Tilbagemeldingsmøde m. Specialpædagogisk Udredningsrapport/VISO

Tirsdag d. 4. april 12.15-14.15

Velkommen til en aften i Landsforeningen Autisme om emnet

Low Arousal tilgangved konflikter

Ved Susan Gulstad, Rådgivningsafdelingen, Autismecenter Nord-Bo

1

Præsentation

• Lidt om Autismecenter Nord-Bo

• Lidt om mig

• Lidt om jer

• Lidt om Anette

2

Praktisk info. • Programmet strækker sig frem til kl. 21.30

• Kaffe/te og kage undervejs , ca. kl. 20.00

• Toilet- og rygeforhold

• Del gerne med hinanden ved pit-stop

• Nogle slides går vi hurtigere igennem end andre.

• Slides fra power point show kan fremsendes via mail, hvis ønsket. Kontakt: sg@nordbo.dk

3

Program Intro til Low Arousal

Kort om ansvarsprincippet

Om barnets forudsætninger og de ofte for høje forventninger

Krav-/ressourcebalance og hverdagsstrategier

Affektudbrudsmodellen

Kontrolprincippet

Affektsmitte

4

Jeg er blevet:• bekræftet• inspireret• provokeret

Intro til Low Arousal tilgang

Kunsten at holde følelsesintensiteten nede..

5

Andrew McDonnel, psykolog, UK”Low arousal begrebet” og Studie III

Ross Greene, psykolog , USASamarbejdsbaseret problemløsningTjek medbragte bøger.

Inspiratorer i DK

Bo Heljskov Elvén, psykolog, DK/SEAnsvarsprincippet, kontrolprincippet, Studie III m.m.Tjek medbragte bøger.

6

Teoretiske antagelser• Børn gør det godt – hvis de kan. Når børn ikke gør det godt, er det fordi

de ikke kan…endnu.

• Ofte går der (for svære) krav eller opfordringer forud for den problematiske adfærd.

• Ved tilpasning af krav og forventninger kan mange konflikter undgås.

• De fleste mennesker med udviklingsforstyrrelser er særdeles anspændte en stor del af tiden.

• Omgivelsernes adfærd i konfliktsituationer kan forebygge, at personen bliver mere anspændt ved at holde egne følelser under kontrol og ved at optræde fleksibelt.

• Trusler/konsekvenser/straf har ingen eller direkte negativ virkning.

7

Hyppigste årsager til konflikter

• Forvirring, utryghed, uforudsigelighed, ændringer i rutiner

• Miljømæssig påvirkning (fx lyd, lys, varme, berøring, …)

• Misforståelser

• Manglende evne til at kommunikere tanker, følelser og behov

• Sanseoverload

• Inaktivitet eller manglende sansestimulering

• Medicin, smerter, vrangforestillinger…

8

Inden vi går videre

Ansvarsprincippet

Hvornår er vi i gang med at fralægge os ansvar?

Ansvar over i barnet: ”Hvor mange skal jeg sige det…?”

”Fatter du ikke at……!”

”Han vil jo ikke samarbejde…”

”Hun er så stædig!”

”Han hører jo ikke efter”

Ansvar over i andre: ”Det er også fordi den taxachauffør kører ham fuldstændigt op…”

”Det er fordi forældrene altid glemmer at give ham skiftetøj med…”

”Det er fordi de presser ham alt for hårdt på skolen!”

Den der tager ansvar kan påvirke

9

Barnets forudsætningerog de ofte for høje forventninger

”Bag enhver udfordrende adfærd er et uløst problem eller en manglende færdighed (eller begge dele).”

