Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelsesar.cbs.dk/content/download/961/4375/version/1/... · 2) Den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3. 3)

Copenhagen Business School, Københavns Universitet og Aalborg Universitet – 2014

1

Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse

Copenhagen Business School, Københavns universitet og Aalborg Universitet

2014

I henhold til § 13 i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2009 om masteruddannelser ved universite-

terne (masterbekendtgørelsen); bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved univer-

sitetsuddannelser; § 29 i bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitets-

uddannelser (eksamensbekendtgørelsen); og § 19 i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakter-

skala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for ud-

dannelse efter forslag fra Studienævnet for Master i Offentlig Ledelse samt fra en arbejdsgruppe bestående

af repræsentanter fra Copenhagen Business School og Københavns Universitet godkendt følgende studie-

ordning for Master i Offentlig Ledelse.

Kapitel 1: Generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 2: Generelle eksamensbestemmelser

Kapitel 3: Generelle undervisningsbestemmelser

Kapitel 4: Klager

Kapitel 5: Studiespecifikke bestemmelser

Kapitel 6: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Appendiks: Læringsmål og eksamensbestemmelser

Kapitel 1

Generelle uddannelsesbestemmelser

Varighed

§ 1. Uddannelsen er en 2-6 årig deltidsuddannelse normeret til ét studenterårsværk: 60 ECTS point. Uddan-

nelsen tilrettelægges, så den kan følges af personer med fuldtidsbeskæftigelse.

Stk. 2. Uddannelseslængden angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen

af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til en årlig arbejds-

belastning på 1650 arbejdstimer svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Ar-

bejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbej-

der, projekter, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforbere-

delse og -deltagelse.

Stk. 3. Uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt, således at det er muligt at:

Udstrække forløbet til maksimalt 6 år, således at masterprojektet skal være indleveret inden 6 år

regnet fra påbegyndelsen af det første modul i uddannelsen. Der betales pr. påbegyndt modul.


2

Vælge mellem en række forskellige faglige moduler (hhv. obligatoriske ledelsesfaglige og valgfrie

moduler), der kan tages i den rækkefølge, det måtte ønskes, dog således at mindst halvdelen af den

samlede uddannelse (30 ECTS) skal ligge inden for uddannelsens kerneområde.

Uddannelsens betegnelse

§ 2. Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig Master i offentlig ledelse. Uddannel-

sens engelske betegnelse er Master of Public Governance, forkortet MPG.

Kapitel 2

Generelle eksamensbestemmelser

Eksamenstilmelding og tidsfrister

§ 3. Er den studerende tilmeldt et modul, hvortil der er knyttet en eller flere prøver, er den studerende

automatisk tilmeldt den/disse prøver for så vidt angår de ordinære prøver. Rettidig afmelding skal ske se-

nest 1 måned før prøvens påbegyndelse.

Stk. 2. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven som påbegyndt og tæller derfor som et ek-

samensforsøg, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 3. Studienævnet kan dispensere fra stk. 1-2, herunder for den fastsatte frist, hvis der foreligger usæd-

vanlige omstændigheder.

Bedømmelse

§ 4. Prøverne er enten interne eller eksterne:

Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet

blandt underviserne på universitetet eller ved andre universiteter med samme eller beslægtede

uddannelser.

Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor der er beskikket af Styrelsen for Vi-

deregående Uddannelser (ekstern censor).

Stk. 2. Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller ekster-

ne, jf. § 40.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af prøverne gives bedømmelse efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen.

Stk. 4. Bedømmelsen af obligatoriske godkendelsesopgaver eller undervisningsdeltagelse, jf. § 5, foretages

af underviseren/underviserne ved den pågældende undervisning og der anvendes bedømmelsen "God-

kendt"/"Ikke godkendt".

Stk. 5. Uddannelsen hører under censorkorpset for Statskundskab.


3

Forudsætninger for indstilling til en prøve: Obligatoriske godkendelsesopgaver og krav om aktiv under-visningsdeltagelse

§ 5. Ud over de i § 40 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte

moduler stilles krav om, at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere opgavebesvarelser

til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en forudsætning, for at den stude-

rende kan deltage i den afsluttende prøve i modulet, at det fastsatte antal obligatoriske godkendelsesopga-

ver er afleveret og bedømt "godkendt" inden en fastsat frist. De nærmere bestemmelser om opgavernes

antal, form og øvrige vilkår fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte moduler.

Stk. 2. En studerende, der efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist mangler at få godkendt én eller flere

opgaver i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte opgaver i modulet, har mulighed for at få udleve-

ret op til to ekstra opgaver. Dette forudsætter dog, at den studerende har gjort forsøg i alle stillede opga-

ver, med mindre det kan godtgøres at manglende aflevering skyldes sygdom eller lignende.

Stk. 3. Ud over de i § 40 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkel-

te moduler stilles krav om, at deltagelse i undervisningen i nærmere specificeret omfang og form, er en

forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til og deltage i prøven i kurset; der vil være tale om

afgrænsede dele af undervisningen (fremlæggelsesseminarer, caseforløb og lign.). De nærmere bestem-

melser fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte kurser, jf. også § 8, stk. 3.

Prøveformer

§ 6. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Den konkrete prøveform, her-

under om det er en individuel prøve, en gruppeprøve eller en kombination af disse, fremgår af § 40.

Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af

de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det

sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Stk. 4. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en

mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan må-

de, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse.

Stk. 5. For gruppeprøver fastsættes i eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve, jf. stk. 1, bestem-

melser om de af de nedenfor nævnte forhold, der er relevante for den pågældende prøveform:

1) Maksimalt antal studerende i en gruppe.

2) Den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3.

3) Kravene til individualiseringen, jf. stk. 4.

Stk. 6. Ved en prøve, der efter eksamensbestemmelserne afholdes som gruppeprøve, har en studerende

mulighed for i stedet at erlægge prøven som en individuel prøve, medmindre andet fremgår af eksamens-

bestemmelserne for den pågældende prøve. Hvor den pågældende prøve omfatter både en skriftlig og en

mundtlig del, erlægges begge dele som individuel prøve.


