Uddannelse i stråleterapi Uddannelsesordning · • Dosimetri (inkl. øvelser) • Ioniserende stråling • Radiobiologi • Akutte bivirkninger og senkomplikationer til strålebehandling

Uddannelse i stråleterapi

Uddannelsesordning

Stråleterapiuddannelsen Uddannelsesordning 2009

2

Forord Uddannelsesordningen gælder den obligatoriske uddannelse til stråleterapeut og er udarbejdet på baggrund af:

• Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999, Bekendtgø-relse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV (bilag 1)

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af 25. juni 2007 (bilag 2) • Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 139 af 25. juli 2001, Vejledning om ud-

dannelse af personale i stråleterapiafdelinger Uddannelsen er sidst revideret i 2008 og fastlagt i Sundhedsstyrelsens bekendt-gørelse nr. 344 af 9. maj 2008 om uddannelsen i stråleterapi (bilag 3). Uddannelsen er berammet til 1 år, og består af en teoretisk del på 12 uger og en klinisk del på 33 uger eksklusiv ferie og fridage. Teorimodulerne tilrettelægges og afholdes af kursusafdelinger ved Århus Sygehus og Efter- og videreuddannelsen i Herlev. Den kliniske del af uddannelsen foregår i det ansættende stråleterapiafsnit. Uddannelsen er tildelt 60 ECTS-point fordelt på 18 ECTS-point til den teoretiske del af uddannelsen og 42 ECTS-point til kliniske del af uddannelsen. Uddannelsesordningen er udarbejdet af uddannelseslederne i samarbejde med de uddannelsesansvarlige stråleterapeuter og fysikere. Uddannelsesordningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen den 27. november 2009 i henhold til § 16, stk. 5, 2 i Bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj 2008 om uddannel-sen i stråleterapi efter indstilling af Det Landsdækkende Uddannelsesråd. Januar 2010


3

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING ..............................................................................................5

2. DEFINITION AF ORD OG BEGREBER ...........................................................5

3. FORMÅL MED UDDANNELSEN .....................................................................5

3.1 FUNKTIONER .................................................................................................................................................................5

3.2 ADGANGSBETINGELSER................................................................................................................................................6

3.3 MERITOVERFØRSEL.......................................................................................................................................................6

3.4 KRAV TIL KURSISTEN ...................................................................................................................................................6

4. TILRETTELÆGGELSE AF UDDANNELSEN I STRÅLETERAPI ..........................6

4.1 UDDANNELSENS MÅL ....................................................................................................................................................7

4.2 UDDANNELSESINSTITUTIONER ....................................................................................................................................7

4.3 UDDANNELSESLEDER....................................................................................................................................................8

5. UDDANNELSENS ORGANISERING ...............................................................8

5.1 DET LANDSDÆKKENDE UDDANNELSESRÅD................................................................................................................8

5.2 KOORDINERINGSRÅD ...................................................................................................................................................8

5.3 UDDANNELSESANSVARLIGE I KLINIKKEN....................................................................................................................8

5.4 ØKONOMI ......................................................................................................................................................................9

6. TILRETTELÆGGELSE AF DEN TEORETISKE UDDANNELSE ...........................9

6.1 OVERSIGT OVER FORDELING AF FAG I TEORIUDDANNELSEN ..................................................................................10

6.2 LITTERATUR.................................................................................................................................................................10

6.3 KRAV TIL LÆRERKRÆFTER .........................................................................................................................................10

6.4 UNDERVISNINGSFORMER OG METODER....................................................................................................................10

6.5 FORVENTNINGER TIL KURSISTEN ..............................................................................................................................10

6.6 EVALUERING AF TEORIUDDANNELSEN.......................................................................................................................11

7. MÅL OG INDHOLD AF FAG I DEN TEORETISKE UDDANNELSE....................12

7.1 MATEMATISKE OG FYSISKE GRUNDBEGREBER I KLINISK FYSIK, DOSIMETRI OG DOSISPLANLÆGNING ..............12

7.2 SAMFUNDSFAG............................................................................................................................................................13

7.3 GENEREL ONKOLOGI...................................................................................................................................................14

7.4 SPECIEL ONKOLOGI ....................................................................................................................................................15

7.5 KLINISK FYSIK OG IONISERENDE STRÅLING, SAMT RADIOAKTIVITET....................................................................16

7.6 DOSIMETRI INKLUSIV ØVELSER.................................................................................................................................17

7.7 RADIOBIOLOGI ...........................................................................................................................................................18

7.8 AKUTTE BIVIRKNINGER OG SENKOMPLIKATIONER TIL STRÅLEBEHANDLING ..........................................................19

7.9 STRÅLEBESKYTTELSE..................................................................................................................................................21

7.10 INDTEGNING OG PLANLÆGNING AF STRÅLEBEHANDLING .....................................................................................22

7.11 BEHANDLINGSTEKNIKKER........................................................................................................................................23

7.12 APPARATUR TIL STRÅLETERAPI ...............................................................................................................................24

7.13 KVALITETSSIKRING ..................................................................................................................................................25

7.14 RØNTGENANATOMI, TOPOGRAFISK ANATOMI OG TEKNIKKER TIL BILLEDVERIFIKATION/DIAGNOSTIK .............26

7.15 KLINISK FORSKNING................................................................................................................................................27

7.16 TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE, KOMMUNIKATION OG PATIENTFORLØB ..................................................................28


4

8. TILRETTELÆGGELSE AF DEN KLINISKE UDDANNELSE..............................29

8.1 MÅL..............................................................................................................................................................................29

8.2 KRAV TIL KLINISKE UDDANNELSESSTEDER ..............................................................................................................29

8.3 KLINISK UDDANNELSESMAPPE...................................................................................................................................29

8.4 DEN UDDANNELSESANSVARLIGE STRÅLETERAPEUT .................................................................................................30

8.5 DEN UDDANNELSESANSVARLIGE FYSIKER ................................................................................................................30

8.6 TUTORER .....................................................................................................................................................................31

8.7 EVALUERING AF KURSISTEN I DEN KLINISKE UDDANNELSE ....................................................................................31

8.8 EVALUERING AF DEN KLINISKE UDDANNELSE ..........................................................................................................31

9. MÅL OG INDHOLD I DEN KLINISKE UDDANNELSE ....................................32

9.1 INTRODUKTIONSMODUL .............................................................................................................................................32

9.2 KLINISK MODUL 1 ......................................................................................................................................................33

9.3 KLINISK MODUL 2 ......................................................................................................................................................34

9.4 KLINISK MODUL 3 ......................................................................................................................................................35

9.5 KLINISK MODUL 4 ......................................................................................................................................................36

10. REGLER FOR AFVIKLING AF EKSAMENER ....................................................37

10.1 FØRSTE TEORETISKE EKSAMEN ...............................................................................................................................37

10.2 ANDEN TEORETISKE EKSAMEN ................................................................................................................................37

10.3 AFSLUTTENDE KLINISK EKSAMEN ...........................................................................................................................37

10.4 VILKÅR FOR DELTAGELSE I TEORETISKE EKSAMINER ............................................................................................37

10.5 VILKÅR FOR INDSTILLING TIL PRAKTISK EKSAMEN ...............................................................................................38

10.6 RE- OG SYGEEKSAMEN ............................................................................................................................................38

10.7 BEDØMMELSE ...........................................................................................................................................................38

10.8 KLAGEADGANG .........................................................................................................................................................38

10.9 ETABLERING OG KOORDINERING AF CENSORVIRKSOMHED OG BESKIKKELSE AF CENSORER ............................39

11. UDDANNELSESBEVIS ..................................................................................39

12. REFERENCER...............................................................................................40

13. BILAG .........................................................................................................40

BILAG 1 ACCELERATORBEKENDTGØRELSE.......................................................................................................................41

BILAG 2 BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF ACCELERATORBEKENDTGØRELSE ..........................................................49

BILAG 3 BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSE I STRÅLETERAPI .....................................................................................51

BILAG 4 TAKSONOMI OG MODEL FOR FÆRDIGHEDSLÆRING .........................................................................................55


5

1. Indledning

Formålet med uddannelsesordningen er: • At omsætte uddannelsesbekendtgørelsen til en kvalificeret faglig og

pædagogisk tilrettelæggelse af uddannelsen • At give kursister, uddannelsesansvarlige stråleterapeuter og fysikere, tutorer,

ledere og undervisere et informativt og overskueligt redskab ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen

• At tilgodese det informationsbehov Sundhedsstyrelsen har for at kunne va-retage sit tilsyn

2. Definition af ord og begreber

Stråleterapeut: • Skal forstås som en person, der med baggrund i en mellemlang videregå-

ende uddannelse er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at udføre strålebe-handling i henhold til acceleratorbekendtgørelsen

Uddannelsesansvarlig stråleterapeut: • Svarer til klinisk vejleder

Kursist: • Svarer til uddannelsessøgende

3. Formål med uddannelsen

Formål med uddannelsen i stråleterapi er, at kursisten opnår viden, færdigheder og kompetencer med henblik på gennemførelse af stråleterapi. 3.1 Funktioner

Funktionerne indenfor stråleterapi omfatter:

• Gennemførelse af strålebehandling med computerstyret apparatur, herun-der

o sikring af den praktiske gennemførelse af et ordineret behandlingsfor-løb

o anvendelse af retningslinjer for optimal strålebeskyttelse • Kommunikation med, omsorg for og observation af patienter i strålebehand-

ling, således at der kan foretages specifik identifikation af og intervention over for strålebehandlingsrelaterede bivirkninger

• Medvirken i kvalitetsudviklingen i afdelingen • Deltagelse i tværfagligt samarbejde vedrørende strålebehandling


6

3.2 Adgangsbetingelser

Ansøgere der opfylder følgende to betingelser, kan optages på uddannelsen: • En sundhedsfaglig professionsbachelor eller tilsvarende tidligere mellemlang

videregående sundhedsfaglig uddannelse • Opnået dansk autorisation

3.3 Meritoverførsel

Kursisten kan efter en individuel vurdering gives dispensation til afkortning af ud-dannelsen (merit) på baggrund af anden dokumenteret relevant uddannelse. Vur-dering foretages af Det Landsdækkende Uddannelsesråd for stråleterapi.

3.4 Krav til kursisten

Det forventes at kursisten tager ansvar for eget uddannelsesforløb og kender til målene for uddannelsen. Kursisten er ansvarlig for, at medvirke til strukturering af den kliniske uddannelse og forventes at læse relevant litteratur anbefalet af uddannelsesstedet. Kursisten skal være opmærksom på, at den kompetencestig-ning der ligger i målene for de enkelte praktikperioder og skal i samarbejde med tutor være med til at planlægge et hensigtsmæssigt forløb så målene nås.

4. Tilrettelæggelse af uddannelsen i stråleterapi

Uddannelsen består af teoriundervisning og systematisk, superviseret og vejledt klinisk uddannelse. Uddannelsen gennemføres indenfor det første år af ansættelsen på et stråletera-piafsnit og er normeret til 60 ECTS-point, fordelt på 18 ECTS-point til den teoreti-ske uddannelse og 42 ECTS-point til den kliniske uddannelse (Bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj 2008 § 3 stk. 2 og § 4). Uddannelsen er tilrettelagt i en vekselvirkning opdelt mellem teoriperioder og kli-niske perioder. I uddannelsen kan gøres brug af simulering i 3D-accelerator og i IT-laboratorium.

Detaljeret oversigt over fordeling af teori- og klinisk uddannelsesperiode udleve-res ved uddannelsens start og kan ses på hjemmesiden: http://www.straaleterapeut.dk


7

4.1 Uddannelsens mål

At kursisten erhverver viden, færdigheder og kompetencer til selvstændigt at kunne varetage stråleterapi.

Kursisten skal således: • forstå baggrunden for kurativ og palliativ strålebehandling • forstå den grundlæggende radiobiologi • forstå ioniserende strålings egenskaber og vekselvirkning • forstå, forklare og anvende en dosisplan i forhold til forventede bivirkninger,

dosis, lejring og feltindgange • forstå og anvende viden om røntgenanatomi og topografisk anatomi • forstå, optage og anvende CT-skanningsbilleder i forbindelse med billedveri-

fikation samt forstå og anvende anden billeddiagnostik, der benyttes ved planlægning af behandlingsfelter

• forstå og anvende strålebeskyttelsesprincipper • kunne vurdere strålebehandlingen i forhold til patienten og den planlagte

behandling • forstå, anvende og evaluere de radioterapeutiske behandlingsteknikker • have fortrolighed med apparaturets betjeningsflade • have kendskab til kvalitetssikring af afdelingens apparatur • have kendskab til og anvende kvalitetssikringsprocedurer fra visitation til

strålebehandlingens afslutning • have kendskab til baggrunden for den forskning, der foregår i relation til

strålebehandling af kræftpatienter • selvstændigt kunne varetage information af udvalgte patientgrupper før,

under og efter strålebehandling • kunne vurdere og varetage patienters behov for omsorg i forbindelse med

strålebehandling, og evaluere og udvikle indsatsen • have indgående kendskab til bivirkninger af strålebehandlingen og handle

ved forekomst af bivirkninger, herunder kunne visitere patienten videre til anden relevant fagperson

• forstå og være i stand til at forholde sig kritisk til eget ansvarsområde • forstå vigtigheden i at være aktiv i et tværfagligt samarbejde internt og

eksternt 4.2 Uddannelsesinstitutioner

Den teoretiske undervisning foregår to steder i landet, således at kursister ansat på Rigshospitalet, Herlev Hospital og Næstved Sygehus primært er knyttet til Ef-ter- og videreuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol i Herlev, mens kursister ansat i Odense, Vejle, Aalborg og Århus primært er knyttet til Onkologisk Afde-ling, Århus Sygehus.


