Embed Size (px)
Citation preview
Sid
e1
STUDIEGUIDE FOR FÆLLESFAG OG FÆLLES
VALGFAG PÅ 2. STUDIEÅR
BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT OG SUNDHED
OPDATERET 26. MAJ 2010 (SN)
Sid
e2
F1: FYSIOLOGI OG STATISTIK ................................................................................................................................... 4
PLACERING OG OMFANG ...............................................................................................................................................................4
SÆRLIGE FORHOLD ........................................................................................................................................................................4
FORMÅL .........................................................................................................................................................................................4
KOMPETENCEMÅL .........................................................................................................................................................................4
UNDERVISNINGSFORM ..................................................................................................................................................................4
INDHOLD ........................................................................................................................................................................................5
UDDYBNING AF MODULET .............................................................................................................................................................5
TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING.......................................................................................................................5
LITTERATUR ....................................................................................................................................................................................6
EKSAMEN .......................................................................................................................................................................................6
NØGLEPERSONER I MODULET .......................................................................................................................................................6
MODULANSVARLIG......................................................................................................................................................................6
UNDERVISERE ..............................................................................................................................................................................6 F2: HUMANISTISK OG SAMFUNDSVIDENSKABELIG IDRÆTSTEORI OG FORSKNINGSMETODER ................ 7
FORMÅL: ........................................................................................................................................................................................7
PLACERING:....................................................................................................................................................................................7
OMFANG: ......................................................................................................................................................................................7
FORMÅL: ........................................................................................................................................................................................7
KOMPETENCEMÅL: ........................................................................................................................................................................7
TEORETISK, AKADEMISKE KOMPETENCER .....................................................................................................................................7
UNDERVISNINGSFORM OG ORGANISATION ..................................................................................................................................8
DEL I: HUMANISTISK OG SAMFUNDSVIDENSKABELIG KVALITATIV IDRÆTSTEORI OG FORSKNINGSMETODER ...........8
DEL II: HUMANISTISK OG SAMFUNDSVIDENSKABELIG KVANTITATIV IDRÆTSTEORI OG FORSKNINGSMETODER .... 10 PRØVER ....................................................................................................................................................................................... 11
LÆRINGSPRØVER ..................................................................................................................................................................... 11
AFSLUTTENDE PRØVE.............................................................................................................................................................. 11
ANBEFALET LITTERATUR: ...................................................................................................................................................... 11
NØGLEPERSONER I MODULET ................................................................................................................................................ 12
MODULANSVARLIG................................................................................................................................................................... 12
UNDERVISERE ........................................................................................................................................................................... 12 F3: VIDENSKABSTEORI OG ETIK ............................................................................................................................ 13
SÆRLIGE FORHOLD: .................................................................................................................................................................... 13
FORMÅL: ..................................................................................................................................................................................... 13
KOMPETENCEMÅL: ..................................................................................................................................................................... 13
UNDERVISNINGSFORM: .............................................................................................................................................................. 13
OPBYGNING AF UNDERVISNINGEN: ........................................................................................................................................... 14
UGE ............................................................................................................................................................................................. 14
INDHOLD .................................................................................................................................................................................... 14 ARBEJDSBELASTNING: ................................................................................................................................................................ 14
UDDYBNING AF MODULET: ........................................................................................................................................................ 15
LITTERATUR I MODULET: ............................................................................................................................................................ 15
PRØVER: ...................................................................................................................................................................................... 15
AFSLUTTENDE PRØVE ................................................................................................................................................................. 15
MODULANSVARLIG OG UNDERVISER: ........................................................................................................................................ 15
LÆSEPLAN: .................................................................................................................................................................................. 16
ANVENDT LITTERATUR:............................................................................................................................................................... 18
FÆLLES VALGFAG..................................................................................................................................................... 19
FV 1: TEAMUDVIKLING, COACHING OG PRÆSTATIONSOPTIMERING FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE
DEFINERET.
Sid
e3
PLACERING OG OMFANG .......................................................................................................................................................... 20
SÆRLIGE FORHOLD ............................................................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
FORMÅL .................................................................................................................. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
KOMPETENCEMÅL ................................................................................................. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
UNDERVISNINGSFORM ......................................................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
INDHOLD: ............................................................................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
UDDYBNING AF MODULET.................................................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
LITTERATUR .......................................................................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
EKSAMEN ................................................................................................................ FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
MODULANSVARLIG................................................................................................ FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
UNDERVISERE ........................................................................................................ FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
FV 2: BEVÆGELSESLÆRING – PROCESSER OG ANALYSER ..................................................................... 27
PLACERING OG OMFANG .......................................................................................................................................................... 27
SÆRLIGE FORHOLD .................................................................................................................................................................. 27
FORMÅL ..................................................................................................................................................................................... 27
KOMPETENCEMÅL .................................................................................................................................................................... 27
UNDERVISNINGSFORM ............................................................................................................................................................ 28
INDHOLD: .................................................................................................................................................................................. 28
UDDYBNING AF MODULET....................................................................................................................................................... 28
LITTERATUR ............................................................................................................................................................................. 28
EKSAMEN ................................................................................................................................................................................... 29
MODULANSVARLIG................................................................................................................................................................... 29
UNDERVISERE ........................................................................................................................................................................... 29 FV 3: FRILUFTSLIV, EKSTREMIDRÆT OG ACTIVE LIVING ...................................................................... 30
PLACERING OG OMFANG: ........................................................................................................................................................ 30
SÆRLIGE FORHOLD .................................................................................................................................................................. 30
FORMÅL ..................................................................................................................................................................................... 30
KOMPETENCEMÅL .................................................................................................................................................................... 30
UNDERVISNINGSFORM ............................................................................................................................................................ 30
INDHOLD: .................................................................................................................................................................................. 30
UDDYBNING AF MODULET....................................................................................................................................................... 31
LITTERATUR ............................................................................................................................................................................. 31
EKSAMEN ................................................................................................................................................................................... 31
MODULANSVARLIG................................................................................................................................................................... 31
UNDERVISERE ........................................................................................................................................................................... 31
Sid
e4
F1: Fysiologi og statistik Placering og omfang Modulet er placeret på 2. studieår, 1. kvarter. 7 ECTS.
Særlige forhold Modulet er obligatorisk for 2. år af bacheloruddannelsen.
Formål Formålet med modulet er at den studerende opnår specifik viden om menneskets fysiologi ind for områderne: A) Hormoners opbygning, sekretion, funktion og regulering. B) Næringsstoffernes fordøjelse, aflejring og omsætning. C) Energiomsætningens regulering i hvile og under arbejde. D) Kroppens varme- og væske- balance generelt og under arbejde. Derudover indeholder modulet et statistikkursus hvor det er formålet, at den studerende tilegner sig specifikke færdigheder i at anvende og fortolke statistiske data. Kompetencemål Professionskompetencer Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende inden for fysiologien kunne:
redegøre for Hormoners opbygning, produktionssted, sekretionsmekanismer, funktion og regulering (niveau 2).
redegøre for Næringsstoffernes fordøjelse, omsætning og aflejring (niveau 2).
redegøre for Energistofskiftet og dets regulering i hvile og under arbejde (niveau 2).
redegøre for Mekanismer involveret i reguleringen af varme og væskebalancen (niveau 2)
diskutere præstationsmæssige fordele og ulemper ved indtagelse af væske og kulhydrater før, under og efter hård fysisk aktivitet i henholdsvis varme og kolde omgivelser (niveau 3).
Ved modulets afslutning skal den studerende inden for statistik kunne:
Definere, vurdere og fortolke de mest almindelige effektmål (niveau 3).
Forklare betydningen af et konfidens interval (CI) (niveau 2).
Definere og forklare en p-værdi (niveau 2).
Sammenholde effektmål og CI med en p-værdi og kunne drage en valid konklusion (niveau 3).
