N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 1

NYHEDSBREVJUNI 2015

Foto: Ole Olsen, Fredericia Kommune

N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 2

OVERDÆKNING SÆNKER PRISERFra juli og resten af 2015 sænker TVIS priserne på varme. Den variable pris bliver justeret, så fjernvarmeselskaberne i Trekantområdet fremover køber 1 GJ varme fra TVIS for 88 kr. mod de nuværende 100 kr.

Søren NielsenAsger ChistensenCarl C. Poulsen

René Clausen og Søren Nielsen har overstået deres praktik ved TVIS i maj og har afleveret deres afsluttende eksamensopgave ved Fredericia Maskinmesterskole, som tog udgangspunkt i effektivi-sering på en af TVIS’ pumpestationer, P53. De har været prakti-kanter hos TVIS i fire måneder og har fulgt drifts- og maskinme-strenes arbejde i kontrolrummet og på TVIS’ stationer.

TVIS har fået nyt bestyrelsesmedlem. Kolding Kommune har to repræsentanter i bestyrelsen og hidtil har de to været udpeget af TRE-FOR. Kolding Kommune har besluttet, at ét af medlemmer-ne fremover skal udpeges fra byrådet, da ombygningen af Skær-bækværket til biomasse har stor lokal betydning. Carl C. Poulsen overlader posten til Asger Christensen, som er byrådsmedlem i Kolding Kommune for Venstre.

Rene Clausen

NAVNE

En mild vinter og faldende brændselspriser har resulteret i en overdækning på 80 millioner kroner i TVIS’ budgetter, som skal tilbage til forbrugerne via fjernvarmeselskaberne. Til juli bliver pri-sen sat ned til 88 kr pr. GJ, hvilket svarer til, at TVIS udbetaler 30 af de 80 millioner. Til december i år udbetaler TVIS de sidste 50 millioner kroner til fjernvarmeselskaberne, som kan bruge dem til at sænke deres forbrugerpriser. Efterfølgende må TVIS hæve pri-sen igen frem mod 2017, hvor det allerede er planlagt, at prisen skal falde, når Skærbækværket står færdig til at levere fjernvarme baseret på biomasse. Derfor har TVIS ansøgt Energitilsynet om at lave en glidende overgang frem mod 2017, så fjernvarmeprisen ville falde løbende, men har fået ansøgningen afvist.

- Vi ser frem til lavere varmepriser fremover, når biomassen er im-plementeret på Skærbækværket, og vi havde håbet, at priserne kunne få færre udsving ved hjælp af de 80 millioner, som vi gi-

ver tilbage til forbrugerne. Energitilsynet mente, at overdæknin-gen var for lav til den løsning, så vi sætter prisen op til 96 kr igen i 2016 for igen at sænke den til 62 kr i 2018, når varmen fra bio-masse kommer, siger Hans Bjørn, direktør ved TVIS.

Selvom TVIS sænker prisen er det fjernvarmeselskaberne, der af-regner med forbrugerne, og TVIS afgør ikke, hvordan de ønsker at afregne med forbrugerne. -Fjernvarmeselskaberne sammensætter selv deres priser til for-brugerne, men hvis de sænker priserne tilsvarende os, svarer det til en gennemsnitlig besparelse for en standardfamilie på 1250 kr om året. Vores investering i ombygningen af Skærbækværket til biomasse giver priserne endnu et dyk, så vi styrker en meget konkurrencedygtig varmeløsning, der er stort set CO2-neutral, si-ger Hans Bjørn.

N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 3

En prognose udarbejdet for TVIS viser, at vi kan forvente, at end-nu flere vil få muligheden for fjernvarme i fremtiden ligesom flere vil vælge individuelle løsninger fra til fordel for fjernvarmen. Det er især i Vejle, at der er så stor en udvikling indenfor byggeri og kon-vertering, at det tiltrækker et øget behov for fjernvarme fra den lo-kale industri. Vejle Fjernvarme er i gang med en række betydelige udbygningsprojekter, som inkluderer store udvidelser i forbindelse med ny forsyning til Skibet, Syddansk Erhvervsskole, Gammelhave, Ibæk Strandvej samt et nyt større boligområde ved Vester Engvej. I prognosen forudses en forøgelse af det tilsluttede areal på cirka 48 procent indtil 2040. Det resulterer i en samlet forøgelse af varmebehovet på ca. 29 procent fra TVIS.TRE-FORs forsyning til Vejle vil også stige med omtrent 13 pro-cent, hvilket især skyldes projekter i Bredballe og Lysholtparken. Det samlede øgede areal, der får tilsluttet fjernvarme i Vejle fra TRE-FOR vil stige med godt 24 procent frem mod 2040.

