Små børn anbragt uden for hjemmet

Små børn anbragt uden for Små børn anbragt uden for hjemmethjemmet

Forløbsundesøgelsen af anbragte børn. 1. Dataindsamling

Egelund, Hestbæk & Andersen

Socialforskningsinstituttet 2

ForskningsspørgsmålForskningsspørgsmål

1. Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer er børnene udsat for på hvilke tidspunkter i deres opvækst?

2. Hvilke foranstaltninger modtager børnene hvornår?

3. Hvordan udvikler børnene sig (fx ift. til social integration, psykisk og fysisk helbred, skole m.v.).

4. Hvordan kan forskellige udviklingsveje forklares i lyset af forskellige opvækstforhold og indsatser? Hvad udgør hhv. risiko og beskyttelse el. styrker barnets modstandskraft (resiliens)?

5. Hvad karakteriserer resiliente/modstandsdygtige børn?


To sammenligningsgrupperTo sammenligningsgrupper

1. Samtlige knap 6.000 børn født i 1995 i SFI’s Børne-forløbsundersøgelse

2. Børn i socialt udsatte familier i SFI’s Børne-forløbsundersøgelse, dvs. familier som har mindst 2 ud af 3 karakteristika:

Forældrene hører til restgruppen (har ikke uddannelse ud over 10. klasse)

Forældrene er marginaliseret fra arbejdsmarkedet

Forældre lever ikke sammen længere


Datakilder & opnåelseDatakilder & opnåelse

1. Interview med de anbragte børns forældre (mødre) – 57 pct.

2. Postspørgeskema til kommunale sagsbehandlere - 86 pct.

3. Postspørgeskema til anbringelsesstederne - 83 pct.


Foredraget i dagForedraget i dag

1. En karakteristik af forældrenes situation

2. En karakteristik af børnenes situation

3. En karakteristik af sagsbehandlingen


Barnets påvirkninger iflg. Barnets påvirkninger iflg. BronfenbrennerBronfenbrenner

Mikrosystemet: Det direkte samspil med andre: forældre, familie i.ø., kammerater, pædagoger, lærere m.v.

Mesosystemet: Samspillet mellem de personer, som barnet direkte selv har kontakt med, fx forældres samspil med slægten, med skolen osv.

Exosystemet: De nære omgivelser, lokalmiljøets udformning og serviceforsyning, institutioner m.v.

Makrosystemet: Bredere samfundsmæssige forhold, der har indvirkning på familien og dens liv, fx graden af ulighed og social eksklusion mv.


Demografi IDemografi I

Over halvdelen af graviditeterne var ikke planlagt

Godt en fjerdedel fødte første barn i teenageårene

14 pct. af børnene kommer fra kernefamilier - 33 pct. fra sammenbragte familier

52 pct. kommer fra hjem med eneforsørgere (mest enlige mødre)


Demografi IIDemografi II

En mindre gruppe har familiemæssigt turbulente liv. Barnet har levet i mindst tre forskellige familie-konstellationer, og/eller barnet har boet mere end fire forskellige steder

Stor sandsynlighed for, at barnet helt mister kontakten med den forælder, der er flyttet fra hjemmet


Demografiske faktorerDemografiske faktorer

Forløbs-us anbragte

Sammen-lign.gr.

Børnefor-løbs-us.

Moren var teenager, da hun fik sit første barn (A) 28 21 Barnet var ikke planlagt (A) 59 23 12 Forælderen er eneforsørger (A) 52 33 12 Barnet uden kontakt med den fraflyttede forælder (A) 442 Moren har født fire eller flere børn (A) 27 3 Forælderen haft tre eller flere samlivspartnere (A) 12 6 1 En eller begge forældre er døde 7 1 Forælderen boet mere end tre steder (A) 42 Noter: 1) I 1995 blev 2% af samtlige børn født af teenagemødre (Cristoffersen, 1999).

2) Inklusive 7 pct., hvor forælderen er død.


Sociale forholdSociale forhold

Halvdelen af de anbragte børns forældre har højst 9. klasse. Ca. hver femte er gået ud af 7. eller 8. klasse

Under en tredjedel af de anbragte børns forældre har en erhvervsuddannelse

Dvs. at syv ud af ti har ikke uddannelse ud over folkeskolen

Tre ud af fire forældre har ikke tilknytning til arbejds-markedet

Godt en fjerdedel er reelt udstødt som førtidspensionister eller langtidsledige


Sociale forholdSociale forhold

Forælderen

Forløbs-us. an-bragte

Sam-men-lign.gr

Børnefor-løbs-us.

