Syddansk Universitet Det Ny Merino...har derudfra opstillet ni antagelser, der beskriver hinandens dialektiske modsætninger i en situationel sammenhæng, hvor alle videnskabsteoretiske

Syddansk Universitet

Det Ny Merino #24

Institut for Sprog og Kommunikation

Politisk kommunikation i det postmoderne samfund

Krista Johnsdóttir Kruse

November 2017

ISSN: 2445 – 6764 Copyright © Artiklen må bruges og genbruges under Creative Commons licens BY-NC-ND, hvilket betyder, at den må gengives og spredes elektronisk eller på anden måde, hvis det sker med klar kildeangivelse og/eller med link tilbage til den pågældende gengivelse. Redaktion: Flemming Smedegaard & Katrine Slott Nielsen

Præsentation af forfatteren

Krista Johnsdóttir Kruse

Cand.mag. i International Virksomhedskommunikation, Syddansk Universitet

Kommunikationsmedarbejder hos Tjóðveldi

Politiskkommunikationidetpostfaktuellesamfund

afKristaJohnsdóttirKruse

AbstractThisarticleexaminespoliticalcommunicationinthepostfactsociety.Themainresearch

question focuses on, which consequences the post fact society could have on political

partiesandhowtheycannavigatethroughtheseconsequencesinorderestablishaclearer

dialogue with their voters. The concept of the post fact society creates many different

associations to different people. For some, it symbolises an era, which influences the

modernwayofliving.Forothers,itisananalysisoftheconditionthesocietyisin.Mainly

becauseofthefactthatthepostfactsocietycreatessuchdifferentassociations,thearticle

providesthreepremisesofunderstanding,whatthepostfactsocietyindeedisandhowitis

understoodinthisregard.

ToexplorethisfieldthearticletakesadialecticalapproachinspiredbyDakwar,Lorentzen

andSmedegaard’sapproachasatheoreticalframe.Dakwar,LorentzenandSmedegaard

addanunderstandingoftheimportanceofcontexttothedialectalthinking.Inthiscase,

context represents the post fact society. Subsequently, this frame includes different

theoreticalapproachesthatarepredominantinthediscourseofpoliticalcommunication.

Thisapproach results in fiveparadoxes thatprovideaway tonavigate in this post fact

condition.The fiveparadoxesare;Theparadoxof reasonandemotions,Theparadoxof

vision, The paradox of exposure, The paradox of appearance and the paradox of

communication.

KristaJohnsdóttirKruse

DetNyMerino#24

2

The article also examines how able the general population is to understand and

comprehendthecommunicationtheyareexposedto.Theanalysisshowsthatthegeneral

populationcanbecategorizedindifferentgroupsthatarescaledfromthegroupwiththe

best possible abilities to the one with much lesser abilities. The conclusion of these

premises is that emotions are undermining the rationality in the general public

consciousness. People in the post fact society are therefore predisposed to understand

information through an emotional interpretation. The reason for this is because of the

increasing media stream including social media - expert knowledge and evidence are

merely oneofmany sources of information. Furthermore, the expansionof socialmedia

alsomakes the general population co-creators of the general acceptance of what facts

indeedare.


DetNyMerino#24

3

Introduktion

Tillidentildedanskepolitikerehartagetetvoldsomtdykdesenesteseksår,ogordet’politikerlede’hængersomenøredøvendetoneoverChristiansborg(Mortensen2015;Redder & Christensen 2015; Løppenthin 2017; Larsen 2016; Winther 2016; Kock &Hansen 2015). De hyppigste årsager hertil kan jf. en meningsmåling fraanalyseinstituttet Epinion tillægges løftebrud, en dårlig tone i den politiske debat, atpolitikerneikkesvarerpåspørgsmål,samtatpolitikernekuntænkerpåegneinteresser(Larsen2016;Mortensen2015).Samtidig udfordres vores tillid af begreber som alternativ fakta og postfaktuelleoplysninger.Begrebet’postfaktueltsamfund’havdesinoprindelsemedFarhadManjooi2008medbogenTrueEnough:LearningtoliveinaPost-FactSociety,ogerflittigtbrugtidanskefolkemunde(Perspektiv2017).Grundessensenherier,atvimennesker lever ienverdenbaseretpåvoresegnefakta, fordiviertrådtindiennyepokemedenøgetdigitalisering,ogpådenmådeerviblevetmedskabereaf,hvadvivælgeratforståsomfakta(Hluchy2008;Bennike2016).Itaktmedtendensentilenstigendeforventningtilen konstant nyhedsstrøm på konventionelle og sociale medier kan det derfor værevanskeligt at skelne mellem fup og fakta i den massive informationsforstoppelse1(Bennike2016;Esbensen&Lund2009:13).Dette sætter store krav til politiske aktører om at navigere udenominformationsforstoppelsenogpolitikerleden,sådekanetablereellergenskabeentillidog muligheden for at blive hørt. Det herskende paradigme inden for politiskkommunikationvidnerom,atpolitiskeaktører idagerblevetprofessionaliserede ietpolitiskmaskinrum,der”vareliggør”politik(Løppenthin2017;Pedersen2016).Pådenmåde bliver politiske aktører i dag en integreret del af et ’brand’, der skalvidereudviklesogmarkedsføres sometprodukt, somvælgernekan ”shoppe” imellem(Esbensen&Lund2009;Løppenthin2017).Detharudentvivlsineklarefordele,dadetkan bidrage til en integreret kommunikativ adfærd. Alligevel kan det diskuteres, omdette åbner for, at det menneskelig aspekt ved kommunikationen på denne måde

1Ordet”Informationsforstoppelse”anvendespåbaggrundafAndersen&Smedegaardsdefinitionheraf(Andersen&Smedegaard2012:57)


DetNyMerino#24

4

reduceres, og om det mindsker eller bidrager til politikerleden. Ligeledes kan detdiskuteres, om de politiske aktører blot ville være efterladt med en intuitivfornemmelseafagerenudendenprofessionaliseredepolitiskekommunikation.Dette er ikke et modsætningsforhold, hvor den ene er mere primær og den andensekundær. Derimod forstås de som hinandens komplementære størrelser, der beggebidrager til en succesfuld kommunikation ved at tilbyde klar stemme for at brydeigennempolitikerledenoginformationsforstoppelsen–Derermedandreordbådebrugforendisciplineretkommunikationbagmennesketogmenneskebagdendisciplineretkommunikation.Ariklen sætterderfor fokuspåatpræsentere en rækkeoverordnedeparadoksermedtilhørende paradoksale, situationelle overvejelser, der kan bidrage til en klarerekommunikativindsatsipolitik.

MetodiskeovervejelserEngrundlæggendetankeiartikleneratpræsentereennyviden–ennydimension–iformafennyforståelseafpolitiskkommunikationidensituationellekontekstpolitiskkommunikation udspilles i. Med dedikation til én videnskabsteoretisk tilgang ellervalgetomenandeniforholdtiletbestemtemnepåtagesetsætepistemologiskebriller,der kun ser, hvad der er ontologisk acceptabelt inden for den givne videnskabeligeretning.Derforerpræsenteresdennyevidenietepistemologiskogontologiskformat,hvor denne viden ikke afgrænses af et tilpasningsforhold til én teoretisk forankring,menhvorteorienarbejderfordennyviden.

Niantagelseromverden

Dakwar, Lorentzen og Smedegaard har stillet et præliminært bud på en nyvidenskabsteoretisk retning under navnet SituationelDialektiskVidenskabsteori(SDV)(Dakwar,LorentzenogSmedegaard2017)tilrådighed.HertilbyderSDVennyretning,hvor en studerende præsenteres med muligheden for at gøre det, der giver bedstmeningforprojektet(ibid.:3).


DetNyMerino#24

5

GrundtankenmedSDVerfølgende:Situationelbetegner,atantagelserneikkeerstatiske,menatalleovervejelserogvalg

under de enkelte antagelser er afhængige af situationen. Dialektisk betegner, at alle

antagelseropererermeddialektiskemodsætninger,ogatallevidenskabsteoretiskevalg

sessomvalgpådialektiskekontinua(Dakwar,LorentzenogSmedegaard2017).Dialektikkens fader er den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel, hvisoverordnede greb om tilværelsen var, at natur og kultur skal forstås dynamisk ogbaseretpåbevægelse,udviklingoghistorie(Kjørup2008:91).Hansådialektikkensomenmådeatstrukturerevirkelighedenpå(Dakwar,LorentzenogSmedegaard2015:5).Hegel beskæftigede sig med grundbegreber som identisk og forskelligt, kvalitet ogkvantitet, absolutog relativtmv. (Kjørup 2008: 91). Hvad der var karakteristisk vedHegels tankegang var ikke, at disse er dikotomier, der står i et logisk eller systemiskforhold til hinanden, men at de derimod udvikles af hinanden i en indre dialektiskproces(ibid.).DettefordiHegelstænkningvar,athanheletidentænkteitrebegreberadgangenientreleddetproces–eksempelvisdét,dereridentisk,dét,dererforskelligt,ogdét,derstårimodsætningtilhinanden(ibid.).HvorSokratesbenyttededetsomenkrydsforhørsteknik, så Hegel sin karakteristiske treleddede bevægelse som, at dersættes en tese, som går over i sin modsætning, antitesten, hvorefter modsætningenophæves i syntesen (ibid.: 92). Dette er også udgangspunktet ved en dialektisktænkningidag,hvordertilenhvertesissvarerenantitesis,ogdetbyggerderforpåetbåde-og syn frem for et enten-eller-syn ligesom, at modsætninger er gensidigeforudsætningerforhinanden(Dakwar,LorentzenogSmedegaard2015:5).Dettebåde-og-syn skal ses i en situationel sammenhæng, hvilket betyder, at alle situationer skalbehandles med særegen sensibilitet i forhold til den givne kontekst, situationenudspillesi(ibid.).KarlMarxogFrederichEngelsharogsåbeskæftigetsigmeddialektikken(ibid.:29).DevarikkeenigemedHegel,dadesåhanslogiksomværendeforidealistisk(ibid.).Derforopstilledededet,derkendessomdialektiskmaterialismeellermarxistiskdialektikogfokusererpåenklassekampmedtoeller flereklasser i samfundetmedmodstridende


DetNyMerino#24

6

mål(ibid.).

Jf. Dakwar, Lorentzen og Smedegaard arbejdermanmed en dialektiskmetode ved atsynliggørenogle yderpunkter i et dialektisk spektrum, sommanmånavigeremedogmellem,damanikkekanformuleresigudafdedialektiskemodsætninger(ibid.:7).Deharderudfraopstilletniantagelser,derbeskriverhinandensdialektiskemodsætningeriensituationelsammenhæng,hvorallevidenskabsteoretiskevalgskalsessomvalgpået kontinua (Dakwar, Lorentzen og Smedegaard 2017). Situationel DialektiskVidenskabsteorierderforenmultiperspektiviskløsning,derlæggeroptilatundersøgeetfænomenudfraforskelligeperspektiver(ibid.:4).


DetNyMerino#24

7

InspirationfrasituationeldialektiskledelseSom en naturlig forlængelse af det videnskabsteoretiske ståsted er artiklensmetateoretiske og metodiske grundlag baseret på ideen om situationel dialektiskledelse.Situationeldialektiskledelsesteoretiskeinspirationerkonstrueretmedbidragfra hhv. Ralph Staceys komplekse responsive processer, Bert Hodgesværdirealiseringsteori og JørgenBangog JørgenDøørsdialektiske lingvistik (Dakwar,Lorentzen&Smedegaard2015:1).Detteergjortsomenrammefortællingforenlisteafparadokser,derafspejleregenskaber,somen lederskalagere i(Dakwar,Lorentzen&Smedegaard 2015: 43). Med situationel dialektisk ledelse (SDL) som metateoretiskfundament overføres denne teoretiske rammefortælling til en politisk diskurs medhenblikpåatopstilleparadokser,derafspejler,hvordanenpolitiskaktørskalagereognavigere idetpostfaktuellesamfundforatopnåenklarerekommunikativdialogmedvælgeren.

Hodges

MedetbidragfraHodges’værdirealiseringsteoribliveretbærendeelementpåsammemåde som i SDV, at mennesker realiserer deres værdier dynamisk, økosystemisk,heterakisk og socialt koordineret (Dakwar, Lorentzen & Smedegaard 2015). Detbetyder, at værdierne vægtes forskelligt under situationsbestemte betingelser i etheterakisk værdihierarki (ibid.) Samtidig besidder mennesker ikke værdierne, menværdiernedefinereretfelt,sommennesketkanrealiserederesværdieri.Handlesderudenforfeltet,vildetisåfaldnedbrydesystemet.Atværdierneersocialtkoordinerede,erensbetydendemed,atværdiernerealiseresgennemmenneskeligehandlinger,dadeter idissehandlinger,atværdierkommertiludtryk.Hodges’værdirealiseringsteorivilbidrage med en forståelse af, hvordan både politikere og vælgere agerer dynamisk,økosystemisk,heterakiskogsocialtkoordineretsomreaktionpåhinandenshandlingerogsituationellebetingelser.

Staceyskomplekseresponsiveprocesser

DisseførnævntereaktionerpåhinandenshandlingergørinkluderingenafStaceysteoriom komplekse responsive processer relevant. Som udgangspunkt opererer RalphStaceymedledelseafmedlemmerafenorganisation(Solsø&Thorup2015).Samtidigerengrundlæggendedelafhanstilgangtilledelse,atdethandleromenerkendelseaf,


DetNyMerino#24

8

atdeteridelokaleinteraktioner,atbevægelseriorganisationernesker(ibid.:30).Pådenmådemedvirkerdelokaleinteraktionertil,atorganisationerbliveruforudsigeligeogforudsigeligepåsammetid(ibid.).Delokaleinteraktionerbestårafdeinteraktioner,menneskerforetagermedhinanden,hvordetikkeermuligtpåforhåndatforudsemedsikkerhed, hvad disse vil frembringe. Alligevel er det muligt at forudse mønstre iinteraktionergennemerfaring(ibid.).ForsåattaleominkluderingenafStaceyiforholdtilpolitiskkommunikationudenfororganisationssammenhængeerdetrelevantatinddragefølgendesætning:(…) ledere somalle andremennesker indgår i komplekse relationelle sammenhænge,hvordereshandlingervævesindidemønstre,somgørsiggældende(ibid.:88).

Her fremgår det, hvordan lederen i en organisation netop ikke er reduceret tiludelukkendeatopfylderollensomleder,menderimodanerkendelsenaf,atdenneogsåindgår i andre komplekse sammenhænge. Det fremgår ikke, om disse kompleksesammenhænge er afmærket til organisationen, hvorfor jeg også vurderer, at der erpotentiale for, at disse komplekse sammenhænge kunne være gældende uden fordenne. Derfor er hensigten at inkludere Staceys tilgang til ledelse til også at væregældendeforpolitikeresogvælgereshandlinger.

BangogDøørsdialektiskelingvistik

Jørgen Bang og Jørgen Døør er ophavsmænd til dialektisk lingvistik (Bang & Døør2007).Dialektisklingvistiktagerudgangspunktienanalyseafsprogudfralingvistiskeredskaber, som eksempelvis deiksis, i en holistisk tilgang, der undersøger forholdetmellemøkologi, sprogog samfund (Dakwar, Lorentzen&Smedegaard2015:22).Nårtilgangen er holistisk, er det fordi, der undersøges, hvordan sprog og menneskersinteraktionerharenindflydelsepå,hvordansamfundetorganiseres(ibid.:23).Som Dakwar, Lorentzen og Smedegaard beskriver det (2015), og som ordlyden afnavnet afslører, så bygger den dialektiske lingvistik også på tanken om, at altingeksisterer i kraft af deres modsætning. Dette modsætningsforhold optræder ved ni


DetNyMerino#24

9

kernemodsætninger, som modsætningsforhold kan analyseres og diskuteres påbaggrund af (Bang & Døør 2007: 25 i Dakwar, Lorentzen og Smedegaard 2015). Detessentielleer, atdissekernemodsætningereromringetafet såkaldtmiljøaf logikker,sommenneskeragererud fra (ibid.).Dettemiljøkaldeset topos(ibid.).Logikkerneerbio-,socio-ogideologikker,derhverisærudgørendimensionafmenneskeligadfærd,der skal forstås som tilbagevendende mønstre i vores virkelighed (ibid.: 23). Dissemønstre består, i ogmed at de er baseret påmenneskelige erfaringer, der udgør enrammeafbevægelsesmuligheder(ibid.).Debærendebegreberidialektisklingvistikersåledeskernemodsætninger,logikkerogdeiksis.

