Stress på grund af jobbet

Tillykke! OCD-foreningen

“Festligt startskud”

Fremtidens behandling

Tema:Angst og arbejde

4 8 11 14

Nr. 19 · december 2007 · www.ANgsTforeNiNgeN.dk

redaktion:Kamma Kaspersen (ans. red.)Marie Särs AndersenClaus Sersar Thomsen

Pruduktion: Quickly Tryk

oplag: 2.000

Layout:

22 50 59 73visuart@mail.dk

Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning.Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter.Bidrag på diskette eller mail til: kk@angstforeningen.dk

Peter Bangsvej 1, D, 3.2000 Frederiksberg CTlf.: 70 27 13 20www.angstforeningen.dkISSN 1601-8591

Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale.

AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt.

Kontingent 2008: kr. 200 Biblioteksabonnement: kr. 250Firmaabonnement: kr. 2.000 Institutionsabonnement: kr. 1000(Firma- og institutionsabonnemen-ter udløser op til 4 numre pr. blad)

Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne.

Løssalg: 20 kr.

Gaver og sposoreringer op til og med 14.100 kr. årligt er fradrags-berettiget iht. Ligningslovens §8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner.

iNdhoLd2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kolofon

3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leder

4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stress på grund af jobbet

6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Cheferne er de allerfarligste

7 . . . . . . . . . . . . . . . . Det kan du gøre som arbejdsgiver

8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fremtidens behandling

10 . . . . . . . . . .Regionskonferencer har været en succes

11 . . . . . . . . . Tillykke til OCD-foreningen med de 10 år!

12 . . . . . . . Angstramte behandles som sociale tilfælde

13 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Luk virkeligheden ind

14 . . . . Festligt startskud til Landsindsatsen mod Angst

16 . . . . . . . . . . . Sundhedsstyrelsens Referenceprogram

18 . . . . . Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte

19 . . . Frederikssund, afsnit for ambulant psykiatri, vest

20 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogreolen

23 . . . . . . . . Støt Angstforeningen via handel på nettet!

24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslagstavlen

Så er vi endelig klar med den nye AngstAvis. Når den har ladet vente så længe på sig, skyldes det, at vi i dette efterår har investeret en stor del af vores tid og energi i regionskon fe-rencerne om fremtidens bud på behandling af ikke-psykotiske psykia-triske sygdomme. Men vi mener, at denne investering er givet godt ud på vore medlemmers vegne. Du kan læse mere om konferencerne på side 8-10 .

indhold i dette nummerI dette nummer ser vi nærmere på de problemer, der er forbundet med kombinationen angst og arbejde. Ud af de ca. 350.000 angstramte i Danmark, er der desværre mange, som ikke er i stand til at passe et al-mindeligt arbejde.Når sagsbehandlere møder disse angstramte, er de ofte ikke klædt ordentligt på til at forstå, hvad den angstramte kan og ikke kan. Det er uheldigt for begge parter og for sam-fundet. En brochure om hver af de forskel-lige angstlidelser burde have sin faste plads i bogreolerne hos alle, der kommer i berøring med angst-ramte. Brochurerne kan rekvireres hos Angstforeningen, og vi kommer også gerne og holder foredrag om emnet.Der er stor forskel på, hvad en social-fobiker, en panikangst og en person med generaliseret angst kan og ikke kan klare. Og desuden stor forskel på, om man har modtaget behand-ling: medicinsk eller kognitiv eller på anden vis har lært at takle angsten.Som eksempel er der mange angst-

ramte, der sagtens kan klare et ar-bejde under de rigtige betingelser. Lider man af en panikangst med agorafobi, så forlader man helst ikke sit hjem uden en ledsager. Men ved-kommende kan sagtens arbejde fra sit hjem. Det samme gælder en soci-alfobiker, der ofte vil elske dette.En person med generaliseret angst kan have svært ved at sove om nat-ten og ligger vågen og er skræksla-gen over, at skulle igennem en ar-bejdsdag med træthed, nedtrykthed og forpinthed. Her kunne man lade vedkommende arbejde, når han/hun selv havde en god nat/dag.Der må kunne findes nye veje til arbejdsmarkedet, så alle kan være med. Psykiatrifonden har netop ta-get hul på Landsindsatsen mod angst, og det håber vi vil betyde, at der kommer meget mere fokus på angstlidelser og kendskab til dem i befolkningen og især inden for sund-hedsvæsenet, hvor der i dag slet ikke er behandlingstilbud nok til en brøk-del af de angstramte, der behøver behandling.

en god nyheder, at Referenceprogrammet for angstlidelser for voks ne, nu er udar-bejdet, så man kan se, hvad der er god klinisk praksis i patientbehand-ling for angst og OCD. Angstforenin-gen har været med i arbejdsgruppen og var også til stede, da Reference-programmet blev præsenteret på Rigshospitalet ved en minikonfe-rence den 28. november. Læs om konferencen side 10.Interesserede kan finde reference-programmet på vores hjemmeside

og kan rekvirere hæftet hos sund-hedsstyrelsen: www.sst.dk eller: tlf. 72 22 74 00.

I ønskes alle en god jul samt et godt nytår og på gensyn i 2008.

Venlig hilsenKamma Kaspersen

Angst og arbejde er ofte en uheldig kombination, men behøver det at være sådan?

Fortæl mig det... så glemmer jeg det...Vis mig det...så husker jeg det

Indrag mig... så forstår jeg det.(Gammelt kinesisk ordsprog)

hver anden gravid har angstLæger bør være mere opmærk-somme på gravides sindstilstand, siger forskere, der har beskæftiget sig med mentale problemer .

Mere end halvdelen af de gravide i en gruppe på 357 kvinder led af angst, og en tredjedel af depres-sion . Især yngre kvinder, og kvinder der tidligere har drukket meget alkohol, er i faregruppen .Psykiske problemer under gravi-diteten øger risikoen for fødsels-depression .

Obstetrics and Gynecology/Dagens Medicin 15.11.07

32

Hvis man bruger ordet ’stress’ – og bare mener, at man har travlt – vil man ofte være tilfreds nok med sin livssituation og ikke være ked af det eller vred. Man kan være oplivet og nyde, at man har gang i tilværelsen – og man har ikke tid til at ’spilde tid’. Man skal videre med dagens dont. Det er normalt at være travl, når man fx har børn, job og hjem, der skal passes. Ordet ’stress’ udtrykker et begreb, som er meget overordnet og gene-relt, og som vi bruger i alle mulige sammenhænge. Som en parallel kunne man nævne fænomenet ’fe-ber’. Hvis vi går til lægen og siger, vi har feber, så vil lægen straks under-søge, HVAD der har givet os feber: er det en bakterieinfektion, en virus eller noget helt tredje? Lægen behandler årsagen til feberen, det er ikke febe-ren som sådan, man behandler, den er blot et symptom på, at kroppen har et problem.Derfor er det også misforstået, når mange stressbehandlere får os til at fokusere på vores stresssymptomer i kroppen. Mange hjemmesider om stress skriver, at man skal passe på sit blodtryk og sin puls. Mange bli-ver sendt til helbredsundersøgelser og får lavet konditests eller lignende i forbindelse med sygemelding for stress. Men er det nu klogt? Er det et optimalt tidspunkt i personens liv at lave den slags undersøgelser? Ved at overfokusere på vores hjer-terytme og indre kropsfornemmel-ser risikerer mange af os at udvikle helbredsangst. Selve det at være be-kymret over sit hjerte kan starte en ond angstcirkel. Når man bekymrer

sig, vil det sige, at man bliver urolig, hvilket medfører, at pulsen stiger – og den onde cirkel er i gang.

Panikanfald eller stressEn anden ulykkelig fælde er, at et pa-nikanfald kan forveksles med stress. Nogle mennesker tror, at deres før-ste angstanfald er udtryk for ’stress’. Mange – især kvinder i tyverne – vil kunne få deres første egentlige angs-tanfald en dag på vej hjem fra job-bet. Som regel kommer det første anfald i en travl periode, men ikke nødvendigvis for travl - blot travl. De ved ikke, at de er disponeret for at få udløst en ’kamp-flugt reaktion’ i kroppen nemmere end andre. Hvis de ikke får en korrekt udredning for angstlidelse hos deres læge, ri-sikerer de at få forkert behandling. Desværre er det de færreste be-handlere inden for stressbranchen (såvel psykologer som andre), der er uddannet til at stille diagnoser, og derfor kan såvel en angstlidelse som andre lidelser nemt blive overset.Ord som ’udbrændt’, kronisk, farligt og lignende florerer og skræmmer livet af folk. Et panik-anfald vil blive tolket af både personen selv og af uvidende behandlere som tegn på snarlig udbrændthed og medfører, at man kommer til at tjekke sin puls konstant. Og i virkeligheden har man blot arvet en krop, der let ’trigger af’. Få timer med kognitiv terapi burde kunne hjælpe én til at takle sådanne ’krusninger’ i kroppen, så man ikke længere bliver bange for det.

Angst giver stress på jobbet:Når man har ubehagelig ’stress’ kon-

stant gennem længere tid, er man opfyldt af negative følelser: angst, vrede, tristhed. Vi har en masse ord, der beskriver nuancer af vredesfølel-sen og angstfølelsen fx: • Angst:Uro,anspændthed,rastløs-

hed, ’kedsomhed’, ’tankemyl der’.• Vrede: Irritation, frustration, skuf-

felse, surhed, bitterhed, hidsighed, anspændthed, ’tankemylder’.