8

4.3 Uddannelsesleder

Uddannelseslederen er ansvarlig for tilrettelæggelse af den teoretiske del af ud-dannelsen. Uddannelseslederen skal endvidere koordinere den kliniske uddannel-ses, således at der opnås et ensartet niveau på landsplan. Uddannelseslederen skal være uddannet stråleterapeut eller tilsvarende med overbygning af en masteruddannelse, kandidatgrad eller tilsvarende. 5. Uddannelsens organisering

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggelse og gennemførelse af uddan-nelsen. 5.1 Det Landsdækkende Uddannelsesråd

Uddannelsesordningen godkendes af Sundhedsstyrelsen efter indstilling af Det Landsdækkende Uddannelsesråd. Det Landsdækkende Uddannelsesråd er nedsat af regionerne og har følgende sammensætning: 4 sagkyndige med bred klinisk erfaring på højt niveau fra strålebehandlingsområ-det, udpeget af Danske Regioner omfattende en cheffysiker, en ledende læge med ansvar og kompetence i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling og to kliniske repræsentanter for strå-leterapien, heraf en med ledelsesansvar. 1 medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen. 1 medlem fra hver af uddannelsesinstitutionerne (uddannelsesleder).

5.2 Koordineringsråd

Der er etableret koordineringsråd i både Øst- og Vestdanmark. Rådene består af repræsentanter fra uddannelsesstederne; den strålingsansvarlige fysiker, over- og/eller afdelingssygeplejersker, ledende læger og uddannelseslederne fra Øst- og Vestdanmark. Koordineringsrådet er rådgivende i indholdsdelen for såvel teori- som praktikuddannelsen og beslutningsdygtig i økonomiske forhold. Mødes cirka to gange om året. 5.3 Uddannelsesansvarlige i klinikken

Hvert ansættelsessted har en uddannelsesansvarlig fysiker og en uddannelsesan-svarlig stråleterapeut, som er ansvarlig for uddannelsen i praksis. De uddannel-sesansvarlige mødes to gange årligt med uddannelseslederen for at drøfte prakti-ske og teoretiske problemstillinger i forbindelse med uddannelsen.


9

5.4 Økonomi

Kursisten er ansat i et stråleterapiafsnit og får overenskomstmæssig løn. Kursusafgiften betales af arbejdsgiver.

6. Tilrettelæggelse af den teoretiske uddannelse

Teoriuddannelsen består af følgende faglige områder relateret til strålebehand-ling:

• Matematiske og fysiske grundbegreber anvendt i klinisk fysik, dosimetri og dosisplanlægning

• Samfundsfag (organisation af kræftbehandling, lovgivning, etik mv.) • Generel onkologi • Speciel onkologi • Klinisk fysik • Dosimetri (inkl. øvelser) • Ioniserende stråling • Radiobiologi • Akutte bivirkninger og senkomplikationer til strålebehandling • Strålebeskyttelse • Indtegning og planlægning af strålebehandling • Behandlingsteknikker og teknikker til billedverifikation • Apparatur til strålebehandling • Kvalitetssikring • Røntgenanatomi, topografisk anatomi, almen billeddannelse og kV-røntgen,

CT, PET og MR • Forskningsmetoder • Tværfagligt samarbejde, kommunikation og patientforløb


10

6.1 Oversigt over fordeling af fag i teoriuddannelsen

Teori 1

2 uger

Grundlæggende begreber indenfor klinisk fysik og apparatur

Teori 2 3 uger Grundlæggende fysik og behandlingsplanlægning Generel onkologi Afvikling af 1. teoretiske prøve.

IGRT (Image Guided RadioTherapy)

1 uge Billeddannelse og billedverifikation (e-learning)

Teori 3 3 uger Behandlingsteknikker og speciel onkologi

Teori 4 2 uger

Kvalitetssikring, forskning, samfundsfag og sam-arbejde Afvikling af 2. teoretiske prøve

Teoretiske op-gaver

1 uge Teoretiske opgaver

6.2 Litteratur

Lister med obligatorisk litteratur udleveres ved uddannelsens start og i forbindelse med hver teoriperiode. 6.3 Krav til lærerkræfter

Undervisningen varetages overvejende af stråleterapeuter, læger, sygeplejersker, radiografer og hospitalsfysikere med specialviden inden for det aktuelle område. Underviserne skal have en viden om indhold og undervisningen, mål for og kend-skab til stråleterapiuddannelsens generelle formål og mål.

6.4 Undervisningsformer og metoder

Undervisningen i den teoretiske del af uddannelsen vil veksle mellem forelæsnin-ger, klasseundervisning med eksempler fra praksis, demonstrationer, gruppear-bejde, studier, e-learning og andre former for IT-støttet undervisning. Kursisten skal påregne forberedelse i form af selvstudie.

6.5 Forventninger til kursisten

Det vil være hensigtsmæssigt, at kursisten inden uddannelsens start har repete-ret anatomi og fysiologi, cellens og hudens opbygning og blodets sammensætning jvf. pensum på sygeplejeuddannelsen.


11

Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at kursisten har matematik og fysik på gymna-sieniveau. 6.6 Evaluering af teoriuddannelsen

Uddannelseslederen vurderer på baggrund af kursisternes evalueringer den teore-tiske uddannelse, så den hele tiden lever op til sit overordnede formål. Evaluering af den teoretiske uddannelse skal endvidere bruges til at vurdere om målene for de enkelte fagområder er relevante og opnåelige, indholdet dækkende, en hen-sigtsmæssig timefordeling imellem fagene og sammenhæng i tilrettelæggelsen af undervisningen. Kursisterne evaluerer de enkelte lektioner med henblik på relevans, formidling og undervisningsmateriale. Evalueringen fra kursisterne er obligatorisk. Underviserne modtager en skriftlig tilbagemelding fra uddannelseslederen.


12

7. Mål og indhold af fag i den teoretiske uddannelse

7.1 Matematiske og fysiske grundbegreber i klinisk fysik, dosimetri og dosisplanlægning

Mål Kursisten skal have viden om matematiske og fysiske grundbegreber, der indgår i klinisk fysik, dosimetri og dosisplanlægning. Indhold

• Matematiske grundbegreber (inkl. praktiske øvelser) • Funktioner • Grafer • Potenser • Logaritmer • SI-enhedssystemet • Kraft, arbejde og energi • Elektromagnetisk stråling • Elektricitet • Atomets opbygning • Radioaktivitet • Coulomb-kraften • Lorenz-kraften


13

7.2 Samfundsfag

Mål Kursisten skal have kendskab til de overordnede rammer, som styrer udviklingen og mulighederne indenfor kræftforskningen og -behandlingen, med fokus på strålebehandling. Kursisten skal forstå eget ansvarsområde, og være i stand til at forholde sig kritisk til eget ansvarsområde. Indhold

• Organisation og lovgivning: o Organisation af kræftbehandling i Danmark o Cancerregistret o Registerloven o EU-direktiver/dansk lovgivning i relation til stråleterapi o Nationale Kræftplaner

• Patientens rettigheder og klagemuligheder:

o Patientklagenævnet o Ventelistegaranti o Pakkeforløb

• Etik og moral i relation til strålebehandling:

o Videnskabsetiske komité o Ansvar og ansvarlighed


14

7.3 Generel onkologi

Mål: Kursisten skal forstå baggrunden for kurativ og palliativ strålebehandling. Kursi-sten skal have forståelse for almene forhold vedrørende cancersygdomme og ge-nerelle behandlingsmetoder. Indhold

• Ætiologi og epidemiologi • Principper for kirurgi • Generel tumorpatologi • Klassificering af stadieinddeling, diagnostiske metoder • Tumorbiologi (vækstegenskaber, molekylærbiologiske egenskaber) • Akutte onkologiske tilstande: hjernemetastaser, vena cava syndrom,

dyspnø, tværsnitssyndrom, tumorgennembrud, blødning, infektioner, pato-logiske frakturer, elektrolytforstyrrelser og tumorlyse

• Funktionsbevarende behandling • Fysisk aktivitet og kræft • Smertebehandling • Medicinsk kræftbehandling, specielt med fokus på konkomitant behandling • Nyere og eksperimentelle behandlingsmetoder • Palliation


15

7.4 Speciel onkologi

Mål Kursisten skal have forståelse for udvalgte sygdomme og behandlingsmetoder. Indhold

• Kræft i CNS og medulla • Lungekræft • Hoved/halskræft • Kræft i gastrointestinalkanalen • Hæmatologiske sygdomme • Gynækologisk kræft • Hudkræft og malignt melanom • Kræft i urinveje (og genitalier) • Prostatakræft • Brystkræft • Kræftformer hos børn • Knogle- og bløddelstumorer


16

7.5 Klinisk fysik og ioniserende stråling, samt radioaktivitet

Mål Kursisten skal have forståelse for ioniserende strålings egenskaber og vekselvirkning. Kursisten skal have forståelse for centrale begreber indenfor stråleterapi. Kursisten skal have kendskab til radioaktivt henfald og anvendelse af radioaktive isotoper i stråleterapi. Indhold

• Fysiske og matematiske love og sammenhænge • Vekselvirkning mellem stråling og stof • Foton og partikelstråling • Definition af dosisbegreber • Absorberet dosis • Dybdedosis og den kliniske effekt • Isodosekurver • Dosisprofiler • Feltstørrelser og feltbeskrivelser • Modificering af felt - energier • Radioaktivitet og henfaldstyper • Radioaktive isotoper • Terapeutisk anvendelse:

o Brachyterapi o Endovaskulær radioterapi o Systemisk strålebehandling o Helkropsbestråling i forbindelse med KMT.

• Detektorer for radioaktivitet • Diagnostisk anvendelse af radioisotoper


17

7.6 Dosimetri inklusiv øvelser

Mål Kursisten skal have forståelse for principperne i dosimetrimåleudstyr, persondosimetri, strålingseffekter, som grundlag for dosimetri samt kendskab til dosimetri omkring en accelerator. Indhold

• Opbygning og funktion af dosimetriudstyr: • Ionisationskammer • Termoluminescens (TLD) • Absolut dosimetri. Internationale protokoller • Vedligeholdelsesdosimetri • Indmåling af en accelerator


18

7.7 Radiobiologi

Mål Kursisten skal forstå den grundlæggende radiobiologi. Der lægges vægt på det biologiske grundlag for behandlingsplanlægning og præcisionskrav til behandlingen. Indhold

• Basal radiobiologi • De 4 R’ • Cellulær og sub-cellulær strålebiologi • Dosis-respons relationer • Dosis-eskalering • Præcisionskrav • lineær kvadratisk model • Patient-til-patient variabilitet i strålerespons • Stråleskader til normalvæv • Tidlige og sene strålereaktioner • Behandlingsrelateret morbiditet • Evaluering og scoring • Observationstid • Fraktionering • Doseringshastighed • Tidsfaktoren • Hypoksi som årsag til stråleresistens • Volumen-effekten for normalvæv • Dosis-volumen relationer • Feltantal - konformitetsbehandling • Individualisering af strålebehandling • Re-behandling af tidligere bestrålet væv • Volumen-effekten for tumorer • Subklinisk sygdom • Tolerancegrænser


19

7.8 Akutte bivirkninger og senkomplikationer til strålebehandling

Mål Kursisten skal:

• Kunne vurdere og varetage patientens og pårørendes behov for pleje og omsorg i forbindelse med strålebehandling, og evaluere og udvikle indsatsen

• Have indgående kendskab til bivirkninger af strålebehandling, og handle ved forekomst af bivirkninger, herunder kunne visitere patienten videre til anden relevant fagperson

• Have kendskab til og kunne anvende den evidensbaserede sygepleje, som findes i relation til patienter som behandles med ioniserende stråling

• Have forståelse for den medicinske behandling relateret til bivirkninger

Indhold • Patientens perspektiv på en kræftdiagnose:

o Mestringstrategier o Krisereaktioner i relation med livstruende sygdom o Ændret bodyimage o Eksistentielle/åndelige problemstillinger

• Bivirkninger, herunder forebyggelse, pleje og behandling af gener i relation til strålebehandling:

o Smerter og pleje til patienter med smerter o Seksualitet og kræft

• Kommunikation om seksuelle problemstillinger i forbindelse med stråleterapi

• Seksuel dysfunktion i relation til stråleterapi o Ernæringsmæssige problemer i relation til kræftsygdom og

strålebehandling: • Den ernæringstruede patient • Forebyggelse af vægttab • Problemer og tiltag hos patienter, som får

strålebehandling mod mundhule, svælg og spiserør • Stråleterapiens betydning for absorptionen af

næringsstoffer o Gastrointestinale symptomer ved strålebehandling o Fatique o Hud- og slimhindeproblemer o Bivirkninger i relation til konkomitant behandling

• Børn og unge med kræft:

o Pædiatrisk onkologisk sygepleje


20

o Børn som pårørende o Kræftsyge børn og familiens behov – familier i krise

• Ældre og kræft

o Aldersrelaterede forandringer i relation til bivirkninger ved strålebehandling

o Når den ældre rammes af kræft – psykologisk og sociale faktorer

• Krav til dokumentation o Krav til dokumentation af omsorg og pleje o Standardplejeplaner og checklister


21

7.9 Strålebeskyttelse

Mål Kursisten skal forstå og anvende strålehygiejniske principper, herunder lovgivning om strålebeskyttelse samt risici ved ioniserende stråling. Indhold

