Embed Size (px)
Citation preview
Slutevaluering af projekt
Årets Gentleman
udfærdiget af
Klaus Goldschmidt Henriksen, chefkonsulent, SPUK
Jon S. Frederiksen, projektkoordinator, SPUK
Anna Lindqvist, projektkoordinator, SPUK
i december 2018 – januar 2019
________
2
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................. 4
1. Resumé af projekt Årets Gentleman ................................................................................... 5
Aktiviteter i projektforløbene ........................................................................................................ 6
2. Konklusion ......................................................................................................................... 8
Konklusion på de kvalitative mål ................................................................................................... 9
Konklusion på de kvantitative mål ............................................................................................... 11
3. Evalueringsdesign og empiri ............................................................................................. 12
Empiri ......................................................................................................................................... 12
Kvalitative observationer ................................................................................................................ 13
Kvalitative, semistrukturerede interviews .................................................................................... 13
Kvantitative data .............................................................................................................................. 14
4. Den kvalitative del ........................................................................................................... 15
De kvalitative mål ....................................................................................................................... 15
Observationer ............................................................................................................................. 15
Intro-aften ......................................................................................................................................... 15
Bootcamp .......................................................................................................................................... 16
Midtvejsfremlæggelsen ................................................................................................................... 20
Events ................................................................................................................................................ 20
Vinderreception ............................................................................................................................... 23
Fagligt Kick-off for mentorerne ......................................................................................................... 23
Med bandekonflikten i baggrunden ................................................................................................ 24
Analyse ....................................................................................................................................... 25
Valg af ungdomsklub ........................................................................................................................ 25
Samarbejde på tværs ....................................................................................................................... 25
Samarbejde med Folkeskolen ......................................................................................................... 25
Målgruppen ...................................................................................................................................... 26
GfG’ernes rolle og ung-til-ung ......................................................................................................... 26
Mentorarbejdet ................................................................................................................................ 27
Tovholder / lederens rolle .............................................................................................................. 28
Forældresamarbejdet ...................................................................................................................... 28
Introaftenen ...................................................................................................................................... 29
Bootcamp .......................................................................................................................................... 29
Arbejdet med events ........................................................................................................................ 30
Arbejdet med kodeks ....................................................................................................................... 31
Vinderreceptionen ........................................................................................................................... 32
Implementering efter projektperioden .......................................................................................... 33
5. Den kvantitative del ......................................................................................................... 35
De kvantitative mål ..................................................................................................................... 35
Kvantitative data ......................................................................................................................... 36
________
3
Kvantitative konklusioner ............................................................................................................ 36
Antal deltagere .................................................................................................................................. 36
Kriminalitet ........................................................................................................................................ 37
Forbedring i skolen ............................................................................................................................ 37
Forbehold ................................................................................................................................... 38
6. Perspektivering: Metoderne i Årets Gentleman ................................................................ 39
Om målgruppen: Unge drenge fra udsatte boligområder .............................................................. 40
Unge på kanten .................................................................................................................................. 40
Tillid............................................................................................................................................ 42
Ung-til-ung ......................................................................................................................................... 43
Sociale kompetencer ................................................................................................................... 44
Kodeks og de unges selvforståelse .................................................................................................... 45
At tro på at ting kan lykkes .......................................................................................................... 46
Praksisfællesskaber ............................................................................................................................ 47
Mentorrollen ..................................................................................................................................... 49
Anerkendelse .............................................................................................................................. 50
Fælles tredje ...................................................................................................................................... 51
Litteraturliste ....................................................................................................................... 53
Bilag: Interviews .................................................................................................................. 55
med de unge ............................................................................................................................... 55
med klubmedarbejderne ............................................................................................................. 57
med GfG ..................................................................................................................................... 59
________
4
Indledning Dette skrift er slutevalueringen af projekt Årets Gentleman, skrevet af SPUK for SSP København.
Projekt Årets Gentleman forløber i perioden, sensommeren/efteråret 2016 til sensomme-
ren/efteråret 2018. Som beskrevet i evalueringsdesignet, leverer SPUK i alt to skriftlige ned-
slag, hvoraf dette er det sidste. Denne slutevaluering omfatter og er sammenfattet på baggrund
af observationer og erfaringer fra projektets tre forløb:
1. Klubben ‘Satellitten’, Amager (august–november 2016)
2. Klubben ‘Terrasserne’, Tingbjerg (august–november 2017)
3. Klubben ‘Hoffmans Minde’, Valby (august–november 2018)
To andre forløb skulle have været afviklet, men blev aflyst i de indledende faser:
– Et forløb skulle have været afviklet i samarbejde med klubben ‘Smørhullet’, Brønshøj-
Husum (foråret/sommeren 2017). Forløbet kunne ikke lade sig gøre grundet konflikt
mellem ungdomsklubben og en toneangivende gruppe unge og blev afblæst i de indle-
dende faser.
– Et forløb skulle have været afviklet i samarbejde med klubben ‘Smedetoften’, Bispebjerg
(foråret/sommeren 2018). Forløbet blev afblæst efter et par indledende møder, hvor
klubben blev opmærksomme på, at de ikke havde kapacitet til at gennemføre projektet.
Disse aflyste forløb nåede ikke at bidrage med substantielle indsigter til denne evaluering, og
de spiller derfor ingen rolle heri.
Denne midtvejsevaluering består af 6 kapitler, litteraturliste og et bilag:
1. Resumé af projekt Årets Gentleman
2. Opsummerende konklusion
3. Evalueringsdesign og empiri
4. Den kvalitative del
5. Den kvantitative del
6. Perspektivering: Metoderne i Årets Gentleman
Litteraturliste
Bilag: Interviews
________
5
1. Resumé af projekt Årets Gentleman Projekt Årets Gentleman begyndte som et samarbejde mellem SSP København og de unge fra
gruppen G for Gentleman.1 Denne gruppe blev til under projektet Mind Your Own Business i
2011-12, hvori de udviklede deres eget brand, ”G for Gentleman” – et tøjmærke med et sæt af
værdier formuleret som brandets kodeks.2
Gruppen tog selv initiativ til projekt Årets Gentleman gennem en kontakt til SSP København
i 2013-14, med formålet at viderebringe deres personlige erfaringer med at vokse op i et udsat
boligområde til andre unge i samme situation.
G for Gentleman-gruppen består i dag af Asim, Hakan, Mohamed, Rojvan, Younes og ikke
mindst gruppens manager, Anne Marie Mathiasen. I dag holder gruppen desuden foredrag for
unge rundt omkring i Københavnsområdet.
Projekt Årets Gentlemans overordnede koncept er, at GfG og SSP indgår i samarbejder med for-
skellige ungdoms- og fritidsklubber i Københavnsområdet for at arbejde med lokalområdets
unge drenge i et intensivt forløb. Det overordnede projektforløb består af flere underordnede
forløb af 3-4 måneders varighed, fra det indledende møde i personalegruppen til den afslut-
tende Vinderreception med de unge. Projektet præsenteres af SSP København således:
“ ”Årets Gentleman” er et forløb på 3-4 måneder, hvor de unge frivillige fra G for Gentleman
står for forskellige workshops, 3 dages Bootcamp på internat, løbende fungerer som sparrings-
partnere for de deltagende lokale unge i udvikling af en lokal aktivitet eller event. Dette sker
med base i en klub eller værested og med lokale medarbejdere som samarbejdspartnere.3 Gu-
leroden for de deltagende unge er bl.a., at de bliver indstillet til titlen som ”Årets Gentleman”,
hvor prisen, udover titlen og æren, er en rejse sammen med G for Gentleman og en medarbej-
der. ”4
Fra de unge deltageres perspektiv er projekt Årets Gentleman ved første øjekast en konkur-
rence, hvor man kan vinde en rejse ved at leve op til sit holds Gentleman-kodeks og ved at af-
holde det bedste event.
Fra et socialpædagogisk perspektiv er projektet et kursus i almen dannelse og almenmenne-
skelige dyder, som de unge formulerer i deres kodeks, arbejder med undervejs og demonstre-
rer i deres events. Derudover er det et forløb, hvor de unge gennem arbejdet med at forberede
og afvikle deres event til glæde for andre, får styrket deres tillid til andre, udviklet deres sociale
kompetencer, styrket deres tro på at ting kan lykkes for dem, samt oplever sig anerkendte som
ligeværdige medborgere. Endelig er Årets Gentleman også et forløb med et ung-til-ung perspek-
tiv, hvor de unge fra GfG naturligt bliver positive forbilleder og rollemodeller for de unge.
1 De unge fra GfG vil fremover blive benævnt ”GfG”. Når dette også indbefatter gruppens manager Anne Marie Mathiasen, vil dette blive nævnt eksplicit. 2 Se gruppens egen hjemmeside: http://gforgentleman.bigcartel.com 3 De lokale medarbejdere, der indgår i projektet, er fremover benævnt som ”mentorer” 4 Se SSP København: “Årets Gentleman – en manual til gennemførelse af projektet”
________
6
Aktiviteter i projektforløbene
Aktivitet Satellitten,
Amager
(efteråret 2016)
Terrasserne,
Tingbjerg
(efteråret 2017)
Hoffmans Minde,
Valby
(efteråret 2018)
Opstartsmøder (mellem
klub, andre lokale aktører,
GfG og SSP København)
11. maj
1. juni
27. juni
10. aug.
24. aug.
14. aug.
16. aug.
Intro-aften 10. aug. 30. august 21. aug.
Projektgruppemøder (mel-
lem klub, GfG og SSP Køben-
havn)
15. aug.
1. sep.
15. sep.
13. okt.
26. okt.
10. nov.
12. sep.
26. sep.
13. okt. (SSP &
klubleder)
16. okt. (SSP &
GfG)
24. okt.
7. nov.
21. nov.
3. sep.
18. sep.
25. sep.
2. okt.
9. okt.
16. okt.
23. okt.
30. okt.
13. nov.
Bootcamp 19.–21. aug. 15.–17. sep. 7.–9. sep.
Ekstra møde med deltagere
efter Bootcamp
28. sep.
Møder mellem unge og deres
mentor
Ca. ugentligt efter
Bootcamp
Ca. ugentligt efter
Bootcamp
Ca. ugentligt efter
Bootcamp
Midtvejsfremlæggelse af de
unges projektidéer og ar-
bejde med kodeks
29. sep. 2. okt.
Events arrangeret af de unge 17. okt.
20. okt.
22. okt.
25. okt.
30. okt.
2. nov.
9. nov.
10. nov.
12. nov.
Løbende over 5
uger (Instagram)
25. okt.
29. okt.
30. okt.
8. nov.
Vinderreception 19. nov. 30. nov.
18. jan. (middag
med deltagerne,
undtagen vin-
derne)
23. nov.
Evaluering 7. dec. (SPUK &
deltagere)
11. dec. (SPUK &
deltagere)
4. dec. (SPUK og
deltagere)
________
7
8. dec. (SPUK &
klubben)
14. dec. (SPUK og
GfG)
21. dec. (SPUK &
GfG)
8. jan. (SPUK &
klubben)
9. jan. (SSP &
klubben)
4. dec. (SPUK og
mentorer)
10. jan. (SPUK og
GfG)
________
8
2. Konklusion Projekt Årets Gentleman er et spændende projekt, som bidrager med vigtige pædagogiske per-
spektiver, og som har potentiale til at skabe vigtige forandringer for de unge deltageres liv og
fremtid. Projektet har afprøvet nogle spændende metodiske greb i form af arbejdet med events,
kodeks og arbejdet med ung-til-ung.
Som alle andre projekter, der afvikles for første gang, er der altid mange uforudsete forhin-
dringer, og der er altid mange aspekter, der kan justeres og forbedres. Desuden er det svært at
sige noget om langtidseffekter; dels fordi projektet og vi evaluatorer kun følger de unges liv i
en kortere periode, og dels fordi de unges liv er påvirkede af mange andre faktorer.
Ifølge de involverede medarbejdere og ledere er de vigtigste resultater:5
• De unge deltagere har fået nye færdigheder og mere ansvarsfølelse.
• De unge har fået et nyt syn på og mere respekt for personalet i deres klub, og der er
skabt bedre relationer mellem de unge og medarbejderne (mentorerne).
• De unge blev opmærksomme på, at de selv skulle gøre noget for at skabe forandring,
og flere fik fritidsjob efterfølgende.
• Der er skabt et større sammenhold blandt de unge, stærkere disciplin og selvtillid.
• Der er skabt en god relation og mere tillid mellem klubbens medarbejdere og foræl-
drene.
• Der er skabt større tillid på tværs af forskellige befolkningsgrupper i lokalområdet.
• Der er skabt et bedre samarbejde mellem kollegaer.
• Der er opstået mere anerkendelse hos de øvrige medarbejdere i klubben overfor de
unge.
• Der er skabt en ændret praksis i den pædagogiske tilgang.
Sammenfattende har projekt Årets Gentleman fungeret som et socialpædagogisk koncept med
stort potentiale til at skabe vigtige forandringer for de unge deltageres liv og fremtid.
Denne slutevaluering vil både evaluere projektforløbet og bidrage med idéer, der kan inspirere
andre til at tage tråden op fra Årets Gentleman. I det følgende vil vi kortfattet konkludere ud fra
hvert enkelt mål i evalueringsdesignet.
5 Punkterne er opsamling udarbejdet af SSP København på baggrund af workshops på temadag for deltagere fra de tre forløb, der er omfattet af denne evaluering, samt det første pilotprojekt i Klub Gaia i Gyldenrisparken på Amager. Udsagnene afspejler til en vis grad også langtidseffekten af projektet, da klubberne på tidspunktet for temadagen i januar 2019 havde afsluttet projektet i hhv. 2014, 2016, 2017 og 2018.
________
9
Konklusion på de kvalitative mål
At have GfG som samarbejdspartnere er det vigtigste bidrag til projektets pædagogiske kerne
og projektmæssige originalitet.
GfG’erne har i projektperioden haft stor indflydelse på de unges selvforståelse. Den enkeltes
selvforståelse og fremtidsplaner er i høj grad blevet præget af GfG som forbilleder og rollemo-
deller. Dette skal ses i lyset af, at projektet foregår i udsatte boligområder, hvor en del ældre
drenge er en del af et kriminelt miljø, og derfor kan blive forbilleder på en kriminel levevis.
Flere steder bruges begrebet “lillebror-generationen” om, hvordan de unge – drengene især –
er meget påvirkede af deres storebrødres valg i livet. I den sammenhæng har GfG tilbudt de
unge et alternativ.
Derudover har det haft en særlig betydning, at GfG har indgået i et praksisfællesskab med
projektets unge deltagere i arbejdet med kodekset og events. Dette har skabt en tæt relation og
en særlig ramme for, at de unge kunne lære noget af GfG. I løbet af projektperioden træder GfG
altså ind og påtager sig rollen som gode forbilleder, som de unge direkte kan identificere sig
med og prøve at leve op til.
Samarbejdet mellem klubberne og GfG har givet klubberne mulighed for at udvikle nye pæda-
gogiske strategier i forhold til
• ung-til-ung relationsarbejdet,
• arbejdet med de unges selvforståelse og opførsel gennem arbejdet med kodeks,
• arbejdet med de unges ansvarlighed og medborgerskab gennem arbejdet med events.
Mange klubmedarbejdere beretter, at de er blevet inspirerede til at bruge de ældre unge i klub-
ben som rollemodeller for de yngre unge. Samtidig har flere klubmedarbejdere i mentor-arbej-
det fået erfaring med at snakke med de unge om mere følsomme emner om de unges personlige
udvikling. Derudover har klubberne fået erfaring med at arbejde med events udenfor klubben,
hvor de unge har en bærende rolle, og mange beretter at dette inspirerer dem til at give de unge
mere ansvar. Dette afspejler en ændret holdning til det pædagogiske arbejde i klubberne, hvor
Mål: Betydning af de ’gamle’ GfG’ere som samarbejdspartnere og rollemodeller for de unge,
der er i forløbet.
Mål: Betydning af samarbejdet med de ’gamle’ GfG’ere for medarbejdere fra klubberne, Kort
Snor, Gadeplan, og herunder om dette samarbejde kaster ny viden af sig i forhold til:
o Nye pædagogiske strategier og viden
o Ændrede holdninger til det pædagogiske arbejde fra medarbejdernes side
________
10
de unge i højere grad gøres medansvarlige, fremfor at være ‘passive’ brugere af klubbernes til-
bud. De unge skifter position og attitude fra at være almindelige ‘uregerlige’ unge i klubben eller
i skolen til at være ansvarlige, disciplinerede og koncentrerede. Denne nye måde at arbejde på
i klubberne er bestemt krævende og udfordrende også for klubmedarbejderne, men medarbej-
derne mener selv, at den er indsatsen værd.
Forældresamarbejdet er betydningsfuldt for at sikre, at de positive forandringer bliver bemær-
ket og bragt med ind i familierne.
I begyndelsen af projektforløbene var mentorer og/eller klubledere rundt hos familierne og
fortælle forældrene om projektet. Pædagogerne fortæller, at det var en god oplevelse at bringe
en positiv nyhed om drengene – i modsætning til størstedelen af forældrekontakten, der hand-
ler om problemer. I to forløb, i Tingbjerg- og Valby-forløbene, hvor forældrene mødte op til
Vinderreceptionerne, oplevede forældrene desuden at se deres drenge blive rost og hyldet på
scenen. Flere forældre var også henne at snakke personligt med GfG efter programmet. Særlig
en af klubberne har fremhævet, at forældrekontakten er blevet markant bedre efter projektfor-
løbet.