4

Stk. 7. Ved mundtlige prøver på baggrund af skriftligt produkt gælder for alle variationer:

1) At aflevering af det skriftlige produkt er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,

2) at såvel det skriftlige produkt som den mundtlige præstation indgår i bedømmelses-grundlaget,

3) at bedømmelsen er en samlet vurdering (helhedsbedømmelse) af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.

Krav til beståede eksamener og prøver

§ 7. Hver prøve skal bestås for sig. For at bestå en prøve skal den studerende have opnået bedømmelsen 02 eller ”Bestået”.

Stk. 2. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver ikke tages om.

Stk. 3. Består en prøve af flere delprøver, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nær-meste karakter i karakterskalaen, jf. dog stk. 4. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 4. Hvis delkaraktererne tæller med forskellig vægt, er det angivet i prøveoversigten i § 40. I så fald er den samlede karakter summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene og herefter afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 5. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt ikke-beståede delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om.

Stk. 6. Evt. krav om at der ved en eller flere delprøver skal være opnået mindst en bestemt karakter i skala-en, fremgår af § 41.

Stk. 7. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for uddannelsen sker på baggrund af de i prøve-oversigten i § 40 angivne vægte.

Stk. 8. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende, jf. dog § 35, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen.

§ 8. En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis

der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmå-

let om studieegnethed ikke indgå.

Stk. 2. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflæg-

ge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der er knyttet praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af

en prøve.

Undervisnings- og eksamenssprog

§ 9. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 3-5, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumente-

re den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet

for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.


5

Stk. 2. På uddannelser, der udbydes på dansk, skal man være indstillet på at skulle kunne læse svenske,

norske og engelske tekster og at kunne deltage i undervisning på disse sprog.

Stk. 3. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan

endvidere være vedlagt bilag på engelsk.

Stk. 4. Har undervisningen i et modul været gennemført på et fremmedsprog, vil det fremgå af modulbe-

skrivelsen, og prøven aflægges så på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumen-

tere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Studienævnet kan fravige denne regel.

Stk. 5. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på

et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i

dansk eller i et bestemt andet sprog.

Stk. 6. Ansøgninger efter stk. 5 skal indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afhol-

delse.

Stk. 7. Bestemmelserne vedrørende eksamenssprog gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver

som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og

som skal underkastes bedømmelse.

Hjælpemidler

§ 10. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmel-

serne for de enkelte prøver.

Stk. 2. Med mindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpe-

midler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber.

Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjæl-

pemidler, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske

hjælpemidler.

Stk. 4. Hvor studienævnet beslutter, at en stedprøve skal afholdes på CBS’ PC’ere, gælder bestemmelserne i

Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, og de tilladte hjælpe-

midler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke ændres. Såfremt studienævnet benytter sig

af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de ændrede prøvevilkår senest 2 måneder før den ende-

lige eksamensdato.

Eksamensregler

§ 11. En studerende, der deltager i en prøve, har pligt til at gøre sig bekendt med og at overholde de be-

stemmelser, der er fastsat for den pågældende prøve, samt de generelle regler, som den pågældende prø-

ve er omfattet af. Dette gælder navnlig:

- Eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve.

- Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, jf. § 10, stk. 3.


6

- Regler for akademisk redelighed, jf. § 4 i CBS’ Ordensregler og regler for akademisk redelighed, her-

under disciplinære foranstaltninger.

Stk. 2. Det er ikke tilladt de studerende, at foretage lyd- og/eller billedoptagelser under en prøve eller un-

der voteringen.

Stk. 3. I eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve er det angivet, hvor mange sider opgavebesvarel-

sen højst må bestå af. Følgende bestemmelser gælder desuden:

1) Det maksimalt tilladte sideantal inkluderer ikke: Forside, litteraturliste og evt. bilag. Bilagene indgår

desuden ikke i bedømmelsen.

2) Siderne skal have en margen på mindst 3 cm i top og bund og mindst 2 cm i hver side. Skrifttypen

skal være minimum 11 punkt.

3) Tabeller, figurer, illustrationer og lign. tæller ikke med i antallet af anslag, men berettiger ikke til at

overskride det fastsatte maksimale sidetal.

4) Opgavens sider må i gennemsnit ikke indeholde mere end 2.275 anslag (inkl. mellemrum) pr. side.

Stk. 4. Ved alle skriftlige opgavebesvarelser, der er udarbejdet hjemme, skal der i de eksemplarer, der afle-veres til bedømmelse, indsættes en forfattererklæring.

Stk. 5. Overtrædelse af bestemmelser og regler omfattet af stk. 1-2 sanktioneres efter bestemmelserne i CBS’ Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger.

Stk. 6. Overtrædelse af de i stk. 3 og 4 nævnte formkrav eller formkrav fastsat i kraft af § 6, stk. 4, kan med-føre en afvisning af opgavebesvarelsen, jf. § 22, stk. 3, i eksamensbekendtgørelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

Særlige prøvevilkår

§ 12. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på

at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende

med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes

nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at

der med tilladelsen ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges

vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende,

der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse.

Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller at få di-

spensation efter stk. 2, skal senest 2 måneder inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til stu-

diesekretariatet vedlagt nødvendig dokumentation.


7

Afholdelse af prøver i udlandet

§ 13. En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en dansk

repræsentation eller andre steder i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder

for sådanne prøver, henvises til CBS’ retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet.

Sygeprøve og omprøve

§ 14. Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har

kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Med sygdom lige-

stilles ulykkestilfælde samt alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie. Ved andre ekstraordinære for-

hold, der forhindrer den studerendes tilstedeværelse ved eksamen, kan sagen indbringes for studielederen,

der kan give den studerende adgang til at deltage i en sygeprøve.

Stk. 2. Adgangen til at deltage i en sygeprøve omfatter alene studerende, der har været tilmeldt en ordinær

prøve. Der afholdes således ikke sygeprøve for studerende, der pga. sygdom ikke har kunnet deltage i en

omprøve.

Stk. 3. Sygeprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i

umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksa-

mensterminen senest i august måned.

Stk. 4. Om adgangen til sygeprøve, herunder krav til dokumentation m.v., henvises i øvrigt til CBS’ regler for

deltagelse i sygeprøve.

