Embed Size (px)
Citation preview
Strategi for digital understøttelse
af elevernes læring
i Gladsaxe Kommune
2
INDLEDNING 3
SKOLERNES DIGITALE MODENHED 4
WEB 1.0 4 WEB 2.0 5 WEB 3.0 6 RESUMÉ 7
TEKNOLOGISK FORUDSÆTNING 8
FAGLIGHED 10
ALSIDIGHED 10
FÆLLESSKABER 11
LÆRING, METODE OG EVALUERING 11
PROCESSTØTTE 12
LÆRINGSMÅL 12
3
Indledning
Folkeskolen står overfor store forandringer, bedst illustreret med den kommende folkeskolereform.
”Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i
skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for
at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når
deres læringsmål.
Intentionen med it i undervisning og læring er at bidrage til, at alle elever bliver så dygtige de kan.
I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen har aftaleparterne vedtaget målet om en styrkelse af
elevernes læring og folkeskolens faglige niveau. I aftaleteksten fremgår det, hvorledes mere
anvendelse af it som en integreret del af undervisningen skal understøtte elevernes faglige niveau og
hæve kvaliteten af undervisningen.
Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen
af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og i de understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. En øget
og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret
del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen.
Intentionen med it i undervisning og læring er samtidig, at øge indsigten hos eleverne og forældrene i
elevens faglige progression og læring.
It skal understøtte en fleksibel tilrettelæggelse og udførelse af undervisning og læring uafhængigt at
tid, sted og rum. It skal bidrage til at være udforskende og skabende og indeholde forbindelser til
andre fag- og praksisområder i og uden for skolen.”1
Folkeskolereformen skal i Gladsaxe Kommune indtænkes i den eksisterende skolepolitik, gældende i
perioden 2012-15. Skolepolitikken er bygget op om fire skolepolitiske temaer; Faglighed, alsidighed,
fællesskaber samt læring, metode og fællesskab
Nærværende dokument beskriver Gladsaxe Kommunes strategi for denne digitale understøttelse af
elevernes læring.
Strategien vil tage højde for de centrale elementer i reformen, som udover en øget digitalisering, bl.a.
er arbejdet med individuelle læringsmål og fokus på progression, sammenholdt med de skolepolitiske
temaer. Derudover vil strategien omhandle de teknologiske forudsætninger samt strategien for
processtøtte til de enkelte skoler.
Udgangspunktet for strategien vil være en ”temperaturmåling” på skolernes nuværende niveau for
inddragelse af IT i undervisningen, deres digitale modenhed.
1 www.ennyfolkeskole.dk
4
Skolernes digitale modenhed
En undersøgelse offentliggjort af Det Digitale Råd i juni 20132 vurderer de danske folkeskolers digitale
modenhed.
Skolernes digitale modenhed er vurderet ud fra fem evalueringsområder; ”strategisk udgangspunkt og
indsats”, ”digital infrastruktur”, ”digital undervisning”, ”vurdering og opfølgning på elevernes digitale
kompetencer” samt ”organisatoriske rammer”. Det er altså såvel strukturelle, organisatoriske og
undervisningsmæssige kriterier som vurderes i forhold til digital modenhed.
Samlet set viser undersøgelsen at halvdelen af skolerne er placeret i midtergruppen for digital
modenhed, mens meget få skoler enten har et meget højt eller meget lavt digitalt modenhedsniveau.
Der er ingen grund til at tro at folkeskolerne i Gladsaxe kommune skiller sig væsentlig ud fra skolerne i
undersøgelsen, og en strategi for digital understøttelse af elevernes læring må således tage højde for
denne forskel i modenhedsniveau således at skolerne, uafhængigt af nuværende niveau har mulighed
for at udvikle den digitale modenhed. Strategien skal derfor understøtte de fem evalueringsområder
på en måde så alle skolers udviklingspotentialer tilgodeses, og implementeringen af
folkeskolereformen understøttes.
Det giver derfor mening at inddele skolerne i tre modenhedsniveauer, alt efter brugen af IT set ud fra
både en teknisk og en IT-didaktisk vinkel.
