Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
1LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Indledning
UDKAST
LANDSBYEN DE 7 SOGNE
BY FORN Y ELSESPROGR AM
MORSØ KOMMUNE
2015-2018
STR ATEGISK TILPASNING
UDKAST
UDKAST
Strategisk tilpasningLANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Morsø Kommune og Dansk Bygningsarv, 2015
UDKAST
1 2
3 4
5 6
INDLEDNING XX
POTENTIALER XX
PROJEKTER XX
STRATEGISK TILPASNING XX
TIDSPLAN OG ORGANISERING XX
UDFORDRINGER OG STRATEGIER XX
7 8BUDGET XX PERSPEKTIVERING XX
UDKAST
1INDLEDNING
5LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Indledning
UDKAST
Morsø Kommune har udfordringer med fastholdelse af
beboere i landsbyerne og har valgt en aktiv indsats for
fortsat at have attraktive landsbyer. Det sydvestlige Mors
har gennem en længere periode oplevet en affolkning
af området. Borgere har erkendt, at det var nødvendigt
at samarbejde i stedet for at konkurrere og har dannet
netværkslandsbyen ”Landsbyen de 7 Sogne.”
Dette byfornyelsesprogram er udarbejdet som del af et
forsøgsprojektet under Udlændinge, Integrations og Bo-
ligministertiet. Forsøget omhandler områdefornyelser,
der afprøver nye metoder til at planlægge og gennemfø-
re strategisk tilpasning under temaet ”Mindre byer, der
skrumper.”
Projektet gennemføres i samarbejde med Dansk Byg-
ningsarv, frem til byfornyelsesprogrammet er vedtaget
af Kommunalbestyrelsen i januar 2016.
Med en nyfortolkning af byfornyelsesprogrammet ønsker
kommunen strategisk at tilpasse og omstille det fysiske
miljø i et område på det sydvestlige Mors, kaldet Lands-
byen De 7 Sogne. Fokus er på at sikre en positiv fremtid
i området ved at styrke fællesskaber og identiteter i
landsbyerne.
Forsøgsprojektet skal samtidig udvikle og afprøve værk-
tøjer og samarbejdsmodeller for strategisk tilpasning.
Det kræver svære prioriteringer af funktioner, bygninger
og steder i Landsbyen de 7 Sogne. Derfor spiller det
lokale klyngesamarbejde mellem områdets landsbyer en
afgørende rolle i projektet.
Forsøgsprojektet omhandler nye løsninger på håndterin-
gen af konsekvenser ved fraflytning fra landdistrikterne
med udgangspunkt i det lokale, velfungerende klyn-
gesamarbejde og et strategisk tilpasningsprincip, der
skaber grundlaget for en positiv fremtid med styrkede
mødesteder og forbedrede fysiske miljøer i Landsbyen
de 7 sogne.
Til projektet blev tildelt en samlet udgiftsramme på
2.400.000 kr. Udgiftsrammen fordeles med 1.080.000
kr. til forsøgsudgifter til områdefornyelse med 100 %
refusion, samt 1.320.000 kr. i udgiftsramme til bygnings-
fornyelse i det udpegede område efter de almindelige
regler. Det vil sige kommunal medfinansiering til byg-
ningsfornyelse på i alt 800.000 kr. Projektets samlede
budget udgør 3.280.000 kr.
Projektet blev igangsat i 2015 og afsluttes i 2018.
Indledning
Strategisk tilpasning i Landsbyen de 7 Sogne på
Mors omhandler:
nUdvikling af en række værktøjer til strategisk
tilpasning ud fra en anerkendende tilgang og i
samarbejde med borgerne
nAfprøvning af de udviklede værktøjer i en kon-
kret proces i Landsbyen de 7 sogne
nRealisering og gennemførelse af de fysiske
aktiviteter, der er udpeget i byfornyelsespro-
grammet.
6LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Indledning
UDKAST
Forsøgsprojektets formål
Projektets formål er at udvikle værktøjer til at hånd-
tere de ufravigelige konsekvenser ved befolkningens
flytning fra land til by. Kommunerne i de danske
landdistrikter står overfor en nødvendig omstilling,
der indebærer, at noget må afvikles for at andet kan
udvikles.
Projektet skal udvikle og afprøve værktøjer til dialog,
prioritering og beslutning om strategisk, fysisk
tilpasning af landsbyer i samarbejde med lokale
borgere. Forsøget undersøger, om det er muligt at
gennemføre en proces, hvor en strategisk tilpasning
diskuteres, prioriteres og besluttes i samarbejde
med lokale borgere, så den kan bidrage til at styrke
en lokal identitet, samtidig med at bebyggelse og
offentligt service prioriteres og tilpasses.
Projektet vil afprøve processen for den strategiske
tilpasning i et område med syv landsbyer på det
sydvestlige Mors, der har indgået et samarbejde om
at arbejde for netværkslandsbyen. De lokale borgere
skal være med til at udpege potentialer og udfordrin-
ger, udpege og prioritere mål for indsatsen og efter-
følgende aktivt bruge de nye rum efter tilpasningen i
landsbyernes fremadrettede identitetsudvikling.
Projektet skal udvikle og afprøve værktøjer til dialog,
prioritering og beslutning om strategisk, fysisk
tilpasning af landsbyer i samarbejde med lokale
borgere. Det handler om at skabe betingelserne for
en positiv fremtid for borgerne i området, som gør
det attraktivt at blive boende.Forsøget undersøger,
om det er muligt at gennemføre en proces, hvor
en strategisk tilpasning diskuteres, prioriteres og
besluttes i samarbejde med lokale borgere, så den
kan bidrage til at styrke en lokal identitet, samtidig
med at bebyggelse og offentligt service prioriteres
og tilpasses.
Forsøgsprojektet vil bidrage med nye metoder i
byfornyelsen, der kan samle landsbyer i en net-
værkstankegang, engagere borgere i prioriteringen
af tilpasningen og forankre resultatet lokalt, så der
skabes ejerskab til landsbyens udvikling efter ned-
rivning. Værktøjerne skal klæde kommunen på til at
gennemføre denne proces med borgerne.
Formål
7LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Indledning
UDKAST
Tilgang
Strategisk tilpasning skaber en positiv fremtid
Som nævnt i indledningen er en del af udfordringen
ift. strategisk tilpasning, at alle lokalsamfund har en
indbygget modvilje mod at begrænse sig selv, da
det opleves som et tab af værdi. Ofte bliver begrebet
set som noget negativt, fordi det bliver set som det
modsatte af ’vækst’.
Men strategisk tilpasning er ikke det samme som
tilbagegang eller tab af værdi eller ressourcer.
Det handler netop om nye løsninger på det tab af
ressourcer man oplever i landdistrikterne. Disse nye
løsninger kræver nye måder at tænke på, som går ud
over den traditionelle væksttankegang.
Tilpasning handler netop om at skabe en positiv
fremtid. Tilpasning af, og prioritering i, det fysiske
miljø har til formål at fokusere ind på et områdes
stedbundne kvaliteter og styrke disse for at sikre
lokalsamfundet for fremtiden. Det handler om at
skabe en robust struktur, der kan modstå fremtidi-
ge chok, men som er fleksibel nok til at indoptage
fremtidig udvikling. Det handler om at fastholde de
eksisterende borgere. Det handler om at sikre livs-
kvaliteten i området.
Udgangspunktet i dette byfornyelsesprogram, er at
den positive fremtid skabes ved at styrke bæredyg-
tige mødesteder, for at understøtte fællesskabet
og sammenhængskraften i Landsbyen de 7 Sogne.
Det sker konkret gennem skærpelse af landsbyer-
nes identiteter, prioritering af mødesteder og i det
fysiske miljø.
8LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Indledning
UDKAST
Tilpasning er fysisk og mental forandring
Et centralt bagvedliggende greb, er et dobbelt syn
på forandring. Ideen er her, at forandring har to ni-
veau-er, nemlig et fysisk og et mentalt niveau. De to
niveauer er sideløbende processer, der påvirker hin-
anden. Traditionelt set beskæftiger et byfornyelses-
program sig hovedsageligt med en fysisk forandring
af et om-råde. Den fysiske forandring er det håndgri-
belige aftryk, som indsatsen sætter på byen. Det er
den foran-dring, som borgerne kan se.
Den mentale forandring handler om borgernes
forhold til den fysiske forandring – og de bagvedlig-
gende samfundstendenser, som byfornyelsespro-
grammet er udtryk for. Med den mentale forandring
sættes fokus på den modningsproces, som enhver
fysisk forandring afstedkommer. Hvor et traditionelt
byfornyelsesprogram er et kommunalt projekt, hvor
lokalsamfundet i større eller mindre grad er inddra-
get, er dette byfornyelsesprogram en videreførelse
af samarbejdet mellem styregruppen i Landsbyen
de 7 Sogne og Morsø Kommune. Det er således en
videreførelse af klyngesamarbejdet mellem lands-
byerne i Landsbyen de 7 Sogne. Modningsprocessen
er dog i dette projekt bredere end et traditionelt
program, fordi den forandring programmet medfører
også omhandler prioritering af funktioner og steder
mellem landsbyerne.
.
Fysik og mental forandring er to sideløbende processer, der påvirker hinanden.
9LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Indledning
UDKAST
Konkret er dette dobbelte fokus på forandring kom-
met til udtryk i byfornyelsesprogrammet i en række
metoder og værktøjer:
nAnalyse af området. Formålet var at definere
en ’brændende platform’, der med udgangs-
punkt i målbare, objektive data formidlede
nødvendigheden af en fysisk forandring og
tilpasning af området. Det skete gennem en
kortlægning af områdets styrker og svaghe-
der. Analyserne omhandlede fysiske by- og
landskabsværdier (stedbundne potentialer,
”fyrtårne”, mødesteder mv.), rammebetin-
gelser (socio-økonomisk og demografisk
data, kommunale planer og strategier) og
byer-nes identiteter
nDiskussion af indsatsens mål: Dette værktøj
fokuserede på at engagere aktørerne ved
at diskute-re og fastsætte målsætninger
for indsatsen i projektområdet med både
det politiske niveau i kommune og de lokale
borgerforeninger. Gennem møder og walk ’n’
talks blev indsatsens mål diskuteret med en
lang række aktører. Samtidig bidrog værktø-
jet til modningsprocessen i området.
nUdvikling og prioritering af scenarier: Gen-
nem en workshop-række i landsbyerne en-
gageredes borgere, politikere og administra-
tion i at udvikle og prioritere scenarier for
den strategiske tilpasning af området. Den
overordnede struktur var en vekselvirkning
mellem møder med klyngesam-arbejdets
styregruppe, og større, mere åbne works-
hops. Både møder og walk ’n’ talks (omtalt
ovenfor), samt workshops med inspirations-
oplæg og prioriterings- og udviklingsøvelser
indgik i processen.
nOrganisering af indsatsen: Formålet med
dette værktøj er at sikre en inddragende og
forpligtende organisation mellem kommu-
ne, foreninger og borgere ift. de projekter
og indsatser, der er identi-ficeret gennem
analyser og procesforløbet (præsenteres i
næste afsnit). En organisering med lo-ka-
le borgere og klyngesamarbejdet sikrer
ejerskab til forandringen – og er dermed en
del af modningsprocessen. Den konkrete
organisation til de enkelte projekter aftales
når de går i gang. Se tidsplan samt proces
for dialog.
10LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Indledning
UDKAST
Klyngesamarbejdet i Landsbyen de 7 Sogne, her-under især processen omkring helhedsplanen samt processen omkring dette byfornyelsesprogram indstiller borgerne på en ny måde at tænke lands-byer på. Hvor man tidligere havde alle funktioner og fornødenheder inden for samme by, handler det nu om at fastholde bolig, job, handel og rekreative muligheder inden for det samme område. At dele funktioner og fokusere aktiviteten.
Samarbejdet indtil starten af byfornyelsesprogram-met har yderligere resulteret i en indledende priori-tering i området - de første skridt i den strategiske tilpasning. I den forudgående helhedsplan er en
række udviklingsprojekter blevet udpeget. Samtidig er en del huse allerede blevet revet ned i området via den kommunale indsats i Bedre Boliger.
Klyngesamarbejdet har således medført en mod-ningsproces blandt borgerne – en mental forandring af borgernes syn på sig selv, deres lokalsamfund og hvordan den positive fremtid skabes. Modnings-processen var i gang før dette projekt startede, og fortsætter undervejs i byfornyelsesprogrammet.
Klyngelandsby
Figuren viser forskellen på den traditionelle forståelse af en landsby, hvor alle funktioner er
samlet, og en netværksforståelse, hvor funktionerne er spredt i hele området – fordi ingen by
er stor nok til at indeholde det hele.
11LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Indledning
UDKAST
Byfornyelsesprogrammets greb på tilpasning
Klyngesamarbejder mellem landsbyer er genstand for en del opmærksomhed i landdistriktsforsk-ning og –udvikling som grundlag for udviklings- og tilpasningsstrategier for landsbyer og landdistrikter. Rapporten ”Landsbyklynger som Udviklingsstrategi – Muligheder og Barrierer”, udarbejdet af forskere på SDU for Realdania og DGI, udpeger mødesteder som helt centrale i udviklingen af velfungerende lands-byklynger. Det er her en fælles identitet kan opstå og det er her fællesskab og den positive fremtid tager sit udgangspunkt.
Ligesom rapporten, er hypotesen i dette byforny-elsesprogram, at samlingen af aktiviteter på færre mødesteder kan sikre en kritisk masse, der styrker de sociale relationer på tværs af landsbyerne. Der skal derfor prioriteres og tilpasses i antallet og det fysisk udtryk af mødesteder for at sikre den kritiske masse.
Indtil nu har klyngesarbejdet dog ikke fået greb om den konkrete nedskalering og tilpasning af området. Projekterne i helhedsplanen handler om udvikling af især turismepotentialet, og nedrivningen, foretaget af kommunen via Bedre Boliger, er sket ad hoc.
Grebet på tilpasning i dette byfornyelsesprogram er at formulere en række temaer og projekter, der kan strukturere indsatsen i området. Det er gen-nem disse temaer og projekter, at man strategisk skal prioritere, hvor aktiviteten bør finde sted. Det betyder en tilpasning af antallet af funktioner og mødesteder, som samler og fortætter aktiviteten i netværkslandsbyen.
12LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Indledning
UDKAST
Kommunen mangler værkstøjer
Morsø Kommune arbejder efter en appreciative
inquiry tilgang, en anerkendende tilgang, hvor
der sættes fokus på det, der er værd at arbejde
videre med og gerne i samarbejde med borgerne.
I forbindelse med de områdefornyelsesprojekter,
kommunen har gennemført, har kommunen samlet
en værktøjskasse, hvor forskellige værktøjer bruges i
samarbejdet.
Det er en tilgang, hvor der i de fleste tilfælde er tale
om udviklingsplaner og tilførsel af eller omdannelse
til nye funktioner. Den positive dagsorden, hvor
der er tale om udvikling, er let for planlæggere at
håndtere – det er det de er uddannet til. Det er
indlejret i planloven og planlægningsfaget at arbejde
ud fra et vækst-paradigme. Morsø Kommune har en
værktøjskasse med gode procesværktøjer til den
situation, der blandt andet indeholder workshops,
café-møder, vandreture, studieturer, ekspertpanel,
konkurrencer og meget mere.
Til strategisk tilpasning er værktøjskassen dog
meget begrænset. Der mangler værktøjer til at få
talt med borgerne om tilpasning frem for vækst, der
mangler også værktøjer i planlægningen generelt
til at håndtere den negative udvikling. Hvordan får
man en god dialog om strategisk tilpasning, uden at
det hele kommer til at handle om, hvorfor og hvem
eller hvad, der er skyld i situationen? Og hvordan
ser en realistisk og operationel plan for strategisk
tilpasning egentlig ud?
Projektet om strategisk tilpasning vil kunne bidrage
til at få afprøvet nogle metoder og processer, der kan
bidrage til at styrke planlæggerens værktøjskasse.
Samtidig vil projektet danne grundlag for en
udvikling af det at planlægge i områder med negativ
vækst. Projektet skal desuden også balancere
mellem strategisk tilpasning og fastholdelse af de
potentialer Landsbyen de 7 sogne har, så man ikke
nødvendigvis tager alle overlevelsesmuligheder
fra landsbyen, men skaber et mere funderet
udgangspunkt for den fremtidige situation.
13LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Indledning
UDKAST
Processen til byfornyelsesprogrammet
Morsø Kommune og Dansk Bygningsarv er partne-
re i projekt ”Strategisk tilpasning i Landsbyen de 7
Sogne” og har arbejdet sammen omkring udvikling
af projektet, herunder byfornyelsesprogrammet.
Projektets første måneder blev anvendt til analyse
og kortlægning af områdets potentiale og udfor-
dringer. Til brug for dette arbejde blev anvendt
statistikmateriale og blandt andet analysearbejde
udarbejdet af Morsø Kommune til brug for Service-
plan 2020, som er en strategi for økonomisk tilpas-
ning af kommunen frem mod 2020. Herudover blev
inddraget materiale fra udarbejdelse af helhedspla-
nen ”Landsbyen de 7 Sogne” udviklet via Realdania
projektet ”Stedet Tæller”.
Efterfølgende blev borgerne involveret i første
omgang via arrangement, hvor det handlede om
interview af borgerne om input om livet og udfordrin-
gerne i de respektive landsbyer og udviklingsmulig-
heder fremover og udpegning af problemstillinger,
som kræver fysiske tiltag.
Herudover blev borgerne indbudt til deltagelse i
en workshop, hvor borgene sammen med repræ-
sentanter fra kommunalbestyrelsen udnævnte og
prioriterede omdannelsesprojekter og temaer for
tilpasninger.
Samtidig har der løbende været dialog med med-
lemmerne af Styregruppen for Landsbyen de 7 sog-
ne, hvor der har været en god og konstruktiv dialog
omkring de fremtidige udfordringer, som landsbyer-
ne står overfor fremover.
Byfornyelsesprogrammet for ”Landsbyen de 7
Sogne” er nu udarbejdet sammen med en række
værktøjer til hvordan kommuner kan arbejde med
strategisk tilpasning af landsbyer, som har indgået
fællesskaber med klynger eller netværk af landsbyer
i et større eller mindre geografisk område.
14LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Indledning
UDKAST
Oversigtskort over Mors
Markeringen viser projektområdet med de syv landsbyer
UDKAST
2UDFORDRINGER OG STRATEGIER
16LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Udfordringer og strategier
UDKAST
Udfordringsbilledet Mors 2020
Økonomien i Morsø Kommune har i de senere år
været under stigende pres – hovedsageligt på grund
af de demografiske udfordringer.
Kommunalbestyrelsen har derfor dels rettet fokus
på potentialer for udvikling og vækst – bl.a. via en
offensiv erhvervsservice, turist- & eventudvikling,
markedsføring – og dels fokuseret løbende
serviceeffektiviseringer og strukturelle ændringer.
På trods af denne vedholdende dobbeltfokusering
på såvel en udviklingsdagsorden som en
effektiviseringsdagsorden, vil Morsø Kommune
imødese en stigende udfordring i at skabe
økonomisk bæredygtighed på grund af det markante
befolkningstab frem mod 2020.
Befolkningstallet i Morsø Kommune falder med
ca. 1200 borgere frem til 2020, svarende til et
befolkningstab på mere end 7 %, og med særlig
vægt i aldersgrupperne 0-20 år og 34-53 år.
På grund af dette markante behov for strukturel
tilpasning, vedtog Kommunalbestyrelsen i efteråret
2013, at direktionen skulle udarbejde et oplæg til
”Serviceplan Morsø 2020”, der skulle sigte langt i
løsningselementerne for at undgå tilbagevendende
småjusteringer uden markant løsningseffekt i
forhold til udfordringernes størrelse.
Med Serviceplan 2020-arbejdet igangsatte den
forrige Kommunalbestyrelse således et strategisk
politisk arbejde, som den nye Kommunalbestyrelse
har påtaget sig det fulde ansvar for at sikre, at
Mors forbliver et godt sted at bo, arbejde, drive
virksomhed og besøge.
Udfordringer og strategier i kommunen
17LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Udfordringer og strategier
UDKAST
Serviceplan 2020
Serviceplan 2020 er et meget solidt analyse- og
løsningsbidrag til brug for Kommunalbestyrelsens
strategiske budgetfokus på kommunens
udfordringer m.h.p. at Kommunalbestyrelsen kan
træffe kvalificerede beslutninger om de nødvendige
tilpasnings- og udviklingsinitiativer – allerede i
forbindelse med budgetlægningen for 2015.
Serviceplan 2020 blev vedtaget af
Kommunalbestyrelsen i februar 2014. Henover
foråret 2014 blev afholdt en række velbesøgte
borgermøder, hvorefter de politiske drøftelser af
løsningsmuligheder igangsættes i juni 2014.
Borgermøderne gav Kommunalbestyrelsen
inspiration til det videre arbejde med
såvel tilpasningsdagsordenen som
udviklingsdagsordenen for at imødegå
2020-udfordringer og dermed sikre at Morsø
Kommune forbliver en selvstændig kommune –
og ikke mindst på en for borgere og erhvervsliv
meningsfuld måde, set i relation til at kommunen
også forbliver faglig og servicemæssig bæredygtig.
Befolkningssammensætning
Faldet i befolkningstallet betyder også, at befolkningssammensætningen ændrer sig markant. Fx
falder gruppen af de 0-20-årige med 740 personer, og arbejdsstyrken med de 34-53-årige falder
med 950 personer. De +65-årige stiger derimod med 600 personer.
18LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Udfordringer og strategier
UDKAST
Resultatet af borgermøde-runden og de politiske
beslutninger herefter om det videre arbejde med
Serviceplan 2020 blev:
Kommunalbestyrelsen vil arbejde videre med 2
strategiske dagsordener:
nEn tilpasningsdagsorden via Serviceplan
2020 for at imødegå de økonomiske udfor-
dringer.
nEn udviklingsdagsorden via Planstrategi
2020 for at skabe udvikling og vækst.
Herudover gav borgermøderne anledning til
at Kommunalbestyrelsen fastlagde følgende
fokusområder i denne valgperiode:
nTidlig og tværgående velfærdsindsats.
nOrganisering af interessen for frivilligt arbej-
de og borgerinddragelse.
nFokus på det primære forældreansvar for
det gode børne- & familieliv.