Forældresamarbejdet har dog også vist sig vanskeligt i projektforløbene. Det var i nogle til-
fælde svært at komme igennem med den første kontakt til forældrene. Efterfølgende har det
også været svært at vedholde kontakten til forældrene, så de undervejs fulgte med og tog del i
de unges arbejde med kodeks og events. For eksempel har det betydet, at det ikke lykkedes at
få forældrene til at møde op til Vinderreceptionen i et af forløbene, selvom pædagogerne brugte
meget tid på at få kontakt til forældrene ved starten af forløbet.
Erfaringen fra projektforløbene viser, at en god forældreinddragelse kræver, at klubberne
arbejder intensivt og vedholdende på at etablere og vedligeholde forældrekontakten. Erfarin-
gen viser, at det er en god investering.
Det er ikke muligt at sige noget om langtidseffekten af projektet.
De unges egne beretninger er ikke entydige; men mange af de unge beretter om, at de kan
mærke en positiv forandring. Mange nævner, at de trives bedre i skolen, efter de har efterstræbt
deres kodeks om at opføre sig disciplineret og selvstændigt. Mange nævner også, at de trives
bedre hjemme ifamilien. Mange nævner, at de er blevet mere opmærksomme på, hvordan man
Mål: Hvordan samarbejdet med forældrene kan styrkes. Dette samarbejde er ofte vanskeligt
og det har også vist sig vanskeligt i pilotprojektet.
Mål: Desuden ønskes et fokus på langtidseffekten – altså om de unges adfærd ændrer sig så
det også er en adfærd, der kan genfindes hos de unge efter projektperioden.
________
11
bør opføre sig på gaden i selskab med vennerne, og hvordan man kommunikerer og socialiserer
med andre mennesker.
Klubmedarbejderne beretter, at de unge generelt har fået en større forståelse omkring lo-
kalsamfundet og dets andre borgere. For eksempel har et holds event om at hjælpe hjemløse
givet dem en konkret erfaring med at møde og tale med disse medborgere. Arbejdet med events
– og særligt det at gennemføre en event – har desuden givet de unge en succesoplevelse, som
har smittet af på deres gå-på-mod og selvtillid.
Konklusion på de kvantitative mål
Der var lidt færre deltagere på alle projektforløb fra begyndelsen. Det gennemsnitlige antal af
deltagere, der gennemførte og blev indstillet til Årets Gentleman, levede dog op til målet.
Det er ikke oplyst, at nogle unge har begået kriminalitet, mens de har været en del af forløbet
på nær et enkelt tilfælde. Et par unge i Tingbjerg-forløbet har udvist bekymrende adfærd.
Flertallet af skoleudtalelserne for Amager-forløbet og for Valby-forløbet melder om faglig og
social forbedring i projektperioden, mens skoleudtalelserne for Tingbjerg-forløbet ikke melder
om hverken positive eller negative forandringer.
Der kan ikke siges noget meningsfyldt omkring det femte mål, at antallet af enkeltsager for
hele bydelen skal være faldet i projektperioden. Projektforløbene har involveret 8-12 individer
og varer blot i 3-4 måneder, og alene pga. dette relativt begrænsede omfang er det urealistisk,
at forløbene skulle være udslagsgivende i forhold til, , om antallet af SSP-enkeltsager er faldet
i en hel bydel.
Mål:
• Mindst 15 unge deltagere pr. område.
• Ud af de 15 gennemfører mindst 10 unge.
• Der indstilles 6 unge fra hvert område til Årets Gentleman.
• Det kan via kriminalitetsstatistikken ses, at de deltagende unge ikke begår krimi-
nalitet i projektperioden eller i perioden under ”stafetuddannelsen” og efterføl-
gende.
• I de deltagende bydele vil antallet af SSP enkeltsager være faldende med 50 % i
den periode, projektet finder sted i bydelen (som ovenstående).
• Deltagernes skoler kan melde om faglig og social forbedring samt en forbedring
i de unges læringskompetencer.
________
12
3. Evalueringsdesign og empiri SPUK’s rolle i denne evaluering er primært at observere og deltage på de enkelte forløbs cen-
trale milepæle, møder og begivenheder. Dette er altså en hovedsageligt kvalitativ opgave, hvor-
for vægten i denne evaluering er lagt hovedsageligt på den kvalitative del. SSP København har
stået for at indsamle de kvantitative data. SPUK’s konkrete opgave er formuleret således (ud-
drag af evalueringsdesignet):
Løbende tilbagemeldinger
På baggrund af henholdsvis Amager- og Tingbjerg-forløbene præsenterede SPUK hver gang
sine observationer og konklusioner for SSP København og GfG-holdet.
Efter sidste forløb i Valby blev der afholdt en samlet temadag, hvor SPUK præsenterede de
samlede metodiske konklusioner og perspektiver for repræsentanter fra alle de deltagende
klubber, GfG og SSP København.
Empiri I det følgende oplistes kort det empiriske materiale, SPUK og SSP København har indsamlet i
løbet af de tre forløb.
Udover opdragets planlagte observationer, har vi deltaget i bl.a. flere projektgruppemøder
og andre vigtige møder. Dertil har vi fundet det relevant at interviewe klubmedarbejdere og
ledere efter alle forløbene.
Evalueringen tilrettelægges således, at evaluator gennemfører observationer på/deltager i
nogle af de centrale milepæle i de enkelte forløb. Det vil være på:
• Første projektgruppemøde (for medarbejdergruppen og GfG-holdet)
• Intro-aften
• En dag Bootcamp
• To workshop-aftener
• To events
• Vinderreception
Derudover vil evaluator efter hvert forløb gennemføre et fokusgruppeinterview med de
unge og et med GfG’erne. Målet med disse observationer og interviewet er at give et billede
på de unges og GfG’ernes udbytte af forløbet.
Denne kvalitative evaluering af de enkelte forløb suppleres med den kvantitative, som di-
rekte tager afsæt i projektets succeskriterier.
________
13
Kvalitative observationer Det følgende oplister de specifikke begivenheder, SPUK har deltaget i og observeret på:
1. forløb: ‘Satellitten’, Amager • Første projektgruppemøde
• Intro-aften
• En dag på Bootcamp
• Midtvejsfremlæggelse
• To workshop-aftener
• To events
• Vinderreception
2. forløb: ‘Terrasserne’, Tingbjerg
• Første projektgruppemøde
• Fire yderligere projektgruppemøder løbende
• Intro-aften
• En dag på Bootcamp
• To ekstraordinære møder hos SSP København
• En event
• Dommerkomité-møde
• Vinderreception
3. forløb: ‘Hoffmans Minde’, Valby
• Første projektgruppemøde
• Yderligere tre almindelige projektgruppemøder i løbet af perioden
• Fagligt Kick-off
• Bootcamp
• Midtvejsfremlæggelse
• En event
• Vinderreception
Kvalitative, semistrukturerede interviews 1. forløb: ‘Satellitten’, Amager
• Fokusgruppeinterview med de unge deltagere
• Fokusgruppeinterview med medarbejdere/mentorer
• Fokusgruppeinterview med GfG
2. forløb: ‘Terrasserne’, Tingbjerg
• Interviews med 3 unge deltagere individuelt
________
14
• Fokusgruppeinterview med medarbejdere/mentorer
• Fokusgruppeinterview med GfG
3. forløb: ‘Hoffmans Minde’, Valby
• Fokusgruppeinterview med de unge deltagere
• Fokusgruppeinterview med medarbejdere/mentorer
• Fokusgruppeinterview med GfG
Kvantitative data • Konkrete optællinger
• Data fra SSP Københavns statistikker
________
15
4. Den kvalitative del Dette kapitel gennemgår evalueringens kvalitative mål og observationer fra projektets centrale
begivenheder. Dernæst gennemgås SPUK’s analyse på baggrund af observationerne og de gen-
nemgående pointer nævnt i interviews med projektets involverede, som er refereret selvstæn-
digt i bilag sidst i denne rapport.
De kvalitative mål Uddrag af evalueringsdesignet:
Observationer Intro-aften “ De unge (og GfG) kom dryssende fra kl. 19:00. Det blev til 12 fremmødte Tingbjerg-unge denne
aften i fritidsklubbens køkken-alrum (hvilket var betydeligt flere deltagere end ved Amager-
forløbet med blot 6 fremmødte). De unge havde krudt i røven, og det krævede alle pædagogers
opmærksomhed at bevare roen i det store selskab. Efter en halv times ventetid gik Intro-afte-
nen i gang; projektkoordinator fra SSP København tog ordet, og GfG præsenterede de store lin-
jer i projektet. (3 af de 6 GfG-drenge var kommet.) De unge spidsede ører, og der var pludselig
stille i det propfulde køkken-alrum. De unge fra GfG fangede de unges opmærksomhed på en ny
måde. ” (notater fra Tingbjerg-forløbet)
I Amager- og i Tingbjerg-forløbet holdt GfG en brandtale. I Valby-forløbet fortæller mentorerne,
at der var en flad stemning under selve præsentationen, men da deltagererne og GfG efterføl-
gende spillede fodbold sammen, lykkedes det at fange de unges interesse.
Der blev på mødet mellem SSP-København og SPUK derudover diskuteret nogle mere kvali-
tative mål for evalueringen. Disse er i forhold til de forskellige målgrupper:
• Betydning af de ’gamle’ GfG’ere som samarbejdspartnere og rollemodeller for de
unge, der er i forløbet
• Betydning af samarbejdet med de ’gamle’ GfG’ere for medarbejdere fra klubberne,
Kort Snor, Gadeplan, og herunder om dette samarbejde kaster ny viden af sig i for-
hold til:
o Nye pædagogiske strategier og viden
o Ændrede holdninger til det pædagogiske arbejde fra medarbejdernes side
• Hvordan samarbejdet med forældrene kan styrkes. Dette samarbejde er ofte vanske-
ligt, og det har også vist sig vanskeligt i pilotprojektet.
• Desuden ønskes et fokus på langtidseffekten – altså om de unges adfærd ændrer sig,
så det også er en adfærd, der kan genfindes hos de unge efter projektperioden.
________
16
I Amager-forløbet var et par piger også mødt op for at være med, og de var ærgerlige over,
at projektet kun var for drenge.
I Amager-forløbet var kun en mentor med på denne Intro-aften; i Tingbjerg-forløbet var der
5 mentorer. I Valby deltog alle mentorer.
Bootcamp “ Formiddagens refleksionsøvelser og plenumdiskussion ved Anne Marie var ekstremt effekt-
fulde. Først snakkede GfG manager Anne Marie lidt om forskellige følelser i følelsesladede situ-
ationer, og de unge blev sat til at reflektere over disse: Indledningsvist spørger hun fx, “Kender
du den følelse, der opstår, når man bliver holdt udenfor?”. Derpå snakkede de unge så med
GfG’erne i deres 2-mandshold om situationer fra deres eget liv. Efter et par minutters summen
samledes opmærksomheden i plenum, og de unge kunne række hånden op og dele deres re-
fleksioner. Én rakte hånden op og delte følelsen, at man kan godt føle sig udenfor, når man ikke
får den SMS om, at der sker noget sammen med de andre. Som øvelsen skred frem, fik de åbnet
gradvist op for deres personlige oplevelser. Denne refleksionsøvelses pædagogiske højdepunkt
var de følelsesmæssigt sarte splitsekunder, hvor én ung i plenum netop har delt noget person-
ligt, og resten af de unge kigger observant rundt på hinanden. De observerer hinanden med
lynets hast for at vurdere, hvorvidt de skal billige eller misbillige det delte. At tillade følelses-
mæssige ærlighed i dette rum var svært – de unge er hinandens hårdeste dommere – og det var
en stor succes, at det lykkedes. ” (notater fra Tingbjerg-forløbet)
I øvrigt gjorde vi følgende observationer under Bootcamp:
• På Bootcampen deltager alle de unge og alle mentorerne og alle GfG’erne.
• Lørdag formiddag består af klasseundervisning med oplæg og dialog om teoretiske em-
ner, som hjernens funktion, almen psykologi, fight- og flight-respons, osv.
• I pauserne er de unge kåde og har behov for at grine og røre sig.
• Mentorerne pjatter og er sammen med de unge i pauserne.
• Gruppearbejdet er koncentreret. GfG’erne er ordstyrere og stiller spørgsmål til de unge,
som de besvarer, når de udarbejder deres kodeks.
• De unge er i starten lidt stille, men bliver mere og mere aktive i fremlæggelsen af deres
gruppearbejde.
• Undervisningen er meget ambitiøs, med oplæg og dialog i plenum om svære emner. Det
efterfølgende gruppearbejde er også ambitiøst, men fungerer med GfG unge som indpi-
skere.
• Efter afslutningen af dagens program er de unge vilde og på to af de tre bootcamps op-
står uhensigtsmæssige situationer med lidt hårdhændet behandling af omgivelserne og
konflikter med personalet.
• Der opstår ikke konflikter i samme slags i Valby. Til gengæld er der en situation med en
af deltagerne, der ender med at blive hentet. Det viser sig efterfølgende, at han ikke er
________
17
en del af samme vennegruppe som de andre deltagere, og følte sig presset til at tage af
sted – i håb om at en flertallets andre venner kunne få pladsen.
Udarbejdelse af kodekserne
Konceptet med kodeks introduceres for de unge på Bootcamp som et led i Anne Marie Mathia-
sens workshop. Her deler unge-gruppen sig op i deres tomandshold og sætter sig med holdenes
respektive GfG ’er. Dette gruppearbejde er en snak, der leder op til at formulere indholdet af
deres kodeks. Denne snak har bl.a. taget udgangspunkt i et skema (se nedenstående eksempel),
der stiller en række spørgsmål vedrørende skole, familie, venner, én selv, ens område og ens
fremtid. I sidste ende formulerer de unge hver især et sæt af dyder i hver deres kodeks (se
eksemplet på den følgende side). Efter dette gruppearbejde samles de unge igen i plenum, og
de unge fremlægger deres kodeks med GfG i plenum. Kodekserne bliver derefter et tilbageven-
dende element senere i projektforløbene.
________
18
Eksempel på et udfyldt skema:
________
19
Eksempel på et udfyldt kodeks:
________
20
Midtvejsfremlæggelsen Midtvejs i Amager- og Valby-forløbene blev der afholdt en fremlæggelse i klubben, hvor de unge
skulle præsentere deres projektideer og arbejdet med kodeks for GfG og Anne Marie Mathiasen:
“ Aftenen startede med optjek-møde med GfG-holdet, klubbens mentorer og SSP. GfG’erne
bliver briefet af Anne Marie om, hvad de skal være opmærksomme på, når de skal sparre med
holdene: De skal fokusere på selve event-idéerne, på de unges arbejde med kodeks i hverdagen,
og på hvad de unge har fået ud af forløbet indtil nu. Fremlæggelserne gik i gang, og de unge
fortalte både om deres events og deres kodeks. Det var en eksamenslignende situation, som de
unge og mentorerne tog meget seriøst. ” (notater fra Amager-forløbet)
I Valby sad GfG-holdet i et mindre rum, hvor holdene kom ind enkeltvis med deres mentor. Her
fremlagde de udvalgte områder af deres kodeks, fortalte hvordan de havde arbejdet med det,
og fremlagde herefter deres event. Grupperne fik sparring af de unge fra GfG til det videre ar-
bejde. Imens hyggede resten sig udenfor og spiste pizza. I Tingbjerg blev der ikke afholdt en
midtvejsfremlæggelse.
Events En event i Tingbjerg-forløbet var en brætspilturnering i et lokalt
fælleshus (d. 10. november 2017):
“ Allerede inden eventet officielt begyndte kl. 16:00 var der fyldt
med lokale beboere i det lille lokale, Beboercentrum. Lokalet var
fyldt med lokale børn i 10 til 15-årsalderen, der sad omkring bor-
dene og spillede. I sofagruppen sad forældrene, blandt andet del-
tageren Ilias’ moder og hendes veninder, der havde bagt drømme-
kage og var mødt op for at støtte og holde et vågent øje over de
mange børn. Holdet, Ilias og Ayub, traskede frem og tilbage og ud-
delte chips, tømte skrælleposer, skænkede Cola op og svarede på
spørgsmål om LUDO-reglerne. Deres pædagog-mentor Camilla gav
udtryk for, at hun var overrasket over at være så overflødig, da
drengene sørgede for det hele. Evaluatoren fik et spil skak med GfG-mentor Devran, der heller
ikke vidste, hvordan han skulle gøre sig nyttig. De to drenge havde mandet sig op til at tage
ansvar for det hele denne eftermiddag. ” (notater fra Tingbjerg-forløbet)
Et event i Valby-forløbet var en aften med aktiviteter og middag i Welcome House (d. 25. okto-
ber 2018):
”Jeg ankommer til Welcome House omkring kl. 17, hvor eventen har officiel start. Drengene
og deres mentorer er i gang med at gøre klar til boldspil med børnene i huset. Drengene deler
hold, forklarer regler, og mentorerne står på sidelinjen. De spiller forskellige spil, og drengene
er gode til både at snakke med de næsten jævnaldrende drenge, men også tage hensyn til de
yngste ved fx at spille bolden til dem, selvom det måske går ud over holdets point. Efterfølgende
________
21
deler drengene roser ud til mødrene i huset, der alle bliver meget glade. De er lidt for generte
til at tale med alle de voksne, men smiler og siger hej. Efterfølgende er der mad til alle gæsterne,
som drengene har købt ind til og hjælper med at servere. De deler efterfølgende slikposer ud til
alle børnene, og siger tak fordi de ville være med til aktiviteterne. Inden de går hjem, går de en
runde, og siger pænt farvel til alle.” (notater fra Valby-forløbet)
Vi gjorde os desuden følgende observationer om de unges events:
• De unges events varer i flere timer.