§ 15. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve og som har opnået karakteren 00 eller derunder eller

bedømmelsen 'Ikke bestået', har adgang til at deltage i en omprøve, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Adgangen til at deltage i en omprøve omfatter alene studerende, der har deltaget i en ordinær prø-

ve. Der afholdes ikke omprøve for studerende, der har deltaget i en sygeprøve.

Stk. 3. Omprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i

umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksa-

mensterminen senest i august måned.

Stk. 4. Deltagelse i omprøve tæller som fornyet deltagelse i vedkommende prøve.

§ 16. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme læringsmål, som gælder for den ordinære prøve.

Stk. 2. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære

prøve medmindre:

a) der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestem-

melser vedrørende syge- og omprøve, eller

b) der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at

denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve.


8

Ekstraordinær omprøve og tilbud om ombedømmelse/omprøve

§ 17. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær omprøve efter eksamensbekendtgørel-

sens § 19 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om ombedømmelse/omprøve efter eksamensbe-

kendtgørelsens § 34 eller § 39 (vedr. klager over bedømmelse), gælder samme læringsmål som for den

ordinære prøve.

Stk. 2. De i stk. 1 omtalte prøver afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som

gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afhol-

des efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-/omprøven.

Meddelelse af bedømmelsen

§ 18. Ved prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles umiddelbart efter prøvens afholdelse, skal bedømmel-

sen være meddelt senest 4 uger efter prøvens afholdelse, jf. dog stk. 2. I beregningen af de 4 uger indgår

juli måned ikke.

Stk. 2. Ved bachelorprojekter, kandidatspecialer og masterprojekter skal bedømmelsen være offentliggjort

senest 2 måneder efter, at projektet/specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de 2 måneder

indgår juli måned ikke.

Stk. 3. Studielederen kan fravige den i stk. 1-2 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres inden for den fastsatte frist, skal den studerende hurtigst muligt

underrettes herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver meddelt.

Eksamensbevis

§ 19. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i

eksamensbekendtgørelsens § 29. Beviset skal være afsendt til den færdiguddannede senest 2 måneder

efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli må-

ned ikke.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumenta-

tion for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point.

Kapitel 3

Generelle undervisningsbestemmelser

§ 20. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem studielederen, de fagansvarlige og fagenes undervisere. Studienævnet godkender plan for tilrettelæggelse af undervisningen.

Merit

§ 21. Beståede uddannelseselementer i uddannelsen ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende ud-dannelseselementer omfattet af denne studieordning.


9

§ 22. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk

uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studie-

ordning.

Stk. 2. Studienævnet kan ligeledes godkende, at et endnu ikke bestået uddannelseselement fra en dansk

eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet

af denne studieordning, under forudsætning af at det pågældende uddannelseselement efterfølgende be-

stås (forhåndsmerit).

Stk. 3. Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddan-

nelse.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 5. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i

den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af

hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og

det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i det i § 1, stk. 1, angivne antal

ECTS-point.

§ 23. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen eller 13-skalaen ved den

uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannel-

seselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trins-skalaen,

overføres karakteren, der, hvis den er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen. I alle andre

tilfælde overføres bedømmelsen som ”Bestået”. Ved overførsel som ”Bestået” indgår den pågældende

prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet.

§ 24. Ansøgning om meritoverførsel (inkl. forhåndsmerit) indsendes til studiesekretariatet, stilet til studie-

nævnet, på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation.

Regler for selvstuderende

§ 25. Det er ikke muligt at være tilmeldt som selvstuderende.

Studieordning

§ 26. Studieordningen og diverse regelsæt, der henvises til i denne studieordning, er tilgængelige på CBS’

hjemmeside, i den studieadministrative regelsamling: http://sar.cbs.dk/.

Dispensation fra studieordningen

§ 27. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de be-

stemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS.

Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbrin-

ges for Styrelsen for Videregående Uddannelser.

http://sar.cbs.dk/


10

Kapitel 4

Klager

Klager over prøver m.v.

§ 28. En studerende har adgang til at indgive klage over prøver og anden bedømmelse. Om de nærmere

regler for at indgive en begrundet klage, herunder de fastsatte tidsfrister, henvises til kapitel 7 i eksamens-

bekendtgørelsen og til vejledningen herom på e-Campus: https://e-campus.dk/studium/eksamensklager.

Klager over afgørelser vedrørende merit

§ 29. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan

erstatte dele af uddannelsen (merit) samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske

eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), kan ind-

bringes for et ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om anke-

nævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen

stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til

Legal Services, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til [email protected]. CBS

har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til

Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af

1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser

træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 30. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseskvalifikatio-

ner kan erstatte dele af uddannelsen (merit), kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering

af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen

stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal Ser-

vices, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til [email protected]. CBS har mu-

lighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifi-

kationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kom-

mentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige

administrative afgørelse.

Klager over andre afgørelser

§ 31. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives

til rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågæl-

dende.

Stk. 2. CBS’ afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Styrelsen for Videregående Uddan-

nelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørel-

https://e-campus.dk/studium/eksamensklager

mailto:[email protected]



11

sen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til rektor for CBS. Den begrundede

klage sendes til Legal Services, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til

[email protected]. CBS videresender klagen til styrelsen ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til

inden for en frist af mindst en uge at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer medsen-

des til styrelsen.

Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS’ Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studie-

nævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser.

Klager over undervisning m.v.

§ 32. Klager over undervisning, vejledning eller andre forhold vedrørende tilrettelæggelse af uddannelsen

kan indbringes for studienævnet.

Kapitel 5

Studiespecifikke bestemmelser

Adgangskrav

§ 33. Adgangen til Master i Offentlig Ledelse er betinget af, at ansøgeren:

1. Har gennemført mindst én bacheloruddannelse (f.eks. inden for statskundskab, jura eller øko-

nomi), professionsbacheloruddannelse/mellemlang videregående uddannelse (f.eks. inden for

pædagogik, undervisning, sygepleje eller socialrådgivning) eller en diplomuddannelse.

2. Har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, herunder erfaring med ledelsesmæssige opgaver.

Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.

3. Har sproglige færdigheder i engelsk svarende til gymnasialt B-niveau. Studienævnet kan fast-

sætte nærmere regler for dokumentation af engelskkundskaber.

