Skovens dag- og natsommerfugle

- Vigtige levestedsparametre med særligt fokus på rødlistede arter

• et velafgrænset rum (indenfor skovgærdet) præcist adskilt fra omgivelserne

• sluttet krondække (understøttet af en skovlov med fokus på forædling og vedmasseproduktion)

Vs. guldalderlandskabet og sandsynligvis og vs. naturlig/ fri vegetationsudvikling under tilstedeværelse af store græssere glidende overgange imellem alle naturtyper

Vores mentale billede af skov kan adskille sig væsentligt fra sommerfugle krav til levestedet

Velafgrænset, lukket skov

Glidende overgange med spredt opvækst

Ca. 2554 naturligt forekommende danske sommerfugle:

• Ca. 1014 storsommerfugle• heraf 99 arter dagsommerfugle• Ca. 1540 småsommerfugle

Af 38 rødlistede dagsommerfugle er 22 arter skovrelaterede - heraf 10 nulevende arter og 12 uddøde.

Desuden to nytilkomne arter (Ilia og østlig takvinge).

Af 88 rødlistede natsommerfugle (excl. målere) er 16 arter uddøde.

46 arter er skovrelaterede - heraf 35 nulevende arter og 11 uddøde arter.

Rødlistede arter tilknyttet skov i bred forstand

Uddøde Dagsommerfugle knyttet til skovbiotoper

Skovhvidvinge

Enghvidvinge

Perlemorrandøje

Mnemosyne

Terningesommerfugl

Askepletvinge

Mørk pletvinge

Herorandøje

Poppelsommerfugl

Kirsebærtakvinge

Slåensommerfugl

Egesommerfugl

Stævn-in-

gsskov

Skovveje/vejrabatter/grøftekanter

Skovlysninger/ renafdrifter

Græsningsskov (lavt græsningstryk)

Skovenge og skovmoser

Selvgroe

t skov

Overgande mellem skov og lysåben natur

Levesteder

Nulevende rødlistede dagsommerfugle knyttet til skovbiotoper

Rødlig perlemorsommerfugl

Sortplettet bredpande

Spættet bredpande

Brun pletvinge

Skovperlemorsommerfugl

Markperlemorsommerfugl

Kejserkåbe

Det hvide w

Guldhale

* Spejlbredpande

* Ilia

* Østlig takvinge

Levesteder

Stævningsskov

Skovveje/vejra-batter/grøftekan-

ter

Skovenge og skovmoser

Selvgroet skovOvergande

mellem skov og lysåben natur

Enghvidvinge og Skovhvidvinge

Sort ildfugl - incl. overdrev (rødknæ)

Rødlig perlemorsommerfugl (tidligere i stævningsskove)

Også arter tilknyttet renafdrifter er gået tilbage, f.eks.

Det hvide C Grønåret kålsommerfugl

Nældesommerfugl Citronsommerfugl

Skovrandøje Aurora

Skovblåfugl Blåhale

Hvid admiral (Kejserkåbe)

Iris

(Østlig takvinge)

(Spejlbredpande)

(Ilia)

(Sort ildfugl)

Dagsommerfugle i fremgang, eller som klarer sig godt

Efter mange års status som uddød er spejlbredpande nyindvandret - biotopen er skovmoser og fugtige lysninger med blåtop og eng-rørhvene. I modsætning til Ilia er biotopen ret udbredt