• Lovgivning om dosisovervågning af og dosisgrænser for arbejdstagere • EU basisdirektiv • Direktiv om strålebeskyttelse af patienter • Risikofaktorer for ioniserende stråling • Stokastiske og deterministiske virkninger • Berettigelse, optimering og grænser for bestråling • Krav til indretning af behandlingsrum • Praktisk strålebeskyttelse ved strålekilder • Persondosimetri


22

7.10 Indtegning og planlægning af strålebehandling


• Have forståelse for hvordan et target defineres, indtegnes og planlægges • Kunne forstå, forklare og anvende en dosisplan i forhold til forventede

bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange Indhold

• Lejring og fiksation • Reproducerbarhed • Patientkoordin4atsystem • Eksterne markører • Referencepunkter • ICRU 50 og ICRU 62 • Target og risikoorganer • Marginer og usikkerheder • Dybdedosiskurve • Scatter, bestemmelse af MU (korrektionsfaktorer) og TPR • Profiler (åbne felter) • Feltstørrelse • Divergens • SSD • Geometrisk og dosimetrisk penumbra • Relative og absolutte isodosekurver • Sammenhæng mellem dosisplan og accelerator • Sammenstykning af felter (fotonfelter, foton- og elektronfelter) • ICRU Referencepunk • DVH • Dosisberegningsalgoritme • Hot spot • Kiler (faste-, dynamiske-, flying-) • MLC • Inhomogeniteter • Planlægning og behandling af elektronfelter • Avanceret dosisplanlægning • Feltkonfiguration

Verifikation • Portal images - IGRT • Verifikationssystem • Tolerancetabel • Target-indtegning og simpel dosisplan


23

7.11 Behandlingsteknikker

Mål Kursisten skal kunne:

• Vurdere strålebehandling i forhold til patientens og den planlagte behandling

• Forstå, anvende og evaluere de radioterapeutiske behandlingsteknikker Indhold

• Simpel dosisplanlægning 2D • Isocenterteknik • SSD teknik • IMRT teknik • Respirationsstyret strålebehandling • 3 D og 4 D konform teknik • TBI (Total body irradiation) • Stereotaksi • Børn • Brachyterapi • Tangentiel teknik • Palliative behandlinger • Intra-operativ strålebehandling • Sammenstykning af felter (fotonfelter, foton- og elektronfelter) • Rotationsterapi • Planlægning og behandling af elektronfelter


24

7.12 Apparatur til stråleterapi


• Have kendskab til opbygning og principper for forskellige typer apparater til stråleterapi

• Have fortrolighed med apparaturets betjeningsflade Indhold

• Principper for o Lineære acceleratorer o Verifikation o Multibladskollimatorer o Elektronapplikatorer o Kiler, faste, dynamiske og motoriserede o Geometriske parametre for behandlingsapparatur

• Lejer • Laser • Overfladeterapi • Afterloading til brachyterapi, LDR, HDR, PDR • Fremtidens acceleratorer

NB: Det forudsættes, at den obligatoriske undervisning i nødstopprocedurer foregår i lokalt regi.


25

7.13 Kvalitetssikring

Mål Kursisten skal

• Have kendskab til kvalitetssikring af afdelingens apparatur • Have kendskab til og anvende kvalitetssikringsprocedure fra visitation til

strålebehandlingens afslutning Indhold

• Definition af kvalitet (Practical Guidelines for the Implementation of a Quality System in Radiotherapy, udarbejdet af ESTRO Quality Assurance Committee)

• Krav i acceleratorbekendtgørelserne • Dokumentation af behandlingen • Utilsigtede hændelser • Procedurer og instrukser • Konsekvenser af vægttab, rotation, glemt bolus osv.


26

7.14 Røntgenanatomi, topografisk anatomi og teknikker til billedverifikation/diagnostik


• Kunne forstå og anvende viden om røntgenanatomi og topografisk anatomi • Forstå, optage og anvende CT-scanningsbilleder i forbindelse med

billedverifikation, samt forstå og anvende anden billeddiagnostik, der benyttes ved planlægning af behandlingsfelter

• Kunne vurdere behandlingsoplæg og DRR-billeder, som udgangspunkt for at foretage billedvejledt strålebehandling

Indhold

• Røntgenanatomi, topografisk anatomi • Grundlæggende digital billedteknik • Kilovolt stråling • Billedkontrast, KV – mV og CBCT • CT-scanning • MR • Ultralyd • PET-scanning • Billedfusion, PET/CT og MR/CT • Billedverifikation • On-line og off-line protokoller • Tolerancetabeller • ALARA princippet • Radiografi • Principper for billedverifikation

o Hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige strukturer ved match på knogler eller bløddele

CT-billeder • Diagnostisk billedvurdering/-tolkning, CT-anatomi/bløddele og patologi


27

7.15 Klinisk forskning

Mål Kursisten skal have kendskab til baggrunden for den forskning, der foregår i rela-tion til strålebehandling af kræftpatienter. Indhold

• Præsentation af nyeste viden/forskning i forbindelse med de enkelte un-dervisningsseancer

• Evidensniveau. (evidens: anvendelse i klinikken; hvordan vurderes evi-densniveauet i forhold til litteratur, ny viden etc.?)

• Forskningsprocessen • Standardbehandlinger, kontrollerede kliniske forsøg og eksperimentel be-

handling • Kort introduktion til Helsinki-deklarationen og GCP • Informeret samtykke • Patientinformation • Den Videnskabsetiske Komite • Etiske problemstillinger • Dokumentation • Hvad er stråleterapeutens rolle i den kliniske forskning?


28

7.16 Tværfagligt samarbejde, kommunikation og patientforløb


• Forstå vigtigheden af, at være aktiv i, et tværfagligt samarbejde internt og eksternt

• Have viden om tilrettelæggelse af, og samarbejde om, patientforløb • Have forståelse for, og forholde sig kritisk (kunne evaluere) egen rolle i

det sammenhængende patientforløb • Have viden om muligheder for kommunikation i en fraktioneret kontakt

med patienter og pårørende • Selvstændigt kunne varetage information af udvalgte patientgrupper før,

under og efter strålebehandling Indhold

• Kultur, samarbejdsrelationer og roller i et tværfagligt arbejdsmiljø • Tværfaglighed kontra monofaglighed • Fagterminologi, fagidentitet og sprogbarrierer • Gruppedynamik og gruppepsykologi • Patientforløb

o Kontinuitet: hvordan sikres sammenhængende patientforløb på tværs af afdelinger, sygehuse, sektorer etc.

o Patientforløb: pakkeforløb • Information af og samarbejde med patienter og pårørende:

o Hvilken information og hvornår? o Kommunikation i relation til korttidskontakter i en højteknologisk af-

deling o Patientundervisning


29

8. Tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse

Den kliniske uddannelse foregår på ansættelsesstedet, dog med mulighed for kor-tere uddannelsesophold på andre stråleterapiafdelinger. Uddannelsesstederne har ansvar for at tilrettelægge den kliniske uddannelse i overensstemmelse med mål, indhold og vilkår beskrevet i uddannelsesordningen. 3D accelerator og IT-laboratorium kan anvendes, som en del af den kliniske ud-dannelse. 8.1 Mål

Den kliniske uddannelse omfatter de væsentlige og almindeligt tilbudte typer be-handling. Det skal sikres, at kursisten efter gennemført uddannelse kan betjene forskelligartet udstyr, herunder systemer til billedverifikation og det almindeligt forekommende strålebehandlingsudstyr. 8.2 Krav til kliniske uddannelsessteder

For at sikre det optimale kobling mellem teoretisk og klinisk uddannelse skal an-sættelsesstedet godkendes af Uddannelsesrådet og der skal udarbejdes en klinisk uddannelsesmappe fra det pågældende uddannelsessted. Forudsætninger for at blive godkendt som en afdeling der kan medvirke i uddan-nelsen er:

• At afdelingen kan tilbyde en uddannelse, der er så bred, at personer, der flytter arbejdssted, er i stand til efter 2 måneders praktisk oplæring, at ar-bejde på lige fod med det øvrige team

• At afdelingen opfylder mål for den kliniske uddannelse • At afdelingen har ansat en uddannelsesansvarlig stråleterapeut og -fysiker,

der i samarbejde med tutorer varetager den kliniske uddannelse af strålete-rapeuter

8.3 Klinisk uddannelsesmappe

Afdelingen udarbejder en uddannelsesmappe på baggrund af en landsdækkende rammeplan. Beskrivelsen skal som minimum indeholde:

• Uddannelsesprogram for den kliniske uddannelse • Eventuel brug af praktikskemaer/guidelines • Forventnings- og evalueringssamtaler • Vilkår for anvendelse af studietimer- og dage • Beskrivelse af undervisnings-, vejlednings- og evalueringsmetoder, for at

kursisten kan nå de kliniske uddannelsesperiodes mål • Orientering om afdelingens generelle undervisningstilbud • Formalia vedrørende opbevaring af evaluering m.m. • En beskrivelse af retningslinjer for samarbejde med afdelingens tutorer


30

8.4 Den uddannelsesansvarlige stråleterapeut

Det kliniske uddannelsessted udpeger en uddannelsesansvarlig stråleterapeut, der yder supervision og vejledning i strålebehandling efter uddannelsesprogrammet og sikrer, at der foretages løbende evaluering af kursisten. Den uddannelsesan-svarlige stråleterapeut er overordnet ansvarlig for samtlige kliniske uddannelses-forløb af kursister, herunder både administration og pædagogik. Minimumskrav til den kliniske vejleder er 1/6 diplomuddannelse og 2 års erfaring som stråleterapeut anbefales. Den uddannelsesansvarlige stråleterapeuts funktionsområde er:

• Sammen med kursisten at tilrettelægge et uddannelsesprogram for den kli-niske periode, programmet skal tage udgangspunkt i kursistens erfaring, den konkrete kliniske praksis og dertil hørende teori

• Vejledende funktion i forbindelse med tutorerne • At informere stråleterapiafsnittets ledelse om den aktuelle uddannelsessitu-

ation, således at der i samarbejde med ledelsen skabes rammer, der sikrer, at den enkelte kursist får mulighed for at opfylde målene for den kliniske uddannelse

• At planlægge evaluering af kursistens kliniske uddannelse, og deltage i nog-le af de formelle evalueringer med henblik på indstilling til praktisk eksamen

• I samarbejde med uddannelsesansvarlig fysiker at tilrettelægge, afvikle og eksaminere ved praktisk eksamen

• At give tilbagemelding til uddannelsesleder og afsnitsledelse om den uddan-nelsessøgendes standpunkt

8.5 Den uddannelsesansvarlige fysiker

Den strålingsansvarlige fysiker udpeger en uddannelsesansvarlig fysiker, der sik-rer, at kursisterne opnår tilstrækkelig kompetence til at udføre stråleterapi i over-ensstemmelse med gældende bekendtgørelse om elektronacceleratorer til pati-entbehandling. Den uddannelsesansvarlige fysiker skal være godkendt hospitalsfysiker og er an-svarlig for:

• At undervise og vejlede i supplerende klinisk strålefysisk og teknik i den kli-niske uddannelse

• At holde sig orienteret om kursistens standpunkt under uddannelsesforløbet • I samarbejde med uddannelsesansvarlig stråleterapeut, at afvikle praktisk

eksamen og være censor ved denne


31

8.6 Tutorer

Tutor varetager i samarbejde med de øvrige kollegaer, den daglige vejledning af kursisten. Tutor refererer til den uddannelsesansvarlige stråleterapeut vedrørende forhold omkring den enkelte kursist. Tutor skal være godkendt stråleterapeut (eller tilsvarende), samt være ajour med uddannelsen. Erfaring anbefales.

Tutors funktion er: At vejlede og instruere kursisten, så målene for den kliniske uddannelse opfyldes

• At afholde forventningssamtaler med kursisten • Kontinuerligt at evaluere kursisten i forhold til de opstillede mål for den kli-

niske uddannelsesperiode og uddannelsesplanen I samarbejde med den uddannelsesansvarlige stråleterapeut at udarbejde en eva-luering ved slutningen af hver klinisk modul, hvori det fremgår om kursisten har opfyldt målene for det pågældende modul. 8.7 Evaluering af kursisten i den kliniske uddannelse

Der skal som minimum være tre skriftlige evalueringer, som placeres på hen-sigtsmæssige tidspunkter. Den sidste evaluering skal indeholde en samlet vurde-ring af det kliniske uddannelsesforløb og indgår i praksiseksamen. De skriftlige evalueringer opbevares af den uddannelsesansvarlige stråleterapeut indtil afslutning af uddannelsesforløbet. Evalueringerne foregår primært mellem kursist og tutor. I visse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at medinddrage afsnittets uddannelsesansvarlige strålete-rapeut, eksempelvis ved:

• Længerevarende fravær, der kræver en større ændring af det videre prak-tikforløb

• Usikkerhed om målene er nået • Ønske/behov fra kursist, tutor eller uddannelsesansvarlige stråleterapeut

8.8 Evaluering af den kliniske uddannelse

Kursisten er forpligtiget til at evaluere den kliniske uddannelse. Formålet er at ju-stere kursistens uddannelsesforløb i forhold til det overordnede formål og sikre kommende kursisternes praktiske læring. Metoden, hvorpå den kliniske uddannelse evalueres, afgøres af det respektive ud-dannelsessted.