Undervisningsform Modulet tager udgangspunkt i forskningsbaseret teori indenfor fysiologi og arbejds/træningsfysiologi samt i anvendt statistik. Undervisningen veksler mellem forelæsninger og holdundervisning med teoretiske oplæg, løsning af opgaver og diskussioner. Opgaver vil være udformet af undervisere og udleveret således at de studerende skal møde med forberedt oplæg til holdundervisning. Holdene skal fremlægge for hinanden samt give kritik. Underviser deltager i den afsluttende
Sid
e5
diskussion for at sikre korrekt forståelse af stoffet samt om nødvendigt give en klar opsummering. Det er obligatorisk at deltage i holdundervisningen.
Indhold Fysiologi
Hormonernes opbygning, sekretion, regulering og funktion.
Næringsstoffernes fordøjelse og aflejring.
Energisstofskiftet (næringsstoffernes omsætning) i hvile og under arbejde.
Regulering af kroppens varme og vand balance generelt og i forbindelse med arbejdsrelateret stress.
Betydningen af næringsstofferne og væskebalancen for præstationsevnen. Statistik
Summary statistik.
Statistisk interferens.
Simpel analyse af to grupper: kontinuerte data.
Simpel analyse af to grupper: binære data.
Regressions analyse.
ANOVA og styrkeberegning.
Uddybning af modulet 12 dobbeltforelæsninger og 4 hold baserede undervisningsforløb.
Tidsplan for og opbygning af undervisning Lektion
1 Energiomsætning, basale mekanismer og energisystemer 2 Energilagre og deres omsætning: kulhydrat, fedt og protein 3 Energiomsætningen under arbejde 4 Regulering af kroppens varme og væske balance 5 Optimering af væske og energi indtag før, under og efter fysisk aktivitet.
A Holdundervisning på baggrund af opgaver stillet af underviser i ovenstående områder
6 Næringsstofferne og deres fordøjelse
7 Næringsstoffernes omsætning og aflejring 8 Det endokrine system: hormoners kemiske opbygning, sekretion og virkemåde B Holdundervisning på baggrund af opgaver stillet af underviser i ovenstående
områder 9 Hormon sekretionens reguleringsmekanismer
10 Hormon sekretionens regulering under arbejde C Holdundervisning på baggrund af opgaver stillet af underviser i ovenstående
områder 11 Deskriptiv statistik og statistisk interferens 12 Sammenligning af to grupper ved kontinuerte data og korrelation og
regression analyser
D Holdundervisning på baggrund af opgaver stillet af underviser i ovenstående områder
Sid
e6
Litteratur Til fysiologi er grundbøgerne ’Menneskets Fysiologi’ af Bente Schibye og Klaus Klausen samt ’Exercise Physiology. Energy, nutrition & human performance’ af William D McArdle, Frank Katch, Victor L. Katch, der også anvendes i modul 5. Til statistikforløbet bliver grundbøgerne: Johansen K. ’Basal sundhedsvidenskabelig statistik, begreber og metode.’ 1 ed. København: Munksgaard, Danmark, 2002. Juul S. Epidemiologi og Evidens. Munksgaard Danmark 2004.
Eksamen Skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Bedømmes efter 7 trins skalaen.
Nøglepersoner i modulet Modulansvarlig Professor Gisela Sjøgaard, [email protected] Undervisere Lars Østergaard, Videnskabelig assistent, Per Kjær, Lektor, [email protected]
Jens Steen Nielsen, Ekstern lektor
Sid
e7
F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetoder Formål: Idræt som aktivitet har længe været centralt placeret som problemløser i forhold til en række samfundsmæssige problemer. I disse år ikke mindst i forhold til sundhed og overvægt, for få siden ofte som anvendt pædagogisk middel i bred forstand. Hvad idræt reelt kan eller ikke kan bruges til, er der og har der været mange meninger og myter om. Mange projekter er således sat i søen, og mange af dem har det til fælles, at deres (oftest gunstige) resultater f.eks. ikke er blevet evalueret. Modulets overordnede formål er – også i kombination med senere moduler af lignende karakter - at sætte den studerende i stand til kritisk at kunne anvende metodiske og teoretiske problemstillinger indenfor området humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsteori såvel under som efter idrætsstudiet på IOB. Den studerende skal herunder kunne inddrage relevante metoder og teorier i problemorienterede analyser indenfor idrættens område og kunne indsamle, bearbejde, analysere og præsentere empirisk materiale. Det er således målet, at modulet samlet set kan kvalificere den studerende til selvstændigt eller i samarbejde med andre at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere, realisere og evaluere undersøgelser indenfor idrætsteoretiske områder af humanistisk-samfundsvidenskabelig karakter.
Placering: 2. studieår, 2. kvarter. Modulet er obligatorisk for studerende på 2. år af bacheloruddannelsen.
Omfang: 7 ECTS svarende til 196 arbejdstimer for den studerende. De dækker perioden: uge 46-2009 til uge 3-2010 og fordeles med 8 uger á ca. 4 konfrontationstimer / ca. 20 arbejdstimer samt 1 uge med ca. 36 tim. til eksamen (incl. afvikling).
Formål: At den studerende opnår viden om idrættens historiske og samfundsmæssige problemstillinger og kan analysere og diskutere idrætten i forhold til såvel en kvantitativ tilgang, en kvalitativ tilgang som en kulturanalytisk og figurativ tilgang til idrætten
Kompetencemål: Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne:
Identificere og beskrive centrale problemstillinger inden for såvel idrættens historie som idrætten aktuelt (niveau 1)
Redegøre for og diskutere forholdet mellem historie og samfundsteori (niveau 3)
Anvende og begrunde en historisk-kildekritisk tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3)
Anvende og begrunde en kvantitativ tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3)
Anvende og begrunde en kvalitativ tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3)
Sid
e8
Anvende og begrunde en kulturanalytisk og figurativ tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3)
Undervisningsform og organisation Modulet tager udgangspunkt i humanistiske og samfundsvidenskabelige analyser og teorier med særligt fokus på idrættens historiske og samfundsmæssige problemstillinger samt forskningsmetoder i tilknytning hertil. Modulet er bygget op omkring to dele. I Del I er fokus rettet mod kvalitative forskningsmetoder mens Del II fokuserer på kvantitativ forskningsmetode. Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med teoretiske oplæg, øvelser, løsning af opgaver og diskussioner Modulet tager udgangspunkt i humanistiske og samfundsvidenskabelige analyser og teorier med særligt fokus på idrættens historiske og samfundsmæssige problemstillinger samt forskningsmetoder i tilknytning hertil. Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med teoretiske oplæg, øvelser, løsning af opgaver og diskussioner.
DEL I: Humanistisk og samfundsvidenskabelig kvalitativ idrætsteori og forskningsmetoder Uge 46
Indhold
1) Fællesforelæsning, den 10.11. i U37 (Per Jørgensen):
Det samlede forløb: ”Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetoder” gennemgås generelt og kortfattet
Hvad er ”en kvalitative tilgang til idrætten i samfundet”?
Hvilke centrale problemstillinger indenfor idrætten kan vi lokalisere historisk og aktuelt?
Hvori består en historisk-kildekritisk tilgang til idrætten i samfundet?
2) Holdundervisning (Per Jørgensen): Emner:
Idræt som middel. Cases fra universitet og gymnasium
teoretisk/metodisk ramme: historie, sociologi Hold E: den 10.11. og 12.11. Hold F: den 10.11. og 12.11. Hold G: den 11.11. og 12.11.
3) Anbefalet litteratur Rosenbeck: Den moderne videnskabs gennembrud i 1800-tallet (uddrag, 15 s.) Trangbæk: En udvikling med mange kampe (uddrag, 8 s.) Emmeche: Idrætsforskningens videnskabsteori (uddrag, 9 s.) Knudsen: Historisk sociologi og historie (uddrag, 15 s.) Jørgensen: Gymnasieskolens idræt ca. 1800-2009 (30 s.) Launsø og Rieper: Forskning om og med mennesker (s.13-40)
Uge 47
Indhold
1) Fællesforelæsning, 17.11. i U37 (Per Jørgensen):
Kulturanalytisk/antropologisk/konfigurativ tilgang til idrætten i samfundet
Case: ”Trobriand cricket” igangsættes. Der skal arbejdes konkret med historie,
Sid
e9
sociologi, kulturanalyse og konfiguration i relation til casen
2) Holdundervisning i uge 47 (Per Jørgensen): Emner:
Opsamling og diskussion
Systematisering af metode- og teorianvendelse med udgangspunkt i casen, ”Trobriand cricket”
Præsentation af øvelsesopgaven (se uge 48) Hold E: den 17.11. og 19.11. Hold F: den 17.11. og 19.11. Hold G: den 18.11. og 19.11.
