RØDE KORS HJEMMET I SORØ

HJEMMETHJEMMET

HJEMMET

1967–2017

RØ

DE

KO

RS

HJE

MM

ET

I SO

RØ

| 1967–20

17

Farvel og på gensyn

Røde Kors Hjemmet i Sorø 1967-2017Redaktion: Per. H. Larsen, Henning Thomsen og Lis AndersenTekster: Journalist Peter Finn LarsenGrafisk tilrettelæggelse og layout: Michael Blomsterberg / FingerprintTryk: Leman Grafisk

20172016

Et skyderi på en natklub

i Istanbul koster 39 menne-

sker livet.

En selvmordsbomber koster

22 personer livet ved en

koncert i Manchester.

Et forslag om at hæve pen-

sionsalderen bliver opgivet.

En lastbil drøner ind i en

stor menneskemængde, der

fejrer Bastilledagen i Nice.

En lastbil kører direkte ind

i gæsterne ved et jule-

marked i Berlin.

Englænderne stemmer ja til

at forlade EU.

FOTO: STOCKPHOTOSECRETS

RØDE KORS HJEMMET I SORØ

1967–2017

Harry og Hans på bænken. To ældre herrer, Harry Nielsen og

Hans Urban Hansen, har sat sig på bænken ved hovedindgangen til Røde Kors Hjemmet og nyder

forårssolen en majdag i 2017.

196919681967

Tronfølgeren, prinsesse

Margrethe, bliver gift

med Henri de Monpezat.

Danmark rammes i oktober

af en kraftig orkan, der

er så kraftig, at meter-

tykke træer knækker.

Moms på 10% indføres.

Apollo 11 lander på månen,

og astronauten Neil

Armstrong bliver det før-

ste menneske på månen.

Den første af 14 film om Olsen Banden har premiere.


1973197219711970

Kommunalreformen

reducerer antallet

af kommuner til 275

og antallet af amter

til 14.

En ny Lillebæltsbro

indvies.

Momsen hæves til 15%.

Den amerikanske pro-

grammør Ray Tomlinson

sender den første e-mail

mellem to computere.

Kong Frederik IX dør og

efterfølges af Margrethe,

den første kvindelige

regent siden 1400-tallet.

Et flertal af danskerne

stemmer ja til EF.

Den første Roskilde

Festival holdes.

1 øre og 2 øre afskaffes

som gangbare mønter.

Loven om fri abort

vedtages af folketinget.

Centrum-Demokraterne og

Fremskridtspartiet kom-

mer i folketinget ved det

såkaldte jordskredsvalg.

BESTYRELSEN

Bestyrelsen for Røde Kors Hjemmet i Sorø i jubilæums-året samlet i et lille væksthus, der i 2006 blev opført i den atriumgård, der blev etab-leret i forbindelse med det oprindelige byggeri i 1967.

Fra højre: Formand for besty-relsen, Per H. Larsen, tidligere

borgmester Ivan Hansen, Niels Mortensen, Anni

Brøndum og Hedvig Pelle. Bestyrelsen for Røde Kors

Hjemmet udpeges af besty-relsen for lokalforeningen

af Røde Kors.


En januardag i 1966 blev købmand Erik Larsen kaldt til telefonen. Det var fra Boligministeriet, som ville fortælle formanden for Dansk Røde Kors i Sorø – det var også Erik Larsen – at ministeriet gav sin tilladelse og statsgaranterede lån til, at Røde Kors i Sorø kunne opføre et plejehjem for yngre kronisk syge. Den skriftlige tilladelse ville foreligge om få dage. Der var dog en betingelse knyttet til

tilladelsen. Det var, at byggeriet skulle gå i gang inden 1. april samme år.

Et lidt besynderligt krav al den stund, ansøgningen havde ligget underdrejet i ministeriet i 2 ½ år, men kan måske hænge sammen med, at 1. april den gang var skæringsdatoen for finansåret.

Med lodder og trisser – som Erik Larsen senere beskrev begyndelsen – lykkedes det næsten. Spaden blev

godt nok først sat i jorden 2. maj, men ministeriet gav sin dispensation til en måneds forsinkelse.

Et plejehjem for yngre kronisk syge i Sorø? Og med Røde Kors som byg-herre. Hvorfor nu det?

Behov udover alderdomshjemTanken blev født allerede i 1960. Det vil sige: Den blev faktisk født i Jylland, hvor en lokalafdeling af Røde Kors

DE REJSTE EN BYGNING

Røde Kors Hjemmet gennem 50 år

Det oprindelige Røde Kors Hjem set fra luften i 1967.

havde opført et plejehjem. Ligeledes målrettet yngre kronisk syge, som havde stærkt behov for et sted, hvor de dels kunne hjælpes med prak-tiske opgaver og dels kunne blive genoptrænet. Det var et behov, som de daværende alderdomshjem ikke kunne opfylde.

I 1960 var opbygningen af det danske velfærdssamfund sat i gang. En kommunalreform var på trapperne, men staten havde ikke penge til den specialopgave, det var at bygge plejehjem. Det var en kommunal opgave. Og her manglede pengene også til at bygge plejehjem som er-statning for de ca. 1400 aldersdoms-hjem, som var det primære tilbud til ældre, der ikke længere kunne klare sig i eget hjem eller havde økonomi til at blive i egen bolig.

Til gengæld refunderede staten 80 % af driftsudgifterne til disse specialplejehjem, mens de henvisende kommuner betalte resten. Med Røde Kors’ humanitære grundopfattelse var det, syntes man i Røde Kors, en opgave, der lå lige til højrebenet.

Gratis projektSåledes også i Sorø hvor Erik Larsen blev en ihærdig primus motor for at løse opgaven.

Lokalafdelingen var formuende men ikke i en størrelsesorden, der tillod den alene at gå i gang med så stor en op-gave som et plejehjems-byggeri. Det ville efter et skøn kræve, at Røde Kors stillede med 150.000 kr. i egenkapital. Mange penge i 1960.

Der måtte altså tænkes kreativt.

Omtalen af planerne førte til en kontakt fra det nordjyske entreprenør- firma, Berg Bach og Kjeld Egemose, som tilbød at tegne og projektere et plejehjem uden bereg-ning, hvis byggeriet ikke blev realiseret. Da en lokal advo-kat, Harald Nørregaard, tilbød juridisk bistand på ligeledes

favorable vilkår, havde lokalafdelingen i sommeren 1962 et færdigt projekt, som kunne præsenteres for Sorø Byråd. Vel og mærke uden at det havde kostet Røde Kors så meget som én krone.

Kommunen gav byggegrundenSorø så lidt anderledes ud i 1962 end i dag. Det omfattende parcelhus-byggeri var kun i sin vorden på bl.a. Heglingevej, hvor byrådet havde købt Heglingegårdens jorder for at udstyk-ke den til parcelhusbyggeri.

I december 1962 besluttede et enigt byråd

imidlertid at stille flere af grundene til rådighed for Røde Kors. Grundene repræsenterede en værdi på 100.000 kr. tilsammen og indgik i projektets egenkapital. Røde Kors i Sorø havde selv 25.000 kr., det ville skyde i projektet.

Med udsigten til at plejehjemmet kunne realiseres, kontaktede Erik Larsen lokalafdelingerne af Røde Kors i de øvrige fem købstadskommuner i det daværende Sorø Amt samt Glumsø, som lokalafdelingen i Sorø traditionelt havde et godt samarbejde med, for at invitere dem med i projektet.

Ikke alene ville det styrke de øko-nomiske muligheder men kunne også være med til at sikre, at de pågældende kommuner ville visitere yngre kronisk syge til det kommende hjem. De var alle med på ideen, og 23. juni 1963 blev ansøgningen ind-sendt til Boligministeriet, og så skete der ingenting før januar 1966.

Selvejende institutionDen 7. november 1967 flyttede de første beboere ind på det efter tidens standarder moderne plejehjem, der

De tidligere erhvervsbygninger,

der husede skiltefabrikken

Ma-Se-Re viger pladsen for

23 ældreboliger.

Erik LarsenMed sin humanistiske

grundholdning og et stort netværk i Dansk Røde Kors og det lokalpolitiske var Erik

Larsen om nogen enkelt-person manden, som skabte fundamentet for det Røde Kors Hjem, vi kender i dag.

7

8

Ældreboliger mod Kirkevej var det første byggeri efter indvielsen i 1967. De blev bygget i 1976 og

ligger her og skutter sig i morgensolen. Her som ved alle andre boliger på Røde Kors Hjemmet er

der direkte udgangen til en have.

Røde Kors Hjemmet som det ser ud fra luften i dag.

Foto: Geodætisk Institut

9

var det første af sin art i Sorø Amt. En stor firlænget bygning omkring en atriumgård. 34 boliger med eget toilet, to fælles badeværelser, behandlings-rum, opholdsrum, køkken samt en forstanderbolig.

Røde Kors Hjemmet blev etab-leret som en selvejende instituti-on, hvis drift skulle hvile i sig selv og finansieres via betaling fra de kommuner, der ønskede at henvise beboere til hjemmet, samt statslig refusion. Dagsprisen var det første år fastsat til 101 kr.

Med etableringen af den selvejen-de institution blev Røde Kors Hjem-met adskilt fra lokalforeningen. Der blev etableret egen bestyrelse med repræsentanter for de øvrige lokal-foreninger og Sorø Byråd. Erik Larsen blev formand.

Oprindelig var budgettet for byg-geriet på knap to mio. kr. Den lange ventetid øgede imidlertid prisen, udover at der ved den endelige finan-siering måtte ”sluges” et væsentligt kurstab, som bragte prisen op på 4,8 mio. kr.

For få beboereAllerede i 1968 er der ifølge lokal- aviserne problemer med at fylde plejehjemmet op. Kommunerne er tilbageholdne med at visitere yngre, kronisk syge til plejehjemmet, og det er udelukkende den gruppe, der ydes statsrefusion til.

Situationen er dog ikke overrasken-de, fremgår det af et referat fra Røde Kors’ generalforsamling i 1968. Her

nævnes det, at problemet var forud-set ved etableringen.

På et bestyrelsesmøde i marts 1969 nævnes det, at der ved udgangen af marts samme år vil være et under-skud på driften på 373.705 kr. med en belægning på 9026 dage. Det svarer til, at næsten hver fjerde stue står ubeboet i kortere eller længere tid. En avisartikel fra samme tid taler om en belægningsprocent helt nede på

30. Et år senere, i marts 1970, disku-terer bestyrelsen muligheden for at optage ældre op til folkepensionsal-deren. Bestyrelsen ønskede desuden en tilføjelse til overenskomsten med Sorø Kommune om betaling for 10 dage efter en beboers dødsfald.

UdvidelseReferaterne fra bestyrelsesmøderne efterlader ingen tvivl om, at det har været svært at få regnskabet til at

Elvis Presley dør 42 år.

Vietnamkrigen slutter efter 30 års krig.

1977197619751974

Energiselskabet Elsam

planlægger at opføre

et atomkraftværk,

men planen stoppes af

en proteststorm.

Den amerikanske

præsident Richard M.

Nixon træder tilbage

efter Watergatesagen.

Brug af sikkerhedsseler

bliver obligatoriske i biler.

Loven om ligeløn vedtages.

Bistandsloven træder i kraft.

Under en stormflod

i Sønderjylland evakueres

20.000 personer.

FO

TO

: WIK

IME

DIA

FOTO: WIKIMEDIA

10

hænge sammen i de første år. Allere-de i 1971/72 er dagsprisen steget til 174 kr., mens den to år senere er oppe på 228 kr.. Prisstigninger der ganske givet har fået nogle kommuner til at være tilbageholdne med at visitere til plejehjemmet.

Alligevel – eller måske netop derfor – beslutter bestyrelsen i februar 1973 at undersøge mulighederne for en udvidelse. Formentlig efter en tæt dialog med Sorø Kommune om beho-vet for almindelige plejehjemspladser.

Og måske fordi det kan være svært at opretholde status som specialplejehjem.

To år senere meddeler Social- styrelsen da også, at andelen af yngre handicappede på plejehjem-met ikke er stor nok til, at det kan fortsætte som specialplejehjem. Bestyrelsen beslutter derfor at ændre vedtægter og status til at være et plejehjem med overens-komst med Sorø Kommune. De stiftende kommuner bliver samtidig sikret ret til fortsat at henvise beboere.

Dagsprisen er nu nået op på 360 kr.

Udvidelsen i 1976 bliver 13 beskyttede boliger på en nabogrund mod Kirkevej. De er klar til indflytning 9. juli 1976. De er et tilbud til ægtepar, hvor den ene er plejekrævende.

TagproblemerOp gennem 70’erne, 80’erne

og sågar 90’erne plages Røde Kors Hjemmet af utætte tage, som det var svært at få ansvarsplaceret. Talrige gange nævnes tagsagen i bestyrel-sesmøderne, og der må også flere retssager til. Som så ofte i den slags sager, er virksomheden bag arbejdet ikke-eksisterende, når der endelig falder en dom.

Af protokollerne kan det dog læses, at Røde Kors Hjemmet i sommeren 1988 må bruge en halv mio. kr. til nyt tag, men sagen mellem entreprenør, Røde Kors Hjem og pro-ducenten af tagpladerne kører videre

ved domstolene og ender med et forlig i 1995, hvor Dansk Eternitfabrik pr. kulance erstatter halvdelen af de tagplader, der er lagt op.

Egne badeværelserI 1991 er tiden endelig løbet fra de fælles badedage, hvor beboerne én gang om ugen blev ”fragtet” til de fælles badeværelser for på skift at få det ugentlige bad.

Bestyrelsen beslutter, at de små badeværelser uden bad til hver stue skal moderniseres men kun for maksi-malt 10.000 kr. pr. rum.

I lighed med tagsagen bliver det beboerlegatet, der betaler for opgaven, som godt nok forsyner hver stue med eget bad men dog kun en håndbruser, som skal benyttes under de fortsat meget trange forhold. Men alligevel et fremskridt for beboerne, som nu kan bade under mere private former – men næppe et fremskridt for medarbejderne, der skal hjælpe til på mindre plads end tidligere.

Endnu en udvidelseBehovet for ældreboliger stiger fortsat, og da en nabogrund mod Holbækvej bliver ledig, da skiltefabrikken Ma-Se-Re lukker, får besty-relsen kik på den som en mulighed for nyt byggeri.

31. maj 1995 beslutter bestyrelsen at købe den under forudsætning af byrådets godkendelse. Byrådet siger ja, og der udarbejdes et projekt for otte 2-værelsesboliger, otte 1-værel-ses samt syv enkeltværelser. De syv enkeltværelser er målrettet psykisk

Der gøres klar til første spade-

stik til byggeriet ved Holbækvej

i 1996. I forgrunden Erik Larsen

sammen med forstander Britta

Kvist. Til venstre bag Erik

Larsen, ses borgmester Ivan

Hansen, og lidt længere frem-

me, i hvid frakke, Ketty Larsen.

TV-serien Matador vises for første gang.

1981198019791978

Jens Otto Krag, tidligere

statsminister, og en af

arkitekterne bag vel-

færdssamfundet, dør 63 år.

Dødsstraffen afskaffes

i Danmark.

TV-Avisen sendes for

første gang i farver.

Danmark rammes ved

årsskiftet af århundre-

dets værste snestorm.

Gadekampe

i København, da lege-

pladsen Byggeren

jævnes med jorden.

Dirch Passer dør under

revy i Tivoli.

John Lennon dør efter

skudattentat.

Pave Johannes Paul 2.

overlever et skudattentat

på Peterspladsen i Rom.

Ligeledes overlever

præsident Ronald Reagan

et skudattentat.

En orkan hærger

Danmark med husskader

for 615 mio. kr. til følge.FOTO: DR.DK

11

handicappede og udgør i dag afsnit-tet Birkebakken.

Samme år sælger Røde Kors Hjem-met Rolighed 2, som Hjemmet har arvet fra frisør Astrid Westergren, til Sorø kommune for 400.000 kr. samt den tidligere forstanderbolig til de daværende lejere for 720.000 kr. De to beløb svarer nogenlunde til det beløb, som byggegrunden koster.

Ny formandByggeriet af de 23 boliger er budget-teret til 14,5 mio. kr., og opføres efter lov om ældreboliger. Første spadestik bliver taget 18. oktober 1996.

Inden boligerne står færdige dør Erik Larsen, der således ikke når at se det færdige byggeri, som skulle have været kronen på hans livsværk, som utrættelig formand for både Røde Kors’ lokalafdeling og bestyrelsesformand for Røde Kors Hjemmet.

Henning Thomsen, der havde afløst Erik Larsen som formand for lokalafdelingen, blev ny formand for Røde Kors Hjemmet og fik som sin første opgave at færdiggøre byggeriet, der øgede antallet af boliger til 68.

I samme ombæring udvides Dag-centret med 100 kvm. Der etableres personalerum og bygges garage, ligesom gangarealer nyindrettes og moderniseres.

Modernisering og udvidelse De nye boliger sætter de oprindelige boliger i relief som små og utidssvarende, og da Arbejdstilsynet sam-tidig påpeger, at arbejdsforholdene i de små badeværelser ikke lever op

til tidens standarder, går bestyrelsen i gang med at diskutere muligheder-ne for at renovere det oprindelige plejehjem fra 1967 og de beskyttede boliger fra 1976.

Det sker i 2000, og i 2002 er tegningerne klar. Der går dog endnu et par år, inden den hidtil største, mest omfattende og dyreste bygge-opgave på Røde Kors Hjemmet kan gå i gang.

Det første spadestik blev taget af borgmester Ivan Hansen den 2. april 2004, som ved den lejlighed bl.a. konstaterede, at Røde Kors Hjemmet en gang var det mest tidssvarende plejehjem i kommunen, men i takt med at de andre plejehjem var blevet moderniseret, havde Røde Kors Hjem-met de seneste to-tre år været det mest utidssvarende.

”Med dette projekt kan Røde Kors Hjemmet igen leve op til nutidens og fremtidens krav, så det er en glædens dag i dag,” sagde borgmesteren.

Byggeri i tre årProjektet var delt op i tre etaper, der samlet var budgetteret til at koste 65 mio. kr.

Første etape var byggeriet af 13 nye boliger på hver ca. 45 kvm. Seks af de boliger blev til et egentligt demensafsnit med en lukket have.

Anden etape var moderniseringen af de oprindelige 32 boliger, som blev reduceret til 19, der hver blev på ca. 70 kvm.

Tredje og sidste etape var reno-veringen af de 13 beskyttede boliger mod Kirkevej.

“Med dette projekt kan Røde Kors

Hjemmet igen leve op til

nutidens og fremtidens

krav ...”– Daværende borgmester Ivan Hansen –

198419831982

Storbritannien og

Argentina kommer i krig

om Falklandsøerne.

Fregatten Peder Skram

affyrer ved et uheld et

missil mod et sommer-

husområde i Odsherred.

Mirakuløst kommer

ingen til skade.

Mogens Glistrup idømmes tre års fængsel for

grov skattesvig.