Udvidelser i hele TrekantområdetI det sydlige vejle udvider Mølholm Varmeværk til et større er-hvervsområde, så der sker en betydelig udbygning i erhvervsom-rådet i Vinding. Den samlede forøgelse af varmeforbruget forud-ses at være ca. 15 procent, og det tilsluttede areal forøges med 22 procent indtil 2040.Varmegrundlaget for Middelfart Fjernvarme forudses at stige med cirka 8 procent i perioden 2015 - 2040. Det er især ø-vængerne ved Ærøvænget, der bidrager til det øgede behov, og hvor natur-gas-konvertering forventes at udvikle sig. I prognosen forventes

det, at det tilsluttede opvarmede areal stiger med cirka 27 procent i perioden. Varmegrundlaget for Fredericia Fjernvarme forudses til gengæld at blive reduceret med cirka 6 procent frem mod 2040. Der er be-grænsede muligheder for udvidelse for Fredericia Fjernvarme og li-gesom ved alle de andre fjernvarme-områder, så er der et løbende fald i varmeforbruget for de eksisterende forbrugere på grund af energieffektiviseringer. Dog forventer TVIS, at det tilsluttede opvar-mede areal stiger med cirka 16 procent i perioden.Kolding Kommunes samlede varmegrundlag forventes at falde med 2 procent i perioden 2015 – 2040, mens effektbehovet stiger med 14 procent i samme periode. Det er primært konvertering til fjernvarme i de eksisterende fjernvarmeområder og muligheder for at udbygge til erhvervsområder. Det tilsluttede opvarmede areal forudses at stige med cirka 11 procent i perioden.I Gauerslund tilsluttes forholdsvist få nye forbrugere, mens varme-forbruget hos de eksisterende forbrugere forventes at falde svagt.Alt i alt forudses varmeforbruget at falde med cirka 9 procent indtil 2040.

Varmebehov er konstantSelvom der generelt er tendenser til flere tilslutninger og forbruge-re, der ønsker fjernvarme i fremtiden, så er der samtidig en bevæ-gelse mod lavenergi-boliger og energieffektiviseringer, som udlig-ner stigningen i opvarmet areal. I perioden 2015-2040 forventes det, at de nuværende forbrugere vil bruge 0,75 procent mindre varme om året.

FJERNVARMEOMRÅDET VIL VOKSEBEHOVET FOR FJERNVARME VIL STIGE. FRA DE NUVÆRENDE 16 MILLIONER M2 TIL 19 MILLIONER M2 I 2040.

N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 4

Vejle Fjernvarme A.M.B.A. har fået godkendt et projektforslag af Vejle Kommune, der gør det muligt at etablere 3.200 meter ny fjernvarmeledning til Skibet i det nordvestlige Vejle. Området be-står af en blanding af private boliger og offentlige og private virk-somheder, som især er opvarmet af naturgas-, oliefyr og elvarme. Der er 445 varmeforbrugere i Skibet, og omstillingen til fjernvar-me kan både betale sig økonomisk for den enkelte borger, men vil også give endnu flere mulighed for at få en miljøvenlig varmeløs-ning med en begrænset miljøbelastning. -I projektet indgår nye store pumper på vores Central Stribæk, samt en ny pumpestation ved Østengård til at give vandet til Ski-bet et ekstra skub. Nabobyen Slelde er ikke med i første omgang, men ledningerne forberedes til også at forsyne dette område, samt et potentielt udstykningsområde ved Slelde, som fremgår af Kommuneplanen, forklarer Jesper Wolsgård, direktør ved Vejle Fjernvarme A.M.B.A.

