Studieordning for Bacheloruddannelsen i · Web viewGrundlæggende viden inden for biomekanik og elektricitet og magentisme. Eksempler og opgaver fokuseres på praktisk relevante sundhedsteknologiske

Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige FakulteterAalborg Universitet

2010

Bacheloruddannelsen iSundhedsteknologi

Studieordning

Forord

I medfør af lov 985 af 21. oktober 2009 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi.

Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter.

Dette dokument beskriver det anbefalede studieforløb for studerende, der ønsker særlig viden, færdigheder og kompetencer inden for Sundhedsteknologi.

Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er en tre-årig uddannelse, der giver adgang til kandidatuddannelserne i Sundhedsteknologi på AAU og Medicin & Teknologi på DTU. Uddannelsen fokuserer på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og teknologi inden for sundhedssektoren, med inddragelse af kroppen som fysiologisk system.

Aalborg Universitet, maj 2010,

Johannes Jan Struijk, Studienævnsformand.

Indholdsfortegnelse

FORORD......................................................................................................................... 2INDHOLDSFORTEGNELSE..................................................................................................3

KAPITEL 1: STUDIEORDNINGENS HJEMMEL MV........................................................4

1.1 BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG.................................................................................41.2 FAKULTETSTILHØRSFORHOLD...................................................................................41.3 STUDIENÆVNSTILHØRSFORHOLD..............................................................................4

KAPITEL 2: OPTAGELSE, BETEGNELSE, VARIGHED OG KOMPETENCEPROFIL....5

2.1 OPTAGELSE.............................................................................................................52.2 UDDANNELSENS BETEGNELSE PÅ DANSK OG ENGELSK...............................................52.3 UDDANNELSENS NORMERING ANGIVET I ECTS..........................................................52.4 EKSAMENSBEVISETS KOMPETENCEPROFIL.................................................................52.5 UDDANNELSENS KOMPETENCEPROFIL.......................................................................5

KAPITEL 3: UDDANNELSENS INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE...........................7

3.1 UDDANNELSESOVERSIGT..........................................................................................83.2 VIDENSKABSTEORI OG VIDENSKABELIG METODE........................................................83.3 VALGFAG................................................................................................................83.4 1. SEMESTER...........................................................................................................93.5 2. SEMESTER..............................................................................14_Toc2548858963.6 3. SEMESTER.........................................................................................................203.7 4. SEMESTER.........................................................................................................213.8 5. SEMESTER.........................................................................................................233.9 6. SEMESTER.........................................................................................................24

KAPITEL 4: IKRAFTTRÆDELSE, OVERGANGSREGLER OG REVISION...................27

KAPITEL 5: ANDRE REGLER.......................................................................................28

5.1 REGLER OM SKRIFTLIGE OPGAVER, HERUNDER BACHELORPROJEKTET......................285.2 REGLER OM MERIT, HERUNDER MULIGHED FOR VALG AF MODULER, DER INDGÅR I EN

ANDEN UDDANNELSE VED ET UNIVERSITET I DANMARK ELLER UDLANDET..................285.3 REGLER OMKRING FORLØB OG AFSLUTNING AF BACHELORUDDANNELSEN.................285.4 SÆRLIGT PROJEKTFORLØB.....................................................................................285.5 EKSAMENSREGLER................................................................................................285.6 DISPENSATION.......................................................................................................285.7 UDDYBENDE INFORMATION.....................................................................................295.8 AFSLUTNING AF BACHELORUDDANNELSEN...............................................................295.9 REGLER OG KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG OG ANGIVELSE AF

HVILKET KENDSKAB TIL FREMMEDSPROGET(ENE) DETTE FORUDSÆTTER...................29

3

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.

1.1 BekendtgørelsesgrundlagBacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er tilrettelagt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

1.2 FakultetstilhørsforholdBacheloruddannelsen hører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet.

1.3 StudienævnstilhørsforholdBacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt ved School of Medicine and Life Science.

4

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil

2.1 OptagelseOptagelse på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi forudsætter en gymnasial uddannelse.

Adgangskravene er Dansk og Matematik på A-niveau, Fysik og Engelsk på B-niveau, samt Kemi på C-niveau.

2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelskStuderende, der har gennemført bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, får titlen: Bachelor i teknisk videnskab i sundhedsteknologi (Bachelor of Science (BSc) in Biomedical Engineering and Informatics).

Studerende, der gennemfører et andet (individuelt) studieforløb til bachelorniveau med hovedvægt inden for et af ovennævnte områder, som fagligt kan godkendes af studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt, får samme titel.

2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTSBacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofilNedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

2.5 Uddannelsens kompetenceprofilUddannelsen fokuserer på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og teknologi inden for sundhedssektoren med inddragelse af kroppen som fysiologisk system.

i. Viden og forståelse

Vidensfeltet En bachelor i Sundhedsteknologi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende ingeniørvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder:

matematik, statistik naturvidenskab elektronik og datateknik software design signalanalyse og –behandling fysiologisk modellering anatomi og fysiologi sundhed og sygdom klinisk praksis og teknologi vurdering

Forståelses og refleksionsniveauetEn bachelor i Sundhedsteknologi kan forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet.

