Embed Size (px)
Citation preview
ukiumoortumik nalunaarusiaqÅrsrapport
annual report
2011
Ass
. /
Foto
/ P
hoto
: Pe
ter
Als
en
Assiliisoq / Fotos / Photographer: NuNaoil, Peter alsen
Kalaallisuunngortitsisoq / Grønlandsk oversættelse / Greenlandic translation: Tupaarnaq Rosing olsen
Tuluttuunngortitsisoq / Engelsk oversættelse / English translation: Hella aarøe, Translatørerne Simonsen & aarøe
Ilusissaanik suliarinnittut / Grafisk produktion / Graphic production: info Design aps, Nuuk, www.infodesign.gl · Marts 2012
ukiumoortumik nalunaarusiaq / årsrapport / annual report
2011
Contents
Statement by the Management ..................2
Independent Auditor’s Report.....................4
Company Information.................................8
Key Figures and Financial Ratios ................9
Management Review 2011 .......................10
State of affairs on the year’s activities .......16
Expectations for 2012...............................28
Risk management ....................................34
Remuneration etc. for the management ...38
Income Statement ....................................42
Balance Sheet ...........................................44
Cash Flow Statement ................................46
Financial statements for the Year
1 January - 31 December ......................49
Balance Sheet ...........................................50
Cash Flow Statement ................................51
Notes .......................................................52
Indholdsfortegnelse
Ledelsespåtegning .....................................2
Den uafhængige revisors påtegning ...........4
Selskabsoplysninger ....................................8
Hovedtal og nøgletal ..................................8
Ledelsesberetning 2011 ............................10
Status for årets aktiviteter .........................16
Forventninger til 2012 ..............................28
Risikostyring ............................................34
Ledelsens vederlag m.m............................38
Resultatopgørelsen ...................................42
Balancen...................................................44
Pengestrømsopgørelse ..............................46
Resultatopgørelse
1. januar - 31. december ........................49
Balance.....................................................50
Pengestrømsopgørelse ..............................51
Noter .......................................................52
Imai
Pisortat oqaasertaliussaat . . . . . . . . . . . . . .3
Kukkunersiuisumik arlaannaannulluunniit
atanngitsumit oqaasertaliussat . . . . . . . . .5
Ingerlatseqatigiiffik pillugu paasissutissat . .9
Kisitsisit pingaarnerit najoqqutassallu . . . . .9
Pisortat 2011-mut nalunaarutaat . . . . . . .11
Ukiumi pineqartumi ingerlassat killiffiat . .17
2012-mut ilimagisat . . . . . . . . . . . . . . . . .29
Qularnartunik aqutsineq . . . . . . . . . . . . .35
Aqutsisut akissarsiassaat il.il. . . . . . . . . . . .39
Angusaasunut naatsorsuutit . . . . . . . . . . .43
Oqimaaqatigiissitsineq . . . . . . . . . . . . . . .45
Aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuutit .47
1. januar – 31. december angusat
naatsorsornerat . . . . . . . . . . . . . . . . . . .49
Oqimaaqatigiissitsineq . . . . . . . . . . . . . . .50
Aningaasat ingerlaarnerinut
naatsorsuusiaq . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51
Nassuiaatit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .52
• NUNAOIL
2
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret
1. januar ‑ 31. december 2011 for NUNAOIL A/S.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og efter vor op‑
fattelse giver års regn ska bet et ret vi sen de bil le de af selskabets aktiver og
pas siver, finansielle stilling samt resultat.
Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende rede‑
gørelse for de forhold, som beretningen omhandler.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Nuuk, den 20. februar 2012
Direktion
Hans Kristian Olsen
Bestyrelse
Kaare Hagemann
Formand
Frank Dinhoff Pedersen Lida Skifte Lennert
Næstformand
Tine Pars Peter Helmer Steen
Statement by the Management
The Board of Directors and the Board of
Management have today presented the annual
report of NUNAOIL A/S for the financial year 1
January - 31 December 2011.
The annual report has been presented in accor-
dance with the Danish Financial Statements Act
[årsregnskabsloven].
We deem the accounting policies applied to be
appropriate, and it is our view that the financial
statements give a true and fair view of the
Company’s assets and liabilities, its financial sta-
tus and results of operations.
In our opinion, the management review gives a
true and fair account of the issues described in
the review.
We recommend that the annual report be adopt-
ed by the Annual General Meeting.
Nuuk, 20 February 2012
Board of Management
Hans Kristian Olsen
Board of Directors
Kaare Hagemann,
Chairman of the Board of Directors
Frank Dinhoff Pedersen, Vice-chairman
Lida Skifte Lennert
Tine Pars
Peter Helmer Steen
3
Pisortat oqaasertaliussaat
Siulersuisut pisortaasullu NUNAOIL A/S‑ip ukiumut naatsorsuusiorfiusumut 1.
januar 31. december 2011‑mut ukiumoortumik nalunaarut ulloq manna saq‑
qum miuppaat.
Ukiumoortumik nalunaarut naatsorsuutit pillugit inatsit naapertorlugu su‑
lia rineqarpoq.
Naatsorsuuserinermi periuseq toqqarneqartoq siunertamut naapertuuttu‑
tut isigaarput, ukiumoortumillu nalunaarut ingerlatseqatigiiffiup pigisaa nik
akiitsunillu, aningaasaqarnikkut inissisimaneranik kiisalu angusaanik isu mar‑
put malillugu eqqortumik takutitsivoq.
Ukiumoortumik nalunaarut ataatsimeersuarnermit akuersissutigineqartus‑
satut inassutigineqarpoq.
Nuuk, den 20. februar 2012
Pisortaqarfik
Hans Kristian Olsen
Siulersuisut
Kaare Hagenmann
Siulittaasoq
Frank Dinhoff Pedersen Lida Skifte Lennert
Siulittaasup tullia
Tine Pars Peter Helmer Steen
• NUNAOIL
• NUNAOIL
• NUNAOIL
4
Den uafhængige revisors påtegning
Til aktionæren i NUNAOIL A/SVi har re vi de ret års rap por ten for NUNAOIL A/S for regn skabs året 1. januar
‑ 31. december 2011, der om fat ter an vendt regn skabs prak sis, re sul tat op gø‑
rel se, ba lan ce, pen ge strøms op gø rel se og no ter, samt le del ses be ret nin gen.
Års rap por ten afl æg ges ef ter års regn skabs lo ven.
Le del sens an svar for årsrapportenLe del sen har an sva ret for ud ar bej delsen af en års rap port, der gi ver et ret vi‑
sen de bil le de i ov er ens stem melse med års regn skabs lo ven. Ledelsen har
endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig
for at udarbejde en års rap port uden væsentlig fejlinformation, uanset om
denne skyldes besvigelser eller fejl.
Re vi sors an svarVores an svar er at ud tryk ke en kon klu sion om års rap por ten på grund lag af
vores re vi sion. Vi har ud ført re vi sionen i over ens stem melse med internatio‑
nale stan dar der om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgiv‑
ning. Dette kræ ver, at vi overholder etiske krav samt plan læg ger og ud fø rer
re vi sio nen for at op nå høj grad af sik ker hed for, om års rap por ten er uden
væ sent lig fejl in for ma tion.
En re vi sion om fat ter udførelse af revisionshand lin ger for at op nå re vi si ons‑
be vis for be løb og op lys ninger i års rap por ten. De valg te hand lin ger af hæn‑
ger af re vi sors vur de ring, her un der vur de rin g af ri sici for væ sent lig fejl in for‑
ma tion i års rap por ten, uan set om denne skyl des be svi gel ser el ler fejl. Ved
ri si ko vur de rin gen over ve jer re vi sor in ter n kon trol, der er re le van t for sel‑
ska bets ud ar bej delse af en års rap port, der gi ver et ret vi sen de bil le de.
Independent Auditor’s Report
To the shareholders of NUNAOIL A/S
We have audited the annual report of NUNAOIL
A/S for the financial year 1 January – 31
December 2011 covering accounting policies, in-
come statement, balance sheet, cash flow state-
ment and notes as well as the management re-
view. The annual report has been prepared in
compliance with the Financial Statements Act.
Responsibility of the Management for the
annual report
The Board of Directors and the Board of
Management are responsible for the preparation
and fair presentation of an annual report in com-
pliance with the Financial Statements Act.
Moreover, the Management is responsible for
the internal control deemed necessary by the
Management in order to prepare an annual re-
port that is free from material misstatement,
whether due to fraud or error.
The auditor’s responsibility
Our responsibility is to express an opinion on the
annual report based on our audit. We have con-
ducted the audit in compliance with international
auditing standards and additional requirements
under Danish audit regulation. This requires that
• NUNAOIL
5
we comply with ethical requirements and plan
and perform the audit in order to obtain reason-
able assurance that the annual report is free
from material misstatement.
An audit involves performing procedures to ob-
tain audit evidence of amounts and disclosures in
the annual report. The procedures selected de-
pend on the auditor’s assessment, including the
assessment of the risks of material misstatement
in the annual report, whether due to fraud or
error. In making such risk assessment, the audi-
tor considers internal controls relevant to the
Company’s preparation and fair presentation of
the annual report. The purpose hereof is to de-
sign audit procedures that are appropriate in the
circumstances, but not to express an opinion on
the effectiveness of the Company’s internal con-
trol. An audit also includes evaluating the appro-
priateness of the accounting policies used and
the reasonableness of the accounting estimates
made by the Management as well as evaluating
the overall presentation of the annual report.
Kukkunersiuisumik arlaannaannulluunniit atanngitsumit oqaasertaliussat
NUNAOIL A/S-imi aktiaateqarlutik piginnittuusunutUkioq naatsorsuusiorfiusoq 1. januar – 31. december 2011 pillugu NUNAOIL
A/S‑ip ukiumoortumik nalunaarutaa kukkunersiorparput, tassunga ilaallutik
aqut si suusut oqaasertaliussaat, aqutsisuusut nalunaarutaat, naatsorsuusioriaa‑
seq atorneqartoq, angusanut naatsorsuutit, oqimaaqatigiissitsineq, nam mi‑
neq ani ngaasaatit naatsorsornerat, aningaasat ingerlaarnerinut naat sor suu‑
siaq nas suiaatillu. Ukiumoortumik nalunaarusiaq naatsorsuusiornermut inat‑
sit naa pertorlugu saqqummiunneqassaaq.
Aqutsisuusut ukiumoortumik nalunaarummut akisussaaffiatAqutsisuusut ukiumoortumik naatsorsuusiap inatsit naapertorlugu eqqortu‑
mik takutitsisussap suliarinissaa akisussaaffigaat. Pisortattaaq akisussaaffigi‑
vaat suliffiup iluani nakkutilliinernik ilusilersuineq, annertunerusumik kukku‑
su mik paasissutissiinngitsumik ukiumoortumik nalunaarusiornissamut pi‑
ngaa ruteqartut, tassa kukkusumik paasissutissiineq peqquserluutinik kukku‑
nernilluunniit peqquteqaraluarpat.
Kukkunersiuisup akisussaaffiaAkisussaaffipput tassaavoq ukiumoortumik nalunaarut kukkunersiuinerput
tunngavigalugu qanoq inernileripput ersersissallugu. Kukkunersiuinerput
nunat tamalaat kukkunersiuinermi periaasii tamani atuuttut naapertorlugit su‑
liaraarput. Periaatsit tamanut atuuttut taakkua pisariaqartippaat ileqqoris‑
saar nikkut piumasaasut eqqortissagivut kiisalu kukkunersiuineq pilersaa ru‑
siorlugulu ingerlatissagipput ukiumoortumik nalunaarutip annertunerusumik
kukkusumik paasissutissiinernik imaqannginnissaata qulakkeernissaa angu ‑
niar lugu.
• NUNAOIL
6
Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter
omstændighederne, men ik ke at ud tryk ke en kon klu sion om ef fek ti vi te ten af
sel ska bets in ter ne kon trol. En re vi sion om fat ter end vi de re vurdering af, om
ledelsens valg af regn skabs prak sis er passende, om ledelsens regn skabs‑
mæs sige skøn er rimelige samt den sam le de præ sen ta tion af års rap por ten.
Det er vores op fat telse, at det op nå ede re vi sions be vis er til stræk ke ligt og
eg net som grund lag for vores kon klu sion.
Re vi sion en har ik ke gi vet anl ed ning til for be hold.
Kon klu sionDet er vor op fat telse, at års rap por ten gi ver et ret vis ende bil le de af sel ska‑
bets ak ti ver, pas si ver og fi nan siel le stil ling pr. 31. december 2011 samt af
re sul ta tet af sel ska bets ak ti vi te ter og pen ge strøm me for regn skabs år et 1.
januar ‑ 31. december 2011 i ov er ens stem mel se med års regn skabs lo ven.
Nuuk, den 20. februar 2012
Grønlands Revisionskontor A/S
statsautoriserede revisorer
Knud Østergaard
statsautoriseret revisor
We believe that the audit evidence we have ob-
tained is sufficient and appropriate to provide a
basis for our audit opinion.
Our audit has resulted in no qualifications.
Opinion
In our opinion, the annual report provides a true
and fair view of the Company’s assets, liabilities
and financial position as at 31 December 2011
and of the results of the Company’s operations
and cash flows during the financial year 1
January – 31 December 2011 in compliance with
the Financial Statements Act.
Nuuk, 20 February 2012
Grønlands Revisionskontor A/S
Firm of state-authorised public accountants
Knud Østergaard
State-authorised public accountant
• NUNAOIL
7
Aningaasat paasissutissallu ukiumoortumik nalunaarummi taagorneqartut
kukkunersiuinikkut uppernarsaatissarsinissaat anguniarlugu iliuuseqarnis saq
kukkunersiuinermut ilaavoq. Iliuutsinut toqqarneqartunut apeqqu taa voq kuk‑
kunersiuisup naliliinera, tassunga ilanngullugu nalilerlugu kukkusumik paasis‑
suseeratarsinnaaneq, tamatuma peqquserluuteqarnermik kukkunermilluun‑
niit peqquteqarnera apeqqutaatinnagu. Taama aarlerinartoqarsinnaanerata
na liliiffiginerani kukkunersiuisup suliffiup iluani nakkutilliineq isumaliutigissa‑
vaa, tassa ukiumoortumik nalunaarusiap eqqortumik imaqarnissaanut naleq‑
qus sorisaminik. Tamatumani siunertarineqarpoq kukkunersiuinermi iliuutsit
ingerlatseqatigiiffimmut tulluartut ilusilersorneqarnis saat, tamatumanili pine‑
qarani ingerlatseqatigiiffiup iluani nakkutiiliinerup sunniuteqassusianik inerni‑
liinissaq. Kukkunersiuinermi aamma ilaapput naatsorsuusioriaaseq aqutsi su‑nit atorneqartoq naleqquttuunersoq, aamma aqutsisuusut naatsorsuuserinik‑
kut missiliuillutik naliliineri naapertuuttuunersut isummerfigissallugit, kiisalu
ukiumoortumik nalunaarutip saqqum miun nerata naliliiffiginissaa.
Isumaqarpugut kukkunersiuinikkut uppernarsaasiineq anguneqartoq naam‑
mattoq inerniliussatsinnullu tunngavigissallugu naleqquttoq.
Kukkunersiuineq nangaassuteqarnissamut pissutissarsiffiunngilaq.
InerniliineqIsumaqarpugut ukiumoortumik nalunaarut ingerlatseqatigiiffiup 31. december
2011‑imi naliliutaanik, akiitsuinik aningaasaqarnikkullu inissisimaneranik, kii‑
salu ingerlatseqatigiiffiup ukiumi naatsorsuiffiusumi 1. januar – 31. december
2011 ingerlassaanik aningaasallu ingerlaarnerinik ukiumoortumik naatsorsuu‑
siornermik inatsit eqqortillugu eqqortumik takutitsisuusoq.
Nuuk, 20. februar 2012
Grønlands Revisionskontor A/S
Kukkunersiuisut naalagaaffimmit akuerisat
Knud Østergaard
Kukkunersiuisoq naalagaaffimmit akuerisaq
• NUNAOIL
• NUNAOIL
• NUNAOIL
8
Selskabsoplysninger
Selskabet: NUNAOIL A/S
Tuapannguit 38, Postboks 579
3900 Nuuk, Grønland
Telefon: +299 32 87 03, Telefax: +299 32 87 04
E‑mail: [email protected]
Website: www.nunaoil.gl
A/S‑reg. nr.: 68.116
Regnskabsår: 1. januar – 31. december
Hjemsted: Nuuk, Grønland
Bestyrelsen: Kaare Hagemann, Frank Dinhoff Pedersen,
Lida Skifte Lennert, Tine Pars, Peter Helmer Steen
Direktion: Hans Kristian Olsen
Revision: Grønlands Revisionskontor A/S,
statsautoriserede revisorer
Imaneq 18, 3900 Nuuk
Hovedtal og nøgletal
t. kr. 2011 2010 2009 2008 2007
resultatopgørelse
Nettoomsætning 16.848 23.980 13.089 28.067 12.477
Bruttoresultat 10.940 20.222 -5.434 5.965 -1.666
Resultat af primær drift 835 11.338 -12.859 -1.006 -6.024
Finansielle poster, netto 320 1.353 945 2.103 -90
Årets resultat 1.155 12.691 -11.914 1.097 -6.114
Balance
Balancesum 71.146 80.169 50.025 59.524 55.860
Egenkapital 56.985 55.831 43.140 55.054 41.958
pengestrømme
Driftsaktivitet 14.174 1.844 7.983 -13.301 -15.163
Investeringsaktivitet -1.613 -3.263 -585 -3.589 2.777
Finansieringsaktivitet 0 1 0 12.567 20.000
medarbejdere
Gennemsnitligt antal heltidsansatte
medarbejdere 8 7 7 6 5
nøgletal i%:*)
Overskudsgrad 5,0 47,3
Egenkapitalandel 80,1 69,6 86,2 92,5 75,1
Forrentning af egenkapitalen 2,0 25,6 0,0 2,3 0,0
*) Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings
«Anbefalinger & Nøgletal 2005». Nøgletal med negativ værdi er ikke angivet.
Company Information
Company: NUNAOIL A/S, Tuapannguit 38,
Postbox 579, 3900 Nuuk, Greenland
Telephone: +299 32 87 03
Telefax: +299 32 87 04
E-mail: [email protected]
Website: www.nunaoil.gl
Registration No.: 68.116
Financial year: 1 January - 31 December
Registered Office: Nuuk, Greenland
Board of Directors:
Kaare Hagemann
Frank Dinhoff Pedersen
Lida Skifte Lennert
Tine Pars
Peter Helmer Steen
Management: Hans Kristian Olsen
Auditor: Grønlands Revisionskontor A/S, firm of
state-authorised auditors.
Imaneq 18, 3900 Nuuk, Greenland
9
Ingerlatseqatigiiffik pillugu paasissutissat
Ingerlatseqatigiiffik: NUNAOIL A/S
Tuapannguit 38, Postboks 579
3900 Nuuk, Grønland
Oqarasuaat: +299 32 87 03, Faxi: +299 32 87 04
E‑mail: [email protected]
Nittartagaq: www.nunaoil.gl
A/S‑reg. nr.: 68.116
Ukioq naatsorsuusiorfik: 1. januar – 31. december
Angerlarsimaffik: Nuuk, Kalaallit Nunaat
Siulersuisut: Kaare Hagemann, Frank Dinhoff Pedersen,
Lida Skifte Lennert, Tine Pars, Peter Helmer
Steen
Pisortaqarfik: Pisortaq Hans Kristian Olsen
Kukkunersiuisut: Grønlands Revisionskontor A/S,
Kukkunersiuisut naalagaaffimmit akuerisat
Imaneq 18, 3900 Nuuk
Kisitsisit pingaarnerit najoqqutassallu
t. kr. 2011 2010 2009 2008 2007
angusanut naatsorsuutit
Ilanngaaseereerluni kaaviiaartitat 16.848 23.980 13.089 28.067 12.477
Ilanngaateqanngitsumik angusat 10.940 20.222 -5.434 5.965 -1.666
Ingerlatat pingaarnerit inernerat 835 11.338 -12.859 -1.006 -6.024
Aningaasaliinikkut angusat,
ilanngaasereerlugit 320 1.353 945 2.103 -90
Ukiumut angusat 1.155 12.691 -11.914 1.097 -6.114
oqimaaqatigiissitsineq
Aningaasat oqimaaqatigiissitat 71.146 80.169 50.025 59.524 55.860
Nammineq aningaasaatit 56.985 55.831 43.140 55.054 41.958
aningaasat ingerlaarneri
Ingerlatsinermi aallutat 14.174 1.844 7.983 -13.301 -15.163
Aningaasaliinikkut aallutat -1.613 -3.263 -585 -3.589 2.777
Aningaasalersuinikkut aallutat 0 1 0 12.567 20.000
sulisorisat
Piffissaq tamaat sulisutut sulisorisat
agguaqatigiissillugu amerlassusii 8 7 7 6 5
kisitsisit najoqqutassat
%-inngorlugit: *)
Sinneqartooruteqassuseq 5,0 47,3
Nammineq aningaasaatinik
piginneqataassutit 80,1 69,6 86,2 92,5 75,1
Nammineq aningaasaatit erniaat 2,0 25,6 0,0 2,3 0,0
*) Kisitsisit najoqqutassat Den Danske Finansanalytikerforeningip inassutigisai kisitsisillu na-
joqqutassiai, ”Anbefalinger & Nøgletal 2010” eqqortillugit suliaapput.
Key Figures and Financial Ratios
Dkk 1,000 2011 2010 2009 2008 2007
Income statement:
Revenue 16,848 23,980 13,089 28,067 12,477
Gross profit or loss 10,940 20,222 5,434 5,965 1,666
Profit or loss on ordinary
operating activities 835 11,338 12,859 1,006 6,024
Net financials 320 1,353 945 2,103 90
Net profit or loss for
the year 1,155 12,691 11,914 1,097 6,114
Balance sheet:
Balance sheet total 71,146 80,169 50,025 59,524 55,860
Equity 56,985 55,831 43,140 55,054 41,958
Cash flows:
Operating activities 14,174 1,844 7,983 13,301 15,163
Investing activities 1,613 3,263 585 3,589 2,777
Financing activities 0 1 0 12,567 20,000
Employees:
Average number of
full-time employees 8 7 7 6 5
Financial ratios: *)
Net profit ratio 5.0 47.3
Equity ratio 80.1 69.6 86.2 92.5 75.1
Return on equity 2.0 25.6 0.0 2.3 0.0
*) The key financial ratios have been calculated in accor-
dance with “Anbefalinger og Nøgletal 2010” [guidelines
and key ratios 2010] issued by Den Danske Finans ana ly ti-
ker forening [Danish Society of Financial Analysts]. Key ratios
with negative values have not been stated.
10
Redegørelse til InatsisartutDenne årsrapport opfylder lovkravene i forbindelse med regnskabsaflæg‑
gelse, og er samtidig den lovpligtige årlige redegørelse til Inatsisartut i hen‑
hold til Inatsisartutlov nr. 15 af 7. december 2009 om NUNAOIL A/S.
Ledelsesberetning 2011
Ledelsesberetningen er udarbejdet med udgangspunkt i de anbefalinger,
som ”Komitéen for god Selskabsledelse” har udstukket i ”Anbefalinger for
god selskabsledelse” i august 2011 samt i de senest udviklede retningslinjer
på området i Grønland, der er fra 2004. Ledelsesberetningen tager endvi‑
dere hensyn til udmeldinger og ønsker fra Grønlands Selvstyre som ejer.
NUNAOILs forretningsområde21. juni 2009 overtog Grønlands Selvstyre den danske stats aktieandel i
NUNA OIL A/S (i det følgende blot omtalt som NUNAOIL). Det betyder, at
NUNAOIL i dag er 100% ejet af det grønlandske selvstyre. Ved en ekstraor‑
dinær generalforsamling den 30. juni 2009 gennemførtes de heraf følgende
ændringer i selskabets vedtægter, kapitalgrundlag m.m. Fremover består
sel skabets bestyrelse af 5 medlemmer, hvor de fire bliver udpeget af Selv‑
styret, og en bliver udpeget af den danske stat.
NUNAOIL varetager Grønlands Selvstyres interesser gennem deltagelse i
kulbrintetilladelser samt opgaver i og udenfor Grønland, der står i naturlig
forbindelse hermed.
NUNAOIL baserer sin virksomhed på følgende mission og vision:
Mission NUNAOILs mission er at deltage aktivt i efterforskningen og udvindingen af
kulbrinter i Grønland ved dels at tilvejebringe data og ny viden, der belyser
og modner Grønlands kulbrintepotentialer, dels at være aktiv og konstruk‑
tiv partner i samtlige kulbrintelicenser, der tildeles olieselskaber i Grønland.
VisionNUNAOILs vision er fortsat at opbygge selskabets efterforskningskompe‑
tence for at kunne optræde som en professionel partner og aktør i den fase
Statement to Inatsisartut
This annual report complies with the statutory re-
quirements as to the presentation of financial
statements and also constitutes the statutory an-
nual report to Greenland’s legislative assembly
Inatsisartut in compliance with the Inatsisartut
Act No. 15 of 7 December 2009 on NUNAOIL
A/S.
Management Review 2011
This management review has been prepared on
the basis of the recommendations issued by the
“Committee on Corporate Governance” in its
“Recommendations for corporate governance”
in August 2011 and on the basis of the most re-
cently developed guidelines on this issue in
Greenland from 2004. The management review
also takes into account announcements and re-
quests on the part of the Greenland Self-
Government authorities as owner.
NUNAOIL’s business area
On 21 June 2009, the Greenland Self-
Government authorities took over the Danish
Government’s shareholding in NUNAOIL A/S (in
the following just called NUNAOIL). This means
that today NUNAOIL is fully owned by the
Greenland Self-Government authorities. At an
extraordinary general meeting held on 30 June
2009, the consequential amendments to the
Company’s Articles of Association, capital base
etc. were adopted. In future, the Company’s
Board of Directors will consist of five members,
of whom four will be appointed by the Self-
• NUNAOIL
11
Inatsisartunut nassuiaatNaatsorsuusiornermut atatillugu inatsisitigut piumasarineqartut naammassi‑
neqarnerisa saniatigut ukiumoortumik nalunaarut manna aamma tassaavoq
Inat si sartut NUNAOIL A/S pillugu inatsisaat nr. 15, 7. december 2009‑imeersoq
naa per torlugu Inatsisartunut inatsisitigut pisussaaffigalugu ukiumoortumik
nassuiaat.
