TÅRNBY KOMMUNE...Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Kommunalbestyrelsen har på møde den 30.10.18 principgodkendt en række anbefalinger fra §17 stk. 4 udvalget for

TÅRNBY KOMMUNE

Åbent referat

tilBørne- og Skoleudvalget

Mødedato: Torsdag den 13. juni 2019

Mødetidspunkt: 14:00

Mødelokale: 215, Mødelokale

Medlemmer: Mads Vinterby, Ali Qais, Dorthe Hecht, Ingelise Andersen, Jan R. Jakobsen, Lars Hein, Paw Karslund

Afbud: Ingen

1

Indholdsfortegnelse

Punkter til dagsorden Side

1. Godkendelse af dagsorden .............................................................................2

2. Meddelelser..................................................................................................3

3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet ........................................................4

4. Brugerundersøgelse på skoleområdet ..............................................................5

5. Evaluering af studietur for 10. klasserne ..........................................................7

6. Emneliste for Ungdomsskolen 2019/20 ............................................................8

7. Valgfag på folkeskoleområdet 2019/20 ............................................................9

8. Evaluering af valgfag 2018/19 ......................................................................10

9. Status på Åben Skole...................................................................................11

10. Kommunale sommerferieaktiviteter 2019 .......................................................12

11. Fordeling af legepladspulje 2019 ...................................................................13

12. Disponering af legepladspuljen på skoleområdet 2019......................................15

13. Unge Handicappede, Disponering af budgetpulje 2019, 2,0 mill. kr., Børnehandicap............................................................................................17

14. Orientering om mini pilotprojekt Spiregruppen ................................................19

15. Tilsynsmodel på Dagtilbudsområdet...............................................................20

16. Eventuelt ...................................................................................................21

Bilagsoversigt.....................................................................................................22

Børne- og Skoleudvalget d.13-06-2019

2

1. Godkendelse af dagsorden

Åben sagSagsnr.: 18/28839Sagsansvarlig: msb.bkFraværende:Afbud:

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 13-06-2019Dagsorden godkendt


3

2. Meddelelser


RESUMÉa) Skolebestyrelsesreferater b) Familieafdelingens Statistik c) Årshjul 2019

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget,

1. at punkterne a-c tages til efterretning.

/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Skolebestyrelsesreferater 147712/192 Åben Familieafdelingens Stastistik april 2019 147711/193 Åben Familieafdelingens Statistik maj 2019 157935/194 Åben Årshjul 2019 67421/18

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 13-06-2019Tiltrådt


4

3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet


BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Kvalitetstilsyn på Nordregårdsskolen 168019/19

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 13-06-2019Udvalgsformanden henvises til SES ”samarbejde efter skilsmisse” og henviste i øvrigt til kommunens hjemmeside hvor SES var nærmere beskrevet under nyheder.

Næste Børne- og Skoleudvalgsmøde er et heldagsmøde, hvor udvalget besøger et antal institutioner. Det er indtil videre besluttet, at udvalget tager på besøg i Familiehuset og i Ungecenter Tårnby – Job og Uddannelse som er den nye ungeenhed beliggende på Saltværksvej 2A (Plyssen).

Udvalgsformaden orientere om seneste bestyrelsesmøde i FGU-hovedstaden. Det oplystes blandt andet, at bestyrelsen fremadrettet nu går fra at være en midlertidig bestyrelse til at blive en permanent bestyrelse. Det blev endvidere oplyst, at FGU skolen i Tårnby Kommune kommer til at hedde FGU Hovedstaden Amager.

Udvalget drøftede personalenormeringen på Dagtilbudsområdet, herunder gældende normeringsaftale om en fordeling af 60 % pædagoger og 40 % medhjælpere. Udvalget var enige om at arbejde ud fra en målsætning om, at opnå 60 % pædagoger i Tårnby Kommune ude i de enkelte dagtilbud.

Forvaltningen orienteredes om kommende ”Kvalitetstilsyn” på Nordregårdsskolen og bilag tilknyttes dagsordenen.


5

4. Brugerundersøgelse på skoleområdet


RESUMÉKommunalbestyrelsen har på møde den 30.10.18 principgodkendt en række anbefalinger fra §17 stk. 4 udvalget for ”Åbenhed og Borgerinddragelse”, herunder implementeringen af brugerundersøgelser.

Som følge af anbefaling fra udvalget ”Åbenhed og Borgerinddragelse” fremlægges indstilling om brugerundersøgelser på Børne- og Kulturforvaltningens områder - Skole og SFO Børne- og Skoleudvalget har ligeledes i forbindelse med servicemålene for 2019 ønsket en brugerundersøgelse af skole-og SFO-området.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERPå Kommunalbestyrelsesmødet den 27.11.2018 blev tidsplan for de 10 anbefalinger tiltrådt. Èn af de 10 anbefalinger er implementering af brugerundersøgelser. §17 stk. 4 udvalget anbefalede, at kommunen bruger ressourcer på at anvende brugerundersøgelser, som er målrettet konkrete kommunale områder som f.eks. ældrepleje, erhvervslivet, daginstitutionsområdet, skoleområdet, idrætsområdet, det kulturelle område mv.

Ved brugerundersøgelser måles tilfredsheden med de kommunale tilbud hos dem, der i det daglige benytter tilbuddene. Brugerne kan på den måde fremkomme med nyttige input, der kan anvendes til videreudvikling af de kommunale tilbud. Kommunalbestyrelsen har på mødet den 29.01.2019 godkendt at brugerundersøgelser i 2019 løses ved køb af konsulentbistand. Der er afsat 175.000 kr. i 2019 til brugerundersøgelsen.

På økonomiudvalget er der på mødet den 15.05 2019 vedtaget en række principper for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser for at sikre, at undersøgelserne udvælges og hviler på de samme grundprincipper, uanset på hvilke område undersøgelserne gennemføres.


1. at orienteringen tages til efterretning og at der godkendes kommende brugerundersøgelse på Skole og SFO området i 2019.

/MSV


6

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Bilag Præsentation af brugerundersøgelser 151792/192 Åben Tårnby BTU 2019 tidsplan - eksempel 150961/193 Åben Brugerundersøgelse Skole - Tårnby Kommune 2019 150960/194 Åben spoergeskema-til-foraeldre-til-elever-i-skoler-inkl-specialklasser 150962/195 Åben spoergeskema-til-foraeldre-til-boern-i-sfo-fritidshjem 150964/196 Åben Principper for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser i

Tånrby Kommune151805/19


Resultaterne af brugerundersøgelsen offentliggøres og dannede rapporter fremsendes til skoler, bestyrelser og MED udvalg mv. Forvaltningen forventer at komme afrapportere nærmere til udvalget sidst på året 2019.


7

5. Evaluering af studietur for 10. klasserne


RESUMÉLederen af Ungdomsskolen Peter Bjørn orienterer udvalget om evaluering af 10. klassernes studietur til London.

Se vedhæftet evalueringsnotat for yderligere.


1. at orienteringen tages til efterretning.

/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Evaluering af studietur US10 147672/19



8

6. Emneliste for Ungdomsskolen 2019/20


RESUMÉLederen af Ungdomsskolen Peter Bjørn giver en orientering om emneliste for almene fag i Ungdomsskolen i skoleåret 2019/20.

Emnelisten er inden for den ramme af fag som Ungdomsskolen kan beslutte at udbyde i det kommende skoleår.

Se vedhæftet notat fra Ungdomsskolen.



/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Emneliste Ungdomsskolen 2019/20 147705/19



9

7. Valgfag på folkeskoleområdet 2019/20


RESUMÉForvaltningen v. Skolechef Per Trudslev samt Lederen af Ungdomsskolen Peter Bjørn giver udvalget en generel orientering om den nye valgfagsordning på folkeskoleområdet samt om den indholdsmæssige del i forhold til de udbudte valgfag på folkeskoleområdet 2019/20.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERSe vedhæftet valgfagskatalog for beskrivelse af valgfagene.Vedlagt: Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen samt partnerskabsaftale med Ungdomsskolen og Tårnby Skolevæsen.


1. at den generelle orientering om den nye valgfagsordning tages til efterretning 2. at orientering om den indholdsmæssige del af de udbudte valgfag tages til

efterretning.

/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Valgfagskatalog 146442/192 Åben Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen ny 157674/193 Åben Partnerskabsaftale mellem Tårnby skolevæsen og Tårnby

Ungdomsskole157676/19



10

8. Evaluering af valgfag 2018/19

Åben sagSagsnr.: 18/10905Sagsansvarlig: lss.bkFraværende:Afbud:

RESUMÉLederen af ungdomsskolen Peter Bjørn orienterer udvalget om evaluering af valgfag 2018/19.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERSe bilag

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget


/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Evaluering af valgfag 2018/19 150648/192 Åben Delevaluering valgfag 2018/19 150653/19



11

9. Status på Åben Skole


RESUMÉForvaltningen v/Skolechef Per Trudslev orienterer om Åben Skole i Tårnby Kommune.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERSe bilag angående status på Åben Skole.

INDSTILLINGBørne- og Skoleudvalget indstiller til Børne- og Kulturforvaltningen


/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Status på Åben Skole 135932/19



12

10. Kommunale sommerferieaktiviteter 2019


RESUMÉUngdomsskolen har fremsendt program for Tårnby Kommunes sommerferieaktiviteter ”Sommersjov” 2019.

Sommerferieaktiviteterne er et tilbud for Tårnby Kommunes børn fra 0. – 9. klasse.

Lederen af Ungdomsskolen Peter Bjørn giver udvalget en orientering om sommerferieaktiviteterne.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGER



/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Holdoversigt Sommersjov 2019 146303/19


Radikale Venstre (B) foreslog, at der til næste år blev tilbudt enkelte aktiviteter, der tager udgangspunkt i en sjov, anerledes og lærende aktivitet med et fag fagligt udgangspunkt i f.eks. engelsk eller i andre fag.


13

11. Fordeling af legepladspulje 2019

Åben sagSagsnr.: 19/5353Sagsansvarlig: lpe.bkFraværende:Afbud:

RESUMÉPå Børne- og Skoleudvalgets budget 2019 er der på anlægsbudgettet afsat 610.408 kr. til ”legepladspulje”.

Forvaltningen ansøger om frigivelse af beløbet på kontoen i alt 610.408 kr.

Legepladspuljen til forbedring af legepladserne i daginstitutionerne fordeles hvert år af Børne- og Skoleudvalget efter ansøgning fra daginstitutionerne.

Legepladserne er gennemgået af legepladsinspektøren samt besigtiget af landinspektørerne fra Teknisk Forvaltning sammen med pædagogisk konsulent fra Børne- og Kulturforvaltningen.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERLegepladspuljen udgør 610.408 kr. i 2019.

Se vedhæftede bilag for ansøgninger.

Restbeløb 0 kr.

HØRING

ØKONOMIUnder serviceområde Daginstitution og klubber, Fælles formål (05.25.10) er der i anlægsbudgettet for 2019 afsat 610.408 kr. til ”legepladspulje”.

Forvaltningen ansøger om frigivelse af beløbet til disposition for Børne- og Skoleudvalget.

Lejepladspulje for 2019 610.408 kr.

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

1. at ansøgning om frigivelse af beløb 610.408 kr. jf. punkt Økonomi imødekommes i 2019,

2. at sagen efterfølgende fremsendes til Børne- og Skoleudvalget, der behandler og godkender fremførte forslag, jf. bilag.


14

/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Samlet oversigt over ansøgninger.pdf 119362/19

BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 08-05-2019Indstillingen tiltrådt.



15

12. Disponering af legepladspuljen på skoleområdet 2019


RESUMÉBørne- og Kulturforvaltningen anmoder udvalget om godkendelse af disponering aflegepladspuljen for 2019 på skoleområdet.

Der er ansøgninger fra henholdsvis Tårnbygårdsskolen, Kastrupgårdsskolen og DSI (Skolen på Brønderslev Allé).

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERTårnbygårdsskolen Tårnbygårdsskolen blev i budgetår 2018 tilgodeset og modtog midler fra legepladspuljen til delvis at gennemføre en fornyelse af legepladsen.

Tårnbygårdsskolen søger om midler til, at færdiggøre fornyelsen af legepladsen. Der mangler et område for de helt små elever. Området skal indeholde sandkasse, legehus, små gynger og hængekøje.

Tilbuddets pris er på kr. 132.731,10 eks. moms. Teknisk Forvaltning har sørget for demontering og bortskaffelse af de gamle redskaber, hvorfor prisen på tilbuddet kommer ned på ca. 118.000,00 kr.

Se bilag for yderligere.

Kastrupgårdsskolen Kastrupgårdsskolen søger om midler til legeplads og anlæg. Projektet koster kr. 385.640,00.

Selve legepladsen finansieres med midler fra ”Trivsel og læringspuljen” og afholdes således af Kastrupgårdsskolen selv med i alt kr. 137.500,00 ex. moms.

Reparation af eksisterende gummikant ved trampolin søges finansieres af forvaltningens legepladspulje på kr. 68.340,00 ex. moms.

Anlægning af hybridgræs til brug for løsning af vandafledningsproblematik ved legeplads koster kr. 184.800,00 ex. moms. Der søges om 50% finansiering (kr. 92.400,00) fra forvaltningens legepladspulje og dermed vil Kastrupgårdsskolen selv afholde 50%. Samlet set søger Kastrupgårdsskolen således om kr. 160.740,00 (kr. 92.400,00 + kr. 68.340,00). Det er aftalt med Teknisk Forvaltning, at kr. 36.000,00 bliver finansieret fra deres legepladspulje og dermed vil der blive tale om en finansiering fra Børne- og Kulturforvaltningens legepladspulje på kr. 124.740,00


16

DSI (Skolen på Brønderslev Allé) DSI har søgt om midler til flytning af legeplads til nye lokaler på Brønderslev Allé. I forbindelse med flytning af legeplads, vil der desuden være behov for forbedring af faldunderlag og bund i sandkasse. Samlet pris for flytning af legeplads samt forbedringer er på kr. 50.000,00.

ØKONOMILegepladspuljen for 2019 på skoleområdet er budgetlagt med kr. 536.682,00.

Forvaltningen anbefaler, at de indgående ansøgninger imødekommes med følgende:

Skole Forbedring TildelesTårnbygårdsskolen Færdiggørelse af legeplads Kr. 118.000,00Kastrupgårdsskolen Anlægning af hybridgræs og

reparation ved trampolinKr. 124.740,00

DSI/Skolen på Brønderslev Allé

Flytning af legeplads fra DSI til Skolen på Brønderslev Allé samt forbedringer

Kr. 50.000,00

Samlet set vil udgifterne løbe op i kr. 292.740,00 og dermed vil der restere ca. 240.000,00 kr. af legepladspuljen for 2019.


1. at legepladspuljen for 2019 på skoleområdet tildeles til Tårnbygårdsskolen med kr. 118.000, Kastrupgårdsskolen med kr. 124.740 samt til DSI/Skolen på Brønderslev Allé med kr. 50.000,00 jf. afsnit om Økonomi.

/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Ansøgning fra Tårnbygårdsskolen ang. legeplads 25736/19



17

13. Unge Handicappede, Disponering af budgetpulje 2019, 2,0 mill. kr., Børnehandicap

Åben sagSagsnr.: 18/10278Sagsansvarlig: asm.ukFraværende:Afbud:

RESUMÉBørne-og Kulturforvaltningen fremsender forslag til udmøntning samt disponering af drifts- budgetpulje 2019 til de unge handicappede på 2,0 mill. kr. der blev afsat under serviceområdet Børnehandicap.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERBørne– og Skoleudvalget fik, i forbindelse med budgetlægning 2019, afsat en pulje på 2,0 mill.kr. til de unge handicappede under serviceområdet Børnehandicap. Beløbet blev givet som et puljebeløb og skal ved frigivelse af beløb forelægges Økonomiudvalget ud fra en konkret udmøntning.

Forvaltningen har udarbejdet forslag hvorfor der henvises til vedlagte notat.


1. at disponeringen af budgetpuljen godkendes ud fra forslag til udmøntning2. at sagen fremsendes til Økonomiudvalget med anbefaling og frigivelse af

driftspuljebeløb i 2019

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Forslag til udmøntning af pulje på 2 mio. kr. tillagt Børne-Handicap i

201990577/19

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 04-04-2019Forslag 1 og 2 tiltrådt.Forslag 4, herunder anvendelse af resterende 0,5 mio. kr. drøftes på kommende møde i juni måned 2019 og sagen fremsendes herefter til Økonomiudvalget til endelig behandling.

(O) DF havde bemærkning vedrørende ønske om ”professionel” lektiehjælp i forbindelse med ordblindestrategi. V tilsluttede sig punkt 1, 2 og 3.

RESUMÉBørne- og Skoleudvalget skal tage stilling til forslag om udmøntning af resterende 0,5 mio. kr. Forvaltningen fremlægger forslag på mødet.


18


1. at disponeringen af budgetpuljen på resterende 0,5 mio. kr. godkendes til udmøntning,

2. at sagen fremsendes til Økonomiudvalget med anbefaling og frigivelse af driftspuljebeløb i 2019.

/MSV

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 13-06-2019Sagen blev udskudt og behandles på udvalgsmøde i august måned 2019.


19

14. Orientering om mini pilotprojekt Spiregruppen

Åben sagSagsnr.: 19/14930Sagsansvarlig: lpe.bkFraværende:Afbud:

RESUMÉForvaltningen orienterer udvalget om Spiregruppen, et tidligere afholdt lokalt mini pilotprojekt.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERFormål med projekt Spiregruppe var at udvikle et tæt forældresamarbejde før børnene starter i vuggestue/dagtilbud samt styrke den tidlige indsats.

I projektet deltog 6 børn med deres fædre og mødre sammen med en institutionsleder, sundhedsplejerske, pædagogiske konsulenter, fysioterapeut mv.

Der henvises til kommissorium for pilotprojekt samt pjece om Spiregruppen.

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,


/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben SB318a-P0419060312490.pdf 153924/192 Åben Kommissorium d. 26.7.2018.DOCX 153923/19

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 13-06-2019Orientering taget til efterretning.

Udvalget anmode forvaltningen om at arbejde videre med projektet og udarbejde indstilling til nærmere behandling i udvalget.


20

15. Tilsynsmodel på Dagtilbudsområdet


RESUMÉOrientering fra forvaltningen om tilsynsmodel på dagstilbudsområdet.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERVedlagt: 2 tilsynsrapporter til orientering.

Forvaltningen skal i øvrigt henvise til følgende ”nyhed”/link omkring tilsynsrapporter lagt på Tårnby Kommunes hjemmeside.

https://www.taarnby.dk/nyheder/2019/juni/tilsynsrapporter-i-dagtilbud



/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Tilsynsrapport Corneliusmindevej 172035/192 Åben Tilsynsrapport VG Skottegården 172037/19


https://www.taarnby.dk/nyheder/2019/juni/tilsynsrapporter-i-dagtilbud


21

16. Eventuelt


BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 13-06-2019Intet

Mødet sluttede kl. 17.44


22

Bilagsoversigt

2. Meddelelser

1. Skolebestyrelsesreferater (147712/19) 2. Familieafdelingens Stastistik april 2019 (147711/19) 3. Familieafdelingens Statistik maj 2019 (157935/19) 4. Årshjul 2019 (67421/18)

3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 1. Kvalitetstilsyn på Nordregårdsskolen (168019/19)

4. Brugerundersøgelse på skoleområdet

1. Bilag Præsentation af brugerundersøgelser (151792/19) 2. Tårnby BTU 2019 tidsplan - eksempel (150961/19) 3. Brugerundersøgelse Skole - Tårnby Kommune 2019 (150960/19) 4. spoergeskema-til-foraeldre-til-elever-i-skoler-inkl-specialklasser (150962/19) 5. spoergeskema-til-foraeldre-til-boern-i-sfo-fritidshjem (150964/19) 6. Principper for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser i Tånrby Kommune

(151805/19)

5. Evaluering af studietur for 10. klasserne 1. Evaluering af studietur US10 (147672/19)

6. Emneliste for Ungdomsskolen 2019/20 1. Emneliste Ungdomsskolen 2019/20 (147705/19)

7. Valgfag på folkeskoleområdet 2019/20

1. Valgfagskatalog (146442/19) 2. Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen ny (157674/19) 3. Partnerskabsaftale mellem Tårnby skolevæsen og Tårnby Ungdomsskole (157676/19)

8. Evaluering af valgfag 2018/19

1. Evaluering af valgfag 2018/19 (150648/19) 2. Delevaluering valgfag 2018/19 (150653/19)

9. Status på Åben Skole 1. Status på Åben Skole (135932/19)

10. Kommunale sommerferieaktiviteter 2019 1. Holdoversigt Sommersjov 2019 (146303/19)

11. Fordeling af legepladspulje 2019 1. Samlet oversigt over ansøgninger.pdf (119362/19)

12. Disponering af legepladspuljen på skoleområdet 2019 1. Ansøgning fra Tårnbygårdsskolen ang. legeplads (25736/19)

13. Unge Handicappede, Disponering af budgetpulje 2019, 2,0 mill. kr., Børnehandicap 1. Forslag til udmøntning af pulje på 2 mio. kr. tillagt Børne-Handicap i 2019 (90577/19)

14. Orientering om mini pilotprojekt Spiregruppen 1. SB318a-P0419060312490.pdf (153924/19)


23

2. Kommissorium d. 26.7.2018.DOCX (153923/19)

15. Tilsynsmodel på Dagtilbudsområdet

1. Tilsynsrapport Corneliusmindevej (172035/19) 2. Tilsynsrapport VG Skottegården (172037/19)

Bilag: 2.1. Skolebestyrelsesreferater

Udvalg: Børne- og SkoleudvalgetMødedato: 13. juni 2019 - Kl. 14:00

Adgang: ÅbenBilagsnr: 147712/19

TÅRNBY KOMMUNE

1

REFERAT

MØDE I: Skolebestyrelsen DATO: 30.04.2019

MØDESTED: Tårnbygårdsskolen KLOKKEN: 16.30-19.00

EMNE: Ordinært møde SAGSNR.: 15/3080

DELTAGERE:

Tina Hovmand, Kirstine Borchsenius, Trine Hillhouse, Anja Mandal Hansen, Stine Zenia McGuire, Anemarie Pederen, Nicolai Zimling Fich, Frederik Weltzer, Karina Dybro, Susan Pedersen, Gitte Andersen, Jan Bakmand.

AFBUD: Christel Friberg Land, Dorthe Hecht, Anja Langer, Line Pelby

MØDENR.: 7 – 2018/2019


Godkendt.

2. Bemærkninger og godkendelse af referat fra det sidste møde

Ingen bemærkninger.

3. Meddelelser

Formand:

Der er FRO-stormøde torsdag 16. maj kl. 18-20. Formanden spørger, om der er nogen, som vil med

her fra bestyrelsen. Formanden fortæller om, hvad der er på programmet. Der bliver talt om, hvad

man som forældre kan bruge det foredrag til. Det er der stor tvivl om, da det er lærer-/elevrelation,

der skal tales om.

Vil I være søde at sende en besked til formanden, om I kommer eller ej. Det er desværre dagen før

Storebededag. Det vil være godt, hvis der kommer et par stykker herfra.

Skolebestyrelsens medlem af Kommunalbestyrelsen:

Kunne desværre ikke komme pga. et andet møde.

Skoleleder:

Det er politisk besluttet, at alle skoler i Tårnby skal være røgfrie fra 1. august 2019. Skolebestyrelsen

skal tale om, hvilke konsekvenser vi evt. skal have over for eleverne, der ryger i skoletiden. Det taler

vi om på vores næste skolebestyrelsesmøde.

Vi er i gang med trivselsmåling i personalegruppen. Både den fysiske og psykiske.

Vi går i gang med børnenes trivselsmåling den 6. maj. Vi tror, at vi denne gang kan få vores

indskoling med, da spørgsmålene til dem er nemme at forstå.

Vi har fået bevilget 200.000 kr. om året de næste 4 år. Det er rammesat, hvordan og til hvad vi kan

bruge dem til. Pengene skal gå til glæde og gavn for vores børn. Teknisk Forvaltning skal informeres

om, hvad vi vil bruge pengene til.

TÅRNBY KOMMUNE

2

Man forventer, at den nye lov om folkeskolen og understøttende undervisning bliver vedtaget i denne

uge med mindre, der bliver udskrevet valg.

4. Skolebestyrelsens årsberetning

Tina har udsendt det første udkast til skolebestyrelsens årsberetning. Dette punkt er muligheden for

at rette det til inden beretningen skal fremlægges og godkendes på mødet i maj.

Bilag: Skolebestyrelsens årsberetning – udsendt af formanden i separat mail.

Der var få input, ellers var der ingen kommentar ud over, at det er en god årsberetning, som

beskriver vores hverdag på en god måde.

5. Planlægning: Sommerfest for elever, forældre og personale torsdag d. 20. juni

Vores årlige tilbagevendende arrangement skal planlægges. Det plejer at være en stor succes. Skal

det være ”samme procedure as every year James?” eller vil skolebestyrelsen noget andet.

Ønsker skolebestyrelsen at købe underholdning?

Vi kigger på tidligere års invitation.

Bilag: Invitation fra sidste skoleår.

Skolebestyrelsen taler om, om der skal købes underholdning, eller det skal være, som det plejer.

Det blev besluttet, at der ikke købes underholdning. Alle grupper laver de boder, som de plejer og

ellers skal alle bare hygge sig og have en god fest.

Der skal være bordplan, så indskolingen kan sidde sammen, og mellemgruppen kan sidde sammen,

og udskolingen kan sidde sammen.

Skolelederen laver et udkast til en invitation.

6. Høringssvar: Budget 2020 og budgetlægning

Skolebestyrelsen er bedt om a skrive høringssvar vedr. budgetudkastet for 2020.

Skolebestyrelsen skal afgive et høringssvar. Skoleleder skriver et rammesvar, hvor

skolebestyrelsens kommentarer til budgettet kan passe ind.

Bilag: Udkast til budget 2020 (Forslag til høringssvar fremlægges på mødet d. 30. april)

Der bliver talt en del om det brev, vi har fået ud. Skolebestyrelsen vil godt have en anmærkning med

om, at det medfølgende brev ikke er til at forstå på den måde, det er skrevet.

Ellers er der ingen anmærkninger.

7. Skoleårets planlægning

Skolen er i gang med planlægning af næste skoleår. Ledelsen giver skolebestyrelsen status herpå,

samt ønsker en dialog omkring prioriteringer.

Dialogpunkt:

Skoleleder fortæller, at vi ikke er nået så langt med planlægningen af skoleåret 19/20. Det skyldes,

at man er ved at beslutte, om Tårnbygårdsskolen skal udvides. Der er et stort ønske om, at vi skal

TÅRNBY KOMMUNE

3

have flere børn, men problemet er, at vi ikke har nogen ledige lokaler. Så vi afventer en endelig

beslutning fra forvaltningen om, hvad der skal ske.

Når vi får svar på det, trækker vi i arbejdstøjet, og så bliver skoleåret planlagt. Skolelederen

informerer skolebestyrelsen løbende via formanden.

8. Skolens indsatsområder for skoleåret 2019-2020

Skolebestyrelsen har mulighed for at fremsætte ønsker om emner eller områder, der skal have

ekstra opmærksomhed i det kommende skoleår.

Det skal besluttes, om skolebestyrelsen ønsker at fastsætte et eller flere indsatsområder.

Kommunalt besluttede indsatsområder som følge af elevernes trivselsmåling er: Pæne toiletter og

elevmedbestemmelse.

Skolebestyrelsen peger på bevægelse/pædagogik, og hvordan vi forebygger klimaforandringer som

indsatsområder, og det er der bred enighed om.

Skoleleder synes, det er nogle gode områder, og han tager det med i PUU, hvor der skal arbejdes

videre med det. Vi vil også tale om det løbende i skolebestyrelsen.

9. Kalender for skoleåret 2019-2020

Godkendelse af feriekalenderen for skoleåret 2019-2020

Til godkendelse.

Bilag: Kalender for skoleåret 2019-2020.

Skolelederen peger på, at alle skal være opmærksomme på, at der er to skoledage i påske i uge 15.

Grunden til det er, at børnene i Tårnby har for få skoledage over et år. De skal have 200 dage om

året.

Ellers er der ingen kommentarer.

10. Eventuelt

Kan skolebestyrelsen være til stede de første tre dage i det nye skoleår? Vi tager det på som et

punkt til næste skolebestyrelsesmøde.

Side 1 af 3

Skolebestyrelsesmøde Pilegårdsskolen

Referat

Data om mødet: Møde nr. 04-2019

Dato: Mandag den 29.04.19

Tid: 17.30 – 20.30

Sted: Personalerummet

Forbered: Læs dagsorden og bilag

Bemærkninger til mødet:

Mødeleder: Dorit

Ordstyrer: Dorte

Afbud fra: Michael

Pauser: 5 min

Servering: Dorte

Dagsorden:

Bilag

Referat

Varighed:

Faste punkter, indledning:

1. Bemærkninger til referat af møde nr. 3

2019


3. Meddelelser fra

a. elevrepræsentanter

b. formanden

c. skoleledelsen, herunder områdeleder

c.1 Elev til- og afgang

3c1

1.

Ingen bemærkninger

2. Dagsorden godkendt

3a

ingen meddelelser fra

elevrepræsentanter

3b

Opfordring fra SB

formand til kommende

FRO møde om trivsel og

læring. D. 16. maj kl. 18-

20.

SB formand har haft

møde med

ungdomsskolen om

valgfag.

Drøftelse med

udskolingsforældrene

tages op i punktet 4b

3c

Fag og fagfordeling er i

proces for planlægning af

næste skoleår.

Det ser ud til at

skoleforliget bliver

politisk behandlet denne

uge.

3c1

en elev udmeldt pga.

flytning

Side 2 af 3

c.2 Personale til- og fragang

c.3 SFO til- og afgang, personale og børn

d. medarbejdere

e. andre

3c2

3c3

3c2

3c3

2 pædagoger ansat. En

på SFO Munkebjergvej og

en på SFO Impulsen

Et barn udmeldt pga.

flytning.

d.

medarbejderne positivt

stemt ved processen

omkring FOF.

Kommunal APV trivsels

undersøgelse er gået i

gang.

Punkter til behandling:

4.a

Høringssvar Budgetforslag 2020

4.b

Kontaktforældrenes rolle

4.c

Revideret årshjul

4.d

Fysiske rammer på Pilegårdsskolen

Temadrøftelser i forbindelse med kommende

udmøntning af midler til renovering

Bilag

Bilag

Bilag

4a

SB formand udarbejder

det endelige høringssvar

for budget forslag 2020.

4b

Kontaktforældre folderen

skal omformuleres og

målrettes bedre fx ifht.

indskoling, mellemtrin og

udskoling.

Nadja og Anja skriver et

forslag til en ny folder.

4c

Revision af principper

tilføjes, bla med fokus på

kommunikation og det

kommende AULA.

Opfølgning på valgfag

tilføjes ligeledes årshjulet

til næste møde.

4d

Dorit og Imran har været

rundt på skolen med

teknisk serviceleder og

udarbejdet en foreløbig

liste over

forbedringsforslag. Der er

enighed i SB om at der er

nogle af

forbedringsforslagene der

høre til almindelig drift og

vedligeholdelse.

En mere specifik liste

foretages af Dorit, Imran

som Karina, Christian og

Marie får til videre

Side 3 af 3

4.e

Kommende møde med elevråd - opfølgning

4.f

Mødeplan for SB 10/20

4.g Kommende punkter /Dorit

Almindelige punkter:

drøftelse, for at have en

liste klar til ny skoleleder

efter sommerferien.

