regnes for den bedste til jobbet..

6. Vi blev gode venner. 13 De anerkendte ikke resultatet.

7. Dum er hun ikke. 14. De anses for eksperter.

Lav en liste over de 8 verber der tager subjektsprædikativ!

_____________________________________________________________

_____________________________________________________________


11

Sætningsanalyse 3: Adverbialled Det sidste led man kan finde i en sætning er adverbialled. Adverbialled består af et eller flere ord – eller de kan være en ledsætning. Det er knyttet til et verbum eller en hel sætning. I langt de fleste tilfælde er adverbialleds funktion at tilføje ekstra oplysninger, at præcisere et udsagn, at beskrive omstændigheder, som fx: tid, sted, måde, grad, årsag og virkning. Der er ikke, som det er tilfældet med de andre sætningsled, én måde at analysere sig frem til adverbialled på. - Der er flere muligheder, som beskrevet nedenfor.

• Mange adverbialled kan man finde ved at stille ”hvor-spørgsmål”, dvs. spørgsmål der starter med hvor: hvor, hvordan, hvorfor, hvor længe, hvorhen, hvor meget, hvornår, i hvor høj grad, osv.

• Andre adverbialled kan man kun finde ved at se hvad der er tilbage når man har fundet sætningens øvrige led. De kan ikke opfattes som svar på spørgsmål. De siger noget om hvordan hele sætningen skal opfattes.

• Nogle verber kræver adverbialled for at sætningen er fuldstændig. Eksempler

1. Peter bor på Grønland. Han ville gerne bo et sted hvor solen skinner hele året.

2. Han kæmpede tappert og med stor opfindsomhed. 3. Hun var heldigvis glad. 4. Politiet opdagede det faktisk 5. Han talte længe.”, ”Han talte højt.” eller ”Han talte ved

morgenmødet som aftalt. I eksempel 1 kan man finde adverbialled ved at spørge: ”Hvor bor han?” I eksempel 2 kan man finde adverbialled ved at spørge: ”Hvordan kæmpede han?” I eksempel 3 og 4 kan man ikke finde adverbialleddene ved at stille et spørgsmål. Her siger adverbialleddene noget om hvordan hele sætningen skal opfattes. Af eksempel 5 ses at verbet ”at tale” normalt kræver et adverbialled til at angive hvornår/hvordan/hvorfor der tales.


12

Ordklasser 1: Verber (udsagnsord) Verber udtrykker handling: Pigen løber. eller tilstand: Han drømmer. Kendetegn Verber findes almindeligvis ved at sætte at/jeg foran: Kan du høre hvad han siger? (at høre - jeg siger) Bøjningsformer Stammen er verbets korteste form. (På dansk er den lig med imperativ.) Ved at føje endelser til stammen og eventuelt sætte hjælpeverber foran bøjes verbet i tempus (tid) og aktiv / passiv. Aktiv/passiv Verbet kan have en aktiv eller passiv form. I sætninger med aktive former er subjektet aktivt, udfører en handling. I sætninger med passive former er subjektet passivt, udfører ingen handling. Aktiv: Jægeren dræber bjørnen. - Subjektet (jægeren) er aktivt. Damen klappede hunden. - Subjektet (damen) er aktivt. Pigen havde set morderen. - Subjektet (pigen) er aktivt. Passiv: Bjørnen dræbes/bliver dræbt af jægeren. - Subjektet (bjørnen) er passivt. Hunden blev klappet. - Subjektet (hunden) er passivt. Morderen var blevet set af pigen. - Subjektet (morderen) er passivt. Bøjningsformer og tempus (tid)

Man skelner mellem to bøjningsformer:

• En finit form kan uden videre være eneste verbum, og dermed verballed, i en sætning. På dansk er der kun tre sådanne former: præsens, præteritum og imperativ.

• En infinit form kan ikke stå alene som sætningsverbum. På dansk findes disse infinitte former: infinitiv, præsens participium og perfektum participium.

Han drømmer.

Pigen løber.


13

Ved at sammensætte finitte og infinitte former kan verbet optræde i sammensatte tider. På den måde bliver der et antal muligheder for at angive hvornår det forhold verbet udtrykker finder sted, sådan som det fremgår af skemaet nedenfor.

verbalformer hjælpeverbum stamme endelse

infinitiv aktiv (at) læs- e

læs- es infinitiv passiv (at) blive læs- t

præsens participium læs- ende

perfektum participium læs- t

imperativ aktiv læs-

imperativ passiv bliv læs- t

præsens aktiv læs- er

præsens passiv bliver

læs- læs-

es t

præteritum aktiv læs- te

præteritum passiv blev

læs- læs-

tes t

perfektum aktiv har læs- t

perfektum passiv er blevet læs- t

pluskvamperfektum aktiv havde læs- t

pluskvamperfektum passiv var blevet læs- t

futurum aktiv vil læs- e

futurum passiv vil blive læs- t Modalverber En særlig gruppe verber kaldes modalverber (på dansk mådesudsagnsord). De anvendes for at fremhæve den måde handlingen udføres på eller en særlig hensigt med handlingen. Det drejer sig om verberne: at kunne, at skulle, at ville, at måtte, at turde, at burde. Det efterfølgende verbum står altid i infinitiv. Han kan besøge sin søster. Han skal besøge sin søster. Han vil besøge sin søster. Han må besøge sin søster. Han tør besøge sin søster. Han bør besøge sin søster.


14

Kongruens Kongruens betyder overensstemmelse. På nogle sprog skal verbets form skal stemme overens med subjektet i sætningen. Denne form for kongruens eksisterer ikke mere på dansk, men på mange fremmedsprog, fx på engelsk hvor det hedder I walk, men he walks. Eller på tysk hvor der er forskel på alle tre personer og både ental og flertal: Ich gehe, du gehst, er geht, wir gehen, ihr geht, sie gehen

Sætningsled Verber bruges naturligvis i verballed!

Ordklasser 2: Substantiver (navneord) Et substantiv betegner ting: bog, hus, grød

levende væsener: kat, mand begreber/abstrakte forhold: kærlighed, idé

Navne er også substantiver, fx Jette, Køge, Chile, Rhinen, Ekstra Bladet, Peter, Rudolfsen. Denne særlige gruppe kaldes proprier (egennavne). De skrives med stort begyndelsesbogstav. Kendetegn: Substantiverne foreligger i to køn på dansk: fælleskøn og intetkøn. en bog er fælleskøn, et hus er intetkøn. Substantiver findes normalt ved at sætte en/et foran eller bag ved ordet: bog: en bog/bogen hus: et hus/huset grød: grøden Substantivernes bøjningsformer

• Bestemthed: Substantiver kan optræde i bestemt og ubestemt form. • Tal: Substantiver kan bøjes i ental og flertal. • Kasus: Substantiverne kan sættes i genitiv ved at tilføje -s til de

øvrige bøjningsformer. • Proprier kan sættes i genitiv, men har ikke andre bøjningsformer.


15

singularis pluralis

ubestemt bestemt ubestemt bestemt

køn stamme + endelse stamme + endelse stamme + endelse

fælleskøn en dreng dreng - en dreng - e dreng - ene

intetkøn et træ træ - et træ - er træ - erne

genitiv

fælleskøn en drengs dreng- ens dreng- es dreng- enes

intetkøn et træs træ- ets træ- ers træ- ernes På nogle sprog er der flere kasus end på dansk, fx har tysk fire kasus. Subjektet og subjektsprædikativet står i nominativ, det direkte objekt og objektsprædikativet i akkusativ og det indirekte objekt i dativ. Derfor har den bestemte artikel på tysk mange former, som det fremgår af skemaet.

sætningsled kasus masku-linum femi- ninum

neutrum pluralis (alle køn)

subjekt, subjektsprædikativ nominativ der die das die

dirkete objekt, objektsprædikativ akkusativ den die das die

genitiv des der des der

indirekte objekt dativ dem der dem den

Sætningsled Substantiver indgår i

- subjekt - direkte objekt, - indirekte objekt - subjektsprædikativ - objektsprædikativ - adverbialled