5

ii. Færdigheder

Typen af færdighederEn bachelor i Sundhedsteknologi kan anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og identificering, analyse, design og implementering af teknologiske løsninger inden for sundhedssektoren, med fokus på klinisk praksis. Her indgår især færdigheder til at måle og fortolke signaler og data fra levende organismer, samt at fortolke kliniske og sundheds-relevante problemer på en måde der muliggør målinger, eksperimenter, modellering og design.

Vurdering og beslutningEn bachelor i Sundhedsteknologi kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med inddragelse af regulatoriske begrænsninger samt etiske og samfundsmæssige implikationer.

FormidlingEn bachelor i Sundhedsteknologi kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering.

iii. Kompetencer

HandlingsrummetEn bachelor i Sundhedsteknologi kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge.

Samarbejde og ansvarEn bachelor i Sundhedsteknologi kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og teknisk personale samt læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt personale, både i forsknings- og udviklingssituationer.

LæringEn bachelor i Sundhedsteknologi kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

6

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

forelæsninger klasseundervisning projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde

7

3.1 UddannelsesoversigtAlle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået / ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Semester

Modul ECTSpoint

Bedømmelse Prøve

1. Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde 5 Bestået/ikke bestået InternSundhedsteknologi projekt 10 7-trinsskala InternGrundlæggende programmering 5 Bestået/ikke bestået InternMatematik 1: Lineær algebra 5 7-trinsskala InternProblembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund

5 Bestået/ikke bestået Intern

2. Eksperimentel fysiologi 15 7-trinsskala Ekstern

Fysiologi i teori og praksis 5 Bestået/ikke bestået InternMatematik 2: Calculus 5 7-trinsskala InternFagenes videnskabsteori og metoder 5 Bestået/ikke bestået Intern

3. Instrumentering til opsamling af fysiologiske signaler 15 7-trinsskala InternElektroniske kredsløb 5 Bestået/ikke bestået InternAnatomi og fysiologi 5 Bestået/ikke bestået InternMatematik 3 5 Bestået/ikke bestået Intern

4. Behandling af fysiologiske signaler 15 7-trinsskala Ekstern

Digital signalbehandling 5 Bestået/ikke bestået InternDigitale HW/SW systemer 5 Bestået/ikke bestået InternBiofysik 5 Bestået/ikke bestået Intern

5. Klinisk teknologi 15 7-trinsskala Ekstern

Intern medicin og kirurgi 5 Bestået/ikke bestået InternFysik og klinisk teknologi 5 Bestået/ikke bestået InternBiostatistik 5 Bestået/ikke bestået Intern

6. Design af sundhedsteknologiske systemer 15 7-trinsskala Ekstern

Objektorienteret programmering 5 Bestået/ikke bestået Intern- Informationssytemer (valgfrit)- Modelleringsmetoder (valgfrit)

5 Bestået/ikke bestået Intern

Innovation i sundhedsvæsenet 5 Bestået/ikke bestået InternSUM 180

3.2 Videnskabsteori og videnskabelig metodeVidenskabsteori og videnskabelig metode indlæres gennem kursusaktiviteterne Projektbaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (1. sem.) og Fagenes videnskabsteori og metode (2. sem.) og bringes i anvendelse i projektmodulet Eksperimentel fysiologi (2. semester).

3.3 ValgfagBacheloruddannelsen giver den studerende valgfrihed til individuel profilering af sin uddannelse. Denne valgfrihed opnås dels i forbindelse med muligheden for at sammensætte et individuelt semester (jf. afsnit 5.4) og dels i kraft af, at der på alle semestre udbydes flere 15 ECTS

8

projektforslag med forskelligt indhold, indenfor et mere generelt tema. Derudover udbydes der 5 ECTS valgfrihed på 6. sem.

3.4 1. semester

3.4.1 Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde

Dansk titel

Engelsk titel

Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde

Introduction to projects in Biomedical Engineering

Placering Efterår (1. semester)

Forudsætninger Ingen

Læringsmål Studerende der gennemfører modulet

Viden

har viden om arbejdsprocesserne i et problembaseret projektarbejde,har viden om sundhedsteknologiens faglige profil.

Færdigheder

kan analysere egen læreproces,kan organisere et korterevarende gruppesamarbejde og samarbejde med vejleder,kan formidle resultatet af et problembaseret projektarbejde og projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser, skriftligt, grafisk og mundtligt.

Kompetencer

kan definiere vidensbehov og kan tilegne sig det viden som er nødvendigt til at kunne gennemføre et korterevarende sundheds-teknologiprojekt.

Undervisningsform Projekt

Indhold Projektet tager udgangspunkt i analysen af et sundhedsteknologisk system.

Projektgruppen skal under projektet

udarbejde en rapport,

udarbejde en procesanalyse,

deltage i en erfaringsopsamling,

deltage i et fremlæggelsesseminar, hvor projektgruppens dokumenter diskuteres.

Prøveform Intern ved deltagelse i et fremlæggelsesseminar med fremlæggelse af rapporten og en analyse af projektarbejdsformen.

Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen.

9

3.4.2 Sundhedsteknologi projekt

Titel

Engelsk titel

Sundhedsteknologi projekt

Project in Biomedical Engineering

Placering Efterår (1. Semester)

Forudsætninger Afsluttet Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde (3.4.1)


Viden

har kendskab til måder, hvorpå en sundhedsteknologisk problemstilling og dens løsning kan betragtes og vurderes i en klinisk sammenhæng, i et omfang så relevante kontekstuelle perspektiver kan udpeges,har viden om systemer i et ingeniørsmæssigt perspektivhar viden om teori og metode i et omfang, så der kan redegøres for projektets teoretiske og metodiske grundlag,har viden om sundhedsteknologi-uddannelsens faglige indhold og potentialer.

