Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, HA ......Juridisk metode A. Mål: Den studerende skal opnå grundlæggende kendskab til den juridiske terminologi og metode

1/34

Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura,

HA. jur. ved Aalborg Universitet September 2018

Journalnummer: 2017-422-00266

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (universitetsloven) fastsættes føl-gende studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse. § 1 Indledning Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr.

1061 af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørel-

sen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksa-

mensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (bachelorad-

gangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

§ 2 Studienævn og Fakultet Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakul-tet, Aalborg Universitet. Bacheloruddannelsen hører under Censorkorpset for Erhvervsøkonomi. § 3 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura forudsætter en gymnasial uddan-nelse. Stk. 2. Specifikke adgangskrav Der er specifikke adgangskrav til uddannelserne under det samfundsvidenskabelige hovedområde, såvel som for den enkelte uddannelse. Disse adgangskrav fremgår af bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186471, eller kan findes på undervisningsministeri-ets optagelsesportal (http://www.optagelse.dk). § 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, HA.jur. og Bachelor of Science (BSc) in Business Administration and Commercial Laws. § 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. § 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen har til formål at give den studerende en bred grundlæggende viden om fagets teorier og metoder, så den studerende kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse problemstillinger.

Uddannelsen sætter den studerende i stand til selvstændigt at kunne udføre erhvervsfunktioner med juri-disk og økonomisk indhold i virksomheder, institutioner og organisationer såvel i det private som i det of-fentlige.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186471http://www.optagelse.dk/

2/34

Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til optagelse på kandidatuddannelsen i er-hvervsøkonomi og erhvervsjura, cand.merc.jur.

Stk. 2. Uddannelsens fag Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura består af i alt 180 ECTS konstituerende fagele-menter, hvoraf 160 ECTS omfatter uddannelsens konstituerende obligatoriske juridiske (105 ECTS) og er-hvervsøkonomiske fagelementer (55 ECTS), 10 ECTS omfatter et specialiseringsfag med erhvervsøkonomisk eller juridisk indhold (efter den studerendes valg) og yderligere 10 ECTS omfatter et bachelorprojekt. Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Uddannelsens formål betinger, at den studerende erhverver viden, kompetencer og færdigheder indenfor både de juridiske og erhvervsøkonomiske fagområders videnskabelige discipliner vedrørende forhold, som er af betydning for virksomheders, institutioners og organisationers daglige drift og beslutningstagen. Dette gælder både udadtil i relation til dispositioner over for andre virksomheder, forbrugere og offentlige myn-digheder og indadtil i relation til virksomheden, institutionen eller organisationens etablering, organisering, beslutningstagen, finansiering og beskatning. En bachelor i erhvervsøkonomi og erhvervsjura giver følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer:

Viden om:

juridisk metode hvorledes erhvervsjuristen finder, tilegner sig og anvender relevante kilder i den erhvervsjuridiske

bedømmelse erhvervsjura set i et industri- og samfundsøkonomisk perspektiv erhvervsjura og samspillet med drifts- og erhvervsøkonomi juridisk informations- og litteratursøgning vedrørende nationale og internationale retsforhold.

Færdigheder i:

anvendelse af juridisk metode til at identificere et givet retsfaktum og fastlægge gældende ret in-den for uddannelsens fagområder

analyse og vurdering af lovgivning inden for forskellige reguleringsområder analyse af industri- og samfundsøkonomiske forudsætninger rådgivning om finansiering af aktiviteter med hensyntagen til både juridiske og økonomiske forhold,

og analyse og fortolkning af en juridisk argumentation, herunder formidling af sin juridiske og er-

hvervsøkonomiske indsigt over for både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere vurdering, fortolkning og kvalificering af formueretlige/offentligretlige dispositioner under hensyn-

tagen til relevante retsregler og økonomiske konsekvenser problembaseret projektarbejde vurdering af teoretiske og praktiske problemstillinger inden for det erhvervsøkonomiske fagområde

samt begrundelse og valg af relevante løsningsmodeller

Kompetencer til:

løsning af erhvervsjuridiske retsspørgsmål på grundlag af retsfakta håndtering af både mikro- og makroøkonomiske problemstillinger

3/34

håndtering af komplekse situationer i studie- eller arbejdssammenhænge inden for erhvervsøko-nomi og erhvervsjura samt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang

selvstændig og løsningsorienteret deltagelse i fagligt (erhvervsjuridisk og erhvervsøkonomisk) og tværfagligt samarbejde

identifikation af egne læringsbehov og strukturering af egen læring skriftlig og mundtlig kommunikation i et præcist sprog

§ 7 Regler om moduler, fagelementer og specialiseringsfag En bacheloruddannelse er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har er-hvervet i den adgangsgivende uddannelse. Modulernes omfang angives i ECTS og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studie-ordning. 60 ECTS svarer til et års heltidsstudie.

Semester Moduler/fag Vægtning ECTS 1. semester Juridisk metode

Formueret I for erhvervsjura: Aftaleret Erstatningsret Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi I

Jura Jura Økonomi

5 ECTS 20 ECTS 5 ECTS

2. semester Formueret II for erhvervsjura: Køberet Obligationsret I EU-ret Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi II og eksternt regnskab

Jura Jura Økonomi


3. semester Formueret III for erhvervsjura: Obligationsret II Finansieringsret og insolvensret Organisationsteori og videnskabsteori Finansiering

Jura Økonomi Økonomi


4. semester Forvaltningsret Erhvervsjuridisk rådgivning Økonomistyring inkl. management/ledelse

Jura Jura Økonomi


5. semester Markedsret Skatteret Marketing og strategi

Jura Jura Økonomi


6. semester Selskabsret Specialiseringsfag Bachelorprojekt

Jura Jura/Økonomi (valgfrit) Erhvervsjura/Erhvervsøko-nomi (valgfrit)


4/34

Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura består af obligatoriske juridiske fag på i alt 105 ECTS fordelt på formueretlige og forvaltningsretlige discipliner. Yderligere udgør de obligatoriske erhvervs-økonomiske fag i alt 55 ECTS. De valgfrie juridiske eller økonomiske fag udgør 10 ECTS og vælges på 6. se-mester med henblik på specialisering. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.

1. semester Semesteret består af følgende fag: Juridisk metode (5 ECTS) Formueret I for erhvervsjura (20 ECTS): Aftaleret Erstatningsret Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi I (5 ECTS) Juridisk metode A. Mål: Den studerende skal opnå grundlæggende kendskab til den juridiske terminologi og metode. B. Indhold: Juridisk metode, grundlæggende forståelse af den juridiske beslutningsproces, herunder gyldige kilder og elementær forståelse af hensyn og kriterier, samt grundlæggende kildesøgning. C. Omfang i ECTS: 5 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger. E. Tidsmæssig placering: Efterår – 1. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål:

Den studerende skal opnå viden om:

grundlæggende færdigheder inden for juridisk metode grundlæggende retskildeteori fremherskende fortolkningsmetoder juridisk metodes alogiske karakter betydningen af retsområdernes værdigrundlag forskellig vægtning af retskildematerialer grundlæggende juridisk argumentation.

Undervisningen tilrettelægges, så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår fær-digheder i at:

redegøre for metodisk terminologi søge retskildemateriale tolke retskildemateriale vægte og afveje retskildemateriale og hensyn redegøre for grundlaget for den retlige beslutning.