Vi kan have en oplevelse af, at vi ikke håndterer dagliglivets situationer så godt, som vi gerne ville. Det kan derfor både være vores for-ventninger til os selv, der er i spil, og/eller det kan være, at vi oplever det som om, vi ikke har mulighed for at påvirke omgivelsernes krav til os. Når man oplever stress, har det derfor ofte ikke så meget med arbejds-

byrden at gøre, som det har at gøre med vores oplevelse af os selv og vores måde at tackle tingene på.Ca. 20 % af befolkningen vil i løbet af livet opleve at have en eller flere angstlidelser. Hvis man har en angst-lidelse, vil der være en række situa-tioner på arbejdet, der kan være be-lastende - situationer som andre ikke er klar over udgør en ’stressfaktor’ for den, der har en angstlidelse.Alle former for ’stress’, det vil sige gode og mindre gode hændelser i dagligdagen, er en del af vores belastningsniveau, som svinger fra dag til dag og nogle gange fra time til time. Hvis vi er inde i en periode med mange ’bolde i luften’ – skal der relativt mindre til, at vi mærker symptomer fra vores angstlidelse. Når man har travlt, skal der mindre

til, at det limbiske system i hjernen kan komme til at udløse en fejlalarm. Typisk vil mange få det første egen-tlige panikanfald en dag, hvor man skal nå en masse, men bliver tvunget til at vente. Den travle krop presses til ikke at bevæge sig. Hvis man fx står i kø i supermarkedet eller sidder i en bus, der kører ’for langsomt’, så vil man typisk have tid til at mærke, at kroppen er urolig, og man har tid til at tænke og til at begynde at få katastrofetanker: ’Hvad er nu det for noget, jeg mærker – det føles ’for-kert’? Det udløser panikanfaldet. Men i virkeligheden har det jo ofte ikke noget at gøre med, at man er for ’stresset’ – blot at man er disponeret for, at almindelig travlhed kan udløse en ’fejlalarm’? Vi har jo alle prøvet at få panikanfald, når vi fx er ved at blive kørt ned i trafikken og står med hamrende hjerte på fortovet og sunder os. I den situation er der da ingen, der går op i, at hjertet hamrer, eller hvordan vi har det i kroppen. Det er ikke noget, vi synes er forkert eller tegn på ’sammenbrud’. Det, at vi tager det roligt på tankeplanet skyl-des ene og alene, at vi véd, hvorfor kroppen har reageret. Med andre ord – når travle mennesker får et angstanfald – så behøver det ikke at betyde noget som helst, der har rela-tion til deres job. Det kan ofte være summen af forskellige tilfældigheder, der kan spille sammen: Travlt og dej-ligt liv, dårlig nattesøvn kombineret med for meget kaffe OG for sent ud af døren + genetisk disposition = et panikanfald.Så når stressbehandlere taler om ud-brændthed, og at man skal ’passe på’,

så er det vigtigt, at de ikke forveksler panikanfald med tegn på ’udbrændt-hed’ og fare på færde. Først bør man undersøge, OM der er reelle proble-mer med at håndtere dagliglivet – ofte vil man kunne nøjes med at få undervisning i at håndtere panikan-fald og har ikke brug for sygemeldin-ger, som blot forstærker angst og er depressionsfremkaldende.Det er klart, at nogle få mennesker kalkulerer bevidst med at overarbej-de helt vildt. Det er typisk virksom-hedsejere, iværksættere og visse hard-core konsulenter. Men de ved godt, at de sætter deres helbred på spil ved at sove for lidt, spise usundt og være konstant bekymrede for, om deres projekt lykkes eller ej. Lige denne gruppe kan måske kun nås ved, at man skræmmer dem med dommedagsscenarier. Lige denne lil-le gruppe mennesker vil måske kun acceptere at arbejde mindre, hvis de er tilpas bange for, at de ellers slet intet vil kunne lave. Men vi andre be-taler en høj pris, det kan ikke være meningen, at den samlede danske arbejdsstyrke skal skræmmes fra vid og sans for at nå de få, der bevidst ’gambler’ med deres krop. Ligesom panikangst kan forveksles med stress, så kan andre angstlidel-ser også ligge bag stressoplevelser på arbejdspladsen. I december ud-kommer en lille bog om emnet på Børsens Forlag, der beskriver sam-menhængen mellem psykiske lidel-ser og stress på arbejdsmarkedet. (Bogen hedder: Hvem får stress – og hvorfor. Vi vil kigge nærmere på den i et kommende nummer af AngstAvisen”, red.)

stress på grund af jobbet?Af Marianne Breds Geoffroy, speciallæge i psykiatri, PhD

Tem

A -

Ang

st o

g ar

bejd

e

... Det er kun med hjertet, man kan se ordentligt. Det vigtigste er

usynligt for øjnene.Antoine De Saint-Exupry:

Den lille prins.

54

cheferne var de allerfarligsteEn personlig beretning om at kaste sig ud på arbejdsmarkedet med angsten i rygsækken

Tem

A -

Ang

st o

g ar

bejd

e

Jeg skælvede som altid, da jeg lagde endnu en ansøgning i kuvert vel vi-dende, hvilket mareridt der ventede forude, hvis jeg skulle blive indkaldt til samtale… Hvordan skulle jeg kun-ne holde styr på mig selv og undgå at ryste over hele kroppen? De ville alle sammen kunne se, hvor nervøs og underlig jeg var. Hvad skulle jeg gøre, når jeg blev budt noget at drik-ke? Hvordan skulle jeg få løftet kop-pen op til munden? Og hvad, hvis jeg ”svarede forkert” på alt det, de ville spørge om? For jeg ville jo gerne have jobbet, selv om jeg ikke ville have det…Den dag i dag fatter jeg ikke, hvordan jeg ikke bare én, men hele TO gan-ge kunne møde til samtale samme sted og ikke alene gennemleve dette rædselsscenarium, men også efter-følgende blive ansat. Når jeg klarede mig igennem, var det udelukkende takket være en god dosis beroligen-de medicin skyllet ned med adskil-lige centiliter vodka – begge gange. Utroligt, at halspastillerne kunne ka-muflere lugten, og at jeg selv kunne styre min brandert så godt, at jeg rent faktisk blev ansat.Efter de indledende mareridts var ansættelsen som sagt i hus – og kæresten og jeg fejrede den ”glade” nyhed med en middag i byen, mens nye rædsler ventede forude.Introduktionsrunden, hvor jeg skulle hilse på de øvrige medarbejdere, gik ok. Men det var kun, fordi jeg igen tyede til selvmedicinering i form af alkohol og piller, at jeg klarede mig igennem de første dage på det nye arbejde. Det er vel overflødigt at nævne, at jeg var totalt udmattet i

denne tid – både pga. de nye ind-tryk og mine bestræbelser på at klare arbejdsopgaverne tilfredsstillende samtidig med, at jeg som sagt var påvirket af alkohol og piller og stadig måtte kæmpe med angsten. Kort tid efter jeg var startet, blev jeg sendt på IT-kursus. Selvfølgelig inklu-derede kurset mad og drikke, hvilket forårsagede, at jeg også her var nødt til at dope mig selv med det resultat, at jeg ikke fik meget ud af kurset.Noget af det mest pinagtige var den dag jeg deltog i mit første direktions-møde. Til min rædsel var der stillet små glas frem, så alle kunne få en Gammel Dansk for at byde mig vel-kommen. Der blev grinet forlegent rundt om bordet, da jeg – som jo var centrum for denne gestus – tak-kede nej og sagde, at jeg ville nøjes med min te. Teen var mere uforplig-tende og kunne skylles ned i stjålne øjeblikke, hvor jeg havde sikret mig, at ingen kiggede på mig og kunne se, hvor svært det var at koordinere bevægelserne mellem en hånd, der rystede, og en nakke, der var spændt som en flitsbue. (I øvrigt udviklede jeg i min tid som socialfobiker en særlig drikketeknik. Den gik ud på, at når jeg endelig så mit snit til at få et glas eller en kop op til munden, var det bare med at få taget en ordentlig slurk. Det foregik ved, at jeg sugede væsken op ind i munden. På den måde slap jeg for at skulle styre nak-ken så langt tilbage og kunne samti-dig få suget en ordentlig tår ind på en gang. Så var det hurtigere overstået, og virkningen – hvis det var vin eller alkohol – indtraf hastigere).Som dagene gik på mit nye arbejde,

vænnede jeg mig til menneskene omkring mig og følte efterhånden, at der var en vis forudsigelighed i, hvad jeg kunne blive udsat for. Det bevir-kede, at jeg kunne stoppe min selv-medicinering. Dette gjalt dog ikke, når der var afdelingsmøder – her måtte jeg igen dope mig selv. Allige-vel følte jeg absolut ikke, at jeg havde mod på at sige noget som helst til disse møder. Mit hjerte hamrede voldsommere og voldsommere i brystet, mens jeg sad og ventede på, at det blev min tur. Når det endelig blev min tur, havde jeg aldrig noget nyt at fortælle - i hvert fald ikke no-get, der var vigtigt nok, til at jeg ville risikere, at stemmen skulle ryste og nakkemusklerne spændes, så hove-det ikke var til at styre. Det var slemt nok, at få fremstammet, at jeg ikke havde noget at sige.En anden rædsel var frokosterne. Vi spiste på faste tider i en kantine, hvor der var fælles buffet. Her var det kunsten at komme til at sidde det rigtige sted. Dvs. sammen med nogle af dem, der var mindst farlige. De farlige skulle for enhver pris und-gås. Det var dem, der kiggede på en med undersøgende røntgenblikke, så man følte sig spiddet til stolen uden at kunne flygte. Cheferne var de allerfarligste. De kunne uden tvivl se ALT, og i deres nærvær skrumpe-de selvtilliden ind til størrelsen på en tørret ært på en tallerkenkant. Men det hele var et spørgsmål om timing. Først måtte jeg sørge for at komme op i kantinen på et tidspunkt, hvor der var plads ved et af de borde, hvor de ”mindre farlige” sad. Herefter gjalt det om at udnytte alle de øjeblikke,

hvor der ikke lige var nogen, der talte til eller kiggede på mig. Så kunne jeg skynde mig at føre en bid op til mun-den og hurtigt få gaflen ned igen, før det blev afsløret, at jeg rystede på hånden…Jeg delte kontor med en ældre kvin-delig medarbejder, og det havde jeg det godt med. Hun var sød og mo-derlig, og vi havde det ret hyggeligt, men jeg fortalte hende aldrig om min socialfobi. En overgang havde jeg også delt kontor med en af mine chefer – og det var bestemt ikke rart. Selv om chefen ganske vidst var et behageligt menneske, følte jeg mig hele tiden overvåget og kunne ikke rigtigt slappe af. Gjorde jeg nu mit arbejde godt nok? Var jeg hurtig nok? Klarede jeg telefonsamtalerne godt nok, eller sagde jeg noget dumt?