Barselsorloven udvides fra 14 til 24 uger.

Naturgasnettet, der

bringer gas fra Nord-

søen, indvies.

Mindst 1.700 omkommer

og 20.000 får skader af

cyanidgasser efter en

ulykke på insektgift-

fabrikken Union Carbide

i Bhopal i Indien.Første danske reagensglasbarn fødes.


12

Med i det samlede projekt var, at hovedindgangen blev flyttet fra Heglingevej til Kirkevej, hvilket skabte mulighed for at flytte Dagcentret fra placeringen i mellemgangen mellem de beskyttede boliger ved Kirkevej og Røde Kors Hjemmet. Dagcen-tret fik større og bedre forhold med placeringen ved den tidligere hoved-indgang. Samtidig blev der etableret køkkenfaciliteter til brug for Dag- centret. Administrationen blev flyttet

til mellemgangen ved den nye hoved-indgang.

Næsten tre år varede byggeriet, hvorefter Røde Kors Hjemmet som en anden Fugl Phønix genopstod som et moderne og attraktivt bo- og træningstilbud til ældre og plejekræ-vende borgere.

Klar til fremtidenEn strøtanke fostret i 1960. En initiativrig humanist, der fik spredt

tanken ud. Velvillige politikere. Dedikerede medarbejdere og mange frivillige er baggrunden for, at Røde Kors Hjemmet er blevet til, hvad det er i dag, og samtidig er forberedt på og klar til fremtidens udfordringer.

Erik Larsen, initiativtager til Røde Kors Hjemmet her fanget i en festlig stund, som han som bestyrelsesfor-mand for Hjemmet også var med til

at skabe rammerne for.

1985 19871986

Ole Sohn vælges til for-

mandsposten i Danmarks

Kommunistiske Parti. Sprin-

ger senere ud som social-

demokrat og bliver minister.

Den automatiske dyrtids-

regulering afskaffes.

TV3 går i luften.

Skattereformen, kendt

som Kartoffelkuren,

vedtages af et flertal

i folketinget.

Fartgrænse på 50 km/t

indføres i de danske byer.

Fodboldvold dræber 38

i Bruxelles.

Sveriges statsminister Oluf Palme dræbes ved et skud-

attentat i Stockholm.

FOTO: WIKIMEDIA

13

FRA OPBEVARING TIL ET

SELVSTÆNDIGT LIVMålet for Røde Kors Hjemmet er til stadighed at skabe de hjemlige rammer,

som gør det muligt for beboerne at leve det liv, de ønsker og magter

I 1960 var der ca. 1400 alderdoms-hjem for ældre i Danmark. De var opført som følge af den sociallovgiv-ning, der blev vedtaget i 1933, og som især den daværende socialminister, K.K. Steincke, er kendt for. Ifølge lov om offentlig forsorg kunne staten eller for landkommunernes vedkommende, amtsrådet, pålægge kommunerne at opføre eller indrette alderdomshjem for personer, der modtog aldersrente – forløberen for folkepensionen, og som pga. svækket helbred ikke kunne bo for sig selv.

Alderdomshjemmene var specielt i landkommunerne små og ofte familiedrevne steder, hvor de ældre, trods alderdomssvækkelse, deltog i den daglige drift i det omfang, de havde kræfter til det. Boligerne var typisk små med fælles bad og toilet, og der var for mange

reelt tale om opbevaring. Der var ikke meget hjem over datidens alder-domshjem.

De var bestemt ikke egnede til hverken fysisk eller fagligt at tage sig af yngre, kronisk syge og handi-cappede, og det er bl.a. i lyset af de forhold, Røde Kors i Sorø påtog sig opgaven at bygge et hjem for den gruppe borgere. At det så sidenhen viste sig, at det var umuligt at fylde pladserne med yngre kronisk syge og handicappede er en anden sag. Med vedtagelsen af Bistandsloven i 1976 blev Hjemmet derfor også officielt et egentligt plejehjem også for ældre.

ÆldreboligerI 1988 blev det forbudt at nyopføre plejehjem og beskyttede boliger, som blev erstattet af almene ældre-boliger med eget køkken, bad og huslejekontrakt. Der skete således formelt en ligestilling mellem egen bolig og plejeboliger, som siden 2005 er den korrekte betegnelse for boliger, hvor der er et tilbud om pleje tilknyttet.

Røde Kors Hjemmet har således i dag tre selvstændige boligforeninger:• Plejeboliginstitutionen Røde Kors

Hjemmet i Sorø.• Plejeboliginstitutionen Røde Kors

Husene i Sorø.• Den selvejende institution Røde Kors

Hjemmet i Sorø, hvis vedtægter er

ændret, så de opfylder kravene i lov om almene boliger m.v. til en almen boliginstitution.

Alle tre foreninger har samme bestyrelse.

Før og nuBritta Kvist har været forstander på Røde Kors Hjemmet siden 1983 – siden 2008 dog centerleder – og har gjort turen med fra plejehjem til plejebolig.

Fra en tid hvor beboerne fik ind-draget deres pension og fik udbetalt lommepenge til personlige fornøden-heder, mens Hjemmet sørgede for – og betalte – alt andet nødvendigt for plejen og livets ophold.

Til i dag hvor beboerne selv administrerer deres pension, betaler husleje, kost, rengøring og andre fornødenheder som vask af tøj, ekstra rengøring m.m.

Fra en tid hvor der var lidt luft i budgetterne til i dag, hvor hver en krone skal vurderes.

Hun husker, at det var et stort skridt psykologisk for beboerne, da de selv skulle til at administrere deres penge og betale for de ydelser, som de hidtil havde modtaget. Det var utrygt for mange.

- De var her jo, fordi de havde brug for tryghed. Den forsvandt på sin vis, så der måtte en vis pædagogisk indsats til i overgangs-fasen. I dag er det en selvfølge, at

Ledelsesgruppen på Røde Kors Hjemmet fra venstre: Lis Andersen, administrationen, daglig leder Kaja Larsen og center-leder Britta Kvist.

14

”Beboerne må overholde den strengeste personlige renlighed”

Citat fra ”Ordensreglement for Røde Kors Hjemmet i Sorø” anno 1967

Det handler om livskvalitet og en tilværelse så tæt på det tidligere

som muligt. 86-årige Egon Petersen skåler med de to bordfæller ved

morgenmaden.

Meget er forandret, siden Røde Kors Hjemmet i Sorø blev indviet 7. november 1967. Blandt det vores holdning til at være handicappet og ældre. For 50 år siden var det således nødvendigt at have et ordensreglement for Røde Kors Hjemmet. Man blev ”indlagt” på Hjemmet med en formulering lånt fra hospitalsverdenen.

Reglementet tyder også på, at ”de indlagte” – godt nok benævnt beboerne – måtte tåle en vis grad af umyndiggørelse. Fx var der fastlagt besøgstid. Familie og venner kunne ikke komme og gå, som det passede dem.

Reglementet bestod af 17 paragraffer. Blandet andet nedenstående som eksem-pler på nogle af de forandringer, der er sket fra ”plejehjem til plejebolig”.• Hjemmet skal sørge for beboernes for-

plejning og for overholdelse af ro, orden og renlighed samt for at syge og svage plejes og passes efter lægens anvisninger.

• Beboerne skal i enhver henseende rette sig efter de i dette reglement foreskrev-ne ordensbestemmelser, ligesom de må efterkomme det tilsynsførende persona-les anvisninger.

• Beboerne må overholde den strengeste personlige renlighed og skal, så ofte det er nødvendigt, have et varmt bad.

• Madvarer på ikke opbevares på værelserne.• Besøgende har adgang til hjemmet

daglig i tiden 14–21, med mindre særlige forhold taler derimod. Besøgende, der ikke retter sig efter personalets anvisninger, kan bortvises.

• Overtrædelse af dette reglements be-stemmelser, navnlig ved uorden, uhøflig og usømmelig opførsel over for hjemmets betjening eller uforligelighed i omgang med de øvrige beboere eller misbrug af spiritus kan medføre, at pågældende i særligt graverende tilfælde, eller når gentagne advarsler har vist sig forgæves, vil kunne bortvises fra hjemmet.

15

beboerne selv administrerer deres økonomi.

Fra kuglepen til pcDen samme pædagogiske indsats måtte i brug, da det velkendte kardex-system blev erstattet af et pc-baseret plejesystem, Care, som siden er erstattet af omsorgssystemet Nexus.

Hvor omsorgen for den enkelte be-boer tidligere blev nedfældet på papir og overleveret mundtlig til kollegaer ved vagtskifter, skulle medarbejder-ne nu til at registrere elektronisk og selv holde sig orienteret. Samtidig er kravene til dokumentation til pleje, medicinering og alt andet bare steget og steget – og pc-kendskab stod ikke lige øverst på skemaet for de mest erfarne af medarbejderne, da de i sin tid uddannede sig. En sten i skoen for

mange men nødvendigt, mener Britta Kvist om de elektroniske løsninger.

- Gevinsten er, at alle nu ved, hvad vej vi skal gå i omsorgen for vores beboere. Vi undgår forskelligheder i pleje og behandling og undgår unød-vendige hospitalsindlæggelser, som både er dyre men også bekymrende for de ældre.

IndividualitetenBritta Kvist peger også på en tredje stor forandring i plejen af ældre gen-nem de seneste 50 år, nemlig mulig-heden for individuelle tilbud.

Hvor det tidligere var ganske almindeligt, at beboerne blev vækket og fik serveret morgenmad nogenlunde samtidig, og stort set også blev hjulpet i seng samtidig, er det i dag den enkeltes behov, der er i højsædet.

- Vi skal naturligvis drage omsorg for beboerne, men det er først som sidst dem selv, der bestemmer. Har man lyst til at sove til langt op af da-gen, gør man det, ligesom der natur-ligvis ikke er begrænsninger på, hvor længe man kan sidde og se fjernsyn eller læse om aftenen.

- Jeg synes, at vi gennem årene både menneskeligt og fagligt er blevet bedre til at imødekomme de individuelle behov. Jeg må dog samtidig erkende, at beboerne i samme periode er blevet svagere og har færre færdigheder i behold, når de flytter ind end tidligere. Det overlader et større ansvar til vores faglighed og menneskelige egenskaber.

- Det kan være en fin balancegang mellem at imødekomme beboer-nes behov og så samtidig finde en fagligt forsvarlig løsning. Ikke mindst i gruppen af demente eller psykisk

1.

2.

3.

16

udviklingshæmmede. Det kan være en udfordring, men vi arbejder til stadig-hed på at blive endnu bedre.

Stemplet forsvandtDa Britta Kvist kom til i 1983 passere-de hvert et bilag hendes skrivebord. Hun skulle godkende udgiften, hvor-efter bilaget blev ekspederet videre til formanden, som konfirmerede det og sendte det videre til en revisor, der sørgede for at betale regningen.

Da kommunen i 1987 ønskede at rationalisere – læs: at spare – blev der bl.a. indledt forhandlinger om en driftsaftale, hvor kommunen fremover skulle bistå ved økonomiske opgaver samt opgaver om løn og personale. Samtidig skulle Røde Kors Hjemmet omfattes af kommunens IT-systemer.

Det er stadig Røde Kors Hjemmet, der har ansvaret for økonomi og

personale, men i dag er der ansat en administrativ medarbejder, Lis Ander-sen, til at klare den opgave.

Nej tak til hjemmeplejeRøde Kors Hjemmet er en selvejende institution med overenskomst med Sorø Kommune. Hjemmet driver det ene af to dagcentre i kommunen og er en del af det bo-, pleje- og rehabi-literingstilbud, som Sorø Kommune tilbyder ældre.

Røde Kors Hjemmet har sin egen bestyrelse men er grundlæggende underlagt de samme økonomiske vil-kår som de rent kommunale ældre- og plejeboliger.

Gennem årene er overenskomsten fornyet og ændret flere gange, og der har da også været diskussioner som fx i begyndelsen af 90’erne, hvor byrådet ønskede, at de beskyttede

boliger skulle omfattes af den såkald-te integrerede pleje, som kommunen indførte. Det ville betyde, at beboerne i de boliger skulle serviceres af den kommunale hjemmepleje og ikke af medarbejdere på Røde Kors Hjemmet.

Det faldt ikke i god jord hos Erik Larsen eller den øvrige bestyrelse, som ikke fandt løsningen god. De vurderede, at det var mere trygt for beboerne, at det var kendte ansigter, som hjalp dem, og sådan blev det da også.

- Vi har dog altid haft et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommu-nen, pointerer Britta Kvist.

Et samarbejde som også har været med til at gøre Røde Kors Hjemmet til et hjem præget af tryghed og med- bestemmelse i hjemlige rammer, så beboerne har mulighed for at leve det liv, de ønsker og magter.

1. Grethe Larsen (t.v.) og Grethe Strand-bygaard skåler med Egon Petersen. Endnu en dag er vågnet og et glas portvin på morgenkvisten er ikke så ringe endda for de to damer på henholdsvis 85 og 95.

2. Grethe Strandbygaard var selv i mange år medarbejder på Røde Kors Hjemmet, men flyttede først for tre år siden ind i sin lejlighed, som hun glad viser frem for gæsterne. Med siden til – og i spejlet – er Hanne Daubjerg Nielsen.

3. Så er Susanne Kjersgaard ved at servere den varme mad i Diamanten. Dagens ret til de ni beboere er pærevælling efterfulgt af brændende kærlighed. Maden ankom-mer i varmekasser og er tilberedt samme formiddag på Lundebo.

4. Bofællesskabet Birkebakken med plads til syv voksne fysisk/psykisk udviklingshæmmede blev realiseret ved byggeriet i 1996/97. De, der kan, arbejder på beskyttet værksted, men alle har daglige pligter og hjælper til fx med lettere madlavning. Vi er en gruppe lidt for os selv, konstaterer Lene Jensen, medarbejder på afdelingen. Her sammen med Kirsten Tranberg.

4.

17

Meget tilfredsstillende. Det er kon- klusionen på et uanmeldt tilsyn på Røde Kors Hjemmet i marts 2017.

Den konklusion glæder naturligvis formanden for Røde Kors Hjemmets bestyrelse, Per H. Larsen, da det er den bestyrelse, som har det overordnede ansvar for service- & pleje-funktionerne.

Det er dog ikke en konklusion, der får ham eller den øvrige bestyrelse til at stoppe op og hvile på laurbærrene, forsikrer han.

- Min og den øvrige bestyrelses vision er, at Røde Kors Hjemmet skal gå forrest i udviklingen med at tage ny teknologi i brug og i samarbejde med Sorø Kommune være med til at påvirke fremtidens ældrepleje. Jeg kan nævne det såkaldte Frem- tidens Plejehjem, der er opført i Nørre Sundby som et godt eksempel på inkorporeringen af ny teknologi. For eksempel er der her indbygget bevægelsessensorer i gulvene, der kan registrere, hvis en beboer falder, så hjælpen hurtigt når frem.

- Der er en IT-café, hvor man kan få hjælp, og der er intelligente toiletter, der skyller og tørrer auto-matisk, så den mest basale hygiejne

klares uden medvirken af en hjælpen-de hånd.

- Teknologi, velfærd for de ældre, tryghed og trivsel skal gå hånd i hånd. Teknologien er jo ikke målet i sig selv. Teknologien er et redskab til at give beboerne i ældreboligerne bedre livskvalitet, oplevelser og vedligehold af færdigheder og udskyde det tids-punkt, hvor behovet for mere omfat-tende hjælp er nødvendigt.

- Et andet interessant projekt er et dansk-tysk udviklingsprojekt om demens og teknologi, som jeg tror, vi kommer til at interessere os for frem-over, da det forudses, at vi ikke alene bliver flere ældre i fremtiden men også flere demente ældre.

Og teknologi handler ikke kun om beboerne men også om medar-bejderne, understreger han.

- Teknologien skal også være med til at give medarbejderne en mere interessant hverdag ved at klare nogle af de mere rutineprægede opgaver.

Dele erfaringerNetop for at lodde udviklingen inden-for området har bestyrelsen planlagt et seminar for bestyrelse og ledere i august, hvor en gæstetaler fra

Innovationshuset i København vil give et bud på fremtidens plejecentre.

Udvikling koster som regel penge, og dem har Røde Kors Hjemmet i kraft af det såkaldte Beboerlegat.

- For mig vil det være logisk at bruge nogle af de penge på udvikling. De kan således også komme andre til gode, idet det vil være naturligt, at de erfaringer, som vi gør på Røde Kors Hjemmet, kan overføres til kommunens øvrige plejeboliger, påpeger han.

FormandenPer H. Larsen har blot været bestyrelsesformand siden oktober 2016, men med en meget bred baggrund fra top- jobs både nationalt, bl.a. som admini- strerende direktør for Bosal og Knudsen Holding A/S, og internationalt bl.a. i sin nuværende stilling som CSO (Chief Sales Officer) i Dinex Koncernen i Middelfart, hvor han også er medlem af koncernledelsen, samt som Nordisk direktør for den svenske koncern SKF, vurderer han, at han er godt rustet til at tage udfordringen op og sammen med den øvrige bestyrelse være med til at tilføre Røde Kors Hjemmet nye kompetencer og klar til en fremtid, som utvivlsomt vil øge presset mod velfærdstilbuddene til ældre. Vi giver ikke op, og skal fremad er Pers motto.

I fars fodsporDet lå næsten i kortene, at Per H. Larsen skulle engagere sig i Røde Kors.

Som søn af købmand Erik Larsen fik han Røde Kors og frivilligt arbejde ind med modermælken. Han har som barn og ung på egen krop oplevet

Røde Kors Hjemmet skal i front og påvirke fremtidens ældrepleje

Bestyrelsesformanden:

199019891988

Ved en togulykke i Sorø

omkommer otte mens

72 kvæstes.

Det første spadestik til

en fast forbindelse over

Storebælt tages.

Sommerspiret på Møns

Klint falder ned.

Tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen må forlade

folketingets formandsstol pga. den såkaldte Tamilsag.

En brandkatastrofe

på passagerfærgen

Scandinavian Star, der

var på vej fra Oslo til

Frederikshavn, koster

158 menneskeliv.

Irak invaderer Kuwait,

hvilket fører til

Golfkrigen.Berlinmuren rives ned.


18

glæden ved at hjælpe andre og oplevet glæden blandt modtagerne.

- Det var et led i min opdragelse, at hvis man kunne, havde man pligt til at hjælpe andre, husker han, selv om det som teenager ikke var den helt store fornøjelse at være med til at samle effekter til loppemarked og i det hele taget være med som praktisk med-hjælper, når Røde Kors og dermed far Erik havde brug for hjælp.

Men det har naturligvis været med til at præge bestyrelsesformandens holdning til både Røde Kors og frivilligt arbejde, at han i hele sin opvækst var tæt på Røde Kors og det humanitære arbejde, som blandt andet medførte et Ridderkors til hans far. En usæd-vanlig høj udmærkelse som sædvan-ligvis er forbeholdt ansatte i staten.