Af Serviceplan 2020 fremgår, at de 3 største
2020-udfordringer frem mod 2020 vil Morsø
Kommune stå overfor 3 overordnede udfordringer
befolkningsmæssigt.
Befolkningssammensætningen ændrer sig markant:
nBefolkningsgruppen 0-20 årige falder med
740 personer
nArbejdsstyrken - 34-53-årige - falder med
950 personer
nSeniorgruppen - +65-årige - stiger med 600
personer
Denne udvikling får stor betydning for tilpasning af
servicestrukturen på de store velfærdsområder.
En række af de foreslåede tilpasninger i Serviceplan
2020 er allerede igangsat og det har bl.a.
betydet for Mors og for Landsbyen de 7 Sogne
en række nye afviklingstiltag, som nedlukning
af Næssundfærgen, tilpasning af den kollektive
trafik samt ændringer i serviceniveau for en række
områder og strukturtilpasning af skole mv.. Den
brændende platform er derfor ikke en ny fortælling
for borgerne i forbindelse med igangsættelse af
dette forsøgsprojekt.
Serviceplan 2020 med beskrivelse af processen
findes på kommunens hjemmeside: http://www.
morsoe.dk/Om-kommunen/Serviceplan2020.aspx
19LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Udfordringer og strategier
UDKAST
Bymosaikken i Morsø Kommune
Projektet tager afsæt i Morsø Kommunes bymosaik,
en tilgang, hvor hver by er vurderet ud fra nogle
parametre, som afgør om der er potentiale inden
for fire kategorier - bosætning, erhverv, turisme og
detailhandel.
De landsbyer, som tilsammen udgør Landsbyen
de 7 sogne, har hver potentialer i to eller færre
kategorier. De nordlige landsbyer i Landsbyen de 7
sogne er ikke udpeget med et potentiale indenfor
nogen af de fire kategorier, men er karakteriset
ved at være en landsby placeret i landskabet.
Redsted har bosætningspotentiale, Karby har
bosætnings- og turismepotentiale og Hvidbjerg har
bosætnings- og erhvervspotentiale. Projektet tager
afsæt i bymosaikken med det fokus, at der stadig
er andre potentialer i Landsbyen de 7 sogne, f.eks.
landskabet og naturen, som ikke er blevet afvejet i
bymosaikkens tilgang.
Bedre Boliger
Morsø Kommune har over de sidste fire år arbejdet
ihærdigt for at forbedre boligstandarden og fjerne de
dårligste boliger. Det er også en indsats, der har æn-
dret det indtryk, man får af Landsbyen de 7 sogne.
Over de sidste år er fjernet 52 ejendomme i Lands-
byen de 7 sogne. Indsatsen mod dårlige boliger har i
Morsø Kommune været praktiseret som det ”muliges
kunst”, hvilket betyder, at man har fjernet de ejen-
domme, det var muligt af indgå private aftaler med
eller opkøbe på tvangsauktioner.
Det betyder også, at indsatsen ikke har været efter
en overordnet strategi, men har været, hvor det
kunne lade sig gøre. Ikke desto mindre har indsatsen
været meget vellykket, da de involverede embeds-
mænd har været gode til at se muligheder og tale
med nærområdet om overdragelse af og faciliteter
på de tomme grunde. Indsatsen mod tomme og dår-
lige boliger vil forsat være nødvendig i takt med det
faldende befolkningstal og at ejere af ”usælgelige”
ejendomme fraflytter området eller dør.
20LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Udfordringer og strategier
UDKAST
95 KM 10 KM 15 KM 20 KM 25 KM
BDETByer med et særligt potentiale både i forholdtil bosætning, detailhandel, erhverv og turisme.
BDEByer med et særligt potentiale både i forholdtil bosætning, detailhandel og erhverv.
BEByer med et særligt potentiale i forholdtil bosætning og erhverv.
BTByer med et særligt potentiale i forholdtil bosætning og turisme.
BByer med et særligt potentiale i forholdtil bosætning.
EByer med et særligt potentiale i forholdtil erhverv.
TByer med et særligt potentiale i forholdtil turisme.
LByer med landsbyens gængse potentiale
SØNDER DRÅBY
SEJERSLEV EJERSLEV
HESSELBJERG
NYKØBING
LØDDERUP
VODSTRUP
TØDSØERSLEV
FLADE
ØRDING
VILS
FREDSØ
FRØSLEV
MOLLERUP
ELSØ
ERSLEV INDUSTRI
SØNDERBY
SILLERSLEV
BJERGBY
ØSTER JØLBY
ØSTER ASSELS
REDSTED
TISSINGHUSE
SUNDBY
SOLBJERG
DRAGSTRUP
OVTRUP
HVIDBJERG
KARBY
RAKKEBY
TÆBRING
BYMOSAIK
Bomosaikken på Mors
Bymosaikken fremstår på baggrund af en udpegning af fire generelle udviklingspotentialer, der
kan tilskrives en væsentlig betydning i forhold til den aktuelle byudvikling: bosætningspotentiale,
detailhandelspotentiale, erhvervspotentiale og turismepotentiale
UDKAST
3POTENTIALER
22LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Potentialer
UDKAST
Den forudgående helhedsplan
I de senere år har man på det sydvestlige Mors
erkendt, at det var nødvendigt at samarbejde i
stedet for at konkurrere, hvis man vil modvirke
affolkningstendensen som beskrevet ovenfor. Idéen
om netværkslandsbyen blev født. Den indebærer,
at hver landsby ikke skal have alle faciliteter, men i
stedet opbygge forskellige identiteter, der kan støtte
hinanden og bygger på stedbundne potentialer.
Landsbyen de 7 sogne er et samarbejde mellem fire
borgerforeninger, der dækker et område med syv
mindre landsbyer på Sydvestmors. Landsbyen de
7 sogne er et samarbejde mellem Karby, Redsted,
TORF (Tæbring, Outrup, Rakkeby og Fjallerslev) og
Hvidbjerg beboerforeninger.
Samarbejdet har til formål at skabe en
netværkslandsby i området, som gennem fordeling
af aktiviteter og faciliteter og gensidig støtte
arbejder for at fastholde liv og udvikling i området.
Denne erkendelse blev sat særligt på spidsen i
forbindelse med beslutning om lukning af den
sidste kommunale skole i området i 2012. Det fik
de lokale til i protest at skabe en friskole, en skole
der samtidig fusionerede med den eksisterende
friskole i området, og man samlede hovedparten af
de frivillige og ildsjælenes kræfter på at skabe en ny
god skole for området.
Tilgangen til samarbejdet Landsbyen de 7 sogne har
været at få skabt ejerskab blandt de lokale beboere
gennem inddragelse og medansvar. Formålet med
processen har været at skabe konsensus omkring
den overordnede tanke - at konkurrence om de
samme faciliteter og aktiviteter ikke er vejen frem i
en net-værkslandsby - hver enkel landsby har en rolle
at spille i den store sammenhæng, men ikke indenfor
samme felt.
Netværkslandsbyen kalder på en ny tilgang til
planlægning i områder med affolkning. Som et led i
udviklingen af de forskellige landsbyers identitet, er
det nødvendigt at tilpasse dele af landsbyerne, så
omfanget af bebyggelsen og indbyggere tilpasses,
og der gøres plads til andre kvaliteter til glæde for de
resterende indbyggere.
Potentialer i området
23LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Potentialer
UDKAST
Landsbyen de 7 Sogne fik i 2014 tildelt midler til
realisering af projekter i området gennem Realdania-
kampagnen ”Stedet Tæller” fordi dergives et bud
på, hvordan flere selvstændige landsbyer skaber
nye mødesteder, oplevelser og sammenhængskraft
gennem samarbejde og konsolidering.
Organisatorisk har Landsbyen de 7 Sogne en
styregruppe på i alt 11 medlemmer bestående af to -
tre medlemmer fra hver af de fire borgerforeninger i
området samt en formand og en projektkoordinator.
Det hidtidige arbejde i Landsbyen de 7 sogne
har været præget af, at der netop har været sat
et stort fokus på udviklingsprojekter med en
væksttankegang i forhold øge turismepotentialet
og skabe mere liv og flere aktiviteter for borgerne i
området. Dette projekts fokusområder, som handler
om nedskalering og tilpasning i området, har været
en udfordring for alle deltagere i projektet, herunder
både borgere og kommune.
Landsbyen de 7 sogne har som mål:
nAt fastholde liv og udvikling i området
nAt fastholde og tiltrække beboere i området
gennem de faciliteter og det fællesskab, der
er i området
nAt fastholde og tiltrække erhverv i området
nAt indsamle ideer og drømme om hvad vi vil
have i området af faciliteter og aktiviteter -
og deres eventuelle lokalisering
nAt skabe overblik over hvilke ressourcer og
faciliteter, der er eller skal skabes for at reali-
sere projektet
nMålet om dannelsen af Landsbyen de 7 sog-
ne søges nået gennem direkte involvering af
beboerne i området, og den egentlige udvik-
ling af konceptet ”Landsbyen de 7 sogne”
24LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Potentialer
UDKAST
Fælleskabet
Landsbyen de 7 sogne er helt igennem et fæl-
lesskab, der er drevet af beboerne og de mange
ildsjæle, der brænder meget klart for hele området.
Uden de ildsjæle ville det ikke kunne lade sig gøre at
samle området i Landsbyen de 7 sogne – så ville den
enkelte landsby og det enkelte sogn muligvis stadig
fokusere på egne faciliteter og aktiviteter.
Ildsjælene i Landsbyen de 7 sogne er med til at ska-
be troen på, at i fællesskabet kan området fortsat
have tilbud, der gør det attraktivt for tilflytning. Gen-
nem små projekter skabes der synlige vidnesbyrd på
styrken i området, men måske langt vigtigere skabes
der et socialt fællesskab, der danner grundlag for
lokalt ejerskab og tilhørsforhold.
Fællesskaber er også skabt med baggrund i megen
modgang med skolelukninger, besparelser i offentlig
service og mangel på lokale arbejdspladser. Bebo-
erne i området har i en længere periode kæmpet
mod denne generelle udvikling, og det har også gjort
fællesskabet stærkt.
Landskabet
Landskabet på Sydvestmors er især præget af om-
rådets storbakkede terræn gennemskåret af mindre
ådale, intensivt dyrkede marker afgrænset af diger
og hegn, spredtliggende gårde og mindre kirkelands-
byer. Landsbyerne Tæbring, Rakkeby, Karby og
Hvidbjerg har overvejende en karakteristisk rand-
beliggenhed på overgangen mellem morænen og ky-
sten/strandenge eller ådale/overdrev. Redsted ligger
indplaceret i bunden af en ådal som en vejklyngeby.
Outrup og Fjallerslev ligger placeret inde i landet på
det højere liggende landskab.
25LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Potentialer
UDKAST
Kulturmiljøer
I Landsbyen de 7 sogne findes fire områder, der er
udpeget som værdifulde kulturmiljøer:
nTæbring
Området er som hovedtræk stærkt præget af de
særlige, landskabelige forhold, som den dybe,
markerede ådal har skabt i det bakkede land.