For at kunne vurdere skolernes digitale modenhedsniveau, tages udgangspunkt i den teknologiske
udvikling illustreret ved Internettets udvikling. I sammenhæng med beskrivelsen af denne udvikling
redegøres for hvilke IT-didaktiske muligheder den åbner op for. Der beskrives tre udviklingstrin; Web
1.0, Web 2.0 og Web 3.0. I relation til web 1.0, 2.0 og 3.0 beskrives de it-didaktiske muligheder de
giver, de betegnes IT-didaktik 1.0, 2.0 og 3.0. Der redegøres samtidig for ressourcebehovet, både
hardware- og softwaremæssigt samt kompetenceudviklingsbehovet, for at kunne realisere det
pågældende modenhedsniveau og tilhørende IT-didaktik. Samlet set vil denne beskrivelse angive tre
niveauer af digital modenhed, som skal ligge til grund for de enkelte skolers videre digitale udvikling.
Web 1.0
Web 1.0 er den almindelige betegnelse for det tidligste Internet, som for alvor fik sin udbredelse i 1993
da Internettet blev offentligt. Internettet blev bygget op af hjemmesider hvor brugerne kunne søge
efter information, og der var hyperlinks mellem siderne til at navigere på nettet i et centraliseret
netværk. Brugerne kunne kun se hjemmesider og kunne ikke bidrage med indhold, og der udvikledes
søgemaskiner som kunne fremsøge de mest sandsynlige svar på de stillede spørgsmål3.
En IT-didaktik 1.0 baseres derfor på en lignende tanke, nemlig at underviseren har alle svarene, og kan
formidle disse til de nysgerrige elever. Eleverne kan søge information hos læreren, men kan ikke selv
2 ”På vej mod en digital folkeskole”, 2013 3 Wikipedia.com
5
bidrage med indhold og ny viden. Læreren inddrager IT til informationssøgning, og underviser eleverne
i IT, således at de opnår basale IT-kompetencer.
Ressourcebehovet her er primært tilgængelighed i en bred forstand: både at de digitale medier er
tilgængelige, at de virker og er online. Men også at undervisernes og elevernes arbejde er tilgængeligt
uafhængig af eksempelvis geografisk placering.
At de digitale medier skal være tilgængelige betyder i yderste forstand en 1:1 løsning med et
velfungerende netværk overalt på skolerne. Tilgængeligheden til relevante materiale sikres med en
skyløsning, således at undervisere og elever eksempelvis kan tilgå deres digitale arbejde hjemmefra.
De påkrævede kompetencer for underviseren er helt basale IT-kompetencer såsom
informationssøgning, tekstbehandling og mail.
Skematisk ser dette modenhedsniveau således ud:
Web 2.0
Begrebet web 2.0 introduceredes første gang i 1999, og var en betegnelse for en ny udvikling af
Internettet.
Internettet var nu ikke længere blot forbeholdt informationssøgning, men tillader brugeren at
interagere og samarbejde med hinanden som skabere af brugergenereret indhold. Internettet er altså
ikke længere passiv iagttagelse af indhold, men gør det muligt for den enkelte at bidrage med indhold,
informationer og viden. Typiske eksempler på Web 2.0 er blogs, Facebook, Twitter, YouTube og
Wikipedia.com4. Der er ikke længere tale om et centraliseret netværk med få centrale servere, men et
distribueret netværk, hvor en enkelte brugers computer indeholder informationer som andre kan tilgå.
Dén IT-didaktik som følger af denne udvikling af Internettet mod et kollaborativt medie, er også
kendetegnet ved større medindflydelse.
Pædagogisk/didaktisk betyder det en erkendelse og anerkendelse af at eleven bisidder en viden, som
4 wikipedia.com
It-didaktik 1.0
- Læreren har alle svarene. - Undervisning i IT
Web 1.0
- Det tidligste Internet - Centraliseret netværk - Informations-søgning
Ressourcebehov
- Tilgængelige digitale medier - Velfungerende skyløsning
Kompetencer
- Basale IT-kompetencer
6
skal tænkes ind i undervisningen, og udnyttes som en ressource. Derudover er det ikke længere nok at
undervise i IT, men it skal implementeres i undervisningen, og understøtte elevernes læring; der skal
således også undervises med IT.