Nye forbrugere og gas-konverteringDen nye ledning skal løbe fra Central Stribæk langs Vestbanevej og i Bindeballestien, og der skal etableres en ny pumpestation og et fjernvarmedistributionsnet. Mindst 40 procent af de private boli-ger, virksomheder og offentligt ejede bygninger skal kunne modta-ge fjernvarme før den samlede investering på 34,5 millioner kroner bliver sat i gang. Når de nye forbrugere er fundet, skal konstruktion af nye rør og opdimensionering af eksisterende rør begynde i star-ten af 2016, og den nye pumpestation skal etableres i 2019. Der-udover skal Central Stribæk ombygges.-Det kan betale sig at skifte til fjernvarme. Der er endnu ikke ind-ført et forbud i lovgivningen mod at konvertere oliefyr til natur-gas-fyr, men vi har en forventning om, at når der tilføres fjernvarme til området, så vil cirka 92 procent af oliefyrene og 90 procent af naturgasfyrene udgå til fordel for fjernvarme. Derudover har vi fået tilsagn fra kommunen om, at de slutter deres ejendomme med skole, hal, børnehus og vandrerhjem til fra starten. De bygninger udgør 17 % af det samlede varmebehov i området. Fjernvarme er fremhævet som en vigtigt middel til CO2 besparelse i Vejle Kom-munes miljøplan. I Skibet er der også gjort forberedelser til nye

udstykninger med ca. 80 nye parcelhuse, som kan se frem til at få fjernvarme fra starten af 2016, siger Jesper Wolsgård.

Mange penge at spareGodkendelsen af fjernvarmens udvikling betyder også, at Vejle Fjernvarme A.M.B.A. overtager forsyningspligten, og naturgassel-skaberne må derfor ikke optage flere kunder. Af de 445 eksiste-rende forbrugere i Skibet i dag modtager cirka 92 procent varme fra individuelle gasfyr. 3 procent har oliefyr, knap 3 procent har el-varme og resten har varmepumpe eller andet.-Det vil både give de enkelte husstande og større virksomheder besparelser på varmeregningen at konvertere til fjernvarme, forkla-rer Jesper Wolsgård. Ifølge vores beregninger vil en husstand med et forbrug på 15 MWh spare omkring 2-3000 kr ved at skifte fra naturgas til fjernvarme. For de store forbrugere, som institutioner, for eksempel, er der omkring 30.000 kr at spare om året.

TVIS leverer muligvis ny ledningTVIS er i øjeblikket i gang med et større udredningsarbejde om fjernvarmens fremtid i Trekantområdet, herunder hvor der er mulig-heder for udvidelser. Et udredningsarbejde, som forventes færdigt i løbet af efteråret 2015.-Vi er for tiden i dialog med fjernvarmeselskaber i det vestlige af Vejle Kommune, om der er grundlag for at forlænge TVIS-tracéet til nye områder. Hvis det kan betale sig for alle parter, vil vi stå for at etablere en ny rørledning, der også kan forsyne Skibet. Under alle omstændigheder vil der komme fjernvarme til Skibet, men hvor-dan etableringsarbejdet kommer til at fordele sig, må vi se an, si-ger Hans Bjørn, direktør ved TVIS.

FJERNVARME TIL SKIBETFJERNVARME TIL SKIBET I VEJLE ER GODKENDT, SÅ 445 POTENTIELLE NYE FORBRUGERE KAN FÅ FJERNVARME FRA 2016

N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 5

TVIS har bedt en rådgiver fra Rambøll om at undersøge, om der er muligheder i Trekantområdet for at inddrage ny overskudsvar-me fra lokale industrier. Det handler om lokale industrier, der har et overskud af enten varm luft eller lunken vand, som en varmepum-pe for eksempel kunne drive til et et nyttigt niveau, som kan bruges til fjernvarme. TVIS har indgået en aftale om ombygning af Skær-bækværket til biomasse for at sikre en billig varmepris, og det kan vise sig at være den største barriere for, at der bliver hentet over-skudsvarme fra nye leverandører lokalt. For TVIS’ vedkommende.