Skolegang mindre end 9. klasse 15 5 1 Ingen erhvervsuddannelse 70 81 13 Har i de seneste tre år haft ledig-hedsperioder eller slet ikke været erhvervsaktiv 58 48 8 Førtidspensionist 22 7 1 Årlig husstandsindkomst under 150.000kr. 37 20 2


Forældrene var selv anbragt Forældrene var selv anbragt som børnsom børn

44 pct. af de anbragte børn har mindst en forælder, der selv har været anbragt uden for hjemmet under barndommen

Ca. 5-7 pct. af en fødselsårgang vil opleve at blive anbragt uden for hjemmet, flere drenge end piger


HelbredHelbred

44 pct. af forældrene har en langvarig sygdom/handicap

Hyppigst forekommende er psykiatriske lidelser

For over en fjerdedel påvirker sygdommen altid eller ofte dagligdagen med barnet

21 pct. til læge inden for det seneste år for fx angst/dårlige nerver, depression, træthed, søvnproblemer eller følelse af ikke at kunne klare dagligdagens problemer


HelbredHelbredsmæssige problemersmæssige problemer


Sammen-lign.gr.

Børnefor-løbs-us.

Forælderen har mindst én diagnose på langvarig syg-dom/handicap 44 3–7 Forælderen lider af psykia-trisk sygdom 13 Forælderen er psykisk ud-viklingshæmmet 2 Har det seneste år søgt læge for mindst tre psykiske symptomer 21 7 16


Alvorlige sociale problemerAlvorlige sociale problemer

44 pct. har/har haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika eller angstdæmpende/bero ligende medicin

For en tredjedel påvirker det store forbrug altid eller ofte deres hverdag med barnet (15 pct. af alle de anbragte)

Misbrug årsag til samlivsophør for dobbelt så mange (45 pct.) forældre til anbragte børn som forældre til jævnaldrende

Hos 40 pct. var vold medvirkende årsag til samlivsophør

Hos 10 pct. var kriminalitet medvirkende årsag


Tunge sociale problemerTunge sociale problemer

Forløbs-us anbragte Forælderen har eller har haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika eller angstdæmpende/beroligende medicin 44 Fysisk mishandling eller seksuelt overgreb er en grund til barnets anbringelse 7 Fysisk vold blandt de voksne er en grund til barnets an-bringelse 32 Forælderens kriminalitet er en grund til barnets anbringelse 5


Fysisk og psykisk helbredFysisk og psykisk helbred

28 pct. af anbragte børn har diagnose på en langvarig sygdom/handicap.

Markant overhyppighed hvad angår psykisk udviklingshæmning, hyperaktive tilstande (DAMP/ADHD) og børnepsykiatriske lidelser.

53 pct. har en samlet problembelastning af en sådan grad, at det falder uden for normalområdet (adfærds-vanskeligheder, emotionelle/mere indadvendte psykiske problemer, hyperaktivitet og problemer i kammeratskabsrelationer).


Barnets helbredBarnets helbred


Sammen-lign.gr.

Børnefor-løbs-us.

Barnet var adskilt fra forældrene en længere periode i det første leveår 24 - - Barnet har mindst én diagnose på alvorlig sygdom/handicap

28 23 13

Barnet har siden fødslen været indlagt mere end tre gange 9 8 3 Barnet er overvægtig efter BMI 14 13 11 Uden for normalområdet på den samlede SDQ-skala 53 26 9


SkolegangSkolegang

45 pct. er allerede bagud som 7-8-årige ift. normalt skoleforløb

de klarer sig dårligere i de små klassers fag,

de har flere problemer i begyndelsen af skoletiden

de modtager flere støtteforanstaltninger til afhjælpning af problemerne,

de skilles hyppigere ud til specialundervisning (24 pct.)

23 pct. forventes ikke at kunne gennemføre et normalt skoleforløb


SkolegangSkolegang


Sammen-lign.gr.

Børnefor-løbs-us.

Barnet er bagud i forhold til et normalt skoleforløb

45 37

24 Barnet kan ikke følge med i dansk 18 6 3 Barnet modtager specialundervisning 24 3 1 Barnet er ikke glad for at gå i skole 5 4 1 Barnet forventes ikke at kunne gennemføre et normalt skoleforløb

23


Indikatorer på risici – forældreIndikatorer på risici – forældre

1. Hører til restgruppen og har ikke erhvervsuddannelse

2. Er marginaliserede på arbejdsmarkedet

3. Har en psykiatrisk diagnose

4. Har/har haft et misbrug

5. Har selv været anbragt uden for hjemmet som barn


Belastningsgrad - forældreBelastningsgrad - forældre

mild belastning = 0-1 indikator

middel belastning = 2-3 indikatorer

svær belastning = 4-5 indikatorer


Risikoindikatorer – børnRisikoindikatorer – børn

barnet har diagnose på en alvorligere sygdom eller et handicap

Barnet er bagud i skolen

Barnet ligger udenfor normalområdet på den samlede SDQ-skala

Barnet dyrker ikke fritidsinteresser


Belastningsgrad – børnBelastningsgrad – børn

Mild belastning = Hvis børnene ikke er kendetegnet af nogen indikatorer

Middel belastning = kendetegnet ved 1-2 indikatorer

Svær belastning = 3-4 indikatorer


Dobbelte belastningerDobbelte belastninger

Barnets udsathed

Forælders udsathed I ringe grad (0) I middel grad

(1-2) I svær grad

(3-4) Total I ringe grad (0-1) 5 15 9 29 I middel grad (2-3) 12 32 9 53 I svær grad (4-5) 5 12 2 19 Total 22 59 20 101 Procentgrundlag = 329 Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af Børn anbragt uden for hjemmet (2003).