Inddragelse af IT i undervisningen tilfører en ekstra dimension til lærerrollen, den som vi kan kalde
producent af undervisningsmidler. Altså at underviseren, som mange også før har gjort, producerer
kompendier fra flere forskellige materialer, som er målrettet en eller flere af hendes elever. Det nye er
at disse kompendier er digitale, og derfor kan indeholde andet end bare tekst. Det er eksempelvis
muligt at inddrage video- og lydfiler. Derudover sikrer digitaliseringen at det er opdaterede materialer.
I sidste ende er det en bevægelse imod en ændret lærerrolle, og afskaffelsen af “klassesæt-
tænkningen”.
Der vil altså være behov for værktøjer som kan inddrage eleverne i undervisningen, og værktøjer som
kan samle og distribuere den planlagte undervisning, og gerne i samme moment videndele med andre.
Kompetenceudviklingen af medarbejderne skal derfor dels rettes imod at der opnås kompetencer i at
bruge Web 2.0 værktøjer som blogs og wikipedia.com, og mod en forståelse af hvordan disse
værktøjer ændrer lærerrollen og didaktikken.
Web 3.0
Web 3.0 er næste udviklingstrin, og vi ser så småt spæde tegn på den teknologiske betydning.
I Web 3.0, det semantiske net, samles informationer fra flere databaser til information som har
betydning/giver mening for brugeren. Det bliver muligt for computeren at give mening til en mængde
information, mening som det før var op til brugeren selv at skabe.
Web 3.0 betegnes af mange som ”det personlige Internet”, hvor computeren altså skaber nye
informationer, relevant for den enkelte specifikke bruger.
Et lavpraktisk eksempel er at det bliver muligt for din mailboks og kalender at tale sammen, og danne
It-didaktik 2.0
- Alle har og bidrager med viden - Undervisning i og med it
Web 2.0
- Distribueret netværk - Informations-bidrag - Sociale medier
Ressourcebehov
- Tilgængelige digitale medier - Velfungerende skyløsning - Videndelings-værktøjer - Distribution af uv.-midler
Kompetencer
- Web 2.0 og it-didaktik 2.0 kompetencer
7
mening:
Du modtager en mail fra en ven, som spørger om du vil spille tennis på lørdag kl. 13. Dit mailprogram
og din kalender forstår denne forespørgsel (grammatik og indhold), sammenholder det med din
kalender og svarer ja eller nej i en mail tilbage.
Den spæde start på web 3.0 ses i de reklamer vi udsættes for på nettet, som er målrettet brugeren, ud
fra vedkommendes vaner på nettet.
Overført på en didaktik, betyder det at elevernes læring tilrettelægges ud fra en mængde
informationer som vi har om den enkelte elev, eksempelvis læringsmål, læringsstil, interessefelter,
styrkesider, fraværsmønster, særlige behov/muligheder, faglige niveau, læringsmål etc. etc.
Teknologisk bliver det fremover muligt for computeren at tolke disse informationer om en elev, og
derudfra hjælpe læreren til at tilrettelægge den bedste proces for elevens læring.
Altså i bund og grund en endnu højere grad af undervisningsdifferentiering, som understøtter elevens
læring i endnu højere grad end tidligere.
Det ønskede digitale værktøj hertil giver mulighed for at kunne samle den fornødne information om
eleven ét sted, og derfra inddrage det i planlægningen af undervisningen.
De fornødne kompetencer hos underviseren vil være at kunne tilrettelægge individuelle
læringsprocesser for den enkelte elev baseret på en lang række oplysninger om vedkommende.
Dette niveau er på mange måder et udviklingsniveau, som endnu er på de tidlige stadier.
Resumé
De tre modenhedsniveauer udgør tilsammen en beskrivelse af en ønsket udvikling for den enkelte
skole baseret på dens nuværende niveau, og kan sammenfattes således:
It-didaktik 3.0
- Mange informationer om den enkelte elev samlet og tolket på ét sted, giver fokus på læring
Web 3.0
- Semantisk Internet -Informations-tolkning - Intelligente sociale medier
Ressourcebehov
- Digitalt samlingssted for informationer om den enkelte elev
Kompetencer
- Web 3.0 og it-didaktik 3.0 kompetencer
8
Modenhedsniveau 1
Modenhedsniveau 2
Modenhedsniveau 3
Der er her tale om en
grundlæggende tilgængelighed
til de fornødne digitale
værktøjer, både hardware- og
softwaremæssigt, samt en
velfungerende infrastruktur på
skolen. Tilgængelighed betyder
at den enkelte elev og den
enkelte medarbejder har
adgang til et givent digitalt
værktøj på et givent tidspunkt.