Bebyggelsen har underordnet sig dette land-
skabstræk, hvilket understreges ved bebyggel-
sens placering, karakteristisk delt på bakken og i
ådalen. Området har flere interessante elemen-
ter. I hele området findes mange unikke levn fra
vikingeti-den, hvilket har international forsk-
ningsinteresse. Desuden er der flere interessante
bebyggelser i området. Kirken på kystbrinken,
præstegården, den gamle købmandsgård med
udskibning fra stranden, vandmøllen og det
middelalderlige voldsted, der dog næsten er helt
oppløjet, bortset fra den uanseelige, fredede rest
af borgpladsen. Bebyggelserne i landsbyen frem-
står som helhed harmoniske og velholdte.
nKarby
Karbys landskab er karakteristisk ved spæn-
dingsforholdet mellem den flade forstrands
tagrørs-sump og morænebakkeformationen,
hvorfra byprofilen og det åbne landskab kan
betragtes. Karbys overordnede bebyggelses-
mønster langs den nord-/sydgående landevej
vidner om den tid, hvor byen var et lokalt han-
delscenter med butikker og andelsmejeri. Flere
steder i byen kan man se spor på bygningerne
efter de butikker, som prægede byen, da den var
et handelscenter.
nNæssund
Næssund færgeleje er en sluttet helhed, der mod
øst og nord afgrænses terrænmæssigt af mor-
ænebakkens skrænter, mod vest af sundet, og
mod syd lukker den store færgegård effektivt af.
De få huse, der ligger ved Næssund, danner sam-
men med færgelejet et homogent og afsluttet
miljø, og de smukt proportionerede Hack Kamp-
mann-huse er en berigelse for stedet.
nThissing Huse
Området Thissing Huse med dæmningen, der
skaber forbindelse til Sydmors, aktiviteterne
om-kring den gamle skibsbro, den storslåede og
smukke natur med de vide engarealer og store
vandområder udgør et attraktivt miljø med stor
landskabsværdi. Bygningerne i Thissing Huse
overskygges af det vældige korn- og foderstofla-
ger med købmandsgård, der ligger markant ud til
Glomstrup Vigs store vandflade. Men i forhold til
småhusbebyggelsen i Thissing Huse virker også
tømmergården dominerende med sine lange,
røde, træbeklædte længer. Bebyggelsen i This-
sing Huse er koncentreret omkring vejforløbet,
som derved markeres i forløbet ned til dæmnin-
gen.
26LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Potentialer
UDKAST
Infrastruktur i Landsbyen de 7 sogne
Der er to gennemgående landeveje i området,
Næssundvej og Vestmorsvej, derudover er området
præget af små veje, der oprindeligt har forbundet
gårdene i et fintmasket net.
Stier og ruter:
nKystruten
Rundt om hele Mors blev der i 2009 etableret
en kystrute, som strækker sig ca. 150 km. rundt
om øen samtidig med, at der er udpeget min-
dre rundture, som kan bruges som hverdagens
rekreati-ve ruter. Kystruten følger kysten, hvor det
er muligt, men få steder skærer den ind i landet.
Kyst-ruten er etableret på frivillig basis og går
både over offentlig og privat ejendom.
nSolruten
Solruten er en afmærket cykelrute, der følger de
mindst trafikerede veje så tæt på kysten som
muligt. Flere steder er solruten sammenfaldende
med den nationale Margueritrute, der viser det
smukkeste af Mors frem.
Havne:
nNæssund
Færgen ved Næssund var et vigtigt forbindelses-
led mellem Mors og Thy. I forbindelse med bud-
getlægning for 2015 har Kommunalbestyrelserne
i Thisted og Morsø Kommune valgt at nedlægge
færgen ved Næssund, så fra august 2015 vil der
ikke længere være forbindelse mellem Mors og
Thy over Næssund. Områdets vandsportsaktivi-
teter, som blandt andet vandskiklubben, har også
sit udgangspunkt fra færgelejet.
nThissing Huse Havn
Thissing Huse Havn er inden for de sidste to år
blevet renoveret og udvidet, så der nu er plads
til ca. 30 både. På de tilknyttede landarealer er
der etableret en række understøttende facilite-
ter som f.eks. madpakkepavillon, grillpladser og
toilet.
27LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Potentialer
UDKAST
Helhedsplan for Landsbyen de 7 Sogne
Helhedsplanen for Landsbyen de 7 sogne består af en række grundlæggende elementer, der udgør
hovedgrebet. Herudover består helhedsplanen af en række delprojekter/delområder, der kan udvikles nu og
henover de næste mange år alt efter fi nansieringsmuligheder.
28LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Potentialer
UDKAST
I området findes en lang række attraktioner, der har
en stærk lokal tiltrækning. Det er attraktioner,
der knytter sig til arbejds- og fritidslivet, naturen og
landskabet. Koncentrationen af hverdagsattraktio-
ner og -aktiviteter er størst i Hvidbjerg, der rummer
attraktioner i form af skole, daginstitutioner, idræts-
hal, møde- og foreningslokaler.
I Karby skabes der med Karby Kuber projektet et
stærkt lokalt mødested som i særlig
grad knyttes op på Sydvestmors Friskole og de man-
ge foreninger i Landsbyen de 7 sogne. Karby
Kuber vil i fremtiden fokusere på naturformidling og
friluftsliv som identitetsgivende profil.
Herudover er der en hel del mindre lokale mødeste-
der, som primært henvender sig til indbyggerne i den
lokale landsby. Her kan nævnes i:
• Redsted: Sognegården, ’Hulen’, købmanden
• Tæbring: Refugium, åen, strandengen
Som det største gennemgående landskabelige ele-
ment ses fjordlandskabet. Her har mange deres
helt eget yndlingssted, der forbindes med gode
oplevelser eller en særlig stemning. I fjordlandskabet
findes også en række punkter, hvor der er nogle helt
særlige oplevelser, der skiller sig ud fra det samlede
fjordlandskab f.eks. Årbjerg Torn, Nees, Agerø eller
Thissing Huse Havn.
De regionale attraktioner, er de attraktioner, der har
en tiltrækningskraft, som rækker ud over afgræns-
ningen af Landsbyen de 7 sogne. Altså noget som
vil kunne tiltrække beboere fra både det øvrige Mors,
men også turister og fritidsfolk, der besøger øen. De
regionale attraktioner er på den måde højdepunkter-
ne i området, der giver det bedste indblik i karakteren
og livet i området.
Koncentrationen af regionale attraktioner vil med
etableringen af et frilufts- og naturformidlingscenter
(Karby Kuber) i Karby gl. friskole være meget knyttet
De stedbundne potentialer
29LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Potentialer
UDKAST
til det område, og være en særlig magnet for gæster,
der kommer for at opleve frilufts- og naturlivet.
De øvrige punkter, der har regional attraktionsværdi,
knytter sig særligt til nogle natur- og landskabeli-
ge oplevelser. Her kan nævnes Thissing Vig, Agerø
Fuglereservat, Mågerodde og Nees. Derudover har
Morsø Festivalen i Outrup i en begrænset periode
også en regional og national attraktionsværdi.
Helhedsplanens hovedgreb lægger stor vægt på, at
de regionale perspektiver kan indgå som en natur-
lig del af hverdagslivet - og måske blive løftestang
for området i form af nye funktioner og aktiviteter.
Arbejdet med Helhedsplanen har haft sine helt store
udfordringer i forhold til at skalere og prioritere de
mange mødesteder i Landsbyen de 7 sogne. Hvilke
skal forblive mindre lokale mødesteder og hvilke har
et større potentiale set i forhold til hele sogneland-
skabet og det regionale / nationale perspektiv og
potentiale?
Ser man på sammenfaldet mellem regionale / natio-
nale og lokale potentialer er der flere, som er over-
lappende og som herved besidder potentiale på flere
niveauer. Som hovedgreb er der taget udgangspunkt
i disse overlap og udpeget dem som Landsbyen de 7
sognes fyrtårne. Hovedgrebet har ligeledes til formål
at styrke relationen og den fysiske forbindelse til
landskabet samt forbinde de sociale mødesteder.
Til Realdania Kampagnen ’Stedet tæller’ er udvalgt
to fyrtårne til ansøgning om etablering. Det første
delprojekt ’Vandplatformen’ knytter sig til den fore-
stående fritlægning af Ejstrup Bæk og
Naturformidlingscenteret Karby Kuber. Det andet
delprojekt ’Kærstien’ forbinder fjorden, Karby Kuber,
vandplatformen og Sydvestmors Friskole. Forbindel-
sen etableres som en varieret sti, der løber gennem
by, ådal og strandeng.
30LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Potentialer
UDKAST
Stedbundne potentialer
I området fi ndes en række attraktioner, der har en stærk lokal tiltrækning. Det er attraktioner,
der knytter sig til arbejds- og fritidslivet, naturen og landskabet.
UDKAST
4STRATEGISK TILPASNING
32LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Strategisk tilpasning
UDKAST
Temaer til strategisk tilpasning
Processen har identificeret fem temaer, der er nøg-
len til en helhedsorienteret og strategisk tilpasning
for Landsbyen de 7 Sogne. Det første tema handler
om planlægningen i området, mens de fire øvrige
temaer er fysiske og bygningsnære i deres tema:
nLandsbyernes købmænd
nLandsbyernes mødesteder
nAlmene ældreboliger
nLandskab i stedet for boliger
nPlanlægning og infrastruktur
33LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Strategisk tilpasning
UDKAST
Inspiration fra nærområdet: Kulturkøbmand
nSom noget ganske særligt er de to nær-
liggende landsbyer Sillerslev og Ørding
gået sammen om at sikre liv og udvikling i
lokalområdet. Historisk har der altid været
en købmandsgård i begge landsbyer, men
nu har man lokalt besluttet sig for at samle
butiksdriften i Ørding for dermed at skabe
ram-merne for en kreativ kulturkøbmand i
Sillerslevs gamle købmandsgård. Nu sættes
bygningen i stand af de frivillige kræfter og
indrettes med bl.a. galleri, hobbycafé og
udsalg af hjemmegjorte ting.
LANDSBYERNES KØBMÆND
nBygningerne er privat ejet, og de ligger ofte
meget centralt i landsbyerne med tilhørende
parkeringspladser
nKøbmanden er af helt central betydning for
landsbyfællesskabet. Det er hos købmanden
man møder sine naboer, drøfter stort og
småt, stedet hvor ideer opstår og købman-
den er ofte omdrejningspunktet for fester,
højtider og centrale begivenheder i byen.
