Den bedste skole for vores børnEn inspirations-fortælling om, hvordan en almindelig skoledag kunne se ud i Herning Kommune efter implementering af folkeskolereformen i august 2014

Børn og lærere kommer myldrende fra alle retninger – gående, cyklende, på rulleskøjter, i bil eller med skolebus – klar til dagen.

Kvarter over otte ringer klokken ind til første time. ”I gamle dage” ville den karakteristiske kimen afbryde undervisningen igen efter 45 minutter. Men sådan er det ikke længere. Nu begynder dagen med en dobbelttime med tid til fordybelse og udfoldelse.

Nogle elever fra 6. klasserne har idræt i hallen, hvor de spiller håndbold. I gymnastiksalen har nogle andre gang i høvdingebold, mens de fodboldtossede drenge er i gang på banerne ved siden af skolen.

Imens har 3. klasse håndværk og design i det, der tidligere var håndarbejds- og sløjdlokaler. Strikkepindene klirer, og der bliver tabt nogle masker. Men læreren er heldigvis klar til at ”samle op”.

I biologilokalet har 5. klasse natur/teknik. Eleverne drøfter ivrigt størrelsen på de pralbønner, som de såede for 14 dage siden. Det er vist lys og vand, som gør forskellen.

Fra et klasselokale på indskolingsgangen lyder der en velkendt morgensang, og på denne smukke

sommermorgen i august står solen som så mange gange før også op i øst…

Et andet sted på skolen svirrer luften omkring 4. klasse af ægte og uægte brøker, decimaltal og omregning til procent. Nogle elever arbejder på gangen med at dele æbler og pærer i halve og kvarte. Matematiklæreren kigger interesseret på, og bliver enig med sig selv om at tage en snak med den pædagog-kollega, der skal have klassen til understøttende undervisning i næste time. For her er da vist noget at arbejde videre med.

Tid til forberedelse og sparringPå lærerværelset dufter det af friskbrygget kaffe. En lærer skal i gang med sin forberedelse og snupper en kop kaffe i forbifarten, før han finder sin arbejdsplads og tænder den bærebare. Han skal rette 8. klasses matematikopgaver og have lagt sidste hånd på danskforløbet om modernisme, som han skal præsentere for eleverne i 9. klasse lige over middag. Og så bliver der også lige tid til en gang sparring med en kollega, der savner inspiration til arbejdet med en elev, der kræver særlig hjælp og opmærksomhed.

I mødelokalet, som ligger længere henne ad gangen, er teamet omkring 2. klasse i fuld gang med at planlægge temaugen om entrepenørskab. En lærer har allerede arrangeret med en af klassens foræl-dre, at hans virksomhed skal stille eleverne den udfordring, som de skal arbejde med i løbet af ugen.

Ude på gangen dukker en forældre op til den skole-hjem-samtale, hun har aftalt med klasselæreren i 7. klasse. Dejligt, at mødet indimellem kan afvikles i formiddagstimerne, hvor det er muligt at få fri fra job, i stedet for om aftenen, hvor der er brug for barnepige derhjemme.

1

Sammenhængende børnehverdag0. klasse er nu også mødt og er nysgerrigt i gang med tal, tælleremser og bogstaver. Skolelederen har denne dag aftalt et længere besøg i klassen med børnehaveklasselederen. ”Hold op hvor er de bare dygtige”, tænker skolelederen og reflekterer over, at børnehavens ihærdige arbejde med bogstavlyde virkelig giver pote. Hun noterer også et par andre observationer i kinabogen. Det er godt at have noget konkret at tale ud fra, når hun senere på dagen skal give feedback til børnehaveklasselederen. Men før dagen kommer så langt, skal børnehaveklassen på opdagelse i naturen i det grønne område over for skolen, hvor en af elevernes bedstefar, der er tidligere biolog, har sagt ja til at fortælle om det, der kribler og krabler i jordbunden.