32

9. Mål og indhold i den kliniske uddannelse

Overordnet skal målene ses i sammenhæng og kan flyttes afhængig af uddannel-sens tilrettelæggelse i klinikken. For nærmere oplysninger henvises til uddannel-sesmappen for den kliniske uddannelse. 9.1 Introduktionsmodul

Formål • At kursisten introduceres til grundlæggende begreber og færdigheder i

stråleterapi • At kursisten bliver introduceret til pleje, behandlingsformer og

samarbejdsrelationer • At der skabes grundlag for god læring

Mål At kursisten

• Introduceres til stråleterapiafsnittet, hospitalets værdigrundlag og nærmeste samarbejdspartnere

• Introduceres til stråleterapeutens funktionsområde • Introduceres til afdelingens kliniske instrukser, procedurebeskrivelser og

eventuelle mål for sygeplejen • Påbegynder træning i grundlæggende færdigheder, – principper for lejring,

styring af håndstation • Får kendskab til kræftpatienters behandlingsforløb i relation til stråleterapi • Får kendskab til mono- og tværfaglige samarbejdspartnere og deres

funktionsområde • Får kendskab til apparaturets nødprocedurer • Får kendskab til de praktiske og tekniske forberedelser, som ligger forud

for en strålebehandling • Tager initiativ til og ansvar for egen uddannelse


33

9.2 Klinisk modul 1

Formål

• At kursisten erhverver de grundlæggende færdigheder i udførelsen af strå-leterapi

• At kursisten opnår indsigt i stråleterapeutens funktioner, herunder opnår kendskab til strålebehandling, patientgrupper, kræftpatientens forløb i sygehusregi og den specielle sygepleje

• At kursisten opnår indsigt i den anvendte teknologi i forbindelse med strå-leterapi

Mål At kursisten

• Har kendskab til anvendelse af lejeparametre • Kan lejre patienten og har kendskab til lejringens betydning for behand-

ling, herunder brug af fiksation • Kan udføre indstilling af acceleratoren ved de mest almindelige strålebe-

handlinger, herunder selvstændig kan betjene håndstation og behandlings-leje korrekt

• Tilegner sig færdigheder i at betjene det mest almindelige anvendte tekni-ske udstyr i afdelingen, herunder elektronisk billedverifikation

• Får kendskab til de krav, der stilles til dokumentation i strålebehandling • Under vejledning kan vurdere og handle i forhold til pleje- og omsorgsbe-

hov en mindre gruppe patienter indenfor samme sygdomsgruppe, samt dokumentere de valgte handlinger

• I sine handlinger viser forståelse for at bevare patientens integritet og blu-færdighed

• Opøver evne i at kommunikere og informere patienter og pårørende under de eksisterende vilkår (korttidskontakter) med udgangspunkt i patientens aktuelle livssituation

• Kender sit ansvars- og kompetenceområde og forstår betydningen af sam-arbejdet i acc. Team og handler ud fra dette


34

9.3 Klinisk modul 2

Formål

• At kursisten opnår forståelse for og erfaring i de funktioner, der varetages af en stråleterapeut

• At kursisten kan anvende sin teoretiske viden og praktiske færdigheder og herved sikre, at patienten får en korrekt pleje og behandling

Mål At kursisten

• Opnår sikkerhed i udførelsen af en isocentrisk behandlingsteknik • Under vejledning vurderer strålebehandlingen i forhold til patienten og den

planlagte behandling • Har forståelse for og kan anvende elektronisk billedverifikation • Selvstændig kan varetage de mest almindelige administrative opgaver ved

behandlingsapparatet • Selvstændig kan informere patienter og pårørende før start af

strålebehandling • Selvstændig dokumenterer sin udførte pleje/omsorg og behandling • Kan handle ved bivirkninger af strålebehandlingen, hos en udvalgt gruppe

patienter eller visitere patienten videre til en anden fagperson • Selvstændig kan planlægge og udføre pleje og omsorg hos en udvalgt

gruppe patienter • Selvstændigt koordinere behandling og pleje af den enkelte patient og

medinddrage andre faggrupper • Forstår vigtigheden af et trygt og tillidsfuldt miljø for patient og pårørende

i en højteknologisk afdeling • Opnår viden om og erfaring med forskellige menneskelige krisereaktioner

på alvorlig sygdom/trussel om død, og forstår betydningen af dette i pleje og omsorg af den kræftsyge


35

9.4 Klinisk modul 3

Formål At kursisten

• Kan forstå og forklare en dosisplan i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange

• Kan forstå de hyppigst forekomne strålebehandlingsteknikker • Demonstrerer rutine i udførelsen af strålebehandling • Selvstændig informerer og drager omsorgen for patienterne

Mål At kursisten

• Forstår, anvender og evaluerer de hyppigst forekommende radioterapeutiske behandlingsteknikker ved både behandlingsstart og det efterfølgende forløb

• Kan forstå og forklare en dosisplan ved standardbehandlinger i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange

• Kan forstå, optage og vurdere kontrolbilleder til billedverifikation, herunder forstå og anvende viden om røntgenanatomi og topografisk anatomi

• Kan vurdere strålebehandlingen i forhold til patienten og den planlagte behandling

• Udvikler fortrolighed med apparaturets betjeningsflade • Har kendskab til kvalitetssikring af afdelingens apparatur • Har kendskab til og anvender kvalitetssikringsprocedure fra visitation til

strålebehandlingens afslutning, der sikrer, at patienten får den ordinerede, planlagte behandling

• Forstår og anvender strålebeskyttelsesprincipper • Selvstændig kan varetage informationen til udvalgte patientgrupper og

deres pårørende før, under og efter strålebehandling • Selvstændig kan vurdere og varetage behovet for omsorg, for patienter i

forbindelse med strålebehandling • Kan vurdere og handle ved bivirkninger af strålebehandlingen hos

patienterne, herunder visiteres patienten videre til anden relevant fagperson

• Er opmærksom i forhold til afvikling af dagsprogram og den koordinerende funktion

• Forstår og deltager i samarbejdet med teamet og øvrige kollegaer


36

9.5 Klinisk modul 4

Formål

• At kursisten har viden, færdigheder og kompetence til selvstændigt at udføre stråleterapi, svarende til Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj 2008: Uddannelsen i stråleterapi. Bilag 3, mål for uddannelsen

• At kursisten kan indfri kravene til de i § 47 nævnte områder fra Bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999: Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1MeV til og med 50 MeV, med ændring i bekendtgørelsen nr. 753 af 25. juni 2007

Mål At kursisten

• Kan vurdere strålebehandlingen i forhold til patienten og den planlagte behandling

• Kan forstå, forklare og anvende en dosisplan i forhold til forventede bi-virkninger, dosis, lejring og feltindgange

• Kan forstå, optage og vurdere kontrolbilleder i forbindelse med billedverifikation, herunder ConeBeamCT

• Forstår, anvender og evaluere de radioterapeutiske behandlingsteknikker, herunder selvstændig at gennemføre en kompliceret nyopstilling

• Har fortrolighed med apparaturets betjeningsflade • Forstår og anvender strålebeskyttelsesprincipper • Har indgående kendskab til bivirkninger af strålebehandlingen og kan

handle ved forekomst af bivirkninger, herunder visitere patienten videre til anden relevant fagperson

• Selvstændig kan vurdere og varetage patienters behov for omsorg i forbindelse med strålebehandling og evaluere og udvikle indsatsen

• Har kendskab til baggrunden for den forskning, der foregår i relation til strålebehandling af kræftpatienter

• Forstår det vigtige i at være aktiv i et mono- og tværfagligt samarbejde internt og eksternt

• Selvstændig kan planlægge og afvikle et dagsprogram ved en accelerator • Forstår og er i stand til at forholde sig kritisk til eget ansvarsområde • Udviser selvstændighed i samarbejdet med acceleratorteamet og er i

stand til at uddelegere relevante opgaver • Udviser overblik i forhold til afvikling af dagsprogrammet og den koordi-

nerende funktion • Vurderer behov for tilkald af tværfaglige samarbejdspartnere ved udfø-

relsen af strålebehandling


37

10. Regler for afvikling af eksamener

Der afholdes to skriftlige, individuelle eksamener i den teoretiske uddannelse. I slutningen af den kliniske uddannelse afholdes en individuel praktisk eksamen. 10.1 Første teoretiske eksamen

Er en multiple choice test som afholdes ved udgangen af 2. teorimodul. Spørgs-målene udformes indenfor de områder, acceleratorbekendtgørelsen § 471 og æn-dring af acceleratorbekendtgørelsen stk. 42 stiller krav om. Prøven bedømmes af ekstern censor, der er udpeget af Det Landsdækkende Ud-dannelsesråd. Beståelsesprocenten skal være mere end 50 %. 10.2 Anden teoretiske eksamen

Består af udarbejdelse af en skriftlig opgave baseret på en case, med efterfølgen-de individuel mundtlig eksamination. Opgaven udarbejdes og forsvares i klinisk modul 3 og/eller i teori 4. Eksamen skal vise, at kursisten har opnået teoretisk viden indenfor områderne i en stråleterapi i henhold til Acceleratorbekendtgørelsen § 47, og kan anvende denne viden i mødet med patienten i klinikken. Eksamen afvikles med interne censorer, der er godkendt af Det Landsdækkende Uddannelsesråd.

10.3 Afsluttende klinisk eksamen

Ved uddannelsens afslutning afholdes en individuel praktisk eksamen. Kursisten skal demonstrere at kunne opfylde målene for såvel den teoretiske som den klini-ske del af uddannelsen ved planlægning, gennemførelse og drøftelse af repræsen-tative dele af patienters strålebehandling. Der eksamineres i fire forløb, hvor be-handlingerne repræsenterer forskellige behandlingsteknikker, inklusiv en nyop-sætning. Eksamen bedømmes af den uddannelsesansvarlige fysiker, som censor og den uddannelsesansvarlige stråleterapeut, som eksaminator. Den skriftlige evaluering af det samlede uddannelsesforløb indgår i bedømmelsen. 10.4 Vilkår for deltagelse i teoretiske eksaminer

Uddannelsesleder indstiller kursisten til eksamen. Forudsætning for indstilling til de teoretiske prøver er:

• At kursisten samlet set har mindre end 10 procent fravær i det teoretiske uddannelsesforløb. Ved fravær over 10 procent, vurdere uddannelsesleder

1 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999, Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energi-

er fra 1 MeV til og med 50 MeV 2 Bekendtgørelse nr. 753 af 25. juni 2007, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling

med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV


38

i samråd med Det Landsdækkende Uddannelsesråd, om kursisten kan ind-stilles til teoretisk eksamen. Vurdering sker på baggrund af en dokumente-ret skriftlig fremstilling, indsendt af uddannelseslederen. Afgørelser truffet her, kan betyde, at kursisten må tage perioden om eller at kursisten indstil-les til en komplementerende mundtlig eksamination.

10.5 Vilkår for indstilling til praktisk eksamen

Den uddannelsesansvarlige stråleterapeut indstiller kursisten til praktisk prøve så-fremt betingelserne opfyldes. Forudsætningen for at blive indstillet er at:

• De to teoretiske prøver er bestået • Målene for den kliniske uddannelse er nået • Der er udarbejdet en afsluttende skriftlig evaluering af det samlede uddan-

nelsesforløb • Fravær i den kliniske uddannelse ikke overstiger 10 procent af den totale

praktikperiode Ved fravær i den kliniske uddannelse på over 10 procent, skal den uddannelses-ansvarlige stråleterapeut, fysiker og afdelingsleder i samråd med Det Landsdæk-kende Uddannelsesråd, vurdere om kursisten, kan indstilles til praktisk eksamen. Vurdering sker på baggrund af en dokumenteret skriftlig fremstilling, indsendt af den uddannelsesansvarlige stråleterapeut. Vurderingen kan resultere i, at eksamen udsættes og praktikken forlænges så kursisten kan opnå viden, færdighed og kompetence i gennemførelse af strålete-rapi. 10.6 Re- og sygeeksamen

• Kursisten kan indstille sig til eksamen 3 gange • Der kan afholdes sygeeksamen

10.7 Bedømmelse

Både de teoretiske og den praktiske eksamen bedømmes bestået/ikke bestået. Den samlede vurdering af uddannelsesforløbet indgår i bedømmelsen ved praktisk eksamen. 10.8 Klageadgang

Klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionen/-erne eller de kliniske uddannelsessteder kan indbringes for uddannelsesrådet senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen.


39

Klager over afgørelser truffet af uddannelsesrådet kan indbringes for Sundheds-styrelsen senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Sund-hedsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 10.9 Etablering og koordinering af censorvirksomhed og beskikkelse af censorer

Uddannelseslederne er ansvarlige for at etablere og koordinere censorvirksomhe-den. De indstillede censorer skal godkendes af Det Landdækkende Uddannelses-råd. Censorer skal dække de fagområder, der indgår i uddannelsen, og det ansættel-sesområde uddannelsen sigter imod. Krav til fysikere:

• Godkendt hospitalsfysiker og ansat i relation til en stråleterapiafdeling Krav til læger:

• Speciallæge i onkologi og med primært arbejdsområde i relation til strålete-rapi

Krav til stråleterapeuter: • Uddannet stråleterapeut, med ansvar for uddannelsen eller lignende ar-

bejdsområde i relation til stråleterapi

11. Uddannelsesbevis

Uddannelsesinstitutionen udsteder et, af Sundhedsstyrelsen godkendt, uddannel-sesbevis for gennemført uddannelse. Uddannelsens omfang af teori og klinisk ud-dannelse anføres i beviset. Den, der har gennemført uddannelsen, gives betegnelsen stråleterapeut. Uddannelsesinstitutionen fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne per-soner, samt fører et register over udstedte beviser. Uddannelsesinstitutionen meddeler Sundhedsstyrelsen, hvilke personer der har gennemført uddannelsen. Sundhedsstyrelsen fører register over personer, der har gennemført uddannelsen. Uddannelsesstederne udarbejder bedømmelsesskemaer og disse opbevares af hensyn til en eventuel klagesag. Dokumentation for både den teoretiske og praktiske bedømmelse opbevares af uddannelsesstederne og skal som minimum opbevares i 20 år. Lister over hvem der har bestået eksamen skal opbevares i 50 år.


