Teknologi og doktrin - pure.fak.dk · doctrine to ensure the Javelin-system’s potential is brought into play. Hærens Officersskole Afgangsprojekt 2018 Teknologi og doktrin

090586-xxxx manr.: 375930 Løjtnant Emil Westh Koefoed ved Den Kongelige Livgarde f.t.

tjg. ved Hærens Officersskole, hold Storrud 1.

2018-11-06

Til Hærens Officersskole

Emne:

Aflevering af afgangsprojekt på Hærens diplomuddannelse ved institut for

militæroperationer (IMO)

Titel:

Teknologi og doktrin: Javelin-systemet og det mekaniserede infanterikompagni

Ref.:

a. Studieordning MILITÆR DIPLOMUDDANNELSE 2016

b. FAKBST 180-X bilag 1

Bilag:

1. Interviewguide

2. Velkomstskrivelse til fokusgruppe

3. Resumé af fokusgruppeinterview

4. Kondenseret transskribering af fokusgruppeinterview

5. Fuld transskribering del 1

6. Fuld transskribering del 2

7. BTN opgave for fokusgruppeinterview del 2

Formalia.: 1. Antal anslag: 107.430 svarende til 45 normalsider 2. Vejleder: Major Rune Friis, Center for Landmilitære Operationer (CLO) 3. Afleveringsdato: 06-11-2018

Emil Westh Koefoed

Løjtnant

Hærens Officersskole Afgangsprojekt 2018 Teknologi og doktrin Løjtnant Emil Westh Koefoed 090586-xxxx manr: 375930

Side 1 af 136

Teknologi og doktrin

JAVELIN-SYSTEMET OG DET MEKANISEREDE

INFANTERIKOMPAGNI

LØJTNANT EMIL WESTH KOEFOED

HÆRENS OFFICERSSKOLE D. 6/11 2018


Side 2 af 136

Abstract

This study investigates the implications of an anti-tank guided missile, such as the Javelin-

system, could have for the mechanized infantry company doctrine in defensive operations.

The purpose is to understand the possible influence and options this new technology may

have for the various factors in defence considerations and tasks, and whether additions or

changes could or should be made.

The first part of the study examines the opportunities the US doctrine for the anti-tank

guided missile, the Javelin-system, gives the mechanized infantry company, and how the

Javelin-system could theoretically be used in defensive operations. The second part of the

study investigates how a group of company commanders and Army tactical teachers will

employ and use the Javelin-system in the various factors of defence considerations, and

how they see the effects of the technology on these. The study finds that the significance

of technology for the doctrine is different depending on which one is being analysed. For

battle position, the Javelin-system means that the doctrinal size could be changed. That

could, however, be a problem with the current organization. For the other various factors of

defence considerations, the Javelin-system gives the mechanized infantry company some

new options to accomplish defensive operations, and thereby a new way of transforming

doctrine into tactical solutions.

The main conclusion is that for battle position, the doctrinal size should be changed to

ensure that the possibilities of technology are fully utilized and that the Officer in the

planning process gives the mechanized infantry company the possibility of employing the

Javelin-system in the most appropriate way. For the other factors, the new options and

possibilities for translating doctrine into tactical solutions should be added to the current

doctrine to ensure the Javelin-system’s potential is brought into play.


Side 3 af 136

Indhold 1 Indledning.................................................................................................................................................... 5

1.1 Problembaggrund .............................................................................................................................. 6

1.2 Problemfelt .......................................................................................................................................... 7

1.3 Problemformulering .......................................................................................................................... 8

1.4 Begrebsafklaring ................................................................................................................................ 8

1.5 Præcisering og afgrænsning ........................................................................................................ 10

1.6 Projektets opbygning ...................................................................................................................... 13

2 Metode ........................................................................................................................................................ 14

2.1 Videnskabeligt ståsted ................................................................................................................... 14

2.2 Analysemetode ................................................................................................................................. 15

2.3 Empiri- og dataindsamlingsmetode ............................................................................................ 16

2.3.1 Fokusgruppeinterviewet ......................................................................................................... 17

2.3.2 Sammensætning af fokusgruppen ....................................................................................... 18

2.3.3 Etiske overvejelser ................................................................................................................... 18

2.3.4 Resultat af fokusgruppeinterviewet ..................................................................................... 18

3 Teori ............................................................................................................................................................ 19

3.1 Generelt .............................................................................................................................................. 19

3.2 Virkemidler for defensive indsættelsesmåder ......................................................................... 20

3.3 US Doktrin Employment Considerations ................................................................................... 20

3.4 Teoriernes anvendelse ................................................................................................................... 21

4 Analyse ...................................................................................................................................................... 22

4.1 Del 1 US doktrin og virkemidlerne ............................................................................................... 22

4.1.1 Mutual support, ild og bevægelse ........................................................................................ 23

4.1.2 Javelin Standoff Advantage, ild, bevægelse og hindringe ............................................ 24

4.1.3 Cover and Concealment, beskyttelse og bevægelse ...................................................... 28

4.1.4 Flank shot engagement ild og bevægelse ......................................................................... 29

4.1.5 Massed Fires, ild ....................................................................................................................... 31

4.1.6 Delkonklusion, muligheder og teoretiske elementer ...................................................... 33

4.2 Del 2 Forsvarskampens elementer og Javelin-systemet ...................................................... 35

4.2.1 Indledende kampstillinger ...................................................................................................... 35

4.2.2 Kampstillinger ........................................................................................................................... 37

4.2.3 Ildområder .................................................................................................................................. 41


Side 4 af 136

4.2.4 Ildåbning ..................................................................................................................................... 43

4.3 Diskussion og vurdering ................................................................................................................ 45

5 Metodekritik .............................................................................................................................................. 48

6 Konklusion ................................................................................................................................................ 49

7 Perspektivering ........................................................................................................................................ 51

Litteraturliste................................................................................................................................................ 53

Bilag 1 Interviewguide ............................................................................................................................... 55

Bilag 2 Velkomstskrivelse til fokusgruppe .......................................................................................... 59

Bilag 3 Resumé af fokusgruppeinterview ............................................................................................ 62

Bilag 4 Kondenseret transskribering af fokusgruppeinterview ..................................................... 67

Bilag 5 Fuld transskribering af fokusgruppeinterview del 1 ........................................................... 79

Bilag 6 Fuld transskribering af fokusgruppeinterview del 2 ......................................................... 104

Bilag 7 BTN opgave for fokusgruppeinterview del 2 ...................................................................... 117

O-kalke ..................................................................................................................................................... 131

H1 .............................................................................................................................................................. 133

H2 .............................................................................................................................................................. 135


Side 5 af 136

1 Indledning

Teknologien og våbenudviklingen inden for krigsføringskunst har aldrig stået stille, dette

værende fra udviklingen af katapulten, der kunne støtte middelalderens hære med at

gennembryde fæstningsværker, rekylgeværet, der kunne afløse forladeren, og til den

russiske tredjegenerations kampvogn T-14 Armata (Janes (b) 2018). Henover de sidste

mange år med stabiliseringsoperationer, har det ikke været nogen nævneværdig

udfordring for Hærens enheder, at håndtere modstanderens teknologi. Men med et øget

fokus mod øst og danske enheders deployering til Baltikum er trusselsbilledet ændret, og

modstanderens teknologi, herunder kapacitet, en helt anden, end hvad Hæren i de sidste

mange år har været vant til1 (Forsvaret 2018).

For de nuværende Pansrede og Mekaniserede infanterikompagnier (PNINFKMP)

(MEKINFKMP), der er deployeret til Baltikum, vil det være en stor udfordring at håndtere

en modstander af denne kaliber med nuværende afsiddede panserværnsvåbensystem,

gennembrydningskapaciteten er simpelthen ikke tilstrækkelig2 (84mm DYKN M/79 og M/85

2011, D-2)

Af det nye forsvarsforlig fremgår det dog også, at den nye brigade skal indeholde, og får

tilgang af panserværn til kampbataljonerne (Forsvarsforlig 2018-2023). I 4. udgave af

forsvarsavisen fremgår det, at panserværnsmissil skal være anskaffet ved udgangen af

forliget (Skytte 2018, 8). Overordnet er der noget, der peger på endnu et teknologisk løft,

som det er sket inden for flere områder (FMI 2018). Men det står ikke klart, hvilken

teknologi der vælges, og hvordan denne bliver integreret i organisationen. Vores

samarbejdspartnere, USA (US) og Storbritannien (UK), har igennem mange år anvendt

panserværnsmissiler, hvoraf et af disse er Javelin-systemet. En sådan teknologisk løsning

kunne være en mulighed for Hæren og i særdeleshed det mekaniserede infanterikompagni

(MEKINFKMP).

Men en ændring i teknologien kan ikke nødvendigvis stå alene, hvis teknologiens

potentiale skal udnyttes til fulde. Generalmajor Agner Rokos påpeger, at det som oftest er

1 Med 15.000 kampvogne har Rusland langt den største panserstyrke. (Politiken 2017) 2 Dysekanon (DYKN) m/84 med HULA-granat har en gennembrydningsevne på 400-425 mm (HRN 111-034 2011, D-2). Den russiske T-14 Armata kampvogn skulle have en anslået pansring på 900 mm (krigerendk 2015).


Side 6 af 136

teknologi, der gør det muligt, eller ligefrem medfører et behov for, en tilpasning af

doktrinen. Endvidere at denne tilpasning som oftest sker noget senere i processen grundet

organisationens størrelse og ønske om empirisk udvikling, hvilket medfører, at teknologien

ikke udnyttes til fulde (Rokos 1997, 13–14). Hertil påpeger Professor I. B. Holley Jr., at:

“Doctrine must be periodically revised to respond to advances in technology and

other variables” (Holley, I. B. 2004, 3).

Krigsførelsens kredsløb kan understøtte disse argumenter, og har som oftest været

anvendt som model til at forklare, hvordan ændringer i de enkelte elementer kan medføre

ændringer i de andre elementer (Jensen 2004). Af dette kan udlægges, at doktrinen ikke

nødvendigvis er et statisk element som, når den først er nedfældet, er den eviggyldige

sandhed, men at denne løbende bør revurderes og undersøges ved ændringer i

teknologien.

Formålet med dette projekt er derfor at være på forkant med teknologiens indflydelse på

doktrinen. Projektet vil i et socialkonstruktivistisk perspektiv undersøge, hvilken betydning

og hvilke muligheder ét fremtidigt panserværnsmissil kan få for MEKINFKMP’s doktrin.

Dette for at vurdere, om nuværende doktrin for MEKINFKMP bør ændres eller justeres,

således at teknologiens muligheder og potentiale udnyttes. Da Hærens bidrag til

enchanced Forward Presence har primær karakter af defensive indsættelsesmåder, vil

projektet tage udgangspunkt i denne indsættelsesform (Forsvaret 2018). Endvidere ud fra

antagelse om, at der kan trækkes paralleller til offensive indsættelsesmåder. Javelin-

systemet har, som nævnt, været anvendt i mange år af vores samarbejdspartnere,

hvormed der eksisterer et teoretisk udgangspunkt, som kan danne grundlag for analysen

(FM 3-21.11 2003, Appendiks A).

1.1 Problembaggrund

MEKINFKMP har igennem tiderne været et grundelement i bataljonskampgruppen (BKG),

og er kendetegnet ved dets evne til at løse mange typer af opgaver, herunder BKG

primærmiddel til at tage og bevare kontrollen med terræn (BKG 2017, 206). Karakteristika

for MEKINFKMP er, at de kan kæmpe i såvel overskueligt som uoverskueligt terræn


Side 7 af 136

(MEKINFKMP 2013, 101). Men samtidigt er det også en enhed, som skiller sig ud fra de

andre enheder i BKG, og er begrænset i sin evne til at håndtere en pansret modstander.

I og med at MEKINFKMP er det primære middel til at tage og bevare kontrollen med et

givet terræn, stiller det dog også krav til enhedens doktrin og teknologi, for at kunne

imødegå modstanderens pansrede enheder, indtil bataljonens tyngdemiddel, i form af

kampvogne, kan støtte disse. Et eksempel herpå kan findes i det egyptiske angreb

henover Suez-kanalen d. 6. oktober 1973. Her udrustede den egyptiske hær sit infanteri

med panserværnsmissiler, for at kunne imødegå Israelernes pansrede enheder før egne

kampvogne havde krydset Suez-kanalen (Shazly 1980, 32-34, 58, 59). Sådan en

problemstilling løses doktrinært, ved at MEKINFKMP placerer sig således, at

modstanderens observationsafstand ikke overgår MEKINFKMP maksimale skudafstand

(MEKINFKMP 2013, 904). Det kan dermed udledes, at doktrinen afspejler modstanderens

og egne teknologiske kapabiliteter. Men det ændrer ikke på det faktum, at MEKINFKMP’s

nuværende panserværnsvåben vil have en udfordring med at gennembryde russiske

pansrede enheder3, og hvor tilgangen af et panserværnsmissil kunne understøtte

MEKINFKMP’s opgaveløsning, men muligvis også få en betydning for doktrinen.

1.2 Problemfelt

Doktrinen for MEKINFKMP indsat i defensive indsættelsesmåder er blandt andet

beskrevet igennem forsvarskampens elementer, som er generelle retningslinjer for,

hvordan MEKINFKMP planlægger og gennemfører kampen (MEKINFKMP 2013, 903–8).

Disse beskriver, hvilket formål og krav de enkelte elementer har.

Hvis forsvarskampens elementer for MEKINFKMP sammenholdes med den måde, som

forsvarskampens elementer er beskrevet i PNINFKMP-reglementet, ses det, at enkelte af

elementerne er blevet uddybet, hvilket kan betyde, at ændringer i teknologien kan få en

betydning for den måde doktrinen beskrives på (PNINFKMP 2014, 907).

Udgangspunktet for projektet er dermed, at ændringen i teknologien kan få en indflydelse

og betydning på forsvarskampens elementer og måden, de står beskrevet på. Her er det

min antagelse, at måden, MEKINFKMP anvender teknologien i forbindelse med

3 DYKN m/84 med HULA-granat har en gennembrydningsevne på 400-425mm (84mm DYKN M/79 og M/85 2011, D-2). Den russiske T-14 Armata kampvogn skulle have en anslået pansring på 900mm (krigerendk 2015)


Side 8 af 136

indledende kamp, kampstillinger ildområder (ILO) og ildåbning, vil kunne bibringes en ny

dimension, samt nye muligheder, ved tilgangen af Javelin-systemet. Her finder jeg det

interessant at undersøge, hvordan et våbensystem med en maksimal skudafstand på

2000 m indtænkes og anvendes sammen med nuværende våbensystemer, samt hvilke

muligheder dette måtte give (FM 3-21.11 2003, A-1).

Af MEKINFKMP-reglementet, kapitel 4, fremgår det, hvordan tilgået

panserværnsraketenheder i et givet støtteforhold indsættes. Disse tager dog

udgangspunkt i en ekstern enhed (MEKINFKMP 2013, 411). Jeg finder det derfor

interessant at undersøge, hvilken betydning det vil have for forsvarskampens elementer,

hvis MEKINFKMP fik tilgang af Javelin-systemet som en integreret del af organisationen.

Herigennem, som kommende officer og delingsfører ved kamptropperne at få en

forståelse for, hvilke muligheder teknologien kan give MEKINFKMP, og om nuværende

doktrin bør ændres eller uddybes.

1.3 Problemformulering

Med udgangspunkt i MEKINFKMP indsat i kamp fra stilling, og med Javelin-systemet

decentraliseret til delingerne, er problemformuleringen for projektet:

Hvilken betydning kan Javelin-systemet som teknologi få for MEKINFKMP doktrin med

udgangspunkt i forsvarskampens elementer?

1.4 Begrebsafklaring

1.4.1 Doktrin og teori

Doktrin betyder grundlæggende teori, lære eller læresætninger og anvendes som

retningslinjer og overordnede principper for, hvordan man bør handle (Den Danske

Ordbog 2018). Dette ses også i måden, hvorpå Feltreglement 1 beskriver begrebet:

”Begrebet doktrin omfatter de grundlæggende principper, hvorefter militære styrker

udfører deres handlinger for at opnå fastsatte mål. (HRN FR1 2016, 1).

På baggrund af dette anskuer jeg derfor begrebet doktrin på tre måder i dette projekt,

hvoraf de to første vil blive anvendt som teori i projektet, og den sidste som empiri. Den


Side 9 af 136

første er US’ generel indsættelse af Javelin-systemet, Employment Considerations, som er

nogle generelle principper for hvorledes Javelin-systemet skal indsættes og anvendes (FM

3-21.11 2003, A-1 - A-4 - A-7). Det andet er virkemidlerne, ild og bevægelse, hindringer og

beskyttelse (MEKINFKMP 2013, 902–3). Det tredje udgøres af forsvarskampens

elementer, som er de variable faktorer i planlægningen, tilrettelægningen og

gennemførelsen af kampen, og som skaber den ensartethed, der skal til, for at et givent

mål kan nås (MEKINFKMP 2013, 903-908). Doktriner er dermed nogle generelle teorier og

forskrifter på, hvorledes operationer gennemføres, og kan dermed anvendes som et

teoretisk og empirisk grundlag i analysen.

1.4.1 Javelin-systemet

I dette projekt bruges begrebet Javelin-system. Javelin-systemet er et Anti Tank Guide

Weapon (ATGW) (panserværnsmissil) med en effektiv skudafstand på op til 2000 m (FM

3-21.11 2003, Appendiks A). Systemet er et topersoners mandbåret system. Teknologien

for systemet er ”fire forget”, hvilket betyder, at missilet efter affyring selv guider sig ind på

målet og dermed ikke skal styres af operatøren. Javelin-systemet går også under navnet

FMG-148 (Janes (a) 2018). I dette projekt vil jeg anvende begrebet Javelin-systemet.

1.4.2 Kamp fra stilling

Kamp fra stilling dækker over en indsættelsestype, hvor MEKINFKMP gennem ubetinget

fastholdelse af et givet terræn bringer modstanderen til endelig standsning (MEKINFKMP

2013, 901).

1.4.3 Virkemidler for kamp fra stilling

Begrebet virkemidler i forbindelse med kamp fra stilling dækker over fire grundlæggende

principper for defensive indsættelsesmåder. Virkemidlerne udgøres af ”ild, bevægelse,

beskyttelsesforanstaltninger og hindringer” (MEKINFKMP 2013, 903).

1.4.4 Forsvarskampens elementer

Forsvarskampens elementer er det doktrinære grundlag og de variable faktorer for,

hvorledes MEKINFKMP planlægger, indretter sig på kamppladsen og gennemfører

forsvarskamp (MEKINFKMP 2013, 903–6).


Side 10 af 136

1.4.5 Effektiv kampafstand og maksimal skudafstand

Effektiv kampafstand bruges i dette projekt, som et udtryk for den afstand hvormed

MEKINFKMP både kan nedkæmpe panser og infanteri. Begrebet MEKINFKMP maksimal

skudafstand, bruges til at beskrive det af MEKINFKMP våbensystemer der har den

længste rækkevidde.

1.5 Præcisering og afgrænsning

1.5.1 Generelt

Formålet med projektet er ikke at forklare, om der er en generel kausal sammenhæng

imellem ændringer i teknologi og doktrin. Projektet søger heller ikke at udarbejde en ny

doktrin, men vil undersøge hvilken betydning Javelin-systemet har for forsvarskampens

elementer, og herigennem vurdere om dele af elementerne bør ændres eller

udspecificeres.

Jeg har i projektet valgt at afgrænse mig til MEKINFKMP indsat i kamp fra stilling over for

en fiktiv symmetrisk modstander, som anvender en spejldoktrin af angreb (BKG 2017,

kapitel 3). Jeg tager udgangspunkt i, at MEKINFKMP er indsat i overskueligt terræn. Dette

gøres ud fra en betragtning om, at det er her, MEKINFKMP på nuværende tidspunkt er

størst udfordret ift. nuværende kampafstande og teknologi, samt at Javelin-systemets

teknologiske muligheder vurderes størst i denne type terræn. Jeg er bevidst om, at

MEKINFKMP’s styrke ligger i det uoverskuelige terræn.

Begrundelsen for at analysere MEKINFKMP indsat i kamp fra stilling er, at mange

elementer af analysen senere hen kan trækkes direkte over i andre indsættelsesmåder,

såsom kamp fra stilling, frigørelse og tilbagegang samt offensive indsættelsesmåder. Her

vurderer jeg, at en analyse af forsvarskampens elementer kan danne grundlaget for en

forståelse af Javelin-systemets anvendelse i forbindelse med angrebets virkemidler og

angrebets elementer (MEKINFKMP 2013, 804–8). Dette gøres ud fra en betragtning om,

at Javelin-systemet må forventes at blive indsat i en støttestilling, for dermed at skabe

forudsætning for bevægelse, samt stillinger til fastholdelse af angrebsmålet, hvormed dette

projekts analyse vil kunne fungere som udgangspunkt for en forståelse af teknologiens

betydning for disse.


Side 11 af 136

1.5.2 Forsvarskampens elementer

Projektet tager udgangspunkt i forsvarskampens elementer, som de fremgår af kapitel 9 i

HRN 023-031 MEKINFKMP. Jeg vælger ikke at inddrage alle forsvarskampens elementer,

men tager udgangspunkt i: ”indledende kamp, kampstilling, ildområder og ildåbning”

(MEKINFKMP 2013, 902–3).

Det første element er indledende kamp (MEKINFKMP 2013, 904). Dette gøres ud fra en

hypotese om, at formålet, som det står beskrevet, herunder frigørelse, er yderst

udfordrende for MEKINFKMP. Kampafstanden til modstanderen bliver oftest meget kort,

hvilket stiller store krav til placeringen af denne. En hypotese kunne derfor være, at

Javelin-systemet kan bidrage med, at modstanderen kan bringes til midlertidig standsning

på længere afstand, med voldsom våbenvirkning, og dermed levere en effekt, som

MEKINFKMP ikke tidligere har haft. Dermed kan det åbne op for en diskussion af, om

MEKINFKMP kan gennemføre indledende kamp på en ny måde, og hvordan Javelin-

systemet indsættes ifm. indledende kamp.

Det andet element, jeg tager udgangspunkt i, er kampstillinger (MEKINFKMP 2013, 904).

Dette gøres ud fra en tanke om, at Javelin-systemet kan få en betydning for den

doktrinære dybde og bredde. Nuværende beskrivelse af kampstilling giver plads til, at

udstrækningen kan øges ved tilgangen af enhed med langtrækkende våben (MEKINFKMP

2013, 904). Jeg ser dog en nødvendighed i at analysere elementet, for at se hvilke fordele

og ulemper der vil være ved at fastholde nuværende bredde og dybde.

Det tredje element, jeg tager udgangspunkt i, er ILO (MEKINFKMP 2013, 904). Jeg ser det

relevant at undersøge, hvordan MEKINFKMP kan placere ILO, og dermed hvor

tyngdedannelsen kan ske, da Javelin-systemet med en maksimal skudafstand på 2000 m

kan levere en effekt på en betydelig længere afstand end resten af MEKINFKMP

våbensystemer. Dermed kan projektet komme med et bud på, hvordan MEKINFKMP

skaber sammenhæng og tyngdedannelse med nuværende våbensystemer og Javelin-

systemet.

Det fjerde element omhandler ildåbning (MEKINFKMP 2013, 906). Elementet er taget med

i projektet, da jeg finder det interessant at analysere og undersøge, hvordan MEKINFKMP

anvender ildåbningen med Javelin-systemet, og om teknologien giver nogle nye


Side 12 af 136

muligheder for ildåbning. Hertil kommer, hvor i tid og rum ildåbning ses gennemført. Er det

på maksimal afstand, hvor Javelin-systemet alene håndterer en modstander, eller ses det

mere relevant at afgøre kampen på kortere afstand?

Elementerne: ”Modangreb, Beredskabsområder, rum, modstandsakser, faselinjer,

Stillingsområde til morter, KSN placering, Kampstade, OBS-stader, frigørelse,

tilbagegangsveje, samleområder og reorganisering” (MEKINFKMP 2013, 903–8)

fravælges ud fra en betragtning om, at de andre elementer kan være med til at dække det

behov, der måtte være for en ændring i disse. Javelin-systemets rolle i modangreb

vurderer jeg f.eks. værende indsat i en støttestilling, hvormed analysen dækkes igennem

kampstilling, ILO og ildåbning. Ud fra rum og modstandsakser vurderer jeg, at en analyse

af, hvilken betydning Javelin-systemet har for kampstillinger, kan udgøre grundlaget for,

hvordan dette anvendes i forbindelse med disse. Ved frigørelse og tilbagegangsveje ser

jeg, at Javelin-systemet primært kommer til at støtte disse, hvormed analysen igennem

kampstilling og ildåbning vil dække et givent behov for, hvordan disse kan indsættes og

anvendes i tilknytning til denne opgave.

1.5.3 Teknologi

Jeg fokuserer på ét panserværnsmissilsystem i form af Javelin-systemet (FM 3-21.11

2003, Appendiks A). Begrundelsen for dette teknologiske fokus begrunder jeg med

systemets evne til at nedkæmpe de kendte pansrede enheder i verden (FM 3-21.11 2003,

A-1). Dets doktrinære anvendelse er nedfældet i US’ reglementer, og samtidigt er det

anvendt af vores hovedsamarbejdspartnere, UK og US. Min vurdering er, at ved at

analysere ud fra ét teknologisk fokus, burde dette kunne generaliseres til et bredt

spektrum af panserværnsmissilsystemer. Jeg er bevidst om, at der findes andre

våbensystemer på markedet, såsom Spike, men jeg har ikke kunnet finde nogen doktrinær

empiri på dette system.

Jeg har ikke kunnet få adgang til andre open source-kilder på enheder, der anvender

Javelin-systemet doktrinært. Det tætteste jeg kom i min research, var UK’s anvendelse.

Her kunne jeg læse mig frem til, at panserværnsmissil blev anvendt som en

manøvrestøtteenhed, hvormed jeg ikke så det relevant ift. mit projekt, men interessant hvis

der skulle diskuteres organisatoriske muligheder.


Side 13 af 136

1.5.4 Organisatorisk udgangspunkt

For at have et udgangspunkt at analysere på, vil jeg tage udgangspunkt i, at MEKINFKMP

har fået udskiftet deres nuværende normalbeholdning af dysekanon (DYKN) med

tilsvarende Javelin-systemer, og dermed et decentraliseret udgangspunkt. Begrundelsen

for dette ligger i, at det er den måde, som The SCBT Infantery Rifle Company

organisatorisk er udrustet med Javelin-systemet (FM 3-21.11 2003, 1–6). Dermed

vurderes dette at være en måde, hvormed man kan anvende Javelin-systemet. Jeg er

bevidst om, at dette kan skabe nogle udfordringer på de korte afstande og i uoverskueligt

terræn, som dermed kun kan løses af panserværnsvåben (84 mm PVV M/95 og M/97 CS

HP 2004, 101). MEKINFKMP, der tages udgangspunkt i, vil være et Piranha III kompagni,

som det fremgår af organisationsskema HRN B-15 (Hærstaben 2018).

1.6 Projektets opbygning

I dette afsnit vil jeg gennemgå projektets opbygning og kort beskrive, hvad de enkelte

afsnit indeholder. Afsnit 2 er metodeafsnittet, hvor jeg vil argumentere for mit

videnskabelige ståsted, samt analyse og dataindsamlingsmetoder. Jeg vil herefter i afsnit

3 beskrive, hvilke teorier jeg bruger, samt hvordan jeg ser dem anvendt. Afsnit 4 er

analyseafsnittet, hvor jeg igennem første del vil analysere på, hvordan Javelin-systemet

teoretisk kan anvendes i kamp fra stilling, samt hvilke muligheder teknologien giver. I

andet afsnit vil jeg analysere på den indsamlede empiri. Jeg vil til sidst i analyseafsnittet

diskutere og vurdere resultatet af analysen. I afsnit 5 vil jeg komme med kritik af den

valgte metode og fremgangsmåde for projektet. Afsnit 6 er konklusionen på projektet, hvor

jeg vil svare på problemformuleringen. Slutteligt vil jeg perspektivere til det som analysen

mangler at kunne svare på.

1.6.1 Henvisninger i projektet

Da Hærens reglementer ikke er udarbejdet af én forfatter, og er udgivet af samme forlag,

vil jeg for læsevenlighedens skyld henvise til disse på følgende måde i projektet: (forkortet

reglementsnavn, årstal, sidetal). Dette er ligeledes gældende for henvisninger til US

reglement. De fulde oplysninger vil fremgå af litteraturlisten. Henvisninger til interviewet i

analysen vil være (Informant A-E, 2018, bilag 4, Nr.xxx). Resterende henvisninger vil være

jf. FAKBST 180-X.


Side 14 af 136

2 Metode

2.1 Videnskabeligt ståsted

I socialkonstruktivismen er antagelsen, at samfundsmæssige fænomener skabes og tager

form igennem sociale processer, dermed kan de også forandres igennem disse processer

(Møller og Hvid 2017, 36). Et centralt element i socialkonstruktivismen er, at de

samfundsmæssige fænomener der skabes, hverken er evige eller uforanderlige (Rasborg

2009, 349). Dette perspektiv hænger godt sammen med projektets formål. Udvikling og

forståelse for doktrinen kan i dette perspektiv udlægges som værende et produkt skabt af

organisationens mennesker, hvormed det kan ændres af selv samme (Rasborg 2009,

349). Men også at doktrin ikke er den endegyldige sandhed, men løbende må revurderes.

Min tilgang til dette projekt er derfor, at vi igennem dialog og samtaler får en forståelse for

MEKINFKMP doktrin. Derfor anlægger jeg et socialkonstruktivistisk perspektiv (Møller og

Hvid 2017, 36). På baggrund af dette vælger jeg derfor at anvende fokusgruppeinterviewet

(Møller og Hvid 2017, 93–96) som en måde at indsamle empiri på. Hermed får jeg en

gruppe eksperter til at indgå i en social relation sammen med undertegnede. Igennem

kommunikation og interaktion kan vi inspirere og afprøve hinandens ideer, hvilket skaber

gruppens virkelighed (Møller og Hvid 2017, 100).

I socialkonstruktivismen skal den viden, der bliver akkumuleret, ses som fortolkningsviden,

der bliver skabt igennem de sociale processer (Møller og Hvid 2017, 36). Det betyder, at

fokusgruppens ideer og tanker er deres udlægning af virkeligheden af, hvilken betydning

Javelin-systemet kan få for forsvarskampens elementer. Dette kan dermed gøres til

genstand for, hvormed teorien kan analysere denne udlægning. Men der kan ikke ændres

ved, at det er deres sandhed. Her et det vigtigt, at jeg er bevidst om, at jeg selv er en del

af de sociale interaktioner og det rum, hvormed doktrinen diskuteres. Hvilket også kan

påvirke analysen.

Da social interaktion kræver kommunikation med hinanden, udgør sproget et væsentligt

element i socialkonstruktivismen (Møller og Hvid 2017, 36). Derfor vil jeg benytte mig af

”kontekstuelle spørgsmål” (Hornstrup et al. 2009, 9), som har til formål at belyse, hvordan

et fænomen i en bestemt kontekst vurderes at påvirke organisationen (Hornstrup et al.

2009, 9). Jeg vil benytte mig af tre kategorier inden for kontekstuelle spørgsmål: ”de

kontekstuelle perspektiverende, genererende og initiativafklarende spørgsmål” (Hornstrup


Side 15 af 136

et al. 2009, 10–12). Det handler altså om at bruge spørgsmål som; Hvordan vil? hvordan

tror I? hvilken effekt og hvilke muligheder? for herigennem at indsamle den ønskede

empiri.

2.2 Analysemetode

Projektet består overordnet af en litterær- og interviewbaseret analysemetode (Rienecker

og Jørgensen 2017, 279), hvor der tages udgangspunkt i en deduktiv fremgangsmåde

(Møller og Hvid 2017, 28).

2.2.1 Fremgangsmåde

Første del af analysen vil finde frem til de muligheder, som Javelin-systemet giver

MEKINFKMP, og hvilke teoretiske elementer Javelin-systemet skal indsættes efter i

forbindelse med kamp fra stilling. Dermed får jeg et udgangspunkt for, hvordan Javelin-

systemet kan anvendes og indsættes af MEKINFKMP, og som skal danne grundlaget for

analysen af den indsamlede empiri og forsvarskampens elementer.

For at kunne gøre dette vil jeg i første del af analysen analysere de enkelte elementer i

US’ doktrin, Employment Considerations (FM 3-21.11 2003, A4–7), som er de generelle

principper for indsættelse af Javelin-systemet sammen med virkemidlerne for kamp fra

stilling, som udgør de grundlæggende principper for defensive operationer (MEKINFKMP

2013, 902–3). Ved at analysere disse to teorier med hinanden får jeg en forståelse af,

hvilken effekt og muligheder Javelin-systemet kan levere til MEKINFKMP, og hvordan

MEKINFKMP teoretisk kan indsætte Javelin-systemet i forbindelse med kamp fra stilling.

Jeg vil anvende MEKINFKMP nuværende våbensystemer, for at kunne understøtte den

teoretiske analyse med empiri. Jeg vil til sidst udarbejde en delkonklusion på, hvilke

muligheder Javelin-systemet giver MEKINFKMP, samt hvilke teoretiske elementer der ses

vigtige ved indsættelse af Javelin-systemet. Denne delkonklusion udgør grundlaget for

anden del af analysen.

I anden del af analysen vil jeg, analysere på den indsamlede empiri i form af kvalitative

data fra et fokusgruppeinterview (Bilag 4). Denne del af analysen vil være bygget op om:

indledende kamp, kampstillinger, ildåbning og ildområder (MEKINFKMP 2013, 902-3). Jeg

vil analysere, hvordan fokusgruppen ser Javelin-systemet anvendt ift. forsvarskampens

elementer for herigennem at få en forståelse af, hvilken betydning teknologien har for


Side 16 af 136

doktrinen. Til analysen vil jeg anvende de teoretiske elementer og muligheder jeg kom

frem til i første del af analysen, for at kunne analysere den indsamlede empiri og diskutere

fokusgruppens antagelser ud fra et teoretisk perspektiv.

Jeg vil herefter, med udgangspunkt i analysen, diskutere og vurdere, hvilken betydning

Javelin-systemet som teknologi kan have på forsvarskampens elementer, og hvorvidt der

bør ændres eller tilføjes noget til nuværende doktrin.

Figur for analysens fremgangsmåde

2.3 Empiri- og dataindsamlingsmetode

For at kunne indsamle empiri til analysen, vil jeg benytte mig af en kvalitativ

undersøgelsesmetode, i form af ét fokusgruppeinterview, samt primær empiri indsamlet fra

det mekaniserede infanterireglement HRN 023-031, kapitel 9, forsvarskampens elementer.

Dette gøres ud fra en tanke om, at der ikke findes eksisterende empiri for

panserværnsmissil på underafdelingsniveau i en dansk kontekst, og at jeg dermed må

starte med at producere dette. Derfor vælger jeg en kvalitativ undersøgelsesmetode.

Jeg vil i analysens første og anden del anvende empiri fra HRN 023-300 BKG og HRN

023-056 PNINFKMP, for at kunne sammenholde analysens svar med andre perspektiver

på doktrinen for defensive indsættelsesmåder. Hertil kommer våbenreglementerne for

MEKINFKMP’s nuværende våbensystemer, som bruges til at understøtte analyses første

del.

Analyse del 1

Virkemidler

og

US doktrin

Delkonklusion:

Teoretiske elementer

og

muligheder

Analyse del 2

Forsvarskampens elementer

Diskussion og vurdering

Konklusion


Side 17 af 136

2.3.1 Fokusgruppeinterviewet

Styrkerne ved fokusgruppeinterviewet er dets evne til at udfolde mange synspunkter og

tanker om en given problemstilling. Igennem dialog, refleksion og debat kan man få belyst

én sag fra mange vinkler (Møller og Hvid 2017, 93). Ud fra et socialkonstruktivistisk

perspektiv giver dette særdeles god mening, da det er igennem sociale processer, at

virkeligheden præges eller formes (Rasborg 2009, 349)

Ulemperne ved fokusgruppeinterviewet er, at dynamikker og samspil kan påvirke

interviewet, gruppens pres, bestemte standpunkter, ny-sammensat fokusgruppe og

dominerende roller kan alle påvirke situationen (Harboe 2014, 82). Hertil kommer

undertegnedes egen position og forforståelse for projektet, evner, eller mangel på samme,

inden for genstandsfeltet, samt evnen til at stille de rigtige spørgsmål. Dette forsøges

imødegået ved en interviewguide samt sammensætningen af informanter (IFM).