Pisortat 2011-mut nalunaarutaat
Pisortat nalunaarutaat “Ingerlatseqatigiiffimmik aqutsilluarnissamut tunnga til‑
lu gu komité”‑p inassutai aallaavigalugit suliaavoq, tassa “Ingerlat se qa ti giif fim‑
mik aqutsilluarnissamut inassuteqaatit” aggustimi 2011‑mi sananeqartut kii sa‑
lu Kalaallit Nunaanni maleruagassat 2004‑imeersut nutarterneqarneri ki ngul liit
naa pertorlugit. Aammattaaq pisortat nalunaarutaanni piginnittut, Kalaallit Nu‑
naan ni Nam mi ner sorlutik Oqartussat, oqaaseqaataat kissaataallu eqqarsaatigi‑
neqarsimapput.
NUNAOILip niuernikkut ingerlassaqarfiiNUNAOIL A/S‑imi (sinnerani NUNAOIL‑imik taagorneqassaaq) aktiaatit ilaat
danskit naalagaaffiata pigisai Kalaallit Nunaanni Nammi ner sor lu tik Oqartussat
juunip 21‑anni 2009 tiguai. Taamaalilluni NUNAOIL ullumikkut Kalaallit Nu‑
naan ni Namminer sor lu tik Oqar tussanit tamakkiisumik pigineqarpoq. Inger lat‑
se qatigiiffiup malittarisassaani, ani ngaa satigut tunngavigisaani il.il. tamatuma
ki ngunerisaanik allan nguutit juunip 30‑anni 2009 immikkut ittumik ataatsimeer‑
suar nermi aalaja ngersar ne qar put. Ingerlatseqatigiiffiup siulersuisui taa maa li‑
ne raniit tallimanik ilaasortaqalerput, taakkunannga sisamat Kalaallit Nu naan‑
ni Namminersorlutik Oqartussanit toqqagaallutik, ataaserlu danskit naalagaaf‑
fiannit toqqagaalluni.
Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat soqutigisaat ikummatissat
pillugit akuersissuteqartarnermi peqataanissaat kiisalu Kalaallit Nunaanni
ava taanilu tamatumunnga atatillugu pissusissamisoortumik suliassai NUNA‑
OIL isumagisarai.
NUNAOIL’ip ingerlatsinermini tunngavigai suliassaq takorluugarlu:
SuliassaqNUNAOIL’ip suliassaa tassaavoq Kalaallit Nunaanni ikummatissanik tun ngas‑
su teqartunik misissueqqissaarnermi qalluinermilu suleqataalluni peqa taa nis‑
saq, tamanna ingerlatissallugu paasissutissat ilisimasallu nutaat Ka laal lit Nu‑
naan ni ikummatissanik tunngassuteqartutigut ilimanaatinik ersersitsisut paa‑
si saqarfiginerisigut, aamma Kalaallit Nunaanni uuliasiortitseqatigiiffinni ikum‑
matissanik tunngassuteqartutigut ingerlatsinissamut akuersissutinik tunine‑
qartuni tamani peqataanikkut.
TakorluugaqNUNAOIL’ip takorluugaa tassaajuarpoq ingerlatseqatigiiffiup Kalaallit Nu naan‑
ni ikummatissanik ingerlatsinerup massakkut killiffigisaani peqataa sutut
inger latseqataasutullu paasisimasaqarluartutut pissusilersorsinnaa nissaa
angu niarlugu misissueqqissaarnikkut piginnaassusiata ineriartortinnissaa.
NUNAOIL aamma ingerlanneqartut peqatigalugit nammineq misissueqqissaar‑
nissamut akuersissutaatiminik ingerlatsisinnaalernissaq, Kalaallit Nunaannilu
ikummatissanik ingerlataqarnerup ineriartortinneqarnerani nammineq ikum‑
matissanik ingerlataqarnissamut akuersissutaa tini aqqutigalugit ingerlatseqa‑
tigiiffittullu nioqqutissiortunngorsinnaan ngorluni ineriartussaaq.
Siunniussat NUNAOIL’ip suliassaa takorluugaalu ulluinnarni suliami tunngaviupput, inger‑
latseqatigiiffiup Kalaallit Nunaanni ikummatissanik tunngasutigut suliffissua‑
Government authorities and one will be appoint-
ed by the Danish State.
NUNAOIL handles and is responsible for the in-
terests of the Greenland Self-Government au-
thorities through participation in hydrocarbon li-
cences and in tasks in Greenland and abroad
which are naturally related hereto.
NUNAOIL bases its activities on the following
mission statement and vision:
Mission statement
NUNAOIL’s mission is to participate actively in
the exploration and extraction of hydrocarbons
in Greenland, partly obtaining data and new
knowledge describing and maturing Greenland’s
hydrocarbon potential, and partly acting as an
active and constructive partner in all hydrocarbon
licences awarded to oil companies in Greenland.
Vision
NUNAOIL’s vision is to continue increasing the
Company’s exploration competence in order to
be able to act as a professional partner. Along
with the development of the activities, NUNAOIL
at a future stage operates its own exploration li-
cences and gradually turn into a production com-
pany that can contribute to the development of
the hydrocarbon sector in Greenland by operat-
ing hydrocarbon licences.
• NUNAOIL
12
kulbrinteaktiviteten befinder sig på i Grønland. Endvidere skal NUNAOIL i
takt med aktiviteterne udvikle sig til også at håndtere egne efterforsknings‑
licenser og til gradvist at blive et produktionsselskab, der selvstændigt kan
bidrage til udviklingen af kulbrintesektoren i Grønland gennem egne kul‑
brintelicenser.
MålsætningerNUNAOILs mission og vision udgør fundamentet for det daglige arbejde, og
indebærer en gradvis udvikling af selskabet i takt med, at kulbrinteindustri‑
en udvikles i Grønland.
Den gradvise udvikling skal ske gennem en tredelt faseudvikling:
• Fase 1: NUNAOIL deltager som båren “ikke‑betalende” partner i efterforsk‑
ningsfasen i alle kulbrintelicenser i Grønland
• Fase 2: NUNAOIL deltager som aktiv “betalende” partner, når en kulbrin‑
telicens overgår til udnyttelsesfase
• Fase 3: NUNAOIL søger egne kulbrintelicenser
NUNAOIL befinder sig i øjeblikket i fase 1, og det vil vi fortsætte med at gøre
på kort sigt. På mellemlang sigt kan selskabet ‑ afhængig af om der gøres et
eller flere fund i de aktive licenser ud for Grønland ‑ træde ind i fase 2, og
først på det helt lange sigt, når selskabet har opbygget tilstrækkelig kapital
og erfaring, vil selskabet træde ind i fase 3.
For at understøtte denne udvikling er det vigtigt, at NUNAOIL varetager
de tekniske og kommercielle interesser i forbindelse med kulbrinteindvin‑
ding ved at have en kompetent og engageret medarbejderstab på det geolo‑
giske, tekniske og administrative område. Det vil betyde, at selskabet til
enhver tid kan agere som en værdifuld og professionel samarbejdspartner
over for den internationale kulbrinteindustri, de grønlandske myndigheder
og det grønlandske samfund.
NUNAOIL skal også bidrage aktivt til at øge kendskabet til Grønlands kul‑
brintepotentiale gennem indsamling af data enten selvstændigt eller i sam‑
arbejde med myndighederne og andre relevante partnere.
Herudover kan NUNAOIL bistå myndighederne i at markedsføre Grønlands
kulbrintepotentiale med hovedvægt på de faglige, tekniske og delvis kom‑
mercielle forhold. På den måde kan NUNAOIL bidrage til at skabe attraktive
forhold for kulbrinteefterforskning i Grønland.
Endvidere er det vigtigt at bistå myndighederne i at udbrede kendskabet
til kulbrinteindustrien i det grønlandske samfund. Dette med henblik på at
belyse både fordele og risici ved efterforskning og produktion af olie og gas
herunder hvilke effekter et eventuelt fund vil have på samfundet som hel‑
hed.
I denne sammenhæng er forholdet til og samspillet med ejeren – Grøn‑
lands Selvstyre – helt centralt.
Strategi og handlingsplan for NUNAOIL 2009-14Ved udgangen af 2010 steg antallet af aktive efterforsknings‑ og udnyttelses‑
licenser fra 13 til 20. Det betyder selvsagt, at NUNAOILs rammebetingelser
bliver påvirket både økonomisk, fysisk og medarbejdermæssigt på såvel
kort som mellemlangt sigt. Hertil skal tilføjes, at hvis der gøres fund af øko‑
nomisk interesse, vil NUNAOILs rammebetingelser blive ændret signifikant
i overensstemmelse med den rolle, som selskabet er tiltænkt af Selvstyret.
Herudover har Grønlands Selvstyre godkendt endnu en udbudsrunde i
slutningen af 2012 og 2013 i Grønlandshavet. NUNAOIL forventer, at dette
betyder endnu flere aktive efterforsknings‑ og udnyttelseslicenser. Samtidig
forventer vi, at den øgede aktivitet gradvist udvikler sig fra seismiske under‑
søgelser til efterforskningsboringer i de enkelte licenser.
NUNAOILs bestyrelse har på baggrund heraf udarbejdet en ny strategi og
Objectives
NUNAOIL’s mission statement and vision consti-
tute the basis of the daily operations and entail a
gradual development of the Company along
with the development of the hydrocarbon indus-
try in Greenland.
The gradual development is to take place
through a three-phased development:
• Phase1:NUNAOILparticipatesasacarried,
“non-paying” partner during the exploration
phase of all hydrocarbon licences in
Greenland;
• Phase2:NUNAOILparticipatesasanactive,
“paying” partner when a hydrocarbon licence
passes to the exploitation phase;
• Phase3:NUNAOILappliesforitsownhydro-
carbon licences.
At the moment NUNAOIL is in phase 1, and will
continue to be so in the short term. In the medi-
um-long term, the Company may – depending
on whether one or several discoveries are made
in the licences off Greenland – pass to phase 2,
and in the longer term the Company will pass to
phase 3 when the Company has built up suffi-
cient capital and experience.
In order to support this development it is impor-
tant that NUNAOIL is responsible for the techni-
cal and commercial interests in connection with
the exploitation of hydrocarbons by having com-
petent and committed staff within geological,
technical and administrative fields. This means
that the Company will at all times be in a posi-
tion to act as a valuable and professional cooper-
ation partner to the international hydrocarbon
industry, the authorities in Greenland and the
Greenlandic society.
NUNAOIL must also contribute actively to in-
creasing the knowledge of Greenland’s hydrocar-
bon potential through the acquisition of data –
either independently or in cooperation with the
authorities and other relevant partners.
In addition to this, NUNAOIL will be able to assist
the authorities in marketing Greenland’s hydro-
carbon potential with the main focus on the pro-
fessional, technical and partly the commercial as-
pects. In this manner NUNAOIL can contribute to
creating attractive conditions for hydrocarbon ex-
ploration in Greenland.
13
qar nikkut nioqqutissiornerup ineriartortinnera ilutigalugu ineriar tuaar tin ne‑
qarnissaanik kinguneqartussat.
Ineriartuaartitsineq anguneqassaaq piffissami pingasunngorlugu immikkoorti‑
tikkamik:
• Immikkoortoq 1: NUNAOIL Kalaallit Nunaanni ikummatissanik misissuinis‑
samut tunngassuteqartunik akuersissutini tamani akiakkatut ”akiliuteqara‑
ni” piginneqataaneq
• Immikkoortoq 2: NUNAOIL ikummatissanik qalluinermut tunngassuteqartu‑
mik akuersissummi peqataavissutut ”akiliuteqarluni” piginneqataassaaq
• Immikkoortoq 3: NUNAOIL ikummatissanik tunngassuteqartunik ingerlatsi‑
nissamut akuersissutinik namminerisassanik noqqaasalissaaq
NUNAOIL massakkut immikkoortoq 1‑imiippoq, aamma qaninnerusoq isiga‑
lugu taamaakkallassalluni. Ingerlatseqatigiiffik ungasinnerumaartoq isiga lugu
– akuersissutini ingerlatsiviusuni ataatsimik arlalinnilluunniit nassaartoqassa‑
nersoq apeqqutaatillugu – immikkoortoq 2‑mut pisinnaassaaq, ingerlatseqati‑
giiffillu aatsaat ungasivissoq isigalugu, naammattunik aningaa saa teqalerlunilu
misilittagaqaleruni immikkoortoq 3‑mut pisinnaassaaq.
Taamatut ineriartornissaq ikiorserneqassappat pingaartuuvoq NUNA OIL’ip
ikummatissanik qalluinissamut atatillugu aningaasarsiornikkut soqutigisani
isumagissagai nunap sananeqaataanik ilisimasatigut, teknikikkut allaffissor‑
nikkullu piginnaalluartunik suliamullu tunniusimalluartunik sulisoqarnermi‑
gut. Taamaalippat ingerlatseqatigiiffik ikummatissanik tunngasutigut nunani
tamalaani suliffissuaqarnikkut nioqqutissiortut, Kalaallit Nunaanni oqartussaa‑
sut kalaallinilu inuiaqatigiit tungaannut suleqatitut iluatinnartutut suliaminillu
paasisimannilluartutut qanoq innikkul luunniit ingerlatsisinnaassaaq.
NUNAOIL aamma paasissutissanik nammineerluni imaluunniit pisortat sule‑
qatissallu tamatumunnga attuumassuteqartut allat peqatigalugit katersuinik‑
kut Kalaallit Nunaanni ikummatissanik tunngasutigut ilimanaatit ilisimaneqar‑
nerannik annertusaaqataassaaq.
Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaata aningaasarsiornikkut pissutsit pi‑
ngaar nerutillugit ikummatissanik nassaarniarfissaqqissutut nittarsaannis‑
saani NUNAOIL’ip pisortat ikiorsinnaavai. NUNAOIL taamaalilluni Ka laal lit Nu‑
naanni ikummatissanik misissuinissamut pissutsit pilerinartut pilersinnis‑
saan nut peqataasinnaavoq.
Kiisalu ikummatissanik suliffissuaqarnikkut ingerlatsinerup kalaallini inuia‑
qa tigiinni ilisimaneqarnerata siammarternissaani pisortanut ikiuunnissaq pi‑
ngaar tuuvoq. Taamaaliornikkut siunertaassaaq uuliamik gassimillu nas saar‑
niar luni misissueqqissaarnerni nioqqutissiornermilu pitsaaqutit aarlerinaataa‑
sin naasullu saqqummiussornissaat – tamakkununnga ilanngullugu nassaarto‑
qas sagaluarpat tamatuma inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit taakkununnga
qa noq sunniuteqarnissaa.
Matumani piginnittut, Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat, qa‑
noq suleqatigineqarnerat qitiulluinnassaaq.
NUNAOIL’imut ukiunut 2009-14 periaasissanik iliuusissanillu pilersaarutitMisissueqqissaarnissamut qalluinissamullu akuersissutit ingerlatsiviusut 2010‑
p naanerani 13‑iniit 20‑nut amerlipput. Tamanna isumaqarpoq NUNA OIL’ip qa‑
nittoq ungasiartorlu isigalugit sinaakkusiisumik atugassarisai tamatu muuna
aningaasarsiornikkut, tigussaasutigut sulisoqarnikkullu sun ner ne qar tussaasut.
Tamatuma saniatigut aamma eqqumaffigisariaqarpoq ani ngaa sar sior nikkut
soqutiginaatilinnik nassaartoqassappat NUNAOIL’ip si naak ku sii su mik atugas‑
sarisai ingerlatseqatigiiffiup suliassaatut Nam mi ner sorlutik Oqar tus sanit piuk‑
kussaasoq eqqortillugu erseqqarissumik allannguuteqassammata.
Tamakkua saniatigut Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat
Grønlandshavimi 2012‑ip naalernerani 2013‑imilu akuersissutissanik neqeroo‑
Moreover, it is important to assist the authorities
in disseminating knowledge of the hydrocarbon
industry within the Greenlandic society. The pur-
pose of this is to clarify both advantages and
risks of the exploration and production of oil and
gas – including the effects that a possible discov-
ery may have on society in general.
In this connection, the relationship and the inter-
action with the owner - the Greenland Self-
Government authorities - are crucial.
Strategy and action plan for
NUNAOIL 2009-14
At the end of 2010, the number of active explo-
ration and exploitation licences increased from
13 to 20. This obviously means that NUNAOIL’s
framework conditions will be affected both fi-
nancially, physically and in staff terms in the
short as well as in the medium-long term. If
commercial interesting discoveries are made,
NUNAOIL’s framework conditions will be altered
significantly in compliance with the role intended
for the Company by the Self-Government au-
thorities.
• NUNAOIL
• NUNAOIL
14
handlingsplan for perioden 2009–14, som efterfølgende er blevet præsente‑
ret for Grønlands Selvstyre som ejere.
For NUNAOIL anses de kommende aktiviteter at få betydning for følgende
forhold:
a) Forhandling af samarbejdsaftaler “JOA” med operatørerne
b) Geologisk opfølgning af licensområder, dataindsamling, og regionale tolk‑
ninger af data
c) Dialog med ejeren om fremtidigt behov for organisationsudvikling
d) Fremtidig finansiering fra båren deltager til betalende partner.
Økonomisk resultat i 2011Årets resultat blev et overskud på 1,2 mio. kr. Resultatet er bedre end bud‑
getteret, hvilket primært skyldes ikke‑budgetteret salg af seismiske data til
olieselskaber.
De akkumulerede salgsindtægter fra KANUMAS‑data har i 2010 og 2011
oversteget den oprindelige projektinvestering med 1,8 mio. USD. I henhold
til aftalen skal dette overskud gå til yderligere efterforskning. Beløbet er
derefter periodeafgrænset til senere indtægtsføring i takt med at denne ef‑
terfølgende finder sted.
Indtil der gøres et kommercielt fund af olie eller gas, og disse er sat i pro‑
duktion, forventer NUNAOIL, at selskabet vil være underskudsgivende.
NUNAOILs aktiekapital udgør 10 mio. kr., mens egenkapitalen ultimo 2011
udgør 56 mio. kr. Selskabets samlede pengestrømme har været positiv med
12,6 mio. Kr.
Efterfølgende begivenhederDer er ikke efter balancedagen indtruffet forhold, som har væsentlig indfly‑
delse på bedømmelsen af årsrapporten.
Moreover, the Greenland Self-Government au-
thorities have approved a new licensing round in
the Greenland Sea in 2012 and 2013. NUNAOIL
expects this to increse the number of exploration
and exploitation licences. At the same time it is
expected that increased activities will gradually
develop from seismic studies into exploration
drillings in the individual licences.
From the above, the Board of Directors of
NUNAOIL has worked out a new strategy and ac-
tion plan for 2009-2014 which has subsequently
been presented to the Greenland Self-
Government authorities as owners.
As for NUNAOIL, the coming activities are ex-
pected to influence the following:
a) Negotiation of joint operating agreements
with the operators;
b) Geological follow-up on licensing areas, data
acquisition and regional interpretations of
data;
c) Dialogue with the owner on future need for
organisational development;
d) Future financing from carried participant to
paying partner.
• NUNAOIL
15
ruteqartoqaqqinnissaa akueraat. NUNAOIL’ip naatsorsuutigaa misissueqqis‑
saarnissamut qal lui nis sa mul lu akuersissutit ingerlatsiviusut suli amerlaneru‑
lernissaannik tamanna kinguneqarumaartoq. Aamma naatsorsuutigaarput taa‑
mak ingerlatsiviusut annertusinerat sajuppillatsitsisarluni misissuinerniit aku‑
ersissuteqarfinni ataa siakkaani qillerilluni nassaarniarnissannguukkumaartut.
NUNAOIL’ip siulersuisuisa tamanna tunngavigalugu periaasissanik iliuusis‑
sanillu 2009 – 14‑imut pilersaarusiaq nutaaq piginnittuminut Kalaallit Nunaanni
Nam mi ner sor lutik Oqartussanut saqqummiuppaa. Pilersaarusiaq taanna
akue rineqarpoq.
Ingerlanneqarumaartut makkunatigut NUNAOIL’imut pingaaruteqalerumaar‑
tutut isigineqarput:
a) Ingerlatsisuusussat suleqatigiinnissamik isumaqatigiinniaqatiginissaat (JOA)
b) Akuersissuteqarfiusut geologiskimik malitseqartinnissaat, paasissutissa‑
nik katersuineq, aamma paasissutissat immikkoortuni qanoq isuma qar ner‑
sut nassuiarnissaat
c) Aaqqissuussaanikkut ineriartortitsinissamik siunissami pisariaqartitsineq
pillugu piginnittullu oqaloqateqarnissamut
d) Siunissami aningaasalersuineq akiliuteqarani ilaanermiit akiliuteqarluni
suleqataanermut.
2011-mi aningaasarsiornikkut angusatUkioq taanna 1,2 mio. kr.‑nik sinneqartooruteqarfiuvoq. Angusaq missinger‑
suutaasumit pitsaaneruvoq, pingaartumik paasissutissat sajuppillatsitsisarlu‑
ni misissuinermeersut aningaasanut missingersuusiani ilaanngitsut uuliasior‑
titseqatigiiffinnut tunisaanerat peqqutaalluni.
2010‑mi aamma 2011‑mi KANUMAS‑ip paasissutissaataaniit tunisinikkut
isertitat 2010‑mi ingerlassanut aningaasaliissutinit 1,8 mio. USD‑inik amerlane‑
rusimapput. Isumaqatigiissut naapertorlugu sinneqartoorutit ujaasinissanut
nutaanut atorneqassapput. Aningaasat kingusinnerusukkut ujaasineq pilerpat
piffissamut aalajangersimasumut isertitatut allanneqartussanngorlugit inissin‑
neqarput.
Uuliamik gassimilluunniit aningaasarsiutaasinnaasunik nassaartoqarnissaa‑
ta tunisassiarineqalernissaatalu tungaanut ingerlatseqatigiiffiup ami gar too ru‑
te qar tarluni ingerlanissaa NUNAOIL’ip ilimagaa.
NUNAOIL’ip aktiatigut aningaasaatai 10 mio. kr.‑upput, namminerlu ani n‑
gaasaatigisai 2011‑p naanerani 56 mio. kr.‑ullutik. Aningaasat ingerlatseqatigi‑
iffiup ingerlaartitai 12,6 mio. kr.‑inik sinneqartooruteqarfiupput.
Kingusinnerusukkut pisutUkiumoortumik nalunaarutip naliliiffigineqarnissaanut pingaaruteqartutigut
sunniuteqartussanik ullup oqimaaqatigiissitsiffiup kingorna pisoqanngilaq.
Financial results for 2011
The financial results for the year show a profit of
DKK 1.2 million. This is better than the budgeted
results, which is mainly due to sale of seismic
data to oil companies not provided for in the
budget.
The accumulated sales revenue in 2010 and
2011 from the sale of KANUMAS data exceeded
the original project investment by USD 1.8 mil-
lion. According to the agreement made, this ex-
cess sales revenue is to be applied for further ex-
ploration. The amount has therefore been recog-
nised under the accruals concept for subsequent
revenue recognition as such further exploration
takes place.
It is expected that NUNAOIL will be running at a
loss until discoveries of oil or gas are made and
until such discoveries are put into commercial
production.
NUNAOIL’s share capital amounts to DKK 10 mil-
lion whereas the Company’s equity amounts to
DKK 56 million at the end of 2011. The
Company’s total cash flows have been positive in
the sum of DKK 12.6 million.
Post-balance sheet events
No event has occurred since the balance sheet
date which substantially affects the assessment
of the annual report.
• NUNAOIL
16
Status for årets aktiviteter
NUNAOIL var i 2011 båret partner i 20 aktive licenser, som udgjorde et efter‑
forskningsareal på i alt 201.131 km2. Et kort over licenser er vist på side 56.
Cairn Energy’s borekampagneI 2011 var meget af den operationelle aktivitet domineret af Cairn Energy’s
borekampagne, som strakte sig fra slutningen af maj til udgangen af novem‑
ber. I denne periode blev det boret fem efterforskningsbrønde fordelt på
følgende licenser: ”Napariaq” (Nordlige Disko West), ”Eqqua” (Disko West),
”Lady Franklin” og to i ”Atammik” (begge sidstnævnte licenser er i Nuuk
West området).
Til sommerens operationelle aktiviteter havde Cairn Energy chartret to
boreenheder;
”Corcovado” ‑ et nybygget sjette generations boreskib fra rederiet Trans‑
ocean og ”Leiv Eiriksson” ‑ en femte generations semisubmersible (nedsænk‑
bar) rig.
Herudover havde Cairn Energy også i 2011 chartret mere end tyve fartø‑
jer her i blandt forsyningsskibe, ishåndteringsskibe og isbrydere som hjælp
til at holde hele operationen kørende.
Aktiviteterne i år betyder, at der ved udgangen af 2011 er boret i alt 14
efter forskningsbrønde offshore Grønland. Hvis man ser på størrelsen af det
areal, der er åbent for efterforskning vest for Grønland, betyder det, at der
er boret en efterforskningsbrønd pr. 52.642 km2. Dette svarer til, at der i gen‑
nemsnit er en efterforskningsbrønd på et areal, der er større end hele Dan‑
mark.
Øvrige operationer Cairn Energy har i sæsonen i 2011 indsamlet 3D seismiske data i to licens‑
områder: en lokaliseret i Sydgrønland ud for ”Saqqamiut”‑licensen og en
lokaliseret i ”Pitu”‑licensen i Baffin Bay. Den 3D seismiske dataindsamling
forløb relativt godt på trods af udfordrende vejr‑ og strømforhold i
Sydgrønland. Tilsammen blev der indsamlet lidt mere end 3.000 km2 3D seis‑
miske data.
Disse to nye indsamlinger af 3D seismiske data betyder, at der i alt er fore‑
taget fire 3D seismiske indsamlinger i Grønland, der tilsammen dækker lidt
over 5.000 km2.
Herudover har Shell KANUMAS A/S, på vegne af alle licenshavere i Baffin
Bay‑ om rådet, foretaget syv borelokalitetsundersøgelser for at forberede
stratigrafiske kerneboringer i 2012. Undersøgelserne betyder, at områder‑
ne, der er på mellem 1 km2 og 5 km2, nu er kortlagt med højopløselige seis‑
miske data. Herudover blev der indsamlet batymetrisk data (‘multibeam’)
og sonar data (‘side scan sonar’) samt foretaget magnetiske målinger. Disse
undersøgelser har haft til formål at dokumentere havbundsforholdene i og
omkring borelokaliteterne for blandt andet at sikre at boreprogrammerne
kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og med den allerstørste
hensyntagen til det følsomme arktiske miljø. I sammenhæng hermed er der
ligeledes gennemført dataindsamlinger, der dokumenterer miljøforholdene,
de oceanografiske forhold samt isforholdene i området.
I Nordøstgrønland blev det under vanskelige isforhold indsamlet lige i un‑
derkanten af 5.000 km 2D seismiske data indsamlet af TGS‑Nopec og ION
Geophysical. I tillæg hertil indsamlede TGS‑Nopec 46 havbundsprøver fra
området (37 ‘gravity cores’ og 9 ‘dredges’).