Færdigheder

kan analysere konkret teknologi som system og delsystemer,kan analysere egen læreproces,kan organisere gruppesamarbejde og samarbejde med vejlederekan formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en struktureret og forståelig måde, såvel skriftligt, grafisk som mundtligt

Kompetencer

kan anvende projektarbejde som studieform, herunder de gennemgåede metoder til organisering af gruppesamarbejdet og løsning af gruppekonflikt,kan tage ansvar for egen læreproces samt generalisere og perspektivere de erhvervede erfaringer.


Indhold Projektet tager udgangspunkt i analysen af en modern konkret eksempel af sundhedsteknologi med inddragelse af teknologiens betydning for den kliniske virkelighed og med inddragelse af relevante kontekstuelle perspektiver, som f.eks. brugersituationen, patient, økonomi, og etiske aspekter.

Der skal udarbejdes en skriftlig procesanalyse.

Prøveform Intern mundtlig prøve på baggrund af skriftlig projektrapport og projektafslutningen.

Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen

10

3.4.3 Matematik 1A

Dansk titel

Engelsk titel

Matematik 1A: Lineær algebra

Mathematics 1A: Linear algebra



Undervisningsform Forelæsninger og opgaveregning


Viden

har viden om definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for lineære ligningssystemer

har kendskab til lineære transformationer og deres sammenhæng med matricer

har viden om computerværktøjet Matlab og dets anvendelse indenfor lineær algebra

har kendskab til simple matrixoperationer har kendskab til invertibel matrix og invertibel lineær afbildning har kendskab til til vektorrummet Rn og underrum deraf har kendskab til lineær afhængighed og uafhængighed af

vektorer, samt dimension og basis for underrum har kendskab til determinant for matricer har kendskab til egenværdier og egenvektorer for matricer og

deres anvendelse har kendskab til projektioner og ortonormale baser har viden om første ordens differentialligninger, samt om

systemer af lineære differentialligninger

Færdigheder

kan anvende teori og regneteknik for lineære ligningssystemer til at afgøre løsbarhed, og til at bestemme fuldstændige løsninger og deres struktur

kan repræsentere lineære ligningssystemer ved hjælp af matrixligninger, og omvendt

kan bestemme og anvende reduceret echelonform af en matrix kan anvende elementære matricer i forbindelse med Gauss-

elimination og inversion af matricer kan afgøre lineær afhængighed eller lineær uafhængighed af

små systemer af vektorer kan bestemme dimension af og basis for underrum kan bestemme matrix for en givet lineær afbildning, og omvendt kan løse simple matrixligninger kan beregne invers af små matricer kan bestemme dimension af og basis for nulrum og søjlerum kan beregne determinanter og kunne anvende resultatet af

beregningen kan beregne egenværdier og egenvektorer for simple matricer kan afgøre, om en matrix er diagonaliserbar, og i bekræftende

fald gennemføre en diagonalisering, for simple matricer

11

kan beregne den ortogonale projektion på et underrum af Rn kan løse separable og lineære første ordens differentialligninger,

generelt, og med begyndelsesbetingelser

Kompetencer

skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder

skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber indenfor lineær algebra

Indhold Se læringsmål

Prøveform Intern skriftlig prøve.


3.4.4 Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund

Dansk titel

Engelsk titel

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund

Problem based learning in science, technology and society

Placering Efterår

Forudsætninger Ingen.

Formål Kursets formål er at støtte de studerende, teoretisk såvel som praktisk i at planlægge og udføre et problembaseret projektarbejde i grupper, under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer og den samfundsmæssige sammenhæng, som projektet indgår i.

I de studerendes projektarbejde er den væsentligste ressource projektgruppen, og for at udnytte og udvikle gruppemedlemmernes ressourcer bedst muligt, er det væsentligt at fokusere på at optimere gruppens samarbejde, læring og projektstyring. Men projektet skal også være levedygtigt udenfor projektgruppens rammer. Et problemorienteret projekt tager udgangspunkt i et konkret behov for en løsning og en aftager af løsningen, som er indlejret i en samfundsmæssig kontekst. Ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskaberne er påvirket af og påvirker i sig selv menneskers og samfunds udvikling.

Mål Studerende der gennemfører modulet

Viden

kan redegøre for grundlæggende læringsteori;kan redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejdekan redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL); herunder Aalborg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhængkan redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et

12

videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektivkan redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og vurdering

Færdigheder

kan analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres;kan reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter;kan analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats;kan reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektivkan udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå.

