Afgangsprojekt H£¦rens Officersskole 2017 Slaget ... 1 Afgangsprojekt H£¦rens Officersskole 2017 Slaget

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Afgangsprojekt H£¦rens Officersskole 2017 Slaget ... 1 Afgangsprojekt...

  • 1

    Afgangsprojekt Hærens Officersskole 2017

    Slaget ved St. Vith

    - Af Chris Møller Frandsen MA nr. 359268 04.06.86

    - Vejleder: Rasmus Dahlberg Institut For Militærhistorie og Krigsteori

    - Antal tegn: 106.860

  • 2

    English Abstract

    This Project is a case study of the “Battle of St. Vith”. The project will follow will be spilt into

    three parts. First part will describethe situation for the 106th Infantery division on the

    Schnee Eifel, their initial battle and the resulting surrender. Second part will describe the

    defense of St. Vith conducted by the 7th Panser division. Both of this will be studied using

    the Principles of war focusing on Security, Concentration of effort and the offensive.

    Third part will a discussion on the use of the Principles of war and what can be learned as

    a professional officer when studying a military historical case.

  • 3

    Indhold 1. INDLEDNING ................................................................................................................... 4

    1.2 Baggrund ....................................................................................................................... 5

    2. PROBLEMFORMULERING ............................................................................................. 6

    2.1 Afgrænsning .................................................................................................................. 6

    3. TEORI OG METODE ....................................................................................................... 7

    3.2 Forskningsoversigt. ...................................................................................................... 10

    5. ANALYSE ...................................................................................................................... 11

    5.1 ORBAT ........................................................................................................................ 11

    Tyskerne. ........................................................................................................................... 13

    5.2 Analyse af indeslutningen af 106. Division ................................................................... 14

    5.2.1 Den 15. December Opstilling af 106. division og 14. Cav. ........................................ 14

    5.2.2 Den 16. december - Angrebet. .................................................................................. 20

    5.2.3 Den 17, 18 og 19 December. .................................................................................... 25

    5.3 Den 17-18. december 7. Panser division forsvar af St. Vith ......................................... 31

    5.3.1 7.panser division ankommer til St. Vith den 17-18. december .................................. 31

    5.3.2 Den 19-20. december Fastholdelsen af St. Vith ....................................................... 36

    5.3.3 Den 21-22 December Frigørelsen fra St. Vith ........................................................... 40

    5.3.4 Den 23. december enden på St. Vith Halvøen ......................................................... 44

    6. DISKUSSION ................................................................................................................. 46

    6.1 Anvendelse af en krigshistorisk case. .......................................................................... 47

    6.2 Læring ved henholdende kamp og indesluttet enhed .................................................. 48

    6.3 Refleksion over mission command. ............................................................................. 50

    6. KONKLUSION ............................................................................................................... 51

    7. PERSPEKTIVERING ..................................................................................................... 52

    8. LITTERATURLISTE ....................................................................................................... 53