State of affairs on the year’s activities
In 2011, NUNAOIL was a carried partner in 20
active licences covering an exploration area total-
ling 201,131 km2. A map showing location of li-
censes are given on page 56.
Cairn Energy’s drilling campaign
In 2011, much of the operational activity was
dominated by Cairn Energy’s drilling campaign
which lasted from the end of May until the end
of November. During this period, five exploration
wells were drilled under the following licences:
“Napariaq” (Northern Disco West), “Eqqua”
(Disco West), “Lady Franklin” and two in
“Atammik” (both the latter licences are in the
Nuuk West area).
For the operational activities during the summer,
Cairn Energy had chartered two drilling units:
“Corcovado”, a newly built sixth generation drill-
ing vessel from the shipping company
Transocean, and “Leiv Eiriksson”, a fifth genera-
tion semi-submersible rig.
Moreover, in 2011 Cairn Energy had also char-
tered more than twenty vessels, including supply
vessels, ice-management vessels and ice-breakers
to keep the entire operation running.
As a result of the activities throughout the year,
a total of 14 exploration wells have been drilled
offshore Greenland by the end of 2011.
If looking at the size of the area that is open to
exploration west of Greenland, this means that
one exploration well has been drilled per 52,642
km2. In other words, on average one exploration
well has been drilled in an area bigger than all of
Denmark.
• NUNAOIL
17
Ukiumi pineqartumi ingerlassat killiffiat
NUNAOIL 2011‑mi akuersissutini ingerlatsiviusuni 20‑ni, tassa misissueqqissaar‑
fiusuni katillugit 201.131 km2‑inik annertussusilinni akiakkatut peqa taa voq.
Akuer sissutit sumiissusaa quppernermi 56‑imi takutinneqarput.
Cairn Enernyp qillerinera2011‑p pisoqarfiunerani Cairn Energyp qillerinera pisuni annerpaajuvoq, tassa
maajip naaneraniit novembarip naaneranut ingerlasimalluni. Piffissami tassani
ujaasiniarluni qillerinerit tallimat akuersissutini ukununnga aggua taar simasut
pipput: ”Napariaq” (Qeqertarsuup Kitaata avannarpasissortaa), ”Eqqua”
(Qeqertarsuup Kitaani), ”Lady Franklin” kiisalu ”Atammik”‑mi marluk (akuer‑
sissutit taak kua marluk tamarmik Nuup Kitaaniittuupput).
Aasaq qillerinermi Cairn Energy qillerivinnik marlunnik attartorsimavoq;
”Corcovado” – umiarsuaatileqatigiiffimmit Transoceanimiit umiarsuaq qilleris‑
sut nutaaliaanerpaaq, aamma ”Leiv Eiriksson” – nutaaliaanerpaamik kivisinne‑
qarsinnaasumik niululik.
Taakkua saniatigut Cairn Energy 2011‑mittaaq umiarsuarnik 20‑nik attartor‑
simavoq, suliartik ingerlassinnaajumallugu ilaatigut pilersuisuusunik, sikunik
pallittaalisitsisunik sikumillu aserorterutaasunik.
Ukiormanna suliani Kalaallit Nunaata imartaani 2011‑ip naaneranut qillerive‑
qarfiit 14‑it misissoqqissaarneqarsimapput. Kalaallit Nunaata kitaa‑tu ngaa ni
ujaasiffik annertussusilissagaanni 52.642 km2‑kkaartumik qilleriveqarfik misis‑
sueqqissaarfik ataasiusarpoq. Tassa imaappoq Danmarkitut atsigisumi misis‑
sueqqissaarluni qilleriveqarfik ataasiussappat assigalugu.
Pisoqarfiit allatCairn Energy 2011‑mi akuersissuteqarfinni marlunni 3D‑mik sajuppillatsitsi‑
sarluni paasissutissanik katersuisimavoq: ataaseq Kujataani akuersissutip
”Saqqamiut” iluani, ataaserlu akuersissummi ”Pitu”‑mi Baffin Bayimiittumi. 3D‑
mik sajuppillatsitsilluni paasissutissanik katersuineq ingerlalluarsimavoq naak
kujataa ni silamit sarfamillu unammilligassinneqartaraluarluni. Katillugit 3.000
km2‑it sinnilaarlugit paasissutissanik katersuiffigineqarput.
3D‑mik sajuppillatsitsilluni paasissutissat nutaat marluk ilanngukkaanni
maan na nunatsinni 3D‑mik sajuppillatsitsilluni paasissutissat katillugit sisamat
pigineqalerput, katillugit 5.000 km2‑isut annertussusillit.
Tamakkua saniatigut Shell KANUMAS A/S, Baffin Bayimi akuersissutinik pi‑
ginnittut tamaasa sinnerlugit qilleriffissanik arfineq marlunnik misissuisima‑
voq. Tamakkua saniatigut immami iti suumi uuttortaanernit paasissutissat ka‑
ter sorneqarput kiisalu magnetiskiusunik uuttortaasoqarluni. Misissuinerit
taak kua siunertarisimavaat qilleriffissani immap naqqata pissusaanik misissui‑
neq, tassa 2012‑mi immap naqqata qaleriissitaarnerisa/kinnerisa sananeqaatai
paa si niarlugit qillerinissanik pia reersaalluni. Misissuinerit ima isuma qar put
sumiif fiit 1 aamma 5 km2‑it akornanni annertussuseqartut maanna sa jup‑
pillatsitsi ne rit annertuut aqqutigalugit paasissutissanik paasisaqarnissaq, ilaa‑
tigut qil lerinerit isumannaatsumik inger lanneqarsinnaanissaat qulakkeerniar‑
lugu, tassa issittumi avatangiisit qajannaqisut eqqarsaatigalugit. Tassunga ata‑
tillugu avata ngiisinut, immap pissusaatigut kiisalu sumiiffimmi sikoqarneranut
paasissutissanik katersisoqarsimavoq.
Kalaallit Nunaata kangiata avannaani ajornakusoortitsisunik sikoqarfiusumi
2D‑mik sajuppillatsitsilluni 5.000 km‑inik annertutigisumi paasissutissanik TGS
Nopec aamma ION Geophysical katersuipput. Ilanngullugulu TGS Nopec 46‑nik
sumiiffimmi tassani immap naqqaniit misissugassanik katersui soq. Ilanngullu‑
gu lu TGS Nopec atortorissaarutit assigiinngitsut atorlugu misissugassanik 46‑
nik immap naqqanit katersuivoq.
Other operations
During the 2011 season, Cairn Energy acquired
3D seismic data in two licensing areas: one locat-
ed in South Greenland off the ”Saqqamiut” li-
cence and one located within the “Pitu” licence
in Baffin Bay. The 3D-seismic data acquisition
went fairly well despite the challenging weather
and current conditions in South Greenland.
Altogether, just over 3,000 km2 of 3D seismic
data were acquired.
With these two new acquisitions of 3D seismic
data, a total of four 3D seismic acquisitions have
been undertaken in Greenland which altogether
covers just over 5,000 km2.
Moreover, on behalf of all licence holders in the
Baffin Bay area, Cairn Energy has examined
seven drilling locations in order to prepare for
stratigraphic core drillings in 2012. As a result of
the explorations, the areas which are between 1
and 5 km2 have now been mapped with high-
definition seismic data. Moreover, bathymetric
data (multibeam) and sonar data (side scan
sonar) were acquired and magnetic surveys were
undertaken. These explorations have served the
purpose of providing documentation on the sea-
bed conditions in and around the drilling sites,
among other things to make sure that the drill-
ing programmes can be performed in a proper
and safe manner and with the utmost regard for
the sensitive arctic environment. In this connec-
tion, data acquisitions have also been performed
which provide documentation on the environ-
mental conditions, the oceanic conditions and
the ice conditions in the area.
In North-East Greenland, just short of 5,000 km
of 2D seismic data have been acquired by TGS-
Nopec and ION Geophysical under difficult ice
conditions. In addition to this, TGS-Nopec col-
lected 46 samples from the bottom of the sea in
the area (37 gravity cores and 9 dredges).
18
KULBRINTELICENSER
Sydvestgrønland – ”Cape Farewell”Et stort havområde på over 350.000 ud for Sydvestgrønland bliver reguleret
af myndighederne ved en ”Åben Dør” politik der betyder, at interesserede
kan ansøge kulbrintelicenser i dette område uden en forudgående udbuds‑
runde. Åben Dør proceduren omfatter grønlandsk havområde uden for ba‑
sislinjen beliggende syd for 63°00’N og vest for 42°30’V.
Der er fire licenser i Sydvestgrønland: 2008/13 ”Saqqamiut”, 2008/14 “Ki‑
ngit toq”, 2009/10 “Salliit” og 2009/11 “Uummannarsuaq”. Der er tre partnere
i licenserne. Cairn Energy er operatør for samtlige licenser med en ejerandel
på 82%, Petronas er partner med en ejerandel på 10% og NUNAOIL er part‑
ner med en ejerandel på 8%. Licensområderne udgør tilsammen et areal på
lidt over 42.000 km2, og for samtlige licenser i området gælder, at 1. subpe‑
riode af efterforskningsfasen løber til slutningen af 2012.
I sommeren 2010 blev der indsamlet ca. 7.400 km 2D seismiske data i hav‑
området i og omkring de fire licensområder. Data fra disse undersøgelser
var klar i foråret 2011, og er blevet evalueret gennem den resterede del af
året. I sommeren 2011 indsamlede partnerne ca. 1.760 km2 3D seismiske
data i havområdet i og omkring ”Saqqamiut”‑licensblokken.
Der blev i 2010 ansøgt om yderligere to licenser i Åben Dør området med
et samlet areal på ca. 14.100 km2. Disse ansøgninger var ved udgangen af
2011 til behandling hos myndighederne.
Davis Strædet – ”Nuuk West”Området dækker mere end 135.000 km2 mellem 63° N og 67° N. Det var i øv‑
rigt dette område, der var fokus for efterforskningen i 1970 og 1990/2000.
Det er således også i dette område de fleste af de tidligere brønde er boret.
Der er i dag to aktive licenser i området; 2002/15 ”Atammik” og 2005/06
”Lady Franklin”.
2005/6 ”Lady Franklin”Cairn Energy er operatør i licenserne med en ejerandel på 87,5% mens
NUNAOIL er partner med en ejerandel på 12,5%. Det canadiske selskab
EnCana, som tidligere var operatør, trak sig i begyndelsen af 2011. Begge
licenserne er i deres 3. subperiode.
Fra slutningen af maj til begyndelsen af august 2011 blev der gennemført
en efterforskningsboring, LF7‑1, i ”Lady Franklin”‑licensen. Offshore, om‑
trent 300 kilometer vest for Nuuk på ca. 1.000 meters vanddybde, borede
‘Corcovado’ en efterforskningsbrønd, der havde sit TD (Total Depth) i
grundfjeld (‘Basement’) lag. Boringen stødte på tykke øvre kridtintervaller
med tætte sandsten, mens det forventede ældre reservoir interval ikke var
til stede. Ifølge Operatøren indikerer geokemiske analyser af baggrundsgas
en mulig tilstedeværelse af pre‑tertiær oliekildebjergart i bassinnet. Evalue‑
ringen af de indsamlede brønddata er stadig i gang.
2002/15 ”Atammik”I ”Atammik”‑licensen blev der i 2011 gennemført to boringer: AT‑7 og AT‑2.
AT‑7 blev påbegyndt i slutningen af maj på omkring 900 meters vanddybde
af ‘Leiv Eiriksson’, og blev helt efter planen midlertidigt forladt i begyndel‑
sen af juli. Boringen blev genoptaget i begyndelsen af oktober og afsluttet
en måneds tid senere. Under boringen opstod der problemer med tabt cir‑
kulation og mistet boremudder i borehullet, og der blev i to omgange regi‑
streret spor af våd gas med en ensartet sammensætning. Der blev endvi‑
dere registreret såkaldte olie shows (mulig indikation på at olie på et tids‑
punkt kunne have været til stede). Derfor blev der taget væske‑ og trykprø‑
ver i det interessante interval, men det blev til sidst konkluderet, at reser‑
voiret var vand‑mættet yderligere analyse af olie shows pågår. I alt blev der
HyDROCARBON LICENCES
South-West Greenland – “Cape Farewell”
Extensive waters of more than 350,000 km2 off
South-West Greenland are regulated by the au-
thorities through an “open-door” policy which
means that interested parties can apply for hy-
drocarbon licences in these waters without any
prior licensing round. The open door procedure
includes Greenlandic waters outside the basis
line located south of 63o00’N and west of
42o30’W.
There are four licences in South-West Greenland:
2008/13 ”Saqqamiut”, 2008/14 “Kingittoq”,
2009/10 “Salliit” and 2009/11 “Uumman-
narsuaq”. There are three partners in the licenc-
es. Cairn Energy is the operator of all licences
with an ownership interest of 82%, Petronas is a
partner with an ownership interest of 10% and
NUNAOIL is a partner with an ownership interest
of 8%. The licensing areas cover a total area of
just over 42,000 km2. For all four licences the
first sub-period of the exploration phase runs
until the end of 2012.
In the summer of 2010, approx. 7,400 km of 2D
seismic data were acquired in the waters in and
around the four licensing areas. Data from these
studies were ready in the spring of 2011 and
have been evaluated throughout the rest of the
year. In the summer of 2011, the partners ac-
quired approx. 1,760 km2 3D seismic data in the
waters in and around the “Saqqamiut” licence
block.
In 2010, applications were made for two addi-
tional licences in the open-door area for a total
area of approx. 14,100 km2. These applications
were being processed by the authorities at the
end of 2011.
• NUNAOIL
19
IKUMMATISSANIK NASSAARNIARNERMUT AKUERSISSUTIT
Kitaata kujataani – Nunap Isua ”Cape Farewell”Kitaata avataani imartarujussuaq 350.000 km2 sinnerlugit annertussusilik ”Ma tu
Ammasoq” periaaseralugu pisortanit nakkutigisaavoq. Tasaa imaappoq soquti‑
ginnittut neqerooruteqartoqaqqaanngikkaluartoq tamaani ikummatissanik nas‑
saar niarnissamut akuersissutinik noqqaasinnaapput. Matu Am masoq pe riaa se ri‑
neqarpoq Kalaallit Nunaata imartaani basisliniap ava taa ni avannarpasissutsip
63°00’‑ip kujataani kippasissutsillu 42°30’‑ip kitaa ni.
Akuersissutit ullumikkut katillugit sisamaapput: 2008/13 ”Saqqamiut”, 2008/14
”Kingittoq”, 2009/10 ”Salliit” aamma 2009/11 ”Uummannarsuaq”. Akuer sissutini
pe qatigiittut pingasuupput. Cairn Energy misissuiffiusumi akuer sissutini inger‑
latsiviusuni tamani ingerlatsisuuvoq, tassa 82%‑inik piginneqataassuteqarluni.
Petronas 10%‑inik piginneqataassuteqarpoq, NUNA OIL‑ilu 8%‑inik piginneqataas‑
su teqarluni. Sumiiffiit akuersissuteqarfiu sut katillutik 42.000 km2 sinnitsiarlugit
annertussuseqarput, akuersissutinilu tamani atuuppoq ujaasilluni misissueq‑
qis sarnerit siulliit 2012‑p naaneranut ingerlassasut.
Akuersissuteqarfiusut sisamat taakku imartaanni taakkualu eqqaanni 2D‑mik
sajuppillatsitsisarluni paasissutissat 7.400 km missaat 2010‑mi aasami katersor‑
neqarput. Paasissutissat taakkua 2011‑mi upernaakkut piareerput ukiul lu sinne‑
rani naliliiffigineqarsimallutik. 2011‑p aasaani akuersissutip “Saqqamiut”–ni eq‑
qaa nilu peqatigiit 1.760 km2‑isut annertutigisumi 3D‑mik sajuppillatsitsilluni mi‑
sis suinernit paasissutissanik pissarsipput. 2010‑mi misissueqqissaarnissamut
akuersissuteqarfiusut ingerlatsiviusut taak kua saniatigut Matu Ammasoq ator‑
lugu periaaseqarfiusumi akuersissutinik suli allanik marlunnik, katillutik 14.100
km2 sinnerlugit annertussuseqartunik qin nuteqartoqarpoq. Qinnuteqaatit taak‑
kua pisortanit ukiup 2011‑p naanerani su lia rineqarput.
Davis Strædet – Nuup Kitaa “Nuuk West”Sumiiffik 63° N aamma 67° N akornanni inissisimalluni 135.000 km2‑isut annertus‑
su seqarpoq. Tamannaavorlumi 1970‑mi aamma 1990/2000‑mi misissueq qaar‑
ner mi ukkanneqartoq. Tassaniippullumi qilleriveqarfiusimasut amerlanerit. Ul‑
lu mikkut tassani akuersissutit ingerlanneqartut marluupput; 2002/15 ”Atam‑
mik” aamma 2005/06 ”Lady Franklin”.
2005/6 ”Lady Franklin”Cairn Energy akuersissutini ingerlatsiviusuni ingerlatsisuuvoq, 87,5%‑inik pigin‑
ne qataassuteqarluni, NUNAOIL‑ilu 12,5%‑inik piginneqataassuteqarluni peqataa‑
su tuaavoq. Canadamiut ingerlatseqatigiiffiat EnCana ingerlatsisuu simagaluartoq
2011‑ip aallartinnerani tunuarsimavoq. Akuersissutit tamarmik ingerlarngata
im mikkoortuata pingajuanniipput.
2011‑mi majip naaneraniit aggustip aallartinneranut akuerissummi “Lady
Frank lin”‑imi ujaasilluni qillerisoqarpoq, LF7‑1‑mik taaguutilimmik. Avataani,
tassa Nuummiit 300 km‑erisut kippasinnerutigisumi 1000 meterisut ititigisumi
“Corcovado” misissueqqissaarnermi qillerivoq, TD, itinerpaaffimmini qaarsuim‑
mut tuttumik. Qillerinermi kridteqarfiit issusuut sillisissaqarfiulluartut naam‑
mat toorneqarput, taamaattorli ilimagineqaraluartutut uuliaqarfiusinnaa sut pi‑
so qaanerusut nassaarfiuniatik. Ingerlatsisuusut naapertorlugit immap naq qata
sananeqaataanut atatillugu gassit misissornerinit tertiærip siornatigut pinngor‑
simasunik uuliaqarfiusinnaasunik qaarsoqarnera ilimanaateqarpoq. Qil le ri ve‑
qar fimmit tassannga paasissutissat katersorneqartut naliliivigineqarneri suli
inger lanneqarput.
2002/15 ”Atammik”Akuersissummi ”Atammik” mi 2011‑mi qillerinerit marluk ingerlanneqarput: AT
7 aamma AT 2. AT‑7 ‘Leiv Eiriksson’‑imit 900 meterisut itissusilimmi maajip naa‑
leranerani aallartinneqarpoq, pilersaarutaareersorlu naapertorluinnarlugu juu‑
lip aal lar tin ne rani AT‑7 qimanneqarpoq. Qillerineq oktoberip aallartinnerani
Davis Strait – “Nuuk West”
The area covers more than 135,000 km2 be-
tween 63°’N and 67°’N. This was the area on
which exploration activities focused in 1970 and
in 1990/2000. Consequently this is also the area
in which most of the previous wells have been
drilled. Today there are two active licences in the
area: 2002/15 ”Atammik” and 2005/06 “Lady
Franklin”.
2005/6 “Lady Franklin”
Cairn Energy is the operator of the licences with
an ownership interest of 87.5% whereas
NUNAOIL is the sole partner with an ownership
interest of 12.5%. The Canadian company
EnCana, which was previously the operator,
withdrew at the beginning of 2011. Both licen-
ces are in their third sub-period.
From late May until early August 2011, an explo-
ration drilling, LF7-1, was performed in the “Lady
Franklin” licence. Offshore, approx. 300 kilome-
tres west of Nuuk in a depth of water of approx.
1,000 metres, “Corcovado” drilled an explora-
tion well which reached its TD (Total Depth) in
basement layer. The drilling encountered thick
upper Cretaceous intervals with low-porosity
sandstones. The expected older reservoir interval
was not found. According to the operator, the
geochemical analyses of background gas indicate
the possible presence of pre-tertiary oil source
rock in the basin. The evaluation of the well data
is still ongoing.
2002/15 “Atammik”
In the ”Atammik” licence, two drillings were per-
formed in 2011: AT 7 and AT 2.
AT-7 was spudded by “Leiv Eiriksson” at the end
of May at approx. 900 metres of water and was
temporarily abandoned at the beginning of July,
according to plan. The drilling activities were re-
sumed at the beginning of October and were
completed about a month later. During drilling,
problems with loss of circulation and loss of drill-
ing mud in the drilling hole arose, and twice
traces of wet gas with a uniform composition
were registered. Moreover, oil shows (indicating
that oil might at some point have been present)
were registered. Therefore fluid samples were
taken and pressure tests were made, but it was
concluded that the well was water filled. In total,
a 113-metres thick Cretaceous interval with 53
metres of sandstones with an assumed reservoir
quality was penetrated. Owing to drilling techni-
cal problems and the poor hole conditions some
uncertainly is assiciated with sampling and evalu-
ation.
gennemboret et 113 meter tykt kretassisk interval med 53 meter sandsten
med en formodet brugbar reservoirkvalitet. På grund af de boretekniske
problemer og de dårlige forhold i borehullet var prøvetagning og evaluering
dog behæftet med en del usikkerhed.
I løbet af juni blev boreprogrammet for AT‑2 indsendt til Råstofdirektoratet,
der godkendte dette i august. I september blev AT‑2 boringen på 1.045 me‑
ters vanddybde påbegyndt med boreskibet ’Corcovado’. Boringen af AT‑2
fandt sted uden nævneværdige tekniske problemer og gennemborede som
forventet et tykt kretassisk interval inden boringen stoppede på TD (Total
Depth) på 4.847 meter. Udover svage spor af gas var der ingen betydelige
indikationer på tilstedeværelse af kulbrinter.
I slutningen af november forlod ’Corcovado’ og ’Leiv Eiriksson’ ”Atam‑
mik”‑licensen. Der blev ikke gjort kommercielle fund af kulbrinter. På den
positive side var der spor af kulbrinter i AT‑7 brønden samtidigt med, at det
forventede kretassiske reservoir tilsyneladende også var til stede.
Der pågår i øjeblikket en detaljeret evaluering af data indsamlet i borin‑
gerne, hvor partnerne i licensen forsøger at samle brikkerne og forstå de
geologiske forhold, der kan forklare observationerne og danne grundlag for
den videre efterforskning i ”Atammik”‑licensen.
Disko Vest Området i Disko Vest er på lidt over 130.000, og blev licensbelagt i 2007 og
2008. Cairn Energy har tilsammen boret fem brønde i området i de sidste to
år. Totalt set er der ni licenser i området, hvor størstedelen af partnerne i
de enkelte licenser har opfyldt deres arbejdsprogram og nærmer sig slut‑
ningen af 1. subperiode. Efterforskningen Disko Vest er kompliceret, da
store dele af området er påvirket af basalter, som gør at specielt den seis‑
miske afbildning er vanskelig.
2007/22 ”Kangerluk” og 2007/24 ”Ikermiut”Det canadiske selskab Husky er operatør i ”Kangerluk” og ”Ikermiut”‑licenserne
med en ejerandel på 87,5%, mens NUNAOIL er eneste partner med en ejeran‑
del på 12,5%. Licenserne er i deres 1. subperiode.
Operatøren indsamlede i begge licenser i 2009 mere end 1.000 km2 3D
seismiske data, der blev processeret i 2010 og tolket og evalueret i 2011 med
henblik på at definere prospekter til boring i de kommende år.
2007/26 ”Puilasoq”DONG Energy er operatør i ”Puilasoq”‑licensen med Chevron, Esso (Esso
Exploration Greenland – i det følgende blot omtalt som Exxon) og NUNAOIL
som partnere. De tre førstnævnte har alle en ejerandel på 29,167%, mens
NUNAOIL har en andel på 12,5%.
”Puilasoq”‑licensen har i 2011 fået forlænget sin første efterforskningsfase
med et år til udgangen af 2012. Der er ikke blevet indsamlet nye geofysiske
data i licensområdet i 2011. De tekniske bestræbelser i licensen er koncen‑
treret omkring reprocessering af eksisterende 2D seismiske data med hen‑
blik på en øget og forbedret afbildning af seismiske data.
2007/27 ”Orsivik”Exxon er operatør i ”Orsivik”‑licensen med Husky og NUNAOIL som part‑
nere. Både Exxon og Husky har en ejerandel på 43,75%. NUNAOIL har en
andel på 12,5%.
”Orsivik”‑licensen har i 2011 fået forlænget sin 1. subperiode med et år.
Forlængelsen for fase 1 er givet for året 2012. Der er under 2011 ikke blevet
indsamlet nye geofysiske data i Orsivik‑licensen, og aktivitetsniveauet har
været lille.
During June, the drilling programme for AT-2
was submitted to the Bureau of Minerals and
Petroleum which approved the programme in
August. In September, the AT-2 drilling was com-
menced by the drilling vessel ”Corcovado” at a
water depth of 1,045 metres. The drilling of AT-2
was carried out without any significant technical
problems and, penetrated a thick Cretaceous in-
terval before the drilling stopped at a TD (Total
Depth) of 4,847 metres. Apart from vague traces
of gas, there were no clear indications of the
presence of hydrocarbons.
At the end of November, “Corcovado” and “Leiv
Eiriksson” left the “Atammik” licence. No com-
mercial discoveries of hydrocarbons were made.
However, traces of hydrocarbons were encoun-
tered in the AT-7 well and the prognosed
Cretaceous reservoir was present.
A detailed evaluation of the data acquired from
the wells is in progress.
Disco West
The area in Disco West covers just over 130,000
km2 and became subject to licensing in 2007 and
2008. Cairn Energy has drilled a total of five
wells in the area over the last two years. Overall,
there are nine licences in the area, and the ma-
jority of these have fulfilled their work pro-
grammes. Exploration in Disco West is complicat-
ed as large parts of the area are affected by ba-
salts making especially the seismic imaging and
mapping difficult.
2007/22 ”Kangerluk” and 2007/24 ”Ikermiut”
The Canadian company Husky is operator of the
“Kangerluk” and “Ikermiut” licences with an
ownership interest of 87.5% whereas NUNAOIL
is the sole partner with an ownership interest of
12.5%. The licences are in their first sub-period.
In both licences, the operator acquired more
than 1,000 km2 of 3D seismic data that were
processed in 2010 and interpreted and evaluated
in 2011.