3) Anbefalet litteratur Andersen og Gamdrup: Forskningsmetoder (s.58-80) Jørgensen: Ro, Renlighed, Regelmæssighed (ca. 5s (om kulturanalyse)) Leach: Structure and Message in Trobriand Cricket (ca. 15s.) Mindegaard: Konfiguration (ca. 10s.) Nielsen: Krop og Kulturanalyser (ca. 15s.) Olsen: Tre teorier om erkendelsen (s.13-26)
Uge 48
Indhold
1) Fællesforelæsning, 24.11. i U37 (Per Jørgensen):
Opsamling af den humanistisk-samfundsvidenskabelige kvalitative metode- og teorianvendelse, vi hidtil har anvendt i forløbet
Igangsættelse af øvelsesopgave (gruppearbejde, selvvalgt case) Der er/skal meget hurtigt hentes empiri i forbindelse med personlig oplevelse og analyse af en idrætsbegivenhed. NB: dette punkt er blevet igangsat i gruppetimerne d. 19.11. Der skal anvendes alle fire benyttede kvalitative metode/teorikomplekser:
1. Historie 2. Sociologi 3. Antopologi/kulturanalyse 4. Konfiguration
2) Holdundervisning i uge 48 (Per Jørgensen): Emner:
Vejledning og endelig igangsættelse af øvelsesopgaven for alle 3 hold (den 24.11.)
Arbejder selv med vejledning for alle 3 hold (den 26.11.) Hold E: 24.11. og 26.11. Hold F: 24.11. og 26.11. Hold G: 24.11. og 26.11.
3) Anbefalet litteratur Samme litteratur som ugerne 46-47
Uge 49
Indhold
1) Der er ingen fællesforelæsning i uge 49
2) Holdundervisning i uge 49 (Per Jørgensen): Emner:
Midtvejsopsamling og vejledning for alle 3 hold (den 30.11.)
Fremlæggelse (Power point) og diskussion (NB: 4 lektioner) Hold E: den 3.12. kl. 8-12 Hold F: den 3.12. kl. 12-16
Sid
e10
Hold G: den 4.12. kl. 12-16
Opsamling på forløbet og eksamensforberedelse Hold E: 30.11. og 3.12. Hold F: 30.11. og 3.12. Hold G: 30.11. og 3.12.
3) Anbefalet litteratur Samme som ugerne 46-47
DEL II: Humanistisk og samfundsvidenskabelig kvantitativ idrætsteori og forskningsmetoder Uge 50
Indhold
1) Fællesforelæsning, 8.12. i U37 (Jan Toftegaard Støckel):
Videnskabsteori og indføring i kvantitativ metode
2) Holdundervisning i uge 50 (Jan Toftegaard Støckel): Emner:
Sociale klassifikationer og undersøgelsesformer
Spørgeskemakonstruktion Hold E: den 10.12. og 11.12. Hold F: den 8.12. og 9.12. Hold G: den 9.12. og 12.12.
3) Anbefalet litteratur Hansen og Andersen: Et sociologisk værktøj, introduktion til den kvantitative metode (kap. 1-6) Olsen: Tallenes talende tavshed (kap. 1).
Uge 51
Indhold
1)
Fællesforelæsning, 14.12. i U37 (John Singhammer):
Sociale forskelle blandt voksnes deltagelse i motion og sport Fællesforelæsning, 15.12. i U37 (John Singhammer):
Etniske forskelle i deltagelse i motion og sport
2)
Holdundervisning i uge 51 (John Singhammer): Hold E: den 15.12 (Workshop) Hold F: den 17.12 (Workshop) Hold G: den 17.12 (Workshop) Emne for workshops: Social ulighed i fysisk aktivitet og idrætsdeltagelse
3) Anbefalet litteratur: Kulturministeriet. Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - baggrund og analyse (Kap. 5 og 6 )
Uge 52
Indhold
Vejledning i uge 52: Privattelefon til Jan og John den 24.12.2009 mellem 17 og 21
Uge Indhold
Sid
e11
1
1) Fællesforelæsning, 4.1. i U37 (Jan Toftegaard Støckel):
Det gode (spørge)skema og de gode spørgsmål
2) Holdundervisning i uge 1 Emner:
Udformning af empirisk undersøgelse
Valg ml. undervisningsevaluering, legeobservationer eller idrætsdeltagelse
Selvstændigt arbejde med empiri Hold E: den 5.1. og 7.1. Hold F: den 5.1. og 7.1. Hold G: den 5.1. og 7.1.
3) Anbefalet litteratur Olsen: Guide til gode spørgeskemaer (s.1-54) Samme litteratur som uge 50 (kap. 1-6 i Hansen og Andersen)
Uge 2
Indhold
1) Fællesforelæsning, 11.1. i U37 (Jan Toftegaard Støckel):
Databehandling
2) Holdundervisning Emner:
Arbejde med analyse
Fremlæggelse af gruppearbejde Hold E: den 12.1. og 14.1. Hold F: den 12.1. og 14.1. Hold G: den 12.1. og 14.1.
3) Anbefalet litteratur Hansen og Andersen: Et sociologisk værktøj, introduktion til den kvantitative metode (kap. 7-8)
Uge 3
Indhold
Eksamen, 22. januar 2010
Prøver Undervisningen i humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori baserer sig på at den studerende har tilegnet sig et tilfredsstillende niveau i de humanistiske og samfundsfaglige fagområder på basisåret Læringsprøver I undervisningen skal øvelsesopgaver godkendes af underviseren. Deltagelse i eksamen er betinget heraf Afsluttende prøve Skriftlig 6 timers eksamen den 22. januar 2010. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Ekstern censur
Anbefalet litteratur: Andersen, Vilmer og Gamdrup, Peter: ”Forskningsmetoder”, I: Heine Andersen (red.) Videnskabsteori og metodelære – Introduktion, København 1994 (s. 58-80) Emmeche, Claus: ”Idrætsforskningens videnskabsteori og udviklingsperspektiver”, I: Anne Lykke Poulsen m.fl. (red.) Forskning i bevægelse – Et nyt forskningsfelt i et 100-årigt perspektiv, København 2009 (9 s. uddrag fra s. 346-357)
Sid
e12
Hansen, Erik .J. og Andersen, Bjarne H. Et sociologisk værktøj, introduktion til den kvantitative metode, København 2009 (s. 11-214) Jørgensen, Per: Ro, Renlighed, Regelmæssighed, Odense 1997 (uddrag om kulturanalyse ca. 5s.) Jørgensen, Per: Gymnasieskolens idrætsundervisning ca. 1800-2009 (upubliceret), IOB 2009 (30 s.) Knudsen, Knud: ”Historisk sociologi og metode”, I: Den Jyske Historiker, Århus1998 (nr. 80), (15 s. uddrag fra s. 8-31) Kulturministeriet: Idræt for alle - Breddeidrætsudvalgets rapport, baggrund og analyse. Kulturministeriet-511, København 2009 (s. 327-439, (Kap. 5 og 6)). Downloades fra http://www.idan.dk/vidensbank.aspx (søgeord: Idræt for alle) Launsø, Laila og Rieper, Olaf: Forskning om og med mennesker – Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskningen, København 2000 (s. 13-40) Leach, Jerry W.: “Structure and Message in Trobriand Cricket”, I: Techniques & Culture-39: Sports et corps en jeu. Genudgivet og bearbejdet, 2006. URL: http://tc.revues.org/document195.html (uddrag 14s.) Mindegaard, Peter Møller: Konfiguration (upubliceret), IOB 2009) (ca. 10s.) Nielsen, Niels Kayser: Krop og Kulturanalyser – Den levede og den konstruerede krop, Odense 1997 (uddrag: 15s.) Olsen, Henning: Tallenes talende tavshed, København 1998 (s. 13-32) Olsen, Henning: Guide til gode spørgeskemaer, København 2006 (s. 1-54) Olsen, Jens Henrik: Erkendelsesteori, København 1982 (s. 13-26) Rosenbeck, Bente: Den moderne videnskabs gennembrud i 1800-tallet”, I: Anne Lykke Poulsen m.fl. (red.) Forskning i bevægelse – Et nyt forskningsfelt i et 100-årigt perspektiv, København 2009 (15 s. uddrag fra s. 14-34) Trangbæk, Else: ”En udvikling med mange kampe – mellem struktur og ledelse”, I: Anne Lykke Poulsen m.fl. (red.) Forskning i bevægelse – Et nyt forskningsfelt i et 100-årigt perspektiv, København 2009 (8 s. uddrag fra s. 35-55)
Nøglepersoner i modulet Modulansvarlig Per Jørgensen, [email protected] Undervisere Per Jørgensen, [email protected] Jan Toftegaard Støckel, [email protected] John Singhammer, [email protected]
Sid
e13
F3: Videnskabsteori og etik
Placering og omfang: 3. kvarter på 2. studieår.
