Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B – Hjerne og sanser

Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 13.08.2018

Indhold:

1. Om studieguiden ................................................................................................ 2 Formålet med denne studie-guide ...................................................................... 2 Opbygningen af denne studie-guide ................................................................... 2

2. Om modulet ....................................................................................................... 2 Biomedicinsporet ............................................................................................... 2 Skema ............................................................................................................... 3 Underviserne ..................................................................................................... 3 Undervisningssekretær ...................................................................................... 4 Modulbestyrer .................................................................................................... 4 Undervisningslokaler .......................................................................................... 4 Modulets varighed .............................................................................................. 4 Lærebøger – Bogindkøb .................................................................................... 4

3. Kompetencetermer ............................................................................................. 5 Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer .... 5 Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: ............................ 5

4. Studieordningens mål for modulet ...................................................................... 6

5. Evaluering af modulet ......................................................................................... 6

6. Ugeplaner .......................................................................................................... 7 Moduluge 1 (uge 36) ......................................................................................... 7 Moduluge 2 (uge 37) ......................................................................................... 9 Moduluge 3 (uge 38) ....................................................................................... 12 Moduluge 4 (uge 39) ....................................................................................... 15 Moduluge 5 (uge 40) ....................................................................................... 17 Moduluge 6 (uge 41) ....................................................................................... 20 Moduluge 7 (uge 43) ....................................................................................... 23 Moduluge 8 (uge 44) ....................................................................................... 24

7. Eksamen .......................................................................................................... 26

Appendix 1 ... Samlet læringsmål for modul B9’s biomedicinspor ............................ 27

2

1. Om studieguiden

Formålet med denne studie-guide

Studie-guiden er dit ”orienteringskort” til din uddannelse – dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studie-guiden hjælper dig også til at finde det rette ”udstyr” (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for.

Opbygningen af denne studie-guide

Denne studieguide fortæller dig, hvordan modul B9 afvikles og evalueres. Guiden indledes med en samlet generel information om biomedicin-sporet. Der er udarbejdet en særskilt studie-guide for klinisk biomekanik. Derefter præsenteres biomedicin-sporet med ugeplaner og detaljerede læringsmål. Almindelige studie-guide-oplysninger, som du har fået i foregående moduler, gentages ikke her. Biomedicin-sporet er fælles for medicin- og biomekanik-studerende og samtidig det mest omfattende spor i modulet (10 ECTS point). Sporet er opbygget som et integreret neurobiologisk kursus med fokus på centralnervesystemets, d.v.s. rygmarvens og hjernens struktur og funktion, suppleret med makroskopisk anatomi vedr. kraniet og hjernenerver, samt neurofarmakologi. Det, som du i foregående moduler har lært om det perifere nervesystem og den sensoriske og motoriske innervation af kroppens og ekstremiteternes muskler og de indre organer, skal nu udvides med en forståelse af rygmarven og hjernen som overordnede integratorer af menneskets sensoriske, motoriske og viscerale funktioner, suppleret med nødvendig makroskopisk viden om neurokraniet, hjernenerverne og de specielle sanser (syn, hørelse, ligevægt, smag og lugt). Hertil kommer erhvervelse af viden om højere mentale, emotionelle og kognitive funktioner, - altsammen med det formål at skabe et medicinsk neurobiologisk videngrundlag for klinisk diagnostik og behandling. Fra foråret 2016 har kurset også omfattet visse dele af neurofarmakologien. - I professionssporet i klinisk biomekanik (3 ECTS point) udvikler de studerende gennem instruktion og praktiske øvelser en række diagnostiske og behandlingsmæssige færdigheder med fokus på lænd og bækken.

2. Om modulet

Biomedicinsporet

UNDERVISNING Undervisningen gives som forelæsninger (F; for alle), holdtimer (H; 5-6 hold) med og uden kliniske casus som oplæg, og gruppetimer (G; 15-18 grupper) omfattende kliniske casus som oplæg, demonstrationer baseret på præparater på studiesal, og digitalt billedmateriale.

TEMAER Kraniets anatomi med særlig henblik på neurokraniet, hjernenerver og specielle sanser. Cellulær neurobiologi, inkl. synaptisk neurotransmission (transmittere, receptorer). Farmakologisk modulering af nervesystemets funktion. Centralnervesystemets (CNSs) generelle organisation og udvikling. Hjernens og rygmarvens hinder og kar, cerebrospinalvæsken og blod-hjerne barrieren. Det somatosensoriske system.

3

Det motoriske system, inkl. basalganglier og cerebellum. Hjernestammen, inkl. hjernenerver. De specielle sanser, inkl. syn og øjenbevægelser, hørelse, ligevægt, lugt og smag. Hypothalamus og somatovisceral integration. Det limbiske system, inkl. emotionelle reaktioner, indlæring og hukommelse. Hjernebarken (cortex cerebri), inkl. højere mentale og kognitive funktioner. Bevidsthed, søvn, stress og afhængighed (addiction). Løsning af kliniske casus (patienthistorier) med sygdomme og beskadigelser i CNS. Billeddannelse af CNS, eksemplificeret ved CT-, MR-, fMR- og PET scanninger.

UGEPLANER Her beskrives undervisningen på ugebasis. For hver uge angives

• Ugens forelæsninger med kort angivelse af emner.

• Ugens hold-og/eller gruppetimer med kort angivelse af emner.

• Forudsætninger for undervisningen = kompetencer medbragt fra andre moduler, d.v.s. viden som forudsættes bekendt, og hvor brush-up læsning derfor anbefales. Tal i parentes angiver kompetenceniveau.

• Forberedelse (hjemmeopgaver) til de enkelte aktiviteter.

• Læringsmål - beskrevet i kompetencetermer.

Skema

Undervisningen gives som forelæsninger (F), holdtimer (5-6 hold) (H) og gruppetimer (15-18 grupper) (G). Ugeplaner for de forskellige spor findes i de efterfølgende afsnit af studie-guiden, opdelt i biomedicin-spor og professionsspor for medicin og klinisk biomekanik. Dit personlige skema finder du via MitSkema. Du kan ikke deltage i undervisningen på andre hold eller i andre grupper.

Underviserne

Biomedicin-sporet

• Bente Finsen, professor, Neurobiologisk Forskning (IMM) bfinsen@health.sdu.dk

• John Chemnitz, lektor, Neurobiologisk Forskning (IMM) jchemnitz@health.sdu.dk

• Jens D. Mikkelsen, professor, læge, dr.med., Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet, d239097@dadlnet.dk

• Kate Lykke Lambertsen, lektor, Neurobiologisk Forskning (IMM) klambertsen@health.sdu.dk

• Morten Meyer, lektor, Neurobiologisk Forskning (IMM) mmeyer@health.sdu.dk

• Nasrin Asgari, overlæge, Neurologisk Afdeling, Vejle Sygehus & ekstern lektor, Neurobiologisk Forskning, IMM

nasgari@health.sdu.dk

• Jens Zimmer, professor emeritus, Neurobiologisk Forskning (IMM),

jzimmer@health.sdu.dk

• Bettina Hjelm Clausen, adjunkt, Neurobiologisk Forskning (IMM),

bclausen@health.sdu.dk

• Ph.D. studerende, læger, undervisningsassistenter, og instruktorer ved hold- og gruppeundervisning, inkl. klinisk casus og demonstrationer.

Professionsspor – klinisk biomekanik

• Thomas Henriksen – ansvarlig for klinik – thenriksen@health.sdu.dk

• Lise Kæmsgaard Kirkedal – klinikregistrering – lkirkedal@health.sdu.dk

4

Undervisningssekretær

Rigmor Jepsen, Institut for Molekylær Medicin, Neurobiologisk Forskning, Campus Telefon: 65502332; e-mail: rjepsen@health.sdu.dk Åbningstid: 9:30 – 13:00

Modulbestyrer

Bente Finsen, Institut for Molekylær Medicin, Neurobiologisk Forskning, J.B. Winsløwsvej 25 Telefon: 6550 3990; e-mail: bfinsen@health.sdu.dk

Undervisningslokaler

Klik på lokalet på dit personlige skema for at se lokalets placering.

Modulets varighed

Modul B9 begynder i uge 36 og slutter i uge 44. Eksamen finder sted i uge 45.

Lærebøger – Bogindkøb

J. Nolte: Nolte’s The Human Brain, Mosby/Elsevier, 7. Udg. 2016, eller Per Brodal: Sentralnervesystemet, 5. udg. 2017, Universitetsforlaget, Oslo, eller Per Brodal: The Central Nervous System, 5. udg., 2016, Oxford University Press (Der kan frit vælges mellem den norske udgave 6 og den engelske 5. udgave af Brodal. Vejledende læselister for begge bøger er indeholdt i Studyguide) Netter's Atlas of Neuroscience, 3. udg., Elsevier, 2016. Netter's Atlas der Anatomie des Menschen. 3. oplag, 2006, Thieme (den tyske udgave med normal latinsk nomenklatur anbefales). Rostgaard, Tranum-Jensen: De indre organers anatomi, 10. udg. 2006, Munksgaard.eller Tranum-Jensen et al.: De indre organers anatomi, 11. udg., 2017, Munksgaard T. W. Sadler: Langmans Embryologi, 3. udgave, 2010, Munksgaard eller T.W. Sadler: Langmans Embryologi 4. udgave, 2016, Munksgaard Brüel A. et al. Genesers Histologi, 1. udgave, 1. oplag, 2012, Munksgaard Kim Brøsen et al: Basal og klinisk farmakologi. 5. Udgave, 2014 eller Rang and Dale's Pharmacology, 8. udg. 2016, Elsevier. B9 - Hjerne og Sanser, Centralnervesystemet, Medicinsk Neurobiologi og neuroanatomi, Efterår 2015.