Men først og fremmest er det af stor betyd-
ning, at man kan købe dagligvarer i butikken
nNår landsbyens købmand lukker, påvirker
det også huspriserne i området. En opgørel-
se fra Dansk Ejendomsmæglerforening fra
2014 viser, at der ofte er tale om et prisfald
på over 10 procent, når købmanden lukker
nForuden at give mulighed for at handle lokalt
fungerer den ofte som et samlingssted for
byens borgere. Mange steder kan man også
ordne post- og bankforretninger samt købe
apoteksvarer i den lokale købmand. For de
ældre, der ikke længere har eller kan køre bil,
er det helt afgørende at have mulighed for
selv at kunne gå ned og handle ind
nDet kan blive en ond cirkel, hvis butikkerne
lukker, fordi folk flytter fra landzonerne, og
folk flytter, fordi butikkerne lukker. Købman-
den er desuden vigtig, fordi butikken giver
arbejdspladser i lokalområdet
Redsted
Købmand
34LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Strategisk tilpasning
UDKAST
LANDSBYERNES MØDESTEDER
nIdeen om at lave forsamlingshuse i de små
landsbyer opstod i kølvandet på ideen om at
lave højskoler. De er et mødested for sam-
menkomster i en højskoleånd. Det er i bund
og grund den danske udgave af en demo-
kratisk arena. Og stedet hvor vi har skabt
vores samfundsmodel. I mere end 125 år har
forsamlingshusene været landsbysamfun-
denes dagligstue. De gamle huse har dannet
en naturlig ramme om utallige aktiviteter og
det folkelige fællesskab.
nMange steder har forsamlingshuset mistet
sin betydning som mødested, andre steder
er de erstattet af andre mødesteder. Vigtigt
det at bevare og udbygge mødestederne så
de er tidssvarende og attraktive i en moder-
ne forstand.
nForsamlingshusbestyrelserne har ikke pen-
ge til store og nødvendige investeringer, så
som nyt tag, nye vinduer, indendørs renove-
ring, effektivt varmeanlæg, gode sanitære
forhold, nyt køkken osv. Bestyrelserne gør
ellers, hvad de kan for at holde forsamlings-
husene i gang, og mange frivillige timer
bliver lagt i den daglige drift og vedligehol-
delse.
nLandsbyens mødesteder er under foran-
dring: Landsbyens uformelle mødesteder
ligger ikke længere på hovedgaden eller i for-
samlingshuset, men foran købmanden eller
sportshallen. Det er også de steder, hvor der
bliver investeret.
Tæbring
Forsamlingshus
35LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Strategisk tilpasning
UDKAST
ALMENE ÆLDREBOLIGER
nAlmene ældreboliger er den næststørste
gruppe af almene boliger. I hele landet er der
ca. 48.000 almene ældreboliger, herunder
plejeboliger.
nVed plejeboliger forstås almene ældrebo-
liger, hvortil er knyttet omsorgs- og ser-
vicefunktioner med tilhørende personale
til betjening af beboernes særlige behov.
Forskellen mellem en ældre-bolig og en ple-
jebolig vedrører således ikke selve boligen,
men alene de tilknyttede servicefunkti-oner.
nÆldreboliger på landet står tomme, fordi æl-
dre typisk hverken kan købe ind eller komme
med bussen – og kommunerne hænger på
huslejen.
nMange kommuner betaler dyrt i husleje for
ældreboliger, som står tomme i flere år, fordi
ingen har lyst til at bo der.
nKommunen kan enten omdanne boligerne
til noget almennyttigt byggeri, som børne-
familier kunne få glæde af, eller de kan købe
restværdien af boligen fri. Men det er meget
dyrt på kort sigt
nDet er ikke hensigtsmæssigt at bygge om,
hvis boligerne ligger dårligt. En flot bolig på
landet hjælper intet, når ældre har behov for
at bo bynært.
Redsted
Almene ældreboliger
36LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Strategisk tilpasning
UDKAST
LANDSKAB I STEDET FOR BOLIGER
nLandskabet, og naturen omkring dem, er
landsbyernes største potentiale. Landska-
bet fremstår enkelt og åbent, og detpræges
af lange kig og visuelle sammenhænge på
tværs af området. Landskabet rummer visu-
elt store landskabelige oplevelser, som især
knytter sig til kystforlandet.
nLandsbyerne Tæbring, Rakkeby, Karby og
Hvidbjerg har overvejende en karakteristisk
randbeliggenhed på overgangen mellem
morænen og kysten/strandenge eller
ådale/overdrev. Redsted ligger indplaceret i
bunden af en ådal som en vejklyngeby. Alle
byerne har stor nærhed til naturen, men
adgangen og forbindelserne til naturen er
begrænsede.
nBaggrunden for nedrivning af private boliger
er, at landdistrikterne i disse år oplever en
uheldig udvikling, hvor landsbyer og land-
distrikter mister beboere i forhold til de
større bysamfund. Det kan der være mange
grunde til, men en af dem er ganske sikkert,
at ejendomme på en landsbygade, eller ved
landevejen kan ødelægge miljøet, hvor der
ellers er et attraktivt landskab.
nMorsø Kommune har gennem de sidste år
haft en meget aktiv tilgang til at fjerne ned-
slidte bygninger. Der er fjernet 52 bygninger
i Landsbyen de 7 Sogne. Indtil nu har der
ikke været et overordnet styringsprincip for
denne nedrivningstilgang.
nNedrivningsindsats i dette projekt bygger
videre på denne tilgang, men antager et
mere strategisk udgangspunkt: De boliger,
der fjernes, fjernes fordi de ligger i vejen for
et andet stedbundet potentiale; landskabet
omkring landsbyerne.
Hvidbjerg
Privat og forfaldent hus
37LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Strategisk tilpasning
UDKAST
PLANLÆGNING OG INFRASTRUKTUR
nI kommuneplanen 2013-2025 er Hvidbjerg
planlagt som byområde, mens Karby, Red-
sted, Tæbring og Rakkeby er planlagt som
landsbyer i landområde. Der er udarbejdet
lokalplaner i de samme byer.
nI flere af landsbyerne ejer kommunen flere
grunde, der er planlagt til udstykning.
nRummelighed til byudvikling i landsbyerne
er for stort – mens der er behov for arealer
til byudvikling i Nykøbing i stedet. Arealer
til byudvikling i landsbyerne anvendes nu
fortrinsvist til landbrugsmæssig udnyttelse
eller henlægger som grønne arealer, som
kræver vedligeholdelse af kommunen.
nLandsbyernes offentlige grønne områder
så som parkanlæg, beplantning ved torve
og pladser, idrætsanlæg er en økonomisk
udfordring og der arbejdes med forskellige
løsningsmodeller for serviceniveaet for drif-
ten af disse områder.
nHavneområdet ved Næssund har nu mistet
funktionen som færgehavn, idet Næssund-
færgen blev nedlagt i 2014. Arealer eller
anlæg i det åbne land eller i landsbyerne,
som er tømt for funktioner og derfor ligger
tomme og øde hen bør forandres og forskøn-
nes.
Tæbring
Markeringen viser udstykkede byggegrunde,
der henligger som grønne arealer
38LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Strategisk tilpasning
UDKAST
HVIDBJERG - DEN BYMÆSSIGE KARAKTER
Hvidbjerg er en vejkantsby med 278 beboere
(2015). I Hvidbjerg Sogn bor der samlet 483,
der har deres daglige færden og naturlige
tilknytning til Hvidbjerg. Hvidbjerg har den mest
bymæssige karakter i projektområdet, og der
prioriteres derfor projekter, der kan styrke den
bymæssige karakter langs Næssundvej og styr-
ker bylivet og -funktioner generelt.
nLandsbyens købmand: Styrkelse af købman-
den er et fyrtårnsprojekt i området. Der blev
nedrevet et forsamlingshus øst for købman-
den i 2013, som nu er en stor grusgrund til
parkering. Det anbefales at lave et samlet
projekt for Købmanden og Fælledparken.
nLandsbyens mødesteder: Byens nye møde-
steder er skolen/idrætshallen og købman-
den, mens selskabslokalerne har mistet
deres betydning som forsamlingshus.
nAlmene ældreboliger: Er beliggende ved et
velfungerende plejecenter, og det anbefales
at styrke dette ved at nedrive andre steder.
nLandskab i stedet for boliger: En stiforbin-
delse mellem Karby og Hvidbjerg (Kærstien)
er også et fyrtårnsprojekt. Det anbefales at
undersøge muligheden for at nedrive private
boliger for at føre denne natursti ind fra nord.
Der udpeges en naturzone (rød markering)
nord for Næssundvej, hvor nedrivning af
boliger kan styrke dette.
Hvidbjerg Plejecenter og ældreboligerHvidbjerg Købmandsgård
Hvidbjerg Selskabslokaler
Hvidbjerg Skole, Kultur- og Fritidscenter
Naturzone
39LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Strategisk tilpasning
UDKAST
REDSTED - DET GODE HVERDAGSLIV
Redsted er en vejklyngeby på 247 indbyggere
(2015). I Redsted Sogn bor der samlet 540.
Redsted er en boligby med enkelte erhvervsvirk-
somheder, og der prioriteres derfor projekter,
der styrker det gode hverdagsliv.
nLandsbyens købmand: Købmanden ligger ud
til vejen i landsbyens østlige del. Både byg-
ning og butik er nedslidt, men den fungerer
som byens daglige og ufornmelle mødested.
nLandsbyens mødesteder: Byens traditionelle
mødested er Sognegården, der er indrettet i
en fløj af den tidligere skole til større arran-
gementer. Købmanden fungerer som byens
daglige mødested.
nAlmene ældreboliger: Er beliggende umid-
delbart øst for købmanden ud mod det åbne
land, og er ikke integreret i bymidten.
nLandskab i stedet for boliger: Landsbyen
er en klyngeby på bunden af en ådal, der er
omgivet af landsbrugsland på alle sider. Hele
byen udpeges derfor som naturzone (rød
markering), hvor nedrivning af boliger kan
styrke dette.
Sognegården
Købmand
Ældreboliger
Naturzone
40LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Strategisk tilpasning
UDKAST
KARBY - BEDRE ADGANG TIL NATUREN
Karby er en vejkantsby med 257 indbyggere
(2015). I Karby Sogn bor der samlet 472. Karby
har naturen som den identitetsskabende karak-
ter, både med fjordlandskabet mod vest og åda-
lene mod øst. Der prioriteres derfor projekter,
der skaber bedre adgang og udsyn til naturen.
nLandsbyens købmand: Lukkede i 2013 og
er nu udlejet til privat lager. Købmandsbyg-
ningen ligger helt centralt umiddelbart op ad
kirken og kirkegårdens mur.
nLandsbyens mødesteder: Byens nye mø-
dested er Karby Kuber, som indrettes i den
tidligere skole, mens selskabslokalerne har
mistet deres betydning som forsamlings-
hus.
nLandskab i stedet for boliger: Karbys land-
skab er karakteristisk ved spændingsforhol-
det mellem den flade forstrand og placerin-
gen på bakkeformationen, hvorfra byprofilen
og det åbne landskab kan betragtes. Dette
opleves dog kun i mindre grad i bygaderne,
selvom landskabet mod fjorden har store
oplevelseskvaliteter. Der udepeges to natur-
zoner, dels langs Næssundvej, og dels langs
Ørndrupvej mod nord. Særligt i områderne
ved Karby Kuber, åens nedløb til fjorden og
krydset ved Ørndrupvej og Næssundvej er
der mulighed for at skabe visuelle og fysiske
forbindelser til fjordlandskabet.
Karby Kuber
Tidligere købmand
Karby Selskabslokaler
Naturzone langs Næssundsvej
Naturzone langs Ørndrupvej
med særlige fokuspunkter
41LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Strategisk tilpasning
UDKAST
TÆBRING - LANDSKABET IND I BYEN
Tæbring er en mindre landsby i det åbne land.
I Tæbring Sogn bor der samlet 214.Tæbring
beliggenhed i det åbne landbrugsland giver den
dens karakter, og der prioriteres derfor projek-
ter, der styrker landskabets tilstedeværelse i
landsbyen.
nLandsbyens købmand: Blev revet ned i
efteråret 2015, og efterlader en hjørnegrund
centralt i byen.
nLandsbyens mødesteder: Forsamlingshu-
set ligger i byens sydlige del, og er aktivt til
private fester og møder.
nAlmene ældreboliger: Er beliggende helt
centralt i byen, men grænser alligevel op til
åbne områder mod nord.
nLandskab i stedet for boliger: Landsbyen lig-
ger i et kuperet og særdeles oplevelsesrigt
landskab, der giver fine kig til fjordlandska-
bet i landsbyens kanter. Ved nedrivning kan
der arbejdes med at styrke disse kvaliteter
ved at ligge i det åbne land. Hele byen udpe-
ges derfor som naturzone (rød markering),
hvor nedrivning af boliger kan styrke dette.