Kompetencer

kan indgå i et teambaseret projektarbejdekan formidle et projektarbejdekan reflektere og udvikle egen læring bevidstkan indgå i og optimere kollaborative læreprocesser

Prøveform Intern prøve


3.4.5 Grundlæggende programmering (imperativ programmering)

Titel

Engelsk titel

Grundlæggende programmering (imperativ programmering)

Introduction to programming (imperative programming)



Læringsmål Computere er – uanset fagområde – et af de vigtigste værktøjer til problemløsning i dag. Den studerende skal derfor opnå et kendskab til datalogiske grundbegreber i så almen en form, at vedkommende bliver i stand til at løse problemer ved hjælp af imperative programmeringssprog. I dette kursus opnår den studerende indblik i grundlæggende begreber som algoritmer, datastrukturer og computerarkitekturer.De studerende der gennemfører modulet opnår flg.:Viden:o Udviklingsmiljø og kompilering

13

o Imperative princippero Datatyper og variableo Kontrolstrukturero Funktioner og procedurero Datastrukturer herunder arrayso Input/outputo Sammensatte datastrukturero Simple algoritmer (f.eks. sortering og søgning)o Basal test af programmero Skal kunne forstå grundbegreberne indenfor de ovennævnte

emneområder

Færdigheder:

Den studerende skal efter kurset være i stand til at til at skrive, afvikle og teste imperative programmer, hvori de ovennævnte grundbegreber indgår i løsningen og at anvende korrekt fagterminologi

Kompetencer:Den studerende kan efter kurset både selvstændigt og i samarbejde med andre implementere et imperativt program som løsning på en defineret opgave

Undervisningsform Forelæsninger med tilhørende opgaver, praktiske programmerings- og dataopsamlings- databehandlings- og datapræsentations opgaver

Indhold Se læringsmål

Prøveform Intern


3.5 2. semester

3.5.1 Eksperimentel fysiologiDansk titelEngelsk titel

Eksperimentel fysiologiExperimental physiology

Placering Forår (2. semester)


14

Læringsmål Formålet med projektet er, efter at den studerende har stiftet bekendskab med sundhedsteknologiske systemer i de første-semesters projekter, at betragte (dele af) kroppen som fysiologisk system, der giver anledning til målbare fenomener.

Studerende der gennemfører modulet

Viden

har en forståelse af en systembeskrivelse af fysiologien,har en forståelse af fysiologiske signalers oprindelse,har en forståelse af de kliniske sammenhænge ift. projektets specifike problemstilling,kan anvende basale måletekniker,har en forståelse af dataopsamling og dataopsamlingssystemer,kan reflektere over teori, metoder og instrumenteringen ift. den specifike sundhedsteknologiske problemstilling,

Færdigheder

kan planlægge og udføre basale eksperimenter der inkluderer målinger fra mennesker,kan anvende Matlab til signalopsamling og/eller behandling og visualisering af biologiske signaler med inddragelse af brugssituationen og brugerkrav,kan bearbejde den valgte problemstilling med inddragelse af relevante sundhedsvidenskabelige, humanistiske eller samfundsmæssige sammenhænge,kan gennemføre en metodisk og konsekvent analyse af resultaterne af denne bearbejdning og drage konklusioner på baggrund heraf,planlægge og styre et projektarbejde,kan dokumentere eksperimentelle metoder og instrumentering, samt resultater,kan formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en klart struktureret, sammenhængende måde, såvel skriftligt, grafisk og mundligt.

Kompetencer

kan definere vidensbehovet ift. gennemførelse af et projekt,kan selvstændigt styre et længerevarende projektarbejde,kan kritisk vurdere relevansen af den indhentede viden i forhold til projektet,kan anlysere egen læreproces,kan anlysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet og reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger af problemer og evt. konflikter i projektgruppen,kan reflektere over sin professionelle rolle inden for sundhedsvæsenet.

Undervisningsform

Projekt

Indhold Projektet omfatter gruppedannelsen, gennemførelse af projektarbejdet, statusseminar, samt den afsluttende fremlæggelsesseminar og pro-jektprøve.

Projektrapporten skal indeholde et metodeafsnit, der dokumenterer,

15

analyserer og vurderer de anvendte metoder.

Som dokumentation for de ønskede færdigheder skal projektgruppen1. udarbejde en rapport,2. udarbejde en procesanalyse,3. deltage i fremlæggelsesseminar forud for eksamen samt4. deltage i den individuelle prøve.

Rapporten, procesanalysen og prøven dokumenterer færdigheder vedrørende de tekniske og sundhedsfaglige kompetencer, de konteks-tuelle kompetencer samt projektarbejds-kompetencer. Procesanalysen og prøven dokumenterer færdigheder vedrørende projektarbejdets kompetencer.

Prøveform Intern.

Vurderingskriterier

Er angivet i rammestudieordningen.

3.5.2 Calculus

Dansk titel

Engelsk titel

Calculus

Calculus


Forudsætninger Lineær algebra

Begrundelse Matematiske teorier, resultater og metoder er væsentlige for at kunne formulere, forstå og løse problemstillinger indenfor mange fagområder.


Viden har kendskab til definitioner, resultater og teknikker indenfor

teorien for differentiation og integration af funktioner af to eller flere variable

har kendskab til de trigonometriske funktioner og deres inverse funktioner

har kendskab til beskrivelsen af simple flader i hhv. retvinklede-, polære-, og sfæriske koordinater

har kendskab til de komplekse tal, deres regneregler og deres repræsentationer

har kendskab til faktorisering af polynomier over de komplekse tal

har kendskab til den komplekse eksponentialfunktion, dens egenskaber, og dens forbindelse med trigonometriske funktioner

har kendskab til kurver i planen (både i rektangulære og polære koordinater) og rummet, parametrisering, tangentvektor og krumning for disse

har kendskab til teorien for anden ordens lineære differentialligninger med konstante koefficienter