40

12. Referencer

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999, Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om elektronacceleratorer til pati-entbehandling med energier fra 1MeV til og med 50 MeV. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj 2008 om uddannelse i strå-leterapi. Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmel-se. 13. Bilag

Bilag 1: Acceleratorbekendtgørelse Bilag 2: Bekendtgørelse om ændring af acceleratorbekendtgørelse Bilag 3: Bekendtgørelse om uddannelse i stråleterapi Bilag 4: Taksonomi og model for færdighedslæring


41

Bilag 1 Acceleratorbekendtgørelse

BEK nr 48 af 25/01/1999

Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV1)

I medfør af § 1, § 4 og § 7 i lov nr. 147 af 15. april 1930 om brugen af røntgenstråler m.v. som ændret i lov nr. 213 af 4. juni 1965, lov nr. 368 af 6. juni 1991 og efter bemyndigelse i henhold til § 8 i bekendtgørelse nr. 708 af 29. september 1998 om brugen af røntgenanlæg m.v. fastsættes følgende:

Kapitel l

Definitioner

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Accelerator Elektronaccelerator med patientleje og andet tilbe-hør som verifikationsudstyr og billedoptageudstyr til udførelse af strålebehandlinger, samt de dertil hø-rende faste installationer.

2) Acceleratoranlæg Accelerator og de dertil hørende bygningsdele (ac-celeratorrummets vægge, loft, gulv og døre inkl. den heri indbyggede stråleafskærmning).

3) Patient Person der strålebehandles i forbindelse med en sygdom, herunder i forbindelse med et biomedi-cinsk forskningsprojekt.

Kapitel 2

Forhåndsgodkendelse

§ 2. Etablering af acceleratoranlæg og ændring af bestå-ende acceleratoranlæg der kan påvirke de strålebeskyttel-sesmæssige forhold, må ikke foretages før Sundhedsstyrel-sen har forhåndsgodkendt planer og beregninger herover.

Stk. 2. Planerne udarbejdes af en fysiker med kvalifika-tioner i henhold til § 24.

§ 3. Planer der indsendes med henblik på forhåndsgod-kendelse, skal være foldet i A-4 format og omfatte følgende:

l) Grundplan over hele afdelingen med angivelse af samtlige rum. Placeringen af de rum som for-håndsgodkendelsen skal omfatte, skal tydeligt

fremgå af planen.

2) Detailtegninger af de rum som forhåndsgod-kendelsen skal omfatte, med angivelse af døre, slu-

ser, ventilationskanaler og andre detaljer af betyd-ning for bedømmelsen af strålebeskyttelsen. Af tegningerne skal tydeligt fremgå beliggenhed og udstrækning af stråleafskærmningen samt dennes

materiale og tykkelse.

3) Oplysninger om hvor afskærmningen i væg-ge, etageadskillelser m.v. er svækket, f.eks. i for-bindelse med udsparinger for kabler og lignende, samt angivelse af hvorledes afskærmningen på dis-

se steder retableres.

4) Oplysninger om anvendelsen af de rum der ligger umiddelbart ved siden af, over og under ac-

celeratoranlæggene.

5) Oplysning om placeringen af acceleratorer og kontrolpulte som omfattes af ansøgningen om for-

håndsgodkendelse.

Stk. 2. Er placeringen endnu ikke endeligt fastlagt, må der indhentes særskilt forhåndsgodkendelse på et senere

tidspunkt.

§ 4. Afskærmningsberegning der indsendes med henblik på forhåndsgodkendelse, skal baseres på de i § 91 angivne dosisgrænser. Sammen med beregningerne skal indsendes

oplysninger af følgende karakter:

1) De til grund liggende beregningsprincipper og -data.

2) Maskindata såsom strålekvaliteter, maks. energi, største feltstørrelse etc.

3) Benyttelsesfaktorer og den daglige maksimale dosis i isocentret.

4) Bidrag fra lækstråling og fra spredt stråling beregnet for største feltstørrelse med patienten

placeret i normal behandlingsafstand.

5) Afstande og gantryvinkler der er nødvendige for beregningerne.

6) Der skal i forbindelse med neutronstråling redegøres for doser til patienter og især til personale, samt for de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger.


42

§ 5. Sammen med anmodning om forhåndsgodkendelse skal der indsendes en begrundelse for berettigelsen af nyt apparatur (f.eks. lange ventetider for patienter, nye behand-lingsprincipper, bedre dosisfordeling, udskiftning af slidt ap-

paratur).

Stk.2. Sundhedsstyrelsen kan forbyde anskaffelse af nyt apparatur der ikke er berettiget, med henblik på at undgå

unødvendig spredning af apparatur.

§ 6. Foretages der under udførelsen af anlægget ændrin-ger i forhold til de forhåndsgodkendte beregninger og planer, skal reviderede beregninger og planer omgående indsendes

til Sundhedsstyrelsen med henblik på godkendelse.

Kapitel 3

Anmeldelse og kontrolmåling

§ 7. Nye acceleratoranlæg og ændringer af bestående acceleratoranlæg der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæs-sige forhold, skal anmeldes til Sundhedsstyrelsen, og der skal være foretaget kontrolmåling i henhold til §§ 29 og 40 før

idriftsættelse må finde sted.

Stk. 2. Anmeldelsespligten påhviler det firma, der har forestået arbejdet, jf. § 62.

Stk. 3. Anmeldelsesskema, der kan rekvireres fra Sundhedsstyrelsen, skal være underskrevet af firmaets an-svarlige tekniske leder og af acceleratoranlæggets ansvarlige

læge og ansvarlige fysiker.

Stk. 4. Samtidig med anmeldelsen indsendes gebyr for godkendelse til Sundhedsstyrelsen.

Stk. 5. De anmeldte acceleratoranlæg optages i Sta-tens Institut for Strålehygiejnes register over i drift værende

acceleratoranlæg.

§ 8. Acceleratorer der permanent tages ud af drift, skal skriftligt afmeldes til Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Afmeldelsespligten påhviler den ansvarlige fysi-ker.

Kapitel 4

Godkendelse

§ 9. Sundhedsstyrelsens godkendelse gives på grundlag af den skete anmeldelse og indberetning om kontrolmåling, jf. § 40. Om nødvendigt foretages der fra Sundhedsstyrel-

sens side besigtigelse inden godkendelse.

Stk. 2. Godkendelsen kan inddrages, hvis anlægget ik-ke længere opfylder de af Sundhedsstyrelsen fastsatte be-

stemmelser.

Kapitel 5

Krav til virksomheder/institutioner (arbejdsgiveren)

§ 10. Den der er ansvarlig for virksomhe-den/institutionen, skal sørge for at acceleratoranlæggene og brugen af disse er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, herunder sørge for vedligeholdelse af anlæggene samt uddannelse og efteruddannelse af perso-

nalet.

§ 11. Den der er ansvarlig for virksomhe-den/institutionen, skal sørge for at der er en ansvarlig læge med kvalifikationer og ansvarsområde i henhold til kapitel 6, og at dennes navn og uddannelse meddeles Sundhedsstyrel-

sen.

Stk. 2. Ligeledes skal der til ethvert acceleratoranlæg være knyttet en ansvarlig fysiker med kvalifikationer og an-svarsområde i henhold til kapitel 7, og dennes navn og ud-

dannelse skal meddeles Sundhedsstyrelsen.

§ 12. Den der er ansvarlig for virksomhe-den/institutionen, skal sørge for at navnet på en ny ansvarlig læge meddeles Sundhedsstyrelsen inden den ansvarlige læge

fratræder.

Stk. 2. På samme måde skal navnet på en ny ansvarlig fysiker meddeles Sundhedsstyrelsen.

Kapitel 6

Krav til acceleratoranlæggets ansvarlige læge

§ 13. Den ansvarlige læge skal have en uddannelse sva-rende til speciallæge i onkologi med et tilstrækkeligt omfang

på følgende områder:

1) Ioniserende strålings egenskaber.

2) Ioniserende strålings vekselvirkning med stof.

3) Grundlæggende dosimetri.

4) Apparatlære.

5) Behandlingsplanlægning.

6) Strålebiologi.

7) Strålebeskyttelse.

Stk.2. Den ansvarlige læge skal ligeledes være til-strækkelig uddannet og have nødvendig erfaring til at kunne tage det kliniske ansvar for den terapeutiske anvendelse af acceleratoranlæg, herunder vurdere berettigelsen og det te-

rapeutiske resultat.

Stk.3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser, hvorefter læger der har gennemgået en af Sundhedsstyrel-sen godkendt uddannelse, kan anses for kvalificerede.

§ 14. Den ansvarlige læge skal sørge for at bestemmel-serne for berettigelse og optimering, jf. kapitel 12, og for biomedicinske forskningsprojekter, jf. kapitel 13, overholdes.


43

§ 15. Den ansvarlige læge skal fastsætte retningslinier for henvisning til strålebehandling og skal sørge for, at den

der henviser er bekendt med disse.

§ 16. Den ansvarlige læge skal sørge for at henvisninger til strålebehandlinger suppleres med de oplysninger om tidli-gere behandlinger, som afdelingen har eller kan få adgang til, inden det besluttes om behandlingen skal udføres.

§ 17. Den ansvarlige læge skal sørge for at patienten ud-spørges om graviditetsforhold når dette er relevant, at dosis til et eventuelt foster beregnes inden strålebehandlingen og at disse oplysninger medinddrages i beslutningen om udfø-

relsen af strålebehandlingen.

§ 18. Den ansvarlige læge eller en af denne særlig be-myndiget person afgør om en strålebehandling er berettiget

og skal udføres.

§ 19. Den ansvarlige læge skal sørge for at patienten i fornødent omfang bliver informeret om risikoen og eventuel-

le bivirkninger ved strålebehandlingen.

§ 20. Den ansvarlige læge skal efter samråd med den an-svarlige fysiker sørge for at der etableres og vedligeholdes et

effektivt kvalitetsstyringssystem, jf. §§ 80-82 og 88.

§ 21. Den ansvarlige læge skal sørge for behandlings-planlægning, hvilket bl.a. vil omfatte definition af targetom-råde og risikoorganer og fastsættelse af dosis såvel pr. frak-tion som totalt for såvel targetområde som risikoorganer.

Stk. 2. Den ansvarlige læge skal sørge for at behand-lingsopstillingen kontrolleres.

§ 22. Den ansvarlige læge skal sørge for at patienten i behandlingsperioden jævnlig observeres med henblik på strå-lereaktioner. Om nødvendigt skal lægen sørge for justering

af behandlingen.

§ 23. Den ansvarlige læge skal straks underrette Sund-hedsstyrelsen om indtrufne uheld som kan have medført util-

sigtet stråleudsættelse af patienter eller personale.

Kapitel 7

Krav til acceleratoranlæggets ansvarlige fysiker m.v.

§ 24. Som ansvarlig fysiker kan godkendes personer, der har uddannelse inden for onkologisk strålebehandling i et omfang som anført i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122

af 20. juli 1995 om uddannelse af hospitalsfysikere.

Stk.2. Den ansvarlige fysiker skal ligeledes have til-strækkelig erfaring med hensyn til dosimetri og drift af acce-

leratoranlæg.

§ 25. Den ansvarlige fysiker skal i henhold til lægens or-dination sørge for at der udføres beregninger af dosisforde-lingen under hensyntagen til det af lægen definerede targe-tområde samt definerede risikoorganer hos patienten og de

til rådighed værende fysiske og tekniske hjælpemidler, og sørge for at beregningerne kontrolleres af en anden dertil kompetent person end den der oprindelig udførte dem. Kon-trollen skal udføres i begyndelsen af behandlingsforløbet,

dog senest før tredje behandling gennemføres.

§ 26. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at manuel overførsel af behandlingsdata begrænses til det mindst muli-ge, f.eks. ved overførsel fra planlægningssystem til verifikati-

onssystem eller accelerator.

§ 27. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at der udføres dosismåling på patienten i begyndelsen af behandlingsforlø-bet til sikring af at der ikke sker alvorlige doseringsfejl. Må-lingen skal udføres med et system der er uafhængigt af det i

acceleratoren indbyggede dosimetrisystem.

§ 28. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at anlægget opfylder bestemmelserne for teknisk udførelse af accelerato-rer, jf. kapitel 15, og for afskærmning og sikring af accelera-

torrum, jf. kapitel 16.

§ 29. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at der udføres modtagekontrol, konstanskontrol og anden nødvendig kon-trol af udstyret, at der findes skriftlige instruktioner herfor, og at alle resultater af disse kontroller protokolleres.

§ 30. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at accelerator-anlægget er i god stand, herunder teknisk (mekanisk, elek-trisk) og strålehygiejnisk forsvarlig stand. Således må anlæg-gets sikkerhedsniveau, karakteristika og ydeevne ikke forrin-ges i væsentlig grad, og alle under driften observerede fejl

og mangler skal snarest muligt afhjælpes.

§ 31. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at accelerator-anlæg der ikke opfylder de af Sundhedsstyrelsen fastsatte

driftsbetingelser, jf. bilag 1, tages ud af drift.