Tid til Røde KorsPer H. Larsen havde indtil for to år siden ikke været aktiv i Røde Kors

på det organisatoriske plan. Han har gennem årene været tæt på i den forstand, at han har været med sin far, og siden med sin mor da hun blev alene, til arrangementer i Røde Kors, ligesom han er med i besty-relsen for Vinhandler Emilie & Peter Lunds Fond, der årligt udlodder penge til forskellige humanitære formål, herunder Dansk Røde Kors. Som sådan har han været den glade giver af øremærkede donationer til Røde Kors Hjemmet.

Bestyrelsesposten overtog han i øvrigt fra sin far.

Når Per H. Larsen ikke har været aktiv i Røde Kors som voksen, er for-klaringen, at han erhvervsmæssigt i mange år har haft jobs med stor rejseaktivitet med op mod 130 rejse-dage om året, og det er nu halveret i det nye job.

Til gengæld har han som andre forældre været aktiv i sine to børns

fritidsaktiviteter og i faglige sammen- hænge, ligesom han og hustruen Mette er sponsorer for en skole på Filippinerne.

Han føler imidlertid, at tiden nu er kommet til at engagere sig lokalt og tage arven op efter sin far som den kun tredje bestyrelsesformand i Hjem-mets 50-årige historie.

Derfor takkede han ja til at blive formand for Røde Kors Hjemmet, da bestyrelsen for lokalforeningen opfor-drede ham. Det er nemlig bestyrelsen for lokalforeningen, der vælger besty-relsen for Røde Kors Hjemmet.

Gøre en forskel- Jeg har jo ikke alene i min barndom og ungdom oplevet, at humanitær hjælp kan gøre en forskel. Det har jeg også oplevet på tæt hold i både Zambia, Congo og Nicaraqua, hvor jeg har været så privilegeret at være tæt på de aktiviteter, som et af selskaberne i Knudsen Holding A/S, Altan.dk, har været initiativtager og sponsor for, påpeger Per H. Larsen som yderligere en bevæggrund til at påtage sig til-lidshvervet som bestyrelsesformand.

- Jeg er både beæret og stolt over tilliden her i 50-året for, at far var primus motor i oprettelsen af Røde Kors Hjemmet, tilføjer han.

Danmark vinderEM i fodbold.

Bestyrelsesformand Per H. Larsen vedsiden af det portræt, der er ophængt ved hovedindgangen til Røde Kors Hjemmet til minde om hans far, Erik Larsen, som var initiativtager til Røde Kors Hjemmet i 1967.Tredje generation, Pers søn Joachim (t.h.), er ved at gøre klar til at følge efter som medlem af bestyrelsen i Vinhandler Emilie & Peter Lunds Fond, mens Yrsa, fjerde generation Larsen, foreløbig må nøjes med at kigge på.

199319921991

TV2 Øst begynder at sende.

Sovjetunionen går

i opløsning.

Stefan G. Rasmussen

nødlander SAS-flyet SK751

på en svensk eng. To blev

hårdt såret, men mirakuløst

mistede ingen livet.

Danskerne stemmer ja til

Maastricht aftalen

med fire forbehold.

Voldsomme uroligheder

i København.

Statsminister Poul Schlüter

går af. En redegørelse

om Tamilsagen belaster

regeringen.

FOTO: UEFA

19

Opgaven er at få kassen til at stemme

Henning Thomsen fik som formand ansvaret for to store byggesager

Da købmand Erik Larsen i september 1997 dør efter kort tids sygdom, bliver Henning Thomsen ny formand for Røde Kors Hjemmets bestyrelse. Henning er formand for lokalafde-lingen af Røde Kors men sidder ikke i bestyrelsen for hjemmet, så han kastes lidt hovedkulds ind i opgaven, da han dels vælges til at indtræde i bestyrelsen og dels på det første bestyrelsesmøde 25. september 1997 bliver foreslået og enstemmigt valgt til formand for hjemmet også.

Røde Kors Hjemmet er på det tidspunkt ved at afslutte den hidtil største byggesag i hjemmets historie. Byggeriet af 23 lejligheder opført på nabogrunden mod Holbækvej, hvor skiltefabrikken Ma-Se-Re tidligere var. Et byggeri til ca. 14 mio. kr.

Med formandsposten fulgte ansvaret for at deltage i byggemøder næsten ugentlig for at følge projektet tæt, så det ikke skred men blev gen-nemført til den budgetterede pris.

Det lykkedes, men det blev en lærerig proces, fordi, som Henning udtrykker det, så er der stor forskel på en arkitekttegning og virkeligheden. Undervejs fik han god hjælp fra tidligere byrådsmedlem Poul Hansen, der kunne trække på sin erfaring fra mange års organisatorisk

og politisk engagement, fortæller Henning.

OmbygningDenne erfaring fra byggesagen kom ham til gode, da bestyrelsen i begyn-delsen af det nye århundrede beslut-tede, at det oprindelige plejehjem havde behov for modernisering. De små, lidt mørke stuer skulle udvides, og der skulle etableres moderne bade- værelser til hver bolig. Der var godt nok badeværelser, men de var små og kun forsynet med håndbrusere, så badeværelserne levede heller ikke op til de krav, som Arbejdstilsynet stille-de til en arbejdsplads af den karakter.

Med borgmester Ivan Hansens ord ved igangsætningen af byggeriet var opgaven at gøre utidssvarende boliger tidssvarende.

Det er beboernes pengeSamme Ivan Hansen og byrådets anden repræsentant i bestyrelsen, Jan Lorentzen, så gerne, at Røde Kors Hjemmet selv bidrog økonomisk til byggeriet via de arvebeløb, som Hjemmet med mellemrum modtager, og som var bundet i det såkaldte Beboerlegat.

Det afviste flertallet bestående af Røde Kors’ repræsentanter i bestyrel-

sen, og derved blev det, fordi det reelt er beboernes penge.

De to repræsentanter for byrådet fik dog ført til protokols, at de tog forbehold for beslutningen, og det er så vidt det fremgår af protokollerne fra bestyrelsesmøderne den eneste gang, at uenighed er blevet ført til protokols.

I kølvandet på den oplevelse blev beboerlegatet omdannet til en egent-lig fond med præcisering af, hvad arvepengene må bruges til. Og ikke må bruges til.

Henning: - Det er vigtigt at under-strege, at pengene ikke må bruges til egentlig drift men gerne til anskaffelser, som kan gøre hverdagen nemmere og sjovere for beboerne. Som fx en bus, tandemcykler eller lifte på stuerne.

ModerniseringDet var en bunden opgave, bestyrelsen stillede sig selv med byggeriet. Stuerne skulle gøres en halv gang større, og der skulle stadig være i alt 68 boliger på Røde Kors Hjemmet.

Det betød, at de oprindelige 32 stuer blev reduceret til 19, og at der blev bygget 13 nye. Heraf blev de seks boliger reserveret til demente, som hermed fik en selvstændigt afdeling med en lukket gård og en sansehave.

20

Samtidig blev hovedindgangen flyttet fra nord til syd til den nuværende placering mod Kirkevej, mens den tidligere hovedindgang blev indgang til Dagcentret, som blev flyttet fra sin daværende placering for at skabe plads til administration og ledelse i umiddel-bar nærhed af den nye hovedindgang.

Med i byggesagen var tillige renovering af de 13 beskyttede boliger på Kirkevej. De var opført i 1976 og trængte ligeledes til en opgradering.

Toiletter – skal de fastgøres?Alt i alt kostede projekterne ca. 65 mio. kr. Og endnu en gang blev budgettet overholdt – Og endnu en gang måtte Henning Thomsen sande, at der er forskel på arkitekttegninger og virkeligheden som fx, da han opdagede, at nye toi-letter ikke var skruet fast på gulvet.

”Det stod der jo ikke noget om på tegningerne, at de skulle,” lød forkla-ringen fra håndværkerne.

At flagstangen skulle rejses, stod der heller ikke på tegningerne, men det blev opdaget, dagen før Kronprins Frederik kom på besøg for at være med til indvielsen.

Netværket var dog i orden, og der blev akut fremskaffet en rendegraver,

og flagstangen rejst, så et blafrende Dannebrog dagen efter, den 20. juni 2006, kunne byde Kronprinsen vel-kommen.

371.000 kr. forsvandtSorø Kommune havde siden 1992 klaret administrationen af Røde Kors Hjemmets regnskaber, men undervejs i byggesagen blev samarbejdsaftalen med kommunen revideret og opgaven flyttet til Rådgivningsfirmaet Palle Dinesen, som stadig har den.

Det havde et lille efterspil, idet Røde Kors Hjemmet mente, at det i 1992 overlod en konto på 371.000 kr. til kommunen, og de penge ville Hjemmet gerne have retur. Da Hjemmet ikke kunne doku-mentere sit krav, måtte bestyrelsen opgive det.

Kommunen er i dag ikke repræsen-teret i bestyrelsen. I forbindelse med kommunesammenlægningen trak kommunen sig i 2007 fra bestyrelserne i de selvejende institutioner, hvor den var repræsenteret.

Fra samaritter til formandHenning blev aktiv samaritter i Røde Kors i forlængelse af, at han i begyn-

delsen af 80’erne skulle gennemføre et samaritterkursus, da han skulle have erhvervskørekort. I 1985 kom han i bestyrelsen, og så hørte han ikke noget det næste halve år, før han blev orienteret om, at Røde Kors skulle afvikle loppemarked 14 dage senere på Ankerhus. Og at det i øvrigt var hans ansvarsområde som bestyrelses-medlem!

I 1988 blev han valgt til næstfor-mand og året efter formand, da den daværende formand fik job andet sted i landet – og der var en del uløste opgaver at gå i gang med, da den afgående formand havde haft svært ved at overkomme opgaven.

I 2003 stoppede Henning som formand for lokalafdelingen. Han fortsatte på formandsposten i Røde Kors Hjemmet til 2016, men det betyder ikke, at han har sluppet Røde Kors. Henning er fortsat med i det frivillige arbejde i Vennefore- ningen, som har mere end 80 med-lemmer, der alle er villige til at give en hånd med, når behovet er der.

- Det har altid været for- holdsvist nemt at finde fri-villige til Røde Kors i Sorø. Måske fordi vi andre

Henning Thomsen fik ansvaret for færdiggørelsen af boligerne mod Holbækvej, da han lidt hovedkulds måtte overtage

formandsposten i Røde Kors Hjemmet ved Erik Larsens død, men med god hjælp fra tidligere byrådsmedlem Poul Hansen

kom byggeriet i mål til aftalt tid og pris i 1997.

21

i bestyrelsen altid er med, vurderer Henning, som i de 36 år, han forelø-big har været aktiv, har deltaget i alt vedrørende Røde Kors. Ingen opgave for lille og ingen for stor.

TilbageblikNår Henning Thomsen ser tilbage på de mange år i bestyrelsen for Røde Kors Hjemmet, ser han mange foran-dringer. Plejehjemmet er blevet til tre selvstændige boligforeninger. Den daglige mad leveres udefra. Det øko-nomiske råderum er blevet mindre. Det er blevet sværere at få balance i driften.

Den største forandring er dog, at beboerne er blevet betydeligt mere fysisk svækkede, inden de bliver visi-teret til en plejebolig.

- Tidligere kunne nogle deltage i den lettere madlavning. Andre kunne spille et slag kort. Det ser vi ikke så ofte mere. Det betyder samtidig, at kravene til boligernes indretning stiger, og her er vi på Røde Kors Hjemmet heldige at have beboerlega-tet. Den har reddet os flere gange, når der opstod et behov, der lå udenfor den daglige drift.

Til gengæld glæder det ham, at boligerne på Røde Kors Hjemmet er uafhængig af den kommunale hjem-mepleje.

- Ikke fordi der er noget galt med hjemmeplejen, men det giver en roligere hverdag for beboerne, at det er kendte ansigter, der hjælper dem. Vi kender hinanden, påpeger Henning, som i sin tid oplevede en vred Erik Larsen, da by- rådet havde planer om, at boligerne

i lighed med øvrige ældreboliger i kommunen skulle omfattes af hjem-meplejen.

Det var på et tidspunkt, hvor Erik Larsen ikke længere var formand for

“Tidligere kunne nogle deltage i den lettere madlavning. Andre kunne spille et slag kort. Det ser

vi ikke så ofte mere. Det be-tyder samtidig, at kravene til

boligernes ind-retning stiger,”

– Henning Thomsen –

Henning Thomsen

Som formand for Røde Kors

Hjemmet fik Henning

Thomsen medansvar for

tre store byggerier.

Udvidelsen i 1997 samt

udvidelsen og renoveringen

af det oprindelige Røde

Kors Hjem.

19961995 19971994

En ny ordning, hjemme-

service – rengøring med

tilskud – ser dagens lys.

Svenskerne og finnerne

stemmer ja til EU.

Færgen MS Estonia synker

på vej fra Tallin til Stock-

holm. 852 omkommer.

Den bosnisk-serbiske

hær myrder ca. 8.000

muslimske mænd og

drenge. Siden kendt

som massakren

i Srebrenica.

Dansk Folkeparti stiftes

af fire udbrydere fra

Fremskridtspartiet.

Tunnel under Østerren-

den åbner – første tur

under Storebælt med tog.

Forældres ret til at slå

børn ophæves – med én

stemmes flertal i folke-

tinget. Børn har ret til

omsorg og tryghed,

hedder det bl.a. i loven.

Bjarne Riis vinder Tour de

France men fratages sene-

re sejren, da han var dopet.

FOTO: WIKIMEDIA

22

kommunens socialudvalg, men ingen skulle være i tvivl om hans holdning, som bestyrelsen bakkede op, og som byrådet siden fulgte. Henning har ingen præferencer, hvis han en

dag selv skulle få behov for en plejebolig.

- Men jeg ville nok være lidt trist, hvis det ikke blev Røde Kors Hjemmet, erkender han.

Henning Thomsen har været aktiv i Røde Kors i 36 år, heraf næsten 20 år som formand for bestyrelsen for Røde Kors Hjemmet. Trods sine 78 år er han

fortsat meget aktiv i Venneforeningen, ligesom han er formand for bestyrelsen i de tre boligforeninger, som Røde Kors

Hjemmet i dag er organiseret i.

20001998 1999

Danskerne stemmer nej

til euroen.

Otte personer trampes

ihjel under en koncert på

Roskilde Festivalen.

Brødrene Olsen vinder

det europæiske Melodi

Grand Prix.

NATO-fly bomber mål

i Kosovo og Serbien. Efter

44 år er der atter krig

i Europa.

Danmark rammes af den

kraftigste storm i 100 år.

Skovene raseres, og der

sker materielle skader for

millioner.

Storebæltsbroen åbner.


23

Anne Marie Larsen husker med glæde tilbage på de mange arbejdsår på Røde Kors Hjemmet.

24

ET GLAS PORTVIN OG EN SMØG PÅ SENGEKANTEN

Plejehjemsassistent Anne Marie Larsen var i 39 år ansat på Røde Kors Hjemmet. Her husker hun tilbage på en tid, der var – og på 39 gode år

Anne Marie Larsen var nyuddannet plejehjemsassistent fra De Gamles By i København, da hun som 21-årig i 1973 blev ansat på Røde Kors Hjemmet, i øvrigt vist nok som den første plejehjemsassistent i Sorø Kommune. Hendes ægtefælle, Per, var færdig på officersskolen på Frederiks-berg Slot og fik tjeneste på kasernen i Slagelse, så Anne Marie søgte stil-linger i Slagelse og omegn. I Sorø var der gevinst. Og netop gevinst må vel være det rette ord, idet Anne Marie blev, til hun i 2012 sagde op til fordel for efterløn.

Røde Kors Hjemmet var i 1973 sta-dig et plejehjem/genoptræningssted for yngre handicappede, som det op-

rindeligt var tanken. Transfor-mationen til et egentligt pleje-hjem for ældre var dog be-gyndt, men hjemmet bar endnu præg af en noget mere livlig be-boersammen-sætning end 39 år senere, da Anne Marie sagde farvel.

- Vi havde en del beboere med sclerose, muskel-

svind og pareser opstået af forskellige årsager.

- Nytårsaftensdag kunne også være lidt livlig. Når vi dagvagter gik, blev der skålet godt nytår. Jeg husker især en beboer, der ville ønske godt nytår. Det var i rød saftevand, som en yngre beboer gjorde skarpere med snaps fra egne gemmer.

Lommepenge- Der var ikke forbud mod alkohol. Den gang udbetalte vi lommepenge til beboerne. Dem kunne de frit dispone-re over, ligesom de i dag kan dispo-nere over deres pension og øvrige indtægter. Og nogle var glade for en lille en eller to. En enkelt i en grad, så jeg som nyansat blev advaret mod at åbne døren til hendes værelse alt for pludseligt efter kl. 16, fordi så risikere-de jeg at vælte hende omkuld. Det var dog en undtagelse, men der var da flere beboere, der inviterede perso-nalet på et glas portvin og en smøg på sengekanten i weekenden, når frk. Hald havde fri, husker Anne Marie.

- I de første år hvor der var flest yngre beboere var der ofte flere, der tog på weekend hos deres forældre, og det kunne mærkes. Der var mere ro i huset, og vi kunne bruge mere tid med de øvrige beboere.

To fyrtårneHjemmets to ”fyrtårne” var forstan-derinde frøken Ingrid Petra Hald, som med myndighed og dygtighed døgnet rundt styrede butikken. Samt læge

Otto Rasmussen, som ligeledes stod til rådighed døgnets 24 timer.

For sidstnævnte blev det dog for meget, så han oplærte bl.a. Anne Marie i, hvordan man lægger kateter på mænd, så han ikke skulle tilkaldes, når en af de mandlige beboere fik problemer med vandladningen.

Også på andre områder var den meget talende læge large med at dele ud af sin erfaring, og det fik indirekte konsekvenser for Anne Marie.

Da der senere blev mulighed for opskoling til social og sundhedsassi-stent, ville det få den konsekvens, at der i givet fald ville være opgaver, hun ikke længere måtte udføre, som fx at lægge kateter på mænd, husker hun.

RespektAnne Marie husker frk. Hald som en person, der stod respekt om.

Fx kunne personalet ”snyde sig” til en kop morgenkaffe i et af de små køk- kener, men kopperne og smøgerne blev hurtigt gemt væk, hvis de hørte frk. Halds klaprende fodtrin nærme sig.

- Selvfølgelig vidste hun formentlig, at vi fik os en kop kaffe, når vi var fær-dige med at dele morgenmad ud, men officielt måtte vi ikke, og vi havde respekt for frk. Hald, husker hun.

Frk. Hald fandt da også af og til en lille uspist mad i en køkkenskuffe.

”Der er nok en, der ikke har fået morgenmad,” var hendes eneste kommentar.

Frk. Hald var samtidig en person, der velvilligt delte ud af sin viden, og

Røde hatte – naturligvis på Røde Kors Hjem-met, hvor hattene her skærmer de tre gratier mod solen.