Bang og Døør arbejder med ni kernemodsætninger, som er race, alder, køn, klasse,autoritet, ideologi, by/land, privat/offentlig og kultur/natur. Ifølge Bang og Døør børkernemodsætningeraltidbetragtesiforholdtilandrekernemodsætninger(ibid.:23).

BangogDøørdefinererlogikkernesåledes(Bang&Døør2007:67-69):

• Ideologikkererdetmentaleogbevidsthedsmæssige• Sociologikkergældersociologiskeforhold• Biologikker dækker over regler og regelmæssigheder i vores biologiske

fællesskab.

Sidstebærendebegreberdeiksis.Deiksisarbejdermedtresætafdeiksisbegreber:

• Persondeiksis,objektdeiksis,mediedeiksis• Toposdeiksis• Logikdeiksis,modaldeiksis,leksikalskdeiksis.

Deiksis anvendes således til at kortlægge forhold, der fortæller noget om en tekstspersoner,tid,sted,kommunikationssituation,relationmv.(ibid.).

Dialektisk lingvistikbestårsåledesafetnetværkafmodeller,derhver isærersærligtanvendelige i bestemte henseender, og tillader dermed én eller flere analyser af engiven tekst eller ytringpå forskellige og indbyrdes afhængigeniveauer (Bang&Døør2007,50).Dendialektisklingvistisketeoriersåledesetnetværkafflerdimensionelleogmultilogiskemodellerpåflereniveauer(ibid.).Atdedialektisklingvistiskemodellerer


DetNyMerino#24

10

flerdimensionellepå flereniveauerbetyder, at engiven tekst skal sesud framultipleperspektiver,iogmedatbådemenneskerogteksteragererindenforlogikkerne(ibid.).Atmodellerneforefindespåforskelligeniveauererensbetydendemed,atengiventekstkan analyseres multimodalt, ved at flere udtryksformer sammen skaber etbetydningshele(Andersen&Smedegaard2012:14).Dakwar et. al. (2015) præsenterer en videreudbygning af den dialektiske lingvistisk,somdebetegnersituationeldynamisklingvistik.Situationeldynamisklingvistikadskillersigfradialektisklingvistikvedattilføreenmeredynamisk dimension ved ikke at se kernemodsætningsforholdene som statiskestørrelser, hvor der optræder en primær og en sekundær modsætning (Dakwar,Lorentzen & Smedegaard 2015: 31). Ligeledes adskiller den situationelle dynamiskedialektiske lingvistik sig ved, at logikkerne kan overlappe hinanden, hvorfor det ikkealtid er relevant at dele topos op i logikker (ibid.). Ydermere pointeres det, at detvarierer,hvordanviforstårvoresværdierbevidstellerubevidst,ogatopnåsderindsigtidisse,erdetmuligtatseforskelligheder,samthvaddebunderiforatnavigereherefter(ibid.:33).Den situationelle dynamiske lingvistik kommer til udtryk i artiklen gennem dendialektisketankegangomkernemodsætningerne,derharinspirerettildeudarbejdedeparadokser. Ligeledes bidrager den til forståelsen af, at der ikke er enkernemodsætning,dererprimæri forholdtilanden,samtforståelsenafbevidsthedenomdenmenneskeligeagerenidetmiljø,debefindersigi.

KernemodsætningerellerparadokserFor Stacey er et paradoks et grundbegreb, der fremkommer, når to idéer i etkonfliktfyldtmodsætningsforholdmødesogertilstedepåsammetid(Solsø&Thorup2015:32).DerudoverkanStaceyciteresforfølgendeudtalelseomparadokser:(…) the word paradox means the presence together, at the same time, of self-contradictory,essentiallyconflictingideas,noneofwhichcanbeeliminatedorresolved

(ibid.Fra:Stacey2011:36)


DetNyMerino#24

11

På denne måde distancerer Stacey sig fra tanken om paradokser som dilemmaer,dualismermv.,menfremhæverderimodbetydningenaftilstedeværelsenaftoidéerpåsamme tid (ibid.). Dette står i modsætning til Dakwar, Lorentzen og Smedegaardsargumentom,atdethandleromatvurdereud fraensituation,hvilkeegenskaber fraparadokser,derbeskrivesmedmetaforenomatskrueopognedfordenkoldeogvarmehane(Dakwar,LorentzenogSmedegaard2015:43).Skruesderderimodopfordethelepå én gang, ender det med lunkent vand, hvilket ikke er hensigtsmæssigt forkommunikationen (ibid.: 7). Somet kompromis antagesdettedog ikke for at være etproblem for forståelsen af paradoks i artiklen. Derfor antages der en forståelse afparadokserne,hvorbeggesiderafspektretskalværetilstedepåsammetid,menatdethandler omat skrueopogned fordem, såden eneblivermeredomminerende eftersituationen. Dette skal ikke forstås statisk som, at den ene er primær og den andensekundær.Derimodskaldetforståsmeredynamisk,somatbeggeerprimære,menatsituationenafgør,hvornårdeneneermerefremtrædende.

Etnytparadigme?IfølgeThomasKuhneretparadigmeensocialkonsensus,derkendetegneretbestemtfagområdeienperiode(Dakwar,Lorentzen&Smedegaard2017:2).DerudovererdetifølgeKuhnhellerikkemuligtatsige,ometparadigmeermererigtigtendetandet,idetmanikkekansammenligneparadigmer(ibid.).Meddetteinmenteogmedbaggrundien lang række teorier på området antages det derfor i artiklen, at der hersker entendens i politisk kommunikation til, at teorier inden for politisk kommunikationbeskæftiger sig med forskellige tilgange uden hensyntagen til, hvordan forskelligesagforholdpåvirkerhinanden.Ligeledestilbyderparadigmetikkeenmåde,hvorpåderkanageres i et samfund,hvorpolitikerleden trives,ogdetpostfaktuelle samfundsombegrebikkeertilatkommeudenom.Detteerbaggrundenforattilbydeennydiskurstilparadigmet med en række paradokser, der særligt undersøger samspillet mellemeksisterendeteorieroginddragerdenpostfaktuelledimension.


DetNyMerino#24

12

Etdialogiskkommunikationssyn

I arbejdet med at undersøge muligheden for at opnå en klarere kommunikationvurderes dette ikke hensigtsmæssigt uden at inkludere vælgeren og forståelsen afdialog.Herudoverindebærer’detpostfaktuellesamfund’somenanalyseafsamfundetstilstand,atdemennesker,derpåvirkesafdennetilstand, inkluderes ibetragtningen. Isammedragerdetderforheller ikkehensigtsmæssigtat taleomplanlægningenafenkommunikationudenathaveenforståelseaf,hvadkommunikationener(Andersen&Smedegaard2012:11).Artiklentagerderforudgangspunktietdialogiskkommunikationssyn,hvorafsenderogmodtager af kommunikationen anses som værende lige vigtige (ibid.).Kommunikationenheromfatterenellerandenformforreaktionhosmodtager,førderoverhovedet kan tales om en kommunikation (ibid.: 12). Ifølge Andersen ogSmedegaard er en konsekvens af det dialogiske kommunikationssyn somnødvendighed,atvipåsammetidskalplanlæggeatkommunikerepåenmåde,somvoresmodtagerfinderinteressant,ogsomertromodosselv(ibid.).Ligeledesspillertroværdighedenvigtigrolle,dadetpostfaktuellesamfundvidnerom,atvælgerneharmistettiltroentilpolitikerne.Derforerdetogsåafessentielkarakter,atenpolitiskaktøraltider tromodsigselv forat forebyggedennetendens,menathansamtidig navigerer efter for at trænge igennem til modtageren i det postfaktuellesamfund.En stor del af artiklen drejer sig om afsenders – her en politisk aktørs – side. Medbegrundelse i det dialogiske kommunikationssyn er det derfor også relevant at vide,hvemmodtager er. Modtageren er her den potentielle vælger, da det vurderes mestformålstjenstligatopnåenhensigtsmæssigkommunikationmeddenne.

EnBourdieuanskfortælling

ArgumentetforBourdieusinddragelseiforholdtildenradikalekernevælgergruppeerbaseretpåengrundlæggendetankehosBourdieuomatarbejdeforat foreneteoriog


DetNyMerino#24

13

praksis (Mathiesen & Delica 2007: 178). På den måde tilbyder hans metodologi enteoretiskesocioanalysetilatforståverdenipraksis(ibid.:177).Detbetyderendvidere,at der ikke er tale om en traditionel metodologi, men i højere grad refleksivetankeredskaber til at forstå verdenmed (ibid.: 178). Bourdieus forsøg på at arbejdepraktisk-teoretiskerglimrendeoverensstemmendemedambitionenheromvedhjælpafteoretiskargumentationatbyggebrotilredskaberienpraktiskanvendelighed.FraBourdieulyderdetendvidere,atsocialbaggrundikkealtiderforeneligmedpolitiskengagement(ibid.:18):

Den’apolitiskeindstilling’,derskyldesatmanikkeeribesiddelseafderedskaberderer

nødvendigeforreeltatkunnedeltageidenpolitiskediskurs,giversigdetenestedslet

og ret udtryk i en politisk afholdenhed – en sofavælgeradfærd –mens den det andet

stedytrer sig i en slagsapolitiskengagement(Bourdieu 1994 – dansk oversættelseHovmark1997:18).

Hanseksempelbunderitotilfældeafgrupperingerafdårligtuddannedekvinderihhv.Japan og Frankrig, hvor den ene afspejler politisk ligegyldighed, og den andenmanglendekompetencertilatdeltagepolitisk(ibid.).Ligeledes fastslår Bourdieu, at læsningen af hansmetode ikke skal gøres substantieltmen relationelt (Bourdieu 1994 – dansk oversættelse Hovmark 1997: 18ff.). Med ensubstantiel læsning pointerer han risikoen for at ende i en blindgyde, der fører tilfejltagelser,dadetudelukkendeviseretbrudstykkeafetunivers(ibid.).Derforermanmed en substantiel læsning ikke i stand til at forstå relationerne mellem socialepositionerogdevalg,agentertræfferindenformenneskeligpraksis(ibid.:20).Bourdieu præsenterer begreberne felt, kapitalog habitus.Felt betegner relationernemellem positioner, der afhænger af mængden af kapital (PB). Kapital betegner denværdi en agent i feltet besidder og findes i tre grundformer: Kulturel, økonomisk ogsocialkapital (ibid.).Disse tregrundbegreberkanalleoptræde ien fjerdekapital,derheddersymbolskkapital(ibid.).Habitussammenkoblerfeltogkapital,derkonstruererdeholdninger,derageresudfra(ibid.).


DetNyMerino#24

14

Grundethansrelationelletilgangeksistererderikkeenrangordenmellembegreberne.Derimod skal de forstås som relationelle egenskaber, der kun eksisterer i kraft afrelationentildeandreegenskaber(ibid.).


DetNyMerino#24

15

Detpostfaktuellesamfundsombegrebogfænomen

Etnybegrebblivertil

Som nævnt kom begrebet og ideen om det postfaktuelle samfund første gang frem i2008 i bogen True Enough: Learning to live in a Post-Fact Society (Manjoo 2008;Perspektiv 2017).Manjoos hovedargumentet var diskussionen om, at ”sandheden” erblevet relativ i taktmed, at konventionellemedier somTV, radiomv. er reduceret tilnicher.Argumentationenherforerbaseretpå,atmennesketertrådtindiennyepokemedøgetdigitalisering,ogvierderforermedskabereafvoresegetverdensbilledeaf,hvaddererfaktaforos.Gennemdissekanalertilladervi,atpropagandainficerervoreskultur (Bennike 2016; Hluchy 2008). Udfordringen består i, at hvor der før varautoriteter,mankunnehavetillidtil,derskelnedemellemfupogfaktaforos,ermanidag langtmere overladt til selv at sortere i informationsstrømmen, fordi der ikke ernogentilatskelnemellemdemangekonstruerede”sandheder”,somalleermedskabereaf(Bennike2016).Efter Farhad Manjoo etablerede begrebet I 2008, har det givet anledning til en deldebat,hvorderermangerøsterbådeforogimodeksistensenaf,atvigivetvisbefinderosietsådantsamfund(Perspektiv2017).DennuværendedefinitionafbegrebetkanfindesiGyldendalsopslagsværkeroglyder:

Etsamfund,hvorfølelser,fortællingerogspinkanbetydemereendviden.Faktaog

forskningsresultater ignoreres, hvis de ikke passer til ens meninger, eget

verdensbilledeellerpolitiskedagsorden(Gyldendal).Jf.dekritiskerøsteromkringbegrebetidansksammenhængoptræderdervedordet’etsamfund’ i ovenstående definition et problem. Her fremgår det, at et postfaktuelt’samfund’har sin oprindelse i forbindelsemedenny epoke af øget digitalisering, dertillader,atflerestemmerkanpræsenterederesegetudlægaf’fakta’.Detmåderforogsåbetyde,atdereroverensstemmelsemellemsamfundognyepoke,hvilketbetyder,atdetpostfaktuellesamfundjf.denoprindeligudlægningudgørentidsperiode.


DetNyMerino#24

16

Selvomderherskeruenighedom,hvaddet’postfaktuellesamfund’indebærer,såerderentendens,derpegerpå,atderherskerenighedom,atdetpostfaktuellesamfundikkeerentidsalder(Bennike2016;Perspektiv2017).Derimoderdersnareretaleom,atdetpostfaktuellesamfunderenanalyseatentilstand,somsamfundetbefindersigi(ibid.).Samtidigfremgårdetaftendensen,atderhellerikkeerenighedomselvebetegnelsenafbegrebet, da det både går under betegnelsen postfaktuelt samfund og postfaktueltdemokrati.

1.Tese:Enontologiskudfordring

Dettevidnerom,atdererudfordringerforbundetmedanerkendelsenafgrundstenenidefinitionen og betegnelsen af fænomenet, hvorfor det vurderes, at ovenståendedefinitionikketilbyderenfyldestgørendedefinition.Derforerdertaleomenontologiskproblemstilling, der skal tages stilling til, inden en ny definition af begrebet kandefineres. Det efterlader os i et spændingsfelt mellem, om der er tale om ensamfundsepoke på den ene side eller en samfundsanalyse på den anden. Detbetydningsbærendeerher,atmedensamfundsepokeerdertaleomenoverdragelseafansvarafsymptomerisamfundettilendefinerettidsperiodeienbagudseenderetning.Derimodtilladerensamfundsanalyseentemperaturmålingafindikationerisamfundetienhver given periode, der kan bidrage til ny viden, der kan reageres på i enfremadseenderetning.Bevæggrunden for at definere hvad det postfaktuelle samfund er, atomdrejningspunktet i artiklen er præsentere nogle paradokser til at planlægge sinkommunikationefteridetpostfaktuellesamfund.Afsammegrundvurderesdetderforheller ikke hensigtsmæssigt at udvikle disse paradokser uden at kende denomkringliggende situationelle forbindelse - her det postfaktuelle samfund -kommunikationenskaloptrædei.Idettehenseendehandlerdetomatundersøge,hvordanenpostfaktueldimensionkanpåvirke kommunikationen. I planlægningen af en kommunikationsindsats af enhvergiven art må udgangspunktet være at forsøge at påvirke en kommunikation i enfremadseenderetning,dader iordet ´planlægning’ liggerentemporal forståelseafen


DetNyMerino#24

17

progressivretning.Detbetyderikke,atmetodenikkekananvendestilatanalysereenbagudrettedehændelsemenblot,atdetikkeerhovedambitionen.Derforsesdetpostfaktuellesamfundidenneartikelogsåsomensamfundsanalysefremforenafgrænsettidsepoke,ogdentillæggersigsåledesdenenighedbådekritikereogtilhængereiDanmarkharomfænomenet.Førstetesebliversåsåledes:

• Detpostfaktuellesamfunderensamfundsanalyse,deranvendestilatafsøgenyvidenom,hvilkentilstandsamfundetbefindersigi.

2.Tese:Massivefterspørgselefter’fakta’

Hvadder idetovenståendeendnu ikkeerbehandlet, erdepunkter, somkritikereogtilhængereaffænomenetikkekanbliveenigeom,hvorfordetbehandlesidetteafsnit.Detteer forat imødekommenogleafdisse iden forståelseafbegrebet,deranvendesher.EnafkritikpunkternemodpostfaktuellesamfundkommerfraprofessorvedSyddanskUniversitet,SørenHarnowKlausen.IfølgeHarnowkanmanderudover:

(…) se hele debatten om ”det postfaktuelle demokrati som et symptom på, atsamfundet generelt er blevet meget optaget af fakta og i meget høj grad også

ekspert-ogfaktastyret(Perspektiv2017).Detteharmedførtenøgetforventningtil,atpolitiskeafgørelsererevidensbaseredeogmed input fra eksperter (ibid.). Hvad Klausen her ikke tager højde for, er helediskussionenom,hvadfaktaogeksperterisåfalder.Klausenargumentereryderligerefor,attesenomdetpostfaktuelledemokratiisigselver ’postfaktuel’,daderertaleomforudfattede, følelsesmæssige reaktioner, der bygger på anekdotisk, spektakulærevidens,somerudvalgt tilatunderbyggebestemtehypoteser iuniversitetsforskernesegeninteresse(ibid.).