Stk. 2. Adgangen kan gøres betinget af aflæggelse af supplerende prøver.

Stk. 3. I tilfælde af større antal kvalificerede ansøgere end studiepladser på uddannelsen prioriteres ansø-

gere ud fra kriteriet tidspunkt for ansøgning i forhold til ansøgningsfristen, idet tidligste ansøgninger priori-

teres højest.

Stk. 4. Der kan i særlige tilfælde ved individuel dispensation fra studielederen gives adgang til uddannelsen

for ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne i stk.1-3, men som skønnes at have de nødvendige

forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Dog kan der ikke gives dispensation fra kravet om to års

relevant erhvervserfaring.

Stk. 5. Ansøgningsfrist til uddannelsen fremgår af uddannelsens hjemmeside og informationsmaterialet.

Der kan forekomme flere optagelsesrunder til hvert hold.



12

Formål og kompetenceprofil

§ 34. Uddannelsen Fleksibel Master i Offentlig Ledelse ved Copenhagen Business School (CBS) og Køben-

havns Universitet (KU) har til formål at kvalificere og udvikle den offentlige leders evne til at udføre profes-

sionel ledelse i en politisk styret, offentlig sammenhæng med henblik på at styrke lederens kompetence til

at reflektere over og videreudvikle egen ledelsespraksis.

Stk. 2. Uddannelsen er en internationalt anerkendt videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab

og ledelse for personer, der som ledere med et betydeligt fagligt og personalemæssigt ansvar er ansat i

staten, regioner, kommuner, hel- og halvoffentlige selskaber og virksomheder eller private organisationer

(virksomheder, foreninger m.m.), der udfører opgaver for det offentlige, samt ledere, der på anden måde

har markante relationer til den offentlige sektor.

Stk. 3. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til at bruge en bred vifte af metoder, teorier og per-

spektiver, der bidrager til indsigt og udsyn om de faktiske vilkår og muligheder for professionel ledelse i en

politisk og offentlig kontekst. I forbindelse hermed skal den studerende kunne:

Tænke og handle strategisk, aflæse institutionelle kontekster nationalt og internationalt, diagnosti-

cere udfordringer og dilemmaer og forstå hvorledes offentlige organisationer og policy-felter fun-

gerer og kan ændres.

Omforme visioner, strategier og politiske mål til praktiske mål og succeskriterier, gennemsætte og

følge op på handlinger og initiativer.

Skabe og formidle visioner, mål og forskellige diagnoser af relevante kontekster, deres aktører, ud-

fordringer og løsninger samt kunne påvirke, formidle og involvere via dialog og feedback.

Skabe og udvikle tillidsrelationer til medarbejdere, netværk, virksomheder, borgere, brugere, inter-

nationale samarbejdspartnere, samt kunne facilitere samarbejde, allokere opgaver, motivere og

udvikle medarbejdere m.v.

Tænke og handle normativt, bedømme problemer, situationer og politikker ud fra en værdimæssig

og en etisk synsvinkel, udvise professionel og personlig integritet i skiftende kontekster.

Stk. 4. For at imødekomme denne overordnede kompetenceprofil skal uddannelsen facilitere op-

fyldelsen af følgende kompetencemål for studerende, der gennemfører et fuldt uddannelsesfor-

løb: Kontekstuel viden: Viden om værdier og vilkår for ledelse i og af offentlige organisationer og

politikfelter.

Teoretisk/analytisk kompetence: Teoriforståelse og anvendelse, evne til systematisk iagttagelse og

dokumentation.

Refleksiv kompetence: Evne til at reflektere over egne iagttagelses- og handlemuligheder, egne le-

delsesvilkår og egen ledelsespraksis.

Praktisk ledelseskompetence: Evne til at identificere udviklingsbehov og handlemuligheder, om-

sætte visioner og strategier til handling, herunder at balancere krav om effektivitet og kvalitet,

gennemføre forandringer i praksis og sikre målrettet drift.

Personlig udviklingskompetence: Øget bevidsthed om egne kompetencer, præferencer, værdier og

handlemåder og om de kontekster og relationer man indgår i.


13

Stk. 5. Studienævnet har udarbejdet en kompetenceprofil, som beskriver uddannelsen, jf. § 29, stk. 2, nr.

11, i eksamensbekendtgørelsen. Den er tilgængelig på studiets hjemmeside www.cbs.dk.

Uddannelsens moduler og indhold

§ 35. Ledelsesfagligt grundforløb har til formål at introducere til lederskabets forskellige aspekter (herunder

det personlige lederskab, ledelse af andre og ledelse med andre) og særligt den offentlige leders udfordrin-

ger i en politisk styret kontekst. I forløbet udprøves de studerende, og der laves en personlig udviklingsplan

samt dannes udviklingsgrupper.

Stk. 2. Personligt udviklingsforløb har til formål at omsætte ny faglig indsigt fra obligatoriske ledelsesfaglige

moduler og valgfrie moduler til personlig udvikling og øgede handlemuligheder i de studerendes konkrete

ledelsesvirkelighed. Så vidt muligt fungerer de studerende i de udviklingsgrupper, der blev dannet i ledel-

sesfagligt grundforløb.

Stk. 3. De obligatoriske ledelsesfaglige moduler har til formål at bibringe de studerende viden, færdigheder

og kompetencer vedrørende centrale ledelsesopgaver i en politisk og offentlig kontekst og på forskellig

måde give uddybninger af de elementer, der er taget op i ledelsesfagligt grundforløb. De studerende skal

vælge mellem seks obligatoriske ledelsesfaglige moduler, som spænder over emnerne: Strategisk ledelse i

et governance perspektiv, offentlig styring: Ideer og praksis,, ledelse af reform og forandring, kommunikati-

on og ledelse, strategisk HRM i moderne arbejdsliv og det personlige lederskab og dialogisk coaching. Den

disciplinære tilgang i de obligatoriske ledelsesfaglige moduler spænder over bl.a. politologi, økonomi, orga-

nisationsteori, psykologi og filosofi. Den studerende skal i løbet af uddannelsen vælge fire af de seks obliga-

toriske ledelsesfaglige moduler.