§ 32. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at accelerator-anlæg der permanent tages ud af drift, afmeldes, jf. § 8.

§ 33. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at der til alt udstyr findes klare dansksprogede brugsanvisninger og vej-ledning om forebyggelse og håndtering af uheldssituationer

og utilsigtede doser.

§ 34. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at personer beskæftiget med betjening og kontrol af acceleratorerne er nøje instrueret om acceleratorernes indretning og brug og om den fare der er forbundet med arbejdet. De skal desuden være instrueret om de sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare og derved have op-

nået tilstrækkelig kyndighed.

Stk. 2. Fysikeren skal ligeledes sørge for at de personer der betjener acceleratorerne, er instrueret i procedurerne i forbindelse med strålebehandling og derved har opnået til-

strækkelig kyndighed.


44

§ 35. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at enhver strå-lebehandling udføres af mindst to radiografer eller sygeple-

jersker med kvalifikationer i henhold til § 47.

Stk. 2. Strålebehandling kan dog også udføres af ra-diografer eller sygeplejersker der er under supplerende ud-dannelse i stråleterapi, såfremt de superviseres af to perso-

ner med kvalifikationer i henhold til § 47.

Stk. 3. I akutte situationer kan andre personer end de i stk. 1 og 2 nævnte udføre en strålebehandling, såfremt de

har gode kvalifikationer på området.

Stk. 4. Andre personer der udfører strålebehandling, skal have deres uddannelse godkendt af Sundhedsstyrelsen.

§ 36. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at de personer der er involveret i udførelse af strålebehandlinger, har ad-gang til efteruddannelse, særligt i forbindelse med indførelse

af nye teknikker.

§ 37. Den ansvarlige fysiker skal rådgive personalet om persondosimetri.

§ 38. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at accelerato-rens indbyggede dosimetrisystem kontrolleres mindst én gang ugentlig samt ved formodning om at ydelsen kan have

ændret sig.

§ 39. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at der forefin-des et referenceinstrument til dosismåling, og at dets kalibre-ring kontrolleres ved en måling hos Sundhedsstyrelsen med højst 2-årige mellemrum. Desuden skal referenceinstrumen-tets stabilitet kontrolleres med regelmæssige intervaller,

f.eks. ved hjælp af en kontrolkilde.

Stk. 2. Andre instrumenter til strålingsmåling skal også kontrolleres med regelmæssige intervaller.

§ 40. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at anlægget inden ibrugtagning efter etablering og efter ændringer der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæssige forhold, kontrolle-res med henblik på at sikre at de i henhold til § 4 beregnede doser ikke overskrides. Resultaterne af kontrolmålingerne skal tilstilles Sundhedsstyrelsen til godkendelse inden ibrug-

tagning.

§ 41. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at der føres kontrol med den stråleinducerede aktivitet i accelerator m.v. og at doserne herfra ikke overstiger de i henhold til § 4 pkt.

6) vurderede doser væsentligt.

§ 42. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at betjenings-personalet forsynes med persondosimetre eller monitorer, jf.

§ 52.

§ 43. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at procedurer-ne for uheldssituationer indøves i praksis.

§ 44. Den ansvarlige fysiker skal straks underrette den ansvarlige læge hvis der opstår formodning om utilsigtet

stråleudsættelse af patienter eller personale.

Stk. 2. Fysikeren skal ved utilsigtet stråleudsættelse straks indberette de dosimetriske data til Sundhedsstyrelsen.

§ 45. Den ansvarlige fysiker og andet teknisk/fysisk per-sonale der arbejder ved acceleratoranlægget, skal ved ud-øvelsen af deres arbejde udvise omhu og samvittighedsfuld-

hed.

Kapitel 8

Krav til personale der udfører strålebehandlinger

§ 46. Om instruktion, uddannelse m.v. af personale hen-vises til §§ 34-37.

§ 47. Ved enhver behandling skal der være mindst to ra-diografer eller sygeplejersker til stede med anerkendt supple-rende uddannelse i stråleterapi med et tilstrækkeligt omfang

på følgende områder:

1) Ioniserende strålings egenskaber.

2) Ioniserende strålings vekselvirkning med stof.

3) Grundlæggende dosimetri.

4) Apparatlære.

5) Behandlingsplanlægning.

6) Strålebiologi.

7) Strålebeskyttelse.

Stk. 2. De to personer skal ligeledes have tilstrækkelig erfaring i betjening af acceleratoranlæg.

Stk. 3. Vedrørende andre personer der kan udføre strå-lebehandlinger henvises til § 35.

§ 48. Personalet skal inden påbegyndelse af en strålebe-handling kontrollere at alle de ifølge behandlingsskemaet nødvendige hjælpemidler som strålefeltmodulatorer, afdæk-ninger og behandlingsskaller er til stede og identifikations-mærket. Samtidig skal det kontrolleres at denne identifikati-on stemmer overens med oplysningerne på behandlingsske-

maet.

§ 49. To personer skal godkende såvel den endelige pati-entlejring som behandlingsparametrene inden bestrålingen.

§ 50. Personalet skal før hver behandling sikre sig at der ikke befinder sig uvedkommende personer i acceleratorrum-

met.


45

§ 51. Personalet skal under hele behandlingen blive ved betjeningspulten for at overvåge patienten og føre kontrol

med behandlingsforløbet.

§ 52. Personalet skal under arbejdet altid bære udlevere-de persondosimetre eller monitorer der giver alarm ved et forud indstillet dosishastighedsniveau og samtidig giver mu-

lighed for aflæsning af dosis.

§ 53. Personalet skal under det daglige arbejde sørge for at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelses-

mæssig forsvarlig.

§ 54. Personalet skal føre nøje tilsyn med om accelerato-ren og dens indbyggede sikkerhedsanordninger fungerer kor-rekt, og sørge for at behandlingen i tilfælde af funktionsfejl ved acceleratoren straks afbrydes, og ikke genoptages før den ansvarlige fysiker er underrettet og fejlene er rettet.

§ 55. Hvis der indtræder en faresituation, skal personalet straks træffe foranstaltninger til at afværge og begrænse

faren samt underrette den ansvarlige fysiker.

§ 56. Personalet skal straks underrette den ansvarlige fy-siker hvis der opstår formodning om utilsigtet stråleudsættel-

se af patienter eller personale.

Kapitel 9

Krav til personer der henviser til strålebehandlinger

§ 57. Den der henviser til en strålebehandling, skal følge de retningslinier for henvisning til strålebehandlinger som er fastsat af den læge der er ansvarlig for acceleratoranlægget.

§ 58. Den der henviser til en strålebehandling, skal sørge for at behandlingen er berettiget, idet både tilstanden hos den person der strålebehandles i forbindelse med en sygdom og det forventede resultat af behandlingen skal indgå i vur-

deringen af berettigelsen.

§ 59. Den der henviser til en strålebehandling, skal på henvisningen oplyse om tidligere strålebehandlinger, som

han har kendskab til.

§ 60. Den der henviser til en strålebehandling, skal på henvisningen oplyse om den kliniske problemstilling der be-

rettiger behandlingen..

Stk. 2. Ligeledes skal der på henvisningen oplyses om graviditetsforhold når dette er relevant.

Stk. 3. Det skal fremgå af henvisningen hvem der har udfyldt den.

§ 61. På sygehusafdelinger hvorfra der henvises til strå-lebehandlinger, skal der findes en instruktion for hvem der må henvise. Instruktionen skal tilstilles acceleratoranlæggets

ansvarlige læge til accept.

Kapitel 10

Krav til firmaer der udfører arbejder ved acceleratorer

§ 62. Opstilling, idriftsættelse, reparationer og øvrige ar-bejder ved acceleratorer må kun udføres af firmaer (herun-der sygehuse m.v.) der af Sundhedsstyrelsen er autoriseret hertil. Denne autorisation gives kun såfremt firmaets ansvar-lige tekniske leder har en elektroteknisk uddannelse og efter Sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til acceleratorer og strålerisiko.

§ 63. Om installation af nye acceleratorer m.v. henvises til kapitel 2-4.

§ 64. Firmaet skal sørge for at der ved arbejdet kun be-skæftiges personer der i fornødent omfang er instrueret om acceleratorernes indretning og virkemåde og om den fare der er forbundet med arbejdet. De skal desuden være instrueret om de sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes til fore-byggelse af en sådan fare og derved have opnået tilstrække-

lig kyndighed.

§ 65. Firmaet skal straks underrette den ansvarlige fysi-ker og Sundhedsstyrelsen om fejl og uheld som kan have

medført utilsigtet stråleudsættelse af personer.

Kapitel 11

Krav til personer beskæftiget ved installation, reparation, vedligeholdelse og kontrol af acceleratorer

§ 66. Om instruktion m.v. af personer der udfører arbej-der ved acceleratorer henvises til § 64.

§ 67. Personer der udfører arbejder ved en accelerator, skal under arbejdet altid bære udleverede persondosimetre eller monitorer der giver alarm ved et forud indstillet dosis-hastighedsniveau og samtidig giver mulighed for aflæsning af

dosis.

§ 68. Konstateres der under servicearbejde defekter eller fejl der medfører risiko for patienter eller personale, skal op-lysning herom omgående gives til acceleratoranlæggets an-

svarlige fysiker og betjeningspersonalet.

§ 69. Under reparations- eller justeringsarbejder hvor ac-celeratoren udsender stråling, må ingen personer opholde sig

i acceleratorrummet.

§ 70. Personer der udfører arbejder ved en accelerator, skal straks underrette den person under hvis ansvar de ar-bejder, hvis der opstår formodning om utilsigtet stråleudsæt-

telse af personer.

Kapitel 12

Principper for berettigelse og optimering

§ 71. Inden indførelse af nye former for stråleterapi eller udstyr der adskiller sig væsentligt fra det eksisterende, skal der foreligge en analyse der ud fra en MTV (Medicins Tekno-logi Vurdering)-tilgang beskriver forudsætningerne for og


46

konsekvenserne af at anvende den nye behandlingsmetode eller det nye udstyr.

Stk.2. Analysen bør omfatte en beskrivelse af:

1) Anvendelsesområde, effektivitet og risikovur-dering i relation til den nye form for behandlings-

metode eller udstyr.

2) Organisation, herunder struktur og personale.

3) Økonomi, herunder samfundsøkonomi og driftsøkonomi.

4) Forhold i relation til patienten, herunder psy-kologiske, sociale og etiske forhold.

§ 72. Bestående former for strålebehandlinger skal tages op til revurdering så snart der foreligger nye oplysninger om

deres effektivitet eller den risiko, de medfører.

§ 73. Enhver strålebehandling skal være berettiget, idet både tilstanden hos den person der behandles og det forven-tede resultat af behandlingen skal indgå i vurdering af beret-

tigelsen.

§ 74. Ved enhver strålebehandling skal targetområdet fastlægges individuelt, og bestrålingen af væv, herunder risi-koorganer der ligger uden for targetområdet, skal være så lav som det med rimelighed er muligt under hensyntagen til

det terapeutiske formål.

Kapitel 13

Biomedicinske forskningsprojekter

§ 75. Strålebehandling af sunde forsøgspersoner må ikke finde sted i forbindelse med biomedicinske forskningsprojek-

ter.

§ 76. Strålebehandling af forsøgspatienter må først finde sted efter godkendelse af projektet i en Videnskabsetisk Ko-mité, jf. lov nr. 503 af 24. juni 1992 med ændringer om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicin-

ske forskningsprojekter.

§ 77. Der skal for alle forsøgspatienter på forhånd fore-tages en beregning af dosis og en vurdering af risikoen. Både

dosis og risiko skal fremgå af forsøgsprotokollen.

§ 78. Forsøgspatienter må kun strålebehandles efter af-givelse af deres frie og skriftlige samtykke, og de skal infor-

meres om risikoen.

Kapitel 14

Kvalitetsstyring

§ 79. Vedrørende kvalitetsstyring henvises til »Practical Guidelines for the Implementation of a Quality System in Ra-diotherapy« fra European Society for Therapeutic Radiology

and Oncology, »Comprehensive QA for Radiation Oncology«, Report of AAPM Radiation Therapy Committee Task Group 40 og »Absorbed Dose Determination in Photon and Electron Beams«, Technical Report Series 277, fra International

Atomic Energy Agency.

§ 80. Der skal i forbindelse med enhver accelerator etab-leres et effektivt kvalitetsstyringssystem der mindst skal om-

fatte:

1) Henvisning, visitation og berigtigelse, herun-der f.eks. skriftlige instruktioner for udførelse af

strålebehandlinger.

2) Behandlingsplanlægning, herunder f.eks. for-undersøgelser i form af ultralyds- eller CT-skanning, fiksation, definition af target og risikoorganer, fast-sættelse af dosis, dosisplanlægning, simulering samt beregning og fremstilling af strålefeltmodula-

torer.

3) Behandling, herunder f.eks. kontrol af be-handlingen, dvs. verifikation af patient, position, opstilling, feltmodulatorer, observation af patienten, dokumentation for udført behandling, kontrol af pa-tienten i behandlingsperioden, registrering af afvi-gelser fra planlagte forløb og principper for korrige-

rende handlinger.

4) Dosimetri og drift af accelerator, herunder f.eks. kontrol af accelerator, simulator, CT- skan-ner, dosimetriudstyr, udstyr til planlægning og be-regning af dosis samt udstyr til overførsel af data. Specielt med henblik på kontrol af dosisplanlæg-ningssystemer henvises til »Radiation Treatment Planning Dosimetry Verification«, AAPM report,

Task Group 23.

