Feedback - Uddannelsesforbundet · 2020. 12. 7. · optagetheden af feedback…. • en interessant modsÆtninger: elever/studerende/kursister pÅ alle niveauer efterspØrger feedback…

FEEDBACK

ORDBLINDEUNDERVISNING

FEED BACK

• RESPONS – TILBAGEMELDINGER – EVALUERING – FEEDBACK

• SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT….?

Helle Bonderup [email protected] 2

OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK….

• EN INTERESSANT MODSÆTNINGER: ELEVER/STUDERENDE/KURSISTER PÅ ALLE NIVEAUER

EFTERSPØRGER FEEDBACK…

• …MEN DE BENYTTER DEN IKKE NØDVENDIGVIS I DERES VIDERE LÆREPROCES

• PASSER DET MED JERES ERFARINGER FRA UNDERVISNINGEN ( TO MINUTTER MED SIDEMANDEN)


DEN ANDEN MODSÆTNING…

• UNDERVISERE OPLEVER, AT DE GIVER MERE FEEDBACK, END ELEVERNE OPLEVER AT FÅ

• HVORDAN KAN DET VÆRE?

FINDES DER EN RIGTIG METODE?

• SYSTEMTEORIEN PÅPEGER, AT FEEDBACK IKKE BARE ER NOGET FX UNDERVISEREN GIVER TIL EN

ELEV – MEN AT UNDERVISEREN GIVER TILBAGEMELDINGER, SOM SÅ, HVIS DE AF ELEVEN

KNYTTES TIL LÆREPROCESSEN, KAN BLIVE FEEDBACK TIL LÆRINGEN.

• MAN KAN, UANSET HVOR GODT MAN TILRETTELÆGGER FEEDBACK – OG FX KNYTTER

TILBAGEMELDINGER TIL LÆRINGSMÅL, BASERER PÅ TYDELIGE KRITERIER, GØR DEM FORSTÅELIG

OG RETTIDIGE – SÅ KAN MAN IKKE FORUDSE ELLER STYRE, HVORLEDES TILBAGEMELDINGERNE

IAGTTAGES, FORTOLKES OG ANVENDES AF ELEVEN…( KEIDING: FEEDBACK I OG PÅ TVÆRS AF ‘SYSTEMER’)

• MEN SELVFØLGELIG SKAL ALLE TILBAGEMELDINGER I VIDEST MULIG OMFANG VÆRE KNYTTET TIL

LÆRINGSMÅL, FORSTÅELIGE OG RETTIDIGE, BASERET PÅ TYDELIGE KRITERIER…HVAD ELLERS?


HVAD SKAL VI SÅ…

• KOMMUNIKERE OG IAGTTAGE, HVORLEDES KURSISTEN ARBEJDER VIDERE MED DET FAGLIGE

INDHOLD – SPØRGE OS SELV: GIVER KURSISTENS KOMMUNIKATIVE BIDRAG (MDT./SKRFT.SVAR,

ARBEJDE MED OPGAVER, GENRE ETC)INDTRYK AF, AT HAN HAR FORSTÅET

TILBAGEMELDINGEN? GØR HUN, SOM JEG FORVENTER PÅ BAGGRUND AF MIN

TILBAGEMELDING?

• HVIS IKKE,- SÅ MÅ VI INDGÅ I EN SAMTALE MED KURSISTEN OM LÆREPROCESSEN – FX

HVORDAN FORSTOD DU OPGAVEN? HVORDAN FORSTÅR DU TILBAGEMELDINGEN – HVAD

BETYDER DET FOR DIT NÆSTE ARBEJDE? – OG DETTE ARBEJDE KAN I HØJ GRAD KNYTTES TIL

LOGBOG OG PORTEFOLIEARBEJDE I FVU/OBU.