21
na ngeq qin ne qar poq qaammatillu ataatsip qaangiunnerani naammassineqar‑
luni. Qillerinerup nalaani milittoornerit qillerinermilu piiakkat ajornartorsior tit‑
sileraluarput, marloriarlunilu gassi masattoq katitigaanermigullu assi giiaar toq
naammattoorneqarpoq. Aammattaaq sillisissat qanga uuliaqaratar sin naa si ma‑
sut malugineqarput. Taamaattumik soqutiginaatilimmi tassani imerpalasumik
naqitsinertussu saa nullu misissugassanik tigusi so qarpoq, naggataatigulli inerni‑
liisoqarluni qilleriveqarfik kinnganerit erngannik ima qaannartoq. Kin nga‑
neqarfik kridtip na laa ni pinngorsimasoq katillugu 113 meterisut issutigi soq qil‑
lerneqarpoq, taannalu 53 meterisut issutigisumik sillisissalimmik ator ne qar sin‑
naa gunartumik uu liataqarsinnaallunilu gassitaqarsinnaavoq. Qille ri nermili tek‑
nikkikkut ajor nar torsiuteqarneq putumilu qillikkami aporfigineqartut pissuti‑
galugit misiliummik tigusaq naliliinerlu nalorninartoqarput.
Juunip ingerlanerani qillerinissamut AT‑2‑mut pilersaarut Aatsitassanut Ikum‑
ma tissanullu Pisortaqarfimmut nassiunneqarpoq, aggustimilu akuerine qar luni.
Sep tem barimi umiarsuaq qillerivik ‘Corcovado’ atorlugu qillerineq AT‑2 1.045
meterisut ititigisumi aallartinneqarpoq. AT‑2‑mik qillerineq annertunerusu mik
ajornartorsiutitaqanngilaq, naatsorsuutigisatullu ikiariinni ikiaq kretassiskiu soq
issu sooq aqqusaarneqarpoq qillerinerup itissutsimi 4.847 meterimi (Total
Depth) uninnissaata tungaanut. Gasseqalaarsinnaanerata saniatigut ikummatis‑
sanik annertunerusumik ersittoqanngilaq.
Novembarip naanerani akuersissut “Atammik” ’Corcovado’‑mit aamma ’Leiv
Ei riksson’ –imit qimanneqarpoq. Qilleriffimmi AT‑7‑mi ikummatissaqarneranik
takussutaasinnaasunik siumuisoqarnerana neriunartutut oqaatigineqarsinnaa‑
voq tamannalu ilutigalugu kridtip nalaani uuliaqarfiusinnaasutut naatsorsuutigi‑
neqartoq ilimagisat naapertorlugit siumorneqarsinnaasutut nalilerneqarluni.
Maannakkorpiaq qillerinermut atatillugu paasissutissat katersorneqarsimasut
sukumiisumik nalilersorneqarput, uuliasioqatigiillu immap naqqani pissutsit
paa siniarlugit paasissutissat ataatsimut katiterniarsarivaat, taamaalillutik taku‑
sinnaasatik nassuiaatissarsisinnaaniarlugit akuersissuteqarfimmilu ”Atammik‑
mi” misissueqqissarnerup nanginneqarnissaa tunngavissarsisinnaaniarlugu.
Disko Vest - Qeqertarsuup KitaaQeqertarsuup Kitaani sumiiffik 130.000 km2‑inik annertussuseqarpoq 2007‑mi
2008‑milu akuersissutinik tunisiffigineqarluni. Cairn Energy ukiuni kingullerni
marlunni katillugit tallimanik qilleriveqarfiliorsimavoq. Sumiiffimmi akuersissu‑
tit katillugit qulingiluaapput, peqatigiit amerlanerit suliap ingerlannissaanut pi‑
lersaarutinik naammassinnissimallutik, immikkoortoq siulleq naammassine‑
qangajalerluni. Qeqertarsuup Kitaani misissueqqissaarneq ajornakusoortuu‑
voq, tassa sumiiffik tamanna agiaminernit sunnerneqarsimammat taamaanne‑
rani sajuppillatsitsilluni paasiniaaneq ajornakusoornerulersarmat.
2007/22 ”Kangerluk” aamma 2007/24 ”Ikermiut”Canadamiut ingerlatseqatigiiffiat Husky akuersissutini taakkunani ingerlatsi suu‑
voq 87,5% ‑imik piginneqataalluni, NUNAOIL 12,5%‑imik piginneqataasoq pe qa‑
taa sutuaalluni. Akuersissutit ingerlarngata immikkoortuani siullermiippoq.
Ingerlatsisuusoq akuersissutini tamani 2009‑mi sajuppillatsitsilluni paasissu‑
tis sanik 1000 km2‑isut isorartutigisumi katersivoq, taakkua 2010–mi suliareq qin‑
ne qarput ukiunilu tulliuttuni qilleriffissanik naliliinissamut 2011‑mi naliliiffigine‑
qarlutik.
2007/26 ”Puilasoq”DONG Energy akuersissummi 2007/26‑mi Chevron, Esso Exploration Greenland
(kinguliini Exxon’iinnarmik taagorneqartoq) NUNAOIL’ilu peqatigalugit ingerlat‑
sisuuvoq. Taaneqartuni siulliit pingasut tamarmik 29,167%‑inik piginne qa taas ‑
suteqarput, NUNAOIL 12,5%‑inik piginneqataassuteqartoq.
Akuersissut “Puilasoq” 2011‑imi misissueqqaarnissaminut siullermut 2012‑ip
naanissaata tungaanut sivitsuiffigineqarpoq. 2011‑mi akuersissuteqarfinni nu‑
nap iluata sananeqaataasa pissusaanut tunngasunik paasissutissanik nutaa nik
2007/26 “Puilasoq”
DONG Energy is the operator in the “Puilasoq”
licence with Chevron, Esso (Esso Exploration
Greenland - in the following just referred to as
“Exxon”) and NUNAOIL as partners. The first
three each hold an ownership interest of
29.167% whereas NUNAOIL has an ownership
interest of 12.5%.
In 2011, the ”Puilasoq” licence had its first ex-
ploration phase extended by one year to the end
of 2012. No new geophysical data were acquired
in the licensing area in 2011. The technical ef-
forts in the licence concentrate on the re-pro-
cessing of existing 2D seismic data with a view to
increased and improved imaging of the seismic
data.
2007/27 “Orsivik”
Exxon is operator of the “Orsivik” licence with
Husky and NUNAOIL as partners. Both Exxon and
Husky have an ownership interest of 43.75%.
NUNAOIL has an ownership interest of 12.5%.
In 2011, the ”Orsivik“ licence had its first sub-
period extended by one year. The extension of
phase 1 was granted for the year 2012. No geo-
physical data were acquired in the Orsivik licence
in 2011, and the activity level has been low.
• NUNAOIL
22
2008/10 ”Sigguk” og 2008/11 ”Eqqua”Cairn Energy er operatør i licenserne ”Sigguk” og ”Eqqua” og har en ejeran‑
del på 77,5%. I begyndelsen af 2010 blev det nationale malaysiske oliesel‑
skab Petronas partner i licenserne med en ejerandel på 10% i hver.
NUNAOIL har en ejerandel på 12,5%. Begge licenser er i 1. subperiode, som
udløber mod slutningen af 2012.
Det største fokus for disse licenser i 2011 har været på forberedelserne,
gennemføringen og opfølgningen af Gamma‑1 boringen i ”Eqqua”‑licensen.
Gamma‑1 er lokaliseret 294 kilometer vest for Aasiaat, og blev boret på 1.520
meters vanddybde af boreenheden ’Corcovado’ i perioden fra begyndelsen
af august til midten af september. Formålet med brønden var at teste en ter‑
tiær bassin gulv vifte. Gamma‑1 stødte på viften på den forventede dybde,
men her blev hverken fundet sand eller kulbrinter. Gamma‑1 er nu perma‑
nent lukket og forseglet.
Specielt i slutningen af 2011 har partnerne lagt vægt på at forsøge at inte‑
grere resultaterne af de tre boringer i ”Sigguk”‑licensen i 2010 med de nye
resultater fra Gamma‑1.
2008/17 ”Naternaq” Det svenskejede selskab PA Resources er operatør i ”Naternaq”‑licensen
med en ejerandel på 87,5%, mens NUNAOIL er eneste partner med en andel
på 12,5%. Licensen er i sin 1. subperiode, som udløber i 2012.
I 2011 har partnerne tolket og evalueret de 2D seismiske data, der blev
indsamlet og processeret i 2010. Adskillige prospekter er blevet defineret og
vurderet på grundlag af de nye data. PA Resources søger efter nye partnere
i licensen, da selskabet ikke er godkendt af myndighederne til være opera‑
tør i forbindelse med en efterforskningsboring som evt. vil finde sted i 2.
subperiode.
2011/16 ”Napariaq” og 2011/17 ”Ingoraq””Napariaq” og ”Ingoraq”‑licenserne blev tildelt under ‘Baffin Bay’ runden
sent i 2010. Geologisk og geografisk er begge licenser beliggende i Disko
Vest området, og er derfor beskrevet i dette afsnit. Cairn Energy er operatør
med en ejerandel på 87,5%. NUNAOIL er partner med en ejerandel på 12,5%.
Begge licenser er i deres 1. subperiode, som udløber i midten af 2013.
Hovedaktiviteten i 2011 har været forberedelse, gennemføring og opfølg‑
ning på Delta‑1 boringen i ”Napariaq”‑licensen, der er lokaliseret omkring
365 NV kilometer fra Aasiaat. Boringen af brønden blev påbegyndt sidst i
juli på 293 meters vanddybde, og blev afsluttet i begyndelsen af oktober.
Boringen blev udført af ’Leiv Eiriksson’, og havde som mål en kridtsektion
under de tertiære basalter. Delta‑1 blev afsluttet på en dybde af 2.977 meter
TD i tertiære basalter uden at finde tegn på hydrocarboner i formation.
Delta‑1 er nu permanent lukket og forseglet.
Baffin BayBaffin Bay er det mindst udforskede område offshore Vestgrønland. Om rå‑
det dækker et areal på omkring 133.000 km2, og der findes i dag tilsammen
fem licenser. Samtlige licenser blev tildelt sent i 2010 og er i deres 1. subpe‑
rioder. I 2011 blev et konsortium med Shell som operatør etableret på vegne
af alle deltagere med det formål at foretage stratigrafiske boringer i 2012.
Disse boringer skal være med til at øge kendskabet til geologien i området.
2011/11 – ”Qamut”ConocoPhillips er operatør i ”Qamut”‑licensen med en ejerandel på 61,25%.
DONG Energy og NUNAOIL er partnere med ejerandele på henholdsvis
26,25% og 12,5%. Der er i licensen i løbet af 2011 blevet erhvervet nye data
til yderligere evaluering af prospektiviteten. Teknisk arbejde pågår sidelø‑
bende med forberedelser til de i 2012 planlagte 2D seismiske undersøgelser,
2008/10 “Sigguk” and 2008/11 “Eqqua”
Cairn Energy is the operator in the licences
”Sigguk” and “Eqqua” and has an ownership in-
terest of 77.5%. At the beginning of 2010, the
national Malaysian oil company Petronas became
a partner in the licences with an ownership inter-
est of 10% in each licence. NUNAOIL has an
ownership interest of 12.5%. Both licences are in
their first sub-period which expires at the end of
2012.
The main focus in 2011 was on the preparations,
drilling and follow-up on the Gamma-1 in the
“Eqqua” licence. Gamma-1 is located 294 kilo-
metres west of Aasiaat and was drilled by the
drilling vessel “Corcovado” at a depth of water
of 1,520 metres during the period from early
August to mid-September. The purpose of the
well was to test a tertiary basin floor fan.
Gamma-1 encountered the fan at the expected
depth, but neither sand nor hydrocarbons were
encoutered. Gamma-1 has now been perma-
nently plugged and abandoned.
After the 2011 drilling, the partners are in the
phases integrating the results from the three
drillings in the “Sigguk” licence in 2010 with the
new results from Gamma-1.
2008/17 “Naternaq”
The Swedish-owned company PA Resources is
operator in the “Naternaq” licence with an own-
ership interest of 87.5% whereas NUNAOIL is
the sole partner with an ownership interest of
12.5%. The licence is in its first sub-period which
expires in 2012.
In 2011, the partners interpreted and evaluated
the 2D seismic data that were acquired and pro-
cessed in 2010. Several prospects have been de-
fined and evaluated on the basis of the new
data. PA Resources is looking for new partners in
the licence as the authorities have not approved
the company as operator in connection with ex-
ploration drilling, which is part of the work com-
mittee for 2. subperiode of the exploration phase
23
pissarsisoqanngilaq. Akuersissummi teknikkikkut suliassatigut 2D‑mik sajuppil‑
latsitsilluni paasissutissanik katersat suliareqqinneqarneri aallunneqarput, tas‑
sa sajuppillatsitsilluni paasissutissat erseqqarinnerusumik ersersinneqarsinnaa‑
nissaat anguniarlugu.
2007/27 ”Orsivik”Exxon akuersissummi Orsivik’mi ingerlatsisuuvoq Husky NUNAOIL’ilu peqatiga‑
lugit. Exxon aamma Husky 43,75%‑imik piginneqataassuteqarput, NUNA OIL
12,5% ‑imik piginneqataassuteqartoq.
Akuersissummi Orsivik’mi 2011‑mi immikkoortumut siulleq ukiumik ataatsi‑
mik sivitsorneqarsimavoq. Immikkoortumut siullermut sivitsuineq 2012‑mut
atuup poq. 2011‑mi akuersissummi Or sivik’mi nunap iluata sananeqaataanut
paa sissutissanik nutaanik kater sisoqanngilaq, tassanilu sulianik ingerlatsi so‑
qarsimanngilaq.
2008/10 ”Sigguk” aamma 2008/11 ”Eqqua”Cairn Energyp akuersissutini ”Sigguk”‑mi aamma ”Eqqua”‑ni ingerlatsisuuvoq
77,5%‑inillu piginneqataassuteqarluni. Malaysiamiut naalagaaffiata uuliasiortit‑
seqatigiiffia Petronas 2010‑p aallartinnerani akuersissutini peqataalerpoq taak‑
kunani tamani immikkut 10%‑inik piginneqataassuteqarluni. NUNAOIL 12,5%‑i‑
nik piginneqataassuteqarpoq. Akuersissutit tamarmik immikkoortumi siuller‑
mut killissimapput, taakkua 2012‑ip naanerata tungaanut atuutissallutik.
Akuersissutini taakkunani ukioq 2011 akuersissummi “Eqqua”‑ni qillikkap Gam‑
ma‑1‑ip piareersarneranut ingerlanneranut kingornalu suliassartaanut aal lus si‑
ner mut atorneqarsimavoq. Gamma‑1 Aasiaat kitaatungaaniippoq 294 km‑inik
unga sissuseqarluni, tassanilu qillerisoq ‘Corcovado’ aggustip aallartinneraniit
septembarip qeqqata tungaanut 1.520 meterisut ititigisumi qillerivoq. Qille ri ner‑
mi immap naqqa tertiærip nalaaneersoq 2010‑mi qillikkap T8‑1‑p qillerne qar ne ra‑
ni paasineqartoq misilittarniarneqarpoq. Gamma‑1‑ip taan na naatsorsuutigisatut
itissutsimiittoq naammattoorpaa, kisiannili sioqqanik imaluunniit ikummatissa‑
nik nassaarfiunngilaq. Maanna Gam ma‑1 matuinneqarluni siminneqarpoq.
Pingaartumik 2011‑p naalernerani akuersissummi “Sigguk”‑mi 2010‑mi pinga‑
su nik qillerisimanernit inernerit Gamma‑1‑imi paasisanut nutaanut taputar tuun‑
neqarnissaannut peqatigiit aallussisimapput.
2008/17 ”Naternaq” Ingerlatseqatigiiffik svenskinit pigineqartoq PA Resources 87,5%‑inik piginneqa‑
taalluni akuersissummi ”Naternaq”‑mi ingerlatsisuuvoq, NUNAOIL 12,5%‑iutilik
peqataasutuaalluni. Akuersissut 2012‑mi naasussatut ingerlarngani immik koor‑
tut siullianniippoq. 2011‑mi peqatigiit 2D‑mik sajuppillatsitsilluni paa sis su tissat
2010‑mi katersorneqarlutillu isumasiorneqartut paasiniarlugillu nali liif fi gisi ma‑
vaat. Paa sis su tis sat nutaat tunngavigalugit suliassatut ingerlassassat arlalissuit
nassuiarneqarlutillu naliliiffigineqarsimapput. Akuersissummi tassani PA Re‑
sour ces allanik peqatissarsiorpoq, tassa ingerlatseqatigiiffik misissueqqissaar‑
luni qillerinissamut pisortanit akuersissuteqanngimmat.
2011/16 ”Napariaq” aamma 2011/17 ”Ingoraq”Akuersissutit ”Napariaq” aamma ”Ingoraq” ‘Baffin Bay’‑ip neqeroorutigineqarne‑
ra ni 2010‑imi kingusissukkut tunniunneqarput. Akuersissutit taakkua tamarmik
Qeqertarsuup Kitaanipput, taamaattumillu uani ilanngullugit nassuiarneqarlutik.
Cairn Energy ingerlatsisuuvoq 87,5%‑inik piginneqataassuteqarluni, NUNAOIL pe‑
qa ti gineqarluni 12,5%‑inik piginneqataaffeqartoq. Akuersissutit tamarmik inger‑
larngani immikkoortut siullianniipput, 2013‑ip qeqqani atuukkunnaassallutik.
2011‑mi pingaarnertut suliarineqarput akuersissummi “Napariaq”‑mi Aa sian ‑
niit 365 kilometerisut ungasitsigisumiittumi qillerinermut Delta‑1‑mut piareer‑
sar nerit, qillerinerit kingunerinillu suliaqarnerit. Qillerineq juulip naalernerani
aal lar tinneqarpoq 293 meterisullu ititigisumi pilluni, oktoberillu aallartinnerani
naammassineqarluni. Qillerineq ’Leiv Eiriksson’‑imit suliarineqarpoq, agiamer‑
2011/16 ”Napariaq” and 2011/17 ”Ingoraq”
The “Napariaq” and “Ingoraq” licences were
awarded in the “Baffin Bay” round in late 2010.
Geologically and geographically both licences are
located in the Disco West area and are therefore
described in this section. Cairn Energy is the op-
erator with an ownership interest of 87.5%.
NUNAOIL is partner with an ownership interest
of 12.5%. Both licences are in their first sub-pe-
riod which expires in mid-2013.
The main activities in 2011 have been the prepa-
ration and performance of and follow-up on the
Delta-1 drilling in the “Napariaq” licence, which
is located approx. 365 NW kilometres from
Aasiaat. The drilling of the well was commenced
in late July at a depth of water of 293 metres and
was completed at the beginning of October. The
drilling was performed by ”Leiv Eiriksson” and
had as its target a Cretaceous section underneath
the tertiary basalts. Delta-1 was completed at a
depth of 2,977 metres TD still in tertiary basalts
without encountering hydrocarbons. Delta-1 has
now been permanently plugged and abandoned.
Baffin Bay
Baffin Bay is the least explored area offshore
West Greenland. The area covers approx.
133,000 km2 and a total of five licences are cur-
rently active in this area. All licences were award-
ed late 2010 and are in their first sub-periods. In
2011, a consortium with Shell as operator was
established on behalf of all participants in the
area, with the purpose of undertaking shallow
stratigraphic drillings in 2012. These drillings will
increase the knowledge of the geology in the
area.
2011/11 – ”Qamut”
ConocoPhillips operates the “Qamut” licence
with an ownership interest of 61.25%. DONG
Energy and NUNAOIL are partners with owner-
ship interests of 26.25% and 12.5% respectively.
During 2011, new data were purechased in the
• NUNAOIL
24
der omfatter indsamling af ca. 3.000 linje‑kilometer.
2011/12 ”Anu” og 2011/14 ”Napu”Shell er operatør i ”Anu”‑licensen med en ejerandel på 41,125%. Statoil, GDF
Suez og NUNAOIL er partnere med ejerandele på henholdsvis 20,125%,
26,25% og 12,5%.
Shell er operatør i ”Napu”‑licensen med en ejerandel på 46,375%. Statoil,
GDF Suez og NUNAOIL er partnere med ejerandele på henholdsvis 14,875%,
26,25% og 12,5%.
I 2011 er data blevet erhvervet i henhold til licensforpligtigelserne. Disse
eksisterende data har dannet baggrund for en foreløbig teknisk evaluering
af licensområdet. Yderligere 3D seismiske dataindsamlinger i 2012 er under
planlægning.
2011/13 ”Pitu”Cairn Energy er operatør i ”Pitu” med en ejerandel på 87,5%. NUNAOIL er
partner med en ejerandel på 12,5%. Hovedfokus i 2011 har været indsamling
af omkring 1.500 km2 3D seismiske data samt havbundsprøver til geokemi‑
ske analyser.
2011/15 ”Tooq”Maersk Oil er operatør i Tooq”‑licensen med en ejerandel på 87,5%. NUNA‑
OIL har som eneste partner en ejerandel på 12,5%. Operatøren har siden
tildelingen bearbejdet og tolket den eksisterende geofysiske database i og
omkring licensområdet i Baffin Bay. Hovedformålet har været at definere
prospektmuligheder med henblik på i 2012 at indsamle 3D seismiske data
over de mest interessante områder. Selve den logistiske og tekniske plan‑
lægning af den 3D seismiske indsamling som skal foregå i 2012 er påbe‑
gyndt.
licence for further evaluation of the prospectivity.
Technical work continues concurrent with the
planning of 2D seismic acquisitev of 3000 line
km. planned for 2012.
2011/12 ”Anu” and 2011/14 ”Napu”
Shell is operator in the “Anu” licence with an
ownership interest of 41.125%. Statoil, GDF
Suez and NUNAOIL are partners with ownership
interests of 20.125%, 26.25% and 12.5% re-
spectively.
Shell operates in the “Napu” licence with an
ownership interest of 46.375%. Statoil, GDF
Suez and NUNAOIL are partners with ownership
interests of 14.875%, 26.25% and 12.5% re-
spectively.
In 2011, data were acquired in compliance with
the licensing obligations. These existing data
have constituted the background for a prelimi-
nary technical evaluation of the area. The plan-
ning of additional 3D seismic data acquisitions in
2012 is in progress.
• NUNAOIL
25
ngit tertiærip nalaaneersut ataanniittoq kridteqarfik anguniarneqarsimalluni.
Del ta‑1 2.977 meterinik (TD) ititigisumi qaqqat innermik anitsisartut ujaraannut,
tertiærip nalaani, ukiut 60 milliunit matuma siornatigut pinngorsimasunut killip‑
poq, tassani ikummatissanik nassaartoqarani. Maan na Delta‑1 ma tuin neqarpoq
si min neqarlunilu.
Baffin BayBaffin Bay tassaavoq Kalaallit Nunaata kitaata imartaani misissueqqissaarfigine‑
qannginnerpaajusoq. Sumiiffik 133.000 km2‑isut annertussuseqarpoq ka til lu git
tallimanik akuersissutitaqarluni. Akuersissutit tamarmik 2010‑p naa jar tor ne rani
tunniunneqarput maannalu ingerlarngani immikkoortut siul lianniillutik. 2011‑mi
ingerlatseqatigiit tamaasa sinnerlugit Shell ingerlatsisuliullugu peqatigiit piler‑
sinneqarput, immap naqqata qaleriissitaarnerisa/kin nerisa sananeqaa tai paa‑
siniarlugit 2012‑mi qillerinissaq siunertaralugu. Qillerinerit taakku aq qu tigalugit
sumiiffiup tamatuma sananeqaataanut paa sisat annertusarneqassapput. 2012‑p
aasaani pisussatut sullunik qillerilluni piiaaffissat toqqartorneqareerput.
2011/11 – ”Qamut”ConocoPhillips akuersissummi “Qamut”‑mi 61,25%‑inik piginneqataassuteqar‑
luni ingerlatsisuuvoq. DONG Energy aamma NUNAOIL peqataapput 26,25%‑inik
aammalu 12,5%‑inik piginneqataassuteqarlutik. Akuersissummi 2011‑mi piler‑
saa rusiornissat naliliiffiginissaannut atugassanik nutaanik paasissutissanik pis‑
sarsisoqarpoq. Akuersissummi suliassat tekniskiusut 2012‑mut 2D‑mik sa jup‑
pillatsitsilluni misissuinerit nalaanni pipput, tassa akuersissummi “Qa mut”‑mi
katillugit 3.000 km‑nik takissusilinnik paasissutissanik katersuineqarluni.
Suliassaq taanna 2011‑p affaani kingullermi ingerlatsivinnut sajuppillatsitsilluni
misissuinernik suliaqartunut tuniniarneqarsimavoq.
2011/12 ”Anu” aamma 2011/14 ”Napu”Shell akuersissummi “Anu”‑mi ingerlatsisuuvoq 41,125%‑inik piginneqataassu te‑
qarluni. Statoil, GDF Suez aamma NUNAOIL peqataapput 20,125%‑inik, 26,25%‑i‑
nik aamma 12,5%‑inik piginneqataassuteqarlutik.
Shell akuersissummi ”Napu”‑mi ingerlatsisuuvoq 46,375%‑nik piginneqataas‑
suteqarluni. Statoil, GDF Suez aamma NUNAOIL peqataapput 14,875%‑inik,
26,25%‑inik aamma 12,5%‑inik piginneqataassuteqarlutik.
2011‑imi akuersissutit pisussaaffiliineri naapertorlugit paasissutissanik pis‑
sarsisoqarsimavoq. Paasissutissat taakkua tunngavigalugit sumiiffimmi tassani
teknikkikkut naliliigallartoqarsimavoq. Suli 2012‑mi pisussatut 3D‑mik sa jup‑
pillatsitsilluni paasissutissanik katersinissat pilersaarutigineqarput.
2011/13 ”Pitu”Cairn Energy ”Pitu”‑mi ingerlatsisuuvoq 87,5%‑inik piginneqataassuteqarluni.
NUNAOIL peqataavoq 12,5%‑inik piginneqataassuteqarluni. 2011‑mi 1.500 km2‑
isut isorartutigisumi 3D‑mik sajuppillatsitsilluni paasiniaanerit annerusumik
aalluuneqarput kiisalu geokemiskemik misissuinissamut immap naqqaniit mi‑
sissugassanik katersisoqarluni.
2011/15 ”Tooq”Maersk Oil akuersissummi “Tooq”‑mi ingerlatsisuuvoq 87,5%‑inik piginneqataas‑
su teqarluni. NUNAOIL peqataasutuaalluni 12,5%‑inik piginneqataassuteqarpoq.
Ingerlatsisup akuersissummik pinerminiit Baffin Bayimi eqqaa nilu nu nap iluata
sananeqaataasa pissusiannut paasissutissat pigineqareersut suliareqqillugillu
isummersorsimavaat. 3D‑mik sajuppillatsitsilluni 2012‑mi paasissutissanik ka‑
tersinissaq maanna piareersarneqarpoq teknikkitaa ilanngullugu.