§ 81. Hele kvalitetssystemet inkl. afdelingens organisati-on, formål, struktur, ansvarsfordeling og ledelse samt kvali-tetsmålene skal være beskrevet i en kvalitetshåndbog.

§ 82. Der skal ved enhver accelerator findes en skriftlig instruktion for de typer strålebehandlinger der udføres ved

acceleratoren.

§ 83. Der skal for alt udstyr udføres en modtagekontrol der skal sikre at udstyret er i overensstemmelse med de spe-cifikationer der er opstillet i forbindelse med anskaffelsen,

samt at udstyret har en tilstrækkelig kvalitet.

§ 84. Efter reparationer eller ændringer der kan have ind-flydelse på kvaliteten, skal der for alt udstyr udføres en for-nyet modtagekontrol eller relevante dele heraf med henblik på at sikre at udstyret fortsat vil have en tilstrækkelig kvali-

tet.

§ 85. Der skal for alt udstyr med konstante mellemrum udføres konstanskontrol med henblik på at sikre at udstyret

til stadighed har en tilfredsstillende kvalitet.


47

§ 86. I bilag 1 er fastsat betingelserne for drift af accele-ratoranlæg. Sundhedsstyrelsen kan som følge af den tekni-ske udvikling og andre forhold ændre bilagets betingelser.

§ 87. Der skal forefindes skriftlige instruktioner for udfø-relse af alle kontroller og eftersyn, og alle resultater heraf skal protokolleres på en ordnet og systematisk måde.

§ 88. Der skal med højst 15 måneders mellemrum udfø-res en audit med henblik på at konstatere:

1) Om de udførte kvalitetsstyringsaktiviteter har været i overensstemmelse med afdelingens plan-lagte aktiviteter, og om aktiviteterne har været ud-

ført på en effektiv måde.

2) Om de opnåede resultater er i overensstem-melse med de planlagte mål, og om de planlagte kvalitetsstyringsaktiviteter i øvrigt er tilstrækkelige

og hensigtsmæssige.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte audit skal udføres af perso-ner med onkologisk, radiografisk/sygeplejemæssig og fy-sisk/teknisk kompetence. Ingen af holdets medlemmer bør være ansvarlig for nogen del af kvalitetsstyringssystemet.

Kapitel 15

Teknisk udførelse af acceleratorer

§ 89. For udførelsen af acceleratorer henvises til Sund-hedsministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 10. august 1994

om medicinsk udstyr.

§ 90. Acceleratorer skal være således installeret at de ved korrekt brug ikke medfører risiko for patienter og perso-

nale.

Kapitel 16

Afskærmning og sikring af acceleratorrum

§ 91. Acceleratorrum skal afskærmes således at dosis-grænserne for enkeltpersoner i befolkningen ikke overskrides uden for rummet, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende

stråling, bilag 1.

§ 92. Alle indgange til acceleratorrummet skal være for-synet med et fejlsikret (fail-safe) eller dubleret advarselssig-

nal der indikerer at acceleratoren afgiver stråling.

Stk. 2. Ved indgangene skal der desuden være anbragt et skilt der gør opmærksom på at der er en accelerator i

rummet.

§ 93. Adgangsvejene til acceleratorrummet skal sikres med meget pålidelige midler, således at strålingen automa-tisk udkobles hvis nogen forsøger at få adgang til rummet under bestrålingen. Strålingen må kun kunne genindkobles

fra kontrolpult eller teknikpanel.

§ 94. Anlægget skal sikres effektivt mod utilsigtet ophold i acceleratorrummet, f.eks. ved at den der betjener anlæg-get, umiddelbart før strålebehandlingen startes skal aktivere en kontakt der er således anbragt i acceleratorrummet at det let kan observeres, at ingen personer utilsigtet er til stede.

§ 95. I acceleratorrummet skal forefindes let synlige og let tilgængelige nødstop.

§ 96. Det skal til enhver tid være muligt at få adgang til eller forlade acceleratorrummet. Således skal automatiske døre til acceleratorrummet kunne åbnes i tilfælde af strøm-

svigt.

Stk. 2. Acceleratorrum og betjeningsrum skal være for-synet med nødbelysningsanlæg der skal kunne indkobles i

tilfælde af strømsvigt.

§ 97. Automatiske døre til acceleratorrummet skal være forsynet med sikkerhedsanordning mod fastklemning af per-

soner.

§ 98. Ind til acceleratorrummet skal der være en stråleaf-skærmet gennemføring som de anvendte målekabler med

stik skal føres igennem.

§ 99. Der skal indrettes et særskilt betjeningsrum fra hvilket patienten skal kunne overvåges uanset acceleratorens position, og hvorfra der skal være samtalemulighed mellem

patient og betjeningspersonale.

Kapitel 17

Besigtigelse af acceleratoranlæg af Sundhedsstyrelsen

§ 100. Ethvert acceleratoranlæg er underlagt tilsyn af Sundhedsstyrelsen, og Sundhedsstyrelsen skal til enhver tid have adgang til acceleratoranlæg samt til kvalitetshåndbog og anden dokumentation i forbindelse med kvalitetsstyring

og behandlingsdata.

§ 101. Besigtigelse af acceleratoranlæg foretages af Sundhedsstyrelsen ved bestrålingsuheld og i øvrigt efter be-

hov.

§ 102. De ændringer af et acceleratoranlæg som Sund-hedsstyrelsen måtte kræve ved besigtigelsen, skal være ud-ført inden udløbet af den af Sundhedsstyrelsen satte frist.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan forbyde brugen af an-lægget indtil disse ændringer er udført.

§ 103. Sundhedsstyrelsen kan forbyde strålebehandlinger der ikke er berettigede.

Kapitel 18

Klageadgang, straf og ikrafttræden


48

§ 104. Sundhedsstyrelsens påbud, vilkår og andre afgø-relser i medfør af denne bekendtgørelse kan påklages til

Sundhedsministeriet.

§ 105. Overtrædelse af bestemmelserne i denne be-kendtgørelse straffes med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes den ansvarlige fysiker og andet teknisk/fysisk personale, jf. § 45, der gør sig skyldig i grovere eller gentagne forsømmelser eller skødesløshed.

Stk. 3. Sager efter stk. 1 og 2 behandles som politisa-ger.

§ 106. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. maj 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 319 af 23. maj 1991 om elektronacceleratorer til patientbehandling

med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV.

Sundhedsstyrelsen, den 25. januar 1999

Einar Krag

/Kaare Ulbak

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser der gennemfører Rådets direktiver nr. 97/43, De Europæiske Fællesskabers Tidende L. 180 s. 22 og nr. 96/29, De Europæiske Fællesskabers Tidende L. 159 s. 1.


49

Bilag 2 Bekendtgørelse om ændring af acceleratorbekendtgørelse

BEK nr 753 af 25/06/2007

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om elektronacceleratorer til pa-tientbehandling med energier fra 1MeV til og med 50 MeV

§§§§ 1 1 1 1

I bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999 om elektronac-celeratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV foretages følgende ændringer:

1. 1. 1. 1. § 19 affattes således: »Den ansvarlige læge skal sikre, at patienterne i fyldestgø-

rende omfang bliver informeret om behandlingen, herunder om risikoen for bivirkninger og komplikationer ved strålebe-handling, jf. sundhedslovens §§ 15 og 16 om informeret sam-tykke.«.

2. 2. 2. 2. § 27 affattes således: »Den ansvarlige fysiker skal sørge for, at der i begyndel-

sen af alle behandlingsforløb foretages uafhængige kontrol-ler, som samlet set giver tilstrækkelig sikkerhed for, at enhver patients strålebehandling stemmer overens med det planlag-te inden for de fastsatte tolerancer.«.

3. 3. 3. 3. § 35 affattes således: »Den ansvarlige fysiker skal sørge for, at strålebehandling

sker under ansvar af personer med kvalifikationer i henhold til § 47.«.

4. 4. 4. 4. § 47 affattes således: »Enhver behandling skal afvikles under ansvar af to perso-

ner med anerkendt uddannelse og praktisk erfaring i strålete-rapi med et tilstrækkeligt omfang på følgende områder: 1) ioniserende strålings egenskaber 2) ioniserende strålings vekselvirkning med stof 3) grundlæggende dosimetri 4) apparatlære 5) behandlingsplanlægning

6) strålebiologi 7) strålebeskyttelse 8) betjening af acceleratoranlæg 9) relevant klinisk erfaring.

Stk. 2. Den ansvarlige fysiker og den ansvarlige læge kan i fællesskab og efter individuel vurdering godkende, at den ene af de i stk. 1 nævnte personer kan være under uddan-nelse uden endnu at have opnået samtlige de i stk. 1 betin-gede kompetencer.

Stk. 3. En godkendelse efter stk. 2 skal være individuelt begrundet og må kun omfatte tilladelse til at deltage som an-svarlig efter stk. 1 ved behandlinger, hvor de endnu mang-lende kompetencer er uden betydning.«.

5. 5. 5. 5. § 48 ophæves.

6. 6. 6. 6. § 49 affattes således: »Forinden afvikling af den enkelte behandling skal positio-

nering og behandlingsparametre godkendes individuelt af to personer med kvalifikationer i henhold til § 47.«.

7. 7. 7. 7. § 73 affattes således: »Enhver strålebehandling skal være berettiget, idet både

tilstanden hos den person der behandles og det forventede resultat af behandlingen skal indgå i vurdering af berettigel-sen.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen afgør i tvivlstilfælde om en strå-lebehandling er berettiget.«.

8. 8. 8. 8. § 100 affattes således: »Acceleratoranlæg er underlagt tilsyn af Sundhedsstyrel-

sen. Sundhedsstyrelsen skal til enhver tid have adgang til anlægget og al dokumentation i forbindelse med accelerator-anlægget, herunder kvalitetshåndbog og anden dokumentati-on i forbindelse med kvalitetsstyring og behandlingsdata. Do-


50

kumentation skal på forlangende tilsendes Sundhedsstyrel-sen.«.

9. 9. 9. 9. § 101 ophæves.

10. 10. 10. 10. § 102 affattes således: »Ændringer af et acceleratoranlæg som Sundhedsstyrel-

sen måtte kræve, skal være udført inden udløbet af den af Sundhedsstyrelsen satte frist.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan forbyde brugen af accelera-toranlægget, indtil anlægget eller brugen deraf lever op til de af Sundhedsstyrelsen stillede krav.«.

11. 11. 11. 11. § 103 ophæves.

§§§§ 2 2 2 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juli 2007.

Sundhedsstyrelsen, den 25. juni 2007

Jesper Fisker

/Mette Øhlenschlæger


51

Bilag 3 Bekendtgørelse om uddannelse i stråleterapi BEK nr 344 af 09/05/2008

Bekendtgørelse om uddannelse i stråleterapi I medfør af § 16 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om

autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-faglig virksomhed og efter forhandling med under-visningsministeren fastsættes efter bemyndigelse fra ministeren for sundhed og forebyggelse.

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med uddannelsen i stråleterapi er, at den uddannelsessøgende opnår viden, færdigheder og kompe-tencer med henblik på gennemførelse af stråleterapi.

Kapitel 2

Funktioner

§ 2. Funktionerne indenfor stråleterapi omfatter: 1) Gennemførelse af strålebehandling med computersty-ret apparatur, herunder a) sikring af den praktiske gennemførelse af et ordi-neret behandlingsforløb b) anvendelse af retningslinier for optimal strålebe-skyttelse

2) Kommunikation med, omsorg for og observation af patienter i strålebehandling, således at der kan foretages specifik identifikation af og intervention over for strålebe-handlingsrelaterede bivirkninger 3) Medvirken i kvalitetsudviklingen i afdelingen 4) Deltagelse i tværfagligt samarbejde vedrørende stråle-behandling.

Kapitel 3

Uddannelsen

Adgangsbetingelser

§ 3. Ansøgere, der opfylder følgende 2 betingelser kan optages på uddannelsen: 1) Gennemført en sundhedsfaglig professionsbachelor el-ler tilsvarende tidligere mellemlang videregående sund-hedsfaglig uddannelse 2) Opnået dansk autorisation.

Stk. 2. Uddannelsen gennemføres i forbindelse med en 1-årig ansættelse på en strålebehandlingsafdeling godkendt af det i § 16 nævnte uddannelsesråd. Uddannelsen består af teoriundervisning og systematisk, superviseret og vejledt kli-nisk uddannelse.

Varighed

§ 4. Uddannelsen er af 1 års varighed (svarende til 60 ECTS-point). Teoriundervisning omfatter 12 uger (svarende til i alt 18 ECTS-point) og den kliniske uddannelse 33 uger (svarende til i alt 42 ECTS-point).

Indhold og mål

§ 5. Uddannelsen skal give den uddannelsessøgende mu-lighed for at erhverve viden, færdigheder og kompetencer til selvstændigt at varetage praktisk gennemførelse af strålebe-handling. Uddannelsens mål er uddybet i bilag 1.

§ 6. Uddannelsen tilrettelægges i en vekselvirkning mel-lem teori og praktik.

§ 7. Den teoretiske uddannelse foregår på en uddannel-sesinstitution, der er relevant for uddannelsen i stråleterapi.