5/34

Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at:

grundlæggende redegøre for metodiske tilgange til løsning af retlige problemstillinger identificere og kvalificere retligt relevante fakta søge retskildemateriale metodisk til brug for løsningen, herunder at kortlægge, analysere og vur-

dere skrevne retsregler, retsafgørelser mv. redegøre for retslitteraturens betydning, analysere og vurdere en juridisk argumentation med støtte i den grundlæggende metodiske viden senere at udvikle kompetencer til dybere analy-

ser af retsskabelsen, retsvidenskabelig erkendelse og retlige løsningsmodeller af enhver problem-stilling.

H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående lærings-mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable grad af op-fyldelse af de ovenstående læringsmål.

I. Prøveformer: Skriftlig 2-timers kortsvarseksamen uden hjælpemidler. Formueret I for erhvervsjura Aftaleret A. Mål: Den studerende skal opnå grundige, grundlæggende færdigheder i aftaleret og kunne anvende disse på konkrete problemstillinger. Den studerende skal endvidere have en forståelse for aftalerettens helt grundlæggende betydning for næsten al juridisk regulering. B. Indhold: Indgåelse, fortolkning og ugyldighed af kontrakter. C. Omfang i ECTS: 10 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser, studenterinstruktioner og cases. E. Tidsmæssig placering: Efterår – 1. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål: Den studerende skal opnå viden om:

grundlæggende elementer og tankegange i aftaleretten

regler og principper for aftaleindgåelse

lovbestemte og ulovbestemte gyldighedsregler inden for formueretten

formuerettens fuldmagtsregler

fortolkning af aftaler.


formulere sig klart og velstruktureret om aftaleretlige spørgsmål anvende korrekt juridisk terminologi

6/34

redegøre for indholdet af aftaleretlige regler identificere aftaleretlige problemer og anvende aftaleretlige regler på konkrete tilfælde.

Undervisningen tilrettelægges, så den studerende opnår kompetence til på selvstændig vis at:

identificere aftaleretlige problemer kvalificere aftaleretlige problemer begrunde den juridiske løsning af aftaleretlige spørgsmål.


I. Prøveformer: Mundtlig eksamen og 5-timers skriftlig eksamen sammen med modulet Erstatningsret.

Erstatningsret A. Mål: Den studerende skal opnå grundige, grundlæggende færdigheder i erstatningsret og kunne an-vende disse på konkrete problemstillinger. Den studerende skal endvidere have en forståelse for erstat-ningsrettens helt grundlæggende betydning for næsten al juridisk regulering.

B. Indhold: De grundlæggende betingelser for erstatningsansvar samt særlige erstatningsretlige emne-områder vedrørende bl.a. børn, arbejdsgivere og færdsel.

C. Omfang i ECTS: 10 ECTS.

D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser, studenterinstruktioner og cases.

E. Tidsmæssig placering: Efterår – 1. semester.

F. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen.

G. Læringsmål:


grundlæggende elementer og tankegange i erstatningsretten regler og praksis om erstatning uden for kontraktforhold betingelser, der skal opfyldes, for at skadevolder bliver ansvarlig for en skade betingelser for at blive ansvarlig for andres fejl virkningen af skadelidtes egen skyld.


formulere sig klart og velstruktureret om erstatningsretlige spørgsmål anvende korrekt juridisk terminologi redegøre for indholdet af erstatningsretlige regler og

7/34

identificere erstatningsretlige problemer og anvende erstatningsretlige regler på konkrete tilfælde.

Undervisningen tilrettelægges, så den studerende opnår kompetence til på selvstændig vis at:

identificere erstatningsretlige problemer kvalificere erstatningsretlige problemer begrunde den juridiske løsning af erstatningsretlige spørgsmål.


I. Prøveformer: Mundtlig eksamen og 5-timers skriftlig eksamen sammen med modulet Aftaleret.

Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi I A. Mål: Formålet med dette modul er at give en grundlæggende introduktion til en række centrale økono-miske problemstillinger. Forståelsen af de økonomiske problemstillinger bliver gennemgået på tre aggrege-rede niveauer, hvilket omfatter det overordnede økonomiske system, det industrielle syn og virksomheds-synet. B. Indhold: Det første niveau omhandler en grundlæggende forståelse af det samfundsøkonomiske system, hvori indgår centrale elementer som BPN, økonomisk vækst, inflation, rente og arbejdsløshed. Det andet område omfatter industriøkonomi, hvor den studerende på grundlæggende måde skal forstå det økonomi-ske rationale i, hvordan virksomhedens grundlæggende beslutninger træffes vedrørende maksimering af profit og konsekvenserne heraf for samfundet. Inden for industriøkonomi vil dette blive analyseret under forskellige markedsformer, henholdsvis monopol og oligopol. I fortsættelse heraf omhandler modulet også en driftsøkonomisk tilgang, hvor markedsefterspørgslen, markedsudbuddet og markedsligevægten under fuldkommen konkurrence udledes ud fra antagelser omkring husholdningernes og virksomhedernes ad-færd. C. Omfang i ECTS: 5 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser. E. Tidsmæssig placering: Efterår – 1. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål:


centrale samfundsøkonomiske begreber, teorier, modeller og perspektiver set i forhold til det sam-fundsøkonomiske system

husholdningernes og virksomhedernes adfærd inden for driftsøkonomien

grundlæggende teorier, modeller og analyseredskaber.

8/34

Undervisningen tilrettelægges, så den studerende opnår færdigheder i at:

inden for industriøkonomien skal den studerende skal på grundlæggende niveau kunne identificere og sammenligne relevant teori-, model- og begrebsapparat

reflektere over de grundlæggende samfundsøkonomiske teoriernes anvendelsesmuligheder og be-grænsninger

identificere og sammenligne relevante grundlæggende teorier og modeller inden for industriøkono-mien

vurdere efficiencen samt effekterne af beskatning

analysere problemstillinger relateret til markedsimperfektioner.


analysere og reflektere over, hvordan grundlæggende samfundsøkonomiske begreber og teorier gør det muligt at forstå samfundsmæssige problemstillinger

grafisk analysere prisdannelsen under andre former for ufuldstændig konkurrence (duopol, mono-polistisk konkurrence)

beskrive og analysere prisdannelse på faktormarkeder

identificere grundlæggende mikroøkonomiske problemstillinger

argumentere for anvendelse af grundlæggende mikroøkonomisk teori på eksempler og praktiske problemstillinger.

H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse bestået/ikke bestået. I. Prøveform: Den studerende modtager ved modulets afslutning en afløsningsopgave, der skal løses grup-pevis.

2. semester Semesteret består af følgende moduler: Formueret II for erhvervsjura: (10 ECTS) Køberet Obligationsret I EU-ret (10 ECTS) Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi II og eksternt regnskab (10 ECTS)

Formueret II for erhvervsjura Køberet A. Mål: At sætte den studerende i stand til at identificere og løse køberetlige problemstillinger.

B. Indhold: Modulet indeholder de væsentligste køberetlige problemstillinger.


D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, opgaveløsning og studenterinstruktion.

E. Tidsmæssig placering: Forår – 2. semester.

9/34

F. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog anbefales det, at undervisningen i Formueret I er fulgt. G. Læringsmål:


køberetlige begreber og grundelementer og videnskabelige problemstillinger sondringen mellem handelskøb, forbrugerkøb og civilkøb misligholdelsestyper i købsaftaler misligholdelsesbeføjelser i køb misligholdelsesbeføjelsernes bortfald.


identificere det retlige indhold af en køberetlig tvist og beskrive denne i en køberetlig ter-minologi

anvende køberetlige bestemmelser korrekt på køberetlige tvister afgøre konkrete problemstilling ved anvendelse af køberetlige bestemmelser og andre rele-

vante retskilder.


anvende juridisk metode på køberetlige spørgsmål kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til køberettens regler og princip-

per formulere sig klart og velstruktureret om køberetlige spørgsmål med anvendelse af korrekt

terminologi vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes

overtrædelse.