Supplerende litteratur D.E. Haines: Neuroanatomy. An atlas of structures, sections and systems. Lippincott Williams & Wilkins, 9. udg. 2015. Gray’s Anatomy for Students, Elsevier, 3. udg. 2015. J.R. Nørgaard: Anatomiens navne, Nyt Nordisk Forlag, 8. udg. 2005 J.R. Nørgaard: Medicinske fagudtryk, Nyt Nordisk Forlag, 2. udg. 2005 Professionsspor – klinisk biomekanik Se særskilt studie-guide for Klinisk Biomekanik Professionsspor – medicin Se særskilt studyguide for Diagnostiske Metoder

5

3. Kompetencetermer

Denne studie-guide beskriver lidt mere detaljeret, hvad vi forventer du skal kunne – dine kompetencer. Kompetencerne inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt følgende kompetencetermer:

Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer

Kompetenceniveauer for praksiskompetencer

Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere

Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning

Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt

Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer

Niveau 1: Angive, definere etc. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad han/hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for På dette niveau skal den studerende kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske) sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angives. Ex.: ”Orientere sig i kurser og content system på e-learn” (Niveau 1).

Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder:

Niveau 1: Deltage/assistere etc På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved vaginal fødsel Niveau 2: Udføre under vejledning etc På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person Niveau 3: Udføre selvstændigt etc På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse, kunne foretage steril håndvask etc.

6

4. Studieordningens mål for modulet

Biomedicin-sporet

Målet med dette modul er, at den studerende lærer, hvorledes menneskets centralnervesystem (hjerne og rygmarv) er opbygget og fungerer, som grundlag for

• at kunne følge almindelige diagnostiske og behandlingsmæssige ræsonnementer vedr. nervesystemet funktion og sygdomme i de efterfølgende kliniske fag.

• kritisk at kunne vurdere nuværende og ny klinisk neurobiologisk viden og stimulere til fortsat uddannelse og forskning.

Som studerende skal du efter afslutning af modulet kunne beskrive og diskutere, hvordan hjerne og rygmarv modtager sanseindtryk fra kroppen selv og omgivelserne, hvordan disse indtryk på bevidst og ubevidst niveau bearbejdes og fortolkes i centralnervesystemet, samt hvordan ny eller lagret information sammen med de motoriske og autonome dele af nervesystemet indgår i reguleringen af kroppens indre miljø og styrer de ydre motoriske funktioner. Du skal som studerende på grundlag af din viden om de normale forhold, herunder også viden om hjernens emotionelle og kognitive funktioner, kunne analysere enkle kliniske casus, og på basis af beskrevne symptomer kunne identificere de områder/strukturer, som er beskadigede eller sygdomsramte. Du skal tilsvarende forstå betydningen af stimulation, samspil og plasticitet i de neuronale kredsløb under hjernens udvikling, samt hvilke neurobiologiske forhold, der er af betydning for reparation af hjerneskade. (Læringsmålene som formuleret i studieordningen findes sammen med den samlede oversigt til delmål bagest i studyguiden).

PROFESSIONSSPOR FOR KLINISK BIOMEKANIK OG MEDICIN Se særskilte studyguides.

5. Evaluering af modulet

Alle moduler på bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og det enkelte modul vil blive justeret på baggrund af evalueringerne – primært til glæde for de studerende, der kommer efter dig! Det er derfor vigtigt at alle studerende deltager i dette arbejde — evalueringer udsendes via e-learn og er anonyme.

7

6. Ugeplaner

Der henvises til ugeplaner for de enkelte spor. Tidspunkter, sted og holdnr. fremgår af dit personlige skema.

Moduluge 1 (uge 36)

FORELÆSNINGER

CNS 1 - Introduktion og Centralnervesystemets organisation og udvikling (BF) I denne forelæsning gennemgås først den makroskopiske opbygning af CNS, inkl. overfladestrukturer og markante tværsnit, efterfulgt af en kort gennemgang af CNS’ udvikling. Forudsætninger Fra biomedicinsporet modul B2 ”Bevægeapparatet”: Neuroektodermens udvikling og Rygmarv og spinalnerver, og den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst om CNS’ makroskopiske opbygning og udvikling, eksempelvis:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 2, ss. 39-54, Kap. 3, ss. 56-82, eller

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 24-28, 99-122, 141-155, eller

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, xi-xv, 81-110, 135-150.

• Ved læsning i Brodal anbefales suppl. Langmans Embryologi, 4. udgave, kap. 18.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 51-83, 125-152, 295-352.

CNS 2 - Cellulær neurobiologi 1 (MM)

1) Modul B9 introduceres med særlig fokus på biomedicin-sporet. 2) Der gives en kort oversigt over CNS, hvorefter der fokuseres på den cellulære opbygning, herunder de forskellige celletypers (neuroner, astroglia, oligodendroglia og mikroglia) strukturelle og funktionelle egenskaber.

Forudsætninger fra andre moduler (kompetenceniveau i parentes) Fra biomedicinsporet modul B1 ”Celler og væv”: Cellemembraners basale egenskaber, receptorbegrebet og ionkanaler, og excitable membraner og elektrokemisk energi samt aktiv transport. Forskellige typer af cellulær kommunikation, samt nervesystemets celletyper, inkl. mikroskopi (1). Fra biomedicinsporet modul B3 ”Molekylær medicin”: Cellers biokemiske byggesten og molekylære opbygning. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst om nerve- og gliacellers strukturelle og funktionelle egenskaber, eksempelvis:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 1, ss. 2-38, eller

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 29-54, eller

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 3-31.

• Ved læsning i Brodal anbefales suppl. Geneser: Histologi, 2012, ss. 315-344.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 3-25; 2016, ss. 3-43. CNS 8 - Farmakologisk modulering af nervesystemets funktion (BHC) Denne forelæsning bygger videre på CNS 3 om synapser, neurotransmittere og receptorer. Forelæsningen vil give et overblik over neurofarmakologien, og give indblik i hvordan anti-epileptika og psykofarmaka kan påvirke den synaptiske

8

transmission. Der fokusures på GABA/benzodiazepin receptorer og monoaminerne (nordadrenalin, dopamin og serotonin). Forudsætninger Fra Modul 7 - Basal og klinisk Farmakologi: kapitlerne 6, 7, 8, 9, 10. Det anbefales at rekapitulere effekter af kolinerge, adrenerge, dopaminerge og serotonerge lægemidler på CNS. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst:

• Nolte: The Central Nervous System, 2016, Kap. 8, ss. 82-106, eller • Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 67-98. (same sider som CNS3, men

med focus på sidste halvdel om receptorer og lægemidler), eller • Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 45-59, 60-80 (der lægges

vægt på sidste halvdel om receptorer og lægemidler, side 60-80). Detaljerende sidehenvisninger om CNS lægemidler i Brodal lægges på blackboard.

• Basal og Klinisk Farmakologi: Kap. 15. Aminosyretransmitters farmakologi ss. 208-214. Kap. 45. Psykofarmakologi 548-555. Kap. 46. Anxiolytika og hypnotika. Ss. 556-565 (evt. Kap. 48, ss. 576-577 og 584-591). Der fokuseres på lægemidlernes farmakodynamik/virkningsmekanisme (receptorbindingsprofil), terapeutiske virkninger og bivirkninger og i mindre grad på farmakokinetik, præparatvalg og dosis.

• Alternativt kan læses Rang & Dale’s Pharmacology, 8th Ed. Kap 37, ss. 449-453, kap. 38, ss. 454-466, kap. 39,40, ss. 467-497. Kap. 44, ss. 536-545. Kap 46, ss. 559-569. Kap. 47, ss. 570-588. Kap. 48, ss. 589-597.

HOLDUNDERVISNING

ana 1 – Kraniet 1 Hvert hold inddeles i tre grupper, og der udleveres kranier. Derpå demonstration og gennemgang af kraniet med inddeling af basis cranii og identifikation af kraniets huller, kanaler og impressioner. Forudsætninger Fra modul B5, ”Energi og vitale funktioner”: Respirationssystemets mikro- og makroskopiske anatomi, opgavehæfte 2, noter og opgaver vedr. kraniet.

Forberedelse Den studerende forventes inden holdundervisningen at have læst: Rostgaard et al., 2006: Kap. 3; Tranum-Jensen et al: 2017, kap. 3 eller Gray’s Anatomy, 2005: Kap. 8, ss. 763-787; 2010: kap. 8, ss. 812-835. 3. udg. 2015: ss 837-878 Langmans Embryologi, 4. Udgave kap. 10. Netter’s Atlas der Anatomie, 2006, ss. 2-11, 34-35, 92-93, 142-144. ana 2– Kraniet 2 Holdundervisning opdelt grupper fortsætter med gennemgang af kraniet og fokus er på orbita og pars petrosa. Forudsætninger Fra modul B5, ”Energi og vitale funktioner”: Respirationssystemets mikro- og makroskopiske anatomi, opgavehæfte 2, noter og opgaver vedr. kraniet.