Ross Greene

Adfærd

Manglende færdigheder /forudsætninger og mødet med omverdenens krav

10

Differently wired

Autistisk oplevelses- og tænkestil:

Laurits og køleskabet

Nanna og spisesituationen

Tobias vil ikke i bad

Morten og flyverdragten

Aksel ”gider” ikke ret meget

Viktor og de voldsomme bevægelser

Martin sendes på skolens kontor

11

Majas mor er altid sur

12

En ujævn profil

Eller øer af kompetencer

Senmodning sammenlignet med normalområdet

Levealder Modenheds-alder

6 4

9 6

12 8

15 10

18 12

21 14

24 16

Tommelfingerregel: Træk 1/3 fra

13

Pit-stop

• Hvad hæfter du dig særligt ved indtilnu?

Sum kort med din sidemand

14

Amygdala – hjernens vagthund, der har en del at være på vagt overfor…

15

En overaktiv, forstørret amygdala

16

17

VIL IKKE

Døm-mende

IndstillingViljestærk

Trodsig

Grundsyn på barnet

Fræk

Doven

Vil tage magten

Tanker

Konsekvens

Straf Belønning

Reaktion

Frustration

Skyld

Skam

Oplevelse hos barnet

Nys-gerrig

Indstilling

Tænkestil?

Evner?

Stressorer?

Grundsyn på barnet

Hvad forhindrer?

Hvordan hjælpe?

Tanker

Find og fjern

barriererReaktion

Støttet og

styrket

Oplevelsehos barnet

KAN IKKE

Hvad betyder vores indstilling til barnets adfærd?

Krav-/Ressourcebalance

Krav Ressourcer

The Sweet Spot

For få/nemme krav kan give reaktioner

For mange/for svære giver helt sikkert reaktioner

Kan variere over tid: Hen over året, ugen, dagen, timen, minuttet

18

Pit-stop

• Hvad hæfter du dig særligt ved ?

Sum kort med din sidemand

19

Hverdagsstrategier der kan støtte barnet

• Rutiner, fx morgenrutine, aftenrutine, badrutine, evt. med hjælp fra rækkefølgesystemer

• Forudsigelighed via visuelle dagsprogrammer, ugeprogrammer, hvem er jeg sammen med hvornår, om hvad, hvor længe, hvordan etc.

• Visuelle planer som forberedende for ”aktiviteter ud over almindelig hverdag” og Plan B – hvad gør vi hvis jeg bliver utryg, hvis det regner, hvis…

• Tidsangivere (fx time-timer) og varsling i god tid (indstillingstid)

• Ryddelighed og overskuelighed i fysiske omgivelser

• Mulighed for ro og privat ”space” - ude og hjemme

20

Små, effektive hverdagsfif

• Giv barnet følelsen af medbestemmelse gennem (overvejede) valg: Vil du have den blå eller grønne jakke på? Vil du have redt hår eller klippet negle først? Vil du helst i bad før eller efter aftensmaden?

• Brug af ordene ”først” og ”når vi er færdige, så ...” (indstillingstid)

• Vær sammen med barnet om opgaverne og brug ordet ”vi”: Kom, lad os sammen rydde op her”, ”Skal vi se om vi kan få klaret den matematikopgave”. Fremfor: ”Du skal rydde op”. ”Nu skal du lave matematik”.

• Prompte. Ræk barnet blyanten, opvaskebørsten, hårbørsten, bananen. Hold skraldespanden frem til affaldet/kassen til mobiltelefonen eller legetøjet.

21

Flere hverdagsfif…

• Smit med din positive energi via kropssprog/toneleje/syng evt. din besked

• Tilføj en motiverende dimension, hvor det giver mening: Musik til arbejdet, skuespil undervejs, del jobbet i bidder og spis/hop/ring på en stor klokke efter hver lille bid, lav sjov konkurrence ud af opgaven – hvor hurtigt kan vi? Hvem tror du kommer først ud til bilen?

• Fang interessen. ”Nu er jeg spændt på, om vi kan få hunden ud og gå. Hun ser lidt slap ud i dag. Hvordan klarer vi den?”

• Afledning. ”Hov, se den sky, ligner den ikke en figur i dit computerspil…” . Tilbyd en gajol/karamel/en gulerod. Lad som om du har fået øje på noget spændende, har fået noget under skoen eller…..?