høje krav til kvalitetenNår jeg kigger tilbage, tror jeg så-mænd, at jeg var udmærket til mit arbejde. Jeg var pligtopfyldende og stillede høje krav til kvaliteten. Men jeg satte en skæppe over mit eget lys ved hele tiden at gemme mig selv og dermed mine præstationer og idéer, som jeg ikke turde præsen-tere. I stedet blev jeg muligvis op-fattet som en måske nok samvittig-hedsfuld, men lidt tilbageholdende og vag medarbejder. Hvis mine kolleger havde vidst, for-stået og accepteret, hvad der var galt med mig, kunne den kæmpemæs-sige energi, som jeg brugte på at skjule angsten og planlægge undgå-elsesstrategier, i stedet være brugt på mit arbejde. Men det var utæn-keligt på det tidspunkt, hvor vi ikke

engang kendte diagnosen socialfobi her i Danmark. Det var faktisk først nogle år efter omtalte ansættelses-forhold, at jeg stødte på en tekst om angst i et ugeblad og selv ændrede min diagnose fra angstneurose til socialfobi. Det var en utrolig lettelse. Jeg var ikke alene, og ydermere var diagnosen enkel og præcis og ikke nær så ”sygeliggørende” som angst-neurose. I dag er vi lidt længere på vej mod accept af angstlidelser, men der er formodentlig stadig lang, lang vej til-bage, før arbejdspladserne bliver så åbne og gode til at forstå og tackle angst, at ovennævnte rædselsscena-rier slipper for at udspille sig.

Forfatteren, hvis navn er kendt af re-daktionen, har ønsket at være ano-nym. Men vi kan oplyse, at vedkom-mende i dag er så godt som helbredt for sin socialfobi og arbejder i et spæn-dende og meget udadvendt job. Det er systematisk arbejde med tanker og adfærd (kognitiv adfærdsterapi) samt en arbejdsplads med åbenhed om-kring psykiske lidelser, der har været med til at gøre forskellen.

det kan du gøre som arbejdsgiver• Skafinformationomangstlidelser,såle-

del sen ved, hvad det drejer sig om.

• Indfør et afsnit i personalehåndbogenom kriser og psykiske lidelser – angst, stress, depression – og angiv, hvordan firmaet tackler sådanne situationer. Hvil-ken hjælp kan medarbejderen forvente, og hvem i firmaet kan han/hun henven-de sig til, hvis der er brug for en snak.

• Sørg generelt for åbenhed på arbejds-pladsen. Læg fx AngstAvisen eller andet materiale om angst frem sammen med øvrige tidsskrifter og blade.

• Arranger et foredrag om angst ogbehand ling for alle medarbejdere.

• Væropmærksompådenstillemedarbej-der, som undgår møder, aldrig tager or-det i forsamlinger, foretrækker at arbejde alene ofte på skæve tider af døgnet eller indtager sin frokost alene foran pc’en.

• Opdagerduenmedarbejdermedangst,så spørg, hvad vedkommende har brug for.

• Støt medarbejderen i at være åbenomkring sin angst. Hvis kollegerne ved, hvordan det forholder sig, er den angste allerede godt hjulpet. At slippe for pres-set med at skulle skjule angsten vil i sig selv bevirke, at den ikke optræder lige så hyppigt og voldsomt. Sygefravær vil dermed også kunne begrænses.

• Støt medarbejderen i at søge profes-

sionel behandling. (Nogle firmaer har allerede en psykologordning, men vær opmærksom på, at der i givet fald bør være adgang til en psykolog med en efteruddannelse inden for kognitiv ad-færdsterapi.)

• Har firmaet ikke selv en psykolog-ordning, så vær opmærksom på, hvis du taler med medarbejderen om at gå til lægen, at ikke alle læger ved lige meget om diagnosticering og behandlingsmu-ligheder, når det drejer sig om angst. Foreslå evt. medarbejderen at henven-de sig til Angstforeningens rådgivning for at blive ”klædt på” til et lægebesøg. (Du er selvfølgelig også selv velkommen til at kontakte os).

“Jeg skælvede som altid, da jeg lagde endnu en ansøgning i kuvert

vel vidende, hvilket mareridt der ventede forude, hvis jeg skulle blive

indkaldt til samtale… ”

76

Angst, OCD og depression er alle ikke-psykotiske psykiske lidelser, der oftest er lettere at behandle, end de psykotiske. Det gør imidlertid ikke dis-se lidelser lettere at leve med. Men-nesker med disse former for psyki-ske lidelser tæller omkring 350.000 danskere, og mange er meget gode til at skjule deres forpinthed, udtaler formand for OCD- foreningen Anette Freund.Den 16. november i år afholdt OCD- foreningen, DepressionsForeningen

og Angstforeningen (som tilsammen uofficielt kalder sig ODA) den sidste af fem regionskonferencer i Køben-havn. Konferencerne har alle haft det formål at skabe fokus omkring beho-vet for hurtig og korrekt behandling af ikke-psykotiske psykiatriske syg-domme.Efter præsentationen af de tre fore-ningers visionsoplæg ved OCD-for-eningens formand Anette Freund, fremlagde psykolog Michelle Ulrich-sen, hvorledes kognitiv adfærdste-

rapi med fordel kan anvendes ved ikke-psykotiske lidelser, som angst-tilstande, depression og OCD. Der-næst fulgte et oplæg af professor Tom Bolwig, der vedrørte betydnin-gen af hurtig og korrekt behandling af ikke-psykotiske sindslidelser. Op-lægget af Tom Bolwig støttede i den grad op omkring ODA’s vægtning af hurtig, tidlig og evidensbaseret be-handling. Herefter fremlagde Anette Lauridsen en personlig beretning om, hvordan

det har været for hende, at leve med OCD. Anette beskrev billedligt, hvor-dan tvangstanker om besmittelse med især HIV og AIDS blev mere og mere belastende for hende. Anette følte, at hun var ved at blive sindssyg, idet hun syntes, at hun så blod og inficerede nåle alle vegne. Hun var konstant i tvivl om, hvorvidt hendes hænder var ordentligt rene og på-drog sig sår og rifter på hænder og arme i håb om at fjerne en eventuel besmittelse med kogende vand. En enkelt gang under rindende vand var heller ikke tilstrækkelig, for Anette følte sig aldrig helt ren. Frygten for at blive syg ledte til, at hun undlod fy-sisk kontakt med andre mennesker, men uanset hvad, havde hun altid en undskyldning klar for sin adfærd og formåede at skjule sin forpinthed længe. Det værste ved at lide af OCD var for Anette, at hun følte et komplet kontroltab. Denne dag kunne Anette stå frem og fortælle sin historie -10 år efter hun blev fri for sin OCD takket være effektiv og korrekt behandling.Professor Lars Kessing fra Rigshospi-talet bidrog til konferencen med sit bud på en organisering af fremtidens behandling af ikke-psykotiske lidelser på kort og langt sigt. Han anbefaler i MTV-rapporten, at der suppleres op med 5-10 specialklinikker svarende til 1-2 klinikker i hver region. Endvi-dere plæderer Lars Kessing for, at der

iværksættes et tættere samarbejde mellem praktiserende læger og spe-ciallæger i psykiatri. Når dette samar-bejde fungerer, er det langt lettere at få stillet de rette diagnoser, foretage henvisninger til de rette instanser og iværksætte en behandling. Sidst i oplægsrækken fortalte Hanne Andersen fra socialdemokratiet (A), at ODA’s visionsoplæg 10 til 5 skal inddrages i overvejelserne for be-handling af ikke-psykotiske lidelser, og at der må fremskaffes midler til realiseringen af visionerne. Endvi-dere lægger Hanne Andersen vægt på, at psykiske lidelser bør flyttes fra satspuljen til finansloven. Margrethe Wivel fra Københavns borgerrepræsentation rundede op-lægsrækken af med en status over Københavns Kommunes indsats. I denne forbindelse takkede hun ODA for at have iværksat konferencerne, idet hun selv måtte erkende ikke at have haft kendskab til samtlige ikke-psykotiske lidelser og nu finder det væsentligt, at de vinder indpas i so-cialudvalgets beslutninger. I denne sammenhæng vægtede hun beho-vet for anonyme behandlingstilbud, idet hun mente, at flere ville blive hjulpet på denne måde. Desuden tog hun på Københavns Kommunes vegne ODA’s visionsoplæg 10 til 5 til sig. Særligt fokus havde hun dog på anbefalingerne 1, 9 og 10, der om-

handler emnerne; diagnosticering, øget kommunalt engagement og obligatorisk tilbud om socialrådgiver-tilstand.Flere af de deltagende i konferencen bidrog med skildringer af, hvordan det reelle liv, som et menneske med angst, OCD og depression er. Mest gennemgående i diskussionerne var problematikken i, at det er svært at få hjælp, før det er gået rigtigt galt for den enkelte. De borgere, der med deres lidelse formår at have en no-genlunde almindelig hverdag bliver ikke hjulpet i tide. Samtidigt hober sagsakter sig op i hjemmene, papirer som er svære at overskue. Desuden får den enkelte ikke tildelt en socialrådgiver, eller får hurtigt 4-8 forskellige at skulle forholde sig til. Endelig er der problemet omkring økonomi, da mange ender med selv at betale for psykologbistand, ikke kan arbejde og altså ikke får den for-nødne hjælp. Politikere og repræsentanten for Kø-benhavns kommune var alle enige i, at der skal gøres noget og langt tidligere end det hidtil har været til-fældet. Desuden var bedre uddan-nelse af læger, psykologer og sund-hedspersonale et område, der blev kommenteret i debatten. Her deltog politikerne; Birthe Skaarup (DF), Per Clausen (EL) og Hanne Andersen (A).

fremtidens behandling af ikke-psykotiske psykiatriske sygdommeAf Marie-Louise Vandborg, cand.psych og bestyrelsesmedlem i Angstforeningen