-Der har faktisk vist sig at være en del virksomheder, som poten-tielt kunne have noget overskudsvarme, der kunne blive til fjernvar-me, ifølge Hans Bjørn, direktør ved TVIS. Vores undersøgelse har vist, at der er lokale industrier, for eksempel, spildevandsselska-berne, der har overskudsvarme, der kan udvindes med en varme-pumpe og bruges som fjernvarme. Det har bare også vist sig, at det vil være svært for selskaberne at lave en forretningsmodel, der kan konkurrere med den nye biomasse-aftale, som er gældende fra 2017. Så længe der er de nuværende afgiftsforhold, og der er en yderligere udfordring i, at varmepumper ikke er tilladt i et cen-tralt forsyningsområde, som TVIS forsyner i, siger Hans Bjørn. Blandet interesse48 virksomheder har, ifølge Rambøll, potentielt overskudsvarme i Trekantområdet i form af enten varm luft eller lunken vand. Af dem har 41 været realistiske at kontakte, hvoraf 29 virksomheder har gengældt interessen fra Rambøll på vegne af TVIS. Det har dels været et mål at undersøge, hvilke virksomheder, der kunne have overskudsvarmen, men også at afgøre, hvilken kvalitet den ville have. Virksomhederne er blevet inddelt i grupperinger og er vurde-ret på kvaliteten af overskudvarmen, mængder, økonomi og mil-jøhensyn. Det vil sige, om overskudsvarmen er realistisk at inddri-ve set ud fra et økonomisk og teknisk perspektiv.

-Undersøgelsen viser, at der er gode muligheder indenfor de fire kommunegrænser, men bekræfter også, hvad vi vidste i forvejen, nemlig at vi har meget billig varme i Trekantområdet. Det kan vi jo ikke klage over. Det er enkelte virksomheder, der på nuværen-de tidspunkt har optimale økonomiske og tekniske forhold, så de kan konkurrere med det prisniveau, som vores prognoser viser, at vi kan forvente med biomasse-aftalen. Til gengæld er der trods alt nogle år til 2018, og hvis projekterne bliver dyrket af selskaber-ne, så kan det vise sig at være fonuftigt at investere ressourcer i på den lidt længere bane, ifølge Hans Bjørn. Hvad byder fremtiden?TVIS har besluttet at afsætte 1000 TJ til ny overskudsvarme for-uden den fra de eksisterende leverandører. Ved SHELL-Raffinade-riet er der igangværende projekter for at effektivisere anvendelsen

af varmeoverskuddet. Ved Energnist i Kolding er der også fokus på at hente mere varme ved røggas-køling, så der er nye initiativer rundt omkring.

-Ifølge vores rådgiver, så vil det kræve en investering af ressourcer fra enten os, selskaberne selv eller en tredjepart, hvis vi skal gøre os håb om at få mere ud af den lokale overskudsvarme. Næste trin i vores undersøgelse er at se, hvad vi kan stille op med vores vi-den. Nogle af selskaberne ville have større fordele ved at anvende overskudsvarmen internt, ifølge Rambøll, mens det for andre også kan være værd at udvikle et samarbejde om et demo-projekt for at få nogle erfaringer med den her type energieffektivisering, så det måske ikke på den korte, men lange bane kan blive rentabelt, si-ger Hans Bjørn.

MERE NY OVERSKUDSVARME

Lunt vand i spildevandsanlæggene i de fire ejerkommuner kan udnyttes til var-

me ved hjælp af en varmepumpe, men udfordringen består i at sikre vandets

kvalitet og til en pris, der er konkurrencedygtig.

EN AF FIRE ANALYSER OM FREMTIDENS FJERNVARME I TREKANTOMRÅDET VISER, AT NY VARME ER MULIG, MEN KAN VÆRE FOR DYR.

N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 6

DEFEMSØSTRE

ÅDALEN, VEJLE

N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 7

Det indre vejle er i rivende udvikling og flere og flere nybyggerier dukker op med plads til fjernvarmen i de kreative konstruktioner. Det gælder det nye sundhedshus, den flydende kajakø og Kirk Capital Head Quarter i havnen. Og de fem søstre, som har været et stykke tid undervejs, men hvor alle færdiggjorte lejligheder er beboet.- Fire ud af de fem tårne er bygget færdige, hvor det første stod færdigt tilbage i 2008 lige inden finanskrisen. Derfter gik byggeri-et lidt i stå, men det er kommet godt i gang igen, og vi forventer, at det sidste står færdigt til næste år i 2016, fortæller Peter Wittorff fra NCC, projektleder på byggeriet.