DetNyMerino#24

18

Dette har han til dels ret i, da når et lovforslag eller beslutningsforslag stilles iFolketinget, skal det igennem en proces, hvor det skal stemmes om hhv. af tre og toomgange(FT1).Begrundelsenfordetteer,atFolketingetsudvalgskalsikregrundighedsamt at gøre muligt at høre eksperter på området (FT2). Et flertal i Folketinget harderudover stemt for at bevillige at øge gruppestøttenmed 40% (52mio.) i efteråret2016 til netop ekspertviden (Ritzau 2016). Omvendt er det med spørgetimerne iFolketinget,hvordetermuligtatstilleet§20-spørgsmål2.Fristenfordisseerseksdage,ogdeskalomhandleenministersholdning,mensdeterikkemuligtatstillespørgsmålomfaktuelleoplysninger.DissespørgsmålstillesiFolketingssalen,hvorFolketingetharen direkte TV-transmission (FT4). Det gør det både muligt for journalister at skriveartikleromemnetogfordeforskelligemedlemmerafFolketingetefterfølgendeatdelederesudtalelserpådesocialemedier.Dette imødekommer David Budzt Pedersen, lektor, ph.d., indirekte i en andensammenhæng(Pedersen2016).Hertalerhannemligom,atdetkanværevanskeligtatskelne kendsgerninger fra ideologi – og dermed fakta fra politik (ibid.). Et af hansargumenterfordetteer,atvidenskabeligeeksperterogoffentligemyndighederkunernogle blandt mange informationskilder, mens de sociale medier er én blandt mangeyderligere informationskilder (ibid.). På de sociale medier kan sager debatteres, ogargumenter kan postuleres mv. uden muligheden for at vide med sikkerhed, hvilketgrundlagdethvilerpå(ibid.).Inkluderer man igen Gyldendals definition har følelserne også en rolle i detpostfaktuellesamfund.DetteunderstøttesafNielsen(2014),idethanpræsenterer’denparlamentsorienteredemasseoffentlighed’,somerenoffentlighedstype,deromhandlerforholdet mellem politikere og medierne (ibid.: 132). Hans argument er, at denparlamentsorienterede masseoffentlighed viser en tendens til, at følelsernemarginalisererfornuftenidebatten.Dennetendensvidneryderligereom,atdetoplevessomensucces,såfremtdetlykkedesatfremstillesinpolitiskemodpartienfølelsesladetframing som værende landsforræder, terrorsympatisør, ondskaben selv mv. På den

2§20-spørgsmålskalbesvaresindenfor6hverdage.Ministerenssvarpåspørgsmåltilskriftligbesvarelsesendesdirektetilspørgeren,menoffentliggøresogsåpåfolketinget.dk.(FT3)


DetNyMerino#24

19

måde tager man patent på de saglige argumenter, og man fremstiller sig selv i enfornuftbaseretposition(ibid.:138).Følelsernespillersåledesogsåenrolleidetpostfaktuellesamfund.Ensupplerendedimensiontildetteerspindokteri,derifølgeFemøNielsen(2014)hvilerpå rationalet, atdenderkanbrugemediernetilsinfordel,kanformevirkeligheden(Fra:Richards, 1998).Dette bygger yderligere på en postmoderne grundopfattelse, hvorvirkelighedenersocialtkonstrueret.Spindoktorerdækkeridagoverjobfunktionersomermediestrateger,pressechefer,særligerådgiveremv.Detersåenspindoktorsopgaveatagereidenneverden,hvordennemedfortolkningeraftal,begivenhedermv.forsøgeratfortællejournalister,hvordanverdenerskruetsammen(Nielsen2014,45-46;Bilag3).Dettekangøresiforskelligegrader.Eteksempelpåen”overfortolkning”aftalleneerGyllegate3(Pedersen 2016). Her blev ”fakta” et emne til diskussion, da der blevinkluderetelementeriberegningerne,derpræsenteredeetalternativtildet,manvilleforståsomfakta(Lorenzen 2016).DetteudfordrerKlausensmanglendeargumentationfor,hvadfaktaer,daGyllesagennetoperenindikationpå,atrepræsentationeraffaktaogså accepteres som fakta. Dette leder os hen til den næste tese om, hvad detpostfaktuellesamfundsomfænomenogbegrebbestårafidenneartikel.

• Det postfaktuelle samfund er en samfundsanalyse, der efterspørger fakta i ensådangrad,atmanharsværerevedat skelnekendsgerninger fra idelogi i taktmed, at ekspertviden og lignende kun er én blandtmange informationskilder,samtatfølelsernemarginalisererdetrationelle.Detbetyder,atmanacceptereralternative fakta, såsom repræsentationer af fakta, framet fakta og stærkeholdningerligesåmegetsomegentligfakta.

3”Gyllegate”erbetegnelsenforsagen,derendtemedtidl.Miljø-ogFødevareminister,EvaKjerHansen,måttetrædetilbagefrasinministerpost.Detsketeefteranklageromatpræsentere”etskønmalerimedselektiveprognoser”(Lorenzen2016).


DetNyMerino#24

20

3.Tese:Etnytparadigme

Ovenståendekritikererepræsentererhverisærenforogimodsideiforholdtil,hvaddetpostfaktuellesamfundindebærer.Iendialektiskåndsesdedogikkesommodstridendestørrelseridenneartikel,mendesesderimodsomkomplementeredestørrelser.Detteer fordi,dehver isærpåpeger interessanteudfordringer,der tilsammenskaberennydynamikiforholdtil,hvaddetpostfaktuellesamfunder.Klausenpåpegersomnævnt,atvi lever i et faktaog ekspertstyret samfund, hvilket ovenstående også vidner om(Perspektiv2017).DetteudfordrerPedersenssynpå,hvorvidtvieristandtilatskelnefakta fra politik. Således kan Klausen meget relevant argumentere for, at vi i langthøjeregradefterlyserfakta,menudfordringenopstår,hvisviihøjeregradersåoptagetaffaktaidenkommunikation,vifårivoressamfund,atviikkelængereeristandtilatskelne fakta fra politik eller repræsentationer af fakta. Med det menes der, at detpostfaktuellesamfundopnårsinrelevans,ifaldviefterlyserfaktaiensådangrad,atviblindtstolerpåalle”fakta”.I Tilrettelæggelse af Information fremgår begreberne Informationsoverlæs ogOverkommunikeret,derbetyder,atmenneskereksponeresformereinformation,enddehar brug for, er interesseret i eller kan klare at tilegne sig og forstå (Fruensgaard &Sepstrup 2010, 123ff). Det vurderes også at være særligt gældende for et land somDanmark med bl.a. tv-kanaler dedikeret udelukkende til nyheder (eksempelvis TV2News),13 landsdækkendeaviser, friadgangtilsocialemedierogengrundlovsbaseretytringsfrihed (GL, §77). Ligeledes inddeler de befolkningen i en såkaldt ”grovgeneralisering” 4 , hvor disse inddeles i fire grupperinger afhængigt af dereskommunikationsstyrker (Fruensgaard&Sepstrup,2010,124ff).Meddissegruppererdet forskelligt, hvilke kompetencer og muligheder de har for at forstå denkommunikation,demøder,hvorfordetogsåerforskelligt,hvilkeninformationsværdidetillæggerkommunikationen(ibid.:214).Hosgruppenmeddemestinformationsstærke

4Generaliseringenafdefiregrupperogtilhørendekarakteristikerbaseretpådentraditionelleogrevideredeteori,enopsummeringafdentilhørendeforskningogindikationerafløbendemedieforbrug.Deneren”gennemsnitsbetragtning”påtværsafemner,relevansopfattelseogkontekst”,ogerikkeempiriskefterprøvede(Fruensgaard&Sepstrup,2010,123ff).Devurderesalligevelhensigtsmæssigeatinddragegrundetinddragelsenafbådeteori,empiriskforskningoggenerelleindikationer.


DetNyMerino#24

21

(Gruppe 1) har disse et stort medieforbrug, men de har samtidig ofte en godbaggrundsviden, sermængden af denmassive informationsstrøm som et problem ogopleverbesværetvedatfindeogbrugeinformationsomværendelavt(ibid.).Omvendter grupperne af de mindre kommunikationsstærke (Gruppe 2+3) præget af et merepassivt medieforbrugsmønster med mindre behov for selvstændig indsats (ibid.). Deharderudoverensmallereinteressehorisontogharendårligbaggrundforatforstånyviden(ibid.).I forlængelse af ovenstående må det antages, at der i det postfaktuelle samfund erindikationerpå,atdererentendenstil informationsoverlæs,somstillerstorekravtilkommunikationsplanlæggeren for at trænge igennem. Spørgsmålet er så, hvilkenbetydningdethar,nårderentenbevidstellerubevidststilleshøjeogurealistiskekravtildenmere informationssvagemodtagerathavekompetencerne tilatskelnemellemfakta,repræsentationeraffakta,direkteusandhederellerpolitik.Ser man dette i et politisk perspektiv vurderes det også relevant at inddrage ordet’politikerlede’,datillidentildedanskepolitikerehartagetetvoldsomtdykdesenesteseks år, hvilket førnævnte ’Gyllegate’ eksemplificerer (Mortensen 2015; Redder &Christensen 2015; Løppenthin 2017; Larsen 2016; Winther 2016; Kock & Hansen2015).Sammenholdermantendensentilpolitikledemeddemanglendekompetencertilattolkeinformationsoverlæsset,kandetantages,atbeggedeleresultereri,atvælgerneaffejeraltinformationsoverlæssetfrapolitiskfrontsomværendeusandfærdigt.Denne faktor må inddrages i planlægningen af enhver politisk kommunikation i detpostfaktuelle samfund for at opnå den ønskede målsætning med kommunikationen.Dettefordi,atsåfremtmanharenstorgruppemennesker,derharsværtvedatskelnemellemfaktaogandet,nytterdetikkeatforsøgeatoverbevisedennemodtagergruppemed mere ”fakta”. I stedet er det tesen, at det er nødvendigt med et nyt politiskparadigme for at trænge igennemdette informationsoverlæs. I denne artikel tilbydesder derfor paradoksale overvejelser som et supplement til en nytænkning af politiskkommunikationidag.


DetNyMerino#24

22

Tredjeogsidsteparadokslyderderforsåledes:

• Politisk kommunikation i sin nuværende form trænger ikke igennem i detpostfaktuelle samfund, hvorfor der er behov for et nyt paradigme inden forpolitiskkommunikationidetpostfaktuellesamfund.


DetNyMerino#24

23

Enrækkenyeparadokser

Paradoksetomdenæstetiskefornuftogdepragmatiskefølelser

Første paradoks behandler forholdet mellem fornuft og følelser som hinandenskomplementære størrelser i en situationsbetinget vekselvirkning. Tesen til detteparadokser,atpolitiskeaktørerofteefterladervælgeremedforskelligeindtryk,derkanværevanskeligeatsætteordpå.Noglegangerammerdeosligeihjertet,ogandregangeoverbeviserdeosmedderessagligeargumentation.TilatunderstøttedetteparadoksinddragesHenrikKaareNielsenstilgangtilfornuftenog følelserne i politisk kommunikation. Nielsens teoretiske fundament inddrager hermodernitetsteori, offentlighedsteori og æstetisk teori til at afsøge muligheden for, atfornuft og følelser ikke på forhånd skal bestemmes som hinandens modsætninger(Nielsen 2014). Dette gør Nielsenmed udgangspunkt i et opgørmed en enten-eller-dikotomi for at skabe en mere nuanceret forståelse af det aktuelle forhold mellempolitikogæstetiksamtdetmulighedspotentialeogderisici,dermåtte ligge ispektret(ibid.:11).HerforstårNielsenpolitiksomspørgsmåletomdensamfundsmæssigemagtsorganiseringogæstetiksamtspørgsmåletomformerogudtryk–sompolitiskpraksisialmindelighed(ibid.:12).Til at definere og klarlægge, hvad politik egentlig er, fremhæver Nielsen to klassiskedefinitioner. Den første er Max Webers klassiske definition fra 1919, der jf. Nielsenbeskrivessåledes:(…) et uddifferentieret sagsområdemed en her tilhørende professionaliseret rolle ogpraksisform, der har stræben efter magt, henholdsvis stræben efter at påvirke

magtfordelingenisamfundet,somsitprimærerationale(ibid.:33ff.).Den anden definition tilegner sig enmindremagtorienteret position ogmere som etkonsensualt helhedsperspektivmed Talcott Parsons strukturfunktionalistiske tilgang,(ibid.:34).


DetNyMerino#24

24

(…) et institutionaliseret subsystem, der varetager beslutningsprocesser som specifikdelfunktionindenfordensamfundsmæssigehelhed(ibid.).

DaNielsenanserbeggedefinitionersomværenderelevantemenunuancerede,skelnerhan mellem sondringen af ’politik’ og ’det politiske’ (ibid.). Denne sondring stillerinstitutionaliseretmagtogforvaltningafpolitiskebeslutninger(politik)pådenenesideogdecentralekonflikter,politiserethverdagsbehovogikke-iinstitutionaliseretpolitiskpraksis (det politiske) på den anden (ibid.). Essensen her består i, at der sker ensondring mellem den mere klassiske anskuelse af politik, hvor der hersker enunderliggende konfliktsøgning, hvor ledermotivet er en stræben efter magt ogindflydelse af egennyttig karakter, og på den anden side et større rationelthelhedsperspektiv med forståelsen af, at ingen enkeltaktør kan opnå monopol påmagten, og at man derfor er nødt til at indgå kompromiser og acceptere fællessamfundsmæssigeanliggender(ibid.:36).Jf.Nielsenskalendygtigpolitiskaktørmestrebegge(ibid.).Påbaggrundherafopstillerhanenmodel,derkoncipererdenpolitiskeproces(…)sometintegreretsamspilmellemkonfliktniveau (A) og et konsensusniveau (B) i en dialektisk dimension (ibid.: 37).Modellenhandlersåledesom,atenpolitiskaktørskalværeistandtilatvekslemellemkompromisdannelser på baggrund af styrkeforhold samt at agere i enfællesskabskonstitueretetiskramme,derudviklersigafdenkollektivekonklifterfaringpåniveauA(ibid.).SomnævnttrækkerNielsenyderligerepåæstetiskteoriogdetæstetiskepraksisfelt,dererkendetegnetvedatværeikke-målrettet,idetdenbærersitformålisigselv(ibid.:99).Det betyder, at det æstetiske praksisfelt potentielt set kan udfordrebetydningsdannelser uden nødvendigvis at præsentere et alternativ, hvorfor denansporer til refleksion over kendt erfaring. Jf. Nielsen er det interessant i etkommunikationsperspektivher,atdenæstetiskepraksis førstogfremmesttagerformide sociale aktørers udveksling og receptive bearbejdning af æstetiske artefakter (ibid.:99ff.).Det indebærer, atæstetiskpraksis inkludereren recipientafkommunikationensom en proces, hvilket underbygger den processuelle kausalitet i den metateoriskeramme. Denne proces fungerer projicerende mellem en recipients erfaringer og et