Forberedelse Den studerende forventes inden holdundervisningen at have læst: Rostgaard et al., 2006: Kap. 3, kap 4 (s. 53-61), kap 5 (s. 67-73, 76-79 og kap 6 (s. 85-87); Tranum-Jensen et al: 2017, kap. 3 og kap. 4 (s. 53-62), kap. 5 (s. 69-76, 78-82) og kap. 6 (s. 88-90) eller Gray’s Anatomy, 2005: Kap 8 (s. 830-853 og 854-871); 2010: kap. 8, 878-919; 3. udg. 2015: ss 927-971 Netter’s Atlas der Anatomie, 2006, ss. 2-11, 34-35, 92-93, 142-144. Langman 3. Udgave kap. 9,16, 18 og 19; 4. udg. 10, 17, 18 og 19

9

cns gruppearbejde 1 Emne: Generel organisation og udvikling af CNS Opdelt i grupper og med instruktion gennemgås den generelle opbygning af CNS med brug af præparater og billedmateriale, inkl. CT og MR scanninger. Forudsætninger Fra biomedicinsporet modul B2 ”Bevægeapparatet”: Rygmarv og spinalnerver, og den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver. Neuroektodermens udvikling. Forberedelse Svarende til forelæsning om Centralnervesystemets organisation og udvikling. LÆRINGSMÅL 1. UGE, BIOMEDICINSPORET

• beskrive neurokraniets struktur og angive væsentlig træk af dets udvikling

• analysere og diskutere den cellulære struktur og de funktionelle og molekylære processer, herunder den synaptiske transmission, der karakteriserer nerveceller, gliaceller i centralnervesystemet (CNS) og det perifere nervesystem

• beskrive den generelle makroskopiske opbygning af centralnervesystemet og det perifere nervesystem

• beskrive grundlæggende træk i rygmarvens og hjernens tidlige udvikling

Moduluge 2 (uge 37)

FORELÆSNINGER

CNS 3 - Cellulær neurobiologi 2 (MM) I denne forelæsning fokuseres på neurotransmission (generering og propagering af aktionspotentiale, den synaptiske transmission, neurotransmittere og –modulatorer og receptorer, samt regulation (intern/ekstern) af den neuronale aktivitet, inkl. ubalancer ved sygdomme og behandling heraf. Forudsætninger fra andre moduler Fra biomedicinsporet modul B1 ”Celler og væv”: Cellemembraners basale egenskaber, receptorbegrebet og ionkanaler, og excitable membraner og elektrokemisk energi samt aktiv transport.

Fra biomedicinsporet modul B1 ”Celler og væv”: Forskellige typer af cellulær kommunikation (1), samt nervesystemets celletyper, inkl. mikroskopi. Fra biomedicinsporets andre af modul B7 ”Reproduktion og farmakodynamik”: Det autonome nervesystem, inkl. farmakologisk påvirkninger heraf, binyremarven og biosyntesen af adrenalin og noradrenalin, basal farmakologisk redegørelse for receptorer., dopaminerg og serotonerg transmission samt farmakologisk påvirkning heraf, peptider og aminosyrer som mediatorer. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst om nervecellers funktionelle egenskaber, eksempelvis:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 7, ss. 154-177, Kap. 8, ss.182-205, eller

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 55-98, eller

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 32-80

• Ved læsning i Brodal anbefales suppl. Geneser: Histologi, 2012, ss. 315-344.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 3-25, 316-19; 2016, ss. 3-44, 347-350.

CNS 4 - Hjernen og rygmarvens hinder og kar (KLL) (lyd- og videooptagelse ikke tilladt)

10

Efter en gennemgang af hjernens og rygmarvens tre lag af hinder (meninges), samt mellemliggende rum og potentielle spalterum, gennemgås cerebrospinalvæskens dannelse og passage til venesystemet, efterfulgt af hjernens og rygmarvens kar og blodforsyning, herunder blod-hjerne barrierens opbygning og funktion. Forelæsningen slutter med en præsentation af typiske cerebrovaskulære skader. Forudsætninger Regulering af det cerebrale kredsløb fra biomedicinsporet modul B5 ”Kredsløb og respiration.” Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 4, ss. 84-101, Kap. 5, ss. 103-124, Kap. 6, ss 126-151, Kap. 11, 295-299.

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 123-139, eller

• Brodal: The Central Nervous System, 2016 ss 111-119, 120-131.

• Ved læsning i Brodal anbefales suppl. Rostgaard et al., 2006: Kap.4. ss. 53-61, eller Gray, 2015; ss. 873-893

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, Kap. 2, 6 og 7.

CNS 5 - Rygmarven, somatosensoriske sanser, primære motorneuroner og reflekser (BF) I forelæsningen redegøres for den generelle cellulære, forbindelsesmæssige og funktionelle organisation af rygmarven, spinalnerverne og dertil knyttede reflekser. Sensoriske receptorer for de forskellige somatosensoriske sansekvaliteter og begrebet adaptation præsenteres, ligesom en motorisk enhed (“motor unit”) defineres og sammenholdes med ændringer i muskelaktivitet og kraft. Forelæsningen fungerer derved som oplæg til de efterfølgende undervisningsaktiviteter vedr. de centrale sensoriske og motoriske nervebaner. Konsekvenser af lokaliserede beskadigelser diskuteres. Forudsætninger Fra biomedicinsporet modul B2 ”Bevægeapparatet”: Rygsøjlen, rygmarv og spinalnerver, den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 9, ss. 207-231, Kap. 10. ss.234-248, 264-269, eller

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 100-107, 183-214, 307-322, eller

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 84-92, 185-223.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 62-65, 135-150, 155, 207-217, 324-325.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 77-83, 156-174, 180, 77-84, 356-57.

• Supplér event. med Langmans Embryologi, 3. udgave, kap. 17; 4. udgave, kap. 18, ss. 418-428.

CNS 5A - Cortex cerebri – struktur og funktioner (BF) Forelæsningen gennemgår hjernebarkens makroskopiske fremtræden og opdeling, hjernebarkens udvikling og generelle cellulære og forbindelsesmæssige opbygning, samt de typiske forskelle mellem forskellige områder, som er udtrykt ved Brodmann’s cyto-arkitektoniske inddeling. Metoder til funktionel lokalisation i hjernebarken præsenteres og diskuteres, som indledning til gennemgang af hjernebarkens funktioner, inkl. udvalgte mentale og kognitive funktioner. Forudsætninger Forudgående dele af dette modul vedr. hjernens generelle og 3-dimensionale opbygning, sensoriske, motoriske og andre forbindelser til og fra hjernebarken. Forberedelse

11

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 22, ss. 541-570.

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 114-118, 150-154, 507-539.

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 102-107, 144-150, 557-595.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 51-70, 132, 135-139, 336-337.

• Langman’s Embryology, 3. udgave ss. 403-407; 4. udgave ss. 438-442.

HOLDUNDERVISNING

cns 1 – Cellulær neurobiologi På holdene gennemgås og diskuteres den cellulære struktur og de funktionelle egen-skaber, inkl. bagvedliggende molekylære processer, der karakteriserer de forskellige typer af nerveceller og gliaceller i CNS og det perifere nervesystem. I tilslutning til holdundervisningen vil kunne indgå analyse af histologiske præparater. Forudsætninger Fra biomedicinsporet modul modul B1 ”Celler og væv”: Cellemembraners basale egenskaber, receptorbegrebet og ionkanaler, og excitable membraner og elektrokemisk energi samt aktiv transport.Forskellige typer af cellulær kommunikation, samt nervesystemets celletyper, inkl. mikroskopi. Fra biomedicinsporets andre af modul B7 ”Reproduktion og farmakodynamik”: Det autonome nervesystem, inkl. farmakologisk påvirkninger heraf, binyremarven og biosyntesen af adrenalin og noradrenalin, basal farmakologisk redegørelse for receptorer., dopaminerg og serotonerg transmission samt farmakologisk påvirkning heraf, peptider og aminosyrer som mediatorer. Forberedelse Brush-up læsning af ”forudsætninger”, og ellers svarende til de to forelæsninger i Cellulær neurobiologi. cns gruppearbejde 2 – Hjernens og rygmarvens hinder og kar Med udgangspunkt i forelæsningen, præparater og billedmateriale på studiesalen samt brug af atlas demonstreres og diskuteres struktur og funktion af hjernens hinder og kar, samt cerebrospinalvæskens dannelse og passage gennem ventrikelsystemet, ud i sub-arachnoidalrummet og videre til venesystemet. Der opstilles stande med præparater, og uddeles lister med strukturer, som de studerende selv bør kunne identificere. Forudsætninger Se tilsvarende forelæsning. Forberedelse Brush-up læsning svarerende til ”Forudsætninger” og den forudgående forelæsning i Hjernen og rygmarvens hinder og kar. Medbring Netter’s Atlas of Neuroscience og hansker.

LÆRINGSMÅL 2. UGE, BIOMEDICINSPORET

• beskrive den makroskopiske opbygning af hjerne og rygmarv med omgivende hinder og karforsyning.

• redegøre for blodhjerne-barrierens struktur og funktion.