Fokusgruppeinterviewet vil være opbygget, som et semistruktureret interview (Møller og

Hvid 2017, 88) med temaer der tager udgangspunkt i forsvarskampens elementer

(MEKINFKMP 2013, 903–8). Jeg vil ligeledes anvende interviewet til at få en forståelse af,

hvordan fokusgruppen ser doktrinen beskrevet, og om de før og efter vores diskussion,

har en holdning til om der bør uddybes eller ændres noget. Det semistrukturerede

interview vælges ud fra en tanke om, at denne form giver mulighed for, at dialogen og

debatten kan tage nye veje, der ikke var bestemt på forhånd.

Interviewet består af to dele. Del et er en generel dialog og debat om Javelin-systemets

indflydelse på forsvarskampens elementer. Del to har samme fokus, men tager

udgangspunkt i en bataljons befaling med tilhørende operationskalker. Hermed får IFM

visualiseret en konkret opgave, som MEKINFKMP skal løse, og som IFM kan debattere ud

fra. Opgaven, der tages udgangspunkt i, er MEKINFKMP indsat i kamp fra stilling i

forbindelse med BKG hovedforsvar i overskueligt terræn (Bilag 7). Befalingen med

tilhørende kalker var en del af kompagnimodulet for hold Storrud og er med tilladelse lånt

til at understøtte dataindsamlingsprocessen.

Fokusgruppeinterviewet er efterfølgende blevet transskriberet i to versioner. Én

fuldtransskribering (Bilag 5 og 6) og en kondenseret udgave (Bilag 4) hvor de citater jeg

anvender eller henviser til i løbet af analysen, jf. punkt 1.6.1, er indlagt. Lydfiler for


Side 18 af 136

interviewet er ikke afleveret sammen med projektet, da der er elementer af klassificeret

indhold. Disse kan fremsendes ved at rette henvendelse til forfatteren.

2.3.2 Sammensætning af fokusgruppen

Fokusgruppen vil bestå af fem IFM, som er tidligere eller nuværende kompagnichefer,

taktiklærere samt en tidligere delingsfører. Valget om at inddrage kompagnichefer og

taktiklærere gøres ud fra tanken om, at disse er i besiddelse af den teoretiske såvel som

praktiske erfaring med MEKINFKMP-doktriner. Delingsføreren inddrages for at få et andet

perspektiv på projektet. Ved at inddrage en delingsfører, der har arbejdet med at omsætte

kompagnichefens hensigter til praksis, ser jeg, at samtalen og de andre IFM kan få et

andet perspektiv på problemet. Jeg vælger, at alle skal have rangen af kaptajn (undtaget

er delingsføreren) for at skabe et så jævnbyrdigt forhold som muligt og dermed et forsøg

på en åben og ærlig dialog.

Gruppen vil forud for interviewet have fået tilsendt tekniske data på Javelin-systemet,

velkomstskrivelse med de generelle informationer, hvem der deltager i fokusgruppen,

uddrag af hovedspørgsmålene, samt projektets formål.

2.3.3 Etiske overvejelser

Kvalitative interview kræver etiske overvejelser (Rienecker og Jørgensen 2017, 266).

Derfor er IFM blevet tilbudt fuld anonymitet i forbindelse med anvendelse af den data og

de udsagn de kommer med. Hertil kommer, at jeg efter interviewets gennemførelse har

fremsendt et resumé samt den fulde transskribering, så alle IFM fik mulighed for at gøre

indsigelser, men også muligheden for at bibringe projektet ny viden på baggrund af en

eventuel refleksion. Velkomstskrivelsen, interviewguide, resumé og fuld transskribering

fremgår af bilag 1, 2, 3, 5 og 6.

IFM ønskede ikke anonymitet, jeg har dog valgt, at deres navne kun fremgår af bilag 4, og

de vil dermed være benævnt IFM A, B, C, D og E igennem projektets analyse.

2.3.4 Resultat af fokusgruppeinterviewet

Fokusgruppeinterviewet blev gennemført den 17. september 2018 på Høvelte kaserne.

Resultat af interviewet er, at ikke alle nødvendigvis ser, at teknologien ændrer doktrinen.

Men samtidigt har de mange betragtninger på, hvordan Javelin-systemet kan anvendes i

forbindelse med forsvarskampens elementer, hvilket var undersøgelsens formål.


Side 19 af 136

Efter at have kondenseret indholdet af interviewet (Bilag 3 og 4) har jeg fundet værdifuld

data, som kan bruges til analysen, og dermed ses autenticiteten at være opnået (Møller og

Hvid 2017, 99). Fokusgruppen diskuterede, hvordan indledende kamp kan gennemføres

på en ny måde, og at der kan skabes en anden sammenhæng i kampen ved tilgangen af

Javelin-systemet, samt at de så muligheder i en ændring af den doktrinære dybde og

bredde på kampstillingen. Ud fra validiteten (Møller og Hvid 2017, 100) vurderes det, at

spørgsmålene, der blev stillet, godt kunne have været bedre, uagtet at der var udarbejdet

en interviewguide. Men formålet blev i sidste ende opnået. Et vigtigt element er, at

undertegnede til tider havde svært ved at styre samtalen, og at spørgsmålene til tider blev

meget direkte. Dog var fokusgruppen god til ikke at acceptere et direkte spørgsmål, hvilket

understøtter validiteten. Reliabiliteten (Møller og Hvid 2017, 100) vurderes

tilfredsstillende, da fokusgruppen og omstændighederne både før og under interviewet var

nøje planlagt, og aftaler m.m. blev overholdt (Møller og Hvid 2017, 100).

3 Teori

3.1 Generelt

Jeg inddrager to teorier i dette projekt. Det ene er virkemidlerne i forbindelse med kamp fra

stilling (MEKINFKMP 2013, 902), som er de grundlæggende principper for defensive

indsættelsesmåder, og det andet er US’ doktrin, Employment Considerations, som er de

generelle principper for indsættelse af systemet (FM 3-21.11 2003, A-4 - A-7). Styrken

ligger i, at den ene teori beskriver, hvordan Javelin-systemet generelt indsættes, og den

anden teori beskriver de grundlæggende principper for kamp fra stilling for MEKINFKMP.

Dette giver et udgangspunkt for en analyse af, hvilke teoretiske elementer der skal

indtænkes ved indsættelses af Javelin-systemet i kamp fra stilling, og hvilke muligheder

teknologien giver.

Jeg vurderer, at teorierne vurderes til at være normative (Møller og Hvid 2017, 42). Det

betyder, at teorierne skal forstås som udsagn for, hvad man bør gøre, eller hvad der er

hensigtsmæssigt, og ikke bygger på en større empirisk undersøgelse. (Møller og Hvid

2017, 42). Dette ses dog ikke som en udfordring, da perspektivet for projektet er

betydningen for doktrinen, og derfor vurderer jeg, at en teori af denne type kan anvendes.


Side 20 af 136

3.2 Virkemidler for defensive indsættelsesmåder

De grundlæggende virkemidler for kamp fra stilling udgøres af: ”ild, bevægelse, hindringer

og beskyttelse” (MEKINFKMP 2013). Disse virkemidler beskriver overordnet, hvilke

principper MEKINFKMP skal forholde sig til og indtænke, når denne er indsat i defensive

opgaver.

Jeg forstår principperne som MEKINFKMP’s evne/midler til at bringe modstanderen ud af

balance, og genvinde initiativet, ved at bryde hans sammenhæng i kampen, og dermed

bringe ham til midlertidig eller endeligt standsning. Det handler derfor om at indtænke alle

principper og skabe en synergieffekt imellem disse (MEKINFKMP 2013, 901). Svagheden

ved principperne vurderes til, at de i sig selv ikke giver meget værdi ift. projektets formål,

men må tillægges yderligere teori for at kunne forklare, hvilken betydning teknologien kan

have på forsvarskampens elementer. Det ser jeg gjort ved at analysere disse sammen

med US’ generelle principper for indsættelse af Javelin-systemet.

3.3 US Doktrin Employment Considerations

Javelin-systemet anvendes doktrinært i defensive operationer til at nedkæmpe pansrede

køretøjer, tvinge modstanderen til at sidde af mhp. at tvinge dennes infanteri ud i områder,

hvor disse kan tages under ild af håndvåben og indirekte ild (FM 3-21.11 2003, A1).

Javelin-systemet kan ydermere anvendes til at overvåge hindringer, nedkæmpe bunker,

bygninger og andre forstærkede stillinger (FM 3-21.11 2003, A1).

Af FM 3-21.11 appendiks A fremgår nogle generelle principper, som man skal tage højde

for, ved indsættelse af Javelin-systemet. De generelle principper er: “a. mutual support b.

flank shot engagements. c. Javelin Standoff advantage. d. cover and concealment. e

soldiers load and f. massed fire (FM 3-21.11 2003, A-4–A-7). De elementer, jeg finder

interessante at tage med, er a, b, c, d og f, da disse vurderes til at kunne have en effekt på

den måde, MEKINFKMP indsætter Javelin-systemet. Punkt e. Soldiers load fravælges, da

der ikke analyseres på organisationsstruktur.

Mutual support beskriver, at indsættelse af Javelin-systemet, skal tilsikre, at der er

gensidig støtte og overlap igennem sektorer imellem de respektive Javelin-systemer. Hertil

kommer, at der skal være en vis afstand imellem de enkelte systemer for at skabe

forudsætning for at disse kan unddrage sig modstanderens ild (FM 3-21.11 2003, A-4).


Side 21 af 136

Flank shot engagements betyder, at Javelin-systemets effekt skal søges indsat fra en

flankerende retning, når muligheden er til dette. (FM 3-21.11 2003, A-5). Dog gør Javelin-

systemets top-attack mode at det til stadighed kan anvendes fra en frontal retning, og

levere den samme effekt (FM 3-21.11 2003, A-3).

Javelin Standoff Advantage betyder, at Javelin-systemet skal indsættes, således at det

leverer en effekt på 1000 – 2000m, for herigennem at unddrage sig kampvognens

tårngevær (FM 3-21.11 2003, A-6).

Cover and Concealment er måden, hvormed Javelin-systemet kan opnå fysisk beskyttelse

fra modstanderens ild, og evne til at skjule sig fra modstanderens observationsmidler.

Cover and Concealment er kritisk element i forhold til Javelin-systemets overlevelse (FM

3-21.11 2003, A-6)

Massed Fire betyder, at Javelin-systemet bør indsættes og placeres så dets ild leverer en

effekt sammen med resten af enhedens våbensystemer, for dermed at kunne skabe en

voldsom effekt mod modstanderen (FM 3-21.11 2003, A-7).

Styrken i denne teori er, at den er meget præcis og konkret, men også kun forholder sig til

Javelin-systemet. Dette gør, at analysen kan forholde sig til, hvordan Javelin-systemet bør

indsættes ud fra nogle generelle betragtninger. Svagheden i teorien er, at det virker, som

om den både fokuserer på delings- og kompagniniveau, hvor det dermed kan være svært

at udlede, om f.eks. Mutual Support kun ses på delingsniveau, eller det også gælder

delingerne imellem (FM 3-21.11 2003, A-4). Jeg vælger dog at anvende teorien som, at

dette gælder både på delings- og kompagniniveau.

3.4 Teoriernes anvendelse

Jeg ser teorierne anvendt i min første del af analysen på følgende måde.

Mutual Support (FM 3-21.11 2003, A-4) kan bruges sammen med analysen af ild og

bevægelser (MEKINFKMP 2013, 902). Formålet er at bidrage med en forståelse af,

hvordan Javelin-systemet kan påvirke MEKINFKMP´s evne til at skabe sammenhæng i

kampen og understøtte dets evne til at gennemføre bevægelse.

Standoff Advantages (FM 3-21.11 2003, A-6) ses analyseret ud fra ild, bevægelse og

hindring (MEKINFKMP 2013, 902–3). Dette gøres for at forstå, hvordan princippet


Side 22 af 136

igennem ild kan påvirke MEKINFKMP’s mulighed for bevægelse på kamppladsen og

evnen til at kunne forlægge tyngde (MEKINFKMP 2013, 901). Principperne kan give en ide

om, hvorledes MEKINFKMP samordner ilden, og skaber en sammenhæng i effekten fra de

forskellige våbensystemer. Hertil kommer, hvordan MEKINFKMP kan indtænke hindringer

grundet den nye maksimale skudafstande.

Cover and Concealment (FM 3-21.11 2003, A-5) ses analyseret sammen med

beskyttelsesforanstaltninger og bevægelse (MEKINFKMP 2013, 902–3) for dermed at

vurdere, hvordan Javelin-systemet bør placeres i MEKINFKMP-opstilling. Her tænkes

specifikt på, hvilke styrker og svagheder der er ved de forskellige placeringer.

Flank Shot Engagement (FM 3-21.11 2003, A-5) analyseres med princippet om ild og

bevægelse (MEKINFKMP 2013, 902–3). Dette kan dermed give et indblik i, hvilke

indsættelsesmuligheder der er for Javelin-systemet, og hvordan disse kan være med til at

bringe modstanderen til standsning, og skabe forudsætning for en flankerende indsættelse

af andre våbensystemer.

Massed fire (FM 3-21.11 2003, A-7) analyseres sammen med princippet om ild

(MEKINFKMP 2013, 902). Hermed kan der analyseres på, hvilke muligheder MEKINFKMP

har for at samordne effekten med de forskellige våbensystemer.

4 Analyse

4.1 Del 1 US doktrin og virkemidlerne

For at få en forståelse af, hvilke muligheder Javelin-systemet giver MEKINFKMP, vil jeg

indledningsvis redegøre for nuværende effektiv kampafstand og fremtidig effektiv

kampafstand.

Ud fra nuværende våbensystemer (panserværnsvåben, Gevær/m10, Let maskingevær,

tungt maskingevær i STAVS og DYKN) betyder det, at den effektive kampafstand er op til

700 m, hvormed MEKINFKMP både kan håndtere panser og infanteri, og med en

maksimal skudafstand på 1500 m4.

4 Tungt maskingevær i stabiliseret våbensystem (STAVS): 1500 m effektiv rækkevidde (STAVS M/07 2018, 301)


Side 23 af 136

Med Javelin-systemet vil det betyde, at den effektive kampafstand er op til 1500 m,

hvormed MEKINFKMP både kan håndtere pansrede og infanterienheder med en

maksimal skudafstand på 2000 m (FM 3-21.11 2003, A-1). Det betyder dermed, at

MEKINFKMP kan skabe en sammenhæng i kampen på en længere afstand.

4.1.1 Mutual support, ild og bevægelse

Princippet om Mutual support beskriver, hvordan Javelin-systemet skal placeres, for

igennem sektorer og overlap, at kunne støtte hinanden, og dermed kunne håndtere en

pansret modstander (FM 3-21.11 2003, Figur A-3, A-4, A-5). Hertil kommer, at systemerne

skal placeres i en sådan afstand fra hinanden, at modstanderen ikke kan afskære og binde

Javelin-systemerne samtidigt (FM 3-21.11 2003, A-4). Formålet med princippet er dermed

at fratage modstanderens hans evne til at gennemføre ild og bevægelse (MEKINFKMP

2013, 802), samt muligheden for at finde angrebsakser, som ikke er dækket af Javelin-

systemet (FM 3-21.11 2003, A-4). Ved at fokusere på Mutual support imellem Javelin-

systemerne på tværs af MEKINFKMP, kan teknologien udnyttes optimalt, og via ilden

skabes en sammenhængen i kampen på en længere afstand.

Ud fra Javelin-systemet som et isoleret våbensystem, betyder det, at kampstillinger skal

placeres således, at der er en gensidig støtte på tværs af MEKINFKMP´s Javelin-

systemer. Hertil kommer, at kampstillingerne bør være af en størrelse, der skaber plads til,

at Javelin-systemerne placeres med afstand til hinanden, og dermed ikke bliver bundet af

modstanderens ild (FM 3-21.11 2003, A-4). I og med at Javelin-systemet kræver noget

plads, kan det dermed stille nogle krav til kampstillingernes størrelse på delings- og

kompagniniveau, for at skabe rum og plads til, at delingerne kan indrette, indsætte og

udnytte Javelin-systemet effektivt. Dette peger på et behov for en ændring i den

doktrinære bredde og dybde af kampstillingen.

Javelin-systemets kapabiliteter og dets maksimale skudafstand på to tusinde meter i

overskueligt terræn (FM 3-21.11 2003, A-1) vil betyde, at afstande imellem de enkelte

delingskampstillinger kan øges, da MEKINFKMP til stadighed kan skabe den nødvendige

Panserværnsvåben: 300 m effektiv skudafstand (84 mm PVV M/95 og M/97 CS HP 2004, 101) M/10: 300 m små mål. 400 m store mål (GV M/95-familien 2012, 102) Let maskingevær M/60: 600 m effektiv skudafstand (LMG M60E6 2017, 101) Dysekanon hulagranat: 700 m stillestående mål (DYKN M/79 og M/85 2011, 101)


Side 24 af 136

sammenhæng med ilden fra Javelin-systemerne og dermed bringe én pansret modstander

til standsning. Det giver derfor mulighed for, at MEKINFKMP kan operere i en større dybde

og bredde (PNINFKMP 2014, 101). Den nye maksimale skudafstand kan dermed også

påvirke MEKINFKMP’s evne til at forlægge tyngde mod modstanderens tyngde, da

Javelin-systemerne ikke nødvendigvis behøves at skifte stilling, men kan kontrollere et

større område fra samme kampstilling.

Ud fra Javelin-systemets maksimale skudafstand betyder det, at ILO ( MEKINFKMP 2013,

904) i højere grad kan placeres dybere i BKG ildkoncentrationsområde. På den måde kan

MEKINFKMP ikke blot bringe hans forreste enheder til standsning, men rent faktisk

nedkæmpe disse i dybden af ildkoncentrationsområdet (BKG 2017, 404). Via Mutual

support og Javelin-systemets kapabiliteter kan det udledes, at MEKINFKMP får tilføjet

muligheder inden for tre områder, når disse er indsat i kamp fra stilling. Det første er, at de

kan levere en effekt dybere i ildkoncentrationsområdet. Det andet, at afstande imellem de

enkelte stillingssæt kan øges.

Det tredje udgøres af den effekt, som Mutual support leverer igennem ilden, og som

skaber forudsætning for MEKINFKMP’s manøvrefrihed i kampstillingen over for en pansret

modstander og dermed en høj grad af fleksibilitet (MEKINFKMP 2013, 204). MEKINFKMP

har ud fra teorien om Mutual support sikret sig, at ilden fra Javelin-systemerne kan støtte

hinanden. Dette skaber en sammenhæng i kampen, og hvis der yderligere tillægges den

maksimale skudafstand på to tusinde meter, betyder det, at en pansret modstander holdes

på en sådan afstand af MEKINFKMP, at der kan gennemføres en mere dynamisk og

bevægelig kamp i den tildelte kampstilling.

Mutual support, ild og bevægelse sammenholdt med Javelin-systemets kapabiliteter kan

dermed forstås som et princip, der bidrager til, at MEKINFKMP kan øge deres afstande

imellem de enkelte delingskampstillinger og til stadighed skabe den nødvendige

sammenhæng i kampen. Samtidig bidrager Javelin-systemets kapabiliteter til, at der kan

leveres en effekt dybere ind i BKG ildkoncentrationsområde og en høj grad af

manøvrefrihed.

4.1.2 Javelin Standoff Advantage, ild, bevægelse og hindringer

Standoff Advantage omhandler, at afstanden, hvormed Javelin-systemet leverer en effekt,

skal findes fra 1000-2000 m, for herigennem at unddrage sig størstedelen af


Side 25 af 136

modstanderens pansrede enheders direkte våbensystemer (FM 3-21.11 2003, A-6).

Teorien kan forstås som en del af den overordnede anvendelse af Javelin-systemet, hvor

det handler om, at Javelin-systemet anvendes til at gøre modstanderens infanteri sårbart

overfor den direkte og indirekte ild, samtidigt med at Javelin-systemet kan unddrage sig

dele af modstanderens direkte ild (FM 3-21.11 2003, A-1 - A7).

Ud fra Standoff Advantage, ild og bevægelse, betyder det, at den afstand, som Javelin-

systemet dermed skal indsættes på, kan skabe en afstand til modstanderen, hvormed

MEKINFKMP tilføres noget manøvrefrihed og styrker deres evne til at bevæge sig

(IMEKINFKMP 2013, 902). Dette kan anskues ud fra en betragtning om, at Standoff

Advantage bidrager både til MEKINFKMP’s aktive og passive sikringsforanstaltninger

(MEKINFKMP 2013, 211). Dermed øges afstanden, og kampen med modstanderen, og

herigennem skabes et større varsel for, hvad modstanderen foretager sig (aktiv). Hertil

giver Javelin-systemets maksimale skudafstand MEKINFKMP mulighed for at placere

Javelin-systemerne og delingerne flere steder i terrænet end før. Dermed kan

MEKINFKMP opnå handlefrihed, skjul, dækning og dermed mulighed for at indsætte

enheder i forhold til modstanderens reaktion (passiv) (MEKINFKMP 2013, 211).

Standoff Advantage giver dermed nogle forskellige muligheder og udfordringer, hvormed

forsvarskampen gennemføres, og ilden anvendes på. Princippet og ilden giver mulighed

for at bringe modstanderens pansrede enheder til standsning i en sådan afstand, at hans

våbensystemer ikke kan levere nogen effekt, og hans infanteri samtidigt gøres sårbart.

Samtidigt udfordres de nuværende våbensystemer, og hvordan disse indtænkes (FM 3-

21.11 2003, A1-A6).

Ud fra nuværende våbensystemer og deres effektive skudafstande sammen med Standoff

Advantage ser jeg, at MEKINFKMP og dets delinger kan gennemføre forsvarskampen i tre

dimensioner, hvormed de kan samordne ilden på forskellige måder5.

5Tungt maskingevær i STAVS: 1500 m effektiv rækkevidde (STAVS M/07 2018, 301 ) AT4: 300 m effektiv skudafstand (84 mm PVV M/95 og M/97 CS HP 2004, 101) M/10: 300 m små mål. 400 m store mål (GV M/95-familien 2012, 102) Let maskingevær M/60: 600 m effektiv skudafstand (LMG M60E6 2017, 101)


Side 26 af 136

4.1.2.1 De tre dimensioner – lang, mellem og kort

Den første dimension kaldes lang, som er et ILO og en ildåbning, der udgøres af Javelin-

systemet og den indirekte ild. Dette område kan placeres fra 1500 og op til 2000 m af

MEKINFKMP kampstilling, hvormed kampen primært bygges omkring Javelin-systemet og

en tildelt indirekte ild. Den anden kaldes mellem, som udgøres af Javelin-systemet,

indirekte ild, og tungt maskingevær. Her ville der kunne placeres et ILO og gennemføres

en ildåbning fra 1000 m og op til 1500 m, og dermed både nedkæmpe panser og infanteri.

Styrken er, at begge disse dimensioner ville overholde princippet om Standoff Advantage,

og dermed vil MEKINFKMP kunne unddrage sig størstedelen af modstanderens direkte ild

(FM 3-21.11 2003, A-6).

Den sidste dimension kaldes kort. Her ville ILO og ildåbningen skulle placeres fra 200 og

op til 1000 m af MEKINFKMP kampstillinger, herved kan både modstanderens panser og

infanteri enheder kan håndteres. I denne dimension er det muligt at skabe sammenhæng

med infanteriets kortrækkende våben på 200-600 m, samt Javelin-systemet og tungt

maskingevær, og til stadighed kunne håndtere en modstander på 600-1000 m med

Javelin-systemet og tungt maskingevær. Udfordringen er dog at overholde princippet om

Standoff Advantage (FM 3-21.11 2003, A-6). Hvis princippet om Standoff Advantage for

Javelin-systemerne i denne dimension skulle overholdes, ville det for delingerne kræve, at

de tildeles en dybere kampstilling, så de kan placere deres Javelin-systemer i dybden og

stadigvæk udnytte deres effektive rækkevidde for håndvåben5. Nuværende dybde for en

delings kampstilling vil ikke kunne udnytte princippet om Standoff Advantage for Javelin-

systemet, og samtidig samordne ilden med de forskellige våbensystemer (INFDEL 2015,

902)6.

Hvis dybden på en delingskampstilling f.eks. er 600 m, ville Javelin-systemerne kunne

placeres i bagkanten af kampstillingen, og resten af våbensystemerne i forkanten. Dermed

ville modstanderens infanterikampkøretøjer via Javelin-systemet blive bragt til standsning

på en afstand af 400 m fra infanteriets håndvåben, hvormed princippet om Standoff

Advantage for Javelin-systemerne ses overholdt og ilden kan samordnes.

6 Bredden og dybden af delingskampstillingen udlades grundet projektets klassifikation.


Side 27 af 136

For MEKINFKMP vil det betyde, at deres nuværende dybde kan øges, således at de får

mulighed for at placere Javelin-systemer i dybden, og dermed skabe en sammenhæng i

kampen mellem Javelin-systemet og dets infanteri. Dette ud fra en betragtning om, at

delingskampstillingerne og MEKINFKMP kampstilling påvirker hinanden gensidigt. Der er

dermed nogle forskellige muligheder for, hvorledes MEKINFKMP kan udnytte teknologiens

muligheder, og hvilken betydning det kan få for den doktrinære størrelse på

kampstillingen. Udnyttelse af dybden kan dermed også ses som en del af den

overraskende effekt for ildåbningen, hvis modstanderen først bliver beskudt fra dybden og

herefter tages under ild på en kortere afstand (MEKINFKMP 2013, 906).

Igennem disse tre dimensioner af ILO og ildåbning ses nogle forskellige muligheder for,

via teknologien, at bringe en modstander til standsning og påføre ham tab. De tre

dimensioner skal ikke nødvendigvis ses isoleret, men evt. som et samlet ILO, med

forskellige ildåbninger på forskellige tidspunkter af kampen.

4.1.2.2 Hindringer og Standoff Advantage

Virkemidlet hindringer omfatter naturlige og kunstige, og formålet, som det fremgår af

reglementet, er, at ”Sinke, standse, opdele eller kanaliserer” (MEKINFKMP 2013, 903).

Princippet om Standoff Advantage giver dermed den mulighed, i samspillet med ilden, at

placere hindringerne på en ny afstand, hvormed MEKINFKMP-enheder til stadighed kan

unddrage sig dele af modstanderens ild, samtidigt med at de kan levere en effekt omkring

hindringerne og dermed understøtte disses formål (MEKINFKMP 2013, 903). Det betyder,

at MEKINFKMP i højere grad vil kunne udnytte og udbygge flere naturlige hindringer i

terrænet indenfor samme område, da MEKINFKMP med Javelin-systemet ikke er tvunget

til at placere sig i tilknytning hertil, men på lang afstand kan holde disse under observation

og tage dem under ild (MEKINFKMP 2013, 903).

En anden måde, hvormed Standoff Advantage kan anskues med hindringerne, er, at

MEKINFKMP ikke nødvendigvis behøver at anvende sine hindringer til at understøtte den

ild og effekt, som Standoff Advantage leverer. Javelin-systemets ”fire-and-forget” teknologi

gør, at modstanderens køretøjer ikke behøves at være bragt til standsning, før målet kan

engageres (FM 3-21.11 2003, A-3). Dermed kan hindringer, såsom et standse minefelt på

de lange afstande, reduceres.


Side 28 af 136

4.1.3 Cover and Concealment, beskyttelse og bevægelse

Cover and concealment er et væsentligt element i Javelin-systemets indsættelse og

overlevelse på kamppladsen (FM 3-21.11 2003, A-6). Princippet ses væsentligt, da

Javelin-systemet må forventes at udgøre en væsentlig trussel og et mål for

modstanderens pansrede enheder (FM 3-21.11 2003, A-1). Det andet er, at

modstanderens pansrede køretøjer må forventes at være i besiddelse af

observationsudstyr, der har en vis rækkevidde, og som gør dem i stand til at udnytte deres

effektive skudafstand. Elementer af T-90 observationsudstyr7 er her taget med som et

eksempel, for at illustrere, hvad principperne vurderes til at kunne håndtere.

Cover omhandler beskyttelsen fra modstanderens ild, hvor Concealment udgør evnen til at

skjule sig fra modstanderens observationer (FM 3-21.11 2003, A-6). Det betyder, at Cover

kan forstås ud fra både bevægelse og beskyttelse, da det er måden, MEKINFKMP

anvender sine udbygningsgrader, og udnytter det i naturen, der kan yde en fysisk

beskyttelse (MEKINFKMP 2013, 902).

Concealment peger på beskyttelse via placering og udnyttelsen af dybden i terrænet,

hvormed Javelin-systemet placeres. Da det handler om evnen til at udnytte disse for

dermed at skjule Javelin-systemet. Principperne er dermed paradoksale i sig selv og i

forhold til beskyttelse og bevægelse, da Cover og Concealment skal indtænkes, men ikke

på bekostning af skudfelter og observationsmuligheder (FM 3-21.11 2003, A-6), samt at

beskyttelse igennem bevægelse kan have en negativ effekt for princippet om

Concealment.

Teorierne kan dermed forstås som MEKINFKMP’s evne til at unddrage sig modstanderens

ild, men også som en del af hemmeligholdelse af kampstillingen. Der kan dermed igennem

disse principper opnås en vis grad af overraskelsesmoment i kampen (PNINFKMP 2014,

904). Javelin-systemets teknologiske kapabiliteter gør, at MEKINFKMP gives nogle

forskellige muligheder for at efterleve principperne om Cover And Concealment.

7 T-90 har to typer af observations udstyr, TKN-4s-01, som er til kommandøren og PNK-4s-01, som anvendes af skytten: “TKN-4S-01 (…) It can identify dark green AFVs from their side profile at 800 m in the active mode, and 700 m in the passive mode. The PNK-4S-01 (…) The day channel can recognize targets at 4,000 m when meteorological visibility is at 10 km” (Janes (c) 2018)


Side 29 af 136

Dets maksimale skudafstand gør, at systemet kan placeres dybt i de enkelte

kampstillinger, og dermed udnytte omgivelserne og afstanden til modstanderen, hvormed

MEKINFKMP opnår de passive sikringsforanstaltninger (MEKINFKMP 2013, 211) og

princippet om Concealment (FM 3-21.11 2003, A-6). Udfordringen er dog, at systemet i

projektet her ses i en decentraliseret udgave. Dette kan betyde, at delingerne skulle

tildeles et større område til at indrette deres kampstilling, så de får mulighed for at placere

Javelin-systemerne i dybden af deres stilling, uden at det går ud over resten af delingens

effektive skudafstand. Dette kan påvirke MEKINFKMP’s doktrinære dybde af

kampstillingen, for at MEKINFKMP til stadighed har noget dybdeforskel imellem sine

kampstillinger.

Ud fra Cover, beskyttelsesforanstaltninger og bevægelsen vil det sige, at ved at

MEKINFKMP overholder principperne og anvender ilden ud fra Mutual Support og

Standoff Advantage (FM 3-21.11 2003, A-4-A-6), kan der via bevægelsen sørges for, at

Javelin-systemet kan unddrage sig modstanderens ild (MEKINFKMP 2013, 903).

Principperne og Javelin-systemets kapabiliteter åbner dermed op for, at MEKINFKMP i

højere grad kan anvende bevægelsen som en del af beskyttelsen, da modstanderen

holdes på en afstand, hvormed hans evne til at påvirke MEKINFKMP reduceres.

Javelin-systemets kapabiliteter gør, at dette kan placeres dybt i MEKINFKMP’s opstilling

og dermed i høj grad udnytte princippet om Concealment. Udfordringen ved denne

mulighed er dog, at det påvirker delingernes effektive kampafstand, hvormed de bør

tildeles en dybere kampstilling. En anden mulighed er dermed, igennem bevægelse, at

opnå beskyttelsen for Javelin-systemet (MEKINFKMP 2013, 903). Dette kan dog have en

negativ effekt på princippet om Concealment. Det betyder, at Javelin-systemets

overlevelse afhænger af flere variable faktorer, som skal indtænkes i analysen af

forsvarskampens elementer. Cover and Concealment kontra effektiv skudafstand samt

bevægelse kontra Concealment.

4.1.4 Flank shot engagement ild og bevægelse

Princippet om Flank Shot Engagements skal forstås, som sætningen lyder. Javelin-

systemet skal søges indsat fra en flankerende stilling, således at det kan ramme

modstanderen, hvor denne er svagest (FM 3-21.11 2003, A-5). Men princippet om Flank

Shot Engagement ses ikke nødvendigvis som absolut for at kunne udnytte Javelin-


Side 30 af 136

systemets effekt. Javelin-systemets ”top-attack mode” gør, at Javelin-systemet til

stadighed kan anvendes frontalt på modstanderens angrebsretning (FM 3-21.11 2003, A-

3). Hvilket understøtter systemets fleksibilitet og giver MEKINFKMP nogle forskellige

muligheder for placering af delingerne og deres Javelin-systemer. Dog har ”top-attack

mode” sine udfordringer. Javelin-systemets flight profile vil i denne indstilling kræve en

frihøjde på 160 meter, hvis der ønskes en effekt på to tusinde meter (FM 3-21.11 2003, A-

7). Dette kan derfor give nogle udfordringer til placeringen af kampstillingerne hvis der

anvendes en frontal indsættelse.

Ud fra virkemidlet ild, og da Javelin-systemet kan anvendes frontalt som flankerende,

betyder det, at Javelin-systemet kan anvendes til at binde modstanderen i fronten, og

dermed skabe forudsætning for, at infanteriet kan åbne op fra en flankerende og

overraskende retning (MEKINFKMP 2013, 906).

Ud fra ild og bevægelse vil det betyde, at Javelin-systemet giver mulighed for at

gennemføre en kombination af henholdsvis frontal og flankerende ildåbninger, da Javelin-

systemet kan bringe modstanderen til standsning på en længere afstand end nuværende

DYKN. Dermed styrkes evnen til, at gennemføre bevægelse til alternative stillinger

hvormed der kan gennemføres en ny ildåbning fra en flankerende og overraskende

retning.

Som nævnt tidligere, så gør Javelin-systemets maksimale skudafstand, at afstanden i

højere grad kan øges imellem MEKINFKMP-enheder (FM 3-21.11 2003, A-1). Det betyder

også, at der kan skabes en stor afstand og dybde imellem flankestillingerne og de

stillinger, som evt. ligger frontalt på modstanderens angrebsakse.

Ved at udnytte denne dybde og afstand mellem flankestillingerne og de frontale stillinger

kan der skabes nogle muligheder: Den første er, at MEKINFKMP hurtigere kan håndtere

en reserve indsat fra dybden af modstanderens angrebs akser, da den (de) flankerende

stillinger med deres effektive skudafstand vil kunne ramme modstanderen i dybden af

hans angrebsformation. Eksempel på en reserves indsættelse (BKG 2017, 321). Det andet

er, at ved at indsætte anvende Javelin-systemet flankerende og udnytte afstanden imellem

kampstillingerne kan ilden måske i højere grad være med til at opdele modstanderens

enheder og dermed bryde hans sammenhæng i kampen.


Side 31 af 136

Det kan dermed anskues, at den effekt, som Javelin-systemet leverer, gør, at

MEKINFKMP kan anvende dele af BKG grundlæggende principper i forbindelse med

anvendelse af dybden af den tildelte kampstilling til at opdele modstanderens pansrede

enheder med Javelin-systemet (BKG 2017, 401). Dog er det vigtigt at have for øje, at

uagtet, at Javelin-systemet giver mulighed for ovenstående, er princippet om tyngde mod

tyngde til stadighed gældende, da det er modstanderen, der afgør tyngden i bredden af

rummet (BKG 2017, 401).

Princippet om Flankshot Engagement, ild og bevægelse, giver dermed MEKINFKMP to

muligheder for at anvende og placere deres Javelin-systemer. Den første er en

flankerende indsættelse, som er at foretrække, for herigennem at ramme modstanderens

pansrede enheder, hvor denne er svagest. Den anden er en frontal indsættelsesmåde,

hvormed MEKINFKMP placerer og indsætter deres Javelin-systemer. Javelin-systemet

bidrager dermed med til fleksibilitet og flere muligheder for ildåbning og placering af

kampstillinger, hvor begge indsættelsesmåder kan levere en effekt mod modstanderens

pansrede enheder og styrke evnen til, at opdele modstanderen i dybden.