§ 8. Den kliniske uddannelse foregår på ansættelsesste-det, dog med mulighed for kortere uddannelsesophold på andre stråleterapiafdelinger. Stk. 2. Det kliniske uddannelsessted udpeger en uddan-

nelsesansvarlig fysiker, der sikrer, at de uddannelsessøgende opnår tilstrækkelig kompetence til at udføre stråleterapi i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse om elek-tronacceleratorer til patientbehandling. Stk. 3. Det kliniske uddannelsessted udpeger en klinisk

vejleder, der yder supervision og vejledning i strålebehand-ling efter uddannelsesprogrammet og sikrer, at der foretages løbende evaluering af den uddannelsessøgende. Stk. 4. Den kliniske vejleder og den uddannelsessøgende

tilrettelægger sammen et uddannelsesprogram for den klini-ske periode samt en plan for en løbende evaluering af den uddannelsessøgendes kliniske uddannelse. Programmet skal tage udgangspunkt i den uddannelsessøgendes erfaring, den konkrete kliniske praksis og dertil hørende teori.

Meritoverførsel


52

§ 9. Uddannelsesrådet, jf. § 16, kan efter en individuel vurdering give dispensation til afkortning af uddannelsen (merit) på baggrund af anden dokumenteret relevant uddan-nelse.

Kapitel 4

Bedømmelse m.v.

Prøver

§ 10. I forbindelse med de teoretiske uddannelsesperio-der afholdes to skriftlige, individuelle prøver, som bedømmes bestået/ikke bestået. Den ene bedømmes af en ekstern cen-sor.

Afsluttende praktisk eksamen

§ 11. I forbindelse med uddannelsens afslutning afholdes en individuel praktisk eksamen, der bedømmes bestået/ikke bestået ved intern censur. Den uddannelsessøgende skal demonstrere at kunne opfylde målene for såvel den teoreti-ske som kliniske del af uddannelsen ved planlægning, gen-nemførelse og drøftelse af repræsentative dele af patienters strålebehandling. Der skal eksamineres i fire forløb, hvor be-handlingerne repræsenterer forskellige behandlingsteknikker.

Omprøve og sygeeksamen

§ 12. Den uddannelsessøgende kan indstille sig til prø-verne og den afsluttende praktiske eksamen 3 gange. Stk. 2. Der kan afholdes sygeeksamen.

Bevis

§ 13. Uddannelsesinstitutionen udsteder et af Sundheds-styrelsen godkendt uddannelsesbevis for gennemført uddan-nelse. Uddannelsens omfang af teori og klinisk uddannelse anføres i beviset. Stk. 2. Den, der har gennemført uddannelsen, gives be-

tegnelsen stråleterapeut. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fører fortegnelse over de

til uddannelsen optagne personer og register over udstedte beviser. Uddannelsesinstitutionen meddeler Sundhedsstyrel-sen, hvilke personer der har gennemført uddannelsen. Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fører register over personer,

der har gennemført uddannelsen.

Kapitel 5

Uddannelsesansvar og - struktur

§ 14. Regionerne iværksætter uddannelsen i stråleterapi og udpeger uddannelsesinstitutioner, jf. bilag 2

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne udarbejder i fællesskab en landsdækkende uddannelsesordning. I uddannelsesord-ningen fastsættes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse nærmere regler om: 1) Uddannelsens tilrettelæggelse i teoretiske og kliniske uddannelsesperioder 2) Mål og indhold for de enkelte kliniske og teoretiske uddannelsesperioder 3) Oversigt over fag og timefordeling i teoriperioderne 4) Regler for afvikling af prøver og afsluttende praktisk eksamen (tidspunkt, form, vilkår, sygeeksamen m.v.) 5) Krav til medvirkende kliniske uddannelsessteder 6) Krav til lærerkræfter 7) Fravær, herunder regler om forlængelse af uddannel-sen ved fravær af et nærmere bestemt omfang. Stk. 3. Uddannelsesordningen indstilles af det i medfør af

§ 16 nedsatte uddannelsesråd til Sundhedsstyrelsens god-kendelse. Iværksættelse af uddannelsen efter stk. 1 forud-sætter, at Sundhedsstyrelsen har godkendt uddannelsesord-ningen.

§ 15. Udgifterne ved gennemførelse af uddannelsen af-holdes af regionerne.

Kapitel 6

Uddannelsesråd

§ 16. Regionerne nedsætter et landsdækkende uddan-nelsesråd. Stk. 2. Uddannelsesrådet har følgende sammensætning: 1) 4 sagkyndige med bred klinisk erfaring på højt niveau fra strålebehandlingsområdet udpeget af Danske Regio-ner omfattende en cheffysiker, en ledende læge med an-svar og kompetence i henhold til Sundhedsstyrelsens be-kendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehand-ling og to kliniske repræsentanter for stråleterapien, her-af en med ledelsesansvar. 2) 1 medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen. 3) 1 medlem fra hver af uddannelsesinstitutionerne (ud-dannelsesleder). Stk. 3. Uddannelsesrådet konstituerer sig selv og fastsæt-

ter selv sin forretningsorden. Stk. 4. Uddannelsesrådet kan indkalde særlige sagkyndige

til belysning af specielle problemstillinger. Stk. 5. Uddannelsesrådet har følgende opgaver og ansvar: 1) Ansvar for, at uddannelsen gennemføres i henhold til godkendt uddannelsesordning 2) Indstilling af den af uddannelsesinstitutionen/-erne udarbejdede landsdækkende uddannelsesordning til Sundhedsstyrelsens godkendelse 3) Godkendelse af strålebehandlingsafdelinger, der kan medvirke i uddannelsen 4) Etablering og koordinering af censorvirksomhed og beskikkelse af censorer 5) Løbende vurdering af behovet for uddannelse i stråle-terapi 6) Medvirken til koordinering af det samlede antal ud-dannelsespladser


53

7) Behandling af klager over afgørelser truffet af uddan-nelsesinstitutionen/-erne og de kliniske uddannelsesste-der 8) Vurdering af mulighed for at give afkortning af uddan-nelsen (merit) på baggrund af dokumenteret anden rele-vant uddannelse 9) Vurdering af udenlandske uddannelser og indstilling til Sundhedsstyrelsen af de personer, der skal have udstedt et dokument, der anerkender disse til funktion i strålebe-handling 10) Årlig indberetning til Sundhedsstyrelsen om uddan-nelsen m.m.

Kapitel 7

Klageadgang og tilsyn

§ 17. Klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitu-tionen/-erne eller de kliniske uddannelsessteder kan indbrin-ges for uddannelsesrådet senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen.

§ 18. Klager over afgørelser truffet af uddannelsesrådet kan indbringes for Sundhedsstyrelsen senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Sundhedsstyrel-sens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 19. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggel-sen og gennemførelsen af uddannelsen. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan som tilsynsmyndighed an-

mode uddannelsesrådet og de beskikkede censorer om op-lysninger om uddannelsesvirksomheden.

Kapitel 8

Ikrafttræden

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2008. Stk. 2. Samtidig ophæves vejledning nr. 139 af 25. juli

2001 om uddannelse af personale i stråleterapiafdelinger (stråleterapisygeplejerske – stråleterapiradiograf). Uddannel-se i henhold til vejledningens regler, der er påbegyndt inden nærværende bekendtgørelses ikrafttræden, kan færdiggøres efter de hidtidige regler.

Sundhedsstyrelsen, den 9. maj 2008

Jesper Fisker

/ Marit Karina Buccarella

Bilag 1

Uddannelsens mål

Mål:

At den uddannelsessøgende erhverver viden, færdigheder og kompetencer til selvstændigt at kunne varetage stråleterapi.

De skal således

– forstå baggrunden for kurativ og palliativ strålebehand-ling – forstå den grundlæggende radiobiologi – forstå ioniserende strålings egenskaber og vekselvirk-ning – forstå, forklare og anvende en dosisplan i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange – forstå og anvende viden om røntgenanatomi og topo-grafisk anatomi – forstå, optage og anvende CT-skanningsbilleder i for-bindelse med billedverifikation samt forstå og anvende anden billeddiagnostik, der benyttes ved planlægning af behandlingsfelter – forstå og anvende strålebeskyttelsesprincipper – kunne vurdere strålebehandlingen i forhold til patienten og den planlagte behandling – forstå, anvende og evaluere de radioterapeutiske be-handlingsteknikker – have fortrolighed med apparaturets betjeningsflade – have kendskab til kvalitetssikring af afdelingens appara-tur – have kendskab til og anvende kvalitetssikringsprocedu-rer fra visitation til strålebehandlingens afslutning, – have kendskab til baggrunden for den forskning, der foregår i relation til strålebehandling af kræftpatienter – selvstændigt kunne varetage information af udvalgte patientgrupper før, under og efter strålebehandling – kunne vurdere og varetage patienters behov for om-sorg i forbindelse med strålebehandling, og evaluere og udvikle indsatsen – have indgående kendskab til bivirkninger af strålebe-handlingen og handle ved forekomst af bivirkninger, her-under kunne visitere patienten videre til anden relevant fagperson – forstå og være i stand til at forholde sig kritisk til eget ansvarsområde – forstå det vigtige i at være aktiv i et tværfagligt samar-bejde internt og eksternt

Teoriuddannelsen

Teoriuddannelsen består af følgende faglige områder relate-ret til strålebehandling:

– Matematiske og fysiske grundbegreber anvendt i klinisk fysik, dosimetri og dosisplanlægning. – Samfundsfag (organisation af kræftbehandling, lovgiv-ning, etik mv.) – Generel onkologi – Speciel onkologi – Klinisk fysik – Dosimetri (inkl. øvelser) – Ioniserende stråling – Radiobiologi – Akutte bivirkninger og senkomplikationer til strålebe-handling


54

– Strålebeskyttelse – Indtegning og planlægning af strålebehandling – Behandlingsteknikker og teknikker til billedverifikation – Apparatur til strålebehandling – Kvalitetssikring – –Røntgenanatomi, topografisk anatomi, almen billed-dannelse og kV-røntgen, CT, PET og MR – Forskningsmetoder – Tværfagligt samarbejde, kommunikation og patientfor-løb

Praktikuddannelsen

Praktikuddannelsen omfatter de væsentlige og almindeligt tilbudte typer behandling. Det skal sikres, at den uddannel-sessøgende efter gennemført uddannelse kan betjene for-skelligartet udstyr, herunder systemer til billedverifikation og det almindeligt forekommende strålebehandlingsudstyr.

Bilag 2

Anbefalinger m. v.

Det anbefales, at ansøgere har mindst 2 års erhvervserfa-ring, relateret til patienter indenfor det sundhedsfaglige om-råde.

For at sikre kvaliteten i uddannelsen bør den teoretiske ud-dannelse udbydes af én, højst to uddannelsesinstitutioner i landet.

Den teoretiske uddannelse kan gennemføres med inddragel-se af e-learning og andre former for IT-støttet undervisning.

I både den teoretiske og praktiske uddannelse kan inddrages brug af simulering i en 3D-accelerator og oplæring i IT-laboratorium.


55

Bilag 4 Taksonomi og model for færdighedslæring

Taksonomi og model for færdighedslæring. Andre måder at beskrive niveau på er en kombination af Blooms taksonomi og Dreyfus- brødrenes model for færdighedslæring. Dreyfus’ kompetence-model

Blooms taksonomi

Nybegynder Følger kontekstuafhængige regler, indtil opnåelse af et vist erfaringsgrundlag

Kognitive område: have viden om emner. Hun kan nævne, genkende, gengive, beskrive og ha-ve kendskab til teorier og forhold. Færdighederne og læringen er præget af Iagttagel-se, hvor hun kan bemærke, lytte og indstille sig på. Holdningerne er kendetegnet ved opmærksomhed; at lytte og modtage.

Avanceret begynder Kobling af kontekstuafhæn-gige regler i form af teorier og metoder, til praksis, og begyndende refleksion over sammenhænge.

Forståelse for teorier om emner. Hun kan forklare, fortolke, demonstrere, overveje, illustrere og gengive. Færdighederne er karakteriseret ved parathed; at være indstillet på, have overblik over og at anven-de. På det affektive område er kursisten interesseret og deltagende, hun vælger og påtager sig opgaver.

Kompetente udøver God analytisk sammenhæng mellem teori og praksis, dog stadig bundet til regel-anvendelse.

Hun kan anvende og analysere, herunder vælge, overføre, organisere, kombinere, fremstille og do-kumentere. Færdighederne viser sig ved en styret udførelse. Holdningsmæssigt er kursisten i stand til at argu-mentere, opsøge og problemløse.

Kyndig udøver Handling på baggrund af tidligere erfaringer. Gen-kendelse af elementer i en

Nøgleordene på det kognitive område er syntese; at kunne kombinere, relatere og formulere. På det psykomotoriske område kan kursisten udføre handlinger med vanepræg, med en vis sikkerhed og


56

situation, kan overføre vi-den fra én kontekst til en anden. Støtter sig til regel-anvendelsen.

selvstændighed. Hun kan samarbejde, tage ansvar og vise selvtillid.

Ekspertniveauet Holistisk genkendelse af si-tuationer og problemstillin-ger. Anvendelse af intuition, opøvet gennem mange lig-nende situationer. Kon-tekstuafhængig ekspertise.

Her mestres vurderingen; at kunne bedømme, dis-kutere, kritisere og underbygge. Færdighedsmæssigt er niveauet kendetegnet ved demonstration af komplicerede færdigheder, som udføres sikkert, kreativt og selvstændigt. På det affektive område udviser eksperten person-lighed; hun har grundholdninger, og kan revidere og beslutte.

Documents

Uddannelse i stråleterapi Uddannelsesordning · • Dosimetri (inkl. øvelser) • Ioniserende stråling • Radiobiologi • Akutte bivirkninger og senkomplikationer til strålebehandling