Fra venstre: Karen Margrete Nielsen, formand for DepressionsForeningen, Anette Freund, formand for OCD-foreningen, Marianne Bukh Ipsen, næstformand i Angstforeningen, Margrethe Wivel, socialudvalget, Københavns Borgerrepræsentation, Birthe Skaarup (DF), Folketingets Sund-hedsudvalg, Hanne Andersen, Region Hovedstaden, Per Clausen (EL),

Næsespray mod socialfobiEn schweizisk forsker, Markus Heinrichs, mener at have påvist, at hormonet oxytocin kan hjælpe mennesker med socialfobi til at overvinde angsten for samvær med andre .Han mener, at hormonet delvist kan fjerne socialfobi, skriver New Scientist . 70 forsøgspersoner med udpræget angst for at befinde sig sammen med en større gruppe mennesker fik indledningsvist en halv times terapi mod negative tanker . Herefter inhalerede de oxytocin via en næsespray . Og så sketemiraklet; foreløbige resultater viser nemlig, at vidunderhormonet forbedrede de socialt foruroligede personers evne til at deltage i rollespil og sociale udfordringer som fx diskussioner . Resultaterne er blevet officielt præsenteret til en stor neuro-konference i Melbourne, Australien .

www.berlingske.dk 18.07.2007

8 9

OCD-foreningen, DepressionsFor-eningen og Angstforeningen har netop afholdt den sidste af i alt fem regionskonferencer med titlen Frem-tidens bud på behandling af ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme, og man kan vist godt sige, at konfe-rencerne har været en stor succes på mange måder, især fordi en række meget dygtige forskere og behand-lere har været villige til at stille sig til rådighed og berige os med deres viden.

mellem 80 og 130 deltagere hver gangTil alle konferencer har der været mellem 80 og 130 deltagere. De fle-ste har været professionelle, der ar-bejder med psykiatrien i deres dag-lige virke på en eller anden måde. Ved flere af konferencerne har der også været lokalpolitikere og med-lemmer fra Folketingets sundheds-udvalg til stede. Disse har været med i den afsluttende paneldiskussion og således bidraget til at løfte det hele op på et højere niveau. Det er ekstra interessant, når alle politiske niveau-er er til stede – så er det ikke mu-

ligt for politikerne at skyde bolden/ansvaret over til det niveau, der ikke er tilstede.

hvad har vi opnået?• Vifremstårimangesammenhæn-

ge som nogle synlige og seriøse samarbejdspartnere.

• Vimøderstorinteressefradefor-skellige regioner om etablering af et samarbejde med os.

• Vi har fået knyttet kontakter tilnogle medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg. Man kan sige, at vi på de forskellige niveauer er ble-vet ”kendte”.

• Vi har startet debatten om, hvor-for psykiatrien befinder sig under satspuljen og ikke på finansloven.

• Viharfåetrettetfokuspådeikke-psykotiske sygdomme. Fremhævet at det kan være meget lidelsesfuldt at have disse sygdomme. I psykia-trisprog kaldes de ”de lettere lidel-ser”, fordi de er lette er behandle, men det er ikke ensbetydende med, at de er lette at have.

• Vihargjortopmærksompå,atderer gode behandlingsmetoder, især kognitiv adfærdsterapi.

• Viharrettetfokuspå,atdetsam-fundsøkonomisk er dyrt ikke at be-handle ikke-psykotiske lidelser.

• Sidstogikkemindstvihargjortop-mærksom på vores bud på fremti-dens behandling. Et initiativ som vi har høstet stor ros for.

Samarbejdet med OCD-foreningen og DepressionsForeningen har beri-get os utrolig meget. Det er et sam-arbejde, som har vist sig at have megen mening. Alle tre foreninger er hver for sig nogle små sårbare for-eninger, der hele tiden kæmper med manglende ressourcer. Den synergi, vi har opnået gennem samarbejdet, har været tydelig.Så på trods af det store arbejde, der har ligget bag disse konferencer, har det været en ”god forretning”, som allerede har givet og som forhåbent-lig også i fremtiden giver et godt af-kast.

regionskonferencer har været en succesAf Anette Freund, formand for OCD-foreningen bearbejdet af AngstAvisens redaktion

slankepiller giver depression og angstLæger bør vurdere patienters psyke før de udskriver slankepillerne Acomplia, mener dansk forsker-gruppe . Pillerne indeholder slankemidlet rimonabant, som ifølge forskergruppen giver depression til en ud af halvtreds patienter . En lidt mindre gruppe får desuden angstanfald og selvmordstanker .

Dagens Medicin 16.11.07

musik mod smerterAfdeling 271 på Sydvestjysk Sygehus (SVS) bruger musik som smertelindring – fremført af unge musikstuderende fra Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg .Samarbejdet mellem SVS og kon-servatoriet har kørt på forsøgs-basis i et år og med så stor tilfredshed hos både pati enter og studerende, at samarbejdet bliver permanent .Initiativtager til Live Music Now på Sydvestjysk Sygehus er pianist Margrethe Langer Bro, der har været ansat på Vestjysk Musik-konservatorium i 10 år – og har personlige erfaringer med alvorlig sygdom og musikkens betydning for at lette den tunge tid og komme i gang igen: »Det, der hjalp mig helt særligt under genoptræningen, var mit klaver . Det var en utrolig stærk oplevelse, og den – kombineret med stud-iebesøg hos organisationen Live Music Now i England – fik mig i gang med at afprøve samarbejdet med SVS . Vore studerende skal jo uddannes i at formidle musik til et meget bredt publikum, og her kommer alvorligt syge ind som en stor og givende udfordring,« siger Margrethe Langer Bro på sygehu-sets hjemmeside .

Dagens Medicin, 08.10.07

Tillykke til ocd-fore ningenAf Marie S. Andersen

Fra venstre ses formand for OCD-foreningen Anette Freund og bestyrelsesmedlemmer Katrine Ebdrup og Edith Christensen.

Fredag den 2. november holdt OCD-foreningen reception i Vanløse Kulturhus i anledning af deres 10-års jubilæum. Foreningens formand, Anette Freund, fortalte i sin tale, hvordan det hele startede for 11 år siden med, at professor Per Hove Thomsen indkaldte på-rørende til børn med OCD i Århus for at skabe et netværk. Samtidig samlede professor Tom Bolwig en gruppe voksne med OCD i København. Der blev efterfølgende etableret kontakt mellem de to grupper, og 27. juni 1997 blev OCD-foreningen dannet ved en stiftende generalforsamling. De 55 frem-mødte fik i den festlige anledning serveret kaffe og kammerjunkere! Angstforeningen og DepressionsForeningen var inviteret med til jubilæet og benyttede begge lejligheden til at takke for det gode samarbejde, der er op-stået foreningerne imellem bl.a. i forbindelse med regionskonferencerne om fremtidens bud på behandling af ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme.OCD-foreningen havde lavet en lille udstilling, hvor man bl.a. kunne se deres medlemsblade helt tilbage fra dengang, de var trykt på gulligt A4-papir og klipset sammen i hjørnet med en hæfteklamme. Meget er sket siden – både med medlemsbladets udseende og med kendskabet til OCD i befolkningen - takket være en flot og ihærdig indsats! Så endnu engang: TILLYKKE!

10 11

Behovet for psykologisk behandling stiger i disse år.I Freuds tid var det en ”lyttende tera-peut”, og senere opstod ”talekuren”, der nu er blevet til ”samtaler med psykolog”.For at flere danskere kan få gratis, eller næsten gratis psykologhjælp, er der opnået en offentlig tilskuds-ordning til ni forskellige traumer og sygdomme. Flere af dem, der har benyttet ordningen, har været gla-de for den, men undersøgelser om langtidseffekten er endnu ikke fore-taget. Der mangler fx undersøgelser af, hvorvidt et livserfarent medmen-neske måske kunne udrette stort set det samme som psykologen.I den mere letbenede genre findes

en ”coach”, der tilbyder ”mental fit-ness” eller ”personlig udvikling”. Om man synes dette er værd at bruge penge på, er op til en selv. Og om psykoterapien kan afhjælpe psykiske forstyrrelser af invaliderende karakter eller adfærdsproblemer vides ikke. Hvis man ser tilbage i tiden, så tro-ede Freud, der var neurolog, at frem-tidens behandling lå inden for neu-robiologi. Den tanke er også nyeste tendens i USA, hvor psykoterapien er på retur, da den er for tidskrævende og ineffektiv. Hjernevidenskab og genteknologi er ikke slået rigtigt igen-nem herhjemme endnu, fordi vi sta-dig har psykologisk bistand integreret i vores velfærdsystem.Nobelpristageren Eric L. Kandel er

overbevist om, at fremtidens be-handling af alvorlige psykiske lidelser vil finde sted i neurobiologien. Af-matningen af psykologbistand i USA vil også nå Danmark på et tidspunkt.En af de nyere tendenser inden for terapi er en udvandet form for bud-dhisme, som psykoterapeuter tager til Indien for at kunne udøve, men som er uden respekt for selve bud-dhismen, ifølge forfatteren.

Niels C. Jørgensen, konsulent, cand. psych. Forfatter til debatbogen: Luk virkeligheden ind.Weekendavisen, opinion, 3.8.2007

Luk virkeligheden indReferat Kamma Kaspersen

Fordi man har fået en psykisk syg-dom, behøver man jo ikke at være et socialt tilfælde. Men i Danmark er det sådan, virkeligheden tager sig ud. 20-30 ledige psykiaterstillinger er ubesat i distriktspsykiatrien, og psyki-atrien har desværre et dårligt image blandt medicinstuderende: videnska-beligheden anses for lav, og patien-terne synes at være svære at arbejde med inden for dette område. Da distriktspsykiatrien er placeret i socialpsykiatrien, lider den under en andenrangs status som ”socialt tilfælde”. I stedet burde de psykiske sygdomme behandles på linje med

andre specialer inden for lægever-denen. 95% af dem, der er knyttet til psykiatrien, vil gerne være fri for at blive slået i hartkorn med de un-der 5% skizofrene og psykotiske, der kommer samme sted. Det er kun de sidstnævnte, der har behov for so-cialpsykiatrisk støtte. De 95% ønsker ikke at blive set på som sociale til-fælde. De har blot fået en sygdom på linje med et brækket ben eller sukkersyge.”De ikke-psykotiske lidelser” som angst, OCD, depression og PTSD kan spores på forskellige hjernescan-ninger. Tom Bolwig fortæller, at der nu og i nær fremtid vil kunne benyt-

tes en molekylær diagnostik, der vil ændre vores opfattelse af psykia-trien. Dette vil sandsynligvis betyde, at området vil komme ind under et medicinsk fagområde på linie med de andre store specialer.Der er et stort behov for en oprust-ning af akademisk psykiatri her i lan-det.

