U-landsbistand og Vækst- Hvad véd vi egentlig?

Carl-Johan DalgaardØkonomisk Institut

Københavns Universitet

Agenda

1. Eksisterende vækst-studier er ikke informative om effekten af samlet u- landsbistand.

• Problem 1: Simultanitet• Problem 2: Sammensætningseffekter

2. Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme. • Strukturel ramme: Y=F(K,AL)

• Fysisk kapital (K)• Komplementære input; humankapital, infrastruktur (A)• Befolkningsvækst (L)

Empirisk tilgang i eksisterende vækststudier

• Teoretisk fundament: Neoklassisk vækstteori

• Empirisk implementering:

• Lange tværsnitsregressioner (30 år +): Vækst vs. ulandsbistand (gennemsnitlig bistand/BNP) :

signifikant negativ sammenhæng

• Panel data: Kortere gennemsnit (4-5 år).

* *0 , , ,Aid

g y f y y y y XGDP

Sammenhængen i panel data

Konklusion:

Bistand sænker væksten

(tværsnit) eller er uden

betydning (panel)

En gangbar konklusion?

Problem 1: Simultanitet

U-landsbistand

(AID/GDP) Økonomisk vækst

Mod argument: Nix! Væksten bestemmer IKKE bistands strømmen. IndkomstNIVEAUET er afgørende.

Kæmpe literatur om bistandens allokering: De fattigeste (fattige)

modtager mest hjælp

Problem 1: Simultanitet

… Godt så: Lad os tjekke vha simulation. Fremgangs metode:

1. Konstruer’ serier for (log) BNP per capita:

y(t+1,i)=y(t,i)+e(i)

2. Konstruer’ serier for (log) bistand per capita:

a(t,i) = by(t,i) + u(i), b<0

3. Udregn højreside variablen:

Gns. bistand/BNP

4. Sammenhold med realiseret vækst • Bemærk: Pr. antagelse 0 effekt af bistand på vækst

• Udviklingshistorier for 10 lande over 40 år

Problem 1: Simultanitet

y = -0,0186x + 0,026

R2 = 0,3035

-0,01

-0,005

0

0,005

0,01

0,015

0,02

0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8

Aid/GDP (40 year average)

Gro

wth

(4

0 y

ea

r a

ve

rag

e)

Hvorfor?

gy

&

gyaid

GnsBistand/BNP

falder

Problem 1: Simultanitet

-0,1000

-0,0800

-0,0600

-0,0400

-0,0200

0,0000

0,0200

0,0400

0,0600

0,0800

0,1000

0 0,5 1 1,5 2 2,5 3

Aid/GDP (5 period average)

Gro

wth

gd

p p

c (5

per

ave

rag

e)

• I “korte” gennemsnit dominerer støjen

•Simultanitetsproblemet er der dog stadig, pr. konstruktion!

• Konklusion: Korrelationer (OLS) fortæller os INTET om effekten af u-landsbistanden

Problem 1. Simultanitet og “instrumenter”

Foreign aid

Economic Growth

Z

? • Typisk anvendt “z”: laggede værdier af bistand

• Hvis bistanden bliver brugt på fx infrastruktur bliver udeladelsesrestriktionen tvivlsom

Uløst problem: Overbevisende instrument (Z) for u-landsbistand.

Problem 2: Sammensætning af bistand

• Effekten af disse forskellige komponenter er næppe den samme

• 2 lande med samme inflow af SAMLET bistand vil i så fald IKKE vokse lige hurtigt, hvis sammensætninge af bistanden er forskellig

Lande specifik coefficient for bistand der SKAL tages med i betragtning

Problem 2: Sammensætning af bistand

SKAL? Hvorfor dog?

Betragt regressionen (model 1): y(i) = c + b*a(i) + e(i). i=1,…, N lande

OLS estimatet: b(OLS) = b + COV[a(i) , e(i)] /VAR [a(i)].

Hvis nu (model 2): y(i) = c + b(i)*a(i) + e(i) = c + b*a(i) + u(i),

hvor u(i) = (b(i) – b)*a(i) +e(i)

OLS estimatet b(OLS) = b + COV[a(i) , u(i)] /VAR [a(i)].

COV[a(i) , u(i)] /VAR [a(i)] = COV(a(i), (b(i) – b)*a(i) +e(i))/VAR [a(i)]... IKKE 0.