  • 4

    1. INDLEDNING

    Danmarks sikkerhedspolitiske situation har ændret sig. Den nye trussel er ikke længere kun fjerne oprørsstyrke og enelige terrorister, men en hel nation – Rusland, der både har kapacitet og kapabilitet til at udkæmpe en konventionel krig. Rusland har med militær opbygning og modernisering, annektering af Krim-Halvøen, proxykrigen i Ukraine, og gennemførelse af cyber-angreb, herunder også mod Danmark, vist sig som en aktiv og aggressiv spiller på det europæiske kontinent. Det er især Ruslands forsøg på at svække NATO, der i den kommende tid vil være en væsentlig udfordring for Danmark. FE vurderer ikke, at Rusland vil risikere en direkte militær konfrontation mod vesten, men ”Ruslands mistro til NATO og den russiske risikovillighed, øger dog risikoen for misforståelser og fejlkalkulationer.”1 Det ville heller ikke være første gang i historien, at en konflikt er startet på baggrund af misforståelser og fejlkalkulationer. I skrivende stund er der fra politisk side opbakning til, at Danmark skal overgå til en brigade struktur. Brigaden skal opstille og deployere 4000 mand, der er selvforsynende, og som selvstændigt kan operere uden støtte fra alliancepartnere i det generiske fuldspektrum. Dette er et betydeligt skift fra de nuværende bataljonskampgrupper, som senest er udsendt til Afghanistan. Bataljonskampgrupperne var dybt afhængige af alliancepartnerne til at levere den tunge ild fra artilleriet, helikopterstøtte og til dels luftstøtte. Med ønsket om, at brigaden skal kunne deployeres, viser det danske forsvar, at der er en vilje og evne til at anvende brigaden uden for de danske grænser. Derved må det forventes, at den danske brigade vil eller er blevet indsat, såfremt et NATO land er i overhængende fare for at blive angrebet. Som udgangspunkt må det forventes at en dansk styrke, der er indsat for at hindre en fremmed aggression, vil blive indsat i forsvarskamp. Dette skal ses i lyset af, at NATO næppe vil forsøge at bringe konflikten til egentlige kamphandlinger, men afskrække fra at anvende en egentlig magtanvendelse. Dette vil ske ved at opstille en større styrke af forskellige NATO enheder, herunder den danske brigade, i forsvar. Denne opbygning af styrker kan dermed være medvirkende til ”øget misforståelser og fejlkalkulationer”. Man kan med rette forstille sig, at hvis den danske brigade bliver trukket ind i en konflikt under NATO, vil de indledende stå overfor en modstander, der er overlegen i antal og som vil forsøge at gennemføre sit angreb overraskkende. På baggrund af at danske soldater kan blive indsat i en forsvarskamp mod en generisk modstander, der i den indledende fase vil kunne angribe med en overlegen styrke, vil denne opgave analysere et lignede tilfælde i krigshistorien.

    1 Forsvarets efterretningstjeneste Efterretningsmæssig Risikovurdering 2016 s. 9

  • 5

    Udgangspunktet vil være at uddrage læring fra en krigshistorisk case, hvor en styrke har succes med at sinke et angreb fra en numerisk overlegen modstander. Den krigshistoriske case vil være på baggrund af Ardenner offensiven, nærmere bestemt kampene foran og ved St. Vith. Hvor det i første omgang var muligt for en overlegen tysk styrke at gennembryde det amerikanske forsvar og indeslutte to regimenter, men som efterfølgende blev 6 dage forsinket i at indtage det vigtige knudepunkt St. Vith. Det er en opgave der vil analysere de udslagsgivende faktorer, der gjorde det muligt at sinke en overlegen enhed og efterfølgende frigørese. Opgaven er et casestudie af det materiale, der er produceret omkring kampen. Det er også en opgave, der vil tage fat i det, der kan drages af læring fra en krigshistorisk case.

    1.2 Baggrund

    I efteråret 1944 var det amerikanske offensiv gået i stå. Efter den tidlige succes med

    landgangen i normandiet, omringelsen ved Falasie og befrielsen af Paris, var gassen gået

    af ballonen. I September blev Montgomery standset ved Arnhem, 1st Army ved Hürtgen

    skoven i Ardennerne og Patton Third army ved Metz. Den allirede krigsmaskine var blevet

    bragt til standsning af sin egen succes. Forsyningssituationen var et mareridt, mange af de

    franske og belgiske havnebyer, som skulle bruges til at transportere forsyninger via, var

    enten for ødelagte til at blive anvendt eller stadig i tyske hænder. Det franske jernbanenet

    var desuden heller ikke blevet fuldt operationelt, og de fleste forsyninger blev derfor bragt

    frem med lastbiler. De allierede stod også overfor et akut mangel på mandskab. Fronten,

    der løb fra Rhinen og ned til det grænsen ved Schweiz, var 800 km lang. Med kun 65

    divisioner til at dække linjen, skulle hver division i gennemsnit dække en front på 11 km2.

    For at klargøre til det næste offensiv ind i Tyskland, blev de allierede styrker indsat

    koncentreret nord for Ardenner, med retning ind mod Ruhr distriktet, og syd for Ardenner,

    med retning ind i Saar distriktet. I Ardenner blev der kun anvendt et minimalt antal af

    divisioner. Spøgelsesfronten, som linjen ved Ardennerne blev kaldt, var besat af First

    Army Under General Courtney H. Hodges og blev besat med 4 divisioner langs den 60 km

    lange linje. Tre gange så langt som det amerikanske doktrin tillader det. I nord var 99. og

    106. div