Ordklasser 3: Adjektiver (tillægsord) Adjektiver er beskrivende ord. De beskriver eller lægger sig til: substantiver: en rød rose - rosen er rød

et smukt ansigt - ansigtet er smukt pronominer: hun er høj

de er gode det er sjovt


16

Bøjning Adjektiver retter sig efter de substantiver eller pronominer som de lægger sig til (der er kongruens mellem adjektiv og substantiv/pronomen). 1: Bøjning i køn og tal

køn singularis pluralis

fælleskøn en pæn bil den er pæn

den pæne bil pæne biler bilerne er pæne

de pæne biler

intetkøn et pænt hus ddet er pænt

det pæne hus pæne huse husene er pæne

de pæne huse

2: Gradbøjning i positiv, komparativ og superlativ

positiv komparativ superlativ

tynd tyndere tyndest

lang længere længst

grå mere grå mest grå 3: Participier som adjektiver Participier, der er verbalformer, bruges ofte som adjektiver: Perfektum participium: et kendt ansigt en stegt kylling de kendte ansigter a used car Præsens participium: en syngende mand, et dansende par ein fragender Blick 4. Sammenligning med engelsk og tysk

engelsk tysk

køn og tal ingen bøjning køn, tal og kasus foran substantiver

participier ingen bøjning køn, tal og kasus foran substantiver

gradbøjning bøjning bøjning


17

Øvelse: Sæt én streg under adjektiver. Sæt to streger under participier brugt som adjektiver.

en grinende bedstefar en sjælden oplevelse en tændt pære en lys øl

eine gestohlene Uhr a smiling face eine grosse Gefahr

tre grønne bajere et lysende eksempel tretten trætte elever en herlig dag

Sætningsled Adjektiver knytter sig

til substantiver og kan være (en del af)


Ordklasse 4: Adverbier (biord) Adverbier er ord der angiver måde eller grad. Adverbier kan lægge sig til et enkelt ord (verbum, adjektiv eller andet adverbium) eller en hel sætning: verbum: Den grimme dame synger smukt.

("smukt" angiver måden den grimme dame synger.)

adjektiv: Hun er særdeles grim. ("særdeles" angiver i hvilken grad hun er grim.)

andet adverbium: Hun synger særdeles smukt. ("særdeles" angiver i hvilken grad hun synger smukt.)

hele sætningen: Naturligvis kommer vi til mødet. Inddeling af adverbier 1: Uægte adverbier dannes af adjektiver ved at tilføje -t:

Fuglen synger smukt. Han var alvorligt syg. / Han var alvorlig syg. (I sætninger med et gradsadverbium der to muligheder: med og uden –t.)


18

2. Ægte adverbier er småord der kun optræder som adverbier og angiver:

tid: Hun er voksen nu. Han gør det altid. sted: Han er her. Hun bliver hjemme. grad: Hun var så glad. Han kom temmelig sent.

Bemærk at man på dansk føjer -t til adjektivet i to tilfælde: - Når et adjektiv lægger sig til et substantiv i intetkøn: et kønt hus - For at danne et adverbium: Hun synger kønt.

Øvelse: Vis med en pil hvilke ord de understregede adverbier lægger sig til:

1. Han skriver grimt.

2. Drengen kiggede genert ned i gulvet.

3. Hun sang rent og klart.

4. Vi valgte en helt rigtig løsning.

5. Eftersøgningen var enormt dyr.

6. Bogen var yderst sjælden

7. Han skriver særdeles grimt.

8. Synger hun helt rent?

Sætningsled Adverbier indgår i adverbialled

Ordklasser 5: Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord der står i stedet for et eller flere andre ord, og som kan vise hen til et eller flere ord eller til en sætning: Telefonen ringer. Den ringer faktisk højt. (Den står i stedet for telefonen.). Pigen forlader stuen. Hun går en tur. (Hun står i stedet for pigen.) Barnet som smiler, er lige vågnet. (Her viser som tilbage til barnet.) Han grinede højt og uhæmmet, hvilket var voldsomt irriterende. (Her viser hvilket tilbage til sætningen foran.)


19

Her følger en oversigt over de vigtigste pronominer 1. Personlige og possessive pronominer

personlige possessive som subjekt

som objekt og efter præposition

som genitiv

1. person jeg mig min, mit, mine

2. person du dig din, dit, dine singularis

3. person han hun den det

ham hende den det

hans hendes dens dets

1. person vi os vor, vores, vore

2. person I De jer Dem

jeres Deres

pluralis

3. person de dem deres 2. Relative pronominer

der, som, hvem, hvis, hvilken/hvilket/hvilke, hvad Relative pronominer har to funktioner. De viser tilbage til et eller flere ord som er nævnt tidligere, og de viser frem eller tilbage til en hel sætning.

Øvelse: Hvilke ord viser de relative pronominer tilbage til?

1. Jeg mødte Peter der bor i Roskilde.

2. Simon og Stine, hvis opførsel er en pestilens, er tvillinger.

3. Jeg kan ikke stå på hænder, hvilket irriterer mig. Hvad værre er

- min far kan!

Sætningsled Pronominer kan være (en del af)



20

Ordklasser 6: Præpositioner (forholdsord) En præposition er et ubøjeligt ord som angiver et forhold mellem mennesker, ting eller begreber. . De angår tid sted og forhold. De står altid sammen med et eller flere ord fra andre ordklasser. Det eller de ord kalder man en styrelse, og man siger at præpositionen styrer ordet. Præposition og styrelse kaldes tilsammen en præpositionsforbindelse. På tysk styrer præpositioner en bestemt kasus. Det har de også gjort i dansk tidligere. Det kan man se på faste vendinger som fx ”til lands” (gammel genitiv), ”i tide” (gammel dativ). En styrelse kan være: substantiv De talte om katten på taget af huset. pronomen De talte om ham. en ledsætning De talte om at Rasmus snart skulle flytte hjemmefra. infinitiv De talte om at rejse. Nedenfor er der en tre-deling af præpositioner mht. tid, sted og forhold. Nogle præpositioner kan bruges i to eller i alle tre kategorier. sted tid forhold over om dagen på før seks angående i kassen til jul om overenskomstforhandlingerneunder efter otte vedrørende ved i dag

Øvelse 1: Nævn mindst 5 præpositioner

på engelsk: ___________________________________________________

på tysk: ___________________________________________________

på fransk: ___________________________________________________

Sætningsled Præpositionsforbindelser er (en del af) adverbialled


21

Ordklasser 7: Konjunktioner (bindeord) En konjunktion et ord der forbinder ord, sætninger eller sætningsdele. Man skelner mellem sideordnende konjunktioner og underordnende konjunktioner. De sideordnende konjunktioner binder ens størrelse sammen, fx:

substantiv + substantiv adjektiv + adjektiv

hovedsætning + hovedsætning ledsætning + ledsætning

sideordnende konjunktioner dansk engelsk tysk og and und

eller or oder

men but aber

for for denn De underordnende konjunktioner indleder ledsætninger. Føj flere konjunktioner til listerne: Dansk: at, fordi, idet________________________________________ Engelsk: that, because, as______________________________________ Tysk: dass, weil, als________________________________________ På tysk er det vigtigt at kunne skelne mellem hovedsætninger og ledsætninger fordi verbet altid står til sidst i ledsætninger. Es ist gut, dass du gekommen bist.

Konjunktioner indleder sætninger. De indgår ikke i sætningsled.


22

Helsætning og ledsætning En sætning består af en række led, sådan som vi har set ovenfor i kapitlet om sætningsanalyse: subjekt, verballed, direkte objekt m.m. Der skal altid være et subjekt og et verballed; det definerer en sætning:

Jeg elsker dig. x ○ Δ

Du er vanvittig! x ○

Et led behøver imidlertid ikke bare bestå af et enkelt ord eller ordgruppe; det kan også bestå af en sætning. Og et sådant led der har form af en sætning, kalder vi en ledsætning. I det følgende skal vi prøve at få et overblik over hvordan mere komplicerede sætninger er skruet sammen. Vi skal se på begreberne

periode helsætning ledsætning.

Periode Først begrebet ”periode”: En periode er det der står mellem to punktummer (eller mellem de andre store tegn, spørgsmålstegn, udråbstegn og kolon). I det følgende stykke er der således tre perioder:

Nu krøb lille Claus op på skuret hvor han lå og vendte sig for at ligge rigtig godt.(1) Træskodderne for vinduerne sluttede ikke oventil, og så kunne han se lige ind i stuen. (2) Hvad var det dog bondekonen lavede? (3)

En periode er ikke en egentlig grammatisk enhed, den er ikke defineret ud fra nogle grammatiske karakteristika som fx subjekt og verballed, det er blot det der står mellem to punktummer. Begreberne helsætning og ledsætning er derimod grammatiske begreber. Helsætning En helsætning er en sætning der kan stå alene, en sætning der ikke er led i en anden sætning. En helsætning er en grammatisk enhed (med subjekt og verballed) der tæller som et udsagn der kan være sandt eller falsk, og man kan derfor altid stille et ja-nej-spørgsmål til en helsætning. - En helsætning kan rumme en eller flere ledsætninger i sig, men behøver ikke at gøre det.