• De unge taler med alle, der kommer forbi og deltager. De unge er meget høflige og ven-
lige værter.
• Der kommer nogle gange andre unge fra klubben forbi arrangementerne, som kan for-
styrre en smule.
• De forbipasserende er meget positive overfor idéerne og de unge.
Samlet oversigt over de unges events:
Amager-forløbet
• ‘Payback Community’ for hjemløse og udsatte borgere. En dag om at tage hånd om
de hjemløse. Der kom en professionel frisør, der var musik og bagels. Holdet har
lavet løbesedler til at hænge op.
• Social tryghed i et lokalområde. De unge inviterede til en sammenkomst foran lo-
kalt kulturhus. Der blev serverede grillmad, kaffe, sodavand og kage.
• ‘Åbne kisten op til Hr. og Fru Danmark’. Arrangement i Amager Centret med op-
træden fra piger fra klubben, mad og snak med folk.
• En dag med ’forkælelse’ af hjemløse på Sundholm
• Grillboden for de psykiske syge fra bosted.
• Ekstra event fra en af grupperne: ‘Hjælpe hjemløse’: En bod med mad og drikke.
De unge var frivillige hjælpere ved hjemløsedag på Rådhuspladsen.
________
22
Tingbjerg-forløbet
• Fodboldturnering for ca. 20 børn fra 3.B på Tingbjerg Skoles Fritidshjem med præ-
mier til vinderne. Holdet bookede gymnastiksalen, arrangerede turneringsske-
maet, var pædagoger for børnene undervejs, kårede vinderholdet, osv.
• ‘Spilleaften’: Brætspilturnering i et lokalt fælleshus med præmier til børnene. En
af de to unge skrev og printede en A4-reklameplakat og uddelte 150 stk. De unge
stillede borde op, hjalp med reglerne, uddelte præmier, skænkede sodavand op,
ryddede op, osv.
• FIFA-turnering i Fritidsklubben for ca. 15 af klubbens børn torsdag eftermiddag.
Holdet lavede hjemmelavede burgers til de børnene, hjalp med at arrangere alt det
tekniske, kårede vinderen, trøstede turneringens taber, osv.
• Uddeling af roser til borgere i Tingbjerg by. Holdet gik rundt med røde roser og
chokoladeboller, som de uddelte til kasseassistenter, buschauffører og pensioni-
ster på gaden. Dette udviklede sig til samtaler med disse medborgere om alt fra
vind og vejr til bandekonflikt.
Valby-forløbet
• ’Gør en hjemløs glad’: Drengene delte pizza ud på Mændenes Hjem. Herefter ser-
vede de kaffe og kage. De kom tilbage til klubben med meget stærke indtryk af,
hvad et liv på gaden og med misbrug kan gøre ved en, og hvordan kriminalitet kan
være vejen dertil.
• ’Knække kriminalitet og sprede kærlighed’: Plante blomster i lokalområdet. Dren-
gene var rundt i lokalområdet og opsætte blomster med skilte i, hvor teksten var
”Knække kriminalitet og sprede kærlighed. Stop kriminalitet i vores by. Stop kri-
minalitet i Danmark”. Undervejs fik de mødt interesserede borgere, og talt med
dem.
• ’Pigerne fra Ydre Valby’: En pigeaften i klubben arrangeret af drengene. Som reak-
tion på at unge pigegrupper fylder mere og mere i kriminalitetsstatistikker og i
gadebilledet inviterede drengene pigerne ind i den ellers drengedominerede klub
til en hyggelig aften med mad og musik.
• ’Aktivitetsdag i Welcome House’: Drengene havde købt ind til mad, og mens Wel-
come House kokkererede, afholdt drengene aktiviteter for børnene. Udover fæl-
lesspisning og boldspil, delte drengene roser ud til mødrene i huset og slik til bør-
nene.
• Instagram-event: ‘Good karma pays off’. En Instagram side med 50 følgere, hvor
målet var, at lokale børn skulle dele billeder af gode gerninger. Hver uge kårede de
den bedste gode gerning og vinderen fik en præmie. Drengene var undervejs i pe-
rioden ude at dele flyers ud.
________
23
Vinderreception “ På scenen i det lokale forsamlingshus stod GfG-drengen Mohamed – med begge gummisko
plantet solidt i scenegulvet, med munden helt ind til mikrofonen og med hænderne foldet selv-
sikkert bag ryggen. Den ellers ranglede dreng lyste op under scenelamperne, der fik glitteret
bag ham til at blinke. Bordpladerne i forsamlingshuset skinnede, og på hvert bord stod der små
runde skåle med nødder, rosiner og chips. Omkring bordene foran scenen sad alle deltagernes
forældre og søskende. De unge deltagere havde selv samlet sig i en sofagruppe, hvor deres GfG-
mentorer også sad. I periferien stod klubbens pædagoger og SSPs arrangører i fint tøj og smi-
lede ligeså stolt som forældrene gjorde. Mohamed holdte endnu brandtale på vegne af GfG-
gruppen; han kan hæve stemmen til et indigneret leje, der gør de unge musestille. Han er et
forbillede, de kan spejle sig selv i, og han kan tale på en måde, de kan forstå. I dette moment
stod projektets vision klart for enhver – især de unge. ” (notater fra Tingbjerg-forløbet)
Vi har desuden gjort følgende observationer til vinderreceptionerne:
• I Amager-forløbet får de unge selv spredt idéen om, at forældrene ikke bør komme,
selvom klubben har kontaktet forældrene ved projektets start. Så forældrene kommer
desværre ikke.
• De unge møder til gengæld op i deres fine gallatøj – i modsætning til i Tingbjerg-forløbet.
• Alle projekter og deltagere bliver præsenteret og fremhæves for deres store indsats.
• Efter arrangementet på Amager forløbet er de unge gået udenfor, uden voksne, og alle
udover vinderne er utilfredse og løber efter vinderne for at tage deres blomster. En en-
kelt siger, at det er bunduretfærdigt og skælder meget ud over, hvad han synes, er de
forkerte vindere. Det er der taget højde for ved vinderreceptionen i Tingbjerg, hvor det
igen og igen bliver understreget, at alle er vindere, hvor kriterierne for udvælgelsen af
vinderne er gjort mere klart for alle – også de unge – og hvor man er særligt opmærksom
på en enkelt ung med et stærkt temperament, som der bliver talt personligt med før
offentliggørelsen af vinderne.
• I Valby møder ca. halvdelen af drengenes forældre op, og to af mødrene sidder med te-
lefoner og livestreamer hele receptionen til fædrene i Mellemøsten. Drengene kommer
alle i deres pæne bukser og hvide skjorter. På aftenen bliver der gjort meget ud af, at alle
er vindere, og der er en bonus-præmie, til alle på nær vinderholdet, i form af en middag
på MASH med GfG’erne. Underholdningen består af en dansegruppe nede fra klubben,
som skaber god stemning, og er en del af publikum resten af aftenen.
Fagligt Kick-off for mentorerne I Tingbjerg- og Valby-forløbet har SPUK’s Klaus Goldschmidt på opfordring bidraget med et
fagligt oplæg for mentorerne, der har givet et socialpædagogisk perspektiv på projektet. Dette
har generelt modtaget positiv respons, og det har desuden givet mentorerne lejlighed til at dis-
kutere pædagogik og udveksle idéer, osv.
________
24
Det har dog været diskuteret, hvor i projektforløbet, dette oplæg ligger bedst: Da det lå midt-
vejs i forløbet (i Tingbjerg-forløbet), syntes klubmedarbejderne, at det lå for sent til at have en
indflydelse. Da det lå i begyndelsen af forløbet (i Valby-forløbet), syntes klubmedarbejderne, at
det lå for tidligt til endnu at give mening. Alternativt kunne dette have været erstattet med lø-
bende supervision med mentorerne.
Med bandekonflikten i baggrunden Det er værd at knytte et par ord til temaet om bandekonflikt, som undervejs i Tingbjerg-forløbet
også nåede ud i bydelen Tingbjerg. Udover at være et tema med intens mediedækning, var det
også et tema, alle talte om og havde en holdning til.
Mest markant var skudepisoderne og mordet i lyskrydset. Bydelen er ikke større, end at
dette trak tråde til bekendte direkte involverede i GfG-projektet. Men konflikten udspillede sig
også i det små: Klubmedarbejderne observerede, at et barn pludselig kunne møde op i klubben
med et par spritnye sko eller en ny jakke, som forældrene ikke ville have råd til selv. Klubmed-
arbejderne observerede, at børn (helt ned i 10-årsalderen) blev fristet af folk fra banderne med
små opgaver og hurtige belønninger. Bandekonflikten fyldte meget i de unges liv i Tingbjerg på
dette tidspunkt. Det var et emne, alle i Tingbjerg fulgte med i.
Vinderholdet i Tingbjerg-forløbet er blandt andet kåret for de politiske overtoner i deres
event, der uundgåeligt kommenterede på og gik imod utrygheden i det offentlige rum under
bandekonflikten.
________
25
Analyse I dette afsnit går vi nærmere ind og udfolder erfaringerne fra projektet.
Valg af ungdomsklub Det er vigtigt, at klubben er godt forankret i lokalområdet, og at klubbens ledelse og medarbej-
dere har en stor kontaktflade og gode relationer til potentielle deltagere, samt medarbejdere
og samarbejdspartnere, der har lyst, tid og kompetencer til at kunne være mentorer for de unge
i projektet.
Det har på den baggrund været svært at finde klubber, der ville deltage. De tre klubber, der
har været med i projektet, er alle lykkedes med at finde ressourcerne, selvom de også har været
udfordrede på især at finde mentorer, der kunne afse tid til forløbet. Når det er lykkedes allige-
vel, skyldes det i høj grad, at ledelse og medarbejdere har kunnet se perspektiverne i projekt
Årets Gentleman og har haft et stort engagement i projektet.
Samarbejde på tværs I forhold til at hverve mentorer har det været svært at opbygge samarbejder på tværs af for-
valtninger og myndigheder. Alle mentorer, der gennemførte et forløb sammen med de unge,
var tilknyttede klubben eller det tilstødende gadeplansarbejde i Børne- og Ungeforvaltningen
(BUF). I Tingbjerg var en mentor fra Socialforvaltningen med fra start, men trak sig efter
Bootcamp. I Valby var der tilknyttet en mentor fra Politiets civile forebyggere, men hun blev
sygemeldt undervejs i forløbet, og hendes gruppe blev overtaget af en leder fra klubben.
Mentorerne har givet udtryk for, at det har været godt, at de var ansatte i klubben eller la-
vede gadeplansarbejde i tæt samarbejde med klubben. Det skyldes, at det er vigtigt fra starten
at kende og have relationer til både deltagerne og de andre mentorer i den forholdsvis korte
projektperiode på få måneder.
Samarbejde med Folkeskolen Ligesom med forældresamarbejdet bygger et tættere samarbejde med Folkeskolen på den
grundlæggende idé, at projektet virker stærkere, hvis dannelsen også kan indgå i de unges hver-
dag i skolen. Mentorerne og GfG er tæt på de unge gennem deres mentor-arbejde, men ofte er
det ikke tilstrækkeligt til at kunne fastholde de unges fokus på deres personlige udvikling i pro-
jektet. Blandt andet har de unge brug for kontinuerligt at blive mindet om det dannelsesmæs-
sige indhold i deres kodeks, og de unge har ofte glemt alt om deres kodeks, når de har forladt
klubben. At inddrage de unges skoletid ville gøre en enorm forskel. Det er kun sket i begrænset
omfang i de tre områder.
I projektdesignet er Folkeskolen tænkt ind i form af skoleudtalelserne. At skrive skoleudta-
lelserne kræver blot, at én af de unges skolelærere er bevidste om projektet, men det lægger
________
26
ikke op til, at skolelærerne engagerer sig videre i projektet eller i de unges dannelse i projektet.
Der ligger et stort potentiale i at inddrage skolelærerne i en mere aktiv rolle, hvilket kunne gøre
kodekset nærværende for de unge i dagligdagen.
Målgruppen Deltagerne i projekt Årets Gentleman har været en relativt blandet gruppe unge. Deres alder
har varieret mellem 13-17 år; fælles for dem er, at de er drenge og bosat i udsatte boligområder.
På de indledende projektgruppemøder har mentorgrupperne haft diskussionen: “Hvad er
den rette målgruppe for projektet?”. Det har vist sig at være svært at definere én målgruppe og
ét sæt af generelle kriterier for deltagelse. Det skyldes dels, at hver enkelt ung er unik og har et
unikt sæt af komplekse problemstillinger. Derfor er det altid svært at give en tilstrækkelig præ-
cis og dækkende beskrivelse af de unge, både af de enkelte unge og de unge som gruppe. Der-
udover skyldes det, at det, man siger, ofte bliver forstået anderledes, end det er tiltænkt. Der
bruges mange metaforer, når unge beskrives (fx “randgruppen”, “kernegruppen”, “let”, “svær”,
“tung”), men disse metaforer vil ofte blive forstået og fortolket forskelligt afhængig af den en-
kelte medarbejders forforståelse og erfaringer.
Når man skal lave projekter af denne type, er det derfor svært at ramme en målgruppe med
simple definitioner. Det kan være mere interessant at vende spørgsmålet om og i stedet se på
den enkelte unge, og vurdere om vedkommende vil få noget ud af at medvirke.
GfG’ernes rolle og ung-til-ung GfG leverer et ung-til-ung relationsarbejde, der er helt essentielt for projektet. GfG møder de
unge deltagere i en rolle, der er letgenkendelig for deltagerne: GfG er trods alt ikke meget ældre
end de lidt yngre deltagere, der er opvokset under lignende vilkår, og som derfor kan identifi-
cere sig med dem og finde det realistisk at blive ligesom dem. GfG har desuden eksperimenteret
med at inddrage enkelte unge fra tidligere projektforløb i de efterfølgende forløb. GfG’erne er
gode forbilleder i ordets fineste forstand. GfG’erne er i øvrigt meget forskellige hver især – de
er forskellige steder i livet, på forskellige alderstrin, på forskellige uddannelser osv. – hvorfor
de også appellerer til en bredere gruppe af de unge.
GfG er en flok meget engagerede unge, som har en sag og et værdigrundlag. De arbejder gra-
tis og møder trofast op til deres mentor-samtaler. Samtidig er det dog ikke altid, at GfG’erne
møder op fuldtalligt, eller helt til tiden, og de har enkelte gange trådt ved siden af deres eget
værdigrundlag. I socialpædagogisk forstand kan GfG’ernes rolle siges at være en mellemting
imellem at være ung og være pædagog. Deres rolle kan og bør derfor ikke sidestilles med de
uddannede og ældre pædagogers.
At samarbejde med GfG er at samarbejde med almindelige unge, og det er et vilkår, at man
ikke kan forvente af dem at leve op til samme professionelle standard som de ansatte mentorer.
Det har derfor været vigtigt at inddrage GfG på mentormøderne for løbende at diskutere frem-
gang og forventninger, som i ethvert andet samarbejde med frivillige. GfG’erne har en særlig
betydning for de unge i kraft af deres autoritet som forbilleder, og derfor er GfG’erne mere end
________
27
blot almindelige frivillige. At få samarbejdet med de frivillige unge fra GfG til at glide har derfor
været en helt essentiel organisatorisk opgave i projektet, og de professionelle projekt-parter
har skullet kunne kapere og rumme dette samarbejde.
Mentorarbejdet Det har ofte været nævnt, at det kræver overraskende meget at påtage sig rollen og arbejdet
som mentor. I et intenst projektforløb som dette arbejdes der intensivt med et par unge, som
ofte behøver meget støtte til at nå langt på forholdsvist kort tid. Mentorrollen kræver først og
fremmest, at man er en god pædagog, og at der er sat ordentlige rammer op omkring arbejdet.
Tid og timer
Erfaringen fra projektforløbene viser, at både lederne og mentorerne typisk undervurderede,
hvor meget tid mentorarbejdet tog i praksis. Der har i perioder været afsat for få personaleti-
mer til klubmedarbejderne, hvorfor de ikke altid har haft tilstrækkelig tid til at fokusere på
projektet. Hvis det går ud over det sædvanlige klubarbejde, når en klubmedarbejder trækker
sig for at lave mentorarbejde, går det ud over stemningen iblandt personalet. Projekt Årets
Gentleman har ofte strakt sig udover de planlagte timer, når arbejdet med de unges events kræ-
vede mere tid, eller når timer blev spildt af at vente på de unge osv. Det har derfor været vigtigt
at have ledelsens opbakning for at give projektet tilstrækkeligt tid.
Stemningen imellem klubmedarbejderne
Klubmedarbejdere, der er med i projektet, får en grad af særbehandling ift. de medarbejdere,
der ikke er med i projektet. I én af klubberne opstod der derfor en form for konflikt mellem
klubmedarbejderne, som kan skyldes manglende kommunikation, jalousi eller andet. Dette re-
sulterede bl.a. i en episode, hvor en klubmedarbejder udenfor projektet lukkede ned for en
gruppes event i Årets Gentleman, hvor de unge havde inviteret gæster udefra til klubben. Der
er tale om en kommunikations- og ledelsesopgave, hvor ledelsen både skal informere om pro-
jektet og de prioriteringer, der er foretaget, og hvorfor de er fortaget, samtidig med at ledelsen
skal være opmærksomme på, om der er personer i personalegruppen, der skal informeres eks-
tra grundigt om formålet med projektet for at være på forkant med evt. forhindringer for gen-
nemførelse af de events, som de unge sammen med deres mentorer har brugt meget tid på at
få til at fungere.