25

som en nyudannet kunne lære utroligt meget af.

VisiteringDet var også frk. Hald og Otto Rasmussen, der sammen visiterede til Røde Kors Hjemmet efter ansøgning.

Den gang søgte man direkte til hjemmet om optagelse, og det gjorde reelt de to til et magtfuldt visitations-udvalg, hvor der kunne tages person-lige hensyn, uden at det dog på no-gen måde kan antages, at de gjorde det. Det er ikke en mistænkeliggørel-se af de to men blot en konstatering af, at også på det felt var forholdene så meget anderledes end nu.

I dag søger man kommunen om en plejebolig, hvorefter det kommunale visitationsudvalg afgør, hvor man får bolig inden for ventetidsgarantien på to måneder.

Det var også i frk. Halds tid, at det var kutyme, at man før jul mødte op i sin fritid og var med til at pynte op til jul – uden kompensation for de timer, der blev brugt på sagen.

- Entusiasmen fik dog et lille knæk, da vi dagen efter opdage-

de, at frk. Hald et år havde rettet på udsmykningen!

Tid til fællesskabNår Anne Marie i dag tænker tilbage på de første år, mindes hun en hverdag, hvor der var mere tid til det sociale. Både mellem medarbej-dere og beboere og mellem medarbejderne.

Der var fælles formiddagskaffe med nybagt brød fra køkkenet en gang eller to om ugen. Der var en kop kaffe til håndværkere på besøg. Der var tid til fællesskab.

- Når beboerne var lagt til at sove til middag, samledes vi i dagligstuen. Det sociale spillede nok en større rolle den gang end nu, men det var nok også nemmere. Vi var jo kun én enhed. Det sociale led tab, da vi blev større, vurderer hun.

Ros til kommunenTil gengæld var det en hverdag uden nutidens avancerede hjælpemidler.

- Vi havde én lift. Den skulle betje-nes med håndkraft, og hvor var den så, når man skulle bruge den. Det gad

vi ikke. Vi var jo unge og tænkte

ikke over konsekvenserne, så vi løfte-de beboerne efter behov.

- Vi var lykkelige, hvis bare de kunne støtte på egne ben. Toiletstole var ikke hver mands eje, så der var dage i ugen, hvor de var meget efter-tragtede.

Med årene er hjælpemidlerne vokset markant og har forbedret det fysiske arbejdsmiljø og mindsket nedslidningen.

- Den ros skal Sorø Kommune have. Det har aldrig været nødvendigt at skulle slås for nye hjælpemidler. Har der været behov, er de blevet bevilget.

BadeværelserEn af de ting, der er markant foran-dret, er etableringen af egne bade- værelser til alle boliger.

- Der var toilet og håndvask til alle værelser.

- Til gengæld var der fælles badeværelse. To badeværelser til 32 beboere, som var mere eller min-dre handicappede. Beboerne kom i bad én gang om ugen, og det foregik på den måde, at to medarbejdere to dage om ugen mødte ind tidligt om morgenen, hvor de første beboere blev gjort klar.

- Det vil sige, at de var iført bade- kåbe eller lagen. Placeret på en toilet-stol blev de transporteret til bade-værelset, hvor medarbejderne stod klar. Det var måske ikke så værdigt, at vi transporterede mennesker mere eller mindre halvnøgne rundt på en

Bakkens Hvile er kommet til Sorø Fastelavn 1985.

Tvillingeparret Grethe og Gurli var blandt de første beboere på Røde

Kors Hjemmet. En medfødt lidelse gjorde, at de intet talesprog havde,

ligesom de var fysisk handicappede i en grad, så de skulle have hjælp

til næsten alt. Deres kropssprog var dog så veludviklet, at parret

kunne skændes så det bragede.

26

toiletstol med ”klokkeværk og balder” dinglende ud under sædet, men det var det, vi gjorde. Og det var jo en del af dagligdagen og ikke noget, vi spekulerede så meget over.

Når klokken var 9.00 var der pause, hvor de to bademestre gik i køkkenet til højt belagt smørrebrød.

Siden blev der monteret en bruser i de små toiletter på stuerne, så bad-ning kunne foregå lidt mere diskret. Men det kneb med pladsen, så det helt store fremskridt for medarbejder-ne var det ikke. Til gengæld var der sikkert en del beboere, som var glade for at kunne bade under lidt mindre offentlige former.

Fjernsynets betydningFjernsyn var dengang fælleseje.

Det var ikke almindeligt, at bebo-erne havde eget fjernsyn, så der var fælles-tv hver aften i dagligstuen.

Kun én tv-kanal, så valget var nemt. Siden kom TV2, og det kunne ud-

løse lidt diskussioner. For hvilken kanal skulle der stilles ind på.

Da der kun var én nattevagt, var der aftner, især lørdag, hvor der var beboere, der gerne ville se noget færdig i fjernsynet og ikke kunne nå at komme i seng, før aftenvagterne gik hjem kl. 23.

- Var det tilfældet, blev beboere med behov for hjælp af to personer, hjulpet i seng, og så blev sengen kørt op i dagligstuen. Det gik som regel på skift. Aftenvagten kørte sengen

tilbage til stuen og sagde godnat som det sidste, før de gik hjem.

- Det fungerede fint, men efterhån-den fik flere og flere eget fjernsyn, og der kom flere og flere kanaler. Hermed forsvandt endnu en social kontakt som fælles fjernsynskiggeri jo også er – eller kan være.

ForandringerAnne Marie har gjort hele turen med i Røde Kors Hjemmets udvikling.

Fra plejehjem for yngre handicap-pede, til plejehjem for ældre og til nu, hvor plejehjemsbegrebet er væk og afløst af ældreboliger for mennesker med behov for støtte og pleje.

- I det daglige mærker man jo ikke forandringerne. De sker umærkeligt, men der er dog enkelte ændringer, som jeg vil nævne fra min tid.

- Da vi gik over til edb, og kravene til dokumentation af vores arbejde blev skærpet. Vi blev undervist i brugen af edb, men det var en stor, arbejdskrævende omvæltning, at vi nu skulle i gang med at dokumentere stort set alt. Lad mig give et eksempel:

- Hvis en beboer fx fik betændelse i en storetå, så skrev vi i kardex, at han havde fået betændelse i store-tåen, og at der var sat behandling i gang med det og det. Nu skulle vi til at skrive, at behandlingen var sat i gang, og hvordan betændelsen udviklede sig dag for dag og sluttelig evaluere behandlingen.

- Når man har prøvet begge dele – uden og med detaljeret dokumen-tation – så kan det være svært at se

nytten af det meget skrivearbejde. Umiddelbart er resultatet jo det samme. Nemlig at den betændte tå bliver rask.

RessourcestyringAnne Marie nævner også den meget strammere styring af ressourcerne som en markant ændring over årene.

- I dag skal beboerne visiteres til alt. Hver en ting skal gøres op i tid, hvis det kræver hjælp. Fx hvis en beboer skal til træning i Kroppens Hus. Så skal vi vurdere, om beboeren selv kan transportere sig derover. Hvis ikke, skal vi vurdere, hvor lang tid vi skal bruge på at hjælpe.

- Og sådan er det med alle opgaver. Hverdagen er blevet mere firkantet. Der er ikke den samme frihed til at handle spontant, som vi kunne tidligere.

Større husEn tredje markant ændring over årene var udvidelsen med beskyttede boliger på Holbækvej.

- Huset blev større. Vi blev flere kollegaer, men huset blev på en måde delt op, så lidt af det sociale forsvandt. Det blev dog bedre, da den oprindelige bygning fra 1967 blev bygget om, så kontorerne og hoved-indgangen fik den nuværende place-ring, så nyt og gammelt ikke længere er adskilte, erindrer Anne Marie.

Regnskabet er positivtNår regnskabet skal gøres op, ser Anne Marie tilbage på 39 gode år som ansat på Røde Kors Hjemmet. En ar-bejdsplads der har været fleksibel, når der har været behov for ændringer i arbejdstiden. Især da børnene var små og med en mand, der i perioder gjorde tjeneste i udlandet.

Anne Marie har i årene haft for-skellige funktioner i plejen. De sidste år som daglig leder af Holbækvej / Husene.

- Det var gode arbejdsår. Selvfølge-lig må der have været sure dage, men de er sendt i glemmebogen, konklu-derer hun.

Frk. Hald (t.v.) var en faglig dygtig leder, men som det måske anes, kunne hun godt være lidt stram i betrækket, selv på en festlig dag.

27

- Har I brug for en sygehjælper?Anni Frost Larsen, sygehjælper og

gårdsmandskone, var en sommerdag i 1972 på udkig efter et job, og hvad var mere naturligt end at banke på hos frk. Hald, forstander på Røde Kors Hjemmet.

- Joh, det var da ikke umuligt, svarede den strikse forstander efter at have inspiceret gæsten nærmere.

Og så var Anni ansat. Der var ikke noget med ansættelsessamtaler eller ansættelsesudvalg, der skulle involve-res i det.

Sådan var det. Tingene var ikke så komplicerede den gang.

Frk. Hald regerede på Røde Kors Hjemmet med myndighed og striks mine. Hun forlangte meget af med-arbejderne, men da hun altid selv var meget med i det praktiske arbejde, var hun en respekteret leder, omend reprimanderne sad lidt løst.

Anni var bl.a. nattevagt, men opstod der et problem i løbet af natten, kunne man altid ringe til frk. Hald, som stillede efter få minutter, i hvid langærmet kittel og sorte sko med en lille hæl.

Røde Kors Hjemmet var et pleje-hjem, men der var – som Anni husker det – ikke så meget hjem over stedet.

- Beboerne blev vækket samtidig om morgenen, og var man ikke selv-hjulpen, blev man stort set også lagt i seng på samme tidspunkt om aftenen.

Der var lidt anbringelse over den måde, vi behandlede beboerne på. Det var dengang yngre kronisk handicappede, husker hun men skynder sig at tilføje:

- Sådan var det jo den gang. Det var et nyt og moderne plejehjem, hvor alle havde deres egen stue med et lille badeværelse, hvor der godt nok ikke var noget bad men kun toilet og håndvask. Men det var fremskridt i forhold til andre plejehjem med fællesstuer og toiletter på gangene.

Frk. PilleMedicinhåndteringen var også meget anderledes end i dag, hvor det dagligt noteres på en iPad hvad og hvor meget medicin, den enkelte beboer får. Og hvor beboerne får meget mere forskelligt medicin end den gang.

- Frk. Hald gik rundt med medicin i små pilleglas til hver enkelt beboer.

Til nattevagten var der så stillet et lille udvalg af forskelligt medicin frem, så nattevagten efter behov kunne tildele medicin. Alt blev selvfølgelig noteret i kardex, men kontrollen var mere lemfældig end i dag. På det område synes jeg, det er godt, at kravene til dokumentation er steget.

- Hjemmet havde for øvrigt fast læge, Otto Rasmussen, der kom 1-2 gange om ugen og gik stuegang.

UdlandstureI 1976 var Anni gravid med tvillinger og blev derfor hjemmegående, til hun i 1982 vendte tilbage til Røde Kors Hjemmet i dagvagter. Hun kom tilbage til en arbejdsplads, der havde vokseværk og var blevet udvidet med 13 beskyttede boliger, men hvor der stadig var fleksibilitet til at reagere spontant; gå en tur med en beboer eller tage med en beboer på ferie.

Anni var i 1980’erne og 90’erne ledsager på flere beboeres ferietur i sommerhus eller på udlandsture i Harzen, på Kos eller Holland.

Fritid men ikke ferie- Jeg brugte en del af min fritid til at være ledsager på disse ture, som altid var fællesture arrangeret af et bureau som fx 65 Ferie eller en handicapor-ganisation. Senere lejede vi selv et

DET VAR NYT OG MODERNE– NU ER DET

MEGET BEDRESygehjælper Anni Frost Larsen har med få års undtagelse været med

siden 1972 – blandt andet som tillidsrepræsentant i 16 år

“Der var lidt anbringelse over

den måde, vi behandlede beboerne på”

– Anni Frost Larsen –

28

Anni Frost Larsen er som 70-årig stadig medar-bejder på Røde Kors Hjemmet. Sammenlagt har

hun været medarbejder i 39 år – en tryg arbejds-plads med gode kollegaer, lyder hendes karak-teristisk af arbejdspladsen, hvor hun i 16 år var

tillidsrepræsentant for sine kollegaer.

sommerhus bl.a. i Karrebæksminde og på Falster og Fyn.

- Det var godt nok en ferierejse for beboeren, men for os, der var med som hjælpere, var det faktisk et 24 ti-mers job, men vi gjorde det jo frivilligt og uden udgift for hjemmet.

- Senere fik vi gennemført, at vi fik løn for 8 timer pr. døgn og en fridag, når vi kom hjem.

- Det har altid været dejligt at op-leve beboerne på en anden måde, og vi hyggede os meget. I dag bliver der holdt små arrangementer i de forskel-lige afdelinger, hvor også pårørende er inviteret.

- Jeg har altid syntes, at det er rart at have et godt forhold til de pårørende.

- Jeg ved ikke, om der stadig er medarbejdere, som tager med på ferieture. Jeg tror det ikke, men tiden er jo også en helt anden end den gang. Og beboerne er jo heller ikke så mobile, som de var.

Færre medarbejdereDet er en af de store forskelle, der er mellem 70’erne og i dag. Færre er selvhjulpne, påpeger hun.

- En anden væsentlig forskel er, at personalenormeringerne er blevet ringere. Hvor vi tidligere var tre natte-vagter – vel og mærke efter den sene-ste udvidelse – er der i dag kun to.

- Til gengæld har vi flere hjælpe-midler, men det kompenserer ikke

fuldt ud for de færre hænder, vur-derer hun.

- Tidligere måtte jeg gerne give en insulin til en sukkersyg, men det må jeg ikke mere.

- Om det er af hensyn til faggræn-ser – altså at der er faggrupper, som ”klamrer sig til opgaverne for at be-vare jobbene” – eller af hensyn til de ældre, er jeg ikke helt klar over. Jeg kan blot konstatere, at der er opgaver, som sygehjælperne og nu social- og sundhedshjælperne ikke må udføre.

Stadig medarbejderDet bør måske lige nævnes, at Anni stadig er tilknyttet Røde Kors Hjemmet som ”springer”. Og tøjansvarlig, d.v.s. bestiller og afbestiller tøj til personalet Hun sagde godt nok sit faste job op som 67-årig i 2014, men er stadig ansat 4 ¾ time om ugen i en weekend dagvagt, hvor hun hjælper til i to afdelinger

TillidsrepræsentantMåske belært af erfaringen fra sin før-ste ansættelse blev Anni mere fagligt bevidst efter sin tilbagekomst og blev meldt ind i Dansk Kommunalarbejder-forbund, som siden er blevet til FOA.

I 1993 valgte kollegaerne hende til deres tillidsrepræsentant. Et tillidsjob hun bestred frem til 2009.

Hun husker opgaven som pænt stille. I hvert fald benyttede kollegaer

sig yderst sjældent af muligheden for at kontakte hende på den ugentlige træffetid, hun havde som tillidsrepræ-sentant.

De faglige uoverensstemmelser var få og små, men Anni husker både tillidsmandskurser og forhandlinger som spændende at være med til. Det gav også en anden indsigt og forstå-else for det faglige system og dets muligheder.

- Ledelsen er jo ikke fjenden, som mange tror. Begge parter går efter en løsning, som begge kan leve med,

Anni Frost Larsen: - Strejken i 2008 var lidt ubehagelig, når jeg dagligt skulle udpege kollegaer, der skulle på arbejde for at opretholde et nødberedskab.

Fødselsdagen den 7. november bliver fejret og udviklede

sig med årene til en større sammenkomst

med pårørende. Her bliver de 28 år fejret i 1995 med syngepiger

og forstander Britta Kvist for bordenden,

og det ser ud til at bekomme den ældre

herre i midten ganske fint.

30

så trods uenigheder fandt vi en god samarbejdsform, mindes hun.

Nyt lønsystemEn af de store opgaver var, da der blev indført nyt lønsystem med indivi-duelle lønforhandlinger.

Tidligere steg lønnen blot i takt med stigende anciennitet, men nu blev der mulighed for kvalifikationstil-læg og personlige tillæg. Og dermed mulighed for lønforskelle.

Anni deltog i lønforhandlingerne, og det var ikke altid nemt at skabe

forståelse for, at lønnen ikke skulle stige så meget, som man havde sat næsen op efter. Der var jo kun en be-grænset lønsum at dele ud af. De, der havde gennemført kurser, man var enige om gav et tillæg, skulle jo have, og så var der mindre til andre.

StrejkeAnni fik brug for alle sine diplomatiske evner, da der udbrød strejke i forbin-delse med overenskomstforhandlin-gerne i 2008.

- Forhandlingerne mellem FOA og Kommunernes Landsforening brød sammen på et spørgsmål om lønnen, og den 16. april brød strejken ud.

- Hver morgen mødtes vi i Peders-borg Forsamlingshus, hvor jeg som tillidsrepræsentant kunne blive nødt til at udpege en kollega, der skulle på job. Vi havde jo forpligtet os til at opretholde et nødberedskab, men jeg kunne som tillidsrepræsentant ikke udpege mig selv. Det husker jeg som noget ubehageligt.

Strejken varede i knap tre uger frem til 5. maj, hvor der blev indgået forlig.

Sociale aktiviteterAnni har sammenlagt været en del af Røde Kors Hjemmet i 39 år.

Meget er blevet anderledes. Meget er blevet bedre. Og noget er blevet tabt.

For at tage det sidste først, så synes Anni, at Røde Kors Hjemmet har fået en størrelse, hvor alle ikke kender alle. Det er ikke gunstigt for de sociale relationer medarbejderne imellem, og hun griber sig i ikke at kende kollegaers navne. Der er stadig fælles aktiviteter som fx en lokal udgave af Lady Walk med gåtur ved søerne og

i skovene, men tidligere blev der taget flere

initiativer til sociale aktiviteter.Og så savner hun som så mange

andre et selvstændigt køkken, hvor al mad blev produceret. Hun savner duf-ten af nylavet mad og muligheden for at være spontane med fx et grillarran-gement, hvis vejret opfordrer til det. Eller en madpakke til en bustur.

- Det kan stadig lade sig gøre, men så skal det planlægges dage i forve-jen, så maden udefra kan afbestilles. Det er der jo ikke meget spontant ved.

VelfungerendeVenneforeningen og de frivillige derimod er en klar gevinst med sine mange aktiviteter for beboerne. Aktiviteter som næppe blev gennem-ført uden foreningens entusiastiske indsats, påpeger hun.

Beboerlegatet er også en gevinst. Her er muligheden for at søge tilskud til aktiviteter, udflugter og andet, som kan være med til at skabe en mere aktiv hverdag for beboerne.

- Og så var det en mægtig gevinst, at de oprindelige værelser blev mo-derniseret og udvidet for godt en halv snes år siden. De var moderne, da jeg kom, men tiden løb fra dem. Badevæ-relserne blev godt nok forsynet med en håndbruser, men rummene var alt for små. Det samme gjaldt stuerne. Nu er der lys og luft.