Det er pinligt at sige, at man vil være psykiater, Interview med Tom Bolwig. Weekendavisen, 15-21.6.2007

Angstramte behandles som sociale tilfældeReferent Kamma Kaspersen

Nordmænd klar til diagnose på nettetNordmænd er villige til at bruge ny teknologi til at få stillet deres egen diagnose på en hjemmeside, konkluderer to norske forskere . Forskerne har interviewet 470 indbyggere for at klarlægge deres holdninger til at foretage en selvdiagnose . Under-søgelsens konklusion er, at borgerne vil gøre brug af en sådan Internet-service, hvis den nye teknologi kan redde patienterne fra lægevagtens endeløse telefonkøer . En forudsætning for den positive holdning er dog, at diagnosesystemet er udviklet af en institution, som man har tillid til .

Kilde: Steffen Bang Nielsen, Dagens medicin, 8.08.2007

Antidepressiv medicin kan øge risiko for knogleskørhedAntidepressive lægemidler, som hæmmer optagelsen af serotonin (SSRI-præparater), kan give større risiko for knogleskørhed, konkluderer to nye amerikanske studier fra University of Minnesota offentliggjort i Ar-chives of Internal Medicine . I den ene undersøgelse deltog kvinder med en gennemsnitsalder på 78,5 år . Forskerne fandt, at knogletætheden var mindsket signifikant mere hos de kvinder, som fik SSRI-præparater . Deres knogletæthed var skrumpet med 0,82 pct . Hos kontrolgruppen og de kvinder, der fik tricykliske antidepres-siva, var knogletætheden kun formindsket med 0,47 pct . Forskerne mener, at det tyder på, at SSRI-præparater har en effekt på knoglevævet, men de påpeger sam-tidigt, at det kan være svært at udelukke andre risikofaktorer hos deprimerede som fx mindre motion og dårligere kost . Yderligere forskning er nødvendig, før man kan drage konsekvenser mht . udskrivningen af SSRI-præparater .

Dagens medicin, 29.06.2007

1312

Den 8. november iværksatte Psykia-trifonden ved en festlig konference på Panum Instituttet Landsindsatsen mod angst. Indsatsen har til formål at tilvejebringe viden og information til voksne og børn i Danmark og ge-nerelt gøre det lettere at tale om og forstå angstlidelser. Konferencen blev overværet af HKH Kronprinsesse Mary, der er protektor for Psykiatrifonden. Kronprinsessen deltog i hele konferencen. Efter at Jes Gerlach havde præsen-teret projektet, fortalte skuespiller og angstramte Farshad Kholghi meget følelsesladet sin historie. Som helt ung flygtede Farshad og hans familie til Danmark fra Iran, hvor Farshad i en meget tidlig alder blev konfronteret med krigens grusomhe-der. Han fortrængte sine oplevelser i en sådan grad, at han udgav sig for at være vokset op i USA. Han læste engelsk om natten og talte dansk med amerikansk accent om dagen.Bedst som Farshad levede et godt liv i Danmark, blev han overfaldet af to mænd, der fik minderne til at vælte ind over ham. Farshad udvik-lede angst for færden på visse om-råder, for visse typer mennesker, for at miste dem han holdt af og være alene med sine dæmoner. At han ikke ville erkende og fortælle om sin angst over for sig selv og over for andre gjorde, at han blev urimelig, gnaven og ubehagelig overfor dem, han holdt af. Efter et forsøg på at flygte fra ang-sten ved en tur til Thailand, måtte han ved sin hjemkomst erkende, at det ikke virkede. Han vedkendte sig angsten, græd i måneder og påbe-

gyndte et terapeutisk behandlings-forløb. Det tog Farshad 6 år at finde ud af, hvor vigtigt det er at være ærlig over for sig selv og over for andre med sin angst, og han opfordrede på det kraftigste andre med angst til ikke at vente så længe.Efter Farshads følelsesvækkende hi-storie fulgte et par mere informative oplæg af Raben Rosenberg og Mi-chelle Ulrichsen vedrørende angst-lidelser og behandlingsformer. Jes Gerlach fortalte endvidere om selve projektets udformning og viderefø-relse.Desuden stod det klart, at kommu-ner, regioner, ministerier og patient-foreninger (herunder Angstforenin-gen, som er med i en arbejdsgruppe i forbindelse med indsatsen) må gå sammen om at tilvejebringe infor-mation om angstlidelser og skabe en åbenhed omkring dem. Både i fa-milien, skolen og på arbejdspladser. Dette skal bevirke, at flere får lyst og mod til at fortælle om deres angst, hvilket forhåbentlig vil føre en læn-ge ventet aftabuisering af lidelserne med sig. Børn og voksne med angst skal ikke længere gå alene med den, men kunne tale åbent om den.

Under arrangementet fungerede Kgl. Skuespiller Henning Jensen som konferencier. Henning Jensen har tidligere været ramt af en depression. Afslutningsvist afrundes konferencen af Asger Baunsbak Jensen, forfatter og præst, der tidligere har haft angst og en depression. Det anslås at omtrent 300 menne-sker deltog i arrangementet, og der er god grund til at tro, at Landsindsat-

sen mod angst vil føre samme posi-tive resultater med sig som Lands-indsatsen mod depression, som Psykiatrifonden har kørt gennem de seneste 7 år.

festligt startskud til Landsindsatsen mod AngstAf Marie-Louise Vandborg, cand.psych og bestyrelsesmedlem i Angstforeningen

HKH Kronprinsesse Mary i selskab med Jes Gerlach,overlæge dr.med., formand for PsykiatriFonden

bivirkninger ved lægemidlerDe fleste lægemidler har nogle uønskede bivirkninger . Bivirkningerne kan optræde hyppigt eller sjældent og være mere eller mindre alvorlige . Mange bivirkninger er kendt allerede på det tidspunkt, hvor lægemidlet bliver godkendt . Disse bivirkninger bliver som led i god-kendelsen afvejet over for den tilsigtede virkning .

Nye bivirkninger kan vise sigFørst når lægemidlet er blevet godkendt og kommer på markedet, bliver det anvendt i stor skala . Hvis det så viser sig, at lægemidlet har flere eller mere alvorlige bivirkninger end dem, der var kendt på godkendels-estidspunktet, kan det få betydning for godkendelsen . I værste fald kan godkendelsen blive tilbagekaldt .Derfor er det vigtigt for såvel Lægemiddelstyrelsen som den virksomhed, der fremstiller lægemidlet, at følge med i forekomsten af bivirkninger .

indberetning af bivirkningerLæger og tandlæger kan – og skal i en vis udstrækning – indberette bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen . De første to år efter, at et lægemiddel er blevet godkendt, skal lægen/tandlægen indberette alle bivirkninger ved lægemidlet . Derefter er det kun alvorlige eller uventede bivirkninger, der skal indberettes . Men det er også muligt at indberette alle andre bivirkninger på frivillig basis . Ud over læger og tandlæger kan bl .a . patienterne selv indberette bi-virkninger til Lægemiddelstyrelsen .

indberetningsskemaIndberetning af bivirkninger skal foretages på et særligt skema, der sikrer, at alle nødvendige oplysninger kommer med i indberetningen . Skemaet ligger bl .a . som e-blanket på Lægemiddelstyrelsens netsted på Inter-nettet .

bivirkningsdatabaseAlle indberetninger samles i en bivirkningsdatabase i Lægemiddelstyrels-en . Oplysningerne videregives endvidere til det europæiske lægemid-delagentur, EMEA, i London og til den enkelte lægemiddelvirksomhed .

Fra Faktablad fra Lægemiddelstyrelsen, 15.03.2006

Jeg tror, at mange af mine problemer skyldes, at jeg er vokset op uden nogen til at vejlede mig -

hjælpe mig til at forstå verden.Waris Dirie: Ørkenblomsten

vender tilbage

14 15

Den 28. november 2007 fremlagde Sundhedsstyrelsen, med hjælp fra en række læger og psykologer, det referenceprogram, som er udarbej-det af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogram-mer. Angstforeningen er repræsen-teret i denne arbejdsgruppe ved Kamma Kaspersen.

Referenceprogrammet er ifølge en-hedschef for sundhedsstyrelsen, Lone Neergaard, en dokumenteret evidensbaseret beskrivelse af, hvad der er god praksis. En rettesnor for arbejde, og hvordan man bør gøre sit arbejde.

Den første del af konferencen om-handlede depression, hvorefter an-den del af konferencen omhandlede referenceprogrammet for angsttil-stande.

Professor og overlæge Poul Vide-bech indledte konferencen og poin-

terede i sit oplæg, at referencepro-grammer som udgangspunkt må være tværfaglige, evidensbaserede og indeholde organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser. Efter Poul Videbæks introduktion fulgte oplæg om farmakologisk be-handling og psykologisk behandling af depression. Professor og ledende overlæge Per Vestergaard lagde i sit oplæg om farmakologisk behandling vægt på behovet for differentiering mellem behandlingsformer afhæn-gigt af depressionens grad. Desuden klargjorde han, at manglende effekt af farmakologisk behandling ikke må fastslås før et givent præparat har været brugt over en vis tid (min. 8 uger). Psykolog Krista Straarup fulg-te med et oplæg om behovet for mindfulness-baseret kognitiv terapi, psykoedukation, miljøterapi, og på-rørendearbejde i den psykosociale behandlingsstrategi for depression. Sidstnævnte har endvidere vist sig at være en anvendelig form for fore-

byggende behandling af angst.Professor og ledende overlæge Ra-ben Rosenberg introducerede refe-renceprogrammet for angsttilstande. Dernæst kom han nærmere ind på programmets anvisninger for far-makologisk behandling og lagde i denne forbindelse særligt vægt på, at mennesker i medicinsk behand-ling ikke bør aftrappes for hurtigt, da der kan gå 4-8 uger, før medicinens effekt sætter ordentligt ind. Dette er relevant, da en for hurtig udtrapning kan bevirke en negativ effekt. Der er i rapporten angivelser for, hvor længe man bør afvente effekten af de forskellige medicinske behand-lingsformer. Behandlingsmæssigt har den bedste effekt vist sig ved anvendelsen af antidepressiva ved angsttilstande, hvor flere klassiske antidepressiva har vist deres effekt.