4e.

Thor, Marie og Nadja har

været i dialog med

elevrådsansvarlige lærer

for dialog om kommende

fælles møde med SB og

elevråd. Emnet for mødet

er hvordan vi kan styrke

elevrådets position og

samarbejde og hvordan

kan elevrådet bidrage

med emner til SB.

4f.

Første par møder efter

sommerferien onsdag d.

28.08.2019

og 26.09.2019.

Faste punkter, afslutning /Dorit

5. Punkter fra kontaktforældre/forældre

6. Aftaler om forplejning ved næste møde

28.05.19

7. Eventuelt, herunder evt. lukket møde

5.

En henvendelse fra

kontaktforældre i 7.M

6.

Nadja

Mødet sluttede kl. 20:40

TÅRNBY KOMMUNE

1

REFERAT

MØDE I: Skolebestyrelsen ved Løjtegårdsskolen DATO: 29.04.2019

EMNE: Bestyrelsesmøde SAGSNR.: 16/36512

DELTAGERE:

Michael Flies von Linstow, Martin Purdy, Eline Borberg, Anders Hagen Laursen, Ida Purdy, Hans Daae Pedersen, Christian Moestrup Jessen, Daniel Sandal Gadegaard, Maria Krogh Langner, Nikolaj Borch, Ole Juhl, Kathie Westgard Damlund og Sussie Nørsø

AFBUD: Jan Jakobsen, Lasse Erik Dvoracek, Susanne Jørgensen

MØDENR.: 4/2019

Kl. 17.00 i lokale G

0. Fastlæggelse af dagsorden

a. Godkendt

1. Godkendelse af referat af møde nr. 3 den 21.3.2019

a. Godkendt

2. Meddelelse fra

a. Ledelsen

i Basketbanen er et hit.

ii Vi er hermed tilmeldt Grøn Skole.

iii Vores elevrådsrepræsentanter fra udskolingen fik stor ros ved elevrådsdagen

onsdag d. 24.5.2019.

iv Prøveperioden er skudt i gang, og udtræksfag er blevet offentliggjort.

b. Bestyrelsen

i De forældrevalgte er tilmeldt FRO-møde onsdag d.16.5.2019 18.00-20.00 på

biblioteket.

c. Medarbejdere

i Lærerne mangler chromebooks til undervisningen for at kunne leve op til

Undervisningsministeriets krav samt til at kunne gennemføre div. nationale tests og

trivselsundersøgelser samtidig med, at 9.klasserne skal bruge computere til

forberedelse af deres prøver.

ii (Der rejses spørgsmål vedr. procedure for indkøb af læringsmidler kommunalt.)

d. Elevråd

i Elevrådet spørger til sommer-/vinterordning ift. basketbanerne. Svaret er, at der er

lukket, når området bliver for mudret og for vådt.

e. Andre

3. Mobilpolitik (bilag medsendt)

a. ’Regler for anvendelse…’ – 0.-2. justeres efter afstemning til 0.-3.

b. Der indkøbes skabe til klasselokaler for 4.-9.klasse.

c. Der stilles bekymring vedr. tiden, der skal bruges til at låse telefonerne ind og ud af skabene

i 7.-9.klasse, når frikvarteret starter. Udskolingen høres i denne forbindelse.

http://www.lg.uvtaarnby.dk/Li/Foraeldre/Skolebest_Vis.asp?ID=61

http://www.lg.uvtaarnby.dk/Li/Foraeldre/Skolebest_Vis.asp?ID=61

TÅRNBY KOMMUNE

2

d. Mobilpolitikken rulles ud fra skoleårets start 19/20. Mobilpolitikken evalueres løbende og

tilrettes i skoleårets slutning.

4. AULA

a. Der gives en introduktion til AULA og brugervejledning omdeles og gennemgås.

b. Udfyldning af forældreprofil problematiseres ift. mængden, der skal udfyldes forudgående

for, at AULA kan tages i brug. Der er bekymring omkring forældrenes engagement ift. reelt

at vurdere fx samtykkeerklæringer.

5. Gåbus-ordning for indskolingen

a. Løjtegårdsskolen har haft besøg af VIA, Dansk Skoleidræt og Teknisk Forvaltning.

i Herkules Alle og Neptun Alle forventes lukket i tidsrummet 7.30-8.15.

ii Gåbusordning etableres.

6. Grøn skole 2019/2020

a. Løjtegårdsskolen er tilmeldt Grøn Skole fra næste skoleår.

b. Fokus skal være på affald.

c. Der skal nedsættes et miljøråd bestående af både repræsentanter fra ledelsen,

medarbejderne, lærerne, eleverne og skolebestyrelsen.

d. Nikolaj Borch er bestyrelsesrepræsentant.

7. Skoleårets afslutning i skolebestyrelsen

a. Invitation af kontaktforældrene til drøftelse af AULA ud fra ’AULA for forældre’-proces.

8. Eventuelt

Mødet slut kl. 19.10

TÅRNBY KOMMUNE

1

REFERAT

MØDE I: Skolebestyrelsen på Skottegårdsskolen DATO: 01.04.2019

MØDESTED: Personalerummet KLOKKEN: 17.00-19.00

EMNE: Skolebestyrelsesmøde SAGSNR.: 18/32768

DELTAGERE:

Nadja Qureshi, Mathilde Schwartz, Poul Erik Persson, Henriette Andersen, Eva Eilegaard, Kia Juul Vilhelmsen, Tina Eggert, Nellie Goldbæk Louv, Kenza Brahimi, Lars Hein og Susanne Frøkjær Gæst Skolechef Per Trudslev

AFBUD: Emmily Kæmmer

MØDENR.: 4 - 2019

Skolechef Per Trudslev gennemgik ansættelsesprocessen og tidsplanen for ansættelse af en ny skoleleder,

da Skottegårdsskolens nuværende skoleleder Kia Vilhelmsen har sagt sin stilling op.


Dagsordenen blev godkendt med flytning af punkterne 5.+6.+7. til næste skolebestyrelsesmøde,

grundet afklaring af input til stillingsopslag til en ny skoleleder.

2. Godkendelse af referat nr. 3-2019

Referatet blev godkendt med følgende tilføjelser :

Tilføjelse til referatet pkt. 9.

Ændringer i teksten bliver :

”Skoleledelsen” understregede kraftigt, at man skulle gå til..

Derudover ønskes der tilføjet :

Forældrerepræsentanterne fortalte, at de altid opfordrer forældrene til at tage en dialog med skole og

SFO, men at forældrene også gerne må komme til dem, således at repræsentanterne kan være et

talerør for forældrene og tage emner op på bestyrelsesmøderne, som flere forældre fortæller, at de

ønsker.

3. Årsberetning

Formanden for skolebestyrelsen gennemgik årsberetningen for forældre i dag, det foregik som en

dialog, hvilket havde en positiv effekt på spørgelysten i forhold til skolebestyrelsens arbejde.

4. Overblik over indsatsområder og status

Trivselsundersøgelsen med fokus på medbestemmelse og toiletter samt de lokalt opstillede mål på

årgangene.

PLF som skal ses som det 5. gear i forhold til teamsamarbejdet og samarbejdet omkring de enkelte

elever. Derudover er der fortsat fokus på konflikthåndtering, hvor vi har haft oplæg fra kommunens

inklusionskonsulenter i november og februar måned.

5. Principper for klassedannelse, flyttes til næste skolebestyrelsesmøde

6. Principper for klassesammenlægning eller klassedeling, flyttes til næste skolebestyrelsesmøde

7. Principper for skemalægning, flyttes til næste skolebestyrelsesmøde

TÅRNBY KOMMUNE

2

8. Meddelelser fra:

Elevrådet:

9.klasserne har trukket emner til afgangsprøven

Legepatruljen starter i morgen d. 2.4.2019.

Formanden:

Der har været en henvendelse fra en forældre, som har været usikker på referatet fra

skolebestyrelsesmøde nr. 2 pkt. 4.: det skal forstås sådan, at der ikke kun var èn årsag til at

elever flytter, men flere forskellige årsager.

Forslag fra formanden: at SFO en bliver et fast punkt på årshjulet. Det vil blive et punkt på

næste skolebestyrelsesmøde

Der er, lige nu, ingen kandidater til skolebestyrelsen, da den kandidat som var interesseret

ikke kan alligevel grundet arbejdsforhold.

Medarbejderrepræsentanterne

De sidste børn er startet i SFOen i dag d. 1.4.2019. Det har været en rigtig god dag.

Pædagogerne har arbejdet med at finde fokusområder der skal arbejdes med i SFOen:

Synlighed, hilsepligt, derudover vil de to voksne i krydserfunktionen fordele sig på en der

står fast ved krydseren og en der har runnerfunktionen.

Konsulent Caroline Lund har lavet et oplæg om bevægelse i undervisningen på lærermødet i

dag, med henblik på kommende skoleår.

Skoleledelsen

Vi løber stærkt, vi mangler fortsat en indskolings/ områdeleder

Udvalget har besluttet, at der indføres tobaksfri skoledag for eleverne fra skoleåret 2019-

2020, hvilket er et rigtig godt tiltag. Skolebestyrelserne på de forskellige skoler skal tage

stilling til evt. sanktioner.

Der er tværs-uge i uge 15, og vi håber at se mange forældre torsdag d. 11.4.2019 i

tidsrummet kl.17 - 19.

9. Eventuelt

Nellie udtrykker stor utilfredshed med kirkens konfirmationsforberedelse i dette skoleår, der

er på ingen måde de samme tilbud som sidste års konfirmationsforberedelse. Både Nellie og

Kia henvender desangående til kirken.

Bilag: 2.2. Familieafdelingens Stastistik april 2019



Sagsstatistik - -

Jan. Febr Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept.SagsstedTilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager

Adm.sagerPleje, aflst. Og adotionssager. 13 13 14 6Refusion (børn) - social 9 9 11 13Modtagerteam - DTH, CLB, LHO 78 66 26 30Akutboliglisten 124 145 116 124I alt 224 233 167 173 - - - - -

RådgivningssagerR1 - Elisabeth 23 23 36 38R2 - Tanja Z 40 38 37 36R3 - Mary 36 31 28 27R4 - Tanja H 20 22 22 25R5 - Isabella 31 31 21 24R6 - Tina 22 22 20 20R7 - Emine 22 25 26 26R8 - Katja 29 31 32 33R9 - Linda 21 20 24 21R10 - Gry 26 24 19 18R11 - Sara 27 36 24 23R12 - Stine U 28 21 21 23R13 - Karin - 5 20 25R14 - Melek 32 32 38 41BH - social 11 4 - -Miriam - - 13 13Pervin - - 18 15Sociale sager: ACM, SXG, DMO, SDE, MMM - AHJ 24 15 17 17I alt 392 380 416 425 - - - - -

Gennemsnit pr. plads 33 32 35 35 - - - - -

Handicapsager:Faglig koordinator 2 5 4 6BH1 - Marc 7 4 4 4BH3 - (inkl. Dragør-sager) - Danni 41 46 41 43BH4 - (inkl. Dragør-sager) - Marlene 46 48 40 38BH5 - (inkl. Dragør-sger) - Sarah 54 55 44 44BH6 -(inkl. Dragør-sager) - Dorthe 42 40 34 35BH7 - (inkl. Dragør-sager) - Anne C 37 45 42 41BH8 - (inkl. Dragør-sager) - Stine 26 17 41 40BH9 - (inkl. Dragør-sager - Tina D 30 29 31 32I alt 276 280 273 273 - - - - -Gennemsnit pr. plads 39 40 39 39 - - - - -

Afd. I alt 892 893 856 871 - - - - -

Okt. Nov. Dec.

- - -

- - -

- - -

- - -- - -

- - -

TILGANG / AFGANG / OMPLACERING - 2019 - I ANBRINGELSESSAGER

Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November DecemberTilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg.

Familiepleje - - - 1 - 2 - -

Familiepleje - handicap - - - - - - - -

Netværksfamilie - 2 - - - - - -

Netværksfamilie - handicap - - - - - - - -

Kost-/efterskole - - - - - - - -

Kost-/efterskole - handicap - - - - - - - -

Eget værelse - - - - - 2 - 2

Institution - - - - - - - -

Institution - handicap - - 1 - - - - 1

Projekter - - 1 - 1 - - -

Projekter - handicap - - - - - - - -

Sikret afdeling - - 1 - - - - -

Familieanbringelse - - - - - - - -

I alt - 2 3 1 1 4 - 3 - - - - - - - - - - - - - - - -

Dagbehandling - 1 2 - - - 4 -

Dagbehandling - handicap - - - 2 - 4 - 1

Aflastning - social - - - 1 - - - -

Aflastning, handicap § 44/84 - 1 - - 1 2 - -

Omplacering - - - -

ANBRINGELSESSTATISTIK - 2019

Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec.

Familiepleje 38 37 36 36

Familiepleje - handicap 1 1 1 1

Netværksfamilie 3 3 3 3

Netværksfamilie - handicap - - - -

Kost- og efterskole 2 2 2 2

Kost- og efterskole - handicap - - - -

Eget værelse 5 5 3 1

Institution - - - -

Institution - handicap 2 3 3 2

Projekter 10 10 10 10

Projekter - handicap 4 4 4 4

Familieanbringelse - - - -

Sikret afdeling - 1 1 1

I alt 65 66 63 60 - - - - - - - -

Anbringelser modt./refusion 2 3 3 3

Anbringelser afg./refusion 9 9 11 13

Dagbehandling 2 4 4 8

Dagbehandling - handicap 4 2 6 5

Aflastning 9 8 8 8

Aflastning, handicap § 44 / 84 24 24 23 23

Bilag: 2.3. Familieafdelingens Statistik maj 2019



Sagsstatistik - -

Jan. Febr Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept.SagsstedTilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager

Adm.sagerPleje, aflst. Og adotionssager. 13 13 14 6 6Refusion (børn) - social 9 9 11 13 13Modtagerteam - DTH, CLB, LHO 78 66 26 30 33Akutboliglisten 124 145 116 124 131I alt 224 233 167 173 183 - - - -

RådgivningssagerR1 - Elisabeth 23 23 36 38 34R2 - Tanja Z 40 38 37 36 36R3 - Mary 36 31 28 27 24R4 - Tanja H 20 22 22 25 24R5 - Isabella 31 31 21 24 20R6 - Tina 22 22 20 20 20R7 - Emine 22 25 26 26 29R8 - Katja 29 31 32 33 32R9 - Linda 21 20 24 21 24R10 - Gry 26 24 19 18 18R11 - Magnus 27 36 24 23 27R12 - Stine U 28 21 21 23 15R13 - Karin - 5 20 25 25R14 - Melek 32 32 38 41 37BH - social 11 4 - - -Miriam - - 13 13 12Pervin - - 18 15 12Sociale sager: ACM, AMH SDE 24 15 17 17 14I alt 392 380 416 425 403 - - - -

Gennemsnit pr. plads 33 32 35 35 34 - - - -

Handicapsager:Faglig koordinator 2 5 4 6 6BH1 - Marc 7 4 4 4 4BH3 - (inkl. Dragør-sager) - Danni 41 46 41 43 47BH4 - (inkl. Dragør-sager) - Marlene 46 48 40 38 37BH5 - (inkl. Dragør-sger) - Sarah 54 55 44 44 45BH6 -(inkl. Dragør-sager) - Dorthe 42 40 34 35 34BH7 - (inkl. Dragør-sager) - Anne C 37 45 42 41 42BH8 - (inkl. Dragør-sager) - Stine 26 17 41 40 42BH9 - (inkl. Dragør-sager - Tina D 30 29 31 32 31I alt 276 280 273 273 278 - - - -Gennemsnit pr. plads 39 40 39 39 40 - - - -

Afd. I alt 892 893 856 871 864 - - - -

Okt. Nov. Dec.

- - -

- - -

- - -

- - -- - -

- - -

TILGANG / AFGANG / OMPLACERING - 2019 - I ANBRINGELSESSAGER

Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November DecemberTilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg.

Familiepleje - - - 1 - 2 - - 1 4

Familiepleje - handicap - - - - - - - - 1 -

Netværksfamilie - 2 - - - - - - - -

Netværksfamilie - handicap - - - - - - - - - -

Kost-/efterskole - - - - - - - - - -

Kost-/efterskole - handicap - - - - - - - - - -

Eget værelse - - - - - 2 - 2 - -

Institution - - - - - - - - 1 -

Institution - handicap - - 1 - - - - 1 - -

Projekter - - 1 - 1 - - - - 1

Projekter - handicap - - - - - - - - - -

Sikret afdeling - - 1 - - - - - - -

Familieanbringelse - - - - - - - - - -

I alt - 2 3 1 1 4 - 3 3 5 - - - - - - - - - - - - - -

Dagbehandling - 1 2 - - - 4 - 1 -

Dagbehandling - handicap - - - 2 - 4 - 1 - -

Aflastning - social - - - 1 - - - - - 1

Aflastning, handicap § 44/84 - 1 - - 1 2 - - - -

Omplacering - - - - 1

ANBRINGELSESSTATISTIK - 2019

Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec.

Familiepleje 38 37 36 36 33

Familiepleje - handicap 1 1 1 1 2

Netværksfamilie 3 3 3 3 3

Netværksfamilie - handicap - - - - -

Kost- og efterskole 2 2 2 2 2

Kost- og efterskole - handicap - - - - -

Eget værelse 5 5 3 1 1

Institution - - - - 1

Institution - handicap 2 3 3 2 2

Projekter 10 10 10 10 9

Projekter - handicap 4 4 4 4 4

Familieanbringelse - - - - -

Sikret afdeling - 1 1 1 1

I alt 65 66 63 60 58 - - - - - - -

Anbringelser modt./refusion 2 3 3 3 3

Anbringelser afg./refusion 9 9 11 13 13

Dagbehandling 2 4 4 8 9

Dagbehandling - handicap 4 2 6 5 5

Aflastning 9 8 8 8 7

Aflastning, handicap § 44 / 84 24 24 23 23 23

Bilag: 2.4. Årshjul 2019



Årshjul - Foreløbig dagsorden for Børne- og Skoleudvalgets møder i 2019

24. januar kl. 14-17

1. Godkendelse af dagsorden2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet4. Indskrivning til 0. klasse skoleåret 2019/20 5. Skoleudsættelser for skoleåret 2019/2020 6. Budgetmidler til vikarer på skoleområdet7. IT-strategi på Dagtilbudsområde og Klubber8. Pladskapaciteten på 0-5 års området & SFO/Klub området9. Normeringsaftale på Dagtilbudsområdet10. Eventuelt

7. februar kl. 13-161. Godkendelse af dagsorden2. Meddelelser3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Valg af temaer til kvalitetsrapporten på skoleområdet5. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet 20196. Budgetmidler til vikarer på skoleområdet, herunder retningslinjer 7. Ankesager Familieafdelingen 1.7.2018 – 31.12.20188. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (2 mio. kr.)9. Eventuelt

7. marts kl. 14-17.1. Godkendelse af dagsorden2. Meddelelser3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet4. Fordeling af timer til sprogscreening på Daginstitutionsområdet5. Tobaksfri skole – fremsendes til behandling efter høringsfrist6. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet 20197. Notat om brug af holddeling og differentieret undervisning på skoleområdet 8. Ankesager vedrørende afslag på søgning til anden skole end distriktsskolen 9. Aula – orientering fra B&K v/Projektleder Susanne Hauzmann. 10. Ungdomskriminalitetsnævn – Orientering ved Familiechef Karin Støvring11. Ankesager Familieafdelingen 1.7.2018 – 31.12.201812. Evaluering af KL Børne topmøde13. Eventuelt

4. april kl. 14-171. Godkendelse af dagsorden2. Meddelelser3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget 2019, opfølgning 5. Forbedringspuljen på daginstitutionsområdet6. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2020 på Børne- og Skoleudvalgets område 7. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (2 mio. kr.)8. Orientering omkring specialpædagogisk bistand, herunder stigende merudgifter 9. Frigivelse af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse/modernisering på skolerne 201910. Budgetmidler/retningslinjer vikarmidler på Skoleområdet11. Eventuelt

2. maj kl. 14-17 1. Godkendelse af dagsorden2. Meddelelser3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet, herunder justering af folkeskolereform4. Trivsel, opfølgning på skoleområdet5. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2020 på Børne- og Skoleudvalgets område6. Budget 2019, opfølgning 7. Antal klasser og skoledistrikter, skoleåret 2020/218. Ferie/fridagsplan 2020/20219. Sprogvurdering/screening i og uden for dagtilbud10. Sprogstrategi på Dagtilbudsområdet 11. Ansøgning om tilskud, Skelgårdsskolens jubilæum12. Eventuelt

23. maj – budgetmøde kl. 9-13.001. Godkendelse af dagsorden2. Budgetforslag 2019-20223. Eventuelt

13. juni kl. 14-171. Godkendelse af dagsorden2. Meddelelser3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Kommende brugerundersøgelse på skoleområdet5. Evaluering af studietur for 10. klasserne.6. Emneliste, USK 7. Beskrivelse af valgfag 2019/208. Evaluering af valgfag 2018/199. Status på Åben Skole 10. Kommunale sommerferieaktiviteter 201911. Legepladspulje, dagtilbudsområdet12. Legepladspulje, skole13. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (0,5 mio.kr.)14. Orientering om tidligere projekt ”spiregruppen”/tidlig indsats. 15. Tilsynsmodel på Dagtilbudsområdet16. Eventuelt

15. august kl. 14-17 (Institutionsbesøg kl. 09.00)

1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet4. Antal 0. Klasser og skoledistrikter skoleåret 20/215. Kommende brugerundersøgelse på skoleområdet6. Ankesager Familieafdelingen 01.01.19 – 30.06.19 (behandles hvert halve år)7. Opfølgning på servicemål 2019 + 20208. Orientering omkring FGU, herunder Økonomi9. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (0,5 mio.kr.)10. Ferie/fridagsplan 20/2111. Eventuelt

12. september kl. 14-17 1. Godkendelse af dagsorden2. Meddelelser3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet4. Budget 20195. Opfølgning på servicemål 2019 6. Evaluering af legepladspatruljen7. Oversigt over antal koloniophold på SFO området 8. Strategi for Porten 9. Elevfravær skoleområdet 2017/1810. Orientering om kvalitetsløft på Nordregårdsskolen11. Tilretning/justering af Effektmål12. Eventuelt

4. oktober kl. 13-16 1. Godkendelse af dagsorden2. Meddelelser3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet4. Effektmål, revidering/justering af mål 5. Budget 20196. Opfølgning/evaluering af ordblindstrategien 7. Eventuelt

31. oktober kl. 14-17 1. Godkendelse af dagsorden2. Meddelelser3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet4. Eventuelt

21. november kl. 14-171. Godkendelse af dagsorden2. Meddelelser3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet4. Budget 20195. Evaluering af psykolog på 0-5 års området6. UU - årsrapport – målsætning 20207. Evaluering af Sommerferieaktiviteter 20198. Forebyggelsesstrategi9. Mødeplan for BSU 202010. Eventuelt

12. december kl. 14-171. Godkendelse af dagsorden2. Meddelelser3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet4. Orientering om tilsynsrapporter på det samlede dagtilbudsområde (evt. år 2020)5. Fremlæggelse af brugerundersøgelse på Skole/SFO området6. Eventuelt

Opdateret 21. juni 2019

Bilag: 3.1. Kvalitetstilsyn på Nordregårdsskolen



TÅRNBY KOMMUNE

1

NOTAT

DATO: 11-06-2019 SAGS NR.: 19/14805 DOK. NR.: 159776/19 SAGSBEH.: Lone Stokholm

Orientering om Kvalitetstilsyn på Nordregårdsskolen

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udtaget Nordregårdsskolen til kvalitetstilsyn, da skolener faldet ud i screeningen i kvalitetstilsynet med folkeskolen. Screeningen er gennemført på baggrund af data for skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører et lovbestemt tilsyn med kvaliteten af undervisningen i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 57 d. Kvalitetstilsynet tager udgangspunkt i det kommunale ansvar for folkeskolens kvalitet, og formålet med tilsynet er at understøtte den lokale kvalitetsudvikling samtmedvirke til at understøtte, at skolerne og kommunerne lever op til de nationalt fastsatte mål og resultatmål.

Nordregårdsskolen udtages til tilsyn, fordi skolen:

to år i træk har tre af de fire bundne prøvefag, som befinder sig i bund 10 pct.

to år i træk har socioøkonomiske referencer, der er -0,5 eller mere og samtidig er statistisk signifikante

Hvad indebærer kvalitetstilsynet

Som et særligt tilbud til skoler, som udtages i kvalitetstilsynet, tilbyder Undervisningsministeriets læringskonsulenter et rådgivningsforløb i skoleåret 2019/2020. De nærmere rammer for et vejledningsforløb vil blive drøftet på et indledende møde, hvor skoleledelse, skolechef/skolekonsulent og læringskonsulenter konkret kan vurdere rammen, indhold og omfang. Her vil det være oplagt, at skolekonsulenterne i forvaltningen understøtter vejledningsforløbet på samme vis, som de i indeværende skoleår har fokuseret deres indsatser på Korsvejens Skole i forbindelse med elevløftet.

Tidligere indsatser:

Nordregårdskolen har gennem de sidste år haft udfordringer i forhold til at opnå et tilfredsstillende gennemsnit i tre ud af fire bundne prøvefag samt været udfordret på løfteevnen (socioøkonomiske reference)

Skolen har på linje med kommunens øvrige skoler, løbende været i dialog med skolekonsulenterne og skolechef om skolens resultater. Hvert år besøges skolerne af både skolekonsulenter og skolechef, hvor skolernes resultater og kompenserende tiltag drøftes. Det har imidlertid desværre ikke været muligt, at iværksætte hensigtsmæssige tiltag til at rette op på de dårlige resultater og dermed ændre på resultaterne.

Skolen har sat fokus på tidlige og forebyggende indsatser. Der er oprettet særlige ordblindehold og lavet matematikindsats i udskolingen. Med til billedet hører også, at skolen har en høj deltagelsesprocent ved prøverne. Dvs. at ingen elever fritages fra prøverne.

Årsagerne er komplekse, og der kan ikke gives et entydigt svar på, hvorfor skolen ikke har kunne rykke på resultaterne.

Skolen har adgang til kompetenceudvikling af medarbejderne og deltagelse i de kommunale netværk, hvor forvaltningens konsulenter i samarbejde med skolernes ressourcepersoner understøtter skolerne i arbejdet med at opfylde de nationale mål. Desuden har skolen på linje med de øvrige skoler mulighed for at deltage i diverse indsatser og projekter, der kan være med til at fremme at de nationale mål indfries.

Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet

Afdelingen for Almen

Uddannelse og Tilsyn

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.stukuvm.dk

CVR-nr.: 29634750

24. maj 2019

Sagsnr.:19/06965

Børne- og Kulturforvaltningen

Tårnby Kommune

Kvalitetstilsynet med folkeskolen – Nordregårdsskolen er udtaget

til tilsyn

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skriver, fordi Nordregårdsskolen

er faldet ud i screeningen i kvalitetstilsynet med folkeskolen.

Det er styrelsens vurdering, at skolens resultater skal forbedres, og derfor

udtages skolen til tilsyn.

Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører et lovbestemt tilsyn med

kvaliteten af undervisningen i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 57 d.

Kvalitetstilsynet tager udgangspunkt i det kommunale ansvar for folke-

skolens kvalitet, og formålet med tilsynet er at understøtte den lokale

kvalitetsudvikling.

Kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet skal medvirke til at understøtte, at

skolerne og kommunerne lever op til de nationalt fastsatte mål og resul-

tatmål og identificerer skoler med kvalitetsmæssige udfordringer.

Kvalitetstilsynet gennemføres på baggrund af årlige screeninger af sene-

ste data for alle folkeskoler på fem indikatorer og en nærmere analyse af

screeningsresultatet. De fem indikatorer er:

• Resultater fra 9. klasseprøverne i de fire bundne prøvefag

• Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse 15 måneder efter af-

sluttet 9. klasse

• Den socioøkonomiske reference for 9. klasseprøverne (”løfteevne”)

• Resultater fra de nationale test i dansk og matematik

• Resultater fra de nationale trivselsmålinger

Nordregårdsskolen udtages til tilsyn, fordi skolen:

• to år i træk har tre af de fire bundne prøvefag, som befinder sig i

bund 10 pct. og

2

• to år i træk har socioøkonomiske referencer, der er -0,5 eller mere og samtidig er statistisk signifikante

Udtagelsen til tilsyn kan ske på grundlag af lave resultater på én enkelt

indikator, og styrelsen er i den forbindelse opmærksom på, at skoler ud-

taget i kvalitetstilsynet kan have tilfredsstillende resultater på de øvrige

indikatorer.

Skolens data på alle fem indikatorer fremgår af vedlagte databilag.

Mulighed for vejledning fra ministeriets læringskonsulentkorps

Som et særligt tilbud til skoler, som udtages i kvalitetstilsynet, tilbyder

Undervisningsministeriets læringskonsulenter et rådgivningsforløb i sko-

leåret 2019/2020. Ministeriets læringskonsulenter består af praktikere fra

sektoren, både undervisere og skoleledere, der kan understøtte skolen

med en faglig udredning af de udfordringer, som screeningen indikerer,

og bidrage med viden fra både forskning og med erfaringer fra skoler,

der har haft tilsvarende udfordringer.

De nærmere rammer for et vejledningsforløb vil blive drøftet på et ind-

ledende møde, hvor skoleledelse, skolechef/skolekonsulent og lærings-

konsulenter konkret kan vurdere rammen, indhold og omfang af tilbud-

det. Skolen og forvaltningen beslutter herefter, hvorvidt skolen/kom-

munen ønsker at indgå i et samarbejde med læringskonsulenterne.

Hvad sker der nu?

Inden for kort tid vil teamleder Ulla Mørup Dall henvende sig telefonisk

til forvaltningschef Henriette Krag med henblik på at indlede en dialog

om et eventuelt samarbejde med Nordregårdsskolen.

Kommunen, skolen og læringskonsulenterne arbejder herefter i skoleåret

2019/20 med at forbedre skolens resultater på de områder, som scree-

ningen har afdækket. Styrelsen følger op på skolens tilsynssag ultimo

2020.

Inddragelse af gennemførte undervisningstimer

Det bemærkes, at styrelsen i forbindelse med opfølgningen på skolens

kvalitetsudvikling ultimo 2020 vil se på, om skolens dårlige resultater helt

eller delvist hænger sammen med manglende gennemførelse af undervis-

ningen. Skolen vil i givet fald kunne blive bedt om at registrere gennem-

førte/aflyste timer i en periode.

I kan læse mere om kvalitetstilsynet, herunder kadencen for kvalitetstil-

synet og de principper, som danner grundlag for beslutningen om udta-

gelsen af skoler til tilsyn, i vedhæftede konceptbeskrivelse.

3

Såfremt I har spørgsmål eller bemærkninger til udtagelsen til tilsyn eller

det vedlagte materiale, er I velkomne til at kontakte fuldmægtig Magnus

Wibrand på 21 64 78 23 eller [email protected].

Med venlig hilsen

Christine Lindrum Iversen

Centerchef

Center for Grundskole

Bilag: Screeningsresultater for Nordregårdsskolen, Tårnby Kommune

Styrelsen har gennemført en screening af skolernes resultater på baggrund af følgende indikatorer:

Resultater fra 9.-klassesprøven i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi

Elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse efter 15 måneder

Socioøkonomiske referencer for 9.-klassesprøverne

Resultater fra de nationale test i dansk og matematik

Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling

Screeningen er gennemført på baggrund af data for skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18.