I. Prøveform: 5-timers skriftlig eksamen sammen med modulet Obligationsret I.

Obligationsret I A. Mål: At sætte den studerende i stand til at identificere og løse obligationsretlige problemstillinger.

B. Indhold: Modulet indeholder en række grundliggende obligationsretlige problemstillinger knyttet til kon-traktsforhold.


D. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, opgaveløsning og studenterinstruktion.

10/34


F. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog anbefales det, at undervisningen i modulet Formueret I er fulgt.

G. Læringsmål:


obligationsretlige begreber og videnskabelige problemstillinger den almindelige obligationsrets principper og samspillet mellem disse og den specielle obli-

gationsret den obligationsretlige terminologi, således at den studerende kan videreudvikle sine evner

til at kvalificere aftaler og tvister obligationsretlig argumentation og aftalefortolkning betingelser for anvendelse af obligationsrettens misligholdelsesbeføjelser: naturalopfyl-

delse, ophævelse og erstatning i kontrakt (herunder sondringen mellem positiv opfyldelses-interesse og negativ kontraktinteresse)

indgåelse og fortolkning af aftaler om misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser.

Undervisningen tilrettelægges, så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår fær-digheder i, at:

identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i obligationsretlig terminologi

anvende den almindelige obligationsrets principper i samspil med den specielle obligations-ret, herunder blandt andet i samspil med køberetten

afgøre hvornår der foreligger misligholdelse i en konkret situation afgøre hvilke misligholdelsesbeføjelser, der finder anvendelse i en konkret situation.


anvende juridisk metode på obligationsretlige spørgsmål

kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til obligationsretlige regler og principper

formulere sig klart og velstruktureret om obligationsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt obligationsretlig terminologi

kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reg-lernes overtrædelse.


I. Prøveform: 5-timers skriftlig eksamen sammen med modulet Køberet.

EU-ret A. Mål: Modulets formål er at øge de studerendes kendskab til EU retten som en del af dansk ret, og at give

11/34

den studerende redskaberne til selvstændigt og i grupper at udføre problemorienteret arbejde (PBL), at ud-bygge den studerendes kendskab til juridisk metode fra 1. semester, at lære den studerende om de grund-læggende regler og principper for europæisk erhvervsret, og at introducere den studerende for den grund-læggende EU-ret som specialiserede fag senere på uddannelsen bygger videre på.

B. Indhold: Modulet indeholder følgende elementer:

erhvervsretlige regler med regionalt og internationalt perspektiv

EU institutionerne

EU-retten, både grundlæggende og udvalgte specialiserede dele

PBL i form af problemorienteret gruppearbejde

redskaber til gruppearbejde og analyse af problemstillinger, herunder peer feedback og en vide-reudvikling af juridisk metode fra 1. semester

læren om fortolkning og retskilder. C. Omfang i ECTS: 10 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende trænes i problembaseret gruppearbejde og tilbydes værktøjer til styring af gruppearbejde og professionel kritik af andres arbejde (peer feedback). Undervisningen består af tre dele. For det første et gruppeforløb under vejledning ved en akademisk medar-bejder, forelæsning i udvalgte dele af pensum, og studenterstyret gruppeforberedelse. Den studerende får inden undervisningen tildelt en gruppe samt et fagligt problemfelt med det formål at forelæsninger og læsning af undervisningsmateriale bliver anvendelsesorienteret. Grupperne skal løbende besvare faglige erhvervsrelevante spørgsmål på skrift og får i gruppeforløbet vejledning i effektivt gruppear-bejde og værktøjer til saglig refleksion på eget og andres arbejde. E. Tidsmæssig placering: Forår – 2. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det anbefales, at den studerende har gennemført 1. semesters modul om juridisk metode samt aftaleret. G. Læringsmål: I modulet skal den studerende opnå følgende:


EU-rettens kilder og principper

de EU-retlige retskilder

EU's institutioner

forholdet mellem EU-retten og national ret

harmonisering

de frie bevægeligheder

domstolskontrol.

Undervisningen tilrettelægges, så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår fær-digheder i, at:

angive EU-rettens grundbegreber

12/34

redegøre for indholdet af de almindelige regler i EU-retten

analysere betydningen af retspraksis fra EU-Domstolen

diskutere forskellige løsninger på almindelige EU-retlige problemstillinger med inddragelse af relevante teoretiske opfattelser og praksis til begrundelse for løsningen

relatere en emneorienteret problemstilling til EU-retlige regler og principper, herunder at af-dække retstilstand på det udvalgte emneområde

selvstændigt og ved samarbejde at kunne afdække og redegøre for en EU-retlig problemstilling og dens løsning på skrift og i tale.


anvende juridisk metode på EU-retlige spørgsmål

kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til EU-rettens regler

formulere sig klart og velstruktureret om EU-retlige spørgsmål med anvendelse af korrekt EU-retlig terminologi.

H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål. I. Prøveformer: Mundtlig gruppeeksamen på baggrund af et projekt samt eksamination i pensum.

Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi II og eksternt regnskab A. Mål: Formålet med dette modul er at give en grundlæggende introduktion til en række centrale økono-miske problemstillinger. Forståelsen af de økonomiske problemstillinger bliver gennemgået på tre aggrege-rede niveauer, hvilket omfatter det overordnede økonomiske system, det industrielle syn og virksomheds-synet. Alle med relation til relevante juridiske discipliner.

B. Indhold: Det første niveau omhandler en grundlæggende forståelse af det samfundsøkonomiske system, hvori indgår centrale elementer som BPN, økonomisk vækst, inflation, rente og arbejdsløshed. Det andet niveau omfatter industriøkonomi, hvor den studerende på grundlæggende måde skal forstå det økonomi-ske rationale i, hvordan virksomhedens grundlæggende beslutninger træffes vedrørende maksimering af profit og konsekvenserne heraf for samfundet. Inden for industriøkonomi vil dette blive analyseret under forskellige markedsformer, henholdsvis monopol og oligopol. Tyngden i gennemgangen vil ligge på den strategiske adfærd. I den forbindelse særligt, hvordan konkurrenceretten sætter begrænsninger for virk-somhedens handlemuligheder dels i forhold til egne strategier og samspillet med andre virksomheder. På det tredje niveau omhandler modulet også en driftsøkonomisk tilgang, hvor markedsefterspørgslen, mar-kedsudbuddet og markedsligevægten under fuldkommen konkurrence udledes ud fra antagelser omkring husholdningernes og virksomhedernes adfærd. De studerende vil også få viden om de centrale begreber, principper og metoder, som kendetegner den eksterne årsrapport. De studerende vil også få viden regnska-bets muligheder og begrænsninger som kommunikationsmiddel for eksterne interessenter. C. Omfang i ECTS: 10 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser. E. Tidsmæssig placering: Efterår – 2. semester.