Acronicta cuspis Agrochola nitida

Amphipyra perflua Callimorpha dominula

Calliteara abietis Calophasia lunula

Catocala promissa Catocala sponsa

Colobochyla salicalis Diarsia dahlii

Diloba caeruleocephala Drymonia obliterata

Phyllodesma ilicifolia Lamprotes c-aureum

Lithophane lamda Parasemia plantaginis

Eilema pygmaeola Herminia tarsicrinalis

Lacanobia splendens Notodonta torva

Epilecta linogrisea Pachetra sagittiger

Phragmatiphila nexa Panemeria tenebrata

Ptilophora plumigera Schrankia taeniali

Shargacucullia scrophulariae O. recens

Thaumetopoea pinivora Trichiura crataegi

E. Versicolora A. strigosa M. neustria E. similis

L. salicis B. nubeculosa C. anastomosis C. affinis

C. Lactucae H. respersa L. Viciae P. tristalis

P. pabulatricula P. tentacularia P. Sobrina X. ditrapezium

Skovb

ryn/

diffu

se o

verg

ange

til ly

såbe

n na

tur

Egekr

at o

g eg

esko

v på

hede

jord

Aspek

rat/ a

spes

kov

Lyså

bne

løvs

kove

Gamm

el st

ævn

ings

skov

Gamm

el lø

vsko

v/ na

turs

kov

Ellesu

mp

Lyså

bne

fyrre

- og

birk

esko

ve m

ed h

edev

etet

atio

n

Vejra

batte

r/ ve

jgrø

fter

Skove

nge

og -m

oser

Renaf

drifte

r

Gamle

rødg

ranb

evok

snin

ger

0

2

4

6

8

10

12

Rødlistede natsommerfugle tilknytning til skovbiotoper

Biotop

An

tal

arte

r

Selvgroet skov på hede og

overdrev

Gamle lysåbne løvskove

Skovlysninger

Skovbryn/ dif-fuse over-gange til

lysåben natur

Skovenge og -moser

Sumpskov

Gamle rødgranbevoksninger

Rødlistede natsommerfugle tilknytning til skovbiotoper

Pil

Vorte

birk

og D

unbir

kSlåe

n

Pyram

idepo

ppel

Rødel

Alm. H

vidtjø

rn o

g Eng

riflet

tjørn

Almind

elig

Hæg

Fuglek

irseb

ær

Rødgra

nÆ

ble

Almind

elig

gede

blad

Hasse

l

Spidslø

nAsk

Stotb

ladet

- og

Østrig

sk fy

r

Alm. r

øn

Alm. H

yldPæ

re

Tarm

vridr

øn

Alm. Æ

delgr

an0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Natsommerfugle tilknyttet et begrænset antal træer og buske - efter: Svensson, I.: Fjarilkalender, Sverige 1993

Værtsplanter

An

tal

arte

r

0

20

40

60

80

100

120

Småsommerfugle tilknyttet et begrænset antal træer og buske, efterEmmet, A. M.: A Fiels Guide to the Smaller British Lepidoptera, The British Entomological and Natural History So-

ciety, London 1988Svensson, I.: Fjarilkalender, Sverige 1993

Værtsplanter

An

tal

art

er

Oprindeligt hjemmehørende- vs. indførte træarter

Alm. Ædelgran

Ædelgran Rødgran Gran Skovfyr Contortafyr Østrigsk fyr0

10

20

30

40

50

Lepidoptera tilknytning til Abies, Picea og Pinus - Efter: Svensson, I.: Fjarilkalender, Sverige 1993

Træart

An

tal

arte

r

Klematisbladmåler - 1 af 3 nytilkomne Clematisarter

Gamle træer og dødt ved (sommerfugle som indgår i nedbryderfødekæden)

Også spændende arter i yngre selvopvækst/ nyplantede kulturer (kratkvaliteter) – især hvis de ligger i sammenhæng med eksisterende skove og krat med gode muligheder for spredning

Gamle kontra unge træer

Mosser Dødt ved (incl svampe under

barken)

Dødt løv Laver Svampe Døde insekter0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Småsommerfugle, efterEmmet, A. M.: A Fiels Guide to the Smaller British Lepi-doptera, The British Entomological and Natural History

Society, London 1988

Værtssubstrat

An

tal

arte

r

Flere lysninger

Steder hvor skoven ikke kan gro, som Skovmoser, klippehede

Kulturbetinget udnyttelse (eller store bestande af græssere), som skovenge med græsning eller høslæt, samt ruderater (småagre).

Vejrabatter og vejgrøfter – gerne brede og uregelmæssige

Renafdrifter, fladefald og naturligt sammenbrud - må gerne ligge længe før de plantes til/ eller springer i skov af sig selv

Diffuse overgange imellem skov og lysåbne naturtyper (klithede, overdrev, moser, enge osv)

Mere selvgroet skov - gerne under påvirkning af græsning og stævning

Naturlig hydrologi lysninger, sumpskov, skovmose og –enge

Naturligt forekommende træarter

Såvel gammel skov, som forstyrrede områder

En mere dynamisk opfattelse af skov – som en naturtype i direkte samspil med andre lysåbne naturtyper

Opsummering