DetNyMerino#24

25

giventartefakt,deridennehenseendeforståssom’detmodtagne’,’kommunikationen’,’dialogen’ mv. Projiceringen foregår således ved, at en recipient projicerer enforventningbaseret på erfaringoverpå et artefakt, der igen tilbyder et ’svar’, hvilketresulterer i en æstetisk betydningsdannelse (ibid.). På den måde skal en æstetiskbetydningsdannelse forstås som en dialog mellem et artefakt med flere muligekarakteristikaogbetydningspotentialersamtenrecipient,derinddragersinlivserfaringog receptive motivation (ibid.). Recipienten forstås her som en given modtager afkommunikationen.I takt med Nielsens forsøg på at forene fornuft og følelser i et dialektisk spektrumfremhæver han yderligere, at denne proces principielt er i stand til både at aktivereintellektuelle såvel som emotionelle og sanselige erfaringsformer hos recipienten(ibid.). I den parlamentsorienterede masseoffentlighed repræsenterer politikerne tosider:Detsamfundsmæssigeengagementogpolitiskeindspilidenoffentligedebatsamteninteresseafmereprivatkarakter,dergårudpåatsikresigopbakning,synlighedoggenvalg til sig selv og partiet (ibid.). På samme måde har medierne også en tosidetinteresse, hvor de på den ene side er interesserede i at bidrage til densamfundspolitiskedebat,mensamtidigbefindersigistærkkonkurrencemedhinandenomopmærksomheden(ibid.).Detteskyldesbl.a.mediernesbehovforatgøreindholdetsensationeltogunderholdende(ibid.:138),hvilketogsåpåvirkervælgeren.Dette indebærer således, at kommunikationenmellem politiske aktører ogmodtagerkanses i etdialektiskogdialogisk forhold,hvormedierneudgøren ”støj”,der entenkanforhindreellerbidragetil,atderopnåsendialog.Eteksempelherpåerdenpolariserendeiscenesættelsesform,derindebærer,atethvertsynspunkt øjeblikkeligt skal konfronteres af et modstridende synspunkt, ligesomtendensentilatfremstillepolitikereietformatipolitiskedebatter,hvordeskalkæmpesomkamphanerien”underholdningensarena”(ibid.:137ff.).Som én konsekvens af samfundets udvikling fremhæves polariseringen af politik, dersærligtkommertiludtryk,nårdethandleromtruslermodossomfxterror(ibid.:140).Jf.Nielsenlyderdet,at


DetNyMerino#24

26

(…)polariseringenselvstændiggørpådennebaggrundidenoffentligebevidsthediregiaf en stiliserende, emotionsladet diskurs. (…) vi befinder os i udgangspunktet i etscenarium, hvor en politisk proces baseret på fornuftigt afvejende dialog og

kompromisorienteretinteraktioningenpladshar(ibid.:141).Detteerdogeteksempelafmereekstremkarakter.Etandeteksempelkunneværedenaktuelle debat om eksamenssnyd blandt gymnasieelever, der betaler sig fra dereseksamensopgaver (Christensen 2017). Her vil politikerne ”straffe” eleverne hårderegrundet deres snyd, og retorikken baseres på en følelsesmæssig tilgang, uden at dernødvendigvis tageshøjde for det alternative spørgsmål afmere rationel karakter om,hvorforeleverneegentligsnyder.Yderligereenkonsekvensermodsatpolariseringendenharmoniserendeiscenesættelse,der i højere grad omfavner intentionen om at appellere til følelser og sanser ved atillustrereengivenpolitiskaktøriettillidsvækkendeogtroværdigtlys(ibid.:145).Et eksempel herpå er at vise en politisk aktør i en fremstilling uden om politikmedhenblik på at vise en mere folkelig side (ibid.: 146). Dette kan bl.a. være visueltkampagnemateriale, deltagelse i underholdningsprogrammer eller gennem humor(ibid.: 146ff.). Et yderligere eksempel herpå er partiernes valgvideoer. Underkommunalvalget i 2013havdeRadikaleVenstre valgvideoenVitror.Påfremtiden,dergennemenlækkervisuelfremstillingprofileredehverdagsglimtfragladeogsympatiskemenneskeriallealdre(ibid.:153).Sammenmeddenrelativtvageformuleringaf”troenpåfremtiden”vardetmuligtforrecipientenattillæggesineegnetolkningertilvideoen,der i høj grad autopoiesisk appellerede til radikale kernevælgere og recipienternesemotionelleforstand(ibid.:153ff.).Afsammegrundviserdetdenparlamentsorienteredemasseoffentlighedentendenstil,atfølelsesappellenmarginalisererfornuftsappellen.Dennetendensvidneryderligereom,atdetoplevessomensucces,såfremtdetlykkesatfremstillesinpolitiskemodpartienfølelsesladet framing som værende landsforræder, terrorsympatisør, ondskaben selv


DetNyMerino#24

27

mv.,hvorvedmanpådenmådetagerpatentpådesagligeargumenterogfremstillersigselvienfornuftsbaseretposition(ibid.:138).Etalmentvilkår,sompolitiskeaktørerernødsagettilatforholdesigtil,er,atpolitikidagbefindersig ikonstantkonkurrencemedden informationsoverflod,derogsåblevfastlagtsomenkonsekvensidetpostfaktuellesamfund.HerpointererNielsen,atdenneoverflod–somogsåindebærerdetkommercielle–ihøjgradappellerertilrecipientersfølelserogsanser,hvorforkonkurrencenomopmærksomhedenerhård(ibid.:121).Enkonsekvens heraf er jf. Nielsen, at den politologiske forskning derfor primærtkoncentrerer sig om spørgsmålet om politiks transformation til marketing ogsamfundsborgerne som konsumenter (ibid.) – altså et spørgsmål om, at politik i dagfigurerersomenvare,somsamfundsborgerneerforbrugereaf.Detteerjf.Nielsenikkefyldestgørende, hvorfor han gennem modernitetsteorier, offentlighedsteorier ogæstetikteoretiske begreber tilbyder en nuanceret fremstilling, der omfavner fleredynamikker (ibid.: 122). Dette tillader yderligere en dimension, der undersøgerpotentialeogbegrænsningvedatbringefølelserogsanserietintegreretsamspilmedfornuften(ibid.).Fornuftogfølelserudfordrerogstimulererbeggepåhversinvismodtagerenspolitiskedømmekraft,hvorforbeggehar relevans i etpolitiskkommunikativt regi. (ibid.:172).PåbaggrundherafargumentererKaareNielsensåledesfor,atdenneerkendelsekansessomenvidereudviklingmedmotivernebalance,harmoniogordenicentrum(ibid.).Herpeger han på, at udfordringen ved politisk kommunikation er nødvendigheden af attilbydeetflerdimensioneltspændingsfeltforatåbneforenmerenuanceretdebat(ibid.:173)–altsåerdetikkenokkunattilbydeenfølelsesladetappelipolitik.Som supplement hertil inddrager Kaare Nielsen teoretikeren Kjøller (2011). Kjøllerinddelerdenpolitiskeprocesitoscener–hhv.lillesceneogstorescene–medhvertsitrationale(ibid.:206).Lillescenebeskriverhansomværende”DJØFiseret”,somforhambetegnerenbefolkning,hvorsagsorienteretpolitiskargumentationdannernormen,og(…) altså en ekspertliggjort variant af den alment ræsonnerende offentlighedsmodalitet(ibid.). Modsat er store scene, som svarer til ovenstående forklaring af denparlamentsorienterede masseoffentlighed, og hvor hver menig vælger danner sig en


DetNyMerino#24

28

forståelse af politik ud fra egne forudsætninger (ibid.). Heri består problemet, atscenernehver isærhar sin forudsætning for forståelse,hvordenene (lille scene)gørdet ud fra ’fornuften’ og den anden (store scene) i højere grad forstår politik ud fra’følelserne’(ibid.).YderligerefremhæverKaareNielsen,atKjøllerstilgangerforstatisk,ogforeslåristedetetmeredynamisksynpåvælgerne,dadisseskalforståsudfraflerelagendblotdeto,da en statisk tilgang strider imod velfunderet viden om enmere dynamisk forståelse(ibid.:209).Endviderepåpegerhan,atstudierviser,atdetpåtrodsafteoretiskskolingellerindsigtipolitikermuligtforetpublikumatdannesigfornuftsbaseredeholdningertiloffentligeanliggender(ibid.).Nielsenefterlyserstørrenuanceringiforholdtilflerelagendblot’lille’og’store’scene.Inddrager man viden fra afsnittet om det postfaktuelle samfund, fremgik det, atbefolkningenvedengrovgeneraliseringkan inddeles i firegrupperingerafhængigtafderes evne til at afkode den informationsstrøm, de møder. Dette er imidlertidoverensstemmendemed ovenstående ’lille’ og ’store’ scene, på baggrund af at ’storescene’ forstår informationen ud fra følelserne, der kan kategoriseres som ensindstilstand, og derved stiller færre krav til evner for informationsafkodningen, derkansammenlignesmedførnævntegrupperafmereinformationssvagkarakter(gruppe3-4). Desuden fortæller 2. tese, at det er vanskeligt for den gængse vælger at skelnemellem kendsgerninger og værdier, hvorfor det kan være problematisk, såfremt derkommunikeres ’fornuftigt’, hvisdet kuner en lille gruppe, derharkompetencer til atafkode’fornuften’.Påbaggrundheraffremgårdet,atdereretbehovforenvekselvirkningmellemvalgetaffornufts-ogfølelsesappeller ipolitiskkommunikation.Hervisteførnævntemodel,derkoncipererdenpolitiskeproces(…)sometintegreretsamspilmellemkonfliktniveau(A)ogetkonsensusniveau(B)iendialektiskdimension(ibid.:37),atengivenpolitiskaktørskalværeistandtilatagerebådeiegeninteresse,menogsåifællesskabetsinteresse.Derfor skal en politisk aktør ideelt set agere mellem at opsøge både konflikten ogkonsensusidebattenpåbaggrundafbådefølelserogfornuft(ibid.).


DetNyMerino#24

29

SelvomNielsen fremviser ennuanceret og afdækkende tilgang til følelser og fornuft ipolitiske henseender, vil jeg dog argumentere for, at Nielsens tilgang ermangelfuld iforholdtilforståelsenafatladefornufts-ogfølelsesappellerståalene.Dettefordideterforståelsen i artiklen, at politisk kommunikation er for kompleks til udelukkende atblivereducerettilenkeltståendefaktorer,dadenprocessuelletilgangfordrer,atdererbehov for flere paradoksale overvejelser end én. Baggrunden herfor er, at fleresagforhold og processer gensidigt påvirker hinanden, fremfor at ét sagforholdudelukkendepåvirkerétandet(ibid.),hvorfordeternødvendigtatsupplereparadoksetomfølelserogfornuftmedyderligeresagforhold.Påbaggrundafovenståendelyderførsteparadoks,atenpolitiskaktørskalbeherskeenvekslingmellemfornuftogfølelser,ogdetsersåledesud:

Paradokset lægger derfor op til, at vekslingen foregår gennem en afvejning af densituation, kommunikationen foregår i, samt både at søge konflikten og konsensus idennesituation.Dennesituationinkludererattagehøjdefordenrecipient,derkommunikeresmedogom,ogdennesevnerforaflæsningafkommunikationalteftersituationensbetingelser.Derudoverinkludererdenattagehøjdefordebetingelser,situationentillader.Somdetfremgår af det ovenstående, er der i mediernes behandling af politik og politiskeaktørers medvirken ofte et forfald til følelsesappellen, hvilket vil være det format,vælgeren derfor at vant til. Stilles man over for en politisk modstander eller enmeddebattør, vurderes det på baggrund af ovenstående viden om polarisering, atformatetvilværebaseretpåfølelser.Modsat er det heller ikke hensigtsmæssigt at lade sig forfalde til udelukkendefornuftsappellen,dadetikkeeralle,dernødvendigvisforstården.


DetNyMerino#24

30

Brandellermenneske

I mange henseender arbejdes der med politikere som et brands. Til at belyse detteinkluderesEsbensenogLundsparametre,deryderligeredannergrundlaget fornæsteparadoks.IfølgeEsbensenogLunderdet idagikkenoksompolitikeratværeendygtigpolitiskhåndværkerellerværekarismatisknoktil,atvælgernestemmerpåenuansetpolitiskeresultater (Esbensen & Lund 2009), hvilket ligger i naturlig forlængelse af, at flereparadoksergiveretmerenuanceretbilledeafkommunikationen.Baggrundenherforerjf. Esbensen og Lund, der selv har baggrunde som politiske kommentatorer, flereårsager. Én af disse er, at man ikke længere kan skelne mellem venstre- oghøjrefløjspolitik på den klassiske fordelingsakse, der ofte vedrører spørgsmål omøkonomi,dadenerblevetsuppleretmedenværdipolitiskakse,dervedrørerholdningtil integration,miljø, ytringsfrihed, religionmv. (ibid.: 11). Læg dertil, at vælgerne erknapsåloyalesomtidligere,hvilketstillerstørrekravtilpolitikereomatbibeholdeogvindestemmerfravandrendevælgere(ibid.).Ydermere fremhæver Esbensen og Lund mediernes udvikling som en medvirkendefaktortil,atdentraditionellepolitikermålærenyedyder(ibid.).Dettefordidendagligenyhedscykluserfyldtmedmangedeadlines,derkrævermereindhold,derskaldækkes(ibid.:13).Samtidigharmedierneparadoksaltnokgennemgåetenøgeteffektiviseringog økonomisering. Dette særligt grundet gratisavisernes og digitaliseringens indtog imediebilledet,hvilkethar ramtdenmeredybdegående journalistik,dabegge trueretfald i avisernes oplagstal (ibid.). Ifølge Esbensen og Lund er en konsekvens heraf, atprocesjournalistisk med fokus på personer, konflikter og lignende frem for politiskeinitiativer og konsekvenser for borgere og samfund prioriteres højere (ibid.). Eninteressant pointe, de også fremhæver, er, at 20 % af nyhedsdækningen vedfolketingsvalgeti2005varpersonfikseret,ligesomtv-duellerefterhåndenermediernesforetruknemåde at dækkevalgkampepå (ibid.).Dette ligger i naturlig forlængelse afNielsenstilgangtilmedierne.


DetNyMerino#24

31

Esbensen og Lund har defineret en række parametre på baggrund af noglekompetencer, de anser som nødvendige for at trænge igennem og opnå succes medreellepolitiskebudskaber(ibid.:22).Esbensen og Lunds bevæggrunde for at opstille parametrene er derfor, at politik erblevet professionaliseret som følge af mediernes invasion (ibid.). At politik er blevetprofessionalisereterensbetydendemed,atderihøjeregradertaleom,atpolitikerneog deres politik nu udgør et brand, der skal markedsføres under samme vilkår somethvert andet brandeller produkt, som vælgerne er ’forbrugere’ af (ibid.). Derfor ervigtigheden af politisk kommunikation i dag heller ikke til at underkende, da det erdenne, der er forudsætningen for, at politikerne høres. Jf. Esbensen og Lund skal enpolitiker – eller nærmere etpolitiskbrand–besidde alle seks egenskaber for at opnåstørstmuligsucces(ibid.:22).Besidderenpolitiskaktøralledissekompetencerienhøjgrad,kandennekategoriseressometsåkaldtpolitisksuperbrand(ibid.:20ff.).Måden, hvorpå Esbensen og Lund betegner det politiske superbrand, er gennemfølgendecitater:Det politiske superbrand er som sagt et produkt af en ny medievirkelighed – en

politikertype, som kun kan overleve ved at have udviklet nogle meget stærke

kompetencerindenfornogleheltcentralespecifikkeområder(ibid.:21-22).og

Et politisk superbrandbetegnerderfor enpolitiker, derudoverat have en væsentlig

kendskabsgrad i befolkningen klart adskiller sig fra andre politikere såvel internt i

vedkommendespartisomeksterntiforholdtiløvrigepartier(ibid.:18).samtFremtidens politiker skal have fokus på medierne som en mangeartet og meget

afgørendeinstitutionogskalkunneagerebådeidetraditionellemassemedieroginye

typerafmedierogkommunikationsformer.Fremtidenspolitiskesuperbrandskalbåde

beherskedendybe,intellektuelleogkunneformuleresinpolitikiultrakortesoundbites

tileksempelvistv(ibid.:19).


DetNyMerino#24

32

Ud fradissebeskrivelser fremgårdet, at der er en lang række forventningerogkrav,som en politiker i dag skal agere ud fra for at bibeholde sin relevans. AlligevelunderstregerEsbensenogLundvigtighedenaf,atdetpolitiskesuperbrandikkeskalsessom et statisk fænomen (ibid.). Derimod er det et brand, der kontinuerligt skalgenskabesoggenfortællesgennemenaktiv,offensivogstrategiskudviklingafbrandet(ibid.).Deparametre,EsbensenogLundarbejdermed,ersynlighed,strategiskkommunikation,politiskhåndværk,visioner,troværdighedogkarisma (Esbensen&Lund2009:22).Herharde ideresanalysemetodefremhævet12politikereudfradisseseksparametreoggiverdemudfradenneanalyseenkarakterudfrahvertparameter–johøjerekarakter,desstørrepotentialeforatværeetpolitisksuperbrand.Førstnævnteparameterersynlighed,derhandlerom,atdetervigtigereendnogensindeførforpolitikereatværesynligeimediebilledet.Sombeskrevetersynlighed:

(…)forudsætningenfor,atvælgerneopdager,atenpolitikerstilleroptilFolketinget,ogsynlighederidetheletagetforudsætningenforpolitisksucces(ibid.:23).