16

Færdigheder kan visualisere funktioner af to og tre variable ved hjælp af

grafer, niveaukurver og niveauflader kan foretage bestemmelse af lokale og globale ekstrema for

funktioner af to og tre variable kan bestemme areal, volumen, inertimoment og lignende ved

anvendelse af integrationsteori kan approksimere funktioner af en variabel ved hjælp af Taylors

formel, og kunne anvende lineær approksimation for funktioner af to eller variable

har færdighed i regning med komplekse tal kan finde rødder i den komplekse andengradsligning og udføre

faktorisering af polynomier i simple tilfælde kan løse lineære andenordens differentialligninger med

konstante koefficienter, generelt, og med begyndelsesbetingelser kan ræsonnere med kursets begreber, resultater og teorier, i

simple konkrete og abstrakte problemstillinger

Kompetencer skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og

anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder

skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber fra calculus

Indhold

Omfang i ECTS 5 ECTS

Prøveform Ekstern skriftlig prøve.

Bedømmelse Individuel bedømmelse 7-trinsskala


3.5.3 Fagenes videnskabsteori og metode

Titel

Engelsk titel

Fagenes videnskabsteori og metode

Scientific theory and method




Viden

skal kunne redegøre for forskellige videnskabs- og teknologihistoriske tilgange og videnskabelige metoder, samt eksemplificere disseskal kunne gengive forskellige syn på videnskab og teknologi, samt

17

anvende disse til at karakterisere konkrete historiske hændelserskal kunne anvende simple statistiske metoder (middelværdi, spredning, lineær regression) til resultatbehandling

Færdigheder

skal kunne vurdere konkrete eksempler på teknologier og videnskabelige udviklingstendenser, samt begrunde vurderingerneskal kunne vurdere eksperimentelle data’s gyldighed

Undervisningsform Forelæsninger, gruppearbejde, seminar, opgaveregning

Indhold Teoridelen omfatter temaforelæsninger, der dels beskæftiger sig med fagene i et historisk perspektiv og dels anskueliggører betydningen for den kulturelle og samfundsmæssige udvikling.

Historiografi samt Videnskabelige metoder og modeller.case 1: Darwin – evolutionsteoricase 2: Opdagelsen af DNAcase 3: Termodynamikcase 4: Udvikling af atom og molekylemodeller fra oldtidens

Grækenland til kvantemekanikkencase 5: Forureningens historieVidenskabens interne etik og eksterne etik.Logik og argumentationsteori.

Metodedelen omfatter usikkerhed og usikkerhedsberegning herunder usikkerhedsberegning på sammensatte udtryk. Her er typisk tale om vurdering af forskellig udstyrs og apparaturs måleusikkerhed, og hvorledes man kan styre sin måleusikkerhed ved passende valg af udstyr. Simpel laboratoriestatistik, dvs. middelværdi, varians, spredning/-standardafvigelse, standardfejl. Gentagelsers betydning for beregning og vurdering af analysenøjagtighed. Lineær regression. Vurdering af detektions- og kvantificeringsgrænser vha. standardkurven.

Prøveform Intern - Aktiv deltagelse (løbende evaluering), herunder aflevering af rapport, og deltagelse i et seminar.


3.5.4 Fysiologi i teori og praksis

Titel

Engelsk titel

Fysiologi i teori og praksis

Theoretical and experimental physiology

Placering Forår (2. Semester)


18


Viden

kan beskrive de grundlæggende principper og reaktioner indenfor den cellulære energiomsætning,kan redegøre for cellen, dens struktur, membraner, organeller og deres funktion,kan beskrive de grundlæggende strukturer i menneskets organer, deres opbygning og funktion, herunder bevægeapparat, kredsløb, respiration, fordøjelses- og udskillelsessystemer,kan beskrive organismens reguleringssystemer, herunder nerve-, sanse-, hormon- og immunsystemer,kan redegøre for geners og proteiners funktion og struktur,kan benytte korrekte begreber, notationer og symboler indenfor de ovennævnte områder,kan benytte korrekte begreber, notationer og symboler inden for de ovennævnte områder,

Færdigheder

kan forklare ligheder og forskelle mellem de 4 vævstypers opbygning og funktionsmåde,kan oversætte anatomiske steder/retninger/planer mellem anatomisk nomenklatur og hverdagssproglig beskrivelse,kan formidle organfunktion og organsystemfunktion til ikke-specialister,kan udføre og analysere (forklare mht. årsag-virkning ved inddragelse af viden om celler, vævstyper og til dels organer og organsystemer) eksperimentelle analyser på udvalgte celler/væv/organer/organsystemer,kan forudsige udfald af eksperimentelle analyse på udvalgte celler/væv/ organer/organsystemer.

Undervisningsform Forelæsninger med dertilhørende opgaver

Indhold Celle og organellers struktur og funktion.Udvalgte biologiske molekylers (småmolekyler, proteiner og nukleinsyrer) struktur og funktion.Den cellulære energiomsætning.Menneske organer, deres opbygning og funktion, herunder bevægeapparat, kredsløb, respiration, fordøjelses- og udskillelsessystemer.Organismens reguleringssystemer, herunder nerve-, sanse-, hormon- og immunsystemer.Genetik, mutationer, selektion og evolution

I kurset kan indgå praktiske eksperimenter i laboratoriet.

Prøveform Intern skriftlig prøve.