Mentormøder undervejs
Der kan være behov for i forløbet at diskutere den pædagogiske linje blandt mentorerne og de
udfordringer, de støder på undervejs. Et regulært personalemøde dedikeret til mentorerne har
været en stor hjælp undervejs i projektforløbet, når det har fundet sted.
Overblikket over et projektforløb
De dygtigste mentorer har været særligt gode til at strukturere 3-måneders forløbet – både for
dem selv og sammen med de unge. De har formået at lægge en plan og lave klare aftaler med de
________
28
unge. Forudsætningen for denne planlægning er evnen til at have overblik over en plan B og en
plan C, som kan tages i brug, hvis de unge brænder én af. Mentorarbejdet har også vist sig at
kræve en særlig tålmodighed, så man ikke slår over i nytteløs konsekvenspædagogik.
En del af denne kompetence handler om at være pædagogisk bevidst om, hvor meget man
kan presse de unge fremad. Man skal derfor kende de unge på sit hold og vide, hvor meget de
kan klare selv, og hvor meget man skal hjælpe. Man skal kunne sætte holdets ambitionsniveau
og succeskriterier, så de matcher de unges kunnen. Dette kræver en basal føling med de unge
og målgruppen generelt. De mest succesfulde mentorer har typisk haft en relation til de unge
på forhånd og ikke behøvet at opbygge en relation fra bunden. Det gør – alt andet lige – relati-
onsarbejdet betydeligt lettere, når tidsrammen kun er 3 måneder.
Tovholder / lederens rolle I dagligdagen skal mange ting spille sammen, for at projektet kan lykkes. Der skal svares på
mails, bookes mødelokaler, kommunikeres mellem klubmedarbejderne, sættes kaffe over, låses
døre op, bevares overblik over timer, økonomi, sygemeldinger, osv. Der er et utal af den slags
vigtige ledelsesmæssige, pædagogiske og hverdagspraktiske opgaver, og der opstår hele tiden
nye problemer, der skal tages stilling til. At løse alle disse opgaver er helt nødvendigt, og det
kræver overblik og en daglig tilstedeværelse i klubben.
Det har derfor haft stor betydning, at der i alle tre klubber har været en leder ’på gulvet’, som
kender forældrene og de unge deltagere. En sådan lokal leder er helt central, for at få projektets
hverdag til at fungere. I lignende projekter kan det ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at
indtænke og afsætte timer til en sådan tovholder.
Forældresamarbejdet Den grundlæggende idé med forældresamarbejdet er, at dannelseselementet i projektet virker
stærkere, hvis forældrene også inddrages. Ved at involvere netværket omkring den unge, kan
de understøtte de unges arbejde med forandring.
Selvom inddragelse af forældrene var på dagsordenen, har dette arbejde ikke været let i
praksis. Alle klubberne tog kontakt til forældrene i begyndelsen af projektforløbene og frem-
hævede, at det havde en god effekt at ringe på forældrenes dør med en invitation til projektet.
Dog har mange pædagoger ønsket, at forældresamarbejdet var lykkedes bedre og var mere
omfattende senere i projektforløbet. Kommunikation med mange af de unges forældre har i sig
selv været svært; blandt andet vidste ikke alle forældre, at deres sønner var med i projektet,
eller hvad de kunne bidrage med som forældre. Et konkret eksempel på dette problem var vin-
derreceptionen i Amager-forløbet, hvor det lykkedes de unge deltagere at overbevise foræl-
drene om, at de ikke skulle møde op. Derfor har mange af mentorerne efterspurgt forældre-
samtale undervejs, der kunne sikre, at forældrene undervejs hører om projektet.
Samtidig har der også været gode erfaringer med forældresamarbejdet, blandt andet i Valby,
hvor forældrenes opbakning til projektet førte til at nogle kritiske storebrødre, som havde talt
________
29
Årets Gentleman ned over for deres små brødre, trak sig tilbage og lod deres brødre deltage i
projektet uden protester.
Introaftenen Det har fungeret godt at have en autoritetsfigur til stede på introaftenen, hvor GfG møder de
unge første gang (fx klubleder eller en central medarbejder), der kan blåstemple projektets au-
toritet.
Det har desuden fungeret godt, at GfG er til stede; det skaber en umiddelbar identifikation
hos de unge, som vækker deres interesse; GfG’ernes tilstedeværelse er noget nyt for de unge.
I Amager- og i Tingbjerg-forløbet beretter mentorerne om, at den særlige brandtale var med
til at overbevise de unge om, at det var et spændende projekt. I Valby var der ikke denne brand-
tale, og pædagogerne var usikre på, om drengene ville sige ja. Efter oplægget var der tid til, at
de unge drenge og GfG kunne gå ud uden mentorerne og spille fodbold, og GfG fortæller, at det
var her, de unge drenge begyndte at åbne op. Her spurgte de ind til, hvem GfG var, og hvad
projektet egentlig gik ud på. Mentorerne fortæller også, at det var efter denne ”pause”, at dren-
gene kom tilbage og sagde, at de gerne ville være med.
Vi vurderer, at man med fordel kunne have gjort noget ekstra særligt ud af denne aften, ved
for eksempel at tage deltagerne et andet sted hen (eksempelvis ud til Urbanplanen, hvor GfG
kommer fra eller ind til SSP’s højloftede kontorer) for at markere et skifte. Begrebet overgangs-
ritual, fra klassisk antropologisk teori, dækker over netop den bjergtagede følelse af ’Nu sker
der noget nyt, så nu vil tingene ændre sig’. Denne følelse af ’noget nyt’ vækkes bedst i nye og
usædvanlige omgivelser.
Bootcamp Bootcamp er en af de vigtigste begivenheder i et forløb, som består af mange forskellige pro-
grampunkter, hvor blandt andet sportsaktiviteterne på første dag fungerede godt.
Undervisningen fra GfG manager Anne Marie Mathiasen om basal psykologi indeholdt nogle
vigtige emner, fordi det relaterer sig til de unges hverdag: Når de unge på daglig basis kæmper
med temperamentsproblemer, er det meget relevant at få sat ord på for eksempel begreber om
stress-respons (”fight, flight, faint, freeze”). I forhold til læringsmiljø var det tydeligt at der i
Tingbjerg-forløbet blev skabt et uroligt læringsmiljø for de unge, når de blev sat sammen alle
12 i undervisningen. Deres interne sociale spil undervejs optog meget af deres opmærksomhed
– det går stærkt, og der sker noget hele tiden. På Amager var oplevelsen i højere grad, at de
unge var koncentrerede gennem hele undervisningen. Det er generelt værd at overveje formid-
lingsformerne for denne gruppe unge. Det har derudover vist sig at være vigtigt at overveje,
hvem der skal sidde med til undervisningen. I Amager-forløbet fungerede det fint, at mento-
rerne sad med i rummet uden at forstyrre. I Tingbjerg blev det til gengæld et forstyrrende ele-
ment. Det resulterede i, at mentorerne i Valby ikke fik lov at være med under Anne Maries
workshop. Det vurderer vi var en god beslutning i forhold til læringsmiljøet, og det bånd der
________
30
knyttes mellem deltagere og GfG, men mentorerne var ærgerlige over, at de ikke fik indblik i
denne vigtige del af processen.
De efterfølgende refleksionsøvelser i workshoppen virkede godt, fordi det lykkedes (på
Bootcamp i Tingbjerg-forløbet især) at få de unge til at åbne sig op overfor hinanden og tale om
følelser, som står i stor kontrast til den daglige omgangstone, de har med hinanden.
Ved måltiderne i restauranten stod der ”SSP København” på alle bordreservationskortene. Det
bemærkede drengene, der jo ikke ellers havde indtrykket af at være på tur med SSP.
Da der kan opstå konfliktsituationer omkring de unge, er det vigtigt, at der er en ledelsesre-
præsentant til stede, der kan træffe klare beslutninger i situationen. Hvis mentorgruppen be-
står af personale fra forskellige forvaltninger, kan der let opstå uklarhed om, hvem der har be-
slutningskompetencen i konfliktsituationer. På Amager- og Valby-forløbet var der klar ledel-
sesrepræsentation. I Tingbjerg-forløbet skabte det utryghed blandt medarbejderne fra forskel-
lige forvaltninger, at der ikke var en overordnet leder med, der havde det endelige ansvar i
forhold til at gå ind i konfliktsituationer.
I projektet har det været nødvendigt at have en opmærksomhed på, at de unge ikke kan
håndtere deres ’alene-tid’ på Bootcamp. Der er masser af pædagogiske ressourcer (både pæda-
goger og GfG-drenge), så det har været en vigtig erkendelse, at voksne skal være tæt på de unge
hele tiden (i alle af døgnets vågne timer). De unge skal opleve, at de voksne og GfG gerne vil
dem denne ekstraordinære weekend.
Arbejdet med events Konceptet er, at hvert af holdene arrangerer og afvikler en event i projektforløbets afsluttende
uger. For de unge er eventen deres store opgave, der udløser præmien og succesen, og for men-
torerne er det eventen, som det pædagogiske arbejde udspiller sig omkring. Som det uddybes i
det perspektiverende afsnit, er eventen et konkret mål for de unge, som de arbejder hen imod
i samarbejde med deres mentorer. Eventen fungerer som et fælles tredje for holdet i samar-
bejde med deres mentor.
De unge arbejder på at gøre noget godt for andre, som det kræves af event-idéen. Herved
kommer de unge til at tage stilling til større temaer, der får dem til at se udover sig selv. Tema-
erne i de afholdte events har været bl.a. flygtninge, utryghed i området, piger i drengedomine-
rede miljøer og hjemløse.
Eventene i Amager-forløbet var fra begyndelsen meget ambitiøse (som f.eks. at omvende en
hjemløs fra alkoholisme, så han kunne blive en rollemodel for de andre hjemløse), og blev tonet
ned i praksis til f.eks. at blive et arrangement for en gruppe hjemløse. Eventene i Tingbjerg-
forløbet var mere realistiske fra starten. Hvis de unges event-idé var for urealistiske for dem
selv, har mentorerne til tider gjort for meget af arbejdet. Det er altid en svær opgave for men-
torerne at guide de unge til en event med en passende sværhedsgrad ift. de unges kompetencer
(at finde holdets og de enkelte unges nærmeste udviklingszone).
________
31
Tidslinje & Midtvejsfremlæggelsen
Det har været en tilbagevendende observation blandt pædagogerne, at de unge har svært ved
at overskue den 3 måneder lange projektperiode. De fleste unge har svært ved at strukturere
en ”tidslinje” for fremtiden. Nogle af mentorerne har derfor arbejdet med de unge om en tids-
plan, der opdeler de 3 måneder i korte og overskuelige intervaller:
uge 1-2 uge 3-4 uge 5-6 uge 7-8 uge 9-10 uge 11-12 uge 13-14
Event
Brainstorm
Udtænk
slagplan
Booke Bebo-
ercentrum
Skaffe
hjælpere
Lave re-
klame
Uddele re-
klame
Afhold
eventen
Her har Midtvejsfremlæggelsen, som blev afholdt i Amager- og Valby-forløbet, været gavnlig.
Det viste sig at være en god pædagogisk øvelse, at de unge skulle fremlægge både deres kodeks
og events for de andre hold og for GfG. De unge blev derfor sat til at overveje helt konkret, hvor
langt de var, og hvad de manglede at gøre. Midtvejsfremlæggelsen havde altså effekten for de
unge at skabe en kort og mere overskuelig tidshorisont.
Arbejdet med kodeks Idéen med at arbejde med kodeks er, at de unge får mulighed for at sætte ord på, hvad de anser
som god opførsel. Når man sammenfatter de unges kodeks, indeholder de moralske anvisnin-
ger om god opførsel. Den pædagogiske pointe er naturligvis, at disse anvisninger kommer fra
de unge selv, og at anvisningerne derfor virker stærkere. De unges kodekser indeholder punk-
ter (direkte transskriberet) som:
• Respekt
• Hjælpsomhed
• Hensyn
• At adlyde forældre
• Pas din skole og vis interesse i skolen
• Tidligt i seng og tidligt op
• At holde sig fra kriminalitet og dem, der laver ballade
• Ikke at hænge ud på gaden
• At passe på sit område
• Ikke at ligge under for gruppepres
• At tænke på sine forældre
• At bruge sin fornuft
• Ærlighed
• Loyalitet
På Bootcamp virker selve kodeks-øvelsen godt for de unge. At de unge læser deres kodeks op
på Bootcamp-øvelsen var i sig selv godt som et performativt pædagogisk redskab. I Amager-
________
32
forløbet fortalte to af de unge, at de havde fremlagt deres kodeks i deres folkeskoleklasse. Ge-
nerelt har formelle fremlæggelser af kodeks været en fin måde at integrere kodekset på – fx
overfor deres folkeskole-klasse eller deres forældre.
Efter Bootcamp har kodekserne dog ofte spillet en meget lille rolle for holdene, og mange af
de unge har mere eller mindre glemt, hvad de oprindeligt skrev. For mange af de unge endte
deres kodeks altså med at være en øvelse på selve Bootcamp. Nogle af de dygtigere mentorer
har integreret kodekset i arbejdet med holdets events og gjort kodekset mere nærværende for
de unge.
Vinderreceptionen Vinderreceptionerne har været meget fine og stilsikkert gennemførte arrangementer. I denne
type arrangement er erfaringen, at det er særligt vigtigt at have fokus på tre aspekter: Foræl-
dredeltagelse, programmet og selve kåringen af vinderholdet.
Forældredeltagelsen er særlig vigtig til især dette arrangement for at sikre at forældrene
oplever, at deres drenge bliver fremhævet og får rosende ord med på vejen. Forældredeltagel-
sen har imidlertid været svingende: I Amager-forløbet mødte forældrene ikke op, trods klub-
bens ihærdige forarbejde med personlig kontakt til alle familierne, fordi drengene havde fortalt
hjemme, at forældrene alligevel ikke skulle komme. Hvad grundene er til, at deltagerne ikke
ønskede, at deres forældre skulle komme, er uklart. Men et bud er, at drengene var usikre og
ikke havde et klart billede i deres hoveder på, hvad vinderreceptionen i virkeligheden handlede
om. Det kan skyldes, at de aldrig har prøvet noget lignende før – og at de derfor fandt det sikrest,
at holde klubliv og familieliv adskilt, som de har været vant til i mange andre sammenhænge,
hvor de ikke har haft tradition for, at forældrene skal vide alt for meget om, hvad de foretager
sig i deres frie ungdomsliv udenfor familiens rammer. I Tingbjerg- og Valby-forløbene gjorde
pædagogerne ligeledes en grundig indsats for at invitere forældrene. Og her lykkedes det at få
forældre til mange af de unge til at møde frem og se deres drenge blive hyldet.
Programmet til vinderreceptionen varierede en smule mellem de forskellige forløb. I Valby-
forløbet var det en dansegruppe, bestående af piger fra klubben, samt en ung rapper fra klub-
ben, der optrådte, og dette fungerede glimrende, blandt andet fordi der så også var et publikum
af andre unge til at opleve alle de hædrende ord og hele højtideligheden omring vinderrecepti-
onen. I Tingbjerg-forløbet var der booket et lille, velspillende orkester udefra, som imidlertid
ikke havde en direkte appel til de unge. I Valby-forløbet manglede en gennemgang af holdenes
events og en præsentation af GfG’erne og konceptet, som der havde været til vinderreceptio-
nerne i de to andre forløb. Denne gennemgang er vigtig for at give bl.a. forældrene en konkret
fornemmelse for projektet og nogle billeder på nethinden, før vinderholdet kåres.
Kåringen af vinderholdet viste sig at kræve nogle særligt vigtige hensyn. I Amager-forløbet
opstod der en stor utilfredshed med kåringen af vinderne, som der ikke gjorde i de to efterføl-
gende forløb. Vi har 4 bud på, hvad projektet, på baggrund af erfaringerne fra det første forløb
på Amager, ændrede og gjorde rigtigt i disse to sidste forløb:
1. Det blev tydeligt understreget ved kåringen, at ”Alle i konkurrencen er vindere, når de
er nået i mål”.
________
33
2. Der blev talt om frustrationen ved at tabe en konkurrence, og derved forberedte man
taberne på følelsen af frustration. Desuden blev der gjort en særlig indsats for at tale
med en enkelt ung med temperamentsproblemer.
3. Der var arrangeret en trøstepræmie for alle (på nær vinderholdet) i form af en middag
med GfG.
4. I Amager-forløbet var vinderkriterierne for uklare, hvilket fik de unge til at betvivle af-
gørelsen: Vinderne vandt ikke for at have arbejdet hårdest eller afholdt den bedste event
– som de unge forventede – men for at have udviklet sig mest fra deres udgangspunkt.
Dette havde de unge svært ved at acceptere efterfølgende. I Tingbjerg-forløbet blev det
derimod gjort helt klart, hvad vinderkriterierne var – og der opstod ikke samme diskus-
sion. Samtidig havde vinderholdene i Tingbjerg- og Valby-forløbene også de bedste
events og havde arbejdet hårdt for at realisere dem, hvad de andre unge respekterede.