4.1.5 Massed Fires, ild

Massed Fires er et princip, hvor enheden synkroniserer ilden fra samtlige af dets

våbensystemer. Javelin-systemets skal indsættes, således at effekten fra systemet er en

del af de våbensystemer, der er til rådighed, såsom morter, artilleri, håndvåben og andre

panserværnsvåben for dermed at tilsikre den optimale effekt (FM 3-21.11 2003, A-7).

Teorien foreskriver, at:

”The unit achieves mass through mutual fire support, detailed fire controls, and fire

distribution measures that synchronize all of the fires of the SCBT company weapons

systems and elements” (FM 3-21.11 2003, A-7).

Det betyder, at MEKINFKMP i deres tilrettelæggelse af ILO skal indtænke, hvorledes

Javelin-systemet i tid og rum skal levere en effekt ift. de andre midler, og hvordan disse

skal synkroniseres. Desuden at der skal være en sammenhæng (FM 3-21.11 2003, A-12).

Dette kan også ses i lyset af den overordnede doktrin for Javelin-systemet, hvor det

handler om at anvende systemet til at tvinge modstanderen til at sidde af før tid, og


Side 32 af 136

dermed gøre dennes infanteri sårbart over for direkte såvel som indirekte ild (FM 3-21.11

2003, A-1).

Ud fra nuværende våbensystemer og deres effekt8, samt Javelin-systemets kapabiliteter,

vil det sige, at i forbindelse med indledende kamp kunne det være en mulighed at udnytte

Javelin-systemet og MEKINFKMP´s maksimale skudafstand for at bringe modstanderen til

standsning og skabe forudsætning for en frigørelse (MEKINFKMP 2013, 907). For

indledende kamp vil det dermed være Javelin-systemet, sammentænkt med tungt

maskingevær, som ville give en afstand omkring de 1500 m, hvormed ilden skulle

koncentreres.

En anden måde kunne være at koncentrere dette alene til Javelin-systemet, hvormed en

afstand af 2000 meter kunne søges. Dette ville kræve indirekte ild for at kunne efterleve

princippet om Massed fire, og det overordnede formål med Javelin-systemet (FM 3-21.11

2003, A-1). I kampstillingen for hovedkampen kunne det, ud fra ovenstående, være en

fordel at anvende Javelin-systemet på kortere afstande. Således at ilden kunne

samordnes med let maskingevær, tungt maskingevær og indirekte ild, da Javelin-systemet

doktrinært anvendes til at nedkæmpe pansrede køretøjer og søger at gøre modstanderens

infanteri sårbart over for den direkte såvel som indirekte ild (FM 3-21.11 2003, A-1). Ud fra

en betragtning om, at formålet med kampstillingen for hovedkampen er at bringe en

modstander til endelig standsning (MEKINFKMP 2013, 901).

Forskellen i afstand, hvormed Javelin-systemet skal indsættes og anvendes, kan dermed

forstås ud fra, om det skal understøtte en frigørelse, eller om der er tale om en ubetinget

fastholdelse, og dermed hvordan MEKINFKMP samordner ilden mellem våbensystemerne

(MEKINFKMP 2013, 901).

Det betyder, at MEKINFKMP skal søge at indsætte Javelin-systemet, således at dets

effekt fokuseres til modstanderens pansrede støttestillinger og opsiddet angrebsakser med

henblik på at bryde hans sammenhæng i kampen (BKG 2017, 321) og tvinge hans

8 Tungt maskingevær i STAVS: 1500m effektiv rækkevidde (STAVS M/07 2018, 301 ) AT4: 300m effektiv skudafstand (84 mm PVV M/95 og M/97 CS HP 2004, 101) M/10: 300m små mål. 400m store mål (GV M/95-familien 2012, 102) Let maskingevær M/60: 600m effektiv skudafstand (LMG M60E6 2017, 101)


Side 33 af 136

infanteri til at sidde af. Endvidere er det vigtigt, at Javelin-systemet anvendes i forbindelse

med andre våbensystemer, for herigennem at opnå Massed fire og understøtte dets

doktrinære formål (FM 3-21.11 2003, A-1)

4.1.6 Delkonklusion, muligheder og teoretiske elementer

På baggrund af analysen betyder det, at mange af elementerne får en betydning for den

doktrinære bredde og dybde på kampstillingerne hvis Javelin-systemets teknologiske

muligheder skal udnyttes optimalt. Her tænkes især for at unddrage sig modstanderens ild,

og samtidig kunne skabe en sammenhæng imellem nuværende våbensystemer. Samtidigt

kan MEKINFKMP levere en effekt på en anden afstand. Dermed ændres MEKINFKMP´s

effektive kampafstand, og måden hvormed de indsættes og anvendes i BKG rum kan få

en ny dimension af muligheder i overskueligt terræn. En betydning kunne dermed også

ses som, at MEKINFKMP måske i højere grad kan anvendes som BKG fremskudt kamp

(BKG 2017, 409)

For at Javelin-systemet kan levere en voldsom effekt mod en pansret modstander, er det

essentielt, at der er indtænkt overlap imellem de enkelte Javelin-systemer. Samtidigt giver

Javelin-systemet mulighed for, at MEKINFKMP kan øge deres afstand imellem delingerne,

og til stadighed skabe den nødvendige sammenhæng i kampen. Javelin-systemet bidrager

med manøvrefrihed, samt at MEKINFKMP i højere grad kan planlægge og gennemføre en

dynamisk og bevægelig kamp. Dette kræver dog, at effekten fra Javelin-systemet leveres

på en afstand af 1000 til 2000 m. Dermed styrkes ikke blot evnen til at gennemføre

bevægelse, men også de passive og aktive sikringsforanstaltninger (MEKINFKMP 2013,

211). Udfordringen her ses dog som MEKINFKMP’s evne til at skabe sammenhæng med

resten af enhedens våbensystemer.

Ift. beskyttelsesforanstaltninger og Javelin-systemet ses to muligheder. Én hvor Javelin-

systemet indsættes dybt, og dermed skaber afstand til modstanderens observationsmidler,

og én hvor MEKINFKMP igennem bevægelse og alternative stillinger unddrager sig

modstanderens ild. Der er styrker og svagheder ved begge modeller. Indsættelse i dybden

påvirker enhedens samlet effektive skudafstand, men samtidigt styrker det princippet om

Concealment. Bevægelsen er et kritisk element, men samtidigt kan det styrke princippet

om Cover.


Side 34 af 136

Javelin-systemet giver muligheden for at gennemføre forsvarskampen og samordne

MEKINFKMP’s ild i tre dimensioner, lang 1500-2000 m, mellem 1000-1500 m og kort 200-

1000 m. Lang og mellem bidrager med, at MEKINFKMP kan unddrage sig størstedelen af

modstanderens direkte ild. Igennem disse tre dimensioner ses forskellige muligheder for at

samordne MEKINFKMP’s ild og dermed skabe tyngde.

Det er vigtigt for at kunne opnå formålet med Javelin-systemet, at dette ikke indsættes

alene. Det betyder, at Javelin-systemet generelt skal anvendes sammen med andre

direkte eller indirekte våbensystemer. Det betyder, at hvis MEKINFKMP ønsker at

anvende den maksimale skudafstand for Javelin-systemet, bør der være indirekte ild til

rådighed.

I forhold til hindringer betyder Javelin-systemet, at disse kan reduceres og ikke er absolut

forudsætningsskabende for den effekt, som Javelin-systemet leverer. Hertil kommer en

mulighed for at udnytte flere af de naturlige hindringer i terrænet uden at skulle placere sig

i tilknytning til disse.

Javelin-systemets kapabiliteter gør, at det kan indsættes både frontalt og flankerende på

modstanderens angrebs retning. Javelin-systemet kan dermed indledningsvis anvendes

fra en flankerende retning, for dermed at skabe forudsætning for infanteriets frontale

ildåbning, eller MEKINFKMP kan fokusere på en frontal samlet ildåbning. Der ses en

mulighed for at øge afstanden til enheden(er), der er indsat flankerende, og dermed

udnytte dybden og bredden af kampstillingen, hvormed modstanderens reserve hurtigt kan

afvises eller nedkæmpes. Dette kunne så pege på en dybere kampstilling, for at

MEKINFKMP kan få den manøvrefrihed.

Opsummeret udgøres de teoretiske elementer for Javelin-systemet af: Overlap imellem

Javelin-systemerne, krav til størrelse og dybde på kampstillingerne for at udnytte

teknologiens muligheder, indsættelse med andre direkte eller indirekte våbensystemer,

indsættelse på tusinde til to tusinde meter, beskyttelse igennem bevægelse eller placering

i dybden.

Hvor mulighederne med Javelin-systemet udgøres af: Øget afstand mellem

kampstillingerne, større dybde og bredde i kampstillingen, frontal som flankerende


Side 35 af 136

indsættelse, effekt på en længere afstand, manøvrefrihed, mulighed for at gennemføre

forsvarskampen i tre dimensioner og dermed unddrage sig modstanderens ild.

4.2 Del 2 Forsvarskampens elementer og Javelin-systemet

4.2.1 Indledende kampstillinger

Indledende kamps formål er at vildlede, afvise eller nedkæmpe modstanderens forreste

enheder og kan placeres foran, i siden eller dybden af hovedkampstillingen (MEKINFKMP

2013, 904). Det handler altså om at få modstanderen til at bruge sine midler og bringe

ham i en ugunstig situation, før hovedkampen gennemføres. Hertil påpeger fokusgruppen

at:

”I virkeligheden handler det om, at vi nu med det her våbensystem vil kunne få

muligheden for rent faktisk at opfylde formålet” (IFM A, 2018, Bilag 4. Nr. 001)

Javelin-systemets kapabiliteter bidrager med nogle muligheder for gennemførelsen af

indledende kamp. De teoretiske elementer og muligheder, som første del af analysen kom

frem til, betyder, at de indledende kampstillinger kan gennemføre kampen i tre

dimensioner (kort, mellem og lang), og hvor MEKINFKMP igennem to af dimensionerne

kan unddrage sig dele af modstanderens direkte våbenvirkning. Det betyder, at

manøvrefriheden styrkes, hvormed der kan planlægges på en mere dynamisk og

bevægelig kamp, hvilket medlemmer af fokusgruppen ligeledes påpeger (IFM C, 2018,

Bilag 4, Nr. 004). Hertil kommer, at Javelin-systemet skal indsættes sammen med andre

våbensystemer, for at levere en optimal effekt (Delkonklusion muligheder og teoretiske

elementer, 2018, s. 33-35).

Fokusgruppens medlemmer kommer med forskellige betragtninger. Den første er, at de

ønsker at anvende Javelin-systemets maksimale skudafstand, som skal være

forudsætningsskabende for en frigørelse. Samtidigt ses en mulighed for, at Javelin-

systemets kapabiliteter og skudafstand kan bidrage til, at MEKINFKMP måske kan

fastholde længere, og dermed gennemføre flere ildåbninger (IFM B, 2018, Bilag 4, Nr.

002-002a). Det betyder, at teknologien får en betydning for den måde, indledende kamp

ses gennemført, og giver flere indsættelsesmuligheder.


Side 36 af 136

Ud fra de teoretiske elementer, betyder det, at afstanden, hvormed Javelin-systemet

indsættes i indledende kamp, skal der være indtænkt en effekt med andre våbensystemer

(Delkonklusion mulighed og teoretiske elementer, 2018, s. 33-35). Dvs. at hvis Javelin-

systemet skal anvendes på maksimal afstand som fokusgruppen påpeger, kræver det, at

MEKINFKMP har indirekte ild. Hvis denne ikke er tilstede, betyder det, at den maksimale

kampafstand for MEKINFKMP i indledende kamp bliver i dimensionen mellem. Ved at

anvende dimension mellem eller lang skabes forudsætningen for, at størstedelen af

modstanderens direkte ild ikke kan påvirke MEKINFKMP. Samtidigt kan modstanderen

bringes til midlertidig standsning. Det betyder, at Javelin systemets kapabiliteter kan

bidrage med at indledende kamp kan gennemføres på en større afstand, og forskellige

terræntyper.

Et af fokusgruppens medlemmer kom med en interessant betragtning på, hvordan man

kunne anvende indledende kamp på en ny måde. Her påpeges, at der med fordel kunne

anvendes indledende kamp over to omgange og fra to forskellige stillingssæt for dermed

at holde sin indledende kamp skjult længst muligt:

”så kunne det være, man fra andre stillinger med Javelin, f.eks. kan beskyde

opklaringen uden og give sin indledende kamp til kende, afvise opklaringen (…) og

når hovedstyrken så kommer, (…) jamen så kan man bringe sin indledende kamp i

spil ” (IFM E, 2018, Bilag 4. Nr. 003).

Ud fra mulighederne og de teoretiske elementer, betyder det, at manøvrefriheden og ved

at anvende dimensionerne om mellem til lang for indledende kamp her kan understøtte

det, som IFM E nævner. Ved at anvende de teoretiske elementer om at gennemføre

indledende kamp på en afstand af 1000-2000 m kan MEKINFKMP holde modstanderen på

sådan en afstand, at der ikke længere er tale om en ” afgørende kamp” (IFM A, 2018,

Bilag 4. Nr. 001), og dermed skabe forudsætning for manøvrefriheden.

Med manøvrefriheden og de nye kampafstande kan der åbnes op for, at den indledende

kamp igennem flere faser, som empirien lægger op til, kan søge at vildlede, afvise og

nedkæmpe hovedstyrkens forreste enheder fra flere stillinger, og dermed tvinge ham til at

anvende ressourcer på denne del af kampen (MEKINFKMP 2013, 915). Første fase kunne

dermed fokusere på opklaringen, hvor anden fase kunne fokusere på hovedstyrken.


Side 37 af 136

Det vigtige er dog, at kampen afspejler den måde, som MEKINFKMP kæmper på, hvis det

skal have den rette troværdighed og vildledningseffekt (IFM A, 2018, Bilag 4. Nr. 005). Det

betyder, at kampen måske ikke skal kæmpes på 2000 m, hvis denne skal afspejle,

hvorledes MEKINFKMP kæmper. Men måske i højere grad bør anvendes i dimensionen

mellem, for dermed at samordne ilden med andre våbensystemer og skabe en troværdig

kamp (FM 3-21.11 2003, A-6).

Det peger altså på, at indledende kamp bliver af en længere varighed grundet den nye

maksimale kampafstand (IFM B, 2018, Bilag 4, Nr. 006-007).

4.2.1.1 Effekt, betydning og muligheder for indledende kamp

Et af fokusgruppens medlemmer påpeger, at mange af elementerne ligger indenfor den

nuværende doktrin (IFM B, 2018, Bilag 4, Nr.007a). Dog ses, at Javelin-systemet bidrager

med en ny effekt, betydning og nogle principper for, hvordan man kan gennemføre

indledende kamp på en ny måde.

Javelin-systemets betydning for indledende kamp kan dermed forstås som, at

MEKINFKMP rent faktisk får muligheden for at opnå det formål, som står beskrevet, og at

MEKINFKMP igennem Javelin-systemets kapabiliteter, og ved at anvende de teoretiske

elementer kan gennemføre indledende kamp på en ny afstand, igennem flere faser og

dermed over længere tid, når disse er indsat i overskueligt terræn. Dette betyder, at

placeringen af kampstillingen, ud over at tilsikre gode til- og afgangsveje (MEKINFKMP

2013, 904), i overskueligt terræn, skal søges placeret, hvor Javelin-systemets ildkraft kan

udnyttes i samspil med tungt maskingevær eller indirekte ild. Her ses dimensionen mellem

til lang (1000m- 2000m) som værende det optimale. Det giver dermed nye muligheder for

gennemførelsen af indledende kamp.

4.2.2 Kampstillinger

Kampstillinger er dér, hvor MEKINFKMP placerer sine enheder og delinger, ud fra en

analyse af, hvor ilden skal levere en effekt mod modstanderen. Doktrinært er der

beskrevet en bredde og dybde for MEKINFKMP kampstilling, som giver mulighed for

tilpasning alt efter terrænet (MEKINFKMP 2013, 904). Da kampstillinger inkluderer

MEKINFKMP-enheder, vil dette afsnit dermed analysere på både MEKINFKMP

kampstilling som helhed, men også delingskampstillingerne ud fra en antagelse om, at

disse gensidigt påvirker hinanden.


Side 38 af 136

Ud fra empirien tales der om at gøre dem dybere, bredere, og at afstanden imellem de

enkelte kampstillinger kan øges, hvormed der til stadighed kan skabes sammenhæng i

kampen. Desuden, at en øget bredde skal tilsikre, at Javelin-systemerne kan placeres

med afstand til køretøjerne (IFM A og B, 2018, Bilag 4, Nr. 008-008a-009-010-16).

I PNINFKMP-reglementet står det beskrevet, at: ”På grund af sin bevæbning kan

PNINFKMP operere med en større dybde og bredde end MEKINFKMP” (PNINFKMP

2014, 101). Det kan understøtte argumentet om, at bredden og dybden af kampstillingen

kan øges ved tilgangen af Javelin-systemet og dets maksimale skudafstand på 2000

meter (FM 3-21.11 2003, A-1). Dog er fokusgruppen lidt uenige om, hvilke dimensioner

der skal øges.

Her argumenteres bl.a. for, at ved at øge kampstillingens bredde, er der principielt flere

modstandere, som skal håndteres. Dette kan betyde noget for det relative styrkeforhold,

og den relative kampkraft overfor modstanderens angrebsakser (MEKINFKMP 2013, 311).

På den anden side argumenteres for, at hvis der ikke anvendes den bredde, som

teknologien giver mulighed for, udnyttes enhedens potentiale ikke (IFM B og C, 2018,

Bilag 4, Nr. 011-012). Der kan derfor ses fordele og ulemper ved at øge bredden og

dybden af kampstillingen, som kan tilsikre udnyttelse af Javelin-systemets muligheder,

men også påvirke det relative styrkeforhold. IFM B kommer med en udtalelse om, hvordan

MEKINFKMP kan udnytte dybden:

”så er panserværnsmissilet placeret i dybden, således at bæltet er sammenfattet,

dvs. der hvor man rammer med dem, og så holde infanteriet lavt i skjul, og når så

panserværnsmissilet rammer modstanderens køretøjer, jamen så dukker duserne op

af hullerne på det tidspunkt, og så tænke kampen på den måde” (IFM B, 2018, Bilag

4, Nr. 012a)

Ud fra de teoretiske elementer betyder det, at ved at øge dybden for kampstillingerne for

MEKINFKMP og delingerne mulighed for at placere Javelin-systemet i dybden og

infanteriet i forkanten flankerende eller frontalt. Dermed kan modstanderen bringes til

standsning, uden at denne kan anvende dele af sin direkte ild, samtidig med at der kan

skabes en sammenhæng i kampen med samtlige våbensystemer (Delkonklusion mulighed

og teoretiske elementer, 2018, s. 33-35). Dette ville så kræve en vis dybde for delings- og

dermed MEKINFKMP-kampstillinger for at få Javelin-systemets muligheder til at skabe en


Side 39 af 136

effekt sammen med de resterende våbensystemer. Hertil kommer, at en øget dybde vil

kunne understøtte det teoretiske elementer om at udnytte dybden til at efterleve princippet

om Concealment for Javelin-systemet (FM 3-21.11 2003, A-6).

En måde kunne eksempelvis være, som første del af analysen kom frem til, at tildele

delingen en dybde af 600 m, hvorved modstanderens pansrede køretøjer kunne bringes til

standsning på en afstand af 400 m fra infanteriet.

Men fokusgruppen ser også andre udfordringer ved at øge dybden og bredden af

kampstillingerne. Der kan ikke på samme måde, som med PNINFKMP, gennemføres en

delt kamp, da førerpersonel er en knap ressource i MEKINFKMP ift. PNINFKMP (IFM B,

2018, Bilag 4, Nr. 013). Ud fra ovenstående vil det betyde, at infanteriet og Javelin-

systemet i delingerne eller MEKINFKMP er adskilt fra hinanden, hvormed de kan være

udfordret på både førerpersonel, nærsikring og evnen til at gennemføre nærforsvar af sig

selv (MEKINFKMP 2013, 210). Muligheden er dog til stadighed, at uagtet at Javelin-

systemet er decentraliseret, har delingerne eller MEKINFKMP mulighed for at

sammensætte Javelin-kommandoer, som med en nuværende køretøjskommando. På den

måde kan MEKINFKMP udnytte dybden af terrænet eller en flankerende indsættelse af

systemet, som kan imødegå denne udfordring (MEKINFKMP 2013, 905).

En anden udfordring er det relative styrkeforhold (MEKINFKMP 2013, 311). Hvis

kampstillingens bredde øges, kan der være flere angrebsakser at håndtere, hvilket kan

være en udfordring hvis delingerne eller MEKINFKMP samtidig sender x-antal Javelin-

systemer i dybden. Dermed har disse begrænset infanteri til at håndtere modstanderens

infanteri på de korte afstande, eller til at nærsikre Javelin-systemerne. Dette kunne

dermed stille et krav til en fremtidig organisation, hvis dybden af kampstillingen skal

udnyttes.

Et argument for at gøre kampstillingerne dybere og bredere kan dog også findes i det

teoretiske element om, at Javelin-systemet bør have et vist rum at arbejde på for at kunne

unddrage sig modstanderens ild. Ved at gøre kampstillingerne bredere får Javelin-

systemerne mulighed for at indrette flere stillinger, hvormed de kan opretholde bevægelse

og anvende alternative stillinger, som kan tilsikre beskyttelse (MEKINFKMP 2013, 903).

Hertil kommer, at udnyttelse af de passive sikringsforanstaltninger kan tilgodeses ved at

udnytte dybden (MEKINFKMP 2013, 211). Muligheden for at efterleve disse principper kan


Side 40 af 136

understøttes af fokusgruppens udtalelser om, at dybden og bredden kan øges

(Fokusgruppen, 2018, Bilag 4, Nr. 008-009-010-011).

Ud fra kampstillingernes placering og modstanderens angrebsakser udtaler et medlem, at

det handler om at udnytte den fordel, MEKINFKMP nu har fået, på de 1000-2000 m (IFM

B, 2018, Bilag 4, Nr. 014). Med udgangspunkt i de teoretiske elementer kan det betyde

noget for den doktrinære afstand, MEKINFKMP kan kæmpe på. Af det kan udledes, at

MEKINFKMP skal søge at anvende dimensionerne mellem - lang, når der gennemføres

kamp fra stilling i overskueligt terræn, og ud fra disse søge at placere kampstillingerne

således, at modstanderen fratages sin evne til at anvende størstedelen af dennes direkte

ild. Men samtidigt skal der indtænkes hvorledes ilden samordnes.

4.2.2.1 Effekt, betydning og muligheder for kampstilling

Overordnet betyder det, at hvis den nuværende dybde og bredde på kampstillingen

fastholdes, kan det ud fra de teoretiske elementer og Javelin-systemets kapabiliteter

udledes, at det kan være en udfordring at udnytte den effekt, som Javelin-systemet kan

levere og dermed bringe modstanderens pansrede enheder til standsning, før han kan nå

at anvende sin direkte ild mod disse. Dette ses opvejet ved at tildele MEKINFKMP, og dets

delinger, en større kampstilling og dermed muligheden for at placere Javelin-systemet i

dybden hvormed våbensystemernes ild kan samordnes. Hertil kommer, at en øget bredde

og dybde skal tilsikre, at Javelin-systemet gives plads til at indrette stillinger og udnytte

dybden og bredden til at unddrage sig modstanderens ild. Ulemperne ved at øge

udstrækningen kan være, at delingerne og MEKINFKMP skal håndtere en større

modstander, og samtidigt kan en øget dybde stille krav til måden, MEKINFKMP er

organiseret på: Dette kan være en udfordring med nuværende bemandingsnormer.

Nuværende doktrin giver plads til, at MEKINFKMP kan tilpasse deres udstrækning af

kampstillingen ift. terrænet. Dvs. at doktrinen er variabel (MEKINFKMP 2013, 904).

Udfordringen kan være, som fokusgruppen påpeger, at ved at fastholde den, som den står

skrevet nu, tvinger man ikke enheden og førerpersonellet til at tænke udnyttelsen af

dybden og bredden ved indretning og gennemførelse af kampen:

”hvis der skal ændres noget, så er det dybden, de der (…) som er angivet i

reglementet og få givet en dybde, som også på den måde kan indikere, at officeren


Side 41 af 136

der skal lave planen, han skal tænke lidt mere og udnytte dybde i sin kampstilling”

(IFM B, 2018, Bilag 4, Nr. 015).

”jeg tænker, at den skal øges til et eller andet (…) det kunne være 1600 eller et eller

andet (…) fordi at hvis det bliver ved med at være (…) så er jeg ikke sikker på, at

bataljonen, når de sætter deres boller (…) udnytter det potentiale der er i det, så

bruger de bare sådan doktrinær størrelse stillinger. Men bare sådan helt

grundlæggende (…) våben der kan skyder længer (…) peger på breder stillinger”

(IFM C, 2018, Bilag 4, Nr. 016).

Det peger på, at der bør tilskrives en anden doktrinær dybde og bredde for at tilsikre, at

Javelin-systemets potentiale udnyttes, så der i planlægningsfasen tilsikres, at

MEKINFKMP får mulighed for at udnytte de muligheder, som Javelin-systemet giver. Men

ligeledes at organisationen størrelse bør indtænkes.

4.2.3 Ildområder

ILO anvendes doktrinært til at samordne MEKINFKMP ild, og dermed den

tyngdedannelse, der skal kunne håndtere modstanderens tyngde (MEKINFKMP 2013,

901–2). Det er dermed et geografisk afgrænset område, hvormed MEKINFKMP angiver,

hvor ilden fra dets enheder skal kunne virke i tid og rum ift. modstanderen.

Ud fra empirien nævnes det, at det kan være en fordel at tage kampen på en længere

afstand, og et bud kunne være på en afstand af 1000 m for dermed til stadighed at have

styr på, hvad modstanderen foretager sig (IFM B, 2018, Bilag 4, Nr. 017).

Ud fra de teoretiske elementer omkring dimensionen mellem, vil det betyde, at

MEKINFKMP kan gennemføre en tyngdedannelse med Javelin-systemet, tungt

maskingevær og en evt. tildelt indirekte ild. På den måde leveres en effekt mod både

modstanderens pansrede køretøjer, men også hans infanteri. Herved kan Javelin-

systemet som teknologi skabe forudsætning for en tyngdedannelse på en større afstand

end hidtil. Dimensionen mellem kan også ses som en hensigtsmæssig dimension, da

MEKINFKMP igennem denne kan unddrage sig dele af den direkte ild (Delkonklusion

mulighed og teoretiske elementer, 2018, s.35).

Der er dog også nogle af medlemmerne, der på peger, at effekten i ILO skal ske over to

omgange, og at MEKINFKMP dermed i første del af ILO skal fokusere ilden fra Javelin-


Side 42 af 136

systemerne og herefter samordne resten af MEKINFKMP’s våbensystemer (IFM D, 2018,

bilag 4, Nr. 019). Hvilket er modstridende med hvad de teoretiske elementer foreskriver.

For andre medlemmer handler det om at fratage modstanderen hans evne til at

gennemføre ild og bevægelse (IFM C, 2018, bilag 4, Nr. 020). Hertil svarer IFM A at:

”det er svært sådan at svare på (…) fordi det kræver resten af vores analyse i

virkeligheden, fordi ildområder er der, hvor vi samordner vores ild, og hvis vi i vores

analyse peger på, at det er godt at gøre det på halvanden kilometers afstand, i første

hug, og så trække ham helt ind og afgøre kampen, jamen så vil jeg også lave to i

virkeligheden, men jeg bliver nødt til at indtænke Javelin i alle min direkte skydende

og (…) min morter” (IFM A, 2018, bilag 4, Nr. 021).

Ud fra de teoretiske elementer og empirien vil det betyde, at tyngdedannelsen og ILO i

overskueligt terræn kan defineres over flere geografiske områder ud fra de tre dimensioner

kort, mellem og lang. Dermed kan der defineres flere områder, hvor hovedparten af

MEKINFKMP’s våbensystemer kan virke, end hvad det kan med nuværende

våbensystemer, som kun giver mulighed for at håndtere en pansret modstander samt dets

infanteri på et mindre spektrum af afstande9. Ud fra de teoretiske elementer vil det dog

være dimensionen mellem, som er hensigtsmæssig, da MEKINFKMP kan unddrage sig

modstanderens ild og samtidig samordne effekten med andre direkte våbensystemer. Det

kan anskues ud fra en betragtning om, at ved at påføre modstanderen tab i dimensionen

mellem vanskeliggøres hans frigørelses muligheder, da Javelin-systemet til stadighed kan

levere en effekt på 2000 m, hvormed de første 500 m af modstanderens frigørelse vil

kunne påvirkes af Javelin-systemet og en indirekte ild. Men der er mulighed for, at ILO kan

defineres på forskellige afstande, alt efter hvad formål de har, hvilket kan understøtte det

spektrum af opgaver, MEKINFKMP skal løse (MEKINFKMP 2013, 101).

Ud fra placeringen af hindringer er fokusgruppen lidt uenige, om hvorvidt de vil anvende

hindringer, og hvor de skal understøtte kampen. Her påpeger nogle, at de ikke ser samme

behov for at understøtte kampen med Javelin-systemet, hvor andre vil lade dem

understøtte kampen på den lange afstand (fokusgruppen, 2018, bilag 4, Nr. 023-024-025).

Ud fra de teoretiske elementer kan det ikke forklares, hvordan hindringerne skal placeres.

9 MEKINFKMP’s tidligere effektive kampafstand mod en pansret modstander var jf. første del af analysen på op til 700 m og med en maksimal skudafstand på 1500 m. s. 34


Side 43 af 136

Det eneste, der kan udledes, er, at hindringer ikke behøves at understøtte Javelin-

systemet. Hindringer i form af minefelters absolutte nødvendighed for at understøtte

Javelin-systemets effekt i ILO kan dermed ses værende reduceret.

4.2.3.1 Betydning og muligheder for ildområder

Javelin-systemet får en betydning for den måde og den afstand, hvor MEKINFKMP kan

skabe tyngdedannelsen, og samtidig udnytte teknologiens muligheder for at unddrage sig

modstanderens ild. Her ses en ny mulighed for at skabe en tyngdedannelse på en afstand

op til 1500 m. Javelin-systemets kapabiliteter bidrager dermed også til, at MEKINFKMP

hurtigt kan forlægge tyngden til et andet område, grundet dets maksimale skudafstand

(FM 3-21.11 2003, A-1).

Ud fra teorien og empiren betyder det, at MEKINFKMP i overskueligt terræn bør søge at

skabe denne tyngdedannelse i dimensionen mellem for dermed at udnytte teknologien og

de nye muligheder optimalt. Det betyder dermed også noget for den afstand, som

MEKINFKMP fremadrettet kan kæmpe på i overskueligt terræn.

”doktrinære afstand, man kæmper, den er ikke (…) den er væsentlig mere” (IFM C,

2018, Bilag 4, Nr. 018).

Dermed bør ILO geografisk søges placeret i dimension mellem, hvor MEKINFKMP

dermed kan unddrage sig dele af modstanderens direkte ild, samtidig med, at de kan

påføre ham tab. Men muligheden for tyngdedannelse er tilstede inden for et større

geografisk område end hidtil. Det kan dermed udledes, at MEKINFKMP uden Javelin-

systemet kun har mulighed for tyngdedannelse i et begrænset område, hvor der med

tilgangen af Javelin-systemet kan gennemføres en tyngdedannelse på flere afstande og i

en anden dybde af BKG ildkoncentrationsområde. Hertil kommer, at den afstand

MEKINFKMP kæmper på i overskueligt terræn kan øges.

4.2.4 Ildåbning

Det sidste af forsvarskampens elementer der analyseres, er ildåbning. Ildåbning søges

doktrinært gennemført fra en overraskende og flankerende retning, og kan ske samlet,

delingsvist eller ved passage af ildåbningslinjer (MEKINFKMP 2013, 906). Det betyder, at

de generelle principper skaber nogle retningslinjer, men også fleksibilitet i

opgaveløsningen, og er bredt formuleret.


Side 44 af 136

Fokusgruppen påpeger, at en indledningsvis mulighed er, at gennemføre en samlet

ildåbning med Javelin-systemet på de lange afstande, for dermed at bringe modstanderen

til standsning (IFM C, 2018, bilag 4, Nr. 026). Ud fra de teoretiske elementer og

mulighederne betyder det, at denne ildåbning kan gennemføres på en større afstand end

hidtil og være frontal som flankerende (Delkonklusion mulighed og teoretiske elementer,

2018, s. 33-35).

Det betyder, at MEKINFKMP ved at gennemføre en ildåbning i dimensionen lang eller

mellem, efterfølgende kan udnytte deres manøvrefrihed til at gennemføre en ny ildåbning

fra en ny overraskende og flankerende retning. En mulighed kunne dermed være at

udnytte den maksimale skudafstand på 2000 m, hvormed en ildåbning kan ske fra dybden

af kampstillingen, frontalt som flankerende. Herved skabes forudsætning for en ildåbning

med infanteriets våben på kortere afstande, eller en bevægelse frem til en kampstilling,

hvormed der kunne gennemføres en ny ildåbning (FM 3-21.11 2003, A-1). Dette giver flere

muligheder for ildåbning og kan understøtte nuværende doktrin og princippet om

overraskelse (MEKINFKMP 2013, 906).

For nogle af fokusgruppens medlemmer handler det om at søge en voldsomhed i

ildåbningen, så en underafdeling vurderes bragt til standsning på en gang, og hvor der ses

nogle krav inden for ildfordeling, hvis dette skal være muligt:

”jeg tænker hele voldsomheden i ildåbning (…) hvis man har ni systemer og kunne

åbne ild med alle og så med en ordentlig ildfordeling og så (…) nedkæmpe seks-syv

mål på en omgang (…) så er der en underafdeling, der er bragt til standsning godt og

grundigt, og mere eller mindre er vi oppe på ødelagt i effekt, ikke, det er da noget,

det er noget, man bliver nødt til at regne med ind i det der” (IFM B, 2018, Bilag 4, Nr.

027, 028).

IFM C understøtter dette med:

”Du kunne jo godt (…) konkret skitsere, at (…) der er tre ILO´er, to for det der

Javelins det ene H og det andet H (…) og et for resten af kompagniet” (IFM C, 2018,

bilag 4, Nr. 029)

Med udgangspunkt i de teoretiske elementer er det essentielt, at der er indtænkt en

gensidig støtte mellem de respektive Javelin-systemer. Det betyder, at ved at definere


Side 45 af 136

nogle separate ILO til at understøtte en samlet ildåbning skal der tages højde for denne

gensidige støtte. Desuden skal ILO ud fra dette placeres således, at der er et overlap

imellem Javelin-systemerne. Ud fra de teoretiske elementer og muligheder er det samtidigt

vigtigt, at Javelin-systemet ikke indsættes selvstændigt, hvilket giver nogle begrænsninger

i forhold til, om dimensionen lang overhovedet er relevant.

4.2.4.1 Betydning og muligheder for ildåbning

Javelin-systemets kapabiliteter giver flere muligheder for at gennemføre ildåbning på en

anden afstand, og dermed fra dybden igennem en frontal eller flankerende ildåbning, som

kan understøtte princippet om overraskelse. Hertil kommer, at ildåbning med Javelin-

systemet kan skabe forudsætning for en flankerende ildåbning med infanteriet på de korte

afstande. Den største betydning for ildåbningen er den afstand og den voldsomhed, som

MEKINFKMP kan få igennem en ildåbning, hvilket kan understøtte MEKINFKMP’s evne til

at bevæge sig i kampstillingen (MEKINFKMP 2013, 902).

Det betyder, at igennem en samlet ildåbning kan Javelin-systemet levere en voldsom

effekt mod underafdelingsniveau. Men det kræver, at der er en konkret ildfordeling eller

nogle udspecificerede ILO til delingernes Javelin-systemer, som samtidig skal tilgodese

overlap imellem Javelin-systemerne. Her ses, at kompagnichefen kan have nogle separate

ILO til Javelin-systemerne, som kan tilsikre denne ildfordeling imellem delingerne (IFM C,

2018, bilag 4, Nr. 029).