Hvad står der så på bundlinjen?- Et velfungerende bosted for

ældre med mange forskellige tilbud om aktiviteter. Boliger, der er ens hjem, og ikke et sted, hvor man blot skal opbevares. Det er en tryg arbejdsplads med gode kollegaer. Et sted hvor jeg – hvis det ikke kan være anderledes – gerne selv vil bo, hvis behovet opstår.

Udflugter har også i alle årene været et tilbud til beboerne, som her hvor

der frokost ved Svallerup Strand. Fra venstre er det Agnes, Egon, Dorte

(sygehjælper), Bente og Tove.

Anni husker især de mange sammen-komster som her ved Fastelavn i 1987, hvor en troldkarl kommer på besøg.

31

Mette Blunck, 21 år og nyuddannet social- og sundhedsassistent, vandt sammen med en kollega, Olivia Rhode Olsen, DM i skills i februar 2016. Kon-kurrencen strækker sig over tre dage og udføres på en scene, hvor skuespil-lere er plejehjemsbeboere og patien-

ter. Under konkurrencen præsenteres deltagerne for en række faglige cases, som de skal løse. Undervejs kan der opstå akutte situationer som fx et hjertestop.

Deltagernes evner til at løse opga-verne korrekt bedømmes af dommere,

FAGLIGHEDEN ERI TOP, NÅR MAN ER

UDDANNET PÅ RØDE KORS HJEMMET

Praktiktiden overbevi-ste Mette Blunck om, at ældrepleje er både spændende og fagligt udfordrende.

32

der sammen med et kamerahold, er tæt på hele tiden.

Da konkurrencerne også overværes af et talstærkt publikum, kan det ikke undgås, at deltagerne føler sig pres-set, men den stress skal de også være i stand til at håndtere.

Mette og Olivia modstod presset og gennemførte opgaverne professi-onelt og vandt pokalen. Det gør man kun, hvis man er engageret i sit arbej-de og gennem sin uddannelse har fået den nødvendige ballast.

- Og det får man som elev på Røde Kors Hjemmet, forsikrer Mette, som i dag er en afholdt medarbejder på sit praktiksted.

Mette er også tilknyttet et vikar- bureau og oplever her kollegaer konstatere: ”Når du kommer fra Røde Kors Hjemmet, ved vi, at din faglighed er i orden.”

- Jeg tror, en del af forklaringen er, at vi på Røde Kors Hjemmet bliver

udfordret fagligt og får lov til at løse opgaver, som normalt kun løses af sygeplejersker. Det giver selvtillid og løfter vores faglige niveau som social- og sundhedsassistenter.

Beboernes behov kommer førstSom nyuddannet fik Mette tilbudt job på Røde Kors Hjemmet, hvor hun nu arbejder både i dag-, aften- og nattevagt. Hun er tillige springer på hele plejehjemmet og lærer således alle kollegaer at kende og får indsigt i de mange forskellige opgaver, som dagligdagen på et plejehjem byder på. Fra sårbehandling og injektioner til opvask og oprydning.

- Røde Kors Hjemmet er jo et hjem for beboerne. Vi andre er her for at skabe trygge rammer om deres dag-ligdag. Beboerne bestemmer selv. Vi hjælper efter behov, og de er meget forskellige fra beboer til beboer. Det er os, der indretter os efter deres livsrytme – ikke omvendt.

- Sådan er det ikke alle steder, un-derstreger Mette på baggrund af sine erfaringer fra andre plejehjem.

Spændende og udfordrendeMette er glad for sin arbejdsplads, selv om det ikke var en ansættelse på et plejehjem, der stod øverst på ønskesedlen, da hun gik i gang med sin uddannelse.

- Jeg havde aldrig tænkt plejehjem men kun sygehus. Jeg havde, hvad jeg vil kalde, et noget firkantet syn på ple-jehjem. Det overraskede mig meget, at der bliver lagt så meget vægt på at skabe et hjem, som tilfældet er her.

- Praktikopholdet åbnede mine øjne for, at plejehjem er meget andet end blot et sted, man kommer, når man bliver gammel og ikke kan klare sig selv. Det er oplevelserne i min praktiktid på Røde Kors Hjemmet, som fik mig til at skifte spor.

- Her er fagligt spændende, udfor-drende opgaver, gode værdier og en

speciel men god tone medarbejderne imellem. Arbejdsdagene er meget vekslende, og her foregår mange for-skellige ting. Især sommeren er fuld af aktiviteter, som beboerne kan vælge til og fra efter behov og evner.

- Og så er der en fantastisk op-bakning fra frivillige. Uden dem blev mange af aktiviteterne ikke gennem-ført, vurderer Mette.

TillidsrepræsentantTrods sin unge alder valgte kollegaer-ne Mette til deres tillidsrepræsentant tidligere på året.

- Jeg kan godt lide at være med, hvor beslutningerne træffes. Det læg-ger jeg ikke skjul på, og det var måske derfor, kollegaerne prikkede mig på skulderen og foreslog, at jeg stille-de op som tillidsrepræsentant. Det gjorde jeg så og blev valgt, fortæller Mette, som nu er gået i gang med at gennemføre de faglige kurser, der skal give hende den fornødne faglige viden til at bestride tillidshvervet.

Med jobbet som tillidsrepræsentant følger, at hun også er kollegaernes repræsentant i det lokale MED-udvalg og herfra er valgt som deres repræ-sentant i sektor MED-udvalget.

Mette havde en fremtid for sig på et syge-hus men skiftede spor, da hun i sin praktik-tid fik mange gode og positive oplevelser på Røde Kors Hjemmet, hvor hun nu er kollegaernes tillidsrepræsentant.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen var blandt gratulanterne, da Mette og Olivia vandt DM i Skills for social- og sundhedsassistenter. Foto: Flemming Jeppesen, Fokus

33

Aase Hundahl flyttede ind på Røde Kors Hjemmet i april 2015, og det var en god beslutning, erkender hun.

- Fordi, her har jeg det godt. Jeg mangler ikke noget. De sørger jo godt for os, tilføjer hun.

Og dog. Efter et øjebliks eftertænksomhed

siger hun med et lille smil:- Det sku’ da lige være et blødkogt

æg søndag morgen! Det fik jeg altid tidligere. Og så savner jeg også duf-ten af nylavet mad, men det kan jeg vel ikke tillade mig at sige.

Aase er en af de unge piger på Juvelen. Med sine 87 år er hun den ene af blot to under 90 år i den

afdeling. Det kniber lidt med kræf-terne, men hun kører dagligt en tur på en af Dagcentrets motionscykler, ligesom hun nyder de cykelture, hun har mulighed for at komme på om sommeren.

En tur i Akademihaven og efter- følgende en is giver et lille afbræk i en hverdag, som for os andre måske kan se lidt monoton ud, men som Aase nyder.

Med digteren Dan Turells ord, så holder hun mest af hverdagen. Dens ro og rutiner.

- Jeg har aldrig været det store selskabsmenneske. Jeg nyder roen og at være lidt for mig selv, men deltager

gerne i nogle af de aktiviteter, der er for os beboere, siger hun.

Passede formanden som knægtAase Hundahl var i sin tid leder af børnehaven i Søndergade – eller Pistolstræde som gaden blev kaldt tilbage i 50’erne og 60’erne. Blandt de mange unger, hun var med til at give en god start i livet, var den nuværende formand for Røde Kors Hjemmets bestyrelse, Per H. Larsen. Uvidende om, at deres spor skulle krydse hinanden mere end 50 år senere.

Aase kommer fra Brøndbyvester men kom til Sorø i 1956, hvor hun blev ansat i børnehaven i Søndergade,

Dette er mit hjemAase Hundahl – en tilfreds 87-årig

Aase sammen med et af de børn, Per H. Larsen, som hun passede i børnehaven i Søndergade, og som voksede op og blev stor og nu bruger en del af sin fritid på at være bestyrelsesformand for Røde Kors Hjemmet. Og de ser ud til stadig at have det sjovt i hinandens selskab.

34

hvor hun senere blev den første leder med en pædagoguddannelse.

Da hun i 1962 blev gift med møbelsnedker og fritidsmusiker Bent, sagde hun sit job som leder op og helligede sig opgaven som husmor og mor for de to børn, der kom til. Da de blev større og kunne klare sig selv, søgte hun uopfordret job på Borgerskolen, hvor hun frem til 1990 var en afholdt lærer i børne- haveklasserne.

Ægtefællen var gået på efterløn fem år tidligere efter dels at have drevet møbelforretning og møbel- snedkeri i Vestergade og været vicevært på Lillemarksvej, hvorefter

parret nød deres otium i villaen på Smedevej, som de havde bygget i 60’erne.

Da manden døde for ni år siden, blev huset sat til salg, men da finans- krisen samtidig satte ind, tog det fem år at sælge huset.

Aase fik lejlighed i Anemonehaven, hvor det blev til to gode år, inden behovet for en lidt mere beskyttet boligform meldte sig. Hun ønskede selv, at det blev Røde Kors Hjemmet, og det blev det.

- Det er mit hjem, siger hun som for at slå fast, at hun oplever Røde Kors Hjemmet som hendes hjem og ikke blot som en bolig.

Aase Hundahl nyder sit otium på Røde Kors Hjemmet. Selvfølgelig ville hun gerne

være lidt mere mobil, end tilfældet er, men hun føler sig tryg og i gode rammer

og savner kun et blødkogt æg søndag morgen.

“...her har jeg det godt. Jeg mangler ikke

noget. De sørger jo godt for os”

– Aase Hundahl, 87 år –

Hun var træt af at lave mad, så hun takkede nej til stillingen som økonoma på Røde Kors Hjemmet i 1967. Det endte alligevel med et ja, og så blev Birthe Pedersen i 30 år.

Otto Lawaetz på Rustkammergården i Pedersborg kendte hendes mand, så fru Lawaetz vidste, at Birthe var økonoma på Solgården i Kalundborg. Fru Lawaetz var med i bestyrelsen for Røde Kors i Sorø, så hun kontaktede hende med et tilbud om at blive køk-kenleder på Røde Kors Hjemmet, der var under opbygning.

Birthe Pedersen mindes samtalen med fru Lawaetz, men tilbuddet havde ingen interesse.

- Jeg var træt af at lave mad. Jeg ville noget andet, uden at jeg dog vidste hvad, husker hun.

Fru Lawaetz insisterede imidlertid og spurgte, om hun i det mindste ikke kunne komme og se på køkkenet. Hun kunne nemlig ikke overbevise mændene i bestyrelsen om, at der var noget galt med indretningen af det.

Så kom dog og seVi skruer lige tiden 50 år tilbage. Til den gang vi var De’s, og enhver mand med respekt for sig selv kun havde et forklæde i hænderne, når han var ude og købe et nyt til konen. Køkke-ner var en kvindesag, så det var ikke en arbejdsplads, der havde den store opmærksomhed blandt mænd. Heller ikke blandt de mænd, der projektere-de køkkenet på Røde Kors Hjemmet.

Fru Lawaetz, der var uddannet hus-holdningslærer, havde mere forstand på den slags end mændene, men de tog ikke notits af hendes indvendin-ger, så hun søgte opbakning.

Det fik hun af Birthe, som ved selv-syn kunne se, at indretningen måske

ikke var håbløs men dog trængte til forbedringer.

Trangt men en god arbejdsplads- Der var faktisk tale om et forvokset parcelhuskøkken, som ikke var spe-cielt velegnet til at bespise 32 perso-ner tre gange om dagen syv dage om ugen. Der var end ikke et kosteskab til opbevaring af rengøringsmidler. Vi fik et lille rum ude på gangen. Der var ingen ordentlige kølefaciliteter og opbevaringsskabe. Til gengæld havde vi nogle fine rum i kælderen, men alt skulle jo bæres ned og op igen. Husk på, vi bagte selv, både brød og kager; vi parterede kød og skar forender ud, og vi lavede vores egen fars. Vi fik forsyninger næsten dagligt. Alt blev tilberedt fra bunden i et køkken, hvor vi knap nok kunne komme til for os selv. Vi havde et komfur med fire kogeplader og en ovn samt to dampkogere.

- Til gengæld havde vi det godt med hinanden. Vi havde en god arbejdsplads, og når man har det, kan man klare næsten alt.

Seks måneder blev til 30 årOg når Birthe Pedersen ved det, er forklaringen, at hun endte med at sige ja til jobbet.

- Men kun i seks måneder. Så ville jeg videre, husker hun.

De seks måneder blev til 30 år!Som nævnt, havde hun det jo godt,

og da forstanderne i begyndelsen skiftede pænt hurtigt og alle kom med nye ideer, var det hver gang som at få

ny arbejdsplads. Og hun boede – og bor – bare 10 minutters gang fra ar-bejdspladsen, så hun blev hængende.

Og det uden fortrydelse, selv om hendes ”kontor” i de første 15-16 år var et lille bord, som oprindeligt var planlagt at være bagebord.

Fik et hjørneI 1994 blev det lidt bedre, da køkkenet blev udvidet, og Birthe fik et hjørne for sig selv – men stadig inde i køkkenet – hvor hun kunne sidde og planlægge indkøb og holde regnskab med, om budgetterne holdt. Og det gjorde de.

- Røde Kors Hjemmet var Erik Larsens hjertebarn, men han kunne ikke acceptere, hvis han skulle gå til byrådet og bede om flere penge, fordi vi overskred vores budgetter. Så det gjorde vi ikke.

- Vi havde præcis de samme penge til rådighed pr. beboer som kommu-nens øvrige plejehjem. Alligevel kunne vi servere et glas vin til middagen om søndagen.

- Jeg husker ikke, at vi på noget tidspunkt var i bekneb for penge. Der var naturligvis ikke overflod. Vi skulle tænke os om og være på forkant med planlægningen, og så gik det.

Flere portioner- Vores største udfordring var de trange pladsforhold, som dog havde den fordel, at vi hurtigt kom ind i en rutine med straks at rydde op efter os, når vi var færdige med en opgave. Der var altid ryddet og rent i køkkenet. Det var en nødvendighed, hvis vi skulle

DET ER JO ET HJEM – OG ETHVERT HJEM

HAR ET KØKKENRøde Kors Hjemmet var et projekt planlagt af mænd, og mænd havde

den gang ikke forstand på køkkener

37

fungere på de få kvadratmeter. Da de beskyttede boliger blev bygget i 1976 lagde det yderligere pres på køkkenet, idet beboerne i de boliger kunne bestille mad i køkkenet. Det gjorde en hel del, og maden blev bragt ud til dem.

Siden etablerede kommunen en madordning for pensionister, herun-der beboerne i de beskyttede boliger.

- Opstod der en akut situation, kun-ne man bestille mad hos os, men man måtte så selv sørge for afhentning enten af hjemmehjælpen eller familie. Det betragtede jeg som en naturlig del af den service, vi kunne levere i køkkenet, selv om det måske ikke var helt efter bogen, mindes Birthe Pedersen.

UdvidelseI 1994, umiddelbart efter der var etab-leret et skærmet afsnit, Perlen, med plads til seks demente beboere, blev køkkenet endelig udvidet. Der havde været tale om et helt nyt køkken, men boligerne ”vandt”, og køkkenet måtte nøjes med en mindre udvidelse på ca. 20 kvm. skabt ved at nedrive en væg ud mod opholdsstuen. På den måde blev der skabt mulighed for at etablere et cafeteria i tilknytning til køkkenet.

I 1994 var der ni medarbejdere, heraf flere på deltid, i køkkenet, som dagligt leverede mad til 50 beboere med mulighed for også at betjene både gæster og brugere af Dagcentret.

To sjæle – én tankeI 1997 kom endnu en udvidelse, da der blev bygget 23 boliger langs Holbækvej.

Da byggeriet var under planlæg-ning kom Erik Larsen en dag i køkke-net og sagde bl.a. til Birthe Pedersen: ”Når byggeriet er færdigt, stopper jeg”.

- Det samme gør jeg, svarede hun og beklager, at Erik Larsen aldrig fik det færdige resultat at se, da han døde inden.

Gode årDet skulle have været et halvt år, men det blev som tidligere nævnt til 30 år. Det var gode år med gode kollegaer.

”Du er aldrig gået på kompromis med kvaliteten,” sagde

forstander Britta Kvist bl.a., da Birthe kunne fejre 25 års jubilæum.

En kvalitet som besty-relsen satte pris på, når de indtog – som

det hedder i protokol-len” – et fremragende

måltid ved bestyrel-sesmøderne, hvor der

også blev sat pris på de medfølgende vine.

Kontor til køkkenchefen var der i første omgang ikke tænkt på, men der blev med årene et lille hjørne til overs, hvor hun kunne indrette sig.

Webergrillen var ikke opfundet, men nogle

legablokke og en rist fra ovnen kunne

i en håndevending bruges, og så var

grillen klar, når vejret indbød til det.

Pladsen blev lidt bedre, da en væg blev revet ned, så der blev plads til et cafeteria, som

her gøres klar til at blive indviet.

38

Anretterværelset – det var i kælderen, så kæl-dertrappen blev slidt tynd. Ikke mindst fordi varer næsten dagligt skulle bæres og op ned, da der ikke var køkken-skabe nok i køkkenet.

Køkkenpersonalet i 80’erne. Fra venstre: Gerda, Henriette, Ingelise, Kirsten, Doris og Helle fik også megen ros for deres evne til under trange forhold at frembringe gode og velsmagende måltider.

39

Mange gode oplevelser – og fester. Den årlige fødselsdagsfest 7. november udviklede sig med årene. Fra at være en lidt beskeden reception til en større selskabelig sammenkomst for både medarbejdere og beboere, hvor damerne kom i lange kjoler og mæn-

dene i jakkesæt. Alt sammen holdt inden for kostbudgettet.

Fremragende madOg der var også overskud til at bespise bestyrelsen, når den mødtes til det årlige budgetmøde.

Det nævnes første gang i 1972, hvor det noteres i protokollen, at besty-relsen har fået et beskedent måltid. I årene herefter veksler beskrivelsen af måltidet fra ”glimrende måltid” til ”ualmindelig velsmagende middag” og ”særdeles fremragende mad” til

Amtslæge Johannes August Jørgensen var tilsynsførende på plejehjemmet fra

begyndelsen i 1967. Han kom et par gange om ugen og gik stuegang, og så slog han altid et smut omkring køkkenet, som han også førte kontrol med. Men det var nu

mest for at smage et lille stykke friskbagt brød eller få et fif eller to, da han var glad for at lave mad, husker Birthe Pedersen.

Hun havde et godt forhold til amts- lægen, som ved flere lejligheder sagde:

”De skal komme med ud og spise en dag,” men det blev aldrig til noget.

