Troldtekt magasinet 5

Storrumskontorer – problem eller potentiale?

Troldtektmagasinet

Kort og godt om Troldtekt Side 11

Frisk luft til bankens hjerner Side 6

Spot på storrumskontorerSide 3

Nr. 5 · Maj 2009

TEMA: Storrumskontoret er et udskældt arbejdsrum. Det slider på arbejdsmiljøet, når medarbejdere konstant bliver forstyrret – af snakkende kollegaer, kimende telefoner og målrettede stiletter. Men storrumskontoret er bedre end sit rygte: Hvis man tager de akustiske udfordringer i ed og samtidig sørger for godt indeklima, åbner kontorformen mulighed for dynamiske arbejdsformer til gavn for både trivsel og bundlinje.

Nu bliver det nemt for vores professionelle

samarbejdspartnere inden for byggeriet at

finde relevant dokumentations- og inspira-

tionsmateriale om Troldtekt. Vi har netop

sat det foreløbigt sidste punktum i et omfat-

tende katalogprojekt, som indebærer et re-

design og en ensartning af vores samlede

produktmateriale.

Kataloget har tre ”fløje”: Den første fløj

er et ringbind, der er indrettet som et kom-

plet bibliotek over vores produktinforma-

tionsbrochurer, monteringsvejledninger

og tekniske data. Den anden sektion er en

brevordner med inspirationsmateriale. Her

kan du arkivere vores løbende udgivelser

– blandt andet Troldtekt magasinet. Den

sidste fløj er en vareprøvemappe med de

forskellige Troldtekt varianter, så du både

kan se og mærke produkternes strukturer

og farver og på den måde fornemme mate-

rialets karakter.

Interesseret i kataloget?Er du interesseret i at modtage kataloget,

kan du benytte svarfaxen inde i bladet.

Du kan naturligvis også bestille kataloget

på vores erhvervshjemmeside:

www.troldtekt.dk/erhverv

Katalogik i Troldtekt

Mod lysere tider

Det er forår. Lyset er vendt tilbage, og overalt

spirer livet frem. Og vi trænger til det. Vinteren

2008/2009 har været præget af krisen på de

finansielle markeder, og i mediernes spalter

har den negative stemning fået lov at slå rod.

Hos Hammerich er håbet lysegrønt. Rege-

ringen har besluttet at frigøre landets kom-

muner for anlægsrammen og fremrykke an-

lægsinvesteringer for op imod to milliarder kroner. Det ser vi

som en vilje til at sætte skub i den danske byggesektor og der-

med gøde jorden for øget vækst.

Inden for virksomhedernes mure er der også behov for op-

timale vækstbetingelser. Og her er godt arbejdsmiljø og ditto

indeklima nøgleord. I denne udgave af Troldtekt magasinet stiller

vi skarpt på storrumskontorer. Det er en kontorform, der er lige

så forhadt, som den er højt besunget. På de følgende sider kan

du læse vores bud på, hvordan man kan forebygge støjgener og

dermed dårligt arbejdsmiljø ved at tænke god akustik ind i kon-

toret allerede i projekteringsfasen. På den måde kan storrums-

kontorets største force, nemlig det dynamiske arbejdsmiljø, få

optimale betingelser. Et dynamisk arbejdsmiljø er en god og

langsigtet investering for virksom heden såvel som for dens

medarbejdere.

God fornøjelse

Peer Leth

Adm. direktør

L. Hammerich A/S

Troldtekt magasinet Nr. 5 · maj 2009

UdgiverL. Hammerich A/S

Sletvej 2 - 4

DK - 8310 Tranbjerg J

RedaktionTina Kristensen (ansv.)

Uffe Lyngaae og Laura Sejr

Nielsen

FotosForside: Kolding Åpark

Thomas Mølvig: Forside, side 4

og side 8

Helene Høyer Mikkelsen: For-

siden, side 3, side 5 og side 6

David Bering: side 7 og 11

Henrik Bjerregrav: side 10

Kære læser – velkommen i 5. udgave af Troldtekt magasinet

OplagTroldtekt magasinet udkommer

i 12.000 eksemplarer

Tekst & layout Protekst - www.protekst.dk

INEO Designlab - www.ineo.dk

ForbeholdCitater fra Troldtekt magasinet skal

have tydelig kilde angivelse. Længere

uddrag og gengivelse af artikler og

illustrationer kun med skriftlig til-

ladelse fra L. Hammerich A/S.