19

3.6 3. semester

3.6.1 Instrumentering til opsamling af fysiologiske signalerDansk titel

Engelsk titel

Instrumentering til opsamling af fysiologiske signaler

Instrumentation for the recording of physiological signals

Placering 3. semester

Forudsætninger Fulgt 1. studieår

Læringsmål Efter projektenheden skal den studerende kunne løse instrumenteringsopgaver relateret til måling af elektrofysiologiske variabler under hensynstagen til patientsikkerhed.

Studerende der har gennemført kurset

Viden og forståelse har viden om medicinsk terminologi, anatomi og fysiologi relateret

til et specifik medikoteknisk problem, forstår biologiske signalers oprindelse og har viden om deres

karakteristika, kan anvende grundlæggende design af medikotekniske

målesystemer baseret på analoge kredsløbselementer, har viden om analog-digital konvertering og forståelse af

elementære digitale regneteknikker til basal signalbehandling og -præsentation på en computer.

Færdighederkan anvende laboratorieudstyr til opbygning og test af elektroniske kredsløb,kan dokumentere design, implementering og test af elektriske kredsløb til medikoteknisk instrumentering,

Kompetencerkan håndtere komplekse medikotekniske problemstillinger,kan identificere egne læringsbehov mht. problemstillinger inden for medikoteknisk instrumentering.


Indhold Arbejdet er projektorganiseret med udgangspunkt i et konkret sundhedsteknologisk instrumenteringsproblem, der analyseres og løses vha. sundhedsteknologi bestående af en kombination af enkle analoge kredsløb med inddragelse af grænsefladen mellem krop og teknologi og med elementær signalbehandling på en computer.Den analoge del vil typisk omfatte forstærkning, filtrering, galvanisk adskillelse og kontakt med kroppen. Oprindelsen af det pågældende fysiologiske signal(er) analyseres.Anvendelsen af systemet vurderes.De enkelte delproblemer analyseres med henblik på valg mellem relevante løsninger med hensyn til funktionalitet, effektivitet og ressourcer. Løsninger af de enkelte delproblemer dimensioneres ved

20

hjælp af analyse, beregninger og simuleringer. Der vælges en løsning, som realiseres i laboratoriet og dokumenteres. Både sikkerhed og brugeraspekter i medicinsk sammenhæng inddrages i løsningen.

Prøveform Mundtlig prøve på basis af projektrapporten


3.6.2 Elektroniske kredsløb

Dansk titel

Engelsk titel

Elektroniske kredsløb

Electronic circuits



Læringsmål Studerende der har gennemført kurset

Viden og forståelsehar forståelse af følgende komponenterideelle og virkelig kildermodstand, kondensator og spoleoperationsforstærkerdioder

har forståelse af følgende love og reglerKirchhoffs strøm- og spændingsloveNorton og Theveninknudepunktsmetoden

har forståelse af dioder inverterende, non-inverterende kobling differensforstærker, instrumenteringsforstærker summationsforstærker, U/I-konverter, I/U-konverter integrator, differentiator, komparator offset strøm og spænding intern støj, ekstern støj, CMRR aktive filtre

forstår mediko-tekniske kredsløb front-end sikkerheds kredsløb galvanisk adskillelse driven-right-leg system isoleret strømforsyning

har viden om el-sikkerhed,har viden om frekvensanalyse, bodeplots, poler og nulpunkter, impedans og overføringsfunktioner,

Færdighederkan anvende måletekniske metoder mht.

praktisk implementering af elektriske kredsløb målemetoder til test af elektriske kredsløb måleapparater – voltmeter, oscilloskop, funktionsgenerator og

21

strømforsyninger Dokumentation af målemetoder Støj og forholdsregler imod støj Implementering af basale operationsforstærker kredsløb Simulering af kredsløb

Undervisningsform Forlæsninger med dertilhørende opgaver

Indhold

Prøveform Skriftlig prøve


3.6.2 Anatomi og fysiologiDansk titel

Engelsk titel

Anatomi og fysiologi

Anatomy and physiology


Forudsætninger Fysiologi i teori og praksis (2. semester)


Videnhar generel viden om udvalgte human organsystemers anatomi (struktur) samt en forståelse af disse systemers fysiologi (funktion).

Undervisningsform Forelæsninger med dertilhørende opgaver og dissikeringsøvelser

Indhold – Bevægeapparatets struktur og funktion herunder bindevæv, skeletsystemet, muskelsystemet og det somatiske nervesystem.

– Centralnervesystemets opbygning– Sanse-motorisk integration herunder reflekser samt hjernens højere

ordens funktioner herunder hjernens associationscentre, og neurofysiologiske mekanismer for hukommelse og indlæring

– Det autonome nervesystems struktur og funktion– De specielle sansers struktur og funktion: duftesans, lugtesans,

synssans, høresans og balancesans– Kredsløbssystemets struktur og funktion – herunder hjertets

pumpefunktion og regulering af blodtryk og blodflow– Fordøjelsessystemets struktur og funktion – herunder fordøjelsen af

protein, kulhydrat og fedt– Hormonsystemets struktur og funktion – herunder hormonernes

opbygning, transport og cellulære virkningsmåder– Immunsystemets struktur og funktion – herunder specifikt of non-

specifikt imunforsvar samt disses cellulære mekanismer.Prøveform Skriftlig eksamen


22

3.6.3 Matematik 3Dansk titelEngelsk titel

Matematik 3Mathematics 3


Forudsætninger Calculus (2. semester)


videnkan anvende generelle matematiske teorier og metoder ved analyse af lineære systemer,forstår grundlæggende kompleks funktionsteori og vektoranalyse.