Nordregårdsskolen er blevet udtaget til tilsyn, fordi skolen:

to år i træk har tre af de fire bundne prøvefag, som befinder sig i bund 10 pct. og

to år i træk har socioøkonomiske referencer, der er -0,5 eller mere og samtidig er statistisk signifikante

Screeningen omfatter som nævnt ovenfor en række forskellige indikatorer. Udtagelsen til tilsyn kan ske

på grundlag af lave resultater på en enkelt af disse indikatorer. Styrelsen er i den forbindelse

opmærksom på, at skoler udtaget i kvalitetstilsynet kan have tilfredsstillende resultater på de øvrige

indikatorer.

Data for de indikatorer, som skolen udtages til tilsyn på

1. Resultater fra 9.-klasseprøverne i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi

Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har tre af de fire

bundne prøvefag, som befinder sig i bund 10 pct. (udtagningsgrænse).

2016/17 2017/18

Karakter-

gennemsnit Udtagnings-

grænse Forskel Karakter-

gennemsnit Udtagnings

-grænse Forskel

Dansk 5,4 5,9 -0,5 4,9 5,6 -0,7

Engelsk 7,6 6,7 0,9 7,2 6,7 0,5

Fællesprøve i naturfag 5,0 5,9 -0,9 4,3 5,9 -1,6

Matematik 5,1 5,4 -0,3 5,0 5,6 -0,6

Der er taget udgangspunkt i folkeskolernes resultater fra afgangsprøverne i de bundne prøvefag og kun

medtaget data for almenklasser. Der er ikke medtaget data for klasser, der har mindre end 5

observationer.

Screeningen viser, at Nordregårdsskolen havde tre bundne prøvefag i bund 10 pct. (udtagningsgrænsen)

i 2016/17 og 2017/18.

2. Socioøkonomiske referencer for 9.-klasseprøverne.

Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har

socioøkonomiske referencer, der er -0,5 eller mere og samtidig er statistisk signifikante.

2016/17 2017/18

Karaktergennemsnit 5,5 5,1

Socioøkonomisk reference 6,2 6,2

Forskel -0,7 -1,1

Statistisk signifikans Ja Ja

Ved udtræk af data er der taget udgangspunkt i folkeskolernes gennemsnit for de bundne prøvefag. Der

er kun medtaget data for almenklasser.

Data viser, at Nordregårdsskolen havde socioøkonomiske reference på henholdsvis -0,7 og -1,1 i

2016/17 og 2017/18, der var statistisk signifikante begge år.

Yderligere baggrundsinformation om beregningen af socioøkonomiske referencer kan findes her:

http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler/Statistik-om-elever-i-

folkeskolen-og-frie-skoler/Sociooekonomisk-reference-for-grundskolekarakterer

Data for de øvrige indikatorer

1. Elevernes overgang til ungdomsuddannelse efter 15 mdr.

Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har en

overgangsfrekvens på under 70 pct.

2016 2017

Antal elever

Overgangs-frekvens (pct.)

Antal elever

Overgangs-frekvens (pct.)

Overgang til ungdomsuddannelse 36 85,7 40 93

Data vedrører andelen af elever, som har fuldført 9. klasse og som efter 15 måneder (hhv. november

2017 og november 2018) er i gang med enten en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, en gymnasial

uddannelse eller en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Data omfatter både almenklasse- og

specialklasseelever.

2. Resultater fra nationale test i dansk og matematik

Det bemærkes, at data for de enkelte målinger i de nationale test er lagt sammen på tværs af klassetrin,

således at der opnås én værdi pr. skole for hvert år i henholdsvis dansk og matematik på tværs af

klassetrin. Data for de nationale test omfatter alle skolens elever, herunder elever fra special- og

modtageklasser.

http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler/Statistik-om-elever-i-folkeskolen-og-frie-skoler/Sociooekonomisk-reference-for-grundskolekarakterer

http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler/Statistik-om-elever-i-folkeskolen-og-frie-skoler/Sociooekonomisk-reference-for-grundskolekarakterer

Der er fastsat tre indikatorer på baggrund af skolernes resultater i nationale test i dansk og matematik:

1) Andelen af gode elever, 2) andelen af dygtigste elever og 3) andelen af dårligste elever.

Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet på baggrund af skolernes resultater fra de

nationale test i dansk og matematik, hvis den falder ud på en af følgende seks indikatorer (tre indikatorer

for nationale test, dansk og tre i nationale test, matematik):

Andel ”gode” elever: To år i træk er blandt de skoler, som er længst fra at opnå målsætningen om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne (tabel 1):

o Dansk: Skoler er udtaget til tilsyn, hvis de to år i træk ikke har mindst 45 pct. elever i kategorien ”gode”.

o Matematik: Skoler er udtaget til tilsyn, hvis de to år i træk ikke har mindst 40 pct. elever i kategorien ”gode”1 2

Gode elever 2016/17 2017/18

Dansk, andel (pct.) 76,5 77,9

Beregnet antal elever 140 134

Matematik, andel (pct.) 81,6 73,0

Beregnet antal elever 71 65

Andel ”dygtigste” elever: Over treårig periode er blandt de skoler, som har det største fald i andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik (måltal 1.2):

o Skoler er udtaget til tilsyn, hvis der over en to- eller treårig periode er en faldende tendens i resultaterne for dansk og/eller matematik. Faldet skal være på mere end 25 procentpoint fra første til tredje måling og skal samtidig omfatte mere end 10 personer.3

Dygtigste elever 2015/16 2016/17 2017/18

Dansk, andel (pct.) 36,1 37,7 38,4

Beregnet antal elever 56 69 66

Matematik, andel (pct.) 26,5 39,1 28,1


1 Begrundelsen for, at der benyttes forskellige udtagningsgrænser i de to fag er, at bundniveauet i testene generelt er højere i dansk end i matematik på skoleniveau. 2 ”Gode elever” omfatter i denne sammenhæng resultater fra kriterieskalaen ”fremragende præstation”, ”rigtig god præstation” og ”god præstation”. I tilfælde af, at der for enkelte år/målinger er manglende data, er dette markeret med ”-”.

3 ”Dygtigste elever” omfatter i denne sammenhæng resultater fra kriterieskalaen ”fremragende præstation” og ”rigtig god

præstation”.

Andel ”dårligste” elever: Over en treårig periode er blandt de skoler, som har den største stigning i andelen af de dårligste elever i dansk og matematik (måltal 2):

o Skoler er udtaget til tilsyn, hvis der over en treårig periode er en stigende tendens i resultaterne for dansk og/eller matematik. Stigningen skal være på mere end 25 procentpoint fra første til tredje måling og skal samtidig omfatte mere end 10 personer.4

Dårligste elever 2015/16 2016/17 2017/18

Dansk, andel (pct.) 9,7 4,9 5,8


Matematik, andel (pct.) 3,6 6,9 10,1


3. Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling

Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis skolen har haft et fald i

gennemsnittet for alle fire differentierede trivselsindikatorer fra 2016/17 til 2017/18 samt er i bund 10

pct. på alle fire differentierede trivselsindikatorer i 2017/18.5

Gennemsnit Bund 10 pct.

2016/17 2017/18 Udvikl. 2017/18

Social trivsel 4,1 4,0 -0,1 4,0

Faglig trivsel 3,7 3,6 -0,1 3,6

Inspiration og støtte 3,0 3,1 0,1 3,1

Ro og orden 3,5 3,6 0,1 3,6

4 ”Dårligste elever” omfatter i denne sammenhæng resultater fra kriterieskalaen ”ikke tilstrækkelig præstation” og

”mangelfuld præstation”. I tilfælde af, at der for enkelte år/målinger er manglende data, er dette markeret med ”-”.

5 Der er udviklet fire differentierede indikatorer for trivsel på baggrund af besvarelserne på den nationale

obligatoriske trivselsmåling for så vidt angår 4.-9. klassetrin (”social trivsel”, ”faglig trivsel”, ”støtte og

inspiration” samt ”ro og orden”).

Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet

Afdelingen for Almen

Uddannelse og Tilsyn

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.stukuvm.dk

CVR-nr.: 29634750

24. maj 2019

Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ifølge folkeskolelovens § 57 d fører undervisningsministeren tilsyn med

folkeskolens faglige kvalitet. I praksis er det Styrelsen for Undervisning

og Kvalitet, der varetager det statslige kvalitetstilsyn med undervisningen

i folkeskolen.

Kvalitetstilsynet skal medvirke til at understøtte, at skolerne og kommu-

nerne lever op til de nationalt fastsatte mål ved at identificere skoler med

vedvarende kvalitetsmæssige udfordringer og give kommunalbestyrelsen

et grundlag for at arbejde med at forbedre den enkelte folkeskoles resul-

tater.

Det aktuelle koncept for kvalitetstilsynet blev udviklet som opfølgning

på Aftale om fagligt løft af folkeskolen og har været gennemført i sin

nuværende form siden 2015.

Kvalitetstilsynets formål

Kommunalbestyrelsen har som skoleejer det overordnede ansvar for

kommunens folkeskoler og skal blandt andet sikre, at undervisningen på

de lokale folkeskoler har den nødvendige kvalitet.

Tilsynet har til formål at identificere skoler med vedvarende kvalitetsud-

fordringer samt at sikre, at skolerne arbejder målrettet med at forbedre

egne resultater.

Kvalitetstilsynets faser

Tilsynsprocessen for kvalitetstilsynet indledes ved, at styrelsen gennem-

fører en landsdækkende screening på baggrund af data for en to- til tre-

årig periode.

I screeningen identificerer styrelsen de skoler, der har de største udfor-

dringer målt på følgende indikatorer:

2

• Resultater fra 9.-klasseprøverne i dansk, matematik, engelsk og na-

turfag: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den

to år i træk har tre af de fire fag, som befinder sig i bund 10 pct.

• Elevernes overgang til ungdomsuddannelse efter 15 mdr.: En skole

udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har

en overgangsfrekvens på under 70 pct.

• Socioøkonomiske referencer for 9.-klasseprøverne: En skole udta-

ges til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har so-

cioøkonomiske referencer, der er -0,5 eller mere og samtidig er sig-

nifikante.

• Resultater fra nationale test i dansk og matematik. En skole udtages

til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den:

a) to år i træk er blandt de skoler, som er længst fra at opnå målsæt-

ningen om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse

og regne.

b) over en treårig periode er blandt de skoler, som har det største

fald i andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik

c) over en treårig periode er blandt de skoler, som har den største

stigning i andelen af de dårligste elever i dansk og matematik.

• Resultater fra den nationale trivselsmåling: Der er udviklet fire indi-

katorer for trivsel på baggrund af besvarelserne fra 4.-9. klassetrin

(”social trivsel”, ”faglig trivsel”, ”støtte og inspiration” samt ”ro og

orden”). En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis

skolen har haft et fald i gennemsnittet for alle fire differentierede

trivselsindikatorer samt er blandt de ti procent laveste på landsplan

for alle fire differentierede trivselsindikatorer det seneste år.

Styrelsen analyserer screeningsresultaterne for de skoler, der falder ud på

ovennævnte indikatorer, og identificerer på grundlag heraf de skoler,

som tilsynet skal omfatte.

I analysefasen inddrages skolens eventuelle tilsynshistorik, en samlet vur-

dering af skolens resultater på de øvrige kvalitetsindikatorer, kvalitets-

rapporten og skolens overholdelse af klasseloftet og planlagte undervis-

ningstimetal. Derudover kan data som skolernes kompetencedæknings-

grad, andelen af elever der aflægger alle obligatoriske 9. klasseprøver og

elevernes fraværsprocent også indgå i den endelige helhedsvurdering om,

hvorvidt en skole udtages til tilsyn eller ej.

Styrelsen har i den forbindelse sin hovedopmærksomhed rettet mod sko-

ler, hvor analysen viser, at der ikke er tale om forbigående udslag, f.eks.

baseret på en enkelt klasseårgang, og/eller hvor der ikke er iværksat hen-

sigtsmæssige tiltag til at rette op på de dårlige resultater.

3

Hvis styrelsen vurderer, at en skoles resultater skal forbedres, udtages

skolen til tilsyn. I nogle tilfælde vil styrelsen i første omgang indhente en

redegørelse fra de berørte kommuner, inden der tages beslutning om

udtagelse til tilsyn. Det kan fx være, hvis analysen af skolen ikke entydigt

peger på kvalitetsmæssige udfordringer.

Styrelsen orienterer kommunalbestyrelsen i brev om, at en af kommu-

nens skoler er udtaget til tilsyn. Herefter kontaktes skolechefen af styrel-

sens læringskonsulentkorps med tilbud om et rådgivningsforløb med

ministeriets læringskonsulenter.

Formålet med rådgivningsforløbet er at give vidensbaseret sparring og

inspiration til, hvordan kommuner og skoler kan forbedre elevernes triv-

sel og faglige resultater, og hvordan undervisningen i folkeskolen kan

løftes.

Efter udtagelsen til tilsyn arbejder skole og kommune det efterfølgende

skoleår med at forbedre kvaliteten på skolen. Hvis kommunen takker ja

til et rådgivningsforløb med læringskonsulenterne, igangsættes rådgiv-

ningsforløbet ved begyndelsen af det førstkommende skoleår. For det

aktuelle tilsyn vil forløbet således dække 2019/20.

Rådgivningsforløbet løber gennem hele skoleåret og fortsætter ind i det

efterfølgende skoleår med opfølgningsmøder/statusmøder.

Der lægges gennem hele processen vægt på, at tilsynet så vidt muligt

opleves som en støtte for de involverede skoler og kommune evt. gen-

nem konkret støtte fra læringskonsulenterne til at planlægge og gennem-

føre indsatser.

Vurdering af tilsynssagen

Når nye data foreligger året efter – i denne tilsynsrunde ultimo 2020 -

kontakter styrelsen igen forvaltningen med henblik på at vurdere skolens

tilsynssag. Sagen vurderes på baggrund af udviklingen i data og erfarin-

gerne fra rådgivningsforløbet med læringskonsulenterne. Forvaltningen

bedes om en redegørelse for igangsatte og planlagte indsatser, som skal

forbedre skolens kvalitet.

Hvis styrelsen vurderer, at skolens kvalitet har løftet sig tilstrækkeligt,

afsluttes tilsynssagen. Herefter får skolen lejlighed til at arbejde med de

iværksatte indsatser og skolens udvikling. Et væsentligt element i forhold

til vurderingen af, om disse tiltag vil føre til bedre resultater, er, at for-

valtningen tager ansvar for at følge op og stille den nødvendige og retti-

dige support til rådighed samt leverer data, der gør det muligt for skolen

at følge deres resultater løbende.

4

Skolen vil som alle andre skoler indgå i de årlige screeninger i kvalitetstil-

synet, men udtages som udgangspunkt ikke på ny til tilsyn de næste tre

år. Styrelsen vil tage kontakt til forvaltningen, hvis de årlige screeninger

giver resultater, der viser en negativ udvikling.

Hvis styrelsen vurderer, at sagen ikke kan afsluttes, afholdes et møde

med skolen og forvaltningen, hvor skolens situation drøftes. Hvis mødet

ikke fører til, at sagen kan afsluttes, forlænges rådgivningsforløbet med

læringskonsulenterne.

I tilfælde af vedvarende kvalitetsmæssige udfordringer på en folkeskole,

kan kommunen blive pålagt at udarbejde en handlingsplan, jf. § 57 d i

folkeskoleloven, som led i den videre opfølgning. Et sådant pålæg må

dog forventes at høre til de sjældne undtagelsestilfælde, og denne mulig-

hed har endnu ikke været benyttet i kvalitetstilsynet med folkeskolen.

Bilag: 4.1. Bilag Præsentation af brugerundersøgelser



TÅRNBY KOMMUNE

1

NOTAT

DATO: SAGS NR.: DOK. NR.: SAGSBEH.:

Indstilling om brugerundersøgelse Kommunalbestyrelsen principgodkendte på møde den 30.10.2018 en række anbefalinger fra §17 skt. 4

udvalget for ”Åbenhed og Borgerinddragelse”, herunder implementering af brugerundersøgelser.

§17 stk. 4 udvalget anbefalede, at kommunen bruger ressourcer på at anvende brugerundersøgelser, som

er målrettet konkrete kommunale områder som f.eks. ældrepleje, erhvervslivet, daginstitutionsområdet,

skoleområdet, idrætsområdet, det kulturelle område mv. Ved brugerundersøgelser måles tilfredsheden med

de kommunale tilbud hos dem, der i det daglige benytter tilbuddene. Brugerne kan på den måde fremkomme

med nyttige input, der kan anvendes til videreudvikling af de kommunale tilbud.

Nedenstående beskrivelse danner baggrund for, at forvaltningen kan opstille en egentlig

spørgeskemaundersøgelse ud fra de principper Økonomiudvalget har besluttet.

Område Børne og Kulturforvaltningen ønsker, at brugerundersøgelsen skal afdække Skole - og SFO området. Rambøll Managemnet Consulting gennemfører undersøgelsen for Tårnby Kommune, og der tages udgangspunkt i KL's spørgerammer for skole-og SFO området jf. principper besluttet i Økonomiudvalget.Brugen af KL's spørgerammer skaber mulighed for sammenlignelighed gennem tid og med andre kommuner Servicemål I servicemålene for 2019 har Børne- og Skoleudvalget truffet beslutning om at undersøge forældrernes syn på skole og SFO med henblik på at få afdækket muligheder og udfordringer inden for serviceområderne almindelig undervisning og SFO. Formål Børne- og Skoleudvalget har i forbindelse med udarbejdelse af servicemål for 2019 ønsket at få viden om forældrenes syn på skole og SFO . Undersøgelsen skal bidrage til at afdække og belyse målgruppens tilfredshed med de kommunale skole- og SFO-tilbud. Målgruppens besvarelser kan anvendes til videreudvikling af området Temaer/Problemstillinger Med udgangspunkt i formålet anbefales, at undersøgelsens temaer bliver følgende: Skoler undervisningen barnet trivsel samarbejdet mellem skole og hjem skolens ledelse de fysiske rammer SFO'er den pædagogiske indsats samarbejdet mellem SFo og hjem SFO'ens fysiske rammer om valgmulighederne (valg af SFO)

Kommenterede [HEH1]: Angiv forvaltning og hvilket område undersøgelsen skal afdække

Kommenterede [HEH2]: Beskriv de aktuelle politiske besluttede rammer for området

Kommenterede [HEH3]: Beskriv præcist formålet med brugerundersøgelsen og evt. målsætninger. Forhold jer herunder til, hvad resultaterne af undersøgelsen skal anvendes til

TÅRNBY KOMMUNE

2

Ved spørgsmål, der går ind over andre fagområder skal relevante forvaltninger inddrages. Teknisk forvaltning anbefales inddraget ved spørgsmål om de fysiske rammer Målgruppe Målgruppen dækker over forældre til elever i kommunens syv folkeskoler, specialskolen Tårnbygård samt Skolen ved Brønderslev Allé (Den specialiserede institution) Spørgeskemaet kan besvares på dansk,engelsk, tyrkisk, arabisk, farsi, somalisk og polsk. Dataindsamling Målgruppen kontaktes via mail. Grundet overgangen til Aula i august 2019 er der endnu ikke truffet en endelig afgørelse,da Aulas tekniske specifikationer endnu ikke er helt klarlagt. Rambøll Management Consulting gennemfører undersøgelsen for Tårnby Kommune, og de anbefaler mailudsendelse fremfor brug af e-boks, da dette erfaringsmæssigt giver en højere svarprocent.Spørgeskemaerne målrettet forældre er udformet med henblik på elektronisk besvarelse. Baggrundsinformation Børne-og Kulturforvaltningen anbefaler at målgruppens respondenter er forældrene på kommunens syv folkeskoler, specialskolen Tårnbygård samt Skolen ved Brønderslev Allé (Den specialiserede institution) Der anbefales lavet rapporter på kommune- og skoleniveau, således at der kan følges op både på det fælles skolevæsen og på den enkelte skole. På skoleniveau er det muligt, at identificerer på klasseniveau. Tidsplan Se vedlagte bilag. Her er perioder, opgaver og ansvarlige beskrevet. I Børne- og Kulturforvaltningen er konsulenterne fra Skoleafdelingen i samarbejde med Organisations-og Personaleafdelingen, samt skolernes adminstrative personale ansvarlige for de forskellige delopgaver beskrevet i tidsplanen. Afrapportering til respondenterne kan med fordel ske ved kommenteret rapport udarbejdet af Rambøll Management Consulting.

Kommenterede [HEH4]: Beskriv hvilke temaer med udgangspunkt i formålet, der tænkes undersøgt

Kommenterede [HEH5]: Beskriv den afgrænsede målgruppe for undersøgelsen

Kommenterede [HEH6]: Beskriv hvordan man påtænker at kontakte målgruppen – f.eks. via e-Boks, selvoprettelse via hjemmeside, udlevering af skema m.v.

Kommenterede [HEH7]: Beskriv ønsker til gruppering af respondenter (borgere i målgruppen). Dette skal ses ift. hvad man har behov for at kunne handle på som opfølgning på undersøgelsen

Kommenterede [HEH8]: Beskriv den overordnede tidsplan for brugerundersøgelsen under overskrifterne Periode/Opgave/Ansvarlig. Herunder skal overvejes afrapportering til respondenterne

Bilag: 4.2. Tårnby BTU 2019 tidsplan - eksempel



BTU 2019

AktivitetAugust September Oktober November

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48

ProjektopstartEndeligt projektdesign og tidsplan

Forberedelse til dataindsamlingLevering af prøve respondentudtræk fra kommunenLevering af endelige respondentudtræk fra kommunen man 23/9Bearbejdning og klargøring af respondentdatabaseGodkendelse af tekster til email / handoutsOpsætning/klargøring af spørgeskema

Dataindsamling1. udsendelse af e-mails man 30/92. udsendelse af e-mails3. udsendelse af e-mails4. udsendelse af e-mailsHotline i indsamlingsperioden

DatabehandlingDatarensning, klargøring og dataanalyse

RapporteringEnhedsrapporter tilgængelige online på Hjernen&Hjertet

Kommenteret rapportKommenteret rapport udkast til Tårnby KommuneKommenteret rapport tilbagemelding fra Tårnby Kommune

Bilag: 4.3. Brugerundersøgelse Skole - Tårnby Kommune 2019



:

:

−

−

−

:

−

−

−

−

−

−

−

-

Bilag: 4.4. spoergeskema-til-foraeldre-til-elever-i-skoler-inkl-specialklasser



Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen

1

Januar 2015

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER ISKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der ikke står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Dvs. følgende spørgsmål er valgfrie:nr. 6-10, 13-14, 16-19, 21-28, 32


2

VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AFBRUGERTILFREDSHED MED SKOLERNE I XXX KOMMUNE

Vejledning

Du kan vælge blandt x sprog. Spørgeskemaet kan besvares på dansk, xxx, xxx, xxx eller xxx. Du vælger sprog ved at klikke på flagene nederst på denne side.

Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at klikke på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem og tilbage i spørgeskemaet ved hjælp af pilene nederst på hver side.

Hvad sker der med din besvarelse? Besvarelsen gemmes hos [Surveyleverandør eller X kommune], hvor den indgår fortroligt i en samlet database med alle besvarelser.

Hvordan skal du besvare skemaet? Spørgeskemaet handler om din personlige mening om forskellige forhold ved dit barns skole. Derfor er det vigtigt, at du svarer ud fra dine egne erfaringer og holdninger, og at du besvarer spørgeskemaet ud fra det barn, som står angivet i skemaet.

Du er sikret fortrolighed! Alle oplysninger der ind- samles i forbindelse med undersøgelsen, bliver behandlet fortroligt. Oplysningerne anvendes, så svar fra enkeltpersoner ikke kan genkendes.

Når du har besvaret alle spørgsmål, har du mulighed for at udskrive din besvarelse.

Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til xxx.

Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen.

Med venlig hilsen

XXX Kommune

3


UndervisningenDe følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med lærernes og pædagogernes arbejde med dit barns læring og hverdag i skolen.

HVOR TILFREDS ER DU MED LÆRERNES OG PÆDAGOGERNES ARBEJDE MED:Sæt ét kryds i hver række

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds/ utilfreds

Utilfreds Meget utilfred

s

Ved ikke/ ikke

relevant

1. At udfordre dit barn fagligt

2. At motivere dit barn til at lære mere

3. At udvikle dit barns selvstændighed

4. At udvikle dit barns evne til at indgå i sociale sammenhænge

5. At tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov

6. At sætte mål for læring, som knytter sig specifikt til dit barn

7. At skabe en varieret skoledag for dit barn

8. At skabe en skoledag med motion og bevægelse

9. At inddrage omverdenen i undervisningen eller flytte undervisningen væk fra skolens område, fx til museer og virksomheder

10. At hjælpe dit barn med lektier og faglig fordybelse

HVOR TILFREDS ER DU MED:Sæt ét kryds

Meget tilfreds

Tilfreds



s

Ved ikke/ ikke

relevant

11. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns faglige udbytte af undervisningen?

Barnets trivselDe følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med dit barns trivsel i skolen.

HVOR TILFREDS ER DU MED LÆRERNES OG PÆDAGOGERNES ARBEJDE MED:Sæt ét kryds i hver række

Meget tilfreds

Tilfreds



s

Ved ikke/ ikke

relevant

12. At få dit barn til at føle sig tryg og glad

13. At skabe ro og orden i klassen

14. At skabe et godt socialt klima i klassen

HVOR TILFREDS ER DU MED:Sæt ét kryds

Meget tilfreds

Tilfreds



s

Ved ikke/ ikke

relevant

15. Hvor tilfreds er du med skolens indsats for at begrænse mobning?

4


Samarbejdet mellem skole og hjemDe følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med samarbejdet mellem skole og hjem.

HVOR TILFREDS ER DU MED:Sæt ét kryds i hver række

Meget tilfreds

Tilfreds



s

Ved ikke/ ikke

relevant

16. Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns trivsel

17. Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns faglige læring

18. De forventninger dit barns lærere og pædagoger stiller til dig som forældre

19. Hvordan dit barns elevplan inddrages i kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger20. Hvor tilfreds er du samlet set med samarbejdet mellem dig og dit barns lærere og pædagoger

Skolens ledelseDe følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med skolens ledelse (skolens øverste leder samt øvrige ledere, fx afdelingsledere).

21. Har du været i kontakt med skolens ledelse, fx via SkoleIntra/brugerportal, mail, telefonisk eller personlig samtale?Sæt ét kryds

Ja

Nej


Meget tilfreds

Tilfreds



s

Ved ikke/ ikke

relevant

22. Ledelsens evne til at lede skolen

23. Din adgang til at gå i dialog med ledelsen, når du har behov

5


Skolens fysiske rammerDe følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med skolens fysiske rammer.


Meget

tilfreds

Tilfreds



s

Ved ikke/ ikke

relevant

24. Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)

25. Skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner, mv.)

26. Trafiksikkerheden mellem skole og hjem

Eventuel madordning

27. Er der madordning på dit barns skole?Sæt ét kryds

Ja ► Gå til spørgsmål 28

Nej ► Gå til spørgsmål 29

HVOR TILFREDS ER DU:Sæt ét kryds

Meget

tilfreds

Tilfreds



s

Ved ikke/ ikke

relevant

28. Hvor tilfreds er du samlet set med madordningen?

Samlet tilfredshedDet følgende spørgsmål omhandler din samlede tilfredshed med dit barns skole.

HVOR TILFREDS ER DU MED:

Sæt ét kryds

Meget

tilfreds

Tilfreds



s

Ved ikke/ ikke

relevant

29. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole?

6


Baggrundsspørgsmål om dit barn og om dig30. Hvilket klassetrin går dit barn i? Sæt ét kryds

0. klasse

1. klasse

2. klasse

3. klasse

4. klasse

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse

31. Hvad er dit barns køn? Sæt ét kryds

Dreng

Pige

32. Hvad er dit køn? Sæt ét kryds

Mand

Kvinde

Ønsker ikke at oplyse

33. Hvilket sprog taler I mest derhjemme? Sæt ét kryds

Dansk

Andet sprog


34. Hvad er din alder? Notér venligst alder pr. dags dato år

7


35. Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? Sæt ét kryds

Grundskole (fx folkeskole)

Forberedende uddannelse mv. (fx produktionsskoler og uddannelse for unge med særlige behov)

Gymnasial uddannelse (fx stx, hf, hhx og htx)

Erhvervsfaglig uddannelse (fx håndværker, handel og kontor, frisør, social- og sundhedsassistent)

Kortere videregående uddannelse (fx erhvervsakademiuddannelser, klinisk tandtekniker)

Mellemlang videregående uddannelse (professions- og akademiske bachelorer, fx lærer, sygeplejerske, pædagog, HA erhvervsøkonomi)Lang videregående uddannelse eller ph.d. (fx kandidatuddannede som læge, gymnasielærer, forsker)

Anden uddannelse


Tak for hjælpen

Bilag: 4.5. spoergeskema-til-foraeldre-til-boern-i-sfo-fritidshjem



Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med SFO / fritidshjem i kommunen

1

Sept. 2013

SPØRGESKEMATIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM

Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der ikke står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Dvs. følgende spørgsmål er valgfrie:nr. 2-4, 7, 10-13, 15-21, 23-26, 30-32 og 37-38.


2

VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MEDSFO/FRITIDSHJEM I XXX KOMMUNE

Vejledning

Du kan vælge blandt x sprog Spørgeskemaet kan besvares på dansk, xxx, xxx, xxx eller xxx. Du væl- ger sprog ved at klikke på flagene nederst på denne side.

Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at klikke på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem og tilbage i spørgeskemaet ved hjælp af pilene nederst på hver side.

Hvad sker der med din besvarelse? Besvarelsen gemmes hos [Surveyleverandør eller X kommune], hvor den indgår fortroligt i en samlet database med alle besvarelser.

Hvordan skal du besvare skemaet? Spørgeskemaet handler om din personlige mening om forskellige forhold ved dit barns SFO/fritidshjem. Derfor er det vigtigt, at du svarer ud fra dine egne erfaringer og holdninger, og at du besvarer spørgeskemaet ud fra det barn, som står angivet i skemaet.

Du er sikret fortrolighed! Alle oplysninger der ind- samles i forbindelse med undersøgelsen, bliver behandlet fortroligt. Oplysningerne anvendes, så svar fra enkeltpersoner ikke kan genkendes.

Når du har besvaret alle spørgsmål, har du mulighed for at udskrive din besvarelse.

Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til xxx.

Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen.

Med venlig hilsen

XXX Kommune


3

Den pædagogiske indsatsDe følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med den pædagogiske indsats.


Meget tilfreds

Tilfreds Hverken tilfreds/ utilfreds

Utilfreds Meget utilfreds

Ved ikke/ ikke

relevant

1. Aktiviteterne i SFO’en/ fritidshjemmet

2. Dit barns fysiske aktivitet mens det er i SFO/fritidshjem

3. Det generelle faglige niveau blandt det personale, der er tilknyttet dit barn

4. Personalets pædagogiske indsats i forhold til dit barn

5. Personalets indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer (fx vise hensyn og forståelse for andre og indgå i grupper)

6. SFO’ens/ fritidshjemmets indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad

7. SFO’ens/ fritidshjemmets indsats for at begrænse mobning

8. Personalets håndtering af drillerier og konflikter mellembørnene9. Personalets indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn

10. Personalets indsats for at tage udgangspunkt i dit barns behov

37. Personalets indsats for, at alle børn i børnegruppen trives og udvikles

11. Personalets engagement i hverdagen

12. Antallet af personale i forhold til antallet af børn i dit barns SFO/fritidshjem

Samarbejdet mellem SFO/fritidshjem og hjemDe næste spørgsmål handler om samarbejdet mellem dit barns SFO/fritidshjem og hjem.