Som navnet antyder, består byggeriet af fem tårne på 12 etager med 48 lejligheder pr. bygning, som svinger mellem at være 85-135 kvm. Det er primært ejerlejligheder, men en af bygningerne er opført til udlejning gennem Domea, som udlejer almene boliger.

-Der har været rigtig positiv interesse for projektet, og mange er indbyggere i Vejle, der har solgt deres villa for at flytte ind her. 29 lejligheder er solgt i det sidste tårn, hvor de 23 af dem blev solgt på tre uger, så der har været en meget pæn interesse, siger Peter Wittorff.

Meget lavt energiforbrugLejlighederne har fået energimærket A2010, som stiller høje krav til energiforbruget i lejlighederne, og fjernvarmen bliver fordelt af både konvektorer, radiatorer og gulvvarme. Derudover er der in-stalleret varmegenvinding for at sikre optimal udluftning og mind-ske varmespild. Ifølge energirådgiverens energimærkning er der et forventet forbrug til opvarmning på 210 MWh pr. tårn pr. år, forkla-rer Peter Wittorff.

-Det er et unikt projekt, men vi har dog også bygget lignende boli-ger på Islands Brygge i København, der minder om de fem søstre. Nogle af de erfaringer vi har gjort i Vejle, har vi også haft mulighed for at tage med os til andre projekter, siger Peter Wittorff.

NYBYGGERI MED FJERNVARMEDE FEM SØSTRE ER CYLINDRISKE ETAGEBYGGERIER TIL BÅDE LEJERE OG EJERE I DET INDRE VEJLE, HVOR FJERNVARMEN OGSÅ HAR FÅET PLADS.

Lejlighederne i det sidste tårn af fem er til salg, hvor

29 af dem har fundet en ejer.

N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 8

TVIS har afholdt workshop om fjernvarmens fremtid i Trekantom-rådet, hvor fire oplæg fra eksperter inden for energianalyse lagde op til debat. Fjernvarmeselskaberne i Trekantområdet, kommu-nerne og TVIS’ bestyrelse var repræsenteret, hvilket gav en unik mulighed for at få afprøvet forskellige synspunkter på retningen for TVIS’ fremtidige udvikling.På TVIS’ initiativ vil rådgivere fra COWI og Rambøll indenfor de kommende måneder aflægge rapport på fire analyseområder. De omhandler den forventede efterspørgsel på varme, potentiel-le nye varmeforbrugere, nye kilder til industriel overskudsvarme og potentialet for Vedvarende Energi-kilder i TVIS-systemet. Det kan være solenergi, geotermi, rensningsanlæg, biogas og andre ener-gikilder. Det er i det lys, workshoppen tog udgangspunkt og ud-over status på de fire rapporter, var der også oplæg om de struk-turelle forhold, som fjernvarmen er underlagt.

-Historisk set, er det første gang TVIS’ har skuet mod horisonten for at opsøge nye fjernvarmeområder og undersøge incitamen-ter, der fremmer tilslutning af nye forbrugere. Det skyldes også den nye aftale med Skærbækværket, der gør det vigtigt at opsøge fle-re forbrugere, så vi er flere til at deles om den billigere varme, men også flere til at tilbagebetale investeringen i Skærbækværket, sag-de Hans Bjørn, direktør ved TVIS.