Stk. 4. Uddannelsen har en international dimension, så bl.a. europæiske og globale udfordringers betydning

for offentlig ledelse behandles. Et internationalt perspektiv kan bl.a. indgå som udlandsophold, sommer-

skole, internationale undervisere, samt i moduler, der kan tilrettelægges af- eller i samarbejde med interna-

tionale samarbejdspartnere. Et internationalt perspektiv kan forventes i de fleste moduler, herunder sær-

ligt i de obligatoriske ledelsesfaglige moduler og i udvalgte valgfrie moduler.

Masterprojekt

§ 36. Masterprojektet har til formål at træne de studerende i at beskrive, analysere, bearbejde og afrappor-

tere en eller flere komplekse problemstillinger på et højt fagligt niveau. Herunder skal de studerende kunne

reflektere over problemstillingens relation til egen rolle som leder og/eller til egen organisation. Masterpro-

jektet skrives individuelt eller i grupper af to personer og faciliteres af metodeworkshops og projektvejled-

ning.

Valgfag

§ 37. De valgfrie moduler har til formål at give de studerende mulighed for uddybninger af de obligatoriske

ledelsesfaglige moduler og for selvstændige specialiseringer.

Uddannelsens struktur

§ 38. De enkelte modulers ECTS-omfang fremgår af nedenstående oversigt.


14

Modul ECTS

Ledelsesfagligt grundforløb 5

Personligt udviklingsforløb 5

Obligatoriske ledelsesfaglige moduler 5 pr. modul, i alt

20 ECTS

Valgfrie moduler 3-6 pr. modul, i

alt 18 ECTS

Masterprojekt 12

I alt 60

Stk. 2. Den studerende skal deltage i obligatoriske ledelsesfaglige moduler i et omfang af mindst 20 ECTS.

Den studerende skal ud fra interesser og uddannelsesbehov vælge fire obligatoriske ledelsesfaglige modu-

ler ud blandt seks mulige, såfremt uddannelsens eget udbud heraf følges. Ledelsesfagligt grundforløb, per-

sonligt udviklingsforløb og de obligatoriske ledelsesfaglige moduler udgør uddannelsens obligatoriske mo-

duler på samlet 30 ECTS. Den varierende ECTS-angivelse for valgfrie moduler skal muliggøre en enkel hånd-

tering af meritering af uddannelsesforløb bestået på andre tilsvarende uddannelser, jf. meritbestemmel-

serne i §§ 22-25.

Stk. 3. Der er følgende bindinger på den studerendes valg af rækkefølge og sammensætning af moduler:

1) Maksimalt 18 ECTS på obligatoriske ledelsesfaglige moduler og/eller valgfrie moduler kan afvikles

inden påbegyndelsen af ledelsesfagligt grundforløb.

2) Ledelsesfagligt grundforløb skal være afsluttet inden påbegyndelse af personligt udviklingsforløb.

3) Masterprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende først indstille sig til prøven i masterpro-

jektet når alle uddannelsens foregående moduler er bestået..

Den fulde uddannelse afsluttes med masterprojektet.

Undervisningsformer

§ 39. Uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt for den studerende at vælge mellem forskellige forløb ud

fra egne faglige præferencer og ønsker om udvikling af det personlige lederskab. Undervisningen udføres

som en vekselvirkning mellem holdbaseret undervisning i fagområder og gruppebaseret ledelsesudvikling

med fokus på den enkelte studerendes kompetencebehov.


15

Prøver

§ 40. Uddannelsen omfatter nedenstående prøver. Læringsmål og eksamensbestemmelser for den enkelte

prøve er angivet i Appendiks.

Prøvens navn Prøveform Karakterskala Bedømmer(e) ECTS Vægt

Ledelsesfagligt grundfor-

løb

Mundtlig prøve med

skriftligt forlæg

bestået/ikke bestået Eksaminator og

bi-eksaminator

5 8

Personligt udviklingsfor-

løb

Mundtlig prøve med

skriftligt forlæg

bestået/ikke bestået Eksaminator og

bi-eksaminator

5 8

Obligatoriske

ledelsesfaglige moduler

Mundtlig prøve med

skriftligt forlæg

7-trins-skala Eksaminator og

ekstern censor

5 8

Valgfrie moduler Mundtlig prøve med

skriftligt forlæg


bi-eksaminator

3-6 5-10

Masterprojekt Mundtlig prøve med

skriftligt forlæg


ekstern censor

12 20

I alt 60

Forudsætninger for indstilling til prøver og/eller obligatoriske godkendelsesopgaver

§ 40A. I følgende moduler er der obligatoriske godkendelsesopgaver, jf. § 5, stk. 1. Øvrige bestemmelser er

angivet i den enkelte modulbeskrivelse på CBS Learn.

Modul Forudsætning/Antal opgaver

Ledelsesfagligt grundforløb 4 hjemmeopgaver der skal afleveres i løbet af semestret.

Krav til beståede eksamener og prøver

§ 41. Hver prøve skal bestås for sig. En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 02 eller derover eller

bedømmelsen ’Bestået’. Beståede prøver, herunder beståede delprøver, kan ikke tages om, Jf. § 7.


16

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 42. Nærværende studieordning gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. september

2014 eller senere, og for studerende, der i medfør af § 43 overføres til nærværende studieordning.

Stk. 2. Den hidtidige studieordning ophæves pr. 1. september 2014.

§ 43. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen efter den hidtil gældende studieordning eller som i med-før af overgangsbestemmelserne deri er overført til den studieordning, overføres til nærværende studie-ordning, således at 2014-studieordningen gælder for den resterende del af uddannelsen.


17

Appendiks

Læringsmål og eksamensbestemmelser

Ledelsesfagligt grundforløb (5 ECTS)

Målbeskrivelse

Formålet med Ledelsesfagligt grundforløb er:

1. At give den studerende en grundlæggende introduktion til ledelsesprofessionen generelt, samt til

ledelse i en offentlig politisk kontekst specifikt.

2. At forberede den studerende på hele masteruddannelsesforløbet, herunder udarbejdelsen af en

kvalificeret individuel udviklings- og studieplan.