Den bedste måde at sikre det på
er en såkaldt 1:1 strategi, hvor
alle elever og medarbejdere har
et device stillet til rådighed.
De enkelte medarbejdere har
grundlæggende IT-
kompetencer, og er i stand til at
sætte disse ind i et
læringsperspektiv.
På niveau 2 undervises der både
I og med IT. Eleverne inddrages i
planlægningen, udførelse og
evaluering af deres egen læring.
Underviseren er i højere grad
producent af
undervisningsmidler, i den
forstand at hun samler og
sammensætter allerede
eksisterende materialer
tilpasset den enkelte elev, eller
gruppe af elever.
Her undervises differentieret
med udgangspunkt i mange
informationer om den enkelte
elev, med fokus på elevens
læring.
Dette niveau er på mange
måder et “first mover” eller
frontløber niveau, samtidig med
en ressource til at
kompetenceudvikle på de
øvrige skoler. Skolerne her skal
sikre at nye muligheder afsøges
og afprøves. Alle andre skoler
skal lære af deres fejl og
erfaringer, således at 10 skoler
ikke skal igennem de samme
processer i deres udvikling.
Konkrete opgaver kunne være
afprøvning af systemer til
distribution af digitale midler,
afprøvning/udvikling af nye
systemer, samt
vidensformidling til de øvrige
skoler.
De to første niveauer danner grundlag for arbejdet mod at nå næste niveau, mens det sidste niveau er
et udviklingsniveau. Skolerne på dette niveau skal således tegne den videre udvikling på området, og
samtidig skal de være med til at dele erfaringer og kompetenceudvikle de øvrige skoler.
Der lægges altså op til at skolerne med et højt digitalt modenhedsniveau inddrages i det videre arbejde
med digitalisering af hele folkeskoleområdet i Gladsaxe, og samtidig bruges som rollemodeller for de
øvrige skoler i forhold til deres digitale udvikling.
Teknologisk forudsætning
For at kunne inddrage IT og undervisningen og drage fordel af de didaktiske fordele digitaliseringen
giver, er der en række krav til de teknologiske aspekter af IT og digitalisering. Grundlæggende handler
9
det om et krav om tilgængelighed; de digitale medier skal være tilgængelige når de skal bruges, de skal
kunne anvendes umiddelbart og uden ventetid i forhold til eksempelvis opstart og det skal være muligt
komme på Internettet når der er behov for det.
Det sidste handler om en velfungerende infrastruktur på netværkene på skolerne. Gladsaxe Kommune
er allerede i gang med at opgradere netværkene på skolerne, således at man lever op til KL´s
anbefalinger i forhold til dette.
Tilgængeligheden til digitale medier for den enkelte elev, sikres bedst gennem en såkaldt 1:1 løsning,
altså en situation hvor der er en digital enhed til rådighed for hver elev på en skole. Det kan gøres ved
at eleverne medbringer deres eget produkt i skole, hvilket betegnes ”Bring Your Own Device” (=BYOD).
Det kan også gøres ved at udstyret stilles gratis til rådighed for eleverne, hvilket kan gøres på mindst
tre forskellige måder:
1. eleven får en enhed, som er personlig og kan hjemtages
2. eleven får en enhed, som er personlig, men som skal blive på skolen
3. eleven har adgang til en enhed på skolen, når der er behov for det, men ikke altid den samme
enhed.
Det er i dag allerede muligt for elever at medbringe deres eget udstyr på skolerne i Gladsaxe, og bruge
det på nettet der. Pt. Vil det dog ikke være tilrådeligt at følge en BYOD-løsning, af flere årsager:
For det første vil det udfordre lovgivningen at forvente, at eleverne medbringer egne digitale enheder.
For det andet vil en BYOD løsning betyde en stor varians i udstyr, hvilket vil vanskeliggøre
underviserens arbejde i måske uoverskuelig grad. Funktioner og arbejdsprocesser er så forskellige på
de forskellige enheder, at det ikke vil være muligt at tilrettelægge og håndtere en vellykket
læringsproces for eleverne under de betingelser.