Implementering efter projektperioden Et af projektets store styrker er, at det er en kort og komprimeret proces, hvor deltagerne kan
overskue tidshorisonten. Dette er samtidig et af projektets svagheder – for hvad sker der når
projektet er slut?
Det er svært at vurdere langtidseffekterne af projektet. Men som nævnt i konklusionen ind-
ledningsvist har klubmedarbejdere og ledere på et fælles seminar i januar 2019 blandt andet
sagt:
• De unge deltagere har fået nye færdigheder og mere ansvarsfølelse.
• De unge har fået et nyt syn på og mere respekt for personalet i deres klub, og der er
skabt bedre relationer mellem de unge og mentorerne.
• De unge blev opmærksomme på, at de selv skulle gøre noget for at skabe forandring,
og flere fik fritidsjob efterfølgende.
• Der er skabt et større sammenhold blandt de unge, stærkere disciplin og selvtillid.
Disse udsagn kommer også fra de klubber, der afsluttede forløb omkring Årets Gentleman i
2015 (pilotprojektet), 2016 og 2017.
Klubberne har i forbindelse med projektets afslutning reflekteret over, hvordan projektets ar-
bejdsmetoder og ideer fortsat kan blive implementeret i klubbens pædagogiske arbejde. I den
forbindelse er der flere områder, hvor klubben selv kan sætte ind. Klubben kan overveje at til-
dele hver enkelt dreng en ny skræddersyet rolle eller opgave i klubbens struktur og pædagogi-
ske arbejde. Dette kan videreføre de unges egne events; fx kan drengene, der afholdt en fod-
boldturnering-event, få en særlig rolle eller opgave ved kommende fodboldturneringer. De
unge nyligt udkårne gentlemen kan også indgå som nye medlemmer i klubbens tænketank for
initiativer, der støtter lokalsamfundet og den yngre generation. Denne tænketank kan mødes
et par gange efter projektperioden. Uanset hvordan klubberne vælger at implementere gentle-
man-tanken i klubben, er det vigtigt, at de reflekterer over, hvordan drengene kan indtræde
som rollemodeller i et vist omfang.
________
34
I Valby har vi desuden set et stort fokus på at fastholde og udvide samarbejdet med Welcome
House. Det ser vi meget positivt på, og håber deltagerne også får en plads i det videre samar-
bejde.
________
35
5. Den kvantitative del Dette kapitel gennemgår evalueringens kvantitative mål, kvantitative data og dernæst SPUK’s
konklusioner på baggrund af disse data.
De kvantitative mål Uddrag af evalueringsdesignet:
• Mindst 15 unge deltagere pr. område.
• Ud af de 15 gennemfører mindst 10 unge.
• Der indstilles 6 unge fra hvert område til Årets Gentleman.
• Det kan via kriminalitetsstatistikken ses, at de deltagende unge ikke begår krimi-
nalitet i projektperioden eller i perioden under ”stafetuddannelsen” og efterføl-
gende.
• I de deltagende bydele vil antallet af SSP enkeltsager være faldende med 50 % i
den periode, projektet finder sted i bydelen (som ovenstående).
• Deltagernes skoler kan melde om faglig og social forbedring samt en forbedring i
de unges læringskompetencer.
________
36
Kvantitative data 1. forløb: ‘Satellitten’,
Amager
2. forløb: ‘Terrasserne’,
Tingbjerg
3. forløb: ‘Hoffmans Minde’,
Valby
Mindst 15 unge deltagere pr. område.
11 12 12
Ud af de 15 gennemfører mindst 10 unge.
11 8 10
Der indstilles 6 unge fra hvert område til Årets Gentleman.
11 8 10
Det kan via kriminalitetsstatistikken ses, at de deltagende unge ikke begår kriminalitet
i projektperioden eller i perioden under ”stafetuddannelsen” og efterfølgende.
10 deltagere uden sager om
kriminalitet
(1 deltager uoplyst)
9 deltagere uden sager om
kriminalitet
3 deltagere ikke dømt for kri-
minalitet
12 deltagere uden sager om
kriminalitet
Deltagernes skoler kan melde om faglig og social forbedring samt en forbedring i de unges
læringskompetencer.
7 ja
1 nej
3 uden skoleudtalelse
2 ja
5 nej
1 uden skoleudtalelse
7 ja
3 nej
Kvantitative konklusioner Disse kortfattede refleksioner er både overvejelser, på baggrund af den kvantitative data, og
korte spørgsmål til videre overvejelse. Mange af disse refleksioner og spørgsmål blev også be-
rørt i den kvalitative del.
Antal deltagere Det har været udfordrende at hverve unge til projektet. Alle tre forløb har fra starten haft færre
deltagere – henholdsvis 11, 12 og 12 unge – i forhold til målsætningen om mindst 15 unge star-
tende deltagere i hvert forløb. Målsætningen om at begynde med 15 mindst unge er derfor nok
sat lige i overkanten i forhold til klubbernes kapacitet. Da henholdsvis 11, 8 og 10 deltagere
________
37
alligevel har gennemført, har det dog ikke været et stort problem at begynde med mindre end
15 deltagere i forhold til at opfylde projektets succeskriterier.
Der kan være forskellige årsager til, at det var svært at rekruttere unge og at nogle unge faldt
fra undervejs inden projektet, gik i gang: Nogle unge var ikke klar til at forpligte sig til et styret
og målrettet forløb over 3 måneder, nogle unge var utilfredse med holdsammensætningen af
tomandsholdene, og for nogle unge foregik projektet oveni de unges andre fritidsaktiviteter
osv.
Alle tre projektforløb er i praksis endt på nogenlunde samme deltagerantal med 10-12 unge,
hvilket formentlig er det antal, der er realistisk.
Kriminalitet Omkring deltagernes kriminalitet fremgår det af opgørelse fra SSP København, at der samlet er
oplyst om enkeltsager på 3 af 35 deltagere under projektperioderne. Alle disse enkeltsager er
registrerede under Tingbjerg-forløbet, med enkeltsager på 2 af de 8 gennemførende deltagere
og på 1 af de 4 frafaldne. To af disse sager er niveau 1-sager, hvilket alene dækker over ”bekym-
rende adfærd”, mens én sag er en niveau 4-sag, hvilket dækker over ”personfarlig kriminalitet”,
men ikke nødvendigvis over en endelig domsfældelse. Det betyder, at ingen af disse deltagere
nødvendigvis er dømt for kriminalitet. Generelt kan det derfor konstateres, at der har været
bekymring omkring et par af deltagernes adfærd i projektperioden i Tingbjerg-forløbet, men
ikke at nogen af dem nødvendigvis er dømt for at have begået kriminalitet.
Forbedring i skolen Skoleudtalelserne har givet meget forskellige resultater fra de tre forløb: Som tallene tydeligt
viser, har kontaktpersonerne (hyppigst klasselærere) under Amager-forløbet bemærket en ud-
vikling, hvorimod kontaktpersonerne under Tingbjerg-forløbet stort set ikke har bemærket no-
gen udvikling. I Valby-forløbet har det for enkelte været uændret, men for flertallet er der sket
en positiv udvikling.
Det bør noteres, at mange af skoleudtalelserne besvarede spørgsmålene meget kortfattet.
Dette kan naturligvis skyldes, at der faktisk ikke har været noget at bemærke, men i flere til-
fælde skyldes det formodentlig, at folkeskolelæreren ikke har hørt om projektet i første omgang
eller ikke har taget det seriøst, selvom der i alle områderne er taget kontakt til skolerne i starten
af projektforløbet. Det har med andre ord været en stor udfordring at få skolerne inddraget i
projektet og forpligtet på at holde fokus på det undervejs i projektperioden. Det er en vigtig
erfaring at tage med til lignende projekter fremover: ’Hvordan er det muligt fra starten via både
ledelsesmæssig kontakt og kontakt til den enkelte lærer sikre, at skolerne også forstår projektet
og opnår en form for ejerskab til ideen?’
________
38
Forbehold Evalueringsdesignets 5. kvantitative mål – ”I de deltagende bydele vil antallet af SSP-enkeltsa-
ger være faldende med 50 % i den periode, projektet finder sted i bydelen” – har vi været nødt
til at undlade at tage stilling til i evalueringen. Dette er begrundet i følgende:
• Det yder ikke projektet retfærdighed at skulle leve op til et samlet fald på 50% i SSP-
enkeltsager i en hel bydel. Projektforløbene har involveret 8-12 individer og varer blot
i 3-4 måneder, og alene pga. dette relativt begrænsede omfang er det ikke realistisk at
evaluere i forhold til et mål om et fald på 50 % i en hel bydel.
o Det er derudover værd at bemærke om Tingbjerg-forløbet, at det har forløbet i
efteråret 2017, imens bandekonflikten har været på sit højeste, som i sig selv er
en bias, som under alle omstændigheder vil påvirke kriminialitetsniveauet i om-
rådet.
• Projektets relativt begrænsede omfang betyder desuden, at de kvantitative data ikke
med statistisk signifikans kan repræsentere udviklingen i antallet af hverken SSP-en-
keltsager for bydelene eller bydelenes kriminalitetsstatistiske udvikling generelt.
• Tallene for SSP-enkeltsager (dvs. tal for underretninger og kriminalpræventive hjem-
mebesøg) forefindes ikke tilstrækkelig nøjagtigt – hverken nøjagtigt geografisk for de
specifikke bydele, eller nøjagtigt tidsligt til kunne sammenligne projektperioden med
andre tidsperioder.
Efter aftale med SSP København udelader vi at evaluere på dette kvantitative mål.
________
39
6. Perspektivering: Metoderne i Årets
Gentleman Projekt Årets Gentleman har bestået af 3 tidsmæssigt afgrænsede forløb som i tre forskellige
byområder har omfattet en lille gruppe unge drenge mellem 14 og 17 år samlet omkring den
lokale fritids- og ungdomsklub. Ovenfor har vi systematisk gennemgået erfaringer og resultater
fra projektforløbet.
Projektet indeholder imidlertid en række elementer, som på mange måder kan inspirere ind-
satser i kommuner, klubber og civilsamfundet i forhold til ’unge på kanten’6.
Disse elementer har vi nedenfor samlet i blokke, som forhåbentlig kan inspirere andre. Ikke
nødvendigvis til at gennemføre deres eget ’Årets Gentleman’ (eller ’L for Ladies’) forløb, men
til at gennemføre aktiviteter, der, på samme måde som Årets Gentleman, kan imødekomme de
unges behov for at opleve:
• at de kan have tillid til andre
• at de kan begå sig socialt på forskellige livsarenaer
• at de kan tro på at ting kan lykkes for dem
• at de kan føle sig anerkendte som ligeværdige medborgere.
Nogle unge har udfordringer på lige præcis disse områder. Det er derfor et vigtigt spørgsmål,
hvordan kommuner, klubber og civilsamfund kan etablere rammer, der støtter de unge i arbej-
det med disse udfordringer.
Projekt Årets Gentleman har på flere områder givet et bidrag til en udvikling af især de en-
kelte klubbers praksis og arbejdsmetoder, der peger på nogle nye læringsrum for de unge.
Vi vil i det følgende prøve at stille skarpt på disse elementer under følgende overskrifter:
1. Om målgruppen: Unge drenge fra udsatte boligområder
2. Tillid, herunder Ung-til-ung
3. Sociale kompetencer, herunder kodeks og de unges selvforståelse
4. At tro på at ting kan lykkes, herunder praksisfællesskaber og mentorrollen
5. Anerkendelse, herunder fælles tredje
Først vil vi gå lidt tættere på de unge på kanten og deres behov.
6 Begrebet unge på kanten er inspireret af den måde, ungdomsforskere fra CEFU har brugt begrebet (Katznel-
son m.fl., 2015).
________
40
Om målgruppen: Unge drenge fra udsatte boligområ-
der Unge på kanten Deltagerne i projekt Årets Gentleman har været en relativt blandet gruppe unge. Deres alder
har været fra 13 til 17 år, men fælles for dem er, at de er drenge, der har været bosat i udsatte
boligområder.
På de indledende projektgruppe-møder har SSP, klubber, samarbejdspartnere og mento-
rerne haft diskussionen: “Hvad er den rette målgruppe for projektet?”. Det har vist sig at være
svært at definere én målgruppe og ét sæt af generelle kriterier for deltagelse i projektet.
I det følgende vil vi prøve at udfolde disse udfordringer i at afgrænse en bestemt målgruppe.
Den måde, vi omtaler en gruppe mennesker på, er med til at definere, hvordan vi forstår
denne gruppe mennesker. Det er derfor ikke lige meget, hvilke begreber vi bruger, når vi skal
beskrive de unge, som bor i udsatte boligområder og som måske har flere risikofaktorer og
udfordringer med sig i livet end unge opvokset i for eksempel middelklassehjem. Det er vigtigt
at holde fast i, at unge først og fremmest er unge, der er midt i en ungdomstid – med alt hvad
det indebærer. Men nogle unge befinder sig også i positioner, der er mere udsatte end de fleste
andre unges positioner.
De unge, som har særlige udfordringer på deres vej til voksenlivet, er gennem tiden blevet
kaldt meget forskelligt: De marginaliserede unge, restgruppen, svage unge, problem-unge, util-
passede unge, sårbare unge, udsatte unge, unge med særlige livserfaringer. De mange begreber
og forståelser dækker over en bred gruppe af unge med meget forskelligartede ressourcer og
vanskeligheder og med forskellige vilkår og forudsætninger for at vokse op og indgå i samfun-
det som selvstændige voksne.
Fælles for mange af disse beskrivelser og begreber om de unge er, at de er meget statiske.
Begreberne beskriver typisk de unge, som de ’er’ eller fremstår i andres øjne ud fra deres pro-
blemadfærd, altså for eksempel marginaliserede eller udsatte, som om marginaliseringen eller
udsatheden nærmest er en egenskab ved den unge. Men marginaliseringen eller udsatheden er
sjældent en statisk størrelse – den forandrer sig over tid og i udtryk, og alt efter hvilken vinkel,
den betragtes fra. De unge bevæger sig i mange forskellige livsarenaer, hvor graden af – og op-
levelsen af – marginalisering kan være meget forskellig. En ung kan i én sammenhæng befinde
sig i en meget udsat position, for eksempel på grund af forældrenes druk og vold i hjemmet,
mens den samme ung i en anden sammenhæng, for eksempel i skolen, kan befinde sig et helt
andet sted, fordi han er rigtig god til matematik og derfor indgår i nogle trygge og udviklende
rammer dér.
Det giver derfor mening at bruge begrebet unge på kanten, inspireret af den måde, ungdoms-
forskere fra CEFU har brugt begrebet (Katznelson m.fl., 2015). Med begrebet ønsker vi at holde
fast i, at de unge først og fremmest er unge, der befinder sig midt i en ungdomstid, med alt hvad
________
41
det indebærer af valg, bevægelighed og skabelse af egen identitet i et tæt samspil med omgivel-
serne og de givne samfundsmæssige vilkår. Ungdomstiden er en tid præget af mobilitet og dy-
namik. Og de unge skal bevæge og begå sig i mange forskellige livsarenaer: På det relationelle
niveau i forhold til den nære familie og venner; på det institutionelle niveau i forhold til skole
og uddannelsessted; på det kulturelle niveau i forhold til ungdomskulturen og dét, der er på
spil her; og på det strukturelle niveau i forhold til samfundet som helhed.
Unge kan befinde sig i udsatte positioner qua deres opvækstbetingelser, de givne samfunds-
strukturer eller deres personlige evner, valg og præferencer, men de er ikke nødvendigvis kon-
stant udsatte. Udsathed er ikke en absolut størrelse, der bare er, men vil løbende blive forstået
og defineret afhængigt af, hvad der rører sig kontekstuelt og samfundsmæssigt.
Når unge bevæger sig på kanten af det de fleste unge gør, , signalerer begrebet også, at det
kan gå alle veje: De unge kan ryge ud over kanten – men de kan også balancere på kanten, og
over tid eller i særlige kontekster bevæge sig ind i trygge og udviklende fællesskaber eller po-
sitioner.
Målgruppen for projekt Årets Gentleman er unge på kanten. Men det bringer os ikke nærmere
en mere præcis afgræsning, på grund af begrebets komplekse betydning, der må tage højde for
den enkelte unges unikke ressourcer og udfordringer. Fremfor at anvende kriterier i form af
’graden af udsathed’ osv. giver det mere mening at se konkret på den enkelte unge og vurdere
hans specifikke behov og muligheder for at få noget ud af at deltage i et forløb som Årets Gentle-
man.
I den forbindelse vil vi i det følgende folde de grundlæggende elementer omkring tillid, at kunne
begå sig socialt, at tro på at noget kan lykkes og at føle sig anerkendt som ligeværdige medbor-
gere, som vi nævnte ovenfor, fordi netop disse fire områder giver en bedre mulighed for at vur-
dere den enkelte unges behov, og på hvilken måde han kan få noget ud af et projekt som Årets
Gentleman eller andre indsatser i klubber og civilsamfund, som kan støtte de unges udvikling
frem mod et selvstændigt voksenliv.