23

Her er tre helsætninger, med det direkte objekt understreget:

1. Hun fortalte os en frygtelig historie. 2. Hun fortalte os at de havde været i Thailand under katastrofen. 3. Hun fortalte os at de havde været i Thailand da katastrofen fandt sted.

I den første helsætning er en frygtelig historie direkte objekt (genstandsled). (Hvad fortalte hun? Svar: en frygtelig historie.) I den anden helsætning er der helt parallelt også et direkte objekt, men denne gang i form af ledsætningen at de havde været i Thailand under katastrofen. Vi spørger igen: Hvad fortalte hun? Og svaret er: at de havde været i Thailand under katastrofen. I den tredje sætning er der også et direkte objekt, nemlig ledsætningen at de havde været i Thailand da katastrofen fandt sted – og den ledsætning har selv en ledsætning i sig: da katastrofen fandt sted (som er adverbialled). Det der er til overs når man har fundet ledsætningerne, kan man så kalde hovedsætningen eller helsætningsstammen: Hun fortalte os. - De tre sætninger er altså helt ens mht. antallet og arten af led: Subjekt + verballed + indirekte objekt + direkte objekt. Den eneste forskel er hvordan det direkte objekt ser ud. Periode og helsætning er ikke det samme. Der kan godt være to eller flere helsætninger inden for samme periode:

4. Hun fortalte os en frygtelig historie, men jeg gad ikke rigtig høre efter.

Her er der to helsætninger inden for samme periode. De er grammatisk uafhængige af hinanden, blot forbundet vha. den sideordnende konjunktion men. Nedenfor følger en grafisk opsætning. I opstillingen er helsætningen den yderste kasse, og ledsætningerne er angivet med kasser inde i denne: 2.

Hun fortalte at de havde været i Thai-

land under katastrofen

I love helsætninger


24

3. 4. To helsætninger i samme periode: +

Her er en grammatikbog der ikke er helt ny. Kig godt på omslaget, og du vil se hvor rart grammatikeleverne har det…

men jeg gad ikke rigtig høre efter.

Hun fortalte en frygtelig historie,

Hun fortalte

at de havde været i Thailand

da katastrofen fandt sted


25

Ledsætning En helsætning er altså en sætning der kan stå alene; den kan rumme ledsætninger i sig, men den kan også være uden ledsætninger og kun bestå af hovedsætningen, fx Hun fortalte en frygtelig historie. Hvad er en ledsætning så? En ledsætning er, som navnet siger, en sætning der er led i en anden sætning. Det kan fx være som direkte objekt som i sætning 2 ovenfor: Hun fortalte os at de havde været i Thailand under katastrofen. En ledsætning er således underordnet en anden sætning, er afhængig af en anden sætning. En ledsætning kan også være fx subjekt eller adverbialled. Her er nogle eksempler (ledsætningerne er understreget):

Subjekt: At min lærer er så tjekket, har altid undret mig. Direkte objekt: Jeg kan ikke forestille mig at hun ikke kommer til gallafesten. I don’t believe she really understands. Adverbialled: Hendes hårbånd begyndte at falde ned mens de dansede lancier. Mens de dansede lancier, begyndte hendes hårbånd at falde ned. Hun fortalte os historien da hun kom hjem fra Thailand. If you try hard enough, you may have a chance.

En ledsætning kan også være en del af et led, fx en del af subjektet eller objektet:

De elever der ikke er til stede, må kigge på nettet i stedet for. I loved the way you just turned him down

Hvordan kan man ellers kende en ledsætning? En ledsætning kan kendes på hvad den indledes med. En ledsætning indledes af:

en underordnende konjunktion (bindeord), fx at, om, som, når, hvis, da, mens, fordi

eller et spørgende eller relativt pronomen: hvad, hvem, hvorfor,

hvordan; som, der


26

Du kan se det på sætningerne ovenfor:

Jeg kan ikke forestille mig at hun ikke kommer til gallafesten. Mens de dansede lancier, begyndte hendes hårbånd at falde ned.

Man kan også lave en ”ikke”-prøve (i danske sætninger), sætte ”ikke” ind i en sætning. Hvis ”ikke” kommer imellem subjekt og verballed, er der tale om en ledsætning:

Hun fortalte os at de ikke havde været i Thailand.

x o I modsætning til ledstillingen i en hovedsætning:

De havde ikke været i Thailand.

x o På tysk har man også en særlig ledstilling der markerer at en sætning er en ledsætning: Det finitte verballed kommer til sidst:

Wir hoffen wirklich, dass sich alles noch zum Guten wenden wird. x

o En ledsætning kan ikke stå alene; den kan ikke være sand eller falsk alene, kun sammen med den helsætning som den er en del af. Mens de dansede lancier - ja, hvad så? – ville man spørge. Der mangler noget, det er ikke et fuldt udsagn. Hendes hårbånd begyndte at falde ned mens de dansede lancier er derimod et fuldstændigt udsagn der så kan være sandt eller falsk. I følgende H.C. Andersen-tekst er ledsætningerne understreget; der er eksempler på flere forskellige typer:

Degnen vidste at manden ikke var hjemme, (direkte objekt), og den gode kone satte derfor al den dejligste mad hun havde, (relativ ledsætning, del af direkte objekt) for ham. Da de nu hørte manden kom (adverbialled), blev de så forskrækkede, og konen bad degnen krybe ned i en stor kiste der stod henne i krogen. (relativ ledsætning, del af adverbialled) Det gjorde han, for han vidste jo at den stakkels mand ikke kunne tåle at se degne. (direkte objekt) (”Lille Claus og Store Claus”)

Begreberne periode, helsætning og ledsætning er rigtig gode når vi skal se på stilen i en tekst. Lange og mange ledsætninger giver en akademisk og formel og indviklet stil; få og korte ledsætninger gør teksten enkel og overskuelig. Talesprog har fx få og korte ledsætninger. – Det vender vi tilbage til i kapitlet om tale og skrift.


27

Så smuk er grammatik! Grammatikken skildret som en smuk kvindelig gartner der vander de sproglige blomster… På den ledsagende tekst står der: ”Hvad vandet er for blomsten, er grammatikken for det unge sind” – så ved I det! - (Maleri af Laurent de la Hyre, ca. 1650) Analyseeksempel Her følger et eksempel på hvordan man analyserer en helsætning.

De spillere som jeg kender fra klubben, bliver nok aldrig professionelle.

Her er tale om én helsætning. Den består af:

en hovedsætning (helsætningsstamme): De spillere bliver nok aldrig professionelle.

og en ledsætning: som jeg kender fra klubben Verballeddet i helsætningens hovedsætning er bliver. Subjektet er De spillere som jeg kender fra klubben. Vi kan altså se at ledsætningen er en del af subjektet. Det er en relativ ledsætning, indledt af det relative pronomen som. Øvrige led: I hovedsætningen: professionelle - prædikativ til subjekt (pga. bliver) nok – adverbialled (sætningsadverbial) aldrig - adverbialled (tidsadverbial) I ledsætningen: kender – verballed jeg – subjekt som – direkte objekt fra klubben – adverbialled (præpositionsforbindelse).


28

Sproglige læringsstrategier - eller ”Hvordan bliver jeg bedre til at lære sprog og huske det jeg lærer?”

M.C. Escher: Babelstårnet 1. Hvad er en strategi?

Når du lærer sprog, skal du gå systematisk til værks. Her kan sproglige læringsstrategier være en god ting. Det er teknikker der hjælper dig til at kunne kommunikere på et sprog du ikke fuldt ud behersker. Dette kapitel handler om disse teknikker. - Men først en øvelse.