• redegøre for cerebrospinalvæskens dannelse, drænage og diagnostisk anvendelse, samt konsekvenser af blokkering af drænagen.

• redegøre for den generelle cellulære, forbindelsesmæssige og funktionelle (motoriske og sensoriske) organisation af rygmarven, spinalnerverne og dertil knyttede reflekser, samt diskutere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser.

• analysere og diskutere den cellulære struktur og de funktionelle egenskaber af somatosensoriske receptorer i det perifere nervesystem.

12

• beskrive og analysere det somatosensoriske system fra krop og ekstremiteter til hjernebark og diskutere principper for smertemodulation, somatosensorisk perception og integration i hjernebarken, og konsekvenser af lokaliserede beskadigelser.

• redegøre for samspil mellem det sensoriske og motoriske system, herunder vigtige reflekser som stræk- og afværgereflekser.

Moduluge 3 (uge 38)

FORELÆSNINGER

CNS 6 - Centrale somatosensoriske baner inkl. thalamus, cortex og smerteregulering (BF) I forelæsningen gennemgås de somatosensoriske baner fra rygmarven til hjernebarken med samtidig redegørelse for typen af sensorisk information, topografisk forløb og synaptiske forbindelser. Vedrørende hjernebarken præsenteres og diskuteres den kortikale repræsentation og samkøring af de forskellige sansekvaliteter som grundlag for den kortikale perception (bevidst opfattelse og analyse af sanseindstryk). I forbindelse med smertesansen diskuteres det neuronale grundlag for smerteregulering. Forudsætninger Forudgående undervisning i modulet med særlig fokus på relevante strukturer i CNS (rygmarv, hjernestamme, thalamus, capsula interna og cortex cerebri), samt forudgående forelæsning om rygmarven. Fra biomedicinsporet af modul B7 ”Reproduktion og farmakodynamik”: Smerte og smerte-regulering. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 10. ss. 248-258, Kap. 16, ss. 394-405, ss. 407-409 (inkl. Fig. 16-14 og Table 16-2 og ekskl. 405-407 (afsnittet 'Thalamic projection neurons have two physiological states'), ss.288-290, 411-417. Kap. 22, ss. 541-555.

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 113-118, 215-240.

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 224-238, 239-252.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 69-70, 248-60 (placering af sensoriske baner i hjernestamme-tværsnit) 290, 356-64.

Repræsentative tværsnit af rygmark med baner, se Netter's 3. udg. 2016, s. 83, og repræsentative tværsnit af hjernestamme med baner og kerner, Netter's 3. udg. 2016, s. 141.

CNS 7 - Centrale motoriske baner (BF) I forelæsningen beskrives oprindelse, forløb og endeområder for descenderende motoriske baner til rygmarven. Begreberne ”øvre” og ”nedre” motorneuron præsenteres og diskuteres i sammenhæng med de forskelle i symptomer, der ses ved beskadigelse af henholdsvis ”øvre” og ”nedre” motorneuron. De klinisk anvendte begreber 'direkte' og 'indirekte' aktiveringsbaner introduceres. Forudsætninger

Fra biomedicinsporet modul B2 ”Bevægeapparatet”: Den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver, samt neural plasticitet ved træning. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 10, ss. 258-269, Kap. 11, ss. 287-288, Kap. 18, ss. 459-474, eller

13

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 301-350, eller

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, 325-377.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 234-38 (baner og kerner i rygmarven), ss. 141, 248-260 (placering af centrale motoriske baner i hjernestamme-tværsnit), 391-407.

CNS 9 - Hjernestammen og hjernenerverne XII, XI, X (NA) I forelæsningen gennemgås n. hypoglossus, n. accessorius og n. vagus. Der lægges i fremstillingen vægt på nervernes motoriske og sensoriske fiber-indhold og kvaliteter og dermed perifere funktioner, de centrale kerners beliggenhed, vigtige reflekser og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner. Forudsætninger Fra biomedicinsporet af modul B5 ”Kredsløb og respiration”: Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer. Fra biomedicinsporet af modul B6 ”Ernæring og vækst”: Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 12, ss. 301-307, 310-312, 324-325.

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 107-113, 149, 408, 417-426.

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 92-99, 143, 444, 454-465.

• Evt. læses Langmans Embryologi, 3. udgave, kap. 17, 394-400, 415-516; 4. udgave, kap. 17, 429-438, 451-452.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 72-73, 88-89, 141, 212-213, 218, 222, 248-266, 277-280.

• Se også forberedelse til ana 3. CNS 10 - Hjernestammen og hjernenerverne IX, VII, V (NA) I forelæsningen gennemgås n. glossopharyngeus, n. facialis og n. trigeminus. Der lægges i fremstillingen vægt på nervernes motoriske og sensoriske fiberindhold og kvaliteter og dermed perifere funktioner, de centrale kerners beliggenhed, vigtige reflekser og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner. Forudsætninger Fra biomedicinsporet af modul B5 ”Kredsløb og respiration”: Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer. Fra biomedicinsporet af modul B6 ”Ernæring og Vækst”: Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1). Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 12, ss. 312-327, eller

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 426-434, eller

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 465-474.

• Evt. læses Langmans Embryologi, 3. udgave, kap. 17, 394-400, 415-516; 4. udg. kap. 18.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 72-73, 88-81,176, 205, 208-09, 247-266, 270-274, 276, 365.

• Se også forberedelse til ana 4.

14

HOLDUNDERVISNING

cns 2 – Rygmarven, reflekser og baner Med udgangspunkt i forelæsningen gennemgås rygmarvens makroskopiske og histologiske opbygning, de primære sensoriske og motoriske forbindelser til periferien, samt væsentlige reflekser, inkl. strækrefleksen, knyttet hertil. Generelle begreber vedrørende funktion og klassificerring af sansereceptor og ”motor units” diskuteres. Forudsætninger Fra biomedicinsporet modul B2 ”Bevægeapparatet”: Rygsøjlen, rygmarv og spinalnerver, den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver. Forberedelse Svarende til forelæsningen Rygmarven, somatosensoriske sanser, primære motorneuroner og reflekser. cns 3 – Øvre og nedre motorneuron og reflekser Grundlæggende begreber fra forelæsningen repeteres og diskuteres. Forudsætninger

Forudgående undervisningsaktiviteter i modulet vedr. rygmarvens organisation og tilknyttede sensoriske og motoriske funktioner. Fra biomedicinsporet modul B2 ”Bevægeapparatet”: Den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver, samt neural plasticitet ved træning. Forberedelse Svarende til forelæsningerne vedr. rygmarvens organisation og somatosensoriske og motoriske baner, inkl.:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 9, ss. 221-231 (fra proprio-), Kap. 10. ss.244-246, 258-260, Kap. 18, ss. 459-474.

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 198-214 (fra proprio-), 301-350.

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 202-223 (fra proprio-), ss. 325-377.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 234-38 (baner og kerner i rygmarven), 141, 248-260 (placering af sensoriske baner i hjernestamme-tværsnit) 290 (thalamocorticale projektioner), 392-407 (motor systems).

LÆRINGSMÅL 3. UGE, BIOMEDICINSPORET

• klassificere psykofarmaka og beskrive hvordan disse stoffer kan påvirke neurotransmission med fokus på GABA-erge og monoaminerge transmitter systemer.

• analysere og diskutere den strukturelle og funktionelle organisation af de centrale motoriske baner til rygmarven.

• diskutere samspillet mellem muskulatur, nedre motorneuroner (rygmarv) og øvre motorneuron forbindelser, samt effekten af lokaliserede beskadigelser og sygdomme.

• analysere og diskutere placeringen af lokaliserede skader i rygmarv og på ascenderende somatosensoriske og descenderende motoriske nervebaner på basis af beskrivelser af typiske motoriske, sensoriske og eventuelt andre symptomer hos patienter (kliniske casus).

15

Moduluge 4 (uge 39)

FORELÆSNINGER

CNS 11 - Høresansen og ligevægtssansen (JZ) I forelæsningen gennemgås det strukturelle og funktionelle grundlag for høresansen og ligevægtssansen. Sanserne tilhører de såkaldte specielle sanser, og har begge deres receptororgan placeret i det indre øre, men er ellers som sanser vidt forskellige. For begge sanser fokuseres på receptororganets opbygning, typen af sensoriske stimuli, der registreres, forbindelserne gennem n. vestibulocochlearis (n. VIII) til de primære sensoriske (cochleære og vestibulære) kerner i hjernestammen, de tilhørende reflekser, samt centrale sensoriske forbindelser til hjernebarken via thalamus. Forudsætninger Kendskab til beliggenhed af pars petrosa ossis temporalis i kraniet fra holdundervisning (ana 2) først i modulet. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 14, ss. 348-380, eller

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 265-289, eller

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 281-310.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 275, 369-378, 407.

CNS 12 – Cerebellum (JDM) Forelæsningen gennemgår den strukturelle og funktionelle opbygning af cerebellum, der som integrerede dele af det overordnede motoriske (og sensoriske) system er i funktionelt samspil med motoriske centre i hjernebarken og hjernestammen og sensorisk feedback fra det vestibulære apparat, rygmarven og det visuelle system. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 20, ss. 495-521, eller

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 120-122, 369-386, eller

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 409-410, 398-418.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 55, 74-75, 285-287.