Sidst om referenceprogrammet for angsttilstande, fremlagde professor og psykolog Esben Hougaard, den

kognitive adfærdsterapi som psyko-logisk behandlingsform og alternativ til farmakologisk behandling i form af antidepressiva. Man opnår ved KAT og SSRI (”lykkepiller”) omtrent samme virkning, men varigheden sy-nes at være længere ved KAT. Med henblik på indledende behandling, synes en blanding af SSRI og KAT at lede til den bedste behandling. Ved panikangst lader effekten på sigt dog at være bedst ved brug af KAT alene.

Afsnittene i Referenceprogrammet om psykoterapi bygger på rappor-terne; NICE og SBU . Evidens for kognitiv adfærdsterapi er fundet for alle angstformer. Ved socialfobi, agorafobi og pa-nikangst er KAT og eksponeringste-rapi virksom. GAD er sværest at opnå gode resul-tater for. Her er afspændingstræning og mindfulness-træning virksom. Ved OCD er eksponering og reakti-

onshindring væsentlig at inddrage i behandlingen. Computer-assisterede selvhjælpsprogrammer kan have lige så høj virkning, som terapi, såfremt der er en terapeut, der deltager.

De fleste psykologer bruger en blan-ding af forskellige metoder, og de færreste terapiformer i deres mest elementære form.

I diskussionen, der efterfulgte refe-renceprogrammet, var der især tre væsentlige ting, der blev fremlagt; prognosen for behandling, behovet for flere sessioner for nogen, og tidli-gere opstart af behandling generelt. Først, at prognostiske faktorer er svæ-re at afgøre, og det derfor kan være forskelligt fra person til person, hvad der hjælper en gennem angsten og det er svært at afgøre, hvor mange der ”kommer sig” efter et KAT-forløb. Det anslås af Nicole Rosenberg, at omkring 50-70% af de der gennem-fører et behandlingsforløb, kommer

sig. Det er dog alt afhængigt af flere andre faktorer, som eksempelvis ko-morbiditet (om anden lidelse end angst gør sig gældende).Dernæst blev antallet af sessioner ved kognitiv terapi diskuteret. I den-ne diskussion stod det klart, at 6-14 sessioner er ikke altid nok. Især ved socialfobi er det sjældent nok med 14 sessioner. Nicole Rosenbergs klinik er på nuværende tidspunkt i gang med at undersøge, hvorfor det ikke er tilstrækkelig med det almene antal sessioner ved især denne lidel-se mv. Sidst pointeredes problema-tikken i at mange venter ½-1år på en plads på landets angstklinikker. Netop derfor anbefales det i referen-ceprogrammet, at der oprettes flere klinikker i landet, så man kommer til det tidligst mulige tidspunkt.

Sundhedsstyrelsens referenceprogramAf Marie-Louise Vandborg, cand.psych og bestyrelsesmedlem i Angstforeningen

fleksjobbere og førtidspensionister får nyt redskab til at søge jobDer er behov for en indsats for at hjælpe flere ledige fleksjobbere og førtidspensionister til at søge tilbage på arbejdsmarkedet . Derfor får de nu et værktøj, som afdækker deres jobpo-tentiale, målretter deres søgning og letter arbejdsgivernes overblik over deres kvalifikationer .Jobsøgeren kommer gennem tre trin: forberedelse, plan-lægning og jobsøgning . Hvert trin indeholder spørgsmål, øvelser mm ., som hjælper jobsøgeren til at afklare sine kompetencer og senere skrive en relevant og klar joban-søgning og CV og til at forberede sig til jobsamtalen . Jobværkstedet giver også tips og gode råd . Jobværkstedet ligger på portalen www .ijobnu .dk, hvor der også findes jobbank, jobannoncer og råd og vejledning om støtte- og tilskudsordninger .På landsplan er der ca . 15 .000 ledige på ledighedsydelse .

www.ijobnu.dk

Psykiatere skal aflastesRegion Syddanmark vil i stigende grad lade socialrådgivere, psykologer og sygeplejersker aflaste lægerne i psykiatrien . Håbet er at nedbringe ventelisterne .Det er ikke nødvendigvis en psykiater, der skal skrive et udskrivelsesbrev eller tale med en deprimeret mand . I og med at der mangler læger, må der tænkes i nye måder at fordele arbejdet på, så psyki-aternes arbejdsindsats kan forbeholdes dem, der er mest syge . Psykologerne er oplagte til at hjælpe med behandlingen, men også andre grupper, fx sygeplejersker, kan løfte dele af behandlingen efter oplæring og under supervision .

Ritzau, 19.10.2007

Alkoholikeresendes til psykiaterAlkoholikere sendes til psykiaterSyv ud af ti alkoholikere, der behandles ambulant hos Alkohol-behandlingscenter Fyn, er sluppet ud af deres misbrug et år efter, at behandlingen er slut . Til sammen-ligning lykkes dette kun for tre til fire, som får standardbehandling .Succesen skyldes bl .a ., at alle alkoholikerens problemer kortlæg-ges og behandles på samme tid . Centeret i Odense har derfor fundet ud af, at over halvdelen af alkohol-misbrugerne har psykiske prob-lemer . Fx kan angst og depression behandles medicinsk af en psyki-ater ved siden af den sædvanlige samtaleterapi .

http://politiken.dk/indland/article438252.ece

16 17

IAngstAvisen nr. 7 skrev vi om Stolpe gård, det daværende Køben-havns Amts specialafdeling for sam-talebehandling af psykiske lidelser. Som led i den nye psykiatriplan er centeret nu udset til at skulle danne udgangspunkt for etableringen af et kompetencecenter for psykotera-peutisk behandling af ikke-psykotiske psykiske sygdomme i Region Hoved-staden. Da AngstAvisen besøgte Stolpegård tilbage i slutningen af 2003, var der planer om en radikal ændring af behandlingsstedet, hvad angik angstpatienter. I løbet af 2004 ville man således opdele patienterne i individuelle grupper for henholds-vis panikangst, fobier (transportfobi) og OCD. Mennesker med GAD ville dog forblive i blandede grupper med andre lidelser, lige som det heller ikke i første omgang var planen, at der skulle indgå et tilbud specifikt til

socialfobikere. Samtidig skulle hele Stolpegårds behandlingspersonale - speciallæger i psykiatri, psykolo-ger, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker – påbegynde et kognitivt videreuddan-nelsesprogram, som i første omgang skulle varetages af en ekstern under-viser.

hvad er der sket siden sidst? AngstAvisen har endnu engang talt med Joakim Hoffmeyer, centerchef og overlæge, som kan fortælle, at der nu er oprettet diagnosespeci-fikke kognitive terapigrupper for hen-holdsvis patienter med panikangst og agorafobi, patienter med OCD, patienter med socialfobi og patienter med depression, hvilket selvfølgelig er meget glædeligt.Der arbejdes med fobitræning og rehabilitering af angstpatienter i dag-

og døgnafsnittet samt i ambulatoriet. Til at understøtte den tværfaglige be-handling i ovennævnte behandlings-tilbud, er der ansat en psykolog med særlig kognitiv ekspertise.Der er primært tale om gruppeterapi med 6-8 deltagere og to terapeuter i hver gruppe. Gruppeforløbene va-rer 12 - 16 uger med fremmøde en gang ugentligt i tre timer. I øjeblikket kan både læger, privat-praktiserende psykologer og sags-behandlere ved social- og jobcentre henvise til Stolpegård. Om dette æn-drer sig, efter at Stolpegård er over-gået til at være en del af psykiatrien i Region Hovedstaden, er der endnu ikke taget stilling til. Ventetiderne svinger mellem 6 – 10 måneder.

I Nordsjælland er der kommet et be-handlingstilbud i Frederikssund. I det der før hed Frederiksborg Amt kunne man få behandling for angst i Hille-rød og Helsingør, hvis man ikke ville helt til Hovedstadsområdet. Det er et tilbud for personer med panikangst med eller uden agorafobi eller for socialfobikere. I 2007 har der været to lukkede gruppeforløb, som har kørt hhv. fra maj til juli og igen fra oktober til december. Hvis man henvender sig på et tidspunkt, hvor grupperne er startet kan man få individuel behandling. Behandlingen i gruppen varetages af psykologer, ergoterapeuter og sygeplejersker og

består bl.a. i kognitiv adfærdsterapi. Man er ikke tvunget til at tage antide-pressiv medicin under forløbet.Fra man bliver henvist fra fx egen læge, går der relativt kort tid, inden man bliver indkaldt til en forsamtale, hvor det bliver vurderet, om man er egnet til gruppebehandling eller skal have individuel behandling. Der kan dog være forhold, der gør, at man ikke får tilbudt behandling i gruppe. Det kan være, hvis man fx har et misbrug, er svært deprimeret eller har psykotiske udbrud. Kommer man i en gruppe, løber det over 12 uger, hvor man mødes ca. en gang om ugen i to timer og tre

kvarter samtidigt med seks gange i en eksponeringsgruppe, hvor man træner de situationer, man frygter. Indtil videre er tilbuddet åbent for patienter fra Frederikssund, Frede-riksværk-Hundested og Egedal kom-mune.

for yderligere oplysninger:FREDERIKSSUND, Afsnit for ambulant psykiatri, vestFrederikssundsvej 303600 FrederikssundTlf.: 48 29 51 56

Psykoterapeutisk Center Stolpegård, gentofteAf Marie S. Andersen

frederikssund, afsnit for ambulant psykiatri, vestAf Claus Sersar Thomsen

Antidepressiv medicin kan normalisere blodgennemstrømning i hjernenBehandling med antidepressiv medicin kan normalisere blodgennemstrømningen i hjernen hos deprimerede patienter . Behandling med elektrochok har derimod ikke samme effekt .Det viser israelsk forskning . Det er kendt, at blodgennemstrømningen i visse dele af hjernen er lavere hos personer med depression . Derfor undersøgte de israelske forskere, hvordan blodgennemstrømningen påvirkes af antidepressiv behandling .