KontaktHar du spørgsmål, kommentarer

eller ideer til indholdet i Troldtekt

magasinet, er du velkommen til

at kontakte Tina Kristensen på tlf.

8747 8100 eller på [email protected]

Side 2 Troldtekt magasinet nr. 5 · 2009

TEMA: STORRUMSKONTORER OG ARBEJDSMILJø

Spot på storrumskontorer Der kan være mange grunde til, at virksomheder vælger at

etablere storrumskontorer. Men en af de oplagte er, at de

store, åbne kontorer er en unik konstruktion til dynamiske

arbejdsformer.

Men det er langt fra problemfrit, når forskellige arbejds-

funktioner, temperamenter og normer for godt arbejdsmiljø

skal dele kvadratmeter. På de følgende sider kan du læse

om kontorformens problemer og potentialer og tage på

inspi rationsvisit i en række vellykkede storrumskontorer.

Et storrumskontor har ikke en klar definition, men dæk-ker kontorer med alt fra seks-otte arbejdspladser til over 100. Kontorformen er en amerikansk ”opfindelse”, som dukker op allerede i 1930’erne. I slutningen af 1970’erne får ideen en opblomstring i Europa – måske primært på grund af storrumskontorets pladsbesparende egenskab. Men kontorformen har store arbejdsmiljø-mæssige vanskeligheder og er tæt på at uddø, da den midt i 1990’erne får endnu en opblomstring. De gene-rationer, der nu befolker storrumskontorerne, er ofte opdraget med gruppearbejde og dynamiske arbejdsfor-mer. Derfor – og på grund af en øget opmærksomhed på akustikregulerende forholdsregler – er storrums-kontorer en langt større succes i dag.

Hille

rød R

ådhus

Hvad er et storrumskontor?

Vi har spurgt to eksperterHvad fungerer, og hvad fejler? Vi har bedt to eksperter sætte ord på fordele og faldgruber i et moderne storrumskontor.

Troldtekt magasinet nr. 5 · 2009 Side 3

TEMA: STORRUMSKONTORER / VENTILATION / ARBEJDSMILJø

Ringende telefoner, snakke-

salige kollegaer og taktfaste

karrierehæle gør storrums-

kontoret til en rigtig dårlig

idé. Med mindre man sikrer

en kort efterklangstid, en

passende, kontrolleret bag-

grundsstøj og en medarbej-

derstab, som er med på

ideen.

– Arbejdsmiljøet har det

dårligt i det gennemsnitlige

storrumskontor, simpelthen

fordi medarbejderne kon-

stant bliver forstyrret. Det

er ikke bare utilfredsstil-

lende, det er også usundt,

siger akustikspecialist Jan

Voetmann, der samtidig an-

erkender storrumskontorets

potentiale som ramme om dynamiske

arbejdsformer.

Når ønsket er et storrumskontor– Forudsætningen for det vellykkede

storrumskontor er, at medarbejderne er

med på ideen – ja, ønsket bør faktisk

komme fra dem, siger Jan Voetmann og

fortsætter:

– Rent organisatorisk er det vigtigt,

at arbejdsfunktionerne i kontoret er

ensartede, så alle enten er beskæftiget

med udadvendte funktioner som salg

eller mere stille funktioner som at ud-

arbejde skriftligt materiale, siger han.

For lidt og for megetNår opbakningen og organiseringen er

på plads, kommer turen til materiale-

valget:

– Efterklangstiden skal være så

kort, som muligt. Derfor skal man for-

syne rummet med akustiklofter og

lydabsorberende vægbeklædning, siger

Jan Voetmann, der opfordrer til at ska-

be en passende lydkulisse:

– Hvis der ingen baggrunddstøj er,

bliver man meget følsom over for hver

enkel lyd – for eksempel lyden fra de

andres arbejdsstationer, og hvis bag-

grundsstøjen er for høj, kan man ikke

holde ud at være i lokalet. Så gadestøj,

snak i krogene, printerbrummen med

mere skal tilsammen helst danne et

konstant lydniveau på mellem 35 og

40 dB(A).