13/34

F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog er det en betingelse for at gå til eksamen at modulet Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi I på 1. semester er bestået. G. Læringsmål:


centrale samfundsøkonomiske begreber, teorier, modeller og perspektiver set i forhold til det sam-fundsøkonomiske system og de generelle økonomiske politikkers virkefelter i dansk og internatio-nal økonomi samt deres betydning for virksomheden

centrale teorier og modeller inden for industriøkonomi

antagelserne bag fuldkommen konkurrence samt efficiencen af den tilhørende markedsligevægt inden for driftsøkonomien

identificere og eksemplificere driftsøkonomiske problemstillinger relateret til markedsimperfektio-nercentrale begreber, principper og metoder inden for eksternt regnskab.

teorier, modeller og analyseredskaber med særlig henblik på strategi og organisationsanalyse.


reflektere over de samfundsøkonomiske teoriernes anvendelsesmuligheder og begrænsninger

identificere og sammenligne relevante teorier og modeller inden for industriøkonomien, hvor den studerende skal kunne identificere og sammenligne relevant teori-, model- og begrebsapparat. Den studerende skal også kunne vurdere industriøkonomiske modellers forudsætninger i relation til re-levante cases

vurdere efficiencen samt effekterne af beskatning

analysere problemstillinger relateret til markedsimperfektioner

anvende teorier, modeller og analyseredskaber på specifikke problemstillinger inden for strategi og organisationsanalyse.

vurdere det eksterne regnskabs muligheder som kommunikationsmulighed over for eksterne inte-ressenter.


analysere og reflektere over, hvordan grundlæggende samfundsøkonomiske begreber og teorier gør det muligt at forstå samfundsmæssige problemstillinger

grafisk analyserer prisdannelsen under andre former for ufuldstændig konkurrence (duopol, mono-polistisk konkurrence)

analysere prisdannelse på faktormarkeder

identificere driftsøkonomiske problemstillinger

argumentere for anvendelse af driftsøkonomisk teori på eksempler og praktiske problemstillinger

kunne identificere de vigtigste elementer i det eksterne regnskab

argumentere for anvendelse af teorier, modeller og analyseredskaber på strategiske problemstillin-ger og organisationsanalyse.

14/34

H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående lærings-mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable grad af op-fyldelse af de ovenstående læringsmål. I. Prøveform: Skriftlig 4-timers eksamen. Det er en forudsætning, at modulet Driftsøkonomi, industriøko-nomi og samfundsøkonomi I på 1. semester er bestået.

3. semester Semesteret består af følgende moduler: Formueret III for erhvervsjura: (10 ECTS) Obligationsret II Finansieringsret og insolvensret Organisationsteori og videnskabsteori (15 ECTS) Finansiering (5 ECTS) Formueret III for erhvervsjura Obligationsret II A. Mål: At sætte den studerende i stand til at identificere og løse en række centrale obligationsretlige pro-blemstillinger.

B. Indhold: Modulet indeholder en række centrale obligationsretlige problemstillinger.


D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og casegennemgang.

E. Tidsmæssig placering: Efterår - 3. semester.


G. Læringsmål:


obligationsretlig terminologi, argumentation og problemløsning de obligationsretlige regler om personskifte i gensidigt bebyrdende retsforhold, overdra-

gelse af fordringer, fordringers ophør, herunder ved eftergivelse, efterbetaling, condictio in debiti, modregning, passivitet og forældelse, samt hæftelsesformerne, herunder kaution.


identificere, kvalificere og løse obligationsretlige spørgsmål og problemstillinger inden for de af modulet omhandlede emner

vise kendskab til og redegøre for indholdet af de relevante obligationsretlige regler formulere sig klart og velstruktureret om obligationsretlige spørgsmål og anvende korrekt

obligationsretlig terminologi.

15/34


anvende juridisk metode på obligationsretlige spørgsmål erhverve og anvende viden om de omfattede obligationsretlige emner kvalificere og løse juridiske problemstillinger i forhold til obligationsretlige regler og princip-

per formulere sig klart og velstruktureret om obligationsretlige spørgsmål med anvendelse af

korrekt obligationsretlig terminologi.


I. Prøveformer: Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projekt sammen med modulet Finansie-ringsret og insolvensret.

Finansieringsret og insolvensret A. Mål: At sætte den studerende i stand til at identificere og løse en række centrale finansieringsretlige og insolvensretlige problemstillinger. B. Indhold: Modulet indeholder en række centrale finansieringsretlige og insolvensretlige problemstillinger. C. Omfang i ECTS: 5 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og casegennemgang. E. Tidsmæssig placering: Efterår – 3. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål:

Den studerende skal opnå viden om:

indholdet af løsørepanterettigheder

forholder mellem panthaver og pantsætter

tilbehørspanteret

virksomhedspant

underpant i løsøre

håndpant

ejendomsforbehold

tilbageholdsret

ophør af panteret

individualforfølgningsreglerne

udlægsgrundlag

arrest

indsigelser mod udlæg arrest

genstanden for udlæg

16/34

virkningen af udlæg

tvangsauktion

indtræden af konkurs

ligebehandlings- og urådighedsprincippet i konkurs

konkursmassen

kreditorgrupper

konkursorden og konkursprivilegier

omstødelse i konkurs

forholdet til panthavere og andre rettighedshavere

fundamentet for eksekution

parternes stilling ved eksekution

genstanden for eksekution

arrest og forbud

samspillet med eksekution og øvrige formueretlige regler. Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår fær-digheder i at: beskrive gældende ret

identificere det retlige indhold af en tvist i eksekutionssystemet, løsøretingsretlig tvist og in-solvensretlig tvist og beskrive denne i korrekt terminologi

skelne mellem irrelevante og relevante fakta

operere med flere formueretlige discipliner

anvende relevante retsregler og retssætninger på fakta

argumentere for og imod forskellige løsninger af eksekutionsretlige, tingsretlige og insolvens-retlige spørgsmål

afgøre en konkret problemstilling ved anvendelse af relevante retskilder. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at:

redegøre for reglerne om rettigheder i løsøre, individualforfølgning og universalforfølgning

kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til eksekutionsrettens, tingsrettens og insolvensrettens regler og principper

formulere sig klart og velstruktureret om sikkerhedsretlige og insolvensretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi

kunne vurdere og analysere en konkret problemstilling og identificere de relevante retsregler til løsning af den forelagte problemstilling, samt anvende retsreglerne korrekt ved brug af den juridiske metode.

H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående lærings-mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable grad af op-fyldelse af de ovenstående læringsmål. I. Prøveformer: Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projekt sammen med modulet Finansie-ringsret og insolvensret.

Organisationsteori og videnskabsteori

17/34

A. Mål: Modulet har til formål at opbygge bredt funderet og anvendelsesorienteret viden og kompetencer til at forstå, undersøge og arbejde med organisationer som fænomen. I modulet skal den studerende ar-bejde med forskellige organisationsteoretiske perspektiver på, hvordan en organisation og dens forskellige processer kan forstås og analyseres. De forskellige organisationsteoretiske perspektiver knyttes til deres respektive bagvedliggende videnskabelige metodetilgange. B. Indhold: I modulet skal den studerende arbejde med forskellige videnskabelige metodetilgange til under-søgelse af erhvervsøkonomiske fænomener og problemstillinger. I den forbindelse anvendes organisations-feltet som genstandsfelt, når der trænes i brugen af de videnskabelige metodetilgange. Træning i at kunne anvende og bruge de forskellige organisationsperspektiver og videnskabelige metodetilgange finder sted i projektarbejdet samt i workshops. Den studerende udvikler kompetencer i organisationsforståelse samt i forståelsen og brugen af videnskabelige metodetilgange, som er grundlæggende og væsentlige for de kom-mende semestres kurser og projektarbejde. C. Omfang i ECTS: 15 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser og projektarbejde. E. Tidsmæssig placering: Efterår – 3. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål:

Den studerende skal:

opbygge en viden der giver mulighed for at kunne redegøre for og forholde sig kritisk til grundlæg-gende organisationsteori og videnskabelige metodetilgange

opbygge en viden der giver mulighed for at kunne redegøre for og forholde sig kritisk til forskellige perspektiver på organisationen og dens processer.


arbejde selvstændigt og metodisk med problemorienteret projektarbejde

udvikle videnskabelige undersøgelsesdesign, som kan bruges til at identificere og undersøge er-hvervsøkonomiske problemstillinger

diagnosticere og analysere organisatoriske problemstillinger

selvstændigt og kritisk kunne udvikle begrebs- og refleksionsrammer, der kan bidrage til løsning af problemstillingerne.


udvikle kompetencer i organisationsforståelse samt i forståelsen og brugen af videnskabelige meto-detilgange, som er grundlæggende og væsentlige for de kommende semestres kurser og projektar-bejde

argumentere for brugen af forskellige metoder til at opbygge viden om erhvervsøkonomiske pro-blemstillinger.