Det anbefales derfor at der finansieres en kommunalt betalt 1:1 løsning for alle elever i kommunen.
Samtidig anbefales det, at eleven får mulighed for at tage enheden med hjem, så blandt andet
forældre kan følge med i de ting barnet laver i skolen
Sideløbende hermed bør alle pædagogiske medarbejdere udstyres med samme digitale enhed, således
at de kan bruge udstyret på samme niveau som deres elever. Man kan ikke undervise i/med en enhed
man ikke har et godt kendskab til.
For at leve op til kravene om hurtigt opstartstid og hurtig tilgængelighed til nettet, anbefales det at
udstyret til elever og voksne bliver en tablet.
Derudover bør det overvejes at sikre at alle pædagogiske medarbejdere har adgang til en (personlig)
computer. Dermed øges mulighederne for at pædagogiske medarbejdere udvikler deres egne digitale
undervisningsmidler, tilrettelagt ud fra deres specifikke elevgruppe.
10
Faglighed ”Undervisning og læring er skolens kerneydelse, og udvikling af kompetencer er det sikre og stabile
grundlag i alle skoler. I Gladsaxe Kommune vægtes fagligheden højt og fokus på den løbende udvikling
og styrkelse af elevernes faglige udbytte fastholdes”5
Denne fokus på eleverne læring er også et centralt tema i folkeskolen, og danner baggrund for at man
taler om at flytte fokus fra undervisning til læring. En øget anvendelse af IT i skolerne kan være med til
øge elevernes læring, og understøtte den bevægelse mod at fokusere på elevernes læring. Én af vejene
mod dette fokus er indførelse af individuelle læringsmål for den enkelte elev, og en endnu højere grad
af elevindragelse og –indflydelse.
IT skal altså være med til at skabe en ny praksis i folkeskolen, hvor læringsprocesser tilrettelægges så
eleverne kan være medskabende og arbejde ud fra individuelle læringsmål i samvær med andre.
For at kunne gøre det er det en forudsætning at man gør sig klart, at det ikke er teknologien isoleret
set som skaber en ændret praksis og skaber øget læring, men at det er den didaktiske brug af
teknologien som er altafgørende.
IT skal med andre ord ikke kun være en erstatning eller udvidelse af de nuværende værktøjer, men en
ændring eller omskabelse af værktøjer og opgaver. Som tidligere beskrevet muliggør teknologien i
Web 2.0 og 3.0 denne ændring og omskabelse, hvis de anvendes i en gennemtænkt didaktisk
sammenhæng.
Alsidighed ”Skolens virksomhed handler om andet og mere end at formidle fag og viden. Den handler om at
støtte børnene i deres personlige udvikling. Den handler om, at børnene skal have mulighed for at
udvikle sig til alsidige personer, der har mod på livet og lyst l at uddanne og udvikle sig. Børn og unges
personlige udvikling omhandler egenskaber som selvstændighed, ansvarlighed, kreativitet, initiativ,
nysgerrighed, engagement og fleksibilitet. Den sociale udvikling omhandler bl.a. egenskaber som
samarbejdsevne, kommunikationsevne, empati, respekt for forskellighed og hjælpsomhed. ”6
De nye digitale værktøjer i web 2.0 og 3.0 understøtter udviklingen af disse centrale egenskaber hos
børn og unge mennesker: eksempel vis kan kreativitet udfoldes i et samspil mellem analoge og digitale
medier, engagementet øges, fleksibiliteten hjælpes på vej med nye samarbejdsformer og
studiemuligheder og kommunikationsevnen trænes i blogs, wikier, videoer o.lign.
5 Fra Gladsaxe Kommunes skolepolitik 2012-15 6 Fra Gladsaxe Kommunes skolepolitik 2012-15
11
Fællesskaber ”Gladsaxe Kommune fokuserer på de mange fællesskaber, som skolens aktører er involveret i og den
betydning de har for læring, udvikling og trivsel. Folkeskolerne i Gladsaxe Kommune er inkluderende
skoler, der som udgangspunkt tilbyder flest mulig børn og unge læringsmiljøer i fællesskaber, hvor der
er mulighed for maksimal ud- fordring og udvikling. Det betyder blandt andet, at flest mulig børn i
videst muligt omfang opnår læring og trivsel i en folkeskole præget af et anerkendende og
inkluderende miljø. ”7
IT understøtter den inkluderende folkeskole, ad flere veje:
- En større brug af IT i en gennemtænkt didaktik øger mulighederne for undervisningsdifferentiering,
og eleverne får samtidig flere udtryksformer til rådighed, jævnfør web 2.0 og 3.0 værktøjerne og
lettere adgang til eksempelvis videooptagelser.
