• 30 % af de børn, der starter i skole,

har bemærkninger til deres motorik.

• 8 % har tre eller flere bemærkninger

og betegnes som børn med

motoriske vanskeligheder.

Statens Institut for Folkesundhed, 2011

• Motorisk velfungerende børn

deltager oftere i sociale lege end

motorisk usikre børn.

• Motoriske sikre børn bruger

mindre energi på almindelige

bevægelser, og kan derfor

frisætte mere energi til

kompliceret læring.

• Motoriske færdigheder skaber

øget selvopfattelse, mestring og

selvværd.

• Børns fysiske form og motoriske

færdigheder har betydning for de

kognitive funktioner

(hukommelse, opmærksomhed

og koncentration). Kognitive

funktioner er afgørende for

indlæring.

• Motoriske aktiviteter med

krydsbevægelser stimulerer

hjernebjælken, så der kan

overføres information hurtigere

fra den ene hjernehalvdel til den

anden.

SBBS Faktaark, www.sbbs.info

• Gå forrest og vis.

• Ros alle børnene.

• Musik, dyr og billeder motiverer børnene.

• Vær bevidst om organisationsformen.

• Øvelse gør mester.

• Grundmotorik er den medfødte,

genetisk overleverede motorik,

som er ens hos alle

menneskebørn til alle tider i alle

kulturer i alle sociale lag.

• Grundmotorikken udvikles ofte i

en bestemt rækkefælge.

• Grundmotorikken består af de tre

primære sanser (vestibulær,

taktik, kinæstesi) og en række

reflekser.

• Grundmotorikken opdeles i:

• Grovmotorik er den udvikling, der

driver barnet fra liggende til

gående/løbende barn.

• Finmotorik er håndens, mundens,

stemmens, øjets og mimikkens tidlige

reflektoriske udvikling.

• Syn

• Hørelse

• Smag

• Lugt

• Vestibulær/labyrint

• Taktil/føle 3 primære

• Kinæstesi/muskel-led

• Placeret i det indre øre, i begge sider af hovedet.

• Tre buegange registrerer bevægelserne.

Vestibulærsansen er i gang, når vi hopper, triller, løber

på bakker, slår kolbøtter, leger i vand, gynger, snurrer,

vugger, danser, klatrer i træer, kører trillebør, rutcher,

løber, osv. ALTID….

• Svimmelhed ved rotationer.

• Ulyst til at gynge/snurre, klatre, færdes i højder.

• Ulyst til at lege fysiske grundlege.

• Ulyst til at udforske og eksperimentere.

• Langsomme/forsigtige bevægelser.

• Overaktive børn vs. stille børn

• I hud og slimhinder. Små receptorer, der registrerer

al berøring – både andre, der rører barnet, men

også det barnet selv rører.

• Tilsammen fortæller sansen barnet om sig selv og

omverdenen. Kropsbevidsthed.

• Taktilsansen er i gang, når vi:

• Har bar hud.

• Svømmer, tager brusebad, fodbad.

• Mærker vejret, underlaget, ”materialet”.

• Rører forskellige materialer – sand, jord,

vand, modellervoks, dyr…

• Får massage og berøring – fysisk kontakt.

• Svært ved at gå på bare tæer – uden strømper/fodtøj.

• Svært at være for tæt på andre – garderobe, samling, parøvelser,

massage…

• Brusebade, svømme i vand…

• Bære beklædning som generer (strømpesømme, lynlåse, stramt/løst,

mærker i nakken).

• Holde sig (renlighed) – spise pænt (mund).

• Vurdering af om et puf er voldsomt eller blødt konflikt.

• Børn med lav vs. høj følsomhed.

• Følere i muskler, sener og led.

• Registrerer musklernes spændingstilstand i både

arbejde og hvile.

• Registrerer leddenes stilling.

• Kinæstesisansen er i gang, når vi:

• Hopper, hinker, aser, maser, vælter, bærer,

skubber, trækker…

• Bevæger os på forskelligt underlag.

• Når leddene belastes (ledsammenstød)

• Klodset adfærd – ”klodsmajor”.

• Ringe kropsbevidsthed og dårlig balance.

• Ikke automatiserede grundbevægelser.

• Ringe evne og lyst til at udforske og eksperimentere.

• Svært ved at tage tøj på. Knapper og lynlås.

• Træt og tung – ”lav tonus” – lyst til at sove.

• Ukoordinerede bevægelser.

• Falder, støder ind i ting, vælter glas, taber ting.

• Lav tonus vs. høj tonus