HOLDUNDERVISNING

ana 3 – hjernenerverne XII, XI, X Holdundervisning med inddeling i tre grupper - gruppe 1 (n. hypoglossus), gruppe 2 (n. accessorius, og gruppe 3 (n. vagus). Præparatdemonstration af de nævnte hjernenervers forløb fra deres apparente udspring til endegrenenes innervation. Hjernenervernes indhold af nervefibre (funktionelle trådkomponenter) og disses forbindelser til de respektive kerner i hjernestammen gennemgås. Digitalt billedmateriale kombineret med klinisk relevante opgaver vil være tilgængelig på e-learn. Forudsætninger Fra biomedicinsporet af modul B5 ”Kredsløb og respiration”: Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (1,3). Fra biomedicinsporet af modul B6 ”Ernæring og Vækst”: Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1).

16

Forberedelse Rostgaard et al., 2006, Kap. 4, ss. 62-64 og Kap. 14, ss.198-206 eller Gray’s Anatomy, 2005, Kap. 8, ss. side 800 – 809, 913-914, 925-926, 930-931, 964-965, 995-996; 2010: kap. 8; ss. 848-857, 962-963, 973-974, 978-981, 1012-1013, 1043-1044. 3. udg. 2015: kap 8; ss. 894-903, 1013-1015, 1027-1028, 1034-1036, 1051, 1068-1069, 1100-1102 Tranum-Jensen et al. 2017: kap. 4, ss 64-66, 76-78, kap. 6, ss 94-100, kap. 7, ss 102, 106-109, kap. 8, ss 122-124, kap. 9, 127, 129, kap. 10, ss 139-140, 145-147, kap. 11, ss 158-159,kap. 12, ss170, 180-181 og kap. 14., ss 200- 209. Netter’s Atlas der Anatomie, 2006, ss. 120-122. Langman 3. Udgave kap. 16 og 17; 4. udg. kap. 17 og 18. Svarende til forelæsning om Hjernestammen og hjernenerverne XII, XI og X. ana 4 – Hjernenerverne IX, VII, V Holdundervisning med inddeling i tre grupper – gruppe 1 (n. glossopharyngeus), gruppe 2 (n. facialis) og gruppe 3 (n.trigeminus). Præparatdemonstration af de nævnte hjernenervers forløb fra deres apparente udspring til endegrenenes innervation. Hjernenervernes indhold af nervefibre og disses forbindelser til de respektive kerner i hjernestammen gennemgås. Digitalt billedmateriale kombineret med klinisk relevante opgaver vil være tilgængelig på e-learn. Forudsætninger Fra biomedicinsporet af modul B5 ” Kredsløb og respiration”: Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer. Fra biomedicinsporet af modul B6 ” Ernæring og Vækst”: opbygning og funktion af splanknokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer. Forberedelse Rostgaard et al. 2006, Kap. 4, ss. 62-64, Kap. 5, ss. 73-75, Kap. 6, ss. 92-93, Kap. 7, ss. 103-107, Kap. 8, ss. 119-122 og Kap. 14, ss. 198-206 eller Gray’s Anatomy, 2005, Kap. 8, ss. 800-809, 816-821, 827, 833, 847-850, 855, 857, 861, 864, 869-871, 878-879, 882-888, 893-897, 912; 2010: kap. 8, ss. 848-857, 864-869, 875, 881-882, 895-898, 903, 857-858, 909, 912-913, 917-919, 926-928, 931-937, 943-945, 961. 3. udg. 2015: kap. 8, ss 894-903, 912-916, 924-925, 931-935, 944-947, 954, 957, 959, 963-964, 969-971, 978-989, 995-998, 1013-1017 Tranum-Jensen et al. 2017, kap. 4, ss 64-66, 76-78, kap. 6, ss 94-100, kap. 7, ss 102, 106-109, kap. 8, ss 122-124, kap. 9, 127, 129, kap. 10, ss 139-140, 145-147, kap. 11, ss 158-159,kap. 12, ss170, 180-181 og kap. 14., ss 200- 209. Netter’s Atlas der Anatomie, 2006, ss. 166-117, 119. Langman 3. Udgave kap. 16 og 17; 4. udg. kap. 17 og 18. Svarende til forelæsning om Hjernestammen og hjernenerverne IX, VII og V. cns 4 – Klinisk casus - Rygmarv 1 Klinisk casus undervisning er baseret på fremlæggelse af et klinisk casus (en patienthistorie). I de valgte casus har patienten typisk en række symptomer forårsaget af en traumatisk, vaskulær eller neurodegenerativ sygdomsbetinget beskadigelse/læsion et sted i CNS. Symptomerne er typisk angivet som tidligere akutte symptomer og symptomer, som de optræder f.eks. 8 uger senere. Ved brug af din paratviden om nervesystemets opbygning og funktion samt den viden, som du forventes at skaffe dig i forbindelse med løsning af casus, skal du så ud fra beskrivelsen af de neurologiske symptomer og eventuelt andre oplysninger først angive og begrunde hvilke strukturer, nervebaner m.v., der formodes at være inddraget. Herefter skal du som løsning på opgaven - ud fra en helhedsvurdering og med begrundelse - angive den sandsynlige placering af en, som regel lokaliseret, beskadigelse af centralnervesystemet. I løsning af casus, herunder læsionens omfang, er det vigtig at notere sig afgrænsningen af symptomerne og hvilke funktioner, der er intakte (eller må formodes at være intakte, da de ikke er nævnt i casus). Samtidig skal

17

du være opmærksom på, at nogle symptomer ikke kommer til udtryk, da de maskeres af andre. Som eksempel kan nævnes, at en lammelse af arm og ben på den ene side af kroppen kan maskere forekomsten af rystelser, betinget af en samtidig påvirkning af lillehjernen. Generelt gælder for løsning af casus-baserede opgaver, at det er processen frem mod det rigtige svar og begrundelserne for svarene, der er vigtige, - ikke at man umiddelbart og uden yderligere begrundelse kan sige at læsionen må sidde dér eller dér. Til den aktuelle holdundervisning baseret på kliniske casus, vil 2-3 patienthistorier, lagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i rygmarvens og dens sensoriske og motoriske forbindelsers funktion. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser forventes at ske ved fremlæggelse for holdet. Forberedelse Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet. cns 5 – Klinisk casus - Rygmarv 2 Denne holdundervisning baseres som Rygmarv 1 på kliniske casus, vil 2-3 patienthistorier, lagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i rygmarvens og dens sensoriske og motoriske forbindelsers funktion. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser forventes at ske ved fremlæggelse for holdet. Forberedelse Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet. LÆRINGSMÅL 4. UGE, BIOMEDICINSPORET

• redegøre for central oprindelse, perifert forløb og sensoriske og motoriske kvaliteter og funktionelle endemråder for n. trigeminus, n. facialis, n. glossopharyngeus, n. vagus, n. accessorius og n. hypoglossus.

• redegøre for centrale somatosensoriske og almindelig visceral sensoriske forbindelser tilknyttet n. trigeminus, n. facialis, n. glossopharyngeus, n. vagus, n. accesorius og n. hypoglossus, samt modsvarende central motorisk input til nervernes motoriske kerner.

• redegøre for vigtige reflekser tilknyttet hjernenerverne V, VII, MX-XII.

• analysere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser af de perifere nerver, nervekernerne og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner for hjernenerverne V, VII, IX-XII.

Moduluge 5 (uge 40)

FORELÆSNINGER

CNS 12B - Hjernenerverne III, IV, VI, øjenmuskler (JZ) I forelæsningen gennemgås de motoriske øjenmuskelnerver, n. oculomotorius (III), n. trochlearis (IV) og n. abducens (VI). og de innerverede ydre, tværstibede og indre glatte øjenmuskler. Der lægges i fremstillingen vægt på de enkelte nerves betydning for øjenenes stilling og bevægelse og koordinationen af øjnenes stilling og koor-dinerede bevægelse, der skal sikre optimalt samsyn af de to øjne; de centrale moto-riske og visceromotoriske kerners beliggenhed, vigtige reflekser og den centrale styring af de motoriske kerners aktivitet. Styring af øjenbevægelser indgår også i forelæsningerne om ligevægtssansen og synet.

18

Forudsætninger Viden om øjenhulen, orbita, fra holdundervisningen ana 1 og 2 først i modulet. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 12, ss. 305-310, Kap. 21, ss. 524-538, eller

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 387-395, 432-434, eller

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 419-429, 472-475.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 72-73, 88-81, 206, 255-269, 379-380.