Meget tilfreds



Ved ikke/ ikke

relevant

13. Personalets lydhørhed over for dine synspunkter

14. Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem SFO/fritidshjem og dig/jer som forældre

38. Inddragelsen af dig/jer som forældre i aktiviteterne i SFO/fritidshjem

15. Dialogen og samarbejdet mellem dit barns skole og SFO/fritidshjem


4

SFO/fritidshjemmets fysiske rammerDe følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med SFO’ens/fritidshjemmets fysiske rammer.


Meget tilfreds



Ved ikke/ ikke

relevant

16. SFO’ens/ fritidshjemmets fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)

17. SFO’ens/ fritidshjemmets udendørsfaciliteter (skolegård/legeplads, boldbaner mv.

18. Trafiksikkerheden mellem skole og SFO/fritidshjem? (Hvis SFO/ fritidshjem og skolen ligger samme sted, skal du sætte kryds i ’Ved ikke/ikke relevant’)

19. Trafiksikkerheden mellem hjem og SFO/fritidshjem

Eventuel madordning20. Er der madordning på dit barns SFO/fritidshjem?

Sæt ét kryds

Ja ► Gå til spørgsmål 21

Nej ► Gå til spørgsmål 22


Meget tilfreds



Ved ikke/ ikke

relevant

21. Hvor tilfreds er du samlet set med madordningen?

Din samlede tilfredshedDet næste spørgsmål handler om din overordnede tilfredshed med dit barns SFO/fritidshjem.


Meget tilfreds



Ved ikke/ ikke

relevant

22. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns SFO/fritidshjem?


5

Om valgmulighederDe næste spørgsmål handler om din tilfredshed med kommunens udbud af SFO’er/fritidshjem, herunder dine valgmuligheder. Måske oplever du ikke, at du har reelle muligheder for at vælge mellem forskellige SFO’er/ fritidshjem. Alligevel vil vi gerne høre din tilfredshed med de muligheder, kommunen udbyder.


Meget tilfreds



Ved ikke/ ikke

relevant

23. Kommunens udbud af SFO’er/ fritidshjem/ fritidsklubber

24. Ventetiden på en plads i SFO/fritidshjem

25. Størrelsen af forældrebetaling i SFO/fritidshjem

26. SFO’ens/ fritidshjemmets åbningstider

Om dig og dit barnDen sidste del af spørgeskemaet handler om dig og dit barn.

27. Hvilket klassetrin går dit barn i? Sæt ét kryds

0. klasse

1. klasse

2. klasse

3. klasse

4. klasse

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse

29. Hvad er dit barns køn? Sæt ét kryds

Dreng

Pige


30. Hvor mange hjemmeboende børn er der i barnets primære husstand (inklusiv [BARNETS NAVN])? Sæt ét kryds1

2

3

4 eller derover

31. I hvilke(n) aldersgruppe(r) er der hjemmeboende børn i barnets primære husstand (inklusive [BARNETS NAVN])?Sæt ét eller flere krydser0 – 2 år

3 – 5 år

6 – 9 år

10 – 13 år

14 – 17 år

18 og derover

32. Hvad er dit køn? Sæt ét kryds

Mand

Kvinde


33. Hvilket sprog taler I mest derhjemme? Sæt ét kryds

Dansk

Andet sprog


34. Hvad er din civilstand Sæt ét kryds

Samboende/gift

Enlig


6


35. Hvad er din alder? (Notér venligst alder pr. dags dato) år

36. Hvad er din højest fuldførte uddannelse? Sæt ét kryds

Skole 1.-7. klasse

Folkeskole, mellemskoleeksamen eller real-eksamen

EFG/HG/Teknisk skole (1-årig ungdomsuddannelse)

Studentereksamen, HF, Højere Handelseksamen (HH/HHX) (2-3årig ungdomsuddannelse)

Erhvervsfaglig uddannelse (fx håndværker, handel og kontor, frisør, social og sundhedsassistent)

Kort videregående uddannelse, under 3 års varighed (fx, økonoma, maskintekniker, tandplejer)

Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 års varighed (fx folkeskolelærer, teknikumingeniør, sygeplejerske, pædagog, fysioterapeut)Lang videregående uddannelse, 5 år eller mere (universitetsuddannede, fx læge, gymnasielærer, jurist, ingeniør, forsker(ph.d.))Anden uddannelse


Tak for hjælpen

7

Bilag: 4.6. Principper for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser i TånrbyKommune



TÅRNBY KOMMUNE

1

NOTAT

DATO: 07-05-2019 SAGS NR.: 19/627 DOK. NR.: 123762/19 SAGSBEH.: Helle Poulsen

VEDRØRENDE: Principper for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser i Tårnby Kommune

Nedenstående principper danner ramme for, hvordan spørgeskemaundersøgelser i Tårnby Kommune udvælges og gennemføres. Principperne skal sikre, at undersøgelserne udvælges og hviler på de samme grundprincipper, uanset på hvilke område undersøgelserne gennemføres;

1. Udvælgelse af områder

På møde i januar i Økonomiudvalget tages der hvert år stilling til på hvilke fagområder, der skal gennemføres brugerundersøgelser.

Der gennemføres hvert år 3 – 4 undersøgelser.

Når Økonomiudvalget har besluttet på hvilke områder, der skal foretages undersøgelser, sker der efterfølgende behandling i det enkelte fagudvalg.

2. Frekvens for brugerundersøgelserEn måling af tilfredshed kan sjældent stå alene. Gentagelsen er vigtig for at måle udviklingen over tid. En justering på nogle forhold bør derfor følges op af en ny måling efter noget tid. For hyppige målinger kan trætte brugerne, og det kan blive for svært at nå at implementere ændringer inden for kort tid. For lang periode mellem målinger kan betyde, at ændrede behov hos brugerne opfanges for sent.

Vi foreslår en frekvens på 3 år. Hvis vi antager, at der gennemføres 3 – 4 undersøgelser på et år, vil det være muligt at få prioriteret 9 – 12 forskellige brugerundersøgelser i alt.

Der kan dog være behov for ind imellem at foretage undersøgelser på helt konkrete initiativer, som ikke behøver at blive gentaget.

3. Inddragelse af alle berørte forvaltningerHvis der i spørgerammen er spørgsmål, som går ind over andre fagområder og andres servicemål, skal de relevante afdelinger inddrages forud for undersøgelsen. Hvis man f.eks. på skoleområdet spørger ind til tilfredshed med rengøringen, bør Teknisk Forvaltning involveres.

4. SpørgerammePå områder, hvor KL har udarbejdet en spørgeramme, bør denne være udgangspunktet for undersøgelsen. Hvor det er meningsfuldt, tilpasses spørgerammen lokale forhold. Dette giver mulighed for at benchmarke med øvrige kommuner, og spørgsmålene er gennemtestede.

Ved behov for nye spørgsmål/supplement til KLs spørgeramme indkredser det aktuelle politiske udvalg, hvilke områder eller problemstillinger der ønskes belyst. Er der ikke en KL spørgeramme på området, kan en mulighed være at tage afsæt i en kvalitativ undersøgelse (interviews). Denne metode har til formål at undersøge, hvilke emner eller spørgsmål, der er væsentlige for borgerne på det aktuelle område.

TÅRNBY KOMMUNE

2

Når emnerne og problemstillingerne er indkredset, udarbejder administrationen spørgsmålene til undersøgelsen. Her sikres, at spørgsmålene opfylder kriterierne for spørgsmålsformulering.

5. Afgrænsning af antal spørgsmålEt præcist formål med en undersøgelse skal gerne skabe en naturlig afgrænsning af spørgerammen. Antallet af spørgsmål bør dog ikke overstige ca. 40 spørgsmål, inklusiv baggrundsspørgsmål. Baggrundsspørgsmål giver et billede af målgruppen f.eks. alder, køn m.v.

Begrænsningen anbefales for at respondenterne er motiverede for at svare på alle spørgsmål og for at sikre, at der kun spørges ind til det relevante.

For de fleste er tiden afgørende. Spørgeskemaet skal derfor fremstå overskueligt at besvare rent tidsmæssigt.

Der anbefales ikke et minimum antal spørgsmål, men hvis der stilles for få spørgsmål til et område, er der risiko for, at respondenterne oplever, at der ikke spørges ind til alt væsentligt. Dette kan også påvirke motivationen for at deltage.

6. Serviceudvidelse og konsekvenserØnsker man at undersøge brugernes holdning til en serviceudvidelse bør spørgsmålet knyttes op på konsekvenserne f.eks. en øget udgift, der skal finansieres. Uden denne kobling vil brugerne naturligt ønske sig mere. Det er svært at svare nej-tak til forbedret service!

7. Beskyttelse af personale

Spørgsmål i undersøgelsen og niveauopdeling i rapporteringen bør tage højde for, at enkeltpersoner ikke oplever sig vurderet. Målet med undersøgelsen bør ikke være at udstille konkrete medarbejdere

Bilag: 5.1. Evaluering af studietur US10



Evaluering af studietur til London med US10

Læringsmål og program:Programmet i punktform:

- Find your Way and speak English- Sightseeing - elevforberedt- Fællesspisning- Jack the Ripper Tour- Skolebesøg- Shopping- Speaker´s corner - elevtaler

Vi har evalueret med eleverne og læringsmålene kan i høj grad siges at være indfriet.Eleverne udtaler, at det giver rigtig god mening, at det er autentisk og nødvendigt at tale engelsk.

● Jeg oplever at være en del af et fællesskab● Jeg øver mig i autentisk kommunikation på engelsk● Jeg opnår ny viden om et specifikt område● Jeg kan begå mig i en storby● Jeg kan formidle viden på engelsk● Jeg kan sammenligne dansk og engelsk kultur og skolekultur● Jeg kan samarbejde med mine klassekammerater og mit lokalmiljø omkring

fundraising

Visum/pas:Det var en udfordring med elever, der ikke har dansk pas. Disse forsøgte selv at få visum, men fik afslag. Vi søgte derfor som skole og fik tilladelse i sidste øjeblik.

Fundraising:Klasserne fundraisede 5000,- på forskellig vis. Nogle gjorde det klassevis, andre enkeltvis eller i grupper. Der var stor forskel på, hvordan de fundraisede; nogle samlede flasker, andre arbejdede, solgte kager, indsamlede mm.

Økonomi og budget:(Se vedhæftede budget)Vi har brugt en del “unødige penge” pga. frameldinger efter tilmeldingsfrist fra rejsebureauet. Ved gentagelse af turen vil vi regne på, om det kan betale sig at bestille en fælles afbestillingsforsikring, så vi får dækket udgiften i tilfælde af sygdom/framelding fra enkelt elever. Elevernes private rejseforsikringer dækker ikke ved afbestilling, da de ikke har betalt noget for turen.

Skolesamarbejdet:Det var lagt et stort arbejde i at finde en skole, der ønskede et samarbejde. Det lykkedes, og var meget givende for såvel elever, lærere og skole. Eleverne har udvekslet mails med elever fra Westminster Academy, og vi besøgte dem derover. Indholdet i besøget bestod i:

Information om skolen, rundvisning, eleverne interviewede hinanden og de lavede en gruppeopgave sammen. Der er et ønske om at fortsætte samarbejdet fra begge skoler.

Opsummering:En særdeles vellykket studietur, hvor samtlige elever fik talt autentisk engelsk bla. ved at være tour guides, afholde taler ved Speaker´s Corner, samtale med elever på Westminister Academy, shoppe på Oxford street og bestille mad i løbet af dagen.En tur der byder på de dagligt kendte udfordringer med angstanfald, sygdom, konflikter og elever, der skal opdrages lidt.

April 2019Charlotte NielsenViceskoleleder

Bilag: 6.1. Emneliste Ungdomsskolen 2019/20



Emneliste - rammeaftale for Tårnby Ungdomsskole

Uddrag af Ungdomsskoleloven:

§ 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. § 2. “Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed……”

§ 3. Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte:1) Almen undervisning.2) Prøveforberedende undervisning.3) Specialundervisning.4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden skal omfatte:1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel.2) Heltidsundervisning.3) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik.4) Danskuddannelse for nyankomne udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.5) Undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7, og § 33, stk. 8.

Emnelisten er en oplistning af områder for ungdomsskolens skal - og kan områder, indenfor hvilke ungdomsskolen kan oprette hold og aktiviteter ad hoc, således at ungdomsskolens fleksibilitet bibeholdes, og fortsat understøtter unges medbestemmelse, og giver Ungdomsskolebestyrelsen mulighed for at starte nye aktiviteter indenfor emnerne, når der opstår behov for det.

Emnelisten justeres hvert år efter de unges aktuelle behov og tidens strømninger.Emnelisten godkendes i Ungdomsskolens bestyrelse i foråret, hvorefter den sendes til drøftelse i Børne- og skoleudvalget.Ungdomsskolens ledelse udarbejder i samarbejde med unge og medarbejdere titler og indhold for det endelige tilbud, som offentliggøres i folderen og på Ungdomsskolens hjemmeside.(Ungdomsskolen samarbejder med omkringliggende ungdomsskoler)

Overordnede områder:

BevægelsesfagF.eks. : dans, pulstræning, yoga, thaiboksning, ridning, cardio.Der tilbydes undervisning i bevægelsesfag, der er oppe i tiden, og som har de unges interesse.Undervisningen tilbydes i fællesskaber, hvor forventninger og konkurrence ikke står i vejen for deltagelse.Der lægges vægt på at give de unge en god bevægelseskultur, hvor de oplever glæde ved at være fysisk aktive og som understøtter deres bevidsthed om, at fysisk aktivitet kan øge motivationen, læringen og livskvaliteten.

Fagfaglige holdF.eks.: Dansk, engelsk, matematik, spansk, fransk, italiensk, kinesisk.Der tilbydes undervisning og lektiehjælp i boglige fag. Der tages udgangspunkt i folkeskolens fagrække men tilbydes også fag der ligger uden for, og som skønnes at have interesse og være frugtbar ift videre uddannelse.I lektiehjælp gives hjælp til lektier, støtte i de fag, som den unge gerne vil blive bedre i eller inspiration til større opgaver.

Kreative holdF.eks.: manga, smykkefremstilling, foto, streetart, youtube, forfatterspirer,Der tilbydes kunstneriske hold indenfor mange stilarter og på mange niveauer. Der arbejdes med at fremme elevens nysgerrighed overfor nye retninger samt at dygtiggøre sig indenfor det man brænder allermest for, eller finder ekstra svært.

Kost og sundhedF.eks.: gastronomi, bagedyst, pigeholdDer tilbydes undervisning som fremmer de unges muligheder for at tage aktiv del i og ansvar for egen sundhed. Undervisningen arbejder både med fysisk og mental sundhed.

Musik, dans og drama F.eks. band, hip hop, streetdance, twerk, teater, drama.Der tilbydes undervisning i fag, der er oppe i tiden, og som har de unges interesse.Undervisningen tilbydes i fællesskaber, hvor de unge kan deltage uanset erfaring. Der lægges vægt på at give unge mulighed for at prøve mange stilarter og får mulighed for at udfolde sig kreativt.

OutdoorF.eks. træklatring, fisketur, sælsafariDer tilbydes undervisning udenfor, hvor de unge lærer at bruge lokalområdet. De får indblik i alsidige muligheder som naturen kan bidrage med i forhold til at udforske og udfordre egne grænser og potentiale samt de sundhedsmæssige fordele som outdoor aktiviteter bibringer.

DemokratiF.eks. elevråd/ungerådDemokratisk dannelse er i højsædet. Undervisningen bidrager til de unges forståelse for dem selv som aktive medborgere i vores samfund - særligt med fokus på de unges

handlemuligheder lokalt og nationalt. Undervisningen fremmer de unges nysgerrighed og lyst til at agere i samfundet.

Studieture og dannelsesrejserF.eks. sprogrejse, dannelsesrejse, kulturtur, skikursus.Studieture og dannelsesrejser giver de unge muligheder for at møde verden sammen med andre unge. De tilegner sig viden om og erfaringer med andre kulturer og får brugt deres sprogkundskaber aktivt. De unge tager ansvar for planlægning og gennemførelse af turene, så de får ejerskab for både indhold og formål.

KnallertkørekortF.eks. Knallertkursus, førstehjælpskursus.Undervisningen giver de unge mulighed for at tilegne sig konkret viden og færdigheder. Både i forhold til selv at kunne agere i trafikken men også i situationer, hvor andre har behov for hjælp. Undervisningen opfylder gældende lovgivning om erhvervelse af knallertkørekort.

Proces:Emnelisten drøftes årligt i Børne- og skoleudvalget efter indstilling fra Ungdomsskolebestyrelsen.

Bilag: 7.1. Valgfagskatalog



Valgfag i Tårnby

2019/2020

1

Indhold Indhold 2

Teknik og medie 3 Filmkundskab 3 Fotolære 4 E-Sport og strategi - i teori og praksis 6 Creative thinking 8 Foto/medie 9

Samfund og fremtid 11 Kultur og medieforståelse 11 Klar til gymnasiet 12 Arbejdskendskab 13 Finance & business 14 Spansk på TG og UngTårnby 15 Demokrati - unge stemmer 16

Sport og sundhed 17 Gastronomi og madkundskab 17 Outdoor 18 Personlig udvikling - filosofi & psykologi 19 Idræt – dans, bevægelse og fitness 20 Sport 21

Kreativitet og håndværk 22 Bæredygtigt design/Slow fashion 22 Street art 23 Drama og performance 24 Styling – design, hår og makeup 26 Bag musikken 27

Antal udbudte hold og undervisere 28

2

Teknik og medie Filmkundskab Årgang: 9.kl. Fagets beskrivelse: Faget er både teoretisk og praktisk. Eleverne lærer teori, og så skal de bruge det i praksis. Holdet skal lave både filmanalyse og filmproduktion, og eleverne skal lære om de filmiske virkemidler, filmgenrer, storyboards, klipning, lyd, lys, billedbeskæring og meget andet. I stedet for at lave én stor produktion laver eleverne mange småproduktioner. Eleverne kommer til at lave sine filmproduktioner i en gruppe med andre elever. Mål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Filmanalyse Filmproduktion

Eleven kan udtrykke sig i levende billeder i varierede filmgenrer: Filmdramaturgi Filmiske virkemidler Produktionsproces Film i samspil

Eleven har viden om filmgenrers karakteristika Eleven har viden om filmiske virkemidler Eleven har viden om filmdramaturgi Eleven har viden om films samfundsmæssige udvikling og indvirkning Eleven har viden om filmdramaturgiske forløb og modeller Eleven har viden om anvendelse af filmiske virkemidler Eleven har viden om faser og opgaver i en filmproduktions forløb Eleven har viden om anvendelse af film i mediekontekster

Eleven kan identificere filmgenrer Eleven kan vurdere virkemidlers æstetiske funktioner i film Eleven kan analysere filmmediets dramaturgi og udtryk Eleven kan vurdere film i et socialt og kulturelt perspektiv Eleven kan anvende filmdramaturgiske teknikker og modeller i filmiske fortællinger Eleven kan anvende filmiske virkemidler til at producere personlige udtryk i film Eleven kan gennemføre en filmproduktions forløb i alle dens faser Eleven kan anvende egne film kommunikativt i samspil med andre medieudtryk

3

Fotolære Årgang: 9. årgang

Fagets beskrivelse: Formålet med undervisningen i fotolære er, at eleverne i arbejdet med at se og vælge motiver skal udvikle deres færdigheder i at bruge og forstå fotografi som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne skal udvikle færdighed i at analysere, vurdere og præsentere egne og andres fotografiske udtryk. Eleverne skal opnå kendskab til og mulighed for at arbejde med forskellige fotografiske teknikker og få forståelse af deres betydning i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Mål

Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Brug af fotografisk udstyr og fototeknikker Faglige metoder og begreber Samspillet mellem teknik, betydning og formidling

Eleven kan tage et foto med det udstyr og de teknikker, der passer til en given opgave. Eleven kan analyser et fotografi ved hjælp af fotografiske metoder og begreber. Eleven kan fortælle om, hvordan teknik, betydning og formidling spiller sammen i det færdige fotografi.

Hvordan kameraer, objektiver og andet udstyr bruges. Hvordan et billedbehandlingsprogram anvendes i æstetiske udtryk. Hvilke elementer der indgår i analysen af et foto, hvordan analysen reflekteres og formidles. Hvordan de forskellige fotografiske principper anvendes på tværs af de forskellige processer i arbejdet med billeder. Hvordan de faglige metoder og begreber i fotografi anvendes i løsningen af fastlagte opgaver. Hvordan fotografiet billedbehandles, layoutes og trykkes med udgangspunkt i produktets formål. Hvordan forskellige

Arbejde praktisk med fotografisk udstyr og fototeknikker. Anvende fotografering og billedbehandling æstetisk i større og mindre projekter. Reflektere over og vurdere egne og andres fotografier. Overføre viden om fotografiske principper mellem forskellige processer i arbejdet med billeder Udføre opgaver med udgangspunkt i de faglige metoder og begrebet i fotografi Vælge hensigtsmæssigt udstyr og teknik og benytte disse til at gennemføre fotografiske opgaver både individuelt og i samarbejde med andre. Udarbejde et fotografisk færdigt produkt Have kendskab til og bruge regler for brug af

4

teknikker kan anvendes hensigtsmæssigt for at løse fotografiske opgaver Viden om love og regler for offentliggørelse af egne og andres billeder

andres og offentliggørelse af egne billeder.

5

E-Sport og strategi - i teori og praksis

Årgang: 8. og 9.årgang

Fagets beskrivelse: Dette valgfag imødekommer de unges interesse og evner inden for eSport, undervisningen er seriøst tilrettelagt med fokus på sociale, kommunikative og personlige udviklingsmuligheder. eSport bruges som en motivationsfaktor til at få eleverne til at arbejde med deres personlige udvikling, hvor både kost, livsstil, vedholdenhed og samarbejdsevner spiller en afgørende rolle. Eleverne kan bruge de lærte redskaber indenfor såvel som udenfor eSports universet til at løse nogle af de udfordringer, der kræver at man skal dygtiggøre sig eller identificere og løse komplekse problemer. Undervisningen vil være opdelt i såvel teori som praksis og sigte mod at eleverne tilegne sig kompetencer tilhørende e-sport.

Mål

Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål

Strategi og analyse IT kompetencer Personlig udvikling

Kommunikation og ledelse Online-adfærd

Eleven kan blive i stand til at benytte analytisk tænkning og strategisk tilgang til eSports universet Eleven kan forstå og løse basale IT udfordringer Eleven kan forstå sammenhængen mellem livsstil, præstation og udholdenhed Eleven kan forstå hvad der skal til for at få en sund profil Eleven kan forstå vigtigheden i optimal kommunikation og benytte teknikker inden for coaching Eleven forholder sig til egne kommunikative

Eleven opnår viden om hvordan teamsamarbejde kan optimere deres spil og hvilke strategier der virker Eleven har viden om fejlretning, programmering og styresystemer Eleven har viden om kost, søvn, mental træning udholdenhed Eleven har viden om nødvendighed i at gøre en personlig indsats for at opnå en sund profil Eleven har viden om forskellige og hensigtsmæssige kommunikations- strategi Eleven har viden om egne udviklingsmuligheder

Eleven kan planlægge, gennemføre og analysere spil Eleven kan analysere egne styrker og svagheder og benytte strategier til at udvikle disse positivt Eleven kan orientere sig i hardware og systemer og løse basale IT-udfordringer Eleven kan bruge sin viden om livsstil til optimering af egen indsats Eleven udviser sund adfærd inden for e-Sport og generelt Eleven kan samarbejde, give og modtage konstruktiv kritik Eleven kan

6

evner Eleven kan forstå at moralsk og etisk kodeks er en nødvendighed inden for eSport

i forhold til kommunikation Eleven har viden om hensigtsmæssig online-adfærd Eleven har viden om snyd; forebyggelse og konsekvenser Eleven har viden om eget sprogbrug

kommunikere effektivt og tydeligt Eleven gør brug af hensigtsmæssige kommunikative strategier Eleven har forståelse for etik og moral Eleven udviser god online-adfærd Eleven henvender sig hensigtsmæssigt til sine omgivelser - både skriftligt og verbalt

7

Creative thinking

Årgang: 8. og 9. årgang

Fagets beskrivelse: Creative Thinking er et valgfag for elever med lysten til at arbejde med kreative processer. Eleverne arbejder med idefaget - og lærer at idegenerere, at gå fra ide til produkt, at være nysgerrig og formidle deres ideer.

Mål


Processer, planlægning og udførelse Idegenerering

Eleverne kan vurdere, planlægge og gennemføre forskellige processer fra ide til produkt Eleverne kan igangsætte kreative processer Eleverne har bevidsthed om kreativitet som et udviklingsværktøj - træning af kreativitet.

Eleverne opnår indblik i de realistiske og fantastiske muligheder der på nuværende tidspunkt er inden for fx teknologi i forhold til elevernes hverdag og kreativitet Eleverne opnår forståelse for metoder og redskaber der støtter og udvikler kreativitet Eleverne udvikler kritisk sans og fornuft og selvstændigt søge svar Eleverne udvikler interesse for at se sammenhænge.

Eleverne kan udvikle praktiske færdigheder inden for kreativitet Eleverne skal kunne forstå og opsætte forskellige procesbeskrivelser Eleverne kan overskue forskellige faser fra ide til produkt Eleverne skal kunne arbejde i grupper hvor der skabes undersøgende projekter Eleverne kan gøre brug af et alternativt mindset i opgaveløsningen Eleverne stoler på egen dømmekraft og udviser mod til at afsøge nye ideer

8

Foto/medie Årgang: 8. og 9. årgang

Fagets beskrivelse: Eleven skal have eller kommer til at have en Instagram profil. Eleven skal lære at tage billeder med mobiltelefon eller andet kamera, hvis eleven ikke har adgang til dette. Eleven kommer til at skrive artikler. Eleven kommer til at billeddokumentere forskellige situationer. Eleven vil komme rundt på Amager og i København for at tage billeder af mere eller mindre bundne opgaver. Mål

Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Fotografering Billedanalyse Journalistik

Eleven skal kunne udtrykke sig visuelt gennem egne billeder Eleven kan analysere et fotografi Eleven kan dokumentere en opgave

Eleven har viden om brugen af et kamera Eleven har kendskab til Facebook og Instragram Eleven har kendskab til filmiske virkemidler Eleven har kendskab til København og omegn Eleven har viden om genrer inden for trykte medier, sociale medier og massemedier Eleven har viden om mediernes samfundsmæssige udvikling og betydning Eleven har teknisk viden om hvordan et billede er blevet redigeret Eleven har kendskab til sociale mediers virkelighedsbillede Eleven ved hvordan et foto redigeres og analyseres Eleven kan finde et passende motiv

Eleven kan bruge et kamera Eleven kan benytte de sociale medier efter tiltænkt hensigt Eleven kan anvende filmiske virkemidler i forbindelse med fotografering Eleven kan begå sig selvstændigt eller i mindre grupper Eleven kan identificere mediegenrer Eleven kan vurdere betydningen af medier i sociale og kulturelle sammenhænge Eleven kan tage billeder med henblik på upload til Instragram Eleven kan reflektere og vurdere egne og andres fotografier Eleven kan dokumentere forløb gennem billeder Eleven kan målrette mediekommunikation Eleven kan finde og læse artikler

9

Eleven har viden om intention og målgruppe for mediekommunikation Eleven har viden om forskellige trykte medier Eleven kan spørge undersøgende og få ønsket information

Eleven kan fungere i forskellige sociale sammenhænge

10

Samfund og fremtid Kultur og medieforståelse Årgang: 8. og 9. årgang

På dette valgfagshold vil vi beskæftige os med en række forskellige medier. Vi vil gennemgå de klassiske medieforhold og bevæge os frem mod nutidens mest indflydelsesrige medieformer: Internettet og sociale medier. Derudover vil vi lave en historisk gennemgang af musik og filmmediet. Denne gennemgang af mediernes historiske udvikling vil give eleverne et begreb om deres indflydelse på de moderne samfundsforhold. Ydermere vil gennemgangen af de klassiske kunstformer give eleverne et indblik i moderne vestlig kulturs udtryksformer.

Mål


Film- og musikhistorie, sociale medier, kunst og samfund

Vi ønsker at eleverne opnår en kritisk forståelse for sociale medier. Her menes at de kan identificere negative og positive potentialer af de sociale medieplatforme Give eleverne et overblik over udviklingen af film- og musikhistorien Udvikle elevernes evner til at forstå sammenhængen mellem kunst og samfund

Eleven har viden om filmiske virkemidler Eleven har viden om films og musiks samfundsmæssige udvikling og indvirkning Eleven har viden om musikkens funktion i medierne Eleven har en kritisk viden om sociale medier og deres påvirkning af tilværelsen.

Eleven kan vurdere virkemidlers æstetiske funktioner i film Eleven kan vurdere film og musik i et socialt og kulturelt perspektiv Eleven kan vurdere musikkens funktion i medier Eleven kan vurdere indflydelsen af sociale medier på deres egen tilværelse

11

Klar til gymnasiet Årgang: 9. årgang

Fagets beskrivelse: Valgfaget udbydes af Tårnby Gymnasium og HF og henvender sig til elever, som forventer at vælge gymnasiet efter folkeskolen. For en del elever er overgangen fra folkeskolen til gymnasiet hård, og med dette valgfag kan 9. klasseseleverne påbegynde forberedelser og forventningsafstemning inden selve starten på gymnasiet.

Undervisningen foregår på Tårnby Gymnasium, og i løbet af de 9 undervisningsdage møder eleverne en række af de centrale, boglige gymnasiefag (dansk, matematik og begyndersprog) samt et udvalg af de kreative/musiske fag (mediefag, idræt og musik). Eleverne får en fornemmelse af det faglige niveauet i undervisningen, og undervisningen foregår flere steder på TG, bl.a. i faglokaler, musikhus og multihal.

Undervejs i forløbet deltager studievejledere og nuværende TG-elever, som kan hjælpe med at give valgfagseleverne et indblik i livet som gymnasieelev. Valgfaget er tænkt således, at det udfordrer 9. klasseseleverne både fagligt, personligt og socialt, så de bliver klar til udfordringerne som gymnasieelev.

Mål


Klar til gymnasiet

At blive klar til livet som gymnasieelev.