Denne synlighed er heller ikke længere begrænset til en fysisk synlighed, meninvolvererogsåmedieretogvirtuelsynlighed(ibid.).Derefter er strategiskkommunikation, hvorledes den enkelte politiker er i stand til athåndtere medierne. I dette tilfælde tillægger Esbensen og Lund begrebet følgendedefinition:(…)ienpolitiskkonteksthandlerstrategiskkommunikationom,hvordanpolitikereeristand tilatplanlæggeoggennemføredereskommunikation i forhold til et strategisk

favorabeltvælgersegment(ibid.:26).Politisk håndværk omfavner, hvilket politisk ’CV’ en politiker kan fremvise. Detindebærerforpolitikerneatsættederesfingeraftrykpådepolitiskebeslutninger,derer


DetNyMerino#24

33

gavnligeforenspersonligekandidaturogensparti.ImodsætninghertilstillerEsbensenog Lund visioner (ibid.: 31). I forhold til visioner handler det i højere grad om denenkeltepolitikersevnetilattænkestortogfremadrettet(ibid.:31).De to sidste parametre er troværdighedog karisma.Førstnævnte ser på, hvordan enpolitiker forvalter sin politiske substans, og handler således om, i hvor høj gradvælgerne tror på, hvad den pågældende politiker siger (ibid.: 33). Derimod henviserkarismameretilynde,nådeoggunst(ibid.:35).

KritikpunktervedEsbensenogLundstilgang

EsbensenogLundstilgangtilpolitiskparameteranalyseervelbrugtafdiversemedieripolitiskesammenhænge.Detilbyderennydiskurs,der ihøjeregradsamlerenrækkenyeogmereaktuelledimensionertilpolitiskkommunikation.Argumenterneforvalgetafparametreomfavner ligeledesenbredvifteafkompetencer,der tagesmedvidere iartiklenogbyggesviderepå–menikkeuanfægtetogideresreneformat.Esbensen og Lunds tilgang til analysen er i høj grad baseret på vurderinger, derresultererikaraktergivning.Selvmedfagligtsubstantiellevurderingervidnerdetteom,at der til trods for velargumenterede analyser er potentiale for at tilføre yderligeredimensioner til de opstillede parametre. Et eksempel herpå er deres analyse afMargrethe Vestager, der viser, at hendes politiske resultater er baseret på skriftetRadikale Venstres resultater – oktober 2007 – juni 2008, som er udarbejdet af partietselv. Det åbner for enmangelfuld indsigt i, om det kun er Radikale Venstre selv, dermenerathaveopnåetmangeresultater,elleromderertaleomengængsopfattelse.SamtidigtilbyderEsbensenogLundenanalyseaf,hvorvidtenpolitikerkandiderertilatvære et superbrand. Derimod er deres tilhørende værktøjskasse med forslag til atperformeoptimaltmangelfuld, idetdenopdelerparametrene i separate entiteter, deranses individuelt frem for en hensyntagen til samspillet mellem de forskelligeparametre og samspilletmellem delene og helheden. Ydermere tilbyder Esbensen ogLundenvejtilatbliveetpolitisksuperbrand,derkanlæsessomenmanualfor,hvordanman bliver et bedre politisk brand (ibid.: 259ff.). Det er ikke artiklens interesse at


DetNyMerino#24

34

anfægte dette, men derimod at viderebygge på, hvad Esbensen og Lund har lagt tilgrund.Meddetmenesder,athvorartiklenadskillersigfraEsbensenogLundstilgang,er i selve opfattelsen af politiske aktører som brands. Dette er, fordi det hér ikke erforståelsen,atenpolitiskaktørkanreducerestiletprodukt,dadetistedeterencentralforståelse,atdetmenneskeligeaspektikkemåforglemmes,foratenpolitiskaktørkanopnåsucces.Argumentetfordetteer,atsåfremtetkrydsskalsættesvedenpågældendepolitiker,skalvælgerenogsåkunneidentificeresigmeddenne.MeddetsagtharEsbensenogLundalligevelenpointeibrand-tilgangen,dadentilladerenvisstrategisk tilgang tilkommunikationen.Derforantagesder i stedetenbåde-og-tilgang,hvorpolitiskeaktørerhele tidenskalveksle imellembrandetogpersonen,nårdekommunikererudfraparadokserneMed baggrund i Esbensen og Lunds tilgang arbejdes der videre med desuden atinddrage Hodges værdirealiseringsteori, hvor mennesker realiserer forskelligeværdisætunderforskelligeomstændigheder(Dakwar,Lorentzen&Smedegaard2015).Yderligereerenvæsentliggrundtankeidialektiskledelse:Forathandlekonsistentsomleder må man agere forskelligt, da alle situationer er specifikke og kræver særegen

sensibilitet(Dakwar,Lorentzen&Smedegaard2015:7).Meddetteinmenteoversættesdennegrundtanketilpolitiskkommunikationsåledes,atforathandlekonsekventsompolitiker,måmanagereforskelligt,altefterhvilkensituationmaneri.Medendialektiskballast foreslås i stedetpåbaggrundafEsbensenogLundat tilføreparametrene en dialektisk dimension, således at de står i et paradoksalt forhold.Argumentetfordettebyggerpådenmetateoretiskeerkendelseaf,ataltingeksistererikraftafsinmodsætning.

Paradoksetomsynlighed

I det ovenstående pointerer Esbensen og Lund vigtigheden af at være synlig fysisk, imediebilledet og virtuelt, da det er en forudsætning for, at vælgerne opdagervedkommende(Esbensen&Lund2009).Derudovererdetessentieltforenpolitikerathaveenviskendskabsgrad(ibid.).IfølgeEsbensenogLundopgøressynlighediantallet


DetNyMerino#24

35

af artikler, der kan trækkes ud afmediedatabaser, ompolitikere i enten den skrevneeller digitale presse (ibid.: 24). På trods af at der pointeres, at meget omtale ikkenødvendigviserligmedpositivomtale,erdether,uenighedenmedEsbensenogLundfremkommer,hvorforderargumenteresforanvendelighedenafattilføreenparadoks-tilgangistedet.Argumentetherforerbegrundetidetnedenstående.Efter at rød blok5vandt folketingsvalget i 2011, isolerede Socialdemokratiet sigsammen med Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti for at diskutereregeringsgrundlaginoglemødelokalerpåhotelletCrownePlaza–bedrekendtsomdetsortetårn(Svane2013:196ff.).Udfaldetafregeringsgrundlagetblevmedstoreradikalefodaftryk,mendetessentielleer,atmensderblevdiskuteretialhemmeligheditårnet,stodpressenogallemedpolitiskinteressepåkrumspringforathørenytisagen(ibid.:181).Etandeteksempelerfrasensommeren2016,hvorLarsLøkkeRasmussenskullefremlæggeregeringens2025-plan.HervalgteLarsLøkkeRasmussenat fremlæggesinplanpåsinFacebook-sideundernøjagtigdepræmisser,hanselvhavde lyst til,og lodjournalisterne stå hungrende uden for Marienborg uden mulighed for at stillespørgsmål, hvilket sås ved den store mediedækning, der var. Dette er naturligviseksemplerafensådankarakter,atmediebevågenhedenharværetnaturligtstor,daderertaleomlandetsstatsministre.Efterfolketingsvalgeti2015stodLiberalAlliancesometmellemstortpartimed7,5%afstemmerne(sebilag1).Alligevelblevdecentrumafdanskpolitikiefteråret2016grundet’truslen’omattrækkestøttentilregeringen,hvispartiet ikke fik sat sit spor på 2025-planen med ét ultimativt krav (Ritzau 2016). Imangetilfælde forbeholdtLAsigrettentilat forholdesig tavseefterderesudmeldingom det ultimative krav, hvilket må antages at være begrundelsen for den storemediebevågenhed,partietfikiefteråret2016.Det kan være vanskeligt at måle succeseffekten af LA’s ageren, da situationen ikkeforløblængenoktilatsetendenserimeningsmålinger,ogfordisituationenendtemedregeringsdeltagelse i stedet for det ultimative krav (Bloch & Rohde 2016). Detinteressanteerdogher, at i disse tilfældehar et fraværaf synlighedvist sig gavnligt.Dette er forstået således, at disse tilfælde demonstrerer, hvordan et fravær imediebilledetharpotentialet tilatopbyggeeneskalerende interesse,nårsynligheden

5RødblokkendetegnertypiskSocialdemokratiet,RadikaleVenstre,Enhedslisten,SocialistiskFolkepartiogAlternativet.


DetNyMerino#24

36

tilbageholdes.Detteervurderesdogstærktafhængigtaf,hvilkenpolitiskpositionmanstår i. Det er derfor heller ikke argumentet, at et fravær er en bedre løsning endsynlighed,mennetopatdethandleromenafvejningaf,hvornårdeteneerbedreenddetandet.Synlighedinkluderersåledesbådepassivsynlighed,hvorderaktivtvælgesatdemonstrere et fravær, samt synlighed, hvor politiske aktører demonstrerer en’nærhed’ogtilstedeværelseimedierneellerblandtvælgerne.Påbaggrundafovenståendelydernæsteparadoks,atenpolitiskaktørskalbeherskeenvekslingmellemnærhedogfravær,ogdetsersåledesud:

Nærhedog fraværhardogpotentialet til at optræde i forskellige grader, dadetbådekan være i mediebilledet, på sociale medier eller ude blandt vælgerne. Medvekselvirkningen mellem nærhed og nærhed in mente kan en politisk aktør på denmåde både veksle mellem sin tilstedeværelse på de forskellige platforme på etoverordnetplan,menogsåveksleimellem,hvor’nær’eller’fraværende’denneerpådeforskelligeplatforme.Eksemplerherpåersiderpåsocialemedier,hvornoglepolitikereharettætforholdtilderesfølgereogviserdemderespersonligesidersommadlavning,deresindretning,dagligegangepåarbejdetmv.pådeneneside,ogpådenandensideenmereprofessionaliserettilgang,hvordetudelukkendeerpolitisk,det,derfremgårafsiderne.

Paradoksetomvision

For at kunne agere tilstedeværende eller fraværende fysisk, i mediebilledet eller påsocialemedier,erdetjf.EsbensenogLundogsåvigtigt,atpolitiskeaktørereristandtilathåndteremediernemv.ogtilrettelæggedereskommunikation,sådenerfavorabeliforholdtiletønsketvælgersegment(ibid.:26).Medhenblikpåatopfyldeensuccesfuldstrategisk kommunikation anbefaler Esbensen og Lund, at man arbejder medpolitikerensometbrandudfra fire forskelligeelementer:omdømme, identitet,visionogmission(ibid.:269).Pådennemådeetablerermanenstrategisk-politiskbranding-


DetNyMerino#24

37

platform, der, hvis de udfyldes relevant, formår at fortælle den enkelte politikers’historie’(ibid.).Medandreordhandlerdetomatkortlæggestyrkerogsvaghedersamtidentificere, hvilke grundlæggende værdier den pågældende politiker skal afspejle(ibid.: 270). Endelig påpeger Esbensen og Lund vigtigheden af at sikre konsistens ikommunikationenvedatudvikleendetaljeretplanforpresseaktiviteterogstrategisketiltagpåkortog langsigt. Idennesætning liggerderen forståelseaf, at tid spillerenrolle ikommunikationen.Daengrundlæggendeforståelseiartiklener,at fortid,nutidog fremtid er interdependente størrelser, der indbyrdes påvirker hinanden, er dettenoget,dersagtenskantilsluttes.Der,hvorartiklenimidlertidadskillersigyderligerefra’detpolitiskesuperbrand’,ervedforsøgetpåatopstilleendetaljeretplan.Detteerfordi,dethererengrundlæggendeopfattelse,jf.detmetateoretiskestandpunkt,atdetikkeermuligt at opstille fastlagte planermed succes, da det ikke ermuligt at se andet endmønstreaf,hvad lokale interaktionermellemmennesker frembringer.Detbetyder, atselv om man opstiller en detaljeret plan over kommunikationen, er der en rækkefaktorer,man ikke kan styre.Det kunnebl.a. væremåden, hvorpåmennesker agerer,her både hvad angårmodtageren af kommunikationen eller en journalists vinkelmv.Detteerdesudenargumentetforatopstilleenrækkeparadoksaleovervejelserfremforenkonkretmetode,dertilbyderentjeklisteforengivenageren.Selvom der distanceres fra at formulere en detaljeret plan over en politikerskommunikative tiltag,erderheller ikkegodeargumenter foratundladeat forsøgeatopstilleenstorylinemedenrækkenøgleordfor,hvaddengivnepolitikerønskeratsige,dadetjf.denmetateoriskerammenetopermuligtatsemønstreimenneskeligageren,der kan navigeres ud fra med forbehold for en vis usikkerhed for udfaldet.Uforudsigelighedersamtidighellerikkenødvendigvisetnegativtafladafikkeatkunnestole på sin planlægning. Derimod kan der ved uforudsigelighed også pludselig opstånyemuligheder,derikketidligereharværettagethøjdefor.Detteerligeledesenmådeatlæsemediebilledetpå,daderpludseligkanopståheltnye(ogutænkelige)historier,der ikkenødvendigvispasser indihovedbudskabet. Jf.ovenståendebetyderdet,atenpolitiskaktørhele tiden skal være i stand til atbevæge sig fremog tilbage i, hvornårhovedbudskabetskalplejes,oghvornårnyemulighederskalgribes.


DetNyMerino#24

38

Ydermere handler parameteret vision ifølge Esbensen og Lund om den enkeltepolitikers evne til at tænke stort og fremadrettet med nogle klare budskaber om,hvordansamfundetkunneseud(ibid.:31).Umiddelbartvedkendesderogsåher,atdetkanværevigtigtforenpolitikerathavevisionerfordetsamfund,dearbejderforsomfolkevalgte.Someksempel fremhæverEsbensenogLundMarianne JelvedogRadikaleVenstres forsøg på at gøre op med blokpolitikken og tilbyde ”En anden vej forDanmark”, der ikke bar frugt, men som endte med Marianne Jelveds fratræden sompolitisklederforpartiet(ibid.:32).Etandeteksempel,sompåsinvisogsåerrelaterettilRadikaleVenstre6,erfødslenafNyAlliance,deridagkendessomLiberalAlliance.NyAllianceblevstiftetmedetvisionærtsynomatskabeet ”renere” liberaltparti (LA). Idagkun10årefterkandeprydesigmedregeringsmagtogseksministerposter(LA).Detteillustrerertovisionermedtoforskelligeudbytter.Detbekræfterydermere,atdetikke er muligt at konstatere, at en politiker blot skal have et højt pointtal påvisionsskalaen for at opnå politisk succes. I spørgsmålet om vision inddrages LeifPjeturssonstilgangtilledelseogvisioner(Pjetursson2005).OmvisionerlyderfølgendefraPjetursson:Envisionbeskriveroftedetrusler,somvirksomhedenskalimødegå,hvisdenskalklare

sigfremover–’ulvenkommer’(Pjetursson2005:97).Det danske samfund kan ikke oversættes i et 1:1-forhold til en virksomhed, menalligevel er der en række ligheder, der gør det gavnligt at fremhæve ledelsen af envirksomhed i forhold til ledelsenaf et samfund.Det er somudgangspunktheller ikkenødvendigt,daargumentet,derherønskesfremhævetpåbaggrundafudtalelsen,er,atenvisionartikuleresomennyretningsometopgørmedensituation(ellertrussel),derikkefungereroptimalt,medtroenpåatdeterdét,derskaltilforatklaresigfremover.YdermerefremhæverPjeturssonvigtighedenafvisionensrolle,dadengiverretningogsamlerenergieniétpunkt,dermotivererogforener(ibid.).Påbaggrundafaltdettekanvigtigheden af behovet for visioner absolut ikke anfægtes, hverken i ledelse eller ipolitiskesammenhænge.Alligevelerderogsåfaktorer,derpegerpå,atdetervigtigtat

6BådepolitisklederafLiberalAlliance,AndersSamuelsen,ogSimonEmilAmmitzbøllharrødderiRadikaleVenstre.SimonEmilAmmitzbøllharværetformandforRadikalUngdom,ogAndersSamuelsenvarmedlemafFolketingetforRadikaleVenstrefra2004-2007.