På tromme for listeskoEn hensynsfuld adfærd blandt alle, der

færdes i storrumskontoret, har også

betydning for, om konstruktionen er en

succes eller fiasko:

– Man må opstille nogle regler for,

hvordan man opfører sig. Og måske er

det også nødvendigt med mere hånd-

fast adfærdsregulering. Blandt andet

har storrumskontorer ofte problemer

med trommelyd, det vil sige den lyd,

VEjEN TIl DET VElFUNgERENDE STORRUMS KONTOR:

· Medarbejderne skal fra begyn-delsen være med på ideen.

· Efterklangstiden skal være kort. Det er nødvendigt med både akustiklofter og lydabsorbe-rende vægbeklædning.

· Kontoret skal kun rumme ens-artede arbejdsfunktioner.

· Der skal være disponible aflukker i umiddelbar nærhed til spontane møder og lignende.

Plads til problemer


jAN VOETMAN: Jan Voetmann er akademiingeniør

og har mere end 40 års erfaring

som konsulent og udvikler inden

for rum- og elektroakustik.

der opstår, når man går på gulvet. Den

er lige så generende, som den er nem

at komme til livs. En ”shoe code”, der

dikterer bløde såler, er en både billig

og effektiv løsning.

Ko

ldin

g Åpark



Åbne kontorlandskaber rummer faglige

og sociale muligheder, mener forsker

Eva Bjerrum. Men opfattelsen af arbej-

det spiller en stor rolle for, om det

store kontor bliver en succes.

– Et øjeblik. Jeg skal lige ind i et

andet rum, siger Eva Bjerrum, da hun

tager telefonen.

Eva Bjerrum er innovationschef hos

Center for New Ways of Working, der er

en del af Alexandra Instituttet A/S. Her

forsker hun blandt andet i åbne konto-

rers betydning for arbejdet. En af hen-

des pointer er, at store kontorlandska-

ber rummer muligheder – især hvis de

er suppleret af mindre rum, hvor man

kan snakke i telefon eller fordybe sig.

Fanger det faglige– I et stort kontor kan man komme

tættere på sine kolleger – både fagligt

og socialt – end i små enkeltmandskon-

torer. Der er bedre mulighed for at dele

viden og fange faglige ting i kollegers

samtaler, som man ellers ikke ville have

hørt. Der er en umiddelbar interaktion,

og arbejdsmiljøet går aldrig i stå, siger

Eva Bjerrum, efter hun er gået ind i et

stille rum.

lærerigt eller larmende– Men der skal være mulighed for at

trække aktiviteter ud af det store rum

– for eksempel ved at etablere små

projektrum eller en læsesal, understre-

ger hun.

At arbejde eller ikke arbejdeUnder sin forskning har Eva Bjerrum

blandt andet iagttaget og interviewet

medarbejdere på mange forskellige

arbejdspladser. Hendes feltarbejde har

vist, at opfattelsen af det at arbejde

spiller en stor rolle for, hvor godt et

åbent kontor fungerer.

– I det åbne kontor er samtale og

deling af viden en naturlig del af arbej-

det, og det passer nogle medarbejdere

godt. Andre mener, at rigtigt arbejde

kun er det, der er planlagt hjemmefra.

Det, der kræver fred og fordybelse. De

vil føle sig hamrende ineffektive i et

stort kontor, hvor de ikke kan kontrol-

lere, hvad der sker omkring dem, siger

hun.

Trivsel eller tys-tysEva Bjerrum mener derfor, det er vigtigt

at snakke om arbejdskulturen, når en

virksomhed vil samle medarbejderne

i ét stort kontor frem for flere små.

– Ellers er der risiko for, at ”tys-

serne” får overtaget. At de mange ta-

ger hensyn til de få, der gerne vil have

ro og arbejde koncentreret hele tiden.

Og det er et problem, for det virker

hæmmende for arbejdet og kan ende

med at gøre trivslen dårligere i stedet

for at udnytte de fordele, store konto-

rer giver, siger hun.

EVA BjERRUM: Eva Bjerrum er innovationschef hos Center

for New Ways of Working, der er en del af

Alexandra Instituttet A/S. Hun forsker i nye

arbejdsformer og har foretaget casestudier

i storrumskontorer.

Storrumskontoret giver bedre muligheder for at dele faglig viden med kollegerne, mener Eva Bjerrum.