FEEDBACK OG LÆRINGSMÅL

• FEEDBACK ER ET ELEMENT, SOM AKTUELT SAMMEN MED FORMATIV EVALUERING OG TYDELIGE

MÅL, KARAKTERISERER LÆRINGSMÅLSSTYRET UNDERVISNING.


HVAD KAN FEEDBACK I FVU-UNDERVISNINGEN?

• KURSISTER PÅ FVU/OBU ER UDFORDREDE I DERES SKRIFTSPROG.

• UDFORDRINGER I SKRIFTSPROG – ET SPÆNDINGSFELT MELLEM DE OPLEVEDE KRAV OG

KURSISTENS EGEN FORMÅEN.

• EN DEL KURSISTER HAR DIFFUSE OPLEVELSER AF EGEN FORMÅEN – OG AF, HVORDAN

SKRIFTSPROGLIGE KRAV HONORERES.

• ORDBLINDE KURSISTER ER EN MEGET HETEROGEN GRUPPE,- MEN KAN OPLEVE SKRIFTSPROGLIGE

KRAV DIFFUSE PÅ MANGE NIVEAUER.


DIDAKTISKE SPØRGSMÅL SOM UNDERVISEREN

KAN STILLE SIG

• INTROFASEN: HVORDAN FÅR JEG VIDEN OM, HVORDAN KURSISTERNE HAR FORSTÅET MÅLET? HVORDAN FÅR JEG VIDEN OM KURSISTERNES FORSTÅELSE AF OPGAVEN OG METODEN?

• FORDYBELSESFASEN: HVORDAN KAN KURSISTERNE BLIVE HINANDENS LÆRINGSRESSOURCER

GENNEM GENSIDIG FEEDBACK TIL HINANDEN? HVORDAN KAN JEG FÅ VIDEN OM, HVORDAN

JEG KAN STØTTE DEN ENKELTE KURSIST MED NETOP DET, SOM VEDKOMMENDE HAR BEHOV FOR,

FAGLIGT, PROCESSUELT, SOCIALT?

• EFTERBEARBEJDELSESFASEN: HVILKE FEEDBACKFORMER VIL JEG BRUGE? HVORDAN

INDDRAGER JEG KURSISTERNE I FEEDBACKEN? HVORDAN FÅR FEEDBACKEN ET FREMADRETTET

PERSPEKTIV FOR KURSISTEN? ( BASERET PÅ BJERRESGÅRD: FEEDBACK OG MOTIVATION)


SELF-EFFICACY – FAGLIGT SELVVÆRD

• TROR JEG PÅ, AT JEG KAN KLARE DENNE OPGAVE – ELLER LIGNER DEN NOGET, JEG TROR, JEG IKKE KAN?

• FIRE FAKTORER ER IFØLGE BANDURA VIGTIGE:

• MESTRINGSERFARINGER

• IAGTTAGELSE AF ANDRE ( MODELLERING )

• VERBALE TILSKYNDELSER FRA OMGIVELSERNE

• EMOTIONEL TILSTAND


FVU-KURSISTERNES BAGGRUND

• HVIS MAN LÆNGE HAR FØLT SIG UDFORDRET I FORHOLD TIL SKRIFTSPROGET, ER DET MULIGT AT

MAN DELS HAR TILLÆRT EN VIS HJÆLPELØSHED ( SWALANDER I DYSLEKSI OG ANDRE VANSKELIGHEDER MED

SKRIFTSPROGET, PSYKOLOGISK FORLAG 2014)


VERBALE TILSKYNDELSER TIL DEN MODLØSE

• HUSK DEN AFKLARENDE KOMMUNIKATION – OG UNDLAD GERNE

• KOMMENTERING ( ”HVIS JEG VAR DIG, SÅ VILLE JEG LIGE SKRIVE NOGET ANDET HER”)

• KOMMANDERE (” STOP STRAKS MED AT SKRIVE MED STORT”)

• KRITISERE/VURDERE (” DET ER HELT RIGTIGT!/ FORKERT - DEN GRAFISKE OPSTILLING SVARER

IKKE TIL EN ARTIKEL)

• SPØRG HELLERE ÅBENT – HVAD../HVORNÅR…/HVORDAN….