Eleverne opnår: Viden om det faglige niveau på gymnasiet og opbygningen af uddannelserne på TG Indblik i TG´s ressourcer: Lokaler, faciliteter, lærer- og elevkræfter Faglig, personlig og social udfordring i et gymnasiemiljø

Eleverne kan: Gøre rede for og anvende udvalgte faglige begreber og metoder fra 1g-undervisning Forberede overgangen fra folkeskole til gymnasium på baggrund af et realistisk indblik i livet som gymnasieelev

12

Arbejdskendskab Årgang: 8. og 9.årgang

Fagets beskrivelse: Eleven skal i faget arbejdsmarkedskendskab opnå kompetence til at kunne vurdere karriereveje og -muligheder. Eleverne skal gennem konkrete oplevelser og fordybelse tilegne sig alsidig viden om arbejdsmarkedet og arbejdslivet. Faget skal give eleverne viden om betingelserne på et foranderligt arbejdsmarked og i et foranderligt arbejdsliv. Mål

Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Virksomhed og arbejdsmarked Job og karriere

Eleven kan vurdere forhold af betydning for arbejdsmarked og virksomhed Eleven kan vurdere vilkår og muligheder i erhverv og beskæftigelse

Eleven har viden om arbejdsmarkedets strukturer, mekanismer og samfundsmæssige betydning Eleven har viden om virksomheder, brancher og entreprenørskab Eleven har viden om ansættelses- og arbejdsforhold samt iværksætteri Eleven har viden om karriere- og beskæftigelsesmuligheder på det nationale og det globale arbejdsmarked

Eleven kan diskutere forhold og mekanismer af betydning for arbejdsmarkedet lokalt, nationalt og internationalt Eleven kan vurdere forhold af betydning for virksomheder og branchens indretning og udvikling Eleven kan vurdere betydningen af forskellige former for ansættelses- og arbejdsforhold Eleven kan vurdere karriereveje og beskæftigelsesmuligheder i et personligt perspektiv

13

Finance & business Årgang: 8. og 9. årgang

Fagets beskrivelse: I valgfag Finance & Business tilegner eleverne sig viden om privatøkonomi, samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb. I faget arbejder eleverne med de forhold som de selv kan påvirke, herunder privatøkonomi og prioriteringer og de forhold som fra politikernes side har indvirkning på samfundet. Formålet med undervisningen er at eleverne opnår kompetencer og viden således, at de bliver i stand til at kunne begå sig i forhold til samfund og dagligdag. Mål

Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Privatøkonomi Samfundsøkonomi Ansvarlighed og selvstændighed Bæredygtighed og FN’s verdensmål Iværksætteri og Business

Eleverne har forståelse for prioriteringer og overblik over egen økonomi Eleverne har forståelse for de økonomiske mekanismer som påvirker samfundet Eleverne tager ansvar for egen økonomi og har forståelse for egen rolle i samfundet Eleverne har forståelse for hvordan eget og virksomheders forbrug og aktiviteter påvirker det globale samfund. Eleverne har forståelse for hvordan en privat virksomhed fungerer og indgår i samfundsøkonomien

Eleverne opnår viden om fagets redskaber eksempelvis budget og lønseddel Eleverne opnår viden om det økonomiske kredsløb i samfundet Eleverne opnår viden om sammenhæng mellem egen økonomi og samfundsøkonomien Eleverne tilegner sig viden om bæredygtighed og dens betydning Eleverne forstår at tænke FN’s verdensmål ind i et privat, samfunds og virksomhedsperspektiv Eleverne opnår viden om iværksætteri og drift af virksomhed

Eleverne kan udfærdige budget, selvstændigt søge oplysninger om eksempelvis SKAT, feriepenge mm. Eleverne kan forstå og forklare økonomiske aspekter i samfundet Eleverne kan træffe meningsfulde valg på baggrund af viden om økonomi Eleverne kan træffe fornuftige valg i forhold til bæredygtighed Eleverne kan forstå virksomhedernes rolle i samfundet og forklare hvordan en virksomhed fungerer

14

Spansk på TG og UngTårnby Årgang: 8.og 9. årgang

Fagets beskrivelse: Eleverne skal lære at udtrykke sig i simple vendinger, både mundtligt og skriftligt, på spansk om hverdagsemner samt have kendskab basal spansk grammatik. De skal opnå en generel forståelse for hvad den spansktalende verden er og hvilke kontraster der er i forhold til det danske samfund. Eleverne skal lære disse mål ved selv at være aktive i undervisningen gennem diverse undervisningsmetoder. De skal lære det for at kunne give dem redskaberne til at skabe en lettere overgang såfremt de vælger at have spansk på gymnasieniveau. Derudover skal de de opnå kendskab til den spansktalende verden som del af en generel dannelsesproces, således at, eleverne udvider deres horisont i forhold til den globaliserede verden. Udover kendskab til det spanske sprog og dets udbredelse har dette valgfag et globalt sigte, som både beskæftiger sig med brændpunkter i verden, globalisering, integration, menneskerettigheder og forskellige kulturer.

Mål


Kommunikation Kultur Verden

Eleven kan kommunikere på et elementært spansk Eleven kan sammenligne egen kultur med spansksprogede kulturer Eleven forholde sig til det spanske køkken og den spanske madkultur Eleven har et udsyn mod verden og forholder sig til aktuelle begivenheder såvel som historiske

Eleven har viden om det spanske sprog både mundtligt, skriftligt og grammatisk Eleven har viden om egen kultur og primært spansksprogede kulturer Eleven har viden om den spanske madkultur Eleven har viden om globalisering, integration og andre strømninger som påvirker egen hverdag og samfund

Eleven kan gøre brug af elementært spansk - primært mundtligt Eleven kan forstå sig på egen og andre kulturer i et større omfang Eleven kan forklare mønstre og sammenhænge mellem forskellige kulturer Eleven kan gøre brug af tilegnet viden om det spanske køkken til tilberedning af simple retter derfra Eleven kan forstå og forklare de mekanismer i verden som påvirker egen hverdag og samfundet

15

Demokrati - unge stemmer

Årgang: 8. årgang

Fagets beskrivelse: Demokrati-holdet skal være med til at udvikle og facilitere demokratiarbejdet på UngTårnby. Der skal udarbejdes en demokratipakke til de unge i Tårnby Kommune, som folkeskolerne kan vælge tilbud fra. Demokratiholdet kommer til at være med til at understøtte, hvordan de unge i Tårnby bliver hørt og gerne set af politikerne. På den måde kan demokratiholdet være med til at sætte sit aftryk på den politiske dagsorden. Vi kommer desuden til at arbejde med en journalistisk vinkling på at dokumentere den demokratiske proces i Tårnby. Vi vil arbejde i tre faser med de unges demokratiforståelse i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv med fokus på den lokale demokratideltagelse og aktive medborgerskab Målgruppe: Elever der har lyst til at blive inddraget i - og opleve at være helt tæt på - de demokratiske processer for unge i Tårnby Kommune.

Mål


Demokratisk deltagelse Projektudvikling Formidling og kommunikation

Forudsætninger for demokratisk deltagelse Forudsætninger for brug af metoder og innovative projektorienterede værktøjer Forudsætninger for at planlægge og udføre egne aktioner i en realistisk ramme

Viden om sociale forandringer, politiske bevægelser og forskellige udtryksformer Viden om og inspiration til hvordan mennesker er historieskabte og historieskabende Viden om den projektorienterede arbejdsforms værktøjer og disse anvendelighed i den givne kontekst Viden om de forskellige formidlings- og kommunikationsformers muligheder og begræsninger i forskellige kontekster ift. målgruppe og ønsket effekt

Formulere forventninger til deres egen nutid og fremtid Selv sætte en dagsorden ift. den demokratiske udvikling i deres lokalområde Fremstille mindre afprøvninger og modeller Udføre voxpops Lave pitching Lave skitser, plakater eller bannere Planlægge og gennemføre egne projekter i lokalomådet

16

Sport og sundhed Gastronomi og madkundskab Årgang: 8. og 9.årgang

Fagets beskrivelse: Eleverne arbejder kreativt og innovativt med smage, sanse og anretning. Eleverne benytter råvarer der er i sæson og afprøver forskellige tilberedningsmetoder. Mål

Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Hygiejne Ressourcespild og råvareudnyttelse Sundhed Madteknik Masterchef Maddesign og æstetik Måltidsplanlægning

Personlig hygiejne i køkkenet Eleverne skal lære om madspild og gennem praktisk og teoretisk arbejde Eleverne skal få en forståelse for hvad kroppen har brug for at fungere Eleverne skal forholde sig til egne, og andre unges, madvaner og sammensætning af kosten Eleverne skal afprøve forskellige tilberedningsmetoder af samme råvare Eleverne skal lære at arbejde kreativt og innovativt Eleverne skal arbejde med smag, sanser og anretning Eleverne skal planlægge, sammensætte og udføre et måltid ud fra nogle givne rammer

Eleverne skal få en forståelse for de forskellige mikroorganismer og hvilken betydning de har for og i madlavning Eleverne skal lære om de økonomiske fordele ved at udnytte råvarerne fuldt ud

Eleverne skal lære at sundhedsoptimere et måltid Eleverne skal lære om forskellige typer fastfood og deres indhold er energigivende kilder Eleverne skal få en forståelse for tilberedningsmetoder Eleverne skal lære at udvikle nye retter og planlægge et måltid uden opskrift, ud fra bestemte råvarer og et fast budget Eleverne skal få en forståelse for at man spiser med alle sanser

Hygiejnisk håndtere råvarer i køkkenet, både før, under og efter tilberedning Eleverne skal lære at benytte råvarer der er i sæson Eleverne kan sammenligne købt fastfood og hjemmelavet fastfood Eleverne kan selvstændigt vælge den mest hensigtsmæssige tilberedning

Eleverne skal vise at de kan bruge deres tilegnede viden i praksis

17

Outdoor Årgang: 8. og 9. årgang

Fagets beskrivelse: Eleverne skal i valgfaget Outdoor udvikle kompetencer indenfor både traditionel nordisk friluftsliv og moderne friluftsliv. Eleverne skal fremme deres indsigt i friluftslivets særlige muligheder for at bruge naturen som udviklingsarena. Eleverne skal gennem praksis udvikle deres forståelse af friluftslivets kropslige, åndelige og sociale muligheder. I Outdoor skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af friluftsfærdigheder og viden til at kunne tage vare på sig selv og andre i den vilde natur, samt som en mulighed for at kunne tage stilling til miljømæssige spørgsmål. Mål

Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Friluftsliv - udførelse Friluftsliv - forståelse

Eleven kan udføre basale øvelser inden flere friluftsaktiviteter Eleven kan skelne mellem forskellige natursyn og stille spørgsmål til hvordan samfundet forholder sig til naturen

Eleven har viden om begrebet som: økosystem, bæredygtighed, miljø, økologi og naturbevaring Eleven har viden om friluftsaktiviteters betydning for sundhed, trivsel, krop og identitet Eleven har viden om kroppens arbejde ved udførelsen af forskellige aktiviteter Eleven har viden om forskellige natursyn Eleven har viden om forskellige levevilkår og deres betydning for friluftsaktivitet Eleven har viden om nødvendigheden af korrekt udførelse for at spare kræfter og undgå skader

Eleven kan beskrive menneskets virkning på naturen Eleven kan anvende teknikker til at opnå mestring af nye bevægelsesmønstre Eleven kan vurdere friluftsaktiviteters betydning for sundhed og trivsel Eleven kan udføre basale tekniske øvelser indenfor de forskellige aktiviteter Eleven kan argumentere for sit eget natursyn Eleven kan analysere levevilkårs betydning for friluftsaktivitet Eleven kan forklare hvilke aspekter af friluftslivet der har effekt på krop og identitet Eleven kan beskrive basale tekniske øvelser indenfor forskellige aktiviteter

18

Personlig udvikling - filosofi & psykologi Årgang: 8. og 9. klasse

Fagets beskrivelse: Personlig udvikling - filosofi og psykologi er et undervisningsforløb med eleven i centrum. Eleven lærer at idenficiere egne styrke og udviklingsmuligheder, udgangspunkt for både teori og praksis er egne erfaringer, dialog og refleksion. Der veksles mellem teori og praktik. Eleven udformer en personlig udviklingsplan sammen med underviseren. Der er fokus på adfærds og kommunikative processer samt gruppedynamikker. Det er læring om livet for livet. Mål:

Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Selvudvikling & selvrefleksion Mestringsstrategier Filosofi og psykologi

Eleverne kan følge og udvikle en personlig udviklingsplan Eleverne kan reflektere over egne ressourcer og udviklingsmuligheder Eleverne forstå begrebet mestring Eleverne kan blive i stand til at forhold sig kritisk til egne og andres refleksioner og holdninger Eleverne kan analysere diskussioner og oplæg samt indhente viden ift. filosofi og psykologi. Eleven kan kende forskel på forskellige områder og retninger inden for filosofi og psykologi

Eleverne opnår viden om kommunikative virkemidler i skrift og tale Eleverne opnår viden om adfærd, udvikling og egne ressourcer Eleverne opnår viden om mestringsstrategier Eleverne opnår viden om filosofihistorie, kendte filosofiske retninger og klassiske filosofiske tilværelsesspørgsmål Eleverne opnår viden om psykologiens historie og de meste kendte psykologiske retninger. Eleverne opnår indsigt i psykologiske og filosofiske måder at analysere på

Eleverne kan modtage og give feedback Eleverne kan håndtere konflikter Eleverne kan følge og tilrettelægge en personlig handleplan Eleverne kan benytte mestringsstrategier i forhold til egen udvikling Eleverne kan reflektere og argumentere på baggrund af gennemgående psykologiske teorier og filosofiske anskuelser Eleverne kan analysere andres og egne handlinger og holdninger ved hjælp af psykologiske og filosofiske begreber .

19

Idræt – dans, bevægelse og fitness


Fagets beskrivelse: Eleverne på faget bliver introduceret til forskellige fitness og bevægelsesaktiviteter, bla. forskellige dansearter, yoga, pulstræning, styrketræning og holdsport. Eleverne arbejde med at kunne skabe koreografier og træningspas inden for forskellige idrætsaktiviteter. Eleven får viden om træningselementer og træningens betydning for kroppen.

Mål


Krop og bevægelse Kultur og relationer

Krop træning og trivsel Rytme og musikforståelse

Eleven kan sammensætte bevægelser i udvikling danseserier og koreografier til fitness aktiviteter. Eleven kan analysere samspil mellem krop træning og trivsel Eleven kan benytte musik til at skabe træninger inden for forskellige fitnessaktiviteter

Viden omkring kroppens funktioner og indsigt i og forståelse for forskellige træningsaktiviteter Indsigt i fitness og idrættens organisering og betydning i Danmark Forståelse for mentale processer i forbindelse med fysisk aktivitet Viden om musiktakter og musikkens betydning for dans og bevægelse Viden om kropslige udtryksformer

Deltage og inddrage andre i en bred vifte af fitness og motionsformer Tilrettelægge og gennemføre bevægelses koregrafiet Kunne analyserer kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre Redegøre for kroppens grundlæggende anatomi og fysiologi. Bruge simple mentale redskaber i relation til deltagelse i fysiske aktiviteter Eleven kan samtale om kropsidealer, fysisk og psykisk udvikling

20

Sport


Fagets beskrivelse: Sport i praksis og teori er et bredt kropsligt fag, hvor der arbejdes med udvikling af kropslige og sociale kompetencer samt taktisk og teknisk forståelse inden for de enkelte sportsgrene. Samtidig indeholder faget teoretisk læring om kropslige og mentale processer og hvilken rolle sport og idræt har for samfundet. Alle undervisningsgange er bygget op om en praktisk del og en teoretisk del.

Mål


Alsidig idrætsudøvelse

Idrætskultur og relationer

Krop træning og trivsel

Eleven kan sammensætte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer Eleven kan analysere samspil mellem krop træning og trivsel

Viden omkring kroppens funktioner og indsigt i og forståelse for forskellige sportsgrenes taktiske, tekniske og reglementsbaserede elementer Indsigt i sportens og idrættens organisering og betydning i Danmark Grundlæggende viden om fysiologi og anatomi. Forståelse for mentale processer i forbindelse med fysisk aktivitet

Deltage og inddrage andre i en bred vifte af sportsgrene samt tilrettelægge og gennemføre opvarmningsprogram Redegøre for kroppens grundlæggende anatomi og fysiologi. Bruge simple mentale redskaber i relation til deltagelse i fysiske aktiviteter Samtale om kropsidealer, fysisk og psykisk udvikling

21

Kreativitet og håndværk Bæredygtigt design/Slow fashion

Fagets titel: Bæredygtigt design/slow fashion


Fagets beskrivelse (generelt): På valgfaget bæredygtigt design/slow fashion vil vi arbejde med de forskellige begreber inden for slow fashion med udgangspunkt i personlig stil og DIY (do it yourself). Vi arbejder ud fra aspektet upcycling (redesign) - hvordan man kan genanvende genbrugstekstiler og tøj til at skabe nye trends. På holdet vil der være mulighed for at eksperimentere og sætte fokus på egen personlig stil. Vi finder inspiration og arbejder med designprocessen, fra ide til færdigt produkt, hvor vi kommer omkring de grundlæggende syteknikker samt design og mønsterforståelse.

Mål


Kommunikation Teknologi Bæredygtighed Innovation

Eleven kan formidle egne projekter med visuelle udtryk Eleven kan skabe et færdigt produkt. Eleven kan forstå vigtigheden af bæredygtighed for samfundet. Eleven kan kombinere viden og skabe ny værdifuld praksis

Eleven får viden om materialers udtryksformer Eleven opnår viden om forskellige materialer og brugen af disse for sig og i en sammensætning. Eleven opnår viden om samfundets behov for bæredygtig udvikling og omstilling. Eleven lærer at lave en miljømæssig vurdering af et produkt, system eller en serviceydelse. Eleven opnår viden om innovation og dens betydning for samfundet.

Eleven kan kombinere udtryksformer i formidling af et tematisk projekt. Eleven kan tegne en skitse. Eleven kan betjene en symaskine og sy i hånden. Eleven kan se og forklare forskellen på et bæredygtigt og ikke-bæredygtigt produkt. Eleven kan planlægge en proces fra skitse til færdigt produkt og udtrykke sig i forskellige materialer.

22

Street art Årgang: 8. og 9. årgang

Fagets beskrivelse: Processen: Fra skitse til værk. Hvilke motiver, hvordan udvælger man inspiration og gør det til det endelige værk ? Hvilke historie vil man gerne fortælle og hvordan får man budskabet ud?

Design af typografi og grundlæggende tegneundervisning.

Hvordan kan street art bruges positivt, hvilke retninger er der ? Genbrugskunst, blød street art, pap, strik, broderi mm.

Hvor stammer det fra, hvordan har det udviklet sig og hvilken rolle spiller det i vores samfund i dag?

Politisk propaganda, oprør, hærværk, kunst?

Det hele er pakket ind i graffiti og street art, men generelt er det elementer, der lige så godt kunne være en del af dansk, samfundsfag og billedkunst.

Line Jak er uddannet illustrator fra Designskolen Kolding. Hendes speciale er gigantiske vægmalerier og livedrawing, men arbejder også som freelance grafiker og illustrator. Emil Linnet uddannet kunstner fra Det Fynske Kunstakademi, tidligere graffitimaler med stor erfaring med at igangsætte og udforme udstillinger.

Mål


Billedkunst, samfundsfag, byrum Designproces - fra ide til produkt

Omsætte egen inspiration til værker.

Praktiske færdigheder inden for kunstfaget

Indblik i en af de nyeste kunstretninger, der er med til at præge og skabe vores samfund. Samfundsviden og historisk indblik i kultur i USA i 80’erne og frem

Analyse af kunst, billeder og tekster. Udtrykke egne følelser og meninger igennem kunst.

Tegning, maling, typografi, komposition og farvelære

23

Drama og performance Årgang: 7. og 8.årgang

Fagets beskrivelse: Formålet med valgfag drama og performance er at vække elevernes interesse for faget drama og dem selv som individuelle mennesker med en historie på hjerte. Gennem faget skal eleverne udvikle kompetence til at udtrykke sig kunstnerisk og kreativt inden for det tværgående kunstneriske og praktiske felt. I undervisningen bliver eleverne introduceret for øvelser, der styrker gruppedynamikker, nærvær på en scene samt karakterarbejde og arbejder med at turde stille sig op foran andre og udtrykke sig inde for en dramatisk ramme. Eleven skal lære at skabe en historie og kunne fortælle den til andre. De skal desuden lære at blive bevidste omkring det, som de udtrykker fysisk såvel som mundtligt. Gennem faget skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at udfolde sig kunstnerisk og udtrykke tanker, oplevelser og følelser, samt en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer.

Mål


Performance/dramaproduktion

Eleven kan agere i forskelligartede performance/situationer/dramaproduktioner med forskellige virkemidler

Eleven har viden om “regler” og arbejdsmetoder inden for improvisation samt viden om figur, rum, tid og forløb. Eleven har viden om historiefortælling og opbygning, konflikt, kontrast, rytme m.v. Eleven har viden om sceniske elementer som virkemidler, teksttyper og lignende Eleven har viden om skuespillerteknikker, karakterarbejde, stemmebrug og lignende Eleven har viden om sang- og musikkomposition, herunder tekstudvikling

Eleven kan improvisere med krop og stemme med udgangspunkt i de dramaturgiske grundelementer Eleven kan sætte sceniske elementer sammen på baggrund af kompositoriske virkemidler Eleven kan iscenesætte et fælles produkt Eleven kan udtrykke sig tydeligt fra en scene Eleven kan arbejde med at komponere sange og/eller sangtekster som kunstnerisk udtryksmiddel Eleven kan beskrive performances ud fra relevante begreber, herunder genrebestemme dramaproduktioner og lignende

24

Perfermanceanalyse og dramaanalyse

Eleven kan analysere forskelligartede performances/præsentationer og teater- og dramaproduktioner

Eleven har viden om fortælleteknik, virkemidler, dramaturgi og teatergenrer Eleven har viden om performances og deres kulturelle og sociale funktion i samfundet Eleven har viden om sceniske kommunikationsformer

Eleven kan vurdere performances, præsentationer og teater- og dramaproduktioner som kunstnerisk udtryk og formidlingsform Eleven kan fortolke teater- og dramaproduktioner

25

Styling – design, hår og makeup Årgang: 8. og 9. årgang

Fagets beskrivelse: Valgfaget Styling, hår og makeup lærer dig alle de teknikker, du behøver, for at sætte hår og lægge den rigtige makeup ved særlige lejligheder, til optrædende kameraet eller på scenen. Vi kigger på mode, musikvideo og reklamefilm mv. for at få inspiration, så vi sammen kan udvikle vores evner i de unikke teknikker. Eleverne får arbejdskendskab til uddannelserne til frisør og kosmetiker. Eleverne stifter bekendtskab med trends, mode, design, hudpleje, hårdesign, makeup og kundeservice. Eleverne arbejder i vekselvirkning mellem teori og praksis. Mål

Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Styling, hår og makeup Kundeservice Arbejdskendskab

Eleven kan vurdere og udvælge den rette teknik til formålet Eleven kan benytte strategisk kundeservice Eleven kan vurdere forhold af betydning for arbejdsmarked og virksomhed Eleven kan vurdere vilkår og muligheder i erhverv og beskæftigelse

Eleven tilegner sig viden om hårdesign og makeup Eleven opnår indsigt i god kundeservice Eleven tilegner sig viden om arbejdets strukturer, mekanismer og samfundsmæssige betydning Eleven opnår viden om karriereveje og beskæftigelsesmuligheder

Eleven kan benytte korrekte teknikker i forhold til hår og makeup Eleven kan kommunikere og afstemme med kunder Eleven kan vurdere betydningen af forskellige former for ansættelses- og arbejdsforhold Eleven kan forstå og forklare karriereveje og beskæftigelsesmuligheder i er personligt perspektiv og inden for denne branches virke.

26

Bag musikken Årgang: 8. og 9.årgang

Fagets beskrivelse: På dette valgfag kommer eleverne til at prøve kræfter med musikproduktion, alt fra ide og skrivefase, til teknikker og virkemidler. Man skal både arbejde med egen komposition og kompositioner med særlige formål. Mål

Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Fra idé og skrivefase til færdig produktion

Eleven kan opstille en fremgangsplan ud fra en idé. Eleven kan teknisk opstille en tekst til et musiknummer Eleven kan håndtere simple studietekniske opstillinger Eleven kan skabe stemning og effekt i et musikstykke.

Eleven har viden om forskellige præmisser omkring de tekniske detaljer i en musikproduktion. Eks. Vis. Rum og udstyr. Eleven har viden om hvordan man overfører idéer til praksis i en musikproduktion Eleven har viden om lyriske teknikker som versefødder, rim, symbolik og budskab. Eleven har viden om de tekniske virkemidler i et stykke musik eller sangtekst Eleven har viden om hvilke effekter der skal bruges, for at opnå ønskede stemning og effekt i en musikproduktion Eleven har viden om musikkens historiske udvikling.

Eleven kan fortolke og analysere et musikstykke Eleven kan fremføre et simpelt musikstykke. Eleven kan navigerer og udnytte sin musikhistoriske viden, i en egenproduktion. Enten understøttelse af virkemidler, eller som tematiseret lyd billede. Eleven kan benytte tekniske virkemidler i produktion af musik

27

Antal udbudte hold og undervisere Fag 8.årg. 9.årg. Undervisere Lokale Kreativitet & håndværk Håndværk & design 1 Skelgårdsskolen StreetArt 1 1 Line Jak Multicenter Drama & performance 1 1 Lasse Tårnby Teater Styling - design, hår & makeup 1 1 Ungdomsskolen 12 Bag musikken 1 1 Kenn Ungdomsskolen: Musik & værksted I alt 5 4 Sport & sundhed Gastronomi & madkundskab NG 1 1 Amanda Tine Andersen Nordregårdskolen - skolekøkken Gastronomi & madkundskab Skel 1 1 Liv Teilmann Nielsen Skelgårdsskolen - skolekøkken Outdoor 1 1 Jesper Naturskolen Personlig udvikling 1 René Holm Vandtårnet Idræt - dans, bevægelse & fitness 1 1 Maja Ungdomsskolen - Spejsal & salen Idræt & sundhed 2 2 Magnus + Simon Amagerhallen & Travbanehallen Idræt & sundhed 2 2 Hedie + Tobias Amagerhallen & Travbanehallen I alt 9 8 Samfund & fremtid Kultur & medieforståelse 1 1 IP Multicenter Klar til gym 1 TG/Sofie Boeng Tårnby Gymnasium Arbejdskendskab 1 1 Christian Hougaard Larsen Multicenter Finance & business 1 1 Alexandra Svarre Ungdomsskolen 12 Spansk mad og kultur 1 1 Yazmin Vestergaard Ungdomsskolen 13 Demokrati 1 Jens og Michael Ungdomsskolen 13 SpanskTG 1 TG/? Tårnby Gymnasium I alt 5 6 Teknik & medier Fotolære 1 Skelgårdsskolen/Henrik Preisler Skelgårdsskolen Filmkundskab 1 Skelgårdsskolen/Lars Kongshjelm Skelgårdsskolen eSport & strategi - LoL 2 1 Jacob fra klub vest/Rune Fabricius Løjtegården/Klub Vest Creative thinking 1 Ungdomsskolen - Musik & værksted Foto/medie 1 1 1 Multicenter I alt 4 4 23 22

28

Bilag: 7.2. Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen ny



Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket

praksisfaglighed i folkeskolen

12. juni 2018

Regeringen har den 12. juni 2018 indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om at styrke praksisfaglig-

heden i folkeskolen. Konkret er det aftalt at indføre et toårigt obligatorisk prak-

tisk/musisk valgfag, som kan afsluttes med en prøve i 8. klasse, at styrke de prak-

sisfaglige elementer i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, at give alle elever

ret til erhvervspraktik samt at igangsætte et praksisfagligt udviklingsprojekt, jf. boks

1.

Aftalepartierne er enige om, at en øget praksisfaglighed i folkeskolen vil bidrage

til, at skolen i højere grad end i dag fremmer flere forskellige aspekter af den en-

kelte elevs alsidige udvikling og dannelse. Samtidig er praksisfaglighed og boglig-

hed ikke hinandens konkurrenter. Praksisfaglighed drejer sig ikke kun om at kun-

ne bruge hammer og vinkelsliber. Det handler også om at være opfindsom og

kreativ og at kunne omsætte metoder og teorier til konkrete produkter.

Ved at lade det praksisfaglige fylde mere i folkeskolen vil det naturligt gøre flere

elever mere bevidste om, at erhvervsuddannelserne også er en mulighed for de

bogligt dygtige elever med praktiske evner. Ligesom en mere praksisfaglig og an-

vendelsesorienteret tilgang i undervisningen kan styrke elevernes faglige udvikling

og øge deres interesse for eksempelvis naturfagene og teknologi.

Aftalepartierne er enige om, at en styrkelse af praksisfagligheden i folkeskolen kan

være en af løsningerne på udfordringerne vedrørende den utilstrækkelige søgning

til erhvervsuddannelserne. Aftalepartierne anser derfor denne aftale som første

fase i forhold til at få flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Regeringen vil i efteråret 2018 fremlægge sit udspil til at øge søgningen til og gen-

nemførelsen af erhvervsuddannelserne. Aftalepartierne vil i den forbindelse bl.a.

drøfte mulighederne for justeringer af uddannelsesparathedsvurderingen, herun-

der mulighederne for at blive vurderet i forhold til flere uddannelser end i dag.

Side 2 af 7

1. Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge

mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse

Aftalepartierne er enige om, at alle elever skal tilbydes det praktiske/musiske valg-

fag håndværk og design. Derudover kan eleverne tilbydes et eller flere af følgende

praktiske/musiske valgfag: billedkunst, madkundskab eller musik. Eleverne skal

tage mindst ét af de ovenstående fire praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse. Dis-

se valgfag vil alle fremover være toårige. Der vil blive udarbejdet nye Fælles Mål

for billedkunst og musik, som i dag er etårige valgfag.

Aftalepartierne er desuden enige om, at timerne skal hentes inden for rammerne

af elevernes eksisterende skoledag. Forslaget ændrer ikke ved reglerne om, at sko-

lerne fortsat skal tilbyde valgfag i mindst 120 undervisningstimer årligt, svarende

til to valgfag (2 x 60 timer), og at skolerne fortsat vil kunne udbyde de øvrige valg-

fag, de måtte udbyde i dag, herunder kommunale valgfag. Forslaget ændrer ligele-

des ikke ved reglerne for skolernes tilrettelæggelse af konfirmationsforberedelse.

Aftalepartierne er enige om, at det praktiske/musiske valgfag skal kunne afsluttes

med en prøve, jf. initiativ 2.

Aftalepartierne ønsker, at folkeskolerne og erhvervsskolerne får mulighed for at

have et mere forpligtende samarbejde. Aftalepartierne er derfor enige om, at rege-

ringen skal undersøge mulighederne for, at erhvervsskolernes faciliteter og under-

visere i højere grad kan anvendes i undervisningen i praksisfaglige fag, forløb og

aktiviteter i folkeskolen.

Aftalepartierne opfordrer endvidere til, at skoler gør brug af mulighederne for, at

undervisningen i billedkunst og musik kan ske i samarbejde med lokale musiksko-

ler og/eller billedskoler.

Boks 1

Initiativer

1. Obligatorisk toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse

2. Prøve i praktisk/musisk valgfag

3. Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

4. Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse

5. Udviklingsprojekt Praksisfaglighed i skolen

Side 3 af 7

2. Prøve i praktisk/musisk valgfag

Aftalepartierne er enige om, at det praktiske/musiske valgfag, som eleverne væl-

ger, jf. initiativ 1, skal kunne afsluttes med en praktisk/mundtlig prøve i 8. klasse.

Det er den enkelte kommune, der beslutter, om der afholdes prøve i de prakti-

ske/musiske valgfag.

Der er behov for at styrke elevernes oplevelse af, at det praksisfaglige indhold af

undervisningen er vigtigt. En praktisk/mundtlig prøve i et praktisk/musisk valg-

fag vil understrege vigtigheden af praksisfaglighed. Eleverne kan dermed demon-

strere deres praksisfaglighed, og lærerne kan anvende prøven som en del af grund-

laget for vurderingen af elevernes praksisfaglighed i uddannelsesparathedsvurde-

ringen.