Undervisningsform

Forelæsninger med dertilhørende opgaver

Indhold Kompleks funktionsteoriAnalytiske funktioner.Cauchy - Riemann’s ligninger.Eksempler på specielle komplekse funktioner.Kompleks integration: kurveintegraler, Gauchy’s integralsætning, Cauchy’s integralformel.

Rækketeori og FouriertransformationTalrækker, konvergenskriterier.Funktionsrækker, Taylorrækker, Fourierrækker.Fouriertransformation, Laplace transformation.

VektoranalyseVektordifferentialregning: gradient, divergens, rotation.Vektorintegralregning: Kurve- og fladeintegraler, Green’s sætning Gauss’ sætning divergenssætningen), Stoke’s sætning, potentialfunktion.

Prøveform Skriftlig intern eksamen

Vurderingskriterier

Er angivet i rammestudieordningen

3.7 4. semester

3.7.1 Behandling af fysiologiske signalerDansk titel

Engelsk titel

Digital behandling af fysiologiske signaler

Digital processing of physiological signals


Forudsætninger Fulgt 3. semester

Læringsmål Med udgangspunkt i den opnåede viden og forståelse på 3. semester

23

arbejdes der fortsat med metoder til opsamling og præsentation af signaler fra kroppen, men nu med fokus på signalbehandling og datakommunikation

Studerende der gennemfører modulet:- kan analysere udvalgte medikotekniske problemer som grænseflader

og delsystemer, herunder inddrage såvel patient som bruger- kan anvende metoder til konstruktion af sammensatte systemer til

løsning af praktiske medikotekniske problemstillinger- kan anvende metoder til specifikation, konstruktion, realisering, test og

dokumentation af programmel og af maskinel til mikrodatamater- forstår grundlæggende begreber for datamaters arkitektur- forstår programmelsystemers struktur og funktion, herunder

operativsystemer og udviklingsprogrammel- forstår simpel datakommunikation

Indhold Arbejdet er organiseret som en projekt og tager udgangspunkt i en konkret sundhedsteknologisk problemstilling.Der opstilles krav til en løsning af problemstillingen og et system til dataopsamling og databehandling bygges op med udgangspunkt i en konkret mikrodatamat.Der laves analyser af de delsystemer, der indgår i løsningen med udgangspunkt i krav til maskinel og programmel, og grænseflader mellem delsystemerne defineres.Der udvikles software til både mikrodatamat og PC samt til overførsel af data mellem kilde, system og bruger.Patientsikkerhed, dataintegritet og brugeraspekter inddrages i løsningen.


Prøveform Mundtlig prøve på basis af projektrapporten

Vurderingskriterier Er angivet i rammestudiordningen

3.7.2 Digital signalbehandlingDansk titel

Engelsk titel

Digital signalbehandling

Digital signal processing


Forudsætninger Matematik 3

Læringsmål Studerende der gennemfører kurset

Viden og forståelsehar forståelse af- tidsrækker og diskrete systemer- differens ligninger- lineære tids-invariante (LTI) systemer- egenfunktioner af LTI systems

24

- frekvens respons af LTI systemer- diskret-tid Fourier transformation (DTFT) og dens egenskaber- diskret Fourier transformation (DFT og FFT) og dens egenskaber -sampling, aliasering, rekonstruktion, ADC, DAC- z-transformation og dens egenskaber, inverse z-transformation- foldning- LTI systems med generaliseret lineær fase- minimum fase systemer- Laurent rækker- residue metoder (complex integration)- matrix egenværdi problemer

Færdighederkan anvende ovenstående matematiske metoder til design af lineære tids-invariante (LTI) systemer og til spektral analyse af reelle signaler.

Indhold Se under 'Læringsmål'


Prøveform Skriftlig eksamen

Vurderingskriterier er angivet i rammestudieordningen

3.7.3 Digitale HW/SW systemerDansk titel

Engelsk titel

Digitale HW/SW systemer

Digital HW/SW systems


Forudsætninger -


Viden og forståelse- forstår opbygning af basale algoritmer, datastrukturer og processer- forstår grundlæggende begreber for datamaters arkitektur- forstår struktur og afvikling af software på mikrodatamater- forstår simpel datakommunikation- har viden om dastrukturer- forstår algoritme design-har viden om søgning, opdatering og sortering i dynamiske datastrukturer- har viden om kompression/dekompression

Færdigheder

- kan anvende et mikrodatamatsystem til løsning af et medikoteknisk problem

- kan anvende algoritmer til løsning af et medikoteknisk problem- kan anvende metoder til specifikation, konstruktion, realisation, test og

dokumentation af hardware og software til mikrodatamatsystemer.