• Rostgaard et al. 2006, ss. 88-90, 92-95; Tranum-Jensen et al: 2017, 94-99 eller

• Gray, 2015: ss 936-940, 942-947. CNS 13 - Basalganglier, dopaminerge farmaka, og afhængighed (JDM) Forelæsningen gennemgår den strukturelle og funktionelle opbygning af basalganglierne, der som integrerede dele af det overordnede motoriske (og sensoriske) system i funktionelt samspil med motoriske centre og store dele af hjernebarken. Konsekvenser af neurodegenerative sygdomme af basalganglierne (f. eks. Parkinsons sygdom, Huntingtons chorea) diskuteres i lyset af eksisterende viden om neuronale kredsløb og transmitterforhold. Desuden gennemgåes det ventrale striatum og de mesokortikale og mesolimbiske kredsløb og deres betydning i forhold til belønning, indlæring og afhængighedsmekanismer. I forelæsningen behandles også dopaminerge farmaka: lægemidler mod Parkinsonisme, antipsykotika og CNS stimulerende stoffer Forudsætninger Fra biomedicinsporet i modul B7 ”Reproduktion of farmakodynamik”: Basal farmakologisk redegørelse for receptorer, dopaminerg og serotonerg transmission samt farmakologisk påvirkning heraf. Forudgående undervisningsaktiviteter vedr. transmittersystemer, CNS’ generelle struktur, motoriske og sensoriske systemer, hjernestamme og rygmarv. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 3, ss. 70-71, Kap. 19, ss 475-493, amygdala and ventral striatum: s 599, fig. 23-22 og 23-23, eller

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 118-120, 351-368, 490-92 (amygdala, læring og avlæring) eller

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 107-109, 378-397, 538 (amygdala, learning, and unlearning)

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 64, 416-418.

• Basal og klinisk Farmakologi 5. udgave: Kap.47. Antipsykotika. Ss. 566-575.

Kap. 52. Lægemidler til behandling af Parkinsonisme. Ss 631-638. Kap. 68.

Skadelig brug og afhængighed af psykoaktive stoffer. Ss. 809-811. Der

fokuseres på lægemidlernes farmakodynamik/virkningsmekanisme

(receptorbindingsprofil), terapeutiske virkninger og bivirkninger og i mindre grad

på farmakokinetik, præparatvalg og dosis. CNS 14 - Synssansen (JZ) På baggrund af foregående forelæsninger og holdundervisning om øjenhule, øje og øjenbevægelser fokuserer forelæsningen på synsopfattelsen i nethinden, de centrale synsbaners oprindelse, forløb og synaptiske endeområder, samt synsområderne i hjernebarken og deres bearbejdning af synsindtryk. Det sidste bruges samtidig som eksempel på samspil mellem hjernebarkens forskellige områder og dermed hjerne-

19

barkens højtudviklede funktion. Udviklingen af synsbanerne vil blive brugt til illustration af begreberne neuronal plasticitet og ”kritisk periode”. Forudsætninger Kendskab til øjets anatomi, øjenmuskler og øjenmuskelnerver samt hjernens generelle opbygning fra foregående dele af modulet. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 17, ss. 419-457, eller

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 241-264.

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 253-280.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 146, 369-390, 407.

• Supplér event. med figurer og tekst fra Geneser: Histologi, 2007, ss. 701-742.

• Supplér event. med Langman 3. Udgave kap 19; 4. Udgave kap. 20.

HOLDUNDERVISNING

ana 5 – Det ydre øre, mellemøret og det indre øre (pars petrosa) Holdundervisning med inddeling i grupper til skiftevis arbejde med a) ydre øre, ydre øregang og mellemøret og b) indre øre (labyrinten og cochlea) og indre øregang. Det ydre øre, ydre øregang, mellemøret med indhold og relationer, de ossøse og hindede dele af det indre øre (labyrinten og cochlea) demonstreres på model og udvalgte præparater. Digitalt billedmateriale kombineret med klinisk relevante opgaver vil være tilgængelig på e-learn. Som del af holdundervisningen laver de studerende simple undersøgelser for høretab og vestibulært udløst nystagmus. Forberedelse Rostgaard et al., 2006: Kap. 5 og 6; Tranum-Jensen et al: 2017, kap. 5 og 6 eller Gray’s Anatomy, 2005: Kap 8. ss. 854-871; 2010: kap. 8, ss. 902-919. 3. udg. 2015: kap. 8, ss 953-971 Netter’s Atlas of Neuroscience, 2009, s. 126; 2016, s. 147. Svarende til forelæsningen om høre- og ligevægtssanserne. Supplér event. med figurer og tekst fra Geneser: Histologi, 2007, ss. 743-768. Langman 3. Udgave kap. 18; 4. udg. kap. 19. cns 6 – Klinisk casus – hjernestamme 1 Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning baseret på kliniske casus, vil 2-3 patienthistorier, lagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i hjernestammen, hjernenerverne og de ascenderende og descenderende, centrale sensoriske og motoriske baner. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. Forberedelse Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet. cns 7 – Klinisk kasus – hjernestamme 2 Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning vil 2-3 patienthistorier, som forud lægges på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i hjernestammen, hjernenerverne, cerebellum og ascenderende og descenderende, centrale sensoriske og motoriske baner. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. Forberedelse Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet.

20

LÆRINGSMÅL 5. UGE, BIOMEDICINSPORET

• beskrive indholdet af orbita, herunder øjets makroskopiske opbygning, de tilknyttede ydre og indre øjenmuskler og deres funktioner, øjenlåg og tårekirtel, samt orbitas nærmeste relationer.

• beskrive for den ydre og indre struktur af tindingebenets pars petrosa, herunder de ossøse og hindede dele af labyrinten og cochlea, samt nerver og kar.

• beskrive for den histologiske opbygning af sanseorganerne for hørelse og ligevægt, og diskutere disse sansers funktion og forbindelsesmæssige og funktionelle repræsentation i CNS, samt analysere konsekvensen af lokaliserede beskadigelser.

• analysere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser af de perifere nerver, nerve-kernerne og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner for hjernenerverne III, IV og VI.

Moduluge 6 (uge 41)

FORELÆSNINGER

CNS 15 - Lugtesansen og smagssansen; hypothalamus (JDM) I forelæsningen gennemgås først det neuronale grundlag for de to specielle sanser, lugtesansen og smagssansen, fra receptorcelle til repræsentation i hjernebarken, samt sansernes funktionelle betydning, inkl. tilknyttede reflekser. Herefter gennemgås den strukturelle opbygning af hypothalamus, inkl. dens væsentlige afferente og efferente nerveforbindelser og funktioner. Som oplæg til forelæsningen om det limbiske system præsenteres hypothalamus endelig som bindeled mellem organismens somatiske og viscerale funktioner. I denne forelæsning gennemgåes også stress, HPA-aksen (hypothalamus-pituitary-adrenal gland) og depression. Forudsætninger Vedrørende hypothalamus: Fra biomedicinsporet modul B6 ”Ernæring og Vækst”: Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer, samt psyko-social appetitregulering. Fra biomedicinsporet modul B5 ”Kredsløb og respiration”: Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (niveau 1, 3). Fra biomedicinsporet modul B7 ”Reproduktion og farmakodynamik”: Hormonel regulering fra hypothalamus, inkl. neurohypophysen og dens hormoner, det autonome nervesystem, inkl. farmakologisk påvirkninger heraf, binyremarven og biosyntesen af adrenalin og noradrenalin, innervation og neural og hormonel regulering af kønsorganers funktion og amning. Fra biomedicinsporet modul B8 ”Homeostase”: Neuroendokrin regulering af kredsløbet, og det antidiuretiske hypofysære baglapshormon vasopressin. Forberedelse Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst:

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 13, ss. 329-345, Kap. 23, 579-593

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 291-299, 435, 448-451, 463-481.

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 311-322, 508-528. Afsnit om visceral reflexes: ss. 502-505.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 58-59, 291-293, 352, 367-368, 422-449, 460-461.

21

CNS 16 - Det limbiske system, læring og hukommelse (BF) Efter definition af ”det limbiske system” fokuseres på amygdala og hippocampus. For begge strukturer gennemgås beliggenhed, intern opdeling og afferente og efferente forbindelser, samt funktioner. For amygdala fokuseres på betydningen for ”emotionel kodning/vægtning” af sanseindtryk og amygdalas rolle i social adfærd. For hippocampus fokuseres på områdets betydning for indlæring og hukommelse. I denne sammenhæng diskuteres de neurofysiologiske fænomener ”long term potentiation” (LTP) og ”long term depression” (LTD). Forudsætninger Forudgående dele af modulet med identifikation af limbiske strukturer (amygdala, hippocampus, gyrus cinguli, septum, ventrale striatum og corpora mamilaria på hjernepræparater og scanningsbilleder. Forberedelse

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 23, ss. 593-603, Kap. 24, ss. 612-625.

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 76-80, 483-496, 497-505.

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 55-59, 66-69 (glutamat),531-556.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 65, 68-69, 450-459.