29

Øvelse 1: Strategi Forestil dig at du har fået mulighed for at begynde på dit drømmejob som skiinstruktør (”skibums”) efter din studentereksamen. Du er suveræn til at stå på ski og er meget motiveret for at få jobbet. Der er jobsamtaler med ansøgerne i Zermatt i de schweiziske alper om én måned. Der er bare ét problem: Arbejdsgiveren vil have at du lærer tysk inden du starter. Du har ikke haft tysk i gymnasiet, og derfor er du ret meget på bar bund. Hvad gør du? Ja, du har brug for en strategi – ikke mindst en sproglig læringsstrategi. For hvordan skal du lære alle de skitekniske betegnelser, hvordan lærer du høflighedsvendinger, og hvordan går man i det hele taget til jobsamtale på tysk? Hvad kan du forberede dig på sprogligt og hvad gør du hvis du bliver spurgt om noget du ikke har forberedt? Arbejd sammen i grupper om en løsning på dit sprogproblem. Overvej også hvor der er tale om at lægge en strategi i al almindelighed, og hvor der er tale om en sproglig læringsstrategi. Eller hænger begge typer strategier sammen? Man kan sige at en læringsstrategi er en plan for hvordan man handler mentalt (= i hovedet) for at nå et bestemt læringsmål”. I øvelse 1 var målet at få jobbet som skibums. Midlet for at nå derhen var at lære tysk. Og det krævede en bevidst sproglig læringsstrategi at nå så langt. Citatet ovenfor lyder flot, men betyder bare at man skal bevidstgøre sig om sine mål og så arbejde med nogle teknikker/redskaber for at nå derhen. Det handler altså om hvordan du lærer sprog (teori), og hvordan du husker og bruger det lærte (praksis) mest fornuftigt. Når du har arbejdet med denne disciplin i Almen Sprogforståelse, skulle du altså gerne være blevet bedre til at arbejde med sprogfagene i gymnasiet, teoretisk og praktisk. Det centrale spørgsmål er nu: Hvilken strategi skal du benytte for at nå frem til det mål du (eller andre, fx din lærer) har opstillet? Man skal skelne mellem direkte og indirekte læringsstrategier. De direkte læringsstrategier bruger du i forbindelse med indlæring: Når du skal lære nyt stof (digtet, novellen etc.), grammatiske regler, nyt ordforråd, sprogbrugsregler osv. De indirekte strategier bruger du når du planlægger og evaluerer din egen læring. (Læs om Logbog i afsnit 4 i dette kapitel.) Alle fag har beskrivelser af de faglige mål. Men det kan ofte være svært at finde ud af hvilke strategier man skal bruge for at nå disse mål. I fremmedsprogsfagene er der fx et fagligt mål om at man skal kunne tale nogenlunde flydende og ubesværet uden for mange meningsforstyrrende fejl. Men hvordan når man så langt? Her kan det være meget nyttigt at gøre sig bevidst hvad der egentlig foregår når man tilegner sig et (fremmed)sprog, og når man bruger det.


30

Øvelse 2 Formålet med denne øvelse er at du skal forstå hvad direkte læringsstrategier er. Start med at opstille en række ”hvis… så sætninger”, hvor du i "hvis"-delen beskriver dine læringsmål og i "så"-delen din strategi for at nå målet. Her er to eksempler:

1. Hvis mit mål er at finde ud af hvad et ord betyder, så slår jeg ordet op i ordbogen… (Her er læringsmålet at finde ud af hvad et bestemt ord betyder, og læringsstrategien eller planen er at slå ordet op i en ordbog.)

2. Hvis mit mål er at blive bedre til at huske en grammatisk regel, så skriver jeg

reglen ned og lærer den udenad… Prøv herefter selv at opstille læringsstrategier for følgende situationer:

- Hvis mit mål er at lære et digt udenad, så ___________________

- Hvis jeg skal referere en engelsk tekst på dansk, så ______________________

- Hvis jeg skal tale med én om et bestemt emne (fx min hobby) på et fremmedsprog, så forbereder jeg mig ved at ________________________

Hvilke ligheder/forskelle er der i de læringsstrategier du benyttede til de forskellige formål ovenfor? En sidegevinst ved at du opstiller den slags direkte strategier for læringsmål (”hvis … så” - sætninger), er at du får et overblik over din personlige læringsstil og bliver bevidst om gode og mindre gode indirekte strategier for din personlige sprogindlæring og –anvendelse. Hvordan lærer du bedst et sprog? Hvilken ”learnertype” er du (se senere)? 2. Færdigheder Formålet med sprogundervisningen er at du lærer sproget bedst muligt på den mest effektive måde, så du kan anvende det aktivt og passivt i så mange situationer som muligt. Du skal tilegne dig nogle færdigheder der gør dig til en kompetent sprogbruger på fremmedsproget. Læringsmålet er således klart nok for de fleste: Man vil/skal kunne bruge sproget til noget! Men hvordan når man så langt? Hvordan opøver man bedst de nødvendige færdigheder? Man skal her skelne mellem to typer af færdigheder:

A. de grammatiske færdigheder B. de kommunikative/funktionelle færdigheder


31

A. Grammatiske færdigheder = viden om sprogregler og deres brug Sproget består af ord og regler for hvordan disse ord kan kombineres (grammatisk system). Her behandles for overskuelighedens skyld kun ordforråd og grammatik. Ordforråd Undersøgelser viser at man med kendskab til de 1000 hyppigst anvendte ord i et sprog vil kunne forstå 70 til 80 % af en tekst eller en samtale. En tommelfingerregel er at man for at kunne indgå i en hverdags-samtale mindst skal kunne forstå 8000 ord (passivt ordforråd) og mindst aktivt beherske 2000. Så en vigtig læringsstrategi kunne være at få styr på og lære sig de hyppigst forekommende ord. Fx ved at lære dem udenad og/eller bruge dem hyppigt! Du kan altså komme ret langt med et forholdsvist beskedent ordforråd! Det er dog ofte de sidste 20 til 30 % af ordene der virkelig giver indhold til teksten/samtalen. Så dem kommer du ikke udenom. Prøv som øvelse at tage fx en avisartikel og en roman og streg de ord ind der er fælles for de to tekster. Så vil du sandsynligvis komme frem til at rigtig mange ord er identiske. Resten vil være afgjort af emnet for teksten. Du har et større passivt end aktivt ordforråd, dvs. du kan måske nok forstå ordene henrivende eller bedårende, men du ville nok aldrig bruge dem aktivt i en konkret sproglig sammenhæng.

Øvelse 3 Giv eksempler på andre forskelle på dit aktive og passive ordforråd både på dansk og fremmedsprog. Hvornår får du brug for denne skelnen i dit sprogfærdighedsarbejde? Grammatik Grammatik er de regler man kan opstille for hvordan ord kan kombineres. Dvs. regler for hvordan de enkelte dele af sproget (fra dele af ord, fx endelser, over hele sætninger til tekster) skal sættes korrekt sammen. Det er fx de regler i dansk grammatik der gør at dette ikke er en gyldig dansk sætning:

• * I kampen i går Jon Dahl Tomasson blev skadet ikke.

Når du selvfølgelig må afvise sætningen ovenfor som ukorrekt dansk, er det fordi din indbyggede mentale danske grammatik siger dig at man ikke kan sige eller skrive sådan på dansk. Det har noget at gøre med syntaksen (sætningsopbygningen) vil du sige. Personen der har sagt sådan har altså godt vidst hvad han ville sige (indholdet), men ikke vidst hvordan han skulle


32

udtrykke det korrekt. Det er selvfølgelig ikke noget du tænker videre over i det daglige, at det hænger sådan sammen, at der både er en formside og en indholdsside i sproget, men det gør du når du skal bruge og tilegne dig et fremmedsprog. For al sprogbrug og sprogtilegnelse foregår som en løbende mental informations-bearbejdelse og kontrol af både former (grammatik, ”hvordan skal jeg sige det”) og indhold (”det jeg vil sige”). Alle mennesker har en (medfødt) ”mental grammatik”. Man kalder det også en universel menneskelig evne. Ja, nogen siger sågar at sprogevnen er den der gør os til mennesker. Uden sprogevne ingen menneskelig kultur. Så det er ikke sådan at du ikke har nogen grammatisk mental struktur overhovedet når du fx kaster dig ud i et fremmedsprog. Du har et mentalt system af grammatiske regler fra dit modersmål du kan bygge på! Men hvordan lærer man så alle de regler og ord? Grammatiske regler, gloser eller udtale skal automatiseres før du kan bruge dem aktivt. De skal ind i hovedet på dig og være en del af dit sprog uden at du tænker på det. De skal være automatiske og kunne kaldes frem fra hukommelsen uden at du tænker på det. Det kræver øvelse på øvelse og gentagelse på gentagelse. Og ofte megen udenadslære! Nogle forskere mener at en grammatisk regel eller en glose skal være brugt i 8 – 10 forskellige sammenhænge før den er automatiseret. Det er en meget udbredt erfaring blandt fremmedsprogslærere at der er stor forskel på at kunne grammatiske regler i teorien og faktisk kunne anvende dem når man taler et fremmedsprog. Et eksempel: 1.a har i engelsk grammatik netop lært om forskellen på adverbier og adjektiver (beautifully og beautiful) og haft en del øvelser i det. Næste times emne er tekstgennemgang af en novelle på klassen, og nu får 1.a brug for at bevise at det lærte grammatikstof også kan bruges aktivt. Gang på gang viser det sig dog at rigtig mange ikke har styr på det, og at reglen ikke er automatiseret endnu og er blevet en intern, integreret del af talesproget. Der skal altså øves mere og arbejdes målrettet med emnet. Reglerne skal jo ikke læres for deres egen skyld men skal kunne bruges i en konkret sproglig sammenhæng. Først når man får et sprogligt fokus (”skal bruge sproget til en konkret handling”, fx et rollespil, en brevveksling etc.) som er fremkaldt af ens eget behov for at kunne udtrykke en bestemt mening, så kommer der gang i sprogtilegnelsen og –beherskelsen (dvs. at grammatiske regler og ord og mening og funktion ”smelter sammen” til ét sprogligt udtryk). Kommunikation som et socialt behov er det der gerne skulle drive dig frem til en større og større grad af beherskelse af (fremmed)sprogets systemregler og ordforråd.