Modulets omfang er 3,5 ECTS.
Særlige forhold: Modulet er obligatorisk for 2. år af bacheloruddannelsen.
Formål: At den studerende opnår grundlæggende kendskab til og viden om idræt og
sundhedsområdets videnskabelige forankring og positioner samt viden om relevante
etiske problemstillinger i relation til idræt og sundhed.
Kompetencemål: Teoretiske, akademiske kompetencer.
Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne:
Identificere og beskrive de vigtigste videnskabsteoretiske og etiske positioner og
deres sammenhæng med idrætsforskningen (niveau 1).
Forklare og redegøre for idrætten som interesseområde (niveau 2).
Diskutere og analysere relevante etiske problemstillinger i relation til idrætten og
idrætsforskningen (niveau 3).
Undervisningsform: Modulet er opdelt i to forløb. Udgangspunktet for første forløb er videnskabsteorien.
De overordnede spørgsmål er hvordan forskellige former for videnskabelig viden i
idrætsfaget er funderede og om denne viden kan siges at være sikker og objektiv. Der
arbejdes med vidensgrundlaget i naturvidenskaben og humaniora over et forløb på fire
uger. Endvidere introduceres til forskellige opfattelser af forholdet imellem bevidsthed
og krop.
Andet forløb består af fire uger med introduktion til etikkens grundpositioner og
anvendelsesområder. Delen omhandler grundlæggende klassisk metaetik og normativ
etik samt anvendt etik dels på almene problemstillinger, dels på idræt og sport.
Anvendt etik i idræt og sport omfatter forståelsen af moral og etik i sport, fairplay-
begrebet og dopingproblemmatikken.
Undervisningen veksler imellem fælles forelæsninger og holdtimer med oplæg,
diskussioner og løsning af opgaver.
Sid
e14
Opbygning af undervisningen:
Uge Indhold
5 Introduktion til Videnskabsteorien: Hvad kan vi vide med sikkerhed? Induktionsproblemet og Kausalitet
6 Muligheder for løsning af induktionsproblemet. Falsifikationsteorien eller paradigmeteorien?
7 De Humanistiske Fags Videnskabsteori Hermeneutik som hovedbegreb for humaniora.
8 Kroppen som subjekt eller objekt: Dualisme og kropsfænomenologi.
9 Introduktion til studiet af moral og etik. Om kristendommens moral og sportens moral.
10 Konsekvensetik. Om fairplay i sport og idræt.
11 Regel- og pligtetik. Anvendt etik: Dyrs rettigheder.
12 Dopingproblematikken i sport og idræt. Argumenter for og imod doping i sport og idræt.
Arbejdsbelastning: Nedenstående tabel viser fagets temaer og omfang. KT er forkortelse for konfrontationstimer, dvs. holdtimer og forelæsninger. AT er forkortelse for arbejdstimer, dvs. det samlede antal timer faget indeholder incl. konfrontationstimer, forberedelse, gruppearbejde og eksamen.
Videnskabsteori og Etik KT AT
Generel videnskabsteori og -filosofi 12 27
De humanistiske fags videnskabsteori 4 9
Normativ etik og metaetik 8 18
Anvendt etik 8 18
Gruppefremlæggelser 0* 3
Eksamen 3 23
I alt 35 98
*: Gruppefremlæggelser timer er inkluderet i holdtimerne og tæller derfor ikke som konfrontationstimer.
Sid
e15
Uddybning af modulet: Modulet indeholder 8 forelæsninger og 8 holdtimer.
Litteratur i modulet: Kompendiet “Idrættens Videnskabsteori og Etik 2010” - Kan købes i boghandelen på
SDU.
Udleveret materiale til timerne.
Ekstramateriale fra e-learn.
Prøver: Afsluttende prøve Bunden skriftlig prøve 3 timer prøve med hjælpemidler.
Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur.
Modulansvarlig og underviser: Niels Kristian Hansen Skovmand
E-mail: [email protected]
Sid
e16
Læseplan:
Uge Læsning
5 Tirsdag d. 2. februar: Introduktion til Videnskabsteori
- A.F. Chalmers: Induktivisme: Videnskabelig erkendelse udledt af erfaringen - Platon: Hulelignelsen I: Staten
Onsdag d. 3. februar:
- A.F. Chalmers: Induktionsproblemet
6 Tirsdag d. 9. februar: Falsifikationismen
- A.F. Chalmers: Falsifikationismen - A.F. Chalmers: Teorier forstået som strukturer: 2. Kuhns Paradigmer
Onsdag d. 10. februar: Holdtime
Gruppeoplæg (alle 3 artikler): - Brooks, G. A. (2001): Lactate doesn’t necessarily cause fatigue: why are we surprised?, - Overgaard, Nielsen, Paoli (2001): Protective effects of lactic acid on force production in rat skeletal muscle, Journal of Physiology (2001) 536.1, s. 161-166 - Journal of Applied Physiology - Point: Counterpoint
7 Tirsdag d. 16. februar: De Humanistiske Videnskabers
Videnskabsteori
- Mogens Pahuus: Hermeneutik - Søren Nagbøl: At bade er regionalt, nationalt og overnationalt
Onsdag d. 17. februar: Holdtime
Gruppeoplæg: - Preben Astrup: Idræt skal fortælles fremad
8 Tirsdag d. 23. februar: Kroppen som subjekt eller objekt?
- Ole Fogh Kirkeby: Introduktion til Merleau-Ponty: Kroppens Fænomenologi - Torben Rasmussen: Tvetydighedens filosofi
Onsdag d. 24. februar: Holdtime
Gruppeoplæg: - R. Scott Kretchmar: Mind-Body Dualism
Sid
e17
Uge Læsning
9 Tirsdag d. 2. februar: Introduktion til Etik
- Jørgen Husted: Relativisme og egoisme (s. 13-27)
Onsdag d. 3. februar: Er sportens moralske grundlag kristent eller
ukristent?
2 gruppeoplæg: - Jørgen Husted: Næstekærlighed - Verner Møller og Ask Vest Christiansen: Sportens ukristelighed
10 Tirsdag d. 9. marts: Konsekvensetikken
- Jørgen Husted og Poul Lübke: Konsekvensetik: Den gode sag - Robert L. Simon: Violence in Sports
Onsdag d. 10. marts: Holdtime
Gruppeoplæg: - Erik Juul: Kampens Etik
11 Tirsdag d. 16. marts: Regel- og Pligtetikken
- Jørgen Husted og Poul Lübke: Pligtetik: Den gode vilje - Johan Borghäll og Preben Astrup: Den umoralske krop
Onsdag d. 17. marts: Holdtime: Anvendt pligt- og konsekvensetik
Gruppeoplæg: - Joseph R. Des Jardins: Responsibilities to the Natural World: The Case for Animals
12 Tirsdag d. 23. marts: Dopingproblemet i sporten
- Welcome to The World Anti-Doping Agency - Verner Møller: Lige Vilkår? - Hans Bonde: Fagre Nye Idrætsverden
Onsdag d. 24. marts: Holdtime
Gruppeoplæg: - Claudio Tamburrini: What’s wrong with doping?