18/34

H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående lærings-mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable grad af op-fyldelse af de ovenstående læringsmål. I. Prøveform: Mundtlig gruppeeksamen på baggrund af et projekt samt eksamination i pensum. Finansiering A. Mål: Formålet med faget er at give den studerende en grundlæggende introduktion til finansiering og herunder de forskellige finansielle problemstillinger, der kan opstå i en virksomhed. Fagets formål er desu-den at give den studerende metoder til vurdering af, hvor økonomiske attraktive forskellige handlingsalter-nativer er. Det er også et mål med faget, at den studerende opnår kompetence til at anvende fagets meto-der i forbindelse med analyse og vurdering af investeringsmæssige og finansielle aspekter i relation til er-hvervsøkonomiske problemstillinger. B. Indhold: Følgende større emneområder indgår i undervisningen:

opstille regnskabet med henblik på finansielle analyser

rentebegreber

generelle finansielle beregninger

principper for vurdering af investeringsprojekter

opstilling af budgetter, beregning af frit cash flow og opstilling af en række nøgletal

virksomhedens valg af finansiering

aktionærernes afkastkrav

virksomhedens kapitalomkostning

kapitalstruktur og udbyttepolitik

aktier og obligationer

værdiansættelse af virksomheder En stor del af fagets emneområder indgår som det teoretiske fun-dament for gennemførelse af værdiansættelsen af en virksomhed.

C. Omfang i ECTS: 5 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser. E. Tidsmæssig placering: Efteråret – 3. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål:


fagområdets teorier, begreber, modeller og metoder (fagets teoretiske referenceramme)

samt indsigt og forståelse af virksomhedens og aktionærernes forskellige finansielle problemstillin-ger, samt hvorledes disse relateres til fagområdets teoretiske referenceramme.


19/34

anvende, reflektere over og kritisk vurdere den teoretiske referencerammes anvendelsesmulighe-der og begrænsninger

identificere og anvende teoretiske og praktiske problemstillinger for virksomheder samt opstille og vælge løsningsmuligheder

anvende den teoretiske referenceramme til at analysere finansielle problemstillinger vedrørende virksomheder og aktionærer

analysere og konkludere på de fundne løsninger og herunder implikationerne for virksomheden og dens aktionærer

analysere og vurdere resultater med hensyn til deres gyldighed, anvendelse og begrænsninger med henblik på at uddrage et beslutningsgrundlag og en konklusion baseret på de gennemførte analyser og beregninger.


kunne analysere og argumentere, hvordan viden og refleksion over fagområdets teoretiske referen-ceramme gør det muligt at forstå og arbejde med finansielle problemstillinger

på baggrund af fagområdets teoretiske referenceramme skal den studerende kunne argumentere for og gennemføre analyser og beregninger på praktiske og teoretiske problemstillinger i relation til en virksomhed og dens aktionærer

formidle viden og analyser inden for fagområdet samt kunne deltage og bidrage med løsning og drøftelse af konkrete finansielle problemstillinger i en virksomhed.

H. Vurderingskriterier: Faget eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål. I. Prøveform: Skriftlig 4-timers eksamen.

20/34

4. semester Semesteret består af følgende moduler: Forvaltningsret (10 ECTS) Erhvervsjuridisk rådgivning (10 ECTS) Økonomistyring inkl. management/ledelse (10 ECTS) Forvaltningsret A: Mål: Den studerende skal opnå grundlæggende færdigheder i den almindelige forvaltningsret og kunne anvende disse på konkrete problemstillinger. Den studerende skal opnå overblik over statsorganernes op-bygning og funktion (lovgivende, udøvende og dømmende myndighed). B: Indhold: Forvaltningsmyndigheders opbygning, relevante retskilder, kompetenceforhold, sagsbehand-lingsregler, hjemmel og andre indholdsmæssige grundsætninger, prøvelses- og tilsynsmuligheder og tilba-gekaldelse, samt statsorganernes opbygning og funktion. C: Omfang i ECTS: 10 ECTS. D: Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser og cases. E: Tidsmæssig placering: Forår – 4. semester. F: Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G: Læringsmål: Den studerende skal opnå viden om:

statsorganerne opbygning og funktion, jf. grundlovens § 3

den almindelige forvaltningsrets begreber, retskilder og videnskabelige problemstillinger

forvaltningsorganers (herunder kommunale organers) funktioner, organisation og opbygning

betydning af forskellige organiseringer og kompetencefordeling, herunder det kommunale styrel-

sessystem i grundtræk (organisationen, opbygning mv.)

forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler og de indholdsmæssige krav til forvaltningsafgørelser,

herunder kommunalfuldmagten, dens baggrund og begrundelse

reglerne om tilbagekaldelse af forvaltningsafgørelser

prøvelsessystemerne ved rekurs, ombudsmanden, kommunaltilsyn og domstolene.

Undervisningen tilrettelægges, så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår fær-digheder i at:

afgøre og vurdere forvaltningsretlige spørgsmål

redegøre for forvaltningsretlige regler

analysere reglernes indhold og argumentere for valg af retskilde

identificere og afgøre om indholdsmæssige krav til forvaltningsafgørelse (hjemmel, magtfordrejning

mv.) er iagttaget

afgøre om sagsbehandlingsregler konkret er overtrådt og angive relevante argumenter af betyd-

ning for vurderingen heraf samt de retlige følger

21/34

afgøre de retlige konsekvenser af en overtrædelse af forvaltningsregler

redegøre for relevante prøvelsesmuligheder.

Undervisningen tilrettelægges, så den studerende opnår kompetence til på selvstændig vis at:

anvende juridisk metode på forvaltningsretlige spørgsmål

kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til forvaltningsretlige

formulere sig klart og velstruktureret om forvaltningsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt

forvaltningsretlig terminologi

fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret i forvaltningsret

give et kvalificeret bud på, hvordan relevante prøvelsesorganer vil afgøre konkrete sager.