Medievirksomheden

– Hos NORDJYSKE Medier i Aalborg sidder mange medarbejdere i et stort åbent lokale rundt om en såkaldt ”superdesk”. Herfra koordinerer de ansvarlige pro-duktion af avis, radio og tv. På fem minutter kunne en medarbejder lave tre forskellige ting. Tale i telefon, snakke med en kollega og sidde ved computeren. Alle aktiviteter blev opfattet som en del af arbejdet, siger Eva Bjerrum.

Advokatfirmaet

– I et advokatfirma med enkeltmandskontorer oplevede vi, at medarbejderne i gennemsnit brugte to timer om dagen på uformelle ad hoc-møder. Men når vi bad dem om at opgøre, hvad de havde lavet i løbet af dagen, talte de ikke selv de to timer med. De opfattede møderne som luksus eller pjæk. For det var jo ikke rigtigt arbejde, som man kunne fakturere, forklarer Eva Bjerrum.

ET STUDIE AF TO VIRKSOMHEDSKUlTURER

Hille

rød R

ådhus


Et slankt, dynamisk etagebyggeri

med store glasfacader er skudt

op på kanten mellem by og havn

i Næstved. Det nyopførte hus, der

på én gang har et industrielt og

æstetisk præg, er hovedsæde for

Max Bank. Juul Frost Arkitekter

har tegnet bankdomicilet, hvor

rummelighed har været et nøgle-

begreb. Derfor har banken store,

åbne kontorer med højt til loftet.

Og det stiller krav til både akustik

og ventilation.

Frisk luft uden støj og trækJuul Frost Arkitekter har løst udfordringerne i indeklimaet ved

at vælge Troldtekt ventilation, der gennem udvalgte Troldtekt

plader fordeler frisk luft i kontorerne – uden hverken støj

eller træk. Samtidig sikrer Troldtekt pladerne, at akustikken

i rummet fungerer optimalt.

Tjener æstetisk formålUd over at fordele frisk luft og lægge en dæmper på støjen

tjener Troldtekt løsningerne i Max Bank også et æstetisk for-

mål. I det bemærkelsesværdige bankbyggeri er alle materialer


Med åbne kontorer og højt til loftet er indeklimaet en vigtig udfordring i Max Banks nye domicil i Næstved. løsningen hedder Troldtekt ventilation.

i høj kvalitet og et råt look, der spiller op i mod den strøm-

linede arkitektur. Det gælder både den indre betonfacade,

de massive parketgulve og de lyse Troldtekt plader.

Stemning siver indStorrumskontorerne er suppleret af enkle møderum og min-

dre kontorer, som med glasvægge giver følelsen af at være

del af et sammenhængende rum. Og er det ikke rummeligt

nok, kan medarbejderne slå dørene op til det fri og lade

stemningen fra byen omkring dem sive ind på etagerne.

Frisk luft til bankens hjerner

ByghErrE: Nordicom

ArKITEKT: Juul Frost Arkitekter

ToTAlENTrEprENør: Byggefirmaet Brdr. pedersen ApS

råDgIvENDE INgENIør: lemming & Eriksson A/S

opFørT: 2009

MAx BANK


Akustikken fra betonloftet var noget af det første, indehaver

Karin Valeur var opmærksom på, da Valeur Telemarketing A/S

i 2005 flyttede i nye lokaler i Viby J. Medarbejderne, der tidli-

gere havde siddet fordelt i flere mindre lokaler, skulle nu væn-

ne sig til alle at snakke i telefon i et stort, åbent kontormiljø.

Derfor besluttede Karin Valeur sammen med ledelsen at

beklæde loftet med Troldtekt.

– Det er en perfekt løsning for os. Loftet lægger sig ned

over lyden som en dyne og reducerer støjen mest muligt.

Rent udseendemæssigt går Troldtekt også godt i spænd med

indretningen i resten af huset, siger Karin Valeur.

godt miljø giver glædeFor Karin Valeur er det af stor betydning, at medarbejderne

oplever et godt arbejdsmiljø. Det går nemlig hånd i hånd med

øget arbejdsglæde, fastholdelse af medarbejdere og vækst

– noget som Karin Valeur kan snakke med om, efter Valeur

Telemarketing hele tre år i træk er blevet kåret til Gazelle-

virksomhed af Dagbladet Børsen – en titel, der gives til lan-

dets hurtigst voksende virksomheder. I januar 2008 satte

virksomheden trumf på ved at blive arbejdsmiljøcertificeret

som det første telemarketingfirma i Danmark.