DetNyMerino#24

39

kunnese,føleogrelateretilenvisionforatkunneforståden,hvorfordetogsåsætterstore krav til kommunikationen af visionen (ibid.: 98). Pjetursson påpeger en rækkeudfordringer forbundethertil,hvorderher i etpolitiskperspektivsærligt fremhævesén: Denne er, at visioner ofte udtænkes og formuleres i en snæver ledelsesgruppe,hvilketgør,atdepotentieltseterudeaftritmedmedarbejderen,fordiledelsenbefindersigflereskridtforanoghartænktlængereudifremtiden(ibid.).Ietpolitiskperspektivlæsesdette,somatenpolitiskaktørudtænkersinvisionudenaltidathave forståelsefor, at vælgeren måske ikke forstår den grundet deres kompetencer for at afkodeinformationen,hvilket fremgikafafsnittetomdetpostfaktuellesamfund.Påbaggrundherafervælgerenderformuligvisikkeistandtilatafkodevisionensrelevans.Ydermere fremhæver Pjetursson og Petersen, at det er nødvendigt for alkommunikation at finde modtageren dér, hvor denne er, og begynde sinkommunikation dér, når det omhandler forandring (Pjetursson & Petersen 2002).Ligeledesfremgårdet,atmenneskerervanedyrogdervedharenhangtilatholdefastidet velkendte (ibid.). Dette kan bl.a. skyldes behovet for tryghed og frygten for detusikre,derkanfremprovokereenfrygtforforandringen(ibid.).Yderligerehandlerdetikkekunomfrygtenfordetukendte,menderimodogsåomatseforandringeniforholdtil den aktuelle situation og på denne måde forsøge at afkode, hvad usikkerhedenhandler om,med henblik på at kommunikere på baggrund af denne (ibid.). Dette erimidlertidstærktforeneligtmedforståelsenom,atenhversituationskalbehandlesmedsæregensensibilitetiforholdtildengivnesituationellebetingelse(Dakwar,Lorentzen&Smedegaard2015:5).Ovenståendeafspejlerdervedbehovet forat forståvælgerenudfrasituationenogdenfrygtforforandringer,ogherafvisioner,hanmåttehave.Detteyderligeremedforståelsenaf,atdetikkekanforventes,atalleforstår”dengodevision”,derlæggesfrem.Dette klarlægger et kommunikativt behov for, at det ikke er hensigtsmæssigtudelukkendeat fremlæggestorevisioner,menderimodogsåvære i stand tilatafvejeforståelsen for, at modtageren ikke nødvendigvis forstår situationen og har brug formeretid.


DetNyMerino#24

40

Påbaggrundafovenståendelydernæsteparadoks,atenpolitiskaktørskalbeherskeenvekslingmellemvisionogaktualitet,ogdetsersåledesud:

Medbaggrundidetovenståendeudgørdeparadoksaleovervejelseridetteparadoks,atenpolitiskaktørskalvekslemellem,hvornårdennekanytresinevisionæreplaner,oghvornår denne skal kommunikere ud framere aktuel forståelse, for at vælgeren harstørst mulighed for at afkode budskabet. Ligeledes omhandler de paradoksaleovervejelser en veksling mellem, hvornår en politisk aktør skal prioritere atkommunikereudfrasinstrategisk-politiskebranding-platform,oghvornårdenneskalgribenyemuligheder, der ikkenødvendigvis passer ind i identiteten. Paradokset kanikke stå alene og skal ses i forhold til de andre paradokser og de situationellebetingelser.

Paradoksetomudstråling

Som nævnt handler troværdighed om, i hvor høj grad vælgerne tror på, hvad denpågældendepolitikersiger,ogderafhvor’autentisk’dennefremstår(Esbensen&Lund2009:33).Derimodappellererkarismameretilenpolitikersynde,nådeoggunst(ibid.:35).Nårparadoksethedder”paradoksetomudstråling”,erdet,fordibådetroværdighedog karisma i denne sammenhæng ikke siger noget om, hvorvidt en politisk aktør ertroværdig eller karismatisk, men at det derimod siger noget om, hvordan de kanopfattesafvælgeren.Begrundelsenfor,atdissepræsenteressamtidigt,er,atderepræsentererhversinendeaf spektret i næste paradoks. Som tidligere beskrevet er det ikke intentionen, atparadokserneskalillustreremodsætningsforhold,menatderepræsentereretbåde-og-forhold, der indebærer en afvejning af, hvornården ene ermerehensigtsmæssig enddenanden.Vedrørendetroværdighed,jf.EsbensenogLund,erencentralpointe,atdenifremtidenvil spille en stigende rolle, hvilket skyldes, at det i fremtiden vil være sværere for


DetNyMerino#24

41

vælgerneatgennemskueforskellemellemdeforskelligepolitiskeaktører(Esbensen&Lund2009:34).Ydermereunderstøttesdetteaf2. teseomdetpostfaktuellesamfund,hvor det fremgår, at vælgere har svært ved at skelne kendsgerninger fra værdier,hvorfordeharbehovforatkunnehavetillidtilderesfolkevalgtepolitiskeaktører.KonkretforeslårEsbensenogLundetstrategisktroværdighedsarbejde,derindebæreren drejebog, hvor den politiske aktør kan fortælle vælgerne om sine bedrifter, somAndersFoghRasmussengjordedetmedsinkontraktpolitikisinstatsministertid(ibid.:305).Derudoverforeslårde,atenpolitikerogsåoparbejderenvisintegritetogmodtilat tage beslutninger, der ikke altid er populære og ”følge sit hjerte” eller ”sige sinmening” (ibid.). For at understøtte deres argumentation henviser de desuden til devarierendemeningsmålingerimedierne.LigeledesfremhæverEsbensenogLund,attroværdighedenerenrelativstørrelse,derbaseres på en subjektiv vurdering fra vælgerne (ibid.). Dette er umiddelbart ikkeproblematisk at tilslutte sig, da værdier i artiklen anses som værende heterakiske,hvorforværdier,dervægtesiforholdtiltroværdighed,ogsåmåværeheterakiske.Hererargumenteterkendelsenom,attroværdighedenervarierende,ikkeernok.Dermanglermere viden om, hvad dermedvirker til troværdigheden, så politiske aktørerhar noget at navigere ud fra. For at supplere denne antagelse inddrages Kock ogHansenskritikmodpolitikereforatundvigesværespørgsmål.Inddragermanigenpolitikerleden,bunderdensomnævnti,atfolkikkehartiltrotil,atpolitikernetalersandt,samtatdegennemfører,hvaddelover.ChristianKock,professoriretorik,harsammenmedMagnusBodingHansenskrevetbogenDelytterikke(KockogHansen 2015). Her fremhæver de gennem en lang række eksempler, hvilke ”trick”politikerebrugerforattaleudenom,samtenrækkemodtrækdebenyttersigaf(ibid.).IfølgeKockogHansenerderentendenstil,atpolitiskeaktørerharentilbøjelighedtilatsvareundvigendepåspørgsmålforikkeatblottesig,dadeerbangeforkonsekvensernevedatsvarepåspørgsmålene(ibid.:13).DettevidneromennegativflaskehalskulturpåChristiansborg,hvorpolitikerneikkeføler,atdekansvarepådespørgsmål,destilles,udenattænkepåfølgekonsekvenserneogsamfundets’dom’,menssamfundetsamtidig


DetNyMerino#24

42

efterlyser,atpolitikerneikkeundvigerdespørgsmål,destilles.Yderligereunderbyggerdette et behov for et opgør med denne flaskehalskultur og nogle kommunikativeredskaber til at udtrykke mere troværdighed. En supplerende dimension til atkommunikeretroværdigtkommerfraAndersenogSmedegaard,hvorde i forlængelseafetdialogiskkommunikationssynsomnødvendighed fremhæver,at troværdighederet nøgleord, da såfremt vi lover noget, vi ikke kan holde,mister vi troværdighed, ogkommunikationenbliverforgæves(Andersen&Smedegaard2012:12).Ydermere slår Esbensen og Lund fast, at en politisk aktørs troværdighed ikke erensbetydendemed,atdenpågældendeerpopulær(ibid.).Deterderforogsåher,atdetkarismatiskeaspekttilføresdenandensideafspektret.Deterikkeuvantatsetroværdighedogkarismaienssammenhænge,nårdethandlerom politikeres troværdighed. I samme meningsmålinger, som Esbensen og Lundhenviser til, står karismaofte sommodpol til troværdighedsmålingen.Karismaer forEsbensenogLund til dels enmedfødt egenskab, samthvordan enpolitiker formår atbrænde igennem i medierne (ibid.: 306). Som redskaber foreslår Esbensen og Lundmedietræning,såenpolitikervirkerafslappetognaturligistedetforkunstigogpåtagetimedierne(ibid.).Derudoverforeslårde,atdenneerhverversigredskaber,derskaltilfor at fascinere, forføre og gøre indtryk (ibid.). At enpolitiker skal virke afslappet ognaturlig,skalikkeforståssom,atdenneikkemåudvisefølelser,hvilketparadoksetomfølelserogfornuftvidnerom.Derimodbetyderdet,atenpolitikerskalagereefter,hvadderfølesnaturligtfordenneisituationen.Somdetfremgikidetmetateoretiskeafsnit,erdet yderligere essentielt, at kommunikationen sker, efter atmodtageren finderdetinteressant, samtidig med at afsender er tro mod sig selv (Andersen & Smedegaard2012;12),hvilketunderbyggerførnævnte’naturlighed’.Ydermere spiller de andre paradokser en stor rolle i forhold til karismaen. Dettebaseres bl.a. på, at såfremt denne eksempelvis agerer ud fra en fornuftsappel og harskruet fuldt op for visionshanen i en situation, der lægger op til en fornufts- ogaktualitetsarena, kan det tolkes, som at den politiske aktør fremstår overlegen,bedrevidendemv.,hvilketnedtonerkarismaen.


DetNyMerino#24

43

Påbaggrundafovenståendelydernæsteparadoks,atenpolitiskaktørskalbeherskeenvekslingmellemtroværdighedogkarisma,ogdetsersåledesud:Deparadoksaleovervejelserlæggerheroptil,atbeggeervigtigeegenskaber,somikkekanundværes,mensomtilsammenerencocktailafformegetafdetgodepåéngang.Detbetyderikke,atenpolitikerikkeskalværekarismatiskogtroværdigpåsammetid–det skal de altid – men blot at de skal afveje, hvornår det ene skal være merefremtrædendeenddet andet.Nårenpolitiskaktøragerer troværdigt, kandennebl.a.gøredetvedatsvarepådesværespørgsmål,hanellerhunstilles,istedetforatundvigedem. Når denne derimod agerer troværdigt, er det vigtigste at føle sig tilpas ikommunikationssituationen og agere herfra i en balancegang, hvor denne ikke bliverforbedrevidendeellerfor’kunstig’foratfremståkarismatisk.

Paradoksetomkommunikation

Somdetenesteafparadokserneerdetteikkeet,hvorderskalskruesopognedforhhv.den ene eller anden ende af spektret efter situationen. Derimod omfavner detteparadoks både-og-tilgangen i den mest vidtgående forståelse. Dette fordi følgendeparadoks inkluderer både nonverbal og verbal kommunikation, hvor den nonverbaleomfattergestik,ogdenverbaleomfatterretorik.Gestikken underbygger den verbale kommunikation, og den verbale situationunderbyggerennonverbal,hvorfordeergensidigeforudsætningerforhinanden.Itaktmed både-og-tilgangen er det essentielle i forhold til paradoksets relevans, at de tokommunikationsmodes ikke modsiger hinanden, medmindre det er en velovervejetbevidst handling. Et eksempel herpå kunne være en situation, hvor den verbalekommunikation udtrykker åbenhed og modtagelighed i en debatsituation, men atkropssprogetudtrykkerdetmodsattemedarmeneoverkors,vedatsedenandenvej,mensenmodparttaler,ellerlignende.


DetNyMerino#24

44

Meddetsagtskalparadoksetogsåforståssomværendeåbentoverfor,atderkanopståtilfælde, hvor nonverbal kommunikation optræder uden verbal og omvendt. Eteksempel på dette kunne være, hvor sociale konventioner ikke tillader verbalkommunikation som ved eksempelvis mindehøjtideligheder eller som tilskuer til enoptræden.

Etretoriskblik

Ipolitiskedebatter,iavisartiklerogitv-indslagerdetikkesjældent,atmanstøderpåforholdsvisnyeord,derpludseligslårsigfastivoresbevidsthedogbliverenintegreretdelafvoresordforråd(Steen&Reiter2015).Vidanskereereksperteriatsammensætteord, og det er heller ikke undtagelsen her, at vi støder på to sammensatte ord, derdannerenbetydningogassociation,vi ikkenødvendigvishavdeforestilletos tidligere(ibid.).Noglehuskerordetcafépengefra00’erneomSUtilhjemmeboendestuderende,for andre er detbetalingsring,Udkantsdanmark, integrationsydelse eller (etmoderne)kontanthjælpsloft,derreagerespå.Alleeksemplernehardet til fælles,atdeerskabt idenpolitiskedebatforatpositionereetværdiladetstandpunkt(ibid.).Jens Jonatan Steen og Gry Inger Reiter præsenterer i bogen Tag bladet framundenbegrebetframing(2015),somdebetegnerved,atmanentenbevidstellerubevidstsætteren sag ind i bestemte rammer gennem brugen af bestemte formuleringer og ordvalg(Steen & Reiter, 2015: 13). På den måde kan man give forholdsvis neutrale ord enværdiladet betydning, når de bruges af andre (ibid.). Alle ord skaber bestemteassociationer og er et grundvilkår for al politik (ibid.: 14). Yderligere tager framingudgangspunkt i(…)atdenmenneskeligestillingstagenerdynamiskogkanpåvirkesafdeord,vibruger(…)(ibid.).Ovenståendeeksemplerharalledettilfælles,atdeeranvendti en politisk sammenhæng for enten bevidst eller ubevidst at påvirke eller ændreopfattelsenafenpolitisksag.Framingerikkebegrænsettiludelukkendeateksistereoganvendes i politiske sammenhænge, men da politisk kommunikation eromdrejningspunktetfornærværendeartikel,erdetselvsagtogsåher,fokuslægges.


DetNyMerino#24

45

ForSteenogReitererframingengrundlæggendepræmisfordenpolitiskediskussionog fungerer rammesættende for den måde, vi iagttager den politiske virkelighed på(ibid.: 23). Desuden præsenterer de fem fundamentale framing-erkendelser, der harbetydningforforståelsenafframing(ibid.:33):Førsteerkendelseererkendelsenaf,atvoressprogaldrigerneutralt.Detteer,fordivikonstantgennemsprogetskalvidereformidledenvirkelighed, somvi selvoplever,ogikke er i stand til at videreformidle det i et 1:1-forhold (ibid.: 34).Dette åbner for atprægesprogetidenretning,derermestønskværdig,nårsprogetnetopikkeerneutralt(ibid.).IfølgeSteenogReiterforegårderenvekselvirkningmellempolitikogsprog,dadetoindbyrdesbetingerogbegrænserhinanden,hvoraltsprogderforogsåerpolitisk(ibid.). Framing bygger endvidere pådenkognitivelingvistiksevidensfor,atmetaforerikkefortrinsvishørerskønlitteraturensogdigtningensverdentil(ibid.: 35). Dette, fordimetaforer er vores måde at beskrive vores erfaringer på, og derved også at givebetydningtildetsprog,deraldrigerværdineutralt.Derforerdetogsånaturligtatgåudfra,atframingeretpolitiskgrundvilkår,forhvisenpolitiskaktørikkeselv’framer’,kanhanstærktgåudfraatblive’framet’afenandenaktør.Detskyldes,atdenneharværetistand til at afkode en kognitivmetaforiskmulighed og forstået at anvende denne tilegen fordel (ibid.). Når der nu er tale om en kognitiv proces, handler framing derforogsåomnødvendighedenaftålmodighed,danyeframeskrævermangegentagelser,førdesættersigfastidenoffentligebevidsthed(ibid.).Framingbeskyldesofteforatværeetspørgsmålommanipulation(ibid.:15),ogherkanderdragesenklarparalleltiltidligerenævntespindoktori,dermedfortolkningeraftal,begivenhedermv. forsøgerat fortælle journalister,hvordanverdenerskruetsammen(Nielsen2014:45-46).Somsvarpådennebeskyldning fremhæverSteenogReiter, atframing er det modsatte af manipulerende og derved sandhedssigende, da framingkræver,atmanudtrykkersineegneværdier(Steen&Reiter2015:15).SteenogReiterpræsentererbegrebetsometredskabanvendtafpolitiskeaktørertilatprægeassociationerogforståelserafpolitiskeudsagnforatmindskeafstandenmellemdét, der ytres, og dét,modtageren fortolker fra ytringen (ibid.: 21ff.). Steen ogReiterskelnermellemfireformerforframing,derkanopdelesifølgende(ibid.):


DetNyMerino#24

46

• Strategisk,værdibaseretframing• Strategisk,ikke-værdibaseretframing• Ikke-strategisk,værdibaseretframing• Ikke-strategisk,ikke-værdibaseretframing.