Vi har med afsæt i en række teorier valgt disse fire vigtige fokusområder, som klubber og andre,
der igangsætter indsatser i forhold til unge på kanten, bør indtænke i deres praksis (Honneth
2003; Nygren, 1999; Bowlby, 1999; Aintsworth, 1978; Warming, 2016). Mange af de unge skal
styrkes i:
1. at få tillid til andre mennesker og at andre mennesker vil én det godt
2. at begå sig socialt i forskellige sammenhænge (arenaer)
3. at tro på, at ting kan lykkes gennem passende udfordringer
4. at føle sig anerkendt som en ligeværdig medborger, hvis indsats gør en forskel
________
42
Tillid De unge skal styrkes i at få tillid til andre mennesker
Livet igennem indgår vi i mange forskellige typer af menneskelige kontakt. Samspil og erfarin-
ger herfra er med til at forme vores muligheder for at indgå i nye sammenhænge. Når det går
godt, styrkes vi i vores grundlæggende tillid til, at andre mennesker vil os det godt, og at de
dermed er værd at være i en relation til. Vi bekræftes i vores tillid til andre mennesker og tillid
til, at det, vi sætter os for, vil kunne lykkes for os. Tillid betyder, at vi tør betræde nye stier i
samspil med andre mennesker. Det opbygger vores tro på, at det kan lade sig gøre for eksempel
at gennemføre en uddannelse, indgå i fællesskabet på en arbejdsplads eller være et fuldgyldigt
medlem af et ungefællesskab. Tillid er nødvendigt for, at vi kan handle – alene og sammen med
andre – og at vi tør stole på andre og dele ansvaret med dem.
Når vi har tillid til andre, kan vi inddrage dem i vores liv og dermed overgive en del af ansva-
ret for at forstå og håndtere vores udfordringer til dem. Det gør det lettere at håndtere livets
mange forskellige udfordringer, fordi vi ikke selv er eneansvarlige for at forstå og gøre noget
ved alle de mange forskellige komplekse udfordringer. Det sker for eksempel, når de unge sto-
ler på, at en klubmedarbejders gode råd og anvisninger i arbejdet med en event, som i Årets
Gentleman, er i orden. Har den unge ikke tillid, kan reaktionen for eksempel være flugt (at blive
væk fra eventen eller forberedelserne til den) eller kamp (at optrappe konflikt) (Warming &
Christensen, 2016). Tillid er en meget vigtig forudsætning for, at den unge kan komme videre
med sit liv. Tillid udvikles på mange forskellige niveauer:
• Tillid i nære relationer. Det vil sige i forhold til forældre, søskende, familie og venner.
• Tillid i netværk. Det kan for eksempel være i forhold til en fodboldtræner, naboer
eller andre unge i nabolaget.
• Tillid i professionelt netværk. Det kan være til en pædagog, skolelærer, vejleder, so-
cialrådgiver eller måske en psykolog.
• Tillid til systemer. Det kan være til institutioner, kommunen m.m. i form af for ek-
sempel klub, skole, socialcenter, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en
døgninstitution.
Nogle unge har imidlertid dårlige erfaringer med relationer. De kan være opvokset i familier,
der ikke fungerer, fordi forældrene har været fraværende på grund af misbrug, psykisk lidelse
eller karriereræs; eller de kan være opvokset i familier, som har været kendetegnet ved kon-
flikter, uforudsigelighed og måske psykisk eller fysisk vold. De kan have tilknytningsvanske-
ligheder fra deres tidligste leveår, de kan have haft en barndom og skolegang uden egentlige
venner og med mobning. De kan have dårlige erfaringer med relationer til skolelærere, sagsbe-
handlere, psykologer eller pædagoger og dermed også have mistet tilliden til, at ’systemerne’
eller ’kommunen’ vil dem noget godt.
Nogle unge, der bor i udsatte boligområder, vil med andre ord have mistillid til systemer som
skoler, undervisere eller sagsbehandlere. Nogle vil også mangle netværk, være ensomme uden
tætte, fortrolige venner eller have en familie, der ikke fungerer som en tryg og forudsigelig base
i deres liv.
________
43
Den manglende tillid, som den unge oplever, kan føre til, at han ikke tror på, at han kan stole
på relationer til voksne eller andre unge. Og hvis han ikke tror på relationer, trækker han sig og
har svært ved at tro på, at han kan få hjælp, for eksempel af en pædagog i klubben. I stedet
fortsætter den unge med selv at tage hele ansvaret for sit liv, eller han vælger at isolere sig.
Uanset hvilken strategi den unge vælger, kan det let føre til, at han konstant er på vagt, stresset
og fokuseret på at overleve. I sådan en situation kan det være svært at koncentrere sig om at
lære eller at udvikle sig. Den unge vil meget hurtigt give op, hvis noget går skævt – og vil måske
blive væk fra klubben første gang, der kommer lidt modgang, eller hvis han oplever, at ”De
voksne ikke er til at stole på”. Derfor er det vigtigt at arbejde bevidst på at styrke den unges
tillid til systemer og andre mennesker (Warming og Christensen, 2016).
I Årets Gentleman har arbejdet med at opbygge denne tillid kunnet ses både i relationsarbej-
det mellem den enkelte mentor og ’hans/hendes’ to til tre unge og i relationerne mellem de lidt
ældre unge fra GfG og de yngre unge i klubben.
De grupper i Årets Gentleman, som har haft størst succes, har været kendetegnet af en god
tillid i relationen mellem unge og den voksne medarbejder (mentoren) og den lidt ældre unge
fra GfG.
Vi vil i det følgende folde dette tillids- og relationsarbejde ud i forhold til ung-til-ung arbejdet
(de unge fra GfG’s indsats). Vi vil behandle mentorernes rolle og udfordringer senere i afsnittet
omkring ’At tro på at ting kan lykkes”.
Ung-til-ung GfG’s indsats i projekt Årets Gentleman er ung-til-ung. GfG er nogle unge, der kommer fra
samme sted som de unge deltagere i projektet, men nu er kommet videre til et andet sted i deres
liv.
I den forbindelse tilbyder GfG de yngre unge at indgå i et grænsefællesskab med dem. Et
grænsefællesskab er ”et praksisfællesskab, der overlapper to eller flere praksisfællesskaber og
dermed skaber nye forbindelse og samarbejdsmuligheder mellem de involverede praksisfæl-
lesskaber. Et grænsefællesskab udgør en kollektiv måde at skabe forbindelser, som adskiller
sig fra de mere udbredte individualiserede former, hvor det er op til den enkelte unge at [gå]
på tværs af modsætningsfyldte fællesskaber og sammenhænge. (…) grænsefællesskaber kan
opbygges omkring engagement om noget fælles, der muliggør at meget forskellige parter, her-
under marginaliserede unge, er velkomne og derfor kan bidrage samfundsmæssigt produktivt”
(Mørck, 2007).
Når de unge fra en klub indgår i projekt Årets Gentleman sammen med lidt ældre unge fra
GfG er det et grænsefællesskab – det vil sige et praksisfællesskab hvor de yngre unge i klubben
inviteres med ind i et fællesskab med de unge fra GfG i en periode, hvor de alle har en intention
om, at netop denne udgave af Årets Gentleman skal blive en succes.
I grænsefællesskabet fremstår de lidt ældre unge fra GfG som forbilleder, som de yngre kan
se op til: De er typisk i gang med en uddannelse, de har startet tøjproduktion under GfG mærket
og opfører sig som voksne. GfG er en flok meget engagerede unge, som har en sag og et værdi-
grundlag. De arbejder gratis og møder trofast op til deres mentor-samtaler.
________
44
GfG møder de unge deltagere i en rolle, der er letgenkendelig for deltagerne: De unge fra GfG
er trods alt ikke meget ældre end de lidt yngre deltagere, og de er opvokset under lignende
vilkår. Derfor kan de yngre unge identificere sig med dem og finde det realistisk at blive ligesom
dem. GfG er gode forbilleder. De unge fra GfG er i øvrigt meget forskellige hver især – de er
forskellige steder i livet, på forskellige alderstrin, på forskellige uddannelser osv. – hvorfor de
desuden appellerer til en bredere gruppe af de unge.
De yngre bliver også tilbudt at opbygge en form for venskabelig relation til de lidt ældre unge
fra GfG og vel at mærke en relation, der er anderledes end relationen til klubpædagogerne. De
yngre ser ikke GfG som pædagoger, men som lidt ældre unge. Det indebærer bl.a., at der ikke er
noget formelt magtforhold imellem dem, i modsætning til de yngres relation til pædagogerne,
som er kommunalt ansatte og skal sikre en forsvarlig pædagogik og drift i klubben.
De yngre kan spejle sig i GfG, som de kan se, hverken er dydsmønstre eller rødder, men helt
almindelige unge.
Ung-til-ung er med til at styrke de yngre unges tillid, fordi de oplever at indgå i et fællesskab
og blive anerkendt af lidt ældre unge, de kan bruge som forbilleder.
Samtidig er ung-til-ung også med til at styrke de lidt ældre unges følelse af ansvarlighed, at
gøre en forskel og at få respekt, som vi nedenfor vil uddybe betydningen af i afsnittet Anerken-
delse.
Sociale kompetencer De unge skal styrkes i at begå sig socialt
Mennesket er et socialt væsen. Men efterhånden som vi vokser op gennem barndom og ungdom
har vi brug for, at nogen hjælper os, viser os hvad god opførsel er, og lærer os at forstå koderne
i samfundet. Den bedste måde at lære ’god stil og opførsel’ på er ved at være med i forskellige
fællesskaber.
Vi har imidlertid brug for, at der er nogen, der guider os, så vi kan være med i – og blive
accepteret som en del af – forskellige typer fællesskaber, som for eksempel i en klub, en skole,
i lokalsamfundet, på en arbejdsplads eller i en fodboldklub. Vi har brug for opdragelsesomsorg
(Nygren, 1999). Igennem opdragelsesomsorgen lærer vi, hvilken kultur, der omgiver os, og
hvilke normer og regler, der eksisterer inden for denne kultur. Opdragelsesomsorg handler om
at udvikle sociale kompetencer ved at lære at afstemme følelser. At kende følelser, og at kunne
sætte ord på dem, er en forudsætning for at kunne forstå andre og indgå i gensidige relationer.
I projekt Årets Gentleman er mentorerne og GfG’erne de vejledere, der understøtter arbejdet
med de unges opdragelsesomsorg. Det sker især i forbindelse med forberedelsen og afviklingen
af events og i forbindelse med den løbende opfølgning på de unges kodeks.
At indgå i fællesskaber med andre kræver, at vi har lært det – at vi har lært at læse andres
signaler og behov, og kan respondere positivt på dem. Nogle unge er opvokset i dysfunktionelle
og meget særlige familier og har derudover måske kun haft vennegruppen på gaden som
ramme for at lære, hvad der er rigtigt og forkert, hvordan man opfører sig, taler, løser konflik-
________
45
ter, kommunikerer om følelser osv. Disse unge har ikke fået de nødvendige sociale kompeten-
cer med sig og har derfor ofte svært ved at indgå i og blive accepteret i fællesskaber af ’almin-
delige’ unge. Og samtidig kan nogle af dem have vanskeligt ved at aflæse andre mennesker,
hvilket kan føre til afvisninger. Det betyder, at de i stedet indgår i fællesskaber med andre unge
på kanten, eller at de isolerer sig og føler sig (er) ensomme. Nogle af de unge udvikler forskel-
lige psykosomatiske symptomer, eller undgår at være med i de sociale sammenhænge, som er
vigtige for deres udvikling. Mange af disse unge får især problemer i overgangene fra en kendt
social arena til en ny og ukendt, for eksempel overgangen fra ung til voksen, overgangen fra
folkeskole til ungdomsuddannelse, overgangen fra et organiseret fritidsliv i fritidstilbud for
børn og unge med pædagoger til et selvorganiseret fritidsliv som voksen osv.
Det er, med andre ord, ikke et bevidst valg – eller manglende vilje – der gør, at nogle unge
ikke kan tilpasse sig normer og koder i skolen, eller på en arbejdsplads har svært ved at be-
handle andre med almindelig pli og respekt, eller har svært ved at bruge offentlige transport-
midler, gå i svømmehal, handle ind i et supermarked osv. på en almindelig acceptabel måde. De
ved ikke, hvordan man gør, for de har aldrig lært det, og de har samtidig meget vanskeligt ved
at aflæse og forstå andres reaktioner.
Derfor er det også et krav til mentorerne i Årets Gentleman – og voksne i lignende forløb –
at have en stor rummelighed og tålmodighed til støtte de unge i at prøve igen og igen, så de
unge ikke føler sig afvist, men gradvist lærer at begå sig socialt. Igennem begivenheder som
bootcamp, at kunne forholde sig til vinderreceptionen, og at være dem der måske ikke vinder
hovedpræmien, i forberedelsen og afviklingen af events har de unge i Årets Gentleman mødt
opdragelsesomsorgen i praksis, og de har taget små skridt i at lære at begå sig på forskellige
arenaer og i forskellige situationer.
Årets Gentleman havde i høj grad fokus på de unges sociale kompetencer gennem arbejdet
med den enkeltes kodeks for god opførsel og god stil. Men lige så vigtigt, som de måske mere
abstrakte samtaler om, hvad det vil sige at opføre sig pænt, så har de unge i samarbejdet med
de lidt ældre unge i GfG kunne spejle sig i andre unge, som er opvokset under lignende forhold
som dem selv, men har brudt mønsteret.
Kodeks og de unges selvforståelse Idéen i Årets Gentleman med at arbejde med kodeks er at forpligte den unge på aftaler om op-
førsel og god stil med afsæt i den unges egne formuleringer omkring disse ting. Det er f.eks. ‘Jeg
skal passe min skole, så jeg gør min familie stolt’ og ‘Jeg skal hjælpe min familie’.
Når det lykkes, skabes en ny selvfortælling for den unge. Arbejdet med den unges eget ko-
deks sætter på mange måder fokus på netop opdragelsesomsorgen og den unges sociale kom-
petencer. På Bootcampen i Årets Gentleman, hvor de unge udformer deres eget kodeks, og der-
næst præsenterer det for deres venner og mentor, virker kodeks-øvelsen godt, fordi de unge
både får sat ord på, hvad de mener, er god opførsel og stil, og samtidig forpligter sig overfor
andre.
________
46
Efterfølgende bliver kodekserne imidlertid ofte glemt af de unge. Det rejser spørgsmålet:
Hvordan kan arbejdet med god stil og opførsel blive integreret i de unges liv og hverdag? Hvad
er den unges motivation for at forholde sig til og leve op til kodeks?
Som vi vil uddybe nedenfor, kan et svar være at koble aftaler om god opførsel og stil direkte
til et praksisfællesskab, for eksempel som en konkret samarbejdsaftale i forbindelse med et
projekt.
En anden mulighed er at få de lidt ældre unge rollemodeller (i Årets Gentleman var det jo
GfG’erne), til mere aktivt at løfte opgaven ved at fortælle de yngre unge om sig selv, om deres
personlige udvikling, deres personlige udfordringer osv. Disse personlige fortællinger kan fo-
regå i et større format, hvor man for eksempel kan afholde en debataften, hvor de ældre unge
diskuterer nogle aktuelle eller generelt vigtige emner med de yngre unge i rundkreds. Der anes
allerede glimt af dette format i Årets Gentleman, når Mohamed fra GfG ved lejlighed holder sine
glimrende brandtaler, der komplet fanger de unges opmærksomhed. Ved et projektgruppe-
møde havde en af GfG’erne en fin og illustrativ dialog med klublederen om livets mange ”fristel-
ser”, som man blev udsat for som ung i Urbanplanen – fx om valget mellem ”at lave lektier eller
lige at aflevere en brun pose og tjene hurtige 500 kroner”. Et real life-emne som dette kunne de
unge lære noget af at diskutere i plenum. I kraft af de ældre rollemodellers autoritet blandt de
unge, har de også autoritet til at tage de nære og svære emner op med de unge og diskutere
dem.
At tro på at ting kan lykkes De unge skal styrkes i at tro på, at ting kan lykkes
Årets Gentleman har været kendetegnet ved, at de unge indgik i deres events på meget forskel-
lig måde og i forskelligt omfang. Nogle unge var aktive hele vejen igennem og var i stand til selv
at planlægge og organisere enkelte dele i eventen, som f.eks. at tage kontakt til leverandør af
sandwichs eller til en veninde, der er frisør osv. Andre havde rigelig udfordring i bare at møde
frem på dagen for selve eventen og var meget ustabile i forberedelserne og de forberedende
møder. Det betød også, at medarbejder/mentoren i mange tilfælde havde en stor rolle i at sikre,
at eventen blev en succes. Men det er der ikke noget mærkeligt ved. Det afspejler blot, at den
enkelte unge indgår i arbejdet med eventen i det omfang, han er i stand til, og at den dygtige
mentor er i stand til at tilpasse udfordringerne til den enkeltes udviklingsbehov, som vi allerede
beskrev ovenfor i forbindelse med mentorens rolle. I den forbindelse er det interessant at se
nærmere på begrebet ’udviklingsomsorg’ (Nygren 1999).
Udviklingsomsorg udtrykker, at vi mennesker har et behov for at kunne udvikle vores per-
sonlige, unikke potentialer. Udviklingsomsorgen får vi ved, at der er nogen, som støtter os og
giver os ro til at udvikle vores potentialer, det vil sige udfordringer, der svarer til vores udvik-
lingsniveau på det kognitive (tænkning/intellekt), sociale, følelsesmæssige, sundhedsmæssige
og motoriske niveau. Hvis vi ikke mødes i forhold til, hvor vi er udviklingsmæssigt, mister vi
selvtillid og troen på, at ting kan lykkes. Og så vil vi let give op overfor nye udfordringer. Nogle
unge har oplevet mange nederlag, fordi de i familien, skolen eller andre steder ikke er blevet
________
47
set, hørt og forstået, men er blevet stillet overfor krav og forventninger, som ikke passede med
deres udviklingsniveau på for eksempel det kognitive og motoriske niveau.