Forholdsregler mod støjCertificeringen er et led i virksomhedens målsætning om at

være det bedste telemarketingfirma i landet. Den målsætning

bakkes op af en vedvarende og omfattende arbejdsmiljøind-

sats på områder som lysforhold, indeklima, ergonomi og

– ikke mindst – lyd og akustikforhold, hvor Troldtekt altså

spiller en stor rolle.

– Når man har 30 fuldtidsmedarbejdere, hvis vigtigste

arbejdsredskab er telefonen, kan der hurtigt komme proble-

mer med støj, hvis man ikke tager de nødvendige akustiske

forholdsregler, siger Karin Valeur.


Tele marketing uden støj på linjerneI storrumskontoret hos Valeur Telemarketing A/S er aktivitetsniveauet højt, men med Troldtekt i loftet udebliver støjen. Det giver glade medarbejdere, og som den første af sin slags er virksomheden endda blevet certificeret for sit gode arbejdsmiljø.

Valeur har til huse i en tidligere rebfabrik kal-det ”rundbuehallen”, som er tegnet af Sahl arkitekter. Det samlede indeareal er på 3500 m2 – heraf tegner Valeurs kontorer sig for 525 m2. Lofterne er beklædt med lys Troldtekt i fin struktur.


ProDesigns domicil i Åbyhøj var en rå og nøgen industrihal,

da firmaet flyttede ind. Det er op til lejerne i kontorkomplek-

set selv at indrette deres rum med alt fra skillevægge til

lofter og belysning. Indretningen skal være nem at fjerne

igen ved fraflytning. ProDesign har bevaret det rå udtryk

i storrumskontorerne, som dog samtidig lægger rum til et

inspirerende arbejdsmiljø.

Passer til stemningenArkitektstuen Merete Nielsen har hjulpet ProDesign med at

indrette domicilet. Hun har under indretningen lagt vægt på,

at et godt akustisk arbejdsmiljø er vigtigt.

– Derfor har jeg valgt Troldtekt, der på én gang under-

støtter den eksisterende stemning og virker nærmest forfinet

i forhold til den grå beton, siger Arkitekt MAA Merete Nielsen.

Ændrer sig på dørtrinnetTroldtekt er monteret som frithængende flåder, der er nemme

at fjerne igen på et senere tidspunkt. Og materialet gør en

enorm forskel for det akustiske miljø i kontoret.

Flåder gør forskellenBrillevirksomheden ProDesign har selv indrettet domicilet i Århus-forstaden Åbyhøj. Troldtekt flåder sørger for et godt akustisk miljø i de store, åbne kontorer.

– Det er utroligt, så stor effekt de plader har. Vi har et

show room uden flåder, og forskellen er markant. Akustikken

ændrer sig simpelthen på dørtrinnet fra det ene rum til det

andet, siger Allan Rasmussen, Creative Director hos ProDesign.

Derfor har jeg valgt Troldtekt, der på én gang understøtter den eksis-terende stemning og virker nærmest forfinet i forhold til den grå beton…



Én krone investeret i sundt indeklima kan være mange

kroner vundet på bundlinjen. Forskning viser, at dårlig

luft og manglende ventilation på kontoret ikke kun er

ubehageligt – det forringer også koncentrationen.

– Samlet viser resultaterne af de forsøg, der er

lavet, at arbejdsevnen bliver forbedret med fem til syv

procent, når luftkvaliteten er god. Det lyder måske ikke

af så meget. Men hvis man holder den øgede produk-

tivitet op mod de udgifter, der er forbundet med et

godt indeklima, så er der faktisk en stor gevinst at

hente, siger Thomas Witterseh, indeklimarådgiver hos

Teknologisk Institut og sekretær i Dansk Indeklima

Mærkning.

Mindre gas eller mere ventilationIfølge Thomas Witterseh er der to metoder til at skabe

en god luftkvalitet på kontoret.

– Man kan vælge materialer med lav afgasning, og

man kan ventilere sig ud af problemerne, siger han.

Indeklimamærket fra Dansk Indeklima Mærkning er

det synlige bevis på, at et materiale forurener lokalet

så lidt som muligt. Når det gælder ventilationsløsnin-

gen, er det vigtigt med et system, der ventilerer effek-

tivt uden træk.

Troldtekt uden trækNår man vælger at kombinere de sunde materialer med

frisk luftindstrømning, kan Troldtekt ventilation være

en god løsning, mener Thomas Witterseh.