Undersøgelsen bekræfter, at blodgennemstrømningen var lavere hos deprimerede end hos kontrol-personerne . Efter behandling viste det sig, at blodgennemstrømningen var øget blandt dem, der fik SSRI-midler eller tricykliske antidepressiva . Hos de patienter, der fik elektrochok, sås der derimod en yderligere reduktion af blodgennemstrømningen i de bagerste dele af hjernen .En mulig forklaring kan være, at elektrochok kan udløse hæmmende processer i hjernen, som menes at spille en vigtig rolle for effekten af behandlingen på kort sigt .Forskerne mener, at der er brug for flere og større studier med længere opfølgningstid for at klarlægge, hvilken rolle blodgennemstrømningen i hjernen spiller ved depression .

www.dagensmedicin.dk, 15.08.2007

Psykiatriske patienter får frit valgFra 2010 får alle psykiatriske patienter glæde af den fritvalgsordning, der giver patienter lov til at finde et privat behandlingssted, hvis der er mere end to måneders ventetid på de offentlige klinikker . I det nye regeringsgrundlag står regeringen fast på at følge op på den aftale, der blev lavet i forbindelse med forhandlingerne i efteråret 2006 .

Aftalen vil forhåbentlig betyde hurtigere diagnose og tidligere behandling, hvilket vil være en gevinst for samfundet som helhed .

Dagens Medicin, 23.11.2007

18 19

kognitiv terapii en nøddeskalAf Marie S. Andersen

Kognitiv adfærdsterapiAf Kamma Kaspersen

michael Neenan & windy drydendansk Psykologisk forlag156 sider. Pris kr. 168.isbN-nr.: 978-87-7706-477-3

KOGNITIV TERAPI – i en nøddeskal er fra serien ”i en nøddeskal”, som til-byder en konkret indføring i de mest anvendte terapeutiske metoders nøglebegreber mht. teori og praksis.

Gennem kognitiv terapi lærer klien-ten at betragte sine egne tanker som personlige antagelser om virkelighe-den og opbygge færdigheder til at vurdere antagelsernes validitet. Bogen igennem følger vi en klient, og med udgangspunkt i samtaler mellem klienten og behandleren forklares de forskellige begreber, som indgår i KT (kognitiv terapi). Vi får således bl.a. en indføring i, hvordan man afdækker og undersøger negative automatiske tanker, underliggende formodninger, regler og kerneantagelser (om sig selv og omverden). Bogen indeholder også (på side 47 – 48) nogle punkter, som kan bruges,

når man skal afgøre, om en klient egner sig til kortvarig kognitiv terapi. Blandt andet skal klientens automa-tiske tanker være tilgængelige, han skal acceptere en personlig ansvarlig-hed, forstå og acceptere den kogni-tive model osv.Forfatterne gennemgår, hvordan be-handleren laver en caseformulering, hvilket vil sige, at han i samarbejde med klienten ”tegner et billede” af de fortidige og nutidige faktorer, der er forbundet med klientens problem, sådan at der sættes et menneskeligt ansigt på diagnosen, og man undgår at se klienten som en ”etikette”.Sidste kapitel omhandler, hvordan klienten bevarer det, der blev opnået gennem terapien og derved forebyg-ger tilbagefald. Som forfatterne ud-trykker det, falder nogle klienter hur-tigt tilbage i deres gamle problemer, så snart terapien er afsluttet, fordi de ikke ”holder øje med bolden”. Dvs., at de holder op med at praktisere deres nye færdigheder. De opfatter behandlingen som en overstået kur og synes nu, at de fortjener en hvile-pause. Men KT er ikke nogen kur. Det

er en ny måde at tænke på og for-holde sig til sig selv og omverden på, som skal fortsættes resten af livet.

Bogen, som primært er skrevet til be-handlere, er et godt sted at starte, før man kaster sig over yderligere studier inden for kognitiv terapi. Men da be-handling med kognitiv terapi netop indebærer, at klienten uddannes til at blive sin egen terapeut, og da bogen er kortfattet og klar i sin fremstilling, kan den også anbefales til dem, der ønsker at forberede sig og være bed-re rustet til det arbejde, der venter i forbindelse med behandling.

en introduktion Anna kåverdansk psykologisk forlag, 2007376 sider. 448 kr.

Forfatteren til denne bog er en af de ypperste psykologer inden for kognitiv adfærdsterapi (KAT). Hun er tidligere udkommet med bøger, der er over-sat til dansk. Kåver har været aktiv på sit område helt tilbage til 1977, og i dag deler hun sit arbejdsliv mellem forskning og uddannelse af psyko-loger. Denne bog har hele historien med fra den første adfærdsterapi til dagens fokus på tænkningen. Mange forskellige skoler, bl.a. den engelske skole, Oxfordskolen, er be-skrevet i bogen, og den sidste strøm-ning synes at være Mindfulness i forskellige varianter, ofte kombineret med KAT. Listen over ikke-psykotiske lidelser som med fordel kan behand-les med KAT er lang: angst, depres-sion, spiseforstyrrelser m.m.Bogen bugner med eksempler på forskellige uhensigtsmæssige ad-færdsmønstre, som mennesker har

indlært sig. Hvis man skal få et bed-re liv, er det nødvendigt at gøre sig nogle nye erfaringer og omprogram-mere sine tanker. De automatiske negative tanker forhindrer nemlig, at man kommer videre til en nuance-ret tænkning. Man må derfor hjæl-pe hinanden med at få styr på den ’gamle grammofonplade’, der kører rundt med alt det negative, man for-venter kan ske. På et tidspunkt gror det negative selvbillede fast, så man hindres i at få det liv, som man øn-skede.Terapeutens opgave er så at under-søge, sammen med klienten, om der kunne være en anden måde at tænke på. Tanken er, at nye indsigter også fører til ny adfærd. Ubehagelige følelsesladede situatio-ner og sårbarhed kan behandles, og man opnår skridt for skridt små, men gode resultater. Vi får indblik i cases, især socialfobikeren Matthias’ case giver fin indsigt i, hvor dårligt man som socialfobiker har det, når man kommer i fokus, selv om man, som Mathias, er kompetent og dygtig. Han skammer sig over at blive angst og frygter at komme ud for en pinagtig situation. Skammen er en reaktion på ræds-len, og situationen gentager sig igen og igen, fordi han ikke ved, hvordan man bryder den onde cirkel. Der er råd for dette og meget andet i bo-gen, som kun varmt kan anbefales både til terapeuter, angstramte og pårørende.I bogen er der “drysset” mange fine citater ned på siderne. Jeg vil derfor “drysse dem videre” ud på siderne her, så flere kan få glæde af dem.

hvem får stress - og hvorfor?hvem får stress – og hvorfor? marianne breds geoffroybørsens forlag120 sider, pris kr. 199

Hvem får stress – og hvorfor? er en bog for alle, der interesserer sig for stress. Vi har alle prøvet at føle os ‘stressede’, og man kan i værste fald blive sygemeldt med stress. Men begrebet stress siger ikke noget om, hvad der er galt, ligesom feber i sig selv jo heller ikke siger noget om, hvad man fejler. Mange af de vel-menende råd, som gives af stress-behandlere i disse tider, risikerer kun at gøre ondt værre. I denne bog præsenteres du for, hvad en egentlig stressdiagnose in-debærer, og hvilke andre diagnoser, der tit er mere relevante. Bogen gennemgår, ‘hvad man kan fejle’, eller hvad der kan ligge bag en stresstilstand, og peger på nogle mu-ligheder for, hvordan arbejdspladser kan være med til at forebygge unød-vendig daglig belastning for en række medarbejdere. Bogen er skrevet til ledere og HR-medarbejdere, men kan have inte-resse for alle i - og uden for arbejds-markedet.

så meget bruger regionerne på psykiatriBeløbet er kr . pr . 10 .000 indbyggere:Nordjylland 8 .435 .000Midtjylland 9 .040 .000Syddanmark 9 .134 .000Sjælland 10 .181 .000Hovedstaden 15 .352 .000

Kilde: Danske regioner

bo

gr

eoLe

N

20 21

støt Angstforeningen via handel på nettet!Du kan støtte Angstforeningen, når du køber ind på nettet til normale priser. Du støtter os gratis og ube-skåret med en procentdel af dine indkøb via “Det Gode Program”. sådan fungerer ”det gode Program”Det Gode Program er et lille pro-gram, som du gratis kan hente ned på computeren. Med Det Gode Pro-gram på din PC støtter du et godt formål hver gang, du handler via In-ternettet i én af de flere hundrede butikker, som samarbejder med EN-GODSAG.DK. Du betaler ikke ekstra for varerne, da det er butikkerne, som donerer pengene.

Når du henter ”Det Gode Program” fra www.engodsag.dk kan du vælge at støtte Angstforeningen hver gang du handler. Sådan gør du:

- Gå ind på www.engodsag.dk

- Klik én gang på den blå fane øverst til højre, der hedder ”Om engod-sag.dk”

- Klik derefter på ”organisationerne” én gang, så får du en liste over alle organisationer

- Gå lidt ned (træk med bjælken i højre side) og klik på ”Angstforenin-gen”

- Til højre i billedet kan du så vælge at hente ”DetGodeProgram”

- Du bliver så spurgt, om du vil køre eller gemme programmet. Vælg gem. Husk at gemme det et sted, hvor du kan finde det fx på ”Skri-vebord”

- Når du har hentet det ned på din PC, skal du blot dobbeltklikke på ikonet/billedet DETGODEPRO-GRAMSETUP94

- Klik herefter på ”kør”, så åbner pro-grammet sig selv, og du skal bare trykke på ”fortsæt” og godkende licensaftalen

- Muligvis vil din firewall forsøge at

blokere dele af programmet, men programmet er sikkert, og man kan roligt klikke på ”fjern blokering”, hvis pc’en spørger om det.