OMSAT TIL LÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING

Helle Bonderup [email protected] 13Bråten: Læseforståelse – Komponenter, vanskeligheder og tiltag, p.73-74

TEKSTTYPER OG KULTUREL INDLEJRING SOM

SÆRLIG UDFORDRING

• ”NÅR VI KOMMUNIKERER, VÆLGER VI ALTSÅ EN SOCIOKULTURELT ACCEPTERET FORM TIL AT

UDTRYKKE DEN HENSIGT, VI HAR MED KOMMUNIKATIONEN, EN SÅKALDT TEKSTAKTIVITET. SOM

REGEL INDGÅR DER FLERE TEKSTAKTIVITETER I SAMME TEKST, DVS. DE FLESTE TEKSTER ER

MAKROGENRER SOM FX BREVE, AVISARTIKLER OG HJEMMESIDER.

• LÆSERE AF ANDETSPROG MØDER DERES FØRSTE LÆSEUDFORDRING I DENNE KULTURINDLEJRING

AF TEKST-TYPER, OG ANDETSPROGSLÆSEUNDERVISNING MÅ DERFOR FORHOLDE SIG TIL DETTE

ASPEKT AF TEKSTEN, OG HVAD DET BETYDER FOR LÆSEREN, I FORBINDELSE MED FX MÅL MED

LÆSNINGEN, VALG AF LÆSEMÅDER, FORVENTNINGER TIL FORM, INDHOLD (FX DISKURSER) OG

SPROG.” (FORSØG MED FVU-TOSPROGEDE, P.4-5)


TEACHING- LEARNING CYCLE ELLER SNEGLEN

• → OPBYGNING AF VIDEN - OM TEKSTENS EMNE.

• → MODELLERING OG DEKONSTRUKTION - ANALYSE AF

TEKSTEKSEMPEL: FUNKTION, STRUKTUR, INDHOLD OG

SPROG.

• → FÆLLES KONSTRUKTION – OPBYGNING AF NY TEKST AF

SAMME TYPE MED LÆREREN SOM HØJTTÆNKENDE EKSPERT.

• → SELVSTÆNDIG KONSTRUKTION – DELTAGERNE

KONSTRUERER SELVSTÆNDIGT ELLER I PAR/GRUPPER EN NY

TEKST AF SAMME TYPE.

• → CIRKLEN GENTAGES MED NYE TEKSTER.

• (GENREPÆDAGOGIK – HER FRA FORSØG MED

• OG HVOR HAR VI SÅ FEED BACK MULIGHEDER?


EKSPLICIT UNDERVISNING I FORHOLDET MELLEM

GENRER, TEKSTORGANISERING OG SPROG

• ”DET SER UD TIL AT EKSPLICIT UNDERVISNING I

KULTURSPECIFIKKE GENRER OG DERMED

FORHOLDET MELLEM GENRER,

TEKSTORGANISERING OG SPROG, HAR EN POSITIV

INDFLYDELSE PÅ ISÆR SENT-ANKOMNE TOSPROG-

EDE DELTAGERES LÆSEFÆRDIGHEDER”

• ”TOSPROGEDE FVU-DELTAGERE HAR SOM

REGEL UDVIKLET ALLE DE FORMER FOR

LITTERACITET, SOM DE HAR HAFT BRUG FOR PÅ

DERES FØRSTE- OG ANDRE SPROG, INDEN DE

KOM TIL DANMARK, OG SÅLEDES VIL DE

FORMENTLIG FÅ GAVN AF EN EKSPLICIT TEKST-

OG SPROGBASERET UNDER-VISNING SOM

SAMMENKOBLER LÆSNING OG SKRIVNING PÅ

ANDETSPROGET.” ( FORSØG MED…P.6)