Nuværende doktrin for ildåbning beskriver, at kompagnichefen kan prioritere i ildåbningen,

og den kan være samlet som delt (MEKINFKMP 2013, 906). En mulighed kunne være at

tilføje, hvordan kompagnichefen kan opnå en voldsomhed med ildkraften fra sine Javelin-

systemer, ved at tildele delingerne nogle specifikke områder til Javelin-systemerne. Men

som samtidig skal indtænkes i den samlede tyngdedannelse og gensidig støtte.

4.3 Diskussion og vurdering

Analysen viser, at teknologiens betydning er forskellig, alt efter hvilke af forsvarskampens

elementer der analyseres på. Ud fra analysen betyder det, at MEKINFKMP skal indsætte

Javelin-systemet efter nogle principper for at udnytte det potentiale, som Javelin-systemet

har, og at det giver nogle nye muligheder i forhold til forsvarskampens elementer.


Side 46 af 136

Ud fra empirien virker det til, at nogen af fokusgruppens medlemmer er enige om, at

kampstillingens doktrinære størrelse kan og bør ændres, hvilket kan understøttes af de

teoretiske elementer og muligheder. Endvidere at den effektive kampafstand øges i

overskueligt terræn. Men også at det kan give nogle udfordringer med nuværende

organisation. Samtidig er fokusgruppen splittet om, hvorvidt der skal tilføjes noget til den

nuværende doktrin og påpeger, at meget ligger inden for de nuværende beskrivelser.

Dog nævnes det af IFM A, at disse bør beskrive muligheder og begrænsninger, og en evt.

uddybelse af de situationsdannende faktorer. Hertil kommer, at MEKINFKMP’s måde at

omsætte doktrin til taktik på, får en ny betydning (IFM A, 2018, Bilag 4, Nr. 030, 031):

”Vi kan kæmpe en helt anderledes kamp i særdeleshed ved defensive (…) taktiske

aktiviteter, så ja, der ville skulle skrives noget mere på” (IFM A, 2018, Bilag 4, Nr.

031).

Andre udtaler, at mange af elementerne bør kigges igennem ved tilføjelsen af ny teknologi

(IFM E, 2018, Bilag 4, Nr. 032). Hvor det for en tredje handler om at uddanne

førerpersonellet i de situationsdannende faktorer (IFM B, 2018, Bilag 4, Nr. 033). Det kan

dermed være svært at udlede, i hvilken grad muligheder og begrænsninger skal fremgå af

nuværende doktrin, da fokusgruppen ikke nødvendigvis er enig i hinandens betragtninger.

Min vurdering er, med udgangspunkt i analysen, enkelte af fokusgruppens medlemmers

udtalelser, og det argument at Javelin-systemet kan levere en anden effekt, bør

mulighederne være udspecificeret i forsvarskampens elementer. Dette for at tilsikre, at

Javelin-systemets potentiale udnyttes. Alternativt er, at der tilskrives et selvstændigt afsnit

eller kapitel i reglementer om Javelin-systemets indsættelse, som det f.eks. fremgår af US

Field Manual 3-21.11.

For at understøtte dette argument vil jeg tage udgangspunkt i HRN 023-056 PNINFKMP.

Her er doktrinen i nogle af elementerne blevet uddybet i forhold til den måde, som HRN

023-031 MEKINFKMP beskriver disse. For indledende kamp er det beskrevet, at: ”KSTL

placeres under hensyntagen til PNINFKMP muligheder for at udnytte IKK mobilitet og

ildkraft” (PNINFKMP 2014, 907) Dette kan sammenlignes med Javelin-systemet og den

effekt, der kan opnås, ved at anvende Javelin-systemet på 1000-2000 m, som analysen

fandt frem til. For ILO er det beskrevet, at: ”Ved angivelse af ILO skal mindst 2/3 af DEL


Side 47 af 136

ildkraft kunne virke heri” (PNINFKMP 2014, 907). Det kan dermed udledes, at der har

været et behov for at uddybe dele af doktrinen ved tilgangen af en ny teknologi, uagtet at

det overordnede formål med forsvarskampens elementer for MEKINFKMP og PNINFKMP

er det samme.

Styrken ved at have inkorporeret disse i forsvarskampens elementer er, at mulighederne

fremgår i den kontekst, de er tiltænkt. Udfordringen kan være, at det bliver for specifikt, og

dermed kan der være en risiko for, at det bliver tolket og anvendt som en standardløsning

frem for nogle generelle retningslinjer, som skal tilpasses de situationsdannende faktorer,

hvilket kunne pege på et selvstændigt kapitel. På baggrund af beskrivelsen i PNINFKMP’s

reglementer vurderer jeg dog, at fordelen ved, at mulighederne er udspecificeret i

doktrinen, er større end ulemperne, hvis det holdes på et overordnet plan. Alternativet

kunne være en kombination, eller hvor det fremgår som et bilag til inspiration, som IFM C

påpeger (IFM C, 2018, Bilag 4, Nr. 034). Det peger dermed på, at de teknologiske

muligheder bør uddybes i nuværende doktrin.

Det betyder, at for indledende kamp, ILO og ildåbning er der nye muligheder for, hvordan

teknologien kan anvendes i samspil med nuværende doktrin, og dermed hvordan disse

omsættes til taktik (BKG 2017, 201). Dermed er der tale om en tilføjelse eller uddybelse af

doktrinen, og ikke en doktrinændring. Samt at denne er fokuseret til, når MEKINFKMP er

indsat i overskueligt terræn. Det handler dermed om at få MEKINFKMP til at udnytte

teknologiens muligheder i samspil med nuværende doktrin. Ved at beskrive hvordan

Javelin-systemets ildkraft kan udnyttes igennem placering, og hvordan kampen i

dimension mellem - lang kan skabe forudsætning for en længerevarende indledende

kamp, vurderes det, at Javelin-systemets potentiale udnyttes, når denne indsættes taktisk.

Det samme er gældende for ILO og ildåbning. Ved at beskrive MEKINFKMP’s muligheder

ved anvendelse af Javelin-systemet og dets kapabiliteter, kan der skabes en forståelse af,

hvordan MEKINFKMP kan udnytte de forskellige dimensioner til at lægge tyngde og

gennemføre ildåbninger. Disse kan skabe forudsætning for at unddrage sig dele af

modstanderens direkte ild, og dermed skabe forudsætning for en bevægelse frem til en ny

stilling hvor princippet om overraskelse og beskyttelse kan efterleves (MEKINFKMP 2013,

902–3).


Side 48 af 136

For kampstillinger ses det anderledes. Her vil jeg, på baggrund af analysen af empirien og

de teoretiske elementer udlede, at der er et behov for en doktrinændring, og at dette kan

lade sige gøre grundet Javelin-systemets kapabiliteter. Ændringerne skal tilsikre, at

Javelin-systemets potentiale i rammen af MEKINFKMP udnyttes, dog er nuværende

doktrin variabel (MEKINFKMP 2013, 904). Fordelen ved at beholde denne er, at

MEKINFKMP altid kan tilpasse sig de situationsdannende faktorer. Udfordringen ved at

fastholde den, som den står skrevet, er, at der i planlægningsfasen fra BKG, som fra

MEKINFKMP’s side, ikke indtænkes udnyttelse af dybde og bredde (IFM B og C, 2018,

Bilag 4, Nr. 015, 016). Samtidig viser analysen, at der kan være udfordringer ved at ændre

bredden og dybden. Med nuværende organisationsstørrelse kan det være svært for

delingerne, at gennemføre en opdelt kamp. Men ved at ændre dybden og bredden får

MEKINFKMP nogle flere muligheder for at udnytte Javelin-systemets potentiale.

En konkret dybde og bredde kom projektet ikke frem til, her kunne en mulighed være, at

tage udgangspunkt i og analysere på PNINFKMP’s doktrinære størrelse (PNINFKMP

2014, 908). Projektet kan heller ikke komme med en konklusion på, hvad der konkret skal

stå, og hvordan mulighederne bør formuleres. Dette vil kræve, at de muligheder, som

analysen er kommet frem til, forelægges for fokusgruppen, hvorefter der kunne tages en

ny diskussion om, hvordan det kunne formuleres, og i hvilken grad.

5 Metodekritik

Projektets begrænsning er, at resultaterne af analysen kun er resultatet af en lille udvalgt

gruppes og forfatterens forståelse af, hvilken betydning Javelin-systemet kan have for

forsvarskampens elementer. Desuden at de ikke nødvendigvis er enige i hinandens

betragtninger. En anden dataindsamlingsmetode kunne være at sammensætte flere

fokusgrupper suppleret med individuelle interviews, og på baggrund af disse gennemføre

en komparativ analyse for at få et større empirisk grundlag, hvilket kunne styrke

konklusionen.

På baggrund af analysen, ser jeg en begrænsning i, at projektet har afgrænset sig til kun

at omhandle doktrin og teknologi. Ved at afskrive de organisatoriske muligheder betyder

det, at projektet kan have overset nogle doktrinære muligheder, samt skabt nogle


Side 49 af 136

uhensigtsmæssige begrænsninger for, hvordan teknologien kan anvendes og udnyttes

optimalt. Organisation bør dermed inkluderes i fremtidig forskning.

De teoretiske elementer til at analysere anden del af analysen har sine begrænsninger, da

disse er blevet fremstillet på baggrund af en analyse af to eksisterende teorier, hvormed vi

må forholde os kritisk til disse. Dog er det min vurdering, at der ikke findes eksisterende

teori som kan understøtte analysens anden del. Jeg vil derfor fastholde at det en valid

fremgangsmåde. For at kunne styrke de teoretiske elementer, kunne jeg med fordel have

udarbejdet disse i en socialkontekst, for herigennem fokusgruppen, at designe teorien for

indsættelse af Javelin-systemet.

Et andet element i projektet, jeg finder relevant at kritisere, er måden, jeg som forfatter har

søgt på forhånd at afgrænse mig til dele af forsvarskampens elementer. Her kunne en

anden fremgangsmåde være at gennemføre et ustruktureret interview, hvor temaet kunne

være defensive indsættelsesmåder. Dermed var projektet måske kommet frem til nogle

andre af forsvarskampens elementer, som havde været mere relevante at undersøge.

6 Konklusion

Javelin-systemets betydning som teknologi er forskellig, alt efter hvilke af forsvarskampens

elementer der tages udgangspunkt i. For forsvarskampens element kampstillinger vil

betydningen være, at den doktrinære kampstillingsstørrelse, for MEKINFKMP, kan og bør

ændres, for at tilsikre udnyttelsen af Javelin-systemets potentiale. Hvor det for indledende

kamp, ILO og ildåbning betyder, at MEKINFKMP får nye muligheder for, hvordan disse

kan gennemføres, og dermed hvordan nuværende doktrin omsættes til taktik.

Konklusionen er, at disse muligheder bør uddybes i nuværende doktrin, eller at der

tilskrives et selvstændigt kapitel om Javelin-systemets indsættelse i rammen af

MEKINFKMP, for dermed at tilsikre, at Javelin-systemets potentiale udnyttes.

Behovet for at ændre den doktrinære dybde og bredde på kampstillingen skal ses ud fra

en betragtning om, at der i planlægning og tilrettelæggelsen af kamp fra stilling skal

tilsikres, at officeren tænker udnyttelse af dybden og bredden således, at MEKINFKMP og

dets delinger får mulighed for, indtænker og udnytter det potentiale, der er i Javelin-

systemet. Ved en øget dybde i kampstillingen betyder det, at MEKINFKMP og dets


Side 50 af 136

delinger får muligheden for at placere Javelin-systemet i dybden, og infanteriet kan

placeres længere fremme. Herved vil ilden fra samtlige våbensystemer kunne samordnes

og levere en effekt, uden dele af modstanderens direkte ild kan påvirke Javelin-

systemerne i dybden. Den øgede dybde og bredde skal samtidig tilsikre, at Javelin-

systemet får mulighed for at indrette og anvende flere stillinger, hvormed disse igennem,

placering og bevægelse, kan opnå beskyttelse.

Samtidigt er der også udfordringer ved at ændre bredden og dybden. Her kan nuværende

størrelse på organisationen være en udfordring, da MEKINFKMP ikke på samme måde

som PNINFKMP kan kæmpe opdelt. Desuden kan en øget bredde på kampstillingen gøre,

at MEKINFKMP skal håndtere en større modstander, hvilket kan påvirke det relative

styrkeforhold negativt. Det betyder, at organisationsstørrelsen og -design, må indtænkes,

hvis effekten af ændringen skal være optimal.

Javelin-systemets maksimale skudafstand på 2000 m sammen med tungt maskingevær

monteret i STAVS betyder, at ildområder samt ildåbninger kan placeres og gennemføres

på sådan en afstand, at både modstanderens infanteri og pansrede enheder kan

nedkæmpes, og samtidig kan MEKINFKMP unddrage sig dele af modstanderens direkte

ild. Dette gøres ved at placere ildområder og gennemfører ildåbning på en afstand af 1000

og op til 1500 m, når MEKINFKMP er indsat i kamp fra stilling i overskueligt terræn. Her

kan tyngdedannelse og ildåbning gennemføres med tungt maskingevær og Javelin-

systemet samt en evt. tildelte indirekte ild. Det betyder, at ildåbning og tyngdedannelse

kan ske indenfor et større spektrum af afstand end med nuværende teknologi og med en

større effekt. Ved at gennemføre ildåbning på denne afstand vil det betyde, at

MEKINFKMP’s evne til at gennemføre bevægelse i kampstillingen styrkes.

Samspillet imellem Javelin-systemet, og nuværende våbenteknologi for MEKINFKMP,

betyder dermed, at afstanden imellem kampstillingerne kan øges, og at MEKINFKMP til

stadighed kan skabe sammenhæng i kampen. Det kan dermed konkluderes, at den

effektive kampafstand øges, og at MEKINFKMP kan levere en effekt dybere i BKG

ildkoncentrationsområde.

For indledende kamp betyder det, at i overskueligt terræn, bør denne, udover at tilsikre

gode til- og afgangsveje, placeres således, at der kan leveres en effekt på 1000 – 2000 m.

Placeringen i overskueligt terræn skal tilsikre udnyttelse af Javelin-systemets ildkraft, og


Side 51 af 136

sammenhængen med tungt maskingevær eller indirekte ild. Det betyder, at MEKINFKMP

kan bringe modstanderen til midlertidig standsning på sådan en afstand, at indledende

kamp kan gennemføres over flere faser og med flere ildåbninger. Samtidigt betyder

Javelin-systemets kapabiliteter, at MEKINFKMP’s enheder i forbindelse med indledende

kamp kan indrette flere kampstillinger, hvormed modstanderens opklaring og hovedstyrker

afvises eller nedkæmpes fra forskellige stillingssæt igennem flere faser og på forskellige

afstande. Dette kan understøtte hemmeligholdelsen og vildledningseffekten.

7 Perspektivering

Projektet kom frem til en udfordring ved at ændre den doktrinære dybde og bredde på

kampstillingen. Her var det et spørgsmål om organisation, førerpersonel og det relative

styrkeforhold. Det kan dermed udledes, at teknologi og doktrin ikke kan ses isoleret.

Organisationsstrukturen bliver nødt til at indtænkes, hvilket fokusgruppen løbende

påpegede under interviewet (IFM B, C og D, 2018, Bilag 4, Nr. 035, 036, 037). Hertil

kommer, om panserværnsmissilet kan ses isoleret som en erstatning for DYKN, da DYKN

med dens direkte bane har en fordel i uoverskueligt terræn, hvor Javelin-systemet kræver

en frihøjde på 60 meter i direkte attack-mode (FM 3-21.11 2003, A-7).

Der er nogle fordele ved at have disse decentraliseret ved delingerne. MEKINFKMP vil

være i besiddelse af tre identiske kampdelinger, som dermed giver fleksibilitet og gør, at

MEKINFKMP, i rammen af BKG, kan kæmpe med en anden sammenhæng i kampen

imellem PNINFKMP og kampvognseskadronen. Men med nuværende seks-mandsgrupper

kan det være en udfordring, for delingerne, både at skulle indsætte et Javelin-system i

dybden, sikre dette og samtidigt håndtere en afsiddet modstander. En mulighed kunne

være at ændre organisationen til den gamle afsiddede otte-mandsgruppe for at

imødekomme denne problemstilling, eller tage udgangspunkt i den måde som The SCBT

INFANTERY RIFLE COMPANY er organiseret på (FM 3-21.11 2003). Såfremt dette

organisationsdesign ikke er muligt, kunne det pege på en centraliseret version.

En centraliseret version kunne være i form af den gamle manøvrestøttesektion. Ved at

have en centraliseret deling eller sektion, har MEKINFKMP mulighed for at placere dem i

dybden af kampstillingen eller dele dem ud til delingerne, uden at det påvirker delingernes

relative kampkraftforhold negativt. Dette kunne styrke MEKINFKMP’s evne til at lægge


Side 52 af 136

tyngde på afgørende tidspunkter, men samtidigt kan det påvirke fleksibiliteten negativt. En

anden udfordring er, at delingerne ikke nødvendigvis kan planlægge på denne støtte, og

dermed er begrænset i sin evne til at håndtere en pansret modstander. Hvilket peger på at

delingerne skal have tilgang af et nyt panserværnsvåben, som erstatning for DYKN.

Til at understøtte argumentet om et panserværnsvåben, der kan erstatte DYKN, og som

kan være supplement for et panserværnsmissil, vil jeg tage udgangspunkt i en canadisk

artikel fra 2017 (Cohen og Chaput-Lemay 2017, 56). Her lyder anbefalingen, at infanteriet

bør være i besiddelse af flere afsiddet våbensystemer, der kan nedkæmpe pansrede

modstander på forskellige afstande, Short-range og Medium-range.

Projektet åbner dermed op for en videre diskussion af, hvordan organisationen skal

formes, og hvilke(n) teknologi der skal investeres i. Her vil jeg lægge op til en fremtidig

undersøgelse af: Hvilke muligheder, fordele og ulemper giver en centraliseret eller

decentraliseret udgave af et panserværnsmissil, og hvordan bør organisationen se ud?


Side 53 af 136

Litteraturliste

Hærstaben PVV M/95 og M/97 CS HP. 2004. HRN 111-038 84 mm panserværnsvåben M/95 og M/97 CS HP. HRN 111-038 ”84 mm panserværnsvåben M/95 og M/97 CS HP” af FEB 97. Hærens kampskole: Panserværnssektionen/Hærens Kampskole.

Hærstaben DYKN M/79 og M/85. 2011. HRN 111-034 84mm dysekanon M/79 og M/85. HKIC: Infanterisektionen/hærens kamp og ildstøttecenter.

Hærstaben. 2017. HRN 023-300 Bataljonskampgruppen. Hærstaben. Carsten Hornstrup, Karl Tomm, og Thomas Johansen. 2009. “Spørgsmål, der gør en

forskel”. Nye tanker - nye muligheder, Systemisk ledelse og organisations udvikling, , 15.

Cohen, Alan, og Julien Chaput-Lemay. 2017. “Up the Creek Whitout a Paddel”. Views and Opinions, nr. Vol. 17, NO 2. spring 2017: 53–57.

Den Danske Ordborg. 2018. “doktrin — Den Danske Ordbog”. www.ordnet.dk. 2018. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=doktrin. Set d. 6/8 2018

FM 3-21.11. 2003. THE SCBT INFANTERY RIFLE COMPANY. Washington, DC: Headquarters Department of the Army. http://asktop.net/army-downloads/references/field-manuals/fm-3-21-11-the-sbct-infantry-rifle-company/.

FMI. 2018. “Materiel på vej”. 6. august 2018. http://www.fmi.dk/materiel/materiel-paa-vej/Pages/forside.aspx. Set d. 6/8 2018

Forsvaret. 2018. “Enhanced Forward Presence”. 2018. https://www2.forsvaret.dk/viden-om/udland/nato1/Pages/EnhancedForwardPresence.aspx. Set d. 20/8 2018

“Forsvarsforlig 2018-2023”. 2018. 2018. http://www.fmn.dk/videnom/Pages/Forsvarsforlig20182023.aspx. Set d. 6/8 2018

Hærstaben. 2012. HRN 111-001 5,56 mm gevær M/95-familien. Kampsektionen/Infanteriafdelingen/ Hærens Kampskole.

Harboe, Thomas. 2014. Metode og projektskrivning - en introduktion. 2 udgave, 3. opslag. Rosenørns allé 9 1970 Frederiksberg C: Samfundslitteratur.

Holley, I. B. (Irving Brinton). 2004. Technology and Military Doctrine Essays on a Challenging Relationship. Air Force Base, Alabama: Air University Press Maxwell. http://www.dtic.mil/dtic/tr/fulltext/u2/a427735.pdf. Set d. 3/9 2018

Hærstaben. 2016. Feltreglement 1 HRN 010-001. Hærstaben. 2018. “MEKANISERET INFANTERIKOMPAGNI (PIR III)”. Hærstaben.

http://team.msp.forsvaret.fiin.dk/sites/HRN_organisationskemaer_grundstruktur/default.aspx. Set d. 1/9 2018

Hærstaben. 2015. HRN 023-004 Infanteridelingen HRN 023-004. Hærstaben. Janes (a). 2018. “FGM-148 Javelin family”. 7. august 2018. https://janes-ihs-

com.ezproxy.fak.dk/LandWarfarePlatformsSystemUpgrades/Display/1495796. Set d. 7/8 2018

Janes (b). 2018. “Armata T-14; T-15; T-16”. a 2018. https://janes-ihs-com.ezproxy.fak.dk/ArmouredFightingVehicles/Display/1549330#Protection. Set d. 6/8 2018

Janes (c). 2018. “T-90”. 2018. https://janes-ihs-com.ezproxy.fak.dk/ArmouredFightingVehicles/Display/jaa_0054-jafv. Set d. 6/8 2018

Jensen, Mikkel Storm. 2004. “Krigsførelsens kredsløb”. dkvs. 2004. https://www.krigsvidenskab.dk/krigsfoerelsens-kredsloeb. Set d. 25/8 2018


Side 54 af 136

krigerendk. 2015. “Her er Ruslands nye kampvogn og pansrede køretøjer”. krigeren.dk (blog). 27. april 2015. http://krigeren.dk/her-er-ruslands-nye-kampvogn-og-pansrede-koeretoejer/. Set d. 7/8 2018

Hærstaben. 2017. HRN 111-060 7,62 mm Let Maskingevær M60E6. Sagsbehandler. studie- og udviklingssektionen infanteriafdelingen HKIC.

Hærstaben. 2013. HRN 023-031 Mekaniseret Infanterikompagni. Revideret i 2017. Møller, Jørn Kjølseth, og Steen Hvid. 2017. Den undersøgende leder - metoder til

dataindsamling og dataanvendelse. 1 udgave, 4 oplag 2017. Rosenørns allé 9 1970 Frederiksberg C: Samfundslitteratur.

Hærstaben. 2014. HRN 023-056 Panserinfanterikompagni. Revideret i 2016. Politiken. 2017. “Her er de 15 lande, der har de største forsvarsbudgetter”. Politiken. 4.

marts 2017. https://politiken.dk/udland/art5859117/Her-er-de-15-lande-der-har-de-st%C3%B8rste-forsvarsbudgetter. Set d. 6/8 2018

Rasborg, Klaus. 2009. “Socialkonstruktivismer i klassisk og moderne sociologi”. I Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, 2 udgave, 4 oplag 2009. Rosenørns allé 9 1970 Frederiksberg C: Roskilde universitetsforlag.

Rienecker, Lotte, og Peter Stray Jørgensen. 2017. Den gode opgave Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 5. udgave. Samfundslitteratur.

Rokos, Agner. 1997. “Militær tidsskrift Doktrin og teknologi”. Forsvaret og den teknologiske udvikling 126 (1): 11–17.

Shazly, Lt. Genral Saad EL. 1980. THE CROSSING OF THE SUEZ. Revised English Edition 2003. Bd. 2003. American Mideast Reasearch 3450 Sacramento Street, Suit 511 San Francisco, California 94118: American Mideast Reasearch.

Skytte, Sara. 2018. “Forligsimplimnetering trin-for-trin 2018-2023”. FORSVARSAVISEN 04. UDGAVE / ÅRGANG 7 / SEPTEMBER / 2018, 2018, 4 udgave, årgang 7, 2018 udgave.

Hærstaben M/07. 2018. HRN 101-004 Stabiliseret Våbenstation M/07. Revideret i 2018.


Side 55 af 136

Bilag 1 Interviewguide

Interviewguide

Indledning

Velkomst og præsentation af fokusgruppens medlemmer.

Præsentation af formål

Projektet tager udgangspunkt i hvilken betydning en ændring inden for teknologien kan få

for doktrinen for MEKINFKMP i defensive operationer. Projektet tager udgangspunkt i

Javelin-systemet som teknologi, og forsvarskampens elementer som det doktrinære

grundlag.

Generelt

Interviewet er sat til at tage to timer. Vi vil løbende tage en pause når der er behov for det.

Jeg vil gerne optage interviewet og jeg vil hermed spørge jer om jeg må referere jer i

projektet med rang samt efternavn, eller ønsker I at være anonyme? På baggrund af

interviewet vil jeg fremsende transskriberingen, samt resumé af vores diskussion, så I har

mulighed for at komme med indsigelser.

Der ligger papir og skriveredskaber på bordet. I må meget gerne producere principskitser

og tage notater undervejs.

Præsentation af strukturen for interviewet

Interviewet er delt i to dele.

Del et: en generel diskussion og debat. Del to: en diskussion ud fra en case med

tilhørende terræn og opgave. I får tid til at læse opgaven igennem før vi starter på

interview del to.

Udgangspunktet for interviewet er at MEKINFKMP har fået tilgang af Javelin-systemet i en

1:1 udskiftning af DYKN. Vi tager udgangspunkt i en af siddet anvendelse af systemet. Det

organisatoriske fokus vil være med udgangspunkt i nuværende normer.

Vi fokuserer og diskuterer med udgangspunkt i forsvarskampens elementer og

virkemidlerne: Indledende kamp, kampstillinger, ildåbning og ildområder, samt ild,

bevægelse, hindring og beskyttelse.


Side 56 af 136

Tidsplan

0900-0910 Velkomst og præsentation

0910-0950 Interview del et: generel diskussion

0950-1000 Pause

1000-1010 Oplæg til case diskussion

1010-1050 Interview del to: case diskussion

1050-1100 Afrunding og tak for i dag.

Spørgsmål interview 1. Generel diskussion

Temaerne samt hovedspørgsmål er indledning til samtalen. Det kan følges op af

underspørgsmål hvis diskussionen går i stå, eller kører ud af et forkert spor.

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

Tema: Doktrin og opgaver

Hvordan stemmer MEKINFKMP doktrinære opgaver, såsom defensive indsættelsesmåder overens med det som I oplever i praksis?

Hvordan fungerer det når MEKINFKMP er indsat i alle taktiske aktiviteter i rammen af BKG ift. jeres våbensystemer og resten af BTN? Hvordan ser I vores doktriner beskrevet? Hvilke mangler/begrænsninger er der ved MEKINFKMP nuværende teknologi?

Tema: Indledende kamp

Hvilke overvejelser vil I gøre jer ift. indledende kamp ved tilgang af Javelin systemet?

Hvilke virkemidler ser I anvendt og hvordan tænker I disse?

Hvordan tænker I at vi frigør INKA? (Her menes virkemidlerne ild og bevægelse) Hvad vil være anderledes med Javelin-systemet fremfor nuværende teknologi i form af DYKN?


Side 57 af 136

Tema: Kamp stilling

Hvilke overvejelser ville I gøre jer om kampstillingernes placering ved tilgang af Javelin systemet?

Hvordan vil man kunne ændre noget i den doktrinær dybde og bredde? Hvilke overvejelser gør I jer om virkemidlernes anvendelse? Hvilke faktorer ændrer sig ift. DYKN?

Tema: Ildområder

Hvilke muligheder ser I ift. ildområder ved tilgangen af Javelin systemet?

Hvordan vil I sammensætte disse? Hvordan vil I indtænke virkemidlerne? Hvordan skaber vi sammenhæng mellem nuværende våbensystemer og ny teknologi? Hvordan adskiller dette sig fra nuværende våbensystem i form af DYKN?

Ildåbning

Hvilke overvejelser vil I gøre jer om ildåbning og den ønskede effekt? Hvordan har I hidtil tænkt ildåbning ud fra nuværende teknologi?

Hvordan tænker I ildåbningen gennemført?

Afsluttende spørgsmål interview del 1

Hvilke andre dele af forsvarskampens elementer ser I påvirket?

Hvad tænker I om de ting som samtalen er kommet frem til, er der noget der bør tilføjes/tilskrives i vores doktriner?


Side 58 af 136

Spørgsmål interview 2. Case diskussion

På baggrund af udleveret befaling vil jeg stille jer spørgsmål til hvordan I vil indrette jeres

kampstilling med Javelin systemet? Samt hvilke forskelle I ser fra nuværende teknologi og

til Javelin systemet?

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

Hvilke overvejelser gør I jer ift. placering af jeres delinger ud fra Javelin systemet og den opgave I skal løse?

Hvilke forskelle ser I på den mulige opgaveløsning ved Javelin systemet vs. DYKN? Hvordan vil I indtænke virkemidlerne?

Hvilke overvejelser gør I jer ift. ildområder?

Hvordan tænker I at placere disse? Hvordan vil I indtænke virkemidlerne?

Hvordan vil I gennemføre ildåbningen?

Hvordan vil I indtænke virkemidlerne?

Hvilke forskelle er der på jeres muligheder ved hhv. DYKN og Javelin systemet?

I hvilken grad bør dette fremgå af doktrinen som den står skrevet i reglementet?

Afrunding

Tusinde tak for jeres tid, hvis I kommer i tanke om noget efterfølgende, må I meget gerne

kontakte mig via mail eller tlf. Jeg fremsender som sagt transskriberingen og resumé af

vores interview hurtigst muligt.


Side 59 af 136

Bilag 2 Velkomstskrivelse til fokusgruppe

090586-xxxx, Ma Nr.: 375930 Løjtnant Emil Westh ved Den Kongelige Livgarde f.t. tjg. ved Hærens Officersskole, Hold Storrud 1 – STO1.

2018-09-10

Til

Kaptajn Morten Skaarup Johnsen, Brian Lundberg Kristensen, Daniel Haagen Oxenvad,

Christian Albér og Premierløjtnant Kurt Jørgensen

Emne:

Velkomstskrivelse til fokusgruppeinterview vedrørende teknologi og doktrin for det

mekaniseret infanterikompagni

Ref.:

Jf. aftale fremsender jeg hermed de overordnede detaljer for vores fokusgruppeinterview.

Vedhæftet er udgangspunktet samt hovedspørgsmålene for vores samtale. Det er meget

vigtigt at I kun opfatter disse spørgsmål som vejledende, og bringer jeres kreativitet,

erfaring og fantasi med ind i samtalen.

Interviewet er fastsat i tidsrummet 170900BSEP18-171100BSEP18. Sted Høvelte kaserne

Byg Mødelokale ved 2 KMP. Høveltevej 111-117, 3460 Birkerød

Jeg skal gøre opmærksom på, at interviewet vil blive optaget. I har dermed mulighed for

fuld anonymitet hvis I måtte ønske dette.

Bilag.:

1 Problemformulering, udgangspunkt og hovedspørgsmål

2 Javelin Employment

LT

Emil Westh

27 62 36 08


Side 60 af 136

1 Generelt

Projektet tager udgangspunkt i hvordan ændring inden for teknologien kan påvirke

doktrinen for MEKINFKMP i defensive operationer. Projektet tager udgangspunkt i Javelin-

systemet som teknologi, og forsvarskampens elementer som det doktrinære grundlag.

1.2 Problemformuleringen for projektet

Hvilken betydning kan Javelin-systemet som teknologi få for MEKINFKMP doktrin med

udgangspunkt i forsvarskampens elementer?

Det betyder, at fokus for vores samtale vil være hvorledes I som eksperter ser at

betydningen vil være for forsvarskampens elementer. Herunder hvilke justeringer der evt.

måtte være til doktrinen og om der skal tilskrives noget? Eller om den er dækkende som

den står?

1.3 Afgrænsning

Projektet afgrænses indledningsvis til at omhandle MEKINFKMP indsat i kamp fra stilling.

Organisatorisk tager vi udgangspunkt i at MEKINFKMP har fået erstattet deres nuværende

beholdning af DYKN med Javelin, hvilket vil sige at det er rent af siddet. Dog kan Javelin-

systemet monteres på den nye Piranha V. Fokus er ikke mere fastlåst, end at hvis I

kommer frem til andre ændringer der kunne være hensigtsmæssige, vil jeg gerne høre om

disse.

1.4 Spørgsmål der vil blive stillet på dagen

Hvordan stemmer MEKINFKMP doktrinære opgaver, såsom defensive indsættelsesmåder

overens med det som I oplever i praksis?

Hvilke mangler/begrænsninger er der ved MEKINFKMP nuværende teknologi?

Hvilke overvejelser vil I gøre jer ift. Indledende kamp ved tilgang af Javelin-systemet?

Hvilke overvejelser ville I gøre jer om kampstillingernes placering ved tilgang af Javelin-

systemet?


Side 61 af 136

Hvilke muligheder ser I ift. ildområder ved tilgangen af Javelin-systemet? Herunder

hvordan vil I indtænke virkemidlerne?

Hvilke overvejelser vil I gøre jer om ildåbning og den ønskede effekt ved tilgangen af

Javelin-systemet?


Side 62 af 136

Bilag 3 Resumé af fokusgruppeinterview

Resumé af fokusgruppe interview del 1 og 2

Det skal indledningsvis nævnes, at fokusgruppens deltagere ikke nødvendigvis er enige i

hinandens udsagn og kondenseringen skal ses, som et samlet resumé af de ting der er

blevet gennemgået. Resuméet har samlet de elementer fra interviewet, som ses anvendt i

projektets analyse igennem citater.

Generelt

Fokusgruppen udtaler, at ved tilgangen at et Javelin-system, vil MEKINFKMP faktisk få

mulighed for at løse alle de typer af opgaver, som reglementer foreskriver og systemet

bidrager med en effekt, som gør at MEKINFKMP med troværdighed kan håndtere en

modstander der er i besiddelse af KVG etc. Dette virker gruppen til at være enige om. Det

nævnes også, at ved tilgangen af Javelin systemet kan der fokuseres på en mere

manøvrebaseret tilgang og bevægelse i kampstillingen.

Fokusgruppen nævner flere gange, at alle overvejelser om hvorledes de vil placere Javelin

systemet etc. må bero på en generel analyse, og afhænger dermed af de

situationsdannende faktorer. Især terrænet blev flere gange bragt på banen.

Enkelte steder i interviewet fremlægger nogle medlemmer, at det ikke nødvendigvis er

doktrinen der bliver påvirket, men taktikken. Nogle er påpasselig med at udtale sig om

doktrinen ændres, hvor andre mener, at det vil få en betydning. De forstår det dermed ikke

som en doktrinændring, men kommer dog med deres idéer på hvordan Javelin-systemet

kan anvendes i forbindelse med forsvarskampen elementer og de ser, at det kan få

betydning for den måde vi omsætter doktrin til taktik.

Fokusgruppen berørte flere gange elementet organisation. Løbende blev dette emne bragt

på banen, da de mente at det i forskellige situationer kunne have en indflydelse på

hvordan vi tænker vores doktrin. Emnet havde mange gode betragtninger, men vil ikke

blive anvendt grundet projektets fokus.


Side 63 af 136

Resumé af indledende kamp

Hvilke overvejelser vil I gøre jer ift. indledende kamp ved tilgang af Javelin-systemet?

Fokusgruppen taler meget om at udnytte den maksimale skudafstand for Javelin-systemet,

her tænkes både på indledende kamp, og generelt hvis terrænet er til det. Der nævnes

specifikt at gennemføre ildåbningen på 1000-2000m samt at udnytte muligheden for at

indsætte Javelin-systemet flankerende - der nævnes en form for baghold. Fokusgruppen

diskuterede på baggrund af spørgsmål fra forfatteren, om man kunne fastholde indledende

kamp længere - her var der lidt delte meninger. Nogle udtalte at man måske kunne

gennemføre op til flere ildåbninger for dermed at påføre modstanderen flere tab. Der blev

vendt muligheden for at anvende en stilling, som ikke nødvendigvis lå i tilknytning til

indledende kamp, til at afvise modstanderens opklaring, og herefter anvende indledende

kamp til at nedkæmpe modstanderen forreste enheder, hvormed man måske kunne holde

indledende kamp skjult længere. Denne kunne placeres foran eller bagved indledende

kamp. Det nævnes også at indledende kamp nu kan dække et større område med flere

forskellige terræntyper, så denne både kan have overskueligt og uoverskueligt terræn

inde.