– Troldtekt løsningen har den fordel, at den lukker

luften ind over store flader. Det giver mulighed for en

langsommere indstrømning og mindsker risikoen for

træk. Samtidig er Troldtekt indeklimamærket og ligger

altså i den pæne ende, når det gælder afgasning,

siger han.

Frisk luft giver bonus på bundlinjenSunde materialer og velvalgt ventilation er et stort plus for koncentrationsevnen. Et godt indeklima forbedrer arbejdsevnen med op til syv procent, viser forskning.

Dansk Indeklima Mærkning udsteder Inde-klimamærket til produkter, der lever op til kravene om lav afgasning. For at opnå Inde-klimamærket skal lofters afgasning falde inden for de første 60 dage efter monte-ring. Troldtekt opfylder allerede kravene efter de første 10 dage.

gÅ EFTER MÆRKETlæs hele vejledningen fra Arbejdstilsynet på www.at.dk

> Vælg ’Regler’ i menuen øverst

> Vælg ’At-vejledninger mv.’

> Vælg ’A – Arbejdsstedets indretning’

> Vælg ’Akustik i arbejdsrum’

Ny AT- vejledningArbejdstilsynets nye vejledning om akustik i arbejdsrum udkom i decem-ber 2008. Den bygger blandt andet på Bygningsreglementet, der også blev fornyet sidste år. Kravene til det akustiske arbejdsmiljø bliver udtrykt i efterklangstid og absorptionsareal. Den nye vejledning gælder produk-tionslokaler, kontorer samt skoler og institutioner.

· EfterklangEfterklangstiden er et udtryk for, hvor hurtigt lyden i et rum dør ud – mere præcist det antal sekunder, der går, efter lyden er ophørt, før lydniveauet er faldet med 60 decibel. En kirke har lang efterklangstid, mens rum med mange møbler, gardiner og tæpper har kort efterklangstid.

· AbsorptionForskellige materialer har forskellig effekt, når det handler om at absorbere lyd. Man taler om, at materialet har en absorptionskoefficient (α). Mens koefficienten for beton er 0,01-0,02, er den for Troldtekt cirka 0,8 – afhængig af konstruktionen. Absorptionskoefficienten er et udtryk for, hvor stor en del af lyden, materialet absorberer. 0 betyder ingen lydabsorption, mens 1 betyder 100 procent lydabsorption.

· Materialet gør forskellenNår man kender et materiales absorptionskoefficient, er det muligt at udregne et rums absorptionsareal i værdien kvadratmeter Sabine (m2Sab). Der er afgørende forskel på, om lofterne i et rum er af beton, eller om de er beklædt med lydabsorberende materiale. Mens et loft med 50 kvadratmeter beton har et absorptionsareal på en halv til en hel kvadratmeter Sabine, har et tilsvarende loftsareal med Troldtekt et absorptionsareal på omkring 40 kvadratmeter Sabine.


Terning, cylinder eller noget helt tredje. Formen på et lokale

har stor betydning for, hvordan man opstiller retningslinjer

for det akustiske arbejdsmiljø. Derfor er der i Bygningsregle-

mentet og Arbejdstilsynets nye AT-vejledning forskel på må-

den, kravene til akustik gøres op på i små og store rum.

– Store rum er typisk lidt ”fladere” i deres form end de små

og mere terningeformede. Og i flade rum er det nødvendigt

at stille krav til absorptionsareal i stedet for efterklangstid,

forklarer Jan Gybel Jensen, specialkonsulent i Arbejdstilsynet.

Arkitekter, ingeniører og bygherrer har

fået nye regler at forholde sig til. Byg-

ningsreglementet fra 2008 stiller større

krav om mindre støj – både i nybyggeri

og i forbindelse med større renoverin-

ger. Som følge af det nye reglement er

Arbejdstilsynets AT-vejledning også ble-

vet opdateret. Den gælder både for nyt

og eksisterende byggeri.

Opdatering nødvendig– I dag er der større krav til ro end tid-

ligere. Vi finder os ikke i samme grad i

Nye linjer for lydniveauetDen nye vejledning fra Arbejdstilsynet er på nogle punkter lettere at forholde sig til end den gamle anvisning fra 1995. Kravene til produktionslokaler er mere fleksible – mens efterklangstiden skal være kortere i skoler og institutioner.