Aftalepartierne er enige om, at den konkrete udmøntning betyder, at det er kom-

munerne, der træffer beslutning om, hvorvidt prøven anvendes på en eller flere af

kommunens skoler. Prøven er obligatorisk for eleverne, hvis den enkelte kommu-

ne beslutter det.

Aftalepartierne har en fælles ambition om at undersøge mulighederne for finansie-

ring til at gøre prøven i det praktiske/musiske valgfag obligatorisk.

3. Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave, som er tværfag-

lig og skal munde ud i et produkt, fx en rapport eller en PowerPoint-fremlæggelse.

Aftalepartierne er enige om at styrke praksisfagligheden i den obligatoriske pro-

jektopgave i 9. klasse. Udgangspunktet skal være, at projektopgaven har et tydeligt

praksisfagligt element. Projektarbejdet og produkterne skal leve op til et eller flere

af kriterierne i den praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderingen.

Projektopgaven skal dermed i højere grad bidrage til grundlaget for lærernes vur-

dering af elevernes praksisfaglighed i uddannelsesparathedsvurderingen.

Boks 2

Principper for obligatorisk praktisk/musisk valgfag

1. Elever skal tilbydes valgfaget håndværk og design

2. Elever kan tilbydes valgfagene billedkunst, madkundskab og musik

3. Disse fire praktiske/musiske valgfag er toårige

4. Eleverne skal tage mindst ét af disse fire valgfag i 7.-8. klasse

5. Det obligatoriske valgfag skal kunne afsluttes med en prøve i 8. klasse, såfremt kommunen beslutter

det.

Side 4 af 7

Elever skal opleve en klar forventning til, at arbejdet med projektopgaven og pro-

duktet som udgangspunkt sætter fokus på praksisfaglighed. Aftalepartierne er des-

uden enige om, at projektopgaven skal kunne rumme elever med forskellige fagli-

ge styrker. Det betyder også, at en elev skal have mulighed for at udarbejde en

projektopgave uden et praksisfagligt element, men at dette skal være undtagelsen

frem for reglen. Læreren vil som hidtil skulle godkende elevernes problemstilling.

Lempelse af binding om inddragelse af valgfag

Aftalepartierne er desuden enige om at fjerne kravet om, at valgfag, der ikke ind-

går i prøverækken, og som eleven undervises i på 9. klassetrin, skal indgå i elevens

projektopgave.

Formålet med projektopgaven er at udvikle og vurdere elevens projektfaglige

kompetencer, herunder evner til at arbejde med indkredsning og formulering af

problemstillinger, valg af indhold, metoder, kilder, materialer og fremstilling af

produkt mv. Det gældende krav om inddragelse af valgfag fører i nogle tilfælde til

knudrede og uklare problemformuleringer og løsninger, hvorfor aftalepartierne er

enige om, at kravet bortfalder.

4. Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse

Erhvervspraktik skal give eleverne en fornemmelse af, hvordan en arbejdsplads

fungerer, og at der er forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde i en

virksomhed. I 2017 blev adgangen til erhvervspraktik udvidet fra 8.-9. klasse til 6.-

9. klasse. Skolebestyrelsen fastsætter principperne for udsendelse i praktik, og sko-

lelederen træffer sammen med den kommunale ungeindsats (tidligere Ungdom-

mens Uddannelsesvejledning) beslutning om tilbuddet til eleverne.

Aftalepartierne er enige om, at erhvervspraktik skal fremmes yderligere. Derfor

udvides den eksisterende erhvervspraktikordning, så en elev får ret til at komme i

erhvervspraktik i mindst en uge i både 8. og 9. klasse, også selvom skolebestyrel-

sen og skolelederen ikke bakker op om det. Det vil fortsat være elevens opgave at

finde en erhvervspraktikplads.

Aftalepartierne er desuden enige om at igangsætte udvikling af en række vejled-

ningsmaterialer, der skal understøtte øget anvendelse af erhvervspraktik samt kva-

liteten heraf. Fx inspiration til elever og forældre om søgning af praktikplads, in-

spiration om udbytterige lokale netværk, fx erhvervsplaymaker, samt inspiration til

at være en god praktikplads.

Aftalepartierne ønsker at undersøge mulighederne for, at den nuværende ordning,

hvor elever kan komme i erhvervspraktik i en virksomhed, kan udvides, så elever-

ne også får mulighed for at komme i en erhvervsrettet praktik i den lokale er-

hvervsskoles skolepraktikordning.

Side 5 af 7

5. Udviklingsprojekt Praksisfaglighed i skolen

Aftalepartierne er enige om at understøtte skolernes arbejde med praksisfaglighed

og anvendelsesorienteret undervisning i fagene samt den nye praksisfaglige dimen-

sion i uddannelsesparathedsvurderingen.

Aftalepartierne bakker op om, at undervisningsministeren har igangsat et praksis-

fagligt udviklingsprojekt. Formålet med projektet er at give skoler konkret inspira-

tion til at styrke anvendelsesorienterede, praksisfaglige og erhvervsrettede elemen-

ter i undervisningen i folkeskolen. Desuden er formålet at styrke samarbejdet mel-

lem folkeskoler og erhvervsskoler, jf. bilag 1.

Projektet skal kvalificere og bygge videre på tiltag fra folkeskolereformen, idet der

er fokus på ”varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt

stærke og fagligt svage elever [samt] praktiske og anvendelsesorienterede under-

visningsformer”, jf. Aftale om et fagligt løft af folkeskolen, 2013. Projektet skal desuden

bygge på gode erfaringer fra flere skoler rundt om i landet, og der vil være fokus

på at inddrage relevante parter, herunder virksomheder og forskere, i projektet.

Forberedelserne af udviklingsprojektet igangsættes hurtigst muligt, så skolerne kan

planlægge deres deltagelse. Projektet vil dermed blive igangsat i løbet af efteråret

2018 og løbe i skoleårene 2018/19 og 2019/20.

6. Proces

Aftalepartierne er enige om, at initiativ 1-4, der kræver ændring af folkeskoleloven,

træder i kraft fra skoleåret 2019/20. Det betyder, at prøverne i de prakti-

ske/musiske valgfag første gang vil kunne afholdes i sommeren 2021. I skoleårene

2018/19 og 2019/20 gennemføres udviklingsprojektet Praksisfaglighed i skolen.

Aftalepartierne er enige om, at en styrkelse af praksisfagligheden i folkeskolen kan

være en af løsningerne på udfordringerne vedrørende den utilstrækkelige søgning

til erhvervsuddannelserne. Aftalepartierne anser denne aftale som første fase i

forhold til at understøtte større praksisfaglighed i folkeskolen og dermed i forhold

til at få flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Side 6 af 7

Bilag 1. Udviklingsprojektet Praksisfaglighed i skolen

Formål

Formålet med projektet er at give konkret inspiration til den enkelte lærer og leder

til at styrke praksisfaglige og erhvervsrettede elementer i undervisningen i fagene i

folkeskolen.

Projektet skal styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler med fokus

på, at de sammen kan udvikle og kvalificere praksisfaglige og erhvervsrettet pæda-

gogik og undervisningsformer.

Projektet skal bidrage til at styrke kommuner og skolers prioritering af de praksis-

faglige og erhvervsrettede elementer i undervisningen.

Målgruppe

Projektets målgruppe er lærere og ledelse på folkeskoler og erhvervsskoler. Der

etableres arbejdsgrupper, hvor folkeskoler og erhvervsskoler samarbejder om

konkrete værktøjer til at styrke praksisfaglighed og anvendelsesorienteret under-

visning.

Deltagerne i udviklingsprojektet vil være skoler, der er langt fremme i arbejdet

med udskolingselementerne, herunder praksisfaglighed. Skolernes erfaringer skal

indgå i et inspirationsmateriale, som kan komme alle skoler til gavn.

Skolerne vil blive inviteret til at indgå i projektet og pålægges ikke at deltage. Dette

gælder både folkeskoler og erhvervsskoler.

Indhold

Folkeskoler og erhvervsskoler skal samarbejde om at udvikle, kvalificere og styrke

den praksisfaglige dimension i undervisningen i fag og vejledningsfaglige aktivite-

ter. Dette gøres bl.a. gennem arbejdet med forskellige værktøjer, fx jobswap, prak-

tikophold for lærere i lokale virksomheder eller elev til elev på tværs af folkeskole

og erhvervsskole.

Projektet skal munde ud i en række inspirations- og vejledningsmaterialer om,

hvordan skoler kan styrke praksisfaglighed indenfor de eksisterende rammer i

lovgivningen, herunder i forbindelse med åben skole.

Konkret skal arbejdet tage udgangspunkt i den definition af praksisfaglighed, som

indgår i den nye praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderingen:

Praktiske færdigheder og kreativitet,

Arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virketrang,

Værksstedsfærdigheder,

Side 7 af 7

Færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed og

Færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis.

Inspirations- og vejledningsmaterialerne bliver koblet til fagenes mål, så det støtter

læreren i at integrere praktiske og anvendelsesorienterede forløb og aktiviteter i

undervisningen i fagene, herunder i forhold til valg af arbejdsformer og tematik-

ker. Der skal således ikke være tale om en ny opgave, men en anden måde at tilret-

telægge undervisningen og udskolingsaktiviteterne på.

Inspirations- og vejledningsmaterialerne skal således give konkrete inspiration til

lærere og ledelse, herunder:

Praksiseksempler fra pilotforløb, herunder med fokus på tilrettelæggelse, for-

ankring, økonomi mv.

Planlægning og organisering af udskolingsforløb og samarbejdet med er-

hvervsskoler og virksomheder, herunder som led i åben skole.

Evalueringsformater til vurdering af elevernes praksisfaglige kompetencer i

forhold til den nye praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderin-

gen.

Undervisning af elever med talent inden for det praksisfaglige felt.

Virksomheder vil i relevant omfang blive inddraget i arbejdet for at tilføre job- og

karriereperspektivet i udskolingen. Der indgår en afdækning af, hvilke typer af

virksomheder, der har kompetencer til og mulighed for at stille viden til rådighed

for skolerne, samt hvordan der bedst muligt skabes samarbejdsflader mellem f.eks.

eksperter fra virksomheder og udvalgte lærere i udskolingen.

Bilag: 7.3. Partnerskabsaftale mellem Tårnby skolevæsen og TårnbyUngdomsskole



TÅRNBY KOMMUNEBørne- og Kulturforvaltningen

22.3.2017 s. 17-8074 d. 67159-17

PARTNERSKABSAFTALE mellem Tårnby Kommunes skolevæsen

og Tårnby Kommunes Ungdomsskole

Med vedtagelse af folkeskolereformen er folkeskolerne og den kommunale ungdomsskole forpligtede til atåbne sig mod hinanden og indgå samarbejder – herunder partnerskaber.

Nærværende aftale indgås med baggrund i de erfaringer, der har været de forgangne to år. Partnerskabsaftalen ændres hermed til en løbende aftale.

Aftalen vil hvert år blive evalueret. Aftalen genbehandles i Børne- og Skoleudvalget, hvis der er ønske om grundlæggende ændringer eller at aftalen ønskes opsagt.

FORMÅL: Formålet er at støtte op omkring skolerne og lærerne/pædagogerne i opfyldelse af folkeskolereformens 3 overordnede mål samt de lokale politiske visioner

Folkeskolereformens 3 overordnede mål1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige de kan.2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for

professionel viden og praksis.

”Partnerskaberne mellem ungdomsskole og folkeskole skal bidrage til at alle elever udfordres optimaltgennem en varierende og motiverende skoledag, der tager hensyn til elevernes mange måder at lære på.Partnerskaberne skal rumme tilbud, der supplerer folkeskolens traditionelle praksis og medvirker til bedretrivsel og nye fællesskaber. Det fælles partnerskab skal bibringe eleverne øgede almene, sociale og læringsforberedende kompetencer samt styrke elevernes lyst til at tilegne sig viden der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.”

Samarbejdet skal udvikles både med sigte på børnenes læring og folkeskolens mål, men også for at sikre at børnene får adgang til ungdomsskolens tilbud.I målene og i de lokale visioner lægges der altså vægt på: Læring, trivsel, faglighed og bevare lysten til at lære. Et af midlerne til opfyldelsen er øvrige interessenter som f.eks. Ungdomsskolen.

PARTNERNE: Aftalen indgås mellem Tårnby Kommune, på vegne af det samlede kommunale skolevæsen, og Tårnby Kommunes Ungdomsskole.

AFTALEPERIODE: Samarbejdet gøres med indeværende aftale løbende, idet der efter evaluering af de sidste to skoleår fortsat ønskes samarbejde mellem parterne. Aftalen evalueres én gang årligt i januar-februar med


22.3.2017 s. 17-8074 d. 67159-17

henblik på udvikling og forbedring. Tilbuddet kan således ændres inden for denne aftale uden at denne skal genbehandles i Børne- og Skoleudvalget.

GENNERELLE VILKÅR:Ungdomsskolen har ansættelses- og afskedigelses-kompetencen for de i aftalen medvirkende personale. Procedure - og tidsplan for elevernes valg og for kommunikationen mellem parterne aftales nærmere. Undervisningen afvikles, hvor det giver mest mening: Ungdomsskolen, en folkeskole, en klub eller lignende. Undervisningen placeres som udgangspunkt i tidsrummet mellem kl. 8 og 16 og indenfor de 40 skoleuger, men andet kan aftales. Eleverne har mødepligt. Procedure for registrering af fremmøde aftales mellem parterne. Opfølgning og evt. forældrekontakt i forbindelse med fravær påhviler elevernes folkeskole.

AFTALENS INDHOLD:Aftalens indeholder følgende:

A (endagskurser)Endagskurser, der understøtter den daglige undervisning, giver den variation og supplerer den daglige praksis. Kurserne tilfører undervisningen andre fagligheder og lægger vægt på nye læringsarenaer og –metoder.

- Førstehjælpsundervisning for alle 6. klasser - Classbuilding for alle 7. klasser - English house for alle 7. klasser- Seksualundervisning for alle 8. klasser- Synopseforløb for alle 9. klasser- Demokratiforløb for overbygningen

B (Uddannelsesparathedsprojekt)Projekter for unge i 8. klasse der skønnes ikke uddannelsesparate. Projekterne laves i samarbejde med UU og Klub Tårnby. Projektet skal bibringe eleverne øgede almene, sociale, og læringsforberedende kompetencer og styrke elevernes lyst til at tilegne sig viden, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

- 2 UP-projekter á 10 ugers varighed for 8. klasseelever

C (Valgfag)Som supplement til folkeskolernes eksisterende valgfag tilbydes en valgfagspakke på 12 aktuelle hold.Valgfagspakken skal understøtte et bredere og mere varieret tilbud, samt give eleverne mulighed for at indgå i læringsfællesskaber /ungemiljøer på tværs af skolerne.Gennem valgfagene skal unges tilknytning til fritidslivet styrkes, (Ungdomsskolen, Klub Tårnby og foreningerne), samt understøtte unges læring ved at tilbyde andre læringsmiljøer og -metoder.Et valgfag er på 60 timer og afvikles som udgangspunkt på 10 blokdage i tidsrummet 8-15.30, men følger i øvrigt Folkeskolelovens § 14 og 16. Valgfagene tilbydes årgangsdelt, således at der er separate fag for 7., 8. og 9. klassetrin.


22.3.2017 s. 17-8074 d. 67159-17

FINANSIERING: Under henvisning til beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 26.2.2015 tillægges Ungdomsskolen 2 fuldtidsstillinger i forbindelse med afvikling af undervisningsforløb, samt den koordinerende opgave ift. at bringe andre samarbejdspartnere ind i den ”Åbne skole”. Midlerne er udlagt til Ungdomsskolen, der varetager budget, ansættelser, aflønning m.v.

LOKALER: Som udgangspunkt lægges undervisningen på Ungdomsskolen, men kan lægges andre steder, hvis det giver mening.Hvis undervisningen afvikles på den lokale folkeskole stiller denne de nødvendige undervisningslokaler til rådighed, ligesom adgang til almindeligt anvendte undervisningsmidler, kopiering, pedel-hjælp mv. forventes at være til disposition. Stiller undervisningens gennemførelse krav til tilstedeværelse af specielle undervisningsmaterialer eller hjælpemidler aftaler parterne fremskaffelse af disse.

PERSONALEFACILITETER: Hvis undervisningen afvikles på den lokale folkeskole kan eksisterende personalefaciliteter benyttes.

Underskrifter Tårnby Kommune / Tårnby Kommunes Ungdomsskole

Dato: April 2017

Bilag: 8.1. Evaluering af valgfag 2018/19



Evaluering af valgfag 2018/19

Generelt

Både undervisere og elever har givet udtryk for, at valgfagene er spændende og at det er et rart miljø at være i. Det er dog vigtigt her at påpege, at vi i dette skoleår har benyttet et Multicenter under ombygning til undervisning. Der har derfor været udfordringer med rammerne for undervisning, da der har været byggestøv og -larm. Samtidig har Internet, computere og printer har ikke været installeret. Dette er dog under udbedring sådan, at rammerne til det kommende skoleår vil være noget nær optimale

I forhold til holdenes lokation forsøger vi, i det omfang det er muligt, at lægge undervisningen i autentiske rammer. Tårnby Teater, Naturskolen og Biblioteket er nogle af de steder, der har dannet rammerne for undervisningen. Andre hold har været placeret ude på folkeskolerne. Når en underviser er alene på en skole eller en lokation uden for UngTårnby/Multicenteret, kan der mangle mulighed for kollegial sparring i løbet af dagen. Derfor giver det mening at have flere hold samme sted.

Der er flere hold, hvor det ville være fordelagtigt med færre elever end i år. De praksisfaglige fag, som gastronomi, billedkunst, håndværk og design samt outdoor har været udfordret af at være én underviser til 24 elever.

Flere elever har i særdeleshed givet udtryk for, at det har været givende at komme ud af de faste rammer og møde jævnaldrende fra andre skoler i kommunen. Eleverne vælger valgfagene ud fra forskellige personlige parametre, men overordnet set fordi de gerne vil udvikle sig inden for de udbudte valgfagsområder.

Læring

Eleverne udtrykker, at deres læringsudbytte på fagene er højt og sammenholdt med, at eleverne giver udtryk for at læreren har haft lyst til at lære fra sig, ser vi positivt på at kombinationen af åben skole aktiviteter og virkelighedsnær undervisning med undervisere udefra.

Forsøgsordningen med spansk som prøvefag i 9. klasse fortsætter for nuværende 7. årgang, desværre stoppes forsøget for de kommende årgange grundet den nye valgfagslovgivning.

Underviserne på valgfag samles 3 gange årligt og indkaldes til læringssamtaler med ledelsen fra UngTårnby 1-2 gange årligt, for at understøtte elevernes læring og trivsel.

Der er spurgt ind til

1. I hvor stor grad syntes du at have lært noget på valgfaget?2. Var det tydeligt for dig hvad du skulle lære i de forskellige aktiviteter og opgaver I har lavet?3. I hvor høj grad tænker du at du vil kunne bruge det du har lært til noget?4. I hvor høj grad er opgaverne forståelige og giver mening i forhold til det der undervises i?5. I hvor høj grad oplevede du at læreren havde lyst til at lære dig noget?

1 2 3 4 5

Samarbejder

Vi har i indeværende år samarbejdet med SOPO, Tårnby gymnasium, Kastrupgårdssamlingen, Naturskolen, Biblioteket samt folkeskolerne om at lave udbuddet af valgfag til eleverne. Specielt samarbejdet med skolerne om valgfagene, har været i positiv udvikling i indeværende år, der har været en øget løbende dialog mellem skolerne og UngTårnby, hvilke har understøttet elevernes læring og trivsel på holdene.

Valgfagsordningen har en målsætning om at tilbyde eleverne en varieret dag, med elementer af bevægelse og åbenskole aktiviteter samt et fokus på ”aktive elever – faciliterende undervisere”.

Der er blevet spurgt til:

1. Der var afveksling i det vi lavede på valgfaget, fordelt over en dag?2. Vi fik tilpas information om hvad vi skulle fra gang til gang?3. Vi var på ture ud af huset?4. Vi havde en god blanding af praksis og teori?5. Valgfaget levede op til det du forventede af det?6. Det var en god ide at undervisningsgangene var fordelt, så det ikke var hver onsdag der var valgfag?

1 2 3 4 5 6

Hold og elev fordeling 2018-19

7. årgang

Fagtekst Elever Ledige pladser

Undervisningsted

Arbejdskendskab 24 0 Ungdomsskolen

Billedkunst 17 7 Kastrupgårdssamlingen

Creative Thinking 12 12 Ungdomsskolen

Drama & performance 14 10 Tårnby Teater

ESport & strategi - LoL (Løjtegård) 18 2 Klub Løjtegården, Løjtegårdsvej 101

ESport & strategi - LoL (Klub Vest) 20 0 Klub Tårnby Vest, Algiervej 9

Foto/Medie hold 1 20 4 Multicentret, Brønderslev Alle 25

Foto/Medie hold 2 23 1 Multicentret, Brønderslev Alle 25

Friluftsliv & fiskeri 31 -1 Tårnby Naturskole, Granatvej 3, 2770 Kastrup

Gastronomi & madkundskab - NG 22 2 Nordregårdsskolen

Iværksætteri & innovation 24 0 Vestamager Bibliotek

Kultur- og medieforståelse 19 5 Multicentret, Brønderslev Alle 25

Personlig udvikling 16 8 Ungdomsskolen

Spansk 26 -2 Ungdomsskolen

Idræt - dans, bevægelse, fitness 1 14 14 Ungdomsskolen

Idræt-dans, bevægelse, fitness 2 14 Ungdomsskolen

Idræt & sundhed hold 1 24 -2 AB Tårnby, Ugandavej 105, 2770 Kastrup

Idræt og sundhed hold 2 21 1 Amagerhallen

Idræt og sundhed hold 3 18 2 Amagerhallen

Styling - design, hår, makeup 24 0 Ungdomsskolen

8. årgang


Undervisningsted

Idræt og sundhed 1 28 Amagerhallen

Idræt og sundhed 2 27 13 Amagerhallen

StreetArt 18 2 Multicentret, Brønderslev Alle 25

Idræt - dans, bevæg. og fitness 2 15 5 UngTårnby

Idræt - dans, bevæg. og fitness 1 14 6 UngTårnby

Spansk - sprog, mad & kultur -. TG 8 16 Tårnby Gymnasium

Spansk - sprog, mad & kultur US 18 6 Ungdomsskolen

Personlig udvikling 16 8 Vandtårnet

Kultur- og medieforståelse 12 12 Multicentret, Brønderslev Alle 25

Håndværk & design 24 0 Skelgårdsskolen

Gastronomi & madkundskab - Skel 18 6 Skelgårdsskolen

Gastronomi & madkundskab - NG 19 5 Nordregårdsskolen

Friluftsliv & fiskeri 13 17 Tårnby Naturskole, Granatvej 3, 2770 Kastrup

Foto/Medie 2 15 1 Ungdomsskolen

Foto/Medie 1 23 -3 Nordregårdsskolen

Finance & business 22 2 Ungdomsskolen

ESport & strategi - LoL Klub vest 17 1 Klub Tårnby Vest, Algiervej 9

ESport & strategi - LoL Løjten 22 -2 Klub Løjtegården, Løjtegårdsvej 101

Drama & performance 8 16 Tårnby Teater

Bag musikken 10 14 Ungdomsskolen

Arbejdskendskab 26 -1 Multicentret, Brønderslev Alle 25

9. årgang


Undervisningsted

Arbejdskendskab 25 -1 Multicentret, Brønderslev Alle 25

Bag musikken 23 1 Multicentret, Brønderslev Alle 25

ESport & strategi - LoL (Løjten) 19 1 Klub Løjtegården, Løjtegårdsvej 101

ESport & strategi - LoL (klub vest) 22 -2 Klub Tårnby Vest, Algiervej 9

Filmkundskab 24 0 Skelgårdsskolen

Finance & business 19 5 Ungdomsskolen

Fotolære 14 10 Skelgårdsskolen

Gastronomi & madkundskab - NG 25 -1 Nordregårdsskolen

Gastronomi & madkundskab - Skel 24 0 Skelgårdsskolen

Håndværk & design 24 0 Skelgårdsskolen

Klar til gymnasiet 8 16 Tårnby Gymnasium

Kultur- & medieforståelse 22 2 Multicentret, Brønderslev Alle 25

Outdoor 17 13 Tårnby Naturskole, Granatvej 3, 2770 Kastrup

Personlig udvikling 17 7 Vandtårnet

Spansk - sprog, mad & kultur US 22 1 Ungdomsskolen

Spansk - sprog, mad & kultur - TG 16 8 Tårnby Gymnasium

Idræt 1 26 4 Amagerhallen



Bilag: 8.2. Delevaluering valgfag 2018/19



Delevaluering af valgfagene 2018/19Januar 2019

Fremmøde og fraværsregistrering Elevernes fravær registreres i systemet LARA, hvor alle undervisere elektronisk krydser eleverne af. Hvis en klasse ikke er til valgfag, grundet tur med egen klasse eller fælles aktiviteter på egen skole, registrerer elevens egen skole fraværet. Skolerne modtager hver uge en samlet oversigt over deres elevers fravær, som skolerne selv taster ind i deres system. Denne registreringsform giver et mere retvisende billede af fraværet på valgfag.

Hvis eleven ikke er meldt syg eller lovligt fri til ungdomsskolens kontor, ringer valgfagslærerne hjem til de pågældende eleveres forældre. Skabes der ikke kontakt registreres eleven som ulovligt fraværende.

Efter eleverne har valgt valgfag gennemgår UngTårnby deres tilmeldinger og kontakter elever, der ikke er tilmeldt valgfag. Listerne sendes til skolerne, som også skal gennemgå at deres elever er tilmeldt fag.

Der kommunikeres ud til elever over sms ved ændringer om mødested osv. Ved større ændringer sendes e-boksbreve ud til forældre.

Koordineringen af valgfag bliver varetaget af ledelsen på UngTårnby, frem for en koordinator. Dette har skabt bedre dialog om koordinering, udfordringer og elevernes trivsel.

Opmærksomhedspunkter ● Opdaterede klasselister fra skolerne skal sendes til UngTårnby● Kommunikation om udmeldte elever● Registrering af forældres kontaktoplysninger i LARA● Dialog med skoler skolerne ved gentagende fravær. ● Valgfagsmøde med de administrative medarbejder der er involveret i koordinationen

af valgfag, for at lette arbejdsgangen ude på skolerne i forhold til kommunikationen.

Det faglige niveau For at sikre det faglige niveau på holdene bliver alle valgfagsundervisere indkaldt til en læringssamtale, hvor vi drøfter læringsprogressionen i undervisningen, elevernes trivsel på holdene og variationen/åbenskole i undervisningen.

Planlægningsdagene, det afholdes 3 gange om året for alle valgfagsundervisere er blevet opkvalificeret til indholdsmæssigt at understøtte læringssamtalerne og rammerne for åbenskoleaktiviteter.

Projektopgaven skal indtænkes i valgfag, og der er etableret dialog med de skoler der ønsker det, om hvordan valgfagerne kan understøtte eleverne i deres projektopgave.

Opmærksomhedspunkter ● Det skal fra skoleårets start aftales læringssamtaler med deltagelse af ledelsen fra de

pågældende skoler, med de lærer der er ansat på skolerne og undervisere i valgfag. ● lærer fastansat på folkeskolerne deltagelse i planlægningsdage - de deltager ikke pt. ● Udarbejdelse af et fast projektopgave oplæg ude på holdene på 9. årgang.

Ændringer af opstart af holdene forskudt over åretDer er positive tilbagemeldinger fra undervisere, skoler og elever på at lægge undervisningen i forløb med flere uger i træk med valgfag. Dette har skabt bedre rammer for at arbejde med elevernes faglige udbytte og trivsel på holdene.

Der er ligeledes positive tilbagemeldinger om at 7. klasse først starter valgfag op efter nytår og at 9. klasserne afsluttes i januar.

Opmærksomhedspunkter ● Tilmeldingen skal ikke være på samme dag for alle årgange.● Opdaterede lister fra skolerne inden tilmelding, så vi har kontaktinformationer på

kommende 7. årgang ● Fast procedure for skift af valgfag● Valgfagsplan fremlægges i skoleledergruppen senest i marts

Udbud af holdDer arbejdes med at forbedre udbuddet af valgfag, vi har i 9. klassernes elevernes evaluering spurgt til hvilke fag de - hvis de skulle, gerne ville have til næste år. Her ser vi et fortsat ønske om de kreative og praktiske fag som madkundskab, hår/makeup, e-sport, og sport. Flere elever vil gerne have et håndværksfag, uden designdelen.

Opmærksomhedspunkter ● Hvilke lærer ude på skolerne har lyst til at udbyde valgfag - kommunikationen mellem

skoler og UngTårnby. Dette tages op på et skoleledermøde.● Elevernes ønsker om fremtidige hold skal tænkes ind i evalueringen

KommunikationForældrene får brevet inden opstart i e-boks. Eleverne får løbende SMS´er tilsendt fra underviserne om ændringer og meddelelser.Alle undervisere på valgfagene udarbejder læringsplaner for fagene, det gennemgås med eleverne og deles med ledelsen i google drev.

Skolerne skal fortsat melde til UngTårnby, hvis klasser ikke deltager eller hvis der er viden om enkelte elever underviseren skal vide om.

Opmærksomhedspunkter

● Undervisernes muligheder for at dele en form for nyhedsbrev med forældrene 1-2 gange i løbet af et valgfagsforløb.

● Dialog med folkeskolerne om adfærd og trivsel på valgfagene

Bilag: 9.1. Status på Åben Skole



Status på Åben Skoletil Børne- og skoleudvalget

Folkeskolerne i Tårnby Kommune er flittige brugere af tilbud i den åbne skole. Der er stor opmærksomhed på mulighederne for at skabe variation i skoledagen og at give eleverne anderledes læringsoplevelser både blandt skoleledelser og pædagogisk personale.

Der arbejdes ud fra en vision og en række principper for samarbejdet i åben skole. Disse principper indebærer bl.a., at lærere og pædagogisk personale overvejer, om et undervisningstilbud i åben skole kan bidrage til opfyldelsen af de læringsmål, der er opstillet for undervisningsforløbet. De indebærer også, at lokale aktører prioriteres, og at der skal være gensidig værdi i samarbejdet.

Skolernes samarbejdet med den åbne skole er forankret på de pædagogiske læringscentre (PLC). PLC-medarbejderne kan vejlede kollegerne i brugen af åben skole og formidle tilgængelige læringsressourcer både lokalt i Tårnby Kommune og i nabokommunerne. Disse PLC-medarbejdere deltager i fire årlige netværksmøder, som faciliteres af konsulenter i skoleafdelingen. Netværksmøderne fokuserer på videndeling og kompetenceudvikling mellem skole og forvaltning og skolerne imellem.

Det overordnede koordineringsorgan er styregruppen for åben skole, hvis formål bl.a. er at sikre fremdrift og kvalitetsudvikling samt at forvalte økonomien til åben skole. Endelig er styregruppen bindeled til netværket samt eksterne samarbejdspartnere. Styregruppen består af konsulenter fra skoleteamet, repræsentanter fra skolerne og lokale samarbejdspartnere.