Resumé af kampstillinger

Hvilke overvejelser ville I gøre jer om kampstillingernes placering ved tilgang af Javelin-

systemet?

Del 1

Ift. kampstillinger tales der om at gøre dem dybere, men også at det måske mere blev en

BTN-doktrin, hvormed MEKINFKMP pludselig kunne anvendes i flere forskellige

terræntyper. Nogle af fokusgruppens medlemmer kom med en idé om, at man kunne

kæmpe i bælter, som så kunne kombineres i kampstillingen. Her bliver der talt om at starte

kampen på 2 km. Tungt maskingevær når de kommer tættere på, også kæmpe med det af

siddet infanteri i 5-600m bæltet.

Der blev talt om at udnytte den dybde som Javelin-systemet tilbyder med dens

kampafstand, ved at placere disse således at de ”bælter” hvor ilden rammer er

sammenfattende med resterende af enhedens våbensystemer. Her skulle infanteriet

holdes skjult indtil at panserværnsmissilerne rammer modstanderens køretøjer for herefter

at deltage i kampen.


Side 64 af 136

Del 2

Her blev det påpeget, at kampstillingernes placering sås anderledes ved tilgangen af

Javelin-systemet. Her kunne MEKINFKMP pludselig skubbe mere ud på flankerne i den

specifikke opgave og i højere grad deltage i IKO guld. Hvor stillingerne før vil være trukket

helt tilbage i lavningen og kun fokuserede på at være bundprop for IKO.

Der bliver talt om, at ved tilgangen af Javelin-systemet kan der skabes sammenhæng i

kampen på en ny måde, hvilket gør at afstanden imellem de enkelte delingskampstillinger

kan øges. Her blev det dog også nævnt, at en øget bredde på kampstillingen vil kunne

resultere i at der skulle håndteres en større modstander. Der ville blive plads til en ekstra

angrebsakse.

Der blev diskuteret fordele og ulemper ved at gøre delingskampstillingernes doktrinære

bredde større. Her sås en mulighed for at bredere stillinger skulle kunne håndtere flere

modstandere. Men også at dette var nødvendigt for at udnytte Javelin-systemets

potentiale. Igen blev det nævnt at udnytte dybden på en eller anden måde, samt at holde

Javelin-systemerne ude af den her overlevelseskamp og bredere delingsrum. Bredere

delingsrum sås for at kunne udnytte Javelin-systemets kapabiliteter. Det blev pointeret at

våbensystemer der kan række længere, peger på bredere stillinger.

Resumé af ildområder

Hvilke muligheder ser I ift. ildområder ved tilgangen af Javelin-systemet?

Del 1

Ildområder blev løbende diskuteret sammen med ildåbning i en bred del af interviewet. Der

sås en mulighed for at placere disse, så Javelin-systemet havde ildområder på de lange

afstande for herefter at have et ildområde tættere på. Dette kunne da sammenordne

resten af ilden for MEKINFKMP, altså at delingerne havde flere ildområder, men ikke mere

end to - maksimalt tre. Der blev også nævnt at lave ildområderne større og dermed skal

DF bare forstå at hans langtrækkende våben skal virke i dybde af ildområdet.

Ildfordelingen ville for nogle af fokusgruppens medlemmer være anderledes. Ildfordelingen

skulle prioriteres til at få nedkæmpet pansrede enheder på lang afstand og således bryde

modstanderens evne til at gennemføre ild og bevægelse.


Side 65 af 136

Da fokusgruppen blev spurgt ind til hvordan de ville indtænke virkemidlerne og især

hindringer, ift. Javelin-systemet, var der delte meninger. Alle virkede dog enige om, som

med resten af interviewet, at det var situationsbestemt og bunder i en forudgående

analyse. Når det så er sagt så var der nogle der hældte til at placere disse på de lange

afstande for at understøtte Javelin-systemet i nedkæmpelsen af modstanderens pansrede

enheder. Andre så ikke nødvendigvis dette som værende absolut, da de mente at kampen

i sidste ende ville blive afgjort på kort afstand, og dermed skulle hindringer placeres i

tilknytning til håndvåben og/eller som flanke sikring. De understøttede deres argument

med, at de nu var i besiddelse af et våbensystem, som ikke krævede at køretøjer

nødvendigvis var blevet bragt til standsning. Den modsatte fløj mente dog, at det blot ville

gøre, at man nemmere kunne nedkæmpe modstanderen og sørge for at man holdte ham

på afstand. De pegede så på at infanteriet vil få en mere tilbagetrukket rolle og fungere

som blokeringsstilling.

Del 2

Jf. det terræn og den opgave der blev diskuteret ud fra, så blev det nævnt at her ville det

være Javelin-systemerne der primært ville kæmpes med.

Ildområderne sås for nogle af medlemmerne at skulle deles op til de forskellige

våbensystemer, men samtidigt blev det også diskuteret at bare lave ét stort, og så måtte

DF forstå hvor man skulle indsætte sine våbensystemer.

Resumé af ildåbning

Hvilke overvejelser vil I gøre jer om ildåbning og den ønskede effekt?

Del 1

Nogle af fokusgruppens medlemmer udtaler, at de ønsker at gennemføre ildåbning på

maks. afstand med Javelin-systemet for herigennem at bringe modstanderen til midlertidig

standsning, og for at udnytte den effekt Javelin-systemet kan levere, samt at beskytte

systemerne for modstanderens direkte skydende våben. Der blev også nævnt at der skulle

være en koordinering på tværs af delingerne således at de kan bekæmpe mål på samme

kampafstand. Hertil kommer at nogle af gruppens medlemmer så det fordelagtigt at

gennemføre en voldsom ildåbning med samtlige Javelin-systemer for herigennem at

nedkæmpe KMP-værdi ved første ildåbning. Det blev dog påpeget, at dette ville kræve en


Side 66 af 136

ordentlig ildfordeling for herigennem at kunne levere denne effekt, som ville kunne bringe

et KMP til standsning. Dette betød også at infanteriet var overladt til en mere tilbagetrukket

rolle og måske mere skulle sikre de enkelte systemer.

Del 2

Her blev der talt om, at gennemføre en samlet ildåbning med Javelin-systemerne. Der blev

talt meget om, at hvis man kunne lave en ordentlig ildfordeling og sikre sig at systemerne

ikke skød på de samme mål, så kunne man gennemføre en samlet ildåbning, hvilket ville

have en voldsom effekt på modstanderen. En mulighed der blev fremlagt, var at definere

nogle separate ILO til Javelin-systemerne. Det blev også nævnt, at hvis man ikke kunne

sikre sig dette, så åbne op med to delinger og lade den sidste være klar til at slutte på


Side 67 af 136

Bilag 4 Kondenseret transskribering af fokusgruppeinterview

IFM A Kaptajn D. Oxenvad

IFM B Kaptajn M. Jonsen

IFM C Kaptajn C. Albér

IFM D Kaptajn B.L. Kristensen

IFM E Premierløjtnant K. Jørgensen

Forfatteren Løjtnant E.W. Koefoed

Nr.

Tema Indledende kamp

Tid/lydfil Navn

Hovedspørgsmål: Hvilke overvejelser vil I gøre jer ift. indledende kamp hvis I fik tilgang af Javelin-systemet?

05:46 Lydfil 1 Bemærkning: Tidsangivelsen angiver startstedet for citatet.

Forfatteren

001 ” i virkeligheden handler det om at vi, nu med det her våbensystem vil kunne få muligheden for rent faktisk at opfylde formålet, som Kurt også var inde på, og det er jo det der med de her klodsafstande som der er på INFKMP. Det er at hvis vi får ham ind på de her 3-400m så er det en afgørende kamp lige pludselig, så skal vi slå ham ihjel, for ellers så kommer vi ikke væk derfra, og her med de her afstande, der har vi måske en bedre mulighed for at skabe forudsætning for en frigørelse og tilbagegang tilbage til en hovedkampstilling”

11:45 Lydfil 1

IFM A

002 ”Jeg vil prøve at se om jeg kunne skubbe kampen ud på et sted imellem 1000 og 2000 meter, for at være sikker på, og også at kunne frigøre”

06:16 Lydfil 1

IFM B

002a ”Jeg tænker i hvert fald, øhm ja. og om man måske kunne nå ildåbning to - måske tre, alt efter hvad man vurderer situationen, øhh i stedet for bare første ildåbning med DYKN og så er fjenden

11:30 Lydfil 1

IFM B


Side 68 af 136

inde på, nærmest stormafstand også skal man til at væk derfra.”

003 ”men hvad så når vi, hvad så når opklaringen kommer kørende, skal vi gøre noget ved den? Så kunne det være man fra andre stillinger med Javelin f.eks. kan beskyde opklaringen uden og give sin indledende kamp til kende, afvise opklaringen, velvidende at nu tror de at der ligger noget indledende kamp et andet sted, og når hovedstyrken så kommer, eller med deres advanced guard, jamen så kan man bringe sin indledende kamp i spil”

08:28 Lydfil 1

IFM E

004 ”Altså sådan helt banalt, så syntes jeg bare, lidt som vi talte om før, MEKINF det er så terrænbestemt og så lidt manøvrebestemt, eller sådan baseret på fjendes analyse, det er, det handler om at finde en eller klat skov eller lund, hvor man kan kæmpe uden at blive nedkæmpet, det handler ikke så meget om, ... E tilgangen til det, eller manøvretilgangen til det. Det handler hurtigt om bare at finde de kan lægge her, de kan lægge her og de kan lægge her og det er de tre muligheder der er... Så hvis man havde muligheden for at kæmpe på længere afstande, åbent terræn, så kunne man kigge på lidt mere manøvre i det.”

16:08 Lydfil 1

IFM C

005 ”i virkeligheden så handler det jo om hvordan ser, hvordan kæmper vi normalt, i min verden. For hvis en indledende kamp skal være troværdig, så skal vi foregive at det er hovedstyrken”

12:52 Lydfil 1

IFM A

006 ”jeg tænker i hvert fald, og om man måske kunne nå ildåbning to måske tre, alt efter hvad man vurderer situationen, i stedet for bare første ildåbning med DYKN og så er fjenden inde på, nærmest stormafstand også skal man til at væk derfra”.

11:30 Lydfil 1

IFM B

007 ”hvis man tager ildåbning på 2 kilometers afstand, jamen så kunne man måske også lige tidmæssigt i hvert fald lige trække den lidt længere inden modstanderen. Selvfølgelig er der faren for ART og den del af det, men der er måske, ku måske, måske kunne man have noget mere

10:51 Lydfil 1

IFM B


Side 69 af 136

risikovillighed i den del af det. Hvis formålet virkelig var at vildlede om placeringen også, så vil det også kræve at man ikke at det første man gør er at kaste røg og frigøre”

007a ”teknisk set er det jo inden for doktrinen, det er ildåbning på maks, afstand når vi skal frigøre, nu er maks afstanden måske bare 2000m i stedet for 5-600m eller 1000m med TMG”

17:07 Lydfil 1

IFM B

Nr.

Tema Kampstillinger

Tid/lydfil Navn

Hovedspørgsmål: Hvilke overvejelser vil I gøre jer om kampstillingernes placering ved tilgangen af Javelin-systemet? (…) men vil man kunne ændre noget, eller hvordan vil man kunne ændre noget i den doktrinære dybde eller bredde på kampstillingerne og den måde I vil placere dem på? Hvilke overvejelser gør I jer ift. placering af jeres delinger ud fra Javelin systemet og den opgave I skal løse?

18:05 Lydfil 1 Interview del 2

Forfatteren Forfatteren

008 ”vi vil gøre dem dybere” 19:12 Lydfil 1

IFM B

008a ”lave en lidt større bredde så bør man også i den samme med de samme argumenter sådan tænke at Javelin ikke står ved siden af køretøjerne men måske skal ligge 100 meter den ene eller anden vej”

20:21 Lydfil 2

IFM C

009 ”Og din ild den rækker væsentlig kortere så du vil ikke kunne skabe sammenhæng i kompagniets kamp for der har du behov for at delingerne skal kunne virke mod det samme og det kan de med med med Javelin ved og.. med større spredning fordi vi har lidt længere effektiv skudafstand. Jeg er meget enig jeg vil også ligge jeg vil også sprede mig ude”

04:31 Lydfil 2

IFM A

010 ”Jeg tænker primært dybden af stillingerne hvis der skal ændres noget så er det dybde de der 500 meter som er angivet i reglementet og få givet en dybde som også på den måde kan indikere at

19:50 Lydfil 2

IFM B


Side 70 af 136

officeren der skal lave planen han skal tænke lidt mere og udnytte dybde i sin kampstilling”

011 ”Armen jeg tænker, at den skal øges til et eller andet, men det ved jeg ikke det må jeg indrømme lige sige hvad det specifikt skal være, men jeg tænker ikke det skal være 1200m jeg tænker sagtens det kunne være 1600 eller et eller andet, som jeg faktisk også tror det bliver med 4-vognsdelingen og OHW og alt det andet, men.... fordi at hvis det bliver ved med at være 1200m så er jeg ikke sikker på at bataljonen når de sætter deres boller på som udnytter det potentiale der er i det, så bruger de bare sådan doktrinærstørrelse stillinger. Men bare sådan helt grundlæggende sådan våben som du siger våben der kan skyder længere, lange kampafstande peger på bredere stillinger”

18:27 Lydfil 2

IFM C

012 ”selvfølgelig har vi mere kampkraft i hvis vi har et panserværnsmissil, men gør vi stillingerne bredere så står vi også bare overfor flere modstandere.... så det er sådan lidt... hælder vi 400 meter ekstra på det er lige før at i hvert fald jf. vores egen doktrin at der kan være en ekstra underafdelings angrebsakser med et par delinger udfoldet så er der også bare det mere mål at skulle skyde på”

19:10 Lydfil 2

IFM B

012a ”en anden måde kunne også kunne udnytte dybden til at sige, jamen så lige netop så er panserværnsmissilet placeret i dybden således at bæltet er sammenfattet dvs. der hvor man rammer med dem, også holde infanteriet lavt i skjul, og når så panserværnsmissilet rammer modstanderens køretøjer jamen så dukker duserne op af hullerne på det tidspunkt og så tænke kampen på den måde”

24:12 Lydfil 1

IFM B

013 IFM B ”og jeg ser heller ikke at man kan køre en kamp der er delt, lige så godt som man kan med en IKK der kan skilles fra infanteriet IFM A nej lige præcis. IFM B også fordi vi mangler førerpersonel, du kan ikke skille panserværnsmissilholdet ud hvis det er en seksmandsgruppe, fordi

23:17 Lydfil 1

IFM B


Side 71 af 136

førerkapaciteten i indsættelsen af den eller i køretøjet i sig selv, med en VKMD der er KS, det bliver bare ikke det samme, som med en KVG eller IKK. Så på den måde ser jeg stadigvæk delingen kæmpe i en eller anden grad samlet, måske som du Brian beskriver med større dybde …helt klart udnytte den del af det... og muligheder for de der klassiske flankerende indsættelse”

014 ”men det er jo bare stadigvæk på 1000 til 2000m hvor vi har fordelen kan man sige, fordi kommer du ned på 5-600m jamen så den modstander vi står over for har jo også, kan jo bekæmpe os igen på den afstand uden problemer... øhhh... hvorimod på 1000 til 2000m der.. i hvert fald hvis man kigger på russerne, der er de jo ikke så dygtige, eller så teknologiske lige så gode som vi er så det er derude vi har fordelen så det er sådan lidt et tveægget svær, jeg er enige i at man ikke bare skal være en panserværnsenhed, men man skal dæleme også udnytte at det er derude hvor vi har størst sandsynlighed for at påføre tab uden at han påfører os tab igen, kan man sige”

21:50 Lydfil 1

IFM B

015 ”Jeg tænker primært dybden af stillingerne hvis der skal ændres noget så er det dybden de der 500 meter som er angivet i reglementet.. og få givet en dybde som også på den måde kan indikere at officeren der skal lave planen - han skal tænke lidt mere og udnytte dybde i sin kampstilling”

19:50 Lydfil 2

Kaptajn M. Jonsen

016 ”jeg tænker, at den skal øges til et eller andet, men det ved jeg ikke det må jeg indrømme lige sige hvad det specifikt skal være, men jeg tænker ikke det skal være 1200m jeg tænker sagtens det kunne være 1600 eller et eller andet, som jeg faktisk også tror det bliver med 4-vognsdelingen og OHW og alt det andet, men.... for de at hvis det bliver ved med at være 1200m så er jeg ikke sikker på at bataljonen når de sætter deres boller på som udnytter det potentiale der er i det, så bruger de bare sådan doktrinærstørrelse

18:27 Lydfil 2

IFM C


Side 72 af 136

stillinger...... Men bare sådan helt grundlæggende sådan våben som du siger våben der kan skyder længere. lange kampafstande peger på bredere stillinger.”

Nr.

Tema Ildområder

Tid/lydfil Navn

Hovedspørgsmål: Hvilke muligheder I ser ift. ildområder ved tilgangen af Javelin-systemet og hvordan I vil sammensætte dem? ift. til ildområder uagtet at I selvfølgelig ikke har haft så meget tid til lige og kunne forberede jer hvor I ville placere dem, men hvor tænker I sådan indledningsvis at I vil placere jeres ildområder eller ildområde?

34:38 lydfil 1 07:21 lydfil 2


017 ”Ja det kommer også lidt det kommer lidt an på hvordan man forestiller sig sådan en kamp hvordan den køre fordi..når når jeg lukker øjnene og kigger på det der og får prøvet at forestille mig det der så så ser jeg lidt at vi at vi bliver nødt til at tage kampen lidt længere ude end det du beskriver fordi vi bringer ham ikke nødvendigvis med den første ildåbning nu her vi skal måske skyde to tre gange hans doktrin hans doktrin vil jo være at folde så meget ud som overhovedet muligt måske op til to underafdelinger i en eller anden angrebsformation og kom kørende på en gang og på den måde så så en ildåbning vil hvis vi nedkæmper fem køretøjer ud af tyve, så kører han jo stadigvæk fremad det er jo doktrinen for angreb så hvis vi gør det på minimumsafstand...øhh.. hvis så skal vi i hvert fald have stor tillid til vores hindringer virker og den del af det, så der vil jeg nok tage kampen lidt længere ude...øhh.. omkring de tusinde meter, måske ikke på de to tusinde meter for så risikerer vi at i det her. øøh.. hvis det bliver for langt jamen så får så er han for langt væk i IKO’et og bliver bragt til

09:37 Lydfil 2

IFM B


Side 73 af 136

standsning et sted hvor vi ikke rigtig kan se ham og rigtig påvirke ham”

018 ”sådan doktrinærafstand man kæmper den er ikke 600m den er væsentlig mere. 2000m lige pludselig”

06:48 Lydfil 2

IFM C

019 ”Javelin alene først også en samlet indsættelse bagefter”

25:01 Lydfil 1

IFM D

020 ”ildfordelingen skulle prioriteres til at tage de enheder der står derude de der pansrede enheder der kan skyde langt og få nedkæmpet dem og prøve at fjerne hans ild og bevægelse i det”

25:54 lydfil 1

IFM C

021 ”ja, det er svært sådan at svare på sådan bare på bar bund, fordi det kræver resten af vores analyse i virkeligheden, fordi ildområder er der hvor vi sammenordner vores ild, og hvis vi i vores analyse peger på at det er godt at gøre det på halvanden kilometers afstand, i første hug, også træk ham helt ind og afgøre kampen, jamen så så vil jeg også lave to i virkeligheden...øhhh... men jeg bliver nød til at indtænke javelin, alle min direkte skydende og insh alla også min morter”

25:10 Lydfil 1

IFM A

022 ” og så må man kæmpe kampen på en anden måde, så må man.. ja.. så må delingerne i princippet have flere ildområder de skal håndtere både lang og kort”

29:22 Lydfil 1

IFM B

023 ”Jeg ser fuldstændig krav til til til hindringer som som det har været hele tiden, det er bare et spørgsmål om at vi kan række længere og derfor skal hindringerne ligge på en længere afstand, fordi skal ligge der hvor vi vil...øh...indsætte vores ild og vores ild bliver jo indsat ift. terrænet fordi vi ligger vores hindringer typisk ift. terrænet så ja jeg vil placere mig længere væk fra min hindringer hvis jeg skulle understøtte det med Javelin og tætter på hvis jeg skulle understøtte det med min direkte skydende”

36:44 Lydfil 1

IFM A


Side 74 af 136

024 ”Jeg syntes bare en høj grad af det kommer til at være lige så tæt på som nu, fordi at...fordi at jeg stadigvæk alt andet lige har mere altså, jeg har alle køretøjerne. Alle TMG’erne alle panserværns altså AT4, alle LMG’er alt det der skal håndtere den der BTN der doktrinært kommer mod KMP ikke så jeg tænker stadigvæk sådan kampen bliver afgjort på den der afstand der for MEKINF, de har bare en bedre mulighed for at håndtere dybden af det som vi bare ikke har nu. Så jeg vil stadigvæk bruge tænker jeg at prioritere de der hindringer til og og tæt på”

37:11 Lydfil 1

IFM C

025 ”Det der der var samspillet før nu kan Javelin tage det alene altså der er ingen grund til hindringer”

38:01 lydfil 1

IFM D

NR Tema Ildåbning

Tid/lydfil Navn

Hovedspørgsmål: Hvilke overvejelser vil I gøre jer med ildåbning og den effekt I ønsker for kompagniet? Hvordan skal den her ildåbning fungere, når man pludselig har Javelin-systemet? Hvordan tænker i så ift. selve ildåbningen?

34:05 Lydfil 1 10:56 Lydfil 2


026 ”det vil selvfølgelig være sådan at åbne med de der panserværnssystemer, når de kommer så man kan få bragt dem til midlertidig standsning og alle de her ting her...og sådan... den næste... det bliver bare mere det dermed at sådan håndtere den.. dybde og den fjende man står overfor...hvad hedder det... fordi ellers håndterer vi bare den fjende som delingerne står lige overfor lige nu og her, men man kan ikke rigtig gøre noget ved den reserve som fjenden har eller noget som helst andet, man kan ikke virke ud på de der afstande eller KVG der er gået i

34:22 Lydfil 1

IFM C


Side 75 af 136

stilling eller de der BMP3 eller hvad det er....så det...det er sådan todelt ikke, start med at åbne på den lange afstand også prioritér dem til at tage i dybden bagefter”

027 ”Men altså jeg tænker hele voldsomheden i ildåbning ikke. altså et eller andet sted hvis man har ni systemer og kunne åbne ild med alle og så med en ordentlig ildfordeling også ha måske..nedkæmpe seks-syv mål på én omgang...det er sådan jeg tænker det det bringer rimelig meget til standsning så er der en underafdeling der er bragt til standsning godt og grundigt og mere eller mindre er vi oppe på ødelagt i effekt ikke det det det er da noget, det er noget man det bliver nød til at regne med ind i det der”

35:37 lydfil 1

IFM B

028 ”For mig handler det lidt om i den der ildåbning om hvis jeg hvis jeg har en overbevisning om at mellem de tre delinger kan lave en ordentlig ildfordeling så de ikke skyder på samme mål...øhh... hvis man på en eller anden måde kan dele den der del op.øøhh og sikre mig at de skyder på tre forskellige områder i ILO’et, eller i IKO’er for den sags skyld, jamen så vil jeg åbne ild samtidigt med henblik på den dersens overraskende chokeffekt på modstanderen, og ellers tror jeg måske at jeg vil åbne ild med måske to af dem også lade en slutte på for at se hvad er det der er nedkæmpet”

11:49 Lydfil 2

IFM B

029 ”Du kunne jo godt bare konkret skitsere at som der er tre ILO’er to for det der Javelins det ene H og det andet H, og et sådan uden at have kigget mere i det for resten af kompagniet og et sådan uden at have kigget mere i det for resten af kompagniet ...(uklart)..Så man kan åbne sine egne KC ILO’er særskilt ikke”

12:41 Lydfil 2

IFM C

NR Tema Doktrin generelt

Tid/lydfil Navn

Hovedspørgsmål Hvordan ser I sådan generelt vores doktriner beskrevet i reglementet (…) er de brede nok, altså er de til... eller er de

04:04 Lydfil 1

Forfatteren


Side 76 af 136

for snævre eller hvordan ser I dem beskrevet? Så det sidste her nogle af de ting vi har snakket om (…) er der noget I tænker at det bør til skrives den doktrin vi, (…) som det står nu noget der bør ændres eller tilføjes, som det står skrevet nu, eller ville I fastholde det som det nu står skrevet?

46:11 Lydfil 1

Forfatteren

030 ”Der er jeg lidt over i den anden boldgade, jeg vil godt, jeg vil godt have reglementerne så overordnet som overhovedet muligt, så de beskriver de muligheder og begrænsninger, men jo flere eksempler man putter i, syntes jeg gør at man at det bliver for snævert, at man for bundet det op på terræn og specifikke eksempler. øhhhm. men ja, men det er bare min tilgang til det”

04:52 Lydfil 1

IFM A

031 ” det er sådan mere måden vi omsætter doktrinen til taktik på som jeg ser det i virkeligheden, fordi en ildåbning er jo en ildåbning kan man sige og doktrinært søger vi at gennemfører den overraskende og flankerende, det er ligesom vores doktrin ikke.. det ser jeg heller ikke at der er nogle ændringer ift. at vi får et nyt system, men men sådan hele måden og altså de situationsdannende faktorer i virkeligheden kunne man godt skrive ind i form af en anden type taktik fordi vi kan gøre alt det der står i det nuværende reglement, men vi kan også noget mere. Vi kan kæmpe en helt anderledes kamp i særdeleshed ved defensiv...øhh... taktiske aktiviteter... så ja der ville skulle skrives noget mere på men jeg kan ikke lige”

48:14 Lydfil 1

IFM A

032 ”altså jeg tror der er mange dele der var sådan hvor man ville sgu kigge gennem og tilføjes noget hvis det er man tilføjer en enhed som er en markant forøgelse i kapacitet og rækkevidde tænker jeg, der skal da der er mange punkter der skal kigges igennem”

47:29

Lydfil 1 IFM E


Side 77 af 136

033 ”Men jeg er ikke sikker på at det skal skrives ind også fordi så så de det er så situationsbestemt altså fordi bliver man indsat i lukket terræn jamen så skal man ikke søge den del af det, så så ja, jeg kan godt lide den man har den der mere generelle formulering også har øvet folk i alle mulige og analysere de situationsdannende faktorer altså indsæt deres værktøjskasser derefter uanset om det er Javelin OHW’er eller AT4”

49:18

Lydfil 1 IFM B

034 ”Jeg syntes altså de, de er bredt nok beskrevet og udmærket beskrevet, det man med fordel bare kunne lave det var sådan et eller andet, bilag et til X, sådan eksempelvis løsning af de der opgaver der. Det er ikke fordi man ikke kan læse principper eller elementer og alt mulig andet. Men hvis man kommer sådan, som sprit ny KC eller lige skal til at lære det, så kunne sådan en eller anden, eksempler, eller flere eksempler være godt givet ud tror jeg. Sådan placering af indledende kamp foran, i siden, bagved, hvordan skulle det der i ren praksis fungere”

04:17

Lydfil 1

IFM C

NR Tema Organisation som løbende blev bragt på banen under interviewet

Tid/lydfil Navn

035 ”For i den sammenhæng, det er jo interessant at kigge på organisationen i stedet for. Skal vi så ikke ændre, hvis vi får så kraftfuldt et våben. om det så skal drysses ud, eller om vi skal samle det i en enhed, som vi havde det med manøvre støtte før i tiden. Det syntes jeg er lige så interessant at diskutere”

07:18 Lydfil 1

IFM D

036 ”Men det er et spørgsmål om hvor skal de organisatorisk skal ligge, det er i virkeligheden det det handler om. For mig handler det mere om at kan man sige.. det.. den opgave som MEKINFKMP kan løse, fordi hvis vi gøre det der med at centralisere dem i en eller anden, lade os kalde det en manøvrestøtte, jamen så giver det noget fleksibilitet på underafdeling lige pludselig at få tilført et våbensystem som kan det her, men for

31:43 Lydfil 1

IFM A


Side 78 af 136

BTN der giver det bare ikke så meget mere”

037 IFM C: ”Det er også sådan, altså det giver mere mening hvis delingerne også selv kan koordinere den der kamp der altså kan virke på de samme kampafstande det går ud over de samme” IFM D: ”men er det umuligt, hvis man laver en Javelin-deling med tre grupper, med tre gruppefører, så kan det jo bare være et add-on til delingerne hvis det hvis det er det terrænet fordrer” IFM B: ”Det er også sådan Englænderne kører det med deres manøvresupport, ikk... så vidt jeg har forstået det. Det er lige som vi havde i gamle dage tankegang med manøvrestøttegruppen”

32:31 Lydfil 1

IFM B,C og D


Side 79 af 136

Bilag 5 Fuld transskribering af fokusgruppeinterview del 1

Forfatteren: Vi går i gang med interview første del. Det første spørgsmål jeg har til er jer,

det er sådan overordnet omkring doktrin og opgaver. Hvordan ser at de øh, opgaver som

MEKINFKMP får og det der stå doktrinært og som MEKINFKMP løser af opgaver, hvordan

stemmer det overens med det som i oplever i praksis, når MEKINFKMP er indsat i

rammen af BKG, kan i håndtere, i får stillet? Og hvilke udfordringer har i evt?

(00:40) IFM C: altså sådan, som i rammen af bataljonen hvor der også er en KVGESK og

PNINFKMP osv. Så er der, sådan, altid udfordringer for MEKINFKMP og understøtte det

der ILO ordentligt fordi oftest med de kampafstande vi har. I hvert fald i taget betragtning i

forhold til de andre, så kan vi ikke virke i dybde af det der ILO der, så det er sådan, at man

har behov for at placere den der kampstilling som man kan understøtte noget i bataljonens

IKO, men man har også behov at det ILO nu er illustreret på forkanten af skoven kan man

sige, så det er sådan, det er altid sådan lidt en afvejning af, skal jeg endelig, bare bringe

noget til standsning så det holder i IKO, eller skal jeg kunne virke ude i det der IKO, hvis

du kan følge mig? (01:11) Forfatteren: Jaa.

IFM C: Og det giver i hvert fald lige noget til, at kunne til BTN om sådan hvor meget jeg

endelig virker i IKO, og hvor meget jeg endelig bare prøver at bringe noget til standsning i

IKO.

Forfatteren: Jaa… og hvad er din erfaring, altså hvordan, når du så går til backbrief hvor

er det er han oftest ser at du skal kunne virke i det her IKO?

(01:38) IFM C: altså som oftest er det som bundprop, hvis man kan kalde det det ikke,

sådan lidt alle den der opgave med at bringe noget til standsning derinde. Men der er altid

sådan en diskussion om hvor meget jeg så realt kan virke ud i det og det er, eller sådan,

debatten om, jeg ved ikke hvad man skal kalde det. Og der kan man sådan lidt gå lidt

skævt af hinanden ikke, hvor der er sådan en forventning om at man kan virke de der 600

meter til 1000 meter ud i det, men i praksis er det bare relativt svært ift. det terræn man

ligger i, og ift. de våben som fjenden introducerer ikke, BMP2 BMP3, KVG og alt muligt

andet, peger på noget helt andet, peger på at vi ligger med korte kampafstande osv.

(02:08) Forfatteren: Ja


Side 80 af 136

(02:10) IFM C: Den har jeg i hvert fald haft til backbrief den der, jeg skal være bundprop

her og jeg skal virke i IKO, men vi bliver nød til at om jeg skal virke i IKO eller være

bundprop for ellers er jeg bare nedslidt med det samme. Hvis du kan følge mig (02:24)

Forfatteren: Jaa men jeg kan sagtens følge dig.

02:28 IFM A: Helt overordnet set, så ser jeg det lidt, det er jo et spørgsmål om at, kan man

sige at opgaven dimensioneres til den type enhed, og det er noget er noget af det vi

oplever i en dansk BKG, har jeg i hvert fald oplevet, at vi har tre vidt forskellige typer

enheder med KVGESK, PNINFKMP og MEKINFKMP og du finder bare ikke et type terræn

hvor vi kan, have de lange kampafstande til to af underafdelingerne og trække

modstanderen helt ind, på de helt korte afstande, øh med den sidste enhed, den

fleksibilitet der ligger i at kunne indsætte MEKINFKMP på de lidt længere afstande,

oplever jeg i hvert fald, nu har jeg ikke sidder på BTN staben, men oplever jeg i hvert fald

oftest som det der... er udfordringerne, og gør at at MEKINFKMP nogle gange for tildelt

nogle opgaver som er relativt svære at håndtere.03:09

Kort pause i samtalen

03:09 IFM B: og det er jo, men det er jo det her grimme barn i samlingen af folk der kan

skyde rigtigt langt, så har vi MEKINFKMP som ikke kan, så det er, som du selv siger det er

jo den der terrænmæssige udfordring. Det er ønske om at have en tredjedel af terrænet i

BKG der er økonomi terræn, hvor vi kan stoppe MEKINFKMP ind så de kan få en god

oplevelse og vi kan få succes med dem. …. også kan vi ellers med….. de to andre KMP

kæmpe ude fra 03:32

03:33 IFM A: For hvis vi nu havde trænet oppe i Rold skov, altså så havde der været

noget helt andet. Så var det KVGESK der havde være udfordret også havde vi lynhurtigt

gjort os det klart, så lavede vi plus minus forhold hvor vi havde delt KVGEKS ud til de

andre UAFD, men, det Danske øvelses terræn er bare ikke dimensioneret sådan og

vores....03:48

03:48 IFM C: og sådan ser Danmark heller ikke ud.. IFM A: nej lige præcis... og vi vil

gerne søge de her lidt lange... når det nu er den type enhed vi har og den type terræn vi


Side 81 af 136

træner i. Så jeg ikke syns ikke nødvendigt den er dårligt dimensioneret ift. at løse sine

opgaver, det er spørgsmålet om hvilke opgave typer den får.04:03

04:04 Forfatteren: Ja, hvordan ser i sådan generelt vores doktriner beskrevet i i

reglementet … er de brede nok, altså er de til... eller er de for snævre eller hvordan ser i

dem beskrevet?

04:17 IFM C: Jeg syntes altså de, de er bredt nok beskrevet og udmærket beskrevet, det

man med fordel bare kunne lave det var sådan et eller andet, bilag et til X, sådan

eksempelvis løsning af de der opgaver der. Det er ikke fordi man ikke kan læse principper

eller elementer og alt mulig andet. Men hvis man kommer sådan, som sprit ny KC eller lige

skal til at lærer det, så kunne sådan en eller anden, eksempler, eller flere eksempler være

godt givet ud tror jeg. Sådan placering af indledende kamp foran, i siden, bagved, hvordan

skulle det der i ren praksis fungerer04:52

04:52 Forfatteren: okay.

04:52 IFM A: Der er jeg lidt over i den anden boldgade, jeg vil godt, jeg vil godt have

reglementerne så overordnet som overhovedet muligt, så de beskriver de muligheder og

begrænsninger, men jo flere eksempler man putter i, syntes jeg gør at man at det bliver for

snævert, at man for bundet det op på terræn og specifikke eksempler. …. men ja, men det

er bare min tilgang til det.05:14

05:15 IFM C: Der ligger måske også sådan lidt altså f.eks. nu ved jeg godt det er defensiv

der er udgangspunkt, men f.eks. offensiv operationer, så er angreb som, den der

brystholder, men på min O-kalke ser det jo ikke sådan ud, det er stadigvæk nogle mål,

nogle støttestilinger og nogle akser også videre, så det er sådan, det fint nok det står

beskrevet på den måde, men hvordan ser det bare i praksis ud når det rammer. også er

det klart, så skal der være sådan en eller anden frihed i det stadigvæk til at kunne ift.

terrænet. det er bare min holdning05:46


Side 82 af 136

05:46 Forfatteren: okay fornemt. Vi hopper lidt videre til også til nogle af de spørgsmål

som i har fået tilsendt..... og det første tema er lige som indledende kamp...øhmm.. Har i

nogle spørgsmål til det jeg har sendt til.. på data på Javelin systemet? eller så tager vi det

bare sådan løbende. Men det første sådan det er: Hvilke overvejelser vil i gøre jer ift.

indledende kamp hvis i fik tilgang af Javelin systemet? øhhhm.... og hvordan vil i indtænke

virkemidlerne for indledende kamp?06:13

informanter tænker..............................