H: Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående lærings-mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable grad af op-fyldelse af de ovenstående læringsmål. I: Prøveform: Skriftlig 5-timers eksamen. Erhvervsjuridisk rådgivning A: Mål: Det overordnede mål med modulet er, at den studerende i en gruppe undersøger erhvervsjuridiske problemstillinger ud fra en simuleret rådgivningssituation for en virksomhed og analyserer disse ud fra en flerfaglig vinkel. B: Indhold: Den studerende skal i grupper (4-5 i hver gruppe) løse problemstillinger (cases) knyttet til deres erhvervede erhvervsjuridiske kompetencer på tidligere og nuværende semestre. På 4. semester har den studerende haft følgende juridiske fag, som vil kunne indgå i de stillede cases: Juridisk metode, erstatnings-ret, aftaleret, obligationsret, køberet, EU-ret, obligationsret II, finansieringsret og insolvensret og forvalt-ningsret. Der vil i løbet af semesteret blive udleveret tre cases, der alle skal løses som en forudsætning for at gå til eksamen. C: Omfang i ECTS: 10 ECTS. D: Undervisnings- og arbejdsformer: Projektarbejde og vejledning og periodevis afrapportering til vejleder. E: Tidsmæssig placering: Forår – 4. semester. F: Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G: Læringsmål: Den studerende skal anvende sin viden, færdigheder og kompetencer fra tidligere erhvervsjuridiske fag på uddannelsen i forbindelse med udarbejdelse af projektet. Den studerende skal opnå viden om:

analyse af en virksomheds erhvervsjuridiske problemstillinger ud fra flerfagligt udgangspunkt

rapportskrivning (3 stk. i løbet af semesteret)

22/34

virksomheders erhvervsjuridiske udfordringer. Den studerende skal opnå færdigheder i:

Erhvervsjuridisk rådgivning af virksomheder på egen hånd og i grupper

at identificere og analysere erhvervsjuridiske problemstillinger

at udarbejde motiverede skriftlige forslag til løsning af erhvervsjuridiske problemstillinger

at fremstille erhvervsjuridiske problemstillinger mundtligt og diskutere problemstillinger mundtligt

tænke flerfagligt og løsningsorienteret

arbejde i grupper

rapportskrivning

erhvervsjuridisk rådgivning

formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. Den studerende skal opnå følgende kompetencer:

erhvervsjuridisk rådgivning af virksomheder

samarbejde i gruppe om løsning af erhvervsjuridiske problemstillinger

tage ansvar for eget og gruppens arbejde og læring

formulere sig klart og velstruktureret

kunne argumentere, analysere og komme med anbefalinger mundtligt og skriftligt til virksomhe-den.

H: Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående lærings-mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable grad af op-fyldelse af de ovenstående læringsmål. I: Prøveform: Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projekt. Økonomistyring inkl. management/ledelse A. Mål: Modulet skal gøre den studerende i stand til at diskutere og analysere centrale teorier og problem-stillinger inden for økonomistyring. Det overordnede mål med dette fag er at sætte den studerende i stand til at kunne demonstrere en generel viden om og forståelse af forskellige økonomistyringsmodeller, samt at kunne omsætte de teoretiske modeller til konkrete beregninger og beslutningsoplæg, der afhænger af de data, der er til stede, og de problemstillinger, der skal løses. Den studerende skal endvidere være i stand til at diskutere og analysere fordele og ulemper ved forskellige økonomistyringsmodeller. Efterfølgende skal de forskellige økonomistyringsmodeller anvendes i ledelsesmæssige sammenhænge, hvor økonomistyrings-informationen bliver omsat til beslutningsformål på flere niveauer i virksomheden. B. Indhold: Det er vigtigt, at den studerende er i stand til både at frembringe et økonomisk beslutnings-grundlag, men også at den studerende er i stand til at træffe driftsøkonomisk korrekte beslutninger ud fra dette talgrundlag. I de senere år har ikke-finansiel information fået en mere central placering i økonomisty-ringen, og økonomistyringens evne til at understøtte virksomhedens strategi er blevet central, hvilket også afspejler sig i modulet. I modulet gennemgås en række forskellige økonomistyringsmodeller, der hver især er møntet på forskellige beslutningsopgaver. Der vil både blive undervist i traditionelle danske økonomisty-ringsmodeller samt i internationale økonomistyringsmodeller, og der vil blive lagt vægt på både finansiel og ikke-finansiel information.

23/34

C. Omfang i ECTS: 10 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser. E. Tidsmæssig placering: Forår – 4. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål:


økonomistyringens idé og formål

virksomhedens grundlæggende økonomiske struktur

skandinaviske økonomistyringsmodeller

koblingen mellem omkostningsstyring og beslutningstagning.


anvende omkostningsmodeller herunder traditionel fullcost og ABC/TDABC i beslutningstagning

udarbejde og anvende budgetter og følge op på dem herunder udarbejde variansanalyser

anvende strategikort og balanced scorecard

anvende finansiel præstationsmåling

anvende interne afregningspriser

opgøre kunderentabilitet og styre kunderelationer

måle og styre interne processer

måle og styre omkostninger over et produkts livscyklus.


argumentere for anvendelsen af standardomkostningsregnskabet og koble denne viden til virksom-hedsstyring

argumentere og analysere de adfærdsmæssige konsekvenser af økonomistyring.

H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående lærings-mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable grad af op-fyldelse af de ovenstående læringsmål. I. Prøveform: Mundtlig eksamen.

24/34

5. semester Semesteret består af følgende moduler: Markedsret (10 ECTS) Skatteret (10 ECTS) Marketing og strategi (10 ECTS) Markedsret A. Mål: Den studerende skal opnå grundlæggende færdigheder i den almindelige markedsret bestående af konkurrenceretten, markedsføringsretten og immaterialretten. Disse færdigheder skal kunne anvendes på konkrete markedsretlige problemstillinger.

B. Indhold: Konkurrenceretlig markedsafgræsning, forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler samt undtagelserne hertil, forbuddet mod misbrug af dominerende stilling, fusionskontrol, markedsføringslovens §§ 1 og 18 og en introduktion til ophavsretten, patentretten, brugsmodelretten, designretten og varemær-keretten.


D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser og cases.



G. Læringsmål:


konkurrenceretlig markedsafgræsning, forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler samt und-tagelserne hertil, forbuddet mod misbrug af dominerende stilling og fusionskontrol

ophavs-, patent-, brugsmodel-, design-, og varemærkeret markedsføringslovens §§ 1 og 18.

Undervisningen tilrettelægges, så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår fær-digheder i:

at redegøre for indholdet af konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretten og deres forhold til hinanden

at identificere konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretlige problemer ud fra et komplekst materiale

at analysere konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretlige problemstillinger, argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter

at formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.

Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at:

anvende den juridiske metode på konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretlige spørgsmål;

25/34

kvalificere og relatere juridiske problemstillinger inden for konkurrence-, immaterial-, og markeds-føringsretten

kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold og begrundelse formulere sig klart og velstruktureret om immaterialretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt

terminologi.


I. Prøveform: Skriftlig 4-timers eksamen.

Skatteret A. Mål: Modulet tilsigter at give den studerende en solid forståelse for skatterettens grundprincipper og princippernes anvendelse på konkrete skatteretlige problemstillinger. Det tilsigtes, at den studerende tileg-ner sig særlig viden om beskatning af selvstændigt erhvervsdrivende, herunder principperne for skatternes beregning. Det tilsigtes yderligere, at den studerende kan formulere sig klart og velstruktureret om skatte-retlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi.

B. Indhold: Skatteforvaltningens opbygning, indkomstbegreber og skatteberegning, driftsomkostninger,

erhvervsindkomst, gaver og andre indtægter, rette indkomstmodtager. Skatteretlige konsekvenser af reali-sation af forskellige former for værdipapirer, virksomheder og aktiver.


D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, cases, holdøvelser.



G. Læringsmål:


skatterettens retskilder og princippet om rette indkomstmodtager subjektiv skattepligt indkomstbegrebet og indkomstkategorier driftsomkostninger og tab erhvervsmæssig virksomhed afskrivninger beskatning af gaver og andre indtægter realisationskriterier aktieindkomst, ejendomsavance og kursgevinster overdragelse af erhvervsvirksomhed


26/34

identificere relevante skatteretlige problemstillinger redegøre for skatteretlige regler analysere reglernes indhold og argumentere for valg af retskilde anvende skattelovgivningens bestemmelser korrekt formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister formulerer og formidle forskningsbaseret viden.


anvende juridisk metode på skatteretlige spørgsmål kvalificere og relatere skatteretlige problemstillinger i forhold til skattelovgivningens regler og prin-

cipper formulere sig klart og argumentere kvalificeret om skatteretlige spørgsmål med anvendelse af kor-

rekt terminologi kunne vurdere og analysere reglernes indhold kunne deducere juridiske løsninger på de skatteretlige problemstillinger ved anvendelse af skatte-

lovgivningen og andre relevante retskilder argumentere overbevisende for juridiske løsninger på de skatteretlige problemstillinger foretage vurderinger og træffe valg i en kompleks sammenhæng.