Ung Tårnby, Naturskolen og Tårnby Bibliotek er nogle af de store samarbejdspartnere i åben skole. I partnerskabsaftalen med Ung Tårnby indgår bl.a. et førstehjælpskursus, seksualundervisning og kursus for elevrådsrepræsentanter. Derudover er Historiedagen og Bevægelsesdagen populære tilbud. Også Naturskolen er meget brugt af klasser på alle trin, både Blå Base og “det grønne læringsrum” på Fælleden. I samarbejdet mellem skolerne og Tårnby Bibliotek afholdes bl.a. synopsekurser, oplæsningsdyst, booktalks, Bogboksen, forfatterarrangementer mm.

Samarbejdet med institutionerne i Tårnby Kommune er overordnet set solidt og godt udbygget. Samarbejdet med Musikskolen er det dog i sin begyndelse, men vi har forventninger om, at det styrkes, idet musikskolelederen nu er indtrådt i styregruppen for åben skole. I forhold til idrætsklubberne i kommunen er det imidlertid større forskelle på, hvor udbygget samarbejdet er. Enkelte klubber er meget aktive og byder ind med forløb til skolerne. Andre er mere tilbageholdende. Virksomhedssamarbejdet har vi endnu ikke rigtigt fået hul på.

Der afsættes årligt kr. 500.000 øremærket til aktiviteter i den åbne skole. Hovedparten af disse midler fordeles til skolerne efter en fordelingsnøgle. Der efterspørges til tider flere midler, men skolernes udfordringer er primært af strukturel karakter. Eksempelvis skemamæssige bindinger, der vil betyde vikardækning af andre klasser, og manglende muligheder for at tage mindre klasser ud af huset, fordi der ikke er ressourcer til at tage to medarbejdere afsted.

Åben skole lever ganske godt i Tårnby Kommune.

Skoleafdelingen

Bilag: 10.1. Holdoversigt Sommersjov 2019



SOMMERSJOV 2019 KLASSE ARRANGØR/STED UGE 27 UGE 28 UGE 29 UGE 30 UGE 31 UGE 32

DANSE-WORKSHOP 3.-6. kl.

7.-10. kl.

UngTårnby, Ungdomsskolen, Løjtegårdsvej 167,

Kl. 9-11.30 (3.- 6. kl.) Kl. 12.30-15 (fra 7. kl.)

1/7+2/7

DEN STORE BAGEDYST 3.-6. kl. UngTårnby, Ungdomsskolen, Løjtegårdsvej 167,

kl. 10-15

4/7

DYSTEN PÅ FORTET 4.-7. kl. UngTårnby Mødested: Kongelundsfortet, Kalvebodvej 265

Kl. 10-14.

9/7

ESPORT INTRODUKTION 3.-8. kl. Klub Tårnby Mødested: FK Munken, Munkebjergvej 125

kl. 11-15. Nye hold hver dag.

Hele ugen

FDF FOR EN

FDF’TER-MIDDAG

0.-4. kl. FDF, Højborg, Løjtegårdsvej 232, kl. 14-16 11/8

HULEBYG PÅ FÆLLEDEN 5.-6. kl. Tårnby Naturskole, Granatvej 3, Kl. 9-14

9/7-11/7

KAJAKRONING &

KAJAKPOLO

4.-9. kl. Kajakklubben Neptun, Kastrup Strandpark 4,

kl. 10-14

1/7-3/7 5/8-7/8

KARATE 0.-3. kl. Amager Karate, Fuglebækvej 3A,

kl. 10-12

1/7+2/7

KARATE Fra 4. kl. Amager Karate, Fuglebækvej 3A, kl. 10-12

1/7+2/7 8/7+9/7

KLATRE-DAG Fra 6. kl. UngTårnby

Mødested: Fritidscenter Islands Brygge, Artillerivej 71C, 2300 KBH S

Kl. 9-13.

5/7

LAZER I DET GRØNNE 3.-8. kl. Klub Tårnby Mødested: Satellitten, Ugandavej 175

kl. 11.15-13.15 og 14-16. Nye hold hver dag.

Hele ugen

LIVEROLLESPIL 3.-6. kl. Klub Tårnby Mødested: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90

Kl. 12-16. Læs mere i folderen her.

6/8

MAD I NATUREN Fra 3. kl. Kulturzonen

Mødested: Satellitten, Ugandavej 175 (ved

spejderhytten). Kl. 10-17. Nyt hold hver dag.

31/7

1/8

MUSIC-CAMP Fra 6. kl. Kulturzonen & UngTårnby, Nøragersmindevej 90

Kl. 10-16

1/7+2/7

PONYRIDNING FOR 1 DAG 2.-4. kl. UngTårnby

Mødested: Tømmerup Sportsrideklub, Skelgårdsstræde 21, 2770 Kastrup.

Kl. 9-12

1/7

2/7 3/7

RULLESKØJTE-TOUR Fra 3. kl. UngTårnby Mødested: Amager Strandpark foran ”Sneglen”

ved Klub Tårnbys lejr.

Kl. 11-14

8/7

SOMMERSJOV 2019 KLASSE ARRANGØR/STED UGE 27 UGE 28 UGE 29 UGE 30 UGE 31 UGE 32

SELVFORSVAR 2.-4. kl. 5.-10.kl.

Shogun Tårnby Selvforsvar Mødested: Tårnby Skole, Sneserevej 10,

kl. 10.00-11.30 (2.-4. kl.)

kl. 11.45-13.15 (5.-10. kl.)

2/7-4/7

SPORT-ACADEMY Fra 3. kl. UngTårnby

Mødested: Amagerhallen, Løjtegårdsvej 64 Kl. 9-14

10/7-

12/7

SOMMER PÅ FÆLLEDEN 0.-3. kl. Tårnby naturskole, Granatvej 3

Kl. 9-14

Hele

ugen

SOMMER PÅ SATELLITTEN 3.-6. kl. Klub Tårnby Mødested: Satellitten, Ugandavej 175 (ved

spejderhytten) kl. 10-17. Læs mere i folderen her.

Hele ugen

Hele ugen

SOMMER PÅ STRANDEN 3.-6. kl. Klub Tårnby & Tårnby Naturskole

Mødested: Amager Strandpark foran ”Sneglen” ved Klub Tårnbys lejr.

Kl. 10-17. Læs mere i folderen her.

Hele

ugen

Hele

ugen

SVØMMESKOLEN Fra 0. kl. KVIK Kastrup, Kastrup Svømmehal, Røllikevej 4 kl. 10.30-12.30

Hele ugen

TENNISCAMP Fra 4. kl. Amager Lawn Tennis, Gl. Kirkevej 92-94,

kl. 9-12

8+9/7

10+11/7

TÅRNBY

KOMMUNEBIBLIOTEKER

For alle Tårnby Hovedbibliotek & Vestamager Bibliotek

Læs mere i folderen her. Hele

ugen

Hele

ugen

Hele

ugen

Hele

ugen

Hele

ugen

Hele

ugen

UDFORSK DINE 5 SANSER Fra 3. kl. Kulturzonen Mødested: Satellitten, Ugandavej 175 (ved

spejderhytten) Kl. 10-17. Nyt hold hver dag.

31/7 1/8

UNGDOMS-AFTENKLUB PÅ

STRANDEN

Fra 6. kl. Klub Tårnby

Amager Strandpark foran ”Sneglen” ved Klub Tårnbys lejr. kl. 18-22. Læs mere i folderen her.

Hele

ugen

Hele

ugen

UNGDOMS-AFTENKLUB PÅ

LUNDØ

Fra 6. kl. Klub Tårnby, Lundø, Tårnbyvej 20

kl. 16.30 -22. Læs mere i folderen her. Mandag-

torsdag

Mandag-

torsdag

Mandag-

torsdag

Mandag-

torsdag

VIRTUAL REALITY 3.-7. kl. Klub Tårnby.

Mødested: Miniklubben, Listedvej 1.

Kl. 10-13 og 13.30-16.30. Nye hold hver dag.

Hele

ugen

ZOOLOGISK HAVE Fra 0. kl. UngTårnby

Mødested: Amagerhallen, Løjtegårdsvej 64 kl. 9-15.30

6/8

ÅBEN KLUB 3.- 6. kl. Klub Tårnby

Læs mere i folderen her. Hele

ugen

Hele

ugen

ÅBEN SVØMMEHAL

Fra 7 år Pilegårdsbadet & UngTårnby, Ole Klokkersvej 19 Kl. 10-14

Hele ugen

Bilag: 11.1. Samlet oversigt over ansøgninger.pdf



Oversigt over ansøgninger

Legepladspuljen 2019 610.408

Institution Ansøger om Totalpris Boligselskabet

finansierer

Andel inst. selv

kan betale

Ansøgning Bevilling Bemærkninger Regning

modtaget

Bh. Vægterparken Legehus 29.900 10.000 19.900

"

Fliser ved overdækning på legeplads. Græsset

bliver hurtigt oversvømmet 23.000 10.000 13.000 37m2x 600

Bh. Brønderslev Alle Udskiftning af råddent legehus 17.859 8.000 9.859

" Udskiftning af råddent legehus 21.791 9.000 12.791

" Gynge 9.983 4.000 5.983

Bh. Vesterled Ny sandkasse 39.600 5.000 34.600

SFO Løjtegårdsvej Genetablering af legeplads efter tilsyn 64.374 5.000 59.374

Tømmerup haveby Div. udbedringer og nyanlæg 193.000 15.000 178.000

Vinkelhuse legestativ, faldunderlag mm. 221.000 45.000 176.000

Eskebøl Allé skift af rådne stolper mm. 83.000 udskudt til 2020

Klub KJK/Valhalla Bålhus mv. 40.000 15.000 25.000

Klub KJK Kastruplundgade Net over boldbane 49.000 15.000 34.000

Ringbakken Legehus 41.901 41.901

Ansøgninger i alt 610.408

Budget 610.408

Rest 0

Bilag: 12.1. Ansøgning fra Tårnbygårdsskolen ang. legeplads



TÅRNBY KOMMUNETårnbygårdsskolen

TÅRNBY RÅDHUSAmager Landevej 76, 2770 Kastrup

Mail: [email protected] • www.taarnby.dkMan-ons 10-14, tors 10-17.30, fre 10-13.30. I øvrigt tidsbestilling efter aftale

Teknisk ForvaltningTårnby RådhusAmager Landevej 762770 KastrupAtt.: Lisbeth Randløv

DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR.12-11-2018 CVR 18/7307

JBA jba.tg.bk

Ansøgning om midler til fornyelse af legeplads på Tårnbygårdsskolen – 2. etape:

Hermed fremsendes ansøgning om midler til færdiggørelse af legepladsfornyelse på Tårnbygårdsskolen.

Skolen blev i budgetår 2018 tilgodeset i den centrale legepladspulje og modtog midler til delvis at gennemføre en fornyelse af legepladsen.

Dette betød, at dele af den gamle og meget slidte legeplads blev revet ned og fjernet og et nyt område med klatrestativer, rutsjebane, storgynge og trampoliner blev oprettet.

Skolens legepladsudvalg har i samarbejde med elevrådet, skolebestyrelsen og skoleledelse arbejdet med, hvilke elementer en ny legeplads kunne indeholde ud fra kriterier om:

At legepladsen skal have en udfordrende og holdbar legeværdi for skolens brede målgruppe med børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser primært indenfor ADHD – og Autismefeltet fra 0. – 10. klasse såvel i skoletiden som i SFO-/klubtiden.

At legepladsen giver muligheder for bevægelseslege og hjælper udviklingen af børnenes grovmotoriske og sansemotoriske færdigheder.

At legepladsen kan indgå i skolens helhedsplan om, at skoledagen skal ses i en helhed med sociale, fysiske og faglige læringsmål og aktiviteter.

At legepladsen er et sted, hvor der er plads til fordybelse og eksperimenteren såvel for det enkelte barn som for grupper i skolens fællesskab.

Det nye område af legepladsen har gjort, at der er opstået en hel ny dynamik på legepladsen på Tårnbygårdsskolen, hvor flere børn på skolen mødes på tværs af grupper for at lege.Det har givet glæde og liv, som vi ikke tidligere har haft i skolegården.

For at færdiggøre fornyelsen af legepladsen mangler der et område for de helt små elever. Området skal indeholde sandkasse, legehus, små gynger og hængekøje.

Tårnbygårdsskolens elever er ofte omfattet af komplekse problematikker inden for de sociale færdigheder, og derfor er legen en særlig stor faktor i den læring, der foregår både i skole og SFO. Området vil åbne muligheder for, at de mindste elever kan fordybe sig og finde ro i legen samt give mulighed for rolleleg.

TÅRNBY KOMMUNE

2

Vedlagt denne ansøgning er et tilbud fra Kompan, som stod for udfærdigelsen af første etape af legepladsfornyelsen, og således er en del af det samlede tilbud for en ny legeplads på Tårnbygårdsskolen.

Skolen søger derfor et beløb i størrelsesorden 130.000 kroner eksklusiv moms til projektet.Skolen håber, der vil blive set velvilligt på ansøgningen.

Venlig hilsen

På vegne af skolebestyrelsenTina Hovmand (formand)

/På vegne af skolens ledelseJan Bakmand (skoleleder)

Tårnbygårdsskolen

Englandsvej 392Henrik Sommer

2770 Kastrup

E-mail:Konsulent

[email protected] Gadeberg

Tilbudsnr.

Dato

Q45739-1

07-11-2018

Tilbud

Gyldigt indtil 31-12-2018

Projekt navn Tilbud - Legepladsen

Kundenr. 32511733

Nr. Beskrivelse Antal Enhed Pris Rabat % Beløb

Snurre område

DK-GW-21 Rullegræs inkl udlægning og klargøring 35 m2 187,00 6.545,00SUR14801-150 Græsmåtte inkl. søm og strips 24 stk 299,00 15,00 6.099,60

6 søm og 4 stripsGræsmåtter under Supernova for at beskytte græsmod slidtage og som faldunderlag.

INSTALLATION Installation - SUR14801-150 24 stk 150,00 3.600,00Græsmåtte inkl. søm og stripsSandkasse område

DK-NOR-REDSKAB Stolpe med sandbord Ø80 2 stk 3.755,00 15,00 6.383,502 års produktgaranti

DK-MT-PRODUKT montage af sandbord 2 stk 1.190,00 2.380,00DK-NOR-LE20005U Asterix kort hus med gulv 1 stk 17.955,00 15,00 15.261,00

2 års produktgaranti

INSTALLATION Installation - DK-NOR-LE20005U 1 stk 3.870,00 3.870,00Asterix kort hus med gulv

DK-NOR-LE20009U Asterix langt hus med veranda, gulv og disk 1 stk 22.271,00 15,00 18.930,002 års produktgaranti

INSTALLATION Installation - DK-NOR-LE20009U 1 stk 5.160,00 5.160,00Asterix langt hus med veranda, gulv og disk

NRO815-1011 Robinia hængekøje 1 stk 18.900,00 15,00 16.065,00Olilebehandlet

Der gøres opmærksom på at vi ved besigtigelse ikkekan vurdere om hvilket underlag der ligger underdet store legehus ved siden af sandkassen. Derskal muligvis suppleres med ekstra gummifliser.

INSTALLATION Installation - NRO815-1011 1 stk 8.545,00 8.545,00Robinia hængekøje

KOMPAN Danmark A/S | C.F. Tietgens Boulevard 32C | 5220 Odense SØ | Denmark | Tlf. +45 6362 1011E-mail: [email protected] | www.kompan.dk

CVR nr. 14412999IBAN DK4020000758967344 | SWIFT kode NDEADKKK (Nordea | Kontonr. 0758967344 | Reg. nr. 2149)

Side 1 af 2

http://www.kompan.dk/produkter/link-NRO815

Tårnbygårdsskolen

Englandsvej 392Henrik Sommer

2770 Kastrup

E-mail:Konsulent

[email protected] Gadeberg

Tilbudsnr.

Dato

Q45739-1

07-11-2018

Tilbud

Gyldigt indtil 31-12-2018

Projekt navn Tilbud - Legepladsen

Kundenr. 32511733

Nr. Beskrivelse Antal Enhed Pris Rabat % Beløb

NRO904-1111 Gyngestativ m. 2 sæder beh. 1 stk 12.670,00 15,00 10.769,00

INSTALLATION Installation - NRO904-1111 1 stk 8.482,00 8.482,00Gyngestativ m. 2 sæder beh.

DK-MT-BORTSKAF Demontering & bortskaffelse af gl. redskaber 1 stk 15.020,00 15.020,00- Det store legehus ved siden af sandkassen-Klatrenet struktur- GyngestativFragt 1 stk 5.621,00 5.621,00

Beskrivelse BeløbRabatBeløbAntal

Antal produkter 30Antal produkter 73.508,1012.973,9086.482,00Anlægsarbejde 6.545,006.545,00Installationsbeløb 47.057,0047.057,00Fragtbeløb 5.621,005.621,00

Total DKK Ekskl. moms 132.731,1025% Moms 33.182,78

Total DKK Inkl. moms 165.913,88

Indkøbsaftale Tårnby - IndoorBetalingsbetingelser Net 30 dageLev. Betingelser Ab fabrik

Vi henviser i øvrigt til vores salgs- ogleveringsbetingelser.

KOMPAN Danmark A/S | C.F. Tietgens Boulevard 32C | 5220 Odense SØ | Denmark | Tlf. +45 6362 1011E-mail: [email protected] | www.kompan.dk

CVR nr. 14412999IBAN DK4020000758967344 | SWIFT kode NDEADKKK (Nordea | Kontonr. 0758967344 | Reg. nr. 2149)

Side 2 af 2

http://www.kompan.dk/produkter/link-NRO904

Bilag: 13.1. Forslag til udmøntning af pulje på 2 mio. kr. tillagt Børne-Handicapi 2019



TÅRNBY KOMMUNE

1

NOTAT

DATO: 28-03-2019 SAGS NR.: 18/10278 DOK. NR.: SAGSBEH.: Morten Svan

VEDRØRENDE: Forslag til udmøntning af pulje på 2 mio. kr. tillagt Børne-Handicap i 2019

Forslag 1)

Forvaltningen har følgende servicemål vedrørende Børnehandicap for budget 2019. Servicemålet foreslås også at blive en del af budget 2020.

At der sættes fokus på søskende i familier med et handicappet barn med det formål, at søskende får støtte og hjælp så de ikke selv rammes af vanskeligheder og dårlig trivsel.

At der sættes tidligt ind og iværksættes forebyggende indsatser over for søskende.

At der registreres færre søskendesager i Familieafdelingens regi.

Der laves opgørelse over aktive søskende i Familieafdelingen som opgøres hvert halve år.

Forvaltningen v/Familieafdelingen er optaget af, at der igangsættes den rette hjælp til hele familien i forbindelse med, at familier får et barn med handicap, såvel fysisk som psykisk.

Forældre bliver i den forbindelse ofte svært kriseramt, og såfremt der ikke straks tilbydes hjælp til familien, ud over de almindelige handicapkompenserende ydelser, forbliver familien i krise i årevis. Det har ofte den konsekvens, at familien bliver ”handicappet” og der ikke alene længere er en familie med et handicappet barn.

Familieafdelingen har erfaringen med, at der efter få år ofte kan komme aktive sager på søskende der således skal håndteres i Familieafdelingen.

Forvaltningen foreslår følgende:

at der udarbejdes en fast køreplan for familier, som har fået et barn med handicap. Borgere/familier inddrages og køreplan mv. etableres i samarbejde med familierne.

TÅRNBY KOMMUNE

2

At der i øvrigt ved første råd og vejledningssamtale foretages et afdækkende arbejde af familien med fokus på søskende.

Medarbejderne skal derudover varetage: familierådgivnings/behandlingsforløb, samtaler med forældre, søskende og evt. andre aktører, der er i netværket.

Der skal etableres og afholdes søskendegrupper, (Netværksforløb) familie/forældresamtaler og specielpædagogiske tiltag i familien og etablering af forældregrupper. Det skal være forløb jf. Servicelovens § 11 stk. 7. (uden børnefaglige undersøgelser)

Arbejdes vil kunne varetages af 2 medarbejdere med pædagogisk eller socialrådgiver bagrund med overbygning inden for området ”familier med handicap og kriser”.

Anslået årlig udgift: Kr. 2 x 500.000 kr. – i alt 1,0 mio. kr.

Forslag 2)

Forvaltningen foreslår, at det samlede skoleområde tilføres mellem 0,5 mio. kr. svarende til ét årsværk, som tildeles skolerne på baggrund af elevtallet. Midlerne øremærkes skolernes implementering af ordblindestrategien, herunder bl.a. formulering og realisering af skolernes lokale ordblindehandleplaner, implementering af nye test ”Afdækning af elevers skriftsproglige vanskeligheder” samt udarbejdelse af individuelle elevhandleplaner.

Forslag 3)

Forvaltningen foreslår, at der ansættes en jurist, 30 timer ugtl., i Familieafdelingen til handicapområdet, som kan varetage alt vedr. anker, kvalitetssikre afgørelser, udforme standardskrivelser, sikre den rette lovgivning, mv. - anslået årlig udgift 0,5 mio. kr.

Forslag 4)

Der forelægger endvidere muligheden for, at forslag 3 udgår og at der i stedet tilføres yderligere 0,5 mio. kr. til det samlede skoleområde og at midlerne øremærkes til implementering af ordblindestrategien og arbejdet med elever med ordblindhed.

Bilag: 14.1. SB318a-P0419060312490.pdf



Bilag: 14.2. Kommissorium d. 26.7.2018.DOCX


Adgang: ÅbenBilagsnr: 153923/19Fusion ID: 7733219-13-06-2019-Bilag 14.02 Kommissorium d. 26.7.2018.DOCX kunnedesværre ikke findes.

Bilag: 15.1. Tilsynsrapport Corneliusmindevej



TÅRNBYKOMMUNE

Tilsynsrapport – 5. april 2019 Vuggestuen Corneliusmindevej

v/pædagogisk konsulent Flemming BaumannDaginstitutionsafdelingen

TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan 2014 1

Grundoplysninger for institutionen

Vuggestuen CorneliusmindevejLeder: Rie HansenSouschef: Mette Daae RasmussenBestyrelsesformand: Hanne Lundquist

Kommende opfølgningstilsyn forventes afholdt:

Foråret 2020


Observationer

Hvad så vi sammenfattetLidt/nogen trængsel på villavejen når forældrene skal aflevere deres børn. Den lukkede vej tvinger familierne til at lave vendinger tæt på lågen ind til vuggestuen.

Fra lågen og ind til hoveddøren går man igennem havens legeplads, der fremtræder nogenlunde vedligeholdt, men bærer præg af, at det er en vinterhave, der lige trænger til en vinterrengøring/forårsklargøring.

I indgangen tjekker familien ind på FAMLY og jeg oplevede ikke flaskehalsproblemer, jeg så ikke nogen børn der fik lov til at lave indtjekningen. Indgangen har en del papiropslag og andre forældrerettede informationer, der kunne være en grund til propdannelse, men jeg så det ikke ved tilsynet.

Stuerne i vuggestuen fremstår alle velovervejede med lidt børnearbejder på væggene, sprogaktiviteter (billeder/sym-boler) og andet pædagogisk (tavler mv.).

Rummenes generelle udtryk er rent og stramt, forstået på den måde, at børnene ikke er i et miljø med mange synsindtryk.Huset er i tre etager, hvor øverste etage er personalerum og skrive/printer personalekontor.

Børnene samles om morgenen til morgenmad i stueetagen og der oplevede jeg en rolig morgenseance, hvor børnene sad og spiste og enkelte legede på gulvet. Forældrene kom ind og afleverede barnet, fik en snak med personalet og enkelte forældre sad et øjeblik og deltog i morgenmadsseancen.

Børnene starter dagen i deres respektive stuer med en morgensamling, hvor pædagoger og børn samles og snakker om dagens aktiviteter, vejret og fællessang. Det var min oplevelse, at børnene var fortrolige med rutinerne omkring samlingen og næsten alle børn deltog aktivt, og det var tydeligt, at enkelte af de mindste børn, var lidt betuttede over min tilstedeværelse.

Jeg oplevede, at der generelt var en god relation mellem børnene og personalet, også mellem de børn og personaler, der ikke normalt har den daglige stuetilhørsforhold.

Efter morgensamlingen gik børnene på legepladsen, hvor cyklerne og sandkassen klart var de foretrukne aktivitetsvalg, og pædagogerne fordelte sig og hjalp børnene i gang med legene.

FeedbackDe mange opslag i indgangen, kan de fordeles ud på/ved stuerne, så der ikke er informationstunge opslag?

Arbejdspunktn/a

UdviklingspunktLegepladsen har ikke en gynge eller andet der umiddelbart understøtter børnenes vestibulære træning, er det et bevidst valg eller en tilfældig hændelse da I valgte at nedlægge gyngen?


Børneinterview

Hvad blev der sagtPersonalet har selv lavet et videointerview med en børnegruppe. Den er fremvist som en del af, materialet til det pædagogiske tilsyn.

På optagelsen kunne man se en personale sammen med to børn, hvor der var dialog omkring emner der er i barnets logbog. Logbogen er uden tvivl en god metode til at inddrage barnets stemme og synspunkter.

Der blev ligeledes fortalt om de nye styrkede læreplaner, hvor barnets perspektiv/barnets egen værdi skal have mere plads og hvor institutionen havde formuleret deres egen definition. Derfor gav det fin mening for personalet at stille mere skarpt på det.

Da Corneliusmindevej har stærke traditioner for fagligt funderet pædagogiske projekter/indsatser, og hvor de mestre logbogen og tilhørende ”kuffert”, så kunne det være spændende at se, om de/I kunne udvikle en metode, som i større grad kunne skabe stærkere børneperspektiver.

Arbejdspunkt Ingen arbejdspunkter.

Udviklingspunkt Udforske og udvikle nye metoder til at skabe bedre/stærkere børneperspektiver. Forfine det

I allerede kan.


Personaleinterview

Hvad blev der sagtPersonaleinterviewet skete over to dage og afspejler begge møders hovedtemaer.

Personalet har i det sidste 1½ år oplevet en vis uro, grundet lederskifte, langtidssygdom og lidt personaleudskiftning. Personalet har følt en vis usikkerhed om fremtiden, om de ledelsesmæssige udskiftninger og ny souschef.

Personalet udtrykker tillid til ledelsen generelt, og siger at de oplever, at Rie er kommet godt ind ad døren, at Rie sætter sig ind i tingene og doserer meddelelser, så det der er vigtigt kommer i spil og spekulationer ikke får stemme før end det er nødvendigt. Personalet føler sig set, hørt og støttet i det daglige, og de føler, at de kan sige noget til Rie.

Personalet synes, at Mette og Rie er et godt match, og har stor tiltro til, at de kan udvikle vuggestuen og stadig garantere institutionens ry og gode omdømme.

Personalet udtrykker, at de synes at opleve en ændret dialog om pædagogik og arbejdsvilkår på en anden måde end tidligere, og håber at det er måden der fremover kommunikeres på.

Der opleves ikke et skisma omkring pædagogerne og medhjælpernes indbyrdes status, omdømme og arbejdsvilkår. Alle føler, at der er et ligeværdigt samarbejde.

Der opleves tillige en mulighed for at skabe en forbedret kommunikation mellem etagerne, både om hvad der sker i de enkelte grupperum, om aktivitetsfællesskaber, og personalet betoner, at de efter egen opfattelse, faktisk har et godt tværfagligt samarbejde.

Personalet ”signatur-arbejde” opleves stadig at være Amagerhylden, logbogen og kufferten, der er personalets bedste dialogværktøj.

Vuggestuens køkkenmedarbejder, der også har haft med-hjælperstilling i vuggestuen, er rigtig glad for sit arbejde og med de vilkår hun har for at udvikle sit område, samarbejdet med pædagogerne og ledelsen. Lige nu er håndværkerne i gang med at skifte vinduer i køkkenområdet, og alle glæder sig til at træk og kuldebro forsvinder.

Omkring inklusion oplever personalet, at de mere end tidligere har børn med så store udfordringer, at det udfordrer medarbejdere, pædagogik og almindelig trivsel i sådan en grad, og at det til tider opleves en tvivl om barnets tarv udfordres i for stor grad. Ofte skal disse børn have en 1:1 opmærksomhed, hvilket trækker store veksler på både børnegruppe og personale.

Personalet er bekymret for om forvaltningens ønske om at lave en satellitinstitution på Randkløve Allé, kommer for tidligt i forhold til det sidste års udfordringer, og at Rie er ny leder, der også gerne skulle nå at komme ordentligt ind i Corneliusmindevej, inden hun skal bruge en masse tid og kræfter på at oprette et nyt tilbud.

FeedbackEfter et års tid med konstitueret leder, ny leder og lidt personaleudskiftninger, ønsker husets personale lidt ro og stabilitet. Personalet er rigtig glade for, at Mette og Rie er husets nye ledelsesteam og har en grundlæggende tillid til at de kan modernisere og føre huset videre.


Der er en bekymring om den forestående udvidelse med en børnehavesatellit gør, at Ries opmærksomhed (som ny leder) tager fokus væk fra vuggestuen!

Arbejdspunkt Sikre en inddragende personaledeltagelse og proces i oprettelsen af den nye

børnehavesatellits tilblivelse, herunder beskrivelse af de vigtigste pædagogiske og didaktiske principper i de daglige pædagogiske indsatser og prioriteringer. Sikre en reel indflydelse der sikrer ønsket om ”to huse – én pædagogik”.

Udviklingspunkt Hvis der er en generel oplevelse af, at der er flere børn i vanskeligheder end tidligere,

hvilke tanker og indsatser er gjort for at handle på disse udfordringer i den daglige pædagogiske indsats? (ikke underretninger, dialogmøder m.m.).


Interview med bestyrelsesformanden

Hvad blev der sagtI bestyrelsen i ca. 2½ år.

Der opleves et fint samarbejde mellem bestyrelsen og ledelsen. Der har generelt været et godt samarbejdsklima mellem institutionens personale, forældrene/bestyrelsen og ledelsen.

Bestyrelsesformanden og lederen laver en dagsorden, udsender dagsordenen i så god tid, at alle kan nå at sætte sig ind i punkterne og referatet udsendes kort efter mødets afholdelse. Mødedagsordener og referater kommer til tiden og er fyldestgørende.

Der har kun været afholdt et møde med den nye ledelse (Rie og Mette), og der var en fin kommunikation og mødet forløb med kvalitet og ledelsen virkede forberedt.

Bestyrelsen er, ligesom personalet, bekymret for en evt. udvidelse med en børnehaveafdeling, hvad det vil gøre for huset, kvaliteten af de pædagogiske aktiviteter.

Feedbackn/a

Arbejdspunktn/a

Udviklingspunkt Tale med bestyrelsen om planerne for udbygning og de pædagogiske prioriteringer for de

to huse.


Læreplaner

Hvad blev der sagtDer er ikke noget tidligere læreplansmateriale som den nye ledelse historisk kan trække på, kun lidt skriverier om afsluttede aktiviteter der ikke var indsat i den læreplansramme der tidligere var gældende for daginstitutionerne i Tårnby.

Der er nu nedsat en læreplansgruppe (Nikoline og Mette) på Corneliusmindevej der skal arbejde med implementeringen af den nye styrkede læreplan. Bestyrelsen er varslet om dette arbejde og vil løbende blive inddraget i det omfang det er nødvendigt.

Der er ledelsesmæssigt fokus på at der i de kommende 12 måneder vil blive brug for indsatser/ressourcer der kan sikre udviklingen og implementeringen.

I det daglige har der været en generel opfattelse af at de seks læreplanstemaer har været en del af planlægningsforståelsen, men desværre ikke beskrevet som intentionerne oprindeligt var tiltænkt.

FeedbackDer har ikke tidligere været et decideret læreplans setup med læringshistorier og evalueringer.