SYSTEMISKE OG SKEMATISKE KOMPETENCER SOM

EKSEMPEL – I LÆSNING OG SKRIVNING

• "SYSTEMISKE KOMPETENCER DREJER SIG OM GRAMMATIK PÅ BÅDE SÆTNINGS- OG

TEKSTNIVEAU, ORDFORRÅD OG ORTOGRAFI, OG SKEMATISKE KOMPETENCER VIL SIGE INDSIGT I

KULTUR- OG SAMFUNDSSPECIFIKKE TEKSTTYPER, KULTURBUNDNE SKEMAER OG HANDLEPLANER,

DOMÆNER OG DISKURSER (HVORDAN DER TALES I BESTEMTE SITUATIONER OG MILJØER OM

BESTEMTE EMNER).

• HELT OVERORDNET ER DER TALE OM AT TILEGNE SIG ENDNU EN RÆKKE LITTERACITETER, NEMLIG

ALLE DEM MAN HAR BRUG FOR I SIN HVERDAG OG PÅ ARBEJDE/UDDANNELSE PÅ DANSK. (

FORSØG MED…P.13)

MÅL, FEEDBACK OG HANDLEPLAN


ET EKSEMPEL

• UNDERSØGELSE AF HENSIGTSMÆSSIGE MÅDER AT GIVE FEEDBACK PÅ I EN KONKRET

UNDERVISNINGSPRAKSIS



Gandil og Hauerberg:

Opstilling af skriftsproglige færdighedsmål i ordblindeundervisningen i praksis,

Uddannel 2014


Opstilling af skriftsproglige færdighedsmål i ordblindeundervisnin21



Opstilling af skriftsproglige færdighedsmål i ordblindeundervisningen i praksis, Uddannel se2014

23Gandil og Hauerberg:

Opstilling af skriftsproglige færdighedsmål i ordblindeundervisningen i praksis, Uddannel

se2014

HVAD SKAL VI VIDE NOGET OM, FOR AT

KVALIFICERE FEEDBACKPROCESSEN?

• KURSISTENS PROCES? TIDLIGERE FEEDBACK? HVILKE KRITERIER? GENRE- OG

TEKSTAKTIVITETSFORSTÅELSEN?

• KONTRASTIVT BEREDSKAB? RETTIDIGHED? FORSTÅELSESNIVEAU? DEN STILLEDE OPGAVE?


REFERENCER

• FORSØG MED FVU-LÆSNING FOR TOSPROGEDE, TRIN 1-4. KONTOR FOR GYMNASIALE UDDANNELSER. UNDERVISNINGSMINISTERIET JUNI 2014

• GANDIL OG HAUERBERG: OPSTILLING AF SKRIFTSPROGLIGE FÆRDIGHEDSMÅL I ORDBLINDEUNDERVISNINGEN I

PRAKSIS, UDDANNELSE NR 111,2014

• KEIDING, TINA BERING: FEEDBACK I OG PÅ TVÆRS AF ‘SYSTEMER’. IN KVAN 105, 2016

• BJERRESGÅRD, HELLE : FEEDBACK OG MOTIVATION, IN KVAN 105, 2016

• STEFAN SAMUELSSON (RED) DYSLEKSI OG ANDRE VANSKELIGHEDER MED SKRIFTSPROGET. DANSK PSYKOLOGISK

FORLAG 2012

• VEDSGÅRD, METTE (RED) GENREPÆDAGOGIK OG ANDRE NYE VEJE IND I LÆSE- OG SKRIVEUNDERVISNINGEN. HANS REITZELS FORLAG 2016


Documents

Feedback - Uddannelsesforbundet · 2020. 12. 7. · optagetheden af feedback…. • en interessant modsÆtninger: elever/studerende/kursister pÅ alle niveauer efterspØrger feedback…