Tid i spændingsfeltet mellem beskyttelse og udvikling - Arbejdstid og tidsmiljø i det moderne arbejdsliv

Henrik L. LundCenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv,

Roskilde universitet

Tidssociologerne siger:- Det moderne liv gør os fattige på tid – tid er

blevet frihedens fjende nummer 1I TIGA-projektet siger vi:- Det moderne arbejdsliv er arnestedet for

samfundets acceleration – travlhed er blevet egenkontrollens fjende nummer 1

Traditionel regulering formår ikke alene at beskytte lønmodtagerne mod patologisk temporalitet

Social acceleration som samtidsdiagnose

Lineær tid og cyklisk tid ‘Her og nu’ tid eller øjeblikkelig tid

Udvidet nutidFragmenteret tidKomprimeret tidMellemrumstidPolykron tid – flere ting på én gang

Flow3

Tidssociologiske begreber og nedslag

Tidsmiljø – hva’ snakker du om?Tiden som form og oplevelse

skabt af:

Opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner samt ekstraordinære begivenheder

To spor i arbejdets udviklingDet standardiserende spor, hvor værdi

skabes gennem IT-teknologiens mulighed for fleksibel brug af arbejdskraften, vidtgående arbejdsdeling, kvalitetsstyring, øget tempo, tidsregistrering og overvågning af arbejdsprocessen

Det grænseløse spor, hvor værdi skabes gennem projektorganisering, værdiledelse og selvledelse samt bestræbelser på at fremme fleksibilitet, kreativitet, innovation, passion, osv.

Typiske træk ved arbejdets indhold og organisering

Mange ’kerneopgaver’og mange forståelser af disse

Teams, projektorientering, dialog med mange aktører

Løbende planlægning

”Der er mange facetter i arbejdet. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan altid gøre det bedre”

Typisk udsagn

Typiske træk ved tidsanvendelsensTeamorganiseringen er en

tidsrøverMellemrum fyldes ud af ad-hoc

planlægning og koordinering Holder møder i en uendelighedDen kroniske mangel på tid på

arbejdspladsen flytter flere opgaver til hjemmet

”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne timer.”

Typisk udsagn om WLB

Typiske træk ved ad-hoc relationernes formning af tidsmiløetAntallet af interpersonelle kommunikationsrelationer på en almindelig dag er ekstremt højt (afbrydelser og forstyrrelser)

Ujævne arbejdsrytmer, øjebliksorientering og stor intensitet (akkumulerende over dagen)

”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige trække stikket ud, før jeg kan køre videre”

Typisk udsagn om overload

Typiske problemer med håndtering af tid og tidens kvalitet Det er ofte konflikter mellem ’hurtig

tid’ og ’langsom tid‘ f.eks. nogle opgaver kræver en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og længere tidshorisonter

Tiden forhandles, planlægges og allokeres som normer, men håndteres i praksis som en elastisk størrelse

Typiske træk ved selvledelsens formning af tidsmiljøetUjævne rytmer og lange

arbejdsdage pga. situationsbestemt tilpasning

Pres for engagement og involvering i nye ideer og projekter og understøtning af kollegers arbejde

Vekslen mellem at bruge for meget tid på nogle opgaver mens andre opgaver skydes til hjørne

Kronisk dårlig samvittighed over uløste opgaver

Typiske træk ved IKTs formning af tidsmiljøet

Tilgængelighed øges Opgaver der kræver fordybelse fragmenteres Relationsarbejdet og koordineringen flytter med alle vegne Opgaver med længere tidshorisonter skubbes foran Iphone/smartphone, Ipad, Ipod: - Arbejde, familieliv og underholdning blandes sammen Produktionsmidler eller legetøj – arbejdsudvidende teknologier Resultat: No time i stedet for Itime

Typiske træk ved tidsmiljøet sammenfattende

Kontinuitet og længere tidshorisonter i arbejdet trues og udfordres af: Social acceleration gennem eksplosion i antallet af interpersonelle relationer, herunder afbrydelser Kompression af arbejdsdagen og dermed mangel på mellemrum hvor der er tid og overskud til refleksion Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc koordination og presserende opgaver Tiden fragmenteres Stigende uforudsigelighed Asynchroni f.eks. mange og forskellige individuelle tidsrytmer = Arbejdet bliver individ og situationsbestemt, hvilket øger behovet for relationel koordinering

Håndtering af tiden bliver en kernekompetence: - At lykkedes i arbejdet handler om at strukturere sin tid mhp. at opnå:Overholdelse af deadline Timing f.eks. i forhold relationer og opgaverKoordinering og planlægning under

uforudsigelighedAt bruge tiden på det vigtigste (selvom det

vigtigste ikke altid tæller mest)

Tiden som arbejdets kerne i moderne arbejde

Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at arbejdet er allestedsnærværende, så kan du få indflydelse på hvor, hvornår og hvordan du arbejder.

Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien kommer i anden række.

Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed, skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre udenom

Det nye psykologiske bytteforhold i moderne arbejde

Tidsmiljøets implikationer for arbejdsmiljøet?

Paradoksalt psykisk arbejdsmiljøIndflydelse og udviklingsmuligheder er

naturlige elementer i arbejdet, men oplevelsen af kontrol forvitrer

Overvinder fagbureaukratiet, men gør arbejdet meget individualiseret

Life-work konflikter der tærer – arbejdet fylder utrolig meget i tanker, energi og tid

Manglende regler og styring skaber oplevelse af rolleuklarhed

Glade og tilfredse, men hårdt belastedeOverforbrug af de menneskelige

ressourcer giver stress og udbrændthed

Mening: Det fælles perspektiv liderSvært at finde tid til langsigtede opgaver som kræver kontinuitet og fælles diskussioner:

◦At sikre den langsigtede faglige udvikling

◦At udvikle organisation og arbejdsplads◦Polarisering af oplevelsen af

arbejdsforholdene: Arbejdet som livsstil og kald vs. arbejdsliv som fejlcastet i eget liv

Løsninger i spændingsfeltet mellem beskyttelses- og udviklingsparadigmet

På arbejdspladsniveau (beskyttelsesparadigmet)Større regelmæssighed i mødetider og

stederHver ting til sin tid Reducere tilgængelighed (kontortid og

telefontid)Restituerende og reelle pauser (kollektive)Afgrænse projektarbejdet og genindføre

fagbureaukratietPålægge teamene at sænke ambitionerneGenbureaukratisering af tidsanvendelsen

På arbejdspladsniveau (udviklingsparadigmet)Selvvalgte arbejdstiderFokus på kollektiv kapacitet frem for

individuel kapacitet En hverdag med mange fælles rytmer og

kollegamøder med uformel dialog - Velkendte rytmer og vaner

Supervision på håndteringen af tidsrøvere • Plads til langsom tid på arbejdspladsen• Plads til temporal diversitet• Fælles produktion af mening over tid ved at

sætte tid af til langsigtet udvikling • Social praksis omkring brug af IKT som

understøtter kontrol• Balance mellem kerneopgave og biopgaver –

lette og svære opgaver

Overenskomstniveau – beskyttelsesparadigmet

Stærke arbejdstidsregler og faggrænser Registrering af al arbejdstid Detaljerede normer (for opgaver og

bemanding)Vidtgående arbejdsdeling, klare faggrænser

og arbejdsgangeKun normale ansættelser (37 timer) Høj overtidsbetaling, lange opsigelsesvarsler

eller tjenestemandslignende ansættelser Professionsstrategi = verdens største selvmål

i forhold til arbejdstid

Overenskomstniveau – udviklingsparadigmet

Professionsstrategi – tid relateret til fagligt skøn, personlig frihed og autonomi.

Medarbejderen som den eneste logiske og myndige til at forvalte tiden professionelt

Rummelighed gennem åbning for temporal diversitet

Mange flere rammeaftaler f.eks. Ift. tidshåndtering

Overenskomster med flere frit-valg-ordninger

På samfundsniveau – beskyttelsesparadigmetArbejdsmarkedspolitik der

understøtter de forskellige livsfasers særlige tidsmæssige behov

Mulighed for temporal diversitet uden stigmatiserende ordninger, regler og forvaltning baseret på mistillid

På samfundsniveau – udviklingsparadigmetBæredygtighed og velfærd frem for

blind vækst og fokus på velstand - Alternative forståelser af rigdom

Kritisk debat af lønarbejdets status i samfundet og rolle i forhold til det hele liv

Mangfoldighed i livsformer og arbejdsformer – simpel living, Svanholm, bofællesskaber

Reembedding af psykosociale eksternaliteter