I. Prøveform: 4-timers skriftlig eksamen.

Marketing og strategi A. Mål: Målet med et er at arbejde med marketing og markedsanalyse og strategiske teorier, modeller og perspektiver inden for erhvervsøkonomi. B. Indhold: Indholdet i modulet tager afsæt i virksomhedens eksterne omgivelser og omfatter dels et ar-bejde med marketing, markedsanalyse og strategiske teorier, modeller og perspektiver inden for erhvervs-økonomi, og dels et projektarbejde, hvor der skal udfærdiges et projekt i grupper, der har til formål at an-vende disse teorier, modeller og perspektiver på en problemstilling inden for marketing. Den studerende kan selv vælge, om projektarbejdet tager udgangspunkt i en casevirksomhed, konkret virksomhed, flere virksomheder eller organisationer eller brancher. C. Omfang i ECTS: 10 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser og projektarbejde. E. Tidsmæssig placering: Efterår – 5. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål:


27/34

markeder, kunder, ledelse og organisationsforståelse, virksomhedsdrift, udvikling, styring og udnyt-telse af informationssystemer, kommunikation, samt business policy og strategi

hvad marketing og markedsanalyse er.


vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for strategi og marketing

anvende og formidle erhvervsøkonomiske metoder og redskaber.


håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer, have kognitive evner til kritisk tænkning, analyse og syntese, effektiv problemløsning og beslutningstagen ved brug af kvalitative og kvantita-tive færdigheder

foretage en kritisk analyse af data, informationskilder og metoder.

H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående lærings-mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable grad af op-fyldelse af de ovenstående læringsmål. I. Prøveform: Mundtlig eksamen på baggrund af et projekt.

6. semester Semesteret består af følgende modul: Selskabsret (10 ECTS) Specialiseringsfag (10 ECTS) Bachelorprojekt (10 ECTS) Selskabsret A. Mål: Den enkelte studerende skal individuelt kunne identificere, analysere og angive løsningsmuligheder for danske og i mindre grad grænseoverskridende selskabsretlige problemstillinger. Den studerende skal tillige inden for rammerne af et team og med udgangspunkt i et nærmere afgrænset selskabsretligt emne-område selvstændigt kunne formulere et praktisk og/eller teoretisk emne og under anvendelse af retsvi-denskabelig metode analysere dette og udarbejde og præsentere en synopsis herfor. B. Indhold: De hyppigst forekommende virksomheds-/selskabsformer og valget mellem dem, den historiske udvikling i selskabsretten og indflydelsen herpå fra EU-retten; stiftelse, ophør og omstrukturering af kapital-selskaber; kapitalforhold og ledelsesforhold i kapitalselskaber; koncernforhold; selskabets, ejernes og ledel-sens forhold til omverdenen samt på overordnet niveau viden om europæiske selskabsretlige forhold og betydningen heraf i grænseoverskridende aktiviteter. C. Omfang i ECTS: 10 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Fysiske og/eller e-læringsbaserede forelæsninger, opgaver og team-baserede synopser. E. Tidsmæssig placering: Forår – 6. semester.

28/34

F. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål: Den studerende skal opnå viden om:

de hyppigst forekommende danske virksomheds-/selskabsformer og væsentlige momenter for val-get mellem dem, herunder fx, men ikke udtømmende, spørgsmålet om deres juridiske grundlag og forholdet til myndighederne, kapitalkrav og hæftelsesforhold, beslutningsmåden indadtil, ophør, salg af virksomheden/selskabet og evt. ændring af virksomheds-/selskabsform

de centrale emner i dansk kapitalselskabsret, herunder fx, men ikke udtømmende, den historiske udvikling i kapitalselskabsretten og indflydelsen herpå fra EU-retten og i tilknytning hertil det retlige grundlag for kapitalselskabsretten, oprettelse af kapitalselskaber, tilførsel af kapital; kapitalafgang, kapitalandelene, vedtægter, forretningsorden, ejeraftaler, selskabsorganerne – sammensætning og opgaver, generalforsamlingen, ledelsens interne forhold, ledelsens eksterne forhold, koncerner og holding, medarbejderne, selskabslovens regler om årsrapporten, omstruktureringer af selskaber samt selskabers solvente ophør

- på overordnet niveau international, herunder især europæisk, selskabsret og betydningen heraf for danske selskabers grænseoverskridende aktiviteter (udenlandske selskabsformer, væsentlige inter-nationale selskabsretlige traditioner og principper). På grundlæggende niveau: viden om EU-sel-skabsretten samt problemstillinger knyttet til lovvalg og værneting i international selskabsret.

Undervisningen tilrettelægges, så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode, og tillige un-der anvendelse af væsentlige principper fra PBL-metoden, opnår færdigheder i at:

identificere det retlige indhold af en selskabsretlig problemstilling med tilknytning til de ovenfor un-der ”viden” anførte temaer og beskrive denne i selskabsretlig terminologi, herunder at analysere relevant faktum og jus

anvende selskabsrettens lovgivning korrekt

relatere danske virksomheders selskabsretlige problemstillinger i forhold til international, fortrinsvis europæisk, selskabsret

arbejde selvstændigt inden for rammerne af et team med en selskabsretlig teoretisk og/eller prakti-ske problemstilling som udgangspunkt og herved udvikle en model for også i andre sammenhænge at kunne arbejde med andre, herunder også internationale, selskabsretlige problemstillinger (eksem-plaritet).

Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis og i samspillet inden for et team at:

anvende juridisk metode på selskabsretlige problemstillinger

kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til selskabsrettens regler og principper

foretage analyser og begrundede valg af relevante selskabsretlige løsningsmuligheder på teoretiske og/eller praktiske selskabsretlige problemstillinger, herunder under hensyntagen til konsekvenserne af den eller de valgte modeller samt under hensyntagen til den praktiske implementering af de valgte løsninger

evaluere metoder i forbindelse med egen tilegnelse af selskabsretlige kompetencer og løsning af sel-skabsretlige problemstillinger.

29/34


I. Prøveform: Mundtlig eksamen. Første del af eksamen består af en individuel del, hvor alle gruppens medlemmer er til stede i lokalet, men hvor den enkelte studerende ved eksamens start vælger et nummer. Efter tur udleveres et til nummeret svarende spørgsmål, og den enkelte studerende eksamineres individuelt heri. Når alle gruppens studerende har deltaget i individuel eksamination, fremlægges og eksamineres i grup-pens synopsis. Specialiseringsfag

A. Mål: Udbud af specialiseringsfag kan variere og der henvises derfor til hjemmesiden.

B. Indhold: Udbud af specialiseringsfag kan variere og der henvises derfor til hjemmesiden.


D. Undervisnings- og arbejdsformer: Afhænger af det konkrete specialiseringsfag. Der henvises til hjemme-siden.



G. Læringsmål:


fag, der videreudbygger undervisningen på bacheloruddannelsen, herunder fagenes retskilder, be-greber og almene videnskabelige problemstillinger

fag, som den studerende selv finder at have særlig interesse for eller som den studerende selv fin-der skal tegne dennes uddannelses/erhvervsmæssige profil.