25


Indhold DatastrukturerAlgoritme designSøgning, opdatering og sortering i dynamiske datastrukturerKompression/dekompressionBenchmarkingComputer arkitekturCPU arkitekturBasale digital-logiske komponenterI/O-håndteringPolling og interrupt-mekanismerA/D og D/A konverteringSeriel kommunikation

Prøveform Skritlig prøve


3.7.4 BiofysikTitel

Engelsk titel

Biofysik

Biophysics


Forudsætninger -


Viden og forståelse

har forståelse af- Newtonsk mekanik – statik,- Newtonsk mekanik – dynamik,- Materialefysik - deformerbare legemer,- Materialeegenskaber,

- Electrisk ladning og elektriske felter,- Gauss' lov for det elektriske felt,- Electrisk potential,- Capacitans og dielektriske materialer,- Strøm og modstand,- Magnetfeltet og bevægende ladning,- Magnetfeltets kilder, Gauss’ lov for magnetfeltet,- Faradays lov, induktion,- Induktans og selvinduktion,

Undervisningsform Forelæsninger med dertilhørende opgaver

Indhold Grundlæggende viden inden for biomekanik og elektricitet og

26

magentisme.

Eksempler og opgaver fokuseres på praktisk relevante sundhedsteknologiske problemstillinger inden for bevægelsesanalyse, vævsmekanik, strukturmekanik og biosensorer (strain gauges, sensorer til kraftmåling etc.) og inden for kliniske anvendelse områder af elektricitet og magentisme.

Prøveform Skriftlig prøve


3.8 5. semester

3.8.1 Klinisk teknologiDansk titel

Engelsk titel

Klinisk teknologi

Clinical technology


Forudsætninger

Læringsmål


Indhold

Prøveform

Vurderingskriterier

3.8.2 Intern medicin og kirurgiDansk titel

Engelsk titel

Intern medicin og kirurgi

Internal medicine and surgery


Forudsætninger

Læringsmål

Undervisningsform

Indhold

Prøveform

Vurderingskriterier

27

3.8.3 Fysik og klinisk teknologiDansk titel

Engelsk titel

Fysik og klinisk teknologi

Physics and clinical teknology


Forudsætninger

Læringsmål

Undervisningsform

Indhold

Prøveform

Vurderingskriterier

3.8.4 BiostatistikTitel

Engelsk titel

Biostatistik

Biostatistics


Forudsætninger

Formål

Læringsmål

Undervisningsform

Indhold

Prøveform

Vurderingskriterier

3.9 6. semester

3.9.1 Design af sundhedsteknologiske systemerDansk titel

Engelsk titel

Design af sundhedsteknologiske systemer

Design of biomedical systems


Forudsætninger

Læringsmål


28

Indhold

Prøveform

Vurderingskriterier

3.9.2 Objektorienteret programmeringTitel

Engelsk titel

Objektorienteret programmering

Object oriented programming


Forudsætninger

Læringsmål

Undervisningsform

Indhold

Prøveform

Vurderingskriterier

3.9.3 Informationssystemer (valgfrit)Dansk titel

Engelsk titel

Informationssystemer (valgfrit)

Information systems (elective)


Forudsætninger

Læringsmål

Undervisningsform

Indhold

Prøveform

Vurderingskriterier

3.9.4 Modelleringsmetoder (valgfrit)Titel

Engelsk titel

Modelleringsmetoder (valgfrit)

Modelling methods (elective)


Forudsætninger

29

Læringsmål

Undervisningsform

Indhold

Prøveform

Vurderingskriterier

3.9.5 Innovation i sundhedsvæsenetDansk titel

Engelsk titel

Innovation i sundhedsvæsenet

Innovation in the health care sector


Forudsætninger

Læringsmål Studerende der gennmfører modulet

Videnforstår organisationen af sundhedsvæsenetforstår reimbursement modeller indenfor sundhedsvæsenetforstår regulatoriske krav til medicinsk udstyrforstår conceptet bag fase I-IV kliniske forsøg og post-marketing surveillanceforstår principperne bag translatorisk forksninghar viden om GMP, GLP, og GCPhar viden om forskellige internationale normer ifm. udstyr inden for sundhedsteknologiforstår Quality of Life begrebet og måleteknikker for QoLforstår kvalitetsbegrebet og kvalitetsnormerforstår procedurer omkring beskyttelse af intellektuelle rettighederforstår copyright problematikker ifm. f. eks. user interfaces o.l.forstår principper bag projektmanagementforstår virksomhedernes organisationsstrukturforstår investeringsproblematikker / financeringsbehovforstår businessplaner

Færdighederkan klassificere medicinsk udstyr

Kompetencer

Undervisningsform

Indhold

Prøveform

Vurderingskriterier

30

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision

Studieordningen er vedtaget af Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt og er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september 2010. Studieordningen træder i kraft for studerende, der starter på uddannelsens 1. semester 2010.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2007, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2013, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på www.ssn.aau.dk .

31

http://www.ssn.aau.dk/

Kapitel 5: Andre regler

5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk . Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen.

5.3 Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.

5.4 Særligt projektforløbDen studerende kan på 3., 4. eller 5. semester, efter ansøgning, sammensætte et uddannelsesforløb, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter jf. Rammestudieordningens afsnit 9.3.1.

5.5 EksamensreglerEksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteters hjemmeside.

5.6 DispensationStudienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

32

5.7 Uddybende informationGældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside., herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

5.8 Afslutning af bacheloruddannelsenBacheloruddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt.

5.9 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget(ene) dette forudsætter

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

33

Documents

Studieordning for Bacheloruddannelsen i · Web viewGrundlæggende viden inden for biomekanik og elektricitet og magentisme. Eksempler og opgaver fokuseres på praktisk relevante sundhedsteknologiske