Sid
e18
Anvendt litteratur: Videnskabsteoridelen:
Chalmers, A.F. (1995): Hvad er videnskab?, Gyldendalske Boghandel.
Collin, Finn og Køppe, Simo (red.) (2003): Humanistisk Videnskabsteori, DR Multimedie
Hansen, Jørn & Kayser Nielsen, Niels & Ottesen, Laila (red.) (1990): Idrætshistorisk
Årbog 1990, 6. årgang, Odense Universitetsforlag.
Kretchmar, R. Scott (2005): Practical philosophy of sport and physical activity, 2nd
edition, Human Kinetics.
Merleau-Ponty, Maurice (1994): Kroppens fænomenologi, Det lille Forlag,
Frederiksberg.
Okasha, Samir (2002): Philosophy of Science - A Very Short Introduction, Oxford
University Press
Platon
Rasmussen, Torben Hangaard (1996): Kroppens Filosof, Semi-forlaget, Brøndby.
Etikdelen:
Astrup, Preben og Borghäll, Johan (1998): Den umoralske krop I: Tidsskrift for Idræt,
63. årg., nr. 4, Dansk Idrætslærerforening, Århus.
Bonde, Hans (1993): Sport - en moderne kult, Forlaget Hovedland
Brock, Steen (2007): Elitesportens Virkelighed, Århus Universitetsforlag.
Christiansen, Ask og Møller, Verner (2007): Mål, medicin og moral, Syddansk
Universitetsforlag.
Husted, Jørgen og Lübke, Poul (2001): Politikens Filosofihåndbog, Politikens Forlag A/S
Husted, Jørgen (2005): Etik, moral og værdier, 2. udgave 2006, Philosophia, Århus.
Jardins, Joseph R. Des (1996): Environmental Ethics, 3. edition, Wadsworth
Jensen, Jens-Ole og Sørensen, Jan Kahr (red.) (2005): Idræt i perspektiv, Systime A/S
Morgan, William J. (2007): Ethics in Sport, 2. edition, Human Kinetics
Møller, Verner (2009): Løgn over Løgn, People’s Press.
Tannsjö, Torbjörn og Tamburrini, Claudio (red.) (2000): Values in sport, E & FN Spon,
London
Sid
e19
Fælles valgfag
Sid
e20
FV1. Teamudvikling, teamcoaching og præstationsoptimering Formål Modulets formål er 1) at den studerende tilegner sig viden om processerne bag og
forudsætninger for præstationer i eliteboldspil og 2) opnår færdigheder i at reflektere over,
planlægge, udvælge og anvende hensigtsmæssige værktøjer og strategier til at lede og optimere
præstationer på teams uanset kontekst.
Omfang 10 ECTS svarende til 280 arbejdstimer
Placering 2. studieår, 4. kvarter
Kompetencer Grundlæggende er faget kendetegnet ved at arbejde meget på kompetenceplan (se
analysemodellen s. 6). Det betyder f.eks. at der i denne studieguide ikke indgår en lang liste af
specifikke læringsmål. Tanken er netop, at i som studerende ved at arbejde på kompetenceplan
også opnår forskellige kvalifikationer som ikke nødvendigvis er givet på forhånd. En vigtig ting
ved denne tilgang er dog, at det kræver at du som studerende bruger tid på at sætte dig ind i
faget og forsøger at forstå dets fulde kompleksitet.
Ved afslutningen af faget har den studerende følgende situative færdigheder:
Færdigheder
Organisere og deltage i teamudviklingssamtaler (TUS)
Deltage i teamets værdifællesskab og organisere og håndtere dets kommunikationsprocesser
både internt og eksternt
Reflektere over egne styrker og svagheder indenfor forskellige arenaer (socialt, mentalt,
teknisk, taktisk, fysisk) og anvende denne viden til at præstere i kamp som individ og team.
Reflektere over og anvende systemiske procesværktøjer, begrebsapparat og
coachingprincipper som styringsredskab i teamudviklingsprocesser i eliteboldspilmiljøer
Planlægge og gennemføre funktionel boldspilstræning i forbindelse med udvikling af
fysiologiske præstationsparametre
Ved afslutningen af faget har den studerende følgende situative viden:
Viden
beskrive, analysere, diskutere og formidle viden om teamudviklingsprocesser og
præstationsoptimering i eliteboldspilmiljøer. (Dette kompetencemål er helt centralt og testet
særligt til eksamen)
Analysere og vurdere teamets kompetencer og udvikle hensigtsmæssige trænings og
kampstrategier i forhold til at præstationsoptimere teamet som helhed
Analysere fysiske arbejdskrav i udvalgte boldspil og vurdere spilleres fysiologiske profil i
forhold til arbejdskravene i eliteboldspil.
Vurdere anvendeligheden af forskellige fysiske test og træningsprincipper for
eliteboldspillere og gennemføre disse i praksis.
Modulets læringsforudsætninger Modulet bygger videre på meget af den kunnen den studerende indtil videre har opbygget på
studiet. Derfor er der naturligvis også forskellige forventninger til studerende fra de
forskellige retninger. Grundlæggende er der dog følgende forventninger til jer:
Kan deltage i boldspilskampe og redegøre for disses særkende.
Kan Indgå i teamarbejde og deltage i reflekterende processer i boldspil.
Sid
e21
Kan deltage i og redegøre for forskellige boldspilstaktikker og indgå i udviklingen af
sådanne.
Kan udvikle spil og aktiviteter i forhold til specifikke mål og målgrupper
I forhold til hvilken retning den enkelte kommer fra er der en forventning om, at man
har udviklet særlige kompetencer til enten at 1) reflektere over og anvende
humanistiske-samfundsvidenskabelige vidensformer i udviklingsprocesser, eller 2) at
reflektere over og anvende naturvidenskabelige vidensformer i udviklingsprocesser.
Succeskriterier For at modulet opleves som en succes, er der nogle væsentlige indstillingsparametre som
har betydning for din læring og teamets succes generelt:
At den studerende indstiller sig på at lege med, på den alvorlige leg som sporten
tilbyder. Dvs. lege med på alvoren om, at det jævnfør sportens kode handler om ”at
vinde” og dermed også om, at optimere på alle de parametre der kan optimeres,
samtidig med at man accepterer at det er en leg. Vi skal altså lege med kampen.
At den studerende indstiller sig på et intensivt forløb, hvor selvdisciplin, planlægning
og teamdedikation har afgørende betydning for både din og andres læring. Der er
altså en større grad af afhængighed af hinandens indsats i dette forløb i forhold til
læringsudbyttet, sammenlignet med andre moduler. Derfor er der også høje
forventninger til fremmøde og aktiv deltagelse.
Modulets overordnede struktur og indhold
Figur 1. Teamudviklingsforløb
Uge 1 (15)
- Intro + Research Light
Uge 2 (16)
- Teaminddeling
- Træningsuge
Uge 3 (17)
Turneringsrunde 1
Uge 4 (18)
Turneringsrunde 2
Uge 5 (19)
træningsuge
Uge 6 (20)
Turneringsrunde 3
Uge 7 (21)
Turneringsrunde 4
Uge 8
træningsuge
Uge 9
Turneringsrunde 5 + 6
Uge 10 - 11
- Projektuge
- Eksamensuge
Teamudviklings-
forløbet i
ugeoversigt
Sid
e22
Turneringsstruktur
Modulet er struktureret som en boldspilssæson, hvor de studerende, alt efter antal tilmeldinger,
inddeles på 4 teams som møder hinanden 2 gange i turneringen – i alt 6 kampe pr. team, i spillet
basketball. Halvvejs i sæsonen er der en draft – kendt fra Amerikanske ligaer - hvor spillere
købes og sælges af de forskellige hold. Tanken er her, at lege med virkeligheden, således at de
studerende får mulighed for at arbejde med, håndtere og udfordre sportens inkluderende og
ekskluderende principper. Hvordan genopbygger man holdet, når man har mistet en væsentlig
spiller, hvem tager så ansvaret? og hvordan definerer man sig på ny som team osv.?