Vurdering frem for værdierSelvom AT-vejledningen ligner den gamle anvisning fra 1995,

er der rettet på et par områder. I produktionslokaler blev

støjen tidligere målt i faste værdier, mens der nu er tale om

en vurdering.

– I stedet for at gå ud med en lydmåler for at tjekke, om

niveauet er over eller under 80 decibel, vurderer arbejdsplad-

sens sikkerhedsorganisation og Arbejdstilsynet nu, om de

akustiske forhold er tilfredsstillende. Det er nemmere at

administrere, siger Jan Gybel Jensen.

Nye krav til skolerneSkoler og institutioner skal med de nye regler lægge en større

dæmper på støjen. Før måtte efterklangstiden i klasselokaler

ikke overstige 0,9 sekunder – det er nu skærpet til 0,6 sekun-

der. Og for institutioner er kravet 0,4 sekunder.

– Tidligere foregik skoleundervisning fra kateteret, og ele-

verne skulle være stille. I dag er der mere gruppearbejde og støj

i lokalet. Derfor er kravene til efterklangstiden blevet stram-

mere, siger Dan Hoffmeyer, seniorspecialist hos DELTA Akustik.

loftet er ikke nokDe nye krav til efterklangstid stiller store krav til absorptio-

nen i lokalerne.

– I institutioner og klasselokaler er absorberende mate-

riale i lofterne ikke længere nok. Der må også være lodrette

absorbenter – altså lyddæmpende materiale på væggene,

siger Dan Hoffmeyer.

støjgener. Desuden er der kommet

andre undervisningsformer i skoler og

institutioner, og derfor har det været

nødvendigt at opdatere Bygnings-

reglementet, siger Dan Hoffmeyer,

seniorspecialist hos DELTA Akustik.

Han har været med i processen

omkring det nye reglement og er for-

fatter til SBi-anvisning 218 om lyd-

forhold i undervisnings- og daginsti-

tutionsbygninger.

Andre tider – andre reglerOpdateringerne af Bygningsreglementet og AT-vejledningen passer til nutidens krav om mindre støj.

god idé at læse grundigtMens byggemyndighederne har skær-

pede krav til boliger, kontorer, skoler og

institutioner, indeholder AT-vejlednin-

gen desuden særlige regler for kontorer

og produktionslokaler. Og det er en

god idé at sætte sig godt ind i vejled-

ningen, allerede mens byggeriet er på

tegnebrættet.

– Hvis ikke vejledningen indgår i

den projekterende fase, er det direkte

dårlig anvendelse af kundens penge,

siger Jan Gybel Jensen, specialkon-

sulent i Arbejdstilsynet.


Efter kun få måneder som fast udstiller på byggeudstillin-

gen Byggecentrum i Middelfart vandt L. Hammerich A/S

i begyndelsen af 2009 prisen som årets udstiller.

Prisen blev givet for Troldtekt standen, der præsenterer

fire typer lofter og forskellige Troldtekt løsninger.

– Standen er kreativ og informativ. Det er unikt, at et

enkelt og gammelkendt materiale som Troldtekt kan blive

præsenteret på en måde, der i så høj grad appellerer til

sanserne, siger Liselotte Gless, udstillingschef for Bygge-

centrums udstillinger, som er målrettet private forbrugere.

Inspiration fra bureauPå standen kan gæsterne opleve materialets akustiske

egenskaber ved at gå ind i en boks, som L. Hammerich

har fået inspiration til fra en samarbejdspartner, kommuni -

ka tionsbureauet Protekst. Her er en telefonboks blevet

beklædt med Troldtekt indvendigt, så medarbejderne har

mulighed for at interviewe i gode akustiske omgivelser.

– Vi sidder 14 medarbejdere i et stort kontor, hvor

det er vigtigt at have områder med ro til at interviewe

og fordybe sig, siger Uffe Lyngaae, direktør i Protekst,

om den kreative boksløsning.

Kort og godt om Troldtekt

En ny, slankere version af

Troldtekt akustik Plus sparer

både indbygningshøjde, tid

og penge på byggepladsen.

Troldtekt akustik Plus er

en tolags-plade, som består

af en klassisk Troldtekt akustikplade og en plade hård

mineraluld. De to plader er limet sammen med en ikke-

giftig PVA-lim.