06:16 IFM B: men det er jo helt klart at udnytte, jeg tænker helt klart at udnytte den der

afstand der. Jeg vil prøve at se om jeg kunne skubbe kampen ud på et sted imellem 1000

og 2000 meter, for at være sikker på, og også at kunne frigøre…. hurtigt og effektivt fra...

uden at blive bundet i indledende kamp. Også stadigvæk, med det som der står generelt

omkring kampstillinger og flankerende indsat, og overraskende, altså en slags baghold

agtigt tilgang, mangler lige et bedre ord at beskrive det på.. øhm.. også skal terrænet self.

være derefter, det skal være et åbent terræn, hvor vi kan søge på mål også videre 06:45

06:45 IFM C: Men det vil også bare give den der mulighed for rent faktisk sådan at kunne

nedslide en fjende på vej frem også fordi,, og fordi som det er nu så er jeg bundet

til trække ham relativt tæt på den der indledende kamp, kan ikke rigtig frigøre den også

videre...men hvis jeg kunne have nogle længere kampafstande, .., så kunne jeg også rent

faktisk få nedkæmpet hvis han kørte med KVG i front, fordi det er en eller anden

panser....også kunne jeg få nedkæmpet det der, tvinge ham til at.. blive bragt til midlertidig

standsning, lave en ny formation og angribe fremad. Det er lidt svært nu, med 12,7 og en

DYSKN, som alt andet lige kræver de her 5-600m maks.07:16

Stille i rummet.........

07:18 IFM D: For i den sammenhæng, det er jo interessant at kigge på organisationen i

stedet for. Skal vi så ikke ændre, hvis vi får så kraftfuldt et våben.. øhhhm.. om det så skal

drysses ud, eller om vi skal samle det i en enhed, som vi havde det med manøvre støtte

før i tiden.... Det syntes jeg er lige så interessant at diskutere. Forfatteren: jaa. 07:37


Side 83 af 136

07:38 Forfatteren: men det jeg hører dig sige IFM C, at forsøge at prøve at finde en

stilling, eller et eller andet, eller skubbe et ildområde altså ud, på en afstand, så vi får

noget afstand til modstanderen, så vi kan frigøre i ro og mag...øhhhmm, så kan det hvad

kan det, så kan det måske også fastholde den indledende kamp længere eller hvad,

hvordan ser i det ?

07:56 IFM C: Ja fastholder længere, men sådan på baggrund af at opgaven bliver løst på

en afstand som bare er længere, så man igen kan nå at frigøre, fordi den der indledende

kamp er jo også bare en relativ vigtig brik når vi så lander nede i kompagniets kamp

stilling. Forfatteren: ja

08:11 IFM E: Jeg tænker også at den indledende kamp rent faktisk kan nå sit mål, det er

det jeg oftest syns er svært, det er, indledende kamp, alt efter hvilket formål den har fået,

så det kan sgu være svært at opfylde det, for det kommer meget an på hvor modstanderen

kommer henne og hvad han kommer med forrest, så er det og vildlede om

hovedkampstillingen, men hvad så nå vi, hvad så når opklaringen kommer kørende, skal vi

gøre noget ved den? så kunne det være man fra andre stillinger med Javelin f.eks. kan

beskyde opklaringen uden og gi sin indledende kamp til kende, afvise opklaringen, vel

vidende at nu tror de at der ligger noget indledende kamp et andet sted, og når

hovedstyrken så kommer, eller med deres advancede guard, jamen så kan man bringe sin

indledende kamp i spil, som så stadigvæk skal trække dem ind på de korte kampafstande,

men hvor en hel deling eller deling plus så kunne udfolde sin kampkraft derfra. Så jeg tror

det giver mulighed for og og bruge det indledende kamp, sådan lidt anderledes end det vi

gør nu, fordi der er det bare den første enhed der kommer kørende nærmest, det er den vi

åbner på, også bliver nød til at frigøre og så og det var det.09:11

09:11 IFM C: og man skal også ramme sådan relativt specifikt i sin terrænanalyse, med

den der indledende kamp ikke, fordi hvis vi ser den der kampstilling og den kan virke ud til

600 meter og kampstilinger med optil 2000 meter. Det vil være fint hvis den kunne dække

et lidt større ansvarsområde end bare lige der hvor den lander, i den der, kommer den der

eller derover.


Side 84 af 136

09:28 IFM D: Umiddelbart så ville jeg heller ikke fastholde den længere, fordi det går jeg

hen og bliver high value target, også vil de tage dem på andre måder, så og vi har brug for

dem tilbage i hovedkampstillingen ikke også, så for at de ikke bliver bundet eller

nedkæmpet med ART eller omgået et eller andet, tror jeg umiddelbart at jeg vil fastholde

dem længere, men helt enig, den kan tage mere, langt mere kraftfuldt.

09:49 IFM E: Men min pointet var bare at det ikke er den der skal åbne, vi har mulighed for

nu at der er en anden enhed der åbner med Javelin på en anden afstand, altså vi kan jo

godt have Javelin placeret i dybden ift. den indledende kamp også skyde ud, foran.

øhhmm.. altså skyder forbi den indledende kamp og den bare fastholder og ikke engagere

den opklaring der nu kommer, men at den bliver beskudt altså nede bagfra ift. indledende

kamp.

10:10 IFM C: bryder ind...Jeg ved godt den ikke er KØTJ baseret ik, men den er afsiddet

baseret så man kan ligge den, og som beskrevet, den er relativ svær at erkende ikke os,

så man kan sagtens opnå med den først på de lange afstande. også skal man selvfølgelig

bare bruge skifte stillinger og alt muligt andet.10:25

10:26 IFM B: Men jeg, men jeg syntes det er sådan, det er lidt to delt i det fordi, ja man

kan lege rigtigt meget med ildåbning og man kan være rigtig kreativ i det og faktisk få en

masse overraskelse i det og og varigere på mange måder. Man kan i principper have sin

stilling foran indledende kamp og skyde henover sin hoved stilling i princippet kunne man

også hvis terrænet var til dette, lige som man kunne med KVG...øhm.. i en eller anden

grad. Så kan man på den måde kan man lege rigtig meget med den del af det, men med

risikovilligheden til at blive liggende, jamen hvis man tager ildåbning på 2 kilometers

afstand, jamen så kunne man måske også lige tidmæssigt i hvert fald lige trække den lidt

længere inden modstanderen. Self. er der faren for ART og den del af det, men men der er

måske, ku måske, måske kunne man have noget mere risikovillighed i den del af det. Hvis

hvis formålet virkelig var at vildlede om placeringen også, så vil det også kræve at man

ikke at det første man gør er at kaste røg og frigøre, for så ved de jo, så er der i hvert fald

nogle der ville få en indikation om at man ikke var der.11:13


Side 85 af 136

11:13 Forfatteren: Fordi det kunne vel også give noget til, måske til KMP-situations

awerness, altså hvis indledende kamp fastholde lidt længer, for så at erkende hvad

modstanderen så realt gjorde der ud, hvis vi ikke bare kastede røg som du nævner... altså

hvis han fastholder der ud også kan melde om hvad hvad han så gør der ude, den OPK,

om han realt er afvist eller hvad?11:29

11:30 IFM B: Jeg tænker i hvert fald, øhm ja. og om man måske kunne nå ildåbning to

måske tre, alt efter hvad man vurdere situationen, i stedet for bare første ildåbning med

DYSKN og så er fjenden inde på, nærmest storm afstand også skal man til at væk derfra.

det er meget terræn bestemt. 11:45

11:45 IFM A: ..bryder ind...I virkeligheden handler det om at vi, nu med det her våben

system vil kunne få muligheden for rent faktisk at opfylde formålet, som IFM E også var

inde på, og det er jo det der med de her klods afstande som der er på INFKMP, det er at

hvis vi får ham ind på de her 3-400m så er det en afgørende kamp lige pludselig, så skal vi

slå ham ihjel, for ellers så kommer vi ikke væk derfra, og her med de her afstande, der har

vi måske en bedre mulighed for at skabe forudsætning for en frigørelse og tilbage gang

tilbage til en hoved kampstilling12:14

12:14 IFM B: ...bryder ind... ja og så kombineret med et system der rent faktisk er en

sandsynlighed for at du rammer ´, altså... uanset hvad vi siger om DYKN så på 5-600m, så

tænker jeg ikke at træf procenten på et kørende køretøj er vanvittig stor...... IFM A: Du har

nej hatten på kan jeg hører. IFM B: neej, jeg tænker bare på min egen erfaring som dyse-

skytte det er det det er sgu svært at beskyde på bevægelig mål....der grines blandt

deltagerne og jokes....12:40

12:40 Forfatteren: Hvad hedder det... Hvis vi, hvis vi nu skulle prøve og at lege videre

med den det forslag eller den tanke du havde IFM E omkring at åbne op fra en måske ikke

indledende kamp men fra en anden stilling, hvor så du den placeret henne, eller hvor så i

den placeret henne?...ja...D.O? (IFM A)12:52

12:52 IFM A: øhhmm... i virkeligheden så handler det jo om hvordan ser, hvordan kæmper

vi normalt, i min verden. For hvis en indledende kamp skal være troværdig, så skal vi

foregive at at..øhhmm...at det er hovedstyrken, så hvis det er sådan vi kæmper med en


Side 86 af 136

blanding hvor vi i virkeligheden åbner op i dybden med... lidt ala det du siger indledende

kamp i dybde også slutter op med vores infanteri våben, jamen så skal vores indledende

kamp i videst muligt omfang også dimensioneres ift. det her... så så absolut, det ser jeg

fint mulighed for at kunne lave det i dybden, men igen som (…) (IFM D) også var inde på,

det er lidt et spørgsmål hvordan kommer organisationen, hvad er det for en organisation vi

forestiller os, har vi ni Javelin teams fordelt med tre på hver af de tre kamp delinger eller

har vi en manøvre støtte med to Javelin teams. Det er en kæmpe stor forskel, hvordan vi

vil indsætte de her.

Forfatteren. ja og... og det kan godt være at jeg ikke fik sagt det, men vi tager

udgangspunkt i at KMP har fået udskiftet deres nuværende DYKNbeholdning med Javelin

systemet, så hver deling har tre systemer.13:54

13:54 IFM C: Men jeg syntes bare det giver mulighed for at den indledende kamp kan

virke i to forskellige terræn områder ik, fordi MEKINFKMP, du kan bruge den i sådan

relativt lukket terræn for den indledende kamp, men nu vil den delingsfører der er der ude

også have muligheden for, med et udgangspunkt i Oksbøl f.eks. at have Ålsporet derude

og også Selagerhede derude, altså sådan at han kan påvirke kampen begge steder. Nu så

bliver det sådan et eller andet spørgsmål om at have en OBS post derude og køre nogle

køretøjer derud, men køretøjerne nedkæmper bare ikke rigtig den der BMP2 opsiddet

storm på vej frem. Så det giver sådan bare en mulighed for at kunne håndtere begge,

begge forskelligt.og jeg syntes det vil være fedt for den delingsfører at have muligheden

for at have lidt lange kampafstande, og samtidigt placere sit afsiddet inf i det lukket og

være en troværdig indledende kamp.14:37

14:38 Forfatteren: okay. så i ser så den, den, bare så jeg lige forstår det og opsummere

det, så den op.. det som IFM E snakkede om det er at i vil stadigvæk, i vil give opgave til

delingsføreren og sige her, det er her omkring du skal placere din indledende kamp også

vil han så ku skubbe lidt ud i breden, og så sige, at med et system herude, med et Javelin

system herude åbne op på de første køretøjer, se hvad de gør også?14:58

14:59 IFM C: men altså, præcis, det jeg tænker hvis hvis udgangspunktet er at

delingsføreren har de her hvad hedder det.. Javelin så vil det være den opgave han fik, og


Side 87 af 136

han kunne variere over det lukkede og åbne terræn i langt højrer grad end hvad han kan

nu. Hvis vi er mere over i den som IFM E taler om, så tænker jeg det mere er sådan en

opgave givet af KMP til at åbne med et Javelin hold, eller en eller anden organisation, på

de lange afstande, også nedkæmpe OPK specifikt. Forfatteren: ja, men den ser i så ikke

placeret ved indledende kamp, men et andet sted i KMP opstilling eller hva?15:27

15:28 IFM C: Jeg tror den vil være i praksis tæt på indledende kamp, fordi den skal være

skubbet så langt frem at den kan erkende det i et eller andet omfang. og det er jo afsiddet

så det skal jo tilbage til nogle køretøjer i et eller andet omfang.15:41

15:42 IFM B: men men ja, jeg ser jo også lige pludselig at man kan bruge MEKINFKMP i

nogle helt andre roller, den fremskudte kamp for BTN kan få en anden værdi. øhhm. fordi

man nu har en enhed der der rent faktisk kan kæmpe og frigøre og påfører modstanderen

tab, øhh og optagelse og ligner i åbent og halvåben terræn, de vil kunne løse den brede

opgave bedre, end nu hvor det bare hele tiden skal være 500-600m eller under

kampafstanden.16:08

16:08 IFM C: Altså sådan helt banalt, så syntes jeg bare, lidt som vi talte om før, MEKINF

det er så terræn bestemt og så lidt manøvre bestemt, eller sådan baseret på fjendes

analyse, det er, det handler om at finde en eller klat skov eller lund, hvor man kan kæmpe

uden at blive nedkæmpet, det handler ikke så meget om, ... E tilgangen til det, eller

manøvretilgangen til det. Det handler hurtigt om bare at finde de kan lægge her, de kan

lægge her og de kan lægge her og det er de tre muligheder der er... Så hvis man havde

muligheden for at kæmpe på længere afstande, åbent terræn, så kunne man kigge på lidt

mere manøvre i det. Det er det samme som ANG ik, så bliver du også nød til at kigge en

akse du rent faktisk kan kører.16:51

16:51 Forfatteren: Men i hvert fald, det jeg som i hvert fald sådan forstår i ihvert falder

siger det er at i vil i... i forhold til i hvert fald måske ildåbningen for indledende kamp, så vil

i prøve at se, forsøge at skubbe den ildåbning længere ud, altså så vi fik bragt ham til

standsning på længere afstand17:00


Side 88 af 136

17:01IFM C: Fået taget nogle af de der front enheder, bringe ham til midlertidig

standsning, tvinge ham til at lave en manøvre også kan den der indledende kamp

frigører17:07

17:08 IFM B: og teknisk set er det jo inden for doktrinen, det er ildåbning på maks, afstand

når vi skal frigøre, nu er maks. afstanden måske bare 2000m i stedet for 5-600m eller

1000m med TMG.17:16

17:17 IFM A: og i virkeligheden så handler det jo om, det er jo det jo det terræn vi bliver

indsat i. Det er fordi vi alle sammen har haft nogle billeder på nethinden af at MEKINFKMP

bliver indsat i forkert type terræn. IFM C: ...uklart hvad der bliver sagt....Sådan en

bataljons O-kalke med MEKINFKMP det er bare så terræn bestem og så lidt alt muligt

andet.

Forfatteren: ja... så man kan faktisk udlede at at det er inden for doktrinen, men nu kan vi

bare nedkæmpe ham på længere afstande. IFM E: og at vi måske kan have succes med

de planer vi laver faktisk, fremfor at vi forsøger på at åbne op på...øhm.. på sådan en kort

afstand også stadigvæk forventer at vi rent faktisk kan frigøre derfra...øhmm... der tror jeg

det er sådan lidt søgt og indøver og på øvelser medvidere. Men jeg tror der er rigtig

mange enheder der bliver bundet i stillinger og ikke kommer med tilbage når det er vi laver

den der..altså når vi åbner op på så kort en afstand, terrænet skal virkelig være i vores

favør og vi skal helt styr på manøvre for ellers kommer vi ikke væk derfra.18:14

18:14 IFM C: og det her er jo sådan i rammen af KMP indledende kamp, og en deling

ryger et eller andet sted hen, men det kunne også være delingens indledende kamp.. når

der ligger det der åbne terræn, skovstykket kommer, og rent faktisk skubbe det infanteri

tilbage i dybden inde i skoven, ha enheder der rent faktisk kan ligge ude i den forreste

skovgrænse ta de dybe og tage de lange kampafstande,også tage det med infanteriet når

det kommer op i dybden ikke. Da det, det er jo sådan også det man tegner på en doktrin

skitse nu. Men de enheder du skubber frem ligger bare og åbner på 500m også tilbage ind

i dybde, også er de realt bundet og nedkæmpet af en line eller et eller andet der.18:49

18:50 Forfatteren: cool vi springer videre til, hvad heddet det elementet omkring

kampstilling, hvordan i vil indrette jeres kampstilling. Hvilke overvejelser vil i gøre jer om


Side 89 af 136

kampstillingernes placering ved tilgangen af Javelin systemet?...øhm nu har vi lige som

tage indledende kamp, men vil man kunne ændre noget, eller hvordan vil man kunne

ændre noget i den doktrinære dybde eller brede på på kampstillingerne og den måde i vil

placere dem på?19:1

19:12 IFM B: vi vil gøre dem dybere. Forfatteren vi vil gøre dem dybere eller hvad? ja,

men vil vi gøre det? ja...19:18

19:18 IFM A: ja jeg tænker det er lige så meget det er en BTN doktrin vi skal kigge på her,

hvor er det vi placere MEKINFKMP....øhmm.. fordi den der type terræn hvor vi både har

det lukket hvor vi skal slås på klods hold og bringe ham til standsning med vores infanteri,

og hvor vi har det åbne og bringe ham til standsning, altså det ser jeg ikke. Det kan ikke

både være lukket og åbent. Men jeg ser muligheden for at indsætte MEKINFKMP

anderledes fra BTN, kan indsættes i andre typer af opgaver og det er jo, altså det lad os

antage at vi har ni Javelin systemer liggende et eller andet sted, det er en hammerende

ubehagelig modstander at rende ind i. øhhh... som som pansret enheder, fordi den

termiske signatur vil være så forsvindende lille, på de her små styr og mennesker på 2 km

afstand, så lige pludselig vil vi have, opnå en helt helt anden rolle i i bataljonens kamp, det

er sådan lidt min tanke, det er lige så meget på bataljons niveau, hvad har vi med af

muligheder nu for at placere den her, fordi hvis vi får tilgang af det her.... nu forudsætter vi

dog godt nok at vi stadigvæk fastholder seks mandsgruppen, så i min verden er det et

ende eller hvis det er seks mands gruppen ikke. Men lad os nu bare antage boostede

vores infanteri grupper op så de kunne bære de våben de havde, så var det lige pludselig

et både og... mulighed vi havde.20:29

20:29 IFM D: Ja for det er jo et spørgsmål om mindset, sådan at MEKINFKMP ikke bare

bliver en panserværns enhed, IFM A: ja lige præcis.. IFM D: øøhhm... så lige præcis, at

når der bliver tænkt to niveauer ned så er at de kan tildeles terræn der kan løse både og,

IFM B: De kan i princippet kæmpe i bælter, altså starte kampen på 2 km og kæmp med

Javelin, og kæmpe med TMG når de kommer tætter på, også kæmpe med de afsiddet

infanteris våben i 5-600m bæltet, så de har sådan tre bælter de kan arbejde i, og den kan

jo kombineres i en kampstilling.20:59


Side 90 af 136

20:59 IFM E: Men det man bare skal passe på tror jeg det er at man ikke falder i IKK

fælden at IKKérne kæmper med køretøjer og INFérne sidder omme bagved, og de bliver

jo ikke brugt realt i den kamp der bliver kæmpet, så hvis man antager at jamen så det

bliver lige præcis bare en panserværns enhed og det eneste de render og laver det er at

deployere deres Javelin, fyre dem af, også også er der ikke mere end det. IFM D: otte

sikringsfolk per styr....altså... IFM E: lige præcis altså det er jo... vi skal jo ind i det helt

lukket terræn, hvor vi også, jamen altså hvor vi også kommer ned på de korte kamp

afstande og hvor Javelin stadigvæk vil kunne anvendes fordi vi har en modstander som

har nogle køretøjer som...vi kan have svært ved at nedkæmpe ellers....altså vi kan stå

over for en modstander som.. som køre i en IKK lignede køretøjer hvor vi skal bruge noget

godt panser brydende for at kunne kunne nedkæmpe det21:50

21:50 IFM B: men men det er jo bare stadigvæk på 1000 til 2000m hvor vi har fordelen

kan man sige, fordi kommer du ned på 5-600m jamen så den modstander vi står over for

har jo også, kan jo bekæmpe os igen på den afstand uden problemer...øhhh... hvorimod

på 1000 til 2000m der..ihvertfald hvis man kigger på russerne, der er de jo ikke så dygtige,

eller så teknologiske lige så gode som vi er så det er derude vi har fordelen så det er

sådan lidt et tveægget svær, jeg er enige i at man ikke bare skal være en panserværns

enhed, men man skal dælme også udnytte at det er derude hvor vi har størst

sandsynlighed for og påføre tab uden at han påfører os tab igen kan man sige...

øøhhhmm..22:22 IFM E: Men bliver opgaven så ikke også lidt to delt at man starter

der...IFM B: jo jo og for mig er det sådan en tanke gang om at kæmpe i bælter eller

linjer... sådan at man starter måske med et panserværnsmissil overfald også går man ned

ad tætter, hvis man kan finde noget terræn der der der stemmer overens med den del...

IFM A: Det kan man jo, det er jo i virkeligheden det åbne terræn altså fordi, også selvom

vores egne KVG-folk de mener at de kan se rundt om hjørner og alt muligt andet de ser

sgu ikke en mand med sådan et styr her, og slet ikke hvis han har en lille smule forstand

på termisk sløring ude på 2 km... det gør han sgu ikke... og hvis i ovn i købet får den brede

og sørger for at lave vores skifte stillinger, så vi ikke afgiver 16 skud fra den samme stilling

af, så er det, så bliver det altså svært lige pludselig at ligge på 2 km i en bevægelig kamp.

Der hvor den varierer, som du jo også siger, det er jo ikke et IKK/KVG det er at vi kommer

til at være lidt mere stationære højst sandsynlig fordi, de skal ikke fyres fra de der


Side 91 af 136

køretøjer af, de skal ikke i nærheden af den her kamp, fordi så får vi store termisk

signaturer også bliver vi afsløret i virkeligheden23:17

23:17 IFM B: og jeg ser heller ikke at man kan køre en kamp der er delt, lige så godt som

man kan med en IKK der kan skilles fra infanteriet IFM A: nej lige præcis.. IFM B: også

fordi vi mangler fører personel, du kan ikke skille panserværnsmissil holdet ud hvis det er

en seks mands gruppe, fordi fører kapaciteten i indsættelsen af den eller i køretøjet i sig

selv, med en VKMD der er KS, det bliver bare ikke det samme, som med en KVG eller

IKK. Så på den måde ser jeg stadigvæk delingen kæmpe i en eller anden grad samlet,

måske som du IFM D beskriver med større dybde øhhh.... helt klart udnytte den del af

det... og muligheder for de der klassiske flankerende indsættelser osv. Forfatteren: ja, ja

og det er så også stadigvæk en del af vores doktrin, flankerende når terrænet tillader det

og alt det andet tillader det ikke også, så det er ikke så meget ændringer i det... men altså

lige nu står den til 500m i dybden.. altså det er måske også lidt vagt formuleret fordi der

står alt efter terræn så kan det måske tilpasses ikke os ikke også,, men i vil prøve altså det

her med bælter også få dem til at åbne op? øhhh..24:13

24:14 IFM B: Det kunne være en måde at gøre det på, en anden måde kunne også kunne

udnytte dybden til at sige, jamen så lige netop så er panserværnsmissilet placeret i dybden

således at bæltet er sammenfattet dvs. der hvor man rammer med dem, også holde

infanteriet lavt i skjul, og når så panserværnsmissilet rammer modstanderen køretøjer

jamen så dukker duserne op af hullerne på det tidspunkt og så tænke kampen på den

måde.24:38

24:38 Forfatteren: Det leder lidt videre til det næste spørgsmål omkring ildområder altså

hvilke muligheder i ser ift. ildområder ved tilgangen af Javelin systemet og hvordan i vil

sammensætte dem, det er måske lidt i forlængelse af her....øh... hvordan i vil

sammensætte ildområder for jeres kompagni ift. Javelin-systemet? vil i lave noget der

decideret kun var til Javelin systemerne eller vil i stadigvæk sammentænke det hele?

25:01 IFM D: Klart det IFM B siger, med en ild over to omgange, hvor Javelin alene først

også en samlet indsættelse bagefter ikke.. IFM A: ja, det er svært sådan at svare på

sådan bare på bar bund, fordi det kræver resten af vores analyse i virkeligheden, fordi


Side 92 af 136

ildområder er der hvor vi sammenordner vores ild, og hvis vi i vores analyse peger på at

det er godt at gøre det på halvanden kilometers afstand, i første hug, også træk ham helt

ind og afgøre kampen, jamen så så vil jeg også lave to i virkeligheden...øhhh... men jeg

bliver nød til at indtænke Javelin, alle min direkte skydende og insh alla også min

morter.25:38

25:39 IFM C: Men der er i hvert fald noget sådan i sådan i sådan en kampstilling der, når

de der T-72 og BMP3 går i stilling på 1000, 1500m afstand for at støt deres angreb frem

ad, lige nu har vi ikke rigtig nogle mulighed for at håndtere det der, så er der bare en

mulighed og det er at rykke tilbage i det lukket der inde, hvis man... ildfordelingen vil være

anderledes altså ildfordelingen skulle prioriteres til at tage.... de enheder der står der ude

de der pansret enheder der kan skyde langt og få nedkæmpet dem og prøve at fjerne

hans ild og bevægelse i det der.... Fordi ellers så står man bare når der kom T-72 så det

på net med bataljonen, også sørger for at få en KVG eller CAS eller et eller andet ART til

at nedkæmpe det der med. Men kan jo bare ikke gøre det selv, så kan man bare erkende

at der holder en KVG derude også kan man rykke tilbage eller vente på at bataljonen gør

et eller andet.26:26

26:26 Forfatteren: Så ville i så f.eks. hvis vi siger okay vi har en linje derude hvor vi siger

der sætter vi Javelin systemet til at håndtere den modstander der, vil i så også få de

indirekte skydende våben altså hvad i nu har til at virke derude? IFM C: ja ja dybden

derude. IFM A: i hvert fald i den indledningsvise fase, det kommer an på igen, det kommer

an på din analyse, hvad er det jeg vil, fordi hvis det er en støttestilling jeg ser der er inde i

hans angrebs enhed vil jeg tilintetgøre her over, så vil jeg nok prioriterer, alt efter hvor

meget ild jeg har, nu hvor min morter er, er væk..øhhm.. så så så igen, det det kommer

sgu an på hvor jeg vil afgøre kampen henne af, fordi kan noget forskelligt, inférnes korte

rækkende og Javelin systemet27:02

27:02 IFM B. Men men jeg bliver også sådan lidt, nu nu siger du det som en erstatning for

DYKN hold, og og jeg jeg, nu ved jeg jo ikke hvordan det bliver, men det kunne være en

forudsætning, men jeg håber da det bliver som en tilføjelse IFM A: Ja en ad on..ja det

samme her...IFM B: Fordi at, AT4 hvis du skal have et ILO øhh... tæt på der er AT4. det er

jo det det er det er ikke så godt kan man sige, det er jo mere som, som nødløsning, som


Side 93 af 136

jeg ser det i hvert fald og og der der vil jeg igen igen binde min kamp op på DYKN for at

kunne stoppe noget der minder om en KVG... Forfatteren: ja ja..27:34

27:34 IFM D: Hvis man nu var realistisk og tage et par økonomiske briller på.. IFM B: ja

men men ja men så er det noget andet.. IFM D: fordi at altså Englænderne da da vi var i

afghanistan de brugte jo, de kaldte jo ind, fighting age male, long barral weapon, øhh...

engage. så og så fyrede du, hvad koster den? Forfatteren: ...jaaa... 78.000 dollars har

jeg... IFM D: ja ik, altså på en mand med et gevær, øhh..det tror jeg bare ikke vi for lov til.

IFM B: nej men det vil være det vil være til køretøjer og KVG. IFM D: ja, når men så netop

så for at kunne differentiere i kampen og og typen af mål ik! Forfatteren: ja ja...Men så vil

så vil..IFM A: De kan også noget andet.. også når man trækker ind i by, fordi DYKN med

dens direkte bane... øhh.. mere raserende bane, kontra Javelin som skal op på en eller

anden måde uanset om vi skyder direkte eller top attack. Forfatteren: ja ja 28:19

28:19 IFM C: men det tænker jeg også det er sådan ja sådan nogle forudsætning.. ved

sådan et ad on.. så bliver det også bare DF-problem kan man sige at håndtere den der

BMP2 der står på 100m, det er mere sådan den der kompagni ramme sådan, min

forudsætning for og shape den der kamp der, altså tage de der køretøjer på den lange

afstande og alt det andet. Det syntes jeg bare ikke rigtig der er nu 28:40 IFM D: Er det så

ikke det der taler for at ændre organisationer så det bliver et kompagniets asset....IFM C:

jo meen, jo...IFM D: netop som du også siger med fører personel til det..IFM B: Jamen

jeg har det bare sådan med det..IFM C: på den anden side syntes jeg altså også det, hvis

ik vi sådan er decentralt ude i delingerne heller, så så syntes jeg ikke det ændre nok, altås

det skulle også gerne give delingsførerne nogle muligheder, for at altså i bredden af

kompagniets rum at kun indsætte det der.. IFM B: Og vi får igen den der

panserværnsmaskinkanon sektion, som kun kan virke på én lille del af kamppladsen,

mens de tre andre kan virke på en helt anden...øhh... jeg syntes den integreret del... er er

selvfølgelig dyre men også fordi der skal flere systemer til, men det er også en bedre

løsning, også må man kæmpe kampen på en anden måde, så må man.. ja.. så må

delingerne i princippet have flere ildområder de skal håndtere. Øh.. både lang og kort

29:29 ..Forfatteren: Ja for det var så det næste, øhh... sådan..okay.. hvis vi siger vi har en

en afstand på 1500m hvor vi siger det er her i vil have at Javelin-systemet nedkæmper en

eller anden køretøjsstilling, så hvordan vil i så...så vil i befale til Delingsførerne at jeg vil


Side 94 af 136

have at dine systemer virker herude også samtidigt skal du kunne virke i ILO X? med..

med din small arms?29:46

29:46 IFM C: Bare give ham give ham et ILO der altså et større ILO, lave et større

kompagni ILO også skal han forstå at de der langt rækkende våben er dem der virker i

dybden.29:54 Forfatteren: ja..

29:55 IFM D: men må bare sige at hvis hvis det så er indledende kamp, så har vi kun tre

Javelins derude. med en deling, hvorimod altså kompagnichefen kun rent faktisk ku ligge

forholdsvis meget tyngde, og det kunne i den grad være en troværdig...øhhh... indledende

kamp der blev kæmpet, hvis det var som en egen enhed 30:12 IFM B: Ja...Så vi kunne i

princippet lave den indledende kamp med hele underafdelingen tænker du... IFM D: også

for at lette delingsførerens arbejde, fordi når den indledende kamp hvis vi så kalder det

panserværns enheden den frigøre jamen... at at det så at han ikke skal tilbage og deltage i

den den første del af hovedkampen osse, men kan gå selvstændigt tilbage så taler vi lige

pludselig at han skal gå i dybden og have de her positioner hvor han så ku tage, være

med til at deltage i anden bølge som en panserværnsenhed...det var det var bare en

muligheden og og kigge på dem osse ik30:39

30:39 IFM E: Og det og der syntes jeg det giver rigtig god mening, men det er bare når

man så som delingsfører i i en i et andet scenarie hvor vi ik, hvor vi ik anvender dem til

indledende kamp jamen så kan du igen kun for anvist det her lille område du kan kæmpe i

fordi det er dine kamp afstande, som den er, som den nuværende organisation er jamen

den er jo stadigvæk kun ud til de der 5-600m ik så skal han have et terræn område, enden

så skal han tildeles et terræn område hvor han kan blive beskudt på en anden afstand og

så må håbe at, at panserværns enheden tager sig af de enheder der nu kan komme op

der og han kan ikke selv gøre noget ved det, så skal han kalde op til den enhed og

ligesom få dem til at beskyde et eller andet mål der dukker op..IFM D: ...dvs. hvis han

stadigvæk har DYKN, delingsføreren stadigvæk har DYKN...IFM E: jo men der der der ku

jo stadig, han kun stadigvæk blive indsat i et område ud til en afstand af 1500meter..

f.eks...IFM D: ja, bare lige for at undgå at sådan det dermed at det ikke bliver inden eller..

for inden så er det.. inden ligger resten af delingen og kigger på Javelin der ligger og


Side 95 af 136

skyder, fordi det er nogle kampafstande de ikke kan deltage på eller også så er det

infanteri kampen med geværende også ligger Javelin folkene og kigger...så. øhh. 31:39

31:40 Forfatteren: Men det men det ku så gøre hvis man som i snakkede om før så

placere måske noget i dybden.. altså Javelin...altså i kompagniets opstilling, hvis man

placerede nogle Javelin.. IFM A: Men det er et spørgsmål om hvor skal de organisatorisk

skal ligge, det er i virkeligheden det det handler om. For mig handler det mere om at kan

man sige.. det.. den opgave som MEKINFKMP kan løse, fordi hvis vi gøre det der med at

centralisere dem i en eller anden, lade os kalde det en manøvre støtte, jamen så giver det

noget fleksibilitet på underafdeling lige pludselig at få tilført et våben system som kan det

her, men for BTN der giver det bare ikke så meget mere.. dvs. i virkeligheden så ville

MEKINFKMP få tildelt de samme opgaver og KVGESK og PNINFKMP vil i langt højre eller

vil i samme grad som i, tænker jeg.. være bundet i de stationær kampopgaver i forbindelse

med med kampen hvor vi få...øhhh hvor vi med MEKINFKMP vil kunne dække et større

område mod en stærke modstander i virkeligheden også vil vi kunne få noget mere

bevægelse i KVG og PNINFERNE. som jeg tænker det umiddelbart... det er der jeg ser

den største forskel ved at have det centraliseret eller have det ved delingerne i

MEKINFKMP...32:30

32:31 IFM C: Det er os sådan, altså det giver mere mening hvis delingerne også selv kan

koordinere den der kamp der altså kan virke på de samme kampafstande det går ud over

de samme...IFM D: men er det umuligt, hvis man laver en Javelin deling med tre grupper,

med tre gruppefører, så kan det jo bare være et ad on til delingerne hvis det hvis det er det

terrænet fordre... IFM B: Det er også sådan Englænderne køre det med deres manøvre

support, ikk... så vidt jeg har forstået det. Det er lige som vi havde i gamle dage tanke

gang med manøvre støtte gruppen...IFM A: ja ja, vi skal bare lige ganges op til en deling

ja... så fjerde deling var en støtte deling.. heavy weapons.33:01 . IFM B: men men det er

jo rigtigt, men altså...øh.. jeg syntes jo.. for mig.. handler.. det hele handle om at endelige

også at give. Et er kampafstanden, og den doktrinære indsættelse, men det handler også

om at give MEKINFérne en troværdig...øh.. egenskab til at nedkæmpe KVG. øøh og der er

det sådan lidt.. der er...så er spørgsmålet om tre styr eller fire styr eller hvor meget nu der

bliver i en deling med to sektioner eller hvad man nu kan forestille sig...øh... i panserværns

deling om det er nok, hvis man resfitter det, eller om ni systemer det giver jo klart nok en


Side 96 af 136

en hurtig løsning at det nok er bedre fordelt på tre delinger... i den del af det.. eller for den

sags skyld fire systemer, hvis man tager køretøjs monteret på NK-DEL bil kunne også

være en option ik... Forfatteren: ja.. IFM B: og virkelig sprede kampkraften ud..33:49

33:49 Forfatteren: ja, ja og som jeg læser det så kan Javelin systemet i hvert fald

monteres på på piranha 5 på sigt, hvis det var den vej man gik.

.....fokusgruppen joker med at man bliver set......

34:05 Forfatteren: hvad hedder det....det er lidt som vi også har snakket om, men igen til

ildåbningen her altså hvilke overvejelser vil gøre jer med ildåbning og den effekt i ønsker

for kompagniet, hvordan tænker i vi skal... vi skal samm.. eller hvordan skal den her

ildåbning fungere for kompagniet når man lige pludselig har det her Javelin system

her?...kort stilhed....