Praksisbaseret forskning
Modulets struktur er også bygget op over metoden Reseach Light (RL), som er en
evidensbaseret metode til praksisbaseret forskning. RL kan på flere måder minde om PBL, men
udmærker sig ved i særlig grad, at anvende forskningsinspirerede principper, designs, og
dataindsamlingsmetoder i den daglige praksis, for at kunne svare på spørgsmål der udspringer af
praksis på måder, der informerer praksis (Epstein 2001) – En god cirkel struktur opbygget som
en læringsproces. Med andre ord handler RL altså om, at lave små forskningsprocesser på eget
team, hvor den viden der opnås, udnyttes både til at opnå viden om teamudvikling,
teamcoaching og præstationsoptimeringer og til at udvikle selve teamet. Tesen er, at ved at
forholde sig nysgerrigt og reflekterende til egen praksis, bliver i dygtigere som studerende.
Det hensigtsmæssige med denne tilgang er at metoden er skabt til at anvendes af praktikere i
deres daglige arbejde. Hermed menes, at man i særlig grad retter fokus mod at begrænse og
indsnævre dataindsamling mod det væsentlige, samtidig med at man anvender anerkendte
metoder. Desuden rettes fokus mod fænomener i hverdagen, dvs. de fænomener som opleves
præsente for de studerende og teamet nu og her. Sidst er omdrejningspunktet at den viden der
opnås, formidles til eget team og medstuderende. På den måde er hver sekvens mellem
turneringskampene bygget op som små team - RL-projekter hvorfor RL altså indgår på flere
niveauer. Denne tanke er også inkorporeret i eksamen, hvilket du kan læse mere om under
evalueringspunktet.
Begrebs og samtalestruktur
Med udgangspunkt i ovenstående RL – metode, har vi udvalgt en række centrale begreber, som
danner rammen om den indholdsmæssige del af modulet. Som nedenstående tabel illustrerer
hører der en række udvalgte analyseenheder og metoder med til hvert begreb.
Analyseenhederne udspringer af den litteratur der bliver præsenteret i modulet. Hensigten med
analyseenhederne er at anvende dem i RL undersøgelserne til for eksempel at udvikle teamets
kultur og som omdrejningspunkt i teamudviklingssamtaler. Det skal uddybes, at tabellen er
under udvikling, hvorfor den kan se anderledes ud når forløbet starter og sikkert også forandrer
sig under selve forløbet, hvor de studerende kan være med til at udvikle den. Pt. mangler der
f.eks. de centrale fysiologiske begreber, analyseenheder, metoder og litteratur. Det drejer sig
f.ek om det anaerobe arbejde eksempelvis : retningsskift, hop, sprint og det aerobe arbejde som
kan karakteriseres som: høj intensivt, intervalpræget med forskellige intervallængder,og
restitutionsevne. Der vil gennem forløbet blive arbejdet med forskellige tests (ex med
fotoceller, YoYo tests, hoppemåtte, styrke) for at sammenligne basketballs arbejdskravanalyse
med spillernes kapacitetsanalyse Dette sammenholdes med litteraturen vedrørende basketball,
men tillige med andre boldspil eksempelvis fodbold og håndbold.
Sid
e23
Central Begrebsmodel
Begreb Analyseenhed Metode Litteratur Kultur/miljø
- værdier
System
Muligheder/begrænsninger
Mere/mindre læring
Træning/kamp
Konkurrence/udvikling
Udfordrende udsagn
- værdibaserede
redskaber/coaching
Slip anerkendelsen løs.
Qvortrup – hyperkomplekse
samfund
Team
Kommunikation/
feedbackmønstre
Ris/ros
Meget/lidt
Åben/lukket
Verbal/nonverbal
Stadier (forming/storming/
norming/performing)
5f – modellen
Anerkendende strategi
Teambaserede organisationer
i praksis
Gamemaster/gameplayer
Reinhard Stelter
Relation
(beslutninger)
teamCoaching
Symmetrisk/komplementær
Tillid/mistillid
Dominans/underkastelse
Magt/afmagt
Selviagttagelse/fremmediagttagelse
Medspiller/modstander
Relationelle færdigheder
Reflekterende teams
konfliktløsning
(Wadel Andreasen)
(Benedicte Madsen)
Teamudvikling i relationer
Peter Senge
Reinhard Stelter
Kompetencer
Ressourcer
Styrker/svagheder
Færdigheder/viden
Mental/social/fysisk/teknisk/taktisk/
Pædagogisk
Ability spotting
Swot-analyse
Anerkendende procesøvelser
Qvortrup – læringsniveauer
Motivation
Indstilling
Team/individ (social/
Indre/ydre
Tab/vind
Mere læring/mindre læring
Resultat/proces/præstation
Begyndelse/slutning
Ris/ros
Målsætninger
Videndeling
Værdier
Forventninger
Bekræftelse/skuffelse
Hasmenn (indre/ydre)
Locke & Latham
Tabel 1: Team-analyseenheder (Engell & Hansen, 2010)
Læringsstruktur
Modulets læringsteoretiske tilgang tager udgangspunkt i systemteori og fænomenologi, hvor
særligt sociologen Niklas Luhmann og læringsteoretiker Lars Qvortrups har været
inspirationskilder. Dette betyder bl.a. at vi arbejder med udgangspunkt i fire forskellige
læringsniveauer med hvert deres kendetegn mv. Modellen vil blive forklaret i modulet, men
som du måske allerede har hæftet dig ved, er de samme farver fra begrebsmodellen anvendt.
Dette skyldes at der netop er sammenhæng med de begreber og temaer der tages op og de
metoder der anvendes i forhold til hvilket læringsniveau der arbejdes på. Tanken bag forløbet er
her, at starte ud med at udvikle kulturen og skabe rammerne for arbejde på de andre niveauer.
Dernæst tager vi fat i Teamet osv. Tanken er dog hver uge gennem forløbet at forsøge at
inddrage alle læringsniveauer i teamets arbejde. På læringsniveau 1 (blå) arbejder vi når vi
beskriver og definerer begreber og deres betydning, eller lærer spillets regler i Basketball eller
TUS-samtaler. På læringsniveau 2 (grå) arbejder vi når vi anvender viden (metoder) og
færdigheder og sætter dem i spil i praksis. Dette gælder både på banen i træning og kamp og
udenfor banen i TUS. På læringsniveau 3 (orange) arbejder vi når vi udvikler og tager fat i
relationerne på teamet, løser konflikter og producerer viden og færdigheder til Vi-kultur. Det 4
læringsniveau (grønne) arbejder vi på i fællesskab ved at håndtere spørgsmålet om hvorfor vi
gør som vi gør og dermed hele tiden er opmærksom på de grænser der definerer det enkelte
team som organisation.
Sid
e24
Analyse og læringsmodel
Lærings-
niveau
Videns-
betegnelse
Færdigheds-
betegnelse
Spørgsmåls-
typer
Undervisnings-
former
Ledelses-
Former og
værktøjer
Potentielle
effekter
Kvalifikationer
– At lære
noget
Paratviden
- Basal
selvreference
Isolerede -
færdigheder
Hvad?
”klare mål”
Deduktiv
Kontekst adskilt
Erfaringsbaseret
ledelse/regel og
adfærdsledelse
Proportionel
Kompetencer
– At lære at
lære
Situativ
viden
-refleksivitet
Situative
færdigheder
(Relationelle)
Hvordan?
”kompetence
mål”
Induktiv
Opgaveløsning –
i Kontekst
Anvende
ledelsesværktøjer
i kontekst
(hensigtsmæssigt)
Eksponentiel
Kreativitet –
At Omlære
Systemisk
viden
- Meta
refleksivitet
(refleksion)
Systemiske
færdigheder
Hvorfor?
”systemiske
mål” (formål)
Produktion
(abduktiv) –
Forandrings-
ledelse -
Ledelsesteorier
Kvantespring
Kultur –
verdensviden
Videnskultur Færdighedskultur Almen
dannelse
Social Evolution Ledelses
Kultur
Paradigme-
skift
Tabel 2: Læringsniveauer (Engell & Hvid Larsen 2008)
Indholdsplan og arbejdsbelastning
uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag K - timer
A - timer
15
kl. 8-12 forelæsning: Intro til faget, centrale elementer og Research Light undersøgelser igangsættes
10-14 - 4 timers forelæsning. Præsentation af Research light produkter
8 30
16
kl. 8 - 12. Forelæsninger. Studerende roterer mellem 1) Fysiologi – arbejdskravsanalyse og træningsplanlægning og 2) Psykologi – Introduktion til teamudviklingssamtaler,
Kl. 8-10 - Træningstid Hal1 -. Fysiske test
kl. 8 -12 - TUS-samtaler omkring værdier og abilityspotting og arbejdskrav
Kl. 12-14 Træningstid - lære - hvad er basketball + regler?