Paasissutissanik nutaanik katersuineqPaasissutissanik misissueqqissaarnermi navianarsinnaasunut millisaaqataa sin‑
naa sunik katersuinissamut, paasissutissanillu eqiteriffimmik uuliasiortitseqati‑
2011/13 ”Pitu”
Cairn Energy is operator in the “Pitu” licence
with an ownership interest of 87.5%. NUNAOIL
is partner with an ownership interest of 12.5%.
In 2011, the main focus was on the acquisition
of approx. 1,500 km2 3D seismic data and sea-
bed sampling.
2011/15 ”Tooq”
Maersk Oil operates the “Tooq” licence with an
ownership interest of 87.5%. NUNAOIL is part-
ner with an ownership interest of 12.5%. Since
award of the licence, the operator has processed
and interpreted the existing geophysical database
in and around the licensing area. The main pur-
pose has been to define prospect opportunities
prior to acquiring 3D seismic data of the most in-
teresting areas in 2012. The logistic and technical
planning of the 3D seismic data acquisition is ini-
tiated.
• NUNAOIL
26
Indsamling af nye dataNUNAOIL overvejer kontinuerligt muligheden for at investere i indsamling
af efterforskningsrelevante data, der kan medvirke til at reducere efterforsk‑
ningsrisikoen og etablere en database, der er nødvendig for, at olieselska‑
berne kan foretage en saglig evaluering af kulbrintepotentialet i forbindelse
med udbudsrunder.
NUNAOIL deltager primært i indsamling af data med en regional dækning,
så olieselskaberne har mulighed for at vurdere alle områder; også områder,
der ved første øjekast synes at have en relativ høj efterforskningsrisiko.
NUNAOIL vil som regel ikke deltage i indsamling af data i helt ukendte om‑
råder, hvor indsamlingen primært har karakter af grundforskning.
NUNAOIL deltager også i indsamling af målrettede data i områder, som
ellers har en god regional dækning i det omfang, at de nye data kan betyde
et gennembrud, som øger interessen og konkurrencen og dermed i sidste
ende værdien af arbejdsprogrammerne, som olieselskaberne forpligtiger sig
til.
Regionale forhold – aktiviteter i ikke licenseret arealNUNAOIL udfører også opfølgning med aktiviteter udenfor de områder, som
er direkte licensbelagt. Dette sker med henblik på at udbygge selskabets in‑
terne kompetencer, og for at opbygge en forståelse for hele Grønlands kul‑
brintepotentiale.
Onshore blev der i 2011 udført feltgeologiske studier og undersøgelser af
GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) i
Nordøst‑ og Østgrønland. Fokus var i den sammenhæng rettet imod blandt
andet stratigrafi, sedimentologi og petroleumssystemer. NUNAOIL deltog
med to personer i GEUS Nordøstgrønlands‑ekskursion i august 2011.
Ekskursionen var skibsbaseret og fokuseret på relevante geologiske analo‑
ger for reservoir og kildebjergarter i Nordøstgrønland.
De respektive studier blev præsenteret under en workshop afholdt af
GEUS sidst i 2011. En lang række olieselskaber heriblandt NUNAOIL deltog i
workshoppen.
Der har i de senere år været en stigende fokus på Nordøstgrønland i for‑
bindelse med den planlagte åbning af Nordøstgrønlands‑udbudsrunden
(prærunden) primo 2012. Myndighederne annoncerede i den forbindelse i
december 2011 den formelle åbning af Nordøstgrønlands‑udbudsrunden fra
1. januar 2012 og fremlagde samtidig blokstørrelsesinddelinger for det nord‑
østgrønlandske offshore‑område. Prærunden afsluttes december 2012, og
er forbeholdt KANUMAS‑gruppen og eventuelle partnere. De blokke, som
ikke bliver tildelt i prærunden, samt de blokke, som er holdt udenfor prær‑
unden, vil blive lagt ud i den første ordinære runde, der finder sted i 2013.
MarkedsføringSom en vigtig del af sin mission og vision ønsker NUNAOIL at øge den geo‑
logiske og tekniske forståelse for Grønlands efterforskningspotentiale. På
baggrund heraf deltog repræsentanter for NUNAOIL på en messe i Halifax
(Canada), der var arrangeret af AAPG 3P Arctic (American Association of
Petroleum Geologists). På messen præsenterede NUNAOIL en del af sit re‑
gionalgeologiske arbejde med fokus på hævning og erosion (’exhumation’),
hvilket var til stor interesse for industrien og akademiske fora.
Data acquisition
NUNAOIL continues to assess the possibility of in-
vesting in the acquisition of data relevant to ex-
ploration which may contribute to reducing the
exploration risk and establishing a solid data base
to support oil companies to evaluate the hydro-
carbon potential.
NUNAOIL is primarily involved in the acquisition
of regional data. NUNAOIL will usually not partic-
ipate in the acquisition of data in completely un-
known areas where the nature of such acquisi-
tion is mainly fundamental research.
NUNAOIL also participates in the acquisition of
data in areas that are otherwise well covered re-
gionally to the extent that such new data may
result in a breakthrough which might increase
the interest and focus of the work programmes
the oil companies carry out during the licensing
periods.
Regional evaluations – activities in areas not
covered by licences
NUNAOIL also performs follow-up activities out-
side the licenced areas. Such activities are con-
ducted to expanding the Company’s own inter-
nal competence and in order to build up an un-
derstanding of the hydrocarbon potential of all
of Greenland.
Geological field studies and surveys were con-
ducted onshore by GEUS (the Geological Survey
of Denmark and Greenland) in North-East and
East Greenland in 2011. Focus was stratigraphy,
sedimentology and petroleum systems and
NUNAOIL participated with two geologist. The
excursion was ship-based and focused on rele-
vant geological analogies of reservoir and source
rocks in North-East Greenland.
The studies from North-East Greenland were pre-
sented during a workshop held by GEUS in late
2011. A variety of oil companies, including
NUNAOIL, participated in the workshop.
In recent years, the focus has increasingly been
on North-East Greenland in connection with the
planned opening of the North-East Greenland li-
censing round (the pre-round) at the beginning
of 2012. In December 2011, the formal opening
of the North-East Greenland licensing round was
announced initiated 1 January 2012 and at the
same time information on the size of blocing and
exploration periods were presented. The pre-
round will end in December 2012 and is reserved
for the KANUMAS group and any partners. The
blocks that are not awarded during the pre-
27
giif fiit ikummatissanik peqarnissaata ilimanassusianik neqerooruteqarnernut ata‑
sumik tunngavissarissaarlutik naliliisinnaanissaannut pisariaqartumik piler sit‑
sinissamut aningaasaliissuteqarsinnaaneq NUNAOIL’ip isumalioq qu ti giuar paa.
NUNAOIL paasissutissanik immikkoortortamut tamanut attuumassuteqar tu ‑
nik katersuinermi peqataaneruvoq, uuliasiortitseqatigiiffiit misissuiffissanik ta‑
ma nik, aamma misissuiffissanik takuinnarlugit misissueqqissaarnikkut annikit‑
suunngitsumik nalorninassuteqarsinnaasutut isikkoqarsinnaaga luanik na li ler ‑
sui sarsinnaaqqullugit. NUNAOIL misissuiffissani ilisimasaqarfigine qan ngi vissu‑
ni, taamak katersuinissap tunngavianiit ilisimatusarnermut eqqaanarne ruf fi gi‑
saa ni, paasissutissanik katersuinermi amerlanertigut peqataajumasan ngilaq.
NUNAOIL aamma misissuiffinni immikkoortortatut isigalugit pitsaasunik paa‑
sissutissaqarfiugaluartuni paasissutissanik aalajangersumik siunnerfilinnik ka‑
tersuinermi peqataasarpoq, taamaaliortarluni paasissutissat nu taat uuliasior‑
titseqatigiiffiit soqutiginninnerata unammeqatigiinneratalu annerulissutigis‑
saannik, suliassatullu pilersaarutit taakkua pisussaaffigisaasa naggataagut nale‑
qarnerulissutigisaannik aallariutaasinnaasaraangata.
Immikkoortortani pissutsit – imaani akuersissuteqarfiunngitsuni ingerlassatNUNAOIL aamma imartat toqqaannartumik akuersissuteqarfiunngitsut ava taan‑
ni malitseqartitsinermik ingerlassaqartarpoq. Tamanna pisarpoq inger lat se qa‑
ti giiffiup nammineq ilumini piginnaasai annertusarniarlugit, aamma Ka laal lit
Nu naat tamakkerlugu ikummatissanik peqarnissaata ilimanaateqarsin naas susia
paasineqarnerulersinniarlugu.
2011‑mi Tunumi/Tunup avannaani nunami nunap sananeqaataanik GEUS (Qal‑
lu naat Nunaanni Kalaallit Nunaannilu Ujarassiuut Misissuisoqarfiat) paasiniaal‑
lunilu misissuivoq. Tamatumani ukkanneqarnerusut ila gaat nunap iluani kinnerit
suussusersiorneqarnerat, nunap sananeqaa taa ni kinnernik aamma uuliaqarfin‑
nik misissuineq. NUNAOIL GEUS‑ip Tunup avannaani aggustimi 2011‑mi takusaa‑
sitsinerani inunnik marlunnik peqataatitaqarpoq. Takusaasitsineq umiarsuaq
atorlugu pisimavoq Tunullu avannaani kin nganerit uuliaqarsinnaasut qaqqallu
uulianiffiusinnaasut na leq qersuiffigisassat paasini ar neqarlutik.
Misissukkat tamakku GEUS’ip 2011‑p naalernerani workshopertitsinerani saq‑
qummiunneqarput. Workshopernermi uuliasiortitseqatigiiffiit arlalippassuit,
aam ma NUNAOIL peqataapput.
Ukiuni kingulliunerusuni Tunup avannaani pilersaarutaareersutut neqe roo ru‑
te qartitsinissaq (siulequtsiisutut neqerooruteqartitsineq) 2012‑ip aallartinnera‑
ni pisussaq aallaavigalugu Tunup avannaa annertusiartuaartumik ukkan ne qa‑
ler simavoq. Tassunga atatillugu pisortat decembarimi 2011‑mi Tunup avan naa‑
ni neqerooruteqartitsinissaq 1. januar 2012‑miit aallartittussaq nalu naa ru ti gi‑
vaat, iluatsillugu Tunup avannaata avataani ujaasiffissat an ner tus su si lik kaar ne‑
rat saqqummiullugu. Siulequtsiussamik neqerooruteqartitsineq 2012‑imi de‑
cem barimi naammassissaaq tassanilu KANUMAS‑ikkut peqatigisinnaasaallu ki‑
simik peqataasinnaallutik. Tassani sumiiffiit tunniunneqanngitsut, kiisalu su‑
miif fiit allat neqeroortitsinermi ilanngunneqanngitsut nalinginnaasumik neqe‑
roo ruteqartitsinissami 2013‑imi pisussami ilanngunneqassapput.
Nittarsaassineq NUNAOIL’ip suliassami takorluukkamilu ilaattut pingaarutilittut isigaa Ka laal lit
Nunaata misissueqqissaarfissaqqissutut ujarassiornikkut teknikikkullu ilisima‑
neqarnerata annertusarnissaa. Ingerlatseqatigiiffik tamanna tunuliaqutaralugu
Halifaximi (Canada) saqqummersitsinermi NUNAOIL peqataavoq, tassa AAPG
3P‑mit (American Association of Petroleum Geologists) aaqqissuunneqartoq.
Saqqummersitsinermi NUNAOIL‑ip sumiiffikkaartumik nunap sananeqaataanut
misissukkanik saqqummiivoq, tassani nunap qaffakkiartorneri neriorneqarne‑
rilu ukkanneqarlutik (‘exhumation’), tamannalu suliffissuaqarfim meer sunit ilin‑
niarneqqortuuneersunillu assut soqutigineqarpoq.
round and the blocs that have not been included
in the pre-round will be put up for tender in the
first ordinary round taking place in 2013.
Marketing
As an important part of its mission statement
and vision, NUNAOIL wants to increase the geo-
logical and technical understanding of the
Greenland’s exploration potential. As part of this
representatives of NUNAOIL participated in a
conference held in Halifax (Canada) arranged by
AAPG 3P Arctic (American Association of
Petroleum Geologists). At the conference,
NUNAOIL presented part of its regional geologi-
cal work focusing on uplift and exhumation, in
which the industry and the academic forums
took great interest.
• NUNAOIL
28
Forventninger til 2012
NUNAOIL forventer ikke at skabe overskud, før der er gjort kommercielle
fund af olie eller gas ved Grønland, og disse er sat i produktion. Indtægter
fra olie og gasproduktion kan meget vel ligge mindst 10 til 15 år ude i frem‑
tiden blandt andet afhængig af de kommercielle vilkår. Bæringen af
NUNAOIL i efterforskningsfasen betyder imidlertid, at selskabets økonomi‑
ske eksponering i de kommende år er begrænset.
Selskabet vil i overensstemmelse med sin strategiplan investere i nye
data og projekter til fremme for kulbrinteefterforskningen i Grønland. I 2012
budgetterer NUNAOIL med et underskud på 10,3 mio. kr. I de følgende år
forventer NUNAOIL årlige underskud på 10 til 15 mio. kr. afhængig af kon‑
krete projekter og investeringer.
Selskabets beholdning af seismiske data har en væsentlig udviklingsmæs‑
sig værdi for selskabet, men ud fra et forsigtighedsprincip indgår disse data
ikke med nogen værdi i regnskabet. Baggrunden for dette er, at det er umu‑
ligt at forudsige om disse data på et tidspunkt kan blive solgt. Eventuelle
salg vil have en positiv effekt på regnskabets resultat.
Aktiviteter og projekter i 2012I løbet af sommeren 2012 forventes det, at fokus vil være på indsamling af
nye seismiske data og stratigrafiske boringer i Baffin Bay. Det forventes til‑
lige, at licensrunden i Nordøstgrønland vil betyde en stigende fokus på
dette område. I den forbindelse må det forventes, at der samtidig vil være
en forøget bearbejdning af eksisterende data fra Nordøstgrønland.
LicensarbejdeI 2011 steg antallet af aktive licenser fra 13 til 20. Det positive udfald af de
seneste års udbudsrunder medfører en nødvendig ændring i NUNAOILs
prioritering af arbejdsopgaver, så der kommer forholdsmæssigt mere vægt
på at indgå i et aktivt samarbejde med olieselskaberne.
Denne meget signifikante øgning i aktivitetsniveau betyder, at det for
NUNAOIL bliver en stor udfordring at agere som en aktiv og professional
partner i de mange forskellige tilladelser med varierende geologiske forhold
og forskellige tekniske måder at angribe problemstillingerne på. Udviklingen
vil stille store krav til prioriteringen af opgaver og kræve en nøje vægtning
af omfanget og detaljeringsgraden i udførelsen af de opgaver, NUNAOIL væl‑
ger at prioritere.
Særligt i starten af licensperioden vil det være en væsentlig opgave for
NUNAOIL at bidrage med viden om geologiske forhold, der kan være nyttig
i forbindelse med forståelse af efterforskningspotentialet og planlægning af
dataindsamling. Endvidere vil det være vigtigt for NUNAOIL at opbygge vi‑
den om tekniske og geologiske forhold samt juridiske og regnskabsmæssige
problemstillinger og sikre, at denne viden bliver forankret i selskabet og i
Grønland. Dette skal ske i samarbejde med de kommercielle selskaber.
Regionale betragtninger og prospektivitetNUNAOIL vil søge at varetage og repræsentere de tekniske og kommercielle
interesser for Grønland indenfor de aktive kulbrintelicenser, men ser samti‑
dig en vigtig opgave i at opretholde en jævn interesse for Grønlands kulbrin‑
tepotentiale.
NUNAOIL vil gøre dette ved selvstændigt at gennemføre regionale studier
og betragtninger med hovedfokus på kritiske parametre for videre efter‑
forskning. Ved at dele denne kundskab med myndighederne, samt med re‑
levante kommercielle aktører, kan en fornuftig og langsigtet aktivitet opret‑
holdes.
Expectations for 2012
NUNAOIL does not expect to generate a profit
until oil or gas discoveries in Greenland have
been put into commercial production. Income
from such oil and gas production may very well
be at least 10 to 15 years away, depending on,
among other things, the commercial terms.
NUNAOIL’s status as a carried partner in the ex-
ploration phase means, however, that the
Company’s financial exposure in the coming
years will be limited.
In compliance with its strategic plan, the
Company will invest in new data and projects in
order to promote the hydrocarbon exploration in
Greenland. In 2012, NUNAOIL’s budget shows a
deficit of DKK 10.3 million. In the coming years,
NUNAOIL expects annual deficits of DKK 10 to15
million, depending on specific projects and in-
vestments.
The Company’s seismic database is of major im-
portance to the Company’s future development,
but owing to adherence to a prudence concept,
such data are not included as an asset in the fi-
nancial statements. The background for this is
that it is impossible to predict whether such data
can be sold at some point in time. Any sale will
have a positive effect on the Company’s bottom
line.
Activities and projects in 2012
It is expected that during the summer of 2012
the focus will be on the acquisition of new seis-
mic data and on stratigraphic drillings in Baffin
Bay. It is also expected that the licensing round
in North-East Greenland will result in an increas-
ing focus on this area. In this connection it must
be expected that at the same time the process-
ing of existing data from North-East Greenland
will increase.
• NUNAOIL
29
2012-mut ilimagisat
Kalaallit Nunaanni uuliamik gassimillu aningaasarsiutaasinnaasunik nassaar‑
to qartinnagu, taakkulu tunisassiarineqalersinnagit NUNAOIL’ip sinneqartoo‑
ru teqalernissaa ilimagineqanngilaq. Ikummatissanik tunisassiornikkut iser ‑
titaqalernissaq imaassinnaavoq aatsaat minnerpaamik ukiut 15‑it qaa ngiup pa‑
ta pisinnaasoq, nioqqutissiornissami atugassarisat ilaatigut apeq qu taallutik.
Taamaattorli NUNAOIL’ip akileeqataanani peqataanerata nassataraa ingerlat‑
seqatigiiffiup ukiuni aggersuni aningaasatigut ineriartornis saata killeqarnera.
Ingerlatseqatigiiffik siunissamut pilersaarutini naapertorlugu paasissutissa‑
nut ingerlanniakkanullu nutaanut Kalaallit Nunaanni ikummatissanik ujar ler‑
ner mut siuarsaataasussanut aningaasaliissuteqartarniarpoq. NUNA OIL 2012‑
mi 10,3 mio. kr.‑nik amigartooruteqartussatut missiliuusiorpoq. NUNA OIL’ip
ukiuni tulliuttuni ukiumut 10‑15 mio. kr.‑nik amigartooruteqar tarnissani naat‑
sorsuutigaa, ingerlassassat aningaasaliinerillu sorpiaanis saat tamatumani
apeqqutaallutik.
Paasissutissat sajuppillatsitsisarnikkut pissarsiat ingerlatseqatigiiffiup pigi‑
sai ingerlatseqatigiiffiup ineriartornissaanut mikinngitsumik pingaaruteqar‑
put, mianersortumilli periaaseqarnissaq pissutigalugu paasissutissat taakku
nalilerlugit naatsorsuutinut ilanngunneqanngillat. Tamatumunnga pis su taa‑
voq paasissutissat tamakku tunineqarsinnaassanersut oqaatigereer ne qar sin‑
naan ngimmata. Tunisa qar to qas sagaluarpat tamanna naatsorsuutit inerneran‑
nut ilorraap tungaanut sunniuteqassaaq.
2012-mi aallutassat pilersinniakkalluNUNAOIL’ip naatsorsuutigaa Baffin Bayimi sajuppillatsitsilluni paasissutissa‑
nik katersinissaq immallu naqqata qaleriissitaarnerisa/kinnerisa sananeqaataa‑
nik paasiniaanissaq 2012‑mi aasap ingerlanerani ukkanneqassasut. Aam mat‑
taaq Tunup avannaani akuersissutinik neqerooruteqartitsinissaq tassaner‑
piaq pisut ukkanneqarnerulernissaannik kinguneqassasoq naatsorsuutigine‑
qar poq. Tassunga atatillugu Tunup avannaani paasissutissat pigeriikkat an‑
nertunerusumik suliareqqinneqarnissaat naatsorsuutigisariaqarpoq.
Akuersissutinik suliaqarneq2011‑mi akuersissutit 13‑iniit 20‑nut amerlisimapput. Ukiut kingulliit ingerlane‑
rini neqerooruteqartarnerit iluatsitsiffiulluarsimanerata NUNAOIL’ip su lias‑
saminik pingaarnersiuilluni tulleriiaarinerata pisariaqartumik allanngortinnis‑
saa nassatarisimavaa, tamatumuuna uuliasiortitseqatigiiffiit akuersissuteqar‑
fiusumiittut peqataalluni suleqatiginissaat salliutinnerulerlugu.
Taamak ingerlassat erseqqivissumik annertuseriarnerata nassataraa akuer‑
sissutini assigiinngitsorpassuarni nunap iluata sananeqaataasigut assi giin‑
ngisitaartorujussuarnik pissuseqarfiusuni, ajornartorsiutillu teknikikkut assi‑
giinngitsorpassuarnik periaaseqarluni passunneqarfigisaanni, inger latse qa‑
taal luni tamakkuninngalu paasisimannilluarluni suleqataanissaq NUNA‑
OIL’imut unammiugassaammat imaannaanngitsoq. Ineriartornerup suliassat
pingaarnersiorlugit tulleriiaarnissaat angisuumik piumasa qar fi gi sus saa vaa
suliassallu NUNAOIL’ip salliutikkumaagaasa annertussusiata mikisualussiorlu‑
gillu qanoq sukumiitigisumik suliarineqarnissaata peqqis saar luni oqimaaqati‑
giissaarnissaat pisariaqartittussaallugu.
Pingaartumik piffissap akuersissuteqarfiusup aallaqqaataani nunap iluata
sa naneqaataani pissutsit pillugit ilisimasanik, misissueqqissaarfiusussap nas‑
saarfiusinnaasunik ilimanaateqassusiata paasineqarnissaanut atatillugu ilua‑
qutaasinnaasunik, tunniussassaqarnissaq NUNAOIL’imut suliassaaju maar poq
pingaarutilik. Aamma NUNAOIL’imut pingaaruteqartussaavoq teknikikkut nu‑
nallu iluata sananeqaataanut tunngasutigut, kiisalu inatsisinut tunngasutigut
naatsorsuuserinikkullu ajornartorsiutinut tunngasutigut ilisimasanik anner‑
tusaanissaq, ilisimasallu tamakku ingerlatseqatigiiffimmi Ka laal lit Nunaannilu
pigisarineqarnissaasa qulakkeernissaat. Tamanna inger lat seqatigiiffiit ani‑
ngaa sarsiutigalugu ingerlatsisuusut suleqatigalugit pis saaq.
Licensing work
In 2011, the number of active licences increased
from 13 to 20. As a result of the positive out-
come of the licensing rounds over the latest
years, a change in NUNAOIL’s way of prioritising
tasks is required so that relatively more impor-
tance will be attached to engaging in active co-
operation with the oil companies.
This very significant increase in the level of activi-
ty means that it will be a big challenge for
NUNAOIL to act as an active and professional
partner. The increased activities suggest the nec-
cessity to prioritis the tasks and weighting of ac-
tivities.
Especially at the beginning of the licensing peri-
od, NUNAOIL has a major task in contributing
knowledge on geological conditions that may be
useful for understanding the exploration poten-
tial and planning the data acquisition. Moreover,
it will be important for NUNAOIL to build up
knowledge about technical and geological condi-
tions as well as legal and accounting problems
and to make sure that such knowledge will be
rooted in the Company and in Greenland. This is
to take place in cooperation with the commercial
enterprises.
Regional considerations and the
prospectivity
NUNAOIL will attempt to handle to and repre-
sent the technical and commercial interests in
Greenland within the active hydrocarbon licenc-
es, but at the same time NUNAOIL sees an im-
portant task in maintaining an ongoing interest
in Greenland’s hydrocarbon potential.
NUNAOIL will do this by independently conduct-
ing regional studies and making considerations
with the main focus on critical parameters for
further exploration. By sharing such knowledge
with the authorities and with the relevant com-
mercial players, sensible and long-term activities
can be maintained.
30
Helse, Miljø og Sikkerhed NUNAOIL er meget bevidst om det sårbare miljø og de barske klimatiske
forhold, som råder de steder i Grønland, hvor kulbrinteaktiviteterne fore‑
går. På den baggrund søger NUNAOIL sammen med de grønlandske myndig‑
heder, de internationale operatører og andre partnere at arbejde for en
kontinuerlig fokus på helse, miljø og sikkerhed.
Kompetenceopbygning er et stærkt fokusområde for NUNAOIL, da det er
strengt nødvendigt for at følge udviklingen i industrien. NUNAOIL har i 2011
medvirket i kursusaktiviteter og andre kompetenceopbyggende tiltag for 2,3
mio. kr., som er blevet udgiftsdækket af selskabets partnere ‑ altså af de be‑
talende licenshavere i Grønland.
Arbejdet med compliance er stadigvæk i sin startfase for selskabet, men
repræsenterer et prioritetsområde for ledelsen. Målsætningen er, at proces‑
sen skal munde ud i et code of conduct for selskabets ansatte.
NUNAOILs samfundsansvar herunder CSRNUNAOIL har siden etableringen i 1985 haft til opgave at sikre løbende in‑
formation og oplysninger om kulbrinteaktiviteterne i Grønland. Dette er
siden da sket såvel selvstændigt som i tæt samarbejde med myndigheder og
samarbejdspartnere.
Grundtanken er, at Grønland og grønlænderne hermed bliver sikret den
bedst mulige håndtering af landets naturgivne ressourcer med det størst
mulige økonomiske afkast og med færrest mulige gener for befolkningen.
Kontakten til den bredere befolkning sker hovedsageligt i de områder,
der aktuelt er berørt af igangværende eller kommende efterforskningsakti‑
Health, environment and safety
NUNAOIL is highly conscious of the vulnerable
environment and the harsh climatic conditions
prevailing in the locations in Greenland where
the hydrocarbon activities take place. Therefore
NUNAOIL, together with the authorities in
Greenland, the international players and other
partners, tries to focus continuously on health,
environment and safety.
Competence building is a focus area for
NUNAOIL as this has priority in order to keep up
with the development within the industry. In
2011, NUNAOIL participated in course activities
and other competence-building initiatives at a
price of DKK 2.3 million which expenses have
been covered by the Company’s partners, i.e. by
the paying licence holders in Greenland.