34:22 IFM C: Altså jeg tænker jeg tænker det sådan lidt...lidt overordnet kan man sige,

men første det vil selvfølgelig være sådan at åbne med de der panserværns systemer, når

de kommer så man kan få bragt dem til midlertidig standsning og alle de her ting her...og

sådan... den næste... det bliver bare mere det dermed at sådan håndtere den.. dybde og

den fjende man står overfor...hvad hedder det,... fordi ellers håndtere vi bare den fjende

som delingerne står lige overfor lige nu og her, men man kan ikke rigtig gøre noget ved

den reserve som fjenden har eller noget som helst andet, man kan ikke virke ud på de der

afstande eller KVG der er gået i stilling eller de der BMP3 eller hvad det er....så det...det er

sådan to delt ikke, start med at åbne på den lange afstand også prioriter dem til at tage i

dybden bagefter34:56 . Forfatteren: ja hvad er dybden bagefter med hvad? også med

Javelin systemer? IFM C: ja...ja... støttestillinger.. Forfatteren: når støttestillinger.. IFM C:

sådan sådan tage dybde af den der kamp fordi så tænker jeg det stadigvæk det er med

afsiddet kamp det er stadigvæk delingsføreren der bliver nød til at håndtere den fordi den

er altså, så tæt på kan man sige ikke.... men det er bare den der... når så fjenden så er

blevet bragt til standsning der og nu kæmper første deling, anden deling og tredje deling

så gør han så et eller andet med en reserve, eller et eller andet, bringer noget i stilling her

for så for at ligge tyngde et eller andet sted. Den vil man gerne have muligheden for at


Side 97 af 136

håndtere på en eller anden måde ikke, så det bliver jo bare sådan igen lidt at prioritere

hvor støttestillingerne ligger og alle de andre ting.35:30

35:30 Forfatteren: Hvordan i tænker ift. ....IFM C: Man står bare det eneste man har nu for

at håndtere dybde det er ART ikke..Forfatteren: ja..ja.. IFM B: Men altså jeg tænker hele

voldsomheden i ildåbning ikke. altså et eller andet sted hvis man har ni systemer og kunne

åbne ild med alle og så med en ordentlig ildfordeling også ha måske nedkæmpe seks syv

mål på en omgang...det er sådan jeg tænker det det bringer rimelig meget til standsning så

er der en underafdeling der er bragt til standsning godt og grundigt og mere eller mindre er

vi oppe på ødelagt i effekt ikke det det det er da noget, det er noget man det bliver nød til

at regne med ind i det der, også også bliver det sådan lidt i i i IKK og PNINF sygdommen

at infanteri blir sådan lidt bare en enabler eller en backup plan eller noget der ligner og det

primær våbensystemer, i hvertfald hvis terrænet tillader det, det bliver lige pludselig

panserværnsmissil i stedet for.36:16

36:16 IFM A: og jaa hvis vi fastholder seks mands gruppen, så er det alle infanterister der

er indsat på det system der lige pludselig, indtil de kommer ind på en afstand så må vi

smide dem også kæmpe med nogle andre våben...øhmm...36:24

36:25 Forfatteren: Hvordan tænker ift. ift. til virkemidlerne..øhh... indtænkt i det her hvis vi

nu skal både vores ildområder og ildåbning er på længere afstande....øhhh...med

hindringer og sådan noget, hvordan hvordan..øh.. hvad hvad tænker i om det placering af

det. De skal self. kunne tages under ild og sådan noget, men ville i skubbe hindringerne ud

eller? eller vil i stadigvæk holde dem?36:44

36:44 IFM A: Jeg ser fuldstændig krav til til til hindringer som som det har været hele

tiden, det er bare et spørgsmål om at vi kan række længere og derfor skal hindringerne

ligge på en længere afstand, fordi skal ligge der hvor vi vil...øh...indsætte vores ild og

vores ild bliver jo indsat ift. terrænet fordi vi ligger vores hindringer typisk ift. terrænet så ja

jeg vil placere mig længere væk fra min hindringer hvis jeg skulle understøtte det med

Javelin og tætter på hvis jeg skulle understøtte det med min direkte skydende som

MEKINF37:08 IFM D: meen


Side 98 af 136

37:11 IFM C: Jeg syntes bare en højre grad af det kommer til at være lige så tæt på som

nu, fordi at...fordi at jeg stadigvæk alt andet lige har mere altså, jeg har alle køretøjerne

alle TMGérne alle panserværns altså AT4, alle LMGér alt det der skal håndtere den der

BTN der doktrinært kommer mod KMP ikke så jeg tænker stadigvæk sådan kampen bliver

afgjort på den der afstand der for MEKINF, de har bare en bedre mulighed for at håndtere

dybden af det som vi bare ikke har nu. Så jeg vil stadigvæk bruge tænker jeg at prioritere

de der hindringer til og og tæt på 37:46 IFM D: ..bryder ind.. Jeg vil klart bruge

hindringerne mere, hvis vi taler miner, som noget i forbindelse med noget flanke trussel,

fordi nu som du også var inde på præcisionen nu er altså markant anderledes ind hvis vi

skulle binde det op på på DYSKN. Der er det sådan jo mere samspillet mellem en en mine

og en DYSKN. IFM C: ..bryder ind... Du har ikke samme behov for at den står helt stille for

at nedkæmpe den. IFM D: Det der der var samspillet før nu kan Javelin tage det alene

altså der er ingen grund til hindringer 38:09

38:10 IFM A: vaa, hvor god er de til at træffe bevægelse, jeg ved godt hvad der står i

papirerne, men jeg har aldrig kigget ind i sådan en, og jeg tænker et eller andet sted at vi

har behov for at bringe ham til standsning for at have en ordentlig effekt med vores første

ildåbning. IFM C: Men det er sådan lidt det jeg forstår at man ikke har det samme behov

for som alligevel har mest behov for at bringe ham til standsning der hvor man er

stationære Forfatteren: Som jeg forstår det så kan så er det jo altså laser target ikke også

lige så snart den siger ding...locked on.. så er det fire forget også...IFM C: sådan er det

ihvertfald i call of duty...Forfatteren:.....IFM D: som jo er empiri for det her... Forfatteren..

ja..tjek.. det skal lige skrives ud det der..Fokusgruppen griner.. en masse støj...38:42

38:42 IFM B: Men jeg er meget enige, jeg ser ikke den der sammenhæng nødvendigvis

bør være der... men stadigvæk altså hvis man det det er jo et spørgsmål om hvordan man

ønsker sin kamp, fordi jeg er måske lidt tilhænger at D.O s (IFM A) det dermed at

stadigvæk at have mine hindringer der understøtter mit ILO for at tvinge ham til at

manøvrer derude længst tid muligt så jeg alt efter self. hvor mange panserværnsmissiler

man har så man kan få tæret på ham derude også bliver infanteriets kamp og køretøjernes

kamp måske mere ala blokerings stilling for at sikre at hvad end der måtte slippe ud af ILO

det håndtere jeg sammen med resten men men det vil det det er meget situations

bestemt39:13


Side 99 af 136

39:12 IFM E: Det følger også meget den opgave som BTN gir kompagniet ikke og kommer

ligesom til at afgøre det og kan MEKINFKMP Javelin så understøtte det som der alligevel

bliver lavet for de andre underafdelinger som ligger ved siden af ikke at. IFM C: præcis det

giver meget bedre mulighed for at man kan lave et eller andet samvirke med Alfa Coy eller

nogle andre, fordi de sikkert skubber deres hindringer væsentlig længere ud end jeg gør.

IFM E: men vores midler bliver vi nød til at bruge til, som er vores ultimative med at der er

ikke nogle der kommer igennem nede ved os, så der tænker jeg der bliver vi nød til at

bruge nogle hindringer medmindre vi for tildelt nogle hindringer specifikt ude i39:46

39:46 IFM A: men nu binder vi også vores hindringer benhårdt op på ét våben system her,

det skal vi også, det kræver også vi ved hvad har vi af rådige hvad heddet det krombane

osv. fordi de skal i hvert fald stadigvæk bruge en modstander der står stille før de ramme

noget og før de har nogle som helst virkning...Forfatteren: ja ja... hvad med ift. 12.7 som i

nu har monteret i STAVSén der, det er jo 1500m i kan.. ja ish..IFM C: ja det står på

papiret, men i virkeligheden så er det nok os tætter på 800m, men Forfatteren: men vil du

bruge det sammen med Javelin ude på den lange afstande, så du bringer ham til

standsning og måske får ham til at sidde af derude eller manøvrer eller et eller andet, vil

du så bruge 12,7 ude på den afstand. IFM C: Jeg tænker endelig jeg tænker stadigvæk at

Javelin er længere ude ind 12,7 er altså fordi jeg tænker meget at MEKINF altså

køretøjerne understøtter MEKINFérnes kamp derude og som det er nu, syntes jeg det er

utroværdigt når man siger at man har dybde med 12.7er, det har man sgu ikke altså,

spredningen effekten af 12,7 på 1200m, de er mere bevendt inde på 600m hvor de

understøtter infanteriets kamp syntes jeg..Forfatteren: okay..IFM C: Det kan godt være at

der er sådan et eller andet overlap, men sådan i tanken om det, vil jeg tænke Javelin 1500

2000 12,7er 100-6,7 800m41:06

41:06 IFM E: men nu snakker vi også bare meget ude på de meget lange kampafstande,

altså 1500meter ikke, men det er også helt sådan ned på altså de 7-800meter hvor vi også

lige nu er presset altså der kan vi jo heller ikke træffe noget med vores nuværende, vores

nuværende matrial, hvor at have et Javelin system vil gøre at vi kunne få træf på en

modstander og vi så også kan begynde at skyde med 12,7 ude omkring øøhhm... de

nedkæmpe køretøjer hvad end der så måtte foregå derude..øhmm.. men så skal

modstanderen ligesom præsentere noget andet end bare køretøjerne, fordi så kan Javelin


Side 100 af 136

lige så godt, så kan vi holde køretøjerne med deres profil lav, og øhm.. også bare beskyde

med Javelin.41:49

41:49 IFM C: Det er også det, det også der er noget der er et overlap men... det er ikke...

det ikke de der nært mål der er interessante med Javelin, det er sgu de der lange

afstande.42:04

42:06 Forfatteren: okay hvad hedder det...IFM C: Det er også fordi jeg tænker sådan lidt

også som det står i dit oplæg her... Fjendens mulighed bliver jo også først god på 1000m

når den kan bruge øh.. den der mountede LMG eller TMG eller hvad der sidder på den der

T-72 eller BMP2 osv. det skulle også helst være på en afstand hvor man udnytter 100%

fordelen i den der Javelin der og ikke lige pludselig også er et mål for tungt maskingevær

og alt muligt andet selv, så derfor tænker jeg at hvis man vil understøtter det, så også er

man bare med på at man er med på at man har gjort sine Javelins til mål for 14.5 7,62 og

alt muligt andet.42:47

42:47 Forfatteren: ja, det giver meget god mening. Nu har vi kun talt om nogle af

elementerne eller forsvarskampens elementer, er der andre elementer i ser påvirket øhh..

eller nogle eller nogle i ser mere påvirket end det vi har snakket om nu her. ift. modangreb

overvågningsposter eller noget? øhm..43:05

43:07 IFM B: Jeg ser kamp fra stilling frigørelse og tilbagegang, der ser jeg jo lige pludselig

her altså hvor MEKINFKMP i gamle dage var, det var de kæmpe i en linje derefter frigøre

længere op også kæmpe i en linje igen, også til dels i et eller andet sted i et meget

besværlig kamp i et meget lukket terræn, her ser jeg igen vi har et midle til at lave

panserværns baghold og virkelig påfører modstanderen tab og delingerne kan springe

over buk... øhh og på en helt andet måde ud fra noget i en anden type terræn43:35 IFM C:

Vi har også lige pludselig noget at bruge den der high value lang high value target liste til

ik, fordi som det er nu så kan vi bare nedkæmpe det der står lige foran os, men hvis du har

et Javelin så kan du godt begynde at lede efter det der guld æg eller den der T-72 delings

reserve. f.eks. kamp fra stilling frigørelse og tilbage gang for en fjende der skal overvinde

et vandløb så de bliver jo ikke introduceret som de forreste køretøjer som vi lige nu bokser


Side 101 af 136

med nu, så der kunne man sagtens have lidt is i maven liggende derude og vente på de

bliver introduceret altså for at tage de der44:07

44:07 Forfatteren: Vil i i så i højre grad befale til delingerne i rum og akser eller... frem for

linjer altså det er her omkring de skal ligge, hvis i så i højre grad give dem rum når de får

et andet system eller?44:20

44:21 IFM D: Rum vil være være oplagt netop med hensyn til terrænet, det giver så meget

mere end du har med de der fesne våben du har og skyde med, hvor du kan give altså

delingsføreren det finder du selv ud af.IFM B: jeg tænker stillinger. IFM A: Jeg tænker det

er fandmer specifikt IFM B: men men stillinger og obs poster i rummet giver den der

dumme skillelinje som skal koordineres henover hver eneste gang der skal afg..så jeg

tænker især hvis vi snakker bevægelig kamp så tænker jeg helt klart, frigørelse kamp fra

stilling frigørelse og tilbagegang, tænker jeg stillinger og kæmpe fra stillinger og styre den

på den måde, så de kan skyde hen over hinanden. øh... men igen det kommer an på

terrænet og opgaven. Forfatteren: ja det var også lige for at hører om der var noget i

tænkte det pegede mere på det her end noget andet...øhmmm.45:05

45:06 IFM D: Det det gir bare mere den her med den her og og gribe, gribe chancen, sige

hey der er en busk han kan ligge i og ser af helvede til, fint nok, sæt en deling af her eller

et eller andet i den dur, en gruppe øhhhmm.. ja så for ikke at binde ham DF mest muligt,

eller giv ham størst muligt handlefrihed, men igen ja det er selvfølgelig også i den grad

terræn specifikt ikke. IFM B: ja ja selvfølgelig øhmmm.. men jeg tænker endelig det kan

man også den kamp mellem linjerne øhh.. som, det er endelige det jeg høre du beskriver,

og den kan man jo også bare sige du skal gå fra stilling sort 1 til sort 2 med kamp føling,

så kan han jo udnytte den modstands akse han i princippet vil få i den eller hvad man nu

kalder det i mellem de to stillinger, den den tilbage gang der vil være der, den vil han

kunne kæmpe og der vil han kunne finde buskene uden at være bundet til et rum, uden at

være bundet til at koordinere med en skillelinje osv. ikke. 46:09 ...der bliver small talket.....

46:11 Forfatteren: Okay hvad det hedder, så det sidste her nogle af de ting vi har snakket

om øhhhmm.... er der noget i tænker at det bør tilskrives den doktrin vi, øhh som det står

nu noget der bør ændres eller tilføjes, som det står skrevet nu, eller ville i fastholde det


Side 102 af 136

som det nu står skrevet, altså du eftersøgte at det måske godt kunne være lidt mere

specifikt beskrevet hvor D.O han var lidt mere han ville gerne have det åbent, jeg tænker

f.eks. ift. det vi lige har snakket om, det jeg syntes der virkede som om... omkring ildåbning

at det måske skulle være i nået linjer om det skulle uddybes mere.46:45 IFM C: mmhh det

tænker jeg ret konkret godt kunne være sådan nogle eksempelvis bilag eller et eller

andet........ man bliver jo ikke bundet af eksempler kan man sige, det giver bare...hjælper

kreativiteten lidt på vej kan man sige Forfatteren: Altså ildåbning står bare,, ja tilstræbes

overraskende, flankerende også nogle bestemmelser om det skal være samlet, delingsvis

øhhh... eller ved passage af ildåbningslinjer. IFM C: ja.. det kunne f.eks. godt være på

hvordan man laver opdelt ildåbninger....Forfatteren: Det er også mere for at sige okay at

Javelin systemet under ildåbning det søges f.eks. i en linje på 2000m eller et eller andet,

eller om i bare vil fastholde det som det står skrevet her...........IFM E: ej altså jeg tror der

er mange dele der var sådan hvor man ville sgu kigge gennem og tilføjes noget hvis det er

man tilføjer en enhed som er en markant forøgelse i kapacitet og rækkevide tænker jeg,

der skal da der er mange punkter der skal kigges igennem tror jeg....øhmm... altså

ildåbning er en del... opdeling af enheden kommer vel også til at have en betydning for-

øhmm hvordan delingerne og KMP skal agere...Jeg tænker da det der med at udskille

Javelin systemerne i opgaverne kommer også til at have en en vigtig del i opgave

løsningen...øhm som også skal beskrives bedre tror jeg.48:14

48:14 IFM A: ja ja, men det er sådan mere hvordan vi omsætter doktrinen til taktik på, fordi

en ildåbning er jo en ildåbning kan man sige og doktrinært søger vi at gennemfører den

overraskende og flankerende, det er ligesom vores doktrin ikke.. det ser jeg heller ikke at

der er nogle ændringer ift. at vi får et nyt system, men men sådan hele måden og altså de

situationsdannende faktorer i virkeligheden kunne man godt skrive ind i form af en anden

type taktik fordi vi kan gøre alt det der står i det nuværende reglement, men vi kan også

noget mer... Vi kan kæmpe en helt anderledes kamp i særdeleshed ved defensiv...øhh...

taktiske aktiviteter... så ja der villle skulle skrives noget mere på men jeg kan ikke lige

(knips) Forfatteren: nej nej...IFM A: sige det der skulle vi skrive det der afsnit

mangler...IFM C: Men eksempelvis er der heller ikke skrevet noget om fra MEKINFKMP

går fra softmount til OHW, selvom doktrinært så bliver afstanden længere...

Forfatteren: men det vil også, når der så står ildåbning her så står der at KMP søger med


Side 103 af 136

Javelin systemer at gennemfører ildåbning på et eller anden afstand, det var mere for,...

IFM B: Men jeg er ikke sikker på at det skal skrives ind også fordi så så de det er så

situations bestemt altså fordi bliver man indsat i lukket terræn jamen så skal man ikke

søge den del af det, så så ja, jeg kan godt lide den man har den der mere generelle

formulering også har øvet folk i alle mulige og analysere de situationsdannende faktorer

altså indsæt deres værktøjskasser derefter uanset om det er Javelin OHWér eller

AT4...øhhmm. IFM A: Ellers får vi den der løsning som englænderne havde nede på

alliede spirit, hvor de gemte sig inde i skoven for at lokke modstanderen ind og så tage

ham med Javelins på....øh ja.... Fordi det stod i deres Field manual at de skulle

nedkæmpe modstanderen med Javelins, men de havde fået et stykke skov....Forfatteren:

okay,,, cool.. Jamen det slut på del 1


Side 104 af 136

Bilag 6 Fuld transskribering af fokusgruppeinterview del 2

00:01 Forfatteren: ja, vi køre interview anden del og jeg optager nu IFM C.

IFM C: altså jeg tænker sådan før Javelin kan man sige så syntes jeg det vil pege på at

man lagde sig ned omkring den der lavning, som alt andet lige må være ved den der

massive hin.. øst vest gående vandhindringer dernede, ligger sine hindre midler ud for at

underbygge den der naturlig derude, men ellers så holder sig nede i lavningen for faktisk

kun at være den der bundprop, hvis du kan følge hvad jeg mener, så man har ikke den

her... det her højde parti ude ved kokkehøjgaard osv. men med Javelin syntes jeg godt at

man både kan løse den opgave være bundeprop udbyg de der hindringer derude, men

også have alternative stillinger på den vestlige side og på den østlige side, med Javelin for

så kunne man understøtte i dybde afhængige af H1 eller H2 om han køre sådan venstre

om øhh kokkehøj der eller om han køre øst om kokkehøj der, så man kunne have de der

victor stillinger nede og man kunne afhængig af om han svinger den ene eller den anden

vej rundt også kunne virke i dybden på det00:59 Så jeg syntes bare sådan helt konkret så

er det bare, at man går bare fra kun at være bund prop til også og kun have noget enhed

eller noget i stilling der kan håndtere kokkehøj derud og sådan vest for den eller øst for

den derud, også kan man være en del af IKO guld, og det kan man ikke som det er nu kan

man kun være bund prop der sørge for at noget stopper i IKO guld, så KVG kan....

(uklart)...01:23

01:26 Forfatteren: Så så tilgangen af Javelin for dig i sådan en opgave her IFM C: så er

svaret konkret det gør at jeg med i IKO guld, ikke kun sørge for at noget stopper i det, men

jeg faktisk også kan virke ind i det, specifikt omkring de der støttestillinger der, som alt

andet lige vil være en forudsætning for fjenden om han køre øst om eller vest om alt efter

hvilket H han kører.01:49

01:46 IFM C: Det er alligevel noget syntes jeg en forskel ikke at kunne virke halvvejs inde i

IKO i til fa ikke at kunne gøre det Forfatteren: ja..IFM C: Også fordi jeg jeg kan jeg ville

ikke nu kunne bringe køretøjer eller noget i stilling til at virke ind i IKO guld fordi, de bliver

jo ikke mere pansret af at der er OHW på kan man sige, så de bliver nød til at være i den

der der bundprops stilling til at starte med, anyways


Side 105 af 136

02:13 IFM D: Hvad hvis man tager øhh.. lige præcis at centralisere de her Javelins og

ligger dem om i Juliedal.. Det der skovstykke om for, kommer de i dybden og de vil som

jeg umiddelbart læser højdekurverne så bliver de bragt højere op, og dermed faktisk

kunne udnytte deres 2 kilometer så rent faktisk ku... ikke gå i bund i guld, men i hvert fald

ind i midten IFM C: Ja altså du har de der stillinger på den der vest eller øst siden af det

der.. IFM B: Ja op i hegnet op op nord på Henriksminde IFM E: Ja han siger yderlig

nordøst derfor IFM D: 657 528 den der skovstykke der...Forfatteren: Men hvordan så så

vil du lave sådan en ad hoc organisations ændringer kan man sige eller hvad? vil du vil du

placere en deling deroppe eller kun Javelin systemer derop IFM D: Kun Javelin, igen som

vi siger de andre bliver bare sikringsmænd for et styr Forfatteren: ja ja IFM D: For et styr

Forfatteren: ja så placere et Javelin deroppe også have resten af dine enheder ned

omkring kampstillingen ned hvor...IFM D: Hvor deres kampafstande er effektive

Forfatteren: ja IFM D: Ja.03:15

03:16 IFM B: ja ja jeg ser os jeg ser os at der altså i den forlængelse en mulighed for at

strække kampstillingen mod vest, ned mod det der pkt. 42 jeg ved godt at det er at måske

for at få en anden vinkel på IKO end kampvognene vil ha for lige nu så er det den samme

vinkel som vi skyder på som hvid eller hotel 3 der.. øhhh... men vores stilling blev trukket

længere den vej ned af, så kunne vi virke i hver vores del af IKO, som inden for bataljons

kampen.. øhh.. og dermed levere en fuld færdig underafdeling der skyder i IKOét dog kun

med panserværnsmissiler i højgrad, men også med med være sikret af en naturlig hindre

linjer, som vil gøre den afsiddet kamp rigtig besværlig for modstanderen.03:57

03:58IFM C: Det vil også bare gøre hvis han svinger vest om kokkehøj og alt det der som

er skitseret her, IFM B: så vil man stadigvæk kunne tage ham under ild. IFM C: (snakker

oven i hinanden) noget med high value target han skal have et eller andet frem for at

rydde minefelter for lave broslagning for et eller andet og når dem der nu ligger i Hvid 6

ligger frontalt på så har vi mulighed for at tage det der i flanken i hvert fald. IFM B: men jeg

ser ikke vores vi skal ikke nødvendigvis ligge skulder ved skulder altså det er jo ilden der

skal bringe modstanderen til standsning. Forfatteren: men men det ville være anderledes


Side 106 af 136

end hvis du havde DYSKN så vil du ikke have skubbet helt der ud IFM B: nej fordiiii nej.

IFM E: kamp afstanden IFM B: kampafstanden igen04:30

04:31 IFM A: Og din ild den rækker væsentlig korter så du vil ikke ku skabe sammenhæng

i kompagniets kamp for der har du behov for at delingerne skal kunne virke mod det

samme og det kan de med med Javelin ved og.. med større spredning fordi vi har lidt

længere effektiv skudafstand. Jeg er meget enig jeg vil også ligge jeg vil også sprede mig

ude og det vil jeg gøre fordi den primær opgave er at skabe forudsætning for bataljonens

IKO guld her og ved at brede mig ned derude over og få en anden vinkel ift. kampvognene

så har jeg faktisk mulighed for at bringe ham til standsning i IKO guld både hvis han

vælger at gå nord eller hvis han vælger at gå vest også kan vi lige pludselig bruge

kampvognene til det de skal nemlig at afgøre kampen der hvor modstanderen er... der

hvor han sætter sin tyngde, der vi kan ligge noget af vores tyngde og ikke kun der hvor

MEKINFKMP ikke kan nå og vi derfor har behov for at have en og kommer ind og sætter

proppen i.05:17

05:17 Forfatteren: men så men så lige den her du ..(vrøvler) det er jo også de

situationsdannende faktorer som vi også har snakket om tidligere, men her der kunne man

så godt sige der ville jo være en doktrinær ændring i den doktrinær brede for kompagniet

opstilling..snøft...uden at jeg lige har mål helt præcist, men hvis vil i stadigvæk have den

nord/syd gående vej der går mod Rævebjerg ind? øh som jeres venstre kant af jeres

opstilling ikke også?... eller hvad??05:39

05:39 IFM B: ja ja men der vil jeg ikke ligge stillingen, jeg vil ikke nødvendigvis tegne den

derud fordi hvis hvis det handler om at bringe modstanderen til standsning i IKO

guld...øhh... og ift. de hindringer der er der i. Jamen hvis øst kanten af stillingen kunne

være Nøddebo i stedet for bare for at trække den 300 meter mod vest, stadigvæk og

kunne få ilden til at virke ud til den del af det jamen så, så længer der er overlap mellem

mig og så eskadronens ild så.... og godt overlap der så vi kan bringe modstanderen til

standsning, så tænker jeg ikke så skal jeg ikke ligge helt derud til nødvendigvis06:07 IFM

A: Nej der er halvanden ja så selvom hotel 3 ikke er besat så vil du stadigvæk kunne nå

op til den stilling....med din ild og det er jo det der er det vigtigt, det vil kunne skabe

forudsætning for... bly... kan iværksættes eller han kan være indsat i hotel 7 samtidigt med


Side 107 af 136

at vi lukker hullet henover.06:22 Forfatteren: så igen så så det er ikke så fordi der bliver

ændret så meget i doktrinen ved i at i får tilgang af systemet, men mere den måde i kan

løse jeres opgave på, men det får en betydning for den måde hvormed i kan løse fordi i

kan så, det er så måske lidt afstanden, den doktrinære måske mere dybde eller hvad?

man har der bliver påvirket her?06:47

06:48 IFM C: ja du siger det jo selv sådan doktrinært afstand man kæmper den er ikke

600m den er væsentlig mere 2000m lige pludselig.06:57

06:58 IFM B: men det var også altså i det i IKO, som sådan man kan se terrænet her, det

det der vil det være panserværnsmissil og så vores tunge våben altså tung ild der ville

skulle prøve at påfører modstanderen tab i IKO, også når han kommer ud af IKO enden

Nord eller øhh.. NW eller vest når han kommer der ind, så tage ham med håndvåben og

hvad vi ellers har. 07:19

07:21 Forfatteren: (rømmer sig) Hvordan vil i øh.. som vi også snakkede om tidligere ift. til

ildområder uagtet at i self. ikke har haft så meget tid til lige og og kunne forberede jer hvor

i ville placere dem, men hvor tænker i sådan indledningsvis at i vil placere jeres ildområder

eller ildområde?07:34

07:34 IFM C: Altså jeg tænker der vil ligge et sådan vest for kokkehøj der op, altså fra

kokkehøj og ned mod vest også et på øst siden af samme bakkeparti så man kunne skifte

tyngde mod H1 og H2 og det vil primær være Javelin der skulle virke i det, altså

gennemfører et stillingsskifte for at kunne virke i det, fordi resterende der bliver nød til at

være bundprop. Forfatteren: Men kan man kan man altså... IFM C: Altså i stedet for

bare at være et ILO sådan et bundprops ILO derned der bare er langt og bredt så bredt,

men ikke særligt dybt så er der lige pludselig det også to ILO på Javelins....08:09

Forfatteren: Men vil...mmm... men det ved jeg ikke om man kan udlede af det her, det er

jo forholdsvis åbent terræn...øhh ... ift. til til MEKINFér og sådan noget der men altså at når

det er så åbent her så er det så så vil i fokusere jeres kamp mere på de her Javelin-

systemer og jeres OHWer og holde infanteriet tilbage.08:27

08:29 IFM A: det ja, fordi det er der hvor vi er blevet placeret vi er blevet placeret i åbent

terræn og med det formål at bringe til standsning og skabe forudsætning for for IKO.08:37


Side 108 af 136

08:37 IFM E: men en af målene her for enheden i hotel 4 er vel også at trække, altså først

og åbne op når modstanderen er trukket så langt ind som overhoved muligt for at danne

forudsætning for modangreb ind i modstanderens reserve ikke så så det er vel den

organisatoriske MEKINF enhed som skal lave ildåbningen altså bringe ham så tæt på

inden vi iværksætter...øhhmm...og kunne skyde ind i IKOet og det kan.. nu sidder der

selvfølgelig bare en delingsfører men men altså så tænker jeg stadigvæk at det er

MEKINF enheden der skal bringe modstanderen til standsning før vi begynder at skyde på

alt det der er inde i IKOet..09:22

09:22 IFM B: ja. IFM C: jeg tror ikke nødvendigvis at MEKINFKMP skal åbne det der IKO

ved at bringe ham til standsning der tænker jeg at man hurtigst muligt vil ku begynde at

nedkæmpe med de der Javelin de der IFM B: Ja det kommer også lidt det kommer lidt an

på hvordan man forestiller sig sådan en kamp hvordan den køre fordi når når jeg lukker

øjnene og kigger på det der og for prøvet at forestille mig det der så så ser jeg lidt at vi at

vi bliver nød til at tage kampen lidt længere ude end det du beskriver fordi vi bringer ham

ikke nødvendigvis med den første ildåbning nu her vi skal måske skyde to tre gange hans

doktrin hans doktrin vil jo være at folde så meget ud som overhovedet muligt måske op til

to underafdelinger i en eller anden angrebs formation og kom kørende på engang og på

den måde så så en ildåbning vil hvis vi nedkæmper fem køretøjer ud af tyve, så køre han

jo stadigvæk fremad det er jo doktrinen for angreb så hvis vi gør det på minimums

afstand...øhh.. hvis så skal vi i hvert fald have stor tillid til vores hindringer virker og den

del af det, så der vil jeg nok tage kampen lidt længere ude... omkring de tusinde meter,

måske ikke på de to tusinde meter for risikere vi at i det her... hvis det bliver for langt

jamen så får så er han for langt væk i IKOét og bliver bragt til standsning et sted hvor vi

ikke rigtig kan se ham og rigtig påvirke ham10:33 så så... sådan en mellem løsning et eller

andet stede lige netop omkring øhh midt i IKOet kunne jeg godt tænke mig man åbnede

ild10:40 os for at have sammenhæng til naboen altså eskadronen. Fordi de vil helst ikke

kæmpe på... nu har jeg ikke kørt kampvogn, men jeg tænker ikke de vil køre kæmpe på

500 meter helst... vil også gerne kæmpe på 1500meter plus IFM C: Ja det tror jeg du har

ret i altså sådan.10:55


Side 109 af 136

10:56 Forfatteren: Hvordan tænker i så ift. til til selve ildåbningen IFM B vil om centrer

omkring midten af IKOet der men altså skal det foregå som en samlet ildåbning for

kompagniet..øhh... såvidt muligt altså ift. det som modstanderen præsentere IFM C: Det

vil være samlet ildåbning for Javelins for kompagniet ik, men det er jo bataljonen der skal

beslutte om hvornår IKO guld er åben kan man sige ikke Forfatteren: Ja ja men altså hvis

vi kun lad os sige kun fokusere på kompagniet og i har fået..øhh.. go på at åbne IFM C: Så

vil det være så ville det formentlig være med de der Javelin-systemer der...IFM D: Hvilket

og jo også vil være fint hvis de er placeret på flankerne, så hoved kampstillingen, størst

delen af hoved kampstillingen er stadigvæk skjult IFM C: Det det der det ILO der ligger....

for resterende del af MEKINFKMP det er jo næsten sådan et sådan et sild agtigt ILO, det

altså det skal virkelige tæt på før at det giver mening at få samordnet så meget ild dernede

som muligt...11:48

11:49 IFM B: For mig handler det lidt om i den der ildåbning om hvis jeg hvis jeg har en

overbevisning om at mellem de tre delinger kan lave en ordentlig ildfordeling så de ikke

skyder på samme mål...øhh... hvis man på en eller anden måde kan dele den der del

op.øøhh og sikre mig at de skyder på tre forskellige områder i ILOet, eller i IKOer for den

sags skyld, jamen så vil jeg åbne ild samtidigt med henblik på den dersens overraskende

chok effekt på modstanderen, og ellers tror jeg måske at jeg vil åbne ild med måske to af

dem også lade en slutte på for at se hvad er det der er nedkæmpet også... må ham der er

er men12:24

12:24 IFM A: meget enige specielt fordi vi potentielt set skal løse opgaver både i IKOet øst

og syd for IKO i virkeligheden...øhh... Det tror jeg så så det kommer an på hvad det er for

en modstander der præsentere sig om jeg vil åbne om med alle eller dele12:37

Forfatteren: okay...øhm....ja 12:41

12:41 IFM C: Du kunne jo godt bare konkret skitsere at som der er tre ILOer to for det der

Javelins det ene H og det andet H, og et sådan uden at have kigget mere i det for resten

af kompagniet ...(uklart)...Så man kan åbne sine egne KC ILOer særskilt ikke..12:58

Forfatteren: Ja lige præcis...øhmm...Hvad ser... vi fik snakket om det, ved ikke om vi fik

nævnt den før eller lukket den, men men dybden på jeres øhhh.. jeres opstilling altså hvor

dybt vil i gå i, i snakkede noget om at i ville skubbe ned syd vest på der...øhhh... for at


Side 110 af 136

komme lidt mere flankerende på IKO vil i holde jer i tilknytning til hindre linjer, eller til den

naturlige hindring eller vil i skubbe dybere eller hvordan?13:17

13:17 IFM C: Jeg tror jeg ville skubbe så dybt som muligt altså sådan alene ud fra det der

argument om at....... udnytte den der kampafstand som Javelin gir, altså jeg har ikke lyst til

at åbne på ham på den T-72 eller BMP3 først når hans 14.5 - 7.62 og alt muligt andet

også dur, men holde det på så lang afstand som muligt så han længst muligt kan ligge der

med sine Javelins IFM A: Spørgsmålet er i virkeligheden hvornår 79 han ønsker vi...øhh...

begynder at engagere modstanderen inde i IKO altså trække 2000 baglæns ift. det.... det

er jeg meget enig i. Forfatteren: Så så hvis der sku være noget der var ændret, så så kan

det være den doktrinære dybde af opstillingen her i sådan situation her? IFM C: ja... og det

kunne være super fint hvis man kunne holde Javelins ude af den der overlevelses kamp

rundt om stillingen der kommer til at foregå 14:02 Forfatteren: Ja...