33

B. Kommunikative færdigheder Det var de grammatiske færdigheder, nu går vi over til de kommunikative færdigheder. Man kan ikke forestille sig kommunikative færdigheder på et fremmedsprog uden en vis viden om sprogets systemregler og ordforråd. Sprogsystemet er man nødt til at lære ”udenad”, dvs. gøre automatisk i en eller anden udstrækning. Det så vi på i sidste afsnit. Du udfører som nævnt ovenfor handlinger med sproget, og det du ønsker at udføre med sproget, er i de allerfleste tilfælde knyttet til konkrete situationer der er sproglige normer for, også kaldet sprogbrugsregler. De er ofte nært knyttet til kulturelle og samfundsskabte forhold og traditioner. Hvis du er opvokset i Danmark kender du mange sprogbrugsregler, men du er på meget mere gyngende grund på et fremmedsprog fordi der her er andre normer for sproglig adfærd. Her er det ikke nok at kende de grammatiske regler og have et stort ordforråd. Du må også sætte dig ind i sprogbrugsreglerne. Ofte vil man kunne vige udenom ved at benytte sig af en eller anden kompensationsstrategi (omskrivning etc., se nedenfor). Øvelse 4 Formålet med denne øvelse er at du bliver bevidst om hvad det indebærer at anvende en kompensationsstrategi i en konkret situation. Den klassiske situation er når man giver udtryk for den danske talehandling ”At sige tak for mad” på et fremmedsprog. Overvej som øvelse: Hvordan udtrykker man det på engelsk, tysk, fransk…? Hvad ville du gøre på et fremmedsprog hvis du ikke kendte til den dækkende sprognorm for denne talehandling? 3. Eksempel på sproganvendelsesstrategi / kommunikationsstrategi I dette afsnit vil du blive præsenteret for nogle kommunikationsstrategier. I den almindelige sprogundervisning vil din lærer præsentere flere. Men der er et vigtigt aspekt du lige skal have med: Sprogarbejde er opstilling af hypoteser (= Man tager udgangspunkt i hvad man tror det hedder på fremmedsproget og afprøver hypotesen.) Eksempel:

1. Hypotese: engelske verber har –s i 3. person singularis, præsens)

2. afprøvning af hypotesen 3. bekræftelse eller afkræftelse af hypotesen 4. ved succes (= bekræftelse): automatisering af reglen på

fremmedsproget 5. lagring af reglen i hukommelsen (engelske verber har –s i 3.

person singularis, præsens)


34

Et andet eksempler på hypoteseafprøvning:

1. Du har måske lært at man på tysk placerer det finitte verbum til sidst i en ledsætning.

2. Nu skal du afprøve denne regel i virkeligheden og omsætte den til praksis i din egen sprogproduktion: Du bruger den i skrift og tale hvor du mener der er tale om en ledsætning.

3. Men du er ikke altid heldig, så reglen skal forfines: Du skal fx være dygtigere til at erkende hvad der er ledsætninger og hovedsætninger etc. etc.

4. Efterhånden indarbejdes reglen i din egen mentale fremmedsprogsgrammatik. Men det kræver naturligvis en mængde øvelse!

Øvelse 5 Find selv på et par eksempler mere der beskriver hypoteseafprøvning som en del af dit aktive arbejde med sprogtilegnelse. Øvelse 6 Giv eksempler fra et fremmedsprog på typer af regler du nu har automatiseret så meget at de er en del af din aktive beherskelse af sproget. Giv om muligt også eksempler på regler du er ved at afprøve konkret. Hvad gør du for at huske reglerne? 4. Logbog: et middel til at styre din indlæring Når du i arbejdet med et fremmedsprog har besluttet dig for at arbejde hen mod et bestemt mål, er en logbog et godt redskab. På skolens hjemmeside under fag/almen sprogforståelse/elevdel kan du finde dels et skema med et eksempel på anvendelse af logbog, dels et rent skema som du kan bruge hvis du skal arbejde med din egen logbog. Du kan bruge dette skema til at få overblik over dine mål og din arbejdsproces, og til at få vejledning af din lærer. 5. Overvejelser over egen læring Hvem lærer når der foregår læring? Og hvad er læring egentligt? - Læring kan forklares som det at man selv lærer sig selv de kundskaber og færdigheder man har brug for, idet man tager aktivt del i læreprocessen Det virker måske ulogisk at det er eleven som lærer, mens læreren underviser! På engelsk virker det mere logisk: The teacher teaches, and the pupil/learner learns. I det følgende er tre skemaer som du kan bruge til at blive bevidst om dine læringsvaner.


35

Spørgeskema om egen læring: Hvordan lærer du? 1. GENERELLE LÆRINGSVANER

- jeg lærer bedst når jeg hører musik - jeg lærer bedst i en gruppe - jeg lærer bedst når jeg er alene - jeg lærer bedst når læreren siger, hvad jeg skal lære - jeg lærer bedst når læreren hører mig - jeg lærer bedst når jeg selv kan bestemme, hvad og hvordan jeg skal

lære - jeg lærer bedst om aftenen

- jeg lærer bedst om morgenen - jeg lærer bedst under tidspres - jeg lærer bedst når jeg har god tid - jeg lærer bedst før en eksamen - jeg synes det er svært at stille spørgsmål til det jeg ikke forstår - jeg spørger tit om det jeg ikke forstår - jeg synes det er pinligt at tale

engelsk/tysk/fransk/spansk/italiensk/russisk. Jeg laver jo så mange fejl

- det generer mig ikke at jeg laver fejl 2. HVORDAN FORBEREDER DU DIG HJEMME?

- Tekstlæsning - jeg læser teksten igennem 1 gang, skriver gloser op, slår dem op

efter gennemlæsning - jeg læser teksten igennem 2 gange: 1 gang hurtigt til overblik, 1 gang

grundigt med gloseopslag undervejs. Derefter noterer jeg stikord til brug i timen.

- Mundtlig forberedelse - jeg forbereder mig ikke mundtligt - jeg kigger på eventuelle arbejdsspørgsmål - jeg refererer teksten kort på dansk - jeg refererer teksten kort på engelsk/tysk….. – i hovedet - jeg refererer teksten højt på engelsk/tysk…. - jeg prøver at besvare eventuelle tekstspørgsmål på engelsk/tysk…. –

i hovedet - jeg prøver at besvare eventuelle tekstspørgsmål højt på

engelsk/tysk… - Skriftligt hjemmearbejde - oversættelser - jeg oversætter teksten vha. ordbog - jeg oversætter teksten vha. ordbog og grammatik - jeg læser om emnet i grammatikken, lærer evt. bøjninger og

oversætter derefter


36

- Skriftligt hjemmearbejde – fri opgaver - jeg skriver/tænker teksten på dansk og oversætter - jeg skriver disposition og stikord på engelsk/tysk…. – og skriver

derefter teksten - jeg slår op i ordbog og grammatik undervejs - jeg gennemlæser teksten hurtigt efter skrivning - jeg analyserer sætningerne og kontrollerer bøjninger