The efforts relating to compliance are still at the
initial stage in the Company, but constitute a
high-priority issue for the Management. The aim
is for the process to result in a code of conduct
for the employees in the Company.
• NUNAOIL
31
Immikkoortortat tungaasigut isiginninneq ilimanassuserluNUNAOIL Kalaallit Nunaata ikummatissanik ujaasinissamut akuersissutit
atuut tut iluanni teknikikkut aningaasarsiornikkullu soqutigisaanik isumagin‑
ninniartuuvoq tamakkununngalu sinniisut inissisimalluni, tamannali peqati‑
galu aamma Kalaallit Nunaata ikummatissaqarsinnaaneranik ilimanaateqassu‑
sianik soqutiginninnerup taamaattuarnissaata suliassamisut pingaartutut isi‑
galugu.
NUNAOIL taamaaliorniarpoq immikkoortortani misissueqqissaarnerup ta‑
ma tumalu ingerlateqqinnissaanut nalilersueqqissaarnerit ukkannerullugit
nam mineerluni misissuisarnikkut umerualaarisarnikkullu. Pisortat aamma ani‑
ngaa sarsiorniarlutik ingerlatsisuusut tamatumunga attuumassuteqar tut Ili‑
simasanik tamakkuninnga avitseqatiginerisigut isumatuumik ungasissumullu
isigisumik ingerlatsinissaq qulakkeerneqassaaq.
Peqqissuseq, Avatangiisit IsumannaatsuunissarluKalaallit Nunaata iluani sumiiffinni assigiinngitsuni ikummatissanik nassaarni‑
arfiusuni avatangiisit mianernartut silallu pissusaatigut imaannaan nge qisut
NUNAOIL’ip ilisimaarilluinnarpai. Taamaammat NUNAOIL’ip Ka laallit Nu naan‑
ni oqartussaasut, ingerlatsisut nunanit tamalaaneersut peqatigisallu allat pe‑
qatigalugit peqqissutsip, avatangiisit isumannaatsumillu periuseqarnissaq
anguniarlugu ataavartumik ukkanneqarnissaat sulissutiginiarsaraa.
Piginnaasanik qaffassaanissaq NUNAOIL‑ip annertuumik aallunniarpaa,
tassami suliffissuaqarfiup iluani ineriartornermut malinnaaniassagaanni
tamanna pisariaqarpoq. NUNAOIL 2011‑mi pikkorissartitsinernut allatigullu
piginnaasanik qaffassaanernut 2,3 mio. kr.‑it atorneqarput, aningaasartuutit
taakkua ingerlatseqatigiiffiup peqatigisaanit matuneqarsimallutik – tassa Ka‑
laallit Nunaanni akiliillutik akuersissutinik piginnittunit.
Ingerlatseqatigiiffimmiit taamatut pissuserissumik periuseqarneq aatsaat
aal lar nisarneqarpoq, pisortanillu pingaartitatut inissisima voq. Anguniagaavoq
ingerlatseqatigiiffimmi sulisunut pissuserissarnissamut malitassat tunngavigi‑
neqarnerat ataavartumik periuserineqalissasoq.
CSR-ip ataani NUNAOIL-ip inuiaqatigiinni akisussaaffeqarneraNUNAOIL 1985‑miilli pilersinneqarami Kalaallit Nunaanni ikummatissanut pi‑
su nut atatillugu paasissutissiinissamut qulakkeerinnittussaasimavoq. Ta man‑
na nammineq aammalu pisortat suleqatigisallu peqatigalugit pisarsima voq.
Tamatumani isumagineqarpoq Kalaallit Nunaat kalaallillu nunap pisuussu‑
taannut tunngatillugu pitsaanerpaamik atugassaqarnissaannik qulakkeerinis‑
saq, annerpaamik aningaasarsiutaasinnaanera inuiaqatigiinnullu akornutaan‑
nginnerpaamik kinguneqarnissaa eqqarsaatigalugit.
Inuiaqatigiinnut attaveqarnermi innuttaasut misissueqqissaarfiusuniittut
pineqartarput, 2011‑ilu eqqarsaatigalugu siullertut sumiiffik Baffin Bayip eq‑
qaa pineqarluni. NUNAOIL illo qar finni nunaqarfinnilu innuttaasut ataatsimii‑
sin neqarnerini aggiaffigineqarluartuni paasissutissiisarsimavoq. Tamakkualu
saniatigut sumiiffiit sinniisaat arlalissuit ataatsimeeqatigineqarsimapput.
NUNAOIL’ip ukiorpaa lun ngor tuni misilittagaqarnermigut paasisimavaa innut‑
taasunik toqqaannartumik attaveqarneq soqutiginninnerlu attaveqaqatigiil‑
luar nis sa mut, paaseqatigiinnissamut ataqqeqatigiinnissamullu periutsitut pit‑
saa ner paajusut.
Ikummatissanut tunngatillugu pisoqarfiunerunera sumiiffinni innuttaa sunut
sunniuteqartarpoq. Tassungalu tunngatigullu NUNAOIL’ip innuttaasullu akor‑
nanni piuartumik attaveqatigiilluarnissaq pitsaasumillu attaveqaqatigiinnis‑
saq apeqqutaalluinnarput. Taamaasiornikkut nuna tamakkerlugu naammat‑
toortuakkatsitut innuttaasut piumassuseqarnerat qulakkeersinnaavarput.
Tamannarpiaavoq NUNAOIL’imi immitsinnut paasinninneriaatsitsinnut qitiu‑
soq, peqatigitillugu uuliasiornerup innuttaasunut akisussaassuseqarluni
inger lanneqarneranut paasisitserusunnerput ikiorserneqarluni.
NUNAOIL’s social responsibility under CSR
Since its establishment in 1985, NUNAOIL has
continuously disseminated information on the
hydrocarbon activities in Greenland. Such activi-
ties have been undertaken both independently
and in close cooperation with authorities and co-
operation partners.
The basic idea is that, in this way, Greenland and
the people of Greenland are secured the best
possible handling of Greenland’s natural resourc-
es with the greatest possible financial return and
the least possible inconvenience to the popula-
tion.
The contact wiht the general population takes
place mainly in the areas that are currently af-
fected by ongoing or future exploration activities,
in 2011 primarily the Baffin Bay area. Therefore
NUNAOIL has met with the general population at
well-attended public meetings in a number of
towns and villages. Moreover, meetings have
been held with a number of local representa-
tives. Through many years of experience,
NUNAOIL has been able to establish that the di-
rect involvement and the direct contact with the
local population is helpful when it comes to com-
munication, understanding and mutual respect.
The increased activities relating to hydrocarbons
affect both the local population and the local en-
vironment.
• NUNAOIL
32
viteter, hvilket for 2011 primært var Baffin Bay området. NUNAOIL har med
baggrund heri mødt befolkningerne i en række byer og bygder på velbesøg‑
te borgermøder. Derudover er der afholdt møder med en række lokale re‑
præsentanter. NUNAOIL har gennem mange års erfaring kunnet konstatere,
at det direkte engagement og den direkte kontakt med lokalbefolkningen er
befordrende for kommunikationen, forståelsen og den gensidige respekt.
Den forøgede aktivitet på kulbrinteområdet påvirker såvel den lokale be‑
folkning som det lokale miljø. På den baggrund er det essentielt, at der kon‑
stant bliver opretholdt en god kontakt og en god kommunikation mellem
NUNAOIL og lokale interessenter. Dette skal være med til at sikre den fort‑
satte velvilje fra befolkningen, som vi konstant møder rundt omkring i lan‑
det. Dette element er meget centralt for selvforståelsen i NUNAOIL, og un‑
derbygger samtidig vore bestræbelser på at profilere oliebranchen som
samfundsansvarlig.
Arbejdspladsvurdering og god selskabsledelseMedarbejdernes sikkerhed og arbejdsmiljø spiller en stor rolle for ledelsen
af NUNAOIL. Der gennemføres jævnligt arbejdspladsvurderinger (APV), og
der er tilbud om førstehjælpskurser til alle ansatte.
Ved fund af kulbrinter i kommerciel størrelse og en deraf følgende udbyg‑
ning af NUNAOIL, vil såvel virksomhedens egne som lovgivningens krav på
området vokse betragteligt.
Det er i den forbindelse værd at bemærke, at både bestyrelse og direktion
løbende forholder sig til anbefalingerne for god selskabsledelse (corporate
governance) med udgangspunkt i det senest opdaterede danske regelsæt
fra 2011.
Derudover er et medlemskab af CSR‑Greenland nært forestående.
NUNAOIL søger således allerede på nuværende tidspunkt at være sig sit
samfundsansvar bevidst, selvom der endnu ikke er implementeret politik‑
ker på området i virksomheden.
IFRSNUNAOIL forbereder omlæggelse af årsregnskabet til de internationale
regnskabsstandarder, IFRS. Ændringen vil skabe bedre muligheder for de
internationale markeder til at vurdere selskabet med henblik på de fremti‑
dige kapitalbehov. Omlæggelsen er igangværende og forventes færdiggjort
i 2013.
It is therefore essential that good contact and
good communication are constantly upheld be-
tween NUNAOIL and local stakeholders. This will
contribute to ensuring the continued goodwill on
the part of the population which we constantly
encounter throughout Greenland. This element is
crucial to the self-understanding in NUNAOIL,
and at the same time it enhances our efforts to
raise the profile of the oil industry as socially re-
sponsible.
Work place assessment and corporate
governance
The safety and the working environment of the
employees play an important role to the
Management of NUNAOIL. Work place assess-
ments are made on a regular basis, and first-aid
courses are offered to all employees.
In the event of hydrocarbon discoveries of a
commercial size and a consequential expansion
of NUNAOIL, both the Company’s own require-
ments and the statutory requirements within this
field will increase significantly.
In this connection it is worth noticing that both
the Board of Directors and the Board of
Management continuously relate to the recom-
mendations on corporate governance based on
the latest updated Danish set of rules from 2011.
• NUNAOIL
33
Suliffeqarfimmut naliliineq ingerlatseqatigiiffimmillu aqutsilluarnissaqSulisut isumannaatsuunissaat sulinermilu atukkat NUNAOIL’imi aqutsi sunit
pi ngaartinneqarluinnartuupput. Suliffeqarfik naliliffigineqallattaartarpoq
(APV), sulisullu tamarmik ikiueqqaarnissamut pikkorissarnissamut neqeroor‑
fi gi neqartarlutik.
Ikummatissanillu tunisassiarineqarsinnaasunik nassaartoqassappat taman‑
na NUNAOIL’ip annertusarneqarnissaanik kinguneqartussaassaaq, inger‑
latsiviup immineq inatsisitigullu piumasaqaatai annertuseriarujus suas sallutik.
Tassunga atatillugu maluginiagassaavoq siulersuisut aqutsisoqarfiullu
inger latseqatigiiffimmut aqutsilluarnissamut tunngatillugu inassuteqaatit dan‑
skit malittarisassaat 2011‑mi nutarterneqartut malimmatigit.
Tamatuma saniatigut CSR‑Greenlandimut ilaasortanngornissaq piviusun‑
ngu ngajalerpoq.
Taamaattumik NUNAOIL’ip inuiaqatigiinnut akisussaaffeqarnini aallutilereer‑
paa, naak politikki tamanna ingerlatseqatigiiffimmi suli atuuttussaatinneqa‑
linngikkaluartoq.
IFRSNUNAOIL ukiumoortumik naatsorsuutit nunat tamalaat naatsorsuutinut saq‑
qum miusseriaasiannut, IFRS‑imut naleqqussarniarlugit piareersaateqarpoq.
Al lannguinermi nunani tamalaani niuerfiit siunissami aningaasatigut pisaria‑
qar titat eqqarsaatigalugit ingerlatseqatigiiffimmik naliliisinnaanissaminnut
pe riarfissarissaarnerulissapput. Allannguineq ingerlanneqarpoq 2013‑milu
naam massineqarnissaa naatsorsuutigineqarluni.
Moreover, membership of CSR Greenland is im-
minent.
NUNAOIL is thus already now conscious of its so-
cial responsibility although no policies within this
field have yet been implemented in the
Company.
IFRS
NUNAOIL is preparing for changing its financial
statements to comply with the international fi-
nancial reporting standards, IFRS. This change
will create better opportunities for the interna-
tional markets to assess the Company with a
view to the future capital requirements. The
change is ongoing and is expected to be com-
pleted in 2013.
• NUNAOIL
34
Risikostyring
NUNAOIL har gennem de seneste år kortlagt de væsentligste eksponeringer
primært for aktiviteterne i efterforskningsfasen, men har også haft indle‑
dende overvejelser ved fund, udbygning og produktion. Væsentlige dele af
indsatsen er sket i samarbejde med Marsh, og arbejdet har været funderet
i såvel selskabet som bestyrelsen.
NUNAOIL befinder sig pt. i fase 1, hvor bæringen af NUNAOIL er gælden‑
de. I denne fase er eksponeringerne og risiciene beskedne og afgrænsede til
selve driften af selskabet. De finansielle risikofaktorer og håndteringen af
disse vil først ved fund og især udbygning kræve konkret handling. Af sam‑
me grund er ovennævnte kortlægning af risici allerede igangsat og vil konti‑
nuerligt blive opdateret.
Risiko forbundet med efterforskningsaktiviteterOlieefterforskning må betragtes som værende behæftet med væsentlige ri‑
sici.
Bæringen af NUNAOIL – den omkostningsfri medvirken af Grønlands na‑
tionale olieselskab i de til en hver tid pågående olieefterforskningsaktivite‑
ter ‑ mindsker i høj grad risikoen for den økonomiske eksponering ved akti‑
viteter, der ved yderligere efterforskning viser sig ikke at være rentable.
Langsigtet rentabel drift af selskabet kan først sikres ved udbygning og ud‑
nyttelse af kommercielle forekomster. Olieprisen og usikkerheden forbun‑
det hermed spiller en helt central rolle i alle faserne.
NUNAOIL er knyttet til olieefterforskningen i Grønland, hvor der hersker
en kort sæson for både indsamling af diverse data og boreaktiviteter. Dette
primært på grund af is og øvrige vejrforhold. Vilkårene kan have afgørende
betydning i forhold til forsinkelse, og dermed, fordyrelse af projekter. De
vanskelige operationelle forhold nødvendiggør en øget fokus på sikkerhed
for både mennesker og udstyr. Dette naturligvis for at minimere de risici,
der er forbundet hertil.
Risiko forbundet med myndighedsforhold og lovgivningsmæssige vil-kårÆndringer af eksisterende lovgivning og administrativ praksis fra myndig‑
hedernes side i relation til råstofområdet vil kunne få en væsentlig negativ
indvirkning på NUNAOILs drift. Eksempler herpå kunne være tildeling, for‑
længelse, udvidelse og overførsel af licenser samt ændringer i beskatning,
ansættelsesforhold, miljøbeskyttelse, sikkerhedsforhold med videre.
NUNAOILs aktiviteter er på den måde afhængige af myndighedsforhold
samt lovgivningsmæssige vilkår i Grønland.
I forbindelse med indgåelse og opfyldelse af partnerskabsaftaler med
samarbejds‑ eller joint venturepartnere er det ofte forudsat, at rettigheder
til licenser med videre kan overføres mellem parterne indbyrdes og til joint
ventureselskabet. Partnerselskabsaftalerne regulerer typisk også en række
forhold mellem partnerne, der er berørt i lovgivning og licensvilkår.
Opfyldelse af de aftalemæssige forpligtelser vil i visse tilfælde kræve god‑
kendelse fra myndighederne. Der er umuligt at garantere, at sådanne myn‑
dighedsgodkendelser kan opnås på tilfredsstillende vilkår.
Risiko forbundet med selskabets afhængighed af nøglemedarbejdere og evne til at tiltrække og fastholde nye medarbejdereUdviklingen af olieefterforskningsaktiviteterne i Grønland er i væsentlig
grad afhængig af de fortsatte bidrag fra selskabets ledelse og øvrige nøgle‑
medarbejdere herunder selskabets geologer, der besidder generel eksper‑
tise inden for kulbrinteefterforskning i Grønland og specifik ekspertise
inden for NUNAOILs forhold. Disse ansatte rummer viden, som går tabt for
selskabet, når medarbejdere ikke længere er ansat, med mindre der sikres
Risk management
Throughout recent years, NUNAOIL has identified
the most significant exposures, primarily relating
to the activities in the exploration phase, but has
also given initial consideration to discoveries, ex-
pansion and production. Significant parts of the
efforts have been undertaken i cooperation with
Marsh, and both the Company and the Board of
Directors have been involved in such efforts.
NUNAOIL is currently in phase 1 where the
NUNAOIL is a carried partner. In this phase, the
exposures and the risks are modest and limited
the actual operation of the Company. The finan-
cial risk factors and the handling thereof will not
require specific action until discoveries are made
and especially expansion occurs. For the same
reason, the above identification of risks has al-
ready been initiated and will continuously be up-
dated.
Risk involved in exploration activities
Oil exploration must be regarded as subject to
considerable risks.
NUNAOIL’s status as carried partner – the cost-
free participation by the national oil company of
Greenland in the
ongoing oil exploration activities at any time –
significantly reduces the risk of the financial ex-
posure involved in activities which, upon further
exploration, turn out not to be profitable. There
can be no assurance of long-term profitable op-
eration of the Company until expansion and ex-
ploitation of commercial discoveries take place.
The oil price and the uncertainty involved herein
play a very crucial role in all phases.
NUNAOIL is tied to oil exploration in Greenland
where the season for both acquisition of various
data and for drilling activities is short. This is pri-
marily due to ice and other weather conditions.
The conditions may be crucial in relation to delay
and consequently to the increase of project
costs. The difficult operational conditions necessi-
tate increased focus on safety for both human
beings and equipment. All this, of course, to mi-
nimise the risks involved herein.
35
Qularnartunik aqutsineq
NUNAOIL’ip ukiuni kingulliunerusuni pingaartumik misissueqqissaarnermi
sammineqartut pingaarnerit nalunaarsorsimavai, aammali nassaat, piorsakkat
tunisassiornerlu eqqarsaatigalugit isumaliutinik aallartereerluni. Suliami ta‑
matumani Marsh suleqatigineqarpoq, suliarlu ingerlatseqatigiiffimmit siuler‑
suisuniillu tapersersorneqarpoq.
NUNAOIL’ip akiagaalluni ingerlaffimmini maanna immikkoortumi siullermi
inis sisimavoq. Immikkoortumi tassani navialisinnaanerit qularnartorsiorne‑
rillu an nikitsunnguupput ingerlatseqatigiiffiullu ingerlanneqarneranut tunnga‑
nerullutik. Ani ngaasatigut pissutsit qu lar nartorsiorfiusinnaasut taakkunan‑
nga lu isu ma gin nin neq aatsaat nassaarnermi pingaartumillu piorsaanerup na‑
laa ni ti gus saa su mik iliuuseqarfigineqarsinnaassapput. Tamannarpiaq pissuti‑
galugu qular nar toor fiusinnaasunik nalu naar suineq aallartinneqareerpoq
nutarterneqartuassallunilu.
Ujaasinermi pisunut atatillugu qularnarsinnaasutUuliamik ujaasineq immineq annertuunik navialiffeqarsinnaasutut oqaatigisa‑
riaqarpoq.
NUNAOIL’ip akiagaaneratigut – tassa uuliamik ujaasinerni ingerlanneqartuni
Kalaallit Nunaata uuliasiortitseqatigiffiatut aningaasartuutitaqanngitsumik pe‑
qataatinneqarneratigut – ujaaseqqinnerit takutitaannik imminut akilersinnaan‑
ngitsutut nalilerneqartuni aningaasatigut navialisinnaanera annertuumik
millisaataa voq. Piffissaq sivisunerusoq isigalugu ingerlatseqatigiiffiup akiler‑
sinnaasumik ingerlanissaanut atsaat piorsaanikkut tunisassiarineqartunillu
piiaanikkut qu lakkeerneqarsinnaavoq. Immikkoortuni tamani uuliap akia ta‑
matumalu nalorninarsinnaanera qitiulluinnarpoq.
NUNAOIL Kalaallit Nunaanni uuliamik ujaarlernermut attuumasuuvoq, tas‑
sa ni paasissutissat assigiinngitsut katersornerinut qillerinernullu piffissaq si‑
vi kitsukullak taamaallaat ukiup ilaagut pisarput. Tamanna sikumik silallu pis‑
susaanik pingaarnertut patsiseqarpoq. Atu gas saritaasut taakkua kinguaat‑
toortitsisarput, taamatullu ingerlassanut akitsorsaataasarlutik. Ingerlassani
ajornakusoortunik atugassaqarnermi inunnut atortunullu tunngatillugu silli‑
maniarneq annertunerusumik aallunneqartarpoq. Tassa soorunami navialisin‑
naanerit millisarniarlugit.
Pisortanut tunngasutigut inatsisinillu atugassatigut navialisinnaaneritPisortat tungaanniit aatsitassanut tunngatigullugu inatsisitigut aqutseriaatsiti‑
gullu allannguinerit NUNAOIL’ip ingerlatsineranut sunniuteqarnerlussinnaap‑
put. Assersuutitut taaneqarsinnaapput akuersissutinik tunniussinerit, piffissa‑
mik sivitsuinerit nuutitsinerillu aammalu akileraarutitigut, atorfinitsitsinerni
atu gassatigut, avatangiisinik illersuinertigut, isumannaallisaanermut tunnga‑
sutigut allatigulluunniit allannguinerit. Taamaasilluni Kalaallit Nunaanni pisor‑
tat oqartussaanerannut tunngasut inatsisitigullu atugassarititaasut NUNA‑
OIL’ip ingerlataanut apeqqutaalluinnarput.
Peqatinut suleqatigisanulluunniit isumaqatigiissusioraanni peqatigiit sule‑
qatigiillu akunnerminni akuersissutinik ingerlatitsisinnaanerat ammatinneqa‑
rajuttarpoq. Aammaattaaq ingerlatseqatigiiffiit peqatigiissut akunnerminni as‑
sigiinngitsutigut inatsisitigut akuersissutitigullu attuisumik iluar sar tuus si‑
sinnaasarput. Isumaqatigiissutit pisussaaffiliinerinik eqquutsitsinissaq ilaati‑
gut pisortanit akuerineqarnissamik pisariaqartitsiviusarpoq. Pi sortanit akuer‑
sissutit taamaattut naammaginartunik atugassaqartitsisinnaanerat qulakkeer‑
neq ajornarpoq.
Sulisunut qitiusutut inissisimasunut ingerlatseqatigiiffiup pinngit suui-sin naannginnerani qularnartoqarsinnaanera sulisunillu nutaanik pissar-sisinnaassuseq tigumminniinnarsinnaanerluKalaallit Nunaanni uuliasiornermi ineriartortitsinermut ingerlatseqatigiiffiup
Risks relating to regulatory circumstances
and statutory conditions
Amendments to existing legislation and adminis-
trative practices on the part of the authorities in
relation to minerals and petroleum may have a
significant, negative impact on NUNAOIL’s opera-
tions. Examples might be the award, extension,
expansion and transfer of licences as well as
changes in taxation, employment conditions, en-
vironmental protection, safety conditions etc. In
this way, NUNAOIL’s activities depend on the
regulatory circumstances and on statutory condi-
tions in Greenland.
In connection with conclusion and performance
of partnership agreements with cooperation
partners or joint venture partners it has often
been assumed that rights to licences etc. can be
transferred between partners and to the joint
venture company. The partnership agreements
typically also regulate a number of issues be-
tween the partners that are regulated in statutes
and licensing conditions. The performance of
contractual obligations will in certain cases re-
quire approval by the authorities. There is no as-
surance that such approval by the authorities can
be obtained on satisfactory terms.
Risk involved in the Company’s dependence
on key employees and its ability to attract
and retain new employees
The development of oil exploration activities in
Greenland significantly depends on the contin-
ued contributions by the Company’s
Management and other key employees, inclusive
of the Company’s geologists who have general
expertise within hydrocarbon exploration in
Greenland and specific expertise within
NUNAOIL’s conditions. Such employees possess
knowledge that the Company will lose when the
employees are no longer employed by the
Company unless continuity is constantly safe-
guarded and the know-how built up is well-
docu mented.
36
en løbende kontinuitet og den oparbejdede know how er veldokumenteret.
NUNAOILs fremtidige succes afhænger blandt andet af selskabets evne
til at tiltrække nye kvalificerede medarbejdere, og selskabets evne til at fast‑
holde disse. Finansielle vanskeligheder, selskabets placering i et relativt
fjerntliggende område, øget konkurrence om velkvalificeret arbejdskraft og
andre forhold kan have en negativ indflydelse på selskabets mulighed for at
tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere.
Risiko forbundet med selskabets finansieringsbehov i fremtidenNUNAOIL vil få brug for yderligere finansiering i fremtiden. Der kan ikke stil‑
les sikkerhed for, at NUNAOIL vil være i stand til at tiltrække den nødven‑
dige egen‑ eller fremmedkapital. Der kan i den forbindelse være risiko for
følgende:
‑ NUNAOIL vil miste eksisterende licenser.
‑ NUNAOIL vil ikke kunne udvikle eksisterende eller nye projekter i det
ønskede tempo.
‑ NUNAOILs andel i projekter med partnere bliver udvandet eller ophører.
Risiko forbundet med afhængighed af samarbejds- og Joint Venture partnereDer er en risiko for, at NUNAOIL som følge af manglende eller reducerede
finansieringsmuligheder ikke vil kunne bidrage med tilstrækkelig finansie‑
ring i forhold til de aftalte ideelle andele i etablerede eller fremtidige part‑
nerskaber. NUNAOILs andele i sådanne projekter vil som følge deraf blive
udvandet og eventuelt ophøre, ligesom NUNAOIL risikerer at miste indfly‑
delse og andre rettigheder i sådanne samarbejder.
ValutarisikoIngen valutarisiko, idet denne er afdækket gennem afbalancering af tilgode‑
havende og gæld i samme valuta.
NUNAOIL’s future success depends on, among
other things, the Company’s ability to attract
new, qualified employees and the Company’s
ability to retain such employees. Financial diffi-
culties, the location of the Company in a relative-
ly remote area, increased competition for well-
qualified labour and other circumstances may
have a negative impact on the Company’s ability
to attract and retain key employees.
Risk involved in the Company’s future fund-
ing requirement
NUNAOIL will need additional funding in the fu-
ture. There can be no assurance that NUNAOIL
will be in a position to attract the necessary equi-
ty or debt capital. As a result, the following risks
may be involved:
- NUNAOIL will lose existing licences
- NUNAOIL will not be able to develop existing
or new project at the speed desired
- NUNAOIL’s share of projects with partners will
become diluted or cease to exist.