22

Og lidt flere..

• Anvis og vær konkret. ”Du skal lige samle din jakke op og hænge den på krogen” fremfor ”Sikke et roderi!”.

• Undgå: Stop, hold op, drop det der, ”ikke”, lad være, …

• Giv tid! Afvent flere sekunder/minutter før reaktion. Lær dit barn at kende her.

• Anerkendelse. ”Jeg ved godt, at det er rigtigt svært at få klippet dit hår, så nu skal du høre, hvad jeg tænker vi kan gøre…”, ”Øv, hvor var det mega surt show, at dine skins er stjålet. Det kan jeg virkelig godt forstå, at du reagerer på…”

• ”Det bløde anslag”. ”Jeg kan se, det er svært lige nu og jeg ved, at du synes det er så træls, når jeg giver et godt råd om fx at tage trække vejret dybt eller gå lidt udenfor, så hvordan kan jeg mon hjælpe dig?”

23

Pit-stop

• Hvad hæfter du dig særligt ved ?

Sum kort med din sidemand

24

Kontrolprincippet og

Affektudbrudsmodellen

Selvkontrol

25

Kontrolprincippet

Man skal have selvkontrol for at kunne samarbejde!

Barnet i stress eller affekt kan miste selvkontrollen - jo kraftigere affekt, jo mindre selvkontrol

Barnet kan forsøge at bevare selvkontrollen med nogle strategier, der giver mening for barnet selv.

- Stikke af fra situationen

- Lukke sig inde

- Smide noget efter dig

Ikke hensigtsmæssigt, men en strategi, der måske virker, så kravet ”går væk” og selvkontrollen kan genetableres.

Barnet har brug for hjælp til måske mere hensigtsmæssige strategier

26

27

Bo Hejlskov Elvén, se litt. Liste

Kontrolprincippet fortsat• Forsøg aldrig at ville kontrollere barnet – det er ikke muligt

under kaos og skader mere end det gavner. Kun i yderste nødstilfælde

(skade på sig selv eller andre)

• Opgaven er at hjælpe barnet til genvinde egen selvkontrol

• Dette gøres først og fremmest ved at bevare roen, så du ikke smitter med stræk affekt, optrapper konflikt og skaber større kløft mellem barnets selvkontrol og ingen kontrol

Jakobs selvkontrol

28

Affektsmitte

29

Både affekter og muskelspændinger smitter

Jeg smittes af den affekt som en anden bærer

Jeg begynder at forstå at andres affekter ikke er mine

affekter.

Jeg kan nogenlunde berolige mig selv, når der er stærke affekter omkring mig. Hvis

jeg ikke er stresset.

Påvirkning er der stadig men forskellig fra barn til barn.

Jeg lærer gradvist at skærme mig mod affekter.

Spædbørn Ca. 18 mdr. Ca. 4 år

Fortsætter at være meget vanskeligt for barnet/mennesket med autisme

Normaludvikling

30

Vores reaktioner smitter på børneneRisiko for kaos kan mindskes

31

• Aldrig kræve øjenkontakt. Aldrig fastholde øjenkontakt mere end 3 sekunder ved krav eller konflikt.

• Vær forsigtig med berøring (undgå indtil barnet selv kommer).• Stå lidt med siden til fremfor front mod front. • Tal roligt og afdæmpet. Enkelt sprog. Vær også stille. • Træd et fysisk skridt tilbage i kravsituation/mulige konfliktsituation• Træd et psykologisk skridt tilbage (fx give tid, give valg, aflede, måske

fravige krav). • Giv barnet plads eller mulighed for at trække sig. • Sæt dig ned, hvis barnet er uroligt. Din ro kan smitte. • Vær opmærksom på dit kropssprog og vejrtrækning. Evt. anspændthed

smitter – og den modsatte. Berolig dig selv (det kræver øvelse men er vigtigt).