- Efterbehandling af skriftlige arbejder - jeg arkiverer opgaven lodret - jeg følger gennemgangen i timen og noterer forklaringer på fejl - jeg retter fejlene og afleverer opgaven til gennemsyn hvis læreren

forlanger det - jeg retter fejlene også selv om læreren ikke forlanger det

Ovenstående er en række forslag til arbejdsformer. Det skal ikke forstås sådan at der findes én rigtig løsning, men det er klart at der er nogle arbejdsformer der giver en bedre indlæring end andre. Diskutér evt. i grupper hvordan I arbejder, og notér fordele og ulemper ved de enkelte metoder. Øvelse 7: Diskutér: - Hvad vil det sige at ”have lært” noget? - Hvad fremmer læring? - Hvad hæmmer læring? 6. Learnertype / læringsstil Vær opmærksom på at vi kan have meget forskellig læringsstil:

- nogle mennesker er udpræget auditive: de lærer bedst ved at høre emnet blive fremlagt

- nogle mennesker er udpræget visuelle: de lærer bedst ved at læse om emnet

- nogle mennesker er udpræget kommunikativt orienterede: de lærer bedst i samarbejde og samtale med andre

- nogle mennesker er udpræget erfaringsorienterede: de lærer bedst hvis de kan afprøve det de har lært, i praksis

- nogle mennesker er udpræget abstrakt-analytisk orienterede: de lærer bedst når stoffet eller emnet bliver fremstillet systematisk og klart struktureret, f.eks. grammatiske regler.

- nogle mennesker er udpræget haptisk/motorisk orienterede: de lærer bedst hvis de samtidig med læsning/høring bruger deres krop eller hænder, f.eks. danser rundt på gulvet, bevæger sig frem og tilbage, har noget i hænderne osv.


37

Den sidste type mennesker har det svært i undervisningen hvor der primært tales til hovedet. Læg f.eks. mærke til om du lærer bedre i fag med praktiske øvelser. Og brug så din krop når du forbereder dig hjemme. De fleste mennesker er nok en blanding af nogle af de ovennævnte typer, men vær alligevel opmærksom på hvordan du lærer bedst og udnyt det til at bruge den eller de metoder der passer dig bedst i forberedelsen.


38

Tale og skrift Det begynder med tale, men vi vil også gerne have det på skrift Skriften er først kommet til sent i den menneskelige udviklingshistorie. De tre kendte billedskrifter er alle ”kun” ca. 5000 år gamle: ægyptiske hieroglyffer, kinesiske skrifttegn og sumerisk kileskrift. Senere har andre kulturer fået deres egne skrifttegn – eller rettere sagt lydtegn - men de fleste af Jordens mere end 6000 sprog mangler faktisk et skriftsprog! De må nøjes med talen! I Danmark finder vi de ældste vidnesbyrd om skrift på runestenene, men skriften kom for alvor til Danmark for ca. 1000 år siden med kristendommen. De første der kunne skrive og læse, var kirkens folk, munke og præster. Og helt frem til opfindelsen af bogtrykket i slutningen af 1400-tallet, foregik al skriftlig produktion i hånden!

Man regner med at det menneskelige sprog, dvs. tale, er mellem 100.000 og 200.000 år. Talesproget var der altså først! Talen er også det første små børn tilegner sig, mens skriftsproget kommer senere og kræver under-visning. Det svarer også til vores umiddelbare opfattelse af talen som det primære sprog, det der ligger lige for, og som vi oftest bruger når vi vil give spontant udtryk for hvem vi er, og hvordan vi har det. Talesproget er ”lige for hånden”. Men vores holdninger til sproget er stærkt påvirket af skrevne tekster, og de fleste tror at skriftsprog er rigtigere, mere systematisk og mere grammatisk end talesprog; men sådan er det ikke.


39

Tale- og skriftsprogsnormer er sociale normer Dansk skriftsprog bygger på en sprognorm som oprindelig er en sjællandsk/københavnsk dialekt der blev talt af det danske borgerskab og overklasse i 1700-1800-tallet. Skriftsproget bygger altså på en talesprogsnorm der er mere end 200 år gammel. Nu spørger du selvfølgelig nok dig selv om hvorfor det lige netop er denne sproglige variant der har sejret. Hvorfor er det fx ikke jysk der er grundlag for stavning og ordvalg i skriften? Svaret er at sprognormer er socialt betingede, og at det altså er kulturel/økonomisk dominans udgående fra en lille dannelseselite der levede i København engang, der har betinget fremkomsten af det danske standardsprog, den særlige variant vi kalder rigsdansk. Tænk bare på hvordan det kunne være gået anderledes hvis fx Århus eller Bornholm havde været rigets økonomiske magtcentrum! Men sproget forandrer sig jo! Ja, og det er sådan at de forandringer der sker, først viser sig i talen. Skriften halter bagefter. Talesproget udfordrer hele tiden normen. Det er mest tydeligt når man ser på ordforrådet. Skriftsproget er her mere konservativt. Tæt på og langt fra Når man ser på forskellen mellem talesprog og skriftsprog, er det der springer i øjnene især nærhed eller fjernhed mellem afsender og modtager. Talesproget er til den nære, spontane kommunikation hvor afsender og modtager er til stede samtidig i samme rum, og hvor afsenderen forventer eller giver mulighed for at modtageren reagerer umiddelbart på det der bliver sagt. Talesprog er tovejskommunikation. (Og, jo, vi ved godt at telefonen er opfundet, og at der også er noget der hedder video-konferencer, og at de talende således ikke nødvendigvis er i samme rum.) Anderledes er det med skriftsproget. Her er der normalt ikke direkte kontakt mellem afsender og modtager. Modtageren befinder sig fysisk længere væk fra afsenderen og får først meddelelsen efter et vist stykke tid. Skriftsprog er envejskommunikation. (Og, jo, vi ved godt at man også kan sende små sedler til hinanden i timerne, og at de skrivende ikke nødvendigvis er fysisk langt fra hinanden.) En anden væsentlig forskel er tidsfaktoren: Den skrivende kan sidde mageligt og tage sig god tid til at finde de rigtige udtryk, rette, skrive om, skifte mening, afsvække og meget mere. Han kan med andre ord redigere i det uendelige før det afsendes. Den talende kan derimod ikke ”spole tilbage” og rette, men må rette sig selv i de næste sætninger der produceres, hvis der er behov for det. Det sagte er nu engang sagt og man kan højst rette det sagte ind efter den konkrete situations vilkår. Men måske er det hurtigere glemt hvis man fortryder sine talte ord; det skrevne er derimod sværere at løbe fra.


40

Talesprog er spontant, skriftsprog er tilrettelagt Tale og skrift har således forskellige produktionsbetingelser: Samtalen foregår her og nu og lige med det samme. Vi skal følge med i og være opmærksomme på lyde, rytme, tonegang, ord, sætninger og logisk sammenhæng i det sagte. Samtidig kan vi aflæse den talendes kropssprog: gestus, mimik, øjenkontakt, stemmeleje og mere til. Bare for selv at være parat til at deltage og fortsætte samtalen uden varsel. Og når vi taler, sker det helt spontant: Vi ser ikke sætningen inde i hovedet før vi printer den ud gennem munden. Talen kommer automatisk, vi tænker ikke før vi taler, men mens – og vi retter os selv hele tiden når vi formulerer os. Skriftsproget er fattigere på udtryksmuligheder fordi produktions-betingelserne er markant anderledes end talesprogets. Det er svært at kompensere for med det mere endimensionale skriftsprog hvor alt skal formuleres i ord hvis den rigtige meddelelse skal nå modtageren. Skriftsprog og talesprog bruges til forskellige ting i samfundet og i forskellige situationer. Det har igen noget med fjernhed og nærhed at gøre. Hvis du skal henvende dig til skattevæsenet, kan du ikke tale eller skrive til sagsbehandleren som du taler eller skriver til din mor eller til dine venner. Det der er forskellen her, er offentlig over for privat brug af sproget. Der vil i de fleste tilfælde være en tendens til at du bruger skriftsprog eller skriftsprognært talesprog i de mere offentlige rum og talesprog i de nære private rum (derhjemme og blandt vennerne). Og hvis du skal ansøge om et af skolens legater, vil du skrive til legatbestyrelsen på en anden måde end når du snakker med dine kammerater om at det ligesom kunne være ret køligt at få fingre i et af de der legater…