• NUNAOIL
• NUNAOIL
• NUNAOIL
37
aqutsisui sulisullu qitiusumik inissisimasut sulissutiginittuarsinnaa ne rat
apeq qutaavoq, tassani ingerlatseqatigiiffiup ujarassiuui NUNAOIL’ip iluani
ikummatissarsiornermi immikkut ilisimasallit ilanngullutik. Ilisi ma sat ingerla‑
teqqinneqartarnerat qulakkiinngikkaanni paasisallu pigineqalersut nalunaar‑
sunngikkaanni sulisut taakkua ilisimannittut suliunnaarneranni ta mak kua an‑
naaneqarsinnaapput.
NUNAOIL’ip siunissami iluatsittumik ingerlanissaanut ilaatigut sulisunik nu‑
taanik piukkunnaateqartunik sulisitsisinnaaneq taakkunanngalu tigummin‑
niinnarsinnaaneq apeqqutaapput. Aningaasaqarnikkut ajornartorsiuteqarneq,
inger latseqatigiiffiup avinngasusimasumi inissisimanera, sulisut pikkorissut
eqqarsaatigalugit unammilleqatigiinneq pissutsillu allat ingerlatseqatigiiffiup
sulisunik qitiusunik sulisoqarsinnaaneranut tigumminniinnarsinnaa neranullu
pitsaanngitsumik kinguneqarsinnaapput.
Siunissami ingerlatseqatigiiffiup aningaasaliiffigineqarnissaanik pisaria-qar titaanut atatillugu qularnaatitSiunissami NUNAOIL suli aningaasaliiffigineqarnissamut pisariaqartitsissaaq.
NUNA OIL’ip nammineerluni allaniilluunniit aningaasalerneqarnissaanut qulak‑
keerinnittoqarsinnaanngilaq. Tassunga atatillugu makkunatigut qu lar narto‑
qar sinnaavoq:
‑ NUNAOIL’ip akuersissutit pigisani annaasinnaavai.
‑ NUNAOIL kissaatini malillugit sukkatigisumik ingerlassanik pioreersunik
nutaa nilluunniit ineriartortitsisinnaanngilaq.
‑ NUNAOIL’ip peqateqarluni ingerlassai millisinneqarsinnaapput ima luun‑
niit taamaativinneqarsinnaallutik.
Suleqateqarnissamut aamma peqatigiilluni ingerlassanut pinngitsuui sin-naannginneq peratarsinnaavoqAningaasatigut amigaateqarneq imaluunniit aningaasaliiffigineqarnissamut
pe riar fissat annikillineri NUNAOIL’ip peqatigiilluni ingerlassanut pioreersunut
imaluunniit piumaartunut naammattumik aningaasassaqannginneranik kingu‑
neqarsinnaapput. NUNAOIL’ip ingerlassanut taamaattunut peqataanera anni‑
killisinneqarsinnaavoq imaluunniit taamaativinneqarsinnaalluni, soor lu sule‑
qatigiiffinni taamaattuni sunniuteqarsinnaanera piginnaatitaaffeqarneralu an‑
naaneqarsinnaallutik.
Aningaasat nalingisigut qularnaatitAningaasat nalingisigut qularnartoqanngilaq, tassa aningaasat allanit pisassat
akiitsullu aningaasat nalinganni assigiimmik naleqarmata taamatullu oqi maa‑
qatigiittoqarluni.
Risk involved in dependency on cooperation
partners and joint venture partners
There is a risk that, as a result of lack of reduced
funding possibilities, NUNAOIL will not be able to
contribute with sufficient funding in respect of
the agreed ownership interests in established or
future partnerships. NUNAOIL’s ownership inter-
ests in such projects will consequently become
diluted and possibly cease to exist, and NUNAOIL
also risks losing influence and other rights in
such cooperation setups.
Currency risk
There is no currency risk as such risk has been
hedged through the balancing of receivables and
debts in the same currency.
• NUNAOIL
• NUNAOIL
38
Ledelsens vederlag m.m.
Bestyrelsens sammensætning, organisering og kompetencer.
Formand Kaare Hagemann‑ Tidligere direktør i Grønlands Hjemmestyre (nu Selvstyre)
Næstformand Frank D. Pedersen‑ Chairman og tidligere direktør i Norsk Hydro.
‑ Medlem af bestyrelsen i Petronor ‑ et Dubai‑baseret olieserviceselskab
Lida Skifte Lennert‑ Repræsentationschef ved Grønlands Repræsentation i Bruxelles
Tine Pars‑ Rektor ved Ilisimatusarfik
‑ Bestyrelsesmedlem i Grønlandsbankens Erhvervsfond
‑ Grønlands observatør i Nordforsks bestyrelse
‑ Bestyrelsesmedlem i Grønlands Miljøfond
‑ Bestyrelsesmedlem Dudo og Poul Brandt Fond
Peter Helmer Steen (repræsentant udpeget af den danske stat)‑ Direktør i Nordsøenheden
‑ Medlem af bestyrelsen i Energimuseet
Medlemmerne af bestyrelsen aflønnes med et fast årligt honorar, der i øje‑
blikket udgør 50.000 kroner. Formanden modtager dobbelthonorar. Honora‑
ret stemmer overens med ejerens anbefalinger for selskaber i kategori med
NUNAOIL A/S. Bestyrelsens medlemmer er desuden beskyttet af en af sel‑
skabet tegnet sundhedsforsikring.
Der er ingen medarbejderrepræsentanter i selskabets bestyrelse.
Bestyrelsen for NUNAOIL afholder fire ordinære bestyrelsesmøder om
året.
Bestyrelsen gennemfører årligt ”selvevaluering”, og meddeler ejeren,
selvstyret resultat og indstilling.
Der medvirker en konsulent i faciliteringen.
Disse oplysninger er også tilgængelige på selskabets hjemmeside: http://
www.nunaoil.gl/
Direktionens kompetencer, aflønning, beløb, bonusordninger, fratræ-delsesgodtgørelser og lignende.Direktør er den 57‑årige geolog Hans Kristian Olsen, der tiltrådte sin stilling
i 2005. Han modtager en fast årlig løn inklusiv pension på 1.733.000 kroner.
Udgifter til telekommunikation bliver dækket af NUNAOIL efter almindelige
regler herfor.
Stillingen kan opsiges af begge parter med et varsel på 12 måneder. Der
er for nuværende ingen aftalte bonusordninger og ingen aftalt aldersgræn‑
se.
Årsrapporten for NUNAOIL A/S er i henhold til bekendtgørelse for
Grønland om anvendelse af reglerne for statslige aktieselskaber (undtagel‑
sesbestemmelser) aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens be‑
stemmelser for en klasse B‑virksomhed. Herudover har virksomheden valgt
at følge enkelte regler for klasse C‑virksomheder.
Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.
Årsrapporten er aflagt i 1.000 kr.
Generelt om indregning og målingI resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes. Her un‑
Remuneration etc. for the management
Composition, organisation and competence of
the Board of Directors
Kaare Hagemann, Chairman
Former director of the Greenland Home Rule
(now Self-Government)
Frank D. Pedersen, Vice-chairman
Chairman and former CEO of Norsk Hydro
Member of the Board of Directors of Petronor - a
Dubai-based oil service company
Lida Skifte Lennert
Head of representation at the Greenland
Representation in Brussels
Tine Pars
Headmistress of Ilisimatusarfik
Member of the Board of Directors of
Grøndlandsbankens Erhvervsfond
Greenland’s observer on the Board of Directors
of Norforsk
Member of the Board of Directors of Grønlands
Miljøfond
Member of the Board of Directors of Dudo and
Poul Brand Fond
Peter Helmer Steen (representative of the
Danish Government)
Director of Nordsøenheden
Member of the Board of Directors of
Energimuseet
The members of the Board of Directors receive a
fixed annual fee of currently DKK 50,000. The
Chairman receives a double fee. The fee is in
compliance with the owner’s recommendations
for companies of the same category as NUNAOIL
A/S. Moreover, the members of the Board of
Directors are covered by a health insurance policy
taken out by the Company.
No employee representatives have been appoint-
ed to the Company’s Board of Directors.
The Board of Directors in NUNAOIL holds four
ordinary Board meetings annually.
The Board of Directors performs an annual ”self-
evaluation” and notifies the owner, the
Greenland Self-Government authorities, of the
result and its recommendation.
A consultant assists in facilitating the process.
39
Aqutsisut akissarsiassaat il.il.
Siulersuisut katitigaanerat, aaqqissuussimanerat piginnaasaqarfiilu.
Siulittaasoq Kaare Hagemann‑ Namminersornerullutik Oqartussani pisortaasimasoq (maanna Namminer‑
sor lu tik Oqartussat)
Siulittaasup tullia Frank D. Pedersen‑ Norsk Hydromi siulittaasoq pisortaasimasorlu
‑ Petronorip Dubaimi uuliasiortunut kiffartuussivittut ingerlatseqatigiiffiup
siu lersuisuini ilaasortaq
Lida Skifte Lennert‑ Bruxellesimi Kalaallit Nunaata Sinniisoqarfiani pisortaq
Tine Pars‑ Ilisimatusarfimmi rektori
‑ Grønlandsbankip Erhvervsfondiani siulersuisunut ilaasortaq
‑ Nordforsk´ip siulersuisuini Kalaallit Nunaata alaatsinaatsitaa
‑ Kalaallit Nunaata Avatangiisinut aningaasaateqarfiani siulersuisunut ilaa sor‑
taq
‑ Dudo aamma Poul Brandtip aningaasaateqarfiani siulersuisunut ilaasortaq
Peter Helmer Steen (danskit naalagaaffianit toqqarneqarluni sinniisuu-ti taq)‑ Nordsøenhedenimi pisortaq
‑ Energimuseumip siulersuisuini ilaasortaq
Siulersuisuni ilaasortat ukiumut aalajangersimasumik 50.000 kroninik akissar‑
siaqartinneqarput. Siulittaasoq marloriaammik akissarsiaqartinneqarpoq.
Akis sarsiaritinneqartut ingerlatseqatigiiffinnut NUNAOIL A/S‑itut ittunut pigin‑
nittut inassutaanut naapertuupput. Siulersuisuttaaq ingerlatseqatigiiffiup peq‑
qinnissamut sillimmasiissutaanit illersorneqartutut inissisimapput.
Ingerlatseqatigiiffiup siulersuisuini sulisut sinniisuutitaqanngillat.
NUNAOIL’ip siulersuisui ukiumut sisamariarlutik ataatsimiittarput.
Siulersuisut ukiumoortumik ‘imminnut naliliiffigisarput’, tamatumalu iner‑
neri innersuussutillu piginnittunut, Namminersorlutik Oqartussanut ingerla‑
teq qinneqartarput.
Paasissutissat taakkua aamma ingerlatseqatigiiffiup nittartagaani www.nu‑
naoil.gl –mi takuneqarsinnaapput.
Pisortat piginnaasaqarfii, akissarsiaqartinneqarneri, bonusii, soraar ner-mut atatillugu aningaasanik pissaqarneri assigisaalu.Pisortaavoq 57‑inik ukiulik ujarassiooq Hans Kristian Olsen, 2005‑mi atorfinit‑
toq. Taanna ikiumut aalajangersimasumik, soraarnerussutisiat ilanngullugit,
1.733.000 kroninik aningaasarsiaqarpoq. Attaveqatigiinnernut ani ngaa sar‑
tuutit NUNAOIL‑imit malittarisasssat nalinginnaasut malillugit akilerneqartar‑
put.
Atorfik illuatungeriinnit qaammatinik 12‑nik sioqqutsilluni ilimasaarinikkut
taamaatinneqarsinnaavoq. Maannamut bonusisiassanut qanorlu utoq qaa ti ga‑
luni taamaatittussaanermut tunngatillguu isumaqatigiissusiortoqarsimanngi‑
laq.
NUNAOIL A/S‑imut ukiumoortumik nalunaarut ukiumoortumik naatsorsuu‑
siorneq pillugu inatsimmi suliffimmut klasse B‑mut aalajangersakkat malillugit
suliarineqarpoq. Tamatuma saniatigut suliffiup toqqarsimavaa suliffinnut klas‑
se C‑nut maleruagassat ilaat ataasiakkaat malinniarlugit.
Ukiumoortumik nalunaarut naatsorsuusioriaatsip siorna atorneqartup as‑
This information is also available from the
Company’s website: http://www.nonaoil.gl/
Competence, remuneration, amount, bonus
schemes, severance pay etc. of the Board of
Management
The managing director is the 57-year-old geolo-
gist Hans Kristian Olsen, who took up his posi-
tion in 2005. He receives a fixed annual salary of
DKK 1,733,000, inclusive of pension contribu-
tions. Expenses for telecommunication are cov-
ered by NUNAOIL in compliance with the rele-
vant general rules.
The employment can be terminated by either
party at a notice of 12 months. At present, no
bonus schemes and no mandatory retiring age
have been agreed.
Pursuant to the Danish administrative order for
Greenland on the application of the rules gov-
erning state-owned limited liability companies
(exemption provisions), the annual report of
NUNAOIL A/S has been presented in compliance
with the provisions of the Financial Statements
Act on class B enterprises. In addition to this, the
Company has decided to follow a few rules ap-
plicable to class C enterprises.
The accounting policies applied are unchanged
compared to last year.
The accounts of the annual report are stated in
DKK 1,000.
General comments on recognition and mea-
surement
Income is recognised in the income statement as
it is earned. Value adjustments of financial assets
and liabilities are also recognised in the income
statement. All costs are also recognised in the in-
come statement, inclusive of depreciation, amor-
tisation and provisions as well as reversals result-
ing from altered accounting estimates of
amounts that have previously been recognised in
the income statement.
40
der indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I re‑
sultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskriv‑
ninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som
følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været
indregnet i resultatopgørelsen.
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økono‑
miske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige
økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles
pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris.
Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet nedenfor for
hver enkelt regnskabspost.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der
fremkommer inden årsregnskabet aflægges, og som vedrører forhold, der
eksisterede på balancedagen.
Omregning af fremmed valutaTransaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs.
Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kur‑
sen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel
post.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som
ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs.
Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgode‑
havendets eller gældens opståen indregnes i resultatopgørelsen under fi‑
nansielle indtægter og omkostninger.
Assets are recognised in the balance sheet when
it is likely that future financial advantages will
flow to the Company and the value of such as-
sets can be reliably measured.
Liabilities are recognised in the balance sheet
when it is likely that future financial advantages
will flow from the Company and the value of
such liabilities can be reliably measured.
When first recognised, assets and liabilities are
measured at cost. Any subsequent measuring of
assets and liabilities will take place as described
for each single item below.
In connection with recognition and measure-
ment, predictable losses and risks which arise
prior to presentation of the financial statements
and which concern circumstances as at the bal-
ance sheet date are taken into account.
• NUNAOIL
41
singa malillugu suliarineqarpoq.
Ukiumoortumik nalunaarut 1.000 kr.‑ikkuutaanngorlugu suliaavoq.
Ilanngussinerit naliliinerillu ataatsimut isigalugitNaatsorsuutit inernerisa nalunaarsuutaani isertitat pissarsiarineqarnerminni
ilanngunneqartarput. Tassanittaaq aningaasatigut pigisat pisussaaffiillu nali‑
ngi sa iluarsineri ilanngunneqartarput. Taamatuttaaq aningaasartuutit tamak‑
ker lutik, nalikilliliinerit pisussaaffinnullu toqqukkat kiisalu naatsorsuutit na‑
lilerneqarneranni siornatigut aningaasatigut inernerit nalunaarsorneranni al‑
lanneqarsimasuni allannguinerit ilanngunneqassapput.
Ingerlatseqatigiiffimmut aningaasatigut iluaqutaanissaat ilimanaateqartillu‑
gu pigisallu nalingat tutsuiginartumik uuttorneqarsinnaatillugu pigisat oqimaa‑
qatigiissitsinermut ilanngunneqartassapput.
Ingerlatseqatigiiffimmut aningaasatigut iluaqutaannissaat ilimanaateqartin‑
nagu pisussaaffiillu nalingat tutsuiginartumik uuttorneqarsinnaatillugu pisus‑
saaffiit oqimaaqatigiissitsinermut ilanngunneqartassapput.
Ilanngussinermi siullermi pigisat pisussaaffiillu ullumikkut akiusut tun nga‑
vigalugit nalilersorneqartassapput. Kingorna pigisat pisussaaffiillu ataani nas‑
suiarneqartutut naatsorsuutini immikkoortuni tamani nalilerneqartassapput.
Ilanngussinermi naliliinermilu annaasaqaatissatut qularnaateqartutullu
oqaatigereerneqarsinnaasut eqqarsaatigineqartassapput, tassa ukiumoortu‑
mik naatsorsuutit saqqummiunneqannginneranni ersereersut, ullormilu oqi‑
maaqatigiisitsiffiusumi pioreersut eqqarsaatigalugit.
Allamiut aningaasaannik allannguilluni naatsorsuineqAllamiut aningaasaannik nuussinerit allamiut aningaasaasa ullormi nuussif‑
fimmi nalingat atorlugu allanngorneqartarput. Allamiut aningaasaasa nali ngi‑
nut nikingassutit ullormi nuussiffimmi nalingata aamma ullormi akiliif fim mi
na lingata akornanni pilersartut angusanut naatsorsuutini aningaasati gut inis‑
siiffinni ilaapput.
Allamiut aningaasaat pisassat, akiitsut aningaasanngorlugillu inissitat allat
ul lormi oqimaaqatigiissitsiviusumi akilerneqarsimanngitsut allamiut ani ngaa‑
saa sa ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi nalingat malillugu allanngorneqar‑
tar put. Ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi nalingata aamma pisassap akiit sul‑
luunniit pilerfiata nalaani nalingata nikingassutaat angusat naatsor sor ne ranni
aningaasatigut isertitat aningaasartuutillu ataanni naatsorsuunneqartarput.
Foreign currency translation
Transactions in foreign currency are translated at
the exchange rate at the date of the transaction.
Exchange rate differences arising between the
exchange rate as at the transaction date and the
exchange rate as at the date of payment are rec-
ognised as a financial item in the income state-
ment.
Receivables, payables and other monetary items
in foreign currency which have not been settled
at the balance sheet date are translated at the
exchange rate as at the balance sheet date. The
difference between the exchange rate as at the
balance sheet date and the exchange rate at the
time when the receivables or the payables oc-
curred is recognised under financial income and
expenses in the income statement.
• NUNAOIL
42
Resultatopgørelsen
NettoomsætningNettoomsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risiko‑
overgang til køber har fundet sted inden årets udgang, og såfremt indtægten
kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætningen indregnes
med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.
Andre eksterne omkostningerAndre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til køb af efterforsk‑
ningsrelevante data, projekter, omkostninger til lokaler, rejseaktivitet, per‑
sonaleboliger, marketing samt kontorhold mv.
Selskabets beholdning af seismiske data værdiansættes ikke, da indtjenings‑
mulighederne ved salg heraf er uforudsigelige. Udgifter til fremskaffelse af
dataene udgiftsføres derfor løbende.
PersonaleomkostningerPersonaleomkostninger indeholder gager og lønninger til personale og be‑
styrelsen og lønafhængige poster samt rejser og ophold til bestyrelsen mv.
Af- og nedskrivningerAf‑ og nedskrivninger indeholder årets af‑ og nedskrivninger af materielle
anlægsaktiver samt avance og tab ved løbende udskiftning af anlægsaktiver.
Finansielle posterFinansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og rente‑
omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og kurstab vedrø‑
rende gæld og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle
aktiver og forpligtelser. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes
med de beløb, der vedrører regnskabsåret.
Income Statement
Revenue
Revenue is recognised in the income statement if
the delivery and passing of risk to the purchaser
have taken place by the end of the year and if
the income can be stated reliably and if receipt
of payment is expected. Revenue is recognised
less discounts in connection with the sale.
Other external costs
Other external costs include costs of the pur-
chase of data relevant to exploration, projects,
costs of premises, travel expenses, staff housing,
marketing and office expenses etc.
The Company’s seismic database is not measured
at any value as the earnings potential in the
event of a sale thereof cannot be predicted.
Costs of procuring such data are therefore
charged to the income statement on an ongoing
basis.
• NUNAOIL
43
Angusaasunut naatsorsuutit
Ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit kaajalukaartitatIlanngaatissat ilanngaatigereerlugit kaajalukaartitat angusanut naatsorsuuti‑
nut ilanngullugit naatsorsuunneqartarput pisisumut tunniussineq ikaarsaa‑
riar nerlu nalorninartoq ukioq naatinnagu pisimagaangata, aamma isertitas saq
tut suiginartumik naatsorneqarsinnaagaangat tiguneqarnissaalu naat sor suu‑
tigineqaraangat. Ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit kaajalukaartitat akitsuu‑
tit ilanngunnagit aamma tunisinermut atatillugu akikilliliissutit ilan ngaa ti ga‑
lugit naatsorsuutinut ilanngunneqartarput.
Avataani aningaasartuutit allatAvataani aningaasartuutinut allanut ilaapput paasissutissanik, misissueq qis ‑
saarnermut pingaaruteqartunik, pisinermut aningaasartuutit, pilersin niak kat,
ininut aningaasartuutit, angalanerit, sulisunut inissiat, nittarsaassi neq kiisalu
allaffissorneq il.il.
Ingerlatseqatigiiffiup sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissat pigi‑
sai nalilersorneqanngillat, tuninerisigut isertitaasinnaasut siumut oqaa ti gi neq
ajornarmata. Taamaattumik paasissutissat pissarsiariniarnerini ani ngaa sar‑
tuu tit aningaartuutinut ingerlaavartumik nalunaarsorneqartarput.
Sulisoqarnermut aningaasartuutitSulisoqarnermut aningaasartuutinut ilaapput sulisunut siulersuisunullu akis‑
sarsiarititat aamma inissitassat akissarsianit nikerartinneqarsinnaasut kiisalu
siulersuisut angalanerinut, najugaqarnerinut il.il. aningaasartuutit.
Naleerutsitsinerit nalikilliliiinerilluNaleerutsitsinernut nalikilliliinernullu ilaapput ikiumi tassani tigussaasuti gut
sanaartukkatigullu aningaasatigut pigisanik, kiisalu sanaartukkatigut pigisat
ingerlaavartumik taarsersornerini iluanaarutinik ajunaarutinillu naleerutsitsi‑
nerit nalikilliliinerillu.
Aningaasalersuinermut inissiineritAningaasalersuinikkut isertitanut aningaasartuutinullu ilaapput erniatigut
isertitat erniatigullu aningaasartuutit, allamiut aningaasaasa nalingisigut ani ‑
ngaasanngortitat aningaasanngortinneqanngitsullu pappiaranut ani ngaa sanik
nalilinnut, allamiut aningaasaat atorlugit akiitsunut nuutsinernullu, aningaasa‑
tigullu pigisat pisussaaffigisallu piffissalersukkamik akilersornerinut tunnga‑
sut. Aningaasalersuinikkut isertitat aningaasartuutillu ukiumut naatsorsuu‑
siorfiusumut tunngasunik aningaasartalerlugit ilanngullugit natsorsuunneqar‑
put.
Staff costs
Staff costs include salaries and wages to staff
and the Board of Directors and payroll-related
items as well as travelling and accommodation
for the Board of Directors etc.
Depreciation, amortisation and impairment
Depreciation, amortisation and impairment losses
include depreciation, amortisation and impair-
ment of tangible fixed assets for the year as well
as gains and losses in connection with continu-
ous replacement of the fixed assets.
Financial items
Financial income and expenses include interest
income and interest expenses, realised and unre-
alised capital and exchange gains and losses on
payables and transactions in foreign currency,
amortisation of financial assets and liabilities.
Financial income and expenses are recognised at
the amount relating to the financial year under
review.
• NUNAOIL
• NUNAOIL
44
Balancen
Materielle anlægsaktiverBygninger samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris
med fradrag af akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi ef‑
ter afsluttet brugstid.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte til‑
knyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget
i brug.
Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af akti‑
vernes forventede brugstider:
Bygninger 50 år
Biler 5 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3 år
Aktiver med en kostpris på under 10 t.kr. pr. enhed indregnes i anskaffelses‑
året som omkostninger i resultatopgørelsen.
Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres
som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den
regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indreg‑
nes i resultatopgørelsen under afskrivninger.
TilgodehavenderTilgodehavender fra salg og tjenesteydelser måles til amortiseret kostpris,
hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der nedskrives til nettoreali‑
sationsværdien med henblik på at imødegå forventede tab.
GældsforpligtelserFinansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne
provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende
perioder indregnes de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris sva‑
rende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente,
således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i
resultatopgørelsen over låneperioden.
Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører og anden
gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel
værdi.
PeriodeafgrænsningsposterUnder periodeafgrænsningsposter indregnes modtagne betalinger vedrø‑
rende indtægter i de efterfølgende år.
Balance Sheet
Tangible fixed assets
Buildings and other plant, fixtures and operating
equipment are measured at cost less accumulat-
ed depreciation and impairment losses.
Depreciation is based on cost less expected resid-
ual value at the end of the useful life of an asset.
Cost includes the acquisition price and costs di-
rectly attributable to the acquisition until the
time when the asset is ready for use.
Depreciation takes place on a linear basis accord-
ing to the following estimated useful lives:
Buildings 50 years
Cars 5 years
Other plant, fixtures and
operating equipment 3 years
Assets costing less than DKK 10,000 per unit are
recognised as costs in the income statement in
the year of acquisition.
Profit or loss in connection with the sale of tangi-
ble fixed assets is stated as the difference be-
tween the sales price less selling costs and the
book value of the assets at the time of sale.
Profit or loss is recognised under depreciation
and amortisation in the income statement.
Receivables
Trade receivables are measured at amortised cost
which usually equals nominal value. Receivables
are written down to net realisable value in order
to provide for expected losses.
• Peter Alsen
45
Oqimaaqatigiissitsineq
Sanaartukkatigut pigisatIlluutit sanaartukkallu allat, ingerlatsinermi atortut pequtillu pisaarineqarner‑
minni nalingi naleerutsitsissutinik nalikilliliissutinillu katitanik ilanngaaserlu‑
git nalilerneqarput.
Naleerutsitsinermi tunngavigineqarpoq pigisap pisaarineqarnermini akia
atorneqarnerata naanerani nalingata amiakkorisassaatut naatsorsuutigine qar‑
tumik ilanngaaserlugu.
Pigisap pisaarnerineqarnermini akianut ilaapput pissarsiarinerani akia kii ‑
salu pigisap atorneqartariaananngornissaata tungaanut pisaarineranut ata vis‑
sumik aningaasartuutit.
Pigisat qanoq sivisutigisumik atussangatinneqarnerannik naliliineq tun nga‑
vigalugu naleerutsitsisoqartarpoq:
Illuutit Ukiut 50
Biilit Ukiut 5
Atortut allat, ingerlatsinermi atortut pequtillu Ukiut 3
Pigisat 10 t. kr. inorlugit akilerlugit pisiat ukiumi pisaarineqarfianni angusari‑
neqartut naatsorsorneranni aningaasartuutitut ilanngunneqartarput.