- Der er udviklet flere programmer og apps som skaber øget mulighed for fokusering, motivation og
læring for eksempelvis elever med særlige behov og muligheder.
- Elever med indlæringsvanskeligheder får lettere adgang til digitale hjælpemidler, såsom stavehjælp.
De kan derved lettere indgå i klassefællesskaber, og deres mulighed for at arbejde selvstændigt
forøges væsentligt.
- Digitaliseringen gør det muligt at arbejde uafhængigt af tid og sted. Elever som af en eller anden
grund ikke kan være fysik til stede i læringsrummet, eksempelvis på grund af et fysisk og/eller psykisk
handicap, kan alligevel deltage i undervisningen og i samarbejdet med andre elever. Her kan anvende
Skype, Skoletube og mange andre digitale værktøjer, således at den pågældende elev stadig følge
klassens arbejde og være en del af det sociale fællesskab.
Læring, metode og evaluering ”Det er centralt for Gladsaxe Kommune, at skolerne løbende fokuserer på at udvikle kvaliteten og
effekten af undervisningen og den pædagogiske praksis. Lærere og pædagoger evaluerer løbende
elevernes udbytte og det er i den sammenhæng afgørende, at både skoler og det samlede skolevæsen
i Gladsaxe er i stand til at forholde sig aktivt og reflekterende til ny viden, nye metoder og nye
arbejdsformer. Det betyder bl.a. at skolernes medarbejdere og ledere skal være i stand til at producere
og opsamle ny viden samt bygge videre på de erfaringer og den viden, der allerede findes – eller
løbende skabes - på den enkelte skole og på tværs af skolerne. Det er centralt, at der inddrages og
anvendes evidensbaserede metoder, herunder især i relation til elever med særlige udfordringer.”8
Som tidligere beskrevet kræver en øget digitalisering i folkeskolerne i Gladsaxe at medarbejderne og
ledelserne på skolerne udvikler deres kompetencer. Det er selvfølgelig deres IT-mæssige kompetencer
som skal styrkes. Men samtidig, og måske endnu vigtigere, skal det sikres at de didaktiske muligheder
som digitaliseringen giver udnyttes. I denne kompetenceudvikling kan/bør det udnyttes at skolerne er
7 Fra Gladsaxe Kommunes skolepolitik 2012-15 8 Fra Gladsaxe Kommunes skolepolitik 2012-15
12
på forskellige digitale modenhedsniveauer. På skoler i kommunen findes medarbejdere som besidder
gode IT kompetencer, og som formår at anvende dem i en didaktisk sammenhæng som skaber den
ændrede praksis som både folkeskolereformen og skolepolitikken lægger op til.
Disse medarbejdere bør sættes i spil i forhold til kommunens øvrige skoler, således at skolerne ”står på
skuldrene af hinanden.”
Ligeledes bør de gode didaktiske eksempler deles blandt skolerne.
Et oplagt sted at ”opsamle ny viden samt bygge videre på de erfaringer og den viden, der allerede
findes – eller løbende skabes - på den enkelte skole og på tværs af skolerne”, kunne være på et ”fælles
digitalt skrivebord og læringsplatform”. Dette ”digitale skrivebord” udvikles til dels i samarbejde med
Rudersdal, Gentofte og Lyngby Taarbæk kommuner, og er medarbejdernes samlede digitale
arbejdsplads og videndelingsplatform. Skrivebordet skal, i tråd med udviklingen mod web 3.0, styrke
elevers læring ved at digitalisere, kombinere og udvide mængden af data om barnets udvikling på en
måde, der styrker læring. Pædagogiske medarbejdere skal fremover have én indgang til al viden i
forhold til elevernes læringsprocesser og kommunikations/administrations- og styringsværktøjer.
Dette digitale skrivebord bør derudover indeholde et videndelingsværktøj som går på tværs af alle
skolerne i kommunen.