41

Net og mobil Nye medier betyder nye måder at kommunikere på, og det har også betydning for forholdet mellem tale- og skriftsprog. Fænomener som mail og chat på nettet har udviklet nye former for skriftsprog, mere ufærdige, mindre gennemtjekkede - kort sagt mere præget af talesprog. Og sms-sproget er gået mange skridt videre mht. at udvikle et særligt elektronisk skriftsprog. Også når man læser hjemmesider på nettet, er det lidt som at deltage i en samtale: Man kan ikke som modtager nødvendigvis overskue hvor man er på vej hen, i et univers fuld af links og klik på en mus! Sprogets udtryks- og indholdsside Nu skal vi se på talen (og skriften) indefra, dvs. hvordan tale og skrift er bygget op som et system der skaber betydning. Det drejer sig om sprogets udtryksside og indholdsside. Fonemer Sprog består af tegn: lyde og bogstaver der danner betydning. På den måde består sproget systematisk af en udtryksside og en indholdsside. Udtrykket er lydene og bogstaverne, indholdet er de betydninger der dannes i hovedet på os. Lad os tage nogle eksempler: Lam består fx af tre lyde: /l/ + /a/ + /m/, og tilsammen danner disse lyde en betydning inde i hovedet på os, nemlig noget med nogle nuttede firbenede størrelser (eller måske et fysisk handicap). De enkelte lyde (bogstaver) i lam har ikke betydning i sig selv; kun når de kombineres opstår betydningen. Vi kan prøve at erstatte den første lyd /l/ med fx /k/ eller /d/ eller /t/, og straks får vi nye betydninger:

kam dam tam.

Eller vi kan udskifte lyd nr. 2 i lam, altså /a/. Hvis vi erstatter /a/ med /i/ eller /e/ får vi

lim lem.

Sådanne lyde der opbygger og adskiller betydning, kaldes for fonemer. De er byggeklodserne når vi skal danne ord med betydning. Pointen er nu at fonemer ikke bare er helt identiske fra sprog til sprog, og det skal man være opmærksom på når man lærer fremmedsprog. På dansk er ”s” altid ustemt, men fx på engelsk findes der både et ustemt og et stemt ”s”, /z/. Sammenlign

price, kicks (ustemt) prize, plays (stemt).

”S”erne i disse to ordpar udtales klart forskelligt – prøv selv! Og endnu et engelsk eksempel: Hvis man tror at vokalen i mother udtales på samme måde som vokalen i bother, ja, så er man skrækkeligt på afveje!


42

Det er to forskellige vokal-fonemer. De svarer til vokalerne i duck og dog, og de skal adskilles. Det er ikke ligegyldigt når du vil afgive din bestilling på den fine kinesiske restaurant om tjeneren opfatter det som duck eller dog…! På dansk har vi de samme vokaler, men ikke som fonemer. De er blot varianter af samme fonem: I bynavnet Holte signalerer de henholdsvis en affekteret og en mere folkelig udtale, men de skaber ikke betydningsforskel. Denotation og konnotation Nu kommer vi til det indhold som fonemerne skaber. Her er det vigtigt at huske at sproget ikke er uskyldigt. Det er ikke sådan at sprog bare overfører informationer objektivt fra en afsender til en modtager; det rummer også vurderinger og holdninger til de ting der omtales. Og i ordvalget viser man også hvordan man opfatter situationen som fx formel eller uformel. Når man taler om naboens firbenede ”Fido”, er det ikke ligegyldigt om man siger hund, køter eller vovse. De tre ord henviser til den samme ting, den samme genstand (naboens hund), og vi siger at de tre ord har samme grundbetydning, samme denotation. Derimod har de forskellig konnotation, dvs. medbetydninger eller ladning. Det er klart at køter rummer negative konnotationer, og at det kærlige-hyggelige ord vovse har positive konnotationer. Når Anders Fogh Rasmussen skifter ministre ud i sin regering, er der forskel på om det beskrives som en ”ministermassakre” eller en ”fornyelse i regeringen”. Det skulle være klart hvad der er positivt og hvad der er negativt ladet! I skriften kan anførselstegn markere at man ikke står ved den konnotation der ellers ligger i et ord, men netop lægger afstand til en bestemt betydning. Hvis man skriver at Signe er meget optaget af sin ”kunst”, er der næppe tvivl om at man vurderer Signes produkter temmelig negativt og netop ikke anerkender dem som rigtig kunst. Det er meget vigtigt at have øje for konnotationerne / ladningen når man laver tekstanalyse, fx af sagprosa. Det kan indgå som noget vigtigt i undersøgelsen af argumentationen og tekstens udsagn. Adjektiverne er typisk meget relevante i denne sammenhæng.


43

Skriftsprog og talesprog - nogle karakteristiske træk

Oversigten nedenfor opstiller nogle typiske træk, men den skal tages med et lille gran salt. Der er ikke en meget skarp grænse mellem de sproglige træk der typisk findes i henholdsvis skrift og tale. Det er fx naturligvis ikke sådan at der aldrig er en kort sætning i skriftsproget eller en lang sætning i talesproget! Og skriftsprog kan fx være mere eller mindre præget af talesprog. Når det er sagt, skal det også understreges at det ofte er rigtig nyttigt at karakterisere sprogbrugen i en tekst ud fra netop typiske talesprogs- og skriftsprogstræk. Man kan altså spørge: ”Hvordan placerer sprogbrugen i denne tekst sig mellem uformelt talesprog og formelt skriftsprog?” – og så er man allerede godt i gang med en sproglig karakteristik. Skriftsprog Talesprog tilrettelagt, planlagt, rettet spontant, rettes efterfølgende logisk struktur, ordnet strukturen skabes associativt

undervejs helstøbte sætninger sætningssammenbrud,

sætningsfragmenter Ordniveau omhyggeligt ordvalg ordrigdom, ”det samme” flere

gange (redundans), fyldord uden gentagelser gentagelser lange ord korte ord abstrakt konkret neutralt eksempler på jargon og slang verbalsubstantiver, -ing, -else ingen verbalsubstantiver uden henvendelse til modtageren appellerende til modtageren Sætningsniveau helsætninger med ledsætninger helsætninger uden ledsætninger lange perioder, mange led korte sætninger begynder med andre led end subjektet

subjektet først

underordning sideordning få og’er og men’er; mange og’er og men’er;

(polysyndese) passiv-konstruktioner få passiver


44

Kommunikation, sproghandlinger og genre ”Jeg har da ikke gjort noget!” – sproget som handling Scenen er et festligt middagsselskab. En mand og en kvinde sidder ved siden af hinanden. Manden har tidligere på aftenen lagt mærke til at kvindens mave er blevet rundere siden han sidst så hende, og spørger så: Nåh, hvornår skal du så føde? Kvinden stikker ham en syngende lussing, og hans første reaktion er følgende udbrud: Jeg har da ikke gjort noget! På trods af at han måske ikke har gjort denne kvinde noget fysisk, har hans ord sikkert virket lige så stærkt som – netop: et slag i ansigtet. Både manden og kvinden har dermed kommunikeret et budskab eller en meddelelse. Manden gjorde det verbalt – vha. mundtlig sprogbrug – og kvinden gjorde det non-verbalt vha. et, kan man sige, meget fysisk kropssprog. Man kan dog også kommunikere mindre voldeligt med sit kropssprog og alligevel ’sige’ en hel masse. Forestil dig følgende: En person har under en fest valgt at sætte sig i det ene hjørne med høretelefoner på og med ryggen til for at lytte til gamle Rolling Stones-vinylplader mens resten af selskabet danser til intens techno. Hvad siger denne person med sit kropssprog? ”Lad mig være, jeg gider jer simpelthen ikke!”, ”Fedt, hvor er de bare enormt grineren de her gamle plader!” eller ”Jeg skal altså lige høre ’Jumping Jack Flash’, inden jeg tør spørge Tine om hun vil danse”?

”A little less conversation” Man kan sige at hver gang vi åbner munden for at sige noget er vi allerede på vej til samtidig også at gøre noget, altså at udføre en handling. Nogle gange er det mere tydeligt end andre, som f.eks. når Dronningen klipper den røde tråd over ved åbningen af Øresundsbroen og siger: Jeg erklærer nu Øresundsbroen for åben. Dronningen har altså udført handlingen ’at åbne Øresundsbroen’ ved at bruge ordene erklærer og åben. Med andre ord: Vi handler når vi bruger sproget. Når man bliver smidt ud af skolen fordi man har forsømt for meget, sker det næppe fysisk ved at rektor smider eleven på porten, men netop ved en sproghandling, et par ord på et stykke papir eller et par ord på rektors kontor. A little less conversation bad Elvis om i et hit for et par år siden; han ville have mere handling og mindre snak! - Men Elvis overså pointen, nemlig at vi netop også handler når vi bruger sprog. I tilfældet med den uheldige mand og den fornærmede kvinde er handlingen, eller ”fornærmelsen” ikke tilstræbt fra mandens side. Den har sikkert tværtimod været ment som et oprigtigt interesseret spørgsmål til at bryde isen med under middagen. Desværre opfattes det helt anderledes af modtageren fordi hun slet ikke er gravid og ser spørgsmålet som en fornærmelse og en påmindelse om at hendes mave er blevet for tyk, og at hun nok burde tabe sig nogle kilo. Det vil altså på en måde sige at

”Jumping Jack Flash” - øh ???!!