Atortutigut pigisat tunineqarnerini iluanaarutit ajunaarutilluunniit tuninera‑
ta akiata tunineranut atasumik aningaasartuutinik ilanngakkap, taavalu piffis‑
sap tunineqarfiata nalaani naatsorsuutitigut nalingata nikingassutaattut naat‑
sorsorneqartarput. Iluanaarutit ajunaarutilluunniit angusarineqar tut naat‑
sorsorneranni naleerutsitat ataanni ilanngullugit naatsorsuunneqar tarput.
Pisassat Tunisaqarnikkut sullissinikkullu pisassat pisinermi akiusoq akiitsup akiler ne‑
qarneratut nalilerneqartarpoq, tamatumalu nalinginnaasumik naligisar paa pi‑
gisap taaginnarlugu nalinga. Annaasassatut ilimagineqartut pakkersimaniarlu‑
git aningaasartuutit ilanngaatigereerlugit piviusunngortinnerata nalinganut
nalikilliliisoqartarpoq.
AkiitsutAningaasaliinikkut akiitsut taarsigassarsinermi iluanaarummut tiguneqartu‑
mut nuutsinermi aningaasartuutaasunik ilanngaasikkamut ilanngullugit naat ‑
sorsuunneqartarput. Piffissani tamatuma kinguliini aningaasaliinikkut pisus‑
saaffiit akiitsup akilernerata nalinganik, erniat nalingata atorneqarneratigut
aningaasanngortinnerani nalingata assigisaanik, nalilerlugit natsor suun ne qar‑
tar put, taamalu iluanaarutip aamma taaginnarlugu nalingata ni ki ngas sutaat
taarsigassarsiffiusup ingerlanerani angusat naatsorsornerini ilanngunneqar‑
tar luni.
Akiitsut allat, tassaasut atortussanik pisiffiusartunut, suliffinnut attuu mas ‑
suteqarfigineqartunut suleqataasunullu akiitsut kiisalu akiitsut allat, akiit sup
akilerneratut nalilerneqartarput, tamatumalu pineqartup taaginnarlugu nalin‑
ga nalinginnaasumik assigisarpaa.
Akiitsut allat, tassaasut atortussanik pisiffiusartunut kiisalu akiitsut allat,
akiitsup akilerneratut nalilerneqartarput, tamatumalu pineqartup taaginnar‑
lugu nalinga nalinginnaasumik assigisarpaa.
Angusat nuutatAngusanut nuutanut ukiunut tulliuttunut isertitassatut akiliutit tigusat ilan‑
ngun neqassapput.
Liabilities other than provisions
Financial liabilities other than provisions are rec-
ognised at the proceeds received less the trans-
action costs incurred at the time of borrowing. In
subsequent periods, the financial liabilities other
than provisions are recognised at amortised cost,
equal to the capitalised value when applying the
effective interest rate, so that the difference be-
tween the proceeds and the nominal value is rec-
ognised in the income statement over the term
of the loan.
Other liabilities which include trade payables and
other payables are measured at amortised cost
which normally equals nominal value.
Deferred income
Payments received relating to income in subse-
quent years are recognised under deferred in-
come.
• Peter Alsen
• Peter Alsen
46
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året fordelt på
driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets
forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og afslutning.
Pengestrømme fra driftsaktivitetPengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for
ikke‑kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.
Pengestrømme fra investeringsaktivitetPengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med
køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af anlægsakti‑
ver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitetPengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller
sammensætning af selskabskapital og omkostninger forbundet hermed.
Herudover omfatter pengestrømmene optagelse af lån, afdrag på rentebæ‑
rende gæld og betaling af udbytte til selskabsdeltagere.
LikviderLikvider omfatter likvide beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der
uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og som kun er forbun‑
det med ubetydelig risiko for værdiændringer.
Cash Flow Statement
The cash flow statement specifies the Company’s
cash flows for the year broken down by operat-
ing activities, investing activities and financing
activities for the year, changes in cash and cash
equivalents for the year as well as cash and cash
equivalents at the beginning and at the end of
the year.
Cash flows from operating activities
Cash flows from operating activities are deter-
mined as net profit or loss for the year adjusted
for non-cash operating items, changes in operat-
ing capital and corporation tax paid.
Cash flows from investing activities
Cash flows from investing activities include pay-
ment in connection with the acquisition and sale
of enterprises and activities as well as the acqui-
sition and sale of tangible fixed assets.
• Peter Alsen
47
Aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuutit
Aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuutit takutippaat ingerlatseqatigiiffiup
aningaasaataasa ukioq taanna ingerlaarnerat ukiumi pineqartumi ingerlat si‑
nermut, aningaasaliinernut aningaasalersuinernullu agguataarlugu, ukiumi pi‑
neqartumi aningaasat tiguinnarissat nikingassutaat kiisalu ukiup aallar tin ne‑
rani naaneranilu aningaasat tiguinnarissat.
Ingerlatsinermit aningaasat ingerlaarneriIngerlatsinermit aningaasat ingerlaarnerisa takutippaat ukiumi pineqartumi
angusat ingerlatsinermi inissitat aningaasaanngitsut, ingerlatsinermut ani‑
ngaasaatit allannguutaat kiisalu ingerlatseqatigiiffittut akileraarutit akilikkat
iluarsiissutigalugit.
Aningaasaliinermi aningaasat ingerlaarneriAningasaliinermi aningaasanut ingerlaartunut ilaapput suliffinnik ingerlassa‑
nillu pisinermi tunisinermilu akiliutit kiisalu sanaartukkatigut pigisanik pi si‑
neq tunisinerlu.
Aningaasalersuinikkut ingerlatani aningaasat ingerlaarneriAningaasalersuinikkut ingerlatani aningaasanut ingerlaartunut ilaapput inger‑
latseqatigiiffiup pigisaasa nalingisa aamma tamatumunnga atasumik ani ngaa‑
sartuutit amerlassutsimikkut katitigaanermikkulluunniit allannguutaat. Ani‑
ngaasanut ingerlaartunut aamma ilaapput taarsigassarsineq, akiit su nik ernia‑
linnik naafferartumik akilersuutit aamma ingerlatseqatigiiffimmi peqataasut
pissarsiassaat akilerneqartut.
Aningaasat tigoriaannaatAningaasanut tigoriaannarnut ilaapput aningaasat tigoriaannaat uninnga suu‑
tit kiisalu pappialat nalillit akornuteqanngitsumik aningaasanngortiler tor‑
neqarsinnaasut, aamma nalingisa allanngornissaat annikitsuaraannarmik aar‑
lerinaatillit.
Cash flows from financing activities
Cash flows from financing activities include
changes in terms of size or structure of the
Company’s share capital and costs related here-
to. Moreover, the cash flows include the raising
of loans, repayment on interest-bearing debt and
payment of dividends to shareholders.
Cash and cash equivalents
Cash and cash equivalents include cash at bank
and in hand as well as short-term securities
which can readily be turned into cash and which
involve only insignificant risks of changes in
value.
• Peter Alsen
48 • NUNAOIL
49
1. januar – 31. december angusat naatsorsorneratResultatopgørelse 1. januar - 31. decemberFinancial statements for the Year 1 January - 31 December
2011 2010
Nassuiaat / Note DKK 1.000 DKK 1.000
ilanngaatissat ilanngaatigererlugit kaajalukaartitat / nettoomsætning / revenue 16.848 23.980
Avataani aningaasartuutit allat /Andre eksterne omkostninger / Other external costs 5 -5.908 -3.758
ilanngaatissat ilanngaatigitinnagit angusat / Bruttoresultat / Gross profit or loss 10.940 20.222
Sulisoqarnermut aningaasartuutit / Personaleomkostninger / Staff costs 1 -9.538 -8.061
Naleerutsitsinerit / Afskrivninger / Depreciation 2 -567 -823
ingerlatani pingaarnerni angusat / resultat af primær drift / profit or loss on ordinary operating activities 835 11.338
Aningaasalersuinikkut isertitat allat / Andre finansielle indtægter / Other financial income 3 780 1.377
Aningaasalersuinikkut aningaasartuutit allat / Andre finansielle omkostninger / Other financial expenses 4 -460 -24
ukiumi angusat akileraartinnani / resultat før skat / profit or loss before tax 1.155 12.691
ukiumi angusat / årets resultat / net profit or loss for the year 1.155 12.691
angusat qanoq atornissaannut siunnersuut: / Forslag til resultatdisponering: / proposal for distribution of net profit:
Angusanut nuutanut nuutassat / Overføres til overført resultat / Retained earnings 1.155 12.691
atorneqartut katillugit / Disponeret i alt / total distribution 1.155 12.691
50
OqimaaqatigiissitsineqBalanceBalance Sheet
31/12 2011 31/12 2010
Nassuiaat / Note DKK 1.000 DKK 1.000
piGisat / aktiver / assets
sanaartukkatigut pigisat / anlægsaktiver / Fixed assets
Illuutit / Bygninger / Buildings 6 10.497 10.739
Sanaartukkat allat, ingerlatsinermi atortut pisattallu /
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar / Other plant, fixtures and operating equipment 6 567 435
Sanaartukkatigut pigisat maanna sananeqartut sanaartukkatigullu pigisat siumoortumik akileriikkat /
Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver /
Property, plant and equipment in progress and pre-payments for property, plant and equipment 6 1.155 0
Sanaartukkatigut pigisat tigussaasut katillugit / Materielle anlægsaktiver i alt / Total tangible fixed assets 12.219 11.173
sanaartukkatigut pigisat katillugit / anlægsaktiver i alt / total fixed assets 12.219 11.173
pigisat kaaviaartinneqarsinnaasut / omsætningsaktiver / Current assets
Tunisanit sullissinernillu pisassat / Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser / Trade receivables 8.108 30.991
Pisassat allat / Andre tilgodehavender / Other receivables 438 199
Pisassat katillugit / Tilgodehavender i alt / Total receivables 8.546 31.190
Aningaasaatit tigoriaannaat / Likvide beholdninger / Cash and cash equivalents 50.381 37.806
pigisat kaaviiaartinneqarsinnaasut katillugit / omsætningsaktiver i alt / total current assets 58.927 68.996
pigisat katillugit / aktiver i alt / total assets 71.146 80.169
akiitsut / passiver / liaBilities
imminerisamik aningaasaatit / egenkapital / equity
Suliffiup aningaasaatai / Virksomhedskapital / Contributed capital 7 10.000 10.000
Angusat nuutat / Overført resultat / Retained earnings 8 46.985 45.831
imminerisamik aningaasaatit katillugit / egenkapital i alt / total equity 56.985 55.831
akiitsutigut pisussaaffiit / Gældsforpligtelser / liabilities other than provisions
Taarsigassarsisitsisarfinnut allanut akiitsut /
Gæld til kreditinstitutter i øvrigt / Payables to credit institutions in general 9 1.134 1.134
Akiitsutigut pisussaaffiit akililertugassaanngitsut katillugit /
Langfristede gældsforpligtelser i alt / Total long-term liabilities other than provisions 1.134 1.134
Aningaaserivinnut akiitsut akililertugassat / Kortfristet gæld til pengeinstitutter / Short-term payables to banks 81 67
Nioqqutissanik sullissinernillu pilersuisunut / Leverandører af varer og tjenesteydelser / Trade payables 469 369
Akiitsut allat / Anden gæld / Other payables 1.676 15.023
Inissitat piffissanut killilersukkat / Periodeafgrænsningsposter / Deferred income 10 10.801 7.745
Akiitsut akililertugassat katillugit /
Kortfristede gældsforpligtelser i alt / Total short-term liabilities other than provisions 13.027 23.204
akiitsutitigut pisussaaffiit katillugit / Gældsforpligtelser i alt / total liabilities other than provisions 14.161 24.338
akiitsut katillugit / passiver i alt / total liabilities 71.146 80.169
qularnaveeqqusiussat / pantsætninger og sikkerhedsstillelser / Charges and securities 11
qanitarisat / nærtstående parter / related parties 12
51
Aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuusiaqPengestrømsopgørelseCash Flow Statement
2011 2010
Nassuiaat / Note DKK 1.000 DKK 1.000
ernialiitinnani angusat / resultat før renter / profit or loss before interest 835 11.338
Naleerutsitsinerit / Afskrivninger / Depreciation 566 823
Pisassanut allannguutit / Ændring i tilgodehavender / Change in receivables 22.644 -28.491
Pilersuisut akiitsuini akiitsunilu allani allannguutit /
Ændring i leverandørgæld og anden gæld / Change in trade payables and other payables -10.191 16.821
Aningaasalersuinikkut inissitat siornatigut aningaasat ingerlaarneri /
Pengestrømme fra drift før finansielle poster / Cash flows from operations before financial items 13.854 491
Erniat isertillugit akiliutigineqartut assigisaallu / Renteindbetalinger og lignende / Interest received etc. 780 1.377
Erniat anisillugit akiliutigineqartut assigisaallu / Renteudbetalinger og lignende / Interest paid etc. -460 -24
ingerlatsinikkut aallussanit aningaasat ingerlaarneri /
pengestrømme fra driftsaktivitet / Cash flows from operating activities 14.174 1.844
Sanaartukkatigut pigisanik tigussaasunik pisineq /
Køb af materielle anlægsaktiver / Acquisition of tangible, fixed assets -1.698 -3.263
Sanaartukkatigut pigisanik tunisineq /
Salg af materielle anlægsaktiver / Sale of tangible fixed assets 85 0
aningaasalersuinikkut aallussanit aningaasat ingerlaarneri /
pengestrømme fra investeringsaktivitet / Cash flows from investing activities -1.613 -3.263
Sivisuumik akilersugassanik taarsigassarsineq / Optagelse af langfristet gæld / Raising of long-term debt 0 567
aningaasaliinikkut aallutani aningaasat ingerlaarneri /
pengestrømme fra finansieringsaktivitet / Cash flows from financing activities 0 567
aningaasat tigoriaannaat allannguutaat / Ændring i likvider / Change in cash or cash equivalents 12.561 -852
1. januar 2011 aningaasat tigoriaannaat / Likvider 1. januar 2011 / Cash and cash equivalents at 1 January 2011 37.739 38.591
31. december 2011 aningaasat tigoriaannaat /
likvider 31. december 2011 / Cash and cash equivalents at 31 December 2011 50.300 37.739
aningaasat tigoriaannaat / likvider / Cash and cash equivalents
Aningaasat tigoriaannaat uninngasuutit / Likvide beholdninger / Cash and cash equivalents 50.381 37.806
Aningaaserivimmut akiitsut / Bankgæld / Bank debt -81 -67
31. december 2011 aningaasat tigoriaannaat /
likvider 31. december 2011 / Cash and cash equivalents at 31 December 2011 50.300 37.739
52
NassuiaatitNoter Notes
nassuiaat 2011 2010
note DKK 1.000 DKK 1.000
1 sulisoqarnermut aningaasartuutit / personaleomkostninger / staff costs
Akissarsiat / Lønninger og gager / Wages and salaries 7.854 6.282
Soraarnerussutisiat / Pensioner / Pensions 863 591
Atugarisatigut isumannaarinninnermut aningaasartuutit allat /
Andre omkostninger til social sikring / Other costs of social security 76 65
Sulisoqarnermut aningaasartuutit allat / Personaleomkostninger i øvrigt / Other staff costs 745 1.123
9.538 8.061
Pisortat / Direktion / Board of Management 1.733 1.537
Siulersuisut / Bestyrelse / Board of Directors 303 335
2.036 1.872
Sulisorineqartut agguaqatigiissillugu amerlassusiat /
Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere / Average number of employees 8 7
2 naleerutsitsinerit / afskrivninger / Depreciation
Illuutit naleerutsittat / Afskrivning på bygninger / Depreciation of buildings 241 202
Illuutitigut pigisat allat, ingerlatsinermi atortut pisattallu naleerutsitat /
Afskrivning på andre anlæg, driftsmateriel og inventar /
Depreciation of other plant, fixtures and operating equipment 411 621
Sanaartukkatigut pigisanik tunisinermi iluanaarutit iml. annaasaqaatit /
Fortjeneste eller tab ved salg af materielle anlægsaktiver / Gain or loss from the sale of tangible fixed assets -85 0
567 823
3 aningaasalersuinikkut isertitat allat / andre finansielle indtægter / other financial income
Erniat, aningaaserivinnit / Renter, pengeinstitutter / Interest paid to banks 780 588
Allamiut aningaasaasa nalingisa nikingassutaat / Valutakursdifferencer / Exchange rate differences 0 789
780 1.377
4 aningaasalersuinikkut aningaasartuutit allat / andre finansielle omkostninger / other financial expenses
Erniat, aningaaserivinnit / Renter, pengeinstitutter / Interest paid to banks 24 24
Allamiut aningaasaasa nalingisa nikingassutaat / Valutakursdifferencer / Exchange rate differences 436 0
460 24
5 ataatsimeersuartut qinigaattut kukkunersiuisup akissarsiai /
Honorar til generalforsamlingsvalg revisor / Fee for auditors appointed at the annual general meeting
Inatsisit naapertorlugit kukkunersiuisitsinermi akissarsiat /
Honorar for lovpligtig revision / Fee for statutory audit 89 90
Sulianut allanut akissarsiat / Honorar for andre ydelser / Fee for other services 150 24
akissarsiat katillugit / samlet honorar / total fees 239 0
53
NassuiaatitNoterNotes
6 sanaartukkatigut pigisat tigussaasut / materielle anlægsaktiver / tangible fixed assets
Illuutit Sanaart. allat, Sanaart. pigisat
ingerl. atortut maanna sanane-
pisattallu qaartut, sanaart.
pigisanut siumoor-
tumik akileriikkat
Bygninger Andre anlæg, Materielle anlægs-
driftsmateriel aktiver under ud-
og inventar førelse og forud-
betalinger for
materielle anlægs-
aktiver
Buildings Other plant, Property, plant
fixtures and and equipment in
operating progress and
equipment pre-payments
for property, plant
and equipment
1. januar 2011 pisaarinerini akii / Kostpris 1. januar 2011 / Cost at 1 January 2011 12.106 3.727 0
Ilannguttut / Tilgang / Addition 0 543 1.155
Peertut / Afgang / Disposals 0 -1.030 0
31. december 2011 pissarsiarinerini akii / kostpris 31. december 2011 /
Cost at 31 December 2011 12.106 3.240 1.155
1. januar 2011 naleerutsitsinerit nalikilliliinerillu /
Af- og nedskrivninger 1. januar 2011 / Depreciation and impairment at 1 January 2011 1.368 3.292 0
Ukioq taanna naleerutsitat / Årets afskrivninger / Depreciation for the year 241 411 0
Pigisat atorunnaakkat naleerutsitat nalikillisallu allaqqinneri /
Tilbageførsel af af- og nedskrivninger på afhændede aktiver /
Reversal of deprecation and impairment of assets sold 0 -1.030 0
31. december 2011 naleerutsitsinerit nalikilliliinerillu /
af og nedskrivninger 31. december 2011 /
Depreciation and impairment at 31 December 2011 1.609 2.673 0
31. december 2011 naatsorsuutitigut nalinga /
regnskabsmæssig værdi 31. december 2011 / Book value at 31 December 2011 10.497 567 1.155
Kalaallit Nunaanni tamanut ammasumik naliliisoqarneq ajorpoq /
Der foretages ikke offentlig vurdering i Grønland / No tax assessment of real property is made in Greenland.
nassuiaat
note
54
NassuiaatitNoterNotes
nassuiaat 31/12 2011 31/12 2010
note DKK 1.000 DKK 1.000
7 suliffiup aningaasaatai / virksomhedskapital / Contributed capital
Suliffiup 1. januar 2011 aningaasaatai / Virksomhedskapital 1. januar 2011 / Contributed capital at 1 January 2011 10.000 19.000
10.000 10.000
Suliffeqarfiup aningaasaatai tassaapput aktiat 10.000 ataaseq 1.000 kr.-nik taakkulu arlaleriarnerinik naleqartut.
Aningaasaatit klassinut immikkoortitigaanngillat.
Virksomhedskapitalen består af 10.000 aktier a 1.000 kr. og multipla heraf. Kapitalen er ikke opdelt i klasser.
Contributed capital consists in 10,000 shares of DKK 1,000 each or multiples thereof. The capital has not been divided into share classes.
Suliffiup aningaasaataani ukiuni kingullerni tallimani allanngoraatit makkuusimapput:
Der har indenfor de seneste 5 år været følgende bevægelser på virksomhedskapitalen:
The following changes have occurred in the Company’s contributed capital over the latest 5 years:
Decembarimi 2006 suliffiup aningaasaatai 1.000 t.kr-inik amerlineqarput 16.000 t.kr.-inngorlugit.
I december 2006 skete der en forhøjelse af selskabskapitalen med 1.000 t.kr. til 16.000 t.kr.
In December 2006, the capital of the Company was increased by DKK 1,000,000 to DKK 16,000,000.
Decembarimi 2007 suliffiup aningaasaatai 1.000 t.kr-inik amerlineqarput 17.000 t.kr.-inngorlugit.
I december 2007 skete der en forhøjelse af selskabskapitalen med 1.000 t.kr. til 17.000 t.kr.
In December 2007, the capital of the Company was increased by DKK 1,000,000 to DKK 17,000,000.
Maajimi 2008 suliffiup aningaasaatai 2.000 t.kr-inik amerlineqarput 19.000 t.kr.-inngorlugit
I maj 2008 skete der en forhøjelse af selskabskapitalen med 2.000 t.kr. til 19.000 t.kr.
In May 2008, the capital of the Company was increased by DKK 1,000,000 to DKK 19,000,000.
Junimi 2009 suliffiup aningaasaatai 9.000 t.kr.-inik 10.000 t.kr-inut annikillineqarput.
I juni 2009 skete der en nedsættelse af selskabskapitalen med 9.000 t.kr. til 10.000 t.kr.
In June 2009, the capital of the company was reduced by DKK 9,000,000 to DKK 10,000,000.
8 angusat nuutat / overført resultat / retained earnings
1. januar 2011 angusat nuutat / Overført resultat 1. januar 2011 / Retained earnings at 1 January 2011 45.830 33.140
Ukioq taanna sinneqartoorutit amigartoorutilluunniit nuutat /
Årets overførte overskud eller underskud / Retained earnings or loss for the year 1.155 12.691
46.985 45.831
9 taarsigassarsiniartarfinnut allanut akiitsut / Gæld til kreditinstitutter i øvrigt / payables to credit institutions in general
Nuup Kommunia / Nuuk Kommune / Municipality of Nuuk 567 567
Namminersorlutik Oqartussat / Grønlands Selvstyre / Self-Government authorities 567 567
1.134 1.134
Akiitsut ukiut 5 qaangiunneranni akiligassat ilaat /
Andel af gæld, der forfalder efter 5 år / Share of debt falling due after 5 years 1.134 1.134
55
NassuiaatitNoterNotes
nassuiaat
note
10 Angusat nuutat / periodeafgrænsningsposter / Deferred income
Ujaasinernut atugassamaatit / Hensættelse til efterforskningsaktiviteter / Provision for exploration activities 10.801 7.745
10.801 7.745
Isumaqatigiissut Kanumas naapertorlugu paasissutissanik tunisaqarnermit isertitat NUNAOIL-imut tussapput, tassa
Kanumasikkut oqaloqatigereernerisigut Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup akuersereerneratigut taakkua
Kalaallit Nunaanni ikummatissanut tunngasuteqartunik ujaasinernut atorneqassallutik. Taamaasiornermi ujaasinernit
paasissutissat Kanumas-ikunnut akeqanngitsumik atugassanngortinneqassapput.
Efter Kanumas-aftalen tilfalder indtægter ved salg af data NUNAOIL, og skal efter drøftelse med Kanumas gruppen
og efter Råstofdirektoratets godkendelse, anvendes til kulbrinterelaterede efterforskningsaktiviteter i Grønland hvor
tilvejebragte oplysninger fra efterforskningsaktiviteter vederlagsfrit skal stilles til rådighed for Kanumas-gruppen.
According to the Kanumas agreement, revenues from the sale of data accrue to NUNAOIL, and after discussions with
the Kanumas group and subject to approval by the Bureau of Minerals and Petroleum, such revenue is to be used for
hydrocarbon-related exploration activities in Greenland, and information acquired from exploration activities is to be
made available to the Kanumas group free of charge.
11 qularnaveeqqusiussat / pantsætninger og sikkerhedsstillelser / Charges and securities
Sermersuup Kommunianut aamma Namminersorlutik Oqartussanut akiitsunut, 1.134 t.kr. illuutinit B-3731 aamma
B-3576, qularnaveeqqusiisoqarpoq, illuutit taakkua 31. december 2011-mi naleqarlutik 5.324 t.kr.
Til sikkerhed for gæld til Sermersooq Kommune og Grønlands Selvstyre, 1.134 t.kr., er der givet pant i ejendommen
B-3731 og B-3576, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2011 udgør 5.324 t.kr.
In security for the debt to the Municipality of Sermersooq and Self-Government authorities, DKK 1,134, property
B-3731 and property B-3576 has been mortgaged, the book value which at 31 December 2011 is DKK 5.324.
12 qanitarisat / nærtstående parter / related parties
qanitarisat allat / Øvrige nærtstående parter / other related parties
Namminersorlutik Oqartussat Aktiaateqarlutik piginnittuusut
Grønlands Selvstyre Aktionær
Self-Government authorities Shareholder
nuussinerit / transaktioner / transactions
Ukiup ingerlanerani pisortaqarnermut akissarsiarititat nalinginnaasut saniatigut siulersuisut, aqutsisut, pisortaasut,
sulisorisat aqutsisunut imaluunniit aktiaatillit akornini nuutsisoqarsimanngilaq.
Der har ikke i årets løb bortset fra almindeligt ledelsesvederlag været gennemført transaktioner med bestyrelse, di-
rektion, ledende medarbejdere eller aktionærer.
Apart from ordinary remuneration to the management, no transaction with the Board of Directors, Board of
Management, managerial staff or shareholders has taken place during the year under review.
piginnittunut tunngasut / ejerforhold / ownership
Ingerlatseqatigiiffiup nalunaarsugaani minnerpaamik taasinerit 5%-iinik imaluunniit suliffiup aningaasaataasa min-
nerpaamik 5%-iinik piginnittutut allassimapput:
Namminersorlutik Oqartussat
Følgende er noteret i selskabets fortegnelse som ejer af minimum 5% af stemmerne eller minimum 5% af selskabs-
kapitalen:
Grønlands Selvstyre
The following shareholders are registered in the Company’s register of shareholders as holding at least 5% of the
votes or at least 5% of the share capital:
Greenland Self-Government authorities
56
• NuNaoil
NUNAOIL A/S