Nedrevet købmand
Forsamlingshus
Ældreboliger
Naturzone
42LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Strategisk tilpasning
UDKAST
GL. TÆBRING, FJALLERSLEV, RAKKEBY,
OVTRUP - LANDSKABET IND I BYEN
I Rakkeby Sogn bor der samlet 166, mens der
i Ovtrup Sogn bor 223. For de fire bebyggel-
ser gælder det, at de ligger i det åbne land i et
landskab, der har gode oplevelsesmuligheder
og udgør den største kvalitet, og der prioriteres
derfor projekter, der kan bringe landskabet ind
i byen.
nLandskab i stedet for boliger: Når der skal
fjernes bygninger, skal det derfor være for at
styrke landskabets kvaliteter i landsbyen. De
fire byggelser udpeges som naturzone (rød
markering), hvor nedrivning af boliger kan
styrke dette.
Gl. Tæbring Fjallerslev
Ovtrup Rakkeby
43LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Strategisk tilpasning
UDKAST
Landsbyernes købmænd
Der er følgende købmænd i området – og de har
denne status:
nHvidbjerg: Hvidbjerg købmandsgård (Næssundvej 358) – aktiv, bæredygtig
nRedsted: Min købmand (Gl. Møllevej 43) – aktiv, mindre bæredygtig
nKarby: Nedlagt købmand (Næssundvej 470) – nedlagt, bygning står stadig
nTæbring: Nedlagt købmand (Morsingvej 2) – bygning nedrevet
Landsbyernes mødesteder
Der er følgende forsamlingshuse i området – og
øvrige mødesteder i området
nHvidbjerg: - Hvidbjerg selskabslokaler (Næssundvej 361) - Hvidbjerg Skole, Kultur- og Fritidscenter og Kernehuset (Næssundvej 235) er samlet set byens nye mødested.
nRedsted: Sognegården (Vindbakken 6-10)
nKarby: - Karby Selskabslokaler (Næssundvej 431)
- Fyrtårnsprojektet Karby Kuber i Karby tidl. sko-le er byens nye mødested.
n Tæbring:
Forsamlingshus TORF (Råghøj 43)
Almene ældreboliger
Der er følgende ældreboliger i området – og de har
denne status:
nHvidbjerg: 24 plejeboliger på Hvidbjerg Plejecenter (Næs-sundvej 348 B,C,D), samt 6 ældreboliger i Morsø Ældreboligselskab (Næssundvej 346 A-G) – ak-tive ældre- og plejeboliger, god udlejning
nRedsted: 6 boliger (Gl. Møllevej) – aktive ældreboliger, dårlig udlejning
nKarby: Ingen ældreboliger (Der er 15 almene lejeboliger på Grønvænget 2-30, Karby, som er rækkehuse i et plan og alle udlejet)
nTæbring: 6 boliger (TOR Skolevej), samt 2 boliger (Fjord-blik 14 A-B) – TOR Skolevej nedlagt som afdeling og tomme, Fjordblik er aktive ældreboliger og udlejet
Landskab i stedet for boliger
nDer er 2.114 indbyggere (maj 2015) i Landsbyen de 7 Sogne.
nI hele Morsø Kommune er der 1.090 tomme boli-ger (aug. 2015), hvilket svarer til 9,8% af bolig-massen i kommunen. Det vurderes, at en tilsva-rende procentdel gør sig gældende i Landsbyen de 7 Sogne
nServiceplan 2020 viste, at den absolut største udfordring for Morsø Kommune er den demogra-fiske udvikling. I løbet af de kommende 8-10 år forventes Mors at miste ca. 10 % af sit befolk-ningsgrundlag. 19.998 borgere forventes at være bosat på Mors i 2020 mod 21.189 i dag.
Oversigt over bygninger under temaer
UDKAST
5PROJEKTER
45LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Projekter
UDKAST
Projekter i byfornyelsen
Projekter
Der er i det kommende afsnit udviklet og beskrevet
en række projekter, der skal arbejdes videre med i
byfornyelsesperioden i 2016-2018.
Der er tre forskellige typer af projekter, der har hver
deres formål:
n Prioriterede projekter De to prioriterede projekter er kendetegnet ved at være udvalgt gennem processen af borgere og kommune til at realiseres inden for områ-defornyelsens rammer. Det er projekter, der gennem et særligt fokus kan løfte området på baggrund af den strategiske tilpasning, der sker i de øvrige projekter.
n Tilpasningsprojekter Tilpasningsprojekterne er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i et konkret behov for at tilpasse bygningsmassen så der bliver færre
bygninger, men er udvalgt efter en vurdering af hvordan nedrivningen støtter den lokale karak-ter eller specifikke lokale formål. Det er altså projekter med et element af nedrivning - og ofte opkøb - og et stort fokus på hvilke potentialer efterbehandlingen støtter.
n Projektidéer Projektidéerne tager udgangspunkt i konkrete behov og idéer af både bygningsmæssig, plan-lægningsmæssig og infrastrukturel karakter, der ikke er udviklet til tilpasnings- eller priori-terede projekter. Det er projektidéer hvor der skal indledes en dialog i byfornyelsesperioden i 2016-2018, men hvor løsningen ikke er beskrevet endnu. Der er ikke afsat midler til disse projek-tidéer, og dialogen skal derfor også handle om, hvordan projekterne vil kunne udføres, organise-res og finansieres.
46LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Projekter
UDKAST
Prioriterede projekter
PROJEKT:
MIN KØBMAND, GL. MØLLEVEJ 43, REDSTED
TEMA: LANDSBYERNES KØBMÆND
nKøbmanden er byens daglige mødested,
men bygning fra 1943 og butik er nedslidt.
Købmanden betegnes som en ’andelskøb-
mand’, da lokale borgere har støttet butik-
kens drift gennem køb af anparter.
nDer er allerede udtrykt lokale ønsker om at
udvide købmanden med café og lignende.
Bygningen har en fremtid som kulturkøb-
mand, hvis byens ildsjæle går sammen om
at støtte den.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
skal der indledes en dialog med borgerfor-
ening og borgere om både lokalsamfundets
behov og potentialet for større turisme. Hvis
der er et positivt behov, skal der arbejdes på
at ombygge og istandsætte købmandsbu-
tikken for at udvikle potentialet for at skabe
mere omsætning. Områdets ved købman-
den skal ses i sammenhæng med ældreboli-
gerne ved siden af..
nSe proces for renovering på side 54
PROJEKT:
TÆBRING BYPARK
TEMA: LANDSKABET I STEDET FOR BOLIGER
nFlere boliger samt den tidligere købmands-
butik i Tæbring er nedrevet i efteråret 2015.
nSammen med borgerforeningen skal det
undersøges i projektets realiseringsperiode
i 2016-2018 , hvordan der kan konkret kan
arbejdes med at få landskabet ind i byen og
forbedre adgangen fra landsbyen og ud i
landskabet.
nBorgerne i Tæbring ønsker sig et udendørs
samlingssted for alle byens borgere og
et samlingssted, som kan være med til at
opretholde identiteten i byen og give mulig-
hed for leg og aktiviteter for både børn og
voksne. Det skal undersøges, hvorvidt der
vil være mulighed for skabe et stiforløb med
udgangspunkt i byparken.
nSe proces for anlæg på side 54
47LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Projekter
UDKAST
PROJEKT:
SOGNEGÅRDEN, VINDBAKKEN 6-10, REDSTED
TEMA: LANDSBYERNES MØDESTEDER
nSognegården er en tidligere skole, der rum-
mer forsamlingssal, gymnastiksal og bør-
nehave. Bygningen fungerer ikke som byens
daglige mødested, men forsamlingssalen
bruges og lejes ud til større selskaber.
nDet er tidligere kortlagt, hvad en delvis ned-
rivning vil koste:
nScenarie 1: Uændret situation: Der mangler
kr. 65.000 til bygningsvedligeholdelse, idet
det skønnes, at der ved en minimal vedli-
geholdelse bør være et budget på ca. kr.
225.000 - mod de kr. 160.000, der til rådig-
hed i dag. Der er desuden ikke afsat budget
til vedligeholdelse af udearealerne omkring
bygningerne og det nordlige grønne område
efter børnehavens nedlæggelse.
nScenarie 2: Nedrivning af børnehave: Den
tidligere børnehave rives ned og der opbyg-
ges en mur, således at mellemgangen til
gymnastiksalen bevares.
Nedrivning af børnehavedelen samt opbyg-
ning af mur til mellemgangen skønnes til ca.
kr. 300.000. Det skønnes, at de efterfølgen-
de driftsudgifter kan reduceres med ca. kr.
40.000.
nScenarie 3: Nedrivning af børnehave og
gymnastiksal: Bygningerne til og med
mellemgangen til selve sognegården rives
ned. Der skal etableres en ydermur samt
nye bade- og toiletfaciliteter samt varmesy-
stem. Nedrivning af børnehavedelen samt
gymnastiksalen og nordfløjen til og med
mellemgangen til Sognegården skønnes til
ca. kr. 1.000.000. Det skønnes, at de efter-
følgende driftsudgifter kan reduceres med
ca. kr. 70.000.
nScenarie 4: Fuld nedrivning: Skønnes til kr.
1.175.000 – ved en pris på 800/kr. m2 (1.470
m2). Morsø Kommune sparer en udgift på kr.