1. klasse læser på livet løs, og er helt opslugte af den nye verden, der åbner sig for dem gennem bog-staverne. Tænk at Pippi Langstrømpe kan løfte en hest og har en abe, som hedder Hr. Nilsson. Dansklæreren har aftalt med billedkunstlæreren og klassepædagogen, at klassen i dagens billed-kunsttime og understøttende timer skal bygge Pippi´s hus ”Villa VilleKulla” i mælkekartoner. Eleverne glæder sig helt vildt og har allerede i matematiktimerne arbejdet med størrelsesforhold og

lave plantegninger over huset. Knap så begejstrede har forældrene været over alle de mælkekartoner, som de i den seneste tid har slæbt hen på skolen. Det er dog svært at være negativ, når man ser, at bør-nenes glæde stiger proportionalt med mængden af mælkekartoner i billedkunstlokalet.

Frisk luft og gode vanerPausen mellem anden og tredje time er på 40 minutter. Alle elever skal udenfor - der er en obligato-risk løbetur på 1 km, så de kan få frisk luft i lungerne, motion og bedre koncentration i de næste timer. Og kun hvis vejret er rigtig slemt, giver gårdvagten som regel lov til, at børnene må blive indendørs i resten af frikvarteret.

En lille gruppe af byens pensionister har meldt sig som skolens frivillige venner. Og imens børnene løber, sørger de for, at der er bliver skåret frugt og grønt ud til et indbydende udvalg. De sætter og-så vand frem til de elever, som er tørstige efter løbeturen. Arbejdsindsatsen belønnes hver dag med sjove bemærkninger og smil til de frivillige pensionistvenner.

Tre dage om ugen åbner 6. klasse skolens kiosk. Snart har de mange kunder, der køber juice, pølse-horn, og

2

måske grovboller. I løbet af et skoleår tjener eleverne faktisk nok til at betale for Bornhol-merturen i 7. klasse.

Inspirationer udefraI tredje time strømmer både gamle melodier og nye sange ud fra musiklokalet til tonerne fra klaveret eller rytmeinstrumenterne. Skolen lægger stor vægt på sang og musik, og har et fint samarbejde med musikskolen, som også står for at undervise børnene i samspil om eftermiddagen.

5. klasse har tysk - et spændende nyt fag i dette skoleår. Eleverne griner, når de siger ”Guten Tag” og ”Auf Wiedersehen” til hinanden. Og de bliver nysgerrige efter at finde ud af, hvad det betyder, når der er noget i grammatikhæftet, der hedder en ”kasserollebøjning”.

4. klasse er på besøg i skolens helt nye Pædagogiske Læringscenter – som kan tilbyde meget mere end de skolebiblioteker, deres forældre kendte, da de var børn. Eleverne låner rigtig mange bøger, og det er godt for læsesikkerhed og læsehastigheden. Især bøgerne om heste og foldbold er eftertragtede. I de sidste minutter af timen drøfter de sammen med deres klasselærer dagsordenen til næste møde i elevrådet. Det er første år, 4. klasse er med her – og det er en spændende introduktion til demokrati og medbestemmelse på skolen.

I billedkunstlokalet syder det af aktivitet. Billedskolelæren, der er hentet ind som ekstern samarbejdspartner, har virkelig forstået at få sat gang i 3. klasses kreative udfoldelser. Og det hjælper helt klart også på motivationen, at eleverne må få de færdige ting med hjem til mor og far.Efter timen med 3. klasse holder billedskolelæreren møde med dansklæreren i 4. klasse for at planlægge projektugen, hvor 3. og 4. kl. skal arbejde med Carl

Henning Pedersens farverige billedunivers. Aftalerne vedrørende turen til museet i Birk har førsteprioritet.

Mens eleverne er i fuld gang med undervisningen, er dagens skema også planlagt sådan, at MED-udvalgets medlemmer kan holde møde på kontoret. Der skal gang i de indledende drøftelser om ar-bejdet med skolens kvalitetsrapport. Skoleledelsen og medarbejderne skal forholde sig til evalueringen af målene fra sidste skoleår og hvad der skal ske fremadrettet, før skolebestyrelsen behandler sagen på sit næste møde.