Kriterier for målopfyldelse

Den studerende vurderes på evnen til at identificere, reflektere over og diagnosticere egen præstation og

udviklingstiltag, som kan være relevante at iværksætte for at øge kompetencen.

Eksamensbestemmelser

Prøven er en individuel mundtlig prøve på baggrund af et individuelt udarbejdet skriftligt produkt på mak-

simalt 7 sider. Syge-/omprøven er den samme som den ordinære prøve.

Eksaminationsgrundlaget er, at den studerende har deltaget i undervisningsgange, øvelser og lavet hjem-

meopgaver, og den studerende på den baggrund afleverer en individuel udviklings- og studieplan bilagt

hjemmeopgaver. Forløbet afsluttes med en individuel mundtlig prøve (bestået/ikke bestået) med deltagel-

se af en bi-eksaminator. Der er afsat 20 minutter inklusiv votering til den mundtlige del af prøven. Bedøm-

melsen er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation.

Der gælder derudover den særlige prøvebestemmelse, at der ved fravær ud over en undervisningsgang

afleveres yderligere en individuel skriftlig opgave på 10-15 sider. Opgavens emne skal aftales med undervi-

ser inden påbegyndelse. Opgaven bedømmes som ”godkendt/ikke godkendt” af underviser.

Personligt udviklingsforløb, PUF (5 ECTS)

Målbeskrivelse

Formålet med PUF er, på solid teoretisk grund, at udvikle den studerendes personlige lederskab i samspillet mellem egen person (’indersiden’) og den organisatoriske opgave (’ydersiden’) indenfor den offentlige sek-tors institutionelle kontekst. Modulet skal således styrke opgaveløsningen i den studerendes organisation ved hjælp af teoristøttede eksperimenter med, indsigt i og refleksion over det personlige lederskab.


18

Gennem teoretiske oplæg, praktiske øvelser, test samt dialog og sparring i den studerendes obligatoriske

udviklingsgruppe skabes et personligt ledelsesudviklingsprojekt, der bearbejdes gennem tre faser.

I fokuseringsfasen skal den studerende udpege, hvilken organisatorisk opgave, projektet skal bidrage til at

løfte – og samtidigt identificere, hvilken del af lederskabet, ledelsesudviklingsprojektet skal fokusere på. I

eksperimentalfasen skal den studerende ud fra fagets teori og metoder designe et eller flere eksperimen-

ter, som skaber fremdrift i og viden om lederudviklingsprojektet. Endelig gennemføres i refleksionsfasen en

teoristyret analyse af ledelsesudviklingsprojektet og dets resultater.

Ledelsesudviklingsprojektet beskrives og analyseres i en opgave på 10 – 15 sider.

Parallelt hermed dækkes i undervisningen forskellige temaer, der knytter sig til lederskabet, e.g.: Personlige

kompetencer og udvikling af disse, den politiske organisation, dialog som ledelsesredskab, konflikter, inno-

vation og forandring.


Udprøvningen sker i forhold til fire læringsmål:

Den studerende skal kunne: 1. Beskrive den organisatoriske kontekst for ledelsesudviklingsprojektet, samt redegøre for, hvordan

projektet både er forankret i den organisatoriske opgave (cf. ’ydersiden’) og er personligt udfor-drende (cf. ’indersiden’). Redegørelsen skal anvende fagets teori, begreber og metoder.

2. Teoretisk og praktisk begrunde valg og design af et eller flere eksperimenter samt redegøre for gennemførsel og dokumentation af disse.

3. Analysere ledelsesudviklingsprojektet og dets resultater ud fra relevant teori og endelig 4. Teoretisk og praktisk reflektere over analysens videre potentiale for den studerendes ledelse og or-

ganisation.

Prøvebestemmelser

Modulet udprøves ved en mundtlig prøve i seminarformat på grundlag af den studerendes individuelt ud-

arbejdede opgave på maksimalt 15 sider. Prøven skal forme sig som en dialog i mellem studerende, under-

viser og bedømmer. I medfør af seminarformatet deltager den studerendes udviklingsgruppe i dialogen,

hvorimod selve bedømmelsen alene foretages af eksaminator og bi-eksaminator. Prøven bedømmes af

eksaminator og bi-eksaminator som ”bestået/ikke bestået”. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af

den mundtlige og skriftlige præstation..

Prøven varer 30 minutter, inkl. votering.

Syge-/omprøven er den samme som den ordinære prøve, dog deltager kun eksaminator og bi-eksaminator i

den mundtlige del. 1

1 Den nye beskrivelse for Personligt udviklingsforløb implementeres kun i København.


19

Obligatoriske ledelsesfaglige moduler

Strategisk ledelse i et governance perspektiv

Offentlig styring: Idéer og praksis

Ledelse af reform og forandring

Kommunikation og ledelse

Strategisk HRM i moderne arbejdsliv

Personligt lederskab og dialogisk coaching

Strategisk ledelse i et governance perspektiv

Målbeskrivelse

Baseret på grundlæggende tilgange til arbejdet med strategier i offentlige organisationer skal den stude-

rende arbejde med strategi i forhold til organisationens omverden, strategi i forhold til interne forhold i

organisationen og samspillet herimellem. Endelig skal den studerende beskæftige sig med forskellige nor-

mative vurderinger af strategiens substans. Modulet giver en teoretisk forståelse af forskellige strategiske

perspektiver med henblik på at styrke den studerendes iagttagelses- og refleksionsevne og lægger vægt på,

at den studerende skal kunne veksle mellem flere strategier og forholde sig til mange kontekstuelle pres,

dvs. opnå en strategisk fleksibilitet. Samtidigt hermed skal den studerende introduceres til forskellige værk-

tøjer og øvelser for at fremme fremtidig handlekraft gennem opnåelse af strategisk behændighed og læ-

ring.


Udprøvningen sker i forhold til tre læringsmål:

1) Forståelse (viden): Forståelsen af teorier om strategisk arbejde i offentlige organisationer og cen-

trale begreber herom.

2) Refleksion (færdighed): Evnen til at skifte mellem teoretiske afbildninger og dermed kunne medre-

flektere hvordan ethvert tilvalg af strategisk perspektiv samtidig er et fravalg af den iagttagelses-,

og handlekraft, der følger med et alternativt perspektiv.