IKKE retvisende “effekt” af u-landsbistanden

Problem 2: Sammensætning af bistand

• Pointe: Regressionsanalyse hvor samlet bistand indgår på højre side (vækst på venstre) giver med stor sandsynlighed ikke meningsfyldte (OLS) resultater

• Hvad kan man gøre?

• Interaktionseffekter. Specificer heterogeniteten med noget man kan måle: b(i) = b*x(i), hvor x(i) kan observeres.

• Mange forslag i literaturen. MEN imperfekt tilgang

• Disaggregering af bistanden

Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: K

• Bistand anvendt på kapital investeringer. Logik: Bistand kapitalakkumulation vækst

• Hvor stor er den sandsynlige effekt?

• Dalgaard og Eriksson (2007); simulerer en neoklassisk vækstmodel. Antag (1) Al bistanden bliver brugt på fysisk kapitalakkumulation – ingen spild, (2) Elasticiteten mellem K og Y (“”) er høj: 2/3.

• Fokus på Afrika Syd for Sahara. Fund: Samlet bistand til kontinentet 1970-2000 kan motivere en stigning i NIVEAUET for indkomsten per capita med:

4-7%

Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: K

• Formodentlig et overkantsskøn …

• Kapitalmobilitet. Caselli og Feyrer (2007) viser at afkast på investeringer er nogenlunde udjævnet verdens lande imellem. Hvad betyder det for “bistandskapital”?

• Hvis r=r* holder, vil inflow af bistandskapital (privat) kapital outflow 1:1

• Sunesen og Selaya (2007) viser empirisk at bistand brugt til kapital investeringer crowding out af FDI… 1:1

• Facit: U-landsbistand der finansierer fysisk kapitalakkumulation vil næppe flytte meget i forhold til væksten

Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: A

• Humankapital (uddannelse)

• Uddannelses effekt på vækst? 1 ekstra år (gns i befolkningen) 0.1% stigning i indkomstniveau (mikro estimater)

• Dehrer, Nunnenkamp og Thiele (2006): stigning i uddannelsesbistand på 1% af BNP stigning i optaget på grundskole niveau med 3-6% (:=børn i skole/børn I relevant aldersgruppe)

• (a) Tager lang tid før effekten kan måles. (b) Små bistandsinvesteringer (0.3% af BNP i modtagerlandende, i gennemsnit)

• Dehrer mfl finder ikke at “uddannelsesbistand” øger de SAMLEDE udgifter til uddannelse i modtagerlandende … “fungibilitet”

Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: A

• Investeringer i infrastruktur (elektricitet, veje, telekommunikation mv)

• Effekten af telekommunikation er tilsyneladende betydelig.• Röller og Waverman (2001): stigning i telefongennemtrængning (linier pr.

100 indbygger) på 1% øger BNP per beskæftiget med 0.045. • Fernald (1999) finder tilsvarende effekter af vejbyggeri

• Fungibilitet et mindre problem (Feyzioglu, Swaroop, Zhu, 1998)

• Effekten af bistandsinvesteringer på infrastruktur (eller vækst direkte)?

• Perfekt kapitalmobilitet? r*=f’(K,AL). Stigning i A kan lede til kapitalindstrøming.

• Sunesen og Selaya (2007) finder evidens for at denne type bistand (humankapital + infrastruktur) tiltrækker FDI

Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: L

• Nogle bistandstrømme påvirker befolkningsvæksten markant

• Primært: Initiativer der påvirker udviklingen i dødeligheden

• Befolkningsvækst = nyfødte – døde

• Historisk eksempel: den internationale epidemiologiske transition fra 1940/50 og frem

Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: L

• Penicilin, DDT oma; internationale organisationer og bistandsmidler sikrede spredning.

Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: L

• Acemoglu og Johnson (2008): Hvad var effekten af disse stigninger i forventet levetid?

1. Stor positiv effekt på befolkningstilvæksten

2. Betydelig positiv effekt på samlet BNP

3. Negativ effekt på BNP per capita

• Sku vi have ladet være? U-landsbistand, vækst og velfærd

Opsummering

• OLS estimation af bistand/vækst er ikke meningsfyldt

• Samlet bistand vækst. Uklar fortolkning; bistand er mange ting

• Bistand K. Formodentlig virkningsløst• Bistand A. Formodentlig virkningsfuld

(infrastruktur). Effekt ukendt. Tilstrækker dog FDI• BistandL (befolkningsvækst). Sænker

formordentlig levelstandarden… men øger nok velfærden …