HOLDUNDERVISNING

cns – gruppearbejde 3 Kombination af a) gruppediskussion af basalganglernes neurobiologi belyst ved Parkinsons sygdom og Chorea Huntington, suppleret med studie af billedmateriale og præparater til opnåelse af en 3-dimensional forståelse af den indbyrdes placering af thalamus, basalganglier og capsula interna med dens forskellige dele i hjernen. Forberedelse Materiale og henvisning til materiale lægges på e-learn med henblik på forudgående forberedelse, og derudover svarende til forelæsningen om Basalganglier. cns 8 – Cerebellum Da basalganglierne behandles i særskilt gruppearbejde, fokuserer denne holdundervisning primært på cerebellum og dens opbygning, tilførende (afferente) og fraførende (efferente) forbindelser og funktioner, belyst gennem de forskellige in- og output kredsløb. Der lægges vægt på, at du som studerende opnår en neurobiologisk forståelse af, hvorfor læsioner af forskellige dele af cerebellum giver forskellige symptomer. Forberedelse Svarende til forelæsningen om Cerebellum. cns 9 – Øjet og synssansens nerveforbindelser og reflekser. I holdundervisningen arbejdes der i grupper med emner fra den foregående forelæsning om synssansen. Det sikres, at det neuronale grundlag for øjets lysrefleks (pupilrefleksen) og akkomodationsrefleksen og den funktionelle betydning af disse reflekser er forstået. I den forbindelse udfører de studerende praktiske øvelser vedr. bestemmelse af synsfelt og udløsning af reflekser. I holdundervisningen indgår desuden demonstration af orbitas indhold, inkl. øjeæblets opbygning, øjeæblets muskler, øjenlåg, tåreapparatet samt kar og nerver, der passerer fissura orbitalis superior og inferior, på model og udvalgte præparater. Forudsætninger Viden om øjets anatomi, synsbanerne og capsula internas forskellige dele fra forudgående dele af dette modul. Forberedelse Svarende til forelæsningen om Synssansen og forudgående undervisning vedr. orbita, øjet og øjets muskler.

22

• Rostgaard, 10. udg. 2006: kap 6, ss. 81-97; Tranum-Jensen et al: 2017, kap. 6

• Gray, 3. udg. 2015: kap 8, ss. 927-952

• Langman, 4. udg. kap. 20. cns 10 – Klinisk casus Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning vil 2-3 patienthistorier, fremlagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition, yderligere fordybelse og diskussion af hjernens, hjernestammens og rygmarvens opbygning og funktioner. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. Forberedelse Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som efter aftale med holdlæreren/instruktor forudgående er gjort tilgængelige på e-learn.

LÆRINGSMÅL 6. UGE, BIOMEDICINSPORET

• beskrive den makroskopiske opbygning af cerebellum, basalganglier, thalamus og capsula interna og identificere disse strukturer på præparater samt i repræsentative tværsnit og strukturelle og funktionelle scanningsbilleder af hjernen.

• analysere og diskutere det motoriske systems strukturelle og funktionelle organisation, og diskutere samspillet mellem rygmarv, supraspinale motoriske centre, cerebellum, basalganglier og hjernebark, samt effekten af lokaliserede beskadigelser og sygdomme.

• beskrive øjets makroskopiske opbygning, de tilknyttede ydre og indre øjenmuskler.

• beskrive den histologiske og cellulære opbygning af øjets nethinde, retina.

• beskrive de centrale synsbaners oprindelse i retina, banernes topografiske forløb og synaptiske forbindelser undervejs fra retina til synscortex, og analysere konsekvensen af lokaliserede beskadigelser for synet og synsfeltet.

• redegøre for det neuronale grundlag og funktion af øjets lys- og akkomodationsrefleks, samt diskutere deres anvendelse i diagnostik af læsioner.

• redegøre for opbygningen af synscortex, herunder synsbanernes synaptiske ende-områder i primær synscortex og udviklingen af disse, samt begrebet ”kritisk periode”.

• redegøre for behandlingen af synsstimuli i hjernebarken med lokalisationen af væsentlige synsfunktioner, og diskutere de funktionelle konsekvenser af lokaliserede læsioner eller sygdomsprocesser.

23

Moduluge 7 (uge 43)

FORELÆSNINGER

CNS 18 - Cortex cerebri – arousal, søvn, plasticitet, aldring (BF) Gennemgangen af funktionen af hjernebarkens forskellige områder afsluttes med betydningen af hjernestammens ”arousal system” for hjernebarkens funktion og individets bevidsthedstilstand i øvrigt. I den sammenhæng præsenteres grundlaget for elektroencefalografi (EEG). Typiske EEG mønstre for de forskellige søvnfaser anvendes som introduktion til søvnen og dens betydning. Forelæsningens afsluttes med en diskussion af forskellige typer af strukturel og funktionel plasticitet i hjernebarken, og deres forekomst og rolle i den udhvilede, den modne og den aldrende hjerne. Forudsætninger Forudgående forelæsning om hjernebarken. Forberedelse

• Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 11, ss. 290, Kap. 22, ss. 570-575, Kap. 24, ss 605-612, 614 (Cortical maps), 625-629.

• Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss. 109, 156-164, 165-172, 173-182, 397-415.

• Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss. 94, 150-160, 445-453, 161-181.

• Netter’s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 31-32, 281-284, 347-350. PATIENTDEMONSTRATION Efter aftale med neurofagene på Odense Universitetshospital arrangeres en patientdemonstration, hvor klassiske neurologiske symptomer vil blive vist og diskuteret. Yderligere oplysning om patientdemonstrationen gives på e-learn, når tidspunktet nærmer sig.

HOLDUNDERVISNING

cns 11 – Klinisk kasus Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning vil 2-3 patienthistorier, fremlagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition, yderligere fordybelse og diskussion af hjernens, hjernestammens og rygmarvens opby-ning og funktioner. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. Forberedelse Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet. cns 12 –Neurofarmakologi I denne holdundervisning arbejdes der med opgaver indenfor emnet “neurofarmakologi” med fokus på GABA-erge og monoaminerge transmitter systemer: Anxiolytika, anti-Parkinson medicin, antipsykotika, antidepressiva, SPECT/PET imaging. Forudsætninger Fra biomedicinsporet modul B7 ”Reproduktion og farmakodynamik”: Det autonome nervesystem, inkl. farmakologisk påvirkninger heraf, binyremarven og biosyntesen af adrenalin og noradrenalin, basal farmakologisk redegørelse for receptorer, dopaminerg og serotonerg transmission samt farmakologisk påvirkning heraf, peptider og aminosyrer som mediatorer, smerte og smerteregulering. Fra tidligere dele af dette kursus: Viden vedr. cellulær neurobiologi og neurotransmittere og receptorer, hypothalamus, det limbiske system, dorsale og

24

ventrale striatum og dopaminerge projektioner fra substantia nigra og ventral tegmental area” (VTA) i mesencephalon. Forberedelse

• Neurofarmakologi opgaver fremlagt på e-learn.

cns 13 – Klinisk casus Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning vil 2-3 patienthistorier, fremlagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition, yderligere fordybelse og diskussion af hjernens, hjernestammens og rygmarvens opbygning og funktioner. Casus på de enkelte trin af modulet vil typisk involvere de emner, der behandles i forelæsninger og holdundervisning på dette tidspunkt. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. Forberedelse Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet.

LÆRINGSMÅL 7. UGE, BIOMEDICINSPORET

• beskrive den histologiske opbygning af sanseorganerne for lugt og smag og diskutere disse sansers funktion og forbindelser og repræsentation i CNS, samt analysere konsekvensen af lokaliserede beskadigelser.

• beskrive den generelle struktur og funktion af hypothalamus og redegøre for hypothalamus’s funktionelle samspil med andre dele af CNS og det autonome nervesystem i regulationen af kroppens indre miljø og homeostase.

• beskrive det limbiske systems komponenter og deres relationer til viscerale og somatiske funktioner, samt diskutere indlæring og hukommelse, emotionel koding af sanseoplevelser, og motivationssystemer.

• redegøre for den basale forhjernes og det limbiske systems rolle i afhængighed af stoffer og nydelsesmidler (addiction).

• definere demens, stress og kendetegnene herpå, set i neurobiologisk sammenhæng.

Moduluge 8 (uge 44)

HOLDUNDERVISNING

cns 14 – Cortex cerebri Holdundervisningen i cortex cerebri vil tjene til repetition og uddybning af forelæsningernes emner, inkl. kortikal lokalisation af funktioner og effekt af lokaliserede læsioner. Forberedelse Svarende til CNS14, suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet. CNS 15 – Klinisk kasus Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning vil 2-3 patienthistorier, fremlagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition, yderligere fordybelse og diskussion af hjernens og rygmarvens opbygning og funktioner. Casus på de enkelte trin af modulet vil typisk involvere de emner, der behandles i forelæsninger og holdundervisning på dette tidspunkt. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. Forberedelse Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet.

25

LÆRINGSMÅL 8. UGE, BIOMEDICINSPORET

• redegøre for opbygningen af hjernebarken og dens forbindelser samt lokalisationen af væsentlige funktioner.

• redegøre for metoder til bestemmelse af funktionel lokalisation, og diskutere de funktionelle konsekvenser af lokaliserede læsioner eller sygdomsprocesser.

• diskutere eksempler på integrerede cortikale kognitive funktioner, herunder “lateralisering” af bestemte funktioner (f.eks. sprog og opfattelse af kropslig identitet).

• redegøre for betydningen af hjernestammens aktiveringssystem for cortikal aktivitet og redegøre for væsentlige faser af søvnen og grader af bevidsthed.

• angive eksempler på strukturel og funktionel plasticitet i CNS i forskellige faser af livet og diskutere forekomst og betydning af denne plasticitet.