Derfor har mentoren også den vigtige – men svære – opgave at tilrettelægge rammerne om
den unges arbejde, så det netop modsvarer hans særlige behov og potentialer.
Arbejdet med de unges udviklingsomsorg rammesættes af mentoren, men virkeliggøres i de
praksisfællesskaber, som de unge indgår i.
Praksisfællesskaber I arbejdet med events i Årets Gentleman indgik de unge sammen med deres mentor i et lille
praksisfællesskab omkring en fælles opgave og et fælles mål. Man kan sige, at rammen om den
enkelte unges læring i projektet (udviklingsomsorgen) var i et praksisfællesskab – ikke mere
traditionelle former for undervisning som i en skole eller foran en computer.
Teorier om læring i praksisfællesskaber handler om, at læring foregår i kraft af den enkeltes
konkrete deltagelse i samfundsmæssig praksis. Læring går ikke blot ud på, at personen bliver
dygtigere i læringssituationen, men læringen rækker ud over undervisningen og skal kunne
bruges i andre situationer, som han deltager i på andre tider og steder. Wenger har udformet
en teori om læring som social praksis, der skal ”integrere de komponenter, der er nødvendige
for at karakterisere social deltagelse som en lærings- og erkendelsesproces” (Wenger, 2004).
Inspireret af Wenger, 2004
De fire komponenter er (i vores oversættelse):
1. Mening: Vi skal opleve vores liv og verden – og vores deltagelse i praksis – som menings-
fuld.
2. Praksis: Ressourcer, rammer og perspektiver skal understøtte, at vi handler og udretter
noget.
3. Fællesskab: Vi skal indgå i sociale sammenhænge, hvor vores handlinger tillægges værdi,
og vores deltagelse anerkendes som nyttig og vigtig.
4. Identitet: Vi skal opleve, at læringen ændrer, hvem vi er, og at vores deltagelse i praksis-
fællesskabet støtter os i at blive dannet som personligheder (Wenger, 2004).
________
48
De fire komponenter er gensidigt forbundne: Det er deltagelse i fællesskabet og i den fælles
praksis, som skaber mening og identitet for den enkelte deltager. Den enkeltes læring forud-
sætter derfor aktivitet og deltagelse, som omsættes i erfaring og udvikling.
I Årets Gentleman var alle fire komponenter med, for eksempel når vindergruppen i Valby-
forløbet afviklede aktiviteter for flygtninge på et center i lokalområdet. At hjælpe en gruppe
unge og voksne, der er på vej ind i det danske samfund, giver mening for den enkelte, fordi det
er er vigtigt og hjælper andre mennesker. Der er tale om en praksis, hvor de unge udretter no-
get. De unge indgår også i et lille fællesskab med den anden ung, mentoren og en GfG ung og
endelig er indsatsen med til at give identitet og støtte de unge i at blive dannet som person-
ligheder.
Praksisfællesskaber er en integreret del af vores dagligdag. Vi har alle et tilhørsforhold til
praksisfællesskaber: Hjemme, på arbejde, i skolen, i klubben, i vennegruppen, i forbindelse med
fritidsinteresser osv. Vi kan på samme tidspunkt være en del af mange forskellige praksisfæl-
lesskaber. Og de praksisfællesskaber, vi tilhører, skifter i løbet af livet.
De unge i Årets Gentleman er fra starten rigtige medlemmer af arbejdsfællesskabet omkring
tilrettelæggelsen af den event de har planlagt, selvom de er nye, endnu ikke helt har forstået,
hvad deres event kræver af dem og måske er ustabile i deres fremmøde osv. Måske er det i
starten kun mentoren og den lidt ældre unge fra GfG, som udgør den stabile kerne i gruppen –
praksisfællesskabet. I teorier om læring i praksisfællesskaber bruges begrebet legitim perifer
deltagelse, om den proces, hvor den enkelte bliver en del af praksisfællesskabet. Begrebet ana-
lyserer relationen mellem den nye (i Årets Gentleman: De unge) og de mere erfarne (i Årets
Gentleman: mentorerne og GfG) i praksisfællesskabet (Lave og Wenger, 2003).
Når en ny ung kommer ind i praksisfællesskabet, er han fra starten mere end blot en iagtta-
ger af det arbejde, der udføres i fællesskabet. Han er en rigtig deltager fra starten – og uanset
hans måske ustabile deltagelse. Det perifere fortæller, at han måske starter i et hjørne af fæl-
lesskabet, men begrebet handler også om, at han kan bevæge sig længere ind – og omkring – i
praksisfællesskabet. Så uanset hvor ny, ustabil og uerfaren den unge er, er han en del af fælles-
skabet, som netop rummer deltagere med både meget og lidt erfaring og deltagere med forskel-
lige roller og opgaver, som kan skifte undervejs.
Legitim periferitet gør, at den perifære unge lidt efter lidt får en fornemmelse af fællesska-
bets praksis: Hvad gør de andre i praksisfællesskabet? I praksisfællesskabet kan den unge få
rollemodeller og forbilleder i form af de mere erfarne unge og mentoren.
Den unge kan modtage instruktion og gode råd fra sin mentor – eller de ældre unge - men
det er typisk som en del af praksis, for eksempel i forhold til hvordan man møder beboere på
gaden, hjemløse, unge flygtninge osv. og ikke som en undervisning udenfor og adskilt fra prak-
sis. Mentor og de ældre unge kan have stor betydning for den unge, men stor betydning netop
fordi de også er deltagere i det samme praksisfællesskab.
Gennem sin legitimt perifere deltagelse i praksisfællesskabet bliver den unge introduceret
til – og er samtidig med til at skabe og udvikle – den fælles kultur og identitet for fællesskabet:
Hvad er god stil og normerne i vores fællesskab; hvordan taler vi til hinanden; hvad bør man
gøre; hvad kan man gøre; hvad skal man gøre osv.?
________
49
Mentorrollen Klubmedarbejderen, pædagogen eller mentoren, som er betegnelsen for de professionelle med-
arbejdere i Årets Gentleman, spiller en vigtig rolle i at støtte de to til tre unge drenge han arbej-
der med i gruppen i at udvikle et praksisfællesskab omkring arbejdet med deres event og i at
støtte den enkeltes tillid til sig selv og andre. Mentoren har ansvaret for at skabe gode rammer,
så den enkelte ung kan opleve sig så tryg i projektet, at han får tillid og mod på at rykke ved sine
egne grænser, i forhold til både det sociale og i forhold til hvilke opgaver, han tør påtage sig.
Den unge skal støttes i at finde tillid og tryghed gennem forudsigelighed i den måde, mentoren
handler og kommunikerer på.
Opgaven for mentoren bliver derfor at skabe en ramme omkring de unges arbejde med deres
event – deres praksisfællesskab – der tager højde for den enkelte unge og hans muligheder for
at bidrage til fællesskabet. For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at mentoren på samme tid
kan håndtere forskellige roller. Mentorens roller kan i grove træk opdeles således:
• Rammeskaber i forhold til at skabe en overskuelig struktur tilpasset de enkelte unge
• Vejleder for de unge
• Personlig rollemodel
• Isbryder og ambassadør
Mentoren er først og fremmest ramme-skaberen for de unges arbejde med eventen. Det er men-
toren, der har ansvaret for, at den enkelte ung indgår i planlægning, udførelse, evaluering og
justering af opgaverne på en måde, der svarer til hans kompetencer og udviklingspotentialer. I
Årets Gentleman bidrog de unge i meget forskelligt omfang og på forskellige måder til arbejdet
med deres events. I de bedst fungerende grupper, havde mentoren et godt blik for netop den
enkelte unges evner og muligheder for at bidrage.
Men mentorens funktion går videre end til alene at have overblik over arbejdet med eventen.
Mentoren har også ansvar for at give de unge nye oplevelser af verden og især give dem nye
oplevelser af de mennesker, de møder i verden. Det handler i høj grad om at give den enkelte
unge mulighed for at være i situationer, hvor han kan opleve, hvordan man gør, og hvordan
man skal agere, så den unge får arbejdet med den helt grundlæggende tillid til andre menne-
sker. De unges events i Årets Gentleman handlede netop om at gøre noget godt for andre i deres
lokalsamfund og de unge rykkede i mange tilfælde ved deres personlige grænser i forhold til at
møde nye mennesker og være for eksempel værter for hjemløse til et eftermiddagsarrange-
ment eller møde beboere på gaden i deres lokalområde.
Rollen som rammesætter er krævende. Både for mentoren selv og for hans/hendes organi-
sation og ledelse:
• Mentoren og ledelsen skal være opmærksom på, hvor meget tid, det faktisk tager at
kunne arbejde fleksibelt med de unge.
• Mentoren skal selv kunne strukturere et 3-4 måneders forløb.
________
50
• Mentoren skal være pædagogisk bevidst om, hvor meget han kan presse de unge fremad.
Han skal derfor kende de unge og vide, hvor meget de kan klare selv, og hvor meget han
skal hjælpe. Han skal med andre ord have en god føling med de unge og deres nærmeste
udviklingszone (Vygotsky 1971).
• Korte projektperioder forudsætter, at der er en vis relation mellem mentor og unge før
projektstart.
• Mentoren skal have tålmodighed. Han skal have en plan B og en plan C, som kan tages i
anvendelse, hvis de unge brænder ham af. Det nytter ikke at køre hård konsekvenspæ-
dagogik, hvis han vil have de unge med, som har størst behov for at få opbygget deres
tillid.
• Mentoren skal sætte holdets ambitionsniveau og succeskriterier, så de matcher de unges
kunnen.
• Det er vigtigt, at der er et godt samarbejde og accept indbyrdes blandt mentorer og øv-
rige kolleger i klubben.
Anerkendelse De unge skal styrkes i at føle sig anerkendt som ligeværdige medborgere, hvis indsats gør en
forskel
Mange unge på kanten har en følelse at være udenfor det store fælles samfund, og nogle opfatter
sig mere som modborgere end som medborgere (Soei, 2011, 2018). Følelsen af at være udenfor
kan for eksempel skyldes konkrete personlige oplevelser fra skole og institutioner, opvækst i
’skæve’ familier og flovhed ved at vise sit hjem og sine forældre frem til venner og kammerater,
eller at være/have været anbragt uden for hjemmet på en døgninstitution eller i en plejefamilie.
Det kan være på grund af fattigdom og forældre på overførselsindkomst. Desuden beskriver
mange unge med anden etnisk oprindelse end dansk, at de på grund af konkrete oplevelser på
diskoteker, i skolen eller på grund af medierne og nogle politikeres generalisering af ’muslimer’,
og ’indvandrere’ føler sig udenfor det store fællesskab af danskere.
De unge i Årets Gentleman kommer også fra positioner, hvor de er i risiko for at blive mod-
borgere. De har, som alle andre borgere i Danmark, brug for at blive anerkendt og accepteret,
både som ligeværdige medlemmer af samfundet og som fuldgyldige samfundsborgere, hvis ind-
sats gør en forskel. De har brug for at opleve, at de respekteres på lige fod med andre borgere i
samfundet uanset deres individuelle kendetegn, etnicitet, religion, fødselssted eller sociale pla-
cering, da det giver dem en følelse af selvrespekt. De har brug for retlig anerkendelse (Honneth,
2003).
Behovet for retlig anerkendelse omfatter en række forskellige niveauer; både de mere for-
melle, økonomisk og juridiske, som især handler om rettigheder og muligheder i samfundet, og
de mere uformelle kulturelle, handle- og adfærdsvaner, som handler om at blive respekteret og
inkluderet som ligeværdig medborger i samfundet.
________
51
De unge har også brug for at blive anerkendt som nogen, der bidrager til fællesskabet, til det
sociale liv, til kulturelle og arbejdsmæssige fællesskaber på baggrund af deres særlige indivi-
duelle livsforløb, præstationer eller kompetencer. Kort sagt: At det gør en forskel, om de er der
eller ej, at de betyder noget for andre – og at de vil blive savnet, hvis de ikke er der. De har brug
for social anerkendelse (Honneth, 2003).
Arbejdet med det fælles tredje i form af events i Årets Gentleman er en måde at skabe ram-
merne for at den enkelte unge kan føle sig anerkendt og respekteret.
I ungdomsperioden forventes det, at den unge dannes, modnes og frem for alt uddanner sig
til engang senere at indgå i et arbejdsmarked og leve et selvhjulpent voksenliv. Men for nogle
unge giver skolelivet umiddelbart ingen mening, og de får en fornemmelse af nyttesløshed:
”Hvad skal det hele nytte, og hvilken nytte gør jeg?” Nogle unge oplever let, at de som individer
og det, de foretager sig, ikke gør nogen forskel. Tværtimod oplever de, at de er en belastning for
samfundet, når de i dagspressen, på sociale medier og fra politikere hører, at de udgør et stort
problem for samfundet både på kort og længere sigt. De kan let opleve, at de er på vej ind i
voksenlivet, uden at de har fået ansvar og respekt som voksne. I stedet oplever de fortsat at
blive behandlet som ’uansvarlige børn’ i klubber, væresteder eller i forskellige aktiveringsord-
ninger, hvor pædagoger og ’rigtige’ voksne tager ansvaret for dem. Der udvikler sig let en ’kli-
entkultur’, hvor de unge mister deres eget ’drive’ og forventer, at andre, for eksempel ’kommu-
nen’ eller klubmedarbejderen, fortæller dem, hvad de skal gøre. Konsekvensen kan være, at de
fastholdes i en position, hvor de kommer til at mangle den selvtillid, modenhed og udholden-
hed, som det ellers forventes af unge voksne, i stedet for at opleve, at de bidrager til samfundet,
og at de gør en forskel for andre.
Årets Gentleman prøver at bryde med de unges følelse af manglende anerkendelse ved at
vise dem:
1. At de selv kan vende forståelsen, så de bliver opfattet positivt.
2. At der er nogle, som har det sværere end dem.
3. At de kan gøre en forskel for andre.
Når de unge for eksempel vælger at lave events, hvor de deler blomster og kaffe ud i deres lo-
kalområde for at tage afstand til kriminalitet, som vi har set i alle tre forløb, så er det et udtryk
for, at de gerne vil vise en anden side af sig selv. På den måde bliver arbejdet med fælles tredje
en måde at støtte de unge i at blive retligt og socialt anerkendte.
Fælles tredje Arbejdet med fælles tredje i Årets Gentleman får de unge til at tage et ansvar, fordi der er brug
for dem – ikke alene fordi den voksne mentor beder dem om det. Projekt Årets Gentleman bi-
drager på den måde med en ny ramme for klubbernes pædagogiske arbejde.
Når de unge arbejder med en event, handler arbejdet ikke umiddelbart om dem selv. Vi ser,
at når de unge samles i holdene med deres mentorer om at løse opgaven/vinde konkurrencen,
skifter de position og attitude fra at være almindelige ‘uregerlige’ unge i klubben eller i skolen
til at være ansvarlige, disciplinerede og koncentrerede. De unge oplever, at de gør noget godt
________
52
for andre og at deres forældre ser, hvad de rigtig kan, og at deres forældre af pædagogerne i
klubben får fortalt positive historier om dem.
Denne nye måde at arbejde på i klubberne er bestemt krævende og udfordrende også for
klubmedarbejderne, men medarbejderne siger selv, at den er indsatsen værd.
Det fælles mål – afviklingen af en event – er det kit, som binder de små praksisfællesskaber i
Årets Gentleman sammen. Her sammenflettes elementerne praksis, fællesskab, mening for den
enkelte og bidrag til identitetsdannelsen.
For at forstå betydningen af arbejdet med events som for eksempel en fodboldturnering for
yngre børn i Tingbjerg, aktiviteter for flygtninge i Valby eller aktiviteter for hjemløse på Amager
kan det pædagogiske begreb om fælles tredje bidrage til yderligere at præcisere indholdet i
praksisfællesskaberne (Henriksen & Magnussen, 2001; Clemen & Henriksen (red.), 2014).
Først og fremmest har den enkelte gruppe med to til tre unge, en mentor og en GfG ung et
mål i form af afvikling af en event, der ligger udover at give de enkelte deltagere en oplevelse.
Så succeskriteriet er ikke alene at lave sjove og udviklende fritidsaktiviteter, som det er i almin-
deligt klubarbejde. Det er også et vigtigt succeskriterium at gøre noget, der gavner andre end
de unge selv.
Det fælles tredje opstår, når mentoren og den unge mødes omkring en fælles aktivitet eller
projekt, der bliver til et mål i sig selv. Det fælles tredje er, når mentor og unge sammen flytter
sig efter et fælles mål og foretager handlinger, der sigter længere end deltagernes eget umid-
delbare udbytte. Når der arbejdes efter et fælles mål, får de unge et ansvar, der ligger udover
ansvaret for deres eget liv. De unge oplever, at deres indsats betyder noget, og at de vil blive
savnet, hvis de ikke er der. Og fremfor alt bliver de unge motiveret gennem at opleve glæden
ved et stykke veludført arbejde, som andre har brug for.
Når der arbejdes med et fælles tredje, er det fælles mål i centrum, og mentorens pædagogiske
mål i arbejdet med den unge bliver sekundært. Det interessante er, at netop fordi den fælles
energi er fokuseret mod det fælles mål, så er muligheden større for, at de sekundære pædago-
giske udviklingsmål, som den enkelte unge kan have for sit eget liv, kan blive opfyldt.