3) Transformation (kompetence): Evnen til at omsætte forståelsen af hvert perspektiv til konkret ana-

lyse (iagttagelseskraft) og forslag til handling (handlekraft).





20

Udprøvningen er mundtlig med afsæt i en skriftlig projektrapport på maksimalt 15 sider. Rapporten skal

tage udgangspunkt i modulets begreber og kan være case-baseret. Til den mundtlige udprøvning afsættes

30 minutter inklusive votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalen med ekstern censur. Bedømmelsen

er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation

Offentlig styring: Idéer og praksis

Målbeskrivelse

Det obligatoriske ledelsesfaglige modul i offentlig styring sætter fokus på viften af styreformer fra klassisk

hierarkisk og regelbaseret styring til nyere styringstænkning som f.eks. styring via netværk, system- og pro-

ceskrav, evalueringsrutiner samt styring af vidensstrømme. Formålet med modulet er at sætte den stude-

rende i stand til kritisk at reflektere over styringsideer og styreformer samt udvikle sin evne til konstruktivt

at oversætte og tilpasse disse, så de giver mening i egen organisation eller anden specifik kontekst.


Den studerende skal tilegne sig og dokumentere opnåelse af:

Viden om og overblik over teoridannelser om styring,

Færdigheder til at oversætte og udvikle styringsideer og –koncepter til forslag til konkret styrings-

praksis i en specifik kontekst,

kompetence til kritisk at reflektere over styringsideer og konkrete styreformer.







er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation.

Ledelse af reform og forandring

Målbeskrivelse

Formålet med modulet er at give et forskningsbaseret indblik i forandring og reform som vilkår for offentlig

ledelse. Modulet vil se på forandring og reform på forskellige niveauer og på relationen og dynamikken

mellem niveauerne. Samtidig vil modulet give en historiskfunderet forståelse af forandring i tråd med den

seneste samfundsvidenskabelige forskning. Der er først fokus på forandringsforståelse, dvs. modeller og

teorier om forandring. Herefter følger bl.a. temaer om mega-trends i omgivelserne, reformer i den offentli-

ge sektor, offentlig innovation, resultatbaseret ledelse (performance-based management) samt organisati-


21

onsudvikling og organisationsforandring. Til hver del af modulet knytter der sig en række forskellige ledel-

sesudfordringer.


1) Viden om og forståelse af centrale begreber og temaer indenfor reform- og forandringsteori i en of-

fentlig og politisk kontekst.

2) Færdigheder i at anvende faglig og teoretisk viden i analyser af aktuelle reform- og forandringsstra-

tegier, herunder organisationsforandringer, samt evne til at reflektere over egen forandringsledel-

sespraksis.

3) Kompetencer i at designe og gennemføre konkrete forandringsprocesser i en offentlig og politisk

kontekst.








Kommunikation og ledelse

Målbeskrivelse

Det obligatoriske ledelsesfaglige modul i kommunikation og ledelse sætter fokus på lederen som strategisk

kommunikatør i forhold til et bredt spektrum af interessenter, som medarbejdere, borgere, politikere, me-

dier og virksomheder, der hver stiller forskellige krav til formen og indholdet i kommunikationen. Formålet

er at sætte den studerende i stand til at forstå og bruge kommunikation kompetent, målrettet og strategisk

i en ledelsessammenhæng samt at reflektere over implikationerne af konkrete kommunikationsinitiativer og for-

holde sig kritisk/analytisk til kommunikation som strategisk praksis. Teoretisk giver modulet den studerende en

forståelse for kommunikations voksende betydning og funktion i den offentlige sektor og det kommunika-

tivt differentierede samfund. Modulet introducerer til forskellige perspektiver på strategisk brug af kom-

munikation på såvel et politisk/samfundsmæssigt, et organisatorisk og et individuelt niveau. Samtidig træ-

nes den studerende i praktisk brug af konkrete kommunikationsformer og -redskaber.


1) Viden om og forståelse af kommunikationens betydning og former i det kommunikativt differentie-

rede samfund og i en offentlig og politisk kontekst.

2) Færdigheder til strategisk at kommunikere visioner, mål og handlinger samt at afkode andres

kommunikation via analyse og anvendelse af konkrete kommunikationsformer, redskaber og medi-

er.


22

3) Kompetence til at kommunikere proaktivt og strategisk i komplekse ledelsesprocesser samt evne til

at reflektere over konsekvenserne af egne kommunikationshandlinger, deres medier, redskaber og

kontekst








Strategisk HRM i det moderne arbejdsliv

Målbeskrivelse

Modulets formål er, at den studerende tilegner sig en personlig og faglig professionel HRM-profil, der hviler

på en solid analytisk faglighed, kombineret med praktiske erfaringer i HRM strategi, samarbejde, feedback

og kommunikation som personaleleder. Den studerende får viden om centrale teorier og temaer inden for

stategisk HRM og det moderne arbejdsliv og opnår kompetence til at analysere og fortolke såvel teoretiske

som praktiske HRM-problemstillinger i deres samfundsmæssige og organisatoriske kontekst. Samtidig ar-

bejdes der med den personlige refleksion over egen ledelsespraksis samt evnen til at udvikle konkrete

HRM-strategier og processer og på at håndtere udfordringer i moderne personaleledelse både på organisa-

torisk og individuelt niveau.


1) Viden om og forståelse af centrale begreber og temaer indenfor strategisk HRM og det moderne ar-

bejdsliv.

2) Færdigheder til at anvende faglig og teoretisk viden i analyser af aktuelle HRM-udfordringer samt til

at reflektere over egen ledelsespraksis og dens konkrete organisatoriske og samfundsmæssige kon-

tekst.

3) Kompetencer til at udvikle og gennemføre konkrete HRM-strategier og processer i praksis, herunder

evne til selvkritisk refleksion over egen HRM-profil i konkrete ledelsesrelationer.