Programmet giver selv besked, hvis du vil købe ind i en butik, der støtter www.engodsag.dk

Har du problemer med at hente pro-grammet eller installere det, når du har hentet det, kan du få hjælp på tlf.: 70 27 13 20 om mandagen mel-lem kl. 13-16.

På hjemmesiden http://www.en-godsag.dk kan du læse om folkene bag ideen og få alt at vide om Det Gode Program. ENGODSAG.DK er et samarbejde mellem 126 danske organisationer.

Penismisundelse findes ikkeKvinder går ikke i al hemmelighed og er misundelige på mænd, fordi de har en penis . Freuds teorier om penismisundelse og ødipuskomplekser kan ikke bruges i behandlingen af psykisk syge . Men Freud tog ikke bare fejl . Han kunne også noget, er moderne psykiatere enige om; han opfandt samtaleterapien .

»Vores måde at opfatte verden på ændrede sig radikalt med Freud, og hans betydning rækker langt ind i vores egen tid . Både som sjælegransker og kulturberiger var han epokegørende,« siger Christian Graugaard .»Freud var en inspirator . Han opfandt psykoterapien,« siger Poul Videbech .Men hvad var så penismisundelsen? »Freud levede i et victoriansk samfund, hvor kvinder havde meget få muligheder . Hvis en kvinde ville have et arbejde eller gjorde oprør på andre måder, skulle det have et navn, og i Freuds univers blev det til penis-misundelsen,« siger Poul Videbech .

http://avisen.dk/penismisundelse-findes-110907.aspx

balance mellem liv og arbejde - en myte?Af Kamma Kaspersen

gambles, Lewis, rapoportbalance mellem liv og arbejde – en myte? et globalt perspektiv.erhvervspsykologiserien, dansk psykologisk forlag, 2007, 230 s.

Forfatterne til denne bog har under-søgt, hvordan arbejde og familieliv hænger sammen i syv forskellige lande - eller rettere, hvordan det ikke hænger sammen.Forordet beskriver, at 700.000 dan-skere lider af psykiske lidelser, og hver dag er der 140.000 danskere, der bliver væk fra arbejdspladsen. Årligt relateres 1.400 dødsfald til psykisk arbejdsbelastning. En med-virkende årsag kunne være de store arbejdspladser: kontorlandskaberne efterlader kun toilettet som eneste individuelle rum.Arbejde giver identitet. Og familien begrænser os i at leve denne ud. Man er nødt til at prioritere i alle li-vets forhold og kende sine grænser i forhold til alle dem, der vil have vo-res opmærksomhed. Arbejdsgiverne vil gøre, hvad de kan for at få os til at lægge flere timer i ”hamsterburet”. I 1950-60’erne havde vi 700.000 hjemmegående husmødre. I dag har vi vuggestuer, børnehaver og fri-tidshjem. Der mangler fleksibilitet i arbejdslivet, og bogens forfattere har kigget på, hvordan det ser ud i syv forskellige lande kloden over.

Citat fra bogen: Der findes ingen anden rigdom end livet selv – John Ruskin (1860).

Lønarbejdet tager ofte de fleste af dagens aktive timer og tager derfor

tid og energi, så der er mindre tid til børn og andre mennesker samt omsorg for en selv. Billedet i de syv forskellige lande varierer, men lønar-bejdet er blevet mere krævende, og der er bekymring for at denne ind-flydelse påvirker andre sider af livet: pres, spændinger og velbefindende.Værdierne på arbejdspladsen er ofte uden sammenhæng med arbejdets værdinormer. Dette kan påvirke el-ler nedbryde personligheden. Ideal-medarbejderen er højtuddannet og meget engageret, arbejder mange timer og har ikke andre interesser end arbejdet. En britisk leder siger: Jeg synes, det er blevet værre på ar-bejdsmarkedet. Det er maskuline ka-raktertræk, som kan arbejde længe og hårdt, der er i højsædet. Overvæl-dende arbejdsbyrder kan virke fasci-nerende, men også undertrykkende. De tager ens tid og energi.En kvinde fra Sydafrika siger, at hun kender mange, men kun har venner fra arbejdspladsen. Det er dér, man har mest kontakt med andre. Mange af dem, som bogens forfattere har talt med, lider under en mangel på samhørighed.En amerikansk kvinde mener, at vi arbejder meget, fordi vi ikke kan få seksualitet og omsorg for de ældre til at hænge sammen. Arbejdet bliver en flugt fra alt det, der ikke fungerer i livet.Store forventninger om familienet-værk og forældreskab bidrager til pres og belastning med overfyldte kalendere. Man føler sig forpligtet til begge dele. Derudover forventes det, at man holder sig i form både fysisk og psykisk. Omsorgen for en

selv bliver der stort set ikke meget tilbage af. En japansk mand siger: “Kvinderne vil gerne have børn, men det er hårdt og dyrt. Arbejde og familieliv kan ikke forenes.” En norsk leder mener, at mænd skal gå mere ind i familiens arbejde, det vil være vejen frem. Det samme mener mange i Holland. Andre steder er der en me-ning om, at hvis manden overtager de huslige gøremål, vil han miste sin tiltrækningskraft (britisk mand). Denne holdning genser vi hos EF-domstolen, der mener, at idealforæl-deren er moderen.Bogens forfattere konkluderer, at der er lang vej endnu med mange udfor-dringer, før arbejdsliv og privatliv vil kunne gå op i en højere enhed.

bo

gr

eoLe

N

22 23

Peter Bangsvej 1, D, 3 .2000 FrederiksbergTlf .: 70 27 13 20

www .angstforeningen .dk

Angstforeningens selvhjælpsgrupperdecember 2007hovedstadenAmager. Blandet angstFrederiksberg. Blandet angstFrederiksberg. SocialfobiVanløse. Blandet angstVanløse. Socialfobi Østerbro. Socialfobi

Øvrige danmarkHillerød. Blandet angstHjørring. Blandet angstOdense. Blandet angst Silkeborg. Blandet angstAalborg I. Blandet angst Aalborg II. Blandet angst Århus. Blandet angstÅrhus. Socialfobi I Århus. Socialfobi II

grupper som oprettes i nær fremtidSønderborg/Aabenraa. Blandet angst. Bagsværd/Lyngby. Blandet angst.Henvend dig på 70 27 13 20 eller på grupper@angstforeningen.dk for at høre, om der er ledige pladser i ovennævnte grupper eller for at blive skrevet på venteliste.Er din by ikke på listen, så henvend dig alligevel. Vi opretter grupper i alle byer, hvor der er interesserede nok til en gruppe.

frivillige søgesAngstforeningen kan hele tiden bruge nye frivillige til forskellige opgaver. Har du fx lyst til at hjælpe med at stå i bod, dele vores materiale ud og besvare spørgsmål på messer og til foredragsarrangementer, tage en tørn som telefonrådgiver eller fungere som repræsentant for foreningen i lokalpo-litiske sammenhænge, hører vi meget gerne fra dig. Skriv kort om dig selv, hvad du kunne tænke dig at lave og hvorfor, til Marie: marie@angstfore-ningen.dk

sønderborg den 17. januar kl. 19.00-21.00 Foredrag om angst og behand ling ved Psykiater Hans Auning-Hansen. Person-lig historie og information om Angstfor-eningen ved formand for Angstforenin-gen, Kamma Kaspersensted: Sønderborghus, Løngang 1Tilmelding: Psykiatrisk Informationscenter, PsykInfo: 7572 4090 / 2938 5859

Ny adresseAngstforeningen har skiftet adresse fra Peter Bangsvej 1G, 3 sal, 2000 Frederiksberg tilPeter Bangsvej 1D, 3 sal, 9, 2000 Frederiksberg

Ny hjemmesideAngstforeningens nye hjemmeside er på trapperne. (Vi venter kun på, at de sidste tekniske detaljer skal falde på plads). Adressen er stadig den samme: www.angstforeningen.dk, men design og funktioner vil fremstå anderledes og langt mere brugervenligt. Blandt andet vil der blive mulighed for at betale kontingent m.m. ved hjælp af Visa/Dankort og eDankort.Når den nye hjemmeside er klar, skal du bruge et nyt login, hver gang der kommer en ny AngstAvis. Det nye login vil blive trykt i Angst-Avisen, lige som det vil blive sendt pr. mail til alle downloadere. Det er derfor vigtigt, at du som downloader er opmærksom på at meddele os, hvis du skifter mailadresse. Du kan sende info om mail- og post-adresseændringer til liza@angstfore-ningen.dk

det nye login er:brugernavn: angstforening kode: pky2513

Men husk, så længe den nye hjemme-siden ikke er implementeret, skal du stadig bruge dit gamle login.

PsykInfo – Psykiatrisk Informationscen-ter i Region Sjælland – er i samarbejde med Angstforeningen, OCD-foreningen og Borderlineforeningen ved at plan-lægge en konference om Angst i uge 8 i Ringsted.

Arrangementet vil foregår kl. ca. 15-18 (datoen er endnu ikke fastlagt, red.) og består af en række informationsstande kombineret med faglige og personlige oplæg:• ElsebetStenoHansen,overlægefra

Psykiatrien i Næstved, står for et faglige oplæg om angst og angstformer.

• KammaKaspersen,fmd.forAngstfor-eningen, fortæller om sin egen angst og Angstforeningens arbejde.

• SannefraOCD-foreningenfortællerom at være ramt af OCD.

Konferencen markerer begyndelsen på Region Sjællands arbejde med Lands-indsatsen mod Angst. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Tilmelding sker til PsykInfo på telefon 5484 5623 eller mail spagu@stam.dk Fra slutningen af december kan du læse mere om konferencen på www.regionsja-elland.dk/psykinfo

Angstkonference i uge 8 i ringsted

oPsLAgsTAvLeN