I denne forståelse af begrebet fælles tredje er det en forudsætning, at alle involverede er
engagerede og har noget på spil i aktiviteten, hvilket betyder, at ingen – heller ikke den profes-
sionelle – i udgangspunktet er superkompetente i forhold til opgaven. Alle bevæger sig ud i
noget nyt og uprøvet .
Fælles tredje-aktiviteter bliver sat i gang, fordi sagen – det fælles produkt, aktivitet eller pro-
jekt – er vigtig. Både mentor og unge er interesserede i at nå målet, alle har noget på spil og kan
miste noget, og alle har noget at vinde.
Pædagogiske aktiviteter i en klub kan være med til at skabe kontakt mellem medarbejdere
og den unge eller til at indlære meget specifikke færdigheder. Men det er ikke nok i denne sam-
menhæng. Hvis de unge skal anerkendes og overvinde risikoen for at blive marginaliseret og
yderligere udsat, er der brug for en mere forpligtende fælles praksis, der har ambitioner om at
ville måles på sin evne til at afvikle events osv., der har en betydning udover for de direkte
involverede.
________
53
Litteraturliste Aintsworth, M., M. Blehar, E. Waters og S. Wall (1978): Patterns of Attachment. Erlbaum
Andersen, Flemming og Klaus Goldschmidt Henriksen (2004): Den lærende pædagog - Pæda-
gogiske kompetencer i praksis. Alinea
Bowlby, J. (1999): En sikker base – tilknytningsteoriens kliniske anvendelser. Det lille forlag
Clemen, Ditte og Klaus Goldschmidt Henriksen (red.)(2014): Fortællinger fra Gaden. SPUK
Klaus Goldschmidt Henriksen, Susanne Pihl Hansen, Lene Byriel og Jon S. Frederiksen (2016):
Unge i Partnerskaber – veje ud i virkeligheden. Et perspektiv på pædagogik og praksis på Pro-
duktionsskoler. SPUK
Henriksen, Klaus Goldschmidt m.fl. (2011): Kontaktperson. Social og pædagogisk håndbog.
SPUK
Henriksen, Klaus (1995): Det er ikke for sjov – men det skal også være sjovt. I Jørgensen, Per
Schultz, Else Christensen og Bo Ertmann (red.): Børn og Unge på tværs. Hans Reitzels Forlag
Henriksen, Klaus Goldschmidt og Søren Magnussen (2001): Pædagogiske bolcher. Social Kritik
nr. 72
Honneth, Axel (2003): Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag
Illeris, Knud (2015): Læring. Samfundslitteratur
Katznelson, Noemi; Helene E. D. Jørgensen; Niels Ulrik Sørensen (2015): Hvem er de unge på
kanten af det danske samfund? CEFU, Aalborg Universitetsforlag
Lave, Jean & Etienne Wenger (2003): Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag
Mørck, Line Lerche (2006): Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering.
Roskilde Universitetsforlag
Mørck, Line Lerche og Merete Munkholm (red.) (2016): Lokale partnerskaber med unge ’på
kanten’. DPU, Aarhus Universitet
Nygren, Pär (1999): Professionel omsorg for børn og familier – Fra teori til værktøj. Dansk Psy-
kologisk Forlag
Soei, Aydin (2011): Vrede unge mænd - optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark.
Tiderne Skifter
Soei, Aydin (2018): Omar – og de andre vrede unge mænd og modborgere. Gads Forlag
Sørensen, Niels Ulrik; Noemi Katznelson; Camilla Hutters; Tilde Mette Juul (2013): Unges mo-
tivation og læring. Hans Reitzels Forlag
Warming, Hanne & Michael Christensen (2016): Tillid i socialt og pædagogisk arbejde med
børn og unge. Akademisk forlag
________
54
Wenger, Etienne (2004): Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag
Vygotsky, Lev S. (1971: Tænkning og sprog 1 – 2, Hans Reitzels Forlag
Ziehe, Thomas (2004): Øer af intensitet i et hav af rutine. Forlaget Politisk Revy.
________
55
Bilag: Interviews
med de unge Det sagde de unge …
… om Bootcamp:
• Vi lærte det hele – især da vi fik jakkesættene på.
• Lærte metode til at skubbe sig selv i gang i de fag, man ikke kan lide.
• Det var hyggeligt, at vi var sammen. Det sociale var det bedste.
• At være med på Bootcampen var hele projektet værd.
• Nætterne
• Gratis buffet, men det var dårligt, der kun var 1 sodavand per person.
• Vi fik snakket om, hvad GfG var.
• Anne Marie er den sejeste. Hun lod GfG-drengene snakke. Hendes personlighed. Hun er
én, man kan elske. Positiv energi.
• Undervisningen var god. Det er måden, Anne Marie forklarer ting på. Lærte et par ting
om hjernen. Det var ikke det hele, jeg forstod.
• Dårligt: Tøjet var for stort. De unge fik skældud, da én kom til at sparke til døren.
• Der opstod nogle problemer med personalet. Det var ikke så godt.
• Vi forventede flere aktiviteter og projekter som Bootcamp
Om deres kodeks:
• Der er stor forandring i forhold til nu og før. Jeg har forandret mig i skolen og familien.
• Det var fedt at lave kodeks og så prøve at holde det, man har skrevet.
• Jeg kan ikke huske, hvad vi skrev i vores kodeks på Bootcamp. Det er længe siden nu.
• Kan bruges gennem hele livet. Kan bruge det i mange sammenhænge.
• Når man kommer i tanke om det. Så stopper det dig. Fx en af mine venner kom op at slås
med en anden ven; så kom jeg i tanker om mit kodeks, og så jeg skilte dem ad.
• Det gav ikke mening, at vi selv skulle sidde og skrive det ned.
• Lærerne siger, at uden kodeks havde vi ikke ændret os.
• Det tog lang tid, men jeg synes jeg har lavet fremskridt
Om deres events:
• Det sværeste ved hele projektet var, da vi skulle lave vores event.
• Godt at tale med befolkningen, bl.a. om skyderi.
• Vores events disciplinerede os.
• Man prøvede at kommunikere med mange mennesker, som man ikke kender.
• De lærte os at være mere selvstændige.
• Lærte os at socialisere sig med andre mennesker.
• Vores mentor gav os meget selvtillid – ”Drenge, I kan godt!”.
________
56
Om præmien og vinderne:
• Det var uretfærdige vindere. Vinderne lavede det på en enkelt dag. Andre events var
mere udfordrende. F.eks. eventen med plejehjemmet, der blev aflyst, og holdet måtte
finde på noget andet.
• En anden gang: Mest vægt på indsatsen. Ude og se på forberedelserne og ikke kun på
selve projektdagen.
• Præmie-overrækkelsen var okay... Nogle flere skulle have fået præmier; de andre skulle
også have fået en ferie. Måske ikke til Malaga, men så til noget andet.
• SSP sagde, at alle er vindere, men det er løgn. Ikke alle er vindere, selvom de siger det.
Efter vinderne blev kåret, tænkte jeg bare: ”Fuck det, mand!”.
• Jeg troede lidt at de til sidst ville sige at vi alle sammen skulle med på turen alligevel
Om deres mentorer:
• A. bakkede os op hele tiden, når vi havde huller. Dobbelttjekkede os og gav os idéer. Vi
fik meget backup.
• B. gjorde alt. Bakkede op. Da vores projekt var ved at gå i kaos, fandt B. på noget andet.
• C. var der for sjov. Vi fik aldrig seriøse svar.
• Vi har snakket lidt med D. om kodeks – om at vi skal lave kodekset bedre, men vi ikke
lavet det bedre. Til møderne vores D. snakkede vi kun om at få planlagt vores event og
ikke så meget om vores kodeks.
• De begge var lige gode E+E. De sagde vi nok skulle klare det, sagde vi skulle tro på os
selv, de var fantastiske.
• F var også god, jeg skulle have svaret på hans beskeder
Om hjælpen fra GfG:
• De gav os motivation.
• De pressede os.
• De mødte op hver uge og snakkede med os og lavede en Messenger-gruppe til vores hold.
• Fortalte os, at de var som os.
• Vi skal alle være med fremover.
• Vi kan relatere til dem. De har været igennem det samme som os.
Om deres personlige forandring:
• Jeg er på samme måde som før, når jeg er sammen med mine venner.
• Men jeg er anderledes sammen med nye mennesker.
• Jeg har fået mere ansvar. I skolen. Jeg afleverer til tiden.
• Jeg får altid 02 i skolen – ”02 … 02 … 02 …” – men her for nyligt tænkte, ”Okay, nu tager
jeg mig lidt sammen”, og så fik jeg et 4-tal. Det er ligesom inde i midten, ik! Lige nu har
________
57
vi projektuge om Israel-Palæstina. Det er meget kompliceret. Jeg håber, vi kan få et 4-tal
igen.
• Vi er mere stille, når vi går på gaden.
• Tidligere når vi spillede fodbold på Blå Bane kom vi op at toppes med nogle andre. Der
var meget skubberi. Vi tænker mere over tingene nu.
• Min sagsbehandler her givet mig gode bemærkninger for nylig.
• Projektet handler om at ændre én fra at være ude på gaden til at få et arbejde og uddan-
nelse. Det forstår jeg mere nu.
• Jeg har fået mere styr på at møde op til tiden fx, også i skolen, jeg lavede kodeks hvor jeg
skrev jeg ville gå tidligere i seng, min lærer har også sagt jeg er blevet mere frisk.
med klubmedarbejderne Generelt om projektet
• Det er godt projekt, der giver god mening. De overordnede ting er rigtig fine.
• Drengene får mulighed for at give sig selv en ny ”fortælling om sig selv” i kraft af projek-
tet på et godt tidspunkt i sit liv.
• Det er godt at komme tættere på de unge. Det skaber mere respekt og flere åbne dialo-
ger.
• For nogle unge har projektet betydet, at de har fået tro på, at de selv kan noget. De er
blevet bedre til at tage ansvar for deres egen skolegang og liv i det hele taget. De taget
meget ansvar i forbindelse med deres event.
• Det har rykket lidt på relationsarbejdet i klubben.
o Gode snakker og refleksioner, da de unge var vrede efter vinderreceptionen og
kom ind og talte med lederen.
o Gode snakker på Bootcampen om at ville gøre sin mor stolt.
o De unge åbner sig lidt mere.
• Det inspirerer klubben at give de unge mere ansvar; at give slip under ansvar.
• Det kunne være en idé, hvis deltagerne melder sig til som par, så alle deltagerne er til-
fredse med holdfordelingen.
• Vi troede, at GfG’erne ville være mere inde over projektet. Nogle var meget på. Andre så
man ikke så meget til. Mentorerne kunne godt have brugt lidt mere hjælp fra GfG.
• Gode ting ved Bootcampen. GfG-oplæg og brandtale. Hjerneoplægget. Godt gruppear-
bejde.
o Der gik koloni i den om aftenen. Værelser blev smurt ind i tandpasta. Svinesti og
ekstra-regning
o Manglede organiserede aktiviteter om eftermiddagen.
• Godt med kodeks, men gerne bruge mere tid på det, inklusive øvelser og præsentation
for forældrene
• Nogle unge fik øjenåbner omkring hjemløse.
• De unge lærte ikke at give slip. Gå-på mod og vilje til at fuldføre.
________
58
• Præmien er god, men den tager også fokus fra projektet, og at der skal ske noget bagef-
ter.
• I starten sagde drengene at Bootcampen var præmie nok i sig selv, først til sidst at der
kom fokus på fodboldrejsen.
• Teoretisk genialt: Give unge mulighed for at være iværksætter sammen med unge mentorer og professionelle mentorer. I praksis var jeg overrasket over hvor meget vi skulle gøre for de unge. Vi gik længere for at projektet skulle lykkes end vi normalt ville have gjort.
Forældreinddragelse
• Der mangler forældreinddragelse fra starten. Hjemmebesøg og samarbejdskontrakt. Fa-
milien er for lidt inde over. De skulle have været med til møder. Vi skulle have trykket
dem i hænderne, set dem i øjnene og fortalt, hvad vi ville, og at projektet er noget helt
andet end en Lalandia-tur. Hvis forældrene var mere med, ville vi være mere sikre på, at
det ville fortsætte.
• Vi brugte meget tid på at få forældrene til at komme til Vinderreceptionen, men de unge
havde fortalt forældrene, at det ikke var vigtigt at komme. Da vi sad med de to forældre,
hvis børn skulle til Barcelona, sagde vi, at vi var kede af, at de ikke var kommet. Men de
unge havde sagt, at det behøvede forældrene ikke. De havde samarbejdet om det, og for-
ældrene havde troet på de unge. ”Det var bare en tur til Lalandia”; det var ikke noget
særligt
Inddragelse af skolerne
• Skolerne mere med inde over fra starten, så de unge forstår, at det er seriøst.
• Det kunne være godt at snakke med lærerne undervejs, så man får en idé om hvordan
det går i skolen
Opfølgning på projektet og blivende forandringer
• Et forløb på 3-4 måneder (august–november) er for kort tid.
• Der mangler noget opfølgning i slutningen. Mange ting har rykket sig, men nu er de star-
tet i en udvikling, som man burde holde fast på, så de ikke vender tilbage til, hvordan de
var tidligere. Fx opfølgning i SSP, lokaludvalg og klubbernes aktivitetspulje, så vores
drenge får midler til at lave projekt med nogle mindre drenge.
• Andre relationer er udviklet mellem voksne og drengene, men synd at der ikke er tænkt
mere over, hvad der videre skal ske.
• GfG har deres fællesskab og deres opgave, der fastholder dem i deres udvikling – men
hvad med vores drenge? Vi håber, at nye mentorer kommer til.
• Nogle af vores drenge har fået anden relation til os i klubben, men jeg kan ikke mærke,
at der er sket en ændring i deres måde at være på i deres nærmiljø. De tænker stadig det
samme.
• GfG har sluppet de unge for tidligt.
________
59
• Planer om at lade deltagerne være mentorer i andre projekter
• Lave klubbens egen version af GfG, men hvor piger også kan være med
Krav til klubben og mentorer
• Klubben kunne have været klædt bedre på. De er blevet overraskede over projektets
omfang; der er fx blevet dækket mange timer med vikartimer.
• Klubben skal have mere at vide om, hvor meget det faktisk kræver af mentorerne:
o Mentorerne skal kunne træde til for hinanden ved afbud.
o Det involverer forholdsvis mange timer at komme til møder med de unge, når
mentorerne i forvejen ikke har så mange timer i klubben.
o Mentorarbejdet er dagligt for at holde de unge fast på deres projektet. Det er,
både når du er på arbejde, og når du har fri.
o Mentorerne har måske brugt 30-40 timer efter Bootcampen.
o En mentor skal både skrive og rådgive.
o En mentor skal være voksen, ansvarlig og forstå sin opgave.
o Man kan ikke være mentor for mere end én gruppe.
• Idet et forløb begynder allerede i august måned, som er lige efter sommerferien, er der
stadig mange andre organisatoriske ting, der endnu ikke er faldet på plads; så det er en
svær start.
• Undervejs kunne klubben have været bedre til at stoppe op og evaluere.
• Leder i klubben har brugt meget tid på mails, møder og mødeforberedelse.
med GfG Generelt om projektet
• De unge udviklede sig positivt. Vi føler, vi har tændt gnisten hos dem.
• Mentorerne var med til at støtte de unge.
• De unge kunne inddrages i næste forløb som ressourcepersoner.
• Forældrene manglede til Vinderreceptionen i Amager-forløbet, og der manglede også
nogle forældre i Valby. De forældre der mødte op var til gengæld meget nysgerrige og
glade, og ville gerne høre mere.
• Vinderne vandt, fordi de turde gå ind i en trykket stemning i boligområdet og tale til
beboerne.
• Institutionen skal følge op på de unges udvikling. GfG-holdet ikke prøver at hjælpe, men
det har kun begrænset tid og kan ikke løfte hele opgaven.
Arbejdet med de unge
• Det er vigtigt med 1:1-relationsarbejdet og ung-til-ung metoden. Det er jo det, vi gør, når
taler med de unge. Vi har ofte fortalt personlige historier. Vi snakker om noget, de er på
vej ud i, og så hvordan vi allerede har været der, og så kan de se konsekvenserne ved at
________
60
snakke med os. Jeg fortalte fx, hvordan jeg engang kastede sten på en rude. Men vi holder
altid lidt igen, selvfølgelig! Vi viser den gode side; holder en god facade overfor de unge.
• I Tingbjerg snakkede vi meget med de unge om de personlige ting. Når vi fortæller om
en ting, fortæller de meget igen.
• Det var lettere at komme ud i klubben i Tingbjerg end i klubben på Holmbladsgade på
Amager, fordi der ikke er samme stridigheder mellem drenge fra Holmbladsgade og Ur-
banplanen. De unge på Holmbladsgade var skeptiske overfor os, fordi vi kom fra Urban-
planen. Det gjorde det svært for os i starten at arbejde med de unge; i Tingbjerg var det
intet problem.
• Tingbjerg-drengene var meget vanskeligere; derfor var der flere, som faldt fra, og som
måske ikke skulle have været med til at starte med.
Opstartsfasen
• Næste gang bør forældrene indkaldes til et møde.
• Der bør arbejdes meget mere med pædagogerne selv. Det er ikke alle sammen, der er
klar til projektet.
• Næste gang bør der være mere fokus, om mentorerne egner sig og har den fornødne tid.
Det var bedre end sidste år, men ikke alle mentorer fungerede lige godt.
• Det er en ny måde at arbejde på for pædagogerne, Valby var mere stabile end de andre.