Læge Otto Rasmussen, som de første mange år var fast tilknyttet læge til pleje-

hjemmet, var også en hyppig gæst i køkkenet. Især når der var hjemmelave-de finker på menu’en. Hver gang måtte de i køkkenet love, at de ikke ville sige noget

til hans hustru om hans køkkenbesøg, da hun gerne så, at den lidt trinde læge

tabte sig lidt.I dag har beboerne deres egen læge. Stuegang er for længst afskaffet.

ET PAR MADGLADE

LÆGER

200320022001

Euro indføres i 12

europæiske lande.

Der kastes æg mod statsmini-

ster Anders Fogh Rasmussen,

da han besøger Kirkens Korshær

på Nørrebro.

Peter Brixtofte væltes som

borgmester af sit eget byråd.

Den tidligere irakiske hærchef,

Nazar Al-Khazraji forsvinder

fra sin husarrest i Sorø.

Østdanmark er uden strøm

grundet en fejl på et svensk

atomkraftværk.

Afgiften på spiritus og

cigaretter sættes ned.

World Trade Center synker i grus efter

terroranslag.


40

protokolføreren 31. maj 1979 noterede dagens menu bestående af:

• Ferskrøget laks med asparges• Oksesteg med krølfedt med

diverse nødvendigt• Fløderand

Siden kommer også vinene med i omtalen af dagens måltid, så vi i dag ved, at bestyrelsen den 10. maj 1982 fik et måltid med en forret af indbag-te rejer hertil Mouton Cadet Blanc årgang 1978. Hovedretten var okse-steg med diverse tilbehør og hertil en Mouton Cadet Rouge, mens desserten var syltede pærer med fløderand, hvortil der blev serveret Sauterne. Og så gik man over til behandlingen af dagsordenen.

Formanden medbragte selv vinen, mens køkkenet stod for maden. Og så var der en flaske snaps til beboerne, så de samme dag kunne få en snaps til aftensmaden.

Traditionen med et godt måltid er sidste gang protokolført 9. maj 1990.

Beboerne mistede dermed en snaps til aftensmaden.

ForandringerOgså på en anden måde oplevede Birthe Pedersen en ændring gennem årene.

- I de første mange år var der tid til at tage en lille snak med beboerne, når man kom gående. Der var tid til at skabe lidt nærvær og holde sig lidt ajour med beboerne.

- Det var der ikke de senere år. Man skulle næsten udstyre sig selv med skyklapper, når man færdedes på gangene. Der var ikke tid til at være social med beboerne. Det var lidt

ubehageligt, når man havde prøvet det andet.

PrivatiseringOg så er Birthe Pedersen glad for, at hun ikke oplevede, køkkenet blev privatiseret. Det skete i 2011, hvor opgaven blev lagt i hænderne på Den Private Kok. Der var tale om en virksomhedsoverdragelse, så de daværende medarbejdere i køkkenet blev ansat hos Den Private Kok. Et år senere var ingen af dem længere ansat.

Den Private Kok overlevede heller ikke længe som leverandør. Kvaliteten var ikke god nok.

FalliterklæringBirthe Pedersen: - Et plejehjem er et hjem. Og et hjem skal have et køkken. Det er en falliterklæring, at kommu-nerne udliciterer opgaven. Jeg tror ikke, at der bliver sparet penge på det. Jeg kan jo konstatere, at der er kommuner, som begynder at hjem-tage opgaven. Problemet er, at et køkken ikke skal stå ubrugt ret længe, før det ikke kan bruges igen uden en omfattende renovering. Det er svært – både politisk og praktisk – at tage opgaven hjem igen.

- Men når den er væk, mister beboerne duften af frisklavet mad. Den er en væsentlig del af oplevelsen ved måltidet, men det er jo en politisk beslutning at fratage de ældre den oplevelse også. Den varme mad leve-res i dag fra Lundebo i Dianalund, et af Sorø Kommunes andre plejecentre.

- Og det er blevet meget bedre, konstaterer 95-årige Grethe Strandbygaard og tilføjer: - Men vi mangler duften, som vi havde, den gang vi selv lavede mad!

Der var tid til nærvær med beboerne i de første mange år. Det kniber det med i dag, konstaterer Birthe Pedersen.

2005 20062004

Jyllands-Posten undskyl-

der at have fornærmet

muslimer.

Lesbiske og enlige kan

få udført kunstig befrugt-

ning af læger på offent-

lige sygehuse.

Fugleinfluenza i Danmark.

Morgenavisen Jyllands-

Posten offentliggør 12 teg-

ninger af Muhammed.

De kommunale skatte-

forvaltninger nedlægges.

Salget af TV 2 stilles i bero

grundet uafklarede sager

om statsstøtte.

Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding eksploderer.

En tsunami i Asien slår hundredetusinder ihjel.


41

”Vores eget køkken kan ikke frem- stille maden til samme pris, som vi kan købe den for.”

Denne lakoniske meddelelse i bestyrelsesprotokollen fik som konsekvens, at Røde Kors Hjemmet i 2011 privatiserede sit køkken og overlod leverancen af mad til en privat aktør, Din Private Kok, som viste sig at være storproducent af færdigret- ter, som desværre ikke levede op til den forventede kvalitet. Men det var billigt!

Samarbejdet blev afbrudt i 2014, og siden da har Røde Kors Hjemmets beboere modtaget den varme mad fra Lundebo i Dianalund.

En mærkbar kvalitetsforbedring, kalder Anna Marie Nielsen skiftet af leverandør.

Hun er køkkenleder på Røde Kors Hjemmet siden januar 2014 og ople-vede således den private leverandørs kvalitetssvigt.

- Den mad, vi skulle servere mandag, blev leveret fredag. Da der kom flere kunder til, blev leverin-gen fremskyndet til torsdag. Det vil sige, at maden blev tilberedt senest onsdag, måske tirsdag, og den skulle vi så varme og servere mandag. Det holder jo ingen steder. Nu får vi den varme mad om formiddagen den dag, hvor den bliver serveret kl. 12. Den er frisklavet i modsætning til tidligere,

påpeger Anna Marie, som er tilfreds med skiftet.

- Fordi, det giver os bedre mulig-heder for at tage større hensyn til den enkeltes behov og ønsker. Naturligvis ikke i samme omfang, som hvis vi selv stod for det hele, men beboerne får hver dag valget mellem to hovedret-ter og en bi-ret.

Stimulere appetittenAnna Marie og hendes medhjælper, en seniorjobber, klarer det øvrige. Morgenmad og aftensmad samt kager

eller brød til formiddags- og eftermid-dagskaffen.

Den Private Kok leverede det hele, men da den forvandt, fik Anna Marie gang i bageovnen igen. Til glæde for beboerne.

Hun har således flere gange ople-vet, at der var beboere, som kom-menterede duften af nybagt brød og udtrykte deres glæde over den.

- Vores opgave er jo at kræse for beboerne. At give dem appetit, da en sund og nærende kost også har betydning for deres velbefindende. Mange ældre er jo småtspisende. De mangler appetit, men den kan duften af nybagt brød eller kager måske være med til at stimulere, påpeger hun om en af årsagerne til, at der bages i køkkenet.

HensynMuligheden for at tage individuelle hensyn er størst, når det gælder af-tensmåltidet, der står på smørrebrød tilberedt i hjemmets køkken.

- Vi køber selv ind og har altid 4-5 forskellige slags pålæg, ligesom der altid er en lun ret hver onsdag og lørdag samt på helligdage. De ældre får det, de har lyst til, pointerer Anna Marie, som fem dage om ugen smører 80 stykker smørrebrød – 48 halve og 32 kvarte.

Lørdag og søndag klares opgaven på de enkelte afdelinger med brød og

NU DUFTER DER IGEN AF

NYBAGT BRØDPrivatiseringen af madordningen var ingen succes

Inden der skal gang i smørekniven for at smøre de daglige 80 stykker smørrebrød, skal der liges rives en gang salat.

42

pålæg leveret fra køkkenet, som er ubemandet de dage.

Tvivler på besparelsenAnna Marie synes, at den nuværende ordning er fin, men som hun siger, har hun jo heller ikke prøvet andet på Røde Kors Hjemmet. Den bedste ordning vil efter hendes mening være, at køkkenet stod for alle måltider, da det åbner de bedste muligheder for at tage individuelle hensyn.

- Vi skal efter min mening servere, hvad beboerne har lyst til. Det kan vi kun, hvis vi står for det hele, men jeg kan da godt se, at der er økonomiske hensyn, erkender hun.

Hun er dog ikke overbevist om, at der – hvis alt tages med – er den store besparelse ved at udlicitere opgaven.

- Jeg er sikker på, at medarbej-derne i køkkenet løste mange små serviceopgaver, som ikke bliver løst i dag, fordi jeg er den eneste medarbejder i køkkenet dog godt hjulpet af en seniorjobber, uden hvis hjælp der formentlig ikke blev tid til at trak-tere bageovnen.

Besparelser gi’r mulighederAnna Marie håber, at der med en ny leverandøraftale kan skabes bedre økonomiske muligheder, selv om øko-nomien isoleret set er ok i dag. Det handler om de indkøb, som køkkenet selv står for. D.v.s. pålæg, lune retter og andet forbrug i køkkenet.

Det er staten, der indgår de såkald-te SKI-aftaler med leverandører, og der er ved årsskiftet skiftet leverandør til Hørkram, som er betydeligt billige-re på mange af de basale varer.

Anna Marie vurderer, at der kan spares et pænt beløb hver måned, og det skaber nye muligheder, anfører hun.

Beboerne betaler selv for kosten. Prisen er i år 110,66 kr. pr. dag. Er man bortrejst, indlagt eller til under-søgelse, så man går glip af et eller flere måltider, får man refusion for de måltider, man ikke får glæde af.

Så er der atter gang i bageovnen. Køkkenleder Anna Marie Nielsen

er klar med nybagte boller.

43

Med en fortid inden for forsvaret var Hilmar Lundsgaard Christensen vant til at adlyde ordrer, da han som 30-årig fik job på Røde Kors Hjem-met. Men det fik han ikke brug for på sine nye arbejdsplads. Det var ikke tonen på det forholdsvis nye pleje-hjem, da han tiltrådte i 1970, tre år efter indvielsen.

- Nej, der blev ikke udstukket ordrer. Der var en særlig musketérånd på arbejdspladsen. Titler betød ikke noget. Vi hjalp hinanden og trådte til, hvor der var behov. Det betød blandt andet, at jeg som den eneste

”hane i kurven” tog de tunge løft, husker han.

Portør og bademesterHilmar blev ansat som portør, men den titel dækkede over stort set alt manuelt arbejde på plejehjemmet.

To gange om ugen var han bade-mester sammen med en kollega, når beboerne skulle have deres ugentlige bad. De dage mødte han ind allerede kl. 06.30 sammen med en kollega mod normalt kl. 07. Nattevagten hav-de gjort de første beboere klar til bad, og så gik det slag i slag, hvor den ene

beboer afløste den næste i badekar-ret, som mange måtte bæres over i.

Andre dage skulle der ryddes sne, klippes hæk, gøres værelser klar til en ny beboer eller køre dem til læge, tand- læge, undersøgelse på sygehus, repa-reres borde, stole eller hæves penge i banken. Selv på sygehusene måtte han med mellemrum træde til, hvis en beboer skulle røntgenfotograferes. Så var det Hilmar iført blyforklæde, der måtte hjælpe til inde i røntgenrummet.

Det var et meget alsidigt job, og han tror ikke, der findes noget lignen-de i dag.

DER VAR EN SÆRLIG MUSKETÉRÅND

Portør Hilmar Lundsgaard Christensen var med fra begyndelsen – næsten

I 30 år var Hilmer Lundsgaard Christensen en uundværlig del af hverdagen på Røde Kors Hjemmet som portør, bademester, havemand, flyttemand og meget mere. Ved sin afsked fik han en scrapbog over sin indsats.

44

I 2000 sagde han op og gik som 60-årig på efterløn, mens der stadig var kræfter tilbage. De mange tunge løft havde sat sine spor.

- Jo, der var hjælpemidler, men vi forsøgte altid at gøre det så godt som muligt for beboerne. Det er ærlig talt ikke særlig sjovt at hænge i en lift, så vi forsøgte så vidt muligt at klare os uden lift, hvor det var forsvarligt, forklarer han.

UdflugterSelv om det kunne være et slid, husker Hilmar med glæde tilbage på

de mange år på Røde Kors Hjemmet. Især de sociale begivenheder som fx de årlige forårsture, når bøgen var sprunget ud samt løvfaldsturene om efteråret.

- Så pakkede køkkenet en madkurv, og vi tog bussen ud i naturen, hvor vi fandt et sted at indtage frokosten. Siden drog vi videre til en kro for at drikke eftermiddagskaffen, inden vi fulde af dagens indtryk vendte hjem. Det var gode ture.

- Vi var også i Tivoli, og med mel-lemrum kørte jeg selv lidt turistkørsel. Jeg havde erhvervskørekort, og det

skulle vedligeholdes. Med hjælp fra en bekendt, der havde turistbusser, lånte jeg en bus, og så kunne de, der ville og kunne komme med på en tur ud i omegnen, tage med. Min svigerfar var med som hjælper og hjalp de, der ikke selv kunne komme ind og ud af bussen.

- Det var lidt andre tider den gang. I dag ville det næppe kunne lade sig gøre, mener han.

Blandt de gode minder nævner Hilmar også den årlige fødselsdags-fest på hjemmet.

Hvert år den 7. november var der en festlig sammenkomst for at marke-re årsdagen for Røde Kors Hjemmets indvielse.

Godt og skidtHilmar var vidne til store forandrin-ger i de 30 år, han var på Røde Kors Hjemmet. Flere gange blev der byg-get til, og ved flere af disse ombyg-ninger var der kongeligt besøg til ind-vielserne. Lovgivningen blev ændret. Holdningen til ældre og plejen af dem undergik også store forandringer. Mange ting blev bedre, men ikke alt var godt, mener han.

Selv om det ikke skete i hans tid, så har han alligevel en mening om, at køkkenet blev nedlagt til fordel for mad udefra. Og noget som ofte blev drøftet på de sammenkomster, som tidligere medarbejdere havde i de første år efter hans fratræden.

- Er der noget, vi glæder os til, så er det det daglige måltid. Når vi kan dufte maden og glæde os til at spise. Den glæde er blevet taget fra de ældre på Hjemmet, fordi der kan spares nogle få kroner på at priva- tisere madlavningen. Det, synes jeg, er forkert.

Rørende afskedAt Hilmars indsats blev værdsat, fik han et synligt bevis på, da han havde 25 års jubilæum. Der blev holdt en større fest til ære for ham, ligesom hans kollegaer havde fremstillet en fin scrapbog med billeder, tekster og avisudklip om Røde Kors Hjemmet med specielt fokus på hans indsats.

- Det var rørende, husker han.

Så er vi ved at være klar til afgang. En beboer er på rampen på vej i bussen,

som portøren var chauffør på.

På ridebanen var portøren også med, så rytteren kunne komme helskindet hjem.

Når bordene er for lange, må de jo kortes af. En typisk opgave for portøren.

45

Kemien passer. Henrik og Klaus går i spænd som et par erfarne bryggerhe-ste. De kender ruten og rutinerne. Ved hvornår der skal holdes igen. Og hvor-når der skal fart på. De er stort set selvkørende, de to pedeller på Røde Kors Hjemmet. De er faktisk kun den tredje og fjerde pedel på hjemmet siden begyndelsen for 50 år siden.

Og de går åbenlyst godt i spænd. Humoristiske, fordi det skal være sjovt at gå på arbejde, men ikke sjovere end at der bliver bestilt noget.

Henrik Petersen blev ansat på Røde Kors Hjemmet for 17 år siden. Han er uddannet gartner med en fortid i blandt andet Akademihaven, Bispebjerg Hospital og Horserød Statsfængsel, hvor han ankom samtidig med Mogens Glistrup – ”jeg var dog ikke indsat men ansat”, skynder han sig at tilføje. Henrik afløste Hilmer Christensen og blev kollega til Ole Lauridsen.

Da Ole stoppede i 2012 blev Klaus Beierholm ”headhuntet” på Holberg-

hjemmet, hvor han havde været pedel i en halv snes år. Inden da var han brødmand hos Brødmanden i Sorø,

så chaufførrutinen er i orden, når han som en af sine mange opgaver kører beboere til læge, tandlæge, sygehus, eller hvor de nu skal hen.

- Det er faktisk gode ture, siger de samstemmende.

Det giver mulighed for en lidt længere samtale med de ældre, end dagligdagen ellers tillader.

- Selvfølgelig giver vi os tid til at udveksle en bemærkning eller tre, hvis en af beboerne henvender sig. Vi siger aldrig – eller meget sjældent – at vi har for travlt. Den går ikke.

BasenDe to pedeller har base i værkstedet, der er placeret i tilknytning til de beskyttede boliger ud mod Kirkevej og til garageanlægget, hvor bus og maskiner opbevares. Værkstedet er velforsynet med værktøj, da pedeljob-bet også indebærer mindre reparati-oner af mekanisk udstyr. Denne dag hænger således en lift og venter på en fingernem håndværker.

ForandringerDer er over de 50 år sket en mærkbar ændring både i antallet og karakteren af de opgaver, som pedellerne skal løse.

PETERSEN & BEIERHOLM

– HJEMMETS ALT-MULIG-MÆNDPå 50 år har Røde Kors Hjemmet kun haft fire pedeller

– Henrik og Klaus er nr. tre og fire

“Huset skal jo fungere døgnet

rundt. Det er vores fornemste opgave, at være

med til at det gør det”

– Henrik og Klaus, pedeller –

46

Hvor opgaverne tidligere var mere mål- rettet beboerne, er de i dag målrettet bygninger og anlæg – uden at beboerne bliver glemt. Fordi der er stadig opgaver i direkte kontakt med beboerne som fx at være tjener eller medhjælper ved de sammenkomster, som er fest- lige indslag i hverdagen på hjemmet.

- Når der er nye kartofler, er det en festdag. Venneforeningen steger kyl-linger, og så er der nye kartofler med hjemmelavet agurkesalat på menuen med friske jordbær til dessert. Vi fin-der borde og stole frem og er med til at gøre klar til denne årlige begiven-hed, som beboerne glæder sig til.

- Det samme gælder høstfest, julefrokost og andre begivenheder, hvor pedellerne lige runder eget hjem for at skifte arbejdstøjet ud med en

hvid skjorte. Og så kan beboerne ikke kende pedellen, griner Henrik.

42 formelle opgaverDet er som nævnt ikke sjov det hele.

Fra brevbunken finder Henrik tre tætskrevne ark frem. På de tre ark opremser han de opgaver, som de to pedeller formelt tager sig af ved siden af de uformelle, som ikke kan beskri-ves. Der er 42 formelle opgaver.

Fra rensning af tagrender til høj-tryksspuling af kørestole og gangsta-tiver. Fra snerydning til græsslåning. Opsætning og nedtagning af illumine-rede juletræer før og efter jul. Fra pas-ning af haveanlæg til småreparationer og rensning af tilstoppede toiletter og rengøring af havemøbler og grill.

Og så er der – ikke mindst – de stadige udskiftninger af beboere.