14:02 IFM A: Jeg ved ikke om det er dybden i kompagniets kamp, jeg vil flytte

kompagniets kampstilling fordi hvis vi i virkeligheden fastholder det hermed at vi er seks

afsiddet … og Javelin systemet som vejer 22kg når det er ladt og 16 kg. pr missil

efterfølgende så er der ikke nogle infanteri kamp hvis jeg indsætter mit Javelin så så det vil

ikke ændre voldsomt meget på dybden af kompagniets kamp som jeg ser det, det vil det

gøre hvis vi tog B.L (IFM D) løsning hvor vi udskilte deres og har sådan en separat deling

så vil jeg måske kigge på og.... og have en anden dybde i kompagniets kamp...14:32

14:32 IFM B/IFM E: (taler oven i hinanden) IFM B: Uklart)......panserværnsmissil

kommando, altså sige jamen jeg tager fra to af delingerne seks systemer og smider op

deromkring den skov oppe nord på som du nævner også så har jeg godt nok to Skald

delinger tilbage det det svare jo lidt til når vi kæmper ude.. kamp fra stilling tilbage gang

hvor F-holdet er er tilbage også håndtere vi lige med LMG´er og panserværnsvåben hvad

der nu måtte komme ind på den del af det også måske stadigvæk have en deling alt

efter...øhh.. ude vest på ude omkring pkt. 42 der kæmper sådan samlet kamp eller et eller

andet lign. også to blandet kamp, men det ville kræve at man også udskiller sådan fører

personel osv. til at tage den del af det.15:10 om det skal være NK KMP, NK DEL dertil

egnet delingsfører, det kunne løses på mange måder såå..15:16


Side 111 af 136

15:16 IFM C: altså jeg hælder jeg hælder sådan lidt mere til bredder deling bredder rum,

lidt alla det samme princip det der er nu, forlæg, alternativ stillinger for en delinger også er

det jo ikke hele delingen han skal flytte men det er det jo heller ikke nu, nu er det jo også

måske en victor kommando og noget andet han skal flytte, så er det så bare victor med

noget Javelin.. Forfatteren: ja ja...IFM C: fordi jeg tænker sådan lidt...........det giver bare

mere fleksibilitet end at have sådan et kompagni kommando til at bokse

rundt.....Forfatteren: så du vil du vil give dine delinger breder...øhh... stillinger IFM C: ja

ja, også i hans alternativ stillinger skal han være, forstå at det er Javelins der skal skifte til

de der alternativ stillinger, forventligt. Det er det 16:04

16:05 IFM A: Men det er jo ikke meget anderledes end hvis du kigger i kampvogns

delingen kampvognseskadronens reglement, vi har større afstand på vores....enheder

større dybde fordi at vi kan række længere vores ild kan virke længere, hvor vi som

MEKINF nu skal være placeret der hvor vores ild skal virke det behøver vi ikke hvis vi for

et system der kan række 2000. behøver vi ikke nødvendigvis hvis det er det system vi

indsætter ihvertfald..16:25

16:27 Forfatteren: hvordan vil i...øhh...hvad hedder det.. hvordan vil i indtænke

virkemidler i sådan en her opgave her...øh.. hvis i fik tilgang af af minefelt og...panserminer

og andre hindringer.16:38

16:38 IFM C: Som det er nu så vil jeg stadigvæk prioritere dem sådan relativt defensivt ift.

eller sådan relativt tæt ift. udbyg den der hindre linjer der allerede ligger, fordi jeg tænker

stadigvæk at jeg har sådan en primær opgave ift. at være den der prop at kunne håndtere

den der fjende der og det her er jo så bare det ad on der gør at jeg kan virke i IKO guld og

understøtte PNINF/kampvognen. IFM B: Så det vil stadigvæk være for at sørger for at

modstanderen forbliver i IKO guld kan man sige. IFM A: Det ville også kræve at vi lå lagde

det helt ud i den anden ende i IKO guld for ellers så...fylder alligevel lidt sådan en brigade

der.17:10

17:12 IFM C: altså... hvis det du spørg om det er om jeg vil rykke det hele længere frem

mod IKO guld, det tror jeg ikke jeg vil gøre. IFM A: nej men det er det er jo det her igen,

så vil vi nok heller rykke os længere tilbage ift. minefeltet men minefeltets placering vil


Side 112 af 136

stadigvæk være der hvor vi ønsker og standse ham IFM B: Det er også i den her opgave

kan man sige hvor det i mellem mosen og den røde vej...øhh.. ud mod hvid 3 og det er jo

det det er det område hvor det er mest kanaliserende så der er jo også færrest midler der

skal indsættes kan man sige..17:40 Forfatteren: Okay..øhhmm....ja så ja det er primært

det det er afstanden som det ændre ift. DYKN den afstand i vil placere jer til IKO

på...øhmm.... og vi er igen lidt tilbage som vi også snakkede om før altså hvor meget....

hvor meget favner vores doktrin allerede det som i i nævner øhh.... eller hvor meget skal

der tilføjes eller uddybes i doktrinen? øhhmm... Hvad tænker du om det IFM C18:13

18:14 Forfatteren: For lige nu så står den bare en en brede på 1200meter og en dybde på

500 meter, også står der så er der sådan lidt formuleret omkring ved åbent og lukket så

kan det blive justeret men altså skal der skal der nogle tal på eller det er så

situationsbestemt?18:27

18:27 IFM C: Armen jeg tænker, at den skal øges til et eller andet, men det ved jeg ikke

det må jeg indrømme lige sige hvad det specifikt skal være, men jeg tænker ikke det skal

være 1200m jeg tænker sagtens det kunne være 1600 eller et eller andet, som jeg faktisk

også tror det bliver med 4 vognsdelingen og OHW og alt det andet, men.... for de at hvis

det bliver ved med at være 1200m så er jeg ikke sikker på at bataljonen når de sætter

deres boller på som udnytter det potentiale der er i det, så bruger de bare sådan doktrinær

størrelse stillinger...... Men bare sådan helt grundlæggende sådan våben som du siger

våben der kan skyder længer lange kampafstande peger på breder

stillinger......Forfatteren: okay..IFM B: jaa men det selvfølgelig har vi mere kampkraft i

hvis vi har et panserværnsmissil, men gør vi stillingerne breder så står vi også bare overfor

flere modstandere.... så det er sådan lidt... hælder vi 400 meter ekstra på det er lige før at

ihvertfald jf. vores egen doktrin at der kan være en ekstra underafdelings angrebs akser

med et par delinger udfoldet så er der også bare det mere mål at skulle skyde på....så så

det skal også gå op det der, og den fjerde victor i delingerne er jo ikke fordi den vælter

RESFITTEN... til vores fordel.19:38 IFM C: Det gør den nok ikke, men øhh..19:41

19:40 (folk små sludre om)19:43


Side 113 af 136

19:44 IFM C: Men man er også bare det længere det mere terræn og nedkæmpe de der

fjender på IFM B: Det er rigtigt.... Jeg tænker primært dybden af stillingerne hvis der skal

ændres noget så er det dybde de der 500 meter som er angivet i reglementet.. og få givet

en dybde som også på den måde kan indikere at at officeren der skal lave planen han skal

tænke lidt mere og udnytte dybde i sin kampstilling. Lidt lige som du beskrev kampvogns

reglementet 20:15

20:15 Forfatteren: ja, ja fordi det kan jo være problemet når man har når man har tal på

så er det det man forholder sig til...øhhh... også kan man måske ikke udnytte systemet

optimalt.20:21

20:21 IFM C: og der tænker jeg sådan at angive bredden altså lave en lidt større bredde

så bør man også i den samme med de samme argumenter sådan tænke at Javelin ikke

står ved siden af køretøjerne men måske skal ligge 100 meter den ene eller anden vej.

Forfatteren: okay cool. Er der nogle der har nogle andre tanker eller noget de har lyst og

og bidrage med? (stilhed)........20:46

21:09 IFM A: Vi bliver nød til at have nogle ildåbnings linjer i terrænet hvor vi siger vi har jo

netop det der fine skema der viser hvor højt går den op på et direct attack og et top attack

som jeg lige spurgte dig om, hvor høj er en højspændingsledning ........på vores BSA

formel kan jeg skyde kan jeg ikke skyde, det er jo bare det er en, det måske være en

våbenspecifik ting i virkeligheden Forfatteren: ja.IFM A: Altså DYKN skytte kan indsætte

sin DYKN så skal Javelin manden også sige her kan jeg ikke skyde fra agtigt.21:41

21:42 Forfatteren: men du nævner lige de der ildåbningslinjer igen, altså det er stadigvæk

den står jo som ildåbningslinjer men det er jo når modstanderen passere vores sild. Vil i

stadigvæk arbejde med de her ildåbningslinjer sige Javelin systemet har den her linje her,

12.7... IFM C: Det kan du godt sige, men jeg tror bare mere altså sådan konkret på O-

kalken vil det bare være et ILO et andet ILO, Forfatteren: i vil bare visualisere det som et

ILO? IFM C: ja sådan du kan åbne med det du gerne vil åbne i det ILO og... Det du altså.

22:13 Forfatteren: Du vil lave et ILO og det her er Javelin systemets ILO. IFM C: Ja ja

også vil jeg bare i min ildfordeling befale hvad der skal åbne her. IFM A: Når jeg siger linje

så er det lige så meget til min egen analyse når jeg sidder og kigger på.... IFM B: Bringe


Side 114 af 136

modstanderen til standsning... Hvis jeg placere ILO på 1500meter, jamen så ved

delingsførerne at det er de her våbensystemer jeg skal indsætte og jeg vil ikke have to tre

fire fem ILO, jeg vil have et to stykker måske tre på en god dag, alt efter hvor mange

alternative stillinger man kan.. og områder det kan deles op. Forfatteren: Så vil du bare

gøre det større det ILO hvis du havde et eller to? IFM B: Nej for jeg vil ikke nødvendigvis

trække ILO tilbage hvor håndvåbene skal virke for hvis, hvis jeg ser at kampen kører på

1500 meter, så vil jeg have et ILO derude, så vil jeg ikke have et ILO inde til det andet. Det

andet vil være igen for at bruge et ord blokerings stillings agtigt, for at tage hvad der måtte

slippe igennem ILO, og vil ikke lave et ILO der inde. DF kan lave ildoverfald der til hans,

forskellige så han kan lave tre ildoverfald, han kan lave et ildoverfald ude og deltage i

kompagniets ILO og han kan også lave ildoverfald inde til håndvåben afstand, dysekanon,

AT4 og hvad vi nu har TMG.23:26

23:26 IFM C: Jeg tror sku jeg vil lave det der ILO bare for... at kunne styre hvad der virker

hvor sådan i tid og rum...groft. Men det bliver jo sådan lidt et ja langt smalt ILO svært

sikkert... og sådan for at få det til at hænge helt sammen, men bare for at have en eller

anden følelser af hvad der foregår i det der....23:53

23:54 Forfatteren: Andre ting som i lige har tænkt over, sådan forhold til generelt?

23:58 IFM E: altså jeg syntes hvis man implementere et våben system som alla Javelin så

er det at de opgaver vi allerede nu bliver stillet, man mere med ro i maven kan sige dem

kan vi også løse så jeg syntes, jeg syntes ikke man skal ændre særligt meget ift. de

opgave vi skal løse hvis vi får Javelin eller et system alla det over på vores enhed, men nu

kan vi bare sådan dem kan vi rent faktisk løse, og jeg syntes de afstande de akser det

stillinger vi allerede for nuværende for for BTN, de er sgu så store at vi har svært ved for

nuværende og dække den.... men det vil vi nu kunne ved at have et våben system, hvis

man havde den kamp afstand så jeg det det er nærmest bare plug an play ihvertfald

hvordan vi løser opgaven, men den opgave vi får stillet, ved at få sådan et system24:48

24:48 IFM C: Det er næsten mere sådan....bare indhente det der teknologi gab der er kan

man sige altså fjendes ting har udviklet sig, det har vores ikke rigtig så nu bliver vi nød til

at indhente det på en eller anden måde. Forfatteren: Ja.. så doktrinen der favner faktisk


Side 115 af 136

de muligheder som teknologien giver, øh eller giver det er sådan som i. Så der vil ikke

være de store ændringer. IFM E: Nej og vores nabo enheder altså IKKérne de løse jo den

opgave på den afstand alligevel og det bliver jo lagt meget op ad deres opgaveløsning,

som vi for nuværende ikke kan. øhmm med kampafstandende. IFM B: Men jeg ser jo

sådan lidt ihvertfald lidt at hvis IKK ikke skal have panserværnsvåben udleveret så hvidt

jeg hører at det ikke er lagt op til indledningsvis ihvertfald, så som bataljon, så skal vi

tænke meget mere i overlappet af de to skudfelter, fordi så for vi MEKINF der nedkæmpe

KVG og PNINF der kan nedkæmpe IKK og ned efter i en eller anden grad, også kan vi få

en sammenhæng mellem underafdelingerne og måske enda lave et pluds minus

forhold.26:12

26:13 IFM A: Men jeg kunne godt lige nå at vende den der tanke omkring at skulle erstatte

vore DYSKN med Javelin systemet, fordi lige nu der hvor vores MEKINF virkelig træder i

karakter det er når de trækker inde i by eller i skov, der hvor KVG våbende eller IKK

virkelig kommer til kort, men hvis vi piller de direkte skydende panserværns våben ud af

den her organisation og kun har Javelin så har vi et 23 kg. plus hvad det koster at slæbe

missiler rundt ind i en by eller i en skov fordi den ikke kan skyde ind i skoven og så har vi

lige pludselig en panserværns enhed og ikke er MEKINFKMP som vi kan indsætte i det

lukket terræn IFM B: det skal være et både og.. IFM A: ja det skal være et både og for

ellers så bliver det bare en panserværns enhed, som ikke er sjov at stå overfor hvis man

er KVG mand, bevares, men det er ikke længere et mekaniseret infanteri kompagni i min

verden. IFM E, nej så de skal stadigvæk fastholdes og det må gerne være en mellem ting

imellem en AT4 og en DYKN som man så har IFM A: et eller andet kort, let IFM B: Den

der nye..Forfatteren: NLAW, det er på tegne brættet..øhm.. IFM A: det har du sørget for?

Forfatteren: Nej men jeg ved at kampskolen, de er bevidste om, jeg har også læst fra

CAN at man skal have man kan ikke kun fokusere på det ene, man skal også have noget

andet ind over, IFM A: Også lige så meget ift. til opgave skrivning..IFM C: Det er sådan

også bare det dermed med doktrin ikke, hvis vi kommer frem til at der ikke er så mange

ændringer på KMP-niveau, jamen det vil der jo nok være på gruppe reglementer der, for

den gruppefører der, der lige pludselig. Forfatteren: Men det er så måske ikke på

kompagni niveauet, at der er de store doktrin ændringer, men måske bliver det så på

bataljons niveauet på øhh. eller hvad. IFM A: Taktisk er der, syntes jeg at der er nogle


Side 116 af 136

ændringer...... og det er den hermed at alt skal bringes i samspil på samme.. når. men

taktisk vil vi løse opgaven på en helt anden måde, hvor vi ikke har behov for at blot alle

mand, så der vil være nogle andre måder at kæmpe på, jeg er bare påpasselig med at

doktrinen skal være anderledes fordi, altså ild og bevægelse, hindringer og beskyttelse

etc. etc. det vil stadigvæk være det sammen uagtet hvad det er for et våben system vi vil

kæmpe på en anden måde, vil bringe elementerne i spil på en anden måde. IFM B: Så det

er taktikken der vil ændres også på bataljons niveau. nu har man rent faktisk en enhed der

kan kæmpe på endnu længer afstand ihvertfald, så RESFIT vise, vil det gøre nogle ting

når vi indsætter vores enhedern så vil hvid fire lige pludselig hvid 3 kunne også være et

MEKINFKMP mere det kunne være to MEKINFKMP der kunne løse opgaven, man kunne

løse det på nogle andre opgave og dermed taktikken og ikke doktrinen.

Forfatteren: men det er også meget relevant at få med... cool. IFM D: men det er så

effektivt et våbensystem, jeg kan næsten ikke forstille mig en BTN CH der ikke vil sige

hey, det er en enhed jeg skal kunne disponere over, så vi har den gamle panserværns

raket deling igen. Men det er også for at undgå det her plus minus forhold, det er sådan

det bliver bare noget biks, også der skal hives enkelt mand ud af grupper, som skal

overgår nu til et IKK kompagni eller et eller andet. IFM B: Det skulle ikke være enkelt

mand, det skulle være deling du bytter IFM D: Men igen så er det de tre mand, hvor du har

en hel deling der. IFM B: jeg syntes bare at fleksibiliteten i en ren panserværns enhed,

den er der ikke 1) fordi automatisk nærmest vil få fære styr. IFM D. når men enig, men det

er bare IFM B: Men det giver nogle andre udfordringer. Forfatteren: Cool, jeg siger tak og

så standser......(optagelsen slutter brat)


Side 117 af 136

Bilag 7 BTN opgave for fokusgruppeinterview del 2

Bemærkninger fra forfatteren:

Interviewet tog udgangspunkt i 1 MEKINFKMP. Dele af befalingen er fjernet da denne ikke blev

brugt til noget under interviewet.

II MEKINFBTN/ 1 BDE(DNK) x.nr 01/25

KSN: Kr. Flinterup (6553) 13 sider

DTG: 162200 A DEC17

II MEKINFBTN OBEF for hovedforsvar,

plan SULTEN JÆRV

II MEKINFBTN O-BEF NR 01 FOR PLAN SULTEN JÆRV.

(1 BDE Area Defence mellem SLAGELSE og RINGSTED)

REF : Bilag 1 Grundlag og udgangssituation.

: Bilag 1.b. Skitse over foresattes hensigt (1 BDE hensigt)

: Bilag 2.1 H1, gennembrud fra S

: Bilag 2.2 H2, gennembrud fra E

: Bilag 3.1 O-kalke

: Bilag 3.2 IG-kalke

3.2.1 KSTL-Matrix

3.2.2 Hindreskema, opgave- og ressourcefordeling

3.2.3 Plan for ingeniørtjenesten

: Bilag 3.3. LOG-kalke

Zonetid: A


Side 118 af 136

Troppeinddeling:

1 MEKINFKMP 2 PNINFKMP 3 KVGESK

AO hold (OPCON) AO hold (OPCON) AO hold (OPCON)

AMBGRP (OPCON)

Ø-hold (indtil iværksættelse

Af 010127)(OPCON)

AMBGRP (OPCON)

Ø-hold(indtil iværksættelse Af

010128) (OPCON)

AMBGRP (OPCON)

4 MEKINFKMP KVGESK/BDERES (OPCON) BAP (BDE)

AO hold (OPCON)

AMBGRP (OPCON)

(IFM MOA STÅL og BLY

Samt HVID 6-8)

AO hold (OPCON)

AMBGRP (OPCON)

PNIGGRP(+) (OPCON)

FCSSA CSSA KSN

PNIGDEL(+/-)(OPCOM) LOPKSEK

AO Hold (OPCON)

MPSEK (OPCON)

BAP

AMBDEL (OPCON)

FRKSN

TACP (TACOM)


Side 119 af 136

1. SITUATION a. Modstanderen

(1) MS overordnede Hensigt MS End-state er opnået når Mech Inf Bde har fuld militær kontrol over

området i linjen DIANALUND (5755) - STENLILLE (6357) – NYRUP (6758)

og har udsparet en reserve til fastholdelsen af angrebsmål og har åbne

forsyningsveje så genforsyning er mulig.

(2) MS overfor BTN MS overfor BTN, består af 1 Mech Inf Bde (Genforce Light).

(3) MS muligheder H1: (Gennembrud fra S)

Forud for ANG (ca. 24t. før) vil MS BDE udsende OPKKMP i aksen SUSÅ

(6941) – FJENNESLEV (6946) – KIRKE FLINTERUP (6553) – STENLILLE

(6258) mhp at OPKL i tilknytning til akser og mål.

1. fase: ANG fra SUSÅ-linjen (PL IGOR) med to BTN i front i hhv.

akse SØLV og ZINK frem til linjen mellem SORØ og RINGSTED (PL BORIS)

mhp. at tage terræn.

2. fase: ANG fra SORØ-RINGSTED linjen (PL BORIS) med to BTN i front i

hhv. akse SØLV 1 og ZINK 1 frem til linjen mellem MUNKE BJERGBY

(6053)

og GYRSTINGE SØ (6954) (PL IVAN) mhp. at tage terræn.

3. fase: ANG fra MUNKE BJERGBY-GYRSTINGE SØ linjen (PL IVAN)

med to BTN i front i hhv. akse SØLV 2 og ZINK 2 og at tage mål

BRUN (NYRUP (6758)) og mål LILLA (STENLILLE (6357)) mhp. herfra at

fastholde TN.

ANG støttes i alle faser af AA.

Tyngde i BDE ANG forventes i bredden i akse SØLV.

RES er Mech Inf Bn frem til PL IVAN. som fremdrages successivt i

tyngdeaksen efter ANG ENH mhp. indsættelse ved gennembrud af

enheder eller overtagelse af angrebsopgave.


Side 120 af 136

H2: (Gennembrud fra E)

Forud for ANG (ca. 24t. før) vil MS Bde udsende OPKKMP i aksen

RINGSTED Å (7343) – FRØSMOSE Å (6848) – ELMEBJERG (6150) –

DIANALUND (5855) mhp. at opklare i tilknytning til akser og mål.

1. fase: ANG fra RINGSTED Å linjen med to BTN i front i hhv. akse SØLV og

ZINK frem til FRØMOSE Å linjen (PL IGOR) mhp. at tage terræn

2. fase: ANG fra FRØMOSE Å linjen (PL BORIS) med to BTN i front i hhv.

akse SØLV 1 og ZINK 1 frem til terrænet mellem SORØ og STENLILLE (PL

IVAN) mhp. at tage terræn.

3. fase: ANG fra terrænet mellem SORØ og STENLILLE (PL IVAN) med

to BTN i front i hhv. akse SØLV 2 og ZINK 2 for at tage terræn om mål

LILLA (DIANALUND (5756)) og mål BRUN (TERSLØSE (5654)) mhp. herfra

at fastholde TN.

ANG støttes i alle faser af AA.

Tyngde i BDE ANG forventes i bredden i akse SØLV.

RES er Mech Inf Bn, som fremdrages successivt i tyngdeaksen efter

ANGENH

mhp. indsættelse ved gennembrud af enheder eller overtagelse af

angrebsopgave.

b. Egne forhold (1) Foresattes hensigt (Se bilag 1.b) BDE skal

Gennemføre optagelse af 2 BDE i PL MARCUS.

Gennemføre forberedelser af forsvarskamp i anvist rum.

BDE forbereder

Bringe FJ til standsning i anvist rum mellem PL DALTON og PL XAVIER

BDE forudser

At gennemføre modangreb fra W (MOA SILICON)

1 BDE vil efter optagelsen af 2 BDE gennemføre forsvarskamp med to

MEKINFBTN og en PNBTN i reserve med henblik på at bringe FJ angreb til


Side 121 af 136

standsning mellem PL DALTON og PL XAVIER (i linjen STENLILLE (6357) –

MUNKE BJERGBY (5853) - STORE FREDERIKSLUND (5447)) med tyngde

i nord. Når FJ er bragt til standsning vil BDE gennemføre MOA SILICON

med PNBTN mhp. nedkæmpe dele af FJ logistiske installationer og 2 ECH

enheder.

1 BDE vil gennemføre de nødvendige forberedelser i dybden samtidig med

at 1 BDE vil gennemføre fremskudt kamp med III PNBTN og OPKBTN med

henblik på at nedsætte FJ angrebstempo og opbygge efterretningsbilledet,

således FJ først når PL DALTON tidligst 12 0700 B JUN.

1 BDE vil fra PL MARCUS (TN S for TYSTRUP SØ (6635)) indledningsvis

bekæmpe FJ artilleri, luftforsvar og kommandostationer med alle rådige

midler. Fra PL DALTON vil 1 BDE bekæmpe FJ pansrede reserver og

artilleri.

(2) Naboer N: BDE ENH i FSV S for PL XAVIER

E: MNB(E) der forbereder forsvarskamp.

W: IGKDO om Munke Bjergby

S: I BTN der forbereder hovedforsvar og III PNBTN samt OPKBTN der

gennemfører fremskudt kamp

(3) Støtte ART

- BTN Forberedelser støttes af op til AA i GS

- Optagelsen støttes af min to BT op til AA i GS.

- BTN hovedkamp støttes af min AA i GS.

- BTN IKO støttes af min AA op til to AA i GS.

FLY

- BTN støttes af min. 4 og op til 12 sorties CAS.

LV


Side 122 af 136

- BTN støttes af LVMDEL i DS ifm forberedelserne, optagelsen og kampen i hovedforsvarsrummet

IG

- BTN støttes under forberedelsen af MASKSEK/MEKIGKMP i DS fra

162359-

180600

- BTN støttes under forberedelsen af IGKDO/BDE i GS

(4) Trusselsniveau LAVT for CBRN og TIM/TIC (der træffes ingen foranstaltninger).

c. Til- og afgang BTN har tilgang af:

- O-TROP 2BT/1AA (OPCOM) - MPSEK, pansret (OPCON) - AMBDEL/BDE (OPCON) - BAP/BDE (-)(OPCON) (under kampen) - PNIGDEL med PNMIKA og ekstra PMPAK (OPCOM) - KVGESK/BDE (OPCON)

2. OPGAVE BTN skal:

• Optage III PNBTN i PL DALTON mhp at overtage kampen.

• Indrette, forberede og indøve kampen ifm hovedforsvar i anviste rum mhp at bringe FJ til standsning.

BTN forbereder:

• At gennemføre hovedforsvar mhp at bringe de FJ Front BTN til endelig standsning i anviste rum og herved skabe forudsætning for III PNBTN MOA SILICON

• BTN forudser:

• At gå i BSO mhp. genopbygge af kampkraft og efter omstændighederne at blive indsat i anden indsættelsemåde.

• At blive afgivet til en nabo BDE.

3. UDFØRELSE a. Samlet plan


Side 123 af 136

Hensigt:

BTN vil optage III PNBTN over OPT – PKT A og B og lade III PNBTN gå tilbage

gennem BTN rum ad tilbagegangsvej GULD og TITANIUM.

Efter overtagelse af kampen fra III PNBTN, bringe FJ ENH til standsning i anvist

rum i IKO GULD mhp at nedkæmpe FJ ENH og skabe forudsætning for MOA

STÅL/BLY.

Gennemføre modangreb STÅL eller BLY med KVGESK/BDERES i dybden af

IKO mhp at nedkæmpe de FJ frontenheders RES.

(1) Manøvreplan Før kampen:

Med LOPKSEK og 3KVGESK indrette og besætte hhv. ROMEO 1 og HVID 1

for herfra at overvåge TN om PL DALTON og nedkæmpe FJ OPK mhp. at

sikre BTN forberedelser.

Med 1 MEKINFKMP i HVID 4, 2 PNINFKMP i HVID 5 og 4 MEKINFKMP i

eget rum samt 3 KVGESK i HVID 3 Indrette og forberede BTN rum til

hovedforsvar mhp at bringe FJ ANG til endelig standsning.

KVGESK/BDERES forbereder modangreb STÅL og BLY mhp at nedkæmpe

FJ frontenheders RES,

Lade KVGESK/BDERES, LOGKMP samt PNIGDEL indrette og forberede

kamp fra blokeringsstilling HVID 6, 7,8,GUL 1,2 og 3. Alle mhp. at standse .

gennembrudte FJ ENH.

Optage PNBTN i optagepunkt A og B med 3 KVGESK og 2 PNINFKMP mhp

at overtage kampen.

Under kampen:

Fælles for begge H’er

Lade LOPKSEK gå til ROMEO 2 mhp at kunne give varsel om mulig FJ

flanketrussel fra E.

Lade 3 KVGESK gennemføre BTN indledende kamp fra HVID 1 mhp at

bringe FJ forreste ENH til midlertidig standsning og vildlede om BTN tyngde,

herefter frigøre og gå tilbage til HVID 3 mhp. herfra at deltage i IKO GULD.


Side 124 af 136

Lade KVGESK/BDE samt FCSSA, CSSA og PNIGDEL efter

omstændighederne besætte blokeringsstillingerne HVID 6, 7 eller 8 og GUL

1-3 mhp at imødegå FJ gennembrud af Hovedkampstillingerne .

Med 2 PNINFKMP og 4 MEKINFKMP bringe FJ forreste ENH til midlertidig

standsning fra hhv. HVID 5 og eget rum mhp. at kanalisere FJ ind i IKO

GULD.

Med 1 MEKINFKMP og 3 KVGESK Bringe FJ til standsning i IKO GULD fra

hhv KSTL HVID 4 og HVID 3 mhp at nedkæmpe FJ forreste ENH og skabe

forudsætning for MOA STÅL eller BLY.

Ved H1:

Med KVGESK/BDE efter omstændighederne gennemføre MOA STÅL mhp.

at nedkæmpe FJ RES støttet af 2 PNINFKMP fra KSTL HVID 5.

Ved H2:

Med KVGESK/BDE efter omstændighederne gennemføre modangreb BLY

mhp. at nedkæmpe FJ RES støttet af 3 KVGESK fra KSTL HVID 3.

Efter kampen:

(Behandles ikke)

(2) Plan for ildstøttemidlernes anvendelse ART

Før kampen:

Støtte BTN forberedelser med ilden fra op til AA mhp at NEU FJ OPK

primært E for PL DALTON sekundært W for PL DALTON tyngde ved 3

KVGESK

Støtte optagestyrken med minimum to BT m.h.p. primært HON samt

sekundært med op til AA NEU FJ indgriben imod optagelsen om BGR.

Under kampen:

Støtte indledende kamp med op til BT m.h.p. HON FJ støttestillinger samt

med op til AA NEU FJ ANGENH OVG over FRØMOSE Å


Side 125 af 136

støtte LOPKSEK og 3 KVGESK frigørelse og tilbagegang med ilden fra op til

BT mhp at HON/BLÆ FJ der kan gribe ind mod ENH bevægelse.

Støtte hovedkampen med min AA m.h.p NEU FJ angrebsenheder samt BT

m.h.p. HON FJ støttestillinger.

Støtte IKO GULD med min en AA op til to AA m.h.p NEU FJ enheder i

bagkanten af IKO sekundært med op til BT mhp at HON FJ SSTL i tilknytning

til IKO guld .

Støtte KVGESK/BDERES modangreb BLY eller STÅL med op til AA m.h.p.

NEU FJ enheder i aksen, samt med op til BT HON FJ om aksen.

Støtte blokeringsstilling HVID 6 – 8 samt GUL 1 – 3 med op til AA mhp med

BT at HON FJ SSTL samt AA NEU FJ gennembrudt ENH.

Fly:

Støtte hovedkampen med min 4 sorties op til 12 sorties CAS m.h.p. ØDL FJ

KVGENH og skabe forudsætning for at fjenden kan bringes til standsning.

Støtte IKO GULD og MOA STÅL/BLY med op til 12 sorties CAS m.h.p. ØDL

FJ PN RES, logistiske ENH, samt føringsinstallationer i dybden af IKO.

Støtte blokeringsstillingerne HVID 6 -8 samt gul 1-3 med op til 12 sorties

CAS mhp at ØDL FJ gennembrudte ENH.

Luftværn:

BTN vil,

Ifm OPT og kampen i hovedforsvarsrummet sikre BTN rum med en LVMDEL

i GS. Tyngde indledningsvist ved OPT siden ved ENH indsat om IKO GULD.

(3) Plan for ingeniørmidlernes anvendelse Før kampen:

Støtte UAFD forberedelser med MASK og hindremidler jf. KSTL matrix, IG-

kalke og hindreskema samt plan for ingeniørtjenesten.

P.o. lade 2 PNINFKMP iværksætte 010121 støttet af IGGRP mhp. at hindre

FJ anvendelse af E20

Lade 1 MEKINFKMP og 2 PNINFKMP etablere hhv. gennemgang i MF

010123 og 010120 på tilbagegangsvej GULD og TITANIUM støttet af IGGRP


Side 126 af 136

Lade KVGESK/BDE forberede MOA STÅL og BLY med egne IGENH mhp.

overvindelse med improviserede overgangsmidler. Tyngde i MOA STÅL.

Under kampen:

P.o. lade 1 MEKINFKMP og 2 PNINFKMP iværksætte 010127 og 010128

støttet af Ø-hold/PNIGDEL mhp. at lukke gennemgange i MF.

P.o. støtte KVGESK/BDE kamp fra KSTL HVID 7 eller 8 med PNIGDEL og

PNMIKA mhp. udlægning af situationsbestemt MF 010122 eller 010125 med

formål at standse.

Efter kampen:

Behandles ikke

(4) Plan for den logistiske støtte BTN vil støtte således:

Før kampen:

Støtte UAFD forberedelser af KSTL fra FCSSA og CSSA med levering af

kl.IV, samt NBF kl. V. Fremskyde REP-hold i DS mhp. gennemførelse af let

reperation ved UAFD. Tyngde indledningsvis ved 3 KVGESK.

Støtte optagelsen af PNBTN med MPSEK til vejvisning og trafikkontrol, samt

efter behov, kl.III, en AMBGRP og BJVGS,H.

Støtte forberedelserne med én BAP fra OMR A3.

Under kampen:

Støtte UAFD kamp om IKO GULD fra FCSSA og CSSA, samt med BAP/BDE

(-) fra A3 alternativt A1, A2 eller A4.

Lade MPSEK registrer og håndtere BTN krigsfanger i KFS samt foranstalte

den videre transport til BDE, støtte af GRP afgivet fra en UAFD mhp

bevogtning.

Efter kampen

Behandles ikke


Side 127 af 136

b. 1 MEKINFKMP KMP skal:

- Indrette og forberede kamp fra KSTL HVID 4.

- Forberede og indøve gennemførelse af IKO GULD.

- Modtage Ø –hold fra PNINGDEL.

KMP forbereder:

- At afgive Ø – hold til PNIGDEL

- At besætte og gennemføre kamp fra KSTL HVID 4.

- At deltage i IKO GULD

KMP forudser:

- At forskyde til BSO mhp. på genopbygning af kampkraften

c. 2 PNINFKMP KMP skal:

- Indrette og forberede kamp fra KSTL HVID 5.

- Indrette, forberede og optage III PNBTN om optagepunkt B, støttet af

3KVGESK(-) fra HVID 1.

- Modtage Ø –hold fra PNINGDEL.

KMP forbereder:

- At afgive Ø – hold til PNIGDEL


- At støtte KVGESK/BDE modangreb STÅL.

KMP forudser:

- At forskyde til BSO med henblik på genopbygning af kampkraften


Side 128 af 136

d. 3 KVGESK ESK skal:

- Indrette og forberede kamp fra KSTL HVID 1 og HVID 3

- Forberede og indøve gennemførelse af IKO GULD

- Indrette, forberede og optage PNBTN om optagepunkt A, støttet af LOPKSEK i

ROMEO 1.

ESK forbereder:

- At besætte og gennemføre kamp fra KSTL HVID 1, herunder støtte

optagestyrke i OPT – PKT B.


- At deltage i IKO GULD.

- At støtte KVGESK/BDE modangreb BLY.

ESK forudser:


e. 4 MEKINFKMP KMP skal:

- Indrette og forberede kamp i eget rum.

KMP forbereder:

- At besætte og gennemføre kamp i eget rum.

- At afgive op til GRP-værdi til bevogtning af KF.

KMP forudser:


f. KVGESK/BDE ESK skal:

- Forberede og indøve modangreb STÅL og BLY


Side 129 af 136

- Indrette og forberede kamp fra blokeringsstilling HVID 6, 7 og 8

ESK forbereder:

- At gennemføre modangreb STÅL eller BLY

- At besætte og gennemføre kamp fra HVID 6, 7 og 8

ESK forudser:

- At returnere til egen ENH.

g. LOPKSEK SEK skal:

- Sikre forberedelserne, samt støtte optagelsen og gennemføre overvågning fra

område ROMEO 1 mhp at erkende den FJ tyngde og nedkæmpe FJ OPK.

SEK forbereder:

- At gennemføre overvågning fra område ROMEO 2 mhp at erkende

FJ flanketrussel fra E.

SEK forudser:


h. PNIGDEL(+) DEL skal:

- Støtte BTN ENH jf. plan for ingeniørtjenesten. - Afgive Ø-hold til 1 MEKINFKMP og 2 PNINFKMP mhp. klargøring og

iværksættelse af 010127 og 010128. - Indrette og forberede kamp fra KSTL GUL 3.

DEL forbereder:

- At besætte og gennemføre kamp fra KSTL GUL 3. - At modtage Ø – hold fra hhv 1 MEKINFKMP og 2 PNINFKMP. - P.o. at etablere situationsbestemt MF 010122 eller 010125 til støtte for

KVGESK


Side 130 af 136

kamp fra HVID 7 eller 8 mhp. at standse.

DEL forudser:

- At returnere til egen ENH.

Resten er fjernet fra befalingen, da det ikke blev brugt i interviewet


Side 131 af 136

O-kalke


Side 132 af 136

Zoom af O-kalken


Side 133 af 136

H1


Side 134 af 136

Zoom af H1


Side 135 af 136

H2


Side 136 af 136

Zoom af H2

Documents

Teknologi og doktrin - pure.fak.dk · doctrine to ensure the Javelin-system’s potential is brought into play. Hærens Officersskole Afgangsprojekt 2018 Teknologi og doktrin