Undervisningen tilrettelægges så den studerende opnår færdigheder i at:

anvende fagenes begreber

redegøre for sammenhæng med fagene og grundlæggende juridiske fa

formulere sig klart og velstruktureret om de videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til fa-gene

anvende korrekt terminologi.


personligt og selvstændigt at anvende de for fagene relevante retskilder og metode

30/34

formidle almene videnskabelige spørgsmål og argumentationer i et klart sprog og i velstruktureret form.


I. Prøveform: Færdighederne eksamineres ved en mundtlig eller skriftlig eksamen alt efter hvilket speciali-seringsfag der vælges.

Bachelorprojekt

A. Mål: Den studerende skal i et skriftligt bachelorprojekt og en mundtlig projekteksamen demonstrere kendskab til og evne til selvstændigt at bruge fagets metoder, samt viden og kompetencer inden for det felt, den studerende vælger at belyse.

B. Indhold: En række faglige krav til et erhvervsjuridisk bachelorprojektet følger af det valgte områdes fag.


D. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende arbejder i en projektgruppe med bistand fra en tildelt vejleder.



G. Læringsmål:


et udvalgt erhvervsjuridisk og/eller erhvervsøkonomisk fagområde og en selvstændig analyse og præsentation heraf.


afgrænse, beskrive og analysere en erhvervsjuridisk og/eller erhvervsøkonomisk problemstilling

finde, anvende og prioritere kildemateriale under hensyn til den valgte problemstillings karakter

begrunde valg af teori, metode og kildemateriale til løsningen af den valgte problemstilling

anvende den valgte metode

udarbejde en fagligt funderet analyse af den valgte problemstilling i et velstruktureret projekt

selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt samarbejde og påtage sig ansvar herfor

præsentere alt relevant kildemateriale i en logisk struktureret form og analysere og vurdere vær-dien af de enkelte kilder samt grundlaget for at drage konklusioner.


31/34

afgrænse, strukturere og præsentere en problemstilling i et præcist sprog med korrekt anvendelse af fagdisciplinens terminologi

reflektere over det faglige grundlag for løsninger eller nye løsninger på områdets problemstillinger

selvstændigt formidle faglig viden, herunder vise kompetence til faglig dialog med såvel videnska-beligt kyndige, praktisk-fagligt udøvende og ikke-fagligt kyndige

selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering

styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og at kunne finde løs-ningsmodeller.


I. Prøveform og eksamination af bachelorprojektet: En mundtlig projektprøve med udgangspunkt i pro-jekt.

§ 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formu-leringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk kor-rekthed, korrekt brug af fagterminologi samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve som udgangspunkt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed) dispensere herfor. Studienævnets begrundelse for dispensationen skal være skriftlig og begrundet og foreligge før afholdelse af eksamen. Stk. 2. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk skal resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 normalsider. Resumeet indgår i helhedsvurde-ringen af projektet. Stk. 3. På 6. semester udarbejder den studerende et bachelorprojekt i gruppe. Projektet skal demonstrere, at den studerende på kvalificeret vis kan formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgræn-set fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Projektet kan udarbejdes enten som et er-hvervsøkonomisk og/eller et erhvervsjuridisk projekt. Vejlederen godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for bachelorprojektet. Den udpegede vejleder kan efter den studerendes ønske godkende, at bachelorprojektet udarbejdes på engelsk. Eksamenssproget er dansk, men for bachelorprojekter, der er udarbejdet på engelsk, er eksamenssproget engelsk. I bedømmelsen indgår en vurdering af det engelske (danske) resume. Stk. 4 En opgaves eller et projekts formkrav er fastsat i henhold til i en hvert tid glædende retningslinjer. http://www.law.aau.dk/den-juridiske-skole

http://www.law.aau.dk/den-juridiske-skole

32/34

§ 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af fag, der indgår i en anden uddannelse ved et universi-tet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bachelor-uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgø-relser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. § 10 Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte ud-dannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der forelig-ger usædvanlige forhold. § 11 Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til frem-medsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og en-gelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. § 12 Eksamensregler Alle prøver skal bestås med karakteren 02 eller derover, eller med bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Stk. 2 Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Vedrørende brug af computer, eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler i eksa-mensordningen på hjemmesiden for Fakultetskontoret på Humaniora og Samfundsvidenskab: http://www.fhs.aau.dk/studieteam/faq

http://www.fhs.aau.dk/studieteam/faq

33/34

Oversigt over eksamensformer på bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura Fag ECTS Intern/

ekstern Bedømmel-sesform

Prøveform Varighed

Juridisk metode 5 ECTS Intern 7-trinsskala Skriftlig kortsvarseksa-men

2 timer

Formueret I for erhvervsjura: Aftaleret Erstatningsret

20 ECTS Ekstern 7-trinsskala Skriftlig eksamen og mundtlig eksamen

5 timer (skrift-lig) 20 minutter pr. studerende (mundtlig)

Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi I

5 ECTS Intern Bestået/ikke bestået

Afløsningsopgave i gruppe

Skriftlig

Formueret II for erhvervsjura: Køberet Obligationsret I

10 ECTS Ekstern 7-trinsskala Skriftlig eksamen 5 timer

EU-ret 10 ECTS

Ekstern

7-trinsskala

Mundtlig gruppeeksa-men med udgangspunkt i projekt

20 minutter pr. studerende

Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi II og eksternt regnskab

10 ECTS Intern 7-trinsskala

Skriftlig eksamen 4 timer

Formueret III for erhvervsjura: Obligationsret II Finansieringsret og insol-vensret

10 ECTS Ekstern 7-trinsskala Mundtlig gruppeeksa-men med udgangs-punkt i projekt

20 minutter pr. studerende.)

Organisationsteori og vi-denskabsteori

15 ECTS Intern 7-trinsskala Mundtlig gruppeeksa-men med udgangspunkt i projekt


Finansiering 5 ECTS Ekstern 7-trinsskala Skriftlig eksamen 4 timer

Forvaltningsret 10 ECTS Ekstern 7-trinsskala Skriftlig eksamen 5 timer

Erhvervsjuridisk rådgivning

10 ECTS Ekstern 7-trinsskala Mundtlig gruppeeksa-men med udgangspunkt i projekt


Økonomistyring inkl. management/ledelse

10 ECTS Ekstern 7-trinsskala Mundtlig eksamen 20 minutter pr. studerende

Markedsret 10 ECTS Ekstern 7-trinsskala Skriftlig eksamen 4 timer

Skatteret 10 ECTS Ekstern 7-trinsskala Skriftlig eksamen 4 timer

Marketing og strategi 10 ECTS Ekstern

7-trinsskala Mundtlig gruppeeksa-men med udgangspunkt i projekt


Selskabsret 10 ECTS Ekstern 7-trinsskala Mundtlig eksamen: Hvert gruppe-

medlem eksa-mineres indivi-duelt i gruppen

Gruppeeksa-men med ud-gangspunkt i sy-nopsis


34/34

Specialiseringsfag (jura og/eller økonomi)

10 ECTS Ekstern 7-trinsskala Forskellig prøveform for de enkelte specialise-ringsfag

Afhænger af prøveform

Bachelorprojekt 10 ECTS Ekstern 7-trinsskala Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projekt


§ 13 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens be-stemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. § 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://www.law.aau.dk/den-juridiske-skole mere ud-førlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. § 15 Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2018.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2013, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2020, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksame-ner efter den hidtidige studieordning.
http://www.law.aau.dk/den-juridiske-skole

Documents

Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, HA ......Juridisk metode A. Mål: Den studerende skal opnå grundlæggende kendskab til den juridiske terminologi og metode