Denstrategisk,værdibaserede framingudgørenbevidsthandlingsomet forsøgpåat’frame’ debatten i en bestemt retning, hvorimod den strategisk, ikke-værdibaseredeframingogsåerenbevidsthandling,menhvorderikkeeretværdisætbag(ibid.:21ff.).Herfremhæverdesomeksempel,nårstyrelserændrernavn,sådeermeresvarendetilden ydelse, de repræsenterer (ibid.).Modsat harman framing, der ikke er strategiskmen alligevel værdibaseret. Dette finder sted, når et framet ord er tilpas integreret isproget og i den politiske debat, og at politiske modstandere af sagen, som denoprindelige framingrepræsenterer,selvbrugerordet(ibid.:22).Eteksempelpådetteer, nårMorten Østergaard på sin Twitter skriver: SRafskaffede fattigdomsydelserne.Det kan man gøre igen, men nok ikke med @DanskDf19957der jo har indført dem

@[email protected] ikke fulgt tilstrækkeligtmed i den politiskediskussion eller ved, hvad fattigdomsydelserne er, er det meget hurtigt at dragekonklusionen, at SR-regeringenhar afskaffet ydelser, derhjælper fattige,mensDanskFolkepartiharværetdem,derharsørgetfordem.Ved igen at inddrage Kaare Nielsen tilbydes yderligere en dimension til framing-perspektiveti forholdtilopfattelsenafpositivt-ognegativt-ladedeord.SomeksempelfremhæverNielsenordetreform,dereretoftebrugtordipolitiskregi(Nielsen2009:154) – især blandt partierne Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance, der allepositionerersigsomfremadseendepartier(RV,V&LA).Udfordringenvedordeter,athvor det tidligere har haft en positiv klang, der har symboliseret en forbedring afsamfundsmæssige forhold, er det i dag i højere grad associeret med besparelser ogforringelser af velfærden (Nielsen 2014: 154). På denmåde er de historiske positivekonnotationer til ordet blevet overtaget af det sociale konfliktmateriale, somnedskæringer mv. medfører (ibid.). Samme tendens følger ordetmodernisering, hvorframingen af ”et moderne kontanthjælpsloft” tilsyneladende ikke har virket efter7@DanskDf1995erDanskFolkepartisofficielleTwitter-konto.


DetNyMerino#24

47

hensigten, da sammensætningen af ordet kontanthjælpsloft og de negativekonnotationer ved ordet modernisering (ibid.: 155) potentielt kan fremstille detmodernekontanthjælpsloftiennegativretning.Relevansenforframingenbeståriattilføreendimensiontildeparadokser,dertilbydesfor at navigere i det postfaktuelle samfund. Her vil der fokuseres på den strategisk8,værdibaserede framing og den ikke-strategisk, værdibaserede framing. Som nævntanvendes framing for at mindske afstanden til dét, der ytres, og dét, modtagerenfortolkerfraytringen.Veddenneerkendelseprægerframingogsåtroværdigheden,dadet netop jf. Steen og Reiter fortæller vælgerne på en klarere vis, hvad de politiskeaktørervilopnå.

Kropoginteraktion

Den anden ende af det aktuelle paradoks handler om den kropslige interaktion ikommunikation.Dette ermed en antagelse om, at kropslig og verbal kommunikationsomforbundnesagforholdgensidigtpåvirkerhinandenienmultimodalproces.Derforerdethellerikkehensigtsmæssigtatlaveetparadoksompolitiskkommunikationudenat tage højde for, hvordan kropslige signaler påvirker, underbygger ellermodargumentererdenverbalekommunikation.McNeill forsøger i artiklen Hand and Mind. What gestures reveal about thought atkombinere sprog og gestik i én rammefortælling i et økologisk perspektiv (McNeill1992: 1), der er foreneligt med den metateoriske rammefortælling omkommunikationens situationelle betingelse. Han fremhæver følgende citat somgrundlæggendestartfortællingfor,hvadhanønskeratopnåmedsinartikel:Iflanguagewasgiventomentoconcealtheirthoughts,thengesture’spurposewasto

enclosethem(JohnNapieriDavidMcNeill1992:11).Citatetherpointerer,hvordangestikkenpåsinvisafslører,hvilketankerderliggerbagdet talte sprog.Udgangspunktet,McNeill beskæftiger sigmed, erderfor to former for

8Herskalordetstrategiskikkeforvekslesmedparadoksetstrategisk<->tilfældigkommunikation.


DetNyMerino#24

48

udtryk – handling9og sprog i samme teoretiske system (ibid.). Handlingen udtrykkesgennem gestikken (ibid.). Gestikken og sproget figurerer begge i en tæt temporalsynkroni, der i nogle tilfælde har den samme betydning, og i andre tilfældemodstridende,mendeudtrykkespåvidtforskelligemåder(ibid.).Det er selvsagt ikkemuligt atundersøgeellermedtænkedetkropsligeparameter i alpolitisk kommunikation, som fx i læserbreve, artiklermv. Dog vurderes det i mangeandre henseender, som fx medieoptrædener, debatter, ved taler mv. som ikke blotmuligt – men som en vigtig overvejelse i forhold til helhedsindtrykket afkommunikationen.Detteerjf.McNeill, forditaleoggestikerelementerienintegreretprocesafytringermedforskelligetanke-modes(ibid.:35).McNeill arbejdermed seks former for gestik.Disse eremblemer,ikoniske,metaforiske,beats(slag),kohæsiveogdeiktiske(McNeill1992).

1. Emblemer omhandler konventionaliserede tegn. Dette kan bl.a. være socialtaccepterede tegn som en opadvendt tommelfinger (ok), krydsede fingre(forhåbning omet positivt udfald) eller en sammenknyttet håndmed to rejstefingreihversinretning(fred/peace)mv.

2. Ikonisk gestikulering udgør en tæt relation til det talte semantiske indhold(McNeill 1992: 12). Det betyder, at den ikoniske gestikulering underbyggertalensbetydning,dagestikken’tegner’,hvadtalenfortæller(ibid.:13).

3. Metaforiskgestikuleringharpå sammemåde som ikoniskgestikuleringen tæt

relation til det talte semantiske indhold (ibid.: 14). Forskellen består dog i, atmetaforisk gestikulering henviser til en mere abstrakt, metaforisk størrelse(ibid.).Eteksempelpådetteerat tagesig tilbrystet forat illustrerekærlighedellerhengivenhed.

4. Beats(slag)handleromenrytmiskmarkør,hvissemiotiskeværdiliggeri,atden

påpeger betydningen i et ord eller en frase for dets diskursive, pragmatiske

9”Handling”erfritoversatfra”action”.


DetNyMerino#24

49

indhold (ibid.: 14). Eksempler på beats i brug er ved introduktion af nyekarakterer,nyetemaermv.–altsåsærligtvedopremsninger(ibid.).

5. Kohæsivgestikuleringflettertematiskedelesammen,derertemporaltadskilte,

ved at gentage samme mønster (ibid.: 16). Derfor understreger kohæsivgestikulering sammenhæng, og de kan både bestå af ikonisk og metaforiskgestikuleringsamtbeats(ibid.).

6. Deiktiskgestikuleringhenvisertildet,mankendersom’atpege’(ibid.:18).Her

antager’pegningen’toformater:Dennekanbådeindikeretingogbegivenhederidenkonkreteverden,ligesomdenkanindikereenmereabstraktstørrelse.

Dadet videnskabsteoriske afsæt i denne sammenhængantager enmultiperspektiviskantagelse,samtatalleparadokserbidragertiletbetydningshele,errelevanseniforholdtildenneartikelatintegreregestikkensmulighederi,hvordanmannavigererpolitisk-kommunikativtidetpostfaktuellesamfund.Påbaggrundaf ovenstående lydernæsteparadoks, at enpolitisk aktør skal beherskebådenonverbalogverbalkommunikation,ogdetsersåledesud:

Deparadoksaleovervejelser inkluderer,atpolitiskeaktører ialdereskommunikationskal væremerebevidste omderes retoriske valg – her bådehvordande selv framer,menogsåatdeikkefalderiandresframing–oggiverdemsubstans.Dettefordideresretoriske valg aldrig kan antages at være fri for værdi. Ligeledes er det essentielt, atpolitiskeaktørererbevidsteomderesnonverbalekommunikation,derbidrager til atunderstøtteellermodarbejdekommunikationen.


DetNyMerino#24

50

Opsamling

Udfradisseparadokserfremgårderenrækkeovervejelser,sompolitiskeaktørerkannavigereefterbetingetafdensituation,deromgiverdetkommunikerede.Ydermereerenvigtigpointe,atalleparadokserneertilstedepåsammetid,menatdeneneendeafspektretblivermeredominerendealtefter,hvadsituationentillader.Førsteerkendelseer,atenpolitiskaktørheletidenskalvekslemellemsit’brand’ogsinperson,nårdennekommunikerer,dakommunikationenellersmistersintroværdighed.FraNielsenkunnedetudledes,atmedierneidagharentosidetrolle,hvordepådenenesideerinteresseretiatbidragetildensamfundspolitiskedebat,menatdesamtidigerbefindersig istærkkonkurrencemedhinandenomopmærksomheden(Nielsen2014:137). Dette skyldes bl.a. mediernes behov for at gøre indholdet sensationelt ogunderholdende(ibid.:138),hvilketogsåpåvirkervælgeren.I paradokset om følelser og fornuft blev vigtigheden af recipientens involveringunderstøttet, da det er i denne, at kommunikationen finder sted. En grundlæggendeudfordringforkommunikationenijf.denneparadoks,atfølelserneofteerdominerendeimediebilledetog ipolitik,hvorforenpolitiskaktørernødsaget til atovergive sig tildette–udenatmisteevnentilatværetromodsigselvikommunikationen.Omvendterudfordringenvedenfornuftstilgang,atdetikkeersikkert,atmodtagerennødvendigvisforstår kommunikationen. Dette fordi vælgeren i Danmark kan inddeles i noglegrupperingerefter,hvilkekompetencerdehar,foratafkodeinformation.Ligeledeskanenfornuftstilgangikombinationmedenhøjgradafvisiontolkessombedrevidenhedibestemte situationer. En følelsestilgang kombineret med en aktualitets-tilgang kanderimod tolkes som forståelse for enmodtagersposition, ellerdet kan tolkes somenmodvillighedmodforandring–medandreorderkombinationernestærktafhængigeafsituationen,ogdekanpådenmådebetydenogetforskelligt.Ingen af paradokserne ermere betydningsfulde end andre, da de påvirker hinandengensidigt.Alligevel kanbestemte situationelle betingelser gørenogle af paradoksernemerebetydningsfuldeendandreibestemtesituationer.Medtilføjelsenafenpostfaktueldimensionfremgårdet,atvælgerehardetvanskeligtmedatskelneværdierogfaktafrahinanden, at følelserne marginaliserer debatten samt, at der er manglende tillid til


DetNyMerino#24

51

politikerne. For at kommunikere efter vælgerens forståelse virker det derfor somværende optimalt at imødekomme dette ved at skrue op for troværdighedshanen ogfølelseshanen. Dette er dog jf. paradokserne ikke så enkelt, da troværdighedenindebærer,atpolitiskeaktørerbegynderatsvarepådesværespørgsmål,somdestilles.Derudover kan en for høj troværdighed sammen med en for høj fornuftstilgangligeledes gøre, at modtageren ikke ”hører” kommunikationen, fordi denne ikke erinteressant nok i forhold til den ”underholdningsarena”, som medierne ofte sætterpolitiske aktører i. Omvendt kan en for høj karismaappel sammen med en storfølelsesappeloglavvisiontolkessommanglendepolitisksubstans.Kommunikationenhandlerydermereomselveudførelsenafdisseparadokser,hvorforparadokset om kommunikation behandler den verbale og den nonverbalekommunikation.Idenverbaleendeafspektretstillesenpolitiskaktørnogleredskabertilrådighedmederkendelsenom,atsprogetaldrigerværdineutralt.Derforkandenneprægekommunikationenvha.framing,menskalogsåværeopmærksompåikkeatladesig overgive til andres framing. I den nonverbale ende af spektret stilles en politiskaktørvidenomgestisktilrådighed,derkanunderbyggekommunikationen.Ydermere fremgår det i arbejdet med paradokserne, at politiske aktører jf. derespolitiske kapital kan veksle mellem deres nærhed for at præge kommunikation i enretning,hvormedierneefterlyserdenistørreogmindregradligesom,atdekanvekslemellem deres nærvær og fravær på konventionelle og sociale medier samt derestilstedeværelseblandtvælgerne.Itilstandenafdetpostfaktuellesamfundfremgårdet,atdenerprægetaffølelser,samtatvælgerneefterlyserfakta,menatdeacceptereralternativfaktaogværdieristedet,dadetervanskeligtfornogenatskelnemellemdisse(Pedersen2016).Iplanlægningenafsinkommunikationidetpostfaktuellesamfundvurderesdet,atdermånavigeresefterdette forhold.Detbetyder ikke,atderskal fremlæggesalternativ faktaellerværdier istedet for fakta. Derimod betyder det i forhold til følelserne, at det for at trængeigennemmedkommunikationenkanværenødvendigtatappelleretilfølelserne,dadeterdisse,derprægertilstandenogderafkonteksten,somkommunikationenforegåri.


DetNyMerino#24

52

Paradoksernetilbydersåledesenmådeatserverefaktaiderestraditionelleforstandinyeklæder,sådeblivermeresalgbare,mensværdierneforbliver,hvaddeer:værdier.Det fordrer, at kommunikationen med udgangspunkt i den situationelle kontekstforegårvedatomfavnedetpostfaktuellesamfundvedatkendedetsfordeleogulemperogpådenmådeanvendedettilsinfordel.

DiskussionMed en dialektisk tilgang funderet i situationel dialektisk ledelse og situationeldialektisk videnskabsteori blev det muligt at anskue den teoretiske ramme fra flerevinkler.Detteermuligtgrundetengrundlæggendepræmisom,atadskilligesagforholdpåvirkerhinandenietmikro-,meso-ogmakroperspektivgennemforståelsenaffortid,nutid og fremtid - her, nærhed og fjernhed samt, at tilfældighed og forudsigelighedeksisterersideomside.Ligeledesblevdetmuligtattilgåudarbejdelsenafparadokserneudfraenmultiperspektivisktilgang,hvoralt,derkunnebidragetiletnuanceretbilledeaf problemstillingen, kunne inkluderes.Dette gavmulighed for at forene teorier, hvisvidenskabsteoretiske forståelse i andre henseender ikke havde været mulig. Eteksempelherpå er samspilletmellemBourdieus feltanalyse,McNeills gestik, SteenogReiters framing samt Nielsens æstetiske tilgang til offentligheden i en dialektiskvidenskabelig ramme. Dette fordi både Bourdieu og Nielsens tilgang ersamfundsteoretiske, Steen og Reiters mere socialkonstruktivistisk, mens McNeilltillægger sig et økologisk syn. Den situationelle dialektiske forståelse indebærer etholistisksyn,hvorfordettekanladesiggøreogstadiggivemening.

Detresulteredeifemparadokser,dertilbyderfemforskelligevinkler,hvoralleharenindbyrdes afhængighed og påvirkning på hinanden. I forhold til analysen gav dettenogle redskaber til at tolke kommunikationen. I arbejdet med paradokserne visteanalysen, at paradokset om fornuft og følelser og paradokset om vision viste en tætpåvirkningafhinanden,idetkombinationenafenhøjgradaffornuftogvisionsammenmed det postfaktuelle samfund viste, at partier i nogle tilfælde kommunikerer på enmåde, som mange vælgere har svært ved at relatere til. Paradokserne og densituationelledimensiongiverpådenmådeenbegrebsapparatogen teoretiskramme,derkanforklare,hvorforpartietkanhavesværtvedatopnåendialogmedvælgerne.


DetNyMerino#24

53

Udfordringen ved arbejdet med paradokserne er, at de er meget åbne forfortolkningsmuligheder, hvor analysen er sårbar over for, at den kan vise nogetforskelligtaltefter,hvemderforetagerden.Detbetyderydermere,atdenersårbarfor,at såfremt den foretages en af med en meget praktisk erfaring med politiskkommunikation,kandetgiveandreresultaterendforenudenforstående.Imodsatfaldtilbyderparadokserneetbegrebsapparatogettankesæt,somdenmindreerfarne kan anvende til at anskue politisk kommunikation på. Yderligere tilbyderparadoksernes teoretiske ramme at sætte nogle nye tanker og forståelser i gang hosden, der også besidder meget erfaring, idet den netop er sårbar overfor forskelligefortolkninger. Jf. det videnskabsteoretiske afsæt fordrer teori og praksis hinanden,hvilketdetteereteksempelpå.Yderligereerenerkendelse,atdertilenhverteseopstårenantitese,derresultereriensyntese,hvorforetdialektiskspektrumhellerikkeharetslutpunkt,somgør,atderheletidenkanopnåsnyviden.Ietvidereforskningsforløbkanennærmereundersøgelseafparadokset om kommunikation være interessant. Her foreslås et supplement til denverbale kommunikation, deromfatter enundersøgelse af tonelejetsbetydning fordetartikulerede, samt hvilken betydning dette måtte have. Yderligere foreslås somsupplementtildennonverbalekommunikationenundersøgelseafkropssproget,ogdenbetydningkropssprogetharisamspilmeddenverbalekommunikationogsituationen,denoptræderi.