Arbejdspunkt Arbejde med at implementere en praksis der tager afsæt i de nye styrkede læreplaner,

definere det pædagogiske læringsmiljø for både børn og voksne.

Udviklingspunktn/a

Sammenfatningn/a


Samlet oversigt af arbejdspunkter og udviklingspunkter

Observationer

Feedback De mange opslag i indgangen, kan de fordeles ud på/ved stuerne, så der ikke er

informationstunge opslag?

Arbejdspunkt n/a

Udviklingspunkt Legepladsen har ikke en gynge eller andet der umiddelbart understøtter børnenes

vestibulære træning, er det et bevidst valg eller en tilfældig hændelse da I valgte at nedlægge gyngen?


Børneinterview

Feedbackn/a

Arbejdspunkt Der skal laves et børneinterview hvor der er en køreplan for emnerne der skal tales med

børnene om, herunder emner der omhandler venskaber, gode og dårlige ting ved at gå i vuggestuen, legepladsen, legetøj mv.

Der skal laves en testkørsel, for at sikre en brugbar lyd og kameravinkel.

Udviklingspunktn/a


Personaleinterview

FeedbackEfter et års tid med konstitueret leder, ny leder og lidt personaleudskiftninger, ønsker husets personale lidt ro og stabilitet. Personalet er rigtig glade for Mette og Rie er husets nye ledelsesteam og har en grundlæggende tillid til at de kan modernisere og føre huset videre.

Arbejdspunkt Sikre en inddragende personaledeltagelse og proces i oprettelsen af den nye

børnehavesatellit tilblivelse, herunder beskrivelse af de vigtigste pædagogiske og didaktiske principper i de daglige pædagogiske indsatser og prioriteringer. Sikre en reel indflydelse der sikrer ønsket om ”to huse – én pædagogik”.

Udviklingspunkt Hvis der er en generel oplevelse af der er flere børn i vanskeligheder end tidligere, hvilke

tanker og indsatser er gjort for at handle på disse udfordringer i den daglige pædagogiske indsats? (ikke underretninger, dialogmøder m.m.)



Feedbackn/a

Arbejdspunktn/a

Udviklingspunkt Tale med bestyrelsen om planerne for udbygning og de pædagogiske prioriteringer for de

to huse.


Læreplaner

Feedback Der har ikke tidligere været et decideret læreplans setup med læringshistorier og

evalueringer.

Arbejdspunkt Arbejde med at implementere en praksis der tager afsæt i de nye styrkede læreplaner,

definere det pædagogiske læringsmiljø for både børn og voksne.

Udviklingspunktn/a

Sammenfatningn/a

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwi8_Nr93YvYAhWkDZoKHbcXDu8QjRwIBw&url=http://docplayer.dk/50822460-Overleveringsplan-0-18-aar-taarnby-kommune.html&psig=AOvVaw3K9NiJ8BDTEZcar-aaVinG&ust=1513417574040836

Bilag: 15.2. Tilsynsrapport VG Skottegården



TÅRNBYKOMMUNE

Tilsynsrapport – 22. februar 2018Vuggestuen Skottegården

v/ pædagogisk konsulent Lise KaalundDaginstitutionsafdelingen


Grundoplysninger for institutionen:

Vuggestuen Skottegården Leder: Merete LiechtiSouschef: Heidi AndersenAfdelingsleders navn: Kirsten OlsenBestyrelsesformand: Camilla Larsen

Kommende opfølgningstilsyn forventes afholdt:

Den 6. november 2019


Observationer.

Hvad blev der set

Der var ”fest” på legepladsen med musik og ”hoppe-danse- og syngeleg. Ca. 10 børn deltog i legen, nogle børn gik ind og ud af legen.

Andet sted på legepladsen gyngede 2 børn og der var en voksen som interagerede med disse børn.

I sandkassen sad 2 børn og legede med en voksen.

Nogle børn cyklede rundt på legepladsen og ind i ”skoven”, indimellem vendte de tilbage til hoppelegen, de kiggede på i et øjeblik og cyklede herefter videre.

Da ”hoppelegen” var slut, greb en voksen et børneinitiativ. To børn stod og skrabede i sneen på en bænk. Der opstod en leg med sne og vand. Hvad sker der når man putter sne i vand? Flere børn kom til og var meget optaget af denne aktivitet.Musikken spiller stadig i baggrunden, selvom der ikke længere er gang i en aktivitet.

Indenfor

3 børn leger ”tage tøj på” med dukker/babyer, de voksne italesætter alt hvad de gør samt det børnene gør. Der bliver taget billeder af aktiviteten af en voksen, den voksne forsøger at sikre, at alle børn kommer med på billederne.

Der er stor lyst til at vaske dukkerne/babyerne og ikke mindst skifte bleer på dem.

Generelt er der en fin og god opmærksomhed i forhold til at italesætte det som børnene gør.

Ved et andet bord bliver der leget med ”køkken”, en del børn var meget optaget i denne leg, der er god stemning og det emmer af godt børneliv. Også i denne aktivitet bliver der også sat ord på det som børnene gør.

De voksne er meget nærværende og aktive i legen.

Der kommer en ny voksen, to børn bliver meget begejstret for at den voksne er kommet, tydeligt at der var en særlig god relation.

Et enkelt barn sidder mere passivt (ikke deltagende) og kigger med sin skål og ske på de andre børn, hun virker træt. Der ses en lille kontakt med en voksen, men meget kort.Nu er vaske/ble-legen bevæget sig til en soveleg. 4 børn og 1 voksen leger sammen, de ligger sig ned og hviler.

FeedbackSkottegårdens personale udøver et fantastisk stykke arbejde. Der er stor nærhed og kommunikation med børnene. De bliver set, hørt og forstået. Personalet er helt nede på gulvet, og de leger aktivt med børnene. Personalet er gode repræsentanter for godt gedigent pædagogisk arbejde.

Her er god stemning, der er aktivitet med børnene men alligevel ro på stuen. Her tilstræbes helt klart, at børneinddragelse sker i stor stil.


Det er helt tydeligt, at de voksne italesætter alt hvad de selv gør og de initiativer som børnene kommer med. Og det er fantastisk flot arbejde. På den lidt kritiske side, så blev det ind i mellem lidt for karikeret, at der skulle sættes ord på alt. Et af børnene kiggede på et tidspunkt på den voksne med et udtryk, som hvis jeg kunne læse barnets tanker, så ville barnet have sagt:” tror du jeg er dum, jeg ved da godt at dette her er en skål, men lige nu afbryder du, og jeg er altså lige i gang med det her.” Det er selvfølgelig min tolkning og den har jeg ikke nødvendigvis ret i. Jeg anerkender, at der arbejdes (ekstra) bevidst sprogligt og måske er det nødvendigt, hvis det i dagligdagen skal være mere automatiseret.

En anden opmærksomhed var, at der blev talt temmelig meget. Der kunne godt havde været pauser i kommunikationen, så børnene i bedre grad fik mulighed for, at reflektere og nå at sige det de ville, før en voksen tog ordet igen.

Et enkelt barn er ikke så deltagende og der er ikke umiddelbart nogle af de voksne som registrerer det. Det er der ikke noget bekymrende i, medmindre det ofte sker og det er det samme barn.

På legepladsen var det en fantastisk god stemning og liv og glade dage. Det var så dejligt at opleve, at der var i gangsat en bevægelses - aktivitet på legepladsen, især fordi vi ofte ser, at legepladen bliver et pause sted for de voksne. Dette var på ingen måde tilfældet her. Alle var i gang og de voksne greb ovenikøbet børneinitieret leg.

Vuggestuen Skottegården har høj kvalitet i deres pædagogiske arbejde. Der er hjerte, engagement, nærhed, viden og fokus på hvorledes børnene skal stimuleres, så de udvikler sig og ikke mindst, at de skaber rammer og relationer med børnene, så der er tryghed til at folde sig ud.

Arbejdspunkt Ingen arbejdspunkter.

Udviklingspunkt Dukkeaktiviteten var på grænsen til at blive for karikeret sprogligt. Huske at holde pauser i kommunikationen med børnene. Skærpe opmærksomheden på om der er børn som ikke er deltagende i legen.


Børneinterview

Referat De synes det er en god vuggestue. Man kan lege med biler. De har venner. Der er ingen der skælder ud. De siger der ikke er nogen gynger, men det er der. Legetøjet må ikke komme på legepladsen. Det er sjovest at være udenfor.

FeedbackTre børn skulle deltage i interviewet, men da disse tre børn havde været i gang med en leg med garagen, valgte Merete at de kunne have garagen med under ”interviewet”. Det var ikke helt optimalt men heller ikke umuligt.

Som udgangspunkt kan jeg ikke konkludere noget som helst på baggrund af dette interview, så skulle jeg være kommet af flere omgange. Men hvis jeg alligevel skal sige noget, så virkede børnene som om de var vant til at blive talt til og med.

Det er første gang jeg oplever, at børn i et interview ikke har peget på en voksen som skælder ud, men i stedet pegede på hinanden som dem der skælder ud.

Jeg bliver ligeledes igen bekræftet af et generelt udsagn når vi har interviewet børn, nemlig at det er sjovest at være udenfor.

Min vurdering er, at børnene stortrives i deres vuggestue og er helt tilfredse med deres sted.

Jeg fik mulighed for at kigge på to optagede børneinterview og jeg blev fortalt, at det er meningen, at alle skal forsøge at udføre et interview. Det synes jeg er en rigtig god ide. Vi drøftede kort deres interview med pædagogerne og der var helt sikkert god læring og erfaringer i at forsøge, at få barnets stemme frem. Igen godt arbejde og godt, at I eksperimenterer med inddragelse af barnets stemme.

Spændende at se, om I får udviklet en metode som vi og andre institutioner kan blive inspireret af.

Arbejdspunkt Ingen.

Udviklingspunkt Det samme som i observationen, holde pause i kommunikationen, når I øver

børneinterview.


Personaleinterview

Referat af Gr. 1

Optaget af Læreplaner. De fylder rigtig meget. Set, hørt og forstået. Snakker meget om relationer. Har et par børn der har handleplaner. De fylder automatisk meget eller er meget i tankerne.

Børneperspektiv Prøver at være nede i øjenhøjde med børnene. Stiller spørgsmål til børnene. Hjælper dem

med at sætte ord på alt.

Pædagogik Overordnet set anerkendende pædagogik. Der bliver lagt meget fokus på selvhjulenhed. Synes de har en fælles holdning. Går ud fra at alle gør deres bedste og har nogle gode

intentioner. Arbejder med kommunikation. Har valgt det åbne hus. Skal bruge hinanden på en god måde, skal kunne samarbejde. Ser en masse børn der blomstrer ved de åbne stuer Kræver virkelig en god kommunikation

for at få det til at køre. Siger man skal følge børnene. Når man er ny i huset, kan det helt fra start godt se lidt kaotisk ud. Men man kommer hurtigt

ind i det.

Trivsel Bruger rød. Gul, grøn skemaer til at tjekke op på børnene. Holder øje med børnene om de er med i leg, søger de voksne, taler meget indbyrdes.

Arbejder også med at gøre børnene robuste. Holder pædagogmøder hver 2. uge.

Adgang til kompetencer Åbent hus. Børnene vælger selv. Pædagoger og medhjælper holder møder hver for sig. Så der er en skarp opdeling. Bytter også lidt rundt på spisegrupperne.

Temaer Tager det op på personalemøder. Hvad interessere børnene, hvad rører sig lige nu osv. Synes der bliver brugt for meget tid på mange temaer. Der bliver for meget ævl. Alt for

langtrukken proces at finde temaer. Det kan blive lidt for pædagogagtigt. Det bliver nogle gange trukket for langt med, at alle har medbestemmelse.

Har lige lavet et årshjul. Alt for mange aktiviteter havde ikke noget mål. Ville gerne have en rød tråd i hverdagen.

Sprog Det er lykkedes når der er forståelse i børnenes øjne. Har talt om samtalekultur til forældremøde. Har lavet en spørgeskemaundersøgelse.


Som sprogvejleder synes hun det går godt. Har fokus på at spørge og åbne op. Synger og læser.

Inklusion Tror ikke de har en fælles holdning. Har ikke talt decideret om det. Bruger ikke ordet. Snakker relationer og deltagelse i gruppen.

Borgeren som medskaber Har forældresamarbejde. Daglig dialog. Spørger efter feedback fra forældrene. Et par

ønskede mere dokumentation på FAMLY. Det havde de ret i og der bliver arbejdet videre med dette.

Har det grundlæggende, at alle vil det bedste. Har en forventning om, at alle forældre gør det bedste. Synes ikke de dikterer over for forældrene. Det er et samarbejde og det er rart at høre om børnenes hverdag hjemme, det giver en bedre forståelse.

Trives i Er blevet taget godt imod. Er sat godt ind i tingene. Til start måske lidt for meget

information. Synes man skulle have lov til at arbejde lidt med tingene. Trives meget godt. Har nogle fysiske problemer som man organiserer sig ud af. Godt for

trivsel, at man kan snakke sig ud af det. Indgår i en dejlig personalegruppe. Stor opbakning til alt. Stabil, omsorgsfuld

personalegruppe. Dum sygepolitik. Synes hun får virus mange gange og bliver presset af sygepolitikken. Bliver meget presset på grundt af det. Synes de har for travlt. Stor problematik omkring fyret og varme. Men har overordnet et fantastisk arbejde.

Har haft det godt et stykke tid nu. Det tog et stykke tid at komme sig over en hård sommer. Merete var meget væk.

VUS Havde sidste år.

Har i noget Hvorfor er tilsynet ikke uanmeldt.


Referat af Gr. 2

Optaget af Læreplansarbejde fylder på den gode måde. Pædagogmøder og medhjælpermøder er opdelt. Huset er åbent og alle personaler skal have fokus på alle børn. Ikke fan af at møderne afholdes for sig. Det er trods alt alle der har observeret børnene når

det forventes, at alle arbejder sammen omkring børnene. Føler ikke de har så meget at skulle sige i forhold til arbejdet med børnene. Synes de alle skulle tale børn samtidig og med alle medarbejdere. Start og slut på personalemøderne er spild af tid. Der bruges ½ time i alt til dette og så skal

der også synges en sang. Synes ikke der er tid nok til det relevante, altså at tale om børnene. Sangen er indført fordi den opbløder stemningen og får en til at føle sig mere åben. Synes

huset er åbent i forvejen, så de synes ikke det er nødvendigt. Spiralsamtalen her har du mulighed for at sige noget.

Børneperspektiv Gør meget ud af at finde interesser hos børnene for at finde læreplanstemaer der skal

arbejdes med.

Trivsel hos børnene De synes ikke de har diskuteret en fælles betegnelse for hvornår børn trives. Taler meget

om at være anerkendende. De spørger hinanden hvis et barn er ked eller andet. Skriver det i bogen hvis de ser noget

atypisk for det enkelte barn.

Sikres det at alle børn får adgang til alles kompetencer De går nemt i huset når det er åbent.

Sprog Italesætter børnene rigtig meget. Som i hele tiden. De er rigtig opmærksomme på det. Har også fokus på det med læreplansarbejdet. Har fokusord. Synes det i Amagerhallen var godt. Lærte at være opmærksom på at stille åbne spørgsmål.

Inklusion Mener det er nedskrevet. Merete fortæller nogen gange lidt om det.

Borgeren som medskaber De har hørt det. De har talt om det på personalemøde. Både børnene og forældrene er borger. Det betyder

samarbejde med forældrene om børnene.

Trivsel hos jer Har det godt. Ingen problemer. Kunne godt tænke sig at læse til pædagog.


Har det meget fint hernede. Har været her 3 år som vikar. 8 timer som medhjælper og resten som vikar op til 30 timer. Ønsker ikke at blive pædagog, derfor fik hun ikke stillingen. Ønsker at blive lærer. Er ærgerlig over at hun ikke kom i betragtning til stillingen.

Har været her 10 år. Er mest i køkkenet og har et par timer om ugen som medhjælper. Er blevet bedre til at sige fra. Har været her 5 år. Er irriteret over at hun til hver VUS bliver spurgt om hvornår man skal

læse videre. Plejer man at sende folk videre til uddannelse. Det står ikke nogen steder at de skal læse videre. De er bare glade for arbejdet. xxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Har haft en periode med barsel, det har været hårdt. Der er kommet ro på huset og der er rart at være igen.

Da de som personalegruppe havde meget travlt, følte de ikke, at de fik opbakning, men det er blevet bedre.

Mangler Merete på gulvet. Synes bare at hun kommer med gode ideer uden at være med. Mangler ideen om deres problemer. Føler ikke hun er med i hvad der giver mest mening, men hun har altid en afsluttende bemærkning.

Føler i jer set hørt og støttet Ikke altid. Er glad for at være her.

Professionel arbejdspladskultur De kan sagtens sige ting til hinanden. Det var på et tidspunkt for meget fordi man tit blev

afbrudt. Nu er det aftalt at de venter til senere og tager situationen op. De kan sige noget til alle. Har nydt godt af at sige hvad man tænker og føler.

VUS Nogle er lidt i tvivl om de har været til VUS hvert år.

Sjovt med børnene Hver dag. Glæder sig til at komme på arbejde.

Har i noget i vil tilføje Det er rart at de er kommet tilbage i personalegruppen efter den stressede periode.

Feedback:Grundlæggende har Skottegården en personalegruppe som er glade for deres arbejdsplads. Det er min vurdering, at personalegruppen er meget engageret og stolte af deres arbejdsplads. De er generelt meget tilfredse med ledelsen men oplever indimellem, at det måske bliver for demokratisk og langtrukne processer. F.eks. fremhæves ”tjek ind og ud” af nogle som tidspild. Det blev også nævnt, at spiralmetoden også kunne blive for omstændigt. Hvilke metoder der vælges at benytte vil nok altid være et temperaments spørgsmål, men måske er der grobund for, at få lidt mere variation ind, så alle bliver mødt i deres ”stil”.

Herudover var der et ønske om at Merete var mere tilstede på gulvet/i huset. Set fra en positiv side, så efterlyser man sin leder, fordi der er kvalitet og omsorg i relationen. Set med kritiske øjne, så er der måske brug for at Merete er mere tilstede.


Der blev af flere personaler fortalt, at de havde haft en periode hvor det var hårdt at gå på arbejde. Det er heldigvis overstået og de er et godt sted lige nu og det er også min samlede vurdering.Personalegruppen er meget engageret og professionelle i deres pædagogiske arbejde og forsøger hele tiden at skabe rum, hvor børnene kan trives og udvikle sig.

Arbejdspunkt xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Udviklingspunkt Afprøve forskellige metoder ved møder. Personalet ønsker større tilstedeværelse af leder, eksperimenter med hvornår det kunne

give mening at personalet får bedre udbytte fra ledelsen.



Bestyrelsens arbejde Er helt ny. Har kun været med til et møde. Bestyrelsen har medansvar for de faste

aktiviteter.

Samarbejdet mellem personale og ledelse Merete er meget til stede blandt pædagogerne. Ser hende tit om morgen.

Trives børnene Der er meget fokus på, at børene bliver hørt, og at det er dem der skal vise vejen.

Italesætter meget børnene. sprogligt. Børnene trives i det åbne hus. De har frihed Forældrene har fået at vide, at hvis de er utilfredse med noget, så skal de komme til

bestyrelsen. Der har været lidt med hensyn til, at tage billeder af børnene. Der er nogle forældre som

ikke vil have taget billeder.

Pædagogik Tager meget udgangspunkt i læreplanerne. Har fået beskrivelse om hvad der foregår i

læreplansgrupperne. Der laves blandt andet video.

Læreplaner Der har været fokus på at forklare hvad læreplanerne indeholder.

Forældremøder Synes der er et fint fremmøde.

Lederrollen Ønsker lidt mere opfølgning på forældresamtaler til at starte med.

Oplevelse af institutionen Er meget tilfredse. Børnene får lov til at lære sig selv noget. Kan rigtig godt lide at det er åbent.

Politikker Har ikke hørt at der er talt om dem. Mens hun har været der, har der kun været problema-tikken vedrørende billeder.

Har du noget Tænker bare at de har været rigtig glade for det åbne hus, og at det virker som om alle

børn trives. Der er indført primærpædagog, som man kan aflevere til om morgen. Børnene er ude også selv om det er koldt. Ikke lige så lang tid, men de kommer ud.

Feedback:Her er en ny bestyrelsesformand men som er meget tilfreds med Skottegården. Der fremhæves især det med det åbne hus som en kvalitet i huset. Fantastisk godt samarbejde.


Arbejdspunkt: Ikke noget arbejdspunkt

Udviklingspunkt: Fortsætte det gode forældresamarbejde som I allerede har godt greb i.


Læreplaner

Læreplanshistorie fra Skottegården Temaer for læreplansarbejde efterår 2017: Sprog og sociale kompetencer

Vi inddeler børnene i tre grupper med udgangspunkt i deres alder/udvikling/behov. Dog altid med mulighed for at flytte barn/ børnene fra den ene til den anden gruppe for at opnå bedst mulig udviklingspotentiale for det enkelte barn.

Gruppe 1. Mål Stimulere børnenes sanser ved hjælp af sang og massage. Øver dem i at være del af et fællesskab, hvor de bliver opmærksomme på hinanden, samt at øve dem i behovsudsættelse ved at vente på tur.

Aktiviteter: Sanglege, massagebolde, et lille måltid, hvor behovsudsættelse er i fokus.

Gruppe 2. Mål Børnene oplever, at være del af fællesskaber (sociale kompetencer) med fokus på at styrke og stimulere sproget (udvide barnets sprogforståelse).

Aktiviteter: Navnesang, sangkuffert, Bjørnen sover, En elefant kom marcherende, Jeg gik mig over sø og land, massagebolde.

Gruppe 3. Mål Relationsdannelse mellem børnene ved at få øje på og komme tæt på hinanden.

Aktiviteter: Navneekko, Bjørneleg, massage, Alle mine kyllinger, En elefant kom marcherende.

EvalueringVi bruger metoden om feedbackward, der tager udgangspunkt i hvad børnene og de voksne lærte, samt hvad vi ønsker at fortsætte med i nuværende praksis.

Gruppe 1 Bestod af vuggestuens yngste børn lærte at dele ud og blev gode til at vente på tur. De voksne lærte vigtigheden af at skabe ro fra start, og måtte tilbyde en ny aktivitet hver gang for at bevare børnenes koncentration.

Særligt tre af gruppens børn har gennemgået en positiv udvikling: Et barn lærte at dele ud (og ikke spise frugten selv), og en anden blev en del af fællesskabet. Et tredje barn blev også bedre til at vente på tur og ikke være i centrum hele tiden. De voksne oplevede, at den særlige stemning de formåede at skabe omkring aktiviteterne var meget betydningsfuld. De voksne har masser af ideer til indretning af kommende sanserum.

Gruppe 2 Bestod af mellemgruppebørnene blev gradvis bedre til at vente på tur (behovsudsætte) ligesom de havde en fælles opmærksomhed på hinanden, som betød, at de fik øje på hinanden, for at få aktiviteterne til at lykkes (eks. at tage hinanden i hænderne til ”Jeg gik mig over sø og land” og massagebolde, hvor de enten ventede på at få massage af en voksen ved at give sig selv massage med en bold eller gav sidemanden massage).


De voksne fandt ud af vigtigheden af at dele viden med deres kolleger for at forstå børnenes adfærd og handlinger (eks. en elefant kom marcherende). De voksne blev også mindet om børnenes indbyrdes spejlinger og af de voksne – de gør, hvad vi gør! Det var en udfordring at bevare drengenes fokus og koncentration om aktiviteterne, hvilket stillede nogle særlige krav til de voksne. En enkelt gang skiftede vi stue (fra fisk til mus), hvilket gjorde en stor og mærkbar forskel. Drengegruppen fandt ro til at være med og kunne bedre bevare koncentration og motivation. Dette tror vi hænger sammen med stuens mindre areal, og dermed bedre muligheder for at skabe et afgrænset rum til børnene.

De voksne var overraskede over, hvor hurtigt børnene kunne regulere deres behov – særligt i forbindelse med sangkufferten, hvor ét barn vælger en genstand i kufferten mens de andre børn må vente til det bliver deres tur. Børnene ventede og kiggede på afstand eller ved at sidde helt tæt på og ved siden af det barn som skulle vælge, men uden at tage fra kufferten.

Gruppen ønsker at bruge sangkufferten i dagligdagen, eks. i forbindelse med eftermiddagsfrugt, og i arbejdet med børnene i mindre grupper.

Gruppe 3 Børnene blev bedre til at vente på tur (behovsudsættelse - navneekko). At se hinanden og samarbejde.Det var en udfordring med så stor en gruppe børn. De voksne lærte at aflæse børnenes adfærd og ændre/udvide aktiviteterne for at fastholde børnene. Det overraskede de voksne der var så stor forskel på alle mine kyllinger fra første til anden gang de lavede aktiviteten. De voksne manglede muligheden for at reflektere og evaluere efter endt læreplansgruppe. De ønsker at arbejde med børnene i mindre grupper, at være fleksible og åbne i forhold til ændringer/justeringer i planerne (de planlagte aktiviteter for børnene) som de har erfaret har en positiv effekt på selve forløbet.

Referat Laver grupper ud fra alder og udvikling. I alle grupper bliver der arbejdet meget med behovsudsættelse. Tænker også den pædagogiske bagdør ind i arbejdet. Havde en dreng hvor han slet ikke var interesseret i starten. Men stille og roligt er han

kommet med. Han er en dreng der er svær at fastholde. Men de kan se, at det har givet mening at deltage i den gruppe. Første gang kørte det 1,5 måned og der var samling hver uge.

Er blevet bekræftet i, at gentagelser og rutiner nytter meget for de små børn. Det er anderledes at arbejde med børn fra andre lande. Der er mange ting som slet ikke er

det samme. En dreng skulle lære at sidde ned og spise, for det var han slet ikke vant til hjemmefra.

Har arbejdet med de rammer der er udstukket fra John (tidligere konsulent). Tager det op på et pædagogmøde for at finde emner. Taler om målene inden for

rammerne. Opdeler grupperne efter alder. Men kan godt se at bagefter må de flytte rundt på nogle børn.

Tager udgangspunkt i behovet og rykker derefter meget rundt. Synes de er gode til være fleksible. Drøfter indbyrdes hvordan der skal skiftes rundt.

Der er primært fokus på bevægelse og sprog lige nu. Når de laver evaluering så synes de at kunne se, at de har været omkring alle emner. Læreplanen bliver præsenteret for bestyrelsen.


Forældrene efterspørger det. Det betyder da, at de har formået at inddrage dem og det interessere dem.

Har prøvet at give forældrene en opgave med at skulle tage et billede som skulle bruges til at tale om familie. Det var ikke alle der fik afleveret, trods flere ”rykkere” fik de aldrig afleveret.

Ved forældresamtaler prøver de at komme omkring hele barnet også i forhold til sproget.

Hvad er i mest stolte af Synes de har fundet en vej der fungerer. Har været her siden 2014 hvor det var lidt

famlende. Har fundet en måde at gøre det på og der er hele tiden plads til udvikling. Det struktureret arbejde gavner.

Engagementet er stort når der er tid til at fordybe sig. Synes der er nogle led de kan springe over nu, da de er blevet så gode til arbejdet. Det er

afprøvet mange gange.

Hvor kan i blive bedre Det kunne være interessant at få forældrene mere med. De holder pauser mellem læreplanstemaerne. Kunne godt tænke sig at de ville fortsætte i

en køre, det gode arbejde bliver lidt tabt i pausen.

Feedback:Det var meningen at der skulle fremlægges en læreplanshistorie, det havde de overset. Derfor er læreplanshistorien eftersendt, men den blev ikke debatteret ved vores møde.Skottegården er særdeles godt med i måden at arbejde med læreplaner, så det må siges at være dybt forankret i hele deres pædagogiske tilgang. Igen en meget professionel stil Skottegården demonstrerer.

En personale fremhævede/undrede sig i personaleinterviewet over hvorfor vi ikke kom på uanmeldt tilsyn. Grunden dertil var, at hun syntes, at det på en måde var en overkonstrueret dag, som ikke var repræsentativ for deres dagligdag. Det kunne være værd at overveje en anden gang, men på nuværende tidspunkt så er det min vurdering, at der løftes en flot opgave.

Arbejdspunkt Ingen arbejdspunkter

Udviklingspunkt Det kunne være interessant, at få forældrene mere med i sammenskabelsen af temaer. Overlab af temaer, så den gode indsats ikke bare forsvinder som et projekt.


Sammenfatning

Ved sidste tilsyn skrev vi følgende:

Meget driftssikker og utrolig medmenneskelig ledelse. Fantastisk greb i børneperspektivet og styr på kerneopgaven. Stor faglighed i forhold til ledelse og pædagogik.Åben stueplan fungerer godt, når vi sammenholder forældre og personale udsagn. Vi ville ønske, at denne model kunne smitte af på andre institutioner i kommunen. Personalet er glad, tilfredse og stolte af deres arbejdsplads. Dygtige nærværende voksne.Udviklingspunkter er: feedback kulturen, mere systematik af sprogarbejdet, samt større opmærksomhed i forhold til afleveringer af børn.Det vores klare vurdering at ledelsen mestre alle de forskelligartet opgaver som institutionen bliver udfordret med.

Udviklingspunktet var: feedback kulturen, mere systematik af sprogarbejdet, samt større opmærksomhed i forhold til afleveringer af børn. Alle disse punkter var der samlet op på siden sidst. Det er svært ikke at blive meget begejstret for måden denne personalegruppe samt ledelse går til opgaven på, særdeles udviklingsorienteret. De andre ”ting” vi pegede på i sammenfatningen er stadig tilstede.De nye punkter der peges på, er det som jeg vil kalde micro reguleringer. Det er på et niveau hvor der bliver finjusteret fordi den grundlæggende kerneopgave bliver løftet super professionelt.

Samlet oversigt af arbejdspunkter og udviklingspunkter

Observationer


Udviklingspunkt Dukkeaktiviteten var på grænsen til at blive for karikeret sprogligt. Huske at holde pauser i kommunikationen med børnene. Skærpe opmærksomheden på om der er børn som ikke er deltagende i legen.

Børneinterview

Arbejdspunkt Ingen

Udviklingspunkt Det samme som i observationen, holde pause i kommunikationen, når I øver

børneinterview.

Personaleinterview

Arbejdspunkt Det er vist ikke helt lovligt at ”presse” en medhjælper til at tage pædagoguddannelsen.

Udviklingspunkt Afprøve forskellige metoder ved møder. Personalet ønsker større tilstedeværelse af leder, eksperimenter med hvornår det kunne

give mening at personalet får bedre udbytte fra ledelsen.



Arbejdspunkt Ikke noget arbejdspunkt

Udviklingspunkt Fortsætte det gode forældresamarbejde som I allerede har godt greb i.

Læreplaner


Udviklingspunkt Det kunne være interessant at få forældrene mere med i sammenskabelsen af temaer. Overlab af temaer, så den gode indsat ikke bare forsvinder som et projekt.

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwi8_Nr93YvYAhWkDZoKHbcXDu8QjRwIBw&url=http://docplayer.dk/50822460-Overleveringsplan-0-18-aar-taarnby-kommune.html&psig=AOvVaw3K9NiJ8BDTEZcar-aaVinG&ust=1513417574040836

Documents

TÅRNBY KOMMUNE...Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Kommunalbestyrelsen har på møde den 30.10.18 principgodkendt en række anbefalinger fra §17 stk. 4 udvalget for