225.000 pr. år, mens foreningen bag Red-
sted Sognegård bliver fritaget for en udgift
på kr. 51.000 pr. år.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
skal der arbejdes på at afklare, om forenin-
gen bag Sognegården har mulighed for at
drive forsamlingssalen på et større budget
– i dette tilfælde skal scenarie 3 realiseres,
ellers realiseres den fulde nedrivning.
n I alle scenarier skal brugerne af Sognegår-
den arbejde på at få en sundere driftsøkono-
mi, og i den sammenhæng afdække, hvilke
nye aktører de kan at få ind som brugere.
nSe proces for dialog og nedrivning på side
54
Tilpasningsprojekter
48LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Projekter
UDKAST
PROJEKT:
KARBY SELSKABSLOKALER,
NÆSSUNDVEJ 431
TEMA: LANDSBYERNES MØDESTEDER
nKarby Selskabslokaler er ikke i brug mere,
da fyrtårnsprojektet Karby Kuber i Karby tidl.
skole er byens nye mødested. Bygningen er
privat ejet, og har være til salg i længere tid.
nBygningen er fra 1937, men har i 1966 fået
en større tilbygning, der slører bygningens
oprindelige udseende. Hvis tilbygningen blev
revet ned, kunne det oprindelige byhus gå
tilbage til beboelse. Ejendommen ligger på
en markant plads ved ankomst til Karby fra
øst.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
skal der indledes en dialog med ejeren om
denne ønsker at beholde bygningen. Hvis
ejer ønsker at beholde, kan projektet hjælpe
med nedrivning af tilbygningen, så det
oprindelige byhus går tilbage til bolig og der
skabes et bedre byrum omkring gadekæ-
ret. Eller hvis ejer ønsker at afhænde hele
bygningen, hvor efter begge bygninger rives
ned.
nSe proces for dialog og nedrivning på side
54
PROJEKT:
HVIDBJERG SELSKABSLOKALER,
NÆSSUNDVEJ 361
TEMA: LANDSBYERNES MØDESTEDER
nHvidbjerg selskabslokaler fungerer ikke som
mødested mere, da Hvidbjerg Skole, Kultur-
og Fritidscenter og Kernehuset, Næssundvej
235, samlet set er byens nye mødested.
nBygningen er fra 1938, men ombygget i 1990,
og bygningen har en vigtig placering over for
købmanden, hvor den bymæssige kvalitet
skal styrkes. Bygningen danner sammen
med købmanden, og slagterbygningerne et
lille erhvervsmæssigt centrum i Hvidbjerg,
og bygningen må derfor gerne rumme er-
hvervsmæssige aktiviteter.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
skal ejeren tilbydes at ansøge om støtte til
renovering og ombygning, så de erhvervs-
mæssige aktiviteter på stedet styrkes, og
udearealerne indgår i helhed omkring pro-
jektet omkring Markedspladsen.
nSe proces for renovering på side 54
49LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Projekter
UDKAST
PROJEKT:
NEDLAGT KØBMAND,
NÆSSUNDVEJ 470, KARBY
TEMA: LANDSBYERNES KØBMÆND
nKøbmanden i Karby lukkede i 2013. Byg-
ningen er siden blevet solgt til en privat, der
benytter bygningen som lager.
nBygningen er placeret helt op ad muren
omkring kirkegården omkring Karby Kirke,
der er vigtig i bymidten i Karby. Købmands-
bygningen har ingen bevaringsværdier. Hvis
bygningen fjernes, dannes der en ny plads
øst for kirken, og der skabes nyt blik til kirken
vest ankomst fra øst.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
skal der arbejdes på at opkøbe og nedrive
bygningen, samt at anlægge et nyt plads-
eller parkeringsareal, der kan støtte kirkens
betydning i byen og understrege byens
identitet ved naturoplevelser.
nSe proces for dialog, nedrivning og anlæg på
side 54
PROJEKT:
ÆLDREBOLIGER, TOR SKOLEVEJ 62, TÆBRING
TEMA: ALMENE ÆLDREBOLIGER
nBygningen med de seks ældreboliger er
opført i 1979, og hver bolig er på 62 m2.
nDe seks ældreboliger på TOR Skolevej er
allerede nedlagt som en almen afdeling og
står nu tomme, Dette skyldes manglende
efterspørgsel, og det vurderes heller ikke at
bygningen egner sig til salg eller midlertidig
genhusning. De to boliger ved siden af på
Fjordblik er aktive ældreboli-ger og er pt.
udlejet, og indgår derfor ikke i projektet.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
skal der arbejdes på at nedrive bygningen,
samt at anlægge et nyt grønt areal, der
kan støtte byens landskabelige identitet.
Efterbehandlingen af grunden skal tænkes
sammen med det nuværende projekt på
Morsingvej 2-4, hvor købmanden tidligere lå,
og sammen med eventuelle andre nedriv-
ninger i byen for at styrke den landskabelige
karakter.
nSe proces for dialog, nedrivning og anlæg på
side 54
50LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Projekter
UDKAST
PROJEKT:
LANDSKAB I HVIDBJERG
TEMA: LANDSKAB I STEDET FOR BOLIGER
nKærstien er et eksisterende fyrtårnsprojekt
i helhedsplanen for Landsbyen de 7 Sogne.,
der skal forbinde Hvidbjerg og Karby. Det
anbefales, at stien videreføres direkte ind til
Markedspladsen i projekt 5, og der arbejdes
med at nedrive private huse for at støtte
dette.
nHvis stien føres langs Næssundvej indtil
ådalen, kan der nedrives huse på nordsiden
af Næssundvej (nr. 368, 370-380) for at
skabe en grøn stiforbindelse langs vejen.
nHvis stien føres gennem markskel ind i
Hvidbjerg nordfra, kan der nedrives huse
for at føre stien direkte til markedspladsen,
enten på vejene Krogshaven, La Courvej eller
Nørvej.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
skal der arbejdes for at afklare Kærsti-
ens fortsættelse og at opkøbe og nedrive
bygninger, der kan støtte stiens føring og
betydning for byen.
nSe proces for dialog, opkøb og nedrivning på
side 54
PROJEKT:
LANDSKAB I KARBY
TEMA: LANDSKAB I STEDET FOR BOLIGER
nDet er kendetegnende for Karby, at den som
by ligger langs to veje – én langs fjorden,
og en ankomstvej ind i landet. For at styrke
karakter af naturoplevelsen, og hvordan man
ankommer til den, skal der ved ændringer i
byens boligmasse arbejdes med at skabe
nye adgangsveje og ud-sigter til fjorden og
åen.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
udpeges i Karby naturzoner, der skal marke-
re områder, hvor det vurderes som muligt at
skabe nye adgangsveje og udsigter. Hvis der
kommer en privat henvendelse, bliver sat et
hus til salg, kommer en tvangsauktion, eller
på andre måder opstår en anledning, skal
det prioriteres at opkøbe og nedrive byg-
ninger i disse zoner.
nSe proces for dialog og nedrivning på side
54
51LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Projekter
UDKAST
PROJEKT:
LANDSKAB I TÆBRING, OVTRUP, FJALLERSLEV
OG RAKKEBY
TEMA: LANDSKAB I STEDET FOR BOLIGER
nDet er kendetegnende for landsbyerne i
TORF, at de ligger i et åbent landbrugsland-
skab. For at styrke denne karakter skal der
ved ændringer i landsbyernes boligmasse
arbejdes med at skabe nye grønne træk.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
udpeges naturzoner i landsbyerne, der skal
markere mulige nye landskabstræk. Hvis der
kommer en privat henvendelse, bliver sat et
hus til salg, kommer en tvangsauktion, eller
på andre måder opstår en anledning, skal
det prioriteres at opkøbe og nedrive byg-
ninger i disse zoner.
nSe proces for dialog og nedrivning på side
54
PROJEKT:
LANDSKAB I REDSTED
TEMA: LANDSKAB I STEDET FOR BOLIGER
nDet er kendetegnende for Redsted at den
er en klyngeby på bunden af en ådal, der er
omgivet af landsbrugsland på alle sider. Når
der fjernes bygninger i byen, skal det priori-
teres at lade landskabet komme tættere på,
så marker og enge bliver en visuel kvalitet i
byen.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
udpeges en naturzone i landsbyen, der skal
markere mulige nye landskabstræk. Hvis der
kommer en privat henvendelse, bliver sat et
hus til salg, kommer en tvangsauktion, eller
på andre måder opstår en anledning, skal
det prioriteres at opkøbe og nedrive byg-
ninger i denne zoner.
nSe proces for dialog og nedrivning på side
54
52LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Projekter
UDKAST
PROJEKT 4:
FORSAMLINGSHUS TORF, RÅGHØJ 43
nForsamlingshuset i Tæbring består af en op-
rindelig bygning fra 1896, og en tilbygning fra
1957. Det vurderes at bygningen imidlertid er
utidssvarende i sin indretning.
nForsamlingshuset er i brug, og fungerer
både fysisk og mentalt som samlingspunk-
tet for landsbyerne Tæbring, Outrup, Rakke-
by og Fjallerslev.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
skal der indledes en dialog med borgerfor-
eningen og borgere i området, og hvis det
vurderes at der stadig er basis for en bære-
dygtig drift, skal der arbejdes på at istand-
sæt-te forsamlingshuset til nutidig standard
og bearbejde udearealerne, så de understøt-
ter Tæbrings landskabelige karakter.
nSe proces for dialog og anlæg på side 54
PROJEKT:
ÆLDREBOLIGER, GL. MØLLEVEJ 41, REDSTED
TEMA: ALMENE ÆLDREBOLIGER
nÆldreboligerne på Gl. Møllevej er seks fritlig-
gende boliger på hver 58 m2 bygget i 1988.
Det vurderes samlet set, at denne boligstør-
relse og placering ikke vil være attraktiv for
seniorer i fremtiden.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
skal der arbejdes på at afklare, hvad den
økonomiske konsekvens vil være for Morsø
Kommune ved et salg af ældreboligerne til
en privat køber. Der er ikke andre almene
lejeboliger i byen, og ældreboligerne i Hvid-
bjerg søger folk af andre årsager end husle-
jen, så nye private lejeboliger vil ikke være i
konkurrence med andre almene boliger. Det
skal dog vurderes, hvor store omkostninger
der er for kommunen ved at ophæve og fra-
sælge afdelingen.
nProjektet skal ses i sammenhæng med pro-
jekt 6: Hvis købmanden udvikles som mø-
dested, giver dette mulighed for at udvikle
ældreboligerne til private lejeboliger. Ejeren
vil have mulighed for at ansøge byfornyelsen
om støtte til renovering.
Projektidéer
53LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Projekter
UDKAST
PROJEKT:
HVIDBJERG KØBMANDSGÅRD SPAR,
NÆSSUNDVEJ 358, HVIDBJERG
TEMA: LANDSBYERNES KØBMÆND
nHvidbjerg købmand er omdrejningspunktet
for et eksisterende fyrtårnsprojekt kaldet
Markedspladsen i helhedsplanen for Lands-
byen de 7 Sogne.
nFor at styrke købmandens bæredygtig-
hed som den centrale købmand i området
forbedres ankomst, parkeringsforhold og
byrum omkring købmanden. Projektet om-
handler også grunden på Næssundvej 356,
hvor forsamlingshuset tidligere er revet ned.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
skal der arbejdes på at skabe et samlet
projekt for Markedspladsen, der skal omfatte
parkering, busstoppesteder, benzintank,
adgang til grønt areal i Fælledparken, an-
komst til slagter og forplads foran tidl. sel-
skabslokaler, så projektet kobles til projekt 2.
nProjektet støttes ikke i dette projekt, da der
inden længe forventes at blive bevilliget
områdefornyelse til Hvidbjerg.
nSe proces for dialog på side 54
54LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Projekter
UDKAST
Planlægning og infrastruktur
PLANLÆGNING
nArealer til byudvikling i landsbyerne anven-
des nu fortrinsvist til landbrugsmæssig ud-
nyttelse eller henlægger som grønne arealer,
som kræver vedligeholdelse af kommunen.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
skal det undersøges, hvorvidt der vil være
mulighed for afhændelse af arealer til enten
tilstødende naboer, landbrugserhvervet eller
henligge som naturområder i tilknytning til
landsbyerne.
GRØNNE AREALER
nLandsbyernes offentlige grønne områder
så som parkanlæg, beplantning ved torve
og pladser, idrætsanlæg er en økonomisk
udfordring og der arbejdes med forskellige
løsningsmodeller for serviceniveaet for drif-
ten af disse områder. Morsø Kommune har
udviklet forskellige løsningmodeller til i sam-
arbejde med landsbyernes borgerforeninger
at varetage driften af grønne områder.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
skal der udvikles forskellige løsningsmodel-
ler for hvordan driften af de grønne områder
kan håndteres ved hjælp fra borgerforenin-
ger og borgerne i landsbyerne.