26

7. Eksamen

Selve eksamen foregår som en skriftlig eksamen af 4 timers varighed og er uden hjælpermidler. Eksamens-opgaverne er formuleret som en blanding af kortsvars-opgaver og 1 større essay-opgave, ofte med klinisk casus som oplæg. Billedmateriale i form af scannings-billeder og billeder af præparater kan indgå i opgaverne. Eksamen afvikles som digital eksamen med mulighed for at benytte digital pen eller håndscanner. Programmet ExamMonitor benyttes under eksamen. Det er vigtigt, at du så tidligt som muligt gør dig bekendt med denne eksamensform. Læs derfor nøje informationerne i eksamensmappen på e-learn og på dette link: https://mitsdu.dk/da/mit_studie/bachelor/medicin_bachelor/undervisning+og+eksamen/digital_eksamen Spørgsmål i forbindelse med digital eksamen kan rettes til digitaleksamen@health.sdu.dk Spørgsmål af teknisk karakter rettes til IT-service (studenterservice på campus eller IT i WP 15, 1. sal) Link til eksamensinformation finder du på disse her. Klinisk Biomekanik: http://www.sdu.dk/da/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Bachelor/Klinisk_biomekanik_bachelor og medicin: http://www.sdu.dk/da/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Bachelor/Medicin_bachelor

27

Appendix 1 ... Samlet læringsmål for modul B9’s biomedicinspor

DELMÅL Efter modul B9 kan den studerende

• beskrive neurokraniets struktur og angive væsentlig træk af dets udvikling

• analysere og diskutere den cellulære struktur og de funktionelle og molekylære processer, herunder den synaptiske transmission, der karakteriserer nerveceller, gliaceller i centralnervesystemet (CNS) og det perifere nervesystem

• beskrive den generelle makroskopiske opbygning af centralnervesystemet og det perifere nervesystem

• beskrive grundlæggende træk i rygmarvens og hjernens tidlige udvikling

• beskrive den makroskopiske opbygning af hjerne og rygmarv med omgivende hinder og karforsyning.

• redegøre for blodhjerne-barrierens struktur og funktion.

• redegøre for cerebrospinalvæskens dannelse, drænage og diagnostisk anvendelse, samt konsekvenser af blokkering af drænagen.

• redegøre for den generelle cellulære, forbindelsesmæssige og funktionelle (motoriske og sensoriske) organisation af rygmarven, spinalnerverne og dertil knyttede reflekser, samt diskutere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser.

• analysere og diskutere den cellulære struktur og de funktionelle egenskaber af somatosensoriske receptorer i det perifere nervesystem.

• beskrive og analysere det somatosensoriske system fra krop og ekstremiteter til hjernebark og diskutere principper for smertemodulation, somatosensorisk perception og integration i hjernebarken, og konsekvenser af lokaliserede beskadigelser.

• klassificere psykofarmaka og beskrive hvordan disse stoffer kan påvirke neurotransmission med fokus på GABA-erge og monoaminerge transmitter systemer.

• redegøre for samspil mellem det sensoriske og motoriske system, herunder vigtige reflekser som stræk- og afværgereflekser.

• analysere og diskutere den strukturelle og funktionelle organisation af de centrale motoriske baner til rygmarven.

• diskutere samspillet mellem muskulatur, nedre motorneuroner (rygmarv) og øvre motorneuron forbindelser, samt effekten af lokaliserede beskadigelser og sygdomme.

• analysere og diskutere placeringen af lokaliserede skader i rygmarv og på ascen-derende somatosensoriske og descenderende motoriske nervebaner på basis af beskrivelser af typiske motoriske, sensoriske og eventuelt andre symptomer hos patienter (kliniske casus).

• redegøre for central oprindelse, perifert forløb og sensoriske og motoriske kvaliteter og funktionelle endemråder for n. trigeminus, n. facialis, n. glossopharyngeus, n. vagus, n. accessorius og n. hypoglossus.

• redegøre for centrale somatosensoriske og almindelig visceral sensoriske forbindelser tilknyttet n. trigeminus, n. facialis, n. glossopharyngeus, n. vagus, n. accesorius og n. hypoglossus, samt modsvarende central motorisk input til nervernes motoriske kerner.

• redegøre for vigtige reflekser tilknyttet hjernenerverne V, VII, MX-XII.

• analysere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser af de perifere nerver, nervekernerne og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner for hjernenerverne V, VII, IX-XII.

• beskrive indholdet af orbita, herunder øjets makroskopiske opbygning, de tilknyttede ydre og indre øjenmuskler og deres funktioner, øjenlåg og tårekirtel, samt orbitas nærmeste relationer.

28

• beskrive for den ydre og indre struktur af tindingebenets pars petrosa, herunder de ossøse og hindede dele af labyrinten og cochlea, samt nerver og kar.

• beskrive for den histologiske opbygning af sanseorganerne for hørelse og ligevægt, og diskutere disse sansers funktion og forbindelsesmæssige og funktionelle repræsentation i CNS, samt analysere konsekvensen af lokaliserede beskadigelser.

• analysere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser af de perifere nerver, nerve-kernerne og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner for hjernenerverne III, IV og VI.

• beskrive den makroskopiske opbygning af cerebellum, basalganglier, thalamus og capsula interna og identificere disse strukturer på præparater samt i respræsentative tværsnit og strukturelle og funktionelle scanningsbilleder af hjernen.

• analysere og diskutere det motoriske systems strukturelle og funktionelle organisation, og diskutere samspillet mellem rygmarv, supraspinale motoriske centre, cerebellum, basalganglier og hjernebark, samt effekten af lokaliserede beskadigelser og sygdomme.

• beskrive øjets makroskopiske opbygning, de tilknyttede ydre og indre øjenmuskler.

• beskrive den histologiske og cellulære opbygning af øjets nethinde, retina.

• beskrive de centrale synsbaners oprindelse i retina, banernes topografiske forløb og synaptiske forbindelser undervejs fra retina til synscortex, og analysere konsekvensen af lokaliserede beskadigelser for synet og synsfeltet.

• redegøre for det neuronale grundlag og funktion af øjets lys- og akkomodationsrefleks, samt diskutere deres anvendelse i diagnostik af læsioner.

• redegøre for opbygningen af synscortex, herunder synsbanernes synaptiske ende-områder i primær synscortex og udviklingen af disse, samt begrebet ”kritisk periode”.

• redegøre for behandlingen af synsstimuli i hjernebarken med lokalisationen af væsentlige synsfunktioner, og diskutere de funktionelle konsekvenser af lokaliserede læsioner eller sygdomsprocesser.

• beskrive den histologiske opbygning af sanseorganerne for lugt og smag og diskutere disse sansers funktion og forbindelser og repræsentation i CNS, samt analysere konsekvensen af lokaliserede beskadigelser.

• beskrive den generelle struktur og funktion af hypothalamus og redegøre for hypothalamus’s funktionelle samspil med andre dele af CNS og det autonome nervesystem i regulationen af kroppens indre miljø og homeostase.

• beskrive det limbiske systems komponenter og deres relationer til viscerale og somatiske funktioner, samt diskutere indlæring og hukommelse, emotionel koding af sanseoplevelser, og motivationssystemer.

• redegøre for den basale forhjernes og det limbiske systems rolle i afhængighed af stoffer og nydelsesmidler (addiction).

• definere demens, stress og kendetegnene herpå, set i neurobiologisk sammenhæng.

• redegøre for opbygningen af hjernebarken og dens forbindelser samt lokalisationen af væsentlige funktioner,

• redegøre for metoder til bestemmelse af funktionel lokalisation, og diskutere de funktionelle konsekvenser af lokaliserede læsioner eller sygdomsprocesser.

• diskutere eksempler på integrerede cortikale kognitive funktioner, herunder “lateralisering” af bestemte funktioner (f.eks. sprog og opfattelse af kropslig identitet).

• redegøre for betydningen af hjernestammens aktiveringssystem for cortikal aktivitet og redegøre for væsentlige faser af søvnen og grader af bevidsthed.

• angive eksempler på strukturel og funktionel plasticitet i CNS i forskellige faser af livet og diskutere forekomst og betydning af denne plasticitet.

29

LÆRINGSMÅL SOM FORMULERET I STUDIEORDNINGEN ▪ analysere de molekylære og cellulære processer, der karakteriserer nervecellers

funktion, herunder specialiserede celler såsom sanseceller ▪ beskrive kraniet og centralnervesystemets struktur og udvikling ▪ analysere centralnervesystemets regulatoriske mekanismer til at beskytte hjernen ▪ analysere konsekvenser af læsioner i centralnervesystemet ▪ forklare hvorledes det perifere og centrale nervesystems funktion integreres ▪ analysere det somatosensoriske sansesystem og redegøre for principper for

smertemodulation ▪ beskrive struktur, funktion og udvikling af sanseorganerne ▪ analysere det neurobiologiske grundlag for basalfunktioner og højere kognitive

funktioner ▪ forklare manifestationer ved påvirkning af hjernecellers funktion i forskellige faser

af livet ▪ beskrive principper for modulation af nervesystemets funktion ▪ analysere begrebet stress som biologisk, samfundsmæssigt/kulturelt og

psykologisk fænomen ▪ forklare afhængighedsmekanismer ▪ beskrive kritiske periode i nervesystemets udvikling og forklare konsekvenser af

skadelige påvirkninger ▪ analysere adfærd med anvendelse af psykologisk metode Link til studieordning for medicin: https://mitsdu.dk/da/mit_studie/bachelor/medicin_bachelor/uddannelsens_opbygning/studieordninger Link til studieordning for klinisk biomekanik: https://mitsdu.dk/da/mit_studie/bachelor/klinisk_biomekanik_bachelor/uddannelsens_opbygning/studieordninger