Nye udfordringerDet er blevet spisepause, og duksene fra de forskellige klasser henter mælk i kiosken. I de næste 20 - 25 minutter skal der være fred og ro til madpakken.Efter den lange middagspause er 1. klasse i gang med engelsk. Det er et populært fag, som kan blive til stor nytte senere hen, når man rejser ud i den vide verden. Eller når man gerne vil forstå, hvad pop-idolerne synger om. Lige nu handler det nu mest om at få sagt: ”My name is…” og ”My pencil is yellow”. Børnene forsøger ihærdigt at efterligne læreren, som efter en rum tid konstater, at det vist giver god mening at fortsætte træningen senere

3

på eftermiddagen, hvor der er sat tid af til faglig fordybelse og lektielæsning.

I madkundskabslokalet er 6. klasse ved at lægge sidste hånd på lasagnen. Selvgjort er velgjort. Ele-verne i 6. og 7. klasse lærer i faget Madkundskab om de gode råvarer. De prøver også at smage nye ting. I det hele taget er faget for nogle elever temmelig grænseoverskridende. Man skal smage på brændenældesuppe!

4. klasse kommer hjem fra de ugentlige timer i svømmehallen, hvor svømmeklubbens trænere har udarbejdet et undervisningsprogram, der sikrer børnene længere tid i bassinet. Timerne er et hit hos eleverne. De konkurrerer indbyrdes om at blive supergode svømmere inden årets udflugt til Vester-havet.

Lektiecafé og fritidstilbudSkoleklokkens bimlen fortæller, at klokken er blevet 14. og at sjette time er slut.I det Pædagogiske Læringscenter og skolegrupperummene mødes børnene på tværs af klasser og trin til lektiecafé. Her er der altid en pædagog eller lærer at spørge, om de ting, man kan være i tvivl om. Og hvis man lige giver den en skalle i

lektiecaféen, er der meget sjældent skolearbejde med hjem til weekenderne. De yngste elever i 0. og 1 klasse går over i hallen for at spille badminton. Nogle pædagoger og trænere fra byens badmintonklub sørger for, at der bliver brændt krudt af i et par timer.

Om mandagen er der også tilbud om korsang. Skolens kor har mange spændende opgaver og oplevelser i løbet af året – et af højdepunkterne er den store fælles familiejulekoncert med kommunens andre skolekor.

Omkring klokken 16.00 er en sammenhængende børnehverdag ved at være slut. Der har været plads til læring, bevægelse, leg og samvær, lektielæsning og fritidsaktiviteter.

For nogle af forældrene og lærerne er dagen ikke helt slut endnu, for i aften er der det årlige foræl-dremøde med præsentation af skoleårets planer og mål.

Og forældrene i 1. klasse skal nok lige have skyllet et par ekstra mælkekartoner, for børnene insiste-rer på, at der endnu ikke er nok til Pippi´s hus. Godnathistorien bliver formentlig også om Pippi, Tommy og Annika…

4

Når Herning Kommunes folkeskoler til august 2014 åbner dørene til første skoledag efter sommerfe-rien, bliver det til en ny og anderledes skole.

Der vil være helt nye fag på skemaet – og fag, der begynder tidligere i skoleforløbet end i dag.Der bliver fokus på, at alle børn skal have motion og bevægelse ind som en naturlig del af hver ene-ste skoledag.Det vil være en skole, der har flere timer på skoleskemaet – og dermed også plads til understøttende undervisning, lektie-café og flere og nye valgfag for de ældste elever.Samtidig bliver det en folkeskole, der i langt højere grad ruster vores børn til at tage nysgerrigt og aktivt del i samfundet, fordi hverdagens læring også kommer til at ske i samspil med lokale idræts-foreninger, musikskole, billedskole, virksomheder og andre medspillere.

Skolereformen, der gælder for skoler over hele landet, træder i kraft 1. august 2014.Reformens overordnede mål er at:1. udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. mindske betydningen af social ulighed i forhold til faglige resultater 3. styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

I Herning Kommune er planlægningsarbejdet frem mod august og den nye folkeskole i fuld gang under overskriften ”Den bedste skole for vores børn”. Du kan læse mere på www.herning.dk - og om folkeskolereformen mere generelt på undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk/den-nye-folkeskole