Flere forbrugere, uændret forbrugKonklusionerne på TVIS’ undersøgelser, foretaget af Rambøll og COWI, er ikke endeligt færdiggjorte, men foreløbige betragtninger fremførte Poul Weiss fra COWI, som forventer, at der i de kom-mende 20 år vil være et stigende antal kvadratmeter, som skal op-varmes af fjernvarme på tværs af alle fire kommuner. Det skyldes dels nybyggeri, men også potentielle konverteringsområder med individuel gas- og olieforsyning. Dog vil varmeforbruget være uæn-dret på grund af nye energikrav- og effektiviseringer.Poul Weiss har også set på nye fjernvarmeområder indenfor kom-munerne og vurderer blandt andet et behov på 50 TJ i Bred-sten-Balle, 100 TJ i Jelling og 60 TJ i Egtved. Det vil kræve en ny tilføjelse til transmissionsledningen, men en endelig konklusion på selskabs- og samfundsøkonomiske gevinster er ikke fundet. Dels fordi bestyrelserne i de respektive fjernvarmeselskaber vurderer, hvorvidt det er et samarbejde, de ønsker at indgå i.

Svært at konkurrere med biomasseDen nye aftale med DONG Energy sænker varmeprisen betragte-ligt fra 2017, men det giver en interessant konkurrencedynamik i forhold til interesser i at anvende overskudsvarme fra nye poten-tielle leverandører. Det var et af emnerne i, rådgiver ved Rambøll, Bjarne Lykkemarks oplæg om nye varmekilder.

Overordnet set, givet det mening for selskaberne at bruge var-men internt, forklarede han, da investeringen i og driften til en var-mepumpe, for eksempel, vil gøre købsprisen per MWh for høj for TVIS.De relevante selskaber, som er undersøgt, har for eksempel været spildevandsselskaber og kølehusene i det nordlige Vejle. Til gen-gæld var der flere effektiviseringsprojekter på tegnebrættet hos TVIS’ eksisterende leverandører, som samlet set kan give en ka-pacitet, der svarer til de omtrent 1000 TJ, som TVIS har sat som et rimeligt niveau fra nye projekter.

Fossile brændsler er nedprioriteret politiskHans Henrik Lindboe, Civilingeniør ved EA Energianalyse, oprid-sede rammevilkår, som regeringen har udstukket enten i Ener-giaftalen fra 2012 eller politiske udmeldinger. Overordnet set, skal Danmark være uafhængig af fossile brændsler i 2050, og olie- og naturgasfyr skal udfases. Det politiske dilemma er, at gasreserver-ne stiger på globalt plan, blandt andet efter store skifergas-projek-ter i Nordamerika. Hans Henrik Lindboe fremhævede et væsent-ligt dilemma, nemlig at vi kan forvente faldende gaspriser samtidig med et politisk ønske – i hvert fald hos den nuværende regering - om at fokusere entydigt på vedvarende energi, især vind.

Fjernvarme skal flettes sammen med elnettetDet afsluttende oplæg kom fra Rasmus Munck fra Energinet, som også fremhævede et politisk ønske om VE-Energiens herunder fjernvarmens grundlæggende plads i en grøn omstilling, og poin-terede også Energinet’s interesse i et nationalt forsyningsmarked, hvor energi-typerne er nøje sammenflettet. Herunder anså Ras-mus Munck det også som hensigtsmæssigt, at TVIS udnyttede en eksisterende ressource, som Skærbækværket er. Ombygningen til biomasse er fornuftig både i et samfunds- og selskabsøkonomisk perspektiv, men på grund af et presset elmarked fra vindteknolo-gien i Danmark, Sverige, Norge og Nordtyskland, så vil de centrale kraftværkers eksistensberettigelse muligvis flytte sig til varmepro-duktionen.

Varmepumper og lavere afgifterDer var bred enighed blandt analytikerne om, at fjernvarme har en nøglerolle i fremtidens grønne omstilling. Men der var også et bredt forankret fokus på en forventet nødvendighed i, at varmepumper bør finde større anvendelse. Både Jesper Koch, fra Grøn Energi – rådgivningsfirma under Dansk Fjernvarme, og Hans Henrik Lind-boe beskrev dog nogle uhensigtsmæssige rammevilkår, som gør teknologien for dyr at investere i. Fjernvarmen har en nøglerolle i energipolitiske spørgsmål, men kræver en vis omstillingsparathed indenfor de kommende 20-30 år. Biomasse, vind, sol og varme-pumper vil få sin indflydelse, men med hvilken vægtning, afhænger af afgiftssammensætning og den teknologiske udvikling.

WORKSHOP OM FJERNVARMENS FREMTID