Der er 68 boliger på Røde Kors Hjemmet. Ca. en tredjedel skifter beboere årligt, og så har pedellerne 14 dage til at gøre boligen klar til en ny beboer.

- Det er os, der syner lejligheden og afgør, hvad der skal foretages af maler- og reparationsarbejde for at istandsætte boligen. Vi gør det ikke selv men bestiller håndværkerne.

- Som hovedregel sker udskift-ningen gnidningsløst, men med mellemrum er vi ikke helt enige med arvingerne om, hvad der skal fore-tages. Det er som ved enhver anden fraflytning i et boligselskab, hvor lejer og udlejer ikke er enige.

- De situationer kræver jo lidt af vores diplomatiske evner og evne til

på en fredelig og ansvarlig måde at få skabt forståelse for vores ønsker.

Henrik ude – Klaus indeHenrik og Klaus har delt opgaverne på den måde, at det fortrinsvis er Klaus, der klarer det indendørs, mens Henrik primært er beskæftiget med det udvendige.

- Men vi skal begge kende hele huset og omgivelserne. Ca. 100 dage om året er der jo kun en af os på arbejde grundet ferier, sygdom og afspadsering. I princippet er vi ansat 37 timer om ugen på ugens fem hverdage, men hjemmet har vores privatnumre, så opstår der en akut situation, kan medarbejderne altid få fat på en af os. Det sker med ujævne mellemrum.

- Huset skal jo fungere døgnet rundt. Det er vores fornemste opgave, at være med til at det gør det.

Hvordan de kompenserer for over-arbejdet afgør de selv.

- I det hele taget er vi selvkørende. Ingen blander sig i vores arbejde. Bare det bliver gjort, og det er jo sådan med vores job – som med rengøring – at ingen lægger mærke til, det bliver udført – før det ikke bliver det!

- Men vi sætter begge en ære i, at tingene er i orden. At her er pænt og rent og fejet, fastslår de to alt-mulig-mænd.

Henrik er uddannet gartner, så det er naturligvis ham, der passer de

grønne områder og i det hele taget klarer de udendørs opgaver.

Vedligehold og kontrol af brandalarm hører også til pedellernes opgaver, så det er Klaus, som fortrinsvis har styr på det.

Et kig ind i værkstedet, hvor de to pedeller

hersker uindskrænket. 47

Grib bolden!En halv snes ældre siddende på

hver sin stol kaster bolde op i luften. Det er en formiddag i februar, og der er stolegymnastik. Koncentrationen lyser ud af de ældre. Det er ikke så let at gribe, som det var en gang. Men boldspillet og gribeøvelserne er vigtige. De er med til at vedligeholde færdigheder, som måske ellers vil gå tabt hurtigere end nødvendigt. Og netop vedligehold af færdigheder for brugerne af Dagcentret på Røde Kors Hjemmet er en af de vigtige opgaver.

Og det gælder både fysikken og det mentale, som trænes med små spørgs- mål som fx: Kan du nævne mig navnet på et dameblad? Hvad hedder hoved-staden i England? Nævn to byer på Fyn?

Social- og sundhedsassistent Anne Mette Hansen er energisk ”gymnastik- og mentaltræner” denne formiddag.

Det er hjernegymnastik på lavt niveau men vigtig, forsikrer Anne Mette og bakkes op af sine to kollegaer, plejehjemsassistent Lone Obel, samt social- og sundhedsassistent, Kamilla Ilsfort.

Handler om livskvalitetJo flere færdigheder, du kan bevare, des længere kan du klare dig i eget hjem. Din livskvalitet bliver vedlige-holdt og måske endda forbedret, når du træner jævnligt.

Det er den overordnede filosofi bag Dagcentrets tilbud om fysisk og men-tal træning til både hjemmeboende ældre og plejehjemmets beboere.

En ekstra gevinst er det sociale. Glæden ved at være sammen med

andre i nogle timer fremfor at sidde hjemme, måske bundet til hjemmet af en handicappet ægtefælle.

På Dagcentret er der udover træ-ning også kaffe, samtale og sang, som er med til at træne stemmerne og ruske op i hukommelsen.

Dagcentret er fysisk placeret på Røde Kors Hjemmet, men det er et tilbud til ældre i den sydlige del af Sorø Kom-

mune. Man skal visiteres til Dagcentret, og er man først kommet indenfor, er der et væld af aktiviteter til rådighed.

Fra ballerock over erindringsgrup-per, stemmetræning, sportsdage, motionscykler, busture, søndags café, modeopvisning, julefrokoster, fælles-frokoster og meget mere, som er gjort mulig bl.a. via de mange frivillige, der er tilknyttet centret. Dels via Venne-foreningen men også andre, der banker

på og spørger, om der er behov for frivillige. Det kan fx være pårørende eller bekendte til beboere.

Anne Mette Hansen er også frivil-lighedstovholder på Røde Kors Hjem-met, og sammen finder de ud af, hvad de kan bidrage med og hvor i huset.

HjemmebesøgLone Obel: - Når man af hjemmeple-jen er visiteret til Dagcentret, er vi på hjemmebesøg. Dels for at præsentere os selv men også for at få en fornem-melse for, hvilken aktivitet og hold den nye skal tilbydes. Det er meget vigtigt for os, at nye får en god ople-velse straks fra begyndelsen. Det kan være med til at tage den nervøsitet, som vel er naturlig, når man i en høj alder skal i gang med noget nyt.

Anni Brøndum var medarbejder i Dagcentret fra 1995 til sin pensio-nering 20 år senere og har således oplevet udviklingen fra beskæftigelse til træning.

- En udvikling der har gjort Dag-centret til en samspiller for det sociale system i kommunen til gunst for de ældre, vurderer hun.

- I de første år, jeg var her, var akti-viteterne meget orienteret mod hånd-arbejde, og de ældre nød samværet, men bl.a. på baggrund af politiske ønsker om, at vi skal bo længst muligt i eget hjem, har aktiviteterne ændret sig mod rehabilitering af færdigheder.

- Det handler om at træne og dermed bevare sine færdigheder. Ikke mindst sine sociale færdigheder. Mister man først dem, er vejen til

KAN DU NÆVNE MIG NAVNET PÅ ET

DAMEBLADDagcentret er både fysisk aktivitet, hygge, sociale aktiviteter og gymnastik

for de små grå – og samtidig ambassadør for Røde Kors Hjemmet

Kamilla Ilsfort: - Grundlæggende handler det om, at de ældre skal bevare en god livskvalitet.

48

plejehjemmet ikke lang, påpeger Anni Brøndum og Kamilla Ilsfort.

En god ambassadørAt de ældre holder af aktiviteterne af-læses i den glød, deres øjne får under og efter træningen og den efterføl-gende sociale aktivitet.

- Dagcentret har et godt ry. Det er en god ambassadør for Røde Kors Hjemmet og er ganske givet med til for mange at lette overgangen fra eget hjem til plejehjem eller beskyttet bolig, vurderer de.

Ægtepar på cyklerIkke alle aktiviteter i Dagcentret kan benyttes af hjemmets beboere. Der er fysiske begrænsninger, men der er visse ting, de frit kan komme til, såsom den daglige stolegymna-stik, film, foredrag m.m., men ellers kommer de kun i Dagcentret til de grupper, de er tilknyttet.

Denne dag er ægteparret Minna og Ejnar Mortensen i gang på motionscyklerne sammen med Valborg Christensen.

Minna fordi, ”hvis jeg ikke træner dagligt, får jeg kramper i den ene fod.”

Når vejret bliver varmere – i skri-vende stund er det koldt – er der også en mulighed for en cykeltur i det fri på en af de to duo-cykler, som Røde Kors Hjemmet råder over.

Med en frivillig i chaufførsædet er der mulighed for en cykeltur efter eget ønske og chaufførens benmusk-ler, som dog hjælpes på vej af cyklens el-motor efter behov. Derudover har kommunen et par rickshawcykler, som også står til rådighed for hjemmets beboere med frivillige i chaufførsædet.

Det er en populær aktivitet, da den kan bringe en tilbage til kendte steder og gamle minder, som på sin vis også er en form for mental træning, når minderne skal graves frem fra dybet og fortælles videre. Ikke mindst be-

Trappetræning er et af de mange tilbud, som kan være med til at styrke muskler,

led og balance, så trapper fortsat kan passeres. Her er Kirsten Højby i gang med dagens træning under kyndig vejledning

af Anne Mette Hansen.

49

tydningen af at få lov til at fortælle sin historie til en, der lytter, skal ikke undervurderes, understreger Anni og Kamilla.

Med installeringen af en loftslift i Dagcentret er der skabt mulighed for at selv svært handicappede kan få en tur ud i det fri og indsnuse foråret og sommerens lugte og lyde – og måske et lille tilbageblik til en tid, der var.

Fra terapi til træningDer var en gang, og det er vel blot tre-fire årtier tilbage, at et dagcenter hed terapi. Det var her beboere på plejehjem blev beskæftiget. Det var syning, vævning og lidt maleri, der var centrum for aktiviteterne.

Ikke et ondt ord om det. Aktivi- teterne kunne være med til både at være socialt stimulerende og at vedligeholde fingrenes smidighed og gav vel også lidt træning af de små grå, når strikke- og eller sy- mønstre skulle følges. Men det gav jo hverken høj puls eller træning af større muskelgrupper, som er på pro-grammet nu.

Siden er der sket det, at ældre på plejehjem ikke er så mobile, som de var en gang. Der er behov for andre

aktiviteter. Ikke mindst fordi terapi-en nu er blevet til et Dagcenter med tilbud til udefrakommende, hvor det primære er at træne i at bevare færdigheder og mindre at få tiden til at gå.

HistorienTerapien på Røde Kors Hjemmet så dagens lys 1. februar 1969, da Anna Lise Rasmussen blev ansat i nogle få timer. Terapien var et ganske beske-dent lokale udstyret med et par væve og ikke andet. Lokalet var placeret, hvor der i dag er kontorer.

Anna Lise gik på pension 31 år senere, men inden da formåede hun med energi og gode overtagelses- evner at udvikle den beskedne terapi med mange flere aktiviteter som foredrag, film, kortspil, sang og musik og meget mere, ligesom hun var initiativtager til det populære loppemarked, som stadig finder sted hvert år.

I 1993 blev Dagcentret en realitet. Det blev indviet 1. juni samme år men først i 2006 efter renoveringen af det oprindelige plejehjem flyttede det til de nuværende lokaler i forbindelse med den tidligere hovedindgang.

Træning handler også om mental træning og koordinationsevne som fx at kunne gribe en bold eller huske navne. Her er boldene i luften.

Minna og Ejnar Mortensen træner næsten dagligt på motionscyklerne for at bevare bevægelighed i led og muskler. I baggrunden Lone Obel.

50

Bankospil er et populært tilbud i Dagcentret og samtidig en let omgang træning af hukommelse og koncentrationsevne.

51

SANGEN HAR VINGER – MEN OGSÅ MINDER

Venneforeningen er en aktiv medspiller og med til at skabe gode oplevelser for beboerne på Røde Kors Hjemmet

Asta Jensen, Venneforeningens blomsterpige, der sørger for blomster til Søndags cafeerne.

52

Katinka, Katinka luk vinduet op og hør min harmonikavise.

Gamle, spinkle stemmer synger med. I begyndelsen lidt forsigtigt, men hurtigt trænger sangen tydeligere igennem. Der bliver vippet lidt med hovederne. Nogle slår blødt takten på armlæn og bordkant. Sangen har vinger – men også minder. Måske om deres egen Katinka eller Søren Bramfri, der en gang som forårsvin-den kærtegnede deres krop og kind.

Det er søndag. Den tredje søndag i måneden, og så er der Søndags Café på Røde Kors Hjemmet. Og så skal der synges.

Der var en gang. For få år siden, at underholdningen var lagt i munden på foredragsholdere, som fortalte om deres oplevelser. Gode og spæn-dende historier om oplevelser men måske lidt søvndyssende, når man nu hellere vil mindes sin egen ungdom. Sit livs egne højdepunkter, og det er sange og musik meget bedre til end foredrag. Der bliver sunget med efter bedste evne. Blikke bliver fjerne og

hovedet går på langfart ned i minder-nes dal. Og der synges med.

Og harmonikaspilleren får klap- salver, når han mellem sangene giver et potpourri af de melodier, der var en gang.

BlomsterpigenVi er denne søndag, den tredje i marts, et par snese beboere, enkelte pårørende og 4-5 fra Røde Kors Hjemmets Venneforening samlet til Søndags Café.

Når stemmerne skal hviles, serve-rer vennerne kaffe og kage. I dag en roulade med flødeskum, som Ebba Nielsen har bragt med.

93-årige Asta Jensen – Venne-foreningens blomsterpige – har som sædvanligt bragt små buketter med til at pynte bordene. Denne dag lyser de hvide vintergækker op som små kærter og fortæller en historie om, at selv om man er blevet 93, er man ikke blevet for gammel til at hjælpe andre.

Efter et par timer slutter Ebba Nielsen af med lidt praktiske be-

mærkninger og en tilføjelse om, at der i april ikke er Søndags Café, fordi der skal holdes loppemarked samme weekend.

VenneforeningenRøde Kors Hjemmet fik en Venne- forening i 1989 med det formål at fremme aktiviteter, som i dagligdagen kan skabe glæde og trivsel for bebo-erne. Alle med lyst til at hjælpe – og betale kontingent – kan blive medlem-mer. Medlemstallet er for tiden ca. 80, hvoraf mange er aktive og hjælper til, når der er behov.

- Det er meget sjældent, vi får nej, fortæller Poul Hansen, som er mange-årigt bestyrelsesmedlem i foreningen.

Og behov for hjælp er der blandt andet til Søndags cafeerne, som stort set holdes uden at involvere medarbejderne.

- Det er jo hele ideen bag Venne-foreningen. At skabe nogle aktiviteter som ikke belaster hjemmet hverken arbejdsmæssigt eller økonomisk, understreger Poul Hansen.

Beboere med lyst til at deltage bliver hentet og bragt, hvis de ikke er selvhjulpne. Borddækning, kaffebord, servering, afrydning og opvask klares også af de frivillige, ligesom Vennefor-eningen sørger for den musikalske Kurt Lund trakterede harmonikaen og akkompagnerede sangene.

Tidligere byrådsmedlem Poul Hansen er en af Røde Kors Hjemmets mange, trofaste frivillige hjælpere. Han var desuden i mange år medlem af Hjemmets bestyrelse og er i dag bestyrelsens repræsentant i Beboerlegatet.

53

Tandemcyklen er skænket af Brand af 1848 Fond, hvis formand, afdøde tømrer-mester Ib Hahn Andersen, var en god ven af Hjemmet. Her er det en af vennerne, Kaj Sørensen (t.h.), som sørger for pedalkraft, så Hans Jacob Bendsen kan få en køretur i den friske forårsvind.

54

underholdning og akkompagnement til sangene.

Foreningen arbejder tæt sammen med Røde Kors Hjemmet og Dagcen-tret. Den stiller således frivillige til rå-dighed ved flere af de arrangementer, de holder i årets løb som fx udflugter og sammenkomster.

Derudover har foreningen hvert år et større loppemarked, hvor der tidligere bl.a. blev solgt møbler, som var blevet overflødige i forbindelse med døds-fald og fraflytning. Nu er der etableret et samarbejde med Røde Kors’ møbel- butik på Nordmarksvej. De henter møblerne og giver til gengæld et beløb til Venneforeningens kasse.

Det er en gevinst for begge parter, vurderer Poul Hansen.

Møbelbutikken kan sælge til en højere pris end loppemarkedet, fordi man her kan vente på den rette køber. Det giver lidt flere penge til foreningen end tidligere, hvor usolgte møbler fra loppemarkedet blev kørt til genbrug.

Og det var ærgerligt, fordi der er som regel tale om møbler af god kva-

litet. Man tager jo det bedste med sig, når man flytter til en mindre bolig.

Foreningens penge bruges bl.a. til busture ud i det blå med kaffebord på udvalgte kroer, og til en Høstfest med god mad og underholdning samt forskellige større anskaffelser.

Det er også Venneforeningen, der sponserer drikkevarer til julefrokosten og juleblomster til beboere og med-arbejdere, ligesom foreningen lægger frivillig arbejdskraft til ved forskellige arrangementer på hjemmet så som bankospil, modeshow og meget mere.

Personlige fortællingerDet er også vennerne, der lægger pedalkraft til på cykelture, når hjemmets sofacykler skal på gaden, så beboere kan få lejlighed til at gense det kvarter eller den bydel, hvor de er opvokset eller har tilbragt deres voksenliv. Et gensyn som bringer minder tilbage om en tid, der var, og som ofte udmønter sig i personlige fortællinger til glæde for både chauffør og fortæller.

“Det er jo hele ideen bag

Venneforenin-gen. At skabe

nogle aktiviteter som ikke

belaster hjem-met hverken

arbejdsmæssigt eller økonomisk”

– Poul Hansen –

Ebba Nielsen serverer roulade for Jørgen Christensen.

55

”Det er utroligt, at man kan få så dejlig en tur på bare en time. Sidst vi var ude og køre, var det så tåget, at vi knap kunne se ud af vinduerne.”

Ole Geleff er sammen med hustruen, Grethe, og Lizzie Christiansen dagens heldige deltagere på den ugentlige bustur. Henning Thomsen er chauffør og lægger pr. erfaring ruten med plads til at følge pludselige indskydelser som fx en tur ned gennem et nyt boligom- råde syd for Frederiksberg mod Lynge.

Turen fortsætter under den strålende forårssol over Kongskilde, Tystrup, Vinstrup og Røde Hus ved Tase. Videre gennem skoven, hvor anemonerne står som et blomstertæppe under de

svagt grønne bøgetræer, der varsler forår og sommer. Fra Haldagerlille går det atter retur mod Holbækvej, hvor turen slutter med Ole Geleffs bemærkning.

Den ugentlige bustur på en times tid med de to frivillige chauffører er et fint afbræk i hverdagen, bemærker Henning Thomsen, som har været fast mand på bussen i den halve snes år, tilbuddet har eksisteret.

Bussen er Røde Kors Hjemmets egen finansieret af den fond, som hjemmet råder over til formål, der kan være med til at gøre hverdagen lidt mere festlig.

Chaufførerne kommer fra vennerne.

PÅ TUR MED BUSSEN

Bussen er forsy-net med lift, så

kørestolsbrugere og dårligt gående

også kan få mulig-hed for en tur med

bussen, der har plads til fire passa-gerer, heraf en ved

siden af chaufføren.

56

Pedelmedhjælper John Kristensen sørger for at køre bussen i garage og i øvrigt for, at der er brændstof på, og at den ved-ligeholdes.

Grethe (t.v.) og Ole Geleff samt Lizzie Christiansen klar til en køretur ud i det forårskønne landskab. I baggrunden dagens chauffør, Henning Thomsen.