Til at udvikle dette værktøj inddrages skoler på det højeste digitale modenhedsniveau.
Processtøtte Som det fremgår lægger denne strategi op til en ændret praksis i skolerne i Gladsaxe Kommune.
Strategien er dermed et værktøj til at leve op til kravene og tænkningen i såvel folkeskolereformen
som i Gladsaxe Kommunes skolepolitik. I dén anvendelse bliver strategien i vid udstrækning et
ledelsesværktøj på såvel de enkelte skoler som på forvaltningsniveau.
For at kunne lykkes skal strategiens implementering følges tæt fra forvaltningen, og de fornødne
værktøjer stilles til rådighed for de enkelte skoler, ledelser, medarbejdere, samt ikke mindst forældre
og elever.
Med de forskellige digitale modenhedsniveauer i mente, bør denne overordnede digitaliseringsstrategi
omsættes til lokale digitaliseringsstrategier på de enkelte skoler. Med udgangspunkt i
modenhedsniveauet fastlægges læringsmål for den pågældende skole, og de fornødne
kompetenceudviklingsforløb og værktøjer stilles til rådighed for skolen. Denne indledende proces
igangsættes i foråret 2014, således at den kan tænkes ind i planlægningen af det kommende skoleår.
Hvis der vælges en kommunalt finansieret 1:1 løsning, vil det tillige anbefales at der fra forvaltningens
side tages stilling til erstatningsansvaret i tilfælde af skader på udstyret.
Læringsmålene kan tage udgangspunkt i nedenstående matrice.
Læringsmål
13
Ovenstående inddeling i modenhedsniveau danner grundlag for læringsmål på tre niveauer,
indeholdende færdigheds- og forståelsesmål:
Niveau 1: Igangsætter
Niveau 2: Udforsker
Niveau 3: Entreprenør
Medarbejderne på skolen kan:
- Anvende de tilgængelige
digitale databaser
- Vælge en rollemodel blandt de
andre skoler
- Anvende digitale medier i det
daglige arbejde med at
planlægge, udføre og evaluere
processer mod elevernes trivsel
og læring
Medarbejderne på skolen
besidder:
- Basale IT-kompetencer
Medarbejderne på skolen kan:
- Anvende de tilgængelige
digitale databaser
- Vælge en rollemodel blandt de
andre skoler
- Anvende digitale medier i det
daglige arbejde med at
planlægge, udføre og evaluere
processer mod elevernes trivsel
og læring
- Anvende Web 2.0 værktøjer i
det daglige arbejde
- Sammensætte og distribuere
digitale undervisningsmaterialer
Medarbejderne på skolen
besidder:
- Basale IT-kompetencer
- Web 2.0 kompetencer
Medarbejderne på skolen
forstår:
- Hvordan den teknologiske
udvikling forandrer lærerrollen
- Hvordan de digitale medier
kan optimere elevernes læring
og trivsel
- Hvordan de digitale medier
kan understøtte
forandringsledelse
Medarbejderne på skolen kan:
- Anvende de tilgængelige
digitale databaser
- Vælge en rollemodel blandt de
andre skoler
- Anvende digitale medier i det
daglige arbejde med at
planlægge, udføre og evaluere
processer mod elevernes trivsel
og læring
- Anvende Web 2.0 værktøjer i
det daglige arbejde
- Sammensætte og distribuere
digitale undervisningsmaterialer
- (Videre-)udvikle de
tilgængelige databaser, i et
ligeværdigt samarbejde med
skolens ansatte og elever
- Være rollemodel for
kommunens øvrige skoler
- Være med til at
kompetenceudvikle
medarbejdere i BKF og på
kommunens øvrige skoler
- Deltage i videreudviklingen af
den digitale strategi
Medarbejderne på skolen
besidder:
- Basale IT-kompetencer
- Web 2.0 kompetencer
Medarbejderne på skolen
forstår:
- Hvordan den teknologiske
14
Niveau 1: Igangsætter
Niveau 2: Udforsker
Niveau 3: Entreprenør
udvikling forandrer lærerrollen
- Hvordan de digitale medier
kan optimere elevernes læring
og trivsel
- Hvordan de digitale medier
kan understøtte
forandringsledelse
- Hvordan den teknologiske
udvikling kan understøtte en
dybere undervisnings-
differentiering