Socialpolitiske perspektiver – Socialpolitiske perspektiver – børnenebørnene

Behov for særlig indsats:

psykiatrisk/psykologisk og medicinsk

skole- og indlæringsmæssigt

etablering af netværk

fritidsaktiviteter


SagsbehandlingSagsbehandling

I 1/3 af sagerne er der ikke foretaget en undersøgelse jf. § 38 eller § 39.

9 ud af 10 sager har en handleplan

1/3 af anbringelsesstederne har ikke modtaget plan for barnets anbringelse

1/5 har en plan, der vurderes som et godt arbejdsredskab


Tidlige indgrebTidlige indgreb

Over halvdelen af sagerne startet under morens graviditet, eller før barnet var 1 år.

Eksisterende klientskab i forvaltningen har givet anledning til tidlig opmærksomhed

En fjerdedel blev anbragt, da de var 0 eller 1 år gamle. Yderligere godt en femtedel bliver anbragt som 2-3-årige

I langt de fleste familier er grebet ind med foranstaltninger forud for anbringelsen

En fjerdel blev anbragt med tvang


AnbringelsesårsagerAnbringelsesårsager

Begrundelser Sagsbehandlere Forældre Barnets adfærdsproblemer 29 20 Barnets psykiske problemer 18 15 Barnets skoleproblemer 4 1 Barnets fysiske sygdom/handicap 6 7 Barnets psykiske udviklingshæmning 7 11 Barnets kriminalitet 0 1 Procentgrundlag 495 329 Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn.

Udvalgte begrundelser for anbringelsen knyttet til barnet


AnbringelsesårsagerAnbringelsesårsager

Udvalgte begrundelser for anbringelsen knyttet til forældrene

Begrundelser Sagsbehandlere Forældre Fysisk mishandling af barnet 6 6 Forsømmelse/vanrøgt af barnet 39 17 Seksuelle overgreb mod barnet 1 3 Opdragelsesproblemer/konflikter barn-forældre 16 12 Konflikter mellem de voksne i hjemmet 24 17 Sociale forhold i hjemmet 24 16 Forældres psykiske problemer 41 32 Forældres misbrug 42 27 Forældres kriminalitet 6 5 Forældres fysiske sygdom/handicap 2 5 Forældres psykiske udviklingshæmning 12 3 Forældre fraværende 4 6 Procentgrundlag 495 329 Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn.


Anbringelsernes stabilitetAnbringelsernes stabilitet

Der har været truffet én anbringelsesbeslutning for godt 7 ud af 10 børn.

Knap 3 ud af 10 børn har været anbragt flere gange.

Knapt 1 ud af 10 børn er ”svingdørsbørn” m. tre eller flere anbringelsesbeslutninger

Godt halvdelen har kun været placeret ét sted.

Ca. en tredjedel har været placeret to steder, og 14 pct. har været på tre eller flere anbringelsessteder.


7-8-åriges seneste 7-8-åriges seneste anbringelsessted. Procent anbringelsessted. Procent

Nuværende anbragte

Tidligere anbragte

Seneste anbringelsessted

i alt Alm. Familiepleje

66 37 60

Slægtspleje

6 5 6

Døgninstitution

20 49 27

Opholdssted

8 6 8

Andet

0 2 0

I alt

100 99 101

N

318 93 411

Antal uoplyste: 84.


Selve anbringelsen Selve anbringelsen

Første anbringelsessted er for 44 pct. døgninstitution og for 47 pct. familiepleje

4 pct. anbringes i familiepleje hos slægten som første sted, og 2 pct. på et socialpædagogisk opholdssted

For over 9 ud af 10 børn forventer forvaltningen, at de skal være anbragt i flere år endnu eller gennem hele barndommen, til de fylder 18 år

38 pct. placeres også på deres andet anbringelsessted under institutionslignende former


Etniske minoritetsbørn Etniske minoritetsbørn

I en fjerdedel af familierne udgør sproget til dels eller i høj grad en barriere for samarbejde med forvaltningen

På alle anbringelsessteder tales der dansk med børnene

6 ud af 10 anbringelsessteder gør ikke noget for, at barnet kan vedligeholde sit modersmål

Godt halvdelen af minoritetsbørnene kan uden problemer tale med deres forældre (resten uvante med at tale deres modersmål; har aldrig fået mulighed for at tilegne sig sproget)

For over 10 pct. af børnene ved forvaltningerne ikke, om de kan kommunikere med forældrene


Socialpolitiske perspektiver på Socialpolitiske perspektiver på sagsbehandlingen Isagsbehandlingen I

Forberedelse og styring af anbringelsesforløbet skal styrkes

Behov for udvikling af nye foranstaltninger, ydelser og leverandører, bl.a. døgntilbud i nærmiljøet under familielignende former med langt tidsperspektiv

Mindske turbulensen i anbringelsesforløb

Opmærksomhed på det tværgående samarbejde

Styrke behandlingen af sager med etniske minoritetsfamilier

Documents

Små børn anbragt uden for hjemmet