Kl. 8-12 - 4 timer i hallerne. Træningskampe. Fortsættelse af Abilityspotting - lære Basketball at kende
12 30
17
kl. 8-12 forelæsning. Opsamling på RL og nyt tema kl. 12 - 14 haltid til træning i hal 2
10 -12 TUS med nyt tema.
KL. 8-12: 1. runde turnering i hallerne + efterfølgende evaluering.
10 22
18
kl. 13 -17 4 timers forelæsning. Opsamling på RL, præsentation og nyt tema
kl. 14-16 TUS med nyt tema.
kl. 8 - 12 træning i hallerne
Kl. 8-12 Turneringsrunde 2
10 22
Sid
e25
19
kl. 13 -17. 4 timers forelæsning.
Kl 8-10 Træning i hal. Kl. 10 -12 TUS-samtaler
Træning 8-10
6 14
20
kl. 8-12 turneringsrunde 3 i hallerne
kl. 8-12. Draft og forelæsning
Tus 10-12 Træning 10-12 træning 8-10
10 20
21
Kl. 8-10 forelæsning
kl. 8-10 træning i hal, kl. 10-12 TUS
Træning 10-12 Kl. 10-14 Turneringsrunde 4
8 16
22
8-10 forelæsning, 10 -12 træning
8-10 TUS, 10-12 Træning
4 12
23
Kl. 8-12 Turneringsrunde 5
kl. 10-12 træning kl.8-10 TUS, 10-12 træning
Kl. 10-14 Turneringsrunde 6. Kåring af turneringsvinderne
10 24
24
Projektuge Projektuge Projektuge Projektuge Projektuge
0 60
25
Aflevering af eksamensprojekt, kl. 12.00 ved sekretærerne
eksamensuge eksamensuge Mundtlig eksamens konference
Mundtlig eksamens Konference
0 30
K og A – timer I alt
78 280
Som det fremgår af ovenstående skema, er der altså planlagt timer af såvel praktisk som
teoretisk karakter hver uge. Der er altså en særlig kontinuitet, så det minder om en
eliteboldspilskultur med måden at træne og arbejde på. I forhold til arbejdsbelastning starter
faget ud med en del læsestof og en mindre undersøgelse. Det er vigtigt, at forstå at teori er basis
for en god praksis i dette forløb. Samtidig starter vi tidligt i forløbet med at tale og forberede
eksamen, hvorfor arbejdsbelastningen med 60 arbejdstimer reelt set er fordelt ud over ugerne.
Det skal i øvrigt nævnes at arbejdsbelastningen afviger alt efter hvilken rolle og position den
enkelte studerende indtager på teamet.
Prøver
Læringsprøver
• Mødepligt og aktiv deltagelse i undervisning.
Afsluttende prøve
• Kombineret prøve på basis af et projektarbejde. Bedømmes efter 7 skalaen ved intern /
ekstern censur.
Uddybende om projektarbejdet og det skriftlige produkt
Problemstillingen skal enten rettes mod en fysiologisk problemstilling(er)
(præstationsoptimering) eller en humanistisk problemstilling(er) (teamudvikling og coaching).
Det handler her om at kunne:
• Undersøge hvordan fænomener ”hænger sammen” i eliteboldspilsmiljøer!
• ”Undersøge” vil sige at søge det der ligger under
• I skal på sin vis lege ”forskere”.
Sid
e26
• Forventningen er dog ikke ny viden, men evnen til at kunne: Beskrive, analysere,
diskutere og formidle viden om teamudviklingsprocesser og præstationsoptimering i
eliteboldspilmiljøer.
På baggrund af problemstillingen indsamles data, som formidles gennem:
• Aflevering af en skriftlig videnskabelig rapport/artikel. Artiklen må maksimum fylde 12
normalsider (2400 anslag). Relevante dele af pensum inddrages i forhold til den
indsamlede empiri fra et eliteboldspilsmiljø.
Det mundtlige forsvar
Det mundtlige forsvar afvikles som en individuel prøve (30 minutter inkl. Bedømmelse), baseret
på en præsentation af artiklen ved en ”teamudvikling, coaching og præstationsoptimerings”
konference. Formen ligner således den man ser ved videnskabelige konferencer med oralt 15
minutters præsentation/oplæg (PowerPoint) og ca. 10 minutters diskussion/spørgsmål fra
eksaminator og censor. Det handler igen om evnen til at kunne: Beskrive, analysere, diskutere
(bl.a. forholde sig kritisk til egne resultater og metode mv.) og formidle viden om
teamudviklingsprocesser og præstationsoptimering i eliteboldspilmiljøer. Samlet set tester vi jer
altså i dybden og evnen til at forholde jer indgående til projektet.
Det forventes at i deltager som tilskuere til de andres oplæg, minimum den dag i selv er på som
oplægsholder, da en af de grundlæggende ideer bag eksamensformen er, at den skal være
videndelende mellem jer.
Fagansvarlig Christian Engell [email protected]
Andre undervisere på modulet
Martin Madsen [email protected]
Torben Hansen [email protected]
Carsten Hvid Larsen [email protected]
Rasmus Kaysen Kier [email protected]
Andreas Bolding Christensen [email protected]
Sid
e27
FV 2: Bevægelseslæring – processer og analyser Placering og omfang 4. kvarter på 2. Studieår Modulets omfang er 10 ECTS svarende til
Særlige forhold Modulet er et valgfag på 2. år af bacheloruddannelsen.
Formål Formålet med undervisningen er, at den studerende tilegner sig tværfaglige forudsætninger
for at kunne begrunde og anvende forskellige læringsparadigmer knyttet til kropslig læring i
praksis og teori. Undervisningen sigter bredt mod at give de studerende kompetencer til at
undervise i kropslig læring inden for fx gymnasieskolen, idrætshøjskoler, specialidrætsforbund
mm., så vel som alment fx. terapeutisk.
Kompetencemål Ved afslutningen af faget kan den studerende:
Demonstrere de kropslige færdigheder, der har været arbejdet med i undervisningen Anvende og reflektere over læreprocesser knyttet til kropslig læring Beskrive og anvende biomekaniske principper i relation til kropslig læring Reflektere og analysere egne og andres kropslige færdigheder Anvende og begrunde brugen af E-læring og computerbaserede analyseværktøjer i
forbindelse med kropslig læring.
Målsætningen kan mere specifikt udmøntes i, at den studerende efter undervisningens gennemførelse er i besiddelse af følgende delkompetencer: Faglige kompetencer
Den studerende skal kunne forevise og beskrive de kropslige færdigheder, der har været
arbejdet med i undervisningen. Den studerende skal kunne udvikle egne og andres kropslige kompetencer inden for
udvalgte idrætsdiscipliner.
Teoretisk og analytisk kompetence
Den studerende skal kunne foretage relevante koblinger mellem praksis og teori knyttet til kropslig læring.
Den studerende skal kunne anvende E-læring og computerbaserede analyseværktøjer i forbindelse med kropslig læring.
Formidlingsmæssige kompetencer
Den studerende skal kunne udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere projekter i læring af kropslige færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner.
Den studerende skal kunne anvende og begrunde biomekaniske ’Motor Learning and Control’ og læringspsykologiske tilgange til kropslig læring inden for udvalgte idrætsdiscipliner.
Sid
e28
Undervisningsform Undervisningen tager udgangspunkt i en lærerstyret undervisningsform, der løber over i en
mere åben form med kombinationer af hold-, gruppe-, individuelt og projektarbejde. Det
forventes at de studerende herunder bidrager med oplæg. Indholdsmæssigt arbejdes med en
tværfaglig tilgang til området, der i størst mulig grad vil integrere praksis og teori. E-læring og
computerbaserede analyseværktøjer vil indgå som en væsentlig del af undervisningen.