KonklusionI analysen af det postfaktuelle samfund fremgårdet, at fænomenet udgør en tilstand,hvor følelserne marginaliserer fornuften i den offentlige debat. Ligeledes er enkonsekvensafdetpostfaktuellesamfund,atnoglegrupperinger i samfundethar langtsværerevilkår foratafkode,hvornårderer taleomfaktuelleoplysninger,oghvornårderertaleomværdierafeventuelfølelsesmæssigkarakter.Dennepostfaktuelletilstandudgør derfor den situationelle kontekst, som omgiver vælgernes forståelse ogafkodningenafdeninformation,deudsættesfor.


DetNyMerino#24

54

Derforkonkluderesdet, atkonsekvenserneafdetpostfaktuelle samfundskabernogleudfordringer for de partier, der sædvanligvis kommunikerer ud fra nogleforudsætninger,somdetpostfaktuellesamfundsomtilstandmodarbejder,hvorfordeter vanskeligere at opnå en dialogmedmodtager. Såfremt et parti kommunikerer viafornuftenogenprogressivvision,kommunikererdennepåenmåde,sommodtagerikkekanrelatere tilog ikkenødvendigvisharkompetencernetilat forstå.Paradoksaltnokbidragerdettilpolitikerledenatkommunikerepådennemåde,davælgerenikkeforstårkommunikationenogderformistertiltroentilden.Medenfornuftstilgangkanetpartiligeledesrisikereatkommunikereienkontekst,dererprægetaffølelser,ogmedenprogressivvisionstilgangkommunikererdeien ’fjernfremtid’,sommodtagerenkanhavesværtvedatrelatereenrelevanstil.Foratopnåendialogmeddenpotentiellevælgergruppeviseranalysen,atdissepartiermå overgive sig til det postfaktuelle samfund uden at kompromittere deres identitet,hvis de skal have en forhåbning om at udfordre tilstanden. Det betyder, at de på etkommunikativt plan skal skrue væsentlig ned for deres fornuftstilgang og op forfølelserne.Ligeledesskaldereskommunikationafspejle,atselvomdeerprogressive,såskalkommunikationen indebære,atdeudviserstørre forståelse foraktuelle tilstande,end de gør i dag. Analysen viser yderligere, at disse partier for at understøtte denfølelsesmæssige tilgang kan skrue op for deres karismatiske udstråling ved at spillemed på den ”underholdningsarena”, sommedierne har tendens til at sætte politiskeaktører i. Det gør de ved at vise mere personlige sider af sig selv, end de gør i daggennemdeltagelseidemonstrationer,underholdningsprogrammerogisituationer,somvælgerenikkeforbinderdemmed.


DetNyMerino#24

55

LitteraturlisteBibliografi

- Andersen,Ib(2014):Denskinbarligevirkelighed.Vidensproduktionisamfundsvidenskaberne.5.udgave,2.oplag.Samfundslitteratur.

- Andersen,ThomasHestbækogSmedegaard,Flemming.(2012):Diamanten.Samfundslitteratur

- Bang,JørgenChr.ogDøør,Jørgen(2007):Language,EcologyandSociety–ADialecticalApproach,London:NewYorkContinuum.

- Bourdieu,Pierre(1994):Afpraktiskegrunde:omkringteorienommenneskelighandlen.HansReitzelsForlag.

- Brinkmann,S.,&Kvale,S.(2015).Interview(3.udgaveudg.).København:HansReitzelsForlag.

- Dakwar,JuliaRytter,Lorentzen,Anne-ChristineRosfeldtogSmedegaard,Flemming(2015):Situationeldialektiskledelse.DetnyMerino1.

- Dakwar,JuliaRytter,Lorentzen,Anne-ChristineRosfeldtogSmedegaard,Flemming(2017):Situationeldialektiskvidenskabsteori.DetnyMerino15.

- Esbensen,MadsChristian.(2009):Detpolitiskesuperbrand.Børsen.- Holm,A.B.(2011).Videnskabivirkeligheden-engrundbogividenskabsteori(1.

udg.).FrederiksbergC:Samfundslitteratur.- Hopmann,DavidNicolas(2014):Forskningsmetoderijournalistikogpolitisk

kommunikation.HansReitzelsForlag.- Kjørup,Søren(2008):MenneskevidenskaberneI,II.RoskildeUniversitetsforlag.- Klausen,SørenHarnow(2011):Hvadervidenskabsteori?1.udgave,5.oplag.

AkademiskForlag.- Kock,Christian.(2015):Delytterikke:politikernesudenomssnak-spotden,stop

den.ForfatterneogHansReitzelsForlag.- Lemke,JayL.(2000):”AcrosstheScalesofTime:Artifacts,Activities,andMeanings

inEcosocialSystems”.In:MindCultureandActivity,7(4),273-290- Manjoo,Farhad.(2008):TrueEnough:LearningtoLiveinaPost-FactSociety.

NewJersey:JohnWiley&Sons,Inc.- Mathiesen,AndersogDelica,Kristian.(2007):Historiserendefeltanalyser.Sage.


DetNyMerino#24

56

- McNeill,D.(1992).HandandMind.Whatgesturesrevealaboutthought.Chicago:UofChicagoPress.

- Nielsen,HenrikKaare(2014):Æstetikogpolitiskoffentlighed.KLIM.- Nielsen,MieFemø.(2004):Spin,selvfremstillingogsamfund.Publicrelationssom

reflekterendepraksis.FrederiksbergSamfundslitteratur.- Sepstrup,Preben&Fruensgaard.(2013).Tilrettelæggelseafinforation.4.

Udgave.HansReitzelsForlag- Steen,JensJonatanogReiter,GryInger.(2015):Tagbladetframunden:en

introduktiontilpolitiskframing.Samfundslitteratur.- Solsø,KarinaogPernilleThorup(2015):Ledelseikompleksitet–enintroduktion

tilRalphStaceysteoriomorganisationogledelse.København:DanskPsykologiskForlag

- Stacey,Ralph(2011):StrategicManagementandOrganizationalDynamics.Essex:PearsonEducation�Limited

- Pjertursson,LeifogPetersen,Helle(2002).Kommunikationogforandring–kunstenatskabetrygforandring.

- Pjertursson,Leif.(2005).Nårledelseerkommunikation.BørsensForlag.

Artikler

Allesiderersidstbesøgtden30.05.2017

- Andersen2006.Andersen,Per.22.05.2006.www.ugebreveta4.dkhttp://www.ugebreveta4.dk/et-hoejredrejet-parti-med-venstredrejede-vaelgere_17429.aspx

- Barfoed&Thiis2017.Barfoed,ChristianKrabbe&Thiis,Elisabeth.21.05.2017

http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-05-21-regeringen-dropper-at-haeve-pensionsalderen

- Bennike2016.Bennike,Christian.08.09.2016.Information.https://www.information.dk/kultur/2016/09/kalder-postfaktuelle-samfund-lige-saa-godt-kaldes-demokrati

- Bendtsen&Thykier2015.Bendtsen,Rasmus&Thykier,AndersVester.09.06.2015.www.finans.dk


DetNyMerino#24

57

http://finans.dk/finans/politik/ECE7776519/Sådan-stemmer-danskerne-efter-indkomst-og-uddannelse/?ctxref=ext

- Bloch&Rohde2016.Bloch,Cathrine&Rohde,ThomasSøgaard.27.11.2016.www.b.dkhttps://www.b.dk/politiko/nu-faar-danmark-en-trekloeverregering-venstre-liberal-alliance-og-de-konserv

- Carsten Nielsen 2017. Carsten Nielsen, Sofie. 19.05.2017.Blog TV2. www.tv2.dk http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-05-19-blog-ja-radikale-vil-investere-et-vanvittigt-beloeb-i-uddannelse

- CarstenNielsen2017.CarstenNielsen,Sofie.18.05.2017.www.altinget.dkhttp://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/sofie-carsten-nielsen-aftalen-om-senere-pensionsalder-skal-rykkes-til-2025

- Christensen2017.Christensen,Esben.20.05.2017.TV2.dk http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-05-20-flertal-vil-straffe-eksamenssnyhaardere-gymnasielaerer-fandt-snydere-paa-nettet

- Christensen2016;Christensen,Per.18.06.2016.www.politiken.dkhttp://politiken.dk/debat/profiler/perchristensen/art5629820/Højere-pensionsalder-bliver-katastrofalt

- Egelund2017:Egelund,Christina.04.01.2017.Politiken.

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5772319/Årets-ord-burde-have-været-politikerlede

- Fakta2011.26.08.2011.www.politiken.dkhttp://politiken.dk/indland/politik/politikfakta/art5442129/Her-er-den-typiske-radikale

- Hansen2008.Hansen,JulieHjerl.13.12.2008.www.information.dkhttps://www.information.dk/kultur/2008/12/klasse-afgoer-stemmer

- Helms 2016. Helms, Frederik. 12.12.2016. tvmidtvest.dk https://www.tvmidtvest.dk/artikel/de-radikale-er-rasende-paa-nyt-lovforslag

- Holst 2016. Holst, Helene Kristine. 03.05.2016. www.b.dk https://www.b.dk/politiko/martin-henriksen-om-de-radikale-de-kan-ikke-vaere-sig-selv-bekendt

- Hluchy2008.Hluchy,Patricia.20.04.2008.TorontoStar. https://www.thestar.com/news/2008/04/20/redefining_truth_in_a_postfact_society.html

- Jørgensen2016.Jørgensen,MajaKærhus.10.12.2016.www.tv2.dk


DetNyMerino#24

58

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-12-10-60000-i-protest-mod-nyt-lovsforslag-uretfaerdigt-at-man-kun-maa-tage-en

- Larsen2016.Larsen,JohanBlem.16.06.2016.DR.dkhttps://www.dr.dk/nyheder/politik/hver-anden-dansker-har-haft-politikerlede-paa-et-aar

- Lauridsen2016.Lauridsen,MichaelAlsen.29.11.2016.Berlingske.dkhttp://www.b.dk/nationalt/margrethe-vestager-er-aarets-dansker-2016

- Lorenzen 2016. Lorenzen, Mads. 15.02.2016. https://ing.dk/artikel/her-er-overblikket-saadan-blev-landbrugspakken-til-gyllegate-182239

- Løppenthin2017.Løppenthin,Rasmus23.05.2017.Altinget.dk

http://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/professor-partierne-har-tabt-folket-det-tomrum-skal-udfyldes-af-civilsamfundet

- Mortensen2015.Mortensen,KlausUlrik.08.06.2015.Altinget.dk.

http://www.altinget.dk/artikel/historisk-faa-danskere-stoler-paa-politikerne

- MortenØstergaardsfacebookprofild.01.05.2016.https://www.facebook.com/oestergaard/videos/1590387480990661/

- Nielsen 2016. Nielsen, Hanne Fall. 30.08.2016. www.jyllandsposten.dk http://jyllands-posten.dk/politik/ECE8959367/regeringen-vil-haeve-pensionsalder-med-seks-maaneder/

- Pedersen2016.Pedersen28.04.2016.Kommunikationsforum.dk

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/I-det-postfaktuelle-demokrati-er-det-svaert-at-skelne-kendsgerninger-fra-ideologi

- Pedersen&Madsen2017;Pedersen,Jeppe&Madsen,HansPeter.01.05.2017.www.bt.dkhttp://www.bt.dk/politik/debatten-om-hojere-pensionsalder-raser-det-er-nodvendigt-at-haeve-den

- Perspektiv2017.Perspektiv.02.01.2017.MandagMorgen.https://www.mm.dk/tesen-om-det-postfaktuelle-samfund-er-postfaktuel/

- Radikale Venstre 2016. Radikale Venstre 2016. https://www.radikale.dk/content/uddannelse-er-det-vigtigste

- Radikale Venstre 2017. Radikale Venstre 2017. https://www.radikale.dk/content/sammen-gør-vi-danmark-større

- RedaktionenK-Forum2013.RedaktionenK-Forum.19.08.2013.

Kommunikationsforum.http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/radikale-kampagne-2013


DetNyMerino#24

59

- Redder&Christensen2015.RedderGitte&AllanChristensen.22.12.2015.

UgebrevetA4.http://www.ugebreveta4.dk/danskernes-tillid-til-politikere-er-forsvundet_20331.aspx

- Redder 2016. Redder, Anders. 23.08.2016. uniavisen.dk https://uniavisen.dk/foer-2025-plan-radikale-kraever-en-fremtidsmilliard-til-uddannelse/

- Redder 2016. Redder, Hans. 22.05.2016. www.tv2.dk http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-05-22-pensionsalderen-igen-til-debat-paa-christiansborg-se-hvornaar-du-kan-gaa-paa

- Ringberg2015.Ringberg,Jens.10.06.2015.www.dr.dkhttp://www.dr.dk/nyheder/politik/valg2015/analyse-radikale-skyder-i-mange-retninger-rammer-faa-vaelgere

- Ritzau 2016. Ritzau 27.11.2016. www.tv2.dk http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-11-27-folketingsflertal-vil-oge-partistotte-med-52-millioner

- Ritzau2016.Ritzau13.08.2016.www.tv2.dkhttp://nyheder.tv2.dk/politik/2016-08-13-samuelsen-star-helt-fast-fem-procent-eller-vi-vaelter-regeringen

- SahlogLynge2017.Sahl,Jonas&Lynge,DitteO.03.01.2017.EkstraBladet.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/minister-svarer-igen-paa-kjolekritik-undskyld-jeg-er-gravid/6475907

- Sperling2016.Sperling,Joachim.18.11.2016.www.kommunikationsforum.dkhttp://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Analyse-af-Radikale-Venstres-nye-kampagne

- Therkelsen&Redder2017.Therkelsen,ThomasFunding&Redder,Hans.31.01.2017.www.tv2.dkhttp://nyheder.tv2.dk/politik/2017-01-31-efter-haard-kritik-partier-aendrer-udskaeldt-uddannelsesloft

- Thorsen2014.Thorsen,KristianRuhe.07.10.2014.www.tv2.dkhttp://nyheder.tv2.dk/2014-10-07-maaling-her-er-danmarks-mest-trovaerdige-partileder

- Winther2016.Winther,Bent.25.09.2016.Berlingske.dkhttps://www.b.dk/politiko/stoerre-utryghed-sender-tilliden-til-politikerne-mod-bunden

- Østergaard2016.Østergaard,Morten.16.12.2016.www.radikale.dk


DetNyMerino#24

60

https://www.radikale.dk/content/tænk-fremad-drop-uddannelsesloftet

- Østergaard2016.Østergaard,Morten.14.10.2016https://www.radikale.dk/content/uddannelse-er-det-vigtigste-0

TV:

- DR2: https://www.dr.dk/tv/se/debatten/debatten-tv/debatten-2017-03-09

- TV2 Lorry: https://www.tv2lorry.dk/nyheder/18-12-2016/1930/demonstration-mod-uddannelsesloft

Hjemmesider

- ALDE:Alde.www.alde.eu

http://alde.eu/en/about-us/

- AL:Alternativet.https://alternativet.dk

- D66:www.D66.nl

https://d66.nl

- Folketinget: FT1:http://www.ft.dk/Leksikon/Lovforslag.aspx

FT2: http://www.ft.dk/Demokrati/Folketinget/Fra_ide_til_lov.aspx

FT3: http://www.ft.dk/leksikon/spoergsmaal.aspx

FT4: http://www.ft.dk/webTV.aspx

- LA:LiberalAlliance.https://www.liberalalliance.dkhttps://www.liberalalliance.dk/historie/https://www.liberalalliance.dk/ministre/

- PB:Teorier.www.teorier.dkhttp://www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php

- RV.RadikaleVenstrewww.radikale.dkhttps://www.radikale.dk/content/det-handler-om-menneskerhttps://www.radikale.dk/content/uddannelse-er-det-vigtigstehttps://www.radikale.dk/system/files/Dokumenter/Ansvar_for_fremtiden.pdf

- V:Venstre.www.venstre.dk

http://www.venstre.dk/politik/principprogram

Documents

Syddansk Universitet Det Ny Merino...har derudfra opstillet ni antagelser, der beskriver hinandens dialektiske modsætninger i en situationel sammenhæng, hvor alle videnskabsteoretiske