Tidligere var pladen med mineraluld 25 millimeter tyk,

men L. Hammerich A/S har nu fundet en tyndere uld på

kun 18 millimeter. Selve akustikpladen er 25 millimeter,

og det giver altså en samlet indbygningshøjde på bare

43 millimeter. Det betyder i praksis, at Troldtekt akustik

Plus nu kan monteres på en 22 × 95 millimeter træfor-

skalling, hvilket er en stor fordel for økonomien i et

byggeprojekt.

Nu er det blevet end-

nu nemmere at mon-

tere Troldtekt plader

i loftet. Virksomhe-

den Ottensten, der

leverer værktøj, ma-

skiner og tilbehør til

professionelle, har

lanceret en særlig serie af båndede Troldtekt skruer. Med

dem og Ottenstens skruemaskine Bigdrive75 kan mon-

tøren skrue specialskruerne i helt automatisk. Det sparer

tid og besvær og gør det nemt at justere, hvor dybt skru-

erne skal skrues i. Samtidig sikrer de båndede skruer, at

skruernes placering bliver præcis. Skruerne er malet i en

lys farve, så de passer til Troldtekt plader i lys natur.

Klik ind på www.ottensten.dk og søg på Troldtekt.

Båndede skruer sparer tid og besvær

god økonomi i slank akustikløsning

Flot pris til Troldtekt stand


Hen imod slutningen af 1930’erne går det rigtig godt for A/S

L. Hammerich & Co. Efterspørgslen på Troldtekt er så stor, at

virksomheden bliver nødt til at udvide med yderligere 7.500

kvadratmeter lagerplads. Firmaets tiltro til fremgang og

vækst kan end ikke kues af udsigten til verdenskrig.

Aage Filtenborg står ved roret i A/S L. Hammerich & Co.,

da Danmark bliver besat af Nazityskland, og snart mærker

virksomheden krigens trange kår. Krigstiden sætter produk-

tionen på pause, og konstant varemangel og transportpro-

blemer tvinger virksomheden til at tænke kreativt. Heste-

vogne skal i stedet for lastbiler transportere Troldtekt plader

over den jyske hede til den nærmeste jernbane. Men besvær-

lighederne med den ”nye” transport bliver overvundet, og

efter halvandet års pause kommer der igen gang i produk-

tionen. Omstændighederne til trods øger A/S L. Hammerich

& Co. i 1941 omsætningen til hele 2,6 millioner kroner.

Under besættelsen er A/S L. Hammerich & Co. en af de

jyske virksomheder, der har forbindelser til modstandsbevæ-

gelsen, og ledelsen vender det blinde øje til, når en af virk-

somhedens biler bliver ”stjålet”, hvilket sker ret tit. Og når

bilen ”overraskende” bliver fundet parkeret i nærheden af

kontoret i Grønnegade i Århus, er der en god chance for, at

dækkene er blevet udskiftet. Dæk er som så meget andet en

stor mangelvare under krigen. Derfor kunne dækkene være

i så ringe stand, at ”tyven” havde været nødt til at stjæle

dæk eller komplette hjul for at kunne udføre sin opgave.

Historien om l. Hammerich A/S- Jyske knejte viser mandsmod under besættelsen

KAPITEl 5: I 1939-1945 holder kreativ transport gang i produktionen hos A/S l. Hammerich & Co. Og ledelsen vender samtidigt det blinde øje til, når modstandsbevægelsen “låner” virksomhedens biler.

L. Hammerich A/S blev stiftet som et familieejet handelssel-skab i Århus i 1855 og er et af de ældste nulevende danske aktieselskaber. Virksomheden producerer og leverer byggema-terialer med speciale i akustik-løsninger. Troldtekt er navnet på den serie af produkter og løs-ninger, der er blandt de mest udbredte til at sikre en god lyd og et godt indeklima. Også blandt bygge rådgivere og arki-tekter har Troldtekt serien op-nået stor aner kendelse.

Sletvej 2-4DK - 8310 TranbjergTlf + 45 8747 8100Fax + 45 8747 [email protected]

www.troldtekt.dk

Følg historien om l. Hammerich A/S …I hvert nummer af Trold-

tektmagasinet bringer vi

et uddrag af L. Hammerichs

historie, der går helt tilbage

til 1855.

Troldtekt garderhusaren

kæmper ikke kun for

Danmark, men også

mod kulde, varme,

fugt og støj.

Documents

Troldtekt magasinet 5