Forløbet struktureres i tre faser:
Første fase fokuserer på, at den studerende tilegner sig faglige-, formidlingsmæssige-,
teoretiske- og analytiske kompetencer. I praksis arbejdes primært med lukkede færdigheder i
udvalgte idrætsdiscipliner fx afsæt, rotation, kast, svømmetag og rytme- bevægelsestiming.
Undervisningen bygger videre på de kompetencer den studerende har tilegnet sig tidligere på
studiet suppleret med e-læring og computerbaserede analyseværktøjer fx Dartfish, Peak-
performance, kraftplatform, goniometer og EMG. Derudover arbejdes der med kognitive og
fænomenologiske tilgange til kropslig læring fx læring ved imitation, tavs viden, mesterlærer,
den reflekterende praktiker, transfer, motivation og emotion.
Anden fase former sig som projektarbejde, hvor de studerende i grupper (3-5 deltagere)
arbejder med udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af et selvvalgt projekt
knyttet til kropslig læring. Projektarbejdet skal være tværfagligt og tage udgangspunkt i det
indhold, der har været arbejdet med i første fase. Projektarbejdet afvikles fortrinsvist med en
selvvalgt målgruppe fx i gymnasiet, på en idrætshøjskole, i en idrætsforening. Projektet kan
evt. også afvikles internt i gruppens personlige arbejde med kropslig læring. Til projektet
knyttes en eller flere af fagets undervisere som vejleder(e).
Tredje fase er evaluering af projektarbejdet herunder eksamen.
Ved undervisningens start udleveres en detaljeret undervisningsplan, der beskriver rammerne
for forløbet, hvordan emnerne vægtes og den rækkefølge disse bliver afviklet i samt de
evalueringsformer, der vil blive anvendt.
Indhold:
Praksis - teoriforløb knyttet til kropslig læring Udvalgte læringsteorier knyttet til kropslig læring Motor-learning Biomekaniske analyser af kropslige færdigheder Effektmålinger knyttet til læreprocesser og kropslig læring under inddragelse af E-
læring og computerbaserede analyseværktøjer.
Uddybning af modulet Arbejdstimernes fordeling: 10 ECTS (280 arbejdstimer) udmøntet i nedenstående: Konfrontation: 57 timer Forberedelse: 68 timer Opgaver/lab.øvelser: 50 timer Projektarbejde: 100 timer Evaluering/eks. 5 timer
Litteratur Kompendiet: Bevægelseslæring – processer og analyser Magill, R. A. (2007). Motor learning and control: Concepts and applications (8th ed.). New York: McGraw-Hill.
Sid
e29
Eksamen Evalueringen omfatter to dele: a. Tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (tilstedeværelse, aktiv deltagelse samt samt opnåelse af de i målsætningen beskrevne kompetencer). Intern censur. Bestået/ikke bestået. Undervisningsprocesser og -produkter evalueres løbende dels i forhold til de enkelte lektioner og dels i forhold til det samlede forløb. b. En kombineret prøve i forbindelse med evaluering af projektarbejde. Intern censur med mulighed for ekstern censur efter rotation. 7 trins-skala. I denne del af evalueringen lægges der vægt på, at den studerende kan koble praksis og teori og, at man er i stand til at reflektere over disse koblinger i formidlingsmæssige perspektiver.
Modulansvarlig Lars Elbæk
Undervisere Jan Christian Brønd, Mathias Ried-Larsen
Sid
e30
FV 3: Friluftsliv, ekstremidræt og active living - praktisk-pædagogiske, kulturanalytiske og
sundhedsmæssige perspektiver på friluftsliv
Placering og omfang: 4. kvarter på 2. studieår
10 ECTS point.
Særlige forhold Modulet er et valgfag på 2. år af bacheloruddannelsen. 4. semester, 2 quarter
Formål Det overordnede formål med valgmodulet er at forstå moderne friluftsliv som en
kulturform i spændet mellem det enkle, det ekstreme og active living. Herudover
handler det om at få praktisk-pædagogiske kompetencer til at deltage i, formidle og
begrunde friluftsliv for forskellige målgrupper.
Kompetencemål Ved afslutningen af faget kan den studerende:
- forstå friluftsliv som et bredt kropskulturelt felt med relation til historien,
samfundsudvikling og globalisering
- tilrettelægge, gennemføre og begrunde tværfaglig undervisning i udvalgte områder
indenfor friluftsliv.
- diskutere, analysere og vurdere problemstillinger af pædagogisk og kulturanalytisk
karakter, der er forbundet med udøvelse, formidling og organisering af friluftsliv i det
moderne samfund.
Undervisningsform Undervisningen er overvejende projekt og problemorienteret med forelæsninger, gruppeøvelser,
studenteroplæg samt vejledning
Indhold: Undervisningen er baseret på tilegnet praktiskpædagogisk og kulturanalytisk viden fra 1.-3.
semester.
Undervisningen vil bestå af emner som fx.:
- Soloturen – oplevelser og udfordringer i det enkle friluftsliv
- Nyere former for friluftsliv – fx. adventure race og ekstremidræt – organisering,
pædagogik og legitimering
- Sikkerhedsaspekter ved tilrettelægning og gennemførelse af forskellige former for
friluftsliv
- Active living som ny trend i kropskulturen og friluftslivet
- Friluftsliv i byens rum - opfattelser, værdier og natursyn i relation til urbane rum og
kulturlandskaber
- Et historisk, kulturanalytisk og internationalt perspektiv på friluftsliv i Danmark
Sid
e31
Uddybning af modulet Kurset er struktureret omkring tre problemorienterede projekter:
Det enkle friluftsliv – alene i naturen
Adventure race – organisering og formidling
Friluftsliv i byen – innovation og implementering
Uddybning af plan for de enkelte elementer:
- Kurset starter med et 2-dages teoriseminar, hvor målet er at lægge en fælles ramme og
diskutere overordnede og gennemgående teoretiske temaer i relation til friluftsliv, fx.
historie/udvikling, sociologi, natursyn. Seminaret gennemføres som et eksternat med
friluftsmæssig transport (fx. havkajak) og overnatning ude.
- Det enkle friluftsliv – alene i naturen. I mindre grupper planlægges en 3-dages
vandretur med udgangspunkt og fokus på det enkle friluftsliv og med vejledning som
pædagogisk metode. Som en del af turen og knyttet til teorier om solo og adventure
therapy skal alle være alene i naturen i 24 timer. Turen bearbejdes ift. valgte
læringstemaer og i forhold til personlig oplevelse og pædagogiske muligheder.
- Adventure race – organisering og formidling. Målet er at planlægge, gennemføre og
evaluere et AR-arrangement for en ekstern gruppe, fx. efterskole- eller højskoleelever.
Forløbet inkluderer møde med gruppen, recognoscering i området, udvikling og
afprøvning af aktiviteter (fx. MTB), logistik m.m.
- Friluftsliv i byen – innovation og implementering. Modulet knytter an til teorier om
active living og omgivelsernes betydning for sundhed. Ideen er at gennemføre et projekt
hvor et særligt område bliver genstand (case for fysisk udvikling med henblik på at
optimere mulighederne for friluftsliv, active living og sundhedsfremme. Projektet
gennemføres i samarbejde med en ekstern partner, fx. Odense Kommune og afsluttes
med et seminar hvor ideer præsenteres og diskuteres.
Litteratur Bendtsen, Andkjær, Ejby-Ernst: Friluftsliv, Natur, samfund og pædagogik. Munksgård 2009
(grundbog)
Hertil kommer udvalgte artikler, rapporter og hjemmesider
Fast pensum vil have et omfang på i alt ca. 600 sider.
Dertil kommer relevant litteratur, der inddrages i forbindelse med projektarbejde.
Eksamen - Fremmøde/mødepligt.
- Kombineret prøve med intern censor og karakter efter 12-skalaen.
Modulansvarlig Søren Andkjær
Undervisere - Søren Andkjær
- Jens Troelsen
- Jakob Haahr
- Jan Arvidsen