45

magten i kommunikationen ligger hos modtageren; det er modtageren der fortolker og fastlægger betydningen og hvilken sproghandling der er tale om, fx forulempelse eller høfligt spørgsmål. - og glem ikke situationen og relationen I alle eksemplerne er det – ud over selve indholdet af det sagte – også væsentligt at se på situationen det bliver sagt i, og de relationer der er mellem de personer der kommunikerer. Det er naturligvis væsentligt at Dronningen rent faktisk står på broen på den rigtige dato og ikke blot er derhjemme og øver sig foran spejlet. Ellers har hendes ord jo ikke den samme effekt. Og det er heller ikke enhver der har lov til at åbne en bro! Sprog fungerer altid i en kontekst, en bestemt sammenhæng. I eksemplet med den uheldige mand er han måske lidt påvirket af at være til et stort middagsselskab hvor han ikke rigtig kender nogen, og i sin glæde over at have fundet et samtaleemne tænker han sig ikke om før han taler. Derudover har det også stor betydning at han ikke kender sin borddame særlig godt eller i hvert fald ikke har set hende længe, for netop relationen mellem de personer der taler sammen, er væsentlig for hvordan vi opfatter og forstår det der bliver sagt. Man bruger begreberne symmetrisk og asymmetrisk til at beskrive forholdet mellem dem der kommunikerer (afsender og modtager). Her tænkes på ”magtforholdet” i kommunikationen. Fx er forholdet mellem lærer og elev asymmetrisk fordi læreren gennem sin position har mere autoritet, mere magt end eleven. Det gælder fx også relationen mellem chef og almindelig ansat, eller officer og menig for at tage et meget tydeligt eksempel. Derimod skulle forholdet mellem fx klassekammerater meget gerne være symmetrisk! Kommunikationens elementer Når der er tale om kommunikation er der således altid nogle grundlæggende forhold til stede:

- en afsender (den uheldige mand, dronningen) - en modtager (kvinden med den tykke mave, dronningens

undersåtter) - en tekst med en meddelelse (”Hvornår skal du føde?”, ”Jeg erklærer

hermed Øresundsbroen for åben”) - en situation / en sammenhæng (et middagsselskab, en

åbningsceremoni) - en kode, dvs. det sprog der tales (i begge tilfælde dansk) - et medium, en kanal, dvs. et middel der transporterer meddelelsen (i

begge tilfælde lyd produceret af et menneskes taleorganer). Man kan sætte elementerne ind i følgende model:

”Så begyndte vi at snakke. Ikke tale, bare snakke. Som man gør det vest for Valby Bakke” (Peter Sommer, fra cd’en ”På Den Anden Side”, 2004


46

Almen kommunikationsmodel Man kunne også formulere en række tilsvarende spørgsmål når man analyserer hvad der foregår i kommunikationen: HVEM siger HVAD til HVEM om HVAD i HVILKEN ANLEDNING med HVILKEN BAGGRUND og HENSIGT med HVILKEN VIRKNING / HVILKET RESULTAT? I sin analyse kan man så undersøge hvert enkelt spørgsmål mere eller mindre grundigt alt efter hvor vigtigt man synes det er. Yderligere kan man se på modtagerens mulighed for feed-back, og ”støj” kan også være relevant at undersøge (forhold der hæmmer kommunikationen): Er der ”støj på linjen”, både i fysisk og anden forstand? Derudover er der en række helt overordnede krav til os alle når vi kommunikerer, når vi bruger sprog. Det kan sammenfattes meget enkelt, og I kender det fra utallige film fra de amerikanske retssale: Du skal – og det skal du virkelig: ”tell the truth, the whole truth and nothing but the truth” - og så skal du også bestræbe dig på at tale og skrive forståeligt! Sammenhængen er vigtig – specielt ved skriftlig kommunikation Indtil videre har dette kapitel drejet sig mest om mundtlig kommunikation, men den skriftlige kommunikation udgør jo også en stor del af vores hverdag. De ovenstående modeller passer på både mundtlig og skriftlig sprogbrug, men der er dog den forskel at den skriftlige sprogbrug oftest er envejskommunikation. Afsenderen er jo ikke til stede

tekst - meddelelsemedium

afsender modtager

situation

kode


47

når modtageren læser meddelelsen, og kan derfor heller ikke umiddelbart melde tilbage og fx udrede eventuelle misforståelser. Chat på internettet (og til dels også mail) ligger dog nok på grænsen til mundtlig sprogbrug selv om det rent faktisk foregår skriftligt. Det samme gælder ’brev-udveksling’ i timerne når man har noget veninden simpelthen bliver nødt til at kommentere, og det ikke kan vente til frikvarteret. I det sidste tilfælde har afsender og modtager oven i købet mulighed for at se på hinanden og udveksle sigende blikke… Litteratur er også en form for skriftlig kommunikation hvor man ikke lige umiddelbart kan komme i kontakt med afsenderen og få svar på eventuelle spørgsmål. Det er heller ikke rigtig meningen: Det er måske lige drastisk nok at ringe en forfatter op! Det er sammenhængen der afgør en sætnings betydning. I en tekst kunne følgende sætning indgå: Han gik hen til kvinden med blomsterne, og den kan forstås på to måder: Hvis der forinden i teksten har været en beskrivelse af hvordan manden specielt har udvalgt 20 langstilkede røde roser til sin forlovede, betyder det naturligvis at det er ham der har blomsterne, og den nævnte kvinde er hans hjertes udkårne. På den anden side kunne den også være forstået sådan at manden har hårdt brug for at finde ud af hvad klokken er og ser tre personer stå ved et busstoppested: Den ene er en halvfuld posedame, den anden en skummelt udseende mand med en smøg i kæften, og den tredje en smuk kvinde med en buket blomster. Han vælger naturligvis at gå hen til den sidstnævnte. For at finde ud af om det er den ene eller den anden version / læsning, er det nødvendigt at se på situationen / sammenhængen (konteksten), som sætningen Han gik hen til kvinden med blomsterne indgår i. Ofte giver det sig selv, og du vil slet ikke lægge mærke til at den kan forstås på to forskellige måder, men nogle gange - især i fiktion - er dobbelttydigheden tilsigtet fra forfatterens side, og som læser tvinges du til at tage stilling. Noget af det der desuden kendetegner forskellen på fiktion og sagprosa, er at man i sagprosaen stræber efter entydighed (at teksten kun kan forstås på én måde), og at man i den kunstnerisk bearbejdede tekst (fiktionen) nogen gange bevidst stræber efter at gøre teksten flertydig. Kommunikationens funktioner Kommunikation kan have flere forskellige funktioner. Nogle gange vil du blot give en kort, informativ besked videre (evt. på en sms) om at biograffilmen begynder kl. 19.00 i Empire. Andre gange vil du måske sikre dig at beskeden er forstået rigtigt: Skal jeg forstå det sådan, at det ikke er i Imperial?. Ofte kommunikerer du udelukkende for at opretholde kommunikationen, og et svar på foregående spørgsmål kunne så være: Ja, det ER i Empire, men hvordan går du egentlig og har det? Den sidste understregede del af beskeden behøver ikke nødvendigvis fra modtagerens side at blive opfattet som en opfordring til at fortælle mangt og meget om


48

hvordan vedkommende har det fysisk og psykisk. Det kan lige så godt opfattes som en opfordring til lige at skrive tilbage og vise at meddelelsen er modtaget og forstået, og at man har tænkt sig at dukke op kl. 19.00 foran Empire-biografen, og at man er ok. I alt kan man skelne mellem seks forskellige kommunikative funktioner:

1. den referentielle 2. den emoti

Documents

Indholdsfortegnelse...forskellige sider af sproget, fra grammatik til kommunikation, og det vil også være tværfagligt, med eksempler fra både dansk og fremmedsprog. Du skal også