23



Personligt lederskab og dialogisk coaching

Målbeskrivelse

Det obligatoriske ledelsesfaglige modul personligt lederskab og dialogisk coaching sætter fokus på de sam-

fundsmæssige forandringer, som har ført til at personligt lederskab og coaching er kommet på dagsorden i

både den offentlige og den private sektor. Coaching præsenteres som særlig samtaleform, der sikrer, at

fokuspersonen/-gruppen er i stand til at udvikle sig på basis af egne perspektiver og resurser. Coaching

kobles til nye teorier om læring og ledelse og inddrager forskellige centrale begreber, teorier og tilgange,

som kan anvendes for at udvikle den studerendes personlige ledelses- og coachingstil. Formålet er at skabe

forståelse for personspecifikke andele i lederskab samt at udforske personligt lederskab og coachingbaseret

ledelse som centralt element i sam-skabelsesprocesser. Konkret arbejdes desuden med protreptikken som

særlig ledelseskunst og med lederdyder. Den studerende trænes i coaching og protreptik (bevidstgørelse og

fastholdelse af det normative udgangspunkt for ledelseshandling) som samtaleredskaber i egen praksis.


1) Viden om og forståelse af coachingbegrebet og den bagvedliggende filosofi samt om coachingens

særlige betydning som del af situeret læring og som tilgang til ledelse og samarbejde.

2) Færdigheder til at relatere viden om dialogbaseret coaching og læring hhv. protreptik og ledelse til

konkrete cases fra egen praksis, herunder at forholde sig refleksivt til egne basisværdier (personlige

og organisatoriske).

3) Kompetence til at udvikle en dialogform, der styrker muligheden for at virkeliggøre egne værdier i

organisationen og udøve coachingbaseret ledelse i konkrete samskabelsesprocesser med medar-

bejdere.








Valgfrie moduler

Målbeskrivelse


24

De valgfrie moduler har til formål at give den studerende mulighed for at uddybe viden og færdigheder fra

de obligatoriske ledelsesfaglige moduler, således at særlige faglige og praktiske interesser hos den stude-

rende kan blive tilgodeset. De valgfrie moduler skal gøre det muligt for den studerende at sætte viden fra

obligatoriske ledelsesfaglige moduler ind i en praktisk ledelsesmæssig sammenhæng ud fra de valgfrie mo-

dulers begreber og teoretiske/metodemæssige forudsætninger.


Den studerende skal kunne fremlægge og forklare de valgfrie modulers teoretiske grundlag og be-

greber/metode.

Den studerende skal kunne anvende de valgfrie modulers begreber analytisk på et selvvalgt tema.

Den studerende skal kunne formulere en kort sammenfatning/præsentation af de valgfrie modu-

lers relevans for en praktisk problemstilling inden for offentlig ledelse.


Antal prøver kan variere i forhold til antal ECTS-points på de valgfrie moduler, som den studerende vælger.

Prøven for valgfri moduler, der udbydes på dansk, er en mundtlig prøve individuel eller i grupper på bag-

grund af et skriftligt produkt. Det skriftlige produkt kan enten være en synopsis på maksimalt 5 sider eller

en projektrapport på maksimalt 15 sider, der kan indeholde en case-baseret præsentation. Synopsen eller

projektrapporten skal indeholde et selvvalgt tema, der behandles ved hjælp af teori-

er/begreber/analyser/metoder fra det valgfrie modul. Til den mundtlige prøve afsættes 30 minutter inklu-

sive votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med bi-eksaminator. Bedømmelsen er en helheds-

bedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation, Syge-/omprøven er den samme som den ordinære

prøve.

Prøven for valgfrie moduler, der udbydes på engelsk, er et skriftligt produkt udarbejdet hjemme. Den stu-

derende individuelt udarbejdet et essay på maksimalt 7 sider. Der gives skriftlig feedback af underviser og

bi-eksaminator. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Syge-/omprøven er den samme som den ordinære

prøve.

Masterprojekt

Som afslutning på uddannelsen udarbejdes et masterprojekt med et omfang på 12 ECTS. Masterprojektet

kan udarbejdes af maksimalt to studerende i fællesskab.

Målbeskrivelse

Formålet med masterprojektet er, at de studerende på grundlag af egen uddannelsesplan og de tidligere

gennemførte moduler skal demonstrere kompetence i at udarbejde en eller flere problemformuleringer,

analysere/bearbejde problemformuleringen/-erne, indsamle relevant empiri og data til besvarelse af pro-

blemformuleringen og afrapportere resultaterne af projektarbejdet. Masterprojektet skal demonstrere, at


25

de studerende kan reflektere over problemstillingens relation til egen rolle som leder og/eller til egen or-

ganisation.


1. De studerende kan opstille en problemformulering, der omfatter konkret analyse af en selvvalgt le-

delsesmæssig kontekst.

2. De studerende demonstrerer overblik over kontekst, relevante teorier, relevante metodikker og

analysestrategier til behandling af projektets problemformulering.

3. De studerende demonstrerer kompetence i at analysere, beskrive, diskutere og evaluere den valgte

organisatoriske kontekst for projektet.

4. De studerende dokumenterer og analyserer egen ledelsesmæssig udvikling i relation til den konkre-

te udformning af masterprojektet.


Prøven er en mundtlig individuel eller gruppeprøve på baggrund af et masterprojekt udarbejdet af 1-2 per-

soner. Syge-/omprøven er den samme som den ordinære prøve.

Masterprojektet er på maksimalt 50 sider for individuelle besvarelser, og maksimalt 80 sider for grupper på

to studerende. Der gives vejledning i forbindelse med udarbejdelse af projektet. Der udarbejdes et engelsk

resumé af projektet på to sider som indgår i det samlede antal sider. Masterprojektet udprøves ved en

mundtlig prøve med ekstern censur. Ved bedømmelsen anvendes 7-trins skalaen. Prøven består i en dialog

mellem studerende, vejleder og censor, hvor den studerende får mulighed for at uddybe/forklare afhand-

lingens indhold og konklusioner. Ved individuel mundtlig prøve varer prøven 40 minutter inkl. votering. Ved

grupper på to studerende varer prøven 60 minutter inkl. votering. Bedømmelsen er en helhedsbedømmel-

se af den mundtlige og skriftlige præstation. 2

2 Den nye beskrivelse af Mastermodulet implementeres kun i København.

Documents

Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelsesar.cbs.dk/content/download/961/4375/version/1/... · 2) Den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3. 3)