INFRASTRUKTUR
nFærgeoverfarten ved Næssund blev nedlagt
i 2014, som en del af den økonomiske tilpas-
ningsstrategi. Området ved havneanlægget
henligger i dag forladt og øde og signalerer
tab af værdi og identitet.
nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018
skal det undersøges, hvorvidt der er mulig-
hed for at søge finansiering til udvikling af
potentialet som støttepunkt for aktiv ferie-
og fritidsaktiviteter ved vandet ved bedre
muligheder for lystsejlads samt pladser for
autocampere.
55LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Projekter
UDKAST
Proces for dialog
nAlle projekter igangsættes med en dialogfase. Hele byfornyelsesprogrammet præsenteres for alle borgere i området ved projektets start. Længden af dialogen i hvert projekt afhænger af projektets kompleksitet og behov for dialog
I følgende tilfælde er processen som beskrevet:
nInformation til hele byen/området: Der indkaldes til borgermøder i samarbejde med borgerfor-eningen, der både orienterer om formålet med projektet og åbner for dialog med de berørte borgere.
nPrivate ejere: Der tages personlig kontakt til de private ejere ved at ringe til vedkommende, og derpå arrangere et møde på stedet. Ved mødet besigtiges bygningen, og der åbnes for dialog om projektets formål og ejerens situation. Mødet afsluttes med aftale om opfølgning
nKommunen er ejer: Når kommunen ejer, indkal-der projektlederen til møde mellem de relevante dele af forvaltningen, typisk Kommunale ejen-domme, Team Byplan m.fl., for at afklare forud-sætningerne for salg, nedrivning eller renovering af kommunens bygninger. Eventuelle beslutnin-ger meddeles de pågældende borgerforeninger.
Proces for opkøb
Proces for istandsættelse
Proces for nedrivning
Proces for anlæg
AFSNIT IKKE OPDATERET
Processer
UDKAST
6TIDSPLAN
OG ORGANISERING
57LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Tidsplan og organisering
UDKAST
TidsplanDe udpegede projekter igangsættes forskudt, så forskellige processer kan være i gang i forskellige processer samtidigt. Det betyder, at mens der på enkelte projekter startes en dialog tidligt i 2016, vil andre projekter afvente og først blive igangsat i 2017 og realiseret i 2018.
Projektaktiviteter månedJa Fe Ma Ap Ma Ju Ju Au Se Ok No De Ja Fe Ma Ap Ma Ju Ju Au Se Ok No De Ja Fe Ma Ap Ma Ju Ju Au Se Ok No De
Prioriterede projekter
Projekt: Min købmand, Redsted
Projekt: Tæbring Bypark
Tilpasningsprojekter
Projekt: Sognegården
Projekt: Hvidbjerg selskabslokaler
Projekt: Karby Selskabslokaler, Næssundvej
Projekt: Nedlagt købmand, Næssundvej 470
Projekt: Ældreboliger, TOR Skolevej 62
Projekt: Landskab i Hvidbjerg
Projekt: Landskab i Karby
Projekt: Landskab i Redsted
Projekt: Landskab i TORF
Projektidéer
Projekt 4: Forsamlingshus TORF, Råghøj 43
Projekt 5: Hvidbjerg købmandsgård
Projekt 8: Ældreboliger, Gl. Møllevej 41
Dialog
Opkøb
Istandsættelse
Nedrivning
Anlæg
2016 2017 2018
58LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Tidsplan og organisering
UDKAST
Organisering
Projektgruppe
Team Byplan Morsø Kommune
Andre kommunale forvaltninger
Morsø Kommune
Kommunal-bestyrelsen
Morsø Kommune
Styregruppe Borgerforeninger
Karby, Hvidbjrg, Redsted, TORF
Arbejds-grupper Ejere Borgere
Projektet udføres af Morsø Kommune i samarbejde med styregruppen for områdets fire borgerforenin-ger.
Projektet gennemføres som områdefornyelse i samarbejde med projektområdets borgerforeninger og borgere således, at man strategisk skal prioritere, hvor aktiviteten bør finde sted.
UDKAST
7BUDGET
60LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Budget
UDKAST
Projektets samlede budget er 3.280.000 kr. Heraf er 530.000 kr. reserveret til eksetern konsulent og projektledelse.
Områdefornyelse: Heraf kan op til 550.000 kr. an-vendes til aktiviteter som etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer, etablering af kultur- og aktivitetshuse, kulturelle og sportslige aktiviteter.
Bygningsfornyelse: Yderligere kan op til 2.200.000 kr. anvendes til nedrivning af nedslidte boliger, istandsættelse af nedslidte boliger og forsamlings-huse, samt oprydning af skrot og affald.
Budget
Område-fornyelse
Projektaktiviteter månedOpkøb Nedrivning Istandsættelse Anlæg I alt kr.
Prioriterede projekter
Projekt: Min købmand, Redsted 400.000 400.000
Projekt: Tæbring Bypark 150.000 150.000
Tilpasningsprojekter
Projekt: Sognegården 600.000 600.000
Projekt: Hvidbjerg selskabslokaler 50.000 50.000
Projekt: Karby Selskabslokaler, Næssundvej 200.000 75.000 275.000
Projekt: Nedlagt købmand, Næssundvej 470 150.000 75.000 225.000
Projekt: Ældreboliger, TOR Skolevej 62 75.000 75.000
Projekt: Landskab i Hvidbjerg 75.000 75.000 150.000
Projekt: Landskab i Karby 200.000 150.000 350.000
Projekt: Landskab i Redsted 125.000 75.000 200.000
Projekt: Landskab i TORF 200.000 75.000 275.000
950.000 1.200.000 50.000 550.000 2.750.000
Bygningsfornyelse
UDKAST
8PERSPEKTIVERING
62LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Perspektivering
UDKAST
Perspektivering
Byfornyelsesprogrammet er starten
Byfornyelsesprogrammet er det konkrete produkt i
forsøgsprojektets første fase. Det er i programmet,
at de temaer, der strukturer de konkrete nedrivninger
og projekter i området, er formuleret. Via program-
mets greb på strategisk tilpasning bliver der priorite-
ret hårdt i området over de næste tre år.
Formuleringen af disse temaer og projekter kunne
ikke være sket uden det helt særlige fællesskab,
som netværkssamarbejdet i Landsbyen de 7 Sogne
er et udtryk for. På samme måde, er realiseringen af
programmet også afhængig af dette fælleskab.
Styregruppen i Landsbyen de 7 Sogne og områdets
borgere involveres i projekterne gennem oriente-
ring og projektudvikling, jf. proces for dialog. I visse
projekter vil borgerne yderligere blive involveret i
en organisering omkring realiseringen af projektet.
Det gælder især projekter, som helt eller delvist kan
realiseres ved frivilligt arbejde og lokale kræfter.
Borgerne har ved flere tidligere lejligheder vist, at
de har evnerne og viljen til at gennemføre sådanne
projekter.
Involveringen i projekterne i byfornyelsesprogram-
met er en videreudvikling af klyngesamarbejdet i
Landsbyen de 7 Sogne. Ud over den fysiske foran-
dring, som byfornyelsesprogrammet medfører, vide-
reudvikles nemlig også den mentale forandring, som
har stået på i området siden klyngesamarbejdets
start, og som vil fortsætte både under og efter dette
byfornyelsesprogram og forsøgsprojektet.
63LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Perspektivering
UDKAST
Hvad kan andre kommuner lære?
To særlige forudsætninger skal tages in mente
af andre kommuner, som vil foretage strategisk
tilpasning via et byfornyelsesprogram.
For det første urbaniseringen. Dette projekt er bare
et lille nedslag i globale megatrends og kan ikke i
sig selv vende udviklingen. Det kan skabe en mere
positiv fremtid og et bedre hverdagsliv i området
med bedre og smukkere mødesteder samt styrkede
sociale fællesskaber. Strategisk tilpasning kan dog
ikke garantere øget bosætning eller bedre kommunal
service. Det handler om at prioritere og bruge de
begrænsede midler mere intelligent – tilpasse sig
– end at skabe egentlig vækst i den traditionelle
forstand.
En mere lokal forudsætning er det særlige
klyngesamarbejde i Landsbyen de 7 Sogne. Uden
det store forarbejde på både den fysiske og mentale
forandring, som dette fællesskab har betydet, ville
det ikke være muligt at prioritere så konkret, som
det sker i dette byfornyelsesprogram. Samarbejdet i
Landsbyen de 7 Sogne – og relationen til kommunen,
er derfor en forudsætning for den strategiske
tilpasning i dette byfornyelsesprogram, såvel som i
forsøgsprojektet.
Andre kommuner kan lære en række ting af dette
projekt:
nFacilitér og understøt klyngesamarbejder. Samarbejder, der tænker i at dele ressourcer, både økonomiske, kulturelle og menneskelige, på tværs af større lokalområder er et vigtigt udgangspunkt for en effektiv og balanceret strategisk tilpasning. Både top-down og bottom-up samarbejder bør understøttes, så de kan bidrage til dette
nModningsprocessen er forudsætningen for en reel prioritering i området. Borgerne skal være med på, at den positive fremtid godt kan skabes vha. prioriteringer i området.
nDen mentale forandring er langvarig proces, der kræver mange små iterationer. Alle former for projekter, der støtter op om denne proces, skal prioriteres af kommunen. I Landsbyen de 7 Sogne var både skolelukning, dannelse af klyngesamarbejdet, arbejdet med helhedsplanen og dette byfornyelsesprogram delelementer i den proces.
64LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018
Perspektivering
UDKAST
nAt foretage strategisk tilpasning via et byfornyelsesprogram kan være udfordrende. I dette projekt kom en række temaer og projekter op, som det ikke var muligt at håndtere i programmet. F.eks. var et turismeudviklingsprojekt det mest populære ved en afstemning blandt borgerne i forbindelse med en workshop. Dette til trods for at workshoppen handlede om tilpasning. Tilsvarende havde borgerne svært ved at udpege konkrete bygninger til nedrivning fordi de i princippet kunne komme til at pege på deres nabo.
nKonkrete projekter er gode ankerpunkter/konkrete nedslag, som har bragt modningsprocessen videre. Det gælder både de realiserede og urealiserede.
nDet er vigtigt at lave gode processer omkring udviklingen af projektideer, da det er her lokalbefolkningen får ejerskab til både de konkrete projekter og den overordnede forandring.
nDet er vigtigt at tage tilpasningstemaet alvorligt. Processen forud for forsøgsprojektet skabte
mental forandring på flere områder. Dog havde klyngesamarbejdet ikke taget helt nok fat om den svære prioritering af bygningsmasse og mødesteder. Det betød, at processen omkring byfornyelsesprogrammet også måtte indeholde elementer, der adresserede disse svære spørgsmål med borgere og styregruppe
nKonkret har nogle bygninger og steder så stor identitetsmæssig betydning, at man ikke uden videre kan rive dem ned. Et byfornyelsesprogram er en god anledning til at forsætte modningsprocessen om sådanne bygninger, men jo længere denne modningsproces er på forhånd, jo mere konkret og effektiv bliver den strategiske tilpasning.
nEt godt netværk internt i kommunen til relevante medarbejdere og overblik og oversigter over politikker, strategier og kommunale engagementer (f.eks. kommunale ejendomme) i området, giver det bedste grundlag for arbejdet
nDen mentale forandring var i gang før forsøgsprojektet og byfornyelsesprogrammet, og vil fortsætte både under og efter disse projekter er slut.