57

Elisabeth Dalhoff Nielsen var første forstander på Røde Kors Hjemmet, hvor bestyrelsen fra begyndelsen lagde sig fast på, at der skulle være en sygeplejeuddannet leder. Et signal der blev taget alvorligt, idet medarbejderne blev iført hvide uniformer, der unægtelig gav hjemmet et noget sygehusagtigt præg. Det havde dog den fordel, at det ikke kunne skjules, hvis uniformen var lidt nusset. Det stimulerede hygiejnen, men det var nu

ikke det, der var en udfordring i dette første år af hjemmets eksistens.

Udfordringen var Holger.Holger Dalhoff Nielsen var blevet

ansat samtidig med hustruen som plejeassistent.

Det var ikke problemløst.

PatriarkenVi er tilbage i 1967. Manden var stadig patriarken, som sad for bordenden, og der ville Holger også gerne sidde. Det

kunne han så gøre hjemme i privaten, men også på arbejdspladsen, hvor fruen var bossen, syntes Holger, han skulle have et ord at have sagt.

Og det blev ikke godt modtaget, for hvad bildte sådan en halunk sig ind. Komme her og udstede ordrer, bare fordi hans kone var chef, kunne man forestille sig, at der blev tænkt blandt de øvrige medarbejdere. Det gik et års tid men så heller ikke mere. I hvert fald er der både 7. og

VALGTE KONENOG FIK MANDEN

MEDRøde Kors Hjemmet har på 50 år blot haft fire forstandere

Britta Kvist blev ansat som forstander i 1983 men er senere blevet centerleder, hvad hun stadig er. Hun har således haft ansvaret for den faglige udvikling i en periode, hvor ældreplejen på mange områder har været inde i en positiv udvikling men også en periode, hvor der er gennemført store besparelser, som har stillet – og stiller – store krav til den faglige udvikling af medarbejderne.

Birthe Bruus byder velkommen til Røde Kors Hjemmets 13 års fødselsdag i 1980.

58

27. november 1968 møde i forret-ningsudvalget for at drøfte de sam- arbejdsproblemer, der er på hjemmet, herunder – som der står i protokollen – Holgers kompetence i forhold til det øvrige personale.

Hvad forretningsudvalget beslutter er uklart, men konflikten spidser til.

Ultimatum27. december – 3. juledag – er for-retningsudvalget atter samlet for at

tage stilling til et forslag fra forstan-derparret. Eller rettere et ultimatum fra parret. Anderledes kan det ikke opfattes.

Parret ønsker, at Holger bliver forstander og Elisabeth afdelings- sygeplejerske. Hvis ikke det kan lade sig gøre, siger de hermed deres stillinger op pr. 31. marts 1969, lyder beskeden fra parret, der åbenbart er fast besluttet på at trumfe deres ønsker igennem.

Det siger forretningsudvalget nej til, fordi man fastholder ønsket – støttet af embedslægen – at forstanderen skal være sygeplejerske.

Forretningsudvalget imøde-kommer dog parret med en for-mulering om, at man er villig til i stillingsbeskrivelsen for de to at hjælpe med hensyn til at frem-me balancen mellem personalet

og hr. og fru Dalhoff.Det siger parret nej til, og de

ønsker derfor ikke at trække deres opsigelse pr. 31. marts 1969.

Ikke nogen super god begyndelse for hjemmet at skulle skifte forstander efter blot halvandet år.

Frk. HaldDet lykkes for bestyrelsen at overtale den daværende leder af Holberg-hjemmet, frk. Ingrid Petra Hald til at påtage sig opgaven. I første omgang for en prøveperiode på seks måneder.

Med hende kommer der styr på tin-gene. Hun er en faglig kompetent og flittig leder, som måske ikke er tynget af humoristisk sans men er, hvad

hjemmet på det tidspunkt har brug for efter den turbulente begyndelse.

Frk. Hald stopper med udgangen af maj 1978, hvor hun afløses af Birthe Bruus, der kommer fra Jylland. Også hun medbringer en ægtefælle, Ove, og set i bakspejlet kan det undre, at bestyrelsen endnu en gang ansætter et ægtepar, idet hendes mand også bliver ansat på Hjemmet. Det var vist som tidligere ingen ubetinget succes.

Overleveringen vil vide, at det er et lidt rastløst par. Gentagne gange søger de orlov for bl.a. at arbejde på Grønland, ligesom hun er ret ferm til at arrangere udvekslingsbesøg for at drage erfaringer om ældrepleje i andre lande. Efter fem år rejser de videre til nye opgaver i første omgang ligeledes inden for plejesektoren, men her bliver de ikke. En medarbejder fik således en hilsen fra dem via en bekendt i Sorø, som kunne fortælle, at parret på det tidspunkt drev et pensionat på en græsk ø.

Britta KvistI 1983 tiltræder den nuværende forstander – centerleder – Britta Kvist så. Egentlig havde hun en drøm om at blive sundhedsplejerske, men jobbet i ældreplejen fanger hende. Hun er fortsat leder af hjemmet og har stået i spidsen for flere udvidelser, udviklinger og forandringer gennem årene og har om nogen ansvaret for den positive faglige udvikling, som hjemmet og plejen har gennemløbet de seneste 34 år.

Blot fire forstandere er det således blevet til i de 50 år.

Medarbejderne anno 1967 flankeret af amts-læge Johannes August Jørgensen. Forrest fra venstre Bodil Andersen, mangler navnet, Karen Hansen og Kamma Hoffmann. Bagerst fra venstre: Elisabeth Dalhoff Nielsen, Holger Dalhoff Nielsen og fru Klausen.

Frk. Ingrid Petra Hald ser en smule overrasket ud. Sagde hun virkelig

det, ser det ud som om hun tænker.

59

BEBOERLEGATET – FLØDESKUM PÅ

DET DAGLIGE BRØD

Aase Hundahl er en af demange beboere, der har

glæde af liften, så også gang-besværede kan komme ud

i vinden og nyde en cykeltur.

60

Det sker, at der er mennesker, som indsætter Røde Kors Hjemmet som arving, som fx da frisør Astrid Westergaard i 90’erne testamentere-de mere end 800.000 kr. til hjemmet, der hermed fik økonomisk mulighed for at bygge ældreboligerne ved Holbækvej.

De penge, som hjemmet arver, er samlet i Røde Kors Hjemmet i Sorøs Beboerlegat, hvis formål det er at støtte og yde hjælp til omsorg for opmuntring af beboerne i Plejeboliginstitutionerne Kirkevej, Røde Kors Husene og Holbækvej både på områder, der kommer alle beboere til gode og på områder, hvor en enkelt gruppe eller enkeltpersoner tilgodeses.

Legatets midler kan anvendes til anskaffelse af hjælpemidler, til udsmykning af servicearealer,

til finansiering af fælles fest og underholdning, til udflugter og lignende for beboerne samt i øvrigt til et formål, som bestyrelsen finder støtteværdigt, som det hedder i ved-tægterne fra 2007.

Dette legat bliver af flere – sam-men med de mange frivillige og deres indsats – beskrevet som flødeskum-met på det daglige brød. Det som kan være med til at finansiere noget ekstraordinært, der ikke er råd til over den daglige drift.

Som fx lifte på alle stuerne.Eller til indkøb af hjemmets egen

bus, der i øvrigt repræsenterer et af de dramatiske højdepunkter i hjem-mets historie.

Julemorgen 1990 blev bussen nemlig stjålet for i juli året efter at blive fundet skåret i småstykker i Bromme Skov. Takket være legatet

og forsikringen blev der indkøbt en ny bus, men uden legatet var det næppe gået så smertefrit, som det gjorde.

Vinhandlerens FondUdover det legat, har Røde Kors Hjemmet også mulighed for at søge penge i Vinhandler Emilie & Peter Lunds Fond, hvor bestyrelsesformand Per H. Larsen sidder i bestyrelsen. Her har han efterfulgt sin far, Erik Larsen, der i sin tid var bekendt med den formuende vinhandler, som bandt sine penge i en fond, hvor Erik Larsen blev bestyrelsesmedlem.

Fonden uddeler penge til god- gørende formål, herunder aktiviteter i Røde Kors. Både Røde Kors Hjemmet og Røde Kors Børnehaven i Fjenneslev har således nydt godt af midler fra fonden.

Arne Lundemann fik både smil og grin frem, da han

var gæst på scenen.

Beboerlegatet har bl.a. været med

til at finansiere underholdning

ved særlige lejligheder, som fx da

Hilda & Keld Heick sang, spillede og

fortalte anekdoter fra et langt liv i

underholdningsbranchen.

61

Røde Kors Hjemmet har fra begyn-delsen nydt stor tillid fra kongehuset, som fire gange til nu har sendt repræ-sentanter til Sorø for at være med til at højtideliggøre mærkedage.

Det begyndte tilbage i april 1968, hvor Hans Kongelige Højhed, Prins Henrik, kastede glans over indvielsen af hjemmet.

I 1976 var det prinsens svigermor, Dronning Ingrid, som var på besøg for at være med til at markere indvielsen af de 13 beskyttede boliger.

21 år senere kom Dronning Ingrid igen på besøg for at besigtige de nye boliger, som var opført på nabogrun-

den mod Holbækvej. Det var i forlæn-gelse af det besøg, at Dronning Ingrid var så uheldig at snuble og brække et lårben, da hun returnerede fra Sorø.

Foreløbig sidste besøg fra Konge-huset var i 2006, hvor en veloplagt og uformel Kronprins Frederik skabte smil og glæde, da Røde Kors Hjemmet markerede nybyggeri og modernise-ring af det plejehjem, som hans far 39 år tidligere var med til at indvie.

BESØG FRA KONGEHUSET

Kronprins Frederik var en veloplagt og imødekommende gæst, da han

gæstede Røde Kors Hjemmet i 2006. Foto: Ejler Jensen

Igen i 1997 er Dronning Ingrid blandt gæsterne på Røde Kors Hjemmet, som endnu en gang er blevet udvidet. Denne gang med 23 nye boliger, som forstander Britta Kvist her viser frem. Bag Dronningen ses formanden for hjemmets bestyrelse, Henning Thomsen.

62

Næsten som i en tronstol sidder Kronprins Frederik og lytter, mens med-arbejdere, beboere og pårørende ser til. Foto: Ejler Jensen

Dronning Ingrid gæster Røde Kors Hjemmet i 1976 og kaster glans over indvielsen af 13 beskyttede boliger. Her hilser hun på Gurli, den

ene halvdel af tvillingerne, som var blandt de første beboere.

Der bliver passet godt på Malene

Olsen, da Dronning Ingrid besøger

Røde Kors Hjemmet i 1976, hvorfor

der blev udkommanderet et par

betjente til at holde øje med, at

uvedkommende ikke fik adgang.

63

Siden 1990 har Venneforeningen og Dagcentret samarbejdet om et loppemarked, som gennem årene har tjent en god sjat penge, som bruges til glæde for beboerne. Omkring 30 frivillige var i år aktive i opstilling af telte og præsentation af de mange effekter, der samles ind i årets løb. Tøj, bøger, elektronik, keramik og glas fylder godt i vareudbuddet, som for første gang var uden møbler. En aftale mellem de to arrangører og Røde Kors’ møbelbutik på Nordmarksvej

sikrer dog arrangørerne et pænt tilskud fra ”salg” af møbler alligevel. Møbler, der indleveres til loppemarke-det eller arves, køres direkte til møbelbutikken, som kompenserer økonomisk, men som måske også har den lidt uheldige konsekvens, at det holder potentielle købere væk fra loppemarkedets øvrige effekter, lyder en kommentar fra enkelte frivillige, som har været med i flere år. Effekter som skønnes at have en særlig værdi bortauktioneres.

VENNERNES OGDAGCENTRETS LOPPEMARKED

Bøgerne har altid stor interesse, da bogen

tilsyneladende endnu ikke er gået af mode.

Kaffepigerne, Lene og Lis, sørger for kaffe, kringle og pølsehorn til gæsterne.

Keramikskåle og andet lertøj er også en sikker vare på loppemarkedet.

64

Sælgere er klar med gode tilbud, men gamle bøger støver, så det er godt med en tår vand.

Maja Hansen ser på udvalget og øjner en mulighed for at supplere garderoben.

Søren og Olaf holder maleriet højt, men buddene nåede ikke derop. Beskedne 300 kr. røg billedet for.

En stilsikker auktionarius, Henning Thomsen, er klar

med hammeren. Anne Mette noterer, mens Søren ser på og afventer klarsig-

nalet fra auktionarius.

65

To år gammel golden retriever er Perlens besøgshund.

Besøgshunde er kære gæster blandt beboerne på Røde Kors Hjemmet. Med logrende haler, tungen ude af munden og blanke øjne møder de fordomsfrit beboerne, som i store træk alle er glade for besøget af de glade hunde. Blandt dem, Molly. En to år gammel golden retriever, som i foråret blev godkendt og optaget i Tryg Fondens landsdækkende korps af besøgshunde.

Molly er besøgshund på Perlen. Røde Kors Hjemmets afsnit for demente, som menes at drage fordel af kontakten med en hund, da det

stiller færre krav til dem end kontak-ten til et menneske. Der er dog ikke videnskabelig belæg for den anta-gelse, som netop nu er genstand for yderligere forskning.

Der er dog næppe tvivl om, at mange af de ældre oplever en øje- blikkelig glæde af kontakten med hunde, uanset om det har en gavnlig virkning på deres tilstand på længere sigt eller ej.

Molly kommer på besøg en gang om ugen sammen med sin ejer, Karina Juelskjær.

Karina er ramt af leddegigt og er med mellemrum lænket til en kørestol. Tilfældigt læste hun om Tryg Fondens besøgshunde, og da Molly, lige fra hun var hvalp, var en rolig og velafbalanceret hund, fandt hun det nærliggende at søge om optagelse i korpset ved en af de sessioner, der med regelmæssige mellemrum holdes forskellige steder i landet.

Molly bestod med glans efter både test for sygdomme og adfærd og gæster nu Perlen hver torsdag.

MOLLY ER EN KÆR GÆST

Karina Juelskjær og Molly blev optaget i Tryg Fondens korps af besøgshunde i foråret og er nu faste gæster på Perlen.

200920082007

En kommunalreform reducerer

antallet af kommuner til 98, mens

14 amter bliver til fem regioner.

En politireform centraliserer

politiet.

Ny Alliance, senere Liberal

Alliance, stiftes og kommer

i folketinget.

Bankpakke på 100 mia. kr. til

kriseramte danske banker.

Lindøværftet lukker.

Anders Fogh Rasmussen udnæv-

nes til NATO’s generalsekretær.

FN har klimakonference

i København.


Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, indvies.

66

TrygFondens Besøgshunde

TrygFondens Besøgshunde er

sunde, robuste og velsocialiserede

familiehunde med en rolig adfærd.

Deres ejere er kompetente perso-

ner, der ønsker at give en smule

af deres tid til sårbare mennesker,

der ellers ikke har mulighed for

kontakt til en hund. For at blive

godkendt som besøgshund i ord-

ningen skal hund og ejer gennem

en rekrutteringsproces, der skal

sikre, at besøget bliver en god

oplevelse for alle parter.

Molly får en kærlig hånd af Tove Nielsen

med Elisabeth Salomonsens hjælp.

2011 20122010

Danmark vinder

EM i håndbold.

Loven om homo-vielser

træder i kraft.

Lukkeloven afskaffes og

erstattes af en helligdags-

lov Det reducerer antallet

af lukkedage til 13 om året.

En dansk familie tages som

gidsler ud for Somalia.

Et voldsomt terrorangreb

rammer Oslo og Utøya.

77 personer dræbes.

Helle Thorning-Schmidt

bliver Danmarks første

kvindelige statsminister.


Muhammedtegneren Kurt

Westergaard udsættes for

et attentat.

Søren Gade (V) stopper som

forsvarsminister og forlader dansk

politik for en stund efter flere

uheldige sager i forsvaret.

Hvid jul for 2. år i træk.

Det er den røde næse, der vækker genkendelsens glæde.

68

De kender hende, men ikke fordi de ved, hvem hun er. Det er den røde næse, der vækker genkendelsen og genken-delsens glæde, forklarer omsorgsklov-nen Kikka, mens hun med smil, sang og hunden Mille, forsøger at komme i kontakt med beboerne på Røde Kors Hjemmets demensafsnit Perlen.

Det lykkes. Mens en er i gang med at nynne motiveret af Kikka, fortæller en anden en lang historie om hunde, der har været i familien, mens Kikka lytter interesseret og med små spørgsmål holder fortællingen i gang. En rørende historie om hunde, der igen og igen bliver kørt ihjel af postbudet.

Kikka er på Røde Kors Hjemmet en gang om måneden betalt af beboerle-

gatet. Hun og Mille er velkomne gæster. Ikke kun blandt de demente, mens også blandt de øvrige beboere, der sætter pris på klovnens besøg og gode humør.

Der er altid gensynsglæde, masser af kram, grin, glæde, sang og dans samt godbidder til Mille.

DET ER DEN RØDE NÆSE

Omsorgsklovnen Kikka besøger Røde Kors Hjemmet

Johanne Kirk Møller er i sin egen verden, som klovnen Kikka langsomt bevæger sig ind i, og det resulterer i et stort kram.

Ebba Christensen er ellers ikke så meget for hunde, men

sammen med Kikka bliver forbeholdet brudt.

69

201520142013

Uenighed om salget af DONG

splitter regeringen. SF forlader

ABF-regeringen.

Lars Løkke overlever mistillid og

fortsætter som V-formand.

DSB indfører rygeforbud

på perroner og stationer.

Kommunernes Landsforening

lockouter lærere.

Stormen Bodil koster 72-årig

kvinde livet.

Ligestillingsnævnet fastslår,

at det ikke er ulovligt at

afvise ammende som kunder

i cafeer o.l.

Det satiriske

magasin

Charlie Hebdos

i Paris angribes

af terrorister. 12

mennesker dør.

I København dør tre ved et attentat

på Krudttønden og synagogen

i Krystalgade.

FOTO: WIKIMEDIA


70

Røde Kors Hjemmet i Sorø 1967-2017Redaktion: Per. H. Larsen, Henning Thomsen og Lis AndersenTekster: Journalist Peter Finn LarsenGrafisk tilrettelæggelse og layout: Michael Blomsterberg / FingerprintTryk: Leman Grafisk

20172016

Et skyderi på en natklub

i Istanbul koster 39 menne-

sker livet.

En selvmordsbomber koster

22 personer livet ved en

koncert i Manchester.

Et forslag om at hæve pen-

sionsalderen bliver opgivet.

En lastbil drøner ind i en

stor menneskemængde, der

fejrer Bastilledagen i Nice.

En lastbil kører direkte ind

i gæsterne ved et jule-

marked i Berlin.

Englænderne stemmer ja til

at forlade EU.


HJEMMETHJEMMET

HJEMMET

1967–2017

RØ

DE

KO

RS

HJE

MM

ET

I SO

RØ

| 1967–20

17

Farvel og på gensyn

Documents

RØDE KORS HJEMMET I SORØ