• Gå væk fra situationen, hvis du er for vred/urolig til at håndtere den (hvis muligt).

Hverdagsstra-tegier plus de ekstra fif

Vær opmærksom på bittesmå tegn. Ofte ikke ”lyn fra en klar himmel”.

Omformuler krav eller fravig. Lyt, observer, søg at forstå, anerkend. Afstand. Rolig! Undgå øjenkontakt/berøring . Træd tilbage. Giv plads. Tænk kreativt.

32

Hvis barnets selvkontrolstrategier skal laves om, så er det i fredstid. Samarbejder kan kun ske, når begge parter har selvkontrol. Vent!!! med at tale om episoden til en anden dag, hvis der skal tales.

Affektudbrudsmodel, Bo Hejlskov Elvén, se litt. Liste

Pit-stop

• Hvad hæfter du dig særligt ved ?

Sum kort med din sidemand

33

34

Som omsorgsgiver er der mere end blot barnets adfærd, der påvirker vores ro eller mangel på samme.

?

Hvad kan medvirke til din ro og selvkontrol ?

Forebyggende:

• Beslut dig for, at øve dig i Low arousal tilgang. Fejr din succes og del din fiasko uden skyldfølelse. Hvad kan du gøre næste gang?

• Hvem er bedst til hvad? Fordel ”vanskelige” krav mellem jer som omsorgsgivere. Byt evt. undervejs, hvis I sidder fast.

• Motion – som forebyggende og når du er på vej op i ”det røde felt” (hvis muligt).

• Meditation og mindsfullness.

• Massage - afspænding af din måske spændte krop.

35

Og når affekten raser i barnet -fortsat støtte til din selvkontrol …

• Prøv at lægge ny tolkning ned over situationen. Kan du have overset små tegn? Hvad er det han/hun vil fortælle dig med sin adfærd?

• Positive forventninger – du skal nok klare denne situation og bevare roen/brug evt. stærkt mantra.

• Tænk på noget andet (tæl bagfra, tæl billedhjørner i rummet, husk et digt/en sang, ..)

• Fokusér på din krop. Hvordan føles den? Og dit åndedræt? Kan du afspænde? Kan du trække vejret dybere?

Litteraturliste

• Rabalder i børnefamilien - Bo Hejlskov Elvén og Tina Wiman

• Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed - Hejlskov Elvén, Veje og Beier

• Det eksplosive barn - Ross Greene

• Adfærdsproblemer i skolen – Bo Hejlskov Elvén

• Det kan blive bedre – Paul Dickinson, Liz Hannah

• Fortabt i skolen – Ross Greene

Husker du Martin, der havde fundet strategier, der virkede for ham for at kunne bevare selvkontrollen? Se evt. 5 min. illustrationsfilm på You Tube/Søg på: Martin, 6. klasse, Almen skole

37

Autismecenter Nord-Bowww.nordbo.dk

• Højt specialiseret tilbud til unge og voksne med autisme

• Fondsejet organisation med formål at arbejde for bedre behandlings- og levevilkår for unge og voksne personer med gennemgribende udviklingsforstyrrelser

• Beliggende på forskellige lokaliteter i Jammerbugt og Aalborg Kommune

• Dagtilbud, beskyttet beskæftigelse, botilbud, støttekorps til eget hjem, mentorfunktioner

• Vi er ca. 130 ansatte

• Vi arbejder med ca. 350 mennesker med autisme

• Rådgivningsafdeling:– 1 administrativ koordinator, 5 specialpædagogiske konsulenter og 1 psykolog

– Interne og eksterne opgaver samt VISO-leverandører: Supervision, rådgivning, kurser, selvforståelsesforløb/psykoedukation, terapi, neuropsykologiske undersøgelser, etc.

– Alle aldersgrupper

• Du er altid velkommen til at kontakte os telefonisk for sparring eller et godt råd til at komme videre.

38

Øvelse gør mester

39

Tak for i aften